The Project Gutenberg EBook of The Old Testament of 1931, by Anonymous

This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.org

** This is a COPYRIGHTED Project Gutenberg eBook, Details Below **
**     Please follow the copyright guidelines in this file.     **

Title: The Old Testament of 1931

Author: Anonymous

Posting Date: April 16, 2013 [EBook #2144]
Release Date: April, 2000
First Posted: July 31, 1999

Language: Danish

Character set encoding: ISO-8859-1

*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK THE OLD TESTAMENT OF 1931 ***













Det Gamle Testamente af 1931:
copyrighted Etext (c)1931 Det Danske Bibelselskab.

The Old Testament of 1931: copyrighted Etext
(C) by Det Danske Bibelselskab 1931.
[The Danish Bible Society]





Det gamle Testamente.

Fortegnelse over Det gamle Testamentes Kanoniske Bger:


Frste Mosebog

Anden Mosebog

Tredje Mosebog

Fjerde Mosebog

Femte Mosebog

Josuabogen

Dommerbogen

Ruts Bog

Frste Samuelsbog

Anden Samuelsbog

Frste Kongebog

Anden Kongebog

Frste Krnikebog

Anden Krnikebog

Ezras Bog

Nehemias's Bog

Esters Bog

Jobs Bog

Salmernes Bog

Ordsprogenes Bog

Prdikerens Bog

Hjsangen

Esajas's Bog

Jeremias's Bog

Klagesangene

Ezekiels Bog

Daniels Bog

Hoseas's Bog

Joels Bog

Amos's Bog

Obadias's Bog

Jonas's Bog

Mikas Bog

Nahums Bog

Habakkuks Bog

Zefanias's Bog

Haggajs Bog

Zakarias's Bog

Malakias's Bog




1.Mosebog

1.Mosebog 1

  1.  I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.
  2.  Og Jorden var de og tom, og der var Mrke over Verdensdybet.
      Men Guds nd svvede over Vandene.
  3.  Og Gud sagde: "Der blive Lys!" Og der blev Lys.
  4.  Og Gud s, at Lyset var godt, og Gud satte Skel mellem Lyset og
      Mrket,
  5.  og Gud kaldte Lyset Dag, og Mrket kaldte han Nat. Og det blev
      Aften, og det blev Morgen, frste Dag.

  6.  Derp sagde Gud: "Der blive en Hvlving midt i Vandene til at
      skille Vandene ad!"
  7.  Og sledes skete det: Gud gjorde Hvlvingen og skilte Vandet
      under Hvlvingen fra Vandet over Hvlvingen;
  8.  og Gud kaldte Hvlvingen Himmel. Og det blev Aften, og det blev
      Morgen, anden Dag.

  9.  Derp sagde Gud: "Vandet under Himmelen samle sig p eet Sted,
      s det faste Land kommer til Syne!" Og sledes skete det;
 10.  og Gud kaldte det faste Land Jord, og Stedet, hvor Vandet
      samlede sig, kaldte han Hav. Og Gud s, at det var godt.
 11.  Derp sagde Gud: "Jorden lade fremspire grnne Urter, der brer
      Fr, og Frugttrer, der brer Frugt med Krne, p Jorden!"  Og
      sledes skete det:
 12.  Jorden frembragte grnne Urter, der bar Fr, efter deres Arter,
      og Trer, der bar Frugt med Krne, efter deres Arter. Og Gud s,
      at det var godt.
 13.  Og det blev Aften, og det blev Morgen, tredje Dag.

 14.  Derp sagde Gud: "Der komme Lys p Himmelhvlvingen til at
      skille Dag fra Nat, og de skal vre til Tegn og til Faststtelse
      af Hjtider, Dage og r
 15.  og tjene som Lys p Himmelhvlvingen til at lyse p Jorden!  Og
      sledes sket det:
 16.  Gud gjorde de to store Lys, det strste til at herske om Dagen,
      det mindste til at herske om Natten, og Stjernerne;
 17.  og Gud satte dem p Himmelhvlvingen til at lyse p Jorden
 18.  og til at herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra
      Mrket. Og Gud s, at det var godt.
 19.  Og det blev Aften, og det blev Morgen, fjerde Dag.

 20.  Derp sagde Gud: "Vandet vrimle med en Vrimmel af levende
      Vsener, og Fugle flyve over Jorden oppe under
      Himmelhvlvingen!" Og sledes skete det:
 21.  Gud skabte de store Havdyr og den hele Vrimmel af levende
      Vsener, som Vandet vrimler med, efter deres Arter, og alle
      vingede Vsener efter deres Arter. Og Gud s, at det var godt.
 22.  Og Gud velsignede dem og sagde: "Bliv frugtbare og mangfoldige
      og opfyld Vandet i Havene, og Fuglene blive mangfoldige p
      Jorden!"
 23.  Og det blev Aften, og det blev Morgen, femte Dag.

 24.  Derp sagde Gud: "Jorden frembringe levende Vsener efter deres
      Arter: Kvg, Kryb og vildtlevende Dyr efter deres Arter!  Og
      sledes skete det:
 25.  Gud gjorde de vildtlevende Dyr efter deres Arter, Kvget efter
      dets Arter og alt Jordens Kryb efter dets Arter. Og Gud s, at
      det var godt.
 26.  Derp sagde Gud: "Lad os gre Mennesker i vort Billede, s de
      ligner os, til at herske over Havets Fisk og Himmelens Fugle,
      Kvget og alle vildtlevende Dyr p Jorden og alt Kryb,der kryber
      p Jorden!"
 27.  Og Gud skabte Mennesket i sit Billede; i Guds Billede skabte han
      det, som Mand og Kvinde skabte han dem;
 28.  og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: "Bliv frugtbare og
      mangfoldige og opfyld Jorden, gr eder til Herre over den og
      hersk over Havets Fisk og Himmelens Fugle, Kvget og alle
      vildtlevende Dyr, der rrer sig p Jorden!"
 29.  Gud sagde fremdeles: "Jeg giver eder alle Urter p hele Jorden,
      som brer Fr, og alle Trer, som brer Frugt med Krne; de skal
      vre eder til Fde;
 30.  men alle Jordens dyr og alle Himmelens Fugle og alt, hvad der
      kryber p Jorden, og som har Livsnde, giver jeg alle grnne
      Urter til Fde." Og sledes skete det.
 31.  Og Gud s alt, hvad han havde gjort, og se, det var sre
      godt. Og det blev Aften, og det blev Morgen, sjette Dag.

1.Mosebog 2

  1.  Sledes fuldendtes Himmelen og Jorden med al deres Hr.
  2.  P den syvende Dag fuldendte Gud det Vrk, han havde udfrt, og
      han hvilede p den syvende Dag efter det Vrk, han havde udfrt;
  3.  og Gud velsignede den syvende Dag og helligede den, thi p den
      hvilede han efter hele sit Vrk, det, Gud havde skabt og udfrt.
  4.  Det er Himmelens og Jordens Skabelseshistorie. Da Gud HERREN
      gjorde Jord og Himmel
  5.  dengang fandtes endnu ingen af Markens Buske p Jorden, og endnu
      var ingen af Markens Urter spiret frem, thi Gud HERREN havde
      ikke ladet det regne p Jorden, og der var ingen Mennesker til
      at dyrke Agerjorden,
  6.  men en Tge vldede op at Jorden og vandede hele Agerjordens
      Flade
  7.  da dannede Gud HERREN Mennesket af Agerjordens Muld og blste
      Livsnde i hans Nsebor, s at Mennesket blev et levende Vsen.

  8.  Derp plantede Gud HERREN en Have i Eden ude mod st, og dem
      satte han Mennesket, som han havde dannet;
  9.  Og Gud HERREN lod af Agerjorden fremvokse alle Slags Trer, en
      Fryd at skue og gode til Fde, desuden Livets Tr, der stod midt
      i Haven. og Tret til Kundskab om godt og ondt.
 10.  Der udsprang en Flod i Eden til at vande Haven, og udenfor delte
      den sig i fire Hovedstrmme.
 11.  Den ene hedder Pisjon; den lber omkring Landet Havila, hvor der
      findes Guld
 12.  og Guldet i det Land er godt, Bdellium og Sjohamsten.
 13.  Den anden Flod hedder Gihon; den lber omkring Landet Kusj.
 14.  Den tredje Flod hedder Hiddekel; den lber sten om Assyrien.
      Den fjerde Flod er Frat.
 15.  Derp tog Gud HERREN Adam og satte ham i Edens Have til at dyrke
      og vogte den.
 16.  Men Gud HERREN bd Adam: "Af alle Trer i Haven har du Lov at
      spise,
 17.  kun af Tret til Kundskab om godt og ondt m du ikke spise; den
      Dag du spiser deraf, skal du visselig d!"

 18.  Derp sagde Gud HERREN: "Det er ikke godt for Mennesket at vre
      ene; jeg vil gre ham en Medhjlp, som passer til ham!"
 19.  Og Gud HERREN dannede af Agerjorden alle Markens Dyr og
      Himmelens Fugle og frte dem hen til Adam for at se, hvad han
      vilde kalde dem; thi hvad Adam kaldte de forskellige levende
      Vsener, det skulde vre deres Navn.
 20.  Adam gav da alt Kvget, alle Himmelens Fugle og alle Markens Dyr
      Navne - men til sig selv fandt Adam ingen Medhjlp, der passede
      til ham.
 21.  S lod Gud HERREN Dvale falde over Adam, og da han var sovet
      ind, tog han et af hans Ribben og lukkede med Kd i dets Sted;
 22.  og af Ribbenet, som Gud HERREN havde taget af Adam, byggede han
      en Kvinde og frte hende hen til Adam.
 23.  Da sagde Adam: "Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kd af mit
      Kd; hun skal kaldes Kvinde, thi af Manden er hun taget!"
 24.  Derfor forlader en Mand sin Fader og Moder og holder sig til sin
      Hustru, og de to bliver eet Kd.
 25.  Og de var begge ngne, bde Adam og hans Hustru, men de bluedes
      ikke.

1.Mosebog 3

  1.  Men Slangen var trskere end alle Markens andre Dyr, som Gud
      HERREN havde gjort og den sagde til Kvinden: "Mon Gud virkelig
      ham sagt: I m ikke spise af noget Tr i Haven?"
  2.  Kvinden svarede: "Vi har Lov at spise af Frugten p Havens
      Trer;
  3.  kun af Frugten fra Tret midt i Haven, sagde Gud, m I ikke
      spise, ja, I m ikke rre derved, thi s skal I d!"
  4.  Da sagde Slangen til Kvinden: "I skal ingenlunde d;
  5.  men Gud ved, at nr I spiser deraf, bnes eders jne, s I blive
      som Gud til at kende godt og ondt!"
  6.  Kvinden blev nu var, at Tret var godt at spise af, en Lyst for
      jnene og godt at f Forstand af; og hun tog af dets Frugt og
      spiste og gav ogs sin Mand, der stod hos hende, og han spiste.
  7.  Da bnedes begges jne, og de kendte, at de var ngne. Derfor
      syede de Figenblade sammen og bandt dem om sig.

  8.  Da Dagen blev sval, hrte de Gud HERREN vandre i Haven, og Adam
      og hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Trer.
  9.  Da kaldte Gud HERREN p Adam og rbte: "Hvor er du?"
 10.  Han svarede: "Jeg hrte dig i Haven og blev angst, fordi jeg var
      ngen, og s skjulte jeg mig!"
 11.  Da sagde han: "Hvem fortalte dig, at du var ngen. Mon du har
      spist af det Tr, jeg sagde, du ikke mtte spise af?"
 12.  Adam svarede: "Kvinden, som du satte ved min Side, gav mig af
      Tret, og s spiste jeg."
 13.  Da sagde Gud HERREN til Kvinde: "Hvad har du gjort!" Kvinden
      svarede: "Slangen forfrte mig, og s spiste jeg."

 14.  Da sagde Gud HERREN til Slangen: "Fordi du har gjort dette, vre
      du forbandet blandt al Kvget og blandt alle Markens Dyr! P din
      Bug skal du krybe, og Stv skal du de alle dit Livs Dage!
 15.  Jeg stter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sd og
      hendes Sd; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i
      Hlen!"
 16.  Til Kvinden sagde han: "Jeg vil meget mangfoldiggre dit
      Svangerskabs Mje; med Smerte skal du fde Brn; men til din
      Mand skal din Attr vre, og han skal herske over dig!"
 17.  Og til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og
      spiste af Tret, som jeg sagde, du ikke mtte spise af, skal
      Jorden vre forbandet for din Skyld; med Mje skal du skaffe dig
      Fde af den alle dit Livs Dage;
 18.  Torn og Tidsel skal den bre dig, og Markens Urter skal vre din
      Fde;
 19.  i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brd, indtil du vender
      tilbage til Jorden; thi af den er du taget; ja, Stv er du, og
      til Stv skal du vende tilbage!"

 20.  Men Adam kaldte sin Hustru Eva, thi hun blev Moder til alt
      levende.
 21.  Derp gjorde Gud HERREN Skindkjortlet til Adam og hans Hustru og
      kldte dem dermed.
 22.  Men Gud HERREN sagde: "Se, Mennesket er blevet som en af os til
      at kende godt og ondt. Nu skal han ikke rkke Hnden ud og tage
      ogs af Livets Tr og spise og leve evindelig!"
 23.  S forviste Gud HERREN ham fra Edens Have, for at han skulde
      dyrke Jorden, som han var taget af;
 24.  og han drev Mennesket ud, og sten for Edens Have satte han
      Keruberne med det glimtende Flammesvrd til at vogte Vejen til
      Livets Tr.

1.Mosebog 4

  1.  Adam kendte sin Hustru Eva,og hun blev frugtsommelig og fdte
      Kain; og hun sagde: "Jeg har fet en Sn med HERRENS Hjlp!"
  2.  Fremdeles fdte hun hans Broder Abel. Abel blev Frehyrde, Kain
      Agerdyrker.
  3.  Nogen Tid efter bragte Kain HERREN en Offergave af Jordens
      Frugt,
  4.  medens Abel bragte en Gave af sin Hjords frstefdte og deres
      Fedme. Og HERREN s til Abel og hans Offergave,
  5.  men til Kain og hans Offergave s han ikke. Kain blev da sre
      vred og gik med snket Hoved.
  6.  Da sagde HERREN til Kain: "Hvorfor er du vred, og hvorfor gr du
      med snket Hoved?
  7.  Du ved, at nr du handler vel, kan du lfte Hovedet frit; men
      handler du ikke vel, s lurer Synden ved Dren; dens Attr str
      til dig, men du skal herske over den!"
  8.  Men Kain yppede Kiv med sin Broder Abel; og engang de var ude p
      Marken, sprang Kain ind p ham og slog ham ihjel.

  9.  Da sagde HERREN til Kain: "Hvor er din Broder Abel?" Han
      svarede: "Det ved jeg ikke; skal jeg vogte min Broder?"
 10.  Men han sagde: "Hvad har du gjort! Din Broders Blod rber til
      mig fra Jorden!
 11.  Derfor skal du nu vre bandlyst fra Agerjorden, som bnede sig
      og tog din Broders Blod af din Hnd!
 12.  Nr du dyrker Agerjorden, skal den ikke mere sknke dig sin
      Kraft du skal flakke hjemls om p Jorden!"
 13.  Men Kain sagde til HERREN: "Min Straf er ikke til at bre;
 14.  nr du nu jager mig bort fra Agerjorden, og jeg m skjule mig
      for dit syn og flakke hjemls om p Jorden, s kan jo enhver,
      der mder mig, sl mig ihjel!"
 15.  Da svarede HERREN: "Hvis Kain bliver slet ihjel, skal han
      hvnes;syvfold!" Og HERREN satte et Tegn p Kain, for at ingen,
      der mdte ham, skulde sl ham ihjel.
 16.  S drog Kain bort fra HERRENs syn og slog sig ned i Landet Nod
      sten for Eden.

 17.  Kain kendte sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og fdte
      Hanok. Han grundede en By og gav den sin;Sn Hanoks Navn.
 18.  Hanok fik en Sn Irad; Irad avlede Mehujael; Mehujael avlede
      Mehujael; og Metusjael avlede Lemek
 19.  Lemek tog sig to Hustruer; den ene hed Ada, den anden Zilla.
 20.  Ada fdte Jabal; han blev Stamfader til dem, der bor i Telte og
      holder Kvg;
 21.  hans Broder hed Jubal; han blev Stamfader til alle dem, der
      spiller p Harpe og Fljte.
 22.  Ogs Zilla fik en Sn, Tubal-Kajin; han blev Stamfader til alle
      dem, der smeder Kobber og Jern. Tubal-Kajins Sster var Na'ama.
 23.  Og Lemelk sagde til sine Hustruer: "Ada og Zilla, hr min Rst,
      Lemeks Hustruer, lyt til mit Ord: En Mand har jeg drbt for et
      Sr, en Dreng for en Skramme!
 24.  Blev Kain hvnet syvfold, s hvnes Lemek syv og
      halvfjerdsindstyve Gange!"

 25.  Adam kendte p ny sin Hustru, og hun fdte en Sn, som hun gav
      Navnet Set; "thi," sagde hun, "Gud har sat mig andet Afkom i
      Abels Sted, fordi Kain slog ham ihjel!"
 26.  Set fik ogs en Sn, som han kaldte Enosj; p den Tid begyndte
      man at pkalde HERRENs Navn.

1.Mosebog 5

  1.  Dette er Adams Slgtebog. Dengang Gud skabte Mennesket, gjorde
      han det i Guds Billede;
  2.  som Mand og Kvinde skabte han dem, og han velsignede dem og gav
      dem Navnet "Menneske", da de blev skabt.
  3.  Da Adam havde levet i I30 r, avlede han en Sn, som var ham lig
      og i hans Billede, og han kaldte ham Set;
  4.  og efter at Adam havde avlet Set, levede han 800 r og avlede
      Snner og Dtre;
  5.  sledes blev hans fulde Levetid 930 r, og derp dde han.
  6.  Da Set havde levet 105 r, avlede han Enosj;
  7.  og efter at Set havde avlet Enosj, levede han 807 r og avlede
      Snner og Dtre;
  8.  sledes blev Sets fulde Levetid 912 r, og derp dde han.
  9.  Da Enosj havde levet 90 r, avlede han Henan;
 10.  og efter at Enosj havde avlet Kenan, levede han 815 r og avlede
      Snner og Dtre;
 11.  sledes blev Enosjs fulde Levetid 905 r, og derp dde han.
 12.  Da Kenan havde levet 70 r, avlede han Mahalal'el;
 13.  og efter at Kenan havde avlet Mahalal'el, levede han 840 r og
      avlede Snner og Dtre;
 14.  sledes blev Kenans fulde Levetid 910 r, og derp dde han.
 15.  Da Mahalal'el havde levet 65 r, avlede han Jered;
 16.  og efter at Mahalal'el havde avlet Jered, levede han 830 r og
      avlede Snner. og Dtre;
 17.  sledes blev Mahalal'els fulde Levetid 895 r, og derp dde
      han.
 18.  Da Jered havde levet 162 r, avlede han Enok;
 19.  og efter at Jered havde avlet Enok, levede han 800 r og avlede
      Snner og Dtre;
 20.  sledes blev Jereds fulde Levetid 962 r, og derp dde han.
 21.  Da Enok havde levet 65 r, avlede han Metusalem,
 22.  og Enok vandrede med Gud; og efter at han havde avlet Metusalem,
      levede han 300 r og avlede Snner og Dtre;
 23.  sledes blev Enoks fulde Levetid 365 r;
 24.  og Enok vandrede med Gud, og han var ikke mere, thi Gud tog ham.
 25.  Da Metusalem havde levet l87 r, avlede han Lemek;
 26.  og efter at Metusalem havde avlet Lemek, levede han 782 r og
      avlede Snner og Dtre;
 27.  sledes blev Metusalems fulde Levetid 969 r, og derp dde han.
 28.  Da Lemek havde levet 182 r, avlede han en Sn,
 29.  som han gav Navnet Noa, idet, han sagde: "Han skal skaffe os.
      Trst i vort mjefulde Arbejde med Jorden, som HERREN har
      forbandet."
 30.  Og efter at Lemek havde avlet Noa, levede han 595 r og avlede
      Snner og Dtre;
 31.  sledes blev Lemeks fulde Levetid 777 r, og derp dde han.
 32.  Da Noa var 500 r gammel, avlede han Sem, Kam og Jafet.

1.Mosebog 6

  1.  Da nu Menneskene begyndte at blive talrige p Jorden og der
      fdtes dem Dtre,
  2.  fik Gudssnnerne je p Menneskedtrenes Sknhed, og de tog: s
      mange af dem, som de lystede, til Hustruer.
  3.  Da sagde HERREN: "Min nd: skal ikke for evigt blive i
      Menneskene, eftersom de jo dog er Kd; deres Dage skal vre 120
      r."

  4.  I hine Dage, da Gudssnnerne gik ind til Menneskedtrene og
      disse fdte dem Brn men ogs senere hen i Tiden - levede
      Kmperne p Jorden. Det er Heltene, hvis Ry nr tilbage til
      Fortids Dage.
  5.  Men HERREN s, at Menneskenes, Ondskab tog til p Jorden, og at
      deres Hjerters Higen og Tragten kun var ond Dagen lang.
  6.  Da angrede HERREN, at han havde gjort Menneskene p Jorden, og
      det. skar ham i Hjertet.
  7.  Og HERREN sagde: "Jeg vil udslette Menneskene, som jeg har
      skabt, af Jordens Flade, bde Mennesker, Kvg, Kryb og
      Himmelens, Fugle, thi jeg angrer, at jeg gjorde dem!"
  8.  Men Noa fandt Nde for HERRENs jne

  9.  Dette er Noas Slgtebog. Noa var en retfrdig, ustraffelig Mand
      blandt sine samtidige; Noa vandrede med Gud.
 10.  Noa avlede tre Snner: Sem, Kam og Jafet.
 11.  Men Jorden fordrvedes for Guds jne, og Jorden blev fuld af
      Uret;
 12.  og Gud s til Jorden, og se, den var fordrvet, thi alt Kd
      havde fordrvet sin Vej p Jorden.

 13.  Da sagde Gud til Noa: "Jeg har besluttet at gre Ende p alt
      Kd, fordi Jorden ved deres Skyld et fuld af Uret; derfor vil
      jeg nu udrydde dem af Jorden.
 14.  Men du skal gre dig en Ark af Gofertr og indrette den med Rum
      ved Rum og overstryge den med Beg bde indvendig og udvendig;
 15.  og sledes skal du bygge Arken: Den skal vre 300 Alen lang,
 50.  Alen bred og 30 Alen hj;
 16.  du skal anbringe Taget p Arken, og det skal ikke rage lnger ud
      end een Alen fra oven; p Arkens Side skal du stte Dren, og du
      skal indrette den med et nederste, et mellemste og et verste
      Stokvrk.
 17.  Se, jeg bringer nu Vandfloden over Jorden for at udrydde alt Kd
      under Himmelen, som har Livsnde; alt, hvad der er p Jorden,
      skal forg.
 18.  Men jeg vil oprette min Pagt med dig. Du skal g ind i Arken med
      dine Snner, din Hustru og dine Snnekoner:
 19.  og af alle Dyr, af alt Kd skal du bringe et Par af hver Slags
      ind i Arken for at holde dem i Live hos dig. Han og Hundyr skal
      det vre,
 20.  af Fuglene efter deres Arter, af Kvget efter dets Arter og af
      alt Jordens Kryb efter dets Arter; Par for Par skal de g ind
      til dig for at holdes i Live.
 21.  Og du skal indsamle et Forrd af alle Slags Levnedsmidler, for
      at det kan tjene dig og dem til Fde."
 22.  Og Noa gjorde ganske som Gud havde plagt ham; sledes gjorde
      han.

1.Mosebog 7

  1.  Derp sagde HERREN til Noa: G ind i Arken med hele dit Hus, thi
      dig har jeg fundet retfrdig for mine jne i denne Slgt.
  2.  Af alle rene Dyr skal du tage syv Par, Han og Hun, og af alle
      urene Dyr eet Par, Han og Hun,
  3.  ligeledes af Himmelens Fugle syv Par, Han og Hun, for at de kan
      forplante sig p hele Jorden.
  4.  Thi om syv Dage vil jeg lade det regne p Jorden i fyrretyve
      Dage og fyrretyve Ntter og udslette alle Vsener, som jeg har
      gjort, fra Jordens Flade."
  5.  Og Noa gjorde ganske som HERREN havde plagt ham.
  6.  Noa var 600 r gammel, da Vandfloden kom over Jorden.
  7.  Noa gik med sine Snner, sin Hustru og sine Snnekoner ind i
      Arken for at undslippe Flodens Vande.
  8.  De rene og de urene Dyr, Fuglene og alt, hvad der kryber p
      Jorden,
  9.  gik Par for Par ind i Arken til Noa, Han og Hundyr, som Gud
      havde plagt Noa.

 10.  Da nu syv Dage var omme, kom Flodens Vande over Jorden;
 11.  i Noas 600de Lever p den syttende Dag i den anden Mned, den
      Dag brast det store Verdensdybs Kilder, og Himmelens Sluser
      bnedes,
 12.  og Regnen faldt over Jorden i fyrretyve Dage og fyrretyve
      Ntter.
 13.  Selvsamme Dag gik Noa ind i Arken og med ham hans Snner Sem,
      Kam og Jafet, hans Hustru og hans tre Snnekoner
 14.  og desuden alle vildtlevende Dyr efter deres Arter, alt Kvg
      efter dets Arter, alt Kryb p Jorden efter dets Arter og alle
      Fugle efter deres Arter, alle Fugle, alt, hvad der har Vinger;
 15.  af alt Kd, som har Livsnde, gik Par for Par ind i Arken til
      Noa;
 16.  Han og Hundyr af alt Kd gik ind, som Gud havde pbudt, og
      HERREN lukkede efter ham.
 17.  Da kom Vandfloden over Jorden i fyrretyve Dage, og Vandet steg
      og lftede Arken, s den hvedes over Jorden.
 18.  Og Vandet steg og stod hjt over Jorden, og Arken fld p
      Vandet;
 19.  og Vandet steg og steg over Jorden, s de hjeste Bjerge under
      Himmelen stod under Vand;
 20.  femten Alen stod Vandet over dem, s Bjergene stod helt under
      Vand.

 21.  Da omkom alt Kd, som rrte sig p Jorden, Fugle, Kvg,
      vildtlevende Dyr og alt Kryb p Jorden og alle Mennesker;
 22.  alt, i hvis Nse det var Livets nde, alt, hvad der var p det
      faste Land, dde.
 23.  Sledes udslettedes alle Vsener, der var p Jordens Flade,
      Mennesker, Kvg, Kryb og Himmelens Fugle; de udslettedes af
      Jorden, og tilbage blev kun Noa og de, der var hos ham i Arken.
 24.  Vandet steg over Jorden i 150 Dage.

1.Mosebog 8

  1.  Da ihukom Gud Noa og alle de vilde Dyr og Kvget, som var hos
      ham i Arken; og Gud lod en Storm fare hen over Jorden, s at
      Vandet begyndte at falde;
  2.  Verdensdybets Kilder og Himmelens Sluser lukkedes, Regnen fra
      Himmelen standsede,
  3.  og Vandet veg lidt efter lidt bort fra Jorden, og Vandet tog af
      efter de 150 Dages Forlb.
  4.  P den syttende Dag i den syvende Mned sad Arken fast p
      Ararats Bjerge,
  5.  og Vandet vedblev at synke indtil den tiende Mned, og p den
      frste Dag i denne Mned dukkede Bjergenes Toppe frem.
  6.  Da der var get fyrretyve Dage: bnede Noa den Luge, han havde
      lavet p Arken,
  7.  og sendte en Ravn ud; den flj frem og tilbage, indtil Vandet
      var trret bort fra Jorden.
  8.  Da sendte han en Due ud for at se, om Vandet var sunket fra
      Jordens Overflade;
  9.  men Duen fandt intet Sted at stte sin Fod og vendte tilbage til
      ham i Arken, fordi der endnu var Vand over hele Jorden; og han
      rakte Hnden ud og tog den ind i Arken til sig.
 10.  Derp biede han yderligere syv Dage og sendte s atter Duen ud
      fra Arken;
 11.  ved Aftenstid kom Duen tilbage til ham, og se, den havde et
      friskt Olieblad i Nbbet. Da sknnede Noa, at Vandet var svundet
      bort fra Jorden.
 12.  Derp biede han syv Dage til, og da han s sendte Duen ud, kom
      den ikke mere tilbage til ham.
 13.  I Noas 601ste Lever p den frste Dag i den frste Mned var
      Vandet trret bort fra Jorden. Da tog Noa Dkket af Arken, og da
      han s sig om, se, da var Jordens Overflade tr.
 14.  P den syv og tyvende Dag i den anden Mned var Jorden tr.

 15.  Da sagde Gud til Noa:
 16.  "G ud af Arken med din Hustru, dine Snner og dine Snnekoner
 17.  og for alle Dyr, der er hos dig, alt Kd, Fugle, Kvg og alt
      Kryb, der kryber p Jorden, ud med dig, at de kan vrimle p
      Jorden og blive frugtbare og mangfoldige p Jorden!"
 18.  Da gik Noa ud med sine Snner, sin Hustru og sine Snnekoner;
 19.  og alle de vildtlevende Dyr, alt Kvget, alle Fuglene og alt
      Krybet, der kryber p Jorden, efter deres Slgter, gik ud af
      Arken.

 20.  Derp byggede Noa HERREN et Alter og tog nogle af alle de rene
      Dyr og Fugle og ofrede Brndofre p Alteret.
 21.  Og da HERREN indndede den liflige Duft, sagde han til sig selv:
      "Jeg vil aldrig mere forbande Jorden for Menneskenes Skyld, thi
      Menneskehjertets Higen er ond fra Ungdommen af, og jeg vil
      aldrig mere tilintetgre alt, hvad der lever, sledes som jeg nu
      har gjort!
 22.  Herefter skal, s lnge Jorden str, Sd og Hst, Kulde og Hede,
      Sommer og Vinter, Dag og Nat ikke ophre!"

1.Mosebog 9

  1.  Derp velsignede Gud Noa og hans Snner og sagde til dem: Bliv
      frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!
  2.  Frygt for eder og Rdsel for eder skal vre over alle Jordens
      vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden
      vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hnd er de givet!
  3.  Alt, hvad der rrer sig og lever, skal tjene eder til Fde;
      ligesom de grnne Urter giver jeg eder det alt sammen.
  4.  Dog Kd med Sjlen, det er Blodet, m I ikke spise!
  5.  Men for eders eget Blod krver jeg Hvn; af ethvert Dyr krver
      jeg Hvn for det, og af Menneskene indbyrdes krver jeg Hvn for
      Menneskenes Liv.
  6.  Om nogen udser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod
      udses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene.
  7.  Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gr
      eder til Herre over den!"

  8.  Derp sagde Gud til Noa og hans Snner:
  9.  "Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter
      eder
 10.  og med hvert levende Vsen, som er hos eder, Fuglene, Kvget og
      alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken,
      alle Jordens Dyr;
 11.  jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt
      Kd udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en
      Vandflod for at delgge Jorden!"

 12.  Fremdeles sagde Gud: "Dette er Tegnet p den Pagt, jeg til evige
      Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Vsen, som er
      hos eder:
 13.  Min Bue stter jeg i Skyen, og den skal vre Pagtstegn mellem
      mig og Jorden!
 14.  Nr jeg trkker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i
      Skyerne,
 15.  vil jeg komme den Pagt i Hu, som bestr mellem mig og eder og
      hvert levende Vsen, det er alt Kd, og Vandet skal ikke mere
      blive til en Vandflod, som delgger alt Kd.
 16.  Nr Buen da str i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme
      den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Vsen, det er alt Kd
      p Jorden."
 17.  Og Gud sagde til Noa: "Det er Tegnet p den Pagt, jeg opretter
      imellem mig og alt Kd p Jorden!"

 18.  Noas Snner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var
      Fader til Kana'an;
 19.  det var Noas tre Snner, og fra dem stammer hele Jordens
      Befolkning.

 20.  Noa var Agerdyrker og den frste, der plantede en Vingrd.
 21.  Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde
      i, sit Telt.
 22.  Da s Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte
      sine Brdre det;
 23.  men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den p deres Skuldre og gik
      baglns ind og tildkkede deres Faders Blusel med bortvendte
      Ansigter, s de ikke s deres Faders Blusel.
 24.  Da Noa vgnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste Sn
      havde gjort ved ham,
 25.  sagde han: "Forbandet vre Kana'an, Trlles Trl blive han for
      sine Brdre!"
 26.  Fremdeles sagde han: "Lovet vre HERREN, Sems Gud, og Kana'an
      blive hans Trl!
 27.  Gud skaffe Jafet Plads, at han m bo i Sems Telte; og Kana'an
      blive hans Trl!"

 28.  Noa levede 350 r efter Vandfloden;
 29.  sledes blev Noas fulde Levetid 950 r, og derp dde han.

1.Mosebog 10

  1.  Dette er Noas Snner, Sem, Kam og Jafets Slgtebog. Efter
      Vandfloden fdtes der dem Snner.

  2.  Jafets Snner: Gomer, Magog. Madaj, Javan, Tubal, Mesjek og
      Tiras.
  3.  Gomers Snner: Asjkenaz, Rifaf og Togarma.
  4.  Javans Snner: Elisja, Tarsis. Kitterne og Rodosboerne;
  5.  fra dem nedstammer de fjerne Strandes Folk. Det var Jafets
      Snner i deres Lande, hver med sit Tungeml, efter deres Slgter
      og i deres Folkeslag.

  6.  Kams Snner: Kusj, Mlizrajim, Put og Hana'an.
  7.  Kusj's Snner: Seba, Havila, Sabta, Ra'ma og Sabteka. Ra'mas
      Snner: Saba og Dedan.
  8.  Og Kusj avlede Nimrod, som var den frste Storhersker p Jorden.
  9.  Han var en vldig Jger for HERRENs jne; derfor siger man: "En
      vldig Jget for HERRENs jne som Nimrod."
 10.  Fra frst af omfattede hans Rige Babel, Erelk, Akkad og Kalne i
      Sinear;
 11.  fra dette Land drog han til Assyrien og byggede Nineve, Rehobot-
      Ir, Kela
 12.  og Resen mellem Nineve og Kela, det er den store By.
 13.  Mizrajim avlede Luderne,Anamerne, Lehaberne, Naftuherne,
 14.  Patruserne, Kasluherne, fra hvem Filisterne udgik, og
      Kaftorerne.
 15.  Kana'an avlede Zidon, hans frstefdte, Het,
 16.  Jebusiterne, Amoriterne, Girgasjiterne,
 17.  Hivviterne, Arkiterne, Siniterne,
 18.  Arvaditerne, Zemariterne og Hamatiterne; men senere bredte
      Kana'anernes Slgter sig,
 19.  s at Kana'anernes Omrde strakte sig fra Zidon i Retning af
      Gerar indtil Gaza, i Retning af Sodoma, Gomorra, Adma,og Zebojim
      indtil Lasja.
 20.  Det var Kams Snner efter deres Slgter og Tungeml i deres
      Lande og Folk.

 21.  Men ogs Sem, alle Ebersnnernes Fader, Jafets ldste Broder,
      fdtes der Snner.
 22.  Sems Snner: Elam, Assur, Arpaksjad, Lud og Aram.
 23.  Arams Snner: Uz, Hul, Geter og Masj.
 24.  Arpaksjad avlede Sjela; Sjela avlede Eber;
 25.  Eber fdtes der to Snner; den ene hed Peleg, thi p hans Tid
      adsplittedes Jordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan.
 26.  Joktan avlede Almodad, Sjelef, Hazarmavet, Jera,
 27.  Hadoram, Uzal, Dikla,
 28.  Obal, Abimael, Saba,
 29.  0fir, Havila og Jobab. Alle disse var Joktans Snner,
 30.  og deres Bosteder strkker sig fra Mesja i Retning af Sefar,
      stens Bjerge.
 31.  Det var Sems Snner efter deres Slgter og Tungeml i deres
      Lande og Folk.

 32.  Det var Noas Snners Slgter efter deres Nedstamning, i deres
      Folk; fra dem nedstammer Folkene, som efter Vandfloden bredte
      sig p Jorden.

1.Mosebog 11

  1.  Hele Menneskeheden havde eet Tungeml og samme Sprog.
  2.  Da de nu drog sterp, traf de p en Dal i Sinear, og der slog
      de sig ned.
  3.  Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge Teglsten og
      brnde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som Sten og Jordbeg som
      Kalk.
  4.  Derp sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et Trn, hvis Top
      nr til Himmelen, og skabe os et Navn, for at vi ikke skal
      spredes ud over hele Jorden!"
  5.  Men HERREN steg ned for at se Byen og Trnet, som
      Menneskebrnene byggede,
  6.  og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet Tungeml; og
      nr de nu frst er begyndt sledes, er intet, som de stter sig
      for, umuligt for dem;
  7.  lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungeml der, s de
      ikke forstr hverandres Tungeml!"
  8.  Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og de
      opgav at bygge Byen.
  9.  Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al
      Jordens Tungeml, og derfra spredte HERREN dem ud over hele
      Jorden.

 10.  Dette er Sems Slgtebog. Da Sem var 100 r gammel, avlede han
      Arpaksjad, to r efter Vandfloden;
 11.  og efter at Sem havde avlet Arpaksjad, levede han 500 r og
      avlede Snner og Dtre.
 12.  Da Atpaksjad havde levet 35 r, avlede han Sjela;
 13.  og efter at Arpaksjad havde avlet Sjela, levede han 403 r og
      avlede Snner og Dtre.
 14.  Da Sjela havde levet 30 r, avlede han Eber;
 15.  og efter at Sjela havde avlet Eber, levede han 403 r og avlede
      Snner og Dtre.
 16.  Da Eber havde levet 34 r, avlede han Peleg;
 17.  og efter at Eber havde avlet Peleg, levede han 430 r og avlede
      Snner og Dtre.
 18.  Da Peleg havde levet 30 r, avlede han Re'u;
 19.  og efter at Peleg havde avlet Re'u, levede han 209 r og avlede
      Snner og Dtre.
 20.  Da Re'u havde levet 32 r, avlede han Serug;
 21.  og efter at Re'u havde avlet Serug, levede han 207 r og avlede
      Snner og Dtre.
 22.  Da Serug havde levet 30 r, avlede han Nakor;
 23.  og efter at Serug havde avlet Nakor, levede han 200 r og avlede
      Snner og Dtre.
 24.  Da Nakor havde levet 29 r, avlede han Tara;
 25.  og efter at Nakor havde avlet Tara, levede han 119 r og avlede
      Snner og Dtre.
 26.  Da Tara havde levet 70 r, avlede han Abram, Nakor og Haran.

 27.  Dette er Taras Slgtebog. Tara avlede Abram, Nako og Haran.
      Haran avlede Lot.
 28.  Haran dde i sin Fader Taras Levetid i sin Hjemstavn i Ur
      Kasdim.
 29.  Abram og Nakor tog sig Hustruer; Abrams Hustru hed Saraj, Nakors
      Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.
 30.  Men Saraj var ufrugtbar og havde ingen Brn.
 31.  Tara tog sin Sn Abram, sin Snnesn Lot, Harans Sn, og sin
      Snnekone Saraj, hans Sn Abrams Hustru, og frte dem fra Ur
      Kasdim for at begive sig til Kana'ans Land; men da de kom til
      Karan, slog de sig ned der.
 32.  Taras Levetid var 205 r; og Tara dde i Karan.

1.Mosebog 12

  1.  HERREN sagde til Abram: "Drag ud fra dit Land, fra din Slgt og
      din Faders Hus til det Land, jeg vil vise dig;
  2.  s vil jeg gre dig til et stort Folk, og jeg vil velsigne dig
      og gre dit Navn stort. og vr en Velsignelse!
  3.  Jeg vil velsigne dem, der velsigner dig, og forbande dem, der
      forbander dig; i dig skal alle Jordens Slgter velsignes!"
  4.  Og Abram gik,som HERREN sagde til ham, og Lot gik med ham.
      Abram var fem og halvfjerdsindstyve r, da han drog fra Karan;
  5.  og Abram tog sin Hustru Saraj og sin Brodersn Lot og al den
      Ejendom, de havde samlet sig, og de Folk, de havde vundet sig i
      Karan, og de gav sig p Vej til Kana'ans Land og nede derhen.
  6.  Derp drog Abram gennem Landet til Sikems hellige Sted, til
      Sandsigerens Tr. Det var dengang Kana'anerne boede i Landet.
  7.  Men HERREN benbarede sig for Abram og sagde til ham: "Dit Afkom
      giver jeg dette Land!" Da byggede han der et Alter for
      HERREN. som havde benbaret sig for ham.
  8.  Derp brd han op derfra og drog til Bjergene sten for Betel,
      og han slog Lejr med Betel mod Vest og Aj mod st; og han
      byggede HERREN et Alter der og pkaldte HERRENs Navn.
  9.  Derp drog Abram fra Plads til Plads og nede Sydlandet.

 10.  Der opstod Hungersnd i Landet; og da Hungersnden i Landet blev
      trykkende, drog Abram ned til gypten for at bo der som fremmed.
 11.  Da han nu nrmede sig gypten, sagde han til sin Hustru Saraj:
      Jeg ved jo, at du er en smuk Kvinde;
 12.  nr nu gypterne ser dig, og de mener, at du er min Hustru, slr
      de mig ihjel og lader dig leve;
 13.  sig derfor, at du er min Sster, for at det m g mig godt, og
      jeg ikke skal miste Livet for din Skyld!"
 14.  Da han s drog ind i gypten, s gypterne, at hun var en sre
      smuk Kvinde;
 15.  og Faraos Stormnd, der s hende, priste hende for Farao, og s
      blev Kvinden frt til Faraos Hus.
 16.  Men Abram behandlede han godt for hendes Skyld, og han fik
      Smkvg, Hornkvg og sler, Trlle og Trlkvinder, Aseninder og
      Kameler.
 17.  Men HERREN ramte Farao og hans Hus med svre Plager for Abrams
      Hustru Sarajs Skyld.
 18.  Da lod Farao Abram kalde og sagde: "Hvad har du gjort imod mig!
      Hvorfor lod du mig ikke vide, at hun er din Hustru?
 19.  Hvorfor sagde du, at hun var din Sster, s at jeg tog hende til
      Hustru? Se, her har du nu din Hustru, tag hende og g bort!"
 20.  Og Farao bd sine Mnd flge ham og hans Hustru og al deres
      Ejendom p Vej;

13-1. og Abram drog atter med sin Hustru og al sin Ejendom fra gypten
      op til Sydlandet, og Lot drog med ham.

1.Mosebog 13
  2.  Abram var meget rig p kvghjorde, Slv og Guld;
  3.  og han vandrede fra Lejrplads til Lejrplads og nede fra
      Sydlandet til Betel, til det Sted, hvor hans Teltlejr havde
      stet frste Gang, mellem Betel og Aj,
  4.  til det Sted, hvor han forrige Gang havde rejst et Alter; og
      Abram pkaldte der HERRENs Navn.
  5.  Og Lot, der drog med Abram, ejede ligeledes Smkvg, Hornkvg og
      Telte.
  6.  Men Landet formede ikke at rumme dem, s de kunde bo sammen;
      thi deres Hjorde var for store til, at de kunde bo sammen.
  7.  Da opstod der Strid mellem Abrams og Lots Hyrder; det var
      dengang Kana'anerne og Perizziterne boede i Landet.
  8.  Abram sagde derfor til Lot: "Der m ikke vre Strid mellem os to
      eller mellem mine og dine Hyrder, vi er jo Frnder!
  9.  Ligger ikke hele Landet dig bent? Skil dig hellere fra mig; vil
      du til venstre, s gr jeg til hjre, og vil du til hjre, s
      gr jeg til venstre!"
 10.  Da s Lot sig omkring, og da han s, at hele Jordanegnen (det
      var fr HERREN delagde Sodoma og Gomorra) var vandrig som
      HERRENs Have, som gyptens Land, hen ad Zoar til,
 11.  valgte han sig hele Jordanegnen. S brd Lot op og drog sterp,
      og de skiltes,
 12.  idet Abram slog sig ned i Kana'ans Land, medens Lot slog sig ned
      i Jordanegnens Byer og drog med sine Telte fra Sted til Sted
      helt hen til Sodoma.
 13.  Men Mndene i Sodoma var ugudelige og store Syndere mod HERREN.

 14.  Efter at Lot havde skilt sig fra Abram, sagde HERREN til denne:
      "Lft dit Blik og se dig om der, hvor du str, mod Nord, mod
      Syd, mod st og mod Vest;
 15.  thi hele det Land, du ser, vil jeg give dig og dit Afkom til
      evig Tid,
 16.  og jeg vil gre dit Afkom som Jordens Stv, s at det lige s
      lidt skal kunne tlles, som nogen kan tlle Jordens Stv.
 17.  Drag nu gennem Landet p Kryds og tvrs, thi dig giver jeg det!"
 18.  S drog Abram fra Sted til Sted med sine Telte og kom til Mamres
      Lund i Hebron, hvor han slog sig ned og byggede HERREN et Alter.

1.Mosebog 14

  1.  Dengang Amrafel var Konge i Sinear, Arjok i Ellasar, Kedorlaomer
      i Elam og Tidal i Gojim.
  2.  l de i Krig med Kong Bera af Sodoma, Kong Birsja af Gomorra,
      Kong Sjin'ab af Adma, Kong Sjem'eher af Zebojim og Kongen i
      Bela, det et Zoar.
  3.  Alle disse havde slet sig sammen og var rykket frem til Siddims
      Dal, det er Salthavet.
  4.  I tolv r havde de stet under Kedorlaomer, men i det trettende
      faldt de fra;
  5.  og i det fjortende r kom Kedorlaomer og de Konger, som fulgte
      ham. Frst slog de Refaiterne i Asjtarot Karnajim, Zuziterne i
      Ham, Emiterne i Sjave Kirjatajim
  6.  og Horiterne i Seirs Bjerge hen ad El-Paran til ved rkenens
      Rand;
  7.  s vendte de om og drog til Misjpatkilden, det er Hadesj, og
      slog Amalekiterne i hele deres Omrde og liges de Amoriter, der
      boede i Hazazon Tamar.

  8.  Da drog Sodomas, Gomorras, Admas, Zebojims og Belas, det er
      Zoats, Konger ud og indlod sig i Siddims Dal i Kamp
  9.  med Kong Kedorlaomer af Elam, Kong Tid'al af Gojim, Kong Amrafel
      af Sinear og Kong Arjok af Ellasar, fire Konger mod fem.
 10.  Men Siddims Dal var fuld af Jordbeggruber; og da Sodomas og
      Gomorras Konger blev slet p Flugt, styrtede de i dem, medens
      de, der blev tilbage, flyede op i Bjergene.
 11.  S tog Fjenden alt Godset i Sodoma og Gomorra og alle
      Levnedsmidlerne og drog bort;
 12.  ligeledes tog de, da de drog bort, Abrams Brodersn Lot og alt
      hans Gods med sig; thi han boede i Sodoma.

 13.  Men en Flygtning kom og meldte det til Hebreren Abram, der
      boede ved den Lund, som tilhrte Amoriten Mamre, en Broder til
      Esjkol og Aner, der ligesom han var Abrams Pagtsfller.
 14.  Da nu Abram hrte, at hans Frnde var taget til Fange, mnstrede
      han sine Husfolk, de hjemmefdte Trlle, 3l8 Mand, og satte
      efter Fjenden til Dan;
 15.  der faldt han og hans Trlle over dem om Natten, slog dem p
      Flugt og forfulgte dem op til Hoba norden for Damaskus.
 16.  Derefter bragte han alt Godset tilbage; ogs sin Frnde Lot og
      hans Gods frte han tilbage og ligeledes Kvinderne og Folket.

 17.  Da han nu kom tilbage fra Sejren over Kedorlaomer og de Konger,
      der fulgte ham, gik Sodomas Konge ham i Mde i Sjavedalen, det
      er Kongedalen.
 18.  Men Salems Konge Melkizedek, Gud den Allerhjestes Prst, bragte
      Brd og Vin
 19.  og velsignede ham med de Ord: "Priset vre Abram for Gud den
      Allerhjeste, Himmelens og Jordens Skaber,
 20.  og priset vre Gud den Allerhjeste, der gav dine Fjender i din
      Hnd!" Og Abram gav ham Tiende af alt.

 21.  Sodomas Konge sagde derp til Abram: "Giv mig Menneskene og
      behold selv Godset!"
 22.  Men Abram svarede Sodomas Konge: "Til HERREN, Gud den
      Allerhjeste, Himmelens og Jordens Skaber, lfter jeg min Hnd
      p,
 23.  at jeg ikke vil tage s meget som en Trd eller en Sandalrem
      eller overhovedet noget som helst af din Ejendom; du skal ikke
      sige, at du har gjort Abram rig!
 24.  Jeg vil intet have, kun hvad de unge Mnd har fortret, og mine
      Ledsagere, Aner, Esjkol og Mamres Del, lad dem f deres Del!"

1.Mosebog 15

  1.  Nogen Tid efter kom HERRENS Ord til Abram i et Syn sledes:
      "Frygt ikke, Abram, jeg er dit Skjold; din Ln skal blive sre
      stor!"
  2.  Men Abram svarede: "Herre", HERRE, hvad kan du give mig, nr jeg
      dog gr barnls bort, og en Mand fra Damaskus, Eliezer, skal
      arve mit Hus."
  3.  Og Abram sagde: "Du har jo intet Afkom givet mig, og se, min
      Hustrl kommer til at arve mig!"
  4.  Og se, HERRENs Ord kom til ham sledes: "Han kommer ikke til at
      arve dig, men den, der udgr af dit Liv, han skal arve dig."
  5.  Derp frte han ham ud i det fri og sagde: "Se op mod Himmelen
      og prv, om du kan tlle Stjernerne!" Og han sagde til ham:
      "Sledes skal dit Afkom blive!"
  6.  Da troede Abram HERREN, og han regnede ham det til Retfrdighed.

  7.  Derp sagde han til ham: "Jeg er HERREN, som frte dig bort fra
      Ur Kasdim for at give dig dette Land i Eje!"
  8.  Men han svarede: "Herre, HERRE, hvorp kan jeg kende, at jeg
      skal f det i Eje?"
  9.  Da sagde han til ham: "Tag mig en trers Kvie, en trers Ged og
      en trers Vder, en Turteldue og en Smfugl!"
 10.  S tog han alle disse Dyr skar dem midt over og lagde Halvdelene
      over for hinanden; dog skar han ikke Fuglene over.
 11.  Da slog der Rovfugle ned p de dde Kroppe, men Abram skrmmede
      dem bort.
 12.  Da Solen s var ved at g ned, faldt der Dvale over Abram, og
      se, Rdsel faldt over ham, et stort Mrke.
 13.  Og han sagde til Abram: "Vide skal du, at dit Afkom skal bo som
      fremmede i et Land, der ikke er deres eget; de skal trlle for
      dem og mishandles af dem i 400 r.
 14.  Dog vil jeg ogs dmme det Folk, de kommer til at trlle for, og
      siden skal de vandre ud med meget Gods.
 15.  Men du skal fare til dine Fdre i Fred og blive jordet i en god
      Alderdom.
 16.  I fjerde Slgtled skal de vende tilbage hertil; thi endnu er
      Amoriternes Syndeskyld ikke fuldmoden."

 17.  Da Solen var get ned og Mrket faldet p, viste der sig en
      rygende Ovn med en flammende Ildslue, der skred frem mellem de
      snderskrne Kroppe.
 18.  P den Dag sluttede HERREN Pagt med Abram, idet han sagde: "Dit
      Afkom giver jeg dette Land fra gyptens Bk til den store Flod,
      Eufratfloden,
 19.  det er Keniterne, Henizziterne, Kadmoniterne,
 20.  Hetiterne, Perizziterne, Refaiterne,
 21.  Amoriterne, Kana'anerne, Girgasjiterne, Hivviterne og
      Jebusiterne."

1.Mosebog 16

  1.  Abrams Hustru Saraj fdte ham intet Barn. Men Saraj havde en
      gyptisk Trlkvinde ved Navn Hagar;
  2.  og Saraj sagde til Abram: "HERREN har jo ngtet mig Brn; g
      derfor ind til min Trlkvinde, mske kan jeg f en Sn ved
      hende!" Og Abram adld Saraj.
  3.  S tog Abrams Hustru Saraj sin Trlkvinde, gypterinden Hagar,
      efter at Abram havde boet ti r i Kana'ans Land, og gav sin Mand
      Abram hende til Hustru;
  4.  og han gik ind til Hagar, og hun blev frugtsommelig. Men da hun
      s, at hun var frugtsommelig, lod hun hnt om sin Herskerinde.
  5.  Da sagde Saraj til Abram: "Min Krnkelse komme over dig! Jeg
      lagde selv min Trlkvinde i din Favn, og nu hun ser, at hun skal
      fde, lader hun hnt om mig; HERREN vre Dommer mellem mig og
      dig!"
  6.  Abram svarede Saraj: "Din Trldkvinde er i din Hnd, gr med
      hende, hvad du finder for godt!" Da plagede Saraj hende, s hun
      flygtede for hende.

  7.  Men HERRENs Engel fandt hende ved Vandkilden i rkenen, ved
      Kilden p Vejen til Sjur;
  8.  og han sagde: "Hvorfra kommer du, Hagar, Sarajs Trlkvinde, og
      hvor gr du hen?" Hun svarede: "Jeg flygter for min Herskerinde
      Saraj!"
  9.  Da sagde HERRENs Engel til hende: "Vend tilbage til din
      Herskerinde og find dig i hendes Mishandling!"
 10.  Og HERRENs Engel sagde til hende: "Jeg vil gre dit Afkom s
      talrigt, at det ikke kan tlles."
 11.  Og HERRENs Engel sagde til hende: "Se, du er frugtsommelig, og
      du skal fde en Sn, som du skal kalde Ismael, thi HERREN har
      hrt, hvad du har lidt;
 12.  og han skal blive et Menneske Vildsel, hvis Hnd er mod alle,
      og alles Hnd mod ham, og han skal ligge i Strid med alle sine
      Frnder!"
 13.  S gav hun HERREN, der havde talet til hende, Navnet: Du er en
      Gud, som ser; thi hun sagde: "Har jeg virkelig her set et Glimt
      af ham, som ser mig?"
 14.  Derfor kaldte man Brnden Be'er-lahaj-ro'i; den ligger mellem
      Kadesj og Bered.
 15.  Og Hagar fdte Abram en Sn, og Abram kaldte Snnen, Hagar fdte
      ham, Ismael.
 16.  Abram var seks og firsindstyve r gammel, da Hagar fdte ham
      Ismael.

1.Mosebog 17

  1.  Da Abram var ni og halvfemsindstyve r gammel, benbarede HERREN
      sig for ham og sagde til ham: "Jeg er Gud den Almgtige; vandre
      for mit syn og vr ustraffelig,
  2.  s vil jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig et
      overvttes stort Afkom!"
  3.  Da faldt Abram p sit Ansigt, og Gud sagde til ham:
  4.  "Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive Fader til en
      Mngde Folk;
  5.  derfor skal dit Navn ikke mere vre Abram, men du skal hedde
      Abraham, thi jeg gr dig til Fader til en Mngde Folk.
  6.  Jeg vil gre dig overvttes frugtbar og lade dig blive til Folk,
      og Konger skal nedstamme fra dig.
  7.  Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter dig
      fra Slgt til Slgt, og det skal vre en evig Pagt, at jeg vil
      vre din Gud og efter dig dit Afkoms Gud;
  8.  og jeg giver dig og dit Afkom efter dig din Udlndigheds Land,
      hele Kana'ans Land, til evigt Eje, og jeg vil vre deres Gud!"

  9.  Derp sagde Gud til Abraham: "Men du p din Side skal holde min
      Pagt, du og dit Afkom efter dig fra Slgt til Slgt;
 10.  og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mig og
      eder, at alt af Mandkn hos eder skal omskres.
 11.  I skal omskres p eders Forhud, det skal vre et Pagtstegn
      mellem mig og eder;
 12.  otte Dage gamle skal alle af Mandkn omskres hos eder i alle
      kommende Slgter, bde de hjemmefdte Trlle og de, som er kbt,
      alle fremmede, som ikke hrer til dit Afkom;
 13.  omskres skal bde dine hjemmefdte og dine kbte. Min Pagt p
      eders Legeme skal vre en evig Pagt!
 14.  Men de uomskrne, det af Mandkn, der ikke Ottendedagen omskres
      p Forhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt min
      Pagt!"

 15.  Endvidere sagde Gud til Abraham: "Din Hustru Saraj skal du ikke
      mere kalde Saraj, hendes Navn skal vre Sara;
 16.  jeg vil velsigne hende og give dig en Sn ogs ved hende; jeg
      vil velsigne hende, og hun skal blive til Folk, og Folkeslags
      Konger skal nedstamme fra hende!"
 17.  Da faldt Abraham p sit Ansigt og lo, idet han tnkte: "Kan en
      hundredrig f Brn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve r
      fde en Sn?"
 18.  Abraham sagde derfor til Gud: "Mtte dog Ismael leve for dit
      syn!"
 19.  Men Gud sagde: "Nej, din gtehustru Sara skal fde dig en Sn,
      som du skal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det
      skal vre en evig Pagt, der skal glde hans Afkom efter ham!
 20.  Men hvad Ismael angr, har jeg bnhrt dig: jeg vil velsigne ham
      og gre ham frugtbar og give ham et overvttes talrigt Afkom;
      tolv Stammehvdinger skal han avle, og jeg vil gre ham til et
      stort Folk.
 21.  Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal fde dig om et
      r ved denne Tid."
 22.  S hrte han op at tale med ham; og Gud steg op fra Abraham.

 23.  Da tog Abraham sin Sn Ismael og alle sine hjemmefdte og de
      kbte, alt af Mandkn i Abrahams Hus, og omskar selvsamme Dag
      deres Forhud, sledes som Gud havde plagt ham.
 24.  Abraham var ni og halvfemsindstyve r, da han blev omskret p
      sin Forhud;
 25.  og hans Sn Ismael var tretten r, da han blev omskret p sin
      Forhud.
 26.  Selvsamme Dag blev Abraham og hans Sn Ismael omskret;
 27.  og alle Mnd i hans Hus, bde de hjemmefdte og de, der var
      kbt, de fremmede, blev omskret tillige med ham.

1.Mosebog 18

  1.  Siden benbarede HERREN sig for ham ved Mamres Lund, engang han
      sad i Teltdren p den hedeste Tid af Dagen.
  2.  Da han s op, fik han je p tre Mnd, der stod foran ham. S
      snart han fik je p dem, lb han dem i Mde fra Teltdren,
      bjede sig til Jorden
  3.  og sagde: "Herre, hvis jeg har fundet Nde for dine jne, s g
      ikke din Trl forbi!
  4.  Lad der blive hentet lidt Vand, s I kan tvtte eders Fdder og
      hvile ud under Tret.
  5.  S vil jeg bringe et Stykke Brd, for at I kan styrke eder;
      siden kan I drage videre - da eders Vej nu engang har frt eder
      forbi eders Trl!" De svarede: "Gr, som du siger!"
  6.  Da skyndte Abraham sig ind i Teltet til Sara og sagde: "Tag
      hurtigt tre Ml fint Mel, lt det og bag Kager deraf!"
  7.  S ilede han ud til Kvget, tog en fin og lkker Kalv og gav den
      til Svenden, og han tilberedte den i Hast.
  8.  Derp tog han Surmlk og Sdmlk og den tilberedte Kalv, satte
      det for dem og gik dem til Hnde under Tret, og de spiste.

  9.  Da sagde de til ham: "Hvor er din Hustru Sara?" Han svarede:
      "Inde i Teltet!"
 10.  S sagde han: "Nste r ved denne Tid kommer jeg til dig igen,
      og s har din Hustru Sara en Sn!" Men Sara lyttede i Teltdren
      bag ved dem;
 11.  og da Abraham og Sara var gamle og hjt oppe i rene, og det
      ikke mere gik Sara p Kvinders Vis,
 12.  lo hun ved sig selv og tnkte: "Skulde jeg virkelig fle
      Attr. nu jeg er affldig, og min Herre er gammel?"
 13.  Da sagde HERREN til Abraham: "Hvorfor ler Sara og tnker: Skulde
      jeg virkelig fde en Sn. nu jeg er gammel?
 14.  Skulde noget vre umuligt for Herren? Nste r ved denne Tid
      kommer jeg til dig igen, og s har Sara en Sn!"
 15.  Men Sara ngtede og sagde: "Jeg lo ikke!" Thi hun frygtede.  Men
      han sagde: "Jo, du lo!"

 16.  S brd Mndene op derfra hen ad Sodoma til, og Abraham gik med
      for at flge dem p Vej.
 17.  Men HERREN sagde ved sig selv: "Skulde jeg vel dlge for
      Abraham, hvad jeg har i Sinde at gre.
 18.  da Abraham dog skal blive til et stort og mgtigt Folk, og alle
      Jordens Folk skal velsignes i ham?
 19.  Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal plgge sine Brn og
      sine Efterkommere at vogte p HERRENs Vej ved at ve
      Retfrdighed og Ret, for at HERREN kan give Abraham alt, hvad
      han har forjttet ham."
 20.  Da sagde HERREN: "Sandelig. Skriget over Sodoma og Gomorra er
      stort, og deres Synd er sre svar.
 21.  Derfor vil jeg stige ned og se. om de virkelig har handlet s
      galt. som det lyder til efter Skriget over dem, der har net mig
      - derom vil jeg have Vished!"

 22.  Da vendte Mndene sig bort derfra og drog ad Sodoma til; men
      HERREN blev stende foran Abraham.
 23.  Og Abraham trdte nrmere og sagde: "Vil du virkelig udrydde
      retfrdige sammen med gudlse?
 24.  Mske findes der halvtredsindstyve retfrdige i Byen; vil du da
      virkelig udrydde dem og ikke tilgive Stedet for de
      halvtredsindstyve retfrdiges Skyld, som findes derinde.
 25.  Det vre langt fra dig at handle sledes: at ihjelsl retfrdige
      sammen med gudlse, s de retfrdige fr samme Skbne som de
      gudlse - det vre langt.fra dig! Skulde den, der dmmer hele
      Jorden, ikke selv ve Ret?"
 26.  Da sagde HERREN: "Dersom jeg finder halvtredsindstyve retfrdige
      i Sodoma, i selve Byen, vil jeg for deres Skyld tilgive hele
      Stedet!"
 27.  Men Abraham tog igen til Orde: "Se, jeg har dristet mig til at
      tale til min Herre, sknt jeg kun er Stv og Aske!
 28.  Mske mangler der fem i de halvtredsindstyve retfrdige - vil du
      da delgge hele Byen for fems Skyld?" Han svarede: "Jeg vil
      ikke delgge Byen, hvis jeg finder fem og fyrretyve i den."
 29.  Men han blev ved at tale til ham: "Mske findes der fyrretyve i
      den!" Han. svarede: "For de fyrretyves Skyld vil jeg lade det
      vre."
 30.  Men han sagde: "Min Herre m ikke blive vred, men lad mig tale:
      Mske findes der tredive i den!" Han svarede: "Jeg skal ikke
      gre det, hvis jeg finder tredive i den."
 31.  Men han sagde: "Se, jeg har dristet mig til at tale til min
      Herr: Mske findes de tyve i den!" Han svarede: "For de tyves
      Skyld vil jeg lade vre at delgge den."
 32.  Men han sagde: "Min Herre m ikke blive vred, men lad mig kun
      tale denne ene Gang endnu; mske findes der ti i den!" Han
      svarede: "For de tis Skyld vil jeg lade vre at delgge den."
 33.  Da nu HERREN havde talt ud med Abraham, gik han bort; og Abraham
      vendte tilbage til sin Bolig.

1.Mosebog 19

  1.  De to Engle kom nu til Sodoma ved Aftenstid. Lot sad i Sodomas
      Port, og da han fik je p dem, stod han op og gik dem i Mde,
      bjede sig til Jorden
  2.  og sagde: "Kre Herrer, tag dog ind og overnat i eders Trls Hus
      og tvt eders Fdder; i Morgen tidlig kan I drage videre!" Men
      de sagde: "Nej, vi vil overnatte p Gaden."
  3.  Da ndte han dem strkt, og de tog ind i hans Hus; derp
      tilberedte han dem et Mltid og bagte usyrede Kager, og de
      spiste.
  4.  Men endnu fr de havde lagt sig, stimlede Byens Folk,
      Indbyggerne i Sodoma, sammen omkring Huset, bde gamle og unge,
      alle uden Undtagelse,
  5.  og de rbte til Lot: "Hvor er de Mnd, der kom til dig i Nat Kom
      herud med dem, for at vi kan stille vor Lyst p dem!"
  6.  Da gik Lot ud til dem i Porten, men Dren lukkede han efter sig.
  7.  Og han sagde: "Gr dog ikke noget ondt, mine Brdre!
  8.  Se, jeg har to Dtre, der ikke har kendt Mand; dem vil jeg
      bringe ud til eder, og med dem kan I gre, hvad I lyster; men
      disse Mnd m I ikke gre noget, siden de nu engang er kommet
      ind under mit Tags Skygge!"
  9.  Men de sagde: "Bort med dig! Her er den ene Mand kommet og bor
      som fremmed, og nu vil han spille Dommer! Kom, lad os handle
      vrre med ham end med dem!" Og de trngte ind p Manden, p Lot,
      og nrmede sig Dren for at sprnge den.
 10.  Da rakte Mndene Hnden ud og trak Lot ind til sig og lukkede
      Dren;
 11.  men Mndene uden for Porten til Huset slog de med Blindhed, bde
      store og sm, s de forgves sgte at finde Porten.

 12.  Derp sagde Mndene til Lot: "Hvem der ellers hrer dig til her,
      dine Svigersnner, dine Snner og Dtre, alle, som hrer dig til
      i Byen, m du fre bort fra dette Sted;
 13.  thi vi str i Begreb med at delgge Stedet her, fordi Skriget
      over dem er blevet s stort for HERREN, at HERREN har sendt os
      for at delgge dem."
 14.  Da gik Lot ud og sagde til sine Svigersnner, der skulde gte
      hans Dtre: "St op, g bort herfra, thi HERREN vil delgge
      Byen!" Men hans Svigersnner troede, at han drev Spg med dem.
 15.  Da Morgenen s gryede, skyndede Englene p Lot og sagde: "Tag
      din Hustru og dine to Dtre, som bor hos dig, og drag bort, for
      at du ikke skal rives bort ved Byens Syndeslkyld!"
 16.  Og da han tvede, greb Mndene ham,.hans Hustru og hans to Dtre
      ved Hnden, thi HERREN vilde skne ham, og de frte ham bort og
      bragte ham i Sikkerhed uden for Byen.
 17.  Og idet de frte dem uden for Byen, sagde de: "Det glder dit
      Liv! Se dig ikke tilbage og stands ikke nogensteds i
      Jordanegnen, men red dig op i Bjergene, for at du ikke skal
      omkomme!"
 18.  Men Lot sagde til dem: "Ak nej, Herre!
 19.  Din Trl har jo fundet Nde for dine jne, og du har vist mig
      stor Godhed og frelst mit Liv; men jeg kan ikke n op i Bjergene
      og undfly Ulykken; den indhenter mig s jeg mister Livet.
 20.  Se, den By der er nr nok til at jeg kan flygte derhen; den
      betyder jo ikke stort, lad mig redde mig derhen, den betyder jo
      ikke stort, og mit Liv er frelst!"
 21.  Da svarede han: "Ogs i det Stykke har jeg bnhrt dig; jeg vil
      ikke delgge den By, du nvner;
 22.  men red dig hurtigt derhen, thi jeg kan intet gre, fr du nr
      derhen!" Derfor kaldte man Byen Zoar.

 23.  Da Solen steg op over Landet og Lot var net til Zoar,
 24.  lod HERREN Svovl og Ild regne over Sodoma og Gomorra fra HERREN,
      fra Himmelen;
 25.  og han delagde disse Byer og hele Jordanegnen og alle Byernes
      Indbyggere og Landets Afgrde.
 26.  Men hans Hustru, som gik efter ham, s sig tilbage og blev til
      en Saltsttte.
 27.  Nste Morgen, da Abraham gik hen til det Sted, hvor han havde
      stet hos HERREN,
 28.  og vendte sit Blik mod Sodoma og Gomorra og hele Jordanegnen.
      s han Rg stige til Vejrs fra Landet som Rgen fra en
      Smelteovn.
 29.  Da Gud tilintetgjorde Jordanegnens Byer, kom han Abraham i Hu og
      frte Lot ud af delggelsen, som han lod komme over de Byer,
      Lot boede i.

 30.  Men Lot drog op fra Zoar og slog sig ned i Bjergene med sine
      Dtre, thi han turde ikke blive i Zoar; og han boede i en Hule
      med sine to Dtre.
 31.  Da sagde den ldste til den yngste: "Vor Fader er gammel, og der
      findes ingen Mnd her i Landet, som kunde komme til os p vanlig
      Vis.
 32.  Kom, lad os give vor Fader Vin at drikke og ligge hos ham for at
      f Afkom ved vor Fader!"
 33.  De gav ham da Vin at drikke samme Nat; og den ldste lagde sig
      hos sin Fader, og han sansede hverken, at hun lagde sig, eller
      at hun stod op.
 34.  Nste Dag sagde den ldste til den yngste: "Jeg l i Gr Nat hos
      min Fader; nu vil vi ogs give ham Vin at drikke i Nat, og g du
      s ind og lg dig hos ham, for at vi kan f Afkom ved vor
      Fader!"
 35.  S gav de atter den Nat deres Fader Vin at drikke, og den yngste
      lagde sig hos ham, og han sansede hverken, at hun lagde sig,
      eller at hun stod op.
 36.  Sledes blev begge Lots Dtre frugtsommelige ved deres Fader;
 37.  og den ldste fdte en Sn, som hun kaldte Moab; han er Moabs
      Stamfader den Dag i Dag.
 38.  Liges fdte den yngste en Sn, som hun kaldte Ben Ammi; han er
      Ammoniternes Stamfader den Dag i Dag.

1.Mosebog 20

  1.  Der P brd Abraham op derfra til Sydlandet og slog sig ned
      mellem Kadesj og Sjur og boede som fremmed i Gerar.
  2.  Da nu Abraham sagde om sin Hustru Sara, at hun var hans Sster,
      sendte Kong Abimelek af Gerar Bud og lod Sara hente til sig.
  3.  Men Gud kom til Abimelek i en Drm om Natten og sagde til ham:
      "Se, du skal d for den Kvindes Skyld, som du har taget, thi hun
      er en anden Mands Hustru!"
  4.  Abimelek var imidlertid ikke kommet hende nr; og han sagde:
      "Herre, vil du virkelig.sl retfrdige Folk ihjel?
  5.  Har han ikke sagt mig, at hun er hans Sster? Og hun selv har
      ogs sagt, at han er hendes Broder; i mit Hjertes Troskyldighed
      og med rene Hnder har jeg gjort dette."
  6.  Da sagde Gud til ham i Drmmen: "Jeg ved, at du har gjort det i
      dit Hjertes Troskyldighed, og jeg har ogs hindret dig i at
      synde imod mig; derfor tilstedte jeg dig ikke at rre hende.
  7.  Men send nu Mandens Hustru tilbage, thi han er en Profet, s han
      kan g i Forbn for dig, og du kan blive i Live; men sender du
      hende ikke tilbage, s vid, at du og alle dine er ddsens!"

  8.  Tidligt nste Morgen lod Abimelek alle sine Tjenere kalde og
      fortalte dem det hele, og Mndene blev sre forfrdede.
  9.  Men Abimelek lod Abraham kalde og sagde til ham: "Hvad har du
      dog gjort imod os? Og hvad har jeg forbrudt imod dig, at du
      bragte denne store Synd over mig og mit Rige? Du har gjort imod
      mig, hvad man ikke br gre!"
 10.  Og Abimelek sagde til Abraham: "Hvad bragte dig til at handle
      sledes?"
 11.  Abraham svarede: "Jo, jeg tnkte: Her er sikkert ingen Gudsfrygt
      p dette Sted, s de vil sl mig ihjel for min Hustrus Skyld.
 12.  Desuden er hun virkelig min Sster, min Faders Datter, kun ikke
      min Moders; men hun blev min Hustru.
 13.  Og da nu Gud lod mig flakke om fjernt fra min Faders Hus, sagde
      jeg til hende: Den Godhed m du vise mig, at du overalt, hvor vi
      kommer hen, siger, at jeg er din Broder."
 14.  Derp tog Abimelelk Smkvg og Hornkvg, Trlle og Trlkvinder
      og gav Abraham dem og sendte hans Hustru Sara tilbage til ham;
 15.  og Abimelek sagde til ham: "Se, mit Land ligger bent for dig;
      sl dig ned, hvor du lyster!"
 16.  Men til Sara sagde han: "Jeg har givet din Broder 1000 Sekel
      Slv, det skal vre dig Godtgrelse for alt, hvad der er
      tilstdt dig. Hermed har du fet fuld Oprejsning."
 17.  Men Abraham gik i Forbn hos Gud, og Gud helbredte Abimelek og
      hans Hustru og Medhustruer, s at de atter fik Brn.
 18.  HERREN havde nemlig lukket for ethvert Moderliv i Abimeleks Hus
      for Abrahams Hustru Saras Skyld.

1.Mosebog 21

  1.  HERREN s til Sara, som han havde lovet, og HERREN gjorde ved
      Sara, som han havde sagt,
  2.  og hun undfangede og fdte Abraham en Sn i hans Alderdom, til
      den Tid Gud havde sagt ham.
  3.  Abraham kaldte den Sn, han fik med Sara, Isak;
  4.  og Abraham omskar sin Sn Isak, da han var otte Dage gammel,
      sledes som Gud havde plagt ham.
  5.  Abraham var 100 r gammel, da hans Sn Isak fdtes ham.
  6.  Da sagde Sara: "Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hrer
      det, vil le ad mig."
  7.  Og hun sagde: "Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer
      Brn! Sandelig, jeg har fdt ham en Sn i hans Alderdom!"

  8.  Drengen voksede til og blev vnnet fra, og Abraham gjorde et
      stort Gstebud, den dag Isak blev vnnet fra.
  9.  Men da Sara s gypterinden Hagars Sn, som hun havde fdt
      Abraham, lege med hendes Sn Isak,
 10.  sagde hun til Abraham: "Jag den Trlkvinde og hendes Sn bort,
      thi ikke skal denne Trlkvindes Sn arve sammen med min Sn, med
      Isak!"
 11.  Derover blev Abraham sre ilde til Mode for sin Sns Skyld;
 12.  men Gud sagde til Abraham: "Vr ikke ilde til Mode over Drengen
      og din Trlkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi
      efter Isak skal dit Afkom nvnes;
 13.  men ogs Trlkvindens Sn vil jeg gre til et stort Folk; han er
      jo dit Afkom!"
 14.  Tidligt nste Morgen tog da Abraham Brd og en Sk Vand og gav
      Hagar det, og Drengen satte han p hendes Skulder, hvorp han
      sendte hende bort. Som hun nu vandrede af Sted, for hun vild i
      Be'ersjebas rken,
 15.  og Vandet slap op i hendes Sk; da lagde hun Drengen hen under
      en af Buskene
 16.  og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra,
      idet hun sagde ved sig selv: "Jeg kan ikke udholde at se Drengen
      d!" Og sledes sad hun, medens Drengen grd hjt.
 17.  Da hrte Gud Drengens Grd, og Guds Engel rbte til Hagar fra
      Himmelen og sagde til hende: "Hvad fattes dig, Hagar? Frygt
      ikke, thi Gud har hrt Drengens Rst der, hvor,han ligger;
 18.  rejs dig, hjlp Drengen op og tag ham ved Hnden, thi jeg vil
      gre ham til et stort Folk!"
 19.  Da bnede Gud hendes jne, s hun fik je p en Brnd med Vand;
      og hun gik hen og fyldte Skken med Vand og gav Drengen at
      drikke.
 20.  Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i
      rkenen og blev Bueskytte.
 21.  Han boede i Parans rken, og hans Moder tog ham en Hustru fra
      gypten.

 22.  Ved den Tid sagde Abimelek og hans Hrfrer Pikol til Abraham:
      "Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for;
 23.  tilsvrg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil vre trols
      mod mig eller mine Efterkommere, men at du vil handle lige s
      venligt mod mig og det Land, du gster, som jeg har handlet mod
      dig!"
 24.  Da svarede Abraham: "Jeg vil svrge!"
 25.  Men Abraham krvede Abimelek til Regnskab for en Brnd, som
      Abimeleks Folk havde tilranet sig.
 26.  Da svarede Abimelek: "Jeg ved intet om, hvem der har gjort det;
      hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hrt det
      fr i Dag!"
 27.  Da tog Abraham Smkvg og Hornkvg og gav Abimelek det, og derp
      sluttede de Pagt med hinanden.
 28.  Men Abraham satte syv Lam til Side,
 29.  og da Abimelek spurgte ham: "Hvad betyder de syv Lam, du der har
      sat til Side?"
 30.  svarede han: "Jo, de syv Lam skal du modtage af min Hnd til
      Vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Brnd."
 31.  Derfor kaldte man dette Sted Be'ersjeba, thi der svor de
      hinanden Eder;
 32.  og de sluttede Pagt ved Be'ersjeba. S brd Abimelek og hans
      Hrfrer Pikol op og vendte tilbage til Filisternes Land.
 33.  Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og pkaldte der
      HERREN den evige Guds Navn.
 34.  Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.

1.Mosebog 22

  1.  Efter disse Begivenheder satte Gud Abraham p Prve og sagde til
      ham: "Abraham!" Han svarede: "Se, her er jeg!"
  2.  Da sagde han: "Tag din Sn Isak, din eneste, ham, du elsker, og
      drag hen til Morija Land.og bring ham der som Brndoffer p et
      af Bjergene, som jeg vil vise dig!"
  3.  Da sadlede Abraham tidligt nste Morgen sit sel, tog to af sine
      Drenge og sin Sn Isak med sig, og efter at have klvet
      Offerbrnde gav han sig p Vandring; til det Sted, Gud havde
      sagt ham.
  4.  Da Abraham den tredje Dag s. op, fik han je p Stedet langt
      borte.
  5.  S sagde Abraham til sine Drenge: "Bliv her med selet, medens
      jeg og Drengen vandrer der. hen for at tilbede; s kommer vi
      tilbage til eder."
  6.  Abraham tog da Brndet til Brndofferet og lagde,det p sin Sn
      Isak; selv tog han Ilden og Offerkniven, og s gik de to sammen.
  7.  Da sagde Isak til sin Fader Abraham: "Fader!" Han svarede:
      "Ja. min Sn!" Da sagde han: "Her er Ilden og Brndet, men hvor
      er Dyret til Brndofferet?"
  8.  Abraham svarede: "Gud vil selv udse sig Dyret til Brndofferet,
      min Sn!" Og s gik de to sammen.
  9.  Da de nede det Sted, Gud havde sagt ham, byggede Abraham der et
      Alter og lagde Brndet til Rette; s bandt han sin Sn Isak og
      lagde ham p Alteret oven p Brndet.
 10.  Og Abraham greb Kniven og rakte Hnden ud for at slagte sin Sn.
 11.  Da rbte HERRENs Engel til ham fra Himmelen: "Abraham, Abraham!"
      Han svarede: "Se, her er jeg!"
 12.  Da sagde Engelen: "Rk ikke din Hnd ud mod Drengen og gr ham
      ikke noget; thi nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke sparer
      din Sn, din eneste, for mig!"
 13.  Og da Abraham nu s op, fik han bag ved sig je p en Vder,
      hvis Horn havde viklet sig ind i de ttte Grene; og Abraham gik
      hen og tog Vderen og ofrede den som Brndoffer i sin Sns Sted.
 14.  Derfor kaldte Abraham dette Sted: HERREN udser sig, eller, som
      man nu til dags siger: Bjerget, hvor HERREN viser sig.

 15.  Men HERRENs Engel rbte atter til Abraham fra Himmelen:
 16.  "Jeg svrger ved mig selv, lyder det fra HERREN: Fordi du har
      gjort dette og ikke sparet din Sn, din eneste, for mig,
 17.  s vil jeg velsigne dig og gre dit Afkom talrigt som Himmelens
      Stjerner og Sandet ved Havets Bred; og dit Afkom skal tage sine
      Fjenders Porte i Besiddelse;
 18.  og i din Sd skal alle Jordens Folk velsignes, fordi du adld
      mig!"
 19.  Derp vendte Abraham tilbage til sine Drenge, og de brd op og
      tog sammen til Be'ersjeba. Og Abraham blev i Be'ersjeba.

 20.  Efter disse Begivenheder meldte man Abraham: "Ogs Milka har
      fdt din Broder Nakor Snner:
 21.  Uz, hans frstefdte, dennes Broder Buz, Kemuel, Arams Fader,
 22.  Kesed, Hazo, Pildasj, Jidlaf og Betuel;
 23.  Betuel avlede Rebekka; disse otte har Milka fdt Abrahams Broder
      Nakor,
 24.  og desuden har hans Medhustru Re'uma fdt Teba, Gaham, Tahasj og
      Ma'aka."

1.Mosebog 23

  1.  Sara levede l27 r, s mange var Saras Lever.
  2.  Sara dde i Kirjat Arba, det er Hebron, i Kana'ans Land. S gik
      Abraham hen og holdt Klage over Sara og begrd hende.
  3.  Og da han havde rejst sig fra sin dde, talte han sledes til
      Hetiterne:
  4.  "Jeg er Gst og fremmed hos eder; men giv mig et Gravsted hos
      eder, s jeg kan jorde min dde og bringe hende bort fra mit
      Ansigt!"
  5.  Da svarede Hetiterne Abraham:
  6.  "Hr os, Herre! En Guds Fyrste er du jo iblandt os; jord du din
      dde i en af vore bedste Grave! Ikke en af os vil ngte dig sin
      Grav og hindre dig i at jorde din dde."
  7.  Men Abraham stod op og bjede sig for Hetiterne, Folkene der p
      Stedet,
  8.  og sagde til dem: "Hvis I samtykker i, at jeg jorder min dde og
      bringer hende bort fra mit Ansigt, s fj mig i at lgge et godt
      Ord ind for mig hos Efron, Zohars Sn,
  9.  s han giver mig sin Klippehule i Makpela ved Udkanten af sin
      Mark; for fuld Betaling skal han i eders Nrvrelse give mig den
      til Gravsted!"

 10.  Men Efron sad blandt Hetiterne; og Hetiten Efron svarede Abraham
      i Hetiternes Phr, s mange som gik ind gennem hans Bys Port:
 11.  "Gid min Herre vilde hre mig! Marken giver jeg dig, og Hulen
      derp giver jeg dig; i mit Folks Nrvrelse giver jeg dig den;
      jord du kun din dde!"
 12.  Da bjede Abraham sig for Folkene der p Stedet
 13.  og sagde til Efron i deres Phr: "Om du blot - gid du dog vilde
      hre mig! Jeg giver dig, hvad Marken er vrd; modtag det dog af
      mig, s jeg kan jorde min dde der."
 14.  Da sagde Efron til Abraham:
 15.  "Gid min Herre vilde hre mig! Et Stykke Land til 400 Sekel
      Slv, hvad har det at sige mellem mig og dig? Jord du kun din
      dde!"
 16.  Og Abraham forstod Efron og tilvejede ham den Sum, han havde
      nvnet i Hetiternes Phr, 400 Sekel Slv i gangbar Mnt.
 17.  Sledes gik Efrons Mark i Makpela over for Mamre i hele sin
      Udstrkning tillige med Klippehulen og alle Trerne p Marken
 18.  over i Abrahams Eje i Hetiternes Nvrelse, s mange som gik ind
      gennem hans Bys Port.
 19.  Derefter jordede Abraham sin Hustru Sara i Klippehulen p
      Makpelas Mark over for Mamre, det er Hebron, i Kana'ans Land.
 20.  Og Marken med Klippehulen derp gik fra Hetiterne over til
      Abraham som Gravsted.

1.Mosebog 24

  1.  Abraham var blevet gammel og til rs, og HERREN havde velsignet
      ham i alle Mder.
  2.  Da sagde Abraham til sin Trl, sit Hus's ldste, som stod for
      hele hans Ejendom: "Lg din Hnd under min Lnd,
  3.  s jeg kan tage dig i Ed ved HERREN, Himmelens og Jordens Gud,
      at du ikke vil tage min Sn en Hustru af Kana'anernes Dtre.
      blandt hvem jeg bor,
  4.  men drage til mit Land og min Hjemstavn og tage min Sn Isak en
      Hustru derfra!"
  5.  Da sagde Trllen: "Men hvis nu Pigen ikke vil flge mig her til
      Landet, skal jeg s bringe din Sn tilbage til det Land, du
      vandrede ud fra?"
  6.  Abraham svarede: "Vogt dig vel for at bringe min Sn tilbage
      dertil!
  7.  HERREN, Himmelens Gud, som tog mig bort fra min Faders Hus og
      min Hjemstavns Land, som talede til mig og tilsvor mig, at han
      vil give mit Afkom dette Land, han vil sende sin Engel foran
      dig, s du kan tage min Sn en Hustru derfra;
  8.  men hvis Pigen ikke vil flge dig, s er du lst fra Eden til
      mig; men i intet Tilflde m du bringe min Sn tilbage dertil!"
  9.  Da lagde Trllen sin Hnd under sin Herre Abrahams Lnd og svor
      ham Eden.

 10.  Derp tog Trllen ti af sin Herres Kameler og alle Hnde
      kostbare Gaver fra sin Herre og gav sig p Vej til Nakors By i
      Aram Naharajim.
 11.  Uden for Byen lod han Kamelerne knle ved Brnden ved Aftenstid,
      ved den Tid Kvinderne gr ud for at hente Vand;
 12.  og han bad sledes: "HERRE. du min Herre Abrahams Gud, lad det
      lykkes for mig i dag og vis Miskundhed mod min Herre Abraham!
 13.  Se, jeg stiller mig her ved Vandkilden, nu Bymndenes Dtre gr
      ud for at hente Vand;
 14.  og siger jeg nu til en Pige: Hld din Krukke og giv mig at
      drikke! og siger s hun: Drik kun, og jeg vil ogs give dine
      Kameler at drikke! lad det da vre hende, du har udset til din
      Tjener Isak; sledes vil jeg kunne kende, at du har vist
      Miskundhed mod min Herre!"

 15.  Knap var han frdig med at bede, se, da kom Rebekka, en Datter
      af Betuel, der var en Sn af Abrahams Broder Nakors Hustru
      Milka, gende med Krukken p Skulderen,
 16.  en sre smuk Kvinde, Jomfru, endnu ikke kendt af nogen Mand.
      Hun steg ned til Kilden, fyldte sin Krukke og steg op igen.
 17.  Da ilede Trllen hen til hende og sagde: "Giv mig lidt Vand at
      drikke af din Krukke!"
 18.  Hun svarede: "Drik, Herre!" og lftede straks Krukken ned p sin
      Hnd og lod ham drikke;
 19.  og da hun havde slukket hans Trst, sagde hun: "Jeg vil ogs se
      Vand til dine Kameler, til de har slukket deres Trst."
 20.  S skyndte hun sig hen og tmte Krukken i Truget og lb tilbage
      til Brnden for at se, og sledes ste hun til alle hans
      Kameler.

 21.  Imidlertid stod Manden og s tavs p hende for at f at vide, om
      HERREN havde ladet hans Rejse lykkes eller ej;
 22.  og da Kamelernes Trst var slukket, tog han en gylden Nsering,
      der vejede en halv Sekel, og to Armbnd, der vejede ti
      Guldsekel, og satte dem p hendes Arme;
 23.  og han sagde til hende: "Sig mig, hvis Datter du er! Er der
      Plads til os i din Faders Hus for Natten?"
 24.  Hun svarede: "Jeg er Datter af Betuel, som Milka fdte Nakor;"
 25.  og videre sagde hun: "Der er rigeligt bde af Str og Foder hos
      os og Plads til at overnatte "
 26.  Da bjede Manden sig og tilbad HERREN,
 27.  idet han sagde: "Lovet vre HERREN, min Herre Abrahams Gud.  som
      ikke har unddraget min Herre sin Miskundhed og Trofasthed!
      HERREN har frt mig p Vejen til min Herres Broders Hus."
 28.  Pigen lb imidlertid hjem og fortalte alt dette i sin Moders
      Hus.

 29.  Men Rebekka havde en Broder ved Navn Laban; han lb ud til
      Manden ved Kilden;
 30.  og da han s Nseringen og Armbndene p sin Ssters Arme og
      hrte sin Sster Rebekka fortlle, hvad Manden havde sagt til
      hende, gik han ud til Manden, som stod med sine Kameler ved
      Kilden;
 31.  og han sagde: "Kom, du HERRENs velsignede, hvorfor str du
      herude? Jeg har ryddet op i Huset og gjort Plads til Kamelerne."
 32.  S kom Manden hen til Huset og tog Seletjet af Kamelerne, og
      Laban bragte Str og Foder til dem og Vand til Fodtvt for
      Manden og hans Ledsagere.
 33.  Men da der blev sat Mad for ham, sagde han: "Jeg vil intet nyde,
      fr jeg har rgtet mit rinde!" De svarede: "Sig frem!"

 34.  S sagde han: "Jeg er Abrahams Trl.
 35.  HERREN har velsignet min Herre i rigt Ml, s han er blevet en
      velstende Mand, og givet ham Smkvg og Hornkvg, Slv og Guld,
      Trlle og Trlkvinder, Kameler og sler
 36.  og Sara, min Herres Hustru, har fdt ham en Sn i hans Alderdom,
      og ham har han givet alt, hvad han ejer.
 37.  Og nu har min Herre taget mig i Ed og sagt: Du m ikke tage min
      Sn en Hustru blandt Kana'anernes Dtre, i hvis Land jeg bor;
 38.  Men du skal drage til min Faders Hus og min Slgt og tage min
      Sn en Hustru derfra!
 39.  Og da jeg sagde til min Herre: Men hvis nu Pigen ikke vil flge
      med mig?
 40.  svarede han: HERREN, for hvis syn jeg har vandret, vil sende
      sin Engel med dig og lade din Rejse lykkes, s du kan tage min
      Sn en Hustru af min Slgt og min Faders Hus;
 41.  i modsat Fald er du lst fra Eden til mig; kommer du til min
      Slgt, og de ikke vil give dig hende, er du lst fra Eden til
      mig!
 42.  Da jeg nu i Dag kom til Kilden, bad jeg sledes: HERRE, du min
      Herre Abrahams Gud! Vilde du dog lade den Rejse lykkes, som jeg
      nu har for!
 43.  Se, jeg stiller mig her ved Kilden, og siger jeg nu til den
      Pige, der kommer for at se Vand: Giv mig lidt Vand at drikke af
      din Krukke!
  4.  og svarer s hun: Drik selv, og jeg vil ogs se Vand til dine
      Kameler! lad hende da vre den Kvinde, HERREN har udset til min
      Herres Sn!
 45.  Og knap var jeg frdig med at tale sledes ved mig selv, se, da
      kom Rebekka med sin Krukke p Skulderen og steg ned til Kilden
      og ste Vand, og da jeg sagde til hende: Giv mig noget at
      drikke!
 46.  lftede hun straks sin Krukke ned og sagde: Drik kun, og jeg vil
      ogs give dine Kameler at drikke! S drak jeg, og hun gav ogs
      Kamelerne at drikke.
 47.  Da spurgte jeg hende: Hvis Datter er du? Og hun sagde: Jeg er
      Datter af Betuel, Nakors og Milkas Sn! S satte jeg Ringen i
      hendes Nse og Armbndene p hendes Arme;
 48.  og jeg bjede mig og tilbad HERREN, og jeg lovede HERREN, min
      Herre Abrahams Gud, som havde frt mig den rigtige Vej, s jeg:
      kunde tage min Herres Broderdatter til hans Sn!
 49.  Hvis I nu vil vise min Herre Godhed og Troskab, s sig mig det,
      og hvis ikke, s sig mig det. for at jeg kan have noget at rette
      mig efter!"

 50.  Da sagde Laban og Betuel:"Denne Sag kommer fra HERREN,. vi kan
      hverken gre fra eller til!
 51.  Der str Rebekka foran dig, tag hende og drag bort, at hun kan:
      blive din Herres Sns Hustru, sledes som HERREN har sagt!"
 52.  Da Abrahams Trl hrte deres Ord, kastede han sig til Jorden for
      HERREN.
 53.  Derp fremtog Trllen Slv og Guldsmykker og Klder og gav
      Rebekka dem, og til hendes Broder og Moder uddelte han Gaver.
 54.  S spiste og drak han og hans Ledsagere og overnattede der.  Da,
      de var stet op nste Morgen. sagde han: "Lad mig nu fare
      til. min Herre!"
 55.  Men Rebekkas Broder og Moder svarede: "Lad dog Pigen blive hos
      os i nogen Tid, en halv Snes Dage eller s, siden kan du drage
      bort"
 56.  Da sagde han til dem: "Ophold mig ikke, nu HERREN har ladet min
      Rejse lykkes; lad mig fare! Jeg vil drage til min Herre!"
 57.  De svarede; "Lad os kalde p. Pigen og sprge hende selv!"
 58.  Og de kaldte p Rebekka og; spurgte hende: "Vil du drage med
      denne Mand?" Hun svarede: "Ja. jeg vil!"
 59.  Da tog de Afsked med deres, Sster Rebekka og hendes Amme og med
      Abrahams Trl og hans Ledsagere;
 60.  og de velsignede Rebekka og sagde: "Mtte du, vor Sster, blive
      til ti Tusind Tusinder, og mtte dit Afkom indtage dine Fjenders
      Porte!"
 61.  S brd Rebekka og hendes Piger op, og de satte sig p Kamelerne
      og fulgte med Manden; og Trllen tog Rebekka og drog bort.
 62.  Isak var imidlertid draget til rkenen ved Be'erlahajro'i, og
      han boede i Sydlandet.
 63.  Da han engang ved Aftenstid var get ud p Marken for at bede,
      s han op og fik je p nogle Kameler, der nrmede sig.
 64.  Men da Rebekka s op og fik je p Isak, lod hun sig glide ned
      af Kamelen
 65.  og spurgte Trllen: "Hvem er den Mand der, som kommer os i Mde
      p Marken?" Trllen svarede: "Det er min Herre!" Da tog hun sit
      Slr og tilhyllede sig.
 66.  Men Trllen fortalte Isak alt, hvad han havde udrettet.
 67.  Da frte Isak Rebekka ind i sin Moder Saras Telt og tog hende
      til Hustru; og han fik hende kr. Sledes blev Isak trstet
      efter sin Moder.

1.Mosebog 25

  1.  Abraham tog sig en Hustru, som hed Ketura;
  2.  og hun fdte ham Zimran, Joksjan, Medan, Midjan, Jisjbak og
      Sjua.
  3.  Joksjan avlede Saba og Dedan. Dedans Snner var Assjuriterne,
      Letusjiterne og Le'ummiterne.
  4.  Midjans Snner var Efa, Efer, Hanok, Abida og Elda'a. Alle disse
      var Keturas Snner.
  5.  Abraham gav Isak alt, hvad han ejede;
  6.  men de Snner, Abraham havde med sine Medhustruer, sknkede han
      Gaver og sendte dem, medens han endnu levede, bort fra sin Sn
      Isak, stp til stlandet.

  7.  De r, Abraham levede, udgjorde 175;
  8.  s udndede han. Og Abraham dde i en god Alderdom, gammel og
      mt af Dage, og samledes til sin Slgt.
  9.  Og hans Snner Isak og Ismael jordede ham i Makpelas Klippehule
      p Hetiten Efrons Zohars Sns, Mark over for Mamre,
 10.  den Mark, Abraham havde kbt af Hetiterne; der jordedes Abraham
      og hans Hustru Sara.
 11.  Og da Abraham var dd, velsignede Gud hans Sn Isak. Isak boede
      ved Be'erlahajro'i.

 12.  Dette er Abrahams Sn Ismaels Slgtebog, hvem Saras Trlkvinde,
      gypterinden Hagar, fdte ham.
 13.  Flgende er Navnene p Ismaels Snner efter deres Navne og
      Slgter: Nebajot, Ismaels frstefdte, Kedar, Adbe'el, Mibsam,
 14.  Misjma, Duma, Massa,
 15.  Hadad, Tema, Jetur, Nafisj og Hedma.
 16.  Det var Ismaels Snner, og det var deres Navne i deres
      Indhegninger og Teltlejre, tolv Hvdinger med deres Stammer.
 17.  Ismaels Lever udgjorde 137; s udndede han; han dde og
      samledes til sin Slgt.
 18.  De havde deres Boliger fra Havila til Sjur over for gypten hen
      ad Assjur til. Lige for jnene af alle sine Brdre slog han sig
      ned.

 19.  Dette er Abrahams Sn Isaks Slgtebog. Abraham avlede Isak.
 20.  Isak var fyrretyve r gammel, da han tog Rebekka, en Datter af
      Arameren Betuel fra Paddan Aram og Sster til Arameren Laban,
      til Hustru.
 21.  Men Isak bad til HERREN for sin Hustru, thi hun var ufrugtbar;
      og HERREN bnhrte ham, og Rebekka, hans Hustru, blev
      frugtsommelig.
 22.  Men da Snnerne brdes i hendes Liv, sagde hun: "Str det
      sledes til, hvorfor lever jeg da?" Og hun gik hen for at
      adsprge HERREN.
 23.  Da svarede HERREN hende: "To Folkeslag er i dit Liv, to Folk
      skal g ud af dit Skd! Det ene skal kue det andet, den ldste
      tjene den yngste!"
 24.  Da nu Tiden kom, at hun skulde fde, var der Tvillinger i hendes
      Liv.
 25.  Den frste kom frem rdlig og lodden som en Skindkappe over hele
      Kroppen; og de kaldte ham Esau.
 26.  Derefter kom hans Broder frem med Hnden om Esaus Hl; derfor
      kaldte de ham Jakob. Isak var tresindstyve r gammel, da de
      fdtes.
 27.  Drengene voksede til, og Esau blev en dygtig Jger, der frdedes
      i demarken, men Jakob en fredsommelig Mand, en Mand, som boede
      i Telt.
 28.  Isak holdt mest af Esau, thi han spiste gerne Vildt; men Rebekka
      holdt mest af Jakob.

 29.  Jakob havde engang kogt en Ret Mad, da Esau udmattet kom hjem
      fra Marken.
 30.  Da sagde Esau til Jakob: "Lad mig f noget af det rde, det rde
      der, thi jeg er ved at d af Sult!" Derfor kaldte de ham Edom.
 31.  Men Jakob sagde: "Du m frst slge mig din Frstefdselsret!"
 32.  Esau svarede: "Jeg er jo lige ved at omkomme; hvad bryder jeg
      mig om min Frstefdselsret!"
 33.  Men Jakob sagde: "Du m frst svrge mig det til!" Da svor Esau
      p det og solgte sin Frstefdselsret til Jakob.
 34.  S gav Jakob Esau Brd og kogte Linser, og da han havde spist og
      drukket, stod han op og gik sin Vej. Sledes lod Esau hnt om
      sin Frstefdselsret.

1.Mosebog 26

  1.  Da der opstod Hungersnd i Landet - en anden end den forrige p
      Abrahams Tid - begav Isak sig til Filisterkongen Abimelek i
      Gerar.
  2.  Og HERREN benbarede sig for ham og sagde: "Drag ikke ned til
      gypten, men bliv i det Land, jeg siger dig;
  3.  bo som fremmed i det Land, s vil jeg vre med dig og velsigne
      dig; thi dig og dit Afkom vil jeg give alle disse Lande og
      stadfste den Ed, jeg tilsvor din Fader Abraham;
  4.  og jeg vil gre dit Afkom talrigt som Himmelens Stjerner og give
      dit Afkom alle disse Lande, og i din Sd skal alle Jordens Folk
      velsignes,
  5.  fordi Abraham adld mine Ord og holdt sig mine Forskrifter
      efterrettelig, mine Bud, Anordninger og Love."
  6.  S blev Isak boende i Gerar.

  7.  Da nu Mndene der p Stedet forhrte sig om hans Hustru, sagde
      han: "Det er min Sster!" Thi han turde ikke sige, at hun var
      hans Hustru, af Frygt for at Mndene der p Stedet skulde sl
      ham ihjel for Rebekkas Skyld; thi hun var meget smuk.
  8.  Men da han havde boet der en Tid lang, hndte det, at
      Filisterkongen Abimelek lnede sig ud af Vinduet og s Isak
      krtegne sin Hustru Rebekka.
  9.  S lod Abimelek Isak kalde og sagde: "Hun er jo din Hustru; hvor
      kunde du da sige, at hun er din Sster" Isak svarede: "Jo, jeg
      tnkte: Jeg vil ikke udstte mig for at miste Livet for hendes
      Skyld."
 10.  Men Abimelek sagde: "Hvad er det dog, du har gjort imod os!
      Hvor let kunde det ikke vre sket, at en af Folket havde ligget
      hos din Hustru, og s havde du bragt Skyld over os!"
 11.  S bd Abimelek alt Folket: "Hver den, der rrer denne Mand
      eller hans Hustru, skal lide Dden."

 12.  Isak sede der i Landet og fik samme r 100 Fold; og HERREN
      velsignede ham,
 13.  s han blev en mgtig Mand og stadig gik frem, indtil han blev
      sre mgtig,
 14.  og han havde Smkvg og Hornkvg og Trlle i Mngde. Derover
      blev Filisterne skinsyge p ham.
 15.  Alle de Brnde, hans Faders Trlle havde gravet i hans Fader
      Abrahams Dage, kastede Filisterne til.og fyldte dem med Jord;
 16.  og Abimelek sagde til Isak: "Drag bort fra os, thi du er blevet
      os for strk!"
 17.  S drog Isak bort og slog Lejr i Gerars Dal og bosatte sig der.

 18.  Men Isak lod atter de Brnde udgrave, som hans Fader Abrahams
      Trlle havde gravet, og som Filisterne havde tilkastet efter
      Abrahams Dd, og gav dem de samme Navne, som hans Fader havde
      givet dem.
 19.  Da nu Isaks Trlle gravede i Dalen, stdte de p en Brnd med
      rindende Vand;
 20.  men Gerars Hyrder yppede Kiv med Isaks og sagde: "Dette Vand
      tilhrer os!" Derfor kaldte han Brnden Esek, thi der stredes de
      med ham.
 21.  S flyttede han derfra og lod grave en ny Brnd; og da de ogs
      yppede Kiv om den, kaldte han den Sitna.
 22.  S flyttede han derfra og lod grave en ny Brnd; og da de ikke
      yppede Kiv om den, kaldte han den Rehobot, idet han sagde: "Nu
      har HERREN skaffet os Plads, s vi kan blive talrige i Landet"

 23.  S drog han derfra til Be'ersjeba.
 24.  Samme Nat benbarede HERREN sig for ham og sagde: "Jeg er din
      Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig, og jeg vil
      velsigne dig og gre dit Afkom talrigt for min Tjener Abrahams,
      Skyld!"
 25.  Da byggede Isak et Alter der og pkaldte HERRENs Navn; og der
      opslog han sit Telt, og hans Trlle gravede der en Brnd.

 26.  Imidlertid kom Abimelek til ham fra Gerar med sin Ven Ahuzzat og
      sin Hrfrer Pikol.
 27.  Isak sagde til dem: "Hvorfor kommer I til mig, nr I dog hader
      mig og har jaget mig bort fra eder?"
 28.  Men de svarede: "Vi ser tydeligt, at HERREN er med dig, derfor
      har vi tnkt: Lad der blive et Edsforbund mellem os og dig, og
      lad os slutte en Pagt med dig,
 29.  at du ikke vil gre os noget ondt, ligesom vi ikke har voldet
      dig Men, men kun handlet vel imod dig og ladet dig fare i Fred;
      du er og bliver jo HERRENs velsignede!"
 30.  S gjorde han et Gstebud for dem, og de spiste og drak.
 31.  Nste Morgen svor de hinanden Eder, og derefter tog Isak Afsked
      med dem, og de drog bort i Fred.
 32.  Samme Dag kom Isaks Trlle og bragte ham Melding om den Brnd,
      de havde gravet, og sagde: "Vi har fundet Vand!"
 33.  S kaldte han den Sjib'a; og derfor hedder Byen den Dag i Dag
      Be'ersjeba.

 34.  Da Esau var fyrretyve r gammel, tog han Judit, en Datter af
      Hetiten Be'eri, og Basemat, en Datter af Hetiten Elon, til gte.
 35.  Det var Isak og Rebekka en Hjertesorg.

1.Mosebog 27

  1.  Da Isak var blevet gammel og hans Syn slvet, s han ikke kunde
      se, kaldte han sin ldste Sn Esau til sig og sagde til ham:
      "Min Sn!" Han svarede: "Her er jeg!"
  2.  Da sagde han: "Se, jeg er nu gammel og ved ikke, hvad Dag Dden
      kommer
  3.  tag derfor dine Jagtredskaber, dit Pilekogger og din Bue og g
      ud p Marken og skyd mig et Stykke Vildt;
  4.  lav mig en lkker Ret Mad efter min Smag og bring mig den, at
      jeg kan spise, fr at min Sjl kan velsigne dig, fr jeg dr!"

  5.  Men Rebekka havde lyttet, medens Isak talte til sin Sn Esau, og
      da, Esau var get ud p Marken for at skyde et Stykke Vildt til
      sin Fader,
  6.  sagde hun til sin yngste Sn Jakob; "Se, jeg hrte din Fader
      sige til din Broder Esau:
  7.  Hent mig et Stykke Vildt og lav mig en lkker Ret Mad, at jeg
      kan spise, fr at jeg kan velsigne dig for HERRENs syn fr min
      Dd.
  8.  Adlyd mig nu, min Sn, og gr, hvad jeg plgger dig:
  9.  G ud til Hjorden og hent mig to gode Gedekid; s laver jeg af
      dem en lkker Ret Mad til din Fader efter hans Smag;
 10.  bring s den ind til din Fader, at han kan spise, for at han kan
      velsigne dig fr sin Dd!"
 11.  Men Jakob sagde til sin Moder Rebekka: "Se, min Broder Esau er
      hret, jeg derimod glat;
 12.  st nu, at min Fader fler p mig, s str jeg for ham som en
      Bedrager og henter mig en Forbandelse og ingen Velsignelse!"
 13.  Men hans Moder svarede: "Den Forbandelse tager jeg p mig, min
      Sn, adlyd mig blot og g hen og hent mig dem!"
 14.  S gik han hen og hentede dem og bragte sin Moder dem, og hun
      tillavede en lkker Ret Mad efter hans Faders Smag.
 15.  Derp tog Rebekka sin ldste Sn Esaus Festklder, som hun havde
      hos sig i Huset, og gav sin yngste Sn Jakob dem p;
 16.  Skindene af Gedekiddene lagde hun om hans Hnder og om det
      glatte p hans Hals,
 17.  og s gav hun sin Sn Jakob Maden og Brdet, som hun havde
      tillavet.

 18.  S bragte han det ind til sin Fader og sagde: "Fader!" Han
      svarede: "Ja! Hvem er du, min Sn?"
 19.  Da svarede Jakob sin Fader: "Jeg er Esau, din frstefdte; jeg
      har gjort, som du bd mig; st dig nu op og spis af mit Vildt,
      for at din Sjl kan velsigne mig!"
 20.  Men Isak sagde til sin Sn: "Hvor har du s hurtigt kunnet finde
      noget, min Sn?" Han svarede: "Jo, HERREN din Gud sendte mig det
      i Mde!"
 21.  Men Isak sagde til Jakob: "Kom hen til mig, min Sn, s jeg kan
      fle p dig, om du er min Sn Esau eller ej!"
 22.  Da trdte Jakob hen til sin Fader, og efter at have flt p ham
      sagde Isak: "Rsten er Jakobs, men Hnderne Esaus!"
 23.  Og han kendte ham ikke, fordi hans Hnder var hrede som hans
      Broder Esaus. S velsignede han ham.
 24.  Og han sagde: "Du er alts virkelig min Sn Esau?" Han svarede:
      "Ja, jeg er!"
 25.  Da sagde han: "Bring mig det, at jeg kan spise af min Sns
      Vildt, for at min Sjl kan velsigne dig!" S bragte han ham det,
      og han spiste, og han bragte ham Vin, og han drak.
 26.  Derp sagde hans Fader Isak til ham: "Kom hen til mig og kys
      mig, min Sn!"
 27.  Og da, han kom hen til ham og kyssede ham, mrkede han Duften af
      hans Klder. S velsignede han ham og sagde: "Se, Duften af min
      Sn er som Duften af en Mark, HERREN har velsignet!
 28.  Gud give dig af Himmelens Vde og Jordens Fedme, Korn og Most i
      Overflod!
 29.  Mtte Folkeslag tjene dig og Folkefrd bje sig til Jorden for
      dig! Bliv Hersker over dine Brdre, og din Moders Snner bje
      sig til Jorden for dig! Forbandet, hvo dig forbander; velsignet,
      hvo dig velsigner!"

 30.  Da Isak var frdig med at velsigne Jakob, og lige som Jakob var
      get fra sin Fader Isak, vendte hans Broder Esau hjem fra
      Jagten;
 31.  ogs han lavede en lkker Ret Mad, bragte den til sin Fader og
      sagde: "Vil min Fader stte sig op og spise af sin Sns Vildt,
      for at din Sjl kan velsigne mig!"
 32.  S sagde hans Fader Isak: "Hvem er du?" Og han svarede: "Jeg er
      Esau, din frstefdte!"
 33.  Da blev Isak hjlig forfrdet og sagde: "Men hvem var da han.
      der bragte mig et Stykke Vildt, som han havde skudt? Og jeg
      spiste, fr du kom, og jeg velsignede ham og nu er og bliver han
      velsignet!"
 34.  Da Esau hrte sin Faders Ord: udstdte han et hjt og
      hjerteskrende Skrig og sagde: "Velsign dog ogs mig, Fader!"
 35.  Men han sagde: "Din Broder kom med Svig og tog din
      Velsignelse!"
 36.  Da sagde han: "Har man kaldt ham Jakob, fordi han skulde
      overliste mig? Nu har han gjort det to Gange: Han tog min
      Frstefdselsret, og nu har han ogs taget min Velsignelse!" Og
      han sagde: "Har du ingen Velsignelse tilbage til mig?"
 37.  Men Isak svarede: "Se, jeg har sat ham til Hersker over dig, og
      alle hans Brdre har jeg gjort til hans Trlle, med Horn og
      Most. har jeg betnkt ham hvad kan jeg da gre for dig, min
      Sn?"
 38.  Da sagde Esau til sin Fader: "Har du kun den ene Velsignelse.
      Fader? Velsign ogs mig, Fader!" Og Esau oplftede sin Rst og
      grd.
 39.  S tog hans Fader Isak til Orde og sagde til ham: "Se, fjern fra
      Jordens Fedme skal din Bolig vre og fjern fra Himmelens Vde
      ovenfra;
 40.  af dit Svrd skal du leve, og din Broder skal du tjene; men nr
      du samler din Kraft, skal du sprnge hans g af din Hals!"

 41.  Men Esau pnsede p ondt mod Jakob for den Velsignelse, hans
      Fader havde givet ham, og Esau sagde ved sig selv: "Der er ikke
      lnge til, at vi skal holde Sorg over min Fader, s vil jeg sl
      min Broder Jakob ihjel!"
 42.  Da nu Rebekka fik Nys om sin ldste Sn Esaus Ord, sendte hun
      Bud efter sin yngste Sn Jakob og sagde til ham: "Din Broder
      Esau vil hvne sig p dig og sl dig ihjel;
 43.  adlyd nu mig min Sn: Flygt til min Broder Laban i Karan
 44.  og bliv s hos ham en Tid, til din Broders Harme lgger sig,
 45.  til din Broders Vrede vender sig fra dig, og han glemmer, hvad
      du har gjort ham; s skal jeg sende Bud og hente dig hjem.
      Hvorfor skal jeg miste eder begge p een Dag!"

1.Mosebog 28

 46.  Men Rebekka sagde til Isak: "Jeg er led ved Livet for Hets
      Dtres Skyld; hvis Jakob tager sig sdan en hetitisk Kvinde, en
      af Landets Dtre, til Hustru, hvad skal jeg da med Livet!"


  1.  Da kaldte Isak Jakob til sig og velsignede ham, idet han bd
      ham: "Du m ikke tage dig en Hustru blandt Kana'ans Dtre.
  2.  Drag til Paddan-Aram, til din Morfader Betuels Hus, og tag dig
      der en af din Morbroder Labans Dtre til Hustru!
  3.  Gud den Almgtige velsigne dig og gre dig frugtbar og give dig
      et talrigt Afkom, s du bliver til Stammer i Hobetal.
  4.  Han give dig og dit Afkom med dig Abrahams Velsignelse, s du
      fr din Udlndigheds Land i Eje, det, Gud sknkede Abraham!"
  5.  S lod Isak Jakob fare, og han drog til Paddan-Aram, til
      Arameren Laban, Betuels Sn, som var Broder til Rebekka, Jakobs
      og Esaus Moder.

  6.  Men Esau fik at vide, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham
      til Paddan-Aram for at tage sig en Hustru der, og at han, da han
      velsignede ham, havde plagt ham ikke at tage sig en Hustru
      blandt Kana'ans Dtre,
  7.  og at Jakob havde adlydt sin Fader og Moder og var draget til
      Paddan-Aram.
  8.  Da sknnede Esau, at Kana'ans Dtre vakte hans Fader Isaks
      Mishag,
  9.  og han gik til Ismael og tog Mahalat, en Datter af Abrahams Sn
      Ismael og Sster til Nebajot, til Hustru ved Siden af sine andre
      Hustruer.

 10.  S drog Jakob bort fra Be'ersjeba og vandrede ad Karan til.
 11.  P sin Vandring kom han til det hellige Sted og overnattede der,
      da Solen var get ned; og han tog en af Stenene p Stedet og
      brugte den som Hovedgrde og lagde sig til, Hvile der.
 12.  Da drmte han, og se, p Jorden stod en Stige, hvis Top nede
      til Himmelen, og se, Guds Engle steg op og ned ad den;
 13.  og HERREN stod foran ham og sagde: "Jeg er HERREN, din Fader
      Abrahams og Isaks Gud! Det Land, du hviler p, giver jeg dig og
      dit Afkom;
 14.  dit Afkom skal blive som Jordens Stv, og du skal brede dig mod
      Vest og st, mod Nord og Syd; og i dig og i din Sd skal alle
      Jordens Slgter velsignes;
 15.  se, jeg vil vre med dig og vogte dig, hvorhen du end gr og
      fre dig tilbage til dette Land; thi jeg vil ikke forlade dig,
      men opfylde alt, hvad jeg har lovet dig!"
 16.  Da Jakob vgnede af sin Svn, sagde han: "Sandelig, HERREN er p
      dette Sted, og jeg vidste det ikke!"
 17.  Og han blev angst og sagde: "Hvor forfrdeligt er dog dette
      Sted! Visselig, her er Guds Hus, her er Himmelens Port!"
 18.  Tidligt nste Morgen tog Jakob den Sten, han havde brugt som
      Hovedgrde rejste den som en Stensttte og gd Olie over den.
 19.  Og han kaldte dette Sted Betel; fr hed Byen Luz.

 20.  Derp gjorde Jakob flgende Lfte: "Hvis Gud er med mig og
      vogter mig p den Vej, jeg skal vandre, og giver mig Brd at
      spise og Klder at ifre mig,
 21.  og hvis jeg kommer uskadt tilbage til min Faders Hus, s skal
      HERREN vre min Gud,
 22.  og denne Sten, som jeg har rejst som en Sttte, skal vre Guds
      Hus, og af alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig Tiende!"

1.Mosebog 29

  1.  Derp fortsatte Jakob sin Vandring og drog til stens Brns
      Land.
  2.  Da fik han je p en Brnd p Marken og tre Hjorde af Smkvg,
      der var lejrede ved den. Ved den Brnd vandede man Hjordene; og
      over Hullet l der en stor Sten,
  3.  som man frst vltede bort, nr alle Hjordene var samlede, for
      siden, nr Dyrene var vandet, at vlte den p Plads igen.
  4.  Jakob spurgte dem: "Hvor er I fra, Brdre?" De svarede: "Fra
      Karan!"
  5.  Da spurgte han dem: "Kender I Laban, Nakors Sn?" De svarede:
      "Ja, ham kender vi godt."
  6.  Han spurgte da: "Gr det ham vel? De svarede: "Ja, det gr ham
      vel; se, hans Datter Rakel kommer netop med Hjorden derhenne!"
  7.  Da sagde han: "Det er jo endnu hjlys Dag og for tidligt at
      drive Kvget sammen; vand Dyrene og fr dem ud p Grsgangene!"
  8.  Men de svarede: "Det kan vi ikke, fr alle Hyrderne er samlede;
      frst nr de vlter Stenen fra Brndhullet, kan vi vande
      Dyrene."

  9.  Medens han sledes stod og talte med dem, var Rakel kommet
      derhen med sin Faders Hjord, som hun vogtede;
 10.  og s snart Jakob s sin Morbroder Labans Datter Rakel og hans
      Hjord, gik han hen og vltede Stenen fra Brndhullet og vandede
      sin Morbroder Labans Hjord.
 11.  S kyssede han Rakel og brast i Grd;
 12.  og han fortalte hende; at han var hendes Faders Frnde, en Sn
      af Rebekka: Da skyndte hun sig hjem til sin Fader og fortalte
      ham det"
 13.  og s snart Laban hrte om sin Sstersn Jakob, lb han ham i
      Mde, omfavnede og kyssede ham og frte ham hjem til sit Hus.
      S fortalte Jakob ham alt, hvad der var sket;
 14.  og Laban sagde: "Ja, du er mit Kd og Blod!" Han blev nu hos ham
      en Mnedstid.

 15.  S sagde Laban til Jakob: "Skulde du tjene mig for intet fordi
      du er min Frnde? Sig mig. hvad du vil have i Ln!"
 16.  Nu havde Laban to Dtre; den ldste hed Lea, den yngste Rakel;
 17.  Leas jne var matte, men Rakel havde en dejlig Skikkelse og s
      dejlig ud,
 18.  og Jakob elskede Rakel; derfor sagde han: "Jeg vil tjene dig syv
      r for din yngste Datter Rakel."
 19.  Laban svarede: "Jeg giver hende hellere til dig end til en
      fremmed; bliv kun hos mig!"
 20.  S tjente Jakob syv r for Rakel; og de syntes ham kun nogle f
      Dage, fordi han elskede hende.
 21.  Derefter sagde Jakob til Laban: "Giv mig min Hustru, nu min
      Tjenestetid er ude, at jeg kan g ind til hende!"
 22.  S indbd Laban alle Mndene p Stedet til Gstebud.
 23.  Men da Aftenen kom, tog han sin, Datter Lea og bragte hende til
      ham, og han gik ind til hende.
 24.  Og Laban gav sin Datter Lea sin Trlkvinde Zilpa til Trlkvinde.

 25.  Da det nu om Morgenen viste sig at vre Lea, sagde Jakob til
      Laban: "Hvad er det, du har gjort imod mig? Er det ikke for
      Rakel, jeg,har tjent hos dig? Hvorfor har, du bedraget mig?"
 26.  Laban svarede: "Det er ikke Skik og Brug her til Lands at give
      den yngste bort fr den ldste;
 27.  men lad nu Bryllupsugen g til Ende, s vil, jeg ogs give dig
      hende, imod at du bliver i min Tjeneste syv r til."
 28.  Det gik Jakob ind p, og da Bryllupsugen var til Ende, gav Laban
      ham sin Datter Rakel til Hustru.
 29.  Og Laban gav sin Datter Rakel sin Trlkvinde Bilha til
      Trlkvinde.
 30.  S gik Jakob ogs ind til Rakel, og han elskede Rakel hjere end
      Lea. Derp blev han i Labans Tjeneste syv r til.

 31.  Da HERREN s, at Lea blev tilsidesat, bnede han hendes
      Moderliv, medens Rakel var ufrugtbar.
 32.  S blev Lea frugtsommelig og fdte en Sn, som hun gav Navnet
      Ruben; thi hun sagde: "HERREN har set til min Ulykke; nu vil min
      Mand elske mig!"
 33.  Siden blev hun frugtsommelig igen og fdte en Sn;og hun sagde:
      "HERREN hrte, at jeg var tilsidesat, s gav han mig ogs ham!"
      Derfor gav hun ham Navnet Simeon.
 34.  Siden blev hun frugtsommelig igen og fdte en Sn; og hun sagde:
      "Nu m da endelig min Mand bolde sig til mig, da jeg har fdt
      ham tre Snner." Derfor gav hun ham Navnet Levi.
 35.  Siden blev hun frugtsommelig igen og fdte en Sn; og hun
      sagde:"Nu vil jeg prise HERREN!" Derfor gav hun ham Navnet Juda.
      S fik hun ikke flere Brn.

1.Mosebog 30

  1.  Da Rakel s, at hun ikke fdte Jakob noget Barn, blev hun
      skinsyg p sin Sster og sagde til Jakob: "Skaf mig Brn, ellers
      dr jeg!"
  2.  Men Jakob blev vred p Rakel og sagde: "Er jeg i Guds Sted?
      Det er jo ham, der har ngtet dig Livsfrugt!"
  3.  S sagde hun: "Der er min Trlkvinde Bilha; g ind til hende, s
      hun kan fde p mine Kn og jeg f Snner ved hende!"
  4.  Og hun gav ham sin Trlkvinde Bilha til Hustru, og Jakob gik ind
      til hende.
  5.  S blev Bilha frugtsommelig og fdte Jakob en Sn,
  6.  og Rakel sagde: "Gud har hjulpet mig til min Ret, han har hrt
      min Rst og givet mig en Sn." Derfor gav hun ham Navnet Dan.
  7.  Siden blev Rakels Trlkvinde Bilha frugtsommelig igen og fdte
      Jakob en anden Sn;
  8.  og Rakel sagde: "Gudskampe har jeg kmpet med min Sster og
      sejret." Derfor gav hun ham Navnet Naftali.

  9.  Men da Lea s, at hun ikke fik flere Brn, tog hun sin
      Trlkvinde Zilpa og gav Jakob hende til Hustru;
 10.  og da Leas Trlkvinde Zilpa fdte Jakob en Sn,
 11.  sagde Lea: "Hvilken Lykke!" Derfor gav hun ham Navnet Gad.
 12.  Siden fdte Leas Trlkvinde Zilpa Jakob en anden Sn;
 13.  og Lea sagde: "Held mig! Kvinderne vil prise mit Held!"  Derfor
      gav hun ham Navnet Aser.

 14.  Men da Ruben engang i Hvedehstens Tid gik p Marken, fandt han
      nogle Krlighedsbler og bragte dem til sin Moder Lea. Da sagde
      Rakel til Lea: "Giv mig nogle af din Sns Krlighedsbler!"
 15.  Lea svarede: "Er det ikke nok, at du har taget min Mand fra mig?
      Vil du nu ogs tage min Sns Krlighedsbler?" Men Rakel sagde:
      "Til Gengld for din Sns Krlighedsbler m han ligge hos dig i
      Nat!"
 16.  Da s Jakob kom fra Marken om Aftenen, gik Lea ham i Mde og
      sagde: "Kom ind til mig i Nat, thi jeg har kbt dig for min Sns
      Krlighedsbler!" Og han l hos hende den Nat.
 17.  S bnhrte Gud Lea, og hun blev frugtsommelig og fdte Jakob en
      femte Sn;
 18.  og Lea sagde: "Gud har lnnet mig, fordi jeg gav min Mand min
      Trlkvinde." Derfor gav hun ham Navnet Issakar.
 19.  Siden blev Lea frugtsommelig igen og fdte Jakob en sjette Sn;
 20.  og Lea sagde: "Gud har givet mig en god Gave, nu vil min Mand
      blive hos mig, fordi jeg har fdt ham seks Snner." Derfor gav
      hun ham Navnet Zebulon.
 21.  Siden fdte hun en Datter, som hun gav Navnet Dina.

 22.  S kom Gud Rakel i Hu, og Gud bnhrte hende og bnede hendes
      Moderliv,
 23.  s hun blev frugtsommelig og fdte en Sn; og hun sagde: "Gud
      har borttaget min Skndsel."
 24.  Derfor gav hun ham Navnet Josef; thi hun sagde: "HERREN give mig
      endnu en Sn!"

 25.  Da Rakel havde fdt Josef. sagde Jakob til Laban: "Lad mig fare,
      at jeg kan drage til min Hjemstavn og mit Land;
 26.  giv mig mine Hustruer og mine Brn som jeg har tjent dig for, og
      lad mig drage bort; du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent
      dig!"
 27.  Men Laban svarede: "Mtte jeg have fundet Nde for dine jne!
      Jeg har udfundet, at HERREN bar velsignet mig for din Skyld."
 28.  Og han sagde: "Bestem, hvad du vil have i Ln af mig, s vil jeg
      give dig den!"
 29.  S sagde Jakob: "Du ved jo selv, hvorledes jeg har tjent dig, og
      hvad din Ejendom er blevet til under mine Hnder;
 30.  thi fr jeg kom, ejede du kun lidet, men nu har du Overflod;
      HERREN har velsignet dig, hvor som helst jeg satte min Fod. Men
      nr kan jeg komme til at gre noget for mit eget Hus?"
 31.  Laban svarede: "Hvad skal jeg da give dig?" Da sagde Jakob: "Du
      skal ikke give mig noget; men hvis du gr ind p, hvad jeg nu
      foreslr dig, vedbliver jeg at vre Hyrde for dine Hjorde og
      vogte dem.
 32.  Jeg vil i Dag g hele din Hjord igennem og udskille alle
      spttede og blakkede Dyr alle de sorte Fr og de blakkede eller
      spttede Geder skal vre min Ln;
 33.  i Morgen den Dag skal min Retfrdighed vidne for mig: Nr du
      kommer og syner den Hjord, der skal vre min Ln, da er alle de"
      Geder, som ikke er spttede eller blakkede, og de Fr, som ikke
      er sorte, stjlet af mig."
 34.  Laban svarede: "Vel, lad det blive, som du siger!"
 35.  S udskilte han samme Dag de stribede og blakkede Bukke og de
      spttede og blakkede Geder, alle dem der havde hvide Pletter, og
      alle de sorte Fr og overgav dem til sine Snner,
 36.  og han lod der vre tre Dagsrejser mellem dem og Jakob; og Jakob
      vogtede Resten af Labans Hjord.

 37.  Men Jakob tog friske Grene af Hvidpopler, Mandeltrer og
      Plataner og afskrllede Barken sledes, at der kom hvide Striber
      p Grenene; 38 og de afskrllede Grene stillede han op i Trugene
      foran Dyrene, i Vandrenderne, hvor Dyrene kom hen og drak; og de
      parrede sig, nr de kom for at drikke;
 39.  Dyrene parrede sig foran Grenene og fdte s stribet, spttet og
      blakket Afkom.
 40.  Og Lammene udskilte Jakob. Og han lod Dyrene vende Hovedet mod
      de stribede og alle de sorte dyr i Labans Hjord. P den Mde fik
      han sine egne Hjorde, som han ikke bragte sammen med Labans.
 41.  Og hver Gang de kraftige Dyr parrede sig, stillede Jakob Grenene
      op foran dem i Vandrenderne, for at de skulde parre sig foran
      Grenene;
 42.  men nr det var de svage Dyr, stillede han dem ikke op; sledes
      kom de svage til at tilhre Laban, de kraftige Jakob.
 43.  P den Mde blev Manden overmde rig og fik Smkvg i Mngde,
      Trlkvinder og Trlle, Kameler og sler.

1.Mosebog 31

  1.  Men Jakob hrte Labans Snner sige: "Jakob har taget al vor
      Faders Ejendom, og deraf har han skabt sig al den Velstand."
  2.  Og Jakob lste i Labans Ansigt, at han ikke var sindet mod ham
      som tidligere.
  3.  Da sagde HERREN til Jakob: "Vend tilbage til dine Fdres Land og
      din Hjemstavn, s vil jeg vre med dig!"
  4.  S sendte Jakob Bud og lod Rakel og Lea kalde ud p Marken til
      sin Hjord;
  5.  og han sagde til dem: "Jeg lser i eders Faders Ansigt, at han
      ikke er sindet mod mig som tidligere, nu da min Faders Gud har
      vret med mig;
  6.  og I ved jo selv, at jeg har tjent eders Fader af al min Kraft,
  7.  medens eders Fader har bedraget mig og forandret min Ln ti
      Gange; men Gud tilstedte ham ikke at gre mig Skade;
  8.  sagde han, at de spttede Dyr skulde vre min Ln, s fdte hele
      Hjorden spttet Afkom, og sagde han, at de stribede skulde vre
      min Ln, s fdte hele Hjorden stribet Afkom.
  9.  Sledes tog Gud Hjordene fra eders Fader og gav mig dem.
 10.  Og ved den Tid Dyrene parrede sig, s jeg i Drmme, at Bukkene,
      der sprang, var stribede, spttede og brogede
 11.  og Guds Engel sagde til mig i Drmme: Jakob! Jeg svarede: Se,
      her er jeg!
 12.  Da sagde han: Lft dit Blik og se, hvorledes alle Bukkene, der
      springer, er stribede, spttede og brogede, thi jeg har set alt,
      hvad Laban har gjort imod dig.
 13.  Jeg er den Gud, som benbarede sig for dig i, Betel, der, hvor
      du salvede en Stensttte og aflagde mig et Lfte; bryd op og
      forlad dette Land og vend tilbage til din Hjemstavn!"
 14.  S svarede Rakel og Lea ham: "Har vi vel mere Lod og Del i vor
      Faders Hus?
 15.  Har han ikke regnet os for fremmede Kvinder, siden han solgte os
      og selv brugte de Penge, han fik for os?
 16.  Al den Rigdom, Gud har taget fra vor Fader, tilhrer os og vore
      Brn gr du kun alt, hvad Gud sagde til dig!"
 17.  S satte Jakob sine Brn og sine Hustruer p Kamelerne
 18.  og tog alt sit Kvg med sig, og al den Ejendom, han havde samlet
      sig, det Kvg, han ejede og havde samlet sig i Paddan-Aram, for
      at drage til sin Fader Isak i Kana'ans, Land.
 19.  Medens Laban var borte og klippede sine Fr, stjal Rakel sin
      Faders Husgud.
 20.  Og Jakob narrede Arameren Laban, idet han ikke lod ham mrke,
      at han vilde flygte;
 21.  og han flygtede med alt, hvad han ejede; han brd op og satte
      over Floden og vandrede ad Gileads Bjerge til.

 22.  Tredjedagen fik Laban Melding om, at Jakob var flygtet;
 23.  han tog da sine Frnder med sig, satte efter ham s langt som
      syv Dagsrejser og indhentede ham: i Gileads Bjerge
 24.  Men Gud kom til Arameren Laban i en Drm om Natten og sagde til
      ham: "Vogt dig vel for at sige s meget som et ondt Ord til
      Jakob!"

 25.  Da Laban traf Jakob havde han opslet sit Telt p Bjerget.
      Laban med sine Frnder sit i Gileads Bjerge
 26.  sagde Laban til Jakob: "Hvad har du gjort! Mig har du narret, og
      mine Dtre har du frt bort. som var de Krigsfanger!
 27.  Hvorfor har du holdt din Flugt hemmelig og narret mig og ikke
      meddelt mig det; s jeg kunde tage Afsked med dig med Lystighed
      og Sang, med Hndpauker og Harper?
 28.  Du lod mig ikke kysse mine Snner og Dtre - sandelig, det var
      drligt gjort af dig!
 29.  Det stod nu i min Magt at handle ilde med dig; men din Faders
      Gud sagde til mig i Nat: Vogt dig vel for at sige s meget som
      et ondt Ord til Jakob!
 30.  Nu vel, s drog du alts bort fordi du lngtes s meget efter
      din Faders Hus men hvorfor stjal du min Gud?"
 31.  Da svarede Jakob Laban: "Jeg var bange; thi jeg tnkte, du vilde
      rive dine Dtre fra mig!
 32.  Men den, hos hvem du finder din Gud, skal lade sit Liv!
      Gennemsg i vore Frnders Psyn, hvad: jeg har, og tag, hvad dit
      er!" Jakob vidste nemlig ikke, at Rakel havde; stjlet den.
 33.  Laban gik nu ind og ledte i Jakobs, i Leas og i de to
      Tjenestekvinders Telte men fandt intet; og fra Leas gik han, til
      Rakels, Telt.
 34.  Men Rakel havde taget Husguden og lagt den i Kamelsadlen og sat
      sig p den. Da Laban nu havde gennemsgt hele Teltet og intet
      fundet,
 35.  sagde hun til sin Fader: "Min Herre tage mig ikke ilde op, at
      jeg ikke kan rejse mig for dig, da det gr mig p Kvinders Vis!"
      Sledes ledte han efter Husguden uden at finde den.

 36.  Da blussede Vreden op i Jakob, og han gik i Rette med Laban; og
      Jakob sagde til Laban: "Hvad er min Brde, og hvad er min Synd,
      at du satte efter mig!
 37.  Du har jo nu gennemsgt alle mine Ting! Hvad har du fundet af
      alle dine Sager? Lg det frem for mine Frnder og dine Frnder,
      at de kan dmme os to imellem!
 38.  I de tyve r, jeg har vret hos dig, fdte dine Fr og Geder
      ikke i Utide, din Hjords Vdre fortrede jeg ikke,
 39.  det snderrevne bragte jeg dig ikke, men erstattede det selv; af
      min Hnd krvede du, hvad der blev stjlet bde om Dagen og om
      Natten;
 40.  om Dagen fortrede Heden mig, om Natten Kulden, og mine jne
      kendte ikke til Svn.
 41.  I tyve r har jeg tjent dig i dit Hus, fjorten r for dine to
      Dtre og seks r for dit Smkvg, og ti Gange har du forandret
      min Ln.
 42.  Havde ikke min Faders Gud, Abrahams Gud og Isaks Rdsel, stet
      mig bi, s havde du ladet mig g med tomme Hnder; men Gud s
      min Elendighed og mine Hnders Mje, og i Nat afsagde han sin
      Kendelse!"
 43.  Da sagde Laban til Jakob: "Dtrene er mine Dtre, Snnerne er
      mine Snner, Hjordene er mine Hjorde, og alt, hvad du ser, er
      mit men hvad skulde jeg i Dag kunne gre imod mine Dtre eller
      de Snner, de har fdt?
 44.  Lad os to slutte et Forlig, og det skal tjene til Vidne mellem
      os."

 45.  S tog Jakob en Sten og rejste den som en Sttte;
 46.  og Jakob sagde til sine Frnder: "Sank Sten sammen!" Og de tog
      Sten og byggede en Dysse og holdt Mltid derp.
 47.  Laban kaldte den Jegar-Sahaduta, og Jakob kaldte den Galed.
 48.  Da sagde Laban: "Denne Dysse skal i Dag vre Vidne mellem os
      to!" Derfor kaldte han den Galed
 49.  og Mizpa; thi han sagde: "HERREN skal st Vagt mellem mig og
      dig, nr vi skilles.
 50.  Hvis du handler ilde med mine Dtre eller tager andre Hustruer
      ved Siden af dem, da vid, at selv om intet Menneske er til
      Stede, er dog Gud Vidne mellem mig og dig!"
 51.  Og Laban sagde til Jakob: "Se denne Stendysse og se denne
      Stensttte, som jeg har rejst mellem mig og dig!
 52.  Vidne er denne Dysse, og Vidne er denne Sttte p, at jeg ikke i
      fjendtlig Hensigt vil g forbi denne Dysse ind til dig, og at du
      heller ikke vil g forbi den ind til mig;
 53.  Abrahams Gud og Nakors Gud, deres Faders Gud, vre Dommer
      imellem os!" S svor Jakob ved sin Fader Isaks Rdsel,
 54.  og derp holdt Jakob Offerslagtning p Bjerget og indbd sine
      Frnder til Mltid; og de holdt Mltid og blev p Bjerget Natten
      over.

1.Mosebog 32

 55.  Tidligt nste Morgen kyssede Laban sine Snner og Dtre,
      velsignede dem og drog bort; og Laban vendte tilbage til sin
      Hjemstavn,


  1.  men Jakob fortsatte sin Rejse. Og Guds Engle mdte ham;
  2.  og da Jakob s dem, sagde han: "Her er Guds Lejr!" derfor kaldte
      han Stedet Mahanajim.

  3.  Derp sendte Jakob Sendebud i Forvejen til sin Broder Esau i
      Se'irs Land p Edoms Hjslette,
  4.  og han bd dem: "Sig til min Herre Esau: Din Trl Jakob lader
      dig vide, at jeg har levet som Gst hos Laban og boet der indtil
      nu;
  5.  jeg har samlet mig Okser,sler og Smkvg, Trlle og
      Trlkvinder; og nu sender jeg Bud til min Herre med Efterretning
      herom i Hb om at finde Nde for dine jne!"
  6.  Men Sendebudene kom tilbage til Jakob og meldte: "Vi kom til din
      Broder Esau, og nu drager han dig i Mde med 400 Mand!"
  7.  Da blev Jakob sre forfrdet, og i sin Angst delte han sine
      Folk, Smkvget, Hornkvget og Kamelerne i to Lejre,
  8.  idet han tnkte: "Hvis Esau mder den ene Lejr og slr den, kan
      dog den anden slippe bort."

  9.  Derp bad Jakob: "Min Fader Abrahams og min Fader Isaks Gud,
      HERRE, du, som sagde til mig: Vend tilbage til dit Land og din
      Hjemstavn, s vil jeg gre vel imod dig!
 10.  Jeg er for ringe til al den Miskundhed og Trofasthed, du har
      udvist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over Jordan der,
      og nu er jeg blevet til to Lejre;
 11.  frels mig fra min Broder Esaus Hnd, thi jeg frygter for, at han
      skal komme og sl mig, bde Moder og Brn!
 12.  Du har jo selv sagt, at du vil gre vel imod mig og gre mit
      Afkom som Havets Sand, der ikke kan tlles for Mngde!"

 13.  Og han blev der om Natten. Af hvad han havde, udtog han s en
      Gave til sin Broder Esau,
 14.  200 Geder og 20 Bukke, 200 Fr og 20 Vdre,
 15.  34 diegivende Kamelhopper med deres Fl, 40 Ker og 10 Tyre,
 20.  Aseninder og 10 selhingste;
 16.  han delte dem i flere Hjorde og overlod sine Trlle dem, idet
      han sagde til dem: "G i Forvejen og lad en Plads ben mellem
      Hjordene!"
 17.  Og han bd den frste: "Nr min Broder Esau mder dig og
      sprger, hvem du tilhrer, hvor du skal hen, og hvem din Drift
      tilhrer,
 18.  skal du svare: Den tilhrer din Trl Jakob; det er en Gave.  han
      sender min Herre Esau; selv kommer han bagefter!"
 19.  Og han bd den anden og den tredje og alle de andre, der fulgte
      med Hjordene, at sige det samme til Esau, nr de traf ham:
 20.  "Din Trl Jakob kommer selv bagefter!" Thi han tnkte: "Jeg vil
      sge at forsone ham ved den Gave. der drager foran, og frst
      bagefter vil jeg trde frem for ham; mske han da tager venligt
      imod mig!"
 21.  S drog Gaven i Forvejen, medens han selv blev i Lejren om
      Natten.
 22.  Samme Nat tog han sine to Hustruer, sine to Trlkvinder og sine
      elleve Brn og gik over Jakobs Vadested;
 23.  han tog dem og bragte dem over Bkken; ligeledes bragte han
      alt. hvad han ejede, over.

 24.  Men selv blev Jakob alene tilbage. Da var der en, som brdes,
      med ham til Morgengry;
 25.  og da han s, at han ikke kunde f Bugt med ham, gav han ham et
      Slag p Hoftesklen; og Jakobs Hofteskl gik af Led, da han
      brdes med ham.
 26.  Da sagde han: "Slip mig, thi Morgenen gryr!" Men han svarede:
      "Jeg slipper dig ikke, uden du velsigner mig!"
 27.  S spurgte han: "Hvad er dit Navn?" Han svarede: "Jakob!"
 28.  Men han sagde: "Dit Navn skal ikke mere vre Jakob, men Israel;
      thi du har kmpet med Gud og Mennesker og sejret!"
 29.  Da sagde Jakob:"Sig mig dit Navn!" Men han svarede: "Hvorfor
      sprger du om mit Navn?" Og han velsignede ham der.
 30.  Og Jakob kaldte Stedet Peniel, idet han sagde: "Jeg har skuet
      Gud Ansigt til Ansigt og har mit Liv frelst."
 31.  Og Solen stod op, da han drog forbi Penuel, og da haltede han p
      Hoften.
 32.  Derfor undlader Israeliterne endnu den Dag i Dag at spise
      Hoftenerven, der ligger over Hoftesklen, thi han gav Jakob et
      Slag p Hoftesklen, p Hoftenerven.

1.Mosebog 33

  1.  Da Jakob s op, fik han je p Esau, der kom fulgt af 400
      Mand. S delte han Brnene mellem Lea, Rakel og de to
      Trlkvinder,
  2.  idet han stillede Trlkvinderne med deres Brn forrest, Lea med
      hendes Brn lngere tilbage og bagest Rakel med Josef;
  3.  selv gik han frem foran dem og kastede sig syv Gange til Jorden,
      fr han nrmede sig sin Broder.
  4.  Men Esau lb ham i Mde og omfavnede ham, faldt ham om Halsen og
      kyssede ham, og de grd;
  5.  og da han s op og fik je p Kvinderne og Brnene, sagde han:
      "Hvem er det, du har der?" Han svarede: "Det er de Brn, Gud
      ndig har givet din Trl."
  6.  S nrmede Trlkvinderne sig med deres Brn og kastede sig til
      Jorden,
  7.  derefter nrmede Lea sig med sine Brn og kastede sig til
      Jorden, og til sidst nrmede Josef og Rakel sig og kastede sig
      til Jorden.
  8.  Nu spurgte han: "Hvad vilde du med hele den Lejr, jeg traf p?"
      Han svarede: "Finde Nde for min Herres jne!"
  9.  Men Esau sagde: "Jeg har nok, Broder; behold du, hvad dit er!"
 10.  Da svarede Jakob: "Nej, hvis jeg har fundet Nde for dine jne,
      s tag imod min Gave! Da jeg s dit syn, var det jo som Guds
      syn, og du har taget venligt imod mig!
 11.  Tag dog den Velsignelse, som er dig bragt, thi Gud har vret mig
      ndig, og jeg har fuldt op!" Sledes ndte han ham, til han tog
      det.

 12.  Derp sagde Esau: "Lad os nu bryde op og drage af Sted, og jeg
      vil drage foran dig!"
 13.  Men Jakob svarede: "Min Herre ved jo, at jeg m tage Hensyn til
      de spde Brn og de Fr og Ker, som giver Die; overanstrenger
      jeg dem blot en eneste Dag, dr alt Smkvget.
 14.  Vil min Herre drage forud for sin Trl, kommer jeg efter i Ro og
      Mag, som det passer sig for Kvget, jeg har med, og for Brnene,
      til jeg kommer til min Herre i Seir."
 15.  Da sagde Esau: "S vil jeg i alt Fald lade nogle af mine Folk
      ledsage dig!" Men han svarede: "Hvorfor dog det mtte jeg blot
      finde Nde for min Herres jne!"
 16.  S drog Esau samme Dag tilbage til Se'ir.

 17.  Men Jakob brd op og drog til Sukkot, hvor han byggede sig et
      Hus og indrettede Hytter til sit Kvg; derfor gav han Stedet
      Navnet Sukkot.
 18.  Og Jakob kom p sin Vandring fra Paddan Aram uskadt til Sikems
      By i Kana'ans Land og slog Lejr uden for Byen;
 19.  og han kbte det Stykke Jord, hvor han havde rejst sit Telt, af
      Sikems Pader Hamors Snner for 100 Kesita
 20.  og byggede der et Alter, som han kaldte: Gud, Israels Gud.

1.Mosebog 34

  1.  Da Dina, den Datter, Jakob havde med Lea, engang gik ud for at
      besge Landets Dtre,
  2.  s Sikem, en Sn af Egnens Hvding, Hivviten Hamor, hende og
      greb hende og l hos hende; og han krnkede hende;
  3.  men hans Hjerte hang ved Jakobs Datter Dina, og han elskede
      Pigen og talte godt for hende;
  4.  og Sikem sagde til sin Fader Hamor: "Skaf mig den Pige til
      Hustru!"
  5.  Jakob hrte, at han havde skndet hans Datter Dina; men da hans
      Snner dengang var med hans Kvg p Marken, tav han, til de kom
      hjem.
  6.  Sikems Fader Hamor gik nu til Jakob for at tale med ham.
  7.  Men da Jakobs Snner hrte det, kom de hjem fra Marken; og
      Mndene grmmede sig og var sre opbragte, fordi han havde vet
      Skndselsdd i Israel ved at ligge hos Jakobs Datter; thi sligt
      br ikke ske.
  8.  Og Hamor talte med dem og sagde: "Min Sn Sikems Hjerte hnger
      ved eders Datter; giv ham hende til Hustru
  9.  og indg Svogerskab med os; giv os eders Dtre og gift eder med
      vore Dtre;
 10.  tag Ophold hos os, og Landet skal st eder bent; sl eder ned
      og drag frit omkring og saml eder Ejendom der!"
 11.  Og Sikem sagde til hendes Fader og Brdre: "Mtte jeg finde Nde
      for eders jne! Alt, hvad I krver, vil jeg give
 12.  forlang s hj en Brudesum og Gave, I vil; jeg giver, hvad I
      krver, nr I blot vil give mig Pigen til Hustru!"
 13.  Da gav Jakobs Snner Sikem og hans Fader Hamor et listigt Svar,
      fordi. han havde skndet deres Sster Dina,
 14.  og sagde til dem: "Vi er ikke i Stand til at give vor Sster til
      en uomskren Mand, thi det holder vi for en Skndsel.
 15.  Kun p det Vilkr vil vi fje eder, at I bliver som vi og lader
      alle af Mandkn iblandt eder omskre;
 16.  i s Fald vil vi give eder vore Dtre og gte eders Dtre og
      bostte os iblandt eder, s vi bliver eet Folk;
 17.  men hvis I ikke vil hre os og lade eder omskre, s tager vi
      vor Datter og drager bort"
 18.  Deres Tale tyktes Hamor og Sikem, Hamors Sn, god;
 19.  og den unge Mand tvede ikke med at gre sledes, thi han var
      indtaget i Jakobs Datter, og han var den, der havde mest at sige
      i sin Faders Hus
 20.  og Harnor og hans Sn Siken gik til deres Bys Port og sagde til,
      Mndene i deres By:
 21.  "Disse Mnd er os velsindede; lad dem bostte sig og drage frit
      om her i Landet, der er jo Plads nok til dem i Landet; deres
      Dtre vil vi tage til Hustruer og give dem vore Dtre til
      Hustruer!
 22.  Men kun p det Vilkr vil Mndene fje os og bostte sig hos os,
      s vi kan blive eet Folk, at alle af Mandkn hos os lader sig
      omskre, sledes som de er omskrne.
 23.  Deres Hjorde og deres Gods og alt deres Kvg bliver jo dog vort;
      lad os derfor fje dem, s de kan blive boende hos os!"
 24.  S adld de Hamor og hans Sn Sikem, s mange som frdedes i
      hans Bys Port, og alle af Mandkn, alle, som frdedes i hans Bys
      Port, lod sig omskre.
 25.  Men Tredjedagen, da de havde Srfeber, tog Jakobs to Snner
      Simeon og Levi, Dinas Brdre, hver sit Svrd, trngte ind i
      Byen, uden at nogen anede Urd, 0g slog alle Mndene ihjel
 26.  og drbte Hamor og hans Sn Sikem med Svrdet, tog Dina ud af
      Sikems Hus og drog bort.
 27.  S kastede Jakobs Snner sig over de faldne og plyndrede Byen,
      fordi de havde skndet deres Sster;
 28.  deres Smkvg, Hornkvg og sler, bde hvad der var i Byen og p
      Markerne, tog de med sig,
 29.  og al deres Ejendom og alle deres Brn og Kvinder frte de bort
      som Bytte, og de udplyndrede Byen for alt, hvad der var der.
 30.  Men Jakob sagde til Simeon og Levi: "I styrter mig i Ulykke ved
      at lgge mig for Had hos Landets Indbyggere, Kana'anerne og
      Perizziterne; thi jeg rder kun over f Folk; samler de sig mod
      mig og slr mig, s er det ude med mig og mit Hus!"
 31.  Men de svarede: "Skal han behandle vor Sster som en Skge!"

1.Mosebog 35

  1.  Derp sagde Gud til Jakob: "Drag op til Betel og bliv der og byg
      der et Alter for Gud, som benbarede sig for dig, da du flygtede
      for din Broder Esau!"
  2.  Jakob sagde da til sit Hus og alle sine Folk: "Skaf de fremmede
      Guder, der findes hos eder, bort, rens eder og skift Klder,
  3.  og lad os drage op til Betel, for at jeg der kan bygge et Alter
      for Gud, der bnhrte mig i min Trngselstid og var med mig p
      den Vej, jeg vandrede!"
  4.  De gav s Jakob alle de fremmede Guder, de frte med sig, og
      alle de Ringe, de havde i rene, og han gravede dem ned under
      Egen ved Sikem.
  5.  Derp brd de op; og en Guds Rdsel kom over alle Byerne rundt
      om, s de ikke forfulgte Jakobs Snner.
  6.  Og Jakob kom med alle sine Folk til Luz i Kana'ans Land, det er
      Betel;
  7.  og han byggede et Alter der og kaldte Stedet: Betels Gud, thi
      der havde Gud benbaret sig for ham, da han flygtede for sin
      Broder.
  8.  S dde Rebekkas Amme Debora, og hun blev jordet neden for Betel
      under Egen; derfor kaldte han den Grdeegen.

  9.  Gud benbarede sig atter for Jakob efter hans Hjemkomst fra
      Paddan Aram og velsignede ham;
 10.  og Gud sagde til ham: "Dit Navn er Jakob; men herefter skal du
      ikke mere hedde Jakob; Israel skal vre dit Navn!" Og han gav
      ham Navnet Israel.
 11.  Derp sagde Gud til ham: "Jeg er Gud den Almgtige! Bliv
      frugtbar og mangfoldig! Et Folk,ja Folk i Hobetal skal nedstamme
      fra dig, og.Konger skal udg af din Lnd;
 12.  det Land, jeg gav Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit Afkom
      efter dig giver jeg Landet!"
 13.  Derp for Gud op fra ham p det Sted, hvor han havde talet med
      ham;
 14.  og Jakob rejste en Sttte p det Sted, hvor han havde talet med
      ham, en Stensttte, og hldte et Drikofer over den og udgd Olie
      p den.
 15.  Og Jakob kaldte det Sted, hvor Gud havde talet med ham, Betel.

 16.  Derp brd de op fra Betel, Da de endnu var et Stykke Vej fra
      Efrat, skulde Rakel fde, og hendes Fdselsveer var hrde.
 17.  Midt under hendes hrde Fdselsveer sagde Jordemoderen til
      hende: "Frygt ikke, thi ogs denne Gang fr du en Sn!"
 18.  Men da hun droges med Dden thi det kostede hende Livet gav hun
      ham Navnet Ben'oni; men Faderen kaldte ham Benjamin".
 19.  S dde Rakel og blev jordet p Vejen til Efrat, det er
      Betlehem;
 20.  og Jakob rejste en Stensttte p hendes Grav; det er Rakels
      Gravsttte, som str endnu den Dag i Dag.

 21.  Derp brd Israel op og opslog sit Telt hinsides Migdal Eder.
 22.  Men medens Israel boede i den Egn, gik Ruben hen og l hos sin
      Faders Medhustru Bilha; og det kom Israel for re. Jakobs Snner
      var tolv i Tal;

 23.  Leas Snner: Ruben, Jakobs frstefdte, Simeon, Levi, Juda,
      Issakar og Zebulon;
 24.  Rakels Snner: Josef og Benjamin;
 25.  Rakels Trlkvinde Bilhas Snner: Dan og Naftali;
 26.  Leas Trlkvinde Zilpas Snner: Gad og Aser. Det var Jakobs
      Snner, der fdtes ham i Paddan Aram.

 27.  Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre i Kirjat Arba, det er
      Hebron, hvor Abraham og Isak havde levet som fremmede.
 28.  Isaks Lever var 180;
 29.  s gik Isak bort; han dde og samledes til sin Slgt, gammel og
      mt af Dage. Og hans Snner Esau og Jakob jordede ham,

1.Mosebog 36

  1.  Dette er Esaus, det er Edoms, Slgtsbog.
  2.  Esau tog sine Hustruer af Kana'ans Dtre: Ada, en Datter af
      Hetiten Elon, Oholibama, en Datter af Ana, Hivviten Zibons Sn,
  3.  og Ismaels Datter Basemat, Sster til Nebajot.
  4.  Ada fdte Esau Elifaz, Basemat fdte Reuel,
  5.  og Obolibama fdte Jeusj, Jalam og Kora. Det var Esaus Snner,
      der fdtes ham i Kana'ans Land.

  6.  Derp tog Esau sine Hustruer sine Snner og Dtre, hele sin
      Husstand, sit Kvg og al den Ejendom, han havde samlet sig i
      Kana'ans Land, og drog til Landet lige over for sin Broder
      Jakob;
  7.  deres Gods var for meget til, at de kunde bo sammen, og
      deres. Udlndigheds Land kunde ikke rumme dem, s store var
      deres. Hjorde;
  8.  og Esau bosatte sig i Seirs. Bjerge; Esau, det er Edom.

  9.  Dette er Esaus Slgtebog, han, som var Stamfader til Edomiterne
      i Seirs Bjerge.
 10.  Flgende var Esaus Snners Navne: Elifaz, en Sn af Esaus Hustru
      Ada, og Reuel, en Sn af Esaus Hustru Basemat.
 11.  Elifazs Snner var Teman, Omar, Zefo, Gatam og Kenaz.
 12.  Timna, som var Esaus Sn Elifazs Medhustru, fdte ham
      Amalek. Det var Esaus Hustru Adas Snner.
 13.  Flgende var Reuels Snner: Nahat, Zera, Sjamma og Mizza.  Det
      var Esaus Hustru Basemats Snner.
 14.  Flgende var Snner af Esaus Hustru Oholibama, Datter af Zibons
      Sn Ana; hun fdte for Esau: Jeusj, Jalam og Kora.

 15.  Flgende var Esaus Snners Stammehvdinger: Elifaz's, Esaus
      frstefdtes, Snner: Hvdingeroe Teman, Omar, Zefo, Henaz,
 16.  Kora, Gatam og Amalek. Det var de fra Elifaz stammende Hvdinger
      i Edoms Land; det var Adas Snner.
 17.  Flgende var Esaus Sn Reuels Snner: Hvdingerne Nahat, Zera,
      Sjamma og Mizza. Det var de fra Reuel stammende Hvdinger i
      Edoms Land; det var Esaus Hustru Basemats Snner.
 18.  Flgende var Esaus Hustru Oholibamas Snner: Hvdingerne Jeusj,
      Jalam og Kora. Det var de Hvdinger, der stammede fra Oholibama,
      Esaus Hustru, Anas Datter.
 19.  Det var Esaus Snner, og det var deres Stammehvdinger; det var
      Edom.

 20.  Flgende var Horiten Seirs Snner, Landets oprindelige
      Befolkning: Lotan, Sjobal, Zibon, Ana,
 21.  Disjon, Ezer og Risjon. Det var Horiternes Stammebvdinger,
      Seirs Snner i Edoms Land.
 22.  Lotans Snner var Hori og Hemam, og Lotans Sster var Timna.
 23.  Flgende var Sjobals Snner: Alvan, Manahat, Ebal, Sjefo og
      Onam.
 24.  Flgende var Zibons Snner: Aja og Ana. Det var denne Ana, som
      fandt de varne Kilder i rkenen, da han vogtede sin Fader Zibons
      sler.
 25.  Flgende var Anas Brn: Disjon og Oholibama, Anas Datter.
 26.  Flgende var Disjons Snner: Hemdan, Esjban, Jitran og Keran.
 27.  Flgende var Ezers Snner: Bilhan, Zvan og Akan.
 28.  Flgende var Risjons Snner: Uz og Aran.
 29.  Flgende var Horiternes Stammehvdinger: Hvdingerne Lotan,
      Sjobal, Zibon, Ana,
 30.  Disjon, Ezer og Risjon. Det var Horiternes Stammehvdinger efter
      deres Stammer i Seirs Land.

 31.  Flgende var de Konger, der herskede i Edoms Land, fr
      Israeliterne fik Konger:
 32.  Bela, Beors Sn, herskede i Edom; hans By hed Dinbaba.
 33.  Da Bela dde, blev Jobab, Zeras Sn fra Bozra, Konge i hans
      Sted.
 34.  Da Jobab dde, blev Husjam fra Temaniternes Land Konge i hans
      Sted.
 35.  Da Husjam dde, blev Hadad, Bedads Sn, Kongei hans Sted; det
      var ham, der slog Midjaniterne p Moabs Slette; hans By hed
      Avit.
 36.  Da Hadad dde, blev Samla fra Masreka Konge i hans Sted.
 37.  Da Samla dde, blev Sjaul fra Rehobot ved Floden Konge i hans
      Sted.
 38.  Da Sjaul dde, blev Bl Hanan, Akbors Sn, Konge i hans Sted.
 39.  Da Bl Hanan, Akbors Sn, dde, blev Hadar Konge i hans Sted;
      hans By hed Pau, og hans Hustru hed Mehetabel, en Datter af
      Matred, en Datter af Mezahab.

 40.  Flgende var Navnene p Esaus Stammehvdinger efter deres
      Slgter, Bosteder og Navne: Hvdingerne Timna, Alva, Jetet,
 41.  Oholibama, Ela, Pinon,
 42.  Kenaz, Teman, Mibzar
 43.  Magdiel og Iram. Det var Edoms Stammehvdinger efter deres
      Boliger i det Land, de fik i Eje. Det var Esau, Edoms Fader.

1.Mosebog 37

  1.  Men Jakob blev boende i sin Faders Udlndigheds Land, i Kana'ans
      Land
  2.  Dette er Jakobs Slgtebog. Da Josef var sytten r gammel,
      vogtede han Smkvget sammen med sine Brdre; som Dreng var han
      hos sin Faders Hustruer Bilhas og Zilpas Snner, og han bragte
      ondt Rygte om dem til deres Fader.
  3.  Israel elskede Josef fremfor alle sine andre Snner, fordi han
      var hans Alderdoms Sn, og han lod gre en fodsid Kjortel med
      rmer til ham.
  4.  Men da hans Brdre s, at deres Fader foretrak ham for alle sine
      andre Snner, fattede de Nag til ham og kunde ikke tale venligt
      til ham.

  5.  Men Josef havde en Drm, som han fortalte sine Brdre, og som
      yderligere gede deres Had til ham.
  6.  Han sagde til dem "Hr dog, hvad jeg har drmt!
  7.  Se, vi bandt Neg ude p Marken, og se, mit Neg rejste sig op og
      blev stende, medens eders Neg stod rundt omkring og bjede sig
      for det!"
  8.  Da sagde hans Brdre til ham: "Vil du mske vre vor Konge eller
      herske over os?" Og de hadede ham endnu mere for hans Drmme og
      hans Ord.
  9.  Men han havde igen en Drm, som han fortalte sine Brdre; han
      sagde: "Jeg har haft en ny Drm, og se, Sol og Mne og elleve
      Stjerner bjede sig for mig!"
 10.  Da han fortalte sin Fader og sine Brdre det, skndte hans Fader
      p ham og sagde: "Hvad er det for en Drm, du der har haft Skal
      virkelig jeg, din Moder og dine Brdre komme og bje os til
      Jorden for dig?"
 11.  Og hans Brdre fattede Avind til ham, men hans Fader gemte det i
      sit Minde.

 12.  Da hans Brdre engang var get hen for at vogte deres Faders
      Smkvg ved Sikem,
 13.  sagde Israel til Josef: "Dine Brdre vogter jo Kvg ved Sikem;
      kom, jeg vil sende dig til dem!" Han svarede: "Her er jeg!"
 14.  S sagde Israel til ham: "G hen og se, hvorledes det str til
      med dine Brdre og Kvget, og bring mig Bud tilbage!" Israel
      sendte ham s af Sted fra Hebrons Dal, og han kom til Sikem.
 15.  Som han nu flakkede om p Marken, var der en Mand, som traf ham
      og spurgte: "Hvad sger du efter?"
 16.  Han svarede: "Efter mine Brdre; sig mig, hvor de vogter deres
      Kvg!"
 17.  Da sagde Manden: "De er draget bort herfra, thi jeg hrte dem
      sige: Lad os g til Dotan!" S gik Josef efter sine Brdre og
      fandt dem i Dotan.

 18.  Men da de s ham langt borte, fr han endnu var kommet hen til
      dem, lagde de Rd op om at drbe ham
 19.  og sagde til hverandre: "Se, der kommer den Drmmemester!
 20.  Kom, lad os sl ham ihjel og kaste ham i en Cisterne og sige, at
      et vildt Dyr har dt ham; s skal vi se, hvad der kommer ud af
      hans Drmme!"
 21.  Men da Ruben hrte det, vilde han redde ham af deres Hnd og
      sagde: "Lad os ikke tage hans Liv!"
 22.  Og Ruben sagde til dem: "Udgyd dog ikke Blod! Kast ham i
      Cisternen her p Marken, men lg ikke Hnd p ham!" Han vilde
      nemlig redde ham af deres Hnd og bringe ham tilbage til
      Faderen.
 23.  Da Josef nu kom hen til sine Brdre, rev de hans Kjortel af ham,
      rmekjortelen, han havde p,
 24.  tog ham og kastede ham i Citernen; men Cisternen var tom, der
      var intet Vand i den.

 25.  Derp satte de sig til at holde Mltid. Og da de s op, fik de
      je p en Karavane af Ismaeliter, der kom fra Gilead, og deres
      Kameler var belssede med Tragakantgummi, Mastiksbalsam og
      Cistusharpiks, som de var p Vej til gypten med.
 26.  S sagde Juda til sine Brdre: "Hvad vinder vi ved at sl vor
      Broder ihjel og skjule Mordet?
 27.  Lad os hellere slge ham til Ismaeliterne og ikke lgge Hnd p
      ham; han er jo dog vor Broder, vort Kd og Blod!" Og hans Brdre
      gik ind p Forslaget.
 28.  Da nu midjanitiske Kbmnd kom der forbi, trak de Josef op af
      Cisternen. Og de solgte Josef til Ismaeliterne for tyve Sekel
      Slv, og disse bragte ham s til gypten.

 29.  Da Ruben nu kom tilbage til Cisternen, se, da var Josef der
      ikke. S snderrev han sine Klder
 30.  og gik tilbage til sine Brdre og sagde: "Drengen er borte!
      Hvad skal jeg dog gre!"
 31.  S tog de Josefs Kjortel og dyppede den i Blodet af en Gedebuk,
      som de slagtede;
 32.  og de sendte rmekjortelen hjem til deres Fader med det Bud:
      "Den har vi fundet se efter, om det ikke er din Sns Kjortel!"
 33.  Da s han efter og udbrd: "Det er min Sns Kjortel! Et vildt
      Dyr har dt ham! Josef er visselig revet ihjel!"
 34.  S snderrev Jakob sine Klder og bandt Sk om sine Lnder, og
      han srgede over sin Sn i mange Dage.
 35.  Og sknt alle hans Snner og Dtre kom til ham for at trste
      ham, vilde han ikke lade sig trste, men sagde: "Nej, i min
      Srgedragt vil jeg stige ned til min Sn i Ddsriget!" Og hans
      Fader begrd ham.
 36.  Men Midjaniterne solgte ham I gypten til Faraos Hofmand
      Potifar, Livvagtens verste.

1.Mosebog 38

  1.  Ved den Tid forlod Juda sine Brdre og sluttede sig til en Mand
      fra Adullam ved Navn Hira.
  2.  Der s Juda en Datter af Kana'aneren Sjua, og han tog hende til
      gte og gik ind til hende.
  3.  Hun blev frugtsommelig og fdte en Sn, som hun gav Navnet Er;
  4.  siden blev hun frugtsommelig igen og fdte en Sn, som hun gav
      Navnet Onan;
  5.  og hun fdte endnu en Sn, som hun gav Navnet Sjela; da hun
      fdte ham, var hun i, Kezib.
  6.  Juda tog Er, sin frstefdte, en Hustru, der hed Tamar.
  7.  Men Er, Judas frstefdte, vakte HERRENs Mishag, derfor lod
      HERREN ham d.
  8.  Da sagde Juda til Onan: "G ind til din Svigerinde og indg
      Svogergteskab med hende for at skaffe din Broder Afkom!"
  9.  Men Onan, som vidste, at Afkommet ikke vilde blive hans, lod,
      hver Gang han gik ind til sin Svigerinde, sin Sd spildes p
      Jorden for ikke at skaffe sin Broder Afkom.
 10.  Denne hans Adfrd vakte HERRENs Mishag, derfor lod han ogs ham
      d.
 11.  Da sagde Juda til sin Snnekone Tamar: "Bliv som Enke i din
      Faders Hus, til min Sn Sjela bliver voksen!" Thi han var bange
      for, at han ogs skulde d ligesom sine Brdre. S gik Tamar hen
      og blev i sin Faders Hus.

 12.  Lang Tid efter dde Judas Hustru, Sjuas Datter; og da Juda var
      hrt op at srge over hende, rejste han med sin Ven, Hira fra
      Adullam, up til dem, der klippede hans Fr i Timna.
 13.  Og da Tamar fik at vide, at hendes Svigerfader var p Vej op til
      Freklipningen i Timna,
 14.  aflagde hun sine Enkeklder, hyllede sig i et Slr, s det
      skjulte hende, og satte sig ved indgangen til Enajim ved Vejen
      til Timna; thi hun s, at hun ikke blev givet Sjela til gte,
      sknt han nu var voksen.
 15.  Da nu Juda s hende, troede han, det var en Skge; hun havde jo
      tilhyllet sit Ansigt;
 16.  og han bjede af fra Vejen og kom hen til hende og sagde: "Lad
      mig g ind til dig!" Thi han vidste ikke, at det var hans
      Snnekone. Men hun sagde: "Hvad giver du mig derfor!"
 17.  Han svarede: "Jeg vil sende dig et Gedekid fra Hjorden!" Da
      sagde hun: "Ja, men du skal give mig et Pant, indtil du sender
      det!"
 18.  Han spurgte: "Hvad skal jeg give dig i Pant?" Hun svarede: "Din
      Seglring, din Snor og din Stav, som du har i Hnden!" S gav han
      hende de tre Ting og gik ind til hende, og hun blev
      frugtsommelig ved ham.

 19.  Derp gik hun bort, tog Slret af og ifrte sig sine Enkeklder.
 20.  Imidlertid sendte Juda sin Ven fra Adullam med Gedekiddet for at
      f Pantet tilbage fra Kvinden; men han fandt hende ikke.
 21.  Han spurgte da Folkene p Stedet: "Hvor er den Skge, som sad p
      Vejen ved Enajim?" Og de svarede: "Her har ikke vret nogen
      Skge!"
 22.  S vendte han tilbage til Juda og sagde: "Jeg fandt hende ikke,
      og Folkene p Stedet siger, at der har ikke vret nogen Skge."
 23.  Da sagde Juda: "S lad hende beholde det, hellere end at vi skal
      blive til Spot; jeg har nu sendt det Kid, men du fandt hende
      ikke."

 24.  En tre Mneders Tid efter meldte man Juda: "Din Snnekone Tamar
      har vet Utugt og er blevet frugtsommelig!" Da sagde Juda: "Fr
      hende ud, for at hun kan blive brndt!"
 25.  Men da hun frtes ud, sendte hun Bud til sin Svigerfader og lod
      sige: "Jeg er blevet frugtsommelig ved den Mand, som ejer disse
      Ting." Og hun lod sige: "Se dog efter, hvem der ejer denne Ring,
      denne Snor og denne Stav!"
 26.  Da Juda havde set efter, sagde han: "Retten er p hendes Side og
      ikke p min, fordi jeg ikke gav hende til min Sn Sjela!" Men
      siden havde han ikke Omgang med hende.

 27.  Da Tiden kom, at hun skulde fde, se, da var der Tvillinger i
      hendes Liv.
 28.  Under Fdselen stak der en Hnd frem, og Jordemoderen tog og
      bandt en rd Snor om den, idet hun sagde: "Det var ham, der
      frst kom frem."
 29.  Men han trak Hnden tilbage. og Broderen kom frem; s sagde hun:
      "Hvorfor bryder du frem? For din Skyld er der sket et Brud.
      Derfor gav man ham Navnet Perez.
 30.  Derefter kom Broderen med den rde snor om Hnden frem, og ham
      kaldte man Zera.

1.Mosebog 39

  1.  Da Josef var bragt ned til gypten, blev han af Ismaeliterne,
      der havde bragt ham derned, solgt til Faraos Hofmand Potifar,
      Livvagtens verste, en gypter.
  2.  Men HERREN var med Josef, s Lykken fulgte ham. Han var i sin
      Herre gypterens Hus;
  3.  og hans Herre s, at HERREN var med ham, og at HERREN lod alt,
      hvad han foretog sig, lykkes for ham.
  4.  Sledes fandt Josef Nde for hans jne og kom til at g ham til
      Hnde; og han satte ham over sit Hus og gav alt, hvad han ejede,
      i hans Hnd;
  5.  og fra det jeblik han satte ham over sit Hus og alt, hvad han
      ejede, velsignede HERREN gypterens Hus for Josefs Skyld, og
      HERRENs Velsignelse hvilede over alt, hvad han ejede, bde inde
      og ude;
  6.  og han betroede alt, hvad han ejede, til Josef, og selv
      bekymrede han sig ikke om andet end den Mad, han spiste. Men
      Josef havde en smuk Skikkelse og s godt ud.

  7.  Nu hndte det nogen Tid derefter, at hans Herres Hustru kastede
      sine jne p Josef og sagde: "Kom og lig hos mig!"
  8.  Men han vgrede sig og sagde til sin Herres Hustru: "Se, min
      Herre bekymrer sig ikke om noget i Huset, men alt, hvad han
      ejer, har han givet i min Hnd;
  9.  han har ikke strre Magt i Huset end jeg, og han har ikke
      unddraget mig noget som helst undtagen dig, fordi du er hans
      Hustru hvor skulde jeg da kunne ve denne store Misgerning og
      synde mod Gud!"
 10.  Og sknt hun Dag efter Dag talte Josef til, vilde han dog ikke
      fje hende i at ligge hos hende og have med hende at gre.
 11.  Men en Dag han kom ind i Huset for at gre sin Gerning, og ingen
      af Husfolkene var til Stede i Huset,
 12.  greb hun fat i hans Kappe og sagde: "Kom og lig hos mig!"  Men
      han lod Kappen blive i hendes Hnd og flygtede ud af Huset.
 13.  Da hun nu s, at han havde ladet hende beholde Kappen og var
      flygtet ud af Huset,
 14.  kaldte hun p sine Husfolk og sagde til dem: "Her kan I se!  Han
      har bragt os en Hebrer til at drive Spot med os! Han kom ind
      til mig og vilde ligge hos mig, men jeg rbte af alle Krfter,
 15.  og da han hrte, at jeg gav mig til at rbe, lod han sin Kappe
      blive hos mig og flygtede ud af Huset!"

 16.  S lod hun Kappen blive liggende hos sig, indtil hans Herre kom
      hjem,
 17.  og sagde s det samme til ham: "Den hebraiske Trl, du bragte os
      til at drive Spot med os, kom ind til mig;
 18.  men da jeg gav mig til at rbe, lod han sin Kappe blive hos mig
      og flygtede ud af Huset."
 19.  Da hans Herre hrte sin Hustrus Ord: "Sledes har din Trl
      behandlet mig!" blussede Vreden op i ham;
 20.  og Josefs Herre tog ham og kastede ham i Fngsel der, hvor
      Kongens Fanger sad fngslet. Sledes kom Josef i Fngsel.
 21.  Men HERREN var med Josef og skaffede ham Yndest og lod ham finde
      Nde hos Fngselets Overopsynsmand,
 22.  s at han gav ham Opsyn over alle Fangerne i Fngselet, og han
      srgede for alt, hvad der skulde gres der.
 23.  Fngselets Overopsynsmand frte ikke Tilsyn med noget som helst
      af, hvad der var lagt i Josefs Hnd, eftersom HERREN var med ham
      og lod alt, hvad han foretog sig, lykkes.

1.Mosebog 40

  1.  Nogen Tid efter hndte det, at gypterkongens Mundsknk og Bager
      forbrd sig mod deres Herre gypterkongen,
  2.  og Farao vrededes p sine to Hofmnd, Overmundsknken og
      Overbageren,
  3.  og lod dem stte i Forvaring i Livvagtens verstes Hus, i samme
      Fngsel, hvor Josef sad fngslet;
  4.  og Livvagtens verste gav dem Josef til Opvartning, og han gik
      dem til Hnde. Da de nu havde vret i Forvaring en Tid lang,
  5.  drmte gypterkongens Mundsknk og Bager, som sad i Fngselet,
      samme Nat hver sin Drm med sin srlige Betydning.
  6.  Da Josef om Morgenen kom ind til Faraos Hofmnd, der sammen med
      ham var i Forvaring i hans Herres Hus, og s, at de var
      nedslede,
  7.  spurgte han dem: "Hvorfor ser I s ulykkelige ud i Dag?"
  8.  Besvarede: "Vi har haft en Drm, og her er ingen, som kan tyde
      den." Da sagde Josef til dem: "Er det ikke Guds Sag at tyde
      Drmme? Fortl mig det da!"

  9.  S fortalte Overmundsknken Josef sin Drm og sagde: "Jeg s i
      Drmme en Vinstok for mig;
 10.  p Vinstokken var der tre Ranker, og nppe havde den sat
      Skud. fr Blomsterne sprang ud, og Klaserne bar modne Druer;
 11.  og jeg havde Faraos Bger i Hnden og tog Druerne og pressede
      dem i Faraos Bger og rakte Farao det."
 12.  Da sagde Josef: "Det skal udtydes sledes: De tre Ranker betyder
      tre Dage;
 13.  om tre Dage skal Farao lfte dit Hoved og genindstte dig i dit
      Embede, s du atter rkker Farao Bgeret som fr, da du var hans
      Mundsknk.
 14.  Vilde du nu blot tnke p mig, nr det gr dig vel, og vise mig
      Godhed og omtale mig for Farao og sledes hjlpe mig ud af dette
      Hus;
 15.  thi jeg er stjlet fra Hebrernes Land og har heller ikke her
      gjort noget, de kunde stte mig i Fngsel for."

 16.  Da nu Overbageren s, at Josef gav Mundsknken en gunstig
      Tydning, sagde han til ham: "Jeg havde en lignende Drm: Se, jeg
      bar tre Kurve Hvedebrd p mit Hoved.
 17.  I den verste Kurv var der alle Hnde Bagvrk til Faraos Bord,
      men Fuglene d det af Kurven p mit Hoved!"
 18.  Da sagde Josef: "Det skal udtydes sledes: De tre Kurve betyder
      tre Dage;
 19.  om tre Dage skal Farao lfte dit Hoved og hnge dig op p en
      Pl, og Fuglene skal de Kdet af din Krop!"

 20.  Tre Dage efter, da det var Faraos Fdselsdag, gjorde han et
      Gstebud for alle sine Tjenere, og da lftede han
      Overmundsknkens og Overbagerens, Hoveder iblandt sine Tjenere.
 21.  Overmundsknken genindsatte han i hans Embede, s han atter
      rakte Farao Bgeret,
 22.  og Overbageren lod han hnge, som Josef havde tydet det for dem.
 23.  Men Overmundsknken tnkte ikke p Josef; han glemte ham.

1.Mosebog 41

  1.  To r senere hndte det, at Farao havde en drm. Han drmte, at
      han stod ved Nilen;
  2.  og se, op af Floden steg der syv smukke og fede Ker, som gav
      sig til at grsse i Engen;
  3.  efter dem steg der syv andre Ker op af Nilen, usle at se til og
      magre, og de stillede sig ved Siden af de frste Ker p Nilens
      Bred;
  4.  og de usle og magre Ker d de syv smukke og fede Ker. S
      vgnede Farao.
  5.  Men han sov ind og havde en Drm og s syv tykke og gode Aks
      skyde frem p et og samme Str;
  6.  men efter dem volksede der syv golde og vindsvedne Aks frem;
  7.  og de golde Aks slugte de syv tykke og fulde Aks. S vgnede
      Farao, og se, det var en Drm.

  8.  Men om Morgenen var hans Sind uroligt; og han sendte Bud efter
      alle gyptens Tegnsudlggere og Vismnd og fortalte dem sin
      Drm, men ingen kunde tyde den for Farao.
  9.  Da sagde Overmundsknken til Farao: "Jeg m i Dag minde om mine
      Synder.
 10.  Den Gang Farao vrededes p sine Tjenere og lod dem stte i
      Forvaring i Livvagtens verstes Hus, mig og Overbageren,
 11.  da drmte vi engang samme Nat hver en Drm med sin srlige
      Betydning.
 12.  Sammen med os var der en Hebraisk Yngling, som var Trl hos
      Livvagtens verste, og da vi fortalte ham vore Drmme, tydede
      han dem for os, hver p sin Mde;
 13.  og som han tydede dem for os, sledes gik det: Jeg blev indsat i
      mit Embede, og Bageren blev hngt."

 14.  Da sendte Farao Bud efter Josef, og man fik ham hurtigt ud af
      Fangehullet; og efter at have ladet sig rage og skiftet Klder
      fremstillede han sig for Farao.
 15.  S sagde Farao til Josef: "Jeg har haft en Drm, som ingen kan
      tyde; og nu har jeg hrt om dig, at du kun behver at hre en
      Drm, s kan du tyde den."
 16.  Josef svarede Farao: "Ikke jeg men Gud vil give Farao et
      gunstigt Svar!"
 17.  Da sagde Farao til Josef: "Jeg drmte, at jeg stod p Nilens
      Bred;
 18.  og se, op af Floden steg der syv fede og smukke Ker, som gav
      sig til at grsse i Engen;
 19.  efter dem steg der syv andre Ker op, ringe, sre usle og magre,
      s usle Dyr har jeg ikke set nogensteds i gypten;
 20.  og de magre og usle Ker d de syv frste, fede Ker;
 21.  men da de havde slugt dem, var det ikke til at kende p dem; de
      s lige s usle ud som fr. S vgnede jeg.
 22.  Men jeg sov atter ind og s i Drmme syv fulde og gode Aks skyde
      frem p et og samme Str;
 23.  men efter dem voksede der syv udtrrede, golde og vindsvedne Aks
      frem,
 24.  og de golde Aks slugte de syv gode Aks. Det fortalte jeg mine
      Tegnsudlggere, men ingen kunde forklare mig det."

 25.  Da sagde Josef til Farao: "Faraos Drmme betyder begge det
      samme, og Gud har kundgjort Farao, hvad han vil gre.
 26.  De syv gode Ker betyder syv r; de syv gode Aks betyder
      ligeledes syv r; det er en og samme Drm.
 27.  Og de syv magre og usle Ker, der steg op efter dem, betyder syv
      r, og de syv golde og vindsvedne Aks betyder syv Hungersndsr.
 28.  Det var det, jeg mente, nr jeg sagde til Farao: Hvad Gud vil
      gre, har han ladet Farao skue!
 29.  Se, der kommer syv r med stor Overflod i hele gypten;
 30.  men efter dem kommer der syv Hungersndsr, og man skal gemme al
      Overfloden i gypten; og Hungersnden skal hrge Jorden,
 31.  s man intet mrker til Overfloden p Jorden p Grund af den
      pflgende Hungersnd; thi den bliver sre hrd.
 32.  Men at Drmmen gentog sig to Gange for Farao, betyder, at Sagen
      er fast besluttet af Gud, og at han snart vil lade det ske.
 33.  Men nu skulde Farao udse sig en indsigtsfuld og klog Mand og
      stte ham over gypten,
 34.  og Farao skulde tage og indstte Tilsynsmnd over Landet og
      opkrve Femtedelen af gyptens Afgrde i Overflodens syv r;
 35.  og de skal samle al Afgrden fra de gode r, der kommer, og
      oplagre Hsten som Faraos Eje og bringe Afgrden under Ls og
      Lukke i Byerne,

 36.  for at Afgrden kan tjene til Forrd for Landet i Hungersndens
      syv r, som skal komme over gypten, at ikke Landet skal g til
      Grunde ved Hungersnden."
 37.  Bde Farao og alle hans Tjenere syntes godt om den Tale,
 38.  og Farao sagde til sine Tjenere: "Hvor finder vi en Mand, i hvem
      Guds nd er som i ham?"
 39.  Og Farao sagde til Josef: "Efter at Gud har benbaret dig alt
      dette. kan ingen mle sig med dig i Indsigt og Klgt;
 40.  du skal forest mit Hus, og efter dit Ord skal alt mit Folk
      rette sig; kun Tronen vil jeg have forud for dig."
 41.  Og Farao sagde til Josef: "S stter jeg dig nu over hele
      gypten!"
 42.  Og Farao tog Seglringen af sin Hnd og satte den p Josefs,
      kldte ham i fine Linnedklder og hngte Guldkden om hans Hals:
 43.  han lod ham kre i sin nstbedste Vogn, og de rbte Abrek for
      ham. Sledes satte han ham over hele gypten.
 44.  Og Farao sagde til Josef: "Jeg er Farao, men uden dit Minde skal
      ingen rre Hnd eller Fod nogensteds i gypten!"
 45.  Derp gav Farao Josef Navnet Zafenat Panea, og han lod ham gte
      Asenat, en Datter af Prsten Potifera i On; og Josef drog
      omkring i gypten.

 46.  Josef var tredive r gammel. da han stededes for Farao, gyptens
      Konge. S forlod Josef Farao og drog omkring i hele gypten.
 47.  Og Landet bar i bugnende Fylde i Overflodens syv r;
 48.  og Josef samlede al Afgrden i de syv r, i hvilke der var
      Overflod i gypten, og bragte den til Byerne; i hver By samlede
      han Afgrden fra Markerne der omkring.
 49.  Sledes ophobede Josef Korn i vldig Mngde, som Havets Sand,
      indtil man opgav at mle det, da det ikke var til at mle.

 50.  Fr Hungersndens r kom. fik Josef to Snner med Asenat,
      Prsten i On Potiferas Datter;
 51.  og Josef gav den frstefdte Navnet Manasse, thi han sagde: "Gud
      har ladet mig glemme al min Mje og hele min Faders Hus."
 52.  Og den anden gav han Navnet Efraim, thi han sagde: "Gud har
      givet mig Livsfrugt i min Elendigheds Land."

 53.  Da Overflodens syv r, som kom over gypten, var omme,
 54.  begyndte Hungersndens syv r, som Josef havde sagt; og der
      opstod Hungersnd i alle Lande, men i hele gypten var der Brd.
 55.  S hungrede hele gypten; og Folket rbte til Farao om Brd; men
      Farao sagde til alle gypterne: "G til Josef og gr, hvad han
      siger eder!"
 56.  Og der var Hungersnd over hele Jorden. Da bnede Josef for alle
      Kornlagrene og solgte Korn til gypterne; men Hungersnden tog
      til i gypten;
 57.  og Alverden kom til gypten for at kbe Korn hos Josef; thi
      Hungersnden tog til over hele Jorden.

1.Mosebog 42

  1.  Da Jakob hrte, at der var Korn at f i gypten, sagde han til
      sine Snner: "Hvad venter I efter?"
  2.  Og han sagde: "Jeg hrer, at der er Korn at f i gypten; drag
      ned og kb os noget, at vi kan blive i Live og undg Dden!"
  3.  S drog de ti af Josefs Brdre ned for at kbe Korn i gypten;
  4.  men Jakob sendte ikke Josefs Broder Benjamin med hans Brdre,
      thi han tnkte, der kunde tilstde ham en Ulykke.

  5.  Blandt dem, der kom for at kbe Korn, var ogs Israels Snner;
      thi der var Hungersnd i Kana'ans Land.
  6.  Og da Josef var Hersker i Landet, og han var den, der solgte
      Korn til alt Folket i Landet, s kom Josefs Brdre og kastede
      sig til Jorden for ham.
  7.  Da Josef s sine Brdre, kendte han dem; men han lod fremmed
      over for dem, talte dem hrdt til og sagde til dem: "Hvorfra
      kommer I?" De svarede: "Fra Kana'ans Land for at kbe Fde!"
  8.  Josef kendte sine Brdre, men de kendte ikke ham.
  9.  Da kom Josef de Drmme i Hu. han havde drmt om dem; og han
      sagde til dem; "I er Spejdere, I kommer for at se, hvor Landet
      er bent!"
 10.  De svarede: "Nej, Herre, dine Trlle kommer for at kbe Fde!
 11.  Vi er alle Snner af en og samme Mand; vi er rlige Folk.  dine
      Trlle er ikke Spejdere!"
 12.  Men han sagde: "Jo vist s! I kommer for at se, hvor Landet er
      bent!"
 13.  De svarede: "Vi, dine Trlle. var tolv Brdre, Snner af en og
      samme Mand i Kana'ans Land; den yngste er for Tiden hjemme hos
      vor Fader, og een er ikke mere!"
 14.  Men Josef sagde til dem: "Det er, som jeg siger eder: I er
      Spejdere!
 15.  Men nu skal I sttes p Prve: S sandt Farao lever, slipper I
      ikke herfra, uden at eders yngste Broder kommer hid!
 16.  Lad en af eder rejse hjem for at hente eders Broder, og imedens
      holdes I andre fangne; s vil det. vise sig, om eders Ord er
      Sandhed; og hvis ikke, s er I, s sandt, Farao lever,
      Spejdere!"
 17.  Derp holdt han dem i Forvaring tre Dage.

 18.  Men Tredjedagen sagde Josef til dem: "Vil I beholde Livet, s
      skal I gre sledes, thi jeg er en Mand, der frygter Gud:
 19.  Er I virkelig rlige Folk, lad s en af eder blive tilbage som
      Fange i det Fngsel, som I sad i, medens I andre drager hjem med
      Korn til at stille Hungeren i eders Huse;
 20.  og bring s eders yngste Broder til mig, s skal eders Ord st
      til Troende, og I skal slippe for at d!" Og sledes gjorde de.
 21.  Da sagde de til hverandre: "Sandelig, nu m vi bde for, hvad vi
      forbrd mod vor Broder, da vi s hans Sjlevnde, medens han
      bnfaldt os, og dog ikke hrte ham; derfor stedes vi nu i denne
      Vnde!"
 22.  Men Ruben tog til Orde og sagde til dem: "Sagde jeg eder ikke
      dengang: Forsynd eder ikke mod Drengen! Men I vilde ikke hre;
      se, nu krves hans Blod!"
 23.  Sledes talte de. Men de vidste ikke, at Josef forstod det, thi
      han forhandlede med dem ved Tolk;
 24.  og han vendte sig bort fra dem og grd. Siden vendte han sig til
      dem og talte med dem; og han tog Simeon fra dem og lod ham
      fngsle for deres jne.

 25.  S gav Josef Befaling til at fylde deres Skke med Korn og lgge
      Pengene tilbage i hver enkelts Sk og give dem Rejsekost; og
      sledes skete det.
 26.  S lssede de deres Korn p slerne og drog bort.
 27.  Men da en af dem i Natteherberget bnede sin Sk for at give sit
      sel Foder, fik han je p sine Penge, der l oven i Skken;
 28.  og han sagde til sine Brdre: "Mine Penge er kommet igen; se, de
      er i min Sk!" Da sank Hjertet i Livet p dem, og de s
      forfrdede p hverandre og sagde: "Hvad har Gud dog gjort imod
      os!"

 29.  Og da de kom hjem til deres Fader Jakob i Kana'ans Land,
      fortalte de ham alt, hvad der var hndet dem, og sagde:
 30.  "Manden, der er Landets Herre, talte os hrdt til og holdt os i
      Forvaring, som var vi Folk, der vilde udspejde Landet;
 31.  men vi sagde til ham: Vi er rlige Folk og ikke Spejdere;
 32.  vi var tolv Brdre, Snner af en og samme Fader; een er ikke
      mere, og den yngste er for Tiden hjemme hos vor Fader i Kana'ans
      Land.
 33.  S sagde Manden, der er Landets Herre: Derp vil jeg kende, at I
      er rlige Folk: Lad en af eder blive hos mig, og tag I andre
      Korn til at stille Hungeren i eders Huse og drag hjem!
 34.  Siden skal I bringe eders yngste Broder til mig, for at jeg kan
      kende, at I ikke er Spejdere, men rlige Folk; s vil jeg
      udlevere eders Broder til eder, og I kan frit rejse i Landet."

 35.  Da de nu tmte deres Skke, fandt hver sin Pengepose i sin Sk;
      og da de og deres Fader s Pengeposerne, blev de forfrdede.
 36.  Og deres Fader Jakob sagde til dem: "I gr mig barnls; Josef er
      ikke mere, og Simeon er ikke mere, og nu vil I tage Benjamin;
      det gr alt sammen ud over mig!"
 37.  S sagde Ruben til sin Fader: "Du m tage mine to Snners Liv,
      hvis jeg ikke bringer ham til dig; betro ham til mig, og jeg
      skal bringe ham tilbage til dig!"
 38.  Men han sagde: "Min Sn skal ikke rejse derned med eder, thi
      hans Broder er dd, og han alene er tilbage; tilstder der ham
      en Ulykke p den Rejse, I har for, s bringer I mine gr Hr ned
      i Ddsriget med Sorg!"

1.Mosebog 43
 39.  Men Hungersnden var hrd i Landet;


  1.  og da de havde fortret det Korn, de havde hentet i gypten,
      sagde deres Fader til dem: "Kb os igen lidt Fde!"
  2.  Men Juda svarede ham: "Manden sagde os ganske afgjort: I bliver
      ikke stedt for mit syn, medmindre eders Broder er med!
  3.  Hvis du derfor vil sende vor Broder med os, vil vi rejse ned og
      kbe dig Fde;
  4.  men sender du ham ikke med, s rejser vi ikke derned, thi Manden
      sagde til os: I bliver ikke stedt for mit syn, medmindre eders
      Broder er med!"
  5.  S sagde Israel: "Hvorfor handlede I ilde imod mig og fortalte
      Manden, at I havde en Broder til?"
  6.  De svarede: "Manden spurgte os nje ud om os og vor Slgt og
      sagde: Lever eders Fader endnu? Har I en Broder til? Og vi
      svarede ham p hans Sprgsml; kunde vi vide, at han vilde sige:
      Bring eders Broder herned!"
  7.  Men Juda sagde til sin Fader Israel: "Send dog Drengen med mig,
      s vi kan komme af Sted og blive i Live og undg Dden, bde vi
      og du og vore Brn!
  8.  Jeg svarer for ham, af min Hnd m du krve ham: bringer jeg ham
      ikke til dig og stiller ham for dit syn, vil jeg vre din
      Skyldner for bestandig;
  9.  havde vi nu ikke spildt Tiden, kunde vi have vret tilbage to
      Gange!"
 10.  S sagde deres Fader Israel til dem: "Kan det ikke vre
      anderledes, gr da i alt Fald sledes: Tag noget af det bedste,
      Landet frembringer, med i eders Skke og bring Manden en Gave,
      lidt Mastiksbalsam, lidt Honning, Tragakantgummi, Cistusharpiks,
      Pistaciendder og Mandler;
 11.  og tag dobbelt s mange Penge med, s I bringer de Penge
      tilbage, som var lagt oven i eders Skke; mske var det en
      Fejltagelse;
 12.  og tag s eders Broder og drag atter til Manden!
 13.  Gud den Almgtige lade eder finde Barmhjertighed hos Manden, s
      han lader eders anden Broder og Benjamin fare - men skal jeg
      vre barnls, s lad mig da blive det!"

 14.  S tog Mndene deres Gave og dobbelt s mange Penge med; ogs
      Benjamin tog de med, brd op og drog ned til gypten, hvor de
      fremstillede sig for Josef.
 15.  Da Josef s Benjamin iblandt dem, sagde han til sin
      Hushovmester: "Bring de Mnd ind i mit Hus, lad slagte og lave
      til, thi de skal spise til Middag hos mig."
 16.  Manden gjorde, som Josef bd,. og frte Mndene ind i Josefs
      Hus.
 17.  Men Mndene blev bange, da de frtes ind i Josefs Hus, og sagde:
      "Det er for de Penges Skyld, der forrige Gang kom tilbage i vore
      Skke, at vi fres herind, for at de kan vlte sig ind p os og
      kaste sig over os, gre os til Trlle og tage vore sler."
 18.  Derfor trdte de hen til Josefs Hushovmester ved Dren til Huset
 19.  og sagde: "Hr os, Herre! Vi drog en Gang fr herned for at kbe
      Fde,
 20.  og da vi kom til vort Natteherberge og bnede vore Skke, se. da
      l vore Penge oven i hver enkelts Sk, vore Penge til sidste
      Hvid. Men nu har vi bragt dem med tilbage
 21.  og desuden andre Penge for at kbe Fde. Vi ved ikke, hvem der
      har lagt Pengene i vore Skke!"
 22.  Men han svarede: "Vr ved godt Mod, frygt ikke! Eders Gud og
      eders Faders Gud har lagt en Skat i eders Skke - eders Penge
      har jeg modtaget!" Og han frte Simeon ud til dem.
 23.  S frte Manden dem ind i Josefs Hus og gav dem Vand til at
      tvtte deres Fdder og Foder til slerne.
 24.  Og de fremtog deres Gave, fr Josef kom hjem ved Middagstid, thi
      de hrte, at de skulde spise der.

 25.  Da Josef trdte ind i Huset, bragte de ham den Gave, de havde
      med, og kastede sig til Jorden for ham.
 26.  Han hilste p dem og spurgte: "Gr det eders gamle Fader vel,
      ham, I talte om? Lever han endnu?"
 27.  De svarede: "Det gr din Trl, vor Fader, vel; han lever endnu!"
      Og de bjede sig og kastede sig til Jorden.
 28.  Da han s fik je p sin kdelige Broder Benjamin, sagde han:
      "Er det s eders yngste Broder, som I talte til mig om?"  Og han
      sagde: "Gud vre dig ndig, min Sn!"
 29.  Men Josef brd hurtigt af, thi Krligheden til Broderen blussede
      op i ham, og han kmpede med Grden; derfor gik han ind i sit
      Kammer og grd der.
 30.  Men da han havde badet sit Ansigt, kom han ud, og han beherskede
      sig og sagde: "St Maden frem!"
 31.  S blev Maden sat frem srskilt for ham og for dem og for de
      gyptere, der spiste hos ham; thi gypterne kan ikke spise
      sammen med Hebrere, det er dem en Vederstyggelighed.
 32.  De blev bnket foran ham efter Alder, den frstefdte verst og
      den yngste nederst, og Mndene undrede sig og s p hverandre;
 33.  og han lod dem bringe Mad fra sit eget Bord, og Benjamin fik fem
      Gange s meget som hver af de andre. Og de drak og blev lystige
      sammen med ham.

1.Mosebog 44

  1.  Derefter befalede han sin Hushovmester: "Fyld Mndenes Skke med
      Korn, s meget de kan have med sig, og lg hvers Pengesum oven i
      hans Sk
  2.  og lg mit eget Slvbger oven i den yngstes Sk sammen med
      Pengene for hans Korn!" Og han gjorde, som Josef bd.
  3.  Da Morgenen gryede, fik Mndene Lov at drage bort med deres
      sler.
  4.  Men fr de var kommet ret langt fra Byen, bd Josef sin
      Hushovmester: "St efter Mndene, og nr du indhenter dem, sig
      s til dem: Hvorfor har I gengldt godt med ondt?
  5.  Hvorfor har I stjlet mit Slvbger? Det er jo min Herres
      Mundbger, som han bruger til at tage Varsler af! Ilde har I
      handlet ved at gre sledes!"

  6.  Og da han havde indhentet dem, sagde han det til dem.
  7.  Men de svarede: "Hvor kan min Herre tale sledes? Det vre langt
      fra dine Trlle at gre sligt!
  8.  Se, de Penge, vi fandt oven i vore Skke, bragte vi tilbage til
      dig fra Kana'ans Land - hvorfor skulde vi da stjle Guld eller
      Slv fra din Herres Hus!
  9.  Den af dine Trlle, det findes hos, skal d, og desuden vil vi
      andre vre din Herres Trlle!"
 10.  Han svarede: "Vel, lad det blive, som I siger: Den, Bgeret
      findes hos, skal vre min Trl, men I andre skal vre
      sageslse!"
 11.  S skyndte de sig at lfte hver sin Sk ned p Jorden og bne
      den,
 12.  og han undersgte dem fra den ldstes til den yngstes, og
      Bgeret blev fundet i Benjamins Sk.
 13.  Da snderrev de deres Klder, og efter at have lsset Skkene
      hver p sit sel vendte de tilbage til Byen.

 14.  Da Juda og hans Brdre kom ind i Josefs Hus, hvor han endnu var,
      kastede de sig til Jorden for ham;
 15.  men Josef sagde til dem: "Hvad har I gjort! Ved I ikke, at en
      Mand som jeg forstr sig p hemmelige Kunster?"
 16.  Da sagde Juda: "Hvad skal vi svare min Herre, hvad skal vi sige,
      og hvorledes skal vi retfrdiggre os? Gud har fundet dine
      Trlles Brde! Se, vi er min Herres Trlle, bde vi andre og
      han, Bgeret fandtes hos!"
 17.  Men han svarede: "Det vre langt fra mig at handle sledes; den,
      Bgeret fandtes hos, skal vre min Trl, men I andre kan i Fred
      drage hjem til eders Fader."

 18.  Da trdte Juda hen til ham og sagde: "Hr mig, min Herre, lad
      din Trl tale et Ord for min Herres rer og lad ikke Vreden
      blusse op i dig mod din Trl, thi du er jo som Farao!
 19.  Min Herre spurgte sine Trlle Har I Fader eller Broder?
 20.  Og vi svarede min Herre: Ja, vi har en gammel Fader, og der er
      en Dreng, som blev fdt i hans Alderdom; en Broder til ham er
      dd, og selv er han den eneste, hans Moder efterlod sig, og hans
      Fader elsker ham.
 21.  S sagde du til dine Trlle: Bring ham med herned til mig, at
      jeg kan se ham med egne jne!
 22.  Men vi svarede min Herre: Drengen kan ikke forlade sin Fader,
      thi hans Fader dr, hvis han forlader ham!
 23.  S sagde du til dine Trlle: Kommer eders yngste Broder ikke med
      herned, s bliver I ikke mere stedt for mit syn!
 24.  Vi rejste s op til din Trl. min Fader, og fortalte ham, hvad
      min Herre havde sagt.
 25.  Da vor Fader siden sagde: Rejs atter hen og kb os lidt Fde!
 26.  svarede vi: Vi kan ikke rejse derned, hvis ikke vor yngste
      Broder flger med, thi vi bliver ikke stedt for Mandens syn,
      medmindre vor yngste Broder er med!
 27.  S sagde din Trl, min Fader. til os: I ved jo, at min Hustru
      fdte mig to Snner;
 28.  den ene gik bort fra mig, og jeg sagde: Han er sikkerlig revet
      ihjel! Og jeg har ikke set ham siden;
 29.  hvis I nu ogs tager denne fra mig, og der tilstder ham en
      Ulykke, bringer I mine gr Hr i Ddsriget med Smerte!
 30.  Kommer jeg derfor hjem til din Trl, min Fader, uden at
      Drengen. ved hvem han hnger med hele sin Sjl, er med,
 31.  s bliver det hans Dd, nr han ser, at Drengen ikke er med.  og
      dine Trlle vil bringe din Trl vor Faders gr Hr i Ddsriget
      med Sorg.
 32.  Men din Trl skal svare sin Fader for Drengen, og jeg har
      forpligtet mig til at vre hans Skyldner for bestandig, hvis jeg
      ikke bringer ham til ham;
 33.  lad derfor din Trl blive tilbage i Drengens Sted som min Herres
      Trl, men lad Drengen drage hjem med sine Brdre!
 34.  Thi hvorledes skulde jeg kunne drage hjem til min Fader, nr jeg
      ikke har Drengen med? Jeg vil ikke kunne vre Vidne til den
      Ulykke, der rammer min Fader!"

1.Mosebog 45

  1.  Da kunde Josef ikke lnger beherske sig over for alle dem der
      stod hos ham, og han rbte "Lad alle g ud!" Sledes var der
      ingen til Stede, da Josef gav sig til Kende for sine Brdre.
  2.  S brast han i lydelig Grd, s gypterne hrte det, og det
      spurgtes i Faraos Hus;
  3.  og Josef sagde til sine Brdre: "Jeg er Josef! Lever min Fader
      endnu?" Men hans Brdre kunde ikke svare ham, s forfrdede var
      de for ham.
  4.  S sagde Josef til sine Brdre: "Kom hen til mig!" Og da de kom
      derhen, sagde Josef: "Jeg er eders Broder Josef, som I solgte
      til gypten;
  5.  men I skal ikke grmme eder eller vre forknytte, fordi I solgte
      mig herhen, thi Gud har sendt mig forud for eder for at opholde
      Liv;
  6.  i to r har der nu vret Hungersnd i Landet, og fem r endnu
      skal der hverken pljes eller hstes;
  7.  derfor sendte Gud mig forud for eder, for at I kan f
      Efterkommere p Jorden, og for at mange hos eder kan reddes og
      holdes i Live.
  8.  Og nu, ikke I, men Gud har sendt mig hid, og han har gjort mig
      til Fader hos Farao og til Herre over hele hans Hus og til
      Hersker over hele gypten.
  9.  Skynd jer nu hjem til min Fader og sig til ham: Din Sn Josef
      lader sige: Gud har sat mig til Hersker over hele gypten; kom
      uden Tven ned til mig
 10.  og tag Bolig i Gosens Land og bo i min Nrhed med dine Snner og
      Snnesnner, dit Smkvg og Hornkvg og alt, hvad du ejer og
      har;
 11.  der vil jeg srge for dit Underhold - thi Hungersnden vil vare
      fem r endnu - for at ikke du, dit Hus eller nogen, der hrer
      dig til, skal g til Grunde!
 12.  Nu ser I, ogs min Broder Benjamin, med egne jne, at det er
      mig, der taler til eder;
 13.  og I skal fortlle min Fader om al min Herlighed i gypten og om
      alt, hvad I har set, og s skal I skynde eder at bringe min
      Fader herned."
 14.  S faldt han grdende sin Broder Benjamin om Halsen, og Benjamin
      grd i hans Arme.
 15.  Og han kyssede alle sine Brdre og grd ved deres Bryst; og nu
      kunde hans Brdre tale med ham.

 16.  Men det spurgtes i Faraos Hus, at Josefs Brdre var kommet, og
      Farao og hans Tjenere gldede sig derover:
 17.  og Farao sagde til Josef: "Sig til dine Brdre: Sledes skal I
      gre: Ls eders Dyr og drag til Kana'ans Land,
 18.  hent eders Fader og eders Familier og kom hid til mig, s vil
      jeg give eder det bedste, der er i gypten, og I skal nyde
      Landets Fedme.
 19.  Byd dem at gre sledes: Tag eder Vogne i gypten til eders Brn
      og Kvinder, st eders Fader op og kom hid;
 20.  bryd eder ikke om eders Ejendele, thi det bedste, der er i hele
      gypten, skal vre eders!"
 21.  Det gjorde Israels Snner s. Og efter Faraos Bud gav Josef dem
      Vogne og Rejsekost med;
 22.  hver isr gav han dem et St Festklder, men Benjamin gav han
      300 Sekel Slv og fem St Festklder;
 23.  og sin Fader sendte han ti sler med det bedste, der var i
      gypten og ti Aseninder med Korn, Brd og Rejsetring til
      Faderen.
 24.  S tog han Afsked med sine Brdre, og da de drog bort, sagde han
      til dem: "Kives ikke p Vejen!"

 25.  Sledes drog de hjem fra gypten og kom til deres Fader Jakob i
      Kana'ans Land;
 26.  og de fortalte ham det og sagde: "Josef lever endnu, og han er
      Hersker over hele gypten." Men hans Hjerte blev koldt, thi han
      troede dem ikke.
 27.  S fortalte de ham alt, hvad Josef havde sagt til dem; og da han
      s Vognene, som Josef havde sendt for at hente ham, oplivedes
      deres Fader Jakobs nd atter;
 28.  og Israel sagde: "Det er stort, min Sn Josef lever endnu; jeg
      vil drage hen og se ham, inden jeg dr!"

1.Mosebog 46

  1.  Da brd Israel op med alt, hvad han havde, og drog til
      Be'ersjeba, og han slagtede Ofre for sin Fader Isaks Gud.
  2.  Men Gud sagde i et Nattesyn til Israel: "Jakob, Jakob!" Og han
      svarede: "Se, her er jeg!"
  3.  Da sagde han: "Jeg er Gud, din Faders Gud, vr ikke bange for at
      drage ned til gypten, thi jeg vil gre dig til et stort Folk
      der;
  4.  jeg vil selv drage med dig til gypten, og jeg vil ogs fre dig
      tilbage, og Josef skal lukke dine jne!"
  5.  Da brd Jakob op fra Be'ersjeba; og Israels Snner satte deres
      Fader Jakob og deres Brn og Kvinder p de Vogne, Farao havde
      sendt til at hente ham p.
  6.  Og de tog deres Kvg og al deres Ejendom, som de havde erhvervet
      sig i Kana'ans Land, og drog til gypten, Jakob og alt hans
      Afkom med ham;
  7.  sledes bragte han sine Snner og Snnesnner, sine Dtre og
      Snnedtre og alt sit Afkom med sig til gypten.

  8.  Flgende er Navnene p Israels Snner, der kom til gypten,
      Jakob og hans Snner: Ruben, Jakobs frstefdte;
  9.  Rubens Snner Hanok, Pallu. Hezron og Karmi;
 10.  Simeons Snner Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Zohar og
      Kana'anerkvindens Sn Sjaul;
 11.  Leois Snner Gerson, Kehat og Merari;
 12.  Judos Snner Er, Onan, Sjela, Perez og Zera; men Er og Onan dde
      i Kana'ans Land. Perezs Snner var Hezron og Hamul.
 13.  Issakars Snner Tola, Pua, Jasjub og Sjimron;
 14.  Zedulons Snner Sered, Eloo og Jalel;
 15.  det var Leos Snner, som hun fdte Jakob i Paddan-Aram; desuden
      fdte hun ham Datteren Dina; det samlede Tal p hans Snner og
      Dtre var tre og tredive.
 16.  Gods Snner Zifjon, Haggi. Sjuni, Ezbon, Eri, Arodi og Areli.
 17.  Asers Snner Jimna, Jisjva. Jisjvi og Beria, og deres Sster
      Sera; og Berias Snner Heber og Mallkiel;
 18.  det var Snnerne af Zilpo, som Laban gav sin Datter Lea, og som
      fdte Jakob dem, seksten i alt;
 19.  Rakels, Jakobs Hustrus, Snner Josef og Benjamin;
 20.  og Josef fik Brn i gypten med Asenat, en Datter af Potifera,
      Prsten i On: Manasse og Efraim;
 21.  Benjomins Snner Bela, Beker, Asjbel, Gera, Nman, Ebi, Rosj,
      Muppim, Huppim og Ard;
 22.  det var Rakels Snner, som hun fdte Jakob, fjorten i alt;
 23.  Dons Sn Husjim;
 24.  Noffolis Snner Jazeel, Guni, Jezer og Sjillem;
 25.  det var Snnerne af Bilha, som Laban gav Rakel, og som fdte
      Jakob dem, syv i alt.
 26.  Hele Jakobs Familie, der kom til gypten med ham, fraregnet
      Jakobs Snnekoner, udgjorde tilsammen seks og tresindstyve;
 27.  og Josefs Snner, der fdtes ham i gypten, var to; alle de af
      Jakobs Hus, der kom til gypten, udgjorde halvfjerdsindstyve.

 28.  Men Juda sendte han i Forvejen til Josef, for at man skulde vise
      ham Vej til Gosen, og de kom til Gosens Land.
 29.  Da lod Josef spnde for sin Vogn og rejste sin Fader i Mde til
      Gosen; og da han traf ham, omfavnede han ham og grd lnge i
      hans Arme;
 30.  og Israel sagde til Josef: "Lad mig nu kun d, da jeg har set
      dit Ansigt, at du endnu lever!"
 31.  Men Josef sagde til sine Brdre og sin Faders Hus: "Jeg vil
      drage hen og melde det til Farao og sige til ham: Mine Brdre og
      min Faders Hus i Kana'an er kommet til mig;
 32.  disse Mnd er Hyrder, thi de driver Kvgavl, og de har bragt
      deres Smkvg og Hornkvg og alt, hvad de ejer, med.
 33.  Nr s Farao lader eder kalde og sprger eder, hvad I er,
 34.  skal I sige: Dine Trlle har drevet Kvgavl fra Barnsben af
      ligesom vore Fdre! for at I kan komme til at bo i Gosens Land.
      Thi enhver Hyrde er gypterne en Vederstyggelighed."

1.Mosebog 47

  1.  S drog Josef hen og meldte det til Farao og sagde: "Min Fader
      og mine Brdre er kommet fra Kana'ans Land med deres Smkvg og
      Hornkvg og alt, hvad de ejer, og befinder sig i Gosen."
  2.  Og han tog fem af sine Brdre med sig og forestillede dem for
      Farao.
  3.  Da nu Farao spurgte dem, hvad de var, svarede de: "Dine Trlle
      er Hyrder ligesom vore Fdre!"
  4.  Og de sagde til Farao: "Vi er kommet for at bo som Gster i
      Landet, thi der er ingen Grsning for dine Trlles Smkvg, da
      Hungersnden er trykkende i Kana'an, og nu vilde dine Trlle
      gerne bostte sig i Gosen."
  5.  Da sagde Farao til Josef: "Din Fader og dine Brdre er kommet
      til dig;
  6.  gypten str til din Rdighed, lad din Fader og dine Brdre
      bostte sig i den bedste Del af Landet; de kan tage Ophold i
      Gosens Land; og hvis du ved, at der er dygtige Folk iblandt dem,
      kan du stte dem til Opsynsmnd over mine Hjorde!"

  7.  Da hentede Josef sin Fader Jakob og forestillede ham for Farao,
      og Jakob velsignede Farao.
  8.  Farao spurgte Jakob: "Hvor mange er dine Lever?"
  9.  Jakob svarede ham: "Min Udlndigheds r er 130 r; f og onde
      var mine Lever, og ikke nr de op til mine Fdres r i deres
      Udlndigheds Tid."
 10.  Derp velsignede Jakob Farao og gik bort fra ham.
 11.  Men Josef lod sin Fader og sine Brdre bostte sig og gav dem
      Jordegods i gypten, i den bedste Del af Landet, i Landet
      Rameses, som Farao havde befalet.
 12.  Og Josef forsrgede sin Fader og sine Brdre og hele sin Faders
      Hus med Brd efter Brnenes Tal.

 13.  Der fandtes ikke mere brd Korn i Landet, thi Hungersnden var
      overvttes stor, og gypten og Kana'an vansmgtede af Sult.
 14.  Da lod Josef alle de Penge samle, som var indkommet i gypten og
      Kana'an for det Korn, der kbtes, og lod dem bringe til Faraos
      Hus.
 15.  Men da Pengene slap op i gypten og Kana'an, kom hele gypten
      til Josef og sagde: "Giv os Brdkorn, at vi ikke skal d for
      dine jne, thi Pengene er sluppet op!"
 16.  Josef svarede: "Kom med eders Hjorde, s vil jeg give eder
      Brdkorn for dem, siden Pengene er sluppet op."
 17.  Da bragte de deres Hjorde til Josef, og han gav dem Brdkorn for
      Hestene, for deres Hjorde af Smkvg og Hornkvg og for slerne;
      og han forsrgede dem i det r med Brdkorn for alle deres
      Hjorde.
 18.  Men da ret var omme, kom de til ham det flgende r og sagde:
      "Vi vil ikke dlge det for min Herre; men Pengene er sluppet op,
      og Kvget har vi bragt til min Herre; nu er der ikke andet
      tilbage for min Herre end vore Kroppe og vor Jord;
 19.  lad os dog ikke d for dine jne, vi sammen med vor Jord, men
      kb os og vor Jord for Brdkorn, og lad os med vor Jord blive
      livegne for Farao, og giv os derfor Ssd, s vi kan blive i
      Live og slippe for Dden, og vor Jord undg at lgges de!"
 20.  Da kbte Josef al Jord i gypten til Farao, idet enhver gypter
      solgte sin Mark, fordi Hungersnden tvang dem, og sledes kom
      Landet i Faraos Besiddelse;
 21.  og Befolkningen gjorde han til hans Trlle i hele gypten fra
      Ende til anden.
 22.  Kun Prsternes Jord kbte han ikke, thi de havde faste Indtgter
      fra Farao, og de levede af de Indtgter, Farao havde sknket
      dem; derfor behvede de ikke at slge deres Jord.

 23.  Derp sagde Josef til Folket: "Nu har jeg kbt eder og eders
      Jord til Farao; nu har I Ssd til Jorden;
 24.  men af Afgrden skal I afgive en Femtedel til Farao, medens de
      fire Femtedele skal tjene eder til Ssd p Marken og til Fde
      for eder og eders Husstand og til Fde for eders Brn."
 25.  De svarede: "Du har reddet vort Liv; mtte vi eje min Herres
      Gunst, s vil vi vre Faraos Trlle!"
 26.  Sledes gjorde Josef det til en Vedtgt, der endnu den Dag i Dag
      glder i gypten, at afgive en Femtedel til Farao; kun
      Prsternes Jord kom ikke i Faraos Besiddelse.

 27.  Israel bosatte sig nu i gypten, i Gosens Land; og de tog fast
      Ophold der, blev frugtbare og sre talrige.
 28.  Jakob levede i gypten i sytten r, s at Jakobs Levetid blev
      147 r.
 29.  Da nu Tiden nrmede sig, at Israel skulde d, kaldte han sin Sn
      Josef til sig og sagde til ham: "Hvis jeg har fundet Nde for
      dine jne, s lg din Hnd under min Lnd og lov mig at vise mig
      den Krlighed og Trofasthed ikke at jorde mig i gypten.
 30.  Nr jeg har lagt mig til Hvile hos mine Fdre, skal du fre mig
      fra gypten og jorde mig i deres Grav!" Han svarede: "Jeg skal
      gre, som du siger."
 31.  Da sagde han: "Tilsvrg mig det!" Og han tilsvor ham det. Da
      bjede Israel sig tilbedende over Lejets Hovedgrde.

1.Mosebog 48

  1.  Efter disse Begivenheder fik Josef Melding om, at hans Fader var
      syg. Da tog han sine Snner, Manasse og Efraim, med sig
  2.  Da det nu meldtes Jakob, at hans Sn Josef var kommet, tog
      Israel sig sammen og satte sig oprejst p Lejet
  3.  Jakob sagde til Josef: "Gud den Almgtige benbarede sig for mig
      i Luz i Kana'ans Land og velsignede mig;
  4.  og han sagde til mig: Jeg vil gre dig frugtbar og give dig et
      talrigt Afkom og gre dig til en Mngde Stammer, og jeg vil give
      dit Afkom efter dig Land til evigt Eje!
  5.  Nu skal dine to Snner, der er fdt dig i gypten fr mit komme
      til dig her i gypten, vre mine, Efraim og Manasse skal vre
      mine s godt som Ruben og Simeon;
  6.  derimod skal de Brn, du har fet efter dem, vre dine; men de
      skal nvnes efter deres Brdres Navne i deres Arvelod
  7.  Da jeg kom fra Paddan, dde Rakel for mig, medens jeg var
      undervejs i Kana'an, da vi endnu var et stykke Vej fra Efrat, og
      jeg jordede hende der p vejen til Efrat, det er Betlehem".

  8.  Da Israel s Josefs Snner, sagde han: "Hvem bringer du der?"
  9.  Josef svarede sin Fader: "Det er mine Snner, som Gud har
      sknket mig her." Da sagde han:"Bring dem hen til mig, at jeg
      kan velsignedem!"
 10.  Men Israels jne var svkkede af Alderdom, s at han ikke kunde
      se. Da frte han dem hen til ham. og han kyssede og omfavnede
      dem.
 11.  Og Israel sagde til Josef: "Jeg: havde ikke turdet hbe at f
      dit Ansigt at se, og nu har Gud endog: ladet mig se dit Afkom!"
 12.  Derp tog Josef dem bort fra hans Kn og kastede sig til
      Jorden. p sit Ansigt.
 13.  Josef tog s dem begge, Efraim i sin hjre Hnd til venstre for
      Israel og Manasse i sin venstre Hnd til hjre for Israel, og
      frte dem hen til ham;
 14.  men Israel udrakte sin hjre Hnd og lagde den p Efraims Hoved,
      uagtet han var den yngste.. og sin venstre Hnd lagde han p
      Manasses Hoved, s at han lagde Hnderne over Kors; thi Manasse
      var den frstefdte.
 15.  Derp velsignede han Josef og sagde: "Den Gud, for hvis syn
      mine Fdre Abraham og Isak vandrede, den Gud, der har vogtet
      mig: fra min frste Frd og til nu,
 16.  den Engel, der har udlst mig fra alt ondt, velsigne Drengene,
      s at mit Navn og mine Fdre Abrahams og Isaks Navn m blive
      nvnet ved dem, og de m vokse i Mngde i Landet!"

 17.  Men da Josef s, at hans Fader lagde sin hjre Hnd p Efraims
      Hoved, var det ham imod,. og han greb sin Faders Hnd for at
      tage den bort fra Efraims Hoved og lgge den p Manasses;
 18.  og Josef sagde til sin Fader: "Nej, ikke sledes, Fader, thi
      denne er den frstefdte; lg din hjre Hnd p hans Hoved!"
 19.  Men hans Fader vgrede sig og sagde: "Jeg ved det, min Sn, jeg
      ved det! Ogs han skal blive til et Folk, ogs han skal blive
      stor; men hans yngre Broder skal blive strre end han, og hans
      Afkom skal blive en Mangfoldighed af Folkeslag!"
 20.  Sledes velsignede han dem p den Dag og sagde: "Med eder skal
      Israel velsigne og sige: Gud gre dig som Efraim og Manasse!" Og
      han stillede Efraim foran Manasse.

 21.  Da sagde Israel til Josef: "Jeg skal snart d, men Gud skal vre
      med eder og fre eder tilbage til eders Fdres Land.
 22.  Dig giver jeg ud over dine Brdre en Hjderyg, som jeg har
      fravristet Amonterne med mit Svrd og min Bue!"

1.Mosebog 49

  1.  Derp kaldte Jakob sine Snner til sig og sagde: "Saml eder, s
      vil jeg forkynde eder, hvad der skal hndes eder i de sidste
      Dage:
  2.  Kom hid og hr, Jakobs Snner, lyt til eders Fader Israel!
  3.  Ruben, du er min frstefdte, min Styrke og min Mandskrafts
      frste, ypperst i Hjhed, ypperst i Kraft!
  4.  Du skummer over som Vandet, men du mister din Forret; thi du
      besteg din Faders Leje.Skndigt handled du da han besteg mit
      Leje!

  5.  Simeon og Levi, det Broder Par, Voldsredskaber er deres Vben.
  6.  I deres Rd giver min Sjl ej Mde, i deres Forsamling tager min
      re ej Del; thi i Vrede drbte de Mnd, egenrdigt lamslog de
      Okser.
  7.  Forbandet vre deres Vrede, s vild den er, deres Hidsighed, s
      voldsom den er! Jeg spreder dem i Jakob, splitter dem ad i
      Israel!

  8.  Juda, dig skal dine Brdre prise, din Hnd skal gribe dine
      Fjender i Nakken, din Faders Snner skal bje sig for dig.
  9.  En Lveunge er Juda. Fra Rov stiger du op, min Sn! Han ligger
      og strkker sig som en Lve, ja, som en Lvinde, hvo tr vkke
      ham!
 10.  Ikke viger Kongespir fra Juda, ej Herskerstav fra hans Fdder,
      til han, hvem den tilhrer; kommer, ham skal Folkene lyde.
 11.  Han binder sit sel ved Vinstokken, ved Ranken Asenindens Fole,
      tvtter i Vin sin Kjortel, sin Kappe i Drueblod,
 12.  med jnene dunkle af Vin og Tnderne hvide af Mlk!

 13.  Zebulon har hjemme ved Havets Byst, han bor ved Skibenes Kyst,
      hans Side er vendt mod Zidon.

 14.  Issakar, det knoglede sel, der strkker sig mellem Foldene,
 15.  fandt Hvilen sd og Landet lifligt; derfor bjed han Ryg under
      Byrden og blev en ufri Trl.

 16.  Dan dmmer sit Folk s godt som nogen Israels Stamme.
 17.  Dan blive en Slange ved Vejen, en Giftsnog ved Stien, som bider
      Hesten i Hlen,s Rytteren styrter bagover!
 18.  P din Frelse bier jeg, HERRE!

 19.  Gad, p ham gr Krigerskarer Indhug, men han gr Indhug i Hlene
      p dem.

 20.  Aser, hans Fde er fed, Lkkerier for Konger har han at give.

 21.  Naftali er en lssluppen Hind, han fremfrer yndig Tale.

 22.  Et yppigt Vintr er Josef, et yppigt Vintr ved Kilden, Ranker
      slynger sig over Muren.
 23.  Bueskytter fejder imod ham, strides med ham, gr Angreb p ham,
 24.  men hans Bue er strk, hans Hnders Arme rappe; det kommer fra
      Jakobs Vldige, fra Hyrden, Israels Klippe,
 25.  fra din Faders Gud han hjlpe dig!Og Gud den Almgtige, han
      velsigne dig med Himmelens Velsignelser oventil og Dybets
      Velsignelser nedentil, med Brysters og Moderlivs Velsignelser!
 26.  Din Faders Velsignelser overgr de ldgamle Bjerges
      Velsignelser, de evige Hjes Herlighed. Mtte de komme over
      Josefs Hoved, over Issen p Fyrsten blandt Brdre!

 27.  Benjamin, den rovlystne Ulv, om Morgenen der han Rov, om
      Aftenen deler han Bytte!"

 28.  Alle disse er Israels Stammer, tolv i Tal, og det var, hvad
      deres Fader talte til dem, og han velsignede dem, hver isr af
      dem gav han sin srlige Velsignelse.

 29.  Og han sagde til dem som sin sidste Vilje: "Nu samles jeg til
      mit Folk; jord mig da hos mine Fdre i Hulen p Hetiten Efrons
      Mark.
 30.  i Hulen p Makpelas Mark over for Mamre i Kana'ans Land. den
      Mark, som Abraham kbte af Hetiten Efron til Gravsted,
 31.  hvor de jordede Abraham og hans Hustru Sara, hvor de jordede
      Isak og hans Hustru Rebekka, og hvor jeg jordede Lea.
 32.  Marken og Hulen derp blev kbt af Hetiterne."
 33.  Dermed havde Jakob givet sine Snner sin Vilje til Kende, og han
      strakte sine Fdder ud p Lejet. udndede og samledes til sin
      Slgt.

1.Mosebog 50

  1.  Da kastede Josef sig over sin Faders Ansigt, grd og kyssede
      ham;
  2.  og Josef befalede de lgekyndige blandt sine Tjenere at
      balsamere hans Fader, og Lgerne balsamerede Israel.
  3.  Dermed gik fyrretyve Dage, thi s lang Tid tager Balsameringen:
      og gypterne begrd ham i halvfjerdsindstyve Dage.
  4.  Da Grdetiden var omme, sagde Josef til Faraos Husfolk: "Hvis I
      har Godhed for mig, s sig p mine Vegne til Farao:
  5.  Min Fader tog mig i Ed, idet han sagde: Nr jeg er dd, s jord
      mig i den Grav, jeg lod mig grave i Kana'ans Land! Lad mig
      derfor drage op og jorde min Fader og s vende tilbage hertil!"
  6.  Da sagde Farao: "Drag kun op og jord din Fader, som han har
      ladet dig svrge."
  7.  S drog Josef op for at jorde sin Fader, og med ham drog alle
      Faraos Tjenere, de ypperste i hans Hus og de ypperste i gypten,
  8.  hele Josefs Hus og hans Brdre og hans Faders Hus, kun deres
      Kvinder og Brn, Smkvg og Hornkvg lod de blive tilbage i
      Gosen;
  9.  og med ham fulgte bde Stridsvogne og Ryttere, s det blev en
      overmde stor Karavane.
 10.  Da de kom til Gorenhtad hinsides Jordan, holdt de der en
      overmde stor og hjtidelig Ddeklage, og han fejrede Srgefest
      for sin Fader i syv Dage.
 11.  Men da Landets Indbyggere, Kana'anerne, s denne Srgefest i
      Gorenhtad, sagde de: "gypterne holder en hjtidelig
      Srgefest." Derfor gav man det Navnet Abel Mizrajim; det ligger
      hinsides Jordan.

 12.  Og hans Snner gjorde, som han havde plagt dem;
 13.  hans Snner frte ham til Kana'ans Land og jordede ham i Hulen
      p Makpelas Mark, den Mark, som Abraham havde kbt til Gravsted
      af Hetiten Efron over for Mamre.
 14.  Efter at have jordet sin Fader vendte Josef tilbage til gypten
      med sine Brdre og alle dem, der var draget op med ham til hans
      Faders Jordefrd.

 15.  Da Josefs Brdre s, at deres Fader var dd, sagde de: "Blot nu
      ikke Josef vil vise sig fjendsk mod os og genglde os alt det
      onde, vi har gjort ham!"
 16.  Derfor sendte de Bud til Josef og sagde: "Din Fader plagde os
      fr sin Dd
 17.  at sige til Josef: Tilgiv dog dine Brdres Brde og Synd, thi de
      har gjort ondt imod dig! S tilgiv nu din Faders Guds Tjenere
      deres Brde!" Da grd Josef over deres Ord til ham.
 18.  Siden kom hans Brdre selv og faldt ham til Fode og sagde: "Se,
      vi vil vre dine Trlle!"
 19.  Da sagde Josef til dem: "Frygt ikke, er jeg vel i Guds Sted?
 20.  I tnkte ondt mod mig, men Gud tnkte at vende det til det gode
      for at gre, hvad nu er sket, og holde mange Folk i Live;
 21.  frygt ikke, jeg vil srge for eder og eders Kvinder og Brn!"
      Sledes trstede han dem og satte Mod i dem.

 22.  Josef blev nu i gypten, bde han og hans Faders Hus, og Josef
      blev 110 r gammel.
 23.  Josef s Brn i tredje Led af Efraim; ogs Brn af Manasses Sn
      Makir fdtes p Josefs Kn.
 24.  Derp sagde Josef til sine Brdre: "Jeg dr snart, men Gud vil
      se til eder og fre eder fra Landet her til det Land, han
      tilsvor Abraham, Isak og Jakob."
 25.  Og Josef tog Israels Snner i Ed og sagde: "Nr Gud ser til
      eder, skal I fre mine Ben bort herfra!"
 26.  Josef dde 110 r gammel, og man balsamerede ham og lagde ham i
      Kiste i gypten.


2.Mosebog

2.Mosebog 1

  1.  Dette er Navnene p Israels Snner, der sammen med Jakob kom til
      gypten med deres Familier:
  2.  Ruben, Simeon, Levi og Juda,
  3.  Issakar, Zebulon og Benjamin,
  4.  Dan og Naftali, Gad og Aser.
  5.  Jakobs Efterkommere udgjorde i alt halvfjerdsindstyve, men Josef
      var i gypten.
  6.  Imidlertid dde Josef og alle hans Brdre og hele dette
      Slgtled.
  7.  Men Israeliterne var frugtbare og formerede sig, og de blev
      mange og overmde talrige, s at Landet blev fuldt af dem.

  8.  Da kom der en ny Konge over gypten, som ikke vidste noget om
      Josef;
  9.  og han sagde til sit Folk: "Se, Israels Folk bliver talrigere og
      strkere end vi.
 10.  Velan, lad os g klogt til Vrks imod dem, for at de ikke skal
      blive for mange; ellers kan det hnde, nr vi kommer i Krig, at
      de gr over til vore Modstandere og kmper mod os og til sidst
      forlader Landet!"
 11.  S satte man Fogeder over dem til at plage dem med
      Trllearbejde, og de mtte bygge Forrdsbyer for Farao: Pitom og
      Ra'amses.
 12.  Men jo mere man plagede dem, des flere blev de, og des mere
      bredte de sig, s gypterne fik Rdsel for Israeliterne.
 13.  Og gypterne tvang Israeliterne til Trllearbejde
 14.  og gjorde dem Livet bittert ved hrdt Arbejde med Ler og Tegl og
      alle Hnde Markarbejde, ved alt det Arbejde, de tvang dem til at
      udfre for sig.

 15.  gypterkongen sagde da til Hebrerkvindernes Jordemdre, af
      hvilke den ene hed Sjifra, den anden Pua:
 16.  "Nr I forlser Hebrerkvinderne, skal I se godt efter ved
      Fdselen, og er det et Drengebarn, tag s Livet af det, men er
      det et Pigebarn, lad det s leve!"
 17.  Men Jordemdrene frygtede Gud og gjorde ikke, som gypterkongen
      havde befalet dem, men lod Drengebrnene leve.
 18.  Da lod gypterkongen Jordemdrene kalde og sagde til dem:
      "Hvorfor har I bret eder sledes ad og ladet Drengebrnene
      leve?"
 19.  Men Jordemdrene svarede Farao: "Hebrerkvinderne er ikke som de
      gyptiske Kvinder, de har let ved at fde; inden Jordemoderen
      kommer til dem, har de allerede fdt!"
 20.  Og Gud gjorde vel imod Jordemdrene, og Folket blev stort og
      sre talrigt;
 21.  og Gud gav Jordemdrene Afkom, fordi de frygtede ham.
 22.  Da udstedte Farao den Befaling til hele sit Folk: "Alle
      Drengebrn, der fdes, skal I kaste i Nilen, men Pigebrnene
      skal I lade leve!"

2.Mosebog 2

  1.  Og en Mand af Levis Hus gik hen og tog en Levi Datter til gte,
  2.  og Kvinden blev frugtsommelig og fdte en Sn. Da hun s, at det
      var en dejlig Dreng, skjulte hun ham i tre Mneder;
  3.  og da hun ikke lnger kunde holde ham skjult, tog hun en Kiste
      af Papyrusrr, tttede den med Jordbeg og Tjre, lagde drengen i
      den og satte den hen mellem Sivene ved Nilens Bred.
  4.  Og hans Sster stillede sig noget derfra for at se, hvad der
      vilde ske med ham.
  5.  Da kom Faraos Datter ned til Nilen for at bade, og imedens gik
      hendes Jomfruer ved Flodens Bred. S fik hun je p Kisten
      mellem Sivene og sendte sin Pige hen for at hente den.
  6.  Og da hun bnede den, s hun Barnet, og se, det var et
      Drengebarn, der grd. Da ynkedes hun over det og sagde: "Det m
      vre et af Hebrernes Drengebrn!"
  7.  Hans Sster sagde nu til Faraos Datter: "Skal jeg g hen og
      hente dig en Amme blandt Hebrerkvinderne til at amme Barnet for
      dig?"
  8.  Faraos Datter svarede hende: "Ja, gr det!" S gik Pigen hen og
      hentede Barnets Moder.
  9.  Og Faraos Datter sagde til hende: "Tag dette Barn med dig og am
      ham for mig, jeg skal nok give dig din Ln derfor!" Og Kvinden
      tog Barnet og ammede ham.
 10.  Men da Drengen var blevet stor, bragte hun ham til Faraos
      Datter, og denne antog ham som sin Sn og gav ham Navnet Moses;
      "thi," sagde hun, "jeg har trukket ham op af Vandet."

 11.  P den Tid gik Moses, som imidlertid var blevet voksen, ud til
      sine Landsmnd og s p deres Trllearbejde. Og han s en
      gypter sl en Hebrer, en af hans Landsmnd, ihjel.
 12.  Da s han sig om til alle Sider, og efter at have forvisset sig
      om, at der ingen var i Nrheden, slog han gypteren ihjel og
      gravede ham ned i Sandet.
 13.  Da han den nste Dag igen gik derud, s han to Hebrere i
      Slagsml med hinanden. Da sagde han til ham, der havde Uret:
      "Hvorfor slr du din Landsmand?"
 14.  Han svarede: "Hvem har sat dig til Herre og Dommer over os?  Vil
      du mske sl mig ihjel, ligesom du slog gypteren ihjel?" Og
      Moses blev bange og tnkte: "S er det dog blevet bekendt!"
 15.  Da Farao fik Nys derom, sgte han at komme Moses til Livs, men
      Moses flygtede for Farao og tyede til Midjans Land, og der satte
      han sig ved en Brnd.

 16.  Prsten i Midjan havde syv Dtre; de kom nu hen og ste Vand og
      fyldte Trugene for at vande deres Faders Smkvg.
 17.  Da kom Hyrderne og vilde jage dem bort, men Moses stod op og
      hjalp dem og vandede deres Smkvg.
 18.  Da de nu kom hjem til deres Fader Reuel, sagde han: "Hvorfor
      kommer I s tidligt hjem i Dag?"
 19.  De svarede: "Der var en gypter, som hjalp os over for Hyrderne,
      ja han ste ogs Vand for os og vandede Smkvget."
 20.  Da sagde han til sine Dtre: "Hvor er han da? Hvorfor har I
      ladet Manden blive derude? Byd ham ind, at han kan f noget at
      spise!"
 21.  S bestemte Moses sig til at tage Ophold hos Manden, og han gav
      Moses sin Datter Zippora til gte,
 22.  og hun fdte en Sn, som han kaldte Gersom; "thi," sagde han,
      "jeg er blevet Gst i et fremmed Land."

 23.  Sledes gik der lang Tid hen, og imidlertid dde
      gypterkongen. Men Israeliterne stnnede og klagede under deres
      Trldom, og deres Skrig over Trldommen nede op til Gud.
 24.  Da hrte Gud deres Jamren, og Gud ihukom sin Pagt med Abraham,
      Isak og Jakob,
 25.  og Gud s til Israeliterne, og Gud kendtes ved dem.

2.Mosebog 3

  1.  Moses vogtede nu Smkvget for sin Svigerfader Jetro, Prsten i
      Midjan,og drev engang Smkvget hen hinsides rkenen og kom til
      Guds Bjerg Horeb.
  2.  Da benbarede HERRENs Engel sig for ham i en Ildslue, der slog
      ud af en Tornebusk, og da han s nrmere til, se, da stod
      Tornebusken i lys Lue, uden at den blev fortret.
  3.  Da sagde Moses: "Lad mig g hen og se p dette underfulde Skue,
      hvorfor Tornebusken ikke brnder op."
  4.  Men da HERREN s, at han gik hen for at se derp, rbte Gud til
      ham fra Tornebusken: "Moses, Moses!" Og han svarede: "Se, her er
      jeg!"
  5.  Da sagde han: "Kom ikke nrmere! Drag dine Sko af dine Fdder,
      thi det Sted, du str p, er hellig Jord!"
  6.  Og han sagde: "Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og
      Jakobs Gud." Da skjulte Moses sit Ansigt, thi han frygtede for
      at skue Gud.

  7.  Derp sagde HERREN: "Jeg har set mit Folks Elendighed i gypten,
      og jeg har hrt deres Klageskrig over deres Undertrykkere, ja,
      jeg kender deres Lidelser;
  8.  og jeg er steget ned for at udfri dem af gyptens Hnd og fre
      dem bort fra dette Land til et godt og vidtstrakt Land, til et
      Land, der flyder med Mlk og Honning, til Kana'anernes,
      Hetiternes, Amoriternes, Perizzitemes, Hivviternes og
      Jebusiternes Egn.
  9.  Se, nu er Israeliternes Klageskrig net til mig, og jeg har ogs
      set den Trngsel, gypterne har bragt over dem.
 10.  Derfor vil jeg nu sende dig til Farao, og du skal fre mit Folk,
      Israeliterne, ud af gypten!"
 11.  Men Moses sagde til Gud: "Hvem er jeg, at jeg skulde kunne g
      til Farao og fre Israeliterne ud af gypten?"
 12.  Han svarede: "Jo, jeg vil vre med dig! Og dette skal vre dig
      Tegnet p, at det er mig, der har sendt dig: Nr du har frt
      Folket ud af gypten, skal I dyrke Gud p dette Bjerg!"
 13.  Men Moses sagde til Gud: "Nr jeg kommer til Israeliterne og
      siger dem, at deres Fdres Gud har sendt mig til dem, hvad skal
      jeg s svare dem, hvis de sprger om hans Navn7"
 14.  Gud svarede Moses: "Jeg er den, jeg er!" Og han sagde: "Sledes
      skal du sige til Israeliterne: JEG ER har sendt mig til eder!"

 15.  Og Gud sagde fremdeles til Moses: "Sledes skal du sige til
      Israeliterne: HERREN, eders Fdres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud
      og Jakobs Gud, har sendt mig til eder; dette er mit Navn til
      evig Tid, og sledes skal jeg kaldes fra Slgt til Slgt.
 16.  G nu hen og kald Israels ldste sammen og sig til dem: HERREN,
      eders Fdres Gud, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, har benbaret
      sig for mig og sagt: Jeg har givet Agt p eder og p, hvad man
      har gjort imod eder i gypten,
 17.  og jeg har sat mig for at fre eder ud af gyptens Elendighed
      til Kana'anernes, Hetiternes, Amoriternes, Perizziternes,
      Hivviternes og Jebusiternes Land, til et Land, der flyder med
      Mlk og Honning!
 18.  De vil hre p dig, og du skal sammen med Israels ldste g til
      gypterkongen, og I skal sige til ham: HERREN, Hebrernes Gud,
      har mdt os, tillad os derfor at drage tre Dagsrejser ud i
      rkenen og ofre til HERREN vor Gud!
 19.  Jeg ved vel, at gypterkongen ikke vil tillade eder at drage
      bort uden med Magt;
 20.  men jeg skal udrkke min Hnd og ramme gypten med alle mine
      Undergerninger, som jeg vil gre der; s skal han give eder Lov
      til at drage af Sted.
 21.  Og jeg vil stemme gypterne gunstigt mod dette Folk, s at I,
      nr I drager bort, ikke skal drage bort med tomme Hnder.
 22.  Enhver Kvinde skal bede sin Naboerske og de Kvinder, som er til
      Huse hos hende, om Slv og Guldsmykker og Klder, og I skal give
      eders Snner og Dtre det p. Sledes skal I tage Bytte fra
      gypterne."

2.Mosebog 4

  1.  Moses svarede; "Hvis de nu ikke tror mig og ikke hrer mig, men
      siger, at HERREN ikke har benbaret sig for mig?"
  2.  Da sagde HERREN til ham: "Hvad har du der i din Hnd?" Han
      svarede: "En Stav!"
  3.  Og han sagde: "Kast den til Jorden!" Da kastede han den til
      Jorden, og den blev til en Slange, og Moses flyede for den.
  4.  Og HERREN sagde til Moses: "Rk Hnden ud og grib den i Halen!"
      Da rakte han sin Hnd ud, og den blev til en Stav i hans Hnd.
  5.  "For at de nemlig kan tro, at HERREN, deres Fdres Gud, Abrahams
      Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, har benbaret sig for dig."
  6.  Og HERREN sagde fremdeles til ham: "Stik din Hnd ind p
      Brystet!" Da stak han sin Hnd ind p Brystet, og da han trak
      den ud, se, da var den hvid som Sne af Spedalskhed.
  7.  Derp sagde han: "Stik atter Hnden ind p Brystet!" S stak han
      atter Hnden ind p Brystet, og da han trak den ud, se, da var
      den igen som hans vrige Legeme.
  8.  "Hvis de nu ikke tror dig og lader sig overbevise af det frste
      Tegn, s vil de tro det sidste;
  9.  men hvis de end ikke tror p disse to Tegn og hrer p dig, tag
      da Vand fra Nilen og hld det ud p Jorden, s skal Vandet, som
      du tager fra Nilen, blive til Blod p Jorden."

 10.  Men Moses sagde til HERREN: "Ak, Herre, jeg er ingen veltalende
      Mand, jeg var det ikke fr og er det heller ikke nu, efter at du
      har talet til din Tjener, thi jeg har svrt ved at udtrykke mig
      og tale for mig."
 11.  Da svarede HERREN ham: "Hvem har givet Mennesket Mund, og hvem
      gr stum eller dv, seende eller blind? Mon ikke jeg, HERREN?
 12.  G derfor kun, jeg vil vre med din Mund og lre dig, hvad du
      skal sige!"
 13.  Men han sagde: "Ak, Herre, send dog enhver anden end mig!"
 14.  Da blussede HERRENs Vrede op imod Moses, og han sagde: "Har du
      ikke din Broder Aron, Leviten? Han, ved jeg, kan tale for sig.
      Han er ogs allerede p Vej for at mde dig, og han vil glde
      sig i sit Hjerte, nr han ser dig;
 15.  du skal tale til ham og lgge ham Ordene i Munden, s vil jeg
      vre med din og hans Mund og lre eder, hvad I skal gre.
 16.  Han skal tale p dine Vegne til Folket; han skal vre din Mund,
      og du skal vre som Gud for ham.
 17.  Tag nu i din Hnd denne Stav, som du skal gre Tegnene med!"

 18.  Derefter vendte Moses tilbage til sin Svigerfader Jetro og sagde
      til ham: "Lad mig vende tilbage til mine Landsmnd i gypten og
      se, om de endnu er i Live!" Og Jetro svarede Mose's: "Drag bort
      i Fred!"
 19.  Da sagde HERREN til Moses i Midjan: "Vend tilbage til gypten,
      thi alle de Mnd, der stod dig efter Livet, er dde."
 20.  S tog Moses sin Hustru og sin Sn og satte dem p sit sel og
      vendte tilbage til gypten; og Moses tog Guds Stav i Hnden.
 21.  Men HERREN sagde til Moses: "Nr du vender tilbage til gypten,
      s mrk dig dette: Alle de Undergerninger, jeg giver dig Magt
      til at udfre, skal du gre for Farao; men jeg vil forhrde hans
      Hjerte, s han ikke lader Folket rejse.
 22.  Og da skal du sige til Farao: S siger HERREN: Israel er min
      frstefdte Sn;
 23.  men da jeg sagde til dig: Lad min Sn rejse, for at han kan
      dyrke mig! da ngtede du at lade ham rejse. Se, jeg drber din
      frstefdte Sn!"

 24.  Men undervejs, i Natteherberget, kom HERREN imod ham og vilde
      drbe ham.
 25.  Da greb Zippora en skarp Sten og afskar sin Sns Forhud og
      berrte hans Blusel dermed, idet hun sagde: "Du er mig en
      Blodbrudgom!"
 26.  S lod han ham i Fred. Ved den Lejlighed brugte hun Ordet
      "Blodbrudgom" med Hentydning til Omskrelsen.

 27.  Derp sagde HERREN til Aron: "G Moses i Mde i rkenen!" Og han
      gik ud og traf ham ved Guds Bjerg og kyssede ham.
 28.  Og Moses fortalte Aron om alt, hvad HERREN havde plagt ham, og
      om alle de Tegn, han havde befalet ham at gre.
 29.  Derefter gik Moses og Aron den og kaldte alle Israeliternes
      ldste sammen;
 30.  og Aron fortalte alt, hvad HERREN havde sagt til Moses, og denne
      gjorde Tegnene i Folkets Psyn.
 31.  Da troede Folket, og da de hrte, at HERREN havde givet Agt p
      Israeliterne og set til deres Elendighed, bjede de sig og
      tilbad.

2.Mosebog 5

  1.  Derefter gik Moses og Aron hen og sagde til Farao: "S siger
      HERREN, Israels Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan holde
      Hjtid for mig i rkenen!"
  2.  Men Farao sagde: "Hvem er HERREN, at jeg skulde adlyde ham og
      lade Israeliterne rejse? Jeg kender ikke noget til HERREN, og
      jeg vil heller ikke lade Israeliterne rejse!"
  3.  De svarede: "Hebrernes Gud har mdt os; tillad os nu at drage
      tre Dagsrejser ud i rkenen og ofre til HERREN. vor Gud, for at
      han ikke skal sl os med Pest eller Svrd!"
  4.  Men gypterkongen sagde til dem: "Hvorfor vil I, Moses og Aron,
      forstyrre Folket i dets Arbejde? G til eders Trllearbejde!"
  5.  Og Farao sagde: "Folket er s vist dovent nok; og nu vil I have
      dem fri fra deres Trllearbejde!"

  6.  Samme Dag udstedte Farao flgende Befaling til Fogederne over
      Folket og dets Opsynsmnd:
  7.  "I skal ikke mere som hidtil give Folket Halm til Teglarbejdet;
      de skal selv g ud og sanke Halm;
  8.  men alligevel skal I plgge dem at lave lige s mange Teglsten
      som hidtil, I m ikke eftergive dem noget; thi de er dovne, og
      derfor er det, de rber op og siger: Lad os drage ud og ofre til
      vor Gud!
  9.  Strengt Arbejde skal de Mennesker have, for at de kan vre
      optaget deraf og ikke af Lgnetale."
 10.  Da gik Folkets Fogeder og Opsynsmnd ud og sagde til Folket:
      "Sledes siger Farao: Jeg vil ikke mere give eder Halm;
 11.  g selv ud og sank eder Halm, hvor I kan finde det, men i eders
      Arbejde bliver der intet eftergivet!"
 12.  Da spredte Folket sig over hele gypten for at samle Halmstr.
 13.  Men Fogederne trngte p og sagde: "I skal Dag for Dag yde fuldt
      Arbejde, ligesom dengang I fik Halm!"
 14.  Og Israeliternes Opsynsmnd, som Faraos Fogeder havde sat over
      dem, fik Prygl, og der blev sagt til dem: "Hvorfor stryger I
      ikke mere det fastsatte Antal Teglsten ligesom fr?"
 15.  Da gik Israeliternes Opsynsmnd hen og rbte til Farao: "Hvorfor
      handler du sledes med din Frne?
 16.  Dine Trlle fr ingen Halm, og dog siger de til os: Lav
      Teglsten! Og dine Trlle fr Prygl; du forsynder dig mod dit
      Folk."
 17.  Men han svarede: "I er dovne, det er det, I er! Derfor siger I:
      Lad os rejse ud og ofre til HERREN!
 18.  G nu hen og tag fat p eders Arbejde; I fr ingen Halm, men I
      skal levere det samme Antal Teglsten!"

 19.  Israeliternes Opsynsmnd flte sig ilde stedt ved at skulle
      sige: "Der m intet eftergives i, hvad I daglig skal skaffe af
      Teglsten!"
 20.  Og da de ved deres Bortgang fra Farao traf Moses og Aron, som
      stod og ventede p dem,
 21.  sagde de til dem: "HERREN se til eder og dmme eder, fordi I har
      vakt Afsky mod os hos Farao og hans Tjenere og lagt dem et Svrd
      i Hnden til at drbe os med!"
 22.  Da vendte Moses sig igen til HERREN og sagde: "Herre, hvorfor
      har du handlet ilde med dette Folk? Hvorfor har du udsendt mig?
 23.  Siden jeg har vret hos Farao og talt i dit Navn, har han
      handlet ilde med dette Folk, og frelst dit Folk har du ikke!"

6-1.  Men HERREN svarede Moses: "Nu skal du f at se, hvad jeg vil
      gre ved Farao! Med Magt skal han blive tvunget til at lade dem
      rejse, og med Magt skal han blive tvunget til at drive dem ud af
      sit Land!"

2.Mosebog 6
  2.  Gud talede til Moses og sagde til ham: "Jer er HERREN!
  3.  For Abraham, Isak og Jakob benbarede jeg mig som Gud den
      Almgtige, men under mit Navn HERREN gav jeg mig ikke til Kende
      for dem.
  4.  Eftersom jeg har oprettet min Pagt med dem om at sknke dem
      Kana'ans Land, deres Udlndigheds Land, hvor de levede som
      fremmede,
  5.  har jeg nu hrt Israeliternes Klagerb over, at gypterne holder
      dem i Trldon, og jeg er kommet min Pagt i Hu.
  6.  Derfor skal du sige til Israeliterne: Jeg er HERREN, og jeg vil
      udfri eder fra det Trllearbejde, gypterne har plagt eder, og
      frelse eder fra deres Trldom og udlse eder med udrakt Arm og
      med vldige Straffedomme;
  7.  og s vil jeg antage eder som mit Folk og vre eders Gud, og I
      skal kende, at jeg er HERREN eders Gud, som udfrier eder fra
      gypternes Trllearbejde;
  8.  og jeg vil fre eder til det Land, jeg har svoret at ville
      sknke Abraham, Isak og Jakob, og give eder det i Eje. Jeg er
      HERREN!"
  9.  Moses kundgjorde nu dette for Israeliterne; men de hrte ikke p
      Moses, dertil var deres Modlshed for stor og deres
      Trllearbejde for hrdt

 10.  Da talede HERREN til Moses og sagde:
 11.  "G hen og sig til Farao, gyptens Konge, at han skal lade
      Israeliterne drage ud af, sit Land!"
 12.  Men Moses sagde for HERRENs syn: "Israeliterne har ikke hrt p
      mig, hvor skulde da Farao gre det, tilmed da jeg er uomskren
      p Lberne?"
 13.  Da talede HERREN til Moses og Aron og sendte dem til Farao,
      gyptens Konge, for at fre Israeliterne ud af gypten.

 14.  Flgende var Overhovederne for deres Fdrenehuse: Rubens,
      Israels frstefdtes, Snner var: Hanok, Pallu, Hezron og Harmi;
      det er Rubens Slgter.
 15.  Simeons. Snner var Jemuel, Jamin, Ohad, Jakin, Zohar og
      Kana'anerkvindens Sn Sjaul; det er Simeons Slgter.
 16.  Flgende er Navnene p Levis Snner efter deres Nedstamning:
      Gerson, Kehat og Merari. Levis Levetid var 137 r.
 17.  Gersons Snner var Libni og Sjimi efter deres Slgter.
 18.  Hehats Snner var Amram, Jizhar, Hebon og Uzziel. Hehats Levetid
      var 133 r.
 19.  Meraris Snner var Mali og Musji. Det er Levis Slgter efter
      deres Nedstamning.
 20.  Amram tog sin Faster Jokebed til gte; og hun fdte ham Aron og
      Moses. Amrams Levetid var 137 r.
 21.  Jizhars Snner var Hora, Nefeg og Zikri.
 22.  Uzziels Snner var Misjael, Elzafan og Sitri.
 23.  Aron tog Amminadabs Datter, Nahasjons Sster Elisjeba til gte;
      og hun fdte ham Nadab, Abibu, Eleazar og Itamar.
 24.  Koras Snner var Assir, Elkana og Abiasaf; det er Koraiternes
      Slgter.
 25.  Arons Sn Eleazar tog en at Putiels Dtre til gte; og hun fdte
      ham Pinehas. Det er Overhovederne for Leviternes Fdrenehuse
      efter deres Slgter.
 26.  Det var Aron og Moses, som HERREN sagde til: "Fr Israeliterne
      ud af gypten, Hrafdeling for Hrafdeling!"
 27.  Det var dem, der talte til Farao, gyptens Konge, om at fre
      Israeliterne ud af gypten, Moses og Aron.

 28.  Dengang HERREN talede til Moses i gypten,
 29.  talede HERREN til Moses sledes: "Jeg er HERREN! Forkynd Farao,
      gyptens Konge, alt, hvad jeg siger dig!"
 30.  Men Moses sagde for HERRENs syn: "Se, jeg er uomskren p
      Lberne, hvorledes skulde da Farao ville hre p mig?"

2.Mosebog 7

  1.  Da sagde HERREN til Moses: "Se, jeg gr dig til Gud for Farao,
      men din Broder Aron skal vre din Profet.
  2.  Du skal sige til ham alt, hvad jeg plgger dig, men din Broder
      Aron skal sige det til Farao, for at han skal lade Israeliterne
      rejse ud af sit Land.
  3.  Men jeg vil forhrde Faraos Hjerte og derefter gre mange Tegn
      og Undere i gypten.
  4.  Farao skal ikke hre p eder, men jeg vil lgge min Hnd p
      gypten og fre mine Hrskarer, mit Folk Israeliterne, ud af
      gypten med vldige Straffedomme;
  5.  og nr jeg udrkker min Hnd mod gypten og frer Israeliterne
      ud derfra, skal gypterne kende, at jeg er HERREN."
  6.  Da gjorde Moses og Aron, som HERREN plagde dem.
  7.  Moses var firsindstyve og Aron tre og firsindstyve r gammel, da
      de talte til Farao.

  8.  Og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
  9.  "Nr Farao krver et Under af eder, sig s til Aron: Tag din
      Stav og kast den ned foran Farao, s skal den blive til en
      Slange!"
 10.  Da gik Moses og Aron til Farao og gjorde, som HERREN bd; og da
      Aron kastede sin Stav foran Farao og hans Tjenere, blev den til
      en Slange.
 11.  Men Farao lod som Modtrk Vismndene og Besvrgerne kalde, og
      de, gyptens Koglere, gjorde ogs det samme ved Hjlp af deres
      hemmelige Kunster;
 12.  de kastede hver sin Stav, og Stavene blev til Slanger, men Arons
      Stav opslugte deres Stave.
 13.  Men Faraos Hjerte blev forhrdet, og han hrte ikke p dem,
      sledes som HERREN havde sagt.

 14.  HERREN sagde nu til Moses: "Faraos Hjerte er forstokket, han
      vgrer sig ved at lade Folket rejse.
 15.  G derfor i Morgen tidlig til Farao, nr han begiver sig ned til
      Vandet, og trd frem for ham ved Nilens Bred og tag Staven, der
      forvandledes til en Slange, i Hnden
 16.  og sig til ham: HERREN, Hebrernes Gud, sendte mig til dig med
      det Bud: Lad mit Folk rejse, at det kan dyrke mig i rkenen!
      Men hidtil har du ikke adlydt.
 17.  S siger HERREN: Deraf skal du kende, at jeg er HERREN: Se, jeg
      slr Vandet i Nilen med Staven, som jeg holder i min Hnd, og
      det skal forvandles til Blod,
 18.  Fiskene i Nilen skal d, og Nilen skal stinke, og gypterne skal
      vmmes ved at drikke Vand fra Nilen."
 19.  Og HERREN sagde til Moses: "Sig til Aron: Tag din Stav og rk
      din Hnd ud over gypternes Vande, deres Floder, Kanaler, Damme
      og alle Vandsamlinger, s skal Vandet blive til Blod, og der
      skal vre Blod i hele gypten, bde i Trkar og Stenkar."
 20.  Og Moses og Aron gjorde, som HERREN bd; Moses lftede Staven og
      slog Vandet i Nilen for jnene af Farao og hans Tjenere, og alt
      Vandet i Nilen forvandledes til Blod;
 21.  Fiskene i Nilen dde, og Nilen stank, s gypterne ikke kunde
      drikke Vand fra Nilen, og der var Blod i hele gypten.
 22.  Men de gyptiske Koglere gjorde det samme ved Hjlp af deres
      hemmelige Kunster, og Faraos Hjerte blev forhrdet, s han ikke
      hrte p dem, sledes som HERREN havde sagt.
 23.  Da vendte Farao sig bort og gik hjem, og heller ikke dette lagde
      han sig p Sinde.
 24.  Men alle gypterne gravede i Omegnen af Nilen efter Drikkevand,
      thi de kunde ikke drikke Nilvandet.
 25.  Og sledes gik der syv Dage, efter at HERREN havde slet Nilen.

2.Mosebog 8

  1.  Derp sagde HERREN til Moses: "G til Farao og sig til ham: S
      siger HERREN: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!
  2.  Men hvis du vgrer dig ved at lade dem rejse, se, da vil jeg
      plage hele dit Land med Frer;
  3.  Nilen skal vrimle af Frer, og de skal kravle op og trnge ind i
      dit Hus og dit Sovekammer og p dit Leje og i dine Tjeneres og
      dit Folks Huse, i dine Bagerovne og dine Dejgtruge;
  4.  ja p dig selv og dit Folk og alle dine Tjenere skal Frerne
      kravle op."
  5.  Da sagde HERREN til Moses: "Sig til Aron: Rk din Hnd med
      Staven ud over Floderne, Kanalerne og Dammene og f Frerne til
      at kravle op over gypten!"
  6.  Og Aron rakte sin Hnd ud over gyptens Vande. Da kravlede
      Frerne op og fyldte gypten.
  7.  Men Koglerne gjorde det samme ved Hjlp af deres hemmelige
      Kunster og fik Frerne til at kravle op over gypten.
  8.  Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: "G i Forbn hos
      HERREN, at han skiller mig og mit Folk af med Frerne, s vil
      jeg lade Folket rejse, at de kan ofre til HERREN."
  9.  Moses svarede Farao: "Du behver kun at befale over mig! Til
      hvilken Tid skal jeg g i Forbn for dig, dine Tjenere og dit
      Folk om at f Frerne bort fra dig og dine Huse, s de kun
      bliver tilbage i Nilen?"
 10.  Han svarede: "I Morgen!" Da sagde han: "Det skal ske, som du
      siger, for at du kan kende, at der ingen er som HERREN vor Gud;
 11.  Frerne skal vige bort fra dig, dine Huse, dine Tjenere og dit
      Folk; kun i Nilen skal de blive tilbage."
 12.  Moses og Aron gik nu bort fra Farao, og Moses rbte til HERREN
      om at bortrydde Frerne, som han havde sendt over Farao;
 13.  og HERREN gjorde, som Moses bad: Frerne dde i Husene, i
      Grdene og p Markerne,
 14.  og man samlede dem sammen i Dynger, s Landet kom til at stinke
      deraf.
 15.  Men da Farao s, at han havde fet Luft, forhrdede han sit
      Hjerte og hrte ikke p dem, sledes som HERREN havde sagt.

 16.  Derp sagde HERREN til Moses: "Sig til Aron: Rk din Stav ud og
      sl Stvet p Jorden med den, s skal det blive til Myg i hele
      gypten!"
 17.  Og de gjorde sledes; Aron udrakte sin Hnd med Staven og slog
      Stvet p Jorden dermed. Da kom der Myg over Mennesker og Dyr;
      alt Stvet p Jorden blev til Myg i hele gypten.
 18.  Koglerne sgte nu ogs ved Hjlp af deres hemmelige Kunster at
      fremkalde Myg, men de magtede det ikke. Og Myggene kom over
      Mennesker og Dyr.
 19.  Da sagde Koglerne til Farao: "Det er Guds Finger!" Men Faraos
      Hjerte blev forhrdet, s han ikke hrte p dem, sledes som
      HERREN havde sagt.

 20.  Derp sagde HERREN til Moses: "Trd i Morgen tidlig frem for
      Farao, nr han begiver sig ned til Vandet, og sig til ham: S
      siger HERREN: Lad mit Folk rejse, for at de kan dyrke mig!
 21.  Men hvis du ikke lader mit Folk rejse, se, da sender jeg Bremser
      over dig, dine Tjenere, dit Folk og dine Huse, og gypternes
      Huse skal blive fulde af Bremser, ja endog Jorden, de bor p;
 22.  men med Gosens Land, hvor mit Folk bor, vil jeg til den Tid gre
      en Undtagelse, s der ingen Bremser kommer, for at du kan kende,
      at jeg HERREN er i Landet;
 23.  og jeg vil stte Skel mellem mit Folk og dit Folk; i Morgen skal
      dette Tegn ske!"
 24.  Og HERREN gjorde sledes: Vldige Bremsesvrme trngte ind i
      Faraos og hans Tjeneres Huse og i hele gypten, og Landet
      hrgedes af Bremserne.
 25.  Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: "G hen og bring
      eders Gud et Offer her i Landet!"
 26.  Men Moses sagde: "Det gr ikke an at gre sledes, thi til
      HERREN vor Gud ofrer vi, hvad der er gypterne en
      Vederstyggelighed; og nr vi for jnene af gypterne ofrer, hvad
      der er dem en Vederstyggelighed, mon de da ikke stener os?
 27.  Lad os drage tre Dagsrejser ud i rkenen og ofre til HERREN vor
      Gud, sledes som han har plagt os!"
 28.  Farao sagde: "Jeg vil lade eder rejse hen og ofre til HERREN
      eders Gud i rkenen; kun m I ikke rejse for langt bort; men g
      i Forbn for mig!"
 29.  Moses svarede: "Se, s snart jeg kommer ud herfra, skal jeg g i
      Forbn hos HERREN, og Bremserne skal vige bort fra Farao, hans
      Tjenere og hans Folk i Morgen. Blot Farao s ikke igen narrer os
      og ngter at lade Folket rejse hen og ofre til HERREN!"
 30.  Derp gik Moses bort fra Farao og gik i Forbn hos HERREN.
 31.  Og HERREN gjorde, som Moses bad, og Bremserne veg bort fra
      Farao, hans Tjenere og hans Folk; der blev ikke en eneste
      tilbage.
 32.  Men Farao forhrdede ogs denne Gang sit Hjerte og lod ikke
      Folket rejse.

2.Mosebog 9

  1.  Derp sagde HERREN til Moses: "G til Farao og sig til ham: S
      siger HERREN, Hebrernes Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan
      dyrke mig!
  2.  Men hvis du vgrer dig ved at lade dem rejse og bliver ved med
      at holde dem fast,
  3.  se, da skal HERRENs Hnd komme over dit Kvg p Marken, over
      Hestene, slerne og Kamelerne, Hornkvget og Smkvget med en
      sre forfrdelig Pest.
  4.  Og HERREN skal stte Skel mellem Israels Kvget og gypterens
      Kvg, s der ikke skal d noget af, hvad der tilhrer
      Israeliterne."
  5.  Og HERREN satte en Tidsfrist, idet han sagde: "I Morgen skal
      HERREN lade dette ske i Landet."
  6.  Den flgende Dag lod HERREN det s ske, og alt gypternes Kvg
      dde, men af Israeliternes Kvg dde ikke et eneste Dyr.
  7.  Farao sendte da Bud, og se, ikke et eneste Dyr af Israeliternes
      Kvg var ddt. Men Faraos Hjerte blev forhrdet, og han lod ikke
      Folket rejse.

  8.  Derp sagde HERREN til Moses og Aron: "Tag begge eders Hnder
      fulde af Sod fra Smelteovnen, og Moses skal kaste det i Vejret i
      Faraos Psyn!
  9.  S skal det blive til en Stvsky over hele gypten og til
      Betndelse, der bryder ud i Bylder p Mennesker og Kvg i hele
      gypten!"
 10.  Da tog de Sod fra Smelteovnen og trdte frem for Farao, og Moses
      kastede det i Vejret; og det blev til Betndelse, der brd ud i
      Bylder p Mennesker og Kvg.
 11.  Og Koglerne kunde ikke holde Stand over for Moses p Grund af
      Betndelsen, thi Betndelsen angreb Koglerne svel som alle de
      andre gyptere.
 12.  Men HERREN forhrdede Faraos Hjerte, s han ikke hrte p dem,
      sledes som HERREN havde sagt til Moses.

 13.  Derp sagde HERREN til Moses: "Trd i Morgen tidlig frem for
      Farao og sig til ham: S siger HERREN, Hebrernes Gud: Lad mit
      Folk rejse, for at de kan dyrke mig!
 14.  Thi denne Gang vil jeg sende alle mine Plager mod dig selv og
      mod dine Tjenere og dit Folk, for at du kan kende, at der er
      ingen som jeg p hele Jorden.
 15.  Thi ellers havde jeg nu udrakt min Hnd for at ramme dig og dit
      Folk med Pest, s du blev udryddet fra Jordens Overflade;
 16.  dog derfor har jeg ladet dig blive i Live for at vise dig min
      Magt, og for at mit Navn kan blive forkyndt p hele Jorden.
 17.  Endnu stiller du dig i Vejen for mit Folk og vil ikke lade det
      rejse.
 18.  Se, jeg lader i Morgen ved denne Tid et frygteligt Haglvejr
      bryde ls, hvis Lige ikke har vret i gypten, fra den Dag det
      blev til og indtil nu.
 19.  Derfor m du srge for at bringe dit Kvg og alt, hvad du har p
      Marken, i Sikkerhed! Thi alle Mennesker og Dyr, der befinder sig
      p Marken og ikke er kommet under Tag, skal rammes af Haglen og
      omkomme."
 20.  De blandt Faraos Tjenere, der frygtede HERRENs Ord, bragte nu
      deres Trlle og Kvg under Tag;
 21.  men de, der ikke lagde sig HERRENs Ord p Hjerte, lod deres
      Trlle og Kvg blive ude p Marken.
 22.  Da sagde HERREN til Moses: "Rk din Hnd op mod Himmelen, s
      skal der falde Hagl i hele gypten p Mennesker og Dyr og p
      alle Markens Urter i gypten!"
 23.  Da rakte Moses sin Stav op mod Himmelen, og HERREN sendte Torden
      og Hagl; Ild for ned mod Jorden, og HERREN lod Hagl falde over
      gypten;
 24.  og der kom et Haglvejr, med Ildsluer flammende mellem Haglen, s
      voldsomt, at dets Lige aldrig havde vret nogetsteds i gypten,
      siden det blev befolket;
 25.  og i hele gypten slog Haglen alt ned, hvad der var p Marken,
      bde Mennesker og Kvg, og alle Markens Urter slog Haglen ned,
      og alle Markens Trer knkkede den;
 26.  kun i Gosen, hvor Israeliterne boede, faldt der ikke Hagl.

 27.  Da sendte Farao Bud efter Moses og Aron og sagde til dem: "Denne
      Gang har jeg syndet; HERREN har Ret, og jeg og mit Folk har
      Uret;
 28.  g i Forbn hos HERREN, at det nu m vre nok med Guds Torden og
      Haglvejret, s vil jeg lade eder rejse, og I skal ikke blive
      lnger!"
 29.  Moses svarede ham: "S snart jeg kommer ud af Byen, skal jeg
      udbrede mine Hnder mod HERREN; s skal Tordenen hre op, og
      Haglen skal ikke falde mere, for at du kan kende, at Jorden
      tilhrer HERREN."
 30.  Dog, jeg ved, at du og dine Tjenere endnu ikke frygter for Gud
      HERREN."
 31.  Hrren og Byggen blev slet ned, thi Byggen stod i Aks, og
      Hrren i Blomst;
 32.  derimod blev Hveden og Spelten ikke slet ned, thi de modnes
      senere.
 33.  Da Moses var get bort fra Farao og var kommet ud af Byen,
      udbredte han sine Hnder mod HERREN, og da hrte Tordenen og
      Haglen op, og Regnen strmmede ikke mere ned.
 34.  Men da Farao s, at Regnen, Haglen og Tordenen var hrt op,
      fremturede han i sin Synd, og han og hans Tjenere forhrdede
      deres Hjerte.
 35.  Faraos Hjerte blev forhrdet, s at han ikke lod Israeliterne
      rejse, sledes som HERREN havde sagt ved Moses.

2.Mosebog 10

  1.  Derp sagde HERREN til Moses: "G til Farao! Thi jeg har
      forhrdet hans og hans Tjeneres Hjerte, at jeg kan komme til at
      gre disse mine Tegn iblandt dem,
  2.  for at du m kunne fortlle din Sn og din Snnesn, hvorledes
      jeg handlede med gypterne, og om de Tegn, jeg gjorde iblandt
      dem; s skal I kende, at jeg er HERREN."
  3.  Da gik Moses og Aron til Farao og sagde til ham: "S siger
      HERREN, Hebrernes Gud: Hvor lnge vil du vgre dig ved at
      ydmyge dig for mig? Lad mit Folk rejse, at de kan dyrke mig!
  4.  Men hvis du vgrer dig ved at lade mit Folk rejse, se, da vil
      jeg i Morgen sende Grshopper over dine Landemrker,
  5.  og de skal skjule Landets Overflade, s man ikke kan se Jorden,
      og opde Resten af det, som er blevet tilovers for eder efter
      Haglen, og opde alle eders Trer, som gror p Marken;
  6.  og de skal fylde dine Huse og alle dine Tjeneres og alle
      gypternes Huse sledes, at hverken dine Fdre eller dine Fdres
      Fdre nogen Sinde har oplevet Mage dertil, fra den Dag de kom
      til Verden og indtil denne Dag!" Dermed vendte han sig bort og
      forlod Farao.
  7.  Men Faraos Tjenere sagde til ham: "Hvor lnge skal denne Mand
      styrte os i Ulykke? Lad dog disse Mennesker rejse og lad dem
      dyrke HERREN deres Gud! Har du endnu ikke indset, at gypten gr
      til Grunde?"
  8.  Moses og Aron blev nu hentet tilbage til Farao, og han sagde til
      dem: "Drag af Sted og dyrk HERREN eders Gud! Men hvem er det nu,
      der vil af Sted?"
  9.  Moses svarede: "Med vore Brn og vore gamle vil vi drage af
      Sted, med vore Snner og vore Dtre, vort Smkvg og vort
      Hornkvg vil vi drage af Sted, thi vi skal fejre HERRENs
      Hjtid."
 10.  Da sagde han til dem: "HERREN vre med eder, om jeg lader eder
      rejse sammen med eders Kvinder og Brn! Der ser man, at I har
      ondt i Sinde!
 11.  Nej men I Mnd kan drage bort og dyrke HERREN; det var jo det, I
      nskede!" Derp jog man dem bort fra Farao.
 12.  Da sagde HERREN til Moses: "Rk din Hnd ud over gypten og f
      Grshopperne til at komme; de skal komme over gypten og opde
      alt, hvad der vokser i Landet, alt, hvad Haglen har levnet!"
 13.  Moses rakte da sin Stav ud over gypten, og HERREN lod en
      stenstorm blse over Landet hele den Dag og den pflgende Nat;
      og da det blev Morgen, frte stenstormen Grshopperne med sig.
 14.  Da kom Grshopperne over hele gypten, og de slog sig ned i hele
      gyptens Omrde i uhyre Mngder; aldrig fr havde der vret s
      mange Grshopper, og ingen Sinde mere skal der komme s mange.
 15.  Og de skjulte hele Jordens Overflade, s Jorden blev sort af
      dem, og de opd alt, hvad der voksede i Landet, og alle
      Trfrugter, alt, hvad Haglen havde levnet, og der blev intet
      grnt tilbage p Trerne eller p Markens Urter i hele gypten.
 16.  Da lod Farao skyndsomt Moses og Aron kalde til sig og sagde:
      "Jeg har syndet mod HERREN eders Gud og mod eder!
 17.  Men tilgiv mig nu min Synd denne ene Gang og g i Forbn hos
      eders Gud, at han dog blot vil tage denne ddbringende Plage fra
      mig!"
 18.  Da gik Moses bort fra Farao og bad til HERREN.
 19.  Og HERREN lod Vinden sl om til en voldsom Vestenvind, som tog
      Grshopperne og drev dem ud i det rde Hav, s der ikke blev en
      eneste Grshoppe tilbage i hele gyptens Omrde.
 20.  Men HERREN forhrdede Faraos Hjerte, s han ikke lod
      Israeliterne rejse.

 21.  Derp sagde HERREN til Moses: "Rk din Hnd op mod Himmelen, s
      skal der komme et Mrke over gypten, som man kan tage og fle
      p!"
 22.  Da rakte Moses sin Hnd op mod Himmelen, og der kom et tykt
      Mrke i hele gypten i tre Dage;
 23.  den ene kunde ikke se den anden, og ingen flyttede sig af Stedet
      i tre Dage; men overalt, hvor Israeliterne boede, var det lyst.
 24.  Da lod Farao Moses kalde og sagde: "Drag hen og dyrk HERREN.
      Dog skal eders Smkvg og Hornkvg blive tilbage, men eders
      Kvinder og Brn m I tage med."
 25.  Men Moses sagde: "Du m ogs overlade os Slagtofre og Brndofre,
      som vi kan bringe HERREN vor Gud;
 26.  ogs vore Hjorde m vi have med, ikke en Klov m blive tilbage,
      thi dem har vi Brug for, nr vi skal dyrke HERREN vor Gud, og vi
      ved jo ikke,hvor meget vi behver dertil, fr vi kommer til
      Stedet."
 27.  Da forhrdede HERREN Faraos Hjerte, s han ngtede at lade dem
      rejse.
 28.  Og Farao sagde til ham: "G bort fra mig og vogt dig for at
      komme mig for je mere; thi den Dag du kommer mig for je, er du
      ddsens!"
 29.  Da sagde Moses: "Du har sagt det, jeg skal ikke mere komme dig
      for je!"

2.Mosebog 11

  1.  Derp sagde HERREN til Moses: "Een Plage endnu vil jeg lade
      komme over Farao og gypterne, og efter den skal han lade eder
      rejse herfra; ja, nr han lader eder rejse med alt, hvad I har,
      skal han endog drive eder herfra!
  2.  Sig nu til Folket, at hver Mand skal bede sin Nabo, og hver
      Kvinde sin Naboerske om Slv og Guld smykker!"
  3.  Og HERREN stemte gypterne gunstigt imod Folket, og desuden var
      den Mand Moses hjt anset i gypten bde hos Faraos Tjenere og
      hos Folket.
  4.  Moses sagde: "S siger HERREN: Ved Midnatstid vil jeg drage
      igennem gypten,
  5.  og s skal alle frstefdte i gypten d, lige fra den
      frstefdte hos Farao, der skal arve hans Trone, til den
      frstefdte hos Trlkvinden, der arbejder ved Hndkvrnen, og
      alt det frstefdte af Kvget.
  6.  Da skal der i hele gypten lyde et Klageskrig s stort, at dets
      Lige aldrig har vret hrt og aldrig mere skal hres.
  7.  Men end ikke en Hund skal bjffe ad nogen af Israeliterne,
      hverken ad Folk eller F for at du kan kende, at HERREN gr Skel
      mellem gypterne og Israel.
  8.  Da skal alle dine Tjenere der komme ned til mig og kaste sig til
      Jorden for mig og sige: Drag dog bort med alt det Folk, der
      flger dig! Og s vil jeg drage bort !" Og han gik ud fra Farao
      med fnysende Vrede.
  9.  Men HERREN sagde til Moses: "Farao skal ikke hre p eder, for
      at mine Undergerninger kan blive talrige i gypten."
 10.  Og Moses og Aron gjorde alle disse Undergerninger i Faraos
      Psyn, men HERREN forhrdede Faraos Hjerte, s han ikke lod
      Israeliterne drage ud af sit Land.

2.Mosebog 12

  1.  Derp talede HERREN til Moses og Aron i gypten og sagde:
  2.  "Denne Mned skal hos eder vre Begyndelsesmneden, den skal hos
      eder vre den frste af rets Mneder.
  3.  Tal til hele Israels Menighed og sig: P den tiende Dag i denne
      Mned skal hver Familiefader tage et Lam, et Lam for hver
      Familie.
  4.  Og dersom en Familie er for lille til et Lam, skal han sammen
      med sin nrmeste Nabo tage et Lam, svarende til Personernes
      Antal; hvor mange der skal vre om et Lam, skal I beregne efter.
      hvad hver enkelt kan spise.
  5.  Det skal vre et lydefrit, rgammelt Handyr, og I kan tage det
      enten blandt Frene eller Gederne.
  6.  I skal have det gende til den fjortende Dag i denne Mned, og
      hele Israels Menigheds Forsamling skal slagte det ved Aftenstid.
  7.  Og de skal tage noget af Blodet og stryge det p de to
      Drstolper og Overliggeren i de Huse, hvor I spiser det.
  8.  I skal spise Kdet samme Nat, stegt over Ilden, og I skal spise
      usyret Brd og bitre Urter dertil.
  9.  I m ikke spise noget deraf rt eller kogt i Vand, men kun stegt
      over Ilden, og Hoved, Ben og Indmad m ikke vre skilt fra.
 10.  I m intet levne deraf til nste Morgen, men hvad der bliver
      tilovers deraf til nste Morgen, skal I brnde.
 11.  Og nr I spiser det, skal I have Blte om Lnden ,Sko p
      Fdderne og Stav i Hnden, og I skal spise det i strste Hast.
      Det er Pske for HERREN.
 12.  I denne Nat vil jeg drage igennem gypten og ihjelsl alt det
      frstefdte i gypten bde blandt Folk og F; og over alle
      gyptens Guder vil jeg holde Dom. Jeg er HERREN!
 13.  Men for eder skal Blodet p Husene, hvor I er, tjene som Tegn,
      og jeg vil se Blodet og g eder forbi; intet delggende Slag
      skal ramme eder, nr jeg slr gypten.

 14.  Denne Dag skal vre eder en Mindedag, og I skal fejre den som en
      Hjtid for HERREN, Slgt efter Slgt; som en evig gyldig Ordning
      skal I fejre den.
 15.  I syv Dage skal I spise usyret Brd. Straks den frste Dag skal
      I skaffe al Surdejg bort af eders Huse; thi hver den, som spiser
      noget syret fra den frste til den syvende Dag, det Menneske
      skal udryddes af Israel.
 16.  P den frste dag skal I holde Hjtidsstvne og ligeledes p den
      syvende Dag. Intet Arbejde m udfres p dem; kun det, enhver
      behver til Fde, det og intet andet m I tilberede.
 17.  I skal holde det usyrede Brds Hjtid, thi p denne selv samme
      Dag frte jeg eders Hrskarer ud af gypten, derfor skal I
      hjtideligholde denne Dag i alle kommende Slgtled som en evig
      gyldig Ordning.
 18.  P den fjortende Dag i den frste Mned om Aftenen skal I spise
      usyret Brd og vedblive dermed indtil Mnedens en og tyvende Dag
      om Aftenen.
 19.  I syv Dage m der ikke findes Surdejg i eders Huse, thi hver
      den, som spiser noget syret, det Menneske skal udryddes af
      Israels Menighed, de fremmede s vel som de indfdte i Landet.
 20.  I m ikke nyde noget som helst syret; hvor I end bor, skal I
      spise usyret Brd."

 21.  Da kaldte Moses alle Israels ldste sammen og sagde til dem: "G
      ud og hent eder Smkvg til eders Familier og slagt
      Pskeofferet;
 22.  og tag eder Ysopkoste, dyp dem i Blodet i Fadet og stryg noget
      deraf p Overliggeren og de to Drstolper; og ingen af eder m
      g ud af sin Husdr fr i Morgen.
 23.  Thi HERREN vil g omkring og sl gypterne, og nr han da ser
      Blodet p Overliggeren og de to Drstolper, vil han g Dren
      forbi og ikke give delggeren Adgang til eders Huse for at sl
      eder.
 24.  Dette skal I varetage som en Anordning, der glder for dig og
      dine Brn til evig Tid.
 25.  Og nr I kommer til det Land, HERREN vil give eder, sledes som
      han har forjttet, s skal I overholde denne Skik.
 26.  Nr da eders Brn sprger eder: Hvad betyder den Skik, I der
      har?
 27.  s skal I svare: Det er Pskeoffer for HERREN, fordi han gik
      Israeliternes Huse forbi i gypten, dengang han slog gypterne,
      men lod vore Huse urrte!" Da bjede Folket sig og tilbad.
 28.  Og Israeliterne gik hen og gjorde, som HERREN havde plagt Moses
      og Aron.

 29.  Men ved Midnatstid ihjelslog HERREN alle de frstefdte i
      gypten lige fra Faraos frstefdte, der skulde arve hans Trone,
      til den frstefdte hos Fangen, der sad i Fangehullet, og alt
      det frstefdte af Kvget.
 30.  Da stod Farao op om Natten tillige med alle sine Tjenere og alle
      gypterne, og der ld et hjt Klageskrig i gypten, thi der var
      intet Hus, hvor der ikke fandtes en dd.
 31.  Og han lod Moses og Aron kalde om Natten og sagde: "Bryd op og
      drag bort fra mit Folk, I selv og alle Israeliterne, og drag ud
      og dyrk HERREN, som I har forlangt.
 32.  Tag ogs eders Smkvg og Hornkvg med, som I har forlangt, og
      drag bort; og bed ogs om Velsignelse for mig!"
 33.  Og gypterne trngte p Folket for at pskynde deres Afrejse fra
      Landet, thi de sagde: "Vi mister alle Livet!"
 34.  Og , Folket tog deres Dejg med sig, fr den var syret, og de bar
      Dejtrugene p Skulderen, indsvbte i deres Kapper.
 35.  Men Israeliterne havde gjort, som Moses havde sagt, og bedt
      gypterne om Slv og Guldsmykker og om Klder;
 36.  og HERREN havde stemt gypterne gunstigt mod Folket, s de havde
      givet dem, hvad de bad om. Sledes tog de Bytte fra gypterne.

 37.  S brd Israeliterne op fra Rameses til Sukkot, henved 600.000
      Mand til Fods foruden Kvinder og Brn.
 38.  Desuden fulgte en stor Hob sammenlbet Folk med og dertil
      Smkvg og Hornkvg, en vldig Mngde Kvg.
 39.  Og af den Dejg, de havde bragt med fra gypten, bagte de usyret
      Brd; den var nemlig ikke syret, de var jo drevet ud af gypten
      uden at f Tid til noget; de havde ikke engang tilberedt sig
      Tring til Rejsen.
 40.  Den Tid, Israeliterne havde boet i gypten, udgjorde 430 r.
 41.  Netop p den Dag da de 430 r var til Ende, drog alle HERRENs
      Hrskarer ud af gypten.
 42.  En Vgenat var det for HERREN, i hvilken han vilde fre dem ud
      af gypten. Den Nat er viet HERREN, en Vgenat for alle
      Israeliterne, Slgt efter Slgt.

 43.  HERREN sagde til Moses og Aron: "Dette er Ordningen angende
      Pskelammet: Ingen fremmed m spise deraf.
 44.  Men enhver Trl, der er kbt for Penge, m spise deraf, sfremt
      du har fet ham omskret.
 45.  Ingen indvandret eller Daglejer m spise deraf.
 46.  Det skal spises i et og samme Hus, og intet af Kdet m bringes
      ud af Huset; I m ikke snderbryde dets Ben.
 47.  Hele Israels Menighed skal fejre Psken.
 48.  Dersom en fremmed bor som Gst hos dig og vil fejre Pske for
      HERREN, da skal alle af Mandkn hos ham omskres; s m han vre
      med til at fejre den, og han skal vre ligestillet med den
      indfdte i Landet; men ingen uomskren m spise deraf.
 49.  En og samme Lov skal glde for den indfdte i Landet og for den
      fremmede, der bor som Gst hos eder."

 50.  Og Israeliterne gjorde, som HERREN havde plagt Moses og Aron.
 51.  P denne selv samme Dag frte HERREN Israeliterne ud af gypten,
      Hrskare for Hrskare.

2.Mosebog 13

  1.  Og HERREN talede til Moses og sagde:
  2.  "Du skal hellige mig alt det frstefdte, alt, hvad der bner
      Moders Liv hos Israeliterne bde af Mennesker og Kvg; det skal
      tilhre mig!"

  3.  Og Moses sagde til Folket: "Kom denne Dag i Hu, p hvilken I
      vandrer ud af gypten, af Trllehuset, thi med strk Hnd frte
      HERREN eder ud derfra! Og der m ikke spises syret Brd.
  4.  I Dag vandrer I ud, i Abib Mned.
  5.  Nr nu HERREN frer dig til Kana'anernes, Hetiternes,
      Amoriternes, Hivviternes og Jebusiternes Land, som han tilsvor
      dine Fdre at ville give dig, et Land, der flyder med Mlk og
      Honning, s skal du overholde denne Skik i denne Mned.
  6.  I syv Dage skal du spise usyret Brd, og p den syvende Dag skal
      der vre Hjtid for HERREN.
  7.  I disse syv Dage skal der spises usyret Brd, og der m hverken
      findes syret Brd eller Surdejg hos dig nogetsteds inden dine
      Landemrker.
  8.  Og du skal p den Dag fortlle din Sn, at dette sker i
      Anledning af, hvad HERREN gjorde for dig, da du vandrede ud af
      gypten!
  9.  Det skal vre dig som et Tegn p din Hnd og et Erindringsmrke
      p din Pande, for at HERRENs Lov m vre i din Mund, thi med
      strk Hnd frte HERREN dig ud af gypten.
 10.  Og du skal holde dig denne Anordning efterrettelig til den
      fastsatte Tid, r efter r.
 11.  Og nr HERREN frer dig til Kana'anernes Land, sledes som han
      tilsvor dig og dine Fdre, og giver dig det,
 12.  da skal du overlade HERREN alt, hvad der bner Moders Liv; alt
      det frstefdte, som falder efter dit Kvg, for s vidt det er
      et Handyr, skal tilhre HERREN.
 13.  Men alt det frstefdte af slerne skal du udlse med et Stykke
      Smkvg, og hvis du ikke udlser det, skal du snderbryde dets
      Hals; og alt det frstefdte af Mennesker blandt dine Snner
      skal du udlse.
 14.  Og nr din Sn i Fremtiden sprger dig: Hvad betyder dette?
      skal du svare ham: Med strk Hnd frte HERREN os ud af gypten,
      af Trllehuset;
 15.  og fordi Farao gjorde sig hrd og ikke vilde lade os drage bort,
      ihjelslog HERREN alt det frstefdte i gypten bde af Folk og
      F; derfor ofrer vi HERREN alt, hvad der bner Moders Liv, for
      s vidt det er et Handyr, og alt det frstefdte blandt vore
      Snner udlser vi!
 16.  Og det skal vre dig som et Tegn p din Hnd og et
      Erindringsmrke p din Pande, thi med strk Hnd frte HERREN os
      ud af gypten."

 17.  Da Farao lod Folket drage bort, frte Gud dem ikke ad Vejen til
      Filisterlandet, som havde vret den nrmeste, thi Gud sagde:
      "Folket kunde komme til at fortryde det, nr de ser, der bliver
      Krig, og vende tilbage til gypten."
 18.  Men Gud lod Folket gre en Omvej til rkenen i Retning af det
      rde Hav. Israeliterne drog nu vbnede ud af gypten.
 19.  Og Moses tog Josefs Ben med sig, thi denne havde taget Israels
      Snner i Ed og sagt: "Nr Gud ser til eder, skal I fre mine Ben
      med eder herfra!"
 20.  De brd op fra Sukkot og lejrede sig i Etam ved Randen af
      rkenen.
 21.  Men HERREN vandrede foran dem, om dagen i en Skysttte for at
      vise dem Vej og om Natten i en Ildsttte for at lyse for dem; s
      kunde de rejse bde Dag og Nat.
 22.  Og Skysttten veg ikke fra Folket om Dagen, ej heller Ildsttten
      om Natten.

2.Mosebog 14

  1.  Og HERREN talede til Moses og sagde:
  2.  "Sig til Israeliterne, at de skal vende om og lejre sig ved Pi
      Hakirot mellem Migdol og Havet; lige over for Bl Zefon skal I
      lejre eder ved Havet.
  3.  Farao vil da tnke om Israeliterne, at de er faret vild i
      Landet, og at rkenen har sluttet dem inde;
  4.  og jeg vil forhrde Faraos Hjerte, s han stter efter dem, og
      jeg vil forherlige mig p Farao og hele hans Krigsmagt, og
      gypterne skal kende, at jeg er HERREN!" Og de gjorde sledes.

  5.  Da det nu neldtes gypterkongen, at Folket var flygtet, skiftede
      Farao og hans Tjenere Sind over for Folket og sagde: "Hvor kunde
      vi dog slippe Israeliterne af vor Tjeneste!"
  6.  Da lod han spnde for sin Vogn og tog sine Krigsfolk med sig;
  7.  han tog 600 udsgte Stridsvogne og alle gyptens Krigsvogne,
      alle bemandede med Vognkmpere.
  8.  Og HERREN forhrdede gypterkongen Faraos Hjerte, s han satte
      efter Israeliterne; men Israeliterne var draget ud under en
      strk Hnds Vrn.
  9.  Og gypterne, alle Faraos Heste og Vogne og hans Ryttere og
      vrige Krigsfolk, satte efter dem og indhentede dem, da de havde
      slet Lejr ved Havet, ved Pi Hakirot over for Ba'al Zefon.
 10.  Da nu Farao nrmede sig, s Israeliterne op og fik je p
      gypterne, der drog efter dem, og de grebes af stor Angst; da
      rbte Israeliterne til HERREN;
 11.  og de sagde til Moses: "Er det, fordi der ingen Grave var i
      gypten, at du har fet os ud for at d i rkenen? Hvad er det
      dog, du har gjort os, at du frte os ud af gypten?
 12.  Var det ikke det, vi sagde til dig i gypten: Lad os i Fred, og
      lad os blive ved at trlle for gypterne! Thi det er bedre for
      os at trlle for gypterne end at d i rkenen."
 13.  Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke! Hold blot Stand, s skal
      I se HERRENs Frelse, som han i Dag vil hjlpe eder til, thi som
      I ser gypterne i Dag, skal I aldrig i Evighed se dem mere.
 14.  HERREN skal stride for eder, men I skal tie!"

 15.  Da sagde HERREN til Moses: "Hvorfor rber du til mig? Sig til
      Israeliterne, at de skal bryde op!
 16.  Lft din Stav og rk din Hnd ud over Havet og skil det ad i to
      Dele, s Israeliterne kan vandre gennem Havet p tr Bund.
 17.  Se, jeg vil forhrde gypternes Hjerte, s de flger efter dem,
      og jeg vil forherlige mig p Farao og hele hans Krigsmagt, p
      hans Vogne og Ryttere,
 18.  og gypterne skal kende, at jeg er HERREN, nr jeg forherliger
      mig p Farao, hans Vogne og Ryttere."

 19.  Guds Engel, der drog foran Israels Hr, flyttede sig nu og gik
      bag ved dem; og Skysttten flyttede sig fra Pladsen foran dem og
      stillede sig bag ved dem
 20.  og kom til at st imellem gypternes og Israels Hre; og da det
      blev mrkt; blev Skysttten til en Ildsttte og oplyste
      Natten. Sledes kom de ikke hinanden nr hele Natten.

 21.  Moses rakte da sin Hnd ud over Havet, og HERREN drev Havet bort
      med en strk stenstorm, der blste hele Natten, og han gjorde
      Havet til trt Land. Og Vandet delte sig.
 22.  Da gik Israeliterne midt igennem Havet p tr Bund, medens
      Vandet stod som en Mur p begge Sider af dem.
 23.  Og gypterne, alle Faraos Heste,Vogne og Ryttere, satte efter
      dem og forfulgte dem midt ud i Havet.
 24.  Men ved Morgenvagtens Tid skuede HERREN fra Ild og Skysttten
      hen imod gypternes Hr og bragte den i Uorden;
 25.  og han stoppede Vognenes Hjul, s de havde ondt ved at f dem
      frem. Da sagde gypterne: "Lad os flygte for Israel, thi HERREN
      kmper for dem imod gypten!"

 26.  Men HERREN sagde til Moses: "Rk din Hnd ud over Havet, s skal
      Vandet vende tilbage over gypterne, deres Vogne og Ryttere!"
 27.  Da rakte Moses sin Hnd ud over Havet; og Havet vendte tilbage
      til sit sdvanlige Leje ved Morgenens Frembrud, medens de
      flygtende gyptere kom lige imod det, og HERREN drev gypterne
      midt ud i Havet.
 28.  Da vendte Vandet tilbage og overskyllede Vognene og Rytterne i
      hele Faraos Krigsmagt, som havde forfulgt dem ud i Havet; ikke
      en eneste af dem blev tilbage.
 29.  Men Israeliterne var get gennem Havet p tr Bund, medens
      Vandet stod som en Mur p begge Sider af dem.
 30.  Og HERREN frelste p den dag Israel af gypternes Hnd, og
      Israel s gypterne ligge dde ved Havets Bred.
 31.  Da s Israel den Stordd, HERREN havde udfrt mod gypterne; og
      Folket frygtede HERREN, og de troede p HERREN og p hans Tjener
      Moses.

2.Mosebog 15

  1.  Ved den Lejlighed sang Moses og Israeliterne denne Sang for
      HERREN: Jeg vil synge for HERREN, thi han er hjt ophjet, Hest
      og Rytter styrted han i Havet!
  2.  HERREN er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til
      Frelse. Han er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og
      jeg vil ophje ham.
  3.  HERREN er en Krigshelt, HERREN er hans Navn!

  4.  Faraos Vogne og Krigsmagt styrted han i Havet, hans ypperste
      Vognkmpere drukned i det rde Hav,
  5.  Strmmene dkked dem, de sank som Sten i Dybet.
  6.  Din hjre, HERRE, er herlig i Kraft, din hjre, HERRE, knuser
      Fjenden.
  7.  I din Hjheds Vlde flder du dine Modstandere, du slipper din
      Harme ls, den fortrer dem som Str.
  8.  Ved din Nses Pust dyngedes Vandene op, Vandene stod som en
      Vold, Strmmene stivnede midt i Havet.
  9.  Fjenden tnkte: "Jeg stter efter dem, indhenter dem, uddeler
      Bytte, stiller mit Begr p dem; jeg drager mit Svrd, min Hnd
      skal udrydde dem."
 10.  Du blste med din nde, Havet skjulte dem; de sank som Bly i de
      vldige Vande.

 11.  Hvo er som du blandt Guder, HERRE, hvo er som du, herlig i
      Hellighed, frygtelig i Stordd, underfuld i dine Gerninger!
 12.  Du udrakte din hjre, og Jorden slugte dem.
 13.  Du leded i din Miskundhed det Folk, du genlste, du frte det i
      din Vlde til din hellige Bolig.
 14.  Folkene hrte det og bved, Sklven greb Filisterlandets Folk.
      15Da forfrdedes Edoms Hvdinger, Moabs Fyrster grebes af
      Rdsel, Kana'ans Beboere tabte alle Modet.
 16.  Skrk og Angst faldt over dem, ved din Arms Vlde blev de
      mllse som Sten, til dit Folk var net frem, o HERRE, til
      Folket, du vandt dig, var net frem.  17du frte dem frem og
      planted dem i din Arvelods Bjerge, p det Sted du beredte dig
      til Bolig, HERRE, i den Helligdom, Herre, som dine Hnder
      grundfsted.
 18.  HERREN er Konge i al Evighed!

 19.  Thi da Faraos Heste med hans Vogne og Ryttere drog ud i Havet,
      lod HERREN Havets Vande strmme tilbage over dem, medens
      Israeliterne gik gennem Havet p tr Bund.

 20.  Da greb Profetinden Mirjam, Arons Sster, Pauken, og alle
      Kvinderne fulgte hende med Pauker og Danse,
 21.  og Mirjam sang for: Syng for HERREN, thi han er hjt ophjet,
      Hest og Rytter styrted han i Havet!

 22.  Derp lod Moses Israel bryde op fra det rde Hav, og de drog ud
      i Sjurs rken, og de vandrede tre Dage i rkenen uden at finde
      Vand.
 23.  S nede de Mara, men de kunde ikke drikke Vandet for dets bitre
      Smag, thi det var bittert; derfor kaldte man Stedet Mara.
 24.  Da knurrede Folket mod Moses og sagde: "Hvad skal vi drikke?"
 25.  Men han rbte til HERREN, og da viste HERREN ham en bestemt
      Slags Tr; og da han kastede det i Vandet, blev Vandet
      drikkeligt. Der gav han dem Bestemmelser om Lov og Ret, og der
      satte han dem p Prve.
 26.  Og han sagde: "Hvis du vil hre p HERREN din Guds Rst og gre,
      hvad der er ret i hans jne, og lytte til hans Bud og holde dig
      alle hans Bestemmelser efterrettelig, s vil jeg ikke bringe
      nogen af de Sygdomme over dig, som jeg bragte over gypterne,
      men jeg HERREN er din Lge!"

 27.  Derp kom de til Elim, hvor der var tolv Vandkilder og
      halvfjerdsindstyve Palmetrer, og de lejrede sig ved Vandet der.

2.Mosebog 16

  1.  S brd de op fra Elim, og hele Israeliternes Menighed kom til
      Sins rken, der ligger mellem Elim og Sinaj, p den femtende Dag
      i den anden Mned efter deres Udvandring af gypten.
  2.  Men hele Israeliternes Menighed knurrede mod Moses og Aron i
      rkenen,
  3.  og Israeliterne sagde til dem: "Var vi dog blot dde for HERRENs
      Hnd i gypten, hvor vi sad ved Kdgryderne og kunde spise os
      mtte i Brd! Thi I har frt os ud i denne rken for at lade
      hele denne Forsamling d af Sult."

  4.  Da sagde HERREN til Moses: "Se, jeg vil lade Brd regne ned fra
      Himmelen til eder, og Folket skal g ud og hver Dag samle s
      meget, som de daglig behver, for at jeg kan prve dem, om de
      vil flge min Lov eller ej.
  5.  Og nr de p den sjette Ugedag tilbereder, hvad de har bragt
      hjem, s skal det vre dobbelt s meget, som de samler de andre
      Dage."
  6.  Og Moses og Aron sagde til alle Israeliterne: "I Aften skal I
      kende, at det er HERREN, som har frt eder ud af gypten,
  7.  og i Morgen skal I skue HERRENs Herlighed, thi han har hrt
      eders Knurren mod HERREN; thi hvad er vel vi, at I knurrer mod
      os!"
  8.  Og Moses tilfjede: "Det skal ske, nr HERREN i Aften giver eder
      Kd at spise og i Morgen Brd at mtte eder med; thi HERREN har
      hrt, hvorledes I knurrer mod ham; thi hvad er vi? Thi det er
      ikke os, I knurrer imod, men HERREN."

  9.  Derp sagde Moses til Aron: "Sig til hele Israeliternes
      Menighed: Trd frem for HERRENs syn, thi han har hrt eders
      Knurren!"
 10.  Og da Aron sagde det til hele Israeliternes Menighed, vendte de
      sig mod rkenen, og se, HERRENs Herlighed viste sig i Skyen.
 11.  Da talede HERREN til Moses og sagde:
 12.  "Jeg har hrt Israeliternes Knurren; sig til dem: Ved Aftenstid
      skal I f Kd at spise, og i Morgen tidlig skal I f Brd at
      mtte eder med, og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud."
 13.  Da det nu blev Aften, kom en Svrm Vagtler flyvende og faldt i
      et tykt Lag over Lejren; og nste Morgen l Duggen tt rundt om
      Lejren,
 14.  og da Duggen svandt, var rkenen dkket med noget fint,
      sklagtigt noget, noget fint der lignede Rim p Jorden.

 15.  Da Israeliterne s det, spurgte de hverandre: "Hvad er det?"
      Thi de vidste ikke, hvad det var; men Moses sagde til dem: "Det
      er det Brd, HERREN har givet eder til Fde!
 16.  Og sledes har HERREN pbudt: I skal samle deraf, enhver s
      meget som han har behov, en Omer for hvert Hoved; I skal tage
      deraf i Forhold til Antallet af eders Husfolk, enhver skal tage
      deraf til dem, der er i hans Telt!"
 17.  Israeliterne gjorde nu sledes, og de samlede, nogle mere og
      andre mindre;
 18.  og da de mlte det med Omeren, havde den, der havde meget, ikke
      for meget, og den, der havde lidt, ikke for lidt, enhver havde
      samlet, hvad han behvede til Fde.
 19.  Derp sagde Moses til dem: "Ingen m gemme noget deraf til nste
      Morgen!"
 20.  Dog adld de ikke Moses, og nogle af dem gemte noget deraf til
      nste Morgen; men da var det fuldt af Orme og lugtede. Da blev
      Moses vred p dem.
 21.  Sledes samlede de nu hver Morgen, enhver s meget som han havde
      behov. Men nr Solen begyndte at brnde, smeltede det.

 22.  P den sjette Ugedag havde de samlet dobbelt s meget Brd, to
      Omer for hver Person. Og alle Menighedens verster kom og sagde
      det til Moses;
 23.  men han sagde til dem: "Det er netop, som HERREN har sagt. I
      Morgen er det Hviledag, en hellig Sabbat for HERREN. Bag, hvad I
      vil bage, og kog, hvad I vil koge, men lg det tiloversblevne
      til Side for at gemme det til i Morgen!"
 24.  De lagde det da til Side til nste Dag, som Moses havde befalet,
      og det kom ikke til at lugte, og der gik ikke Orm deri.
 25.  Derp sagde Moses: "Det skal I spise i Dag, thi i Dag er det
      Sabbat for HERREN; i Dag finder I intet ude p Marken.
 26.  I seks bage skal I samle det, men p den syvende Dag, p
      Sabbaten, er der intet at finde."
 27.  Alligevel var der nogle blandt Folket, der gik ud p den syvende
      Dag for at samle; men de fandt intet.
 28.  Da sagde HERREN til Moses: "Hvor lnge vil I vgre eder ved at
      holde mine Bud og Love?
 29.  Betnk dog, at HERREN har givet eder Sabbaten! Derfor giver han
      eder p den sjette Dag Brd til to Dage. Enhver af eder skal
      blive, hvor han er, og ingen m forlade sin Bolig p den syvende
      Dag!"
 30.  Da hvilede Folket p den syvende Dag.

 31.  Men Israeliterne kaldte det Manna; det lignede hvide
      Korianderfr og smagte som Honningkager.
 32.  Moses sagde fremdeles: "Sledes har HERREN pbudt: En Omer fuld
      deraf skal gemmes til eders Efterkommere, for at de kan se det
      Brd, jeg gav eder at spise i rkenen, da jeg frte eder ud af
      gypten!"
 33.  Og Moses sagde til Aron: "Tag en Krukke, kom en Omer Manna deri
      og stil den foran HERRENs syn for at gemmes til eders
      Efterkommere!"
 34.  Og Aron gjorde, som HERREN havde plagt Moses, og han stillede
      den foran Vidnesbyrdet for at gemmes.
 35.  Og Israeliterne spiste Manna i fyrretyve r, indtil de kom til
      beboede Egne; de spiste Manna, indtil de kom til Grnsen af
      Kana'ans Land.
 36.  En Omer er Tiendedelen af en Efa.

2.Mosebog 17

  1.  S brd hele Israels Menighed op fra Sins rken og drog fra
      Lejrplads til Lejrplads efter HERRENs Bud. Men da de lejrede sig
      i Refidim, havde Folket intet Vand at drikke.
  2.  Da kivedes Folket med Moses og sagde: "Skaf os Vand at drikke!"
      Men Moses svarede dem: "Hvorfor kives I med mig, hvorfor frister
      I HERREN?"
  3.  Og Folket trstede der efter Vand og knurrede mod Moses og
      sagde: "Hvorfor har du frt os op fra gypten? Mon for at lade
      os og vore Brn og vore Hjorde d af Trst?"
  4.  Da rbte Moses til HERREN: "Hvad skal jeg gre med dette Folk?
      Det er ikke langt fra, at de vil stene mig."
  5.  Men HERREN sagde til Moses: "Trd frem for Folket med nogle af
      Israels ldste og tag den Stav, du slog Nilen med, i din Hnd og
      kom s!
  6.  Se, jeg vil st foran dig der p Klippen ved Horeb, og nr du
      slr p Klippen, skal der strmme Vand ud af den, s Folket kan
      f noget at drikke." Det gjorde Moses s i Psyn af Israels
      ldste.
  7.  Og han kaldte dette Sted Massa og Meriba, fordi Israeliterne der
      havde kivedes og fristet HERREN ved at sige: "Er HERREN iblandt
      os eller ej?"

  8.  Derefter kom Amalekiterne og angreb Israel i Refdim.
  9.  Da sagde Moses til Josua: "Udvlg dig Mnd og ryk i. Morgen ud
      til Kamp mod Amalekiterne; jeg vil stille mig p Toppen af Hjen
      med Guds Stav i Hnden!"
 10.  Josua gjorde, som Moses bd, og rykkede ud til Kamp mod
      Amalekiterne. Men Moses, Aron og Hur gik op p Toppen af Hjen.
 11.  Nr nu Moses lftede Hnderne i Vejret, fik Israeliterne
      Overtaget, men nr han lod Hnderne synke, fik Amalekiterne
      Overtaget.
 12.  Og da Moses's Hnder blev trtte, tog de en Sten og lagde under
      ham; s satte han sig p den, og Aron og Hur stttede hans
      Hnder, hver p sin Side; sledes var hans Hnder stadig lftede
      til Solen gik ned,
 13.  og Josua huggede Amalekiterne og deres Krigsfolk ned med
      Svrdet.

 14.  Da sagde HERREN til Moses: "Optegn dette i en Bog, for at det
      kan mindes, og indskrp Josua, at jeg fuldstndig vil udslette
      Amalekiternes Minde under Himmelen!"
 15.  Derp byggede Moses et Alter og kaldte det: "HERREN er mit
      Banner!"
 16.  Og han sagde: "Der er en udrakt Hnd p HERRENs Trone! HERREN
      har Krig med Amalek fra Slgt til Slgt!"

2.Mosebog 18

  1.  Da Jetro, Prsten i Midjan, Moses's Svigerfader, hrte om alt,
      hvad Gud havde gjort for Moses og hans Folk Israel, hvorledes
      HERREN havde frt Israel ud af gypten,
  2.  tog Jetro, Moses's Svigerfader, Zippora, Moses's Hustru, som han
      havde sendt hjem,
  3.  tillige med hendes to Snner. Af dem hed den ene Gersom; "thi",
      havde han sagt, "jeg er blevet Gst i et fremmed Land";

  4.  og den anden hed Eliezer; "thi", havde han sagt, "min Faders Gud
      har vret min Hjlp og frelst mig fra Faraos Svrd!"
  5.  Og Jetro, Moses's Svigerfader, kom med hans Snner og Hustru til
      Moses i rkenen, hvor han havde slet Lejr ved Guds Bjerg,
  6.  og han lod Moses melde: "Jetro, din Svigerfader, kommer til dig
      med din Hustru og hendes to Snner!"
  7.  Da gik Moses sin Svigerfader i Mde, bjede sig for ham og
      kyssede ham; og da de havde hilst p hinanden, gik de ind i
      Teltet.
  8.  Moses fortalte sin Svigerfader om alt, hvad HERREN havde gjort
      ved Farao og gypten for Israels Skyld, og om alle de
      Besvrligheder, der havde mdt dem undervejs, og hvorledes
      HERREN havde frelst dem.
  9.  Da gldede Jetro sig over alt det gode, HERREN havde gjort mod
      Israel, idet han havde frelst dem af gypternes Hnd.
 10.  Og Jetro sagde: "Lovet vre HERREN, som har frelst eder af
      gypternes og Faraos. Hnd!"
 11.  Nu ved jeg, at HERREN er strre end alle Guder, thi netop ved
      det, de i deres Overmod foretog sig imod dem, frelste han Folket
      af gypternes Hnd.
 12.  Derp udtog Jetro, Moses's Svigerfader, Brndofre og Slagtofre
      til Gud; og Aron og alle Israels ldste kom for at holde Mltid
      for Guds syn med Moses's Svigerfader.

 13.  Nste Morgen tog Moses Sde for at holde Ret for Folket, og
      Folket stod omkring Moses fra Morgen til Aften.
 14.  Men da Moses's Svigerfader s alt det Arbejde, han havde med
      Folket, sagde han: "Hvad er dog det for et Arbejde, du har med
      Folket? Hvorfor sidder du alene til Doms, medens alt Folket str
      omkring dig fra Morgen til Aften?"
 15.  Moses svarede sin Svigerfader: "Jo, Folket kommer til mig for at
      rdsprge Gud;
 16.  nr de har en Retssag, kommer de til mig, og jeg dmmer Parterne
      imellem og kundgr dem Guds Anordninger og Love."
 17.  Da sagde Moses's Svigerfader til ham: "Det er ikke klogt, som du
      brer dig ad med det.
 18.  P den Mde bliver jo bde du selv og Folket der omkring dig
      ganske udmattet, thi det Arbejde er dig for anstrengende, du kan
      ikke overkomme det alene.
 19.  Lg dig nu p Sinde, hvad jeg siger; jeg vil give dig et Rd, og
      Gud skal vre med dig: Du skal. selv trde frem for Gud p
      Folkets Vegne og forelgge Gud de forefaldende Sager;
 20.  og du skal indskrpe dem Anordningerne og Lovene og lre dem den
      Vej, de skal vandre, og hvad de har at gre.
 21.  Men du skal af hele Folket udvlge dig dygtige Mnd, som frygter
      Gud, Mnd, som er til at lide p og hader uretfrdig Vinding, og
      dem skal du stte over dem som Forstandere, nogle over tusinde,
      andre over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over
      ti;
 22.  lad dem til Stadighed holde Ret for Folket. Alle vigtigere Sager
      skal de forebringe dig, men alle mindre Sager skal de selv
      afgre. Let dig sledes Arbejdet og lad dem komme til at bre
      Byrden med dig.
 23.  Dersom du handler sledes og Gud vil det s, kan du holde ud, og
      alt Folket der kan g tilfreds hjem."

 24.  Moses fulgte sin Svigerfaders Rd og gjorde alt, hvad han
      foreslog.
 25.  Og Mose's udvalgte dygtige Mnd af hele Israel og gjorde dem til
      verster over Folket, til Forstandere, nogle over tusinde, andre
      over hundrede, andre over halvtredsindstyve, andre over ti.
 26.  De holdt derp til Stadighed Ret for Folket; de vanskelige Sager
      forebragte de Moses, men alle mindre Sager afgjorde de selv.
 27.  Derp tog Moses Afsked med sin Svigerfader, og denne begav sig
      til sit Land.

2.Mosebog 19

  1.  I den tredje Mned efter Israeliternes Udvandring af gypten, p
      denne Dag nede de Sinaj rken.
  2.  De brd op fra Refdim og kom til Sinaj rken og slog Lejr i
      rkenen. Der slog . Israel Lejr lige over for Bjerget,
  3.  men Moses steg op til Gud. Da rbte HERREN til ham fra Bjerget:
      "Dette skal du sige til Jakobs Hus og kundgre for Israels Brn:

  4.  I har set, hvad jeg gjorde ved gypterne, og hvorledes jeg bar
      eder p rnevinger og bragte eder hid til mig.
  5.  Hvis I nu vil lyde min Rst og holde min Pagt, s skal I vre
      min Ejendom blandt alle Folkene, thi mig hrer hele Jorden til,
  6.  og I skal blive mig et Kongerige af Prster og et helligt Folk!
      Det er de Ord, du skal tale til Israels Brn !"
  7.  Da gik Moses hen og kaldte Folkets ldste sammen og forelagde
      dem alle disse Ord, som HERREN havde plagt ham.
  8.  Og hele Folket svarede, alle som een: "Alt, hvad HERREN har
      sagt, vil vi gre!" Da bragte Moses HERREN Folkets Svar.

  9.  Derp sagde HERREN til Moses: "Se, jeg vil komme til dig i en
      tt Sky, for at Folket kan hre, at jeg taler med dig, og for
      stedse tro ogs p dig!" Og Moses kundgjorde HERREN Folkets
      Svar.
 10.  Da sagde HERREN til Moses: "G til Folket og lad dem hellige sig
      i Dag og i Morgen og tvtte deres Klder
 11.  og holde sig rede til i Overmorgen, thi i Overmorgen vil HERREN
      stige ned for alt Folkets jne p Sinaj Bjerg.
 12.  Og du skal rundt om sprre af for Folket og sige til dem: Vog
      eder for at g op p Bjerget, ja for blot at rre ved Yderkanten
      deraf; enhver, der rrer ved Bjerget, er ddsens!
 13.  Ingen Hnd m rre ved ham, han skal stenes eller skydes ned;
      hvad enten det er et Dyr eller et Menneske, skal det miste
      Livet.  Nr Vderhornet lyder, skal de stige op p Bjerget."
 14.  S steg Moses ned fra Bjerget til Folket og lod Folket hellige
      sig, og de tvttede deres Klder;
 15.  og han sagde til Folket: Hold eder rede til i Overmorgen, ingen
      m komme en Kvinde nr!"

 16.  Da Morgenen gryede den tredje Dag, begyndte det at tordne og
      lyne, og en tung Sky lagde sig over Bjerget, og der hrtes
      vldige Std i Horn. Da sklvede alt Folket i Lejren.
 17.  S frte Moses Folket fra Lejren hen for Gud, og de stillede sig
      neden for Bjerget.
 18.  Men hele Sinaj Bjerg hylledes i Rg, fordi HERREN steg ned derp
      i Ild, og Rgen stod i Vejret som Rg fra en Smelteovn; og hele
      Folket sklvede s1e.
 19.  Og Stdene i Hornene blev strkere og strkere; Moses talte, og
      Gud svarede ham med hj Rst.
 20.  Og da HERREN var steget ned p Sinaj Bjerg, p Toppen af
      Bjerget, kaldte han Moses op p Toppen af Bjerget, og Moses steg
      derop.
 21.  Da sagde HERREN til Moses: "Stig ned og indskrp Folket, at de
      ikke m trnge sig frem til HERREN for at se ham, at der ikke
      skal ske et stort Mandefald iblandt dem.
 22.  Selv Prsterne, som ellers trder frem for HERREN, skal hellige
      sig, for at ikke HERREN skal tynde ud i deres Rkker."
 23.  Da sagde Moses til HERREN: "Folket kan jo ikke stige op p Sinaj
      Bjerg, thi du har selv indskrpet os at afsprre Bjerget og
      hellige det."
 24.  Men HERREN sagde til ham: "Stig nu ned og kom atter herop sammen
      med Aron; men Prsterne og Folket m ikke trnge sig frem for at
      komme op til HERREN, at han ikke skal tynde ud i deres Rkker."
 25.  Da steg Moses ned til Folket og sagde det til dem.

2.Mosebog 20

  1.  Gud talede alle disse Ord og sagde:
  2.  Jeg er HERREN din Gud, som frte dig ud af gypten, af
      Trllehuset.
  3.  Du m ikke have andre Guder end mig.
  4.  Du m ikke gre dig noget udskret Billede eller noget Afbillede
      af det, som er oppe i Himmelen eller nede p Jorden eller i
      Vandet under Jorden;
  5.  du m ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en
      nidkr Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fdres
      Brde p Brn af dem, som hader mig,
  6.  men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og
      holder mine Bud!
  7.  Du m ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke
      den ustraffet, der misbruger hans Navn!
  8.  Kom Hviledagen i Hu, s du holder den hellig!
  9.  I seks Dage skal du arbejde og gre al din Gerning,
 10.  men den syvende Dag skal vre Hviledag for HERREN din Gud; da m
      du intet Arbejde udfre, hverken du selv, din Sn eller Datter,
      din Trl eller Trlkvinde, dit Kvg eller den fremmede inden
      dine Porte.
 11.  Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen, Jorden og Havet med alt,
      hvad der er i dem, og p den syvende Dag hvilede han; derfor har
      HERREN velsignet Hviledagen og helliget den.
 12.  r din Fader og din Moder, for at du kan f et langt Liv i det
      Land, HERREN din Gud vil give dig!
 13.  Du m ikke sl ihjel!
 14.  Du m ikke bedrive Hor!
 15.  Du m ikke stjle!
 16.  Du m ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Nste!
 17.  Du m ikke begre din Nstes Hus! Du m ikke begre din Nstes
      Hustru, hans Trl eller Trlkvinde, hans Okse eller sel eller
      noget, der hrer din Nste til!

 18.  Men da hele Folket fornam Tordenen, Lynene og Stdene i Hornene
      og s det rygende Bjerg forfrdedes Folket og holdt sig
      sklvende i Frastand;
 19.  og de sagde til Moses: "Tal du med os, s vil vi lytte til; men
      lad ikke Gud tale med os, at vi ikke skal d!"
 20.  Men Moses svarede Folket: "Frygt ikke, thi Gud er kommet for at
      prve eder, og for at I kan lre at frygte for ham, s I ikke
      synder."
 21.  Da holdt Folket sig i Frastand medens Moses nrmede sig Mulmet,
      hvori Gud var.

 22.  HERREN sagde da til Moses: Sledes skal du sige til
      Israeliterne: I har selv set, at jeg har talet med eder fra
      Himmelen!
 23.  I m ikke gre eder Guder ved Siden af mig; Guder af Slv eller
      Guld m I ikke gre eder!

 24.  Du skal bygge mig et Alter af Jord, og p det skal du ofre dine
      Brndofre og Takofre, dit Smkvg og dit Hornkvg; p ethvert
      Sted, hvor jeg lader mit Navn ihukomme, vil jeg komme til dig og
      velsigne dig.
 25.  Men hvis du opfrer mig Altre af Sten, m du ikke bygge dem af
      tilhugne Sten, thi nr du svinger dit Vrktj derover,
      vanhelliger du dem.
 26.  Du m ikke stige op til mit, Alter ad Trin, for at ikke din
      Blusel skal blottes over det.

2.Mosebog 21

  1.  De Lovbud, du skal forelgge dem, er flgende:
  2.  Nr du kber dig en hebrisk Trl, skal han trlle i seks r,
      men i det syvende skal han frigives uden Vederlag.
  3.  Er han ugift, nr han kommer til dig, skal han frigives alene;
      er han gift, skal hans Hustru frigives sammen med ham.
  4.  Hvis hans Herre giver ham en Hustru og hun fder ham Snner
      eller Dtre, da skal Hustruen og hendes Brn tilhre hendes
      Herre, og Trllen frigives alene.
  5.  Hvis han imidlertid erklrer: "Jeg har fet Krlighed til min
      Herre, min Hustru og mine Brn, jeg vil ikke have min Frihed!"
  6.  da skal hans Herre fre ham hen til Gud og stille ham op ad
      Dren eller Drstolpen, og hans Herre skal gennembore hans re
      med en Syl, og s skal han vre hans Trl for Livstid.
  7.  Nr en Mand slger sin Datter som Trlkvinde, skal hun ikke
      frigives som Trllene.
  8.  Dersom hun pdrager sig sin Herres Mishag, efter at han har haft
      Omgang med hende, skal han tillade, at hun kbes fri; han har
      ikke Lov at slge hende til fremmede Folk, nr han har gjort
      Uret imod hende;
  9.  hvis han derimod bestemmer, at hun skal vre hans Sns Hustru,
      skal han behandle hende, som det tilkommer Dtre.
 10.  Hvis han tager sig en anden, har han ikke Lov at forholde den
      frste den Kdspise, Kldning og gteskabelige Ret, der
      tilkommer hende.
 11.  Forholder han hende nogen af disse tre Ting, skal hun frigives
      uden Vederlag og Betaling.

 12.  Den, der slr en Mand ihjel, skal lide Dden.
 13.  Gr han det imidlertid ikke med Forst, men styres hans Hnd af
      Gud, vil jeg anvise dig et Sted, hvor han kan ty hen.
 14.  Nr derimod en handler med Overlg, s han med List slr sin
      Nste ihjel, da skal du rive ham bort fra mit Alter, for at han
      kan lide Dden.
 15.  Den, der slr sin Fader eller Moder, skal lide Dden.
 16.  Den, der stjler et Menneske, skal lide Dden, hvad enten han
      har solgt det, eller det endnu findes hos ham.
 17.  Den, der forbander sin Fader eller Moder, skal lide Dden.

 18.  Nr der opstr Strid mellem Mnd, og den ene slr den anden med
      en Sten eller med Nven, s at han vel ikke dr deraf, men dog
      m holde Sengen,
 19.  s skal Gerningsmanden vre sagesls, hvis han kan st op og g
      ud stttet til sin Stok; kun skal han godtgre ham hans
      Tidsspilde og srge for hans Helbredelse.
 20.  Nr en Mand slr sin Trl eller Trlkvinde med sin Stok, s de
      dr p Stedet, skal han straffes derfor;
 21.  men hvis de bliver i Live en Dag eller to, skal han ikke
      straffes; det er jo hans egne Penge.
 22.  Nr Mnd kommer i Slagsml og stder til en frugtsommelig
      Kvinde, s hun nedkommer i Utide, men der ellers ingen Ulykke
      sker, da skal han bde, hvad Kvindens Mand plgger ham, og give
      Erstatning for det ddfdte Barn.
 23.  Men hvis der sker en Ulykke, skal du bde Liv for Liv,
 24.  je for je, Tand for Tand, Hnd for Hnd, Fod for Fod,
 25.  Brandsr for Brandsr, Sr for Sr, Skramme for Skramme.
 26.  Nr en Mand slr sin Trl eller sin Trlkvinde i jet og
      delgger det, skal han give dem fri til Erstatning for jet;
 27.  og hvis han slr en Tand ud p sin Trl eller Trlkvinde, skal
      han give dem fri til Erstatning for Tanden.

 28.  Nr en Okse stanger en Mand eller Kvinde ihjel, skal Oksen
      stenes, og dens Kd m ikke spises, men Ejeren er sagesls;
 29.  men hvis Oksen allerede tidligere har villet stange, og dens
      Ejer er advaret, men alligevel ikke passer p den, og den s
      drber en Mand eller Kvinde, da skal Oksen stenes, og dens Ejer
      skal ogs lide Dden;
 30.  men hvis der plgges ham Sonepenge, skal han betale s stor en
      Lsesum for sit Liv, som der krves af ham.
 31.  Ogs hvis den stanger en Dreng eller en Pige, skal han behandles
      efter samme Lovbud.
 32.  Men hvis Oksen stanger en Trl eller Trlkvinde, skal han betale
      deres Herre tredive Sekel Slv, og Oksen skal stenes.

 33.  Nr en Mand tager Dkket af en Cisterne eller graver en Cisterne
      uden at dkke den til, og en Okse eller et sel s falder deri,
 34.  da skal Brndens Ejer erstatte det; han skal give Dyrets Ejer
      Erstatning i Penge, men det dde Dyr skal tilfalde ham,
 35.  Nr en Mands Okse stanger en andens Okse ihjel, skal de slge
      den levende Okse og dele Pengene, og ligeledes skal de dele det
      dde dyr.
 36.  Men hvis det er vitterligt, at Oksen tidligere har villet
      stange, og dens Ejer ikke har passet p den, da skal han
      erstatte Okse med Okse, men det dde Dyr skal tilfalde ham.

2.Mosebog 22

  1.  Nr en Mand stjler en Okse eller et Fr og slagter eller slger
      dem, skal han give fem Okser i Erstatning for Oksen og fire Fr
      for Fret.
  2.  Hvis en Tyv gribes p fersk Gerning ved et natligt Indbrud og
      bliver slet ihjel, da bliver der ikke Tale om Blodskyld;
  3.  men hvis Solen er stet op. pdrager man sig Blodskyld.
      Erstatning skal han give, og ejer han intet, skal han slges som
      Trl til Vederlag for det stjlne;
  4.  hvis derimod det stjlne findes levende i hans Besiddelse, da
      skal han give dobbelt Erstatning, hvad enten det er en Okse, et
      sel, eller et Fr.

  5.  Nr en Mand afsvider en Mark eller en Vingrd og lader Ilden
      brede sig, s den antnder en andens Mark, da skal han give det
      bedste af sin Mark eller Vingrd i Erstatning;
  6.  men breder Ilden sig ved at tage fat i Tjrnekrat, og Kornneg
      eller Sd brnder, eller en Mark svides af, s skal den, der
      antndte Ilden, give simpel Erstatning.

  7.  Nr en Mand giver en anden Penge eller Sager i Varetgt, og de
      stjles fra hans Hus, da skal Tyven, hvis han findes, give
      dobbelt Erstatning;
  8.  men hvis Tyven ikke findes, skal Husets Ejer trde frem for Gud
      og svrge p, at han ikke har forgrebet sig p den andens Gods.
  9.  I alle Tilflde hvor det drejer sig om Uredelighed med en Okse,
      et sel, et Fr, en Kldning eller en hvilken som helst
      bortkommen Ting, hvorom der rejses Krav, skal de to Parters Sag
      bringes frem for Gud, og den, som Gud dmmer skyldig, skal give
      den anden dobbelt Erstatning.
 10.  Nr en Mand giver en anden et sel, en Okse, et Fr eller et
      andet Stykke Kvg i Varetgt, og Dyret dr, kommer til Skade
      eller rves, uden at nogen ser det,
 11.  da skal han svrge ved HERREN p, at han ikke har forgrebet sig
      p den andens Ejendom, og det skal vre afgrende imellem dem;
      Dyrets Ejer skal tage Eden god, og den anden behver ikke at
      give Erstatning.
 12.  Stjles det derimod fra ham, skal han give Ejeren Erstatning.
 13.  Hvis det snderrives, skal han bringe det snderrevne Dyr med
      som Bevis; det snderrevne skal han ikke erstatte.
 14.  Nr en lner et Dyr af en anden, og det kommer til Skade eller
      dr, uden at Ejeren er til Stede, skal han give Erstatning;
 15.  er Ejeren derimod til Stede, skal han ikke give Erstatning; var
      det lejet, er Lejesummen Erstatning.

 16.  Nr en Mand forfrer en Jomfru, der ikke er trolovet, og ligger
      hos hende, skal han udrede Brudekbesummen for hende og tage
      hende til Hustru;
 17.  og hvis hendes Fader vgrer sig ved at give ham hende, skal han
      tilveje ham den sdvanlige Brudekbesum for en Jomfru.

 18.  En Troldkvinde m du ikke lade leve.
 19.  Enhver, der har Omgang med Kvg, skal lide Dden.
 20.  Den, der ofrer til andre Guder end HERREN alene, skal der lgges
      Band p.
 21.  Den fremmede m du ikke undertrykke eller forulempe, thi I var
      selv fremmede i gypten.
 22.  Enken eller den faderlse m I aldrig mishandle;
 23.  hvis I mishandler dem, og de rber om Hjlp til mig, vil jeg
      visselig hre p deres Klagerb,
 24.  og da vil min Vrede blusse op, og jeg vil sl eder ihjel med
      Svrdet, s eders egne Hustruer bliver Enker og eders Brn
      faderlse.
 25.  Nr du lner Penge til en fattig Mand af mit Folk i dit Nabolag,
      m du ikke optrde som en gerkarl over for ham. I m ikke tage
      Renter af ham.
 26.  Hvis du tager din Nstes Kappe i Pant, skal du give ham den
      tilbage inden Solnedgang;
 27.  thi den er det eneste, han har at dkke sig med, det er den, han
      hyller sit Legeme i; hvad skulde han,ellers ligge med? Og nr
      han rber til mig, vil jeg hre ham, thi jeg er barmhjertig.
 28.  Gud m du ikke spotte, og dit Folks vrighed m du ikke
      forbande.

 29.  Din Lades Overflod og din Vinperses Saft m du ikke holde
      tilbage. Den frstefdte af dine Snner skal du give mig.
 30.  Liges skal du gre med dit Hornkvg og dit Smkvg; i syv Dage
      skal det blive hos Moderen, men p den ottende Dag skal I give
      mig det.
 31.  I skal vre mig hellige Mnd; Kd af snderrevne Dyr m I ikke
      spise, I skal kaste det for Hundene.

2.Mosebog 23

  1.  Du m ikke udsprede falske Rygter. Gr ikke flles Sag med den,
      der har Uret, ved at optrde som uretfrdigt Vidne.
  2.  Du m ikke flge Mngden i, hvad der er ondt, eller i dit
      Vidnesbyrd for Retten tage Hensyn til Mngden, s du bjer
      Retten.
  3.  Du m ikke tage Parti for den ringe i hans Retssag.
  4.  Nr du trffer din Fjendes Okse eller sel lbende lse, skal du
      bringe dem tilbage til ham.
  5.  Nr du ser din Uvens sel segne under sin Byrde, m du ikke lade
      ham i Stikken, men du skal hjlpe ham med at lsse Byrden af.
  6.  Du m ikke bje din fattige Landsmands Ret i hans Retssag.
  7.  Hold dig fra en uretfrdig Sag; og den, som er uskyldig og har
      Ret. m du ikke berve Livet; nej, du m ikke skaffe den Ret,
      som har Uret.
  8.  Tag ikke mod Bestikkelse, thi Bestikkelse gr den seende blind
      og fordrejer Sagen for dem, der har Ret.
  9.  Undertryk ikke den fremmede; I ved jo, hvorledes den fremmede er
      til Mode, thi I,var selv fremmede i gypten.

 10.  Seks r igennem skal du tils dit Land og indsamle dets Afgrde;
 11.  men i det syvende skal du lade det hvile og ligge urrt, s at
      de fattige i dit Folk kan gre sig til gode dermed, og Markens
      vilde Dyr kan de, hvad de levner; liges skal du gre med din
      Vingrd og dine Oliventrer.
 12.  I seks Dage skal du gre dit Arbejde, men p den syvende skal du
      hvile, for at dine Okser og sler kan f Hvile og din
      Trlkvindes Sn og den fremmede hvile ud.
 13.  Hold eder alt, hvad jeg siger eder, efterrettelig; du m ikke
      nvne andre Guders Navn, det m ikke hres i din Mund.
 14.  Tre Gange om ret skal du holde Hjtid for mig.
 15.  Du skal fejre de usyrede Brds Hjtid; i syv Dage skal du spise
      usyret Brd, som jeg har plagt dig, p den fastsatte Tid i Abib
      Mned, thi i den Mned vandrede du ud af gypten, Man m ikke
      stedes for mit syn med tomme Hnder.
 16.  Fremdeles skal du fejre Hjtiden for Hsten, Frstegrden af dit
      Arbejde, af hvad du sr i din Mark, og Hjtiden for Frugthsten
      ved rets Udgang, nr du har bjrget Udbyttet af dit Arbejde
      hjem fra Marken.
 17.  Tre Gange om ret skal alle dine Mnd stedes for den Herre
      HERRENs syn.
 18.  Du m ikke ofre Blodet af mit Slagtoffer sammen med syret
      Brd. Fedtet fra min Hjtid m ikke gemmes til nste Morgen.
 19.  Du skal bringe det frste, Frstegrden af din Jord, til HERREN
      din Guds Hus. Du m ikke koge et Kid i dets Moders Mlk.

 20.  Se, jeg sender en Engel foran dig for at vogte dig undervejs og
      fre dig til det Sted, jeg har beredt.
 21.  Tag dig vel i Vare for ham og adlyd ham; vr ikke genstridig
      imod ham, thi han skal ikke tilgive eders Overtrdelser, efterdi
      mit Navn er i ham.
 22.  Nr du adlyder ham og gr alt, hvad jeg siger, vil jeg vre dine
      Fjenders Fjende og dine Modstanderes Modstander,
 23.  Ja, min Engel skal drage foran dig og fre dig til Amoriterne,
      Hetiterne, Perizziterne, Kana'anerne, Hivviterne og
      Jebusiterne, og jeg vil udrydde dem.
 24.  Du m ikke tilbede eller dyrke deres Guder eller flge deres
      Skikke; men du skal nedbryde dem og sndersl deres Stensttter.
 25.  I skal dyrke HERREN eders Gud, s vil jeg velsigne dit Brd og
      dit Vand og holde Sygdomme borte fra dig.
 26.  Utidige Fdsler eller Ufrugtbarhed skal ikke forekomme i dit
      Land, og dine Dages Ml vil jeg gre fuldt.
 27.  Jeg vil sende min Rdsel foran dig og bringe Bestyrtelse over
      alle de Folk, du kommer til, og jeg vil drive alle dine Fjender
      p Flugt for dig.
 28.  Jeg vil sende Gedehamse foran dig, og de skal drive Hivviterne,
      Kana'anerne og Hetiterne bort foran dig.
 29.  Men jeg vil ikke drive dem bort foran dig i et og samme r, for
      at Landet ikke skal lgges de, og for at Markens vilde Dyr ikke
      skal tage Overhnd for dig;
 30.  lidt efter lidt vil jeg drive dem bort foran dig, indtil du
      bliver s talrig, at du kan tage Landet i Besiddelse.
 31.  Jeg vil lade dine Landemrker n fra det rde Hav til
      Filisternes Hav, fra rkenen til Floden, thi jeg giver Landets
      Indbyggere i eders Hnd, s du kan drive dem bort foran dig.
 32.  Du m ikke slutte Pagt med dem eller deres Guder.
 33.  De m ikke blive boende i dit Land, for at de ikke skal forlede
      dig til Synd imod mig, til at dyrke deres Guder, s det bliver
      dig til en Snare!

2.Mosebog 24

  1.  Og han sagde til Moses: "Stig op til HERREN, du og Aron, Nadab
      og Abih og halvfjerdsindstyve af Israels ldste, og tilbed i
      Frastand;
  2.  Moses alene skal trde hen til HERREN, de andre ikke, og det
      vrige Folk m ikke flge med ham derop."
  3.  Derp kom Moses og kundgjorde hele Folket alle HERRENs Ord og
      alle Lovbudene, og hele Folket svarede enstemmigt: "Alle de Ord,
      HERREN har talet, vil vi overholde."
  4.  Da skrev Moses alle HERRENs Ord op; og tidligt nste Morgen
      rejste han ved Foden af Bjerget et Alter og tolv Stensttter
      svarende til Israels tolv Stammer.
  5.  Derefter sendte han de unge Mnd blandt Israeliterne hen for at
      bringe Brndofre og slagte unge Tyre som Takofre til HERREN.
  6.  Og Moses tog den ene Halvdel af Blodet og gd det i
      Offersklene, men den anden Halvdel sprngte han p Alteret.
  7.  S tog han Pagtsbogen og lste den op i Folkets Phr, og de
      sagde: "Vi vil gre alt, hvad HERREN har talet, og lyde ham!"
  8.  Derp tog Moses Blodet og sprngte det p Folket, idet han
      sagde: "Se, dette er Pagtens Blod, den Pagt, HERREN har sluttet
      med eder p Grundlag af alle disse Ord."

  9.  Og Moses, Aron, Nadab og Abihu og halvfjerdsindstyve af Israels
      ldste steg op
 10.  og skuede Israels Gud; under hans Fdder var der ligesom
      Safirfliser, som selve Himmelen i Strleglans.
 11.  Men han lagde ikke Hnd p Israeliternes ypperste Mnd. De
      skuede Gud, og de spiste og drak.

 12.  Og HERREN sagde til Moses: "Stig op til mig p Bjerget og bliv
      der, s vil jeg give dig Stentavlerne, Loven og Budet, som jeg
      har opskrevet til Vejledning for dem."
 13.  Da bd Moses og Josua, hans Medhjlper op, og Moses steg op p
      Guds Bjerg;
 14.  men til de ldste sagde han: "Vent p os her, til vi kommer
      tilbage til eder. Se, Aron og Hur er hos eder; er der nogen, der
      har en Retstrtte, kan han henvende sig til dem!"
 15.  Derp steg Moses op p Bjerget. Da indhyllede Skyen Bjerget,
 16.  og HERRENs Herlighed nedlod sig p Sinaj Bjerg. Og Skyen
      indhyllede Sinaj Bjerg i seks Dage, men den syvende Dag rbte
      HERREN ud fra Skyen til Moses;
 17.  og medens HERRENs Herlighed viste sig for Israeliternes jne som
      en fortrende Ild p Bjergets Top,
 18.  gik Moses ind i Skyen og steg op p Bjerget. Og Moses blev p
      Bjerget i fyrretyve Dage og fyrretyve Ntter.

2.Mosebog 25

  1.  HERREN talede til Moses og sagde:
  2.  Sig til Israeliterne, at de skal bringe mig en Offerydelse; af
      enhver, som i sit Hjerte fler sig tilskyndet dertil, skal I
      tage min Offerydelse.
  3.  Og Offerydelsen, som I skal tage af dem, skal best af Guld,
      Slv, Kobber,
  4.  violet og rdt Purpurgarn, karmoisinrdt Garn, Byssus, Gedehr,
  5.  rdfarvede Vderskind, Tahasjskind, Akacietr,
  6.  Olie til Lysestagen, vellugtende Stoffer til Salveolien og
      Agelsen,
  7.  Sjohamsten og delsten til Indfatning p Efoden og
      Brystskjoldet.
  8.  Og du skal indrette mig en Helligdom, for at jeg kan bo midt
      iblandt dem.
  9.  Du skal indrette Boligen og alt dens Tilbehr nje efter det
      Forbillede, jeg vil vise dig.

 10.  Du skal lave en Ark af Akacietr, halvtredje Alen lang,
      halvanden Alen bred og halvanden Alen hj,
 11.  og overtrkke den med pu1t Guld; indvendig og udvendig skal du
      overtrkke den og stte en gylden Krans rundt om den;
 12.  og du skal stbe fire Guldringe til den og stte dem p dens
      fire Fdder, to Ringe p hver Side at den.
 13.  S skal du lave Brestnger af Akacietr og overtrkke dem med
      Guld,
 14.  og du skal stikke Stngerne gennem Ringene p Arkens Sider, for
      at den kan bres med dem;
 15.  Stngerne skal blive i Ringene, de m ikke tages ud.
 16.  Og i Arken skal du nedlgge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig.
 17.  S skal du lave et Sonedkke af purt Guld, halvtredje Alen langt
      og halvanden Alen bredt;
 18.  og du skal lave to Keruber af Guld, i drevet Arbejde skal du
      lave dem, ved begge Ender af Sonedkket.
 19.  Den ene Kerub skal du anbringe ved den ene Ende, den anden Kerub
      ved den anden; du skal lave Keruberne sledes, at de er i eet
      med Sonedkket ved begge Ender.
 20.  Og Keruberne skal brede deres Vinger i Vejret, sledes at de
      dkker over Sonedkket med deres Vinger, og de skal vende
      Ansigtet mod hinanden; nedad mod Sonedkket skal Kerubernes
      Ansigter vende.
 21.  Og Sonedkket skal du lgge over Arken, men i Arken skal du
      lgge Vidnesbyrdet, som jeg vil give dig.
 22.  Der vil jeg mdes med dig, og fra Sonedkket, fra Pladsen mellem
      de to Keruber p Vidnesbyrdets Ark, vil jeg meddele dig alle de
      Bud, jeg har at give dig til Israeliterne.

 23.  Fremdeles skal du lave et Bord at Alkacietr, to Alen langt, en
      Alen bredt og halvanden Alen hjt,
 24.  og overtrkke det med purt Guld og stte en gylden Krans rundt
      om det.
 25.  Og du skal stte en Liste af en Hnds Bredde rundt om det og en
      gylden Krans rundt om Listen.
 26.  S skal du lave fire Guldringe og stte dem p de fire Hjrner
      ved dets fire Ben;
 27.  lige ved Listen skal Ringene sidde til at stikke Brestngerne
      i, s at man kan bre Bordet.
 28.  Og du skal lave Brestngerne af Akacietr og overtrkke dem med
      Guld, og med dem skal Bordet bres.
 29.  Og du skal lave de dertil hrende Fade og Kander, Krukker og
      Skle til at udgyde Drikoffer med; af purt Guld skal du lave
      dem.
 30.  P Bordet skal du altid have Skuebrd liggende for mit syn.

 31.  Fremdeles skal du lave en Lysestage af purt Guld, i drevet
      Arbejde skal Lysestagen, dens Fod og selve Stagen, laves,
      sledes af dens Blomster med Bgere og Kroner er i eet med den.
 32.  Seks Arme skal udg fra Lysestagens Side, tre fra den ene og tre
      fra den anden Side.
 33.  P hver af Armene, der udgr fra Lysestagen, skal der vre tre
      mandelblomstlignende Blomster med Bgere og Kroner,
 34.  men p selve Stagen skal der vre fire mandelblomstlignende
      Blomster med Bgere og Kroner,
 35.  et Bger under hvert af de tre Par Arme, der udgr fra
      Lysestagen.
 36.  Bgrene og Armene skal vre i eet med den, s at det hele udgr
      eet drevet Arbejde af purt Guld.
 37.  Og du skal lave syv Lamper til den og stte disse Lamper p den,
      for at de kan lyse Pladsen foran op.
 38.  Dens Lampesakse og Bakker skal vre af purt Guld.
 39.  Der skal bruges en Talent purt Guld til den og til alt dette
      Tilbehr.
 40.  Se til, at du udfrer det efter det Forbillede, som vises dig p
      Bjerget.

2.Mosebog 26

  1.  Boligen skal du lave af ti Tpper af tvundet Byssus, violet og
      rdt Purpurgarn og karmoisinrdt Garn med Keruber p i
      Kunstvvning.
  2.  Hvert Tppe skal vre otte og tyve Alen langt og fire Alen
      bredt; alle Tpperne skal have samme Ml.
  3.  Tpperne skal sys sammen, fem og fem.
  4.  I Kanten af det ene Tppe, det yderste i det ene sammensyede
      Stykke, skal du stte Lkker af violet Purpurgarn, og ligeledes
      skal du stte Lkker i Kanten af det yderste Tppe i det andet
      sammensyede Stykke;
  5.  du skal stte halvtredsindstyve Lkker p det ene Tppe og
      halvtredsindstyve Lkker i Kanten af det tilsvarende Tppe i det
      andet sammensyede Stykke, Lkke lige over for Lkke.
  6.  Og du skal lave halvtredsindstyve Guldkroge til at forbinde
      Tpperne med hinanden, s at Boligen udgr et Hele.

  7.  Fremdeles skal du lave Tpper af Gedehr til et Teltdkke uden
      om Boligen, og her skal du lave elleve Tpper,
  8.  hvert Tppe skal skal vre tredive Alen langt og fire Alen
      bredt; alle Tpperne skal have samme Ml.
  9.  Og du skal sy de fem af Tpperne sammen for sig og de seks for
      sig; det sjette Tppe, det, der kommer til at ligge over Teltets
      Forside, skal du lgge dobbelt.
 10.  Og du skal stte halvtredsindstyve Lkker i Kanten af det
      yderste Tppe i det ene sammensyede Stykke og halvtredsindstyve
      Lkker i Kanten af det tilsvarende Tppe i det andet sammensyede
      Stykke.
 11.  Og du skal lave halvtredsindstyve Kobberkroge og stikke dem i
      Lkkerne og sammenfje Teltdkket, s de udgr et Hele.
 12.  Men hvad angr det overskydende af Teltdkkets Tpper, skal
      Halvdelen deraf hnge ned over Boligens Bagside,
 13.  og den overskydende Alen p begge Sider af Telttppernes Lngder
      skal hnge ned over begge Boligens Sider for at dkke den.
 14.  Fremdeles skal du lave et Dkke over Teltdkket af rdfarvede
      Vderskind og derover endnu et Dkke af Tahasjskind.
 15.  Fremdeles skal du lave Brdderne til Boligen af Akacietr til at
      st op,
 16.  hvert Brt ti Alen hjt og halvanden Alen bredt.
 17.  P hvert Brt skal der vre to indbyrdes forbundne Tapper;
      sledes skal du indrette det ved alle Boligens Brdder.
 18.  Af Brdderne, som du skal lave til Boligen, skal tyve vre til
      Sydsiden,
 19.  og til de tyve Brdder skal du lave fyrretyve Fodstykker af
      Slv, to Fodstykker til de to Tapper p hvert Brt.
 20.  Andre tyve Brdder skal laves til Boligens anden Side, som
      vender mod Nord,
 21.  med fyrretyve Fodstykker af Slv, to Fodstykker til hvert Brt.
 22.  Og til Bagsiden, der vendet mod Vest, skal du lave seks Brdder.
 23.  Til Boligens Baghjrner skal du lave to Brdder,
 24.  som skal best af to Stykker forneden og ligeledes af to Stykker
      foroven, indtil den frste Ring; sledes skal de begge indrettes
      for at danne de to Hjrner.
 25.  Alts bliver der til Bagsiden otte Brdder med tilhrende
      seksten Fodstykker af Slv, to til hvert Brt.
 26.  Og du skal lave Tvrstnger af Alkacietr, fem til de Brdder,
      der danner Boligens ene Side,
 27.  fem til de Brdder, der danner Boligens anden Side, og fem til
      de Brdder, der danner Boligens Bagside mod Vest;
 28.  den mellemste Tvrstang midt p Brdderne skal n fra den ene
      Ende af Vggen til den anden.
 29.  Du skal overtrkke Brdderne med Guld, og deres Ringe, som
      Tvrstngerne skal stikkes i, skal du lave af Guld, og
      Tvrstngerne skal du overtrkke med Guld.
 30.  Og du skal rejse Boligen p den Mde, som vises dig p Bjerget.

 31.  fremdeles skal du lave et Forhng af violet og rdt Purpurgarn,
      karmoisinrdt Garn og tvundet Byssus; det skal laves i
      Kunstvvning med Keruber p.
 32.  Du skal hnge det p fire Piller af Akacietr, overtrukne med
      Guld og med Knager af Guld, p fire Fodstykker af Slv;
 33.  og du skal hnge Forhnget under Krogene og bringe Vidnesbyrdets
      Ark ind i Rummet bag ved Forhnget, og Forhnget skal danne eder
      en Skillevg mellem det Hellige og det Allerhelligste.
 34.  Og Sonedkket skal du lgge over Vidnesbyrdets Ark i det
      Allerhelligste.
 35.  Men Bordet skal du stille uden for Forhnget, og Lysestagen over
      for Bordet ved Boligens sndre Vg; Bordet skal du alts stille
      ved den nordre Vg.
 36.  Fremdeles skal du lave et Forhng til Teltets indgang af violet
      og rdt Purpurgarn, karmoisinrdt Garn og tvundet Byssus i
      broget Vvning;
 37.  og til Forhnget skal du lave fem Piller af Akacietr, som du
      skal overtrkke med Guld, med Knager af Guld, og du skal stbe
      fem Fodstykker dertil af Kobber.

2.Mosebog 27

  1.  Fremdeles skal du lave Alteret af Akacietr, fem Alen langt og
      fem Alen bredt, firkantet skal Alteret vre, og tre Alen hjt.
  2.  Du skal lave Horn til dets fire Hjrner, sledes at de er i eet
      dermed, overtrkke det med Kobber
  3.  og lave Kar dertil, for at Asken kan fjernes, ligeledes de
      dertil hrende Skovle, Skle, Gafler og Pander; alt dets
      Tilbehr skal du lave af Kobber.
  4.  Du skal omgive det med et flettet Kobbergitter, og du skal stte
      fire Kobberringe p Fletvrket. p dets fire Hjrner.
  5.  Og du skal stte Gitteret neden under Alterets Liste, sledes at
      Fletvrket nr op til Alterets halve Hjde.
  6.  Fremdeles skal du lave Brestnger til Alteret, Stnger af
      Akacietr, og overtrkke dem med Kobber.
  7.  Og Stngerne skal stikkes gennem Ringene, s at de sidder langs
      Alterets to Sider, nr det bres.
  8.  Du skal lave det hult af Brdder; som det vises dig p Bjerget,
      skal du lave det.

  9.  Boligens Forgrd skal du indrette sledes: P Sydsiden skal der
      vre et Forgrdsomhng af tvundet Byssus, hundrede Alen langt p
      denne ene Side,
 10.  med tyve Piller og tyve Fodstykker af Kobber og med Knager og
      Bnd af Slv til Pillerne.
 11.  Og p samme Mde skal der p den nordre Langside vre et Omhng,
      hundrede Alen langt, med tyve Piller og tyve Fodstykker af
      Kobber og med Knager og Bnd af Slv til Pillerne.
 12.  P Forgrdens Bredside mod Vest skal der vre et Omhng,
      halvtredsindstyve Alen langt, med ti Piller og ti Fodstykker,
 13.  og Forgrdens Bredside mod st skal vre halvtredsindstyve Alen
      lang.
 14.  P den ene Side deraf skal der vre femten Alen Omhng med tre
      Piller og tre Fodstykker,
 15.  p den anden Side ligeledes femten Alen Omhng med tre Piller og
      tre Fodstykker.
 16.  Forgrdens Indgang skal have et Forhng p tyve Alen af violet
      og rdt Purpurgarn, karmoisinrdt Garn og tvundet Byssus i
      broget Vvning med fire Piller og fire Fodstykker.
 17.  Alle Forgrdens Piller rundt omkring skal have Bnd af Slv,
      Knager af Slv og Fodstykker af Kobber.
 18.  Omhnget om Forgrden skal vre hundrede Alen p hver Langside,
      halvtredsindstyve Alen p hver Bredside og fem Alen hjt; det
      skal vre af tvundet Byssus, og Fodstykkerne skal vre af
      Kobber.
 19.  Alle Redskaber, der bruges ved Arbejdet p Boligen, alle dens
      Ple og alle Forgrdens Ple skal vre af Kobber.

 20.  Fremdeles skal du plgge Israeliterne at skaffe dig ren
      Olivenoli af knuste Frugter til Lysestagen, og der skal stadig
      sttes Lamper p.
 21.  I benbaringsteltet uden for Forhnget, der hnger foran
      Vidnesbyrdet, skal Aron og hans Snner gre den i Stand, at den
      kan brnde fra Aften til Morgen for HERRENs syn. Det skal vre
      en evig gyldig Bestemmelse, der skal phvile Israeliterne fra
      Slgt til Slgt.

2.Mosebog 28

  1.  Du skal lade din Broder Aron og hans Snner tillige med ham
      trde frem af Israeliternes Midte og komme hen til dig, for at
      de kan gre Prstetjeneste for mig, Aron og Arons Snner, Nadab,
      Abihu, Eleazar og Itamar.
  2.  Og du skal tilvirke din Broder Aron hellige Klder til re og
      Pryd,
  3.  og du skal byde alle kunstforstandige Mnd, hvem jeg har fyldt
      med Kunstfrdigheds nd, at tilvirke Aron Klder, for at han kan
      helliges til at gre Prstetjeneste for mig.
  4.  Klderne, som de skal tilvirke, er flgende: Brystskjold, Efod,
      Kbe, Kjortel af mnstret Stof, Hovedklde og Blte. De skal
      tilvirke din Broder Aron og hans Snner hellige Klder, for at
      de kan gre Prstetjeneste for mig,
  5.  og dertil skal de bruge Guldtrd, violet og rdt Purpurgarn,
      Karmoisinrdt Garn og Byssus.

  6.  Efoden skal du tilvirke af Guldtrd, violet og rdt Purpurgarn,
      karmoisinrdt Garn og tvundet Byssus i Kunstvvning.
  7.  Den skal have to Skulderstykker, der skal vre til at hfte p;
      den skal hftes sammen ved begge Hjrner.
  8.  Og dens Blte, som skal bruges, nr den tages p, skal vre af
      samme Arbejde og i eet med den; det skal vre af Guldtrd,
      violet og rdt Purpurgarn, karmoisinrdt Garn og tvundet Byssus.
  9.  S skal du tage de to Sjohamsten og gravere Israels Snners
      Navne i dem,
 10.  seks af Navnene p den ene Sten og de andre seks p den anden
      efter Aldersflge;
 11.  med Stenskrerarbejde, som ved Gravering af Signeter, skal du
      indgravere Israels Snners Navne i de 14 Sten, og du skal
      indfatte dem i Guldfletvrk.
 12.  Disse to Sten skal du fste p Efodens Skulderstykker, for at
      Stenene kan bringe Israels Snner i Minde, og Aron skal bre
      deres Navne for HERRENs syn p sine Skuldre for at bringe dem i
      Minde.
 13.  Og du skal tilvirke Fletvrk af Guld
 14.  og to Kder af purt Guld; du skal lave dem i snoet Arbejde, som
      nr man snor Reb, og stte disse snoede Kder p Fletvrket.

 15.  Fremdeles skal du tilvirke Retskendelsens Brystskjold i
      Kunstvvning p samme Mde som Efoden; af Guldtrd, violet og
      rdt Purpurgarn, karmoisinrdt Garn og tvundet Byssus skal du
      lave det;
 16.  det skal vre firkantet og lgges dobbelt, et Spand langt og et
      Spand bredt,
 17.  Og du skal udstyre det med en Bestning af Sten, fire Rkker
      Sten: Karneol, Topas og Smaragd i den frste Rkke,
 18.  Rubin, Safir og Jaspis i den anden,
 19.  Hyacint, Agat og Ametyst i den tredje,
 20.  Krysolit, Sjoham og Onyks i den fjerde; og de skal omgives med
      Guldfletvrk i deres Indfatninger.
 21.  Der skal vre tolv Sten, svarende til Israels Snners Navne, en
      for hvert Navn; det skal vre graveret Arbejde som Signeter,
      sledes at hver Sten brer Navnet p en af de tolv Stammer.
 22.  Til Brystskjoldet skal du lave snoede Kder af purt Guld, snoet
      Arbejde, som nr man snor Reb.
 23.  Til Brystskjoldet skal du lave to Guldringe og stte disse to
      Ringe p Brystskjoldets verste Hjrner,
 24.  og de to Guldsnore skal du knytte i de to Ringe p
      Brystskjoldets Hjrner;
 25.  Snorenes anden Ende skal du anbringe i det Fletvrker og fste
      dem p Forsiden af Efodens Skulderstykke.
 26.  Og du skal lave to andre Guldringe og stte dem p
      Brystskjoldets to andre Hjrner p den indre, mod Efoden
      vendende Rand.
 27.  Og du skal lave endnu to Guldringe og fste dem p Efodens to
      Skulderstykker forneden p Forsiden, hvor den er hftet sammen
      med Skulderstykkerne, oven over Efodens Blte;
 28.  og man skal med Ringene binde Brystskjoldet fast til Efodens
      Ringe ved Hjlp af en violet Purpursnor, s at det kommer til at
      sidde oven over Efodens Blte og ikke lsner sig fra Efoden.
 29.  Aron skal sledes stedse bre Israels Snners Navne p
      Retskendelsens Brystskjold p sit Hjerte, nr han gr ind i
      Helligdommen, for at bringe dem i Minde for HERRENs syn.
 30.  Og i Retskendelsens Brystskjold skal du lgge Urim og Tummim, s
      at Aron.brer dem p sit Hjerte, nr han gr ind for HERRENs
      syn, og Aron skal stedse bre Israeliternes Retskendelse p sit
      Hjerte for HERRENs syn.

 31.  Fremdeles skal du tilvirke Kben, som hrer til Efoden, helt og
      holdent af violet Purpur.
 32.  Midt p skal den have en Halsbning ligesom Halsbningen p en
      Panserskjorte, omgivet af en Linning i vvet Arbejde, for at den
      ikke skal rives itu;
 33.  og langs dens nedeste Kant skal du sy Granatbler af violet og
      rdt Purpurgarn og karmoisinrdt Garn og mellem dem Guldbjlder
      hele Vejen rundt,
 34.  s at Guldbjlder og Granatbler skifter hele Vejen rundt langs
      Kbens nederste Kant.
 35.  Aron skal bre den, nr han gr Tjeneste, s at det kan hres,
      nr han gr ind i Helligdommen for HERRENs syn, og nr han gr
      ud derfra, at han ikke skal d,

 36.  Fremdeles skal du lave en Pandeplade af purt Guld, og i den skal
      du gravere, som nr man graverer Signeter: "Helliget HERREN."
 37.  Den skal du fastgre med en violet Purpursnor, og den skal sidde
      p Hovedkldet, foran p Hovedkldet skal den sidde.
 38.  Aron skal bre den p sin Pande, for at han kan tage de Synder
      p sig, som klder ved de hellige Gaver, Israeliterne frembrer,
      ved alle de hellige Gaver, de bringer; og Aron skal stedse have
      den p sin Pande for at vinde dem HERRENs Velbehag.

 39.  Kjortelen skal du vve i mnstret Vvning af Byssus. Og du skal
      tilvirke et Hovedklde af Byssus og et Blte i broget Vvning.

 40.  Ogs til Arons Snner skal du tilvirke Kjortler, og du skal
      tilvirke Blter til dem og Huer til re og Pryd.
 41.  Og du skal ifre din Broder Aron og hans Snner dem, og du skal
      salve dem, indstte dem og hellige dem til at gre
      Prstetjeneste for mig.

 42.  Tillige skal du tilvirke Linnedbenklder til dem til at skjule
      deres Blusel, og de skal n fra Hoften ned p Lrene.
 43.  Dem skal Aron og hans Snner bre, nr de gr ind i
      benbaringsteltet eller trder frem til Alteret for at gre
      Tjeneste i Helligdommen, at de ikke skal pdrage sig Skyld og
      lide Dden.  En evig gyldig Anordning skal det vre for ham og
      hans Afkom efter ham.

2.Mosebog 29

  1.  Sledes skal du bre dig ad med dem, nr du helliger dem til at
      gre Prstetjeneste for mig: Tag en ung Tyr, to lydefri Vdre,
  2.  usyrede Brd, usyrede Kager, rrte i Olie, og usyrede Fladbrd,
      smurte med Olie; af fint Hvedemel skal du bage dem.
  3.  Lg dem s i een Kurv og br dem frem i Kurven sammen med Tyren
      og de to Vdre.
  4.  Lad derp Aron og hans Snner trde hen til benbaringsteltets
      Indgang og tvt dem med Vand.
  5.  Tag s Klderne og ifr Aron Kjortelen, Efodkben, Efoden og
      Brystskjoldet og bind Efoden fast p ham med Bltet.
  6.  Lg Hovedkldet om hans Hoved og fst det hellige Diadem p
      Hovedkldet.
  7.  Tag s Salveolien og udgyd den p hans Hoved og salv ham.
  8.  Lad dernst hans Snner trde frem og ifr dem Kjortler,
  9.  omgjord dem med Blter og bind Huerne p dem. Og
      Prstevrdigheden skal tilhre dem med evig Ret. S skal du
      indstte Aron og hans Snner.

 10.  Fr Tyren frem foran benbaringsteltet, og Aron og hans Snner
      skal lgge deres Hnder p Tyrens Hoved.
 11.  Slagt s Tyren for HERRENs syn ved Indgangen til
      benbaringsteltet
 12.  og tag noget af Tyrens Blod og stryg det p Alterets Horn med
      din Finger og udgyd Resten af Blodet ved Alterets Fod.
 13.  Tag s alt Fedtet p Indvoldene, Leverlappen og begge Nyrerne
      med Fedtet p dem og bring det som Rgoffer p Alteret;
 14.  men Tyrens Kd, dens Hud og dens Skarn skal du brnde uden for
      Lejren. Det er et Syndoffer.

 15.  Derp skal du tage den ene Vder, og Aron og hans Snner skal
      lgge deres Hnder p dens Hoved.
 16.  Slagt s Vderen, tag dens Blod og sprng det rundt om p
      Alteret.
 17.  Skr s Vderen i Stykker, tvt dens Indvolde og Skinneben, lg
      dem p Stykkerne og Hovedet
 18.  og bring s hele Vderen som Rgoffer p Alteret. Det er et
      Brndoffer for HERREN; en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN er
      det.

 19.  Derp skal du tage den anden Vder, og Aron og hans Snner skal
      lgge deres Hnder p dens Hoved.
 20.  Slagt s Vderen, tag noget af dens Blod og stryg det p Arons
      og hans Snners hjre reflip og p deres hjre Tommelfinger og
      hjre Tommelt og sprng Resten af Blodet rundt om p Alteret.
 21.  Tag s noget af Blodet p Alteret og af Salveolien og stnk det
      p Aron og hans Klder, ligeledes p hans Snner og deres
      Klder. s bliver han hellig, han selv og hans Klder og
      ligeledes hans Snner og deres klder.
 22.  Derp skal du tage Fedtet af Vderen, Fedthalen, Fedtet p
      Indvoldene, Leverlappen, begge Nyrerne med Fedtet p dem, dertil
      den hjre Klle, thi det er en Indsttelsesvder,
 23.  og en Skive Brd, en Oliebrdkage og et Fladbrd af Kurven med
      de usyrede Brd, som str for HERRENs syn,
 24.  og lgge det alt sammen p Arons og hans Snners Hnder og lade
      dem udfre Svingningen dermed for HERRENs syn.
 25.  Tag det s igen fra dem og bring det som Rgoffer p Alteret
      oven p Brndofferet til en liflig Duft for HERRENs syn, et
      Ildoffer er det for HERREN.
 26.  Tag derp Brystet af Arons Indsttelsesvder og udfr
      Svingningen dermed for HERRENs syn: det skal vre din Del.
 27.  Sledes skal du hellige Svingningsbrystet og
      Offerydelseskllen. det, hvormed Svingningen udfres. og det,
      som ydes af Arons og hans Snners Indsttelsesvder.
 28.  Og det skal tilfalde Aron og hans Snner som en Rettighed, de
      har Krav p fra Israeliternes Side til evig Tid; thi det er en
      Offerydelse, og som Offerydelse skal Israeliterne give det af
      deres Takofre, som deres Offerydelse til HERREN.

 29.  Arons hellige Klder skal tilfalde hans Snner efter ham, for at
      de kan salves og indsttes i dem.
 30.  I syv Dage skal de bres af den af hans Snner, som bliver Prst
      i hans Sted, den, som skal g ind i benbaringsteltet for at
      gre Tjeneste i Helligdommen.
 31.  S skal du tage Indsttelsesvderen og koge dens Kd p et
      helligt Sted;
 32.  og Aron og hans Snner skal spise Vderens Kd og Brdet i
      Kurven ved Indgangen til benbaringsteltet;
 33.  de skal spise de Stykker, hvorved der skaffes Soning ved deres
      Indsttelse og Indvielse, og ingen Lgmand m spise deraf, thi
      det er helligt.
 34.  Og dersom der bliver noget af Indsttelseskdet eller Brdet
      tilovers til nste Morgen, da skal du opbrnde det
      tiloversblevne; spises m det ikke, thi det er helligt.

 35.  Sledes skal du forholde dig over for Aron og hans Snner,
      ganske som jeg har plagt dig. Syv Dage skal du foretage
      Indsttelsen;
 36.  daglig skal du ofre en Syndoffertyr til Soning og rense Alteret
      for Synd ved at fuldbyrde Soningen p det, og du skal salve det
      for at hellige det.
 37.  Syv dage skal du fuldbyrde Soningen p Alteret og hellige det;
      sledes bliver Alteret hjhelligt; enhver, der kommer i Berring
      med Alteret, bliver hellig".

 38.  Hvad du skal ofre p Alteret, er flgende: Hver Dag to rgamle
      Lam som stadigt Offer.
 39.  Det ene Lam skal du ofre om Morgenen og det andet ved Aftenstid.
 40.  Sammen med det frste Lam skal du bringe en Tiendedel Efa fint
      Hvedemel, rrt i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Oliven, og et
      Drikoffer af en Fjerdedel Hin Vin.
 41.  Og det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; sammen med det skal
      du ofre et Afgrdeoffer og et Drikoffer som om Morgenen til en
      liflig Duft, et Ildoffer for HERREN.
 42.  Det skal vre et stadigt Brndoffer, som I skal bringe, Slgt
      efter Slgt, ved Indgangen til benbaringsteltet for HERRENs
      syn, hvor jeg vil benbare mig for dig for at tale til dig,
 43.  og hvor jeg vil benbare mig for Israels Brn, og det skal
      helliges ved min Herlighed.
 44.  Jeg vil hellige benbaringsteltet og Alteret, og Aron og hans
      Snner vil jeg hellige til at gre Prstetjeneste for mig.
 45.  Og jeg vil bo midt iblandt Israels Brn og vre deres Gud;
 46.  og de skal kende, at jeg HERREN er deres Gud, som frte dem ud
      af gypten for at bo midt iblandt dem, jeg HERREN deres Gud!

2.Mosebog 30

  1.  Fremdeles skal du lave et Alter til at brnde Rgelse p: af
      Akacietr skal du lave det,
  2.  en Alen langt og en Alen bredt, firkantet skal det vre, og to
      Alen hjt, og dets Horn skal vre i eet med det.
  3.  Du skal overtrkke det med purt Guld, bde Pladen og Siderne
      hele Vejen rundt og Hornene, og stte en Guldkrans rundt om;
  4.  og du skal stte to Guldringe under Kransen p begge Sider, p
      begge Sidestykkerne skal du stte dem til at stikke Brestnger
      i, for at det kan bres med dem;
  5.  og Brestngerne skal du lave af Akacietr og overtrkke med
      Guld.
  6.  Derp skal du opstille det foran Forhnget, der hnger foran
      Vidnesbyrdets Ark, foran Sonedkket oven over Vidnesbyrdet der,
      hvor jeg vil benbare mig for dig.
  7.  P det skal Aron brnde vellugtende Rgelse; hver Morgen, nr
      han gr Lamperne i Stand, skal han antnde den.
  8.  Og nr Aron stter Lamperne p Lysestagen ved Aftenstid, skal
      han ligeledes antnde den; det skal vre et stadigt Rgelseoffer
      for HERRENs syn fra Slgt til Slgt.
  9.  I m ikke ofre et lovstridigt Rgelseoffer derp, ej heller
      Brndofre eller Afgrdeofre, lige s lidt som I m udgyde
      Drikofre derp.
 10.  Men een Gang om ret skal Aron skaffe Soning p dels Horn; med
      noget af Forsoningssyndofferets Blod skal han een Gang om ret
      skaffe Soning p det, Slgt efter Slgt. Det er hjhelligt for
      HERREN.

 11.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 12.  Nr du holder Mandtal over Israeliterne, skal enhver, som
      mnstres, ved Mnstringen give HERREN Sonepenge for sit Liv, at
      ingen Ulykke skal ramme dem i Anledning af Mnstringen.
 13.  Enhver, der m underkaste sig Mnstringen, skal udrede en halv
      Sekel i hellig Mnt, tyve Gera p en Sekel, en halv Sekel som
      Offerydelse til HERREN.
 14.  Enhver, der m underkaste sig Mnstringen, fra Tyversalderen og
      opefter, skal udrede HERRENs Offerydelse.
 15.  hen rige m ikke give mere, den fattige ikke mindre end en halv
      Sekel, nr de bringer HERRENs Offerydelse til Soning for deres
      Sjle.
 16.  Og du skal tage Sonepengene af Israeliterne og bruge dem til
      Tjenesten ved benbaringsteltet. og de skal tjene til at bringe
      Israeliterne i Minde for HERRENs syn, til Soning for eders
      Sjle.

 17.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 18.  Du skal lave en Vandkumme med Fodstykke af Kobber til at tvtte
      sig i op opstille den mellem benbaringsteltet og Alteret og
      hlde Vand i den,
 19.  for at Aron og hans Snner kan tvtte deres Hnder og Fdder
      deri.
 20.  Nr de gr ind i benbaringsteltet, skal de tvtte sig med Vand
      for ikke at d; ligeledes nr de trder hen til Alteret for at
      gre Tjeneste og brnde Ildofre for HERREN.
 21.  De skal tvtte deres Hnder og Fdder for ikke at d. Det skal
      vre en evig Anordning for ham og hans Afkom fra Slgt til
      Slgt.

 22.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 23.  Du skal tage dig vellugtende Stoffer af den bedste Slags, 500
      Sekel del Myrra, halvt s meget. 25O Sekel, vellugtende
      Kanelbark, 25O Sekel vellugtende Kalmus
 24.  og 500 Sekel Kassia, efter hellig Vgt, og en Hin Olivenolie.
 25.  Deraf skal du tilberede en hellig Salveolie, en krydret
      Blanding, som Salveblanderne laver den; en hellig Salveolie skal
      det vre.
 26.  Med den skal du salve benbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark,
 27.  Bordet med alt dets Tilbehr, Lysestagen med dens Tilbehr,
      Rgelsealteret,
 28.  Brndofferalteret med alt dets Tilbehr og Vandkummen med dens
      Fodstykke,
 29.  Sledes skal du hellige dem, s de bliver hjhellige. Enhver,
      der kommer i Berring med dem, bliver hellig" .
 30.  Ligeledes skal du salve Aron og hans Snner og hellige dem til
      at gre Prstetjeneste for mig.
 31.  Men til Israeliterne skal du sige sledes: Dette skal vre mig
      en hellig Salveolie fra Slgt til Slgt.
 32.  Den m ikke udgydes p noget Menneskes Legeme, og i denne
      Blanding m I ikke tilberede lignende Salve til eget Brug,
      hellig er den, og hellig skal den vre eder.
 33.  Den, der tilbereder lignende Salve eller anvender den p en
      Lgmand, skal udryddes af sin Slgt.

 34.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde: Tag dig
      Rgelseoffer, Stakte, Onyksmusling, Galbanum og ren Virak, lige
      meget af hvert,
 35.  og tilbered deraf en krydret Rgelse, som Salveblanderne laver
      den, saltet, ren, til hellig Brug.
 36.  Deraf skal du stde en Del til Pulver, og noget deraf skal du
      lgge foran Vidnesbyrdet i benbaringsteltet, hvor jeg vil
      benbare mig for dig. Det skal vre eder hjhelligt.
 37.  Den Rgelse, du tilbereder i denne Blanding, m I ikke tilberede
      til eget Brug. Hellig skal den vre dig for HERREN.
 38.  Den, der tilbereder lignende Rgelse for at nyde dens Duft, skal
      udryddes af sin Slgt.

2.Mosebog 31

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
  2.  Se, jeg har kaldet Bezalel, en Sn af Hurs Sn Uri, af Judas
      Stamme
  3.  og fyldt ham med Guds nd, med Kunstsnilde, Klgt og Indsigt i
      alskens Arbejde
  4.  til at udtnke Kunstvrker og til at arbejde i Guld, Slv og
      Kobber
  5.  og med Udskring af Sten til Indfatning og med Trskrerarbejde,
      kort sagt til at udfre alskens Arbejde.
  6.  Og se, jeg har givet ham Oholiab, Ahisamaks Sn, af Dans Stamme
      til Medhjlper, og alle kunstforstandige Mnds Hjerte har jeg
      udrustet med Kunstsnilde, for at de kan udfre alt, hvad jeg har
      plagt dig,
  7.  benbaringsteltet, Vidnesbyrdets Ark, Sonedkket derp og alt
      Teltets Tilbehr,
  8.  Bordet med dets Tilbehr, Lysestagen af purt Guld med alt dens
      Tilbehr, Rgelsealteret,
  9.  Brndofferalteret med alt dets Tilbehr og Vandkummen med dens
      Fodstykke,
 10.  Pragtklderne, de hellige Klder til Prsten Aron og hans
      Snners Kldet til Brug ved Prstetjenesten,
 11.  Salveolien og den vellugtende Rgelse til Helligdommen.  Ganske
      som jeg har plagt dig, skal de udfre det.

 12.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 13.  Du skal tale til Israeliterne og sige: Fremfor alt skal I holde
      mine Sabbater, thi Sabbaten er et Tegn mellem mig og eder fra
      Slgt til Slgt, for at I skal kende, at jeg HERREN er den, der
      helliger eder.
 14.  I skal holde Sabbaten, thi den skal vre eder hellig; den, som
      vanhelliger den, skal lide Dden, ja enhver, som udfrer noget
      Arbejde p den, det Menneske skal udryddes af sin Slgt.
 15.  I seks Dage m der arbejdes, men p den syvende Dag skal I holde
      en fuldkommen Hviledag, helliget HERREN; enhver, som udfrer
      Arbejde p Sabbatsdagen, skal lide Dden.
 16.  Israeliterne skal holde Sabbaten, s at de fejrer Sabbaten fra
      Slgt til Slgt som en evig gyldig Pagt:
 17.  Den skal vre et Tegn til alle Tider mellem mig og
      Israeliterne. Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen og Jorden,
      men p den syvende hvilede han og vederkvgede sig.

 18.  Da han nu var frdig med at tale til Moses p Sinaj Bjerg,
      overgav han ham Vidnesbyrdets to Tavler, Stentavler, der var
      beskrevet med Guds Finger.

2.Mosebog 32

  1.  Men da Folket s, at Moses tvede med at komme ned fra Bjerget,
      samlede det sig om Aron, og de sagde til ham: "Kom og lav os en
      Gud, som kan drage foran os, thi vi ved ikke, hvad der er blevet
      af denne Moses, der frte os ud af gypten!"
  2.  Da sagde Aron til dem: "Riv de Guldringe af, som eders Hustruer,
      Snner og Dtre har i rene, og bring mig dem!"
  3.  S rev hele Folket deres Guldrenringe af og bragte dem til
      Aron.
  4.  Og han modtog dem af deres Hnd, formede Guldet med en Mejsel og
      lavede en stbt Tyrekalv deraf. Da sagde de: "Her, Israel, er
      din Gud, som frte dig ud af gypten!"
  5.  Og da Aron s det, byggede han et Alter for den, og Aron lod
      kundgre: "I Morgen er det Hjtid for HERREN!"
  6.  Tidligt nste Morgen ofrede de s Brndofre og bragte Takofre og
      Folket satte sig til at spise og drikke, og derp stod de op for
      at lege.

  7.  Da sagde HERREN til Moses: "Skynd dig og stig ned, thi dit Folk,
      som du frte ud af gypten, har handlet ilde;
  8.  hastigt veg de bort fra den Vej jeg bd dem at vandre; de har
      lavet sig en stbt Tyrekalv og tilbedt den og ofret til den med
      de Ord: Her, Israel, er din Gud, som frte dig ud af gypten!"
  9.  Og HERREN sagde til Moses: "Jeg har iagttaget dette Folk og set,
      at det er et halsstarrigt Folk.
 10.  Lad mig nu rde, at min Vrede kan blusse op imod dem s vil jeg
      tilintetgre dem; men dig vil jeg gre til et stort Folk!"
 11.  Men Moses bnfaldt HERREN sin Gud og sagde: "Hvorfor HERRE skal
      din Vrede blusse op mod dit Folk, som du frte ud af gypten med
      vldig Kraft og strk Hnd?
 12.  Hvorfor skal gypterne kunne sige: I ond Hensigt frte han dem
      ud, for at sl dem ihjel ude mellem Bjergene og udrydde dem af
      Jorden? Lad din Vredes Gld hre op, og anger den Ulykke, du
      vilde gre dit Folk!
 13.  Kom Abraham, Isak og Israel i Hu, dine Tjenere, hvem du tilsvor
      ved dig selv: Jeg vil gre eders Afkom talrigt som Himmelens
      Stjerner, og jeg vil give eders Afkom hele det Land, hvorom jeg
      har talet, og de skal eje det evindelig!"
 14.  Da angrede HERREN den Ulykke han havde truet med at gre sit
      Folk.

 15.  Derp vendte Moses tilbage og steg ned fra Bjerget med
      Vidnesbyrdets to Tavler i Hnden, Tavler, der var beskrevet p
      begge Sider, bde p Forsiden og Bagsiden var de beskrevet.
 16.  Og Tavlerne var Guds Vrk, og Skriften var Guds Skrift, ridset
      ind i Tavlerne.
 17.  Da hrte Josua Stjen af det larmende Folk, og han sagde til
      Moses: "Der hres Krigslarm i Lejren!"
 18.  Men han svarede: "Det er ikke sejrendes eller slagnes Skrig, det
      er Sang, jeg hrer!"
 19.  Og da Moses nrmede sig Lejren og s Tyrekalven og Dansen,
      blussede hans Vrede op, og han kastede Tavlerne fra sig og
      snderslog dem ved Bjergets Fod.
 20.  Derp tog han Tyrekalven, som de havde lavet, brndte den i
      Ilden og knuste den til Stv, strde det p Vandet og lod
      Israeliterne drikke det.
 21.  Og Moses sagde til Aron: "Hvad har dette Folk gjort dig, siden
      du har bragt s stor en Synd over det?"
 22.  Aron svarede: "Vredes ikke, Herre! Du ved selv, at Folket ligger
      i det onde,
 23.  og de sagde til mig: Lav os en Gud, som kan drage foran os, thi
      vi ved ikke, hvad der er blevet af denne Moses, der frte os ud
      af gypten!
 24.  Da sagde jeg til dem: De, der har Guldsmykker, skal rive dem af!
      De bragte mig da Guldet, og jeg kastede det i Ilden, og s kom
      denne Tyrekalv ud deraf!"

 25.  Da Moses nu s, at Folket var tjleslst til Skadefryd for deres
      Fjender, fordi Aron havde givet det fri Tjler,
 26.  stillede han sig ved Indgangen til Lejren og sagde: "Hvem der er
      for HERREN, han komme hid til mig!" Da samlede alle Leviterne
      sig om ham,
 27.  og han sagde til dem: "S siger HERREN, Israels Gud: Bind alle
      Svrd om Lnd og g frem og tilbage fra den ene Indgang i Lejren
      til den anden og sl ned bde Broder, Ven og Frnde!"
 28.  Og Leviterne gjorde, som Moses havde sagt, og p den Dag faldt
      der af Folket henved 3000 Mand.
 29.  Og Moses sagde: "Fra i Dag af skal I vre Prster for HERREN,
      thi ingen sknede Sn eller Broder, derfor skal Velsignelse
      komme over eder i Dag."

 30.  Nste Dag sagde Moses til Folket: "I har beget en stor Synd ;
      men nu vil jeg stige op til HERREN, mske kan jeg skaffe Soning
      for eders Synd!"
 31.  Derp gik Moses atter til HERREN og sagde: "Ak, dette Folk har
      beget en stor Synd, de har lavet sig en Gud af Guld.
 32.  Om du dog vilde tilgive dem deres Synd! Hvis ikke, s udslet mig
      af den Bog, du frer!"
 33.  HERREN svarede Moses: "Den, som har syndet imod mig, ham vil jeg
      udslette af min Bog!
 34.  Men g nu og fr Folket hen, hvor jeg har befalet dig at fre
      det hen; se, min Engel skal drage foran dig! Men til sin Tid vil
      jeg straffe dem for deres Synd!"
 35.  Og HERREN slog Folket, fordi de havde lavet Tyrekalven, den,
      Aron lavede.

2.Mosebog 33

  1.  HERREN sagde til Moses: "Drag nu bort herfra med Folket, som du
      frte ud af gypten, til det Land, jeg tilsvor Abraham, Isak og
      Jakob med de Ord: Dit Afkom vil jeg give det!
  2.  Jeg sender en Engel foran dig, og han skal drive Kana'anerne,
      Amoriterne, Hetiterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne
      bort
  3.  til et Land, der flyder med Mlk og Honning. Men selv vil jeg
      ikke drage med i din Midte, thi du er et halsstarrigt Folk; drog
      jeg med, kunde jeg tilintetgre dig undervejs!"
  4.  Da Folket hrte denne onde Tidende, srgede de, og ingen tog
      sine Smykker p.
  5.  Da sagde HERREN til Moses: "Sig til Israeliterne; I er et
      halsstarrigt Folk! Vandrede jeg kun et eneste jeblik i din
      Midte, mtte jeg tilintetgre dig. Tag du dine Smykker af, s
      skal jeg tnke over, hvad jeg vil gre for dig!"
  6.  Da aflagde Israeliterne deres Smykker fra Horebs Bjerg af.

  7.  Moses plejede at tage Teltet og sl det op udenfor Lejren i
      nogen Afstand derfra; han gav det Navnet "benbaringsteltet".
      Enhver som vilde rdsprge HERREN, gik ud til benbaringsteltet
      uden for Lejren.
  8.  Men hver Gang Moses gik ud til teltet, rejste alt Folket sig op
      og stillede sig alle ved Indgangen til deres Telte og s efter
      Moses, indtil han kom ind i Teltet.
  9.  Og nr Moses kom ind Teltet, snkede Skysttten sig og stillede
      sig ved Indgangen til Teltet; da talede HERREN med Moses.
 10.  Men nr alt Folket s Skysttten st ved Indgangen til Teltet,
      rejste de sig alle op og tilbad ved Indgangen til deres Telte.
 11.  S talede HERREN med Moses Ansigt til Ansigt, som nr den ene
      Mand taler med den anden, og derp vendte Moses tilbage til
      Lejren; men hans Medhjlper Josua, Nuns Sn, en ung Mand, veg
      ikke fra Teltet.

 12.  Moses sagde til HERREN: "Se, du siger til mig: Fr dette Folk
      frem! Men du har ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig;
      og dog har du sagt: Jeg kender dig ved Navn, og du har fundet
      Nde for mine jne!
 13.  Hvis jeg nu virkelig har fundet Nde for dine jne, s lr mig
      dine Veje at kende, at jeg kan kende dig og finde Nde for dine
      jne; tnk dog p, at dette Folk er dit Folk!"
 14.  Han svarede: "Skal mit syn da vandre med, og skal jeg sledes
      fre dig til Mlet?"
 15.  Da sagde Moses til ham: "Hvis dit syn ikke vandrer med, s lad
      os ikke drage herfra!
 16.  Hvorp skal det dog kendes. at jeg har fundet Nde for dine
      jne, jeg og dit Folk? Mon ikke p, at du vandrer med os, og der
      sledes vises os, mig og dit Folk, en Udmrkelse fremfor alle
      and1e Folkeslag p Jorden?"
 17.  HERREN svarede Moses: "Ogs hvad du der siger, vil jeg gre, thi
      du har fundet Nde for mine jne, og jeg kalder dig ved Navn."

 18.  Da sagde Moses: "Lad mig dog skue din Herlighed!"
 19.  Han svarede: "Jeg vil lade al min Rigdom drage forbi dig og
      udrbe HERRENs Navn foran dig, thi jeg viser Nde, mod hvem jeg
      vil, og Barmhjertighed, mod hvem jeg vil!"
 20.  Og han sagde: "Du kan ikke skue mit syn, thi intet Menneske kan
      se mig og leve."
 21.  Og HERREN sagde: "Se, her er et Sted i min Nrhed, stil dig p
      Klippen der!
 22.  Nr da min Herlighed drager forbi, vil jeg lade dig st i
      Klippehulen, og jeg vil dkke dig 1ned min Hnd, indtil jeg er
      kommet forbi.
 23.  S tager jeg min Hnd bort, og da kan du se mig bagfra; men mit
      syn kan ingen skue!"

2.Mosebog 34

  1.  Derp sagde HERREN til Moses: "Tilhug dig to Stentavler ligesom
      de forrige, s vil jeg p Tavlerne skrive de samme Ord, som stod
      p de forrige Tavler, du slog i Stykker.
  2.  Gr dig s rede til i Morgen, stig om Morgenen op p Sinaj Bjerg
      og stil dig hen og vent p mig der p Bjergets Top.
  3.  Ingen m flge med dig derop, og ingen m vise sig noget Sted p
      Bjerget, end ikke Smkvg eller Hornkvg m grsse i Nrheden af
      dette Bjerg."
  4.  Da tilhuggede han to Stentavler ligesom de forrige, og tidligt
      nste Morgen steg Moses op p Sinaj Bjerg, som Gud havde plagt
      ham, og tog de to Stentavler med sig.
  5.  Da steg HERREN ned i Skyen; og Moses stillede sig hos ham der og
      pkaldte HERRENs Navn.
  6.  Og HERREN gik forbi ham og rbte: "HERREN, HERREN, Gud, som er
      barmhjertig og ndig, langmodig og rig p Miskundhed og
      Trofasthed,
  7.  som bevarer Miskundhed mod Tusinder, som tilgiver Brde,
      Overtrdelse og Synd, men ikke lader den skyldige ustraffet, som
      straffer Fdres Brde p Brn og Brnebrn, p dem i tredje og
      fjerde Led!"
  8.  Da bjede Moses sig hastelig til Jorden, tilbad
  9.  og sagde: "Har jeg fundet Nde for dine jne, Herre, s drage
      min Herre med i vor Midte; thi det er et halsstarrigt Folk. Men
      tilgiv vor Brde og vor Synd og lad os vre din Ejendom!"

 10.  Han sagde: "Se, jeg vil slutte en Pagt; i hele dit Folks Psyn
      vil jeg gre Undere, som aldrig fr er sket nogensteds p Jorden
      og blandt noget Folkeslag, og hele det Folk, i hvis Midte du
      lever, skal se HERRENs Vrk; thi det, jeg vil udfre ved dig, er
      forfrdeligt.
 11.  Hold dig det efterrettelig, som jeg i Dag byder dig! Se, jeg vil
      drive Amoriterne, Kana'anerne, Hetiterne, Perizziterne,
      Hivviterne og Jebusiterne bort foran dig!
 12.  Vogt dig vel for at slutte nogen Pagt med Indbyggerne i det
      Land, du kommer til, for at de ikke skal blive en Snare for dig,
      nr de lever i din Midte.
 13.  Men I skal nedbryde deres Altre, sndersl deres Stensttter og
      omhugge deres Asjerasttter!
 14.  Thi du m ikke tilbede nogen anden Gud, thi "Nidkr" er HERRENs
      Navn, nidkr Gud er han.
 15.  Du m ikke slutte Pagt med Landets Indbyggere, og nr de boler
      med deres Guder og ofrer til dem og man indbyder dig til at vre
      med, m du ikke spise af deres Ofre;
 16.  og du m ikke af deres Dtre tage Hustruer til dine Snner, s
      deres Dtre, nr de boler med deres Guder, fr dine Snner til
      ogs at bole med dem.
 17.  Du m ikke gre dig noget stbt Gudebillede.
 18.  Du skal lejre de usyrede Brds Hjtid; i syv Dage skal du spise
      usyret Brd, som jeg har plagt dig, l den fastsatte Tid i Abib
      Mned, thi i Abib Mned drog du ud af gypten.
 19.  Alt frstefdt tilhrer mig; af dine Hjorde skal du ofre mig det
      frstefdte af Handyrene, bde af Okset og smt Kvg;
 20.  men de frstefdte sler skal du udlse med et Stykke smt Kvg,
      og hvis du ikke udlser det, skal du snderbryde Halsen derp;
      alle dine frstefdte Snner skal du udlse. Du m ikke stedes
      for mit syn med tomme Hnder
 21.  I seks Dage m du arbejde, men p den syvende skal du hvile; i
      Plje og Hsttiden skal du holde Hviledag.
 22.  Du skal fejre Ugehjtid med Frstegrden af Hvedehsten og
      Frugthsthjtid ved Jvndgnstide.
 23.  Tre Gange om ret skal alle at Mandkn hos dig stedes for den
      Herre HERREN Israels Guds syn.
 24.  Thi jeg vil drive Folkeslag bort foran dig og gre dine
      Landemrker vide, og ingen skal attr dit Land, medens du drager
      hen for at stedes for HERREN din Guds syn tre Gange 01n ret.
 25.  Du m ikke ofre Blodet af mit offer sammen med syret Brd.
      Pskehjtidens Offer m ikke gemmes til nste Morgen.
 26.  Det bedste af din Jords Frstegrde skal du bringe til HERREN
      din Guds Hus. Du m ikke koge et Hid i dets Moders Mlk!"

 27.  Og HERREN sagde til Moses: "Skriv disse Ord op, thi p Grundlag
      af disse Ord slutter jeg Pagt med dig og Israel."
 28.  Og han blev der hos HERREN fyrretyve Dage og fyrretyve Ntter
      uden at spise eller drikke; og han skrev Pagtsordene, de ti Ord,
      p Tavlerne.

 29.  Da Moses steg ned fra Sinaj Bjerg med Vidnesbyrdets to Tavler i
      Hnden, vidste han ikke, at hans Ansigts Hud var kommet til at
      strle, ved at han talede med ham.
 30.  Men Aron og alle Israeliterne s Moses, og se, hans Ansigts Hud
      strlede, og de turde ikke komme ham nr.
 31.  Men Moses kaldte p dem, og da vendte Aron og alle Menighedens
      verster tilbage til ham, og Moses talte til dem.
 32.  Derp kom alle Israeliterne hen til ham, og han plagde dem alt,
      hvad HERREN havde talet til ham p Sinaj Bjerg.
 33.  Men da Moses var frdig med at tale til dem, lagde han et Dkke
      over sit Ansigt.
 34.  Hver Gang han derefter trdte frem for HERRENs syn for at tale
      med ham, tog han Slret af, indtil han kom ud igen; og nr han
      kom ud, meddelte han Israeliterne, hvad der var blevet ham
      pbudt.
 35.  Da s Israeliterne, at Moses's Ansigts Hud strlede; og Moses
      lagde da Dkket over sit Ansigt, indtil han atter gik ind for at
      tale med ham.

2.Mosebog 35

  1.  Moses kaldte hele Israeliternes Menighed sammen og sagde til
      dem: Dette er, hvad HERREN har plagt eder at gre:
  2.  I seks Dage m der arbejdes, men p den syvende Dag skal I holde
      Helligdag, en fuldkommen Hviledag for HERREN. Enhver, der den
      Dag udfrer noget Arbejde, skal lide Dden.
  3.  P Sabbatsdagen m I ikke gre Ild i nogen af eders Boliger.

  4.  Derp sagde Moses til hele Israeliternes Menighed: Dette er,
      hvad HERREN har pbudt:
  5.  I skal tage en Offerydelse til HERREN af, hvad I ejer. Enhver,
      som i sit Hjerte fler sig tilskyndet dertil, skal komme med
      det, HERRENs Offerydelse, Guld, Slv, Kobber,
  6.  violet og rdt Purpurgatn, karmoisinrdt Garn, Byssus, Gedehr,
  7.  rdfarvede Vderskind, Tahasjskind, Akacietr,
  8.  Olie til Lysestagen, vellugtende Stofer til Salveolien og
      Rgelsen,
  9.  Sjohamsten og delsten til Indfatning p Efoden og
      Brystskjoldet.
 10.  Og alle kunstforstandige Mnd iblandt eder skal komme og lave
      alt, hvad HERREN har pbudt:
 11.  Boligen med dens Teltdkke og Dkke, dens Kroge, Brdder,
      Tvrstnger, Piller og Fodstykker,
 12.  Arken med Brestngerne, Sonedkket og det indre Forhng,
 13.  Bordet med dets Brestnger og alt dets Tilbehr og Skuebrdene,
 14.  Lysestagen med dens Tilbehr, dens Lamper og Olien til
      Lysestagen,
 15.  Rgelsealteret med dets Brestnger, Salveolien og Rgelsen.
      Forhnget til Boligens Indgang,
 16.  Brndofferalteret med Kobbergitteret, Brestngerne og alt dets
      Tilbehr, Vandkummen med dens Fodstykke,
 17.  Forgrdens Omhng, dens Piller og Fodstykker og Forhnget til
      Forgrdens Indgang,
 18.  Boligens og Forgrdens Ple med Reb,
 19.  Pragtklderne til Tjenesten i Helligdommen, de hellige Klder
      til Prsten Aron og hans Snners Klder til Brug ved
      Prstetjenesten.

 20.  Da forlod hele Israeliternes Menighed Moses.
 21.  Og enhver, som i sit Hjerte flte sig drevet dertil, og hvis nd
      tilskyndede ham, kom med HERRENs Offerydelse til Opfrelsen af
      benbaringsteltet og til alt Arbejdet derved og til de hellige
      Klder.
 22.  De kom dermed, bde Mnd og Kvinder; enhver, som i sit Hjerte
      flte sig tilskyndet dertil, kom med Spnder, renringe,
      Fingerringe og Halssmykker, alle Hnde Guldsmykker. Og enhver,
      der vilde vie HERREN en Gave af Guld, kom dermed.
 23.  Og enhver, i hvis Eje der fandtes violet og rdt Purpurgarn,
      karmoisinrdt Garn, Byssus, Gedehr, rdfarvede Vderskind eller
      Tahasjskind, kom dermed.
 24.  Og enhver, der vilde give en Offerydelse af Slv eller Kobber,
      kom med HERRENs Offerydelse. Og enhver, der ejede Akacietr til
      alt Byggearbejdet, kom dermed.
 25.  Og alle kunstforstandige Kvinder spandt med egne Hnder og kom
      med deres Spind, violet og rdt Purpur, Karmoisin og Byssus.
 26.  Og alle Kvinder, som i Kraft af deres Kunstsnilde flte sig
      tilskyndede dertil i deres Hjerte, spandt Gedehrene.
 27.  Og versterne kom med Sjohamstenene og delstenene til
      Indfatningen p Efoden og Brystskjoldet
 28.  og de vellugtende Stoffer og Olien til Lysestagen og til
      Salveolien og Rgelsen.
 29.  Enhver Mand og Kvinde af Israeliterne, som i sit Hjerte flte
      sig tilskyndet til at bringe, hvad der krvedes til Udfrelsen
      af alt det Arbejde, HERREN gennem Moses havde pbudt, bragte det
      som en frivillig Gave til HERREN.

 30.  Derp sagde Moses til Israeliterne: Se, HERREN har kaldet
      Bezal'el, en Sn af Hurs Sn Uri, af Judas Stamme
 31.  og fyldt ham med Guds nd, med Kunstsnilde, Klgt og Indsigt i
      alskens Arbejde
 32.  til at udtnke Kunstvrker og til at arbejde i Guld, Slv og
      Kobber
 33.  og med Udskring af Sten til Indfatning og med Trskrerarbejde,
      kort sagt til at udfre alskens Kunstarbejde.
 34.  Og tillige har han givet bde ham og Oholiab, Ahisamaks Sn, af
      Dans Stamme Gaver til at lre fra sig.
 35.  Han har fyldt dem med Kunstsnilde til at udfre alskens
      Udskringsarbejde, Kunstvvning, broget Vvning af violet og
      rdt Purpurgarn, karmoisinrdt Garn og Byssus og almindelig
      Vvning, s de kan udfre alt Slags Arbejde og udtnke
      Kunstvrker.

36-1. Derfor skal Bezal'el og Oholiab og alle andre kunstforstandige
      Mnd, hvem HERREN har givet Kunstsnilde og Klgt, s de forstr
      sig p Arbejdet, udfre alt Arbejdet ved Helligdommens Opfrelse
      i Overensstemmelse med alt, hvad HERREN har pbudt.

2.Mosebog 36
  2.  Derp tilkaldte Moses Bezal'el og Oholiab og alle de
      kunstforstandige Mnd, hvem HERREN havde givet Kunstsnilde, alle
      dem, som i deres Hjerte flte sig tilskyndet til at give sig i
      Lag med Udfrelsen af Arbejdet.
  3.  Og de modtog af Moses hele den Offerydelse, Israeliterne var
      kommet med til Arbejdet med Helligdommens Opfrelse, for at det
      kunde blive udfrt. Men de blev ved at komme med frivillige
      Gaver til ham, Morgen efter Morgen.
  4.  Da kom alle de kunstforstandige Mnd, der udfrte alt Arbejdet
      ved Helligdommen, hver fra den Del af Arbejdet, han var
      beskftiget med,
  5.  og sagde til Moses: "Folket kommer med mere, end der krves til
      Udfrelsen af det Arbejde, HERREN har pbudt!"
  6.  Da bd Moses, at flgende Kundgrelse skulde udrbes i Lejren:
      "Hverken Mnd eller Kvinder skal yde mere som Offergave til
      Helligdommen!" S hrte Folket op med at komme med Gaver.
  7.  Og det, der var ydet, var dem nok til at udfre hele Arbejdet,
      ja mer end nok.

  8.  S lavede alle de kunstforstandige Mnd blandt dem, der deltog i
      Arbejdet, Boligen, ti Tpper af tvundet Byssus, violet og rdt
      Purpurgarn og karmoisinrdt Garn; han lavede dem med Keruber p
      i Kunstvvning,
  9.  hvert Tppe otte og tyve Alen langt og fire Alen bredt; alle
      Tpperne havde samme Ml.
 10.  Han syede Tpperne sammen, fem og fem.
 11.  I Kanten af det ene Tppe, det yderste i det ene sammensyede
      Stykke, satte han Lkker af violet Purpurgarn, og ligeledes
      satte han Lkker i Kanten af det yderste Tppe i det andet
      sammensyede Stykke;
 12.  han satte halvtredsindstyve Lkker p det ene Tppe og
      halvtredsindstyve Lkker i Kanten af det tilsvarende Tppe i det
      andet sammensyede Stykke, Lkke lige over for Lkke.
 13.  Derp lavede han halvtredsindstyve Guldkroge til at forbinde
      Tpperne med hinanden, s at Boligen udgjorde et Hele.

 14.  Fremdeles lavede han Tpper af Gedehr til et Teltdkke uden om
      Boligen, og her lavede han elleve Tpper,
 15.  hvert Tppe tredive Alen langt og fire Alen bredt; alle Tpperne
      havde samme Ml.
 16.  De fem af Tpperne syede han sammen for sig og de seks for sig,
 17.  og han satte halvtredsindstyve Lkker i Kanten af det yderste
      Tppe i det ene sammensyede Stykke og halvtredsindstyve Lkker i
      Kanten af det tilsvarende Tppe i det andet sammensyede Stykke.
 18.  Og han lavede halvtredsindstyve Kobberkroge til at sammenfje
      Teltdkket med, s det udgjorde et Hele.
 19.  Fremdeles lavede han over Teltdkket et Dkke af rdfarvede
      Vderskind og derover endnu et Dkke af Tahasjskind.

 20.  Derp lavede han Brdderne til Boligen af Akacietr til at st
      op,
 21.  hvert Brt ti Alen hjt og halvanden Alen bredt,
 22.  og p hvert Brt to indbyrdes forbundne Tapper; sledes
      indrettede han det ved alle Boligens Brdder.
 23.  Af Brdderne, som han lavede til Boligen, var tyve til Sydsiden,
 24.  og til de tyve Brdder lavede han fyrretyve Fodstykker af Slv,
      to Fodstykker til de to Tapper p hvert Brt.
 25.  Andre tyve Brdder lavede han til Boligens anden Side, som
      vendte mod Nord,
 26.  med fyrretyve Fodstykker af Slv, to Fodstykker til hvert Brt.
 27.  Og til Bagsiden, som vendte mod Vest, lavede han seks Brdder.
 28.  Til Boligens Baghjrner lavede han to Brdder,
 29.  der bestod af to Stykker forneden og ligeledes af to Stykker
      foroven, indtil den frste Ring; sledes indrettede han dem
      begge for at danne de to Hjrner.
 30.  Alts blev der til Bagsiden otte Brdder med tilhrende seksten
      Fodstykker af Slv, to til hvert Brt.
 31.  Derp lavede han Tvrstnger af Akacietr, fem til de Brdder,
      der dannede Boligens ene Side,
 32.  fem til de Brdder, der dannede Boligens anden Side, og fem til
      de Brdder, der dannede Boligens Bagside mod Vest;
 33.  den mellemste Tvrstang lavede han sledes, at den midt p
      Brdderne nede fra den ene Ende af Vggen til den anden.
 34.  Brdderne overtrak han med Guld, og deres Ringe, som
      Tvrstngerne skulde stikkes i, lavede han af Guld, og
      Tvrstngerne overtrak han med Guld.

 35.  Derp lavede han Forhnget af violet og rdt Purpurgarn,
      karmoisinrdt Garn og tvundet Byssus, han lavede det i
      Kunstvvning med Keruber p,
 36.  og han lavede dertil fire Piller af Akacietr, som han overtrak
      med Guld, og Knagerne derp lavede han af Guld, og han stbte
      fire Fodstykker af Slv til dem.
 37.  Derp lavede han et Forhng til Teltets Indgang af violet og
      rdt Purpurgarn, karmoisinrdt Garn og tvundet Byssus i broget
      Vvning
 38.  og dertil fem Piller med Knager, hvis Hoveder og Bnd han
      overtrak med Guld, og fem Fodstykker af Kobber.

2.Mosebog 37

  1.  Derp lavede Bezal'el Arken af Akacietr, halvtredje Alen lang,
      halvanden Alen bred og halvanden Alen hj,
  2.  og overtrak den indvendig og udvendig med purt Guld og satte en
      gylden Krans rundt om den.
  3.  Derefter stbte han fire Guldringe til den og satte dem p dens
      fire Fdder, to Ringe p hver Side af den.
  4.  Og han lavede Brestnger af Akacietr og overtrak dem med Guld;
  5.  s stak han Stngerne gennem Ringene p Arkens Sider, for at den
      kunde bres med dem.
  6.  Derp lavede han Sonedkket af purt Guld, halvtredje Alen langt
      og halvanden Alen bredt,
  7.  og han lavede to Keruber af Guld, i drevet Arbejde lavede han
      dem, ved begge Ender af Sonedkket,
  8.  den ene Kerub ved den ene Ende, den anden Kerub ved den anden;
      han lavede Keruberne sledes, at de var i eet med Sonedkket ved
      begge Ender.
  9.  Og Keruberne bredte deres Vinger i Vejret, sledes at de dkkede
      over Sonedkket med deres Vinger; de vendte Ansigtet mod
      hinanden; nedad mod Sone,dkket vendte Kerubernes Ansigter.

 10.  Derp lavede han Bordet af Akacietr, to Alen langt, en Alen
      bredt og halvanden Alen hjt,
 11.  og overtrak det med purt Guld og satte en gylden Krans rundt om
      det.
 12.  Og han satte en Liste af en Hnds Bredde rundt om det og en
      gylden Krans rundt om Listen.
 13.  Og han stbte fire Guldringe og satte dem p de fire Hjrner ved
      dets fire Ben.
 14.  Lige ved Listen sad Ringene til at stikke Brestngerne i, s at
      man kunde bre Bordet.
 15.  Og han lavede Brestngerne at Akacietr og overtrak dem med
      Guld, og med dem skulde Bordet bres.
 16.  Og han lavede af purt Guld de Ting, som hrte til Bordet, Fadene
      og Kanderne, Sklene og Krukkerne til at udgyde Drikoffer med.

 17.  Derp lavede han Lysestagen af purt Guld, i drevet Arbejde
      lavede han Lysestagen, dens Fod og selve Stagen, sledes at dens
      Blomster med Bgere og Kroner var i eet med den;
 18.  seks Arme udgik fra Lysestagens Sider, tre fra den ene og tre
      fra den anden Side.
 19.  P hver af Armene, der udgik fra Lysestagen, var der tre
      mandelblomstlignende Blomster med Bgere og Kroner,
 20.  men p selve Stagen var der fire mandelblomstlignende Blomster
      med Bgere og Kroner,
 21.  et Bger under hvert af de tre Par Arme, der udgik fra den.
 22.  Bgrene og Armene var i eet med den, s at det hele udgjorde eet
      drevet Arbejde af purt Guld.
 23.  Derp lavede han de syv Lamper til den, Lampesaksene og Bakkerne
      af purt Guld.
 24.  En Talent purt Guld brugte han til den og til alt dens Tilbehr.

 25.  Derp lavede han Rgelsealteret af Akacietr, en Alen langt og
      en Alen bredt, i Firkant, og to Alen hjt, og dets Horn var i
      eet med det.
 26.  Og han overtrak det med purt Guld, bde Pladen og Siderne hele
      Vejen rundt og Hornene, og satte en Guldkrans rundt om;
 27.  og han satte to Guldringe under Kransen p begge Sider til at
      stikke Brestngerne i, for at det kunde bres med dem;
 28.  Brestngerne lavede han af Akacietr og overtrak dem med Guld.
 29.  Han tilberedte ogs den hellige Salveolie og den rene,
      vellugtende Rgelse, som Salveblanderne laver den.

2.Mosebog 38

  1.  Derp lavede han Brndofferalteret af Akacietr, fem Alen langt
      og fem Alen bredt, firkantet, og tre Alen hjt.
  2.  Han lavede Horn til dets fire Hjrner, sledes at de var i eet
      dermed, overtrak det med Kobber
  3.  og lavede alt Alterets Tilbehr, Karrene, Skovlene, Sklene,
      Gaflerne og Panderne; alt dets Tilbehr lavede han af Kobber.
  4.  Derp omgav han Alteret med et flettet Kobbergitter neden under
      dets Liste, sledes at det nede op til Alterets halve Hjde.
  5.  Derefter stbte han fire Ringe til Kobbergitterets fire Hjrner
      til at stikke Brestngerne i.
  6.  Brestngerne lavede han at Akacietr og overtrak dem med
      Kobber.
  7.  Og Stngerne stak han gennem Ringene p Alterets Sider, for at
      det kunde bres med dem. Han lavede det hult af Brdder.

  8.  Derp lavede han Vandkummen med Fodstykke af Kobber og brugte
      dertil Spejle, som tilhrte Kvinderne, der gjorde Tjeneste ved
      Indgangen til benbaringsteltet.

  9.  Derp indrettede han Forgrden: Til Sydsiden det hundrede Alen
      lange Forgrdsomhng af tvundet Byssus
 10.  med tyve Piller og tyve Fodstykker af Kobber og med Knager og
      Bnd af Slv til Pillerne.
 11.  Til Nordsiden hundrede Alen med tyve Piller og tyve Fodstykker
      af Kobber og med Knager og Bnd af Slv til Pillerne.
 12.  Til Vestsiden det halvtredsindstyve Alen lange Omhng med ti
      Piller og ti Fodstykker og med Knager og Bnd af Slv til
      Pillerne.
 13.  Og til Forsiden mod st, der var halvtredsindstyve Alen bred,
 14.  det femten Alen lange Omhng med fire Piller og tre Fodstykker
      til den ene Side af Indgangen,
 15.  og det femten Alen lange Omhng med tre Piller og tre Fodstykker
      til den anden Side af Indgangen.
 16.  Alle Omhng rundt om Forgrden var af tvundet Byssus,
 17.  Fodstykkerne til Pillerne af Kobber,men deres Knager og Bnd af
      Slv; alle Pillernes Hoveder var overtrukket med Slv; og de
      havde Bnd af Slv.
 18.  Forhnget til Forgrdens Indgang var af violet og rdt
      Purpurgarn i broget Vvning, karmoisinrdt Garn og tvundet
      Byssus, tyve Alen langt og fem Alen hjt, svarende til Bredden
      p Forgrdens Omhng.
 19.  Dertil hrte fire Piller med fire Fodstykker af Kobber; Knagerne
      var af Slv og Overtrkket p Hovederne og Bndene ligeledes af
      Slv.
 20.  Alle Plene til Boligen og Forgrden rundt om var af Kobber.

 21.  Her flger Regnskabet over Boligen, Vidnesbyrdets Bolig, som p
      Moses's Bud blev opgjort af Leviterne under Ledelse af Itamar,
      en Sn af Prsten Aron;
 22.  Bezal'el, en Sn af Hurs Sn Uri, af Judas Stamme havde udfrt
      alt, hvad HERREN havde plagt Moses,
 23.  sammen med Oholiab, Ahisamaks Sn, af Dans Stamme, som udfrte
      Udskringsarbejdet, Kunstvvningen og den brogede Vvning af
      violet og rdt Purpur, Karmoisin og Byssus.
 24.  Hvad angr Guldet, der anvendtes til Arbejdet, under hele
      Arbejdet p Helligdommen, s lb det som Gave viede Guld op til
 29.  Talenter og 730 Sekel efter hellig Vgt.
 25.  Det ved Menighedens Mnstring indkomne Slv lb op til 100
      Talenter og 1775 Sekel efter hellig Vgt
 26.  en, Beka, det halve af en Sekel efter hellig Vgt, af enhver,
      der mtte lade sig mnstre, alts fra Tyversalderen og opefter,
      i alt 603 550 Mand:
 27.  De 100 Talenter Slv medgik til Stbningen af Helligdommens og
      Forhngets Fodstykker, 100 Talenter til 100 Fodstykker, en
      Talent til hvert Fodstykke.
 28.  Men de 1775 Sekel anvendte han til Knager til Pillerne, til at
      overtrkke deres Hoveder med og til Bnd p dem.
 29.  Det som Gave viede Kobber udgjorde 70 Talenter og 2400 Sekel.
 30.  Deraf lavede han Fodstykkerne til benbaringsteltets Indgang,
      Kobberalteret med dets Kobbergitter og alt Alterets Tilbehr,
 31.  Fodstykkerne til Forgrden rundt om og til Forgrdens Indgang og
      alle Teltplene til Boligen og alle Teltplene til Forgrden
      hele Vejen rundt.

2.Mosebog 39

  1.  Af det violette og rde Purpurgarn og det karmoisinrde Garn
      tilvirkede de Pragtklderne til Tjenesten i Helligdommen; og de
      tilvirkede Arons hellige Klder, sledes som HERREN havde plagt
      Moses.

  2.  De tilvirkede Efoden af Guldtrd, violet og rdt Purpurgarn,
      karmoisinrdt Garn og tvundet Byssus,
  3.  idet de udhamrede Guldet i Plader og skar Pladerne ud i Trde
      til at vve ind i det violette og rde Purpurgarn, det
      karmoisinrde Garn og det tvundne Byssus ved Kunstvvning.
  4.  Derp forsynede de den med Skulderstykker til at hfte p; den
      blev hftet sammen ved begge Hjrner.
  5.  Og dens Blte, som brugtes, nr den skulde tages p, var i eet
      med den og af samme Arbejde, af Guldtrd, violet og rdt
      Purpurgarn, karmoisinrdt Garn og tvundet Byssus, sledes som
      HERREN havde plagt Moses.
  6.  Derp tilvirkede de Sjohamstenene, indfattede i Guldfletvrk og
      graverede som Signeter med Israels Snners Navne;
  7.  og de fstede dem p Efodens Skulderstykker, for at Stenene
      kunde bringe Israels Brn i Minde, sledes som HERREN havde
      plagt Moses.

  8.  Derp tilvirkede de Brystskjoldet i Kunstvvning p samme Mde
      som Efoden, af Guldtrd, violet og rdt Purpurgarn,
      karmoisinrdt Garn og tvundet Byssus;
  9.  det var firkantet, og de lagde Brystskjoldet dobbelt; det var et
      Spand langt og et Spand bredt, lagt dobbelt.
 10.  De udstyrede det med fire Rkker Sten: Karneol, Topas og Smaragd
      i den frste Rkke,
 11.  Rubin, Safir og Jaspis i den anden,
 12.  Hyacint, Agat og Ametyst i den tredje,
 13.  Krysolit, Sjoham og Onyks i den fjerde, omgivne med Guldfletvrk
      i deres Indfatninger.
 14.  Der var tolv Sten, svarende til Israels Snners Navne, en for
      hvert Navn; det var graveret Arbejde som Signeter, sledes at
      hver Sten bar Navnet p en af de tolv Stammer.
 15.  Til Brystskjoldet lavede de snoede Kder af purt Guld, snoet
      Arbejde, som nr man snor Reb.
 16.  Derp lavede de to Guldfletvrker og to Guldringe og satte disse
      to Ringe p Brystskjoldets verste Hjrner,
 17.  og de to Guldsnore knyttede de i de to Ringe p Brystskjoldets
      Hjrner;
 18.  Snorenes anden Ende anbragte de i de to Fletvrker og fstede
      dem p Forsiden af Efodens Skulderstykker.
 19.  Og d lavede to andre Guldringe og satte dem p Brystskjoldets to
      andre Hjrner p den indre Rand, der vendte mod Efoden.
 20.  Og de lavede endnu to Guldringe og fstede dem p Efodens to
      Skulderstykker forneden p Forsiden, hvor den var hftet sammen
      med Skulderstykkerne, oven over Efodens Blte;
 21.  og de bandt med Ringene Brystskjoldet fast til Efodens Ringe ved
      Hjlp af en violet Purpursnor, s at det kom til at sidde oven
      over Efodens Blte og ikke kunde lsne sig fra Efoden, som
      HERREN havde plagt Moses.

 22.  Derp tilvirkede de Kben, som hrer til Efoden, i vvet
      Arbejde, helt og holdent af violet Purpur.
 23.  Midt p havde Kben en Halsbning ligesom Halsbningen p en
      Panserskjorte, omgivet af en Linning, for at den ikke skulde
      rives itu,
 24.  og langs Kbens nederste Kant syede de Granatbler af violet og
      rdt Purpurgarn, karmoisinrdt Garn og tvundet Byssus,
 25.  og de lavede Bjlder af purt Guld, som de anbragte mellem
      Granatblerne langs Kbens nederste Kant hele Vejen rundt,
      mellem Granatblerne,
 26.  s at Bjlder og Granatbler skiftede hele Vejen rundt langs
      Kbens nederste Kant, til at bre ved Tjenesten, som HERREN
      havde plagt Moses.

 27.  Derp tilvirkede de Kjortlerne til Aron og hans Snner af Byssus
      i vvet Arbejde,
 28.  Hovedkldet af Byssus, Embedshuerne af Byssus, Linnedbenklderne
      af tvundet Byssus,
 29.  og Bltet af tvundet Byssus, violet og rdt Purpurgarn og
      karmoisinrdt Garn i broget Vvning, som HERREN havde plagt
      Moses.
 30.  Derp lavede de Pandepladen, det hellige Diadem, af purt Guld og
      forsynede den med en Indskrift i graveret Arbejde som ved
      Signeter: "Helliget HERREN."
 31.  Og de fstede en violet Purpursnor p den til at binde den fast
      med oven p Hovedkldet, som HERREN havde plagt Moses.

 32.  Sledes fuldfrtes alt Arbejdet ved benbaringsteltets Bolig; og
      Israeliterne gjorde ganske som HERREN havde plagt Moses;
      sledes gjorde de.

 33.  Derp bragte de Boligen til Moses, Teltdkket med alt dets
      Tilbehr, Knagerne, Brdderne, Tvrstngerne, Pillerne og
      Fodstykkerne,
 34.  Dkket af rdfarvede Vderskind og Dkket af Tahasjskind, det
      indre Forhng,
 35.  Vidnesbyrdets Ark med Brestngerne, Sonedkket,
 36.  Bordet med alt dets Tilbehr, Skuebrdene,
 37.  Lysestagen af purt Guld med Lamperne, der skulde sttes p den,
      og alt dens Tilbehr, Olien til Lysestagen,
 38.  Guldalteret, Salveolien, den vellugtende Rgelse, Forhnget til
      Teltets Indgang,
 39.  Kobberalteret med Kobbergitteret, Brestngerne og alt dets
      Tilbehr, Vandkummen og Fodstykket,
 40.  Omhngene til Forgrden, Pillerne og Fodstykkerne, Forhnget til
      Forgrdens Indgang, Rebene og Teltplene, alt Tilbehr til
      Tjenesten i benbaringsteltets Bolig,
 41.  Pragtklderne til Tjenesten i Helligdommen, de hellige Klder
      til Prsten Aron og hans Snners Klder til Prstetjenesten.
 42.  Njagtigt som HERREN havde plagt Moses, udfrte Israeliterne
      hele Arbejdet.
 43.  Da s Moses hele Arbejdet efter, og se, de havde udfrt det, som
      HERREN havde sagt; sledes havde de utdfrt det. Og Moses
      velsignede dem.

2.Mosebog 40

  1.  Og HERREN talede til Moses og sagde:
  2.  P den frste Dag i den frste Mned skal du rejse
      benbaringsteltets Bolig.
  3.  St s Vidnesbyrdets Ark derind og hng Forhnget op for Arken.
  4.  Og du skal bringe Bordet ind og ordne, hvad dertil hrer, og
      bringe Lysestagen ind og stte Lamperne p.
  5.  Stil Guldalteret til Rgelsen op foran Vidnesbyrdets Ark og hng
      Forhnget op foran Boligens Indgang.
  6.  Stil Brndofferalteret op foran Indgangen til benbaringsteltets
      Bolig
  7.  og stil Vandkummen op mellem benbaringsteltet og Alteret og
      hld Vand deri.
  8.  Rejs Forgrden rundt om og hng Forhnget op foran Forgrdens
      Indgang.
  9.  Tag Salveolien og salv Boligen og alle Ting de1i, og du skal
      hellige den med alt dens Tilbehr, s den bliver hellig.
 10.  Du skal salve Brndofferalteret og alt dets Tilbehr og hellige
      Alteret, s det bliver hjhelligt.
 11.  Og du skal salve Vandkummen og Fodstykket og hellige den.
 12.  Lad s Aron og hans Snner trde hen til benbaringsteltets
      Indgang, tvt dem med Vand
 13.  og ifr Aron de hellige Klder. salv og hellig ham til at gre
      Prstetjeneste for mig.
 14.  Lad s hans Snner trde frem, ifr dem Kjortler
 15.  og salv dem, som du salver deres Fader, til at gre
      Prstetjeneste for mig. Sledes skal det ske, for at et evigt
      Prstedmme kan blive dem til Del fra Slgt til Slgt i Kraft af
      denne Salvning, som du foretager p dem.

 16.  Og Moses gjorde ganske som HERREN havde plagt ham; sledes
      gjorde han.
 17.  P den frste Dag i den frste Mned i det andet r blev Boligen
      rejst.
 18.  Moses rejste Boligen, idet han anbragte Fodstykkerne, rejste
      Brdderne, stak Tvrstngerne ind, rejste Pillerne,
 19.  spndte Teltdkket ud over Boligen og lagde Teltdkkets Dkke
      ovenover, som HERREN havde plagt Moses.
 20.  Derp tog han Vidnesbyrdet og lagde det i Arken, stak
      Brestngerne i Arken og lagde Sonedkket oven p den;
 21.  s bragte han Arken ind i Boligen og hngte det indre Forhng op
      og tilhyllede sledes Vidnesbyrdets Ark, som HERREN havde plagt
      Moses.
 22.  Derp opstillede han Bordet i benbaringsteltet ved Boligens
      nordre Vg uden for Forhnget,
 23.  og han lagde Brdene i Rkke derp for HERRENs syn, som HERREN
      havde plagt Moses.
 24.  Derp satte han Lysestagen ind i benbaringsteltet lige over for
      Bordet, ved Boligens sndre Vg;
 25.  og han satte Lamperne derp for HERRENs syn, som HERREN havde
      plagt Moses.
 26.  Derp stillede han Guldalteret op i benbaringsteltet foran
      Forhnget,
 27.  og han tndte vellugtende Rgelse derp, som HERREN havde plagt
      Moses.
 28.  Derp hngte han Forhnget op for Boligens Indgang.
 29.  Brndofferalteret opstillede han foran Indgangen til
      benbaringsteltets Bolig og ofrede Brndofferet og
      Afgrdeofferet derp, som HERREN havde plagt Moses.
 30.  Derp opstillede han Vandkummen mellem benbaringsteltet og
      Alteret og hldte Vand deri til Tvtning.
 31.  Og Moses og Aron og hans Snner tvttede deres Hnder og Fdder
      deri;
 32.  nr de gik ind i benbaringsteltet og trdte hen til Alteret.
      tvttede de sig, som HERREN havde plagt Moses.
 33.  S rejste han Forgrden rundt om Boligen og Alteret og hngte
      Forhnget op for Forgrdens Indgang. Hermed var Moses frdig med
      Arbejdet.

 34.  Da dkkede Skyen benbaringsteltet, og HERRENs Herlighed fyldte
      Boligen;
 35.  og Moses kunde ikke g ind i benbaringsteltet, fordi Skyen
      havde lagt sig derover, og HERRENs Herlighed fyldte Boligen.
 36.  Men under hele deres Vandring brd Israeliterne op, nr Skyen
      lftede sig fra Boligen;
 37.  og nr Skyen ikke lftede sig. brd de ikke op, men ventede, til
      den atter lftede sig.
 38.  Thi HERRENs Sky l over Boligen om Dagen, og om Natten lyste Ild
      i Skyen for alle Israeliternes jne under hele deres Vandring.


3.Mosebog

3.Mosebog 1

  1.  HERREN kaldte p Moses og talede til ham fra benbaringsteltet
      og sagde:
  2.  Tal til Israeliterne og sig til dem: Nr nogen af eder vil
      bringe HERREN en Offergave af Kvget, da skal Offergaven, I vil
      bringe, tages at Hornkvget eller Smkvget.

  3.  Skal hans Offergave af Hornkvget vre et Brndoffer, s skal
      det vre et lydefrit Handyr, han bringer; til benbaringsteltets
      Indgang skal han bringe det for at vinde HERRENs Velbehag.
  4.  S skal han lgge sin Hnd p Brndofferdyrets Hoved, for at det
      kan vinde ham HERRENs Velbehag, idet det skaffer ham Soning.
  5.  Derp skal han slagte den unge Okse for HERRENs syn, og Arons
      Snner, Prsterne, skal frembre Blodet, og de skal sprnge
      Blodet rundt om p Alteret, som str ved Indgangen til
      benbaringsteltet.
  6.  S skal han fl Huden af Brndofferdyret og skre det i Stykker,
  7.  og Arons Snner, Prsterne, skal gre Ild p Alteret og lgge
      Brnde p Ilden;
  8.  og Arons Snner, Prsterne, skal lgge Stykkerne tillige med
      Hovedet og Fedtet til Rette p Brndet over Ilden p Alteret.
  9.  Men Indvoldene og Skinnebenene skal han tvtte med Vand, og
      Prsten skal bringe det hele som Rgoffer p Alteret; det er et
      Brndoffer, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.

 10.  Hvis hans Offergave, der skal bruges som Brndoffer, tages at
      Smkvget, af Frene eller Gederne, s skal det vre et lydefrit
      Handyr, han bringer.
 11.  Han skal slagte det for HERRENs syn ved Alterets Nordside, og
      Arons Snner, Prsterne skal sprnge Blodet deraf rundt om p
      Alteret.
 12.  S skal han skre det i Stykker, og Prsten skal lgge Stykkerne
      tillige med Hovedet og Fedtet til Rette p Brndet over Ilden p
      Alteret.
 13.  Men Indvoldene og Skinnebenene skal han tvtte med Vand. S skal
      Prsten frembre det hele og bringe det som Rgoffer p Alteret;
      det er et Brndoffer, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.

 14.  Er hans Offergave til HERREN et Brndoffer af Fuglene, da skal
      Offergaven, han vil bringe, tages af Turtelduerne eller
      Dueungerne;
 15.  Prsten skal frembre den til Alteret og knkke Halsen p den og
      bringe Hovedet som Rgoffer p Alteret, og dens Blod skal
      udpresses mod Alterets Side.
 16.  S skal han udtage Kroen med dens Indhold og kaste den p
      Askedyngen ved Alterets stside.
 17.  Derp skal han rive Vingerne ls p den uden dog at skille dem
      fra Kroppen. S skal Prsten bringe den som Rgoffer p Alteret
      p Brndet over Ilden; det er et Brndoffer, et Ildoffer til en
      liflig Duft for HERREN.

3.Mosebog 2

  1.  Nr nogen vil frembre et Afgrdeoffer som Offergave for HERREN,
      skal hans Offergave best af fint Hvedemel, og han skal hlde
      Olie derover og komme Rgelse derp.
  2.  Og han skal bringe det til Arons Snner, Prsterne; og Prsten
      skal tage en Hndfuld af Melet og Olien og al Rgelsen, det, som
      skal ofres af Afgrdeofferet, og bringe det som Rgoffer p
      Alteret, et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN;
  3.  men Resten af Afgrdeofferet skal tilfalde Aron og hans Snner
      som en hjhellig Del af HERRENs Ildofre.

  4.  Men nr du som Offergave vil bringe et Afgrdeoffer af Bagvrk
      fra Bagerovnen, skal det best af fint Hvedemel, usyrede Kager,
      rrte i Olie, og usyrede Fladbrd, smurte med Olie.
  5.  Er derimod din Offergave et Afgrdeoffer, bagt p Plade, s skal
      det best af usyret fint Hvedemel, rrt i Olie;
  6.  du skal bryde det i Stykker og hlde Olie derover. Det er et
      Afgrdeoffer.
  7.  Men er din Offergave et Afgrdeoffer, bagt i Pande, skal det
      tilberedes af fint Hvedemel med Olie.
  8.  Det Afgrdeoffer, der tilberedes af disse Ting, skal du bringe
      HERREN; man skal bringe det til Prsten, og han skal bre det
      hen til Alteret;
  9.  og Prsten skal af Afgrdeofferet udtage det, som skal ofres
      deraf, og bringe det som Rgoffer p Alteret, et Ildoffer til en
      liflig Duft for HERREN.
 10.  Men Resten af Afgrdeofferet skal tilfalde Aron og hans Snner
      som en hjhellig Del af HERRENs Ofre.

 11.  Intet Afgrdeoffer, som I bringer HERREN, m tilberedes syret;
      thi Surdejg eller Honning m I aldrig bringe som Rgoffer, som
      Ildoffer for HERREN.
 12.  Kun som Offergave af Frstegrde m I frembre disse Ting for
      HERREN, men de m ikke komme p Alteret til en liflig Duft.
 13.  Og du skal komme Salt i enhver Afgrdeoffergave, du frembrer,
      du m ikke undlade at komme din Guds Pagts Salt i dit
      Afgrdeoffer, men du skal frembre Salt med enhver af dine
      Offergaver.

 14.  Dersom du vil frembre HERREN et Afgrdeoffer af Frstegrden,
      skal det, du frembrer som Afgrdeoffer af din Frstegrde, vre
      friske Aks, ristede over Ilden, knuste, af nyhstet Korn;
 15.  og du skal hlde Olie derover og komme Rgelse derp. Det er et
      Afgrdeoffer,
 16.  Al Rgelsen og det, som skal ofres af de knuste Aks og Olien,
      skal Prsten bringe som Rgoffer, et Ildoffer for HERREN.

3.Mosebog 3

  1.  Men er hans Offergave et Takoffer, s skal det, hvis han bringer
      det af Hornkvget, vre et lydefrit Han eller Hundyr, han
      bringer HERREN.
  2.  Han skal lgge sin Hnd p sin Offergaves Hoved og slagte Dyret
      ved Indgangen til benbaringsteltet; og Arons Snner, Prsterne,
      skal sprnge Blodet rundt om p Alteret.
  3.  S skal han af Takofferet som Ildoffer for HERREN frembre
      Fedtet, der dkker Indvoldene, og alt Fedtet p Indvoldene,
  4.  begge Nyrerne med det Fedt. som sidder p dem ved
      Lndemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved
      Nyrerne.
  5.  Og Arons Snner skal bringe det som Rgoffer p Alteret oven p
      Brndofferet p Brndet, der ligger p Ilden, et Ildoffer til en
      liflig Duft for HERREN.

  6.  Men hvis hans Offergave, der bringes som Takoffer til HERREN.
      tages af Smkvget, skal det vre et lydefrit Han eller Hundyr,
      han bringer.
  7.  Er den Offergave, han vil bringe. et Lam, skal han bringe det
      hen for HERRENs syn
  8.  og lgge sin Hnd p sin Offergaves Hoved og slagte Dyret foran
      benbaringsteltet, og Arons Snner skal sprnge Blodet deraf
      rundt om p Alteret.
  9.  S skal han af Takofferet som Ildoffer for HERREN frembre
      Fedtet, hele Fedthalen, skilt fra Rygraden, Fedtet, som dkker
      Indvoldene, og alt Fedtet p Indvoldene,
 10.  begge Nyrerne med det Fedt, som sidder p dem ved
      Lndemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved
      Nyrerne.
 11.  Og Prsten skal bringe det som Rgoffer p Alteret,
      Ildofferspise for HERREN.

 12.  Men hvis hans Offergave er en Ged, skal han bringe den hen for
      HERRENs syn
 13.  og lgge sin Hnd p dens Hoved og slagte den foran
      benbaringsteltet, og Arons Snner skal sprnge Blodet rundt om
      p Alteret.
 14.  S skal han deraf frembre som sin Offergave, som et Ildoffer
      for HERREN, Fedtet, det dkker Indvoldene, og alt Fedtet p
      Indvoldene,
 15.  begge Nyrerne med det Fedt, som sidder p dem ved
      Lndemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved
      Nyrerne.
 16.  Og Prsten skal bringe det som Rgoffer p Alteret,
      Ildofferspise til en liflig Duft. Alt Fedt skal vre HERRENs.
 17.  En evig Anordning skal det vre for eder fra Slgt til Slgt,
      hvor I end bor: Intet Fedt og intet Blod m I nyde!

3.Mosebog 4

  1.  Og HERREN talede til Moses og sagde:
  2.  Tal til Israeliterne og sig: Nr nogen af Vanvare forsynder sig
      mod noget af HERRENs Forbud og overtrder et af dem, da skal
      flgende iagttages:

  3.  Er det den salvede Prst, der forsynder sig, s der pdrages
      Folket Skyld, skal han for den Synd, han har beget, bringe
      HERREN en lydefri ung Tyr som Syndoffer.
  4.  Han skal fre Tyren hen til benbaringsteltets Indgang for
      HERRENs syn og lgge sin Hnd p dens Hoved og slagte den for
      HERRENs syn,
  5.  og den salvede Prst skal tage noget af Tyrens Blod og bringe
      det ind i benbaringsteltet,
  6.  og Prsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stnke det syv
      Gange for HERRENs syn foran Helligdommens Forhng;
  7.  og Prsten skal stryge noget af Blodet p Rgelsealterets Horn
      for HERRENs syn, det, som str i benbaringsteltet; Resten af
      Tyrens Blod skal han udgyde ved Foden af Brndofferalteret, som
      str ved Indgangen til benbaringsteltet.
  8.  Men alt Syndoffertyrens Fedt skal han tage ud Fedtet, som dkker
      Indvoldene, og alt Fedtet p Indvoldene,
  9.  begge Nyrerne med det Fedt, som sidder p dem ved
      Lndemusklerne, og Leverlappen, som han skal skille fra ved
      Nyrerne,
 10.  p samme Mde som det udtages af Takofferoksen. Og Prsten skal
      bringe det som Rgoffer p Brndofferalteret.
 11.  Men Tyrens Hud og alt dens Kd tillige med dens Hoved,
      Skinneben, Indvolde og Skarn,
 12.  hele Tyren skal han bringe uden for Lejren til et urent Sted,
      til Askedyngen, og brnde den p et Bl af Brnde; oven p Aske;
      dyngen skal den brndes.

 13.  Men hvis det et hele Israels Menighed, der forser sig, uden at
      Forsamlingen ved af det, og de har overtrdt et af HERRENs
      Forbud og derved pdraget sig Skyld,
 14.  da skal Forsamlingen, nr den Synd, de har beget mod Forbudet,
      bliver kendt, bringe en ung, lydefri Tyr som Syndoffer; de skal
      fre den hen foran benbaringsteltet,
 15.  og Menighedens ldste skal lgge deres Hnder p Tyrens Hoved
      for HERRENs syn, og man skal slagte den for HERRENs syn.
 16.  Derp skal den salvede Prst bringe noget af Tyrens Blod ind i
      benbaringsteltet,
 17.  og Prsten skal dyppe sin Finger i Blodet og stnke det syv
      Gange for HERRENs syn foran Forhnget;
 18.  og han skal stryge noget af Blodet p Hornene af Alteret, som
      str for HERRENs syn i benbaringsteltet; Resten af Blodet skal
      han udgyde ved Foden af Brndofferalteret, som str ved
      Indgangen til benbaringsteltet,
 19.  Men alt, Fedtet skal han tage ud og bringe det som Rgoffer p
      Alteret.
 20.  Derp skal han gre med Tyren p samme Mde som med den fr
      nvnte Syndoffertyr. Da skal Prsten skaffe dem Soning, s de
      finder Tilgivelse.
 21.  S skal Tyren bringes uden for Lejren og brndes p samme Mde
      som den fr nvnte Tyr. Det er Menighedens Syndoffer.

 22.  Men hvis det er en verste. der forsynder sig og af Vanvare
      overtrder et af HERRENs Forbud og derved p drager sig Skyld,
 23.  og den Synd, han har beget, bliver ham vitterlig, s skal den
      Offergave, han bringer, vre en lydefri Gedebuk.
 24.  Han skal lgge sin Hnd p Bukkens Hoved og slagte den der, hvor
      Brndofferet slagtes for HERRENs syn. Det er et Syndoffer.
 25.  Prsten skal tage noget af Syndofferets Blod p sin Finger og
      stryge det p Brndofferalterets Horn, og Resten af Blodet skal
      han udgyde ved Brndofferalterets Fod.
 26.  Og alt dets Fedt skal han bringe som Rgoffer p Alteret ligesom
      Fedtet fra Takofferet. Da skal Prsten skaffe ham Soning for
      hans Synd, s han finder Tilgivelse.

 27.  Men hvis det er en af Almuen, der af Vanvare forsynder sig ved
      at overtrde et af HERRENs Forbud og derved pdrager sig Skyld,
 28.  og den Synd, han har beget, bliver ham vitterlig, s skal
      Offergaven, han bringer for den Synd, han har beget, vre en
      lydefri Ged.
 29.  Han skal lgge sin Hnd p Syndofferets Hoved og slagte
      Syndofferet der, hvor Brndofferet slagtes.
 30.  Prsten skal tage noget af Gedens Blod p sin Finger og stryge
      det p Brndofferalterets Horn, og Resten af Blodet skal han
      udgyde ved Alterets Fod.
 31.  Og alt Fedtet skal han tage ud, p samme Mde som Fedtet tages
      ud af Takofferet, og Prsten skal bringe det som Rgoffer p
      Alteret til en liflig Duft for HERREN. Da skal Prsten skaffe
      ham Soning, s han finder Tilgivelse.
 32.  Men hvis den Offergave, han vil bringe som Syndoffer, er et Lam,
      da skal det vre et lydefrit Hundyr, han bringer.
 33.  Han skal lgge sin Hnd p Syndofferets Hoved og slagte det som
      Syndoffer der, hvor Brndofferet slagtes.
 34.  Og Prsten skal tage noget af Syndofferets Blod p sin Finger og
      stryge det p Brndofferalterets Horn, men Resten af Blodet skal
      han udgyde ved Alterets fod,
 35.  og alt Fedtet skal han tage ud, p samme Mde som
      Takofferlammets Fedt tages ud, og Prsten skal bringe det som
      Rgoffer p Alteret oven p HERRENs Ildofre. Da skal Prsten
      skaffe ham Soning for den Synd, han har beget, s han finder
      Tilgivelse.

3.Mosebog 5

  1.  Hvis nogen, nr han hrer en Forbandelse udtale, synder ved at
      undlade at vidne, sknt han var jenvidne eller p anden Mde
      kender Sagen, og sledes pdrager sig Skyld,
  2.  eller hvis nogen, uden at det er ham vitterligt, rrer ved noget
      urent, hvad enten det nu er et dsel af et urent vildt Dyr eller
      af urent Kvg eller urent Kryb, og han opdager det og bliver sig
      sin Skyld bevidst,
  3.  eller nr han, uden at det er ham vitterligt, rrer ved Urenhed
      hos et Menneske, Urenhed af en hvilken som helst Art, hvorved
      man bliver uren, og han opdager det og bliver sig sin Skyld
      bevidst,
  4.  eller nr nogen, uden at det er ham vitterligt, med sine Lber
      aflgger en uoverlagt Ed p at ville gre noget, godt eller
      ondt, hvad nu et Menneske kan aflgge en uoverlagt Ed p, og han
      opdager det og bliver sig sin Skyld bevidst i et af disse
      Tilflde,
  5.  s skal han, nr han bliver sig sin Skyld bevidst i et af disse
      Tilflde, bekende det, han har forsyndet sig med,
  6.  og til Bod for den Synd, han har beget, bringe HERREN et Hundyr
      af Smkvget, et Fr eller en Ged, som Syndoffer; da skal
      Prsten skaffe ham Soning for hans Synd.

  7.  Men hvis han ikke evner at give et Stykke Smkvg, skal han til
      Bod for sin Synd bringe HERREN to Turtelduer eller Dueunger, en
      som Syndoffer og en som Brndoffer.
  8.  Han skal bringe dem til Prsten, og Prsten skal frst frembre
      den, der skal bruges til Syndoffer; han skal knkke Halsen p
      den ved Nakken uden at rive Hovedet helt af
  9.  og stnke noget af Syndofferets Blod p Alterets Side, medens
      Resten af Blodet skal udpresses ved Alterets Fod. Det er et
      Syndoffer.
 10.  Men den anden skal han ofre som Brndoffer p den foreskrevne
      Mde; da skal Prsten skaffe ham Soning for den Synd, han har
      beget, s han finder Tilgivelse.

 11.  Men hvis han ej heller evner at give to Turtelduer eller
      Dueunger, skal han som Offergave for sin Synd bringe en
      Tiendedel Efa fint Hvedemel til Syndoffer, men han m ikke hlde
      Olie derover eller komme Rgelse derp, thi det er et Syndoffer.
 12.  Han skal bringe det til Prsten, og Prsten skal tage en
      Hndfuld deraf, det, som skal ofres deraf, og bringe det som
      Rgoffer p Alteret oven p HERRENs Ildofre. Det er et
      Syndoffer.
 13.  Da skal Prsten skaffe ham Soning for den Synd, han har beget
      p en af de nvnte Mder, s han finder Tilgivelse. Resten skal
      tilfalde Prsten p samme Mde som Afgrdeofferet.

 14.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 15.  Nr nogen gr sig skyldig i Svig og af Vanvare forsynder sig mod
      HERRENs Helliggaver, skal han til Bod derfor som Skyldoffer
      bringe HERREN en lydefri Vder af Smkvget, der er vurderet til
      mindst to Slvsekel efter hellig Vgt;
 16.  og han skal give Erstatning for, hvad han har forsyndet sig med
      over for det hellige, med Tillg af en Femtedel af Vrdien.  Han
      skal give Prsten det, og Prsten skal skaffe ham Soning ved
      Skyldoffervderen, s han finder Tilgivelse.
 17.  Nr nogen, uden at det er ham vitterligt, synder ved at
      overtrde et af HERRENs Forbud, s han bliver skyldig og
      pdrager sig Skyld,
 18.  da skal han af Smkvget bringe en lydefri Vder, der er taget
      god, som Skyldoffer til Prsten, og Prsten skal skaffe ham
      Soning for den uforstlige Synd, han har beget, uden at den var
      ham vitterlig, s han finder Tilgivelse.
 19.  Det er et Skyldoffer; han har pdraget sig Skyld over for
      HERREN.

 20.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 21.  Nr nogen forsynder sig og gr sig skyldig i Svig mod HERREN,
      idet han frakender sin Nste Retten til noget, der var ham
      betroet, et Hndpant eller noget, han har rvet, eller han
      aftvinger sin Nste noget,
 22.  eller han finder noget, som er tabt, og ngter det, eller han
      aflgger falsk Ed angende en af alle de Ting, som Mennesket
      forsynder sig ved at gre,
 23.  s skal han, nr han har forsyndet sig og fler sig skyldig,
      tilbagegive det, han har rvet, eller det, han har aftvunget,
      eller det, som var ham betroet, eller det tabte, som han har
      fundet,
 24.  eller alt det, hvorom han har aflagt falsk Ed; han skal erstatte
      det med dets fulde Vrdi med Tillg af en Femtedel. Han skal
      give den retmssige Ejer det, den Dag han gr Bod.
 25.  Og til Bod skal han af Smkvget bringe HERREN en lydefri Vder,
      der er taget god; som Skyldoffer skal han bringe den til
      Prsten.
 26.  Da skal Prsten skaffe ham Soning for HERRENs syn, s han
      finder Tilgivelse for enhver Ting, hvorved man pdrager sig
      Skyld.

3.Mosebog 6

  1.  HERREN taled fremdeles til Moses og sagde:
  2.  Giv Aron og hans Snner dette Bud: Dette er Loven om
      Brndofferet. Brndofferet skal blive liggende p sit Bl p
      Alteret Natten over til nste Morgen, og Alterilden skal holdes
      ved lige dermed.
  3.  S skal Prsten ifre sig sin Linnedkldning, og Linnedbenklder
      skal han ifre sig over sin Blusel, og han skal borttage Asken,
      som bliver tilbage, nr Ilden fortrer Brndofferet p Alteret,
      og lgge den ved Siden af Alteret.
  4.  Derefter skal han affre sig sine Klder og tage andre Klder p
      og bringe Asken uden for Lejren til et urent Sted.
  5.  Ilden p Alteret skal holdes ved lige dermed, den m ikke g ud:
      og Prsten skal hver Morgen tnde ny Brndestykker p Alteret og
      lgge Brndofferet til Rette derp og s bringe Takofrenes
      Fedtdele som Rgoffer derp.
  6.  En stadig Ild skal holdes ved lige p Alteret, den m ikke g
      ud.

  7.  Dette er Loven om Afgrdeofferet: Arons Snner skal frembre det
      for HERRENs syn, hen til Alteret.
  8.  S skal han tage en Hndfuld af Afgrdeofferets Mel og Olie og
      al Rgelsen, der flger med Afgrdeofferet, det, der skal ofres
      deraf, og bringe det som Rgoffer p Alteret til en liflig Duft
      for HERREN.
  9.  Men Resten deraf skal Aron og hans Snner spise; usyret skal det
      spises p et helligt Sted; i benbaringsteltets Forgrd skal de
      spise det.
 10.  Det m ikke bages syret. Jeg har givet dem det som deres Del af
      mine Ildofre; det er hjhelligt ligesom Syndofferet og
      Skyldofferet.
 11.  Alle af Mandkn blandt Arons Snner m spise det; denne Del af
      HERRENs Ildofre skal vre en evig gyldig Rettighed, de har Krav
      p fra Slgt til Slgt. Enhver, som rrer derved, bliver hellig.

 12.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 13.  Dette er den Offergave, Aron og hans Snner skal frembre for
      HERREN: En Tiendedel Efa fint Hvedemel, et dagligt Afgrdeoffer,
      Halvdelen om Morgenen og Halvdelen om Aftenen.
 14.  Det skal tilberedes p Plade med Olie, og du skal frembre det
      godt ltet, og du skal bryde det i Stykker; et Afgrdeoffer, som
      er brudt i Stykker, skal du frembre til en liflig Duft for
      HERREN.
 15.  Den Prst iblandt hans Snner, der salves i hans Sted, skal ofre
      det; det skal vre en evig gyldig Rettighed for HERREN, og som
      Heloffer skal det ofres.
 16.  Ethvert Afgrdeoffer fra en Prst skal vre et Heloffer; det m
      ikke spises.

 17.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 18.  Tal til Aron og hans Snner og sig: Dette er Loven om
      Syndofferet. Der, hvor Brndofferet slagtes. skal Syndofferet
      slagtes for HERRENs syn; det er hjhelligt.
 19.  Den Prst, der frembrer Syndofferet, skal spise det; det skal
      spises p et helligt Sted, i benbaringsteltets Forgrd.
 20.  Enhver, som rrer ved Kdet deraf, bliver hellig. Hvis noget af
      dets Blod stnkes p en Kldning, skal det Stykke, Blodet er
      stnket p, tvttes p et helligt Sted.
 21.  Det Lerkar, det koges i, skal sls i Stykker; og hvis det er
      kogt i et Kobberkar, skal dette skures og skylles med Vand.
 22.  Alle af Mandkn blandt Prsterne m spise det; det er
      hjhelligt.
 23.  Men intet Syndoffer m spises, nr noget af dets Blod bringes
      ind i benbaringsteltet for at skaffe Soning i Helligdommen; det
      skal opbrndes.

3.Mosebog 7

  1.  Dette er Loven om Skyldofferet. Det er hjhelligt
  2.  Der, hvor Brndofferet slagtes, skal Skyldofferet slagtes.  Dets
      Blod skal sprnges rundt om p Alteret,
  3.  og alt dets Fedt skal frembres. Fedthalen, Fedtet, der dkker
      Indvoldene, og alt Fedtet p Indvoldene,
  4.  begge Nyrerne med det Fedt, som sidder p dem ved
      Lndemusklerne, og Leverlappen, som skal skilles fra ved
      Nyrerne.
  5.  Og Prsten skal bringe det som Rgoffer p Alteret, et Ildoffer
      for HERREN. Det er et Skyldoffer.
  6.  Alle af Mandkn blandt Prsterne m spise det; p et helligt
      Sted skal det spises; det er hjhelligt.
  7.  Det er med Skyldofferet som med Syndofferet, en og samme Lov
      glder for dem: Det tilfalder den Prst, der skaffer Soning ved
      det.
  8.  Den Prst, som frembrer nogens Brndoffer, ham skal Huden af
      det Brndoffer, han frembrer, tilfalde.
  9.  Ethvert Afgrdeoffer, der bages i Ovnen, eller som er tilberedt
      i Pande eller p Plade, tilfalder den Prst, der frembrer det;
 10.  men ethvert Afgrdeoffer, der er rrt i Olie eller trt,
      tilfalder alle Arons Snner, den ene lige s vel som den anden.

 11.  Dette er Loven om Takofferet, som bringes HERREN.
 12.  Hvis det bringes som Lovprisningsoffer, skal han sammen med
      Slagtofferet, der hrer til hans Lovprisningsoffer, frembre
      usyrede Kager, rrte i Olie, usyrede Fladbrd, smurte med Olie,
      og fint Hvedemel, ltet til Kager, rrte i Olie;
 13.  sammen med syrede Brdkager skal han frembre sin Offergave som
      sit Lovprisningstakoffer.
 14.  Han skal deraf frembre een Kage af hver Offergave som en
      Offerydelse til HERREN; den tilfalder den Prst, der sprnger
      Blodet af Takofferet p Alteret.
 15.  Kdet af hans Lovprisningstakoffer skal spises p selve
      Offerdagen, intet de1af m gemmes til nste Morgen.
 16.  Er hans Offergaver derimod et Lfteoffer eller et
      Frivilligoffer, skal det vel spises p selve Offerdagen, men
      hvad der levnes, m spises Dagen efter;
 17.  men hvad der s er tilbage af Offerkdet, skal opbrndes p den
      tredje Dag;
 18.  og hvis der spises noget af hans Takoffers Kd p den tredje
      Dag, s vil den, som bringer Offeret, ikke kunne finde Guds
      Velbehag, det skal ikke tilregnes ham, men regnes for urent Kd,
      og den, der spiser deraf, skal undglde for sin Brde.
 19.  Det Kd, der kommer i Berring med noget som helst urent, m
      ikke spises, det skal opbrndes. I vrigt m enhver, der er ren,
      spise Kdet;
 20.  men enhver, som i uren Tilstand spiser Kd af HERRENs Takoffer,
      skal udryddes af sin Slgt;
 21.  og nr nogen rrer ved noget urent, enten menneskelig Urenhed
      eller urent Kvg eller nogen Slags urent Kryb, og s spiser Kd
      af HERRENs Takoffer, skal han udryddes af sin Slgt.

 22.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 23.  Tal til Israeliterne og sig: I m ikke spise noget som helst
      Fedt af Okser, Fr eller Geder.
 24.  Fedt af selvdde og snderrevne Dyr m bruges til alt, men I m
      under ingen Omstndigheder spise det.
 25.  Thi enhver, der spiser Fedtet af det Kvg, hvoraf der bringes
      HERREN Ildofre, den, der spiser noget deraf, skal udryddes af
      sit Folk.
 26.  Og I m heller ikke nyde noget som helst Blod af Fugle eller
      Kvg, hvor I end opholder eder;
 27.  enhver, der nyder noget som helst Blod, skal udryddes af sin
      Slgt.

 28.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 29.  Tal til Israeliterne og sig: Den, der bringer HERREN sit
      Takoffer, skal af sit Takoffer frembre for HERREN den ham
      tilkommende Offergave;
 30.  med egne Hnder skal han frembre HERRENs Ildofre. Han skal
      frembre Fedtet tillige med Brystet; Brystet, for at Svingningen
      kan udfres dermed for HERRENs syn;
 31.  og Prsten skal bringe Fedtet som Rgoffer p Alteret, men
      Brystet skal tilfalde Aron og hans Snner.
 32.  Desuden skal I give Prsten hjre Klle som Offerydelse af eders
      Takofre.
 33.  Den af Arons Snner, der frembrer Takofferets Blod og Fedtet,
      ham tilfalder hjre Klle som hans Del.
 34.  Thi Svingningsbrystet og Offerydelseskllen tager jeg fra
      Israeliterne af deres Takofre og giver dem til Prsten Aron og
      hans Snner, en evig gyldig Rettighed, som de har Krav p hos
      Israeliterne.
 35.  Det er Arons og hans Snners Del af HERRENs Ildofre, den, som
      blev givet dem, den dag han lod dem trde frem for at gre
      Prstetjeneste for HERREN,
 36.  den, som HERREN, den Dag han salvede dem, bd Israeliterne at
      give dem, en evig gyldig Rettighed, som de har Krav p fra Slgt
      til Slgt.

 37.  Det er Loven om Brndofferet, Afgrdeofferet, Syndofferet,
      Skyldofferet, Indsttelsesofferet og Takofferet,
 38.  som HERREN plagde Moses p Sinaj Bjerg, den Dag han bd
      Israeliterne at bringe HERREN deres Offergaver i Sinaj rken.

3.Mosebog 8

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
  2.  "Tag Aron og hans Snner sammen med ham, Klderne, Salveolien,
      Syndoffertyren, de to Vdre og Kurven med de usyrede Brd
  3.  og kald hele Menigheden sammen ved indgangen til
      benbaringsteltet!"
  4.  Moses gjorde som HERREN bd ham, og Menigheden forsamlede sig
      ved Indgangen til benbaringsteltet.
  5.  Og Moses sagde til Menigheden: "Dette har HERREN pbudt at
      gre."
  6.  Da lod Moses Aron og hans Snner trde frem og tvttede dem med
      Vand.
  7.  Og han gav ham Kjortelen p, omgjordede ham med Bltet, ifrte
      ham Kben, gav ham Efoden p, omgjordede ham med Efodens Blte
      og bandt dermed Efoden fast p ham;
  8.  s anbragte han Brystskjoldet p ham, lagde Urim og Tummim i
      Brystskjoldet,
  9.  lagde Hovedkldet om hans Hoved og fstede Guldpladen, det
      hellige Diadem, p Forsiden af Hovedkldet, som HERREN havde
      plagt Moses.
 10.  Derp tog Moses Salveolien og salvede Boligen og alle Tingene
      deri og helligede dem;
 11.  s bestnkede han Alteret syv Gange dermed og salvede Alteret og
      alt dets Tilbehr og Vandkummen med dens Fodstykke for at
      hellige dem;
 12.  derp udgd han. noget af Salveolien over Arons Hoved og salvede
      ham for at hellige ham.
 13.  Derefter lod Moses Arons Snner trde frem, ifrte dem Kjortler,
      omgjordede dem med Blter og bandt Huer p deres Hoveder, som
      HERREN havde plagt Moses.

 14.  S frte han Syndoffertyren frem, og Aron og hans Snner lagde
      deres Hnder l Syndoffertyrens Hoved.
 15.  Derefter slagtede Moses den, tog Blodet og strg med sin Finger
      noget deraf rundt om p Alterets Horn og rensede Alteret for
      Synd; men Resten af Blodet udgd han ved Alterets Fod; sledes
      helligede han det ved at skaffe Soning for det.
 16.  S tog Moses alt Fedtet p Indvoldene, Leverlappen og begge
      Nyrerne med Fedtet p dem og bragte det som Rgoffer p Alteret.
 17.  Men Tyren, dens Hud, Kd og Skarn, brndte han uden for Lejren,
      som HERREN havde plagt Moses.

 18.  Derp frte han Brndoffervderen frem, og Aron og hans Snner
      lagde deres Hnder p Vderens Hoved.
 19.  S slagtede Moses den og sprngte Blodet rundt om p Alteret;
 20.  og Moses skar Vderen i Stykker og bragte Hovedet, Stykkerne og
      Fedtet som Rgoffer,
 21.  men Indvoldene og Skinnebenene tvttede han med Vand; og s
      bragte Moses hele Vderen som Rgoffer p Alteret. Det var et
      Brndoffer til en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN, som
      HERREN havde plagt Moses.

 22.  Derp frte han den anden Vder, Indsttelsesvderen, frem, og
      Aron og hans Snner lagde deres Hnder p Vderens Hoved.
 23.  S slagtede Moses den, tog noget af dens Blod og strg det p
      Arons hjre reflip og p hans hjre Tommelfinger og hjre
      Tommelt.
 24.  Derp lod Moses Arons Snner trde frem og strg noget af Blodet
      p deres hjre reflip og p deres hjre Tommelfinger og hjre
      Tommelt, Men Resten af Blodet sprngte han rundt om p Alteret.
 25.  Derp tog han Fedtet, Fedthalen, alt Fedtet p Indvoldene,
      Leverlappen og begge Nyrerne med Fedtet p dem og den hjre
      Klle:
 26.  Og af Kurven med de usyrede Brd, som stod for HERRENs syn, tog
      han en usyret Kage, en Oliebrdkage og et Fladbrd og lagde dem
      oven p Fedtstykkerne og den hjre Klle,
 27.  lagde det s alt sammen p Arons og hans Snners Hnder og lod
      dem udfre Svingningen dermed for HERRENs syn.
 28.  Derp tog Moses det igen fra dem og bragte det som Rgoffer p
      Alteret oven p Brndofferet. Det var et Indsttelsesoffer til
      en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN.
 29.  S tog Moses Brystet og udfrte Svingningen dermed for HERRENs
      syn; det tilfaldt Moses som hans Del af Indsttelsesvderen,
      som HERREN havde plagt Moses.
 30.  Derefter tog Moses noget af Salveolien og af Blodet p Alteret
      og stnkede det p Aron og hans Klder, ligeledes p hans Snner
      og deres Klder, og helligede sledes Aron og hans Klder og
      ligeledes hans Snner og deres Klder.

 31.  Og Moses sagde til Aron og hans Snner: "Kog Kdet ved indgangen
      til benbaringsteltet og spis det der tillige med Brdet, som er
      i Indsttelseskurven, sledes som Budet ld til mig: Aron og
      hans Snner skal spise det!
 32.  Men hvad der levnes af Kdet og Brdet skal I opbrnde.
 33.  I syv bage m I ikke vige fra Indgangen til benbaringsteltet,
      indtil eders Indsttelsesdage er omme; thi syv Dage varer eders
      Indsttelse.
 34.  Ligesom i Dag har HERREN pbudt eder at gre ogs de flgende
      Dage for at skaffe eder Soning.
 35.  Ved Indgangen til benbaringsteltet skal I opholde eder Dag og
      Nat i syv Dage og holde eder HERRENs Forskrift efterrettelig,
      for at I ikke skal d; thi sledes ld hans Bud til mig!"
 36.  Og Aron og hans Snner gjorde alt, hvad HERREN havde pbudt ved
      Moses.

3.Mosebog 9

  1.  Den ottende Dag kaldte Moses Aron og hans Snner og Israels
      ldste til sig
  2.  og sagde til Aron: "Tag dig en Kalv til Syndoffer og en Vder
      til Brndoffer, begge uden Lyde, og fr dem frem for HERRENs
      syn.
  3.  Og tal sledes til Israeliterne: Tag eder en Gedebuk til
      Syndoffer, en Kalv og et Lam, begge rgamle og uden Lyde, til
      Brndoffer
  4.  og en Okse og en Vder til Takoffer for at ofre dem for HERRENs
      syn og desuden et Afgrdeoffer, rrt i Olie; thi i Dag vil
      HERREN vise sig for eder!"
  5.  Da tog de, hvad Moses havde plagt dem, og bragte det hen foran
      benbaringsteltet; og hele Menigheden trdte frem og stillede
      sig for HERRENs syn.
  6.  Og Moses sagde: "Det er dette, HERREN har plagt eder at gre,
      for at HERRENs Herlighed kan vise sig for eder."

  7.  S sagde Moses til Aron: "Trd hen til Alteret og bring dit
      Syndoffer og dit Brndoffer for at skaffe dig og dit Hus Soning
      og bring s Folkets Offergave for at skaffe det Soning, sledes
      som HERREN har pbudt!"
  8.  Da trdte Aron hen til Alteret og slagtede sin Syndofferkalv;
  9.  og Arons Snner bragte ham Blodet, og han dyppede sin Finger i
      Blodet og strg det p Alterets Horn; men Resten af Blodet
      hldte han ud ved Alterets Fod.
 10.  Derp bragte han Syndofferets Fedt, Nyrer og Leverlap som
      Rgoffer p Alteret, sledes som HERREN havde plagt Moses;
 11.  men Kdet og Huden opbrndte han uden for Lejren.
 12.  Derefter slagtede han Brndofferet, og Arons Snner rakte ham
      Blodet, og han sprngte det rundt om p Alteret.
 13.  S rakte de ham Brndofferet, Stykke for Stykke, tillige med
      Hovedet, og han bragte det som Rgoffer p Alteret.
 14.  Men Indvoldene og Skinnebenene tvttede han med Vand og bragte
      det derp som Rgoffer oven p Brndofferet p Alteret.

 15.  Derefter frembar han Folkets Offergave. Frst tog han Folkets
      Syndofferbuk, slagtede den og ofrede den som Syndoffer p samme
      Mde som den fr nvnte;
 16.  s frembar han Brndofferet og ofrede det p den foreskrevne
      Mde;
 17.  derefter frembar han Afgrdeofferet, tog en Hndfuld deraf og
      bragte det som Rgoffer p Alteret foruden det daglige
      Morgenbrndoffer;
 18.  s slagtede han Oksen og Vderen som Takoffer fra Folket. Og
      Arons Snner rakte ham Blodet, og han sprngte det rundt om p
      Alteret.
 19.  Men Fedtstykkerne af Oksen og Vderen, Fedthalen, Fedtet p
      Indvoldene, Nyrerne og Leverlappen,
 20.  disse Fedtdele lagde de oven p Bryststykkerne, og Fedtstykkerne
      bragte han som Rgoffer p Alteret,
 21.  men med Bryststykkerne og hjre Klle udfrte Aron Svingningen
      for HERRENs syn, som Moses havde pbudt.

 22.  Derefter lftede Aron sine Hnder over Folket og velsignede dem
      og steg s ned efter at have bragt Syndofferet, Brndofferet og
      Takofferet.
 23.  Moses og Aron gik derp ind i benbaringsteltet, og da de kom ud
      derfra, velsignede de Folket. Da viste HERRENs Herlighed sig for
      alt Folket;
 24.  og Ild for ud fra HERRENs syn og fortrede Brndofferet og
      Fedtstykkerne p Alteret. Og alt Folket s det, og de jublede og
      faldt ned p deres Ansigt.

3.Mosebog 10

  1.  Men Arons Snner Nadab og Abihu tog hver sin Pande, kom Ild i
      dem og lagde Rgelse derp og frembar for HERRENs syn fremmed
      Ild, som han ikke havde plagt dem.
  2.  Da for Ild ud fra HERRENs syn og fortrede dem, s de dde for
      HERRENs syn.
  3.  Moses sagde da til Aron: "Det er det, HERREN talede om, da han
      sagde: Jeg viser min Hellighed p dem, der str mig nr, og min
      Herlighed for alt Folkets jne!" Og Aron tav.
  4.  Da kaldte Moses Misjael og Elzafan, Arons Farbroder, Uzziels
      Snner, til sig og sagde til dem: "Kom og br eders Frnder bort
      fra Helligdommen uden for Lejren!"
  5.  Og de kom og bar dem uden for Lejren i deres Kjortler, som Moses
      havde sagt.
  6.  Men Moses sagde til Aron og hans Snner Eleazar og Itamar: "I m
      hverken lade eders Hr vokse frit eller snderrive eders Klder,
      ellers skal I d og Vrede komme over hele Menigheden; lad eders
      Brdre, hele Israels Hus, begrde den Brand, HERREN har antndt;
  7.  og vig ikke fra benbaringsteltets indgang, ellers skal I d,
      thi HERRENs Salveolie er p eder!" Og de gjorde som Moses sagde.

  8.  Og HERREN talede til Aron og sagde:
  9.  Vin og strk Drik m hverken du eller dine Snner drikke, nr I
      get ind i benbaringsteltet, for at I ikke skal d. Det skal
      vre eder en evig gyldig Anordning fra Slgt til Slgt,
 10.  for at I kan gre Skel mellem det hellige og det, der ikke er
      helligt, og mellem det urene og det rene,
 11.  og for at I kan vejlede Israeliterne i alle de Love, HERREN har
      kundgjort dem ved Moses.

 12.  Og Moses sagde til Aron og hans tilbageblevne Snner Eleazar og
      Itamar: "Tag Afgrdeofferet, der er levnet fra HERRENs Ildoffer,
      og spis det usyret ved Siden af Alteret, thi det er hjhelligt;
 13.  I skal spise det p et helligt Sted; det er jo din og dine
      Snners retmssige Del af HERRENs Ildofre; thi sledes er det
      mig pbudt.
 14.  Og Svingningsbrystet og Offerydelseskllen skal I spise p et
      rent Sted, du, dine Snner og Dtre, thi de er givet dig tillige
      med dine Snner som en retmssig Del af Israeliternes Takofre;
 15.  Offerydelseskllen og Svingningsbrystet skal man frembre sammen
      med de til Ildofre bestemte Fedtdele, for at Svingningen kan
      udfres for HERRENs syn, og de skal tilfalde dig og dine Snner
      tillige med dig som en evig gyldig Rettighed, sledes som HERREN
      har pbudt!"

 16.  Og Moses spurgte efter Syndofferbukken, men se, den var
      opbrndt. Da blev han fortrnet p Eleazar og Itamar, Arons
      tilbageblevne Snner, og sagde:
 17.  "Hvorfor har I ikke spist Syndofferet p det hellige Sted?  Det
      er jo dog hjhelligt, og han har givet eder det. for at I skal
      borttage Menighedens Skyld og sledes skaffe dem Soning for
      HERRENs syn.
 18.  Se, Blodet deraf er ikke blevet bragt ind i Helligdommens Indre,
      derfor havde det vret eders Pligt at spise det p det hellige
      Sted, sledes som jeg har pbudt!"
 19.  Men Aron svarede Moses: "Se, de har i Dag frembret deres
      Syndoffer og Brndoffer for HERRENs syn, og en sdan
      Tilskikkelse har ramt mig! Om jeg i Dag havde spist
      Syndofferkd, vilde HERREN da have billiget det?"
 20.  Da Mose's hrte dette, billigede han det.

3.Mosebog 11

  1.  HERREN talede til Moses og Aron og sagde til dem:
  2.  Tal til Israeliterne og sig: Af alle Dyr p Jorden m du spise
      flgende:
  3.  Alle Dyr, der har Klove, helt spaltede Klove, og tygger Drv, m
      I spise.
  4.  Men flgende m I ikke spise af dem der tygger Drv, og af dem,
      der har Klove: Kamelen, thi den tygger vel Drv, men har ikke
      Klove; den skal vre eder uren;
  5.  Klippegrvlingen, thi den tygger vel Drv, men har ikke Klove:
      den skal vre eder uren;
  6.  Haren, thi den tygger vel Drv, men har ikke Klove; den skal
      vre eder uren;
  7.  Svinet, thi det har vel Klove, helt spaltede Klove, men tygger
      ikke Drv; det skal vre eder urent.
  8.  Deres Kd m I ikke spise, og ved slerne af dem m I ikke rre;
      de skal vre eder urene.

  9.  Af alt, hvad der lever i Vandet, m I spise flgende: Alt i
      Vandet, bde i Havet og i Floderne, som har Finner og Skl, m I
      spise;
 10.  men af alt, hvad der rrer sig i Vandet, af alle levende Vsener
      i Vandet, skal det, som ikke har Finner eller Skl, hvad enten
      det er i Havet eller Floderne, vre eder en Vederstyggelighed.
 11.  De skal vre eder en Vederstyggelighed, deres Kd m I ikke
      spise, og dslerne af dem skal I regne for en Vederstyggelighed.
 12.  Alt i Vandet, som ikke har Finner eller Skl, skal vre eder en
      Vederstyggelighed.

 13.  Flgende er de Fugle, I skal regne for en Vederstyggelighed, de
      m ikke spises, de er en Vederstyggelighed: rnen, Lammegribben,
      Havrnen,
 14.  Glenten, de forskellige Arter af Falke,
 15.  alle de forskellige Arter af Ravne,
 16.  Strudsen, Takmasfuglen, Mgen, de forskellige Arter af Hge,
 17.  Uglen, Fiskepelikanen, Hornuglen,
 18.  Tinsjemetfuglen,Pelikanen, dselgribben,
 19.  Storken, de forskellige Arter af Hejrer, Hrfuglen og
      Flagermusen.

 20.  Alt vinget Kryb der gr p fire, skal vre eder en
      Vederstyggelighed.
 21.  Af alt det vingede Kryb, som gr p fire, m I dog spise
      flgende: Dem, der har Skinneben oven over Fdderne til at hoppe
      med p Jorden.
 22.  Af dem m I spise flgende: De forskellige Arter af Grshopper,
      Solamgrshopper, Hargolgrshopper og Hagabgrshopper.
 23.  Men alt andet vinget Kryb, der gr p fire, skal vre eder en
      Vederstyggelighed.

 24.  Ved flgende Dyr bliver I urene, enhver, der rrer ved dslerne
      af dem, bliver uren til Aften,
 25.  og enhver, der brer et dsel af dem, skal tvtte sine Klder og
      vre uren til Aften:
 26.  Alle Dyr, der har Klove, men ikke helt spaltede, og som ikke
      tygger Drv, skal vre urene; enhver, der rrer ved dem, bliver
      uren.
 27.  Alle firfddede Dyr, der gr p Poter, skal vre eder urene;
      enhver der rrer ved et dsel af dem, bliver uren til Aften,
 28.  og den, som brer et dsel af dem, skal tvtte sine Klder og
      vre uren til Aften; de skal vre eder urene.

 29.  Af Krybet, der kryber p Jorden, skal flgende vre eder urene:
      Vselen, Musen, de forskellige Arter af Firben,
 30.  Anakaen, Koadyret, Leten, Homedyret og Tinsjemetdyret.
 31.  Det er dem, som skal vre eder urene af alt Krybet. Enhver, der
      rrer ved dem, nr de er dde, skal vre uren til Aften;
 32.  alt, hvad et ddt Dyr af den Slags falder ned p, bliver urent,
      alle Trting, Klder, Skind, Skke, overhovedet alt, hvad der
      bruges ved et eller andet Arbejde; det skal lgges i Vand og
      vre urent til Aften; derp skal det vre rent.
 33.  Og falder et af den Slags ned i et Lerkar, s bliver alt, hvad
      der er deri, urent, og ethvert sdant Kar skal I sl i Stykker;
 34.  alt spiseligt, som man kommer Vand p, og alt flydende, der
      tjener til Drikke, bliver urent i et sdant Kar.
 35.  Alt, hvad et ddt Dyr af den Slags falder ned p, bliver urent;
      Ovne og Ildsteder skal nedbrydes, de er urene, og urene skal de
      vre eder.
 36.  Dog bliver Kilder og Cisterner, Steder, hvor der samler sig
      Vand, ved at vre rene; men den, der rrer ved dslerne deri,
      bliver uren.
 37.  Falder et ddt Dyr af den Slags ned p nogen som helst Slags
      Sd, der bruges til Udsd, bliver denne ved at vre ren;
 38.  men kommes der Vand p Sden, og der s falder et ddt Dyr af
      den Slags ned p den, skal den vre eder uren.

 39.  Nr noget af det Kvg, der tjener eder til Fde, dr, skal den,
      der rrer ved den dde Krop, vre uren til Aften.
 40.  Den, der spiser noget af den dde Krop, skal tvtte sine Kldet
      og vre uren til Aften, og den, der brer den dde Krop, skal
      tvtte sine Klder og vre uren til Aften.

 41.  Alt Kryb, der kryber p Jorden, er en Vederstyggelighed, det m
      ikke spises;
 42.  intet af det, der kryber p Bugen, og intet af det, der gr p
      fire, s lidt som det, der har mange Ben, intet af Krybet, der
      kryber p Jorden, m I spise thi det er en Vederstyggelighed.
 43.  Gr ikke eder selv til en Vederstyggelighed ved noget som helst
      krybende Kryb, gr eder ikke urene derved, s I bliver urene
      deraf:
 44.  thi jeg er HERREN eders Gud, og I skal hellige eder og vre
      hellige, thi jeg er hellig. Gr eder ikke urene ved noget som
      helst Kryb, der rrer sig p Jorden;
 45.  thi jeg er HERREN, der frte eder op fra gypten for at vre
      eders Gud; I skal vre hellige, thi jeg er hellig!

 46.  Det er Loven om Dyr og Fugle og alle levende Vsener, der
      bevger sig i Vandet, og alle levende Vsener, der kryber p
      Jorden,
 47.  til Skel mellem det urene og det rene, mellem de Dyr, der m
      spises, og dem, der ikke m spises.

3.Mosebog 12

  1.  Og HERREN talede til Moses og sagde:
  2.  Tal til Israeliterne og sig: Nr en Kvinde bliver frugtsommelig
      og fder en Dreng, skal hun vre uren i syv Dage; ligesom i den
      Tid hun har sin mnedlige Urenhed, skal hun vre uren.
  3.  P den ottende Dag skal Drengen omskres p sin Forhud.
  4.  Derefter skal hun holde sig hjemme i tre og tredive Dage, medens
      hun har sit Renselsesblod; hun m ikke rre ved noget helligt
      eller komme til Helligdommen, fr hendes Renselsestid er omme.
  5.  Fder hun derimod et Pigebarn, skal hun vre uren i to Uger
      ligesom under sin mnedlige Urenhed; og derp skal hun holde sig
      hjemme i seks og tresindstyve Dage, medens hun har sit
      Renselsesblod.
  6.  Nr hendes Renselsestid er omme, skal hun, bde efter et
      Drengebarn og et Pigebarn, bringe et rgammelt Lam som
      Brndoffer og en Dueunge eller Turteldue som Syndoffer til
      Prsten ved benbaringsteltets Indgang;
  7.  og han skal frembre det for HERRENs syn og skaffe hende
      Soning, s hun bliver ren efter sit Blodtab. Det er Loven om en
      Kvinde. der fder, hvad enten det er en Dreng eller en Pige.
  8.  Men hvis hun ikke evner at give et Lam, skal hun tage to
      Turtelduer eller Dueunger, en til Brndoffer og en til
      Syndoffer, og Prsten skal skaffe hende Soning, s hun bliver
      ren.

3.Mosebog 13

  1.  Og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
  2.  Nr der p et Menneskes Hud viser sig en Hvelse eller Udslt
      eller en lys Plet, som kan blive til Spedalskhed p hans Hud,
      skal han fres hen til Prsten Aron eller en af hans Snner,
      Prsterne.
  3.  Prsten skal da syne det syge Sted p Huden, og nr Hrene p
      det syge Sted er blevet hvide og Stedet ser ud til at ligge
      dybere end Huden udenom, s er det Spedalskhed, og s skal
      Prsten efter at have synet ham erklre ham for uren.
  4.  Men hvis det er en hvid Plet p Huden og den ikke ser ud til at
      ligge dybere end Huden udenom og Hrene ikke er blevet hvide.
      s skal Prsten lukke den angrebne inde i syv Dage;
  5.  og p den syvende Dag skal Prsten syne ham. Viser det sig da,
      at Ondet ikke har skiftet Udseende eller bredt sig p Huden,
      skal Prsten igen lukke ham inde i syv Dage;
  6.  og p den syvende Dag skal Prsten atter syne ham. Hvis det da
      viser sig, at Ondet er ved at svinde, og at det ikke har bredt
      sig p Huden, skal Prsten erklre ham for ren; da er det
      almindeligt Udslt p Huden; han skal da tvtte sine Klder og
      vre ren.
  7.  Men hvis Udslttet breder sig p Huden, efter at han har ladet
      Prsten syne sig for at blive erklret for ren, og hvis Prsten,
      nr han anden Gang lader sig syne af ham,
  8.  ser, at Udslttet har bredt sig p Huden, s skal Prsten
      erklre ham for uren; det er Spedalskhed.

  9.  Nr et Menneske angribes af Spedalskhed, skal han fres hen til
      Prsten,
 10.  og Prsten skal syne ham; og nr der da viser sig at vre en
      hvid Hvelse p Huden og Hrene derp er blevet hvide og der
      vokser vildt Kd i Hvelsen,
 11.  s er det gammel Spedalskhed p hans Hud, og da skal Prsten
      erklre ham for uren; han behver ikke at lukke ham inde, thi
      han er uren.
 12.  Men hvis Spedalskheden bryder ud p Huden og Spedalskheden
      bedkker hele den angrebnes Hud fra Top til T, s vidt Prsten
      kan se,
 13.  og Prsten ser, at Spedalskheden bedkker hele hans Legeme, s
      skal han erklre den angrebne for ren; han er blevet helt hvid,
      han er ren.
 14.  Men s snart der viser sig vildt Kd p ham, er han uren;
 15.  og nr Prsten ser det vilde Kd, skal han erklre ham for uren;
      det vilde Kd er urent, det er Spedalskhed.
 16.  Hvis derimod det vilde Kd forsvinder og han bliver hvid, skal
      han g til Prsten;
 17.  og hvis det, nr Prsten syner ham, viser sig, at den angrebne
      er blevet hvid, skal Prsten erklre den angrebne for ren; han
      er ren.

 18.  Nr nogen p sin Hud har haft en Betndelse, som er lgt,
 19.  og der s p det Sted, som var betndt, kommer en hvid Hvelse
      eller en rdlighvid Plet, skal han lad sig syne af Prsten;
 20.  og hvis Prsten finder, at Stedet ser ud til at ligge dybere end
      Huden udenom og Hrene derp er blevet hvide, skal Prsten
      erklre ham for uren; det er Spedalskhed, der er brudt frem
      efter Betndelsen.
 21.  Men hvis der, nr Prsten syner det, ikke viser sig at vre
      hvide Hr derp og det ikke ligger dybere end Huden udenom, men
      er ved at svinde, da skal Prsten lukke ham inde i syv Dage;
 22.  og nr det da breder sig p Huden, skal Prsten erklre ham for
      uren; det er Spedalskhed.
 23.  Men hvis den hvide Plet bliver, som den er, uden at brede sig,
      da er det et Ar efter Betndelsen, og Prsten skal erklre ham
      for ren.

 24.  Eller nr nogen fr et Brandsr p Huden, og det Kd, der vokser
      i Brandsret, frembyder en rdlighvid eller hvid Plet,
 25.  s skal Prsten syne ham, og hvis det da viser sig, at Hrene p
      Pletten er blevet hvide og den ser ud til at ligge dybere end
      Huden udenom, s er det Spedalskhed, der er brudt frem i
      Brandsret; og da skal Prsten erklre ham for uren; det er
      Spedalskhed.
 26.  Men hvis det, nr Prsten synet ham, viser sig, at der ingen
      hvide Hr er p den lyse Plet, og at en ikke ligger dybere end
      Huden udenom, men at den er ved at svinde, s skal Prsten lukke
      ham inde i syv Dage;
 27.  og p den syvende Dag skal Prsten syne ham, og nr den da har
      bredt sig p Huden, skal Prsten erklre ham for uren; det er
      Spedalskhed.
 28.  Men hvis den lyse Plet bliver, som den er, uden at brede sig p
      Huden, og er ved at svinde, s er det en Hvelse efter
      Brandsret, og da skal Prsten erklre ham for ren; thi det er
      et Ar efter Brandsret.

 29.  Nr en Mand eller Kvinde angribes i Hoved eller Skg,
 30.  skal Prsten syne det syge Sted, og hvis det da ser ud til at
      ligge dybere end Huden udenom og der er guldgule, tynde Hr
      derp, s skal Prsten erklre ham for uren; det er Skurv,
      Spedalskhed i Hoved eller Skg.
 31.  Men hvis det skurvede Sted, nr Prsten syner det, ikke ser ud
      til at ligge dybere end Huden udenom, uden at dog Hrene derp
      er sorte, da skal Prsten lukke den skurvede inde i syv dage;
 32.  og p den syvende Dag skal Prsten syne ham, og hvis da Skurven
      ikke har bredt sig og der ikke er kommet guldgule Hr derp og
      Skurven ikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom,
 33.  da skal den angrebne lade sig rage uden dog at lade det skurvede
      Sted rage; s skal Prsten igen lukke den skurvede inde i syv
      Dage.
 34.  P den syvende Dag skal Prsten syne Skurven, og hvis det da
      viser sig, at Skurven ikke har bredt sig p Huden, og at den
      ikke ser ud til at ligge dybere end Huden udenom, s skal
      Prsten erklre ham for ren; da skal han tvtte sine Klder og
      vre ren.
 35.  Men hvis Skurven breder sig p Huden, efter at han er erklret
      for ren,
 36.  da skal Prsten syne ham; og hvis det s viser sig, at Skurven
      har bredt sig, behver Prsten ikke at undersge, om der er
      guldgule Hr; han er uren.
 37.  Men hvis Skurven ikke har skiftet Udseende og der er vokset
      sorte Hr frem derp, da er Skurven lgt; han er ren, og Prsten
      skal erklre ham for ren.

 38.  Nr en Mand eller Kvinde fr lyse Pletter, hvide Pletter p
      Huden,
 39.  skal Prsten syne dem; og hvis der da p deres Hud viser sig
      hvide Pletter, det er ved at svinde, er det Blegner, der er
      brudt ud p Huden; han er ren.

 40.  Nr nogen bliver skaldet p Baghovedet, s er han kun
      isseskaldet; han er ren.
 41.  Og hvis han bliver skaldet ved Panden og Tindingerne, s er han
      kun pandeskaldet; han er ren.
 42.  Men kommer der p hans skaldede isse eller Pande et rdlighvidt
      Sted, er det Spedalskhed. der bryder frem p hans skaldede Isse
      eller Pande.
 43.  S skal Prsten syne ham, og viser det sig da, at Hvelsen p
      det syge Sted p hans skaldede Isse eller Pande er rdlighvid,
      af samme Udseende som Spedalskhed p Huden,
 44.  s er han spedalsk; han er uren, og Prsten skal erklre ham for
      uren; p sit Hoved er han angrebet.

 45.  Den, der er spedalsk, den, som lider af Sygdommen, skal g med
      snder1evne Klder, hans Hr skal vokse frit, han skal tilhylle
      sit Skg, og: "uren, uren!" skal han rbe.
 46.  S lnge han er angrebet, skal han vre uren; uren er han, for
      sig selv skal han bo, uden for Lejren skal hans Opholdsted vre.

 47.  Nr der kommer Spedalskhed p en Kldning enten af Uld eller
      Lrred
 48.  eller p vvet eller knyttet Stof af Lrred eller Uld eller p
      Lder eller Lderting af enhver Art
 49.  og det angrebne Sted p Kldningen, Lderet, det vvede eller
      knyttede Stof eller Ldertingene viser sig at vre grnligt
      eller rdligt, s er det Spedalskhed og skal synes af Prsten.
 50.  Og nr Prsten har synet Skaden, skal han lukke den angrebne
      Ting inde i syv Dage.
 51.  P den syvende Dag skal han syne den angrebne Ting, og dersom
      Skaden har bredt sig p Kldningen, det vvede eller knyttede
      Stof eller Lderet, de forskellige Lderting, s er Skaden
      ondartet Spedalskhed, det er urent.
 52.  Da skal han brnde Kldningen eller det af Uld eller Lrred
      vvede eller knyttede Stof eller alle de Lderting, som er
      angrebet; thi det er ondartet Spedalskhed, det skal opbrndes.
 53.  Men hvis Prsten finder, at Skaden ikke har bredt sig p
      Kldningen eller det vvede eller knyttede Stof eller p de
      forskellige Slags Lderting,
 54.  s skal Prsten pbyde, at den angrebne Ting skal tvttes, og
      derp igen lukke den inde i syv Dage.
 55.  Prsten skal da syne den angrebne Ting, efter at den er tvttet,
      og viser det sig da, at Skaden ikke har skiftet Udseende, s er
      den uren, selv om Skaden ikke har bredt sig; du skal opbrnde
      den; det er dende Udslt p Retten eller Vrangen.
 56.  Men hvis det, nr Prsten syner det, viser sig, at Skaden er ved
      at svinde efter Tvtningen, s skal han rive det angrebne Sted
      af Kldningen eller Lderet eller det vvede eller knyttede
      Stof.
 57.  Viser det sig da igen p Kldningen eller det vvede eller
      knyttede Stof eller de forskellige Lderling, da er det
      Spedalskhed, der er ved at bryde ud; du skal opbrnde de
      angrebne Ting.
 58.  Men den Kldning eller det vvede eller knyttede Stof eller de
      forskellige Lderting, hvis Skade svinder efter Tvtningen, skal
      tvttes p ny; s er det rent.
 59.  Det er Loven om Spedalskhed p Klder af Uld eller Lrred eller
      p vvet eller knyttet Stof eller p alskens Lderting; efter
      den skal de erklres for rene eller urene.

3.Mosebog 14

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
  2.  Dette er Loven om, hvorledes man skal forholde sig med Renselsen
      af en spedalsk: Han skal fremstilles for Prsten,
  3.  og Prsten skal g uden for Lejren og syne ham, og viser det sig
      da, at Spedalskheden er helbredt hos den spedalske,
  4.  skal Prsten give Ordre til at tage to levende, rene Fugle,
      Cedertr, karmoisinrdt Garn og en Ysopkvist til den, der skal
      renses.
  5.  Og Prsten skal give Ordre til at slagte den ene Fugl over et
      Lerkar med rindende Vand.
  6.  S skal han tage den levende Fugl, Cedertret, det kamoisinrde
      Garn og Ysopkvisten og dyppe dem tillige med den levende Fugl i
      Blodet af den Fugl, der er slagtet over det rindende Vand,
  7.  og syv Gange foretage Bestnkning p den, der skal renses for
      Spedalskhed, og sledes rense ham; derp skal han lade den
      levende Fugl flyve ud over Marken.
  8.  Men den, der skal renses, skal tvtte sine Klder, afrage alt
      sit Hr og bade sig i Vand; s er han ren. Derefter m han g
      ind i Lejren, men han skal syv Dage opholde sig uden for sit
      Telt.
  9.  P den syvende Dag skal han afrage alt sit Hr, sit Hovedhr,
      sit Skg, sine jenbryn, alt sit Hr skal han afrage, og han
      skal tvtte sine Klder og bade sit Legeme i Vand; s er han
      ren.
 10.  Men den ottende dag skal han tage to lydefri Vderlam og et
      lydefrit, rgammelt Hunlam, desuden tre Tiendedele Efa fint
      Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer og en Log Olie.
 11.  S skal den Prst, der foretager Renselsen, stille den, der skal
      renses, tillige med disse Offergaver frem for HERRENs syn ved
      benbaringsteltets Indgang.
 12.  Og Prsten skal tage det ene Vderlam og frembre det som
      Skyldoffer tillige med den Log Olie, som hrer dertil, og udfre
      Svingningen dermed for HERRENs syn.
 13.  Og han skal slagte Lammet der, hvor Syndofferet og Brndofferet
      slagtes, p det hellige Sted, thi ligesom Syndofferet tilfalder
      Skyldofferet Prsten; det er hjhelligt.
 14.  Derp skal Prsten tage noget af Skyldofferets Blod, og Prsten
      skal stryge det p hjre reflip af den, der skal renses, og p
      hans hjre Tomme1finger og hjre Tommelt;
 15.  og Prsten skal tage noget af den Log Olie, som hrer dertil, og
      hlde det i sin venstre Hnd,
 16.  og Prsten skal dyppe sin hjre Pegefinger i den Olie, han har i
      sin venstre Hnd, og med sin Finger stnke Olien syv Gange foran
      HERRENs syn.
 17.  Og af den Olie, han har tilbage i sin Hnd, skal Prsten stryge
      noget p hjre reflip af den, der skal renses, og p hans hjre
      Tommelfinger og hjre Tommelt oven p Skyldofferets Blod.
 18.  Og Prsten skal hlde det, der er tilbage af Olien i hans Hnd,
      p Hovedet af den, der skal renses, og sledes skal Prsten
      skaffe ham Soning for HERRENs syn.
 19.  Derp skal Prsten ofre Syndofferet og skaffe den, der skal
      renses, Soning for hans Urenhed.
 20.  Og Prsten skal ofre Brndofferet og Afgrdeofferet p Alteret
      og sledes skaffe ham Soning; s er han ren.

 21.  Men hvis han er fattig og ikke evner at give s meget, skal han
      tage et enkelt Lam til Skyldoffer. til at udfre Svingningen
      med, for at der kan skaffes ham Soning. desuden en Tiendedel Efa
      fint Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer og en Log Olie
 22.  og to Turtelduer eller Dueunger, hvad han nu evner at give, den
      ene skal vre til Syndoffer, den anden til Brndoffer.
 23.  Dem skal han den ottende Dag efter sin Renselse bringe til
      Prsten ved benbaringsteltets Indgang for HERRENs syn.
 24.  S skal Prsten tage Skyldofferlammet med den Log Olie, som
      hrer dertil, og Prsten skal udfre Svingningen dermed for
      HERRENs syn.
 25.  Og han skal slagte Skyldofferlammet, og Prsten skal tage noget
      af Skyldofferets Blod og stryge det p hjre reflip af den, der
      skal renses, og p hans hjre Tommelfinger og hjre Tommelt.
 26.  Og af Olien skal Prsten hlde noget i sin venstre Hnd,
 27.  og Prsten skal med sin hjre Pegefinger syv Gangestnke noget
      af Olien, som er i hans venstre Hnd, for HERRENs syn.
 28.  Og af Olien, som er i hans Hnd, skal Prsten stryge noget p
      hjre reflip af den, der skal renses, og p hans hjre
      Tommelfinger og hjre Tommelt oven p Skyldofferets Blod.
 29.  Og Resten af Olien, som er i hans Hnd, skal Prsten hlde p
      Hovedet af den, der skal renses, for at skaffe ham Soning for
      HERRENs syn.
 30.  Derp skal han ofre den ene Turteldue eller Dueunge, hvad han nu
      har evnet at give,
 31.  den ene som Syndoffer, den anden som Brndoffet, sammen med
      Afgrdeofferet; og Prsten skal skaffe den, der skal renses,
      Soning for HERRENs syn.
 32.  Det er Loven om den, der har vret angrebet af Spedalskhed og
      ikke evner at bringe det almindelige Offer ved sin Renselse.

 33.  Og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
 34.  Nr I kommer til Kanns Land, som jeg vil give eder i Eje, og
      jeg lader Spedalskhed komme frem p et Hus i eders Ejendomsland,
 35.  s skal Husets Ejer g hen og melde det til Prsten og sige:
      "Der har i mit Hus vist sig noget, der ligner Spedalskhed!"
 36.  Da skal Prsten give Ordre til at flytte alt ud af Huset, inden
      han kommer for at syne Pletten, for at ikke noget af, hvad der
      er i Huset, skal blive urent; derp skal Prsten komme for at
      syne Huset.
 37.  Viser det sig da, nr han syner Pletten, at Pletten p Husets
      Vgge frembyder grnlige eller rdlige Fordybninger, der ser ud
      til at ligge dybere end Vggen udenom,
 38.  skal Prsten g ud af Huset til Husets Dr og holde Huset lukket
      i syv Dage.
 39.  P den syvende Dag skal Prsten komme igen og syne det, og hvis
      det da viser sig, at Pletten har bredt sig p Husets Vgge,
 40.  skal Prsten give Ordre til at udtage de angrebne Sten og kaste
      dem hen p et urent Sted uden for Byen
 41.  og til at skrabe Lerpudset af Husets indvendige Vgge og hlde
      det fjernede Puds ud p et urent Sted uden for Byen.
 42.  Derefter skal man tage andre Sten og stte dem ind i Stedet for
      de gamle og ligeledes tage nyt Puds og pudse Huset dermed.
 43.  Hvis Pletten s atter bryder frem i Huset, efter at Stenene er
      taget ud, Pudset skrabet af og Huset pudset p ny,
 44.  skal Prsten komme og syne Huset, og viser det sig da, at
      Pletten har bredt sig p Huset, s er det ondartet Spedalskhed,
      der er p Huset; det er urent.
 45.  Da skal man rive Huset ned, Sten, Trvrk og alt Pudset p
      Huset, og bringe det til et urent Sted uden for Byen.
 46.  Den, som gr ind i Huset, s lnge det er lukket, skal vre uren
      til Aften;
 47.  den, der sover deri skal tvtte sine Klder, og den der spiser
      deri, skal tvtte sine Klder.
 48.  Men hvis det, nr Prsten kommer og syner Huset, viser sig, at
      Pletten ikke har bredt sig p det, efter at det er pudset p ny,
      skal Prsten erklre Huset for rent, thi Pletten er helbredt.

 49.  Da skal han for at rense Huset for Synd tage to Fugle, Cedertr,
      karmoisinrdt Garn og en Ysopkvist.
 50.  Den ene Fugl skal han slagte over et Lerkar med rindende Vand,
 51.  og han skal tage Cedertret, Ysopkvisten, det karmoisinrde Garn
      og den levende Fugl og dyppe dem i Blodet af den slagtede Fugl
      og det rindende Vand og syv Gange foretage Bestnkning p Huset
 52.  og sledes rense det for Synd med Fuglens Blod, det rindende
      Vand, den levende Fugl, Cedertret, Ysopkvisten og det
      karmoisinrde Garn.
 53.  Og den levende Fugl skal han lade flyve ud af Byen hen over
      Marken og sledes skaffe Huset Soning; s er det rent.
 54.  Det er Loven om al Slags Spedalskhed og Skurv,
 55.  om Spedalskhed p Klder og Huse
 56.  og om Hvelser, Udslt og lyse Pletter,
 57.  til Belring om, nr noget er urent, og nr det er rent. Det er
      Loven om Spedalskhed.

3.Mosebog 15

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses og Aron og sagde:
  2.  Tal til Israeliterne og sig til dem: Nr en Mand fr Fld fra
      sin Blusel, da er dette hans Fld urent.
  3.  Og sledes skal man forholde sig med den ved hans Fld opstede
      Urenhed: Hvad enten hans Blusel flyder eller holder sit Fld
      tilbage, er der Urenhed hos ham.
  4.  Ethvert Leje, som den, der lider af Fld, ligger p, skal vre
      urent, og ethvert Sde, han sidder p, skal vre urent.
  5.  Den der rrer ved hans Leje, skal tvtte sine Klder og bade sig
      i Vand og vre uren til Aften;
  6.  den, der sidder p et Sde, som den, der lider af Fld, har
      siddet p, skal tvtte sine Klder og bade sig i Vand og vre
      uren til Aften;
  7.  den, der rrer ved en. der lider af Fld, skal tvtte sine
      Klder og bade sig i Vand og vre uren til Aften.
  8.  Hvis den, der lider af Fld, spytter p en, som er uren, skal
      denne tvtte sine Klder og bade sig i Vand og vre uren til
      Aften.
  9.  Ethvert Befordringsmiddel, som bruges af den, der lider af Fld,
      skal vre urent.
 10.  Den, der rrer ved noget, han har ligget eller siddet p, skal
      vre uren til Aften; den, der brer noget sdant, skal tvtte
      sine Klder og bade sig i Vand og vre uren til Aften.
 11.  Enhver, som den, der lider af Fld, rrer ved uden at have
      skyllet sine Hnder i Vand, skal tvtte sine Klder og bade sig
      i Vand og vre uren til Aften.
 12.  Lerkar, som den, der lider af Fld, rrer ved, skal sls itu, og
      alle Trkar skal skylles i Vand.
 13.  Men nr den, der lider af Fld, bliver ren for sit Fld, skal
      han tlle syv bage frem, fra den Dag han bliver ren, og s
      tvtte sine Klder og bade sit Legeme i rindende Vand; s er han
      ren.
 14.  Og den ottende dag skal han tage sig to Turtelduer eller
      Dueunger og komme hen for HERRENs syn ved benbaringsteltets
      indgang og give Prsten dem.
 15.  S skal Prsten bringe dem som Offer, den ene som Syndoffer, den
      anden som Brndoffer, og sledes skal Prsten skaffe ham Soning
      for HERRENs syn for hans Fld.

 16.  Nr der gr Sd fra en Mand, skal han bade hele sit Legeme i
      Vand og vre uren til Aften.
 17.  Enhver Kldning og alt Lder, der er kommet Sd p, skal tvttes
      i Vand og vre urent til Aften.
 18.  Og nr en Mand har Samleje med en Kvinde, skal de bade sig i
      Vand og vre urene til Aften.

 19.  Nr en Kvinde har Fld, idet der flyder Blod fra hendes Blusel,
      da skal hendes Urenhed vare syv Dage. Enhver, der rrer ved
      hende, skal vre uren til Aften.
 20.  Alt, hvad hun ligger p under sin mnedlige Urenhed, skal vre
      urent, og alt, hvad hun sidder p, skal vre urent.
 21.  Enhver, der rrer ved hendes Leje, skal tvtte sine Klder og
      bade sig i Vand og vre uren til Aften;
 22.  og enhver, der rrer ved et Sde, hun har siddet p, skal tvtte
      sine Klder og bade sig i Vand og vre uren til Aften.
 23.  Og hvis nogen rrer ved noget, der har ligget p Lejet eller
      Sdet, hun har siddet p, skal han vre uren til Aften.
 24.  Dersom en Mand ligger ved Siden af hende og hendes Urenhed
      kommer p ham, skal han vre uren i syv Dage, og ethvert Leje,
      han ligger p, skal vre urent.

 25.  Men nr en Kvinde har Blodfld i lngere Tid, uden for den Tid
      hun har sin mnedlige Urenhed, eller nr Flddet varer lngere
      end sdvanligt ved hendes mnedlige Urenhed, s skal hun, i al
      den Tid hendes urene Fld varer, vre stillet, som i de Dage hun
      har sin mnedlige Urenhed; hun skal vre uren;
 26.  ethvert Leje, hun ligger p, s lnge hendes Fld varer, skal
      vre som hendes Leje under hendes mnedlige Urenhed, og et hvert
      Sde, hun sidder p, skal vre urent som under hendes mnedlige
      Urenhed;
 27.  enhver, der rrer derved, bliver uren og skal tvtte sine Klder
      og bade sig i Vand og vre uren til Aften.
 28.  Men nr hun bliver ren for sit Fld, skal hun tlle syv Dage
      frem og s vre ren.
 29.  P den ottende Dag skal hun tage sig to Turtelduer eller
      Dueunger og bringe dem til Prsten ved benbaringsteltets
      Indgang.
 30.  Og Prsten skal ofre den ene som Syndoffer, den anden som
      Brndoffer, og sledes skal Prsten skaffe hende Soning for
      HERRENs syn for hendes Urenheds Fld.

 31.  I skal advare Israeliterne for deres Urenhed, for at de ikke
      skal d i deres Urenhed, nr de gr min Bolig, som er i deres
      Midte, uren.

 32.  Det er Loven om Mnd, der lider af Fld, og fra hvem der gr
      Sd, s de bliver urene derved,
 33.  og om Kvinder, der lider af deres mnedlige Urenhed, om Mnd og
      Kvinder, der har Fld, og om Mnd, der ligger ved Siden af urene
      Kvinder.

3.Mosebog 16

  1.  HERREN talede til Moses, efter at Dden havde ramt Arons to
      Snner, da de trdte frem for HERRENs syn og dde,
  2.  og HERREN sagde til Moses: Sig til din Broder Aron, at han ikke
      til enhver Tid m g ind i Helligdommen inden for Forhnget
      foran Sonedkket p Arken, ellers skal han d, thi jeg kommer
      til Syne i Skyen over Sonedkket.
  3.  Kun sledes m Aron komme ind i Helligdommen: Med en ung Tyr til
      Syndoffer og en Vder til Brndoffer;
  4.  han skal ifre sig en hellig Linnedkjortel, bre Linnedbenklder
      over sin Blusel, omgjorde sig med et Linnedblte og binde et
      Linned Hovedklde om sit Hoved; det er hellige Klder; og han
      skal bade sit Legeme i Vand, fr han ifrer sig dem.
  5.  Af Israeliternes Menighed skal han tage to Gedebukke til
      Syndoffer og en Vder til Brndoffer.
  6.  S skal Aron ofre sin egen Syndoffertyr og skaffe sig og sit Hus
      Soning.
  7.  Derefter skal han tage de to Bukke og stille dem frem for
      HERRENs syn ved Indgangen til benbaringsteltet.
  8.  Og Aron skal kaste Lod om de to Bukke, et Lod for HERREN og et
      for Azazel;
  9.  og den Buk, der ved Loddet tilfalder HERREN, skal Aron fre frem
      og ofre som Syndoffer;
 10.  men den Buk, der ved Loddet tilfalder Azazel, skal fremstilles
      levende for HERRENs syn, for at man kan fuldbyrde Soningen over
      den og sende den ud i rkenen til Azazel.

 11.  Aron skal da fre sin egen Syndoffertyr frem og skaffe sig og
      sit Hus Soning og slagte sin egen Syndoffertyr.
 12.  Derp skal han tage en Pandefuld Glder fra Alteret for HERRENs
      syn og to Hndfulde stdt, vellugtende Rgelse og bre det
      inden for Forhnget.
 13.  Og han skal komme Rgelse p Ilden for HERRENs syn, s at
      Rgelsesskyen skjuler Sonedkket oven over Vidnesbyrdet, for at
      han ikke skal d.
 14.  S skal han tage noget af Tyrens Blod og stnke det med sin
      Finger fortil p Sonedkket, og foran Sonedkket skal han syv
      Gange stnke noget af Blodet med sin Finger.
 15.  Derefter skal han slagte Folkets Syndofferbuk, bre dens Blod
      inden for Forhnget og gre med det som med Tyrens Blod, stnke
      det p Sonedkket og foran Sonedkket.
 16.  Sledes skal han skaffe Helligdommen Soning for Israeliternes
      Urenhed og deres Overtrdelser, alle deres Synder, og p samme
      Mde skal han gre med benbaringsteltet, der har sin Plads hos
      dem midt i deres,Urenhed.
 17.  Intet Menneske m komme i benbaringsteltet, nr han gr ind for
      at skaffe Soning i Helligdommen, fr han gr ud igen. Sledes
      skal han skaffe sig selv, sit Hus og hele Israels Forsamling
      Soning.
 18.  S skal han g ud til Alteret, som str for HERRENs syn, og
      skaffe det Soning; han skal tage noget af Tyrens og Bukkens Blod
      og stryge det rundt om p Alterets Horn,
 19.  og han skal syv Gange stnke noget af Blodet derp med sin
      Finger og sledes rense det og hellige det for Israeliternes
      Urenheder.
 20.  Nr han s er frdig med at skaffe Helligdommen,
      benbaringsteltet og Alteret Soning, skal han fre den levende
      Buk frem.
 21.  Aron skal lgge begge sine Hnder p Hovedet af den levende Buk
      og over den bekende alle Israeliternes Misgerninger og alle
      deres Overtrdelser, alle deres Synder, og lgge dem p Bukkens
      Hoved og s sende den ud i rkenen ved en Mand, der holdes rede
      dertil.
 22.  Bukken skal da bre alle deres Misgerninger til et de Land, og
      s skal han slippe Bukken ls i rkenen.

 23.  Derp skal Aron g ind i benbaringsteltet, affre sig
      Linnedklderne, som han tog p, da han gik ind i Helligdommen,
      og lgge dem der;
 24.  s skal han bade sit Legeme i Vand p et helligt Sted, ifre sig
      sine sdvanlige Klder og g ud og ofre sit eget Brndoffer og
      Folkets Brndoffer og sledes skaffe sig og Folket Soning.
 25.  Og Syndofferets Fedt skal han bringe som Rgoffer p Alteret.
 26.  Men den, som frer Bukken ud til Azazel, skal tvtte sine Klder
      og bade sit Legeme i Vand; derefter m han komme ind i Lejren.
 27.  Men Syndoffertyren og Syndofferbukken, hvis Blod blev bret ind
      for at skaffe Soning i Helligdommen, skal man bringe uden for
      Lejren, og man skal brnde deres Hud og deres Kd og Skarn.
 28.  Og den, der brnder dem, skal tvtte sine Klder og bade sit
      Legeme; derefter m han komme ind i Lejren.
 29.  Det skal vre eder en evig gyldig Anordning. Den tiende Dag i
      den syvende Mned skal I faste og afholde eder fra alt Arbejde,
      bde den indfdte og den fremmede, der bor iblandt eder.
 30.  Thi den Dag skaffes der eder Soning til eders Renselse; fra alle
      eders Synder renses I for HERRENs syn.
 31.  Det skal vre eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste: det
      skal vre en evig gyldig Anordning.
 32.  Prsten, som salves og indsttes til at gre Prstetjeneste
      i. Stedet for sin Fader, skal skaffe Soning, han skal ifre sig
      Linnedklderne, de hellige Klder,
 33.  og han skal skaffe det Allerhelligste Soning; og
      benbaringsteltet og Alteret skal han skaffe Soning; og
      Prsterne og alt Folkets Forsamling skal han skaffe Soning.
 34.  Det skal vre eder en evig gyldig Anordning, for at der kan
      skaffes Israeliterne Soning for alle deres Synder een Gang om
      ret. Og Aron gjorde som HERREN bd Moses.

3.Mosebog 17

  1.  HERREN talede til Moses og sagde:
  2.  Tal til Aron og hans Snner og alle Israeliterne og sig til dem:
      Dette har HERREN pbudt:
  3.  Om nogen af Israels Hus slagter et Stykke Hornkvg, et Fr eller
      en Ged i Lejren, eller han slagter dem uden for Lejren,
  4.  uden at bringe dem hen til benbaringsteltets Indgang for at
      bringe HERREN en Offergave foran HERRENs Bolig, da skal dette
      tillegnes den Mand som Blodskyld; han har udgydt Blod, og den
      Mand skal udryddes af sit Folk.
  5.  Dette er anordnet, for at Israeliterne skal bringe deres
      Slagtofre, som de slagter ude p Marken, til HERREN, til
      benbaringsteltets Indgang, til Prsten, og ofre dem som Takofre
      til HERREN.
  6.  Prsten skal da sprnge Blodet p HERRENs Alter ved Indgangen
      til benbaringsteltet og bringe Fedtet som Rgoffer, en liflig
      Duft for HERREN.
  7.  Og de m ikke mere ofre deres Slagtofre til Bukketroldene, som
      de boler med. Det skal vre en evig gyldig Anordning for dem fra
      Slgt til Slgt!

  8.  Og du skal sige til dem: Om nogen af Israels Hus eller de
      fremmede, der bor iblandt eder, ofrer et Brndoffer eller
      Slagtoffer
  9.  og ikke bringer det hen til benbaringsteltets Indgang for at
      ofre det til HERREN, da skal den Mand udryddes af sin Slgt.

 10.  Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede, der bor iblandt
      dem, nyder noget Blod, s vender jeg mit syn mod den, der nyder
      Blodet, og udrydde1 ham af hans Folk.
 11.  Thi Kdets Sjl er i Blodet, og jeg har givet eder det til Brug
      p Alteret til at skaffe eders Sjle Soning; thi det er Blodet,
      som skaffer Soning, fordi det er Sjlen.
 12.  Derfor har jeg sagt til Israeliterne: Ingen af eder m nyde
      Blod; heller ikke den fremmede, der bor iblandt eder, m nyde
      Blod.
 13.  Om nogen af Israeliterne eller af de fremmede, der bor iblandt
      dem, nedlgger et Stykke Vildt eller en Fugl af den Slags, der
      m spises, da skal han lade Blodet lbe ud og dkke det med
      Jord.
 14.  Thi om alt Kds Sjl glder det, at dets Blod er dets Sjl;
      derfor har jeg sagt til Israeliterne: I m ikke nyde Blodet af
      noget som helst Kd, thi alt Kds Sjl er dets Blod; enhver, der
      nyder det, skal udryddes.

 15.  Enhver, der spiser seldde eller snderrevne Dyr, det vre sig
      en indfdt eller en fremmed, skal tvtte sine Klder og bade sig
      i Vand og vre uren til Aften; s er han ren.
 16.  Men hvis han ikke tvtter sine Klder og bader sig, skal han
      undglde for sin Brde.

3.Mosebog 18

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
  2.  Tal til Israeliterne og sig til dem: Jeg er HERREN eders Gud!
  3.  Som de handler i gypten, hvor I opholdt eder, m I ikke handle,
      og som de handler i Kana'ans Land, hvor jeg frer eder hen, m I
      ikke handle; I m ikke vandre efter deres Anordninger.
  4.  Efter mine Lovbud skal I handle. og mine Anordninger skal I
      holde, s I vandrer efter dem; jeg er HERREN eders Gud!
  5.  I skal holde mine Anordninger og Lovbud; det Menneske, der
      handler efter dem, skal leve ved dem. Jeg er HERREN!

  6.  Ingen af eder m komme sine kdelige Slgtninge nr, s han
      blotter deres Blusel. Jeg er HERREN!
  7.  Din Faders og din Moders Blusel m du ikke blotte; hun er din
      Moder, du m ikke blotte hendes Blusel!
  8.  Din Faders Hustrus Blusel m du ikke blotte, det er din Faders
      Blusel.
  9.  Din Ssters Blusel, hvad enten hun er din Faders eller din
      Moders Datter, hvad enten hun er fdt i eller uden for Hjemmet,
      hendes Blusel m du ikke blotte.
 10.  Din Snnedatters eller Datterdatters Blusel m du ikke blotte,
      det er din egen Blusel.
 11.  En Datter, din Faders Hustru har med din Fader hun er din Sster
      hendes Blusel m du ikke blotte.
 12.  Din Fasters Blusel m du ikke blotte, hun er din Faders kdelige
      Slgtning.
 13.  Din Mosters Blusel m du ikke blotte, hun er din Moders kdelige
      Slgtning.
 14.  Din Farbroders Blusel m du ikke blotte, du m ikke komme hans
      Hustru nr, hun er din Faster.
 15.  Din Snnekones Blusel m du ikke blotte, hun er din Sns Hustru,
      du m ikke blotte hendes Blusel.
 16.  Din Broders Hustrus Blusel m du ikke blotte, det er din Broders
      Blusel.
 17.  En Kvindes og hendes Datters Blusel m du ikke blotte, heller
      ikke m du gte hendes Snnedatter eller Datterdatter, s at du
      blotter hendes Blusel; de er hendes kdelige Slgtninge; det er
      grov Utugt.
 18.  Sster m du ikke tage til Ssters Medhustru, s lnge Ssteren
      lever, s du blotter bde den enes og den andens Blusel.

 19.  Du m ikke komme en Kvinde nr under hendes mnedlige Urenhed,
      s du blotter hendes Blusel.
 20.  Med din Nstes Hustru m du ikke have Samleje, s du bliver uren
      ved hende.
 21.  Dit Afkom m du ikke give hen til at ofres til Molok; du m ikke
      vanhellige din Guds Navn. Jeg er HERREN!
 22.  Hos en Mand m du ikke ligge, som man ligger hos en Kvinde; det
      er en Vederstyggelighed.
 23.  Med intet som helst Dyr m du have Omgang, s du bliver uren
      derved; en Kvinde m ikke stille sig hen for et dyr til knslig
      Omgang; det er en Skndsel.

 24.  Gr eder ikke urene med noget sdant, thi med alt sdant har de
      Folkeslag, jeg driver bort foran eder, gjort sig urene.
 25.  Derved blev Landet urent, og jeg straffede det for dets Brde,
      og Landet udspyede sine Indbyggere.
 26.  Hold derfor mine Anordninger og Lovbud og v ikke nogen af disse
      Vederstyggeligheder, det glder bde den indfdte og den
      fremmede, der bor iblandt eder
 27.  thi alle disse Vederstyggeligheder vede Indbyggerne, som var
      der fr eder, og Landet blev urent
 28.  for at ikke Landet skal udspy eder, nr I gr det urent, ligesom
      det udspyede det Folk, som var der fr eder.
 29.  Thi enhver, som ver nogen af alle disse Vederstyggeligheder,
      de, der ver dem, skal udryddes af deres Folk.
 30.  S hold mine Forskrifter, s I ikke ver nogen af de
      vederstyggelige Skikke, som vedes fr eders Tid, at I ikke skal
      gre eder urene ved dem. Jeg er HERREN eders Gud!

3.Mosebog 19

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
  2.  Tal til hele Israeliternes Menighed og sig til dem: I skal vre
      hellige, thi jeg HERREN eders Gud er hellig!
  3.  I skal frygte hver sin Moder og sin Fader, og mine Sabbater skal
      I holde. Jeg er HERREN eders Gud!
  4.  Vend eder ikke til Afguderne og gr eder ikke stbte
      Gudebilleder! Jeg er HERREN eders Gud !

  5.  Nr I ofrer Takoffer til HERREN, skal I ofre det sledes, at I
      kan vinde Guds Velbehag.
  6.  Den Dag, I ofrer det, og Dagen efter m det spises, men hvad der
      levnes til den tredje Dag, skal opbrndes;
  7.  spises det den tredje Dag, er det at regne for rddent Kd og
      vinder ikke Guds Velbehag;
  8.  den, der spiser deraf, skal undglde for sin Brde, thi han
      vanhelliger det, som var helliget HERREN, og det Menneske skal
      udryddes af sin Slgt.

  9.  Nr I hster eders Lands Hst, m du ikke hste helt hen til
      Kanten af din Mark, ej heller m du sanke Eftersltten efter din
      Hst.
 10.  Heller ikke m du bolde Efterhst eller sanke de nedfaldne Br i
      din Vingrd; til den fattige og den fremmede skal du lade det
      blive tilbage. Jeg er HERREN eders Gud!

 11.  I m ikke stjle, I m ikke lyve, I m ikke bedrage hverandre.
 12.  I m ikke svrge falsk ved mit Navn, s du vanhelliger din Guds
      Navn. Jeg er HERREN!
 13.  Du m intet aftvinge din Nste, du m intet rve; Daglejerens
      Ln m ikke blive hos dig Natten over.
 14.  Du m ikke forbande den dve eller lgge Std for den blindes
      Fod, du skal frygte din Gud. Jeg er HERREN!
 15.  I m ikke ve Uret, nr I holder Rettergang; du m ikke
      begunstige den ringe, ej heller tage Parti for den store, men du
      skal dmme din Nste med Retfrdighed.
 16.  Du m ikke g rundt og bagvaske din Landsmand eller st din
      Nste efter Livet. Jeg er HERREN!
 17.  Du m ikke bre Nag til din Broder i dit Hjerte, men du skal
      tale din Nste til Rette, at du ikke skal pdrage dig Synd for
      hans Skyld.
 18.  Du m ikke hvne dig eller gemme p Vrede mod dit Folks Brn, du
      skal elske din Nste som dig selv. Jeg er HERREN!

 19.  Hold mine Anordninger! Du m ikke lade to Slags Kvg parre sig
      med hinanden; du m ikke s to Slags Sd i din Mark; og du m
      ikke bre Klder, der er vvede af to Slags Garn.

 20.  Nr en Mand har Samleje med en Kvinde, og det er en Trlkvinde,
      en anden Mands Medhustru, som ikke er lskbt eller frigivet, s
      skal Afstraffelse finde Sted; dog skal de ikke lide Dden, thi
      hun var ikke frigivet.
 21.  Og han skal bringe sit Skyldoffer for HERREN til
      benbaringsteltets Indgang, en Skyldoffervder,
 22.  og Prsten skal med Skyldoffervderen skaffe ham Soning for
      HERRENs syn for den Synd, han har beget, s han finder
      Tilgivelse for den Synd, han har beget.

 23.  Nr I kommer ind i Landet og planter alskens Frugttrer, skal I
      lade deres Forhud, den frste Frugt, urrt; i tre r skal de
      vre eder uomskrne og m ikke spises;
 24.  det fjerde r skal al deres Frugt under Hstjubel helliges
      HERREN;
 25.  frst det femte r m I spise deres Frugt, for at I kan f s
      meget strre Udbytte deraf. Jeg er HERREN eders Gud!

 26.  I m ikke spise noget med Blodet i. I m ikke give eder af med
      at tage Varsler og ve Trolddom.
 27.  I m ikke runde Hret p Tindingerne; og du m ikke studse dit
      Skg;
 28.  I m ikke gre Indsnit i eders Legeme for de ddes Skyld eller
      indridse Tegn p eder. Jeg er HERREN!
 29.  Du m ikke vanhellige din Datter ved at lade hende bedrive Hor,
      for at ikke Landet skal forfalde til Horeri og fyldes med Utugt.
 30.  Mine Sabbater skal I bolde, og min Helligdom skal I frygte.  Jeg
      er HERREN!
 31.  Henvend eder ikke til Genfrd og Sandsigernder; sg dem ikke,
      s I gr eder urene ved dem. Jeg er HERREN eders Gud!

 32.  Du skal rejse dig for de gr Hr og re Oldingen, og du skal
      frygte din Gud. Jeg er HERREN!
 33.  Nr en fremmed bor hos dig i eders Land, m I ikke lade ham lide
      Overlast;
 34.  som en af eders egne skal I regne den fremmede, der bor hos
      eder, og du1 skal elske ham som dig selv, thi I var selv
      fremmede i gypten. Jeg et HERREN eders Guld!
 35.  Nr I holder Rettergang, m I ikke ve Uret ved Lngdeml, Vgt
      eller Rumml;
 36.  Vgtskle, der vejer rigtigt, Lodder, der holder Vgt, Efa og
      Hin, der holder Ml, skal I have. Jeg er HERREN eders Gud, som
      frte eder ud af gypten!
 37.  Hold alle mine Anordninger og Lovbud og gr efter dem. Jeg er
      HERREN!

3.Mosebog 20

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
  2.  Sig til Israeliterne: Om nogen af Israeliterne eller de
      fremmede, der bor hos Israel, giver sit Afkom hen til Molok, da
      skal han lide Dden; Landets Indbyggere skal stene ham,
  3.  og jeg vender selv mit syn imod den Mand og udrydder ham af
      hans Folk, fordi han gav sit Afkom hen til Molok for at gre min
      Helligdom uren og vanhellige mit hellige Navn;
  4.  og ser end Landets Indbyggere igennem Fingre med den Mand, nr
      han giver sit Afkom hen til Molok, og undlader at drbe ham,
  5.  s vender jeg dog selv mit syn imod den Mand og hans Slgt og
      udrydder ham og alle dem, der flger i hans Spor og boler med
      Molok, af deres Folk.

  6.  Det Menneske, som henvender sig til Genfrd eller Sandsigernder
      og boler med dem, mod det Menneske vil jeg vende mit syn og
      udrydde ham af hans Folk.

  7.  Helliger eder og vr hellige; thi jeg er HERREN eders Gud!
  8.  Hold mine Anordninger og gr efter dem. Jeg er HERREN, som
      helliger eder!

  9.  Thi enhver, som forbander sin Fader og sin Moder, skal lide
      Dden; han har forbandet sin Fader og sin Moder, derfor hviler
      der Blodskyld p ham.

 10.  Om nogen bedriver Hor med en anden Mands Hustru, om nogen
      bedriver Hor med sin Nstes Hustru, da skal de lide Dden,
      Horkarlen svel som Horkvinden.
 11.  Om nogen har Samleje med sin Faders Hustru, har han blottet sin
      Faders Blusel; de skal begge lide Dden, der hviler Blodskyld p
      dem.
 12.  Om nogen har Samleje med sin Snnekone, skal de begge lide
      Dden; de har vet Skndselsdd, der hviler Blodskyld p dem.
 13.  Om nogen ligger hos en Mand, p samme Mde som man ligger hos en
      Kvinde, da har de begge vet en Vederstyggelighed; de skal lide
      Dden, der hviler Blodskyld p dem.
 14.  Om nogen gter en Kvinde og hendes Moder, er det grov Utugt: man
      skal brnde bde ham og begge Kvinderne; der m ikke findes grov
      Utugt iblandt eder.
 15.  Om nogen har Omgang med et Dyr, skal han lide Dden, og Dyret
      skal I sl ihjel.
 16.  Om en Kvinde kommer noget Dyr nr for at have knslig Omgang med
      det, da skal du ihjelsl bde Kvinden og Dyret; de skal lide
      Dden, der hviler Blodskyld p dem.
 17.  Om en Mand tager sin Sster, sin Faders eller sin Moders Datter,
      til gte, s han ser hendes Blusel, og hun hans, da er det en
      skammelig Gerning; de skal udryddes i deres Landsmnds Psyn;
      han har blottet sin Ssters Blusel, han skal undglde for sin
      Brde.
 18.  Om en Mand har Samleje med en Kvinde under hendes mnedlige
      Svaghed og blotter hendes Blusel, idet han afdkker hendes
      Kilde, og hun afdkker sit Blods Kilde, da skal de begge
      udryddes af deres Folk.
 19.  Du m ikke blotte din Mosters og din Fasters Blusel, thi den,
      der gr det, afdkker sin kdelige Slgtnings Blusel; de skal
      undglde for deres Brde.
 20.  0m nogen har Samleje med sin Farbroders Hustru, da har han
      blottet sin Farbroders Blusel, de skal undglde for deres Synd
      og d barnlse.
 21.  Om nogen tager sin Broders Hustru til gte, da er det en uren
      Gerning; han har blottet sin Broders Blusel; de skal blive
      barnlse.

 22.  Hold alle mine Anordninger og Lovbud og gr efter dem, at ikke
      Landet, jeg fler eder ind at bo i, skal udspy eder.
 23.  Flg ikke det Folks Skikke, som jeg driver bort foran eder, thi
      de har vet alt dette; derfor vmmedes jeg ved dem
 24.  og sagde til eder: I skal f deres Land i Eje; jeg giver eder
      det i Eje, et Land, der flyder med Mlk og Honning. Jeg er
      HERREN eders Gud, som har udskilt eder fra alle andre Folkeslag.

 25.  I skal skelne mellem rene og urene Dyr og mellem urene og rene
      Fugle for ikke at gre eder selv til en Vederstyggelighed ved de
      Dyr og de Fugle og alt, hvad der rrer sig p Jorden, alt, hvad
      jeg har udskilt for eder og erklret for urent.
 26.  Og I skal vre mig hellige, thi jeg HERREN er hellig, og jeg har
      udskilt eder fra alle andre Folkeslag til at hre mig til.

 27.  Nr der i en Mand eller Kvinde er en Genfrdsnd eller en
      Sandsigernd, skal de lide Dden; de skal stenes, der hviler
      Blodskyld p dem.

3.Mosebog 21

  1.  Og HERREN sagde til Moses: Tal til Prsterne, Arons Snner, og
      sig til dem: Prsten m ikke gre sig uren ved Lig blandt sin
      Slgt,
  2.  medmindre det er hans nrmeste kdelige Slgtninge, hans Moder
      eller Fader, hans Sn eller Datter, hans Broder
  3.  eller Sster, for s vidt hun var Jomfru og endnu hrte til hans
      Familie og ikke var gift; i s Fald m han gre sig uren ved
      hende;
  4.  men han m ikke gre sig uren ved hende, nr hun var gift med en
      Mand af hans Slgt, og sledes pdrage sig Vanhelligelse.
  5.  De m ikke klippe sig en skaldet Plet p deres Hoved, ikke
      studse deres Skg eller gre Indsnit i deres Legeme.
  6.  Hellige skal de vre for deres Gud og m ikke vanhellige deres
      Guds Navn, thi de frembrer HERRENs Ildofre, deres Guds Spise;
      derfor skal de vre hellige.
  7.  En Horkvinde og en skndet Kvinde m de ikke gte; heller ikke
      en Kvinde, der er forstdt af sin Mand, m de gte; thi han er
      helliget sin Gud.
  8.  Du skal regne ham for hellig, thi han frembrer din Guds Spise;
      han skal vre dig hellig, thi hellig er jeg HERREN, som helliger
      dem.
  9.  Nr en Prstedatter vanhelliger sig ved at bedrive Hor, da
      vanhelliger hun sin Fader; hun skal brndes p Bl,

 10.  Den Prst, der er den ypperste blandt sine Brdre, han, over
      hvis Hoved Salveolien udgydes, og som indsttes ved at ifres
      Klderne, m hverken lade sit Hovedhr vokse frit eller
      snderrive sine Klder.
 11.  Han m ikke g hen til noget som helst Lig, end ikke ved sin
      Fader eller Moder m han gre sig uren.
 12.  Han m ikke forlade Helligdommen for ikke at vanhellige sin Guds
      Helligdom, thi hans Guds Salveolies Vielse er p ham; jeg er
      HERREN!
 13.  Han skal gte en Kvinde, der er Jomfru;
 14.  en Enke, en forstdt, en skndet, en Horkvinde m han ikke gte,
      kun en Jomfru af sin Slgt m han tage til Hustru,
 15.  for at han ikke skal vanhellige sit Afkom blandt sin Slgt; thi
      jeg er HERREN, som helliger ham.

 16.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 17.  Tal til Aron og sig: Ingen af dit Afkom i de kommende Slgter,
      som har en Legemsfejl, m trde frem for at frembre sin Guds
      Spise,
 18.  det m ingen, som har en Legemsfejl, hverken en blind eller en
      halt eller en med vansiret Ansigt eller for lang en Legemsdel
 19.  eller med Brud p Ben eller Arm
 20.  eller en pukkelrygget eller en med Tring eller en, der har
      Pletter i jnene eller lider af Skab eller Ringorm eller har
      svulne Testikler.
 21.  Af Prsten Arons Efterkommere m ingen, som har en Legemsfejl,
      nrme sig for at frembre HERRENs Ildofre; han har en
      Legemsfejl, han m ikke nrme sig for at frembre sin Guds
      Spise.
 22.  Han m vel spise sin Guds Spise, bde det, som er hjhelligt, og
      det, som er helligt,
 23.  men til Forhnget m han ikke komme, og Alteret m han ikke
      nrme sig, thi han har en Legemsfejl og m ikke vanhellige mine
      hellige Ting; thi jeg er HERREN, som helliger dem.
 24.  Og Moses talte sledes til Aron og hans Snner og alle
      Israeliterne.

3.Mosebog 22

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
  2.  Sig til Aron og hans Snner, at de skal behandle Israeliternes
      Helliggaver, som de helliger mig, med Erefrygt, for at de ikke
      skal vanhellige mit hellige Navn. Jeg er HERREN!
  3.  Sig til dem: Enhver af alle eders Efterkommere, som i de
      kommende Slgter i uren Tilstand kommer de Helliggaver nr,
      Israeliterne helliger HERREN, det Menneske skal udryddes fra mit
      syn. Jeg er HERREN!
  4.  Ingen af Arons Efterkommere, der er spedalsk eller lider af
      Fld, m spise noget af Helliggaverne, fr han bliver ren; den,
      der rrer ved en, som er uren ved Lig, eller den, fra hvem der
      gr Sd,
  5.  eller den, der rrer ved noget Slags Kryb, ved hvilket man
      bliver uren, eller ved et Menneske, ved hvem man bliver uren, af
      hvad Art hans Urenhed vre kan,
  6.  enhver, der rrer ved noget sdant, skal vre uren til Aften og
      m ikke spise af Helliggaverne, fr han har badet sit Legeme i
      Vand.
  7.  Nr Solen gr ned, er han ren, og derefter m han spise af
      Helliggaverne, thi de er hans Mad.
  8.  Selvdde og snderrevne Dyr m han ikke spise for ikke at gre
      sig uren derved. Jeg er HERREN!
  9.  De skal overholde mine Forskrifter, at de ikke skal pdrage sig
      Synd og d derfor, fordi de vanhelliger det. Jeg er HERREN, som
      helliger dem.
 10.  Ingen Lgmand m spise af det hellige; hverken den indvandrede
      hos Prsten eller hans Daglejer m spise af det hellige.
 11.  Men nr en Prst for sine Penge kber sig en Trl, da m denne
      spise deraf, og ligeledes m hans hjemmefdte Trlle spise af
      hans Mad.
 12.  Nr en Prstedatter gter en Lgmand, m hun ikke spise af de
      ydede Helliggaver;
 13.  men nr en Prstedatter bliver Enke eller forstdes uden at have
      Brn og vender tilbage til sin Faders Hus og er der som i sine
      unge r, da m hun spise af sin Faders Mad. Men ingen Lgmand m
      spise deraf.
 14.  Nr nogen af Vanvare kommer til at spise af det hellige, skal
      han erstatte Prsten det hellige med Tillg af en Femtedel.
 15.  Prsterne m ikke vanhellige de Helliggaver, Israeliterne yder
      HERREN,
 16.  og sledes bringe Brde og Skyld over dem, nr de spiser deres
      Helliggaver; thi jeg er HERREN, som helliger dem.

 17.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 18.  Tal til Aron og hans Snner og alle Israeliterne og sig til dem:
      Om nogen af Israels Hus eller af de fremmede i Israel bringer
      sin Offergave, hvad enten det er deres Lfteoffer eller
      Frivilligoffer, de bringer HERREN som Brndoffer,
 19.  s skal I bringe dem sledes, at I kan vinde Guds Velbehag, et
      lydefrit Handyr af Hornkvget, Frene eller Gederne;
 20.  I m ikke ofre noget Dyr, der har en Legemsfejl, thi derved
      vinder I ikke eders Guds Velbehag.
 21.  Nr nogen bringer HERREN et Takoffer af Hornkvget eller
      Smkvget enten for at indfri et Lfte eller som Frivilligoffer,
      da skal det vre et lydefrit Dyr, for at det kan vinde Guds
      Velbehag; det m ingen som helst Legemsfejl have;
 22.  et blindt Dyr eller et Dyr med Brud p Lemmerne eller et sret
      Dyr eller et Dyr, der lider af Bylder, Skab eller Ringorm,
      sdanne Dyr m I ikke bringe HERREN, og I m ikke lgge noget
      Ildoffer af den Slags p Alteret for HERREN.
 23.  Et Stykke Hornkvg eller Smkvg med en for lang eller
      forkrblet Legemsdel kan du bruge som Frivillig offer, men som
      Lfteoffer vinder det ikke Guds Velbehag.
 24.  Dyr med udklemte, knuste, afrevne eller bortskrne Testikler m
      I ikke bringe HERREN; sledes m I ikke bre eder ad i eders
      Land.
 25.  Heller ikke m I af en Udlnding kbe den Slags Dyr og ofre dem
      som eders Guds Spise, thi de har en Lyde, de har en Legemsfejl;
      ved dem vinder I ikke Guds Velbehag.

 26.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 27.  Nr der fdes et Stykke Hornkvg, et Fr eller en Ged, skal de
      blive syv Dage hos Moderen; men fra den ottende Dag er de
      skikkede til at vinde HERRENs Velbehag som Ildoffergave til
      HERREN.
 28.  I m ikke slagte et Stykke Hornkvg eller Smkvg samme Dag som
      dets Afkom.
 29.  Nr I ofrer et Lovprisningsoffer til HERREN, skal I ofre det
      sledes, at det kan vinde eder Guds Velbehag.
 30.  Det skal spises samme Dag, I m intet levne deraf til nste
      Morgen. Jeg er HERREN!
 31.  I skal holde mine Bud og handle efter dem. Jeg er HERREN!
 32.  I m ikke vanhellige mit hellige Navn, for at jeg m blive
      helliget blandt Israeliterne. Jeg er HERREN, som helliger eder,
 33.  som frte eder ud af gypten for at vre eders Gud. Jeg er
      HERREN!

3.Mosebog 23

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
  2.  Tal til Israeliterne og sig til dem: Hvad angr HERRENs
      Festtider, hvilke I skal udrbe som Hjtidsstvner, da er mine
      Festtider flgende:
  3.  I seks Dage skal der arbejdes, men den syvende Dag skal vre en
      fuldkommen Hviledag med Hjtidsstvne; I m intet Arbejde gre,
      det er Sabbat for HERREN, overalt hvor I bor.

  4.  Flgende er HERRENs Festtider med Hjtidsstvner, som I skal
      udrbe, hver til sin Tid:
  5.  P den fjortende Dag i den frste Mned ved Aftenstid er det
      Pske for HERREN.
  6.  P den femtende Dag i samme Mned er det de usyrede Brds Hjtid
      for HERREN; i syv Dage skal I spise usyret Brd.
  7.  P den frste Dag skal I bolde Hjtidsstvne, I m intet Arbejde
      gre.
  8.  I skal bringe HERREN Ildoffer i syv Dage. P den syvende Dag
      skal der holdes Hjtidsstvne, I m intet Arbejde gre.

  9.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 10.  Tal til Israeliterne og sig til dem: Nr I kommer til det Land,
      jeg vil give eder, og hster dets Hst, skal I bringe Prsten
      Frstegrdeneget af eders Hst.
 11.  Han skal udfre Svingningen med Neget for HERRENs syn for at
      vinde eder Guds Velbehag; Dagen efter Sabbaten skal Prsten
      udfre Svingningen dermed.
 12.  Og p den Dag I udfrer Svingningen med Neget, skal I ofre et
      lydefrit, rgammelt Lam som Brndoffer til HERREN,
 13.  og der skal hre to Tiendedele Eta fint Hvedemel, rrt i Olie,
      dertil som Afgrdeoffer, et Ildoffer for HERREN til en liflig
      Duft, og ligeledes en Fjerdedel Hin Vin som Drikoffer.
 14.  Brd, ristede Aks eller nyhstet Horn m I ikke spise fr denne
      Dag, fr I har frembret eders Guds Offergave. Det skal vre
      eder en evig gyldig Anordning fra Slgt til Slgt, overalt hvor
      I bor.

 15.  S skal I fra Dagen efter Sabbaten, fra den dag I bringer
      Svingningsneget, tlle syv Uger frem - det skal vre hele Uger -
 16.  til Dagen efter den syvende Sabbat, I skal tlle halvtredsinds
      tyve bage frem; da skal I frembre et nyt Afgrdeoffer for
      HERREN.
 17.  Fra eders Boliger skal I bringe Svingningsbrd, to Brd, som
      skal laves af to Tiendedele Efa fint Hvedemel og bages syrede,
      en Frstegrdegave til HERREN.
 18.  Og foruden Brdet skal I bringe syv lydefri, rgamle Lam, en ung
      Tyr og to Vdre, de skal vre til Brndoffer for HERREN med
      tilhrende Afgrdeoffer og Drikoffer, et Ildoffer for HERREN til
      en liflig Duft.
 19.  Og I skal ofre en Gedebuk som Syndoffer og to rgamle Lam som
      Takoffer.
 20.  Og Prsten skal udfre Svingningen med dem, med de to Lam, for
      HERRENs syn sammen med Frstegrdebrdet, de skal vre HERREN
      helligede og tilfalde Prsten.
 21.  P denne Dag skal I udrbe og holde et Hjtidsstvne; I m intet
      Arbejde gre. Det skal vre eder en evig gyldig Anordning,
      overalt hvor I bor, fra Slgt til Slgt.
 22.  Nr I hster eders Lands Hst, m du ikke hste helt hen til
      Kanten af din Mark, ej heller m du sanke Eftersltten efter din
      Hst; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive
      tilbage. Jeg er HERREN eders Gud!

 23.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 24.  Tal til Israeliterne og sig: Den frste dag i den syvende Mned
      skal I holde Hviledag med Hornblsning til Ihukommelse og med
      Hjtidsstvne;
 25.  I m intet Arbejde gre, og I skal bringe HERREN Ildofre.

 26.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 27.  P den tiende Dag i samme syvende Mned falder Forsoningsdagen;
      da skal I holde Hjtidsstvne, faste og bringe HERREN Ildofre;
 28.  I m intet Arbejde gre p denne Dag, thi det er
      Forsoningsdagen, den skal skaffe eder Soning for HERREN eders
      Guds syn.
 29.  Thi enhver, som ikke faster p denne Dag, skal udryddes af sin
      Slgt;
 30.  og enhver, der gr noget som helst Arbejde p denne Dag, det
      Menneske vil jeg udslette af hans Folk.
 31.  I m intet Arbejde gre. Det skal vre eder en evig Anordning
      fra Slgt til Slgt, overalt hvor I bor.
 32.  Den skal vre eder en fuldkommen Hviledag, og I skal faste; p
      den niende Dag i Mneden om Aftenen, fra denne Aften til nste
      Aften skal I holde eders Hviledag.

 33.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 34.  Tal til Israeliterne og sig: Den femtende Dag i samme syvende
      Mned skal Lvhyttefesten fejres, den skal fejres i syv Dage for
      HERREN.
 35.  P den frste Dag skal der holdes Hjtidsstvne, I m intet
      Arbejde gre.
 36.  Syv dage skal I bringe HERREN Ildofre; og p den ottende Dag
      skal I holde Hjtidsstvne og bringe HERREN Ildofre; det er
      festlig Samling, I m intet Arbejde gre.
 37.  Det er HERRENs Festtider, hvilke I skal udrbe som Hjtids
      stvner, ved hvilke der skal bringes HERREN Ildofre, Brndofre
      og Afgrdeofre, Slagtofre og drikofre, hver Dag de for den
      bestemte Ofre,
 38.  foruden HERRENs Sabbater og foruden eders Gaver og alle eders
      Lfteofre og alle eders Frivilligofre, som I giver HERREN.

 39.  Men den femtende Dag i den syvende Mned, nr I har indsamlet
      Landets Afgrde, skal I fejre HERRENs Hjtid, og den skal fejres
      i syv Dage. P den frste Dag skal der holdes Hviledag, og p
      den ottende dag skal der holdes Hviledag.
 40.  Den frste Dag skal I tage eder smukke Trfrugter, Palmegrene og
      Kviste af Lvtrer og Vidjer fra Bkkene og i syv Dage vre
      glade for HERREN eders Guds syn.
 41.  I skal fejre den som en Hjtid for HERREN syv Dage om ret; det
      skal vre eder en evig gyldig Anordning fra Slgt til Slgt; i
      den syvende Mned skal I fejre den.
 42.  I skal bo i Lvhytter i syv Dage, alle indfdte i Israel skal bo
      i Lvhytter,
 43.  for at eders Efterkommere kan vide, at jeg lod Israeliterne bo i
      Lvhytter, da jeg frte dem ud af gypten. Jeg er HERREN eders
      Gud!

 44.  Og Moses kundgjorde Israeliterne HERRENs Festtider.

3.Mosebog 24

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
  2.  Byd Israeliterne at skaffe dig ren Olivenolie af knuste Frugter
      til Lysestagen, s Lamperne daglig kan sttes p.
  3.  I benbaringsteltet uden for Forhnget foran Vidnesbyrdet skal
      Aron gre den i Stand, s den bestandig kan brnde fra Aften til
      Morgen for HERRENs syn. Det skal vre eder en evig gyldig
      Anordning fra Slgt til Slgt;
  4.  p Guldlysestagen skal han holde Lamperne i Orden for HERRENs
      syn, s de kan brnde bestandig.

  5.  Du skal tage fint Hvedemel og bage tolv Kager, to Tiendedele Efa
      til hver Kage,
  6.  og lgge dem i to Rkker, seks i hver Rkke, p Guldbordet for
      HERRENs syn;
  7.  p hver Rkke skal du lgge ren Rgelse, og den skal vre
      Brdenes Offerdel, et Ildoffer for HERREN.
  8.  Han skal bestandig hver Sabbatsdag lgge dem frem for HERRENs
      syn; det skal vre Israeliterne en evig Pagtspligt.
  9.  De skal tilfalde Aron og hans Snner, som skal spise dem p et
      helligt Sted, thi de er hjhellige; ham tilfalder de som en
      evig, retmssig Del af HERRENs Ildofre.

 10.  En israelitisk Kvindes Sn, hvis Fader var gypter, gik ud
      blandt Israeliterne. Da opstod der Strid i Lejren mellem den
      israelitiske Kvindes Sn og en Israelit,
 11.  og den israelitiske Kvindes Sn forbandede Navnet og bespottede
      det. Da frte man ham til Moses. Hans Moder hed Sjelomit, en
      Datter af Dibri af Dans Stamme.
 12.  Og de satte ham i Varetgt for at f en Kendelse af HERRENs
      Mund.
 13.  Og HERREN talede til Moses og sagde:
 14.  Fr Spotteren uden for Lejren. og alle de, der hrte det, skal
      lgge deres Hnder p hans Hoved, og derefter skal hele
      Menigheden stene ham.
 15.  Og du skal tale til Israeliterne og sige: Nr nogen bespotter
      sin Gud, skal han undglde for sin Synd;
 16.  og den, der forbander HERRENs Navn, skal lide Dden; hele
      Menigheden skal stene ham; en fremmed svel som en indfdt skal
      lide Dden nr han forbander Navnet.

 17.  Nr nogen slr et Menneske ihjel, skal han lide Dden.
 18.  Den, der slr et Stykke Kvg ihjel, skal erstatte det et levende
      Dyr for et levende Dyr.
 19.  Nr nogen tilfjer sin Nste Legemsskade, skal der handles med
      ham, som han har handlet,
 20.  Brud for Brud, je for je, Tand for Tand; samme Skade, han
      tilfjer en anden, skal tilfjes ham selv.
 21.  Den, der slr et Stykke Kvg ihjel, skal erstatte det; men den,
      der slr et Menneske ihjel, skal lide Dden.
 22.  En og samme Ret skal glde for eder; for den fremmede svel som
      for den indfdte; thi jeg er HERREN eders Gud!

 23.  Og Moses sagde det til Israeliterne, og de frte Spotteren uden
      for Lejren og stenede ham; Israeliterne gjorde som HERREN havde
      plagt Moses.

3.Mosebog 25

  1.  Og HERREN talede til Moses p Sinaj Bjerg og sagde:
  2.  Tal til Israeliterne og sig til dem: Nr I kommer til det Land,
      jeg vil give eder, skal Landet holde Sabbatshvile for.  HERREN.
  3.  Seks r skal du bes din Mark, og seks r skal du beskre din
      Vingrd og indsamle Landets Afgrde;
  4.  men i det syvende r skal Landet have en fuldkommen
      Sabbatshvile, en Sabbat for HERREN; din Mark m du ikke bes, og
      din Vingrd m du ikke beskre.
  5.  Det selvgroede efter din Hst m du ikke hste, og Druerne p de
      ubeskrne Vinstokke m du ikke plukke; det skal vre et
      Sabbatsr for Landet.
  6.  Hvad der gror af sig selv, medens Landet holder Sabbat, skal
      tjene eder til Fde, dig selv, din Trl og din Trlkvinde, din
      Daglejer og den indvandrede hos dig, dem, der bor som fremmede
      hos dig;
  7.  dit Kvg og de vilde Dyr i dit Land skal hele Afgrden tjene til
      Fde.

  8.  Og du skal tlle dig syv rsabbater frem, syv Gange syv r, s
      de syv rsabbater udgr et Tidsrum af ni og fyrretyve r.
  9.  S skal du lade Alarmhornet lyde rundt om p den tiende Dag i
      den syvende Mned; p Forsoningsdagen skal I lade Hornet lyde
      rundt om i hele eders Land.
 10.  Og I skal hellige det halvtredsindstyvende r og udrbe
      Frigivelse i Landet for alle Indbyggerne; et Jubelr skal det
      vre eder; enhver af eder skal vende tilbage til sin Ejendom, og
      enhver af eder skal vende tilbage til sin Slgt;
 11.  et Jubelr skal dette r, det halvtredsindstyvende, vre eder; I
      m ikke s og ikke hste, hvad der gror af sig selv i det, eller
      plukke Druer af de ubeskrne Vinstokke;
 12.  thi det er et Jubelr, helligt skal det vre eder; I skal spise,
      hvad Marken brer af sig selv.

 13.  I Jubelret skal enhver af eder vende tilbage til sin Ejendom.
 14.  Nr du slger din Nste noget eller kber noget af ham, m I
      ikke forurette hinanden.
 15.  Nr du kber noget af din Nste, skal der regnes med rene siden
      sidste Jubelr; nr han slger dig noget, skal der regnes med
      Afgrderne indtil nste Jubelr.
 16.  Jo flere r der er tilbage, des hjere m du stte Prisen, jo
      frre, des lavere, thi hvad han slger dig, er et vist Antal
      Afgrder.
 17.  Ingen af eder m forurette sin Nste; du skal frygte din Gud,
      thi jeg er HERREN din Gud!

 18.  I skal gre efter mine Anordninger og holde mine Lovbud, s I
      gr efter dem; s skal I bo trygt i Landet,
 19.  og Landet skal give sin Frugt, s I kan spise eder mtte og bo
      trygt deri.
 20.  Men nr I siger: "Hvad skal vi da spise i det syvende r, nr vi
      hverken sr eller indsamler vor Afgrde?"
 21.  s vil jeg opbyde min Velsignelse til Bedste for eder i det
      sjette r, s det brer Afgrde for de tre r;
 22.  i det ottende r skal I s, men I skal leve af gammelt Korn af
      den sidste Afgrde indtil det niende r; indtil dets Afgrde
      kommer, skal I leve af gammelt Korn.

 23.  Jorden i Landet m I ikke slge uigenkaldeligt; thi mig tilhrer
      Landet, I er kun fremmede og indvandrede hos mig;
 24.  overalt i det Land, I fr i Eje, skal I srge for, at Jorden kan
      indlses.
 25.  Nr din Broder kommer i Trang, s han m slge noget af sin
      Ejendom, skal hans nrmeste Slgtning melde sig som Lser for
      ham og indlse, hvad hans Broder har solgt.
 26.  Hvis en ingen Lser har, men selv bliver i Stand til at skaffe
      den forndne Lsesum,
 27.  skal han udregne, hvor mange r der er get siden Salget, og kun
      tilbagebetale Manden der kbte det, for den Tid, der er tilbage,
      og derp igen overtage sin Ejendom.
 28.  Er han derimod ikke i Stand til at skaffe den forndne Sum til
      Tilbagebetalingen, s skal det, han har solgt, blive i Kberens
      Eje til Jubelret; men i Jubelret bliver det frit, s han atter
      kan overtage sin Ejendom.
 29.  Nr en Mand slger et Beboelseshus i en By med Mure om, glder
      hans Indlsningsret kun et fuldt r efter Salget; hans
      Indlsningsret glder et r.
 30.  Hvis derfor Indlsning ikke har fundet Sted, fr et fuldt r er
      omme, gr Huset i Byen med Mure om uigenkaldeligt over i
      Kberens og hans Efterkommeres Eje; det bliver ikke frit i
      Jubelret.
 31.  Derimod henregnes Huse i Landsbyer, der ikke er omgivne af Mure,
      til Marklandet;for dem glder Indlsningsretten, og i Jubelret
      bliver de fri.
 32.  Men med Hensyn til Leviternes Byer, Husene i de Byer, der
      tilhrer dem, da glder der en ubegrnset Indlsningsret for
      Leviterne;
 33.  og nr en af Leviterne ikke gr sin Indlsningsret gldende,
      bliver Huset, han solgte, i de Byer, der tilhrer dem, frit i
      Jubelret, thi Husene i Leviternes Byer er deres Ejendom blandt
      Israeliterne.
 34.  Heller ikke m Grsmarkerne, der hrer til deres Byer, slges,
      thi de tilhrer dem som evigt Eje.
 35.  Nr din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og ikke kan bjrge
      Livet, skal du holde ham oppe; som fremmed og indvandret skal
      han leve hos dig.
 36.  Du m ikke tage Rente eller Opgld af ham, men du skal frygte
      din Gud og lade din Broder leve hos dig;
 37.  du m ikke lne ham Penge mod Renter eller give ham af din Fde
      mod Opgld.
 38.  Jeg er HERREN eders Gud, som frte eder ud af gypten for at
      give eder Kana'ans Land, for at vre eders Gud.

 39.  Nr din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og han m slge sig
      selv til dig, m du ikke lade ham arbejde som Trl,
 40.  men han skal vre hos dig som Daglejer eller indvandret; han
      skal arbejde hos dig til Jubelret.
 41.  Da skal han gives fri sammen med sine Brn og vende tilbage til
      sin Slgt og sine Fdres Ejendom,
 42.  thi mine Trlle er de, som jeg frte ud af gypten; de m ikke
      slges, som man slger Trlle.
 43.  Du m ikke bruge din Magt over ham med Hrdhed; du skal flygte
      din Gud.
 44.  Men har du Brug for Trlle og Trlkvinder, skal du kbe dem af
      de Folkeslag, der bor rundt om eder;
 45.  ogs af Brnene efter de indvandrede, der bor som fremmede hos
      eder, m I kbe og af deres Familier, som er hos eder, og som de
      har avlet i eders Land; de m blive eders Ejendom,
 46.  og dem m I lade g i Arv og Eje til eders Brn efter eder; dem
      m I bruge som Trlle p Livstid; men over Israeliterne, eders
      Brdre, m du ikke bruge din Magt med Hrdhed, Broder over
      Broder.

 47.  Nr en fremmed eller en indvandret hos dig kommer til Velstand,
      og en af dine Brdre i hans Nabolag kommer i Trang, og han m
      slge sig til den fremmede eller den indvandrede hos dig eller
      til en Efterkommer af en fremmeds Slgt,
 48.  s glder Indlsningsretten for ham efter Salget; en af hans
      Brdre m indlse ham,
 49.  eller ogs m hans Farbroder eller Ftter eller en anden kdelig
      Slgtning af hans Familie indlse ham; han m ogs indlse sig
      selv, hvis han fr Evne dertil.
 50.  Da skal han sammen med den, der kbte ham, udregne Tiden fra det
      r, han solgte sig til ham, til Jubelret, og Kbesummen skal
      svare til det reml; hans Arbejdstid hos ham skal regnes som en
      Daglejers.
 51.  Er der endnu mange r tilbage, skal han i Lsesum udrede den
      tilsvarende Del af Kbesummen.
 52.  Og er der kun f r tilbage til Jubelret, skal han regne dermed
      og udrede sin Lsesum i Forhold til de r, han har tilbage.
 53.  Som en r for r lejet Daglejer skal han vre hos ham; du m
      ikke roligt se p, at Kberen bruger sin Magt over ham med
      Hrdhed.
 54.  Men indlses han ikke p en af disse Mder, skal han frigives i
      Jubelret, bde han selv og hans Brn.
 55.  Thi mig tilhrer Israeliterne som Trlle; mine Trlle er de, thi
      jeg frte dem ud af gypten. Jeg er HERREN eders Gud!

3.Mosebog 26

  1.  I m ikke gre eder Afguder; udskrne Billeder og Stensttter m
      I ikke rejse eder, ej heller m I opstille nogen Sten med
      Billedvrk i eders Land for at tilbede den; thi jeg er HERREN
      eders Gud!
  2.  Mine Sabbater skal I holde, og min Helligdom skal I frygte.  Jeg
      er HERREN!

  3.  Hvis I flger mine Anordninger og holder mine Bud og handler
      efter dem,
  4.  vil jeg give eder den Regn, I behver, til sin Tid, Landet skal
      give sin Afgrde, og Markens Trer skal give deres Frugt.
  5.  Trskning skal hos eder vare til Vinhst, og Vinhst skal vare
      til Stid. I skal spise eder mtte i eders Brd og bo trygt i
      eders Land.
  6.  Jeg vil give Fred i Landet, s I kan lgge eder til Hvile, uden
      at nogen skrmmer eder op; jeg vil udrydde de vilde Dyr af
      Landet, og intet Svrd skal hrge eders Land.
  7.  I skal forflge eders Fjender, og de skal falde for Svrdet
      foran eder.
  8.  Fem af eder skal forflge hundrede, og hundrede af eder skal
      forflge ti Tusinde, og eders, Fjender skal falde for Svrdet
      foran eder.
  9.  Jeg vil vende mig til eder, jeg vil gre eder frugtbare og
      mangfoldige, og jeg vil stadfste min Pagt med eder.
 10.  I skal spise gammelt Korn, til I for det nye Korns Skyld m
      tmme Laderne for det gamle.
 11.  Jeg vil opsl min Bolig midt iblandt eder, og min Sjl skal ikke
      vmmes ved eder.
 12.  Jeg vil vandre iblandt eder og vre eders Gud, og I skal vre
      mit Folk.
 13.  Jeg er HERREN eders Gud, som frte eder ud af gypten, for at I
      ikke mere skulde vre deres Trlle; jeg snderbrd eders
      gstnger og lod eder vandre med rank Nakke.

 14.  Men hvis I ikke adlyder mig og handler efter alle disse Bud,
 15.  hvis I lader hnt om mine Anordninger og vmmes ved mine Lovbud,
      s I ikke handler efter alle mine Bud, men bryder min Pagt,
 16.  s vil ogs jeg gre lige for lige imod eder og hjemsge eder
      med skrkkelige Ulykker: Svindsot og Febergld, s jnene slves
      og Sjlen vansmgter. Til ingen Nytte sr I eders Sd, thi eders
      Fjender skal fortre den.
 17.  Jeg vender mit syn imod eder, s I bliver slet p Flugt for
      eders Fjender; eders Avindsmnd skal underkue eder, og I skal
      flygte, selv om ingen forflger eder.

 18.  Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, s vil jeg tugte eder
      endnu mere, ja syvfold, for eders Synder.
 19.  Jeg vil bryde eders hovmodige Trods, jeg vil gre eders Himmel
      som Jern og eders Jord som Kobber.
 20.  Til ingen Nytte skal I slide eders Krfter op, thi eders Jord
      skal ikke give sin Afgrde, og Landets Trer skal ikke give
      deres Frugt.

 21.  Og hvis I alligevel handler genstridigt imod mig og ikke adlyder
      mig, s vil jeg sl eder endnu mere, ja syvfold, for eders
      Synder.
 22.  Jeg vil sende Markens vilde Dyr imod eder, for at de skal rve
      eders Brn fra eder, udrydde eders Kvg og mindske eders Tal, s
      eders Veje bliver de.

 23.  Og hvis I alligevel ikke tager mod min Tugt, men handler
      genstridigt imod mig,
 24.  s vil ogs jeg handle genstridigt imod eder og sl eder syvfold
      for eders Synder.
 25.  Jeg vil bringe et Hvnens Svrd over eder til Hvn for den
      brudte Pagt; og sger I Tilflugt i eders Byer, vil jeg sende
      Pest iblandt eder, s I m overgive eder i Fjendens Hnd.
 26.  Nr jeg bryder Brdets Stttestav for eder, skal ti Kvinder bage
      eders Brd i een Bagerovn og give eder Brdet tilbage efter
      Vgt, s I ikke han spise eder mtte.

 27.  Og hvis I alligevel ikke adlyder mig, men handler genstridigt
      mod mig,
 28.  s vil ogs jeg i Vrede handle genstridigt mod eder og tugte
      eder syvfold for eders Synder.
 29.  I skal fortre eders Snners Kd, og eders Dtres Kd skal I
      fortre.
 30.  Jeg vil lgge eders Offerhje de og tilintetgre eders
      Solsjler; jeg vil dynge eders Lig oven p Ligene af eders
      Afgudsbilleder, og min Sjl skal vmmes ved eder.
 31.  Jeg vil lgge eders Byer i Ruiner og delgge eders Helligdomme
      og ikke indnde eders liflige Offerduft.
 32.  Jeg vil lgge eders Land de, s eders Fjender, der bor deri,
      skal blive mllse derover;
 33.  og eder selv vil jeg sprede blandt Folkeslagene, og jeg vil g
      bag efter eder med draget Svrd. Eders Land skal blive en rken,
      og eders Byer skal lgges i Ruiner.

 34.  Da skal Landet, medens det ligger de, og I er i eders Fjenders
      Land, f sine Sabbater godtgjort, da skal Landet hvile og f
      sine Sabbater godtgjort;
 35.  medens det ligger de, skal det f den Hvile, det ikke fik p
      eders Sabbater, dengang I boede deri.
 36.  Men dem, der bliver tilbage af eder, over deres Hjerter bringer
      jeg Modlshed i deres Fjenders Lande, s at Lyden af et raslende
      Blad kan drive dem p Flugt, s de flygter, som man flygter for
      Svrdet, og falder, sknt ingen forflger dem;
 37.  de skal falde over hverandre, som om Svrdet var efter dem,
      sknt ingen forflger dem; og I skal ikke holde Stand over for
      eders Fjender.
 38.  I skal g til Grunde blandt Folkeslagene, eders Fjenders Land
      skal fortre eder.
 39.  De, der bliver tilbage af eder, skal sygne hen for deres
      Misgernings Skyld i eders Fjenders Lande, ogs for deres Fdres
      Misgerninger skal de sygne hen ligesom de.

 40.  Da skal de bekende deres Misgerning og deres Fdres Misgerning,
      den Trolshed, de begik imod mig. Ogs skal de bekende, at fordi
      de handlede genstridigt mod mig,
 41.  mtte ogs jeg handle genstridigt mod dem og fre dem bort til
      deres Fjenders Land; ja, da skal deres uomskrne Hjerter
      ydmyges, og de skal undglde for deres Skyld.
 42.  Da vil jeg komme min Pagt med Jakob i Hu, ogs min Pagt med
      Isak, ogs min Pagt med Abraham vil jeg komme i Hu, og Landet
      vil jeg komme i Hu.
 43.  Men frst m Landet forlades af dem og have sine Sabbater
      godtgjort, medens det ligger de og forladt af dem, og de skal
      undglde for deres Skyld, fordi, ja, fordi de lod hnt om mine
      Lovbud og vmmedes ved mine Anordninger.
 44.  Men selv da, nr de er i deres Fjenders Land, vil jeg ikke lade
      hnt om dem og ikke vmmes ved dem til deres fuldkomne
      Undergang, s jeg skulde bryde min Pagt med dem; thi jeg er
      HERREN deres Gud!
 45.  Jeg vil til deres Bedste ihukomme Pagten med Fdrene, som jeg
      frte ud af gypten for Folkeslagenes jne for at vre deres
      Gud.  Jeg er HERREN!

 46.  Det er de Anordninger, Lovbud og Love, HERREN fastsatte mellem
      sig og Israeliterne p Sinaj Bjerg ved Moses.

3.Mosebog 27

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
  2.  Tal til Israeliterne og sig til dem: Nr nogen vil indfri et
      Lfte til HERREN med et Pengebelb, et Lfte, der glder
      Mennesker,
  3.  s skal Vurderingssummen for Mnd fra det tyvende til det
      tresindstyvende r vre halvtredsindstyve Sekel Slv efter
      hellig Vgt;
  4.  men for en Kvinde skal Vurderingssummen vre tredive Sekel.
  5.  Fra det femte til det tyvende r skal Vurderingssummen for
      Mandspersoner vre tyve Sekel, for Kvinder ti.
  6.  Fra den frste Mned til det femte r skal Vurderingssummen for
      et Drengebarn vre fem Sekel Slv, for et Pigebarn tre.
  7.  Fra det tresindstyvende r og opefter skal Vurderingssummen vre
      femten Sekel, hvis det er en Mand, men ti, hvis det er en
      Kvinde.
  8.  Men hvis Vedkommende er for fattig til at udrede
      Vurderingssummen, skal man stille ham frem for Prsten, og
      Prsten skal foretage en Vurdering af ham; Prsten skal foretage
      Vurderingen sledes, at han tager Hensyn til, hvad den, der har
      aflagt Lftet evner.

  9.  Hvis det drejer sig om Kvg. hvoraf man kan bringe HERREN
      Offergave, s skal alt, hvad man giver HERREN, vre helligt;
 10.  man m ikke erstatte eller ombytte det, hverken et bedre med et
      ringere eller et ringere med et bedre; men hvis man dog ombytter
      et Dyr med et andet, da skal ikke blot det, men ogs det, som
      det ombyttes med, vre helligt.
 11.  Men er det et urent Dyr, af den Slags man ikke kan bringe HERREN
      som Offergave, skal man fremstille Dyret for Prsten,
 12.  og Prsten skal vurdere det, alt efter som det er godt eller
      drligt; den Vurderingssum, Prsten faststter, skal glde.
 13.  Men vil man selv indlse det, skal man foruden Vurderingssummen
      yderligere udrede en Femtedel.

 14.  Nr nogen helliger HERREN sit Hus som Helliggave, skal Prsten
      vurdere det, alt efter som det er godt eller drligt, og det
      skal da st til den Vrdi, Prsten faststter.
 15.  Men vil den, der har helliget Huset, selv indlse det, skal han
      betale Vurderingssummen med Tillg af en Femtedel; s skal det
      vre hans.

 16.  Hvis nogen helliger HERREN noget af sin Arvejord, skal
      Vurderingssummen rette sig efter Udsden: en Udsd p en Homer
      Byg skal regnes til halvtredsindstyve Slvsekel.
 17.  Helliger han sin Jord fra Jubelret af, skal den st til den
      fulde Vurderingssum;
 18.  helliger han den derimod i Tiden efter Jubelret, skal Prsten
      beregne ham Summen i Forhold til de r, der er tilbage til nste
      Jubelr, s der sker Fradrag i Vurderingssummen.
 19.  Vil da han, der har helliget Jorden, indlse den, skal han
      udrede Vurderingssummen med Tillg af en Femtedel; s gr den
      over i hans Eje.
 20.  Men hvis han ikke indlser Jorden og alligevel slger den til en
      anden, kan den ikke mereindlses;
 21.  da skal den, nr den i Jubelret bliver fri, vre HERREN
      helliget p samme Mde som en Mark, der er lagt Band p, og
      tilfalde Prsten som Ejendom.
 22.  Hvis nogen helliger HERREN Jord, han har kbt, og som ikke hrer
      til hans Arvejord,
 23.  skal Prsten udregne ham Vurderingssummen til nste Jubelr, og
      han skal da straks erlgge Vurderingssummen som Helliggave til
      HERREN;
 24.  i Jubelret gr Jorden s tilbage til den Mand, han kbte den
      af, hvis Arvejord den var.
 25.  Enhver Vurdering skal ske efter hellig Vgt, tyve Gera p en
      Sekel.

 26.  Ingen m hellige HERREN noget af det frstefdte af Kvget, da
      det som frstefdt allerede tilhrer ham. Hvad enten det er et
      Stykke Hornkvg eller Smkvg, tilhrer det HERREN.
 27.  Hrer det derimod til de urene Dyr, kan man lskbe det efter
      Vurderingssummen med Tillg af en Femtedel; indlses det ikke,
      skal det slges for Vurderingssummen.

 28.  Intet, der er lagt Band p, intet af, hvad nogen af sin Ejendom
      helliger HERREN ved at lgge Band derp, vre sig Mennesker,
      Kvg eller Arvejord, m slges eller indlses; alt, hvad der er
      lagt Band p, er hjhelligt, det tilhrer HERREN.
 29.  Intet Menneske, der er lagt Band p, m lskbes, det skal lide
      Dden.

 30.  Al Tiende af Landet, bde af Landets Sd og Trernes Frugt,
      tilhrer HERREN, det er helliget HERREN.
 31.  Hvis nogen vil indlse noget af sin Tiende, skal han yderligere
      udrede en Femtedel.
 32.  Hvad angr al Tiende af Hornkvg og Smkvg, alt hvad der gr
      under Staven, da skal hvert tiende dyr vre helliget HERREN.
 33.  Der m ikke skelnes imellem gode og drlige Dyr, og ingen
      Ombytning m finde Sted; hvis nogen ombytter et Dyr, skal ikke
      blot det, men ogs det, som det ombyttes med, vre helligt; det
      m ikke indlses.

 34.  Det er de Bud, HERREN gav Moses til Israeliterne p Sinaj Bjerg.


4.Mosebog

4.Mosebog 1

  1.  HERREN talede sledes til Moses i Sinaj rken i
      benbaringsteltet p den frste Dag i den anden Mned af det
      andet r efter deres Udvandring fra gypten:
  2.  Optag det samlede Tal p hele Israelitternes Menighed efter
      deres Slgter, efter deres Fdrenehuse, ved at tlle Navnene p
      alle af Mandkn, Hoved for Hoved;
  3.  fra Tyversalderen og opefter skal du og Aron mnstre alle
      vbenfre Mnd i Israel, Hrafdeling for Hrafdeling;
  4.  en Mand af hver Stamme skal hjlpe eder dermed, Overhovedet for
      Stammens Fdrenehuse.
  5.  Navnene p de Mnd, der skal st eder bi, er flgende: Af Ruben
      Elizur, Sjedeurs Sn;
  6.  af Simeon Sjelumiel, Zurisjaddajs Sn;
  7.  af Juda Nahasjon, Amminadabs Sn;
  8.  af Issakar Netanel, Zuars Sn;
  9.  af Zebulon Eliab, Helons Sn;
 10.  af Josefs Snner: Af Efraim Elisjama, Ammihuds Sn, af Manasse
      Gamliel, Pedazurs Sn;
 11.  af Benjamin Abidan, Gidonis Sn;
 12.  af Dan Ahiezer, Ammisjaddajs Sn;
 13.  af Aser Pagiel, Okrans Sn;
 14.  af Gad Eljasaf, Deuels Sn,
 15.  og af Naftali Ahira, Enans Sn.
 16.  Det var de Mnd, der udtoges af Menigheden, versterne for deres
      Fdrenestammer, Overhovederne for Israels Stammer.

 17.  Da tog Moses, og Aron disse Mnd, hvis Navne var nvnet,
 18.  og de kaldte hele Menigheden sammen p den frste Dag i den
      anden Mned. S lod de sig indfre i Familielisterne efter deres
      Slgter, efter deres Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene fra
      Tyversalderen og opefter, Hoved for Hoved,
 19.  som HERREN havde plagt Moses. Sledes mnstrede han dem i Sinaj
      rken.

 20.  Rubens, Israels frstefdtes, Snner, deres Efterkommere efter
      deres Slgter, efter deres Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene
      Hoved for Hoved, alle af Mandkn fra Tyversalderen og opefter,
      alle vbenfre Mnd,
 21.  de, som mnstredes af Rubens Stamme, udgjorde 46500.
 22.  Simeons Snner, deres Efterkommere efter deres Slgter, efter
      deres Fdrenehuse, s mange af dem, som mnstredes ved Optlling
      af Navnene Hoved for Hoved, alle af Mandkn, fra Tyversalderen
      og opefter, alle vbenfre Mnd,
 23.  de, som mnstredes af Simeons Stamme, udgjorde 59 300.
 24.  Gads Snner, deres Efterkommere efter deres Slgter, efter deres
      Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene fra Tyversalderen og
      opefter, alle vbenfre Mnd,
 25.  de, som mnstredes af Gads Stamme, udgjorde 45650.
 26.  Judas Snner, deres Efterkommere efter deres Slgter, efter
      deres Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene fra Tyversalderen
      og opefter, alle vbenfre Mnd,
 27.  de, som mnstredes af Judas Stamme, udgjorde 74600.
 28.  Issakars Snner, deres Efterkommere efter deres Slgter, efter
      deres Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene fra Tyversalderen
      og opefter, alle vbenfre Mnd,
 29.  de, som mnstredes af Issakars Stamme, udgjorde 54 400.
 30.  Zebulons Snner, deres Efterkommere efter deres Slgter, efter
      deres Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene fra Tyversalderen
      og opefter, alle vbenfre Mnd,
 31.  de, som mnstredes af Zebulons Stamme, udgjorde 57 4OO.
 32.  Josefs Snner: Efraims Snner, deres Efterkommere efter deres
      Slgter, efter deres Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene fra
      Tyversalderen og opefter, alle vbenfre Mnd,
 33.  de, som mnstredes af Efraims Stamme, udgjorde 40500;
 34.  Manasses Snner, deres Efterkommere efter deres Slgter, efter
      deres Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene fra Tyversalderen
      og opefter, alle vbenfre Mnd,
 35.  de, som mnstredes af Manasses Stamme, udgjorde 32200.
 36.  Benjamins Snner, deres Efterkommere efter deres Slgter, efter
      deres Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene fra Tyversalderen
      og opefter, alle vbenfre Mnd.
 37.  de, som mnstredes at Benjamins Stamme, udgjorde 35400.
 38.  Dans Snner, deres Efterkommere efter deres Slgter, efter deres
      Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene fra Tyversalderen og
      opefter, alle vbenfre Mnd,
 39.  de, som mnstredes af Dans Stamme, udgjorde 62 700.
 40.  Asers Snner, deres Efterkommere efter deres Slgter, efter
      deres Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene fra Tyversalderen
      og opefter, alle vbenfre Mnd,
 41.  de, som mnstredes af Asers Stamme, udgjorde 41 500.
 42.  Naftalis Snner, deres Efterkommere efter deres Slgter, efter
      deres Fdrenehuse, ved Optlling af Navnene fra Tyversalderen
      og opefter, alle vbenfre Mnd,
 43.  de, som mnstredes af Naftalis Stamme, udgjorde 53 400.

 44.  Det var dem, som mnstredes, dem, Moses og Aron og Israels tolv
      verster, en for hvert Fdrenehus, mnstrede.
 45.  Og alle, som mnstredes af Israeliterne efter deres Fdrenehuse
      fra Tyversalderen og opefter, alle vbenfre Mnd i Israel,
 46.  alle, som mnstredes, udgjorde 603 550.
 47.  Men Leviterne efter deres Fdrenestamme mnstredes ikke sammen
      med dem.

 48.  HERREN talede til Moses og sagde:
 49.  Kun Levis Stamme m du ikke mnstre, og dens samlede Tal m du
      ikke optage sammen med de andre Israeliters.
 50.  Du skal overdrage Leviterne Tilsynet med Vidnesbyrdets Bolig,
      alle dens Redskaber og alt dens Tilbehr; de skal bre Boligen
      og alle dens Redskaber, de skal betjene den, og rundt om Boligen
      skal de have deres Lejr.
 51.  Nr Boligen skal bryde op, skal Leviterne tage den ned, og nr
      Boligen skal g i Lejr, skal Leviterne rejse den. Enhver
      Lgmand, der kommer den nr, skal lide Dden.
 52.  Israeliterne skal lejre sig hver i sin Lejrafdeling og under sit
      Felttegn, Hrafdeling for Hrafdeling,
 53.  men Leviterne skal lejre sig rundt om Vidnesbyrdets Bolig, for
      at der ikke skal komme Vrede over Israelitternes Menighed; og
      Leviterne skal tage Vare p, hvad der er at varetage ved
      Vidnesbyrdets Bolig.
 54.  Og Israeliterne gjorde ganske, hvad HERREN havde plagt Moses.

4.Mosebog 2

  1.  HERREN talede til Moses og, Aron og sagde:
  2.  Israeslitene skal lejre sig hver under sit Felttegn, under sit
      Fdrene hus's Mrke; i en Kreds om benbaringsteltet skal de
      lejre sig.

  3.  P Forsiden mod st skal Juda lejre sig under sin Lejrs
      Felttegn, Hrafdeling for Hrafdeling, med Nahasjon, Amminadabs
      Sn, som verste over Juderne;
  4.  de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 74600
      Mand.
  5.  Ved Siden af ham skal Issakars Stamme lejre sig med Netanel,
      Zuars Sn, som verste over Issakariterne;
  6.  de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 54 40O
      Mand.
  7.  Dernst Zebulons Stamme med Eliab, Helons Sn, som verste over
      Zebuloniterne;
  8.  de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 57 400
      Mand.
  9.  De mnstrede i Judas Lejr udgr i alt 186 400 Mand, Hrafdeling
      for Hrafdeling. De skal bryde op frst.

 10.  Ruben skal lejre sig under sin Lejrs Felttegn mod Syd,
      Hrafdeling for Hrafdeling, med Elizur, Sjedeurs Sn, som
      verste over Rubeniterne;
 11.  de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 46 500
      Mand.
 12.  Ved Siden af ham skal Simeons Stamme lejre sig med Sjelumiel,
      Zurisjaddajs Sn, som verste over Simeoniterne;
 13.  de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 59300
      Mand.
 14.  Dernst Gads Stamme med Eljasaf, Reuels Sn, som verste over
      Gadiferne;
 15.  de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 45 650
      Mand.
 16.  De mnstrede i Rubens Lejr udgr i alt 151 450 Mand, Hrafdeling
      for Hrafdeling. De skal bryde op i anden Rkke.

 17.  Derp skal benbaringsteltet, Leviternes Lejr, bryde op midt
      imellem de andre Lejre; i den Rkkeflge, de lejrer sig, skal de
      bryde op, hver p sin Plads, Felttegn for Felttegn.

 18.  Efraim skal lejre sig under sin Lejrs Felttegn mod Vest med
      Elisjama, Ammihuds Sn, som verste over Efraimiterne;
 19.  de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 4O 5OO
      Mand.
 20.  Ved Siden af ham skal Manasses Stamme lejre sig med Gamliel,
      Pedazurs Sn, som verste over Manassiterne;
 21.  de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 32 200
      Mand.
 22.  Dernst Benjamins Stamme med Abidan, Gidonis Sn, som verste
      over Benjaminiterne;
 23.  de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 35 400
      Mand.
 24.  De mnstrede i Efraims Lejr udgr i alt 1O8 100 Mand,
      Hrafdeling for Hrafdeling. De skal bryde op i tredje Rkke.

 25.  Dan skal lejre sig under sin Lejrs Felttegn mod Nord,
      Hrafdeling for Hrafdeling, med Ahiezer, Ammisjaddajs Sn, som
      verste over Daniterne;
 26.  de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 62 700
      Mand.
 27.  Ved Siden af ham skal Asers Stamme lejre sig med Pagiel, Okrans
      Sn, som verste over Aseriterne;
 28.  de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op til 4l 5OO
      Mand.
 29.  Dernst Naftalis Stamme med Ahira, Enans Sn, som verste over
      Naftaliterne;
 30.  de mnstrede, som udgr hans Hrafdeling, lber op fil 53 4OO
      Mand.
 31.  De mnstrede i Dans Lejr udgr i alt 157600 Mand. De skal bryde
      op sidst, Felttegn for Felttegn.

 32.  Det var de mnstrede af Israeliterne efter deres Fdrenehuse,
      alle de mnstrede i Lejrene, Hrafdeling for Hrafdeling, 603
      550 Mand.
 33.  Men Leviterne mnstredes ikke sammen med de andre Israelitter,
      sledes som HERREN havde plagt Moses.
 34.  Og ganske som HERREN havde plagt Moses, slog Israeliterne Lejr,
      Felttegn for Felttegn, og i den Rkkeflge brd de op, enhver
      med sine Slgter, med sit Fdrenehus.

4.Mosebog 3

  1.  Flgende var Arons og Moses's Efterkommere, p den Tid HERREN
      talede p Sinaj Bjerg.
  2.  Navnene p Arons Snner var flgende: Nadab, den frstefdte,
      Abihu, Eleazar og Itamar;
  3.  det var Navnene p Arons Snner, de salvede Prster, som
      indsattes til Prstetjeneste.
  4.  Men Nadab og Abihu dde for HERRENs syn, da de frembar fremmed
      Ild for HERRENs syn i Sinaj rken, og de havde ingen
      Snner. Sledes kom Eleazar og Itamar til at gre Prstetjenest:
      for deres Fader Arons syn.

  5.  HERREN talede til Moses og sagde:
  6.  Lad Levis Stamme trde frem og stil dem frem for Prsten Aron,
      for at de kan g ham til Hnde.
  7.  De skal tage Vare p, hvad han og hele Menigheden har at
      varetage foran benbaringsteltet, og sledes udfre Arbejdet ved
      Boligen,
  8.  og de skal tage Vare p alle benbaringsteltets Redskaber og p,
      hvad Israeliterne har at varetage, og sledes udfre Arbejdet
      ved Boligen.
  9.  Alts skal du overgive Aron og hans Snner Leviterne; de er ham
      overgivet som Gave fra Israeliterne.
 10.  Men Aron og hans Snner skal du stte til at tage Vare p deres
      Prstetjeneste; enhver Lgmand, som trnger sig ind deri, skal
      lide Dden.

 11.  HERREN talede til Moses og sagde:
 12.  Se, jeg har selv udtaget Leviterne af Israelitternes Midte i
      Stedet for alt det frstefdte, der bner Moders Liv hos
      Israeliterne, og Leviterne er blevet min Ejendom;
 13.  thi mig tilhrer alt det frstefdte. Dengang jeg drbte alt det
      frstefdte i gypten, helligede jeg mig alt det frstefdte i
      Israel, bde af Mennesker og Dyr; mig HERREN skal de tilhre.

 14.  HERREN talede til Moses i Sinaj rken og sagde:
 15.  Du skal mnstre Levis Snner efter deres Fdrenehuse, efter
      deres Slgter; alle af Mandkn fra en Mned og opefter skal du
      mnstre.
 16.  Da mnstrede Moses dem p HERRENs Bud, som der var ham plagt.

 17.  Flgende var Levis Snner efter deres Navne: Gerson, Kehat og
      Merari.
 18.  Flgende var Navnene p Gersons Snner efter deres Slgter:
      Libni og Sjimi;
 19.  Hehats Snner efter deres Slgter var: Amram, Jizhar, Hebron og
      Uzziel;
 20.  Meraris Snner efter deres Slgter var: Mali og Musji. Det var
      Leviternes Slgter efter deres Fdrenehuse.

 21.  Fra Gerson nedstammede Libniternes og Sjimiternes Slgter; det
      var Gersoniternes Slgter.
 22.  De, som mnstredes af dem, da alle af Mandkn fra en Mned og
      opefter blev optalt, de, som mnstredes af dem, udgjorde 7500.
 23.  Gersoniternes Slgter havde deres Lejrplads bag ved Boligen mod
      Vest.
 24.  verste for Gersoniternes Fdrenehus var Eljasar, Laels Sn.
 25.  Gersoniterne havde ved benbaringsteltet at tage Vare p selve
      Boligen og Teltdkket, dets Dkke, Forhnget for
      benbaringsteltets Indgang,
 26.  Forgrdens Omhng, Forhnget for Indgangen til Forgrden, der
      omgav Boligen og Alteret, og dens Teltreb, alt Arbejdet dermed.

 27.  Fra Kehat nedstammede Amramiternes, Jizhariternes, Hebroniternes
      og Uzzieliternes Slgter; det var Kehatiternes Slgter.
 28.  De, der mnstredes af dem, da alle af Mandkn fra en Mned og
      opefter blev optalt, udgjorde 8600, som tog Vare p, hvad der
      var at varetage ved Helligdommen.
 29.  Kehatiternes Slgter havde deres Lejrplads ved Boligens Sydside.
 30.  verste for Kehatiternes Slgters Fdrenehus var Elizafan,
      Uzziels Sn.
 31.  De havde at tage Vare p Arken, Bordet, Lysestagen, Altrene,
      Helligdommens Redskaber, som brugtes ved Tjenesten, og Forhnget
      med dertil hrende Arbejde.
 32.  verste over Leviternes verster var Eleazar, Prsten Arons Sn,
      som havde Tilsyn med dem, der tog Vare p, hvad der var at
      varetage ved Helligdommen.

 33.  Fra Merari nedstammede Maliternes og Musjiternes Slgter; det
      var Meraris Slgter.
 34.  De, som mnstredes af dem, da alle af Mandkn fra en Mned og
      opefter blev optalt, udgjorde 6200.
 35.  verste for Meraris Slgters Fdrenehus var Zuriel, Abibajils
      Sn. De havde deres Lejrplads ved Boligens Nordside.
 36.  Merariterne var sat til at tage Vare p Boligens Brdder,
      Tvrstnger, Piller og Fodstykker, alle dens Redskaber og alt
      det dertil hrende Arbejde,
 37.  Pillerne til Forgrden, som var rundt om den, med Fodstykker,
      Ple og Reb.

 38.  Foran Boligen, p benbaringsteltets Forside mod st, havde
      Moses, Aron og hans Snner deres Lejrpladser, og de tog Vare p
      alt det, Israeliterne havde at varetage ved Boligen. Enhver
      Lgmand, der trngte sig ind i det, mtte lide Dden.
 39.  De mnstrede af Leviterne, de, som Moses og Aron mnstrede p
      HERRENs Bud efter deres Slgter, alle af Mandkn fra en Mned og
      opefter, udgjorde i alt 22 OOO.

 40.  HERREN sagde til Moses: Du skal mnstre alle frstefdte af
      Mandkn blandt Israeliterne fra en Mned og opefter og optage
      Tallet p deres Navne.
 41.  S skal du udtage Leviterne til mig HERREN i Stedet for alle
      Israelitternes frstefdte og ligeledes Leviternes Kvg i Stedet
      for alt det frstefdte af Israelitternes Kvg.
 42.  Og Moses mnstrede, som HERREN havde plagt ham, alle
      Israelitternes frstefdte;
 43.  og da Navnene p dem fra en Mned og opefter optaltes, udgjorde
      de frstefdte af Mandkn, alle de, som mnstredes i alt
 22.  273.
 44.  Derp talede HERREN til Moses og sagde:
 45.  Tag Leviterne i Stedet for alle Israelitternes frstefdte og
      ligeledes Leviternes Kvg i Stedet for deres Kvg, s at
      Leviterne kommer til at tilhre mig HERREN.
 46.  Men til Udlsning af de 273, hvormed Antallet af Israelitternes
      frstefdte overstiger Leviternes Antal,
 47.  skal du tage fem Sekel for hvert Hoved, efter hellig Vgt skal
      du tage dem, tyve Gera p en Sekel;
 48.  og Pengene skal du give Aron og hans Snner som Udlsning for de
      overskydende.
 49.  Da tog Moses Lsepengene af de overskydende, dem, der ikke var
      udlst ved Leviterne;
 50.  af Israelitternes frstefdte tog han Pengene, 1365 Sekel efter
      hellig Vgt.
 51.  Og Moses gav Aron og hans Snner Lsepengene efter HERRENs Bud,
      som HERREN havde plagt Moses.

4.Mosebog 4

  1.  HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
  2.  Optag blandt Leviterne Tallet p Kehatiterne efter deres
      Slgter, efter deres Fdrenehuse,
  3.  fra Trediversalderen og opefter til Halvtredsrsalderen, alle,
      der skal gre Tjeneste med' at udfre Arbejde ved
      benbaringsteltet.
  4.  Kehatiternes Arbejde ved benbaringsteltet skal vre med de
      hjhellige Ting.
  5.  Nr Lejren bryder op, skal Aron og hans Snner g ind og tage
      det indre Forhng ned og tildkke Vidnesbyrdets Ark dermed;
  6.  ovenover skal de lgge et Dkke af Tahasjskind og derover igen
      brede et ensfarvet violet Purpurklde; derp skal de stikke
      Brestngerne ind.
  7.  Og over Skuebrdsbordet skal de brede et violet Purpurklde og
      stille Fadene, Kanderne, Sklene og Krukkerne til Drikofferet
      derp, og Brdet, som stadig skal ligge fremme, skal ligge
      derp;
  8.  ovenover skal de brede et karmoisinrdt Klde og dkke dette til
      med et Dkke af Tahasjskind; derp skal de stikke Brestngerne
      ind.
  9.  S skal de tage et violet Purpurklde og dermed tildkke
      Lysestagen, dens Lamper, Sakse, Bakker og alle Oliekrukkerne, de
      Ting, som bruges ved Betjeningen deraf,
 10.  og de skal lgge den med alt dens Tilbehr i et Dkke af
      Tahasjskind og s lgge det p Brebren.
 11.  Over Guldalteret skal de ligeledes brede et violet Purpurklde
      og dkke dette til med et Dkke af Tahasjskind; derp skal de
      stikke Brestngerne ind.
 12.  Og de skal tage alle Redskaber, som bruges ved Tjenesten i
      Helligdommen, og lgge dem i et violet Purpurklde og dkke dem
      til med et Dkke af Tahasjskind og lgge dem p Brebren.
 13.  Fremdeles skal de rense Alteret for Aske og brede et rdt
      Purpurklde derover
 14.  og p det lgge alle Redskaberne, som bruges til Tjenesten
      derved, Panderne, Gaflerne, Skovlene og Sklene, alle Alterets
      Redskaber, og derover skal de brede et Dkke af Tahasjskind;
      derp skal de stikke Brestngerne ind.
 15.  Nr s ved Lejrens Opbrud Aron og hans Snner er frdige med at
      tilhylle de hellige Ting og alle de hellige Redskaber, skal
      Kehatiterne trde til og bre dem; men de m ikke rre ved de
      hellige Ting; thi gr de det, skal de d. Det er, hvad
      Kehatiterne skal bre af benbaringsteltet.
 16.  Med Eleazar, Prsten Arons Sn, phviler Tilsynet med Olien til
      Lysestagen, den vellugtende Rgelse, det daglige Afgrdeoffer og
      Salveolien og desuden Tilsynet med hele Boligen og alt, hvad der
      er deri af hellige Ting og deres Tilbehr.

 17.  HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
 18.  Srg for, at Kehatiternes Slgters Stamme ikke udryddes af
      Leviternes Midte!
 19.  Sledes skal I forholde eder med dem, for at de kan blive i Live
      og undg Dden, nr de nrmer sig de hjhellige Ting: Aron og
      hans Snner skal trde til og anvise hver enkelt af dem, hvad
      han skal gre, og hvad han skal bre,
 20.  for at de ikke et eneste jeblik skal komme til at se de hellige
      Ting; thi gr de det, skal de d.

 21.  HERREN talede til Moses og sagde:
 22.  Optag ogs Tallet p Gersoniterne efter deres Fdrenehuse, efter
      deres Slgter;
 23.  fra Trediversalderen og opefter til Halvtredsrsalderen skal du
      mnstre dem, alle, der skal gre Tjeneste med at udfre Arbejdet
      ved benbaringsteltet.
 24.  Dette er Gersoniternes Arbejde, hvad de skal gre, og hvad de
      skal bre
 25.  De skal bre Boligens Tpper, benbaringsteltet med dets Dkke
      og Dkket af Tahasjskind ovenover, Forhnget til
      benbaringsteltets Indgang,
 26.  Forgrdens Omhng og Forhnget for Indgangen til Forgrden, der
      er rundt om Boligen og Alteret, dens Teltreb og alle Redskaber,
      som hrer til Arbejdet derved; og alt, hvad der skal gres
      derved, skal de udfre.
 27.  Efter Arons og hans Snners Bud skal Gersoniterne udfre deres
      Arbejde bde med det, de skal bre, og med det, de skal gre; og
      I skal anvise dem alt, hvad de skal bre, Stykke for Stykke.
 28.  Det er det Arbejde, Gersoniternes Snners Slgter skal have ved
      benbaringsteltet, og de skal varetage det under Itamars,
      Prsten Arons Sns, Tilsyn.

 29.  Merariterne skal du mnstre efter deres Slgter, efter deres
      Fdrenehuse;
 30.  fra Trediversalderen og opefter til Halvtredsrsalderen skal du
      mnstre dem, alle, som skal gre Tjeneste med at udfre Arbejde
      ved benbaringsteltet.
 31.  Dette er, hvad der phviler dem at bre, alt, hvad der hrer til
      deres Arbejde ved benbaringsteltet: Boligens Brdder, dens
      Tvrstnger, Piller og Fodstykker,
 32.  Pillerne til Forgrden, som er rundt om den, med Fodstykker,
      Ple og Reb, alle tilhrende Redskaber og alt, hvad der hrer
      til Arbejdet derved; Stykke for Stykke skal I anvise dem alle de
      Ting, det phviler dem at bre.
 33.  Det er det Arbejde, der phviler Merariternes Slgter, alt, hvad
      der hrer til deres Arbejde ved benbaringsteltet, under
      Itamars, Prsten Arons Sns, Tilsyn.

 34.  S mnstrede Moses og Aron og Menighedens verster Kehatiternes
      Snner efter deres Slgter, efter deres Fdrenehuse,
 35.  fra Trediversalderen og opefter til Halvtredsrsalderen, alle,
      som skulde gre Tjeneste med at udfre Arbejde ved
      benbaringsteltet,
 36.  og de, der mnstredes af dem efter deres Slgter, udgjorde 2750.
 37.  Det var dem, som mnstredes af Kehatiternes Slgter, alle dem,
      der skulde udfre Arbejde ved benbaringsteltet, som Moses og
      Aron mnstrede efter HERRENs Bud ved Moses.

 38.  De, der mnstredes af Gersoniterne efter deres Slgter, efter
      deres Fdrenehuse,
 39.  fra Trediversalderen og opefter til Halvtredsrsalderen, alle,
      som skulde gre Tjeneste med at udfre Arbejde ved
      benbaringsteltet,
 40.  de, der mnstredes af dem efter deres Slgter, efter deres
      Fdrenehuse, udgjorde 2630.
 41.  Det var dem, som mnstredes af Gersoniternes Slgter, alle dem,
      der skulde udfre Arbejde ved benbaringsteltet, som Moses og
      Aron mnstrede efter HERRENs Bud.

 42.  De, der mnstredes af Merariternes Slgter efter deres Slgter,
      efter deres Fdrenehuse,
 43.  fra Trediversalderen og opefter til Halvtredsrsalderen, alle,
      som skulde gre Tjeneste med at udfre Arbejde ved
      benbaringsteltet,
 44.  de, der mnstredes af dem efter deres Slgter, udgjorde 3200.
 45.  Det var dem, som mnstredes af Merariternes Slgter, som Moses
      og Aron mnstrede efter HERRENs Bud ved Moses.

 46.  Alle, som mnstredes, som Moses og Aron og Israels verster
      mnstrede af Leviterne efter deres Slgter, efter deres
      Fdrenehuse,
 47.  fra Trediversalderen og opefter til Halvtreds rs alderen,
      alle, som skulde udfre Arbejde ved benbaringsteltet bde med
      hvad der skulde gres, og hvad der skulde bres,
 48.  de, der mnstredes af dem, udgjorde 8580.
 49.  Efter HERRENs Bud ved Moses anviste man hver enkelt af dem, hvad
      han skulde gre eller bre; det blev dem anvist, som HERREN
      havde plagt Moses.

4.Mosebog 5

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
  2.  Byd Israeliterne at fjerne alle spedalske fra Lejren, alle, der
      lider af Fld, og alle, der er blevet urene ved Lig;
  3.  bde Mnd og Kvinder skal I fjerne og fre uden for Lejren, for
      at de ikke skal gre deres Lejr uren, hvor jeg bor midt iblandt
      dem.
  4.  Det gjorde Israeliterne s; de frte dem uden for Lejren,
      sledes som HERREN havde plagt Moses.

  5.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
  6.  Sig til Israeliterne: Nr en Mand eller Kvinde begr nogen af
      alle de Synder, som Mennesker begr, sledes at han gr sig
      skyldig i Svig mod HERREN, og det Menneske derved pdrager sig
      Skyld,
  7.  s skal de bekende Synden, de har beget, og Gerningsmanden skal
      erstatte det, han har forbrudt sig med, efter dets fulde Vrdi
      med Tillg af en Femtedel og give det til den, han har forbrudt
      sig imod.
  8.  Og hvis denne ikke har efterladt sig nogen Lser, hvem han kan
      yde Erstatningen, s skal Erstatningen, som ydes, tilfalde
      HERREN, det vil sige Prsten, foruden den Soningsvder, ved
      hvilken der skaffes ham Soning.
  9.  Al Offerydelse, alle Helliggaver, som Israeliterne frembrer til
      Prsten, skal tilfalde ham.
 10.  Alle Helliggaver skal tilfalde ham; hvad nogen giver Prsten,
      skal tilfalde ham.

 11.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 12.  Tal til Israeliterne og sig til dem: Nr en Hustru forser sig
      imod sin Mand og er ham utro,
 13.  idet en anden Mand har Samleje med hende, uden at det er kommet
      til hendes Mands Kundskab, og uden at det er blevet opdaget,
      sknt hun har besmittet sig, og uden at der er noget Vidne imod
      hende, da hun ikke er grebet p fersk Gerning,
 14.  og han gribes af Skinsygens nd, s han bliver skinsyg p sin
      Hustru, som ogs i Virkeligheden har besmittet sig, eller han
      gribes af Skinsygens nd, s han bliver skinsyg p sin Hustru,
      sknt hun ikke har besmittet sig,
 15.  s skal Manden bringe sin Hustru til Prsten og medbringe som
      Offergave for hende en Tiendedel Efa Bygmel; han m hverken
      hlde Olie over eller komme Rgelse p, thi det er et Skinsyge
      Afgrdeoffer, et Minde Afgrdeoffer, der skal minde om Brde.
 16.  S skal Prsten fre hende frem og stille hende for HERRENs
      syn.
 17.  Og Prsten skal tage helligt Vand i et Lerkar, og af Stvet p
      Boligens Gulv skal Prsten tage noget og komme i Vandet.
 18.  S skal Prsten stille Kvinden frem for HERRENs syn, lse
      hendes Hr og lgge Minde Afgrdeofferet i hendes Hnder; det er
      et Skinsyge Afgrdeoffer; og Prsten skal have den bitre Vandes
      Forbandelsesvand i Hnden.
 19.  Derp skal Prsten besvrge Kvinden og sige til hende: "Hvis
      ingen har haft Samleje med dig, hvis du ikke har forset dig imod
      din Mand og besmittet dig, s skal dette den bitre Vandes
      Forbandelsesvand ikke skade dig.
 20.  Men har du forset dig imod din Mand og besmittet dig, og har en
      anden end din Mand haft Samleje med dig"
 21.  Prsten besvrger nu kvinden med Forbandelsens Ed og siger til
      hende "s gre HERREN dig til en Forbandelse og Besvrgelse i
      dit Folk, idet han lader din Lnd visne og din Bug svulme op;
 22.  Forbandelsesvandet her komme ind i dine Indvolde, s din Bug
      svulmer op og din Lnd visner!" Og kvinden skal sige: "Amen,
      Amen!"
 23.  Derp skal Prsten skrive disse Forbandelser op p et Blad og
      vaske dem ud i den bitre Vandes Vand
 24.  og give Kvinden den bitre Vandes Forbandelsesvand at drikke, for
      at Forbandelsesvandet kan komme ind i hende til bitter Vnde.
 25.  Derefter skal Prsten tage Skinsyge Afgrdeofferet af Kvindens
      Hnd, udfre Svingningen dermed for HERRENs syn og bre det hen
      til Alteret.
 26.  Og Prsten skal tage en Hndfuld af Afgrdeofferet, det, som
      skal ofres deraf, og bringe det som Rgoffer p Alteret og derp
      give Kvinden Vandet at drikke.
 27.  Nr han har givet hende Vandet at drikke, vil
      Forbandelsesvandet, dersom hun har besmittet sig og vret sin
      Mand utro, blive til bitter Vnde, nr det kommer ind i hende,
      hendes Bug vil svulme op og hendes Lnd visne, og Kvinden bliver
      en Forbandelse i sit Folk.
 28.  Men dersom Kvinden ikke har besmittet sig, dersom hun er ren,
      bliver hun uskadt og kan f Brn.

 29.  Det er Loven om Skinsyge; nr en Hustru forser sig imod sin Mand
      og besmittes,
 30.  eller nr en Mand gribes af Skinsygens nd og bliver skinsyg p
      sin Hustru, s skal han fremstille Hustruen for HERRENs syn, og
      Prsten skal handle med hende efter alt i denne Lov;
 31.  Manden skal vre sagesls, men sdan en Hustru skal undglde for
      sin Brde.

4.Mosebog 6

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
  2.  Tal til Israeliterne og sig til dem: Nr en Mand eller Kvinde
      vil aflgge et Nasirerlfte for sledes at indvie sig til
      HERREN,
  3.  skal han afholde sig fra Vin og strk Drik; Vineddike og strk
      Drik m han ikke drikke, ej heller nogen som helst drik af
      Druer; han m hverken spise friske eller trrede Druer;
  4.  s lnge hans Indvielse varer, m han intet som helst nyde, der
      kommer af Vinstokken, hverken umodne Druer eller friske Skud.
  5.  S lnge hans Indvielseslfte glder, m ingen Ragekniv komme p
      hans Hoved; indtil Udlbet af den Tid han indvier sig til
      HERREN, skal han vre hellig og lade sit Hovedhr vokse frit.
  6.  Hele den Tid han har indviet sig til HERREN, m han ikke komme
      Lig nr;
  7.  selv nr hans Fader eller Moder, hans Broder eller Sster dr,
      m han ikke pdrage sig Urenhed ved dem, thi han brer sin Guds
      indvielse p sit Hoved.
  8.  S lnge hans Indvielse varer, er han helliget HERREN.
  9.  Men nr nogen uventet og pludselig dr i hans Nrhed, og han
      sledes bringer Urenhed over sit indviede Hoved, skal han rage
      sit Hoved, den Dag han atter bliver ren; den syvende Dag skal
      han rage det;
 10.  og den ottende Dag skal han bringe to Turtelduer eller Dueunger
      til Prsten ved benbaringsteltets Indgang.
 11.  Og Prsten skal ofre den ene som Syndoffer og den anden som
      Brndoffer og skaffe ham Soning, fordi han har syndet ved at
      rre ved Lig. Derp skal han samme Dag atter hellige sit Hoved
 12.  og atter indvie sig til HERREN for lige s lang Tid, som han fr
      havde indviet sig, og bringe et rgammelt Lam som Skyldoffer;
      den forlbne Tid regnes ikke med, da han har bragt Urenhed over
      sit indviede Hoved.

 13.  Dette er Loven om Nasireren: Nr hans indvielsestid er til
      Ende, skal han begive sig til benbaringsteltets Indgang
 14.  og som Offergave bringe HERREN et rgammelt, lydefrit Vderlam
      til Brndoffer, et rgammelt, lydefrit Hunlam til Syndoffer og
      en lydefri Vder til Takoffer,
 15.  en Kurv med usyret Bagvrk, Kager af fint Hvedemel, rrte i
      Olie, og usyrede Fladbrd, smurte med Olie, desuden det
      tilhrende Afgrdeoffer og de tilhrende Drikofre.
 16.  S skal Prsten bringe det for HERRENs syn og ofre hans
      Syndoffer og Brndoffer,
 17.  og Vderen skal han ofre som Takoffer til HERREN tillige med de
      usyrede Brd i Kurven; derp skal Prsten ofre hans Afgrdeoffer
      og Drikofer.
 18.  S skal Nasireren ved Indgangen til benbaringsteltet rage sit
      indviede Hoved og tage sit indviede Hovedhr og kaste det i
      Ilden under Takofferet.
 19.  Og Prsten skal tage den kogte Bov af Vderen og een usyret Kage
      og eet usyret Fladbrd af Kurven og lgge dem p Nasirerens
      Hnder, efter at han har afraget sit indviede Hovedhr.
 20.  Og Prsten skal udfre Svingningen dermed for HERRENs syn; det
      tilfalder Prsten som Helliggave foruden Svingningsbrystet og
      Offerydelseskllen. Derefter m Nasireren atter drikke Vin.
 21.  Det er Loven om Nasireren, der aflgger Lfte, om hans
      Offergave til HERREN i Anledning af Indvielsen, foruden hvad han
      ellers evner at give; overensstemmende med Lftet, han aflgger,
      skal han forholde sig efter den for hans Indvielse gldende Lov.
 22.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 23.  Tal til Aron og hans Snner og sig: Nr I velsigner
      Israeliterne, skal I sige til dem:
 24.  HERREN velsigne dig og bevare dig,
 25.  HERREN lade sit Ansigt lyse over dig og vre dig ndig,
 26.  HERREN lfte sit syn p dig og give dig Fred!
 27.  Sledes skal de lgge mit Navn p Israeliterne, og jeg vil
      velsigne dem.

4.Mosebog 7

  1.  Da Moses var frdig med at rejese Boligen og havde salvet og
      helliget den med alt dens Tilbehr og ligeledes salvet og
      helliget Alteret med alt dets Tilbehr,
  2.  trdte Israels verster, Overhovederne for deres Fdrenehuse,
      Stammernes verster, der havde forestet Mnstringen, frem
  3.  og frte deres Offergave frem for HERRENs syn, seks lukkede
      Vogne og tolv Stykker Hornkvg, en Vogn for hver to verster og
      et Stykke Hornkvg for hver een, og de bragte dem hen foran
      Boligen.
  4.  Da sagde HERREN til Moses:
  5.  Modtag dette af dem, for at det kan bruges til Arbejdet ved
      benbaringsteltet, og giv Leviterne det med Henblik p hver
      enkeltes srlige Arbejde!
  6.  S modtog Moses Vognene og Hornkvget og gav Leviterne dem.
  7.  To Vogne og fire Stykker Hornkvg gav han Gersoniterne med
      Henblik p deres srlige Arbejde,
  8.  og fire Vogne og otte Stykker Hornkvg gav han Merariterne med
      Henblik p deres srlige Arbejde under Itamars, Prsten Arons
      Sns, Ledelse.
  9.  Derimod gav han ikke Kebatiterne noget, thi dem var Arbejdet med
      de hellige Ting overdraget, og de skulde bre dem p Skuldrene.
 10.  Fremdeles bragte versterne Offergaver til Alterets indvielse,
      dengang det blev salvet, og versterne bragte deres Offergaver
      hen foran Alteret.
 11.  Da sagde HERREN til Moses: Lad hver af versterne f sin Dag til
      at bringe sin Offergave til Alterets Indvielse.

 12.  Den, som frste Dag bragte sin Offergave, var Nahasjon,
      Amminadabs Sn af Judas Stamme.
 13.  Og hans Offergave var et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en
      Slvskl p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint
      Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer,
 14.  en Kande p 10 Guldsekel, fyldt med Rgelse,
 15.  en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer,
 16.  en Gedebuk til Syndoffer
 17.  og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke og fem
      rgamle Lam. Det var Nahasjons, Amminadabs Sns, Offergave.

 18.  Anden Dag bragte Netanel, Zuars Sn, Issakars verste, sin
      Offergave;
 19.  han bragte som Offergave et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en
      Slvskl p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint
      Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer,
 20.  en Kande p 10 Guldsekel, fyldt med Rgelse,
 21.  en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer,
 22.  en Gedebuk til Syndoffer
 23.  og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke og fem
      rgamle Lam. Det var Neanels, Zuars Sns, Offergave.

 24.  Tredje Dag kom Zebuloniternes verste, Eliab, Helons Sn;
 25.  hans Offergave var et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en
      Slvskl p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint
      Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer,
 26.  en Kande p 10 Guldsekel, fyldt med Rgelse,
 27.  en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer,
 28.  en Gedebuk til Syndoffer
 29.  og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke og fem
      rgamle Lam. Det var Eliabs, Helons Sns, Offergave.
 30.  Fjerde Dag kom Rubeniternes verste, Elizur, Sjedeurs Sn;
 31.  hans Offergave var et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en
      Slvskl p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint
      Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer,
 32.  en Kande p 10 Guldsekel, fyldt med Rgelse,
 33.  en ung Tyr, en Vder,
 34.  et rgammelt Lam til Brndoffer, en Gedebuk til Syndoffer
 35.  og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke og fem
      rgamle Lam. Det var Elizurs, Sjdeurs Sns, Offergave.

 36.  Femte Dag kom Simenoiternes verste, Sjelumiel, Zurisjaddajs
      Sn;
 37.  hans Offergave var et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en
      Slvskl p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint
      Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer,
 38.  en Kande p 10 Guldsekel, fyldt med Rgelse,
 39.  en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer,
 40.  en Gedebuk til Syndoffer
 41.  og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke. og
      fem rgamle Lam. Det var Sjelumiels, Zurisjaddajs
      Sns,Offergave.

 42.  Sjette Dag kom Gaditernes verste, Eljasaf, Deuels Sn;
 43.  hans Offergaver et Slvfad, der vejede l3O Sekel, og en Slvskl
      p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint Hvedemel,
      rrt i Olie, til Afgrdeoffer,
 44.  en Kande p lO Guldsekel, fyldt med Rgelse,
 45.  en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer,
 46.  en Gedebuk til Syndoffer
 47.  og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke og fem
      rgamle Lam. Det var Eljasafs, Deuels Sns, Offergave.

 48.  Syvende Dag kom Efraimiternes verste, Elisjama, Ammihuds Sn:
 49.  hans offergave var et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en
      Slvskl p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint
      Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer,
 50.  en Kande p lO Guldsekel, fyldt med Rgelse,
 51.  en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer,
 52.  en Gedebuk til Syndoffer
 53.  og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke og fem
      rgamle Lam. Det var Elisjamas, Ammihuds Sns, Offergave.

 54.  Ottende Dag kom Mannassiternes verste, Gamliel, Pedazurs Sn;
 55.  hans Offergave var et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en
      Slvskl p 7O Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint
      Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer,
 56.  en Kande p lO Guldsekel, fyldt med Rgelse,
 57.  en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer,
 58.  en Gedebuk til Syndoffer
 59.  og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke og fem
      rgamle Lam. Det var Gamliels, Pedazurs Sns, Offergave.
 60.  Niende dag kom Benjaminiternes verste, Abidan, Gidonis Sn;
 61.  hans Offergave var et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en
      Slvskl p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint
      Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer,
 62.  en Kande p IO Guldsekel, fyldt med Rgelse,
 63.  en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer,
 64.  en Gedebuk til Syndoffer
 65.  og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem, Vdre, fem Bukke og
      fem rgamle Lam. Det var Abidans, Gidonis Sns, Offergave.

 66.  Tiende Dag kom Daniternes verste, Ahiezer, Ammisjaddajs Sn;
 67.  hans Offergave var et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en
      Slvskl p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint
      Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer,
 68.  en Kande p lO Guldsekel, fyldt med Rgelse,
 69.  en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer,
 70.  en Gedebuk til Syndoffer
 71.  og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke og fem
      rgamle Lam. Det var Ahiezers, Ammisjaddajs Sns, Offergave.

 72.  Elevte Dag kom Aseriternes verste, Pagiel, Okrans Sn;
 73.  hans Offergave var et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en
      Slvskl p 7O Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint
      Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer,
 74.  en Kande p 1O Guldsekel, fyldt med Rgelse,
 75.  en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer,
 76.  en Gedebuk til Syndoffer
 77.  og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke og fem
      rgamle Lam. Det var Pagiels, Okrans Sns, Offergave.

 78.  Tolvte Dag kom Naftaliternes verste, Ahira, Enans Sn;
 79.  hans Offergave var et Slvfad, der vejede 130 Sekel, og en
      Slvskl p 70 Sekel efter hellig Vgt, begge fyldte med fint
      Hvedemel, rrt i Olie, til Afgrdeoffer,
 80.  en kande p lO Guldsekel, fyldt med Rgelse,
 81.  en ung Tyr, en Vder, et rgammelt Lam til Brndoffer,
 82.  en Gedebuk til Syndoffer
 83.  og til Takoffer to Stykker Hornkvg, fem Vdre, fem Bukke og fem
      rgamle Lam. Det var Ahiras, Enans Sns, Offergave.

 84.  Det var Gaverne fra Israelitternes verster til Alterets
      Indvielse, dengang det blev salvet: 12 Slvfade, 12 Slvskle,
      12 Guldkander,
 85.  hvert Slvfad p 130 Sekel og hver Slvskl p 70 Sekel, alle
      Slvkar tilsammen 2400 Sekel efter hellig Vgt;
 86.  12 Guldkander, fyldte med Rgelse, hver p 1O Sekel efter hellig
      Vgt, alle Guldkander tilsammen 12O Sekel.
 87.  Kvget til Brndofferet var i alt 12 unge Tyre, 12 Vdre, 12
      rgamle Lam med tilhrende Afgrdeofre, 12 Gedebukke til
      Syndoffer;
 88.  Kvget til Takofferet var i alt 24 unge Tyre, 60 Vdre, 60 Bukke
      og 60 rgamle lam. Det var Gaverne til Alterets indvielse, efter
      at det var salvet.

 89.  Da Moses gik ind i benbaringsteltet for at tale med HERREN,
      hrte han Rsten tale til sig fra Sonedkket oven over
      Vidnesbyrdets Ark, fra Pladsen mellem de to Keruber. Og han
      talede til ham.

4.Mosebog 8

  1.  Og HERREN talede til Moses og sagde:
  2.  Tal til Aron og sig til ham: Nr du stter Lamperne p, skal du
      stte dem sledes, at de syv Lamper kaster Lyset ud over Pladsen
      foran Lysestagen!
  3.  Det gjorde Aron s; han satte Lamperne p sledes, at de vendte
      ud mod Pladsen foran Lysestagen, som HERREN havde plagt Moses.
  4.  Men Lysestagen var lavet af Guld i drevet Arbejde, fra Foden til
      Kronerne var den drevet Arbejde; efter det Forbillede, HERREN
      havde vist ham, havde Moses lavet Lysestagen.

  5.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
  6.  Udtag Leviterne af Israelitternes Midte og rens dem!
  7.  Sledes skal du g frem, nr du renser dem: Stnk Renselsesvand
      p dem og lad dem g hele deres Legeme over med Ragekniv, tvtte
      deres klder og rense sig.
  8.  Derp skal de tage en ung Tyr til Brndoffer med tilhrende
      Afgrdeoffer af fint Hvedemel, rrt i Olie, og du skal tage en
      anden ung Tyr til Syndoffer.
  9.  Lad s Leviterne trde hen foran benbaringsteltet og kald hele
      Israelitternes Menighed sammen.
 10.  Nr du s har ladet Leviterne trde frem for HERRENs syn, skal
      Israeliterne lgge deres Hnder p Leviterne.
 11.  Derp skal Aron udfre Svingningen med Leviterne for HERRENs
      syn som et Offer fra Israeliterne, for at de kan udfre HERRENs
      Arbejde.
 12.  S skal Leviterne lgge deres Hnder p Tyrenes Hoved, og
      derefter skal du ofre den ene som Syndoffer og den anden som
      Brndoffer til HERREN for at skaffe Leviterne Soning.
 13.  Derp skal du stille Leviterne frem for Aron og hans Snner og
      udfre Svingningen med dem for HERREN.
 14.  Sledes skal du udskille Leviterne fra Israeliterne, s at
      Leviterne kommer til at tilhre mig.
 15.  Derefter skal Leviterne komme og gre Arbejde ved
      benbaringsteltet; du skal foretage Renselsen og udfre
      Svingningen med dem,
 16.  thi de er sknket mig som Gave af Israelitternes Midte; i Stedet
      for alt hvad der bner Moders Liv, alle frstefdte hos
      Israeliterne, har jeg taget mig dem til Ejendom.
 17.  Thi mig tilhrer alt det frstefdte hos Israeliterne, bde af
      Mennesker og Kvg. Dengang jeg slog alle de frstefdte i
      gypten, helligede jeg dem til at vre min Ejendom.
 18.  Jeg tog Leviterne i Stedet for alt det frstefdte hos
      Israeliterne
 19.  og sknkede Leviterne som Gave til Aron og hans Snner af
      Israelitternes Midte til at udfre Israelitternes Arbejde ved
      benbaringsteltet og skaffe Israeliterne Soning, for at ingen
      Plage skal ramme Israeliterne, om de selv nrmer sig
      Helligdommen.

 20.  Og Moses, Aron og hele Israelitternes Menighed gjorde sledes
      med Leviterne; ganske som HERREN havde plagt Moses med Hensyn
      til Leviterne, gjorde Israeliterne med dem.
 21.  Leviterne lod sig rense for Synd og tvttede deres Klder, og
      Aron udfrte Svingningen med dem for HERRENs syn, og Aron
      skaffede dem Soning, s de blev rene.
 22.  Derp kom Leviterne for at udfre deres Arbejde ved
      benbaringsteltet under Arons og hans Snners Tilsyn; som HERREN
      havde plagt Moses med Hensyn til Leviterne, sledes gjorde de
      med dem.

 23.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 24.  Dette er, hvad der glder Leviterne: Fra Femogtyversalderen og
      opefter skal de komme og gre Tjeneste med Arbejdet ved
      benbaringsteltet.
 25.  Men fra Halvtredsrsalderen skal de holde op med at gre
      Tjeneste og ikke arbejde mere;
 26.  de kan g deres Brdre til Hnde i benbaringsteltet med at tage
      Vare p, hvad der skal varetages; men Arbejde skal de ikke mere
      gre. Sledes skal du gre med Leviterne i alt, hvad de har at
      varetage.

4.Mosebog 9

  1.  HERREN talede sledes til Moses i Sinaj rken i den frste Mned
      af det andet r efter deres Udvandring fra gypten:
  2.  Israeliterne skal fejre Psken til den fastsatte Tid,
  3.  p den fjortende Dag i denne Mned ved Aftenstid skal I fejre
      den til den fastsatte Tid; overensstemmende med alle
      Anordningerne og Lovbudene om den skal I fejre den!
  4.  Da sagde Moses til Israeliterne, at de skulde fejre Psken;
  5.  og de fejrede Psken i Sinaj rken den fjortende Dag i den
      frste Mned ved Aftenstid; njagtigt som HERREN havde plagt
      Moses, sledes gjorde Israeliterne.

  6.  Men der var nogle Mnd, som var blevet urene ved et Lig og
      derfor ikke kunde fejre Pske den Dag. Disse Mnd trdte nu den
      Dag frem for Moses og Aron
  7.  og sagde til ham: "Vi er blevet urene ved et Lig; hvorfor skal
      det da vre os forment at frembre HERRENs Offergave til den
      fastsatte Tid sammen med de andre Israelitter?"
  8.  Moses svarede dem: "Vent, til jeg fr at hre, hvad HERREN
      pbyder angende eder!"

  9.  Da talede HERREN til Moses og sagde:
 10.  Tal til Israeliterne og sig: Nr nogen af eder eller eders
      Efterkommere er blevet uren ved et Lig eller er ude p en lang
      Rejse, skal han alligevel holde Pske for HERREN;
 11.  den fjortende Dag i den anden Mned ved Aftenstid skal de holde
      den; med usyret Brd og bitre Urter skal de spise Pskelammet.
 12.  De m intet levne deraf til nste Morgen, og de m ikke
      snderbryde noget af dets Ben. De skal fejre Psken i
      Overensstemmelse med alle de Anordninger, som glder for den.
 13.  Men den, som undlader at fejre Psken, sknt han er ren og ikke
      p Rejse, det Menneske skal udryddes af sin Slgt, fordi han
      ikke har frembret HERRENs Offergave til den fastsatte Tid. Den
      Mand skal undglde for sin Synd.
 14.  Og nr en fremmed, der bor hos eder, vil bolde Pske for HERREN,
      skal han holde den efter de Anordninger og Lovbud, som glder
      for Psken. En og samme Lov skal glde for eder, for den
      fremmede og for den indfdte.

 15.  Den Dag Boligen blev rejst, dkkede Skyen Boligen, Vidnesbyrdets
      Telt; men om Aftenen var der som et Ildskr over Boligen, og det
      holdt sig til om Morgenen.
 16.  Sledes var det til Stadighed: Om dagen dkkede Skyen den, om
      Natten Ildskret.
 17.  Hver Gang Skyen lftede sig fra Teltet, brd Israeliterne op, og
      der, hvor Skyen stod stille, slog Israeliterne Lejr.
 18.  P HERRENs Bud brd Israeliterne op, og p HERRENs Bud gik de i
      Lejr, og s lnge Skyen hvilede over Boligen, blev de liggende i
      Lejr;
 19.  nr Skyen blev over Boligen i lngere Tid, rettede Israeliterne
      sig efter, hvad HERREN havde foreskrevet dem, og brd ikke op.
 20.  Det hndte, at Skyen kun blev nogle f Dage over Boligen; da gik
      de i Lejr p HERRENs Bud og brd op p HERRENs Bud.
 21.  Og det hndte, at Skyen kun blev der fra Aften til Morgen; nr
      Skyen da lftede sig om Morgenen, brd de op. Eller den blev der
      en Dag og en Nat; nr Skyen da lftede sig, brd de op.
 22.  Eller den blev der et Par Dage eller en Mned eller lngere
      endnu, idet Skyen i lngere Tid hvilede over Boligen; s blev
      Israeliterne liggende i Lejr og brd ikke op, men nr den
      lftede sig, brd de op.
 23.  P HERRENs Bud gik de i Lejr, og p HERRENs Bud brd de op; de
      rettede sig efter, hvad HERREN havde foreskrevet dem, efter
      HERRENs Bud ved Moses.

4.Mosebog 10

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
  2.  Du skal lave dig to Slvtrompeter; i drevet Arbejde skal du lave
      dem. Dem skal du bruge, nr Menigheden skal kaldes sammen, og
      nr Lejrene skal bryde op.
  3.  Nr der blses i dem begge to, skal hele Menigheden samle sig
      hos dig ved Indgangen til benbaringsteltet.
  4.  Blses der kun i den ene, skal versterne, Overhovederne for
      Israels Stammer, samle sig hos dig.
  5.  Nr I blser Alarm med dem, skal Lejrene p stsiden bryde op;
  6.  blser Alarm anden Gang, skal Lejrene p Sydsiden bryde op:
      tredje Gang skal Lejrene mod Vest bryde op, fjerde Gang Lejrene
      mod Nord; der skal blses Alarm, nr de skal bryde op.
  7.  Men nr Forsamlingen skal sammenkaldes skal I blse p
      almindelig Vis, ikke Alarm.
  8.  Arons Snner, Prsterne, skal blse i Trompeterne; det skal vre
      eder en evig gyldig Anordning fra Slgt til Slgt.
  9.  Nr I drager i Krig i eders Land mod en Fjende, der angriber
      eder, og blser Alarm med Trompeterne, skal I ihukommes for
      HERREN eders Guds syn og frelses fra eders Fjender.
 10.  Og p eders Gldesdage, eders Hjtider og Nymnedage, skal I
      blse i Trompeterne ved eders Brndofre og Takofre; s skal de
      tjene eder til Ihukommelse for eders Guds syn. Jeg er HERREN
      eders Gud!

 11.  Den tyvende Dag i den anden Mned af det andet r lftede Skyen
      sig fra Vidnesbyrdets Bolig.
 12.  Da brd Israeliterne op fra Sinaj rken, i den Orden de skulde
      bryde op i, og Skyen stod stille i Parans rken.
 13.  Da de nu frste Gang brd op efter Guds Bud ved Moses,
 14.  var Judernes Lejr den frste, der brd op under sit Felttegn,
      Hrafdeling for Hrafdeling; deres Hr frtes af Nahasjon,
      Amminadabs Sn.
 15.  Issakariternes Stammes Hr frtes af Netanel, Zuars Sn,
 16.  og Zebuloniternes Stammes Hr af Eliab, Helons Sn.
 17.  Da derp Boligen var taget ned, brd Gersoniterne og Merariterne
      op og bar Boligen.
 18.  S brd Rubens Lejr op under sit Felttegn, Hrafdeling for
      Hrafdeling; deres Hr frtes af Elizur, Sjedeurs Sn.
 19.  Simeoniternes Stammes Hr frtes af Sjelumiel, Zurisjaddajs Sn,
 20.  og Gaditernes Stammes Hr af Eljasaf, Deuels Sn.
 21.  S brd Kehatiterne, der bar de hellige Ting, op; og fr deres
      Komme havde man rejst Boligen.
 22.  S brd Efraimiternes Lejr op under sit Felttegn, Hrafdeling
      for Hrafdeling; deres Hr frtes af Elisjema, Ammihuds Sn.
 23.  Manassiternes Stammes Hr frtes af Gamliel, Pedazurs Sn,
 24.  og Benjaminiternes Stammes Hr af Abidan, Gidonis Sn.
 25.  S brd Daniternes Lejr op under sit Felttegn som Bagtrop i hele
      Lejrtoget, Hrafdeling for Hrafdeling; deres Hr frtes af
      Ahiezer, Ammisjaddajs Sn.
 26.  Aseriternes Stammes Hr frtes af Pagiel, Okrans Sn,
 27.  og Naftalitemes Stammes Hr af Ahira, Enans Sn.
 28.  Sledes foregik Israelitternes Opbrud, Hrafdeling for
      Hrafdeling. S brd de da op.
 29.  Men Moses sagde til Midjaniten Hobab, Reuels Sn, Moses's
      Svigerfader: "Vi bryder nu op for at drage til det Sted, HERREN
      har lovet at give os; drag med os! Vi skal lnne dig godt, thi
      HERREN har stillet Israel gode Ting i Udsigt."
 30.  Men han svarede ham: "Jeg vil ikke drage med; nej, jeg drager
      til mit Land og min Slgt."
 31.  Da sagde han: "Forlad os ikke! Du kender jo de Steder, hvor vi
      kan sl Lejr i rkenen; vr je for os!
 32.  Drager du med os, skal vi give dig Del i alt det gode, HERREN
      vil give os."

 33.  Derp brd de op fra HERRENs Bjerg og vandrede tre Dagsrejser
      frem, idet HERRENs Pagts Ark drog i Forvejen for at sge dem et
      Sted, hvor de kunde holde Hvil.
 34.  Og HERRENs Sky svvede over dem om Dagen, nr de brd op fra
      Lejren.
 35.  Og hver Gang Arken brd op, sagde Moses: "St op, HERRE, at dine
      Fjender m splittes og dine Avindsmnd fly for dit syn!"
 36.  Og hver Gang den standsede, sagde han: "Vend tilbage, HERRE, til
      Israels Stammers Titusinder!"

4.Mosebog 11

  1.  Men Folket knurrede hjlydt for HERREN over deres usle Kr; og
      da HERREN hrte det, blussede hans Vrede op, og HERRENs Ild brd
      ls iblandt dem og d om sig i den yderste Del af Lejren.
  2.  Da rbte Folket til Moses, og Moses gik i Forbn hos HERREN.  S
      dmpedes Ilden.
  3.  Derfor kaldte man dette Sted Tabera, fordi HERRENs Ild brd ls
      iblandt dem.

  4.  Men den sammenlbne Hob, som fandtes iblandt dem, blev lysten.
      S tog ogs Israeliterne til at grde igen, og de sagde: "Kunde
      vi dog f Kd at spise!
  5.  Vi mindes Fiskene, vi fik at spise for intet i gypten, og
      Agurkerne, Vandmelonerne, Porrerne, Hvidlgene og Skalotterne,
  6.  og nu vansmgter vi; her er hverken det ene eller det andet, vi
      ser aldrig andet end Manna."
  7.  Mannaen lignede Horianderfr og s ud som Bellium.
  8.  Folket gik rundt og sankede den op; derp malede de den i
      Hndkvrne eller stdte den i Mortere; s kogte de den i Gryder
      og lavede Kager deraf; den smagte da som Bagvrk tillavet i
      Olie.
  9.  Nr Duggen om Natten faldt over Lejren, faldt ogs Mannaen ned
      over den.

 10.  Og Moses hrte, hvorledes alle Folkets Slgter grd, enhver ved
      Indgangen til sit Telt; da blussede HERRENs Vrede voldsomt op,
      og det vakte ogs Moses's Mishag.
 11.  Da sagde Moses til HERREN: "Hvorfor har du handlet s ilde med
      din Tjener, og hvorfor har jeg ikke fundet Nde for dine jne,
      siden du har lagt hele dette Folk som en Byrde p mig?
 12.  Mon det er mig, der har undfanget hele dette Folk, mon det er
      mig, der har fdt det, siden du forlanger, at jeg i min Favn
      skal bre det hen til det Land, du tilsvor dets Fdre, som en
      Fosterfader brer det diende Barn?
 13.  Hvor skal jeg g hen og skaffe hele dette Folk Kd? Thi de
      grder rundt om mig og siger: Skaf os Kd at spise?
 14.  Jeg kan ikke ene bre hele dette Folk, det er mig for tungt.
 15.  Hvis du vil handle sledes med mig, s drb mig hellere, om jeg
      har fundet Nde for dine jne, s at jeg ikke skal vre ndt til
      at opleve sdan Elendighed!"

 16.  HERREN svarede Moses: "Kald mig halvfjerdsindstyve af Israels
      ldste sammen, Mnd, som du ved hrer til Folkets ldste og
      Tilsynsmnd, fr dem hen til benbaringsteltet og lad dem stille
      sig op hos dig der.
 17.  S vil jeg stige ned og tale med dig der, og jeg vil tage noget
      af den nd, der er over dig, og lade den komme over dem, for at
      de kan hjlpe dig med at bre Folkets Byrde, s du ikke ene skal
      bre den.
 18.  Men til Folket skal du sige: Helliger eder til i Morgen, s skal
      I f Kd at spise! I har jo grdt hjlydt for HERREN og sagt:
      Kunde vi dog f Kd at spise! Vi havde det jo bedre i gypten!
      Derfor vil HERREN give eder kd at spise;
 19.  og ikke blot een eller to eller fem eller ti eller tyve Dage
      skal I spise det,
 20.  men en hel Mned igennem, indtil det str eder ud af Nsen, og I
      vmmes derved, fordi I har ringeagtet HERREN, der er i eders
      Midte, og grdt for hans syn og sagt: Hvorfor drog vi dog ud af
      gypten!"
 21.  Moses svarede: "600000 Fodfolk tller det Folk, jeg bar om mig,
      og du siger: Jeg vil skaffe dem Kd, s de har nok at spise en
      hel Mned!
 22.  Kan der slagtes s meget Smkvg og Hornkvg til dem, at det kan
      sl til, eller kan alle Fisk i Havet samles sammen til dem, s
      det kan sl til?"
 23.  HERREN svarede Moses: "Er HERRENs Arm for kort? Nu skal du f at
      se, om mit Ord gr i Opfyldelse for dig eller ej."

 24.  Da gik Moses ud og kundgjorde Folket HERRENs Ord. Og han samlede
      halvfjerdsindstyve af Folkets ldste og lod dem stille sig rundt
      om Teltet.
 25.  S steg HERREN ned i Skyen og talede til ham; og han tog noget
      af den nd, der var over ham, og lod den komme over de
      halvfjerdsindstyve ldste, og da nden hvilede over dem, kom de
      i profetisk Henrykkelse noget, som ikke siden hndtes dem.
 26.  Imidlertid var to Mnd blevet tilbage i Lejren, den ene hed
      Eldad, den anden Medad. Ogs over dem kom nden, thi de hrte
      til dem, der var optegnede, men de var ikke get ud til Teltet,
      og nu kom de i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.
 27.  Da lb en ung Mand ud og fortalte Moses det og sagde: "Eldad og
      Medad er kommet i profetisk Henrykkelse inde i Lejren."
 28.  Josua, Nuns Sn, der fra sin Ungdom af havde get Moses til
      Hnde, sagde da: "Min Herre Moses, stands dem i det!"
 29.  Men Moses sagde til ham: "Er du skinsyg p mine Vegne? Gid alt
      HERRENs Folk var Profeter, gid HERREN vilde lade sin nd komme
      over dem!"
 30.  Derp trak Moses sig tilbage til Lejren med Israels ldste.

 31.  Da rejste der sig p HERRENs Bud en Vind, som frte Vagtler med
      sig fra Havet og drev dem hen over Lejren s langt som en
      Dagsrejse p begge Sider af Lejren i en Hjde af et Par Alen
      over Jorden.
 32.  S gav Folket sig hele den Dag, hele Natten og hele den nste
      Dag til at samle Vagtlerne op; det mindste, nogen samlede, var
      ti Homer. Og de bredte dem ud til Trring rundt om Lejren.
 33.  Medens Kdet endnu var imellem Tnderne p dem, fr det endnu
      var spist, blussede HERRENs Vrede op imod Folket, og HERREN lod
      en meget hrd Straf ramme Folket.
 34.  Og man kaldte Stedet Kibrot Hattva, thi der blev de lystne Folk
      jordet.
 35.  Fra Kibrot-Hattva drog Folket til Hazerot, og de gjorde Holdt i
      Hazerot.

4.Mosebog 12

  1.  Mirjam og Aron tog til Orde mod Moses i Anledning af den
      kusjitiske Kvinde, han havde gtet - han havde nemlig gtet en
      kusjitisk Kvinde -
  2.  og sagde: "Har HERREN kun talet til Moses? Mon han ikke ogs har
      talet til os?" Og HERREN hrte det.
  3.  Men den Mand Moses var sre sagtmodig, sagtmodigere end noget
      andet Menneske p Jorden.

  4.  Da sagde HERREN i det samme til Moses, Aron og Mirjam: "G alle
      tre ud til benbaringsteltet!" Og de gik alle tre derud.
  5.  Men HERREN steg ned i Skysttten og stillede sig ved Indgangen
      til Teltet og kaldte p Aron og Mirjam, og de gik begge derud.
  6.  Da sagde han: "Hr, hvad jeg siger: Nr der ellers er en Profet
      iblandt eder, giver jeg mig til Kende for ham i Syner eller
      taler med ham i Drmme.
  7.  Anderledes er det med min Tjener Moses: han er tro i hele mit
      Hus;
  8.  med ham taler jeg Ansigt til Ansigt, ikke i Syner eller Gder,
      han skuer HERRENs Skikkelse; hvor tr I da tage til Orde mod min
      Tjener Moses?"
  9.  Og HERRENs Vrede blussede op imod dem, og han gik bort.
 10.  Da s Skyen trak sig bort fra Teltet, se, da var Mirjam hvid som
      Sne af Spedalskhed, og da Aron vendte sig mod Mirjam, se, da var
      hun spedalsk.
 11.  Da sagde Aron til Moses: "Ak, Herre, lad os dog ikke undglde
      for den Synd, vi i Drskab begik!
 12.  Lad hende dog ikke blive som et ddfdt Barn, hvis Kd er halvt
      fortret, nr det kommer ud af Moders Liv!"
 13.  Moses rbte da til HERREN og sagde: "Ak, gr hende dog rask
      igen!"
 14.  Og HERREN svarede Moses: "Hvis hendes Fader havde spyttet hende
      i Ansigtet, mtte hun da ikke have bret sin Skam i syv Dage?
      Derfor skal hun i syv Dage vre udelukket fra Lejren; s kan hun
      atter optages."
 15.  Da blev Mirjam udelukket fra Lejren i syv Dage, og Folket brd
      ikke op, fr Mirjam atter var optaget.
 16.  S brd Folket op fra Hazerot og slog Lejr i Parans rken.

4.Mosebog 13

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
  2.  "Send nogle Mnd af Sted for at undersge Kana'ans Land, som jeg
      vil give Israeliterne; een Mand af hver Fdrenestamme skal I
      sende, og kun Mnd, der er verster iblandt dem!"
  3.  Da udsendte Moses dem fra Parans rken p HERRENs Bud, Mnd, der
      allevar Overhovederfor Israeliterne.
  4.  Deres Navne var flgende: Af Rubens Stamme Sjammua, Zakkurs Sn,
  5.  af Simeons Stamme Sjafat, Horis Sn,
  6.  af Judas Stamme Kaleb, Jefunnes Sn,
  7.  af Issakars Stamme Jigal, Josefs Sn,
  8.  af Efraims Stamme Hosea, Nuns Sn,
  9.  af Benjamins Stamme Palti, Rafus Sn,
 10.  af Zebulons Stamme Gaddiel, Sodis Sn,
 11.  af Josefs Slamme, det er Manasses Stamme, Gaddi, Susis Sn,
 12.  af Dans Stamme Ammiel, Gmallis Sn,
 13.  af Asers Stamme Setur, Mikaels Sn,
 14.  af Naftalis Stamme Nabi, Vofsis Sn,
 15.  af Gads Stamme Geuel, Mtakis Sn.
 16.  Det var Navnene p de Mnd, Moses udsendte for at undersge
      Landet. Men Moses gav Hosea, Nuns Sn, Navnet Josua.

 17.  Og Moses sendte dem af Sted for at undersge Kana'ans Land.  Og
      han sagde til dem: "Drag herfra op i Sydlandet og drag op i
      Bjergene
 18.  og se, hvordan Landet er, og om Folket, som bor der, er strkt
      eller svagt, ftalligt eller talrigt,
 19.  om Landet, de bor i, er godt eller drligt, og om Byerne, de bor
      i, er Teltlejre eller Fstninger,
 20.  og om Landet er fedt eller magert, om der findes Trer deri
      eller ej. Vr ved godt Mod og tag noget af Landets Frugt med
      tilbage!" Det var netop ved den Tid, de frste Druer var modne.

 21.  S drog de af Sted og undersgte Landet lige fra Zins rken til
      Rehob, Egnen hen imod Hamat.
 22.  S begav de sig op i Sydlandet og kom til Hebron; der boede
      Ahiman, Sjesjaj og Talmaj, Anaks Efterkommere. Men Hebron var
      grundlagt syv r fr Zoan i gypten.
 23.  Da de nede Esjkoldalen, afskar de en Ranke med en Drueklase,
      som der mtte to Mand til at bre p en Brestang, og plukkede
      nogle Granatbler og Figener.
 24.  Man kaldte dette Sted Esjkoldalen med Hentydning til den
      Drueklase, Israeliterne der skar af.

 25.  Efter fyrretyve Dages Forlb vendte de tilbage efter at have
      undersgt Landet;
 26.  og de kom til Moses og Aron og hele Israeliternes Menighed i
      Parans rken i Kadesj og aflagde Beretning for dem og hele
      Menigheden og viste dem Landets Frugt.
 27.  De fortalte ham: "Vi kom til landet, du sendte os til; det er
      virkelig et Land, der flyder med Mlk og Honning, og her er
      Flugt derfra;
 28.  men strkt er Folket, som bor i Landet, og Byerne er befstede
      og meget store; ja, vi s ogs Efterkommere af Anak der.
 29.  Amalek bor i Sydlandet, Hetiterte, Jebusiteme og Amoriterne i
      Bjerglandet og Kana'anerne ved Havet og langs Jordan."
 30.  Da sgte Kaleb at bringe Folket til Tavshed over for Moses og
      sagde: "Lad os kun drage op og underlgge os det, thi vi kan
      sikkert tage det!"
 31.  Men de Mnd, der havde vret med ham deroppe, sagde: "Vi kan
      ikke drage op imod dette Folk, thi det er strkere end vi!"
 32.  Og de talte nedsttende til Israeliterne om Landet, som de havde
      undersgt, og sagde: "Landet, som vi har rejst igennem og
      undersgt, er et Land, der fortrer sine Indbyggere, og alle de
      Folk, vi s der, var kmpestore.
 33.  Vi s der Kmperne Anaks Snner, der er af Kmpeslgten og vi
      forekom bde os selv og dem som Grshopper!"

4.Mosebog 14

  1.  Da oplftede hele Menigheden sin Rst og brd ud i Klagerb, og
      Folket grd Natten igennem.
  2.  Og alle Israelitterne knurrede imod Moses og Aron, og hele
      Menigheden sagde til dem: "Gid vi var dde i gypten eller her i
      rkenen!
  3.  Hvorfor frer HERREN os til dette Land, nr vi skal falde for
      Svrdet og vore Kvinder og Brn blive til Bytte? Var det dog
      ikke bedre for os at vende tilbage til gypten?"
  4.  Og de sagde til hverandre: "Lad os vlge os en Frer og vende
      tilbage til gypten!"
  5.  Da faldt Moses og Aron p deres Ansigt foran hele den
      israelitiske Menigheds Forsamling.
  6.  Men Josua, Nuns Sn, og Kaleb, Jefunnes Sn, der havde vret med
      til at undersge Landet, snderrev deres Klder
  7.  og sagde til hele Israelitternes Menighed: "Landet, vi har rejst
      igennem og undersgt, er et sre, sre godt Land.
  8.  Hvis HERREN har Behag i os, vil han fre os til det Land og give
      os det, et Land, der flyder med Mlk og Honning.
  9.  Gr kun ikke Oprr imod HERREN og frygt ikke for Landets
      Befolkning, thi dem tager vi som en Bid Brd; deres Skygge er
      veget fra dem, men med os er HERREN; frygt ikke for dem!"
 10.  Hele Menigheden tnkte allerede p at stene dem; men da kom
      HERRENs Herlighed til Syne for alle Israelitterne ved
      benbaringsteltet.

 11.  Og HERREN sagde til Moses: "Hvor lnge skal dette Folk hne mig,
      og hvor lnge vil det vgre sig ved at tro p mig, til Trods for
      alle de Tegn jeg har gjort i det?
 12.  Jeg vil sl det med Pest og udrydde det, men dig vil jeg gre
      til et Folk, strre og strkere end det!"
 13.  Men Moses sagde til HERREN: "gypterne har hrt, at du i din
      Vlde har frt dette Folk bort fra dem;
 14.  og ligeledes har alle dette Lands Indbyggere hrt, at du, HERRE,
      er midt iblandt dette Folk, thi du, HERRE, benbarer dig
      synligt, idet din Sky str over dem, og du vandrer foran dem om
      Dagen i en Skysttte og om Natten i en Ildsttte.
 15.  Hvis du nu drber dette Folk alle som een, vil de Folk, der har
      hrt dit Ry, sige:
 16.  Fordi HERREN ikke evnede at fre dette Folk til det Land, han
      havde tilsvoret dem, lod han dem omkomme i rkenen.
 17.  Derfor, HERRE, lad din Vlde nu vise sig i sin Storhed, sledes
      som du forjttede, da du sagde:
 18.  HERREN er langmodig og rig p Miskundhed, han forlader
      Misgerning og Overtrdelse, men han lader ingen ustraffet, og
      han hjemsger Fdrenes Brde p Brnene i tredje og fjerde Led.
 19.  S tilgiv nu dette Folk dets Misgerning efter din store
      Miskundhed, sledes som du har tilgivet dette Folk hele Vejen
      fra gypten og hertil!"

 20.  Da sagde HERREN: "Jeg tilgiver dem p din Bn.
 21.  Men s sandt jeg lever s sandt hele Jorden skal opfyldes af
      HERRENs Herlighed:
 22.  Ingen af de Mnd, der har set min Herlighed og de Tegn, jeg har
      gjort i gypten og i rkenen, og dog nu for tiende Gang har
      fristet mig og ikke villet lyde min Rst,
 23.  ingen af dem skal se det Land, jeg tilsvor deres Fdre! Ingen af
      dem, der har hnet mig, skal f det at se;
 24.  kun min Tjener Kaleb lader jeg komme til det Land, han har vret
      i, og hans Efterkommere skal f det i Eje, fordi han havde en
      anden nd og viste mig fuld Lydighed.
 25.  Men Amalekiterne og Kana'anerne bor i Lavlandet. Vend derfor om
      i Morgen, bryd op og drag ud i rkenen ad det rde Hav til!"

 26.  Fremdeles talede HERREN til Moses og Aron og sagde:
 27.  "Hvor lnge skal jeg tle denne onde Menighed, dem, som
      bestandig knurrer imod mig? Jeg har hrt Israelitternes Knurren,
      hrt, hvorledes de knurrer imod mig.
 28.  Sig til dem: S sandt jeg lever lyder det fra HERREN, som I har
      rbt mig i ret, sledes vil jeg handle med eder!
 29.  I rkenen her skal eders Kroppe falde, alle I, der blev
      mnstret, s mange I er fra Tyversalderen og opefter, I, som
      har knurret imod mig.
 30.  Sandelig, ingen af eder skal komme til det Land, jeg med lftet
      Hnd svor at ville giver eder at bo i, med Undtagelse af Kaleb,
      Jefunnes Sn, og Josua, Nuns Sn.
 31.  Eders sm Brn, som I sagde vilde blive til Bytte, dem vil jeg
      lade komme derhen, og de skal tage det Land i Besiddelse, som I
      har vraget,
 32.  men eders egne Kroppe skal falde i rkenen her,
 33.  og eders Snner skal flakke om i rkenen i fyrretyve r og
      undglde for eders Bolen, indtil eders Kroppe er get til Grunde
      i rkenen.
 34.  Som I brugte fyrretyve Dage til at undersge Landet, sledes
      skal I undglde for eders Misgerninger i fyrretyve r, eet r
      for hver Dag, og sledes f mit Mishag at fle.
 35.  Jeg HERREN har sagt det: Sandelig, sledes vil jeg handle med
      hele denne onde Menighed, der har rottet sig sammen imod mig; i
      rkenen her skal de g til Grunde, i den skal de d!"

 36.  Og de Mnd, Moses havde udsendt for at undersge Landet, og som
      efter deres Tilbagekomst havde fet hele Menigheden til at
      knurre imod ham ved at tale nedsttende om Landet,
 37.  de Mnd, der havde talt nedsttende om Landet, fik en brat Dd
      for HERRENs syn:
 38.  kun Josua, Nuns Sn, og Kaleb, Jefunnes Sn, blev i Live af de
      Mnd, der var draget hen for at undersge Landet.

 39.  Men da Moses forebragte alle Israelitterne disse Ord, grebes
      Folket af stor Sorg;
 40.  og tidligt nste Morgen drog de op mod det verste af
      Bjerglandet og sagde: "Se, vi er rede til at drage op til det
      Sted, HERREN har talet om, thi vi, har syndet."
 41.  Da sagde Moses: "Hvorfor vil I overtrde HERRENs Bud? Det vil
      ikke g godt!
 42.  Drag ikke derop, thi HERREN er ikke iblandt eder; gr I det,
      bliver I slet af eders Fjender!
 43.  Thi Amalekiterne og Kana'anerne vil mde eder der, og I skal
      falde for Svrdet; I har jo vendt eder fra HERREN, og HERREN er
      ikke med eder!"
 44.  Alligevel formastede de sig til at drage op mod det verste af
      Bjerglandet; men HERRENs Pagts Ark og Moses forlod ikke Lejren.
 45.  Da steg Amalekiterne og Kana'anerne, der boede der i
      Bjerglandet, ned og slog dem og adsplittede dem lige til Horma.

4.Mosebog 15

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
  2.  Tal til Israelitterne og sig til dem: Nr I kommer til det Land,
      jeg vil give eder at bo i,
  3.  og I vil ofre HERREN et Ildoffer, Brndoffer eller Slagtoffer,
      af Hornkvg eller Smkvg for at indfri et Lfte eller af fri
      Drift eller i Anledning af eders Hjtider for at berede HERREN
      en liflig Duft,
  4.  s skal den, der bringer HERREN sin Offergave, som Afgrdeoffer
      bringe en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rrt i en Fjerdedel Hin
      Olie
  5.  desuden skal du som Drikoffer til hvert Lam ofre en Fjerdedel
      Hin Vin, hvad enten det er Brndoffer eller Slagtoffer.
  6.  Men til en Vder skal du som Afgrdeoffer ofre to Tiendedele Efa
      fint Hvedemel, rrt i en Tredjedel Hin Olie;
  7.  desuden skal du som Drikoffer frembre en Tredjedel Hin Vin til
      en liflig Duft for HERREN.
  8.  Og nr du ofrer en ung Tyr som Brndoffer eller Slagtoffer for
      at indfri et Lfte eller som Takoffer til HERREN,
  9.  skal du foruden Tyren frembre som Afgrdeoffer tre Tiendedele
      Efa fint Hvedemel, rrt i en halv Hin Olie;
 10.  desuden skal du som Drikoffer frembre en halv Hin Vin, et
      Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.
 11.  Sledes skal der gres for hver enkelt Tyr, hver enkelt Vder
      eller hvert Lam eller Ged;
 12.  sledes skal I gre for hvert enkelt Dyr, s mange I nu ofrer.
 13.  Enhver indfdt skal gre disse Ting p denne Mde, nr han vil
      bringe et Ildoffer til en liflig Duft for HERREN.
 14.  Og nr en fremmed bor hos eder, eller nogen i de kommende Tider
      bor iblandt eder, og han vil bringe et Ildoffer til en liflig
      Duft for HERREN, skal han gre p samme Mde som I selv.
 15.  Inden for Forsamlingen skal en og samme Anordning glde for eder
      og den fremmede, der bor hos eder; det skal vre eder en evig
      gyldig Anordning fra Slgt til Slgt: hvad der glder for eder,
      skal ogs glde for den fremmede for HERRENs syn;
 16.  samme Lov og Ret glder for eder og den fremmede, der bor hos
      eder.

 17.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 18.  Tal til Israelitterne og sig til dem: Nr I kommer til det Land,
      jeg frer eder til,
 19.  og spiser af Landets Brd, skal I yde HERREN en Offerydelse.
 20.  Som Frstegrde af eders Grovmel skal I yde en Kage som
      Offerydelse; p samme Mde som Offerydelsen af Trskepladsen
      skal I yde den.
 21.  Af Frstegrden af eders Grovmel skal I give HERREN en
      Offerydelse, Slgt efter Slgt.

 22.  Dersom I synder af Vanvare og undlader at udfre noget af alle
      de Bud, HERREN har kundgjort Moses,
 23.  noget af alt det, HERREN har plagt eder gennem Moses, fra den
      Dag HERREN udstedte sit Bud og frem i Tiden fra Slgt til Slgt,
 24.  s skal hele Menigheden, hvis det sker af Vanvare uden
      Menighedens Vidende, ofre en ung Tyr som Brndoffer til en
      liflig duft for HERREN med det efter Lovbudene dertil hrende
      Afgrdeoffer og Drikoffer og desuden en Gedebuk som Syndoffer.
 25.  Og Prsten skal skaffe hele Israelitternes Menighed Soning, og
      dermed opnr de Tilgivelse; thi det skete af Vanvare, og de bar
      bragt deres Offergave som et Ildoffer til HERREN og desuden
      deres Syndoffer for HERRENs syn, for hvad de gjorde af Vanvare.
 26.  Sledes fr bde hele Israelitternes Menighed og den fremmede,
      der bor hos dem, Tilgivelse; thi alt Folket har Del i den Synd,
      der bliver beget af Vanvare.

 27.  Men hvis et enkelt Menneske synder af Vanvare, skal han bringe
      en rgammel Ged som Syndoffer.
 28.  Og Prsten skal skaffe den, der synder af Vanvare, Soning for
      HERRENs syn ved at udfre Soningen for ham, og sledes opnr
      han Tilgivelse.
 29.  For den indfdte hos Israelitterne og den fremmede, der bor
      iblandt dem, for eder alle glder en og samme Lov; nr nogen
      synder af Vanvare.

 30.  Men den, der handler med Forst, hvad enten han er indfdt eller
      fremmed, han hner Gud, og det Menneske skal udryddes af sit
      Folk.
 31.  Thi han har ringeagtet HERRENs Ord og brudt hans Bud; det
      Menneske skal udryddes, hans Misgerning kommer over ham.

 32.  Medens Israelitterne opholdt sig i rkenen, traf de en Mand, som
      sankede Brnde p en Sabbat.
 33.  De, der traf ham i Frd med at sanke Brnde, bragte ham til
      Moses, Aron og hele Menigheden,
 34.  og de satte ham i Varetgt, da der ikke forel nogen bestemt
      Kendelse for, hvad der skulde gres ved ham.
 35.  Da sagde HERREN til Moses: Den Mand skal lide Dden; hele
      Menigheden skal stene ham uden for Lejren!
 36.  Hele Menigheden frte ham da uden for Lejren og stenede ham til
      Dde, som HERREN havde plagt Moses.

 37.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 38.  Tal til Israelitterne og sig til dem, at de Slgt efter Slgt
      skal stte Kvaster p Fligene af deres Klder, og at de p hver
      enkelt Kvast skal stte en violet Purpursnor.
 39.  Det skal tjene eder til Tegn, s at I, hver Gang I ser dem, skal
      komme alle HERRENs Bud i Hu og handle efter dem og ikke lade
      eder vildlede af eders Hjerter eller jne, af hvilke I lader
      eder forlede til Bolen
 40.  for at I kan komme alle mine Bud i Hu og handle efter dem og
      blive hellige for eders Gud.
 41.  Jeg er HERREN eders Gud, som frte eder ud af gypten for at
      vre eders Gud. Jeg er HERREN eders Gud!

4.Mosebog 16

  1.  Men Kora, en Sn af Jizhar, en Sn af Levis Sn Kehat, og Datan
      og Abiram, Snner af Ejiab, en Sn af Rubens Sn Pallu, gjorde
      Oprr.
  2.  De gjorde Oprr mod Moses sammen med 250 israelitiske Mnd,
      verster for Menigheden, udvalgte i Folkeforsamlingen, ansete
      Mnd.
  3.  Og de samlede sig og trdte op imod Moses og Aron og sagde til
      dem: "Lad det nu vre nok, thi hele Menigheden er hellig, hver
      og en, og HERREN er i dens Midte; hvorfor vil I da ophje eder
      over HERRENs Forsamling?"
  4.  Da Moses hrte det, faldt han p sit Ansigt.
  5.  Derp talte han til Kora og alle hans Tilhngere og sagde: "Vent
      til i Morgen, s vil HERREN give til kende, hvem der tilhrer
      ham, og hvem der er hellig, s at han vil give ham Adgang til
      sig; den, han udvlger, vil han give Adgang til sig.
  6.  Sledes skal I gre: Skaf eder Pander, du Kora og alle dine
      Tilhngere,
  7.  og lg s i Morgen Glder p og kom Rgelse p for HERRENs syn,
      s skal den, HERREN udvlger, vre den, som er hellig; lad det
      nu vre nok, I Levisnner!"
  8.  Fremdeles sagde Moses til Kora: "Hr nu, I Levisnner!
  9.  Er det eder ikke nok, at Israels Gud har udskilt eder af Israels
      Menighed og givet eder Adgang til sig for at udfre Arbejdet ved
      HERRENs Bolig og st til Tjeneste for Menigheden?
 10.  Han har givet dig og med dig alle dine Brdre, Levis Snner,
      Adgang til sig og nu attrr I ogs Prstevrdigheden!
 11.  Derfor, du og alle dine Tilhngere, som har rottet eder sammen
      mod HERREN, hvad er Aron, at I vil knurre mod ham!"

 12.  Da sendte Moses Bud efter Datan og Abiram, Eliabs Snner, men de
      sagde: "Vi kommer ikke!
 13.  Er det ikke nok, at du har frt os bort fra et Land, der flyder
      med Mlk og Honning, for at lade os d i rkenen, siden du oven
      i Kbet vil opkaste dig til Herre over os!
 14.  Du har sandelig ikke frt os til et Land, der flyder med Mlk og
      Honning, eller givet os Marker og Vinbjerge! Tror du, du kan
      stikke disse Mnd Blr i jnene? Vi kommer ikke!"
 15.  Da harmedes Moses hjlig og sagde til HERREN: "Vend dig ikke til
      deres Offergave! Ikke s meget som et sel har jeg frataget dem,
      ej heller har jeg gjort en eneste af dem noget ondt!"

 16.  Og Moses sagde til Kora: "I Morgen skal du og alle dine
      Tilhngere komme frem for HERRENs syn sammen med Aron;
 17.  og enhver af eder skal tage sin Pande, lgge Glder p og komme
      Rgelse p og frembre sin Pande for HERRENs syn, 25O Pander,
      du selv og Aron skal ogs tage hver sin Pande!"
 18.  Da tog hver sin Pande, lagde Glder p og kom Rgelse p, og s
      stillede de sig ved indgangen til benbaringsteltet sammen med
      Moses og Aron;
 19.  og Kora kaldte hele Menigheden sammen imod dem ved Indgangen til
      benbaringsteltet. Da kom HERRENs Herlighed til Syne for hele
      Menigheden,
 20.  og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
 21.  "Skil eder ud fra denne Menighed, s vil jeg i et Nu
      tilintetgre den!"
 22.  Men de faldt p deres Ansigt og sagde: "O Gud, du Gud over alt
      Kds nder, vil du vredes p hele Menigheden, fordi en enkelt
      Mand synder?"
 23.  Da talede HERREN til Moses og sagde:
 24.  "Tal til Menigheden og sig: Fjern eder fra Pladsen omkring
      Koras, Datans og Abirams Bolig!"

 25.  Moses gik nu hen til Datan og Abiram, fulgt af Israels ldste,
 26.  og han talte til Menigheden og sagde: "Trk eder tilbage fra
      disse ugudelige Mnds Telte og rr ikke ved noget af, hvad der
      tilhrer dem, for at I ikke skal rives bort for alle deres
      Synders Skyld!"
 27.  Da fjernede de sig fra Pladsen om Koras, Datans og Abirams
      Bolig, og Datan og Abiram kom ud og stillede sig ved indgangen
      til deres Telte med deres Hustruer og Brn, store og sm.
 28.  Og Moses sagde: "Derp skal I kende, at HERREN har sendt mig for
      at gre alle disse Gerninger, og at jeg ikke handler i
      Egenrdighed:
 29.  Dersom disse dr p vanlig menneskelig Vis, og der ikke rammer
      dem andet, end hvad der rammer alle andre, s har HERREN ikke
      sendt mig;
 30.  men hvis HERREN lader noget uhrt ske, s Jorden spiler sit Gab
      op og sluger dem med alt, hvad der tilhrer dem, s de farer
      levende ned i Ddsriget, da skal I derp kende, at disse Mnd
      har hnet HERREN!"
 31.  Og straks, da han havde talt alle disse Ord, bnede Jorden sig
      under dem,
 32.  og Jorden lukkede sit Gab op og slugte dem og deres Boliger og
      alle Mennesker, der tilhrte Kora, og alt, hvad de ejede;
 33.  og de for levende ned i Ddsriget med alt, hvad der tilhrte
      dem, og Jorden lukkede sig over dem, og de blev udryddet af
      Forsamlingen.
 34.  Men hele Israel, der stod omkring dem, flygtede ved deres Skrig,
      thi de sagde: "Blot ikke Jorden skal opsluge os!"
 35.  Og Ild for ud fra HERREN og fortrede de 250 Mnd, der frembar
      Rgelse.

 36.  Da talede HERREN til Moses og sagde:
 37.  "Sig til Eleazar, Prsten Arons Sn, at han skal tage Panderne
      ud af Branden og str Glderne ud noget derfra; thi hellige
 38.  er de Pander, der tilhrte disse Mnd, som begik en Synd, der
      kostede dem Livet. De skal udhamre dem til Plader til Overtrk
      p Alteret, thi de frembar dem for HERRENs syn, og derfor er de
      hellige; de skal nu tjene Israelitterne til Tegn."
 39.  Da tog Prsten Eleazar Kobberpaladerne, som de opbrndte Mnd
      havde frembret, og hamrede dem ud til. Overtrk p Alteret
 40.  som et Mindetegn for Israelitterne om, at ingen Lgmand, ingen,
      som ikke hrer til Arons Efterkommere, m trde frem for at ofre
      Rgelse for HERRENs syn, for at det ikke skal g ham som Kora
      og hans Tilhngere, sledes som HERREN havde sagt ham ved Moses.

 41.  Men Dagen efter knurrede hele Israels Menighed mod Moses og Aron
      og sagde: "Det er eder, der har, drbt HERRENs Folk!"
 42.  Men da Menigheden samlede sig mod Moses og Aron, vendte de sig
      mod benbaringsteltet, og se, Skyen dkkede det, og HERRENs
      Herlighed kom til Syne.
 43.  Da trdte Moses og Aron hen foran benbaringsteltet,
 44.  og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
 45.  "Fjern eder fra denne Menighed, s vil jeg i et Nu tilintetgre
      dem!" Da faldt de p deres Ansigt,
 46.  og Moses sagde til Aron: "Tag din Pande, lg Glder fra Alteret
      p og kom Rgelse p og skynd dig s hen til Menigheden og skaf
      den Soning, thi Vreden er brudt frem fra HERREN, Plagen har
      allerede taget fat!"
 47.  Da tog Aron det, sledes som Moses havde sagt, og lb midt ind i
      Forsamlingen. Og se, Plagen havde allerede taget fat blandt
      Folket, men han kom Rgelsen p og skaffede Folket Soning.
 48.  Og som han stod der midt imellem dde og levende, hrte Plagen
      op.
 49.  Men de, der omkom ved Plagen, udgjorde 14700 Mennesker foruden
      dem, der omkom for Koras Skyld.
 50.  S vendte Aron tilbage til Moses ved Indgangen til
      benbaringsteltet, efter at Plagen var ophrt.

4.Mosebog 17

  1.  Og HERREN talede til Moses og sagde:
  2.  "Sig til Israelitterne, at versterne for Fdrenehusene skal
      give dig en Stav for hvert Fdrenehus, tolv Stave i alt, og
      skriv s hver enkelts Navn p hans Stav
  3.  og skriv Arons Navn p Levis Stav, thi hvert Overhoved for
      Fdrenehusene skal have een Stav.
  4.  Lg dem s ind i benbariogsteltet foran Vidnesbyrdet, der, hvor
      jeg benbarer mig for dig.
  5.  Den Mand, jeg udvlger, hans Stav skal da grnnes; sledes vil
      jeg bringe Israelitternes Knurren imod eder til Tavshed, s jeg
      kan blive fri for den."
  6.  Moses sagde nu dette til Israelitterne, og alle deres verster
      gav ham en Stav, s der blev en Stav for hver verste efter
      deres Fdrenehuse, tolv Stave i alt, og Arons Stav var imellem
      Stavene.
  7.  Derp lagde Moses Stavene hen foran HERRENs syn i Vidnesbyrdets
      Telt.

  8.  Da Moses nste Dag kom ind i Vidnesbyrdets Telt, se, da var
      Arons Stav, Staven for Levis Hus, grnnedes; den havde sat Skud,
      var kommet i Blomst og bar modne Mandler.
  9.  Da tog Moses Stavene bort fra HERRENs syn og bar dem ud til
      Israelitterne, og de s p dem og tog hver sin Stav.
 10.  Men HERREN sagde til Moses: "Lg Arons Stav tilbage foran
      Vidnesbyrdet, for at den kan opbevares til Tegn for de
      genstridige, og gr Ende p deres Knurren, s jeg kan blive fri
      for den, at de ikke skal d!"
 11.  Og Moses gjorde som HERREN havde plagt ham; sledes gjorde han.

 12.  Men Israelitterne sagde til Moses: "Se, vi omkommer, det er ude
      med os, det er ude med os alle sammen!
 13.  Enhver, der kommer HERRENs Bolig nr, dr. Skal vi da virkelig
      omkomme alle sammen?"

4.Mosebog 18

  1.  HERREN sagde til Aron: Du tillige med dine Snner og dit
      Fdrenehus skal have Ansvaret for Helligdommen, og du tillige
      med dine Snner skal have Ansvaret for eders Prstetjeneste.
  2.  Men ogs dine Brdre, Levis Stamme, din Fdrenestamme, skal du
      lade trde frem sammen med dig, og de skal holde sig til dig og
      g dig til Hnde, nr du tillige med dine Snner gr Tjeneste
      foran Vidnesbyrdets Telt;
  3.  og de skal tage Vare p, hvad du har at varetage, og p alt,
      hvad der er at varetage ved Teltet, men de m ikke komme de
      hellige Ting eller Alteret nr, at ikke bde de og I skal d..
  4.  De skal holde sig til dig og tage Vare p, hvad der er at
      varetage ved benbaringsteltet, alt Arbejdet derved, men ingen
      Lgmand m der komme eder nr.
  5.  Men I skal tage Vare p, hvad der er at varetage ved
      Helligdommen og Alteret, for at der ikke atter skal komme Vrede
      over Israelitterne.
  6.  Se, jeg har selv udtaget eders Brdre Leviterne af
      Israelitternes Midte som en Gave til eder, de er givet HERREN
      til at udfre Arbejdet ved benbaringsteltet.
  7.  Men du tillige med dine Snner skal tage Vare p eders
      Prstegerning i alt, hvad der angr Alteret og det, der er inden
      for Forhnget, og udfre Arbejdet derved. Som en Gave sknker
      jeg eder Prstedmmet; men enhver Lgmand, der trnger sig ind
      deri, skal lide Dden.

  8.  HERREN talede fremdeles til Aron: Se, jeg giver dig, hvad der
      skal lgges til Side af mine Offerydelser; alle Israelitternes
      Helliggaver giver jeg dig og dine Snner som eders Del, en evig
      gyldig Rettighed.
  9.  Flgende skal tilfalde dig af det hjhellige, fraregnet hvad der
      opbrndes: Alle deres Offergaver, der falder ind under
      Afgrdeofre, Syndofre og Skyldofre, som de bringer mig til
      Erstatning; som hjhelligt skal dette tilfalde dig og dine
      Snner.
 10.  P et hjhelligt Sted skal du spise det, og alle af Mandkn m
      spise deraf; det skal vre dig helligt.
 11.  Fremdeles skal flgende tilfalde dig som Offerydelse af deres
      Gaver: Alle Gaver fra Israelitterne, hvormed der udfres
      Svingning, giver jeg dig tillige med dine Snner og Dtre som en
      evig gyldig Rettighed; enhver, som er ren i dit Hus, m spise
      deraf.
 12.  Alt det bedste af Olien, Mosten og Kornet, Frstegrden deraf,
      som de giver HERREN, giver jeg dig.
 13.  De frste Frugter af alt, hvad der gror i deres Land, som de
      bringer HERREN, skal tilfalde dig; enhver, som er ren i dit Hus,
      m spise deraf.
 14.  Alt, hvad der lgges Band p i Israel, skal tilfalde dig.
 15.  Af alt Kd, som de bringer til HERREN, svel af Mennesker som af
      Dyr, skal alt, hvad der bner Moders Liv, tilfalde dig; dog skal
      du lade de frstefdte Mennesker udlse, og ligeledes skal du
      lade de frstefdte urene Dyr udlse.
 16.  Hine skal du lade udlse, nr de er en Mned gamle eller
      derover, med en Vurderingssum af fem Sekel efter hellig Vgt,
      tyve Gera p en Sekel.
 17.  Men de frstefdte Stykker Hornkvg, Lam eller Geder m du ikke
      lade udlse; de er hellige, deres Blod skal du sprnge p
      Alteret, og Fedtet skal du bringe som Rgoffer, et Ildoffer til
      en liflig Duft for HERREN;
 18.  men Kdet tilfalder dig; ligesom Svingningsbrystet og hjre
      Klle tilfalder det dig.
 19.  Al Offerydelse af Helliggaver, som Israelitterne yder HERREN,
      giver jeg dig tillige med dine Snner og Dtre som en evig
      gyldig Rettighed; det skal vre en evig gyldig Saltpagt for
      HERRENs syn for dig tillige med dine Efterkommere.

 20.  HERREN sagde fremdeles til Aron: Du skal ingen Arvelod have i
      deres Land, og der skal ikke tilfalde dig nogen Lod iblandt dem;
      jeg selv er din Arvelod og Del blandt Israelitterne.

 21.  Men se, Levisnnerne giver jeg al Tiende i Israel som Arvelod
      til Ln for det Arbejde, de udfrer ved benbaringsteltet.
 22.  Israelitterne m herefter ikke komme benbaringsteltet nr, for
      at de ikke skal pdrage sig Synd og d;
 23.  kun Leviterne m udfre Arbejdet ved benbaringsteltet, og de
      skal have Ansvaret derfor. Det skal vre eder en evig gyldig
      Anordning fra Slgt til Slgt. Men nogen Arvelod skal de ikke
      have blandt Israelitterne;
 24.  thi Tienden, Israelitterne yder HERREN som Offerydelse, giver
      jeg Leviterne til Arvelod. Derfor sagde jeg dem, at de ikke skal
      have nogen Arvelod blandt Israelitterne.

 25.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 26.  Tal til Leviterne og sig til dem: Nr I af Israelitterne
      modtager Tienden, som jeg har givet eder som den Arvelod, I skal
      have af dem, s skal I yde HERREN en Offerydelse deraf, Tiende
      af Tienden;
 27.  og denne eders Offerydelse skal ligestilles med Offerydelsen af
      Kornet fra Trskepladsen og Overfloden fra Vinpersen.
 28.  Sledes skal ogs I yde HERREN en Offerydelse af al den Tiende,
      I modtager af Israelitterne, og denne HERRENs Offerydelse skal I
      give Prsten Aron.
 29.  Af alle de Gaver, I modtager, skal I yde HERRENs Offerydelse, af
      alt det bedste deraf, som hans Helliggave.
 30.  Og sig til dem: Nr I yder det bedste deraf, skal det
      ligestilles med Offerydelsen af, hvad der kommer fra
      Trskepladsen og Vinpersen.
 31.  I m spise det hvor som helst sammen med eders Familie, thi det
      er eders Ln for eders Arbejde ved benbaringsteltet.
 32.  Nr I blot yder det bedste deraf, skal I ikke for den Sags Skyld
      pdrage eder Synd og ikke vanhellige Israelitternes Helliggaver
      og udstte eder for at d.

4.Mosebog 19

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses og Aron og sagde:
  2.  Dette er det Lovbud, HERREN har kundgjort: Sig til
      Israelitterne, at de skal skaffe dig en rd, lydefri Kvie, der
      er uden Fejl og ikke har bret g.
  3.  Den skal I overgive til Prsten Eleazar, og man skal fre den
      uden for Lejren og slagte den for hans syn.
  4.  S skal Prsten Eleazar tage noget af dens Blod p sin Finger og
      stnke det syv Gange i Retning af benbaringsteltets Forside.
  5.  Derp skal Kvien brndes i hans Psyn; dens Hud, Kd og Blod
      tillige med Skarnet skal opbrndes.
  6.  Derefter skal Prsten tage Cedertr, Ysop og karmoisinrdt Uld
      og kaste det p Blet, hvor Kvien brnder.
  7.  S skal Prsten tvtte sine Klder og bade sit Legeme i Vand og
      derefter vende tilbage til Lejren. Men Prsten skal vre uren
      til Aften.
  8.  Ligeledes skal den Mand, der brnder Kvien, tvtte sine Klder
      med Vand og bade sit Legeme i Vand og vre uren til Aften.
  9.  Og en Mand, der er ren, skal opsamle Kviens Aske og lgge den
      hen p et rent Sted uden for Lejren, hvor den skal opbevares for
      Israelitternes Menighed for at bruges til Renselsesvand. Det er
      et Syndoffer.
 10.  Og den, der opsamler Kviens Aske, skal tvtte sine Klder og
      vre uren til Aften. For Israelitterne og den fremmede, der bor
      iblandt dem, skal dette vre en evig gyldig Anordning:
 11.  Den, der rrer ved en dd, ved noget som helst Lig, skal vre
      uren i syv Dage.
 12.  Han skal lade sig rense for Synd med Asken p den tredje og
      syvende Dag, s bliver han ren; men renser han sig ikke p den
      tredje og syvende Dag, bliver han ikke ren.
 13.  Enhver, der rrer ved en dd, et Lig, og ikke lader sig rense
      for Synd, besmitter HERRENs Bolig, og det Menneske skal udryddes
      af Israel, fordi der ikke er stnket Renselsesvand p ham; han
      er uren, hans Urenhed klber endnu ved ham.

 14.  Sledes er Loven: Nr et Menneske dr i et Telt,, bliver enhver,
      der trder ind i Teltet, og enhver, der er i Teltet, uren i syv
      Dage;
 15.  og ethvert bent Kar, et, der ikke er bundet noget over, bliver
      urent.
 16.  Ligeledes bliver enhver, der p ben Mark rrer ved en, der er
      drbt med Svrd, eller ved en, der er dd, eller ved
      Menneskeknogler eller en Grav, uren i syv Dage.
 17.  For sdanne urene skal man da tage noget af Asken af det brndte
      Syndoffer og hlde rindende Vand derover i en Skl.
 18.  Derp skal en Mand, der er ren, tage en Ysopstngel, dyppe den i
      Vandet og stnke det p Teltet og p alle de Ting og Mennesker,
      der har vret deri, og p den, der har rrt ved
      Menneskeknoglerne, den ihjelslagne, den dde eller Graven.
 19.  Sledes skal den rene bestnke den urene p den tredje og
      syvende Dag og borttage hans Synd p den syvende Dag. Derefter
      skal han tvtte sine Klder og bade sig i Vand, s er han ren,
      nr det bliver aften.
 20.  Men den, som bliver uren og ikke lader sig rense for Synd, han
      skal udryddes af Forsamlingen; thi han har besmittet HERRENs
      Helligdom, der er ikke stnket Renselsesvand p ham, han er
      uren.
 21.  Det skal vre eder en evig gyldig Anordning. Den, der stnker
      Renselsesvandet, skal tvtte sine Klder, og den, der rrer ved
      Renselsesvandet, skal vre uren til Aften.
 22.  Alt, hvad den urene rrer ved skal vre urent, og enhver, der
      rrer ved ham, skal vre uren til Aften.

4.Mosebog 20

  1.  Derp nede Israelitterne, hele Menigheden, til Zins rken i den
      frste Mned, og Folket slog sig ned i Kadesj. Der dde Mirjam,
      og der blev hun jordet.
  2.  Men der var ikke Vand til Menigheden; derfor samlede de sig mod
      Moses og Aron,
  3.  og Folket kivedes med Moses og sagde: "Gid vi var omkommet,
      dengang vore Brdre omkom for HERRENs syn!
  4.  Hvorfor frte I HERRENs Forsamling ind i denne rken, nr vi
      skal d her, bde vi og vort Kvg?
  5.  Og hvorfor frte I os ud af gypten, nr I vilde have os hen til
      dette skrkkelige Sted, hvor der hverken er Korn eller Figener,
      Vintrer eller Granatbler, ej heller Vand at drikke?"
  6.  Men Moses og Aron begav sig fra Forsamlingen hen til
      benbaringsteltets indgang og faldt p deres Ansigt. Da viste
      HERRENs Herlighed sig for dem,
  7.  og HERREN talede til Moses og sagde:
  8.  "Tag Staven og kald s tillige med din Broder Aron Menigheden
      sammen og tal til Klippen i deres Psyn, s giver den Vand; lad
      Vand strmme frem af Klippen til dem og skaf Menigheden og dens
      Kvg noget at drikke!"
  9.  Da tog Moses Staven fra dens Plads foran HERRENs syn, som han
      havde plagt ham;
 10.  og Moses og Aron kaldte Forsamlingen sammen foran Klippen, og
      han sagde til dem: "Hr nu, I genstridige! Mon vi formr at f
      Vand til at strmme frem til eder af denne Klippe?"
 11.  Og Moses lftede sin Hnd og slog to Gange p Klippen med sin
      Stav, og der strmmede Vand frem i Mngde, s at Menigheden og
      dens Kvg kunde drikke.
 12.  Men HERREN sagde til Moses og Aron: "Fordi I ikke troede p mig
      og helligede mig for Israelitternes jne, skal I ikke komme til
      at fre denne Forsamling ind i det Land, jeg vil give dem!"
 13.  Dette er Meribas Vand, hvor Israelitterne kivedes med HERREN, og
      hvor han benbarede sin Hellighed p dem.

 14.  Fra Kadesj sendte Moses Sendebud til kongen af Edom med det Bud:
      "Din Broder Israel lader sige: Du kender jo alle de
      Besvrligheder, som er vederfaret os,
 15.  hvorledes vore Fdre drog ned til gypten, hvorledes vi boede
      der i lange Tider, og hvorledes gypterne mishandlede os og vore
      Fdre;
 16.  da rbte vi til HERREN, og han hrte vor Rst og sendte en Engel
      og frte os ud af gypten. Se, nu er vi i Byen Kadesj ved
      Grnsen af dine Landemrker.
 17.  Lad os f Lov at vandre igennem dit Land. Vi vil hverken drage
      hen over Marker eller Vinhaver eller drikke Vandet i Brndene;
      vi vil g ad Kongevejen, vi vil hverken bje af til hjre eller
      venstre, fr vi er net igennem dit Land!"
 18.  Men Edom svarede ham: "Du m ikke vandre igennem mit Land,
      ellers drager jeg imod dig med Svrd i Hnd!"
 19.  Da sagde Israelitterne til ham: "Vi vil flge den slagne
      Landevej, og der som jeg eller mit Kvg drikker af dine
      Vandingssteder, vil jeg betale derfor det er da ikke noget at
      vre bange for, jeg vil kun vandre derigennem til Fods!"
 20.  Men han svarede: "Du m ikke drage her igennem!" Og Edom rykkede
      imod ham med mange Krigere og strkt rustet.
 21.  Da Edom sledes formente Israel at drage igennem sine
      Landemrker, bjede Israel af og drog udenom.

 22.  Derp brd Israelitterne, hele Menigheden, op fra Kadesj og kom
      til Bjerget Hor.
 23.  Og HERREN talede til Moses og Aron ved Bjerget Hor ved Grnsen
      til Edoms Land og sagde:
 24.  "Aron skal nu samles til sin Slgt, thi han skal ikke komme ind
      i det Land, jeg vil give Israelitterne, fordi I var genstridige
      mod mit Bud ved Meribas Vand.
 25.  Tag Aron og hans Sn Eleazar og fr dem op p Bjerget Hor;
 26.  affr s Aron hans Klder og ifr hans Sn Eleazar dem, thi der
      skal Aron tages bort og d!"
 27.  Da gjorde Moses som HERREN bd, og de gik op p Bjerget Hor i
      hele Menighedens Psyn;
 28.  og efter at Moses havde affrt Aron hans Klder og ifrt hans
      Sn Eleazar dem, dde Aron deroppe p Bjergets Top. Men Moses og
      Eleazar steg ned fra Bjerget,
 29.  og da hele Menigheden sknnede, at Aron var dd, grd de over
      Aron i tredive Dage, hele Israels Hus.

4.Mosebog 21

  1.  Men da Kana'aneren, Kongen af Arad, der boede i Sydlandet,
      hrte, at Israel rykkede frem ad Atarimvejen, angreb han Israel
      og tog nogle af dem til Fange.
  2.  Da aflagde Israel et Lfte til Herren og sagde: "Hvis du giver
      dette Folk i min Hnd, vil jeg lgge Band p deres Byer!"
  3.  Og HERREN hrte Israels Rst og gav Kana'anerne i deres Hnd,
      hvorefter de lagde Band p dem og deres Byer. Derfor gav man
      Stedet Navnet Horma.

  4.  S brd de op fra Bjerget Hor i Retning af det rde Hav for at
      komme uden om Edoms Land. Undervejs blev Folket utlmodigt
  5.  og talte mod Gud og Moses og sagde: "Hvorfor frte I os ud af
      gypten, nr vi skal d i rkenen? Her er jo hverken Brd eller
      Vand, og vi er lede ved denne usle Fde."
  6.  Da sendte HERREN Giftslanger blandt Folket, og de bed Folket s
      en Mngde af Israel dde.
  7.  S kom Folket til Moses og sagde: "Vi har syndet ved at tale
      imod HERREN og dig; g i Forbn hos HERREN, at han tager
      Slangerne fra os!" Og Moses gik i Forbn for Folket.
  8.  Da sagde HERREN til Moses: "Lav dig en Slange og st den p en
      Stang, s skal enhver slangebidt, der ser hen p den, leve!"
  9.  Da lavede Moses en Kobberslange og satte den p en Stang; og
      enhver, der s hen p Kobberslangen, nr en Slange havde bidt
      ham, beholdt Livet.

 10.  S brd Israelitterne op og slog Lejr i Obot;
 11.  og de brd op fra Obot og slog Lejr i tjje Hbarim i rkenen
      sten for Moab.
 12.  Derfra brd de op og slog Lejr i Zereddalen.
 13.  Derfra brd de op og slog Lejr i rkenen hinsides Arnon, som
      udspringer p Amoriternes Omrde, thi Arnon var Moabs Grnse mod
      Amoriterne.
 14.  Derfor hedder det i Bogen om HERRENs Krige: Vaheb i Sufa og
      Dalene, Arnon og Dalenes Skrnt,
 15.  som strkker sig til Ars Sde og lner sig til Moabs Grnse.
 16.  Derfra brd de op til Beer; det er det Be'er, HERREN havde for
      je, da han sagde til Moses: "Kald Folket sammen, s vil jeg
      give dem Vand!"
 17.  Da sang Israelitterne denne Sang: Brnd, vld frem! Syng til
      dens Pris!
 18.  Brnd, som Hvdinger grov, som Folkets dle bored med
      Herskerspir og Stave! Fra rkenen brd de op til Mattana;
 19.  fra Mattana til Nahaliel; fra Nahaliel til Bamot;
 20.  fra Bamot til halen p Moabs Hjslette, til Pisgas Top, som
      rager op over rkenen.

 21.  Israel sendte nu Sendebud til Amoriterkongen Sihon og lod sige:
 22.  "Lad mig f Lov at drage igennem dit Land! Vi vil ikke dreje ind
      p Marker eller i Vinhaver, vi vil ikke drikke Vand af Brndene,
      vi vil flge Kongevejen, indtil vi er net igennem dit Land!
 23.  Men Sihon tillod ikke Israel at drage igennem sit Land; derimod
      samlede han alt sit krigsfolk og rykkede ud i rkenen imod
      Israel, og da han nede Jaza, angreb han Israel.
 24.  Men Israel slog ham med Svrdet og underlagde sig hans Land fra
      Arnon til Jabbok, til Ammoniternes Land; thi Jazer ligger ved
      Ammoniternes Grnse;
 25.  og Israel indtog alle disse Byer, og Israel bosatte sig i alle
      Amoriternes Byer, i Hesjbon og alle tilhrende Smbyer.
 26.  Thi Hesjbon var Amoriterkongen Sihons By; han havde angrebet
      Moabs forrige konge og frataget ham hele hans Land indtil Arnon.
 27.  Derfor synger Skjaldene: Kom hid til Hesjbon, lad den blive
      bygget og grundfstet, Sihons By!
 28.  Thi Ild for ud fra Hesjbon, Ildslue fra Sihons Stad, den
      fortrede Moabs Byer, opd Arnons Hjder.
 29.  Ve dig, Moab! Det er ude med dig, Kemosjs Folk! Han gjorde sine
      Snner til Flygtninge og sine Dtre til Krigsfanger for Sihon,
      Amoriternes Konge.
 30.  Og vi skd dem ned, Hesjbon er tabt indtil Dibon; vi lagde dem
      de til Nofa, som ligger ved Medeba.
 31.  S bosatte Israel sig i Amoriternes Land.
 32.  Derp sendte Moses Spejdere til Jazer; og de erobrede det
      tillige med tilhrende Smbyer, og han drev de der boende
      Amoriter bort.

 33.  Derp vendte de om og drog ad Basan til. Da rykkede Og, Kongen
      af Basan, ud imod dem med alle sine Krigere og angreb dem ved
      Edrei.
 34.  Men HERREN sagde til Moses: "Frygt ikke for ham! Thi jeg giver
      ham og alle hans krigere og hans Land i din Hnd, s at du kan
      handle med ham, som du handlede med Amoriterkongen Sihon, der
      boede i Hesjbon."
 35.  Da slog de ham og hans Snner og alle hans Krigere, s at ikke
      en eneste af dem undslap, og derp underlagde de sig hans Land.

4.Mosebog 22

  1.  Derefter brd Israelitterne op derfra og slog Lejer p Moabs
      Sletter hinsides Jordan over for Jeriko.

  2.  Da Balak, Zippors Sn, s alt, hvad Israel havde gjort ved
      Amoriterne,
  3.  grebes Moab af Rdsel for Folket, fordi det var s talrigt, og
      Moab gruede for Israelitterne.
  4.  Da sagde Moab til Midjaniternes ldste: "Nu vil denne
      Menneskemasse opde alt, hvad der er rundt omkring os, som
      Okserne opder Grsset p Marken!" P den Tid var Balak, Zippors
      Sn, Konge over Moab.
  5.  Han sendte nu Sendebud til Bileam, Beors Sn, i Petor, der
      ligger ved Floden, til Ammoniternes Land, og bad ham komme til
      sig, idet han lod sige: "Se, et Folk er udvandret fra gypten;
      se, det har oversvmmet Landet og slet sig ned lige over for
      mig.
  6.  Kom nu og forband mig det Folk, thi det er mig for mgtigt:
      mske jeg da kan sl det og jage det ud af Landet. Thi jeg ved,
      at den, du velsigner, er velsignet, og den, du forbander,
      forbandet!"
  7.  Da gav Moabs og Midjans ldste sig p Vej, forsynede med
      Spmandsln, og da de kom til Bileam, overbragte de ham Balaks
      Ord.
  8.  Han sagde til dem: "Bliv her Natten over, s skal jeg give eder
      Svar, efter som HERREN vil tale til mig!" Moabs Hvdinger blev
      da hos Bileam.
  9.  Men Gud kom til Bileam og spurgte: "Hvem er de Mnd, som er hos
      dig?"
 10.  Men Bileam svarede Gud: "Zippors Sn, Kong Balak af Moab, har
      sendt mig det Bud:
 11.  Se, et Folk er udvandret fra gypten og har oversvmmet Landet!
      Kom nu og forband mig det, mske jeg da kan overvinde det og
      jage det bort!"
 12.  Men Gud sagde til Bileam: "Du m ikke g med dem, du m ikke
      forbande det Folk, thi det er velsignet!"
 13.  Nste Morgen stod Bileam op og sagde til Balaks Hvdinger: "Vend
      tilbage til eders Land, thi HERREN vgrer sig ved at give mig
      Tilladelse til at flge med eder!"
 14.  Da brd Moabs Hvdinger op, og de kom til Balak og meldte:
      "Bileam vgrede sig ved at flge med os!"

 15.  Men Balak sendte p ny Hvdinger af Sted, flere og mere ansete
      end de forrige;
 16.  og de kom til Bileam og sagde til ham: "Sledes siger Balak,
      Zippors Sn: Undsl dig ikke for at komme til mig!
 17.  Jeg vil lnne dig rigeligt og gre alt, hvad du krver af
      mig. Kom nu og forband mig det Folk!"
 18.  Men Bileam svarede Balaks Folk: "Om Balak s giver mig alt det
      Slv og Guld, han har i sit Hus, formr jeg dog hverken at gre
      lidt eller meget imod HERREN min Guds Befaling;
 19.  bliv derfor ogs I her Natten over, for at jeg kan f at vide,
      hvad HERREN yderligere vil tale til mig!"
 20.  Da kom Gud om Natten til Bileam og sagde til ham: "Er disse Mnd
      kommet til dig for at hente dig, s flg med dem; men du m ikke
      gre andet, end hvad jeg siger dig!"
 21.  S stod Bileam op nste Morgen og sadlede sit sel og fulgte med
      Moabs Hvdinger.

 22.  Men Guds Vrede blussede op, fordi han fulgte med, og HERRENs
      Engel stillede sig p Vejen for at st ham imod, da han kom
      ridende p sit sel fulgt af sine to Tjenere.
 23.  Da nu selet s HERRENs Engel st p Vejen med draget Svrd i
      Hnden, veg det ud fra Vejen og gik ind p Marken; men Bileam
      slog selet for at tvinge det tilbage p Vejen.
 24.  Da stillede HERRENs Engel sig i Hulvejen mellem Vingrdene, hvor
      der var Mure p begge Sider;
 25.  og da selet s HERRENs Engel, trykkede det sig op til Muren, s
      det trykkede Bileams Fod op mod Muren, og han gav sig atter til
      at sl det.
 26.  HERRENs Engel gik nu lngere frem og stillede sig i en Snvring,
      hvor det ikke var muligt at komme til Siden, hverken til hjre
      eller venstre.
 27.  Da selet s HERRENs Engel, lagde det sig ned med Bileam. Da
      blussede Bileams Vrede op, og han gav sig til at sl selet med
      Stokken.
 28.  Men HERREN bnede selets Mund, og det sagde til Bileam: "Hvad
      har jeg gjort dig, siden du nu har slet mig tre Gange?"
 29.  Bileam svarede selet: "Du har drillet mig; havde jeg haft et
      Svrd i Hnden, havde jeg slet dig ihjel!"
 30.  Men selet sagde til Bileam: "Er jeg ikke dit eget sel, som du
      har redet al din Tid indtil i Dag? Har jeg ellers haft for Vane
      at bre mig sledes ad over for dig?" Han svarede: "Nej!"
 31.  Da bnede HERREN Bileams jne, og han s HERRENs Engel st p
      Vejen med draget Svrd i Hnden; og han bjede sig og kastede
      sig ned p sit Ansigt.
 32.  Men HERRENs Engel sagde til ham: "Hvorfor slog du dit sel de
      tre Gange? Se, jeg er get ud for at st dig imod, thi du
      handlede overilet ved at rejse imod min Vilje.
 33.  selet s mig og veg tre Gange til Side for mig; og var det ikke
      veget til Side for mig, havde jeg slet dig ihjel, men sknet
      dets Liv!"
 34.  Da sagde Bileam til HERRENs Engel: "Jeg har syndet, jeg vidste
      jo ikke, at det var dig, der trdte i Vejen for mig. Men hvis
      det er dig imod, vil jeg atter vende tilbage."
 35.  HERRENs Engel sagde til Bileam: "Flg blot med disse Mnd, men
      du m kun sige de Ord, jeg siger dig!" S fulgte Bileam med
      Balaks Hvdinger.

 36.  Da Balak nu hrte, at Bileam var undervejs, gik han ham i Mde
      til Ar Moab ved den Grnse, Arnon danner, den yderste Grnse.
 37.  Og Balak sagde til Bileam: "Sendte jeg dig ikke Bud og bad dig
      komme? Hvorfor kom du da ikke til mig? Skulde jeg virkelig vre
      ude af Stand til at lnne dig?"
 38.  Bileam sagde til Balak: "Se, nu er jeg kommet til dig; men mon
      det str i min Magt at sige noget? Det Ord, Gud lgger mig i
      Munden, m jeg tale!"
 39.  Da fulgte Bileam med Balak, og de kom til Hirjat Huzot.
 40.  Balak ofrede her Hornkvg og Smkvg og sendte noget til Bileam
      og Hvdingerne, der var hos ham.
 41.  Nste Morgen tog Balak Bileam med sig og frte ham op til Bamot
      Bl, hvorfra han kunde jne den yderste Del af Folket.

4.Mosebog 23

  1.  Og Bileam sagde til Balak: "Byg mig syv Altre her og skaf mig
      syv unge Tyre og syv Vdre herhen!"
  2.  Balak gjorde, som Bileam sagde, og Balak og Bileam ofrede en Tyr
      og en Vder p hvert Alter.
  3.  Derp sagde Bileam til Balak: "Bliv stende her ved dit
      Brndoffer, s vil jeg g hen og se, om HERREN mulig kommer mig
      i Mde. Hvad han da lader mig skue, skal jeg lade dig vide." S
      gik han op p en ngen Klippetop.
  4.  Da kom Gud Bileam i Mde. Og han sagde til ham: "Jeg har gjort
      de syv Altre i Stand og ofret en Tyr og en Vder p hvert."
  5.  Og Gud lagde Bileam Ord i Munden og sagde: "Vend tilbage til
      Balak og tal sledes til ham!"
  6.  Da vendte han tilbage til ham, og se, han stod ved sit
      Brndoffer sammen med alle Moabs Hvdinger.
  7.  Og han fremsatte sit Sprog: Fra Aram lod Balak mig hente, Moabs
      Konge fra stens Bjerge: "Kom og forband mig Jakob, kom og kald
      Vrede ned over Isrrael!"
  8.  Hvor kan jeg forbande, nr Gud ej forbander, nedkalde Vrede, nr
      HERREN ej vreds!
  9.  Jeg ser det fra Klippernes Top, fra Hjderne skuer jeg det, et
      Folk, der bor for sig selv og ikke regner sig til
      Hedningefolkene.
 10.  Hvem kan mle Jakobs Sandskorn, hvem kan tlle Israels Stvgran?
      Min Sjl d de oprigtiges Dd, og mit Endeligt vorde som deres!

 11.  Da sagde Balak til Bileam: "Hvad har du gjort imod mig! Jeg lod
      dig hente, for at du skulde forbande mine Fjender, og se, du har
      velsignet dem!"
 12.  Men han svarede: "Skal jeg ikke omhyggeligt sige, hvad HERREN
      Igger mig i Munden?"
 13.  Da sagde Balak til ham: "Flg med mig til et andet Sted, hvorfra
      du kan se Folket, dog kun den yderste Del deraf og ikke det
      hele, og forband mig det s fra det Sted!"
 14.  Og han tog ham med til Udkigsmarken p Toppen af Pisga og rejste
      der syv Altre og ofrede en Tyr og en Vder p hvert.
 15.  Derp sagde Bileam til Balak: "Bliv stende her ved dit
      Brndoffer, medens jeg ser efter, om der mder mig noget!"
 16.  Da kom Gud Bileam i Mde og lagde ham Ord i Munden og sagde:
      "Vend tilbage til Balak og tal sledes!"
 17.  S kom han hen til ham, og se, han stod ved sit Brndoffer
      sammen med Moabs Hvdinger; og Balak spurgte ham: "Hvad har
      HERREN sagt?"
 18.  Da fremsatte han sit Sprog: Rejs dig, Balak, og hr, lyt til
      mig, Zippors Sn!
 19.  Gud er ikke et Menneske, at han skulde lyve, et Menneskebarn, at
      han skulde angre; mon han siger noget uden at gre det, mon han
      taler uden at fuldbyrde det?
 20.  Se, at velsigne er mig givet, s velsigner jeg og tager intet
      tilbage!
 21.  Man skuer ej Nd i Jakob, ser ej Trngsel i Israel; HERREN dets
      Gud er med det, og Kongejubel lyder hos det.
 22.  Gud frte det ud af gypten, det har en Vildokses Horn.
 23.  Thi mod Jakob hjlper ej Galder, Trolddom ikke mod Israel. Nu
      siger man om Jakob og om Israel: "Hvad har Gud gjort?"
 24.  Se, et Folk, der str op som en Lvinde, rejser sig som en Lve!
      Det lgger sig frst, nr det har dt Rov og drukket de drbtes
      Blod.

 25.  Da sagde Balak til Bileam: "Vil du ikke forbande det, s velsign
      det i alt Fald ikke!"
 26.  Men Bileam svarede og sagde til Balak: "Har jeg ikke sagt dig,
      at alt, hvad HERREN siger, det gr jeg!"
 27.  Da sagde Balak til Bileam: "Kom, jeg vil tage dig med til et
      andet Sted, mske det vil behage Gud, at du forbander mig det
      fra det Sted."
 28.  Og Balak frte Bileam op p Toppen af Peor, der rager op over
      rkenen.
 29.  S sagde Bileam til Balak: "Byg mig syv Altre her og skaf mig
      syv unge Tyre og syv Vdre herhen!"
 30.  Balak gjorde, som Bileam sagde, og ofrede en Tyr og en Vder p
      hvert Alter.

4.Mosebog 24

  1.  Men da Bileam s, at HERRENS Hu stod til at velsigne Israel, gik
      han ikke som de forrige Gange hen for at sge Varsler, men
      vendte sig mod rkenen
  2.  og Bileam s op og fik je p Israel; som l lejret Stamme for
      Stamme. Da kom Guds nd over ham,
  3.  og han fremsatte sit Sprog: S siger Bileam, Beors Sn, s siger
      Manden, hvis je er lukket,
  4.  s siger han, der hrer Guds Ord og kender den Hjestes Viden,
      som skuer den Almgtiges Syner, hensunken, med opladt je:
  5.  Hvor herlige er dine Telte, JIakob, og dine Boliger, Israel!
  6.  Som Dale, der strkker sig vidt, som Haver langs med en Flod,
      som Aloetrer, HERREN har plantet, som Cedre ved Vandets Bred.
  7.  Dets Spande flyder over med Vand, dets Korn ft rigelig Vde.
      Mgtigere end Agagerdets Konge, og ophjet er dets kongedmme.
  8.  Gud frte det ud af gypten, det har en Vildokses Horn; det
      opder de Folkeslag der str det imod, sndrer deres Ben og
      knuser deres Lnder
  9.  Det lgger sig, hviler som en Lve, ja, som en Lvinde, hvo tr
      vkke det! Velsignet, hvo dig velsigner, forbandet, hvo dig
      forbander!

 10.  Da blussede Balaks Vrede op mod Bileam, og han slog Hnderne
      sammen; og Balak sagde til Bileam: "For at forbande mine Fjender
      bad jeg dig komme, og se, nu har du velsignet dem tre Gange!
 11.  Skynd dig derhen, hvor du kom fra! Jeg lovede dig rigelig Ln,
      men mon har HERREN unddraget dig den!"
 12.  Men Bileam sagde til Balak: "Sagde jeg ikke allerede til
      Sendebudene, du sendte mig:
 13.  Om Balak s giver mig alt det Slv og Guld, han har i sit Hus,
      kan jeg ikke vre ulydig mod HERREN og gre noget som helst af
      egen Vilje; hvad HERREN siger, vil jeg sige!
 14.  Vel, jeg drager til mit Folk, men kom, jeg vil lade dig vide,
      hvad dette Folk skal gre ved dit Folk i de sidste Dage."
 15.  Derp fremsatte han sit Sprog: S siger Bileam, Beors Sn, s
      siger Manden, hvis je er lukket,
 16.  s siger han, der hrer Guds Ord og kender den Hjestes Viden,
      som skuer den Almgtiges Syner, hensunken, med opladt je:
 17.  Jeg ser ham, dog ikke nu, jeg skuer ham, dog ikke nr! En Sterne
      opgr af Jakob, et Herskerspir lfter sig fra Israel! Han knuser
      Moabs Tindinger og alle Setsnnernes Isse.
 18.  Edom bliver et Lydland, og Seirs undslupne gr til Grunde,
      Israel udfolder sin Magt,
 19.  og Jakob kuer sine Fjender.

 20.  Men da han s Amalekiterne, fremsatte han sit Sprog: Det frste
      af Folkene er Amalek, men til sidst vies det til Undergang!
 21.  Og da han s Keniterne, fremsatte han sit Sprog: Urokkelig er
      din Bolig, din Rede bygget p Klippen.
 22.  Kain er dog hjemfalden til Undergang! Hvor lnge? Assur skal
      fre dig bort!
 23.  Derp fremsatte han sit Sprog: Ve! Hvo bliver i Live, nr Gud
      lader det ske!
 24.  Der kommer Skibe fra Kitternes Kyst; de kuer Assur, de kuer
      Eber men ogs han er viet til Undergang!
 25.  S drog Bileam tilbage til sin Hjemstavn; og Balak gik ogs
      bort.

4.Mosebog 25

  1.  Israeliterne slog sig derp ned i Sjitim. Men Folket begyndte at
      bedrive Hor med de moabitiske Kvinder;
  2.  og da de indbd Folket til deres Guders Slagtofre, spiste Folket
      deraf og tilbad deres Guder.
  3.  Og Israel holdt til med Bl Peor; derover blussede HERRENs Vrede
      op mod Israel,
  4.  og HERREN sagde til Moses: "Kald alle Folkets Overhoveder sammen
      og hng dem op for HERREN under ben Himmel, for at HERRENs
      Vrede m vige fra Israel!"
  5.  Og Moses sagde til Israeliternes Dommere: "Enhver af eder skal
      sl dem af sine Mnd ihjel, der har holdt til med Ba'al Peor!"

  6.  Og se, en af Israeliterne kom og frte en midjanitisk Kvinde hen
      til sine Landsmnd lige for jnene af Moses og hele
      Israeliternes Menighed, medens de stod og grd ved Indgangen til
      benbaringsteltet.
  7.  Da nu Pinehas, Prsten Arons Sn Eleazars Sn, s det, trdte
      han frem af Menighedens Midte, greb et Spyd,
  8.  fulgte den israelitiske Mand ind i Sengekammeret og gennemborede
      dem begge, bde den israelitiske Mand og Kvinden, hende gennem
      Underlivet. Da standsede Plagen blandt Israeliterne.
  9.  Men Tallet p dem, Plagen havde kostet Livet, lb op til 24000.

 10.  Da talede HERREN sledes til Moses:
 11.  Pinehas, Prsten Arons Sn Eleazars Sn, har vendt min Vrede fra
      Israeliterne, idet han var nidkr iblandt dem med min Nidkrhed,
      s at jeg ikke tilintetgjorde Israeliterne i min Nidkrhed.
 12.  Derfor skal du sige: Se, jeg giver ham min Fredspagt!
 13.  Et evigt Prstedmmes Pagt skal blive hans og efter ham hans
      Efterkommeres Lod, til Ln for at han var nidkr for sin Gud og
      skaffede Israeliterne Soning."

 14.  Den drbte Israelit, han, der drbtes sammenmed den midjanitiske
      kvinde, hed Zimri, Salus Sn, og var verste for et Fdrenehus
      blandt Simeoniterne;
 15.  og den drbte midjanitiske Kvinde hed Hozbi og var en Datter af
      Zur, der var Stammehvding for et Fdrenehus blandt
      Midjaniterne,

 16.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 17.  "Fald over Midjaniterne og sl dem;
 18.  thi de faldt over eder med de Rnker, de spandt imod eder i den
      Sag med Peor og med Hozbi, den midjanitiske Hvdings Datter,
      deres Landsmandinde, der drbtes, den Dag Plagen brd ls for
      Peors Skyld."

4.Mosebog 26

  1.  Efter denne Plage talede HERREN til Moses og Eleazar, Prsten
      Arons Sn, og sagde:
  2.  "Hold Mandtal over hele Israeliternes Menighed fra
      Tyversalderen og opefter, Fdrenehus for Fdrenehus, alle
      vbenfre Mnd i Israel!"
  3.  Da mnstrede Moses og Prsten Eleazar dem p Moabs Sletter ved
      Jordan over for Jeriko
  4.  fra Tyversalderen og opefter, som HERREN havde plagt Moses.
      Og Israeliterne, som var udvandret fra gypten, var flgende:

  5.  Ruben, Israels frstefdte; Rubens Snner: Fra Hanok stammer
      Hanokiternes Slgt, fra Pallu Palluiternes Slgt,
  6.  fra Hezron Hezroniternes Slgt og fra Karmi Karmiternes Slgt.
  7.  Det var Rubeniternes Slgter, og de af dem, som mnstredes,
      udgjorde 43730.
  8.  Pallus Sn var Eliab;
  9.  Eliabs Snner: Nemuel, Datan og Abiram; det var den Datan og den
      Abiram, Menighedens udvalgte, som satte sig op imod Moses og
      Aron sammen med Koras Tilhngere, da de satte sig op imod
      HERREN;
 10.  og Jorden bnede sit Gab og slugte dem sammen med Kora, da hans
      Tilhngere omkom, idet Ilden fortrede de 25O Mnd, og de blev
      et Tegn til Advarsel.
 11.  Men Koras Snner omkom ikke.

 12.  Simeons Snners Slgter var flgende: Fra Nemuel stammer
      Nemueliternes Slgt, fra Jamin Jaminiternes Slgt, fra Jakin
      Jakiniternes Slgt,
 13.  fra Zera Zeraiternes Slgt og fra Sjaul Sjauliternes Slgt.
 14.  Det var Simeoniternes Slgter, 22200.
 15.  Gads Snners Slgter var flgende: Fra Zefon stammer
      Zefoniternes Slgt, fra Haggi Haggiternes Slgt, fra Sjuni
      Sjuniternes Slgt,
 16.  fra Ozni Ozniternes Slgt, fra Eti Eriternes Slgt,
 17.  fra Arod Aroditernes Slgt og fra Ar'eli Ar'eliternes Slgt.
 18.  Det var Gads Snners Slgter, de af dem, som mnstredes, 4O5OO.

 19.  Judas Snner var Er og Onan. men Er og Onan dde i Kana'ans
      Land.
 20.  Judas Snners Slgter var flgende: Fra Sjela sammer
      Sjelaniternes Slgt, fra Perez Pereziternes Slgt og fra Zera
      Zeraiternes Slgt;
 21.  Perezs Snner: Fra Hezron stammer Heztoniternes Slgt og fra
      Hamul Hamuliternes Slgt.
 22.  Det var Judas Slgter, de af dem, som mnstredes, 76500.

 23.  Issakars Snners Slgter var flgende: Fra Tola stammer
      Tolaiternes Slgt, fra Pua Puniternes Slgt;
 24.  fra Jasjub Jasjubiternes Slgt og fra Sjimron Sjimroniternes
      Slgt.
 25.  Det var Issakars Slgter, de af dem, som mnstredes, 64 300.

 26.  Zebulons Snners Slgter var flgende: Fra Sered stammer
      Serediternes Slgt, fra Elon Eloniternes Slgt og fra Jale'el
      Jale'eliternes Slgt.
 27.  Det var Zebuloniternes Slgter, de af dem, som mnstredes, 60
      508

 28.  Josefs Snners Slgter var flgende: Manasse og Efraim;
 29.  Manasses Snner: Fra Makir stammer Makiriternes Slgt; Makir
      avlede Gilead, fra Gilead stammer Gijeaditernes Slgt;
 30.  Gileads Snner var flgende: Fra Abiezer stammer Abiezriternes
      Slgt, fra Helek Helekiternes Slgt,
 31.  fra Asriel Asrieliternes Slgt, fra Sjekem Sjekemiternes Slgt,
 32.  fra Sjemida Sjemidaiternes Slgt og fra Hefer Heferiternes
      Slgt;
 33.  men Zelofhad, Hefers Sn, havde ingen Snner, kun Dtre;
      Zelofhads Dtre hed Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza.
 34.  Det var Manasses Slgter, og de af dem, som mnstredes, udgjorde
      52700.

 35.  Efraims Snners Slgter var flgende: Fra Sjutela stammer
      Sjutelaiternes Slgt, fra Beker Bekeriternes Slgt og fra Tahan
      Tahaniternes Slgt;
 36.  Sjultelas Snner var flgende: Fra Eran stammer Eraniternes
      Slgt.
 37.  Detvar Efraimiternes Slgter, de af dem, som mnstedes,
      32500. Det var Josefs Snners Slgter.

 38.  Benjamins Snners Slgtervar flgende: Fra Bela stammer
      Belaiternes Slgt, fra Asjbel Asjbeliternes Slgt, fra Ahiram
      Ahiramiternes Slgt,
 39.  fra Sjufam Sjufamiternes Slgt og fra Hufam Hufamiternes Slgt.
 40.  Belas Snner: Ard og Na'aman; fra Ard stammer Arditernes Slgt,
      fra Na'aman Na'amiteroes Slgt.
 41.  Det var Benjamins Snners Slgter, og de af dem, som mnstredes,
      udgjorde 45600.

 42.  Dans Snners Slgter var flgende: Fra Sjuham stammer.
      Sjuhamiternes Slgt. Det var Dans Slgter, Slgt for Slgt.
 43.  Alle Sjuhamiternes Slgter, de af dem, som mnstredes, udgjorde
      64 400.

 44.  Asers Snners Slgter var flgende: Fra Jimna stammer
      Jimniternes Slgt, fra Jisjvi Jisjviternes Slgt og fra Beri'a
      Beri'aiternes Slgt;
 45.  fra Beri'as Snner: Fra Heber stammer Hebriternes Slgt og fra
      Malkiel Malkieliternes Slgt.
 46.  Asers Datter hed Sera.
 47.  Det var Asers Snners Slgter, og de af dem, som mnsttedes,
      udgjorde 53400.

 48.  Naftalis Snners Slgter var flgende: Fra Jaze'el stammer
      Jaze'eliternes Slgt, fra Guni Guniternes Slgt,
 49.  fra Jezer Jezeriternes Slgt og fra Sjillem Sjillemiternes
      Slgt,
 50.  Det var Naftalis Slgter, Slgt for Slgt, og de af dem, som
      mnstredes, udgjorde 45400.

 51.  Det var dem af Israeliterne, som mnstredes, 601730.

 52.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 53.  Til dem skal Landet udskiftes til Arv og Eje efter de optalte
      Navne.
 54.  En stor Stamme skal du give en stor Arvelod, en lille Stamme en
      lille; enhver af dem skal der gives en Arvelod efter Tallet p
      de mnstrede i den.
 55.  Dog skal Landet udskiftes ved Lodkastning; de skal have deres
      Arvelodder efter Navnene p deres fdrene Stammer;
 56.  ved Lodkastning skal enhver Stamme, stor eller lille, have sin
      Arvelod tildelt.

 57.  Flgende er de af Leviterne, der mnstredes, Slgt for Slgt:
      Fra Gerson stammer Gersoniternes Slgt, fra Kehat Kehatiternes
      Slgt og fra Merari Merariternes Slgt.
 58.  Flgende er Levis Slgter: Libniternes Slgt, Hebroniternes
      Slgt, Maliternes Slgt, Musjiternes Slgt og Koraiternes Slgt.
      Kehat avlede Amram.
 59.  Amrams Hustru hed Jokebed, Levis Datter, som fdtes Levi i
      gypten; hun fdte for Amram Aron, Moses og deres Sster Mirjam.
 60.  For Aron fdtes Nadab, Abihu, Eleazar og Itamar.
 61.  Men Nadab og Abihu omkom, da de frembar fremmed Ild for HERRENs
      syn.
 62.  De af dem, der mnstredes, udgjorde 23000, alle af Mandkn fra
      en Mned og opefter. De mnstredes nemlig ikke sammen med de
      andre Israeliter, da der ikke var givet dem nogen Arvelod blandt
      Israeliterne.

 63.  Det var dem, der mnstredes af Moses og Prsten Eleazar, da
      disse mnstrede Israeliterne p Moabs Sletter ved Jordan over
      for Jeriko.
 64.  Blandt dem var der ingen, som var mnstret af Moses og Prsten
      Aron, da de mnstrede Israeliterne i Sinaj rken;
 65.  thi HERREN havde sagt til dem, at de skulde d i rkenen.
      Derfor var der ingen tilbage af dem undtagen Kaleb, Jetunnes
      Sn, og Josua, Nuns Sn.

4.Mosebog 27

  1.  Men Zelofhads Dtre, hvis Fader var en Sn af Hefer, en Sn af
      Gilead, en Sn af Makir, en Sn af Manasse - de hrte alts til
      Josefs Sn Manasses Slgter, og deres Navne var Mala, Noa,
      Hogla, Milka og Tirza - trdte hen
  2.  og stillede sig frem for Moses, Prsten Eleazar, versterne og
      hele Menigheden ved Indgangen til benbaringsteltet og sagde:
  3.  "Vor Fader dde i rkenen han hrte ikke med til Koras
      Tilhngere, dem, der rottede sig sammen mod HERREN, men dde for
      sin egen Synds Skyld og han havde ingen Snner.
  4.  Hvorfor skal nu vor Faders Navn udslettes af hans Slgt, fordi
      han ingen Sn havde? Giv os Ejendom blandt vor Faders Brdre!"
  5.  Og Moses lagde deres Sag frem for HERRENs syn.

  6.  Da talede HERREN sledes til Moses:
  7.  "Zelofbads Dtre har Ret i, hvad de siger; giv dem Ejendom til
      Arvelod mellem deres Faders Brdre og lad deres Faders Arvelod
      tilfalde dem
  8.  Og til Israeliterne skal du tale og sige sledes: Nr en Mand
      dr uden at efterlade sig nogen Sn, da skal I lade hans Arvelod
      g i Arv til hans Datter;
  9.  har han heller ingen Datter, skal I give hans Arvelod til hans
      Brdre;
 10.  har han heller ingen Brdre, skal I give hans Arvelod til hans
      Farbrdre;
 11.  og har hans Fader ingen Brdre, skal I give hans Arvelod til
      hans nrmeste kdelige Slgtning, som s skal arve den. Det skal
      vre Israeliterne en retsgyldig Anordning, som HERREN har plagt
      Moses."

 12.  Og HERREN sagde til Moses: "Stig op p barimbjerget her og se
      ud over Landet, som jeg vil give Israeliterne.
 13.  Og nr du har set ud over det, skal ogs du samles til din Slgt
      ligesom din Broder Aron;
 14.  I var jo genstridige mod mit Ord i Zins rken, dengang
      Menigheden yppede Kiv, s at I ikke helligede mig i deres Psyn
      ved at skaffe Vand." Det er Meriba Kadesjs Vand i Zins rken.

 15.  Og Moses talte sledes til HERREN:
 16.  "Mtte HERREN, Gud over alt Kds nder, indstte en Mand over
      Menigheden,
 17.  som kan drage ud og hjem i Spidsen for dem og fre dem ud og
      hjem, for at ikke HERRENs Menighed skal blive som en Hjord uden
      Hyrde!"
 18.  Da sagde HERREN til Moses: "Tag Josua, Nuns Sn, en Mand, i hvem
      der er nd, lg din Hnd p ham,
 19.  fremstil ham for Prsten Eleazar og hele Menigheden og indst
      ham sledes i deres Psyn;
 20.  og overdrag ham noget af din Vrdighed, for at hele
      Israeliternes Menighed kan adlyde ham.
 21.  Men han skal trde frem for Prsten Eleazar, for at han kan
      skaffe ham Urims Kendelse for HERRENs syn; p hans Bud skal han
      drage ud, og p hans Bud skal han vende hjem, han og alle
      Israeliterne, hele Menigheden."
 22.  Moses gjorde som HERREN havde plagt ham; han tog Josua og
      fremstillede ham for Prsten Eleazar og hele Menigheden;
 23.  og han lagde sine Hnder p ham og indsatte ham, sledes som
      HERREN havde pbudt ved Moses.

4.Mosebog 28

  1.  Og HERREN talede til Moses og sagde:
  2.  Byd Israeliterne og sig til dem: I skal omhyggeligt bringe mig
      mine Oergaver, min Ildofferspise til en liflig Duft, til de
      fastsatte Tider!
  3.  Og sig til dem: Dette er det Ildoffer, I skal bringe HERREN:
      Hver Dag to rgamle, lydefri Lam som dagligt Brndoffer;
  4.  det ene Lam skal du ofre om Morgenen, det andet ved Aftenstid;
  5.  og som Afgrdeoffer dertil en Tiendedel Efa fint Hvedemel, rrt
      i en Fjerdedel Hin Olie af knuste Frugter
  6.  det er det daglige Brndoffer, som ofredes ved Sinaj Bjerg til
      en liflig Duft, et Ildoffer for HERREN
  7.  fremdeles som Drikoffer dertil en Fjerdedel Hin Vin for hvert
      Lam; i Helligdommen skal derudgydes Drikoffer af strk Drik for
      HERREN.
  8.  Det andet Lam skal du ofre ved Aftenstid; med samme Afgrdeoffer
      og Drikoffer som om Morgenen skal du ofre det, et Ildoffer til
      en liflig Duft for HERREN.
  9.  P Sabbatsdagen skal det vre to rgamle, lydefri Lam og som
      Afgrdeoffer to Tiendedele Efa fint Hvedemel, rrt i Olie, med
      tilhrende Drikoffer,
 10.  et Sabbatsbrndoffer p hver Sabbat foruden det daglige
      Brndoffer med tilhrende Drikofer.

 11.  P den frste Dag i hver Mned skal I som Brndoffer bringe
      HERREN to unge Tyre, en Vder og syv rgamle Lam, lydefri Dyr,
 12.  og som Afgrdeoffer dertil for hver Tyr tre Tiendedele Efa fint
      Hvedemel, rrt i Olie, som Afgrdeoffer for hver Vder to
      Tiendedele Efa fint Hvedemel, rrt i Olie,
 13.  og som Afgrdeoffer for hvert Lam en Tiendedel Efa fint
      Hvedemel, rrt i Olie, et Brndoffer til en liflig Duft, et
      Ildoffer for HERREN;
 14.  desuden de tilhrende Drikofre, en halv Hin Vin for hver Tyr, en
      Tredjedel Hin for hver Vder og en Fjerdedel Hin for hvert
      Lam. Det er det mnedlige Brndoffer for hver af rets Mneder.
 15.  Tillige skal der foruden det daglige Brndoffer ofres HERREN en
      Gedebuk som Syndoffer med tilhrende Drikoffer.

 16.  P den fjortende Dag i den frste Mned skal dervre Pske for
      HERREN.
 17.  Den femtende Dag i den Mned er det Hjtid; i syv Dage skal der
      spises usyrede Brd.
 18.  P den frste Dag skal der vre Hjtidsstvne, intet som belst
      Arbejde m I udfre.
 19.  Da skal I bringe som Ildoffer, som Brndoffer for HERREN, to
      unge Tyre, en Vder og syv rgamle Lam, lydefri Dyr skal I tage
 20.  og som Afgrdeoffer dertil fint Hvedemel rrt i Olie; tre
      Tiendedele Efa skal I ofre for hver Tyr, to Tiendedele for hver
      Vder
 21.  og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;
 22.  desuden en Buk som Syndoffer for at skaffe eder Soning.
 23.  Foruden Morgen brndofferet, det daglige Brndoffer, skal I ofre
      det.
 24.  Sdanne Ofre skal I bringe hver af de syv Dage som Ildofferspise
      til en liflig Duft for HERREN; de skal ofres med tilhrende
      Drikoffer foruden det daglige Brndoffer.
 25.  P den syvende Dag skal I holde Hjtidsstvne; intet som helst
      Arbejde m I udfre.

 26.  P Frstegrdens Dag, nr I bringer HERREN Afgrdeoffer af den
      ny Afgrde p eders Ugefest, skal I holde Hjtidsstvne; intet
      som helst Arbejde m I udfre.
 27.  Da skal I som Brndoffer til en liflig Duft for HERREN ofre to
      unge Tyre, en Vder og syv rgamle Lam
 28.  og som Afgrdeoffer dertil fint Hvedemel, rrt i Olie, tre
      Tiendedele Efa for hver Tyr, to Tiendedele for hver Vder
 29.  og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;
 30.  desuden en Gedebuk for at skaffe eder Soning.
 31.  Foruden det daglige Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer skal
      I ofre det, lydefri Dyr skal I tage, med tilhrende Drikofre.

4.Mosebog 29

  1.  P den frste Dag i den syvende Mned skal I holde
      Hjtidsstvne, intet som helst Arbejde m I udfre; I skal fejre
      den som en Hornblsningsdag.
  2.  Da skal I som Brndoffer til en liflig Duft for HERREN ofre en
      ung Tyr, en Vder og syv rgamle Lam, lydefri Dyr;
  3.  som Afgrdeoffer dertil fint Hvedemel, rrt i Olie, tre
      Tiendedele Efa for Tyren, to Tiendedele for Vderen
  4.  og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;
  5.  desuden en Gedebuk som Syndoffer for at skaffe eder Soning;
  6.  alt foruden Nymnebrndofferet med tilhrende Afgrdeoffer og
      det daglige Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer og Drikofre
      efter de derom gldende forskrifter, til en liflig Duft, et
      Ildoffer for HERREN.

  7.  P den tiende dag i samme syvende Mned skal I holde
      Hjtidsstvne, I skal faste og m intet som helst Arbejde
      udfre.
  8.  Da skal I som Brndoffer til en liflig duft for HERREN ofre en
      ung Tyr, en Vder og syv rgamle Lam, lydefri Dyr skal I tage,
  9.  og som Afgrdeoffer dertil fint Hvedemel, rrt i Olie, tre
      Tiendedele Efa for Tyren, to Tiendedele for Vderen
 10.  og en Tiendedel for hvert af de syv Lam;
 11.  desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden Soningssyndoffe,
      det og det daglige Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer og
      Drikofre.

 12.  P den femtende Dag i den syvende Mned skal I holde
      Hjtidsstvne, I m intet som helst Atbejde udfre, og I skal
      holde Hjtid for HERREN i syv Dage.
 13.  Da skal I som Brndoffer, som Ildoffer til en liflig Duft for
      HERREN ofre tretten unge Tyre, to Vdre og fjorten rgamle Lam,
      lydefri Dyr skal det vre,
 14.  og som Afgrdeoffer dertil fint Hvedemel, rrt i Olie, tre
      Tiendedele Efa for hver af de tretten Tyre, to Tiendedele for
      hver af de to Vdre
 15.  og en Tiendedel for hvert af de fjorten Lam;
 16.  desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige
      Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer og Drikoffer.

 17.  P den anden Dag skal I ofre tolv unge Tyre, to Vdre og fjorten
      rgamle Lam, lydefri Dyr,
 18.  med tilhrende Afgrdeoffer og Drikofre for Tyrene, Vdrene og
      Lammene efter deres Tal p den foreskrevne Mde;
 19.  desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige
      Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer og Drikoffer.

 20.  P den tredje Dag skal I ofre elleve unge Tyre, to Vdre og
      fjorten rgamle Lam, lydefri Dyr,
 21.  med tilhrende Afgrdeoffer og Drikofre for Tyrene, Vdrene og
      Lammene efter deres Tal p den foreskrevne Mde;
 22.  desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige
      Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer og Drikoffer.

 23.  P den fjerde Dag skal I ofre ti Tyre, to Vdre og fjorten
      rgamle Lam, lydefri Dyr,
 24.  med tilhrende Afgrdeoffer og Drikofre for Tyrene, Vdrene og
      Lammene efter deres Tal p den foreskrevne Mde;
 25.  desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige
      Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer og Drikoffer.

 26.  P den femte Dag skal I ofre ni Tyre, to Vdre og fjorten
      rgamle Lam, lydefri Dyr,
 27.  med tilhrende Afgrdeoffer og Drikofre for Tyrene,Vdrene og
      Lammene efter deres Tal p den foreskrevne Mde;
 28.  desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige
      Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer og Drikoffer.

 29.  P den sjette Dag skal I ofre otte Tyre, to Vdre og fjorten
      rgamle Lam, lydefri Dyr,
 30.  med tilhrende Afgrdeoffer og Drikofre for Tyrene, Vdrene og
      Lammene efter deres Tal p den foreskrevne Mde;
 31.  desuden en Gedebuk til Syndoffer; alt foruden det daglige
      Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer og Drikoffer.

 32.  P den syvende dag skal I ofre syv Tyre, to Vdre og fjorten
      rgamle Lam, lydefri Dyr,
 33.  med tilhrende Afgrdeoffer og Drikofre for Tyrene, Vdrene og
      Lammene efter deres Tal p den foreskrevne Mde;
 34.  desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige
      Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer og Drikoffer.

 35.  P den ottende Dag skal I holde festlig Samling, I m intet som
      helst Arbejde udfre.
 36.  Da skal I som Brndoffer, som Ildoffer til en liflig Duft for
      HERREN ofre en Tyr, en Vder og syv rgamle Lam, lydefri Dyr,
 37.  med tilhrende Afgrdeoffer og Drikofre for Tyren, Vderen og
      Lammene efter deres Tal p den foreskrevne Mde;
 38.  desuden en Gedebuk som Syndoffer; alt foruden det daglige
      Brndoffer med tilhrende Afgrdeoffer og Drikoffer.

 39.  Disse Ofre skal I bringe HERREN p eders Hjtider, bortset fra
      eders Lfte og Frivilligofre, hvad enten det nu er Brndofre,
      Afgrdeofre, Drikofre eller Takofre.  30-1. Og Moses talte til
      Israeliterne, ganske som HERREN havde plagt Moses.

4.Mosebog 30
  2.  Moses talte fremdeles til Overhovederne for Israelitternes
      Stammer og sagde: Dette er, hvad HERREN har pbudt:
  3.  Nr en Mand aflgger et Lfte til HERREN eller ved Ed forpligter
      sig til Afholdenhed i en eller anden Retning, m han ikke bryde
      sit Ord, men skal holde hvert Ord, der er udget af hans Mund.

  4.  Men nr en Kvinde aflgger et Lfte til HERREN og forpligter sig
      til Afholdenhed i en eller anden Retning, medens hun endnu i
      sine unge r opholder sig i sin Faders Hus.
  5.  og hendes Fader, nr han hrer om hendes Lfte og den
      Forpligtelse til Afholdenhed, hun har ptaget sig, ikke siger
      noget til hende, s skal alle hendes Lfter st ved Magt, og
      enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har ptaget sig, skal
      st ved Magt.
  6.  Hvis hendes Fader derimod formener hende det, samme Dag han fr
      det at hre, skal ingen af hendes Lfter eller af de
      Forpligtelser til Afholdenhed, hun har ptaget sig, st ved
      Magt, og HERREN skal tilgive hende, fordi hendes Fader har
      forment hende det.

  7.  Hvis hun bliver gift medens der phviler hende Lfter eller en
      Forpligtelse, hun har ptaget sig ved et uoverlagt Ord,
  8.  og hendes Mand ikke siger noget til hende, samme Dag han fr det
      at hre, skal hendes Lfter st ved Magt, og den Forpligtelse
      til Afholdenhed, hun har ptaget sig, skal st ved Magt.
  9.  Hvis hendes Mand derimod formener hende det, samme Dag han fr
      det at hre, gr han dermed det Lfte, der phviler hende, og
      den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har ptaget sig ved et
      uoverlagt Ord, ugyldig, og HERREN skal tilgive hende.
 10.  En Enkes og en forstdt Hustrus Lfte, enhver Forpligtelse til
      Afholdenhed, hun har ptaget sig, er bindende for hende.
 11.  Hvis en Kvinde i sin Mands Hus aflgger et Lfte eller ved Ed
      forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning,
 12.  og hendes Mand, nr han fr det at hre, ikke siger noget til
      hende og ikke formener hende det, skal alle hendes Lfter st
      ved Magt, og enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har
      ptaget sig, skal st ved Magt.
 13.  Hvis hendes Mand derimod, samme Dag han fr det at hre, gr det
      ugyldigt, s str intet af det, hun har udtalt, ved Magt,
      hverken hendes Lfter eller den ptagne Forpligtelse til
      Afholdenhed; hendes Mand har gjort dem ugyldige, og HERREN skal
      tilgive hende.
 14.  Ethvert Lfte og enhver ved Ed ptagen Forpligtelse til Faste
      kan hendes Mand stadfste eller gre ugyldig.
 15.  Men hvis hendes Mand tier stille over for hende til nste Dag,
      stadfster han alle hendes Lfter og alle de Forpligtelser til
      Afholdenhed, hun har ptaget sig; han har stadfstet dem, thi
      han sagde ikke noget til hende, samme Dag han fik det at hre;
 16.  og hvis han vil gre dem ugyldige, en Tid efter at han fik det
      at hre, skal han undglde for hendes Brde.

 17.  Det er de Anordninger, HERREN gav Moses om Forholdet mellem Mand
      og Hustru og mellem Fader og Datter, medens hun endnu i sine
      unge r opholder sig i hans Hus.

4.Mosebog 31


  1.  Og HERREN talede til Moses og sagde:
  2.  "Skaf Israelitterne Hvn over Midjaniterne; s skal du samles
      til din Slgt!"
  3.  Da talte Moses til Folket og sagde: "Udrust Mnd af eders Midte
      til Kamp, for at de kan falde over Midjan og fuldbyrde HERRENs
      Hvn p Midjan;
  4.  1OOO Mand af hver af Israels Stammer skal I sende i Kamp!"
  5.  Af Israels Tusinder udtoges da 1000 af hver Stamme, i alt 12.000
      Mand, rustede til Kamp.
  6.  Og Moses sendte dem i kamp, 1OOO af hver Stamme, og sammen med
      dem Pinehas, Prsten Eleazars Sn, der medbragte de hellige
      Redskaber og Alarmtrompeterne.

  7.  De drog s ud i kamp mod Midjaniterne, som HERREN havde plagt
      Moses, og drbte alle af Mandkn;
  8.  og foruden de andre, der blev slet ihjel, drbte de ogs
      Midjans Konger, Evi, Rekem, Zur, Hur og Reba, Midjans fem
      Konger; ogs Bileam, Beors Sn, drbte de med Svrdet.
  9.  Og Israelitterne bortfrte Midjaniternes kvinder og Brn som
      Krigsfanger, og alt deres Kvg alle deres Hjorde og alt deres
      Gods tog de med som Bytte;
 10.  og alle deres Byer p de beboede Steder og alle deres Teltlejre
      stak de Ild p.
 11.  Og alt det rvede og hele Byttet, bde Mennesker og Dyr, tog de
      med sig,
 12.  og de bragte Fangerne, Byttet og det rvede til Moses og Prsten
      Eleazar og Israelitternes Menighed i Lejren p Moabs Sletter ved
      Jordan over for Jeriko.

 13.  Men Moses, Prsten Eleazar og alle Menighedens verste gik dem i
      Mde uden for Lejren,
 14.  og Moses blev vred p Hrens Frere, Tusindfrerne og
      Hundredfrerne, som kom tilbage fra Krigstoget.
 15.  Og Moses sagde til dem: "Har I ladet alle Kvinder i Live?
 16.  Det var jo dem, der efter Bileams Rd blev rsag til, at
      Israelitterne var trolse mod HERREN i den Sag med Peor, s at
      Plagen ramte HERRENs Menighed.
 17.  Drb derfor alle Drengebrn og alle kvinder, der har kendt Mand
      og haft Samleje med Mnd;
 18.  men alle Piger, der ikke har haft Samleje med Mnd, skal I lade
      i Live og beholde,
 19.  Men selv skal I lejre eder uden for Lejren i syv Dage, enhver,
      som har drbt nogen, og enhver, som har rrt ved en drbt, og
      rense eder p den tredje og den syvende Dag, bde I selv og
      eders Krigsfanger.
 20.  Og enhver Kldning, enhver Lder ting, alt, hvad der er lavet af
      Gedehr,og alle Trredskaber skal I rense!"

 21.  Og Prsten Eleazar sagde til Krigerne, der havde vret med i
      Kampen: "Dette er det Lovbud, HERREN har givet Moses:
 22.  Kun Guld, Slv, kobber, Jern, Tin og Bly,
 23.  alt, hvad der kan tle Ild, skal I lade g gennem Ild, s bliver
      det rent; dog m det renses med Renselsesvand. Men alt, hvad der
      ikke kan tle Ild, skal I lade g gennem Vand.
 24.  Og eders klder skal I tvtte p den syvende Dag, s bliver I
      rene og kan g ind i Lejren."

 25.  Og HERREN talede til Moses og sagde:
 26.  "Sammen med Prsten Eleazar og Overhovederne for Menighedens
      Fdrenehuse skal du opgre det samlede Bytte, der er taget, bde
      Mennesker og Dyr.
 27.  Derefter skal du dele Byttet i to lige store Dele mellem dem,
      der har taget Del i Krigen og vret i Kamp, og hele den vrige
      Menighed.
 28.  Derp skal du udtage en Afgift til HERREN fra krigerne, der har
      vret i Kamp, et Stykke af hver fem Hundrede, bde af Mennesker,
      Hornkvg, sler og Smkvg;
 29.  det skal du tage af den Halvdel, som tilfalder dem, og give
      Prsten Eleazar det som Offerydelse til HERREN.
 30.  Men af den Halvdel, der tilfalder de andre Israelitter, skal du
      tage et Stykke af hver halvtredsindstyve, bde af Mennesker,
      Hornkvg, sler og Smkvg, alt Kvget, og give det til
      Leviterne, som tager Vare p, hvad der er at varetage ved
      HERRENs Bolig!"

 31.  Da gjorde Moses og Prsten Eleazar, som HERREN havde plagt
      Moses.
 32.  Og det, de havde taget, det tiloversblevne af Byttet, som
      Krigsfolket havde gjort, udgjorde 675000 Stykker Smkvg,
 33.  72 000 Stykker Hornkvg,
 34.  61 000 sler
 35.  og 32008 Mennesker, Kvinder, der ikke havde haft Samleje med
      Mnd.
 36.  Den Halvdel, der tilfaldt dem, der havde vret i Kamp, udgjorde
      alts et Tal af 337500 Stykker Smkvg,
 37.  hvoraf Afgiften til HERREN udgjorde 675 Stykker Smkvg,
 38.  36000 Stykker Hornkvg, hvoraf 72 i Afgift til HERREN,
 39.  3O5OO sler, hvoraf til i Afgift til HERREN,
 40.  og 16000 Mennesker, hvoraf 32 i Afgift til HERREN.
 41.  Og Moses overgav Afgiften, HERRENs Offerydelse, til Prsten
      Eleazar, som HERREN havde plagt Moses.
 42.  Og af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, og som
      Moses havde taget som deres del fra de Mnd, der havde vret i
      Kamp
 43.  denne Menighedens Halvdel udgjorde 337 500 Stykker Smkvg,
 44.  36 OOO Stykker Hornkvg,
 45.  30 500 sler
 46.  og 16000 Mennesker
 47.  af den Halvdel, som tilfaldt de andre Israelitter, udtog Moses
      et Stykke for hver halvtredsindstyve, bde af Mennesker og Kvg,
      og gav dem til Leviterne, som tog Vare p, hvad der var at
      varetage ved HERRENs Bolig, som HERREN havde plagt Moses.

 48.  Da trdte Frerne for Hrens Afdelinger, Tusindfrerne og
      Hundredfrerne, hen til Moses
 49.  og sagde til ham: "Dine Trlle har holdt Mandtal over de
      krigere, der stod under os; og der manglede ikke en eneste af
      os;
 50.  derfor frembrer nu enhver af os som Offergave til HERREN, hvad
      han har taget af Guldsmykker, Armbnd, Spange, Fingerringe,
      renringe og Halssmykker, for at skaffe os Soning for HERRENs
      syn."
 51.  Moses og Prsten Eleazar modtog Guldet af dem, alskens med Kunst
      virkede Smykker;
 52.  og alt Offerydelsesguldet, som de ydede HERREN, udgjorde 16750
      Sekel, hvilket Tusindfrerne og Hundredfrerne bragte som Gave.
 53.  Krigerne havde taget Bytte hver for sig.
 54.  S modtog Moses og Prsten Eleazar Guldet af Tusindfrerne og
      Hundredfrerne og bragte det ind i benbaringsteltet, for at det
      skulde bringe Israelitterne i Minde for HERRENs syn.

4.Mosebog 32

  1.  Rubeniterne og Gaditerne havde meget Kvg i store mngder. Da de
      nu s Jazers Land og Gileads Land, fandt de, at Stedet egnede
      sig til Kvgavl.
  2.  Derfor kom Gaditerne og Rubeniterne og sagde til Moses og
      Prsten Eleazar og Menighedens verste:
  3.  "Atarot, Dibon, Ja'zer, Nimra, Hesjbon, Elale, Sebam, Nebo og
      Beon,
  4.  det Land, HERREN har erobret for Israels Menighed, er et Land,
      der egner sig til Kvgavl, og dine Trlle ejer Hjorde."
  5.  Og de sagde: "Dersom vi har fundet Nde for dine jne, s lad
      dine Trlle f dette Land i Eje; fr os ikke over Jordan!"

  6.  Men Moses sagde til Gaditerne og Rubeniterne: "Skal eders Brdre
      drage i Krig, medens I bliver boende her?
  7.  Og hvorfor vil I betage Israelitterne Modet til at drage over
      til det Land, HERREN har givet dem?
  8.  Det gjorde eders Fdre, da jeg fra Kadesj Barnea sendte dem hen
      for at se p Landet;
  9.  da de var draget op til Esjkoldalen og havde set p Landet, det
      og de Israelitterne Modet til at drage ind i det Land, HERREN
      havde givet dem.
 10.  Men HERRENs Vrede blussede den Gang op, og han svor:
 11.  De Mnd, der er draget op fra gypten, fra Tyversalderen og
      opefter, skal ikke f det Land at se, jeg tilsvor Abraham, Isak
      og Jakob, fordi de ikke viste mig fuld lydighed,
 12.  med Undtagelse af Kenizziten Kaleb, Jetunnes Sn, og Josua, Nuns
      Sn, thi de viste HERREN fuld Lydighed!
 13.  Og HERRENs Vrede blussede op mod Israel, og han lod dem vanke om
      i rkenen i fyrretyve r, indtil hele den Slgt var get til
      Grunde, der gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne.
 14.  Og se, I trder nu i eders Fdres Fodspor, en Yngel af Syndere,
      for yderligere at ge HERRENs Vrede mod Israel!
 15.  Nr I viger bort fra ham, vil han lade det blive endnu lnger i
      rkenen, og I bringer Fordrvelse over hele dette Folk."

 16.  Da trdte de frem for ham og sagde: "Vi vil kun bygge Kvgfolde
      til vore Hjorde her og Byer til vore Familier;
 17.  men selv vil vi ruste os til Kamp og drage i Spidsen for
      Israelitterne, til vi har bragt dem hen til deres Sted; imens
      skal vore Familier blive i de befstede Byer i Ly for Landets
      indbyggere.
 18.  Vi vil ikke vende tilbage til vore Huse, fr enhver af
      Israelitterne har fet sin Arvelod;
 19.  thi vi vil ikke have Arvelod sammen med dem p den anden Side af
      Jordan og lngere borte, eftersom vi har fet vor Arvelod her p
      denne Side af Jordan p stsiden."
 20.  Da sagde Moses til dem: "Hvis I gr det, hvis I ruster eder til
      Kamp for HERRENs syn,
 21.  hvis alle eders kamprustede Mnd overskrider Jordan for HERRENs
      syn og bliver der, indtil han har jaget sine Fjender bort fra
      sit syn,
 22.  og hvis I frst vender tilbage, nr Landet er undertvunget for
      HERRENs syn, skal I vre sageslse over for HERREN og Israel,
      og s skal Landet her blive eders Ejendom for HERRENs syn.
 23.  Men hvis I ikke gr det, se, da synder I mod HERREN, og da skal
      I f eders Synd at mrke, den skal nok finde eder.
 24.  Byg eder Byer til eders Familier og Folde til eders Smkvg og
      gr, som I har sagt!"
 25.  Da sagde Gaditerne og Rubeniterne til Moses: "Dine Trlle vil
      gre, som min Herre byder;
 26.  vore Brn, Kvinder, Hjorde og alt vort Kvg skal blive der i
      Gileads Byer,
 27.  men dine Trlle vil drage over og tage Del i Krigen, s mange
      som er rustet til Kamp for HERRENs syn, sledes som min Herre
      har sagt."

 28.  S gav Moses Prsten Eleazar og Josua, Nuns Sn, og
      Overhovederne for de israelitiske Stammers Fdrenehuse Befaling
      om dem,
 29.  og Moses sagde til dem: "Hvis Gaditerne og Rubeniterne, s mange
      som er rustet til Kamp for HERRENs syn, gr over Jordan sammen
      med eder og Landet bliver eder underlagt, skal I give dem Gilead
      i Eje;
 30.  men hvis de ikke gr over sammen med eder, rustede til Kamp,
      skal de have Bopl anvist blandt eder i Kana'ans Land."
 31.  Da svarede Gaditerne og Rubeniterne: "Hvad HERREN har talt til
      dine Trlle, vil vi gre;
 32.  vi vil, rustede til Kamp for HERRENs jne, drage over til
      Kana'ans Land, men vor Arvelod p den anden Side af Jordan
      bliver i vort Eje."

 33.  Da gav Moses Gaditerne, Rubeniterne og Josefs Sn Manasses halve
      Stamme Amoriterkongen Sihons Kongerige og kong Og af Basans
      kongerige, Landet med Byerne og deres Omrde, Landets Byer rundt
      om.
 34.  S byggede Gaditerne Dibon, Atarot, Aroer.
 35.  Atarot Sjofan, Ja'zer, Jogbeba,
 36.  Bet Nimra, Bet Haran, befstede Byer, og Kvgfolde;
 37.  og Rubeniterne byggede Hesjbon, Elale og Kirjatajim,
 38.  Nebo og Ba'al Meon, hvis Navne ndredes, og Sibma; og de
      opkaldte Byerne, som de byggede, efter deres Navne.
 39.  Og Manasses Sn Makirs Snner drog til Gilead og erobrede det og
      drev de der boende Amoriter bort;
 40.  og Moses overdrog Gilead til Manasses Sn Makir, og han bosatte
      sig der;
 41.  men Manasses Sn Jair drog hen og erobrede deres Teltbyer og
      kaldte dem Jairs Teltbyer.
 42.  Og Noba drog hen og erobrede Kenat med tilhrende Smbyer og
      kaldte det Noba efter sit eget Navn.

4.Mosebog 33

  1.  Flgende er de enkelte Strkninger p Israelitternes Vandring,
      de tilbagelagde p Vejen fra gypten, Hrafdeling for
      Hrafdeling, under Anfrsel af Moses og Aron.
  2.  Moses optegnede p HERRENs Bud de Steder, de brd op fra,
      Strkning for Strkning; og flgende er de enkelte Strkninger
      efter de Steder, de brd op fra:

  3.  De brd op fra Rameses p den femtende Dag i den frste Mned;
      Dagen efter Pske drog Israelitterne ud, vrnede af en strk
      Hnd, for jnene af alle gypterne,
  4.  medens gypterne jordede alle de frstefdte, som HERREN havde
      slet iblandt dem; thi HERREN havde holdt Dom over deres Guder.
  5.  Israelitterne brd alts op fra Ra'meses og slog Lejr i Sukkot.
  6.  S brd de op fra Sukkot og slog Lejr i Etam, der ligger ved
      rkenens Rand.
  7.  S brd de op fra Etam og vendte om mod Pi Hakirot over for
      Ba'al Zefon og slog Lejr over for Migdol.
  8.  S brd de op fra Pi Hakirot og drog tvrs igennem Havet til
      rkenen; og de vandrede tre Dagsrejser i Etams rken og slog
      Lejr i Mara.
  9.  S brd de op fra Mara og kom til Elim; i Elim var der tolv
      Vandkilder og halvfjerdsindstyve Palmetrer, og der slog de
      Lejr.
 10.  S brd de op fra Elim og slog Lejr ved det rde Hav.
 11.  S brd de op fra det rde Hav og slog Lejr i Sins rken.
 12.  S brd de op fra Sins rken og slog Lejr i Dofka.
 13.  S brd de op fra Dofka og slog Lejr i Alusj.
 14.  S brd de op fra Alusj og slog Lejr i Refdim, hvor Folket ikke
      havde Vand at drikke.
 15.  S brd de op fra Refdim og slog Lejr i Sinaj rken.
 16.  S brd de op fra Sinaj rken og slog Lejr i Kibrot Hatta'ava,
 17.  S brd de op fra Hibrot Hatta'ava og slog Lejr i Hazerot.
 18.  S brd de op fra Hazerot og slog Lejr i Ritma.
 19.  S brd de op fra Ritma og slog Lejr i Rimmon Perez.
 20.  S brd de op fra Rimmon Perez og slog Lejr i Libna.
 21.  S brd de op fra Libna og slog Lejr i Aissa.
 22.  S brd de op fra Aissa og slog Lejr i Kehelata.
 23.  S brd de op fra Kebelata og slog Lejr ved Sjefers Bjerg.
 24.  S brd de op fra Sjefers Bjerg og slog Lejr i Harada.
 25.  S brd de op fra Harada og slog Lejr i Makhelot.
 26.  S brd de op fra Makhelot og slog Lejr i Tahat.
 27.  S brd de op fra Tahat og slog Lejr i Tara.
 28.  S brd de op fra Tara og slog Lejr i Mitka.
 29.  S brd de op fra Mitka og slog Lejr i Hasjmona.
 30.  S brd de op fra Hasjmona og slog Lejr i Moserot.
 31.  S brd de op fra Moserot og slog Lejr i Bene Ja'akan.
 32.  S brd de op fra Bene Ja'akan og slog Lejr i Hor Haggidgad.
 33.  S brd de op fra Hor Haggidgad og slog Lejr i Jotbata.
 34.  S brd de op fra Jofbata og slog Lejr i Abrona.
 35.  S brd de op fra Abrona og slog Lejr i Ezjongeber.
 36.  S brd de op fra Ezjongeber og slog Lejr i Zins rken, det er
      Kadesj.
 37.  S brd de op fra Kadesj og slog Lejr ved Bjerget Hor ved Randen
      af Edoms Land.

 38.  Og Prsten Aron steg p HERRENs Bud op p Bjerget Hor og dde
      der i det fyrretyvende r efter Israelitternes Udvandring af
      gypten, p den frste Dag i den femte Mned;
 39.  og Aron var l23 r gammel, da han dde p Bjerget Hor.
 40.  Men Kana'aneren, Kongen af Arad, der boede, i Sydlandet i
      Kana'ans Land, hrte, at Israelitterne var under Fremrykning.

 41.  S brd de op fra Bjerget Hor og slog Lejr i Zalmona.
 42.  S brd de op fra Zalmona og slog Lejr i Punon.
 43.  S brd de op fra Punon og slog Lejr i Obot.
 44.  S brd de op fra Obot og slog Lejr i Ijje Ha'abarim ved Moabs
      Grnse.
 45.  S brd de op fra Ijje Ha'abarim og slog Lejr i det gaditiske
      Dibon.
 46.  S brd de op fra det gaditiske Dibon og slog Lejr i Almon
      Diblatajim.
 47.  S brd de op fra Almon Diblatajim og slog Lejr p
      Abarimbjergene over for Nebo.
 48.  S brd de op fra Abarimbjergene og slog Lejr p Moabs Sletter
      ved Jordan over for Jeriko;
 49.  og de slog Lejr ved Jordan fra Bet Jesjjimot og til Abel Sjittim
      p Moabs Sletter.

 50.  Og HERREN talede til Moses p Moabs Sletter ved Jordan over for
      Jeriko og sagde:
 51.  "Tal til Israelitterne og sig til dem: Nr I kommer over Jordan
      til Kana'ans Land,
 52.  skal I drive Landets Beboere bort foran eder og tilintetgre
      alle deres Billedvrker, alle deres stbte Billeder skal I
      tilintetgre, og alle deres Offerhje skal I delgge;
 53.  I skal underlgge eder Landet og bostte eder der, thi eder har
      jeg givet Landet i Eje;
 54.  og I skal udskifte Landet mellem eder ved Lodkastning efter
      eders Slgter, sledes at I giver en stor Slgt en stor Arvelod
      og en lille Slgt en lille. Der, hvor Loddet falder for dem,
      skal deres Del vre; efter eders Fdrenestammer skal I udskifte
      Landet mellem eder.
 55.  Men hvis I ikke driver Landets Beboere bort foran eder, s skal
      de, som I levner af dem, blive Torne i eders jne og Brodde i
      eders Sider, og de skal bringe eder Trngsel i det Land, I bor
      i,
 56.  og hvad jeg havde tnkt at gre ved dem, gr jeg da ved eder."

4.Mosebog 34

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
  2.  Byd Israelitterne og sig til dem: Nr i kommer til Kana'ans Land
      det er det Land, der skal tilfalde eder som Arvelod, Kana'ans
      Land i hele dets Udstrkning
  3.  s skal eders Sydside strkke sig fra Zins rken langs med Edom;
      eders Sydgrnse skal mod st begynde ved Enden af Salthavet;
  4.  s skal eders Grnse dreje snden om Akrabbimpasset, n til Zin
      og ende snden for Kadesj Barnea; s skal den lbe hen til Hazar
      Addar g n til Azmon;
  5.  fra Azmon skal Grnsen dreje hen til gyptens Bk og ende ved
      Havet.
  6.  Hvad Vestgrnsen angr, skal det store Hav vre eders Grnse;
      det skal vre eders Vestgrnse.
  7.  Eders Nordgrnse skal vre flgende: Fra det store Hav skal I
      udstikke eder en Linie til Bjerget Hor;
  8.  fra Bjerget Hor skal I udstikke en Linie til Egnen hen imod
      Hamat, s at Grnsen ender ved Zedad;
  9.  derp skal Grnsen g til Zifron og ende ved Hazar Enan. Det
      skal vre eders Nordgrnse.
 10.  Men til stgrnse skal I afmrke eder en Linie fra Hazar Enan
      til Sjefam;
 11.  og fra Sjefam skal Grnsen g ned til Ribla sten for Ajin, og
      Grnsen skal lbe videre ned, til den stder til Bjergskrnten
      sten for Kinneretsen;
 12.  derp skal Grnsen lbe ned langs Jordan og ende ved
      Salthavet. Det skal vre eders Land i hele dets Udstrkning til
      alle Sider.

 13.  Og Moses bd Israelitterne og sagde: Det er det Land, I skal
      udskifte mellem eder ved Lodkastning, og som efter HERRENs Bud
      skal gives de ni Stammer og den halve Stamme.
 14.  Thi Rubeniternes Stamme efter deres Fdrenehuse og Gaditernes
      Stamme efter deres Fdrenehuse og Manasses halve Stamme har
      allerede fet deres Arvelod.
 15.  De to Stammer og den halve Stamme har fet deres Arvelod
      hinsides Jordan over for Jeriko, mod st, mod Solens Opgang.

 16.  Og HERREN talede til Moses og sagde:
 17.  Navnene p de Mnd, der skal udskifte Landet mellem eder, er
      flgende: Prsten Eleazar og Josua, Nuns Sn;
 18.  desuden skal I udtage een verste af hver Stamme til at udskifte
      Landet.
 19.  Navnene p disse Mnd er flgende: Af Judas Stamme Kaleb,
      Jefunnes Sn,
 20.  af Simeoniternes Stamme Sjemuel, Ammihuds Sn,
 21.  af Benjamins Stamme Elidad, Kislons Sn,
 22.  af Daniternes Stamme een verste, Bukki, Joglis Sn,
 23.  af Josefs Snner: af Manassiternes Stamme een verste, Hanniel,
      Efods Sn,
 24.  og af Efraimiternes Stamme een verste, Kemuel, Sjiftans Sn,
 25.  af Zebuloniternes Stamme een verste, Elizafan, Parnaks Sn,
 26.  af Issakariternes Stamme een verste, Paltiel, Azzans Sn,
 27.  af Aseriternes Stamme een verste, Ahihud, Sjelomis Sn,
 28.  og af Naftaliternes Stamme een verste, Pedael, Ammibuds Sn.
 29.  Det var dem, HERREN plagde at udskifte Kana'ans Land mellem
      Israelitterne.

4.Mosebog 35

  1.  HERREN talede fremdeles til Moses p Moabs Sletter ved Jordan
      over for Jeriko og sagde:
  2.  byd Israelitterne, at de af de Besiddelser, de fr i Arv, skal
      give Leviterne nogle Byer at bo i; I skal ogs give Leviterne
      Grsmarker rundt om disse Byer,
  3.  Disse Byer skal de have at bo i, og deres Grsmarker skal de
      have til deres Kvg, deres Hjorde og andre Dyr.
  4.  Grsmarkerne om Byerne, som I skal give Leviterne, skal strkke
      sig 1000 Alen fra Bymuren ud til alle Sider;
  5.  og uden for Byen skal I til stside opmle 2OOO Alen, til
      Sydside 2000, til Vestside 2OOO og til Nordside 2OOO, med Byen i
      Midten. Det skal tilfalde dem som Grsgange til Byerne.
  6.  Hvad de Byer angr, som I skal give Leviterne, s skal I give
      dem de seks Tilflugtsbyer, som Manddrabere kan ty ind i, og
      desuden to og fyrretyve Byer.
  7.  De Byer, I skal give Leviterne, bliver sledes i alt otte og
      fyrretyve Byer med tilhrende Grsmarker.
  8.  Og af de Byer, I skal give dem af Israelitternes Besiddelser,
      skal I lade de strre Stammer give flere, de mindre frre; hver
      Stamme skal give Leviterne s mange af sine Byer, som svarer til
      den Arvelod, der tildeles den.

  9.  HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
 10.  Tal til Israelitterne og sig til dem: Nr I kommer over Jordan
      til Kana'ans Land,
 11.  skal I udse eder nogle Byer, I kan have som Tilflugtsbyer, s at
      en Manddraber, der begr et Drab af Vanvare, kan ty derhen.
 12.  I disse Byer skal I have Ret til at sge Tilflugt for
      Blodhvneren, for at ikke Manddraberen skal d, fr han er
      blevet stillet for Menighedens Domstol.
 13.  Det skal vre seks Byer, I skal afst til Tilflugtsbyer;
 14.  de tre skal I afst hinsides Jordan og de tre andre i Kana'ans
      Land; de skal vre Tilflugtsbyer.
 15.  Israelitterne, de fremmede og de indvandrede iblandt dem skal
      have Ret til at sge Tilflugt i de seks Byer, s at enhver, der
      begr et Drab af Vanvare, kan ty derhen.

 16.  Men slr han ham ihjel med et Jernredskab, s er han en
      Manddraber, og Manddraberen skal lide Dden;
 17.  og slr han ham ihjel med en Sten, som han har i Hnden, og som
      kan sl en Mand ihjel, s er han en Manddraber, og Manddraberen
      skal lide Dden;
 18.  og slr han ham ihjel med et Trredskab, som han har i Hnden,
      og som kan sl en Mand ihjel, s er han en Manddraber, og
      Mddraberen skal lide Dden.
 19.  Blodhvneren skal drbe Manddraberen; nr han trffer ham, skal
      han drbe ham.
 20.  Og stder han til ham af Had eller kaster noget p ham i ond
      Hensigt, s han dr deraf,
 21.  eller slr han ham med Hnden i Fjendskab, s han dr deraf,
      skal drabsmanden lide Dden, thi han er en Manddraber;
      Blodhvneren skal drbe Manddraberen, nr han trffer ham.

 22.  Stder han derimod til ham af Vanvare, ikke i Fjendskab, eller
      kaster han et Redskab p ham, uden at det er i ond Hensigt,
 23.  eller rammer han ham uden at se ham med en Sten, som kan sl en
      Mand ihjel, s han dr deraf, og han ikke er hans Uven eller har
      pnset p ondt imod ham,
 24.  s skal Menigheden dmme Drabsmanden og Blodhvneren imellem p
      Grundlag af disse Lovbud;
 25.  og Menigheden skal vrne Manddraberen mod Blodhvneren, og
      Menigheden skal fre ham tilbage til hans Tilflugtsby, hvorhen
      han var tyet, og der skal han blive boende, indtil den med
      hellig Olie salvede Yppersteprst dr.
 26.  Men hvis Manddraberen for lader sin Tilflugtsbys Omrde, hvorhen
      han er tyet,
 27.  og Blodhvneren trffer ham uden for hans Tilflugtsbys Omrde,
      s kan Blodhvneren drbe Manddraberen uden at pdrage sig
      Blodskyld;
 28.  thi han skal blive i sin Tilflugtsby indtil Yppersteprstens
      Dd; frst efter Yppersteprstens Dd kan Manddraberen vende
      tilbage til den Jord, han ejer.
 29.  Det skal vre eder en retsgyldig Anordning fra Slgt til Slgt,
      hvor I end bor.

 30.  Nr nogen slr et Menneske ihjel, m man kun drbe Manddraberen
      efter flere Vidners Udsagn. Et enkelt Vidnes Udsagn er ikke nok
      til en Ddsdom.
 31.  I m ikke tage mod Sonebde for en Manddraber, nr han har
      forbrudt sit Liv; han skal lide Dden,
 32.  Heller ikke m I tage mod Sonebde, sledes at den, der er tyet
      til sin Tilflugtsby, fr Yppersteprstens Dd kan vende tilbage
      og bostte sig i Landet.
 33.  Vanhelliger ikke det Land, I er i, thi Blodet vanhelliger
      Landet, og Landet fr kun Soning for det Blod, der er udgydt
      deri, ved dens Blod, der har udgydt det.
 34.  Gr ikke det Land urent, I er bosat i, og i hvis Midte jeg bor;
      thi jeg HERREN bor midt iblandt Israels Brn.

4.Mosebog 36

  1.  Overhovederne for Fdrenehsene i Gileaditernes Slgt Gilead var
      en Sn af Manasses Sn Makir af Josefs Snners Slgter trdte
      frem og talte for Moses og versterne, Overhovederne for
      Israelitternes Fdrenehuse,
  2.  og sagde: "HERREN har plagt min Herre at udskifte Landet mellem
      Israelitterne ved Lodkastning, og min Herre har i HERRENs Navn
      pbudt at give vor Frnde Zelofhads Arvelod til hans Dtre.
  3.  Men hvis de nu indgr gteskab med Mnd, der hrer til en anden
      af Israels Stammer, s unddrages deres Arvelod jo vore Fdres
      Arvelod, og sledes ges den Stammes Arvelod, som de kommer til
      at tilhre, medens den Arvelod, der er tilfaldet os ved
      Lodkastning, formindskes;
  4.  og nr Israelitterne fr Jubelr, lgges deres Arvelod til den
      Stammes Arvelod, som de kommer til at tilhre, og sledes
      unddrages deres Arvelod vor fdrene Stammes Arvelod."

  5.  Da udstedte Moses efter HERRENs Ord flgende Bud til
      Israelitterne: "Josefs Snners Stamme har talt ret!
  6.  Sledes er HERRENs Bud angende Zelofhads Dtre: De m indg
      gteskab med hvem de nsker, men det m kun vre Mnd af deres
      Faders Stammes Slgt, de indgr gteskab med.
  7.  Thi ingen Arvelod, der tilhrer Israel, m g over fra en Stamme
      til en anden, men Israelitterne skal holde fast hver ved sin
      fdrene Stammes Arvelod.
  8.  Enhver Datter, som fr en Arvelod i en af Israelitternes
      Stammer, skal indg gteskab med en Mand af sin fdrene Stammes
      Slgt, for at Israelitterne kan beholde hver sine Fdres Arvelod
      som Ejendom;
  9.  og ingen Arvelod m g over fra den ene Stamme til den anden,
      men Israelitternes Stammer skal holde fast hver ved sin
      Arvelod!"

 10.  Zelofhads Dtre gjorde da, som HERREN plagde Moses,
 11.  idet Mala, Tirza, Hogla, Milka og Noa, Zelofhads Dtre, indgik
      gteskab med deres Farbrdres Snner;
 12.  de indgik gteskab med Mnd, som hrte til Josefs Sn Manasses
      Snners Slgter, s at deres Arvelod vedblev at tilhre deres
      fdrene Slgts Stamme.

 13.  Det er de Bud og Lovbud, HERREN gav Israelitterne ved Moses p
      Moabs Sletter ved Jordan over for Jeriko.


5.Mosebog

5.Mosebog 1

  1.  Dette er de Ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jordan i
      rkenen, i Arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran og
      Tofel, Laban, Hazerot og Di Zahab,
  2.  elleve Dagsrejser fra Horeb, regnede over Seirs Bjerge til
      Kadesj Barnea.
  3.  I det fyrretyvende r p den frste Dag i den elevte Mned
      kundgjorde Moses Israelitterne alt, hvad HERREN havde plagt ham
      angende dem,
  4.  efter at han havde slet Amoriterkongen Sihon, der boede i
      Hesjbon, og Kong Og af Basan, der boede i Asjtarot og Edrei.
  5.  Hinsides Jordan i Moabs Land tog Moses sig for at fremstte
      flgende Lovudlgning:

  6.  HERREN vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: "I har nu lnge
      nok opholdt eder ved Bjerget her;
  7.  bryd derfor op og drag til Amoriternes Bjerge og til alle deres
      Naboer i Arabalavningen, p Bjergene, i Lavlandet, i Sydlandet
      og ved Kysten, til Kana'anernes Land og Libanon, lige til den
      store Flod, Eufratfloden.
  8.  Se, jeg giver Landet i eders Magt; drag derind og tag det Land i
      Besiddelse, som jeg tilsvor eders Fdre, Abraham, Isak og Jakob,
      at ville give dem og deres Afkom efter dem."

  9.  Dengang talte jeg til eder og sagde: "Jeg kan ikke ene bre
      eder.
 10.  HERREN eders Gud har gjort eder talrige, og se, I er nu s mange
      som Stjernerne p Himmelen;
 11.  mtte kun HERREN, eders Fdres Gud, gre eder tusinde Gange s
      talrige endnu og velsigne eder, som han har forjttet eder;
 12.  men hvorledes skal jeg ene kunne bre hele Besvret og Arbejdet
      med eder og eders Stridigheder?
 13.  Srg derfor for at finde nogle kloge, forstandige.og erfarne
      Mnd i hver Stamme, som jeg kan stte i Spidsen for eder!"
 14.  Dertil svarede I og sagde: "Det Forslag, du har fremsat, er
      godt!"
 15.  Derfor tog jeg Overhovederne for eders Stammer, kloge og erfarne
      Mnd, og satte dem i Spidsen for eder som verste over tusinde,
      hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som Tilsynsmnd over
      eders Stammer.
 16.  Dengang gav jeg s eders Dommere det Pbud: "Hold Forhr, nr
      der er Stridigheder mellem eders Landsmnd, og dm retfrdigt,
      nr en Mand har en Sag, enten det er med en Landsmand eller med
      en, der bor som fremmed hos ham;
 17.  vis ingen Personsanseelse for Retten; hr p den ringeste som p
      den strste og frygt ikke for nogen; thi Dommen er Guds! Men
      Sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, s
      skal jeg holde Forhr i dem!"
 18.  Og dengang gav jeg eder s Plg om alt, hvad I skulde gre.

 19.  Derp brd vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store,
      grufulde rken, som I selv har set, i Retning af Amoriternes
      Bjerge, sledes som HERREN vor Gud havde plagt os. Og vi kom
      til Kadesj Barnea.
 20.  Da sagde jeg til eder: "I er nu kommet til Amoriternes Bjerge,
      som HERREN vor Gud vil give os.
 21.  Se, HERREN din Gud har givet Landet i din Magt, drag derfor op
      og tag det i Besiddelse, sledes som HERREN, dine Fdres Gud,
      har sagt til dig. Frygt ikke, men vr uforsagt!"
 22.  Da kom I alle hen til mig og sagde: "Lad os sende nogle Mnd i
      forvejen til at udspejde Landet for os og bringe os Underretning
      om den Vej, vi skal drage op ad, og om de Byer, vi kommer til!"
 23.  Jeg billigede det og udtog tolv Mnd iblandt eder, en af hver
      Stamme.
 24.  De begav sig p Vej og drog op i Bjergene og kom til Esjkoldalen
      og udspejdede den;
 25.  og de tog nogle af Landets Frugter med og bragte dem ned til os,
      og de meldte os tilbage: "Det er et herligt Land, HERREN vor Gud
      vil give os!"

 26.  Men I vilde ikke drage op, I var genstridige mod HERREN eders
      Guds Befaling.
 27.  I knurrede i eders Telte og sagde: "Af Had til os frte HERREN
      os ud af gypten for at give os i Amoriternes Hnd og lade os g
      til Grunde!
 28.  Hvor er det dog, vi skal hen? Vore Brdre tog Modet fra os, da
      de sagde: Det er et Folk, der er strre og hjere end vi, og der
      er store Byer med himmelhje Fstningsvrker, ja, vi s endog
      Efterkommere af Anakiterne der!"
 29.  Men jeg sagde til eder: "Lad eder ikke skrmme og frygt ikke for
      dem!
 30.  HERREN eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride for
      eder, som I s, han gjorde det for eder i gypten
 31.  og i rkenen, hvor du s, at HERREN din Gud bar dig, som en Mand
      brer sin Sn, hele den Vej I har vandret, lige til I nede
      hertil!"
 32.  Men alligevel troede I ikke p HERREN eders Gud,
 33.  sknt han vandrede foran eder p Vejen for at udsge Lejrpladser
      til eder, om Natten i Ilden, for at I kunde se, hvor I skulde
      g, og om dagen i Skyen.

 34.  Men da HERREN hrte eders Ord, blev han vred og svor:
 35.  "Ikke en eneste af disse Mnd, af denne onde Slgt, skal f det
      herlige Land at se, som jeg svor at ville give eders Fdre,
 36.  undtagen Kaleb, Jefunnes Sn; han alene skal f det at se, og
      ham og hans Brn vil jeg give det Land, han har betrdt, fordi
      han har vist HERREN fuld Lydighed!"
 37.  Ogs p mig blev HERREN vred for eders Skyld, og han sagde:
      "Heller ikke du skal komme derind!
 38.  Josua, Nuns Sn, der str i din Tjeneste, han skal komme derind;
      st Mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i Eje."
 39.  Og dets sm Brn, som I sagde skulde blive til Bytte, eders
      Brn, som i Dag ikke kender Forskel p godt og ondt, de skal
      komme derind, dem vil jeg give det, og de skal tage det i
      Besiddelse.
 40.  I selv derimod skal vende om og begive eder p Vej til rkenen i
      Retning af det rde Hav!"

 41.  Da svarede I og sagde til mig: "Vi har syndet imod HERREN! Vi
      vil drage op og kmpe, som HERREN vor Gud har befalet os!" Og
      alle ifrte I eder eders Vben og vilde i Letsindighed drage op
      i Bjergene.
 42.  Men HERREN sagde til mig: Sig til dem: Drag ikke op og indlad
      eder ikke i Kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; gr I det,
      bliver I slet af eders Fjender!"
 43.  Men da jeg sagde det til eder, adld I ikke, men var genstridige
      mod HERRENs Bud og formastede eder til at drage op i Bjergene.
 44.  Da drog Amoriterne, der bor i Bjergene der, ud imod eder, og de
      forfulgte eder som Bier og slog eder fra Seir til Horma.
 45.  Da I s kom tilbage, grd I for HERRENs syn; men HERREN vilde
      ikke hre eder og lne eder re.
 46.  S blev I hele den lange Tid i Kadesj.

5.Mosebog 2

  1.  S vendte vi om og brd op til rkenen i Retning af det rde
      Hav, sledes som HERREN havde plagt mig, og i lang Tid vandrede
      vi rundt om Seirs Bjerge.
  2.  Da sagde HERREN til mig:
  3.  "Nu har I lnge nok vandret rundt om Bjergene her; vend eder nu
      mod Nord!
  4.  Men byd Folket og sig: Nr I nu drager igennem eders Brdres,
      Esaus Snners, Landemrker, de, som bor i Seir, og de bliver
      bange for eder, s skal I tage eder vel i Vare
  5.  for at indlade eder i Krig med dem; thi jeg vil ikke give eder
      s meget som en Fodsbred af deres Land; thi Esau har jeg givet
      Seirs Bjerge i Arv og Eje.
  6.  Fdevarer at spise skal I kbe af dem for Penge, ogs Vand at
      drikke skal I kbe af dem for Penge;
  7.  thi HERREN din Gud har velsignet dig i alt, hvad du har taget
      dig for, han har srget for dig p din Vandring gennem denne
      store rken; i fyrretyve r har, HERREN din Gud nu vret med
      dig, du har ikke manglet noget."
  8.  Derp drog vi fra Elat og Ezjongeber ad Arabavejen gennem vore
      Brdres, Esaus Snners Land, de, som bor i Se'ir; s drejede vi
      af og drog videre ad Vejen til Moabs rken.

  9.  Og HERREN sagde til mig: "Du m ikke angribe Moab eller indlade
      dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig noget af deres
      Land i Eje; thi Lots Snner har jeg givet Ar i Eje.
 10.  Fordum beboedes det af Emiterne, et stort og talrigt Folk,
      kmpestore som Anakiterne;
 11.  ogs de henregnes ligesom Anakiterne til Refaiterne, men
      Moabiterne kalder dem Emiter.
 12.  I Se'ir boede derimod fordum Horiterne, som Esaus Snner drev
      bort og udryddede foran sig, hvorefter de bosatte sig der i
      deres Sted, ligesom Israel gjorde ved sit Ejendomsland, som
      HERREN gav dem.
 13.  Bryd nu op og g over Zeredbkken! S gik vi over Zeredbkken.
 14.  Der var get otte og tredive r fra vort Opbrud fra Kadesj
      Barnea, til vi gik over Zeredbkken, til hele din Slgt af
      vbenfre Mnd var uddd af Lejren, sledes som HERREN havde
      svoret dem;
 15.  ogs HERRENs Hnd havde vret imod dem, s de blev udryddet af
      Lejren til sidste Mand.

 16.  Men da alle vbenfre Mnd var uddde af Folket,
 17.  talede HERREN til mig og sagde:
 18.  Nr du nu drager gennem Moabs Landemrker, gennem Ar,
 19.  og sledes nr hen til Ammoniterne, s m du ikke angribe dem
      eller indlade dig i Krig med dem, thi jeg vil ikke give dig
      noget af Ammoniternes Land i Eje; thi det har jeg givet Lots
      Brn i Eje.
 20.  Ogs det henregnes til Refaiternes Land; det beboedes fordum af
      Refaiter, men Ammoniterne kalder dem Zamzummiter.
 21.  Det var et stort og talrigt Folk, kmpestore som Anakiterne.
      Men HERREN udryddede dem foran dem, s de drev dem bort og
      bosatte sig der i deres Sted,
 22.  ligesom han gjorde for Esaus Snner, der bor i Se'ir, for hvem
      han udryddede Horiterne, s de drev dem bort og bosatte sig der
      i deres Sted, og de bor der den Dag i dag.
 23.  Men Avvijiterne, der boede i Landsbyer i Egnene henimod Gaza,
      dem drev Kaftorerne, der var udvandret fra Kaftor, bort og
      bosatte sig der i deres Sted.
 24.  Bryd nu op og g over Arnonfloden! Se, jeg har givet Hesjbons
      Konge, Amoriten Sihon, og hans Land i din Hnd; giv dig kun til
      at drive ham bort og fre Krig med ham!
 25.  Fra i Dag af begynder jeg at vkke Frygt og Rdsel for dig hos
      alle Folkeslag under Himmelen; blot de hrer om dig, skal de
      ryste og bve for dig!

 26.  Da udsendte jeg Sendebud fra Kedemots rken til Kong Sihon af
      Hesjbon med flgende fredelige Tilbud:
 27.  "Lad mig drage gennem dit Land; jeg skal holde mig til Vejen
      uden at bje af til hjre eller venstre.
 28.  Fdevarer at spise skal du slge mig for Penge, og Vand at
      drikke skal du give mig for Penge, jeg beder kun om at mtte
      drage igennem til Fods,
 29.  sledes som Esaus Snner, der bor i Se'ir, og Moabiterne, der
      bor i Ar, tillod mig, indtil jeg kommer over Jordan ind i det
      Land, HERREN vor Gud vil give os!"
 30.  Men Kong Sihon i Hesjbon vilde ikke tillade os at drage igennem;
      thi HERREN din Gud forhrdede hans nd og gjorde hans Hjerte
      hrdt for at give ham i din Hnd, som det nu er sket.
 31.  Derp sagde HERREN til mig: "Se, jeg har allerede begyndt at
      give Sihon og hans Land i din Magt; giv dig kun til at drive ham
      bort for at tage hans Land i Besiddelse!"
 32.  S rykkede Sihon med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved
      Jaza;
 33.  og HERREN vor Gud gav ham i vor Magt, og vi slog ham og hans
      Snner og alle hans Krigere.
 34.  Og vi indtog dengang alle hans Byer og lagde i enhver By Band p
      Mnd, Kvinder og Brn uden at lade en eneste undslippe;
 35.  kun Kvget tog vi selv som Bytte, tillige med hvad vi rvede i
      de erobrede Byer.
 36.  Fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen, der ligger i Dalen, og
      til Gilead var der ikke en By, som var os uindtagelig; HERREN
      vor Gud gav dem alle i vor Magt.
 37.  Men p Ammoniternes Land forgreb du dig ikke, hverken det, der
      ligger langs Jabbokfloden, eller Byerne i Bjergene, sledes som
      HERREN vor Gud havde pbudt.

5.Mosebog 3

  1.  Derp brd vi op og drog mod Basan. Og Kong Og af Basan rykkede
      med alle sine Krigere ud imod os til Kamp ved Edrei.
  2.  Da sagde HERREN til mig: "Frygt ikke for ham, thi jeg giver ham
      i din Hnd tillige med hele hans Folk og Land, og du skal gre
      ved ham, som du gjorde ved Sihon, Amoriterkongen i Hesjbon."
  3.  S gav HERREN vor Gud ogs kong Og af Basan og alle hans Krigere
      i vor Hnd, og vi slog ham, s ikke en eneste undslap.
  4.  Vi indtog dengang alle hans Byer; der var ikke een By, vi ikke
      fratog dem, i alt tresindstyve Byer, hele Landskabet Argob, Ogs
      Kongerige i Basan,
  5.  lutter Byer, der var befstet med hje Mure, Porte og Portsler,
      foruden de mange bne Byer;
  6.  og vi lagde Band p dem, ligesom vi havde gjort ved Kong Sihon i
      Hesjbon, i enhver By lagde vi Band p Mnd, Kvinder og Brn;
  7.  men alt Kvget, og hvad vi rvede fra Byerne, tog vi selv som
      Bytte.
  8.  Sledes erobrede vi dengang Landet fra de to Amoriterkonger
      hinsides Jordan fra Arnonfloden til Hermonbjerget
  9.  Zidonierne kalder Hermon Sirjon, men Amoriterne kalder det Senir
 10.  alle Byerne p Hjsletten, hele Gilead og hele Basan lige til
      Salka og Edrei, Byer i kong Ogs Rige i Basan.
 11.  Thi Kong Og af Basan var den eneste, der endnu var tilbage af
      Refaiterne; hans Kiste, en Jernkiste, str jo endnu i Rabba i
      Ammon, ni Alen lang og fire Alen bred efter vanligt Ml.

 12.  Sledes tog vi dengang dette Land i Besiddelse. Landet fra
      Aroer, der ligger ved Arnonfloden, og Halvdelen af Gileads
      Bjerge med Byerne der gav jeg Rubeniterne og Gaditerne;
 13.  men Resten af Gilead og hele Basan, Ogs Rige, gav jeg til
      Manasses halve Stamme, hele Landskabet Argob. (Det er hele dette
      Basan, man kalder Refaiterland.)
 14.  Manasses Sn Jair erobrede hele Landskabet Argob indtil
      Gesjuriternes og Ma'akatiternes Egne og kaldte dem Ja'irs
      Teltbyer efter sig selv, som de hedder endnu den Dag i Dag.
 15.  Og Makir gav jeg Gilead;
 16.  og Rubeniterne og Gaditerne gav jeg Landet fra Gilead til
      Arnonfloden med Dalens Midtlinie som Grnse og til Jabbokfloden,
      Ammoniternes Grnse,
 17.  og Arabalavningen med Jordan som Grnse fra Kinneret til
      Arabaeller Salthavet ved Foden af Pisgas Skrnter mod st.

 18.  Dengang gav jeg eder flgende Pbud: "HERREN eders Gud har givet
      eder dette Land i Eje; men I skal, s mange krigsdygtige Mnd I
      er, drage vbnede i Spidsen for eders Brdre Israelitterne
 19.  kun eders Kvinder, Brn og Kvg (jeg ved, at I har meget Kvg)
      skal blive tilbage i de Byer, jeg giver eder
 20.  indtil HERREN bringer eders Brdre til Hvile ligesom eder, og de
      ogs fr taget det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil
      give dem hinsides Jordan; s kan enhver af eder vende tilbage
      til den Ejendom, jeg har givet eder!"

 21.  Og Josua gav jeg dengang flgende Pbud: "Du har med egne jne
      set alt, hvad HERREN eders Gud har gjort ved disse to Konger;
      sledes vil HERREN ogs gre ved alle de Riger, du drager over
      til.
 22.  Du skal ikke frygte for dem; thi HERREN eders Gud vil selv kmpe
      for eder!"

 23.  Og dengang bad jeg sledes til HERREN:
 24.  "Herre, HERRE! Du har begyndt at vise din Tjener din Storhed og
      din strke Hnd! Thi hvem er den Gud i Himmelen og p Jorden,
      der kan gre sdanne Gerninger og Storvrker som du?
 25.  Lad mig da f Lov at drage over og se det herlige Land hinsides
      Jordan, det herlige Bjergland og Libanon!"
 26.  Men HERREN var vred p mig for eders Skyld og hrte mig ikke,
      men han sagde til mig: "Lad det vre nok, tal ikke mere til mig
      om den Sag;
 27.  men stig op p Pisgas Tinde, lft dit Blik mod Vest og Nord, mod
      Syd og st, og tag det i jesyn. Thi du kommer ikke til at drage
      over Jordan dernede;
 28.  men sig Josua, hvad han skal, og st Mod i ham og styrk ham, thi
      det bliver ham, der skal drage over i Spidsen for dette Folk, og
      ham, der skal give dem det Land, du ser, i Eje."
 29.  S blev vi i Dalen lige over for Bet Peor.

5.Mosebog 4

  1.  Og nu, Israel! Hr de Anordninger og Lovbud, som jeg vil lre
      eder at holde, for at I kan blive i Live og komme ind og tage
      det Land i Besiddelse, som HERREN, eders Fdres Gud, vil give
      eder.
  2.  I m hverken lgge noget til eller trkke noget fra, hvad jeg
      byder eder, men I skal holde HERREN eders Guds Bud, som jeg
      plgger eder.
  3.  I har med egne jne set, hvad HERREN gjorde i Anledning af Ba'al
      Peor: Hver eneste Mand, som fulgte Ba'al Peor, udryddede HERREN
      din Gud af din Midte.
  4.  Men I, som holdt fast ved HERREN eders Gud, er alle i Live den
      Dag i Dag.
  5.  Se, jeg har lrt eder Anordninger og Lovbud, sledes som HERREN
      min Gud har plagt mig, for at I skal handle derefter i det
      Land, I skal ind og tage i Besiddelse;
  6.  hold dem og flg dem! Thi det skal vre eders Visdom og eders
      Klgt i de andre Folks jne. Nr de hrer om alle disse
      Anordninger, skal de sige: "Sandelig, det er et vist og klogt
      Folk, dette store Folk!"
  7.  Thi hvor er der vel et stort Folk, som har Guder, der kommer til
      det, sledes som HERREN vor Gud gr det, nr vi kalder p ham;
  8.  og hvor er der vel et stort Folk, der har s retfrdige
      Anordninger og Lovbud som hele denne Lov, jeg forelgger eder i
      Dag?

  9.  Kun skal du vogte dig og omhyggeligt tage Vare p dig selv, at
      du ikke glemmer, hvad du med egne jne har set, og at det ikke
      viger fra dit Hjerte, s lnge du lever; og du skal fortlle
      dine Snner og dine Snners Snner derom.
 10.  Glem ikke den Dag, du stod for HERREN din Guds syn ved Horeb,
      da HERREN sagde til mig: "Kald mig Folket sammen, for at jeg kan
      kundgre dem mine Ord, s de kan lre at frygte mig, s lnge de
      lever p Jorden, og lre deres Snner det samme!"
 11.  Da trdte I frem og stod ved Bjergets Fod, medens Bjerget
      brndte i lys Lue helt ind i Himmelen, hylet i Mrke, Skyer og
      Mulm;
 12.  og da HERREN talede til eder ud fra Ilden, hrte I kun Ordene,
      men nogen Skikkelse s I ikke, kun en Rst fornam I.
 13.  Da kundgjorde han eder sin Pagt, som han bd eder at holde, de
      ti Ord, og han skrev dem p to Stentavler.
 14.  Og mig bd HERREN dengang at lre eder Anordninger og Lovbud,
      som I skulde overholde idet Land, I nu skal over og tage i
      Besiddelse.

 15.  Eftersom I ikke s nogen Skikkelse, dengang HERREN talede til
      eder p Horeb ud fra Ilden, s vogt eder nu omhyggeligt for
 16.  at handle s ryggeslst, at I laver eder et Gudebillede, en
      Stensttte i en eller anden Skikkelse, enten det nu er et
      Afbillede af en Mand eller en Kvinde
 17.  eller et Afbillede af et eller andet Dyr, der lever p Jorden,
      eller et Afbillede af en eller anden vinget Fugl, der flyver
      under Himmelen,
 18.  eller et Afbillede af et eller andet Kryb, der kryber p Jorden,
      eller et Afbillede af en eller anden Fisk i Vandet under Jorden;
 19.  og nr du lfter dit Blik til Himmelen og ser Solen og Mnen og
      Stjernerne, hele Himmelens Hr, s vogt dig for at lade dig
      forfre til at tilbede og dyrke dem. Thi HERREN din Gud har
      tildelt alle de andre Folk under hele Himmelen dem;
 20.  men eder tog HERREN og frte ud af Smelteovnen, af gypten, for
      at I skulde vre hans Ejendomsfolk, som I nu er.
 21.  Men HERREN blev vred p mig for eders Skyld og svor, at jeg ikke
      skulde komme over Jordan ind i det herlige Land, som HERREN din
      Gud vil give dig i Eje,
 22.  thi jeg skal d i Landet her; jeg skal ikke komme over Jordan,
      men I skal komme over og tage dette herlige Land i Besiddelse.
 23.  S vogt eder for at glemme HERREN eders Guds Pagt, som han
      sluttede med eder, og for at lave eder noget Gudebillede i
      Skikkelse af noget som helst, HERREN din Gud har forbudt dig
 24.  Thi HERREN din Gud er en fortrende Ild, en nidkr Gud!

 25.  Nr du fr Brn og Brnebrn, og I bliver gamle i Landet, og I
      da handler s ryggeslst, at I laver eder Gudebilleder i en
      eller anden Skikkelse og gr, hvad der er ondt i HERREN din Guds
      jne, s at I fortrner ham,
 26.  s kalder jeg i Dag Himmelen og Jorden til Vidne imod eder p,
      at I hastigt skal blive udryddet af det Land, I skal over Jordan
      og tage i Besiddelse; I skal ikke f noget langt Liv der, men
      visselig g til Grunde;
 27.  og HERREN vil splitte eder mellem Folkene, og kun nogle f af
      eder skal blive tilbage blandt de Folkeslag, HERREN driver eder
      hen iblandt.
 28.  Der skal I komme til at dyrke Guder, der er Menneskehnders
      Vrk, Tr og Sten, som hverken kan se eller hre, spise eller
      lugte!
 29.  Der skal I s sge HERREN din Gud, og du skal finde ham, nr du
      sger ham af hele dit Hjerte og hele din Sjl.
 30.  I de kommende Dage, nr du er i Nd, og alle disse Ting kommer
      over dig, skal du vende om til HERREN din Gud og adlyde hans
      Rst.
 31.  Thi en barmhjertig Gud er HERREN din Gud; han slipper dig ikke
      og lader dig ikke g til Grunde og glemmer ikke Pagten med dine
      Fdre, som han tilsvor dem.

 32.  Thi gransk dog i de henfarne Tider, der gik forud for dig, lige
      fra den Tid af da Gud skabte Menneskene p Jorden, og fra den
      ene Ende af Himmelen til den anden, om der er sket noget s
      stort som dette, eller om dets Lige er hrt.
 33.  Har noget Folk hrt Guds Rst ud fra Ilden, sledes som du hrte
      det, og levet?
 34.  Eller har nogen Gud sgt at komme og hente sig et Folk midt ud
      af et andet Folk ved Prvelser, Tegn og Undere, ved Krig, med
      strk Hnd og udstrakt Arm og store Rdsler, sledes som du med
      egne jne s HERREN eders Gud gre med eder i gypten?
 35.  Du fik det at se, for at du skulde vide, af HERREN og ingen
      anden er Gud.
 36.  Fra Himmelen lod han dig hre sin Rst for at undervise dig, og
      p Jorden lod han dig se sin store Ild, og hans Ord hrte du ud
      fra Ilden.
 37.  Og fordi han elskede dine Fdre og udvalgte deres Afkom efter
      dem og selv frte dig ud af gypten ved sin store Vlde
 38.  for at drive Folk bort foran dig, der er strre og mgtigere end
      du selv, og lade dig komme ind i deres Land og give dig det i
      Eje, som det nu er sket,
 39.  derfor skal du i Dag vide og lgge dig p Sinde, at HERREN og
      ingen anden er Gud oppe i Himmelen og nede p Jorden.
 40.  Og du skal holde hans Anordninger og Bud, som jeg plgger dig i
      Dag, for at det kan g dig og dine Brn efter dig vel, og for at
      du alle Dage kan leve lnge i det Land, HERREN din Gud giver
      dig!

 41.  P den Tid udskilte Moses tre Byer hinsides Jordan, p den stre
      Side,
 42.  som Tilflugtsteder for Manddrabere, der uforstligt slr et
      andet Menneske ihjel uden i Forvejen at have bret Nag til ham,
      for at de kan redde Livet ved at ty til en af disse Byer,
 43.  nemlig Bezer i rkenen p Hjsletten for Rubeniterne, Ramot i
      Gilead for Gaditerne og Golan i Basan for Manassiterne.

 44.  Dette er den Lov, Moses forelagde Israelitterne.
 45.  Dette er de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, Moses kundgjorde
      Israelitterne, da de drog bort fra gypten,
 46.  hinsides Jordan i Dalen lige for Bet Peor i det Land, der havde
      tilhrt Amoriterkongen Sihon, som boede i Hesjbon, og som Moses
      og Israelitterne havde slet, da de drog bort fra gypten.
 47.  De havde erobret hans og Kong Og af Basans Land, de to
      Amoriterkonger hinsides Jordan, p den stre Side,
 48.  fra Aroer ved Arnonflodens Bred til Sirjons Bjerg, det er
      Hermon,
 49.  tillige med hele Arabalavningen hinsides Jordan, p den stre
      Side, lige til Arabahavet neden for Pisgas Skrnter.

5.Mosebog 5

  1.  Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: Hr, Israel,
      de Anordninger og Lovbud, som jeg kundgr eder i Dag! Lr dem og
      hold dem omhyggeligt.
  2.  HERREN vor Gud sluttede en Pagt med os ved Horeb.
  3.  Det var ikke med vore Fdre, HERREN sluttede den Pagt, men med
      os, vi, der i Dag er her til Stede, alle vi, der er i Live.
  4.  Ansigt til Ansigt talede HERREN med eder p Bjerget ud fra
      Ilden.
  5.  Jeg stod dengang som Mellemmand mellem HERREN og eder og
      kundgjorde eder HERRENs Ord; thi I var bange for Ilden og turde
      ikke stige op p Bjerget.

  6.  Han sagde: Jeg er HERREN din Gud, som frte dig ud af gypten,
      af Trllehuset.
  7.  Du m ikke have andre Guder end mig.
  8.  Du m ikke gre dig noget udskret Billede eller noget Afbillede
      af det, som er oppe i Himmelen eller nede p Jorden eller i
      Vandet under Jorden;
  9.  du m ikke tilbede eller dyrke det, thi jeg HERREN din Gud er en
      nidkr Gud, der indtil tredje og fjerde Led straffer Fdres
      Brde p Brn af dem, som hader mig,
 10.  men i tusind Led viser Miskundhed mod dem, der elsker mig og
      holder mine Bud!
 11.  Du m ikke misbruge HERREN din Guds Navn, thi HERREN lader ikke
      den ustraffet, der misbruger hans Navn!
 12.  Tag Vare p Hviledagen, s du holder den hellig, sledes som
      HERREN din Gud har plagt dig!
 13.  I seks Dage skal du arbejde og gre al din Gerning,
 14.  men den syvende Dag skal vre Hviledag for HERREN din Gud; da m
      du intet Arbejde udfre, hverken du selv, din Sn eller Datter,
      din Trl eller Trlkvinde, din Okse eller dit sel eller noget
      af dit Kvg eller den fremmede inden dine Porte, for at din Trl
      og Trlkvinde kan hvile ud ligesom du selv.
 15.  Kom i Hu, at du selv var Trl i gypten, og at HERREN din Gud
      frte dig ud derfra med strk Hnd og udstrakt Arm; det er
      derfor, HERREN din Gud har plagt dig at fejre Hviledagen!
 16.  r din Fader og din Moder, sledes som HERREN din Gud har plagt
      dig, for at du kan f et langt Liv, og det m g dig vel i det
      Land, HERREN din Gud vil give dig.
 17.  Du m ikke sl ihjel!
 18.  Du m ikke bedrive Hor!
 19.  Du m ikke stjle!
 20.  Du m ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Nste!
 21.  Du m ikke begre din Nstes Hustru. Du m ikke attr din Nstes
      Hus, hans Mark, hans Trl eller Trlkvinde, hans Okse eller sel
      eller noget, der hrer din Nste til!

 22.  Disse Ord talede HERREN til hele eders Forsamling p Bjerget ud
      fra Ilden, Skyen og Mulmet med vldig Rst uden at fje noget
      til; og han skrev dem op p to Stentavler og gav mig dem.
 23.  Men da I hrte Rsten, der ld ud fra Mrket, medens Bjerget
      stod i lys Lue, kom I, alle Overhovederne for eders Stammer og
      eders ldste, hen til mig
 24.  og sagde: "Se, HERREN vor Gud har ladet os skue sin Herlighed og
      Storhed, og hans Rst har vi hrt ud fra Ilden; i Dag har vi
      oplevet, at Gud kan tale med Mennesker, uden at de dr.
 25.  Men hvorfor skal vi d? Thi denne vldige Ild vil fortre os;
      hvis vi skal blive ved at hre p HERREN vor Guds Rst, m vi
      d!
 26.  Thi hvilken ddelig har nogen Sinde som vi hrt den levende Guds
      Rst ud fra Ilden og levet?
 27.  Trd du hen og hr alt, hvad HERREN vor Gud siger; siden skal du
      s sige os alt, hvad HERREN vor Gud taler til dig, og vi skal
      hre det og gre derefter."
 28.  Og da HERREN hrte, hvorledes I talte til mig, sagde han til
      mig: "Jeg har hrt, hvad dette Folk siger til dig, og alt, hvad
      de har sagt til dig, er ret;
 29.  gid de alle Dage m have et sdant Hjerte, at de frygter mig og
      holder alle mine Bud, for at det m g dem og deres Brn vel
      evindelig.
 30.  G derfor hen og byd dem at vende tilbage til deres Telte;
 31.  men bliv du stende her hos mig, s skal jeg kundgre dig alle
      Budene, Anordningerne og Lovbudene, som du skal lre dem, og som
      de skal holde i det Land, jeg vil give dem i Eje!"
 32.  Gr derfor omhyggeligt sledes, som HERREN eders Gud har plagt
      eder, uden at vige til hjre eller venstre;
 33.  flg altid den Vej, som HERREN eders Gud har plagt eder at g,
      at I kan blive i Live og f det godt og leve lnge i det Land,I
      skal tage i Besiddelse!

5.Mosebog 6

  1.  Dette er Budet, Anordningerne og Lovbudene, som HERREN eders Gud
      har pbudt at lre eder at handle efter i det Land, I skal over
      og tage i Besiddelse,
  2.  for at du alle dine Levedage m frygte HERREN din Gud og holde
      alle hans Anordninger og Bud, som jeg giver dig, du selv, din
      Sn og din Snnesn, og f et langt Liv.
  3.  Hr derfor, Israel, og gr omhyggeligt efter dem, for at det kan
      g dig vel, og for at I m blive overvttes talrige, sledes som
      HERREN, dine Fdres Gud, har forjttet dig, i et Land, der
      flyder med Mlk og Honning.

  4.  Hr, Israel! HERREN vor Gud, HERREN er een.
  5.  Og du skal elske HERREN din Gud af hele dit Hjerte, af hele din
      Sjl og af hele din Styrke.
  6.  Disse Bud, som jeg plgger dig i Dag, skal du tage dig til
      Hjerte;
  7.  og du skal indprente dine Brn dem og tale om dem, bde nr du
      sidder i dit Hus, og nr du vandrer p Vejen, bde nr du lgger
      dig, og nr du str op;
  8.  du skal binde dem som et Tegn om din Hnd, de skal vre som et
      Erindringsmrke p din Pande,
  9.  og du skal skrive dem p Drstolperne af dit Hus og p dine
      Porte.

 10.  Og nr HERREN din Gud frer dig ind i det Land, han tilsvor dine
      Fdre Abraham, Isak og Jakob at ville give dig, store og smukke
      Byer, som du ikke har bygget,
 11.  Huse, der er fulde af alt godt, som du ikke har samlet,
      udhuggede Ciesterner, som du ikke har udhugget, Vingrde og
      Olivenhaver, som du ikke har plantet, og du spiser dig mt,
 12.  vogt dig da for at glemme HERREN, som frte dig ud af gypten,
      af Trllehuset;
 13.  HERREN din Gud skal du frygte, ham skal du dyrke, og ved hans
      Navn skal du svlge!
 14.  I m ikke holde eder til andre Guder, til nogen af de omboende
      Folks Guder,
 15.  thi HERREN din Gud er en nidkr Gud i din Midte; ellers vil
      HERREN din Guds Vrede blusse op imod dig, s han udrydder dig af
      Jorden.

 16.  I m ikke friste HERREN eders Gud, som I gjorde ved Massa.
 17.  I skal omhyggeligt holde HERREN eders Guds Bud, Vidnesbyrd og
      Anordninger, som han har plagt dig;
 18.  og du skal gre, hvad der er ret og godt i HERRENs jne, for at
      det m g dig vel, og du m komme ind og f det herlige Land i
      Eje. som HERREN tilsvor dine Fdre,
 19.  idet han jager alle dine Fjender bort foran dig, som HERREN har
      sagt!

 20.  Nr din Sn i Fremtiden sprger dig: "Hvorledes har det sig med
      de Vidnesbyrd, Anordninger og Lovbud, som HERREN vor Gud gav
      eder?"
 21.  s skal du svare din Sn sledes: "Vi var engang Faraos Trlle i
      gypten; men HERREN frte os ud af gypten med strk Hnd.
 22.  Og HERREN udfrte Tegn og store, delggende Undere p gypten,
      p Farao og hele hans Hus, lige for vore jne;
 23.  men os frte han ud derfra for at fre os ind og give os det
      Land, han havde tilsvoret vore Fdre.
 24.  Dengang plagde HERREN os at handle efter alle disse
      Anordninger, idet vi frygter HERREN vor Gud, for at det altid m
      g os vel, for at han kan lade os blive i Live, som det hidtil
      er sket.
 25.  Og vi skal st som retfrdige for HERREN vor Guds Ansigt, nr vi
      handler efter alle disse Anordninger, sledes som han har plagt
      os!"

5.Mosebog 7

  1.  Nr HERREN din Gud frer dig ind i det Land, du skal ind og tage
      i Besiddelse, og driver store Folk bort foran dig, Hetiterne,
      Girgasjiterne, Amoriterne, Kana'anerne, Periiterne, Hivviterne
      og Jebusiterne, syv Folk, der er strre og mgtigere end du,
  2.  og nr HERREN din Gud giver dem i din Magt, og du overvinder
      dem, s skal du lgge Band p dem. Du m ikke slutte Pagt med
      dem eller vise dem Sknsel.
  3.  Du m ikke besvogre dig med dem, du m hverken give en af deres
      Snner din datter eller tage en af deres Dtre til din Sn;
  4.  thi s vil de f din Sn til at falde fra HERREN, s han dyrker
      andre Guder, og HERRENs Vrede vil blusse op imod eder, og han
      vil udrydde dig i Hast.
  5.  Men sledes skal I gre ved dem: Deres Altre skal I nedbryde,
      deres Stensttter skal I sndersl, deres Asjerasttter skal I
      omhugge, og deres Gudebilleder skal I opbrnde.
  6.  Thi du er et Folk, der er helliget HERREN din Gud; dig har
      HERREN din Gud udvalgt til sit Ejendomsfolk blandt alle Folk p
      Jorden.
  7.  Det er ikke, fordi I er strre end alle de andre Folk, at HERREN
      har fattet Velbehag til eder og udvalgt eder, thi I er det
      mindste af alle Folk;
  8.  men fordi HERREN elskede eder, og fordi han vilde holde den Ed,
      han tilsvor eders Fdre, derfor var det, at HERREN med strk
      Hnd frte eder ud og udlste dig af Trllehuset, af
      gypterkongen Faraos Hnd;
  9.  s skal du vide, at HERREN din Gud er den sande Gud, den
      trofaste Gud, der i tusinde Slgtled holder fast ved sin Pagt og
      sin Miskundhed mod dem, der elsker ham og holder hans Bud,
 10.  men bringer Gengldelse over den, der hader ham, s han udrydder
      ham, og ikke tver over for den, der hader ham, men bringer
      Gengldelse over ham.
 11.  Derfor skal du omhyggeligt handle efter det Bud, de Anordninger
      og Lovbud, jeg i Dag giver dig!

 12.  Nr I nu hrer disse Lovbud og holder dem og handler efter dem,
      s skal HERREN din Gud til Ln derfor holde fast ved den Pagt og
      den Miskundhed, han tilsvor dine Fdre.
 13.  Han skal elske dig, velsigne dig og gre dig mangfoldig, han
      skal velsigne Frugten af dit Moderliv og Frugten af din Jord,
      dit Korn, din Most og din Olie, Tillgget af dine Okser og dine
      Frs Yngel i det Land, han tilsvor dine Fdre at ville give dig!
 14.  Velsignet skal du vre fremfor alle andre Folk; ingen Mand eller
      Kvinde hos dig skal vre ufrugtbar, ej heller noget af dit Kvg;
 15.  og HERREN vil holde alle Sygdomme fra dig; ingen af gyptens
      onde Farsoter, som du jo kender, vil han pfre dig, men han vil
      lgge dem p alle dem, der hader dig.

 16.  Og alle de Folk, som HERREN din Gud giver dig, skal du fortre
      uden Sknsel; du m ikke dyrke deres Guder, thi det vilde blive
      en Snare for dig.
 17.  Og skulde du sige ved dig selv: "Disse Folk er strre end jeg,
      hvor kan jeg drive dem bort?"
 18.  s frygt ikke for dem, men kom i Hu, hvad HERREN din Gud gjorde
      ved Farao og hele gypten,
 19.  de store Prvelser, du selv s, Tegnene og Underne, den strke
      Hnd og den udstrakte Arm, hvormed HERREN din Gud frte dig ud;
      sledes vil HERREN din Gud gre ved alle de Folkeslag, du
      frygter for.
 20.  Ja, ogs Gedehamse vil HERREN din Gud sende imod dem, indtil de,
      der er tilbage og holder sig skjult for dig, er udryddet.
 21.  Vr ikke bange for dem, thi HERREN din Gud er i din Midte, en
      stor og frygtelig Gud.
 22.  HERREN din Gud skal lidt efter lidt drive disse Folkeslag bort
      foran dig. Det gr ikke an, at du udrydder dem i Hast, thi s
      bliver Markens vilde Dyr dig for talrige.
 23.  Men HERREN din Gud skal give dem i din Magt, og han skal sl dem
      med stor Rdsel, indtil de er udryddet.
 24.  Og han skal give deres Konger i din Hnd, og du skal udrydde
      deres Navn under Himmelen; ingen skal kunne holde Stand over for
      dig, til du har udryddet dem.
 25.  Deres Gudebilleder skal I opbrnde; du m ikke lade dig friste
      til at tage Slvet eller Guldet p dem, for at du ikke skal
      lokkes i en Snare derved, thi det er HERREN din Gud en
      Vederstyggelighed,
 26.  og du m ikke fre nogen Vederstyggelighed ind i dit Hus, for at
      du ikke skal hjemfalde til Band ligesom den, nej, du skal nre
      Afsky og Gru for den, thi den er hjemfaldet til Band!

5.Mosebog 8

  1.  Alle de Bud, jeg i Dag plgger dig, skal I omhyggeligt handle
      efter, for at I m blive i Live og blive mangfoldige og komme
      ind og tage det Land i Besiddelse, som HERREN tilsvor eders
      Fdre.
  2.  Og du skal komme i Hu, hvorledes HERREN din Gud i disse
      fyrretyve r har frt dig i rkenen for at ydmyge dig og stte
      dig p Prve og for at se, hvad der boede i dit Hjerte, om du
      vilde holde hans Bud eller ej.
  3.  Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig s Manna at spise,
      en Fde, som hverken du eller dine Fdre fr kendte til, for at
      lade dig vide, at Mennesket ikke lever af Brd alene; men ved
      alt, hvad der udgr af HERRENs Mund, lever Mennesket.
  4.  Dine klder blev ikke slidt af Kroppen p dig, og dine Fdder
      hovnede ikke i disse fyrretyve r:
  5.  S vid da og tag dig til Hjerte, at HERREN optugter dig, som en
      Mand optugter sin Sn.
  6.  Og hold HERREN din Guds Bud, s du vandrer p hans Veje og
      frygter ham.
  7.  Thi HERREN din Gud vil fre dig ind i et herligt Land, et Land
      med Vandbkke, Kilder og Strmme, der vlder frem p Bjerg og
      Dal,
  8.  et Land med Hvede og Byg, med Vinstokke, Figentrer og
      Granatbletrer, et Land med Oliventrer og Honning,
  9.  et Land, hvor du ikke skal tre Fattigmands Brd, hvor du intet
      skal mangle, et Land, hvis Sten giver Jern, og i hvis Bjerge du
      kan hugge Kobber.

 10.  Men nr du s spiser dig mt, skal du love HERREN din Gud for
      det herlige Land, han gav dig.
 11.  Vogt dig for at glemme HERREN din Gud, s du ikke holder hans
      Bud, Lovbud og Anordninger, som jeg i Dag plgger dig.
 12.  Nr du da spiser dig mt og bygger gode Huse og bor i dem,
 13.  og dit Hornkvg og Smkvg ges, og dit Slv og Guld ges, og
      alt, hvad du ejer, ges,
 14.  lad s ikke dit Hjerte blive hovmodigt, s du glemmer HERREN din
      Gud, som frte dig ud af gypten, af Trllehuset,
 15.  ham, som ledte dig i den store, grufulde rken med dens
      Giftslanger og Skorpioner og vandlse demarker, ham, som lod
      Vand vlde frem til dig af den flinthrde Klippe,
 16.  ham, som i rkenen gav dig Manna at spise, som dine Fdre ikke
      kendte til, dig til Ydmygelse og Prvelse, for i de kommende
      Dage at kunne gre vel imod dig!
 17.  Og sig ikke ved dig selv: "Det er min egen Kraft og min egen
      Hnds Styrke, der har skaffet mig den Rigdom."
 18.  Men kom HERREN din Gud i Hu; thi ham er det, der giver dig Kraft
      til at vinde dig Rigdom for at stadfste den Pagt, han tilsvor
      dine Fdre, sledes som det nu er sket.
 19.  Men hvis du glemmer HERREN din Gud og holder dig til andre Guder
      og dyrker og tilbeder dem, s vidner jeg for eder i Dag, at I
      skal g til Grunde.
 20.  Som de Folk, HERREN lader g til Grunde for eder, skal I g til
      Grunde, til Straf for at I ikke vilde adlyde HERREN eders Gud!

5.Mosebog 9

  1.  Hr, Israel! Du drager nu over Jordan for at komme og gre dig
      til Herre over Folk, der er strre og mgtigere end du selv,
      over store Byer med himmelhje Fstningsvrker;
  2.  over et stort Folk, hje som Kmper, Anakiternes Efterkommere,
      som du selv kender, og om hvem du selv har hrt sige: Hvem kan
      holde Stand mod Anakiterne!"
  3.  S skal du nu vide, at det er HERREN din Gud, der gr foran dig
      som en fortrende Ild; han vil delgge dem, og han vil underku
      dem for dig, s du kan drive dem bort og delgge dem i Hast,
      sledes som HERREN har sagt dig.
  4.  Nr HERREN din Gud jager dem bort foran dig, tnk s ikke: "For
      min Retfrdigheds Skyld lod HERREN mig komme ind og tage dette
      Land i Besiddelse!" Thi det er for disse Folks Ugudeligheds
      Skyld, at HERREN driver dem bort foran dig!
  5.  Det er ikke for din Retfrdigheds eller dit dle Hjertes Skyld,
      du kommer ind og tager deres Land i Besiddelse, nej, det er p
      Grund af disse Folks Ondskab, at HERREN driver dem bort foran
      dig, og fordi han vil opfylde det Ord, han tilsvor dine
      Fdre,.Abraham, Isak og Jakob.
  6.  S vid da, at det ikke er for din Retfrdigheds Skyld, at HERREN
      din Gud giver dig dette herlige Land i Eje; thi du er et Folk
      med hrde Halse!

  7.  Kom i Hu, glem ikke, hvorledes du fortrnede HERREN din Gud i
      rkenen! Lige fra den Dag I drog ud af gypten, og til I kom til
      Stedet her, har I vret genstridige mod HERREN.
  8.  Ved Horeb fortrnede I HERREN, og HERREN blev vred p eder, s
      han vilde delgge eder.
  9.  Da jeg var steget op p Bjerget for at modtage Stentavlerne, den
      Pagts Tavler, som HERREN havde sluttet med eder, opholdt jeg mig
      p Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Ntter uden at spise
      eller drikke,
 10.  og HERREN gav mig de to Stentavler, beskrevne med Guds Finger;
      og p dem stod alle de Ord, HERREN havde talt til eder p
      Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet.
 11.  Da de fyrretyve Dage og fyrretyve Ntter var omme, gav HERREN
      mig de to Stentavler, Pagtens Tavler.
 12.  Og HERREN sagde til mig: "St op og skynd dig ned herfra, thi
      det Folk, du frte ud af gypten, har handlet ilde; hastigt er
      de veget fra den Vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig et
      stbt Billede!"
 13.  Og HERREN sagde til mig: "Jeg har set dette Folk, og se, det er
      et Folk med hrde Halse;
 14.  lad mig i Fred, s jeg kan delgge dem og udslette deres Navn
      under Himmelen; s vil jeg gre dig til et Folk, mgtigere og
      strre end det!"
 15.  Da vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget med Pagtens to
      Tavler i mine Hnder, medens Bjerget brndte i lys Lue;
 16.  og jeg s, og se, I havde syndet mod HERREN eders Gud, I havde
      lavet eder en stbt Tyrekalv; hastigt var I veget fra den Vej,
      HERREN havde foreskrevet eder.
 17.  Da greb jeg de to Tavler og kastede dem ud af mine Hnder og
      knuste dem for eders jne.
 18.  Og derp faldt jeg ned for HERRENs syn fyrretyve Dage og
      fyrretyve Ntter ligesom forrige Gang, uden at spise eller
      drikke, for alle eders Synders Skyld, som I havde beget, idet I
      gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, s I fortrnede ham.
 19.  Thi jeg frygtede for, at HERREN skulde tilintetgre eder i den
      Vrede og Harme, som opfyldte ham imod eder. Og HERREN bnhrte
      mig ogs den Gang!
 20.  Ogs p Aron blev HERREN vred, s han vilde tilintetgre ham;
      men den Gang gik jeg ogs i Forbn for Aron.
 21.  Men eders syndige Vrk, Kalven, tog jeg og brndte; og jeg
      knuste og malede den til fint Stv, og Stvet kastede jeg i
      Bkken, som lber ned ad Bjerget.

 22.  Ogs i Tabera, Massa og Hibrot Hatta'va fortrnede I HERREN.
 23.  Og da HERREN lod eder rejse fra Kadesj Barnea og bd eder drage
      op og tage det Land i Besiddelse, som han vilde give eder,
      trodsede I HERREN eders Guds Befaling, og I troede ikke p ham
      og adld ham ikke.
 24.  I har vret genstridige mod HERREN, s lnge jeg har kendt eder.

 25.  S faldt jeg ned for HERRENs syn i de fyrretyve Dage og
      fyrretyve Ntter, fordi HERREN havde sagt, at han vilde
      tilintetgre eder,
 26.  og jeg bad til HERREN og sagde: "Herre, HERRE, delg ikke dit
      Folk og din Ejendom, som du udlste ved din store Magt og frte
      ud af gypten med strk Hnd!
 27.  Kom dine Tjenere i Hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke Agt p
      dette Folks Halsstarrighed, p dets Ugudelighed og p dets Synd,
 28.  for at man ikke skal sige i det Land, du frte os ud fra: Fordi
      HERREN ikke evnede at fre dem til det Land, han havde lovet
      dem, og fordi han hadede dem, derfor frte han dem ud for at
      lade dem omkomme i rkenen!
 29.  De er jo dit Folk og din Ejendom, som du frte ud ved din store
      Kraft og din udstrakte Arm!"

5.Mosebog 10

  1.  Ved denne Tid sagde HERREN til mig: Tilhug dig to Stentavler
      ligesom de forrige og stig op til mig p Bjerget; lav dig ogs
      en Ark af Tr!
  2.  S vil jeg p Tavlerne skrive de Ord, der stod p de forrige
      Tavler, som du knuste, og du skal lgge dem ned i Arken!"
  3.  Da lavede jeg en Ark af Akacietr og tilhuggede to Stentavler
      ligesom de forrige og steg op p Bjerget med de to Tavler i
      Hnden.
  4.  Og han skrev p Tavlerne det samme, som var skrevet frste Gang,
      de ti Ord, som HERREN havde talt til eder p Bjerget ud fra
      Ilden, den Dag I var forsamlet. Og HERREN overgav mig dem.
  5.  S vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget og lagde Tavlerne
      i den Ark, jeg havde lavet, og der blev de liggende, som HERREN
      havde plagt mig.

  6.  Og Israelitterne drog fra Be'erotbene-Ja'akan til Mosera. Der
      dde Aron, og der blev han jordet, og hans Sn Eleazar blev
      Prst i hans Sted.
  7.  Derfra drog de til Gudgoda og fra Gudgoda til Jotbata, en Egn
      med Vandlb.

  8.  P den Tid udskilte HERREN Levis Stamme til at bre HERRENs
      Pagts Ark og til at st for HERRENs syn og tjene ham og
      velsigne i hans Navn, som det sker den Dag i Dag.
  9.  Derfor fik Levi ikke Arvelod og Del sammen med sine Brdre;
      HERREN selv er hans Arvelod, som HERREN din Gud lovede ham.

 10.  Men jeg blev p Bjerget lige s lnge som forrige Gang,
      fyrretyve Dage og fyrretyve Ntter, og HERREN bnhrte mig ogs
      denne Gang; HERREN vilde ikke tilintetgre dig.
 11.  Da sagde HERREN til mig: "Rejs dig og bryd op i Spidsen for
      Folket, for at de kan komme og tage det Land i Besiddelse, jeg
      tilsvor deres Fdre at ville give dem!"

 12.  Og nu, Israel! Hvad andet krver HERREN din Gud af dig, end at
      du skal frygte HERREN din Gud, s du vandrer p alle hans Veje,
      og at du skal elske ham og tjene HERREN din Gud af hele dit
      Hjerte og hele din Sjl,
 13.  s du holder HERRENs Bud og Anordninger, som jeg i Dag plgger
      dig, for at det m g dig vel.
 14.  Se, Himmelen og Himlenes Himle og Jorden med alt, hvad der er p
      den, tilhrer HERREN din Gud;
 15.  men kun til dine Fdre fattede han Velbehag, s han elskede dem,
      og eder, deres Afkom, udvalgte han af alle Folkeslag, som det nu
      er kendeligt.
 16.  S omskr nu eders Hjerters Forhud og gr ikke mer eders Nakker
      stive!
 17.  Thi HERREN eders Gud er Gudernes Gud og Herrernes Herre, den
      store, vldige, forfrdelige Gud, som ikke viser Personsanseelse
      eller lader sig kbe,
 18.  som skaffer den faderlse og Enken Ret og elsker den fremmede og
      giver ham Brd og klder.
 19.  Derfor skal I elske den fremmede, thi I var selv fremmede i
      gypten.
 20.  HERREN din Gud skal du frygte: ham skal du tjene, ved ham skal
      du holde fast, og ved hans Navn skal du svrge!
 21.  Han er din Lovsang, og han er din Gud, han, som har gjort disse
      store og forfrdelige Ting imod dig, som du med egne jne har
      set!
 22.  Halvfjerdsindstyve i Tal drog dine Fdre ned til gypten, og nu
      har HERREN din Gud gjort dig talrig som Himmelens Stjerner!

5.Mosebog 11

  1.  S elsk da HERREN din Gud og hold hans Forskrifter, hans
      Anordninger, Lovbud og Bud alle Dage:
  2.  jeg taler ikke til eders Brn, der ikke har oplevet det og set
      det; betnk derfor i Dag HERREN eders Guds Optugtelse, hans
      Storhed, hans strke Hnd og udstrakte Arm,
  3.  hans Tegn og Gerninger, som han gjorde midt i gypten mod Farao,
      gypterkongen, og hele hans Land,
  4.  og hvad han gjorde ved gypternes Hrmagt, deres Heste og Vogne,
      som han, da de forfulgte eder, lod det rde Havs Vande skylle
      hen over og tilintetgjorde for stedse,
  5.  og hvad han gjorde for eder i rkenen, lige til I kom til Stedet
      her,
  6.  og hvad han gjorde ved Datan og Abiram, Rubens Sn Eliabs
      Snner, hvorledes Jorden bnede sin Mund og slugte dem tillige
      med deres Huse og Telte og alt, hvad der var i ledtog med dem,
      midt iblandt hele Israel!
  7.  Thi med egne jne har I set al den Stordd, HERREN har vet!

  8.  S hold da alle de Bud, jeg i Dag plgger dig, for at I kan
      vinde Styrke og komme og tage det Land i Besiddelse, som I skal
      over og tage i Besiddelse,
  9.  og for at I kan f et langt Liv p den Jord, HERREN tilsvor
      eders Fdre at ville give dem og deres Afkom, et Land, der
      flyder med Mlk og Honning.
 10.  Thi det Land, du skal ind og tage i Besiddelse, er ikke som
      gypten, hvorfra I drog ud! Nr du der havde set din Sd, mtte
      du vande Landet med din Fod, som en Urtehave;
 11.  nej, det Land, I skal over og tage i Besiddelse, er et Land med
      Bjerge og Dale, der drikker Vand, nr Regnen falder fra
      Himmelen,
 12.  et Land, som HERREN din Gud har Omhu for, og som HERREN din Guds
      jne stadig hviler p, fra rets Begyndelse og til dets
      Slutning.

 13.  Og hvis I nu lyder mine Bud, som jeg i Dag plgger eder, s I
      elsker HERREN eders Gud og tjener ham af hele eders Hjerte og
      hele eders Sjl,
 14.  s vil jeg give eders Land dets Regn i rette Tid, bde
      Tidligregn og Sildigregn, s du kan hste dit Korn, din Most og
      din Olie;
 15.  og jeg vil give Grs p din Mark til dit Kvg; og du skal spise
      dig mt.
 16.  Men vogt eder, at ikke eders Hjerte dres, s I falder fra og
      dyrker andre Guder og tilbeder dem;
 17.  thi da vil HERRENs Vredeblusse op imod eder, og han vil lukke
      Himmelen, s der ikke falder Regn, og Jorden ikke giver Grde,
      og I skal hurtigt udryddes af det herlige Land, HERREN vil give
      eder.

 18.  I skal lgge eder disse mine Ord p Hjerte og Sinde, binde dem
      som et Tegn om eders Hnd og lade dem vre et Erindringsmrke p
      eders Pande,
 19.  og I skal lre eders Brn dem, idet I taler om dem, bde nr du
      sidder i dit Hus, og nr du vandrer p Vejen, bde nr du lgger
      dig, og nr du str op.
 20.  Og du skal skrive dem p Drstolperne af dit Hus og p dine
      Porte,
 21.  for at I og eders Brn m leve i det Land, HERREN tilsvor eders
      Fdre at ville give dem, s lnge Himmelen er over Jorden.
 22.  Thi hvis I vogter vel p alle disse Bud, som jeg i Dag plgger
      eder at holde, s I elsker HERREN eders Gud og vandrer p alle
      hans Veje og hnger fast ved ham,
 23.  s skal HERREN drive alle disse Folk bort foran eder, og I skal
      underlgge eder Folk, der er strre og mgtigere end I.
 24.  Hver Plet, eders Fodsl betrder, skal tilhre eder; fra rkenen
      til Libanon og fra den store Flod, Eufratfloden, til Havet i
      Vest skal eders Landemrker strkke sig.
 25.  Ingen skal kunne holde Stand for eder; Skrk og Rdsel for eder
      skal HERREN eders Gud lade komme over hele det Land, I betrder,
      sledes som han lovede eder.

 26.  Se, jeg forelgger eder i Dag Velsignelse og Forbandelse,
 27.  Velsignelsen, hvis I lyder HERREN eders Guds Bud, som jeg i Dag
      plgger eder,
 28.  og Forbandelsen, hvis ikke lyder HERREN eders Guds Bud, men
      viger bort fra den Vej, jeg i Dag foreskriver eder, for at holde
      eder til andre Guder, I ikke fr kendte til.
 29.  Og nr HERREN din Gud frer dig ind i det Land, du skal ind og
      tage i Besiddelse, s skal du lgge Velsignelsen p Garizims
      Bjerg og Forbandelsen p Ebals Bjerg.
 30.  De ligger jo hinsides Jordan, bag ved den, mod Vest, i de
      Kanneres Land, der bor i Arabalavningen, lige over for Gilgal
      ved Sandsigerens Tr.
 31.  Thi I str jo nu i Begreb med at overskride Jordan for at g ind
      og tage det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give
      eder. Nr I da har taget det i Besiddelse og bosat eder der,
 32.  skal I omhyggeligt handle efter alle de Anordninger og Lovbud,
      jeg i Dag forelgger eder!

5.Mosebog 12

  1.  Dette er de Anordninger og Lovbud, I omhyggeligt skal handle
      efter i det Land, HERREN, dine Fdres Gud, giver dig i Eje, s
      lnge I lever p Jorden.
  2.  I skal i Bund og Grund delgge alle de Steder, hvor de Folk, I
      driver bort, dyrker deres Guder, p de hje Bjerge, p Hjene og
      under alle grnne Trer!
  3.  I skal nedbryde deres Altre og sndersl deres Stensttter, I
      skal opbrnde deres Asjerasttter og omhugge deres Gudebilleder
      og udrydde deres Navn fra hvert sdant Sted.
  4.  I m ikke bre eder sledes ad over for HERREN eders Gud;
  5.  men til det Sted, HERREN eders Gud udvlger blandt alle eders
      Stammer for at stedfste sit Navn og lade det bo der, skal I
      sge, og der skal du g hen;
  6.  derhen skal I bringe eders Brndofre og Slagtofre, eders Tiender
      og Offerydelser, eders Lfteofre og Frivilligofre og de
      frstefdte af eders Hornkvg og Smkvg;
  7.  der skal I holde Mltid for HERREN eders Guds syn og sammen med
      eders Husstand vre glade over alt, hvad I erhverver, hvad
      HERREN din Gud velsigner dig med.
  8.  I m ikke bre eder ad, som vi nu for Tiden gr her, hvor enhver
      gr, hvad han finder for godt;
  9.  thi endnu er I jo ikke kommet til det Hvilested og den Arvelod,
      HERREN din Gud vil give dig.
 10.  Men nr I er get over Jordan og har fstet Bo i det Land,
      HERREN eders Gud vil give eder til Arv, og han fr skaffet eder
      Ro for alle eders Fjender trindt omkring, s I kan bo trygt,
 11.  da skal det Sted, HERREN eders Gud udvlger til Bolig for sit
      Navn, vre det, hvorhen I skal bringe alt, hvad jeg plgger
      eder, eders Brndofre og Slagtofre, eders Tiender og
      Offerydelser og alle eders udvalgte Lftofre, som I lover
      HERREN;
 12.  og der skal I vre glade for HERREN eders Guds syn sammen med
      eders Snner og Dtre, eders Trlle og Trlkvinder og Leviten
      inden eders Porte; thi han har jo ingen Arvelod og Del som I
      andre.
 13.  Vogt dig for at ofre dine Brndofre p et hvilket som helst
      Sted, dit je falder p.
 14.  Men p det Sted HERREN udvlger i en af dine Stammer, der skal
      du ofre dine Brndofre, og der skal du gre alt, hvad jeg
      plgger dig.
 15.  Derimod m du, s meget du lyster, slagte Kvg og nyde Kd rundt
      om i dine Byer, alt som HERREN din Gud velsigner dig; urene og
      rene m spise det, som var det Gazeller eller Hjorte.
 16.  Kun Blodet m ikke nyde; det skal du lade lbe ud p Jorden som
      Vand.

 17.  Men inden dine Porte m du ikke nyde Tienden af dit Korn, din
      Most og din Olie eller de frstefdte af dit Hornkvg og Smkvg
      eller noget af dine Lfteofre og Frivilligofre eller nogen af
      dine Offerydelser;
 18.  men for HERREN din Guds syn, p det Sted, HERREN din Gud
      udvlger, skal du nyde alt dette sammen med din Sn og Datter,
      din Trl og Trlkvinde og Leviten inden dine Porte, og du skal
      vre glad for HERREN din Guds syn over alt, hvad du erhverver
      dig.
 19.  Vogt dig vel for at glemme Leviten, s lnge du lever i dit
      Land!
 20.  Nr HERREN din Gud udvider dine Landemrker, som han har lovet
      dig, og du da fr Lyst til Kd og siger: "Jeg vil have Kd at
      spise", s spis kun Kd, s meget du lyster.
 21.  Hvis det Sted, HERREN din Gud udvlger for der at stedfste sit
      Navn, ligger langt fra dig, s m du slagte af dit Hornkvg og
      Smkvg, som HERREN giver dig, sledes som jeg har plagt dig,
      og spise det inden dine Porte, s meget du lyster.
 22.  Men du skal spise det, som man spiser Gazeller og Hjorte; bde
      urene og rene m spise det.
 23.  Kun m du ufravigeligt afholde dig fra at nyde Blodet; thi
      Blodet er Sjlen, og du m ikke nyde Sjlen tillige med Kdet.
 24.  Du m ikke nyde det, men du skal lade det lbe ud p Jorden som
      Vand.
 25.  Afhold dig fra at nyde det, for at det kan g dig og dine Brn
      efter dig vel, idet du gr, had der er ret i HERRENs jne.
 26.  Men dine hellige Gaver og Lfteofre skal du komme med til det
      Sted, HERREN udvlger;
 27.  og du skal bringe dine Brndofre, bde Kdet og Blodet, p
      HERREN din Guds Alter; og Blodet af dine Slagtofre skal udses
      p HERREN din Guds Alter, men Kdet m du spise.
 28.  Adlyd omhyggeligt alle disse Bud, som jeg i Dag plgger dig,
      for at det kan g dig og dine Brn efter dig vel til evig Tid,
      idet du gr, hvad der er godt og ret i HERREN din Guds jne.

 29.  Nr HERREN din Gud udrydder de Folk, du drager hen at drive
      bort, og du har drevet dem bort og bosat dig i deres Land,
 30.  s vogt dig for at lade dig lokke til at g i deres Fodspor,
      efter at de er udryddet foran dig, og for at sprge dig for
      angende deres Guder, idet du siger: "Hvorledes plejede disse
      Folkeslag at dyrke deres Guder? Sledes vil ogs jeg bre mig
      ad."
 31.  Sledes m du ikke bre dig ad over for HERREN din Gud; thi alt,
      hvad der er HERREN en Vederstyggelighed, alt, hvad han hader,
      har de gjort over for deres Guder; ja, de brndte endog deres
      Snner og Dtre til re for deres Guder!
 32.  Alt, hvad jeg plgger eder, skal I omhyggeligt udfre. Du m
      hverken lgge noget til eller trkke noget fra.

5.Mosebog 13

  1.  Nr en Profet eller en, der har Drmme, opstr i din Midte og
      forkynd dig et Tegn eller et Under,
  2.  og det Tegn og Under, han talte til dig om, indtrffer, og han
      samtidig opfordrer eder til at holde eder til andre Guder, som I
      ikke fr kendte til, og dyrke dem,
  3.  s m du ikke hre p den Profets Tale eller p den, der har
      Drmmen; thi HERREN eders Gud stter eder p Prve for at se, om
      I elsker HERREN eders Gud af hele eders Hjerte og hele eders
      Sjl.
  4.  HERREN eders Gud skal I holde eder til, ham skal I frygte, hans
      Bud skal I holde, hans Rst skal I adlyde, ham skal I tjene, og
      ved ham skal I bolde fast.
  5.  Men hin Profet eller den, der har Drmmen, skal lide Dden; thi
      fra HERREN eders Gud, som frte eder ud af gypten og udlste
      dig af Trllehuset, har han prdiket Frafald for at drage dig
      bort fra den Vej, HERREN din Gud bd dig at vandre p; og du
      skal udrydde det onde af din Midte.

  6.  Dersom din Broder eller Halvbroder, din Sn eller Datter, din
      Hustru, som du favner, eller din Ven, der er dig kr som dit
      eget Liv, hemmeligt vil lokke dig til at g hen og dyrke andre
      Guder, som hverken du eller dine Fdre fr kendte til,
  7.  af de Folkeslags Guder, der bor rundt om eder, vre sig nr
      eller fjernt, fra den ene Ende af Jorden til den anden,
  8.  s m du ikke fje ham eller hre p ham; og du m ikke have
      Medlidenhed med ham, vise ham Sknsel eller holde Hnd over ham,
  9.  men du skal sl ham ihjel; din Hnd skal vre den frste, der
      lfter sig imod ham for at sl ham ihjel, siden alle de andres
      Hnd.
 10.  Du skal stene ham til Dde, fordi han sgte at forfre dig til
      Frafald fra HERREN din Gud, der frte dig ud af gypten, af
      Trllehuset.
 11.  Og det skal hres i hele Israel, s de gribes af Frygt og ikke
      mere ver en sdan Udd i din Midte!

 12.  Kommer det dig for re, at der i en af dine Byer, som HERREN din
      Gud giver dig at bo i,
 13.  er optrdt Niddinger af din egen Midte, som har forfrt deres
      Bysbrn til at g hen og dyrke fremmede Guder, som I ikke fr
      kendte til,
 14.  s skal du omhyggeligt undersge, efterforske og udgranske
      Sagen, og hvis det viser sig, at det virkelig forholder sig s,
      at der er vet en sdan Vederstyggelighed i din Midte,
 15.  da skal du hugge indbyggerne i den By ned med Svrdet, idet du
      lgger Band p den og alt, hvad der er deri; ogs Kvget der
      skal du hugge ned med Svrdet.
 16.  Og alt Byttet, der er taget der, skal du samle sammen midt p
      Torvet, og s skal du opbrnde Byen og Byttet, der er taget der,
      som et Heloffer til HERREN din Gud; derefter skal den for evigt
      ligge i Ruiner og aldrig mer bygges op.
 17.  Og intet af det bandlyste m blive hngende ved din Hnd, for at
      HERREN m standse sin flammende Vrede og vise dig Barmhjertighed
      og i sin Barmhjertighed gre dig mangfoldig, som han tilsvor
      dine Fdre,
 18.  fordi du adlyder HERREN din Guds Rst, s du vogter p alle hans
      Bud, som jeg i Dag plgger dig, og gr, hvad der er ret i
      HERREN din Guds jne!

5.Mosebog 14

  1.  HERREN eders Guds Brn er I, derfor m I ikke indridse Mrker p
      eder eller afrage Hret over Panden for de ddes Skyld.
  2.  Thi du er et Folk, der er helliget HERREN din Gud, og dig har
      HERREN udvalgt til at vre hans Ejendomsfolk blandt alle Folk p
      Jorden.

  3.  Du m ikke spise noget, som er en Vederstyggelighed.
  4.  De Dyr, I m spise, er flgende: Okser, Fr og Geder,
  5.  Hjorte, Gazeller, Antiloper, Stenbukke, Disjonantiloper,
      Oryksantiloper og Vildgeder.
  6.  Og alt det Kvg, som har spaltede Klove, begge Klove helt
      spaltede, og tygger Drv, det Kvg m I spise.
  7.  Men flgende m I ikke spise af dem, der tygger Drv, og af dem,
      der har Klovene helt spaltede: Kamelen, Haren og
      Klippegrvlingen, thi de tygger vel Drv, men har ikke Klove; de
      skal vre eder urene;
  8.  ej heller Svinet, thi det har vel Klove, men tygger ikke Drv;
      det skal vre eder urent. Deres Kd m I ikke spise, og ved
      deres dsler m I ikke rre.

  9.  Af alt, hvad der lever i Vandet, m spise flgende: Alt, hvad
      der har Finner og Skl, m I spise.
 10.  Men intet, der ikke har Finner og Skl, m I spise; det skal
      vre eder urent.

 11.  Alle rene Fugle m I spise.
 12.  Men flgende Fugle m I ikke spise: rnen, Lammegribben,
      Havrnen,
 13.  Glenten, de forskellige Arter af Falke,
 14.  alle de forskellige Arter af Ravne,
 15.  Strudsen, Takmasfuglen, Mgen, de forskellige Arter af Hge,
 16.  Uglen, Hornuglen, Tinsjemetfuglen,
 17.  Pelikanen, dselgribben, Fiskepelikanen,
 18.  Storken, de forskellige Arter af Hejrer, Hrfuglen og
      Flagermusen.
 19.  Alt vinget Kryb skal vre eder urent og m ikke spises.
 20.  Men alle rene Fugle m I spise.

 21.  I m ikke spise noget selvddt Dyr. Du kan give det til den
      fremmede inden dine Porte, at han kan spise det, eller du kan
      slge det til en Udlnding. Thi du er et Folk, der er helliget
      HERREN din Gud. Du m ikke koge et Kid i dets Moders Mlk.

 22.  Du skal give Tiende af al din Afgrde, der vokser p Marken, r
      for r;
 23.  og for HERREN din Guds syn, p det Sted, han udvlger til Bolig
      for sit Navn, skal du nyde Tienden af dit Korn, din Most og din
      Olie og de frstefdte af dit Hornkvg og Smkvg, for at du kan
      lre at frygte HERREN din Gud alle Dage.
 24.  Men nr Vejen er dig for lang, s du ikke kan bringe det derhen,
      eftersom det Sted, HERREN din Gud udvlger for der at stedfste
      sit Navn, ligger for langt borte fra dig, fordi HERREN din Gud
      velsigner dig,
 25.  s skal du gre det i Penge og pakke Pengene ind og tage dem med
      og drage til det Sted, HERREN din Gud udvlger,
 26.  og du skal for Pengene kbe alt, hvad dit Hjerte begrer,
      Hornkvg og Smkvg, Vin og strk Drik og alt, hvad du har Lyst
      til, og nyde det der for HERREN din Guds syn og vre glad
      sammen med din Husstand.
 27.  Og Leviten inden dine Porte m du ikke glemme; thi han har ikke
      Arvelod og Del som du.
 28.  Men hver Gang der er get tre r, skal du tage al Tienden af din
      Afgrde i det r og samle den inden dine Porte,
 29.  s at Leviten, der jo ikke har Arvelod og Del som du, og den
      fremmede, den faderlse og Enken inden dine Porte kan komme og
      spise sig mt deraf; det skal du gre, for at HERREN din Gud m
      velsigne dig i al den Gerning, du tager dig for.

5.Mosebog 15

  1.  Hvert syvende r skal du holde Frir.
  2.  Og Friret skal holdes sledes: Enhver, der har en Fordring p
      sin Nste, skal give Afkald derp; han m ikke krve sin Nste
      og sin Broder, nr et Frir er udrbt for HERREN.
  3.  Udlndinge m du krve; men det, du har til gode hos din Broder,
      skal du give Afkald p.
  4.  Dog, der bliver ingen fattige hos dig; thi HERREN din Gud vil
      rigeligt velsigne dig i det Land, HERREN din Gud vil give dig i
      Arv og Eje,
  5.  hvis du blot vil adlyde HERREN din Guds Rst, s du omhyggeligt
      handler efter alle disse Bud, som jeg i Dag plgger dig.
  6.  Thi HERREN din Gud vil velsigne dig, som han lovede dig, og du
      skal lne ud til mange Folk, men selv skal du ikke lne; og du
      skal f Magt over mange Folk, men de skal ikke f Magt over dig.

  7.  Nr der findes en fattig hos dig, en af dine Brdre inden dine
      Porte et steds i dit Land, som HERREN din Gud vil give dig, m
      du ikke vre hrdhjertet og lukke din Hnd for din fattige
      Broder;
  8.  men du skal lukke din Hnd op for ham og lne ham, hvad han
      savner og trnger til.
  9.  Vogt dig for, at ikke sdan nedrig Tanke kommer op i dig: "Der
      er ikke lnge til det syvende r, Friret!" s du ser med onde
      jne p din fattige Broder og ikke giver ham noget; thi da vil
      han rbe til HERREN over dig, og du vil pdrage dig Synd.
 10.  Men du skal give ham villigt uden at vre fortrydelig i dit
      Hjerte over at skulle give ham; thi for den Sags Skyld vil
      HERREN din Gud velsigne dig i alt dit Virke, i alt, hvad du
      tager dig for.
 11.  Thi der vil aldrig mangle fattige i Landet; derfor byder jeg dig
      Du skal villigt lukke din Hnd op for din ndlidende og fattige
      Broder i dit Land.

 12.  Nr en af dine Brdre, en hebraisk Mand eller Kvinde, slger sig
      til dig, skal han trlle for dig i seks r, men i det syvende
      skal du give ham fri.
 13.  Og nr du giver ham fri, m du ikke lade ham g med tomme
      Hnder;
 14.  men du skal give ham rigeligt med af dit Smkvg og fra din Lo
      og din Perse; efter som HERREN din Gud velsigner dig, skal du
      give ham.
 15.  Du skal komme i Hu, at du selv var Trl i gypten, og at HERREN
      din Gud udlste dig; derfor byder jeg dig dette i dag.
 16.  Men hvis han siger til dig: "Jeg vil ikke forlade dig, thi jeg
      har fet Krlighed til dig og dit Hus og har det godt hos dig",
 17.  s skal du tage en Syl og stikke den igennem hans re ind i
      Dren, og s skal han vre din Trl for Livstid. Og p samme
      Mde skal du bre dig ad med din Trlkvinde.
 18.  Du m ikke vre fortrydelig over at skulle give ham fri; thi han
      har ved sit Arbejde i de seks r ydet dig det dobbelte af en
      Daglejers Ln; og HERREN vil velsigne dig i alt, hvad du tager
      dig for.

 19.  Alle frstefdte Handyr, der fdes dig mellem dit Hornkvg og
      Smkvg, skal du hellige HERREN din Gud; du m hverken bruge det
      frstefdte af dine Okser til Arbejde eller klippe Ulden af det
      frstefdte af dine Fr.
 20.  For HERREN din Guds syn skal du sammen med din Husstand fortre
      det r efter r p det Sted, HERREN udvlger.
 21.  Men hvis de har en Lyde, hvis de er lamme eller blinde eller har
      en anden slem Lyde, m du ikke ofre dem til HERREN din Gud.
 22.  Inden dine Port kan du, bde de rene og urene iblandt eder,
      fortre dem som Gazeller eller Hjorte.
 23.  Kun Blodet m du ikke nyde; det skal du lade lbe ud p Jorden
      som Vand.

5.Mosebog 16

  1.  Tag Vare p Abib Mned og hold Pske for HERREN din Gud; thi i
      Abib Mned frte HERREN din Gud dig ved Nattetide ud af gypten.
  2.  Og som Pskeoffer til HERREN din Gud skal du slagte Smkvg og
      Hornkvg p det Sted, HERREN din Gud udvlger fil Bolig for sit
      Navn.
  3.  Du m ikke spise syret Brd dertil. I syv Dage skal du spise
      usyret Brd dertil, Trngselsbrd thi i strste Hast drog du ud
      af gypten for at du kan ihukomme den Dag, du drog ud af
      gypten, s lnge du lever.
  4.  Hele syv dage m der ikke findes Surdej nogetsteds inden for
      dine Landemrker. Af Kdet, som du slagter om Aftenen den frste
      Dag m intet ligge Natten over til nste Morgen.
  5.  Du har ingensteds Lov at slagte Pskeofferet inden dine Porte,
      som HERREN din Gud giver dig;
  6.  men p det Sted, HERREN din Gud udvlger til Bolig for sit Navn,
      der skal du slagte Pskeofferet om Aftenen ved Solnedgang, p
      det Tidspunkt du drog ud af gypten.
  7.  Og du skal koge det og spise det p det Sted, HERREN din Gud
      udvlger, og nste Morgen skal du vende hjemad og drage til dine
      Boliger.
  8.  I seks dage skal du spise usyrede Brd, og p den syvende skal
      der vre festlig Samling for HERREN din Gud, du m intet Arbejde
      udfre.
  9.  Syv Uger skal du tlle frem; den Dag du stter Seglen til
      Hornet, skal du begynde at tlle.
 10.  S skal du fejre Ugefesten for HERREN din Gud med s mange
      frivillige Gaver, du vil give, efter som HERREN din Gud
      velsigner dig.
 11.  Og du skal vre glad for HERREN din Guds syn p det Sted,
      HERREN din Gud udvlger til Bolig for sit Navn, sammen med din
      Sn og Datter, din Trl og Trlkvinde, Leviten inden dine Porte,
      den fremmede, den faderlse og Enken, som bor hos dig.
 12.  Og du skal komme i Hu, at du var Trl i gypten, og omhyggeligt
      holde disse Anordninger.

 13.  Lvhyttefesten skal du fejre i syv Dage, nr du har indsamlet
      Udbyttet fra din Trskeplads og din Perse;
 14.  og du skal vre glad p din Hjtid sammen med din Sn og Datter,
      din Trl og Trlkvinde, Leviten, den fremmede, den faderlse og
      Enken inden dine Porte.
 15.  Syv Dage skal du holde Hjtid for HERREN din Gud, p det Sted
      HERREN udvlger, thi HERREN din Gud vil velsigne dig i alt, hvad
      du avler, og alt, hvad du arbejder med; derfor skal du kun vre
      glad.

 16.  Tre Gange om ret skal alle af Mandkn hos dig stedes for HERREN
      din Guds syn, p det Sted han udvlger, p de usyrede Brds
      Fest, Ugefesten og Lvhyttefesten; og man m ikke stedes for
      HERRENs syn med tomme Hnder;
 17.  men enhver skal komme med, hvad han kan give efter den
      Velsignelse, HERREN din Gud giver dig.

 18.  Dommere og Tilsynsmnd skal du indstte dig overalt inden dine
      Porte, som HERREN din Gud vil give dig, rundt om i dine Stammer,
      og de skal dmme Folket p retfrdig Vis.
 19.  Du m ikke bje Retten, ikke vise Personsanseelse og ikke tage
      imod Bestikkelse; thi Bestikkelse gr Vismnd kolde og
      forplumrer de retfrdiges Sag.
 20.  Ret, kun Ret skal du strbe efter, for at du kan leve og beholde
      det Land, som HERREN din Gud vil give dig.

 21.  Du m ikke plante dig nogen Asjerasttte, noget som helst Tr
      ved Siden af det Alter, du rejser for HERREN din Gud.
 22.  Heller ikke m du rejse dig nogen Stensttte; dem hader HERREN
      din Gud.

5.Mosebog 17

  1.  Du m ikke ofre HERREN din Gud en Okse eller et Stykke Smkvg,
      som har nogen Lyde, nogen som helst Fejl; thi det er HERREN din
      Gud en Vederstyggelighed.

  2.  Nr der et steds i din Midte inden dine Porte, som HERREN din
      Gud vil give dig, findes nogen, Mand eller Kvinde, der gr, hvad
      der er ondt i HERREN din Guds jne, og overtrder hans Pagt,
  3.  idet han gr hen og dyrker andre Guder og tilbeder dem, Solen,
      Mnen eller Himmelens hele Hr, hvad jeg ikke har plagt eder,
  4.  og det bliver dig meldt, s du fr det af hre, da skal du
      omhyggeligt undersge Sagen, og hvis det viser sig, at det
      virkelig forholder sig sledes, at der er vet en sdan
      Vederstyggelighed i Israel,
  5.  da skal du fre Manden eller Kvinden, som har vet denne Udd,
      ud til Byporten, hvad enten det nu er en Mand eller en Kvinde,
      og stene dem til Dde.
  6.  P to eller tre Vidners Udsagn skal Ddsdommen udfres; den m
      ikke udfres p et enkelt Vidnes Udsagn.
  7.  Vidnernes Hnd skal frst lfte sig imod ham for at sl ham
      ihjel, siden alle de andres Hnd. Sledes skal du udrydde det
      onde af din Midte.

  8.  Nr en Retssag angende Blodsudgydelse eller et
      Ejendomssprgsml eller Legemsskade, nr i det hele en eller
      anden Retstrtte inden dine Porte er dig for vanskelig, skal du
      st op og drage til det Sted, HERREN din Gud udvlger,
  9.  og henvende dig til Levitprsterne og den Dommer, som er der til
      den Tid, og sprge dem til Rds, s skal de give dig til Hen,
      hvorledes der skal dmmes i Sagen.
 10.  Og du skal rette dig efter den Afgrelse, de giver dig til kende
      fra det Sted, HERREN udvlger, og omhyggeligt handle efter alt
      det, som de lrer dig.
 11.  Efter den Vejledning, de giver dig, og efter den Kendelse, de
      kundgr dig, skal du handle uden at vige til hjre eller venstre
      fra, hvad de giver dig til Kende.
 12.  Og den Mand, der formaster sig til ikke at lyde Prsten, som gr
      Tjeneste der for HERREN din Gud, eller Dommeren, den Mand skal
      d, og du skal udrydde det onde af Israel.
 13.  Og det skal hres i hele Folket, s de gribes af Frygt og ikke
      mere handler formasteligt.

 14.  Nr du kommer ind i det Land, HERREN din Gud vil give dig, og
      fr taget det i Besiddelse og fstet Bo der, og du s fr den
      Tanke, at du vil have en Konge over dig ligesom alle de andre
      Folk rundt om dig,
 15.  s m du kun stte den Mand til Konge over dig, som HERREN din
      Gud udvlger. Af dine Brdres Midte skal du tage dig en
      konge. En fremmed, der ikke hrer til dine Brdre, m du ikke
      tage til konge over dig.
 16.  Kun m han ikke holde mange Heste og sende Folket tilbage til
      gypten for at skaffe sig mange Heste; thi HERREN har jo sagt
      til eder: "I m ikke mere vende tilbage ad den Vej!"
 17.  Heller ikke m han have mange Hustruer, for at hans Hjerte ikke
      skal forledes til Frafald, og han m ikke samle sig Slv og Guld
      i Overflod.
 18.  Nr han s har sat sig p Tronen, skal han skaffe sig en
      Afskrift af denne Lov hos Levitprsterne;
 19.  og han skal have den hos sig og lse i den alle sine Levedage,
      at han kan lre at frygte HERREN sin Gud, s han tager Vare p
      alle denne Lovs Ord og p disse Anordninger og holder dem,
 20.  for at hans Hjerte ikke skal hovmode sig over hans Brdre eller
      vige til hjre eller venstre fra Budet, at han og hans Snner i
      lange Tider m have Kongemagten i Israel.

5.Mosebog 18

  1.  Levitprsterne, hele Levis Stamme, skal ikke have arvelod og Del
      sammen med det vrige Israel, men leve af HERRENs Ildofre og af
      det, der tilfalder ham.
  2.  Han m ikke eje nogen Arvelod blandt sine Brdre; HERREN er hans
      Arvelod, som han lovede ham.
  3.  Og dette skal vre den Ret, Prsterne har Krav p hos Folket,
      hos dem, der slagter Ofre, vre sig Okser eller Smkvg: Han
      skal give Prsten Boven, Kberne og Kaljunet.
  4.  Det frste af dit Korn, din Most og din Olie og den frste Uld
      af dine Fr skal du give ham.
  5.  Thi ham har HERREN din Gud udvalgt blandt alle dine Stammer, s
      at han og hans Snner altid skal gre Prstetjeneste i HERRENs
      Navn.

  6.  Nr en Levit inden dine Porte et steds i Israel, hvor han har
      haft sit Ophold, kommer til det Sted, HERREN udvlger det str
      ham frit for at komme, hvis han vil
  7.  m han gre Prstetjeneste i HERREN sin Guds Navn, lige s vel
      som alle hans Brdre, de andre Leviter, der str for HERRENs
      syn der.
  8.  De skal nyde samme Ret, fraregnet hvad enhver er kommet til ved
      Salg af sin Fdrenearv.

  9.  Nr du kommer ind i det Land, HERREN din Gud vil give dig, m du
      ikke lre at efterligne disse Folks Vederstyggeligheder.
 10.  Der m ingen findes hos dig, som lader sin Sn eller datter g
      igennem. Ilden, ingen, som driver Spdomskunst, tager Varsler,
      er Sandsiger eller ver Trolddom,
 11.  ingen, som foretager Besvrgelse eller gr Sprgsml til Genfrd
      og Sandsigernder og henvender sig til de dde;
 12.  thi enhver, der gr sligt, er HERREN vederstyggelig, og for
      disse Vederstyggeligheders Skyld er det, at HERREN din Gud
      driver dem bort foran dig.
 13.  Ustraffelig skal du vre for HERREN din Gud.
 14.  Thi disse Folk, som du skal drive bort, hrer p dem, der tager
      Varsler og driver Spdomskunst; men sligt har HERREN din Gud
      ikke tilladt dig.
 15.  HERREN din Gud vil lade en Profet som mig fremst af din Midte,
      af dine Brdre; ham skal I hre p.
 16.  Sledes udbad du dig det jo af HERREN din Gud ved Horeb, den Dag
      I var forsamlede, da du sagde: "Lad mig ikke mere hre HERREN
      min Guds Rst og se denne vldige Ild, at jeg ikke skal d!"
 17.  Da sagde HERREN til mig: "De har talt rettelig!
 18.  Jeg vil lade en Profet som dig fremst for dem af deres Brdre
      og lgge mine Ord i hans Mund, og han skal sige dem alt, hvad
      jeg byder ham!
 19.  Og enhver, der ikke vil hre mine Ord, som han taler i mit Navn,
      ham vil jeg krve til Regnskab.
 20.  Men den Profet, der formaster sig til at tale noget i mit Navn,
      som jeg ikke har plagt ham at tale, eller taler i en anden Guds
      Navn, den Profet skal d!"
 21.  Og hvis du tnker ved dig selv: "Hvorledes skal vi kende det
      Ord, HERREN ikke har talt?"
 22.  s vid: Hvad en Profet taler i HERRENs Navn, uden at det sker og
      indtrffer, det er noget, HERREN ikke har talt. I Formastelighed
      har Profeten udtalt det, og du skal ikke vre bange for ham!

5.Mosebog 19

  1.  Nr HERREN din Gud fr udryddet de Folk, hvis Land HERREN din
      Gud vil give dig, og du fr dem drevet bort og har bosat dig i
      deres Byer og Huse,
  2.  da skal du udtage dig tre Byer midt i dit Land, som HERREN din
      Gud giver dig i Eje.
  3.  Du skal stte Vejen til dem i Stand og dele dit Landomrde, som
      HERREN din Gud tildeler dig, i tre Dele, for at enhver
      Manddraber kan ty derhen.
  4.  Men om de Manddrabere, der har Ret til at ty derhen for at redde
      Livet, glder flgende: Nr nogen af Vanvare slr sin Nste
      ihjel, uden at han i Forvejen har bret Nag til ham,
  5.  nr sledes en gr med sin Nste ud i Skoven for at flde Trer,
      og hans Hnd svinger ksen for at flde et Tr, og Jernet farer
      ud af Skaftet og rammer hans Nste, s han dr, da m han ty til
      en af disse Byer og redde Livet,
  6.  for at ikke Blodhvneren i Ophidselse skal stte efter
      Manddraberen og, fordi Vejen er for lang, indhente ham og sl
      ham ihjel, sknt han ikke havde fortjent Dden, eftersom. han
      ikke i Forvejen havde bret Nag til ham.
  7.  Derfor giver jeg dig dette Bud: Tre Byer skal du udtage dig!
  8.  Og dersom HERREN din Gud udvider dine Landemrker, som han
      tilsvor dine Fdre, og giver dig hele det Land, han lovede at
      give dine Fdre,
  9.  fordi du omhyggeligt overholder alle disse Bud, som jeg i Dag
      plgger dig, idet du elsker HERREN din Gud og vandrer p hans
      Veje alle Dage, s skal du fje endnu tre Byer til disse tre,
 10.  for at der ikke skal udgydes uskyldigt Blod i dit Land, som
      HERREN din Gud giver dig i Eje, s du pdrager dig Blodskyld.

 11.  Men nr en Mand, som brer Nag til sin Nste, lgger sig p Lur
      efter ham, overfalder ham og slr ham ihjel, og han s flygter
      til en af disse Byer,
 12.  skal hans Bys ldste sende Bud og lade ham hente hjem derfra og
      overgive ham i Blodhvnerens Hnd, og han skal lade sit Liv.
 13.  Skn ham ikke, men rens Israel for den uskyldiges Blod, at det
      m g dig vel.

 14.  Du m ikke flytte din Nstes Markskel, som tidligere Slgter har
      sat, ved den Arvelod, du fr tildelt i det Land, HERREN din Gud
      vil give dig i Eje.

 15.  En enkelt kan ikke optrde som Vidne mod en Mand, nr det angr
      Misgerning eller Synd, hvad Synd det end er, han begr; kun p
      to eller tre Vidners Udsagn kan en Sag afgres.
 16.  Nr et ondsindet Vidne optrder mod nogen og beskylder ham for
      Lovbrud,
 17.  skal begge de stridende fremstille sig for HERRENs syn, for de
      Prster og Dommere, der er til den Tid,
 18.  og Dommerne skal undersge Sagen grundigt, og hvis det viser
      sig, at Vidnet er et falsk Vidne, der har aflagt falsk
      Vidnesbyrd mod sin Broder,
 19.  s skal I gre med ham, som han havde til Hensigt at gre med
      sin Broder; du skal udrydde det onde af din Midte.
 20.  Nr da de andre hrer det, vil de gribes af Frygt og ikke mere
      ve en sdan Udd i din Midte.
 21.  Du m ikke vise Sknsel: Liv for Liv, je for je, Tand for
      Tand, Hnd for Hnd, Fod for Fod!

5.Mosebog 20

  1.  Nr du drager i Krig mod din Fjende og fr je p Heste, Vogne
      og Krigsfolk, der er talrigere end du selv skal du ikke blive
      bange for dem; thi HERREN din Gud er med dig, han, som frte dig
      op fra gypten
  2.  Nr I rykker ud til Kamp, skal Prsten trde frem og tale til
      Folket,
  3.  og han skal sige til dem: "Hr, Israel! I rykker i Dag ud til
      Kamp mod eders Fjender, lad ikke eders Hjerte vre forsagt,
      frygt ikke, forfrdes ikke og vr ikke bange for dem!
  4.  Thi HERREN eders Gud drager med eder for at stride for eder mod
      eders Fjender og give eder Sejr."
  5.  Og Tilsynsmndene skal tale sledes til Folket: "Er der nogen,
      som har bygget et nyt Hus og endnu ikke indviet det, m han have
      Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en anden skal indvie
      det, om han falder i Slaget.
  6.  Og er der nogen, som har plantet en Vingrd og ikke taget den i
      Brug, m han have Lov at vende hjem til sit Hus, for at ikke en
      anden skal tage den i Brug, om han falder i Slaget.
  7.  Og er der nogen, som har trolovet sig med en kvinde, men endnu
      ikke taget hende til Hustru, m han have Lov at vende hjem til
      sit Hus, for at ikke en anden skal tage hende til Hustru, om han
      falder i Slaget."
  8.  Og Tilsynsmndene skal fremdeles tale til Folket og sige: "Er
      der nogen, som er bange og forsagt, m han have Lov at vende
      hjem til sit Hus, for at ikke hans Brdre skal blive forsagte,
      som han selv er det!"
  9.  Nr s Tilsynsmandene er frdige med at tale til Folket, skal
      der sttes Hvedsmnd i Spidsen for Folket.

 10.  Nr du rykker frem til Angreb p en By, skal du frst tilbyde
      den Fred.
 11.  Hvis den da tager mod Fredstilbudet og bner sine Porte for dig,
      skal alle Folk, som findes i den, vre dine livegne og trlle
      for dig
 12.  Vil den derimod ikke slutte Fred, men kmpe med dig, da skal du
      belejre den,
 13.  og nr HERREN din Gud giver den i din Hnd, skal du hugge alle
      af Mandkn ned med Svrdet.
 14.  Men Kvinderne, Brnene, Kvget og alt, hvad der er i Byen, alt,
      hvad der rves i den, m du tage som Bytte, og du m gre dig
      til gode med det, som rves fra dine Fjender, hvad HERREN din
      Gud giver dig.
 15.  Sledes skal du bre dig ad med alle de Byer, som ligger langt
      fra dig og ikke hrer til disse Folkeslags Byer her;
 16.  men i disse Folks Byer, som HERREN din Gud giver dig i Eje, m
      du ikke lade en eneste Sjl i Live.
 17.  P dem skal du lgge Band, p Hetiterne, Amoriterne, Kannerne,
      Periiterne, Hiiterne og Jebusiteme, som HERREN din Gud har
      plagt dig,
 18.  for at de ikke skal lre eder at efterligne alle deres
      Vederstyggeligheder, som de ver til re for deres Guder, s I
      forsynder eder mod HERREN eders Gud.

 19.  Nr du ved Belejringen af en By m holde den indesluttet i lang
      Tid for at indtage den, m du ikke delgge de Trer, der hrer
      til den, ved at svinge ksen imod dem; fra dem fr du Fde ; dem
      m du ikke hugge om; thi mon Markens Trer er Mennesker, at de
      ogs skulde rammes af Belejringen?
 20.  Kun Trer, du ved, ikke brer spiselig Frugt, m du delgge og
      flde for at bygge Belejringsvrker mod den By, som er i Krig
      med dig, til den falder.

5.Mosebog 21

  1.  Nr man i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje, finder en
      liggende drbt p Marken, uden at det vides, hvem der har slet
      ham ihjel,
  2.  da skal dine ldste og Dommere g ud og mle Afstanden til de
      Byer, som ligger rundt om den drbte.
  3.  Derp skal de ldste i den By, der ligger nrmest ved den
      drbte, tage en Kvie, som ikke har vret brugt til Arbejde eller
      bret g,
  4.  og Byens ldste skal trkke Kvien ned i en dal med
      stedserindende Vand, som ikke dyrkes og beses, og der i Dalen
      skal de snderbryde Nakken p Kvien.
  5.  S skal Prsterne, Levis Snner, trde til thi dem har HERREN
      din Gud udvalgt til sin Tjeneste og til at velsigne i HERRENs
      Navn, og efter deres Ord skal al Trtte og enhver Sag, der
      vedrrer Legemsskade, afgres
  6.  og alle de ldste i den By, der ligger nrmest ved den drbte,
      skal tvtte deres hnder over Kvien, hvis Nakke blev snderbrudt
      i Dalen,
  7.  og bekende: "Vore Hnder har ikke udgydt dette Blod, og vore
      jne har ikke set det!
  8.  Tilgiv, HERRE, dit Folk Israel, som du udlste, og lad ikke dit
      Folk Israel undglde for det uskyldige Blod!" S skal der
      skaffes dem Soning for Blodskylden.
  9.  Du skal skaffe det uskyldige Blod bort fra dig. Det skal g dig
      vel, nr du gr, hvad der er ret i HERRENs jne.

 10.  Nr du drager i Krig mod dine Fjender, og HERREN din Gud giver
      dem i din Hnd, og du tager Fanger iblandt dem
 11.  og blandt Fangerne fr je p en Kvinde, som ser godt ud, og fr
      Krlighed til hende og nsker at tage hende til gte,
 12.  da skal du fre hende ind i dit Hus, og hun skal klippe sit Hr
      af, skre sine Negle,
 13.  aflgge sin Fangedragt og opholde sig en Mnedstid i dit Hus og
      grde over sin Fader og Moder. S kan du g ind til hende og
      gte hende, s hun bliver din Hustru.
 14.  Men hvis du ikke mere synes om hende, skal du give hende fri, du
      m ikke slge hende for Penge; du m ikke vre hensynsls imod
      hende, eftersom du har krnket hende.

 15.  Nr en Mand har to Hustruer, en han elsker, og en han
      tilsidestter, og de fder ham Snner, bde Yndlingshustruen og
      den tilsidesatte, og den frstefdte er den tilsidesattes Sn,
 16.  s m Manden, nr han skifter sin Ejendom mellem Snnerne, ikke
      give Yndlingshustruens Sn Frstefdselsretten til Skade for den
      frstefdte, den tilsidesattes Sn.
 17.  Men han skal anerkende den frstefdte, den tilsidesattes Sn,
      som frstefdt, og give ham dobbelt Del af alt, hvad han ejer;
      thi han er Frstegrden af hans Manddomskraft, og hans er
      Frstefdselsretten.

 18.  Nr nogen har en vanartet og genstridig Sn, der ikke vil adlyde
      sine Forldres Rst og, selv nr de trygler ham, ikke adlyder
      dem,
 19.  s skal hans Forldre tage ham med Magt og fre ham ud til de
      ldste i hans By og til Porten der
 20.  og sige til Byens ldste: "Vor Sn her er vanartet og
      genstridig: han vil ikke adlyde os, men er en deland og
      Drukkenbolt."
 21.  Derp skal alle Mndene i hans By stene ham til Dde. Sledes
      skal du udrydde det onde af din Midte, og hele Israel skal hre
      det og gribes af Frygt.

 22.  Nr en Mand har gjort sig skyldig i en Synd, der straffes med
      Dden, og aflives, og du hnger ham op i et Tr,
 23.  s m hans Lig ikke blive hngende Natten over i Tret; men du
      skal begrave ham samme Dag; thi en hngt er en Guds Forbandelse,
      og du m ikke gre dit Land urent, som HERREN din Gud vil give
      dig i Eje.

5.Mosebog 22

  1.  Nr du ser din Broders Okse eller Fr lbe lse om, m du ikke
      undlade at tage dig af dem, men du skal bringe dem tilbage til
      din Broder.
  2.  Og hvis din Broder ikke bor i Nrheden af dig, eller du ikke
      ved, hvis byret er, skal du tage det ind i dit Hus, og det skal
      vre hos dig, indtil din Broder sprger efter det; s skal du
      give ham det tilbage.
  3.  P samme Mde skal du forholde dig med hans sel, med hans
      Klder og med alt, hvad der bliver borte for din Broder, nr du
      finder det. Du m ikke undlade at tage dig af det.
  4.  Nr du ser din Broders Okse eller sel styrte p Vejen, m du
      ikke undlade at tage dig af dem, men du skal hjlpe ham med at
      f dem op.

  5.  En kvinde m ikke bre Mandsdragt, og en Mand m ikke ifre sig
      Kvindeklder; thi enhver, der gr det, er HERREN din Gud en
      Vederstyggelighed.

  6.  Nr du p din Vej trffer p en Fuglerede i et Tr eller p
      Jorden med Unger eller g, og Moderen ligger p Ungerne eller
      ggene, m du ikke tage Moderen sammen med Ungerne;
  7.  Ungerne kan du tage, men Moderen skal du lade flyve, for at det
      m g dig vel og du m f et langt Liv.

  8.  Nr du bygger et nyt Hus, skal du stte Rkvrk om Taget, for at
      du ikke skal bringe Blodskyld over dit Hus, hvis nogen falder
      ned derfra.

  9.  Dut m ikke s to Slags Sd i din Vingrd, ellers hjemfalder det
      hele til Helligdommen, bde Sden, du sede, og Udbyttet af
      Vingrden.
 10.  Du m ikke plje med en Okse og et sel sammen.
 11.  Du m ikke bre Tj, som er vvet bde af Uld og Hr.

 12.  Du skal stte Kvaster i de fire Hjrner af din Kappe, som du
      hyller dig i.

 13.  Nr en Mand efter at have gtet en Kvinde og sgt Samkvem med
      hende fr Uvilje imod hende
 14.  og siger hende skammelige Ting p og udspreder ondt Rygte om
      hende, idet han siger: "Jeg tog denne Kvinde til gte, men da
      jeg havde Samkvem med hende, fandt jeg ikke hos hende Tegnet p,
      at hun var Jomfru!"
 15.  s skal den unge Kvindes Forldre bringe Jomfrutegnet hen til
      Byens ldste i Byporten;
 16.  og Pigens Fader skal sige til de ldste: "Jeg gav denne Mand min
      Datter til Hustru, men han har fet Uvilje imod hende,
 17.  og nu siger han hende skammelige Ting p og siger: Jeg har ikke
      hos din Datter fundet Tegnet p, at hun var Jomfru! Men her er
      Jomfrutegnet!" Og dermed skal de brede Kldet ud for Byens
      ldste.
 18.  Da skal Byens ldste tage Manden og revse ham;
 19.  og de skal plgge ham en Bde p hundrede Sekel Slv og give
      den unge Kvindes Fader dem, fordi han udspredte ondt Rygte om en
      Jomfru i Israel. Og han skal beholde hende som Hustru og har
      ikke Lov til at skille sig fra hende, s lnge han lever.
 20.  Men hvis Beskyldningen er sand, hvis den unge kvindes Jomfrutegn
      ikke findes,
 21.  skal man fre hende hen foran hendes Faders Husdr, og Mndene i
      hendes By skal stene hende til Dde, fordi hun har beget en
      Udd i Israel ved at bedrive Hor i sin Faders Hus.  Sledes skal
      du udrydde det onde af din Midte.

 22.  Nr en Mand gribes i Samleje med en gift Kvinde, skal de begge
      d, bde Manden, der l hos kvinden, og Kvinden selv.  Sledes
      skal du udrydde det onde af Israel.

 23.  Nr en Mand inde i Byen trffer en Jomfru, der er trolovet med
      en anden, og har Samleje med hende,
 24.  skal I fre dem begge ud til Byens Port og stene dem til Dde,
      Pigen fordi hun ikke skreg om Hjlp i Byen, og Manden, fordi han
      krnkede sin Nstes Brud. Sledes skal du udrydde det onde af
      din Midte.
 25.  Men hvis Manden trffer den trolovede Pige ude i det fri og
      tiltvinger sig Samleje med hende, skal kun Manden, der havde
      Samleje med hende, d.
 26.  Pigen derimod skal du ikke gre noget; hun har ikke beget nogen
      Synd, som fortjener Dden; thi dermed er det, som nr en
      overfalder sin Nste og slr ham ihjel;
 27.  han traf hende jo ude i det fri, og den trolovede Pige skreg,
      men ingen kom hende til Hjlp.
 28.  Nr en Mand trffer en Jomfru, der ikke er trolovet, og
      tiltvinger sig Samleje med hende, og de gribes p fersk Gerning,
 29.  skal den Mand, der havde Samleje med hende, give Pigens Fader
      halvtredsindstyve Sekel Slv og tage hende til gte, fordi han
      krnkede hende; og han har ikke Ret til at skille sig fra hende,
      s lnge han lever.

 30.  Ingen m gte sin Faders Hustru eller lfte sin Faders Tppe.

5.Mosebog 23

  1.  Ingen, der er gildet ved Knusning eller Snit, har Adgang til
      HERRENS Forsamling.
  2.  Ingen, som er fdt i blandet gteskab, har Adgang til HERRENs
      Forsamling; end ikke i tiende Led har hans Afkom Adgang til
      HERRENs Forsamling.
  3.  Ingen Ammonit eller Moabit har Adgang til HERRENs Forsamling;
      end ikke i tiende Led har deres Afkom nogen Sinde Adgang til
      HERRENs Forsamling,
  4.  fordi de ikke kom eder i Mde med Brd eller Vand undervejs, da
      I drog bort fra gypten, og fordi han lejede Bileam, Beors Sn,
      fra Petor i Aram Nabarajim, imod dig til at forbande dig;
  5.  men HERREN din Gud vilde ikke hre p Bileam, og HERREN din Gud
      forvandlede Forbandelsen til Velsignelse, fordi HERREN din Gud
      elskede dig.
  6.  Du skal aldrig i Evighed bekymre dig om deres Velfrd og Lykke!
  7.  Derimod m du ikke afsky Edomiterne, thi det er dine Brdre.
      Heller ikke gypterne m du afsky, thi du har levet som fremmed
      i deres Land.
  8.  Deres Efterkommere m have Adgang til HERRENs Forsamling i
      tredje Led.
  9.  Nr du gr i Krig mod dine Fjender og lgger dig i Lejr, s vogt
      dig for alt, hvad der er utilbrligt.
 10.  Findes der nogen hos dig, der p Grund af en natlig Hndelse
      ikke er ren, skal han g uden for Lejren, han m ikke komme ind
      i Lejren;
 11.  nr det lakker mod Aften, skal han tvtte sig med Vand, og nr
      Solen gr ned, m han atter komme ind i Lejren.
 12.  Du skal have en afsides Plads uden for Lejren, hvor du kan g
      for dig selv;
 13.  og du skal have en Pind i dit Blte, og nr du stter dig
      derude, skal du med den grave et Hul og bagefter tildkke dine
      Udtmmelser.
 14.  Thi HERREN din Gud drager med midt i din Lejr for at hjlpe dig
      og give dine Fjender i din Magt; derfor skal din Lejr vre
      hellig, for at han ikke skal se noget hos dig, der vkker
      Vmmelse, og vende sig fra dig.

 15.  Du m ikke udlevere en Trl til hans Herre, nr han er flygtet
      fra sin Herre og sger Tilflugt hos dig.
 16.  Han m tage Ophold i din Midte p det Sted, han selv vlger,
      inden dine Porte, hvor han helst vil vre, og du m ikke gre
      ham Men.

 17.  Ingen af Israels Dtre m vre Skge, og ingen af Israels Snner
      m vre Mandsskge.
 18.  Du m ikke for at opfylde et Lfte bringe Skgefortjeneste eller
      Hundeln til HERREN din Guds Hus; thi begge dele er HERREN din
      Gud en Vederstyggelighed.

 19.  Du m ikke tage Rente af din Broder, hverken af Penge, Fdevarer
      eller andet, som man kan tage Rente af.
 20.  Af Udlndinge m du tage Rente, men ikke af din Broder, hvis
      HERREN din Gud skal velsigne dig i alt, hvad du tager dig for i
      det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.

 21.  Nr du aflgger et Lfte til HERREN din Gud, m du ikke tve med
      at indfri det; thi ellers vil HERREN din Gud krve det af dig,
      og du vil pdrage dig Skyld.
 22.  Men hvis du undlader at aflgge Lfter, pdrager du dig ingen
      Skyld.
 23.  Hvad du engang har sagt, skal du holde, og du skal gre, hvad du
      frivilligt har lovet HERREN din Gud, hvad du har udtalt med din
      Mund.

 24.  Nr du kommer ind i din Nstes Vingrd, m du spise alle de
      Druer, du har Lyst til, s du bliver mt; men du m ingen komme
      i din Kurv.
 25.  Nr du gr igennem din Nstes Sd, m du plukke Aks med din
      Hnd, men du m ikke komme til din Nstes Sd med Segl.

5.Mosebog 24

  1.  Nr en Mand tager en Kvinde til gte, og hun ikke vinder hans
      Yndest, fordi han finder noget ved hende, der vkker Ubehag hos
      ham, og han skriver hende et Skilsmissebrev og giver hende det i
      Hnde og sender hende ud af sit Hjem,
  2.  s m hun efter at have forladt hans Hjem g hen og gifte sig
      med en anden Mand;
  3.  fr denne anden Mand ogs Uvilje imod hende og skriver hende et
      Skilsmissebrev og giver hende det i Hnde og sender hende ud af
      sit Hjem, eller dr den anden Mand, der havde taget hende til
      gte,
  4.  s har hendes frste Mand, som havde sendt hende bort, ikke Ret
      til igen at tage hende til Hustru, efter at hun er blevet uren.
      Thi det er HERREN en Vederstyggelighed, og du m ikke bringe
      Brde over det Land, HERREN din Gud vil give dig i Eje.

  5.  Nr en Mand nylig har taget sig en Hustru, skal han ikke drage
      med i Krig, og der skal ikke plgges ham nogen som helst
      Forpligtelse; han skal have Frihed til at blive hjemme et r og
      glde sin Hustru, som han har gtet.
  6.  Man m ikke tage en Hndkvrn i Pant, heller ikke den verste
      Mllesten; thi det var at tage Livet selv i Pant.

  7.  Nr nogen gribes i at stjle en af sine Brdre blandt
      Israelitterne og gr ham Fortrd eller slger ham, da skal en
      sdan Tyv lade sit Liv. Du skal udrydde det onde af din Midte.

  8.  Tag dig i Vare med Spedalskhed, s du meget omhyggeligt handler
      efter alt, hvad Levitprsterne lrer eder; som jeg har pbudt
      dem, skal I omhyggeligt handle.
  9.  Kom i Hu, hvad HERREN din Gud gjorde ved Mirjam undervejs, da I
      drog bort fra gypten.

 10.  Nr du yder din Nste et Ln, m du ikke g ind i hans Hus for
      at tage Pant af ham.
 11.  Du skal blive stende udenfor, og den Mand, du yder Lnet, skal
      bringe Pantet ud til dig.
 12.  Hvis han er en fattig Mand, m du ikke lgge dig til Hvile med
      hans Pant;
 13.  ved Solnedgang skal du give ham Pantet tilbage, for at han kan
      lgge sig til Hvile i sin Kappe. Da velsigner han dig derfor, og
      du str retfrdiggjort for HERREN din Guds syn.

 14.  Du m ikke forurette en ndlidende, fattig Daglejer, hvad enten
      han hrer til dine Brdre eller de fremmede inden dine Porte
      nogetsteds i dit Land.
 15.  Dag for Dag skal du give ham hans Ln, s at Solen ikke gr ned
      derover, thi han er ndlidende og venter med Lngsel derp.
      Ellers rber han til HERREN over dig, og du pdrager dig Skyld.

 16.  Fdre skal ikke lide Dden for Brns Skyld, og Brn skal ikke
      lide Dden for Fdres Skyld. Enhver skal lide Dden for sin egen
      Synd.

 17.  Du m ikke bje Retten for den fremmede og den faderlse, og du
      m ikke tage Enkens Kldning i Pant.
 18.  Men kom i Hu, at du var Trl i gypten, og at HERREN din Gud
      udlste dig derfra. Derfor byder jeg dig at handle sledes.

 19.  Nr du bjrger din Hst p din Mark og glemmer et Neg p Marken,
      m du ikke vende tilbage for at hente det; det skal tilfalde den
      fremmede, den faderlse og Enken, for at HERREN din Gud kan
      velsigne dig i alt, hvad du tager dig for.
 20.  Nr du slr dine Oliven ned, m du ikke bagefter gennemsge
      Grenene; den fremmede, den faderlse og Enken skal det tilfalde.
 21.  Nr du hster din Vin, m du ikke holde Efterhst; den fremmede,
      den faderlse og Enken skal det tilfalde.
 22.  Kom i Hu, at du selv var Trl i gypten; derfor byder jeg dig at
      handle sledes.

5.Mosebog 25

  1.  Nr der opstr Strid mellem Mnd, og de mder for Retten, skal
      man dmme dem imellem; den, der har Ret, skal frikendes, den
      skyldige dmmes.
  2.  Og dersom den skyldige idmmes Prygl, skal Dommeren lade ham
      lgge sig p Jorden og i sit Psyn lade ham f det Antal Slag,
      der svarer til hans Forseelse.
  3.  Fyrretyve Slag m han lade ham f, men heller ikke flere, for at
      din Broder ikke skal vanres for dine jne, nr han fr endnu
      flere Slag.

  4.  Du m ikke binde Munden til p en Okse, nr den trsker.

  5.  Nr flere Brdre bor sammen, og en af dem dr uden at efterlade
      sig nogen Sn, m hans Enke ikke gifte sig med en fremmed Mand
      uden for Slgten; men hendes Svoger skal g til hende og tage
      hende til gte, idet han indgr Svogergteskab med hende.
  6.  Og den frste Sn, hun fder, skal bre den afdde Broders Navn,
      for at hans Navn ikke skal udslettes af Israel.
  7.  Men hvis Manden er uvillig til af gte sin Svigerinde, skal hun
      g hen til de ldste i Byporten og sige: "Min Svoger vgrer sig
      ved at opretholde sin Broders Navn i Israel og vil ikke indg
      Svogergteskab med mig!"
  8.  Derp skal de ldste i Byen stvne ham for sig og tale ham til,
      og hvis han da fastholder sin Beslutning og erklrer sig uvillig
      til at gte hende,
  9.  skal hans Svigerinde i de ldstes Psyn g hen til ham, drage
      hans Sko af hans Fod og spytte ham i Ansigtet og tage til Orde
      og sige: "Sledes gr man ved den Mand, som ikke vil opbygge sin
      Broders Slgt!"
 10.  Og hans Navn i Israel skal vre: den barfodedes Hus.

 11.  Nr der opstr Trtte mellem to Mnd, og den enes Hustru kommer
      til for at fri sin Mand fra den andens Slag, og hun rkker sin
      Hnd ud og tager fat i den andens Blusel,
 12.  da skal du hugge hendes Hnd af; du m ikke vise Sknsel.

 13.  Du m ikke have to Slags Vgtlodder i din Pung, strre og
      mindre.
 14.  Du m ikke have to Slags Efaer i dit Hus, en strre og en
      mindre.
 15.  Fuldvgtige Lodder og Efaer, der holder Ml, skal du have, for
      at du kan f et langt Liv i det Land, HERREN din Gud vil give
      dig.
 16.  Thi en Vederstyggelighed for HERREN din Gud er enhver, der ver
      sligt, enhver, der begr Svig.

 17.  Kom i Hu, hvad Amalekiterne gjorde imod dig undervejs, da I drog
      bort fra gypten,
 18.  hvorledes de kom imod dig undervejs og uden at frygte Gud
      huggede alle dine udmattede Efternlere ned, da du var trt og
      ndig.
 19.  Nr derfor HERREN din Gud giver dig Ro for alle dine Fjender
      rundt om i det Land, HERREN din Gud vil give dig i Arv og Eje,
      da skal du udrydde ethvert Minde om Amalek. Glem det ikke!

5.Mosebog 26

  1.  Nr du kommer ind i det Land, HERREN din Gud giver dig til Arv,
      og tager det i Besiddelse og bostter dig deri,
  2.  skal du tage en Del af Frstegrden af alle de Jordens Frugter,
      som du hster af det Land, HERREN din Gud giver dig, og lgge
      dem i en Kurv og begive dig til det Sted, HERREN din Gud
      udvlger til Bolig for sit Navn.
  3.  Nr du s kommer til den Prst, som er der p den Tid, skal du
      sige til ham: "Jeg vidner i Dag for HERREN din Gud, at jeg er
      kommet ind i det Land, HERREN tilsvor vore Fdre at ville give
      os."
  4.  S skal Prsten tage Kurven af din Hnd og stte den hen foran
      HERREN din Guds Alter.
  5.  Derp skal du tage til Orde og sige for HERREN din Guds syn:
      "En omvankende Aramer var min Stamfader; han drog ned til
      gypten og boede der som fremmed med nogle f Mnd, men der blev
      han til et stort, mgtigt og talrigt Folk.
  6.  Men gypterne mishandlede og plagede os og plagde os hrdt
      Trllearbejde;
  7.  da rbte vi til HERREN, vore Fdres Gud, og HERREN hrte vor
      Rst og s til vor Elendighed, Mje og Trngsel;
  8.  og HERREN frte os ud af gypten med strk Hnd og udstrakt Arm,
      med store, forfrdelige Gerninger og med Tegn og Undere;
  9.  og han frte os til dette Sted og gav os dette Land, et Land,
      der, flyder med Mlk og Honning.
 10.  Og her bringer jeg nu Frstegrden af Frugterne af den Jord, du
      har givet mig, HERRE!" Derp skal du stille Kurven hen for
      HERREN din Guds syn og tilbede for HERREN din Guds syn
 11.  og s vre glad over alt det gode, HERREN din Gud giver dig,
      sammen med din Husstand, Leviten og den fremmede, der bor i din
      Midte.

 12.  Nr du det tredje r, Tienderet, er frdig med at aflevere hele
      Tienden af din Afgrde og har givet Leviten, den fremmede, den
      faderlse og Enken den, s de kan spise sig mtte inden dine
      Porte,
 13.  da skal du sige for HERREN din Guds syn: "Jeg har leveret det
      hellige ud fra mit Hus, jeg har ogs givet Leviten, den
      fremmede, den faderlse og Enken det efter alt dit Bud, som du
      har givet os; jeg har ikke overtrdt noget af dine Bud og intet
      glemt.
 14.  Jeg har ikke spist deraf, medens jeg havde Sorg, jeg har ikke
      vret uren, da jeg afleverede det, og jeg har ikke givet en dd
      noget deraf, jeg har adlydt HERREN min Guds Rst, jeg har
      handlet nje efter dit Bud.
 15.  Se derfor ned fra din hellige Bolig, fra Himmelen, og velsign
      dit Folk Israel og den Jord, du gav os, som du tilsvor vore
      Fdre, et Land, der flyder med Mlk og Honning!"

 16.  I Dag byder HERREN din Gud dig at handle efter disse Anordninger
      og Lovbud; hold dem derfor omhyggeligt af hele dit Hjerte og
      hele din Sjl!
 17.  Du har i dag ladet HERREN tilsige dig, at han vil vre din Gud,
      og at han vil stte dig hjt over alle Folk, som han har skabt,
      til Pris og Bermmelse og re.
 18.  Og HERREN har i Dag ladet dig tilsige ham, at du vil vre hans
      Ejendomsfolk, som han har sagt dig, og tage Vare p alle hans
      Bud,
 19.  og at du vil g p hans Veje og holde hans Anordninger, Bud og
      Lovbud og hre hans Rst, og at du vil vre HERREN din Gud et
      helligt Folk, som han har sagt.

5.Mosebog 27

  1.  Derp bd Moses og IsraeLs ldste Folket: "Hold alle de Bud, jeg
      i Dag plgger eder!
  2.  Og den Dag I gr over Jordan ind i det Land, HERREN din Gud vil
      give dig, skal du oprejse dig nogle store Sten og kalke dem
      over,
  3.  og p dem skal du skrive alle denne Lovs Ord, s snart du er
      kommet over, for at du kan drage ind i det Land, HERREN din Gud
      vil give dig, et Land, der flyder med Mlk og Honning, som
      HERREN, dine Fdres Gud, lovede dig.
  4.  Og nr I er kommet over Jordan, skal I oprejse disse Sten, om
      hvilke jeg i Dag giver eder Plg, p Ebals Bjerg og kalke dem
      over.
  5.  Og der skal du bygge HERREN din Gud et Alter, et Alter af Sten,
      som du ikke har svunget Jern over;
  6.  af utilhugne Sten skal du bygge HERREN din Guds Alter, og p det
      skal du ofre Brndofre til HERREN din Gud,
  7.  og du skal ofre Takofre og holde Mltid der og vre glad for
      HERREN din Guds syn.
  8.  Og p Stenene skal du skrive alle denne Lovs Ord tydeligt og
      klart!"

  9.  Derp talte Moses og Levitprsterne til hele Israel og sagde:
      "Hr efter i Stilhed, Israel! I Dag er du blevet HERREN din Guds
      Folk!
 10.  S lyt da til HERREN din Guds Rst og hold hans Bud og
      Anordninger, som jeg i Dag plgger dig!"

 11.  Og Moses bd p denne Da: Folket:
 12.  "Nr I er kommet over Jordan, skal den ene Del af eder tage
      Plads p Garizims Bjerg for at velsigne Folket, nemlig Simeon,
      Levi, Juda, Issakar, Josef og Benjamin;
 13.  og den anden skal tage Plads p Ebals Bjerg for at forbande,
      nemlig Ruben, Gad, Aser, Zebulon, Dan og Naftali."

 14.  Og Leviterne skal tage til Orde og med hj Rst sige til alle
      Israels Mnd:
 15.  "Forbandet vre den, som laver et udskret eller stbt Billede,
      HERREN en Vederstyggelighed, Vrk af en Hndvrkers Hnder, og
      stiller det op i Lndom!" Og hele Folket skal svare: "Amen!"
 16.  "Forbandet enhver, som ringeagter sin Fader eller Moder!" Og
      hele Folket skal svare: "Amen!"
 17.  "Forbandet enhver, som flytter sin Nstes Skel!" Og hele Folket
      skal svare: "Amen!"
 18.  "Forbandet enhver, som frer den blinde p Vildspor!" Og hele
      Folket skal svare: "Amen!"
 19.  "Forbandet enhver, som bjer Retten for den fremmede, den
      faderlse og Enken!" Og hele Folket skal svare: "Amen!"
 20.  "Forbandet enhver, som har Samleje med sin Faders Hustru; thi
      han har lftet sin Faders Tppe!" Og hele Folket skal svare:
      "Amen!"
 21.  "Forbandet enhver, som har Omgang med noget Slags Kvg!" Og hele
      Folket skal svare: "Amen!"
 22.  "Forbandet enhver, som har Samleje med sin Sster, sin Faders
      eller Moders Datter!" Og hele Folket skal svare: "Amen!"
 23.  "Forbandet enhver, som har Samleje med sin Hustrus Moder!" Og
      hele Folket skal svare: "Amen!"
 24.  "Forbandet enhver, som snigmyrder sin Nste!" Og hele Folket
      skal svare: "Amen!"
 25.  "Forbandet enhver, som lader sig kbe til at myrde en uskyldig!"
      Og hele Folket skal svare: "Amen!"
 26.  "Forbandet enhver, som ikke holder denne Lovs Ord i Hvd og
      handler efter dem!" Og hele Folket skal svare: "Amen!"

5.Mosebog 28

  1.  Men dersom du adlyder HERREN din Guds Rst og handler efter alle
      hans Bud, som jeg i Dag plgger dig, s vil HERREN din Gud
      stte dig hjt over alle Folk p Jorden;
  2.  og alle disse Velsignelser vil komme over dig og n dig, dersom
      du adlyder HERREN din Guds Rst:
  3.  Velsignet skal du vre i Staden, og velsignet skal du vre p
      Marken!
  4.  Velsignet dit Livs, din Jords og dit Kvgs Frugt, bde Tillgget
      af dine Okser og dit Smkvgs Yngel!
  5.  Velsignet din kurv og dit Dejtrug!
  6.  Velsignet skal du vre, nr du gr ind, og velsignet skal du
      vre, nr du gr ud!
  7.  Nr dine Fjender rejser sig imod dig, skal HERREN sl dem p
      Flugt foran dig; ad een Vej skal de drage ud imod dig, men ad
      syv skal de flygte for dig.
  8.  HERREN skal byde sin Velsignelse vre med dig i dine Lader og i
      alt, hvad du tager dig for, og velsigne dig i det Land, HERREN
      din Gud giver dig.
  9.  HERREN skal gre dig til sit hellige Folk, som han tilsvor dig,
      nr du holder HERREN din Guds Bud og vandrer p hans Veje.
 10.  Og alle Jordens Folk skal se, at HERRENs Navn er nvnet over
      dig, og frygte dig.
 11.  HERREN skal give dig Geder i Overflod, Frugt af dit Moderliv,
      Frugt af dit kvg og Frugt af din Jord i det Land, HERREN
      tilsvor dine Fdre at ville give dig.
 12.  HERREN skal bne dig sit rige Forrdskammer, Himmelen, for at
      give dit Land Regn i rette Tid og for at velsigne alt, hvad du
      tager dig for, og du skal lne ud til mange Folk, men selv skal
      du ikke lne.
 13.  HERREN skal gre dig til Hoved og ikke til Hale, og det skal
      stadig g opad for dig og ikke nedad, nr du lytter til HERREN
      din Guds Bud, som jeg i Dag plgger dig, og omhyggeligt handler
      efter dem
 14.  uden at vige til hjre eller venstre fra noget af de Bud, jeg i
      Dag plgger eder, ved at holde dig til. andre Guder og dyrke
      dem.

 15.  Men hvis du ikke adlyder HERREN din Guds Rst og omhyggeligt
      handler efter alle hans Bud og Anordninger, som jeg i Dag
      plgger dig, s skal alle disse Forbandelser komme over dig og
      n dig:

 16.  Forbandet skal du vre i Staden, og forbandet skal du vre p
      Marken!
 17.  Forbandet din Kurv og dit Dejgtrug!
 18.  Forbandet dit Livs og din Jords Frugt, Tillgget af dine Okser
      og dit Smkvgs Yngel!
 19.  Forbandet skal du vre, nr du gr ind, og forbandet skal du
      vre, nr du gr ud!
 20.  HERREN skal sende Forbandelsen, Rdselen og Truselen over dig i
      alt, hvad du tager dig for, indtil du i en Hast bliver
      tilintetgjort og gr til Grunde for dine onde Gerningers Skyld,
      fordi du forlod mig.
 21.  HERREN skal lade Pesten hnge ved dig, indtil den helt har
      udryddet dig fra det Land, du skal ind og tage i Besiddelse.
 22.  HERREN skal ramme dig med Svindsot, Febergld, Betndelse og
      Hede, med Trke, Kornbrand og Rust, og de skal forflge dig,
      indtil du er get til Grunde.
 23.  Himmelen over dit Hoved skal blive som Kobber, Jorden under dig
      som Jern.
 24.  Regnen over dit Land skal HERREN forvandle til Sand og Stv, som
      falder ned over dig fra Himmelen, indtil du er delagt.
 25.  HERREN skal sl dig foran dine Fjender; ad een Vej skal du drage
      ud imod dem, men ad syv skal du flygte for dem, og du skal blive
      en Skrmsel for alle Riger p Jorden.
 26.  Dine Lig skal blive Fde for alle Himmelens Fugle og Jordens
      vilde Dyr, og ingen skal skrmme dem bort.
 27.  HERREN skal sl dig med gyptens Svulster, med Bylder, Skab og
      Skurv, der ikke kan lges.
 28.  HERREN skal sl dig med Vanvid, Blindhed og Vildelse.
 29.  Ved hjlys Dag skal du famle dig frem, som den blinde famler sig
      frem i Mrket; alt, hvad du tager dig for, skal mislykkes for
      dig, du skal kues og plyndres alle Dage, og ingen skal frelse
      dig.
 30.  Den Kvinde, du trolover dig med, skal en anden favne; det Hus,
      du bygger dig, skal du ikke komme til at bo i; den Vingrd, du
      planter, skal du ikke plukke Druer i;
 31.  din Okse skal slagtes for dine jne, men du skal ikke spise
      deraf; dit sel skal rves i dit Psyn og ikke komme tilbage til
      dig; dit Smkvg skal komme i Fjendevold, og ingen skal hjlpe
      dig;
 32.  dine Snner og Dtre skal prisgives et fremmed Folk, og med egne
      jne skal du se det og vansmgte af Lngsel efter dem Dagen
      lang, uden at du formr noget.
 33.  Frugten af dit Land og af al din Mje skal fortres af et Folk,
      du ikke kender; du skal kues og mishandles alle Dage;
 34.  du skal blive afsindig ved alt, hvad du m se p.
 35.  HERREN skal sl dig p kn og Lg med onde Svulster, der ikke
      kan lges, ja fra Fodsl til Isse.
 36.  Dig og din Konge, som du stter over dig, skal HERREN fre til
      et Folk, som hverken du eller dine Fdre fr kendte til, og der
      skal du dyrke fremmede Guder, Tr og Sten.
 37.  Du skal blive til Rdsel, Spot og Spe for alle de Folk, HERREN
      frer dig hen til.
 38.  Udsd i Mngde skal du bringe ud p Marken, men kun hste lidt,
      thi Grshopperne skal fortre den;
 39.  Vingrde skal du plante og dyrke, men Vin skal du ikke komme til
      at drikke eller oplagre, thi Ormene skal opde Druen;
 40.  Oliventrer skal du have overalt i dit Land, men med Olie skal
      du ikke komme til at salve dig, thi dine Oliven skal falde. af.
 41.  Snner og Dtre skal du avle, men du skal ikke beholde dem, thi
      de skal g i Fangenskab.
 42.  Alle dine Trer og dit Lands Afgrde skal Insekterne bemgtige
      sig.
 43.  Den fremmede, som er hos dig, skal hve sig op over dig, hjere
      og hjere, men du skal synke dybere og dybere.
 44.  De skal lne til dig, men du skal ikke lne til dem; de skal
      blive Hoved, og du skal blive Hale.

 45.  Alle disse Forbandelser skal komme over dig, forflge dig og n
      dig, til du er lagt de, fordi du ikke adld HERREN din Guds
      Rst, s du holdt hans Bud og Anordninger, som han plagde dig;
 46.  de skal til evig Tid flge dig o: dit Afkom som Tegn og Undere.
 47.  Eftersom du ikke vilde tjene HERREN din Gud med Fryd og Hjertens
      Glde, fordi du havde Overflod p alt,
 48.  skal du komme til at tjene dine Fjender, som HERREN vil sende
      imod dig, under Hunger og Trst, Ngenhed og Mangel p alt; han
      skal lgge Jerng p din Nakke, indtil de har lagt dig de.
 49.  HERREN skal opbyde imod dig et Folk fra det fjerne, fra Jordens
      yderste Ende, et Folk med rnens Flugt, et Folk, hvis Sprog dut
      ikke forstr,
 50.  et Folk med hrde Ansigter, der ikke tager Hensyn til de gamle
      eller viser Sknsel mod de unge;
 51.  det skal opde dit Kvgs og din Jords Frugt, indtil du er lagt
      de; det skal ikke levne dig Korn, Most eller Olie, tillg af
      dine Okser eller Yngel af dit Smkvg, indtil det har
      tilintetgjort dig;
 52.  det skal belejre dig i alle dine Byer, indtil dine hje, strke
      Mure, som du stoler p, er styrtet sammen overalt i dit Land;
      det skal besejre dig overalt inden dine Porte overalt i dit
      Land, som HERREN din Gud giver dig.
 53.  Og du skal fortre din Livsfrugt, Kdet af dine Snner og Dtre,
      som HERREN din Gud giver dig, under den Trngsel og Nd, din
      Fjende bringer over dig;
 54.  selv den mest forvnte og bldagtige af dine Mnd skal se skvt
      til sin Broder, til sin Hustru, der hviler i hans Favn, og til
      de sidste Snner, han har tilbage,
 55.  s han ikke under en eneste af dem Kdet af sine Brn, som han
      fortrer, fordi der ikke er levnet ham noget under den Trngsel
      og Nd, din Fjende bringer over dig overalt inden dine Porte.
 56.  Og den mest forvnte og bldagtige af dine Kvinder, som aldrig
      har prvet at trde med sin Fod p jorden for Bldagtighed og
      Forvnthed, skal se skvt til sin Mand, der hviler i hendes
      Favn, og til sin Sn og Datter,
 57.  s hun ikke under dem Efterbyrden, der gr fra hende, eller de
      Brn, hun fder; men i Mangel p alt fortrer hun dem selv i
      Lndom under den Trngsel og Nd, din Fjende bringer over dig
      inden dine Porte!

 58.  Hvis du ikke omhyggeligt handler efter alle denne Lovs Ord, som
      str skrevet i denne Bog, og frygter dette herlige og
      forfrdelige Navn, HERREN din Gud,
 59.  s skal HERREN sende uhrte Plager over dig og dit Afkom,svare
      og vedholdende Plager og ondartede, vedholdende Sygdomme,
 60.  og lade alle gyptens Sygdomme, som du gruer for, komme over
      dig, og de skal hnge ved dig;
 61.  ja endog alle mulige Sygdomme og Plager, som der ikke er skrevet
      om i denne Lovbog, skal HERREN lade komme over dig, til du er
      lagt de.
 62.  Medens I fr var talrige som Himmelens Stjerner, skal der kun
      blive nogle f Mnd tilbage af eder, fordi du ikke adld HERREN
      din Guds Rst.
 63.  Og ligesom HERREN fr havde sin Glde af at gre vel imod eder
      og gre eder mangfoldige, sledes skal HERREN da have sin Glde
      af at tilintetgre eder og lgge eder de, og t skal drives bort
      fra det Land, du nu skal ind og tage i Besiddelse.
 64.  HERREN skal adsplitte dig blandt alle Folkeslagene fra den ene
      Ende af Jorden til den anden, og der skal du dyrke fremmede
      Guder, som hverken du eller dine Fdre fr kendte til, Tr og
      Sten;
 65.  og blandt disse Folk skal du ikke f Ro eller finde Hvile for
      din Fod; thi der skal HERREN give dig et sklvende Hjerte,
      udtrede jne og en vansdsmgtende Sjl.
 66.  Det skal syne,s dig, som hang dit Liv i en Trd; du skal ngstes
      ved Dag og ved Nat og aldrig fle dig sikker p dit Liv.
 67.  Om Morgenen skal du sige: "Gid det var Aften!" Og om Aftenen:
      "Gid det var Morgen!" Sdan Angst skal du gribes af, og s
      forfrdeligt bliver det, dine jne fr at se.
 68.  Og HERREN skal fre dig tilbage til gypten p Skibe, ad den
      Vej, som jeg lovede dig, du aldrig mere skulde f at se; og der
      skal I stille eder til Salg for eders Fjender som Trlle og
      Trlkvinder, men der skal ingen vre, som vil kbe eder!

5.Mosebog 29

  1.  Det er den Pagts Ord, som HERREN bd Moses at slutte med
      Israelitterne i Moabs Land foruden den Pagt, han havde sluttet
      med dem ved Horeb.

  2.  Og Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: I har set
      alt, hvad HERREN i gypten for eders jne gjorde ved Farao og
      alle hans Tjenere og hele hans Land,
  3.  de store Prvelser, I s med egne jne, disse store Tegn og
      Undere.
  4.  Men hidindtil har HERREN ikke givet eder Hjerte til at forst
      med eller jne til at se med eller rer til at hre med.
  5.  I fyrretyve r har jeg frt eder om i rkenen; eders Klder blev
      ikke slidt af Kroppen p eder, og dine Sko blev ikke slidt af
      Fdderne p dig;
  6.  Brd fik I ikke at spise, og Vin og strk Drik fik I ikke at
      drikke, for at I skulde kende, at jeg er HERREN eders Gud.
  7.  Og da I kom til Stedet her, drog Kong Sihon af Hesjbon og Kong
      Og af Basan ud til Kamp imod os, men vi slog dem
  8.  og erobrede deres Land og gav Rubeniterne og Gaditerne og
      Manasses halve Stamme det til Arvelod.

  9.  Tag derfor Vare p denne Pagts Ord og gr efter dem, for at I
      kan f Lykke til al eders Gerning.
 10.  I str i Dag alle for HERREN eders Guds syn, eders
      Stammeoverhoveder, Dommere, ldste og Tilsynsmnd, hver Mand i
      Israel,
 11.  eders Smbrn og Hustruer og de fremmede, der opholder sig i din
      Lejr, bde dine Brndehuggere og Vandbrere,
 12.  for at indtrde i HERREN din Guds Pagt og det Edsforbund, HERREN
      din Gud.i Dag slutter med dig,
 13.  for at han i dag kan gre dig til sit Folk, s han bliver din
      Gud, som han lovede dig og tilsvor dine Fdre, Abraham, Isak og
      Jakob.
 14.  Og ikke med eder alene slutter jeg denne Pagt og dette
      Edsforbund,
 15.  men bde med dem, der i Dag str her hos os for HERREN vor Guds
      syn, og med dem, der i Dag ikke er til Stede hos os her.

 16.  Thi I ved jo selv, at vi boede i gypten, og at vi drog igennem
      de forskellige Folkeslags Lande,
 17.  og I s deres vmmelige Guder og de Afgudsbilleder af Tr og
      Sten, af Slv og Guld, som de har.
 18.  S lad der da ikke iblandt eder findes nogen Mand eller Kvinde,
      Slgt eller Stamme, hvis Hjerte i Dag vender sig bort fra HERREN
      vor Gud, s de gr hen og dyrker disse Folks Guder; lad der ikke
      iblandt eder ndes nogen Rod, hvoraf Gift og Malurt vokser op,
 19.  s at han, nr han hrer dette Edsforbunds Ord, i sit Hjerte
      lover sig selv alt godt og tnker: "Det skal nok g mig vel,
      selv om jeg vandrer med genstridigt Hjerte!" Thi s vil han
      delgge bde frodigt og trt.
 20.  HERREN vil ikke tilgive den Mand, nej, hans Vrede og Nidkrhed
      skal blusse op mod sdan en Mand, og al den Forbandelse, der er
      optegnet i denne Bog, vil lgge sig p ham, og HERREN vil
      udslette hans Navn under Himmelen!
 21.  HERREN vil udskille ham af alle Israels Stammer og bringe Ulykke
      over ham i Overensstemmelse med alle de Pagtens Forbandelser,
      som er skrevet i denne Lovbog.
 22.  Og nr den kommende Slgt, eders Brn, der kommer efter eder.
      og de fremmede, der kommer langvejsfra, ser de Plager, der har
      ramt dette Land, og de Sygdomme, HERREN har hjemsgt det med,
 23.  Svovl og Salt, hele Landet afsvedet, s det ikke kan tilses og
      ingen Afgrde give, og ingen Urter kan gro deri, som dengang
      Sodoma og Gomorra, Adma og Zebojim blev delagt, da HERREN lod
      dem g under i sin Vrede og Harme, da skal de sprge,
 24.  og alle Folkeslag skal sprge: "Hvorfor har HERREN handlet
      sledes med dette Land? Hvorledes hnger det sammen med denne
      vldige Vredesgld?"
 25.  S skal man svare: "Det er, fordi de sveg den Pagt, HERREN,
      deres Fdres Gud, havde sluttet med dem, da han frte dem ud af
      gypten,
 26.  og gik hen og dyrkede fremmede Guder og tilbad dem, Guder, som
      de ikke fr havde kendt til, og som han ikke havde tildelt dem;
 27.  derfor blussede HERRENs Vrede op imod dette Land, s han lod al
      den Forbandelse, som er optegnet i denne Bog, komme over det,
 28.  og derfor oprykkede han dem fra deres Land i Vrede og Harme og
      heftig Forbitrelse og slngte dem ud i et fremmed Land, som det
      nu er sket."

 29.  De skjulte Ting er for HERREN vor Gud, men de benbare er for os
      og vore Brn evindelig, at vi m lre at handle efter alle denne
      Lovs Ord!

5.Mosebog 30

  1.  Men nr alt dette kommer over dig, bde Velsignelser og
      Forbandelsen, som jeg har forelagt dig, og du lgger dig det p
      Sinde ude blandt alle de Folkeslag, HERREN din Gud forstder dig
      hen iblandt,
  2.  og tillige med dine Brn af hele dit Hjerte og hele din Sjl
      omvender dig til HERREN din Gud og adlyder hans Rst i alt, hvad
      jeg i. Dag byder dig,
  3.  s vil HERREN din Gud vende din Skbne og forbarme sig over dig
      og samle dig fra alle de Folk, HERREN din Gud, spreder dig
      iblandt.
  4.  Om s dine forstdte befinder sig ved Himmelens Ende, vil HERREN
      din Gud samle dig sammen og hente dig derfra.
  5.  Og HERREN din Gud vil fre dig ind i det Land, dine Fdre havde
      i Eje, og du skal f det i Eje, og han vil gre dig endnu
      lykkeligere og talrigere end dine Fdre.
  6.  Og HERREN din Gud vil omskre dit Hjerte og dit Afkoms Hjerte,
      s du elsker HERREN din Gud" af hele dit Hjerte og hele din
      Sjl, for at du m leve.
  7.  Og HERREN din Gud vil bringe alle dine Forbandelser over dine
      Fjender og Avindsmnd, der har forfulgt dig.
  8.  Da skal du omvende dig og adlyde HERREN din Guds Rst og handle
      efter alle hans Bud, som jeg i Dag plgger dig.
  9.  Og HERREN din Gud vil give dig Overflod i alt, hvad du tager dig
      for, Overflod af dit Livs, dit Kvgs og din Jords Frugt; thi
      HERREN skal atter komme til at glde sig over dig til dit
      Bedste, som han gldede sig over dine Fdre,
 10.  fordi du adlyder HERREN din Guds Rst og holder hans Bud og
      Anordninger, der er optegnet i denne Lovbog, fordi du af hele
      dit Hjerte og hele din Sjl omvender dig til HERREN din Gud.

 11.  Thi Budet, som jeg i Dag plgger dig, er dig ikke ufatteligt og
      er heller ikke langt borte.
 12.  Det er ikke i Himmelen, s du mtte sige: "Hvem skal stige op
      til Himmelen for os og hente det ned til os og kundgre os det,
      s vi kan handle derefter?"
 13.  Ikke heller er det hinsides Havet, s du mtte sige: "Hvem skal
      drage over Havet for os og hente det til os og kundgre os det,
      s vi kan handle derefter?"
 14.  Nej, Ordet er dig ganske nr, i din Mund og i dit Hjerte, s du
      kan handle derefter.

 15.  Se, jeg forelgger dig i Dag Livet og Lykken, Dden og Ulykken!
 16.  Hvis du lyder HERREN din Guds Bud, som jeg i Dag plgger dig,
      s at du elsker HERREN din Gud og vandrer p hans Veje og holder
      hans Bud, Anordninger og Lovbud, s skal du leve og blive
      mangfoldig, og HERREN din Gud vil velsigne dig i det Land, du
      skal ind og tage i Besiddelse.
 17.  Men hvis dit Hjerte vender sig bort, og:du ikke er lydig, men
      lader dig forfre til at tilbede fremmede Guder og dyrke dem,
 18.  s kundgr jeg eder i Dag, at I visselig skal g til Grunde; I
      skal ikke komme til at leve lnge i det Land, du skal ind og
      tage i Besiddelse efter at vre get over Jordan.
 19.  Jeg tager i Dag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder p, at jeg
      har forelagt eder Livet og Dden, Velsignelsen og
      Forbandelsen. S vlg da Livet, for at du og dit Afkom m leve,
 20.  idet du elsker HERREN din Gud og adlyder hans Rst og hnger ved
      ham; thi deraf afhnger dit Liv og Tallet p de Dage, du kommer
      til at bo i det Land, HERREN svor at ville give dine Fdre,
      Abraham, Isak og Jakob.

5.Mosebog 31

  1.  Da Moses var frdig med at tale disse Ord til hele Israel,
  2.  sagde han til dem: "Jeg er nu 12O r gammel og kan ikke mere
      frdes som fr; og HERREN har sagt til mig: Du skal ikke komme
      over Jordan der!
  3.  Men HERREN din Gud vil selv drage over i Spidsen for dig, han
      vil udrydde disse Folkeslag for dig, s du kan tage deres Land i
      Besiddelse. Og Josua skal drage over i Spidsen for dig, som
      HERREN har sagt.
  4.  Og HERREN skal handle med dem, som han handlede med
      Amoriterkongerne Sibon og Og og med deres Land, som han delagde;
  5.  og HERREN skal give dem i eders Magt, og l skal handle med dem i
      Overensstemmelse med alle de Bud, jeg gav eder.
  6.  Vr frimodige og strke, frygt ikke og forfrdes ikke for dem;
      thi HERREN din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe
      og ikke forlade dig!"

  7.  Derp lod Moses Josua kalde og sagde til ham i hele Israels
      Nrvrelse: "Vr frimodig og strk; thi du skal fre dette folk
      ind i det Land, HERREN svor at ville give deres Fdre, og give
      dem det i Eje.
  8.  HERREN selv vil g foran dig, han vil vre med dig og ikke
      slippe eller forlade dig; frygt derfor ikke og vr ikke bange!"

  9.  Derp nedskrev Moses denne Lov og overgav den til Prsterne,
      Levis Snner, der bar HERRENs Pagts Ark, og til alle Israels
      ldste.
 10.  Og Moses bd dem: "Hvergang der er get syv r, i Friret, p
      Lvhyttefesten,
 11.  nr hele Israel kommer for at stedes for HERREN din Guds syn p
      det Sted, han udvlger, skal du lse denne Lov hjt for hele
      Israel.
 12.  Kald da Folket sammen, Mnd, Kvinder og Brn og de fremmede, som
      bor inden dine Porte, for at de kan hre og lre at frygte
      HERREN eders Gud og omhyggeligt handle efter alle denne Lovs
      Ord;
 13.  og deres Brn,som endnu ikke har lrt den at kende, skal hre
      den og lre at frygte HERREN eders Gud, alle de Dage I lever i
      det Land, som I skal ind og tage i Besiddelse efter at vre get
      over Jordan!"

 14.  Derp sagde HERREN til Moses: "Nu nrmer Tiden sig, da du skal
      d. Kald derfor Josua bid og stil eder i benbaringsteltet, for
      at jeg kan give ham mine Befalinger!" Og Moses og Josua gik hen
      og stillede sig i benbaringsteltet.
 15.  Da benbarede HERREN sig i teltet i en Skysttte, og Skysttten
      stillede sig ved Teltets Indgang.

 16.  Derp sagde HERREN til Moses: "Nr du har lagt dig til Hvile
      hos dine Fdre, vil dette Folk give sig til at bole med fremmede
      Guder, det Lands Guder, det kommer til, og det vil forlade mig
      og bryde min Pagt, som jeg har sluttet med det.
 17.  Men til den Tid skal min Vrede blusse op imod det, og jeg vil
      forlade dem og skjule mit syn for dem; det skal des op, og
      mange Ulykker og Trngsler skal ramme det.Til den Tid skal det
      sige: Mon det ikke er, fordi min Gud ikke er i min Midte, at
      disse Ulykker har ramt mig?
 18.  Og jeg vil til den Tid helt skjule mit syn for det for alt det
      ondes Skyld, det vede, da det vendte sig til fremmede Guder.
 19.  S skriv nu denne Sang op, lr Israelitterne den og lg den i
      deres Mund, for at denne Sang kan vre mit Vidne mod
      Israelitterne.
 20.  Thi jeg vil fre dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fdre, et
      Land, der flyder med Mlk og Honning; men nr det har spist sig
      mt og msket sig, vil det vende sig til fremmede Guder og dyrke
      dem, og det vil ringeagte mig og bryde min Pagt.
 21.  Nr da Ulykker og Trngsler i Mngde rammer det, skal denne Sang
      vre det et Vidne; thi aldrig m den d p dets Afkoms
      Lber. Jeg ved jo, hvad de pnser p allerede nu, fr jeg har
      frt dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fdre."
 22.  Da skrev Moses p den Dag denne Sang op og lrte Israelitterne
      den.

 23.  Derp bd han Josua, Nuns Sn, og sagde: "Vr frimodig og strk;
      thi du skal fre Israelitterne ind i det Land, jeg tilsvor
      dem. Jeg vil vre med dig!"

 24.  Da Moses var frdig med at nedskrive denne Lovs Ord fra Ende til
      anden i en Bog,
 25.  bd han Leviterne, der bar HERRENs Pagts Ark:
 26.  "Tag denne Lovbog og lg den ved Siden af HERREN eders Guds
      Pagts Ark, for at den der kan vre Vidne imod dig;
 27.  thi jeg keder din Genstridighed og Halsstarrighed. Se, endnu i
      mit levende Live har I vret genstridige mod HERREN, hvor meget
      mere da ikke, nr jeg er dd!
 28.  Kald nu alle eders Stammers ldste og eders Tilsynsmnd sammen
      hos mig, for at jeg kan fremsige disse Ord for dem og kalde
      Himmelen og Jorden til Vidne imod dem:
 29.  Thi jeg ved, at nr jeg er dd, vil t handle ilde og vige bort
      fra den Vej, jeg har anvist eder, og Ulykken skal ramme eder i
      de kommende Tider, fordi l gr, hvad der er ondt i HERRENs jne,
      og krnker ham med eders Hnders Gerning."

 30.  Derp fremsagde Moses denne Sang fra Ende til anden for hel
      Israels Forsamling:

5.Mosebog 32

  1.  Lyt til, I Himle, lad mig tale, Jorden hre mine Ord!

  2.  Lad dryppe som Regn min Lre, lad flyde som Dug mit Ord, som
      Regnskyl p unge Spirer, som Regnens Drber p Grs.
  3.  Thi HERRENs Navn vil jeg forkynde, re skal I give vor Gud!

  4.  Han er Klippen, fuldkomment hans Vrk, thi alle hans Veje er
      Retfrd! En trofast Gud, uden Svig, retfrdig og sanddru er Han.
  5.  Skndselsmennesker sveg ham, en forvent og vanartet Slgt.
  6.  Er det sdan, I lnner HERREN? Du tbelige, uvise Folk! Er han
      ej din Fader og Skaber, den, som gjorde og danned dig?

  7.  Kom Fortidens Dage i Hu, agt p henfarne Slgters r; sprg din
      Fader, han skal berette, dine gamle, de skal fortlle dig!
  8.  Da den Hjeste gav Folkene Eje, satte Skel mellem Menneskenes
      Brn, bestemte han Folkenes Grnser efter Tallet p Guds Snner,
  9.  men HERRENs Del blev Jakob, Israel hans tilmlte Lod.
 10.  Han fandt det i rkenlandet, i demarken, blandt rkenens Hyl;
      han vrnede det med vgent je og vogtede det som sin jesten.
 11.  Som rnen, der purrer sin Yngel ud og svver over sine Unger,
      lftede han det p sit Vingefang og bar det p sine Vinger.
 12.  HERREN var dets eneste Frer, ingen fremmed Gud var hos ham.
 13.  Han lod det frdes over Landets Hje, nrede det med Markens
      Frugter, lod det suge Honning af Klippen og Olie af Bjergets
      Flint,
 14.  Surmlk fra Ker, Mlk fra Smkvg, dertil Fedt af Lam og Vdre,
      af Tyre fra Basan og Bukke og Hvedens Fedme tillige, og Drueblod
      drak du, Vin.

 15.  Men da Jesjurun blev fed, slog han bagud, du blev fed, du blev
      tyk, du blev msket; da forskd han Gud, sin Skaber, lod hnt om
      sin Frelses Klippe.
 16.  De ggede ham med fremmede, med Vederstyggeligheder tirrede de
      ham;
 17.  de ofred til Dmoner, der ej er Guder, til Guder, de ej fr
      kendte til; til nye, der nys var kommet frem, og som ej eders
      Fdre frygtede.
 18.  Klippen, der avled dig, slog du af Tanke og glemte den Gud, der
      fdte dig!

 19.  Da HERREN s det, forstdte han dem af Grmmelse over sine Brn
 20.  og sagde: "Jeg vil skjule mit syn for dem og se, hvad Ende det
      tager med dem; thi de er en bundfalsk Slgt, Brn, som er uden
      Troskab;
 21.  de gged mig med det der ikke er Gud, tirrede mig ved deres
      tomme Ggl: Jeg vil gge dem med det, der ikke er et Folk, tirre
      dem ved et Folk af Drer.
 22.  Thi der flammer en Ild i min Vrede, som brnder til Ddsrigets
      Dyb; den fortrer Jorden med dens Grde og antnder Bjergenes
      Grunde.
 23.  Jeg hober Ulykker over dem og opbruger mine Pile imod dem.
 24.  De udmagres af Sult og hentres af Pestgld og giftig Sot; s
      sender jeg Vilddyrs Tnder og Slangers Gift imod dem.
 25.  Ude slr Svrdet Brnene ned og inde i Kamrene Rdselen bde
      Yngling og Jomfru, diende Brn og grnende Mnd.

 26.  Jeg satte mig for at blse dem bort og slette deres Minde blandt
      Mennesker ud,
 27.  men jeg frygtede, at Fjenden skulde volde mig Grmmelse, deres
      Avindsmnd tage fejl og tnke: Det var vor egen Hnd, der var
      strk, ej HERREN, der gjorde alt dette.
 28.  Thi de er et rdvildt Folk, og i dem er der ikke Forstand.
 29.  Var de vise, forstod de det og inds, hvad der venter dem selv!
 30.  Hvor skulde een kunne forflge tusind, og to sl ti Tusind p
      Flugt, hvis ikke deres klippe havde solgt dem og HERREN givet
      dem til Pris!
 31.  Thi deres Klippe er ikke som vor, det ved vore Fjender bedst
      selv!
 32.  Thi fra Sodoma stammer deres Vinstok og fra Gomorras Marker;
      deres Druer er giftige Druer, og beske er deres Klaser;
 33.  som Dragegift er deres Vin, som glers gruelige Edder.
 34.  Er ej dette forvaret hos mig, forseglet i mine Gemmer
 35.  til Hvnens og Regnskabets Dag, den Stund, deres Fod skal vakle?
      Thi deres Undergangs Dag stunder til; hvad der venter dem,
      kommer i Hast."
 36.  Thi Ret skaffer HERREN sit Folk og forbarmer sig over sine
      Tjenere, thi han ser, deres kraft er brudt, det er ude med hver
      og en.
 37.  Da sprger han: "Hvor er nu deres Gud, Klippen, p hvem de
      forlod, sig,
 38.  som d deres, Slagtofres Fedme og drak deres Drikofres Vin?  Lad
      dem rejse sig og hjlpe eder, lad dem vre eder et Skjul!
 39.  Erkend nu, at jeg, jeg er Gud uden anden Gud ved min Side.  Jeg
      dder, jeg gr levende, jeg srer, og jeg lger, "g ingen kan
      frelse fra min Hnd.
 40.  Thi jeg lfter min Hnd mod Himlen og siger: S sandt jeg lever
      evindelig,
 41.  jeg hvsser mit lynende Svrd, og min Hnd tager fat p Dommen,
      jeg hvner mig p mine Fjender, ver Gengld mod mine
      Avindsmnd.
 42.  Mine Pile gr jeg drukne af Blod, og mit Svrd skal svlge i
      Kd, i faldnes og fangnes Blod og fjendtlige Hvdingers
      Hoveder!"

 43.  I Folkeslag, pris hans Folk, thi han hvner sine Tjeneres Blod;
      han hvner sig p sine Fjender, og skaffer sit Folks Land
      Soning!

 44.  Og Moses kom og fremsagde hele denne Sang for Folket, han og
      Josua, Nuns Sn.
 45.  Og da Moses var frdig med at fremsige alle disse Ord for hele
      Israel,
 46.  sagde han til dem: "Lg eder alle de Ord p Sinde, som jeg i Dag
      har vidnet imod eder, for at du kan plgge dine Snner dem, at
      de omhyggeligt m handle efter alle denne Lovs Bud;
 47.  thi det er ikke tomme Ord uden Betydning for eder, men af dem
      afhnger eders Liv, og ved at flge det Ord skal I f et langt
      Liv i det Land, som l skal ind og tage i Besiddelse efter at
      vre get over Jordan."

 48.  Selv samme Dag talede HERREN til Moses og sagde:
 49.  "Stig op p Abarimbjerget der, Nebobjerget i Moabs Land over for
      Jeriko, og se ud over Kana'ans Land, som jeg vil give
      Israelitterne i Eje!
 50.  Og s skal du d p det Bjerg, du bestiger, og samles til din
      Slgt, ligesom din Broder Aron dde p Bjerget Hor og samledes
      til sin Slgt,
 51.  fordi I handlede trolst imod mig iblandt Israelitterne ved
      Merihat Kadesjs Vand i Zins rken, fordi I ikke helligede mig
      iblandt Israelitterne.
 52.  Thi her ovre fra skal du se ud over Landet, men du skal ikke
      komme derind, ind i det Land, jeg vil give Israelitterne!

5.Mosebog 33

  1.  Dette er den Velsignelse, hvormed den Guds Mand Moses velsignede
      Israel fr sin Dd
  2.  Han sagde: HERREN kom fra Sinaj, fra Seir fremstrled han for
      dem, brd frem i Lysglans fra Parans Bjerge og kom fra Meribat
      Kadesj. Ved hans hjre lued Ild dem i Mde.
  3.  Visselig, han elsker sit Folk, alle hans hellige er i hans
      Hnder; og de stter sig ved din Fod og tager mod Ord fra dig.
  4.  En Lov har Moses plagt os. Hans Eje er Jakobs Forsamling,
  5.  og han blev Konge i Jesjurun, da Folkets Hvdinger kom sammen,
      og Israels Stammer forsamled sig.

  6.  Mtte Ruben leve og ikke d, hans Mnd blive dog et Tal!

  7.  Og disse Ord sagde han om Juda: Hr, HERRE, Judas Rb og lad ham
      komme til sit Folk! Strid for ham med dine Hnder, vr ham en
      Hjlp mod hans Fjender!

  8.  Om Levi sagde han: Giv Levi dine Tummim, din Yndling dine Urim,
      ham, som du prved ved Massa og bekmped ved Meribas Vand,
  9.  som sagde om sin Fader: "Jeg s ham aldrig!" som ikke brd sig
      om sine Brdre og ikke kendtes ved sine Snner, thi de holdt dit
      Ord og holdt fast ved din Pagt.
 10.  De skal lre Jakob dine Lovbud og Israel din Lov, bringe
      Offerduft op i din Nse og Helofre p dine Altre.
 11.  Velsign, o HERRE, hans Kraft, find Behag i hans Hnders Vrk.
      Knus Lnderne p hans Fjender, p hans Avindsmnd, s de ej
      rejser sig mer!

 12.  Om Benjamin sagde han: Benjamin er HERRENs Yndling, han bor
      bestandig i Tryghed, den Hjeste skrmer ham og bor imellem hans
      Skrnter.

 13.  Om Josef sagde han: Hans Land er velsignet af HERREN med det
      kosteligste fra Himlen oventil og fra Dybet, som ruger for
      neden,
 14.  med det kosteligste, Solen frembringer, med det kosteligste,
      Mneskifterne fremkalder,
 15.  med det bedste fra de ldgamle Bjerge og det kosteligste fra de
      evige Hje,
 16.  med det kosteligste af Jorden og dens Fylde og Nde fra ham, der
      boede i Tornebusken. Det skal komme over Josefs Hoved, over
      Issen p ham, som er Hersker blandt sine Brdre.
 17.  Som den unge Okses er hans Hjhed, som Vildoksens er hans Horn;
      med dem nedstder han Folkene, s vidt som Jorden strkker
      sig. Sdan er Efraims Titusinder, sdan er Manasses Tusinder!

 18.  Om Zebulon sagde han: Gld dig, Zebulon, over din Udfart, du,
      Issakar, over dine Telte!
 19.  Til Bjerget stvner de Folkeslag, der ofrer de Retfrds Ofre,
      thi Havets Overflod dier de og Havsandets skjulteste Skatte!

 20.  Om Gad sagde han: Priset vre han, der skaffer Plads for Gad!
      Han ligger som en Lve og flnger bde Arme og Hjerneskal;
 21.  han uds sig en Forlodsdel, thi der tilfaldt hans Lod ham. Og
      Folkets Hvdinger samled sig. Han fuldbyrdede HERRENs Ret og
      hans Beslutninger sammen med Israel!

 22.  Om Dan sagde han: Dan er en Lveunge, som springer frem fra
      Basan.

 23.  Om Naftali sagde han: Naftali er mt af Nde og fuld af HERRENs
      Velsignelse, Sen og Svejen har han i Eje.

 24.  Om Aser sagde han: Aser vre den velsignede blandt Snnerne, han
      vre sine Brdres Yndling og dyppe sin Fod i Olie!
 25.  Dine Portsler er Jern og Kobber, som dine dage skal din Styrke
      vre.

 26.  Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over Himmelen for
      at hjlpe dig, over Skyerne i sin Hjhed!
 27.  Den evige Gud er en Bolig, og hernede er de evige Arme.  Fjenden
      drev han bort for dit syn og sagde: "Tilintetgr dem!"

 28.  S kom Israel til at bo i Tryghed, Jakobkilden for sig selv, i
      et Land med Korn og Most, ja, hvis Himmel drypper med Dug.
 29.  Held dig, Israel, hvo er som du, et Folk, der fr Sejr ved
      HERREN! Han er din Frelses Skjold, haner din Hjheds Svrd. Dine
      Fjender slesker for dig, over deres Hje skrider du frem.

5.Mosebog 34

  1.  Derp steg Moses fra Moabs Sletter op p Nebobjerget, til Toppen
      af Pisga, lige over for Jeriko; og HERREN Ind ham skue ud over
      hele Landet: Gilead lige til Dan,
  2.  hele Naftali, Efraims og Manasses Land, hele Judas Land indtil
      Havet i Vest,
  3.  Sydlandet og Jordanegnen, Snkningen ved Jeriko, Palmestaden,
      lige til Zoar.
  4.  Og HERREN sagde til ham: "Det er det Land, jeg tilsvor Abraham,
      Isak og Jakob, da jeg sagde: Dit Afkom vil jeg give det!  Nu har
      jeg ladet dig skue ud over det med dine egne jne; men du skal
      ikke drage derover"

  5.  Og Moses, HERRENs Tjener, dde der i Moabs Land, som HERREN
      havde sagt.
  6.  Og han begravede ham i Dalen i Moab lige over for Bet Peor.
      Indtil denne Dag har intet Menneske kendt hans Grav.
  7.  Moses var 120 r, da han dde; hans je var ikke slvet og hans
      Livskraft ikke svundet.
  8.  Og Israelitterne grd over Moses i tredive Dage p Moabs
      Sletter, indtil Tiden for Ddeklagen over Moses var til Ende.
  9.  Og Josua, Nuns Sn, var fuld af Visdoms nd, fordi Moses havde
      lagt sine Hnder p ham, og Israelitterne adld ham og gjorde,
      som HERREN havde plagt Moses.

 10.  Men i Israel opstod der ikke mere en Profet som Moses, hvem
      HERREN omgikkes Ansigt til Ansigt,
 11.  nr der ses hen til alle de Tegn og Undere, HERREN Ind ham
      udfre i gypten over for Farao, alle hans Tjenere og hele hans
      Land,
 12.  og til den vldige Kraft og alt det forfrdelige og store, Moses
      udfrte i hele Israels Psyn.


Josua

Josua 1

  1.  Efter at HERRENs Tjener Moses var dd, sagde HERREN til Moses's
      Medhjlper Josua, Nuns Sn:
  2.  "Min Tjener Moses er dd; bryd nu op tillige med hele dette Folk
      og g over Jordan derhenne til det Land, jeg vil give dem,
      Israeliterne.
  3.  Ethvert Sted, eders Fod betrder, giver jeg eder, som jeg lovede
      Moses.
  4.  Fra rkenen og Libanon til den store Flod, Eufratfloden, hele
      Hetiternes Land, og til det store Hav i Vest skal eders
      Landemrker n.
  5.  S lnge du lever, skal det ikke vre muligt for nogen at holde
      Stand imod dig; som jeg var med Moses, vil jeg vre med dig; jeg
      vil ikke slippe dig og ikke forlade dig.
  6.  Vr frimodig og strk, thi du skal skaffe dette Folk det Land i
      Eje, som jeg tilsvor deres Fdre at ville give dem.
  7.  Vr kun helt frimodig og strk. s du omhyggeligt handler efter
      hele den Lov, min Tjener Moses plagde dig, vig ikke derfra til
      hjre eller venstre, for at du m have Lykken med dig i alt,
      hvad du tager dig for.
  8.  Denne Lovbog skal ikke vige fra din Mund, og du skal grunde over
      den Dag og Nat, for at du omhyggeligt kan handle efter alt, hvad
      der str skrevet i den; thi da vil det g dig vel i al din Frd,
      og Lykken vil flge dig.
  9.  Har jeg ikke budt dig: Vr frimodig og strk; vr ikke bange og
      bliv ikke forfrdet, thi HERREN din Gud er med dig i alt, hvad
      du tager dig for!"

 10.  Josua bd derp Folkets Tilsynsmnd:
 11.  "G omkring i Lejren og byd Folket: Srg for Rejsetring, thi om
      tre Dage skal I g over Jordan derhenne for at drage ind og tage
      det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud vil give eder i
      Eje!"
 12.  Men til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme sagde
      Josua:
 13.  "Husk p, hvad HERRENs Tjener Moses bd eder, da han sagde:
      HERREN eders Gud bringer eder nu til Hvile og giver eder Landet
      her!
 14.  Eders Kvinder og Brn og Kvg skal blive i det Land, Moses gav
      eder hinsides Jordan; men I selv, alle vbenfre, skal vbnet
      drage over i Spidsen for eders Brdre og hjlpe dem,
 15.  indtil HERREN har bragt eders Brdre til Hvile ligesom eder, nr
      ogs de har taget det Land i Besiddelse, som HERREN eders Gud
      vil give dem. S kan I vende tilbage til eders eget Land og tage
      det i Besiddelse, det, som HERRENs Tjener Moses gav eder stp
      hinsides Jordan!"
 16.  Da svarede de Josua: "Alt, hvad du har plagt os, vil vi gre,
      og vi vil g overalt, hvor du sender os;
 17.  som vi har adlydt Moses i alt, vil vi adlyde dig. Mtte kun
      HERREN din Gud vre med dig, som han var med Moses!
 18.  Enhver, som stter sig op imod dine Befalinger og ikke adlyder
      dine Ord i alt, hvad du plgger ham, skal d. Vr kun modig og
      uforsagt!"

Josua 2

  1.  Josua, Nuns Sn, udsendte hemmeligt fra Sjittim to Mnd som
      Spejdere med den Befaling: "G hen og undersg Landet, srlig
      Jeriko!" De gav sig da p Vej og kom ind i et Hus til en Skge
      ved Navn Rahab, og der lagde de sig til Hvile.
  2.  Da blev der meldt Kongen af Jeriko: "Se, der er kommet nogle
      israelitiske Mnd hertil i Nat for at udspejde Landet!"
  3.  Og Kongen af Jeriko sendte Bud til Rahab og lod sige: "Udlever
      de Mnd, som er kommet til dig; thi de er kommet for at udspejde
      hele Landet!"
  4.  Men Kvinden tog og skjulte de to Mnd og sagde: "Ja, Mndene kom
      ganske vist til mig, men jeg vidste ikke, hvor de var fra;
  5.  og da Porten skulde lukkes i Mrkningen, gik Mndene bort. Jeg
      ved ikke, hvor de gik hen! St hurtigt efter dem, s kan I
      indhente dem!"
  6.  Men hun havde frt dem op p Taget og skjult dem under
      Hrstnglerne, som hun havde bredt ud p Taget.
  7.  Mndene satte s efter dem ad Vejen til Jordan hen til
      Vadestederne, og Porten blev lukket, s snart Forflgerne var
      udenfor.
  8.  Fr de to Mnd endnu havde lagt sig, kom hun op p Taget til
      dem;
  9.  og hun sagde til dem: "Jeg ved, at HERREN har givet eder Landet,
      thi vi er grebet af Rdsel for eder, og alle Landets Indbyggere
      er skrkslagne over eder.
 10.  Thi vi har hrt, hvorledes HERREN lod Vandet i det rde Hav
      trre bort foran eder, da I drog ud af gypten, og hvad I gjorde
      ved de to Amoriterkonger hinsides Jordan, Sihon og Og, p hvem I
      lagde Band.
 11.  Da vi hrte det, blev vi slaget af Rdsel og tabte alle Modet
      over for eder; thi HERREN eders Gud er Gud oppe i Himmelen og
      nede p Jorden.
 12.  Men tilsvrg mig nu ved HERREN, at I vil vise Godhed mod mit
      Fdrene hus, ligesom jeg har vist Godhed mod eder, og giv mig et
      sikkert Tegn p,
 13.  at I vil lade min Fader og Moder, mine Brdre og Sstre og alt,
      hvad deres er, blive i Live og redde os fra Dden!"
 14.  Da sagde Mndene til hende: "Vi indestr med vort Liv for eder,
      hvis du ikke rber vort Forehavende; og nr HERREN giver os
      Landet, vil vi vise dig Godhed og Trofasthed!"

 15.  Derp hejsede hun dem med et Reb ned gennem Vinduet, thi hendes
      Hus l ved Bymuren, og hun boede ved Muren;
 16.  og hun sagde til dem: "G ud i Bjergene, for at eders Forflgere
      ikke skal trffe eder, og hold eder skjult der i tre Dage,
      indtil eders Forflgere er vendt tilbage; efter den Tid kan I g
      eders Vej!"
 17.  Mndene sagde til hende: "P denne Mde vil vi bre os ad med at
      holde den Ed, du har ladet os svrge
 18.  Nr vi kommer ind i Landet, skal du binde denne rde Snor fast i
      det Vindue, du har hejst os ned igennem, og s skal du samle din
      Fader og din Moder, dine Brdre og hele dit Fdrenehus hos dig i
      Huset.
 19.  Enhver, som s gr uden for din Husdr, m selv tage Ansvaret
      for sit Liv, uden at der falder Skyld p os; men hvis der lgges
      Hnd p nogen af dem, som bliver i Huset hos dig, hviler
      Ansvaret p os.
 20.  Hvis du derimod rber vort Forehavende, er vi lst fra den Ed,
      du lod os svrge!"
 21.  Da sagde hun: "Lad det vre, som I siger!" S lod hun dem drage
      bort; og hun bandt den rde Snor fast i Vinduet.
 22.  Men de begav sig ud i Bjergene og blev der i tre Dage, indtil
      deres Forflgere var vendt tilbage. Og Forflgerne ledte overalt
      p Vejen uden at finde dem.

 23.  Derp begav de to Mnd sig p Tilbagevejen, og efter at vre
      steget ned fra Bjergene gik de over Floden; og de kom til Josua,
      Nuns Sn, og fortalte ham alt, hvad der var hndet dem.
 24.  Og de sagde til Josua: "HERREN har givet hele Landet i vor Magt,
      og alle Landets Indbyggere er skrkslagne over os!"

Josua 3

  1.  Tidligt nste Morgen gjorde Josua sig rede, og hele Israel brd
      op fra Sjittim sammen med ham og kom til Jordan, og de tilbragte
      Natten der, fr de drog over.
  2.  Efter tre Dages Forlb gik Tilsynsmndene omkring i Lejren
  3.  og bd Folket: "Nr I ser HERREN eders Guds Pagts Ark og
      Levitprsterne komme brende med den, s skal I bryde op fra
      eders Plads og flge efter
  4.  dog skal der vre en Afstand af 2000 Alen mellem eder og den; I
      m ikke komme den for nr for at I kan vide, hvilken Vej I skal
      g; thi I er ikke kommet den Vej fr!"
  5.  Og Josua sagde til Folket: "Helliger eder; thi i Morgen vil
      HERREN gre Undere iblandt eder!"
  6.  Og Josua sagde til Prsterne: "Lft Pagtens Ark op og drag over
      foran Folket!" S lftede de Pagtens Ark op og gik foran Folket.
  7.  Men HERREN sagde til Josua: "I Dag begynder jeg at gre dig stor
      i hele Israels jne, for at de kan vide, at jeg vil vre med
      dig, som jeg var med Moses.
  8.  Du skal byde Prsterne, som brer Pagtens Ark: Nr I kommer til
      Kanten af Jordans Vand, skal I standse der ved Jordan!"
  9.  Da sagde Josua til Israeliterne: "Kom hid og hr HERREN eders
      Guds Ord!"
 10.  Og Josua sagde: "Derp skal I kende, at der er en levende Gud
      iblandt eder, og at han vil drive Kana'anerne, Hetiterne,
      Hivviterne, Perizziterne, Girgasjiterne, Amoriterne og
      Jebusiterne bort foran eder:
 11.  Se, HERRENs, al Jordens Herres, Ark skal g foran eder gennem
      Jordan.
 12.  Vlg eder nu tolv Mnd af Israels Stammer, een Mand af hver
      Stamme.
 13.  Og s snart Prsterne, som brer HERRENs, al Jordens Herres,
      Ark, stter Foden i Jordans Vand, skal Jordans Vand standse, det
      Vand, som kommer ovenfra, og st som en Vold."

 14.  Da Folket s brd op fra deres Telte for at g over Jordan med
      Prsterne, som bar Arken, i Spidsen,
 15.  og da de, som bar Arken, kom til Jordan, og Prsterne, som bar
      Arken, rrte ved Vandkanten med deres Fdder Jordan gik overalt
      over sine Bredder i hele Hsttiden
 16.  standsede Vandet, som kom ovenfra, og stod som en Vold langt
      borte, oppe ved Byen Adam, som ligger ved Zaretan, medens det
      Vand, som fld ned mod Arabaeller Salthavet, lb helt bort;
      sledes gik Folket over lige over for Jeriko.
 17.  Men Prsterne, som bar HERRENs Pagts Ark, blev stende p tr
      Bund midt i Jordan, medens hele Israel gik over p tr Bund,
      indtil hele Folket havde tilendebragt Overgangen over Jordan.

Josua 4

  1.  Da nu hele Folket havde tilendebragt Overgangen over Jordan,
      sagde HERREN til Josua:
  2.  "Vlg eder tolv Mnd af Folket, een Mand af hver Stamme,
  3.  og byd dem: Tag eder tolv Sten her, midt i Jordan, hvor
      Prsterne stod stille, bring dem med over og stil dem p den
      Plads, hvor I holder Rast i Nat!"
  4.  S lod Josua de tolv Mnd kalde, som han havde til Rede af
      Israeliterne, een Mand af hver Stamme;
  5.  og Josua sagde til dem: "G foran HERREN eders Guds Ark midt ud
      i Jordan, og tag s hver en Sten p Skulderen, svarende til
      Tallet p Israeliternes Stammer,
  6.  for at det kan tjene til Tegn iblandt eder. Nr eders Brn i
      Fremtiden sprger: Hvad Betydning har disse Sten for eder?
  7.  s skal I sige til dem: De betyder, at Jordans Vand standsede
      foran HERRENs Pagts Ark; da den drog over Jordan, standsede
      Jordans Vand. Og disse Sten skal vre Israeliterne et Mindetegn
      til evig Tid!"
  8.  Da gjorde Israeliterne, som Josua bd, og tog tolv Sten midt i
      Jordan, som HERREN havde sagt til Josua, svarende til Tallet p
      Israeliternes Stammer, og de bragte dem med over til det Sted,
      hvor de holdt Rast, og stillede dem der.
  9.  Og tolv Sten rejste Josua midt i Jordan p det Sted, hvor
      Prsterne, som bar Pagtens Ark, stod stille, og der str de den
      Dag i Dag.

 10.  Men Prsterne, som bar Arken, blev stende midt i Jordan, indtil
      alt, hvad HERREN havde plagt Josua at sige til Folket, var
      udfrt, i Overensstemmelse med alt, hvad Moses havde plagt
      Josua; og Folket gik skyndsomt over.
 11.  Da hele Folket s havde tilendebragt Overgangen, gik HERRENs Ark
      og Prsterne over og stillede sig foran Folket.
 12.  Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme drog vbnet
      over i Spidsen for Israeliterne, som Moses havde sagt til dem;
 13.  henved 40000 Mand i Tal, rustede til Strid, drog de foran HERREN
      over til Jerikos Sletter til Hamp.
 14.  P den Dag gjorde HERREN Josua stor i hele Israels jne, og de
      frygtede ham alle hans Livs Dage, som de havde frygtet Moses.

 15.  Da sagde HERREN til Josua:
 16.  "Byd Prsterne, som brer Vidnesbyrdets Ark, at stige op fra
      Jordan!"
 17.  Og Josua bd Prsterne: "Stig op fra Jordan!"
 18.  S steg Prsterne, som bar HERRENs Pagts Ark, op fra Jordan, og
      nppe havde deres Fdder betrdt det trre Land, fr Jordans
      Vand vendte tilbage til sit Leje og overalt gik over sine
      Bredder som fr.
 19.  Og Folket steg op fra Jordan den tiende Dag i den frste Mned
      og slog Lejr i Gilgal ved stenden af Jerikolandet.

 20.  Men de tolv Sten, som de havde taget op fra Jordan, rejste Josua
      i Gilgal,
 21.  og han sagde til Israeliterne: "Nr eders Brn i Fremtiden
      sprger deres Fdre: Hvad betyder disse Sten?
 22.  s skal I fortlle eders Brn det og sige: P tr Bund gik
      Israel over Jordan derhenne;
 23.  thi HERREN eders Gud lod Jordans Vand trre bort foran eder,
      indtil I var kommet over, ligesom HERREN eders Gud gjorde med
      det rde Hav, som han lod trre bort foran os, indtil vi var
      kommet over,
 24.  for at alle Jordens Folk skal kende, at HERRENs Arm er strk, at
      de m frygte HERREN eders Gud alle Dage."

Josua 5

  1.  Men da alle Amoriterkongerne vesten for Jordan og alle
      Kana'anerkongerne ved Havet hrte, at HERREN havde ladet
      Jordans Vand trre bort foran Israeliterne, indtil de var get
      over, blev de slaget af Rdsel og tabte Modet over for
      Israeliterne.

  2.  P den Tid sagde HERREN til Josua: "Lav dig Stenknive og omskr
      p ny Israeliterne!"
  3.  Da lavede Josua sig Stenknive og omskar Israeliterne ved
      Forhudshjen.
  4.  Og dette var Grunden til, at Josua omskar dem: Alt Mandkn af
      Folket, som drog ud af gypten, alle vbenfre Mnd, var dde
      undervejs i rkenen, efter at de var draget ud af gypten.
  5.  Hele Folket, som drog ud, havde nok vret omskret, men af det
      Folk, som var fdt i rkenen under Vandringen, efter at de var
      draget ud af gypten, var ingen blevet omskret;
  6.  thi i fyrretyve r havde Israeliterne vandret i rkenen, indtil
      hele Folket, de vbenfre Mnd, som var draget ud af gypten,
      var dde, fordi de ikke havde adlydt HERRENs Rst, hvorfor
      HERREN havde svoret, at han ikke vilde lade dem se det Land,
      HERREN havde tilsvoret deres Fdre at ville give os, et Land,
      der flyder med Mlk og Honning.
  7.  Men deres Brn, som han havde ladet trde i deres Sted, dem
      omskar Josua; thi de var uomskrne, eftersom de ikke var blevet
      omskret under Vandringen.
  8.  Da s hele Folket var blevet omskret, holdt de sig i Ro, hvor
      de var i Lejren, indtil de kom sig.
  9.  Men HERREN sagde til Josua: "I Dag har jeg bortvltet gypternes
      Forsmdelse fra eder." Og han kaldte dette Sted Gilgal, som det
      hedder den Dag i Dag.
 10.  Medens Israeliterne l i Lejr i Gilgal, fejrede de Psken om
      Aftenen den fjortende Dag i Mneden p Jerikos Sletter;
 11.  og Dagen efter Psken spiste de af Landets Afgrde, usyrede Brd
      og ristet Korn;
 12.  selv samme Dag hrte Mannaen op, da de nu spiste af Landets
      Afgrde; Israeliterne fik ikke Manna mer, men spiste det r af
      Hsten i Kana'ans Land.

 13.  Og det skete, medens Josua opholdt sig ved Jeriko, at han s op
      og fik je p en Mand, som stod foran ham med draget Svrd i
      Hnden. Josua gik da hen til ham og sagde: "Er du en af vore
      eller en af vore Fjender?"
 14.  Han svarede: "Ingen af Delene, jeg er Fyrsten over HERRENs Hr;
      lige nu er jeg kommet!" Da faldt Josua til Jorden p sit Ansigt
      og tilbad og sagde til ham: "Hvad har min Herre at sige sin
      Tjener?"
 15.  Og Fyrsten over HERRENs Hr svarede Josua: "Drag dine Sko af
      Fdderne, thi det Sted, du str p, er helligt!" Det gjorde
      Josua.

Josua 6

  1.  Men Jeriko var lukket og stngt for Israelitterne, ingen gik ud
      eller ind.
  2.  Da sagde HERREN til Josua: "Se, jeg giver Jeriko og dets Konge
      og Krigere i din Hnd.
  3.  Alle eders vbenfre Mnd skal g rundt om Byen, een Gang rundt;
      det skal I gre seks Dage;
  4.  og syv Prster skal bre syv Vderhorn foran Arken. Men den
      syvende Dag skal I g rundt om Byen syv Gange, og Prsterne skal
      stde i Hornene.
  5.  Nr der s blses i Vderhornet, og I hrer Hornets Lyd, skal
      alt Folket oplfte et vldigt Krigsskrig; s skal Byens Mur
      styrte sammen, og Folket kan g lige ind, hver fra sin Plads."

  6.  Josua, Nuns Sn, lod da Prsterne kalde og sagde til dem: "I
      skal bre Pagtens Ark, og syv Prster skal bre syv Vderhorn
      foran HERRENs Ark!"
  7.  Og han sagde til Folket: "Drag ud og g rundt om Byen, sledes
      at de, som brer Vben, gr foran HERRENs Ark!"
  8.  Da nu Josua havde talt til Folket, gik de syv Prster, som bar
      de syv Vderhorn foran HERREN, frem og stdte i Hornene, medens
      HERRENs Pagts Ark fulgte efter;
  9.  og de, som bar Vben, gik foran Prsterne, som stdte i Hornene,
      og de, som sluttede Toget, fulgte efter Arken, medens der
      blstes i Hornene.
 10.  Men Josua bd Folket: "I m ikke oplfte Krigsskrig eller lade
      eders Rst hre, og intet Ord m udg af eders Mund, fr den Dag
      jeg siger til eder: Rb! Men s skal I rbe!"
 11.  S lod han HERRENs Ark bre rundt om Byen, een Gang rundt, og
      derp begav de sig tilbage til Lejren og overnattede der.
 12.  Tidligt nste Morgen gjorde Josua sig rede, og Prsterne bar
      HERRENs Ark,
 13.  og de syv Prster, som bar de syv Vderhorn foran HERRENs Ark,
      gik og stdte i Hornene; de, som bar Vben, gik foran dem, og
      de, som sluttede Toget, fulgte efter HERRENs Ark, medens der
      blstes i Hornene.
 14.  Anden Dag gik de een Gang rundt om Byen, hvorefter de vendte
      tilbage til Lejren; sledes gjorde de seks Dage.

 15.  Men den syvende Dag brd de op tidligt, ved Morgenrdens
      frembrud og gik p samme Mde syv Gange rundt om Byen; kun p
      denne Dag drog de syv Gange rundt om Byen;
 16.  og syvende Gang stdte Prsterne i Hornene, og Josua sagde til
      Folket: "Oplft Krigsskriget! Thi HERREN har givet eder Byen.
 17.  Og Byen skal lyses i Band for HERREN med alt, hvad der er i den;
      kun Skgen Rahab skal blive i Live tillige med alle dem, som er
      i hendes Hus, fordi hun skjulte Sendebudene, som vi udsendte.
 18.  Men I skal tage eder vel i Vare for det bandlyste, s I ikke
      attrr og tager noget af det bandlyste og derved bringer Bandet
      over Israels lejr og styrter den i Ulykke.
 19.  Men alt Slv og Guld og alle Kobber og Jernsager skal helliges
      HERREN; det skal bringes ind i HERRENs Skatkammer!"
 20.  S oplftede Folket Krigsskrig, og de stdte i Hornene og da
      Folket hrte Hornene, oplftede det et vldigt Krigsskrig; da
      styrtede Muren sammen, og Folket gik lige ind i Byen; sledes
      indtog de Byen.
 21.  Derp lagde de med Svrdet Band p alt, hvad der var i Byen,
      Mnd og Kvinder, unge og gamle, Hornkvg, Smkvg og sler.

 22.  Men til de to Mnd, som havde udspejdet Landet, sagde Josua: "G
      ind i Skgens Hus og fr Kvinden og alt, hvad hendes er, ud
      derfra, som I tilsvor hende!"
 23.  De unge Mnd, som havde vret Spejdere, gik da ind og frte
      Rabab ud tillige med hendes Fader og Moder og hendes Brdre,
      hele hendes Slgt og alt, hvad hendes var; de frte dem ud og
      lod dem st uden for Israels Lejr.
 24.  Men p Byen og alt, hvad der var i den, stak de Ild; kun Slvet
      og Guldet og Kobber og Jernsagerne bragte de ind i HERRENs Hus's
      Skatkammer.
 25.  Men Skgen Rahab og hendes Fdrenehus og alt, hvad hendes var,
      lod Josua blive i Live, og hun kom til at bo blandt Israeliterne
      og gr det den Dag i Dag, fordi hun havde skjult Sendebudene,
      som Josua havde sendt ud for at udspejde Jeriko.

 26.  P den Tid tog Josua Folket i Ed, idet han sagde: "Forbandet
      vre den Mand for HERRENs syn, som indlader sig p at opbygge
      denne By, Jeriko. Det skal koste ham hans frstefdte at lgge
      Grunden og hans yngste at stte dens Portflje ind."

 27.  Sledes var HERREN med Josua, og hans Ry udbredte sig over hele
      Landet.

Josua 7

  1.  Men Israeliterne forgreb sig p det bandlyste, idet Akan, en Sn
      af Karmi en Sn af Zabdi, en Sn af Zera, af Judas Stamme,
      tilvendte sig noget af det bandlyste. Da blussede HERRENs Vrede
      op mod Israeliterne.

  2.  Derp sendte Josua nogle Mnd fra Jeriko til Aj, som ligger ved
      Bet Aven, sten for Betel, og sagde til dem: "Drag op og udspejd
      Egnen!" Og Mndene drog op og udspejdede Aj.
  3.  Da de kom tilbage til Josua, sagde de til ham: "Lad ikke hele
      Folket drage derop; lad en to-tre Tusind Mand drage op og
      indtage Aj; du behver ikke at umage hele Folket med at drage
      derop, thi de er f!"
  4.  S drog henved 3000 Mand af Folket derop; men de blev slet p
      Flugt af Ajjiterne,
  5.  og Ajjiterne drbte seks og tredive Mand eller s af dem; de
      forfulgte dem uden for Porten indtil Stenbruddene og huggede dem
      ned p Skrningen. Da sank Folkets Mod og blev til Vand.
  6.  Men Josua og Israels ldste snderrev deres Klder og faldt p
      deres Ansigt p Jorden foran HERRENs Ark og blev liggende til
      Aften og kastede Stv p deres Hoveder.
  7.  Og Josua sagde: "Ak, Herre, HERRE! Hvorfor lod du dette Folk g
      over Jordan, nr du vilde give os i Amoriternes Hnd og lade os
      g til Grunde? Havde vi dog blot besluttet os til at blive
      hinsides Jordan!
  8.  Ak, Herre! Hvad skal jeg sige, nu Israel har mttet tage Flugten
      for sine Fjender?
  9.  Nr Kana'anerne og alle Landets Indbyggere hrer det, falder de
      over os fra alle Sider og udsletter vort Navn af Jorden; hvad
      vil du da gre for dit store Navns Skyld?"
 10.  Da sagde HERREN til Josua: "St op! Hvorfor ligger du p dit
      Ansigt?
 11.  Israel har syndet, thi de har forbrudt sig imod min Pagt, som
      jeg plagde dem; de har tilvendt sig noget af det bandlyste, de
      har stjlet; de har skjult det, de har gemt det i deres
      Oppakning.
 12.  Derfor kan Israeliterne ikke holde Stand over for deres Fjender,
      men m flygte for dem; thi de er hjemfaldne til Band!  Jeg vil
      ikke mere vre med eder, hvis I ikke bortrydder Bandet af eders
      Midte.
 13.  St derfor op, lad Folket hellige sig og sig: Helliger eder til
      i Morgen, thi s siger HERREN, Israels Gud: Der er Band i din
      Midte, Israel; og du kan ikke holde Stand over for dine Fjender,
      fr I skaffer Bandet bort fra eder!
 14.  I Morgen skal I trde frem Stamme for Stamme, og den Stamme,
      HERREN rammer, skal trde frem Slgt for Slgt, og den Slgt,
      HERREN rammer, skal trde frem Familie for Familie, og den
      Familie, HERREN rammer, skal trde frem Mand for Mand.
 15.  Den, som da rammes, fordi han har det bandlyste Gods, skal
      brndes tillige med alt, hvad der tilhrer ham; thi han har
      brudt HERRENs Pagt og beget en Skndselsdd i Israel!"

 16.  Tidligt nste Morgen lod Josua Israel trde frem Stamme for
      Stamme, og da blev Judas Stamme ramt.
 17.  Derp lod han Judas Slgter trde frem, og Zeraiternes Slgt
      blev ramt. Derp lod han Zeraiternes Slgt trde frem Familie
      for Familie, og Zabdi blev ramt.
 18.  Derp lod han dennes Familie trde frem Mand for Mand, og da
      blev Akan ramt, en Sn af Harmi, en Sn af Zabdi, en Sn af
      Zera, af Judas Stamme.
 19.  Da sagde Josua til Akan: "Min Sn, giv HERREN, Israels Gud, re
      og Pris, og fortl mig, hvad du har gjort, skjul ikke noget for
      mig!"
 20.  Akan svarede Josua: "Ja, det er mig, som har syndet mod HERREN,
      Israels Gud. Sledes gjorde jeg:
 21.  Jeg s imellem Byttet en prgtig babylonisk Kappe, 200 Sekel
      Slv og en Guldtunge p halvtredsindstyve Sekel; det fik jeg
      Lyst til, og jeg tog det; se, det ligger nedgravet i Jorden midt
      i mit Telt, Slvet nederst."
 22.  Da sendte Josua nogle Folk hen, og de skyndte sig til Teltet, og
      se, det var gemt i hans Telt, Slvet nederst;
 23.  og de tog det ud af Teltet og bragte det til Josua og alle
      Israeliterne og lagde det hen foran HERREN.
 24.  Men Josua tog sammen med hele Israel Akan, Zeras Sn, og Slvet,
      Kappen og Guldtungen og hans Snner og Dtre, hans Hornkvg,
      sler og Smkvg, hans Telt og alt, hvad der tilhrte ham, og
      frte dem op i Akors dal.
 25.  Og Josua sagde: "Hvorfor har du styrtet os i Ulykke? HERREN skal
      styrte dig i Ulykke p denne Dag!" Derp stenede hele Israel
      ham, og de brndte eller stenede dem.
 26.  Og de opkastede en stor Stendysse over ham, som str der den Dag
      i Dag. Da lagde HERRENs heftige Vrede sig. Derfor fik Stedet
      Navnet Akors Dal, som det hedder den Dag i Dag.

Josua 8

  1.  Derefter sagde HERREN til Josua: "Frygt ikke og vr ikke bange!
      Tag alt Krigsfolket med dig, bryd op og drag mod Aj! Se, jeg
      giver Kongen af Aj og hans Folk, hans By og hans Land i din
      Hnd!
  2.  Og du skal gre det samme ved Aj og dets Konge, som du gjorde
      ved Jeriko og dets Konge; men Godset, I rver der, m I selv
      beholde som Bytte, ligeledes Kvget der. Lg Baghold vesten for
      Byen!"
  3.  Derp brd Josua op og drog med alt Krigsfolket op mod Aj; og
      Josua udvalgte sig 30000 tapre Mnd og sendte dem bort om
      Natten,
  4.  idet han bd dem: "Se, I skal lgge eder i Baghold vesten for
      Byen, ikke for langt fra den, og hold eder alle rede.
  5.  Jeg og alle de Folk, som er med mig, vil nrme os Byen, og nr
      de gr Udfald imod os ligesom forrige Gang, flygter vi for dem.
  6.  Nr de s flger efter os s langt, at vi fr dem lokket bort
      fra Byen, idet de tnker, at vi flygter for dem ligesom forrige
      Gang,
  7.  skal I bryde frem fra Bagholdet og tage Byen, thi HERREN eders
      Gud vil give den i eders Hnd.
  8.  Og nr I har indtaget byen, skal I stikke den i Brand. Sledes
      skal I gre, det er mit Bud til eder!"
  9.  Derp sendte Josua dem bort, og de gik hen og lagde sig i
      Baghold mellem Betel og Aj, vesten for Aj; men Josua blev den
      Nat iblandt Krigsfolket.

 10.  Tidligt nste Morgen mnstrede Josua Folket, og sammen med
      Israels ldste drog han op til Aj i Spidsen for Folket.
 11.  Hele den Styrke, som var med ham, rykkede nrmere, til de havde
      Byen foran sig; og de lejrede sig norden for Aj med Dalen mellem
      sig og Aj.
 12.  Derp tog han henved 5000 Mand og lagde dem i Baghold mellem
      Betel og Aj, vesten for Byen;
 13.  og Krigerne blev bragt i Stilling, hele Hren, som var norden
      for Byen, og den Del, som l i Baghold vesten for Byen; men
      Josua begav sig om Natten ned i Dalen.
 14.  Da nu Kongen af Aj s det, skyndte Byens Mnd sig og rykkede
      tidligt om Morgenen ud til Kamp mod Israel, Kongen med hele sin
      Styrke, til Skrningen, hvor Lavningen begynder, uden at vide
      af, at der var lagt Baghold imod ham vesten for Byen;
 15.  og da Josua og hele Israel lod sig sl p Flugt af dem og
      flygtede ad rkenen til,
 16.  blev alt Folket i Byen stvnet sammen til at forflge dem, og de
      forfulgte Josua og lod sig lokke bort fra Byen;
 17.  ikke een Mand blev tilbage i Aj, men alle drog de ud for at
      forflge Israel, og de lod Byen st ben, medens de forfulgte
      Israel.

 18.  Da sagde HERREN til Josua: "Rk Spydet i din Hnd ud mod Aj; thi
      jeg giver det i din Hnd!" Og Josua rakte Spydet i sin Hnd ud
      mod Byen.
 19.  Og Bagholdet brd hurtigt op fra sin Plads og lb hen til Byen,
      da han rakte Hnden ud, indtog den og skyndte sig at stikke den
      i Brand.
 20.  Da Mndene fra Aj vendte sig om og s Rgen fra Byen stige op
      mod Himmelen, var de ude af Stand til at flygte til nogen af
      Siderne, idet Folket, som var flygtet ad rkenen til, vendte sig
      om mod deres Forflgere.
 21.  Og da Josua og hele Israel s, at Bagholdet havde indtaget Byen,
      og at Rgen fra byen steg til Vejrs, vendte de om og slog
      Mndene fra Aj;
 22.  og da hine rykkede ud fra Byen imod dem, kom de midt ind imellem
      Israeliternes to Afdelinger, som huggede dem ned uden at lade en
      eneste af dem undkomme eller slippe bort.
 23.  Men Kongen af Aj fangede de levende og bragte ham til Josua.
 24.  Da Israel nu havde hugget alle Ajs Indbyggere ned p ben Mark,
      p Skrningen, hvor de forfulgte dem, og de alle til sidste Mand
      var faldet for Svrdet, vendte hele Israel tilbage til Aj og
      slog det med Svrdet.
 25.  Alle de, der faldt p den Dag, Mnd og Kvinder, udgjorde 12000,
      alle Indbyggerne i Aj.
 26.  Og Josua trak ikke sin Hnd med det udrakte Spyd tilbage, fr
      han havde lagt Band p alle Ajs Indbyggere.
 27.  Kun Kvget og Godset, de rvede i denne By, beholdt Israeliterne
      som Bytte efter den Befaling, HERREN havde givet Josua.
 28.  Og Josua stak Aj i Brand og gjorde den til en Ruinhob for
      bestandig, til den demark, den er den Dag i Dag.
 29.  Men Kongen af Aj hngte han p en Pl og lod ham hnge til
      Aften; og da Solen gik ned, tog man p Josuas Befaling hans Lig
      ned af Plen og kastede det hen ved Indgangen til Byens Port. Og
      man opkastede over ham en stor Stendysse, som str der den Dag i
      Dag.

 30.  Da byggede Josua HERREN, Israels Gud, et Alter p Ebals Bjerg,
 31.  som HERRENs Tjener Moses havde plagt Israeliterne, i
      Overensstemmelse med, hvad der str skrevet i Moses's Lovbog, et
      Alter af utilhugne Sten, hvor over der ikke var svunget Jern; og
      de bragte HERREN Brndofre og ofrede Takofre der.
 32.  Og han skrev der p Stenene i Israeliternes Psyn en Afskrift af
      Mose Lov, som denne havde skrevet,
 33.  idet hele Israel og dets ldste, Tilsynsmnd og Dommere stod p
      begge Sider af Arken lige over for Levitprsterne, som bar
      HERRENs Pagts Ark, de fremmede svel som de indfdte, den ene
      Halvdel hen imod Garizims Bjerg, den anden Halvdel hen imod
      Ebals Bjerg, sledes som HERRENs Tjener Moses forhen havde
      pbudt at velsigne Israels Folk.
 34.  S oplste han alle Lovens Ord, Velsignelsen og Forbandelsen,
      alt som det var skrevet i Lovbogen;
 35.  ikke et Ord af alt, hvad Moses havde pbudt, undlod Josua at op
      lse for hele Israels Menighed, Mndene, Kvinderne og Brnene og
      de fremmede, som var draget med iblandt dem.

Josua 9

  1.  Da alle Kongerne p den anden Side af Jordan, i Bjergene og i
      Lavlandet og langs hele det store Havs Kyst hen imod Libanon,
      Hetiterne, Amoriterne, Kana'anerne, Perizziterne, Hivviterne og
      Jebusiterne, hrte, hvad der var sket,
  2.  samlede de sig for i Fllesskab at kmpe mod Josua og Israel.

  3.  Men da Indbyggerne i Gibeon hrte, hvad Josua havde gjort ved
      Jeriko og Aj,
  4.  greb ogs de til en List; de gik hen og forsynede sig med
      Rejsetring, lssede nogle slidte Skke og nogle slidte,
      sprukne, stoppede Vinskke p deres sler
  5.  og tog slidte, lappede Sko p Fdderne og slidte Klder p
      Kroppen, og alt deres Rejsebrd var trt og mullent.
  6.  S gik de til Josua i Lejren ved Gilgal og sagde til ham og
      Israels Mnd: "Vi kommer fra et fjernt Land; slut derfor Pagt
      med os!"
  7.  Israels Mnd svarede Hivviterne: "Det kunde vre, at I bor her
      midt iblandt os, hvorledes kan vi da slutte Pagt med eder?"
  8.  De sagde til Josua: "Vi er dine Trlle!" Josua spurgte dem s:
      "Hvem er I, og hvorfra kommer I?"
  9.  Og de svarede ham: "Fra et sre fjernt Land er dine Trlle
      kommet for HERREN din Guds Navns Skyld; thi vi har hrt hans Ry
      og alt, hvad han gjorde i gypten,
 10.  og alt, hvad han gjorde mod de to Amoriterkonger hinsides
      Jordan, Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan, som boede i
      Asjtarot.
 11.  og vore ldste og alle Indbyggerne i vort Land sagde til os: Tag
      Rejse tring med eder, drag dem i Mde og sig til dem: Vi er
      eders Trlle; slut derfor nu Pagt med os!
 12.  Vort Brd her var endnu varmt, da vi tog det med hjemmefra,
      dengang vi begav os af Sted for at drage til eder; men se, nu er
      det trt og mullent;
 13.  og vore Vinskke her var nye, da vi fyldte dem; se, nu er de
      sprukne; og vore Klder og Sko her er slidte, fordi Vejen var s
      lang!"
 14.  S tog Mndene af deres Rejsetring; men HERREN rdspurgte de
      ikke.
 15.  Og Josua tilsagde dem Fred og sluttede Overenskomst med dem og
      lovede at lade dem leve, og Menighedens verster tilsvor dem
      det.

 16.  Men tre Dage efter at de havde sluttet Pagt med dem, hrte de,
      at de var fra den nrmeste Omegn og boede midt iblandt dem.
 17.  Og Israeliterne brd op og kom den tredje Dag til deres Byer,
      det var Gibeon, Kefira, Beerot og Kirjat Jearim.
 18.  Men Israeliterne drbte dem ikke, fordi Menighedens verster
      havde, tilsvoret dem Fred ved HERREN, Israels Gud. Da knurrede
      hele Menigheden mod versterne;
 19.  men alle versterne sagde til hele Menigheden: "Vi har tilsvoret
      dem Fred ved HERREN, Israels Gud, derfor kan vi ikke gre dem
      noget ondt.
 20.  Men dette vil vi gre med dem, nr vi skner deres Liv, at der
      ikke skal komme Vrede over os for den Ed, vi svor dem:
 21.  De skal blive i Live, men vre Brndehuggere og Vandbrere for
      hele Menigheden." Og hele Menigheden gjorde, som verstene havde
      sagt.
 22.  Og Josua lod dem kalde og talte sledes til dem: "Hvorfor frte
      I os bag Lyset og sagde, at I havde hjemme langt borte fra os,
      sknt I bor her midt iblandt os?
 23.  Derfor skal I nu vre forbandede, og ingen af eder skal nogen
      Sinde ophre at vre Trl; Brndehuggere og Vandbrere skal I
      vre ved min Gus Hus!"
 24.  De svarede Josua og sagde:"Det var blevet dine Trlle sagt, at
      HERREN din Gud plagde sin Tjener Moses, at nr han gav eder
      hele Landet, skulde I udrydde alle Landets Indbyggere foran
      eder. Da pkom der os stor Frygt for, at I skulde tage vort Liv;
      derfor handlede vi sledes.
 25.  Men se, nu er vi i din Hnd; gr med os, som det tykkes dig godt
      og ret!"
 26.  Da handlede han sledes med dem; han friede dem fra
      Israeliternes Hnd, s de ikke drbte dem;
 27.  men Josua gjorde dem den Dag til Brndehuggere og Vandbrere for
      Menigheden og for HERRENs Alter p det Sted, han vilde
      udvlge. Og det er de den Dag i Dag.

Josua 10

  1.  Da Kong Adonizedek af Jerusalem hrte, at Josua havde indfaget
      Aj og lagt Band p det som han havde gjort ved Jeriko og Kongen
      der, gjorde han ved Aj og Kongen der og at Gibeons Indbyggere
      havde sluttet Overenskomst med Israel og var optaget imellem
      dem,
  2.  s pkom der ham stor Frygt; thi Gibeon var en stor By, som en
      af Kongsbyerne, strre end Aj, og alle Mndene der var tapre
      Krigere.
  3.  Derfor sendte Kong Adonizedek af Jerusalem Bud til Kong Hobam af
      Hebron, Kong Piram af Jarmut, Kong Jafia af Lakisj og Kong Debir
      af Eglon og lod sige:
  4.  "Kom op til mig og hjlp mig med at sl Gibeon, thi det har
      sluttet Overenskomst med Josua og Israeliterne!"
  5.  Da samledes fem Amoriterkonger, Kongerne i Jerusalem, Hebron,
      Jarmut, Lakisj og Eglon, og de drog op med hele deres Hr og
      slog Lejr uden for Gibeon og angreb det.

  6.  Men Mndene i Gibeon sendte Bud til Josua i Lejren i Gilgal og
      lod sige: "Lad ikke dine Trlle i Stikken, men kom hurtigt op
      til os, hjlp os og st os bi; thi alle Amoriterkongerne, som
      bor i Bjergene, har samlet sig imod os!"
  7.  Da drog Josua op fra Gilgal med alle Krigerne, alle de
      kampdygtige Mnd.
  8.  Og HERREN sagde til Josua: "Frygt ikke for dem, thi jeg giver
      dem i din Hnd; ikke een af dem skal kunne holde Stand imod
      dig!"
  9.  Og Josua faldt pludselig over dem, efter at han i Nattens Lb
      var draget derop fra Gilgal,
 10.  og HERREN bragte dem i Uorden foran Israel og tilfjede dem et
      stort Nederlag ved Gibeon; og de forfulgte dem hen imod Opgangen
      ved Bet Horon og slog dem lige til Azeka og Makkeda.
 11.  Og da de flygtede for Israeliterne og netop var p Skrningen
      ved Bet Horon, lod HERREN store Sten falde ned p dem fra
      Himmelen helt hen til Azeka, s de dde; og de, som drbtes af
      Haglstenene, var flere end dem, Israeliterne drbte med Svrdet.
 12.  Ved den Lejlighed, den Dag HERREN gav Amoriterne i Israeliternes
      Magt, talte Josua til HERREN og sagde i Israels Nrvrelse:
      "Sol, stat stille i Gibeon, og Mne i Ajjalons Dal!"
 13.  Og Solen stod stille, og Mnen standsed, til Folket fik Hvn
      over Fjenden. Sledes str der jo skrevet i de Oprigtiges
      Bog. Og Solen blev stende midt p Himmelen og tvede nsten en
      hel Dag med at g ned.
 14.  Og hverken fr eller siden har der nogen Sinde vret en Dag som
      denne, en Dag, da HERREN adld et Menneskes Rst; thi HERREN
      kmpede for Israel.
 15.  Derp vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gilgal.

 16.  Men de fem Konger flygtede og skjulte sig i Hulen ved Makkeda.
 17.  Og der blev bragt Josua den Melding: "De fem Konger er fundet
      skjulte i Hulen ved Makkeda."
 18.  Da sagde Josua: "Vlt store Sten for Hulens Indgang og st nogle
      Mnd udenfor til at vogte den.
 19.  Men I andre m ikke standse, forflg eders Fjender, hug
      Efternlerne ned og lad dem ikke komme ind i deres Byer; thi
      HERREN eders Gud har givet dem i eders Hnd!"

 20.  Da Josua og Israeliterne s havde tilfjet dem et meget stort
      Nederlag og gjort det helt af med dem kun enkelte undslap og
      reddede sig ind i de befstede Byer
 21.  vendte hele Folket uskadt tilbage til Josua i Lejren ved
      Makkeda, uden at nogen havde vovet s meget som at knurre imod
      Israeliterne.
 22.  Da sagde Josua: "Luk op for Hulens Indgang og fr de fem Konger
      ud af Hulen fil mig!"
 23.  Det gjorde de s og frte de fem Konger ud af Hulen til ham,
      Kongerne af Jerusalem, Hebron, Jarmut, Lakisj og Eglon.
 24.  Da de nu havde frt disse fem Konger ud til Josua, kaldte Josua
      alle Israels Mnd sammen og sagde til Krigsversterne, som var
      draget med ham: "Kom hid og st Foden p disse Kongers Nakke!"
      Og de kom og satte foden p deres Nakke.
 25.  Da sagde Josua til dem: "Frygt ikke og vr ikke bange, vr
      frimodige og strke! Thi sledes vil HERREN handle med alle
      eders Fjender, som I kommer til at kmpe med!"
 26.  Derefter lod Josua dem nedhugge og drbe og ophnge p fem Ple,
      og de blev hngende p Plene til Aften.
 27.  Men ved Solnedgang lod Josua dem tage ned af Plene og kaste ind
      i den Hule, de havde skjult sig i, og for Indgangen til Hulen
      vltede man store Sten, som ligger der den Dag i Dag.

 28.  Makkeda indtog Josua samme Dag, og han slog Byen og dens Konge
      ned med Svrdet; han lagde Band p den og p hver levende Sjl i
      den uden at lade nogen undkomme; og han gjorde det samme ved
      Makkedas Konge, som han havde gjort ved Jerikos Konge.

 29.  Derp drog Josua med hele Israel fra Makkeda til Libna, og han
      angreb Libna;
 30.  og HERREN gav ogs denne By og dens Konge i Israels Hnd, og den
      og hver levende Sjl i den slog han ned med Svrdet uden at lade
      nogen undkomme; og han gjorde det samme ved dens Konge, som de
      havde gjort ved Jerikos Konge.

 31.  Derp drog Josua med hele Israel fra Libna til Lakisj, og, han
      slog Lejr udenfor og angreb Byen;
 32.  og HERREN gav Lakisj i Israels Hnd, og den flgende Dag indtog
      han Byen, og den og hver levende Sjl i den slog han ned med
      Svrdet, ganske som han havde gjort ved Libna.
 33.  Da rykkede Kong Horam af Gezer Lakisj til Hjlp; men Josua slog
      ham og hans Folk ned uden at lade nogen undkomme.

 34.  S drog Josua med hele Israel fra Lakisj til Eglon, og de slog
      Lejr udenfor og angreb Byen;
 35.  og de indtog den samme Dag og slog den ned med Svrdet; og p
      hver levende Sjl i den lagde han den Dag Band, ganske som han
      havde gjort ved Lakisj.

 36.  Derp drog Josua med hele Israel op fra Eglon til Hebron, og de
      angreb Byen
 37.  og indtog den og slog den ned med Svrdet, bde Kongen der og
      alle de Byer, der hrte under den, og hver levende Sjl i den
      uden at lade nogen undkomme, ganske som han havde gjort ved
      Eglon, og han lagde Band p Byen og hver levende Sjl i den.

 38.  Derp vendte Josua sig med hele Israel imod Debir og angreb
      Byen;
 39.  og han undertvang den tillige med dens Konge og alle de Byer der
      hrte under den; og de slog dem ned med Svrdet og lagde Band p
      hver levende Sjl i dem uden at lade nogen undkomme; det samme,
      han havde gjort ved Hebron og ved Libna og Kongen der, gjorde
      han ogs ved Debir og Kongen der.

 40.  Sledes slog Josua hele Landet, Bjerglandet, Sydlandet,
      Lavlandet og Bjergskrningerne og alle Kongerne der uden at lade
      nogen undkomme, og p hver levende Sjl lagde han Band, sledes
      som HERREN, Israels Gud, havde pbudt;
 41.  Josua slog dem fra Kadesj Barnea indtil Gaza, og hele Landskabet
      Gosjen indtil Gibeon.
 42.  Og alle hine Konger og deres Lande undertvang Josua med et Slag;
      thi HERREN, Israels Gud, kmpede for Israel.
 43.  Derp vendte Josua med hele Israel tilbage til Lejren i Gilgal.

Josua 11

  1.  Da Kong Jabin af Hazor hrte herom sendte han Bud til Kong Jobab
      af Madon og Kongerne af Sjimron og Aksjaf.
  2.  og til Kongerne nordp i Bjergene, i Arabalavningen snden for
      Kinnerot, i Lavlandet og p Hjdedraget vestp ved Dor,
  3.  til Kana'anerne i st og Vest, Amoriterne, Hivviterne,
      Perizziterne og Jebusiterne i Bjergene og Hetiterne ved Foden af
      Hermon i Mizpas Land;
  4.  og de drog ud med alle deres Hre, Krigsfolk talrige som Sandet
      ved Havets Bred, og med en stor Mngde Heste og Stridsvogne.
  5.  Alle disse Konger slog sig sammen og kom og lejrede sig i
      Forening ved Meroms Vand for at angribe Israel.
  6.  Men HERREN sagde til Josua: "Frygt ikke for dem! Thi i Morgen
      ved denne Tid vil jeg lade dem ligge faldne foran Israel; deres
      Heste skal du lamme, og deres Vogne skal du brnde!"
  7.  Da kom Josua med hele Hren uventet over dem ved Meroms Vand og
      kastede sig over dem,
  8.  og HERREN gav dem i Israels Hnd, s de slog dem og forfulgte
      dem til den store Stad Zidon, til, Misrefot Majim og Mizpes
      Lavning i st, og huggede dem ned, s ikke en eneste af dem blev
      tilbage.
  9.  Josua gjorde derp med dem, som HERREN havde sagt ham; deres
      Heste lammede han, og deres Vogne brndte han.

 10.  Ved den Tid vendte Josua om og indtog Hazor, og Kongen huggede
      han ned med Svrdet; Hazor var nemlig fordum alle disse
      Kongerigers Hovedstad;
 11.  og de huggede hver levende Sjl i den ned med Svrdet og lagde
      Band p dem, s ikke en levende Sjl blev tilbage; og Hazor stak
      han i Brand.
 12.  Alle hine Kongsbyer med deres Konger undertvang Josua, og han
      huggede dem ned med Svrdet og lagde Band p dem, som HERRENs
      Tjener Moses havde pbudt.
 13.  Men ingen af de Byer, som l p deres Hje, stak Israel i Brand,
      alene med Undtagelse af Hazor; den stak Josua i Brand.
 14.  Kvget og alt det andet, der rvedes fra disse Byer, beholdt
      Israeliterne som Bytte; men alle Menneskene huggede de ned med
      Svrdet til sidste Mand uden at lade en eneste levende Sjl
      blive tilbage.
 15.  Hvad HERREN havde plagt sin Tjener Moses, havde Moses plagt
      Josua, og det gjorde Josua; han undlod intet som helst af, hvad
      HERREN havde plagt Moses.

 16.  Sledes indtog Josua hele dette Land, Bjerglandet, hele
      Sydlandet, hele Landskabet Gosjen, Lavlandet, Arabalavningen,
      Israels Bjergland og Lavland,
 17.  fra det ngne Bjergdrag, som hjner sig hen imod Seir, indtil
      Ba'al Gad i Libanons Dal ved Hermonbjergets Fod; og alle deres
      Konger tog han til Fange, huggede dem ned og drbte dem.
 18.  I lang Tid frte Josua Krig med disse Konger
 19.  Der var ingen By, som sluttede Overenskomst med Israeliterne,
      undtagen Hivviterne, som boede i Gibeon. Alt tog de i Kamp;
 20.  thi HERREN voldte, at de forhrdede deres Hjerter, s de drog i
      Kamp mod Israel, for at de skulde lgge Band p dem uden Sknsel
      og udrydde dem, som HERREN havde plagt Moses.

 21.  Ved den Tid drog Josua hen og udryddede Anakiterne af
      Bjerglandet, af Hebron, Debir og Anab, og af hele Judas og hele
      Israels Bjergland; p dem og deres Byer lagde Josua Band.
 22.  Der blev ingen Anakiter tilbage i Israeliternes Land, kun i
      Gaza, Gat og Asdod blev der Levninger tilbage.

 23.  Sledes indtog Josua hele Landet, ganske som HERREN havde sagt
      til Moses, og Josua gav Israel det i Eje efter deres Afdelinger,
      Stamme for Stamme. Og Landet fik Ro efter Krigen.

Josua 12

  1.  Flgende to Konger i Landet blev overvundet af Israeliterne og
      deres Land taget i Besiddelse af dem, Landet sten for Jordan
      fra Arnonfloden til Hermonbjerget og hele Arabalavningens stre
      Del:
  2.  Amoriterkongen Sibon, som boede i Hesjbon og herskede fra Aroer
      ved Arnonflodens Bred og fra Midten af Floddalen over Halvdelen
      af Gilead indtil Jabbokfloden, der er Ammoniternes Grnse,
  3.  og over Arabalavningen indtil Kionerotsens stside og
      Arabahavets, Salthavets, stside hen imod Bet-Jesjimot og
      lngere Syd p hen imod Egnen ved Foden af Pisgas Skrnter;
  4.  og Kong Og af Basan. som hrte til dem, der var tilbage af
      Refaiterne, og boede i Asjtarot og Edrei
  5.  og herskede over Hermonbjerget, Salka og hele Basan indtil
      Gesjuriternes og Mkatiternes Landemrke og over Halvdelen af
      Gilead indtil Kong Sihon af Hesjbons Landemrke.
  6.  HERRENs Tjener Moses og Israeliterne havde overvundet dem, og
      HERRENs Tjener Moses havde givet Rubeniterne, Gaditerne og
      Manasses halve Stamme Landet i Eje.

  7.  Flgende Konger i Landet blev overvundet af Josua og
      Israeliterne hinsides Jordan, p Vestsiden, fra Ba'al Gad i
      Dalen ved Libanon til det ngne Bjergdrag, som hjner sig mod
      Seir, og deres Land givet Israels Stammer i Eje af Josua efter
      deres Afdelinger,
  8.  i Bjerglandet, i Lavlandet, i Arabalavningen, p Skrningerne, i
      rkenen og i Sydlandet, Hetiterne, Amoriterne, Kana'anerne,
      Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne:
  9.  Kongen i Jeriko een; Kongen i Aj ved Betel een;
 10.  Kongen i Jerusalem een; Kongen i Hebron een;
 11.  Kongen i Jarmut een; Kongen i Lakisj een;
 12.  Kongen i Eglon een; Kongen i Gezer een;
 13.  Kongen i Debir een; Kongen i Geder een;
 14.  Kongen i Horma een; Kongen i Arad een;
 15.  Kongen i Libna een; Kongen i Adullam een;
 16.  Kongen i Makkeda een; Kongen i Betel een;
 17.  Kongen i Tappua een; Kongen i Hefer een;
 18.  Kongen i Afek een; Kongen i Lassjaron een;
 19.  Kongen i Madon een; Kongen i Hazor een;
 20.  Kongen i Sjimron Meron een; Kongen i Aksjaf een;
 21.  Kongen i Ta'anak een; Kongen i Megiddo een;
 22.  Kongen i Kedesj een; Kongen i Jokneam ved Karmel een;
 23.  Kongen i Dor ved Hjdedraget Dor een; Kongen over Folkene i
      Galila een;
 24.  Kongen i Tirza een; tilsammen en og tredive Konger.

Josua 13

  1.  Da Josua var blevet gammel og til rs, sagde HERREN til ham: "Du
      er blevet gammel og til rs, og der er endnu sre meget tilbage
      af Landet at indtage.
  2.  Dette er det Land, som er tilbage: Hele Filisternes Landomrde
      og alle Gesjuriterne,
  3.  Landet fra Sjihor sten for gypten indtil Ekrons Landemrke i
      Nord det regnes til Kana'anerne de fem Filisterfyrster i Gaza,
      Asdod, Askalon, Gat og Ekron, desuden Avviterne
  4.  mod Syd, hele Kana'anerlandet fra Meara, som tilhrer
      Zidonierne, indtil Afek og til Amoriternes Landemrke,
  5.  og det Land, som mod st grnser til Libanon fra Ba'al Gad ved
      Hermonbjergets Fod til Egnen hen imod Hamat.
  6.  Alle Indbyggerne i Bjerglandet fra Libanon til Misrefot Majim,
      alle Zidonierne, vil jeg drive bort foran Israeliterne. Tildel
      kun Israel det som Ejendom, sledes som jeg har plagt dig.
  7.  Udskift derfor dette Land som Ejendom til de halvtiende
      Stammer." Manasses halve Stamme
  8.  svel som Rubeniterne og Gaditerne havde nemlig fet deres
      Arvelod, som Moses gav dem hinsides Jordan, p stsiden, sledes
      som HERRENs Tjener Moses gav dem,
  9.  fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen midt nede i Dalen, hele
      Hjsletten fra Medeba til Dibon,
 10.  alle de Byer, som havde tilhrt Amoriterkongen Sibon, der
      herskede i Hesjbon, indtil Ammoniternes Landemrke,
 11.  fremdeles Gilead og Gesjuriternes og Ma'akatiternes Landemrke,
      hele Hermonbjerget og hele Basan indtil Salka,
 12.  hele det Rige, der havde tilhrt Og af Basan, som herskede i
      Asjtarot og Edrei, den sidste, der var tilbage af Refaiterne;
      Moses havde overvundet dem alle og drevet dem bort.
 13.  Men Israeliterne drev ikke Gesjuriterne og Ma'akatiterne bort,
      s at Gesjur og Ma'akat bor i blandt Israel den Dag i bag.
 14.  Kun Levis Stamme gav han ingen Arvelod; HERREN, Israels Gud, er
      hans Arvelod, sledes som han tilsagde ham.

 15.  Moses gav Rubeniternes Stamme Land, Slgt for Slgt,
 16.  og de fik deres Omrde fra Aroer ved Arnonflodens Bred og Byen
      midt nede i Dalen, hele Hjsletten indtil
 17.  Hesjbon og alle de Byer, som ligger p Hjsletten, Dibon,
      Bamot Ba'al, Bet Ba'al Meon,
 18.  Jaza, Kedemot, Mefa'at,
 19.  Kirjatajim, Sibma, Zeret Sjahar p Dalbjerget,
 20.  Bet-Peor ved Pisgas Skrnter. Bet-Jesjimot
 21.  og alle de andre Byer p Hjsletten og hele det Rige, der havde
      tilhrt Amoriterkongen Sibon, som herskede i Hesjbon, hvem Moses
      havde overvundet tillige med Midjans Fyrster Evi, Rekem, Zur,
      Hur og Reba, der var Sihons Lydkonger og boede i Landet;
 22.  ogs Sandsigeren Bileam, Beors Sn, havde Israeliterne drbt med
      Svrdet sammen med de andre af dem, der blev slet ihjel.
 23.  Rubeniternes Grnse blev Jordan; den var Grnseskel. Det var
      Rubeniternes Arvelod efter deres Slgter, de nvnte Byer med
      Landsbyer.

 24.  Og Moses gav Gads Stamme, Gaditerne, Land, Slgt for Slgt,
 25.  og de fik flgende Landomrde: Jazer og alle Byerne i Gilead og
      Halvdelen af Ammoniternes Land indtil Aroer, som ligger sten
      for Rabba,
 26.  og Landet fra Hesjbon til Ramat-Mizpe og Betonim, og fra
      Mahanajim til Lodebars Landemrke;
 27.  og i Lavningen Bet-Haram, Bet-Nimra, Sukkot og Zafon, Resten af
      Kong Sihon af Hesjbons Rige, med Jordan til Grnse, indtil Enden
      af Kinnerets S, hinsides Jordan, p stsiden.
 28.  Det var Gaditernes Arvelod efter deres Slgter: de nvnte Byer
      med Landsbyer.

 29.  Og Moses gav Manasses halve Stamme Land, Slgt for Slgt;
 30.  og deres Landomrde strakte sig fra Mahanajim over hele Basan,
      hele Kong Og af Basans Rige og alle Jairs Teltbyer, som ligger i
      Basan, tresindstyve Byer,
 31.  Halvdelen af Gilead og Asjtarot og Edre'i, Ogs Kongsbyer i Basan;
      det gav han Manasses Sn Makirs Snner, Halvdelen af Makirs
      Snner, Slgt for Slgt.

 32.  Det er alt, hvad Moses udskiftede p Moabs Sletter hinsides
      Jordan over for Jeriko, p stsiden.
 33.  Men Levis Stamme gav Moses ingen Arvelod; HERREN, Israels Gud,
      er deres Arvelod, sledes som han tilsagde dem.

Josua 14

  1.  Flgende er de Landstrkninger, Israeliterne fik til Arvelod i
      Kana'ans Land, som Prsten Eleazar og Josua, Nuns Sn, og
      Overhovederne for de israelitiske Stammers Fdrenehuse tildelte
      dem
  2.  ved Lodkastning som deres Ejendom i Overensstemmelse med det
      Pbud, HERREN havde givet Moses om de halvtiende Stammer.
  3.  Thi Moses havde givet de halvtredje Stammer Arvelod hinsides
      Jordan; men Leviterne gav han ikke Arvelod iblandt dem.
  4.  Josefs Efterkommere udgjorde nemlig to Stammer, Manasse og
      Efraim; og Leviterne fik ikke Del i Landet, men kun Byer at bo i
      tillige med de tilhrende Grsmarker til deres Hjorde og Kvg.
  5.  Hvad HERREN havde plagt Moses, gjorde Israeliterne, og de
      udskiftede Landet.

  6.  Da trdte Juderne frem for Josua i Gilgal, og Kenizziten Kaleb,
      Jefunnes Sn, sagde til ham: "Du ved, hvad det var, HERREN
      talede til den Guds Mand Moses i Kadesj Barnea om mig og dig.
  7.  Fyrretyve r gammel var jeg, dengang HERRENs Tjener Moses
      udsendte mig fra Kadesj Barnea for at udspejde Landet; og jeg
      aflagde ham Beretning efter bedste Overbevisning.
  8.  Men mine Brdre, som var draget med mig, gjorde Folket modlst,
      medens jeg viste HERREN min Gud fuld Lydighed.
  9.  Og Moses svor den Dag: Sandelig, det Land, din Fod har betrdt,
      skal vre din og dine Efterkommeres Arvelod til evig Tid, fordi
      du har vist HERREN min Gud fuld Lydighed!
 10.  Og se, nu har HERREN opfyldt sit Ord og holdt mig i Live fem og
      fyrretyve r, siden dengang HERREN talede dette Ord til Moses,
      al den Tid Israel vandrede i rkenen, og se, jeg er nu fem og
      firsindstyve r.
 11.  Endnu den Dag i Dag er jeg rask og rrig som p hin Dag, da
      Moses udsendte mig; nu som da er min Kraft den samme til Kamp og
      til at frdes omkring.
 12.  S giv mig da dette Bjergland, som HERREN dengang talede om; du
      hrte det jo selv. Thi der bor Anakiter der, og der er store,
      befstede Byer; mske vil HERREN vre med mig, s jeg kan drive
      dem bort, som HERREN har sagt!"
 13.  Da velsignede Josua ham, og han gav Kaleb, Jefunnes Sn, Hebron
      til Arvelod.
 14.  Derfor tilfaldt Hebron Kenizziten Kaleb, Jefunnes Sn,, som
      Arvelod, og den hrer ham til den Dag i Dag, fordi han viste
      HERREN, Israels Gud, fuld Lydighed.
 15.  Men Hebron hed forhen Arbas By; han var den strste Mand blandt
      Anakiterne. Og Landet fik Ro efter krigen.

Josua 15

  1.  Loddet faldt for Judernes Stamme efter deres Slgter sledes,
      at deres Landomrd strkker sig hen, imod Edoms Omrde, Zins
      rken mod Syd, yderst mod Syd.
  2.  Deres Sydgrnse begynder ved Enden af Salthavet, ved den sydlige
      Bugt,
  3.  og lber snden om Akrabbimpasset, gr videre til Zin, strkker
      sig opad snden om Kadesj-Barnea og gr derp videre til Hezron
      og op til Addar; s drejer den om mod Karka'a,
  4.  gr videre til Azmon og fortstter til gyptens Bk; s ender
      Grnsen ved Havet. Det er deres Sydgrnse.
  5.  stgrnsen er Salthavet indtil Jordans Udlb. Nordgrnsen
      begynder ved Havets Bugt ved Jordans Udlb;
  6.  derp strkker Grnsen sig opad til Bet Hogla og gr videre
      norden om Bet Araba; s strkker Grnsen sig opad til Rubens Sn
      Bohans Sten;
  7.  derp strkker Grnsen sig fra Akors Dal op til Debir og drejer
      nordp til Gilgal, som ligger lige over for Adummimpasset snden
      for Dalen; derefter gr Grnsen videre over til Vandet ved
      Sjemesjkilden og ender ved Rogelkilden;
  8.  derp strkker Grnsen sig op i Hinnoms Sns Dal til Sydsiden af
      Jebusiternes Bjergryg, det er Jerusalem; derp strkker Grnsen
      sig op til Toppen af Bjerget lige vesten for Hinnoms Dal ved
      Refaimdalens Nordende;
  9.  derp bjer Grnsen fra Toppen af dette Bjerg ben til Neftoas
      Vandkilde og lber videre til Byerne p Efronbjerget; s bjer
      Grnsen om til Ba'ala, det er Kirjat-Jearim;
 10.  derp drejer Grnsen om fra Ba'ala mod Vest til Seirbjerget, gr
      videre til Jearimbjergets nordre Udlber, det er Kesalon: s
      strkker den sig ned til Bet Sjemesj og gr videre til Timna;
 11.  derp lber Grnsen i nordlig Retning til Bjergryggen ved Ekron;
      s bjer Grnsen om til Sjikkaron, gr videre til Ba'alabjerget,
      lber til Jabne'el og ender ved Havet.
 12.  Vestgrnsen er det store Hav. Det er Grnsen rundt om Judernes
      Omrde efter deres Slgter.

 13.  Men Kaleb, Jefunnes Sn, gav han et Stykke Land imellem Juderne
      efter HERRENs Befaling til Josua: Anaks Stamfader Arbas By, det
      er Hebron;
 14.  og Kaleb drev de tre Anakiter bort derfra, Sjesjaj, Abiman og
      Talmaj, der nedstammede fra Anak.
 15.  Derfra drog han op mod Debirs Indbyggere; Debir hed fordum
      Kirjat Sefer.
 16.  Da sagde Kaleb: "Den, som slr Kirjat Sefer og indtager det,
      giver jeg min datter Aksa til Hustru!"
 17.  Og da Benizziten Otniel, Kalebs Broder, indtog det, gav han ham
      sin Datter Aksa til Hustru.
 18.  Men da hun kom til ham, ggede han hende til at bede sin Fader
      om Agerland. Hun sprang da ned af selet, og Kaleb spurgte
      hende: "Hvad vil du?"
 19.  Hun svarede: "Giv mig en Velsignelse!" Siden du har bortgiftet
      mig i det trre Sydland, m du give mig Vandkilder!" Da gav han
      hende de vre og de nedre Vandkilder.

 20.  Judernes Stammes Arvelod efter deres Slgter er:
 21.  Byerne i Udkanten af Judernes Stamme ved Edoms Grnse i
      Sydlandet er flgende: Kabzeel, Eder, Jagur,
 22.  Kina, Dimona, Arara,
 23.  Kedesj Hazot, Jitnan,
 24.  Zif, Telam, Bealot,
 25.  Hazor Hadatta, Kerijjot Hezron, det er Hazor,
 26.  Amam, Sjema, Molada,
 27.  Hazar Gadda, Hesjmon, Bet Pelet,
 28.  Hazar Sjual, Be'ersjeba med Smbyer,
 29.  Ba'ala, Ijjim, Ezem,
 30.  Eltolad, Betul, Horma,
 31.  Ziklag, Madmanna, Sansanna,
 32.  Lebaot, Sjilhim og En Rimmox; tilsammen ni og tyve Byer med
      Landsbyer.

 33.  I Lavlandet: Esjtaol, Zora, Asjna,
 34.  Zanoa, En Gannim, Tappua, Enam, 35 Jarmut, Adullam, Soko, Azeka,
 36.  Sja'arajim, Aditajim, Gedera og Gederotajim; tilsammen fjorten
      Byer med Landsbyer.
 37.  Zenan, Hadasja, Migdal Gad,
 38.  Dilan, Mizpe, Jokte'el,
 39.  Lakisj, Bozkaf, Eglon,
 40.  Kabbon, Lamas, Hitlisj,
 41.  Gederot, Bet Dagon, Na'ama og Makkeda; tilsammen seksten Byer
      med Landsbyer.
 42.  Libna, Eter, Asjan,
 43.  Jifta, Asjna, Nezib,
 44.  Keila, Akzib og Maresja; tilsammen ni Byer med Landsbyer.
 45.  Ekron med Smbyer og Landsbyer;
 46.  fra Ekron til Havet alt, hvad der ligger p Asdodsiden, med
      tilhrende Landsbyer;
 47.  Asdod med Smbyer og Landsbyer; Gaza med Smbyer og Landsbyer
      indtil gyptens Bk med det store Hav som Grnse.

 48.  I Bjerglandet: Sjamir, Jattir, Soko,
 49.  Danna, Kirjat Sefer, det er Debir,
 50.  Anab, Esjtemo, Anim,
 51.  Gosjen, Holon og Gilo; tilsammen elleve Byer med Landsbyer.
 52.  Arab, Duma, Esjan,
 53.  Janum, Bet Tappua, Afeka,
 54.  Humta, Kirjat Arba, det er Hebron, og Zior; tilsammen ni Byer
      med Landsbyer.
 55.  Maon, Karmel, Zif, Jutta,
 56.  Jizre'el, Jokdeam, Zanoa,
 57.  Hain, Gibea og Timna; tilsammen ti Byer med Landsbyer.
 58.  Halhul, Bet Zur, Gedor,
 59.  Ma'arat, Bet Anon og Eltekon; tilsammen seks Byer med
      Landsbyer. Tekoa, Efrata, det er Betlehem, Peor, Etam, Kulon,
      Tatam, Sores, Kerem, Gallim, Beter og Menoho; tilsammen elleve
      Byer med Landsbyer.
 60.  Hirjat Ba'al, det er Hirjat Jearim, og Rabba; tilsammen to Byer
      med Landsbyer.

 61.  I rkenen: Bet Araba, Middin, Sekaka,
 62.  Nibsjan, Ir Mela og En Gedi; tilsammen seks Byer med Landsbyer.

 63.  Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, kunde Juderne ikke
      drive bort; og Jebusiterne bor i Jerusalem sammen med Juderne
      den Dag i Dag.

Josua 16

  1.  For Josefs Snner faldt Loddet sledes: Mod st gr Grnsen fra
      Jordan ved Jeriko, ved Jerikos Vande, op gennem rkenen, som fra
      Jeriko strkker sig op i Bjergland,et til Betel;
  2.  fra Betel fortstter den videre til Arkiternes Landemrke, til
      Atarot,
  3.  og strkker sig nedad mod Vest til Ja Detiternes Landemrke, til
      Nedre Bet Horons Landemrke og til Gezer og ender ved Havet.

  4.  Og Josefs Snner, Manasse og Efraim, fik Arvelodder.
  5.  Efraimiternes Landemrke efter deres Slgter var flgende:
      Grnsen for deres Arvelod er mod st Atarot Addar og gr til
      vre Bet Horon;
  6.  derp gr Grnsen ud til Havet. Mod Nord er Grnsen Mikmetat;
      Grnsen gr s mod st til Ta'anat Sjilo, lber videre sten om
      Janoa,
  7.  strkker sig s fra Janoa ned til Atarot og Na'ara, stder op
      til Jeriko og ender ved Jordan.
  8.  Fra Tappua gr Grnsen mod Vest til Kanabkken og ender ved
      Havet. Det er Efraimiternes Stammes Arvelod efter deres Slgter.
  9.  Dertil kommer de Byer, som udskiltes til Efraimiterne inden for
      Manassiternes Arvelod, alle Byerne med Landsbyer.
 10.  Men de fordrev ikke Kana'anerne, som boede i Gezer, og sledes
      er Kana'anerne blevet boende midt i Efraim indtil den Dag i
      Dag, idet de siden blev Hoveriarbejdere.

Josua 17

  1.  Og Loddet faldt for Manasses Stamme: thi han var Josefs
      frstefdte. Makir, Manasses frstefdte, Gileads Fader - han
      var nemlig Kriger - fik Gilead og Basan.
  2.  Og de vrige Manassiter fik Land efter deres Slgter, Abiezers,
      Heleks, Asriels, Sjekems, Hefers og Sjemidas Snner; det er
      Josef's Sn Manasses mandlige Efterkommere efter deres Slgter.
  3.  Men Zelofhad, en Sn af Hefer, en Sn af Gilead, en Sn af
      Makir, en Sn af Manasse, havde ingen Snner, kun Dtre; og hans
      Dtre hed Mala, Noa, Hogla, Milka og Tirza.
  4.  De trdte frem for Prsten Eleazar og Josua, Nuns Sn, og
      versterne og sagde: "HERREN bd Moses give os Arvelod iblandt
      vore Brdre!" Da gav han dem efter HERRENs Bud en Arvelod
      iblandt deres Faders Brdre.
  5.  Sledes faldt ti Parter p Manasse foruden Landet Gilead og
      Basan hinsides Jordan.
  6.  Thi Manasses dtre fik Arvelod blandt hans Snner. Men Landet
      Gilead tilfaldt Manasses vrige Efterkommere.

  7.  Og Manasses Grnse gr fra Aser til Mikmetat, som ligger sten
      for Sikem; derp gr Grnsen mod Syd til Befolkningen i
      En-Tappua.
  8.  Manasse fik Landskabet Tappua; men Byen Tappua ved Manasses
      Grnse tilfaldt Efraimiterne.
  9.  Derp strkker Grnsen sig ned til Kanabkken, snden om Bkken;
      Byerne der tilfaldt Efraim, midt iblandt Manasses Byer; Manasses
      Landomrde ligger norden for Bkken. Grnsen ender derp ved
      Havet.
 10.  Sydsiden tilhrer Efraim og Nordsiden Manasse. Havet danner
      Grnse; mod Nord stder de op til Aser, mod st til Issakar.
 11.  I Issakar og Aser tilfaldt flgende Byer Manasse: Bet-Sjean med
      Smbyer, Jibleam med Smbyer, Befolkningen i Dor med Smbyer,
      Befolkningen i En-Dor med Smbyer, Befolkningen i Ta'anak med
      Smbyer og Befolkningen i Megiddo med Smbyer, de tre Hjdedrag.
 12.  Men Manassiterne kunde ikke drive disse Byers Indbyggere bort,
      det lykkedes Kana'anerne at holde sig i disse Egne.
 13.  Da Israeliterne blev de strkeste, gjorde de Kana'anerne til
      Hoveriarbejdere, men drev dem ikke bort.

 14.  Da talte Josefs Snner til Josua og sagde: "Hvorfor har du kun
      givet mig een Lod og een Part til Arvelod, sknt jeg er et
      talrigt Folk, eftersom HERREN hidtil har velsignet mig?"
 15.  Josua svarede dem: "Nr du er et talrigt Folk, s drag op i
      Skovlandet og ryd dig Jord der i Perizziternes og Refaiternes
      Land, siden Efraims Bjergland er dig for trangt!"
 16.  "Da sagde Josefs Snner: "Bjerglandet er os ikke nok, og alle
      Kana'anrerne, som bor p Slettelandet, bde de i Bet-Sjean med
      Smbyer og de p Jizre'elsletten, har jernbeslagne Vogne!"
 17.  Da sagde Josua til Josefs Slgt, til Efraim og Manasse: "Du er
      et talrigt Folk og har stor Kraft; du skal ikke komme til at
      njes med een Lod,
 18.  men et Bjergland skal tilfalde dig, thi det er skovbevokset.  og
      nr du rydder det, skal det tilfalde dig med Udlberne derfra;
      thi du skal drive Kana'anerne bort, selv om de har jernbeslagne
      Vogne; du er nemlig strkere end de."

Josua 18

  1.  Hele Israeliternes Menighed kom sammen i Silo, og de rejste
      benbaringsteltet der, da de nu havde underlagt sig Landet.

  2.  Men der var endnu syv Stammer tilbage af Israeliterne, som ikke
      havde fet deres Arvelod tildelt.
  3.  Josua sagde derfor til Israeliterne: "Hvor lnge vil I endnu
      nle med at drage hen og tage det Land i Besiddelse, som HERREN,
      eders Fdres Gud, har givet eder?
  4.  Udse eder tre Mnd af hver Stamme, som jeg kan udsende; de skal
      gre sig rede og drage Landet rundt og affatte en Beskrivelse
      derover til Brug ved Faststtelsen af deres Arvelod og s komme
      tilbage til mig.
  5.  De skal dele det i syv Dele; Juda skal beholde sit Omrde mod
      Syd og Josefs Slgt sit mod Nord.
  6.  Og I skal s affatte en Beskrivelse over Landet, delt i syv
      Dele, og bringe mig den; s vil jeg kaste Lod for eder her for
      HERREN vor Guds syn.
  7.  Thi Leviterne fr ingen Del iblandt eder, da HERRENs Prstedmme
      er deres Arvelod; og Gad, Ruben og Manasses halve Stamme har p
      Jordans stside fet deres Arvelod, som HERRENs Tjener Moses gav
      dem!"

  8.  Da begav Mndene sig p Vej; og Josua bd de bortdragende
      affatte en Beskrivelse over Landet, idet han sagde: "Drag Landet
      rundt, affat en Beskrivelse over det og kom s tilbage til mig;
      s vil jeg kaste Lod for eder her for HERRENs syn i Silo!"
  9.  S begav, Mndene sig p Vej og drog igennem Landet og affattede
      en Beskrivelse derover, By for By, i syv Dele; og derp kom de
      tilbage til Josua i Lejren ved Silo.
 10.  Men Josua kastede Lod for dem i Silo for HERRENs syn og
      udskiftede der Landet til Israeliterne, Afdeling, for Afdeling.

 11.  Da faldt Loddet for Benjaminiternes Stamme efter deres Slgter;
      og det Omrde, der blev deres Lod, kom til at ligge mellem Judas
      og Josefs Snner.
 12.  Deres Nordgrnse begynder ved Jordan, og Grnsen strkker sig op
      til Bjergryggen norden for Jeriko og mod Vest op i Bjerglandet,
      s den ender i Bet-Avens rken;
 13.  derfra gr Grnsen videre til Luz, til Bjergryggen snden for
      Luz, det er Betel, og strkker sig ned til Atarot-Addar over
      Bjerget snden for Nedre-Bet-Horon.
 14.  Derp bjer Grnsen om og lber som Vestgrnse sydp fra Bjerget
      lige snden for Bet-Horon og ender ved Kirjat-Ba'al, det er den
      judiske By Kirjat-Jearim; det er Vestgrnsen.
 15.  Sydgrnsen begynder ved Udkanten af Kirjat-Ba'al, og Grnsen gr
      til Neftoas Vandkilde;
 16.  derp strkker den sig ned til Randen af Bjerget lige over for
      Hinnoms Sns dal norden for Refaimdalen og videre til Hinnoms
      Dal snden om Jebusiternes Bjergryg og til Rogelkilden;
 17.  s drejer den nordp og fortstter til Sjemesjkilden og videre
      til Gelilot lige over for Adummimpasset, derp ned til Rubens
      Sn Bohans Sten
 18.  og gr s videre til Bjergryggen norden for Bet-Araba og ned i
      Arabalavningen;
 19.  s gr den videre til bjergryggen norden for Bet-Hogla og ender
      norden for Salthavets Bugt ved Jordans Udlb; det er Sydgrnsen.
 20.  Mod st danner Jordan Grnse. Det er Benjaminiternes Arvelod med
      dens Grnser efter deres Slgter.

 21.  Og Benjaminiternes Stammes Byer efter deres Slgter er flgende:
      Jeriko, Bet-Hogla, Emek-Keziz,
 22.  Bet-Araba, Zemarajim, Betel,
 23.  Avvim, Para, ofra,
 24.  Kefar-Ammoni, Ofni og Geba; tilsammen tolv Byer med Landsbyer.
 25.  Gibeon, Rama, Be'erot,
 26.  Mizpe, Kefira, Moza,
 27.  Rekem, Jirpe'el, Tar'ala,
 28.  Zela, Elef, Jebus, det er Jerusalem, Gibeat og Kirjat-Jearim;
      tilsammen fjorten Byer med Landsbyer. Det er Benjaminiternes
      Arvelod efter deres Slgter.

Josua 19

  1.  Det andet Lod faldt for Simeon, for Simeoniternes Stamme efter
      deres Slgter; og deres Arvelod kom til at ligge inde i
      Judernes Arvelod.
  2.  Til deres Arvelod hrte: Be'er-sjeba, Sjema, Molada,
  3.  Hazar-Sjual, Bala, Ezem,
  4.  Eltolad, Betul, Horma,
  5.  Ziklag, Bet-Markabot, Hazar-Susa,
  6.  Bet-Lebaot og Sjaruhen; tilsammen tretten Byer med Landsbyer.
  7.  En-Rimmon, Token, Eter og Asjan; tilsammen fire Byer med
      Landsbyer.
  8.  Desuden alle Landsbyerne rundt om disse Byer indtil
      Ba'alat-Be'er, Rama i Sydlandet. Det er Simeoniternes Stammes
      Arvelod efter deres Slgter.
  9.  Fra Judernes Del blev Simeoniternes Arvelod taget; thi
      Judernes Del var for stor til dem; der for fik Simeoniterne
      Arvelod inde i deres Arvelod.

 10.  Det tredje Lod faldt for Zebuloniterne efter deres Slgter.
      Deres Arvelods Landemrke nr til Sarid:
 11.  og deres Grnse strkker sig vestp op til Mar'ala, berrer
      Dabbesjet og stder til Bkken, som lber sten om Jokneam;
 12.  fra Sarid drejer den stp, mod Solens Opgang, hen imod
      Kis-Idt-Tabors Omrde og fortstter til Daberat og op til Jafia;
 13.  mod st, mod Solens Opgang, lber den derp over til Gat-Hefer,
      til Et-Kazin og videre til Rimmona og bjer om til Nea;
 14.  derfra drejer Grnsen i nordlig Retning til Hannaton og ender i
      Dalen ved Jifta-El.
 15.  Og den omfatter Kattat, Nabalal, Sjimron, Jid'ala og Betlehem;
      tilsammen tolv Byer med Lands-byer.
 16.  Det er Zebulonilernes Arvelod efter deres Slgter, nvnte Byer
      med Landsbyer.

 17.  For Issakar faldt det fjerde Lod, for Issakariterne efter deres
      Slgter;
 18.  og deres Landemrke var: Jizre'el, Kesullot, Sjunem,
 19.  Hafarajim, Sji'on, Anabarat,
 20.  Rabbit, Kisjjon, Ebez,
 21.  Remet, En-Gannim, En-Hadda og Bet-Pazzez.
 22.  Og Grnsen berrer Tabor, Sja-hazim og Bet-Sjemesj og ender ved
      Jordan; tilsammen seksten Byer med Landsbyer.
 23.  Det er Issakariternes Stammes Omrde efter deres Slgter, nvnte
      Byer med Landsbyer.

 24.  Det femte Lod faldt for Aseriternes Stamme efter deres Slgter.
 25.  Deres Landemrke var: Helkat, Hali, Beten, Aksjaf,
 26.  Alammelek, Am'ad og Misj'al; derp berrer Grnsen Harmel mod
      Vest og Sjihor-Libnat,
 27.  drejer s stp til Betbagon og berrer Zebulon og Dalen ved
      Jifta-El mod Nord; derp gr den til Bet-Emek og Ne'iel og
      fortstter nordp til Kabul,
 28.  Abdon, Rebob, Hammon og Hana indtil den store Stad Zidon;
 29.  s drejer Grnsen mod Rama og til den befstede By Tyrus; derp
      drejer Grnsen mod Hosa og ender ved Havet; desuden Mahalab,
      Akzib,
 30.  Akko, Afek, Rebob; tilsammen to og tyve Byer med Landsbyer.
 31.  Det er Aseriternes Stammes Omrde efter deres Slgter, nvnte
      Byer med Landsbyer.

 32.  For Naftaliterne faldt det sjette Lod, for Naftaliterne efter
      deres Slgter.
 33.  Deres Landemrke gr fra Helet, fra Allon-Beza'anannim og
      Adami-Nekeb og Jabne'el indtil Lakkum og ender ved Jordan;
 34.  s drejer Grnsen vestp til Aznot-Tabor, fortstter derfra til
      Hukkok, berrer Zebulon mod Syd, Aser mod Vest og Jordan mod
      st.
 35.  Befstede Byer er: Ziddim, Zer, Hammat, Rakkat, Kinneret,
 36.  Adama, Rama, Hazor,
 37.  Hedesj, Edre'i, En-Hazor,
 38.  Jir'on, Migdal-El, Horem, Bet-Anat og Bet-Sjemesj; tilsammen
      nitten Byer med Landsbyer.
 39.  Det er Naftaliternes Stammes Arvelod efter deres Slgter, nvnte
      Byer med Landsbyer.

 40.  For Daniternes Stamme efter deres Slgter faldt det syvende Lod.
 41.  Deres Arvelods Landemrke var: Zor'a, Esjtaol, Ir-Sjemesj,
 42.  Sja'alabbin, Ajjalon, Jitla,
 43.  Elon, Timna, Ekron,
 44.  Elteke, Gibbeton, Ba'alat,
 45.  Jehud, Bene-Berak, Gat-Rim-mon,
 46.  Me-Ja1'kon og Rakkon og Egnen hen imod Jafo.
 47.  Men Daniternes Omrde blev dem for trangt; derfor drog Daniterne
      op og angreb Lesjem, indtog det og slog det med Svrdet; derp
      tog de det i Besiddelse og bosatte sig der og gav Lesjem Navnet
      Dan efter deres Stamfader Dan.
 48.  Dette er Daniternes Stammes Arvelod efter deres Slgter, nvnte
      Byer med Landsbyer.

 49.  Da Israeliterne var frdige med Udskiftningen af Landet, Stykke
      for Stykke, gav de Josua, Nuns Sn, en Arvelod imellem sig.
 50.  Efter HERRENs Pbud gav de ham den By, han udbad sig,
      Timnat-Sera i Efraims Bjerge; og han befstede Byen og bosatte
      sig der.

 51.  Det er de Arvelodder, som Prsten Eleazar og Josua, Nuns Sn, og
      Overhovederne for de israelitiske Stammers Fdrenehuse
      udskiftede ved Lodkastning i Silo for HERRENs syn ved
      benbaringsteltets Indgang. Sledes blev de frdige med
      Udskiftningen af Landet.

Josua 20

  1.  Og HERREN talede til Josua og sagde
  2.  "Tal til Israeliterne og sig: Afgiv de Tilflugtsbyer, jeg talede
      til eder om ved Moses,
  3.  for at en Manddraber, der uforstligt og af Vanvare slr en
      ihjel, kan ty til dem, s at de kan vre eder Tilflugtssteder
      mod Blodhvneren.
  4.  Nr han tyr hen til en af disse Byer og stiller sig i Byportens
      Indgang og forebringer sin Sag for Byens ldste, skal de optage
      ham i Byen hos sig og anvise ham et Sted, hvor han kan bo bos
      dem;
  5.  og nr Blodhvneren forflger ham, m de ikke udlevere
      Manddraberen til ham, thi han har slet sin Nste ihjel af
      Vanvare uden i Forvejen at have bret Nag til ham;
  6.  han skal blive boende i denne By, indtil han har vret stillet
      for Menighedens Domstol, eller den Mand, som p den Tid er
      Yppersteprst, dr; derefter kan Manddraberen vende tilbage til
      sin By og sit Hjem, den By, han er flygtet fra."

  7.  Da helligede de Kedesj i Galila i Naftalis Bjerge, Sikem i
      Efrims Bjerge og Kirjat-Arba, det er Hebron, i Judas Bjerge.
  8.  Og sten for Jordan afgav de Bezer i rkenen, p Hjsletten, af
      Rubens Stamme, Ramot i Gilead at Gads Stamme og Golan i Basan af
      Manasses Stamme.
  9.  Det var de Byer, som fastsattes for alle Israeliterne og de
      fremmede, som bor iblandt dem, i det jemed at enhver, der
      uforstligt slr en ihjel, kan ty derhen og undg Dden for
      Blodhvnerens Hnd, fr han har vret stillet for Menighedens
      Domstol.

Josua 21

  1.  Derp trdte Overhovederne for Leviternes Fdrenehuse frem for
      Prsten Eleazar og Josua, Nuns Sn, og Overhovederne for de
      israelitiske Stammers Fdrenehuse
  2.  og talte sledes til dem i Silo i Kana'ans Land: "HERREN bd ved
      Moses, at der skulde gives os nogle Byer at bo i med tilhrende
      Grsmarker til vort Kvg."
  3.  Da afgav Israeliterne i Flge HERRENs Bud af deres Arvelod
      flgende Byer med Grsmarker til Leviterne.

  4.  Loddet faldt frst for Kehatiternes Slgter, sledes at Prsten
      Arons Snner blandt Leviterne ved Lodkastningen fik tretten Byer
      af Judas, Simeoniternes og Benjamins Stammer,
  5.  mens de andre Hehatiter ved Lodkastningen efter deres Slgter
      fik ti Byer af Efraims og Dans Stammer og Manasses halve Stamme.
  6.  Gersoniterne fik ved Lodkastningen efter deres Slgter tretten
      Byer af Issakars, Asers og Naftalis Stammer og Manasses halve
      Stamme i Basan.
  7.  Merariterne fik efter deres Slgter tolv Byer af Rubens, Gads og
      Zebulons Stammer.

  8.  Og Israeliterne afgav ved Lodkastning flgende Byer med
      Grsmarker til Leviterne, sledes som HERREN havde pbudt ved
      Moses.
  9.  Af Judernes og Simeoniternes Stammer afgav de flgende ved
      Navn, nvnte Byer.
 10.  Arons Snner, der hrte til Kehatiternes Slgter blandt Levis
      Snner - thi for dem faldt Loddet frst - fik flgende:
 11.  Man gav dem Anaks Stamfader Arbas By, det er Hebron, i Judas
      Bjerge, med omliggende Grsmarker;
 12.  men Byens Mark og Landsbyer gav man Kaleb, Jefunnes Sn, i Eje.
 13.  Prsten Arons Snner gav man Hebron, en af Tilflugtsbyerne for
      Manddrabere, med omliggende Grsmarker, Libna med omliggende
      Grsmarker,
 14.  Jattir med omliggende Grsmarker, Esjtemoa med omliggende
      Grsmarker,
 15.  Holon med omliggende Grsmarker, Debir med omliggende
      Grsmarker,
 16.  Asjan med omliggende Grsmarker, Jutta med omliggende Grsmarker
      og Bet-Sjemesj med omliggende Grsmarker; tilsammen ni Byer af
      de to Stammer;
 17.  og af Benjamins Stamme Gibeon med omliggende Grsmarker, Geba
      med omliggende Grsmarker,
 18.  Anatot med omliggende Grsmarker og Alemet med omliggende
      Grsmarker; tilsammen fire Byer.
 19.  Prsternes, Arons Snners, Byer udgjorde i alt tretten Byer med
      omliggende Grsmarker.

 20.  Kehatiternes Slgter af Leviterne, de vrige Kehatiter, fik de
      Byer af Efraims Stamme, som tildeltes dem ved Lodkastning.
 21.  Man gav dem Sikem, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere, med
      omliggende Grsmarker i Efraims Bjerge, Gezer med omliggende
      Grsmarker,
 22.  Kibzajim med omliggende Grsmarker og Bet-Horon med omliggende
      Grsmarker; tilsammen fire Byer;
 23.  og af Dans Stamme Elteke med omliggende Grsmarker, Gibbeton med
      omliggende Grsmarker,
 24.  Ajjalon med omliggende Grsmarker og Gat-Rimmon med omliggende
      Grsmarker; tilsammen fire Byer;
 25.  og af Manasses halve Stamme Tnak med omliggende Grsmarker og
      Jibleam med omliggende Grsmarker; tilsammen to Byer;
 26.  i alt ti Byer med omliggende Grsmarker tilfaldt de vrige
      Kehatiters Slgter.

 27.  Blandt Leviternes Slgter fik fremdeles Gersoniterne af Manasses
      halve Stamme Golan i Basan, en af Tilflugtsbyerne for
      Manddrabere, med omliggende Grsmarker og Asjtarot med
      omliggende Grsmarker; tilsammen to Byer;
 28.  og af Issakars Stamme Kisjjon med omliggende Grsmarker, Daberat
      med omliggende Grsmarker,
 29.  Jarmut med omliggende Grsmarker og En-Gannim med omliggende
      Grsmarker; tilsammen fire Byer;
 30.  og af Asers Stamme Misj'al med omliggende Grsmarker, Abdon med
      omliggende Grsmarker,
 31.  Helkat med omliggende Grsmarker og Rehob med omliggende
      Grsmarker; tilsammen fire Byer;
 32.  og af Naftalis Stamme Bedesj i Galila, en af Tilflugtsbyerne
      for Manddrabere, med omliggende Grsmarker, Hammot-Dor med
      omliggende Grsmarker og Hartan med omliggende Grsmarker;
      tilsammen tre Byer;
 33.  Gersoniternes Byer efter deres Slgter udgjorde i alt tretten
      med omliggende Grsmarker.

 34.  De vrige Leviter, Merariternes Slgter, fik af Zebulons Stamme
      Jokneam med omliggende Grsmarker, Karta med omliggende
      Grsmarker,
 35.  Rimmona med omliggende Grsmarker og Nahalal med omliggende
      Grsmarker; tilsammen fire Byer;
 36.  og hinsides Jordan over for Jeriko af Rubens Stamme Bezer i
      rkenen p Hjsletten, en af Tilflugtsbyerne for Manddrabere,
      med omliggende Grsmarker, Jaza med omliggende Grsmarker.
 37.  Kedemot med omliggende Grsmarker og Mefa'at med omliggende
      Grsmarker; tilsammen fire Byer;
 38.  og af Gads Stamme Ramot i Gilead, en af Tilflugtsbyerne for
      Manddrabere, med omliggende Grsmarker, Mahanajim med omliggende
      Grsmarker,
 39.  Hesjbon med omliggende Grsmarker og Ja'zer med omliggende
      Grsmarker; tilsammen fire Byer;
 40.  Byerne, der ved Lodkastningen tilfaldt de vrige Levitslgter,
      Merariterne efter deres Slgter, udgjorde i alt tolv.
 41.  Levitbyerne inden for Israeliternes Ejendom udgjorde i alt otte
      og fyrretyve med omliggende Grsmarker.
 42.  Disse Byer skulde hver for sig have de omliggende Grsmarker
      med; det gjaldt for alle disse Byer.

 43.  Sledes gav HERREN Israel hele det Land, han havde tilsvoret
      deres Fdre at ville give dem, og de tog det i Besiddelse og
      bosatte sig der.
 44.  Og HERREN gav dem Ro rundt om, ganske som han havde tilsvoret
      deres Fdre, og ingen iblandt deres Fjender kunde holde Stand
      over for dem; alle deres Fjender gav HERREN i deres Hnd.
 45.  Ikke eet af alle de gode Ord, HERREN havde talet til Israels
      Hus, faldt til Jorden; alle sammen gik de i Opfyldelse.

Josua 22

  1.  Derp lod Josua Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme
      kalde til sig
  2.  og sagde til dem: "I har holdt alt, hvad HERRENs Tjener Moses
      bd eder, og adlydt mig i alt, hvad jeg har pbudt eder.
  3.  I har ikke svigtet eders Brdre i denne lange Tid; indtil denne
      Dag har I holdt HERREN eders Guds Bud.
  4.  Men nu har HERREN eders Gud skaffet eders Brdre Ro, som han
      lovede dem; vend derfor nu tilbage til eders Telte i det Land,
      hvor eders Ejendom ligger, som HERRENs Tjener Moses gav eder
      hinsides Jordan.
  5.  Kun m I omhyggeligt agte p at holde det Bud og den Lov,
      HERRENs Tjener Moses plagde eder, at elske HERREN eders Gud,
      vandre p alle hans Veje, holde hans Bud, holde fast ved ham og
      tjene ham af hele eders Hjerte og hele eders Sjl!"
  6.  Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort, og de begav sig
      til deres Telte.
  7.  Den ene Halvdel af Manasses Stamme havde Moses givet Land i
      Basan, den anden Halvdel derimod havde Josua givet Land sammen
      med deres Brdre i Landet vesten for Jordan. Og da Josua lod dem
      drage hver til sit efter at have velsignet dem,
  8.  vendte de tilbage til deres Telte med store Rigdomme, med Kvg i
      Mngde, med Slv og Guld, Kobber og Jern og Klder i stor
      Mngde; og det Bytte, de havde taget fra deres Fjender, delte de
      med deres Brdre.

  9.  S forlod Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme
      Israeliterne i Silo i Kana'ans Land og vendte tilbage til
      Gilead, det Land, de havde fet i Eje, hvor de havde nedsat sig
      i Flge HERRENs Bud ved Moses;'
 10.  og da Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kom til
      Gelilot ved Jordan i Kana'ans Land, byggede de et Alter der ved
      Jordan, et stort Alter. der ss viden om.
 11.  Men det kom Israeliterne for re, at Rubeniterne, Gaditerne og
      Manasses halve Stamme havde bygget et Alter p Grnsen af
      Kana'ans Land, ved Gelilot ved Jordan, p Israeliternes Side.
 12.  Og da Israeliterne hrte det, samledes hele Israeliternes
      Menighed i Silo for at drage i Kamp imod dem.
 13.  Da sendte Israeliterne Pinehas, Prsten Eleazars Sn, til
      Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead
 14.  tillige med ti verster, een verste for hver af alle Israels
      Stammer; hver af dem var Overhoved for sin Stamme iblandt
      Israels Tusinder;
 15.  og da de kom til Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme
      i Gilead, talte de sledes til dem:
 16.  "Sledes siger hele HERRENs Menighed: Hvad er det for en
      Trolshed, I har beget mod Israels Gud, at I i Dag har vendt
      eder fra HERREN ved at bygge eder et Alter og vise Genstridighed
      mod HERREN?
 17.  Har vi ikke nok i Brden med Peor, som vi endnu den Dag i Dag
      ikke har fet os renset for, og for hvis Skyld der kom Plage
      over Israels Menighed?
 18.  Og dog vender I eder i Dag fra HERREN! Nr I i Dag er
      genstridige mod HERREN, vil hans Vrede i Morgen bryde ls over
      hele Israels Menighed.
 19.  Hvis det Land, I har fet i Eje, er urent, s g over til det
      Land, der er HERRENs Ejendom, der, hvor HERRENs Bolig str, og
      nedst eder iblandt os; men vr ikke genstridige mod HERREN, ej
      heller mod os ved at bygge eder et Alter til foruden HERREN vor
      Guds Alter!
 20.  Dengang Akan, Zeras Sn, vede Svig med det bandlyste, kom der
      da ikke Vrede over hele Israels Menighed, sknt han kun var en
      enkelt Mand? Mtte han ikke d for sin Brde?"

 21.  Da svarede Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme
      overhovederne for Israels Tusinder sledes:
 22.  "Gud, Gud HERREN, Gud, Gud HERREN ved det, og Israel skal vide
      det: Hvis det er i Genstridighed eller Trolshed mod HERREN, i
      den Hensigt at vende os fra HERREN,
 23.  at vi har bygget os et Alter, gid han s m unddrage os sin
      Hjlp i Dag! Hvis det er for at bringe Brndofre og Afgrdeofre
      derp eller for at bringe Takofre derp, s straffe HERREN det!
 24.  Nej, vi har gjort det af Frygt for det Tilflde, at eders Brn
      engang i Fremtiden skulde sige til vore: Hvad har I med HERREN,
      Israels Gud, at gre?
 25.  HERREN har jo sat Jordan som Grnse imellem os, og eder,
      Rubeniter og Gaditer; I har ingen Del i HERREN! Og sledes kunde
      eders Brn f vore til at hre op med at frygte HERREN.
 26.  Derfor tnkte vi: Lad os bygge dette Alter, ikke til Brndoffer
      eller Slagtoffer,
 27.  men for at det kan vre Vidne mellem os og eder og mellem vore
      Efterkommere efter os om, at vi vil forrette HERRENs Tjeneste'
      for hans syn med vore Brndofre, Slagtofre og Takofre, for at
      eders Brn ikke engang i Fremtiden skal sige til vore: I har
      ingen Del i HERREN!
 28.  Og vi tnkte: Hvis de i Fremtiden siger sledes til os og vore
      Efterkommere, s siger vi: Lg dog Mrke til, hvorledes det
      HERRENs Alter er bygget, som vore Forfdre rejste, ikke til
      Brndofre eller Slagtofre, men for at det kunne vre Vidne
      mellem os og eder.
 29.  Det vre langt fra os at vre genstridige mod HERREN eller vende
      os fra HERREN i Dag ved at bygge et Alter til Brndoffer,
      Afgrdeoffer og Slagtoffer foruden HERREN vor Guds Alter, som
      str foran hans Bolig!"

 30.  Da Prsten Pinehas og Menighedens verster og Overhovederne for
      Israels Tusinder, som ledsagede ham, hrte de Ord, som
      Rubeniterne, Gaditerne og Manassiterne talte, var de tilfredse,
 31.  og Pinehas, Prsten Eleazars Sn, sagde til Rubeniterne,
      Gaditerne og Manassiterne: "I Dag erkender vi, at HERREN er
      iblandt os, siden I ikke har vet denne Svig imod HERREN; derved
      har I frelst Israeliterne fra HERRENs Hnd!"
 32.  Derp vendte Pinehas, Prsten Eleazars Sn, og versteme tilbage
      fra Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme i Gilead til
      Israeliterne i Kana'ans Land og aflagde dem Beretning,
 33.  og Israeliterne var tilfredse ved Meddelelsen, og Israeliterne
      priste Gud og tnkte ikke mere p at drage i Kamp mod dem for at
      delgge det Land, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve
      Stamme boede i.
 34.  Og Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme kaldte
      Alteret: Vidne; "thi," sagde de, "det skal vre Vidne mellem os
      om, at HERREN er Gud!"

Josua 23

  1.  Efter lngere Tids Forlb, da HERREN havde skaffet Israel Ro for
      alle dets Fjender rundt om, og Josua var blevet gammel og til
      rs,
  2.  lod Josua hele Israel, de ldste, Overhovederne, Dommerne og
      Tilsynsmndene kalde til sig og sagde til dem: "Jeg er blevet
      gammel og til rs.
  3.  I har selv set alt, hvad HERREN eders Gud har gjort ved alle
      disse Folkeslag foran eder; thi det var HERREN eders Gud, som
      kmpede for eder.
  4.  Se, jeg har tildelt eders Stammer som Arvelod disse Folk, som er
      tilbage af alle de Folkeslag, jeg udryddede fra Jordan til det
      store Hav vestp;
  5.  og HERREN eders Gud vil trnge dem tilbage foran eder og drive
      dem bort foran eder, og I skal tage deres Land i Besiddelse, som
      HERREN eders Gud lovede eder.

  6.  Vr nu strke og faste, s I giver Agt p og handler efter alt,
      hvad der str skrevet i Moses's Lovbog, og ikke viger derfra til
      hjre eller venstre
  7.  og ikke indlader eder med disse Folk, som er tilbage iblandt
      eder; I m ikke pkalde deres Guders Navne eller svrge ved dem,
      ikke dyrke eller tilbede dem,
  8.  men I skal holde fast ved HERREN eders Gud som hidtil.
  9.  Derfor drev jo HERREN store og mgtige Folkeslag bort foran
      eder. Ingen har kunnet holde Stand over for eder til denne Dag;
 10.  een Mand iblandt eder jog tusinde p Flugt; thi det var HERREN
      eders Gud, som kmpede for eder, som han havde lovet eder.
 11.  Vg da for eders Livs Skyld omhyggeligt over, at I elsker HERREN
      eders Gud!
 12.  Thi dersom I falder fra og slutter eder til Levningerne af disse
      Folk, som er tilbage iblandt eder, og, besvogrer eder med dem
      eller, indlader eder i Forbindelse med dem,
 13.  s skal I vide for vist, at HERREN eders Gud ikke mere vil drive
      disse Folkeslag bort fra eder, men de skal blive eder en Snare
      og en Flde, en Svbe i eders Sider og Torne i eders jne,
      indtil I selv bliver udryddet fra dette herlige Land, som HERREN
      eders Gud gav eder.

 14.  Se, jeg gr nu al Stvets Gang; s betnk da med hele eders
      Hjerte og hele eders Sjl, at ikke eet af alle de gode Ord,
      HERREN eders Gud talede til eder, faldt til Jorden; alle sammen
      er de get i Opfyldelse for eder; ikke eet Ord deraf faldt til
      Jorden.
 15.  Men ligesom alle de gode Ord, HERREN eders Gud talede til eder,
      gik i Opfyldelse p eder, sledes vil HERREN ogs lade alle sine
      Trusler g i Opfyldelse p eder, indtil han har udryddet eder
      fra dette herlige Land, som HERREN eders Gud gav eder.
 16.  Nr I overtrder HERREN eders Guds Pagt, som han plagde eder,
      og gr hen og Dyrker andre Guder og tilbeder dem, s vil HERRENs
      Vrede blusse op imod eder, og I vil hastelig blive udryddet fra
      det herlige Land, han gav eder!"

Josua 24

  1.  Derp kaldte Josua alle Israels Stammer sammen i Sikem og lod
      Israels ldste og Overhoved, Dommere og Tilsynsmnd kalde til
      sig; og de stillede sig op for Guds syn.
  2.  Da sagde Josua til hele Folket: "S siger HERREN, Israels Gud:
      Hinsides Floden boede eders Forfdre i gamle Dage, Tara,
      Abrahams og Nakors Fader, og de dyrkede andre Guder.
  3.  Da frte jeg eders Stamfader Abraham bort fra Landet hinsides
      Floden og lod ham vandre omkring i hele Kana'ans Land, gav ham
      en talrig t og sknkede ham Isak.
  4.  Og Isak sknkede jeg Jakob og Esau, og Esau gav jeg Se'irs
      Bjerge i Eje, medens Jakob og hans Snner drog ned til gypten.
  5.  Derp sendte jeg Moses og Aron, og jeg plagede gypterne med de
      Gerninger, jeg vede iblandt dem, og derefter frte jeg eder ud;
  6.  og da jeg frte eders Fdre ud af gypten, og I var kommet til
      Havet, satte gypterne efter eders Fdre med Stridsvogne og
      Ryttere til det rde Hav.
  7.  Da rbte de til HERREN, og han satte Mrke mellem eder og
      gypterne og bragte Havet over dem, s det dkkede dem; og I s
      med egne jne, hvad jeg gjorde ved gypterne. Og da I havde
      opholdt eder en Tid lang i rkenen,
  8.  frte jeg eder ind i Amoriternes Land hinsides Jordan, og da de
      angreb eder, gav jeg dem i eders Hnd, s I tog deres Land i
      Besiddelse, og jeg tilintetgjorde dem foran eder.
  9.  Da rejste Zippors Sn, Kong Balak af Moab, sig og angreb Israel;
      og han sendte Bud og lod Bileam, Beors Sn, hente, for at han
      skulde forbande eder;
 10.  men jeg vilde ikke bnhre Bileam, og han mtte velsigne eder;
      sledes friede jeg eder af hans Hnd.
 11.  Derp gik I over Jordan og kom til Jeriko; og Indbyggerne i
      Jeriko, Amoriterne, Perizziterne, Kana'anerne, Hetiterne,
      Girgasjiterne, Hivviterne og Jebusiterne angreb eder, men jeg
      gav dem i eders Hnd.
 12.  Jeg sendte Gedehamse foran eder, og de drev de tolv
      Amoriterkonger bort foran eder; det skete ikke ved dit Svrd
      eller din Bue.
 13.  Og jeg gav eder et Land, I ikke havde haft Arbejde med, og Byer,
      I ikke havde bygget, og I tog Bolig i dem; af Vinhaver og
      Oliventrer, I ikke plantede, nyder I nu Frugten.
 14.  S frygt nu HERREN og tjen ham i Oprigtighed og Trofasthed, skaf
      de Guder bort, som eders Forfdre dyrkede hinsides Floden og i
      gypten, og tjen HERREN!
 15.  Men hvis I ikke synes om at tjene HERREN, s vlg i Dag, hvem I
      vil tjene, de Guder, eders Forfdre dyrkede hinsides Floden,
      eller Amoriternes Guder, i hvis Land I nu bor. Men jeg og mit
      Hus, vi vil tjene HERREN!"

 16.  Da svarede Folket: "Det vre langt fra os at forlade HERREN for
      at dyrke andre Guder;
 17.  nej, HERREN er vor Gud, han, som frte os og vore Fdre op fra
      gypten, fra Trllehuset, og gjorde hine store Tegn for vore
      jne og bevarede os under hele vor Vandring og blandt alle de
      Folk, hvis Lande vi drog igennem;
 18.  og HERREN drev alle disse Folk og Amoriterne, som boede her i
      Landet, bort foran os. Derfor vil vi ogs tjene HERREN, thi han
      er vor Gud!"

 19.  Da sagde Josua til Folket: "I vil ikke kunne tjene HERREN, thi
      han er en hellig Gud; han er en nidkr Gud, som ikke vil tilgive
      eders Overtrdelser og Synder.
 20.  Nr I forlader HERREN og dyrker fremmede Guder, vil han vende
      sig bort og bringe Ulykke over eder og tilintetgre eder, sknt
      han tidligere gjorde vel imod eder."

 21.  Da sagde Folket til Josua: "Nej HERREN vil vi tjene!"
 22.  Josua sagde da til Folket: "I er Vidner imod eder selv p, at I
      har valgt at tjene HERREN.
 23.  S skaf da de fremmede Guder bort, som I har hos eder, og bj
      eders Hjerte til HERREN, Israels Gud!"
 24.  Da sagde Folket til Josua: "HERREN vor Gud vil vi tjene, og hans
      Rst vil vi lyde!"

 25.  Derp lod Josua samme bag Folket indg en Pagt, og han fastsatte
      det Lov og Ret i Sikem.
 26.  Og Josua opskrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor
      Sten og rejste den der under den Eg, som str i HERRENs
      Helligdom;
 27.  og Josua sagde til hele Folket: "Se, Stenen her skal vre Vidne
      imod os; thi den har hrt alle HERRENs Ord, som han talede til
      os; den skal vre Vidne imod eder; at I ikke skal forngte eders
      Gud!"
 28.  Derp lod Josua Folket drage bort hver til sin Arvelod.

 29.  Efter disse Begivenheder dde HERRENs Tjener Josua, Nuns Sn 110
      r gammel.
 30.  Og de jordede ham p hans Arvelod i Timnat-Sera i Efraims Bjerge
      norden for Bjerget Ga'asj.
 31.  Og Israel dyrkede HERREN, s lnge Josua levede, og s lnge de
      ldste var i Live, som overlevede Josua, og som havde kendt hele
      det Vrk, HERREN havde vet for Israel.

 32.  Men Josefs Ben, som Israeliterne havde bragt op fra gypten
      jordede de i Sikem p den Mark Jakob havde kbt af Hamors,
      Sikems Faders, Snner for hundrede Kesita, og som han havde
      givet Josef i Eje.

 33.  Da Arons Sn Eleazar dde jordede de ham i hans Sn Pinehass By
      Gibea, som var givet ham i Efraims Bjerge.


Dommer

Dommer 1

  1.  Efter Josuas Dd adspurgte Israelitterne HERREN og sagde: "Hvem
      af os skal frst drage op til Kamp mod Kana'anerne?"
  2.  HERREN svarede: "Det skal Juda; se, jeg giver Landet i hans
      Hnd!"
  3.  Juda sagde da til sin Broder Simeon: "Drag op med mig i min Lod
      og lad os sammen kmpe med Kana'anerne, s skal jeg ogs drage
      med dig ind i din Lod!" S gik da Simeon med ham.

  4.  Juda drog nu op, og HERREN gav Kana'anerne og Perizziterne i
      deres Hnd, s de slog dem i Bezek, 10000 Mand.
  5.  Og da de stdte p Adonibezek i Bezek, angreb de ham og slog
      Kana'anerne og Perizziterne.
  6.  Adonibezek flygtede, men de satte efter ham, og da de havde
      grebet ham, huggede de Tommelfingrene og Tommelterne af ham.
  7.  Da sagde Adonibezek: "Halvfjerdsindstyve Konger med afhugne
      Tommelfingre og Tommelter havde jeg stadig til at sanke Smuler
      under mit Bord; hvad jeg har gjort, genglder Gud mig!" Derp
      frte man ham til Jerusalem, og der dde han.
  8.  Og Juderne angreb og indtog Jerusalem, huggede Indbyggerne ned
      og stak Ild p Byen.

  9.  Senere drog Juderne ned til Kamp mod Kana'anerne i Bjergene, i
      Sydlandet og i Lavlandet.
 10.  Og Juda drog mod Kana'anerne i Hebron - Hebron hed fordum
      Kirjat Arba og slog Sjesjaj,Ahiman og Talmaj.
 11.  Derfra drog han op mod Indbyggerne i Debir, der fordum hed
      Kirjaf-Sefer.
 12.  Da sagde Kaleb: "Den, som slr Kirjat Sefer og indtager det, ham
      giver jeg min Datter Aksa til Hustru!"
 13.  Og da Kenizziten Otniel,Kalebs yngre Broder, indtog det, gav han
      ham sin Datter Aksa til Hustru.
 14.  Men da hun kom til ham, ggede han hende til at bede sin Fader
      om Agerland. Hun sprang da ned af selet, og Kaleb spurgte
      hende: "Hvad vil du?"
 15.  Hun svarede: "Giv mig en Velsignelse! Siden du har bortgiftet
      mig i det trre Sydland, m du give mig Vandkilder!" Da gav
      Kaleb hende de vre og de nedre Vandkilder.

 16.  Moses's Svigerfaders, Keniten Kobabs, Snner, drog sammen med
      Juderne op fra Palmestaden til Arads rken og bosatte sig hos
      Amalekiterne.

 17.  Juda drog derp ud med sin Broder Simeon, og de slog
      Kana'anerne, som boede i Zefat, og lagde Band p Byen; derfor
      blev den kaldt Horma.
 18.  Og Juda indtog Gaza med dets Omrde, Askalon med dets Omrde og
      Ekron med dets Omrde.
 19.  Og HERREN var med Juda, s han tog Bjerglandet i Besiddelse;
      Lavlandets Indbyggere kunde han nemlig ikke drive bort, fordi de
      havde Jernvogne.
 20.  Haleb gav de Hebron, som Moses havde sagt. Og han drev de tre
      Anaksnner bort derfra.
 21.  Men Jebusiterne, som boede i Jerusalem, fik Juderne ikke drevet
      bort, og Jebusiterne bor den Dag i Dag i Jerusalem sammen med
      Juderne.

 22.  Men ogs Josefs Hus drog op og gik mod Betel; og HERREN var med
      dem.
 23.  Da Josefs Hus udspejdede Betel Byen hed fordum Luz
 24.  fik Spejderne je p en Mand, der gik ud af Byen; og de sagde
      til ham: "Vis os, hvor vi kan komme ind i Byen, s vil vi skne
      dig!"
 25.  Da viste han dem, hvor de kunde komme ind i Byen. Derp huggede
      de dens Indbyggere ned, men Manden og hele hans. Slgt lod de
      drage bort,
 26.  og Manden begav sig til Hetiternes Land og byggede en By, som
      han kaldte Luz; og det hedder den endnu den Dag i Dag.

 27.  Men Indbyggerne i Bet-Sjean og dets Smbyer og i Ta'anak og dets
      Smbyer, Indbyggerne i Dor og dets Smbyer, i Jibleam og dets
      Smbyer og i Megiddo og dets Smbyer fik Manasse ikke drevet
      bort; det lykkedes Kana'anerne at blive boende i disse Egne.
 28.  Da Israelitterne blev de strkeste, gjorde de Kana'anerne til
      Hoveriarbejdere, men drev dem ikke bort.

 29.  Efraim fik ikke Kana'anerne, som boede i Gezer, drevet bort;
      men Kana'anerne blev boende midt iblandt dem i Gezer.

 30.  Zebulon fik ikke Indbyggerne i Kitron og Nahalol drevet bort;
      men Kana'anerne blev boende midt iblandt dem og blev
      Hoveriarbejdere.

 31.  Aser fik ikke Indbyggerne i Akko drevet bort, ej heller
      Indbyggerne i Zidon, Mahalab, Akzib, Afik og Rehob.
 32.  Men Aseriterne bosatte sig midt iblandt Kana'anerne, der boede
      i Landet, thi de magtede ikke at drive dem bort.

 33.  Naftali fik ikke Indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet-Anat drevet
      bort, men bosatte sig midt iblandt Kana'anerne, der boede i
      Landet: Men Indbyggerne i Bet Sjemesj og Bet Anat blev deres
      Hoveriarbejdere.

 34.  Amoriterne trngte Daniterne op i Bjergene og lod dem ikke komme
      ned i Lavlandet;
 35.  og det lykkedes Amoriterne at blive boende i Har-Heres, Ajjalon
      og Sja'albim. Men senere, da Josefs Hus fik Overtaget, blev de
      Hoveriarbejdere.

 36.  Edomiternes Landemrke strakte sig fra Akrabbimpasset til Sela
      og hjere op.

Dommer 2

  1.  HERRENs Engel drog fra Gilgal op til Betel. Og han sagde: "Jeg
      frte eder op fra gypten og bragte eder ind i det Land, jeg
      tilsvor eders Fdre. Og jeg sagde: Jeg vil i Evighed ikke bryde
      min Pagt med eder!
  2.  Men I m ikke slutte Pagt med dette Lands Indbyggere; deres
      Altre skal I bryde ned! Men t adld ikke min Rst! Hvad har I
      dog gjort!
  3.  Derfor siger jeg nu: Jeg vil ikke drive dem bort foran eder, men
      de skal blive Brodde i eders Sider, og deres Guder skal blive
      eder en Snare!"
  4.  Da HERRENs Engel talede disse Ord til alle Israelitterne, brast
      Folket i Grd.
  5.  Derfor kaldte man Stedet Bokim. Og de ofrede til HERREN der.

  6.  Da Josua havde ladet Folket fare, drog Israelitterne hver til
      sin Arvelod for at tage Landet i Besiddelse.
  7.  Og Folket dyrkede HERREN, s lnge Josua levede, og s lnge de
      ldste var i Live, som overlevede Josua og havde set hele det
      Storvrk, HERREN havde vet for Israel.
  8.  Og Josua, Nuns Sn, HERRENs Tjener, dde, 110 r gammel;
  9.  og de jordede ham p hans Arvelod i Timnat-Heres i Efraims
      Bjerge norden for Bjerget Ga'asj.
 10.  Men ogs hele hin Slgt samledes til sine Fdre, og efter dem
      kom en anden Slgt, som hverken kendte HERREN eller det Vrk,
      han havde vet for Israel.
 11.  Da gjorde Israelitterne, hvad der var ondt i HERRENs jne, og
      dyrkede Ba'alerne;
 12.  de forlod HERREN, deres Fdres Gud, som havde frt dem ud af
      gypten, og holdt sig til andre Guder, de omboende Folks Guder,
      og tilbad dem og krnkede HERREN.
 13.  De forlod HERREN og dyrkede Ba'al og Astarte.
 14.  Da blussede HERRENs Vrede op imod Israel, og han gav dem i
      Rveres Hnd, s de udplyndrede dem. Han gav dem til Pris for de
      omboende Fjender, s de ikke lnger kunde holde Stand mod deres
      Fjender.
 15.  Hvor som helst de rykkede frem, var HERRENs Hnd imod dem og
      voldte dem Ulykke, som HERREN havde sagt og tilsvoret dem.
      Sledes bragte han dem i stor Vnde. Men nr de s rbte til
      HERREN,
 16.  lod han Dommere fremst, og de frelste dem fra deres Hnd, som
      udplyndrede dem.
 17.  Dog heller ikke deres Dommere adld de, men bolede med andre
      Guder og tilbad dem. Hurtig veg de bort fra den Vej, deres Fdre
      havde vandret p i Lydighed mod HERRENs Bud; de slgtede dem
      ikke p.
 18.  Men hver Gang HERREN lod Dommere fremst iblandt dem, var HERREN
      med Dommeren og frelste dem fra deres Fjenders Hnd, s lnge
      Dommeren levede; thi HERREN ynkedes, nr de jamrede sig over
      dem, som trngte og undertrykte dem.
 19.  Men s snart Dommeren var dd, handlede de atter ilde, ja endnu
      vrre end deres Fdre, idet de holdt sig til andre Guder og
      dyrkede og tilbad dem. De holdt ikke op med deres onde Gerninger
      og genstridige Frd.

 20.  Da blussede HERRENs Vrede op mod Israel, og han sagde: "Efterdi
      dette Folk har overtrdt min Pagt, som jeg plagde deres Fdre,
      og ikke adlydt min Rst,
 21.  vil jeg heller ikke mere bortdrive foran dem et eneste af de
      Folk, som Josua lod tilbage ved sin Dd,
 22.  for at jeg ved dem kan stte Israel p Prve, om de omhyggeligt
      vil flge HERRENs Veje, som deres Fdre gjorde, eller ej."
 23.  HERREN lod da disse Folkeslag blive og hastede ikke med at drive
      dem bort; han gav dem ikke i Josuas Hnd.

Dommer 3

  1.  Dette var de Folkeslag, HERREN lod blive tilbage for ved dem at
      stte Israel Prve, alle de Israelitter, som ikke havde kendt
      til Kampene om Kana'an,
  2.  alene for Israelitternes Slgters Skyld, for at ve dem i Krig,
      alene for deres Skyld, som ikke havde kendt noget til de
      tidligere Krige:
  3.  De fem Filisterfyrster, alle Kana'anerne, Zidonierne og
      Hetiterne, som boede i Libanons Bjerge fra Ba'al-Hermon til hen
      imod Hamat.
  4.  De blev tilbage, for at Israel ved dem kunde blive sat p Prve,
      s det kunde komme for Dagen, om de vilde lyde de Bud, HERREN
      havde givet deres Fdre ved Moses.
  5.  Og Israelitterne boede blandt Kana'anerne, Hetiterne,
      Amoriterne, Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne.
  6.  De indgik gteskab med deres Dtre og gav deres Snner deres
      Dtre til gte, og de dyrkede deres Guder.
  7.  Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne; de
      glemte HERREN deres Gud og dyrkede Ba'alerne og Asjererne.

  8.  Da blussede HERRENs Vrede op imod Israel, og han gav dem til
      Pris for Kong Kusjan-Risjatajim af Aram Naharajim, og
      Israelitterne stod under Kusjan Risjatajim i otte r.
  9.  Da rbte Israelitterne til HERREN, og HERREN lod en Befrier
      fremst iblandt Israelitterne, og han frelste dem, nemlig
      Kenizziten Otniel, Kalebs yngre Broder.
 10.  HERRENs nd kom over ham, og han blev Dommer i Israel; han drog
      ud til Kamp, og HERREN gav Kong Kusjan Risjatajim af Aram i hans
      Hnd, s han fik Overtaget over ham.
 11.  Og Landet havde Ro i fyrretyve r, og Kenizziten Otniel dde.

 12.  Men Israelitterne blev ved at gre, hvad der var ondt i HERRENs
      jne. Da gav HERREN Kong Eglon af Moab Magt over Israel, fordi
      de gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne.
 13.  Han fik Ammoniterne og Amalekiterne med sig, drog ud og slog
      Israel og tog Palmestaden.
 14.  Og Israelitterne stod under Kong Eglon af Moab i atten r.

 15.  Men da Israelitterne rbte til HERREN, lod HERREN en Befrier
      fremst iblandt dem, Benjaminiten Ehud, Geras Sn, som var
      kejthndet. Da Israelitterne engang sendte Ehud til Kong Eglon
      af Moab med Skat,
 16.  lavede han sig et tvegget Svrd, en Gomed langt, og bandt det
      til sin hjre Hofte under Kappen.
 17.  Derp afleverede han Skatten til Kong Eglon af Moab Eglon var en
      meget fed Mand
 18.  og da han var frdig dermed, ledsagede han Folkene, der havde
      bret Skatten, p Vej,
 19.  men selv vendte han om ved Pesilim ved Gilgal og sagde: "Konge,
      jeg har noget at tale med dig om i Hemmelighed!" Men han bd ham
      tie, til alle de, der stod om ham, var get ud.
 20.  Da Ehud kom ind til ham, sad han i sin svale Stue p Taget, hvor
      han var alene; og Ehud sagde: "Jeg har et Gudsord til dig!"  Da
      rejste han sig fra sit Sde,
 21.  men idet han stod op, rakte Ehud sin venstre Hnd ud og greb
      Svrdet ved sin hjre Side og stak det i Underlivet p ham,
 22.  s endog Grebet gik i med Klingen; og Fedtet sluttede om
      Klingen, thi han drog ikke Svrdet ud af Livet p ham; og
      Skarnet gik fra ham.
 23.  S gik Ehud bort gennem Sjlegangen, lukkede Dren til Stuen for
      ham og lsede den.
 24.  Efter at han var get bort, kom Kongens Folk, og da de fandt
      Dren til Stuen lset, tnkte de, at han tildkkede sine Fdder
      i det svale Hammer;
 25.  men da de havde biet, indtil de skammede sig, uden at han bnede
      Dren til Stuen, hentede de Nglen og lukkede op; og se, der l
      deres Herre dd p Gulvet.
 26.  Men Ehud slap bort, medens de blev opholdt, og han satte over
      ved Pesilim og undslap til Seira.
 27.  S snart han derp nede Efraims Bjerge, lod han stde i Hornet;
      og Israelitterne fulgte ham ned fra Bjergene, idet han gik i
      Spidsen for dem.

 28.  Og han sagde til dem: "Flg mig ned, thi HERREN har givet eders
      Fjender Moabiterne i eders Hnd!" Og de fulgte ham ned og fratog
      Moabiterne Vadestederne over Jordan og lod ikke en eneste komme
      over.
 29.  Ved den Lejlighed nedhuggede de omtrent 10000 Moabiter, lutter
      strke og dygtige Mnd, ikke een undslap.
 30.  Sledes blev Moab den Gang underkuet af Israel; og Landet havde
      Ro i firsindstyve r.

 31.  Efter ham kom Sjamgar, Anats Sn. Han nedhuggede Filisterne, 600
      Mand, med en Oksedriverstav; ogs han frelste Israel.

Dommer 4

  1.  Men da Ehud var dd, blev Israelitterne ved at gre, hvad der
      var ondt i HERRENs jne.
  2.  Derfor gav han dem til Pris, for Kana'anerkongen Jabin, som
      herskede i Hazor; hans Hrfrer var Sisera, som boede i
      Harosjet-Haggojim.
  3.  Da rbte Israelitterne til HERREN. Thi Jabin havde 900
      Jernvogne, og han trngte Israelitterne hrdt i tyve r.

  4.  Profetinden Debora, Lappidots Hustru, var p den Tid Dommer i
      Israel;
  5.  hun sad under Deborapalmen imellem Rama og Betel i Efraims
      Bjerge, og Israelitterne drog op til hende med deres
      Retstrtter.
  6.  Hun sendte nu Bud efter Barak, Abinoams Sn fra Kedesj i
      Naftali, og sagde til ham: "Har ikke HERREN, Israels Gud, budt:
      Bryd op, drag hen p Tabors Bjerg og tag 10000 Mand af Naftali
      og Zebulon med dig,;
  7.  s skal jeg drage Jabins Hrfrer Sisera med hans Vogne og
      Hrstyrke hen til dig ved Kisjonbkken og give ham i din Hnd!"
  8.  Barak svarede hende: "Hvis du vil g med, vil jeg g; men hvis
      du ikke gr med, gr jeg ikke!"
  9.  Da sagde hun: "Vel, jeg gr med, men s fr du ikke ren af den
      Frd, du begiver dig ud p, thi HERREN vil overgive Sisera i en
      Kvindes Hnd!" S brd Debora op og drog af Sted til Kedesj med
      Barak.
 10.  Barak stvnede nu Zebulon og Naftali sammen i Kedesj, og 10000
      Mand fulgte med ham derop; ogs Debora gik med.
 11.  Men Keniten Heber havde skilt sig fra Keniterne, Moses's
      Svigerfader Hobabs Snner, og slet Telt i Egnen hen imod
      Elon-Beza'anannim ved Kedesj.

 12.  Da Sisera fik Melding om, at Barak, Abinoams Sn, var draget op
      p Tabors Bjerg,
 13.  stvnede han alle sine Stridsvogne, 900 jernbeslagne Vogne, og
      hele sin Krigsstyrke fra Harosjet Haggojim til Kisjonbkken.
 14.  Da sagde Debora til Barak: "Bryd nu op! Thi det er i Dag.
      HERREN vil give Sisera i din Hnd. Er HERREN ikke draget foran
      dig?" Barak steg da ned fra Tabors Bjerg, fulgt af de 10000
      Mand.
 15.  Og foran Barak bragte HERREN Uorden iblandt alle Siseras
      Stridsvogne og i hele hans Hr. Sisera sprang af sin Vogn og
      flygtede til Fods;
 16.  men Barak satte efter Vognene og Hren lige til Harosjet
      Haggojim, og hele Siseras Hr faldt for Svrdet, ikke een blev
      tilbage.

 17.  Sisera var imidlertid flygtet til Fods til Keniten Hebers Hustru
      Jaels Telt, thi der var Fred imellem Kong Jabin af Hazor og
      Keniten Hebers Slgt.
 18.  Da gik Jael Sisera i Mde og sagde til ham: "Tag dog ind hos
      mig, Herre, du bar intet at frygte!" Han tog da ind i Teltet hos
      hende, og hun dkkede ham til med et Tppe.
 19.  Og han sagde til hende: "Giv mig lidt Vand at drikke, thi jeg er
      trstig!" Da bnede hun Mlkeskken og gav ham at drikke og
      dkkede ham atter til.
 20.  S sagde han til hende: "Stil dig hen i Teltdren, og hvis der
      kommer en og sprger, om der er nogen herinde, s sig nej!"
 21.  Men Jael, Hebers Hustru, greb en Teltpl og tog en Hammer i
      Hnden, listede sig ind til ham og slog Plen igennem hans
      Tinding, s den trngte ned i Jorden; thi han var faldet i dyb
      Svn, trt som han var; sledes dde han.
 22.  Og se, Barak, sm forfulgte Sisera, kom forbi. Da gik Jael ham i
      Mde og sagde til ham: "Kom, jeg skal vise dig den Mand, du
      sger efter!" S kom han ind til hende. Og se, der l Sisera dd
      med Teltplen gennem Tindingen.

 23.  Sledes lod Gud p den Dag Kana'anerkongen Jabin bukke under
      for Israelitterne;
 24.  og Israelitternes Hnd faldt hrdere og hrdere p
      Kana'anerkongen Jabin, til de fik ham tilintetgjort.

Dommer 5

  1.  Da sang Debora og Barnk, Abinoams Sn, denne Sang:
  2.  Frem stod Hvdinger i Israel, Folket gav villigt Mde, lover
      HERREN!
  3.  Hr, I Konger, lyt, I Fyrster: Synge vil jeg, synge for HERREN,
      lovsynge HERREN, Israels Gud!

  4.  HERRE, da du brd op fra Seir, skred frem fra Edoms Mark, da
      rystede Jorden, Himmelen drypped, Skyerne drypped af Vand;
  5.  Bjergene bved for HERRENs syn, for HERREN Israels Guds syn!

  6.  I Sjamgars, Anats Sns, Dage, i Jaels Dage l Vejene de,
      vejfarende sneg sig ad afsides Stier;
  7.  der var ingen Frer i Israel mer, til jeg Debora stod frem, stod
      frem, en Moder i Israel.
  8.  Ofre til Gud hrte op, med Bygbrdet fik det en Ende. S man vel
      Skjold eller Spyd hos Israels fyrretyve Tusind?

  9.  For Israels Frere slr mit Hjerte, for de villige af Folket!
      Lover HERREN!
 10.  I, som rider p rdgr sler, I, som sidder p Tpper, I, som
      frdes p Vejene, syng!
 11.  Hr, hvor de spiller mellem Vandtrugene! Der lovsynger de
      HERRENs Frelsesvrk, hans Vrk som Israels Frer. Da drog
      HERRENs Folk ned til Portene.

 12.  Op, op, Debora, op, op, istem din Sang! Barak, st op! Fang dig
      Fanger, du Abinoams Sn!
 13.  Da drog Israel ned som Helte, som vldige Krigere drog HERRENs
      Folk frem.
 14.  Fra Efraim steg de ned i Dalen, din broder Benjamin var blandt
      dine Skarer. Fra Makir drog Hvedsmnd ned, fra Zebulon de, der
      bar Herskerstav;
 15.  Issakars Frere fulgte Debora, Naftali Baraks Spor, de fulgte
      ham ned i Dalen. Ved Rubens Bkke var Betnkelighederne store.
 16.  Hvorfor blev du mellem Foldene for at lytte til Hyrdernes
      Fljter? Ved Rubens Bkke var Betnkelighederne store!
 17.  Gilead blev p hin Side Jordan, og Dan, hvi sgte han fremmed
      Hyre? Aser sad stille ved Havets Strand; han blev ved sine Vige.
 18.  Zebulon var et Folk, der vovede Livet, Naftali med p Markens
      Hje.

 19.  Kongerne kom, de kmped; da kmped Kana'ans Konger ved Ta'anak,
      ved Megiddos Vande de fanged ej Slv som Bytte!
 20.  Fra Himmelen kmped Stjernerne, fra deres Baner stred de mod
      Sisera!
 21.  Kisjon Bk rev dem bort, Kisjons Bk, den ldgamle Bk. Trd
      frem, min Sjl, med Styrke!
 22.  Da stampede Hestenes Hove under Heltenes jagende Fart.
 23.  "Forband", sagde HERRENs Engel "forband Meroz og dem, der bor
      deri! fordi de ikke kom HERREN til Hjlp kom HERREN til Hjlp
      som Helte!"
 24.  Velsignet blandt Kvinder vre Jael, Keniten Hebers Hustru,
      velsignet blandt Kvinder i Telte!
 25.  Han bad om Vand, hun gav ham Mlk, frembar Surmlk i kostbar
      Skl.
 26.  Med Hnden griber hun Plen, med sin hjre Arbejdshammeren,
      flder Sisera, klver hans Hoved, knuser, gennemborer hans
      Tinding.
 27.  For hendes Fdder han segned og faldt; der, hvor han segned, der
      l han fldet!
 28.  Gennem Vinduet spejded Siseras Moder, gennem Gitteret stirred
      hun ud: "Hvi tver hans Vogn med at komme? Hvi nler hans
      Forspands Hovslag?"
 29.  Da svarer den klogeste af hendes Fruer, og selv hun giver sig
      samme Svar: "Sikkert de deler det vundne Bytte, en Pige eller to
      til Mands,
 30.  Bytte af spraglede Tj er til Sisera, et broget Klde eller to
      til hans Hals!"
 31.  Sledes skal alle dine Fjender forg, HERRE, men de, der elsker
      dig, skal vre, som nr Sol gr op i sin Vlde! Derp havde
      Landet Ro i fyrretyve r.

Dommer 6

  1.  Men da Israelitterne gjorde, hvad der var ondt i HERRENS jne,
      gav han dem syv r i Midjans Hnd.
  2.  Og Midjan fik Overtaget over Israel. For at vrge sig mod Midjan
      indrettede Israelitterne sig de Smuthuller, som findes i
      Bjergene, Hulerne og Klippeborgene.
  3.  Hver Gang Israelitterne havde set, kom Midjaniterne,
      Amalekiterne og stens Stammer og drog op imod dem
  4.  og lejrede sig imod dem, delagde Jordens Afgrde lige til Egnen
      om Gaza og levnede intet at leve af i Israel, ej heller Smkvg,
      Hornkvg eller sler;
  5.  thi de drog op med deres Hjorde og Telte og kom talrige som
      Grshopper, s hverken de selv eller deres Kameler kunde tlles,
      og de trngte ind i Landet for at hrge det.
  6.  Sledes blev Israel rent forarmet ved Midjaniternes indfald, og
      Israelitterne rbte til HERREN.
  7.  Men da Israelitterne rbte til HERREN over Midjaniterne,
  8.  sendte han en Profet til dem, og denne sagde til dem: "S siger
      HERREN, Israels Gud: Jeg frte eder op fra gypten, jeg frte
      eder ud af Trllehuset,
  9.  jeg friede eder af gyptens Hnd og af deres Hnd, der trngte
      eder, og jeg drev dem bort foran eder og gav eder deres Land.
 10.  Og jeg sagde til eder: Jeg er HERREN eders Gud; frygt ikke
      Amoriternes Guder, i hvis Land I bor! Men I adld ikke min
      Rst!"

 11.  Da kom HERRENs Engel og satte sig under Egen i Ofra, som
      tilhrte Abiezriten Joasj, medens hans Sn Gideon var ved at
      trske Hvede i Vinpersen for at have den i Sikkerhed for
      Midjaniterne.
 12.  HERRENs Engel viste sig for ham og sagde til ham: "HERREN er med
      dig, strke Kriger!"
 13.  Men Gideon svarede ham: "Ak, Herre! Hvis HERREN er med os,
      hvorledes er da alt dette kommet over os? Og hvad er der blevet
      af alle hans Undergerninger, som vore Fdre fortalte os om, idet
      de sagde: Frte HERREN os ikke ud af gypten? Nu har HERREN
      forstdt os og givet os i Midjans Hnd!"
 14.  Da vendte HERREN sig til ham og sagde: "Drag hen i denne din
      Kraft, s skal du frelse Israel af Midjans Hnd; sandelig, jeg
      sender dig!"
 15.  Men han svarede ham: "Ak, Herre! Hvorledes skal jeg kunne frelse
      Israel? Se, min Slgt er den ringeste i Manasse og jeg den
      yngste i mit Fdrenehus!"
 16.  Han svarede ham: "HERREN vil vre med dig, og du skal hugge
      Midjaniterne ned alle som een!"
 17.  Da sagde han til ham: "Hvis jeg har fundet Nde for dine jne,
      s lad mig f et Tegn p, at det er dig, som taler med mig;
 18.  g ikke herfra, fr jeg kommer tilbage til dig og bringer dig
      min Gave og stiller den frem for dig!" Han svarede: "Jeg skal
      blive, til du kommer tilbage!"

 19.  Gideon gik da ind og tillavede et Gedekid og usyrede Brd af en
      Efa Mel; Kdet lagde han i en Kurv, og Suppen hldte han i en
      Krukke og bar det ud til ham under Egen. Da han kom hen til ham
      med det,
 20.  sagde Guds Engel til ham: "Tag Kdet og det usyrede Brd. Lg
      det p Klippen der og hld Suppen ud derover!" Og han gjorde
      det.
 21.  Da udrakte HERRENs Engel Spidsen af den Stav, han havde i
      Hnden, og rrte ved Kdet og Brdet. Og Ild slog op af Klippen
      og fortrede Kdet og Brdet; og HERRENs Engel forsvandt for
      hans Blik.
 22.  Gideon sknnede nu, at det havde vret HERRENs Engel; og han
      sagde: "Ve, Herre, HERRE, jeg har jo set HERRENs Engel Ansigt
      til Ansigt!"
 23.  Men HERREN sagde til ham: "Fred vre med dig! Frygt ikke, du
      skal ikke d!"
 24.  Da byggede Gideon HERREN et Alter der og kaldte det "HERREN er
      Fred"; det str endnu den Dag i Dag i Abiezriternes Ofra.

 25.  Samme Nat sagde HERREN til ham: "Tag ti af dine Trlle og en
      syvrs Tyr; nedbryd din Faders Ba'alsalter og hug Asjerasttten
      om, som str derved;
 26.  byg s af Stenstningen HERREN din Gud et Alter p Toppen af
      Klippen her og tag Tyren og brnd den som Brndoffer med Tret
      af den omhuggede Asjerasttte!"
 27.  Gideon tog da ti af sine Trlle og gjorde, som HERREN bd ham;
      men han gjorde det om Natten, thi af Frygt for sin Familie og
      sine Bysbrn turde han ikke gre det om Dagen.
 28.  Da Byens Folk nste Morgen tidlig s Ba'alsalteret nedbrudt,
      Asjerasttten ved Siden af hugget om og Tyren ofret p det
      nybyggede Alter,
 29.  sagde de til hverandre: "Hvem mon der har gjort det?" Og da de
      spurgte sig for og foretog en Undersgelse, blev der sagt, at
      det var Gideon, Joasjs Sn.
 30.  Og Byens Folk sagde til Joasj: "Udlever din Sn, for at han kan
      lide Dden, thi han har nedbrudt Ba'alsalteret og omhugget
      Asjerasttten ved Siden af!"
 31.  Men Joasj svarede alle dem, der stod omkring ham: "Vil I
      virkelig stride for Ba'al eller hjlpe ham? Den, der strider for
      ham, skal d inden i Morgen! Er han Gud, s lad ham stride for
      sig selv, siden hans Alter er nedbrudt!"
 32.  Ved den Lejlighed fik Gideon Navnet Jerubba'al, idet man sagde:
      "Lad Ba'al stride med ham, siden han har nedbrudt hans Alter!"

 33.  Alle Midjaniterne, Amalekiterne og stens Stammer sluttede sig
      sammen, satte over Jordan og slog Lejr p Jizre'elsletten.
 34.  Da ikldte HERRENs nd sig Gideon, og han stdte i Hornet; og
      Abiezriterne fylkede sig om ham.
 35.  Og da han sendte Bud ud i hele Manasse, fylkede de sig ogs om
      ham; og han sendte Bud ud i Aser, Zebulon og Naftali, og de drog
      op fr at mde Fjenderne.
 36.  Da sagde Gideon til Gud: "Hvis du vil frelse Israel ved min
      Hnd, som du har lovet,
 37.  s lgger jeg nu dette Freskind p Trskepladsen, og falder der
      s Dug alene p Skindet, medens Jorden ellers bliver ved at vre
      tr, da ved jeg, at du vil frelse Israel ved min Hnd, som du
      har lovet."
 38.  Og det skete sledes. Da han nste Morgen vred Skindet, pressede
      han Dug af det, en hel Sklfuld Vand.
 39.  Men Gideon sagde til Gud: "Vredes ikke p mig, nr jeg endnu
      denne ene Gang taler til dig, lad mig blot denne Gang endnu
      prve med Skindet: Lad Skindet alene vre trt, medens der
      falder Dug p Jorden rundt om!"
 40.  Da gjorde Gud sledes om Natten: Skindet alene var frt, men der
      faldt Dug p Jorden rundt om.

Dommer 7

  1.  Nste Morgen tidlig brd Jerubba'al, det er Gideon, op med alle
      sine Folk og lejrede sig ved Harodkilden, medens Midjaniternes
      Lejr var nedenfor p Sletten, norden for Morehjen.
  2.  Da sagde HERREN til Gideon: "Du har for mange Folk hos dig, til
      at jeg kan give Midjaniterne i deres Hnd; gjorde jeg det, vilde
      Israel gre sig stor over for mig og sige: Min egen Kraft
      skaffede mig Sejr!
  3.  Lad derfor udrbe for Folket: Enhver, som er rd og angst, skal
      vende hjem!" Gideon sigtede dem da, og 22000 Mand af Folket
      vendte hjem, medens 10000 blev tilbage.
  4.  Men HERREN sagde til Gideon: "Endnu er der for mange Folk; fr
      dem ned til Vandet, der vil jeg sigte dem for dig. Den, jeg
      siger skal g med dig, han skal g med; men enhver, om hvem jeg
      siger til dig: denne skal ikke g med dig, han skal ikke g!"
  5.  Da han havde frt Folket ned til Vandet, sagde HERREN til
      Gideon: "Alle dem, der laber Vandet med Tungen som Hunde, skal
      du stille for sig; liges alle dem, der lgger sig p Kn for at
      drikke,!"
  6.  Og Tallet p dem, der labede, var 300; derimod lagde Resten af
      Folket sig p Kn for at drikke af Vandet, idet de frte det til
      Munden med Hnden.
  7.  Da sagde HERREN til Gideon: "Med de 300 Mand, som labede, vil
      jeg frelse eder og give Midjaniterne i din Hnd; men Resten af
      Folket skal drage hver til sit!"
  8.  Derp tog han Folkets Krukker og deres Horn fra dem; og alle
      Israelitterne lod han drage hjem, hver til sit, men de 300 Mand
      beholdt han hos sig. Og Midjaniternes Lejr var nede p Sletten.

  9.  Samme Nat sagde HERREN til ham: "St op og drag ned imod Lejren,
      thi jeg har givet den i din Hnd!
 10.  Men er du bange for at drage derned, s begiv dig med din Tjener
      Pura ned til Lejren
 11.  og hr, hvad de siger der; s vil du f Mod til at drage ned
      imod Lejren!" Han gik da med sin Tjener Pura ned til Lejrens
      Forposter.
 12.  Midjaniterne, Amalekiterne og alle stens Stammer havde lejret
      sig p Sletten mangfoldige som Grshopper, og deres Kameler var
      utallige, mangfoldige som Sandet ved Havets Bred.
 13.  Just som Gideon kom, var en Mand i Frd med at fortlle en anden
      noget, han havde drmt, idet han sagde: "Jeg har haft en Drm!
      Se, et Bygbrd kom rullende ned mod Midjaniternes Lejr, og da
      det kom til Teltet, stdte det til det og vltede det over Ende,
      s at Teltet faldt."
 14.  Da sagde den anden: "Det kan ikke betyde andet end Israelitten
      Gideons, Joasjs Sns, Svrd; Gud har givet Midjan og hele Lejren
      i hans Hnd!"
 15.  Da Gideon hrte Beretningen om Drmmen og dens Tydning, tilbad
      han og vendte derefter tilbage til Israels Lejr, hvor han sagde:
      "St op, thi HERREN har givet Midjaniternes Lejr i eders Hnd!"

 16.  Derp delte han de 300 Mand i tre Afdelinger og gav dem alle
      Horn og tomme Krukker med Fakler i;
 17.  og han sagde til dem: "Giv Agt p mig og gr som jeg! Nr jeg
      kommer til Udkanten af Lejren. skal I gre som jeg;
 18.  nr jeg og alle de, der er hos mig, stder i Hornet, skal I ogs
      stde i Hornene rundt om hele Lejren og rbe: For HERREN og for
      Gideon!"
 19.  Da nu Gideon og de 100 Mand. der var hos ham, kom hen til
      Udkanten af Lejren ved Begyndelsen af den midterste Nattevagt,
      lige som man havde stillet Vagtposterne ud, stdte de i Hornene
      og slog deres Krukker itu.
 20.  S blste de tre Afdelinger i Hornene og slog Krukkerne itu; men
      de holdt Faklerne i deres venstre Hnd og i deres hjre Hnd
      Hornene for at blse i dem, og de rbte: "HERRENs Svrd og
      Gideons!"
 21.  Og de blev stende, hvor de stod, rundt om Lejren, hver p sin
      Plads. Da vgnede hele Lejren. og de skreg op og flygtede.
 22.  Og da de blste i de 300 Horn, satte HERREN den enes Svrd mod
      den andens i hele Lejren, og de flygtede til Bet Sjitta hen imod
      Zerera, til Bredden ved Abel Mehola over for Tabbat.

 23.  Derp stvnedes Israelitterne sammen fra Naftali, Aser og hele
      Manasse, og de satte efter Midjaniterne;
 24.  og Gideon sendte Bud ud i hele Efraims Bjergland og lod
      kundgre: "Drag Midjaniterne i Mde og afskr dem Adgangen til
      Vandet lige til Bet-Bara ved Jordan!" Da stvnedes alle
      Efraimiterne sammen, og de afskar dem Adgangen til Vandet lige
      til Bet-Bara ved Jordan
 25.  og tog Midjaniternes to Hvdinger Oreb og Ze'eb til Fange; Oreb
      drbte de p Orebs Klippe, Ze'eb i Ze'ebs Perse; og de forfulgte
      Midjaniterne og bragte Orebs og Ze'ebs Hoveder til Gideon
      hinsides Jordan.

Dommer 8

  1.  Men Efraimiterne sagde til ham: "Hvorfor handler du sledes over
      for os, at du ikke kaldte os til, da du drog i Kamp mod
      Midjaniterne?" Og de gik strkt i Rette med ham.
  2.  Men han svarede dem: "Hvad er min Dd i Sammenligning med eders?
      Er ikke Efraims Efterhst bedre end Abiezers Vinhst?
  3.  I eders Hnd gav Gud Midjaniternes Hvdinger Oreb og Ze'eb, hvad
      har jeg formet i Sammenligning med eder?" Og da han talte
      sledes, lagde deres Vrede sig mod ham.

  4.  Da Gideon nede Jordan, gik han og de 300 Mand, der var med ham,
      over, udmattede og sultne.
  5.  Han sagde da til Folkene i Sukkot: "Giv Folkene, der flger mig,
      nogle Brd, thi de er udmattede, og jeg er i Frd med at
      forflge Midjaniterkongerne Zeba og Zalmunna!"
  6.  Men Hvedsmndene i Sukkot svarede: "Har du allerede fet fat i
      Zeba og Zalmunna, siden vi skal give dine Folk Brd?"
  7.  Da sagde Gideon: "Til Gengld skal jeg trske eders Kroppe med
      rkentorne og Tidsler, nr HERREN bar givet Zeba og Zalmunna i
      min Hnd!"
  8.  S drog han derfra til Penuel og sagde det samme til dem; og da
      Folkene i Penuel gav ham samme Svar som Folkene i Sukkot,
  9.  tiltalte han dem p lignende Mde og sagde: "Nr jeg kommer
      uskadt tilbage, vil jeg nedbryde Borgen her!"

 10.  Zeba og Zalmunna befandt sig imidlertid med deres Hr i Karkor,
      henved 15000 Mand; det var alle dem, der var tilbage af stens
      Stammers, Hr; de faldne udgjorde 120000 vbenfre Mnd.
 11.  Og Gideon drog op ad Teltboernes Vej sten for Noba og Jogbeha
      og slog Hren, der ikke anede Urd.
 12.  Zeba og Zalmunna flygtede, men han satte efter dem og fangede de
      to Midjaniterkonger Zeba og Zalmunna og slog hele Hren med
      Rdsel.

 13.  Da Gideon, Joasjs Sn, vendte tilbage fra Kampen, fra
      Herespasset,
 14.  fik han fat i en ung Mand fra Sukkot og spurgte ham ud, og den
      unge Mand skrev Navnene p Hvedsmndene og de ldste i Sukkot
      op til ham, syv og halvfjerdsindstyve Mnd.
 15.  S drog han til Folkene i Sukkot og sagde: "Se, her er Zeba og
      Zalmunna, som I hnede mig med, da I sagde: Har du allerede fet
      fat i Zeba og Zalmunna, siden vi skal give dine udmattede Mnd
      Brd?"
 16.  Derp greb han Byens ldste, tog rkentorne og Tidsler og
      trskede Folkene i Sukkot med dem;
 17.  og Borgen i Penuel brd han ned og drbte Folkene i Byen.
 18.  Men til Zeba og Zalmunna sagde han: "Hvorledes var de Mnd, I
      ihjelslog ved Tabor?" De svarede: "De lignede dig, de s begge
      ud som Kongesnner!"
 19.  Da sagde han: "Mine Brdre, min Moders Snner var det! S sandt
      HERREN lever; havde I sknet deres Liv, havde jeg ikke slet
      eder ihjel!"
 20.  Derp sagde han til sin frstefdte Sn Jeter: "St op og drb
      dem!" Men den unge Mand drog ikke sit Svrd; han havde ikke Mod
      dertil, fordi han endnu var ung.
 21.  Da sagde Zeba og Zalmunna: "St selv op og giv os Ddsstdet,
      thi som Manden sledes hans Styrke!" S stod Gideon op og drbte
      Zeba og Zalmunna. Og han tog de Halvmner, deres Kameler havde
      om Halsen.

 22.  Derefter sagde Israelitterne til Gideon: "Vr vor Hersker, du
      selv og siden din Sn og din Snnesn, da du nu har frelst os af
      Midjaniternes Hnd!"
 23.  Men Gideon svarede dem: "Hverken jeg eller min Sn vil herske
      over eder; HERREN skal herske over eder!"
 24.  Derp sagde Gideon til dem: "Jeg har noget at bede eder om:
      Enhver af eder skal give mig de Ringe, der findes mellem hans
      Bytte!" Hine havde nemlig Guldringe, thi de var Ismaeliter.
 25.  De svarede: "Ja, vi vil gerne give dig dem!" S bredte han sin
      Kappe ud, og enhver af dem lagde de Ringe, der fandtes mellem
      hans Bytte, derp.
 26.  Vgten af Guldringene, som han havde bedt om, udgjorde 1700
      Sekel Guld bortset fra Halvmnerne, renringene og
      Purpurklderne, som Midjaniterkongerne bar, og Kderne p
      Kamelernes Halse.
 27.  Gideon lavede deraf en Efod, som han gav Plads i sin Fdeby
      Ofra; og alle Israelitterne bolede med den, og den blev Gideon
      og hans Hus en Snare.

 28.  Sledes bukkede Midjaniterne under for Israelitterne, og de
      rejste sig ikke mere; og Landet havde Ro i fyrretyve r, s
      lnge Gideon levede.

 29.  Og Jerubba'al, Joasjs Sn, begav sig til sit Hjem og opholdt sig
      der.
 30.  Gideon havde halvfjerdsindstyve Snner, der var avlede af ham,
      thi han havde mange Hustruer.
 31.  Han havde en Medhustru i Sikem; hun fdte ham en Sn, som han
      gav Navnet Abimelek.
 32.  Gideon, Joasjs Sn, dde i en hj Alder og blev jordet i sin
      Fader Abiezriten Joasjs Grav i Ofra.
 33.  Men da Gideon var dd, gav Israelitterne sig atter til at bole
      med Ba'alerne og gjorde Ba'al-Berit til deres Gud;
 34.  og Israelitterne kom ikke HERREN deres Gud i Hu, ham, som
      frelste dem fra alle deres Fjender, der omgav dem p alle
      Kanter.
 35.  Og de handlede ikke vel mod Jerubba'als, Gideons, Hus, trods alt
      det gode, han havde gjort Israel.

Dommer 9

  1.  Jerubba'als Sn Abrimelek begav sig til sine Morbrdere i Sikem
      og talte til dem og til hele sin Moders Fdrenehus's Slgt og
      sagde:
  2.  "Sig til alle Sikems Borgere: Hvad bder eder vel bedst, at
      halvfjerdsindstyve Mnd, alle Jerubba'als Snner, eller at en
      enkelt Mand hersker over eder? Kom i Hu, at jeg er eders Bd og
      Blod!"
  3.  Hans Morbrdre talte da alle disse Ord til alle Sikems Borgere
      til Gunst til ham; og deres Hu vendte sig til Abimelek, idet de
      sagde: "Han er vor Broder."
  4.  De gav ham derp halvfjerdsindstyve Sekel Slv fra Ba'al Berits
      Hus, og for dem lejede Abimelek nogle drlige og frkke Folk,
      som sluttede sig til ham.
  5.  Derp drog han til sin Faders Hus i Ofra og slog sine Brdre,
      Jerubba'als halvfjerdsindstyve Snner, ihjel p een Sten. Kun
      Jotam, Jerubba'als yngste Sn, blev tilbage, thi han havde
      skjult sig.
  6.  Derefter samledes alle Sikems Borgere og hele Millos Hus og gik
      hen og gjorde Abimelek til Konge ved Egen med Stensttten i
      Sikem.

  7.  Da Jotam fik Efterretning herom, gik han hen og stillede sig p
      Toppen af Garizims Bjerg og rbte med hj Rst til dem: "Hr
      mig, Sikems Borgere, s skal Gud hre eder!
  8.  Engang tog Trerne sig for at salve sig en Konge. De sagde da
      til Olietret: Vr du vor Konge!
  9.  Men Olietret svarede dem: Skulde jeg give Afkald p min Fedme,
      for hvilken Guder og Mennesker priser mig, for at give mig til
      at svve over Trerne?
 10.  S sagde Trerne til Figentret: Kom du og vr vor Konge!
 11.  Men Figentret svarede dem: Skulde jeg give Afkald p min Sdme
      og min liflige Frugt for at give mig til at svve over Trerne?
 12.  S sagde Trerne til Vinstokken: Kom du og vr vor Konge!
 13.  Men Vinstokken svarede dem: Skulde jeg give Afkald p min Most,
      som glder Guder og Mennesker, for at give mig til at svve over
      Trerne?
 14.  Da sagde alle Trerne til Tornebusken: Kom du og vr vor Konge!
 15.  Og Tornebusken svarede Trerne: Hvis I mener det rligt med at
      salve mig til eders Konge, kom s og sg ind under min Skygge;
      men hvis ikke, s vil Flammer sl op af Tornebusken og fortre
      Libanons Cedre!
 16.  Hvis I nu er get rligt og redeligt til Vrks, da I gjorde
      Abimelek til Konge, og hvis I har handlet vel mod Jerubba'al og
      hans Hus og gengldt ham, hvad han gjorde -
 17.  min Fader kmpede jo for eder og vovede sit Liv for at frelse
      eder af Midjaniternes Hnd,
 18.  men I har i bag rejst eder mod min Faders Hus, drbt hans
      Snner, halvfjerdsindstyve Mnd, p een Sten og sat hans
      Trlkvindes Sn Abimelek til Konge over Sikems Borgere, fordi
      han er eders Broder
 19.  ja, hvis I i Dag er get rligt og redeligt til Vrks mod
      Jerubba'al og hans Hus, s gid I m f Glde af Abimelek, og gid
      han m f Glde af eder;
 20.  men hvis ikke, s sl Flammer op fra Abimelek og fortre Sikems
      Borgere og Millos Hus, og Flammer sl op fra Sikems Borgere og
      Millos Hus og fortre Abimelek!"
 21.  Derp tog Jotam Flugten og flygtede til Be'er; og der tog han
      Ophold for at vre i Sikkerhed for sin Broder Abimelek.

 22.  Da Abimelek havde haft Magten over Israel i tre r,
 23.  sendte Gud en ond nd mellem Abimelek og Sikems Borgere. og
      Sikems Borgere faldt fra Abimelek,
 24.  for at Voldsgerningen mod Jerubba'als halvfjerdsindstyve Snner
      kunde blive hvnet og deres Blod komme over deres Broder
      Abimelek, som havde drbt dem, og over Sikems Borgere, som havde
      sat ham i Stand til at drbe sine Brdre.
 25.  Sikems Borgere lagde da Baghold p Bjergtoppene, og de
      udplyndrede alle vejfarende, der kom forbi dem. Dette meldtes
      Abimelek.

 26.  Nu kom Ga'al, Ebeds Sn, med sine Brdre og flyttede ind i
      Sikem; og Sikems Borgere fattede Tillid til ham.
 27.  De begav sig ud i Marken, plukkede Druer og pressede dem og
      fejrede deres Vinhstfest. Og de gik ind i deres Guds Hus, hvor
      de spiste og drak og udstdte Forbandelser over Abimelek.
 28.  Da sagde Ga'al, Ebeds Sn: "Hvem er Abimelek, og hvad er Sikem,
      at vi skal vre hans Trlle! Var ikke Jerubba'als Sn og hans
      Foged Zebul Trlle for Hamors, Sikems Faders, Mnd hvorfor skal
      vi da vre hans Trlle?
 29.  Havde jeg blot Magten over Folket her, skulde jeg nok skaffe
      Abimelek af Vejen!"
 30.  Da Zebul, Byens Hvedsmand, hrte Ga'als, Ebeds Sns, Urd,
      blussede hans Vrede op,
 31.  og han sendte Bud til Abimelek i Aruma og lod sige: "Se, Ga'al,
      Ebeds Sn, og hans Brdre er kommet til Sikem, og se, de
      ophidser Byen imod dig; forstrk derfor din Hr og ryk ud!
 32.  Og nu, bryd op ved Nattetide med dine Folk og lg dig i Baghold
      p Marken;
 33.  og kast dig s over Byen tidligt om Morgenen, nr Solen str op!
      Nr da han og hans Folk rykker ud imod dig, kan du gre med dem,
      hvad der falder for!"
 34.  Abimelek brd da op ved Nattetide med alle sine Folk, og de
      lagde sig i Baghold imod Sikem i fire Afdelinger.

 35.  Da gik Ga'al, Ebeds Sn, ned og stillede sig op ved Byporten.
      Og Abimelek og hans Folk rejste sig fra deres Baghold.
 36.  Da Ga'al fik je p Folkene, sagde han til Zebul: "Se, der
      stiger Folk ned fra Bjergtoppene!" Men Zebul sagde til ham: "Det
      er Bjergenes.Skygge, du tager for Mnd!"
 37.  Men Ga'al sagde atter: "Der stiger Folk ned fra Landets Navle,
      og en anden Skare kommer i Retning af Sandsigernes Tr!"
 38.  Da sagde Zebul til ham: "Hvor er nu dine store Ord fra fr: Hvem
      er Abimelek, at vi skal vre hans Trlle? Der er de Folk, du lod
      hnt om - ryk nu ud og kmp med dem!"
 39.  Ga'al rykkede da ud i Spidsen for Sikems Borgere for at kmpe
      mod Abimelek.
 40.  Men Abimelek slog ham p Flugt, og mange faldt og l drbte helt
      hen til Byporten.
 41.  Abimelek tog s Ophold i Aruma; og Zebul jog Ga'al og hans
      Brdre bort fra Sikem.

 42.  Nste Dag begav Folket sig ud p Marken, og det meldtes
      Abimelek.
 43.  Han tog da sine Folk og delte dem i tre dele og lagde Baghold p
      Marken; og da han s Folket drage ud, overfaldt han dem og slog
      dem.
 44.  Og Abimelek og den Afdeling, han havde hos sig, brd frem og tog
      Stilling ved Indgangen til Byen, medens de to andre Afdelinger
      kastede sig over alle dem, der var ude p Marken; og huggede dem
      ned;
 45.  og efter at Abimelek hele Dagen igennem havde angrebet Byen,
      indtog han den, drbte Folkene deri, nedbrd Byen og strede
      Salt p den.

 46.  Da hele Bestningen i Sikems Trn hrte det, begav de sig ben
      til Klderrummet i El Berits Hus.
 47.  Og da Abimelek fik Melding om, at hele Bestningen i Sikems Trn
      var samlet,
 48.  gik han med alle sine Folk op p Zalmonbjerget. Her greb han en
      kse, afhuggede et Knippe Grene, lftede det op og tog det p
      Skulderen; og han sagde til sine Folk: "Skynd eder at gre det
      samme, som I s, jeg gjorde!"
 49.  Alle Folkene afhuggede da ogs hver sit Knippe og fulgte efter
      Abimelek og lagde det oven p Klderrummet og stak Ild p
      Klderrummet oven over dem. Sledes omkom ogs hele Bestningen
      i Sikems Trn, henved 1000 Mnd og Kvinder.

 50.  Derefter drog Abimelek mod Tebez, og han belejrede Byen og
      indtog den.
 51.  Inde i Byen var der et strkt befstet Trn; derhen flygtede
      alle Mnd og Kvinder, alle Byens Indbyggere, idet de stngede
      efter sig og tyede op p Trnets Tag;
 52.  Abimelek rykkede da frem til Trnet og angreb det; men da han
      nrmede sig Trnets Indgang for at stikke Ild derp,
 53.  kastede en Kvinde en Mllesten ned p Abimeleks Hoved og knuste
      hans Hjerneskal.
 54.  Da rbte han i Hast til sin Vbendrager: "Drag dit Svrd og drb
      mig, for at det ikke skal siges, at en Kvinde har slet mig
      ihjel!" Og Vbendrageren gennemborede ham, s han dde.
 55.  Men da Israelitterne s, at Abimelek var dd, begav de sig hver
      til sit.

 56.  Sledes gengldte Gud det onde, Abimelek havde vet mod sin
      Fader ved at drbe sine halvfjerdsindstyve Brdre;
 57.  og al Sikemiternes Ondskab lod Gud komme over deres egne
      Hoveder. P den Mde kom Jotams, Jerubba'als Sns, Forbandelse
      over dem.

Dommer 10

  1.  Efter Abimelek fremstod som Israels Befrier Tola, en Sn af
      Dodos Sn Pua, en Mand af Issakar, som boede i Sjamir i Efraims
      Bjerge.
  2.  Han var Dommer i Israel i tre og tyve r. Da han dde, blev han
      jordet i Sjamir.

  3.  Efter ham fremstod Gileaditen Jair; han var Dommer i Israel i to
      og tyve r.
  4.  Han havde tredive Snner, som red p tredive sler, og de havde
      tredive Byer, som endnu den Dag i Dag kaldes Jairs Teltbyer; de
      ligger i Gilead.
  5.  Da Jair dde, blev han jordet i Kamon.

  6.  Men Israelitterne blev ved at gre, hvad der var ondt i HERRENs
      jne, idet de dyrkede Ba'alerne og Astarterne og Aramernes,
      Zidons, Moabs, Ammoniternes og Filisternes Guder og faldt fra
      HERREN og undlod at dyrke ham.
  7.  Da blussede HERRENs Vrede op mod Israel, og han gav dem til Pris
      for Filisterne og Ammoniterne,
  8.  som kuede og mishandlede Israelitterne i det r; i atten r
      kuede de alle Israelitterne hinsides Jordan i Amoritemes Land i
      Gilead.
  9.  Og Ammoniterne satte over Jordan for ogs at angribe Juda,
      Benjamin og Efraims Slgt, s at Israelitterne kom i stor Nd.
 10.  Da rbte Israelitterne til HERREN og sagde: "Vi har syndet imod
      dig, thi vi har forladt HERREN vor Gud og dyrket Ba'alerne!"
 11.  Men HERREN svarede Israelitterne: "Har ikke gypterne,
      Amoriterne, Ammoniterne, Filisterne,
 12.  Zidonierne, Amalekiterne og Midjaniterne mishandlet eder? Og da
      I rbte til mig, frelste jeg eder af deres Hnd.
 13.  Men I forlod mig og dyrkede andre Guder! Derfor vil jeg ikke
      mere frelse eder!
 14.  G nu hen og rb til de Guder, I udvalgte eder, og lad dem
      frelse eder i eders Nd:"
 15.  Da sagde Israelitterne til HERREN: "Vi har syndet! Gr med os,
      hvad dig tykkes godt, men frels os blot nu!"
 16.  Og de skilte sig af med de fremmede Guder og dyrkede HERREN; da
      kunde han ikke lnger holde ud at se Israels Nd.

 17.  Ammoniterne stvnedes sammen, og de slog Lejr i Gilead; ogs
      Israelitterne samlede sig, og de slog Lejr i Mizpa.
 18.  Da sagde Folket, Gileads Hvdinger, til hverandre: "Hvis der
      findes en Mand, som vil tage Kampen op med Ammoniterne, skal han
      vre Hvding over alle Gileads Indbyggere!"

Dommer 11

  1.  Gileaditen Jefta var en dygtig Kriger. Han var Sn af en Skge.
      Gilead avlede Jefta.
  2.  Men Gileads Hustru fdte ham Snner, og da de voksede op, jog de
      Jefta bort med de Ord: "Du skal ikke have Arv og Lod i vor
      Faders Hus, thi du er en fremmed Kvindes Sn!"
  3.  Jefta flygtede da for sine Brdre og bosatte sig i Landet Tob,
      hvor nogle drlige Folk samlede sig om ham og deltog i hans
      Strejftog.

  4.  Efter nogen Tids Forlb angreb Ammoniterne Israel.
  5.  Og da Ammoniterne angreb Israel, drog Gileads ldste hen for at
      hente Jefta hjem fra Landet Tob.
  6.  De sagde til Jefta: "Kom og vr vor Frer, at vi kan tage Kampen
      op med Ammoniterne!"
  7.  Jefta svarede Gileads ldste: "Har I ikke hadet mig og jaget mig
      bort fra min Faders Hus? Hvorfor kommer I da til mig, nu I er i
      Nd?"
  8.  Men Gileads ldste sagde til Jefta: "Derfor kommer vi jo nu
      tilbage til dig! Vil du drage med os og kmpe med Ammoniterne,
      skal du vre Hvding over os, over alle Gileads Indbyggere!"
  9.  Jefta svarede Gileads ldste: "Dersom I frer mig tilbage, for
      at jeg skal kmpe med Ammoniterne, og HERREN giver dem i min
      Magt, s vil jeg vre eders Hvding!"
 10.  Da sagde Gileads ldste til Jefta: "HERREN hrer Overenskomsten
      mellem os; visselig vil vi gre, som du siger!"
 11.  Da drog Jefta med Gileads ldste; og Folket gjorde ham til deres
      Hvding og Frer. Og alle sine Ord udtalte Jefta for HERRENs
      syn i Mizpa.

 12.  Derp sendte Jefta Sendebud til Ammoniternes Konge og lod sige:
      "Hvad er der dig og mig imellem, siden du er draget imod mig for
      at angribe mit Land?"
 13.  Ammoniternes Konge svarede Jeftas Sendebud: "Jo, Israel tog mit
      Land, da de drog op fra gypten, lige fra Arnon til Jabbok og
      Jordan; giv det derfor tilbage med det gode!"
 14.  Men Jefta sendte atter Sendebud til Ammoniternes Konge
 15.  og lod sige: "Sledes siger Jefta: Israel har ikke taget Moabs
      eller Ammoniternes Land!
 16.  Men da de drog op fra gypten, vandrede Israel igennem rkenen
      til det rde Hav og kom derp til Kadesj.
 17.  Da sendte Israel Sendebud til Edomiternes Konge og lod sige: Lad
      mig drage igennem dit Land! Men Edomiternes Konge nsede det
      ikke. Ligeledes sendte de Bud til Moabiternes Konge, men han var
      heller ikke villig dertil. Israel blev da boende i Kadesj.
 18.  Derp drog de igennem rkenen og gik uden om Edomiternes og
      Moabiternes, Land, og da de nede Egnen sten for Moab, slog de
      Lejr hinsides Arnon; men de betrdte ikke Moabs Enemrker, thi
      Arnon er Moabs Grnse.
 19.  Israel sendte derp Sendebud til Kongen af Hesjbon,
      Amoriterkongen Sihon, og lod sige: Lad os drage igennem dit Land
      for at n hen, hvor vi skal!
 20.  Men Sihon ngtede Israelitterne Tilladelse til at drage gennem
      hans Land; og Sihon samlede hele sin Hr, og de slog Lejr i Jaza
      og angreb Israel.
 21.  Da gav HERREN, Israels Gud, Sihon og hele hans Hr i Israels
      Hnd, s at de slog dem. Og Israel underlagde sig hele det Land,
      Amoriterne boede i;
 22.  de underlagde sig hele Amoriternes Omrde fra Arnon til Jabbok
      og fra rkenen til Jordan.
 23.  Sledes drev HERREN, Israels Gud, Amoriterne bort foran sit Folk
      Israel; og nu vil du underlgge dig deres Land!
 24.  Ikke sandt, nr din Gud Kemosj driver nogen bort, s tager du
      hans Land? Og hver Gang HERREN vor Gud driver nogen bort foran
      os, tager vi hans Land.
 25.  Er du vel bedre end Zippors Sn, Kong Balak af Moab? Stredes han
      med Israel, eller indlod han sig i Kamp med dem,
 26.  da Israelitterne bosatte sig i Hesjbon med Smbyer, i Aroer med
      Smbyer og i alle Byerne langs Arnon nu har de boet der i 300
      r? Hvorfor tilrev I eder dem ikke dengang?
 27.  Det er ikke mig, der har forbrudt mig mod dig, men dig, der
      handler ilde mod mig ved at angribe mig. HERREN, Dommeren, vil i
      Dag dmme Israelitterne og Ammoniterne imellem!"
 28.  Men Ammoniternes Konge nsede ikke Jeftas Ord, som hans Sendebud
      overbragte.

 29.  Da kom HERRENs nd over Jefta; og han drog igennem Gilead og
      Manasse; derp drog han til Mizpe i Gilead, og fra Mizpe i
      Gilead drog han mod Ammoniterne.
 30.  Og Jefta aflagde HERREN et Lfte og sagde: "Dersom du giver
      Ammoniterne i min Hnd,
 31.  s skal den, som frst kommer mig i Mde fra min Husdr nr jeg
      vender uskadt, tilbage fra Ammoniterne, tilfalde HERREN, og jeg
      vil ofre ham som Brndoffer!"
 32.  S drog Jefta i Kamp mod Ammoniterne, og HERREN gav dem i hans
      Hnd,
 33.  s at han tilfjede dem et stort Nederlag fra Aroer til Egnen
      ved Minnit, tyve Byer, og til Abel Keramim. Sledes bukkede
      Ammoniterne under for Israelitterne.

 34.  Men da Jefta kom til sit Hjem i Mizpa, se, da kom hans Datter
      ham i Mde med Hndpauker og Dans. Hun var hans eneste Barn
      foruden hende havde han hverken Sn eller Datter.
 35.  Da han fik je p hende, snderrev han sine Klder og rbte:
      "Ak, min Datter, du har bjet mig dybt, og det er dig, der
      styrter mig i Ulykke! Thi jeg har bnet min Mund for HERREN og
      kan ikke tage mit Ord tilbage!"
 36.  Da svarede hun ham: "Fader, har du bnet din Mund for HERREN, s
      gr med mig, som dit Ord ld, nu da HERREN har skaffet dig Hvn
      over dine Fjender, Ammoniterne!"
 37.  Men hun sagde til sin Fader: "En Ting m du unde mig: Giv mig to
      Mneders Frist, s jeg kan g omkring i Bjergene for at begrde
      min Jomfrustand sammen med mine Veninder!"
 38.  Han sagde: "G!" og lod hende drage bort i to Mneder; og hun
      gik bort med sine Veninder for at begrde sin Jomfrustand i
      Bjergene.
 39.  Da de to Mneder var omme, vendte hun tilbage til sin Fader, og
      han fuldbyrdede det Lfte, han havde aflagt, p hende; og hun
      havde ikke kendt Mand. Og det blev Skik i Israel,
 40.  at Israels Dtre hvert r gr hen for at klage over Gileaditen
      Jeftas Datter fire Dage om ret.

Dommer 12

  1.  Derp stvnedes Efraimierne sammen, og de drog nordp; og de
      sagde til Jefta: "Hvorfor drog du i Kamp mod Ammoniterne uden at
      opfordre os til at g med? Nu brnder vi Huset af over Hovedet
      p dig!"
  2.  Men Jeffa svarede dem: "Jeg og mit Folk var i Krig, og
      Ammoniterne trngte os hrdt; da sendte jeg Bud efter eder, men
      I hjalp mig ikke imod dem;
  3.  og da jeg s, at ingen kom mig til Hjlp, vovede jeg Livet og
      drog mod Ammoniterne, og HERREN gav dem i min Hnd. Hvorfor
      drager I da nu i Kamp imod mig?"
  4.  Derp samlede Jefta alle Gileads Mnd og angreb Efraimiterne; og
      Gileads Mnd slog Efraimiterne.
  5.  Og Gileaditerne afskar Efraimiterne fra Jordans Vadesteder.
      Hver Gang s en af de efraimitiske Flygtninge sagde: "Lad mig
      komme over!" spurgte Gileads Mnd: "Er du Efraimit?" Og nr han
      svarede: "Nej!"
  6.  sagde de til ham: "Sig Sjibbolet!" Og nr han da sagde Sibbolet,
      fordi han ikke kunde udtale Ordet rigtigt, greb de ham og
      huggede ham ned ved Jordans Vadesteder. Ved den Lejlighed faldt
      42000 Efraimiter.

  7.  Jefta var Dommer i Israel i seks r. S dde Gileaditen Jefta og
      blev jordet i sin By i Gilead.
  8.  Efter ham var Ibzan fra Betlehem Dommer i Israel.
  9.  Han havde tredive Snner; tredive Dtre giftede han bort, og
      tredive Svigerdtre hjemfrte han til sine Snner.
 10.  Han var Dommer i Israel i syv r. S dde Ibzan og blev jordet i
      Betlehem.

 11.  Efter ham var Zebuloniten Elon Dommer i Israel. Han var Dommer i
      Israel i ti r.
 12.  S dde Zebuloniten Elon og blev jordet i Ajjalon i Zebulons
      Land.

 13.  Efter ham var Abdon, Hillels Sn, fra Piraton Dommer i Israel.
 14.  Han havde fyrretyve Snner og tredive Snnesnner, som red p
      halvfjerdsindstyve sler. Han var Dommer i Israel i otte r.
 15.  S dde Abdon, Hillels Sn, fra Piraton og blev jordet i Piraton
      i Efraims Land p Amalekiterbjerget.

Dommer 13

  1.  Men Israelitterne blev ved at gre, hvad der var ondt i HERRENS
      jne, og HERREN gav dem i Filisternes Hnd i fyrretyve r.

  2.  Der levede i Zora en Mand af Daniternes Slgt ved Navn Manoa;
      hans Hustru var ufrugtbar og havde ingen Brn fdt.
  3.  Nu viste HERRENs Engel sig for Kvinden og sagde til hende: "Se,
      du er ufrugtbar og har ingen Brn fdt; men du skal blive
      frugtsommelig og fde en Sn.
  4.  Vogt dig vel for at drikke Vin eller strk Drik og for at spise
      noget som helst urent!
  5.  Thi se, du skal blive frugtsommelig og fde en Sn. Der m ikke
      komme Ragekniv p hans Hoved, thi Drengen skal vre en Guds
      Nasirer fra Moders Liv af; og han skal gre de frste Skridt
      til at frelse Israel af Filisternes Hnd!"

  6.  Kvinden gik nu hen og sagde til sin Mand: "Der kom en Guds Mand
      til mig, og han s ud som en Guds Engel; sre frygtindgydende;
      jeg spurgte ham ikke, hvor han var fra, og sit Navn gav han mig
      ikke til Kende.
  7.  Han sagde til mig: Se, du skal blive frugtsommelig og fde en
      Sn; drik nu ikke Vin eller strk Drik og spis intet som helst
      urent, thi Drengen skal vre en Guds Nasirer fra Moders Liv af
      til sin Ddedag!"

  8.  Da bad Manoa til HERREN og sagde: "Ak, HERRE, lad den Guds Mand,
      du sendte, atter komme til os for at lre os, hvorledes vi skal
      bre os ad med den Dreng, der skal fdes!"
  9.  Og Gud bnhrte Manoa; og Guds Engel kom atter til Kvinden,
      medens hun sad ude p Marken, men Manoa, hendes Mand, var ikke
      hos hende.
 10.  Da skyndte Kvinden sig hen til sin Mand, fortalte ham det og
      sagde til ham: "Se, den Mand, som kom til mig forleden, har vist
      sig for mig!"
 11.  Manoa stod da op og gik med sin Hustru, og da han kom hen til
      Manden, sagde han til ham: "Er du den Mand, som talte til
      Kvinden?" Og han sagde: "Ja!"
 12.  S sagde Manoa: "Nr nu dit Ord gr i Opfyldelse, hvorledes skal
      vi da forholde os og bre os ad med Drengen?"
 13.  HERRENs Engel svarede Manoa: "Alt det, jeg talte om til Kvinden,
      skal hun vogte sig for;
 14.  intet af, hvad der vokser p Vinstokken, m hun spise; Vin og
      strk Drik m hun ikke drikke, og intet urent m hun spise; alt,
      hvad jeg bd hende, skal hun overholde!"
 15.  Da sagde Manoa til HERRENs Engel: "Vi vilde gerne holde dig
      tilbage og tillave dig et Gedekid!"
 16.  Men HERRENs Engel svarede Manoa: "Selv om du holder mig tilbage,
      spiser jeg ikke af din Mad; men vil du ofre et Brndoffer, s
      bring HERREN det!" Thi Manoa vidste ikke, at det var HERRENs
      Engel.
 17.  Og Manoa sagde til HERRENs Engel: "Hvad er dit Navn? Nr dit Ord
      gr i Opfyldelse, vil vi re dig!"
 18.  Men HERRENs Engel svarede: "Hvorfor sprger du om mit Navn? Du
      skal vide, det er underfuldt."
 19.  Da tog Manoa Gedekiddet og Afgrdeofferet og ofrede det p
      Klippen til HERREN, ham, som handler underfuldt, og Manoa og
      hans Hustru s til.
 20.  Og da Flammen slog op imod Himmelen fra Alteret, steg HERRENs
      Engel op i Alterflammen, medens Manoa og hans Hustru s til; og
      de faldt til Jorden p deres Ansigt.
 21.  Og HERRENs Engel viste sig ikke mere for Manoa og hans Hustru.
      S forstod Manoa, at det var HERRENs Engel.
 22.  Og Manoa sagde til sin Hustru: "Vi er ddsens, thi vi har set
      Gud!"
 23.  Men hans Hustru sagde til ham: "Havde HERREN i Sinde at drbe
      os, havde han ikke modtaget Brndoffer og Afgrdeoffer af vor
      Hnd; heller ikke havde han ladet os se alt det og nu kundgjort
      os sdanne Ting!"

 24.  Og Kvinden fdte en Sn, som hun gav Navnet Samson. Drengen
      voksede op, og HERREN velsignede ham;
 25.  og HERRENs nd begyndte at drive p ham i Dans Lejr mellem Zora
      og Esjtaol.

Dommer 14

  1.  Engang Samson kom ned til Timna, s han en af Filisternes Dtre
      der.
  2.  Og da han kom tilbage derfra, fortalte han sin Fader og Moder
      det og sagde: "Jeg har set en Kvinde i Timna, en af Filisternes
      Dtre; nu m I hjlpe mig at f hende til Hustru!"
  3.  Hans Fader og Moder svarede ham: "Findes der da ingen Kvinde
      blandt dine Landsmnds Dtre eller i hele dit Folk, siden du vil
      g hen og tage dig en Hustru hos de uomskrne Filistere?" Men
      Samson svarede sin Fader: "Nej, hende m du hjlpe mig til, thi
      det er hende, jeg synes om!"
  4.  Hans Fader og Moder forstod ikke, at det kom fra HERREN, som
      sgte en Anledning til Strid over for Filisterne. P den Tid
      havde Filisterne nemlig Magten over Israel.

  5.  Samson tog nu med sin Fader og Moder ned til Timna. Da de nede
      Vingrdene uden for Timna, se, da kom en ung Lve brlende imod
      ham.
  6.  S kom HERRENs nd over ham, og han snderrev den med sine bare
      Nver, som var det et Gedekid; men sin Fader og Moder fortalte
      han ikke, hvad han havde gjort.
  7.  Derp drog han ned og bejlede til Kvinden; thi Samson syntes om
      hende.
  8.  Da han efter nogen Tids Forlb vendte tilbage for at gte hende,
      gik han hen for at se til Lvens dsel, og se, da var der en
      Bisvrm og Honning i Lvens Krop.
  9.  Han tog da Honningen i sine Hnder og spiste deraf, medens han
      gik videre; og da han kom til sin Fader og Moder, gav han dem
      noget deraf, og de spiste; men han sagde dem ikke, at han havde
      taget Honningen fra Lvens Krop.

 10.  S drog Samson ned til Kvinden; og de holdt Gilde, som de unge
      havde for Skik.
 11.  Da de s ham, udvalgte de tredive Brudesvende til at ledsage
      ham.
 12.  Og Samson sagde til dem: "Jeg vil give eder en Gde at gtte;
      hvis I i Lbet af de syv Gildedage kan sige mig Lsningen, vil
      jeg give eder tredive Linnedkjortler og tredive St klder;
 13.  men kan I ikke sige mig den, skal I give mig tredive
      Linnedkjortler og tredive St klder!" De svarede: "Sig din Gde
      frem og lad os hre den!"
 14.  Da sagde han til dem: "Fra deren kom de, fra den strke
      Sdme!" Men da de tre Dage var omme, havde de ikke kunnet gtte
      Gden,
 15.  og den fjerde Dag sagde de til Samsons Hustru: "Lok din Mand til
      at sige os Lsningen, ellers brnder vi dig og din Faders Hus
      inde! Har I budt os herhen for at tage alting fra os?"
 16.  Da hang Samsons Hustru over ham med Grd og sagde: "Du hader mig
      jo og elsker mig ikke! Du har givet mine Landsmnd en Gde at
      gtte, og mig har du ikke sagt Lsningen!" Han svarede hende:
      "Jeg har ikke sagt min Fader eller Moder den, og s skulde jeg
      sige dig den!"
 17.  Men hun hang over ham med Grd, de syv Dage Gildet varede; og
      den syvende Dag sagde han hende Lsningen, fordi hun plagede
      ham.  S sagde hun sine Landsmnd Gdens Lsning;
 18.  og den syvende Dag, fr han gik ind i Kammeret, sagde Byens Mnd
      til ham: "Hvad er sdere end Honning, og hvad er strkere end en
      Lve?" Men han svarede dem: "Havde I ikke pljet med min Kalv,
      havde I ikke gttet min Gde!"

 19.  Da kom HERRENs nd over ham, og han drog ned til Askalon, slog
      tredive Mnd ihjel der, trak deres Tj af dem og gav Klderne
      til dem, der havde sagt Lsningen p Gden. Og hans Vrede
      blussede op, og han drog tilbage til sin Faders Hus.
 20.  Men Samsons Hustru blev givet til den Brudesvend, som havde
      vret hans Brudefrer.

Dommer 15

  1.  Efter nogen Tids Forlb, i Hvedehstens Tid, besgte Samson sin
      Hustru og havde et Gedekid med, og han sagde: "Lad mig g ind i
      Kammeret til min Hustru!" Men hendes Fader tillod ham det ikke,
  2.  men sagde: "Jeg tnkte for vist, at du havde fet Uvilje mod
      hende, derfor gav jeg hende til ham, der var din Brudesvend; men
      hendes yngre Sster er smukkere end hun, lad hende blive din
      Hustru i Ssterens Sted!"
  3.  Da sagde Samson til dem: "Denne Gang er jeg sagesls over for
      Filisterne, nr jeg gr dem Fortrd!"
  4.  S gik Samson hen og fangede 300 Rve; derp tog han Fakler,
      bandt Halerne sammen to og to og fastgjorde en Fakkel midt
      imellem;
  5.  s tndte han Faklerne, slap Rvene ls i Filisternes Korn og
      stak Ild bde p Negene og Kornet p Roden, ogs p Vingrde og
      Oliventrer.
  6.  Da Filisterne spurgte, hvem der havde gjort det, blev der sagt:
      "Det bar Samson, Timnitens Svigersn, fordi han tog hans Hustru
      og gav hende til hans Brudesvend." Da gik Filisterne op og
      brndte hende og hendes Faders Hus inde.
  7.  Men Samson sagde til dem: "Nr I brer eder sledes ad, under
      jeg mig ikke Ro, fr jeg fr hvnet mig p eder!"
  8.  S slog han dem snder og sammen med vldige Slag, og derp steg
      han ned i Fjeldklften ved Etam og tog Ophold der.

  9.  Filisterne drog nu op og slog Lejr i Juda og spredte sig ved
      Lehi.
 10.  Da sagde Judas Mnd: "Hvorfor er I draget op imod os?" Og de
      svarede: "Vi er draget herop for at binde Samson og handle mod
      ham,som han har handlet mod os!"
 11.  S steg 3000 Mand fra Juda ned til Fjeldklften ved Etam og
      sagde til Samson: "Ved du ikke, at Filisterne har Magten over
      os?  Hvad er det dog, du har voldt os?." Han svarede dem: "Som
      de har handlet mod mig, har jeg handlet mod dem!"
 12.  Men de sagde til ham: "Vi er kommet ned for at binde dig og
      overgive dig til Filisterne!" Da sagde Samson til dem: "Svrg
      mig til, at I ikke vil sl mig ihjel!"
 13.  De svarede ham: "Nej, vi vil Kun binde dig og overgive dig til
      dem; sl dig ihjel vil vi ikke!" S bandt de ham med to nye Reb
      og frte ham op af Fjeldklften.
 14.  Men da han kom til Lehi, og Filisterne hilste hans Komme med
      Jubelrb, kom HERRENs nd over ham, og Rebene om hans Arme blev
      som svedne Sytrde, og hans Bnd faldt skrnet af hans Hnder.
 15.  Og da han fik je p en frisk selkbe, rakte han sin Hnd ud,
      greb den og huggede 1000 Mand ned med den.
 16.  Da sagde Samson: "Med en selkbe har jeg flet dem snder og
      sammen, med en selkbe har jeg fldet 1000 Mand!"
 17.  Med disse Ord kastede han Kbebenet fra sig, og derfor kaldte
      man Stedet Ramat Lehi.
 18.  Og da han var meget trstig, rbte han til HERREN og sagde: "Ved
      din Tjeners Hnd har du skaffet os denne vldige Sejr, skal jeg
      da nu d af Trst og falde i de uomskrnes Hnd?"
 19.  Da bnede Gud Lavningen i Lehi, og der vldede Vand frem deraf;
      og da han havde drukket, fik han sin Livskraft igen.  Derfor
      kaldte man denne Kilde En Hakkore; den findes i Lehi endnu den
      Dag i Dag.

 20.  Han var Dommer i Israel i Filistertiden i tyve r.

Dommer 16

  1.  Samson drog s til Gaza. Der s han en Skge og gik ind til
      hende.
  2.  Da det spurgtes blandt Folkene i Gaza, at Samson var kommet
      derhen, gik de hen og lagde sig p Lur efter ham ved Byporten;
      men de holdt sig rolige Natten over, idet de sagde: "Vi vil
      vente, til det bliver lyst; s slr vi ham ihjel!"
  3.  Samson blev liggende den halve Nat, men ved Midnatstide stod han
      op, greb fat i Byportens to Flje og begge Portstolper, rykkede
      dem op tillige med Portslen, tog dem p Skuldrene og bar dem op
      p Toppen af Bjerget over for Hebron.

  4.  Siden fik han Krlighed til en Kvinde ved Navn Dalila i
      Sorekdalen.
  5.  Da kom Filisternes Fyrster til hende og sagde til hende: "Se at
      lokke ud af ham, hvad det er, der giver ham hans vldige
      Krfter, og hvorledes vi kan f Bugt med ham, s vi kan binde og
      kue ham, s vil vi hver give dig 1100 Sekel Slv!"
  6.  Dalila sagde da til Samson: "Sig mig dog, hvad det er, der giver
      dig dine vldige Krfter, og hvorledes man kan binde og kue
      dig!"
  7.  Samson svarede hende: "Hvis man binder mig med syv friske
      Strenge, som ikke er blevet trre, bliver jeg svag som ethvert
      andet Menneske."
  8.  Filisternes Fyrster bragte hende da syv friske Strenge, der ikke
      var blevet trre, og med dem bandt hun ham;
  9.  samtidig havde hun Folk liggende p Lur i Kammeret. Da sagde hun
      til ham: "Filisterne er over dig, Samson!" Men han rev Strengene
      over, og de brast som Blrgarn, der kommer Ild for nr; og
      hvorledes det hang sammen med hans Krfter, kom ikke for Dagen.
 10.  Da sagde Dalila til Samson: "Se, du har narret mig og ljet for
      mig; sig mig dog, hvorledes man kan binde dig!"
 11.  Han svarede hende: "Hvis man binder mig med nye Reb, som aldrig
      har vret brug til noget, bliver jeg svag som ethvert andet
      Menneske!"
 12.  Da tog Dalila nye Reb og bandt ham. S sagde hun til ham:
      "Filisterne er over dig, Samson!" Samtidig l der Folk p Lur i
      Kammeret. Men han flede Rebene af sine Arme, som var det Trde.
 13.  Da sagde Dalila til Samson: "Hidtil har du narret mig og ljet
      for mig; sig mig dog, hvorledes man kan binde dig!" Han svarede
      hende: "Hvis du vver mine syv Hovedlokker ind i Rendegarnet og
      slr dem fast med Slagelen, bliver jeg svag som ethvert andet
      Menneske."
 14.  S dyssede hun ham i Svn og vvede hans syv Hovedlokker ind i
      Rendegarnet og slog dem fast med Slagelen. Og hun sagde til ham:
      "Filisterne er over dig, Samson!" S vgnede han og rykkede
      Vven op sammen med Rendegarnet.
 15.  Da sagde hun til ham: "Hvor kan du sige, du elsker mig, nr du
      ingen Fortrolighed har til mig? Tre Gange har du nu narret mig
      og ikke sagt mig, hvad det er, der giver dig dine vldige
      Krfter!"
 16.  Da hun sledes stadig pinte og plagede ham med sine Ord, blev
      hans Sjl trt til Dden,
 17.  og han talte rent ud og sagde til hende: "Ingen Ragekniv er
      kommet p mit Hoved, thi jeg har fra Moders Liv af vret en Guds
      Nasirer; hvis mit Hr rages af, mister jeg mine Krfter og
      bliver svag som alle andre Mennesker."

 18.  Da nu Dalila sknnede, at han havde talt rent ud til hende,
      sendte hun Bud efter Filisternes Fyrster og lod sige: "Kom nu
      herop, thi han har talt rent ud til mig!" Og Filisternes Fyrster
      kom op til hende og bragte Pengene med.
 19.  S dyssede hun ham i Svn imellem sine Kn og kaldte p en Mand,
      som ragede hans syv Hovedlokker af. Da blev han svagere og
      svagere, og Krfterne veg fra ham.
 20.  Derp sagde hun: Filisterne er over dig, Samson!" Da vgnede han
      og tnkte: "Jeg skal nok slippe fra det ligesom de andre Gange
      og ryste det af mig!" Men han vidste ikke, at HERREN var veget
      fra ham.
 21.  Da greb Filisterne ham og stak jnene ud p ham; derp bragte de
      ham ned til Gaza og lagde ham i Kobberlnker; og han mtte dreje
      Kvrnen i Fangehuset.
 22.  Men hans Hovedhr begyndte at vokse igen, efter at det var raget
      af.

 23.  Filisternes Fyrster samledes nu for at holde en stor Offerfest
      til re for deres Gud Dagon og for at fornje sig; og de sagde:
      "Vor Gud gav os i Hnde Samson, vor Fjende!"
 25.  Da de nu var kommet i godt Lune, sagde de: "Hent Samson, at vi
      kan more os over ham!" De lod da Samson hente fra Fangehuset, og
      de morede sig over ham. De stillede ham op ved Sjlerne;
 24.  Og da Folket s ham, priste de deres Gud og rbte: "Vor Gud gav
      os i Hnde Samson, vor Fjende, ham, som vort Land monne sknde,
      p manges Liv gjorde Ende!"
 26.  Da sagde Samson til den unge Mand, som holdt ham i Hnden: "Slip
      mig og lad mig rre ved Sjlerne, som brer Hallen, s jeg kan
      lne mig til dem!".
 27.  Hallen var fuld af Mnd og Kvinder; der var alle Filisternes
      Fyrster, og p Taget var der henved 3000 Mnd og Kvinder, som s
      til, medens de morede sig over Samson.
 28.  Da rbte Samson til HERREN og sagde: "Herre, HERRE, kom mig i Hu
      og giv mig Kraft, o Gud, kun denne ene Gang, s jeg kan hvne
      mig p Filisterne for begge mine jne p een Gang!"
 29.  S greb Samson om de to Midtersjler, som bar Hallen, og
      stemmede sig imod den ene med hjre og imod den anden med
      venstre Hnd.
 30.  Og Samson sagde: "Lad mig d sammen med Filisterne!" Derp
      bjede han sig med sdan Kraft, at Hallen styrtede sammen over
      Fyrsterne og alle Folkene derinde. Sledes drbte han ved sin
      Dd flere, end han havde drbt i levende Live.
 31.  Men hans Brdre og hele hans Faders Hus drog ned og tog ham,
      bragte ham op og lagde ham i hans Fader Manoas Grav mellem Zora
      og Esjtaol. Han var Dommer i Israel i tyve r.

Dommer 17

  1.  I Efraims Bjerge levede en Mand, som hed Mika.
  2.  Han sagde til sin Moder: "De 1100 Sekel Slv, du har mistet, og
      for hvis Skyld du udtalte en Forbandelse, som jeg selv hrte,
      se, de Penge er hos mig; jeg har taget dem, men nu vil jeg give
      dig dem tilbage."  Da sagde hans Moder: "HERREN velsigne dig,
      min Sn!"
  3.  S gav han sin Moder de 1100 Sekel Slv tilbage; og Moderen
      sagde: "Disse Penge helliger jeg HERREN og giver min Sn, for at
      han kan lave et udskret og stbt Billede."
  4.  S gav han sin Moder Pengene tilbage; og Moderen tog 200 Sekel
      Slv deraf og gav dem til Guldsmeden, som lavede et udskret og
      stbt Billede deraf, og det fik sin Plads i Mikas Hus.
  5.  Manden Mika havde et Gudshus, og han lavede sig en Efod og en
      Husgud og indsatte en af sine Snner til sin Prst.
  6.  I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, hvad han
      fandt for godt.

  7.  Nu var der i Betlehem i Juda en ung Mand af Judas Slgt; han var
      Levit og boede der som fremmed.
  8.  Denne Mand forlod sin By Betlehem i Juda for at sl sig ned som
      fremmed, hvor det kunde trffe sig, og p sin Vandring kom han
      til Mikas Hus i Efraims Bjerge.
  9.  Da spurgte Mika ham: "Hvorfra kommer du?" Han svarede: "Jeg er
      Levit og har hjemme i Betlehem i Juda, og jeg er p Vandring for
      at sl mig ned som fremmed, hvor det kan trffe sig."
 10.  Da sagde Mika til ham: "Tag Ophold hos mig og bliv min Fader og
      Prst; jeg vil give dig ti Sekel Slv om ret og holde dig med
      Klder og give dig Kosten!"
 11.  S gik Leviten ind p at tage Ophold hos Manden, og den unge
      Mand var ham som en af hans egne Snner.
 12.  Mika indsatte s Leviten, og den unge Mand blev Prst hos ham og
      tog Ophold i Mikas Hus.
 13.  Da sagde Mika: "Nu ved jeg, at HERREN vil gre vel imod mig,
      siden jeg har fet en Levit til Prst!"

Dommer 18

  1.  I de Dage var der ingen Konge i Israel, og i de Dage var
      Daniternes Stamme i Frd med at sge sig en Arvelod, hvor de
      kunde bo, thi hidindtil var der ikke tilfaldet dem nogen Arvelod
      blandt Israels Stammer.
  2.  Daniterne udtog da af deres Slgt fem strke Mnd fra Zora og
      Esjtaol og udsendte dem for at udspejde og undersge Landet, og
      de sagde til dem: "Drag hen og undersg Landet!" De kom da til
      Mikas Hus i Efraims Bjerge og overnattede der.
  3.  Da de kom i Nrheden af Mikas Hus og kendte den unge Levits
      Stemme, tog de derind og spurgte ham: "Hvem har frt dig herhen,
      hvad tager du dig for p dette Sted, og hvorfor er du her?"
  4.  Han svarede dem: "Det og det har Mika gjort for mig; han har
      lejet mig til Prst."
  5.  Da sagde de til ham: "Adsprg da Gud, at vi kan f at vide, om
      vor Frd skal lykkes!"
  6.  Prsten sagde da til dem: "Far med Fred, HERREN vger over eders
      Frd!"
  7.  S drog de fem Mnd videre og kom til Lajisj; og de s, at Byen
      levede trygt p Zidoniernes Vis, at Folket der levede sorglst
      og trygt og ikke manglede nogen Verdens Ting, men var rigt, og
      at de boede langt fra Zidonierne og intet havde med Aramerne at
      gre.
  8.  Da de kom tilbage til deres Brdre i Zora og Esjtaol, spurgte
      disse dem: "Hvad har I at melde?"
  9.  De svarede: "Kom, lad os drage op til Lajisj, thi vi har set
      Landet, og se, det er sre godt! Hvorfor holder I eder
      uvirksomme? Nl ikke med at drage hen og underlgge eder Landet!
 10.  Thi Gud bar givet det i eders Hnd et Sted, hvor der ikke er
      Mangel p nogen Verdens Ting! Nr l kommer derhen, kommer I til
      et Folk, der lever i Tryghed, og det er et vidtstrakt Land!"

 11.  S brd 600 vbnede Mnd af Daniternes Slgt op fra Zora og
      Esjtaol,
 12.  og de drog op og slog Lejr i Kirjat Jearim i Juda; derfor kalder
      man endnu den Dag i Dag dette Sted hans Lejr; det ligger vesten
      for Kirjat Jearim.
 13.  Derfra drog de over til Efraims Bjerge; og da de kom til Mikas
      Hus,
 14.  tog de fem Mnd, der havde vret henne at udspejde Landet, til
      Orde og sagde til deres Brdre: "Ved I, at der i Husene her
      findes en Efod, en Husgud og et udskret og stbt Billede? S
      indser I vel, hvad I har at gre!"
 15.  De begav sig derhen og kom til den unge Levits Hus, Mikas Hus,
      og hilste p ham,
 16.  medens de 600 vbnede danitiske Mnd stod ved Porten.
 17.  Og de fem Mnd, der havde vret henne at udspejde Landet, gik op
      og tog det udskrne og stbte Billede, Efoden og Husguden,
      medens Prsten og de 600 vbnede Mnd stod ved Porten.
 18.  Hine gik ind i Mikas Hus og tog det udskrne og stbte Billede,
      Efoden og Husguden. Prsten sagde til dem: "Hvad er det, I gr?"
 19.  Og de svarede ham: "Stille, lg Fingeren p Munden og flg med
      os og bliv vor Fader og Prst! Hvad bder dig vel bedst, at vre
      Prst for een Mands Hus eller for en Stamme og Slgt i Israel?"
 20.  Da blev Prsten glad, tog Efoden, Husguden og Gudebilledet og
      sluttede sig til Krigsfolkene.
 21.  Derp vendte de om og drog bort, idet de stillede Kvinderne og
      Brnene, Kvget og Trosset forrest i Toget.

 22.  Da de var kommet et Stykke fra Mikas Hus, stvnedes Mndene i de
      Huse, der l ved Mikas Hus, sammen, og de indhentede Daniterne.
 23.  Da de rbte efter Daniterne, vendte disse sig om og sagde til
      Mika: "Hvad er der i Vejen, siden du har kaldt Folk til Hjlp?"
 24.  Han svarede: "I har taget min Gud, som jeg havde lavet mig,
      tillige med Prsten og er rejst eders Vej! Hvad har jeg nu
      tilbage? Hvor kan I sprge mig, hvad der er i Vejen?"
 25.  Men Daniterne svarede ham: "Lad os ikke hre et Ord mere fra
      dig, ellers kunde det hnde, at nogle Mnd, som er bitre i Hu,
      faldt over eder, og at du satte bde dit eget og dine Husfolks
      Liv p Spil!"
 26.  Dermed drog Daniterne deres Vej, og da Mika s, at de var ham
      for strke, vendte han om og begav sig tilbage til sit Hus.

 27.  De tog s Guden, som Mika havde lavet, tillige med hans Prst og
      drog mod Lajisj, mod et Folk, der levede sorglst og trygt,
      huggede dem ned med Svrdet og stak Ild p Byen,
 28.  uden at nogen kunde komme den til Hjlp, thi den l langt fra
      Zidon, og de havde intet med Aramerne at gre. Den ligger i Bet
      Rehobs Dal. S byggede de Byen op igen og bosatte sig der;
 29.  og de gav den Navnet Dan efter deres Stamfader Dan, Israels Sn;
      men fr var Byens Navn Lajisj.
 30.  Derp stillede Daniterne Gudebilledet op hos sig; og Jonatan, en
      Sn af Moses's Sn Gersom, og hans Efterkommere var Prster for
      Daniternes Stamme, indtil Landets Indbyggere frtes i
      Landflygtighed.
 31.  Og det Gudebillede, Mika havde lavet sig, stillede de op hos
      sig, og det stod der, al den Tid Guds Hus var i Silo.

Dommer 19

  1.  I de Dage, da der ingen Konge var i Israel, var der en Mand, en
      Levit, der boede som fremmed i Udkanten af Efraims Bjerge. Han
      tog sig en Kvinde fra Betlehem i Juda til Medhustu.
  2.  Men Medhustruen blev vred p ham, forlod ham og tog til sin
      Faders Hus i Betlehem i Juda. Da hun havde vret der en fire
      Mneders Tid,
  3.  drog hendes Mand af Sted efter hende for at overtale hende til
      at vende tilbage. Han havde sin Tjener og et Par sler med. Da
      han kom til hendes Faders Hus, fik den unge Kvindes Fader je p
      ham og kom ham glad i Mde;
  4.  og hans Svigerfader, den unge Kvindes Fader, holdt p ham, s at
      han blev hos ham i tre Dage; og de spiste og drak og overnattede
      der.
  5.  Tidligt om Morgenen den fjerde Dag gjorde han sig rede til at
      drage bort; men den unge Kvindes Fader sagde til sin Svigersn:
      "Styrk dig frst med en Bid Brd, s kan I siden drage bort!"
  6.  De blev da og spiste og drak begge to sammen, og den unge
      Kvindes Fader sagde til Manden: "Bestem dig til at blive Natten
      over og gr dig til gode!"
  7.  Men Manden gjorde sig rede til at drage bort. Da ndte hans
      Svigerfader ham, s han atter overnattede der.
  8.  Tidligt om Morgenen den femte Dag vilde han drage bort, men den
      unge Kvindes Fader sagde til ham: "Styrk dig frst!" De ventede
      da, til Dagen hldede, og spiste og drak begge to.
  9.  S gjorde Manden sig rede til at drage bort med sin Medhustru og
      sin Tjener. Men hans Svigerfader, den unge Kvindes Fader, sagde
      til ham: "Se, det lider mod Aften, overnat dog her; se, Dagen
      hlder, bliv dog her i Nat og gr dig til gode, s kan I i
      Morgen tidlig begive eder p Vej og du drage til dit Hjem!"
 10.  Men Manden vilde ikke blive Natten over; han begav sig p Vej og
      kom ud for Jebus, det er Jerusalem, fulgt af sine to belssede
      sler, sin Medhustru og sin Tjener.

 11.  Da de var i Nrheden af Jebus og Dagen hldede strkt, sagde
      Tjeneren til sin Herre: "Kom, lad os tage ind her i Jebusiternes
      By og blive der Natten over!"
 12.  Men hans Herre svarede: "Vi vil ikke tage ind i en By, der ejes
      af fremmede, som ikke hrer til Israelitterne, men vi vil drage
      videre til Gibea!"
 13.  Og han sagde til sin Tjener: "Kom, lad os tage hen til et af de
      andre Steder og overnatte i Gibea eller Rama!"
 14.  De drog s videre, og Solen gik ned, som de var ved Gibea i
      Benjamin.
 15.  S bjede de af i den Retning for at n til Gibea og overnatte
      der. Da han var kommet derind, Blev han p Byens Torv; men der
      var ingen, som bd dem ind i sit Hus for Natten.
 16.  S kom der om Aftenen en gammel Mand fra sit Arbejde p Marken,
      og Manden var fra Efraims Bjerge og boede som fremmed i Gibea,
      medens Stedets Indbyggere var Benjaminiter;
 17.  og da den gamle Mand s op og fik je p den vejfarende Mand p
      Byens Torv, spurgte han: "Hvorhen glder Rejsen, og hvorfra
      kommer du?"
 18.  Han svarede ham: "Vi er p Rejse fra Betlehem i Juda til
      Udkanten af Efraims Bjerge, hvor jeg har hjemme; jeg har vret i
      Betlehem i Juda og er nu p Vejen hjem; men der er ingen, som
      byder mig ind i sit Hus,
 19.  sknt jeg har bde Str og Foder til vore sler og Brd og Vin
      til mig selv, din Trlkvinde og din Trls Tjener; vi mangler
      intet!"
 20.  Da sagde den gamle Mand: "Vr velkommen! Lad kun alt, hvad du
      trnger til, vre min Sag; men p Torvet m du ikke overnatte!"
 21.  S frte han ham ind i sit Hus og srgede for Foder til slerne;
      og da de havde tvttet deres Fdder, spiste de og drak.

 22.  Men medens de gjorde sig til gode, se, da omringede Mndene i
      Byen, Niddinger som de var, Huset og hamrede p Dren og rbte
      til den gamle Mand, Husets Ejer: "Fr Manden, som er taget ind i
      dit Hus, herud, s at vi kan stille vor Lyst p ham!"
 23.  Men Manden, der ejede Huset, gik ud til dem og sagde til dem:
      "Nej, mine Brdre, gr dog ikke noget ondt! Nr denne Mand er
      taget ind i mit Hus, m I ikke ve sdan en Skndselsdd!
 24.  Se, her er min Datter, som er Jomfru; hende frer jeg herud, s
      kan I sknde hende og handle med hende, som I finder for godt!
      Men mod denne Mand m I ikke ve sdan en Skndselsdd!"
 25.  Men Mndene vilde ikke hre ham. S greb Manden sin Medhustru og
      frte hende ud p Gaden til dem, og de stillede deres Lyst p
      hende og mishandlede hende Natten igennem til om Morgenen; frst
      da Morgenen gryede, slap de hende.
 26.  Ved Morgenens Frembrud kom Kvinden og faldt sammen ved Indgangen
      til den Mands Hus, hvor hendes Herre var, og l der, til det
      blev lyst.
 27.  Og da hendes Herre om Morgenen lukkede Husets Dr op og gjorde
      sig rede til at drage videre, se, da l Kvinden, hans Medhustru,
      ved Indgangen til Huset med Hnderne p Trskelen.
 28.  Han sagde da til hende: "Rejs dig og lad os komme af Sted!"  Men
      der kom intet Svar. S lftede han hende op p selet og rejste
      til sit Hjem.
 29.  Men da han kom hjem, greb han en Kniv, tog sin Medhustru, skar
      hende i tolv Stykker, Ledemod for Ledemod, og sendte Stykkerne
      rundt i hele Israels Land;
 30.  og han gav de Mnd, han udsendte, den Befaling: "Sledes skal I
      sige til alle Israels Mnd: Er sligt hidtil hndet, siden
      Israelitterne drog op fra gypten? Overvej Sagen, hold Rd og
      sig eders Mening!" Og enhver, som s det, sagde: "Sligt er ikke
      hidtil hndet eller set, siden Israelitterne drog op fra
      gypten!"

Dommer 20

  1.  Da rykkende alle Israelitterne ud, og Menigheden samledes som
      een Mand fra Dan til Be'ersjeba for HERREN i Mizpa; ogs fra
      Gileads Land kom de.
  2.  Alle Folkets Sttter, alle Israels Stammer indfandt sig i Guds
      Folks Forsamling, 400000 Mand Fodfolk, vbnet med Svrd.
  3.  Benjaminiterne hrte, at Israelitterne var draget op til Mizpa.
      Og Israelitterne sagde: "Fortl dog, hvorledes denne Misgerning
      gik for sig!"
  4.  Da tog Manden, Leviten, den myrdede Kvindes Mand, til Orde og
      sagde: "Jeg og min Medhustru kom til Gibea i Benjamin for at
      overnatte der.
  5.  S rejste Gibeas Borgere sig imod mig og omringede mig om Natten
      i Huset; mig vilde de drbe, og min Medhustru skndede de, s at
      hun dde.
  6.  Da tog jeg min Medhustru, skar hende i Stykker og sendte
      Stykkerne rundt i hele Israels Arvelods Omrde, fordi de havde
      beget grov Utugt og Skndselsdd i Israel!
  7.  Nu er I her, alle Israelitter, sig nu eders Mening og kom med
      eders Rd!"
  8.  Da rejste hele Folket sig som een Mand og sagde: "Ingen af os
      vil vende hjem, ingen af os vil begive sig til sit Hus!
  9.  Men sledes vil vi handle med Gibea: Vi vil drage op imod det
      efter Lodkastning,
 10.  og vi vil udtage ti Mnd af hundrede af alle Israels Stammer,
      hundrede af tusind og tusind af titusind til at hente Fdemidler
      til Folket, til dem, som er kommet for fuldt ud at genglde
      Gibea i Benjamin den Skndselsdd, de har vet i Israel!"

 11.  Derp samlede alle Israels Mnd sig mod Byen, alle som een.
 12.  Og Israels Stammer sendte Mnd ud i hele Benjamins Stamme og lod
      sige: "Hvad er det for en Misgerning, der er sket hos eder?
 13.  Udlever nu Mndene i Gibea, de Niddinger, for at vi kan drbe
      dem og skaffe Misgerningen bort fra Israel!" Men Benjaminiterne
      vilde ikke hre deres Brdre Israelitternes Ord.
 14.  Og Benjaminiterne stvnede sammen fra deres Byer til Gibea for
      at drage i Kamp mod Israelitterne.
 15.  Da Benjaminiterne fra Byerne mnstredes den bag, udgjorde de
      25000 vbenfre Mnd, foruden dem af Gibeas Indbyggere, der
      mnstredes, 700 udsgte Krigere;
 16.  af alle disse Krigsfolk var 700 udvalgte Krigere kejthndede; de
      kunde alle slynge med Sten, s de ramte p et Hr uden at fejle.
 17.  Da Israels Mnd mnstredes, fraregnet Benjamin, udgjorde de
      400000 vbenfre Mnd, der alle var Krigere.

 18.  De brd s op og drog til Betel og rdspurgte Gud; og
      Israelitterne sagde: "Hvem af os skal frst drage i Kamp mod
      Benjaminiterne?" HERREN svarede: "Det skal Juda!"
 19.  S brd Israelitterne op om Morgenen og slog Lejr uden for
      Gibea.
 20.  Og Israels Mnd rykkede ud til Kamp imod Benjamin, og Israels
      Mnd stillede sig op til Kamp imod dem for at angribe Gibea.
 21.  Men Benjaminiterne gjorde Udfald fra Gibea og fldede den Dag
      22000 Mand af Israel.
 23.  Da drog Israelitterne op til Betel og grd lige til Aften for
      HERRENs syn; og de adspurgte HERREN: "Skal jeg atter tage
      Kampen op med min Broder Benjamins Snner?" Og HERREN svarede:
      "Drag op imod ham!"
 22.  Folket, Israels Mnd, tog sig da sammen og stillede sig atter op
      til Kamp p samme Sted som den frste Dag;
 24.  og Israelitterne rykkede Benjaminiterne p nrt Hold den anden
      Dag.
 25.  Men Benjaminiterne gjorde Udfald fra Gibea for at mde dem den
      anden Dag, og de fldede yderligere 18000 Mand af Israelitterne,
      alle sammen vbenfre Mnd.
 26.  S drog alle Israelitterne, hele Folket, op til Betel; og de
      grd og sad der for HERRENs syn og fastede den Dag lige til
      Aften, og de ofrede Brndofre og Takofre for HERRENs syn.
 27.  Derp rdspurgte Israelitterne HERREN i de Dage var Guds Pagts
      Ark der,
 28.  og Pinehas, en Sn af Arons Sn Eleazar, gjorde i de Dage
      Tjeneste ved den - og de sagde: "Skal jeg atter drage i Kamp mod
      min Broder Benjamins Snner eller lade vre?" HERREN svarede:
      "Drag i Kamp, thi i Morgen giver jeg ham i din Hnd!"

 29.  Israelitterne lagde nu Baghold rundt om Gibea.
 30.  Og Israelitterne drog op mod Benjaminiterne p den tredje Dag og
      stillede sig op til Angreb p Gibea ligesom de tidligere Gange.
 31.  Da nu Benjaminiterne gjorde Udfald mod Hren, blev de afskret
      fra Byen og lokket ud p Vejene til Betel og Gibeon; til at
      begynde med huggede de nogle al Folkene ned p ben Mark ligesom
      de tidligere Gange, omtrent tredive Mand af Israel,
 32.  og Benjaminiterne tnkte nu: "Vi har slet dem ligesom fr!"
      Men Israelitterne sagde: Lad os flygte og sledes afskre dem
      fra Byen og lokke dem ud p Vejene!"
 33.  S brd alle Israels Mnd op fra deres Plads og stillede sig op
      til Kamp i Ba'al-Tamar, medens Bagholdet brd op fra sin Plads
      vesten for Geba.
 34.  Nu rykkede 10000 Mand, udvalgte Folk af hele Israel, frem for
      Gibea, og Kampen blev hrd; men de vidste ikke, at Ulykken var
      ved at ramme dem.
 35.  S slog HERREN Benjamin foran Israel, og Israelitterne fldede
      den Dag 25100 Mand af Benjamin, alle vbenfre Mnd;
 36.  da inds Benjaminiterne, at de var slagne. Israelitterne trak
      sig tilbage for Benjamin, idet de stolede p Bagholdet, de havde
      lagt mod Gibea;
 37.  og Bagholdet kastede sig i en Fart over Gibea og drog frem og
      huggede hele Byens Befolkning ned med Svrdet.

 38.  Der var truffet den Aftale mellem Israels Mnd og Bagholdet, at
      de skulde lade en Rgsjle stige op fra Byen.
 39.  Da Israels Mnd vendte om i Kampen, huggede Benjamin til at
      begynde med henved tredive af Israels Mnd ned, thi de tnkte:
      "Visselig, vi har slet dem ligesom i den forrige Kamp."
 40.  Da nu Sjlen, Rgsttten, begyndte at stige op fra Byen, vendte
      Benjamin sig om, og se, Rgen slog op mod Himmelen fra hele
      Byen,
 41.  og samtidig vendte Israels Mnd om fra Flugten. Da blev
      Benjamins Mnd forfrdede, thi de inds, at Ulykken havde ramt
      dem;
 42.  og de gjorde omkring for Israels Mnd og flygtede ad rkenen
      til.Men Kampen fortsattes i Hlene p dem. Og de fra Byerne
      huggede ned for Fode iblandt dem;
 43.  de omringede Benjaminiterne og forfulgte dem, til de havde Geba
      foran sig mod st.
 44.  Af Benjamin faldt 18000 Mand, lutter dygtige Krigere.
 45.  De gjorde omkring og flygtede og deres Forflgere gjorde p
      Vejene en Efterhst p 5000 Mand: de forfulgte dem skarpt, til
      de fik dem tilintetgjort, og huggede 2000 Mand ned af dem.
 46.  De, der faldt af Benjamin den Dag, var sledes i alt 25000
      vbenfre Mnd, alle tapre Folk.
 47.  De gjorde omkring og flygtede ud i rkenen til Rimmons Klippe,
      600 Mand strke, og blev der i fire Mneder.
 48.  Men Israels Mnd vendte tilbage til Benjaminiterne og huggede
      dem ned med Svrdet, bde Mennesker og Kvg, overhovedet alt.
      hvad der var, og desuden stak de Ild p alle Byerne der.

Dommer 21

  1.  Men Israels Mnd havde i Mizpa aflagt den Ed: "Ingen af os vil
      give en Benjaminit sin Datter til gte!"
  2.  Da nu Folket var kommet til Betel, sad de der lige til Aften for
      Guds syn og oplftede deres Rst, grd heftigt
  3.  og sagde: "Hvorfor, HERRE, Israels Gud, er dog dette hndet i
      Israel, s at vi i Dag m savne en Stamme af Israel?"
  4.  Tidligt nste Morgen byggede Folket et Alter der og ofrede
      Brndofre og Takofre.
  5.  Derp sagde Israelitterne: "Hvem blandt alle Israels Stammer
      undlod at drage op med Forsamlingen til HERREN?" Der var nemlig
      svoret en dyr Ed p, at enhver, der undlod at drage op til
      HERREN i Mizpa, skulde d.
  6.  Men nu gjorde det Israelitterne ondt for deres Broder Benjamin,
      og de sagde: "I Dag er en Stamme hugget af Israel!
  7.  Hvad skal vi gre for dem, der er tilbage, for at skaffe dem
      Hustruer, eftersom vi har svoret ved HERREN, at vi ikke vil give
      dem nogen af vore Dtre fil gte?"
  8.  S spurgte de: "Er der mske en af Israels Stammer, der undlod
      at drage op til HERREN i Mizpa?" Og se, der var ingen kommet til
      Lejren, til Forsamlingen, fra Jabesj i Gilead.

  9.  S blev Folket mnstret, og se, der var ingen af Indbyggerne fra
      Jabesj i Gilead.

 10.  Da sendte Menigheden 12000 Mand af de tapreste Folk derhen med
      den Befaling: "Drag hen og hug Indbyggerne i Jabesj i Gilead ned
      med Svrdet tillige med deres Kvinder og Brn.
 11.  Sledes skal I bre eder ad: Alle af Mandkn og alle Kvinder,
      der har haft Omgang med Mnd, skal I lgge Band p!"
 12.  De fandt s hos Indbyggerne i Jabesj i Gilead 400 unge Piger,
      der var Jomfruer og ikke havde haft Omgang med nogen Mand, og
      dem frte de til Lejren i Silo i Kana'ans Land.
 13.  Derp sendte hele Menigheden Sendebud hen for af underhandle med
      Benjaminiterne, der befandt sig p Rimmons Klippe, og tilbyde
      dem Fred.
 14.  P det Tidspunkt vendte Benjaminiterne s tilbage, og de gav dem
      de Kvinder fra Jabesj i Gilead, som man havde ladet i Live.  Men
      de var ikke nok til dem.

 15.  Da gjorde det Folket ondt for Benjamin, fordi HERREN havde gjort
      et Skr i Israels Stammer.
 16.  Og Menighedens ldste sagde: "Hvad skal vi gre for dem, der er
      tilbage, for at skaffe dem Hustruer, eftersom alle Kvinder i
      Benjamin er udryddet?"
 17.  Og de sagde: "Hvorledes kan der reddes en Rest af Benjamin, s
      at ikke en Stamme i Israel gr til Grunde?
 18.  Vi kan jo ikke give dem nogen af vore Dtre til gte!"
      Israelitterne havde nemlig svoret og sagt: "Forbandet vre den,
      som giver Benjaminiterne en Hustru!"
 19.  Da sagde de: "Se, HERRENs Hjtid fejres jo hvert r i Silo!"
      Det ligger norden for Betel, sten for Vejen, der frer op fra
      Betel til Sikem, og snden for Lebona.
 20.  Og de bd Benjaminiterne: "G hen og lg eder p Lur i
      Vingrdene!
 21.  Se s nje til, og nr de unge Kvinder fra Silo kommer ud for at
      opfre deres Danse, skal I komme frem af Vingrdene og rve hver
      sin Hustru af de unge Kvinder fra Silo og s drage hjem til
      Benjamins Land!
 22.  Nr s deres Fdre eller Brdre kommer for at g i Rette med
      eder, skal I sige til dem: Skn os, thi vi fik os ikke alle en
      Hustru i Krigen! Det er jo ikke eder, der har givet os dem; i s
      Fald vilde I have forbrudt eder!"
 23.  Det gjorde Benjaminiterne da, og de tog sig Hustruer af de
      dansende Kvinder, som de rvede, een til hver; derp vendte de
      tilbage til deres Arvelod, opbyggede deres Byer og boede i dem.
 24.  Og samtidig drog Israelitterne derfra, hver til sin Stamme og
      Slgt, og de gik derfra hver til sin Arvelod,

 25.  I de Dage var der ingen Konge i Israel; enhver gjorde, hvad han
      fandt for godt.


Rut

Rut 1

  1.  I Dommernes Dage blev der engang Hungersnd i Landet. Da drog en
      Mand fra Betlehem i Juda til Moabiternes Land for at bo der som
      fremmed med sin Hustru og sine to Snner.
  2.  Manden bed Elimelek, hans Hustru No'omi og hans to Snner Malon
      og Hiljon, Efratiter fra Betlehem i Juda, og de kom til
      Moabiternes Land og opholdt sig der.
  3.  S dde Elimelek, No'omis Mand, og hun sad tilbage med sine to
      Snner.
  4.  De tog sig moabitiske Hustruer; den ene hed Orpa, den anden
      Rut. Men da de havde boet der en halv Snes r,
  5.  dde ogs de to, Malon og Kiljon, s at Kvinden sad alene
      tilbage efter sine to Snner og sin Mand.
  6.  Da brd hun op med sine Snnekoner for at vende hjem fra
      Moabiternes Land; thi hun havde hrt i Moabiternes Land, at
      HERREN havde set til sit Folk og givet dem Brd.

  7.  S drog hun sammen med sine to Snnekoner bort fra det Sted,
      hvor hun havde opholdt sig, men p Hjemvejen til Judas Land
  8.  sagde No'omi til sine to Snnekoner: "Vend nu tilbage hver til
      sin Moders Hus! HERREN vre barmhjertig imod eder, som I har
      vret imod de dde og mig;
  9.  HERREN give eder, at I m finde Ro, hver i sin Mands Hus!" Og
      hun kyssede dem. Men de gav sig til at grde hjt
 10.  og sagde til hende: "Nej! vi vil flge dig hjem til dit Folk!"
 11.  Men No'omi sagde: "Vend tilbage, mine Dtre! Hvorfor vil I drage
      med mig? Brer jeg endnu Snner i mit Skd, som kan blive eders
      Mnd?
 12.  Vend tilbage, mine Dtre, g nu hjem, thi jeg er for gammel til
      at blive en Mands Hustru. Og selv om jeg tnkte, at jeg endnu
      havde Hb, selv om jeg endnu i Nat tilhrte en Mand og virkelig
      fdte Snner,
 13.  skulde I s derfor vente, til de blev voksne? Skulde I derfor
      stnge eder inde og leve ugifte? Nej, mine Dtre, det gr mig
      sre ondt for eder, thi mig har HERRENs Hnd ramt!"
 14.  De gav sig da igen til at grde hjt, og Orpa kyssede sin
      Svigermoder, men Rut klyngede sig til hende.
 15.  Da sagde hun: "Se, din Svigerinde er vendt tilbage til sit Folk
      og sin Gud; vend du ogs tilbage og flg din Svigerinde!"
 16.  Men Rut svarede: "Nd mig ikke til at forlade dig og vende
      tilbage! Nej, hvor du gr hen, der vil jeg g hen, og hvor du
      tager Bolig, der vil jeg tage Bolig; dit Folk skal vre mit
      Folk, og din Gud skal vre min Gud;
 17.  hvor du dr, der vil jeg d, og der vil jeg jordes. HERREN ramme
      mig bde med det ene og det andet: Kun Dden skal skille os ad!"
 18.  Da No'omi s, at det var hendes faste Vilje at drage med
      hende. holdt hun op at tale til hende derom,
 19.  og de drog da videre sammen, indtil de kom til Betlehem. Men da
      de kom til Betlehem, blev der Rre i hele Byen, og Kvinderne
      sagde: "Er det No'omi?"
 20.  Men hun sagde til dem: "Kald mig ikke No'omi; kald mig Mara",
      thi den Almgtige har voldet mig megen bitter Smerte!
 21.  Rig drog jeg herfra, og fattig har HERREN frt mig tilbage.
      Hvorfor kalder I mig No'omi, nr HERREN har vidnet imod mig og
      den Almgtige tilskikket mig Ulykke?"

 22.  Sledes vendte No'omi tilbage fra Moabiternes Land tillige med
      sin Snnekone, Moabiterinden Rut, og de kom til Betlehem frst
      p Byghsten.

Rut 2

  1.  No'omi havde en Slgtning p sin Mands Side, en formuende Mand
      af Elimeleks Slgt ved Navn Boaz.
  2.  En Dag sagde Moabiterinden Rut til No'omi: "Jeg vil g ud i
      Marken og sanke Aks efter den, for hvis jne jeg finder Nde."
      Hun svarede hende: "Ja, gr det, min Datter!"
  3.  S gik hun hen og sankede Aks p Marken efter Hstfolkene; og
      det traf sig, at Marken tilhrte Boaz, som var af Elimeleks
      Slgt.
  4.  Boaz kom just gende fra Betlehem; han sagde da til Hstfolkene:
      "HERREN vre med eder!" Og de svarede: "HERREN velsigne dig!"
  5.  Derp sagde Boaz til den Karl, som havde Opsyn med Hstfolkene:
      "Hvor hrer denne unge Kvinde hjemme?"
  6.  Karlen, som havde Opsyn med Hstfolkene, svarede: "Det er en
      moabitisk Pige; det er hende, som fulgte med No'omi tilbage fra
      Moab;
  7.  hun sagde: Lad mig f Lov at sanke og samle Aks blandt Negene
      efter Hstfolkene! S kom hun og har holdt ud lige fra i Morges
      tidlig til nu uden at unde sig et jebliks Hvile."
  8.  Da sagde Boaz til Rut: "Hr, min Datter! Du skal ikke g hen og
      sanke Aks p nogen anden Mark! Nej, g ikke herfra, men hold dig
      til mine Piger her;
  9.  hold je med, hvor de hster p Marken, og g bag efter. Jeg har
      plagt Karlene, at de ikke m fortrdige dig; og bliver du
      trstig, kan du g hen til Karrene og drikke af det, Karlene
      ser op!"
 10.  Da faldt hun p sit Ansigt, bjede sig til Jorden og sagde til
      ham: "Hvorledes har jeg fundet Nde for dine jne, s du viser
      mig Velvilje, sknt jeg er fremmed?"
 11.  Boaz svarede hende: "Man har fortalt mig alt, hvad du har vret
      for din Svigermoder efter din Mands Dd, hvorledes du forlod din
      Fader og din Moder og dit Fdreland for at drage til et Folk, du
      ikke tidligere kendte;
 12.  HERREN genglde dig, hvad du har gjort, og din Ln blive rigelig
      fra HERREN, Israels Gud, under hvis Vinger du kom og sgte Ly!"
 13.  Hun sagde: "S har jeg da fundet Nde for dine jne, Herre,
      siden du har trstet mig og talt venligt til din Trlkvinde,
      sknt jeg ikke er s meget som en af dine Trlkvinder!"

 14.  Ved Spisetid sagde Boaz til hende: "Kom herhen og spis med og
      dyp din Bid i Eddiken!" S satte hun sig hos Hstfolkene, og han
      rakte hende s meget ristet Korn, at hun kunde spise sig mt og
      endda levne.
 15.  Da hun rejste sig for at sanke Aks, bd Boaz sine Karle: "Lad
      hende ogs sanke mellem Negene og fornrm hende ikke;
 16.  I kan ogs trkke nogle Aks ud af Knipperne til hende og lade
      dem ligge, s hun kan sanke dem op, og I m ikke sknde p
      hende!"
 17.  S sankede hun Aks p Marken lige til Aften; og da hun trskede,
      hvad hun havde sanket, var det omtrent en Efa Byg.

 18.  Derp tog hun det og gik til Byen, og hendes Svigermoder s,
      hvad hun havde sanket; og Rut tog og gav hende, hvad hun havde
      levnet efter at have spist sig mt.
 19.  Da sagde hendes Svigermoder til hende: "Hvor har du sanket Aks i
      Dag, hvor har du vret? Velsignet vre han, der viste dig
      Velvilje!" S fortalte hun sin Svigermoder, hvem hun havde vret
      hos, og sagde: "Den Mand, jeg var hos i Dag, hedder Boaz!"
 20.  Da sagde No'omi til sin Snnekone: "HERREN, som ikke har
      unddraget de levende og dde sin Miskundhed, velsigne ham!" Og
      No'omi sagde fremdeles til hende: "Den Mand er en nr Slgtning
      af os; han er en af vore Lsere."
 21.  Moabiterinden Rut sagde: "Han sagde ogs til mig: Hold dig kun
      til mine Folk, indtil de er helt frdige med min Hst!"
 22.  Da sagde No'omi til sin Snnekone: "Du gr ret, min Datter. i at
      flge med hans Piger, at man ikke skal volde dig Men p en anden
      Mark!"
 23.  S holdt hun sig til Boazs Piger og sankede Aks der, indtil
      Byghsten og Hvedehsten var til Ende; og hun blev boende hos
      sin Svigermoder.

Rut 3

  1.  Men hendes Svigermoder No'omi sagde til hende: "Min Datter, skal
      jeg ikke sge at skaffe dig et Hjem, hvor du kan f det godt?
  2.  Nu vel! Boaz, hvis Piger du var sammen med, er vor Slgtning;
      se, han kaster i Nat Byg p Trskepladsen;
  3.  tvt dig nu og salv dig, tag dine Klder p og g ned p
      Trskepladsen; men lad ikke Manden mrke noget til dig, fr han
      er frdig med at spise og drikke;
  4.  nr han da lgger sig, mrk dig s Stedet, hvor han lgger sig,
      og g hen og lft Kappen op ved hans Fdder og lg dig der, s
      skal han nok sige dig, hvad du skal gre!"
  5.  Hun svarede: "Jeg vil gre alt. hvad du siger!"

  6.  S gik hun ned p Trskepladsen og gjorde alt, hvad hendes
      Svigermoder havde plagt hende.
  7.  Da Boaz havde spist og drukket og var vel tilpas, gik han hen og
      lagde sig ved Korndyngen; s gik hun sagte hen og lftede Kappen
      op ved hans Fdder og lagde sig der.
  8.  Ved Midnatstide blev Manden opskrmt og bjede sig frem, og se,
      da l der en Kvinde ved hans Fdder.
  9.  Da sagde han: "Hvem er du?" Og hun svarede: "Jeg er Rut, din
      Trlkvinde! Bred Fligen af din Kappe ud over din Trlkvinde; thi
      du er Lser!"
 10.  Da sagde han: "HERREN velsigne dig, min Datter! Den Godhed, du
      nu sidst har udvist, overgr den, du fr udviste, at du nu ikke
      er get efter de unge Mnd, hverken fattige eller rige!"
 11.  S frygt nu ikke, min Datter! Alt, hvad du siger, vil jeg gre
      imod dig; thi enhver i mit Folks Port ved, at du er en dygtig
      Kvinde.
 12.  Det er rigtigt. at jeg er din Lser, men der er en anden, som er
      nrmere end jeg.
 13.  Bliv nu her i Nat; og hvis han i Morgen vil lse dig, godt, s
      lad ham gre det; men er han uvillig til at lse dig, gr jeg
      det, s sandt HERREN lever. Bliv kun liggende, til det bliver
      Morgen!"

 14.  S blev hun liggende ved hans Fdder til Morgen; men hun stod
      op, fr det ene Menneske endnu kunde kende det andet, thi han
      tnkte: "Det m ikke rygtes, at en Kvinde er kommet ud p
      Trskepladsen!"
 15.  Derp sagde han: "Tag og hold det Klde frem, du har over dig!"
      Og da hun holdt det frem, afmlte han seks Ml Byg og lagde det
      p hende. S gik hun ind i Byen.
 16.  Da hun kom til sin Svigermoder, sagde denne: "Hvorledes gik det,
      min datter?" S fortalte hun hende alt, hvad Manden havde gjort
      imod hende,
 17.  og sagde; "Disse seks Ml Byg gav han mig med de Ord: Du skal
      ikke komme tomhndet til din Svigermoder!"
 18.  Da sagde hun: "Hold dig nu rolig, min Datter, indtil du fr at
      vide, hvilket Udfald Sagen fr; thi den Mand under sig ikke Ro,
      fr han fr Sagen afgjort endnu i Dag!"

Rut 4

  1.  Boaz var imidlertid get op til Byporten og havde sat sig der.
      Og se, den Lser, Boaz havde talt om, kom netop forbi. Da
      tiltalte han ham og sagde: "Kom og st dig her!" Da den anden
      kom og satte sig,
  2.  fik han fat i ti af Byens ldste og sagde: "St eder her!" Og de
      satte sig der.
  3.  Da sagde han til Lseren: "Den Marklod, som tilhrte vor
      Slgtning Elimelek, vil No'omi, der er kommet tilbage fra Moab,
      slge.
  4.  Derfor tnkte jeg, at jeg vilde lade dig det vide og sige: Kb
      den i Overvrelse af dem, der sidder her, og mit Folks ldste!
      Vil du lse den, s gr det; men vil du ikke, s sig til, at jeg
      kan vide det; thi der er ingen anden til at lse end du og
      derefter jeg selv!" Han svarede: "Jeg vil lse den!"
  5.  Da sagde Boaz: "Men samtidig med at du kber Marken af No'omi,
      kber du ogs Moabiterinden Rut, den afddes Enke, for at rejse
      den afddes Navn over hans Arvelod!"
  6.  Da svarede Lseren: "S kan jeg ikke blive Lser, da jeg derved
      vilde skade min egen Arvelod. Ls du, hvad jeg skulde lse, thi
      jeg kan ikke!"
  7.  Nu havde man i gamle Dage i Israel den Skik til Stadfstelse af
      Lsning og Byttehandel, at man trak sin Sko af og gav den anden
      Part den; sledes blev en Sag vidnefast i Israel.
  8.  Idet nu Lseren sagde til Boaz: "Kb du den!" trak han derfor
      sin Sko af.
  9.  Da sagde Boaz til de ldste og alle dem, der var til Stede: "I
      er i Dag Vidner p, at jeg kber alt, hvad der tilhrte
      Elimelek, og alt, hvad der tilhrte Kiljon og Malon, af No'omi;
 10.  og tillige kber jeg mig Moabiterinden Rut, Malons Enke, til
      Hustru for at rejse den afddes Navn over hans Arvelod, at den
      afddes Navn ikke skal udslettes blandt hans Brdre og fra hans
      Hjemstavns Port; I er Vidner i Dag!"
 11.  Da sagde alle Folkene, som var i Byporten, og de ldste: "Vi er
      Vidner! HERREN lade den Kvinde, der nu drager ind i dit Hus,
      blive som Rakel og Lea, de to, der byggede Israels Hus. Bliv
      mgtig i Efrata, og dit Navn vorde priset i Betlehem!
 12.  Mtte dit Hus blive som Perezs Hus, ham, Tamar fdte Juda, ved
      de Efterkommere, HERREN giver dig af denne unge Kvinde!"

 13.  S gtede Boaz Rut, og hun blev hans Hustru; og da han gik ind
      til hende, lod HERREN hende blive frugtsommelig, og hun fdte en
      Sn.
 14.  Da sagde Kvinderne til No'omi: "Lovet vre HERREN, som ikke lod
      dig uden Lser i Dag, og hans Navn skal prises i Israel.
 15.  Han blive din Trster og Forsrger i din Alderdom; thi din
      Snnekone, som viste dig Krlighed, har fdt ham, hun, som er
      dig mere vrd end syv Snner!"
 16.  Da tog No'omi Barnet i sin Favn, og hun blev dets Fostermoder.
 17.  Og Naboerskerne gav ham Navn, idet de sagde: "No'omi har fet en
      Sn!" Og de kaldte ham Obed. Han blev Fader til Davids Fader
      Isaj.

 18.  Dette er Perezs Slgtebog: Perez avlede Hezron,
 19.  Hezron avlede Ram, Ram avlede Amminadab,
 20.  Amminadab avlede Nahasjon, Nahasjon avlede Salmon,
 21.  Salmon avlede Boaz, Boaz avlede Obed,
 22.  Obed avlede Isaj, og Isaj avlede David.


1.Samuel

1.Samuel 1

  1.  Der var en Mand fra Ramatajim, en Zufit fra Efraims Bjerge ved
      Navn Elkana, en Sn af Jerobam, en Sn af Elihu, en Sn af Tohu,
      en Sn af Zuf, en Efraimit.
  2.  Han havde to Hustruer; den ene hed Hanna, den anden Peninna;
      Peninna havde Brn, men Hanna ikke.
  3.  Denne Mand drog hvert r op fra sin By for at tilbede Hrskarers
      HERRE og ofre til ham i Silo, hvor Elis to Snner Hofni og
      Pinehas Var Prster for HERREN.
  4.  En Dag ofrede nu Elkana han plejede at give sin Hustru Peninna
      og alle hendes Snner og Dtre flere Dele,
  5.  men sknt han elskede Hanna, gav han hende kun een Del, fordi
      HERREN havde tillukket hendes Moderliv;
  6.  hendes Medbejlerske tilfjede hende ogs grove Krnkelser for
      den Skam, at HERREN havde tillukket hendes Moderliv.
  7.  Sledes gik det r efter r: hver Gang de drog op til HERRENs
      Hus, krnkede hun hende sledes s skete det, at hun grd og
      ikke vilde spise.

  8.  Da sagde hendes Mand Elkana til hende: "Hanna, hvorfor grder
      du, og hvorfor spiser du ikke? Hvorfor er du mismodig? Er jeg
      dig ikke mere vrd end ti Snner?"
  9.  Men da de havde holdt Mltid i Silo, stod Hanna op og trdte hen
      for HERRENs syn, medens Prsten Eli sad p sin Stol ved en af
      Drstolperne i HERRENs Hus;
 10.  og i sin Vnde bad hun under heftig Grd til HERREN
 11.  og aflagde det Lfte: "Hrskarers HERRE! Hvis du vil se til din
      Tjenerindes Nd og komme mig i Hu og ikke glemme din Tjenerinde,
      men give din Tjenerinde en Sn, s vil jeg give ham til HERREN
      alle hans Levedage, og ingen Ragekniv skal komme p hans Hoved!"
 12.  Sledes bad hun lnge for HERRENs syn, og Eli iagttog hendes
      Mund;
 13.  men da Hanna talte ved sig selv, s kun hendes Lber bevgede
      sig, og hendes Stemme ikke kunde hres, troede Eli, at hun var
      beruset,
 14.  og sagde til hende: "Hvor lnge vil du g og vre drukken? Se at
      komme af med din Rus!"
 15.  Men Hanna svarede: "Nej, Herre! Jeg er en hrdt prvet Kvinde;
      Vin og strk Drik har jeg ikke drukket; jeg udste kun min Sjl
      for HERRENs syn.
 16.  Regn ikke din Trlkvinde for en drlig Kvinde! Nej, hele Tiden
      har jeg talt ud af min dybe Kummer og Kvide!"
 17.  Eli svarede: "G bort i Fred! Israels Gud vil give dig, hvad du
      har bedt ham om!"
 18.  Da sagde hun: "Mtte din Trlkvinde finde Nde for dine jne!"
      S gik Kvinden sin Vej , og hun spiste og s ikke lnger
      forgrmmet ud.

 19.  Nste Morgen stod de tidligt op og kastede sig ned for HERRENs
      syn; og s vendte de tilbage og kom hjem til deres Hus i Rama.
      Og Elkana kendte sin Hustru Hanna, og HERREN kom hende i Hu;
 20.  og hun blev frugtsommelig og fdte en Sn ret efter og gav ham
      Navnet Samuel; "thi," sagde hun, "jeg har bedt mig ham til hos
      HERREN!"

 21.  Da Elkana nu med hele sit Hus drog op for at bringe HERREN det
      rlige Offer og sit Lfteoffer,
 22.  drog Hanna ikke med; thi hun sagde til sin Mand: "Jeg vil vente,
      til Drengen er vnnet fra, s vil jeg bringe ham derhen, for at
      han kan stedes for HERRENs syn og blive der for stedse!"
 23.  Da sagde hendes Mand Elkana til hende : "Gr, som du synes!
      Bliv her, indtil du har vnnet ham fra! Mtte HERREN kun gre
      dit Ord til Virkelighed!" S blev Kvinden hjemme og ammede sin
      Sn, indtil hun vnnede ham fra.
 24.  Men da hun havde vnnet ham fra, tog hun ham med, desuden en
      trers Tyr, en Efa Mel og en Dunk Vin, og hun kom til HERRENs
      Hus i Silo og havde Drengen med.
 25.  Da nu Tyren var slagtet, kom Drengens Moder til Eli
 26.  og sagde: "Hr mig, Herre! S sandt du lever, Herre, jeg er den
      Kvinde, som stod her ved din Side og bad til HERREN.
 27.  Om denne Dreng bad jeg, og HERREN gav mig, hvad jeg bad ham om.
 28.  Derfor vil jeg ogs overlade ham til HERREN; hele sit Liv skal
      han vre overladt til HERREN!" Og hun lod ham blive der for
      HERRENs syn.

1.Samuel 2

  1.  Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte jubler over HERREN, mit Horn
      er lftet ved min Gud, min Mund vidt opladt mod mine Fjender,
      jeg glder mig over din Frelse.
  2.  Der er ingen Hellig som HERREN, nej, der er ingen uden dig, der
      er ingen Klippe som vor Gud
  3.  Vr varsomme med eders store Ord, Frkhed undslippe ej eders
      Mund! Thi en vidende Gud er HERREN, og Gerninger vejes af ham.
  4.  Heltes Bue er brudt, men segnende omgjorder sig med Kraft;
  5.  mtte lader sig leje for Brd, men sultnes Slid hrer op; den
      ufrugtbare fder syv, men den med de mange vansmgter.
  6.  HERREN dder, gr levende, frer ned i Ddsriget og frer op;
  7.  HERREN gr fattig, gr rig, han nedbjer
  8.  han rejser ringe af Stvet, af Skarnet lfter han fattige for at
      bnke og give dem respladsen. Thi HERRENs er Jordens Sjler,
      Jorderig bygged han p dem
  9.  Han vogter sine frommes Skridt, men gudlse omkommer i Mrket;
      thi ingen vinder Sejr ved egen kraft.
 10.  HERREN - hans Fjender forfrdes, den Hjeste tordner i Himmelen,
      HERREN dmmer den vide Jord! Han sknker sin Konge Kraft, lfter
      sin Salvedes Horn!
 11.  S drog hun til Rama, men Drengen gjorde Tjeneste for HERREN
      under Prsten Elis Tilsyn.

 12.  Men Elis Snner var Niddinger; de nsede hverken HERREN
 13.  eller Prstens Ret over for Folket. Hver Gang en Mand bragte et
      Slagtoffer, kom Prstens Tjener, medens Kdet kogte, med en
      tregrenet Gaffel i Hnden
 14.  og stak den ned i Karret, Krukken, Kedelen eller Gryden, og alt,
      hvad Gaffelen fik med op, tog Prsten for sin Del. Sledes bar
      de sig ad over for alle de Israelitter, som kom til Silo for at
      ofre der.
 15.  Eller ogs kom Prstens Tjener, fr de bragte Fedtet som
      Rgoffer, og sagde til Manden, som ofrede: "Giv Prsten Kd til
      at stege; han tager ikke mod kogt Kd af dig, kun rt!"
 16.  Sagde Manden nu til ham: "Frst m Fedtet bringes som Rgoffer,
      bagefter kan du tage s meget, du lyster!" svarede han: "Nej,
      giv mig det nu, ellers tager jeg det med Magt!"
 17.  Og de unge Mnds Synd var sre stor for HERRENs syn, idet de
      viste Ringeagt for HERRENs Offergaver.

 18.  Imidlertid gjorde Samuel Tjeneste for HERRENs syn; og Drengen
      var ifrt en linned Efod.
 19.  Hans Moder lavede hvert r en lille Kappe til ham og bragte ham
      den, nr hun drog op med sin Mand for at ofre det rlige Offer.
 20.  Og Eli velsignede Elkana og hans Hustru og sagde: "HERREN give
      dig Afkom af denne Kvinde til Gengld for ham, hun overlod
      HERREN!" S gik de hjem igen.
 21.  Og HERREN s til Hanna, og hun blev frugtsommelig og fdte tre
      Snner og to Dtre. Men Drengen Samuel voksede op hos HERREN.

 22.  Eli var meget gammel, og da han hrte, hvorledes hans Snner
      behandlede hele Israel, og at de l hos Kvinderne, som gjorde
      Tjeneste ved Indgangen til benbaringsteltet,
 23.  sagde han til dem: "Hvorfor gr I sdanne Ting, som jeg hrer
      alt Folket tale om?
 24.  Br eder dog ikke sledes ad, mine Snner! Thi det er ikke noget
      godt Rygte, jeg hrer g fra Mund til Mund i HERRENs Folk.
 25.  Nr en Mand synder mod en anden, dmmer Gud dem imellem; men
      synder en Mand mod HERREN, hvem kan da optrde som Dommer til
      Gunst for ham?" Men de brd sig ikke om deres Faders Advarsel,
      thi HERREN vilde deres Dd.
 26.  Men Drengen Samuel voksede til og gik stadig frem i Yndest bde
      hos HERREN og Mennesker.

 27.  Da kom en Guds Mand til Eli og sagde: S siger HERREN: "Se, jeg
      benbarede mig for dit Fdrenehus, dengang de var Trlle for
      Faraos Hus i gypten,
 28.  og jeg udvalgte det af alle Israels Stammer til at gre
      Prstetjeneste for mig, til at trde op p mit Alter for at
      tnde Offerild og til at bre Efod for mit syn; og jeg tildelte
      dit Fdrenehus alle Israeliternes Ildofre.
 29.  Hvor kan du da se ondt til mit Slagtoffer og Afgrdeoffer, som
      jeg har pbudt, og re dine Snner fremfor mig, idet l gr eder
      tilgode med det bedste at alle mit Folk Israels Offergaver!
 30.  Derfor lyder det fra HERREN, Israels Gud: Vel har jeg sagt, at
      dit Hus og dit Fdrenehus for stedse skulde frdes for mit syn;
      men nu, lyder det fra HERREN, vre det langt fra mig! Nej, dem,
      som rer mig, vil jeg re, og de, som ringeagter mig, skal
      beskmmes.
 31.  Se, den Tid skal komme, da jeg, afhugger din og dit Fdrenehus's
      Arm, s ingen i dit Hus skal blive gammel;
 32.  og du skal se ondt til alt det gode, HERREN gr mod Israel, og
      ingen Sinde skal nogen i din Slgt blive gammel.
 33.  Kun en eneste af din Slgt vil jeg undlade at bortrydde fra mit
      Alter for at lade hans jne hentres og hans Sjl vansmgte: men
      alle de andre i din Slgt skal d for Menneskers Svrd.
 34.  Og det Tegn, du fr derp, skal vre det, der overgr dine to
      Snner Hofni og Pinehas: P een Dag skal de begge d.
 35.  Men jeg vil udvlge mig en trofast Prst; han skal handle efter
      mit Hjerte og mit Sind, og ham vil jeg bygge et varigt Hus, s
      han altid skal frdes for min Salvedes syn.
 36.  Da skal enhver, som er tilbage af din Slgt, komme og kaste sig
      til Jorden for ham for at f en Skilling eller en Skive Brd, og
      han skal sige: Und mig dog Plads ved et af dine Prsteskaber,
      for at jeg kan have en Bid Brd at spise!"

1.Samuel 3

  1.  Den unge Samuel gjorde s Tjeneste for HERREN under Elis
      Tilsyn. HERRENs Ord var sparsomt i de Dage, et Syn var sjldent.
  2.  Ved den Tid - engang da Eli, hvis jne var begyndt at blive
      svage, s han ikke kunde se, l p sin vante Plads,
  3.  og Guds Lampe endnu ikke var get ud, og Samuel l og sov i
      HERRENs Helligdom, hvor Guds Ark stod -
  4.  kaldte HERREN: "Samuel, Samuel!" Han svarede: "Her er jeg!"
  5.  Og han lb hen til Eli og sagde: "Her er jeg, du kaldte p mig!"
      Men han sagde: "Jeg kaldte ikke; lg dig kun hen igen!" Og han
      gik hen og lagde sig.
  6.  Da kaldte HERREN atter: "Samuel, Samuel!" Og han gik hen til Eli
      og sagde: "Her er jeg, du kaldte p mig!" Men han sagde: "Jeg
      kaldte ikke, min Sn; lg dig kun hen igen!"
  7.  Samuel havde nemlig endnu ikke lrt HERREN at kende, og HERRENs
      Ord var endnu ikke benbaret ham.
  8.  Da kaldte HERREN atter for tredje Gang p Samuel, og han stod
      op, gik hen til Eli og sagde: "Her er jeg, du kaldte p mig!" S
      sknnede Eli, at det var HERREN, der kaldte p Drengen.
  9.  Og Eli sagde til Samuel: "Lg dig hen igen, og hvis han kalder
      p dig, s sig: Tal, HERRE, din Tjener hrer!" S gik Samuel hen
      og lagde sig p sin Plads.

 10.  Da kom HERREN og trdte hen til ham og kaldte ligesom de forrige
      Gange: "Samuel, Samuel!" Og Samuel svarede: "Tal, din Tjener
      hrer!"
 11.  S sagde HERREN til Samuel: "Se, jeg vil lade noget ske i
      Israel, som skal f det til at ringe for begge rer p enhver,
      som hrer derom.
 12.  P den Dag vil jeg lade alt, hvad jeg har talt om Elis Slgt,
      opfyldes p ham, alt fra frst til sidst.
 13.  Du skal kundgre ham, at jeg har dmt hans Slgt for evigt,
      fordi han vidste, at hans Snner ringeagtede Gud, og dog ikke
      talte dem alvorligt til.
 14.  Derfor har jeg svoret over Elis Hus: Visselig, Elis Hus's Brde
      skal aldrig i Evighed sones ved Slagtofre eller Afgrdeofre!"

 15.  Samuel blev nu liggende til Morgen, og tidligt nste Morgen
      bnede han Dren til HERRENs Hus; men Samuel turde ikke omtale
      Synet for Eli.
 16.  Da kaldte Eli p Samuel og sagde: "Min Sn Samuel!" Han svarede:
      "Her er jeg!"
 17.  Da sagde han: "Hvad var det,han sagde til dig? Dlg det ikke for
      mig! Gud ramme dig bde med det ene og det andet, hvis du dlger
      noget af, hvad han sagde!"
 18.  S fortalte Samuel ham det hele uden at dlge noget. Da sagde
      han: "Han er HERREN; han gre,hvad ham tykkes bedst!"

 19.  Samuel voksede nu til og HERREN var med ham og lod ikke et
      eneste af sine Ord falde til Jorden.
 20.  Og hele Israel fra Dan til Be'ersjeba forstod, at Samuel
      virkelig var kaldet til HERRENs Profet.
 21.  Og HERREN vedblev at lade sig til Syne i Silo; thi HERREN
      benbarede sig for Samuel.  4,1 Og Samuels Ord nede ud til hele
      Israel.

1.Samuel 4

  1.  Og Israel rykkede ud til Kamp imod Filisterne og lejrede sig ved
      Eben-Ezer, medens Filisterne lejrede sig ved Afek.
  2.  Filisterne stillede sig op til Kamp mod Israel, og Kampen blev
      hed; Israel blev slet af Filisterne, og de drbte i Slaget p
      ben Mark omtrent 4OOO Mand.
  3.  Da Folket kom tilbage til Lejren, sagde Israels ldste: "Hvorfor
      lod HERREN os i Dag bukke under for Filisterne? Lad os hente vor
      Guds Ark i Silo, for at han kan vre i vor Midte og fri os af
      vore Fjenders Hnd!"
  4.  S sendte Folket Bud til Silo og hentede Hrskarers HERREs Pagts
      Ark, han, som troner over Keruberne; og Elis to Snner Hofni og
      Pinehas fulgte med Guds Pagts Ark.

  5.  Da nu HERRENs Pagts Ark kom til Lejren, brd hele Israel ud i et
      vldigt Jubelrb, s Jorden rystede derved.
  6.  Og da Filisterne hrte Jubelrbet, sagde de: "Hvad er det for et
      vldigt Jubelrb i Hebrernes Lejr?" Og de fik at vide, at
      HERRENs Ark var kommet til Lejren.
  7.  Da blev Filisterne bange, thi de tnkte: "Gud er kommet i
      Lejren!" Og de sagde: "Ve os! Sligt er ikke hndet fr!
  8.  Ve os! Hvem skal fri os af denne vldige Guds Hnd? Det er den
      Gud, som slog gypterne med alle Hnde Plager og Pest.
  9.  Tag eder nu sammen og vr Mnd, Filistere, for at I ikke skal
      komme til at trlle for Hebrerne, som de har trllet for eder;
      vr Mnd og kmp!"
 10.  S begyndte Filisterne Kampen, og Israel blev slet, og de
      flygtede hver til sit; Nederlaget blev meget stort; der faldt
      30000 Mand af det israelitiske Fodfolk,
 11.  Guds Ark blev gjort til Bytte, og Elis to Snner Hofni og
      Pinehas faldt.

 12.  En Benjaminit lb bort fra Slaget og nede samme Dag til Silo
      med snderrevne Klder og Jord p sit Hoved.
 13.  Da han kom derhen, se, da sad Eli p sin Stol ved Porten og
      spejdede hen ad Vejen; thi hans Hjerte var uroligt for Guds Ark.
      Da Manden s kom ind i Byen og fortalte det, oplftede hele Byen
      et Skrig,
 14.  og Eli hrte Skriget og sagde: "Hvad er det for en Larm?" Og
      Manden skyndte sig hen og fortalte Eli det.
 15.  Men Eli var otte og halvfemsindstyve r gammel, og hans jne var
      blevet slve, s han ikke kunde se.
 16.  Og Manden sagde til Eli: "Det er mig, som kommer fra Slaget; jeg
      flygtede fra Slaget i Dag!" Da spurgte han: "Hvorledes er det
      get, min Sn?"
 17.  Og Budbringeren svarede: "Israel flygtede for Filisterne, og
      Folket led et stort Nederlag; ogs begge dine Snner Hofni og
      Pinehas er faldet, og Guds Ark er taget!"
 18.  Og da han nvnede Guds Ark, faldt Eli baglns ned af Stolen ved
      Siden af Porten og brkkede Halsen og dde; thi Manden var
      gammel og tung. Han havde vret Dommer for Israel i fyrretyve
      r.

 19.  Men da hans Snnekone, Pinehas's Hustru, der var hjt
      frugtsommelig, hrte Efterretningen om, at Guds Ark var taget,
      og at hendes Svigerfader og hendes Mand var dde, sank hun om og
      fdte, thi Veerne kom over hende.
 20.  Da hun l p sit yderste, sagde de omstende Kvinder: "Frygt
      ikke, du har fdt en Sn!" Men hun svarede ikke og nsede det
      ikke.
 21.  Og hun kaldte drengen Ikabod, idet hun sagde: "Borte er Israels
      Herlighed!" Dermed hentydede hun til, at Guds Ark var taget, og
      til sin Svigerfader og sin Mand.
 22.  Hun sagde: "Borte er Israels Herlighed, thi Guds Ark er taget!"

1.Samuel 5

  1.  Filisterne tog da Guds Ark og bragte den fra Eben Ezer til
      Asdod.
  2.  Og Filisterne tog Guds Ark og bragte den ind i Dagons Hus og
      stillede den ved Siden af Dagon.
  3.  Men tidligt nste Morgen, da Asdoditerne gik ind i Dagons Hus,
      se, da var Dagon faldet nsegrus til Jorden foran HERRENs
      Ark. De tog da Dagon og stillede ham p Plads igen.
  4.  Men da de kom tidligt nste Morgen, se, da var Dagon faldet
      nsegrus til Jorden foran HERRENs Ark; Hovedet og begge Hnder
      var slet af og l p Trskelen; kun Kroppen var tilbage af ham.
  5.  Derfor undgr Dagons Prster og alle, som gr ind i dagons Hus,
      endnu den Dag i Dag at trde p Dagons Trskel i Asdod.

  6.  Og HERRENs Hnd l tungt p Asdoditerne; han bragte Fordrvelse
      over dem, og med Pestbylder slog han Asdod og Egnen der omkring.
  7.  Da Asdoditerne sknnede, hvorledes det hang sammen, sagde de:
      "Israels Guds Ark m ikke blive hos os, thi hans Hnd tager
      hrdt p os og p Dagon, vor Gud!"
  8.  De sendte da Bud og kaldte alle Filisterfyrsterne sammen hos sig
      og sagde: "Hvad skal vi gre med Israels Guds Ark?" De svarede:
      "Israels Guds Ark skal flyttes til Gat!" S flyttede de Israels
      Guds Ark;
  9.  men efter at de havde flyttet den derhen, ramte HERRENs Hnd
      Byen, s de grebes af stor Rdsel; og han slog Indbyggerne i
      Byen, sm og store, s der brd Pestbylder ud p dem.
 10.  De sendte da Guds Ark til Ekron; men da Guds Ark kom til Ekron,
      rbte Ekroniterne: "De har flyttet Israels Guds Ark over til mig
      for at bringe Dd over mig og mit Folk!"
 11.  Og de sendte Bud og kaldte alle Filisterfyrsterne sammen og
      sagde: "Send Israels Guds Ark bort og lad den komme hen igen,
      hvor den har hjemme, for at den ikke skal bringe Dd over mig og
      mit folk!"Thi der var kommet Ddsangst over hele Byen, Guds Hnd
      l sre tungt p den.
 12.  De Mnd, som ikke dde, blev slet med Pestbylder, s at
      Klagerbet fra Byen nede op til Himmelen.

1.Samuel 6

  1.  Efter at HERREN Ark havde vret i Filisternes Land syv Mneder,
  2.  lod Filisterne Prsterne og Sandsigerne kalde og sagde: "Hvad
      skal vi gre med HERRENs Ark? Lad os f at vide, hvorledes vi
      skal bre os ad, nr vi sender den hen, hvor den har hjemme!"
  3.  De svarede: "Nr I sender Israels Guds Ark tilbage, m I ikke
      sende den bort uden Gave; men I skal give den en Sonegave med
      tilbage; s bliver I raske og skal f at vide, hvorfor hans Hnd
      ikke vil vige fra eder!"
  4.  De spurgte da: "Hvilken Sonegave skal vi give den med tilbage?"
      Og de sagde: "Fem Guldbylder og fem Guldmus svarende til Tallet
      p Filisterfyrsterne; thi det er en og samme Plage, der har ramt
      eder og eders Fyrster;
  5.  I skal eftergre eders Bylder og Musene, som hrger eders Land,
      og sledes give Israels Gud ren; mske vil han da tage sin Hnd
      bort fra eder, eders Gud og eders Land.
  6.  Hvorfor vil I forhrde eders Hjerte, som gypterne og Farao
      forhrdede deres Hjerte? Da han viste dem sin Magt, mtte de da
      ikke lade dem rejse, s de kunde drage af Sted?
  7.  Tag derfor og lav en ny Vogn og tag to diegivende Ker, som ikke
      har bret g, spnd Kerne for Vognen og tag Kalvene fra dem og
      driv dem hjem;
  8.  tag s HERRENs Ark og st den p Vognen, lg de Guldting, I
      giver den med i Sonegave, i et Skrin ved Siden af og send den s
      af Sted.
  9.  Lg siden Mrke til, om den tager Vejen hjem ad Bet-Sjemesj til,
      thi s er det ham, som har voldt os denne store Ulykke; i modsat
      Fald ved vi, at det ikke var hans Hnd, som ramte os, men at det
      var en Hndelse!"

 10.  Mndene gjorde da sledes; de tog to diegivende Ker og spndte
      dem for Vognen, men Kalvene lukkede de inde i Stalden.
 11.  Derp satte de HERRENs Ark p Vognen tillige med Skrinet med
      Guldmusene og Bylderne.
 12.  Men Kerne gik den slagne Vej ad Bet-Sjemesj til; under
      ustandselig Brlen fulgte de stadig den samme Vej uden at bje
      af til hjre eller venstre, og Filisterfyrsterne fulgte med dem
      til Bet-Sjemesj's Landemrke.
 13.  Da Bet-Sjemesjiterne, der var ved at hste Hvede i Dalen, s op
      og fik je p Arken, lb de den glade i Mde;
 14.  og da Vognen var kommet til Bet-Sjemesjiten Jehosjuas Mark,
      standsede den. Der l en stor Sten; de huggede da Tret af
      Vognen i Stykker og ofrede Kerne som Brndoffer til HERREN.
 15.  Og Leviterne lftede HERRENs Ark ned tillige med Skrinet med
      Guldtingene, der stod ved Siden af, og satte den p den store
      Sten, og Mndene i Bet-Sjemesj bragte den Dag Brndofre og
      ofrede Slagtofre til HERREN.
 16.  Da de fem Filisterfyrster havde set det, vendte de ufortvet
      tilbage til Ekron.

 17.  Dette er de Guldbylder, Filisterne lod flge med i Sonegave til
      HERREN: For Asdod een, for Gaza een, for Askalon een, for Gat
      een og for Ekron een.
 18.  Guldmusene svarede til Tallet p alle Filisterbyerne, der
      tilhrte de fem Fyrster, bde de befstede Byer og Landsbyerne.
      Vidne derom er den Dag i Dag den store Sten p Bet-Sjemesjifen
      Jehosjuas Mark, hvorp de satte HERRENs Ark.
 19.  Men Jekonjas Efterkommere havde ikke taget Del i
      Bet-Sjemesjiternes Glde over at se HERRENs Ark; derfor
      ihjelslog han halvfjerdsindstyve Mnd iblandt dem. Da srgede
      Folket, fordi HERREN havde slet s mange af dem ihjel;
 20.  og Bet-Sjemesjiterne sagde:"Hvem kan best for HERRENs, denne
      hellige Guds, syn? Og hvor vil han drage hen fra os?"
 21.  Og de sendte Bud til Indbyggerne i Kirjat-Jearim og lod sige:
      "Filisterne har sendt HERRENs Ark tilbage. Kom herned og hent
      den op til eder!"  7-1.  Da kom Mndene fra Kirjat-Jearim og
      hentede HERRENs Ark op til sig og bragte den til Abinadabs Hus
      p Hjen; og hans Sn El'azar helligede de til at vogte HERRENs
      Ark.

1.Samuel 7
  2.  Fra den Dag Arken fik sin Plads i Kirjat Jerim gik der lang Tid;
      der gik tyve r, og hele Israels Hus sukkede efter HERREN.
  3.  Da sagde Samuel til hele Israels Hus: "Hvis I vil omvende eder
      til HERREN af hele eders Hjerte, skil eder s af med de fremmede
      Guder og Astarterne; vend eders Hu til HERREN og dyrk ham alene,
      s vil han fri eder af Filisternes Hnd!"
  4.  Derp skilte Israeliterne sig af, med Ba'alerne og Astarterne og
      dyrkede HERREN alene.
  5.  Da sagde Samuel: "Kald hele Israel sammen i Mizpa, s vil jeg
      bede til HERREN for eder!"
  6.  S samlede de sig i Mizpa og ste Vand og udgd det for HERRENs
      syn, og de fastede den Dag og sagde der: "Vi har syndet mod
      HERREN!" Derp dmte Samuel Israeliterne i Mizpa.

  7.  Da Filisterne hrte, at Israeliterne havde samlet sig i Mizpa,
      drog Filisterfyrsterne op imod Israel; og da Israeliterne hrte
      det, blev de bange for Filisterne.
  8.  Og Israeliterne sagde til Samuel: "Hold ikke op med at rbe til
      HERREN vor Gud, at han m frelse os af Filisternes Hnd!"
  9.  Da tog Samuel et diende Lam og bragte HERREN det som Brndoffer,
      som Heloffer; og Samuel rbte til HERREN for Israel, og HERREN
      bnhrte ham.
 10.  Medens Samuel var i Frd med at bringe Brndofferet, rykkede
      Filisterne frem til Kamp mod Israel,men HERREN sendte den Dag et
      vldigt Tordenvejr over Filisterne og bragte dem i Uorden, s de
      blev slet af Israel;
 11.  og Israels Mnd rykkede ud fra Mizpa, satte efter Filisterne og
      huggede dem ned lige til neden for Bet-Kar.
 12.  Derp tog Samuel en Sten og stillede den op mellem Mizpa og
      Jesjana; og han kaldte den Eben-Ezer, idet han sagde: "Hidtil
      har HERREN hjulpet os!"
 13.  Sledes bukkede filisterne under, og de faldt ikke mere ind i
      Israels Land, men HERRENs Hnd l tungt p Filisterne, s lnge
      Samuel levede.
 14.  De Byer, Filisterne havde taget, fik Israel tilbage, fra Ekron
      til Gat; ogs Landet der omkring frarev Israeliterne Filisterne;
      og der var Fred mellem Israel og Amoriterne.

 15.  Samuel var Dommer i Israel, s lnge han levede;
 16.  han plejede rlig at drage rundt til Betel, Gilgal og Mizpa og
      dmme Israeliterne p alle disse Steder;
 17.  derefter kom han hjem til Rama; thi der havde han sit Hjem, og
      der dmte han Israel. Og han byggede HERREN et Alter der.

1.Samuel 8

  1.  Da Samuel var blevet gammel, satte han sine Snner til Dommere
      over Israel;
  2.  hans frstefdte Sn hed Joel og hans anden Sn Abija; de dmte
      i Be'ersjeba.
  3.  Men hans Snner vandrede ikke i hans Spor; de lod sig lede af
      egen Fordel, tog imod Bestikkelse og bjede Retten.

  4.  Da kom alle Israels ldste sammen og begav sig til Samuel i Rama
  5.  og sagde til ham: "Se, du er blevet gammel, og dine Snner
      vandrer ikke i dit Spor. St derfor en Konge over os til at
      dmme os, ligesom alle de andre Folk har det!"
  6.  Men det vakte Samuels Mishag, at de sagde: "Giv os en Konge, som
      kan dmme os!" Og Samuel bad til HERREN.
  7.  Da sagde HERREN til Samuel: "Ret dig i et og alt efter, hvad
      Folket siger, thi det er ikke dig, de vrager, men det er mig, de
      vrager som deres Konge.
  8.  Ganske som de har handlet imod mig, lige siden jeg frte dem ud
      af gypten og indtil denne Dag, idet de forlod mig og dyrkede
      andre Guder, sledes handler de ogs imod dig.
  9.  Men ret dig nu efter dem; dog skal du indtrngende advare dem og
      lade dem vide, hvad Ret den Konge skal have, som skal herske
      over dem!"

 10.  S forebragte Samuel Folket, som krvede en Konge af ham, alle
      HERRENs Ord
 11.  og sagde: "Denne Ret skal den Konge have, som skal herske over
      eder: Eders Snner skal han tage og stte ved sin Vogn og sine
      Heste, s de m lbe foran hans Vogn,
 12.  og stte dem til Tusindfrere og Halvhundredfrere og til at
      plje og hste for ham og lave hans Krigsredskaber og Vogntj.
 13.  Eders Dtre skal han tage til at blande Salver, koge og bage.
 14.  De bedste af eders Marker, Vingrde og Oliventrer skal han tage
      og give sine Folk.
 15.  Af eders Sd og Vinhst skal han tage Tiende og give sine
      Hofmnd og Tjenere.
 16.  De bedste af eders Trlle og Trlkvinder, det bedste af eders
      Hornkvg og sler skal han tage og bruge til sit eget Arbejde.
 17.  Af eders Smkvg skal han tage Tiende; og I selv skal blive hans
      Trlle.
 18.  Og nr l da til den Tid klager over eders Konge, som I har valgt
      eder, s vil HERREN ikke bnhre eder!"

 19.  Folket vilde dog ikke rette sig efter Samuel, men sagde: "Nej,
      en Konge vil vi have over os,
 20.  vi vil have det som alle de andre Folk; vor Konge skal dmme os
      og drage ud i Spidsen for os og fre vore Krige!"
 21.  Da Samuel havde hrt alle Folkets Ord. forebragte han HERREN
      dem;
 22.  og HERREN sagde til Samuel: "Ret dig efter dem og st en Konge
      over dem!" Da sagde Samuel til Israels Mnd: "G hjem, hver til
      sin By!"

1.Samuel 9

  1.  I Benjamin var der en Mand ved Navn Kisj, en Sn af Abiel, en
      Sn af Zeror, en Sn af Bekorat, en Sn af Afia, en Benjaminit,
      en formuende Mand.
  2.  Han havde en Sn ved Navn Saul, statelig og smuk, ingen blandt
      Israeliterne var smukkere end han; han var et Hoved hjere end
      alt Folket.
  3.  Engang var nogle af Sauls Fader Kisjs sler blevet borte, og
      Kisj sagde da til sin Sn Saul: "Tag en af Karlene med og g ud
      og sg efter slerne!"
  4.  De gik s frst gennem Efraims Bjerge og Sjalisja egnen, men
      fandt dem ikke; derefter gik de gennem Sja'alimegnen, men der
      var de heller ikke; derp gik de gennem Benjamins Land, men
      fandt dem ikke.
  5.  Da de kom til Zufegnen, sagde Saul til Karlen, som var med ham:
      "Kom, lad os vende hjem, for at min Fader ikke skal holde op med
      at tnke p slerne og i Stedet blive urolig for os!"
  6.  Men han svarede ham: "Se, i Byen der bor en Guds Mand, en anset
      Mand; hvad han siger, sker altid. Lad os nu g derhen, mske kan
      han give os Besked angende det, vi gr om."
  7.  Da sagde Saul til Karlen: "Ja, lad os g derhen! Men hvad skal
      vi give Manden? Thi vi har ikke mere Brd i vore Tasker, og
      nogen Gave har vi ikke at give den Guds Mand. Hvad har vi?"
  8.  Karlen svarede atter Saul: "Se, jeg har en kvart Sekel Slv, den
      kan du give den Guds Mand; s siger han os nok Besked om det, vi
      gr om."
  9.  Fordum sagde man i Israel, nr man gik hen for at rdsprge Gud:
      "Kom, lad os g til Seeren!" Thi hvad man nu til Dags kalder en
      Profet, kaldte man fordum en Seer.
 10.  Da sagde Saul til Karlen: "Du har Ret! Kom, lad os g derhen!"
      S gik de hen til Byen, hvor den Guds Mand boede.
 11.  Som de nu gik ad Vejen op til Byen, traf de nogle unge Piger,
      der gik ud for at se Vand, og de spurgte dem: "Er Seeren her?"
 12.  De svarede dem: "Ja, han er foran; han kom til Byen lige nu.
      Folket ofrer nemlig i Dag et Slagtoffer p Offerhjen.
 13.  Nr I blot gr ind i Byen, kan I trffe ham, fr han gr op p
      Offerhjen til Mltidet; thi Folket spiser ikke, fr han kommer,
      da han skal velsigne Slagtofferet; s frst spiser de indbudne.
      G nu op til Byen, thi netop nu kan I trffe ham!"
 14.  De gik s op til Byen; og som de gik ind igennem Porten, kom
      Samuel gende imod dem p Vej op til Offerhjen.

 15.  HERREN havde Dagen fr Sauls Komme bnet Samuels re og sagt:
 16.  "I Morgen ved denne Tid sender jeg en Mand til dig fra Benjamins
      Land; ham skal du salve til Fyrste over mit Folk Israel; han
      skal frelse mit Folk fra Filisternes Hnd; thi jeg har givet Agt
      p mit Folks Nd, dets Klagerb har net mig!"
 17.  Og straks da Samuel fik je p Saul, sagde HERREN til ham: "Se,
      der er den Mand, om hvem jeg sagde til dig: Han skal herske over
      mit Folk!"

 18.  Da trdte Saul hen til Samuel midt i Porten og sagde: "Vr s
      god at sige mig, hvor Seerens Hus er!"
 19.  Samuel svarede: "Seeren det er mig; g i Forvejen op p
      Offerhjen; du skal spise sammen med mig i Dag; i Morgen skal
      jeg flge dig p Vej og kundgre dig alt, hvad der er i dit
      Hjerte;
 20.  for slerne, som for tre Dage siden blev borte for dig, skal du
      ikke ngste dig; de et fundet. Men til hvem str alt Israels
      Begr uden til dig og hele dit Fdrenehus?"
 21.  Da svarede Saul: "Er jeg ikke fra Benjamin, Israels mindste
      Stamme? Og min Slgt er den ringeste af alle Benjamins Stammes
      Slgter. Hvor kan du da tale sledes til mig?"
 22.  Men Samuel tog Saul og hans Karl, frte dem til Gildesalen og
      gav dem Plads verst blandt de indbudne der var omtrent tredive
      Mnd
 23.  og Samuel sagde til Kokken: "Rk mig det Stykke, jeg gav dig og
      sagde, du skulde lgge til Side!"
 24.  Da tog Kokken Kllen og satte den for Saul. Og Samuel sagde:
      "Se, Kdet str for dig, spis! Thi til den fastsatte Tid har man
      ventet dig, for at du kunde spise sammen med de indbudne." S
      spiste Saul sammen med Samuel den Dag.
 25.  Derp steg de ned fra Offerhjen fil Byen, og der blev redt til
      Saul p Taget.
 26.  S lagde han sig til Hvile. Tidligt om Morgenen, da Morgenrden
      brd frem, rbte Samuel til Saul oppe p Taget: "St op, jeg vil
      flge dig p Vej!" Da stod Saul op, og han og Samuel gik ud
      sammen,
 27.  Men da de p Nedvejen var kommet til Udkanten af Byen, sagde
      Samuel til Saul: "Sig til Karlen, at han skal g i Forvejen! Men
      bliv du stende et jeblik, s vil jeg kundgre dig Guds Ord!"

1.Samuel 10

  1.  Da tog Samuel Olieflasken og udgd Olien over hans Hoved,
      kyssede ham og sagde: "Har HERREN ikke salvet dig til Fyrste
      over sit Folk Israel? Du skal herske over HERRENs Folk og frelse
      det fra dets Fjender. Og dette skal vre dig Tegnet p, at
      HERREN har salvet dig til Fyrste over sin Arv:
  2.  Nr du i Dag gr fra mig, skal du trffe to Mnd ved Rakels Grav
      ved Benjamins Grnse i Zelza, og de skal sige til dig: slerne,
      du gik ud at lede efter, er fundet; dem har din Fader slet af
      Tanke, men nu er han urolig for eder og siger: Hvad skal jeg
      gre for min Sn?
  3.  Og nr du er get et Stykke lngere frem og kommer til
      Taboregen, skal du trffe tre Mnd, som er p Vej op til Gud i
      Betel; den ene brer tre Kid, den anden tre Brdkager og den
      tredje en Dunk Vin;
  4.  de skal hilse p dig og give dig to Brdkager, som du skal tage
      imod.
  5.  Derefter kommer du til Guds Gibea, hvor Filisternes Foged bor;
      og nr du kommer hen til Byen, vil du stde p en Flok Profeter,
      som kommer ned fra Offerhjen i profetisk Henrykkelse til
      Harpers, Paukers, Fljters og Citres Klang;
  6.  s vil HERRENs nd overvlde dig, s du falder i profetisk
      Henrykkelse sammen med dem, og du skal blive til et andet
      Menneske.
  7.  Nr disse Tegn indtrffer for dig, kan du trygt gre, hvad der
      falder for; thi Gud er med dig.
  8.  Og du skal g i Forvejen ned til Gilgal; s kommer jeg ned til
      dig for at bringe Brndofre og ofre Takofre. Syv Dage skal du
      vente, til jeg kommer og kundgr dig, hvad du skal gre!"

  9.  Da han derp vendte sig for at g bort fra Samuel, gav Gud ham
      et helt andet Hjerte, og alle disse Tegn indtraf samme Dag.
 10.  Da han kom hen til Gibea, se, da kom en Flok Profeter ham i
      Mde, og Guds nd overvldede ham, og han faldt i profetisk
      Henrykkelse midt iblandt dem.
 11.  Og da alle, som kendte ham fra tidligere Tid, s ham i profetisk
      Henrykkelse sammen med Profeterne, sagde de til hverandre: "Hvad
      gr der af Kisjs Sn? Er ogs Saul iblandt Profeterne?"
 12.  S sagde en der fra Stedet: "Hvem er vel deres Fader?" Derfor
      blev det et Mundheld: "Er ogs Saul iblandt Profeterne?"

 13.  Da hans profetiske Henrykkelse var ovre, gik han til Gibea.
 14.  Sauls Farbroder spurgte da ham og Karlen: "Hvor har I vret
      henne?" Han svarede: "Ude at lede efter slerne; og da vi ikke
      fandt dem, gik vi hen til Samuel."
 15.  Da sagde Sauls Farbroder: "Fortl mig, hvad Samuel sagde til
      eder!"
 16.  Saul svarede: "Han fortalte os, at slerne var fundet!" Men hvad
      Samuel havde sagt om Kongedmmet, fortalte han ham ikke.

 17.  Derp stvnede Samuel Folket sammen hos HERREN i Mizpa;
 18.  og han sagde til Israeliterne: "S siger HERREN, Israels Gud:
      Jeg frte Israel op fra gypten og frelste eder af gypternes
      Hnd og fra alle de Riger, som plagede eder.
 19.  Men nu vrager I eders Gud, som var eders Frelser i alle eders
      Ulykker og Trngsler, og siger: Nej, en Konge skal du stte over
      os! S trd nu frem for HERRENs syn Stamme for Stamme og Slgt
      for Slgt!"
 20.  Derp lod Samuel alle Israels Stammer trde frem, og Loddet
      ramte Benjamins Stamme.
 21.  S lod han Benjamins Stamme trde frem Slgt for Slgt, og
      Matris Slgt ramtes. S lod han Matris Slgt trde frem Mand for
      Mand, og Saul, Kisjs Sn, ramtes. Men da man ledte efter ham,
      var han ikke til at finde.
 22.  Da adspurgte de p ny HERREN: "Er Manden her?" Og HERREN
      svarede: "Se, han holder sig skjult ved Trosset."
 23.  S lb de hen og hentede ham der; og da han trdte ind imellem
      Folket, var han et Hoved hjere end alt Folket.
 24.  Da sagde Samuel til hele Folket: "Ser I ham, HERREN har udvalgt?
      Hans Lige findes ikke i alt Folket!" Og hele Folket brd ud i
      Jubelskrig og rbte: "Kongen leve!"
 25.  Derp fremsagde Samuel Kongedmmets Ret for Folket og optegnede
      den i en Bog, som han lagde hen for HERRENs syn. S lod Samuel
      hele Folket g hver til sit:
 26.  ogs Saul gik til sit Hjem i Gibea, og de tapre Mnd, hvis
      Hjerte Gud rrte, gik med ham.
 27.  Men nogle Niddinger sagde: "Hvor skulde denne kunne hjlpe os?"
      Og de ringeagtede ham og bragte ham ingen Hyldingsgave. Men han
      var, som han var dv.

1.Samuel 11

  1.  Siden efter drog Ammoniten Nahasj op og belejrede Jabesj i
      Gilead. Da sagde alle Mndene i Jabesj til Nahasj: "Slut Pagt
      med os, s vil vi underkaste os!"
  2.  Men Ammoniten Nahasj svarede: "Ja, p det Vilkr vil jeg slutte
      Pagt med eder, at jeg m stikke det hjre je ud p enhver af
      eder til Forsmdelse for hele Israel!"
  3.  Da sagde de ldste i Jabesj til ham: "Giv os syv Dages Frist, s
      vi kan sende Bud rundt i hele Israels Land; hvis s ingen kommer
      os til Hjlp, vil vi overgive os til dig!"

  4.  Da Sendebudene kom til Sauls Gibea og forebragte Folket Sagen,
      brast hele Folket i Grd.
  5.  Og se, Saul kom netop hjem med sine Okser fra Marken, og han
      spurgte: "Hvad er der i Vejen med Folket, siden det grder?" De
      fortalte ham da, hvad Mndene fra Jabesj havde sagt;
  6.  og da Saul hrte det, overvldede Guds nd ham, og hans Vrede
      blussede heftigt op.
  7.  S tog han et Spand Okser og snderhuggede dem, sendte Folk ud
      med Stykkerne i hele Israels Land og lod sige: "Hvis nogen ikke
      flger Saul og Samuel, skal der handles sledes med hans Okser!"
      Da faldt en HERRENs Rdsel over Folket, s de alle som een drog
      ud.
  8.  Og han mnstrede dem i Bezek, og der var 300000 Israeliter og
      30000 Judere.

  9.  Derp sagde han til Sendebudene, som var kommet: "Sledes skal I
      sige til Mndene i Jabesj i Gilead: I Morgen, nr Solen begynder
      at brnde, skal I f Hjlp!" Da Sendebudene kom og meddelte
      Mndene i Jabesj det, blev de glade.
 10.  Og Mndene i Jabesj sagde: "I Morgen vil vi overgive os til
      eder, s kan I gre med os, hvad I finder for godt!"
 11.  Dagen efter delte Saul Hren i tre Afdelinger, og de trngte ind
      i Lejren ved Morgenvagten og huggede ned blandt Ammoniterne, til
      det blev hedt; og de, som undslap, splittedes til alle Sider, s
      ikke to og to blev sammen.

 12.  Da sagde Folket til Samuel: "Hvem var det, som sagde: Skal Saul
      vre Konge over os? Bring os de Mnd, at vi kan sl dem ihjel!"
 13.  Men Saul sagde: "I Dag skal ingen sls ihjel; thi i Dag har
      HERREN givet Israel Sejr!"
 14.  Da sagde Samuel til Folket: "Kom, lad os g til Gilgal og
      gentage Kongevalget der!"
 15.  S gik hele Folket til Gilgal og gjorde Saul til Konge for
      HERRENs syn der i Gilgal, og de bragte Takofre der for Herrens
      syn. Og Saul og alle Israels Mnd var hjlig glade.

1.Samuel 12

  1.  Da sagde Samuel til hele Israel: "Se, jeg har fjet eder i alt,
      hvad I har bedt mig om, og sat en Konge over eder.
  2.  Se, nu frdes Kongen for eders Ansigt; jeg er gammel og gr, og
      mine Snner er nu iblandt eder; men jeg har frdedes for eders
      Ansigt fra min Ungdom indtil i Dag.
  3.  Se, her str jeg; viden imod mig i HERRENs og hans, Salvedes
      Phr! Hvis Okse har jeg taget? Hvis sel har jeg taget? Hvem
      har jeg, undertrykt? Hvem har jeg gjort Uret? Af hvem har jeg
      taget Gave og derfor lukket jnene? I s Fald vil jeg give eder
      Erstatning!"
  4.  Da sagde de: "Du har ikke undertrykt os eller gjort os Uret
      eller taget noget fra nogen."
  5.  Derp sagde han til dem: "S er HERREN i Dag Vidne over for
      eder, ogs hans Salvede er Vidne, at I ikke har fundet noget hos
      mig." De sagde: "Ja!"

  6.  Da sagde Samuel til Folket: "HERREN er Vidne, han, som udrustede
      Moses og Aron og frte eders Fdre op fra gypten.
  7.  S trd nu frem, at jeg kan g i Rette med eder for HERRENs syn
      og kundgre eder alle de Gerninger, HERREN i sin Retfrdigher
      har vet mod eder og eders Fdre.
  8.  Da Jakob og hans Snner var kommet til gypten, og gypterne
      plagede dem, rbte eders Fdre til HERREN, og HERREN sendte
      Moses og Aron, som frte eders Fdre ud af gypten, og han lod
      dem bostte sig her.
  9.  Men de glemte HERREN deres Gud; derfor prisgav han dem til Kong
      Jabin af Hazors Hrfrer Sisera, til Filisterne og til Moabs
      Konge, s de angreb dem.
 10.  Da rbte de til HERREN og sagde: Vi har syndet, thi vi forlod
      HERREN og dyrkede Ba'alerne og Astarterne; men fri os nu af vore
      Fjenders Hnd, s vil vi dyrke dig!
 11.  S sendte HERREN Jerubba'al, Barak, Jefta og Samuel; og han
      friede eder af eders Fjenders Hnd rundt om, s I kunde bo i
      Tryghed.
 12.  Men da I s Ammoniterkongen Nahasj rykke frem imod eder, sagde I
      til mig: Nej, en Konge skal herske over os uagtet HERREN eders
      Gud var eders Konge!
 13.  Og nu, her str Kongen, som I har valgt og krvet; se, HERREN
      har sat en Konge over eder!
 14.  Hvis I frygter HERREN og tjener ham, adlyder hans Rst og ikke
      er genstridige mod HERRENs Bud, men flger HERREN eders Gud,
      bde I og Kongen, som har fet Herredmmet over eder, da skal
      det g eder vel.
 15.  Adlyder I derimod ikke HERRENs Rst, men er genstridige mod
      HERRENs Bud, da skal HERRENs Hnd ramme eder og eders Konge og
      delgge eder.
 16.  Trd nu frem og se den vldige Gerning, HERREN vil ve for eders
      jne!
 17.  Har vi ikke Hvedehst nu? Men jeg vil rbe til HERREN, at han
      skal sende Torden og Regn, for at I kan kende og se, at det i
      HERRENs jne var en stor Brde I begik, da I krvede en Konge!"

 18.  Derp rbte Samuel til HERREN, og HERREN sendte samme Dag Torden
      og Regn. Da frygtede hele folket sre for HERREN og Samuel,
 19.  og hele Folket sagde til Samuel: "Bed for dine Trlle til HERREN
      din Gud, at vi ikke skal d, fordi vi til vore andre Synder har
      fjet den Brde at krve en Konge!"
 20.  Da sagde Samuel til Folket: "Frygt ikke! Vel har I vet al den
      Synd; men vend eder nu ikke fra HERREN, tjen ham af hele eders
      Hjerte
 21.  og vend eder ikke til dem, som er Tomhed og hverken kan hjlpe
      eller frelse, fordi de er Tomhed.
 22.  Thi for sit store Navns Skyld vil HERREN ikke forstde sit Folk,
      da det jo har behaget HERREN at gre eder til sit Folk.
 23.  Det vre ogs langt fra mig at synde mod HERREN og hre op med
      at bede for eder; jeg vil ogs vise eder den gode og rette Vej;
 24.  men frygt HERREN og tjen ham oprigtigt af hele eders Hjerte; thi
      se, hvor store Ting han gjorde imod eder!
 25.  Men hvis I handler ilde, skal bde I og eders Konge g til
      Grunde!"

1.Samuel 13

  1.  Saul var....r ved sin Tronbestigelse, og han herskede i....r
      over Israel.

  2.  Saul udvalgte sig 3000 Mand af Israel; af dem var 2000 hos Saul
      i Mikmas og i Bjergene ved Betel, 1000 hos Jonatan i Gibea i
      Benjamin; Resten af Krigerne lod han g hver til sit.
  3.  Da fldede Jonatan Filisternes Foged i Geba. Det kom nu
      Filisterne for re, at Hebrerne havde revet sig ls. Men Saul
      havde ladet stde i Hornet hele Landet over,
  4.  og hele Israel hrte, at Saul havde fldet Filisternes Foged, og
      at Israel havde vakt Filisternes Vrede. Og Folket stvnedes
      sammen i Gilgal til at flge Saul,
  5.  men Filisterne havde samlet sig til Kamp mod Israel, 3000
      Stridsvogne, 6000 Ryttere og Fodfolk s talrigt som Sandet ved
      Havets Bred, og de drog op og lejrede sig i Mikmas lige over for
      Bet-Aven.
  6.  Da Israels Mnd sknnede, hvilken Fare de var i thi Folket blev
      trngt, skjulte Folket sig i Huler, Jordhuller, Klipperevner,
      Gruber og Cisterner
  7.  eller gik over Jordans Vadesteder til Gads og Gileads Land. Men
      Saul var endnu i Gilgal, og hele Folket fulgte ham med Frygt i
      Sind.
  8.  Han ventede syv Dage til den Tid, Samuel havde fastsat; men
      Samuel kom ikke til Gilgal. Da Folket s spredte sig og forlod
      Saul,
  9.  sagde han: "Bring Brndofferet og Takofrene hen til mig!" S
      ofrede han Brndofferet.
 10.  Men lige som han var frdig med at ofre Brndofferet, se, da kom
      Samuel, og Saul gik ham i Mde for at hilse p ham.
 11.  Da sagde Samuel: "Hvad har du gjort!" Saul svarede: "Jeg s, at
      Folket spredte sig og forlod mig, men du kom ikke til den
      fastsatte Tid, og Filisterne samlede sig ved Mikmas;
 12.  s tnkte jeg: Nu drager Filisterne ned til Gilgal imod mig, og
      jeg har endnu ikke vundet HERRENs Gunst; da tog jeg Mod til mig
      og bragte Brndofferet!"
 13.  Samuel sagde til Saul: "Tbeligt har du handlet. Hvis du havde
      holdt den Befaling, HERREN din Gud gav dig, vilde HERREN nu have
      grundfstet dit Kongedmme over Israel til evig Tid;
 14.  men nu skal dit Kongedmme ikke best. HERREN har udsgt sig en
      Mand efter sit Hjerte, og ham har HERREN kaldet til Fyrste over
      sit Folk, fordi du ikke holdt, hvad HERREN bd dig!"
 15.  Derp brd Samuel op og gik bort fra Gilgal; men den
      tilbageblevne Del af Folket drog op i Flge med Saul for at
      stde til Krigerne, og de kom fra Gilgal til Gibea i
      Benjamin. Da mnstrede Saul de Folk, han havde hos sig, omtrent
      600 Mand;
 16.  og Saul og hans Sn Jonatan og de Folk, de havde hos sig, l i
      Geba i Benjamin, medens Filisterne l lejret i Mikmas.
 17.  Fra Filisternes Lejr drog s en Skare ud i tre Afdelinger for at
      plyndre; den ene Afdeling drog i Retning af Ofra til Sjualegnen,
 18.  den anden i Retning af Bet Horon og den tredje i Retning af den
      Hj, som rager op over Zeboimdalen, ad rkenen til.
 19.  Men der fandtes ingen Smede i hele Israels Land; thi Filisterne
      havde tnkt, at Hebrerne ellers kunde lave sig Svrd og Spyd;
 20.  derfor mtte hele Israel drage ned til Filisterne for at f
      hvsset deres Plovjern, Hakker, kser eller Pigkppe;
 21.  det kostede en Pim at f slebet Plovjem og Hakker og en
      Tredjedel Sekel for kser og for at indstte Pig.
 22.  Sledes fandtes der, den Dag Slaget stod ved Mikmas, hverken
      Svrd eller Spyd hos nogen af Krigerne, som var hos Saul og
      Jonatan; kun Saul og hans Sn Jonatan havde Vben.

1.Samuel 14
 23.  Filisternes Forpost rykkede frem til Mikmaspasset.  14-1. Da
      hndte det en Dag, at Sauls Sn Jonatan sagde til sin
      Vbendrager: "Kom, lad os g over til Filisternes Forpost her
      lige overfor!" Men til sin Fader sagde han intet derom.
  2.  Saul sad just ved Udkanten af Geba under Granatbletret ved
      Trskepladsen, og folkene, som var hos ham, var omtrent 600
      Mand.
  3.  Og Ahija, en Sn af Ahitub, der var Broder til Ikabod, en Sn af
      Pinehas, en Sn af Eli, HERRENs Prst i Silo, bar Efoden. Men
      Folkene vidste intet om, at Jonatan var get.
  4.  I Passet, som Jonatan sgte at komme over for at angribe
      Filisternes Forpost, springer en Klippespids frem p hver Side;
      den ene hedder Bozez, den anden Sene.
  5.  Den ene Spids rager i Vejret p Nordsiden ud for Mikmas, den
      anden p Sydsiden ud for Geba.
  6.  Jonatan sagde da til Vbendrageren: "Kom, lad os g over til
      disse uomskrnes Forpost; mske vil HERREN st os bi, thi intet
      hindrer HERREN i at give Sejr, enten der er mange eller f!"
  7.  Vbendrageren svarede: "Gr, hvad du har i Sinde! Jeg gr med;
      som du vil, vil ogs jeg!"
  8.  Da sagde Jonatan: "Vi sger nu at komme over til de Mnd og
      srger for, at de fr os at se.
  9.  Hvis de s siger til os: St stille, vi kommer hen til eder! s
      bliver vi stende, hvor vi str, og gr ikke op til dem.
 10.  Men siger de: Kom op til os! gr vi derop; thi s har HERREN
      givet dem i vor Hnd; det skal vre vort Tegn!"
 11.  Da nu Filisternes Forpost fik je p dem, sagde Filisterne: "Se,
      der kommer nogle Hebrere krybende ud af de Jordhuller, de har
      skjult sig i!"
 12.  Og Mndene, der stod p Forpost, rbte til Jonatan og hans
      Vbendrager: "Kom op til os, s skal vi lre jer!" Da sagde
      Jonatan til Vbendrageren: "Flg med derop, thi HERREN har givet
      dem i Israels Hnd!"
 13.  S klatrede Jonatan op p Hnder og Fdder, og Vbendrageren
      bagefter. Da flygtede de for Jonatan; og han huggede dem ned, og
      Vbendrageren fulgte efter og gav dem Ddsstdet;
 14.  og i frste Omgang fldede Jonatan og hans Vbendrager henved
      tyve Mand p en Strkning af omtrent en halv Dags Pljeland.
 15.  Da opstod der Rdsel bde i og uden for Lejren. og alle
      Krigerne, bde Forposten og Strejfskaren, sloges med Rdsel;
      tilmed kom der et Jordsklv, og det fremkaldte en Guds Rdsel.

 16.  Men da Sauls Udkigsmnd i Geba i Benjamin s derhen, opdagede
      de, at det blgede hid og did i Lejren.
 17.  Da sagde Saul til sine Folk: "Hold Mnstring og se efter, hvem
      af vore der er get bort!" Og ved Mnstringen viste det sig, at
      Jonatan og hans Vbendrager manglede.
 18.  Da sagde Saul til Ahija: "Bring Efoden hid!" Han bar nemlig
      dengang Efoden foran Israel.
 19.  Men medens Saul talte med Prsten, blev Forvirringen i
      Filisternes Lejr strre og strre. Saul sagde da til Prsten:
      "Lad det kun vre!"
 20.  Og alle Sauls Krigere samlede sig om ham, og da de kom til
      Kamppladsen, se, da var den enes Svrd lftet mod den andens, og
      alt var i stor Forvirring.
 21.  Og de Hebrere, som tidligere havde stet under Filisterne og
      havde gjort dem Hrflge, faldt fra og sluttede sig til Israel,
      som fulgte Saul og Jonatan.
 22.  Og da de israelitiske Mnd, som havde skjult sig i Efraims
      Bjerge, hrte, at Filisterne var p Flugt, satte ogs de efter
      dem for at bekmpe dem.

 23.  Sledes gav HERREN Israel Sejr den Dag. Da Kampen havde strakt
      sig hen forbi Bet Horon -
 24.  alle Krigerne var med Saul, omtrent 10000 Mand, og Kampen bredte
      sig over Efraims Bjerge begik Saul den Dag en stor Drskab, idet
      han tog Folket i Ed og sagde: "Forbandet vre hver den, som
      nyder noget fr Aften, fr jeg fr taget Hvn over mine
      Fjender!" Og alt Folket afholdt sig fra at spise.
 25.  Der fandtes nogle Bikager p Marken,
 26.  og da Folket kom til Bikagerne, var Bierne borte; men ingen
      frte Hnden til Munden; thi Folket frygtede Eden.
 27.  Jonatan havde dog ikke hrt, at hans Fader tog Folket i Ed, og
      han rakte Spidsen af den Stav, han havde i Hnden, ud, dyppede
      den i en Bikage og frte Hnden til Munden; derved fik hans jne
      atter Glans.
 28.  Da tog en af Krigerne til Orde og sagde: "Din Fader tog Folket i
      Ed og sagde: Forbandet vre hver den, som nyder noget i Dag! Og
      dog var Folket udmattet."
 29.  Men Jonatan sagde: "Min Fader styrter Landet i Ulykke! Se, hvor
      mine jne fik Glans, fordi jeg nd den Smule Honning!
 30.  Nej, havde Folket blot i bag spist dygtigt af Byttet, det tog
      fra Fjenden! Thi nu blev Filisternes Nederlag ikke stort."

 31.  De slog da den Dag Filisterne fra Mikmas til Ajjalon, og Folket
      var meget udmattet.
 32.  Derfor kastede Folket sig over Byttet, tog Smkvg, Hornkvg og
      Kalve og slagtede dem p Jorden og spiste Kdet med Blodet i.
 33.  Da meldte man det til Saul og sagde: "Se, Folket synder mod
      HERREN ved at spise Kdet med Blodet i!" Og han sagde: "I
      forbryder eder! Vlt mig en stor Sten herhen!"
 34.  Derp sagde Saul: "G rundt iblandt Folket og sig til dem:
      Enhver skal bringe sin Okse eller sit Fr hen til mig og slagte
      det her! S kan I spise; men synd ikke mod HERREN ved at spise
      Kdet med Blodet i!" Da bragte hver og en af Folket, hvad han
      havde, og slagtede det der.
 35.  Og Saul byggede HERREN et Alter; det var det frste Alter, han
      byggede HERREN.

 36.  Derp sagde Saul: "Lad os drage ned efter Filisterne i Nat og
      udplyndre dem, fr Dagen gryr, og ikke lade nogen af dem blive
      tilbage!" De svarede: "Gr, hvad du under for godt!" Men Prsten
      sagde: "Lad os her trde frem for Gud!"
 37.  S rdspurgte Saul Gud:"Skal jeg drage ned efter Filisterne?
      Vil du give dem i Israels Hnd?" Men han svarede ham ikke den
      Dag.
 38.  Da sagde Saul: "Kom hid, alle Folkets verster, og se efter,
      hvad det er for en Synd, der er beget i Dag;
 39.  thi s sandt HERREN lever, han, som har givet Israel Sejr: Om
      det s er min Sn Jonatan, der har beget den, skal han d!" Men
      ingen af Folket svarede.
 40.  Da sagde han til hele Israel: "I skal vre den ene Part, jeg og
      min Sn Jonatan den anden!" Folket svarede Saul: "Gr, hvad du
      finder for godt!"
 41.  Derp sagde Saul til HERREN: "Israels Gud! Hvorfor svarer du
      ikke din Tjener i Dag? Hvis Skylden ligger hos mig eller min Sn
      Jonatan, HERRE, Israels Gud, s lad Urim komme frem; men ligger
      den hos dit Folk Israel, s lad Tummim komme frem!" Da ramtes
      Jonatan og Saul af Loddet, men Folket gik fri.
 42.  Saul sagde da: "Kast Lod mellem mig og min Sn Jonatan!" S
      ramtes Jonatan.
 43.  Da sagde Saul til Jonatan: "Sig mig, hvad du har gjort!" Jonatan
      svarede: "Jeg nd lidt Honning p Spidsen af Staven, jeg havde i
      Hnden. Se, jeg er rede til at d!"
 44.  Da sagde Saul: "Gud ramme mig bde med det ene og det andet!  Du
      skal visselig d, Jonatan!"
 45.  Men Folket sagde til Saul: "Skal Jonatan d, han, som har vundet
      Israel denne store Sejr? Det vre langt fra! S sandt HERREN
      lever, ikke et Hr skal krummes p hans Hoved; thi med Guds
      Hjlp vandt han Sejr i Dag!" Da udlste Folket Jonatan, og han
      blev friet fra Dden.
 46.  Men Saul holdt op med at forflge Filisterne og drog hjem,
      medens Filisterne trak sig tilbage til deres Land.

 47.  Da Saul havde vundet Kongedmmet over Israel, frte han Krig med
      alle sine Fjender rundt om, Moab, Ammoniterne, Edom, Kongen af
      Zoba og Filisterne, og Sejren fulgte ham overalt, hvor han
      vendte sig hen.
 48.  Han udfrte Heltegerninger, slog Amalek og befriede Israel fra
      dem, som hrgede det.

 49.  Sauls Snner var Jonatan, Jisjvi og Malkisjua; af hans to Dtre
      hed den frstefdte Merab og den yngste Mikal.
 50.  Sauls Hustru hed Ahinoam, en Datter af Ahimz; hans Hrfrer hed
      Abiner, en Sn af Sauls Farbroder Ner;
 51.  Sauls Fader Kisj og Abners Fader Ner var Snner af Abiel.

 52.  Men Krigen med Filisterne var hrd, lige s lnge Saul levede;
      og hver Gang Saul traf en heltemodig og tapper Mand, knyttede
      han ham til sig.

1.Samuel 15

  1.  Samuel sagde til Saul: "Det var mig, HERREN sendte for at salve
      dig til konge over hans Folk Israel; lyd nu HERRENs Rst.
  2.  S siger Hrskarers HERRE: Jeg vil straffe Amalek for, hvad de
      gjorde mod Israel, da de stillede sig i Vejen for det p
      Vandringen op fra gypten.
  3.  Drag derfor hen og sl Amalek og lg Band p dem og p alt, hvad
      der tilhrer dem; skn dem ikke, men drb bde Mnd og Kvinder,
      Brn og diende, Okser og Fr, Kameler og sler!"
  4.  S stvnede Saul Folket sammen og mnstrede dem i Telaim, 200000
      Mand Fodfolk og 10000 Mand af Juda.

  5.  Derp drog Saul mod Amaleks By og lagde Baghold i Dalen.
  6.  Men Saul sagde til Keniterne: "Skil eder fra Amalekiterne og g
      eders Vej, for at jeg ikke skal udrydde eder sammen med dem; I
      viste jo Venlighed mod alle Israeliterne, dengang de drog op fra
      gypten!" S trak Keniterne sig tilbage fra Amalek.
  7.  Og Saul slog Amalek fra Havila til Sjur, som ligger sten for
      gypten,
  8.  og tog Kong Agag af Amalek levende til Fange. P alt Folket
      lagde han Band og huggede dem ned med Svrdet;
  9.  men Saul og Folket sknede Agag og det bedste af Smkvget og
      Hornkvget, de fede og velnrede Dyr, alt det bedste; de vilde
      ikke lgge Band p dem,men p alt det drlige og vrdilse Kvg
      lagde de Band.

 10.  Da kom HERRENs Ord til Samuel sledes:
 11.  "Jeg angrer, at jeg gjorde Saul til Konge; thi han har vendt sig
      fra mig og ikke holdt mine Befalinger!" Da vrededes Samuel og
      rbte til HERREN hele Natten.
 12.  Nste Morgen tidlig, da Samuel vilde g Saul i Mde, blev der
      meldt ham: "Saul kom til Karmel og rejste sig et Mindesmrke
      der; s vendte han om og drog videre ned til Gilgal!"
 13.  Samuel begav sig da til Saul. Saul sagde til ham: "HERREN
      velsigne dig! Jeg har holdt HERRENs Befaling!"
 14.  Men Samuel sagde: "Hvad er det for en Brgen af Smkvg, som nr
      mit re, og Brlen af Hornkvg, jeg hrer?"
 15.  Saul svarede: "De tog dem med fra Amalekiterne; thi Folket
      sknede det bedste af Smkvget og Hornkvget for at ofre det
      til HERREN din Gud; p det andet derimod lagde vi Band!"
 16.  Da sagde Samuel til Saul: "bet er nok! Jeg vil kundgre dig,
      hvad HERREN i Nat har sagt mig!" Han svarede: "Tal!"

 17.  Da sagde Samuel: "Om du end ikke regner dig selv for noget, er
      du s ikke Hvding for Israels Stammer, og salvede HERREN dig
      ikke til Konge over Israel?
 18.  Og HERREN sendte dig af Sted med den Befaling: G hen og lg
      Band p Amalekiterne, de Syndere, og fr Krig imod dem, indtil
      du har udryddet dem!
 19.  Hvorfor adld du da ikke HERRENs Rst, men styrtede dig over
      Byttet og gjorde, hvad der er ondt i HERRENs jne?"
 20.  Saul svarede Samuel: "Jeg adld HERRENs Rst og gik, hvor HERREN
      sendte mig hen; jeg har bragt Kong Agag af Amalek med og lagt
      Band p Amalek;
 21.  men Folket tog Smkvg og Hornkvg af Byttet, det bedste af det
      bandlyste, for at ofre det til HERREN din Gud i Gilgal."
 22.  Men Samuel sagde: "Mon HERREN har lige s meget Behag i
      Brndofre og Slagtofre som i Lydighed mod HERRENs Hst? Nej, at
      adlyde er mere vrd end Slagtoffer, og at vre lydhr er mere
      vrd end Vderfedt;
 23.  thi Genstridighed er Trolddomssynd, og Egenrdighed er
      Afgudsbrde. Fordi du har forkastet HERRENs Ord, har han
      forkastet dig, s du ikke mere skal vre Konge!"
 24.  Da sagde Saul til Samuel: "Jeg har syndet, thi jeg har overtrdt
      HERRENs Befaling og dine Ord, men jeg frygtede Folket og fjede
      dem:
 25.  tilgiv mig dog nu min Synd og vend tilbage med mig, for at jeg
      kan tilbede HERREN!"
 26.  Men Samuel sagde til Saul: "Jeg vender ikke tilbage med dig;
      fordi du har forkastet HERRENs Ord, har HERREN forkastet dig, s
      du ikke mer skal vre Konge over Israel!"
 27.  Derp vendte Samuel sig for at g, men Saul greb fat i hans
      Kappeflig, s den reves af.
 28.  Da sagde Samuel til ham: "HERREN har i Dag revet Kongedmmet
      over Israel fra dig og givet det til en anden, som er bedre end
      du!
 29.  Visselig, han, som er Israels Herlighed, lyver ikke, ej heller
      angrer han; thi han er ikke et Menneske, at han skulde angre!"
 30.  Saul sagde: "Jeg har syndet; men vis mig dog re for mit Folks
      ldste og Israel og vend tilbage med mig, for at jeg kan tilbede
      HERREN din Gud!"
 31.  Da vendte Samuel tilbage med Saul, og Saul tilbad HERREN.

 32.  Derp sagde Samuel: "Bring Kong Agag af Amalek hid til mig!"  Og
      Agag gik frejdigt hen til ham og sagde: "Visselig, nu er Ddens
      Bitterhed svundet!"
 33.  Da sagde Samuel: "Som dit Svrd har gjort Kvinder barnlse, skal
      din Moder blive barnls fremfor andre Kvinder!" Derp
      snderhuggede Samuel Agag for HERRENs syn i Gilgal.
 34.  Samuel begav sig s til Rama, mens Saul drog op til sit Hjem i
      Sauls Gibea.
 35.  Og Samuel s ikke mere Saul indtil sin Ddedag; thi Samuel
      srgede over Saul.

1.Samuel 16
      HERREN angrede, at han havde gjort Saul til Konge over Israel;
16-1. og HERREN sagde til Samuel: "Hvor lnge vil du g og srge
      over Saul? Jeg har jo dog forkastet ham, s han ikke mere skal
      vre Konge over Israel. Fyld dit Horn med Olie og drag af Sted!
      Jeg sender dig til Betlehemiten Isaj, thi jeg har udset mig en
      Konge blandt hans Snner."
  2.  Samuel svarede: "Hvorledes kan jeg det? Fr Saul det at hre,
      drber han mig!" Men HERREN sagde: "Tag en Kvie med og sig: Jeg
      kommer for at ofre HERREN et Offer!
  3.  Og indbyd Isaj til Ofringen; s vil jeg lade dig vide, hvad du
      skal gre; du skal salve mig den, jeg siger dig!"
  4.  Samuel gjorde da, som HERREN sagde. Da han kom til Betlehem, gik
      Byens ldste ham forfrdede i Mde og sagde: "Kommer du for det
      gode?"
  5.  Han svarede: "Ja! Jeg kommer for at ofre til HERREN. Helliger
      eder og kom med til Ofringen!" Og han lod Isaj og hans Snner
      hellige sig og indbd dem til Ofringen:

  6.  Da de kom, og han s Eliab, tnkte han: "Visselig str nu
      HERRENs Salvede for ham!"
  7.  Men HERREN sagde til Samuel: "Se ikke p hans Ydre eller hje
      Vkst; thi jeg har vraget ham; Gud ser jo ikke, som Mennesker
      ser, thi Mennesker ser p det, som er for jnene, men HERREN ser
      p Hjertet."
  8.  Da kaldte Isaj p Abinadab og frte ham hen for Samuel; men han
      sagde: "Heller ikke ham har HERREN udvalgt!"
  9.  Isaj frte da Sjamma frem; men han sagde: "Heller ikke ham har
      HERREN udvalgt!"
 10.  S frte Isaj de andre af sine syv Snner frem for Samuel; men
      Samuel sagde til Isaj: "HERREN har ikke udvalgt nogen af dem!"
 11.  Samuel spurgte da Isaj: "Er det alle de unge Mnd?" Han svarede:
      "Endnu er den yngste tilbage; men han vogter Smkvget!"  Da
      sagde Samuel til Isaj: "Send Bud efter ham! thi vi stter os
      ikke til Bords, fr han kommer!"
 12.  S sendte han Bud efter ham. Han var rdmosset, en Yngling med
      smukke jne og skn at se til. Da sagde HERREN: "St op, salv
      ham, thi ham er det!"
 13.  Samuel tog da Oliehornet og salvede ham, medens hans Brdre stod
      rundt om: Og HERRENs nd kom over David fra den Dag af.
      Derefter brd Samuel op og gik til Rama.

 14.  Efter at HERRENs nd var veget fra Saul, plagedes han af en ond
      nd fra HERREN.
 15.  Sauls Folk sagde da til ham: "Se, en ond nd fra Gud plager dig;
 16.  sig kun et Ord, Herre, dine Trlle str rede til at sge efter
      en Mand, der kan lege p Strenge; nr en ond nd fra Gud kommer
      over dig, skal han rre Strengene; s fr du det godt!"
 17.  Da sagde Saul til sine Folk: "Find mig en Mand, der er dygtig
      til Strengeleg, og bring ham til mig!"
 18.  En af Tjenerne tog til Orde og sagde: "Jeg har set en Sn af
      Betlehemiten Isaj, han kan lege p Strenge og er en dygtig
      Kriger, en vet Krigsmand; han ved at fje sine Ord og er en
      smuk Mand, og HERREN er med ham!"
 19.  Saul sendte da Bud til Isaj og lod sige: "Send mig din Sn
      David, som er ved Frene!"
 20.  Da tog Isaj ti Brd, en Ldersk Vin og et Gedekid og sendte sin
      Sn David til Saul dermed.
 21.  Sledes kom David til Saul og trdte i hans Tjeneste; Saul fik
      ham sre kr, og han blev hans Vbendrager.
 22.  Og Saul sendte Bud til Isaj og lod sige: "Lad David blive i min
      Tjeneste, thi jeg har fattet Godhed for ham!"
 23.  Nr nu nden fra Gud kom over Saul, tog David sin Citer og rrte
      Strengene; s flte Saul Lindring og fik det godt, og den onde
      nd veg fra ham.

1.Samuel 17
      Filisterne samlede deres Hr til Kamp. De samlede sig ved Soko i
      Juda og slog Lejr mellem Soko og Azeka i Efes-Dammim.
  2.  Ligeledes samlede Saul og Israels Mnd sig og slog Lejr i
      Terebintedalen og gjorde sig rede til at angribe Filisterne.
  3.  Filisterne stod ved Bjerget p den ene Side, Israeliterne ved
      Bjerget p den anden, med Dalen imellem sig.
  4.  Da trdte en Tvekmper ved Navn Goliat fra Gat ud af Filisternes
      Rkker, seks Alen og et Spand hj.
  5.  Han havde en Kobberhjelm p Hovedet, var ifrt en Sklbrynje,
      hvis Kobber vejede 5000 Sekel,
  6.  og havde Kobberskinner p Benene og et Kobberspyd over
      Skulderen.
  7.  Hans Spydstage var som en Vverbom, og hans Spydsod var af Jern
      og vejede 600 Sekel; hans Skjolddrager gik foran ham.
  8.  Han stod frem og rbte over til Israels Slagrkker: "Hvorfor
      drager I ud til Angreb? Er jeg ikke en Filister og I Sauls
      Trlle? Vlg jer en Mand og lad ham komme herned til mig!
  9.  Hvis han kan tage Kampen op med mig og drber mig, vil vi vre
      eders Trlle, men fr jeg Bugt med ham og drber ham, skal I
      vre vore Trlle og trlle for os!"
 10.  Yderligere sagde Filisteren: "I Dag har jeg hnet Israels
      Slagrkker; kom med en Mand, s vi kan kmpe sammen!"
 11.  Da Saul og hele Israel hrte disse Filisterens Ord, blev de
      forfrdede og grebes af Rdsel.
 12.  David var Sn af en Efratit i Betlehem i Juda ved Navn Isaj, som
      havde otte Snner. Denne Mand var p Sauls Tid gammel og til
      rs.
 13.  Isajs tre ldste Snner havde fulgt Saul i Krigen, og Navnene p
      hans tre ldste Snner, som var draget i Krigen, var Eliab, den
      frstefdte, Abinadab, den nstldste, og Sjamma, den tredje;
 14.  David var den yngste. De tre ldste havde fulgt Saul;
 15.  og David gik af og til hjem fra Saul for at vogte sin Faders
      Smkvg i Betlehem.
 16.  Men Filisteren trdte frem og tilbd Kamp hver Morgen og Aften i
      fyrretyve Dage.
 17.  Nu sagde Isaj engang til sin Sn David: "Tag en Efa af det
      ristede Korn her og disse ti Brd til dine Brdre og lb hen til
      dem i Lejren med det
 18.  og bring disse ti Skiver Fldeost til Tusindfreren; og se s,
      hvorledes det gr dine Brdre, og f et Pant af dem;
 19.  Saul ligger med dem og alle Israels Mnd i Terebintedalen og
      kmper med Filisterne!"

 20.  Nste Morgen tidlig overlod David Smkvget til en Vogter, tog
      Sagerne og gav sig p Vej,som Isaj havde plagt ham; og han kom
      til Vognborgen, netop som Hren rykkede ud til Slag og oplftede
      Kamprbet.
 21.  Bde Israel og Filisterne stod rede til Kamp, Slagorden mod
      Slagorden.
 22.  David lagde sine Sager fra sig og overlod dem til Vagten ved
      Trosset, lb ind mellem Slagrkkerne og gik hen og hilste p
      sine Brdre.
 23.  Medens han talte med dem, se, da kom Tvekmperen - Filisteren
      Goliat hed han og var fra Gat - frem fra Filisternes Slagrkker
      og talte, som han plejede, medens David hrte p det.
 24.  Da Israels Mnd s Manden, flygtede de alle rdselsslagne for
      ham.
 25.  Og Israels Mnd sagde: "Ser I den Mand, som kommer der? Det er
      for at hne Israel, han kommer; den, som drber ham, vil Kongen
      give stor Rigdom; sin Datter vil han give ham, og hans
      Fdrenehus vil han fritage for Skat i Israel!"
 26.  David spurgte da de Mnd,som stod om ham: "Hvilken Ln fr den,
      som drber denne Filister og tager Skammen fra Israel? Thi hvem
      er vel denne uomskrne Filister, at han vover at hne den
      levende Guds Slagrkker?"
 27.  Og Folkene gentog for ham: "Det og det fr den, som drber ham!"
 28.  Men da hans ldste Broder Eliab hrte ham tale med Mndene, blev
      han vred p David og sagde: "Hvad vil du her? Og hvem har du
      overladt de stakkels Fr i rkenen? Jeg kender dit Overmod og
      dit Hjertes Ondskab; du kom jo herned for at se p Kampen!"
 29.  Da sagde David: "Hvad har jeg nu gjort? Det var jo da kun et
      Sprgsml!"
 30.  Og han vendte sig fra ham til en anden og sagde det samme, og
      Folkene svarede ham som fr.

 31.  Imidlertid rygtedes det, hvad David havde sagt; det kom ogs
      Saul for re, og han lod ham hente.
 32.  Da sagde David til Saul: "Min Herre m ikke tabe Modet! Din Trl
      vil g hen og kmpe med den Filister!"
 33.  Saul svarede David: "Du kan ikke g hen og kmpe med den
      Filister; thi du er en ung Mand, og han har vret Kriger fra sin
      Ungdom!"
 34.  Men David sagde til Saul: "Din Trl har vogtet sin Faders Sm
      kvg; og kom der en Lve eller en Bjrn og slbte et Dyr bort
      fra Hjorden,
 35.  lb jeg efter den og slog den og rev det ud af Gabet p den;
      kastede den sig s over mig, greb jeg den i Skgget og slog den
      ihjel.
 36.  Bde Lve og Bjrn har din Trl drbt, og det skal g denne
      uomskrne Filister som en at dem; thi han har hnet den levende
      Guds Slagrkker!"
 37.  Fremdeles sagde David: "HERREN, som har reddet mig fra Lvers og
      Bjrnes Vold, vil ogs redde mig fra denne Filisters Hnd!"Da
      sagde Saul til David: "G! HERREN vre med dig!"

 38.  Saul ifrte nu David sin Vbenkjortel, satte en Kobberhjelm p
      hans Hoved, ifrte ham en Brynje
 39.  og spndte sit Svrd om ham over Vbenkjortelen; men det var
      forgves, han sgte at g dermed, thi han havde aldrig prvet
      det fr. Da sagde David til Saul: "Jeg kan ikke g dermed, thi
      jeg har aldrig prvet det fr!" Og David tog det af.
 40.  Derp tog han sin Stav i Hnden og udsgte sig fem af de
      glatteste Sten i Flodlejet, lagde dem i sin Hyrdetaske, der
      tjente ham som Slyngestenstaske, tog sin Slynge i Hnden og gik
      mod Filisteren.
 41.  Imidlertid kom Filisteren David nrmere og nrmere med
      Skjolddrageren foran sig;
 42.  og da Filisteren s til og fik je p David, ringeagtede han
      ham, fordi han var en ung Mand, rdmosset og smuk at se til.
 43.  Og Filisteren sagde til David:"Er jeg en Hund, siden du kommer
      imod mig med en Stav?" Og Filisteren forbandede David ved sin
      Gud.
 44.  Derp sagde Filisteren til David: "Kom herhen, s skal jeg give
      Himmelens Fugle og Markens vilde Dyr dit Kd!"
 45.  David svarede Filisteren: "Du kommer imod mig med Svrd og Spyd
      og kastevben, men jeg kommer imod dig i Hrskarers HERREs,
      Israels Slagrkkers Guds, Navn, ham, du har hnet.
 46.  I Dag giver HERREN dig i min Hnd; jeg skal sl dig ned og hugge
      Hovedet af dig og i Dag give Himmelens Fugle og Jordens vilde
      Dyr din og Filisterhrens dde Kroppe, for at hele Jorden kan
      kende, at der er en Gud i Israel,
 47.  og for at hele denne Forsamling kan kende, at HERREN ikke giver
      Sejr ved Svrd eller Spyd; thi HERREN rder for Kampen, og han
      vil give eder i vor Hnd!"

 48.  Da Filisteren nu satte sig i Bevgelse og gik nrmere hen imod
      David, lb David hurtigt hen imod Slagrkken for at mde
      Filisteren.
 49.  Og David greb ned i Tasken, tog en Sten af den, slyngede den ud
      og ramte Filisteren i Panden, s Stenen trngte ind i hans
      Pande, og han styrtede nsegrus til Jorden.
 50.  Sledes fik David Bugt med Filisteren med Slynge og Sten, og han
      slog Filisteren ihjel, sknt han ikke havde Svrd i Hnden.
 51.  S lb David hen ved Siden af Filisteren, greb hans Svrd, drog
      det af Skeden og gav ham Ddsstdet og huggede Hovedet af ham
      dermed. Da Filisterne s, at deres Helt var dd, flygtede de;
 52.  men Israels og Judas Mnd satte sig i Bevgelse, oplftede
      Kamprbet og forfulgte Filisterne lige til Gat og Ekrons Porte,
      og de faldne Filistere l p Vejen fra Sja'arajim lige til Gat
      og Ekron.
 53.  Derp vendte Israeliterne tilbage fra Forflgelsen af Filisterne
      og plyndrede deres Lejr.
 54.  Og David tog Filisterens Hoved og bragte det til Jerusalem, men
      hans Vben lagde han i sit Telt.

 55.  Da Saul s David g imod Filisteren, sagde han til Hrfreren
      Abner: "Hvis Sn er denne unge Mand, Abner?" Abner svarede: "S
      sandt du lever, Konge, jeg ved det ikke!"
 56.  Da sagde Kongen: "Forhr dig om, hvis Sn denne Yngling er!"
 57.  Da s David vendte tilbage efter at have drbt Filisteren, tog
      Abner ham og frte ham frem for Saul, og han havde Filisterens
      Hoved i Hnden.
 58.  Saul sagde til ham: "Hvis Sn er du, unge Mand?" David svarede:
      "Jeg er Sn af din Trl, Betlehemiten Isaj!"

1.Samuel 18

  1.  Efter Davids Samtale med Saul blev Jonatans Sjl bundet til
      Davids Sjl, og han elskede ham som sin egen Sjl;
  2.  og Saul tog ham samme dag til sig og tillod ham ikke at vende
      tilbage til sin Faders Hus.
  3.  Og Jonatan sluttede Pagt med David, fordi han elskede ham som
      sin egen Sjl.
  4.  Og Jonatan affrte sig sin Kappe og gav David den tillige med
      sin Vbenkjortel, ja endog sit Svrd, sin Bue og sit Blte.

  5.  Og David drog ud; hvor som helst Saul sendte ham hen, havde han
      Lykken med sig; derfor satte Saul ham over Krigerne, og han
      vandt Yndest hos alt Folket, endog hos Sauls Folk.
  6.  Men da de kom hjem, da David vendte tilbage efter at have fldet
      Filisteren, gik Kvinderne fra alle Israels Byer Saul i Mde med
      Sang og Dans, med Hndpauker, Jubel og Cymbler,
  7.  og de dansende Kvinder sang: "Saul slog sine Tusinder, men David
      sine Titusinder!"

  8.  Da blev Saul meget vred; disse Ord mishagede ham, og han sagde:
      "David giver de Titusinder, og mig giver de Tusinder; nu mangler
      han kun Kongemagten!"
  9.  Og fra den Dag af s Saul skvt til David.
 10.  Nste Dag overvldede en ond nd fra Gud Saul, s han rasede i
      Huset, medens David som sdvanligt legede p Strenge; Saul havde
      sit Spyd i Hnden
 11.  og kastede det i den Tanke: "Jeg vil spidde David til Vggen!"
      Men David undveg ham to Gange.

 12.  Da kom Saul til at frygte David, fordi HERREN var med ham,
      medens han var veget fra Saul.
 13.  Derfor fjernede Saul ham fra sig og gjorde ham til Tusindfrer;
      og han drog ud til Kamp og hjem igen i Spidsen for Krigerne;
 14.  og Lykken fulgte David i alt, hvad han foretog sig; thi HERREN
      var med ham.
 15.  Da Saul s, i hvor hj Grad Lykken fulgte ham, gruede han for
      ham;
 16.  men hele Israel og Juda elskede David, fordi han drog ud til
      Kamp og hjem i Spidsen for dem.
 17.  Da sagde Saul til David: "Se, her er min ldste Datter Merab;
      hende vil jeg give dig til Hustru, dersom du viser dig som en
      tapper Mand i min Tjeneste og frer HERRENs Krige!" Saul tnkte
      nemlig: "Han skal ikke falde for min, men for Filisternes Hnd!"
 18.  David sagde til Saul: "Hvem er jeg, og hvad er min Familie, min
      Faders Slgt i Israel, at jeg skulde blive Kongens Svigersn?"
 19.  Men da Tiden kom, at Sauls Datter Merab skulde gives David til
      gte, blev hun givet til Adriel fra Mehol

 20.  Sauls Datter Mikal fattede Krlighed til David. Det kom Saul for
      re, og han syntes godt derom;
 21.  Saul tnkte nemlig: "Jeg vil give hende til ham, for at hun kan
      blive ham en Snare, s han falder for Filisternes Hnd!" Da
      sagde Saul til David: "I Dag skal du for anden Gang blive min
      Svigersn!"
 22.  Og Saul gav sine Folk Befaling til underhnden at sige til
      David: "Kongen synes godt om dig, og alle hans Folk elsker dig;
      s bliv nu Kongens Svigersn!"
 23.  Men da Sauls Folk sagde det til David, svarede han: "Synes det
      eder en ringe Ting at blive Kongens Svigersn? Jeg er jo en
      fattig og ringe Mand!"
 24.  Og Sauls Folk meddelte ham det og sagde: "Det og det sagde
      David."
 25.  Da sagde Saul: "Sledes skal I sige til David: Kongen nsker
      ikke andet i Brudekb end 100 Filisterforhuder, s at han kan f
      Hvn over sine Fjender!" Saul gjorde nemlig Regning p at f
      David fldet ved Filisternes Hnd.
 26.  Da hans Folk fortalte David dette, samtykkede han i at blive
      Kongens Svigersn.
 27.  Derp brd David op og drog ud med sine Mnd og drbte 2OO
      Filistere, og David kom med deres Forhuder og leverede Kongen
      dem fuldtallige for at blive hans Svigersn. S gav Saul ham sin
      Datter Mikal til gte.
 28.  Men da Saul s og sknnede, at HERREN var med David, og at hele
      Israel elskede ham,
 29.  frygtede han David endnu mere, og Saul blev for stedse David
      fjendsk.
 30.  Filisternes Hvdinger rykkede i Marken; og hver Gang de rykkede
      ud, havde David mere Held med sig end alle Sauls Folk, og han
      vandt stort Ry.

1.Samuel 19

  1.  Saul talte nu med sin Sn Jonatan og alle sine Folk om at sl
      David ihjel. Men Sauls Sn Jonatan holdt meget af David.
  2.  Derfor fortalte Jonatan David det og sagde: "Min Fader Saul str
      dig efter Livet; tag dig derfor i Vare i Morgen, gem dig og hold
      dig skjult!
  3.  Men jeg vil g ud og stille mig hen hos min Fader p Marken der,
      hvor du er; s vil jeg tale til ham om dig, og hvis jeg mrker
      noget, vil jeg lade dig det vide."
  4.  S talte Jonatan Davids Sag hos sin Fader Saul og sagde til ham:
      "Kongen forsynde sig ikke mod sin Trl David; thi han har ikke
      forsyndet sig mod dig, og hvad han har udrettet, har gavnet dig
      meget;
  5.  han vovede Livet for at drbe Filisteren, og HERREN gav hele
      Israel en stor Sejr. Du s det selv og gldede dig derover;
      hvorfor vil du da forsynde dig ved uskyldigt Blod og drbe David
      uden Grund?"
  6.  Og Saul lyttede til Jonatans Ord, og Saul svor: "S sandt HERREN
      lever, han skal ikke blive drbt!"
  7.  Derp lod Jonatan David hente og fortalte ham det hele; og
      Jonatan frte David til Saul, og han var om ham som fr.

  8.  Men Krigen fortsattes, og David drog i Kamp mod Filisterne og
      tilfjede dem et stort Nederlag, s de flygtede for ham.
  9.  Da kom der en ond nd fra HERREN over Saul, og engang han sad i
      sit Hus med sit Spyd i Hnden, medens David legede p Strengene,
 10.  sgte Saul at spidde David til Vggen med Spydet; men han veg
      til Side for Saul, s han jog Spydet i Vggen, medens David
      flygtede og undslap.
 11.  Om Natten sendte Saul Folk til Davids Hus for at passe p ham og
      drbe ham om Morgenen. Men Davids Hustru Mikal rbede ham det og
      sagde: "Hvis du ikke redder dit Liv i Nat, er du ddsens i
      Morgen!"
 12.  S hejste Mikal David ned igennem Vinduet, og han flygtede bort
      og undslap.
 13.  Derp tog Mikal Husguden, lagde den i Sengen, bredte et
      Gedehrsnet over Hovedet p den og dkkede den til med et Tppe.
 14.  Da nu Saul sendte Folk hen for at hente David, sagde hun: "Han
      er syg."
 15.  Men Saul sendte Sendebudene hen for at se David, idet han sagde:
      "Bring ham p Sengen op til mig, for at jeg kan drbe ham!"
 16.  Da Sendebudene kom derhen, opdagede de, at det var Husguden, der
      l i Sengen med Gedehrsnettet over Hovedet.
 17.  Da sagde Saul til Mikal: "Hvorfor frte du mig sledes bag Lyset
      og hjalp min fjende bort, s han undslap?" Mikal svarede
      Saul:"Han sagde til mig: Hjlp mig bort, ellers slr jeg dig
      ihjel!"

 18.  Men David var flygtet og havde bragt sig i Sikkerhed. Derp gik
      han til Samuel i Rama og fortalte ham alt, hvad Saul havde gjort
      imod ham; og han og Samuel gik hen og tog Ophold i Najot.
 19.  Da nu Saul fik at vide, at David var i Najot i Rama,
 20.  sendte han Folk ud for at hente David; men da de s Profetskaren
      i profetisk Henrykkelse og Samuel stende hos dem, kom Guds nd
      over Sauls Sendebud, s at ogs de faldt i profetisk
      Henrykkelse.
 21.  Da Saul hrte det, sendte han andre Folk af Sted; men ogs de
      faldt i Henrykkelse. S sendte Saul p ny, tredje Gang, Folk af
      Sted; men ogs de faldt i Henrykkelse.
 22.  Da begav han sig selv til Rama, og da han kom til Cisternen p
      Trskepladsen, som ligger p den ngne Hj, spurgte han: "Hvor
      er Samuel og David?" Man svarede: "I Najot i Rama!"
 23.  Men da han gik derfra til Najot i Rama, kom Guds nd ogs over
      ham, og han gik i Henrykkelse hele Vejen, lige til han nede
      Najot i Rama.
 24.  Da rev ogs han sine Klder af sig, og han var i Henrykkelse
      foran Samuel og faldt ngen om og blev liggende sledes hele den
      Dag og den flgende Nat. Derfor hedder det: "Er ogs Saul
      iblandt Profeterne?"

1.Samuel 20

  1.  Men David flygtede fra Najot i Rama og kom til Jonatan og sagde:
      "Hvad har jeg gjort? Hvad er min Brde? Og hvad er min Synd mod
      din Fader, siden han str mig efter Livet?"
  2.  Han svarede: "Det vre langt fra! Du skal ikke d! Min Fader
      foretager sig jo intet, hverken stort eller smt, uden at lade
      mig det vide; hvorfor skulde min Fader s dlge dette for mig?
      Der er intet om det!"
  3.  Men David svarede: "Din Fader ved sikkert, at du har fattet
      Godhed for mig, og tnker s: Det m Jonatan ikke f at vide, at
      det ikke skal gre ham ondt; nej, s sandt HERREN lever, og s
      sandt du lever, der er kun et Skridt imellem mig og Dden!"
  4.  Da sagde Jonatan til David: "Alt, hvad du nsker, vil jeg gre
      for dig!"
  5.  David sagde til Jonatan: "I Morgen er det jo Nymnedag, og jeg
      skulde sidde til Bords med Kongen; men lad mig g bort og skjule
      mig p Marken indtil Aften.
  6.  Hvis din Fader savner mig, s sig: David har bedt mig om Lov til
      at skynde sig til Betlehem, sin Fdeby, da hele hans Slgt har
      sit rlige Slagtoffer der.
  7.  Hvis han s siger: Godt! er der ingen Fare for din Trl; men
      bliver han vred, s vid, at han vil min Ulykke.
  8.  Vis din Trl den Godhed, siden du er get i Pagt med din Trl
      for HERRENs syn. Men har jeg forbrudt mig, s sl du mig ihjel;
      thi hvorfor skulde du bringe mig til din Fader?"
  9.  Jonatan svarede: "Det vre langt fra! Hvis jeg virkelig kommer
      under Vejr med, at min Fader vil din Ulykke, skulde jeg s ikke
      lade dig det vide?"
 10.  Da sagde David til Jonatan: "Men hvem skal lade mig det vide, om
      din Fader giver dig et hrdt Svar?"
 11.  Jonatan svarede David: "Kom, lad os g ud p Marken!" Og de gik
      begge ud p Marken.

 12.  Da sagde Jonatan til David: "HERREN, Israels Gud, er Vidne: Jeg
      vil i Morgen ved denne Tid udforske min Faders Sindelag, og hvis
      der ingen Fare er for David, skulde jeg da ikke sende dig Bud og
      lade dig det vide?
 13.  HERREN ramme Jonatan bde med det ene og det andet: Hvis det er
      min Faders bestemte Vilje at bringe Ulykke over dig, vil jeg
      lade dig det vide og hjlpe dig bort, s du kan fare i Fred.
      HERREN vre med dig, som han har vret med min Fader.
 14.  Og mtte du s, hvis jeg endnu er i Live, mtte du s vise
      HERRENs Godhed imod mig. Men skulde jeg vre dd,
 15.  s unddrag ingen Sinde min Slgt din Godhed. Og nr HERREN
      udrydder hver eneste af Davids Fjender af Jorden,
 16.  mtte da Jonatans Navn ikke blive udryddet, men best sammen med
      Davids Hus, og mtte HERREN krve det af Davids Fjenders Hnd!"
 17.  Da svor Jonatan p ny David en Ed, fordi han elskede ham; thi
      han elskede ham af hele sin Sjl.

 18.  Da sagde Jonatan til ham: "I Morgen er det Nymnedag; da vil du
      blive savnet, nr din Plads str tom;
 19.  men i Overmorgen vil du blive savnet endnu mere; g s hen til
      det Sted, hvor du holdt dig skjult, den Dag Skndselsdden
      skulde have fundet Sted, og st dig ved Jorddyngen der;
 20.  i Overmorgen vil jeg s skyde med Pile der, som om jeg skd til
      Mls.
 21.  Jeg sender s Drengen hen for at lede efter Pilen, og hvis jeg
      da siger til ham: Pilen ligger her p denne Side af dig, hent
      den! s kan du komme; thi da str alt vel til for dig, og der er
      ingen Fare, s sandt HERREN lever.
 22.  Men siger jeg til den unge Mand: Pilen ligger p den anden Side
      af dig, bedre frem! s fly,thi da vil HERREN have dig bort.
 23.  Men om det, vi to har aftalt sammen, glder, at HERREN str
      mellem mig og dig for evigt!"

 24.  David skjulte sig s ude p Marken. Da Nymnedagen kom,satte
      Kongen sig til Bords for at spise;
 25.  Kongen sad p sin vante Plads, p Pladsen ved Vggen, medens
      Jonatan sad lige overfor og Abner ved Siden af Saul, men Davids
      Plads stod tom.
 26.  Saul sagde intet den Dag, thi han tnkte: "Der er vel hndet ham
      noget, s han ikke er ren, fordi han endnu ikke har renset sig."
 27.  Men da Davids Plads ogs stod tom nste Dag, Dagen efter
      Nymnedagen, sagde Saul til sin Sn Jonatan: "Hvorfor kom Isajs
      Sn hverken til Mltidet i Gr eller i Dag?"
 28.  Jonatan svarede Saul: "David bad mig om Lov til at g til
      Betlehem;
 29.  han sagde: Lad mig g, thi vor Slgt har Offerfest der i Byen,
      og mine Brdre har plagt mig at komme; hvis du har Godhed for
      mig, lad mig s f fri, for at jeg kan besge mine Slgtninge!
      Det er Grunden til, at han ikke er kommet til Kongens Bord!"
 30.  Da blussede Sauls Vrede op imod Jonatan, og han sagde til ham;
      "Du Sn af en vanartet Kvinde! Ved jeg ikke, at du er Ven med
      Isajs Sn til Skam for dig selv og for din Moders Blusel?
 31.  Thi s lnge Isajs Sn er i Live p Jorden, er hverken du eller
      dit Kongedmme i Sikkerhed. Send derfor Bud og hent ham til mig,
      thi han er ddsens!"
 32.  Jonatan svarede sin Fader Saul: "Hvorfor skal han drbes? Hvad
      har han gjort?"
 33.  Da kastede Saul Spydet efter ham for at ramme ham. S sknnede
      Jonatan, at det var hans Faders bestemte Vilje at drbe David.
 34.  Og Jonatan rejste sig fra Bordet i heftig Vrede og spiste intet
      den anden Nymnedag, thi det gjorde ham ondt for David, at hans
      Fader havde smdet ham.

 35.  Nste Morgen gik Jonatan fulgt af en dreng ud i Marken, til den
      Tid han havde aftalt med David.
 36.  Derp sagde han til Drengen, han havde med: "Lb hen og led
      efter den Pil, jeg skyder af!" Medens Drengen lb, skd han
      Pilen af over hans Hoved,
 37.  og da Drengen nede Stedet, hvor Pilen, som Jonatan havde
      afskudt, l, rbte Jonatan til ham: "Pilen ligger jo p den
      anden Side af dig, bedre frem!"
 38.  Derp rbte Jonatan til Drengen: "Skynd dig alt, hvad du kan, og
      bliv ikke stende!" S tog Jonatans dreng Pilen og bragte sin
      Herre den.
 39.  Og Drengen vidste ikke noget, thi kun Jonatan og David kendte
      Sammenhngen.
 40.  Jonatan gav derp sin Dreng Vbnene og sagde til ham: "Tag dem
      med til Byen!"
 41.  Da Drengen var get, rejste David sig fra sit Skjul ved
      Jorddyngen og faldt til Jorden p sit Ansigt og bjede sig ned
      tre Gange. Og de kyssede hinanden og grd bitterlig sammen.
 42.  Derp sagde Jonatan til David: "Far i Fred! Om det, vi to har
      tilsvoret hinanden i HERRENs Navn, glder, at HERREN str mellem
      mig og dig, mellem mine og dine Efterkommere for evigt!"
 43.  S brd David op og drog bort, medens Jonatan gik ind i Byen.

1.Samuel 21

  1.  David kom derp til Prsten Ahimelek i Nob. Ahimelek kom
      ngstelig David i Mde og sagde til ham: "Hvorfor er du alene og
      har ingen med dig?"
  2.  David svarede Prsten Ahimelek: "Kongen overdrog mig et rinde
      og sagde til mig: Ingen m vide noget om det rinde, jeg sender
      dig ud i og overdrager dig! Derfor har jeg sat Folkene Stvne p
      et aftalt Sted.
  3.  Men hvis du har fem Brd ved Hnden, s giv mig dem, eller hvad
      du har!"
  4.  Prsten svarede David: "Jeg har intet almindeligt Brd ved
      Hnden, kun helligt Brd; Folkene har da vel holdt sig fra
      Kvinder?"
  5.  David svarede Prsten: "Ja visselig, vi har vret afskret fra
      Omgang med Kvinder i flere Dage. Da jeg drog ud, var Folkenes
      Legemer rene, sknt det var en dagligdags Rejse; hvor meget mere
      m de da i Dag vre rene p Legemet!"
  6.  Prsten gav ham da det hellige Brd; thi der var ikke andet Brd
      der end Skuebrdene, som tages bort fra deres Plads for HERRENs
      syn, samtidig med at der lgges frisk Brd i Stedet.
  7.  Men den Dag var en Mand af Sauls Folk lukket inde der for
      HERRENs syn, en Edomit ved Navn Doeg, den verste af Sauls
      Hyrder.
  8.  David spurgte derp Ahimelek: "Har du ikke et Spyd eller et
      Svrd ved Hnden her? Thi hverken mit Svrd eller mine andre
      Vben fik jeg med, da Kongens rinde havde Hast."
  9.  Prsten svarede: "Det Svrd, som tilhrte Filisteren Goliat,
      ham, som du drbte i Terebintedalen, er her, hyllet i en Kappe
      bag Efoden. Vil du have det, s tag det! Thi her er intet
      andet!"  Da sagde David: "Dets Lige findes ikke; giv mig det!"

 10.  Derp brd David op og flygtede samme Dag for Saul, og han kom
      til Kong Akisj af Gat.
 11.  Men Akisj's Folk sagde til ham: "Er det ikke David, Landets
      Konge, er det ikke ham, om hvem man sang under Dans: Saul slog
      sine Tusinder, men David sine Titusinder!"
 12.  Disse Ord gav David Agt p,og han grebes af stor Frygt for Kong
      Akisj af Gat;
 13.  derfor lod han afsindig overfor dem og rasede imellem Hnderne
      p dem, idet han trommede p Portfljene og lod sit Spyt flyde
      ned i Skgget.
 14.  Da sagde Akisj til sine Folk: "I kan da se, at Manden er gal;
      hvorfor bringer I ham til mig?
 15.  Har jeg ikke gale Mennesker nok, siden I bringer mig ham til at
      plage mig med sin Galskab? Skal han komme i mit Hus?"

1.Samuel 22

  1.  Derp drog David bort derfra og Redde sig ind i Adullams Hule.
      Da hans Brdre og hele hans Faders Hus fik det at vide, kom de
      derned til ham.
  2.  Og alle Slags Mennesker, som var i Nd, flokkede sig om ham,
      forgldede Mennesker og Folk, som var bitre i Hu, og han blev
      deres Hvding. Henved 4OO Mand sluttede sig til ham.
  3.  Derfra drog David til Mizpe i Moab og sagde til Moabiternes
      Konge: "Lad min Fader og min Moder bo hos eder, indtil jeg fr
      at vide, hvad Gud har for med mig!"
  4.  Han lod dem da tage Ophold hos Moabiternes Konge, og de boede
      hos ham, al den Tid David var i Klippeborgen.
  5.  Men Profeten Gad sagde til David: "Du skal ikke blive i
      Klippeborgen; bryd op og drag til Judas Land!" S drog David til
      Ja'ar-Heret.

  6.  Nu kom dette Saul for re, thi David og de Mnd, han havde hos
      sig, havde vakt Opmrksomhed. Saul sad engang i Gibea under
      Tamarisken p Hjen med sit Spyd i Hnden, omgivet af alle sine
      Folk.
  7.  Da sagde Saul til sine folk, som stod hos ham: "Hr dog, I
      Benjaminiter! Vil Isajs Sn give eder alle sammen Marker og
      Vingrde eller gre eder alle til Tusind- og Hundredfrere,
  8.  siden I alle har sammensvoret eder imod mig, og ingen lod mig
      det vide, da min Sn sluttede Pagt med Isajs Sn? Ingen af eder
      havde Medflelse med mig og lod mig vide, at min Sn havde fet
      min Trl til at optrde som min Fjende, som han nu gr."
  9.  Da tog Edomiten Doeg, der stod blandt Sauls Folk, Ordet og
      sagde: "Jeg s, at Isajs Sn kom til Ahimelek, Ahitubs Sn, i
      Nob,
 10.  og han rdspurgte HERREN for ham og gav ham Rejsetring og
      Filisteren Goliats Svrd!"

 11.  Da sendte Kongen Bud og lod Prsten Ahimelek, Ahitubs Sn, hente
      tillige med hele hans Fdrenehus, Prsterne i Nob; og da de alle
      var kommet til Kongen,
 12.  sagde Saul: "Hr nu, Ahitubs Sn!" Han svarede: "Ja, Herre!"
 13.  Da sagde Saul til ham: "Hvorfor sammensvor du og Isajs Sn eder
      imod mig? Du gav ham jo Brd og Svrd og rdspurgte Gud for ham,
      s at han kunde optrde som min Fjende, som han nu gr!"
 14.  Ahimelek svarede Kongen:"Hvem blandt alle dine Folk er s
      betroet som David? Han er jo Kongens Svigersn, verste for din
      Livvagt og hjt ret i dit Hus?
 15.  Er det frste Gang, jeg har rdspurgt Gud for ham? Det vre
      langt fra! Kongen m ikke lgge sin Trl eller hele mit
      Fdrenehus noget til Last, thi din Trl kendte ikke det mindste
      til noget af dette!"
 16.  Men Kongen sagde: "Du skal d, Ahimelek, du og hele dit
      Fdrenehus!"
 17.  Og Kongen sagde til Vagten, som stod hos ham: "Trd frem og drb
      HERRENs Prster; thi de str ogs i Ledtog med David, og sknt
      de vidste, at han var p Flugt, gav de mig ikke Underretning
      derom!" Men Kongens Folk vilde ikke lgge Hnd p HERRENs
      Prster.
 18.  Da sagde Kongen til Doeg: "Trd du s frem og std Prsterne
      ned!" Da trdte Edomiten Doeg frem og stdte Prsterne ned; han
      drbte den Dag femogfirsindstyve Mnd, som bar Efod.
 19.  Og Nob, Prsternes By, lod Kongen hugge ned med Svrdet. Mnd og
      Kvinder, Brn og diende, Hornkvg, sler og Fr.

 20.  Kun een af Ahimeleks, Ahitubs Sns, Snner ved Navn Ebjatar
      undslap og flygtede til David.
 21.  Og Ebjatar fortalte David, at Saul havde drbt HERRENs Prster.
 22.  Da sagde David til Ebjatar: "Jeg vidste dengang, at nr Edomiten
      Doeg var der, vilde han give Saul Underretning derom!  Jeg brer
      Skylden for hele dit Fdrenehus's Dd.
 23.  Bliv hos mig, frygt ikke! Den, som str dig efter Livet, str
      mig efter Livet, thi du str under min Varetgt."

1.Samuel 23

  1.  Da fik David at vide, at Filisterne belejrede Ke'ila og
      plyndrede Trskepladserne.
  2.  Og David rdspurgte HERREN: "Skal jeg drage hen og sl
      Filisterne der?" HERREN svarede David; "Drag hen og sl
      Filisterne og befri Ke'ila!"
  3.  Men Davids Mnd sagde til ham: "Se, vi lever i stadig Frygt her
      i Juda; kan der s vre Tale om, at vi skal drage til Ke'ila mod
      Filisternes Slagrkker?"
  4.  Da rdspurgte David p ny HERREN, og HERREN svarede ham: "Drag
      ned til Ke'ila, thi jeg giver Filisterne i din Hnd!"
  5.  David og hans Mnd drog da til Ke'ila, angreb Filisterne,
      bortfrte deres Kvg og tilfjede dem et stort Nederlag. Sledes
      befriede David Ke'ilas Indbyggere.
  6.  Dengang Ebjatar, Ahimeleks Sn, flygtede til David - han drog
      med David ned til Ke'ila - havde han Efoden med.

  7.  Da Saul fik at vide, at David var kommet til Ke'ila, sagde han:
      "Gud har givet ham i min Hnd! Thi han lukkede sig selv inde, da
      han gik ind i en By med Porte og Sler."
  8.  Derfor stvnede Saul hele Folket sammen for at drage ned til
      Ke'ila og omringe David og hans Mnd.
  9.  Da David hrte, at Saul pnsede p ondt imod ham, sagde han til
      Prsten Ebjatar: "Bring Efoden hid!"
 10.  Derp sagde David: "HERRE, Israels Gud! Din Tjener har hrt, at
      Saul har i Sinde at g mod Ke'ila og delgge Byen for min
      Skyld.
 11.  Vil Folkene i Ke'ila overgive mig i Sauls Hnd? Vil Saul drage
      herned, som din Tjener har hrt? HERRE, Israels Gud, kundgr din
      Tjener det!" HERREN svarede: "Ja, han vil!"
 12.  S spurgte David: "Vil Folkene i Ke'ila overgive mig og mine
      Mnd til Saul?" HERREN svarede: "Ja, de vil!"
 13.  Da brd David op med sine Mnd, henved 600 i Tal, og de drog
      bort fra Ke'ila og flakkede om fra Sted til Sted. Men da Saul
      fik at vide, at David var sluppet bort fra Ke'ila, opgav han sit
      Togt.

 14.  Nu opholdt David sig i rkenen p Klippehjderne og i Bjergene i
      Zifs rken. Og Saul efterstrbte ham hele tiden, men Gud gav ham
      ikke i hans Hnd.
 15.  Og David s, at Saul var draget ud for at st ham efter Livet.
      Medens David var i Horesj i Zifs rken,
 16.  begav Sauls Sn Jonatan sig til David i Horesj og styrkede hans
      Kraft i Gud,
 17.  idet han sagde til ham: "Frygt ikke! Min Fader Sauls Arm skal
      ikke n dig. Du bliver Konge over Israel og jeg den nste efter
      dig; det ved min Fader Saul ogs!"
 18.  Derp indgik de to en Pagt for HERRENs syn, og David blev i
      Horesj, medens Jonatan drog hjem.

 19.  Men nogle Zifiter gik op til Saul i Gibea og sagde: "David
      holder sig skjult hos os p Klippehjderne ved Horesj i
      Gibeat-Hakila snden for Jesjimon.
 20.  S kom nu herned, Konge, som du lnge har nsket; det skal da
      vre vor Sag at overgive ham til Kongen!"
 21.  Saul svarede: "HERREN velsigne eder, fordi l har Medflelse med
      mig!
 22.  G nu hen og pas fremdeles p og opspor, hvor han kommer hen p
      sin ilsomme Frd; thi man har sagt mig, at han er meget snu.
 23.  Opspor alle de Skjulesteder, hvor han gemmer sig, og vend
      tilbage til mig med plidelig Underretning; s vil jeg flge med
      eder, og hvis han er i Landet, skal jeg opsge ham iblandt alle
      Judas Tusinder!"
 24.  Da brd de op og drog forud for Saul til Zif. Men David var
      dengang med sine Mnd i Maons rken i Lavningen snden for
      Jesjimon.

 25.  S drog Saul og hans Mnd ud for at opsge ham, og da David kom
      under Vejr dermed, drog han ned til den Klippe, som ligger i
      Maons rken; men da det kom Saul for re, fulgte han efter David
      i Maons rken.
 26.  Saul gik med sine Mnd p den ene Side af Bjerget, medens David
      med sine Mnd var p den anden, og David fik travlt med at
      slippe bort fra Saul. Men som Saul og hans Mnd var ved at
      omringe og gribe David og hans Mnd,
 27.  kom der et Sendebud og sagde til Saul: "Skynd dig og kom!
      Filisterne har gjort Indfald i Landet!"
 28.  Saul opgav da at forflge David og drog mod Filisterne. Derfor
      kalder man det Sted Malekots Klippe.

1.Samuel 24

  1.  Derp drog David op til Klippehjderne ved En-Gedi og opholdt
      sig der.
  2.  Da Saul kom tilbage fra Forflgelsen af Filisterne, blev det
      meldt ham, at David var i En-Gedis rken.
  3.  S tog Saul 3000 Krigere, udsgte af hele Israel, og drog ud for
      at sge efter David og hans Mnd sten for Stenbukke klipperne.
  4.  Og han kom til Frefoldene ved Vejen. Der var en Hule, og Saul
      gik derind for at tildkke sine Fdder. Men David og hans Mnd
      l inderst i Hulen.
  5.  Da sagde Davids Mnd til ham: "Se, nu er den Dag kommet, HERREN
      havde for je, da han sagde til dig: Se, jeg giver din Fjende i
      din Hnd, s du kan gre med ham, hvad du finder for godt!"
  6.  Men han svarede sine Mnd: "HERREN lade det vre langt fra mig!
      Slig en Gerning gr jeg ikke mod min Herre, jeg lgger ikke Hnd
      p HERRENs Salvede; thi HERRENs Salvede er han!" Og David satte
      sine Mnd strengt i Rette og tillod dem ikke at overfalde Saul.
  7.  Da stod David op og skar ubemrket Fligen af Sauls Kappe. Men
      bagefter slog Samvittigheden David, fordi han havde skret Sauls
      kappeflig af.

  8.  Da nu Saul rejste sig og forlod Hulen for at drage videre,
  9.  stod David op bagefter, gik ud af Hulen og rbte efter Saul:
      "Herre Konge!" Og da Saul s sig tilbage, kastede David sig ned
      med Ansigtet mod Jorden og bjede sig for ham.
 10.  Og David sagde til Saul: "Hvorfor lytter du til, hvad folk
      siger: Se, David har ondt i Sinde imod dig?
 11.  I Dag har du dog med egne jne set, at HERREN gav dig i min Hnd
      inde i Hulen; og dog vilde jeg ikke drbe dig, men sknede dig
      og sagde: Jeg vil ikke lgge Hnd p min Herre, thi han er
      HERRENs Salvede!
 12.  Og se, Fader, se, her har jeg Fligen af din kappe i min Hnd!
      Nr jeg skar din Kappeflig af og ikke drbte dig, s indse dog,
      at jeg ikke har haft noget ondt eller nogen Forbrydelse i Sinde
      eller har forsyndet mig imod dig, sknt du lurer p mig for at
      tage mit Liv.
 13.  HERREN skal dmme mig og dig imellem, og HERREN skal give mig
      Hvn over dig; men min Hnd skal ikke vre imod dig!
 14.  Som det gamle Ord siger: Fra de gudlse kommer Gudlshed! Men
      min Hnd skal ikke vre imod dig.
 15.  Hvem er det, Israels Konge er draget ud efter, hvem er det, du
      forflger? En dd Hund, en Loppe!
 16.  Men HERREN skal vre Dommer og dmme mig og dig imellem; han
      skal se til og fre min Sag og skaffe mig Ret over for dig!"

 17.  Da David havde talt disse Ord til Saul, sagde Saul: "Er det din
      Rst, min Sn David?" Og Saul brast i Grd
 18.  og sagde til David: "Du er retfrdigere end jeg; thi du har
      gjort mig godt, medens jeg har gjort dig ondt,
 19.  og du har i Dag vist mig stor Godhed, siden du ikke drbte mig,
      da HERREN gav mig i din Hnd.
 20.  Hvem trffer vel sin Fjende og lader ham g i Fred? HERREN
      genglde dig det gode, du har vet imod mig i Dag!
 21.  Se, jeg ved, at du bliver Konge, og at Kongedmmet over Israel
      skal blive i din Hnd;
 22.  s tilsvrg mig nu ved HERREN, at du ikke vil udrydde mine
      Efterkommere efter mig eller udslette mit Navn af mit
      Fdrenehus!"
 23.  Det tilsvor David Saul, hvorefter Saul drog hjem, medens David
      og hans Mnd gik op i Klippeborgen.

1.Samuel 25

  1.  Da Samuel var dd, samledes hele Israel og holdt Klage over ham;
      og man jordede ham i hans Hjem i Rama. Derp brd David op og
      drog ned til Maons rken.

  2.  I Maon boede en Mand, som havde sin Bedrift i Karmel; denne Mand
      var hovedrig, han havde 3000 fr og 1000 Geder; og han var netop
      i Karmel til Freklipning.
  3.  Manden hed Nabal, hans Hustru Abigajil; hun var en klog og smuk
      Kvinde, medens Manden var hrd og ond. Han var Kalebit.
  4.  Da David ude i rkenen hrte, at Nabal havde Freklipning,
  5.  sendte han ti af sine Folk af Sted og sagde til dem: "G op til
      Karmel, og nr l kommer til Nabal, s hils ham fra mig
  6.  og sig til min Broder: Fred vre med dig, Fred vre med dit Hus,
      og Fred vre med alt, hvad dit er!
  7.  Jeg har hrt, at du har Freklipning. Nu har dine Hyrder opholdt
      sig hos os; vi har ikke fornrmet dem, og de har intet mistet, i
      al den Tid de har vret i Karmel;
  8.  sprg kun dine Folk, s skal de fortlle dig det. Fat Godhed for
      Folkene! Vi kommer jo til en Festdag; giv dine Trlle og din Sn
      David, hvad du vil unde os!"

  9.  Davids Folk kom hen og sagde alt dette til Nabal fra David og
      biede s p Svar.
 10.  Men Nabal svarede Davids Folk: "Hvem er David, hvem er Isajs
      Sn? Nu til Dags er der s mange Trlle, der lber fra deres
      Herre.
 11.  Skulde jeg tage mit Brd, min Vin og mit Slagtekvg, som jeg har
      slagtet til mine Freklippere, og give det til Mnd, jeg ikke
      ved, hvor er fra?"
 12.  S begav Davids Folk sig p Hjemvejen, og da de kom tilbage,
      fortalte de ham det hele:
 13.  Da sagde David til sine Folk:"Spnd alle eders Svrd ved Lnd!"
      Da spndte de alle deres Svrd om, ogs David. Og henved 400
      Mand fulgte David, medens 200 blev ved Trosset.

 14.  Men en af Folkene fortalte Nabals Hustru Abigajil det og sagde:
      "David sendte Bud fra rkenen for at hilse p vor Herre; men han
      overfusede dem,
 15.  sknt de Mnd har vret meget gode mod os og ikke fornrmet os,
      og vi har intet mistet, i al den Tid vi frdedes sammen med dem,
      da vi var ude i Marken.
 16.  De var en Mur om os bde Nat og Dag, i al den Tid vi vogtede
      Smkvget i Nrheden af dem.
 17.  Se nu til, hvad du vil gre, thi Ulykken hnger over Hovedet p
      vor Herre og hele hans Hus; han selv er jo en Usling, man ikke
      kan tale med!"

 18.  S gik Abigajil straks hen og tog 200 Brd, to Dunke Vin, fem
      tillavede Fr, fem Sea ristet Korn, 100 Rosinkager og 200
      Figenkager, lagde det p slerne
 19.  og sagde til sine Karle: "G i Forvejen, jeg kommer bagefter!"
      Men sin Mand Nabal sagde hun intet derom.
 20.  Som hun nu p sit sel red ned ad Vejen i Skjul af Bjerget, kom
      David og hans Mnd ned imod hende, s hun mdte dem.
 21.  Men David havde sagt: "Det er slet ingen Nytte til, at jeg i
      rkenen har vrnet om alt, hvad den Mand ejede, s intet deraf
      gik tabt; han har gengldt mig godt med ondt.
 22.  Gud ramme David bde med det ene og det andet, om jeg levner
      noget mandligt Vsen af alt, hvad hans er, til Morgenens
      Frembrud!"

 23.  Da Abigajil fik je p David, sprang hun straks af selet og
      kastede sig ned for David p sit Ansigt, bjede sig til Jorden,
 24.  faldt ned for hans Fdder og sagde: "Skylden er min, Herre!  Lad
      din Trlkvinde tale til dig og hr din Trlkvindes Ord!
 25.  Min Herre m ikke regne med den Usling fil Nabal! Han svarer til
      sit Navn; Nabal hedder han, og fuld af Drskab er han; men jeg,
      din Trlkvinde, s ikke min Herres Folk, som du sendte hid.
 26.  Men nu, min Herre, s sandt HERREN lever, og s sandt du lever,
      du, hvem HERREN har holdt fra at pdrage dig Blodskyld og tage
      dig selv til Rette: Mtte det g dine Fjender og dem, som pnser
      p ondt mod min Herre, som Nabal!
 27.  Lad nu Folkene, som flger min Herre, f denne Gave, som din
      Trlkvinde bringer min Herre.
 28.  Tilgiv dog din Trlkvinde hendes Brde; thi HERREN vil visselig
      bygge min Herre et Hus, som skal st, eftersom min Herre frer
      HERRENs Krige, og der ikke har vret noget ondt at finde hos
      dig, s lnge du har levet.
 29.  Og skulde nogen rejse sig for at forflge dig og st dig efter
      Livet, mtte da min Herres Liv vre bundet i de levendes Knippe
      hos HERREN din Gud; men dine Fjenders Liv slynge han bort med
      Slyngesklen!
 30.  Nr HERREN s for min Herre opfylder alt det gode, han lovede
      dig, og stter dig til Fyrste over Israel,
 31.  da fr du ikke dette at bebrejde dig selv, og min Herre fr ikke
      Samvittighedsnag af, at han uden Grund udgd Blod, og at min
      Herre tog sig selv til Rette. Og nr HERREN gr vel imod min
      Herre, kom da din Trlkvinde i Hu!"

 32.  Da sagde David til Abigajil: "Priset vre HERREN, Israels Gud,
      som i Dag sendte mig dig i Mde,
 33.  priset vre din Klogskab, og priset vre du selv, som i bag
      holdt mig fra at pdrage mig Blodskyld og tage mig selv til
      Rette!
 34.  Men s sandt HERREN, Israels Gud, lever, som holdt mig fra at
      gre dig Men: Hvis du ikke var ilet mig i Mde, var ikke et
      mandligt Vsen levnet Nabal til i Morgen!"
 35.  Og David modtog af hende, hvad hun havde bragt ham, og sagde til
      hende: "G op til dit Hus i Fred! Jeg har lnt dig re og
      opfyldt dit nske."

 36.  Da Abigajil kom hjem til Nabal, holdt han netop i sit Hus et
      Gstebud som en Konges; og da han var glad og strkt beruset,
      sagde hun ham ikke det mindste, fr det dagedes.
 37.  Men om Morgenen, da Nabals Rus var ovre, fortalte hans Hustru
      ham Sagen. Da lammedes Hjertet i hans Bryst, og han blev som
      Sten;
 38.  og en halv Snes Dage efter slog HERREN Nabal, s han dde.
 39.  Da David fik at vide, at Nabal var dd, sagde han: "Lovet vre
      HERREN, som har hvnet den Krnkelse, Nabal tilfjede mig, og
      holdt sin Tjener fra at gre ondt; HERREN har ladet Nabals
      Ondskab falde tilbage p hans eget Hoved!" Derp sendte David
      Bud og bejlede til Abigajil.
 40.  Og da Davids Trlle kom til Abigajil i Karmel, talte de sledes
      til hende: "David har sendt os til dig for at bejle til dig!"
 41.  Da rejste hun sig, bjede sig med Ansigtet mod Jorden og sagde:
      "Din Tjenerinde er rede til at blive min Herres Trlkvinde og
      tvtte hans Trlles Fdder!"
 42.  S stod Abigajil hastigt op og satte sig p sit sel, og hendes
      fem Piger ledsagede hende; og hun fulgte med Davids Sendebud og
      blev hans Hustru.

 43.  Desuden havde David gtet Ahinoam fra Jizre'el. Sledes blev de
      begge to hans Hustruer.
 44.  Men Saul gav sin Datter Mikal, Davids Hustru, til Palti,
      Lajisj's Sn, fra Gallim.

1.Samuel 26

  1.  Zifiterne kom til Saul i Gibea og sagde: "Mon ikke David holder
      sig skjult i Gibeat-Hakila over for Jesjimon!"
  2.  Da brd Saul op og drog ned til Zifs rken med 3000 udsgte Mnd
      af Israel for at sge efter David i Zifs rken;
  3.  og han slog Lejr i Gibeat-Hakila sten for Jesjimon ved Vejen,
      medens David opholdt sig i rkenen. Da David erfarede, at Saul
      var draget ind i rkenen for at forflge ham,
  4.  udsendte han Spejdere og fik at vide, at Saul var kommet til
      Nakon.
  5.  Da stod David op og begav sig til det Sted, hvor Saul havde
      lejret sig, og David fik je p det Sted, hvor Saul og hans
      Hrfrer Abner, Ners Sn, l; det var i Vognborgen, Saul l, og
      hans Folk var lejret rundt om ham.
  6.  Og David tog til Orde og sagde til Hetiten Ahimelek og til Joabs
      Broder Abisjaj, Zerujas Sn: "Hvem vil flge mig ned til Saul i
      Lejren?" Abisjaj svarede: "Det vil jeg!"
  7.  S kom David og Abisjaj om Natten til Hren, og se, Saul l og
      sov i Vognborgen med sit Spyd stukket i Jorden ved sit
      Hovedgrde, medens Abner og Krigerne l rundt om ham.
  8.  Da sagde Abisjaj til David: "Gud har i Dag givet din Fjende i
      din Hnd! Lad mig nagle ham til Jorden med hans Spyd, s jeg
      ikke skal behve at gre det om!"
  9.  Men David svarede Abisjaj: "Gr ham ikke noget ondt! Thi hvem
      lgger ustraffet Hnd p HERRENs Salvede?"
 10.  Og David sagde endvidere: "Nej, s sandt HERREN lever, HERREN
      selv vil ramme ham; hans Time kommer, eller han vil blive revet
      bort, nr han drager i Krigen.
 11.  HERREN lade det vre langt fra mig at lgge Hnd p HERRENs
      Salvede! Men tag nu Spydet ved hans Hovedgrde og Vandkrukken,
      og lad os s g vor Vej!"
 12.  S tog David Spydet og Vandkrukken fra Sauls Hovedgrde, og de
      gik deres Vej, uden at nogen s eller mrkede det eller vgnede;
      thi de sov alle, eftersom en tung Svn fra HERREN var faldet
      over dem.

 13.  Derp gik David over p den anden Side og stillede sig langt
      borte p Toppen af Bjerget, s at der var langt imellem dem.
 14.  S rbte han til Krigerne og Abner, Ners Sn: "Svarer du ikke,
      Abner?" Abner svarede: "Hvem er det, som kalder p Kongen?"
 15.  David sagde til Abner: "Er du ikke en Mand? Og hvem er din Lige
      i Israel? Hvorfor vogtede du da ikke din Herre Kongen? Thi en af
      Krigerne kom for at gre din Herre Kongen Men.
 16.  Der har du ikke bret dig vel ad! S sandt HERREN lever: I er
      ddsens, I, som ikke vogtede eders Herre, HERRENs Salvede! Se nu
      efter: Hvor er Kongens Spyd og Vandkrukken, som stod ved hans
      Hovedgrde?"
 17.  Da kendte Saul Davids Rst, og han sagde: "Er det din Rst, min
      Sn David?" David svarede: "Ja, Herre Konge!"
 18.  Og han fjede til: "Hvorfor forflger min Herre dog sin Trl?
      Hvad har jeg gjort, og hvad ondt har jeg vet?
 19.  Mtte min Herre Kongen nu hre sin Trls Ord! Hvis det er
      HERREN, der har gget dig imod mig, s lad ham f Duften af en
      Offergave. Men er det Mennesker,da vre de forbandet for HERRENs
      syn, fordi de nu har drevet mig bort, s at jeg er udelokket
      fra HERRENs Arvelod, og fordi de har sagt til mig: G bort og
      dyrk fremmede Guder!
 20.  Nu beder jeg: Lad ikke mit Blod vde Jorden fjernt fra HERRENs
      syn! Israels Konge er jo draget ud for at st mig efter Livet,
      som nr rnen jager en Agerhne p Bjergene!"
 21.  Da sagde Saul: "Jeg har syndet; kom tilbage, min Sn David!  Thi
      jeg vil ikke mer gre dig noget ondt, eftersom mit Liv i Dag var
      dyrebart i dine jne. Se, jeg har handlet som en Dre og gjort
      mig skyldig i en sre stor Vildfarelse!
 22.  David svarede: "Se, her er Kongens Spyd; lad en af Folkene komme
      herover og hente det.
 23.  Men HERREN vil genglde enhver hans Retfrdighed og Troskab;
      HERREN gav dig i Dag i min Hnd, men jeg vilde ikke lgge Hnd
      p HERRENs Salvede!
 24.  Men som dit Liv i Dag var agtet hjt i mine jne, mtte sledes
      mit Liv vre agtet hjt i HERRENs jne, s at han frier mig fra
      al Nd!"
 25.  Da sagde Saul til David: "Velsignet vre du, min Sn David!  For
      dig lykkes alt, hvad du tager dig for!" Derp gik David sin Vej,
      og Saul vendte tilbage til sit Hjem.

1.Samuel 27

  1.  Men David sagde til sig selv: "Jeg falder dog en sknne Dag for
      Sauls Hnd. Jeg har ingen anden udvej end at sge Tilflugt i
      Filisternes Land; s opgiver Saul at sge efter mig nogetsteds i
      Israels Land, og jeg er uden for hans Rkkevidde!"
  2.  David brd da op og drog med sine 600 Mnd over til Maoks Sn,
      Kong Akisj af Gat;
  3.  og David boede hos Akisj i Gat tillige med sine Mnd, som havde
      deres Familier med, ligesom David havde sine to Hustruer med,
      Ahinoam fra Jizre'el og Abigajil, Karmeliten Nabals Hustru.
  4.  Da Saul fik at vide, at David var flygtet til Gaf, holdt han op
      at sge efter ham.
  5.  Men David sagde til Akisj: "Hvis jeg har fundet Nde for dine
      jne, lad mig s f et Sted at bo i en af Byerne ude i Landet,
      thi hvorfor skal din Trl bo hos dig i Hovedstaden?"
  6.  Akisj lod ham da med det samme f Ziklag; og derfor tilhrer
      Ziklag endnu den Dag i Dag Judas Konger.
  7.  Den Tid, David boede i Filisternes Land, udgjorde et r og fire
      Mneder.

  8.  Og David og hans Mnd drog op og plyndrede hos Gesjuriterne,
      Gizriterne og Amalekiterne; thi de boede i Landet fra Telam hen
      imod Sjur og hen til gypten;
  9.  og nr David plyndrede Landet, lod han hverken Mnd eller
      Kvinder blive i Live, men Smkvg, Hornkvg, sler, Kameler og
      Klder tog han med; nr han s vendte tilbage og kom til Akisj,
 10.  og han spurgte: "Hvor hrgede I denne Gang?" svarede David:
      "Idet judiske Sydland!" eller: "I det jerame'elitiske Sydland!"
      eller: "I det kenitiske Sydland!"
 11.  David lod ingen Mand eller Kvinde blive i Live for ikke at mtte
      tage dem med til Gat; thi han tnkte: "De kunde rbe os og sige:
      Det og det har David gjort!" Sledes bar han sig ad, al den Tid
      han opholdt sig i Filisternes Land.
 12.  Derfor fik Akisj Tillid til David, idet han tnkte: "Han har
      gjort sig grundig forhadt hos sit Folk Israel; han vil tjene mig
      for stedse!"

1.Samuel 28

  1.  P den Tid samlede Filisterne deres Hr til Kamp for at angribe
      Israel. Da sagde Akisj til David: "Det m du vide, at du og dine
      Mnd skal flge med mig i Hren!"
  2.  David svarede Akisj: "Godt, s skal du ogs f at se, hvad din
      Trl kan udrette!" Da sagde Akisj til David: "Godt, s stter
      jeg dig til hele Tiden at vogte mit Liv!"

  3.  Samuel var dd, og hele Israel havde holdt Klage over ham, og
      han var blevet jordet i Rama, hans By. Og Saul havde udryddet
      Ddemanerne og Besvrgerne af Landet.

  4.  Imidlertid samlede Filisterne sig og kom og slog Lejr i Sjunem,
      og Saul samlede hele Israel, og de slog Lejr p Gilboa.
  5.  Da Saul s Filisternes Hr, grebes han af Frygt og blev sre
      forfrdet.
  6.  Da rdspurgte Saul HERREN; men HERREN svarede ham ikke, hverken
      ved Drmme eller ved Urim eller ved Profeterne.
  7.  Saul sagde derfor til sine Folk: "Opsg mig en Kvinde, som kan
      mane; s vil jeg g til hende , og rdsprge hende!" Hans Folk
      svarede ham: "I En-Dor er der en Kvinde, som kan mane!"

  8.  Da gjorde Saul sig ukendelig og tog andre Klder p og gav sig
      p Vej, fulgt af to Mnd. Da de om Natten kom til Kvinden, sagde
      han: "Sp mig ved en Genfrdsnd og man mig den, jeg siger dig,
      frem!"
  9.  Kvinden svarede ham: "Du ved jo, hvad Saul har gjort, hvorledes
      han har udryddet Ddemanerne og Besvrgerne af Landet. Hvorfor
      vil du da lgge Snare for mit Liv og volde min Dd?"
 10.  Da tilsvor Saul hende ved HERREN: "S sandt HERREN lever, skal
      intet lgges dig til Last i denne Sag!"
 11.  S sagde Kvinden: "Hvem skal jeg da mane dig frem?" Han svarede:
      "Man mig Samuel frem!"
 12.  Kvinden s da Samuel og udstdte et hjt Skrig; og Kvinden sagde
      til Saul: "Hvorfor har du frt mig bag Lyset? Du er jo Saul!"
 13.  Da sagde Kongen til hende: "Frygt ikke! Men hvad ser du?"
      Kvinden svarede Saul: "Jeg ser en nd stige op af Jorden!"
 14.  Han sagde atter til hende: "Hvorledes ser han ud?" Hun svarede:
      "En gammel Mand stiger op, hyllet i en Kappe!" Da sknnede Saul,
      at det var Samuel, og han kastede sig med Ansigtet til Jorden og
      bjede sig.

 15.  Men Samuel sagde til Saul: "Hvorfor har du forstyrret min Ro og
      kaldt mig frem?" Saul svarede: "Jeg er i stor Vnde; Filisterne
      angriber mig, og Gud har forladt mig og svarer mig ikke mere,
      hverken ved Profeterne eller ved Drmme. Derfor lod jeg dig
      kalde, for at du skal sige mig, hvad jeg skal gribe til."
 16.  Da sagde Samuel: "Hvorfor sprger du mig, nr HERREN har forladt
      dig og er blevet din Fjende?
 17.  HERREN har handlet imod dig, som han kundgjorde ved mig, og
      HERREN har revet Kongedmmet ud af din Hnd og givet din
      Medbejler David det.
 18.  Eftersom du ikke adld HERREN og ikke lod hans gldende Vrede
      ramme Amalek, s har HERREN nu voldet dig dette;
 19.  HERREN vil ogs give Israel i Filisternes Hnd sammen med dig!
      I Morgen skal bde du og dine Snner falde; ogs Israels Hr vil
      HERREN give i Filisternes Hnd!"
 20.  Da faldt Saul bestyrtet til Jorden, s lang han var,
      rdselsslagen over Samuels Ord; han var ogs ganske afkrftet,
      da han Dgnet igennem intet havde spist.

 21.  Kvinden kom nu hen til Saul, og da hun s, at han var ude af sig
      selv af Skrk, sagde hun til ham: "Se, din Trlkvinde adld dig;
      jeg satte mit Liv p Spil og adld de Ord, du talte til mig.
 22.  S adlyd du nu ogs din Trlkvinde; lad mig stte et Stykke Brd
      frem for dig; spis det, for at du kan vre ved Krfter, nr du
      gr bort!"
 23.  Men han vrgede sig og sagde: "Jeg kan ikke spise!" Men da bde
      hans Mnd og Kvinden ndte ham, gav han efter for dem, rejste
      sig fra Jorden og satte sig p Lejet.
 24.  Kvinden havde en Fedekalv i Huset, den skyndte hun sig at
      slagte; derp tog hun Mel, ltede det og bagte usyret Brd
      deraf.
 25.  S satte hun det frem for Saul og hans Mnd; og da de havde
      spist, stod de op og gik bort samme Nat.

1.Samuel 29

  1.  Filisterne samlede hele deres Hr i Afek, medens Israel havde
      slet lejr om Kilden ved Jizre'el.
  2.  Og Filisternes Fyrster rykkede frem med deres Hundreder og
      Tusinder, og sidst kom David og hans Mnd sammen med Akisj.
  3.  Da sagde Filisternes Hvdinger: "Hvad skal de Hebrere her?"
      Akisj svarede: "Det er jo David, Kong Saul af Israels Tjener,
      som nu allerede har vret hos mig et Par r, og jeg har ikke
      opdaget noget mistnkeligt hos ham, siden han gik over til mig."
  4.  Men Filisternes Hvdinger blev vrede p ham og sagde: "Send den
      Mand tilbage til det Sted, du har anvist ham. Han m ikke drage
      i Kamp med os, for at han ikke skal vende sig imod os under
      Slaget; thi hvorledes kan denne Mand bedre vinde sin Herres
      Gunst end med disse Mnds Hoveder?
  5.  Det var jo David, om hvem man sang under Dans: Saul slog sine
      Tusinder, men David sine Titusinder!"
  6.  Da lod Akisj David kalde og sagde til ham: "S sandt HERREN
      lever: Du er redelig, og jeg er vel tilfreds med, at du gr ud
      og ind hos mig i Lejren, thi jeg har ikke opdaget noget
      mistnkeligt hos dig, siden du kom til mig; men Fyrsterne er
      ikke glade for dig.
  7.  Vend nu derfor tilbage og g bort i Fred, for at du ikke skal
      gre noget, som mishager Filisternes Fyrster!"
  8.  Da sagde David til Akisj: "Hvad har jeg gjort, og hvad har du
      opdaget hos din Trl, fra den Dag jeg trdte i din Tjeneste,
      siden jeg ikke m drage hen og kmpe mod min Herre Kongens
      Fjender?"
  9.  Akisj svarede David: "Du ved, at du er mig kr som en Guds
      Engel, men Filisternes Hvdinger siger: Han m ikke drage med os
      i Kampen!
 10.  Gr dig derfor rede i Morgen tidlig tillige med din Herres Folk,
      som har fulgt dig, og g til det Sted, jeg har anvist eder; tnk
      ikke ilde om mig, thi du er mig kr; gr eder rede i Morgen
      tidlig og drag af Sted, s snart det bliver lyst!"
 11.  David og hans Mnd begav sig da tidligt nste Morgen p
      Hjemvejen til Filisternes Land, medens Filisterne drog op til
      Jizre'el.

1.Samuel 30

  1.  Da David og hans Mnd Tredjedagen efter kom til Ziklag, var
      Amalekiterne faldet ind i Sydlandet og Ziklag, og de havde
      indtaget Ziklag og stukket det i Brand;
  2.  Kvinderne og alle, som var der, sm og store, havde de taget til
      Fange; de havde ingen drbt, men frt dem med sig, da de drog
      bort.
  3.  Da David og hans Mnd kom til Byen, se, da var den nedbrndt og
      deres Hustruer, Snner og Dtre taget til Fange.
  4.  Da brast David og hans Krigere i lydelig Grd, og de grd, til
      de ikke kunde mere.
  5.  Ogs Davids to Hustruer Ahinoam fra Jizre'el og Abigajil,
      Karmeliten Nabals Hustru, var taget til Fange.
  6.  Og David kom i stor Vnde, thi Folkene tnkte p at stene ham,
      da de alle grmmede sig over deres Snner eller Dtre. Men David
      sgte Styrke hos HERREN sin Gud;
  7.  og David sagde til Prsten Ebjatar, Ahimeleks Sn: "Bring mig
      Efoden hid!" Og Ebjatar bragte David den.
  8.  Da rdspurgte David HERREN: "Skal jeg stte efter denne
      Rverskare? Kan jeg indhente den?" Han svarede: "St efter den;
      thi du skal indhente den og bringe Redning!"

  9.  S drog David af Sted med de 600 Mand, som var hos ham, og de
      kom til Besorbkken, hvor de, som skulde lades tilbage, blev
      stende;
 10.  men David begyndte Forflgelsen med 400 Mand, medens 200 Mand,
      som var for udmattede til at g over Besorbkken, blev tilbage.
 11.  Og de fandt en gypter liggende p Marken; ham tog de med til
      David og gav ham Brd at spise og Vand at drikke;
 12.  desuden gav de ham en Figenkage og to Rosinkager. Da han havde
      spist, kom han til Krfter; - thi han havde hverken spist eller
      drukket i hele tre Dgn.
 13.  David spurgte ham da: "Hvem tilhrer du, og hvor er du fra?"
      Han svarede: "Jeg er en ung gypter, Trl hos en Amalekit; min
      Herre efterlod mig her, da jeg for tre Dage siden blev syg.
 14.  Vi gjorde Indfald i det kretiske Sydland, i Judas Omrde og i
      Kalebs Sydland, og Ziklag stak vi i Brand."
 15.  Da sagde David til ham: "Vil du vise mig Vej til denne
      Rverskare?" Han svarede: "Tilsvrg mig ved Gud, at du hverken
      vil drbe mig eller udlevere mig til min Herre, s vil jeg vise
      dig Vej til den!"
 16.  S viste han dem Vej, og de traf dem spredte rundt om i hele
      Egnen i Frd med at spise og drikke og holde Fest p hele det
      store Bytte, de havde taget fra Filisterlandet og Judas Land.
 17.  David huggede dem da ned fra Dmring til Aften; og ingen af dem
      undslap undtagen 400 unge Mnd, som svang sig p Kamelerne og
      flygtede.
 18.  Og David reddede alt, hvad Amalekiterne havde rvet, ogs sine
      to Hustruer.
 19.  Og der savnedes intet, hverken smt eller stort, hverken Byttet
      eller Snnerne og Dtrene eller noget af, hvad de havde taget
      med; det hele bragte David tilbage.
 20.  Da tog de alt Smkvget og Hornkvget og drev det hen for David
      og sagde: "Her er Davids Bytte!"

 21.  Da David kom til de 200 Mand, som havde vret for udmattede til
      at flge ham, og som han havde ladet blive ved Besorbkken, gik
      de David og hans Folk i Mde, og David gik hen til Folkene og
      hilste p dem.
 22.  Men alle ildesindede Niddinger blandt dem, som havde fulgt
      David, tog til Orde og sagde: "De fulgte os ikke, derfor vil vi
      intet give dem af Byttet, vi har reddet; kun deres Hustruer og
      Brn m de tage med hjem!"
 23.  David sagde: "Sledes m I ikke gre, nu da HERREN har vret
      gavmild imod os og skrmet os og givet Rverskaren, som
      overfaldt os, i vor Hnd.
 24.  Hvem er der vel, som vil flge eder i det? Nej, den, der drog i
      Kampen, og den, der blev ved Trosset, skal have lige Del, de
      skal dele med hinanden!"
 25.  Og derved blev det bde den Dag og siden; han gjorde det til Lov
      og Ret i Israel, som det er den Dag i bag.

 26.  Da David kom til Ziklag, sendte han noget af Byttet til de
      ldste i Juda, som var hans Venner, med det Bud: "Her er en Gave
      til eder af Byttet, der er taget fra HERRENs Fjender!"
 27.  Det var til dem i Betel, i Ramot i Sydlandet, i Jattir,
 28.  dem i Ar'ara, i Sifmot, i Esjtemoa,
 29.  i Karmel, i Jerame'eliternes Byer, i Keniternes Byer,
 30.  i Horma, i Bor-Asjan, i Atak,
 31.  i Hebron, og ligeledes til alle de andre Steder, hvor David
      havde frdedes med sine Mnd.

1.Samuel 31

  1.  Imidlertid angreb Filisterne Israel; og Israels Mnd flygtede
      for Filisterne, og de faldne l rundt om p Gilboas Bjerg.
  2.  Og Filisterne forfulgte Saul og hans Snner og drbte Sauls
      Snner, Jonatan, Abinadab og Malkisjua.
  3.  Kampen rasede om Saul, og han blev opdaget af Bueskytterne og
      grebes af stor Angst for dem.
  4.  Da sagde Saul til sin Vbendrager: "Drag dit Svrd og gennembor
      mig, for at ikke disse uomskrne skal komme og gennembore mig og
      mishandle mig!" Men Vbendrageren vilde ikke, thi han gs
      tilbage derfor. Da tog Saul Svrdet og styrtede sig i det;
  5.  og da Vbendrageren s, at Saul var dd, styrtede ogs han sig i
      sit Svrd og fulgte ham i Dden.
  6.  Sledes fulgtes denne Dag Saul, hans tre Snner, hans
      Vbendrager og alle hans Mnd i Dden.
  7.  Men da Israels Mnd i Byerne i Dalen og ved Jordan s, at
      Israels Mnd var flygtet, og at Saul og hans Snner var faldet,
      forlod de Byerne og flygtede, hvorp Filisterne kom og besatte
      dem.

  8.  Da Filisterne Dagen efter kom for at plyndre de faldne, fandt de
      Saul og hans tre Snner liggende p Gilboas Bjerg;
  9.  de huggede da Hovedet at ham, affrte ham hans Vben og sendte
      Bud rundt i Filisternes Land for at bringe deres Afguder og
      Folket Gldesbudet.
 10.  Vbnene lagde de i Astartes Tempel, men Kroppen hngte de op p
      Bet-Sjans Mur.
 11.  Men da Indbyggerne i Jabesj i Gilead hrte, hvad Filisterne
      havde gjort ved Saul,
 12.  brd alle vbenfre Mnd op, og efter at have get hele Natten
      igennem tog de Sauls og hans Snners Kroppe ned fra Bet-Sjans
      Mur, bragte dem med til Jabesj og brndte dem der.
 13.  S tog de deres Ben og jordede dem under Tamarisken i Jabesj og
      fastede syv Dage.



2.Samuel

2.Samuel 1

  1.  Da David efter Sauls Dd var vendt tilbage fra Sejeren over
      Amalek og havde opholdt sig to Dage i Ziklag,
  2.  kom der Tredjedagen en Mand fra Hren, fra Saul, med snderrevne
      Klder og Jord p Hovedet, og da han kom hen til David, kastede
      han sig til Jorden og bjede sig.
  3.  David spurgte ham: "Hvor kommer du fra?" Han svarede: "Jeg slap
      bort fra Israels Hr!"
  4.  David sagde da til ham: "Hvorledes gik det? Fortl mig det!"
      Han svarede: "Folket flygtede fra Kampen, og mange af Folket
      faldt og dde; ogs Saul og hans Sn Jonatan er dde."
  5.  Da sagde David til den unge Mand, som bragte ham Budet: "Hvoraf
      ved du, at Saul og hans Sn Jonatan er dde?"
  6.  Den unge Mand, der bragte ham Budet, svarede: "Det traf sig, at
      jeg var p Gilboas Bjerg, og se, Saul stod lnet til sit Spyd,
      medens Vognene og Rytterne trngte ham;
  7.  og da han vendte sig om, fik han je p mig og kaldte p mig; og
      jeg sagde: Her er jeg!
  8.  Da spurgte han mig: Hvem er du? Og jeg svarede: Jeg er en
      Amalekit!
  9.  S sagde han til mig: Kom herhen og giv mig Ddsstdet! Thi
      Krampen har grebet mig, men jeg lever endnu!
 10.  Og jeg trdte hen til ham og gav ham Ddsstdet, thi jeg s, at
      han ikke kunde leve, nr han faldt om. S tog jeg Diademet, han
      havde p Hovedet, og et Armbnd, han bar p Armen, og dem har
      jeg med hid til min Herre."
 11.  Da tog David fat i sine Klder og snderrev dem, og liges
      gjorde alle hans Mnd;
 12.  og de holdt Klage, grd og fastede til Aften over Saul og hans
      Sn Jonatan og HERRENs Folk og Israels Hus, fordi de var faldet
      for Svrdet.

 13.  Derp sagde David til den unge Mand, som havde bragt ham Budet:
      "Hvor er du fra?" Han svarede: "Jeg er Sn af en Amalekit, der
      bor her som fremmed."
 14.  Da sagde David: "Frygtede du dog ikke for at lgge Hnd p
      HERRENs Salvede og drbe ham!"
 15.  David kaldte s p en af sine Folk og sagde: "Kom herhen og std
      ham ned!" Og han slog ham ihjel.
 16.  Men David sagde til ham: "Dit Blod komme over dit eget Hoved!
      Thi din egen Mund vidnede imod dig, da du sagde: Jeg gav HERRENs
      Salvede Ddsstdet!"

 17.  Da sang David denne Klagesang over Saul og hans Sn Jonatan.
 18.  Den skal lres af Judas Snner; den str optegnet i de
      Oprigtiges Bog.
 19.  Din Pryd, Israel, ligger drbt p dine Hje. Ak, at dog Heltene
      faldt!
 20.  Forkynd det ikke i Gat, ej lyde der Gldesbud p Askalons Gader,
      at ikke Filisternes Dtre skal fryde sig, de uomskrnes Dtre
      juble!
 21.  Gilboas Bjerge! Ej falde Dug og Regn p eder, I Ddens Vange!
      Thi Heltenes Skjolde vanredes der; Sauls Skjold er ej salvet
      med Olie.
 22.  Uden faldnes Blod, uden Heltes Fedt kom Jonatans Bue ikke
      tilbage, Sauls Svrd ikke sejrlst hjem.
 23.  Saul og Jonatan, de elskelige, hulde, skiltes ikke i Liv eller
      Dd; hurtigere var de end rne, strkere var de end Lver!
 24.  O, Israels Dtre, grd over Saul, som kldte eder yndigt i
      Purpur, satte Guldsmykker p eders Klder!
 25.  Ak, at dog Heltene faldt i Slagets Tummel - drbt ligger Jonatan
      p dine Hje!
 26.  Jeg srger over dig, Jonatan, Broder, du var mig sre kr;
      underfuld var mig din Krlighed, mere end Kvinders Krlighed.
 27.  Ak, at dog Heltene faldt, Stridsvbnene lagdes de!

2.Samuel 2

  1.  Derefter rdspurgte David HERREN: "Skal jeg drage op til en af
      Judas Byer?" HERREN svarede:"Gr det!" Og David spurgte: "Hvor
      skal jeg drage hen?" Da svarede han: "Til Hebron!"
  2.  S drog David derop tillige med sine to Hustruer Ahinoam fra
      Jizre'el og Abigajil, Karmeliten Nabals Hustru;
  3.  og han tog sine Mnd med derop tillige med deres Familier, og de
      bosatte sig i Byerne omkring Hebron.

  4.  Da kom Judas Mnd derhen og salvede David til Konge over Judas
      Hus. Da David fik at vide, at Mndene i Jabesj i Gilead havde
      jordet Saul,
  5.  sendte han Sendebud til Mndene i Jabesj i Gilead og lod sige:
      "HERREN velsigne eder, fordi I sledes viste Godhed mod eders
      Herre Saul og jordede ham.
  6.  Mtte nu HERREN vise eder Godhed og Trofasthed! Men ogs jeg vil
      gre godt imod eder, fordi I gjorde dette.
  7.  Tag eder derfor sammen og vis eder som strke Mnd; thi eders
      Herre Saul er dd, og Judas Hus har allerede salvet mig til
      Konge!"

  8.  Men Abner, Ners Sn, Sauls Hrfrer, tog Sauls Sn Isjbosjet og
      bragte ham over til Mahanajim
  9.  og udrbte ham til Konge over Gilead, Aseriterne, Jizre'el,
      Efraim og Benjamin, over hele Israel.
 10.  Isjbosjet, Sauls Sn, var fyrretyve r, da han blev Konge over
      Israel, og han herskede to r. Kun Judas Hus sluttede sig til
      David.
 11.  Den Tid David herskede i Hebron over Judas Hus, var syv r og
      seks Mneder.

 12.  Abner, Ne'rs Sn, drog med Isjbosjets, Sauls Sns, Folk fra
      Mahanajim til Gibeon;
 13.  ligeledes drog Joab, Zerujas Sn ud med Davids folk, og de
      stdte sammen med dem ved Dammen i Gibeon; og de slog sig ned
      hver p sin Side af Dammen.
 14.  Da sagde Abner til Joab: "Lad de unge Mnd st op og udfre
      Vben lege for os!" Og Joab sagde: "Ja, lad dem st op!"
 15.  S stod de op og gik frem lige mange fra hver Side, tolv
      Benjaminiter for Isjbosjet, Sauls Sn, og tolv af Davids Folk;
 16.  men de greb hverandre om Hovedet og stdte Svrdet i Siden p
      hverandre, s de faldt alle til Hobe. Derfor kalder man dette
      Sted Helkat-Hazzurim; det ligger ved Gibeon.
 17.  Samme Dag kom det til en meget hrd Kamp, i hvilken Abner og
      Israels Mnd blev drevet p Flugt af Davids Folk.

 18.  Ved den Lejlighed var Zerujastre Snner med, Joab, Abisjaj og
      Asa'el; og Asa'el, der var rapfodet som Markens Gazeller,
 19.  forfulgte Abner uden at bje af til hjre eller venstre.
 20.  Abner vendte sig om og spurgte: "Er det dig, Asa'el?" Han
      svarede: "Ja, det er!"
 21.  Da sagde Abner: "Bj af til en af Siderne, grib en af de unge
      Mnd og tag dig hans Rustning!" Men Asa'el vilde ikke opgive at
      forflge ham.
 22.  Da sagde Abner videre til Asa'el: "Stands med at forflge mig!
      Hvorfor skal jeg sl dig til Jorden? Og hvorledes skal jeg s
      kunne se din Broder Joab i jnene?"
 23.  Men han vgrede sig ved at standse, og Abner stdte da baglns
      Spydet gennem Underlivet p ham, s det kom ud af Ryggen, og han
      faldt dd om p Stedet. Og alle, som kom til Stedet, hvor Asa'el
      l og var dd, stod stille.

 24.  Men Joab og Abisjaj forfulgte Abner, og da Solen gik ned, havde
      de net Gibeat-Amma, som ligger sten for Gia ved Vejen til
      Gibeons rken.
 25.  Da samlede Benjaminiterne sig om Abne'r og stillede sig i Klynge
      p Toppen af Gibeat-Amma.
 26.  Men Abner rbte til Joab: "Skal da Svrdet altid blive ved at
      fortre? Ved du ikke, at Eftersmagen er besk? Hvor lnge skal
      det vare, inden du byder Folket standse med at forflge deres
      Brdre?"
 27.  Joab svarede: "S sandt HERREN lever: Havde du ikke talt, vilde
      Folkene frst i Morgen have standset med at forflge deres
      Brdre!"
 28.  Derp stdte Joab i Hornet, og hele Folket standsede; de
      forfulgte ikke mere Israel og fortsatte ikke Kampen.

 29.  Abner og hans Mnd vandrede s i Lbet af Natten igennem
      Arabalavningen, satte over Jordan, gik hele Klften igennem og
      kom til Mahanajim.
 30.  Da Joab vendte tilbage fra Forflgelsen af Abner og samlede alle
      Krigerne, savnedes foruden Asa'el nitten Mand af Davids Folk,
 31.  medens Davids Folk havde slet 360 Mand ihjel af Benjaminiterne,
      Abners Folk.
 32.  Derp bar de Asa'el bort og jordede ham i hans Faders Grav i
      Betlehem, og Joab og hans Mnd vandrede hele Natten igennem; da
      Solen stod op, nede de Hebron.  3-1.  Krigen imellem Sauls og
      Davids Huse trak i Langdrag; men David blev strkere og
      strkere, Sauls Hus svagere og svagere.

2.Samuel 3
  2.  I Hebron fdtes der David Snner; hans frstefdte var Amnon,
      Sn af Ahinoam fra Jizre'el,
  3.  den nstldste Kil'ab, Sn af Abigajil, Harmeliten Nabals
      Hustru, den tredje Absalon, en Sn af Kong Talmaj af Gesjurs
      Datter Ma'aka,
  4.  den fjerde Adonija, en Sn af Haggit, den femte Sjefatja, en Sn
      af Abital,
  5.  og den sjette Jitream, Sn af Davids Hustru Egla. Disse fdtes
      David i Hebron.

  6.  Under Krigen mellem Sauls og Davids Huse ydede Abner Sauls Hus
      kraftig Sttte.
  7.  Nu havde Saul haft en Medhustru ved Navn Rizpa, Ajjas Datter.
      Og Isjbosjet sagde til Abner: "Hvorfor gik du ind til min Faders
      Medhustru?"
  8.  Abner blev opbragt over Isjbosjets Ord og sagde: "Er jeg nu
      blevet et Hundehoved fra Juda? Nu har jeg Gang p Gang vist
      Godhed mod din Fader Sauls Hus, hans Brdre og Venner og ikke
      ladet dig falde i Davids Hnd, og s gr du nu i Rette med mig
      for en Kvindes Skyld!
  9.  Gud ramme Abner bde med det ene og det andet: Hvad HERREN
      tilsvor David, skal jeg nu srge for bliver opfyldt p ham;
 10.  jeg skal srge for, at Sauls Hus mister Kongedmmet og Davids
      Trone bliver rejst over Israel og Juda fra Dan til Be'ersjeba!"
 11.  Og af Frygt for Abner kunde Isjbosjet ikke svare et Ord.

 12.  S sendte Abner Sendebud til David i Hebron og lod sige: "Slut
      Pagt med mig! Se, jeg vil hjlpe dig og bringe hele Israel over
      p din Side!"
 13.  Han svarede: "Vel, jeg vil slutte Pagt med dig; men een Ting
      krver jeg af dig: Du bliver ikke stedet for mit syn, med
      mindre du har Sauls Datter Mikal med, nr du kommer!"
 14.  David sendte derp Bud til Isjbosjet, Sauls Sn, og lod
      sige:"Giv mig min Hustru Mikal, som jeg blev trolovet med for
      100 Filisterforhuder!"
 15.  Da sendte Isjbosjet Bud og lod hende hente hos hendes Mand
      Paltiel, Lajisj's Sn.
 16.  Hendes Mand fulgte hende grdende lige til Bahurim; her sagde
      Abner til ham: "G nu hjem!" S vendte han hjem.

 17.  Men Abner havde forhandlet med Israels ldste og sagt: "Allerede
      tidligere nskede I David til Konge;
 18.  s gr nu Alvor af det! Thi HERREN har sagt om David: Ved min
      Tjener Davids Hnd vil jeg frelse mit Folk Israel fra
      Filisternes og alle dets fjenders Hnd!"
 19.  Abner talte ogs til Benjamin derom. Endelig gik Abner ogs til
      Hebron for at meddele David alt, hvad Israel og hele Benjamins
      Hus havde vedtaget.
 20.  Da Abner, fulgt af tyve Mnd, kom til David i Hebron, gjorde
      David Gstebud for Abner og Mndene, som var med ham.
 21.  Derp sagde Abner til David: "Lad mig bryde op og drage hen og
      samle hele Israel om min Herre Kongen, for at de kan slutte Pagt
      med dig, at du kan blive Konge over alt, hvad din Hu str til!"
      Da lod David Abner rejse, og han drog bort i Fred.

 22.  Just da kom Davids Folk og Joab hjem fra et Strejftog og
      medfrte et rigt Bytte; Abner var da ikke mere hos David i
      Hebron, thi David havde ladet ham rejse, og han var draget bort
      i Fred.
 23.  Da nu Joab var vendt hjem med hele sin Hr, fik han at vide at
      Abner, Ners Sn, havde vret hos Kongen, og at denne havde ladet
      ham rejse, s han var draget bort i Fred.
 24.  Da gik Joab til Kongen og sagde: "Hvad har du gjort? Abner har
      jo vret hos dig! Hvorfor lod du ham rejse, s han frit kunde
      drage bort?
 25.  Indser du ikke, at Abner, Ners Sn, kun kom for at bedrage
      dig. udspejde din Frd og f at vide, hvad du har for!"
 26.  S gik Joab bort fra David og sendte uden Davids Vidende
      Sendebud efter Abner og de hentede ham tilbage fra Bor-Sira.
 27.  Og da Abner kom tilbage til Hebron, tog Joab ham til Side midt i
      Porten for at tale uhindret med ham; og der drbte han ham ved
      et Stik i Underlivet for at hvne sin Broder Asa'els Blod.

 28.  Da det siden kom David for re, sagde han: "Jeg og mit Rige er
      til evig Tid uden Skyld for HERREN i Abners, Ners Sns, Blod!
 29.  Det komme over Joabs Hoved og over hele hans Fdrenehus; og
      Joabs Hus vre aldrig frit for Folk, som lider af Fld eller
      Spedalsk hed, gr med Krykke eller falder for Svrdet eller
      mangler Brd!"
 30.  Men Joab og hans Broder Abisjaj havde slet Abner ihjel, fordi
      han havde fldet deres Broder Asa'el i Kampen ved Gibeon.
 31.  Derp sagde David til Joab og alle Folkene, som fulgte ham:
      "Snderriv eders Klder, tag Sk om eder og hold Klage over
      Abner!" Og Kong David gik selv bag efter Bren.
 32.  Og da man jordede Abner i Hebron, grd Kongen hjt ved Abners
      Grav, og alt Folket grd med,
 33.  Da sang Kongen denne Klagesang over Abner: Skulde Abner d en
      Dres Dd? 34 Dine Hnder var ikke bundne, dine Fdder ikke lagt
      i Lnker, du faldt, som man falder for Misddere! Da grd hele
      Folket end mere over ham,
 35.  og da hele Folket kom for at f David til af spise, medens det
      endnu var Dag, svor David: "Gud ramme mig bde med det ene og
      det andet, om jeg smager Brd eller noget andet, fr Sol gr
      ned!"
 36.  Hele Folket lagde Mrke dertil, og det gjorde et godt Indtryk p
      dem; alt, hvad Kongen foretog sig, gjorde et godt Indtryk p alt
      Folket;
 37.  og hele Folket og hele Israel sknnede den Dag, at Kongen ikke
      var Ophavsmand til Drabet p Abner, Ners Sn.
 38.  Og Kongen sagde til sine Folk: "Ved I ikke, af der i Dag er
      faldet en verste og Stormand i Israel?
 39.  Men jeg er endnu for svag, sknt jeg er salvet til Konge, og
      disse Mnd, Zerujasnnerne, er mig for strke. HERREN genglde
      Uddsmanden hans Skndsels- dd!"

2.Samuel 4

  1.  Da Isjbosjet, Sauls Sn, hrte, at Abner var dd i Hebron, tabte
      han Modet, og hele Israel grebes af Skrk.
  2.  Nu havde Isjbosjet, Sauls Sn, to Mnd, der var Frere for
      Strejfskarer, den ene hed Ba'ana, den anden Rekab, Snner af
      Benjaminiten Rimmon fra Be'erot; thi ogs Be'erot regnes til
      Benjamin;
  3.  dog var Be'erotiterne flygtet til Gittajim, hvor de bor som
      fremmede den Dag i Dag.
  4.  Sauls Sn Jonatan havde en Sn, der var lam i Fdderne; han var
      fem r gammel, da Efterretningen om Saul og Jonatan kom fra
      Jizre'el, og hans Fostermoder tog ham og flygtede; men under
      hendes skyndsomme Flugt faldt han fra hende og blev lam; hans
      Navn var Mefibosjet.
  5.  Be'erotiten Rimmons Snner Rekab og Ba'ana gav sig p Vej og kom
      ved Middagstide til Isjbosjets Hus, medens han sov til Middag;
  6.  og da Drvogtersken, som var ved at rense Hvede, var faldet i
      Svn, slap Rekab og hans Broder Ba'ana forbi
  7.  og trngte ind i Huset, hvor Isjbosjet l p sit Leje i
      Sovevrelset; og de slog ham ihjel og huggede Hovedet af ham;
      derp tog de Hovedet og vandrede i Lbet at Natten gennem
      Arabalavningen
  8.  og bragte Isjbosjets Hoved til David i Hebron, idet de sagde til
      Kongen: "Her er Hovedet af Isjbosjet, din Fjende Sauls Sn, han,
      som stod dig efter Livet; i Dag har HERREN givet min Herre
      Kongen Hvn over Saul og hans Afkom!"

  9.  Da svarede David Be'erotiten Rimmons Snner Rekab og hans Broder
      Ba'ana: "S sandt HERREN lever, som har udfriet mig af al
      Trngsel:
 10.  Den, som bragte mig Efterretning om Sauls Dd, i den Tro at han
      bragte et Gldesbud, ham greb jeg og lod drbe i Ziklag for at
      give ham Ln for hans Gldesbud;
 11.  hvor meget mere skulde jeg da ikke nu, nr gudlse Mnd har
      myrdet en retfrdig Mand p hans Leje i hans eget Hus, krve
      hans Blod af eder og udrydde eder af Jorden!"
 12.  Derp bd David sine Folk drbe dem, og de huggede Hnder og
      Fdder af dem og hngte dem op ved Dammen i Hebron; men
      Isjbosjets Hoved tog de og jordede i Abners Grav i Hebron.

2.Samuel 5

  1.  Derp kom alle Israels Stammer til David i Hebron og sagde: "Vi
      er jo dit Kd og Blod!
  2.  Allerede fr i Tiden, da Saul var Konge over os, var det dig,som
      frte Israel ud i Kamp og hjem igen; og HERREN sagde til dig: Du
      skal vogte mit Folk Israel og vre Hersker over Israel!"
  3.  Og alle Israels ldste kom til Kongen i Hebron, og Kong David
      sluttede i Hebron Pagt med dem for HERRENs syn, og de salvede
      David til Konge over Israel.
  4.  David var tredive r, da han blev Konge, og han herskede
      fyrretyve r.
  5.  I Hebron herskede han over Juda syv r og seks Mneder, og i
      Jerusalem herskede han tre og tredive r over hele Israel og
      Juda.

  6.  Derp drog Kongen med sine Mnd til Jerusalem mod Jebusiterne,
      som boede deri Landet. Man sagde til Kongen: "Her kan du ikke
      trnge ind, thi blinde og lamme vil sl dig tilbage!" Dermed
      vilde de sige: "David kommer ikke herind!"
  7.  Men David indtog Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen.
  8.  P den Dag sagde David: "Enhver, som trnger frem til
      Vandledningen og slr en Jebusit, de halte og blinde, som Davids
      Sjl hader, skal vre verste og Hrfrer". Derfor siger man:
      "En blind og en lam kommer ikke ind i Huset!"
  9.  S tog David Bolig i Klippeborgen og kaldte den Davidsbyen; og
      han befstede Byen rundt om fra Millo og indefter.
 10.  Og David blev mgtigere og mgtigere; HERREN, Hrskarers Gud,
      var med ham.

 11.  Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertrer og
      tillige Tmmermnd og Stenhuggere, som byggede ham et Hus.
 12.  Da sknnede David, at HERREN havde sikret hans Kongemagt over
      Israel og hjnet hans Kongedmme for sit Folk Israels Skyld.

 13.  David tog i Jerusalem endnu flere Medhustruer og Hustruer, efter
      at han var kommet dertil fra Hebron, og der fdtes ham flere
      Snner og Dtre.
 14.  Navnene p dem, som fdtes ham i Jerusalem, er flgende:
      Sjammua, Sjobab, Natan, Salomo,
 15.  Jibhar, Elisjua, Nefeg, Jafia,
 16.  Elisjama, Ba'aljada og Elifelet.

 17.  Men da Filisterne hrte, at David var salvet til Konge over
      Israel, rykkede de alle ud for at sge efter ham. Ved
      Efterretningen herom drog David ned til Klippeborgen,
 18.  medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen.
 19.  David rdspurgte da HERREN: "Skal jeg drage op mod Filisterne?
      Vil du give dem i min Hnd?" Og HERREN svarede David: "Drag op,
      thi jeg vil give Filisterne i din Hnd!"
 20.  S drog David til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde
      han: "HERREN har brudt igennem mine Fjender foran mig, som Vand
      bryder igennem!" Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim.
 21.  Og de lod deres Guder i Stikken der, og David og hans Mnd tog
      dem.

 22.  Men Filisterne bredte sig p ny i Refaimdalen.
 23.  Da David rdspurgte HERREN, svarede han: "Drag ikke imod dem,
      men omg dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene.
 24.  Nr du da hrer Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du
      skynde dig, thi s er HERREN draget ud foran dig for at sl
      Filisternes Hr!"
 25.  David gjorde, som HERREN bd,og slog Filisterne fra Gibeon til
      hen imod Gezer.

2.Samuel 6

  1.  David samlede alt udsgt Mandskab i Israel, 30000 Mand.
  2.  Derp brd David op med alle sine Krigere og drog til Ba'al i
      Juda for der at hente Guds Ark, over hvilken Hrskarers HERREs
      Navn er nvnet, han, som troner over Keruberne.
  3.  De satte da Guds Ark p en ny Vogn og frte den bort fra
      Abinadabs Hus p Hjen, og Abinadabs Snner Uzza og Ajo krte
      Vognen,
  4.  sledes at Uzza gik ved Siden af og Ajo foran Guds Ark.
  5.  David og hele Israel legede af alle Krfter for HERRENs syn til
      Sang og til Citre, Harper, Pauker, Bjlder og Cymbler.
  6.  Men da de kom til Nakons Trskeplads, rakte Uzza Hnden ud og
      greb fat i Guds Ark, fordi Okserne snublede.
  7.  Da blussede HERRENS Vrede op mod Uzza, og Gud slog ham der,
      fordi han rakte Hnden ud mod Arken, og han dde p Stedet ved
      Siden af Guds Ark.
  8.  Men David grmmede sig over, at HERREN havde tilfjet Uzza et
      Brud. Derfor kaldte man Stedet Perez-Uzza, som det hedder den
      Dag i Dag.
  9.  Og David grebes den Dag af Frygt for HERREN og sagde: "Hvor kan
      da HERRENs Ark komme hen hos mig!"
 10.  Og David vilde ikke flytte HERRENs Ark hen hos sig i Davidsbyen,
      men lod den stte ind i Gatiten Obed-Edoms Hus.
 11.  HERRENs Ark blev s i Gatiten Obed-Edoms Hus tre Mneder, og
      HERREN velsignede Obed-Edom og hele hans Hus.

 12.  Da nu Kong David fik Underretning om, at HERREN for Guds Arks
      Skyld havde velsignet Obed-Edoms Hus og alt, hvad hans var, gik
      han hen og lod under Festglde Guds Ark bringe op fra Obed-Edoms
      Hus til Davidsbyen.
 13.  Og da de, som bar HERRENs Ark, havde get seks Skridt, ofrede
      han en Okse og en Fedekalv.
 14.  Og David dansede af alle Krfter for HERRENs syn, ifrt en
      linned Efod.
 15.  Sledes bragte David og hele Israel HERRENs Ark op under
      Festjubel og Hornblsning.
 16.  Men da HERRENs Ark kom til Davidsbyen, s Sauls Datter Mikal ud
      af Vinduet; og da hun s Kong David springe og danse for HERRENs
      syn, ringeagtede hun ham i sit Hjerte.
 17.  De frte s HERRENs Ark ind og stillede den p Plads midt i det
      Telt, David havde rejst den, og David ofrede Brndofre og
      Takofre for HERRENs syn.
 18.  Og da David var frdig med Brndofrene og Takofrene, velsignede
      han Folket i Hrskarers HERREs Navn
 19.  og uddelte til alt Folket, til hver enkelt af hele Israels
      Mngde, bde Mand og Kvinde, et Brd, et Stykke Kd og en
      Rosinkage; derp gik alt Folket hver til sit.

 20.  Men da David vendte hjem for at velsigne sit Hus, gik Sauls
      Datter Mikal ham i Mde og sagde: "Hvor rbart Israels Konge
      opfrte sig i Dag, da han blottede sig for sine Understters
      Trlkvinders jne, som letfrdige Mennesker plejer at gre!"
 21.  David svarede Mikal: "For HERRENs syn vil jeg lege, s sandt
      HERREN lever, som udvalgte mig fremfor din Fader og hele hans
      Hus, s han satte mig til Fyrste over HERRENs Folk Israel; jeg
      vil lege for HERRENs syn,
 22.  selv om jeg derved nedvrdiges og synker endnu dybere i dine
      jne; men hos Trlkvinderne, du talte om, skal jeg vinde re!"
 23.  Og Sauls Datter Mikal fik til sin Ddedag intet Barn.

2.Samuel 7

  1.  Engang Kongen sad i sit Hus, efter at HERREN havde skaffet ham
      Ro for alle hans Fjender rundt om,
  2.  sagde han til Profeten Natan: "Se, jeg har et Cedertrshus at bo
      i, men Guds Ark har Plads i et Telt!"
  3.  Natan svarede Kongen: "Gr alt, hvad din Hu str til, thi HERREN
      er med dig!"
  4.  Men samme Nat kom HERRENs Ord til Natan sledes:
  5.  "G hen og sig til min Tjener David: S siger HERREN: Skulde du
      bygge mig et Hus at bo i?
  6.  Jeg har jo ikke haft noget Hus at bo i, siden den Dag jeg frte
      Israeliterne op fra gypten, men vandrede med, boende i et Telt.
  7.  Har jeg, i al den Tid jeg vandrede om blandt alle Israeliterne,
      sagt til nogen af Israels Dommere, som jeg satte til at vogte
      mit Folk Israel: Hvorfor bygger I mig ikke et Cedertrshus?
  8.  Sig derfor til min Tjener David: S siger Hrskarers HERRE: Jeg
      tog dig fra Grsgangen, fra din Plads bag Smkvget til at vre
      Fyrste over mit folk Israel,
  9.  og jeg var med dig, overalt hvor du frdedes, og udryddede alle
      dine Fjender foran dig; jeg vil skabe dig et Navn som de
      strstes p Jorden
 10.  og skaffe mit Folk Israel en Hjemstavn og plante det, s det kan
      blive boende p sit Sted uden mere at skulle forstyrres i sin
      Ro, og uden at Voldsmnd mere skal plage det som tidligere,
 11.  dengang jeg satte Dommere over mit Folk Israel; og jeg vil give
      det Ro for alle dets Fjender. S kundgr HERREN dig nu: Et Hus
      vil HERREN bygge dig!
 12.  Nr dine Dage er omme, og du hviler hos dine Fdre, vil jeg
      efter dig oprejse din Sd, som udgr af dit Liv, og grundfste
      hans Kongedmme.
 13.  Han skal bygge mit Navn et Hus, og jeg vil grundfste hans
      Kongetrone evindelig.
 14.  Jeg vil vre din Sd en Fader, og den skal vre mig en Sn!  Nr
      den synder, vil jeg tugte den med Menneskestok og Menneskers
      Slag,
 15.  men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra den, som jeg tog den
      fra din Forgnger.
 16.  Dit Hus og dit Kongedmme skal st fast for mit syn til evig
      Tid, din Trone skal st til evig Tid!"
 17.  Alle disse Ord og hele denne benbaring meddelte Natan David.

 18.  Da gik Kong David ind og dvlede for HERRENs syn og sagde:
      "Hvem er jeg, Herre, HERRE, og hvad er mit Hus, at du har bragt
      mig s vidt?
 19.  Men end ikke det var dig nok Herre, HERRE, du gav ogs din
      Tjeners Hus Forjttelser for fjerne Tider og lod mig skue
      kommende Slgter, Herre, HERRE!
 20.  Hvad mere har David at sige dig Du kender jo dog din Tjener,
      Herre, HERRE.
 21.  For din Tjeners Skyld, og fordi din Hu stod dertil, gjorde du
      dette og kundgjorde din Tjener alt dette store,
 22.  Herre, HERRE; thi ingen er som du, og der er ingen Gud uden dig
      efter alt hvad vi har hrt med vore rer.
 23.  Og hvor p Jorden findes et Folk som dit Folk Israel, et Folk.
      som Gud kom og udfriede og gjorde til sit Folk for at vinde sig
      et Navn og udfre store og frygtelige Gerninger for dem ved at
      drive andre Folkeslag med deres Guder bort foran sit Folk, det,
      du udfriede fra gypten?
 24.  Du har grundfstet dit Folk Israel som dit Folk til evig Tid, og
      du, HERRE, er blevet deres Gud.
 25.  S opfyld da, HERRE, Gud, til evig Tid den Forjttelse, du
      udtalte om din Tjener og hans Hus og gr, som du sagde!
 26.  Da skal dit Navn blive stort til evig Tid, s man siger:
      Hrskarers HERRE, Gud over Israel! Og din Tjener Davids Hus skal
      st fast for dit syn.
 27.  Thi du, Hrskarers HERRE, Israels Gud, har benbaret for din
      Tjener: Jeg vil bygge dig et Hus! Derfor har din Tjener fundet
      sit Hjerte til af bede denne Bn til dig.
 28.  Derfor, Herre, HERRE, du er Gud, og dine Ord er Sandhed! Du har
      givet din Tjener denne Forjttelse,
 29.  s lad det behage dig at velsigne din Tjeners Hus, at det til
      evig Tid m st fast for dit syn. Thi du, Herre, HERRE, har
      talt, og med din Velsignelse skal din Tjeners Hus velsignes
      evindelig!"

2.Samuel 8

  1.  Nogen Tid efter slog David Filisterne og undertvang dem, og
      David fratog Filisterne Meteg-Ha'amma.
  2.  Fremdeles slog han Moabiterne, og han mlte dem med en Snor,
      idet han lod dem lgge sig ned p Jorden og afmlte to
      Snorlngder, der skulde drbes, og een, der skulde blive i Live.
      Sledes blev Moabiterne Davids skatskyldige Understter.
  3.  Ligeledes slog David Rehobs Sn, Kong Hadad'ezer af Zoba, da han
      var draget ud for at genoprette sit Herredmme ved Floden.
  4.  David fratog ham 1700 Ryttere og 20000 Mand Fodfolk og lod alle
      Stridshestene lamme p hundrede nr, som han sknede.
  5.  Og da Aramerne fra Damaskus kom Hadad'ezer af Zoba til Hjlp,
      slog David 22000 Mand af Aramerne.
  6.  Derp indsatte David Fogeder i det damaskenske Aram, og
      Aramerne blev Davids skatskyldige Understter. Sledes, gav
      HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.
  7.  Og David tog de Guldskjolde, Hadad'ezers Folk havde bret, og
      bragte dem til Jerusalem;
  8.  og fra Hadad'ezers Byer Teba og Berotaj bortfrte Kong David
      Kobber i store Mngder.

  9.  Men da Kong To'i af Hamat hrte, at David havde slet hele
      Hadad'ezers Stridsmagt,
 10.  sendte han sin Sn Hadoram til Kong David for at hilse p ham og
      lyknske ham til, at han havde kmpet med Hadad'ezer og slet
      ham - Hadad'ezer havde nemlig ligget i Krig med To'i - og han
      medbragte Slv-, Guld- og Kobber-sager.
 11.  Ogs dem helligede Kong David HERREN tillige med det Slv og
      Guld, han havde helliget af Byttet fra alle de undertvungne
      Folk,
 12.  Edom, Moab Ammoniterne, Filisterne, Amalek, og af det Bytte, han
      havde taget fra Rehobs Sn, Kong Hadad'ezer af Zoba.

 13.  Og David vandt sig et Navn. Da han vendte tilbage fra Sejren
      over Aram, slog han Edom i Saltdalen, 18000 Mand;
 14.  derp indsatte han Fogeder i Edom; i hele Edom indsatte han
      Fogeder, og alle Edomiterne blev Davids Understter, Sledes gav
      HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.
 15.  Og David var Konge over hele Israel, og han vede Ret og
      Retfrdighed mod hele sit Folk.

 16.  Joab, Zerujas Sn, var sat over Hren; Josjafat, Ahiluds Sn,
      var Kansler;
 17.  Zadok, Abitubs Sn, og Ebjatar, Ahimeleks Sn, var Prster;
      Seraja var Statsskriver;
 18.  Benaja, Jojadas Sn, var sat over Kreterne og Pleterne, og
      Davids Snner var Prster.

2.Samuel 9

  1.  David sagde: "Er der endnu nogen tilbage af Sauls Hus? S vil
      jeg vise Godhed imod ham for Jonatans Skyld!"
  2.  Nu var der i Sauls Hus en Trl ved Navn Ziba; han blev kaldt op
      til David, og Kongen sagde til ham:"Er du Ziba?" Han svarede:
      "Ja, det er din Trl!"
  3.  Da sagde Kongen: "Er der ingen tilbage af Sauls Hus? S vil jeg
      vise Guds Godhed imod ham." Ziba svarede Kongen: "Der lever
      endnu en Sn af Jonatan; han er lam i Fdderne."
  4.  Da spurgte Kongen: "Hvor er han?" Og Ziba svarede Kongen: "Han
      er i Makirs, Ammiels Sns, Hus i Lodebar."
  5.  S lod Kong David ham hente i Makirs, Ammiels Sns, Hus i
      Lodebar.
  6.  Da Mefibosjet, Sauls Sn Jonatans Sn, kom ind til David, faldt
      han p sit Ansigt og bjede sig. David sagde: "Mefibosjet!" Han
      svarede: "Ja, her er din Trl!"
  7.  David sagde til ham: "Frygt ikke! Jeg vil vise dig Godhed for
      din Fader Jonatans Skyld og give dig hele din Fader Sauls
      Jordegods tilbage; og du skal altid spise ved mit Bord."
  8.  Da bjede han sig og sagde: "Hvad er din Trl, siden du tager
      Hensyn til en dd Hund som mig?"

  9.  Derp lod Kongen Sauls Tjener Ziba kalde og sagde til ham: "Alt,
      hvad der tilhrte Saul og hele hans Hus, har jeg givet din
      Herres Sn;
 10.  men du tillige med dine Snner og Trlle skal dyrke Jorden og
      indhste Afgrden, for at din Herres Hus kan have sit Underhold
      deraf; men din Herres Sn Mefibosjet skal altid spise ved mit
      Bord." Ziba havde femten Snner og tyve Trlle.
 11.  Da sagde Ziba til Kongen: "Din Trl vil gre, ganske som min
      Herre Kongen byder!" Mefibosjet spiste s ved Davids Bord, som
      var han en af Kongens Snner.
 12.  Mefibosjet havde en lille Sn ved Navn Mika. Hele Zibas Husstand
      var Mefibosjets Trlle.
 13.  Og Mefibosjet boede i Jerusalem, thi han spiste altid ved
      Kongens Bord. Og han var lam i begge Fdder.

2.Samuel 10

  1.  Nogen Tid efter dde Ammomiternes Konge, og hans Sn Hanun blev
      Konge i hans Sted.
  2.  Da tnkte David: "Jeg vil vise Hanun, Nahasj's Sn, Venlighed,
      ligesom hans Fader viste mig Venlighed." Og David sendte Folk
      for at vise ham Deltagelse i Anledning af hans Faders Dd. Men
      da Davids Mnd kom til Ammoniternes Land.
  3.  sagde Ammoniternes Hvdinger til deres Herre Hanun: "Tror du
      virkelig, det er for at hdre din Fader, at David sender Bud og
      viser dig Deltagelse? Mon ikke det er for at udforske og
      udspejde Byen og delgge den, at David sender sine Folk til
      dig?"
  4.  Da tog Hanun Davids Folk og lod det halve af deres Skg afrage
      og Halvdelen af deres Klder skre af til Sdet, og derp lod
      han dem g.
  5.  Da David fik Efterretning herom, sendte han dem et Bud i Mde,
      thi Mndene var blevet grovelig forhnet; og Kongen lod sige:
      "Bliv i Jeriko, til eders Skg er vokset ud!"

  6.  Men da Ammoniterne s, at de havde lagt sig for Had hos David,
      sendte de Bud og lejede Aramerne fra Bef-Rehob og Zoba, 20000
      Mand Fodfolk, Kongen af Ma'aka med 1000 Mand og Folkene fra Tob,
      12000 Mand.
  7.  Da David hrte det, sendte han Joab af Sted med hele Hren og
      Krnetropperne.
  8.  Ammoniterne rykkede s ud og stillede sig op til Kamp lige uden
      for Porten, medens Aramerne fra Zoba og Rehob og Mndene fra
      Tob og Ma'aka stod for sig selv p ben Mark.
  9.  Da Joa s, at Angreb truede ham bde forfra og bagfra, gjorde
      han et Udvalg blandt alt Israels udsgte Mandskab og tog
      Stilling over for Aramerne,
 10.  medens han overlod Resten af Mandskabet til sin Broder Abisjaj,
      som tog Stilling over for Ammoniterne.
 11.  Og han sagde: "Hvis Aramerne bliver mig for strke, skal du ile
      mig til Hjlp; men bliver Ammoniterne dig for strke, skal jeg
      komme og hjlpe dig.
 12.  Tag Mod til dig og lad os tappert vrge vort Folk og vor Guds
      Byer - s fr HERREN gre, hvad ham tykkes godt!"
 13.  Derp rykkede Joab frem med sine Folk til Kamp mod Aramerne, og
      de flygtede for ham.
 14.  Og da Ammoniterne s, at Aramerne tog Flugten, flygtede de for
      Abisjaj og trak sig ind i Byen. Derp vendte Joab tilbage fra
      Kampen med Ammoniterne og kom til Jerusalem.

 15.  Men da Aramerne s, at de var slet af Israel, samlede de sig,
 16.  og Hadad'ezer sendte Bud og lod Aramerne hinsides Floden rykke
      ud, og de kom til Helam med Sjobak, Hadad'ezers Hrfrer, i
      Spidsen.
 17.  Da David fik Efterretning herom, samlede han hele Israel, satte
      over Jordan og kom til Helam, hvor Aramerne stillede sig op til
      Kamp mod David og angreb ham.
 18.  Men Aramerne flygtede for Israel, og David nedhuggede 700
      Stridsheste og 40000 Mand af Aram; ogs deres Hrfrer Sjobak
      slog han ihjel der.
 19.  Da alle Hadad'ezers Lydkonger s, at de var slet af Israel,
      sluttede de Fred med Israel og underkastede sig. Og Aramerne
      vovede ikke at hjlpe Ammoniterne mere.

2.Samuel 11

  1.  Nste r, ved den Tid Kongerne drager i Krig, sendte David Joab
      ud med sine folk og hele Israel, og de hrgede Ammoniternes Land
      og belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem.
  2.  S skete det en Aftenstund, da David havde rejst sig fra sit
      Leje og vandrede p Kongepaladsets Tag, at han fik je p en
      Kvinde, der var i Frd med at bade sig; og Kvinden, var meget
      smuk.
  3.  David sendte da Bud for at forhre sig om hende, og der blev
      sagt: "Det er vist Batseba, Eliams Datter, Hetiten Urias's
      Hustru!"
  4.  S lod David hende hente, og da hun kom til ham, l han hos
      hende; hun havde lige renset sig efter sin Urenhed. Derefter
      vendte hun hjem igen.

  5.  Men da Kvinden blev frugtsommelig, sendte hun Bud til David og
      lod sige: "Jeg er frugtsommelig!"
  6.  Da sendte David det Bud til Joab: "Send Hetiten Urias til mig!"
      Og Joab sendte Urias til David.
  7.  Da Urias kom, spurgte David, hvorledes det stod til med Joab og
      Hren, og hvorledes det gik med Krigen.
  8.  Derp sagde David til Urias: "G nu ned til dit Hus og tvt dine
      Fdder!" Urias gik da ud af Kongens Palads, og en Gave fra
      Kongen blev sendt efter ham;
  9.  men Urias lagde sig ved Indgangen til Kongens Palads hos sin
      Herres Folk og, gik ikke ned til sit Hus.
 10.  Da David fik at vide, at Urias ikke var get ned til sit Hus,
      sagde han til ham: "Kommer du ikke lige fra Rejsen? Hvorfor gr
      du s ikke ned til dit Hus?"
 11.  Urias svarede David: "Arken og Israel og Juda bor i Hytter, og
      min Herre Joab og min Herres Trlle ligger lejret p ben Mark;
      skulde jeg da g til mit Hus for at spise og drikke og sge min
      Hustrus Leje? S sandt HERREN lever, og s sandt du lever, jeg
      gr det ikke!"
 12.  Da sagde David til Urias: "S bliv her i Dag; i Morgen vil jeg
      lade dig rejse!" Urias blev da i Jerusalem den Dag.
 13.  Nste Dag indbd David ham til at spise og drikke hos sig og fik
      ham beruset. Men om Aftenen gik han ud og lagde sig p sit Leje
      hos sin Herres Folk; til sit Hus gik han ikke ned.

 14.  Nste Morgen skrev David et Brev til Joab og sendte det med
      Urias.
 15.  I Brevet skrev han: "St Urias der, hvor Kampen er hrdest, og
      lad ham i Stikken, s han kan blive drbt!"
 16.  Joab, der var ved at belejre Byen, satte da Urias p en Plads,
      hvor han vidste, der stod tapre Mnd over for ham:
 17.  og da Mndene i Byen gjorde Udfald og angreb Joab, faldt nogle
      af Folket, af Davids Mnd; ogs Hetiten Urias faldt.
 18.  Da sendte Joab David Melding om hele Slagets Gang,
 19.  og han gav Sendebudet den Befaling: "Nr du har givet Kongen
      Beretning om hele Slagets Gang,
 20.  kan det vre, at Kongen bruser op i Vrede og siger til dig:
      Hvorfor kom I Byen s nr i Slaget? I mtte jo vide, at der
      vilde blive skudt oppe fra Muren!.
 21.  Hvem var det, der drbte Abimelek, Jerubba'als Sn? Var det ikke
      en Kvinde, som kastede en Mllesten ned p ham fra Muren, s han
      fandt sin Dd i Tebez? Hvorfor kom I Muren s nr? S skal du
      sige: Ogs din Trl Hetiten Urias faldt!"
 22.  S drog Budet af Sted og kom og meldte David alt, hvad Joab
      havde plagt ham, hele Slagets Gang. Da blussede Davids Vrede op
      mod Joab, og han sagde til Budet:"Hvorfor kom I Byen s nr i
      Slaget? I mtte jo vide, at der vilde blive skudt oppe fra
      Muren!  Hvem var det, der drbte Abimelek, Jerubba'als Sn? Var
      det ikke en Kvinde, som kastede en Mllesten ned p ham fra
      Muren, s han fandt sin Dd i Tebez? Hvorfor kom I Muren s
      nr?"
 23.  Budet sagde til David: "Mndene var os overlegne og rykkede ud
      imod os p ben Mark, men vi trngte dem tilbage til Portens
      Indgang;
 24.  s skd Bueskytterne oppe fra Muren p dine Trlle, og nogle af
      Kongens Trlle faldt; ogs din Trl Hetiten Urias faldt!"
 25.  Da sagde David til Budet: "Sig til Joab: Du skal ikke grmme dig
      over den Ting; thi Svrdet fortrer snart den ene, snart den
      anden; fortst med Kraft Kampen mod Byen og riv den ned! Med de
      Ord skal du stte Mod i ham!"

 26.  Da Urias's Hustru hrte, at hendes Mand var faldet, holdt hun
      Ddeklage over sin gteflle.
 27.  Men da Srgetiden var omme, lod David hende hente til sit Hus,
      og hun blev hans Hustru og fdte ham en Sn. Men det, David
      havde gjort, var ondt i HERRENs jne.

2.Samuel 12

  1.  Og HERREN sendte Natan til David. Da han kom ind til ham, sagde
      han: "Der boede to Mnd i samme By, en rig og en fattig.
  2.  Den rige havde Smkvg og Hornkvg i Mngde,
  3.  medens den fattige ikke ejede andet end et eneste lille Lam, som
      han havde kbt og opdrttet, og som var vokset op hos ham sammen
      med hans Brn; det d af hans Brd, drak af hans Bger og l i
      hans Skd og var ham som en Datter.
  4.  Men da den rige Mand engang fik Besg, mmede han sig ved at
      tage noget af sit eget Smkvg eller Hornkvg og tillave det til
      den vejfarende Mand, som var kommet til ham, men tog den fattige
      Mands Lam og tillavede det til sin Gst!"

  5.  Da blussede Davids Vrede heftigt op mod den Mand, og han sagde
      til Natan: "S sandt HERREN lever: Den Mand, som gjorde det, er
      ddsens,
  6.  og Lammet skal han erstatte trefold, fordi han handlede s
      hjertelst!"
  7.  Men Natan sagde til David: "Du er Manden! S siger HERREN,
      Israels Gud: Jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg
      friede dig af Sauls Hnd;
  8.  jeg gav dig din Herres Hus, lagde din Herres Hustruer i din Favn
      og gav dig Israels og Judas Hus; og var det for lidet, vilde jeg
      have givet dig endnu mere, bde det ene og det andet.
  9.  Hvorfor har du da ringeagtet HERRENs Ord og gjort, hvad der er
      ondt i hans jne? Hetiten Urias har du drbt med Svrdet; hans
      Hustru har du taget til gte, og ham har du slet ihjel med
      Ammoniternes Svrd.
 10.  S skal nu Svrdet aldrig vige fra dit Hus, fordi du ringeagtede
      mig og tog Hetiten Urias's Hustru til gte.
 11.  S siger HERREN: Se, jeg lader Ulykke komme over dig fra dit
      eget Hus, og jeg tager dine Hustruer bort for jnene af dig og
      giver dem til en anden, som skal ligge hos dine Hustruer ved
      hjlys Dag.
 12.  Thi du handlede i det skjulte, men jeg vil opfylde dette Ord i
      hele Israels Psyn og ved hjlys Dag!"
 13.  Da sagde David til Natan: "Jeg har syndet mod HERREN!" Og Natan
      sagde til David: "S har HERREN ogs tilgivet dig din Synd; du
      skal ikke d.
 14.  Men fordi du ved denne Gerning har vist Foragt for HERREN, skal
      Snnen, som er fdt dig, visselig d!"

 15.  Derp gik Natan til sit Hus. Og HERREN ramte det Barn, Urias's
      Hustru havde fdt David, med Sygdom.
 14.  Da sgte David Gud for Barnet, holdt Faste og gik hen og lagde
      sig om Natten p Jorden i Sk.
 17.  De ldste i hans Hus kom til ham for at f ham til at rejse sig,
      men han vilde ikke, og han holdt ikke Mltid sammen med dem.
 18.  Syvendedagen dde Barnet; men Davids Folk turde ikke lade ham
      vide, at Barnet var dd, thi de tnkte: "Da Barnet levede, vilde
      han ikke lne os re, nr vi talte til ham; hvor kan vi da nu
      sige til ham, at Barnet er dd? Han kunde gre en Ulykke!"
 19.  Men da David s, at hans Folk hviskede sammen, sknnede han, at
      Barnet var dd. S spurgte David sine Folk: "Er Barnet dd?"  Og
      de svarede: "Ja, han er dd!"
 20.  Da rejste David sig fra Jorden, tvttede og salvede sig, tog
      andre Klder p og gik ind i HERRENs Hus og bad; s gik han
      hjem, forlangte at f Mad sat frem og spiste.
 21.  Da sagde hans Folk til ham: "Hvorledes er det dog, du brer dig
      ad? Medens Barnet endnu levede, fastede du og grd; og nu da
      Barnet er dd, rejser du dig og spiser!"
 22.  Han svarede: "S lnge Barnet levede, fastede jeg og grd; thi
      jeg tnkte: Mske er HERREN mig ndig, s Barnet bliver i Live.
 23.  Men hvorfor skulde jeg faste, nu han er dd? Kan jeg bringe ham
      tilbage igen? Jeg gr til ham, men han kommer ikke tilbage til
      mig!"

 24.  Derp trstede David sin Hustru Batseba, og efter at han var
      get ind til hende og havde ligget hos hende, fdte hun en Sn,
      som han kaldte Salomo, og ham elskede HERREN.
 25.  Han overgav ham til Profeten Natan, og p HERRENs Ord kaldte
      denne ham Jedidja.

 26.  Joab angreb imidlertid Rabba i Ammon og indtog Vandbyen.
 27.  Derp sendte Joab Bud til David og lod sige: "Jeg har angrebet
      Rabba og indtaget Vandbyen;
 28.  kald nu Resten af Hren sammen, s du kan belejre Byen og
      indtage den, for at det ikke skal blive mig, der indtager den og
      fr mit Navn udrbt over den!"
 29.  Da samlede David hele Hren og drog til Rabba, angreb og indtog
      det.
 30.  Og han tog Kronen af Milkoms Hoved; den var af Guld og vejede en
      Talent; der var en delsten p den, og den blev sat p Davids
      Hoved. Et vldigt Bytte fra Byen frte han med sig,
 31.  og Indbyggerne slbte han bort, satte dem til Savene,
      Jernhakkerne - og Jernkserne og lod dem trlle ved Teglovnene.
      Sledes gjorde han ved alle Ammoniternes Byer. Derp vendte
      David og hele Hren tilbage til Jerusalem.

2.Samuel 13

  1.  Nogen Tid efter tildrog flgende sig. Davids Sn Absalon havde
      en smuk Sster, som hed Tamar, og Davids Sn Amnon fattede
      Krlighed til hende.
  2.  Amnon blev syg af Attr efter sin Sster Tamar; thi hun var
      Jomfru, og Amnon jnede ingen Mulighed for at f sin Vilje med
      hende.
  3.  Men Amnon havde en Ven ved Navn Jonadab, en Sn af Davids Broder
      Sjim'a, og denne Jonadab var en sre klog Mand;
  4.  han sagde til ham: "Hvorfor er du s elendig hver Morgen,
      Kongesn? Vil du ikke sige mig det?" Amnon svarede: "Jeg elsker
      min Broder Absalons Sster Tamar!"
  5.  Da sagde Jonadab til ham: "Lg dig til Sengs og lad, som du er
      syg! Nr s din Fader kommer for at se til dig, skal du sige:
      Lad min Sster Tamar komme og give mig noget at spise! Nr hun
      laver Maden i mit Psyn, s at jeg kan se det, og hun selv giver
      mig den, kan jeg spise."
  6.  S gik Amnon til Sengs og lod. som han var syg; og da Kongen kom
      for at se til ham, sagde Amnon til Kongen: "Lad min Sster Tamar
      komme og lave et Par Kager i mit Psyn og selv give mig dem: s
      kan jeg spise."
  7.  David sendte da Bud ind i Huset til Tamar og lod sige: "G over
      til din Broder Amnons Hus og lav Mad til ham!"
  8.  Og Tamar gik over til sin Broder Amnons Hus, hvor han l til
      Sengs, tog Dejen, ltede den og lavede Kagerne i hans Psyn og
      bagte dem;
  9.  derp tog hun Panden og hldte dem ud i hans Psyn; Amnon vilde
      dog ikke spise, men sagde: "Lad alle g udenfor!" Og da de alle
      var get udenfor,
 10.  sagde Amnon til Tamar: "Br Maden ind i Indervrelset og lad mig
      f den af din egen Hnd!" Da tog Tamar Kagerne, som hun havde
      lavet, og bar dem ind i Indervrelset til sin Broder Amnon.
 11.  Men da hun bar dem hen til ham, for at han skulde spise, greb
      han fat i hende og sagde: "Kom og lig hos mig, Sster!"
 12.  Men hun sagde: "Nej, Broder! Krnk mig ikke! Sledes gr man
      ikke i Israel! v dog ikke denne Skndselsdd!
 13.  Hvor skulde jeg g hen med min Skam? Og du vilde blive regnet
      blandt Drer i Israel! Tal hellere med Kongen; han ngter dig
      ikke at f mig!"
 14.  Han, vilde dog ikke hre hende, men tog hende med Vold, krnkede
      hende og l hos hende.

 15.  Men bagefter hadede Amnon hende med et sre stort Had; ja det
      Had, han flte mod hende, var strre end den Krlighed, han
      havde bret til hende. Og Amnon sagde til hende: "St op og g
      din Vej!"
 16.  Da sagde hun til ham: "Nej, Broder! Den Udd, at du nu jager mig
      bort, er endnu strre end den anden, du vede imod mig!" Han
      vilde dog ikke hre hende,
 17.  men kaldte p den unge Mand, der var hans Tjener, og sagde: "F
      mig hende der ud af Huset og stng Dren efter hende!"
 18.  Hun bar en fodsid Kjortel med rmer; thi sledes kldte
      Jomfruerne blandt Kongedtrene sig fordum. Tjeneren frte hende
      da ud af Huset og stngede Dren efter hende.
 19.  Men Tamar strede Aske p sit Hoved og snderrev den fodside
      Kjortel, hun havde p, og tog sig til Hovedet og skreg
      ustandseligt, medens hun gik bort.
 20.  Da sagde hendes Broder Absalon til hende: "Har din Broder Amnon
      vret hos dig? Ti nu stille, Sster! Han er jo din Broder; tag
      dig ikke den Sag nr!" Tamar sad da ensom hen i sin Broder
      Absalons Hus.
 21.  Da Kong David hrte alt dette, blev han meget vred; men han
      bebrejdede ikke sin Sn Amnon noget, thi han elskede ham, fordi
      han var hans frstefdte.
 22.  Og Absalon talte ikke til Amnon, hverken ondt eller godt; thi
      Absalon hadede Amnon, fordi han havde krnket hans Sster Tamar.

 23.  Men et Par r efter holdt Absalon Freklipning i Ba'al-Hazor,
      som ligger ved Efraim, og dertil indbd Absalon alle
      Kongesnnerne.
 24.  Absalon kom til Kongen og sagde: "Se, din Trl holder
      Freklipning; vil ikke Kongen og hans Folk tage med din Trl
      derhen?"
 25.  Men Kongen sagde til Absalon: "Nej, min Sn! Vi vil ikke alle g
      med, for at vi ikke skal falde dig til Byrde!" Og sknt han
      ndte ham, vilde han ikke g med, men tog Afsked med ham.
 24.  Da sagde Absalon: "S lad i alt Fald min Broder Amnon g med!"
      Men Kongen sagde til ham: "Hvorfor skal han med?"
 27.  Da Absalon ndte ham, lod han dog Amnon og de andre Kongesnner
      g med. Og Absalon gjorde et kongeligt Gstebud.
 28.  Men Absalon gav sine Folk den Befaling: "Pas p, nr Vinen er
      get Amnon til Hovedet; nr jeg s siger til eder: Hug Amnon
      ned!  drb ham s! Frygt ikke; det er mig, som befaler jer
      det. Tag Mod til jer og vis jer som kkke Mnd!"
 29.  Absalons Folk gjorde ved Amnon, som Absalon havde befalet. Da
      brd alle Kongesnnerne op, besteg deres Muldyr og flyede.
 30.  Medens de endnu var undervejs, nede det Rygte David: "Absalon
      har hugget alle Kongesnnerne ned, ikke en eneste er tilbage af
      dem!"
 31.  Da stod Kongen op, snderrev sine Klder og lagde sig p Jorden;
      ogs alle hans Folk, som stod hos, snderrev deres Klder.
 32.  Men Jonadab Davids Broder Sjim'as Sn, tog til Orde og sagde:
      "Min Herre m ikke tro, at de har drbt alle de unge
      Kongesnner; kun Amnon er dd, thi der har vret noget ved
      Absalons Mund, som ikke varslede godt, lige siden den Dag Amnon
      krnkede hans Sster Tamar.
 33.  Derfor m min Herre Kongen ikke, tage sig det nr og tro, at
      alle Kongesnnerne er dde. Kun Amnon er dd!"
 34.  Da den unge Mand, som holdt Udkig, s ud, fik han je p en
      Mngde Mennesker, som kom ned ad Skrningen p Vejen til
      Horonajim, og han gik ind og meldte Kongen: "Jeg kan se, der
      kommer Mennesker ned ad Bjergsiden p Vejen til Horonajim."
 35.  Da sagde Jonadab til Kongen: "Der kommer Kongesnnerne; det er,
      som din Trl sagde!"
 36.  Og som han havde sagt det, kom Kongesnnerne, og de brast i
      Grd; ogs Kongen og alle hans folk brast i heftig Grd.
 37.  Men Absalon flygtede og begav sig til Kong Talmaj, Ammihuds Sn,
      i Gesjur. Og Kongen srgede over sin Sn i al den Tid.
 38.  Da Absalon flygtede, begav han sig til Gesjur, og der blev han
      tre r.

2.Samuel 14
 39.  Men Kongen begyndte at lnges inderligt efter Absalon, thi han
      havde trstet sig over Amnons Dd.  14-1 Da nu Joab, Zerujas
      Sn, mrkede, at Kongens Hjerte hang ved Absalon,
  2.  sendte han Bud til Tekoa efter en klog Kvinde og sagde til
      hende: "Lad, som om du har Sorg, ifr dig Srgeklder, lad vre
      at salve dig med Olie, men br dig ad som en Kvinde, der alt i
      lang Tid har srget over en afdd;
  3.  g s til Kongen og sig sledes til ham" - og Joab lagde hende
      Ordene i Munden.
  4.  Kvinden fra Tekoa gik s til Kongen, faldt til Jorden p sit
      Ansigt, bjede sig og sagde: "Hjlp Konge!"
  5.  Kongen spurgte hende: "Hvad fattes dig?" Og hun sagde: "Jo, jeg
      er Enke, min Mand er dd.
  6.  Din Trlkvinde havde to Snner; de kom i Klammeri ude p Marken,
      og der var ingen til at bilgge deres Tvist; s slog den ene den
      anden ihjel.
  7.  Men nu trder hele Slgten op imod din Trlkvinde og siger:
      Udlever Brodermorderen, for at vi kan sl ham ihjel og hvne
      Broderen, som han drbte! Sledes siger de for at f Arvingen
      ryddet af Vejen og slukke den sidste Gld, jeg har tilbage, s
      at min Mand ikke fr Eftermle eller Efterkommere p Jorden!"
  8.  Da sagde Kongen til Kvinden: "G kun hjem, jeg skal jvne Sagen
      for dig!"
  9.  Men kvinden fra Tekoa sagde til Kongen: "Lad Skylden komme over
      mig og mit Fdrenehus, Herre Konge, men Kongen og hans Trone
      skal vre skyldfri!"
 10.  Kongen sagde da: "Enhver, som vil dig noget, skal du bringe til
      mig, s skal han ikke mere volde dig Men!"
 11.  Men Kvinden sagde: "Vilde dog Kongen nvne HERREN din Guds Navn,
      for at Blodhvneren ikke skal volde endnu mere Ulykke og min Sn
      blive ryddet af Vejen!" Da sagde han: "S sandt HERREN lever,
      der skal ikke krummes et Hr p din Sns Hoved!"

 12.  Da sagde Kvinden: "M din Trlkvinde sige min Herre Kongen et
      Ord?" Han svarede: "Tal!"
 13.  Og Kvinden sagde: "Hvor kan du da tnke p at gre det samme ved
      Guds Folk - nr Kongen taler sledes, dmmer han jo sig selv -
      og det gr Kongen, nr han ikke vil lade sin forstdte Sn vende
      tilbage.
 14.  Thi vi skal visselig alle d, vi er som Vandet, der ikke kan
      samles op igen, nr det hldes ud p Jorden; men Gud vil ikke
      tage det Menneskes Liv, der omgs med den Tanke, at en forstdt
      ikke skal vre forstdt for stedse.
 15.  Nr jeg nu er kommet for at tale om denne Sag til min Herre
      Kongen, s er det, fordi de Folk har gjort mig bange; din
      Trlkvinde tnkte: Jeg vil tale til Kongen, mske opfylder
      Kongen sin Trlkvindes Bn;
 16.  thi Kongen vil bnhre mig og fri sin Trlkvinde af den Mands
      Hnd, som tragter efter at udrydde mig tillige med min Sn af
      Guds Arvelod.
 17.  Og din Trlkvinde tnkte: Min Herre Kongens Ord vil vre mig en
      Lindring; thi min Herre Kongen er som en Guds Engel til at
      sknne over godt og ondt! HER- REN din Gud vre med dig!"

 18.  Da sagde Kongen til Kvinden: "Svar mig p det Sprgsml, jeg nu
      stiller dig, dlg ikke noget!"Kvinden sagde: "Min Herre Kongen
      tale!"
 19.  Da sagde Kongen: "Har Joab en Finger med i alt dette?" Og
      Kvinden svarede: "S sandt du lever, Herre Konge, det er umuligt
      at slippe uden om, hvad min Herre Kongen siger. Ja, det var din
      Trl Joab, som plagde mig dette og lagde din Trlkvinde alle
      disse Ord i Munden.
 20.  For at give Sagen et andet Udseende har din Trl Joab gjort
      sledes. Men min Herre er viis som en Guds Engel, s han ved
      alle Ting p Jorden!"

 21.  Derp sagde Kongen til Joab: "Vel, jeg vil gre det! G hen og
      bring den unge Mand, Absalon, tilbage!"
 22.  Da faldt Joab p sit Ansigt til Jorden og bjede sig og
      velsignede Kongen og sagde: "Nu ved din Trl, at jeg har fundet
      Nde for dine jne, Herre Konge, siden Kongen har opfyldt sin
      Trls Bn!"
 23.  Derp begav Joab sig til Gesjur og hentede Absalon tilbage til
      Jerusalem.
 24.  Men Kongen sagde: "Lad ham g hjem til sit Hus; for mit syn
      bliver han ikke stedet!" Da gik Absalon hjem til sit Hus, og for
      Kongens syn blev han ikke stedet.

 25.  Men ingen Mand i hele Israel blev beundret s hjt for sin
      Sknhed som Absalon; fra Fodsl til Isse var der ikke en Lyde
      ved ham.
 26.  Og nr han lod sit Hr klippe - han lod det klippe, hver Gang
      der var get et r, fordi det blev ham for tungt, derfor mtte
      han lade det klippe - vejede det 2OO Sekel efter kongelig Vgt.
 27.  Der fdtes Absalon tre Snner og een Datter ved Navn Tamar; hun
      var en smuk Kvinde.

 28.  Absalon boede nu to r i Jerusalem uden at blive stedet for
      Kongen.
 29.  Da sendte Absalon Bud efter Joab for at f ham til at g til
      Kongen; men han vilde ikke komme. Han sendte Bud een Gang til,
      men han vilde ikke komme. 30 Da sagde han til sine Folk "Se den
      Bygmark, Joab har der ved Siden af min! G hen og stik Ild p
      den!" Og Absalons Folk stak Ild p Marken.
 31.  Da begav Joab sig ind til Absalon og sagde til ham: "Hvorfor har
      dine Folk stukket Ild p min Mark?"
 32.  Absalon svarede Joab: "Se, jeg sendte Bud efter dig og bad dig
      komme herhen, for at jeg kunde sende dig til Kongen og sige:
      Hvorfor kom jeg tilbage fra Gesjur? Det havde vret bedre for
      mig, om jeg var blevet der! Men nu vil jeg stedes for Kongen; er
      der Skyld hos mig s lad ham drbe mig!"
 33.  Joab gik da til Kongen og overbragte ham disse Ord. S lod han
      Absalon kalde, og han kom ind til Kongen; og han bjede sig for
      ham og faldt p sit Ansigt til Jorden for Kongen. S kyssede
      Kongen Absalon.

2.Samuel 15

  1.  Men nogen tid efter skaffede Absalon sige Vogn og Heste og
      halvtredsindstyve Forlbere;
  2.  og om Morgenen stillede han sig ved Portvejen, og nr nogen gik
      til Kongen for af f en Retssag afgjort, kaldte Absalon ham til
      sig og spurgte ham: "Hvilken By er du fra?" Nr han da svarede:
      "Din Trl er fra den eller den af Israels Stammer!"
  3.  s sagde Absalon til ham: "Ja, din Sag er god og retfrdig; men
      hos Kongen finder du ikke re!"
  4.  Og Absalon tilfjede: "Vilde man blot stte mig til Dommer i
      Landet! Da mtte enhver, der har en Retssag eller Retstrtte,
      komme til mig, og jeg vilde hjlpe ham til hans Ret."
  5.  Og nr nogen nrmede sig for at kaste sig ned for ham, rakte han
      Hnden ud og holdt ham fast og kyssede ham.
  6.  Sledes gjorde Absalon over for alle Israeliterne, som kom til
      Kongen for at f deres Sager afgjort, og Absalon stjal Israels
      Mnds Hjerte.

  7.  Da der var get fire r, sagde Absalon til Kongen: "Lad mig f
      Lov at g til Hebron og indfri et Lfte, jeg har aflagt HERREN;
  8.  thi medens din Trl boede i Gesjur i Aram, aflagde jeg det
      Lfte: Hvis HERREN lader mig komme tilbage til Jerusalem, vil
      jeg re HERREN i Hebron!"
  9.  Kongen svarede ham: "G med Fred!" Og han begav sig til Hebron.
 10.  Men Absalon havde i al Hemmelighed sendt Bud ud i alle Israels
      Stammer og ladet sige: "Nr I hrer, der stdes i Horn, s skal
      I rbe: Absalon er blevet Konge i Hebron!"
 11.  Og med Absalon fulgte fra Jerusalem 200 Mnd, som han havde
      indbudt, og som drog med i god Tro uden at vide af noget.
 12.  Og da Absalon ofrede, Slagtofre, lod han Giloniten Akitofel,
      Davids Rdgiver, hente i hans By Gilo. Og Sammensvrgelsen vandt
      i Styrke, idet flere og flere af Folket gik over til Absalon.

 13.  Da kom en og meldte David det og sagde: "Israels Hu har vendt
      sig til Absalon!"
 14.  Og David sagde til alle sine folk, som var hos ham i Jerusalem:
      "Kom, lad os flygte; ellers kan vi ikke undslippe Absalon; skynd
      jer af Sted, at han ikke skal skynde sig og n os, bringe ulykke
      over os og nedhugge Byens Indbyggere med Svrdet!"
 15.  Kongens Folk svarede: "Dine Trlle er rede til at gre alt, hvad
      du finder rigtigt, Herre Konge!"
 16.  S drog Kongen ud, fulgt af hele sit Hus; dog lod Kongen ti
      Medhustruer blive tilbage for at se efter Huset.
 17.  S drog Kongen ud, fulgt af alle sine Folk. Ved det sidste Hus
      gjorde de Holdt,
 18.  og alle Krigerne gik forbi ham, ligeledes alle Kreterne og
      Pleterne; ogs alle Gatiten Ittajs Mnd, 600 Mand, som havde
      fulgt ham fra Gat, gik forbi Kongen.
 19.  Da sagde Kongen til Gatiten Ittaj: "Hvorfor gr ogs du med?
      Vend om og bliv hos Kongen; thi du er Udlnding og er vandret ud
      fra din Hjemstavn;
 20.  i Gr kom du, og i Dag skulde jeg tage dig med p vor Omflakken,
      jeg, som gr uden at vide hvorhen! Vend tilbage og tag dine
      Landsmnd med; HERREN vise dig Miskundhed og Trofasthed!"
 21.  Men Ittaj svarede Kongen: "S sandt HERREN lever, og s sandt
      du, Herre Konge, lever: Hvor du, Herre Konge, er, der vil din
      Trl vre, hvad enten det bliver Liv eller Dd!"
 22.  Da sagde David til Ittaj: "Vel, s drag forbi!" S drog Gatiten
      Ittaj forbi med alle sine Mnd og hele sit Flge af Kvinder og
      Brn.
 23.  Hele Landet grd hjt, medens alle Krigerne gik forbi; og Kongen
      stod i Kedrons Dal, medens alle Krigerne gik forbi ham ad Vejen
      til Oliventret i rkenen.

 24.  Ogs Zadok og Ebjatar, som bar Guds Pagts Ark, kom til Stede; de
      satte Guds Ark ned og lod den st, indtil alle Krigerne fra Byen
      var get forbi.
 25.  Da sagde Kongen til Zadok: "Bring Guds Ark tilbage til Byen!
      Hvis jeg finder Nde for HERRENs jne, frer han mig tilbage og
      lader mig stedes for ham og hans Bolig;
 26.  siger han derimod: Jeg har ikke Behag i dig! se, da er jeg rede;
      han gre med mig, hvad ham tykkes godt!"
 27.  Og Kongen sagde til Prsten Zadok: "Se, du og Ebjatar skal med
      Fred vende tilbage til Byen tillige med eders to Snner, din Sn
      Ahima'az og Ebjatars Sn Jonatan!
 28.  Se, jeg bier ved Vadestederne p Jordansletten, indtil jeg fr
      Bud fra eder med Efterretning."
 29.  Zadok og Ebjatar bragte da Guds Ark tilbage til Jerusalem, og de
      blev der. 30 Men David gik grdende op ad Oliebjerget med
      tilhyllet Hoved og bare Fdder, og alle Krigerne, som fulgte
      ham, havde tilhyllet deres Hoveder og gik grdende opefter.
 31.  Da David fik at vide, at Akitofel var iblandt de sammensvorne,
      som holdt med Absalon, sagde han: "Gr Akitofels Rd til Skamme,
      HERRE!"

 32.  Da David var kommet til Bjergets Top, hvor man plejede at
      tilbede Gud, kom Arkiten Husjaj, Davids Ven, ham i Mde med
      snderrevet Kjortel og Jord p Hovedet.
 33.  Da sagde David til ham: "Hvis du drager med, bliver du mig til
      Byrde;
 34.  men vender du tilbage til Byen og siger til Absalon: Jeg vil
      vre din Trl, Konge; din Faders Trl var jeg fordum, men nu vil
      jeg vre din Trl! s kan du gre mig Akitofels Rd til Skamme.
 35.  Der har du jo Prsterne Zadokog Ebjatar; alt, hvad du hrer fra
      Kongens Palads, m du give Prsterne Zadok og Ebjatar Nys om.
 36.  Se, de har der deres to Snner hos sig, Zadoks Sn Ahima'az og
      Ebjatars Sn Jonatan; send mig gennem dem Bud om alt, hvad I
      hrer."
 37.  S kom Husjaj, Davids Ven, til Byen, og samtidig kom Absalon til
      Jerusalem.

2.Samuel 16

  1.  Da David var kommet lidt p den anden Side af Bjergets Top, Kom
      Mefibosjets Tjener Ziba ham i Mde med et Par opsadlede sler,
      som bar 200 Brd, 100 Rosinkager, 100 Frugter og en Dunk Vin.
  2.  Da sagde Kongen til Ziba: "Hvad vil du med det?" Og Ziba
      svarede: "slerne er bestemt til Ridedyr for Kongens Hus,
      Brdene og Frugterne til Spise for Folkene og Vinen til Drikke
      for dem, der bliver trtte i rkenen!"
  3.  S sagde Kongen: '"Hvor er din Herres Sn?" Ziba svarede Kongen:
      "Han blev i Jerusalem; thi han tnkte: Nu vil Israels Hus give
      mig min Faders Kongedmme tilbage!"
  4.  Da sagde Kongen til Ziba: "Dig skal hele Mefibosjets Ejendom
      tilhre!" Og Ziba sagde: "Jeg bjer mig dybt! Mtte jeg finde
      Nde for min Herre Kongens jne!"
  5.  Men da Kong David kom til Bahurim, se, da kom en Mand ved Navn
      Simei, Geras Sn, af samme Slgt som Sauls Hus, gende ud af
      Byen, alt imedens han udstdte Forbandelser,
  6.  og han kastede Sten efter David og alle Kong Davids Folk, sknt
      alle Krigerne og alle Krnetropperne gik p begge Sider af ham.
  7.  Og Simei forbandede ham med de Ord: "Bort, bort med dig, din
      Blodhund, din Usling!
  8.  HERREN har nu bragt alt Sauls Hus's Blod over dig, han, i hvis
      Sted du blev Konge, og HERREN har nu givet din Sn Absalon
      Kongedmmet; nu har Ulykken ramt dig. for,i du er en Blodhund!"
  9.  Da sagde Abisjaj, Zerujas Sn, til Kongen: "Hvorfor skal den
      dde Hund have Lov at forbande min Herre Kongen? Lad mig g hen
      og hugge Hovedet af ham!"
 10.  Men Kongen svarede: "Hvad har jeg med eder at gre,
      Zerujasnner! Nr han forbander, og nr HERREN har budt ham at
      forbande David, hvem tr da sige: Hvorfor gr du det?"
 11.  Og David sagde til Abisjaj og alle sine Folk: "Nr min egen Sn,
      som er udget af min Lnd, str mig efter Livet, hvad kan man da
      ikke vente af denne Benjaminit! Lad ham kun forbande, nr HERREN
      har budt ham det!
 12.  Mske vil HERREN se til mig i min Nd og gre mig godt til
      Gengld for hans Forbandelse i Dag!"
 13.  Derp gik David med sine Mnd hen ad Vejen, medens Simei fulgte
      ham oppe p Bjergskrningen og stadig udstdte Forbandelser,
      slog med Sten og kastede Stv efter ham.
 14.  Sledes kom Kongen og alle Krigerne, som fulgte ham, udmattede
      til Jordan og hvilede ud der.

 15.  Imidlertid var Absalon draget ind i Jerusalem med alle Israels
      Mnd, og Akitofel var hos ham.
 16.  Da nu Arkiten Husjaj, Davids Ven, kom til Absalon, sagde han til
      ham: "Kongen leve, Kongen leve!"
 17.  Absalon sagde til Husjaj: "Er det sdan, du viser din Ven
      Godhed? Hvorfor fulgte du ikke din Ven?"
 18.  Husjaj svarede Absalon: "Nej, den, som HERREN og dette Folk og
      alle Israels Mnd har valgt, i hans Tjeneste vil jeg trde, og
      hos ham vil jeg blive!
 19.  Og desuden: Hvem er det, jeg tjener? Mon ikke hans Sn? Som jeg
      har tjent din Fader, vil jeg tjene dig!"

 20.  Absalon sagde s til Akitofel: "Kom med eders Rd! Hvad skal vi
      gre?"
 21.  Akitofel svarede Absalon: "G ind til din Faders Medhustruer,
      som han har ladet blive tilbage for at se efter Huset; s kan
      hele Israel sknne, at du har lagt dig for Had hos din Fader, og
      alle de, der har sluttet sig til dig, vil f nyt Mod!"
 22.  Absalons Telt blev s rejst p Taget, og Absalon gik ind til sin
      Faders Medhustruer i hele Israels Psyn.
 23.  Det Rd, Akitofel gav i de Tider, gjaldt nemlig lige s meget,
      som nr man adspurgte Gud; s meget gjaldt ethvert Rd af
      Akitofel bde hos David og Absalon.

2.Samuel 17

  1.  Derp sagde Akitofel til Absalon; " Lad mig udvlge 12000 Mand
      og bryde op i Nat og stte efter David.
  2.  Nr jeg overfalder ham, medens han er udmattet og modfalden, kan
      jeg indjage ham Skrk, og alle hans Folk vil flygte, s at jeg
      kan flde Kongen uden at rre nogen anden;
  3.  s bringer jeg hele Folket tilbage til dig, som en Brud vender
      tilbage til sin Mand. Du attrr jo dog kun en enkelt Mands Liv,
      og hele Folket vil da vre uskadt!"
  4.  Det Forslag tiltalte Absalon og alle Israels ldste.
  5.  Men Absalon sagde: "Kald dog ogs Arkiten Husjaj hid, for at vi
      ogs kan hre, hvad han rder til!"
  6.  Da Husjaj kom ind, sagde Absalon til ham: "Det og det har
      Akitofel sagt; skal vi flge hans Rd? Hvis ikke, s sig du din
      Mening!"
  7.  Husjaj svarede Absalon: "Denne Gang er Akitofels Rd ikke godt!"
  8.  Og Husjaj sagde fremdeles: "Du ved, at din Fader og hans Mnd er
      Helte, og bitre i Hu er de som en Bjrn p Marken, hvem Ungerne
      er taget fra; desuden er din Fader en rigtig Kriger, som ikke
      lgger sig til Hvile om Natten med Folkene.
  9.  For jeblikket holder han sig sikkert skjult i en Klft eller et
      andet Sted; falder der nu straks i Begyndelsen nogle af Folkene,
      vil det rygtes, og man vil sige, at Absalons Tilhngere har lidt
      Nederlag;
 10.  og da bliver selv den tapre, hvis Mod er som Lvens, forsagt;
      thi hele Israel ved, at din Fader er en Helt og hans Ledsagere
      tapre Mnd.
 11.  Mit Rd er derfor: Lad hele Israel fra Dan til Be'ersjeba samles
      om dig, talrigt som Sandet ved Havet, og drag selv med i deres
      Midte.
 12.  Stder vi s p ham et eller andet Sted, hvor han nu befinder
      sig, kan vi falde over ham som Dug over Jorden, og der skal ikke
      blive en eneste tilbage, hverken han eller nogen af alle hans
      Mnd;
 13.  men kaster han sig ind i en By, skal hele Israel lgge Reb om
      den, og vi vil slbe den ned i Dalen, s der ikke bliver Sten p
      Sten tilbage af den!" Da sagde Absalon og alle Israels Mnd:
      "Arkiten Husjajs Rd er bedre end Akitofels!"
 14.  HERREN havde nemlig sat sig for at gre Akitofels gode Rd til
      Skamme, for at HERREN kunde bringe Ulykke over Absalon.

 15.  Derp sagde Husjaj til Prsterne Zadok og Ebjatar: "Det og det
      Rd har Akitofel givet Absalon og Israels ldste, og det og det
      Rd har jeg givet.
 16.  Skynd eder nu at sende Bud til David og bring ham det Bud: Bliv
      ikke Natten over ved vadestederne p Jordansletten, men sg over
      p den anden Side, for at ikke Kongen og alle hans Folk skal g
      til Grunde!"
 17.  Jonatan og Ahima'az stod ved Rogelkilden, hvorhen en
      Tjenestepige til Stadighed kom og bragte dem Melding, hvorefter
      de gik hen og bragte Kong David Melding; thi de turde ikke vise
      sig i Byen.
 18.  Men en ung Mand opdagede dem og meldte det til Absalon; s
      skyndte de sig begge bort og kom ind hos en Mand i Bahurim. Han
      havde en Brnd i Grden, og i den steg de ned;
 19.  Konen tog et Tppe, bredte det ud over Brnden og hldte Korn
      derp, s at man intet kunde opdage.
 20.  Nu kom Absalons Folk imod i Huset til Konen og spurgte: "Hvor er
      Ahima'az og Jonatan?" Konen svarede: "De gik over Vandbkken!"
      S sgte de efter dem, men da de ikke fandt dem, vendte de
      tilbage til Jerusalem.
 21.  S snart de var get bort, steg de to op af Brnden og gik hen
      og bragte Kong David Melding; og de sagde til David: "Bryd op og
      skynd eder over p den anden Side af Vandet; thi det og det Rd
      kom Akitofel med angende eder!"
 22.  Da brd David op med alle sine Folk og satte over Jordan; og ved
      Daggry manglede ikke en eneste, alle var de kommet over Jordan.

 23.  Men da Akitofel s, at hans Rd ikke blev fulgt, sadlede han sit
      sel og drog hjem til sin By; og efter at have beskikket sit Hus
      hngte han sig og dde. Han blev jordet i sin Faders Grav.

 24.  David havde net Mahanajim, da Absalon tillige med alle Israels
      Mnd gik over Jordan.
 25.  Absalon havde i Joabs Sted sat Amasa over Hren; Amasa var Sn
      af en Ismaelit ved Navn Jitra, som var get ind til Abigajil, en
      Datter af Isaj og Sster til Joabs Moder Zeruja.
 26.  Og Israel og Absalon slog Lejr i Gilead.
 27.  Men da David kom til Mahaoajim, bragte Sjobi, Nahasj's Sn fra
      Rabba i Ammon, Makir, Ammiels Sn fra Lodebar, og Gileaditen
      Barzillaj fra Rogelim
 28.  Senge, Tpper, Skle og Lerkar; og Hvede, Byg, Mel, ristet Korn,
      Bnner, Linser,
 29.  Honning, Surmlk, Smkvg og Komlksost bragte de David og hans
      Folk til Fde; thi de tnkte: "Folkene er sultne, udmattede og
      trstige i rkenen."

2.Samuel 18

  1.  Derp holdt David Mnstring over sit Mandskab og satte
      Tusindfrere og Hundredfrere over dem;
  2.  og David delte Mandskabet i tre Dele; den ene Tredjedel stillede
      han under Joab, den anden under Abisjaj, Zerujas Sn og Joabs
      Broder, og den sidste Tredjedel under Gatiten Ittaj. Kongen
      sagde s til Folkene: "Jeg vil selv drage med i Kampen!"
  3.  Men de svarede: "Du m ikke drage med; thi om vi flygter, nser
      man ikke os; ja, selv om Halvdelen af os falder, nser man ikke
      os, men du glder lige s meget som ti Tusinde af os; derfor er
      det bedst, at du holder dig rede til at ile os til Hjlp fra
      Byen."
  4.  Kongen svarede: "Jeg gr, hvad I finder bedst!" Derp stillede
      Kongen sig ved Porten, medens hele Mandskabet drog ud,
      hundredvis og tusindvis.
  5.  Men Kongen gav Joab, Abisjajog Ittaj den Befaling: "Far nu
      lempeligt med den unge Absalon!" Og hele Mandskabet hrte,
      hvorledes Kongen gav alle versterne Befaling om Absalon.

  6.  Derp rykkede Krigerne i Marken mod Israel, og Slaget kom til at
      st i Efraims Skov.
  7.  Der blev Israels Hr slet af Davids Folk, og der fandt et stort
      Mandefald Sted den Dag; der faldt 200000 Mand.
  8.  Kampen bredte sig over hele Egnen, og Skoven fortrede den Dag
      flere Folk end Svrdet.

  9.  Absalon selv stdte p nogle af Davids Folk; Absalon red p sit
      Muldyr, og da Muldyret kom ind under en stor Terebintes ttte
      Grene, blev hans Hoved hngende i Terebinten, s han hang mellem
      Himmel og Jord, medens Muldyret, han sad p, lb bort.
 10.  En Mand, der s det meldte det til Joab og sagde: "Jeg s
      Absalon hnge i en Terebinte."
 11.  Da sagde Joab til Manden, der havde meldt ham det: "Nr du s
      det, hvorfor slog du ham da ikke til Jorden med det samme? S
      havde jeg givet dig ti Sekel Slv og et Blte!"
 12.  Men Manden svarede Joab: "Om jeg s havde fet tilvejet tusind
      Sekel, havde jeg ikke lagt Hnd p Kongens Sn; thi vi hrte jo
      selv, hvorledes Kongen bd dig, Abisjaj og Ittaj: Vogt vel p
      den unge Absalon!
 13.  Dersom jeg havde handlet svigefuldt imod ham -intet bliver jo
      skjult for Kongen - vilde du have ladet mig i Stikken!"
 14.  Da sagde Joab: "S gr jeg det for dig!" Dermed greb han tre
      Spyd og stdte dem i Brystet p Absalon, som endnu levede og
      hang mellem Terebintens Grene.
 15.  Derp trdte ti unge Mnd, der var Joabs Vbendragere, til og
      gav Absalon Ddsstdet.
 16.  Joab lod nu stde i Hornet, og Hren opgav at forflge Israel,
      thi Joab bd Folkene standse.
 17.  Derp tog de og kastede Absalon i en stor Grube i Skoven og
      ophobede en mgtig Stendynge over ham. Og hele Israel flygtede
      hver til sit.
 18.  Men medens Absalon endnu levede, havde han taget og rejst sig
      den Stensttte, som str i Kongedalen; thi han sagde: "Jeg har
      ingen Sn til at bevare Mindet om mit Navn." Han havde opkaldt
      Stensttten efter sig selv, og endnu den Dag i Dag kaldes den
      "Absalons Minde".

 19.  Da sagde Ahima'az, Zadoks Sn: "Lad mig lbe hen og bringe
      Kongen den gode Tidende, at HERREN har skaffet ham Ret over for
      hans Fjender!"
 20.  Men Joab svarede ham: "Du skal ikke vre den, der bringer Bud i
      Dag; en anden Gang kan du bringe Bud, men i bag skal du ikke
      gre det, da Kongens Sn er dd!"
 21.  Og Joab sagde til Etiopieren: "G du hen og meld Kongen, hvad du
      har set!" Da kastede Etiopieren sig til Jorden for Joab og ilede
      af Sted.
 22.  Men Ahima'az, Zadoks Sn, sagde atter til Joab: "Ske, hvad der
      vil! Lad ogs mig lbe bag efter Etiopieren!" Da sagde Joab:
      "Hvorfor vil du det, min Sn? For dig er der ingen Budln at
      hente!"
 23.  Men han blev ved: "Ske, hvad der vil! Jeg lber!" S sagde han:
      "Lb da!" Og Ahima'az lb ad Vejen gennem Jordanegnen og nede
      frem fr Etiopieren.

 24.  David sad just mellem de to Porte, og Vgteren steg op p
      Porttaget ved Muren; da han s ud, se, da kom en Mand lbende
      alene.
 25.  Vgteren rbte og meldte det til Kongen, og Kongen sagde: "Er
      han alene, har han Bud at bringe!" Men medens Manden fortsatte
      sit Lb og kom nrmere,
 26.  s Vgteren en anden Mand komme lbende og rbte ned i Porten:
      "Der kommer een Mand til lbende alene!" Kongen sagde: "Ogs han
      har Bud at bringe!"
 27.  Da rbte Vgteren: "Den forreste lber sledes, at det ser ud
      til at vre Ahima'az, Zadoks Sn!" Kongen sagde: "Det er en god
      Mand, han kommer med godt Bud!"
 28.  Imidlertid var Ahima'az kommet nrmere og rbte til Kongen: "Hil
      dig!" S kastede han sig ned p Jorden for Kongen og sagde:
      "Lovet vre HERREN din Gud, som gav dem, der lftede Hnd mod
      min Herre Kongen, i din Hnd!"
 29.  Kongen spurgte: "Er den unge Absalon uskadt?" Ahima'az svarede:
      "Jeg s, at der var stor Tummel, da Kongens Trl Joab sendte din
      Trl af Sted, men jeg ved ikke, hvad det var."
 30.  Kongen sagde da: "Trd til Side og stil dig der!" Og han trdte
      til Side og blev stende.
 31.  I det samme kom Etiopieren; og Etiopieren sagde: "Der er Bud til
      min Herre Kongen: HERREN har i Dag skaffet dig Ret over for alle
      dine Modstandere!"
 32.  Kongen spurgte Etiopieren: "Er den unge Absalon uskadt?" Og han
      svarede: "Det g min Herre Kongens Fjender og alle dine
      Modstandere som den unge Mand!"

 33.  Da blev Kongen dybt rystet, og han gik op i Stuen p Taget over
      Porten og grd; og han gik frem og tilbage og klagede: Min Sn
      Absalon, min Sn, min Sn Absalon! Var jeg blot dd i dit Sted!
      Absalon, min Sn, min Sn!"

2.Samuel 19

  1.  Joab fik nu Efterretning om, at Kongen grd og srgede over
      Absalon,
  2.  og Sejren blev den Dag til Sorg for alt Folket, fordi det hrte,
      at Kongen srgede dybt over sin Sn.
  3.  Og Folket stjal sig den Dag ind i Byen, som man stjler sig bort
      af Skam, nr man har taget Flugten i Kampen.
  4.  Kongen havde tilhyllet sit Ansigt og klagede hjt: "Min Sn
      Absalon, min Sn, Absalon, min Sn!"
  5.  Da gik Joab ind til Kongen og sagde: "Du beskmmer i Dag alle
      dine Folk, der dog i bag har reddet dit Liv og dine Snners og
      Dtres, Hustruers og Medhustruers Liv,
  6.  siden du elsker dem, som hader dig, og hader dem, som elsker
      dig; thi i dag viser du, at verster og Folk er intet for dig.
      Ja, nu forstr jeg, at du vilde have vret tilfreds, hvis
      Absalon i Dag var i Live og alle vi andre dde.
  7.  St nu op og g ud og tal godt for dine Folk; thi jeg svrger
      ved HERREN, at hvis du ikke gr det, bliver ikke en eneste Mand
      hos dig Natten over, og dette vil volde dig strre Ulykke end
      alt, hvad der har ramt dig fra din Ungdom af og til nu!"

  8.  S stod Kongen op og satte sig i Porten; og da man fik at vide,
      at Kongen sad i Porten, kom alt Folket hen og stillede sig foran
      Kongen. Men efter at Israeliterne var flygtet hver til sit,
  9.  begyndte alt Folket i alle Israels Stammer at g i Rette med
      hverandre, idet de sagde: "Kongen frelste os fra vore Fjenders
      Hnd; det var ham, som reddede os af Filisternes Hnd; og nu har
      han mttet rmme Landet for Absalon.
 10.  Men Absalon, som vi havde salvet til Konge over os, er faldet i
      Kampen. Hvorfor tver l da med at fre Kongen tilbage?"
 11.  Men da alle Israeliternes Ord kom Kong David for re, sendte han
      Bud til Prsterne Zadok og Ebjatar og lod sige: "Tal til Judas
      ldste og sig: Hvorfor vil I vre de sidste til at fre Kongen
      tilbage til hans Hus?
 12.  I er jo mine Brdre, I er mit Kd og Blod. Hvorfor vil I vre de
      sidste til at fre Kongen tilbage?
 13.  Og til Amasa skal l sige: Er du ikke mit Kd og Blod? Gud ramme
      mig bde med det ene og det andet, om du ikke for stedse skal
      vre min Hrfrer i Joabs Sted!"
 14.  S vendte alle Judas Mnds Hjerter sig til ham, alle som een, og
      de sendte Bud til Kongen: "Vend tilbage med alle dine Folk!"
 15.  Og da Kongen p Hjemvejen kom til Jordan, var Juderne kommet
      til Gilgal for at g Kongen i Mde og fre ham over Jordan.

 16.  Da skyndte Benjaminiten Simei, Geras Sn, fra Bahurim sig sammen
      med Judas Mnd ned for at g Kong David i Mde,
 17.  fulgt af tusind Mnd fra Benjamin. Ogs Ziba, som var Tjener i
      Sauls Hus, var med sine femten Snner og tyve Trlle ilet til
      Jordan forud for Kongen,
 18.  og de var sat over Vadestedet for at stte Kongens Hus over og
      vre ham til Tjeneste. Men da Kongen skulde til at g over
      Floden kastede Simei, Geras Sn, sig ned for ham
 19.  og sagde: "Min Herre tilregne mig ikke min Brde og tnke ikke
      mere p, hvad din Trl forbrd, den Dag min Herre Kongen drog
      bort fra Jerusalem ' Kongen agte ikke derp;
 20.  thi din Trl ved, at han har syndet, men se, jeg er i Dag den
      frste af hele Josefs Hus, der er kommet herned for at g min
      Herre Kongen i Mde!"
 21.  Da tog Abisjaj, Zerujas Sn, Ordet og sagde: "Skal Simei ikke
      lide Dden til Straf for, at han forbandede HERRENs Salvede?"
 22.  Men David svarede: "Hvad er der mig og eder imellem, I
      Zerujasnner, at I vil vre mine Modstandere i Dag? Skulde nogen
      i Israel lide Dden i Dag? Ved jeg da ikke, at jeg nu er Konge
      over Israel?"
 23.  Derp sagde Kongen til Simei: "Du skal ikke d!" Og Kongen
      tilsvor ham det.

 24.  Ogs Mefibosjet, Sauls Snnesn, var draget ned for at g Kongen
      i Mde. Han havde ikke plejet sine Fdder eller sit Skg eller
      tvttet sine Klder, fra den Dag Kongen gik bort, til den Dag
      han kom uskadt tilbage.
 25.  Da han nu kom fra Jerusalem for at g Kongen i Mde, sagde
      Kongen til ham: "Hvorfor fulgte du mig ikke, Mefibosjet?"
 24.  Han svarede: "Herre Konge, min Trl bedrog mig; thi din Trl bd
      ham sadle mit sel, for at jeg kunde sidde op og flge Kongen;
      din Trl er jo lam;
 27.  men i Stedet bagtalte han din Trl hos min Herre Kongen. Dog,
      min Herre Kongen er jo som en Guds Engel. Gr, hvad du finder
      for godt!
 28.  Thi sknt hele mit Fdrenehus kun havde Dden at vente af min
      Herre Kongen, gav du din Trl Plads imellem dine Bordfller;
      hvad Ret har jeg da endnu til at krve noget eller anrbe
      Kongen?"
 29.  Da sagde Kongen til ham: "Hvorfor bliver du ved med at tale?
      Her er mit Ord: Du og Ziba skal dele Jordegodset!"
 30.  Mefibosjet svarede Kongen: "Han m gerne f det hele, nu min
      Herre Kongen er kommet uskadt hjem!"

 31.  Ogs Gileaditen Barzillaj drog ned fra Rogelim og fulgte med
      Kongen for at ledsage ham til Jordan.
 32.  Barzillaj var en Olding p firsindstyve r; det var ham, som
      havde srget for Kongens Underhold, medens han var i Mahanajim,
      thi han var en meget velstende Mand.
 33.  Kongen sagde nu til Barzillaj: "Flg med mig, jeg vil srge for,
      at du i din Alderdom fr dit Underhold hos mig i Jerusalem!"
 34.  Men Barzillaj svarede Kongen: "Hvor lang Tid har jeg endnu
      tilbage, at jeg skulde flge med Kongen op til Jerusalem?
 35.  Jeg er nu firsindstyve r gammel; mon jeg kan skelne mellem godt
      og ondt, eller mon din Trl har nogen Smag for, hvad jeg spiser
      eller drikker, mon jeg endnu har re for Sangeres og
      Sangerinders Rst? Hvorfor skulde din Trl da i Fremtiden falde
      min Herre Kongen til Byrde?
 36.  Kun det lille Stykke Vej til Jordan vilde din Trl ledsage
      Kongen; hvorfor vil Kongen give mig s meget til Gengld?
 37.  Lad din Trl vende tilbage, at jeg kan d i min egen By ved mine
      Forldres Grav! Men her er din Trl Kimham; lad ham flge med
      min Herre Kongen, og gr med ham, hvad dig tykkes bedst!"
 38.  Da sagde Kongen: "Kimham skal flge med mig, og jeg vil gre med
      ham, hvad dig tykkes bedst; alt, hvad du nsker, vil jeg gre
      for dig!"
 39.  Derp gik alle Krigerne over Jordan, medens Kongen blev stende;
      og Kongen kyssede Barzillaj og velsignede ham, hvorefter
      Barzillaj vendte tilbage til sit Hjem.
 40.  S drog Kongen over til Gilgal, og Kimham drog med ham. Hele
      Judas Folk fulgte med Kongen og desuden Halvdelen af Israels
      Folk.

 41.  Men nu kom alle Israeliterne til Kongen og sagde: "Hvorfor har
      vore Brdre, Judas Mnd, bortfrt dig og bragt Kongen og hans
      Hus over Jordan tillige med alle Davids Mnd?"
 42.  Da svarede alle Judas Mnd Israels Mnd: "Kongen str jo os
      nrmest; hvorfor er I vrede over det? Har vi levet af Kongen
      eller taget noget fra ham?"
 43.  Israels Mnd svarede Judas Mnd: "Vi har ti Gange Part i kongen,
      og tilmed har vi Frstefdselsretten fremfor eder; hvorfor har I
      da tilsidesat os? Og var det ikke os, der frst talte om at fre
      vor Konge tilbage?" Men Judas Mnds Svar var endnu hrdere end
      Israels Mnds.

2.Samuel 20

  1.  Nu var der tilfldigvis en slet Person ved navn Sjeba, Bikris
      Sn, en Benjaminit. Han stdte i Hornet og sagde: "Vi har ingen
      Del i David, ingen Lod i Isajs Sn! Hver Mand til sine Telte,
      Israel!"
  2.  Da faldt alle Israels Mnd fra David og gik over til Sjeba,
      Bikris Sn, medens Judas Mnd trofast fulgle deres Konge fra
      Jordan til Jerusalem.
  3.  Da David kom til sit Hus i Jerusalem, tog Kongen sine ti
      Medhustruer, som han havde ladet tilbage for at se efter Huset,
      og lod dem bringe til et bevogtet Hus, hvor han srgede for
      deres Underhold; men han gik ikke mere ind til dem, og sledes
      levede de indesprret til deres Ddedag som Kvinder, der er
      Enker, sknt deres Mnd endnu lever.
  4.  Derp sagde Kongen til Amasa: "Stvn Judas Mnd sammen i Lbet
      af tre Dage og indfind dig da her!"
  5.  Amasa gik s bort for at stvne Judas Mnd sammen. Men da han
      tvede ud over den fastsatte Frist,
  6.  sagde David til Abisjaj: "Nu bliver Sjeba, Bikris Sn, os
      farligere end Absalon! Tag derfor din Herres Folk og st efter
      ham, for at han ikke skal kaste sig ind i befstede Byer og
      slippe fra os!"
  7.  Med Abisjaj drog Joab, Kreterne og Pleterne og alle
      Krnetropperne ud fra Jerusalem for at stte efter Sjeba, Bikris
      Sn.

  8.  Men da de var ved den store Sten i Gibeon, kom Amasa dem i
      Mde. Joab var ifrt sin Vbenkjortel, og over den havde han
      spndt et Svrd, hvis Skede var bundet til hans Lnd; og det
      gled ud og faldt til Jorden.
  9.  Joab sagde da til Amasa: "Gr det dig vel, Broder?" Og Joab greb
      med hjre Hnd om Amasas Skg for at kysse ham.
 10.  Men Amasa tog sig ikke i Vare for det Svrd, Joab havde i sin
      venstre Hnd; Joab stdte det i Underlivet p ham, s hans
      Indvolde vltede ud p Jorden, og han dde ved det ene Std.
      Derp satte Joab og hans Broder Abisjaj efter Sjeba, Bikris Sn,
 11.  medens en af Joabs Folk blev stende ved Amasa og rbte:
      "Enhver, der bryder sig om Joab og holder med David, flge efter
      Joab!"
 12.  Men Amasa l midt p Vejen, svmmende i sit Blod, og da Manden
      s, at alt Folket stod stille der, vltede han Amasa fra Vejen
      ind p Marken og kastede en Kappe over ham; thi han s, at alle,
      der kom forbi, stod stille.
 13.  S snart han var fjernet fra Vejen, fulgte alle efter Joab for
      at stte efter Sjeba, Bikris Sn.

 14.  Denne drog imidlertid gennem alle Israels Stammer indtil
      Abel-Bet-Ma'aka, og alle Bikriterne samlede sig og fulgte ham.
 15.  Da kom de og belejrede ham i Abel-Bet-Ma'aka, idet de opkastede
      en Vold om Byen. Men medens alt Krigsfolket, der var med Joab,
      arbejdede p at bringe Muren til Fald,
 16.  trdte en klog Kvinde fra Byen hen p Formuren og rbte: "Hr,
      hr! Sig til Joab, at han skal komme herhen; jeg vil tale med
      ham!"
 17.  Da han kom hen til hende, spurgte Kvinden: "Er du Joab?" Og da
      han svarede ja, sagde hun: "Hr din Trlkvindes Ord!" Han
      svarede: "Jeg hrer!"
 18.  S sagde hun: "I gamle Dage sagde man: Man sprge dog i Abel og
      Dan, om det er get af Brug, hvad gode Folk i Israel vedtog!
 19.  Og nu sger du at bringe Dd over en By, som er en Moder i
      Israel! Hvorfor vil du delgge HERRENs Arvelod?"
 20.  Joab svarede: "Det vre langt fra mig, det vre langt fra mig at
      delgge eller volde Fordrv!
 21.  Sledes er det ingenlunde ment! Men en Mand fra Efraims Bjerge
      ved Navn Sjeba, Bikris Sn, har lftet sin Hnd mod Kong David;
      hvis I blot vil udlevere ham, bryder jeg op fra Byen!" Da sagde
      Kvinden til Joab: "Hans Hoved skal blive kastet ned til dig
      gennem Muren!"
 22.  Kvinden fik s ved sin Klogskab hele Byen overtalt til at hugge
      Hovedet af Sjeba, Bikris Sn, og de kastede det ned til Joab. Da
      stdte han; i Hornet, og de brd op fra Byen og spredte sig hver
      til sit, medens Joab selv vendte tilbage til Kongen i Jerusalem.

 23.  Joab stod over hele Israels Hr; Benaja, Jojadas Sn, over
      Kreterne og Pleterne;
 24.  Adoniram havde Tilsynet med Hoveriarbejdet; Josjafat, Ahiluds
      Sn, var Kansler;
 25.  Sjeja var Statsskriver, Zadok og Ebjatar Prster;
 26.  ogs Ja'iriten Ira var Prst hos David.

2.Samuel 21

  1.  Under Davids Regering blev der Hungersnd tre r i Trk. Da
      sgte David HERRENs syn; og HERREN sagde: "Der hviler Blodskyld
      p Saul og hans Hus, fordi han drbte Gibeoniterne!"
  2.  Kongen lod derfor Gibeoniterne kalde og sagde til dem -
      Gibeoniterne hrte ikke til Israeliterne, men til Levningerne af
      Amoriterne; og sknt Israeliterne havde givet dem endeligt
      Tilsagn, havde Saul i sin Iver for Israeliterne og Juda sgt at
      udrydde dem -
  3.  David sagde til Gibeoniterne: "Hvad kan jeg gre for eder, og
      hvorledes skal jeg skaffe Soning, s at I kan velsigne HERRENs
      Arvelod?"
  4.  Gibeoniterne svarede: "Det er ikke Slv eller Guld, der er os og
      Saul og hans Hus imellem, og vi har ikke Lov at drbe nogen Mand
      i Israel!" Han sagde da: "Hvad I forlanger, vil jeg gre for
      eder!"
  5.  S sagde de til Kongen: "Den Mand, som bragte delggelse over
      os og tnkte p at udrydde os, s vi ikke skulde kunne vre
      nogetsteds inden for Israels Landemrke.
  6.  lad syv Mnd af hans Efterkommere blive udleveret os, for at vi
      kan hnge dem op for HERREN i Gibeon p HERRENs Bjerg!" Kongen
      sagde: "Jeg vil udlevere dem!"
  7.  Men Kongen sknede Mefibosjet, en Sn af Sauls Sn Jonatan, af
      Hensyn til den Ed ved HERREN, som var imellem David og Sauls Sn
      Jonatan.
  8.  Derimod tog Kongen de to Snnner, som Rizpa, Ajjas Datter, havde
      fdt Saul, Armoni og Mefibosjet, og de fem Snner, som Merab,
      Sauls Datter, havde fdt Adriel, en Sn af Barzillaj fra Mehola,
  9.  og udleverede dem til Gibeoniterne, som hngte dem op p Bjerget
      for HERRENs syn. Sledes omkom alle syv p een Gang, og de blev
      drbt frst p Hsten, i Byghstens Begyndelse.

 10.  Men Rizpa, Ajjas Datter, tog sit Srgeklde, bredte det ud p
      Klippen og sad der fra Hstens Begyndelse, indtil der atter
      strmmede Vand fra Himmelen ned over dem; og hun tillod ikke
      Himmelens Fugle at kaste sig over dem om Da- gen eller Markens
      Dyr om Natten.
 11.  Da David fik at vide, hvad Rizpa, Ajjas Datter, Sauls Medhustru,
      havde gjort,
 12.  drog han hen og hentede Sauls og hans Sn Jonatans Ben hos
      Borgerne i Jabesj i Gilead, som havde stjlet dem p Torvet i
      Bet-Sjan, hvor Filisterne havde hngt dem op, dengang de slog
      Saul p Gilboa.
 13.  Og da han havde hentet Sauls og hans Sn Jonatans Ben der,
      samlede man Benene af de hngte
 14.  og jordede dem sammen med Sauls og hans Sn Jonatans Ben i Zela
      i Benjamins Land i hans Fader Kisj's Grav. Alt, hvad Kongen
      havde pbudt, blev gjort; derefter forbarmede Gud sig over
      Landet.

 15.  Da det atter kom til Kamp mellem Filisterne og Israel, drog
      David med sine Folk ned og kastede sig ind i Gob og kmpede med
      Filisterne.
 16.  Da fremstod Dod, som var af Rafaslgten, og hvis Spyd vejede 300
      Sekel Kobber; han var ifrt en ny Rustning, og han havde i Sinde
      at sl David ihjel.
 17.  Men Abisjaj, Zerujas Sn, kom ham til Hjlp og huggede
      Filisteren ned. Da besvor Davids Mnd ham og sagde: "Du m ikke
      mere drage i Kamp med os, for at du ikke skal slukke Israels
      Lampe!"

 18.  Siden hen kom det atter til Kamp med Filisterne i Gob.
      Husjatiten Sibbekaj nedhuggede da Saf, som var af Rafaslgten.

 19.  Atter kom det til Kamp med Filisterne i Gob, Beflehemiten
      Elhanan, Ja'irs Sn, nedhuggede da Gatiten Goliat, hvis
      Spydstage var som en Vverbom.

 20.  Atter kom det til Kamp i Gat. Da var der en kmpestor Mand med
      seks Fingre p hver Hnd og seks Ter p hver Fod, i alt fire og
      tyve; han var ogs af Rafaslgten.
 21.  Han hnede Israel, og derfor huggede Jonatan, en Sn af Davids
      Broder Sjim'a, ham ned.

 22.  Disse fire var af Rafaslgten i Gat; de faldt for Davids og hans
      Mnds Hnd.

2.Samuel 22

  1.  David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af
      alle hans Fjenders og af Sauls Hnd.
  2.  Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
  3.  min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit
      Frelseshorn, mit Vrn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser
      mig fra Vold!
  4.  Jeg pkalder HERREN, den Hjlovede, og frelses fra mine Fjender.

  5.  Ddens Brndinger omsluttede mig, delggelsens Strmme
      forfrdede mig,
  6.  Ddsrigets Reb omspndte mig, Ddens Snarer faldt over mig;
  7.  i min Vnde pkaldte jeg HERREN og rbte til min Gud. Han hrte
      min Rst fra sin Helligdom, mit Rb fandt ind til hans rer!
  8.  Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bved og rysted,
      thi hans Vrede blussede op.
  9.  Rg for ud af hans Nse, fortrende Ild af hans Mund, Glder
      gnistrede fra ham.
 10.  Han snkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fdder;
 11.  bret af Keruber flj han, svved p Vindens Vinger;
 12.  han omgav sig med Mulm som en Bolig, mrke Vandmasser,
      vandfyldte Skyer.
 13.  Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildglder ud.
 14.  HERREN tordned fra Himlen, den Hjeste lod hre sin Rst;
 15.  han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og
      skrmmede dem.
 16.  Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved
      HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.

 17.  Han udrakte Hnden fra det hje og greb mig, drog mig op af de
      vldige Vande,
 18.  frelste mig fra mine mgtige Fjender, fra mine Avindsmnd; de
      var mig for strke.
 19.  P min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et
      Vrn.
 20.  Han frte mig ud i bent Land, han frelste mig, thi han havde
      Behag i mig.

 21.  HERREN gengldte mig efter min Retfrd, lnned mig efter mine
      Hnders Uskyld;
 22.  thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudlshed ikke min
      Gud;
 23.  hans Bud stod mig alle for je, jeg veg ikke fra hans Love.
 24.  Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brde.
 25.  HERREN lnned mig efter min Retfrd, mine Hnders Uskyld, som
      var ham for je!
 26.  Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
 27.  du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
 28.  De arme giver du Frelse, hovmodiges jne Skam!
 29.  Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mrke.
 30.  Thi ved din Hjlp sndrer jeg Mure, ved min Guds Hjlp springer
      jeg over Volde.
 31.  Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold
      for alle, der stter deres Lid til ham.

 32.  Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
 33.  den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jvnede Vejen for mig,
 34.  gjorde mine Fdder som Hindens og gav mig Fodfste p Hjne,
 35.  oplrte min Hnd til Krig, s mine Arme spndte Kobberbuen?
 36.  Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
 37.  du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
 38.  Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte frst om, da de var
      gjort til intet,
 39.  slog dem ned, s de ej kunde rejse sig, men l faldne under min
      Fod.
 40.  Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du
      i Kn for mig;
 41.  du slog mine Fjender p Flugt mine Avindsmnd ryddede jeg af
      Vejen.
 42.  De rbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
 43.  Jeg knuste dem som Jordens Stv, som Gadeskarn tramped jeg p
      dem.

 44.  Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags
      Hvding; nu tjener mig ukendte Folk;
 45.  Udlandets Snner kryber for mig; blot de hrer om mig, lyder de
      mig:
 44.  Udlandets Snner vansmgter, kommer sklvende frem af deres
      Skjul.
 47.  HERREN lever, hjlovet min Klippe, ophjet vre min Frelses Gud,
 48.  den Gud, som giver mig Hvn, lgger Folkeslag under min Fod
 49.  og frier mig fra mine Fjender! Du ophjer mig over mine
      Modstandere, fra Voldsmnd frelser du mig.
 50.  HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit
      Navn,
 51.  du, som kraftig hjlper din Konge og viser din Salvede
      Miskundhed. David og hans t evindelig.

2.Samuel 23

  1.  Dette er Davids sidste Ord; S siger David, Isajs Sn, s siger
      Manden, Hjt ophjet, Jakobs Guds salvede, Helten i Israels
      Sange:
  2.  Ved mig talede HERRENs nd, hans Ord var p min Tunge.
  3.  Jakobs Gud talede til mig, Israels Klippe sagde: "En retfrdig
      Hersker blandt Mennesker, en, der hersker i Gudsfrygt,
  4.  han strler som Morgenrden, som den skyfri Morgensol, der
      fremlokker Urter af Jorden efter Regn."
  5.  Sledes har jo mit Hus det med Gud. Han gav mig en evig Pagt,
      fuldgod og vel forvaret. Ja, al min Frelse og al min Lyst,
      skulde han ikke lade den spire frem?
  6.  Men Niddinger er alle som Torne i rk, der tages ikke p dem med
      Hnder;
  7.  ingen rrer ved dem uden med Jern og Spydstage, i Ilden brndes
      de op.

  8.  Navnene p Davids Helte var flgende: Hakmoniten Isjbosjet,
      Anfreren for de tre; det var ham, der engang svang sit Spyd
      over 800 faldne p een Gang.
  9.  Blandt de tre Helte kom efter ham Ahohiten El'azar, Dodis Sn;
      han var med David ved Pas-Dammim, dengang Filisterne samlede sig
      der til Kamp. Da Israels Mnd trak sig tilbage,
 10.  holdt han Stand og huggede ned blandt Filisterne, til hans Hnd
      blev trt og klbede fast ved Svrdet; HERREN gav dem den bag en
      stor Sejr. S vendte Folket tilbage og fulgte ham, kun for at
      plyndre.
 11.  Efter ham kom Harariten Sjamma, Ages Sn. Engang havde
      Filisterne samlet sig i Lehi, hvor der var en Mark fuld af
      Linser, og Folket flygtede for Filisterne;
 12.  men han stillede sig op midt p Marken og holdt den og huggede
      Filisterne ned; og HERREN gav dem en stor Sejr.

 13.  Engang drog tre af de tredive ned og kom til David p Klippens
      Top, til Adullams Hule, medens Filisterskaren var lejret i
      Refaimdalen.
 14.  David var dengang i Klippeborgen, medens Filisternes Bestning
      l i Betlehem.
 15.  S vgnede Lysten hos David, og han sagde: "Hvem skaffer mig en
      Drik Vand fra Cisternen ved Betlehems Port?"
 16.  Da banede de tre Helte sig Vej gennem Filisternes Lejr, ste
      Vand af Cisternen ved Betlehems Port og bragte David det. Han
      vilde dog ikke drikke det, men udgd det for HERREN
 17.  med de Ord: "HERREN vogte mig for at gre det! Skulde jeg drikke
      de Mnds Blod, som har vovet deres Liv!" Og han vilde ikke
      drikke det. Den Dd udfrte de tre Helte.

 18.  Abisjaj, Joabs Broder, Zerujas Sn, var Anfrer for de
      tredive. Han svang sit Spyd over 300 faldne, og han var
      navnkundig iblandt de tredive;
 19.  iblandt de tredive var han hjtret, og han var deres Anfrer;
      men de tre nede han ikke.

 20.  Benaja, Jojadas Sn, var en tapper Mand fra Kabze'el, der havde
      udfrt store Heltegerninger; han fldede de to Arielsnner fra
      Moah; og han steg ned og fldede en Lve i en Cisterne, en Dag
      der var faldet Sne.
 21.  Ligeledes fldede han gypteren, en kmpestor Mand. gypteren
      havde et Spyd i Hnden, men han gik ned imod ham meden Stok,
      vristede Spydet ud af Hnden p ham og drbte ham med hans eget
      Spyd.
 22.  Disse Heltegerninger udfrte Benaja, Jojadas Sn, og han var
      navnkundig iblandt de tredive Helte;
 23.  iblandt de tredive var han hjt ret, men de tre nede han
      ikke. David satte ham over sin Livvagt.

 24.  Til de tredive hrte Asa'el' Joabs Broder; Elbanan, Dodos Sn
      fra Betlehem;
 25.  Haroditen Sjamma; Haroditen Elika;
 26.  Paltiten Helez; Ira, Ikkesj's Sn fra Tekoa;
 27.  Abiezer fra Anatot; Husjatiten Sibbekaj;
 28.  Ahohiten Zalmon; Maharaj fra Netofa;
 29.  Heled, Ba'anas Sn, fra Nefofa; Ittaj, Ribajs Sn, fra det
      benjaminitiske Gibea;
 30.  Benaja fra Pir'aton; Hiddaj fra Nahale-Ga'asj;
 31.  Abiba'al fra Araba; Azmavet fra Bahurim;
 32.  Sja'alboniten Eljaba; Guniten Jasjen;
 33.  Harariten Jonatan, Sjammas Sn; Harariten Ahi'am, Sjarars Sn;
 34.  Elifelet, Ahazbajs Sn, fra Bet-Ma'aka; Eliam, Akitofels Sn,
      fra Gilo;
 35.  Hezro fra Karmel; Pa'araj fra Arab;
 36.  Jig'al, Natans Sn, fra Zoba; Gaditen Bani;
 37.  Ammoniten Zelek; Naharaj fra Be'erot, der var Joabs, Zerujas
      Sns, Vbendrager;
 38.  Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir;
 39.  Hetiten Urias. I alt syv og tredive.

2.Samuel 24

  1.  Men HERRENS vrede blussede atter op mod Israel, s at han ggede
      David mod dem og sagde: "G hen og hold Mandtal over Israel og
      Juda!"
  2.  Kongen sagde da til Joab og Hrfrerne, der var hos ham: "Drag
      rundt i alle Israels Stammer fra Dan til Be'ersjeba og hold
      Mnstring over Folket, for at jeg kan f Tallet p det at vide!"
  3.  Men Joab svarede Kongen: "Mtte HERREN din Gud forge Folket
      hundredfold, og mtte min Herre Kongen selv opleve det - men
      hvorfor har min Herre Kongen sat sig sligt for?"

  4.  Men Joab og Hrfrerne mtte bje sig for Kongens Ord. Joab og
      Hrfrerne forlod derfor Kongen for at holde Mnstring over
      Israels Folk.
  5.  De gik over Jordan og begyndte ved Aroer og Byen, der ligger
      midt i Dalen; drog ad Gad til og i Retning af Ja'zer;
  6.  s kom de til Gilead og til Hetiternes Land hen imod Kadesj,
      derp til Dan, og fra Dan vendte de sig hen mod Zidon;
  7.  s kom de til Fstningen Tyrus og alle Hivviternes og
      Kana'anernes Byer, hvorfra de gik til Be'ersjeba i det judiske
      Sydland.
  8.  Efter at de var draget hele Landet rundt i ni Mneder og tyve
      Dage, kom de tilbage til Jerusalem.
  9.  Joab opgav derp Kongen Tallet, der var fundet ved
      Folktllingen, og Israel talte 800000 kraftige, vbenfre Mnd,
      Juda 500000 Mnd.

 10.  Men efter at David havde holdt Mandtal over Folket. slog
      Samvittigheden ham, og han sagde til HERREN: "Jeg har syndet
      svarlig i, hvad jeg har gjort! Men tilgiv nu, HERRE, din Tjeners
      Brde, thi jeg har handlet som en stor Dre!"
 11.  Da David stod op om Morgenen kom HERRENs Ord til Profeten Gad,
      Davids Seer, sledes:
 12.  "G hen og sig til David: S siger HERREN; Jeg forelgger dig
      tre Ting; vlg selv, hvilken jeg skal lade times dig!"
 13.  Gad kom da til David og kundgjorde ham det og sagde: "Skal der
      komme tre Hungersndsr over dig i dit Land, eller vil du i tre
      Mneder jages p Flugt, forfulgt af din Fjende, eller skal der
      komme tre Dages Pest i dit Land? Overvej nu, hvad jeg skal svare
      ham, der har sendt mig!"
 14.  David svarede Gad: "Jeg er i sre stor Vnde - lad os s falde i
      HERRENs Hnd, thi hans Barmhjertighed er stor; i Menneskehnd
      vil jeg ikke falde!"
 15.  S valgte David da Pesten. Ved Hvedehstens Tid begyndte Soten
      at ramme Folket; og der dde 70000 Mand af Folket fra Dan til
      Be'ersjeba.
 16.  Da Engelen udrakte sin Hnd mod Jerusalem for at delgge det,
      angrede HERREN det onde, og han sagde til Engelen, som delagde
      Folket "Nu er det nok, drag din Hnd tilbage!" HERRENs Engel var
      da ved Jebusiten Aravnas Trskeplads.
 17.  Men da David s Engelen, som slog Folket, sagde han til HERREN:
      "Det er mig, der har syndet, mig, der har beget Brden; men
      Frene der, hvad har de gjort? Lad din Hnd dog ramme mig og mit
      Fdrenehus!"

 18.  Samme Dag kom Gad til David og sagde: "G op og rejs HERREN et
      Alter p Jebusiten Aravnas Trskeplads!"
 19.  Og David gik derop efter Gads Ord, sledes som HERREN havde
      pbudt.
 20.  Da Aravna, der var ved at trske Hvede, s ned og fik je p
      Kongen og hans Folk, som kom hen imod ham, gik han ud og kastede
      sig p sit Ansigt til Jorden for ham;
 21.  og Aravna sagde: "Hvorfor kommer min Herre Kongen til sin Trl?"
      David svarede: "For at kbe Trskepladsen af dig og bygge HERREN
      et Alter, at Folket m blive friet fra Plagen!"
 22.  Da sagde Aravna til David: "Min Herre Kongen tage den og ofre,
      hvad ham tykkes ret! Her er Okserne til Brndoffer og
      Trskeslderne og Oksernes Stavtj til Brndsel!
 23.  Min Herre Kongens Trl giver Kongen det hele!" Og Aravna sagde
      til Kongen: "Mtte HERREN din Gud have Behag i dig!"
 24.  Men Kongen svarede Aravna: "Nej, jeg vil kbe det af dig for
      dets fulde Vrdi; jeg vil ikke bringe HERREN min Gud Brndofre,
      som intet koster mig!" S kbte David Trskepladsen og Okserne
      for halvtredsindstyve Slvsekel;
 25.  og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brndofre og
      Takofre. Da forbarmede HERREN sig over Landet, og Israel blev
      friet fra Plagen.


Frste Kongebog

Frste Kongebog 1

  1.  Da Kong David var gammel og til rs, kunne han ikke blive varm,
      sknt man dkkede ham til med Tpper.
  2.  Da sagde hans Folk til ham: "Det er bedst, man sger efter en
      ung Jomfru til min Herre Kongen, for at hun kan vre om Kongen
      og pleje ham; nr hun ligger i din Favn, bliver min Herre Kongen
      varm!"
  3.  S sgte de efter en smuk ung Pige i hele Israels Land og fandt
      Abisjag fra Sjunem og bragte hende til Kongen.
  4.  Hun var en sre smuk Pige: og hun plejede kongen og gik ham til
      Hnde; men Kongen havde ikke Omgang med hende.

  5.  Adonija, Haggits Sn, dristede sig til at sige: "Jeg vil vre
      Konge!" Og han skaffede sig Vogne og Heste og halvtredsindstyve
      Mnd til at lbe foran sig.
  6.  Hans Fader havde ingen Sinde irettesat ham og sagt: "Hvorfor
      brer du dig sledes ad?" Han havde et sre smukt Ydre og var
      den ldste efter Absalom.
  7.  Han underhandlede med Joab, Zerujas Sn, og Prsten Ebjatar; de
      tog Adonijas Parti og stttede ham,
  8.  mens Prsten Zadok, Jojadas Sn Benaja, Profeten Natan, Sjim i
      og Re'i og Davids Krnetropper ikke sluttede sig til Adonija.
  9.  Adonija lod nu slagte Sm kvg, Hornkvg og Fedekvg ved
      Slangestenen, der str ved Rogelkilden, og indbd alle sine
      Brdre, Kongesnnerne, og alle de judiske Mnd, der stod i
      Kongens Tjeneste;
 10.  men Profeten Natan, Benaja, Krnetropperne og sin Broder Salomo
      indbd han ikke.

 11.  Da sagde Natan til Batseba, Salomos Moder: "Du har vel hrt, at
      Adonija, Haggits Sn, har opkastet sig til Konge uden vor Herre
      Davids Vidende?
 12.  Lad mig nu give dig et Rd, for at du kan redde dit eget og din
      sn Salomos Liv:
 13.  Du skal g ind til Kong David og sige til ham: Herre konge, du
      har jo tilsvoret din Trlkvinde: Din Sn Salomo skal vre Konge
      efter mig og sidde p min Trone! Hvorfor har da Adonija opkastet
      sig til Konge?
 14.  Og medens du endnu str og taler med Kongen, kommer jeg til og
      bekrfter dine Ord!"

 15.  Da gik Batseba ind til kongen i hans Vrelse - Kongen var meget
      gammel, og Abisjag fra Sjunem gik ham til Hnde -
 16.  og Batseba bjede sig og kastede sig til Jorden for Kongen. Da
      sagde Kongen: "Hvad nsker du?"
 17.  Hun svarede: "Herre, du har jo tilsvoret din Trlkvinde ved
      HERREN din Gud: Din Sn Salomo skal vre konge efter mig og
      sidde p min Trone!
 18.  Men se, nu har Adonija opkastet sig til Konge uden dit Vidende,
      Herre Konge!
 19.  Han har ladet slagte Hornkvg, Fedekvg og Smkvg i Mngde og
      indbudt alle Kongesnnerne, Prsten Ebjatar og Hrfreren Joab,
      men din Trl Salomo har han ikke indbudt.
 20.  P dig, Herre Konge, er hele Israels jne rettet, for at du skal
      give dem til Kende, hvem der skal vre din Efterflger og sidde
      p min Herre Kongens Trone.
 21.  Ellers glder det mit og min Sn Salomos Liv, nr min Herre
      Kongen har lagt sig til Hvile hos sine Fdre!"

 22.  Medens hun endnu talte med Kongen, kom Profeten Natan,
 23.  og det blev meldt Kongen: "Profeten Natan er her!" S trdte han
      frem for Kongen og kastede sig p sit Ansigt til Jorden for ham.
 24.  Derp sagde Natan: "Herre konge, du har vel sagt, at Adonija
      skal vre Konge efter dig og sidde p din Trone?
 25.  Thi han er i Dag draget ned og har ladet slagte Hornkvg,
      Fedekvg og Smkvg i Mngde og indbudt alle Kongesnnerne,
      Hrfrerne og Prsten Ebjatar, og nu spiser og drikker de sammen
      med ham og rber: Leve Kong Adonija!
 26.  Men han har hverken indbudt mig, din Trl, eller Prsten Zadok
      eller Benaja, Jojadas Sn, eller din Trl Salomo!
 27.  Er det virkelig sket efter min Herre Kongens Befaling, uden at
      du har ladet dine Trlle vide, hvem der skal sidde p min Herre
      Kongens Trone efter dig?"

 28.  Da svarede Kong David: "Kald mig Batseba hid!" Og hun trdte
      frem for Kongen og stillede sig foran ham.
 29.  Da svor Kongen og sagde: "S sandt HERREN, der udlste mig af al
      min Nd, lever:
 30.  Som jeg tilsvor dig ved HERREN, Israels Gud, at din Sn Salomo
      skulde vre Konge efter mig og sidde p min Trone i mit Sted,
      sledes vil jeg handle i Dag!"
 31.  Da bjede Batseba sig med sit Ansigt til Jorden og faldt ned for
      Kongen og sagde: "Mtte min Herre, Kong David, leve evindelig!"

 32.  Derp sagde Kong David: "Kald mig Prsten Zadok, Profeten Natan
      og Benaja, Jojadas Sn, hid!" Og de trdte frem for Kongen.
 33.  Da sagde Kongen til dem: "Tag eders Herres Folk med eder, st
      min Sn Salomo p mit eget Muldyr og fr ham ned til Gihon.
 34.  Der skal Prsten Zadok og Profeten Natan salve ham til Konge
      over Israel, og I skal stde i Hornet og rbe: Leve Kong Salomo!
 35.  S skal I flge ham herop, og han skal g hen og stte sig p
      min Trone og vre Konge i mit Sted; thi det er ham, jeg har
      udset til Fyrste over Israel og Juda!"
 36.  Da svarede Benaja, Jojadas Sn, Kongen: "Det ske! Mtte HERREN,
      min Herre Kongens Gud, gre sledes!
 37.  Mtte HERREN vre med Salomo, som han har vret med min Herre
      Kongen, og gre hans Trone endnu mgtigere end min Herre kong
      Davids!"

 38.  Derp drog Prsten Zadok, Profeten Natan og Benaja, Jojadas Sn,
      og Kreterne og Pleterne ned og satte Salomo p Kong Davids
      Muldyr og frte ham til Gihon;
 39.  og Prsten Zadok tog Oliehornet fra Teltet og salvede Salomo; de
      stdte i Hornet, og hele Folket rbte: "Leve Kong Salomo!"
 40.  S fulgte hele Folket ham op og Folket spillede p Fljter og
      jublede hjt, s at Jorden var ved at revne af deres Rb.

 41.  Det hrte Adonija og alle hans Gster, netop som de var frdige
      med Mltidet, og da Joab hrte Hornets klang, sagde han:
      "Hvorfor er der s stort Rre i Byen?"
 42.  Endnu medens han talte, kom Jonatan, Prsten Ebjatars
      Sn. Adonija sagde: "Kom herhen, thi du er en brav Mand og
      bringer godt nyt!"
 43.  Men Jonatan svarede og sagde til Adonija: "Tvrtimod; vor Herre
      Kong David har gjort Salomo til Konge!
 44.  Kongen sendte Prsten Zadok, Profeten Natan, Benaja, Jojadas
      Sn, og Kreterne og Pleterne med ham, og de satte ham p Kongens
      Muldyr;
 45.  og Prsten Zadok og Profeten Natan salvede ham til Konge ved
      Gihon; derefter drog de under Jubel op derfra, og der blev Rre
      i Byen; det var den Larm, I hrte.
 46.  Salomo satte sig ogs p Kongetronen;
 47.  tilmed kom Kongens Folk og lyknskede vor Herre Kong David med
      de Ord: Mtte din Gud gre Salomos Navn endnu herligere end dit
      og hans Trone mgtigere end din! Og Kongen tilbad p sit Leje;
 48.  ydermere sagde han: Lovet vre HERREN, Israels Gud, som i Dag
      har ladet en Mand stte sig p min Trone, endnu medens jeg selv
      kan se det!"

 49.  Da blev alle Adonijas Gster skrkslagne og brd op og gik hver
      sin Vej;
 50.  men Adonija frygtede for Salomo og ilede hen og greb fat om
      Alterets Horn.
 51.  Og man meldte Salomo: "Se, Adonija frygter for Kong Salomo, og
      se, han har grebet fat om Alterets Horn og siger: Kong Salomo
      skal frst svrge mig til, at han ikke vil lade sin Trl sl
      ihjel med Svrd!"
 52.  Da sagde Salomo: "Dersom han opfrer sig som en brav Mand, skal
      der ikke krummes et Hr p hans Hoved; men gribes han i noget
      ondt, skal han d!"
 53.  Derp sendte Kong Salomo Bud og lod ham hente ned fra Alteret;
      og han kom og kastede sig ned for Kong Salomo. Da sagde Salomo
      til ham: "G til dit Hjem!"

Frste Kongebog 2

  1.  Da det nu lakkede ad Enden med Davids Liv, gav han sin Sn
      Salomo disse Befalinger:
  2.  "Jeg gr nu al Kdets Gang; s vr nu frimodig og vis dig som en
      Mand!
  3.  Og hold HERREN din Guds Forskrifter, s du vandrer p hans Veje
      og, holder hans Anordninger, Bud, Bestemmelser og Vidnesbyrd,
      sledes som skrevet str i Mose Lov, for at du m have Lykken
      med dig i alt, hvad du gr, og i alt, hvad du tager dig for,
  4.  for at HERREN kan opfylde den Forjttelse, han gav mig, da han
      sagde: Hvis dine Snner vogter p deres Vej, s de vandrer i
      Trofasthed for mit syn af hele deres Hjerte og hele deres Sjl,
      skal der aldrig fattes dig en Efterflger p Israels Trone!
  5.  Du ved jo ogs, hvad Joab, Zerujas Sn, har voldet mig,
      hvorledes han handlede mod Israels to Hrfrere, Abner, Ners
      Sn, og Amasa, Jeters Sn, hvorledes han slog dem ihjel og
      sledes i Fredstid hvnede Blod, der var udgydt i Krig, og
      besudlede Bltet om min Lnd og Skoene p mine Fdder med
      uskyldigt Blod;
  6.  gr derfor, som din Klogskab tilsiger dig, og lad ikke hans gr
      Hr stige ned i Ddsriget med Fred.
  7.  Men mod Gileaditen Barzillajs Snner skal du vise Godhed, og de
      skal have Plads mellem dem, der spiser ved dit Bord, thi p den
      Mde kom de mig i Mde, da jeg mtte flygte for din Broder
      Absalom.
  8.  Og se, s har du hos dig Benjaminiten Simeon, Geras Sn, fra
      Bahurim, ham, som udslyngede en grufuld Forbandelse imod mig,
      dengang jeg drog til Mahanajim. Da han senere kom mig i Mde ved
      Jordan, tilsvor jeg ham ved HERREN: Jeg vil ikke sl dig ihjel
      med Svrd!
  9.  Men du skal ikke lade ham ustraffet, thi du er en klog Mand og
      vil vide, hvorledes du skal handle med ham, og bringe hans gr
      Hr blodige ned i Ddsriget."

 10.  S lagde David sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet i
      Davidsbyen.
 11.  Tiden, han havde vret Konge over Israel, udgjorde fyrretyve r;
      i Hebron herskede han syv r, i Jerusalem tre og tredive r.
 12.  Derp satte Salomo sig p sin Fader Davids Trone, og hans
      Herredmme blev sre strkt.

 13.  Men Adonija, Haggits Sn, kom til Batseba, Salomos Moder. Hun
      spurgte da: "Kommer du for det gode?" Han svarede: "Ja, jeg
      gr!"
 14.  Og han fortsatte: "Jeg har en Sag at tale med dig om." Hun
      svarede: "S tal!"
 15.  Da sagde han: "Du ved at Kongevrdigheden tilkom mig, og at hele
      Israel havde Blikket rettet p mig som den, der skulde vre
      Konge; dog gik Kongevrdigbeden over til min Broder, thi HERREN
      lod det tilfalde ham.
 16.  Men nu har jeg een eneste Bn til dig; du m ikke afvise mig!"
      Hun svarede: "S tal!"
 17.  Da sagde han: "Sig til Kong Salomo - dig vil han jo ikke afvise
      - at han skal give mig Abisj fra Sjunem til gte!"
 18.  Og Batseba svarede: "Vel, jeg skal tale din Sag hos Kongen!"

 19.  Derp begav Batseba sig til Kong Salomo for at tale Adonijas
      Sag; og Kongen rejste sig, gik hende i Mde og bjede sig for
      hende; derp satte han sig p sin Trone og lod ogs en Trone
      stte frem til Kongemoderen, og hun satte sig ved hans hjre
      Side.
 20.  S sagde hun: "Jeg har en eneste ringe Bn til dig; du m ikke
      afvise mig!" Kongen svarede: "Kom med din Bn, Moder, jeg vil
      ikke afvise dig!"
 21.  Da sagde hun: "Lad din Broder Adonija f Abisjag fra Sjunem til
      Hustru!"
 22.  Men Kong Salomo svarede sin Moder: "Hvorfor beder du om Abisjag
      fra Sjunem til Adonija? Du skulde hellere bede om
      Kongevrdigheden til ham; han er jo min ldre Broder, og Prsten
      Ebjatar og Joab, Zerujas Sn, str p hans Side!"
 23.  Og Kong Salomo svor ved HERREN: "Gud ramme mig bde med det ene
      og det andt, om ikke det Ord skal koste Adonija Livet!
 24.  S sandt HERREN lever, som indsatte mig og gav mig Plads p min
      Fader Davids Trone og byggede mig et Hus, som han lovede: Endnu
      i Dag skal Adonija miste Livet!"
 25.  Derp gav Kong Salomo Benaja, Jojadas Sn, Ordre til at hugge
      ham ned; sledes dde han.

 26.  Men til Prsten Ebjatar sagde Kongen: "Begiv dig til din
      Landejendom i Anatot, thi du har forbrudt dit Liv; og nr jeg
      ikke drber dig i Dag, er det, fordi du bar den Herre HERRENs
      Ark foran min Fader David og delte alle min Faders Lidelser!"
 27.  Derp afsatte Salomo Ebjatar fra hans Stilling som HERRENs Prst
      for at opfylde det Ord, HERREN havde talet mod Elis Hus i Silo.

 28.  Da Rygtet, herom nede Joab - Joab havde jo sluttet sig til
      Adonijas Parti, medens han ikke havde sluttet sig til Absaloms -
      sgte han Tilflugt i HERRENs Telt og greb fat om Alterets Horn,
 29.  og det meldtes Kong Salomo, at Joab havde sgt Tilflugt i
      HERRENs Telt og stod ved Alteret. Da sendte Salomo Benaja,
      Jojadas Sn, derhen og sagde: "G hen og hug ham ned!"
 30.  Og da Benaja kom til HERRENs Telt, sagde han til ham: "Sledes
      siger Kongen: Kom herud!" Men han svarede: "Nej, her vil jeg
      d!" Benaja meldte da tilbage til Kongen, hvad Joab havde sagt
      og svaret ham.
 31.  Men Kongen sagde til ham: "S gr, som han siger, hug ham ned og
      jord ham og fri mig og min Faders Hus for det uskyldige Blod,
      Joab har udgydt;
 32.  HERREN vil lade hans Blodskyld komme over hans eget Hoved, at
      han huggede to Mnd ned, der var retfrdigere og bedre end han
      selv, og slog dem ihjel med Svrdet uden min Fader Davids
      Vidende, Abner, Ners Sn, Israels Hrfrer, og Amasa, Jeters
      Sn, Judas Hrfrer;
 33.  s kommer deres Blod over Joabs og hans, Slgts Hoved evindelig,
      medens HERREN giver David og hans Slgt, hans Hus og hans Trone
      Fred til evig Tid!"
 34.  Da gik Benaja, Jojadas Sn, hen og huggede ham ned og drbte
      ham; og han blev jordet i sit Hus i rkenen.
 35.  Og Kongen satte Benaja Jojadas Sn, over Hren i hans Sted,
      medens han gav Prsten Zadok Ebjatars Stilling.

 36.  Derp lod Kongen Simei kalde og sagde til ham: "Byg dig et Hus i
      Jerusalem, bliv der og drag ikke bort, hvorhen det end er;
 37.  thi den Dag du drager bort og overskrider Kedrons Dal, m du
      vide, du er ddsens; da kommer dit Blod over dit Hoved!"
 38.  Og Simei svarede Kongen: "Godt! Som min Herre Kongen siger,
      sledes vil din Trl gre!" Simei blev nu en Tid lang i
      Jerusalem.
 39.  Men efter tre rs Forlb flygtede to af Simeis Trlle til
      Ma'akas Sn, Kong Akisj af Gat, og da Simei fik at vide, at hans
      Trlle var i Gat,
 40.  brd han op, sadlede sit sel og drog til Akisj i Gat for at
      hente sine Trlle; Simei drog alts af Sted og fik sine Trlle
      med hjem fra Gat.
 41.  Men da Salomo fik af vide, at Simei var rejst fra Jerusalem til
      Gat og kommet tilbage igen,
 42.  lod Kongen ham kalde og sagde til ham: "Tog jeg dig ikke i Ed
      ved HERREN, og advarede jeg dig ikke: Den Dag du drager bort og
      begiver dig andetsteds hen, hvor det end er, m du vide, du er
      ddsens! Og svarede du mig ikke: Godt! Jeg har hrt det?
 43.  Hvorfor holdt du da ikke den Ed, du svor ved HERREN, og den
      Befaling, jeg gav dig?"
 44.  Endvidere sagde Kongen til Simei: "Du ved selv, og dit Hjerte er
      sig det bevidst, alt det onde, du gjorde min Fader David; nu
      lader HERREN din Ondskab komme over dit eget Hoved;
 45.  men Kong Salomo skal vre velsignet, og Davids Trone skal st
      urokkelig fast for HERRENs syn til evig Tid!"
 46.  Derp gav Kongen Ordre til Benaja, Jojadas Sn, og han gik hen
      og huggede ham ned; sledes dde han.

Frste Kongebog 3

  1.  Da nu Salomo havde fet Kongedmmet sikkert i hnde besvogrede
      han sig med Farao, gypterkongen, idet han gtede Faraos Datter;
      og han frte hende ind i Davidsbyen, til han fik sit eget Hus,
      HERRENs Hus og Muren om Jerusalem bygget frdig.
  2.  Kun ofrede Folket p Offerhjene, thi hidindtil var der ikke
      bygget HERRENs Navn et Hus.
  3.  Salomo elskede HERREN, s at han vandrede efter sin Fader Davids
      Anordninger; kun ofrede han p Hjene og tndte Offerild der.
  4.  Og Kongen begav sig til Gibeon for at ofre der; thi det var den
      store Offerhj; tusind Brndofre ofrede Salomo p Alteret der.

  5.  I Gibeon lod HERREN sig til Syne for Salomo i en Drm om
      Natten. Og Gud sagde: "Sig, hvad du nsker, jeg skal give dig!"
  6.  Da sagde Salomo: "Du viste stor Miskundhed mod din Tjener, min
      Fader David, der jo ogs vandrede for dit syn i Troskab,
      Retfrdighed og Hjertets Oprigtighed; og du lod denne store
      Miskundhed blive over ham og gav ham en Sn, der nu sidder p
      hans Trone.
  7.  Ja, nu har du, HERRE min Gud, gjort din Tjener til Konge i min
      Fader Davids Sted. Men jeg er ganske ung og ved ikke, hvorledes
      jeg skal frdes ret;
  8.  og din Tjener str midt i det Folk, du udvalgte, et stort Folk,
      som ikke kan tlles eller udregnes, s mange er de.
  9.  Giv derfor din Tjener et lydhrt Hjerte, s han kan dmme dit
      Folk og skelne mellem godt og ondt; thi hvem kan dmme dette dit
      store Folk!"
 10.  Det vakte HERRENs Velbehag, at Salomo bad derom;
 11.  og Gud sagde til ham: "Fordi du bad om dette og ikke om et langt
      Liv, ej heller om Rigdom eller om dine Fjenders Liv, men om
      Forstand til at sknne, hvad ret er,
 12.  se, derfor vil jeg gre, som du beder: Se, jeg giver dig et
      viist og forstandigt Hjerte, s at din Lige aldrig fr har
      vret, ej heller siden skal fremst;
 13.  men jeg giver dig ogs, hvad du ikke bad om, bde Rigdom og re,
      s at du ikke skal have din Lige blandt Konger, s lnge du
      lever.
 14.  Og hvis du vandrer p mine Veje, s du holder mine Anordninger
      og Bud, sledes som din Fader David gjorde, vil jeg give dig et
      langt Liv."
 15.  Da vgnede Salomo, og se, det var en Drm. Derp begav han sig
      til Jerusalem og stillede sig foran HERRENs Pagts Ark og ofrede
      Brndofre, bragte Takofre og gjorde et Gstebud for alle sine
      Folk.

 16.  P den Tid kom to Skger til Kongen og trdte frem for ham.
 17.  Den ene Kvinde sagde: "Hr mig, Herre! Jeg og den Kvinde der bor
      i Hus sammen. Hjemme i vort Hus fdte jeg i hendes Nrvrelse et
      Barn,
 18.  og tre Dage efter min Nedkomst fdte ogs hun et Barn. Vi var
      sammen; der var ingen andre hos os i Huset, vi to var ene i
      Huset.
 19.  S dde hendes Dreng om Natten, fordi hun kom til at ligge p
      ham;
 20.  men midt om Natten, medens din Trlkvinde sov, stod hun op og
      tog min Dreng fra min Side og lagde ham ved sit Bryst; men sin
      dde Dreng lagde hun ved mit Bryst.
 21.  Da jeg s om Morgenen rejste mig for at give min Dreng at die,
      se, da var han dd; men da jeg s nje p ham om Morgenen, se,
      da var det ikke min Dreng, ham, som jeg havde fdt!"
 22.  Men den anden Kvinde sagde: "Det er ikke sandt; den levende er
      min Dreng, og den dde er din!" Og den frste sagde: "Nej, den
      dde er din Dreng, og den levende er min!" Sledes mundhuggedes
      de foran Kongen.
 23.  Da sagde Kongen: "Den ene siger: Han her, den levende, er min
      Dreng, den dde er din! Og den anden siger: Nej, den dde er din
      Dreng, den levende min!"
 24.  Derp sagde Kongen: "Hent mig et Svrd!" Og de bragte Kongen et.
 25.  Da sagde Kongen: "Hug det levende Barn over og giv hver af dem
      det halve!"
 26.  Da rrte Krligheden til Barnet sig heftigt i den Kvinde, som
      var Moder til det levende Barn, og hun sagde til Kongen: "Hr
      mig, Herre! Giv hende det levende Barn; drb det endelig ikke!"
      Men den anden sagde: "Det skal hverken tilhre mig eller dig,
      hug det kun over!"
 27.  Da tog Kongen til Orde og sagde: "Giv hende der det levende Barn
      og drb det ikke; thi hun er Moderen!"
 28.  Og da Israel hrte om den Dom, Kongen havde fldet, fyldtes de
      alle af refrygt for Kongen; thi de s, at han sad inde med Guds
      Visdom til at skifte Ret.

Frste Kongebog 4

  1.  Kong Salomo var Konge over hele Israel
  2.  Hans verste Embedsmnd var flgende: Azarja, Zadoks Sn, var
      Yppersteprst;
  3.  Elihoref og Ahija, Sjisjas Snner, var Statsskrivere; Josjafat,
      Ahiluds Sn, var Kansler;
  4.  Benaja, Jojadas Sn, stod i Spidsen for Hren; Zadok og Ebjatar
      var Prster;
  5.  Azarja, Natans Sn, var Overfoged; Prsten Zabud, Natans Sn,
      var Kongens Ven;
  6.  Ahisjar var Slotshvedsmand; Adoniram, Abdas Sn, havde Tilsyn
      med Hoveriarbejdet.

  7.  Fremdeles havde Salomno tolv Fogeder over hele Israel, som
      skulde srge for Kongens og Hoffets Underhold, hver af dem en
      Mned om ret.
  8.  Deres Navne var: Hurs Sn i Efraims Bjerge;
  9.  Dekers Sn i Makaz-Sja'albim, Bet-Sjemesj og Elon indtil
      Bet-Hanan;
 10.  Heseds Sn i Arubbot; han havde Soko og hele Hefers Land;
 11.  Abinadabs Sn havde hele Dors Hjland; han var gift med Salomos
      Datter Tafat;
 12.  Ba'ana, Ahiluds Sn, havde Ta'anak, Megiddo og hele Bet- Sjean
      op til Zaretan, neden for Jizre'el fra Bet-Sjean til Abel-Mehola
      ud over Jokmeam;
 13.  Gebers Sn i Ramot i Gilead; han havde Manasses Sn Ja'irs
      Teltbyer i Gilead, og han havde Argoblandet i Basan,
      tresindstyve store Byer med Mure og Kobberportstnger;
 14.  Ahinadab, Iddos Sn, havde Mahanajim;
 15.  Ahima'az i Naftali; han var ligeledes gift med en Datter af
      Salomo, Basemat;
 16.  Ba'ana, Husjajs Sn, i Aser og Bealot;
 17.  Josjafat, Paruas Sn, i Issakar;
 18.  Sjim'i, Elas Sn, i Benjamin;
 19.  Geber, Uris Sn, i Gads Land, det Land, der havde tilhrt
      Amoriiterkongen Sihon og Kong Og af Basan; der var kun een Foged
      i det Land.

 20.  Juda og Israel var talrige, s talrige som Sandet ved Havet, og
      de spiste og drak og var glade.
 21.  Og Salomo herskede over alle Rigerne fra Floden til Filisternes
      Land og gyptens Grnse og de bragte Gaver og tjente Salomo, s
      lnge han levede.
 22.  Salomos daglige Bebov af Levnedsmidler var tredive Kor fint
      Hvedemel og tresindstyve Kor almindeligt Mel,
 23.  ti Stykker Fedekvg, tyve Stykker Grskvg og hundrede Stykker
      Smkvg foruden Hjorte, Gazeller, Antiloper og fede Gs.
 24.  Thi han herskede over hele Landet hinsides Floden, fra Tifsa til
      Gaza, over alle Kongerne hinsides Floden, og han hvde Fred
      rundt om til alle Sider;
 25.  og Juda og Israel boede trygt, s lnge Salomo levede, hver Mand
      under sin Vinstok og sit Figentr, fra ban til Be'ersjeba.
 26.  Og Salomo havde 40 000 Spand Heste til sit Vognhold og 12 000
      Ryttere.
 27.  Og de nvnte Fogeder srgede for Underhold til Kong Salomo og
      alle, der havde Adgang til hans Bord, hver i sin Mned, og de
      lod det ikke skorte p noget;
 28.  og Byggen og Stret til Hestene og Forspandene bragte de til det
      Sted, hvor han var, efter som Turen kom til hver enkelt.

 29.  Gud sknkede Salomo Visdom og Klgt i sre rigt Ml og en
      omfattende Forstand, som Sandet ved Havets Bred,
 30.  s at Salomos Visdom var strre end alle sterlndingenes og
      alle gypternes Visdom.
 31.  Han var visere end alle andre, ja visere end Ezraiten Etan og
      visere end Heman, Kalkol og Darda, Mabols Snner, og hans Ry
      nede ud til alle Folkeslag rundt om.
 32.  Han fremsagde 3000 Tanke sprog, og Tallet p hans Sange var 1
      005"
 33.  Han talte om Trerne lige fra Cederen p Libanon til Ysopen, der
      vokser frem af Muren; og han talte om Dyrene, Fuglene,
      Krybdyrene og Fiskene.
 34.  Fra alle Folkeslag kom man for at lytte til Salomos Visdom, fra
      alle Jordens Konger, der hrte om hans Visdom.

Frste Kongebog 5

  1.  Da Kong Hiram af Tyrus hrte, at Salomo var salvet til Konge i
      stedet for sin Fader, sendte han nogle af sine Folk til ham; thi
      Hiram havde altid vret Davids Ven.
  2.  Og Salomo sendte Hiram flgende Bud:
  3.  "Du ved, at min Fader David ikke kunde bygge HERREN sin Guds
      Navn et Hus for de Kriges Skyld, man fra alle Sider pfrte ham,
      indtil HERREN lagde hans Fjender under hans Fdder.
  4.  Men nu har HERREN min Gud skaffet mig Ro til alle Sider; der
      findes ingen Modstandere, og der er ingen Fare p Frde.
  5.  Se, derfor har jeg i Sinde at bygge HERREN min Guds Navn et Hus
      efter HERRENs Ord til min Fader David: Din Sn, som jeg stter
      p din Trone i dit Sted, han skal bygge Huset for mit Navn.
  6.  Giv derfor Ordre til, at der fldes Cedre til mig p
      Libanon. Mine Folk skal arbejde sammen med dine, og jeg vil give
      dineFolk den Ln, du krver; thi du ved jo, at der ikke findes
      nogen hos os, der kan flde Trer som Zidonierne!"


  7.  Da Hiram modtog dette Bud fra Salomo, gldede det ham meget, og
      han sagde: "Lovet vre HERREN i dag, fordi han har givet David
      en viis Sn til at herske over dette store Folk!"
  8.  Og Hiram sendte Salomo flgende Svar: "Jeg har modtaget det Bud,
      du sendte mig, og jeg skal opfylde alt, hvad du nsker med
      Hensyn til Ceder- og Cyprestrer;
  9.  mine Folk skal bringe dem fra Libanon ned til Havet, og s skal
      jeg lade dem samle til Tmmerflder p Havet og sende dem til
      det Sted, du anviser mig; der skal jeg lade dem skille ad, s at
      du kan lade dem hente. Men du vil da ogs opfylde mit nske og
      sende Fdevarer til mit Hof!"
 10.  S sendte Hiram Salomo alt, hvad han nskede af Ceder- og
      Cyprestrer;
 11.  og Salomo sendte Hiram 20 000 Kor Hvede til Underhold for hans
      Hof og 20 Kor Olie af knuste Oliven. S meget sendte Salomo
      Hiram r efter r.
 12.  Og HERREN gav Salomo Visdom, som han havde lovet ham; og der var
      Fred mellem Hiram og Salomo, og de sluttede Pagt med hinanden.

 13.  Kong Salomo udskrev nu Hoveriarbejdere overalt i Israel, og
      Hoveriarbejderne udgjorde 30 000 Mand.
 14.  Dem sendte han s til Libanon, et Hold p 10 000 om Mneden,
      sledes at de var en Mned p Libanon og to Mneder
      hjemme. Adoniram havd Tilsyn med Hoveriarbejderne.
 15.  Salomo havde 70 000 Lastdragere og 80 000 Stenhuggere i Bjergene
 16.  foruden Overfogeder, der ledede Arbejdet, 3 300 Mand, som havde
      Opsyn med Folkene, der arbejdede.
 17.  P Kongens Bud brd de store Stenblokke, kostbare Sten til
      Templets Grundvold, Kvadersten;
 18.  og Salomos og Hiroms Bygmestre og Folkene fra Gebal huggede dem
      til, og de gjorde Trstammerne og Stenene i Stand til Templets
      Opfrelse.

Frste Kongebog 6

  1.  480 r efter at Israeliterne var vandret ud af gypten, i Ziv
      Mned, det er den anden Mned, i det fjerde r Salomo herskede i
      Israel, begyndte han at bygge HERREN Templet.
  2.  Templet, som Kong Salomo byggede HERREN, var tresindstyve Alen
      langt, tyve Alen bredt og tredive Alen hjt.
  3.  Forhallen foran Templets Hellige var tyve Alen lang, svarende
      til Templets Bredde, og ti Alen bred.
  4.  Han forsynede Templet med Gittervinduer i Bjlkerammer,
  5.  og op til Tempelmuren byggede han en Tilbygning rundt om
      Templets Mure, rundt om det Hellige og inderhallen, og
      indrettede Siderum rundt om.
  6.  Det nederste Rum var fem Alen bredt, det mellemste seks og det
      tredje syv, thi han byggede Fremspring i Templets Ydermur rundt
      om, for at man ikke skulde vre ndt til at lade Bjlkerne gribe
      ind i Templets Mure.
  7.  Ved Templets Opfrelsebyggede man med Sten, der var gjort
      frdige i Stenbrudet, derfor hrtes hverken Lyd af Hamre,
      Mejsler eller andet Jernvrktj, medens Templet byggedes.
  8.  Indgangen til det nederste Rum var p Templets Sydside, og
      derfra frte Vindeltrapper op til det mellemste og derfra igen
      op til det tredje Rum.
  9.  Sledes byggede han Templet frdigt, og han lagde Taget med
      Bjlker og Planker af Cedertr.
 10.  Han byggede Tilbygningen rundt om hele Templet, hvert Stokvrk
      fem Alen hjt, og den blev forbundet med Templet med
      Cederbjlker.

 11.  Da kom HERRENs Ord til Salomo sledes:
 12.  "Dette Hus, som du er ved at bygge - dersom du vandrer efter
      mine Anordninger og gr efter mine Lovbud og omhyggeligt vandrer
      efter alle mine Bud, vil jeg p dig stadfste det Ord, jeg
      talede til din Fader David, -
 13.  og tage Bolig blandt Israeliterne og ikke forlade mit Folk
      Israel."

 14.  Sledes byggede Salomo Templet frdigt.
 15.  Templets Vgge dkkede han indvendig med Cederbrdder; fra
      Bygningens Gulv til Loftsbjlkerne dkkede han dem indvendig med
      Tr; og over Templets Gulv lagde han Cypresbrdder.
 16.  Han dkkede de tyve bageste Alen af Templet med Cederbrdder fra
      Gulv til Bjlker og indrettede sig Rummet derinde til en
      Inderhal, det Allerhelligste.
 17.  Fyrretyve Alen mlte det Hellige foran Inderhallen.
 18.  Templet var indvendig dkket med Cedertr, udskret Arbejde i
      Form af Agurker og Blomsterkranse; alt var af Cedertr, ikke en
      Sten var at se.
 19.  Han indrettede inderhallen inde i Templet for der at opstille
      HERRENs Pagts Ark.
 20.  Inderhallen var tyve Alen lang, tyve Alen bred og tyve Alen hj,
      og han overtrak den med fint Guld. Fremdeles lavede han et Alter
      af Cedertr
 21.  foran Inderhallen og overtrak det med Guld. Og Salomo overtrak
      Templet indvendig med fint Guld og trak for med Guldkder.
 22.  Hele Templet overtrak han med Guld, hele Templet fra den ene
      Ende til den anden; ogs hele Alteret foran inderhallen overtrak
      han med Guld.

 23.  I Inderhallen satte han to Keruber af vildt Oliventr, ti Alen
      hje;
 24.  den ene Kerubs Vinger var hver fem Alen, der var ti Alen fra den
      ene Vingespids til den anden;
 25.  ti Alen mlte ogs den anden Kerub; begge keruber havde samme
      Ml og Skikkelse;
 26.  begge Keruber var ti Alen hje.
 27.  Og han opstillede Keruberne midt i den inderste Del af Templet,
      og de udbredte deres Vinger sledes, at den enes ene Vinge rrte
      den ene Vg og den andens ene Vinge den modsatte Vg, medens de
      to andre Vinger rrte hinanden midt i Templet.
 28.  Keruberne overtrak han med Guld.

 29.  Rundt p alle Vgge i Templet anbragte han udskret Arbejde,
      Keruber, Palmer og Blomsterkranse, bde i den inderste og den
      yderste Hal,
 30.  og Templets Gulv overtrak han med Guld, bde i den inderste og
      den yderste Hal.
 31.  Til Inderhallens Indgang lod han lave to Drflje af vildt
      Oliventr; Overliggeren og Drposterne dannede en Femkant.
 32.  Og p de to Oliventrsflje lod han udskre Keruber, Palmer og
      Blomsterkranse og overtrak dem med Guld, idet han lod Guldet
      trykke ned i de udskrne Keruber og Palmer.
 33.  Ligeledes lod han til indgangen til det Hellige lave Drstolper
      af vildt Oliventr, firkantede Drstolper,
 34.  og to Drflje af Cyprestr, sledes at hver af de to Drflje
      bestod af to bevgelige Drflader;
 35.  og han lod udskre Keruber, Palmer og Blomsterkranse i dem og
      overtrak dem med Guld, der l i et tyndt Lag over de udskrne
      Figurer.

 36.  Ligeledes indrettede han den indre Forgrd ved at bygge tre Lag
      Kvadersten og et Lag Cederbjlker.

 37.  I det fjerde r lagdes Grunden til HERRENs Hus i Ziv Mned;
 38.  og i det ellevte r i Bul Mned, det er den ottende Mned,
      fuldfrtes Templet i alle dets Dele og Stykker; han byggede p
      det i syv r.

Frste Kongebog 7

  1.  P sit Palads byggede Salomo i tretten r; s fik han hele sit
      Palads frdigt.
  2.  Han byggede Libanonskovhuset, hundrede Alen langt,
      halvtredsindstyve Alen bredt og tredive Alen hjt, hvilende p
      tre Rkker Cedersjler med Skrsttter af Cedertr.
  3.  Det var oven over Rummene tkket med Cederbjlker, der hvilede
      p fem og fyrretyve Sjler, femten i hver Rkke.
  4.  Der var tre Lag Bjlker, og Lysbning sad over for Lysbning tre
      Gange.
  5.  Alle Dre og Lysbninger havde firkantede Bjlkerammer, og
      Lysbning sad over for Lysbning tre Gange.
  6.  Fremdeles opfrte han Sjlehallen, halvtredsindstyve Alen lang
      og tredive Alen bred, med en Hal, Sjler og Trappe foran.
  7.  Fremdeles opfrte han Tronhallen, hvor han holdt Rettergang,
      Domhallen; den var dkket med Cedertr fra Gulv til Loft,
  8.  Hans eget Hus, det, han boede i, i den anden Forgrd inden for
      Hallen, var bygget p samme Mde. Og til Faraos Datter, som
      Salomo havde gtet, opfrte han et Hus i Lighed med denne Hal.

  9.  Det hele var af kostbare Sten, tilhugget efter Ml, tilsavet
      bde indvendig og udvendig, lige fra Grunden til Murkanten,
      hvilket ogs gjaldt den store Forgrd uden om Templets Forgrd.
 10.  Grunden blev lagt med kostbare, store Sten, nogle p ti, andre
      p otte Alen.
 11.  Ovenp lagdes kostbare Sten, tilhugget efter Ml, og
      Cederbjlker.
 12.  Den store Forgrd var hele Vejen rundt omgivet af tre Lag
      tilhugne Sten og et Lag Cederbjlker, ligeledes HERRENs Huss
      Forgrd, den indre, og Forgrden om Paladsets Forhal.

 13.  Kong Salomo sendte Bud til Tyrus efter Hiram.
 14.  Han var Sn af en Enke fra Naftalis Stamme, men hans Fader var
      en Kobbersmed fra Tyrus. Han sad inde med Visdom, Forstand og
      Indsigt i at udfre alskens Kobberarbejde; og han kom til Kong
      Salomo og udfrte alt det Arbejde, han skulde have udfrt.

 15.  Han stbte de to kobbersjler foran Forhallen. Den ene var atten
      Alen hj; den mlte tolv Alen i Omkreds; den var hul, og
      Kobberet var fire Fingerbredder tykt. Liges den anden Sjle.
 16.  Og han lavede to Sjlehoveder til at sidde oven p Sjlerne,
      stbt af Kobber, hvert Sjlehoved fem Alen hjt.
 17.  Og han lavede to Fletvrker, flettet Arbejde, Snore, kdeformet
      Arbejde, til at dkke Sjlehovederne oven p Sjlerne, et
      Fletvrk fil hvert Sjleboved;
 18.  og han lavede Granatblerne, to Rkker rundt om det ene
      Fletvrk; der var 200 Granatbler i Rkker rundt om det ene
      Sjlehoved; p samme Mde gjorde han ogs ved det andet.
 19.  Sjlehovedeme p de to Sjler var liljeformet Arbejde.
 20.  Sjlehovederne sad p de to Sjler.
 21.  Derp opstillede han Sjlerne ved Templets Forhal; den Sjle,
      han opstillede til hjre, kaldte han Jakin, og den, han
      opstillede til venstre, kaldte han Boaz.
 22.  verst p Sjlerne var der liljeformet Arbejde. Sledes blev
      Arbejdet med Sjlerne frdigt.

 23.  Fremdeles lavede han Havet i stbt Arbejde, ti Alen fra Rand til
      Rand, helt rundt, fem Alen hjt; det mlte tredive Alen i
      Omkreds.
 24.  Under Randen var det hele Vejen rundt omgivet af agurklignende
      Prydelser, der nede helt omkring Havet, tredive Alen; i to
      Rkker sad de agurklignende Prydelser, stbt i eet dermed.
 25.  Det stod p tolv Okser, sledes at tre vendte mod Nord, tre mod
      Vest, tre mod Syd og tre mod st; Havet stod oven p dem; de
      vendte alle Bagkroppen indad.
 26.  Det var en Hndsbred tykt, og Randen var formet som Randen p et
      Bger, som en udsprungen Lilje. Det tog 2000 Bat.

 27.  Fremdeles lavede han de ti Vognstel af Kobber; hvert Stel var
      fire Alen langt, fire Alen bredt og tre Alen hjt.
 28.  Og Stellene var indrettet s ledes: De havde Mellemstykker, og
      Mellemstykkerne sad mellem Rammestykkerne.
 29.  P Mellemstykkerne mellem Rammestykkerne var der Lver, Okser og
      Keruber, ligeledes p Rammestykkerne. Over og under Lverne og
      Okserne var der Kranse, lavet sledes, at de hang ned.
 30.  Hvert Stel havde fire Kobber hjul og Kobberaksler. De fire
      Hjrner havde Brearme; under Bkkenet var Brearmene faststbt,
      og midt for hver af dem var der Kranse.
 31.  Dets Rand var inden for Brearmene, een Alen hj, og den var
      rund: ogs p Randen var der udskret Arbejde. Mellemstykkerne
      var firkantede, ikke runde.
 32.  De fire Hjul sad under Mellemstykkerne, og Hjulenes Akselholdere
      sad p Stellet; hvert Hjul var halvanden Alen hjt.
 33.  Hjulene var indrettet som Vognhjul, og deres Akselholdere,
      Flge, Eger og Nav var alle stbt.
 34.  Der var en Bream p hvert Stels fire Hjrner, og Brearmene var
      i eet med Stellet;
 35.  og oven p Stellet var der en Slags Fatning, en halv Alen hj og
      helt rund; og Akselholdere og Mellemstykker sad fast p Stellet.
 36.  P Fladerne indgraverede han Keruber, Lver og Palmer, efter som
      der var Plads til, omgivet af Kranse.
 37.  Sledes lavede han de ti Stel; de var alle stbt p samme Mde,
      med samme Ml og af samme Form.
 38.  Tillige lavede han ti Kobberbkkener; fyrretyve Bat tog hvert
      Bkken, og hvert Bkken mlte fire Alen, et Bkken til hvert af
      de ti Stel.
 39.  Og han satte fem af Stellene ved Templets Sydside, fem ved
      Nordsiden; og Havet opstillede han ved Templets Sydside, ved det
      sydstre Hjrne.

 40.  Fremdeles lavede Hirom Karrene, Skovlene og Sklene. Der med var
      Hiram frdig med alt sit Arbejde for Kong Salomo til HERRENs
      Hus:

 41.  De to Sjler, og de to kuglefornede Sjlehoveder ovenp, de to
      Fletvrker til at dkke de to kugleformede Sjlehoveder p
      Sjlerne,
 42.  de 400 Granatbler til de to Fletvrker, to Rkker Granatbler
      til hvert Fletvrk til at dkke de to kugleformede Sjlehoveder
      p de to Sjler,
 43.  de ti Stel med de ti Bkkener p,
 44.  Havet med de tolv Okser under,
 45.  Karrene, Skovlene og Sklene. Alle disse Ting, som Hiram lavede
      for Kong Salomo til HERRENs Hus, var af blankt Kobber.
 46.  I Jordanegnen lod Kongen dem stbe, ved Adamas Vadested mellem
      Sukkot og Zaretan.

 47.  Salomo lod alle Tingene uvejet p Grund af deres sre store
      Mngde, Kobberet blev ikke vejet.

 48.  Og Salomo lod alle Tingene, som hrte til HERRENs Hus, lave:
      Guldalteret, Guldbordet, som Skuebrdene l p,
 49.  Lysestagerne, fem til hjre og fem til venstre, foran
      Inderhallen, af purt Guld, med Blomsterbgrene, Lamperne og
      Lysesaksene af Guld,
 50.  Fadene, Knivene, Sklene, Kanderne og Panderne af fint Guld,
      Hngslerne til Drene for den inderste Hal, det Allerhelligste,
      og til Drene for den yderste Hal, det Hellige, af Guld.

 51.  Da hele Arbejdet, som Salomo lod udfre ved HERRENs Hus, var
      frdigt, bragte Salomo sin Fader Davids Helliggaver, Slvet og
      Guldet, derind og lagde alle Tingene i Skatkamrene i HERRENs
      Hus.

Frste Kongebog 8

  1.  Derp kaldte Salomo Israels ldste og alle Stammernes
      Overhoveder, Israeliternes Fdrenehuses verster, sammen hos sig
      i Jerusalem for at fre HERRENs Pagts Ark op fra Davidsbyen, det
      er Zion.
  2.  S samledes alle Israels Mnd hos Kong Salomo p Hjtiden i
      Etanim Mned, det er den syvende Mned.
  3.  Og alle Israels ldste kom, og Prsterne bar Arken.
  4.  Og de bragte HERRENs Ark op tillige med benbaringsteltet og
      alle de hellige Ting, der var i Teltet; Prsterne og Leviterne
      bragte dem op.
  5.  Og Kong Salomo tillige med hele Israels Menighed, som havde
      givet Mde hos ham foran Arken, ofrede Smkvg og Hornkvg, s
      meget, at det ikke var til at tlle eller overse.
  6.  S frte Prsterne HERRENs Pagts Ark ind p dens Plads i
      Templets Inderhal, det Allerhelligste, og stillede den under
      Kerubernes Vinger;
  7.  thi Keruberne udbredte deres Vinger over Pladsen, hvor Arken
      stod, og sledes dannede Keruberne et Dkke over Arken og dens
      Brestnger.
  8.  Stngerne var s lange, at Enderne af dem kunde ses fra det
      Hellige foran Inderhallen, men de kunde ikke ses lngere ude; og
      de er der den Dag i Dag.
  9.  Der var ikke andet i Arken end de to Stentavler, Moses havde
      lagt ned i den p Horeb, Tavlerne med den Pagt, HERREN havde
      sluttet med Israeliterne, da de drog bort fra gypten.
 10.  Da Prsterne derp gik ud af Helligdommen, fyldte Skyen HERRENs
      Hus,
 11.  s at Prsterne af Skyen hindredes i at st og udfre deres
      Tjeneste; thi HERRENs Herlighed fyldte HERRENs Hus.

 12.  Ved den Lejlighed sang Salomo: HERREN satte Solen p Himlen, men
      selv, har han sagt, vil han bo i Mulmet.
 13.  Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt
      kan dvle.  Det str jo optegnet i Sangenes Bog.

 14.  Derp vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels
      Forsamling, der imens stod op;
 15.  og han sagde: "Lovet vre HERREN, Israels Gud, hvis Hnd har
      fuldfrt, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han
      sagde:
 16.  Fra den Dag jeg frte mit Folk Israel ud af gypten, har jeg
      ikke udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer for der at
      bygge et Hus til Bolig for mit Navn; men Jerusalem udvalgte jeg
      til Bolig for mit Navn, og David udvalgte jeg til at herske over
      mit Folk Israel.
 17.  Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENs, Israels Guds,
      Navn et Hus;
 18.  men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge
      mit Navn et Hus, er ret af dig;
 19.  dog skal du ikke bygge det Hus, men din Sn, der udgr af din
      Lnd; skal bygge mit Navn det Hus.
 20.  Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er trdt i min
      Fader Davids Sted og sidder p Israels Trone, som HERREN sagde,
      og jeg har bygget HERRENs, Israels Guds, Navn Huset;
 21.  og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERREN
      sluttede med vore Fdre, da han frte dem bort fra gypten."

 22.  Derp trdte Salomo frem foran HERRENs Alter lige over for hele
      Israels Forsamling, udbredte sine Hnder mod Himmelen
 23.  og sagde: "HERRE Israels Gud, der er ingen Gud som du i Himmelen
      oventil og p Jorden nedentil, du, som holder fast ved din Pagt
      og din Miskundhed mod dine Tjenere, nr de af hele deres Hjerte
      vandrer for dit syn,
 24.  du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David,
      og i Dag opfyldt med din Hnd, hvad du talede med din Mund.
 25.  S hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener,
      min Fader David, da du sagde: En Efterflger skal aldrig fattes
      dig til at sidde p Israels Trone for mit syn, nr kun dine
      Snner vil tage Vare p deres Vej og vandre for mit syn, som du
      har gjort.
 26.  S lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde
      din Tjener, min Fader David!

 27.  Men kan Gud da virkelig bo p Jorden? Nej visselig, Himlene, ja
      Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som
      jeg har bygget!
 28.  Men vend dig til din Tjeners Bn og Begring, HERRE min Gud, s
      du hrer det Rb og den Bn, din Tjener i Dag opsender for dit
      syn;
 29.  lad dine jne vre bne over dette Hus bde Nat og Dag, over det
      Sted, hvor du har sagt, dit Navn skal bo, s du hrer den Bn,
      din Tjener opsender, vendt mod dette Sted!
 30.  Og hr den Bn, din Tjener og dit Folk Israel opsender, vendt
      mod dette Sted; du hre den der, hvor du bor, i Himmelen, du
      hre og tilgive!

 31.  Nr nogen synder imod sin Nste, og man afkrver ham Ed og lader
      ham svrge, og han kommer og aflgger Ed foran dit Alter i dette
      Hus,
 32.  s hre du det i Himmelen og gre det og dmme dine Tjenere
      imellem, s du kender den skyldige skyldig og lader hans Gerning
      komme over hans Hoved og frikender den uskyldige og gr med ham
      efter hans Uskyld!

 33.  Nr dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de
      synder imod dig, og de s omvender sig til dig og bekender dit
      Navn og opsender Bnner og Begringer til dig i dette Hus,
 34.  s hre du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og
      fre dem tilbage til det Land, du gav deres Fdre!

 35.  Nr Himmelen lukkes, s Regnen udebliver, fordi de synder imod
      dig, og de s beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn
      og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem,
 36.  s hre du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk
      Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og
      lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje!

 37.  Nr der kommer Hungersnd i Landet, nr der kommer Pest, nr der
      kommer Kornbrand og Rust, Grshopper og dere, nr Fjenden
      belejrer Folket i en af dets Byer, nr alskens Plage og Sot
      indtrffer -
 38.  enhver Bn, enhver Begring, hvem den end kommer fra i hele dit
      Folk Israel, nr de fler sig truffet i deres Samvittighed og
      udbreder Hnderne mod dette Hus,
 39.  den hre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive og gre
      det, idet du genglder enhver hans Frd, fordi du kender hans
      Hjerte, thi du alene kender alle Menneskebrnenes Hjerter,
 40.  for at de m frygte dig, al den Tid de lever p den Jord, du gav
      vore Fdre.

 41.  Selv den fremmede, der ikke hrer til dit Folk Israel, men
      kommer fra et fjernt Land for dit Navns Skyld, -
 42.  thi man vil hre om dit store Navn, din strke Hnd og din
      udstrakte Arm - nr han kommer og beder, vendt mod dette Hus,
 43.  da hre du det i Himmelen, der, hvor du bor, og da gre du efter
      alt, hvad den fremmede rber til dig om, for at alle Jordens
      Folkeslag m lre dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit
      Folk Israel og erkende, at dit Navn er nvnet over dette Hus,
      som jeg har bygget.

 44.  Nr dit Folk drager i Krig mod sin Fjende, hvor du end sender
      dem hen, og de beder til HERREN, vendt mod den By, du har
      udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn,
 45.  s hre du i Himmelen deres Bn og Begring og skaffe dem deres
      Ret!
 46.  Nr de synder imod dig thi der er intet Menneske, som ikke
      synder - og du vredes p dem og giver dem i Fjendens Magt, og
      Sejrherrerne frer dem fangne til Fjendens Land, det vre sig
      fjernt eller nr,
 47.  og de s gr i sig selv i det Land, de er bortfrt til, og
      omvender sig og rber til dig i Sejrherrernes Land og siger: Vi
      har syndet, handlet ilde og vret ugudelige!
 48.  nr de omvender sig til dig af hele deres Hjerte og af hele
      deres Sjl i deres Fjenders Land, som de bortfrtes til, og de
      beder til dig, vendt mod deres Land, som du gav deres fdre, mod
      den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn
 49.  s hre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bn og Begring
      og skaffe dem deres Ret,
 50.  og du tilgive dit Folk, hvad de syndede imod dig, alle de
      Overtrdelser, hvori de gjorde sig skyldige imod dig, og lade
      dem finde Barmhjertighed hos Sejrherrerne, s de forbarmer sig
      over dem;
 51.  de er jo dit Folk og din Ejendom, som du frte ud af gypten, af
      Smelteovnen.
 52.  Lad dine jne vre bne for din Tjeners og dit Folk Israels
      Begring, s du hrer dem, hver Gang de rber til dig.
 53.  Thi du har udskilt dem fra alle Jordens Folkeslag til at vre
      din Ejendom, som du lovede ved din Tjener Moses, da du frte
      vore Fdre bort fra gypten, Herre, HERRE!"

 54.  Da Salomo var frdig med hele denne Bn og Begring til HERREN
      rejste han sig fra Pladsen foran HERRENs Alter, hvor han havde
      ligget p Kn med Hnderne udbredt mod Himmelen.
 55.  Derp trdte han frem og velsignede med hj Rst hele Israels
      Forsamling, idet han sagde:
 56.  "Lovet vre HERREN, der har givet sit Folk Israel Hvile, ganske
      som han talede, uden at et eneste Ord er faldet til Jorden af
      alle de herlige Forjttelser, han udtalte ved sin Tjener Moses.
 57.  HERREN vor Gud vre med os, som han var med vore Fdre, han
      forlade og forstde os ikke,
 58.  at vort Hjerte m drages til ham, s vi vandrer p alle hans
      Veje og holder hans Bud, Anordninger og Lovbud, som han plagde
      vre Fdre!
 59.  Mtte disse Bnner, som jeg har opsendt for HERRENs syn, vre
      nrvrende for HERREN vor Gud bde Nat og Dag, s han skaffer
      sin Tjener og sit Folk Israel Ret efter hver Dags Behov,
 60.  for at alle Jordens Folk m kende, at HERREN og ingen anden er
      Gud.
 61.  Og mtte eders Hjerte vre helt med HERREN vor Gud, s I flger
      hans Anordninger og holder hans Bud som i Dag!"

 62.  Kongen ofrede nu sammen med hele Israel Slagtofre for HERRENs
      syn.
 63.  Til de Takofre, Salomo ofrede til HERREN, tog han 22 000 Stykker
      Hornkvg og 12 000 Stykker Smkvg. Sledes indviede Kongen og
      alle Israeliterne HERRNs Hus.
 64.  Samme Dag helligede Kongen den mellemste Del af Forgrden foran
      HERRENs Hus, thi der mtte han ofre Brndofrene, Afgrdeofrene
      og Fedtstykkerne af Takofrene, da Kobberalteret foran HERRENs
      syn var for lille til at rumme Ofrene.

 65.  Samtidig fejrede Salomo i syv Dage Hjtiden for HERREN vor Guds
      syn sammen med hele Israel, en vldig Forsamling (lige fra
      Egnen ved Hamat og til gyptens Bk).
 66.  Ottendedagen lod han Folket g, og de velsignede Kongen og drog
      hver til sit, glade og vel til Mode over al den Godhed, HERREN
      havde vist sin Tjener David og sit Folk Israel.

Frste Kongebog 9

  1.  Men da Salomo var frdig med at opfre HERRENs Hus og Kongens
      Palads og alt, hvad han havde fet Lyst til og sat sig for at
      udfre,
  2.  lod HERREN sig anden Gang til Syne for ham, som han havde ladet
      sig til Syne for ham i Gibeon;
  3.  og HERREN sagde til ham: "Jeg har hrt den Bn og Begring, du
      opsendte for mit syn. Jeg har helliget dette Hus, som du har
      bygget, for der at stedfste mit Navn til evig Tid, og mine jne
      og mit Hjerte skal vre der alle Dage.
  4.  Hvis du nu vandrer for mit syn som din Fader David i Hjertets
      Uskyld og i Upriglighed, s du gr alt, hvad jeg har plagt dig,
      og holder mine Anordninger og Lovbud,
  5.  s vil jeg opretholde din Kongetrone i Israel evindelig, som jeg
      lovede din Fader David, da jeg sagde: En Efterflger skal aldrig
      fattes dig p Israels Trone.
  6.  Men hvis I eller eders Brn vender eder bort fra mig og ikke
      holder mine Bud, mine Annordninger, som jeg har forelagt eder,
      men gr hen og dyrker andre Guder og tilbeder dem
  7.  s vil jeg udrydde Israel fra det Land, jeg gav dem; og det Hus,
      jeg har helliget for mit Navn, vil jeg forkaste fra mit syn, og
      Israel skal blive til Spot og Spe blandt alle Folk,
  8.  og dette Hus skal blive en Ruindynge, og enhver, som gr der
      forbi, skal blive slet af Rdsel og give sig til at
      hnfljte. Og nr man siger: Hvorfor har HERREN handlet sledes
      mod dette Land og dette Hus?
  9.  skal der svares: Fordi de forlod HERREN deres Gud, som frte
      deres Fdre ud af gypten, og holdt sig til andre Guder, tilbad
      og dyrkede dem; derfor har HERREN bragt al denne Elendighed over
      dem!"

 10.  Da de tyve r var omme, i hvilke Salomo havde bygget p de to
      Bygninger, HERRENs Hus og Kongens Palads -
 11.  Kong Hiram af Tyrus havde sendt Salomo Cedertr, Cyprestr og
      Guld, s meget han nskede da gav Kong Salomo Hiram tyve Byer i
      Landskabet Galila.
 12.  Men da Hiram kom fra Tyrus for at se de Byer, Salomo havde givet
      ham, syntes han ikke om dem;
 13.  og han sagde: "Hvad er det for Byer, du har givet mig, Broder?"
      Derfor kaldte man den Habullandet, som det hedder den Dag i Dag
 14.  Men Hiram sendte Kongen l20 Guldtalenter.

 15.  P flgende Mde hang det sammen med de Hoveriarbejdere, Kong
      Salomo udskrev til at opfre HERRENs Hus, hans eget Palads,
      Millo Jerusalems Mur, Hazor, Megiddo og Gezer
 16.  Farao, gypterkongen, var draget op, havde indtaget Gezer og
      stukket det i Brand; alle Kannere, der boede i Byen, havde han
      ladet drbe og derp givet sin Datter, Salomos Hustru den i
      Medgift.
 17.  Nu genopbyggede Salomo Gezer, Nedre-Bet-Horon,
 18.  Blat, Tamar i rkenen i Juda Land,
 19.  alle Salomos Forrdsbyer, Vognbyerne og Rytterbyerne, og alt
      andet, som Salomo fik Lyst til at bygge i Jerusalem, i Libanon
      og i hele sit Rige:
 20.  Alt, hvad der var tilbage af Amoriterne, Hetiterne,
      Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, og som ikke hrte til
      Israeliterne,
 21.  deres Efterkommere, som var tilbage efter dem i Landet, og som
      Israeliterne ikke havde vret i Stand til at lgge Band p, dem
      udskrev Salomo til Hoveriarbejde, som det er den Dag i Dag.
 22.  Af Israeliterne derimod satte Salomo ingen til Arbejde,men de
      var Krigsfolk og Hoffolk, Hrfrere og Hvedsmnd hos, ham og
      Frere for hans Stridsvogne og Rytteri. -
 23.  Tallet p Overfogederne, der ledede Arbejdet for Salomo, var
      550; de havde Tilsyn med Folkene, der arbejdede.
 24.  Faraos Datter var lige flyttet fra Davidsbyen ind i det Hus, han
      havde bygget til hende, da tog han fat p at opfre Millo.
 25.  Tre Gange om ret ofrede Salomo Brndofre og Takofre p det
      Alter, han bavde bygget HERREN, og tndte Offerild for HERRENs
      syn; og han fuldfrte Templet.

 26.  Kong Salomo byggede ogs Skibe i Ezjongeber, der ligger ved Elat
      ved det rde Havs Kyst i Edom;
 27.  og Hiram sendte sine Folk, befarne Sfolk, om Bord p Skibene
      sammen med Salomos Folk.
 28.  De sejlede til Ofir, hvor de hen tede 420 Talenter Guld, som de
      bragte Kong Salomo.

Frste Kongebog 10

  1.  Da Dronningen af Saba hrte Salomos Ry, kom hun for at prve ham
      med Gder.
  2.  Hun kom til Jerusalem med et sre stort Flge og med Kameler,
      der bar Rgelse, Guld i store Mngder og delsten. Og da hun var
      kommet til Salomo, talte hun til ham om alt, hvad der l hende
      p Hjerte.
  3.  Men Salomo svarede p alle hendes Sprgsml, og intet som helst
      var skjult for Kongen, han gav hende Svar p alt.
  4.  Og da Dronningen af Saba s al Salomos Visdom, Huset han havde
      bygget,
  5.  Maden p hans Bord, hans Folks Boliger, han trden og deres
      Klder, hans Mundsknke og Brndofrene, han ofrede i HERRENs
      Hus, var hun ude af sig selv;

  6.  og hun sagde til Kongen: "Sandt var, hvad jeg i mit Land hrte
      sige om dig og din Visdom!
  7.  Jeg troede ikke, hvad der sagdes, fr jeg kom og s det med egne
      jne; og se, ikke engang det halve er mig fortalt, thi din
      Visdom og Herlighed overgr, hvad rygte sagde.
  8.  Lykkelige dine Hustruer, lykkelige dine Folk, som altid er om
      dig og hrer din Visdom!
  9.  Lovet vre HERREN din Gud, som fandt behag i dig og satte dig p
      Israels Trone! Fordi HERREN elsker Israel evindelig, satte han
      dig til Konge, til at ve ret og Retfrdighed."

 10.  Derp gav hun Kongen 120 Guldtalenter, Rgelse i store Mngder
      og delsten; og aldrig er der siden kommet s megen Rgelse til
      Landet som den, Dronningen af Saba gav Kong Salomo.
 11.  Desuden bragte Hirams Skibe, som hentede Guld i Ofir, Almug
      gumtr i store Mngder og del sten fra Ofir,
 12.  og af Almuggimtret lod Kongen lave Rkvrk til HERRENs Hus og
      Kongens Palads, desuden Citre og Harper til Sangerne. S meget
      Almuggimtr er hidtil ikke set eller kommet til Landet.
 13.  Og Kong Salomo gav Dronningen af Saba alt, hvad hun nskede og
      bad om, foruden hvad han af sig selv kongeligen sknkede
      hende. Derp begav hun sig med sit Flge hjem til sit Land.

 14.  Vgten af det Guld, som i et r indfrtes af Salomo, udgjorde
      666 Guldtalenter,
 15.  de ikke medregnet, hvad der indkom i Afgift fra de undertvungne
      Folk og ved Kbmndenes Handel og fra alle Arabiens Konger og
      Landets Statholdere.
 16.  Kong Salomo lod hamre 200 Guldskjolde, hvert p 600 Sekel Guld,
 17.  og 300 mindre Guldskjolde, hvert p tre Miner Guld; dem lod
      Kongen henlgge i Libanonskovhuset.
 18.  Fremdeles lod Kongen lave en stor Elfenbenstrone, overtrukket
      med lutret Guld.
 19.  Tronen havde seks Trin, og p dens Ryg var der Tyrehoveder; p
      begge Sider af Sdet var der Arme, og ved Armene stod der to
      Lver;
 20.  tillige stod der tolv Lver pde seks Trin, seks p hver
      Side. Der er ikke lavet Mage til Trone i noget andet Rige.
 21.  Alle Kong Salomos Drikkekar var af Guld og alle Redskaber i
      Libanonskovhuset af fint Guld; Slv regnedes ikke for noget i
      Kong Salomos Dage.
 22.  Kongen havde nemlig Tarsisskibe i Sen sammen med Hirams Skibe;
      og en Gang hvert tredje r kom Tarsisskibene, ladet med Guld,
      Slv, Elfenben, Aber og Pfugle.

 23.  Kong Salomo overgik alle Jordens Konger i Rigdom og Visdom.
 24.  Fra alle Jordens Egne sgte man hen til Salomo for at hre den
      Visdom, Gud havde lagt i hans Hjerte;
 25.  og alle bragte de Gaver med: Slv og Guldsager, Klder, Vben,
      Rgelse, Heste og Muldyr; sledes gik det r efter r.
 26.  Salomo anskaffede sig Stridsvogne og Ryttere, og han havde 1.400
      Vogne og l2.000 Ryttere; dem lagde han dels i Vognbyerne, dels
      hos sig i Jerusalem.
 27.  Kongen bragte det dertil, at Slv i Jerusalem var lige s
      almindeligt som Sten, og Cedertr lige s almindeligt som
      Morbrfigentr i Lavlandet. -
 28.  Hestene, Salomo indfrte, kom fra Mizrajim og Kove; Kongens
      Handelsfolk kbte dem i Kove.
 29.  En Vogn udfrtes fra Mizrajim for 600 Sekel Slv, en Hest for
      150.  Ligeledes udfrtes de ved Handelsfolkene fil alle
      Hetiternes og Arams Konger.

Frste Kongebog 11

  1.  Kong Salomo elskede foruden Faraos Datter mange fremmede
      Kvinder, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidoniske og
      hetitiske Kvinder,
  2.  Kvinder fra de Folkeslag, HERREN havde sagt om til Israeliterne:
      "I m ikke have med dem at gre og de ikke med eder, ellers
      drager de eders Hjerte til deres Guder!" Ved dem hang Salomo i
      Krlighed.
  3.  Han havde 700 fyrsfelige Hustruer og 3OO Medhustruer, og hans
      Hustruer drog hans Hjerte bort fra Herren.
  4.  Da Salomo blev gammel, drog hans Hustruer hans Hjerte til
      fremmede Guder, og hans Hjerte var ikke mere helt med HERREN
      hans Gud som hans fader Davids.
  5.  Salomo holdt sig da til Astarte, Zidoniernes Gudinde, og til
      Milkom, Ammoniternes vmmelige Gud.
  6.  Sledes gjorde Salomo, hvad der var ondt i HERRENs jne, og
      viste ikke HERREN fuld Lydighed som hans Fader David.

  7.  Ved den Tid byggede Salomo en Offerhj for Kemosj, Moabs
      vmmelige Gud, p Bjerget sten for Jerusalem, og for Milkom,
      Ammoniternes vmmelige Gud;
  8.  og samme Hensyn viste han alle sine fremmede Hustruer, som
      tndte Offerild for deres Guder og ofrede til dem.
  9.  Da vrededes HERREN p Salomo, fordi han vendte sit Hjerte bort
      fra HERREN, Israels Gud, der dog to Gange havde ladet sig til
      Syne for ham
 10.  og udtrykkelig havde pbudt ham ikke at holde sig til fremmede
      Guder; men han holdt ikke, hvad HERREN havde pbudt ham.
 11.  Derfor sagde HERREN til Salomo: "Fordi det str sledes til med
      dig, og fordi du ikke har holdt min Pagt og mine Anordninger,
      som jeg plagde dig, vil jeg visselig rive Riget fra dig og give
      din Trl det.
 12.  Dog vil jeg ikke gre det i din Levetid for din Fader Davids
      Skyld men jeg vil rive det ud af din Sns Hnd.
 13.  Kun vil jeg ikke rive hele Riget fra ham, men give din Sn en
      Stamme deraf for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems
      Skyld, den By, jeg udvalgte.

 14.  HERREN gav Salomo en Modstander i Edomiten Hadad af Kongeslgten
      i Edom.
 15.  Thi dengang David lod Edomiterne hugge ned, da Hrfreren Joab
      drog op for at jorde de faldne og hugge alle af Mandkn ned i
      Edom -
 16.  Joab og hele Israel blev der i seks Mneder, til han havde
      udryddet alle af Mandkn i Edom -
 17.  da var Adad med nogle edomitiske Mnd af hans Faders Folk
      flygtet ad gypten til. Dengang var Hadad endnu en lille Dreng.
 18.  De brd op fra Midjan og nede Paran; og efter at have taget
      nogle Mnd fra Paran med sig drog de til gypten, hvor Farao,
      gypterkongen, overlod ham et Hus, tilsagde ham daglig Fde og
      gav ham Land.
 19.  Og da Farao fattede srlig Godhed for Hadad, gav han ham sin
      Svigerinde, en Sster til Dronning Takpenes, til gte.
 20.  Takpeness Sster fdte ham Snnen Genubat; og da Takpenes havde
      vnnet Barnet fra i Faraos Hus, blev Genubat i Faraos Hus blandt
      Faraos egne Brn.
 21.  Da nu Hadad i gypten hrte, at David havde lagt sig til Hvile
      hos sine Fdre, og at Hrfreren Joab var dd, sagde han til
      Farao: "Lad mig drage til mit Land!"
 22.  Farao sagde til ham: "Hvad savner du her hos mig, siden du
      nsker at drage til dit Land?" Men han svarede: " jo, lad mig
      nu rejse!" S vendte Hadad tilbage til sit Land. Det var den
      ulykke, Hadad voldte: Han bragte Trngsel over Israel og blev
      Konge over Edom. -

 23.  Fremdeles gav Gud ham en Modstander i Rezon, Eljadas Sn, der
      var flygtet fra sin Herre, Kong Hadadezer af Zoba.
 24.  Han samlede en Del Mnd om sig og blev Hvding for en
      Friskare. Han indtog Damaskus, satte sig fast der og blev Konge
      i Damaskus.
 25.  Han var Israels Modstander, s lnge Salomo levede.

 26.  Endvidere var der Efraimiten Jeroboam, Nebats Sn, fra Zereda,
      som stod i Salomos Tjeneste, og hvis Moder hed Zerua og var
      Enke; han lftede Hnd mod Kongen.
 27.  Hermed gik det sledes til Salomo byggede p Millo; han lukkede
      Hullet i sin Fader Davids By.
 28.  Nu var Jeroboam et dygtigt Menneske, og da Salomo s, hvorledes
      den unge Mand udfrte Arbejdet, gav han ham Opsyn med hele
      Arbejdsstyrken af Josefs Hus.
 29.  P den Tid hndte det sig, engang Jeroboam var rejst fra
      Jerusalem, at Profeten Ahija fra Silo traf ham p Vejen. Ahija
      var ifrt en ny Kappe, og de to var ene p Marken.
 30.  Da greb Ahija fat i den ny Kappe, han havde p, rev den i tolv
      Stykker
 31.  og sagde til Jeroboam: "Tag dig de ti Stykker, thi s siger
      HERREN, Israels Gud: Se, jeg river Riget ud af Salomos Hnd og
      giver dig de ti Stammer.
 32.  Den ene Stamme skal han beholde for min Tjener Davids Skyld og
      for Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte af alle Israels
      Stammer;
 33.  det vil jeg gre, fordi han har forladt mig og tilbedt Astarte,
      Zidoniernes Gudinde, Kemosj, Moabs Gud, og Milkom, Ammoniternes
      Gud, og ikke vandret p mine Veje og gjort, hvad der er ret i
      mine jne, eller holdt mine Anordninger og Lovbud som hans Fader
      David.
 34.  Fra ham vil jeg dog ikke tage Riget, men lade ham vre Fyrste,
      s lnge han lever, for min Tjener Davids Skyld, som jeg
      udvalgte, og som holdt mine Bud og Anordninger.
 35.  Men jeg vil tage Riget fra hans Sn og give dig det, de ti
      Stammer;
 36.  og hans Sn vil jeg give en Stamme, for at min Tjener David
      altid kan have en Lampe for mit syn i Jerusalem, den By, jeg
      udvalgte for der at stedfste mit Navn.
 37.  Men dig vil jeg tage og stte til Hersker over alt, hvad du
      attrr, og du skal vre Konge over Israel.
 38.  Dersom du da er lydig i alt hvad jeg byder dig, vandrer p mine
      Veje og gr, hvad der er ret i mine jne, s du holder mine
      Anordnioger og Bud, som min Tjener David gjorde, vil jeg vre
      med dig og bygge dig et varigt Hus, som jeg gjorde det for
      David. Dig giver jeg Israel;
 39.  men jeg ydmyger Davids Slgt for den Sags Skyld, dog ikke for
      stedse!"
 40.  Da nu Salomo stod Jeroboam efter Livet, flygtede han til
      gypten, til gypterkoogen Sjisjak; og han blev i gypten, til
      Salomo dde.

 41.  Hvad der ellers er at fortlle om Salomo, alt, hvad han gjorde,
      og hans Visdom, str jo optegnet i Salomos Krnike.
 42.  Den Tid, Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel, udgjorde
      fyrretyve r.
 43.  S lagde Salomo sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet i
      sin Fader Davids By. Og hans Sn Rehabeam blev Konge i hans
      Sted.

Frste Kongebog 12
  2.  Da Jeroboam, Nebats Sn, der endnu opholdt sig i gypten,
      hvorhen han var flygtet for Kong Salomo, fik Nys om, at Salomo
      var dd, vendte han hjem fra gypten.

  1.  Men Rehabeam begav sig til Sikem, thi derhen var hele Israel
      stvnet for at hylde ham som Konge.
  3.  Og de sagde til Rehabeam:
  4.  "Din Fader lagde et hrdt g p os, men let du nu det hrde
      Arbejde, din Fader krvede, og det tunge g han lagde p os, s
      vil vi tjene dig!"
  5.  Han svarede dem: "G bort, bi tre Dage og kom s til mig igen!"
      S gik Folket.

  6.  Derp rdfrte Kong Rehabeam sig med de gamle, der havde stet i
      hans Fader Salomos Tjeneste, dengang han levede, og spurgte dem:
      "Hvad rder I mig til at svare dette Folk?"
  7.  De svarede: "Hvis du i Dag vil vre dette Folk til Tjeneste,
      vre dem til Behag, svare dem vel og give dem gode Ord, s vil
      de blive dine Tjenere for bestandig!"
  8.  Men han fulgte ikke det Rd, de gamle gav ham; derimod rdfrte
      han sig med de unge, der var vokset op sammen med ham og stod i
      hans Tjeneste,
  9.  og spurgte dem: "Hvad rder I os til at svare dette Folk, som
      krver af mig, at jeg skal lette dem det g, min Fader lagde p
      dem?"
 10.  De unge, der var vokset op sammen med ham, sagde da til ham:
      "Sledes skal du svare dette Folk, som sagde til dig: Din Fader
      lagde et tungt g p os, let du det for os! Sledes skal du
      svare dem: Min Lillefinger er tykkere end min Faders Hofter!
 11.  Har derfor min Fader lagt et tungt g p eder, vil jeg gre get
      tungere; har min Fader tugtet eder med Svber, vil jeg tugte
      eder med Skorpioner!"

 12.  Da alt Folket Tredjedagen kom til Rehabeam, som Kongen havde
      sagt,
 13.  gav han dem et hrdt Svar, og uden at tage Hensyn til de gamles
      Rd
 14.  sagde han efter de unges Rd til dem: "Har min Fader lagt et
      tungt g p eder, vil jeg gre get tungere; har min Fader
      tugtet eder med Svber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!"
 15.  Kongen hrte ikke p Folket, thi HERREN fjede det sledes for
      at opfylde det Ord, HERREN havde talet ved Ahija fra Silo til
      Jeroboam, Nebats Sn.
 16.  Men da hele Israel mrkede, at Kongen ikke hrte p dem, gav
      Folket Kongen det Svar: "Hvad Del har vi i David? Vi har ingen
      Lod i Isajs Sn! Til dine Telte, Israel! Srg nu, David, for dit
      eget Hus!"  Derp vendte Israel tilbage til sine Telte.
 17.  Men over de Israeliter, der boede i Judas Byer, blev Rehabeam
      Konge.

 18.  Nu sendte Kong Rehabeam Adoniram, der havde Opsyn med
      Hoveriarbejdet, ud til dem, men hele Israel stenede ham til
      Dde. Da steg Kong Rebabeam i strste Hast op p sin Stridsvogn
      og flygtede til Jerusalem.
 19.  Sledes brd Israel med Davids Hus, og det er Stillingen den Dag
      i Dag.
 20.  Men da hele Israel hrte, at Jeroboam var kommet tilbage, lod de
      ham hente til Forsamlingen og hyldede ham som Konge over hele
      Israel. Der var ingen, som holdt fast ved Davids Hus undtagen
      Judas Stamme.

 21.  Da Rehabeam var kommet til Jerusalem, samlede han hele Judas Hus
      og Benjamins Stamme, 180 000 udsgte Folk, vede Krigere, til at
      fre Krig med Israels Hus og vinde Riget tilbage til Rehabeam,
      Salomos Sn.
 22.  Men da kom Guds Ord til den Guds Mand Sjemaja sledes:
 23.  "Sig til Judas Konge Rehabeam, Salomos Sn, og til hele Judas og
      Benjamins Hus og det vrige Folk:
 24.  S siger HERREN: I m ikke drage op og kmpe med eders Brdre
      Israeliterne; vend hjem hver til sit, thi hvad her er sket, har
      jeg tilskikket!" Da adld de HERRENs Ord og vendte tilbage.

 25.  Jeroboam befstede Sikem i Efraims Bjerge og tog Bolig der;
      senere drog han derfra og befstede Penuel.
 26.  Men Jeroboam tnkte ved sig selv: "Som det nu gr, vil Riget
      atter tilfalde Davids Hus;
 27.  nr Folket her drager op for at ofre i HERRENs Hus i Jerusalem,
      vil dets Hu atter vende sig til dets Herre, Kong Rehabeam af
      Juda; s slr de mig ihjel og vender tilbage til Kong Rehabeam
      af Juda!"
 28.  Og da Kongen havde overvejet Sagen, lod han lave to Guldkalve og
      sagde til Folket "Det er for meget for eder med de Rejser til
      Jerusalem! Se, Israel, her er dine Guder, som frte dig ud af
      gypten!"
 29.  Den ene lod han opstille i Betel, den anden i Dan.
 30.  Det blev Israel til Synd. Og Folket ledsagede i Optog den ene
      til Dan.
 31.  Tillige indrettede han Offerhuse p Hjene og indsatte til
      Prster alle Slags Folk, der ikke hrte til Leviterne.
 32.  Og Jeroboam lod fejre en Fest p den femtende Dagi den ottende
      Mned i Lighed med den Fest, man havde i Juda; og han steg op p
      Alteret, han havde ladet lave i Betel, for at ofre til de
      Tyrekalve han havde ladet lave; og han lod de Prster, han havde
      indsat p Hjene, gre Tjeneste i Betel.
 33.  Han steg op p Alteret, han havde ladet lave i Betel, p den
      femtende Dag i den ottende Mned, den Mned, han egenmgtig hade
      udtnkt, og lod Israeliteme fejre en Fest; han steg op p
      Alteret for at tnde Offerild.

Frste Kongebog 13

  1.  Og se, p HERRENs Bud kom en Guds Mand fra Juda til Betel, netop
      som Jeroboam stod p Alteret for at tnde Offerild.
  2.  Og han rbte med HERRENs Ord imod Alteret: "Alter, Alter! S
      siger HERREN: Der skal fdes Davids Hus en Sn ved Navn Josias,
      og p dig skal han ofre Hjenes Prster, som tnder Offerild p
      dig, og han skal brnde Menneskeknogler p dig!"
  3.  Og samtidig kundgjorde han et Tegn, idet han sagde: "Dette er
      Tegnet p, at HERREN har talet: Se, Alteret skal revne, s Asken
      derp vlter ud!"
  4.  Da nu Kongen hrte de Ord, den Guds Mand rbte mod Alteret i
      Betel, rakte Jeroboam sin Hnd ud fra Alteret og sagde: "Grib
      ham!" Men Hnden, han rakte ud imod ham, visnede, og han kunde
      ikke tage den til sig igen;
  5.  og Alteret revnede, s Asken vltede ud fra Alteret - det Tegn,
      den Guds Mand havde kundgjort med HERRENs Ord.
  6.  Da tog Kongen til Orde og sagde til den Guds Mand: "Bed dog
      HERREN din Gud om Nde og g i Forbn for mig, at jeg kan tage
      Hnden til mig igen!" Og den Guds Mand bad HERREN om Nde, og
      Kongen kunde tage Hnden til sig igen, og den var som fr.
  7.  Derp sagde Kongen til den Guds Mand: "Flg med mig hjem og
      vederkvg dig, s vil jeg give dig en Gave!"
  8.  Men den Guds Mand svarede Kongen: "Om du s giver mig Halvdelen
      af dit Hus, vil jeg ikke flge med dig, og jeg vil hverken spise
      eller drikke p dette Sted;
  9.  thi det Bud har jeg fet med HERRENs Ord: Du m hverken spise
      eller drikke, og du m ikke vende hjem ad den Vej, du kom!"
 10.  Derp drog han bort ad en anden Vej og vendte ikke hjem ad den
      Vej, han var kommet til Betel.

 11.  Nu boede der i Betel en gammel Profet; hans Snner kom og
      fortalte ham om alt, hvad den Guds Mand den Dag havde gjort i
      Betel, og om de Ord, han havde talt til Kongen. Men da de havde
      fortalt deres Fader det,
 12.  spurgte han dem: "Hvilken Vej gik han?" Og hans Snner viste
      ham, hvilken Vej den Guds Mand, der var kommet fra Juda, var
      get.
 13.  Da sagde han til sine Snner: "Lg Sadelen p mit sel!" Og da
      de havde sadlet selet, satte han sig op,
 14.  red efter den Guds Mand og traf ham siddende under Egetret. Han
      spurgte ham da: "Er du den Guds Mand, der kom fra Juda?" Han
      svarede: "Ja!"
 15.  S sagde han til ham: "Kom med mig hjem og f noget at spise!"
 16.  Men han svarede: "Jeg kan ikke vende om og flge med dig, og jeg
      kan hverken spise eller drikke sammen med dig p dette Sted,
 17.  thi der er sagt mig med HERRENs Ord: Du m hverken spise eller
      drikke der, og du m ikke vende tilbage ad den Vej, du kom!"
 18.  Da sagde han til ham: "Ogs jeg er Profet som du, og en Engel
      har med HERRENs Ord sagt til mig: Tag ham med dig hjem, for at
      han kan f noget at spise og drikke!" Men han lj for ham.
 19.  S vendte han tilbage med ham og spiste og drak i hans Hus.

 20.  Men medens de sad til Bords, kom HERRENs Ord til Profeten, der
      havde fet ham tilbage,
 21.  og han rbte til den Guds Mand, der var kommet fra Juda: "S
      siger HERREN: Fordi du har vret genstridig mod HERRENs Ord og
      ikke holdt det Bud, HERREN din Gud plagde dig,
 22.  men vendte tilbage og spiste og drak p det Sted, hvor han
      sagde, du ikke mtte spise og drikke, derfor skal dit Lig ikke
      komme i dine Fdres Grav!"
 23.  Efter at han havde spist og drukket, sadlede han selet til ham,
      og han gav sig p Hjemvjen.
 24.  Men en Lve kom imod ham p Vejen og drbte ham. Og hans Lig l
      henslngt p Vejen, og selet stod ved Siden af; ogs Lven stod
      ved Siden af Liget.
 25.  Og se, nogle Mnd kom der forbi og s Liget ligge henslngt p
      Vejen, og Lven st ved Siden af, og de kom og fortalte det i
      Byen, hvor den gamle Profet boede;
 26.  og da Profeten, der havde fet ham til at vende om, hrte det,
      sagde han: "Det er den Guds Mand, som var genstridig mod HERRENs
      Ord; derfor har HERREN givet ham i Lvens Vold, og den har
      snderrevet ham og drbt ham efter det Ord, HERREN talede til
      ham!"
 27.  Derp sagde han til sine Snner: "Lg Sadelen p mit sel!" Og
      da de havde gjort det,
 28.  red han hen og fandt hans Lig liggende henslngt p vejen og
      selet og Lven stende ved Siden af, uden at Lven havde dt
      Liget eller snderrevet selet.
 29.  Da lftede Profeten den Guds Mands Lig op, lagde ham p selet
      og frte ham tilbage til Byen for at holde Ddeklage og jorde
      ham;
 30.  og da han havde lagt Liget i sin egen Grav, holdt de Ddeklage
      over ham og sagde: "Ak ve min Broder!"
 31.  Og efter at have jordet ham sagde han til sine Snner: "Nr jeg
      dr, skal I lgge mig i samme Grav, som den Guds Mand ligger i;
      ved Siden af hans Ben skal I lgge mig, for at mine Ben kan
      blive sknet sammen md hans;
 32.  thi det Ord skal g i Opfyldelse, som han med HERRENs Ord rbte
      mod Alteret i Betel og alle Offerhusene p Hjene i Samarias
      Byer!"

 33.  Heller ikke efter denne Begivenhed opgav Jeroboam sin onde Frd,
      men gjorde p ny alle Slags Folk til Prster p Hjene, idet han
      indsatte enhver, der havde Lyst, til Prst p Hjene.
 34.  Og det blev Jeroboams Hus til Synd og frte til, at det blev
      tilintetgjort og udryddet af Jorden.

Frste Kongebog 14

  1.  Ved den Tid blev Jeroboams Sn Abija syg.
  2.  Da sagde Jeroboam til sin Hustru: "Tag og forkld dig, s man
      ikke kan kende, at du er Jeroboams Hustru, og begiv dig til
      Silo, thi der bor Profeten Ahija, som kundgjorde mig, at jeg
      skulde blive Konge over dette Folk;
  3.  tag ti Brd, noget Bagvrk og en Krukke Honning med og henvend
      dig til ham, s vil han sige dig, hvorledes det skal g
      Drengen!"
  4.  Jeroboams Hustru gjorde nu sledes; hun begav sig til Silo og
      gik ind i Ahijas Hus. Ahija kunde ikke se, da hans jne var
      slve af Alderdom;
  5.  men HERREN havde sagt til Ahija: "Se, Jeroboams Hustru kommer
      til dig for at hre sig for hos dig angende sin Sn, da han er
      syg; det og det skal du svare hende; men nr hun kommer, er hun
      forkldt."
  6.  Da nu Ahija hrte Lyden af hendes Trin, som hun gik ind ad
      Dren, sagde han: "Kom kun ind, Jeroboams Hustru! Hvorfor er du
      forkldt? Mig er det plagt at bringe dig en tung Tidende.
  7.  G hen og sig til Jeroboam: S siger HERREN, Israels Gud: Jeg
      ophjede dig af Folkets Midte og gjorde dig til Fyrste over mit
      Folk Israel
  8.  og rev Riget fra Davids Hus og gav dig det; dog har du ikke
      vret som min Tjener David, der holdt mine Bud og fulgte mig af
      hele sit Hjerte og kun gjorde, hvad der er ret i mine jne,
  9.  men du har handlet vrre end alle dine Forgngere; du gik hen og
      krnkede mig og gjorde dig andre Guder og stbte Billeder, men
      mig kastede du bag din Ryg;
 10.  se, derfor vil jeg bringe Ulykke over Jeroboams Hus og udrydde
      hvert mandligt Vsen, hver og en af Jeroboams Slgt i Israel, og
      jeg vil feje Jeroboams Hus bort, som man fejer Skarn bort, til
      der ikke er Spor tilbage!
 11.  Den af Jeroboams Slgt, som dr i Byen, skal Hundene de, og
      den, som dr p Marken, skal Himmelens Fugle de, thi det er
      HERREN, der har talet!
 12.  Men g nu hjem! Nr din Fod betrder Byen, skal Barnet d;
 13.  og hele Israel skal holde Ddeklage over ham og jorde ham, thi
      han er den eneste af Jeroboams Slgt, der skal komme i en Grav;
      thi hos ham fandtes dog noget, der vandt HERREN Israels Guds
      Behag inden for Jeroboams Slgt.
 14.  Men HERREN vil oprejse sig en Konge over Israel, der skal
      udrydde Jeroboams Hus p den Dag.
 15.  Men ogs siden vil HERREN sl Israel, s at de svajer hid og did
      som Sivet i Vandet, og rykke Israel op fra dette herlige Land,
      som han gav deres Fdre, og sprede dem hinsides Floden, fordi de
      har lavet sig Asjerasttter og krnket HERREN;
 16.  og han vil give Israel til Pris for de Synders Skyld, Jeroboam
      har beget og forledt Israel til."
 17.  Da gav Jeroboams Hustru sig p Vej og kom til Tirza; og da hun
      betrdte Husets Trskel, dde Drengen;
 18.  og man jordede ham, og hele Israel holdt Ddeklage over ham
      efter det Ord, HERREN havde talet ved sin Tjener, Profeten
      Ahija.

 19.  Hvad der ellers er at fortlle om Jeroboam, hvorledes han frte
      Krig, og hvorledes han herskede str jo optegnet i Israels
      kongers Krnike.
 20.  Jeroboams Regeringstid udgjorde to og tyve r. S lagde han sig
      til Hvile hos sine Fdre, og hans Sn Nadab blev Konge i hans
      Sted.

 21.  Rehabeam, Salomos Sn, blev Kongei Juda. Rehabeam var een og
      fyrretyve r gammel, da han blev Konge, og han herskede sytten
      r i Jerusalem, den By, HERREN havde udvalgt af alle Israels
      Stammer for der at stedfste sit Navn.  Hans Moder var en
      ammonitisk Kvinde ved Navn Na'ama.
 22.  Og Juda gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og med de
      Synder, de begik, vakte de hans Nidkrhed, mere end deres Fdre
      havde gjort.
 23.  Ogs de byggede sig Offerhje, Stensttter og Asjerasttter p
      alle hje Steder og under alle grnne Trer;
 24.  ja, der var endog Mandsskger i Landet. De vede alle de
      Vederstyggeligheder, som var beget af de Folk, HERREN havde
      drevet bort foran Israeliterne.

 25.  Men i Kong Rebabeams femte Regeringsr drog gypterkongen
      Sjisjak op imod Jerusalem
 26.  og tog Skattene i HERRENs Hus og i Kongens Palads; alt tog han,
      ogs de Guldskjolde, Salomo havde ladet lave.
 27.  Kong Rehabeam lod da i Stedet lave Kobberskjolde og gav dem i
      Forvaring hos Hvedsmndene for Livvagten, der holdt Vagt ved
      Indgangen til Kongens Palads;
 28.  og hver Gang Kongen begav sig til HERRENs Hus, bentede Livvagten
      dem, og bagefter bragte de dem tilbage til Vagtstuen.

 29.  Hvad der ellers er at fortlle om Rehabeam, alt, hvad han
      gjorde, str jo optegnet i Judas Kongers Krnike.
 30.  Rehabeam og Jeroboam l i Krig med hinanden hele Tiden.
 31.  S lagde Rehabeam sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet
      hos sine Fdre i Davidsbyen. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde
      ved Navn Na'ama. Og hans Sn Abija blev Konge i hans Sted.

Frste Kongebog 15

  1.  I Kong Jeroboams, Nebats Sns, attende Regeringsr blev Abija
      Konge over Juda.
  2.  Tre r herskede han i Jerusalem. Hans Moder hed Ma'aka og var en
      datter af Absalom.
  3.  Han vandrede i alle de Synder, hans Fader havde beget fr ham,
      og hans Hjerte var ikke helt med HERREN hans Gud som hans Fader
      Davids.
  4.  Men for Davids Skyld lod HERREN hans Gud ham f en Lampe i
      Jerusalem, idet han ophjede hans Snner efter ham og lod
      Jerusalem best,
  5.  fordi David havde gjort, hvad der var ret i HERRENs jne, og
      ikke, s lnge han levede, var veget fra noget af, hvad han
      havde plagt ham, undtagen over for Hetiten Urias.
  6.  (Rehabeam l i Krig med Jeroboam, s lnge han levede).

  7.  Hvad der ellers er at fortlle om Abija, alt, hvad han gjorde,
      str jo optegnet i Judas Kongers Krnike. Abija og Jeroboam l i
      Krig med hinanden.
  8.  S lagde Abija sig til Hvile hos sine Fdre, og man jordede ham
      i Davidsbyen; og hans Sn Asa blev Konge i hans Sted.

  9.  I Kong Jeroboam af Israels tyvende Regeringsr blev Asa Konge
      over Juda,
 10.  og han herskede een og fyrretyve r i Jerusalem. Hans Moder hed
      Ma'aka og var en Datter af Absalom.
 11.  Asa gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, ligesom hans Fader
      David;
 12.  han jog Mandsskgerne ud af Landet og fjernede alle
      Afgudsbillederne, som hans Fdre havde ladet lave.
 13.  Han fratog endog sin Moder Ma'aka Vrdigheden som Herskerinde,
      fordi hun havde ladet lave et Skndselsbillede til re for
      Asjera; Asa lod hendes Skndselsbillede nedbryde og brnde i
      Kedrons Dal.
 14.  Vel forsvandt Offerhjene ikke, men alligevel var Asas Hjerte
      helt med HERREN, s lnge han levede.
 15.  Og han bragte sin Faders og sine egne Helliggaver ind i HERRENs
      Hus, Slv, Guld og forskellige Kar.

 16.  Asa og Kong Basja af Israel l i Krig med hinanden, s lnge de
      levede.
 17.  Kong Basja af Israel drog op imod Juda og befstede Rama for at
      hindre, at nogen af Kong Asa af Judas Folk drog ud og ind.
 18.  Da tog Asa alt det Slv og Guld, der var tilbage i Skatkamrene i
      HERRENs Hus og i Kongens Palads, overgav det til sine Folk og
      sendte dem til Kong Benhadad af Aram, en Sn af Hezjons Sn
      Tabrimmon, som boede i Damaskus, idet han lod sige:
 19.  "Der bestr en Pagt mellem mig og dig, mellem min Fader og din
      Fader; her sender jeg dig en Gave af Slv og Guld; bryd derfor
      din Pagt med Kong Basja af Israel, s at han ndes til at drage
      bort fra mig!"
 20.  Benhadad gik ind p Kong Asas Forslag og sendte sine Hrfrere
      mod Israels Byer og indtog Ijjon, Dan, Abel-Bet-Ma'aka og hele
      Kinnerot tillige med hele Naftalis Land.
 21.  Da Basja hrte det, opgav han at befste Rama og vendte tilbage
      til Tirza.
 22.  Men Kong Asa stvnede hver eneste Mand i hele Juda sammen, og de
      frte Stenene og Trvrket bort, som Basja havde brugt ved
      Befstningen af Rama; dermed befstede Kong Asa s Geba i
      Benjamin og Mizpa.

 23.  Hvad der ellers er at fortlle om Asa, alle hans Heltegerninger,
      alt, hvad han gjorde, og de Byer, han befstede, str jo
      optegnet i Judas Kongers Krnike. I vrig led han i sin Alderdom
      af en Sygdom i Fdderne.
 24.  S lagde han sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet hos
      sine Fdre i sin Fader Davids By; og hans Sn Josafat blev Konge
      i hans Sted.

 25.  Nadab, Jeroboams Sn, blev Konge over Israel i Kong Asa af Judas
      andet Regeringsr, og han herskede to r over Israel.
 26.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og vandrede i sin
      Faders Spor og i de Synder, han havde forledt Israel til.
 27.  Da stiftede Basja, Ahijas Sn af Issakars Hus, en
      Sammensvrgelse imod ham, og Basja huggede ham ned ved Gibbeton,
      der tilhrte Filisterne, medens Nadab og hele Israel belejrede
      Byen.
 28.  Basja drbte ham i Kong Asa af Judas tredje Regeringsr og blev
      Konge i hans Sted;
 29.  nu da han var blevet Konge, lod han hele Jeroboams Hus nedhugge,
      idet han ikke sknede en eneste Sjl af Jeroboams Slgt, men
      udryddede dem efter det Ord, HERREN havde talet ved sin Tjener
      Ahija fra Silo,
 30.  for de Synders Skyld, Jeroboam havde beget og forledt Israel
      til, for den Krnkelse, han havde tilfjet HERREN, Israels Gud.

 31.  Hvad der ellers er at fortlle om Nadab, alt, hvad han gjorde,
      str jo optegnet i Israels Kongers Krnike
 32.  ( Asa og kong Ba'sja af Israel l i Krig med hinanden, s lnge
      de levede.)

 33.  I Kong Asa af Judas tredje Regeringsr blev Basja, Ahijas Sn,
      Konge over hele Israel, og han herskede tre og tyve r i Tirza.
 34.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og vandrede i
      Jeroboams Spor og de Synder, han havde forledt Israel til.

Frste Kongebog 16

  1.  Men til Jehu, Hananis Sn, kom HERRENs ord mod Ba'sja sledes:
  2.  "Jeg ophjede dig af Stvet og gjorde dig til Fyrste over mit
      Folk Israel, dog har du vandret i Jeroboams Spor og forledt mit
      Folk Israel til Synd, s de krnker mig ved deres Synder;
  3.  se, derfor vil jeg nu feje Basja og hans Hus bort og gre det
      samme ved dit Hus, som jeg gjorde ved Jeroboams, Nebats Sns,
      Hus;
  4.  den af Basjas Slgt, som dr i Byen, skal Hundene de, og den,
      som dr p Marken, skal Himmelens Fugle de!"

  5.  Hvad der ellers er at fortlle om Ba'sja, hvad han gjorde, og
      hans Heltegerninger, str jo optegnet i Israels Kongers Krnike.
  6.  S lagde Ba'sja sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet i
      Tirza; og hans Sn Ela blev Konge i hans Sted.

  7.  Desuden kom HERRENs Ord ved Profeten Jehu, Hananis Sn, mod
      Ba'sja og hans Hus bde p Grund af alt det, han havde gjort,
      som var ondt i HERRENs jne, idet han krnkede ham ved sine
      Hnders Vrk og efterlignede Jeroboams Hus, og tillige fordi han
      lod dette nedhugge.

  8.  I Kong Asa af Judas seks og tyvende Regeringsr blev Ela,
      Ba'sjas Sn, Konge over Israel, og han herskede to r i Tirza.
  9.  S stiftede en af hans Mnd, Zimri, der var Frer for den ene
      Halvdel af Stridsvognene, en Sammensvrgelse imod ham; og
      engang, da han i Tirza var beruset ved et Drikkelag i sin
      Paladsverste Arzas Hus,
 10.  trngte Zimri ind og slog ham ihjel - i Kong Asa af Judas syv og
      tyvende Regeringsr - og blev Konge i hans Sted.
 11.  Da han var blevet Konge og havde besteget Tronen, lod han hele
      Basjas Hus drbe uden at levne et mandligt Vsen og tillige hans
      nrmeste Slgtninge og Venner;
 12.  sledes udryddede Zimri hele Ba'sjas Hus efter det Ord, HERREN
      havde talet til Basja ved Profeten Jehu,
 13.  for alle de Synders Skyld, som Ba'sja og hans Sn Ela havde
      beget og forledt Israel til, s at de krnkede HERREN, Israels
      Gud, ved deres Afguder.

 14.  Hvad der ellers er af fortlle om Ela, alt, hvad han gjorde,
      str jo optegnet i Israels Kongers Krnike.

 15.  I Kong Asa af Judas syv og tyvende Regeringsr blev Zimri Konge,
      og han herskede syv Dage i Tirza. Hren var p det Tidspunkt ved
      at belejre Gibbeton, som tilhrte Filisterne;
 16.  og da nu Hren under Belejringen hrte, at Zimri havde sfiftet
      en Sammensvrgelse mod Kongen og endda drbt ham, udrbte hele
      Israel samme Dag i Lejren Omri, Israels Hrfrer, til Konge.
 17.  Derp hrd Omri op med hele Israel fra Gibbeton og begyndte at
      belejre Tirza;
 18.  og da Zimri s at Byen var taget, begav han sig ind i Kongens
      Palads og stak det i Brand over sig; sledes dde han
 19.  for de Synders Skyld, han havde beget, idet han gjorde, hvad
      der var ondt i HERRENs jne, og vandrede i Jeroboams Spor og i
      de Synder, han havde beget, da han forledte Israel til at
      synde.

 20.  Hvad der ellers er at fortlle om Zimri og den Sammensvrgelse,
      han stiftede, str jo optegnet i Israels Kongers Krnike.

 21.  Ved den Tid delte Israels Folk sig, idet den ene Halvdel
      slutfede sig fil Tibni, Ginats Sn, og udrbte ham til Konge,
      medens den anden sluttede sig til Omri.
 22.  Men den Del af Folket, der sluttede sig til Omri, fik Overtaget
      over dem, der sluttede sig til Tibni, Ginats Sn, og da Tibni
      dde ved den Tid, blev Omri Konge.

 23.  I Kong Asa af Judas een og tredivte Regeringsr blev Omri Konge
      over Israel, og han herskede tolv r. Frst herskede han seks r
      i Tirza;
 24.  men siden kbte han Samarias Bjerg af Semer for to Talenter Slv
      og byggede p Bjerget en By, som han efter Semer, Bjergets Ejer,
      kaldte Samaria.
 25.  Omri gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og handlede endnu
      vrre end alle hans Forgngere;
 26.  han vandrede helt i Jeroboams, Nebats Sns, Spor og i de Synder,
      han havde forledt Israel til, s at de krnkede HERREN, Israels
      Gud, ved deres Afguder.

 27.  Hvad der ellers er at fortlle om Omri, alt, hvad han gjorde, og
      de Heltegerninger, han udfrte, str jo optegnet i Israels
      Kongers Krnike.
 28.  S lagde Omri sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet i
      Samaria; og hans Sn Akab blev Konge i hans Sted.

 29.  Akab, Omris Sn, blev Konge over Israel i Kong Asa af Judas otte
      og tredivte Regeringsr, og Akab, Omris Sn, herskede to og tyve
      r over Israel i Samaria.
 30.  Akab, Omris Sn, gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, i
      hjere Grad end alle hans Forgngere.
 31.  Og som om det ikke var nok med, at han vandrede i Jeroboams,
      Nebats Sns, Synder, gtede han oven i Kbet Jesabel, en Datter
      af Zidoniemes Konge Etba'al, og gik hen og dyrkede Ba'al og
      tilbad ham.
 32.  Han rejste Ba'al et Alter i Ba'alstemplet, som han lod bygge i
      Samaria.
 33.  Og Akab lavede Asjerasttten og gjorde endnu flere Ting, hvorved
      han krnkede HERREN, Israels Gud, vrre end de Konger, der havde
      hersket fr ham i Israel. -

 34.  I hans Dage genopbyggede Beteliten Hiel Jeriko; efter det Ord,
      HERREN havde taleted Josua, Nuns Sn, kostede det ham hans
      frstefdte Abiram at lgge Grunden og hans yngste Sn Seguh at
      stte dens Portflje ind.

Frste Kongebog 17

  1.  Tisjbiten Elias fra Tisjbe i Gilead sagde til Akab: "S sandt
      HERREN, Israels Gud, lever, han, for hvis syn jeg str, i de
      kommende r skal der ikke falde dug eller Regn uden p mit
      udtrykkelige Bud!"

  2.  Derp kom HERRENs Ord til ham sledes:
  3.  "G bort herfra og begiv dig sterp og hold dig skjult ved
      Bkken Krit sten for Jordan;
  4.  du skal drikke af Bkken, og Ravnene har jeg plagt at srge for
      Fde til dig der."
  5.  Da gik han og gjorde efter HERRENs Ord, han gik hen og tog Bolig
      ved Bkken Krit sten for Jordan;
  6.  og Ravnene bragte ham Brd om Morgenen og kd om Aftenen, og han
      drak af Bkken.

  7.  Men nogen Tid efter trrede Bkken ud, eftersom der ingen Regn
      faldt i Landet.
  8.  Da kom HERRENs Ord til ham sledes:
  9.  "Begiv dig til Zarepta, som hrer til Zidon, og tag Bolig der;
      se, jeg har plagt en Enke der at srge for Fde til dig."
 10.  S begav han sig til Zarepta, og da han kom til Byens Port, fik
      han je p en Enke, som var ved at sanke Brnde, og rbte til
      hende: "Hent mig lidt Vand i et Kar, for at jeg kan drikke!"
 11.  Og da hun gik bort for at hente det, rbte han efter hende: "Tag
      ogs et Stykke Brd med til mig!"
 12.  Men hun svarede: "S sandt HERREN din Gud lever, jeg ejer ikke
      Brd, men kun en Hndfuld Mel i Krukken og lidt Olie i Dunken;
      jeg var nettop ved at sanke et Par Stykker Brnde for at g hjem
      og tillave det til mig og min Sn; og nr vi har spist det, m
      vi d!"
 13.  Da sagde Elias til hende: "Frygt ikke! G hjem og gr, som du
      siger; men lav frst et lille Brd deraf til mig og bring mig
      det; siden kan du lave noget til dig selv og din Sn!
 14.  Thi s siger HERREN, Israels Gud: Melkrukken skal ikke blive
      tom, og Olien i Dunken skal ikke slippe op, fr den Dag HERREN
      sender Regn over Jorden!"
 15.  Da gik hun og gjorde, som Elias sagde; og bde hun og han og
      hendes Sn havde noget at spise en Tid lang.
 16.  Melkrukken blev ikke tom, og olien i Dunken slap ikke op, efter
      det Ord HERREN havde talet ved Elias.

 17.  Men nogen Tid efter blev Kvindens, Husets Ejerindes, Sn syg, og
      hans Sygdom tog heftigt til, s der til sidst ikke mere var Liv
      i ham.
 18.  Da sagde hun til Elias: "Hvad har jeg med dig at gre, du Guds
      Mand! Er du kommet for at bringe min Synd i Erindring og volde
      min Sns Dd?"
 19.  Men han svarede hende: "Lad mig f din Sn!" Og han tog ham fra
      hendes Skd og bar ham op i Stuen p Taget, hvor han boede, og
      lagde ham p sin Seng.
 20.  S rbte han til HERREN: "HERRE min Gud, vil du virkelig handle
      s ilde mod den Enke; i hvis Hus jeg er Gst, at du lader hendes
      Sn d?"
 21.  Derp strakfe han sig tre Gange hen over Drengen og rbte til
      HERREN: "HERRE min Gud, lad dog Drengens Sjl vende tilbage!"
 22.  Og HERREN hrte Eliass Rst; Drengens Sjl vendte tilbage, s
      han blev levende.
 23.  S tog Elias Drengen og bragte ham fra Stuen p Taget ned i
      Huset og gav hans Moder ham, idet han sagde: "Se, din Sn
      lever!"
 24.  Da sagde Kvinden til Elias: "Nu ved jeg vist, at du er en Guds
      Mand, og at HERRENs Ord i din Mund er Sandhed."

Frste Kongebog 18

  1.  Lang Tid efter, i det tredie r, kom HERRENs ord sledes: "G
      hen og trd frem for Akab, s vil jeg sende Regn over Jorden!"
  2.  Da gav Elias sig p Vej for at trde frem for Akab. Da
      Hungersnden blev trykkende i Samaria,
  3.  kaldte Akab Paladsversten Obadja til sig. Obadja var en Mand,
      der alvorligt frygtede HERREN,
  4.  og dengang Jesabel lod HERRENs Profeter udrydde, tog han og
      skjulte hundrede Profeter, halvtredsindstyve i een Hule og
      halvtredsindstyve i en anden, og srgede for Brd og Vand til
      dem.
  5.  Akab sagde nu til Obadja: "Kom, lad os drage rundt i Landet til
      alle Vandkilder og Bkke, om vi mulig kan finde s meget Grs,
      at vi kan holde Liv i Hestene og Muldyrene og slippe for at
      drbe noget af Dyrene!"
  6.  S delte de Landet, som de skulde gennemvandre, mellem sig,
      sledes at Akab og Obadja drog hver sin Vej.

  7.  Medens nu Obadja var undervejs, se, da trdte Elias ham i Mde;
      Obadja genkendte ham og faldt p sit Ansigt og sagde: "Er det
      dig, min Herre Elias?"
  8.  Han svarede: "Ja, det er mig! G hen og sig til din Herre, at
      Elias er her!"
  9.  Men han sagde: "Hvormed har jeg dog syndet, siden du vil give
      din Trl i Akabs Hnd, for at han kan sl mig ihjel?
 10.  S sandt HERREN din Gud lever, der er ikke et Folk eller Rige,
      min Herre ikke har sendt Bud til for at lede efter dig; og blev
      der sagt, at du ikke var der, tog han Riget og Folket i Ed p,
      at de ikke havde fundet dig.
 11.  Og nu siger du, at jeg skal g hen og sige til min Herre, at
      Elias er her!
 12.  Hvis nu HERRENs nd, nr jeg har forladt dig, frer dig bort til
      et Sted, jeg ikke kender, og jeg kommer og melder det til Akab,
      og han ikke finder dig, lader han mig drbe. Og din Trl har dog
      frygtet HERREN fra Ungdommen af!
 13.  Er det ikke kommet min Herre for re, hvad jeg gjorde, da
      Jesabel lod HERRENs Profeter drbe, hvorledes jeg skjulte
      hundrede af HERRENs Profeter, halvtredsindstyve i een Hule og
      halvtredsindstyve i en anden, og srgede for Brd og Vand til
      dem?
 14.  Og nu siger du, at jeg skal g hen og sige til din Herre, at
      Elias er her - han lader mig drbe!"
 15.  Da sagde Elias: "S sandt Hrskarers HERRE lever, han, for hvis
      syn jeg str, i Dag vil jeg trde frem for ham."

 16.  Obadja gik da Akab i Mde og meldte ham det, og Akab gik Elias i
      Mde.
 17.  Da Akab fik je p Elias, sagde han til ham: "Er det dig, du,
      som bringer Ulykke over Israel!"
 18.  Men han svarede: "Det er ikke mig, der har bragt Ulykke over
      Israel, men dig og din Faders Hus, fordi I har forladt HERREN og
      holder eder til Ba'alerne!
 19.  Men send nu Bud og kald hele Israel sammen til mig p Karmels
      Bjerg og tillige de 450 Ba'alsprofeter og de 400 Asjeraprofeter,
      som spiser ved Jesabels Bord!"

 20.  Da sendte Akab Bud rundt til alle Israeliterne og samlede
      Profeterne p Karmels Bjerg.
 21.  Elias trdte s frem for alt Folket og sagde: "Hvor lnge vil I
      blive ved at halte til begge Sider? Er HERREN Gud, s hold eder
      til ham, og er Ba'al Gud, s hold eder til ham!" Men Folket
      svarede ham ikke et Ord.
 22.  Da sagde Elias til Folket: "Jeg er den eneste af HERRENs
      Profeter, der er tilbage, og Ba'als Profeter er 450 Mand;
 23.  lad os nu f to unge Tyre; s skal de vlge den ene Tyr og hugge
      den i Stykker og lgge den p Brndet, men Ild m de ikke lgge
      til; den anden vil jeg lave til og lgge p Brndet, men uden at
      tnde Ild.
 24.  S skal I pkalde eders Guds Navn, og jeg vil pkalde HERRENs
      Navn; den Gud, der svarer med Ild, han er Gud!" Alt Folket
      sagde: "Det Forslag er godt!"
 25.  Derp sagde Elias til Ba'als Profefer: "Vlg eder den ene Tyr og
      lav den til frst, thi I er de mange, og pkald s eders Guds
      Navn, men I m ikke tnde Ild!"
 26.  S tog de Tyren og lavede den til og pkaldte Ba'als Navn fra
      Morgen til Middag, idet de rbte: "Hr os, Ba'al!" Men ikke en
      Lyd hrtes, der var ingen, som svarede; og de dansede haltende
      omkring det Alter, de havde opfrt.
 27.  Men da det var blevet Middag, hnede Elias dem og sagde: "I m
      rbe hjt, thi han er jo en Gud! Han er vel faldet i Tanker
      eller get afsides eller rejst bort, eller han er faldet i Svn
      og m frst vgne!"
 28.  Da rbte de hjt, og som de havde for Skik, srede de deres
      Legemer med Svrd og Spyd, til Blodet fld ned ad dem.
 29.  Og da det var over Middag, begyndte de at rase, og det varede
      lige til hen imod Afgrdeofferets Tid, men ikke en Lyd hrtes,
      ingen svarede, og ingen agtede derp.

 30.  Da sagde Elias til alt Folket: "Kom hen til mig!" Og da alt
      Folket var kommet hen til ham, satte han HERRENs nedbrudte Alter
      i Stand.
 31.  Elias tog tolv Sten, svarende til Tallet p Jakobs Snners
      Stammer, han, til hvem HERRENs Ord ld: "Israel skal dit Navn!"
 32.  Og af disse Sten byggede han et Alter i HERRENs Navn og gravede
      rundt om Alteret en Rende p omtrent to Sea Land.
 33.  Derp lagde han Brndet tilrette, huggede Tyren i Stykker og
      lagde den p Brndet.
 34.  S sagde han: "Fyld fire Krukker med Vand og hld det ud over
      Brndofferet og Brndet!" Og da de havde gjort det, sagde han:
      "Een Gang til!" Og da de havde gjort det anden Gang, sagde han:
      "Een Gang til!" Og de gjorde det endnu en Gang.
 35.  Det drev af Vand rundt om Alteret, ogs Renden fik han fyldt med
      Vand.
 36.  Men ved Afgrdeofferets Tid trdte Profeten Elias frem og sagde:
      "HERRE, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det kendes i Dag, at
      dut er Gud i Israel og jeg din Tjener, og at jeg har gjort alt
      dette p dit Ord!
 37.  Hr mig, HERRE, hr mig, for at dette Folk m kende, at du HERRE
      er Gud, og at du atter drager deres Hjerte til dig"
 38.  Da for HERRENs Ild ned og fortrede Brndofferet og Brndet og
      Stenene og Jorden; endog Vandet i Renden slikkede den bort.
 39.  Da alt Folket s det, faldt de p deres Ansigt og rbte: "HERREN
      er Gud, HERREN er Gud!"
 40.  Men Elias sagde til dem: "Grib Ba'als Profeter, lad ingen af dem
      slippe bort!" Og de greb dem, og Elias frte dem ned til
      Kisjonbkken og drbte dem der.

 41.  Derp sagde Elias til Akab: "G op og spis og drik, thi der
      hres Susen af Regn."
 42.  Da gik Akab op for at spise og drikke; men Elias gik op p
      Karmels Top og bjede sig til Jorden med Ansigtet mellem Knene.
 43.  S sagde han til sin Tjener: "G op og se ud over Havet!" Og han
      gik op og s ud, men sagde: "Der er intet!" Syv Gange sagde han
      til ham: "G derop igen!" Og syv Gange vendte Tjeneren tilbage.
 44.  Men syvende Gang sagde han: "Nu stiger der en lille Sky op af
      Havet, s stor som en Mands Hnd!" Da sagde Elias: "G hen og
      sig til Akab: Spnd for og kr hjem, at du ikke skal blive
      opholdt af Regnen!"
 45.  Et jeblik efter var Himmelen sort af Stormskyer, og der faldt
      en voldsom Regn. Akab steg til Vogns og krte til Jizre'el;
 46.  men HERRENs Hnd kom over Elias, s han omgjordede sine Lnder
      og lb foran Akab lige til Jizre'el.

Frste Kongebog 19

  1.  Akab fortalte nu Jesabel alt, hvad Elias havde gjort, og
      hvorledes han havde ihjelslet alle Profeterne med Svrd,
  2.  og Jesabel sendte et Sendebud til Elias og lod sige: "Guderne
      ramme mig bde med det ene og det andet, om jeg ikke i Morgen
      ved denne Tid handler med dit Liv, som der er handlet med
      deres!"
  3.  Da blev han bange, stod op og drog bort for at redde sit
      Liv. Han kom da til Be'ersjeba i Juda. Der lod han sin Tjener
      blive
  4.  og vandrede selv en Dagsrejse ud i rkenen og satte sig under en
      Gyvelbusk og nskede sig Dden, idet han sagde: "Nu er det nok,
      HERRE; tag mit Liv, thi jeg er ikke bedre end mine Fdre!"
  5.  S lagde han sig til at sove under en Gyvelbusk. Og se, en Engel
      rrte ved ham og sagde: "St op og spis!"
  6.  Og da han s sig om, se, da l der, hvor hans Hoved havde
      hvilet, et ristet Brd, og der stod en Krukke Vand; og han
      spiste og drak og lagde sig igen.
  7.  Men HERRENs Engel kom atter og rrte ved ham og sagde: "St op
      og spis, ellers bliver Vejen dig for lang!"
  8.  Da stod han op og spiste og drak; og styrket af dette Mltid
      vandrede han i fyrretyve Dage og fyrretyve Ntter lige til Guds
      Bjerg Horeb.

  9.  Der gik han ind i en Hule og overnattede. Da ld HERRENs Ord til
      ham: "Hvad er du her efter, Elias?"
 10.  Han svarede: "Jeg har vret fuld af Nidkrhed for HERREN,
      Hrskarers Gud, fordi Israeliterne har forladt din Pagt; dine
      Altre har de nedbrudt, og dine Profeter har de ihjelslet med
      Svrd! Jeg alene er tilbage, og nu str de mig efter Livet!"
 11.  Da sagde han: "G ud og stil dig p Bjerget for HERRENs syn!"
      Og se, HERREN gik forbi, og et stort og strkt Vejr, der
      snderrev Bjerge og sprngte Klipper, gik foran HERREN, men
      HERREN var ikke i Vejret. Efter Vejret kom der et Jordsklv, men
      HERREN var ikke i Jordsklvet.
 12.  Efter Jordsklvet kom der Ild, men HERREN var ikke i Ilden. Men
      efter Ilden kom der en stille, sagte Susen,
 13.  og da Elias hrte den, hyllede han sit Hoved i sin Kappe og gik
      ud og stillede sig ved Indgangen til Hulen; og se, en Rst ld
      til ham: "Hvad er du her efter Elias?"
 14.  Han svarede: "Jeg har vret fuld af Nidkrhed for HERREN,
      Hrskarers Gud, fordi Israeliterne har forladt din Pagt; dine
      Altre har de nedbrudt, og dine Profeter har de ihjelslet med
      Svrd! Jeg alene er tilbage, og nu str de mig efter Livet!"
 15.  Da sagde HERREN til ham: "Vend tilbage ad den Vej, du kom, og g
      til rkenen ved Damaskus; g s hen og salv Hazael til Konge
      over Aram,
 16.  salv Jehu, Nimsjis Sn, til Konge over Israel og salv Elisa,
      Sjafats Sn, fra Abel Mehola til Profet i dit Sted!
 17.  Den, der undslipper Hazaels Svrd, skal Jehu drbe, og den, der
      undslipper Jehus Svrd, skal Elisa drbe.
 18.  Jeg vil lade syv Tusinde blive tilbage i Israel, hvert Kn, der
      ikke har bjet sig for Ba'al, og hver Mund, der ikke har kysset
      ham."

 19.  S gik han derfra; og han traf Elisa, Sjafats Sn, i Frd med at
      plje; tolv Spand Okser havde han foran sig, og selv var han ved
      det tolvte. Da nu Elias gik forbi ham, kastede han sin Kappe
      over ham.
 20.  S forlod han Okserne og lb efter Elias og sagde: "Lad mig
      frst kysse min Fader og min Moder, s vil jeg flge dig!" Han
      svarede: "G kun tilbage, thi hvad er det ikke, jeg har gjort
      ved dig!"
 21.  Da forlod han ham og vendte tilbage; s tog han og slagtede
      Oksespandet, kogte Okserne ved Stavtjet og gav Folkene dem at
      spise; derp brd han op og fulgte Elias og gik ham til Hnde.

Frste Kongebog 20

  1.  Kong Benhadad af Aram samlede hele sin Hr, og to og tredive
      Konger fulgte ham med Heste og Stridsvogne; og han drog op og
      indesluttede Samaria og belejrede det.
  2.  Han sendte nu Sendebud ind i Byen til Kong Akab af Israel
  3.  og lod sige til ham: "Sledes siger Benhadad: Dit Slv og Guld
      er mit, men dine Hustruer og brn kan du beholde!"
  4.  Israels Konge lod svare: "Som du byder, Herre Konge! Jeg og alt,
      hvad mit er, tilhrer dig."
  5.  Men Sendebudene vendte tilbage og sagde: "Sledes siger Benha
      dad: Jeg sendte Bud til dig og lod sige: Dit Slv og Guld og
      dine Hustruer og Brn skal du give mig!
  6.  S sender jeg da i Morgen ved denne Tid mine Folk til dig, og de
      skal gennemsge dit Hus og dine Folks Huse og tilvende sig og
      tage alt, hvad de lyster!"

  7.  Da lod Israels Konge alle Landets ldste kalde og sagde: "Der
      ser I, at Manden har ondt i Sinde, thi nu sender han Bud til mig
      om mine Hustruer og Brn, og mit Slv og Guld havde jeg ikke
      ngtet ham!"
  8.  Alle de ldste og alt Folket svarede ham: "Hr ham ikke; du m
      ikke give efter!"
  9.  Da sagde han til Benhadads Sendebud: "Sig til min Herre Kongen:
      Alt, hvad du frste Gang krvede af din Trl, vil jeg gre, men
      dette Krav kan jeg ikke opfylde!" Med det Svar vendte
      Sendebudene tilbage.
 10.  Da sendte Benhadad Bud til ham og lod sige: "Guderne ramme mig
      bde med det ene og det andet, om Stvet i Samaria forslr til
      at fylde Hnderne p alle de Krigere, der flger mig!"
 11.  Men Israels Konge lod svare: "Sig sledes: Den, der spnder
      Bltet, skal ikke rose sig som den, der lser det!"
 12.  Benhadad modtog Svaret, just som han sad og drak sammen med
      Kongerne i Lvhytterne; da sagde han til sine Folk: "Til Storm!"
      Og de gjorde sig rede til at storme Byen.

 13.  Men en Profet trdte hen til Kong Akab af Israel og sagde: "S
      siger HERREN: Ser du hele den vldige Menneskemngde der? Se,
      jeg giver den i Dag i din Hnd, og du skal kende, at jeg er
      HERREN!"
 14.  Akab spurgte: "Ved hvem?" Han svarede: "S siger HERREN: Ved
      Fogedernes Folk!" Derp spurgte han: "Hvem skal bne Kampen?"
      Han svarede: "Du!"
 15.  S mnstrede han Fogedernes Folk, og de var 232; derefter
      mnstrede han hele Hren, alle Israeliterne, 7000 Mand.
 16.  Og ved Middagstid gjorde de et Udfald, just som Benhadad og de
      to og tredive Konger, der fulgte ham, sad og drak i Lvhytterne.
 17.  Frst rykkede Fogedernes Folk ud. Man sendte da Bud til Benhadad
      og meldte: "Der rykker Mnd ud fra Samaria!"
 18.  Da sagde han: "Hvad enten de rykker ud for at f Fred eller for
      at kmpe, s grib dem levende!"
 19.  Da Fogedernes Folk og Hren, som fulgte efter, var rykket ud fra
      Byen,
 20.  huggede de ned for Fode, s at Aramerne tog Flugten; og
      Israeliterne satte efter dem. Men Kong Benhadad af Aram undslap
      til Hest sammen med nogle Ryttere.
 21.  Da rykkede Israels Konge ud og gjorde Hestene og Vognene til
      Bytte, og han tilfjede Aramerne et stort Nederlag.

 22.  Men Profeten trdte hen til Israels Konge og sagde til ham: "Tag
      dig sammen og se vel til, hvad du vil gre, thi nste r drager
      Arams Konge op imod dig igen!"

 23.  Men Aramerkongens Folk sagde til ham: "Deres Gud er en
      Bjerggud, derfor blev de os for strke; men lad os se, om vi
      ikke kan blive de strkeste, nr vi angriber dem p
      Slettelandet!
 24.  Sledes skal du gre: Afst alle Kongerne, st Statholdere i
      deres Sted
 25.  og stil lige s stor en Hr p Benene som den, du mistede, og
      lige s mange Heste og Vogne som fr! Nr vi s kmper med dem
      p Slettelandet, sandelig, om vi ikke bliver de strkeste!" Og
      han fulgte deres Rd og handlede derefter.

 26.  Nste r mnstrede Benha dad Arameme og drog op til Atek for at
      kmpe med Israel.
 27.  Ogs Israeliterne blev mnstret og forsynede sig med
      Levnedsmidler, hvorefter de rykkede dem i Mde og lejrede sig
      lige over for dem som to sm Gedehjorde, medens Aramerne
      oversvmmede Landet.
 28.  Da trdte en Guds Mand hen til Israels Konge og sagde: "S siger
      HERREN: Fordi Aramerne siger: HERREN er en Bjerggud og ikke en
      Dalgud! vil jeg give hele den vldige Menneskemngde der i din
      Hnd, og I skal kende, at jeg er HERREN!"
 29.  De l nu lejret over for hinanden i syv Dage, men Syvendedagen
      kom det til Kamp, og Israeliterne huggede Aramerne ned, 100.000
      Mand Fodfolk p een Dag.

 30.  De, der blev tilovers, flygtede til Byen Afek, men Muren
      styrtede ned over dem, der var tilbage, 27000 Mand. Benhadad
      flygtede ind i Byen, hvor han lb fra Kammer til Kammer.
 31.  Da sagde hans Folk til ham: Vi har hrt, at Kongerne over
      Israels Hus er ndige Konger; lad os binde Sk om Lnderne og
      Reb om Hovederne og g ud til Israels Konge, mske han da vil
      skne dit Liv!"
 32.  S bandt de Sk om Lndeme og Reb om Hovederne og kom til
      Israels Konge og sagde: "Din Trl Benhadad siger: Lad mig leve!"
      Han svarede: "Er han endnu i Live? Han er min Broder!"
 33.  Det tog Mndene for et godt Varsel. og de tog ham straks p
      Ordet, idet de sagde: "Benhadad er din Broder!" Da sagde han:
      "G hen og hent ham!" S gik Benhadad ud til ham, og han tog ham
      op i Vognen til sig.
 34.  Benhadad sagde nu til ham: "De Byer, min Fader fratog din Fader,
      vil jeg give tilbage, og du m bygge dig Gader i Damaskus, lige
      som min Fader gjorde i Samaria! P disse Vilkr give du mig
      fri!" Og han sluttede Pagt med ham og lod ham g.

 35.  Men en af Profetsnnerne sagde med HERRENs Ord til sin Flle:
      "Sl mig!"  Men han vgrede sig derved.
 36.  Da sagde han til ham: "Fordi du ikke har adlydt HERRENs
      Ord. skal en Lve drbe dig, nr du gr bort fra mig!" Og da han
      gik bort fra ham, traf en Lve p ham og drbte ham.
 37.  S traf Profetsnnen en anden og sagde til ham: "Sl mig!" Og
      den anden slog ham og srede ham.
 38.  S gik Profeten hen og stillede sig p den Vej, Kongen kom, og
      gjorde sig ukendelig med et Bind for jnene.
 39.  Da Kongen kom forbi, rbte han til ham: "Din Trl var draget med
      i Kampen; da kom en hen til mig med en Mand og sagde: Vogt den
      Mand vel! Slipper han bort, skal du svare for hans Liv med dit
      eget Liv eller bde en Talent Slv!
 40.  Men din Trl var optaget snart her, snart der, og borte var
      han." Da sagde Israels Konge til ham: "Det er din Dom, du har
      selv fldet den!"
 41.  S tog han hurtig Bindet fra jnene, og Israels Konge genkendte
      ham som en af Ptofeterne.
 42.  Og han sagde til ham: "S siger HERREN: Fordi du gav Slip p den
      Mand, der var hjemfaldet til mit Band, skal du svare for hans
      Liv med dit eget Liv og for hans Folk med dit eget Folk!"
 43.  Da drog Israels Konge hjem, misfornjet og ilde til Mode, og han
      kom til Samaria.

Frste Kongebog 21

  1.  Derefter hndte flgende. Jizrae'eliten Nabot havde en Vingrd i
      Jizre'el lige ved Kong Akab af Samarias Palads.
  2.  Akab sagde til Nabot: "Overlad mig din Vingrd, for at jeg kan
      f den til Kkkenhave; den ligger jo lige ved mit Palads; jeg
      vil give dig en bedre Vingrd i Bytte eller betale dig, hvad den
      er vrd, i rede Penge, om du foretrkker det."
  3.  Men Nabot svarede Akab: "HERREN bevare mig fra at overlade dig
      mine Fdres Arvelod!"
  4.  S gik Akab hjem, misfornjet og ilde til Mode over det Svar,
      Jizre'eliten Nabot havde givet ham: "Jeg vil ikke overlade dig
      mine Fdres Arvelod!" Og han lagde sig til Sengs, vendte sit
      Ansigt bort og spiste ikke.
  5.  Da kom hans Hustru Jesabel ind og sagde til ham: "Hvorfor er du
      s misfornjet, og hvorfor spiser du ikke?"
  6.  Han svarede hende: "Jo, jeg sagde til Jizreeliten Nabot: Overlad
      mig din Vingrd for rede Penge, eller mod at jeg giver dig en
      anden Vingrd i Bytte, om du hellere vil det! Men han svarede:
      Jeg vil ikke overlade dig min Vingrd!"
  7.  Da sagde hans Hustru Jesabel til ham: "Er det dig, der for Tiden
      er Konge i Israel? St op, spis og vr ved godt Mod, jeg skal
      skaffe dig Jizre'eliten Nabots Vingrd!"

  8.  Derp skrev hun et Brev i Akabs Navn, satte hans Segl under og
      sendte det til de ldste og de fornemme i Nabots By, dem, han
      boede imellem.
  9.  I Brevet havde hun skrevet: "Udrb en Fastedag og st Nabot
      verst blandt Folket
 10.  og lige over for ham to Niddinger, som kan vidne imod ham og
      sige: Du har forbandet Gud og Kongen! Og fr ham s ud og sten
      ham til Dde!"
 11.  Hans Bysbrn, de ldste og de fornemme, som boede i hans By,
      gjorde nu, som Jesabel havde sendt Bud til dem om, sledes som
      der stod i Brevet, hun havde sendt dem;
 12.  de udrbte en Fastedag og satte Nabot verst blandt Folket;
 13.  og de to Niddinger kom og satte sig lige over for ham og vidnede
      imod ham i Folkets Phr og sagde: "Nabot har forbandet Gud og
      Kongen!" Og derp frte de ham uden for Byen og stenede ham til
      Dde.
 14.  S sendte de Jesabel det Bud: "Nabot er stenet til Dde!"
 15.  Og da Jesabel hrte, at Nabot var stenet til Dde, sagde hun til
      Akab: "St op og tag Jizre'eliten Nabots Vingrd, som han
      vgrede sig ved at slge dig, i Besiddelse, thi Nabot lever ikke
      mere, han er dd!"
 16.  S snart Akab hrte, at Nabot var dd, rejste han sig og gik ned
      til Jizre'eliten Nabots Vingrd for at tage den i Besiddelse.

 17.  Men HERRENs Ord kom til Tisjbiten Elias sledes:
 18.  "St op, g Akab, Israels Konge i Samaria, i Mde; han er just i
      Nabots Vingrd, som han er get ned at tage i Besiddelse.
 19.  Og tal sledes til ham: S siger HERREN: Har du myrdet og
      allerede tiltrdt Arven? Sig fremdeles til ham: S siger HERREN:
      P samme Sted, Hundene slikkede Nabots Blod, skal de ogs slikke
      dit!"
 20.  Da sagde Akab til Elias: "Har du fundet mig, min Fjende?" Og han
      svarede: "Ja, jeg har fundet dig! Fordi du har solgt dig selv
      til at gre, hvad der er ondt i HERRENs jne,
 21.  se, derfor vil jeg bringe Ulykke over dig og feje dig bort og
      udrydde hvert mandligt Vsen, store og sm, af Akabs Slgt, i
      Israel;
 22.  jeg vil handle med dit Hus som med Jeroboams, Nebats Sns, Hus
      og Basjas, Abijas Sns, Hus for den Krnkelse, du har vet, og
      fordi du har forledt Israel til Synd.
 23.  Men ogs om Jesabel har HERREN talet og sagt: Hundene skal de
      Jesabel p Jizre'els Mark!
 24.  Den af Akabs Slgt, der dr i Byen, skal Hundene de, og den,
      der dr p Marken, skal Himmelens Fugle de!"

 25.  Aldrig har der vret nogen der som Akab solgte sig selv til at
      gre, hvad der er ondt i HERRENs jne, fordi hans Hustru Jesabel
      forledte ham dertil;
 26.  han handlede sre vederstyggeligt, idet han boldt sig til
      Afgudsbillederne ganske som Amoriterne, dem, HERREN drev bort
      foran Israeliterne.

 27.  Da Akab hrte de Ord, snderrev han sine Klder og bandt Sk om
      sin bare Krop og fastede, og han sov i Sk og gik sagtelig om.
 28.  Da kom HERRENs Ord til Tisjbiten Elias sledes:.
 29.  "Har du set, hvorledes Akab ydmyger sig for mig? Fordi han
      ydmyger sig for mig, vil jeg ikke lade Ulykken komme i hans
      Dage; i hans Sns Dage vil jeg lade Ulykken komme over hans
      Hus!"

Frste Kongebog 22

  1.  De holdt sig nu rolige i tre r, der var ikke Krig mellem Aram
      og Israel.
  2.  Og i det tredje r drog Kong Josafat af Juda ned til Israels
      Konge.
  3.  Da sagde Israels Konge til sine Folk: "I ved jo, at Ramot i
      Gilead hrer os til, og dog rrer vi os ikke for at tage det fra
      Arams Konge!"
  4.  Og han sagde til Josafat: "Vil du drage med i Krig mod Ramot i
      Gilead?"  Josafat svarede Israels Konge: "Jeg som du, mit Folk
      som dit, mine Heste som dine!"

  5.  Josafat sagde fremdeles til Israels Konge: "Sprg dog frst om,
      hvad HERREN siger!"
  6.  Da lod Israels Konge Profeterne kalde sammen, henved 400 Mand,
      og spurgte dem: "Skal jeg drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller
      skal jeg lade vre?" De svarede: "Drag derop, s skal HERREN
      give det i Kongens Hnd!"
  7.  Men Josafat spurgte: "Er her ikke endnu een af HERRENs Profe
      ter, vi kan sprge?
  8.  Israels Konge svarede: "Her er endnu en Mand, ved hvem vi kan
      rdsprge HERREN; men jeg hader ham, fordi han aldrig spr mig
      godt, kun ondt; det er Mika, Jimlas Sn." Men Josafat sagde:
      Sledes m Kongen ikke tale!"
  9.  Da kaldte Israels Konge p en Hofmand og sagde: "Hent hurtig
      Mika, Jimlas Sn!"

 10.  Imidlertid sad Israels Konge og Kong Josafat af Juda, ifrt
      deres Skrud, hver p sin Trone i Samarias Portbning, og alle
      Profeterne spede foran dem.
 11.  Da lavede Zidkija, Kena'anas Sn, sig Horn af Jern og sagde: "S
      siger HERREN: Med sdanne skal du stde Aramerne ned, til de er
      tilintetgjort!
 12.  Og alle Profeterne spede det samme og sagde: "Drag op mod Ramot
      i Gilead, s skal Lykken flge dig, og HERREN vil give det i
      Kongens Hnd!"

 13.  Men Budet, der var get efter Mika, sagde til ham: Se,
      Profeterne har alle som een givet Kongen gunstigt Svar. Tal du
      nu som de og giv gunstigt Svar!
 14.  Men Mika svarede: "S sandt HERREN lever: Hvad HERREN siger mig,
      det vil jeg tale!
 15.  Da han kom til Kongen, spurgte denne ham: "Mika, skal vi drage i
      Krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade vre?" Da svarede
      han: "Drag derop, s skal Lykken flge dig, og HERREN vil give
      det i Kongens Hnd!"
 16.  Men Kongen sagde til ham: "Hvor mange Gange skal jeg besvre
      dig, at du ikke siger mig andet end Sandheden i HERRENs Navn?"
 17.  Da sagde han: Jeg s hele Israel spredt p Bjergene som en Hjord
      uden Hyrd: og HERREN sagde: De Folk har ingen Herre, lad dem
      vende tilbage i Fred, hver til sit!
 18.  Israels Konge sagde da til Josafat: "Sagde jeg dig ikke, at han
      aldrig spr mig godt, kun ondt!

 19.  Da sagde Mika: "S hr da HERRENs Ord! Jeg s HERREN sidde p
      sin Trone og hele Himmelens Hr st til hjre og venstre for
      ham;
 20.  og HERREN sagde: Hvem vil dre Akab, s han drager op og falder
      ved Ramot i Gilead? En sagde nu eet, en anden et andet;
 21.  men s trdte en nd frem og stillede sig foran HERREN og sagde:
      Jeg vil dre ham! HERREN spurgte ham: Hvorledes?
 22.  Han svarede: Jeg vil g hen og blive en Lgnens nd i alle hans
      Profefers Mund! Da sagde HERREN: Ja, du kan dre ham; g hen og
      gr det!
 23.  Se, sledes har HERREN lagt en Lgnens nd i alle disse dine
      Profeters Mund, thi HERREN har ondt i Sinde imod dig!"

 24.  Da trdte Zidkija, Kena'as Sn, frem og slog Mika p kinden og,
      sagde: "Ad hvilken Vej skulde HERRENs nd have forladt mig for
      at tale til dig?"
 25.  Men Mika sagde: "Det skal du f at se, den Dag du flygter fra
      Kammer til Kammer for at skjule dig!"
 26.  S sagde Israels Konge: "Tag Mika og bring ham tilbage til Amon,
      Byens verste, og Kongesnnen Joasj
 27.  og sig: Sleds siger Kongen: Kast denne Mand i Fngsel og st
      ham p Trngselsbrd og Trngselsvand, indtil jeg kommer uskadt
      tilbage!"
 28.  Men Mika sagde: "Kommer du uskadt tilbage, s har HERREN ikke
      talet ved mig!" Og han sagde: "Hr, alle I Folkeslag!"

 29.  S drog Israels Konge og Kong Josafat af Juda op mod Ramot i
      Gilead.
 30.  Og Israels Konge sagde til Josafat: "Jeg vil forklde mig, fr
      jeg drager i Kampen; men tag du dine egne Klder p!" Og Israels
      Konge forkldte sig og drog s i Kampen.
 31.  Men Arams Konge havde givet sine to og tredive Vognstyrere den
      Befaling: "I m ikke angribe nogen, vre sig hj eller lav, uden
      Israels Konge alene!"
 32.  Da nu Vognstyrerne fik je p Josafat, tnkte de: "Det er
      sikkert Israels Konge!" Og de rettede deres Angreb mod ham. Da
      gav Josafat sig til at rbe;
 33.  og da Vognstyrene opdagede, at det ikke var Israels konge, trak
      de sig bort fra ham.

 34.  Men en Mand, der skd en Pil af p Lykke og Fromme, ramte
      Israels Konge mellem Remmene og Brynjen. Da sagde han til sin
      Vognstyrer: "Vend og fr mig ud af Slaget, thi jeg er sret!"
 35.  Men Kampen blev hrdere og hrdere den Dag, og Kongen holdt sig
      oprejst i sin Vogn over for Aramerne til Aften, sknt Blodet
      fra Sret fld ned i Bunden at Vognen; men om Aftenen dde han.
 36.  Da Solen gik ned, gik det Rb gennem Lejren: "Enhver drage hjem
      til sin By og sit Land,
 37.  thi Kongen er dd!" S kom de til Samaria, og de jordede Kongen
      der.
 38.  Og da man skyllede Vognen ved Samarias Dam, slikkede Hundene
      hans Blod, og Skgerne badede sig deri efter det Ord, HERREN
      havde talet.

 39.  Hvad der ellers er at fortlle om Akab, alt, hvad han gjorde,
      Elfenbenshuset, han lod opfre, og alle de Byer, han befstede,
      str jo optegnet i Israels Kongers Krnike.
 40.  S lagde Akab sig til Hvile hos sine Fdre; og hans Sn Ahazja
      blev Konge i hans Sted.

 41.  Josafat, Asas Sn, blev Konge over Juda i Kong Akab af Israels
      fjerde Regeringsr.
 42.  Josafat var fem og tredive r gammel, da han blev Konge, og han
      herskede fem og tyve r i Jerusalem. Hans Moder hed Azuba og var
      en Datter af Sjilhi.
 43.  Han vandrede nje i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra, idet
      han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne.
 44.  Kun blev Offerhjene ikke fjernet, og Folket blev ved at ofre og
      tnde Offerild p Hjene.
 45.  Og Josafat havde Fred med Israels Konge.

 46.  Hvad der ellers er at fortlle om Josafat, de Heltegerninger,
      han udfrte, og de Krige, han frte, str jo optegnet i Judas
      Kongers Krnike.
 47.  De sidste af Mandsskgerne, som var tilbage fra hans Fader Asas
      Tid, udryddede han af Landet.
 48.  P den Tid var der ingen Konge i Edom.
 49.  Kong Josafats Statholder byggede et Tarsisskib til Fart p Ofir
      efter Guld; men der kom intet ud af det, da Skibet gik under ved
      Ezjongeber.
 50.  Da foreslog Ahazja, Akabs Sn, Josafat at lade sine Folk sejle
      med hans; men Josafat afslog det.
 51.  S lagde Josafat sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet hos
      sine Fdre i sin Fader Davids By og hans Sn Joram blev Konge i
      hans Sted.

 52.  Ahazja, Akabs Sn, blev Konge over Israel i Samaria i Kong
      Josafat af Judas syttende Regeringsr, og han herskede to r
      over Israel.
 53.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og vandrede i sin
      Faders og sin Moders Spor og i Jeroboams, Nebats Sns, Spor,
      han, som forledte Israel til at synde.
 54.  Han dyrkede Ba'al og tilbad ham og krnkede HERREN, Israels Gud,
      njagtigt som hans Fader havde gjort.


Anden Kongebog

Anden Kongebog 1

  1.  Efter Alkahs Dd faldt Moab fra Israel.

  2.  Og Ahazja faldt ud gennem Vinduesgitteret for sin Stue p Taget
      i Samaria og blev syg; da sendte han Sendebud af Sted og sagde
      til dem: "G hen og sprg Ekrons Gud Ba'al-Zebub, om jeg kommer
      mig af min Sygdom!"
  3.  Men HERRENs Engel sagde til Tisjbiten Elias: "G Sendebudene fra
      Samarias Konge i Mde og sig til dem: Mon det er, fordi der
      ingen Gud er i Israel, at I drager hen for at rdsprge Ekrons
      Gud Ba'al-Zebub?
  4.  Derfor, s siger HERREN: Det Leje, du steg op p, kommer du ikke
      ned fra, thi du skal d!" Dermed gik Elias bort.

  5.  Da Sendebudene kom tilbage til ham, spurgte han dem: "Hvorfor
      kommer I tilbage?"
  6.  De svarede: "En Mand kom os i Mde og sagde til os: Vend tilbage
      til Kongen, som har sendt eder, og sig: S siger HERREN: Mon det
      er, fordi der ingen Gud er i Israel, at du sender Bud for at
      rdsprge Ekrons Gud Ba'al-Zebub? Derfor: Det Leje, du steg op
      p, kommer du ikke ned fra, thi du skal d!"
  7.  Han spurgte dem da: "Hvorledes s den Mand ud, som kom eder i
      Mde og sagde disse Ord til eder?"
  8.  De svarede: "Det var en Mand i en ldden Kappe med et Lderblte
      om Lnderne." Da sagde han: "Det er Tisjbiten Elias."

  9.  Derp sendte han en Halvhundredfrer med hans halvtredsindstyve
      Mand ud efter ham; og da han kom op til ham p Bjergets Top,
      hvor han sad, sagde han til ham: "Du Guds Mand! Kongen byder:
      Kom ned!"
 10.  Men Elias svarede Halvhundredfreren: "Er jeg en Guds Mand, s
      fare Ild ned fra Himmelen og fortre dig og dine
      halvtredsindstyve Mand!" Da for Ild ned fra Himmelen og
      fortrede ham og hans halvtredsindstyve Mand.
 11.  Atter sendte Kongen en Halvhundredfrer med hans
      halvtredsindstyve Mand ud efter ham; og da han kom derop, sagde
      han til ham: "Du Guds Mand! Sledes siger Kongen: Kom straks
      ned!"
 12.  Men Elias svarede ham: "Er jeg en Guds Mand, s fare Ild ned fra
      Himmelen og fortre dig og dine halvtredsindstyve Mand!" Da for
      Guds Ild ned fra Himmelen og fortrede ham og hans
      halvtredsindstyve Mand.
 13.  Atter sendte Kongen en Halvhundredfrer ud efter ham: men da den
      tredje Halvhundredfrer kom derop, kastede han sig p Kn for
      Elias, bnfaldt ham og sagde: "du Guds Mand! Lad dog mit og
      disse dine halvtredsindstyve Trlles Liv vre dyrebarl i dine
      jne!
 14.  Se, Ild for ned fra Himmelen og fortrede de to frste
      Halvhundredfrere og deres halvtredsindstyve Mand, men lad nu
      mit Liv vre dyrebart i dine jne!"
 15.  Da sagde HERRENs Engel til Elias: "G ned med ham, frygt ikke
      for ham!" S gik han ned med ham og fulgte ham til Kongen.
 16.  Og han sagde til Kongen: "S siger HERREN: Fordi du har sendt
      Sendebud hen at rdsprge Ekrons Gud Ba'al-Zebub - men det er,
      fordi der ingen Gud er i Israel, du kunde rdsprge? - derfor:
      Det Leje, du steg op p, kommer du ikke ned fra, thi du skal
      d!"
 17.  Og han dde efter det HERRENs Ord, som Elias havde talt. Og hans
      Broder Joram blev Konge i hans Sted i Josafats Sns, Kong Joram
      af Judas, andet Regeringsr; thi han havde ingen Sn.

 18.  Hvad der ellers er at fortlle om Ahazja, hvad han udfrte, str
      jo optegnet i Israels Kongers Krnike.

Anden Kongebog 2

  1.  Dengang HERREN ville lade Elias fare op til Himmelen i et
      Stormvejr, gik Elias fra Gilgal.
  2.  Og Elias sagde til Elisa: "Bliv her, thi HERREN vil have mig til
      Betel!"  Men Elisa svarede: "S sandt HERREN lever, og s sandt
      du lever, jeg gr ikke fra dig!" De gik da ned til Betel.
  3.  S kom Profetsnnerne i Betel ud til Elisa og sagde til ham:
      "Ved du, at HERREN i dag vil tage din Herre bort fra dig?" Han
      svarede: "Ja, jeg ved det, ti kun stille!"
  4.  Derp sagde Elias til ham: "Bliv her, Elisa, thi HERREN vil have
      mig til Jeriko!" Men han svarede: "S sandt HERREN lever, og s
      sandt du lever, jeg gr ikke fra dig!" De kom da til Jeriko.
  5.  Men Profetsnnerne i Jeriko trdte hen til Elisa og sagde til
      ham: "Ved du, at HERREN i Dag vil tage din Herre bort fra dig?"
      Han svarede: "Ja, jeg ved det, ti kun stille!"
  6.  Derp sagde Elias til ham: "Bliv her, thi HERREN vil have mig
      til Jordan!"  Men han svarede: "S sandt HERREN lever, og s
      sandt du lever, jeg gr ikke fra dig!" S fulgtes de ad.
  7.  Men halvtredsindstyve af Profetsnnerne gik hen og stillede sig
      et godt Stykke derfra, medens de to stod ved Jordan.

  8.  Elias tog nu sin Kappe, rullede den sammen og slog Vandet med
      den; da skiltes det ad, og de gik begge over p tr Bund.
  9.  Og da de var kommet over, sagde Elias til Elisa: "Sig, hvad du
      nsker, jeg skal gre for dig, fr jeg tages bort fra dig!"
      Elisa svarede: "Mtte to Dele af din nd komme over mig!"
 10.  Da sagde han: "Det er et stort Forlangende, du kommer med!
      Dersom du ser mig, nr jeg tages bort fra dig, skal det blive
      dig til Del, ellers ikke!"
 11.  Medens de nu gik og talte sammen, se, da kom en lldvogn og
      Ildheste og skilte dem ad, og Elias for op til Himmelen i
      Stormvejret.
 12.  Og Elisa s det og rbte: "Min Fader, min Fader, du Israels
      Vogne og Ryttere!" Og han s ham ikke mere. S greb han sine
      Klder og snderrev dem.

 13.  Derp tog han Elias's Kappe, som var faldet af ham, op og gik
      tilbage og stillede sig ved Jordans Bred,
 14.  og han tog Elias's Kappe, som var faldet af ham, slog Vandet med
      den og sagde: "Hvor er nu HERREN, Elias's Gud?" Og da han havde
      slet Vandet, skiltes det ad, og Elisa gik over.
 15.  Da Profetsnnerne fra Jeriko s det derovre, sagde de: "Elias's
      nd hviler p Elisa!" Og de gik ham i Mde og kastede sig til
      Jorden for ham.
 16.  Derp sagde de til ham: "Se, her hos dine Trlle er der
      halvtredsindstyve raske Mnd, lad dem g ud og lede efter din
      Herre; mske HERRENs nd har taget ham og kastet ham hen p et
      af Bjergene eller i en af Dalene!" Men han svarede: "I skal ikke
      sende dem af Sted!"
 17.  Men da de blev ved at trnge ind p ham, sagde han: "S send dem
      da af Sted!" S sendte de halvtredsindstyve Mnd ud, og de ledte
      efter ham i tre Dage, men fandt ham ikke.
 18.  Og da de kom tilbage, medens han endnu var i Jeriko, sagde han
      til dem: "Sagde jeg ikke til eder, at I ikke skulde g?"

 19.  Mndene i Byen sagde til Elisa: "Byen ligger godt nok, som min
      Herre ser, men Vandet er drligt og volder utidige Fdsler i
      Egnen."
 20.  Da sagde han: "Hent mig en ny Skl og kom Salt deri!" Og de
      hentede den til ham.
 21.  S gik han ned til Kildevldet og kastede Salt deri, idet han
      sagde: "S siger HERREN: Jeg gr dette Vand sundt, s at der
      ikke mer skal komme Dd eller utidige Fdsler deraf!"
 22.  S blev Vandet sundt, efter det Ord Elisa talte; og det er det
      den Dag i dag.

 23.  Derfra begav han sig op til Betel. Som han var p Vej derop, kom
      nogle Smdrenge ud af Byen og spottede ham og rbte: "Kom herop,
      Skaldepande, kom herop, Skaldepande!"
 24.  Han vendte sig om, og da han fik je p dem, forbandede han dem
      i HERRENs Navn. S kom to Bjrne ud af Krattet og snderrev to
      og fyrretyve af Drengene.
 25.  Derfra begav han sig til Karmels Bjerg, og derfra vendte han
      tilbage til Samaria.

Anden Kongebog 3

  1.  Joram, Akabs Sn, blev Konge over Israel i Samaria i Kong
      Josafat af Judas attende Regeringsr, og han herskede i tolv r.
  2.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, dogikke som bans
      Fader og Moder, og han fjernede Ba'als Stensttter, som hans
      Fader havde ladet lave.
  3.  Men han holdt fast ved de Synder, som Jeroboam, Nebats Sn,
      forledte Israel til; dem veg han ikke fra.

  4.  Kong Mesja af Moab drev Kvgavl og svarede Israels Konge en
      Afgift p 100.000 Lam og Ulden af 100.000 Vdre.
  5.  Men efter Akabs Dd faldt Moabs Konge fra Israels Konge.
  6.  Da drog Koog Joram straks ud fra Samaria og mnstrede hele
      Israel;
  7.  desuden sendte han Bud til Kong Josafat af Juda og lod sige:
      "Moabs Konge er faldet fra mig; vil du drage med i Krig mod
      Moab?" Han svarede: "Ja, jeg vil; jeg som du, mit Folk som dit,
      mine Heste som dine!"
  8.  Og han spurgte: "Hvilken Vej skal vi drage?" Han svarede:
      "Gennem Edoms rken!"

  9.  S drog Israels, Judas og Edoms Konger af Sted. Men da de havde
      tilbagelagt en Strkning af syv Dagsrejser, var der ikke Vand
      til Hren og Dyrene, som de havde med.
 10.  Da sagde Israels Konge: "Ak, at HERREN har kaldt disse tre
      Konger sammen for at overgive dem i Moabs Hnd!"
 11.  Men Josafat sagde: "Er her ingen af HERRENs Profeter, ved hvem
      vi kan rdsprge HERREN?" Da svarede en af Israels Konges Folk:
      "Jo, her er Elisa, Sjafats Sn, som ste Vand p Elias's
      Hnder."
 12.  Josafat sagde: "Hos ham er HERRENs Ord!" Og Israels Konge og
      Josafat og Edoms Konge begav sig ned til ham.

 13.  Men Elisa sagde til Israels Konge: "Hvad har jeg med dig at
      gre? G du til din Faders og Moders Profeter!" Israels Konge
      svarede: "Ak nej, thi HERREN har kaldt disse tre Konger sammen
      for at give dem i Moabs Hnd."
 14.  Da sagde Elisa: "S sandt Hrskarers HERRE lever, for hvis syn
      jeg str: Var det ikke for Kong Josafat af Judas Skyld, vilde
      jeg ikke se til dig eller vrdige dig et Blik!
 15.  Men hent mig nu en Strengespiller!" Thi nr Strengespilleren
      spillede, kom HERRENs Hnd over ham.
 16.  Derp sagde han: "S siger HERREN: Grav Grft ved Grft i Dalen
      her!
 17.  Thi s siger HERREN: I skal hverken mrke til Blst eller Regn,
      men alligevel skal Dalen her fyldes med Vand, s at I, eders Hr
      og eders Dyr kan drikke!
 18.  Dog tykkes dette HERREN for lidet, han vil ogs give Moab i
      eders Hnd;
 19.  I skal indtage alle befstede Byer og alle betydelige Byer, alle
      Frugttrer skal t flde, alle Kilder skal I tilstoppe, og al
      frugtbar Agerjord skal I delgge med Sten!"
 20.  Og nste Morgen ved Afgrdeofferets Tid kom der Vand fra den
      Kant, hvor Edom ligger, s hele Egnen blev fuld af Vand.

 21.  Da alle Moabiterne hrte, at Kongerne var draget op for at fre
      Krig med dem, blev enhver, der overhovedet kunde bre Vben,
      opbudt, og de tog Stilling ved Grnsen.
 22.  Men tidligt om Morgenen, da Solen stod op over Vandet, s
      Moabiterne Vandet foran sig rdt som Blod.
 23.  Da rbte de: "Det er Blod! Kongerne har fuldstndig
      tilintetgjort hverandre, de har hugget hverandre ned; nu til
      Byttet, Moab!"
 24.  Men da de nede Israels Lejr, brd Israeliterne op og slog
      Moabiterne p Flugt. Derp rykkede de frem og huggede Moabiterne
      ned;
 25.  Byerne nedbrd de; p al frugtbar Agerjord kastede de hver sin
      Sten, s den blev fuld af Sten; alle Kildevld tilstoppede de,
      og alle Frugttrer fldede de. Til sidst var kun Kir-Hareset
      tilbage, og denne By omringede Slyngekasterne og skd p den.
 26.  Da Moabs Konge s, at han ikke kunde modst Angrebet, samlede
      han 700 svrdvbnede Mnd for at bryde igennem hen til Kongen af
      Edom. men det lykkedes ikke.
 27.  S tog han sin frstefdte Sn, der skulde flge ham p Tronen,
      og ofrede ham som Brndoffer p Muren. Da kom heftig Vrede over
      Israel, og de brd op og vendte hjem til deres Land.

Anden Kongebog 4

  1.  En Kvinde, som var gift med en af Profetsnnerne rbte til
      Elisa: "Din Trl, min Mand, er dd; og du ved, at din Trl
      frygtede HERREN. Og nu kommer en, der har Krav p ham, for at
      tage mine fo Drenge til Trlle!"
  2.  Da sagde Elisa til hende: "Hvad kan jeg gre for dig? Sig mig,
      hvad du har i Huset?" Hun svarede: "Din Trlkvinde har ikke
      andet i Huset end et Krus Olie."
  3.  Da sagde han: "G ud og bed alle dine Naboer om tomme Dunke,
      ikke for f!
  4.  S lukker du dig inde med dine Snner og fylder p alle disse
      Dunke, og nr de er fulde, stter du dem til Side!"
  5.  S gik hun fra ham og lukkede sig inde med sine Snner; og de
      rakte hende Dunkene, medens hun fyldte p.
  6.  Og da Dunkene var fulde, sagde hun til Snnen: "Rk mig een Dunk
      til!" Men han svarede: "Der er ikke flere Dunke!" Da holdt Olien
      op at flyde.
  7.  Det kom hun og fortalte den Guds Mand; og han sagde: "G hen og
      slg Olien og betal din Gld; og lev s med dine Snner af
      Resten!"

  8.  Det skete en Dag, at Elisa p sin Vej kom til Sjunem. Der boede
      en velhavende Kvinde, som ndte ham til at spise hos sig; og
      hver Gang han senere kom forbi, tog han derind og spiste.
  9.  Hun sagde nu til sin Mand: "Jeg ved, af det er en hellig Guds
      Mand., der stadig kommer her forbi;
 10.  lad os mure en lille Stue p Taget og stfe Seng, Bord, Stol og
      Lampe ind til ham, for at han kan g derind, nr han kommer til
      os!"
 11.  S kom han en Dag derhen og gik op i Stuen og lagde sig.
 12.  Og han sagde til sin Tjener Gehazi: "Kald p Sjunemkvinden!" Og
      han kaldte p hende, og hun trdte frem for ham.
 13.  Da sagde han til Gehazi: "Sig til hende: Se, du har Itaft al den
      Ulejlighed for vor Skyld; hvad kan jeg gre for dig? nsker du,
      at jeg skal tale din Sag hos Kongen eller Hrfreren?" Men hun
      svarede: "Jeg bor midt iblandt mit Folk!"
 14.  Da sagde han: "Hvad kan jeg da gre for hende?" Gehazi sagde:
      "Jo, hun har ingen Sn, og hendes Mand er gammel."
 15.  Da sagde han: "Kald p hende!" Og han kaldte p hende, og bun
      tog Plads ved Dren.
 16.  Da sagde han: "Om et r ved denne Tid har du en Dreng ved
      Brystet!" Men hun sagde: "Nej dog, Herre! Den Guds Mand m ikke
      narre sin Trlkvinde!"
 17.  Men Kvinden blev frugtsommelig og fdte en Sn ret efter ved
      samnme Tid, sledes som Elisa havde sagt hende.

 18.  Da Drengen var blevet stor, gik han en Dag ud til sin Fader hos
      Hstfolkene.
 19.  Da sagde han til sin Fader: "Mit Hoved, mit Hoved!" Og hans
      Fader sagde til en Karl " "Br ham hjem til hans Moder!"
 20.  Han tog, ham og har ham hjem til hans Moder, og han sad p
      hendes Skd til Middag; s dde han.
 21.  Men hun gik op og lagde ham p den Guds Mands Seng, og derefter
      lukkede hun Dren og gik.
 22.  S kaldte hun p sin Mand og sagde: "Send mig en af Karlene med
      et sel, for at jeg hurfig kan komme hen til den Guds Mand og
      hjem igen!"
 23.  Han spurgte: "Hvad vil du hos ham i Dag? Det er jo hverken
      Nymnedag eller Sabbat!" Men hun sagde: "Lad mig om det!"
 24.  Derp sadlede hun selet og sagde til Karlen: "Driv nu godt p!
      Stands mig ikke i Farten, fr jeg siger til!"

 25.  S drog hun af Sted og kom til den Guds Mand p Kamels Bjerg. Da
      den Guds Mand fik je p hende i Frastand, sagde han til sin
      Tjener Gehazi: "Se, der er Sjunemkvinden!
 26.  Lb hende straks i Mde og sprg hende: Har du det godt? Har din
      Mand det godt? Har Drengen det godt?" Hun svarede: "Ja, vi har
      det godt!"
 27.  Men da hun kom hen til den Guds Mand p Bjerget, klamrede hun
      sig til hans Fdder. Gehazi trdte til for at stde hende
      bort. men den Guds Mand sagde: "Lad hende vre, hun er i Vnde,
      og HERREN har dulgt det for mig og ikke benbaret mig det!"
 28.  Da sagde hun: "Har jeg vel bedt min Herre om en Sn? Sagde jeg
      ikke, at du ikke mtte narre mig?"
 29.  S sagde han til Gehazi: "Omgjord din Lnd, tag min Stav i
      Hnden og drag af Sted! Mder du nogen, s hils ikke p ham. og
      hilser nogen p dig, s gengld ikke hans Hilsen; og lg min
      Stav p Drengens Ansigt!"
 30.  Men Drengens Moder sagde: "S sandt HERREN lever, og s sandt du
      lever, jeg gr ikke fra dig!" Da stod han op og gik med hende.

 31.  Imidlertid var Gehazi get i Forvejen og havde lagt Staven p
      Drengens Ansigt; men ikke en Lyd hrtes, og der var intet
      Livstegn. Da vendte han tilbage og gik Elisa i Mde, meldte ham
      det og sagde: "Drengen vgnede ikke!"
 32.  Og da Elisa var kommet ind i Huset, s han Drengen ligge dd p
      Sengen.
 33.  Han gik da hen og lukkede sig inde med ham og bad til HERREN.
 34.  Derp steg han op og lagde sig oven p Drengen med sin Mund p
      hans Mund, sine jne p hans jne og sine Hnder p hans Hnder,
      og medens han sledes bjede sig over ham, blev Drengens Legeme
      varmt.
 35.  S steg han ned og gik een Gang frem og tilbage i Huset, og da
      han atter steg op og bjede sig over Drengen, nyste denne syv
      Gange og slog jnene op.
 36.  Derp kaldte han p Gehazi og sagde: "Kald p Sjunemkvinden!"
      Han kaldte s p hende, og hun kom til ham. Da sagde han: "Tag
      din Dreng!"
 37.  Og hun trdte hen og faldt ned for hans Fdder og kastede sig
      til Jorden, tog s sin Dreng og gik ud.

 38.  Dengang Hungersnden var i Landet, vendte Elisa tilbage til
      Gilgal. Som nu Profetsnnerne sad hos ham, sagde han til sin
      Tjener: "St den store Gtyde over og kog en Ret Mad til
      Profetsnnerne!"
 39.  S gik en ud p Marken for at plukke Urter, og da han fandt en
      Slyngplante med vilde Agurker, plukkede han s mange, han kunde
      bre i sin Kappe; da han kom tilbage, skar han dem itu og kom
      dem i Gryden, thi han kendte dem ikke.
 40.  Derp ste man op for Mndene, for at de kunde spise, men s
      snart de smagte Maden, skreg de op og rbte: "Dden er i Gryden,
      du Guds Mand!" Og de kunde ikke spise Maden.
 41.  Men han sagde: "Hent noget Mel!" Og da han havde hldt det i
      Gryden, sagde han: "s nu op for Folkene, s de kan spise!" S
      var der ingen Ulykke i Gryden mere.

 42.  Engang kom en Mand fra Ba'al-Sjalisja og bragte den Guds Mand
      Brd af nyt Korn, tyve Bygbrd, og nyhstet Korn i sin
      Ransel. Da sagde han: "Giv Folkene det at spise!"
 43.  Men hans Tjener sagde: "Hvorledes skal jeg kunne stte dette
      frem for hundrede Mennesker?" Men han sagde: "Giv Folkene det at
      spise! Thi s siger HERREN: De skal spise og levne!"
 44.  Da satte han det frem for dem, og de spiste og levnede efter
      HERRENs Ord.

Anden Kongebog 5

  1.  Na'aman, Kongen af Arams Hrfrer, havde meget at sige hos sin
      Herre og var hjt agtet; thi ved ham havde HERREN givet
      Aramerne Sejr; men Manden var spedalsk.
  2.  Nu havde Aramerne engang p et Strejtog rvet en lille Pige i
      Israels Land; hun var kommet i Tjeneste hos Na'amans Hustru,
  3.  og hun sagde til sin Frue: "Gid min Herre var hos Profeten i
      Samaria; han vilde sikkert skille ham af med hans Spedalskhed!"
  4.  S kom Na'aman og fortalte sin Herre, hvad Pigen fra Israels
      Land havde sagt.
  5.  Da sagde Arams Konge: "Rejs derhen! Jeg skal sende etBrevmed til
      Israels Konge!" S rejste han og tog ti Talenter Slv, 6000
      Sekel Guld og ti St Festklder med.
  6.  Og han overbragte IsraelsKonge Brevet. Deri stod der: "Nr dette
      Brev kommer dig i Hnde, skal du vide, at jeg sender min Tjener
      Na'aman til dig, for at du skal skille ham af med hans
      Spedalskhed!"
  7.  Da Israels Konge havde lst Brevet, snderrev han sine klder og
      sagde: "Er jeg Gud, s jeg rder over Liv og Dd, siden han
      skriver til mig, at jeg skal skille en Mand afmed hans
      Spedalskhed Nej, I kan da se, at han sger Lejlighed til Strid
      med mig!"

  8.  Men da den Guds Mand Elisa hrte, at Israels Konge havde
      snderrevet sine klder, sendte han det Bud til Kongen: "Hvorfor
      snderriver du dine Klder?  Lad ham komme til mig, s skal han
      kende, at der er en Profet i Israel!"
  9.  Da kom Na'aman med Heste og Vogne og holdt uden for Dren til
      Elisas Hus.
 10.  Elisa sendte et Bud ud til ham og lod sige: "G hen og bad dig
      syv Gange i Jordan, s bliver dit Legeme atter friskt, og du
      bliver ren!"
 11.  Men Na'aman blev vred og drog bort med de Ord: "Se, jeg havde
      tnkt, at han vilde komme ud til mig, st og pkalde HERREN sin
      Guds Navn og svinge sin Hnd i Retning af Helligdommen og
      sledes gre Ende p Spedalskheden!
 12.  Er ikke Damaskus's Floder Abana og Parpar fuldt s gode som alle
      Israels Vande? Kunde jeg ikke blive ren ved at bade mig i dem?"
      Og han vendte sig og drog bort i Vrede.
 13.  Men hans Trlle kom og sagde til ham: "Dersom Profeten havde
      plagt dig noget, som var vanskeligt vilde du s ikke have gjort
      det? Hvor meget mere da nu, da han sagde til dig: Bad dig, s
      bliver du ren!"
 14.  S drog han ned og dykkede sig syv Gange i Jordan efter den Guds
      Mands Ord; og hans Legeme blev atter friskt som et Barns, og han
      blev ren.

 15.  S vendte han med hele sit Flge tilbage til den Guds Mand, og
      da han var kommet derhen, trdtehan frem forham og sagde: "Nu
      ved jeg, at der ingensteds p Jorden er nogen Gud uden i Israel!
      S modtag nu en Takkegave af din Trl!"
 16.  Men han svarede: "S sandt HERREN lever, for hvis syn jeg str,
      jeg modtager ikke noget!" Og sknt han ndte ham, vgrede han
      sig ved at modtage noget.
 17.  Da sagde Na'aman: "S lad da vre! Men lad din Trl f s megel
      Jord, som et Par Muldyr kan bre, thi din Trl vil aldrig mere
      ofre Brndoffer eller Slagtoffer til nogen anden Gud end HERREN!
 18.  Men i een Ting vil HERREN nok bre over med din Trl: Nr min
      Herre gr ind i Rimmons Hus for at tilbede og sttfer sig til
      min Arm og jeg s sammen med ham kaster mig til Jorden i Rimmons
      Hus, da vil HERREN nok bre over ed din Trl i den Ting!"

 19.  Han svarede: "Far i Fred!" Men da han var kommet et Stykke hen
      ad Vejen,
 20.  sagde Gehazi, den Guds Mand Elisas Tjener, ved sig selv: "Der
      har min Herre ladet denne Aramer Na'aman slippe og ikke
      modtaget af ham, hvad han havde med; s sandt HERREN lever, jeg
      vil lbe efter ham for at f noget af ham!"
 21.  S satte Gehazi efter Na'aman. og da Na'aman s ham komme
      lbende efter sig, sprang han af Vognen, gik ham i Mde og
      spurgte: "Str det godt til?"
 22.  Han svarede: "Ja, det str godt til! Min Herre sender mig med
      det Bud: Der kom lige nu to unge Mnd, som hrer til
      Profetsnnerne, til mig fra Efraims Bjerge: giv dem en Talent
      Slv og to St Festklder!"
 23.  Da sagde Na'aman: "Tag dog mod to Talenter Slv!" Og han ndte
      ham. S bandt han to Talenter ind i to Punge og tog to St
      Festklder og gav to af sine Trlle dem, for at de skulde bre
      dem foran ham.
 24.  Men da de kom til Hjen, tog han Pengene fra dem, gemte dem i
      Huset og lod Mndene g.
 25.  S gik han ind til sin Herre og trdte hen til ham. Da spurgte
      Elisa: "Hvor har du vret, Gehazi?" Han svarede: "Din Trl har
      ingen Steder vret!"
 26.  S sagde han til ham: "Gik jeg ikke i nden hos dig, da en stod
      af sin Vogn og gik tilbage for at mde dig? Nu har du fet
      Penge, og du kan f Klder, Olivenlunde og Vingrde, Smkvg og
      Hornkvg, Trlle og Trlkvinder,
 27.  men Na'amans Spedalskhed skal hnge ved dig og dit Afkom til
      evig Tid!" Og Gehazi gik fra ham, hvid som Sne af Spedalskhed.

Anden Kongebog 6

  1.  Profetsnnerne sagde engang til Elisa: "Se, der er for lidt
      Plads til os her, hvor vi sidder hos dig.
  2.  Vi vil g til Jordan og hver fage en Bjlke og der indrette os
      et Rum, vi kan sidde i!" Han sagde: "Ja, gr det!"
  3.  Men en af dem sagde: "Vil du ikke nok flge med dine Trlle!" Og
      han svarede: "Jo, det vil jeg!"
  4.  Han gik s med, og da de kom til Jordan, gav de sig til at flde
      Trer.
  5.  Medens nu en af dem var ved at flde en Bjlke, faldt hans
      ksejern i Vandet. Da gav han sig til at rbe: "Ak, min Herre!
      Og det var endda lnt!"
  6.  Men den Guds Mand sagde: "Hvor faldt det?" Og da han havde vist
      ham Stedet, skar han en Gren af og kastede den derhen. Da kom
      ksen op p Overfladen;
  7.  og han sagde: "Tag den op!" S rakte han Hnden ud og tog den.

  8.  Engang Arams Konge l i Krig med Israel, aftalte han med sine
      Folk, at de skulde lgge sig iBaghold p det og det Sted.
  9.  Men den Guds, Mand sendte Bud til Israels Konge og lod sige:
      "Vogt dig for at drage forbi det Sted, thi der ligger Aramerne
      i Baghold!"
 10.  Israels Konge sendte da Folk til det Sted, den Guds Mand havde
      sagt ham.  Sledes mindede han ham om at vre p sin Post der;
      og det gjorde han ikke een, men flere Gange.
 11.  Derover blev Arams Konge urolig i sit Sind, og han lod sine Folk
      kalde og spurgte dem: "Han I ikke sige mig, hvem det er, der
      forrder os til Israels Konge?"
 12.  Da sagde en af hans Hrfrere: "Det er ingen af os, Herre Konge;
      det er Profeten Elisa i Israel, der lader Israels Konge vide,
      hvad du taler i dit Sovekammer."

 13.  Da sagde han: "G hen og se, hvor han er, for at jeg kan sende
      Folk ud og lade ham gribe!" Da det meldtes ham, at han var i
      Dotan,
 14.  sendte han Heste og Vogne og en stor Hrstyrke derhen; og de kom
      ved Nattetide og omringede Byen.
 15.  Nste Morgen tidlig, da den Guds Mand gik ud, se, da var Byen
      omringet af en Hr og Heste og Vogne, Da sagde hans Tjener til
      ham: "Ak, Herre, hvad skal vi dog gribe til?"
 16.  Men han svarede: "Frygt ikke, thi de, der er med os, er flere
      end de, der er med dem!"
 17.  Og Elisa bad og sagde: "HERRE, luk hans jne op, s han kan se!"
      Da lukkede HERREN Tjenerens jne op, og han s, at Bjerget var
      fuldt af Ildheste og Ildvogne rundt om Elisa.

 18.  Da nu Fjenderne rykkede ned imod ham, bad Elisa til HERREN og
      sagde: "Sl de Folk med Blindhed!" Og han slog dem med Blindhed
      efter Elisas Ord.
 19.  Da sagde Elisa til dem: "Det er ikke den rigtige Vej eller den
      rigtige By; flg med mig, s skal jeg fre eder til den Mand, I
      sger!" Han frte dem s til Samaria,
 20.  og da de var kommet ind i Samaria, bad Elisa: "Herre, luk nu
      deres jne op, s at de kan se!" Da lukkede HERREN deres jne
      op, og de s, at de var midt i Samaria.
 21.  Da Israels Konge s dem, spurgte han Elisa: "Skal jeg hugge dem
      ned, min Fader?"
 22.  Men han svarede: "Nej, du m ikke hugge dem ned! Bruger du at
      hugge Folk ned, som du ikke har taget til Fange med Svrd eller
      Bue? St Brd og Vand for dem, at de kan spise og drikke, og lad
      dem s vende tilbage til deres Herre!"
 23.  S gav han dem et godt Mltid, og da de havde spist og drukket,
      lod han dem g, og de drog tilbage til deres Herre. Men fra den
      Tid af kom der ikke flere aramaiske Strejfskarer i Israels Land.

 24.  Siden hndte det, at Kong Benhadad af Aram samlede hele sin Hr
      og drog op og belejrede Samaria;
 25.  og under Belejringen blev der stor Hungersnd i Byen, s at et
      selhoved til sidst kostede tresindstyve Sekel Slv og en
      Fjerdedel Kab Duegdning fem.

 26.  Da Israels Konge en Dag gik oppe p Bymuren, rbte en Kvinde til
      ham: "Hjlp, Herre Konge!"
 27.  Han svarede: "Hjlper HERREN dig ikke, hvor skal s jeg skaffe
      dig Hjlp fra? Fra Trskepladsen eller Vinpersen?"
 28.  Og Kongen spurgte hende vi dere: "Hvad fattes dig?" Da sagde
      hun: "Den Kvinde der sagde til mig: Hom med din Dreng, s
      fortrer vi ham i Dag; i Morgen vil vi s fortre min Dreng!
 29.  S kogte vi min breng og fortrede ham. Nste Dag sagde jeg til
      hende: Kom nu med din Dreng, at vi kan fortre ham! Men hun
      holdt Drengen skjult."
 30.  Da Kongen hrte Kvindens Ord, snderrev han sine Klder, som han
      stod der p Muren; og Folket s da, at han indenunder har Sk p
      den bare Krop.
 31.  Og han sagde: "Gud ramme mig bde med det ene og det andet, om
      Elisas, Sjafats Sns, Hoved skal blive siddende mellem Skuldrene
      p ham Dagen til Ende!"

 32.  Elisa sad imidlertid i sit Hus sammen med de ldste; da sendte
      Kongen en Mand i Forvejen. Men fr Sendebudet kom til ham, sagde
      han til de ldste: "Ved I, at denne Mordersjl har sendt en Mand
      herhen for at tage mit Hoved?  Se, nr Budet kommer, skal I
      lukke Dren og stemme jer imod den! Allerede hrer jeg hans
      Herres trin bag ham."
 33.  Og medens han endnu talte med dem, kom Kongen ned til ham og
      sagde: "Se, hvilken Ulykke HERREN har bragt over os! Hvorfor
      skal jeg da bie lnger p HERREN?"

Anden Kongebog 7

  1.  Men Elisa sagde: "Hr HERRENs Ord! S siger HERREN: I Morgen ved
      denne Tid skal en Sea fint Hvedemel koste en Sekel og to Sea Byg
      ligeledes en Sekel i Samarias Port!"
  2.  Men Hvedsmanden, til hvis Arm Kongen stttede sig, svarede den
      Guds Mand og sagde: "Om s HERREN satte Vinduer p Himmelen, mon
      da sligt kunde ske?"  Han sagde: "Med egne jne skal du f det
      at se, men ikke komme til at spise deraf!"

  3.  Imidlertid varder fire spedalske Mnd ved indgangen til Porten;
      de sagde til hverandre: "Hvorfor skal vi blive her, til vi dr?
  4.  Dersom vi bestemmer os til at g ind i Byen, dr vi der - der er
      jo Hungersnd i Byen - og bliver vi her, dr vi ogs! Kom derfor
      og lad os lbe over til Aramernes Lejr! Lader de os leve, s
      bliver vi i Live, og slr de os ihjel, s dr vi!"
  5.  S begav de sig i Mrkningen p Vej til Aramernes Lejr; men da
      de kom til Udkanten af Aramernes Lejr, var der ikke et Menneske
      at se.
  6.  HERREN havde nemlig ladet Aramernes Lejr hre Larm at Vogne og
      Heste, Larm af en stor Hr, og de havde sagt til hverandre: "Se,
      Israels Konge har kbt Hetiternes og Mizrajims Konger til at
      falde over os!"
  7.  Derfor havde de taget Flugten i Mrkningen og efterladt Lejren,
      som den stod, deres Telte, Heste og sler, og var flygtet for at
      redde Livet.
  8.  Da nu de spedalske havde net Udkanten af Lejren, gik de ind i
      et af Teltene, spiste og drak og tog Slv og Guld og klder, som
      de gik hen og gemte; derp kom de tilbage og gik ind i et andet
      Telt; ogs der tog de noget, som de gik hen og gemte.

  9.  S sagde de til hverandre: "Det er ikke rigtigt, som vi brer os
      ad! Denne Dag er et godt Budskabs Dag; tier vi stille og venter
      til Daggry, pdrager vi os Skyld; lad os derfor g hen og melde
      det i Kongens Palads!"
 10.  S gik de hen og rbte til Byens Portvgtere og bragte dem den
      Melding: "Vi kom til Aramernes Lejr, og der var ikke et
      Menneske at se eller hre, men vi fandt Hestene og slerne
      bundet og Teltene urrt!"
 11.  Portvgterne rbte det ud, og man meldte det inde i Kongens
      Palads.
 12.  Men Kongen stod op om Natten og sagde til sine Folk: "Jeg skal
      sige eder, hvad Aramerne har for med os; de ved, at vi er
      udsultet, derfor har de forladt Lejren og skjult sig p Marken,
      i den Tanke at vi skal g ud af Byen, s de kan fange os levende
      og trnge ind i Byen!"
 13.  Men en af Folkene svarede: - "Vi kan jo tage en fem Stykker af
      de Heste, der er tilbage her - det vil jo dog g dem som alle de
      mange, der allerede var omkommet - og sende Folk derhen, s fr
      vi se!"
 14.  De tog da to Spand Heste, og Kongen sendte Folk efter Aramernes
      Hr og sagde: "Rid hen og se efter!"
 15.  S drog de efter dem lige til Jordan og fandt hele Vejen fuld af
      Klder og Vben, som Aramerne havde kastet fra sig p deres
      hovedkulds Flugt. Derp vendte Sendebudene tilbage og meldte det
      til Kongen.
 16.  S drog Folket ud og plyndrede Aramernes Lejr; og sledes kom
      en Sea fint Hvedemel til at koste en Sekel og to Sea Byg
      ligeledes en Sekel, som HERREN havde sagt.

 17.  Kongen havde overdraget Hvedsmanden, til hvis Arm han stttede
      sig, Tilsynet med Porten, men Folket trdte ham ned i Porten, s
      han dde, sledes som den Guds Mand havde sagt, dengang Kongen
      kom ned til ham.
 18.  Da den Guds Mand sagde til Kongen: "To Sea Byg skal koste en
      Sekel og en Sea fitnt Hvedemel ligeledes en Sekel i Morgen ved
      denne Tid i Samarias Port!"
 19.  da havde Hvedsmanden svaret ham: "Om s HERREN satte Vinduer p
      Himmelen, mon da sligt kunde ske?" Og den Guds Mand havde sagt:
      "Med egne jne skal du f det at se, men ikke komme til at spise
      deraf!"
 20.  Sledes gik det ham; Folket trdte ham ned i Porten, s han
      dde.

Anden Kongebog 8
      Elisa talte til den Kvinde, hvis Sn han havde kaldt til Live, og sagde:
      "Drag bort med dit Hus og sl dig ned som fremmed et eller andet Sted, thi
      HERREN har kaldt Hungersnden hid; og den vil komme over Landet og vare syv
      r!"
  2.  Da brd Kvinden op og gjorde, som den Guds Mand havde sagt, og
      drog med sit Hus hen og boede syv r som fremmed i Filisternes
      Land.
  3.  Men da der var get syv r, vendte Kvinden tilbage fra
      Filisternes Land; Og hun gik hen og pkaldte Kongens Hjlp til
      at f sit Hus og sin Jord tilbage.
  4.  Kongen talte just med den Guds Mands Tjener Gehazi og sagde:
      "Fortl mig om alle de storeGerninger, Elisa harudfrt!"
  5.  Og netop som han fortalte Kongen, hvorledes han havde kaldt den
      dde til Live, kom Kvinden, hvis Sn han havde kaldt til Live,
      og pkaldt Kongens Hjlp til at f sit Hus og sin Jord
      tilbage. Da sagde Gehazi: "Herre Konge, der er den Kvinde, og
      der er hendes Sn. som Elisa kaldte til Live!"
  6.  Kongen spurgte s Kvinden ud, og hun forfalte. Derp gav Kongen
      hende en Hofmand med og sagde: "Srg for, at hun fr al sin
      Ejendom tilbage og alt, hvad hendes Jord har bret, siden den
      Dag hun forlod Landet!"

  7.  Siden begav Elisa sig til Damaskus, hvor Kong Benbadad af Aram
      l syg. Da Kongen fik at vide, at den Guds Mand var p Vej
      derhen,
  8.  sagde han til Hazael: "Tag en Gave med, g den Guds Mand i Mde
      og rdsprg HERREN gennem ham, om jeg kommer mig af min Sygdom!"
  9.  Da gik Hazael ham i Mde; han tog en Gave med af alskens
      Kostbarheder, som fandfes i Damaskus, fyrretyve Kamelladninger,
      og trdte frem for ham og sagde: "Din Sn Benhadad, Arams Konge
      sender mig til dig og lader sprge: Kommer jeg mig af min
      Sygdom?"
 10.  Elisa svarede: "G hen og sig ham: Du kommer dig!" Men HERREN
      har ladet mig skue, at han skal d!"
 11.  Og han stirrede stift frem for sig og var ude af sig selv af
      Rdsel. S brast den Guds Mand i Grd,
 12.  og Hazael sagde: "Hvorfor grder min Herre?" Han svarede: "Fordi
      jeg ved, hvilke Ulykkkr du skal bringe over Israeliterne! Deres
      Fstninger skal du stikke i Brand, deres unge Mnd skal du hugge
      ned med Svrdet, deres spde Brn skal du knuse, og p deres
      frugtsommelige Kvinder skal du rive Livet op!"
 13.  Da sagde Hazael: "Hvad er din Trl, den Hund, at han skal kunne
      gre slige store Ting!" Elisa svarede: "HERREN har ladet mig
      skue dig som Konge over Aram!"

 14.  Derp forlod han Elisa og kom til sin Herre; og han spurgte ham:
      "Hvad sagde Elisa til dig?" Han svarede: "Han sagde: Du kommer
      dig!"
 15.  Men nste Dag tog han et Klde, dyppede det i Vand og bredte det
      over Ansigtet p Kongen, og det blev hans Dd. Og Hazael blev
      Konge i hans Sted.

 16.  I Akabs Sns, Kong Joram af Israels, femte Regeringsr blev
      Joram, Josafats Sn, Konge over Juda.
 17.  Han var to og tredive r gammel, da han blev Konge, og han
      herskede otte r i Jerusalem.
 18.  Han vandrede i Israels Kongers Spor ligesom Akabs Hus, thi han
      havde en Datter af Akab til Hustru, og han gjorde, hvad der var
      ondt i HERRENs jne.
 19.  Dog vilde HERREN ikke tilintetgre Juda for sin Tjener Davids
      Skyld efter det Lfte, han havde givet ham, at han altid skulde
      have en Lampe for hans syn.

 20.  I hans Dage rev Edomiterne sig ls fra Judas Overherredmme og
      valgte sig en Konge.
 21.  Da drog Joram over til Za'ir med alle sine Stridsvogne. Og han
      stod op om Natten, og sammen med Vognstyrerne slog han sig
      igennem Edoms Rkker, der havde omringet ham, hvorp Folket
      flygtede tilbage hver til sit.
 22.  Sledes rev Edom sig ls fra Judas Overherredmme, og sledes er
      det den Dag i Dag. P samme Tid rev ogs Libna sig ls.

 23.  Hvad der ellers er at fortlle om Joram, alt, hvad han udfrte,
      str optegnet i Judas Kongers Krnike.
 24.  S lagde Joram sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet hos
      sine Fdre i Davidsbyen; og hans Sn Ahazja blev Konge i hans
      Sted.

 25.  I Akabs Sns, Kong Joram af Israels, tolvte Regeringsr blev
      Ahazja, Jorams Sn, Konge over Juda.
 26.  Ahazja var to og tyve r gammel, da han blev Konge, og han
      herskede eet r i Jerusalem. Hans Moder hed Atalja og var Datter
      af Kong Omri af Israel.
 27.  Han vandrede i Akabs Hus's Spor og gjorde, hvad der var ondt i
      HERRENs jne, ligesom Akabs Hus, thi han var besvogret med Akabs
      Hus.
 28.  Sammen med Joram, Akabs Sn, drog han i Krig mod Kong Hazael af
      Aram ved Ramot i Gilead. Men Aramerne srede Joram.
 29.  S vendte Kong Joram tilbage for i Jizre'el at sge Helbredelse
      for de Sr, Aramerne havde tilfjet ham ved Ramot, da han
      kmpede med Kong Hazael af Aram; og Jorams Sn, Kong Ahazja af
      Juda, drog ned for at se til Joram, Akabs Sn, i Jizre'el, fordi
      han l syg.

Anden Kongebog 9

  1.  Profeten Elisa kaldte en af Profetsnnerne til sig og sagde til
      ham: "Omgjord dine Lnder, tag denne Flaske Olie med og drag til
      Ramot i Gilead.
  2.  Nr du kommer derhen, opsg s Jehu, Nimsjis Sn Josjafats Sn;
      g hen og f ham til at st op fra sine Fller og fr ham ind i
      det inderste Hammer;
  3.  tag s Olieflasken og gyd Olien ud over hans Hoved med de Ord:
      S siger HERREN: Jeg salver dig til Konge over Israel! Derefter
      skal du lukke Dren op og flygte ufortvet!"

  4.  Den unge Mand, Profetens Tjener, drog s til Ramot i Gilead;
  5.  og da han kom derhen, traf han Hrfrerne siddende sammen. Han
      sagde da: "Jeg har et rinde til dig, Hrfrer!" Jehu spurgte:
      "Til hvem af os?" Han svarede: "Til dig, Hrfrer!"
  6.  S rejste han sig og gik ind i Huset; der gd han Olien ud over
      hans Hoved og sagde til ham: "S siger HERREN, Israels Gud: Jeg
      salver dig til Konge over HERRENs Folk, over Israel!
  7.  Du skal hugge din Herre Akabs Hus ned, s jeg fr Hvn over
      Jesabel for mine Tjenere Profeternes og alle HERRENsjeneres
      Blod.
  8.  Hele Akabs Hus skal omkomme, jeg vil udrydde hvert mandligt
      Vsen, hver og en af Akabs Slgt i Israel;
  9.  jeg vil handle med Akabs Hus som med Jeroboams, Nebats Sns, og
      Ba'sjas, Ahijas Sns, Hus.
 10.  Og Jesabel skal Hundene de p Jizre'els Mark, og ingen skal
      jorde hende!"  Derp lukkede han Dren op og flygtede.

 11.  Da Jebu kom ud til sin Herres Folk, spurgte de ham: "Hvorledes
      str det til? Hvad vilde den gale Mand hos dig?" Han svarede: "I
      kender jo den Mand og hans Snak!"
 12.  Men de sagde: "Udflugter! Sig os det nu!" Da sagde han: "Sledes
      sagde han til mig: S siger HERREN: Jeg salver dig til Konge
      over Israel!"
 13.  jeblikkelig tog de da hver sin Kappe og lagde under ham p
      selve Trappen, og de stdte i Hornet og udrbte Jehu til Konge.
 14.  Sledes stiftede Jehu, Nimsjis Sn Josjafats Sn, en
      Sammensvrgelse mod Joram. Joram havde med hele Israel forsvaret
      Ramot i Gilead mod Kong Hazael af Aram;
 15.  men Kong Joram var vendt tilbage for i Jizre'el at sge
      Helbredelse for de Sr, Aramerne havde tilfjet ham, da han
      kmpede med Kong Hazael af Aram. Da sagde Jehu: "Vil I som jeg,
      s lad ikke en eneste slippe ud af Byen og bringe Bud til
      Jizre'el."

 16.  Derp steg Jehu til Vogns og krte til Jizre'el; thi der l
      Joram syg, og Kong Ahazja af Juda var rejst ned for at se til
      ham.
 17.  Da Vgteren, som stod p Trnet i Jizre'el, s Stvskyen efter
      Jehu, sagde han: "Jeg ser en Stvsky!" Da sagde Joram: "Tag en
      Rytter og send ham ud imod dem, for at han kan sprge, om de
      kommer med Fred!"
 18.  S red Rytteren ham i Mde og sagde: "Sledes siger Kongen:
      Kommer du med Fred?" Jehu svarede: "Hvad vedkommer det dig, om
      det er med Fred? Omkring, flg mig!" Vgteren meldte:
      "Sendebudet har net dem, men han kommer ikke tilbage!"
 19.  S sendte han en anden Rytter ud; og da han var kommet hen til
      dem, sagde han: "Sledes siger Kongen: Kommer du med Fred?" Jehu
      svarede: "Hvad vedkommer det dig, om jeg kommer med Fred?
      Omkring, flg mig!"
 20.  Vgteren tneldte: "Han har net dem, men han kommet ikke
      tilbage. Og de har en Fart p, som var det Jebu, Nimsjis Sn,
      thi han farer af Sted som rasende."

 21.  Da sagde Joram: "Spnd for!" Og da der var spndt for, krte
      Kong Joram af Israel og Kong Ahazja af Juda ud hver i sin
      Vogn. De krte Jehu i Mde og traf ham ved Jizre'eliten Nabots
      Mark.
 22.  Da Joram fik je p Jehu, spurgte han: "Kommer du med Fred,
      Jehu?" Men han svarede: "Hvad! Skulde jeg komme med Fred, s
      lnge det ikke har Ende med din Moder Jesabels Bolen og hendes
      mange Trolddomskunster!"
 23.  Da drejede Joram omkring og flygtede, idet han roabte tiIAhazja:
      "Svig, Ahazja!"
 24.  Men Jehu greb sin Bue og skd Joram i Ryggen, s at Pilen gik
      igennem Hjertet, og han sank sammen i Vognen;
 25.  og Jehu sagde til sin Hvedsmand Bidkar: "Tag og kast ham hen p
      Jizre'eliten Nabots Mark, thi det rinder mig i Hu, hvorledes jeg
      og du krte sammen bag efter hans Fader Akab, dengang HERREN
      fremsatte dette Udsagn imod ham:
 26.  Sandelig, Nabots og hans Snners Blod s jeg i Gr, lyder det
      fra HERREN, og jeg bringer Gengldelse over dig her p denne
      Mark, lyder det fra HERREN!  Tag derfor og kast ham hen p
      Marken efter HERRENs Ord!"

 27.  Da Kong Ahazja at Juda s det, flygtede han ad Vejen til
      BetHagan; men Jehu satte efter ham og rbte: "Ogs ham!" Og i
      Gurpasset, i Nrheden afJibleam, skd de ham ned i Vognen. Han
      undslap til Megiddo, men der dde han.
 28.  Hans Folk frte ham til Jerusalem og jordede ham i hans Grav hos
      hans Fdre i Davidsbyen.
 29.  I Akabs Sn Jorams ellevte Regerinsgr blev Ahazja Konge over
      Juda.

 30.  Jehu kom nu til Jizre'el. S snart Jesabel hrte det, sminkede
      hun sine jne og smykkede sit Hoved og bjede sig ud af Vinduet;
 31.  og da Jehu krte ind igennem Porten, rbte hun: "Kommer du med
      Fred, Zimri Kongemorder?"
 32.  Men han s op til Vinduet og sagde: "Hvem holder med mig? Hvem?"
      S var der et Par Hofmnd, som s ud efter ham,
 33.  og han rbte: "Styrt hende ned!" S styrtede de hende ned. og
      Blodet sprjtede op p Muren og p Hestene, og de trdte hende
      ned.
 34.  Derp gik han ind og spiste og drak. S sagde han: "Tag jer af
      hende, den forbandede, og jord hende, hun var jo dog en
      Kongedatter!"
 35.  Men da de gik ud for at jorde hende, fandt de ikke andet af
      hende end Hjerneskallen, Fdderne og Hnderne.
 36.  Og de kom tilbage og meldte ham det; da sagde han: "Det er det
      Ord, HERREN talede ved sin Tjener Tisjbiten Elias: P Jizre'els
      Mark skal Hundene de Jesabels Legeme!
 37.  og Jesabels Lig skal blive som Gdning p Ageren p Jizre'els
      Mark, s ingen kan sige: Dette er Jesabel!"

Anden Kongebog 10

  1.  Der var i Samaria halvfjerdsindstyve Snner af Akab. Jehu skrev
      nu Breve og sendte dem til Samaria til Byens verster, deldste
      og Akabs Snners Fosterfdre. Deri stod:
  2.  "I har jo eders Herres Snner hos eder og rder over
      Stridsvognene og Hestene, Fstningerne og Vbenforrdene. Nr nu
      dette Brev kommer eder i Hnde,
  3.  udvlg s den bedste og dygtigste af eders Herres Snner, st
      ham p hans Faders Trone og kmp for eders Herres Hus!"
  4.  Men de grebes af stor Forfrdelse og sagde: "Se, de to Konger
      kunde ikke st sig imod ham, hvor skal vi s kunne det?"
  5.  Derfor sendte Paladsets og Byens verste Befalingsmnd, de
      ldste og Fosterfdrene det Bud til Jehu: "Vi er dine Trlle, og
      alt, hvad du krver af os, vil vi gre. Vi vil ikke gre nogen
      til Konge; gr, hvad du finder for godt!"
  6.  Da skrev han et nyt Brev til dem, og der stod: "Dersom I holder
      med mig og vil hre mig, tag s eders Herres Snners Hoveder og
      kom i Morgen ved denne Tid til mig i Jizre'el!" Kongesnnerne,
      halvfjerdsindstyve Mnd, var nemlig hos Byens Stormnd, som var
      deres Fosterfdre.

  7.  Da Brevet kom til dem, tog de Kongesnnerne og drbte dem,
      halvfjerdsindstyve Mnd, lagde deres Hoveder i Kurve og sendte
      dem til Jehu i Jizre'el.
  8.  Da Budet kom og meldte: "Kongesnnernes Hoveder er bragt hid!"
      sagde han: "Lg dem i to Bunker foran Porten til i Morgen!"
  9.  Nste Morgen gik han ud, trdte frem og sagde til alt Folket: "I
      er uden Skyld; det er mig, der har stiftet en Sammensvrgelse
      mod min Herre og drbt ham - men hvem har drbt alle disse?
 10.  Kend nu, at intet af det Ord, HERREN talede mod Akabs Hus, var
      faldet til Jorden, men HERREN har gjort, hvad han talede ved sin
      Tjener Elias!"
 11.  Derp lod Jehu alle dem, der var tilbage af Akabs Hus i
      Jizre'el, drbe, alle hans Stormnd, Venner og Prster, s at
      ikke en eneste blev tilbage og slap bort.

 12.  S brd han op og drog ad Samaria til. Da han kom til Bet
      Eked-Haro'im ved Vejen,
 13.  mdte han Kong Ahazja af Judas Brdre. Han spurgte dem: "Hvem er
      I?" De svarede: "Vi er Ahazjas Brdre, og vi drager herned for
      at hilse p Kongens og Kongemoderens Snner."
 14.  Da sagde han: "Grib dem levende!" S greb de dem levende, og han
      lod dem drbe ved Bet Ekeds Brnd, to og fyrretyve Mnd; ikke
      een lod han blive tilbage.

 15.  Da han drog videre, traf han Jonadab, Rekabs Sn, der kom ham i
      Mde, og han hilste p ham og spurgte: "Er du af Hjertet
      oprigtig mod mig som jeg mod dig?" Jonadab svarede: "Ja, jeg
      er!" Da sagde Jehu: "S giv mig din Hnd!"  Han gav ham da
      Hnden, og Jehu tog ham op til sig i Vognen
 16.  og sagde: "Flg mig og se min Nidkrhed for HERREN!" Og han tog
      ham med i Vognen,
 17.  S drog han til Samaria og lod alle, der var tilbage af Akabs
      Slgt i Samaria, drbe, s at den blev fuldstndig udryddet
      efter det Ord, HERREN havde talet til Elias.

 18.  Derefter kaldte Jebu hele Folket sammen og sagde til dem: "Akab
      dyrkede Ba'al lidt, Jehu vil dyrke ham mere!
 19.  Kald derfor alle Ba'als Profeter, alle, der dyrker ham, og alle
      hans Prster hid til mig, ikke een m udeblive, thi jeg har et
      stort Slagtoffer for til re for Ba'al; enhver, der udebliver,
      skal bde med Livet!" Men det var en Flde, Jehu stillede, for
      at udrydde Ba'alsdyrkerne.
 20.  Derp sagde Jehu: "Helliger en festlig Samling til re for
      Ba'al!" Og de udrbte en festlig Samling.
 21.  Og Jehu sendte Bud rundt i hele Israel, og alle Ba'alsdyrkerne
      uden Undtagelse indfandt sig; de begav sig til Ba'als Hus, og
      det blev fuldt fra Ende til anden.
 22.  S sagde han til Opsynsman den over Kldekammeret: "Tag en
      Kldning frem til hver af Ba'als dyrkerne!" Og han tog
      Kldningerne frem til dem.
 23.  S gik Jehu og Jonadab, Rekabs Sn, ind i Ba'als Hus; og han
      sagde til Ba'alsdyrkeme: "Se nu godt efter; at der ikke her
      iblandt eder findes nogen, som dyrker HERREN, men kun
      Ba'alsdyrkere!"
 24.  Derp gik han ind for at ofre Slagtofre og Brndofre. Men Jehu
      havde opstillet firsindstyve Mand udenfor og sagt: "Den, der
      lader nogen af de Mnd undslippe, som jeg overgiver i eders
      Hnder, skal bde Liv for Liv!"
 25.  Da han s var frdig med at ofre Brndofferet, sagde han til
      Livvagten og Hvedsmndene: "G nu ind og hug dem ned! Ikke een
      m slippe bort!" Og de huggede dem ned med Svrdet, og Livvagten
      og Hvedsmndene slngte dem bort; s gik de ind i Ba'alshusets
      inderste Rum,
 26.  bragte Ba'alshusets Asjerasttte ud og opbrndte den;
 27.  og de nedbrd Ba'als Stensttte, rev Ba'als Hus ned og gjorde
      det til Ndtrftssteder, og, de er der den Dag i Dag.

 28.  Sledes udryddede Jehu Ba'al af Israel.
 29.  Men fra de Synder, Jeroboam, Nebats Sn, havde forledt Israel
      til, Guldkalvene i Betel og Dan, veg Jehu ikke.
 30.  Og HERREN sagde til Jehu: "Fordi du har handlet vel og gjort,
      hvad der er ret i mine jne, og handlet med Akabs Hus ganske
      efter mit Sind, skal dine Snner sidde p IsraelsTrone indtil
      fjerde Led!"
 31.  Men Jehu tog ikke Vare p at flge HERRENs, Israels Guds, Lov af
      bele sit Hjerte; han veg ikke fra de Synder, Jeroboam havde
      forledt Israel til.

 32.  P den Tid begyndte HERREN at rive Stykker fra Israel, og Hazael
      slog Israel i alle dets Grnseegne,
 33.  st for Jordan, hele Gilead, Gaditernes, Rubeniternes og
      Manassiternes Land fra Aroer ved Amonflodens Bred, bde Gilead
      og Basan.

 34.  Hvad der ellers er at fortlle om Jehu, alt, hvad han gjorde, og
      alle hans Heltegerninger, str jo optegnet i Israels Kongers
      Krnike.
 35.  S lagde Jehu sig til Hvile hos sine Fdre, og man jordede ham i
      Samaria; og hans Sn Joahaz blev Konge i hans Sted.
 36.  Den Tid, Jehu herskede over Israel, udgjorde otte og tyve r.

Anden Kongebog 11

  1.  Da Atalja, Ahazjas Moder, fik at vide, at hendes Sn var dd,
      tog hun sig for at udrydde hele den kongelige Slgt.
  2.  Men Kong Jorams Datter Josjeba, Ahazjas Sster, tog Ahazjas Sn
      Joas og fik ham hemmeligt af Vejen, s han ikke var imellem
      Kongesnnerne, der blev drbt, og hun gemte ham og hans, Amme i
      Sengekammeret og holdt ham skjult for Atalja, s han ikke blev
      drbt;
  3.  og han var i seks r skjult hos Josjebai HERRENs Hus, medens
      Atalja herskede i Landet.

  4.  Men i det syvende r lod Jojada Hundredfrerne for Harernel og
      Livvagten hente ind til sig i HERRENs Hus; og efter at have
      sluttet Pagt med dem og taget dem i Ed i HERRENs Hus
      fremstillede han Kongesnnen for dem.
  5.  Derp bd han dem og sagde: "Sledes skal I gre: Den Tredje del
      af eder, der om Sabbaten rykker ind for at overtage Vagten i
      Kongens Palads,
  6.  og de to Afdelinger af eder, som har Vagten i Kongens Palads den
      ene Tredjedel ved Surporten, den anden ved Porten bag Livvagten
  7.  og som begge om Sabbaten rykker ud for at overtage Vagten i
      HERRENs Hus,
  8.  I skal alle med Vben i Hnd slutte Kreds om Kongen, og enhver,
      der nrmer sig Rkkerne, skal drbes. Sledes skal I vre om
      Kongen, nr han gr ud, og nr han gr ind!"

  9.  Hundredfrerne gjorde alt hvad Prsten Jojada havde pbudt, idet
      de tog hver sine Folk, bde dem, der rykkede ud, og dem, der ryk
      kede ind om Sabbaten, og kom til Prsten Jojada.
 10.  Og Prsten gav Hundredf rerne Spydene og Skjoldene, som havde
      tilhrt Kong David og var i HERRENs Hus.
 11.  Livvagten stillede sig, alle med Vben i Hnd, fra Templets Syd
      side til Nordsiden, hen til Alteret og derfra igen hen til
      Templet, rundt om Kongen.
 12.  S frte han Kongesnnen ud og satte Kronen og Armspangene p
      ham; derefter udrbte de ham til Konge og salvede ham; og de
      klappede i Hnderne og rbte: "Kongen leve!"

 13.  Da Atalja hrte Larmen af Folket, gik hun hen til Folket i
      HERRENs Hus,
 14.  og der s hun Kongen st ved Sjlen, som Skik var, og versterne
      og Trompetblserne ved Siden af, medens alt Folket fra Landet
      jublede og blste i Trompeterne. Da snderrev Atalja sine Klder
      og rbte: "Forrderi, Forrderi!"
 15.  Men prsten Jojada bd Hundredfrerne, Hrens Befalingsmnd:
      "Fr hende uden for Forgrdene og hug enhver ned, der flger
      hende!" Prsten sagde nemlig: "Hun skal ikke drbes i HERRENs
      Hus!"
 16.  S greb de hende, og da hun ad Hesteindgangen var kommet til
      Kongens Palads, blev hun drbt der.

 17.  Men Jojada sluttede Pagt mellem HERREN og Folket og Kongen om,
      at de skulde vre HERRENs Folk, ligeledes mellem Kongen og
      Folket.
 18.  Og alt Folket fra Landet begav sig til Ba'als Hus og nedbrd
      det; Altrene og Billederne delagde de i Bund og Grund, og
      Ba'als Prst Mattan drbte de foran Altrene. Derp satte Prsten
      Vagtposter ved HERRENs Hus;
 19.  og han tog Hundredfrerne, Karerne og Livvagten, desuden alt
      Folket fra Landet med sig, og de frte Kongen ned fra HERRENs
      Hus. gik igennem Livvagtens Port til Kongens Palads, og han
      satte sig p Kongetronen.
 20.  Da gldede alt Folket fra Landet sig, ogByen holdt sig
      rolig. Men Atalja huggede de ned i Kongens Palads.

Anden Kongebog 12
 21.  Joas var syv r gammel, da han blev Konge.

  1.  I Jehus syvende Regeringsr blev Joas Konge, og han herskede
      fyrretyver i Jerusalem. Hans Moder hed Zibja og var fra
      Be'ersjeba.
  2.  Joas gjorde hele sit Liv, hvad der var ret i HERRENs jne, idet
      Prsten Jojada vejledede ham.
  3.  Hun forsvandt Offerhjene ikke, men Folket blev ved med at ofre
      og tnde Offerild p Hjene.

  4.  Joas sagde til Prsterne: "Alle Penge, der indkommer i HERRENs
      Hus som Helliggaver, de Penge, det plgges at udrede efter
      Vurdering - de Penge, Personer vurderes til - og alle Penge, man
      efter Hjertets Tilskyndelse bringer til HERRENs Hus,
  5.  skal Prsterne tage imod, hver af sine Kendinge, og for dem skal
      de istandstte de brstfldige Steder p Templet, alle
      brstfldige Steder, som findes."
  6.  Men i Kong Joas's tre og tyvende Regeringsr havde Prsterne
      endnu ikke istandsat de brstfldige Steder p Templet.
  7.  Da lod Kong Joas Prsten Jojada og de andre Prster kalde og
      sagde til dem: "Hvorfor istandstter I ikke de brstfldige
      Steder p Templet? Nu m I ikke mere tage mod Penge af eders
      Kendinge, men I skal afgive Pengene til Istandsttelse af de
      brstfldige Steder p Templet!"
  8.  Og Prsterne gik ind p ikke mere at modtage Penge af Folket,
      mod at de blev fri for at istandstte de brstfldige Steder p
      Templet.
  9.  Prsten Jojada tog s en Kiste, borede Hul i Lget og satte den
      ved Stensttten til hjre for Indgangen til HERRENs Hus, og der
      lagde Prsterne, der holdt Vagt ved Drtrskelen, alle de Penge,
      der indkom i HERRENs Hus.
 10.  Og nr de s, at der var mange Penge i Kisten, kom Kongens
      Skriver og Yppersteprsten op og bandt Pengene, som fandtes i
      HERRENs Hus, sammen og talte dem.
 11.  Derp gav man de afvejede Penge til dem, der stod for Arbejdet,
      dem, der havde Tilsyn med HERRENs Hus, og de udbetalte dem til
      Tmrerne og Bygningsmndene, der arbejdede p HERRENs Hus,
 12.  til Murerne og Stenhuggerne, eller brugte dem til Indkb af Tr
      og tilhugne Sten til Istandsttelse af de brstfldige Steder p
      HERRENs Hus og til at dkke alle Udgifter ved Templets
      Istandsttelse.
 13.  Derimod blev der for de Penge, der indkom i HERRENs Hus, hverken
      lavet Slvfade eller Knive, Skle, Trompeter eller nogen som
      helst anden Ting af Slv eller Guld til HERRENs Hus;
 14.  men Pengene blev givet til dem, der stod for Arbejdet, og de
      brugte dem til Istandsttelsen af HERRENs Hus.
 15.  Og man holdt ikke Regnskab med de Mnd, hvem Pengene overlodes
      til Udbetaling til Arbejderne, men de handlede p Tro og Love.
 16.  Men Skyldoffer- og Syndofferpengene blev ikke bragt til HERRENs
      Hus; de tilfaldt Prsterne.

 17.  P den Tid drog Kong Hazael af Aram op og belejrede og indtog
      Gat. Da han truede med at drage mod Jerusalem,
 18.  tog Kong Joas af Juda alle de Helliggaver, som hans Fdre, Judas
      Konger Josafat, Joram og Ahazja havde helliget, sine egne
      Helliggaver og alt det Guld, der fandtes i Skatkamrene i HERRENs
      Hus og Kongens Palads, og sendte det til Kong Hazael af Aram. S
      opgav han Angrebet p Jerusalem og drog bort.

 19.  Hvad der ellers er at fortlle om Joas, alt, hvad han udfrte,
      str optegnet i Judas Kongers Krnike.
 20.  Men Joas's Hoffolk rejste sig og stiftede en Sammensvrgelse og
      drbte ham, engang han gik ned til Millos Hus.
 21.  Det var hans Hoffolk Jozakar, Sjimats Sn, og Jozabad, Sjomers
      Sn, der slog ham ibjel. Og man jordede ham hos hans Fdre i
      Davidsbyen; og hans Sn Amazjablev Konge i hans Sted.

Anden Kongebog 13

  1.  I Ahazjas Sns, Kong Joas af Judas, tre og tyvende Regeringsr
      blev Joahaz, Jehus Sn, Konge over Israel, og han herskede
      sytten r i Samaria.
  2.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRNs jne, og vandrede i de
      Synder, Jeroboam, Nebats Sn, havde forledt Israel til; fra dem
      veg han ikke.
  3.  Da blussede HERRENs Vrede op mod Israel, og han gav dem til
      Stadighed i Kong Hazael af Arams og hans Sn Benhadads Hnd.
  4.  Men Joahaz bad HERREN om Nde, og HERREN bnhrte ham, fordi han
      s Israels Trngsel; thi Arams Konge bragte Trngsel over dem;
  5.  og HERREN gav Israel en Befrier, som friede dem af Arams Hnd;
      s boede Israeliterne i deres Telte som fr.
  6.  Dog veg de ikke fra de Synder, Jeroboams Hus havde forledt
      Israel til, men vandrede i dem; ogs Asjerasttten blev stende
      i Samaria.
  7.  Thi Arams Konge levnede,ikke Joahaz flere Krigsfolk end
      halvtredsindstyve Ryttere, ti Stridsvogne og ti Tusinde Mand
      Fodfolk, men han tilintetgjorde dem og knuste dem til Stv.

  8.  Hvad der ellers er at fortlle om Joahaz, alt, hvad han udfrte,
      og hans Heltegerninger str jo optegnet i Israels Kongers
      Krnike.
  9.  S lagde Joahaz sig til Hvile hos sine Fdre, og man jordede ham
      i Samaria; og hans Sn Joas blev Konge i hans Sted.

 10.  I Kong Joas af Judas syv og tredivte Regeringsr blev
      Joas. Joahaz's Sn, konge over Israel, og han herskede seksten
      r i Samaria.
 11.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og veg ikke fra
      nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats Sn, havde forledt Israel
      til, men vandrede i dem.

 12.  Hvad der ellers er at fortlle om Joas, alt, hvad han udfrte,
      og hans Heltegerninger, hvorledes han frte Krig med Kong Amazja
      af Juda, str jo optegnet i Israels Kongers Krnike.
 13.  S lagde Joas sig til Hvile hos sine Fdre; og Jeroboam satte
      sig p hans Trone. Joas blev jordet i Samaria hos Israels
      Konger.

 14.  Da Elisa blev ramt af den Sygdom, han dde af, kom Kong Joas af
      Israel ned til ham, bjede sig grdende over ham og sagde: "Min
      Fader, min Fader, du Israels Vogne. og Ryttere!"
 15.  Men Elisa sagde til ham: "bring Bue og Pile!" Og han bragte ham
      Bue og Pile.
 16.  Da sagde han til Israels Konge: "Lg din Hnd p Buen!" Og da
      han gjorde det, lagde Elisa sine Hnder p Kongens
 17.  og sagde: "Luk Vinduet op mod st!" Og da han havde gjort det,
      sagde Elisa: "Skyd!" Og han skd. Da sagde Elisa: "En Sejrspil
      fra HERREN, en Sejrspil mod Aram! Du skal tilfje Aram et
      afgrende Nederlag ved Afek!"
 18.  Derp sagde han: "Tag Pilene!" Og han tog dem. Da sagde han til
      Israels Konge: "Sl p Jorden!" Og han slog tre Gange, men holdt
      s op.
 19.  Da vrededes den Guds Mand p ham og sagde: "Du burde have slet
      fem-seks Gange, s skulde du have tilfjet Aram et afgrende
      Nederlag, men nu skal du kun sl Aram tre Gange!"

 20.  S dde Elisa, og de jordede ham. r efter r trngte moabitiske
      Strejfskarer ind i Landet;
 21.  og da nogle Israeliter engang fik je p en sdan Skare, netop
      som de var ved at jorde en Mand, kastede de Manden i Elisas Grav
      og lb deres Vej. Men da Manden kom i Berring med Elisas Ben,
      blev han levende og rejste sig op.

 22.  Kong Hazael af Aram trngle Israel hrdt, s lnge Joabaz
      levede.
 23.  Men HERREN forbarmede sig og ynkedes over dem og vendte sig til
      dem p Grund af sin Pagt med Abraham, Isak og Jakob; han vilde
      ikke tilintetgre dem og havde endnu ikke stdt dem bort fra sit
      syn.
 24.  Men da Kong Hazael af Aram dde, og hans Sn Benhadad blev Konge
      i hans Sted,
 25.  tog Joas, Joahaz's Sn, de Byer tilbage fra Benhadad, Hazaels
      Sn, som han i Krigen havde frataget hans Fader Joahaz. Tre
      Gange slog Joas ham og tog de israelitiske Byer tilbage.

Anden Kongebog 14

  1.  I Joahaz' Sns, Kong Joas af Israel, andet Regeringsr blev
      Amazja, Joas's Sn, Konge over Juda.
  2.  Han var fem og tyve r gammel, da han blev Konge, og han
      herskede ni og tyve r i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan og
      var fra Jerusalem.
  3.  Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, om end ikke som
      hans Fader David; han handlede ganske som sin Fader Joas.
  4.  Hun forsvandt Offerhjene ikke. men Folket blev ved med at ofre
      og tnde Offerild p Hjene.

  5.  Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk drbe,
      der havde drbt hans Fader Kongen;
  6.  men Mordernes Brn lod han ikke ihjelsl, i Henhold til hvad der
      str skrevet i Moses's Lovbog, hvor HERREN byder: "Fdre skal
      ikke lide Dden for Brns Skyld, og Brn skal ikke lide Dden
      for Fdres Skyld. Men enhver skal lide Dden for sin egen Synd."

  7.  Det var ham, der slog Edom i Saltdalen, 10.000 Mand, og indtog
      Sela, og han kaldte det Jokte'el, som det hedder den Dag i Dag.

  8.  Ved den Tid sendte Amazja Sendebud til Jebus Sn Joahaz's Sn,
      Kong Joas af Israel, og lod sige: "Kom, lad os se hinanden under
      jne!"
  9.  Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja af Juda det Svar:
      "Tidselen p Libanon sendte engang det Bud til Cederen p
      Libanon: Giv min Sn din Datter til gte! Men Libanons vilde byr
      lb hen over Tidselen og trampede den ned.
 10.  Du har slet Edom, og det har gjort dig overmodig; lad dig nu
      nje med den re og bliv, hvor du er! Hvorfor vil du udfordre
      Ulykken og udstte bde dig selv og Juda for Fald?"
 11.  Men Amazja vilde intet hre. S drog Kong Joas af Israel ud, og
      han og Kong Amazja af Juda s hinanden under jne ved Bet
      Sjemesj i Juda;
 12.  Juda blev slet af Israel, og de flygtede hver til sit.
 13.  Men Kong Joas af Israel tog Ahazjas Sn Joas's Sn. Kong Amazja
      af Juda, til Fange ved BetSjemesj og frte ham til
      Jerusalem. Derp nedrev han Jerusalems Mur p en Strkning af
      400 Alen, fra Efraimsporten til Hjrneporten;
 14.  og han tog alt det Guld og Slv og alle de Kar, der fandtes i
      HERRENs Hus og i Skatkammeret i Kongens Palads; desuden tog han
      Gidsler og vendte s tilbage til Samaria.

 15.  Hvad der ellers er at fortlle om Joas, alt, hvad han udfrte,
      og alle hans Heltegerninger, og hvorledes han frte Krig med
      Kong Amazja af Juda, str jo optegoet i Israels Kongers Krnike.
 16.  S lagde Joas sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet i
      Samaria hos Israels Konger; og hans Sn Jeroboam blev Konge i
      hans Sted.

 17.  Joas's Sn, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten r, efter
      at Joahaz's Sn, Kong Joas af Israel, var dd.

 18.  Hvad der ellers er at fortlle om Amazja, str jo optegnet i
      Judas Kongers Krnike.
 19.  Da der stiftedes en Sammensvrgelse mod ham i Jerusalem,
      flygtede han til Lakisj; men der blev sendt Folk efter ham til
      Lakisj, og de drbte ham der.
 20.  S lftede man ham op p Heste, og han blev jordet i Jerusalem
      hos sine Fdre i Davidsbyen.
 21.  Hele Folket i Juda tog s Azarja, der dengang var seksten r
      gammel, og gjorde ham til Konge i hans Fader Amazjas Sted.
 22.  Det var ham, der befstede Elat og atter forenede det med Juda,
      efter at Kongen havde lagt sig til Hvile hos sine Fdre.

 23.  I Joas's Sns, Kong Amazja af Judas, femtende Regeringsr ble
      Jeroboam, Joas's Sn, Konge over Israel, og han herskede een og
      fyrretyve r i Samaria.
 24.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og veg ikke fra
      nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats Sn, havde forledt Israel
      til.
 25.  Han tog Israels Landomrde tilbage fra Egnen hen imod Hamat og
      til Arabasen, efter det Ord, HERREN, Israels Gud, havde talet
      ved sin Tjener, Profeten Jonas, Amittajs Sn, fra Gat-Hefer.
 26.  Thi HERREN havde set Israels bitre Kvide, hvorledes de reves
      bort alle som een, fordi Israel ikke havde nogen Hjlper;
 27.  og HERREN havde ikke talet om, at han vilde udslette Israels
      Navn under Himmelen, derfor frelste han dem ved Jeroboam, Joas's
      Sn.

 28.  Hvad der ellers er at fortlle om Jeroboam, alt, hvad han
      udfrte, og hans Heltegerninger, hvorledes han frte Krig, og
      hvorledes han tog Damaskus og Hamat til bage til Israel, str jo
      optegnet i Israels Kongers Krnike.
 29.  S lagde Jeroboam sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet i
      Samaria hos Israels Konger; og hans Sn Zekarja blev Konge i
      hans Sted.

Anden Kongebog 15

  1.  I Kong Jeroboam af Israels syvogtyvende Regeringsr blev Azarja,
      Amazjas Sn, Konge over Juda.
  2.  Han var seksten r gammel, da han blev Konge, og han herskede to
      og halvtredsindstyve r i Jerusalem. Hans Moder hed Jekolja og
      var fra Jerusalem.
  3.  Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, ganske som hans
      Fader Amazja.
  4.  Kun forsvandt Offerhjeneikke, men Folket blev ved med at ofre
      og tnde Offerild p Hjene,
  5.  Men HERREN ramte Kongen, s han blev spedalsk til sin Ddedag;
      og han fik Lov at blive boende i sit Hus, medens Kongens Sn
      Jotam rdede i Paladset og dmte Folket i Landet.

  6.  Hvad der ellers er at fortlle om Azarja, alt, hvad han udfrte,
      str jo optegnet i Judas Kongers Krnike.
  7.  S jagde han sig til Hvile hos sine Fdre, og man jordede ham
      hos hans Fdre i Davidsbyen; og hans Sn Jotam blev Konge i hans
      Sted.

  8.  I Kong Azarja af Judas otte og tredivte Regeringsr blev
      Zekarja, Jeroboams Sn, Konge over Israel, og han herskede seks
      Mneder i Samaria.
  9.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, ligesom hans
      Fdre, og han veg ikke fra de Synder, Jeroboam Nebats Sn, havde
      forledt Israel til.
 10.  Men Sjallum, Jabesjs Sn, stiftede en Sammensvrgelse modham,
      huggede ham ned og drbte ham i Jibleam og blev Konge i hans
      Sted.

 11.  Hvad der ellers er at fortlle om Zekarja, str optegnet i
      Israels Kongers Krnike.
 12.  Sledes opfyldtes det Ord HERREN havde talet til Jehu, da han
      sagde: "Dine Snner skal sidde p Israels Trone indtil fjerde
      Led." Sledes gik det.

 13.  I Kong Uzzija af Judas ni og tredivte Regeringsr blev Sjallum,
      Jabesjs Sn, Konge, og han herskede en Mneds Tid i Samaria.
 14.  Da drog Menahem, Gadis Sn, op fra Tirza til Samaria, og der
      huggede han Sjallum, Jabesjs Sn, ned og drbte ham og blev
      Konge i hans Sted.


 15.  Hvad der ellers er at fortlle om Sjallum og den
      Sammensvrgelse, han stiftede, str optegnet i Israels Kongers
      Krnike.
 16.  Fra Tirza hrgede Menahem ved den Tid Tappua og alt, hvad der
      var deri, og hele dets Omrde, fordi de ikke havde bnet Portene
      for ham; derfor hrgede han det og lod Livet rive op p alle
      frugtsommelige Kvinder der.

 17.  I Kong Azarja af Judas ni og tredivte Regeringsr blev Menahem,
      Gadis Sn, Konge over Israel, og han herskede ti r i Samaria.
 18.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og veg ikke fra
      nogen af de Synder, Jeroboam, Nebats Sn, havde forledt Israel
      til. I hans Dage
 19.  faldt Kong Pul af Assyrien ind i Landet. Men Menahem gav Pul
      1000 Talenter Slv, for at han skulde sttfe ham og sikre ham
      Magten;
 20.  Menahem inddrev disse Penge hos Israel, hos alle de velhavende,
      halvtredsindstyve Sekel Slv hos hver, for at udbetale dem til
      Assyrerkongen. S vendte Assyrerkongen hjem og blev ikke lnger
      der i Landet.

 21.  Hvad der ellers er at fortlle om Menahem, alt, hvad han
      udfrte, str jo optegnet i Israels Kongers Krnike.
 22.  S lagde Menahem sig til Hvile hos sine Fdre, og hans Sn
      Pekaja blev Konge i hans Sted.

 23.  I Kong Azarja af Judas halvtredsindstyvende Regeringsr blev
      Pekaja, Menahems Sn, Konge over Israel, og han herskede to r i
      Samaria.
 24.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og veg ikke fra de
      Synder, Jeroboam, Nebats Sn, havde forledt Israel til.
 25.  Men hans Hvedsmand Peka, Remaljas Sn, stiftede en
      Sammensvrgelse mod ham, og fulgt af halvtredsindstyve
      gileaditiske Mnd huggede han ham ned i Samada i Kongeborgen...,
      og efter at have drbt ham blev han Konge i hans Sted.

 26.  Hvad der ellers er at fortlle om Pekaja, alt, hvad han udfrte,
      str optegnet i Israels Kongers Krnike.

 27.  I Kong Azarja af Judas to og halvtredsindstyvende Regeringsr
      blev Peka, Remaljas Sn, Konge over Israel, og han herskede tyve
      r i Samaria.
 28.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og veg ikke fra de
      Synder, Jeroboam, Nebats Sn, havde forledt Israel til.

 29.  I Kong Peka af Israels Dage kom Assyrerkongen Tiglat-Pileser og
      indtog Ijjon, Abel-Bet-Ma'aka, Ianoa, Kedesj, Hazor, Gilead og
      Galila, hele Naftalis Land, og frte Indbyggerne bort til
      Assyrien.
 30.  Men Hosea, Elas' Sn, stiftede en Sammensvrgelse mod Peka,
      Remaljas Sn, huggede ham ned og drbteham; og han blev Konge i
      hans Sted i Jotams, Uzzijas Sns, tyvende Regeringsr.

 31.  Hvad der ellers er at fortlle om Peka, alt, hvad han udfrte,
      str optegnet i Israels Kongers Krnike.

 32.  I Remaljas Sns, Kong Peka af Israels, andet Regeringsr blev
      Jotam, Azarjas Sn, Konge over Juda.
 33.  Han var fem og tyve r gammel, da han blev Konge, og han
      herskede seksten r i Jerusalem. Hans Moder hed Jerusja og var
      en Datter af Zadok.
 34.  Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, ganske som hans
      Fader Uzzija.
 35.  Kun forsvandt Offerhjene ikke, men Folket blev ved med at ofre
      og tnde Offerild p Hjene. Det var ham, der lod vreporten i
      HERRENs Hus opfre.

 36.  Hvad der ellers er at fortlle om Jotam, alt, hvad han udfrte,
      str jo optegnet i Judas Kongers Krnike.
 37.  P den Tid begyndte HERREN at lade Kong Rezin af Aram og Peka,
      Remaljas Sn, angribe Juda.
 38.  S lagde Jotam sig til Hvile hos sine Fdre, og han blev jordet
      hos sine Fdre i sin Fader Davids By; og hans Sn Akaz blev
      Konge i hans Sted.

Anden Kongebog 16

  1.  I Pekas, Remaljas Sns, syttende Regeringsr blev Akaz, Jotams
      Sn, Konge over Juda.
  2.  Akaz var tyve r gammel, da han blev Konge, og han herskede
      seksten r i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret i
      HERREN hans Guds jne, som hans Fader David,
  3.  men vandrede i Israels Kongers Spor. Ja, han lod endog sin Sn
      g igennem Ilden efter de Folks vederstyggelige Skik, som HERREN
      havde drevet bort foran Israeliterne.
  4.  Han ofrede og tndte Offerild p Offerhjene og de hje Steder
      og under alle grnne Trer.

  5.  P den Tid drog Kong Aezin af Aram og Remaljas Sn, Kong Peka af
      Israel, op for at angribe Jerusalem; og de indesluttede Akaz,
      men var ikke strke nok til at angribe.
  6.  Ved den Lejlighed tog Edoms Konge; Elat tilbage til Edom; og
      efter at han havde jaget Juderne ud af Elat, kom Edomiterne og
      bosatte sig der, og de bor der den Dag i Dag.
  7.  Men Akaz sendte Sendebud til Assyrerkongen Tiglat-Pileser og lod
      sige: "Jeg er din Trl og din Sn! Kom op og frels mig fra Arams
      og Israels Konger, som angriber mig!"
  8.  Tillige tog Akaz det Slv og Guld, der fandtes i HERRENs Hus og
      Skat Kammeret i Kongens Palads, og sendte det som Gave til
      Assyrerkongen.
  9.  Assyrerkongen opfyldte hans nske og drog op mod Damaskus og
      indtog det; Indbyggerne frte han bort til Kir, og Rezin lod han
      drbe.

 10.  Da Kong Akaz var draget op til Damaskus for at mdes med
      Assyrerkongen Tiglat-Pileser, s han Alteret i Damaskus, og Kong
      Akaz sendte Alterets Ml og en Tegning af det i alle Enkeltheder
      til Prsten Urija.
 11.  Og Prsten Urija byggede Alteret; i nje Overensstemmelse med
      den Vejledning, Kong Akaz havde sendt fra Damaskus, udfrte
      Prsten Urija det, fr Kong Akaz kom hjem fra Damaskus.
 12.  Da Kongen kom hjem fra Damaskus og s Alteret, trdte han hen og
      steg op derp;
 13.  og han ofrede sit Brndoffer og Afgrdeoffer, udgd sit
      Drikoffer og sprngte Blodet af sine Takofre p Alteret.
 14.  Men Kobberalteret, der stod for HERRENs syn, fjernede han fra
      dets Plads foran Templet mellem Alteret og HERRENS Hus og
      flyttede det hen til Nordsiden af Alteret.
 15.  Derp bd Kong Akaz Prsten Urija: "P det store Alter skal du
      ofre Morgenbrndofrene og Aftenafgrdeofrene, Kongens Brndofre
      og Afgrdeofre og Brndofrene fra alt Landets Folk svel som
      deres Afgrdeofre og Drikofre og sprnge alt Blodet fra
      Brndofrene og Slagtofrene derp. Hvad der skal gres ved
      Kobberalteret, vil jeg tnke over."
 16.  Og Prsten Urija gjorde ganske som Kong Akaz bd.
 17.  Fremdeles lod Kong Aka Mellemstykkerne bryde af Stellene og
      Bkkenerne tage ned af dem; ligeledes lod han Havet lfte ned
      fra Kobberokserne, som har det, og opstille p Stenfliser;
 18.  den overdkkede Sabbatsgang, man havde bygget i Templet, og den
      kongelige Indgang udenfor lod han fjerne fra HERRENs Hus for
      Assyrerkongens Skyld.

 19.  Hvad der ellers er at fortlle om Akaz, alt, hvad han
      udfrte. str jo optegnet i Judas Kongers Krnike.
 20.  S lagde Akaz sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet hos
      sine Fdre i Davidsbyen; og hans Sn Ezekias blev Konge i hans
      Sted.

Anden Kongebog 17

  1.  I Kong Akaz af Judas tolvte Regeringsr blev Hosea, Elas Sn,
      Konge i Samaria over Israel, og han herskede ni r.
  2.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, dog ikke som de
      Konger i Israel, der var fr ham.
  3.  Mod ham drog Assyrerkongen Salmanassar op, og Hosea underkastede
      sig og svarede ham Skat.
  4.  Men siden opdagede Assyrerkongen, at Hosea var ved at stifte en
      Sammensvrgelse, idet han sendte Sendebud til Kong So af gypten
      og ikke mere svarede Assyrerkongen den rlige Skat. S bervede
      Assyrerkongen ham Friheden og lod ham kaste i Fngsel.
  5.  Assyrerkongen drog op og besatte hele Landet; han rykkede frem
      mod Samaria og belejrede det i tre r;
  6.  og i Hoseas niende Regeringsr indtog Assyrerkongen Samaria,
      bortfrte Israel til Assyrien og lod dem bostte sig i Hala, ved
      Habor, Gozans Flod, og i Mediens Byer.

  7.  Sledes gik det, fordi Israeliterne syndede mod HERREN deres
      Gud, der havde frt dem op fra gypten og udfriet dem af
      gypterkongen Faraos Hnd, og fordi de frygtede andre Guder;
  8.  de fulgte de Folkeslags Skikke, som HERREN havde drevet bort
      foran Israeliterne, og de Kongers Skik, som Israel havde indsat;
  9.  og Israeliterne udtnkte utilbrlige Ting mod HERREN deres Gud
      og byggede sig Offerhje i alle deres Byer, lige fra Vagttrnene
      til de befstede Byer;
 10.  de rejste sig Stensttter og Asjerasttter p alle hje Steder
      og under alle grnne Trer
 11.  og tndte Offerild der p alle Hje ligesom de Folkeslag, HERREN
      havde frt bort foran dem, og vede onde Ting, s at de krnkede
      HERREN;
 12.  de dyrkede Afgudsbillederne, sknt HERREN havde sagt: "Det m I
      ikke gre!"
 13.  Og HERREN advarede Israel og Juda ved alle sine Profeter, alle
      Seerne, og sagde: "Vend om fra eders onde Frd og hold mine Bud
      og Anordninger i nje Overensstemmelse med den Lov, jeg plagde
      eders Fdre og kundgjorde eder ved mine Tjenere Profeterne!"
 14.  Men de vilde ikke hre; de gjorde sig halsstarrige som deres
      Fdre, der ikke stolede p HERREN deres Gud;
 15.  de lod hnt om hans Anordninger og den Pagt, han havde sluttet
      med deres Fdre, og om de Vidnesbyrd, han havde givet dem, og de
      holdt sig til Tomhed, s de blev til Tomhed, og efterlignede
      Folkeslagene rundt om dem, sknt HERREN havde plagt dem ikke at
      gre som de;
 16.  de sagde sig ls fra HERREN deres Guds Bud og lavede sig stbte
      Billeder, to Tyrekalve; de lavede sig ogs Asjerasttter, tilbad
      hele Himmelens Hr og dyrkede Ba'al:
 17.  de lod deres Snner og Dtre g igennem Ilden, drev
      Spdomskunster og Sandsigeri og solgte sig til at gre, hvad der
      er ondt i HERRENs jne, s de krnkede ham.
 18.  Derfor blev HERREN sre fortrnet p Israel og drev dem bort fra
      sit syn, s der ikke blev andet end Judas Stamme tilbage.
 19.  Men heller ikke Juda holdt HERREN deres Guds Bud, men fulgte de
      Skikke, Israel havde indfrt.
 20.  Derfor forkastede HERREN bele Israels Slgt, ydmygede dem, ga
      dem til Pris for Rvere og stdte dem til sidst bort fra sit
      syn.

 21.  Thi da Israel havde revet sig ls fra Davids Hus og gjort
      Jeroboam, Nebats Sn, til Konge, drog denne Israel bort fra
      HERREN og forledte dem til en stor Synd;
 22.  og Israeliterne vandrede i alle de Synder, Jeroboam havde
      beget, og veg ikke derfra,
 23.  s at HERREN til sidst drev Israel bort fra sit syn, som han
      havde sagt ved alle sine Tjenere Profeterne; og Israel mtte
      vandre bort fra sit Land til Assyrien, hvor det er den Dag i
      Dag.

 24.  Derefter lod Assyrerkongen Folk fra Babel, Kuta, Avva, Hamat og
      Sefarvajim komme og bostte sig i Samarias Byer i Stedet for
      Israeliterne; og de tog Samaria i Besiddelse og bosatte sig i
      Byerne.
 25.  Men den frste Tid de boede der, frygtede de ikke HERREN; derfor
      sendte HERREN Lver iblandt dem, som drbte dem.
 26.  Da sendte de Assyrerkongen det Bud: "De Folk, du frte bort fra
      deres Hjem og lod bostte sig i Samarias Byer, ved ikke,
      hvorledes Landets Gud skal dyrkes; derfor har han sendt Lver
      imod dem, og de drber dem, fordi de ikke ved, hvorledes Landets
      Gud skal dyrkes!"
 27.  Og Assyrerkongen bd: "Lad en af de Prster, jeg frte bort
      derfra, drage derhen, lad ham drage hen og bostte sig der og
      lre dem, hvorledes Landets Gud skal dyrkes!"
 28.  S kom en af de Prster, de havde frt bort fra Samaria, og
      bosatte sig i Betel, og han lrte dem, hvorledes de skulde
      frygte HERREN.
 29.  Men hvert Folk gav sig til at lave sig sin egen Gud og stillede
      ham op i Offerhusene p Hjene, som Samaritanerne havde opfrf,
      hvert Folk i sin By, hvor de havde bosat sig;
 30.  Folkene fra Babel lavede Sukkot-Benot, Folkene fra Kuta Nergal,
      Folkene fra Hamat Asjima,
 31.  Avvijiterne Nibhaz og Tartak, og Sefarviterne brndte deres Brn
      til re for Adrammelek og Anammelek, Sefarvajims Guder.
 32.  Men de frygtede ogs HERREN og indsatte Folk at deres egen Midte
      til Prstr ved Offerhjene, og disse ofrede for dem i
      Offerhusene p Hjene.
 33.  De frygte de HERREN, men dyrkede ogs deres egne Guder p de
      Folkeslags Vis, de var frt bort fra.

 34.  Endnu den Dag i Dag flger de deres gamle Skikke. De frygtede
      ikke HERREN og handlede ikke efter de Anordninger og Lovbud, de
      havde fet, eller efter den Lov og det Bud, HERREN havde givet
      Jakobs Snner, han, hvem han gav Navnet Israel.
 35.  Og HERREN havde sluttet en Pagt med dem og givet dem det Bud: "I
      m ikke frygte andre Guder eller tilbede dem, ikke dyrke dem
      eller ofre til dem;
 36.  men HERREN, som frte eder ud af gypten med vldig Kraft og
      udstrakt Arm, ham skal I frygte, ham skal I tilbede, og til ham
      skal I ofre!
 37.  De Anordninger og Lovbud, den Lov og det Bud, han har opskrevet
      for eder, skal I omhyggeligt holde til alle Tider, og I m ikke
      frygte andre Guder!
 38.  Den Pagt, han har sluttet med eder, m I ikke glemme, og I m
      ikke frygte andre Guder;
 39.  men HERREN eders Gud skal I frygte, s vil han fri eder af alle
      eders Fjenders Hnd!"
 40.  Dog vilde de ikke hre, men blev ved at handle som fr.

 41.  Sledes frygtede disse Folkeslag HERREN, men dyrkede tillige
      deres udskrne Billeder; og deres Brn og Brnebrn gr endnu
      den Dag i Dag som deres Fdre.

Anden Kongebog 18

  1.  I Elas Sns, Kong Hosea af Israels, tredje Regeringsr blev
      Ezekias, Akaz's Sn, Konge over Juda.
  2.  Han var fem og tyve r gammel, da han blev Konge, og han
      herskede ni og tyve r i Jerusalem. Hans Moder hed Abi og var en
      Datter af Zekarja.
  3.  Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, ganske som hans
      Fader David.
  4.  Han skaffede Offerhjene bort, snderbrd Stensttterne,
      omhuggede Asjerasttten og knuste Kobberslangen, som Moses havde
      lavet; thi indtil den Tid havde Israeliterne tndt Offerild for
      den, og man kaldte den Nehusjtan.
  5.  Til HERREN, Israels Gud, satte han sin Lid, og hverken fr eller
      siden fandtes hans Lige blandt alle Judas Konger.
  6.  Han holdt fast ved HERREN og veg ikke fra ham, og han overholdt
      de Bud, HERREN havde givet Moses.
  7.  Og HERREN var med ham; i alt, hvad han tog sig for, havde han
      Lykken med sig. Han gjorde Oprr mod Assyrerkongen og vilde ikke
      st under ham.
  8.  Han slog Filisterne lige til Gaza og dets Omegn, bde
      Vagttrnene og de befstede Byer.

  9.  I Kong Ezekias's fjerde, Elas Sns, Kong Hosea af Israels,
      syvende Regeringsr, drog Assyrer kongen Salmanassar op mod Sa
      maria, belejrede
 10.  og indtog det. Efter tre rs Forlb, i Ezekias's sjette, Kong
      Hosea af Israels niende Regeringsr, blev Samaria indtaget.
 11.  Og Assyrerkongen frte Israel i Landflygtighed til Assyrien og
      lod dem bostte sig i Hala, ved Habor, Gozans Flod, og i Mediens
      Byer,
 12.  til Straf for at de ikke havde adlydt HERREN deres Guds Rst,
      men overtrdt hans Pagt, alt hvad HERRENs Tjener Moses havde
      pbudt; de hrte ikke derp og gjorde ikke derefter.

 13.  I Kong Ezekias's fjortende Regeringsr drog Assyrerkongen
      Sankerib op mod alle Judas befstede Byer og indtog dem.
 14.  Da sendte Kong Ezekias af Juda Bud til Assyrerkongen i Lakisj og
      lod sige: "Jeg har forbrudt mig; drag bort fra mig igen! Hvad du
      plgger mig, vil jeg tage p mig!" Da plagde Assyrerkongen
      Kong Ezekias af Juda at udrede 300 Talenter Slv og 300 talenter
      Guld;
 15.  og Ezekias udleverede alt det Slv, der var i HERRENs Hus og i
      Skatkamrene i Kongens Palads.
 16.  Ved den Lejlighed plyndrede Ezekias Drene i HERRENs Helligdom
      og Pillerne for det Guld, han selv havde overtrukket dem med, og
      udleverede det til Assyrerkongen.

 17.  Assyrerkongen sendte s Tartan, Rabsaris og Rabsjake med en
      anselig Styrke fra Lakisj til Kong Ezekias i Jerusalem, og de
      drog op og kom til Jerusalem og gjorde Holdt ved vredammens
      Vandledning, ved Vejen til Blegepladsen.
 18.  Da de krvede at f Kongen i Tale, gik Paladsversten Eljakim,
      Hilkijas Sn, Statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Sn,
      ud til dem.
 19.  Rabsjake sagde til dem: "Sig til Ezekias: Sledes siger
      Storkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortrstning, du
      hengiver dig til?
 20.  Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan og
      Styrke i Krig? Og til hvem stter du egentlig din Lid, siden du
      gr Oprr imod mig?
 21.  Se nu, du stter din Lid til gypten, denne brudte Rrkp, som
      river Sr i Hnden p den, der sttter sig til den! Thi sledes
      gr det alle dem, der stter deres Lid til Farao, gyptens
      Konge.
 22.  Men vil I sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi stter vor Lid
      til! er det s ikke ham, hvis Offerhje og Altre Ezekias
      skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette
      Alter, i Jerusalem skal I tilbede!
 23.  Og nu, indg et Vddeml med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giver
      dig to Gange tusind Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem!
 24.  Hvorledes vil du afsl et Angreb af en eneste Statholder, en af
      min Herres ringeste Tjenere? Og du stter din Lid til gypten,
      til Vogne og Heste?
 25.  Mon det desuden er uden HERRENs Vilje, at jeg er draget op mod
      dette Sted for at delgge det? Det var HERREN selv, der sagde
      til mig: Drag op mod dette Land og delg det!"

 26.  Men Eljakim, Hilkijas Sn, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake:
      "Tal dog Aramaisk til dine Trlle, det forstr vi godt; tal ikke
      Judisk til os, medens Folkene p Muren hrer p det!"
 27.  Men Habsjake svarede dem: "Er det til din Herre og dig, min
      Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de Mnd, der
      sidder p Muren hos eder og der deres eget Skarn og drikker
      deres eget Vand!"
 28.  Og Rabsjake trdte hen og rbte med hj Rst p Judisk: "Hr
      Storkongens, Assyrerkongens, Ord!
 29.  Sledes siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er
      ikke i Stand til at frelse eder af min Hnd!
 30.  Og lad ikke Ezekias forlede eder til at stte eders Lid til
      HERREN, nr han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denne
      By skal ikke overgives i Assyrerkongens Hnd!
 31.  Hr ikke p Ezekias; thi sledes - siger Assyrerkongen: Vil I
      slutte Fred med mig og overgive eder til mig, s skal enhver af
      eder spise af sin Vinstok og sit Figentr og drikke af sin
      Brnd,
 32.  indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner
      eders, et Land med Korn og Most, et Land med Brd og Vingrde,
      et Land med Oliventrer og Honning; s skal I leve og ikke
      d. Hr derfor ikke p Ezekias, nr han vil forfre eder og
      siger: HERREN vil frelse os!
 33.  Mon nogen af Folkeslagenes Guder har kunnet frelse sit Land af
      Assyrerkongens Hnd?
 34.  Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims, Henas og
      Ivvas Guder?  Hvor er Landet Samarias Guder? Mon de frelste
      Samaria af min Hnd?
 35.  Hvor er der blandt alle Landes Guder nogen, der har frelst sit
      Land af min Hnd? Mon da HERREN skulde kunne frelse Jerusalem?"
 36.  Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud ld p,
      at de ikke mtte svare ham.

Anden Kongebog 19
 37.  Derp gik Paladsversten Eljakim, Hilkijas Sn, Statsskriveren
      Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Sn, med snderrevne Klder til
      Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.

  1.  Da Kong Ezekias hrte det, snderrev han sine Klder, hyllede
      sig i Sk og gik ind i HERRENs Hus.
  2.  Og han sendte Paladsversten Eljakim og Statsskriveren Sjebna og
      Prsternes ldste, hyllet i Sk, til Profeten Esajas, Amoz's
      Sn,
  3.  for at sig til ham: "Ezekias lader sige: En Ndens, Tugtelsens
      og Forsmdelsens Dag er denne dag, thi Barnet er ved at fdes,
      men der er ikke Kraft til at bringe det til Verden!
  4.  Dog vil HERREN din Gud mske hre alt, hvad Rabsjake har sagt,
      han, som er sendt af sin Herre, Assyrerkongen, for at hne den
      levende Gud, og mske vil han straffe ham for de Ord, som HERREN
      din Gud har hrt - g derfor i Forbn for den Rest, der endnu er
      tilbage!"
  5.  Da Kong Ezekias's Folk kom til Esajas,
  6.  sagde han til dem: "Sledes skal I svare eders Herre: S siger
      HERREN: Frygt ikke for de Ord, du har hrt, som Assyrerkongens
      Trlle har hnet mig med!
  7.  Se, jeg vil indgive ham en nd, og han skal f en Tidende at
      hre, s han vender tilbage til sit Land, og i hans eget Land
      vil jeg flde ham med Svrdet!"

  8.  Rabsjake vendte s tilbage og traf Assyrerkongen i Frd med at
      belejre Libna; thi han havde hrt, at Kongen var brudt op fra
      Lakisj.

  9.  S fik han Underretning om, at Kong Tirhaka af tiopien var
      rykket ud for at angribe ham, og han sendte atter Sendebud til
      Ezekias og sagde:
 10.  "Sledes skal I sige til Kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud,
      som du slr din Lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem
      ikke skal gives i Assyrerkongens Hnd!
 11.  Du har jo dog hrt, hvad Assyrerkongerne har gjort ved alle
      Lande, hvorledes de har lagt Band p dem - og du skulde kunne
      undslippe!
 12.  De Folk, mine Fdre tilintetgjorde, Gozan, Haran, Rezef og
      Folkene fra Eden i Telassar, har deres Guder kunnet frelse dem?
 13.  Hvor er Kongen af Hamat, Kongen af Arpad eller Kongen af La'ir,
      Sefarvajim, Hena og Ivva?"

 14.  Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes Hnd og lst
      det, gik han op i HERRENs Hus og bredte det ud for HERRENs syn.
 15.  Derp bad Ezekias den Bn for HERRENs syn: "HERRE, Israels Gud,
      du, som troner over heruberne, du alene er Gud over alle Jordens
      Riger; du har gjort Himmelen og Jorden!
 16.  Bj nu dit re, HERRE, og lyt, bn dine jne, HERRE, og se! Lg
      Mrke til de Ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den
      levende Gud!
 17.  Det er sandt, HERRE, at Assyrerkongerne har tilintetgjort de
      Folk og deres Lande
 18.  og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kun
      Menneskehnders Vrk af Tr eller Sten, derfor kunde de delgge
      dem.
 19.  Men frels os nu, HERRE vor Gud, af hans Hnd, s alle Jordens
      Riger kan kende, at du, HERRE, alene er Gud!"

 20.  S sendte Esajas, Amoz's Sn, Bud til Ezekias og lod sige: "S
      siger HERREN, Israels Gud: Din Bn angende Assyrerkongen
      Sankerib har jeg hrt!"
 21.  Sledes lyder det Ord, HERREN talede imod ham: Hun hner, hun
      spotter dig, Jomfruen, Zions Datter, Jerusalems Datter ryster p
      Hovedet ad dig!
 22.  Hvem har du hnet og smdet, mod hvem har du lftet din Rst?
      Mod Israels Hellige lfted i Hovmod du Blikket!
 23.  Ved dine Sendebud hned du HERREN og sagde: "Med mine tallse
      Vogne besteg jeg Bjergenes Hjder, Libanons afsides Egne; jeg
      flded dets Cedres Hjskov, dets dle Cypresser, trngte frem
      til dets verste Raststed, dets Havers Skove.
 24.  Fremmed Vand grov jeg ud, og jeg drak det, trskoet skred jeg
      over gyptens Strmme!"
 25.  Har du ej hrt det? For lngst kom det op i min Tanke, jeg lagde
      det fordum til Rette, nu lod jeg det ske, og du gjorde murstrke
      Byer til de Stenhobe,
 26.  mens Folkene grebes i Afmagt af Skrk og Skam, blev som Grsset
      p Marken, det spirende Grnne, som Grs p Tage, som Mark for
      stenvinden. Jeg ser, nr du rejser
 27.  og stter dig, ved, nr du gr og kommer.
 28.  Fordi du raser imod mig, din Trods er mig kommet for re, lgger
      jeg Ring i din Nse og Bidsel i Munden og frer dig bort ad
      Vejen, du kom!

 29.  Og dette skal vre dig Tegnet: I r skal man spise, hvad der
      sed sig selv, og ret derp, hvad der skyder af Rode, tredje r
      skal man s oghste, plante Vin og nyde dens Frugt.

 30.  Den bjrgede Rest af Judas Hus slr atter Rdder forneden og
      brer sin Frugt foroven; thi fra Jerusalem udgr en Rest, en
      Levning fra Zions Bjerg.
 31.  HERRENs Nidkrhed virker dette.

 32.  Derfor, s siger HERREN om Assyrerkongen: I Byen her skal han ej
      komme ind, ej sende en Pil herind, ej nrme sig den med Skjolde
      eller opkaste Vold imod dem;
 33.  ad Vejen, han kom, skal han g igen, i Byen her skal han ej
      komme ind s lyder det fra HERREN.
 34.  Jeg vrner og frelser denne By for min og min Tjener Davids
      Skyld!

 35.  Samme Nat gik HERRENs Engel ud og ihjelslog i Assyrernes Lejr
      185000 Mand; og se, nste Morgen tidlig l de alle dde.
 36.  Da brd Assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i
      Nineve.
 37.  Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog Adrammelek
      og Sarezer ham ihjel med deres Svrd, hvorefter de flygtede til
      Ararats Land; og hans Sn Asarhaddon blev Konge i hans Sted.

Anden Kongebog 20

  1.  Ved den Tid blev Ezekias ddssyg. Da kom Profeten Esajas, Amoz's
      Sn, til ham og sagde: "S siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du
      skal d og ikke leve!"
  2.  Da vendte han Ansigtet om mod Vggen og bad sledes til HERREN:
  3.  "Ak, HERRE, kom dog i Hu, hvorledes jeg har vandret for dit syn
      i Oprigtighed og med helt Hjerte og gjort, hvad der er godt i
      dine jne!" Og Ezekias grd hjt.
  4.  Men Esajas var endnu ikke ude af den mellemste Forgrd, fr
      HERRENs Ord kom til ham sledes:
  5.  "Vend tilbage og sig til Ezekias, mit Folks Fyrste: S siger
      HERREN, din Fader Davids Gud: Jeg har hrt din Bn, jeg har set
      dine Trer! Se, jeg vil helbrede dig; i Overmorgen kan du g op
      i HERRENs Hus;
  6.  og jeg vil lgge femten r til dit Liv og udfri dig og denne By
      af Assyrerkongens Hnd og vrne om denne By for min og min
      Tjener Davids Skyld!"
  7.  Derp sagde Esajas: "Kom med et Figenplaster!" Og da de kom med
      Plasteret og lagde det p det syge Sted, blev han rask.
  8.  Men Ezekias sagde til Esajas: "Hvad er Tegnet p, at HERREN vil
      helbrede mig, s jeg i Overmorgen kan g op i HERRENs Hus?"
  9.  Da svarede Esajas: "Dette skal vre dig Tegnet fra HERREN p, at
      HERREN vil udfre, hvad han har sagt: Skal Skyggen g ti Streger
      frem eller ti Streger tilbage?"
 10.  Ezekias sagde: "Skyggen kan let strkke sig ti Streger frem nej,
      lad den g ti Streger tilbage!"
 11.  Da rbte Profeten Esajas til HERREN; og han lod Skyggen p
      Akaz's Solur g ti Streger tilbage.

 12.  Ved den Tid sendte Bal'adans Sn, Kong Merodak-Bal'adan af
      Babel, Brev og Gave til Ezekias, da han hrte, at Ezekias havde
      vret syg.
 13.  Og Ezekias gldede sig over deres Komme og viste dem hele Huset,
      hvor han havde sine Skatte, Slvet og Guldet, Rgelsestofferne,
      den fine Olie, hele sit Vbenoplag og alt, hvad der var i hans
      Skatkamre; der var ikke den Ting i hans Hus og hele hans Rige,
      som Ezekias ikke viste dem.
 14.  Da kom Profeten Esajas til Kong Ezekias og sagde til ham: "Hvad
      sagde disse Mnd, og hvorfra kom de til dig?" Ezekias svarede:
      "De kom fra et fjernt Land, fra Babel!"
 15.  Da spurgte han: "Hvad fik de at se i dit Hus?" Ezekias svarede:
      "Alf, hvad der er i mit Hus, s de; der er ikke den Ting i mine
      Skatkamre, jeg ikke viste dem!"
 16.  Da sagde Esajas til Ezekias: "Hr HERRENs Ord!
 17.  Se, Dage skal komme, da alt, hvad der er i dit Hus, og hvad dine
      Fdre har samlet indtil denne Dag, skal bringes til Babel og
      intet lades tilbage, siger HERREN!
 18.  Og af dine Snner, der nedstammer fra dig, og som du avler, skal
      nogle tages og gres til Hofmnd i Babels Konges Palads!"
 19.  Men Ezekias sagde til Esajas: "Det Ord fra HERREN, du har
      kundgjort, er godt!" Thi han tnkte: "S bliver der da Fred og
      Tryghed, s lnge jeg lever!"

 20.  Hvad der ellers er at fortlle om Ezekias og hans
      Heltegerninger, og hvorledes han anlagde Vanddammen og
      Vandledningen og ledede Vandet ind i Byen, str jo optegnet i
      Judas Kongers Krnike.
 21.  S lagde Ezekias sig til Hvile hos sine Fdre; og hans Sn
      Manasse blev Konge i hans Sted.

Anden Kongebog 21

  1.  Manasse var tolv r gammel, da han blev Konge, og han herskede
      fem og halvtredsindstyve r i Jerusalem. Hans Moder hed Hefziba.
  2.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og efterlignede de
      Folkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bort
      foran Israeliterne.
  3.  Han byggede atter de Offerhje, som hans Fader Ezekias havde
      delagt, rejste Altre for Ba'al, lavede en Asjerasttte, ligesom
      Kong Akab af Israel havde gjort, og tilbad og dyrkede hele
      Himmelens Hr.
  4.  Og han byggede Altre i HERRENs Hus, om hvilket HERREN havde
      sagt: "I Jerusalem vil jeg stedfste mit Navn."
  5.  Og han byggede Altre for hele Himmelens Hr i begge HERRENs
      Hus's Forgrde.
  6.  Han lod sin Sn g igennem Ilden, drev Trolddom og tog Varsler
      og ansatte Ddemanere og Sandsigere; han gjorde meget, som var
      ondt i HERRENs jne, og krnkede ham.
  7.  Den Asjerasttte, han lod lave, opstillede han i det Hus, om
      bvilket HERREN havde sagt til David og hans Sn Salomo: "I dette
      Hus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer,
      vil jeg stedfste mit Navn til evig Tid;
  8.  og jeg vil ikke mere lade Israel vandre bort fra det Land, jeg
      gav deres Fdre, dog kun p det Vilkr, at de omhyggeligt
      overholder alt, hvad jeg har plagt dem, hele den Lov, min
      Tjener Moses gav dem."
  9.  Men de vilde ikke hre, og Manasse forfrte dem til at handle
      vrre end de Folkeslag, HERREN havde udryddet foran
      Israeliterne.

 10.  Da talede HERREN ved sine Tjenere Profeterne sledes:
 11.  "Efterdi Kong Manasse af Juda har vet disse
      Vederstyggeligheder, ja vet Ting, som er vrre end alt, hvad
      Amoriterne, der var fr ham. vede, og tillige ved sine
      Afgudsbilleder har forledt Juda til Synd,
 12.  derfor, s siger HERREN, Israels Gud: Se, jeg bringer Ulykke
      over Jerusalem og Juda, s det skal ringe for rene p enhver,
      der hrer derom!
 13.  Jeg vil trkke samme Mlesnor over Jerusalem som over Samaria og
      bruge samme Lod som ved Akabs Hus; jeg vil afviske Jerusalem,
      som man afvisker et Fad og vender det om;
 14.  jeg forstder, hvad der er tilbage af min Ejendom, oggiver dem i
      deres Fjenders Hnd, og de skal blive til Rov og Bytte for alle
      deres Fjender,
 15.  fordi de gjorde, hvad der var ondt i mine jne, og krnkede mig,
      lige fra den Dag deres Fdre drog ud af gypten og indtil i
      Dag!"

 16.  Desuden udgd Manasse uskyldigt Blod i store Mder, s han
      fyldte Jerusalem dermed til Randen, for ikke at tale om den
      Synd; han begik ved at forlede Juda til Synd, s de gjorde, hvad
      der var ondt i HERRENs jne.

 17.  Hvad der ellers er at fortlle om Manasse, alt, hvad han
      udfrte, og den Synd, han begik, str jo optegnet i Judas
      Kongers Krnike.
 18.  S lagde Manasse sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet i
      Haven ved sit Hus, i Uzzas Have; og hans Sn Amon blev Konge i
      hans Sted.

 19.  Amon var to og tyve r gammel, da han blev Konge, og han
      herskede to r i Jerusalem. Hans Moder hed Mesjullemet og var en
      Datter af Haruz fra Jotba.
 20.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne,,ligesom hans Fader
      Manasse;
 21.  han vandrede nje i sin Faders Spor og dyrkede Afgudsbillederne,
      som hans Fader havde dyrket, og tilbad dem;
 22.  han forlod HERREN, sine Fdres Gud, og vandrede ikke p HERRENs
      Vej.
 23.  Amons Folk sammensvor sig imod ham og drbte Kongen i hans
 24.  men Folket fra Landet drbte alle dem, der havde sammensvoret
      sig imod Kong Amon, og gjorde hans Sn Josias til Konge i hans
      Sted.

 25.  Hvad der ellers er at fortlle om Amon, og hvad han udfrte,
      str jo optegnet i Judas Kongers Krnike.
 26.  Man jordede ham i hans Faders Grav i Uzzas Have; og hans Sn
      Josias blev Konge i hans Sted.

Anden Kongebog 22

  1.  Josias var otte r gammel, da han blev Konge, og han herskede
      een og tredive r i Jerusalem. Hans Moder hed Jedida og var en
      Datter af Adaja fra Bozkat.
  2.  Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, og vandrede nje i
      sin Fader Davids Spor uden at vige til hjre eller venstre.

  3.  I Kong Josias's attende Regeringsr sendte Kongen Statsskriveren
      Sjafan, en Sn af Mesjullams Sn Azalja, til HERRENs Hus og
      sagde:
  4.  "G op til Yppersteprsten Hilkija og lad ham tage de Penge
      frem, der er indkommet i HERRENs Hus, og som Drvogterne har
      samlet ind hos Folket,
  5.  for af man kan give Pengene til dem, der str for Arbejdet, dem,
      der har Tilsyn med HERRENs Hus; de skal s give dem til
      Arbejderne i HERRENs Hus til Istandsttelse af de brstfldige
      Steder p Templet,
  6.  til Tmrerne, Bygningsmndene og Murerne, og til Indkb af Tr
      og tilhugne Sten til Templets Istandsttelse.
  7.  Bog skal der ikke holdes Regnskab med dem over de Penge, der
      overlades dem, men de skal handle p Tro og Love."

  8.  Da sagde Yppersteprsten Hilkija til Statsskriveren Sjafan: "Jeg
      har fundet Lovbogen i HERRENS Hus!" Og Hilkija gav Sjafan Bogen,
      og han lste den.
  9.  Derp begav Statsskriveren Sjafan sig til Kongen og aflagde
      Beretning for ham og sagde: "Dine Trlle har taget de Penge
      frem, der fandtes i Templet, og givet dem til dem, der str for
      Arbejdet, dem, der har Tilsyn med HERRENs Hus."
 10.  Derp gav Statsskriveren Sjafan Kongen den Meddelelse: "Prsten
      Hilkija gav mig en Bog!" Og Sjafan lste den for Kongen.
 11.  Men da Kongen hrte, hvad der stod i Lovbogen, snderrev han
      sine Klder;
 12.  og Kongen bd Prsten Hilkija, Ahikam, Sjafans Sn, Akbor, Mikas
      Sn, Statsskriveren Sjafan og Kongens Tjener Asaja:
 13.  "G hen og rdsprg p mine og Folkets og hele Judas Vegne
      HERREN om Indholdet af denne Bog, der er fundet; thi stor er
      Vreden, der er blusset op hos HERREN imod os, fordi vore Fdre
      ikke har adlydt Ordene i denne Bog og ikke har handlet nje
      efter, hvad der str skrevet deri."

 14.  Prsten Hilkija, Ahikam, Akbor, Sjafan og Asaja gik da hen og
      talte med Profetinden Hulda, som var gift med Sjallum,
      Opsynsmanden over Tjet, en Sn af Harhas's Sn Tikva, og som
      boede i Jerusalem i den nye Bydel.
 15.  Hun sagde til dem: "S siger HERREN, Israels Gud: Sig til den
      Mand, der sendte eder til mig:
 16.  S siger HERREN: Se, jeg vil bringe Ulykke over dette Sted og
      dets Indbyggere, alt, hvad der str i den Bog, Judas Konge har
      lst,
 17.  til Straf for at de har forladt mig og tndt Offerild for andre
      Guder, s at de krnkede mig med alt deres Hnders Vrk, og min
      Vrede vil blusse op mod dette Sted uden at slukkes!
 18.  Men til Judas Konge, der sendte eder for at rdsprge HERREN,
      skal I sige sledes: S siger HERREN, Israels Gud: De Ord, du
      har hrt, str fast;
 19.  men efterdi dit Hjerte bjede sig og du ydmygede dig for HERREN,
      da du hrte, hvad jeg har talet mod dette Sted og dets
      Indbyggere, at de skal blive til Rdsel og Forbandelse, og
      efterdi du snderrev dine Klder og grd for mit syn, s har
      ogs jeg hrt dig, lyder det fra HERREN!
 20.  Og jeg vil lade dig samles til dine Fdre, og du skal samles til
      dem i Fred i din Grav, uden at dine jne fr al den Ulykke at
      se, som jeg vil bringe over defte Sted." Det Svar bragte de
      Kongen.

Anden Kongebog 23

  1.  Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems ldste
      kalde sammen hos sig.
  2.  Derp gik Kongen op i HERRENs Hus, fulgt af alle Judas Mnd og
      alle Jerusalems Indbyggere, Prsterne, Profeterne og hele
      Folket, sm og store, og han forelste dem alt, hvad der stod i
      Pagtsbogen, som var fundet i HERRENs Hus.
  3.  S tog Kongen Plads ved Sjlen og sluttede Pagt for HERRENs syn
      om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans Bud,
      Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele deres
      Sjl, for at han kunde opfylde denne Pagts Ord, sledes som de
      var skrevet i denne Bog. Og alt Folket indgik Pagten.

  4.  Derp bd Kongen Yppersteprsten Hilkija og Andenprsten og
      Drvogterne at bringe alle de Ting, der var lavet til Ba'al,
      Asjera og hele Himmelens Hr, ud af HERRENs Helligdom, og han
      lod dem opbrnde uden for Jerusalem p Markerne ved Hedron, og
      Asken lod han bringe til Betel.
  5.  Og han afsatte Afgudsprsterne, som Judas Konger havde indsat,
      og som havde tndt Offerild p Hjene i Judas Byer og Jerusalems
      Omegn, ligeledes dem, som havde tndt Offerild for Ba'al og for
      Solen, Mnen, Stjernebillederne og hele Himmelens Hr.
  6.  Og han lod Asjerasttten bringe fra HERRENs Hus uden for
      Jerusalem til Kedrons Dal og opbrnde der, og han lod den knuse
      til Stv og Stvet kaste hen, hvor Smfolk havde deres Grave.
  7.  Han lod Mandsskgernes Kamre i HERRENs Hus rive ned, dem i
      hvilke Kvinderne vvede Kjortler til Asjera.
  8.  Han lod alle Prsterne hente fra Judas Byer og vanhelligede
      Offer: hjene, hvor Prsterne havde tndt offerild, fra Geba til
      Be'er-sjeba. Og han lod Portofferhjen rive ned, som var ved
      Indgangen til Byversten Jehosjuas Port til venstre, nr man gr
      ind ad Byporten.
  9.  Dog fik Prsterne ved Hjene ikke Adgang til HERRENs Alter i
      Jerusalem, men de mtte spise usyret Brd blandt deres Brdre.
 10.  Han vanhelligede Ildstedet i Hinnoms Sns Dal, s at ingen mere
      kunde lade sin Sn eller Datter g igennem Ilden for Molok.
 11.  Han fjernede de Heste, Judas Konger havde opstillet for Solen
      ved Indgangen til HERRENs Hus hen imod Hofmanden Netan Me'leks
      Kammer i Parvarim, og Solens Vogne lod han opbrnde.
 12.  Altrene, som Judas Konger havde rejst p Taget (Akaz's
      Tagbygning), og Altrene, som Manasse havde rejst i begge
      Forgrdene til HERRENs Hus, lod Kongen nebdryde og knuse p
      Stedet, og Stvet lod han kaste, hen i Kedrons Dal.
 13.  Og Offerhjene sten for Jerusalem p Sydsiden af Fordrvelsens
      Bjerg, som Kong Salomo af Israel havde bygget for Astarte;
      Zidoniernes vmmelige Gud, Kemosj, Moabiternes vmmelige Gud, og
      Milkom, Ammoniternes vederstyggelige Gud, vanhelligede Kongen.
 14.  Han lod Stensttterne nedbryde og Asjerasttterne omhugge og
      Pladsen fylde med Menneskeknogler.

 15.  Ogs Alteret i Betel, den Offerhj, som Jeroboam, Nebats Sn
      havde rejst han der forledte Israel til Synd, ogs det Alter
      tillige med Offerhjen lod han nedbryde; Stenene lod han nedrive
      og knuse til Stv, og Asjerasttten lod han opbrnde.
 16.  Da Josias vendte sig om og fik je p Gravene p Bjerget, sendte
      han Folk hen og lod dem tage Benene ud af Gravene og opbrnde
      dem p Alteret for, at vanhellige det efter HERRENs Ord, som den
      Guds Mand udrbte, da han kundgjorde disse Ting,
 17.  S sagde han: "Hvad er det for et Gravmle, jeg ser der?" Byens
      Folk svarede ham: "Det er den Guds Mands Grav, der kom fra Juda
      og kundgjorde det, du nu har gjort med Alteret i Betel."
 18.  Da sagde han: "Lad ham ligge i Ro, ingen m flytte hans Ben!" S
      lod de bde hans og Profeten fra Samarias Ben fred.

 19.  Ogs alle Offerhusene p Hjene i Samarias Byer, som Israels
      Konger havde opfrt for at krnke HERREN, lod Josias fjerne, og
      han handlede med dem ganske som han havde gjort i Betel;
 20.  og han lod alle Hjenes Prster, som var der ved Altrene, drbe,
      og han opbrndte Menneskeknogler p Altrene. S vendte han
      tilbage til Jerusalem.

 21.  Derefter gav Kongen alt Folket, den Befaling: "Hold Pske for
      HERREN eders Gud, som der er foreskrevet her i Pagtsbogen!"
 22.  Thi slig en Pske var ikke nogen Sinde blevet holdt i Israels og
      Judas Kongers Tid, ikke siden Dommerne dmte Israel;
 23.  men frst i Kong Josias's attende Regeringsr blev en sdan
      Pske fejret for HERREN i Jerusalem.

 24.  Ogs Ddemanerne og Sandsigerne, Husguderne, Afgudsbillederne og
      alle de vmmelige Guder, der var at se i Judas Land og
      Jerusalem, udryddede Josias for at opfylde Lovens Ord, der stod
      skrevet i den Bog, Prsten Hilkija havde fundet i HERRENs Hus.
 25.  Der havde ikke fr vret nogen Konge, der som han af hele sit
      Hjerte og hele sin Sjl og al sin Kraft omvendte sig til HERREN
      og fulgte hele Mose Lov; og heller ikke efter ham opstod hans
      Lige.

 26.  Alligevel lagde HERRENs mgtige Vredesgld sig ikke, thi hans
      Vrede var blusset op mod Juda over alle de Krnkelser, Manasse
      havde tilfjet ham.
 27.  Og HERREN sagde: "Ogs Juda vil jeg fjerne fra mit syn, ligesom
      jeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste Jerusalem, denne min
      udvalgte By, og det Hus, om hvilket jeg har sagt: Mit Navn skal
      vre der!"

 28.  Hvad der ellers er at fortlle om Josias, alt, hvad han udfrte,
      str jo optegnet i Judas Kongers Krnike.

 29.  I hans Dage drog gypterkongen Parao Neko op til Eufratfloden
      imod Assyrerkongen. Kong Josias rykkede imod ham, men Neko
      fldede ham ved Megiddo, straks han s ham.
 30.  Og hans Folk frte ham dd bort fra Megiddo, bragte ham til
      Jerusalem og jordede ham i hans Grav. Men Folket fra Landet tog
      Joahaz, Josias's Sn, og salvede og hyldede ham til Bonge i hans
      Faders Sted.

 31.  Joahaz var tre og tyve r gammel, da han blev Konge, og han
      herskede tre Mneder i Jerusalem. Hans Moder hed Hamutal og var
      en Datter af Jirmeja fra, Libna.
 32.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, ganske som hans
      Fdre.
 33.  Men Farao Neko lod ham fngsle i Ribla i Hamats Land og gjorde
      dermed Ende p hans Herredmme i Jerusalem og lagde en Skat af
      hundrede Talenter Slv og ti Talenter Guld p Landet.
 34.  Derp gjorde Farao Neko Eljakim, Josias's Sn, til Konge i hans
      Fader Josias's Sted, og han ndrede hans Navn til Jojakim;
      Joahaz derimod tog han med til gypten, og der dde han.
 35.  Slvet og Guldet udredede Jojakim til Farao; men for.at kunne
      udrede Pengeneefter Faraos Befaling satte han Landet i Skat;
      efter som hver isr var sat i Skat, inddrev han Slvet og Guldet
      for at give Farao Neko det.

 36.  Jojakim var fem og tyve r gammel, da han blev Konge, og han
      herskede elleve r i Jerusalem. Hans Moder hed Zebida og var en
      Datter af Pedaja fra Ruma.
 37.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, ganske som hans
      Fdre.

Anden Kongebog 24

  1.  I hans Dage drog Kong Nebukadnezar af Balel op, og Jojakim
      underkastede sig ham; men efter tre rs Forlb faldt han fra ham
      igen.
  2.  Da sendte HERREN kaldiske, aramaiske, moabitiske og ammonitiske
      Strejfskarer imod ham; dem sendte han ind i Juda for at delgge
      det efter det Ord, HERREN havde talet ved sine Tjenere
      Profeterne.
  3.  Det skyldtes ene og alene HERRENs Vrede, at Juda blev drevet
      bort fra HERRENs syn; det var for Manasses Synders Skyld, for
      alt det, han havde gjort,
  4.  ogs for det uskyldige Blods Skyld, som han havde udgydt s
      meget af, at han havde fyldt Jerusalem dermed; det vilde HERREN
      ikke tilgive.

  5.  Hvad der ellers er at fortlle om Jojakim, alt, hvad han
      udfrte, str jo optegnet i Judas Kongers Krnike.
  6.  S lagde Jojakim sig til Hvile hos sine Fdre; og hans Sn
      Jojakin blev Kooge i hans Sted.
  7.  Men gypterkongen drog ikke mere ud af sit Land, thi Babels
      Konge havde taget alt, hvad der tilhrte gypterkongen fra
      gyptens Bk til Eufratfloden.

  8.  Jojakin var atten r gammel, da han blev Konge, og han herskede
      tre Mneder i Jeruslem. Hans Moder hed Nehusjta og var en
      Datter af Elnatan fra Jerusalem.
  9.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, ganske som hans
      Fader.
 10.  P den Tid drog Kong Nebukadnezar af Babels Folk op mod
      Jerusalem, og Byen blev belejret.
 11.  Kong Nebukadnezar af Babel kom til Jerusalem, medens hans Folk
      belejrede det.
 12.  Da overgav Kong Jojakin af Juda sig med sin Modet, sine Tjenere,
      verster og Hoffolk til Babels Konge, og han tog imod ham; det
      var i Kongen af Babels ottende Regeringsr.
 13.  Og som HERREN havde forudsagt, frte han alle Skattene i HERRENs
      Hus og Kongens Palads bort og brd Guldet af alle de Ting, Kong
      Salomo af Israel havde ladet lave i HERRENs Helligdom.
 14.  Og han frte hele Jerusalem, alle versterne og de velhavende,
      10.000 i Tal, bort som Fanger, ligeledes Grovsmede og Lsesmede,
      s der ikke blev andre tilbage end de fattigste af Folket fra
      Landet.
 15.  S frte han Jojakin som Fange til Babel, ogs Kongens Moder og
      Hustruer, hans Hoffolk og alle de hjtstende i Landet frte han
      som Fanger fra Jerusalem til Babel;
 16.  fremdeles alle de velbavende, 7000 i Tal, Grovsmedene og
      Lsesmedene, 1800 i Tal, alle vede Krigere - dem frte Babels
      Konge som Fanger til Babel.
 17.  Men i Jojakins Sted gjorde Babels Konge hans Farbroder Mattanja
      til Konge, og han ndrede hans Navn til Zedekias.

 18.  Zedekias var een og tyve r gammel, da han blev Konge, og han
      herskede elleve r i Jerusalem. Hans Moder hed Hamital og var en
      Datter af Jirmeja fra Libna.
 19.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, ganske som
      Jojakim.  20.a. Thi for HERRENs Vredes Skyld timedes dette
      Jerusalem og Juda, og til sidst stdte han dem bort fra sit
      syn.

Anden Kongebog 25
      20.b. Og Zedekias faldt fra Babels Konge.

  1.  I hans niende Regeringsr p den tiende Dag i den tiende Mned
      drog Kong Nebukadnezar af Babel da med hele sin Hr mod
      Jerusalem og belejrede det, og de byggede Belejringstrne imod
      det rundt omkring;
  2.  og Belejringen varede til Kong Zedekias's ellevte Regeringsr.
  3.  P den niende Dag i den fjerde Mned blev Hungersnden hrd i
      Byen, og Folket fra Landet havde ikke Brd.
  4.  Da blev Byens Mur gennembrudt. Kongen og alle Krigsfolkene
      flygtede om Natten gennem Porten mellem de to Mure ved Kongens
      Have, medens Kalderne holdt Byen omringet, og han tog Vejen ad
      Arabalavningen til.
  5.  Men Kaldernes Hr satte efter Kongen og indhentede ham p
      Jerikosletten, efter at hele hans Hr var blevet splittet til
      alle Sider.
  6.  S greb de Kongen og bragte ham op til Ribla til Babels Konge,
      der fldede Dommen over ham.
  7.  Hans Snner lod han henrette i hans Psyn, og p Zedekias selv
      lod han jnene stikke ud; derp lod han ham lgge i
      Kobberlnker, og sledes frte de ham til Babel.

  8.  P den syvende Dag i den femte Mned, det var Babels Konge
      Nebukadnezars nittende Regeringsr, kom Nebuzaradan, versten
      for Livvagten, Babels Konges Tjener, til Jerusalem.
  9.  Han satte Ild p HERRENs Hus og Kongens Palads og alle Husene i
      Jerusalem; p alle Stormndenes Huse satte han Ild;
 10.  og Murene om Jerusalem nedbrd alle Kaldernes Folk, som
      versten for Livvagten havde med sig.
 11.  De sidste Folk, som var tilbage i Byen, og Overlberne, der var
      get over til Babels Konge, og,de sidste Hndvrkere frte
      Nebuzaradan, versten for Livvagten, bort.
 12.  Men nogle af de fattigste at Folket fra Landet lod versten for
      Livvagten blive tilbage som Vingrdsmnd og Agerdyrkere.
 13.  Kobbersjlerne i HERRENs Hus, Stellene og Kobberhavet i HERRENs
      Hus slog Kalderne i Stykker og frte Kobberet til Babel.
 14.  Karrene, Skovlene, Hnivene, Kanderne og alle Kobbersagerne, som
      brugtes ved Tjenesten, rvede de;
 15.  ogs Panderne og Sklene, alt, hvad der helt var af Guld eller
      Slv, rvede versten for Livvagten.
 16.  De to Sjler, Havet og Stellene, som Salomo havde ladet lave til
      HERRENs Hus - Kobberet i alle disse Ting var ikke til at veje.
 17.  Atten Alen hj var den ene Sjle, og der var et Sjlehoved af
      Kobber oven p den, tre Alen hjt, og rundt om Sjlehovederne
      var der Fletvrk og Granatbler, alt af Kobber; og p samme Mde
      var det med den anden Sjle.

 18.  versten for Livvagten tog Yppersteprsten Seraja, Andenprsten
      Zefanja og de tre Drvogtere;
 19.  og fra Byen tog han en Hofmand, der havde Opsyn med Krigs
      folket, og fem Mnd, der hrte til Kongens nrmeste Omgivelser,
      og som endnu fandtes i Byen, desuden Hrfrerens Skriver, der
      udskrev Folket fra Landet til Krigstjeneste, og dertil
      tresindstyve Mnd af Folket fra Landet, der fandtes i Byen,
 20.  dem tog versten for Livvagten Nebuzaradan og frte til Babels
      Konge i Ribla;
 21.  og Babels Konge lod dem drbe i Ribla i Hamats Land. S frtes
      Juda i Landflygtighed fra sit Land.

 22.  Over de Folk, der blev tilbage i Judas Land, dem, Babels Konge
      Nebukadnezar lod blive tilbage, satte han Gedalja, Ahikams Sn,
      Sjafans Snnesn.
 23.  Da nu alle Hrfrerne med deres Folk hrte, at Babels Konge
      havde indsat Gedalja, kom de til ham i Mizpa, Jisjmael, Netanjas
      Sn, Johanan,Bareas Sn, Seraja, Tanhumets Sn fra Netofa, og
      Ja'azanja, Ma'akatitens Sn, tillige med deres Folk.
 24.  Og Gedalja besvor dem og deres Folk og sagde: "Frygt ikke for
      Kalderne!  Bliv i Landet og underkast eder Babels Konge, s vil
      det g eder vel!"
 25.  Men i den syvende Mned kom Jisjmael, Netanjas Sn, Elisjamas
      Snneso, en Mand af kongelig Byrd, med ti Mnd og slog Gedalja
      ihjel tillige med de Judere og Kaldere, der var hos ham i
      Mizpa.
 26.  Da brd hele Folket, store og sm, og Hrfrerne op og drog til
      gypten; thi de frygtede for Kalderne.

 27.  I det syv og tredivte r efter Kong Jojakin af Judas Bortfrelse
      p den syv og tyvende Dag i den tolvte Mned tog Babels Konge
      Evil-Merodak, der i det r kom p Tronen, Kong Jojakin af Juda
      til Nde og frte ham ud af Fngselet.
 28.  Han talte ham venligt til og gav ham Sde oven for de Konger,
      der var hos ham i Babel.
 29.  Jojakin aflagde sin Fangedragt og spiste daglig hos ham, s
      lnge han levede.
 30.  Han fik sit daglige Underhold af Kongen, hver Dag hvad han
      behvede for den Dag, s lnge han levede.


Frste Krnikebog

Frste Krnikebog 1

  1.  Adam, Set Enosj,
  2.  Kenan, Mahalal'el, Jered,
  3.  Enok, Metusalem, Lemek,
  4.  Noa, Sem, Kam og Jafet.
  5.  Jafets Snner: Gomer, Magog, Madaj, Javan, Tubal, Mesjek og
      Tiras.
  6.  Gomers Snner: Asjkenaz, Rifat og Togarma.
  7.  Javans Snner: Elisja, Tarsis, Kiterne og Rodosboerne.

  8.  Kams Snner: Kusj, Mizrajim, Put og Kana'an.
  9.  Kusj' Snner: Seba, Havila, Sabta, Ra'ma og Sabteka. Ra'mas
      Snner: Saba og Dedan.
 10.  Og Kusj avlede Nimrod, som var den frste Storhersker p Jorden.
 11.  Mizrajim avlede Luderne, Anamerne, Lehaberne, Naftuherne,
 12.  Patruserne, Kasluherne, fra hvem Filisterne udgik, og
      Kaftorerne.
 13.  Kana'an avlede Zidon, hans frstefdte, og Het,
 14.  Jebusiterne, Amoriterne, Girgasjiterne,
 15.  Hivviterne, Arkiterne, Siniterne,
 16.  Arvaditerne, Zemariterne og Hamatiterne.

 17.  Sems Snner: Elam, Assur, Arpaksjad, Lud og Aram. Arams Snner:
      Uz, Hul, Geter og Masj.
 18.  Arpaksjad avlede Sjela; Sjela avlede Eber;
 19.  Eber fdtes der to Snner; den ene hed Peleg, thi p hans Tid
      adsplittedes Jordens Befolkning, og hans Broder hed Joktan.
 20.  Joktan avlede Almodad, Sjelef, Hazarmavet, Jera,
 21.  Hadoram, Uzal, Dikla,
 22.  Ebal, Abimael, Saba,
 23.  Ofir, Havila og Jobab. Alle disse var Joktans Snner.
 24.  Sems Snner: Arpaksjad, Sjela,
 25.  Eber, Peleg, Re'u,
 26.  Serug, Nakor, Tara
 27.  og Abram, det er Abraham.

 28.  Abrahams Snner: Isak og Ismael.
 29.  Dette er deres Slgtebog: Ismaels frstefdte Nebajot, dernst
      Kedar, Adbe'el, Mibsam,
 30.  Misjma, Duma, Massa, Hadad, Tema,
 31.  Jetur, Nafesj og Kedma. Det var Ismaels Snner.
 32.  De Snner, som Abrahams Medhustru Hetura fdte: Zimran, Joksjan,
      Medan, Midjan, Jisjbak og Sjua. Joksjans Snner: Saba og Dedan.
 33.  Midjans Snner: Efa, Efer, Hallok, Ahida og Elda'a. Alle disse
      var Keturas Snner.
 34.  Abraham avlede Isak. Isaks Snner: Jakob og Esau.

 35.  Esaus Snner: Elifaz, Re'uel, Je'usj, Jalam og Kora.
 36.  Elifaz's Snner: Teman, Omar, Zef, Gatam, Kenaz, Timna og
      Amalek.
 37.  Re'uels Snner: Nahat, Zera, Sjamma og Mizza.
 38.  Se'irs Snner: Lotan, Sjobal, Zib'on, Ana, Disjon, Ezer og
      Disjan.
 39.  Iotans Snner: Hori og Hemam; og Lotans Sster var Timna.
 40.  Sjobals Snner: Alvan, Manahat, Ebal, Sjeft og Onam. Zib'ons
      Snner: Ajja og Ana.
 41.  Anas Snner: Disjon. Disjons Snner: Hemdan. Esjban, Jitran og
      Keran.
 42.  Ezers Snner: Bilhan, Za'avan og Akan. Disjans Snner: Uz og
      Aran.

 43.  Flgende var de Konger, der herskede i Edoms, Land, fr
      Israeliterne fik Konger: Bela, Beors Sn; hans By hed Dinhaba.
 44.  Da Bela dde, blev Jobab, Zeras Sn fra Bozra, Konge i hans
      Sted.
 45.  Da Jobab dde, blev Husjam fra Temaniternes Land Konge i hans
      Sted.
 46.  Da Husjam dde, blev Hadad, Bedads Sn, Konge i hans Sted; det
      var ham, der slog Midjaniterne p Moabs Slette; hans By hed
      Avit.
 47.  Da Hadad dde, blev Samla fra Masreka Konge i hans Sted.
 48.  Da Samla dde, blev Sja'ul fra Rehobot ved Floden Konge i hans
      Sted.
 49.  Da Sja'ul dde, blev Ba'al-Hanan, Akbors Sn, Konge i hans Sted.
 50.  Da Ba'al-Hanan dde, blev Hadad Konge i hans Sted; hans By hed
      Pa'i, og hans Hustru hed Mehetab'el, en Datter af Matred, en
      Datter af Mezahab.
 51.  DaHadad dde, fremtrdte Edoms Stammehvdinger: Hvdingerne
      Timna, Alja, Jetet,
 52.  Oholibama, Ela, Pioon,
 53.  Kenaz, Teman, Mibzar,
 54.  Magdiel og Iram. Det var Edoms Stammehvdinger.

Frste Krnikebog 2

  1.  Israels Snner var flgende: Ruben, Simeon, Levi, Juda, Issakar,
      Zabulon,
  2.  Dan, Josef, Benjamin, Naftali, Gad og Aser.

  3.  Judas Snner: Er, Onan og Sjela; disse tre fdtes ham af
      Kana'aner kvinden Batsjua. Men Er, Judas frstefdte, var
      HERREN imod, og han lod ham d.
  4.  Derp fdte Judas Snnekone Tamar ham Perez og Zera, s at Judas
      Snner i alt var fem.

  5.  Perez's Snner: Hezron og Hamul.
  6.  Zeras Snner: Zimri, Etan, Heman, Kalkol og Darda, i alt fem.
  7.  Karmis Snner: Akar, der styrtede Israel i Ulykke, idet han
      forgreb sig p det Gods, der var lagt Band p.
  8.  Etans Snner: Azarja.
  9.  Hezrons Snner, som fdfes ham: Jerame'el, Ram og Kelubaj.

 10.  Ram avlede Amminadab; Amminadab avlede Nahasjon, Judernes
      verste;
 11.  Nahasjon avlede Salma; Salma avlede Boaz;
 12.  Boaz avlede Obed; Obed avlede Isaj;
 13.  Isaj avlede sin frstefdte Eliab, sin anden Sn Abinadab, sin
      tredje Sn, Sjim'a,
 14.  sin fjerde Sn Netan'el, sin femte Sn Raddaj,
 15.  sin sjette Sn Ozem og sin syvende Sn David;
 16.  deres Sstre var Zeruja og Abigajil. Zerujas Snner: Absjaj,
      Joab og Asa'el, tre.
 17.  Abigajil fdte Amasa, hvis Fader var Ismaeliten Jeter.

 18.  Hezrons Sn Kaleb avlede med sin Hustru Azuba Jeriot; og hendes
      Snner var flgende: Jesjer, Sjobab og Ardon.
 19.  Da Azuba dde, gtede Kaleb frat, som fdte ham Hur.
 20.  Hur avlede Uri, og Uri avlede Bezal'el.
 21.  Derefter gik Hezron ind til Gileads Fader Makirs Datter, som han
      gtede, da han var tredsindstyve r gammel, og hun fdte ham
      Segub.
 22.  Segub avlede Ja'ir, som ejede tre og tyve Byer i Gileads Land.
 23.  Men Gesjur og Aram fratog dem Ja'irs Teltbyer, Kenat med
      Smbyer, tresindstyve Byer. Alle disse var Gileads Fader Makirs
      Snner.
 24.  Efter Hezrons Dd gik Kaleb ind til sin Fader Hezrons Hustru
      Efrata, og hun fdte ham Asjhur, der blev Fader til Tekoa.

 25.  Jerame'els, Hezrons frstefdtes, Snner: Ram, den frstefdte,
      dernst Buna, Oren og Ozem, hans Brdre.
 26.  Og Jerame'el havde en anden Hustru ved Navn Atara, som var Moder
      til Onam.
 27.  Rams, Jerame'els frstefdtes, Snner: Ma'az, Jamin og Eker.
 28.  Onams Snner: Sjammaj og Jada. Sjammajs Snner: Nadab og
      Abisjur.
 29.  Abisjurs Hustru hed Abihajil; hun fdte ham Aban og Molid.
 30.  Nadabs Snner: Seled og Appajim; Seled dde barnls.
 31.  Appajims Snner: Jisj'i. Jisj'is Snner: Sjesjan. Sjesjans
      Snner: Alaj.
 32.  Sjammajs Broder Jadas Snner: Jeter og Jonatan. Jeter dde
      barnls.
 33.  Jonatans Snner: Pelet og Zaza. Det var Jerame'els Efterkommere.

 34.  Sjesjan havde kun Dtre, ingen Snner. Men Sjesjan havde en
      gyptisk Trl ved Navn Jarha,
 35.  og Sjesjan gav sin Trl Jarha sin Datter til gte, og hun fdte
      ham Attaj.
 36.  Attaj avlede Natan; Natan avlede Zabad;
 37.  Zabad avlede Eflal; Eflal avlede Obed;
 38.  Obed avlede Jehu; Jehu avlede Azarja;
 39.  Azarja avlede Helez; Helez avlede El'asa;
 40.  El'asa avlede Sismaj; Sismaj avlede Sjallum;
 41.  Sjallum avlede Jekamja; Jekamja avlede Elisjama.

 42.  Jerame'els Broder Kalebs Snner: Maresja, hans frstefdte, som
      var Fader til Zif. Maresjas Snner: Hebron.
 43.  Hebrons Snner: Kora, Tappua, Rekem og Sjema.
 44.  Sjema avlede Raham, der var Fader til Jorke'am. Rekem avlede
      Sjammaj.
 45.  Sjammajs Sn var Maon, som var Fader til Bet-Zur.
 46.  Kalebs Medhustru Efa fdte Karan, Moza og Gazez; Karan avlede
      Gazez.
 47.  Jadajs Snner: Regem, Jotam, Gersjan, Pelet, Efa og Sja'af.
 48.  Halebs Medhustru Ma'aka fdfe Sjeber og Tirhana.
 49.  Sja'af, Madmannasader, avlede Sjeva, Makbenas Fader og Gibeas
      Fader.  Kalebs Datter var Aksa.

 50.  Det var Halebs Efterkommere. Hurs, Efratas frstefdtes, Snner:
      Sjobal, Kirjat-Jearims Fader,
 51.  Salma, Betlehems Fader, og Haref, Bef-Gaders Fader.
 52.  Sjobal, Birjat-Jearims Fader, havde flgende Snner: Reaja,
      Halvdelen af Manahatiterne.
 53.  Kirjat-Jearims Slgter: Jitriterne, Putiterne, Sjumatiterne og
      Misjraiterne; fra dem udgik Zor'atiterne og Esjtaoliterne.
 54.  Salmas Snner: Betlehem, Netofatiterne, Atarot-Bet-Joab,
      Halvdelen af Manahatiterne og Zor'iterne.
 55.  De i Jabez bosatte skriftlrdes Slgter: Tir'atiterne,
      Sjim'atiterne og Sukatiterne, det er Kiniterne, som nedstammede
      fra Hammat, Rekabs Slgts Fader.

Frste Krnikebog 3

  1.  Davids Snner, som fdtes ham i Hebron, var flgende: Ammon, den
      frstefdte, som han havde med Ahinoam fra Jizre'el, den anden
      Daniel, med Abigajil fra Karmel,
  2.  den tredje Absalom, en Sn af Ma'aka, Kong Talmaj af Gesjurs
      Datter, den fjerde Adonija, Haggits Sn,
  3.  den femte Sjefafja, som han havde med Abital, den sjette
      Jitream, som han havde med sin Hustru Egla.
  4.  Seks fdtes ham i Hebron, hvor han herskede syv r og seks
      Mneder. Tre og tredive r herskede han i Jerusalem.
  5.  Flgende fdtes ham i Jerusalem: Sjim'a, Sjobab, Natan og
      Salomo, hvilke fire han havde med Ammiels Datter Batsjua;
  6.  fremdeles Jibhar, Elisjama, Elifelet,
  7.  Noga, Nefeg, Jafia,
  8.  Elisjama. Be'eljada og Elifelet, i alt ni.
  9.  Det var alle Davids Snner foruden Medhustruernes Snner; og
      Tamar var deres Sster.

 10.  Salomos Sn Rehabeam, hans Sn Abija, hans Sn Asa, hans Sn
      Josafat,
 11.  hans Sn Joram, hans Sn Ahazja, hans Sn Joas,
 12.  hans Sn Amazja, hans Sn Azarja, hans Sn Jotam,
 13.  hans Sn Akaz, hans Sn Ezekias, hans Sn Manasse,
 14.  hans Sn Amon, hans Sn Josias.
 15.  Josias's Snner: Johanan, den frstefdte, den anden Jojakim,
      den tredje Zedekias, den fjerde Sjallum.
 16.  Jojakims Snner: Hans Sn Jekonja, hans Sn Zedekias.

 17.  Den fngslede Jekonjas Snner: Hans Sn Sjealtiel,
 18.  Malkiram, Pedaja, Sjen'azzar, Jekamja, Hosjama og Nedabja.
 19.  Pedajas Snner: Zerubbabel og Sjim'i. Zerubbabels Snner:
      Mesjullam og Hananja og deres Sster Sjelomit.
 20.  Mesjullams Snner: Hasjuba, Ohel, Berekja, Hasadja og Jusjab
      Hesed, fem.
 21.  Hananjas Snner: Pelatja, Jesja'ja, Refaja, Arnan, Obadja og
      Sjekanja.
 22.  Sje'kanjas Snner: Sjemaja, Hattusj, Jig'al, Baria, Nearja og
      Sjafat, seks.
 23.  Nearjas Snner: Eljoenaj, Hizkija og Azrikam, tre.
 24.  Eljoenajs Snner: Hodavja, Eljasjib, Pelaja, Akkub, Johanan,
      Delaja og Anani, syv.

Frste Krnikebog 4

  1.  Judas Snner: Perez, Hezron, Karmi, Hur og Sjobal.
  2.  Sjobals Sn Reaja avlede Jahat; Jahat avlede Ahumaj og
      Lahad. Det var Zor'atitemes Slgter.
  3.  Etams Fader Hurs Snner var flgende: Jizre'el, Jisjma og
      Jidbasj; deres Sster hed Hazlelponi;
  4.  og Penuel, Gedors Fader, og Ezer, Husjas Fader; det var Efratas'
      frstefdte Hurs, Betlehems Faders, Snner.

  5.  Asjhur, Tekoas Fader, havde to Hustruer: Hel'a og Na'ara.
  6.  Na'ara fdte ham Ahuzzam, Hefer, Teme'ni og Ahasjtariteme; det
      var Na'aras Snner.
  7.  Hel'as Snner: Zeret, Zohar, Etnan og Koz.
  8.  Koz avlede Anub, Hazzobeba og Aharhels "Harums Sns, Slgter.
  9.  Jabez var mere anset end sine Brdre. Hans Moder havde givet ham
      Navnet Jabez, idet hun sagde: "Jeg har fdt ham med Smerte!
 10.  Jabez pkaldte Israels Gud sledes: "Gid " du vilde velsigne mig
      rigeligt og gre mit Omrde stort, lade din Hnd vre med mig og
      fri mig fra Ulykke, s der ikke voldes mig Smerte! Og Gud gav
      ham alt, hvad han bad om.

 11.  Kelub, Sjuhas Broder, avlede Mehir, det er Esjtons Fader.
 12.  Esjton avlede Bet-Rafa, Pasea og Tehinna, Fader til Nahasjs By;
      det er Mndene fra Reka.
 13.  Kenaz's Snner: Otniel og Seraja. Otniels Snner: Hatat og
      Meonotaj.
 14.  Meonotaj avlede Ofra. Seraja avlede Joab, Fader. til
      Ge-Harasjim; de var nemlig Hndvrkere.
 15.  Jefunnes Sn kalebs Snner: Ir, Ela og Na'am, Elas Snner. og
      Kenaz.

 16.  Perez's Snner: Jehallel'el og Ezra. Je'hallel'els Snner: Zif,
      Zifa, Tireja og Asar'el.
 17.  Ezras Snner: Jeter, Mered og Efer. Jeter avlede Mirjam, Sjammaj
      og Jisjba, Esjtemoas Fader.
 18.  Hans judiske Hustru fdte Jered, Gedors Fader, Heber, Sokos
      Fader, og Jekutiel, Zanoas Fader.
 19.  Snnerne af Faraos Datter Bitja, som Mered gtede, var flgende:
      Nahams Ssters, Snner var flgende: Garmiten og Ma'akafiten
      Esjtemoa.
 20.  Sjimons Snner: Amnon og Rinna, Benhanan og Tilon. Jisj'is
      Snner: Zohet.  Zohets Sn:

 21.  Judas Sn Sjelas Snner: Er, Lekas Fader, Lada, Maresjas Fader
      Linnedvveriets Slgter af Asjbeas Hus,
 22.  Jokim, Kozebas Mnd og Joasj og Saraf, som herskede over Moab og
      vendte tilbage til Betlehem. Det er jo gamle Begivenheder.
 23.  Dette er Pottemagerne og Beboerne i Netaim og Gedera; de boede
      der i Kongens Nrhed og stod i hans Tjeneste.

 24.  Simeons Snner: Nemuel, Ja'min, Jarib, Zera og Sja'ul
 25.  hans Sn Sjallum, hans Sn Mibsam, hans Sn Misjma.
 26.  Misjmas Snner: Hans Sh Hammuel, hans Sn Zakkur, hans Sn
      Sjim'i.
 27.  Sjim'i havde seksten Snner og seks Dtre; men hans Brdre havde
      ikke mange Snner, og deres hele Slgt blev ikke s talrig som
      Juderne.

 28.  De boede i Be'ersjeba Molada, Hazar-Sjual,
 29.  Bilha, Ezem, Tolad,
 30.  Betuel, Horma, Ziklag,
 31.  Bet-Markabot, Hazar-Susim, Bet-Bir'i og Sja'arajim - det var
      indtil Davids Regering deres Byer
 32.  med Landsbyer - fremdeles Etam, Ajin, Rimmon, Token og Asjan,
      fem Byer;
 33.  desuden alle deres Landsbyer, som l rundt om disse Byer indtil
      Ba'al. Det var deres Bosteder; og de havde deres egen Slgtebog.

 34.  Fremdeles: Mesjobab, Jamlek, Amazjas Sn Josja,
 35.  Joel, Jehu, en Sn af Josjibja, en Sn af Seraja, en Sn af
      Asiel,
 36.  Eljoenaj, Ja'akoba, Jesjohaja, Asaja, Adiel, Jesimiel, Benaja
 37.  og Ziza, en Sn af Sjif'i, en Sn af Allon, en Sn af Jedaja, en
      Sn af Sjimri, en Sn af Sjemaja;
 38.  de her ved Navn nvnte var verster i deres Slgter, efter at
      deres Fdrenehuse havde bredt sig strkt.
 39.  Da de engang drog i Retning af Gerar sten for Dalen for at sge
      Grsning til deres Smkvg,
 40.  fandt de fed og god Grsning, og Landet var udstrakt, og der var
      Fred og Ro, da de tidligere Beboere nedstammede fra Kam.
 41.  I Kong Ezekias af Judas Dage drog de her ved Navn nvnte hen og
      overfaldt deres Telte og slog Me'uniterne, som de traf der, og
      de lagde Band p dem, s de nu ikke mere er til; derefter bosate
      de sig i deres Land, da der var Grsning til deres Smkvg.
 42.  Af dem, af Simeoniterne, drog 500 Mand til Se'irs Bjerge under
      Ledelse af Pelatja, Nearj'a, Refaja og Uzziel, Jisj'is Snner,
 43.  og de nedhuggede de sidste Amalekiter, der var tilbage; og de
      bosatte sig der og bor der den Dag i Dag.

Frste Krnikebog 5

  1.  Rubens, Israels frstefdtes, Snner - han var nemlig den
      frstefdte, men da han vanrede sin Faders Leje, gaves hans
      Frstefdselsret til Israels Sn Josefs Snner, dog ikke
      sledes, at de i Slgtebogen opfres som frstefdte;
  2.  thi Juda herskede over sine Brdre, og af hans Midte skulde
      Fyrsten tages, men Frstefdselsretten blev Josefs
  3.  Rubens, Israels frstefdtes, Snner: Hanok, Pallu, Hezron og
      Karmi.
  4.  Joels Snner: Hans Sn Sjemaja, hans Sn Gog, hans Sn Sjim'i
  5.  hans Sn Mika, hans Sn Reaja, hans Sn Ba'al
  6.  hans Sn Be'era, hvem Assyrerkongen Tillegat-Pilneser frte i
      Landflygtighed, da han var Rubeniternes verste.
  7.  Og hans Brdre efter deres Slgter, somde var optegnede i
      Slgtebogen efter deres Nedstamning Frst Je'iel, dernst
      Zekarja
  8.  og Bela, en Sn af Azaz, en Sn af Sjema, en Sn af Joel, som
      boede i Aroer og hen til Nebo og Ba'al-Meon;
  9.  og mod st nede det Omrde, hvor han boede, hen imod
      rkenegnene, der strkker sig over mod Eufratfloden; thi de
      havde talrige Hjorde i Gileads Land.
 10.  I Sauls Dage frte de Krig med Hagriterne, og disse faldt i
      deres Hnd; s bosatte de sig i deres Telte p hele Gileads
      stside.

 11.  Gads Snner, som boede lige over for dem i Basans Land indtil
      Salka:
 12.  Frst Joel, dernst Sjafam, Ja'naj og Sjafat i Basan;
 13.  og deres Brdre efter deres Fdrenehuse: Mikael, Mesjullam,
      Sjeba, Joraj, Jakan, Zia og Eber, syv.
 14.  De var Snner af Abihajil, en Sn af Huri, en Sn af Jaroa, en
      Sn af Gilead, en Sn af Mikael, en Sn af Jesjisjaj, en Sn af
      Jado, en Sn af Buz.
 15.  Ahi, en Sn af Abdiel, en Sn af Guni, var Overhoved for deres
      Fdrenehuse.
 16.  De boede i Gilead, i Basan og Smbyerne det og i alle Sirjons
      Grsgange, s langt de strkker sig.
 17.  De indfrtes alle i Slgtebog i Kong Jotam af Judas og Kong
      Jeroboam af Israels Dage.

 18.  Rubeniterne, Gaditerne og Manasses halve Stamme, alle de
      krigsdygtige Mnd, der har Skjold og Svrd, spndte Bue og var
      vet i Kamp, 44760 Mand, der kunde drage i Kamp,
 19.  frte Krig med Hagriterne, Jetur, Nafisj og Nodab;
 20.  og de fik Hjlp imod dem, s at Hagriterne og alle deres
      Forbundsfller overgaves i deres Hnd, thi de rbte til Gud i
      Kampen, og han bnhrte dem, fordi de slog deres Lid til ham.
 21.  S tog de deres Hjorde, 50.000 Kameler, 250.000 Stykker Smkvg,
      2.000 sler og 100.000 Mennesker som Bytte.
 22.  Der skete nemlig et stort Mandefald, thi Gud havde villet
      Krigen; og de boede nu i Landet i deres Sted lige til
      Landflygtigheden.

 23.  Manasses halve Stammes Snner boede i Landet fra Basan til
      Ba'al-Hermon, Senir og Hermonbjerget; de var talrige.
 24.  Overhovederne for deres Fdrenehuse var flgende: Efer, Jisj'i,
      Eliel, Azriel, Jirmeja, Hodavja og Jadiel, dygtige Krigere og
      navnkundige Mnd, Overhoveder for deres Fdrenehuse.
 25.  Men de var deres Fdres Gud utro og bolede med de Guder, der
      dyrkedes af Landets Folkeslag, som Gud havde udryddet foran dem.
 26.  Da ggede Israels Gud Assyrerkongerne Puls og Tillegat-Pilnesers
      Sind, s han slbte dem bort, Rubeniterne, Gaditerne og Manasses
      halve Stamme, og bragte dem til Hala, Habor, Hara og
      Gozan-floden, hvor de er den Dag i Dag.

Frste Krnikebog 6

  1.  Levis Snner: Gerson, Kehat og Merari.
  2.  Kehats Snner: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel.
  3.  Amrams Brn: Aron, Moses og Mirjam. Arons Snner: Nadab, Abihu,
      Eleazar og Itamar.
  4.  Eleazar avlede Pinehas; Pinehas avlede Abisjua;
  5.  Abisjua avlede Bukki; Bukki avlede Uzzi;
  6.  Uzzi avlede Zeraja; Zeraja avlede Merajot;
  7.  Merajot avlede Amarja; Amarja avlede Ahitub;
  8.  Ahitub avlede Zadok; Zadok avlede Ahima'az;
  9.  Ahima'az avlede Azarja; Azarja avlede Johanan;
 10.  Johanan avlede Azarja, der var Prst i det Tempel, Salomo
      byggede i Jerusalem;
 11.  Azarja avlede Amarja; Amarja avlede Ahitub;
 12.  Ahitub avlede Zadok; Zadokavlede Sjallum;
 13.  Sjallum avlede Hilkija; Hilkija avlede Azarja;
 14.  Azarja avlede Seraja; Seraja avlede Jozadak,
 15.  Men Jozadak drog med, da HERREN lod Juda og Jerusalem fre i
      Landflygtighed af Nebukadnezar.

 16.  Levis nner: Gerson, Kehat og Me'rari.
 17.  Navnene p Gersons Snner var flgende: Libni og Sjim'i.
 18.  Kehats Snner: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel.
 19.  Meraris Snner: Mali og Nusji. Det er Leviternes Slgter efter
      deres Fdrenehuse.
 20.  Fra Gerson nedstammede: Hans Sn Libni, hans Sn Jahat, hans Sn
      Zimma,
 21.  hans Sn Joa, hans Sn Iddo, hans Sn Zera og hans Sn Jeateraj.
 22.  Kehats Snner: Hans Sn Amminadab, hans Sn Kora, hans Sn
      Assir,
 23.  hans Sn Elkana, hans Sn Ebjasaf, hans Sn Assir,
 24.  hans Sn Tahat, hans Sn Uriel, hans Sn Uzzija og hans Sn
      Sja'ul.
 25.  Elkanas Snner: Amasaj og Ahimot,
 26.  hans Sn Elkana, hans Sn Zofaj, hans Sn Tohu,
 27.  hans Sn Eliab, hans Sn Jeroham,hans SnElkana oghans Sn
      Samuel.
 28.  Samoels Snner: Joel, den frstefdte, og den anden Abija.
 29.  Meraris Snner: Mali, hans Sn Libni, hans Sn Sjim'i, hans Sn
      Uzza,
 30.  hans Sn Sjim'a, hans Sn Haggija og hans Sn Asaja.

 31.  Flgende er de, hem David overdrog Sangen i HERRENs Hus, efter
      at Arken havde fet et Hvilested,
 32.  ogsom gjorde Tjeneste foran benbaringsteltets Bolig som
      Sangere, indtil Salomo byggede HERRENs Hus i Jerusalem; de
      udfrte deres Tjeneste efter de Forskrifter, der var dem givet.
 33.  De, som udfrfe denne Tjeneste, og deres Snner var flgende: Af
      Hehatiterne Sangeren Heman, en Sn af Joel, en Sn af Samuel,
 34.  en Sn af Elkana, en Sn af Jeroham, en Sn af Eliel, en Sn af
      Toa,
 35.  en Sn af Zuf, en Sn af Elkana, en Sn af Mahat, en Sn af
      Amasaj,
 36.  en Sn af Elkaoa, en Sn af Joel, en Sn af Azarja, en Sn af
      Zefanja,
 37.  en Sn af Tahat, en Sn af Assir, en Sn af Ebjasaf, en Sn af
      Hora,
 38.  en Sn af Jizhar, en Sn af Kehat, en Sn af Levi, en Sn af
      Israel.
 39.  Hans Broder Asaf, der havde Plads til hjre for ham: Asaf, en
      Sn af Berekja, en Sn af Sjim'a,
 40.  en Sn af Mikael, en Sn af Ba'aseja, en Sn af Malkija,
 41.  en Sn af Etni, en Sn af Zera, en Sn af Adaja,
 42.  en Sn af Etan, en Sn af Zimma, en Sn af Sjim'i,
 43.  en Sn af Jahat, en Sn af Gerson, en Sn af Levi.
 44.  Deres Brdre, Meraris Snner, der havde Plads til venstre: Etan,
      en, Sn af Kisji en Sn af Abdi, en af Malluk,
 45.  en Sn af Hasjabja, en Sn af Amazja, en Sn af Hilkija,
 46.  en Sn af Amzi, en Sn af Bani, en Sn af Sjemer,
 47.  en Sn af Mali en Sn af Musji, en Sn af Merari, en Sn af
      Levi.

 48.  Deres Brd Leviterne var pligtige at gre alt Arbejdet ved Guds
      Hus's Bolig;
 49.  men Aron og hans Snner ofrede Rgofre p Brndofferalteret og
      Rgofferalteret, de udfrte alt Arbejde i det Allerhelligste og
      skaffede Israel Soning, ganske som Guds Tjener Moses havde
      pbudt.
 50.  Arons Snner var flgende: Hans Sn Eleazar, hans Sn Pinehas,
      hans Sn Abisjua,
 51.  hans Sn Bukki, hans Sn Uzzi, hans Sn Zeraja,
 52.  hans Sn Merajot, hans Sn Amarja, hans Sn Ahitub, 53; hans Sn
      Zadok og hans Sn Ahima'az.

 54.  Deres Boliger, deres Teltlejre i deres Omrde var flgende:
      Arons Snner af Kehatiternes Slgt - thi, for dem faldt Loddet
      frst
 55.  gav man Hebron i Judas Land med tilhrende Grsmarker;
 56.  men Byens Landomrde og Landsbyer gav, man Haleb, Jefunnes Sn.
 57.  Arons Snner gav, man Tilflugtsbyen Hebron, Libna.. med
      Grsmarker.  Jattir, Esjtemoa, med Grsmarker,
 58.  Hilen med Grsmarker, Debir med Grsmarker,
 59.  Asjan med Grsmarker, Jutta med Grsmarker og Bet-Sjemesj med
      Grsmarker:
 60.  Af Benjamins Stamme: Gibeon med Grsmarker, Geba med Grsmarker,
      Alemet med Grsmarker og Anatot med Grsmarker. I alt tretten
      Byer med Grsmarker.

 61.  Kehats vrige Snner tilfaldt efter deres Slgter ved
      Lodkastning ti Byer af Efraims og Dans Stammer og Manasses halve
      Stamme.
 62.  Gersons Snner tilfaldt efter deres Slgter tretten Byer af
      Issakars, Asers og Naftalis Stammer og Manasses halve Stamme i
      Basan.
 63.  Meraris Snner tilfaldt efter deres Slgter ved Lodkastning tolv
      Byer af Rubens, Gads og Zebulons Stammer.

 64.  S gav Israeliterne Leviterne Byerne med Grsmarker.

 65.  De gav dem ved Lodkastning af Judernes, Simeoniternes og
      Benjaminiternes Stammer de ovenfor nvnte Byer.

 66.  Kehatiternes Slgter fik de dem ved Lodkastning tildelte Byer af
      Efraims Stamme;
 67.  man gav dem Tilflugtsbyen Sikem med Grsmarker i Efraims Bjerge,
      Gezer med Grsmarker,
 68.  Jokmeam med Grsmarker. Bet-Horon med Grsmarker,
 69.  Ajjalon med Grsmarker og Gat: Rimmon med Grsmarker;
 70.  af Manasses halve Stamme Aner med Grsmarker og Jibleam med
      Grsmarker; det tilfaldt de vrige Hehatiters Slgter.

 71.  Gersoniterne efter deres Slgter tilfaldt af den anden Halvdel
      af Manasses Stamme Golan i Basan med Grsmarker og Asjtarot med
      Grsmarker;
 72.  af Issakars Stamme Kedesj med Grsmarker, Dobrat med Grsmarker,
 73.  Jarmut med Grsmarker og En-Gannim med Grsmarker;
 74.  af Asers Stamme Masjal med Grsmarker, Abdon med Grsmarker,
 75.  Hukok med Grsmarker og Rehob med Grsmarker;
 76.  af Naftalis Stamme Bedesj i Galila med Grsmarker, Hammot med
      Grsmarker og Kirjatajim med Grsmarker.

 77.  De vrige Leviter, Merariterne, tilfaldt af Zebulons Stamme
      Rimmon med Grsmarker og Tabor med Grsmarker;
 78.  og hinsides Jordan over for Jeriko, sten for Jordan, af Rubens
      Stamme Bezer i rkenen med Grsmarker, Jaza med Grsmarker,
 79.  Kedemot med Grsmarker og Mefa'at med Grsmarker;
 80.  af Gads Stamme Ramot i Gilead med Grsmarker, Mahanajim med
      Grsmarker,
 81.  Hesjbon med Grsmarker og Ja'zer med Grsmarker.

Frste Krnikebog 7

  1.  Issakas Snner var: Tola, Pua, Jasjub og Sjimron, fire.
  2.  Tolas Snner: Uzzi, Refaja, Jeriel, Jamaj, Jibsam og Sjemuel,
      Overhoveder for Tolas Fdrenehuse, dygtige Krigere. Efter deres
      Slgtebger udgjorde deres Tal p Davids Tid 22600.
  3.  Uzzis Snner: Jizraja, Jizrajas Snner Mikael, Obadja, Joel og
      Jissjija, fem, alle sammen Overhoveder.
  4.  Til dem hrte efter deres Slgtebger, efter deres Fdrenehuse,
      krigsrustede Skarer, 36000; de havde nemlig mange kvinder og
      Brn.
  5.  Deres Brdre, alle Issakars Slgter, var dygtige Krigere; de,
      som var indfrt i deres Slgtebog, udgjorde i alt 87 000.

  6.  Benjamins Snner: Bela, Beker og Jediael, tre.
  7.  Belas Snner: Ezbon, Uzzi, Uzziel Jerimot og Iri, fem,
      Overhoveder for Fdrenehuse, dygtige Krigere; de, som var
      indfrt i deres Slgtebog, udgjorde 22034.
  8.  Bekers Snner: Zemira, Joasj, Eliezer, Eljoenaj, Omri, Jeremot,
      Abija, Anatot og Alemet; alle disse var Bekers Snner;
  9.  de, som var indfrt i deres Slgtebog efter deres Slgter,
      Overhovederne for Fdrenehusene, dygtige Krigere, udgjorde 20
      200.
 10.  Jediaels Snner: Bilhan; Bilhans Snner: Je'usj, Binjamin, Ehud,
      Kena'ana, Zetan, Tarsjisj og Ahisjahar;
 11.  alle disse var Jediaels Snner, Overhoveder for deres
      Fdrenehuse, dygtige Krigere, 17200 vede Krigere.
 12.  Og Sjuppim og Huppim var Irs Snner, og Husjim var Ahers Snner

 13.  Naftalis Snner var: Jabaziel, Guni, Jezer og Sjallum. Bilhas
      Snner:.

 14.  Manasses Snner, som hans aramaiske Medhustru fdte: Hun fdte
      Makir, Gileads Fader.
 15.  Gilead gtede en Kvinde ved Navn Ma'aka; hans Sster hed
      Hammoleket, og hans Broder hed Zelobad; Zelofbad havde kun
      Dtre.
 16.  Gileads Hustru Ma'aka fdte en Sn, som hun kaldte Peresj,
      medens hans Broder hed Sjeresj; hans Snnervar Ulam og Rekem.
 17.  Ulams Snner: Bedan. Det var Snner af Gilead, en Sn af Makir,
      en Sn af Manasse.
 18.  Hans Sster Hammoleket fdte Isjhod, Abiezer og Mala.
 19.  Sjemidas Snner: Ajan, Sjekm, Likhi og Ani'am.

 20.  Efraims Snner: Sjutela hans Sn Bered, hans Sn Tahat, hans Sn
      El'ada, hans Snahat,
 21.  hans Sn Zabad, hans Sn Sjutela - og Ezer og El'ad. Dem drbte
      Mndene fra Gat, de indfdfe i Landet, fordi de var draget ned
      for at tage deres Hjorde.
 22.  Deres Fader Efraim srgede i lang Tid over dem, og hans Brdre
      kom for at trste ham.
 23.  S gik han ind til sin Hustru, og hun blev frugtsommelig og
      fdte en Sn, som han kaldte Beri'a, fordi hans Hus var i
      Ulykke, da det skete.
 24.  Hans Datter var Sje'era, som byggede Nedre- og vre-Bet-Horon og
      Uzzen-Sje'era.
 25.  Hans Sn var Refa, hans Sn Resjef, hans Sn Tela, hans Sn
      Tahan,
 26.  hans Sn Ladan, hans Sn Ammihud, hans Sn Elisjama,
 27.  hans Sn Nun, hans Sn Josua.
 28.  Deres Besiddelser og Boliger var Betel med Smbyer, mod st
      Na'aran, mod Vest Gezer med Smbyer, fremdeles Sikem med Smbyer
      indtil Ajja med Smbyer;
 29.  langs Manassiternes Grnse Bet-Sjean med Smbyer, Ta'anak med
      Smbyer, Megiddo med Smbyer og Dor med Smbyer. I dem boede
      Israels Sn Josefs Snner.

 30.  A Snner: Jimna, Jisjva, Jisjvi og Beri'a og deres Sster Sera.
 31.  Beri'as Snner: Heber og Malkiel, som var Birzajits Fader.
 32.  Heber avlede Jaflet, Sjomer, Hotam og deres Sster Sjua.
 33.  Jaflets Snner: Pasak, Bimhal og Asjvat; det var Jaflets Snner.
 34.  Sjemers Snner: Ahi, Roga, Hubba og Aram.
 35.  Hans Broder Hotams Snner: Zofa, Jimna, Sjelesj og Amal.
 36.  Zofas Snner: Sua, Harnefer, Sjual, Beri, Jimra,
 37.  Bezer, Hod, Sjamma, Sjilsja, Jitran og Be'era.
 38.  Jeters Snner: Jefunne, Pispa og Ara.
 39.  Ullas Snner: Ara, Hanniel og Rizja.
 40.  Alle disse var Asers Snner. Overhoveder for Fdrenehusene,
      udsgte dygtige Krigere, Overhoveder for versterne. De, der var
      indfrt i Slgtebogen som brugelige til Krigstjeneste, talte
      26000.

Frste Krnikebog 8

  1.  Benjamin avlede Bela, den frstfdte, Asjbel den anden, Ahiram
      den tredje,
  2.  Noha den fjerde og Rafa den femte.
  3.  Bela havde Snner: Ard, Gera, Ehuds Fader,
  4.  Abisjua, Na'aman, Ahoa,
  5.  Gera, Sjefufan og Hufam.

  6.  Ehuds Snner var flgende de var Overhoveder for Fdrenehusene
      blandt Gebas Indbyggere, men frtes bort til Manahat,
  7.  da Na'aman, Ahija og Ger frte dem bort -: Han avlede Uzza og
      Ahihud.
  8.  Sjaharajim avlede p Moabs Slette - efter at han havde sendt
      sine Hustruer Husjim og Ba'ara bort
  9.  han avlede med sin Hustru Hodesj: Jobab, Zibja, Mesja, Malkam,
 10.  Je'uz, Sakeja og Mirma; det var hans Snner, Overhoveder for
      Fdrenehuse;
 11.  og med Husjim avlede han Abitub og Elpa'al.
 12.  Elpa'als Snner: Eber, Misj'am og Sjemer, som byggede Ono og Lod
      med Smbyer.

 13.  Beri'a og Sjema var Overhoveder for Fdrenehusene blandt
      Indbyggerne i Ajjalon; det var dem, der slog Indbyggerne i Gat
      p Flugt.
 14.  Deres Brdre var Elpa'al Sjasjak og Jeremot.
 15.  Og Zebadja, Arad, Eder,
 16.  Mikael, Jisjpa og Joha var Beri'as Snner.
 17.  Zebadja, Mesjullam' Hizki, Heber,
 18.  Jisjmeraj, Jizli'a og Jobab var Elpa'als Snner.
 19.  Jakim, Zikri, Zabdi,
 20.  Eljoenaj, Zilletaj, Eliel,
 21.  Adaja, Beraja og Sjimrat var Sjim'is Snner.
 22.  Jisjpan, Eber, Eliel,
 23.  Abdon, Zikri, Hanan,
 24.  Hananja, Elam, Antotija,
 25.  Jifdeja og Penuel var Sjasjaks Snner.
 26.  Sjamsjeraj, Sjeharja, Atalja,
 27.  Ja'aresjja, Elija og Zikri var Jerohatns Snner.
 28.  Disse var Overhoveder for Fdrenehuse, Overhoveder efter deres
      Slgter; de boede i Jerusalem.

 29.  I Gibeon boede Je'uel, Gibeons Fader, hvis Hustru hed Ma'aka;
 30.  hans frstefdte Sn var Abdon, dernst Zur, Kisj, Ba'al, Ner,
      Nadab,
 31.  Gedor, Ajo, Zeker og Miklot.
 32.  Miklot avlede Sjim'a. Ogs disse boede over for deres Brdre
      sammen med deres Brdre i Jerusalem.
 33.  Ner avlede Kisj. Kisj avlede Saul. Saul avlede Jonatan,
      Malkisjua, Abinadab og Esjba'al.
 34.  Jonatans Sn var Meribba'al. Meribba'al avlede Mika.
 35.  Mikas Snner: Piton, Melek, Ta'rea og Ahaz.
 36.  Ahaz avlede Jehoadda. Jehoadda avlede Alemet, Azmavet og
      Zimri. Zimri avlede Moza.
 37.  Moza avlede Bin'a, hans Sn var Rafa hans Sn El'asa, hans Sn
      Azel.
 38.  Azel havde seks Snner, hvis Navne var Azrikam, Bokeru,
      Jisjmael, Sjearja, Obadja og Hanan; alle disse var Azels Snner.
 39.  Hans Broder Esjeks Snner: Ulam, den frstefdte, Je'usj den
      anden og Elifelet den tredje.
 40.  Ulams Snner var dygtige Krigere, der spndte Bue og havde mange
      Snner og Snnesnner. Alle disse var Benjamins Snner.

Frste Krnikebog 9

  1.  Alle Isreaeliter blev indfrt i Slgtebger og findes optegnede
      i Israels Kongers Bog. Men Juda blev frt i Landflygtighed til
      Babel for sin Utroskabs Skyld.
  2.  De tidligere Indbyggere, som levede p deres Ejendom i deres
      Byer: Israel, Prsterne, Leviterne og Tempeltrllene.
  3.  I Jerusalem boede af Judere, Benjaminiter, Efraimiter og
      Manassiter flgende.
  4.  Af Juderne: Utaj, en Sn af Ammihud, en Sn af Omri, en Sn af
      Imri, en Sn af Bani, en af Judas Sn Perez's Snner.
  5.  Af Sjelaniterne: Den frstefdte Asaja og hans Snner.
  6.  Af Zeraiterne: Je'uel og deres Brdre, 690.
  7.  Af Benjaminiterne: Sallu, en Sn af Mesjullam, en Sn af
      Hodavja, en Sn af Hassenua;
  8.  Jibneja, en Sn af Jeroham; Ela, en Sn af Mikris Sn Uzzi;
      Mesjullam, en Sn af Sjefatja, en Sn af Re'uel, en Sn af
      Jibneja;
  9.  desuden deres Brdre efter deres Slgter, 956. Alle disse Mnd
      var Overhoveder for deres Fdrenehuse.

 10.  Af Prsterne: Jedaja, Jojarib, Jakin,
 11.  Azarja, en Sn af Hilkija, en Sn af Mesjullam, en Sn af Zadok,
      en Sn af Merajot, en Sn af Ahitub, versten over Guds Hus;
 12.  Adaja, en Sn af Jeroham, en Sn af Pasjhur, en Sn af Malkija;
      Masaj, en Sn af Adiel, en Sn at Jazera, en Sn af Mesjullam,
      en Sn af Mesjillemit, en Sn af Immer;
 13.  desuden deres Brdre, Overhovederne for deres Fdrenehuse, 1760,
      dygtige Mnd til Tjenesten i Guds Hus.

 14.  Af Leviterne: Sjemaja, en Sn af Hassjub, en Sn at Azrikam, en
      Sn af Hasjabja af Merariterne,
 15.  Bakbakkar, Heresj, Galal, Mattanja en Sn af Mika, en Sn af
      Zikri, en Sn af Asaf,
 16.  Obadja, en Sn af Sjemaja, en Sn af Galal, en Sn af Jedutun,
      og Berekja, en Sn af Asa, en Sn af Elkana, som boede i
      Netofatiternes Landsbyer.
 17.  Drvogterne: Sjallum, Akkub, Talmon og Ahiman og deres Brdre;
      Sjallum var Overhovedet
 18.  og har endnu sin Plads ved Kongeporten mod st. Det var
      Drvogterne i Leviternes Lejre.
 19.  Sjallum, en Sn af Kore, en Sn af Ebjasaf, en Sn af Hora, og
      hans Brdre af hans Fdrenehus, Koraiterne, havde Vagttjenesten
      ved Teltets Trskler; deres Fdre havde nemlig holdt Vagt ved
      Indgangen til HERRENs Lejr;
 20.  Pinehas, Eleazars Sn - HERREN vre med ham! - var fordum deres
      verste;
 21.  Mesjelemjas Sn Zekarja var Drvogter ved Indgangen til
      benbaringsteltet.
 22.  Tilsammen udgjorde de, der var udvalgt til at holde Vagt ved
      Trsklerne, 212. De indfrtes i de res Slgtebger i deres
      Landsbyer. David og Seeren Samuel indsatte dem i deres Embede;
 23.  de og deres Snner holdt Vagt ved Portene til HERRENs Hus,
      Teltboligen.
 24.  Drvogterne stod mod alle fire Verdenshjrner, mod st, Vest,
      Nord og Syd,
 25.  og deres Brdre i deres Landsbyer skulde fra Tid til anden, syv
      Dage ad Gangen, mde for at st dem bi;
 26.  thi hine fire verster for Drvogterne gjorde stadig
      Tjeneste. Det var Leviferne. Fremdeles havde de Tilsyn med
      Kamrene og Forrdsrummene i Guds Hus,
 27.  og de overnattede rundt omkring Guds Hus, thi de havde det Hverv
      at holde Vagt, og de skulde lukke op hver Morgen.
 28.  Nogle af dem havde Tilsyn med de til Tjenesten hrende Ting og
      talte dem, bde nr de gemte dem hen, og nr de tog dem frem.
 29.  Andre var sat til at fre Tilsyn med Tingene, alle de hellige
      Ting, og med Hvedemelet, Vinen, Olien, Rgelsen og de
      vellugtende Stoffer.
 30.  Nogle af Prsternes Snner lavede Salven af de vellugtende
      Stoffer.
 31.  En af Leviterne, Mattitja, Koraiten Sjallums frstefdte
      Sn. havde det Hverv at tillave Bagvrket.
 32.  Nogle af deres Brdre Kehatiterne havde Tilsyn med Skuebrdene
      og skulde lgge dem til Rette hver Sabbat.

 33.  Det var Sangerne, Overhovederne for Leviternes Fdrenehuse. De
      opholdt sig i Kamrene, fri for anden Gerning, da de havde
      Tjeneste Dag og Nat.

 34.  Det var Overhovederne for Leviternes Fdrenehuse, Overhoveder
      efter deres Slgter. De boede i Jerusalem.

 35.  I Gibeon boede Je'uel, Gibeons Fader, hvis Hustru hed Ma'aka;
 36.  hans frstefdfe Sn var Abdon, dernst Zur, Kisj, Ba'al, Ner,
      Nadab,
 37.  Gedor, Ajo, Zekarja og Miklot.
 38.  Miklot avlede Sjim'am. Ogs de boede over for deres Brdre
      sammen med deres Brdre i Jerusalem.
 39.  Ner avlede Kisj. Kisj avlede Saul. Saul avlede Jonatan,
      Malkisjua, Abinadab og Esjba'al.
 40.  Jonatans Sn var Meribba'al. Meribba'al avlede Mika.
 41.  Mikas Snner: Piton, Melek, Ta'rea og Ahaz.
 42.  Ahaz avlede Jehoadda. Jehoadda avlede Alemet, Azmavet og
      Zimri. Zimri avlede Moza.
 43.  Moza avlede Bin'a, hans Sn var Refaja, hans Sn El'asa, hans
      Sn Azel.
 44.  Azel havde seks Snner, hvis Navne var Azrikam, Bokeru,
      Jisjmael, Sjearja, Obadja og Hanan; det var Azels Snner.

Frste Krnikebog 10

  1.  Filisterne angreb Israel; og Israeals Mnd flygtede for
      Filisterne, og de faldne l rundt om p Gilboas Bjerg.
  2.  Og Filisterne forfulgte Saul og hans Snner og drbte Sauls
      Snner, Jonatan, Abinadab og Malkisjua.
  3.  Kampen rasede om Saul, og han blev opdaget af Bueskytterne og
      grebes af stor Angst for dem.
  4.  Da sagde Saul til sin Vbendrager: "Drag dit Svrd og gennembor
      mig, for at ikke disse uomskrne skal komme og mishandle mig!"
      Men Vbendrageren vilde ikke, thi han gs tilbage derfor. Da tog
      Saul Svrdet og styrtede sig i det,
  5.  og da Vbendrageren s, at Saul var dd, styrtede ogs han sig i
      sit Svrd og dde.
  6.  Sledes fulgtes Saul, hans tre Snner og hele hans Slgt i
      Dden.
  7.  Men da alle Israeliteme i Dalen s, at Israels Mnd var flygtet,
      og at Saul og hans Snner var faldet, forlod de deres Byer og
      flygtede, hvorp Filisterne kom og besatte dem.

  8.  Da Filisterne Dagen efter kom for at plyndre de faldne, fandt de
      Saul og hans Snner liggende p Gilboas Bjerg.
  9.  De plyndrede ham da og tog hans hoved og Vben med sig og sendte
      Bud rundt iilisternes Land for at bringe deres Afguder og Folket
      Gldesbudet.
 10.  Vbnene lagde dei deres Guds Hus, men Hovedskallen hngte de op
      i Dagons Hus.
 11.  Men da alle de, som boede i Gilead, hrte alt, hvad Filisterne
      havde gjort ved Saul,
 12.  brd alle vbenfre Mnd op, og de tog Sauls og hans Snners Lig
      ned, bragte dem med til Jabesj og jordede deres Ben under
      Terebinten i Jabesj og fastede syv Dage.

 13.  Sledes dde Saul for den Utroskabs Skyld, han havde vist
      HERREN, fordi han ikke havde givet Agt p HERRENs Ord, ogs
      fordi han havde adspurgt en nd for at f et Rd
 14.  og ikke sgt; Rd hos HERREN. Derfor lod han ham d, og
      Kongemagten lod han g over til David, Isajs Sn.

Frste Krnikebog 11

  1.  Derp samlede hele Israel sig hos David i Hebron og sagde: "Vi
      er jo dit Kd og Blod!"
  2.  Allerede fr i Tiden, medens Saul var Konge, var det dig, som
      frte Israel ud i Kamp og hjem igen; og HERREN din Gud sagde til
      dig: Du skal vogte mit Folk Israel og vre Hersker over mit Folk
      Israel!"
  3.  Og alle Israels ldste kom til Kongen i Hebron, og David
      sluttede i Hebron Pagt med dem for HERRRNs syn, og de salvede
      David til Konge over Israel efter HERRENs Ord ved Samuel.

  4.  Derp drog David med hele Israel til Jerusalem, det er Jebus;
      der boede Jebusiterne, Landets oprindelige Indbyggere;
  5.  og Indbyggerne i Jebus sagde til David: "Her kan du ikke trnge
      ind!" Men David indtog Klippeborgen Zion, det er Davidsbyen.
  6.  Og David sagde: "Den, der frst slr en Jebusit, skal vre
      verste og Hrfrer!" Og da Joab, Zentjas Sn, var den frste,
      der steg derop, blev han verste.
  7.  S tog David Bolig i Klippeborgen, hvorfor man kaldte den
      Davidsbyen;
  8.  og han befstede Byen hele Vejen rundt fra Millo af; Resten af
      Byen genopfrte Joab.
  9.  Og David blev mgtigere og mgtigere; Hrskarers HERRE var med
      ham.

 10.  Flgende var de ypperste at Davids Helte, som sammen med hele
      Israel kraftig stod ham bi med at n Kongedmmet, s de fik ham
      valgt til Konge efter HERRENs Ord til Israel.
 11.  Navnene p Davids Helte var flgende: Isjba'al, Hakmonis Sn,
      Anfreren for de tre; det var ham, som engang svang sit Spyd
      over 300 faldne p een Gang.
 12.  Blandt de tre Helte kom efter ham Ahohiten El'azar, Dodos Sn;
 13.  han var med David ved PasDammim, dengang Filisterne samlede sig
      der til Kamp. Marken var fuld af Byg, og Folkene flygtedefor
      Filisterne;
 14.  men han stillede sig op midt p Marken og holdt den og huggede
      Filisterne ned; og HERREN gav dem en stor Sejr.

 15.  Engang drog tre af de tredive ned til David p Klippen, til
      Adullams Hule, medens Filisternes Hr var lejret i Refaimdalen.
 16.  David var dengang i Hlippeborgen, medens Filisternes Foged var i
      Betlehem.
 17.  S vgnede Lysten hos David, og han sagde: "Hvem skaffer mig en
      Drik Vand fra Cisternen ved Betlehems Port?"
 18.  Da banede de tre Helte sig Vej gennem Filisternes Lejr, ste
      Vand af Cisternen ved Betlehems Port og bragte David det. Han
      vilde dog ikke drikke det, men udgd det for HERREN
 19.  med de Ord: "Gud vogte mig for at gre det! Skulde jeg drikke de
      Mnds blod, som har vovet deres Liv? Thi med Fare for deres Liv
      har de hentet det!"  Og han vilde ikke drikke det. Den Dd
      udfrte de tre Helte.

 20.  Abisjaj, Joabs Broder, var Anfrer for de tredive. Han svang sit
      Spyd over de faldne, og han var navnkundig blandt de tredive;
 21.  iblandt de tredive var han hjt ret, og han var deres Anfrer;
      men de tre nede han ikke.

 22.  Benaja, Jojadas Sn, var en tapper Mand fra Kabze'el, der havde
      udfrt store Heltegeminger; han fldede de to Arielsnner fra
      Moab; og han steg ned og fldede en Lve i en Cisterne, en Dag
      den var faldet Sne.
 23.  Ligeledes fldede han gypteren, en kmpestor Mand, fem Alen
      hj. gypteren havde et Spyd som en Vverbom i Hnden, men han
      gik ned imod ham med en Stok, vristede Spydet ud af Hnden p
      ham og drbte ham med hans eget Spyd.
 24.  Disse Heltegerninger udfrte Benaja, Jojadas Sn, og han var
      navnkundig iblandt de tredive Helte;
 25.  iblandt de tredive var han hjt ret, men de tre nede han
      ikke. David satte ham over sin Livvagt.

 26.  De tapre Helte var: Asa'el, Joabs Broder; Elhanan, Dodos Sn,
      fra Betlehem;
 27.  Haroriten Sjammot; Peloniten Helez;
 28.  Ira, Ikkesj's Sn, fra Tekoa; Abiezer fra Anatot;
 29.  Husjatiten Sibbekaj; Ahohiten Ilaj;
 30.  Maharaj fra Netofa; Heled, Ba'anas Sn, fra Netofa;
 31.  Itaj, Ribajs Sn, fra det benjaminitiske Gibea; Benaja fra
      Pir'aton;
 32.  Huraj fra Nahale-Ga'asj; Abiel fra Araba;
 33.  Azmavet fra Bahurim.; Sja'alboniten Eljaba;
 34.  Guniten Jasjen; Harariten Jonatan, Sjammas, Sn;
 35.  Harariten Ahi'am, Sakars Sn; Elifal, Urs Sn;
 36.  Mekeratiten Hefer; Peloniten Ahija;
 37.  Hezro fra Karmel; Na'araj, Ezbajs Sn;
 38.  Joel, Natans Broder; Mibhar, Hagritens Sn;
 39.  Ammoniten Zelek; Naharaj fra Berot, der var Joabs, Zerujas Sns,
      Vbendrager;
 40.  Ira fra Jattir; Gareb fra Jattir;
 41.  Hetiten Urias; Zabad, Alajs Sn;
 42.  Rubeniten Adina, Sjizas Sn, et af Rubeniternes Overhoveder over
      tredive;
 43.  Hanan, Ma'akas Sn; Mitniten Josjafat;
 44.  Uzzija fra Asjtarot; Sjama og Je'uel, Aroeriten Hotams Snner;
 45.  Jediael, Sjimris Sn, og hans Broder Tiziten Joha;
 46.  Mahaviten Eliel; Jeribaj og Josjavja, Elna'ams Snner; Moabiten
      Jitma;
 47.  Eliel, Obed og Ja'asiel fra Zoba.

Frste Krnikebog 12

  1.  Flgende er de, der kom til David i Ziklag, medens han mtte
      holde sig skjult for Saul, Kisj's Sn. De hrte til Heltene, som
      hjalp til i Kampen;
  2.  de var vbnet med Bue og vet i Stenkast og Pileskydning bde
      med hjre og venstre Hnd; de hrte til Sauls Brdre,
      Benjaminiterne.
  3.  Deres Overhoved var Ahiezer; dernst Joasj, Sjema'as Sn, fra
      Gibea, Jeziel og Pelet, Azmavets Snner, Beraka, Jehu fra
      Anatot,
  4.  Jisjmaja fra Gibeon, en Helt blandt de tredive og Hvedsmand
      over de tredive, Jirme'ja, Jahaziel, Johanan, Jozabad fra
      Gedera,
  5.  El'uzaj, Jerimot, Bealja, Sjemarja, Sjefatja fra Harif,
  6.  Elkana, Jissjija, Azar'el, Jo'ezer og Jasjobam, Koraiterne,
  7.  Joela og Zebadja, Snner af Jeroham fra Gedor.

  8.  Af Gaditerne slutfede nogle sig dygtige Krigere, vede
      Krigsmnd, vbnet med Skjold og Spyd; de var som Lver at se p
      og rappe som Gazellerne p Bjergene.
  9.  Deres Overhoved var Ezer, Obadja den anden, Eliab den tredje,
 10.  Masjmanna den fjerde, Jirmeja den femte,
 11.  Attaj den sjette, Eliel den syvende,
 12.  Johanan den ottende, Elzabad den niende,
 13.  Jirmeja den tiende, Makbannaj den ellevte.
 14.  De var Anfrere blandt Gaditerne; den mindste af dem tog det op
      med hundrede, den strste med tusind.
 15.  Det var dem, der gik over Jordan i den frste Mned, engang den
      overalt var get over sine Bredder, og slog alle Dalboerne p
      Flugt bde mod st og Vest.

 16.  Engang kom nogle Benjaminiter og Judere til David i
      Klippeborgen;
 17.  David gik ud til dem, tog til Orde og sagde: "Hvis I kommer til
      mig i fredelig Hensigt, for at hjlpe mig, er jeg af Hjertet
      rede til at gre flles Sag med eder; men er det for at forrde
      mig til mine Fjender, sknt der ikke er Uret i mine Hnder, da
      se vore Fdres Gud til og straffe det!"
 18.  S ifrte nden sig Amasaj, de tredives Anfrer, og han sagde:
      "For dig, David, og med dig, Isajs Sn!  Fred, Fred vre med
      dig, og Fred med dine Hjlpere, thi dig hjlper din Gud!" Da tog
      David imod dem og satte dem i Spidsen for Krigerskaren.

 19.  Af Manasse gik nogle over til David. Det var, dengang han sammen
      med Filisterne drog i Kamp mod Saul, uden at han dog blev dem
      til Hjlp, fordi Filisternes Fyrster efter at have holdt
      Rdslagning sendte ham bort, idet de sagde: "Det koster vore
      Hoveder, hvis han gr over til sin Herre Saul!"
 20.  Da han s drog til Ziklag, gik flgende Manassiter over til ham:
      Adna, Jozabad, Jediael, Mikael, Jozabad, Elibu og Zilletaj, der
      var Overhoveder for Slgter i Manasse;
 21.  de hjalp siden David imod Strejfskarerne, thi de var alle
      dygtige Krigere og blev Frere i Hren.
 22.  Der kom nemlig daglig Folk til David for at hjlpe ham, s det
      til sidst blev en stor Hr, stor som Guds Hr.

 23.  Flgende er Tallene p Frerne for de vbnede Krigere, der kom
      til David i Hebron for at gre ham til Konge i Sauls Sted efter
      HERRENs Bud:
 24.  Af Judere, der har Skjold og Spyd, 6800 vbnede Krigere;
 25.  af Simeoniterne 7100 dygfige Krigshelte;
 26.  af Leviterne 4600,
 27.  dertil verstenover Arons Slgt, Jojada, fulgt af 3700,
 28.  og Zadok, en ung, dygtig Kriger, med sit Fdrenehus, 22 Frere;
 29.  af Benjaminiterne, Sauls Brdre, 3000, men de fleste af dem
      holdt endnu fast ved Sauls Hus;
 30.  af Efraimiterne 20800 dygtige Krigere, navnkundige Mnd i deres
      Fdrenehuse;
 31.  af Manasses halve Stamme 18.000 navngivne Mnd, der skulde g
      hen og gre David til Konge;
 32.  af Issakariterne, der forstod sig p Tiderne, s de sknnede,
      hvad Israel havde at gre, 200 Frere og alle deres Brdre, der
      stod under dem;
 33.  af Zebulon 50.000, vede Krigere, udrustet med alle Hnde Vben,
      med een Vilje rede til Kamp;
 34.  af Naftali 1.000 Frere, fulgt af 37.000 Mnd med Skjold og
      Spyd;
 35.  af Daniterne 28.600, udrustede Mnd;
 36.  af Aser 40.000, vede Krigere, rustet til Kamp;
 37.  fra den anden Side af Jordan, fra Rubeniterne, Gaditerne og
      Manasses halve Stamme, 120.000 Mnd med alle Hnde Krigsvben.

 38.  Med helt Hjerte og rede til Kamp kom alle disse Krigere til
      Hebron for at gre David til Konge over hele Israel; men ogs
      det vrige Israel var endrgtigt med til at gre David til
      Konge.
 39.  De blev der hos David i tre Dage og spiste og drak, thi deres
      Brdre havde forsynet dem;
 40.  ogs de, der boede i deres Nrhed lige til Issakar, Zebulon og
      Naftali, bragte dem Levnedsmidler p sler, Kameler, Muldyr og
      Okser, Fdevarer af Mel, Figenkar, Rosinkager, Vin, Olie,
      Hornkvg og Smkvg i Mngde; thi der var Glde i Israel.

Frste Krnikebog 13

  1.  Efter at have rdfrt sig med Tusindfrerne og Hundredefrerne,
      alle versterne,
  2.  sagde David til hele Israels Forsamling: "Hvis det tykkes eder
      godt, og det er HERREN vor Guds Vilje, lad os s sende Bud til
      vore Brdre, der er tilbage i alle Israels Landsdele, og
      ligeledes til Prsterne og Leviterne i Byerne, hvor de har deres
      Grsmarker, at de skal samles hos os,
  3.  for at vi kan bringe vor Guds Ark tilbage til os, thi i Sauls
      Dage spurgte vi ikke om den."
  4.  Og hele Forsamlingen svarede, at det skulde man gre, thi alt
      Folket fandt Forslaget rigtigt.
  5.  S samlede David bele Israel lige fra Sjihor i gypten til Egnen
      ved Hamat for at hente Guds Ark i Kirjat-Jearim.

  6.  Derp drog David og hele tsrael op til Ba'ala, til Kirjat-Jearim
      i Juda for der at hente Gud HERRENs Ark, over hvilken hans Navn
      er nvnet, han, som troner over Keruberne.
  7.  De frte da Guds Ark bort fra Abinadabs Hus p en ny Vogn, og
      Uzza og Ajo krte Vognen.
  8.  David og hele Israel legede af alle Krfter for Guds syn til
      Sang og til Citre, Harper, Pauker, Cymbler og Trompeter.

  9.  Men da de kom til Kidons Trskeplads, rakte Uzza Hnden ud for
      at gribe fat i Arken, fordi Okserne snublede.
 10.  Da blussede HERRENs Vrede op mod Uzza, og han slog ham, fordi
      han rakte Hnden ud mod Arken, og han dde p Stedet for Guds
      syn.
 11.  Men David grmmede sig over, at HERREN havde tilfjet Uzza et
      Brud. Derfor kaldte man Stedet Perez-Uzza, som det hedder den
      Dag i Dag.
 12.  Og David grebes den Dag af Frygt for Gud og sagde: "Hvor kan jeg
      da lade Guds Ark komme hen hos mig!"
 13.  Og David flyttede ikke Arken hen hos sig i Davidsbyen, men lod
      den stte ind i Gatiten Obed-Edoms Hus.
 14.  Guds Ark blev s i Obed-Edoms Hus tre Mneder, og HERREN
      velsignede Obed-Edoms Hus og alt, hvad hans var.

Frste Krnikebog 14

  1.  Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertrer og
      tillige Murere og Tmmermnd for at bygge ham et Hus.
  2.  Da sknnede David, at HERREN havde sikret hans Kongemagt over
      Israel og hjnet hans Kongedmme for sit Folk Israels Skyld.

  3.  David tog i Jerusalem endnu flere Hustruer og avlede flere
      Snner og Dtre.
  4.  Navnene p de Brn, han fik i Jerusalem, er flgende: Sjammua,
      Sjobab, Natan, Salomo,
  5.  Jibhar, Elisjua, Elpelet,
  6.  Noga, Nefeg, Jaf1a,
  7.  Elisjama, Be'eljada og Elifelet.

  8.  Men da Fiilisterne hrte, at David var salvet til Konge over
      hele Israel, rykkede de alle ud for at sge efter ham. Ved
      Efterretningen herom drog David ud for at mde dem,
  9.  medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen.
 10.  David rdspurgte da Gud: "Skal jeg drage op mod Filisterne? Vil
      du give dem i min Hnd?" Og HERREN svarede ham: "Drag op, thi
      jeg vil give dem i din Hnd!"
 11.  S drog de op til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde
      David: "Gud har brudt igennem mine Fjender ved min Hnd, som
      Vand bryder igennem!" Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim.
 12.  Og de lod deres Guder i Stikken der, og David bd, at de skulde
      opbrndes.

 13.  Men Filisterne bredte sig p ny i Dalen.
 14.  Da David atter rdspurgte Gud, svarede han: "Drag ikke efter
      dem, men omg dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene.
 15.  Nr du da hrer Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du
      drage i Kamp, thi s er Gud draget ud foran dig for at sl
      Filisternes Hr."
 16.  David gjorde, som Gud bd, og de slog Filisternes Hr fra Gibeon
      til hen imod Gezer.
 17.  Og Davids Ry bredte sig i alle Lande, idet HERREN Iod Frygt for
      ham komme over alle Hedningefolkene.

Frste Krnikebog 15

  1.  Siden byggede han sig Huse i Davidsbyen og beredte Guds Ark et
      Sted, idet han rejste den et Telt
  2.  Ved den Lejlighed sagde David: "Ingen andre end Leviterne m
      bre Guds Ark, thi dem har HERREN udvalgt til at bre Guds Ark
      og til at gre Tjeneste for ham til evig Tid."
  3.  Og David samlede hele Israel i Jerusalem for at fre HERRENs Ark
      op til det Sted, han havde beredt den.
  4.  Og David samlede Arons Snner og Leviterne:
  5.  Af Kehatiterne versten Uriel og hans Brdre, 120;
  6.  af Merariterne versten Asaja og hans Brdre, 220;
  7.  af Gersoniterne versten Joel og hans Brdre, 130;
  8.  af Elizafans Snner versten Sjemaja og hans Brdre, 200;
  9.  af Hebrons Snner versten Eliel og hans Brdre, 80;
 10.  af Uzziels Snner versten Amminadab og hans Brdre, 112.

 11.  S lod David Prsterne Zadok og Ebjatar og Leviterne Uriel,
      Asaja, Joel, Sjemaja, Eliel og Amminadab kalde
 12.  og sagde til dem: "I er Overhoveder for Leviternes Fdrenehuse;
      helliger eder tillige med eders Brdre og fr HERRENs, Israels
      Guds, Ark op til det Sted, jeg har beredt den;
 13.  det var jo, fordi I ikke var med frste Gang, at HERREN vor Gud
      tilfjede os et Brud; thi vi sgte ham ikke p rette Mde."
 14.  S helligede Prsferne og Leviterne sig for at fre HERRENs,
      Israels Guds, Ark op;
 15.  og Levis Snner lftede med Brestngerne Guds Ark op p
      Skuldrene, som Moses havde pbudt efter HERRENS Ord.

 16.  Fremdeles bd David Leviternes verster at lade deres Brdre
      Sangerne stille sig op med Musikinstrumenter, Harper, Citre og
      Cymbler og lade hje Jubeltoner klinge.
 17.  S lod Leviterne Heman, Joels Sn, og af hans Brdre Asaf,
      Berekjas Sn, og af deres Brdre Merariterne Etan, Husjajas Sn,
      stille sig op
 18.  og ved Siden af dem deres Brdre af anden Rang Zekarja, Uzziel,
      Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Benaja, Ma'aseja, Mattitja,
      Elipelehu og Miknejahu og Drvogterne Obed-Edom og Je'iel;
 19.  Sangerne Heman, Asaf og Etan skulde spille p Kobbercymbler,
 20.  Zekarja, Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Ma'aseja og
      Benaja p Harper al-alamot;
 21.  Mattitja, Elipelehu, Miknejahu, Obed-Edom og Je'iel skulde lede
      Sangen med Citre al-hassjeminit;
 22.  Konanja, Leviternes verste over dem, der bar, skulde lede
      disse, da han forstod sig derp;
 23.  Berekja og Elkana skulde vre Drvogtere ved Arken;
 24.  Prsterne Sjebanja, Josjafat, Netan'el, Amasaj, Zekarja, Benaja
      og Eliezer skulde blse i Trompeterne foran Guds Ark; og
      Obed-Edom og Jehija skulde vre Drvogtere ved Arken.

 25.  Derp drog David, Israels ldste og Tusindfrerne hen for under
      Festglde at lade HERRENs Pagts Ark bringe op fra Obed-Edoms
      Hus,
 26.  og da Gud hjalp Leviterne, der har HERRENs Pagts Ark, ofrede man
      syv Tyre og syv Vdre.
 27.  David har en fin linned Kappe, ligeledes alle Leviterne, der har
      Arken, og Sangerne og Konanja, som ledede dem, der bar. Og David
      var ifrt en linned Efod.
 28.  Og hele Israel bragte HERRENs Pagts Ark op under Festjubel og
      til Hornets, Trompeternes og Cymblernes Klang, under Harpe- og
      Citerspil.
 29.  Men da HERRENs Pagts Ark kom til Davidsbyen, s Sauls Datter
      Mikal ud af Vinduet, og da hun s Kong David springe og danse,
      ringeagtede hun ham i sit Hjerte.

Frste Krnikebog 16

  1.  De frte s Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt,
      David havde rejst den; og de ofrede Brndofre og Takofre for
      Guds syn.
  2.  Og da David var frdig med Brndofrene og Takofrene, velsignede
      han Folket i HERRENs Navn
  3.  og uddelte til hver enkelt Israelit, bde Mand og Kvinde, en
      Brdskive, et Stykke Kd og en Rosinkage.

  4.  Foran HERRENs Ark stillede han nogle af Leviterne til at gre
      Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;
  5.  Asaf var Leder, og nst efter ham kom Zekarja, s Uzziel,
      Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel
      med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,
  6.  og Prsterne Benaja og Jahaziel stadig blste i Trompeterne
      foran Guds Pagts Ark.
  7.  Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for frste Gang Asaf
      og hans Brdre at lovsynge HERREN.
  8.  Pris HERREN, pkald hans Navn, gr hans Gerninger kendte blandt
      Folkeslag!
  9.  Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,
 10.  ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glde sig, I, som
      sger HERREN,
 11.  sprg efter HERREN og hans Magt, sg bestandig hans syn;
 12.  kom i Hu de Undere, han ved, hans Tegn og hans Munds Domme,
 13.  I, hans Tjener, Israels Sd. hans udvalgte, Jakobs Snner!
 14.  Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme nr ud over Jorden;
 15.  han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slgter sit Tilsagn,
 16.  Pagten. han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:
 17.  han holdt dem i Hvd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
 18.  idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
 19.  Da de kun var en liden Hob, kun f og fremmede der,
 20.  og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
 21.  tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld
      Konger:
 22.  "Rr ikke mine Salvede, gr ikke mine Profeter ondt!"
 23.  Syng for HERREN, al Jorden, fortl om hans Frelse Dag efter dag;
 24.  kundgr hans re blandt Folkene, hans Undere blandt alle
      Folkeslag!
 25.  Thi stor og hjlovet er HERREN, forfrdelig over alle Guder;
 26.  thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens
      Skaber.
 27.  For hans syn er Hjhed og Hder, Pris og Fryd i hans Helligdom.
 28.  Giv HERREN, I Folkeslags Slgter, giv HERREN re og Pris,
 29.  giv HERREN hans Navns re, bring Gaver og kom for hans syn,
      tilbed HERREN i helligt Skrud,
 30.  bv for hans syn, al Jorden!  Han grundfsted Jorden, den
      rokkes ikke.
 31.  Himlen glde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: "HERREN
      har vist, han er Konge!"
 32.  Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den brer.
 33.  Da fryder sig Skovens Trer for HERRENs syn, thi han kommer,
      han kommer at dmme Jorden.
 34.  Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!
 35.  Og sig: "Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra
      Folkene, at vi m love dit hellige Navn; med Stolthed synge din
      Pris!"
 36.  Lovet vre HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da
      sagde hele Folket: "Amen!" og: "Lov HERREN!"

 37.  S lod han Asaf og hans Brdre blive der foran HERRENs Pagts Ark
      for altid at gre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;
 38.  og Obed-Edom, Jedituns Sn, og Hosa med deres Brdre, i alt otte
      og tresindstyve, lod han blive som Drvogtere.
 39.  Men Prsten Zadok og hans Brdre Prsterne lod han blive foran
      HERRENs Bolig p Oerhjen i Gibeon
 40.  for daglig, bde Aften og Morgen, at ofre HERREN Brndofre p
      Brndofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov,
      HERREN havde plagt Israel;
 41.  og sammen med dem Heman og Jedutun og de vrige fr nvnte
      udvalgte Mnd til at love HERREN med Ordene "thi hans Miskundhed
      varer evindelig!"
 42.  Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede,
      og instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Snner var
      Drvogtere.

 43.  Derp gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at
      velsigne sit Hus.

Frste Krnikebog 17

  1.  Engang David sad i sit Hus, sagde han til Profeten Natan: "Se,
      jeg har et Cedertrshus at bo i, men HERRENs Pagts Ark har Plads
      i et Telt!"
  2.  Natan svarede David: "Gr alt, hvad din Hu str til, thi Gud er
      med dig!"
  3.  Men samme Nat kom Guds Ord til Natan sledes:
  4.  "G hen og sig til min Tjener David: S siger HERREN: Ikke du
      skal bygge mig det Hus, jeg skal bo i!
  5.  Jeg har jo ikke haft noget Hus at bo i, siden den Dag jeg frte
      Israeliterne op, men vandrede med, boende i et Telt.
  6.  Har jeg, i al den Tid jeg vandrede om blandt alle Israeliterne,
      sagt til nogen af Israels Dommere, som jeg satte til at vogte
      mit Folk: Hvorfor bygger I mig ikke et Cedertrshus?
  7.  Sig derfor til min Tjener David: S siger Hrskarers HERRE: Jeg
      tog dig fra Grsgangen, fra din Plads bag Smkvget til at vre
      Fyrste over mit Folk Israel,
  8.  og jeg var med dig, overalt hvor du frdedes, og udryddede alle
      dine Fjender foran dig; jeg vil skabe dig et Navn som de
      strstes p Jorden
  9.  og skaffe mit Folk Israel en Hjemstavn og plante det, s det kan
      blive boende p sit Sted uden mere at skulle forstyrres i sin
      Ro, og uden at Voldsmnd mere skal delgge det som tidligere,
 10.  dengang jeg satte Dommere over mit Folk Israel; og jeg vil
      underkue alle dine Fjender. S kundgr jeg dig nu: Et Hus vil
      HERREN bygge dig!
 11.  Nr dine Dage er omme og du vandrer til dine Fdre, vil jeg
      efter dig oprejse din Sd, en af dine Snner, og grundfste hans
      Kongedmme.
 12.  Han skal bygge mig et Hus, og jeg vil grundfste hans Trone
      evindelig.
 13.  Jeg vil vre ham en Fader, og han skal vre mig en Sn; og min
      Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham, som jeg tog den fra din
      Forgnger;
 14.  jeg vil indstte ham i mit Hus og mit Kongedmme til evig Tid,
      og hans Trone skal st fast til evig Tid!"
 15.  Alle disse Ord og hele denne benbaring meddelte Natan David.

 16.  Da gik Kong David ind og dvlede for HERRENs syn og sagde:
      "Hvem er jeg, Gud HERRE, og hvad er mit Hus, at du har bragt mig
      s vidt?
 17.  Men det var dig ikke nok o Gud, du gav ogs din Tjeners Hus
      Forjttelser for fjerne Tider og lod mig skue kommende Slgter,
      Gud HERRE!
 18.  Hvad mere har David at sige dig? Du kender jo dog din Tjener,
 19.  HERRE! For din Tjeners Skyld, og fordi din Hu stod dertil,
      gjorde du alt dette store og kundgjorde alle disse store Ting,
 20.  HERRE! Ingen er som du, og der er ingen Gud uden dig, efter alt
      hvad vi har hrt med vore rer.
 21.  Og hvor p Jorden findes et Folk som dit Folk Israel, et Folk,
      som Gud kom og udfriede og gjorde til sit Folk for at vinde sig
      et Navn og udfre store og frygtelige Gerninger ved at drive
      andre Folkeslag bort foran sit Folk, det, du udfriede fra
      gypten?
 22.  Du har grundfstet dit Folk Israel som dit, Folk til evig Tid,
      og du, HERRE, er blevet deres Gud.
 23.  S lad da, HERRE, den Forjttelse, du udtalte om din Tjener og
      hans Hus, glde til evig Tid og gr, som du sagde!
 24.  Da skal dit Navn st fast og blive stort til evig Tid, s man
      siger: Hrskarers HERRE, Israels Gud, Gud over Israel! Og din
      Tjener Davids Hus skal st fast for dit syn.
 25.  Thi du, min Gud, har benbaret for din Tjener: Jeg vil bygge dig
      et Hus!  Derfor har din Tjener dristet sig til at bede for dit
      syn.
 26.  Derfor, HERRE, du er Gud, du har givet din Tjener denne
      Forjttelse,
 27.  s lad det behage dig at velsigne din Tjeners Hus, at det til
      evig Tid m st fast for dit syn. Thi du, HERRE, har velsignet
      det, og det bliver velsignet evindelig!"

Frste Krnikebog 18

  1.  Nogen Tid efter slog David Filisterne og undertvang dem, og han
      fratog Filisterne Gat med Smbyer.
  2.  Fremdeles slog han Moabiterne; og Moabiterne blev Davids
      skatskyldige Understter.
  3.  Ligeledes slog David Kong Hadar'ezer af Zoba i Nrheden af
      Hamat, da han var draget ud for at underlgge sig Egnene ved
      Eufratfloden.
  4.  David fratog ham 1.000 Vogne, 7.008 Ryttere og 20.000 Mand
      Fodfolk og lod alle Hestene lamme p hundrede nr, som han
      sknede.
  5.  Og da Aramerne fra Darmaskus kom Kong Hadar'ezer af Zoba til
      Hjlp, slog David 22.000 Mand af Aramerne.
  6.  Derp indsatte David Fogeder i det darmaskenske Aram, og
      Aramerne blev Davids skatskyldige Understter. Sledes gav
      HERREN David Sejr, overalt hvor han drog frem.
  7.  Og David tog de Guldskjolde, Hadar'ezers Folk havde bret, og
      bragte dem til Jerusalem;
  8.  og fra Hadar'ezers Byer, Tibhat og Kun, bortfrte David Kobber i
      store Mngder; deraf lod Salomo Kobberhavet, Sjlerne og
      Kobbersagerne lave.

  9.  Men da Kong To'u af Hamat hrte, at David havde slet hele Kong
      Hadar'ezer af Zobas Stridsmagt,
 10.  sendte han sin Sn Hadoram til Kong David for at hilse p ham og
      lyknske ham til, at han havde kmpet med Hadar'ezer og slet
      ham - Hadar'ezer havde nemlig ligget i Krig med To'u - og han
      medbragte alle Hnde Slv-, Guld og Kobbersager.
 11.  Ogs dem helligede Kong David HERREN tillige med det Slv og
      Guld, han havde taget fra alle Folkeslagene, Edom, Moab,
      Ammoniterne, Filisterne og Amalek.
 12.  Og Absjaj, Zerujas Sn, slog Edom i Saltdalen, 18000 Mand;
 13.  derp indsatte han Fogeder i Edom, og alle Edomiterne blev
      Davids Understter. Sledes gav HERREN David Sejr, overalt hvor
      han drog frem.
 14.  Og David var Konge over hele Israel, og han vede Ret og
      Retfrdighed mod hele sit Folk.

 15.  Joab, Zerujas Sn, var sat over Hren; Josjafat, Ahiluds Sn,
      var Kansler;
 16.  Zadok, Ahitubs Sn, og Abimelek, Ebjatars Sn, var Prster;
      Sjavsja var Statsskriver;
 17.  Benaja, Jojadas Sn, var sat over Kreterne og Pleterne, og
      Davids Snner var de ypperste ved Kongens Side.

Frste Krnikebog 19

  1.  Nogen Tid efter dde Ammoniternes Konge Nahasj, og hans Sn
      Hanun blev Konge i hans Sted.
  2.  Da tnkte David: "Jeg vil vise Hanun, Nahasj's Sn, Venlighed,
      thi hans Fader viste mig Venlighed." Og David sendte Folk for at
      vise ham Deltagelse i Anledning at hans Faders Dd. Men da
      Davids Mnd kom til Ammoniteroes Land til Hanun for at vise ham
      Deltagelse,
  3.  sagde Ammoniternes Hvdinger til Hanun: "Tror du virkelig, det
      er for at hdre din Fader, at David sender Bud og viser dig
      Deltagelse? Mon ikke det er for at udforske og delgge Landet
      og udspejde det, at hans Folk kommer til dig?"
  4.  Da tog Hanun Davids Folk og lod dem rage og Halvdelen af deres
      Klder skre af til Skridtet, og derp lod han dem g.
  5.  Da David fik Efterretning om Mndenes Behandling, sendte han dem
      et Bud i Mde; thi Mndene var blevet grovelig forhnet; og
      Kongen lod sige: "Bliv i Jeriko, til eders Skg er vokset ud!"

  6.  Men da Ammoniterne s, at de havde lagt sig for Had hos David,
      sendte Hanun og Ammoniterne 1000 Talenter Slv for at leje Vogne
      og Ryttere i Aram-Naharajim, Aram Ma'aka og Zoba;
  7.  og de lejede 32000 Vogne og Kongen af Ma'aka med hans Folk, og
      de kom og slog Lejr uden for Medeba; imidlertid havde
      Ammoniterne samlet sig fra deres Byer og rykkede ud til Kamp.
  8.  Da David hrte det, sendte han Joab af Sted med hele Hren og
      Krnetropperne.
  9.  Ammoniterne rykkede s ud og stillede sig op til Kamp ved Byens
      Port, medens Kongerne, der var kommet til, stod for sig selv p
      ben Mark.
 10.  Da Joab s, at Angreb truede ham bde forfra og bagfra, gjorde
      han et Udvalg blandt alt Israels udsgte Mandskab og tog
      Stilling over for Aramerne,
 11.  medens han overlod Resten af Mandskabet til sin Broder Absjaj,
      og de tog Stilling over for Ammoniterne.
 12.  Og han sagde: "Hvis Aramerne bliver mig for strke, skal du ile
      mig til Hjlp; men bliver Ammoniterne dig for strke, skal jeg
      hjlpe dig.
 13.  Tag Mod til dig og lad os tappert vrge vort Folk og vor Guds
      Byer - s fr HERREN gre, hvad ham tykkes godt!"
 14.  Derp rykkede Joab frem med sine Folk til Kamp mod Aramerne, og
      de flygtede for ham.
 15.  Og da Ammoniterne s, at Aramerne tog Flugten, flygtede ogs de
      forhans Broder Absjaj og trak sig ind i Byen. Derp kom Joab til
      Jerusalem.

 16.  Men da Aramerne s, at de var slet af Israel, sendte de Bud og
      fik Aramerne hinsides Floden til at rykke ud med Sjofak,
      Hadar'ezers Hrfrer, i Spidsen.
 17.  Da David fik Efterretning herom, samlede han hele Israel, satte
      over Jordan og kom til Helam, hvor David stillede sig op til
      Kamp mod Aramerne, og de angreb ham.
 18.  Men Aramerne flygtede for Israel, og David nedhuggede 7.000
      Stridsheste og 40.000 Mand Fodfolk af Aram; ogs Hrfreren
      Sjofak huggede han ned.
 19.  Da alle Hadar'ezers Lydkonger s, at de var slet af Israel,
      sluttede de Fred med David og underkastede sig, og Aramerne
      vilde ikke hjlpe Ammoniterne mere.

Frste Krnikebog 20

  1.  Nste r, ved den Tid Kongerne drager i Krig, frte Joab
      Krigshren ud og hrgede Ammoniternes Land; derp drog han hen
      og belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem. Og Joab
      indtog Rabba og delagde det.
  2.  Da tog David Kronen af Milkoms Hoved, og han fandt, at den var
      af Guld og vejede en Talent; der var en delsten p den, og den
      blev sat p Davids Hoved. Et vldigt Bytte fra Byen frte han
      med sig,
  3.  og Indbyggerne slbte han bort og satte dem til Savene,
      Jernhakkerne og kserne. Sledes gjorde han ved alle Ammonifemes
      Byer. Derp vendte David og hele Hren tilbage til Jerusalem.

  4.  Siden hen kom det atter til Kamp med Filisterne i
      Gezer. Husjatiten Sibbekaj nedhuggede da Sippaj, som var af
      Rafaslgten, og de blev underkuet.

  5.  Atter kom det til Kamp med Filis,terne. Elhanan, Ja'irs Sn,
      nedhuggede da Lami, Gatiten Goliats Broder, hvis Spydstage var
      som en Vverbom.

  6.  Atter kom det til Kamp i Gat. Da var der en kmpe stor Mand med
      seks Fingre p hver Hnd og seks Ter p hver Fod, i alt fire og
      tyve; han var ogs af Rafaslgten.
  7.  Han hnede Israel, og derfor huggede Jonatan, en Sn af Davids
      Broder Sjim'a, ham ned.

  8.  Disse var af Rafaslgten i Gat; de faldt for Davids og hans
      Mnds Hnd.

Frste Krnikebog 21

  1.  Satan trdte op mod Israel og ggede David til at holde Mandtal
      over Israel.
  2.  David sagde da til Joab og Hrfrerne: "Drag ud og tl Israel
      fra Be'ersjeba til Dan og bring mig Efterretning, for at jeg kan
      f Tallet p dem at vide!"
  3.  Men Joab svarede: "Mtte HERREN forge sit Folk hundredfold! Er
      de ikke, Herre Konge, min Herres Trlle alle sammen? Hvorfor vil
      min Herre det?  Hvorfor skal det blive Israel til Skyld?"
  4.  Men Joab mtte bje sig for Kongens Ord, og Joab begav sig
      derfor bort, drog hele Israel rundt og kom tilbage til
      Jerusalem.
  5.  Joab opgav derp David Tallet, der var fundet ved
      Folketllingen, og hele Israel talte 1.100.000 kraftige Mnd,
      Juda 470.000.
  6.  Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi Kongens Ord
      var Joab en Gru.

  7.  Dette var ondt i Guds jne, og han slog Israel.
  8.  Da sagde David til Gud: "Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har
      gjort. Men tilgiv nu din Tjeners Brde, thi jeg har handlet som
      en stor Dre!"
  9.  Men HERREN talede sledes til Gad, Davids Seer:
 10.  "G hen og sig sledes til David: S siger HERREN: Jeg
      forelgger dig tre Ting; vlg selv, hvilken jeg skal lade times
      dig!"
 11.  Gad kom da til David og sagde til ham: "S siger HERREN: Vlg!
 12.  Vlger du tre Hungersndsr, eller vil du i tre Mneder flygte
      for dine Fjender og dine Avindsmnds Svrd, eller skal der komme
      tre Dage med HERRENs Svrd og Pest i Landet, i hvilke HERRENs
      Engel spreder delggelse i hele Israels Omrde? Se nu til, hvad
      jeg skal svare ham, der har sendt mig!"
 13.  David svarede Gad: "Jeg er i sre stor Vnde - lad mig s falde
      i HERRENs Hnd, thi hans Barmhjertighed er sre stor; i
      Menneskehnd vil jeg ikke falde!"

 14.  S sendte HERREN Pest over Israel, og af Israel dde 70.000
      Mennesker.
 15.  Og Gud sendte en Engel til Jerusalem for at delgge det. Men
      lige som han skulde til at delgge Byen, s HERREN til og
      angrede det onde; og han sagde til Engelen, som var ved at
      delgge: "Nu er det nok, drag din Hnd tilbage!"  HERRENs Engel
      stod da ved Jebusiten Ornans Trskeplads.
 14.  Da David lftede sit Blik og s HERRENs Engel st mellem Himmel
      og Jord med draget Svrd i Hnd, rettet mod Jerusalem, faldt han
      og de ldste, der var kldt i Sk, p deres Ansigt;
 17.  og David sagde til Gud: "Var det ikke mig, der sagde, at Folket
      skulde tlles? Det er mig, der har syndet, og sre ilde har jeg
      handlet; men Frene der, hvad har de gjort? HERRE min Gud, lad
      din Hnd dog ramme mig og mit Fdrenehus, men lad Plagen ikke
      ramme dit Folk!"

 18.  Da sagde HERRENs Engel til Gad, at han skulde byde David g op
      og rejse HERREN et Alter p Jebusiten Ornans Trskeplads.
 19.  Og David gik derop, efter det Ord Gad havde talt i HERRENs Navn.
 20.  Da Ornan vendte sig om, s han Kongen og hans fire Snner, der
      var hos ham, komme gende. Ornan var ved at trske Hvede.
 21.  Og David nede hen til Ornan, og da Ornan s op og fik je p
      David,forlodhanTrskepladsen og kastede sig p sit Ansigt til
      Jorden for ham.
 22.  Da sagde David til Oroan: "Overlad mig din Trskeplads, for at
      jeg der kan bygge HERREN et Alter! For fuld betaling skal du
      overlade mig den, at Folkett m blive friet fra Plagen!"
 23.  Da sagde Ornan til David: "Min Herre Kongen tage den og gre,
      hvad ham tykkes ret; se, jeg giver Okserne til Brndofre,
      Trskeslderne til Brndsel og Hveden til Afgrdeoffer; jeg
      giver det hele!"
 24.  - Men Kong David svarede Ornan: "Nej, jeg vil kbe det for fuld
      Betaling, thi til HERREN vil jeg ikke tage, hvad dit er, eller
      bringe et Brndoffer, som intet koster mig!"
 25.  S gav David Ornan Guld til en Vgt af 600 Sekel for Pladsen;
 26.  og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brndofre og
      Takofre; og da han rbte til HERREN, svarede HERREN ham ved at
      lade Ild falde ned fra Himmelen p Brndofferalteret,
 27.  Og p HERRENs Bud stak Engelen sit Svrd i Balgen igen.

 28.  P den Tid ofrede David p Jebusiten Ornans Trskeplads, fordi
      han havde set, at HERREN havde svaret ham der;
 29.  men HERRENs Bolig, som Moses havde rejst i rkenen, og
      Brndofferalteret stod p den Tid p Offerhjen i Gibeon.
 30.  Men David kunde ikke g hen og sge Gud foran Alteret, thi han
      var rdselsslagen over HERRENs Engels Svrd.

Frste Krnikebog 22

  1.  Da sagde David: "Her skal Gud HERRENs Hus st, her skal Israels
      Brndofferalter st!"
  2.  David bd s, at man skulde samle alle de fremmede, som boede i
      Israels Land, og han satte Stenhuggere til at tilhugge
      Kvadersten til Opfrelsen af Guds Hus;
  3.  fremdeles anskaffede David Jern i Mngde til Nagler p
      Portfljene og til Kramper, en umdelig Mngde Kobber
  4.  og tallse Cederbjlker, idet Zidonierne og Tyrierne bragte
      David Cederbjlker i Mngde.
  5.  Thi David tnkte: "Min Sn Salomo er ung og uudviklet, men
      Huset, som skal bygges HERREN, skal vre stort og mgtigt, for
      at det kan vinde Navnkundighed og Ry i alle Lande; jeg vil
      trffe Forberedelser for ham." Og David traf store
      Forberedelser, fr han dde.

  6.  Derp lod han sin Sn Salomo kalde og bd ham bygge HERREN,
      Israels Gud, et Hus.
  7.  Og David sagde til Salomo: "Min Sn! Jeg havde selv i Sinde at
      bygge HERREN min Guds Navn et Hus;
  8.  men da kom HERRENs Ord til mig sledes: Du har udgydt meget Blod
      og frt store brige; du m ikke bygge mit Navn et Hus, thi du
      har udgydt meget Blod p Jorden for mit syn.
  9.  Se, en Sn skal fdes dig; han skal vre en Fredens Mand, og jeg
      vil skaffe ham Fred for alle hans Fjender rundt om; thi hans
      Navn skal vre Salomo, og jeg vil give Israel Fred og Ro i hans
      Dage.
 10.  Han skal bygge mit Navn et Hus; og han skal vre mig en Sn, og
      jeg vil vre ham en Fader, og jeg vil grundfste hans
      Kongedmmes Trone over Israel til evig Tid!
 11.  S vre da HERREN med dig, min Sn, at du m f Lykke til at
      bygge HERREN din Guds Hus, sledes som han har forjttet om dig.
 12.  Mtte HERREN kun give dig Forstand og Indsigt, s han kan stte
      dig over Israel og du kan holde HERREN din Guds Lov!
 13.  S vil det g dig vel nr du nje holder Anordningerne og
      Lovbudene, som HERREN bd Moses at plgge Israel. Vr frimodig
      og strk, frygt ikke og tab ikke Modet!
 14.  Se, med stor Mje har jeg til HERRENs Hus tilvejebragt 100.000
      Talenter Guld og en Million Talenter Slv og desuden Kobber og
      Jern, som ikke er til at veje, s meget er der; dertil har jeg
      tilvejebragt Bjlker og Sten; og du skal srge for flere.
 15.  En Mngde Arbejdere str til din Rdighed, Stenhuggere, Murere,
      Tmrere og alle Slags Folk, der forstr sig p Arbejder af
      enhver Art.
 16.  Af Guld, Slv, Kobber og Jern er der umdelige Mngder til Stede
      - s tag da fat, og HERREN vre med dig!"

 17.  Og David bd alle Israels verster hjlpe hans Sn Salomo og
      sagde:
 18.  "Er HERREN eders Gud ikke med eder, har han ikke skaffet eder Ro
      til alle Sider? Han har jo givet Landets Indbyggere i min Hnd,
      og Landet er underlagt HERREN og hans Folk;
 19.  s giv da eders Hjerter og Sjle hen til at sge HERREN eders
      Gud og tag fat p at bygge Gud HERRENs Helligdom, s at HERRENs
      Pagts Ark og Guds hellige Ting kan fres ind i Huset, der skal
      bygges HERRENS Navn."

Frste Krnikebog 23

  1.  Da David var blevet gammel og mt af Dage, gjorde han sin Sn
      Salomo til Konge over Israel.
  2.  Han samlede alle Israels verster og Prsterne og Leviterne.
  3.  Og Leviterne blev talt fra Trediversalderen og opefter, og
      deres Tal udgjorde, Hoved for Hoved, Mand for Mand, 38000.
  4.  "Af dem," sagde han, "skal 24000 forest Arbejdet ved HERRENs
      Hus, 6000 vre Tilsynsmnd og Dommere,
  5.  4000 vre Drvogtere og 4000 love HERREN med de instrumenter,
      jeg har ladet lave til Lovsangen."

  6.  Og David inddelte dem i Skifter efter Levis Snner Gerson, Kehat
      og Merari.
  7.  Til Gersoniterne hrte: Ladan og Sjim'i;
  8.  Ladans Snner: Jehiel, som var Overhoved, Zetam og Joel, tre;
  9.  Sjim'is Snner: Sjelomit, Haziel og Haran, tre. De var
      Overhoveder for Ladans Fdrenehuse.
 10.  Sjim'is Snner: Jahat,Ziza, Je'usj og Beri'a. Disse fire var
      Sjim'is Snoer.
 11.  Jahat var Overhoved og Ziza den nste; Je'usj og Beri'a havde
      ikke mange Snner og regnedes derfor for eet Fdrenehus, eet
      Embedsskifte.

 12.  Kehatiterne: Amram, Jizhar, Hebron og Uzziel, fire;
 13.  Amrams Snner: Aron og Moses. Aron udskiltes sammen med sine
      Snner til at helliges som hjhellig til evig Tid, til at tnde
      Offerild for HERRENs syn, til at tjene ham og velsigne i hans
      Navn til evig Tid.
 14.  Den Guds Mand Moses's Snner regnedes derimod til Levis Stamme.
 15.  Moses's Snner: Gersom og Eliezer;
 16.  Gersoms Snner; Sjubael, som var Overhoved;
 17.  Eliezers Snner: Rehabja, som var Overhoved; andre Snner havde
      Eliezer ikke, men Rehabjas Snner var overmde talrige.
 18.  Jizhars Snner: Sjelomit, som var Overhoved.
 19.  Hebrons Snner: Jerija, som var Overhoved, Amarja den anden,
      Uzziel den tredje, Jekam'am den fjerde.
 20.  Uzziels Snner: Mika, som var Overhoved, og Jissjija den anden.

 21.  Meraiterne var: Mali og Musji. Malis Snner: El'azar og Kisj.
 22.  El'azar efterlod sig ved sin Dd ingen Snner, men kun Dtre,
      som deres Brdre, Kisj's Snner, gtede.
 23.  Musjis Snner: Mali, Eder og Jeremot, tre.

 24.  Det var Levis Snner efter deres Fdrenebuse, Overhovederne for
      Fdrenehusene, de, som mnstredes ved Optlling af Navnene,
      Hoved for Hoved, de, som udfrte Arbejdet ved Tjenesten i
      HERRENs Hus, fra Tyversalderen og opefter.
 25.  Thi David tnkte: "HERREN, Israels Gud, har skaffet sit Folk Ro
      og taget Boligi Jerusalem for evigt;
 26.  derfor behver Leviterne heller ikke mere at bre Boligen og
      alle de Ting, som hrer til dens Tjeneste."
 27.  (Iflge Davids sidste Forordninger regnes Tallet p Leviterne
      fra Tyversalderen og opefter).
 28.  Men deres Plads er ved Arons Snners Side, for at de kan udfre
      Tjenesten i HERRENs Hus; de skal tage sig af Forgrdene,
      Kamrene, Renholdelsen af alle de hellige Ting og Arbejdet, der
      skal udfres i Guds Hus;
 29.  de skal srge for Skuebrdene, Melet til Afgrdeofrene, de
      usyrede Fladbrd, Panden, Dejgen og alle Rum- og Lngdeml;
 30.  hver Morgen skal de st og love og prise HERREN, liges om
      Aftenen,
 31.  og hver Gang der ofres Brndofre til HERREN p Sabbaterne,
      Nymnedagene og Hjtiderne; i det fastsatte Antal efter den for
      dem gldende Forskrift skal de altid st for HERRENs syn.
 32.  Sledes skal de tage Vare p, hvad der er at varetage ved
      benbaringsteltet og ved det hellige og hjlpe deres Brdre,
      Arons Snner, med Tjenesten i HERRENs Hus.

Frste Krnikebog 24

  1.  Arons Snner, delte i Skifter, var: Arons Snner Nadab, Abihu,
      Eleazar og Itamar;
  2.  Nadab og Abihu dde fr deres Fader uden at efterlade sig
      Snoer, men Eleazar og Itamar fik Prstevrdigheden.
  3.  David tillige med Zadok af Eleazars Snner og Ahimelek af
      Itamars Snner inddelte dem efter deres Embedsskifter ved deres
      Tjeneste.
  4.  Og da det viste sig, at Eleazars Snner havde flere Overhoveder
      end Itamars, delte de dem sledes, at Eleazars Snner fik
      seksten Overhoveder over deres Fdrenebuse. Itamars Snner otte.
  5.  Og de delte, begge Hold ved Lodkastning, thi der fandtes hellige
      verster og Guds verster bde iblandt Eleazars og Itamars
      Snner.
  6.  Skriveren Sjemaja, Netan'els Sn af Levis Slgt, optegnede dem i
      Psyn af Kongen, versterne, Prsten Zadok, Ahimelek, Ebjatars
      Sn, og Overhovederne for Prsternes og Leviternes
      Fdrenebuse. Der udtoges eet Fdrenehus af Itamar for hvert to
      af Eleazar.

  7.  Det frste Lod traf Jojarib, det andet Jedaja,
  8.  det tredje Harim, det fjerde Seorim,
  9.  det femte Malkija, det sjette Mijjamin,
 10.  det syvende Hakkoz, det ottende Abija,
 11.  det niende Jesua, det tiende Sjekanja,
 12.  det ellevte Eljasjib, det tolvte Jakim,
 13.  det trettende Huppa, det fjortende Jisjba'al,
 14.  det femtende Bilga, det sekstende Immer,
 15.  det syttende Hezir, det attende Happizzez,
 16.  det nittende Petaja, det tyvende Jehezkel,
 17.  det een og tyvende Jakin, det to og tyvende Gamul,
 18.  det tre og tyvende Delaja og det fire og tyvende Ma'azja.
 19.  Det var deres Embedsskifter ved deres Tjeneste, nr de gik ind i
      HERRENs Hus, efter den Forpligtelse deres Fader Aron plagde
      dem, efter hvad HERREN, Israels Gud, havde plagt ham.

 20.  De andre Leviter var: Af Amrams Snner Sjubael; af Sjubaels
      Snner Jedeja.
 21.  Af Rehabjas Snner Jissjija, som var Overhoved.
 22.  Af Jizhariterne Sjelomot; af Sjelomots Snner Jahat.
 23.  Hebrons Snner: Jerija, som var Overhoved, Amarja den anden,
      Uzziel den tredje, Jekam'am den fjerde.
 24.  Uzziels Snner: Mika; af Mikas Snner Sjamir.
 25.  Mikas Broder Jissjija; af Jissjijas' Snner Zekarja.
 26.  Meraris Snner: Mali og Musji og hans Sn Uzzijas Snner.
 27.  Meraris Sn Uzzijas Snner: Sjoham, Zakkur og Ibri.
 28.  Af Mali El'azar, der ingen Snner havde, og Kisj;
 29.  af Kisj Kisj's Snner: Jerame'el.

 30.  Musjis Snner: Mali, Eder og Jerimot. Det var Leviternes
      Efterkommere efter deres Fdrenehuse.
 31.  Ogs de kastede Lod ligesom deres Brdre, Arons Snner, i Psyn
      af Kong David, Zadok og Ahimelek og Overhovederne for Prsternes
      og Leviternes Fdrenehuse - Fdrenehusenes Overhoveder ligesom
      deres yngste Brdre.

Frste Krnikebog 25

  1.  Derp udskilte David og Hrfrerne til Tjenesten Asafs, Hemans
      og Jedutuns Snner, som i profetisk Henrykkelse spillede p
      Citre, Harper og Cymbler; og Tallet p de Mnd, der havde med
      denne Tjeneste at gre, var:
  2.  Af Asafs Snner: Zakkur, Josef, Netanja og Asar'ela, Asafs
      Snner under Ledelse af Asaf, der spillede i profetisk
      Henrykkelse under Kongens Ledelse.
  3.  Af Jedutun: Jedutuns Snner Gedalja, Jizri, Jesja'ja, Sjim'i,
      Hasjabja og Mattitja, seks, under Ledelse af deres Fader
      Jedutun, der i profetisk Henrykkelse spillede p Citer, nr
      HERREN blev lovet og priset.
  4.  Af Heman: Hemans Snner Bukkija, Mattanja, Uzziel, Sjubael,
      Jerimot, Hananja, Hanani, Eliata, Giddalti, Romamti-Ezer,
      Josjbekasja, Malloti, Hotir og Mahaziot.
  5.  Alle disse var Snner af Heman, Kongens Seer i Guds Ord; for at
      lfte hans Horn gav Gud Heman fjorten Snner og tre Dtre.
  6.  Alle disse spillede under deres Faders Ledelse ved Sangen i
      HERRENs Hus p Cymbler, Harper og Citre for sledes at gre
      Tjeneste i Guds Hus under Ledelse af Kongen, Asaf, Jedutun og
      Heman.
  7.  Deres Tal, sammenregnet med deres Brdre, der var oplrt til at
      synge HERRENs Sange, var 288, kyndige Folk til Hobe.

  8.  De kastede Lod om Ordningen af Tjenesten med lige Kr bde for
      sm og for store, Mestre og Lrlinge.
  9.  Det frste Lod traf Josef, ham selv med hans Brdre og Snner,
      tolv; det andet Gedalja, ham selv med hans Brdre og Snner,
      tolv;
 10.  det tredje Zakkur, hans Snner og Brdre, tolv;
 11.  det fjerde Jizri, hans Snner og Brdre, tolv;
 12.  det femte Netanja, hans Snner og Brdre, tolv;
 13.  det sjette Bukkija, hans Snner og Brdre, tolv;
 14.  det syvende Jesar'ela, hans Snner og Brdre, tolv;
 15.  det ottende Jesjaja, hans Snner og Brdre, tolv;
 16.  det niende Mattanja, hans Snner og Brdre, tolv;
 17.  det tiende Sjim'i, hans Snner og Brdre, tolv;
 18.  det ellevte Uzziel, hans Snner og Brdre, tolv;
 19.  det tolvte Hasjabja, hans Snner og Brdre, tolv;
 20.  det trettende Sjubael, hans Snner og Brdre, tolv;
 21.  det fjortende Mattitja, hans Snner og Brdre, tolv;
 22.  det femtende Jeremot, hans Snner og Brdre, tolv;
 23.  det sekstende Hananja, hans Snner og Brdre, tolv;
 24.  det syttende Josjbekasja, hans Snner og Brdre, tolv;
 25.  det attende Hanani, hans Snner og Brdre, tolv;
 26.  det nittende Malloti, hans Snner og Brdre, tolv;
 27.  det tyvende Eliata, hans Snner og Brdre, tolv;
 28.  det een og tyvende Hotir, hans Snner og Brdre, tolv;
 29.  det to og tyvende Giddalti, hans Snner og Brdre, tolv;
 30.  det tre og tyvende Mahaziot, hans Snner og Brdre, tolv;
 31.  det fire og tyvende Romamti-Ezer, hans Snner og Brdre, tolv.

Frste Krnikebog 26

  1.  Drvogternes Skifeter var flgende: af Koraiterne Mesjelemja, en
      Sn af Kore af Abi'asafs Snner.
  2.  Mesjelemja havde Snner: Zekarja den frstefdte, Jediael den
      anden, Zebadja den tredje, Jatniel den fjerde,
  3.  Elam den femte, Johanan den sjette og Eljoenaj den syvende.
  4.  Obed-Edom havde Snner: Sjemaja den frstefdte, Jozabad den
      anden, Joa den tredje, Sakar den fjerde, Netan'el den femte,
  5.  Ammiel den sjette, Issakar den syvende og Pe'ulletaj den
      ottende; thi Gud havde velsignet ham.
  6.  Hans Sn Sjemaja fdtes Snner, som var Herskere i deres
      Fdrenehus, da de var dygtige Folk.
  7.  Sjemajas Snner var: Otni, Retael, Obed, Elzabad og hans Brdre,
      dygtige Folk, Elihu og Semakja;
  8.  alle disse hrte tillige med deres Snner og Brdre til
      Obed-Edoms Snner, dygtige Folk med Evner til Tjenesten, i alt
      to og tresindstyve Efterkommere af Obed-Edom.
  9.  Mesjelemja havde Snner og Brdre, dygtige Folk, atten.
 10.  Hosa at Meraris Snner havde Snner: Sjimri, som var Overhoved -
      thi sknt han ikke var den frstefdte, gjorde hans Fader ham
      til Overhoved
 11.  Hilkija den anden, Tebalja den tredje og Zekarja den
      fjerde. Hosas Snner og Brdre var i alt tretten.

 12.  Disse Drvogternes Skifter, deres Overhoveder sammen med deres
      Brdre, blev Vagttjenesten overdraget, og sledes gjorde de
      Tjeneste i HERRENs Hus;
 13.  og om hver enkelt Port kastede de Lod mellem sm som store,
      efter deres Fdrenehuse.
 14.  Loddet for stporten ramte Sjelemja. Ogs for hans Sn Zekarja,
      en klog Rdgiver, kastede man Lod, og Loddet traf Nordporten.
 15.  Por Obed-Edom traf det Sydporten og for hans Snner
      Forrdskamrene.
 16.  Og for Hosa traf Loddet Vestporten tillige med Sjalleketporten
      ved Vejen, der frer opad, den ene Vagtpost ved den anden.
 17.  Mod st var der seks Leviter, mod Nord daglig fire, mod Syd
      daglig tre, ved hvert af Forrdskamrene to,
 18.  ved Parbar mod Vest var der fire ved Vejen, to ved Parbar.
 19.  Det var Drvogternes Skifter af Koraiternes og Meraris
      Efterkommere.

 20.  Deres Brdre Leviterne, som havde Tilsyn med Guds Hus's
      Skatkamre og Skatkamrene til Helliggaverne:
 21.  Ladans Snner, Gersoniternes Efterkommere gennem Ladan,
      Overhovederne for Gersoniten Ladans Fdrenehuse: Jehieliterne.
 22.  Jehieliternes Snner Zetam og hans Broder Joel havde Tilsynet
      med HERRENs Hus's Skafte.
 23.  Af Amramiterne, Jizhariterne, Hebroniterne og Uzzieliterne
 24.  var Sjubael, en Sn af Moses's Sn Gersom, Overopsynsmand over
      Skattene.
 25.  Hans fra Eliezer nedstammende Brdre: Hans Sn Rehabja, hans Sn
      Jesjaja, hans Sn Joram, hans Sn Zikri, hans Sn Sjelomit.
 26.  Denne Sjelomit og hans Brdre havde Tilsynet med de Skatte af
      Helliggaver, som Kong David, Fdrenehusenes Overhoveder, Tusind-
      og Hundredfrerne og Hrfrerne havde helliget -
 27.  de havde helliget dem af Krigsbyttet til Hjlp ved Bygningen at
      HERRENs Hus
 28.  og med alt, hvad Seeren Samuel, Saul, Kisj's Sn, Abner, Ners
      Sn, og Joab, Zerujas Sn, havde helliget; alt, hvad der var
      helliget, var betroet Sjelomit og hans Brdre.

 29.  Af Jizhariteme udtoges Honanja og hans Snner til Arbejdet ude i
      Israel som Fogeder og Dommere.
 30.  Af Hebroniterne var Hasjabja og hans Brdre, 1700 dygtige Folk,
      sat til at varetage alt, hvad der vedrrte HERRENs Tjeneste og
      Kongens Tjeneste i Israel vesten for Jordan.
 31.  Til Hebroniterne hrte Jerija, Overhovedet forHebroniterne,
      efter deres Nedstamning, efter Fdrenehusene - i Davids
      fyrretyvende Regeringsr blev der ivrksat en Undersgelse
      angende dem, og der fandtes dygtige Folk iblandt dem i Ja'zer i
      Gilead
 32.  og hans Brdre, 2700 dygtige Folk, Overhoveder for
      Fdrenehusene; dem satte Kong David over Rubeniteme, Gaditerne
      og Manasses halve Stamme til at varetage alle Sager, som
      vedrrte Gud og Kongen.

Frste Krnikebog 27

  1.  Israeliterne efter deres Tal: Fdrenehusenes Overhoveder,
      Tusind- og Hundredfrerne og deres Fogeder, som tjente Kongen i
      alle Sager vedrrende Skifterne, de, der skiftevis trdte til og
      fra hver Mned hele ret rundt, hvert Skifte p 24000 Mand:

  2.  Over det frste Skifte, den frste Mneds Skifte stod Isjba'al,
      Zabdiels Sn - til hans Skifte hrte 24000 Mand
  3.  af Perez's Efterkommere, Overhoved for alle Hrfrerne; det var
      den frste Mned.
  4.  Over den anden Mneds Skifte stod Ahohiten El'azar, Dodajs Sn;
      til hans Skifte hrte 24000 Mand.
  5.  Den tredje Hrfrer, ham i den tredje Mned, var Benaja,
      Yppersteprsten Jojadas Sn; til hans Skifte hrte 24000 Mand.
  6.  Denne Benaja var Helten blandt de tredive og stod i Spidsen for
      de tredive, og ved hans Skifte var hans Sn Ammizabad.
  7.  Den fjerde, ham i den fjerde Mned, var Joabs Broder Asa'el og
      efter ham hans Sn Zebadja; til hans Skifte hrte 24000 Mand.
  8.  Den femte, ham i den femte Mned, var Hrfreren Zeraiten
      Sjamhut; til hans Skifte hrte 24000 Mand.
  9.  Den sjette, ham i den sjette Mned, var Ira, Ikkesjs Sn, fra
      Tekoa; til hans Skifte hrte 24000 Mand.
 10.  Den syvende, ham i den syvende Mned, var Peloniten Helez af
      Efraimiterne; til hans Skifte hrte 24000 Mand.
 11.  Den ottende, ham i den ottende Mned, var Husjatiten Sibbekaj af
      Zeras Slgt; til hans Skifte hrte 24000 Mand.
 12.  Den niende, ham i den niende Mned, var Abiezer fra Anatot at
      Benjaminiterne; til hans Skifte hrte 24000 Mand.
 13.  Den tiende, ham i den tiende Mned, var Maharaj fra Netofa af
      Zeras Slgt, til hans Skifte hrte 24000 Mand.
 14.  Den ellevte, ham i den ellevte Mned, var Benaja fra Pir'aton af
      Efraimiterne; til hans Skifte hrte 24000 Mand.
 15.  Den tolvte, ham i den tolvte Mned, var Heldaj fra Netofa af
      Otniels Slgt; til hans Skifte hrte 24000 Mand.

 16.  I Spidsen for Israels Stammer stod: Som Fyrste for Rubeniterne
      Eliezer, Zikris Sn; for Simeoniterne Sjefatja, Ma'akas Sn;
 17.  for Levi Hasjabja, Hemuels Sn, for Aron Zadok;
 18.  for Juda Eliab, en af Davids Brdre; for Issakar Omri, Mikaels
      Sn;
 19.  for Zebulon Jisjmaja, Obadjas Sn; for Naftali Jerimot, Azriels
      Sn;
 20.  for Efraimiterne Hosea, Azazjas Sn; for Manasses halve Stamme
      Joel, Pedajas Sn;
 21.  for Manasses anden Halvdel i Gilead Jiddo, Zekarjas Sn; for
      Benjamin Ja'asiel, Abners Sn;
 22.  for Dan Azar'el, Jerobams Sn. Det var Israels Stammers
      verster.

 23.  David tog ikke Tal p dem, dervar under tyve r, thi HERREN
      havde forjttet at ville gre Israel talrigt som Himmelens
      Stjerner.
 24.  Joab, Zerujas Sn, begyndte at tlle dem, men fuldfrfe det
      ikke; thi for den Sags Skyld ramtes Israel af Vrede, og Tallet
      indfrtes ikke i Kong Davids Krnike.

 25.  Over Kongens Skatte havde Azmavet, Adiels Sn, Opsynet, og over
      Forrdene ude p Landet, i Byerne, Landsbyerne og Fstningerne
      Jonatan, Uzzijas Sn;
 26.  over Markarbejderne ved Jordens Dyrkning Ezri, Kelubs Sn;
 27.  over Vingrdene Sjim'i fra Rama; over Vinforrdene i Vingrdene
      Sjifmiten Zabdi;
 28.  over Oliventrerne og Morbrfigentrerne i Lavlandet Ba'al-Hanan
      fra Geder; over Olieforrdene Joasj;
 29.  over Hornkvget, der grssede p Saron, Saroniten Sjitraj; over
      Hornkvget i Dalene Sjafat, Adlajs Sn;
 30.  over Kamelerne Ismaelitem Obil; over slerne Jedeja fra Meronot;
 31.  over Smkvget Hagriten Jaziz. Alle disse var Overopsynsmnd
      over Kong Davids Ejendele.

 32.  Davids Farbroder Jonatan, en indsigtsfuld og skriffkyndig Mand,
      var Rdgiver. Jehiel, Hakmonis Sn, opdrog Kongens Snner.
 33.  Akitofel var Kongens Rdgiver og Arkiten Husjaj Kongens Ven.
 34.  Akitofels Eftermand var Jojada, Benajas Sn, og Ebjatar. Joab
      var Kongens Hrfrer.

Frste Krnikebog 28

  1.  Derp samlede David i Jerusalem alle Israels verster,
      Stammeversterne, Skifternes verster, som var i Kongens
      Tjeneste, Tusind- og Hundredfrerne, Overopsynsmndene over alle
      Kongens og hans Snners Ejendele og Kvg, ligeledes Hofmndene,
      Krnetropperne og alle dygtige Krigere.
  2.  Kong David rejste sig op og sagde: "Hr mig, mine Brdre og mit
      Folk! Jeg havde i Sinde at bygge HERRENs Pagts Ark og vor Guds
      Fodskammel et Hus at hvile i og havde truffet forberedelser til
      at bygge.
  3.  Men Gud sagde til mig: Du skal ikke bygge mit Navn et Hus, thi
      du er en Krigens Mand og har udgydt Blod!
  4.  Af mit Fdrenehus udvalgte HERREN, Israels Gud, ene mig til
      Konge over Israel evindelig, thi han udvalgte Juda til Fyrste og
      af Juda mit Fdrenehus, og mellem min Faders Snner fandt han
      Behag i mig, s han gjorde mig til Konge over hele Israel.
  5.  Og af alle mine Snner - HERREN har givet mig mange Snner har
      han udvalgt min Sn Salomo til at sidde p HERRENs Kongetrone og
      herske over Israel.
  6.  Og han sagde til mig: Din Sn Salomo er den, som skal bygge mit
      Hus og mine Forgrde, thi ham har jeg udvalgt til min Sn, og
      jeg vil vre ham en Fader;
  7.  jeg vil grundfste hans Kongedmme til evig Tid, hvis han holder
      fast ved mine Bud og Lovbud og gr efter dem sledes som nu.
  8.  Og nu, for hele Israels, HERRENs Forsamlings, jne og i vor Guds
      Phr siger jeg: Strb at holde alle HERREN eders Guds Bud, at I
      m eje dette herlige Land og lade det g i Arv til eders
      Efterkommere til evig Tid!
  9.  Og du, min Sn Salomo! Kend din Faders Gud og tjen ham med et
      helt Hjerte og en villig Sjl, thi HERREN ransager alle Hjerter
      og kender alt, hvad der rrer sig i deres Tanker. Hvis du sger
      ham, vil han lade sig fmde af dig, men forlader du ham, vil han
      forkaste dig for evigt.
 10.  S se da til, thi HERREN har udvalgt dig til at bygge et Hus til
      Helligdom! G til Vrket med Frimodighed!"

 11.  Derp gav David sin Sn Salomo Planen til Forhallen, Templets
      Bygninger, Forrdskamrene, Rummene p Taget, de indre Kamre og
      Hallen til Sonedkket
 12.  og Planen til alt, hvad der stod for hans Tanke med Hensyn til
      HERRENs Hus's Forgrde og alle Kamrene rundt om, Guds Hus's
      Skatkamre og Skatkamrene til Helliggaverne,
 13.  fremdeles Anvisninger om Prsternes og Leviternes Skifter og alt
      Arbejdet ved Tjenesten i HERRENs Hus og alting, som hrte til
      Tjenesten i HERRENs Hus,
 14.  om Guldet, den Vgt, der skulde til hver enkelt Ting, som hrte
      til Tjenesten, og om alle Slvtingene, den Vgt, der skulde til
      hver enkelt Ting, som hrte til Tjenesten,
 15.  fremdeles om Vgten p Guldlysestagerne og deres Guldlamper,
      Vgten p hver enkelt Lysestage og dens Lamper, og p
      Slvlysestagerne, Vgten p hver enkelt Lysestage og dens
      Lamper, svarende til hver enkelt Lysestages Brug ved Tjenesten,
 16.  fremdeles om Vgten p Guldet til Skuebrdsbordene, til hvert
      enkelt Skuebrdsbord, og p Slvet til Slvbordene

 17.  og om Gaflerne, Sklene og Krukkerne af purt Guld og om
      Guldbgrene, Vgten p hvert enkelt Bger, og Slvbgrene,
      Vgten p hvert enkelt Bger,
 18.  g om Vgten p Rgofferalteret af purt Guld og om Tegningen til
      Vognen, til Guldkeruberoe, som udbredte Vingerne skrmende over
      HERRENs Pagts Ark.
 19.  "HERREN har sat mig ind i alt dette ved et Skrift, jeg har fra
      hans egen Hnd, i alle de Arbejder, Planen omfatter."

 20.  Derp sagde David til sin Sn Salomo: "G til Vrket og vr
      frimodig og strk, frygt ikke og tab ikke Modet, thi Gud HERREN,
      min Gud, vil vre med dig! Han vil ikke slippe dig og ikke
      forlade dig, fr alt Arbejdet med HERRENs Hus er fuldfrt.
 21.  Se, Prsternes og Leviternes Skifter er rede til alt Arbejdet
      ved Guds Hus; og til alt, hvad der skal udfres, har du Folk hos
      dig, der alle er villige og forstr sig p Arbejder af enhver
      Art, og versterne og hele Folket er rede til alt, hvad du
      krver."

Frste Krnikebog 29

  1.  Fremdeles sagde Kong David til hele Forsamlingen: "Min Sn
      Salomo, som Gud har udvalgt, er ung og uudviklet, og Arbejdet er
      stort, thi Borgen er ikke bestemt for et Menneske, men for Gud
      HERREN.
  2.  Jeg har derfor sat al min Kraft ind p til min Guds Hus at
      tilvejebringe Guldet, Slvet, Kobberet, Jernet og Tret til det,
      der skal laves af Guld, Slv, Kobber, Jern og Tr, desuden
      Sjohamsten og Indfatningssten, Rubiner, brogede Sten, alle Slags
      delsten og Marmorsten i Mngde.
  3.  I min Glde over min Guds Hus giver jeg der hos til min Guds
      Hus, hvad jeg ejer af Guld og Slv, ud over alt, hvad jeg har
      bragt til Veje til det hellige Hus:
  4.  3.000 Talenter Guld, Offrguld, og 7.000 Talenter lutret Slv til
      at overtrkke Bygningernes Vgge med,
  5.  Guldet til det, der skal forgyldes, og Slvet til det, der skal
      forslves, og til ethvert Arbejde, der skal udfres af
      Hndvrkernes Hnd. Hvem er nu villig til i Dag at bringe HERREN
      Gaver?"

  6.  Da kom versterne for Fdrenehusene, versterne for Israels
      Stammer, Tusind- og Hundredfrerne og versterne i Kongens
      Tjeneste frivilligt
  7.  og gav til Arbejdet p Guds Hus 5.000 Talenter og 10.000
      Darejker Guld, 10.000 Talenter Slv, 18.000 Talenter Kobber og
      100.000 Talenter Jern;
  8.  og de, som ejede delsten, gav dem til HERRENs Hus's Skat, der
      stod under Gersoniten Jehiels Tilsyn.
  9.  Og Folket gldede sig over deres Vilje til at give, thi af et
      helt Hjerte gav de HERREN frivillige Gaver; ogs Kong David
      flte stor Glde.

 10.  Og David priste HERREN i hele forsamlingens Nrvrelse, og David
      sagde: "Lovet vre du HERRE, vor Fader Israels Gud fra Evighed
      til Evighed!
 11.  Din, HERRE, er Storheden, Magten, ren, Glansen og Herligheden,
      thi alt i Himmelen og p Jorden er dit; dit, o HERRE, er Riget,
      og selv lfter du dig som Hoved over alle.
 12.  Rigdom og re kommer fra dig, og du hersker over alt; i din Hnd
      er Kraft og Vlde, og i din Hnd str det at gre, hvem det skal
      vre, stor og strk.
 13.  Derfor priser vi dig nu, vor Gud, og lovsynger dit herlige Navn!
 14.  Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi selv skulde evne at
      give sdanne frivillige Gaver? Fra dig kommer det alt sammen, og
      af din egen Hnd har vi givet dig det.
 15.  Thi vi er fremmede for dit syn og Gster som alle vore Fdre;
      som em Skygge er vore Dage p Jorden, uden Hb!
 16.  HERRE vor Gud, al denne Rigdom, som vi har bragt til Veje for at
      bygge dit hellige Navn et Hus, fra din Hnd kommer den, og dig
      tilhrer det alt sammen.
 17.  Jeg ved, min Gud. at du prver Hjerter og har Behag i
      Oprigtighed; af oprigtigt Hjerte har jeg villigt givet alt
      dette, og nu har jeg set med Glde, at dit Folk, der er her til
      Stede, villigt har givet dig Gaver.
 18.  HERRE, vore Fdre Abrahams, Isaks og Israels Gud, bevar til evig
      Tid et sdant Sind og sdanne Tanker i dit Folks Hjerte og vend
      deres Hjerter til dig!
 19.  Og giv min Sn Salomo et helt Hjerte til at holde dine Bud,
      Vidnesbyrd og Anordninger og udfre det alt sammen og bygge den
      Borg, jeg har truffet Forberedelser til at opfre!"

 20.  Derp sagde David til hele Forsamlingen: "Lov HERREN eders Gud!"
      Og hele Forsamlingen lovede HERREN, deres Fdres Gud, og kastede
      sig ned for HERREN og Kongen.
 21.  S ofrede de Slagtofre til HERREN, og Dagen efter bragte de ham
      som Brndoffer l000 Tyre, 1000 Vdre og 1000 Lam med tilhrende
      Drikofre og en Mngde Slagtofre for hele Israel;
 22.  og de spiste og drak den Dag for HERRENs syn med stor
      Glde. Derefter indsatte de p ny Davids Sn til Konge, og de
      hyldede ham som HERRENs Fyrste og Zadok som Prst;
 23.  og Salomo satte sig p HERRENs Trone som Konge i sin Fader
      Davids Sted; Lykken var med ham, og hele Israel var ham lydigt;
 24.  og alle versterne og Krnetropperne, ligeledes alle Kong Davids
      Snner hyldede Kong Salomo.
 25.  HERREN gjorde Salomo overmde mgtig for hele Israels jne og
      gav ham en kongelig Herlighed, som ingen Konge fr ham havde
      haft i Israel.

 26.  David, Isajs Sn, havde hersket over hele Israel.
 27.  Tiden, han var Konge over Israel, udgjorde fyrretyve r; i
      Hebron herskede han syv r, i Jerusalem tre og tredive r.
 28.  Han dde i en god Alder, mt af Dage, Rigdom og re; og hans Sn
      Salomo blev Konge i hans Sted.

 29.  Kong Davids Historie fra frst til sidst str optegnet i Seeren
      Samuels Krnike, Profeten Natans Krnike og Seeren Gads Krnike
 30.  tillige med hele hans Regering og hans Heltegerninger og de
      Tildragelser, som hndtes ham og Israel og alle Lande og Riger.


Anden Krnikebog

Anden Krnikebog 1

  1.  Salomo, Davids Sn, fik sikret sig Magten, og HERREN hans Gud
      var med ham og gjorde ham overmde mgtig.
  2.  Da tilsagde Salomo hele Israel, Tusind- og Hundredfrerne,
      Dommerne og alle Israels verster, Fdrenehusenes Overhoveder,
  3.  og ledsaget af hele Forsamlingen drog han til Offerhjen i
      Gibeon. Der stod Guds benbaringstelt, som HERRENs Tjener Moses
      havde rejst i rkenen,
  4.  men Guds Ark havde David bragt op fra Kijat-Jearim til det Sted,
      han havde beredt den, idet han havde ladet rejse et Telt til den
      i Jerusalem.
  5.  Men Kobberalteret, som Bezal'el, en Sn af Hurs Sn Uri, havde
      lavet, stod der foran HERRENs Bolig, og der sgte Salomo og
      Forsamlingen ham.
  6.  Og Salomo ofrede der p benbaringsteltets Kobberalter, som stod
      foran HERRENs syn, han ofrede 1000 Brndofre derp.

  7.  Samme Nat lod Gud sig til Syne for Salomo og sagde til ham:
      "Sig, hvad du nsker, jeg skal give dig!"
  8.  Da sagde Salomo til Gud: "Du viste stor Miskundhed mod min Fader
      David, og du har gjort mig til Konge i hans Sted.
  9.  S lad da, Gud HERRE, din Forjftelse til min Fader David g i
      Opfyldelse, thi du har gjort mig til Konge over et Folk, der er
      talrigt som Jordens Stv.
 10.  Giv mig derfor Visdom og Indsigt, s jeg kan frdes ret over for
      dette Folk, thi hvem kan dmme dette dit store Folk?"
 11.  Da sagde Gud til Salomo: "Fordi din Hu str til dette, og du
      ikke bad om Rigdom, Gods og re eller om dine Avindsmnds Liv,
      ej heller om et langt Liv, men om Visdom og Indsigt til at dmme
      mit Folk, som jeg gjorde dig til Konge over,
 12.  s skal du f Visdom og Indsigt; men jeg giver dig ogs Rigdom,
      Gods og re, s at ingen Konge fr dig har haft Mage dertil. og
      ingen efter dig skal have det."
 13.  Derp begav Salomo sig fra Offerhjen i Gibeon, fra Pladsen
      foran benbaringsteltet, til Jerusalem; og han herskede som
      Konge over Israel.

 14.  Salomo anskaffede sig Stridsvogne og Ryttere, og han havde 1400
      Vogne og l2000 Ryttere; dem lagde han dels i Vognbyerne, dels
      hos sig i Jerusalem.
 15.  Kongen bragte det dertil, af Slv og Guld i Jerusalem var lige
      s almindeligt som Sten, og Cedertr lige s almindeligt som
      Morbrfigentr i Lavlandet.
 16.  Hestene, Salomo indfrte, kom fra Mizrajim og Kove; Kongens
      Handelsfolk kbte dem i Kove.
 17.  De udfrte en Vogn fra Mizrajim for 600 Sekel Slv, en Hest for
      150. Ligeledes udfrtes de ved Handelsfolkenes Hjlp til alle
      Hetiternes og Arams Konger.

Anden Krnikebog 2

  1.  Salomo fik i Sinde at bygge et Hus for HERRENs Navn og et
      kongeligt Palads.
  2.  Salomo lod derfor udskrive 70.000 Mand til Lastdragere og 80.000
      Mand til Stenhuggere i Bjergene og 3600 til at fre Tilsyn med
      dem.
  3.  Og Salomo sendte Kong Huram af Tyrus flgende Bud: "Vr mod mig
      som mod min Fader David, hvem du sendte Cedertr, for at han
      kunde bygge sig et Palads at bo i.
  4.  Se, jeg er ved at bygge HERREN min Guds Navn et Hus; det skal
      helliges ham, for at man kan brnde vellugtende Rgelse for hans
      syn, altid have Skuebrdene fremme og ofre Brndofre hver
      Morgen og Aften, p Sabbaterne, Nymnedagene og HERREN vor Guds
      Hjtider, som det til evig Tid phviler Israel.
  5.  Huset, jeg vil bygge, skal vre stort; thi vor Gud er strre end
      alle Guder.
  6.  Hvem magter at bygge ham et Hus, nr dog Himmelen og Himlenes
      Himle ikke kan rumme ham? Og hvem erjeg, at jeg skulde bygge ham
      et Hus, nr det ikke var for at tnde Offerild for hans syn!
  7.  S send mig da en Mand, der har Forstand p at arbejde i
      Guld. Slv, Kobber, Jern, rdt Purpur, Karmoisin og violet
      Purpur og forstr sig p Billedskrerarbejde, til at arbejde
      sammen med mine egne Mestre her i Juda og Jerusalem, dem, som
      min Fader antog;
  8.  og send mig Ceder- Cypres- og Algummimtr fra Libanon, thi jeg
      ved at dine Folk forstr at flde Libanons Trer; og mine Folk
      skal hjlpe dine;
  9.  men Tr m jeg have i Mngde, thi Huset, jeg vil bygge, skal
      vre stort, det skal vre et Undervrk.
 10.  For Tmrerne, som flder Trerne, vil jeg til Underhold for dine
      Folk give 20.000 Kor Hvede, 20.000 Kor Byg, 20.000 Bat Vin og
      20.000 Bat Olie."

 11.  Kong Huram af Tyrus svarede i et Brev, som han sendte Salomo:
      "Fordi HERREN elsker sit Folk, har han gjort dig til Konge over
      dem!"
 12.  Og Huram fjede til: "Lovet vre HERREN, Israels Gud, som har
      skabt Himmelen og Jorden, at han har givet Kong David en viis
      Sn, der har Forstand og Indsigt til at bygge et Hus for HERREN
      og et kongeligt Palads.
 13.  Her sender jeg dig en kyndig og indsigtsfuld Mand, Huram-Abi;
 14.  han er Sn af en Kvinde fra Dan, men hans Fader er en Tyrier;
      han forstr at arbejde i Guld. Slv, Kobber, Jern, Stem, Tr,
      rdt og violet Purpur, fint Linned og karmoisinfarvet Stof,
      forstr sig p al Slags Billedskrerarbejde og kan udtnke alle
      de Kunstvrker, han sttes til; han skal arbejde sammen med dine
      og med min Herres, din Fader Davids, Mestre.
 15.  Min Herre skal derfor sende sine Trlle Hveden, Byggen, Vinen og
      Olien, han talte om;
 16.  s vil vi flde s mange Trer p Libanon, som du har Brug for,
      og sende dig dem i Tmmerflder p Havet til Jafo; men du m
      selv f dem op til Jerusalem."
 17.  Salomo lod da alle fremmede Mnd, der boede i Israels Land,
      tlle - allerede tidligere havde hans fader David ladet dem
      tlle - og de fandtes at udgre 153.600.
 18.  Af dem gjorde han 70.000 til Lastdragere, 80.000 til Stenhuggere
      i Bjergene og 3.600 til Opsynsmnd til at lede Folkenes Arbejde.

Anden Krnikebog 3

  1.  Derp tog Salomo fat p at bygge HERRENs Hus i Jerusalem p
      Morija Bjerg, hvor HERREN havde ladet sig til Syne for hans
      Fader David, p det Sted, David havde beredt, p Jebusiten
      Ornans Trskeplads.
  2.  Han tog fat p Byggearbejdet i den anden Mned i sit fjerde
      Regeringsr.
  3.  Mlene p Grunden, som Salomo lagde ved Opfrelsen af Guds Hus,
      var flgende: Lngden var tresindstyve Alen efter gammelt Ml,
      Bredden tyve.
  4.  Forhallen foran Templets Hellige var tyve Alen lang, svarende
      til Templets Bredde, og tyve Alen hj; og han overtrak den
      indvendig med purt Guld.
  5.  Den store Hal dkkede han med Cyprestr og overtrak den desuden
      med gte Guld og prydede den med Palmer og Kranse.
  6.  Han smykkede Hallen med delsten; og Guldet var Parvajimguld;
  7.  han overtrak Templet, Bjlkerne, Drtrsklerne, Vggene og
      Drfljene med Guld og lod indgravere Keruber p Vggene.
  8.  Han byggede fremdeles det Allerhelligste; dets Lngde p tvrs
      af Templet var tyve Alen, dets Bredde tyve; og han overtrak det
      med gte Guld til en Vgt af 600 Talenter.
  9.  Naglerne havde en Vgt af halvtredsindstyve Guldsekel; og
      Rummene p Taget overtrak han med Guld.

 10.  I det Allerhelligste satte han to Keruber i Billedskrerarbejde,
      og han overtrak dem med Guld.
 11.  Kerubernes Vinger mlte tilsammen tyve Alen i Lngden; den enes
      ene Vinge, fem Alen lang, rrte Hallens ene Vg, medens den
      anden, fem Alen lang, rrte den andens Vinge;
 12.  og den anden Kerubs ene Vinge, fem Alen lang, rrte Hallens
      modsatte Vg, medens den anden, fem Alen lang, nede til den
      frsfe Kerubs Vinge.
 13.  Disse Kerubers Vinger mnlte i deres fulde Udstrkning tyve Alen
      og de stod oprejst med Ansigtet indad.

 14.  Tillige lavede han Forhnget af violet og rdt Purpur,
      karmoisinfarvet Stof og fint Linned og prvdede det med Keruber.

 15.  Foran Templet lavede han to Sjler. De var fem og tredive Alen
      hje, og Sjlehovedet oven p dem var fem Alen.
 16.  S lavede han Kranse som en Halskde og anbragte dem verst p
      Sjlerne, og fremdeles lavede han l00 Granatbler og satte dem
      p Kransene.
 17.  Disse Sjler rejste han foran Helligdommen, en til hjre og en
      til venstre: den hjre kaldte han Jakin, den venstre Boaz.

Anden Krnikebog 4

  1.  Fremdeles lavede han et Kobberalter, tyve Alen bredt og ti Alen
      hjt.

  2.  Fremdeles lavede han Havet i stbt Arbejde, ti Alen fra Rand til
      Rand, helt rundt, fem Alen hjt; det mlte tredive Alen i
      Omkreds.
  3.  Under Randen var det hele Vejen rundt omgivet af agurklignende
      Prydelser, der omsluttede Havet helt rundt, tredive Alen; i to
      Rkker sad de agurklignende Prydelser, stbt i eet dermed.
  4.  Det stod p tolv Okser, sledes at tre vendte mod Nord, tre mod
      Vest, tre mod Syd og tre mod st; Havet stod oven p dem; de
      vendte alle Bagkroppen indad.
  5.  Det var en Hndsbred tykt, og Randen var formet som Randen p et
      Bger, som en udsprungen Lilje. Det tog 3000 Bat.

  6.  Fremdeles lavede han ti Bkkener og satte fem til hjre og fem
      til venstre, til Tvtning; i dem skyllede man, hvad der brugtes
      ved Brndofrene, medens Prsterne brugte Havet til at tvtle sig
      i.

  7.  Fremdeles lavede han de ti Guldlysestager, som de skulde vte,
      og satte dem i Helligdommen, fem til hjre og fem til venstre.

  8.  Fremdeles lavede han ti Borde og satte dem i Helligdommen, fem
      til hjre og fem til venstre; fillige lavede han 100 Skle af
      Guld.

  9.  Fremdeles indrettede han Prsternes Forgrd og den store Grd og
      Porte til Grden; Portfljene overtrak han med Kobber.
 10.  Havet opstillede han ved Templets Sydside, ved det sydstre
      Hjrne.

 11.  Fremdeles lavede Huram Karrene, Skovlene og Sklene. Dermed var
      Huram frdig med sit Arbejde for Kong Salomo ved Guds Hus:
 12.  De to Sjler og de to kugleformede Sjlehoveder ovenp, de to
      Fletvrker til at dkke de to, kugleformede Sjlehoveder p
      Sjlerne,

 13.  de 400 Granatbler til de to Fletvrker, to Rkker Granatbler
      til hvert Fletvrk til at dkke de to kugleformede Sjlehoveder
      p de to Sjler,
 14.  de ti Stel med de ti Bkkener p,
 15.  Havet med de tolv Okser under.
 16.  Karrene, Skovlene og Sklene og alle de Ting, som hrte til,
      lavede Huram-Abi af blankt Kobber for Kong Salomo til HERRENs
      Hus.
 17.  I Jordandalen lod Kongen dem stbe, ved Adamas Vadested mellem
      Sukkot og Zereda.
 18.  Salomo lod alle disse Ting lave i stor Mngde, thi Kobberet blev
      ikke vejet.

 19.  Og Salomo lod alle Tingene, som hrte til Guds Hus, lave:
      Guldalteret, Bordene, som Skuebrdene l p,
 20.  Lysestagerne med Lamperne, der skulde tndes p den foreskrevne
      Mde, foran Inderhallen, af purt Guld,
 21.  med Blomsterbgrene, Lamperne og Lysesaksene af Guld, ja af det
      allerbedste Guld,
 22.  Knivene, Sklene, Kanderne og Panderne af fint Guld og
      Drhngslerne til Templet, til Inderdrene for det
      Allerltelligste og til Drene for det Hellige, af Guld.

Anden Krnikebog 5

  1.  Da hele Arbejdet, som Salomo lod udfre ved HERRENs Hus, var
      frdigt, bragte Salomo sin Fader Davids Helliggaver, Slvet og
      Guldet, derind og lagde alle Tingene i Skatkamrene i Guds Hus.

  2.  Derp kaldte Salomo Israels ldste og alle Stammernes
      Overhoveder, Israeliternes Fdrenehuses verster, sammen i
      Jerusalem for at fre HERRENs Pagts Ark op fra Davidsbyen, det
      er Zion.
  3.  S samledes alle Israels Mnd hos Kongen p Hjtiden i Etanim
      Mned, det er den syvende Mned.
  4.  Og alle Israels ldste kom, og Leviterne har Arken.
  5.  Og de bragte Arken op tillige med benbaringsteltett og alle de
      hellige Ting, der var i Teltet; Prsterne og Leviterne bragte
      dem op:
  6.  Og Kong Salomo tillige med hele Israels Menighed, som havde
      givet Mde hos ham foran Arken, ofrede Smkvg og Hornkvg, s
      meget, at det ikke var til at tlle eller overse.
  7.  S frte Prsterne HERRENs Pagts Ark ind p dens Plads i
      Templets Inderhal, det Allerhelligste, og stillede den under
      Kerubernes Vinger;
  8.  og Keruberne udbredte deres Vinger over Pladsen, hvor Arken
      stod, og sledes dannede Keruberne et Dkke over Arken og dens
      Brestnger.
  9.  Stngerne var s lange, at Enderne af dem kunde ses fra det
      Hellige foran Inderhallen, men de kunde ikke ses lngere ude; og
      de er der den Dag i Dag.
 10.  Der var ikke andet i Arken end de to Tavler, Moses havde lagt
      ned i den p Horeb, Tavlerne med den Pagt, HERREN havde sluttet
      med Israeliterne, da de drog bort fra gypten.
 11.  Da Prsteme derp gik ud af Helligdommen - alle de Prster, der
      var til Stede, havde nemlig helliget sig uden Hensyn til
      Skifterne;
 12.  og alle de levitiske Sangere, Asaf, Heman og Jedutun tillige med
      deres Snner og Brdre stod sten for Alteret i Klder af fint
      Linned med Cymbler, Harper og Citre, og sammen med dem stod 120
      Prster, der blste i Trompeter -
 13.  i samme jeblik som Trompetblserne og Sangerne p een Gang
      stemte i for at love og prise HERREN og lod Trompeterne,
      Cymblerne og Musikinstrumenterne klinge og lovede HERREN med
      Ordene "thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!" -
      fyldte Skyen HERRENs Hus,
 14.  s at Prsterne af Skyen hindredes i at st og udfre deres
      Tjeneste, thi HERRENs Herlighed fyldte Guds Hus.

Anden Krnikebog 6

  1.  Ved den Lejlighed sang Salomo: "HERREN har sagt, han vil bo i
      Mulmet!"
  2.  Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt
      kan dvle.

  3.  Derp vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels
      Forsamling, der imens stod op;
  4.  og han sagde: "Lovet vre HERREN, Israels Gud, hvis Hnd har
      fuldfrt, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han
      sagde:
  5.  Fra den Dag jeg frte mit Folk ud af gypten, har jeg ikke
      udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer, hvor man skulde
      bygge et Hus til Bolig for mit Navn, og jeg har ikke udvalgt
      nogen Mand til at vre Hersker over mit Folk Israel;
  6.  men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og David
      udvalgte jeg til at herske over mit Folk Israel.
  7.  Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENs, Israels Guds,
      Navn et Hus;
  8.  men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge
      mit Navn et Hus, er ret af dig;
  9.  dog skal ikke du bygge det Hus, men din Sn, der udgr af din
      Lnd, skal bygge mit Navn det Hus.
 10.  Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er trdt i min
      Fader Davids Sted og sidder p Israels Trone, som HERREN sagde,
      og jeg har bygget HERRENs, Israels Guds, Navn Huset;
 11.  og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERREN
      sluttede med Israeliterne."

 12.  Derp trdte Salomo frem foran HERRENs Alfer lige over for hele
      Israels Forsamling og udbredte Hnderne.
 13.  Salomo havde nemlig ladet lave en fem Alen lang, fem Alen bred
      og tre Alen hj Talerstol af Hobber og stillet den op midt i
      Grden; p den trdte han op og kastede sig p Kn foran hele
      Israels Forsamling, udbredte sine Hnder mod Himmelen
 14.  og sagde: "HERRE, Israels Gud, der er ingen Gud som du i
      Himmelen og p Jorden, du, som holder fast ved din Pagt og din
      Miskundhed mod dine Tjenere, nr de af hele deres Hjerte vandrer
      for dit syn,
 15.  du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David,
      og i Dag opfyldt med din Hnd, hvad du talede med din Mund.
 16.  S hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener,
      min Fader David, da du sagde: En Efterflger skal aldrig fattes
      dig for mit syn til at sidde p Israels Trone, nr kun dine
      Snner vil tage Vare p deres Vej og vandre i min Lov, som du
      har vandret for mit syn!
 17.  S lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde
      din Tjener David!

 18.  Men kao Gud da virkelig bo blandt Menneskene p Jorden? Nej
      visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt
      mindre dette Hus, som jeg har bygget!
 19.  Men vend dig til din Tjeners Bn og Begring, HERRE min Gud, s
      du hrer det Rb og den Bn, din Tjener opsender for dit syn;
 20.  lad dine jne vre bne over dette Hus bde Dag og Nat, over det
      Sted, hvor du har sagt, du vilde stedfste dit Navn, s du hrer
      den Bn, din Tjener opsender, vendt mod dette Sted!
 21.  Og hr den Bn, dinjener og dit Folk Israel opsender, vendt mod
      dette Sted; du hre den der, hvor du bor, i Himmelen, du hre og
      tilgive!

 22.  Nr nogen synder imod sin Nste, og man afkrver ham Ed og lader
      ham svrge, og han kommer og aflgger Ed foran dit Alter i dette
      Hus,
 23.  s hre du det i Himmelen og gre det og dmme dine Tjenere
      imellem, s du genglder den skyldige og lader hans Gerning
      komme overhans Hoved og frikender den uskyldige og gr med ham
      efter hans Uskyld.

 24.  Nr dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de
      synder imod dig, og de s omvender sig og bekender dit Navn og
      opsender Bnner og Begringer for dit syn i dette Hus,
 25.  s hre du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og
      fre dem tilbage til det Land, du gav dem og deres Fdre.

 26.  Nr Himmelen lukkes, s Regnen udebliver, fordi de synder imod
      dig, og de s beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn
      og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem,
 27.  s hre du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk
      Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og
      lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje.

 28.  Nr der kommer Hungersnd i Landet, nr der kommer Pest, nr der
      kommer Hornbrand og Rust, Grshopper og dere, nr Fjenden
      belejrer Folket i en af dets Byer, nr alskens Plage og Sot
      indtrffer
 29.  enhver Bn, enhver Begring, hvem den end kommer fra i hele dit
      Folk Israel, nr de fler deres Plage og Smerte og udbreder
      Hnderne mod dette Hus,
 30.  den hre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive, idet du
      genglder enhver hans Frd, fordi du kender hans Hjerte, thi du
      alene kender Menneskebrnenes Hjerter,
 31.  for at de m frygte dig og flge dine Veje, al den Tid de lever
      p den Jord, du gav vore Fdre.

 32.  Selv den fremmede, der ikke hrer til dit Folk Israel, men
      kommer fra et fjernt Land for dit store Navns, din strke Hnds
      og din udstrakte Arms Skyld, nr de kommer og beder, vendt mod
      dette Hus,
 33.  da bre du det i Himmelen, der. hvor du bor, og da gre du efter
      alt, hvad den fremmede rber til dig om, for at alle Jordens
      Folkeslag m lre dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit
      Folk Israel og erkende, at dit Navn er nvnet over dette Hus,
      som jeg har bygget.

 34.  Nr dit Folk drager i Krig mod sine Fjender, hvor du end sender
      dem hen, og de beder til dig, vendt mod den By, du har udvalgt,
      og det Hus, jeg har bygget dit Navn,
 35.  s hre du i Himmelen deres Bn og Begring og skaffe dem deres
      Ret.
 36.  Nr de synder imod dig - thi der er intet Menneske, som ikke
      synder - og du vredes p dem og giver dem i Fjendens Magt, og
      Sejrherrerne frer dem fangne til et andet Land, det vre sig
      fjernt eller nr,
 37.  og de s gr i sig selv i det Land, de er bortfrt til, og
      omvender sig og rber til dig i deres Landflygtigheds Land og
      siger: Vi har syndet, handlet ilde og vret ugudelige!
 38.  nr de omvender sig til dig al hele deres Hjerte og af hele
      deres Sjl i Sejrherrernes Land, som de bortfrtes til, og de
      beder, vendt mod deres Land, som du gav deres Fdre, mod den By,
      du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn -
 39.  s hre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bn og Begring
      og skaffe dem deres Ret, og du tilgive dit Folk, hvad de syndede
      imod dig!
 40.  S lad da, min Gud, dine jne vre bne og dine rer lytte til
      Bnnen, der bedes p dette Sted,
 41.  bryd op da, Gud HERRE, til dit Hvilested, du selv og din Vldes
      Ark! Dine Prster, Gud HERRE, vre ikldt Frelse, dine fromme
      glde sig ved dine Goder!
 42.  Gud HERRE, afvis ikke din Salvede, kom Nden mod din Tjener
      David i Hu!"

Anden Krnikebog 7

  1.  Da Salomo havde endt sin Bn, for Ild ned fra Himmelen og
      fortrede Brndofferet og Slagtofrene, og HERRENs Herlighed
      fyldte Templet,
  2.  og Prsterne kunde ikke g ind i HERRENs Hus, fordi HERRENs
      Herlighed fyldte det.
  3.  Og da alle Israeliterne s Ilden og HERRENs Herlighed fare ned
      over Templet, kastede de sig p Kn p Stenbroen med Ansigtet
      mod Jorden og filbad og lovede HERREN med Ordene "thi han er
      god, og hans Miskundhed varer evindelig!"

  4.  Kongen ofrede nu sammen med alt Folket Slagtofre for HEERRENs
      syn.
  5.  Til Slagtofferet tog Kong Salomo 22.000 Stykker Hornkvg og
      120.000 Stykker Smkvg. Sledes indviede Kongen og alt Folket
      Guds Hus.
  6.  Og Prsterne stod p deres Pladser, og Leviterne std med
      HERRENs Musikinstrumenter, som Kong David havde ladet lave, for
      at love HERREN med Davids Lovsangs Ord "thi hans Miskundhed
      varer evindelig!" og Prsterne stod lige over for dem og blste
      i trompeter, og hele Israel stod op:
  7.  Og Salomo helligede den mellemste Del af Forgrden foran HERRENs
      Hus, thi der mtte han ofre Brndofrene og Fedtstykkerne af
      Takofrene, da Kobberalteret, som Salomo havde ladet lave, ikke
      kunde rumme Brndofferet, Afgrdeoffret og Fedtstykkerne.

  8.  Samtidig fejrede Salomo i syv Dage Hjtiden sammen med hele
      Israel, en vldig Forsamling lige fra Egnen ved Hamat og til
      gyptens Bk.
  9.  Ottendedagen holdt man festlig Samling, thi de fejrede Alterets
      Indvielse i syv Dage og Hjtiden i syv.
 10.  Og p den tre og tyvende Dag i den syvende Mned lod han Folket
      g hver til sit, glade og vel til Mode over den Godhed, HERREN
      havde vist sin Tjenet David og Salomo og sit Folk Israel.

 11.  Salomo var nu frdig med at opfre HERRENs Hus og Kongens
      Palads; og alt, hvad Salomo havde sat sig for at udfre ved
      HERRENs Hus og sit Palads, havde han lykkeligt frt igennem.
 12.  Da lod HERREN sig til Syne for Salomo om Natten og sagde til
      ham: "Jeg har hrt din Bn og udvalgt mig dette Sted til
      Offersted.
 13.  Dersom jeg tillukker Himmelen, s Regnen udebliver, eller jeg
      opbyder Grshopperne til at de Landet op, eller jeg sender Pest
      i mit Folk,
 14.  og mit Folk, som mit Navn nvnes over, da ydmyger sig, beder og
      sger mit syn og vender om fra deres onde Veje, s vil jeg hre
      det i Himmelen og tilgive deres Synd og lge deres Land,
 15.  Nu skal mine jne vre bne og mine rer lytte til Bnnen, der
      bedes p dette Sted.
 16.  Og nu har jeg udvalgt og billiget dette Hus, for at mit Navn kan
      bo der til evig Tid, og mine jne og mit Hjerte skal vre der
      alle Dage.
 17.  Hvis du nu vandrer for mit syn som din Fader David, s du gr
      alt, hvad.jeg har plagt dig, og, holder mine Anordninger og
      Lovbud,
 18.  s vil jeg opretholde din Kongetrone, som jeg tilsagde din Fader
      David, da jeg sagde: En Efterflger skal aldrig fattes dig til
      at herske over Israel.
 19.  Men hvis I vender eder bort og forlader mine Anordninger og Bud,
      som jeg har forelagt eder, og gr hen og dyrker fremmede Guder
      og tilbeder dem,
 20.  s vil jeg rykke eder op fra mit Land, som jeg gav eder; og
      dette Hus, som jeg har belliget for mit Navn, vil jeg forkaste
      fra mit syn og gre det til Spot og Spe blandt alle Folk,
 21.  og dette Hus, som var s ophjet, over det skal enhver, som
      kommer der forbi, blive slet af Rdsel. Og nr man siger:
      Hvorfor har HERREN handlet sledes mod dette Land og dette Hus?
 22.  skal der svares: Fordi de forlod HERREN, deres Fdres Gud, som
      frte dem ud af gypten, og holdt sig til andre Guder, tilbad og
      dyrkede dem; derfor har HERREN bragt al denne Elendighed over
      dem!"

Anden Krnikebog 8

  1.  Da de tyve r var omme, i hvilke Salomo havde bygget p HERRENs
      Hus og sit Palads -
  2.  ogs de Byer, Huram afstod til Salomo, befstede Salomo og lod
      Israeliterne bostte sig i dem -
  3.  drog Salomo til Hamat-Zoba og indtog det.
  4.  Han befstede ogs Tadmor i rkenen og alle de Forrdsbyer, han
      byggede i Hamat;
  5.  ligeledes genopbyggedehan vre og Nedre-Bet-Horon, s de blev
      Fstninger med Mure, Porte og Portsler,
  6.  ligeledes Ba'alat og alle Salomos Forrdsbyer, Vognbyerne og
      Rytterbyerne, og alt andet, som Salomo fik Lyst til at bygge i
      Jerusalem, i Libanon og i hele sit Rige.

  7.  Alt, hvad der var tilbage af Hetiterne, Amoriterne,
      Perizziterne, Hivviterne og Jebusiterne, og som ikke hrte til
      Israeliterne,
  8.  deres Efterkommere, som var tilbage efter dem i Landet, og som
      Israeliterne ikke havde tilintetgjort. dem udskrev Salomo til
      Hoveriarbejde, som det er den Dag i Dag.
  9.  Af Israeliterne derimod gjorde Salomo ingen til Arbejdstrlle
      for sig, men de var Krigsfolk, Hrfrere og Vognkmpere hos ham
      og Frere for hans Stridsvogne og Rytteri.
 10.  Tallet p Kong Salomos Overfogeder var 250; de havde Tilsyn med
      Folkene.

 11.  Faraos Datter flyttede Salomo fra Davidsbyen ind i det Hus, han
      havde bygget til hende; thi han tnkte: "Jeg vil ikke have en
      Kvinde boende i Kong David af Israels Palads, thi bellige er de
      Steder, hvor HERRENs Ark kommer."

 12.  Nu ofrede Salomo Brndofre til HERREN p HERRENs Alter, som han
      Havde bygget foran Forhallen,
 13.  idet han ofrede, som det efter Moses's Bud hrte sig til hver
      enkelt Dag, p Sabbaterne, Nymnedagene og Hjtiderne tre Gange
      om ret, de usyrede Brds Hjtid, Ugernes Hjtid og Lvhytternes
      Hjtid.
 14.  Og efter den Ordning, hans Fader David havde truffet, satte han
      Prsternes Skifter til deres Arbejde og Leviterne til deres
      Tjeneste, til at synge Lovsangen og g Prsterne til Hnde efter
      hver Dags Behov, ligeledes Drvogterne efter deres Skifter til
      at holde Vagt ved de enkelte Porte; thi sledes var den Guds
      Mand Davids Bud.
 15.  Og man fraveg ikke i mindste Mde Kongens Bud vedrrende
      Prsterne og Leviterne og Skatkamrene.

 16.  Sledes fuldendtes hele Salomos Vrk, fra den Dag Grundvolden
      lagdes til HERRENs Hus, til Salomo var frdig med HERRENs Hus.

 17.  Ved den Tid drog Salomo til Ezjongeber og Elot ved Edoms Kyst;
 18.  og Huram sendte ham Folk med Skibe og befarne Sfolk, der sammen
      med Salomos Folk sejlede til Ofir, hvor de hentede 450 Talenter
      Guld, som de bragte Kong Salomo.

Anden Krnikebog 9

  1.  Da Dronningen af Saba hrte Salomos Ry, kom hun, for at prve
      ham med Gder, til Jerusalem med et sre stort Flge og med
      Kameler, der har Rgelse, Guld i Mngde og delsten. Og da hun
      var kommet til Salomo, talte hun til ham om alt, hvad der l
      hende p Hjerte.
  2.  Men Salomo svarede p alle hendes Sprgsml, og intet som helst
      var skjult for Salomo, han gav hende Svar p alt.
  3.  Og da Dronningen at Saba s Salomos Visdom, Huset, han havde
      bygget,
  4.  Maden p hans Bord, hans Folks Boliger, hans Tjeneres Optrden
      og deres Klder, hans Mundsknke og deres Klder og Brndofrene,
      han ofrede i HERRENs Hus, var hun ude af sig selv;
  5.  og hun sagde til Kongen: "Sandt var, hvad jeg i mit Land hrte
      sige om dig og din Visdom!
  6.  Jeg troede ikke, hvad der sagdes, fr jeg kom og s det med egne
      jne; og se, ikke engang det halve af din store Visdom er mig
      fortalt, thi du overgr, hvad Rygtet sagde mig om dig!
  7.  Lykkelige dine Mnd, lykkelige dine Folk, som altid er om dig og
      hrer din Visdom!
  8.  Lovet vre HERREN din Gud, som fandt Behag i dig og satte dig p
      sin Trone som Konge for HERREN din Gud. Fordi din Gud elsker
      Israel og for at opretholde det evindeligt, satte han dig til
      Konge over dem, til at ve Ret og Retfrdighed!"

  9.  Derp gav hun Kongen l20 Guldtalenter, Rgelse i store Mngder
      og delsten; og aldrig har der siden vret s megen Rgelse i
      Landet som den, Dronningen af Saba gav Kong Salomo.
 10.  Desuden bragte Hurams og Salomos Folk, som hentede Guld i Ofir,
      Algummimtr og delsten;
 11.  og af Algummimtret lod Kongen lave Rkvrk til HERRENs Hus og
      Kongens Palads, desuden Citre og Harper til Sangerne; og Mage
      dertil var ikke tidligere set i Judas Land.
 12.  Og Kong Salomo gav Dronningen af Saba alt, hvad hun nskede og
      bad om, langt ud over hvad hun bragte til Kongen. Derp vendte
      hun med sit Flge tilbage til sit Land.

 13.  Vgten af det Guld, som i eet r indfrtes af Salomo, udgjorde
      666 Guldtalenter,
 14.  deri ikke medregnet hvad der indkom i Afgift fra de undertvungne
      Folk og ved Kbmndenes Handel og fra alle Arabiens Konger og
      Landets Statholdere, som bragte Salomo Guld og Slv.
 15.  Kong Salomo lod hamre 200 Guldskjolde, hvert p 600 Sekel Guld,
 16.  og 300 mindre Guldskjolde, hvert p 300 Sekel Guld; dem lod
      Kongen henlgge i Libanonskovhuset.
 17.  Fremdeles lod Kongen lave en stor, Elfenbenstrone, overtrukket
      mned lutret Guld.
 18.  Tronen havde seks Trin, og p dens Ryg var der et Latn af Guld;
      p begge Sider af Sdet var der Arme, og ved Armene stod der to
      Lver;
 19.  tillige stod der tolv Lver p de seks Trin, seks p hver
      Side. Der er ikke lavet Mage til Trone i noget andet Rige.
 20.  Alle Kong Salomos Drikkekar var af Guld og alle Redskaber i
      Libanonskovhuset af fint Guld; Slv regnedes ikke for noget i
      Kong Salomos Dage.
 21.  Kongen havde nemlig Skibe, det sejlede p Tarsis med Hurams
      Folk; og een Gang hverttredje r kom Tarsisskibene, ladet med
      Guld, Slv, Elfenben, Aber og Pfugle.

 22.  Kong Salomo overgik alle Jordens Konger i Rigdom og Visdom.
 23.  Alle Jordens Konger sgte hen til Salomo for at hre den Visdom,
      Gud havde lagt i hans Hjerte;
 24.  og alle bragte de Gaver med: Slv- og Guldsager, Klder, Vben,
      Rgelse, Heste og Muldyr; sledes gik det r efter r. Salomo
      havde 4000 Spand Heste og Vogne og l2000 Ryttere; dem lagde han
      dels i Vognbyerne, dels hos sig i Jerusalem.
 26.  Han herskede over alle Konger fra Floden til Filisternes Land og
      gyptens Grnse.
 27.  Kongen bragte det dertil, at Slv i Jerusalem var lige s
      almindeligt som Sten, og Cedertr lige s almindeligt som
      Morbrfigentr i Lavlandet.
 28.  Der indfrtes Heste til Salomo fra Mizrajim og fra alle Lande.
 29.  Salomos vrige Historie fra frst til sidst findes optegnet i
      Profeten Natans Krnike, Siloniten Ahijas Profeti og Seeren
      Jedos Syn om Jeroboam, Nebats Sn.
 30.  Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel i fyrretyve r.
 31.  Derp lagde Salomo sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet i
      sin Fader Davids By. Og hans Sn Rehabeam blev Konge i hans
      Sted.

Anden Krnikebog 10

  1.  Rehabeam begav sig til Sikem, thi derhen var hele Israel stvnet
      for at hylde ham som Konge.
  2.  Men da Jeroboam, Nebats Sn, der opholdt sig i gypten, hvorhen
      han var flygtet for Kong Salomo, fik Nys derom, vendte han hjem
      fra gypten.
  3.  Man sendte da Bud og lod ham kalde. Og Jeroboam kom. Da sagde
      hele Israel til Rehabeam:
  4.  "Din Fader lagde et hrdt g p os, men let du nu det hrde
      Arbejde for os, som din Fader krvede, og det tunge g, han
      lagde p os, s vil vi tjene dig!"
  5.  Han svarede dem: "G bort, bi tre Dage og kom s til mig igen!"
      S gik Folket.

  6.  Derp rdfrte Kong Rehabeam sig med de gamle, der havde stet i
      hans Fader Salomos Tjeneste, dengang han levede, og spurgte dem:
      "Hvad rder I mig til at svare dette Folk?"
  7.  De svarede: "Hvis du i Dag vil vre venlig mod dette Folk og
      fje dem og give dem gode Ord, s vil de blive dine Tjenere for
      bestandig!"
  8.  Men han fulgte ikke det Rd, de gamle gav ham; derimod rdfrte
      han sig med de unge, der var vokset op sammen med ham og stod i
      hans Tjeneste,
  9.  og spurgte dem: "Hvad rder I os til at svare dette Folk, som
      krver af mig, at jeg skal lette dem det g, min Fader lagde p
      dem?"
 10.  De unge, der var vokset op sammen med ham, sagde da til ham:
      "Sledes skal du svare dette Folk, som sagde til dig: Din Fader
      lagde et tungt g p os, let du det for os! Sledes skal du
      svare dem: Min Lillefinger er tykkere end min Faders Hofter!
 11.  Har derfor min Fader lagt et tungt g p eder, vil jeg gre get
      tungere; har min Fader tugtet eder med Svber, vil jeg tugte
      eder med Skorpioner!"

 12.  Da Jeroboam og alt Folket Tredjedagen kom til Rehabeam, som
      Kongen havde sagt,
 13.  gav han dem et hrdt Svar, og uden at tage Hensyn til de gamles
      Rd
 14.  sagde han efter de unges Rd til dem: "Har min Fader lagt et
      tungt g p eder, vil jeg gre det tungere; har min Fader tugtet
      eder med Svber, vil jeg tugte eder med Skorpioner!"
 15.  Kongen hrte ikke p Folket, thi Gud fjede det sledes for at
      opfylde det Ord, HERREN havde talet ved Ahija fra Silo til
      Jerboam, Nebats Sn.
 16.  Men da hele Israel mrkede, at Kongen ikke hrte p dem, gav
      Folket Kongen det Svar: "Hvad Del har vi i David? Vi har ingen
      Lod i Isajs Sn! Til dine Telte, Israel! Srg nu, David, for dit
      eget Hus!" Derp vendte Israel tilbage til sine Telte.
 17.  Men over de Israeliter, der boede i Judas Byer, blev Rehabeam
      Konge.

 18.  Nu sendte Kong Rehabeam Adoniram, der havde Opsyn med
      Hoveriarbejdet, ud til dem, men Israeliterne stenede ham til
      Dde. Da steg Kong Rehabeam i strste Hast op p sin Stridsvogn
      og flygtede til Jerusalem.
 19.  S brd Israel med Davids Hus, og sledes er det den Dag i Dag.

Anden Krnikebog 11

  1.  Da Rehabeam var kommet til Jerusalem, samlede han hele Judas og
      Benjamins Hus, 180.000 udsgte Folk, vede Krigere, til at fre
      Krig med Israel og vinde Kongedmmet tilbage til Rehabeam.
  2.  Men da kom HERRENs Ord til den Guds Mand Sjemaja sledes:
  3.  "Sig til Judas Konge Rehabeam, Salomos Sn, og til hele Israel i
      Juda og Benjamin:
  4.  S siger HERREN: I m ikke drage op og kmpe med eders Brdre;
      vend hjem hver til sit, thi hvad her er sket, har jeg
      tilskikket!" Da adld de HERRENs Ord og vendte tilbage og drog
      ikke mod Jeroboam.

  5.  Rehabeam boede s i Jerusalem, og han befstede flere Byer i
      Juda.
  6.  Sledes befstede han Betlehem, Etam, Tekoa, Bet-Zur, Soko,
      Adullam,
  8.  Gat, Maresj a, Zif,
  9.  Adorajim, Lakisj, Azeka,
 10.  Zor'a, Ajjalon og Hebron, alle i Juda og Benjamin;
 11.  og han gjorde Fstningerne strke, indsatte Befalingsmnd i dem
      og forsynede dem med Forrd af Levnedsmidler, Olie og Vin
 12.  og hver enkelt By med Skjolde og Spyd og gjorde dem sledes
      meget strke.  Ham tilhrte Juda og Benjamin.

 13.  Prsterne og Leviterne i hele Israel kom alle Vegne fra, hvor de
      boede, og stillede sig til hans Tjeneste;
 14.  thi Leviterne forlod deres Grsmarker og Ejendom og begav sig
      til Juda og Jerusalem, fordi Jeroboam og hans Snner afsatte dem
      fra Stillingen som HERRENs Prster,
 15.  idet han indsatte sig Prster for Offerhjene og Bukketroldene
      og Tyrekalvene, som han, havde ladet lave.
 16.  Og i Flge med Leviterne kom fra alle Israels Stammer de, hvis
      Hjerte var vendt til at sge HERREN, Israels Gud, til Jerusalem
      for at ofre til HERREN, deres Fdres Gud;
 17.  og de styrkede Juda Rige og hvdede Rehabeams, Salomos Sns,
      Magt i et Tidsrum af tre r. Thi i tre r fulgte han Davids og
      Salomos Veje.

 18.  Rehabeam gtede Mahalat; en Datter af Davids Sn Jerimot og
      Abihajil, en Datter af Eliab, Isajs Sn.
 19.  Hun fdte ham Snnerne Je'usj, Sjemarja og Zaham.
 20.  Senere gtede han Absaloms Datter Ma'aka, som fdte ham Abija,
      Attaj, Ziza og Sjelomit.
 21.  Rehabeam elskede Absaloms Datter Ma'aka hjere end sine andre
      Hustruer og Medhustruer; han havde nemlig atten Hustruer og
      tresindstyve Medhustruer og avlede otte og tyve Snner og
      tresindstyve Dtre.
 22.  Og Rehabeam satte Ma'akas Sn Abija til Overhoved, til Fyrste
      blandt hans Brdre; thi han havde i Sinde at gre, ham til
      Konge;
 23.  og han fordelte klogelig alle sine Snner rundt i alle Judas og
      Benjamins Landsdele og i alle de befstede Byer og gav dem
      rigeligt Underhold og skaffede dem Hustruer.

Anden Krnikebog 12

  1.  Men da Rehabeams Kongedmme var grundfstet og hans Magt
      styrket, forlod han tillige med hele Israel HERRENs Lov.
  2.  Da drog i Kong Rehabeams femte Regeringsr gypterkongen Sjisjak
      op imod Jerusalem, fordi de havde vret trolse mod HERREN,
  3.  med 1200 Stridsvogne og 60.000 Ryttere, og der var ikke Tal p
      Krigerne, der drog med ham fra gypten, Libyere, Sukkijiter og
      tiopere;
  4.  og efter at have indtaget Fstningerne i Juda drog han mod
      Jerusalem.
  5.  Da kom Profeten Sjemaja til Rehabeam og Judas verster, som var
      tyet sammen i Jerusalem for Sjisjak, og sagde til dem: "S siger
      HERREN: I har forladt mig, derfor har jeg ogs forladt eder og
      givet eder i Sjisjaks Hnd!"
  6.  Da ydmygede Israels verster og Kongen sig og sagde: "HERREN er
      retfrdig!"
  7.  Og da HERREN s, at de havde ydmyget sig, kom HERRENs Ord til
      Sjemaja sledes: "De har ydmyget sig; derfor vil jeg ikke
      tilintetgre dem, men frelse dem om ikke lnge, og min Vrede
      skal ikke udgydes over Jerusalem ved Sjisjak;
  8.  men de skal komme til at st under ham og lre at kende
      Forskellen mellem at tjene mig og at tjene Hedningemagterne!"

  9.  S drog Sjisjak op mod Jerusalem og tog Skattene i HERRENs Hus
      og i Kongens Palads; alt tog han, ogs de Guldskjolde, Salomo
      havde ladet lave.
 10.  Kong Rehabeam lod da i Stedet lave Kobberskjolde og gav dem i
      Forvaring hos Hvedsmndene for Livvagten, der holdt Vagt ved
      Indgangen til Kongens Palads;
 11.  og hver Gang Kongen begav sig til HERRENs Hus, kom Livvagten og
      hentede dem, og bagefter bragte de dem tilbage til Vagtstuen.
 12.  Men da han havde ydmyget sig, vendfe HERRENs Vrede sig fra ham,
      s han ikke helt tilintetgjorde ham; ogs i Juda var Forholdene
      gode.

 13.  Sledes styrkede Kong Rehabeam sin Magt i Jerusalem og blev ved
      at herske; thi Rehabeam var een og fyrretyve r gammel, da han
      blev Konge, og han herskede sytten r i Jerusalem, den By,
      HERREN havde udvalgt af alle Israels Stammer for der at
      stedfste sit Navn. Hans Moder var en ammonitisk Kvinde ved Navn
      Na'ama.
 14.  Han gjorde, hvad der var ondt, thi hans Hjerte var ikke vendt
      til at sge HERREN.

 15.  Rehabeams Historie fra frst til sidst str jo optegnet i
      Profeten Sjemajas og Seeren tddos Krnike. Rehabeam og Jeroboam
      l i Krig med hinanden hele Tiden.
 16.  S lagde Rehabeam sig til Hvile hos sine Fdre og blev jordet i
      Davidsbyen. Og hans Sn Abija blev Konge i hans Sted.

Anden Krnikebog 13

  1.  I Kong Jerobeams attende Regeringsr blev Abija Konge over Juda.
  2.  Tre r herskede han i Jerusalem. Hans Moder hed Mikaja og var
      Datter af Uriel fra Gibea. Abija og Jeroboam l i Krig med
      hinanden.
  3.  Abija bnede Krigen med en krigsdygtig Hr, 400.000 udsgte
      Mnd, og Jeroboam mdte ham med 800.000 udsgte Mnd, dygtige
      Krigere,
  4.  Da stillede Abija sig p Bjerget Zemarajim, der hrer til
      Efraims Bjerge, og sagde: "Hr mig, Jeroboam og hele Israel!
  5.  Burde I ikke vide, at HERREN, Israels Gud, har givet David og
      hans Efterkommere Kongemagten over Israel til evig Tid ved en
      Saltpagt?
  6.  Men Jeroboam, Nebats Sn, Davids Sn Salomos Trl, rejste sig og
      gjorde Oprr mod sin Herre,
  7.  og drlige Folk, Niddinger, samlede sig om ham og bd Rehabeam,
      Salomos Sn, Trods; og Rebabeam var ung og veg og kunde ikke
      hvde sig over for dem.
  8.  Og nu mener I at kunne hvde eder over for HERRENs Kongedmme i
      Davids Efterkommeres Hnd, fordi I er en stor Hob og p eders
      Side har de Guldkalve, Jeroboam lod lave eder til Guder!
  9.  Har I ikke drevet HERRENs Prster, Arons Snner, og Leviterne
      bort og skaffet eder Prster p samme Mde som Hedningefolkene?
      Enhver, der kommer med en ung Tyr og syv Vdre for at indsttes,
      bliver Prst for Guder, der ikke er Guder!
 10.  Men vor Gud er HERREN, og vi har ikke forladt ham; de Prster,
      der tjener HERREN, er Arons Snner og Leviterne udfrer den
      vrige Tjeneste;
 11.  de antnder hver Morgen og Aften Brndofre til HERREN og
      vellugtende Rgelse, lgger Skuebrdene til Rette p Guldbordet
      og tnder Guldlysestagen og dens Lamper Aften efter Aften, thi
      vi holder HERREN vor Guds Forskrifter, men l har forladt ham!
 12.  Se, med os, i Spidsen for os er Gud og hans Prster og
      Alarmtrompeterne, med hvilke der skal blses til Kamp imod eder!
      Israeliter, indlad eder ikke i Kamp med HERREN, eders Fdres
      Gud, thi I fr ikke Lykken med eder!"

 13.  Jeroboam lod imidlertid Bagholdet gre en omgende Bevgelse for
      at komme i Ryggen p dem, og sledes havde Juderne Hren foran
      sig og Bagholdet i Ryggen.
 14.  Da Juderne vendte sig om og s, at Angreb truede dem bde
      forfra og bagfra, rbte de til HERREN, medens Prsterne blste i
      Trompeterne.
 15.  S udstdte Juderne Krigsskriget, og da Juderne udstdte
      Krigsskriget, slog Gud Jeroboam og hele Israel foran Abija og
      Juda.
 16.  Israeliterne flygtede for Juderne, og Gud gav dem i deres Hnd;
 17.  og Abija og hans Folk tilfjede dem et stort Nederlag, s der af
      Israeliterne faldt 500.000 udsgte Krigere.
 18.  Sledes ydmygedes Israeliterne den Gang, men Juderne styrkedes,
      fordi de stttede sig til HERREN, deres Fdres Gud.
 19.  Og Abija forfulgte Jeroboam og fratog ham flere Byer, Betel med
      Smbyer, Jesjana med Smbyer og Efrajin med Smbyer.
 20.  Jeroboam kom ikke til Krfter mere, s lnge Abija levede; og
      HERREN slog ham, s han dde.
 21.  Men Abijas Magt voksede. Han gtede fjorten Hustruer og avlede
      to og tyve Snner og seksten Dtre.

 22.  Hvad der ellers er at fortlle om Abija, hans Frd og Ord, str
      jo optegnet i Profeten Iddos Udlgning".

Anden Krnikebog 14

  1.  S lagde Abija sig til Hvile hos sine Fdre, og man jordede ham
      i Davidsbyen; og hans Sn Asa blev Konge i hans Sted. P hans
      Tid havde Landet Fred i ti r.
  2.  Asa gjorde, hvad der var godt og ret i HERREN hans Guds jne.
  3.  Han fjernede de fremmede Altre og Offerhjene, snderbrd
      Stensttterne og omhuggede Asjerasttterne
  4.  og bd Juderne sge HERREN, deres Fdres Gud, og holde Loven og
      Budet,
  5.  og han fjernede Offerhjene og Solsttterne fra alle Judas Byer,
      og Landet havde Fred, s lnge han levede.
  6.  Han byggede Fstninger i Juda, thi Landet havde Fred, og han
      havde ingen Krig i de r, thi HERREN lod ham have Ro.
  7.  Han sagde da til Juderne: "Lad os befste disse Byer og omgive
      dem med Mure og Trne, Porte og Portsler, medens vi endnu har
      Landet i vor Magt, thi vi har sgt HERREN vor Gud; vi har sgt
      ham, og han har ladet os have Ro til alle Sider!" S byggede de,
      og Lykken stod dem bi.
  8.  Asa havde en Hr, af Juda 300.000 vbnet med Skjold og Spyd, og
      af Benjamin 280.000, der har Smskjolde og spndte Buer, alle
      sammen dygtige Krigere.

  9.  Men Kusjiten Zera drog ud imod dem med en Hr p 1.000.000 Mand
      og 300 Stridsvogne. Da han havde net Maresja,
 10.  rykkede Asa ud imod ham, og de stillede sig op til Kamp i
      Zefatadalen ved Maresja.
 11.  Da rbte Asa til HERREN sin Gud: "HERRE, hos dig er der ingen
      Forskel p at hjlpe den, der har megen Kraft, og den, der ingen
      har; hjlp os, HERRE vor Gud, thi til dig sttter vi os, og i
      dit Navn er vi draget mod denne Menneskemngde, HERRE, du er vor
      Gud, mod dig kan intet Menneske holde Stand."
 12.  Da slog HERREN Kusjiterne foran Asa og Juderne, og Kusjiterne
      tog Flugten.
 13.  Asa og hans Folk forfulgte dem til Gerar, og alle Kusjiterne
      faldt, ingen reddede Livet, thi de knustes foran HERREN og hans
      Hr. Juderne gjorde et umdeligt Bytte
 14.  og indtog alle Byerne i Omegnen af Gerar, thi en HERRENs Rdsel
      var kommet over dem, og de plyndrede alle Byerne, thi der var et
      stort Bytte i dem;
 15.  ogs indtog de Teltene til Kvget og slbte en Mngde Smkvg og
      Kameler med sig; s vendte de tilbage til Jerusalem.

Anden Krnikebog 15

  1.  Guds nd kom over Azarja, Odeds Sn,
  2.  og han trdte frem for Asa og sagde til ham: "Hr mig, Asa og
      hele Juda og Benjamin! HERREN er med eder, nr I er med ham; og
      hvis I sger ham, lader han sig finde af eder, men forlader I
      ham, forlader han ogs eder!
  3.  I lange Tider var Israel uden sand Gud, uden Prster til at
      vejlede og uden Lov,
  4.  men i sin Trngsel omvendte det sig til HERREN, Israels Gud, og
      sgte ham, og han lod sig finde at dem.
  5.  I de Tider kunde ingen g ud og ind i Fred, thi der var vild
      Rdsel over alle Landes Indbyggere;
  6.  Folk knustes mod Folk, By mod By, thi Gud bragte dem i vild
      Rdsel med alle mulige Trngsler.
  7.  Men I, vr frimodige og lad ikke Hnderne synke, thi der er Ln
      for eders Gerning."

  8.  Da Asa hrte de Ord og den Profeti, tog han Mod til sig og
      fjernede de vmmelige Guder fra hele Judas og Benjamins Land og
      fra de Byer, han havde indtaget i Efraims Bjerge; oghan byggede
      pny HERRENs Alter foran HERRENs Forhal.
  9.  S samlede han hele Juda og Benjamin og de Folk fra Efraim,
      Manasse og Simeon, der boede som fremmede hos dem; thi en Mngde
      Israeliter var get over til ham, da de s, at HERREN hans Gud
      var med ham.
 10.  De samledes i Jerusalem i den tredje Mned i Asas femtende
      Regeringsr
 11.  og ofrede den Dag HERREN Ofre af Byttet, de havde medbragt, 700
      Stykker Hornkvg og 7000 Stykker Smkvg.
 12.  Derp sluttede de en Pagt om at sge HERREN, deres Fdres Gud,
      af hele deres Hjerte og hele deres Sjl;
 13.  og enhver, der ikke sgte HERREN, Israels Gud, skulde lide
      Dden, vre sig lille eller stor, Mand eller Kvinde.
 14.  Det tilsvor de HERREN med hj Rst under Jubel og til Trompeters
      og Horns Klang,
 15.  Og hele Juda gldede sig over den Ed, thi de svor af hele deres
      Hjerte og sgte ham af hele deres Vilje; og han lod sig finde af
      dem og lod dem f Ro til alle Sider.

 16.  Kong Asa fratog endog sin Moder Ma'aka Vrdigheden som
      Herskerinde, fordi hun havde ladet lave et Skndselsbillede til
      re for Asjera; Asa lod hendes Skndselsbillede nedbryde,
      snderknuse og brnde i Kedrons Dal.
 17.  Vel forsvandt Offerhjene ikke af Israel, men alligevel var Asas
      Hjerte helt med HERREN, s lnge han levede.
 18.  Og han bragte sin Faders og sine egne Helliggaver ind i Guds
      Hus, Slv, Guld og forskellige Kar.

Anden Krnikebog 16
 19.  Der var ikke Krige fer efter Asas fem og tredivte Regeringsr.

  1.  Men i Asas seks og tredivte Regeringsr drog Kong Ba'sja af
      Israel op imod Juda og befstede Rama for at hindre, at nogen af
      Kong Asa af Judas Folk drog ud og ind.
  2.  Da tog Asa Slv og Guld ud af Skatkamrene i HERRENs Hus og i
      Kongens Palads og sendte det til Kong Benhadad af Aram, som
      boede i Darmaskus, idet han lod sige:
  3.  "Der bestr en Pagt mellem mig og dig og mellem min Fader og din
      Fader; her sender jeg dig en Gave af Slv og Guld; bryd derfor
      din Pagt med Kong Ba'sja af Israel, s at han ndes til at drage
      bort fra mig!"
  4.  Benhadad gik ind p Kong Asas Forslag og sendte sine Hrfrere
      mod Israels Byer og indtog Ijjon, Dan, Abel-Majim og
      Forrdshusene i Naftalis Byer.
  5.  Da Ba'sja hrte det, opgav han at befste Rama og standsede
      Arbejdet.
  6.  Men Kong Asa tog hele Juda til at fre Stenene og Trvrket, som
      Ba'sja havde brugt ved Befstningen af Rama, bort, og han
      befstede dermed Geba og Mizpa.

  7.  P den Tid kom Seeren Hanani til Kong Asa af Juda og sagde til
      ham: "Fordi du sgte Sttte hos Aramerkongen og ikke hos HERREN
      din Gud, skal Aramerkongens Hr slippe dig af Hnde!
  8.  Var ikke Kusjiterne og Libyerne en vldig Hr med en vldig
      Mngde Vogne og Ryttere? Men da du sgte Sttte hos HERREN, gav
      han dem i din Hnd!
  9.  Thi HERRENs jne skuer omkring p hele Jorden, og han viser sig
      strk til at hjlpe dem, hvis Hjerte er helt med ham. I denne
      Sag har du handlet som en Dre; thi fra nu af skal du altid
      ligge i Krig!"
 10.  Men Asa blev fortrnet p Seeren og satte ham i Huset med
      Blokken, thi han var blevet vred p ham derfor. Asa for ogs
      hrdt frem mod nogle af Folket p den Tid.

 11.  Asas Historie fra frst til sidst str jo optegnet i Bogen om
      Judas og Israels Konger.
 12.  I sit ni og tredivte Regeringsr fik Asa en Sygdom i Fdderne,
      og Sygdommen blev meget alvorlig. Heller ikke under sin Sygdom
      sgte han dog HERREN, men Lgerne.
 13.  S lagde Asa sig til Hvile bos sine Fdre og dde i sit een og
      fyrretyvende Regerings,r.
 14.  Man jordede ham i en Grav, han havde ladet sig udhugge i
      Davidsbyen, og lagde ham p et Leje, som man havde fyldt med
      vellugtende Urter og Stoffer, tillavet som Salve, og tndte et
      vldigt Bl til hans re.

Anden Krnikebog 17

  1.  Hans Sn Josafat blev Konge i hans Sted. Han styrkede sin
      Stilling over for Israel
  2.  ved at lgge Bestning i alle Judas befstede Byer og indstte
      Fogeder i Judas Land og de efraimitiske Byer, hans Fader Asa
      havde indtaget.
  3.  Og HERREN var med Josafat, thi han vandrede de Veje, hans Fader
      David til at begynde med havde vandret, og sgte ikke hen til
      Ba'alerne,
  4.  men til sin Faders Gud og fulgte hans Bud og gjorde ikke som
      Israel.
  5.  Derfor grundfstede HERREN Kongedmmet i hans Hnd; og hele Juda
      bragte Josafat Gaver, s han vandt stor Rigdom og re.
  6.  Da voksede hans Mod til at vandre p HERRENs Veje, s han ogs
      udryddede Offerhjene og Asjerasttterne i Juda.

  7.  I sit tredje Regeringsr sendte han sine verster Benhajil,
      Obadja, Zekarja, Netan'el og Mika ud for at undevise i Judas
      Byer,
  8.  ledsaget af Leviterne Sjemaja, Netanja, Zebadja, Asa'el,
      Sjemiramot, Jonatan, Adonija, Tobija og Tob-Adonija, Leviterne,
      og prsterne Elisjama og Joram.
  9.  De havde HERRENs Lovbog med sig og undeviste i Juda, og de drog
      rundt i alle Judas Byer og underviste Folket.

 10.  En HERRENs Rdsel kom over alle Lande og Riger rundt om Juda, s
      de ikke indlod sig i Krig med Josafat.
 11.  Fra Filisterne kom der Folk, som bragte Josafat Gaver og svarede
      Slv i Skat; ogs Araberne bragte ham Smkvg, 7700 Vdre og
      7700 Bukke.
 12.  Sledes gik det stadig fremad for Josafat, s han til sidst fik
      meget stor Magt; og han byggede Borge og Forrdsbyer i Juda,
 13.  og han havde store Forrd i Judas Byer og Krigsfolk, dygtige
      Krigere i Jerusalem.
 14.  Her flger en Fortegnelse over dem efter deres Fdrenehuse. Til
      Juda hrte flgende Tusindfrere: versten Adna med 300.000
      dygtige Krigere;
 15.  ved Siden af ham versten Johanan med 280.000 Mand;
 16.  ved Siden af ham Amasja, Zikris Sn, der frivilligt gav sig i
      HERRENs Tjeneste, med 200.000 dygtige Krigere;
 17.  fra Benjamin var Eljada, en dygtig Koger, med 200.000 Mand,
      vbnet med Bue og Skjold;
 18.  ved Siden af ham Jozabad med 80.000 vel rustede Mand.
 19.  Disse stod i Kongens Tjeneste, og dertil kom de, som Kongen
      havde lagt i de befstede Byer hele Juda over.

Anden Krnikebog 18

  1.  Da Josafat havde vundet stor Rigdom og Hder, besvogrede han sig
      med Akab.
  2.  Efter nogle rs Forlb drog han ned til Akab i Samaria, og Akab
      lod slagte en Mngde Smkvg og Hornkvg til ham og Folkene, han
      havde med sig; og s overtalte han ham til at drage op mod Ramot
      i Gilead.
  3.  Kong Akab af Israel sagde nemlig til Kong Josafat af Juda: "Vil
      du drage med mig mod Ramot i Gilead?" Han svarede ham: "Jeg som
      du, mit Folk som dit, jeg gr med i Krigen."
  4.  Josafat sagde fremdeles til Israels Konge: "Sprg dog frst om,
      hvad HERREN siger!"
  5.  Da lod Israels Konge Profeterne kalde sammen, 400 Mand, og
      spurgte dem: "Skal jeg drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller
      skal jeg lade vre?" De svarede: "Drag derop, s vil Gud give
      det i Kongens Hnd!"
  6.  Men Josafat spurgte: "Er her ikke endnu en af HERRENs Profeter,
      vi kan sprge?"
  7.  Israels Konge svarede: "Her er endnu en Mand, ved hvem vi kan
      rdsprge HERREN; men jeg hader ham, fordi han aldrig spr mig
      godt, men altid ondt; det er Mika, Jimlas Sn." Men Josafat
      sagde: "Sledes m Kongen ikke tale!"
  8.  Da kaldte Israels Konge p en Hofmand og sagde: "Hent hurtigt
      Mika, Jimlas Sn!"

  9.  Imidlertid sad Israels Konge og Kong Josafat af Juda, ifrt
      deres Skrud, hver p sin Trone i Samarias Portbning, og alle
      Profeterne spede foran dem.
 10.  Da lavede Zidkija, Kena'anas Sn, sig Horn af Jern og sagde: "S
      siger HERREN: Med sdanne skal du stde Aramerne ned, til de er
      tilintetgjot!"
 11.  Og alle Profeterne spede det samme og sagde: "Drag op mod Ramot
      i Gilead, s skal Lykken flge dig, og HERREN vil give det i
      Kongens Hnd!"
 12.  Men Budet der var get efter Mika, sagde til ham: "Se,
      Profeterne har alle som een givet Kongen gunstigt Svar. Tal du
      nu som de og giv gunstigt Svar!"
 13.  Men Mika svarede: "S sandt HERREN lever: Hvad min Gud siger,
      det vil jeg tale!"
 14.  Da han kom til Kongen, spurgte denne ham: "Mika, skal vi drage i
      Krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade vre?" Da svarede
      han: "Drag derop, s skal Lykken flge eder, og de skal gives i
      eders Hnd!"
 15.  Men Kongen sagde til ham: "Hvor mange Gange skal jeg besvrge
      dig, at du ikke siger mig andet end Sandheden i HERRENs Navn?"
 16.  Da sagde han: "Jeg s hele Israel spredt p Bjergene som en
      Hjord uden Hyrde; og HERREN sagde: De Folk har ingen Herre, lad
      dem vende tilbage i Fred, hver til sit!"
 17.  Israels Konge sagde da til Josafat: "Sagde jeg dig ikke, at han
      aldrig spr mig godt, men kun ondt!"

 18.  Da sagde Mika: "S hr da HERRENs Ord! Jeg s HERREN sidde p
      sin Trone og hele Himmelens Hr st til hjre og venstre for
      ham;
 19.  og HERREN sagde: Hvem vil dre Kong Akab af Israel, s han
      drager op og falder ved Ramot i Gilead? En sagde nu et, en anden
      et andet;
 20.  men s trdte en nd frem og stillede sig foran HERREN og Sagde:
      Jeg vil dre ham! HERREN spurgte ham: Hvorledes?
 21.  Han svarede: Jeg vil g hen og blive en Lgnens nd i alle hans
      Profeters Mund! Da sagde HERREN: Ja, du kan dre ham; g hen og
      gr det!
 22.  Se, sledes har HERREN lagt en Lgnens nd i disse dine
      Profeters Mund, thi HERREN har ondt i Sinde imod dig!"

 23.  Da trdte Zidkija, Kena'anas Sn, frem og slog Mika p Kinden og
      sagde: "Ad hvilken Vej skulde HERRENs nd have forladt mig for
      at tale til dig?"
 24.  Men Mika sagde: "Det skal du f at see, den Dag du flygter fra
      Kammer til Kammer for at skjule dig!"
 25.  S sagde Israels Konge: "Tag Mika og bring ham til Amon, Byens
      verste, og Kongesnnen Joasj
 26.  og sig: Sledes siger Kongen: Kast denne Mand i Fngsel og st
      ham p Trngselsbrd og Trngselsvand, indtil jeg kommer uskadt
      tilbage!"
 27.  Men Mika sagde: "Kommer du uskadt tilbage, s har HERREN ikke
      talet ved mig!" Og han sagde: "Hr, alle I Folkeslag"l!"

 28.  S drog Israels Konge og Kong Josafat af Juda op mod Ramot i
      Gilead.
 29.  Og Israels Konge sagde til Josafat: "Jeg vil forklde mig, fr
      jeg drager i Kampen; men tag du dine egne Klder p!" Og Israels
      Konge forkldte sig, og s drog de i Kampen.
 30.  Men Arams Konge havde ffivet sine Vognstyrere den Befaling: "I
      m ikke angribe nogen, vre sig hj eller lav, uden Israels
      Konge alene."
 31.  Da nu Vognstyrerne fik je p Josafat, tnkte de: "Det er
      sikkert Israels Konge!" Og de rettede deres Angreb mod ham fra
      alle Sider. Da gav Josafat sig til at, rbe, og HERREN frelste
      ham, idet Gud lokkede dem bort fra ham;
 32.  og da Vognstyrerne opdagede, at det ikke var Israels Konge, trak
      de sig bort fra ham.

 33.  Men en Mand, der skd en Pil af p Lykke og Fromme, ramte
      Israels Konge mellem Remmene og Brynjen. Da sagde han til sin
      Vognstyrer: "Vend og fr mig ud af Slaget, thi jeg er sret!"
 34.  Men kampen blev hrdere og hrdere den Dag, og Israels Konge
      holdt sig oprejst i sin Vogn over for Aramerne til Aften; men
      da Solen gik ned, dde han.

Anden Krnikebog 19

  1.  Kong Josafat af Juda derimod vendte uskadt hjem igen til sit
      Palads i Jerusalem.
  2.  Da trdte Seeren Jehu, Hananis Sn, frem for ham, og han sagde
      til Kong Josafat: "Skal man hjlpe de ugudelige? Elsker du dem,
      der hader HERREN? For den Sags Skyld er HERRENs Vrede over dig!
  3.  Noget godt er der dog hos dig, thi du har udryddet Asjererne af
      Landet, og du har vendt dit Hjerte til at sge Gud."
  4.  Josafat blev nu i Jerusalem, S drog han atter ud blandt Folket
      fra Be'ersjeba til Efraims Bjerge og frte dem tilbage til
      HERREN, deres Fdres Gud.
  5.  Og han indsatte Dommere i Landet i hver enkelt af de befsfede
      Byer i Juda.
  6.  Og han sagde til Dommerne: "Se til, hvad I gr, thi det er ikke
      for Mennesker, men for HERREN, I flder Dom, og han er hos eder,
      nr I afsiger Hendelser.
  7.  Derfor vre HERRENs Frygt over eder! Vr varsomme med, hvad I
      foretager eder, thi hos HERREN vor Gud er der hverken Uret eller
      Personsanseelse, ej heller tager han imod Bestikkelse!"
  8.  Ogs i Jerusalem indsatte Josafat nogle af Leviterne, Prsterne
      og Overhovederne for Israels Fdrenehuse til at dmme i HERRENs
      Sager og i Stridigheder mellem Jerusalems Indbyggere.
  9.  Og han bd dem: "Sledes skal I gre i HERRENs Frygt, i
      Sanddruhed og med redeligt Hjerte:
 10.  Hver Gang der forelgges eder en Retssag af eders Brdre, der
      bor i deres Byer, hvad enten det drejer sig om Blodskyld eller
      om Love, Anordninger og Lovbud, skal I hjlpe dem til Rette, at
      de ikke skal pdrage sig Skyld forHERREN, s der kommer Vrede
      over eder og eders Brdre; gr sledes for ikke at pdrage eder
      Skyld.
 11.  I alle HERRENs Sager skal Yppersteprsten Amarja vre eders
      foresatte, i alle Kongens Sager Zebadja, Jisjmaels Sn, Fyrsten
      i Judas Hus; og Leviterne str eder til Tjeneste som
      Retsskrivere. G nu frimodigt til Vrket, HERREN vil vre med
      enhver, der gr sin Pligt."

Anden Krnikebog 20

  1.  Siden hndte det sig, at Moabiterne og ammoniterne sammen med
      Folk fra Maon drog i Krig mod Josafat.
  2.  Og man kom og bragte Josafat den Efterretning: "En vldig
      Menneskemngde rykker frem imod dig fra Egnene binsides Havet),
      fra Edom, og de str allerede i Hazazon-Tamar (det er En-Gedi)!"
  3.  Da grebes Josafat af Frygt, og han vendte sig til HERREN og
      sgte ham og lod en Faste udrbe i bele Juda.
  4.  S samledes Juderne for at sge Hjlp hos HERREN; ogs fra alle
      Judas Byer kom de for at sge HERREN.
  5.  Men Josafat trdte frem i Judas og Jerusalems Forsamling i
      HERRENs Hus foran den nye Forgrd
  6.  og sagde: "HERRE, vore Fdres Gud! Er du ikke Gud i Himmelen, er
      det ikke dig, der hersker over alle Hedningerigerne? I din Hnd
      er Kraft og Styrke, og mod dig kan ingen holde Stand!
  7.  Var det ikke dig, vor Gud, der drev dette Lands Indbyggere bort
      foran dit Folk Israel og gav din Ven Abrahams Efterkommere det
      for evigt?
  8.  Og de bosatte sig der og byggede dig der en Helligdom for dit
      Navn, idet de sagde:
  9.  Hvis Ulykke rammer os, Svrd, Straffedom, Pest eller Hungersnd,
      vil vi trde frem foran dette Hus og for dit syn, thi dit Navn
      bor i dette Hus, og rbe til dig om Hjlp i vor Nd, og du vil
      hre det og frelse os!
 10.  Se nu, hvorledes Ammoniterne og Moabiterne og de fra Se'irs
      Bjerge, hvem du ikke tillod Israeliterne at angribe, da de kom
      fra gypten, tvrtimod holdt de sig tilbage fra dem og
      tilintetgjorde dem ikke,
 11.  se nu, hvorledes de genglder os det med at komme for at drive
      os bort fra din Ejendom, som du gav os i Eje!
 12.  Vor Gud, vil du ikke holde Dom over dem? Thi vi er afmgtige
      over for denne vldige Menneskemngde, som kommer over os; vi
      ved ikke, hvad vi skal gre, men vore jne er vendt til dig!"

 13.  Medens nu alle Juderne stod for HERRENs syn med deres
      Familier, Kvinder og Brn,
 14.  kom HERRENs nd midt i Forsamlingen over Leviten Jahaziel, en
      Sn af Zekarja, en Sn af Benaja, en Sn af Je'iel, en Sn af
      Mattanja, af Asafs Snner,
 15.  og han sagde: "Lyt til, alle I Judere, Jerusalems Indbyggere og
      Kong Josafat! S siger HERREN til eder: Frygt ikke og forfrdes
      ikke for denne vldige Menneskemngde, thi Kampen er ikke eders,
      men Guds!
 16.  Drag i Morgen ned imod dem; se, de er ved at stige op ad Vejen
      ved Hazziz, og l vil trffe dem ved Enden af Dalen sten for
      Jeruels rken.
 17.  Det er ikke eder, der skal kmpe her; stil eder op og bliv
      stende, s skal I se, hvorledes HERREN frelser eder, I Judere
      og Jerusalems Indbyggere!  Frygt ikke og forfrdes ikke, men
      drag i Morgen imod dem, og HERREN vil vre med eder!"
 18.  Da bjede Josafat sig med Ansigtet til Jorden, og alle Juderne
      og Jerusalems Indbyggere faldt ned for HERREN og tilbad ham;
 19.  men Leviterne af Keh'atiternes og Koraiternes Snner stod op for
      at lovprise HERREN, Israels Gud, med vldig Rst.

 20.  Tidligt nste Morgen drog de ud til Tekoas rken; og medens de
      drog ud, stod Josafat og sagde: "Hr mig, I Judere og
      Jerusalems Indbyggere! Tro p HERREN eders Gud, og l skal blive
      boende, tro p hans Profeter, og Lykken skal flge eder!"
 21.  Og efter at have rdfrt sig med Folket opstillede han Sangere
      til med Ordene "lov HERREN, thi hans Miskundhed varer
      evindelig!" at lovprise HERREN i helligt Skrud, medens de drog
      frem foran de vbnede.
 22.  Og i samme Stund de begyndte med Jubelrb og Lovsang, lod HERREN
      et Baghold komme over Ammoniterne, Moabiterne og dem fra Se'irs
      Bjerge, der rykkede frem mod Juda, s de blev slet.
 23.  Ammoniterne og Moabiterne angreb dem, der boede i Se'irs Bjerge,
      og lagde Band p dem og tilintetgjorde dem, og da de var frdige
      med dem fra Se'ir, gav de sig til at udrydde hverandre.

 24.  Da s Juderne kom op p Varden, hvorfra man ser ud over
      rkenen, og vendte Blikket mod Menneskemngden, se, da l deres
      dde Kroppe p Jorden, ingen var undsluppet.
 25.  S kom Josafat og hans Folk hen for at udplyndre dem, og de
      fandt en Mngde Kvg, Gods, Klder og kostbare Ting. De rvede
      s meget, at de ikke kunde slbe det bort, og brugte tre Dage
      til at plyndre; s meget var der.
 26.  Den fjerde Dag samledes de i Berakadalen, thi der lovpriste de
      HERREN, og derfor kaldte man Stedet Berakadalen, som det hedder
      den Dag i Dag.
 27.  Derp vendte alle Folkene fra Juda og Jerusalem med Josafat i
      Spidsen om og drog tilbage til Jerusalem med Glde, thi HERREN
      havde bragt dem Glde over deres Fjender;
 28.  og med Harper, Citre og Trompeter kom de lil Jerusalem, til
      HERRENs Hus.
 29.  Men en Guds Rdsel kom over alle Lande og Riger, da de hrte, at
      HERREN havde kmpet mod Israels Fjender.
 30.  Sledes fik Josafats Rige Fred, og hans Gud skaffede ham Ro til
      alle Sider.

 31.  Josafat var fem og tredive r gammel, da han blev Konge over
      Juda, og han herskede fem og tyve r i Jerusalem. Hans Moder hed
      Azuba og var Datter af Sjilhi.
 32.  Han vandrede i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra, idet han
      gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne.
 33.  Kun blev Offerhjene ikke fjernet, og Folket vendte endnu ikke
      Hjertet til deres Fdres Gud.

 34.  Hvad der ellers er at fortlle om Josafaf fra frst til sidst,
      str jo optegnet i Jehus, Hananis Sns, Krnike, som er optaget
      i Bogen om Israels Konger.

 35.  Senere slog Kong Josafat af Juda sig sammen med Kong Ahazja af
      Israel, der var ugudelig i al sin Frd;
 36.  han slog sig sammen med ham om at bygge Skibe, der skulde sejle
      til Tarsis. De byggede Skibe i Ezjongeber.
 37.  Men Eliezer, Dodavahus Sn, fra Maresja profeterede mod Josafat
      og sagde: "Fordi du har slet dig sammen med Ahazja, vil HERREN
      gre dit Vrk til intet!" Og Skibene gik under og nede ikke
      Tarsis.

Anden Krnikebog 21

  1.  S lagde Josafat sig nu til Hvile hos sine Fdre og blev jordet
      hos sine Fdre i Davidsbyen; og hans Sn Joram blev Konge i hans
      Sted.
  2.  Han havde nogle Brdre, Snner af Josafat: Azarja, Jehiel,
      Zekarja, Azarjahu, Mikael og Sjefatja, alle Snner af Kong
      Josatat af Juda.
  3.  Deres Fader havde givet dem store Gaver, Slv, Guld og
      Kostbarheder tillige med betstede Byer i Juda, men Joram havde
      han givet Kongedmmet, fordi han var den frstefdte.
  4.  Men da Joram havde overtaget sin Faders Rige og styrket sin
      Magt, lod han alle sine Brdre drbe med Svrd tillige med nogle
      af Israels verster.

  5.  Joram var fo og tredive r gammel, da han blev Konge, og han
      herskede otte r i Jerusalem.
  6.  Han vandrede i Israels Kongers Spor ligesom Akabs Hus, thi han
      havde en Datter af Akab til Hustru, og han gjorde, hvad der var
      ondt i HERRENs jne.
  7.  Dog vilde HERREN ikke tilintetgre Davids Slgt for den Pagts
      Skyld, han havde sluttet med David, og efter det Lfte, han
      havde givet, at han altid skulde have en Lampe for hans syn.

  8.  I hans Dage rev Edomiterne sig ls fra Judas Overherredmme og
      valgte sig en Konge.
  9.  Da drog Joram over til Za'ir med alle sine Stridsvogne. Og han
      stod op om Natten, og sammen med Vognstyrerne slog han sig
      igennem Edoms Rkker, der havde omringet ham.
 10.  Sledes rev Edom sig ls fra Judas Overherredmme, og sledes er
      det den Dag i Dag. P samme Tid rev ogs Libna sig ls fra hans
      Overherredmme, fordi han forlod HERREN, sine Fdres Gud.
 11.  Ogs han rejste Offerhje i Judas Byer og forledte Jerusalems
      Indbyggere til at bole og Juda til at falde fra.

 12.  Da kom der et Brev fra Profeten Elias til ham, og deri stod: "S
      siger HERREN, din Fader Davids Gud: Fordi du ikke har vandret i
      din Fader Josafats og Kong Asa af Judas Spor,
 13.  men i Israels Kongers Spor og forledt Juda og Jerusalems
      Indbyggere til at bole, ligesom Akabs Hus gjorde, og tilmed
      drbt dine Brdre, din Faders Hus, der var bedre end du selv,
 14.  se, derfor vil HERREN nu ramme dit Folk, dine Snner, dine
      Hustruer og alt, hvad du ejer, med et tungt Slag.
 15.  Og selv skal du falde i en hrd Sygdom og blive syg i dine
      Indvolde, s at Indvoldene nogen Tid efter skal trde ud som
      Flge af Sygdommen!"

 16.  S ggede HERREN Filisterne og Araberne, der var Naboer til
      Kusjiterne, imod Joram,
 17.  og de drog opmod Juda trngte ind og rvede alle Kongens
      Ejendele, som fandtes i hans Palads, ogs hans Snner og
      Hustruer, s der ikke levnedes ham nogen Sn undtagen Joahaz,
      den yngste af hans Snner.
 18.  Og efter alt dette slog HERREN ham med en uhelbredelig Sygdom i
      hans Indvolde.
 19.  Nogen Tid efter, da to r var get, trdte Indvoldene ud som
      Flge af Sygdommen, og han dde under hrde Lidelser. Hans Folk
      tndte intet Bl til re for ham som for hans Fdre.
 20.  Han var to og tredive r gammel, da han blev Konge, og han
      herskede otte r i Jerusalem. Han gik bort uden at savnes. Man
      jordede ham i Davidsbyen, dog ikke i Kongegravene.

Anden Krnikebog 22

  1.  Derp gjorde Jerusalems Indbyggere hans yngste Sn Ahazja til
      Konge i hans Sted, thi de ldre var drbt af Rverskaren, der
      brd ind i Lejren sammen med Araberne. Sledes blev Ahazja,
      Jorams Sn, Konge i Juda.
  2.  Ahazja var to og fyrretyve r gammel, da han blev Konge, og han
      herskede eet r i Jerusalem. Hans Moder hed Atalja og var Datter
      af Omri.
  3.  Ogs han vandrede i Akabs Hus's Spor, thi hans Moder forledte
      ham til Ugudelighed ved sine Rd.
  4.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, ligesom Akabs Hus,
      thi efter Faderens Dd blev de hans Rdgivere, og det blev hans
      Fordrv.
  5.  Det var ogs efter deres Rd, han sammen med Akabs Sn, Kong
      Joram af Israel, drog i Krig mod Kong Hazael af Aram ved Ramot i
      Gilead. Men Aramerne srede Joram.
  6.  S vendte Joram tilbage for i Jizre'el at sge Helbredelse for
      de Sr, man havde tilfjet ham ved Rama, da han kmpede med Kong
      Hazael af Aram; og Jorams Sn, Kong Ahazja af Juda, drog ned for
      at se til Joram, Akabs Sn, i Jizre'el, fordi han l syg.
  7.  Men til Ahazjas Undergang var det tilskikket af Gud, at han
      skulde komme til Joram; thi da han var kommet derhen, gik han
      med Joram ud til Jehu, Nimsjis Sn, som HERREN havde salvet til
      at udrydde Akabs Hus.
  8.  Og da Jehu fuldbyrdede Dommen over Akabs Hus, traf han p Judas
      verster og Ahazjas Brodersnner, der var i Ahazjas Tjeneste, og
      drbte dem;
  9.  derp lod han Ahazja eftersge, og man fangede ham, medens han
      holdt sig skjult i Samaria, ogbragte ham til Jehu, der lod ham
      drbe. S jordede de ham, thi de sagde: "Han var dog en Sn af
      Josafat, der sgte HERREN af hele sit Hjerte." Men af Ahazjas
      Hus var ingen strk nok til at tage Magten.

 10.  Da Atalja, Ahazjas Moder, fik at vide, at hendes Sn var dd,
      tog hun sig for at udrydde hele den kongelige Slgt af Judas
      Hus.
 11.  Men Kongens Datter Josjab'at tog Ahazjas Sn Joas og fik ham
      hemmeligt af Vejen, s han ikke var imellem Kongesnnerne, der
      blev drbt, og hun gemte ham og hans Amme i
      Sengekammeret. Sledes holdt Josjab'at, Kong Jorams Datter,
      Prsten Jojadas Hustru, der jo var Sster til Ahazja, ham skjult
      for Atalja, s hun ikke fik ham drbt;
 12.  og han var i seks r skjult hos dem i HERRENs Hus, medens Atalja
      herskede i Landet.

Anden Krnikebog 23

  1.  Men i det syvende r tog Jojada Mod til sig og indgik Pagt med
      Hundredfrerne Azarja, Jerhams Sn, Jisjmael, Johanans Sn,
      Azarja, Obeds Sn, Ma'aseja, Adajas Sn, og Elisjafat, Zikris
      Sn.
  2.  De drog Juda rundt og samlede Leviterne fra alle Judas Byer og
      Overhovederne for Israels Fdrenehuse, og de kom s til
      Jerusalem.
  3.  S sluttede hele Forsamlingen i Guds Hus en Pagt med Kongen. Og
      Jojada sagde til dem: "Se, Kongesnnen skal vre Konge efter det
      Lfte, HERREN har givet om Davids Snner!
  4.  Og sledes skal I gre: Den Tredjedel af eder Prster og
      Leviter, der rykker ind om Sabbaten, skal tjene som Drvogtere;
  5.  den anden Tredjedel skal bestte Kongens Palads og den tredje
      Jesodporten, medens alt Folket skal bestte Forgrden etiI
      HERRENs Hus.
  6.  Men ingen m betrde HERRENs Hus undtagen Prsterne og de
      Leviter, der gr Tjeneste; de m g derind, thi de er hellige;
      men hele Folket skal holde sig HERRENs Forskrift efterrettelig.
  7.  S skal Leviterne, alle med Vben i Hnd, slutte Kreds om
      Kongen, og enhver, der nrmer sig Templet, skal drbes. Sledes
      skal I vre om Kongen, nr han gr ind, og nr han gr ud."

  8.  Leviterne og alle Juderne gjorde alt, hvad Prsten Jojada havde
      pbudt, idet de tog hver sine Folk, bde dem, der rykkede ud, og
      dem, der rykkede ind om Sabbaten, thi Prsten Jojada gav ikke
      Skifterne Orlov.
  9.  Og Prsten Jojada gav Hundredfrerne Spydene og de sm og store
      Skjolde, som havde tilhrt Kong David og var i Guds Hus.
 10.  Derp opstillede han alt Folket, alle med Spyd i Hnd, fra
      Templets Sydside til Nordsiden, hen til Alteret og derfra igen
      hen til Templet, rundt om Kongen.
 11.  S frte de Kongesnnen ud, satte Kronen og Vidnesbyrdet p ham;
      derefter udrbte de ham til Konge, og Jojada og hans Snner
      salvede ham og rbte: "Kongen leve!"

 12.  Da Atalja hrte Larmen af Folket, som lb og jublede for Kongen,
      gik hun hen til Folket i HERRENs Hus,
 13.  og der s hun Kongen st p sin Plads ved Indgangen og
      versterne og Trompetblserne ved Siden af, medens alt Folket
      fra Landet jublede og blste i Trompeterne, og Sangerne med
      deres Instrumenter ledede Lovsangen. Da snderrev Atalja sine
      Klder og rbte: "Forrderi, Forrderi!"
 14.  Men Prsten Jojada bd Hundredfrerne, Hrens Befalingsmnd:
      "Fr hende uden for Forgrdene og hug enhver ned, der flger
      hende, thi - sagde Prsten - I m ikke drbe hende i HERRENs
      Hus!"
 15.  S greb de hende, og da hun ad Hesteporten var kommet til
      Kongens Palads, drbte de hende der.

 16.  Men Jojada sluttede Pagt mellem sig og hele Folket og Kongen om,
      at de skulde vre HERRENS folk.
 17.  Og alt Folket begav sig til Ba'als Hus og nedbrd det; Altrene
      og Billederne huggede de i Stykker, og Ba'als Prst Mattan
      drbte deforan Altrene.

 18.  Derp satte Jojada Vagtposter ved HERRENs Hus under Ledelse af
      Prsterne og Leviterne, som David havde tildelt HERRENs Hus, for
      at de skulde bringe HERREN Brndofre, som det er foreskrevet i
      Mose Lov, under Jubel og Sang efter Davids Anordning;
 19.  og han opstillede Drvogterne ved HERRENs Hus's Porte, for at
      ingen, der i nogen Mde var uren, skulde g derind;
 20.  og han tog Hundredfrerne og Stormndene og Folkets overordnede
      og alt Folket fra Landet og frte Kongen ned fra HERRENs Hus; de
      gik igennem vreporten til Kongens Palads og satte Kongen p
      Kongetronen.
 21.  Da gldede alt Folket fra Landet sig, og Byen holdt sig
      rolig. Men Atalja huggede de ned.

Anden Krnikebog 24

  1.  Joas var syv r gammel da han blev konge og han herskede i
      fyrretyve r i Jerusalem. Hans Moder hed Zibja og var fra
      Be'ersjeba.
  2.  Joas gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, s lnge Prsten
      Jojada levede.
  3.  Jojada tog ham to Hustruer, og han avlede Snner og Dtre.

  4.  Siden kom Joas i Tanker om at udbedre HERRENs Hus.
  5.  Han samlede derfor Prsterne og Leviterne og sagde til dem:
      "Drag ud til Judas Byer og saml Penge ind i hele Israel til at
      istandstte eders Guds Hus r efter r; men I m skynde eder!"
      Leviterne skyndte sig dog ikke.
  6.  S lod Kongen Yppersteprsten Jojada kalde og sagde til ham:
      "Hvorfor har du ikke holdt je med, at Leviterne i Juda og
      Jerusalem indsamler den Afgift, HERRENs Tjener Moses plagde
      Israels Forsamling til Vidnesbyrdets Telt?
  7.  Thi den ugudelige Atalja og hendes Snner har delagt Guds Hus
      og oven i Kbet brugt Helliggaverne i HERRENs Hus til
      Ba'alerne."
  8.  P Kongens Bud lavede man s en Kiste og satte den uden for
      Porten til HERRENs Hus;
  9.  og det kundgjordes i Juda ogJerusalem, at den Afgift, Moses
      havde plagt Israeliterne i rkenen, skulde udredes til HERREN.
 10.  Alle versterne og hele Folket bragte da Afgiften med Glde og
      lagde den i Kisten, til den var fuld;
 11.  og hver Gang kisten af Leviterne blev bragt til de kongelige
      Tilsynsmnd, nr de s, at der var mange Penge, kom Kongens
      Skriver og Yppersteprstens Tilsynsmand og tmte Kisten; og s
      tog de og satte den p Plads igen. Sledes gjorde de Gang p
      Gang, og de samlede en Mngde Penge.
 12.  Og Kongen og Jojada gav Pengene til dem, der stod for Arbejdet
      ved HERRENs Hus, og de lejede Stenhuggere og Tmmermnd til at
      udbedre HERRENs Hus og derhos Jern og Kobbersmede til at
      istandstte HERRENs Hus.
 13.  Og de, der stod for Arbejdet, tog fat, og
      Istandsttelsesarbejdet skred frem under deres Hnder, og de
      bygggede Guds Hus op efter de opgivne Ml og satte det i god
      Stand.
 14.  Da de var frdige, bragte de Resten af Pengene til Kongen og
      Jojada, og for dem lod han lave Redskaber til HERRENs Hus,
      Redskaber til Tjenesten og Ofrene, Kander og Kar af Guld og
      Slv. Og de ufrede stadig Brndofre i HERRENs Hus, s lnge
      Jojada levede.

 15.  Men Jojada blev gammel og mt af Dage og dde; han var ved sin
      Dd 130 r gammel.
 16.  Man jordede ham i Davidsbyen hos Kongerne, fordi han havde gjort
      sig fortjent af Israel og over for Gud og hans Hus.
 17.  Men efter Jojadas Dd kom Judas verster og kastede sig ned for
      Kongen. Da hrte Kongen dem villig,
 18.  Og de forlod HERREN, deres Fdres Guds Hus og dyrkede Asjererne
      og Gudebillederne. Og der kom Vrede over Juda og Jerusalem for
      denne deres Synds Skyld.
 19.  S sendte han Profeter iblandt dem for at omvende dem til
      HERREN, og de advarede dem, men de hrte ikke.
 20.  Men Guds nd ifrte sig Zekarja, Prsten Jojadas Sn, og han
      trdte frem for Folket og sagde til dem: "S siger Gud: Hvorfor
      overtrder I HERRENs Bud s Lykken viger fra eder? Fordi I har
      forladt HERREN, har han forladt eder!"
 21.  Men de sammensvor sig imod ham og stenede ham p Kongens Bud i
      Forgrden til HERRENs Hus;
 22.  Kong Joas kom ikke den Krlighed i Hu, hans Fader Jojada havde
      vist ham, men lod Snnen drbe, Men da han dde, rbte han:
      "HERREN ser og straffer!"

 23.  Ved Jvndgnstide drog Aramernes Hr imod Kongen, og de trngte
      ind i Juda og Jerusalem og udryddede alle verster af Folket og
      sendte alt Byttet, de tog fra dem. til Kongen af Darmaskus.
 24.  Sknt Aramernes Hr kom i et ringe Tal, gav HERREN en sre stor
      Hr i deres Hnd, fordi de havde forladt HERREN, deres Fdres
      Gud; sledes fuldbyrdede de Dommen over Joas.
 25.  Og da de drog bortfra ham - de forlod ham nemlig i hrde
      Lidelser - stiftede hans Folk en Sammensrgelse imod ham til
      Straf for Mordet p Prsten Jojadas Sn og drbte ham i hans
      Seng. Sledes dde han, og man jordede ham i Davidsbyen, dog
      ikke i Kongegravene.
 26.  De sammensvorne var Zakar, en Sn af Ammoniterkvinden
      Sjim'at. og Jozahad, en Sn af Moabiterkvinden Sjimrit.
 27.  Hans Snners Navne, de mange profetiske Udsagn imod ham og hans
      grundige Udbedring af Guds, Hus str jo optegnet i Udlgningen
      til Kongernes Bog. Hans Sn Amazja blev Konge i hans Sted.

Anden Krnikebog 25

  1.  Amazja var fem og tyve r gammel, da han blev Konge, og han
      herskede ni og tyve r i Jerusalem. Hans Moder hed Jehoaddan og
      var fra Jerusalem.
  2.  Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, dog ikke med et
      helt Hjerte.
  3.  Da han havde sikret sig Magten, lod han dem af sine Folk drbe,
      der havde drbt hans Fader Kongen,
  4.  men deres Brn lod han ikke ihjelsl, i Henhold til hvad der
      str skrevet i Moses's Lovbog, hvor HERREN pbyder: "Fdre skal
      ikke lide Dden for Brns Skyld, og Brn skal ikke lide Dden
      for Fdres Skyld. Men enhver skal lide Dden for sin egen Synd."

  5.  Amazja samlede Juderne og opstillede dem efter Fdrenehuse
      under Tusind- og Hundredfrerne, hele Juda og Benjamin, og da
      han mnnstrede dem fra Tyversalderen og opefter, fandt han, at
      de udgjorde 300.000 udvalgte Folk, vede Krigere, der har Skjold
      og Spyd.
  6.  Dertil lejede han i Israel 100.000 dygtige Krigere for 100
      Slvtalenter.
  7.  Men en Guds Mand kom til ham og sagde: "Israels Hr m ikke
      flge dig, Konge, thi HERREN er ikke med Israel, ikke med nogen
      af Efraimiterne;
  8.  og hvis du mener, at du kan vinde Styrke p den Mde, vil Gud
      bringe dig til Fald for Fjenden, thi hos Gud er der Kraft til at
      hjlpe og til at bringe til Fald!"
  9.  Amazja spurgte den Guds Mand: "Hvad s med de 100 Slvtalenter,
      jeg gav de israelitiske Krigsfolk?" Og den Guds Mand svarede:
      "HERREN kan give dig langt mere end det!"
 10.  Da udskilte Amazja de Krigsfolk, der var kommet til ham fra
      Efraim, og lod dem drage hjem; men deres Vrede blussede heftigt
      op mod Juda, og de vendte hjem i fnysende Vrede.

 11.  Amazja tog nu Mod til sig og frte sine Krigere til Saltdalen og
      nedhuggede 10.000 af Se'iriterne;
 12.  desuden tog Juderne 10.000 levende til Fange; dem frte de op
      p Klippens Top og styrtede dem ned derfra, s de alle knustes.
 13.  Men de Krigsfolk, Amazja havde sendt hjem, s de ikke kom til at
      flge ham i Krigen, faldt ind i Judas Byer fra Samaria til
      Bet-Horon, huggede 3.000 af Indbyggerne ned og gjorde stort
      Bytte.

 14.  Da Amazja kom hjem fra Sejren over Edomiterne, havde han
      Se'iriternes Guder med, og han opstillede dem som sine Guder,
      tilbad dem og tndte Offerild for dem.
 15.  Da blussede HERRENs Vrede op mod Amazja, og han sendte en Profet
      til ham, og denne sagde til ham: "Hvorfor sger du dette Folks
      Guder, som ikke kunde frelse deres Folk af din Hnd?"
 16.  Men da han talte sledes, sagde Kongen til ham: "Har man gjort
      dig til Kongens Rdgiver? Hold inde, ellers bliver du slet
      ihjel!" Da holdt Profeten inde og sagde: "Jeg indser, at Gud har
      i Sinde at delgge dig, siden du brer dig sledes ad og ikke
      hrer mit Rd!"

 17.  Efter at have overtnkt Sagen sendte Kong Amazja af Juda Bud til
      Jehus Sn Joahaz's Sn, Kong Joas af Israel, og lod sige: "Kom,
      lad os se hinanden under jne!"
 18.  Men Kong Joas af Israel sendte Kong Amazja, af Juda det Svar:
      "Tidselen p Libanon sendte engang det Bud til Cederen p
      Libanon: Giv min Sn din Datter til gte! Men Libanons vilde Dyr
      lb hen over Tidselen og trampede den ned!
 19.  Du tnker: Se, jeg har slet Edom! Og det har gjort dig
      overmodig, s du vil vinde mere re. Bliv, hvor du er! Hvorfor
      vil du udfordre Ulykken og udstte bde dig selv og Juda for
      Fald?"
 20.  Men Amazja vilde intet hre, thi Gud fjede det sledesfor at
      give dem til Pris, fordi de sgte Edoms Guder.
 21.  S drog Kong Joas af Israel ud, og han og Kong Amazja af Juda s
      hinanden under jne ved Bet-Sjemesj i Juda;
 22.  Juda blev slet af Israel, og de flygtede hver til sit.
 23.  Men Kong Joas af Israel tog Joahaz's Sn Joas's Sn, Kong Amazja
      af Juda, tifange ved Bet-Sjemesj og frte ham til
      Jerusalem. Derp nedrev han Jerusalems Mur p en Strkning af
      400 Alen, fra Efraimsporten til Hjrneporten;
 24.  og han tog alt det Guld og Slv og alle de Kar, der fandtes i
      Guds Hus hos Obed-Edom og i Skatkammeret i Kongens Palads;
      desuden tog han Gidsler og vendte s tilbage til Samaria.

 25.  Joas's Sn, Kong Amazja af Juda, levede endnu femten r, efter
      at Joahaz's Sn, Kong Joas at Israel, var dd.
 26.  Hvad der ellers er at fortlle om Amazja fra frst til sidst,
      str optegnet i Bogen om Judas og Israels Konger.
 27.  Men ved den Tid Amazja faldt fra HERREN, stiftedes der en
      Sammensvrgelse mod ham i Jerusalem, og han flygtede til Lakisj,
      men der blev sendt Folk efter ham til Lakisj, og de drbte ham
      der.
 28.  S lftede man ham op p Heste og jordede ham hos hans Fdre i
      Davidsbyen.

Anden Krnikebog 26

  1.  Alt Folket i Juda tog s Uzzija, der da var seksten r gammel,
      og gjorde ham til Konge i hans Fader Amazjas Sted.
  2.  Det var ham, der befstede Elot og atter forenede det med Juda
      efter at Kongen havde lagt sig til Hvile hos sine Fdre.
  3.  Uzzija var seksten r gammel da han blev Konge, og han herskede
      to og halvtredsindstyve r i Jerusalem. Hans Moder hed Jekolja
      og var fra Jerusalem.
  4.  Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, ganske som hans
      Fader Amazja;
  5.  og han blev ved med at sge Gud, s lnge Zekarja, der havde
      undervist ham i Gudsfrygt, levede. Og s lnge han sgte HERREN,
      gav Gud ham Lykke.

  6.  Han gjorde et Krigstog mod Filisterne og nedrev Bymurene i Gat,
      Jabne og Asdod og byggede Byer i Asdods Omrde og
      Filisterlandet.
  7.  Gud hjalp ham mod Filisterne og Araberne, der boede i Gur-Ba'al
      og mod Me'uniterne.
  8.  Atnmoniterne svarede Uzzija Skat, og hans Ry nede til gypten,
      thi han blev overmde mgtig.
  9.  Og Uzzija byggede Trne i Jerusalem ved Hjrneporten, Dalporten
      og Murhjrnet og befstede
 10.  Fremdeles byggede han Trne i rkenen og lod mange Cisterner
      udhugge, thi han havde store Hjorde bde i Lavlandet og p
      Hjsletten, der hos Agerdyrkere og Vingrdsmnd p Bjergene og i
      Frugtlandet, thi han var ivrig Landmand.
 11.  Og Uzzija havde en vet Krigshr, der drog i Krig Deling for
      Deling i det Tal, der fremgik af Mnstringen, som Statsskriveren
      Je'uel og Retsskriveren Ma'aseja foretog under Tilsyn af
      Hananja, en at Kongens verster.
 12.  Det fulde Tal p de dygtige Krigere, som var Overhoveder for
      Fdrenehusene, var 2600.
 13.  Under deres Befaling stod en Hrstyrke p 307500 krigsvante Folk
      i deres fulde Kraft til at hjlpe Kongen mod Fjenden.
 14.  Uzzija udrustede hele Hren med Skjolde, Spyd, Hjelme, Brynjer,
      Buer og Slyngesten.
 15.  Ligeledes lod han i Jerusalem lave snildt udtnkte
      Krigsmaskiner, der opstilledes p Trnene og Murtinderne til at
      udslynge Pile og store Sten. Og hans Ry nede viden om, thi p
      underfuld Mde blev han hjulpet til stor Magt.

 16.  Men da han var blevet mgtig, blev hans Hjerte overmodigt, s
      han gjorde, hvad fordrveligt var; han handlede trolst mod
      HERREN sin Gud, idet han gik ind i HERRENs Helligdom for at
      brnde Rgelse p Rgelsealteret.
 17.  Prsten Azarja fulgte efter ham, ledsaget af firsindstyve af
      HERRENs Prster, modige Mnd;
 18.  og de trdte frem for Kong Uzzija og sagde til ham: "At ofre
      HERREN Rgelse tilkommer ikke dig, Uzzija, men Arons Snner,
      Prsterne, som er helliget til at ofre Rgelse; g ud af
      Helligdommen, thi du har handlet trolst, og det tjener dig ikke
      til re for HERREN din Gud!"
 19.  Uzzija, der holdt Rgelsekarret i Hnden for at brnde Rgelse,
      blev rasende; men som han rasede mod Prsterne, slog Spedalskhed
      ud p hans Pande, medens han stod der over for Prsterne foran
      Rgelsealteret i HERRENs Hus;
 20.  og da Yppersteprsten Azarja og alle Prsterne vendte sig imod
      ham, se, da var han spedalsk i Panden. S frte de ham hastigt
      bort derfra, og selv fik han travlt med at komme ud, fordi
      HERREN havde ramt ham.
 21.  S var Kong Uzzija spedalsk til sin Ddedag; og sknt spedalsk
      fik han Lov at blive boende i sit Hus, men var udelukket fra
      HERRENs Hus, medens hans Sn Jotam rdede i Kongens Palads og
      dmte Folket i Landet.

 22.  Hvad der ellers er at fortlle om Uzzija fra frst til sidst,
      har Profeten Esajas, Amoz's Sn, optegnet.
 23.  S lagde han sig til Hvile hos sine Fdre, og man jordede ham
      hos hans Fdre p den Mark, hor Kongegravene var, under Hensyn
      til at han havde vret spedalsk; og hans Sn Jotam blev Konge i
      hans Sted.

Anden Krnikebog 27

  1.  Jotam var fem og tyve r gammel, da han blev Konge, og han
      herskede seksten r i Jerusalem. Hans Moder hed Jerusja og var
      Datter af Zadok.
  2.  Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, ganske som hans
      Fader Uzzija havde gjort, men han gik ikke ind i HERRENs
      Helligdom. Men Folket gjorde fremdeles, hvad fordrveligt var.
  3.  Det var ham, der opfrte vreporten i HERRENs Hus, og desuden
      byggede han meget p Ofels Mur.
  4.  Han opfrte Byer i Judas Bjerge og Borge og Trne i Skovene.
  5.  Han frte Krig med Ammoniternes Konge og overvandt dem, s
      Ammoniterne det r mtte svare ham 100 Talenter Slv, 10.000 Kor
      Hvede og 10.000 Kor Byg i Skat; og lige s meget svarede
      Ammoniterne ham det andet og tredje r.
  6.  Sledes blev Jotam strk, fordi han vandrede troligt for HERREN
      sin Guds syn.
  7.  Hvad der ellers er at fortlle om Jotam, alle hans Krige og
      Foretagender, str jo optegnet i Bogen om Israels og Judas
      Konger.
  8.  Han var fem og tyve r gammel, da han blev Konge, og han
      herskede seksten r i Jerusalem.
  9.  S lagde Jotam sig til Hvile hos sine Fdre, og man jordede ham
      i Davidsbyen; oghans Sn Akazblev Konge i hans Sted.

Anden Krnikebog 28

  1.  Akaza var tyve r gammel da han blev Konge, og han herskede
      seksten r i Jerusalem. Han gjorde ikke, hvad der var ret i
      HERRENs jne, som hans Fader David,
  2.  men vandrede i Israels Kongers Spor Ja, han lod lave stbte
      Billeder til Ba'alerne;
  3.  han tndte selv Offerild i Hinnoms Sns Dal og lod sine Snner
      g igennem Ilden efter de Folks vederstyggelige Skik, som HERREN
      havde drevet bort foran Israeliterne.
  4.  Han ofrede og tndte Offerild p Offerhjene og de hje Steder
      og under alle grnne Trer.

  5.  Derfor gav HERREN hans Gud ham i Arams Konges Hnd, og de slog
      ham og tog mange af hans Folk til Fange og frte dem til
      Darmaskus. Ligeledes blev han givet i Israels Konges Hnd, og
      denne tilfjede ham et stort Nederlag.
  6.  Peka, Remaljas Sn, drbte i Juda 120.000 Mennesker p een Dag,
      lutter dygtige Krigsfolk, fordi de havde forladt HERREN, deres
      Fdres Gud.
  7.  Den efraimitiske Helt Zikri drbte Kongesnnen Ma'aseja,
      Paladsversten Azrikam og Elkana, den ypperste nst Kongen.
  8.  Israeliterne bortfrte fra deres Brdre 200.000 Hustruer, Snner
      og Dtre som Fanger og fratog dem et stort Bytte, som de frte
      til Samaria.

  9.  Her boede en HERRENs Profet ved Navn Oded; han gik Hren i Mde,
      da den kom til Samaria, og sagde til dem: "Fordi HERREN, eders
      Fdres Gud, var vred p Juda, gav han dem i eders Hnd; men I
      har anrettet et Blodbad iblandt dem med et Raseri, der nr til
      Himmelen!
 10.  Og nu tnker I p at f Magten over Folkene fra Juda og
      Jerusalem og gre dem til eders Trlle og Trlkvinder! Har l da
      ikke ogs selv nok p Samvittigheden over for HERREN eders Gud!
 11.  Lyd derfor mig og send de Fanger tilbage, som I har gjort blandt
      eders Brdre, thi HERRENs gldende Vrede er over eder!"

 12.  Da trdte nogle af Efraimiternes Overhoveder, Azarja, Johanans
      Sn, Berekja, Mesjillemots Sn, Hizkija, Sjallums Sn, og Amasa,
      Hadlajs Sn, frem for de hjemvendte Krigere
 13.  og sagde til dem: "I m ikke bringe Fangerne herhen! Thi I har i
      Sinde at ge vote Synder og vor Skyld ud over den Skyld, vi har
      over for HERREN; thi stor er vor Skyld, og gldende Vrede er
      over Israel!"
 14.  Da gav de vbnede Slip p Fangerne og Byttet i versternes og
      hele Forsamlingens Psyn;
 15.  og de ovenfor nvnte Mnd stod op og tog sig af Fangerne, gav
      alle de ngne iblandt dem Klder af Byttet, forsynede dem med
      Klder og Sko, gav dem Mad og Drikke, salvede dem, lod dem, der
      ikke kunde g, ride p sler og bragte dem til Jeriko,
      Palmestaden, hen i Nrheden af deres Brdre; derp vendte de
      tilbage til Samaria.

 16.  P den Tid sendte Kong Akaz Assyrerkongen Bud om Hjlp.
 17.  Tilmed trngte Edomiterne ind og slog Juderne og slbte
      Krigsfanger bort.
 18.  Og Filisterne faldt ind i Lavlandets Byer og den judiske Del af
      Sydlandet og indtog Bet-Sjemesj, Ajjalon, Gederot, Soko med
      Smbyer, Timna med Smbyer og Gimzo med Smbyer og bosatte sig
      der.
 19.  Thi HERREN ydmygede Juda for Kong Akaz af Judas Skyld, fordi han
      havde ladet Tjleslshed opkomme i Juda og vret trols mod
      HERREN.
 20.  Men Assyrerkongen Tillegat-Pilneser drog imod ham og bragte ham
      i Nd i Stedet for at hjlpe ham;
 21.  thi Akaz plyndrede HERRENs Hus, og Kongens Palads og versternes
      Palads og gav det til Assyrerkongen, men det hjalp ham intet.

 22.  Og selv da Assyrerkongen bragte ham i Nd, var Kong Akaz p ny
      trols mod HERREN;
 23.  han ofrede til Darmaskus's Guder, som havde slet ham, idet han
      sagde: "Aramerkongernes Guder har jo hjulpet dem; til dem vil
      jeg ofre, at de ogs m hjlpe mig!" Men de blev ham og hele
      Israel til Fald.
 24.  Ogs samlede Akaz Karrene i Guds Hus og slog dem i Stykker; og
      han lukkede HERRENs Hus's Porte og lavede sig Altre ved hvert et
      Hjrne i Jerusalem;
 25.  og i hver eneste By i Juda indrettede han Offerhje for at tnde
      Offerild for fremmede Guder; sledes krnkede han HERREN, sine
      Fdres Gud.

 26.  Hvad der ellers er at fortlle om ham og hele hans Frd fra
      frst til sidst, str jo optegnet i Bogen om Judas og Israels
      Konger.
 27.  S lagde Akaz sig til Hvile bos sine Fdre, og man jordede ham i
      Jerusalem, inde i Byen, thi man vilde ikke jorde ham i Israels
      Kongegrave; og hans Sn Ezekias blev Konge i hans Sted.

Anden Krnikebog 29

  1.  Ezekias var fem og tyve r gammel, da han blev Konge, og han
      herskede ni og tyve r i Jerusalem. Hans Moder hed Abija og var
      en Datter af Zekarja.
  2.  Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, ganske som hans
      Fader David.

  3.  I sit frste Regeringsrs frste Mned lod han HERRENs Hus's
      Porte bne og stte i Stand.
  4.  Derp lod han Prsterne og Leviterne komme, samlede dem p den
      bne Plads mod st
  5.  og sagde til dem: "Hr mig, Leviter! Helliger nu eder selv og
      helliger HERRENs, eders Fdres Guds, Hus og f det urene ud af
      Helligdommen.
  6.  Thi vore Fdre var trolse og gjorde, hvad der var ondt i HERREN
      vor Guds jne, de forlod ham, idet de vendte Ansigtet bort fra
      HERRENs Bolig og vendte den Ryggen;
  7.  de lukkede endog Forhallens Porte, slukkede Lamperne, brndte
      ikke Rgelse og bragte ikke Israels Gud Brndofre i
      Helligdommen.
  8.  Derfor kom HERRENs Vrede over Juda og Jerusalem, og han gjorde
      dem til Rdsel, Forfrdelse og Skndsel, som I kan se med egne
      jne.
  9.  Se, vore Fdre er faldet for Svrdet, vore Snner, Dtre og
      Hustruer frt i Fangenskab for den Sags Skyld.
 10.  Men nu har jeg i Sinde at slutte en Pagt med HERREN, Israels
      Gud, for at hans gldende Vrede m vende sig fra os.
 11.  S lad det nu, mine Snner, ikke skorte p Iver, thi eder har
      HERREN udvalgt til at st for hans syn og tjene ham og til at
      vre hans Tjenere og tnde Offerild for ham!"

 12.  Da rejste flgende Leviter sig: Mahat, Amasajs Sn, og Joel,
      Azarjas Sn, af Kehatiternes Snner; af Merariterne Kisj, Abdis
      Sn, og Azarja, Jehallel'els Sn; af Gersoniterne Joa, Zimmas
      Sn, og Eden, Joas Sn;
 13.  af Elizafans Snner Sjimri og Je'uel; af Asafs Snner Zekarja og
      Mattanja;
 14.  af Hemans Snner Jehiel og Sjim'i; og af Jedutuns Snner Sjemaja
      og Uzziel;
 15.  og de samlede deres Brdre, og de helligede sig og skred s
      efter Kongens Befaling til at rense HERRENs Hus i Henhold til
      HERRENs Forskrifter.
 16.  Og Prsterne gik ind i det indre af HERRENS Hus for at rense
      det, og alt det urene, de fandt i HERRENs Tempel, bragte de ud i
      HERRENs Hus's Forgrd, hvor Leviterne tog imod det for at bringe
      det ud i Kedrons Dal.
 17.  P den frste Dag i den frste Mned begyndte de at hellige, og
      p den ottende Dag i Mneden var de kommet til HERRENs Forhal;
      s helligede de HERRENs Hus i otte Dage, og p den sekstende Dag
      i den frste Mned var de frdige.
 18.  Derp gik de ind til Kong Ezekias og sagde: "Vi har nu renset
      hele HERRENs Hus, Brndofferalteret med alt, hvad der hrer
      dertil, og Skuebrdsbordet med alt, hvad der hrer dertil;
 19.  og alle de Kar, som Kong Akaz i sin Trolshed vanhelligede, da
      han var Konge, dem har vi bragt p Plads og helliget; se, de
      str nu foran HERRENs Alter!"

 20.  Nste Morgen tidlig samlede Kong Ezekias Byens verster og gik
      op til HERRENs Hus.
 21.  Derp bragte man syv Tyre, syv Vdre, syv Lam og syv Gedebukke
      til Syndoffer for Riget, Helligdommen og Juda; og han bd Arons
      Snner Prsterne ofre dem p HERRENs Alter.
 22.  De slagtede s Tyrene, og Prsterne tog imod Blodet og sprngte
      det p Alteret; s slagtede de Vdrene og sprngte Blodet p
      Alteret; s slagtede de Lammene og sprngte Blodet p Alteret;
 23.  endelig bragte de Syndofferbukkene frem for Kongen og
      Forsamlingen, og de lagde Hnderne p dem;
 24.  s slagtede Prsterne dem og bragte Blodet p Alteret som
      Syndoffer for at skaffe hele Israel Soning; thi Kongen havde
      sagt, at Brndofferet og Syndofferet skulde vre for hele
      Israel.

 25.  Og han opstillede Leviterne ved HERRENs Hus med Cymbler, Harper
      og Citre efter Davids, Kongens Seer Gads og Profeten Natans Bud,
      thi Budet var givet af HERREN gennem hans Profeter.
 26.  Og Leviterne stod med Davids Instrumenter og Prsterne med
      Trompeterne.
 27.  Derp bd Ezekias, at Brndofferet skulde ofres p Alteret, og
      samtidig med Ofringen begyndte ogs HERRENs Sang og Trompeterne,
      ledsaget af Kong David af Israels Instrumenter.
 28.  Da kastede hele Forsamlingen sig til Jorden, medens Sangen ld
      og Trompeterne klang, og alt dette varede, til man var frdig
      med Brndofferet.
 29.  S snart man var frdig med Brndofferet, knlede Kongen og
      alle, der var hos ham, ned og tilbad.
 30.  Derp bd Kong Ezekias og versterne Leviterne at lovsynge
      HERREN med Davids og Seeren Asafs Ord; og de sang Lovsangen med
      Jubel og bjede sig og tilbad.

 31.  Ezekias tog da til Orde og sagde: "I har nu indviet eder til
      HERREN; s trd da frem og bring Slagtofre og Lovprisningsofre
      til HERRENs Hus!" S bragte Forsamlingen Slagtofre og
      Lovprisningsofre, og enhver, hvis Hje1te tilskyndede ham dertil,
      bragte Brndofre.
 32.  De Brndofre, Forsamlingen bragte, udgjorde 70 Stykker Hornkvg,
      100 Vdre og 200 Lam, alt som Brndofre til HERREN;
 33.  og Helligofrene udgjorde 600 Stykker Hornkvg og 3000 Stykker
      Smkvg.
 34.  Dog var Prsterne for f til at fl Huden af alle Brndofrene,
      derfor hjalp deres Brdre Leviterne dem, indtil Arbejdet var
      fuldfrt og Prsterne havde helliget sig; thi Leviterne viste
      redeligere Vilje til at hellige sig end Prsterne.
 35.  Desuden var der en Mngde Brndofre, hvortil kom Fedtstykkerne
      af Takofrene og Drikofrene til Brndofrene. Sledes bragtes
      Tjenesten i HERRENs Hus i Orden.
 36.  Og Ezekias og alt Folket gldede sig over, hvad Gud havde beredt
      Folkel, thi det hele var sket s hurtigt.

Anden Krnikebog 30

  1.  Derp sendte Ezekias Bud til hele Israel og Juda og skrev
      desuden Breve til Efraim og Manasse om at komme til HERRENs Hus
      i Jerusalem for at fejre Psken for HERREN, Israels Gud.
  2.  Og Kongen, hans verster og hele Forsamlingen i Jerusalem
      rdslog om at fejre Psken i den anden Mned;
  3.  thi de kunde ikke fejre den med det samme, da Prsterne ikke
      havde helliget sig i tilstrkkeligt Tal, og Folket ikke var
      samlet i Jerusalem.
  4.  Kongen og hele Forsamlingen fandt det rigtigt;
  5.  derfor vedtog de at lade et Oprb udg i hele Israel fra
      Be'ersjeba til Dan om at komme og fejre Psken i Jerusalem for
      HERREN, Israels Gud, thi man havde ikke fejret den s
      fuldtalligt som foreskrevet.

  6.  S gik Ilbudene ud i hele Israel og Juda med Breve fra Kongens
      og hans versters Hnd og sagde efter Kongens Befaling:
      "Israeliter! Vend tilbage til HERREN, Abrahams, Isaks og Israels
      Gud, at han m vende sig til den Levnin: af eder, der er
      undsluppet Assyrerkongernes Hnd.
  7.  Vr ikke som eders Fdre og Brdre, der var trolse mod HERREN,
      deres Fdres Gud, hvorfor han gjorde dem til Rdsel, som I selv
      kan se.
  8.  Vr nu ikke halsstarrige som eders Fdre, men rk HERREN Hnden
      og kom til hans Helligdom, som han har helliget til evig Tid, og
      tjen HERREN eders Gud, at hans gldende Vrede m vende sig fra
      eder.
  9.  Thi nr I omvender eder til HERREN, skal eders Brdre og Snner
      finde Barmhjertighed hos dem, der frte dem bort, og vende
      tilbage til dette Land.  Thi HERREN eders Gud er ndig og
      barmhjertig og vil ikke vende sit syn fra eder, nr l omvender
      eder til ham!"
 10.  Og Ilbudene gik fra By til By i Efraims og Manasses Land og lige
      til Zebulon, men man lo dem ud og hnede dem.
 11.  Dog var der nogle i Aser, Manasse og Zebulon, der ydmygede sig
      og kom til Jerusalem;
 12.  ogs i Juda virkede Guds Hnd, s at han gav dem et endrgtigt
      Hjerte til at udfre, hvad Kongen og versterne havde pbudt i
      Kraft af HERRENs Ord.

 13.  S samlede der sig i Jerusalem en Mngde Mennesker for at fejre
      de usyrede Brds Hjtid i den anden Mned, en vldig Forsamling.
 14.  De gav sig til at fjerne de Altre, der var i Jerusalem;
      ligeledes fjernede de alle Rgelsekarrene og kastede dem ned i
      Kedrons Dal.
 15.  Derp slagtede de Pskelammet p den fjortende Dag i den anden
      Mned.  Prsterne og Leviterne skammede sig og helligede sig og
      bragte Brndofre til HERRENs Hus;
 16.  og de stillede sig p deres Plads, som deres Pligt var efter den
      Guds Mand Moses's Lov; Prsterne sprngte Blodet, som de modtog
      af Leviterne.
 17.  Thi mange i Forsamlingen havde ikke helliget sig; derfor
      slagtede Leviterne Pskelammene for alle dem, der ikke var rene,
      for sledes at hellige HERREN dem.
 18.  Thi de flesfe af Folket, isr mange fra Efraim, Manasse, Issakar
      og Zebulon, havde ikke renset sig, men spiste Pskelammet
      anderledes end foreskrevet. Men Ezekias giki Forbn for dem og
      sagde: "HERREN, den gode, tilgive
 19.  enhver, som har vendt sit Hjerte til at sge Gud HERREN, hans
      Fdres Gud, selv om han ikke er ren, som Helligdommen krver
      det!"
 20.  Og HERREN bnhrte Ezekias og lod Folket uskadt.

 21.  S fejrede de Israeliter, der var til Stede i Jerusalem, de
      usyrede Brds Hjtid med stor Glde i syv Dage; og Leviterne og
      Prsterne sang af alle Krfter dagligt Lovsange for HERREN.
 22.  Og Ezekias talte venlige Ord til alle de Leviter, der havde
      udvist srlig Dygtighed i HERRENs Tjeneste; og de fejrede
      Hjtiden til Ende de syv Dage, idet de ofrede Takofre og
      lovpriste HERREN, deres Pdres Gud.
 23.  Men derefter vedtog hele Forsamlingen at holde Hjtid syv Dage
      til, og det gjorde de s med Glde,
 24.  thi Kong Ezekias af Juda gav Forsamlingen en Ydelse af 1.000
      Tyre og 7.000 Stykker Smkvg, og versterne gav Forsamlingen
      1.000 Tyre og 10.000 Stykker Smkvg; og en Mngde Prster
      helligede sig.
 25.  Da frydede hele Judas Forsamling sig, ligeledes Prsterne og
      Leviterne og hele den Forsamling, der var kommet fra Israel, og
      de fremmede, der var kommet fra Israels Land eller boede i Juda;
 26.  og der var stor Glde i Jerusalem, thi siden Davids Sns, Kong
      Salomo af Israels, Dage var sligt ikke sket i Jerusalem;
 27.  og Prsterne og Leviterne stod op og velsignede Folket, og deres
      Rst hrtes, og deres Bn nede Himmelen, hans hellige Bolig.

Anden Krnikebog 31

  1.  Da alt det var til ende, drog alle de Israeliter, som var til
      stede, ud til Judas Byer, og de snderbrd Stensttterne,
      omhuggede Asjerasttterne og nedrev Offerhjene og Altrene i
      hele Juda og Benjamin og i Efraim og Manasse, s der ikke blev
      Spor tilhage; s vendte alle Israeliterne hjem, hver til sin
      Ejendom i deres Byer.

  2.  S ordnede Ezekias Prsternes og Leviternes Skifter, Skifte for
      Skifte, s at hver enkelt Prst og Levit fik sin srlige Gerning
      med at ofre Brndofre og Takofre og med af gre Tjeneste og love
      og prise i HERRENs Lejrs Porte.
  3.  Hvad Kongen gav af sit Gods, var til Brndofrene, Morgen- og
      Aftenbrndofrene og Brndofrene p Sabbaterne, Nymnerne og
      Hjtiderne, som det er foreskrevet i HERRENs Lov.
  4.  Og han bd Folket, dem, der boede i Jerusalem, at afgive, hvad
      der tilkom Prsterne og Leviterne, for at de kunde holde fast
      ved HERRENs Lov.
  5.  S snart det Bud kom ud, bragte Israeliterne i rigelig Mngde
      Frstegrde af Korn, Most, Olie og Honning og al Markens
      Afgrde, og de gav Tiende af alt i rigeligt Ml;
  6.  ogs de Israeliter, der boede i Judas Byer, gav Tiende af
      Hornkvg og Smkvg, og de bragte Helliggaverne, der var
      belliget HERREN deres Gud, og lagde dem Bunke for Bunke.
  7.  I den tredje Mned begyndte de at ophobe Bunkerne, og i den
      syvende Mned var de frdige.
  8.  Ezekias og versterne kom s og synede Bunkerne, og de priste
      HERREN og hans Folk Israel.
  9.  Da Ezekias spurgfe sig for hos Prsterne og Leviterne om
      Bunkerne,
 10.  svarede Yppersteprsten Azarja af Zadoks Hus: "Siden man
      begyndte at bringe Offerydelsen til HERRENs Hus, har vi spist os
      mtte og fet rigelig tilovers, thi HERREN har velsignet sit
      Folk, s at vi har fet al den Rigdom her tilovers!"

 11.  Ezekias gav da Befaling til at indrette Kamre i HERRENs Hus; og
      det gjorde man.
 12.  S bragte man samvittighedsfuldt Offerydelsen, Tienden og
      Helliggaverne derind. Den verste Opsynsmand derover var Leviten
      Konanja, den nstverste hans Broder Sjim'i;
 13.  og Jehiel, Azarja, Nahat, Asa'el Jerimot, Jazabad, Eliel,
      Jismakjahu, Mahat og Benaja var Opsynsmnd underKonanja oghans
      Broder Sjim'i efter den Ordning, som var truffet af Ezekias og
      Azarja, versten i Guds Hus.
 14.  Leviten Kore, Jimnas Sn, der var Drvogter p stsiden, havde
      Tilsyn med de frivillige Gaver til Gud og skulde uddele HERRENs
      Offerydelse og de hjhellige Gaver;
 15.  under ham sattes Eden, Minjamin, Jesua, Sjemaja, Amarja og
      Sjekanja i Prstebyerne til samvittighedsfuldt attorest
      Uddelingen til deres Brdre i Skitterne, bde store og sm,
 16.  dem af Mandkn, der var indfrt i Fortegnelserne fra
      Trersalderen og opefter. Undtaget var alle, der kom til HERRENs
      Hus for efter de enkelte Dages Krav at udfre deres
      Embedsgerning efter deres Skifter.
 17.  Prsterne indfrtes i Fortegnelserne efter deres Fdrenehuse,
      Leviterne fra Tyversalderen og opefter efter deres
      Embedspligter, efter deres Skifter,
 18.  Og de indfrtes i Fortegnelserne med hele deres Familie, deres
      Hustruer, Snner og Dtre, hele Standen, thi de tog sig
      samvittighedsfuldt af det hellige.
 19.  Arons Snner, Prsterne, som boede p Grsmarkerne omkring deres
      Byer, havde i hver By nogle navngivne Mnd til at uddele, hvad
      der tilkom alle af Mandkn blandt Prsterne og de i
      Fortegnelserne indfrte Leviter.

 20.  Sledes gik Ezekias frem i hele Juda, og han gjorde, hvad der
      var godt, ret og sandt for HERREN hans Guds syn.
 21.  Alt, hvad han tog fat p vedrrende Tjenesten i Guds Hus eller
      Loven eller Budet for sledes at sge sin Gud, det gjorde han af
      hele sit Hjerte, og det lykkedes for ham.

Anden Krnikebog 32

  1.  Efter disse Tildragelser og disse Vidnesbyrd om Troskab kom
      Assyrerkongen Sankerib og rykkede ind i Juda og belejrede de
      befstede Byer i det jemed at bemgtige sig dem.
  2.  Da Ezekias s, at Sankerib kom, og at han havde i Sinde at
      angribe Jerusalem,
  3.  rdfrte han sig med sine Hrfrere og tapre Folk om at stoppe
      for Vandet i Kilderne uden for Byen, og de tilsagde ham deres
      Hjlp.
  4.  S samledes en Mngde Folk, og de stoppede for alle Kilderne og
      for Bkken, som lber midt igennem Landet, idet man sagde:
      "Hvorfor skulde Assyrerkongerne finde rigeligt Vand, nr de
      kommer?"
  5.  Derp tog han Mod til sig og byggede Muren op, overalt hvor den
      var brudt ned, og byggede Trne p den, og han byggede den anden
      Mur udenfor og befstede Millo i Davidsbyen og lod lave en
      Mngde Kastevben og Skjolde.
  6.  Tillige indsatte han Hrtrere over Krigsfolket, samlede dem om
      sig p den bne Plads ved Byporten og talte opmuntrende Ord til
      dem og sagde:
  7.  "Vr frimodige og slrke; frygt ikke og forfrdes ikke for
      Assyrerkongen og hele den Menneskemngde, han har med sig; thi
      en strre er med os end med ham!
  8.  Med ham er en Arm at Kd, men med os er HERREN vor Gud, der vil
      hjlpe os og fre vore Krige!" Og Folket satte sin Lid til Kong
      Ezekias af Judas Ord.

  9.  Derefter sendte Assyrerkongen Sankerib, der selv med hele sin
      Krigsmagt l foran Lakisj, sine. Tjenere til Kong Ezekias af
      Juda og alle Juderne i Jerusalem og lod sige:
 10.  "Sledes siger Assyrerkongen Sankerib: Hvad er det, I fortrster
      eder til, nu I sidder indesluttet i Jerusalem?
 11.  Mon ikke Ezekias lokker eder til at d af Hunger og Trst, nr
      han siger: HERREN vor Gud vil frelse os af Assyrerkongens Hnd!
 12.  Har ikke samme Ezekias skaffet hans Offerhje og Altre bort og
      sagt til Juda og Jerusalem: Kun foran et eneste Alter m I
      tilbede, og p det skal I tnde Offerild!
 13.  Ved I ikke, hvad jeg og mine Fdre har gjort ved alle Landenes
      Folkeslag?  Mon Landenes Folks Guder kunde frelse deres Land af
      min Hnd?
 14.  Hvilken af alle de Guder, som dyrkedes af disse Folk, p hvilke
      mine Fdre lagde Band, har kunnet frelse sit Folk af min Hnd?
      Og s skutlde eders Gud kunne frelse eder af min Hnd!
 15.  Lad derfor ikke Ezekias vildlede eder og lokke eder p den Mde!
      Tro ham ikke, thi ikke et eneste Folks eller Riges Gud har
      kunnet frelse sit Folk af min Hnd eller af mine Fdres Hnd;
      hvor meget mindre kan da eders Gud frelse eder af min Hnd!"
 16.  Og hans Tjenere talte endnu flere Ord mod Gud HERREN og mod hans
      Tjener Ezekias.
 17.  Han skrev ogs et Brev for at smde HERREN, Israels Gud, og tale
      imod ham; heri stod der: "S lidt som Landenes Folks Guder har
      frelst deres Folk af min Hnd, skal Ezekias's Gud frelse sit
      Folk af min Hnd!"
 18.  Og de rbte med hj Rst p Judisk til Folkene i Jerusalem, som
      stod p Muren, for at indjage dem Angst og Skrk, i Hb om at
      kunne tage Byen.
 19.  Og de talte om Jerusalems Gud p samme Mde som om Jordens
      Folkeslags Guder, der er Vrker af Menneskehnder!
 24.  Derfor bad Kong Ezekias og Profeten Esajas, Amoz's Sn, og rbte
      til Himmelen.
 21.  Og HERREN sendte en Engel, der tilintetgjorde alle Krigere,
      Hvedsmnd og Hrfrere i Assyrerkongens Lejr, s han med Spot
      og Spe mtte vende hjem til sit Land. Og da han gik ind i sin
      Guds Hus, fldede nogle af hans kdelige Frnder ham der med
      Svrdet.
 22.  Sledes frelste HERREN Ezekias og Jerusalems Indbyggere af
      Assyrerkongen Sankeribs Hnd og at alle andres og skaffede dem
      Ro p alle Kanter.
 23.  Og mange bragte Gaver til Jerusalem til HERREN og kostbare Ting
      til Kong Ezekias af Juda, s han siden blev hjt anset blandt
      alle Hedningefolk.

 24.  Ved den Tid blev Ezekias ddssyg. Da bad han til HERREN, og han
      svarede ham og gav ham et Tegn.
 25.  Men Ezekias gengldte ikke den Velgerning, der var vist ham;
      hans Hjerte blev hovmodigt, og derfor kom der Vrede over ham og
      over Juda og Jerusalem.
 26.  Men da Ezekias ydmygede sig og vendte om fra sit Hovmod sammen
      med Jerusalems Indbyggere, kom HERRENs Vrede ikke over dem i
      Ezekias's Dage.

 27.  Ezekias var overmde rig og ret. Han byggede sig Skatkamre til
      Slv, Guld, delsten, Hgelsestoffer, Skjolde og alle Hnde
      kostelige Ting
 28.  og Forrdskamre til Afgrden af Horn, Most og Olie, Stalde til
      alle Slags Kvg og Folde til Hjordene;
 29.  Byer byggede han sig ogs, og han havde Hjorde i Mngde af
      Hornkvg og Smkvg, thi Gud gav ham sre meget Gods.
 30.  Samme Ezekias tilstoppede Gihons vre Kilde og ledede Vandet mod
      Vest nedad til Davidsbyen. Alt, hvad Ezekias tog sig for,
      lykkedes for ham.
 31.  Derfor var det ogs, at Gud gav ham til Pris for Sendebudene,
      der var sendt til ham fra Babels Fyrster for at hre om det
      Under, der var sket i Landet; det var for at stte ham p Prve
      og sledes f Kendskab til alt, hvad der var i hans Hjerte.

 32.  Hvad der ellers er at fortlle om Ezekias og hans fromme
      Gerninger, str jo optegnet i Profeten Esajas's, Amoz's Sns,
      benbaring og i Bogen om Judas og Israels Konger.
 33.  S lagde Ezekias sig til Hvile hos sine Fdre, og man jordede
      ham p Skrningen op til Davids Efterkommeres Grave; og hele
      Juda og Jerusalems Indbyggere viste ham stor re ved hans Dd;
      og hans Sn Manasse blev Konge i hans Sted.

Anden Krnikebog 33

  1.  Manasse var tolv r gammel, da han blev Konge, og han herskede
      fem og halvtredsindstyve r i Jerusalem.
  2.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, og efterlignede de
      Folkeslags Vederstyggeligheder, som HERREN havde drevet bort
      foran Israeliterne.
  3.  Han byggede atter de Offerhje, som hans Fader Ezekias havde
      nedrevet, rejste Altre for Ba'alerne, lavede Asjerasttter og
      tilbad hele Himmelens Hr og dyrkede dem.
  4.  Og han byggede Altre i HERRENs Hus, om hvilket HERREN havde
      sagt: "I Jerusalem skal mit Navn vre til evig Tid."
  5.  Og han byggede Altre for hele Himmelens Hr i begge HERRENs
      Hus's Forgrde.
  6.  Han lod sine Snner g igennem Ilden i Hinnoms Sns Dal, drev
      Trolddom og tog Varsler, drev hemmelige Kunster og ansatte
      Ddemanere og Sandsigere; han gjorde meget, som var ondt i
      HERRENs jne, og krnkede ham.
  7.  Det Gudebillede, han lod lave, opstillede han i Guds Hus, om
      hvilket Gud havde sagt til David og hans Sn Salomo: "I dette
      Hus og i Jerusalem, som jeg har udvalgt af alle Israels Stammer,
      vil jeg stedfste mit Navn til evig Tid;
  8.  og jeg vil ikke mere fjerne Israels Fod fra det Land, jeg gav
      deres Fdre, dog kun p det Vilkr, at de omhyggeligt overholder
      alt, hvad jeg har plagt dem, hele Loven, Anordningerne og
      Lovbudene, som de fik ved Moses,"
  9.  Men Manasse forfrte Juda og Jerusalems Indbyggere til at handle
      vrre end de Folkeslag, HERREN havde udryddet for Israeliterne.

 10.  Da talede HERREN Manasse og hans Folk til, men de nsede det
      ikke.
 11.  S frte HERREN Assyrerkongens Hrfrere mod dem, og de fangede
      Manasse med Kroge, lagde ham i Kobberlnker og frte ham til
      Babel.
 12.  Men da han var i Nd, bad han HERREN sin Gud om Nde og ydmygede
      sig dybt for sine Fdres Gud.
 13.  Og da han bad til ham, bnhrte han ham; han hrte hans Bn og
      bragte ham tilbage til Jerusalem til hans Kongedmme; da inds
      Manasse, at HERREN er Gud.

 14.  Senere byggede han en ydre Mur ved Davidsbyen vesten for Gihon i
      Dalen og hen imod Fiskeporten, s at den omsluttede Ofel; og han
      byggede den meget hj. I alle de befstede Byer i Juda ansatte
      han Hrfrere.
 15.  Han fjernede de fremmede Guder og Gudebilledet fra HERRENs Hus
      og alle de Altre, han havde bygget p Tempelbjerget og i
      Jerusalem, og kastede dem uden for Byen.
 16.  Og han istandsatte HERRENs Alter og ofrede Tak- og
      Lovprisningsofre derp; og han bd Juda at dyrke HERREN, Israels
      Gud.
 17.  Men Folket vedblev at ofre p Offerhjene, dog kun til HERREN
      deres Gutd.

 18.  Hvad der ellers er at fortlle om Manasse, hans Bn til sin Gud
      og de Seeres Ord, som talte til ham i HERRENs, Israels Guds,
      Navn, str jo optegnet i Israels Kongers Krnike;
 19.  hans Bn og Bnhrelse, al hans Synd og Trolshed og de Steder,
      hvor han opfrte Offerhje og opstillede Asjerasttter og
      Gudebilleder, fr han ydmygede sig, str jo optegnet i Seernes
      Krnike.
 20.  S lagde Manasse sig til Hvile hos sine Fdre, og man jordede
      ham i Haven ved hans Hus; og hans Sn Amon blev Konge i hans
      Sted.

 21.  Amon var to og tyve r gammel, da han blev Konge, og han
      hersltede to r i Jerusalem.
 22.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, ligesom hans Fader
      Manasse, og Amon ofrede til alle de Gudebilleder, hans Fader
      Manasse havde ladet lave, og dyrkede dem.
 23.  Han ydmygede sig ikke for HERRENs syn, som hans Fader Manasse
      havde gjort, men Amon dyngede Skyld p Skyld.
 24.  Hans Tjenere sammensvor sig imod ham og drbte ham i hans Hus;
 25.  men Folket fra Landet drbte alle dem, der havde sammensvoret
      sig imod Kong Amon, og gjorde hans Sn Josias til Konge i hans
      Sted.

Anden Krnikebog 34

  1.  Josias var otte r gammel, da han blev Konge, og han herskede en
      og tredive r i Jerusalem.
  2.  Han gjorde, hvad der var ret i HERRENs jne, og vandrede i sin
      lader Davids Spor uden al vige til hjre eller venstre.

  3.  I sit ottende Regeringsr, endnu ganske ung, begyndte han at
      sge sin Fader Davids Gud, og i det tolvte r begyndte han at
      rense Juda og Jerusalem for Offerhjene, Asjerasttterne og de
      udskrne og stbte Billeder.
  4.  I hans Psyn nedrev man Ba'alernes Altre; Solsttterne, der stod
      oven p dem, huggede han om, og Asjerasttterne og de udskrne
      og stbte Billeder lod han snderhugge og knuse og str ud p
      deres Grave, som havde ofret til dem;
  5.  Benene af Prsterne lod han brnde p deres Altre. Sledes
      rensede han Juda og Jerusalem.
  6.  Men ogs i Byerne i Manasse, Efraim og Simeon og lige til
      Naftali, rundt om i deres Ruinhobe,
  7.  lod han Altrene nedbryde, Asjerasttterne og Gudebillederne
      sndersl og knuse og alle Solsttterne omhugge i hele Israels
      Land; s vendte han tilbage til Jerusalem.

  8.  I sit attende Regeringsr gav han sig til at rense Landet og
      Templet; han sendte Sjafan, Azaljas Sn, Byens verste Ma'aseja
      og Kansleren Joa, Joahaz's Sn, hen for at istandstte HERREN
      hans Guds Hus.
  9.  Da de kom til Yppersteprsten Hilkija, afleverede de Pengene,
      der var kommet ind til Guds Hus, dem, som Leviterne, der holdt
      Vagt ved Trskelen, havde samlet hos Manasse og Efraim og det
      vrige Israel og hos hele Juda og Benjamin og Jerusalems
      Indbyggere;
 10.  de overgav Pengene til dem, der stod for Arbejdet, dem, der
      havde Tilsyn med HERRENs Hus; og de, der stod for Arbejdet p
      HERRENs Hus, brugte dem til at udbedre og istandstte Templet,
 11.  idet de overgav dem til Tmrerne og Bygningsmndene til Indkb
      af tilhugne Sten og Tmmer til Tvrbjlker og til Bjlker i de
      Bygninger, Judas Konger havde delagt.
 12.  Folkene udfrte Arbejdet samvittighedsfuldt; og Tilsynet med dem
      var overdraget Leviterne Jahat og Obadja af Merariterne og
      Zekarja og Mesjullam af Kehatiternes Snner, for at de skulde
      lede dem.
 13.  Og Leviterne havde Tilsyn med Lastdragerne og ledede alle dem,
      der havde med de forskellige Arbejder at gre. Og af Leviterne
      var nogle Skrivere, Fogeder og Drvogtere.

 14.  Men da de tog Pengene frem, der var kommet ind til HERRENs Hus,
      fandt Prsten Hilkija Bogen med HERRENs Lov, som var givet ved
      Moses;
 15.  og Hilkija tog til Orde og sagde til Statsskriveren Sjafan: "Jeg
      har fundet Lovbogen i HERRENs Hus!" Og Hilkija gav Sjafan Bogen,
 16.  og Sjafan bragte Bogen til Kongen og aflagde der hos Beretning
      for ham, idet han sagde: "Alt, hvad dine Trlle er sat til,
      udfrer de;
 17.  de har taget de Penge frem, der fandtes i HERRENs Hus, og givet
      dem til Tilsynsmndene og dem, der str for Arbejdet."
 18.  Derp gav Statsskriveren Sjafan Kongen den Meddelelse: "Prsten
      Hilkija gav mig en Bog." Og Sjafan lste op af den for Kongen.
 19.  Men da Kongen hrte, hvad der stod i Loven, snderrev han sine
      Klder;
 20.  og Kongen bd Hilkija, Ahikam. Sjafans Sn, Abdon, Mikas Sn,
      Statsskriveren Sjafan og Kongens Tjener Asaja:
 21.  "G hen og rdsprg HERREN p mine Vegne og p deres, som er
      blevet tilovers i Israel og Juda, om Indholdet af denne Bog, der
      er fundet; thi stor er Vreden, der er blusset op hos HERREN imod
      os, fordi vore Fdre ikke adld HERRENs Ord og handlede nje
      efter. hvad der str skrevet i denne Bog!"

 22.  Hilkija og de andre, Kongen sendte af Sted, gik da hen og talte
      derom med Profetinden Hulda, som var gift med Sjallum,
      Opsynsmanden over Tjet, en Sn af Hasras Sn Tokhat, og som
      boede i Jerusalem i den nye Bydel.
 23.  Hun sagde til dem: "S siger HERREN, Israels Gud: Sig til den
      Mand, der sendte eder til mig:
 24.  S siger HERREN: Se, jeg vil bringe Ulykke over dette Sted og
      dets Indbyggere, alle de Forbandelser, der er optegnet i den
      Bog. som er lst op for Judas Konge,
 25.  til Straf for at de har forladt mig og tndt Offerild for andre
      Guder, s de krnkede mig med alt deres Hnders Vrk, og min
      Vrede vil blusse op mod dette Sted uden at slukkes!
 26.  Men til Judas Konge, der sendte eder for at rdsprge
      HERREN,skal I sige sledes: S siger HERREN. Israels Gud: De
      Ord, du har hrt, str fast;
 27.  men efterdi dit Hjerte bjede sig og du ydmygede dig for Gud. da
      du hrte hans Ord mod dette Sted og dets Indbyggere, og efterdi
      du ydmygede dig for mit syn og snderrev, dine Klder og grd
      for mit syn, s har ogs jeg hrt dig, lyder det fra HERREN!
 28.  S vil jeg da lade dig samles til dine Fdre, og du skal samles
      til dem i Fred i din Grav, uden at dine jne fr al den Ulykke
      at se, som jeg vil bringe over dette Sted og dets Beboere!" Det
      Svar hragte de til Kongen.

 29.  Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems ldste
      kalde sammen.
 30.  Derp gik Kongen op i HERRENs Hus, fulgt af alle Judas Mnd og
      Jerusalems Indbyggere, Prsterne, Leviterne og alt Folket, store
      og sm, og han forelste dem alt, hvad der stod i Pagtsbogen,
      som var fundet i HERRENs Hus.
 31.  Derp stillede Kongen sig p sin Plads og sluttede Pagt for
      HERRENs syn om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans
      Bud, Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele
      deres Sjl, for at han kunde opfylde Pagtens Ord, dem, der var
      skrevet i denne Bog.
 32.  Og han lod alle dem, der var til Stede i Jerusalem, indg
      Pagten; og Jerusalems Indbyggere haodlede efter Guds, deres
      Fdres Guds, Pagt.
 33.  Derp fjernede Josias alle Vederstyggelighederne fra alle de
      Landsdele, der tilhrte Iraeliterne, og srgede for, at enhver i
      Israel dyrkede HERREN deres Gud. S lnge han levede, veg de
      ikke fra HERREN, deres Fdres Gud.

Anden Krnikebog 35

  1.  Derp fejrede Josias Pske for HERREN i Jerusalem, og de
      slagtede Pskelammet den fjortende Dag i den frste Mned.
  2.  Han satte Prsterne til det, de havde at varetage, og opmuntrede
      dem til Tjenesten i HERRENs Hus;
  3.  og til Leviterne, som underviste hele Israel og var helliget
      HERREN, sagde han: "St den hellige Ark i Templet, som Davids
      Sn, Kong Salomo af Israel, byggede; I skal ikke mere bre den
      p Skuldrene. Tjen nu HERREN eders Gud og hans Folk Israel!
  4.  Gr eder rede Fdrenehus for Fdrenehus, Skifte for Skifte,
      efter Kong David af Israels Forskrift og hans Sn Salomos
      Anvisning,
  5.  og stil eder op i Helligdommen, sledes at der bliver et Skifte
      af et levitisk Fdrenehus for hver Afdeling af eders Brdres,
      Almuens, Fdrenehuse,
  6.  og slagt s Pskeofferdyrene, helliger eder og tillav dem til
      eders Brdre for at handle efter HERRENs Ord ved Moses."

  7.  Josias gav frivilligt Almuen, alle dem, der var til Stede, en
      Ydelse af Smkvg, Lam og Gedekid, alt sammen til Pskeofferdyr,
      30.000 Stykker i Tal, og 3.000 Stykker Hornkvg, alt af Kongens
      Ejendom;
  8.  og hans verster gav frivilligt Folket, Prslerne og Leviterne
      en Ydelse; Hilkija, Zekarja og Jehiel, Guds Hus's verster, gav
      Prsterne til Pskeofferdyr 2.600 Stykker Smkvg og 300 Stykker
      Hornkvg.
  9.  Leviternes verster Konanja og hans Brd1e Sjemaja og Netan'el,
      Hasjabja, Je'iel og Jozabad ydede Leviterne til Pskeofferdyr
      5.000 Stykker Smkvg og 500 Stykker Hornkvg.

 10.  Sledes ordnedes Tjenesten, og Prsterne stod p deres Plads,
      ligeledes Leviterne, Skifte for Skifte efter Kongens Bud.
 11.  De slagtede Pskedyrene, og Prsterne sprngte Blodet, som de
      rakte dem, medens Leviterne flede Huden af.
 12.  Derp gjorde de Brndofrene tede for at give dem til de enkelte
      Afdelinger af Almuens Fdrenehuse, s at de kunde frembres for
      HERREN, som det er foreskrevet i Moses's Bog, og p samme Mde
      gjorde de med Hornkvget.
 13.  Pskedyrene stegte de over Ilden p den foreskrevne Mde, men de
      hellige Stykker kogte de i Gryder, Kedler og Skle og bragte dem
      skyndsomt til Almuen.
 14.  Derefter gjorde de Pskedyr rede til sig selv og Prsterne, thi
      Prsterne, Arons Snner, var sysselsatte med at ofre 81ndofrene
      og Fedtstykkerne lige til Nattens Frembrud; derfor gjorde
      Leviterne Ofre rede bde for sig selv og Prsterne, Arons
      Snner.
 15.  Sangerne, Asafs Snner, var p deres Plads efterDavids, Asafs,
      Hemans og Kongens Seer Jedutuns Bud, og Drvogterne ved de
      forskellige Porte; de mtte ikke forlade deres Plads, men deres
      Brdre Leviterne gjorde Pskedyr rede for dem.

 16.  Sledes ordnedes hele HERRENs Tjeneste den Dag, idet man fejrede
      Psken og bragte Brndofre p HERRENs Alter efter Kong Josias's
      Bud;
 17.  og Israeliterne, som var til Stede, fejrede dengang Psken og de
      usyrede Brds Hjtid i syv Dage.
 18.  En Pske som den var ikke blevet fejret i Israel siden Profeten
      Samuels Dage, og ingen af Israels Konger havde fejret en Pske
      som den, Josias, Prsterne og Leviterne og alle de Judere og
      Israeliter, som var til Stede, og Jerusalems Indbyggere fejrede.
 19.  I Josias's attende Regeringsr blev denne Psk fejret.

 20.  Efter alt dette, da Josias havde sat Templet i Stand, drog
      gypterkongen Neko op til Kamp ved Karkemisj, der ligger ved
      Eufrat. Josias drog imod ham;
 21.  men han sendte Sendebud til ham og lod sige: "Hvad er der mig og
      dig imellem, Judas Konge? Det er ikke dig, det nu glder, men
      det Kongehus, jeg ligget i Krig med; og Gud har sagt, at jeg
      skulde haste. G ikke imod den Gud, der er med mig, at han ikke
      skal delgge dig!"
 22.  Josias vendte dog ikke om, men vovede at indlade sig i Hamp med
      ham; han tog ikke Hensyn til Nekos Ord, der dog kom fra Guds
      Mund, men drog ud til Kamp p Megiddos Slette.
 23.  Da ramte Bueskytterne Kong Josias; og Kongen sagde til sine
      Folk: "Fr mig bort, thi jeg er hrdt sret!"
 24.  Hans Folk bragte ham da bort fra Vognen og satte ham p hans
      anden Vogn og frte ham til Jerusalem, hvor han dde. De jordede
      ham i hans Fdres Grave, og hele Juda og Jerusalem srgede over
      Josias.
 25.  Jeremias sang en Klagesang over Josias, og alle Sangerne og
      Sangerinderne talte i deres Klagesange om ham, som de gr den
      Dag i Dag; man gjorde dette til en stende Skik i Israel, og
      Sangene str optegnet blandt Klagesangene.

 26.  Hvad der ellers er at fortlle om Josias og hans fromme
      Gerninger, der sfemte med, hvad der er foreskrevet i HERRENs
      Lov,
 27.  hans Historie fra frst til sidst str jo optegnet i Bogen om
      Israels og Judas Konger.

Anden Krnikebog 36

  1.  Folket fra Landet tog nu Josias's Sn Joahaz og hyldede ham til
      Konge i Jerusalem i hans Faders Sted.
  2.  Joahaz var tre og tyve r gammel, da han blev Konge, og han
      herskede tre Mneder i Jerusalem.
  3.  Men gypterkongen afsatte ham fra Regeringen i Jerusalem og
      lagde en Skat af hundrede Talenter Slv og ti Talenter Guld p
      Landet.
  4.  Derp gjorde gypterkongen hans Broder Eljakim til Konge over
      Juda og Jerusalem, og han ndrede hans Navn til Jojakim; hans
      Broder Joahaz derimod tog Neko med til gypten.

  5.  Jojakim var fem og tyve r gammel, da han blev Konge, og han
      herskede elleve r i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var ondt i
      HERREN hans Guds jne.
  6.  Kong Nebukadnezer af Babel drog op imod ham og lagde ham i
      Kobberlnker for at fre ham til Babel;
  7.  og Nebukadnezar lod en Del af HERRENs Hus's Kar bringe til Babel
      og opstillede dem i sin Borg i Babel.
  8.  Hvad der ellers er at fortlle om Jojakim og de
      Vederstyggeligheder, han vede, hvad der er at sige om ham, str
      optegnet i Bogen om Israels og Judas Konger. Og hans Sn Jojakin
      blev Konge i hans Sted.

  9.  Jojakin var atten r gammel, da han blev Konge, og han herskede
      tre Mneder og ti Dage i Jerusalem. Han gjorde, hvad der var
      ondt i HERRENs jne.
 10.  Nste r sendfe Kong Nebukadnezar Folk og lod ham bringe til
      Babel tillige med HERRENs Hus's kostelige Kar; og han gjorde
      hans Broder Zedekias til Konge over Juda og Jerusalem.

 11.  Zedekias var een og tyve r gammel, da han blev Konge, og han
      herskede i elleve r i Jerusalem.
 12.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERREN hans Guds jne. Han
      ydmygede sig ikke under de Ord, Profeten Jeremias talte fra
      HERRENs Mund.
 13.  Desuden faldt han fra Kong Nebudkanezar, der havde taget ham i
      Ed ved Gud; og han var halsstarrig og forhrdede sit Hjerte, s
      han ikke omvendte sig til HERREN, Israels Gud.
 14.  Ligeledes gjorde alle Judas verster og Prsterne og Folket sig
      skyldige i megen Trolshed ved at efterligne alle
      Hedningefolkenes Vederstyggeligheder, og de besmittede HERRENs
      Hus, som han havde helliget i Jerusalem.
 15.  HERREN, deres Fdres Gud, sendte tidlig og silde manende Ord til
      dem ved sine Sendebud, fordi han ynkedes oer sit Folk og sin
      Bolig;
 16.  men de spottede Guds Sendebud, lod hnt om hans Ord og gjorde
      sig lystige over hans Profeter, indtil HERRENs Vrede mod hans
      Folk tog til i den Grad, at der ikke mere var Lgedom.
 17.  Han frte Kaldernes Konge imod dem, og han drbte deres unge
      Mandskab med Svrdet i deres hellige Tempel og ynkedes ikke over
      Yngling eller Jomfru, gammel eller Olding - alt overgav han i
      hans Hnd.
 18.  Alle Karrene i Guds Hus, store og sm, HERRENs Hus's Skatte og
      Kongens og hans verstes Skatte lod han alt sammen bringe til
      Babel.
 19.  De stak Ild p Guds Hus, nedrev Jerusalems Mur, opbrndte alle
      dets Borge og delagde alle kostelige Ting deri.
 20.  Dem, Svrdet levnede, frte han som Fanger til Babel, hvor de
      blev Trlle for ham og hans Snner, indtil Perserriget fik
      Magten,
 21.  for at HERRENs Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, indtil
      Landet fik sine Sabbater godtgjort; s lnge delggelsen
      varede, hvilede det, til der var get halvfjerdsindstyve r.

 22.  Men i Perserkongen Kyros's frste Regeringsr vakte HERREN, for
      at hans Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, Perserkongen
      Kyros's nd, s han lod flgende udrbe i hele sit Rige og
      desuden kundgre ved en Skrivelse:
 23.  "Perserkongen Kyros gr vitterligt: Alle Jordens Riger har
      HERREN, Himmelens Gud, givet mig; og han har plagt mig at bygge
      ham et Hus i Jerusalem i Juda. Hvem iblandt eder, der hrer til
      hans Folk, med ham vre HERREN hans Gud, og han drage derop!"


Ezra

Ezra 1

  1.  Og i Perserkongen Kyros's frste Regeringsr vakte HERREN, for
      at hans Ord gennem Jeremias's Mund kunde opfyldes, Perserkongen
      Kyros's nd, s han lod flgende udrbe i hele sit Rige og
      desuden kundgre ved en Skrivelse:
  2.  Perserkongen, Kyros gr vitterligt: Alle Jordens Riger har
      HERREN, Himmelens Gud, givet mig; og han har plagt mig at bygge
      ham et Hus i Jerusalem i Juda.
  3.  Hvem iblandt eder, der hrer til hans Folk, med ham vre hans
      Gud, og han drage op til Jerusalem i Juda og bygge HERRENs,
      Israels Guds, Hus; han er den Gud, som bor i Jerusalem;
  4.  og alle Steder, hvor de tiloversblevne bor som fremmede, skal
      Beboerne sttte dem med Slv, Guld, Heste og Kvg, bortset fra
      de frivillige Gaver til Guds Hus i Jerusalem.

  5.  Da brd Overhovederne for Judas og Benjamins Fdrenehuse og
      Prsterne og Leviterne op, alle, hvis nd Gud vakte, s de drog
      op for at bygge HERRENs Hus i Jerusalem;
  6.  og bortset fra alle de frivillige Gaver kom alle deres Naboer
      dem til Hjlp med alt, bde Slv, Guld, Heste og Kvg og
      Kostbarheder i Mngde.
  7.  Og Kong Kyros udleverede Karrene fra HERRENs Hus, som
      Nebudkadnezar havde frt bort fra Jerusalem og ladet opstille i
      sin Guds Hus;
  8.  dem gav Perserkongen Kyros ny til Skatmesteren Mitredat, og han
      talte dem og overgav dem til Sjesjbazzar, Judas Fyrste.
  9.  Og Tallet p dem var flgende: 30 Guldbkkener, 1000 Slvbakker,
      29 Rgelsesskle,
 10.  30 Guldbgre, 410 Slvbgre af ringere Art og 1000 andre Kar,
 11.  i alt 5400 Kar, dels af Guld og dels af Slv. Alt dette bragte
      Sjesjbazzar med sig, da de landflygtige drog op fra Babel til
      Jerusalem.

Ezra 2

  1.  Flgende er de Folk fra vor Landsdel, der drog op fra
      Landflygtigheden og Fangenskabet. Kong Nebukadnezar af Babel
      havde frt dem bort til Babel, men nu vendte de tilbage til
      Jerusalem og Juda, hver til sin By;
  2.  de kom i Flge med Zerubbabel, Jesua, Nehemja, Seraja, Re'elaja,
      Mordokaj, Bilsjan, Mispar, Bigvaj, Rehum og Ba'ana'. Tallet p
      Mndene i Israels Folk var:

  3.  Par'osj's Efterkommere 2172,
  4.  Sjefatjas Efterkommere 372,
  5.  Aras Efterkommere 775,
  6.  Pahat-Moabs Efterkommere, Jesuas og Joabs Efterkommere, 2812,
  7.  Elams Efterkommere 1254,
  8.  7attus Efterkommere 945,
  9.  Zakkajs Efterkommere 760,
 10.  Banis Efterkommere 642,
 11.  Bebajs Efterkommere 623,
 12.  Azgads Efterkommere 1222,
 13.  Adonikams Efterkommere 666,
 14.  Bigvajs Efterkommere 2056,
 15.  Adins Efterkommere 454,
 16.  Aters Efterkommere gennem Hizkija 98,
 17.  Bezajs Efterkommere 323,
 18.  Joras Efterkommere 112,
 19.  Hasjums Efterkommere 223,
 20.  Gibbars Efterkommere 95,
 21.  Betlehems Efterkommere 123,
 22.  Mndene fra Netofa 56,
 23.  Mndene fra Anatot 128,
 24.  Azmavets Efterkommere 42,
 25.  Kirjat-Jearims, Kefiras og Be'erots Efterkommere 743,
 26.  Ramas og Gebas Efterkommere 621,
 27.  Mndene fra Mikmas 122,
 28.  Mndene fra Betel og Aj 223,
 29.  Nebos Efterkommere 52,
 30.  Magbisj's Efterkommere 156,
 31.  det andet Elams Efterkommere 1254,
 32.  Harims Efterkommere 320,
 33.  Lods, Hadids og Onos Efterkommere 725,
 34.  Jerikos Efterkommere 345,
 35.  Sena'as Efterkommere 3630.
 34.  Prsterne var: Jedajas Efterkommere af Jesuas Hus 973,
 37.  Immers Efterkommere 1052,
 38.  Pasjhurs Efterkommere 1247,
 39.  Harims Efterkommere 1017.

 40.  Leviterne var: Jesuas og Kadmiels Efterkommere af Hodavjas
      Efterkommere 74,

 41.  Tempelsangerne var: Asafs Snner 128.

 42.  Drvogterne var: Sjallums, Aters, Talmons, Akkubs, Hatitas og
      Sjobajs Efterkommere, i alt 139.

 43.  Tempeltrllene var: Zihas, Hasufas, Tabbaots,
 44.  Keros's, Si'as, Padons,
 45.  Lebanas, Hagabas, Akkubs,
 46.  Hagabs, Salmajs, Hanans,
 47.  Giddels, Gahars, Reajas,
 48.  Rezins, Nekodas, Gazzams,
 49.  Uzzas, Paseas, Besajs,
 50.  Asnas, Me'uniternes, Nefusifernes,
 51.  Bakbuks, Hakufas, Harhurs,
 52.  Bazluts, Mehidas, Harsjas,
 53.  Barkos's, Siseras, Temas,
 54.  Nezias og Hatifas Efterkommere.

 55.  Efterkommere af Salomos Trlle var: Sotajs, Soferets, Perudas,
 56.  Ja'alas, Darkons, Giddels,
 57.  Sjefatjas, Hattils, Pokeret-Hazzebajims og Amis Efterkommere.
 58.  Tempeltrllene og Efterkommerne af Salomos Trlle var i alt 392.

 59.  Flgende, som drog op fra Tel-Mela, Tel-Harsja, Kerub-Addan og
      Immer, kunde ikke opgive deres Fdrenehuse og Slgt, hvor vidt
      de hrte til Israel:
 60.  Delajas, Tobijas og Nekodas Efterkommere 652.
 61.  Og af Prsterne: Habaj as, Hakkoz's og Barzillajs Efterkommere;
      denne sidste havde gtet en af Gileaditen Barzillajs Dtre og
      var blevet opkaldt efter dem.
 62.  De ledte efter deres Slgtebger, men kunde ikke finde dem,
      derfor blev de som urene udelukket fra Prstestanden.
 63.  Statholderen forbd dem at spise af det hjhellige, indtil der
      fremstod en Prst med Urim og Tummim.

 64.  Hele Menigheden udgjorde 42360
 65.  foruden deres Trlle og Trlkvinder, som udgjorde 7337, hvortil
      kom 200 Sangere og Sangerinder.
 66.  Deres Heste udgjorde 736, deres Muldyr 245,
 67.  deres Kameler 435 og deres sler 6720.

 68.  Af fdrenehusenes Overhoveder gav nogle, da de kom til HERRENs
      Hus i Jerusalem, frivillige Gaver til Guds Hus, for at det kunde
      genopbygges p sin Plads;
 69.  de gav efter deres Evne til Byggesummen 61000 Drakmer Guld, 5000
      Miner Slv og 100 Prstekjortler.

 70.  Derp bosatte Prsterne, Leviterne og en Del al Folket sig i
      Jerusalem og dets Omrde, men Sangerne, Drvogterne og
      Tempeltrllene og hele det vrige Israel i deres Byer.

Ezra 3

  1.  Da den syvende Mned indtraf - Israeliterne boede nu i deres
      Byer - samledes Folket fuldtalligt i Jerusalem;
  2.  og Jesua, Jozadaks Sn, og hans Brdre Prsterne og Zerubbabel,
      Sjealtiels Sn, og hans Brdre skred til at bygge Israels Guds
      Alter for at ofre Brndofre derp som foreskrevet i den Guds
      Mand Moses's Lov.
  3.  En Del af Hedningerne samlede sig imod dem, men de rejste dog
      Alteret p dets gamle Plads og ofrede Brndofre derp til
      HERREN, Morgen- og Aftenbrndofre.
  4.  Derp fejrede de Lvhyttefesten som foreskrevet og ofrede
      Brndofre Dag for Dag i det rette Tal og p den foreskrevne
      Mde, hver Dag hvad der hrte sig til,
  5.  og siden det daglige Brndoffer og de Brndofre, som hrte til
      Nymnerne og alle HERRENs hellige Hjtider, og alle de
      Brndofre, man frivilligt bragte HERREN.
  6.  Den frste Dag i den syvende Mned begyndte de at ofre Brndofre
      til HERREN, fr Grunden til HERRENs Helligdom endnu var lagt.

  7.  Derp gav de Stenhuggerne og Tmmermndene Penge og Zidonierne
      og Tyrierne Fdevarer, Drikkevarer og Olie, for at de skulde
      bringe Cederstammer fra Libanon til Havet ud for Jafo, efter den
      Fuldmagt, Perserkongen Kyros havde givet dem.
  8.  I den anden Mned i det andet r efter deres Ankomst til Guds
      Hus i Jerusalem gjorde Zerubbabel, Sjealtiels Sn, og Jesua,
      Jozadaks Sn, sammen med alle deres Brdre, Prsterne og
      Leviterne, og alle dem, der var kommet fra Fangenskabet til
      Jerusalem, Begyndelsen, idet de satte Leviteme fra
      Tyversalderen og opefter til at lede Arbejdet med HERRENs Hus.
  9.  Og Leviterne Jesua og hans Snner og Brdre, Kadmiel og hans
      Snner, Hodavjas Snner og Henadads Snner, deres Snner og
      Brdre, trdte til i Endrgtighed for at fre Tilsyn med dem,
      der arbejdede p Guds Hus.

 10.  Og da Bygningsmndene lagde Grunden til HERRENs Helligdom, stod
      Prsterne i Embedsdragt med Trompeter, og Leviterne, Asafs
      Efterkommere, med Cymbler for at lovprise HERREN efter Kong
      David af Israels Anordning;
 11.  og de stemte i med Lov og Pris for HERREN med Ordene thi han er
      god, og hans Miskundhed mod Israel varer evindelig!" Og hele
      Folket brd ud i hj Jubel, idet de priste HERREN, fordi Grunden
      var lagt til HERRENs Hus.
 12.  Men mange af Prsterne, Leviterne og Overhovederne for
      Fdrenehusene, de gamle, der havde set det frste Tempel, grd
      hjt, da de s Grunden blive lagt til dette Tempel, men mange
      var ogs de, der oplftede deres Rst med Jubel og Glde,
 13.  og man kunde ikke skelne Gldesjubelen fra Folkets Grd; thi s
      hjt var Folkefs Jubelrb, at det hrfes langt bort.

Ezra 4

  1.  Men da Judas og Benjamins Fjender hrte, at de, der havde vret
      i Landflygtighed, byggede HERREN, Israels Gud, en Helligdom,
  2.  henvendte de sig til Zerubbabel, Jesua og Overhovederne for
      Fdrenehusene og sagde til dem: Lad os vre med til at bygge,
      thi vi sger eders Gud svel som I, og ham har vi ofret til,
      siden Assyrerkongen Asarhaddon frte os herhen!
  3.  Men Zerubbabel, Jesua og de andre Overhoveder for Israels
      Fdrenehuse svarede: I skal ikke vre flles med os om at bygge
      vor Gud et Hus, men vi vil vre ene om at bygge for HERREN,
      Israels Gud, sledes som Kong Kyros, Perserkongen, plagde os!"
  4.  S bragte Hedningerne i Landet Judas Folks Hnder til at synke
      og skrmmede dem fra at bygge;
  5.  og de kbte Folk til med deres Rd at modarbejde dem og bringe
      deres Planer til at strande; sledes gik det, s lnge
      Perserkongen Kyros levede, lige til Perserkongen Darius's
      Regering.

  6.  Under Ahasverus's Regering, i hans frste Regeringstid, skrev de
      en Klage oer Judas og Jerusalems lodbyggere.

  7.  I Artaxerxes's Dage affattede Bisjlam, Mitredat, Tabe'el og alle
      hans andre Embedsbrdre en Skrivelse til Perserkongen
      Artaxerxes. Skrivelsen var affattet p Aramaisk og oversat.

  8.  Statholderen Rehum og Skriveren Sjimsjaj skrev et Brev mod
      Jerusalem til Kong Artaxerxes af flgende Indhold.
  9.  De, der dengang skrev, var Statholderen Rehum og Skriveren
      Sjimsjaj og alle deres andre Embedsbrdre, Diniterne,
      Afarsatkiterne, Tarpeliterne, Afaresiterne, Arkiterne,
      Babylonerne,
 10.  Susaniterne, Dehaviterne,Elamiterne og de andre Folk, som den
      store og navnkundige Asenappar havde frt bort og ladet bostte
      sig i Samarias Byer og andensteds hinsides Floden, og s videre.
 11.  Dette er en Afskrift af Brevet, de sendte ham: "Til Kong
      Artaxerxes. Dine Trlle, Folkene hinsides Floden, og s videre:
 12.  Det vre Kongen kundgjort, at Jderne, som drog op til os fra
      dig, er kommet til Jerusalem; de er i Frd med at genopbygge
      denne oprrske og onde By; de genopfrer Murene og udbedrer
      Grunden.
 13.  Men nu vre det Kongen kundgjort, at hvis denne By bygges op og
      Murene genopfres, s vil de ikke svare Skat, Afgift eller
      Skyld, og der bliver Skr i Kongens Indtgter.
 14.  Da vi nu spiser Paladsets Salt, og det ikke smmer sig for os at
      se p, at Kongen lider Skade, sender vi herved Bud og lader
      Kongen det vide,
 15.  for at der kan blive set efter i dine Fdres Krnikebog; i den
      vil du finde og se, at denne By er en oprrsk By, der har voldt
      Konger og Lande Skade, og at der fra gammel Tid har fundet
      Opstande Sted i den. Det er Grunden til, at denne By blev
      delagt.
 16.  S lader vi da Kongen vide, at hvis denne By bygges op og
      Murerne genopfres, har du ikke mere nogen Besiddelse hinsides
      Floden!"

 17.  Kongen sendte da flgende Svar til Statholderen Rehum, Skriveren
      Sjimsjaj og alle deres andre Embeddsbrdre, som boede i Samaria
      og de andre Lande hinsides Floden: "Hilsen, og s videre.
 18.  Den Skrivelse, I har sendt mig, er forelst mig grundigt.
 19.  Og p mit Bud har man set efter og fundet, at denne By fra
      gammel Tid har sat sig op mod Konger, og at der har fundet Oprr
      og Opstande Sted i den;
 20.  over Jerusalem har der hersket mgtige Konger, som udstrakte
      deres Magt over alt hinsides Floden, og til hvem der svaredes
      Skat, Afgift og Skyld.
 21.  Giv derfor Ordre til at standse disse Mnd og til, at denne By
      ikke m genopbygges, fr der kommer Befaling fra mig;
 22.  og tag eder vel i Vare for at vise Forsmmelighed i denne Sag,
      at ikke der skal lides store Tab til Skade for Kongerne!
 23.  S snart Afskriften af denne Skrivelse fra Kong Artaxerxes var
      blevet lst for Rehum, Skriveren Sjimsjaj og deres Embedsbrdre,
      begav de sig uopholdelig til Jderne i Jerusalem og tvang dem
      med Magt til at standse Arbejdet.

 24.  S standsede Arbejdet p Guds Hus i Jerusalem, og det hvilede
      til Perserkongen Darius's andet Regeringsr.

Ezra 5

  1.  Men Profeterne Haggaj og Zakarias, Iddos Sn, profeterede for
      Jderne i Juda og Jerusalem i Israels Guds Navn, som var over
      dem.
  2.  Da tog Zerubbabel, Sjealtiels Sn, og Jesua, Jozadaks Sn, fat
      og begyndte at bygge p Guds Hus i Jerusalem sammen med Guds
      Profeter, som stttede dem.
  3.  Men p den Tid kom Tattenaj, Statholderen hinsides Floden,
      Sjetar-Bozenaj og deres Embedsbrdre til dem og sagde: "Hvem har
      givet eder Lov til at bygge dette Tempel og genopfre denne
      Helligdom,
  4.  og hvad er Navnene p de Mnd, der bygger denne Bygning?
  5.  Men over Jdernes ldste vgede deres Guds je, s de ikke
      standsede dem i Arbejdet, fr Sagen var forelagt Darius og der
      var kommet Svar derp.

  6.  Afskrift af det Brev, som Tattenaj, Statholderen hinsides
      Floden, Sjetar-Bozenaj og hans Embedsbrdre, Afarsekiterne
      hinsides Floden, sendte Kong Darius;
  7.  de sendte ham en Skrivelse, hvori der stod: Kong Darius nsker
      vi al Fred!
  8.  Det vre Kongen kundgjort, at vi begav os til Landsdelen Juda
      til den store Guds Hus; det bliver bygget af Kvadersten, der
      lgges Bjlker i Muren, og Arbejdet udfres med Omhu og skyder
      frem under deres Hnder.
  9.  Vi spurgte da de ldste der og talte sledes til dem: "Hvem har
      givet eder Lov til at, bygge dette Tempel og opfre denne
      Helligdom?
 10.  Vi spurgte dem ogs om deres Navne for at lade dig dem vide, og
      vi opskrev Navnene p de Mnd, der str i Spidsen for dem.
 11.  Og Svaret, de gav os, ld sledes: Vi er Himmelens og Jordens
      Guds Tjenere, og vi bygger det Tempel, som blev bygget for mange
      r siden, da en stor Konge i Israel byggede og opfrte det.
 12.  Da imidlertid vore Fdre vakte Himmelens Guds Vrede, gav han dem
      i Babels Konges, Kalderen Nebukadnezars, Hnd, og han nedbrd
      dette Tempel og frte Folket i Landflygtighed til Babel.
 13.  Men i sit frste Regeringsr gav Kong Kyros af Babel Befaling
      til at genopbygge dette Gudshus;
 14.  og Kong Kyros lod tillige de til Gudshusef hrende Guld- og
      Slvkar, som Nebukadnezar havde borttaget fra Helligdommen i
      Jerusalem og frt til sin Helligdom i Babel, tage ud af
      Helligdommen i Babel, og de overgaves til en Mand ved Navn
      Sjesjbazzar, som han havde indsat til Statholder;
 15.  og han sagde til ham: "Tag disse Kar og drag ben og lad dem f
      deres Plads i Helligdommen i Jerusalem og lad Gudshuset blive
      genopbygget p sin gamle Plads!"
 16.  S kom denne Sjesjbazzar og lagde Grunden til Gudshuset i
      Jerusalem, og siden den Tid er der bygget derp, men det er ikke
      frdigt.
 17.  Hvis derfor Kongen synes, s lad der blive set efter i det
      kongelige Skatkammer ovre i Babel, om det har sig sledes, at
      der af Kong Kyros er givet Befaling til at bygge dette Gudshus i
      Jerusalem; og Kongen give os s sin Vilje i denne Sag til
      Kende!"

Ezra 6

  1.  S gave Kong Darius Befaling til at se efter i Skatkammeret,
      hvor man i Babel gemte Dokumenterne;
  2.  og man fandt da i Borgen i Ameta i Landsdelen Medien en
      Skriftrulle, hvori der stod: "Til Ihukommelse.
  3.  I sit frste Regeringsr udstedte Kong Kyros flgende Befaling:
      Gudsbuset i Jerusalem skal genopbygges, for at man der kan ofre
      Slagtofre og frembre Guds Ildofre; det skal vre tresindstyve
      Alen hjt og tresindstyve Alen bredt
  4.  med tre Lag Kvadersten og eet Lag Bjlker; Omkostningerne
      udredes af Kongens Hus.
  5.  Desuden skal Gudshusets Guld- og Slvkar, som Nebukadnezar
      borttog fra Helligdommen i Jerusalem og frte til Babel, gives
      tilbage, og de skal bringes tilbage til deres Plads i
      Helligdommen i Jerusalem, og du skal stte dem ind i Gudshuset!

  6.  Derfor skal I, Tattenaj, Statholder hinsides Floden, og
      SjetarBozenaj med eders Emhedsbrdre, Afarsekiterne hinsides
      Floden, ikke blande eder deri.
  7.  Lad Arbejdet med dette Gudshus g sin Gang, lad Jdernes
      Statholder og Jdernes ldste bygge dette Gudshus p den gamle
      Plads.
  8.  Og hermed giver jeg Pbud om, hvorledes I skal stille eder over
      for disse Jdernes ldste med Hensyn til Opfrelsen af dette
      Gudshus: Af Kongens Skatteindtgter fra Landene hinsides Floden
      skal Omkostningerne njagtigt udredes til disse Mnd, og det
      ufortvet;
  9.  og hvad der ellers er Brug for: Tyre, Vdre og Lam til Brndofre
      for Himmelens Gud, Hvede, Salt, Vin og Olie, det skal efter
      Opgivende af Prsterne i Jerusalem udleveres dem Dag for Dag
      uden Afkortning,
 10.  for at de kan bringe Ofre til en liflig Duft for Himmelens Gud
      og bede for Kongens og hans Snners Liv.
 11.  Og hermed pbyder jeg, at om nogen overtrder denne For ordning,
      skal en Bjlke rives ud af hans Hus, og til Straf skal han
      hnges op og nagles fast p den, og hans Hus skal gres til en
      Grusdynge.
 12.  Og den Gud, der har ladet sit Navn bo der, han sl enhver Kon ge
      og ethvert Folk til Jorden, som rkker Hnden ud for at over
      trde denne Forordning og de lgge dette Gudshus i
      Jerusalem. Jeg, Darius, giver dette Pbud; lad det blive nje
      udfrt!

 13.  Da handlede Tattenaj, Statholderen hinsides Floden,
      Sjetar-Bozenaj og deres Embedsbrdre nje efter det Pbud, Kong
      Darius havde sendt dem.
 14.  Og Jdemes ldste byggede, og det lykkedes dem i Henhold til
      Profeterne Haggajs og Zakarias's, Iddos Sns, Profeti; de
      byggede og fuldfrte Vrket efter Israels Guds Bud og efter
      Kyros's og Darius's og Perserkongen Aetaxerxes's Befaling.
 15.  De fuldendte Templet p den tredje Dag i Adar Mned i Kong
      Darius's sjette Regeringsr.

 16.  S fejrede Israeliterne, Prsterne, Leviterne og de andre, der
      havde vret i Landflygtighed, Gudshusets Indvielse med Glde;
 17.  og de ofrede ved Indvielsen 100 Tyre, 200 Vdre og 400 Lam og
      til Syndofre for hele Israel 12 Gedebukke efter Tallet p
      Israels Stammer;
 18.  og de indsatte Prsterne efter deres Afdelinger og Leviterne
      efter deres Skifter til Gudstjenesten i Jerusalem som
      foreskrevet i Moses's Bog.

 19.  Derp fejrede de, der havde vret i Landflygtighed, Psken den
      fjortende Dag i den frste Mned.
 20.  Thi Prsterne og Leviterne havde renset sig og var rene alle som
      een; og de slagtede Pskelam for alle dem, der havde vret i
      Landflygtighed, for deres Brdre Prsterne og for sig selv.
 21.  Og Israeliterne, der var vendt tilbage fra Landflygtigheden,
      spiste deraf sammen med alle dem, der havde udskilt sig fra
      Hedningerne i Landet og deres Urenhed og sluttet sig til dem for
      at sge HERREN, Israels Gud.
 22.  Og de fejrede de usyrede Brds Hjtid i syv Dage med Glde,
      fordi HERREN havde gldet dem og vendt Assyrerkongens Hjerte til
      dem, s at han styrkede deres Hnder i Arbejdet p Guds, Israels
      Guds, Hus.

Ezra 7

  1.  Efter disse Tildragelser drog under Perserkongen Artaxerxes's
      Regering Ezra, en Sn af Seraja, en Sn af Azarja, en Sn af
      Hilkija,
  2.  en Sn af Sjallum, en Sn af Zadok, en Sn af Ahitub,
  3.  en Sn af Amarja, en Sn af Azarja, en Sn af Merajot,
  4.  en Sn af Zeraja, en Sn af Uzzi, en Sn af Bukki,
  5.  en Sn af Abisjua, en Sn af Pinehas, en Sn af Eleazar, en Sn
      af Yppersteprsten Aron -
  6.  denne Ezra drog op fra Babel. Han var skriftlrd, hjemme i Mose
      Lov, som HERREN, Israels Gud, havde givet; og Kongen opfyldte
      alle hans nsker, eftersom HERREN hans Guds Hnd var over ham.
  7.  Og en Del af Israeliterne og at Prsterne, Leviterne
      Tempelsangerne, Drvogterne og Tempeltrllene drog ligeledes op
      til Jerusalem i Kong Artaxerxes's syvende Regeringsr.
  8.  De kom til Jerusalem i den femte Mned i Kongens syvende
      Regeringsr;
  9.  thi p den frste Dag i den frste Mned tog han Bestemmelse om
      Opbruddet fra Babel, og p den frste Dag i den femte Mned kom
      han til Jerusalem, eftersom hans Guds gode Hnd var over ham.
 10.  Thi Ezra havde vendt sit Hjerte til at granske i HERRNs Lov og
      handle efter den og undervise Israel i Lov og Ret.

 11.  Dette er en Afskrift, af den Skrivelse, Kong Artaxerxes medgav
      Prsten Ezra den Skriftlrde, den skriftlrde Kender af Bgerne
      med HERRENs Bud og Anordninger til Israel:
 12.  Artaxerxes, Kongernes Konge, til Prsten Ezra, den skriftlrde
      Kender af Himmelens Guds Lov, og s videre:
 13.  Hermed giver jeg Tilladelse til, at enhver af Israels Folk og
      dets Prster og Leviter i mit Rige, der er til Sinds at drage
      til Jerusalem, m drage med dig,
 14.  al den Stund du af Kongen og hans syv Rdgivere sendes for at
      undersge Forholdene i Juda og Jerusalem p Grundlag af din
      Guds Lov, som er i din Hnd,
 15.  og for at bringe det Slv og Guld derhen, som Kongen og hans
      Rdgivere frivilligt har givet Israels Gud, hvis Bolig er i
      Jerusalem,
 16.  og alt det Slv og Guld, som du fr rundt om i Landsdelen Babel,
      tillige med de frivillige Gaver fra Folket og Prsterne, der
      giver frivillige Gaver til deres Guds Hus i Jerusalem.
 17.  Derfor skal du samvittighedstuldt for disse Penge kbe Tyre,
      Vdre og Lam med tilhrende Afgrde- og Drikofre og ofre dem p
      Alteret i eders Guds Hus i Jerusalem;
 18.  og hvad du og dine Brdre finder for godt at gre med det Slv
      og Guld, der bliver tilovers, det m I gre efter eders Guds
      Vilje.
 19.  De Kar, der sknkes dig til Tjenesten i din Guds Hus, skal du
      afgive og stille for Israels Guds syn i Jerusalem.
 20.  Og de andre ndvendige Udgifter til din Guds Hus, som det
      tilfalder dig at udrede, m du udrede af det kongelige
      Skatkammer.
 21.  Jeg, Kong Artaxerxes, giver hermed den Befaling til alle
      Skatmestre hinsides Floden: Alt, hvad Prsten Ezra, den
      skriftlrde Kender af Himmelens Guds Lov, krver af eder, skal
      njagtigt ydes
 22.  indtil 100 Slvtalenter, 100 Kor Hvede, 100 Bat Vin, 100 Bat
      Olie og Salt i ubegrnset Mngde.
 23.  Alt, hvad der er pbudt af Himmelens Gud, skal punktligt ydes
      til Himmelens Guds Hus, at der ikke skal komme Vrede over
      Kongens og hans Snners Rige.
 24.  Og det vre eder kundgjort, at ingen har Ret til at plgge
      nogen af Prsterne, Leviterne, Tempelsangerne, Drvogterne,
      Tempeltrllene eller overhovedet nogen, der er sysselsat ved
      dette Guds Hus, Skat, Afgift eller Skyld!
 25.  Men du, Ezra, skal i Kraft af Guds Visdom, som er i din Hnd,
      indstte Dommere og Retsbetjente til at dmme alt Folket
      hinsides Floden, alle dem, som kender, din Guds Lov; og hvem der
      ikke kender den, skal I undervise deri.
 26.  Og enhver, der ikke handler efter din Guds Lov og Kongens Lov,
      over ham skal der samvittighedsfuldt fldes Dom, vre sig til
      Dd, Landsforvisning, Pengebde eller Fngsel.

 27.  Lovet vre HERREN, vore Fdres Gud, som indgav Kongen sdanne
      Tanker for at herliggre HERRENs Hus i Jerusalem
 28.  og vandt mig, Nde hos Kongen og hans Rdgivere og alle Kongens
      mgtige Fyrster! S fattede jeg da Mod, eftersom HERREN min Guds
      Hnd var over mig, og jeg samlede en Del Overhoveder af Israel
      til at drage op med mig.

Ezra 8

  1.  Flgende er de Overhoveder over Fdrenehusene og de i deres
      Slgtsfortegnelser opfrte, som drog op med mig fra Babel under
      Kong Artaxerxes's Regering:
  2.  Af Pinehas's Efterkommere Ger som; af Itamars Efterkommere
      Daniel; af Davids Efterkommere Hattusj,
  3.  Sjekanjas Sn; af Par'osj's Efterkommere Zekarja, i hvis
      Slgtsfortegnelse der var opfrt 150 Mandspersoner;
  4.  af Pahat-Moabs Efterkommere Eljoenaj, Zerajas Sn, med 200
      Mandspersoner;
  5.  af Zattus Efterkommere Sjekanja, Jahaziels Sn, med 300
      Mandspersoner;
  6.  af Adins Efterkommere Ebed. Jonatans Sn, med 50 Mandspersoner;
  7.  af Elams Efterkommere Jesja'ja. Ataljas Sn, med 70
      Mandspersoner;
  8.  af Sjefatjas Efterkommere Zebadja, Nikaels Sn, med 80
      Mandspersoner;
  9.  af Joabs Efterkommere 'Obadja. Jehiels' Sn, med 218
      Mandspersoner;
 10.  af Banis Efterkommere Sjelomit, Josifjas Sn, med 160
      Mandspersoner;
 11.  af Bebajs Efterkommere Zekarja, Bebajs Sn, med 28
      Mandspersoner;
 12.  af Azgads Efterkommere Johanan, Hakkatans Sn, med 110
      Mandspersoner;
 13.  af Adonikams Efterkommere de sidst komne, nemlig
      Elifelet. Je'iel og Sjemaja, med 60 Mandspersoner;
 14.  af Bigvajs Efterkommere Utaj og Zabud med 70 Mandspersoner.

 15.  Og jeg samlede dem ved den Flod, der lber ad Ahava til, og vi
      l lejret der i tre Dage. Men da jeg tog Folket og Prsterne
      nrmere i jesyn, fandt jeg ingen Leviter der.
 16.  Jeg sendte derfor Overhovederne Eliezer, Ariel, Sjemaja,
      Elnatan, Jarib, Elnatan, Natan, Zekarja og Mesjullam og Lrerne
      Jojarib og Elnatan hen
 17.  og bd dem g til Overhovedet Iddo i Byen Kasifja, idet jeg
      lagde dem de Ord i Munden, hvormed de skulde overtale Iddo og
      hans Brdre i Byen Kasifja til at sende os Tjenere til vor Guds
      Hus;
 18.  og eftersom vor Guds gode Hnd var over os, sendte de os en
      forstandig Mand afEfterkommerne efter Mali, Israels Sn Levis
      Sn, Sjerebja med hans Snner og Brdre, atten Mand
 19.  og Hasjabja og Jesja'ja af Meraris Efterkommere med deres Brdre
      og Snner, tyve Mand,
 20.  og af Tempeltrllene, som David og versterne havde stillet til
      Leviternes Tjeneste, 220 Tempeltrlle, alle med Navns Nvnelse.

 21.  S lod jeg der ved Floden Ahava udrbe en Faste til Ydmygelse
      for vor Guds syn for hos ham at udvirke en lykkelig Rejse for
      os og vore Familier og Ejendele;
 22.  thi jeg unds mig ved at bede Kongen om Krigsfolk og Ryttere til
      at hjlpe os undervejs mod Fjenden, eftersom vi havde sagt til
      Kongen: Vor Guds Hnd er over alle; der sger ham, og hjlper
      dem, men hans Vlde og Vrede kommer over alle dem, der forlader
      ham.
 23.  S fastede vi og bad til vor Gud derom, og han bnbrte os.

 24.  Derp udvalgte jeg tolv af Prsternes verster og Sjerebja og
      Hasjabja og ti af deres Brdre;
 25.  og dem tilvejede jeg Slvet og Guldet og gav dem Karrene, den
      Offerydelse til vor Guds Hus, som Kongen, hans Rdgivere og
      Fyrster og alle de der boende Israeliter havde ydet;
 26.  jeg tilvejede dem af Slv 650 Talenter, Slvkar til en Vrdi af
      100 Talenter, af Guld 100 Talenter,
 27.  tyve Guldbgre til 1000 Darejker og to Kar af fint,
      guldglinsende Kobber, kostbare som Guld.
 28.  S sagde jeg til dem: I er helliget HERREN, og Karrene er
      helliget, og Slvet og Guldet er en frivillig Gave til HERREN,
      eders Fdres Gud;
 29.  vg derfor over det og vogt p det, indtil I i Psyn af
      Prsternes og Leviternes verster og Israels Fdrenehuses
      verster vejer det ud i Jerusalem i Kamrene i HERRENs Hus!"
 30.  Da modtog Prsterne og Leviterne det tilvejede, Slvet og Guldet
      og Karrene, for at bringe det til vor Guds Hus i Jerusalem.

 31.  S brd vi op fra Floden Ahava p den tolvte Dag i den frste
      Mned for at drage til Jerusalem; og vor Guds Hnd var over os,
      s han frelste os fra Fjendernes og Rvernes Hnd undervejs.
 32.  Da vi var kommet til Jerusalem, holdt vi os rolige der i tre
      Dage;
 33.  og p den fjerde Dag blev Slvet, Guldet og Karrene afvejet i
      vor Guds Hus og overgivet Prsten Meremot, Urijas Sn, tillige
      med El'azar, Pinehas's Sn, og Leviterne Jozabad, Jesuas Sn, og
      Noadja, Binnujs Sn,
 34.  alt sammen efter Tal og Vgt, og hele Vgten blev optegnet: P
      samme Tid
 35.  bragte de, der kom fra Fangenskabet, de, der havde vret i
      Landflygtighed, Brndofre til Israels Gud: 12 Tyre for hele
      tsrael, 96 Vdre, 77 Lam og 12 Gedebukke til Syndofre, alt
      sammen som Brndoffer til HERREN.
 36.  Og de overgav Kongens Befalinger til Kongens Satraper og
      Statholderne hinsides Floden, og disse ydede Folket og Guds Hus
      deres Hjlp.

Ezra 9

  1.  Men da alt dette var gjort, kom versterne til mig og sagde:
      "Folket, Israel og Prsterne og Leviterne, har ikke skilt sig ud
      fra Hedningerne eller fra deres Vederstyggeligheder,
      Kana'anerne, Hetiterne, Perizziterne, Jebusiterne, Ammoniterne,
      Moabiterne, gypterne og Amoriterne;
  2.  thi af deres Dtre har de taget sig selv og deres Snner
      Hustruer, s at den hellige Sd har blandet sig med Hedningerne;
      og versterne og Forstanderne var de frste til at ve denne
      Trolshed!
  3.  Da jeg hrte den Tale, snderrev jeg min Kjortel og min Kappe,
      rev Hr af mit Hoved og Skg og satte mig hen i stum Smerte.
  4.  Da samlede sig omkring mig alle de, der bvede for Israels Guds
      Ord mod Trolsheden hos dem, der havde vret i Landflygtighed;
      og jeg sad i stum Smerte til Aftenafgrdeofferets Tid.

  5.  Men ved Aftenafgrdeofferets Tid rejste jeg mig af min
      Selvydmygelse, og idet jeg snderrev min Kjortel og min Kappe,
      kastede jeg mig p Kn og udbredte Hnderne til, HERREN min Gud
  6.  og sagde: Min Gud, jeg skammer mig og blues ved at lfte mit
      Ansigt til dig, min Gud, thi vore Misgerninger er vokset os over
      Hovedet, og vor Skyld er s stor, at den rkker til Himmelen!
  7.  Fra vore Fdres Tid indtil denne Dag.har vor Skyld vret stor,
      og for vore Misgerninger blev vi, vore Konger og Prster givet
      til Pris for Landenes Konger, for Svrd, Fangenskab, Udplyndring
      og Vanre, sledes som det er den Dag i Dag."
  8.  Og nu er der en fje Stund blevet os Nde til Del fra HERREN vor
      Gud, idet han har ladet os beholde en undsluppet Rest og givet
      os at sl vor Teltpl p sit hellige Sted, for at vor Gud kan
      lade vore jne lyse og give os en Smule Livskraft i vor Trldom;
  9.  thi er vi end Trlle, har vor Gud dog ikke forladt os i vor
      Trldom, men vundet os Nde for Perserkongernes syn, s at han
      har givet os Livskraft til at rejse vor Guds Hus og opbygge dets
      Grushobe og givet os et Grde i Juda og Jerusalem.
 10.  Men hvad skal vi nu sige, vor Gud, efter alt dette? Vi har jo
      forladt dine Bud,
 11.  som du gav os ved dine Tjenere Profeterne, da du sagde: Det
      Land, I drager ind i og tager i Besiddelse, er et urent Land p
      Grund af Hedningernes Urenhed, p Grund af de
      Vederstyggeligheder, de i deres Urenhed har fyldt det med fra
      Ende til anden;
 12.  derfor m I ikke give deres Snner eders Dtre eller tage deres
      Dtre til Hustruer for eders Snner og ingen Sinde sge deres
      Velfrd og Lykke, at I kan blive strke og nyde Landets Goder og
      sikre eders Snner Besiddelsen deraf for evigt!
 13.  Efter alt, hvad der er vederfaret os p Grund af vore onde
      Gerninger og vor svare Skyld - og endda har du vor Gud ikke i
      fuldt Ml tilregnet os vore Synder, men sknket os en sdan Flok
      undslupne -
 14.  skal vi da p ny krnke dine Bud ved at besvogre os med Folk,
      der ver slige Vederstyggeligheder? Vil du da ikke vredes
      sledes p os, at du delgger os aldeles, s der ikke levnes
      nogen Rest, og ingen undslipper?
 15.  HERRE, Israels Gud! Du er retfrdig, derfor er vi nu en Rest
      tilbage, som er undsluppet; se, vi str for dig i vor
      Syndeskyld; thi det er umuligt at best for dit syn, nr sligt
      kan ske!"

Ezra 10

  1.  Medens Ezra nu under Bn og Syndsbekendelse grdende kastede sig
      ned foran Guds Hus, samlede en stor Skare Israeliter sig om ham,
      bde Mnd, Kvinder og Brn, thi Folket grd heftigt.
  2.  Derp tog Sjekanja, Jehiels Sn, af Elams Efterkommere til Orde
      og sagde til Ezra: Vi har vret frolse mod vor Gud ved at
      hjemfre fremmede Kvinder af Hedningerne i Landet. Men trods alt
      er der endnu Hb for Israel.
  3.  Lad os slutte Pagt for vor Gud om at sbille os af med alle vore
      fremmede Kvinder og deres Brn efter min Herres Bestemmelse og
      deres, som bver for Guds Bud, og lad der blive handlet efter
      Loven!
  4.  St op, thi det er dig, der skal tage dig af Sagen, og vi vil
      st dig bi; vr frimodig og tag fat!
  5.  Da stod Ezra op og tog Prsternes, Leviternes og hele Israels
      verster i Ed p, at de vilde handle sledes, og de aflagde
      Eden.
  6.  Derp rejste Ezra sig fra Pladsen foran Guds Hus og begav sig
      til Johanans, Eljasjibs Sns, Kammer, hvor han tilbragte Natten;
      han hverken spiste eller drak, fordi han grmmede sig over
      Trolsheden hos dem, der havde vret i Landflygtighed.

  7.  Derp lod man kundgre i Juda og Jerusalem fortlle dem, der
      havde vret i Landflygtighed, at de skulde give Mde i
      Jerusalem;
  8.  og enhver, som ikke indfandt sig Tredjedagen derefter iflge
      versternes og de ldstes Bestemmelse, al hans Ejendom skulde
      der lgges Band p, og han selv skulde udelukkes fra deres
      Forsamling, der havde vret i Landflygtighed.
  9.  S samledes alle Mnd af Juda og Benjamin p Tredjedagen i
      Jerusalem; det var den tyvende Dag i den niende Mned; og alt
      Folket stillede sig op p den bne Plads ved Guds Hus, sklvende
      bde for Sagens Skyld og som Flge af Regnskyllene.
 10.  Derp stod Prsten Ezra op og sagde til dem: "I har forbrudt
      eder ved at hjemfre fremmede Kvinder og sledes get Israels
      Syndeskyld;
 11.  s bekend da nu eders Synd for HERREN, eders Fdres Gud, og gr
      hans Vilje; skil eder ud fra Hedningerne i Landet og fra de
      fremmede Kvinder!"
 12.  Og hele Forsamlingen svarede med hj Rst: "Som du siger, br vi
      gre!
 13.  Men Folket er talrigt, og det er Vinterregnens Tid, s vi kan
      ikke blive stende her ude; og Sagen kan heller ikke afgres p
      en Dag eller to, da vi har forbrudt os hjligen her.
 14.  Lad derfor versterne for hele vor Forsamling give Mde og lad
      alle dem, der i vore Byer har hjemfrt fremmede Kvinder,
      indfinde sig til en fastsat Tid, ledsaget af de enkelte Byers
      ldste og Dommere, for at vi kan blive friet fra vor Guds Vrede
      i denne Sag!
 15.  Kun Jonatan, Asa'els Sn, og Jazeja, Tikvas Sn, satte sig
      derimod med Sttte fra Mesjullam og Leviten Sjabbetaj.
 16.  Men de, der havde vret i Landflygtighed, handlede derefter; og
      Prsten Ezra udvalgte sig nogle Mnd, Overhovederne for de
      enkelte Fdrenehuse, alle med Navns Nvnelse. Disse holdt da
      Mde den frste Dag i den tiende Mned for at undersge Sagen,
 17.  og de var frdige med alle de Mnd, som havde hjemfrt fremmede
      Kvinder, til den frste Dag i den frste Mned.

 18.  Blandt Prsterne fandtes flgende, der havde hjemfrt fremmede
      Kvinder: Af Jesuas, Jozadaks Sns, Efterkommere og hans Brdre
      Ma'aseja, Eliezer, Jarib og Gedalja;
 19.  disse gav deres Hnd p at ville sende deres Hustruer bort, og
      deres Skyldoffer var en Vder for deres Syndeskyld.
 20.  Af Immers Efterkommere: Hanani og Zebadja.
 21.  Af Harims Efterkommere: Ma'aseja, Elija, Sjemaja, Jehiel og
      Uzzija.
 22.  Af Pasjhurs Efterkommere: Eljoenaj, Ma'aseja, Jisjmael,
      Netan'el, Jozabad og El'asa.
 23.  Af Leviterne: Jozabad, Sjim'i. Kelaja, det er Kelita, Petaja,
      Juda og Eliezer.
 24.  Af Tempelsangerne: Eljasjib og Zakkur. Af Drvogterne Sjallum,
      Telem og Uri.
 25.  Af Israel: Af Par'osj's Efterkommere: Ramja, Jizzija, Malkija,
      Mijjamin, El'azar, Malkija og Benaja.
 26.  Af Elams Efterkommere: Mattanja, Zekarja, Jehiel, Abdi, Jeremot
      og Elija.
 27.  Af Zattus Efterkommere: Eljoenaj, Eljasjib, Mattanja, Jeremot,
      Zabad og Aziza.
 28.  Af Bebajs Efterkommere: Johanan, Hananja, Zabbaj og Atlaj.
 29.  Af Banis Efterkommere: Mesjullam, Malluk, Adaja, Jasjub, Sjeal
      og Ramot.
 30.  Af Pahat-Moabs Efterkommere: Adna, Kelal, Benaja, Ma'aseja,
      Mattanja, Bezal'el, Binnuj og Menassje.
 31.  Af Harims Efterkommere: Eliezer, Jissjija, Malkija, Sjemaja,
      Sjim'on,
 32.  Binjamin, Malluk og Sjemarja.
 33.  Af Hasjums Efterkommere: Mattenaj, Mattatta, Zabad, Elifelef,
      Jeremaj, Menassje og Sjim'i.
 34.  Af Banis Efterkommere: Ma'adaj, Amram, Uel,
 35.  Benaja, Bedeja, Keluhu,
 36.  Vanja, Meremot, Eljasjib,
 37.  Mattanja, Mattenaj og Ja'asaj.
 38.  Af Binnujs Efterkommere: Sjim'i,
 39.  Sjelemja, Natan, Adaja,
 40.  Maknadbaj, Sjasjaj, Sjaraj,
 41.  Azar'el, Sjelemja, Sjemarja,
 42.  Sjallum, Amarja og Josef.
 43.  Af Nebos Efterkommere: Je'iel, Mattitja, Zabad, Zebina, Jaddaj,
      Joel og Benaja.

 44.  Alle disse havde taget fremmede Kvinder til gte, men sendte nu
      Hustruer og Brn bort.


Nehemias

Nehemias 1

  1.  Nehemias's, Hakaljas Sns, Beretning. I Kislev Mned i det
      tyvende r, medens jeg var i Borgen i Susan,
  2.  kom Hanani, en af mine Brdre, sammen med nogle Mnd fra
      Juda. Og da jeg udspurgte dem om Jderne, den Rest, der var
      undsluppet fra Fangenskabet, og om Jerusalem,
  3.  sagde de til mig: De tiloversblevne, de, som er tilbage fra
      Fangenskabet der i Landet, lever i stor Nd og Forsmdelse, og
      Jerusalems Mur er nedrevet og Portene opbrndt.

  4.  Da jeg hrte denne Tidende, satte jeg mig hen og grd og srgede
      i flere Dage, og jeg fastede og bad for Himmelens Guds syn,
  5.  idet jeg sagde: Ak, HERRE, Himmelens Gud, du store, frygtelige
      Gud, som tager Vare p Pagten og Miskundheden mod dem, der
      elsker dig og holder dine Bud!
  6.  Lad dog dit re vre lydhrt og dit je bent, s du hrer din
      Tjeners Bn, som jeg nu beder for dit syn bde Nat og Dag for
      dine Tjenere tsraeliterne, idet jeg bekender deres Synder, som
      vi ogs jeg og min Faders Hus har beget imod dig.
  7.  Sre ilde har vi handlet imod dig, og vi har ikke holdt de Bud,
      Anordninger og Lovbud, du plagde din Tjener Moses.
  8.  Kom det Ord i Hu, som du plagde din Tjener Moses: Dersom I er
      trolse, vil jeg adsplitte eder blandt Folkene;
  9.  men hvis I omvender eder til mig og holder mine Bud og handler
      efter dem, s vil jeg, om eders fordrevne end er ved Himmelens
      Ende, dog samle dem derfra og bringe dem til det Sted, jeg
      udvalgte til Bolig for mit Navn.
 10.  De er jo dine Tjenere og dit Folk, som du udlste ved din store
      Kraft og din strke Hnd.
 11.  Ak, Herre, lad dit re vre lydhrt for din Tjeners og dine
      Tjeneres Bn, vi, som gerne vil frygte dit Navn, og lad det i
      Dag lykkes for din Tjener og lad ham finde Nde for denne Mands
      syn! Jeg var nemlig Mundsknk hos Kongen.

Nehemias 2

  1.  I Nisan Mned i Kong Artaxerxes's tyvende Regeringsr, da jeg
      skulde srge for Vin, har jeg engang Vinen frem og rakte Kongen
      den. Jeg havde ikke fr set modfalden ud, nr jeg stod for hans
      Ansigt.
  2.  Og Kongen sagde til mig: Hvorfor ser du s modfalden ud? Du er
      jo ikke syg; det kan ikke vre andet, end at du har en
      Hjertesorg! Da blev jeg sre bange,
  3.  og jeg sagde til Kongen: "Kongen leve evindelig! Hvor kan jeg
      andet end se modfalden ud, nr den By, hvor mine Fdres Grave
      er, ligger de, og dens Porte er fortret af Ilden?
  4.  Kongen spurgte mig da: "Hvad er det, du nsker? S bad jeg til
      Himmelens Gud,"
  5.  og jeg sagde til Kongen: "Hvis Kongen synes, og hvis din Tjener
      er dig til Behag, beder jeg om, at du vil lade mig rejse til
      Juda, til den By, hvor mine Fdres Grave er, og lade mig bygge
      den op igen!
  6.  Da sagde Kongen til mig, medens Dronningen sad ved hans Side:
      "Hvor lnge vil den Rejse vare, og hvornr kan du vende tilbage?
      Og da Kongen sledes fandt for godt at lade mig rejse, opgav jeg
      ham en Tid.
  7.  Og jeg sagde til Kongen: Hvis Kongen synes, s lad mig f Breve
      med til Statholderne hinsides Floden, s de lader mig drage
      videre, til jeg nr Juda,
  8.  og et Brev til Asaf, Opsynsmanden.over den kongelige Skov, at
      han skal give mig Tr til Bjlkevrket i Tempelborgens Porte og
      til Byens Mur og det Hus, jeg tager ind i! Det gav Kongen mig,
      eftersom min Guds gode Hnd var over mig.

  9.  Da jeg kom til Statholderne hinsides Floden, gav jeg dem Kongens
      Breve; desuden havde Kongen givet mig Hrfrere og Ryttere med
      p Rejsen.
 10.  Men da Horoniten Sanballat og den ammonitiske Trl Tobija hrte
      det, rgrede de sig hjligen over, at der var kommet en Mand for
      at arbejde p Israeliternes Bedste.

 11.  S kom jeg til Jerusalem, og da jeg havde vret der i tre Dage,
 12.  brd jeg op ved Nattetide sammen med nogle f Mnd uden at have
      sagt noget Menneske, hvad min Gud havde skudt mig i Sinde at
      gre for Jerusalem; og der var intet andet Dyr med end det, jeg
      red p.
 13.  Jeg red s om Natten ud gennem Dalporten i Retning af
      Dragekilden og hen til Mgporten, idet jeg undersgte Jerusalems
      Mure, der var nedrevet, og Portene, der var fortret af Ilden;
 14.  derp red jeg videre til Kildeporten og Kongedammen, men der var
      ikke Plads nok til, at mit Ridedyr kunde komme frem med mig.
 15.  S red jeg om Natten op igennem Dalen og undersgte Muren,
      forandrede Retning og red s ind igennem Dalporten, hvorp jeg
      vendte hjem.
 16.  Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var get hen, eller hvad jeg
      foretog mig; og hverken Jderne, Prsterne, Stormndene,
      Forstanderne eller de andre, der skulde have med Arbejdet at
      gre, havde jeg endnu sagt noget.
 17.  Men nu sagde jeg til dem: I ser den Ulykke, vi er i, hvorledes
      Jerusalem er delagt og Portene opbrndt; kom derforog lad os
      opbygge Jerusalems Mur, s vi ikke mere skal vre til Spot!
 18.  Og da jeg fortalte dem, hvorledes min Guds gode Hnd havde vret
      over mig, og om de Ord, Kongen havde talt til mig, sagde de: Lad
      os gre os rede og bygge! Og de tog sig sammen til det gode
      Vrk.

 19.  Da Horoniten Sanballat, den ammonitiske Trl Tobija og Araberen
      Gesjem hrte det, spottede de os og sagde hnligt til os: Hvad
      er det, I der har for? Stter I eder op mod Kongen?
 20.  Men jeg gav dem til Svar: "Himmelens Gud vil lade det lykkes for
      os, og vi, hans Tjenere, vil gre os rede og bygge; men I har
      ingen Del eller Ret eller Ihukommelse i Jerusalem!"

Nehemias 3

  1.  Yppersteprsten Eljasjib og hans Brdre Prsterne tog fat p at
      bygge Freporten; de forsynede den med Bjlkevrk og indsatte
      Portfljene; derefter byggede de videre hen til Meatrnet og
      helligede det og igen videre hen til Hanan'eltrnet.
  2.  Ved Siden af ham byggede Mndene fra Jeriko, ved Siden af dem
      Zakkur, Imris Sn.

  3.  Fiskeporten byggede Sena'as Efterkommere; de forsynede den med
      Bjlkevrk og indsatte Portflje, Kramper og Portsler.
  4.  Ved Siden af dem arbejdede Meremot, en Sn af Hakkoz's Sn
      Uruja, med at istandstte Muren. Ved Siden af ham arbejdede
      Mesjullam, en Sn af Berekja, en Sn af Mesjezab'el, ved Siden
      af ham Zadok, Ba'anas Sn.
  5.  Ved Siden af ham arbejdede Folkene fra Tekoa, men de store
      iblandt dem bjede ikke deres Nakke under deres Herres Arbejde.

  6.  Jesjanaporten istandsatte Jojada, Paseas Sn, og Mesjullam,
      Besodejas Sn; de forsynede den med Bjlkevrk og indsatte
      Portflje, Kramper og Portsler.
  7.  Ved Siden af dem arbejdede Gibeoniten Melatja og Meronotiten
      Jadon sammen med Mndene fra Gibeon og Mizpa, der stod under
      Statholderen hinsides Floden.
  8.  Ved Siden af ham arbejdede Uzziel, en Sn af Harhaja, en af
      Guldsmedene.  Ved Siden af ham arbejdede Hananja, en af
      Salvehandlerne; de udbedrede Jerusalem hen til den brede Mur.
  9.  Ved Siden af dem arbejdede versten over den ene Halvdel af
      Jerusalems Omrde, Refaja, Hurs Sn.
 10.  Ved Siden af ham arbejdede Jedaja, Harumafs Sn, ud for sit eget
      Hus. Ved Siden af ham arbejdede Hattusj, Hasjabnejas Sn.
 11.  En anden Strkningistandsatte Malkija, Harims Sn, og Hassjub,
      Pahat-Moabs Sn, hen til Ovntrnet.
 12.  Ved Siden af ham arbejdede versten over den anden Halvdel af
      Jerusalems Omrde, Sjallum, Hallohesj's Sn, sammen med sine
      Dtre.

 13.  Dalporten istandsatte Hanun og Folkene fra Zanoa; de byggede den
      og indsatte Portflje, Kramper og Portsler, og desuden 1000
      Alen af Muren hen til Mgporten.
 14.  Mgporten istandsatte versten over Bet-Kerems Omrde, Malkija,
      Rekabs Sn; han byggede den og indsatte Portflje, Kramper og
      Portsler.

 15.  Kildeporten istandsatte versten over Mizpas Omrde, Sjallun,
      Kol-Hozes Sn; han byggede den, forsynede den med Tag og
      indsatte Portflje, Kramper og Portsler; han byggede ogs Muren
      ved Dammen, fra hvilken Vandledningen frer til Kongens Have, og
      hen til Trinene, der frer ned fra Davidsbyen.
 16.  Efter ham arbejdede versten over den ene Halvdel af Bet-Zurs
      Omrde, Nehemja, Azbuks Sn, hen til Pladsen ud for Davids
      Grave, til den udgravede Dam og til Krnetroppernes Hus.
 17.  Efter ham arbejdede Leviterne, frt af Rehum, Banis Sn. Ved
      Siden af ham arbejdede versten over den ene Halvdel af Ke'ilas
      Omrde, Hasjabja.
 18.  Efter ham arbejdede deres Bysbrn, frt af Binnuj, Henadads Sn,
      versten over den anden Halvdel af Ke'ilas Omrde.
 19.  Ved Siden af ham istandsatte versten over Mizpa, Ezer, Jesuas
      Sn, en anden Strkning lige ud for Opgangen til Tjhuset i
      Hro'en'
 20.  Efter ham istandsatte Baruk, Zabbajs Sn, op ad Bjerget en
      Strkning fra Krogen til Indgangen til Yppersteprsten
      El-jasjibs Hus.
 21.  Efter ham istandsatte Meremot, en Sn af Hakkoz's Sn Urija, en
      Strkning fra Indgangen til Eljasjibs Hus til Gavlen.
 22.  Efter ham arbejdede Prsterne, Mndene fra Omegnen.
 23.  Efter dem arbejdede Binjamin og Hassjub ud for deres Huse. Efter
      ham arbejdede Azarja, en Sn af Ma'aseja, en Sn af Ananja, ved
      Siden af sit Hus.
 24.  Efter ham istandsatte Binnuj, Henadads Sn, en Strkning fra
      Azarjas Hus til Krogen og til Hjrnet.
 25.  Efter ham arbejdede Palal, Uzajs Sn, lige ud for Krogen og det
      Trn, der springer frem fra det vre kongelige Hus ved
      Fngselsgrden. Efter ham arbejdede Pedaja, Par'osj's Sn,
 28.  til Stedet ud for Vandporten mod st og det fremspringende Trn.
 27.  Efter ham istandsatte Folkene fra Tekoa en Strkning fra Stedet
      ud for det store, fremspringende Trn til Ofels Mur. (P Ofel
      boede Tempeltrllene).

 28.  Over for Hesteporten arbejdede Prsterne, hver lige ud for sit
      Hus.
 29.  Efter dem arbejdede Zadok, Immers Sn, ud for sit Hus. Efter ham
      arbejdede stportens Vogter Sjemaja, Sjekanjas Sn.
 30.  Efter ham istandsatte Hananja, Sjelemjas Sn, og Hanun, Zalafs
      sjette Sn, en Strkning. Efter ham arbejdede Mesjullam,
      Berekjas Sn, ud for sit Kammer.
 31.  Efter ham arbejdede Malkija, en af Guldsmedene, hen til
      Tempeltrllenes Hus. Og Krmmeme istandsatte Stykket ud for
      Mifkadporten og hen til Tagbygningen ved Hjrnet.
 32.  Og mellem Tagbygningen ved Hjrnet og Freporten arbejdede
      Guldsmedene og Krmmerne.

Nehemias 4

  1.  Men da Sanballat hrte, at vi byggede p Muren, blev han vred og
      harmfuld; og han spottede Jderne
  2.  og sagde i Phr af sine Brdre og Samarias Krigsfolk: "Hvad er
      det, disse usle Jder har for? Vil de overlade Gud det? Vil de
      ofre? Kan de gre det frdigt endnu i Dag? Kan de kalde Stenene
      i disse Grusdynger til Live, nr de er forbrndt?"
  3.  Og Ammoniten Tobija, der stod ved siden af ham, sagde: "Lad dem
      bygge, s meget de vil; en Rv kan rive deres Stenmur ned, blot
      den springer derop!"
  4.  Hr, vor Gud, hvorledes vi er blevet hnet! Lad deres Spot falde
      tilbage p deres eget Hoved, og lad dem blive hnet som Fanger i
      et Fremmed Land!
  5.  Skjul ikke deres Brde og lad ikke deres Synd blive udslettet
      for dit syn, thi med deres Ord krnkede de dem, der byggede!
  6.  Men vi byggede p Muren, og hele Muren blev bygget frdig i halv
      Hjde, og Folket arbejdede med god Vilje.

  7.  Da nu Sanballat og Tobija og Araberne, Ammoniterne og
      Asdoditerne brte, at det skred fremad med Istandsttelsen af
      Jerusalems Mure, og at Hullerne i Muren begyndte at lukkes, blev
      de meget vrede,
  8.  og de sammensvor sig alle om at drage hen og angribe Jerusalem
      og fremkalde Forvirring der.
  9.  Da bad vi til vor Gud og satte Vagt bde Dag og Naf for at vrne
      os imod dem.
 10.  Men Jderne sagde: Lastdragernes Krfter svigter, og
      Grusdyngerne er for store; vi kan ikke bygge p Muren!
 11.  Og vore Fjender sagde: De m ikke mrke noget, fr vi str midt
      iblandt dem og hugger dem ned og sledes fr Arbejdet til at g
      i St!
 12.  Da nu de Jder, der boede dem nrmest, Gang p Gang kom og lod
      os vide, at de rykkede op imod os fra alle Steder, hvor de
      boede,
 13.  og da Folkene kun turde stille sig op p Steder, der l lavere
      end Pladsen bag Muren, i Klderrum, s opstillede jeg Folket
      Slgt for Slgt, vbnet med Svrd, Spyd og Buer;
 14.  og da jeg s det, trdte jeg frem og sagde til Stormndene og
      Forstanderne og det vrige Folk: Frygt ikke for dem! Kom den
      store, frygtelige Gud i Hu og kmp for eders Brdre, Snner og
      Dtre, eders Hustruer og Huse!

 15.  Men da vore Fjender hrte, at vi havde fet det at vide, og at
      Gud gjorde deres Rd til intet, vendte vi alle tilbage til
      Muren, hver til sit Arbejde.
 16.  Men fra den Tid af arbejdede kun den ene Halvdel af mine Folk,
      medens den anden Halvdel stod vbnet med Spyd, Skjolde, Buer og
      Brynjer; og versterne stod bag ved alle de Jder,
 17.  der byggede p Muren. Ogs Lastdragerne var vbnet; med den ene
      Hnd arbejdede de, og med den anden.holdt de Spydet;
 18.  og de, der byggede, havde under Arbejdet hver sit Svrd bundet
      til Lnden.  Ved Siden af mig stod Hornblseren;
 19.  og jeg sagde til de store og Forstanderne og det vrige Folk:
      "Arbejdet er stort og omfattende, og vi er spredt p Muren langt
      fra hverandre;
 20.  hvor l nu hrer Hornet gjalde, skal l samles om os; vor Gud vil
      stride for os!
 21.  Sledes udfrte vi Arbejdet, idet Halvdelen af os holdt Spydene
      rede fra Morgengry til Stjernernes Opgang.
 22.  Samtidig sagde jeg ogs til Folket: Enhver skal sammen med sin
      Dreng overnatte i Jerusalem, for at vi kan have dem til Vagt om
      Natten og til Arbejde om Dagen!"
 23.  Og hverken jeg eller mine Brdre eller mine Folk eller Vagten,
      der fulgte mig, affrte os vore Klder, og enhver, der blev
      sendt efter Vand, havde Spydet med.

Nehemias 5

  1.  Der ld nu hjrstede Klager fra Folket og deres Kvinder mod
      deres Brdre, Jderne.
  2.  Nogle sagde: "Vore Snner og Dtre m vi give i Pant for at f
      Korn til Livets Ophold!"
  3.  Andre sagde: "Vore Marker, Vingrde og Huse m vi give i Pant
      for at f Korn under Hungersnden!"
  4.  Atter andre sagde: "Vi har mttet lne p vore Marker og
      Vingrde for at kunne udrede de kongelige Skatter!
  5.  Og vore Legemer er dog lige s gode som vore Brdres og vore
      Snner lige s gode som deres; men vi er ndt til at give vore
      Snner og Dtre hen til at blive Trlle, ja, nogle af vore Dtre
      er det allerede, og det stod ikke i vor Magt at hindre det,
      effersom vore Marker og Vingrde tilhrer andre!"

  6.  Da jeg hrte deres Klager og disse deres Ord, blussede Vreden
      heftigt op i mig;
  7.  og efter at have tnkt over Sagen gik jeg i Rette med de store
      og Forstanderne og sagde til dem: I driver jo ger over for
      eders Nste! S kaldte jeg en stor Folkeforsamling sammen imod
      dem
  8.  og sagde til dem: S vidt vi var i Stand dertil, har vi frikbt
      vore jdiske Brdre, der mtte slge sig til Hedningerne; og I
      slger eders Brdre, s de m slge sig til os! Da tav de og
      fandt intet at svare.
  9.  Men jeg fortsatte: Det er ikke ret af eder at handle sledes!
      Skulde I ikke vandre i Frygt for vor Gud af Hensyn til
      Hedningerne, vore Fjenders Spot?
 10.  Ogs jeg og mine Brdre og mine Folk har lnt dem Penge og Korn;
      men lad os nu eftergive dem, hvad de skylder!
 11.  Giv dem straks dere Marker, Vingrde, Oliventrer og Huse
      tilbage og eftergiv dem Pengene, Kornet, Moslen og Olien, som I
      har lnt dem!
 12.  Da svarede de: Ja, vi vil give det tilbage og ikke afkrve dem
      noget; som du siger, vil vi gre! Jeg lod da Prsterne kalde og
      lod dem svrge p, at de vilde handle sledes.
 13.  Og jeg rystede min Brystfold og sagde: Enhver, der ikke holder
      dette Ord, vil Gud sledes ryste ud af hans Hus og Ejendom; ja,
      sledes skal han blive udrystet og tmt! Da sagde hele
      Forsamlingen: Amen! Og de lovpriste HERREN; og Folket handlede
      efter sit Lfte.

 14.  Desuden skal det nvnes, at fra den Dag Kong Artaxerxes bd mig
      vre deres Statholder i Judas Land, fra Kong Artaxerxes's
      tyvende til hans to og tredivte Regeriogsr, hele tolv r,
      spiste hverken jeg eller mine Brdre det Brd, der tilkom
      Statholderen,
 15.  medens mine Forgngere, de tidligere Statholdere, lagde Tynge p
      Folket og for Brd og Vin daglig afkrvede dem fyrretyve Sekel
      Slv, ligesom ogs deres Tjenere optrdte som Folkets
      Herrer. Det undlod jeg at gre af Frygt for Gud.
 16.  Og desuden tog jeg selv fat ved Arbejdet p denne Mur, sknt vi
      ingen Mark havde kbt, og alle mine Folk var samlet der ved
      Arbejdet.
 17.  Og Jderne, bde Forstanderne, 150 Mand, og de, der kom til os
      fra de omboende Hedningefolk, spiste ved mit Bord;
 18.  og hvad der daglig lavedes til, et Stykke Hornkvg, seks udsgte
      Fr og Fjerkr, afholdt jeg Udgifferne til; dertil kom hver
      tiende Dag en Masse Vin af alle Sorter. Men alligevel krvede
      jeg ikke det Brd, der tilkom Statholderen, fordi Arbejdet
      tyngede hrdt p Folket.
 19.  Kom i Hu alt, hvad jeg har gjort for dette Folk, og regn mig det
      til gode, min Gud!

Nehemias 6

  1.  Da det nu kom Sanballat, Araberen Gesjem og vore andre Fjender
      for re, at jeg havde bygget Muren, og at der ikke var flere
      Huller i den - dog havde jeg p den Tid ikke sat Flje i Portene -
  2.  sendte Sanballat og Gesjem Bud og opfordrede mig til en
      Sammenkomst i Kefirim i Onodalen. Men de havde ondt i Sinde imod
      mig.
  3.  Derfor sendte jeg Bud til dem og lod sige: "Jeg har et stort
      Arbejde for og kan derfor ikke komme derned; hvorfor skulde
      Arbejdet standse? Og det vilde ske, hvis jeg lod det ligge for
      at komme ned til eder.
  4.  Fire Gange sendte de mig samme Bud, og hver Gang gav jeg dem
      samme Svar.
  5.  Da sendte Sanballat for femte Gang sin Tjener til mig med samme
      Bud, og han havde et bent Brev med,
  6.  i hvilket der stod: Det hedder sig blandt Folkene, og Gasjmut
      bekrfter det, at du og Jderne pnser p Oprr; derfor er det,
      du bygger Muren, og at du vil vre deres Konge.
  7.  Og du skal endog have fet Profeter til i Jerusalem at udrbe
      dig til Konge i Juda. Dette Rygte vil nu komme Kongen for re;
      kom derfor og lad os tales ved!
  8.  Men jeg sendte ham det Bud: Slige Ting, som du omtaler, er slet
      ikke sket; det er dit eget Pfund!
  9.  Thi de havde alle til Hensigt at indjage os Skrk, idet de
      tnkte, at vi skulde lade Hnderne synke, s Arbejdet ikke blev
      til noget. Men styrk du nu mine Hnder!

 10.  Og da jeg gik ind i Sjemajas, Mehetab'els Sn Delajas Sns, Hus,
      som ved den Tid mtte holde sig inde, sagde han: Lad os tales
      ved i Guds Hus, i Helligdommens Indre, og stnge Drene, thi der
      kommer nogle Folk, som vil drbe dig; de kommer i Nat for at
      drbe dig!"
 11.  Men jeg svarede: Skulde en Mand som jeg flygte? Og hvorledes
      skulde en Mand som jeg kunne betrde Helligdommen og blive i
      Live? Jeg gr ikke derind!
 12.  Thi jeg sknnede, at det ikke var Gud, som havde sendt ham, men
      at han var kommet med det Udsagn om mig, fordi Tobija og
      Sanballat havde lejet ham dertil,
 13.  for at jeg skulde blive bange og forsynde mig ved slig Adfrd og
      de f Anledning til ilde Omtale, s de kunde bagvaske mig.
 14.  Kom Tobija og Sanballat i Hu, min Gud, efter deres Gerninger,
      ligeledes Profetinden Noadja og de andre Profeter, der vilde
      gre mig bange!

 15.  Sledes blev Muren frdig den fem og tyvende Dag i Elul Mned
      efter to og halvtredsindstyve Dages Forlb.
 16.  Og da alle vore Fjender hrte det, blev alle Hedningerne rundt
      om os bange og sre nedslede, idet de sknnede, at dette Vrk
      var udfrt med vor Guds Hjlp.
 17.  Men der gik ogs i de Dage en Mngde Breve frem og tilbage
      mellem Tobija og de store i Juda;
 18.  thi mange i Juda stod i Edsforbund med ham, da han var Svigersn
      af Sjekanja, Aras Sn, og hans Sn Johanan var gift med en
      Datter af Mesjullam, Berekjas Sn.
 19.  Ogs plejede de bde at tale godt om ham til mig og at
      forebringe ham mine Ord; Tobija sendte ogs Breve for at gre
      mig bange.

Nehemias 7

  1.  Da Muren var bygget, lod jeg Portfljene indstte, og
      Drvogterne, Sangerne og Leviterne blev ansat.
  2.  Overbefalingen over Jerusalem gav jeg min Broder Hanani og
      Borgversten Hananja; thi han var en plidelig Mand og frygtede
      Gud som f;
  3.  og jeg sagde til dem: "Jerusalems Porte m ikke bnes, fr Solen
      str hjt p Himmelen; og medens den endnu str der, skal man
      lukke og stnge Portene og stte Jerusalems Indbyggere p Vagt,
      hver p sin Post, hver ud for sit Hus!"

  4.  Men Byen var udstrakt og stor og dens Indbygere f, og Husene
      var endnu ikke opbygget.
  5.  Da skd min Gud mig i Sinde at samle de store, Forstanderne og
      Folket for at indfre dem i Slgtsfortegnelser. Og da fandt jeg
      Slgtebogen over dem, der frst var draget op, og i den fandt
      jeg skrevet:

  6.  Flgende er de Folk fra vor Landsdel, der drog op fra Land
      flygtigheden og Fangenskabet. Kong Nebukadnezar af Babel havde
      frt dem bort, men nu vendte de til bage til Jerusalem og Juda,
      hver til sin By;
  7.  de kom sammen med Zerubbabel, Jesua, Nehemja, Azarja, Ra'amja,
      Nahamani, Mordokaj, Bilsjan, Misperet, Bigvaj, Nehum og
      Ba'ana. Tallet p Mndene i Israels Folk var:

  8.  Par'osj's Efterkommere 2172,
  9.  Sjefatjas Efterkommere 372,
 10.  Aras Efterkommere 652,
 11.  Pahat-Moabs Efterkommere, Jesuas og Joabs Efterkommere, 2818,
 12.  Elams Efterkommere 1254,
 13.  Zattus Efterkommere 845,
 14.  Zakkajs Efterkommere 760,
 15.  Binnujs Efterkommere 648,
 16.  Bebajs Efterkommere 628,
 17.  Azgads Efterkommere 2322,
 18.  Adonikams Efterkommere 667,
 19.  Bigvajs Efterkommere 2067,
 20.  Adins Efterkommere 655,
 21.  Aters Efterkommere gennem Hizkija 98,
 22.  Hasjums Efterkommere 328,
 23.  Bezajs Efterkommere 324,
 24.  Harifs Efterkommere 112,
 25.  Gibeons Efterkommere 95,
 26.  Mndene fra Betlehem og Netofa 188,
 27.  Mndene fra Anatot 128,
 28.  Mndene fra Bet-Azmavet 42,
 29.  Mndene fra Hirjat-Jearim, Kefra og Be'erot 743;
 30.  Mndene fra Rama og Geba 621,
 31.  Mndene fra Mikmas 122,
 32.  Mndene fra Betel og Aj 123,
 33.  Mndene fra det andet Nebo 52,
 34.  det andet Elams Efterkommere 1254,
 35.  Harims Efterkommere 320,
 36.  Jerikos Efterkommere 345,
 37.  Lods, Hadids og Onos Efterkommere 721,
 38.  Sena'as Efterkommere 3930.

 39.  Prsterne var: Jedajas Efterkommere af Jesuas Hus 973,
 40.  Immers Efterkommere 1052,
 41.  Pasjhurs Efterkommere 1247,
 42.  Harims Efterkommere 1017.

 43.  Leviterne var: Jesuas og Kadmiels Efterkommere af Hodavjas
      Efterkommere 74.

 44.  Tempelsangerne var: Asafs Efterkommere 148.

 45.  Drvogterne var: Sjallums, Aters, Talmons, Akkubs, Hatitas og
      Sjobajs Efterkommere 138.

 48.  Tempeltrllene var: Zihas, Hasufas, Tabbaots,
 47.  Keros's, Si'as, Padons,
 48.  Lebanas, Hagabas, Salmajs,
 49.  Hanans, Giddels, Gahars,
 50.  Reajas, Rezins, Nekodas,
 51.  Gazzams, Uzzas, Paseas,
 52.  Besajs, Me'uniternes, Nefusiternes,
 53.  Bakbuks, Hakufas, Harhurs,
 54.  Bazluts, Mehidas, Harsjas,
 55.  Barkos's, Siseras, Temas,
 56.  Nezias og Hatifas Efterkommere.

 57.  Efterkommerne af Salomos Trlle var: Sotajs, Soferets, Peridas,
 58.  Ja'alas, Darkons, Giddels,
 59.  Sjefatjas, Hattils, Pokeret-Hazzebajims og Amons Efterkommere.
 60.  Alle Tempeltrlle og Efferkommerne af Salomos Trlle var
      tilsammen 392.

 61.  Flgende, som drog op fra Tel-Mela, Tel-Harsja, Kerub-Addon og
      Immer, kunde ikke opgive, hvorvidt deres Fdrenehuse og Slgt
      hrte til Israeliterne:
 62.  Delajas, Tobijas og Nekodas Efterkommere 642.
 63.  Og flgende Prster: Habajas, Hakoz's og Barzillajs
      Efterkommere; denne sidste havde gtet en af Gileaditen
      Barzillajs Dtre og var blevet opkaldt efter dem.
 64.  De ledte efter deres Slgtebger, men kunde ikke finde dem;
      derfor blev de som urene udelukket fra Prstestanden.
 65.  Statholderen forbd dem at spise af det hjhellige, indtil der
      fremstod en Prst med Urim og Tummim.

 66.  Hele Menigheden udgjorde 42360
 67.  foruden deres Trlle og Trlkvinder, som udgjorde 7337, hvor til
      kom 245 Sangere og Sangerinder. Deres Heste udgjorde 736, deres
      Mulddyr 245,
 68.  deres Kameler 435 og deres sler 6720.

 69.  En Del af Fdrenehusenes Overhoveder ydede Tilskud til
      Byggearbejdet.  Statholderen gav til Byggesummen 1000 Drakmer
      Guld, 50 Skle og 30 Prstekjortler.
 70.  Af Fdrenehusenes Overhoveder gav nogle til Byggesummen 20.000
      Drakmer Guld og 2.200 Miner Slv.
 71.  Og hvad det vrige Folk gav, lb op til 20.000 Drakmer Guld,
      2.000 Miner Slv og 67 Prstekjortler.

 72.  Derp bosatte Prsterne, Leviterne og en Del af Folket sig i
      Jerusalem og dets Omrde, men Sangerne, Drvogterne og hele det
      vrige Israel i deres Byer.

Nehemias 8

  1.  Da den syvende Mned indtraf - Israeliterne boede nu i deres
      Byer - samledes hele Folket fuldtalligt p den bne Plads foran
      Vandporten og bad Ezra den Skriftlrde om at hente Bogen med
      Mose Lov, som HERREN havde plagt Israel.
  2.  S hentede Prsten Ezra Loven og fremlagde den for forsamlingen,
      Mnd, Kvinder og alle, der havde Forstand til at hre; det var
      den frste Dag i den syvende Mned;
  3.  og vendt mod den bne Plads foran Vandporten lste han den op
      fra Daggry til Middag for Mndene, Kvinderne og dem, der kunde
      fatte del, og alt Folket lyttede til Lovbogens Ord.
  4.  Ezra den Skriftlrde stod p en Forhjning af Tr, som var lavet
      i den Anledning, og ved Siden af ham stod til hjre Mattitja,
      Sjema, Anaja, Urija, Hilkija og Ma'aseja, til venstre Pedaja,
      Misjael, Malkija, Hasjum, Hasjbaddana, Zekarja og Mesjullam.
  5.  Og Ezra bnede Bogen i hele Folkets Psyn, thi han stod hjere
      end Folket, og da han bnede den, rejste hele Folket sig op.
  6.  Derp lovpriste Ezra HERREN, den store Gud, og hele Folket
      svarede med oprakte Hnder: Amen, Amen! Og de bjede sig og
      kastede sig med Ansigtet til Jorden for HERREN.
  7.  Og Leviterne Jesua, Bani, Sjerebja, Jamin, Akkub, Sjabbetaj,
      Hodija, Ma'aseja, Kelita, Azarja, Jozabad, Hanan og Pelaja
      udlagde Loven for Folket, medens Folket blev p sin Plads,
  8.  og de oplste Stykke for Stykke af Bogen med Guds Lov og udlagde
      det, s man kunde fatte det.

  9.  Derp sagde Nehemias, det er Statholderen, og Prsten Ezra den
      Skriftlrde og Leviterne, der underviste Folket, til alt Folket:
      Denne Dag er helliget HERREN eders Gud! Srg ikke og grd ikke!
      Thi hele Folket grd, da de hrte Lovens Ord.
 10.  Og han sagde til dem: G hen og spis fede Spiser og drik sde
      brikke og send noget til dem, der intet har, thi denne Dag er
      helliget vor Herre; vr ikke nedslede, thi HERRENs Glde er
      eders Styrke!
 11.  Og Leviterne tyssede p alt Folket og sagde: Vr stille, thi
      denne Dag er hellig, vr ikke nedslede!
 12.  Da gik alt Folket hen og spiste og drak og sendte Gaver, og de
      fejrede en stor Gldesfest; thi de fattede Ordene, man havde
      kundgjort dem.

 13.  Nste Dag samledes Overhovederne for alt Folkets Fdrenehuse og
      Prsterne og Leviterne hos Ezra den Skriftlrde for at mrke sig
      Lovens Ord,
 14.  og i Loven som HERREN havde pbudt ved Moses, fandt de skrevet,
      at Israeliterne p Hjtiden i den syvende Mned skulde bo i
      Lvhytter,
 15.  og at man i alle deres Byer og i Jerusalem skulde udrbe og
      kundgre flgende Budskab: G ud i Bjergene og hent Grene af
      dle og vilde Oliventrer, Myrter, Palmer og andre Lvtrer for
      at bygge Lvhytter som foreskrevet!
 16.  S gik Folket ud og hentede det og byggede sig Lvhytter p
      deres Tage og i deres Forgrde og i Guds Hus's Forgrde og p de
      bne Pladser ved Vandporten og Efraimsporfen.
 17.  Og hele Forsamlingen, der var vendt tilbage fra Fangenskabet,
      byggede Lvbytter og boede i dem. Thi fra Josuas, Nuns Sns,
      Dage og lige til den Dag havde Israeliterne ikke gjort det, og
      der herskede sre stor Glde.
 18.  Og han lste op af Bogen med Guds Lov Dag for Dag fra den frste
      til den sidste; og de fejrede Hjtiden i syv Dage, og p den
      ottende holdtes der festlig Samling p foreskreven Mde.

Nehemias 9

  1.  Men p den fire og tyvende Dag i samme Mned samledes
      Israeliterne under Faste og i Srgedragt med Jord p Hovedet;
  2.  og de, der var af Israels Slgt, skilte sig ud fra alle fremmede
      og trdte frem og bekendte deres Synder og deres Fdres
      Misgerninger.
  3.  S rejste de sig p deres Plads, og der blev lst op af Bogen
      med HERREN deres Guds Lov i en Fjerdedel af Dagen, og i en anden
      Fjerdedel bekendte de deres Synder og tilbad HERREN deres Gud.
  4.  Og Jesua, Bani, Kadmiel, Sjebanja, Bunni, Sjerebja, Bani og
      Kenani trdte op p Leviternes Forhjning og rbte med hj Rst
      til HERREN deres Gud;
  5.  og Leviterne Jesua, Kadmiel, Bani, Hasjabneja, Sjerebja, Hodija,
      Sjebanja og Petaja sagde: "St op og lov HERREN eders Gud fra
      Evighed til Evighed!" Da lovede de hans herlige Navn, som er
      ophjet over al Lov og Pris.

  6.  Derp sagde Ezra: "Du, HERRE, er den eneste; du har skabt
      Himmelen, Himlenes Himle med al deres Hr, Jorden med alt, hvad
      der er p den, Havene med alt, hvad der er i dem; du giver dem
      alle Liv, og Himmelens Hr tilbeder dig.
  7.  Du er Gud HERREN, der udvalgte Abram og frte ham bort fra
      Ur-Kasdim og gav ham Navnet Abraham;
  8.  og du fandt hans Hjerte fast i Troen for dit syn og sluttede
      Pagt med ham om at give hans Afkom Kana'anernes, Hetiternes,
      Amoriternes, Perizziternes, Jebusiternes og Girgasjiternes Land;
      og du holdt dit Ord; thi du er retfrdig.
  9.  Og da du s vore Fdres Nd i gypten og hrte deres Rb ved det
      rde Hav,
 10.  udfrte du Tegn og Undere p Farao og alle hans Tjenere og alt
      Folket i hans Land, fordi du vidste, at de havde handlet
      overmodigt med dem. Og sledes skabte du dig et Navn, som du har
      den Dag i Dag.
 11.  Du klvede Havet for deres jne, s de vandrede midt igennem
      Havet p tr Bund, og dem, der forfulgte dem, styrtede du i
      Dybet som Sten i vldige Vande.
 12.  I en Skysttte frte du dem om Dagen og i en Ildsttte om
      Natten, s den lyste for dem p Vejen, de skulde vandre.
 13.  Du steg ned p Sinaj Bjerg, du talede med dem fra Himmelen og
      gav dem retfrdige Lovbud og tilforladelige Love, gode
      Anordninger og Bud.
 14.  Du kundgjorde dem din hellige Sabbat og plagde dem Bud,
      Anordninger og Love ved din Tjener Moses.
 15.  Du gav dem Brd fra Himmelen til at stille deres Sult og lod
      Vand springe ud af Klippen til at slukke deres Trst. Og du bd
      dem drage hen og tage det Land i Besiddelse, som du med lftet
      Hnd havde lovet dem.

 16.  Men vore Fdre blev overmodige og halsstarrige og hrte ikke p
      dine Bud;
 17.  de vgrede sig ved at lyde og ihukom ikke dine Undergerninger,
      som du havde gjort iblandt dem; de blev halsstarrige og satte
      sig i Hovedet at vende tilbage til Trldommen i gypten. Men du
      er Forladelsens Gud, ndig og barmhjertig, langmodig og rig p
      Miskundhed, og du svigtede dem ikke.
 18.  Selv da de lavede sig et stbt Billede af en Kalv og sagde: Der
      er din Gud, som frte dig ud af gypten! og gjorde sig skyldige
      i svare Gudsbespottelser,
 19.  svigtede du dem i din store Barmhjertighed ikke i rkenen;
      Skysttten veg ikke fra dem om Dagen, men ledede dem p Vejen,
      ej heller Ildsttten om Natten, men lyste for dem p Vejen, de
      skulde vandre.
 20.  Du gav dem din gode nd for at give dem Indsigt og forholdt ikke
      deres Mund din Manna, og du gav dem Vand til at slukke deres
      Trst.
 21.  I fyrretyve r srgede du for dem i rkenen, s de ingen Nd
      led; deres Klder sledes ikke op, og deres Fdder hovnede ikke.
 22.  Du gav dem Riger og Folkeslag; som du uddelte Stykke for
      Stykke. De tog Kong Sihon af Hesjbons Land og Kong Og af Basans
      Land i Besiddelse.
 23.  Du gjorde deres Brn talrige som Himmelens Stjerner og frte dem
      ind i det Land, du havde lovet deres Fdre, at de skulde komme
      ind i og tage i Besiddelse;
 24.  og Brnene kom og tog Landet i Besiddelse, og du underlagde dem
      Landets indbyggere, Kana'anerne, og gav dem i deres Hnd, bde
      deres Konger og Folkene i Landet, s de kunde handle med dem,
      som de fandt for godt.
 25.  De indtog befstede Byer og frugtbart Land, og Huse, fulde af
      alle Slags Goder, tog de i Besiddelse og udhugne Cisterner,
      Vingrde, Oliventrer og Frugttrer i Mngde; og de spiste sig
      mtte og blev fede og gjorde sig til gode med dine store
      Rigdomme.

 26.  Men de var genstridige og satte sig op imod dig; de kastede din
      Lov bag deres Ryg, drbte dine Profeter, som talte dem alvorligt
      til for at lede dem tilbage til dig, og gjorde sig skyldige i
      svare Gudsbespottelser.
 27.  Da gav du dem i deres Fjenders Hnd, og de bragte Trngsel over
      dem. Men nr de da i deres Trngsel rbte til dig, hrte du dem
      i Himmelen og sendte dem i din store Barmhjertighed Befriere,
      som friede dem af deres Fjenders Hnd.
 28.  Men nr de fik Ro, handlede de atter ilde for dit syn. Da
      overlod du dem i deres Fjenders Hnd, og de undertvang dem. Men
      nr de atter rbte til dig, hrte du dem i Himmelen og udfriede
      dem i din Barmhjertighed Gang p Gang.
 29.  Du talede dem alvorligt til for at lede dem tilbage til din Lov,
      men de var overmodige og vilde ikke hre p dine Bud, og de
      syndede mod dine Lovbud, som dog holder det Menneske i Live, der
      gr efter dem; de vendte i Genstridighed Ryggen til og var
      halsstarrige og vilde ikke lyde.
 30.  I mange r var du langmodig imod dem og talede dem alvorligt til
      ved din nd gennem dine Profeter; men da de ikke vilde hre, gav
      du dem til Pris for Hedningefolkene.
 31.  Dog har du i din store Barmhjertighed ikke helt tilintetgjort
      dem eller forladt dem, thi du er en ndig og barmhjertig Gud!

 32.  Og nu, vor Gud, du store, vldige, frygtelige Gud, som holder
      fast ved Pagten og Miskundheden! Lad ikke alle de Lidelser, der
      har ramt os, vore Konger, verster, Prster, Profeter, vore
      Fdre og hele dit Folk fra Assyrerkongernes Dage indtil i Dag,
      synes ringe for dine jne!
 33.  I alt, hvad der er kommet over os, str du retfrdig, thi du har
      vist dig trofast, men vi var ugudelige.
 34.  Vore Konger, verster og Prster og vore Fdre handlede ikke
      efter din Lov og lyttede ikke til dine Bud og de Vidnesbyrd, du
      lod dem blive til Del.
 35.  Da de var i Besiddelse af deres Rige og de store Rigdomme, du
      gav dem, og af det vidtstrakte, frugtbare Land, du oplod for
      dem, tjente de dig ikke, og de omvendte sig ikke fra deres onde
      Gerninger.
 36.  Se, derfor er vi nu Trlle; i det Land, du gav vore Fdre, for
      at de skulde nyde dets Frugter og Rigdom, er vi Trlle;
 37.  dets rige Afgrde tilfalder de Konger, du for vore Synders Skyld
      har vet Magten over os, og de gr, hvad de lyster, med vore
      Kroppe og vort Kvg. Vi er i stor Nd!"

 38.  I Henhold til alt dette indgr vi med Navns Underskrift en
      urokkelig Pagt, og den beseglede Skrivelse er underskrevet af
      vore verster, Leviter og Prster.

Nehemias 10

  1.  Den beseglede Skrivelse er underskrevet af: Statholderen
      Nehemias, Hakaljas Sn, og Zidkija,
  2.  Seraja, Azarja, Jirmeja,
  3.  Pasjhur, Amarja, Malkija,
  4.  Hattusj, Sjebanja, Malluk,
  5.  Harim, Meremot, Obadja,
  6.  Daniel, Ginneton, Baruk,
  7.  Mesjullam, Abija, Mijjamin,
  8.  Ma'azja, Bilgaj og Sjemaja det var Prsterne.
  9.  Leviterne Jesua, Azanjas Sn, Binnuj af Henadads Snner, Kadmiel
 10.  og deres Brdre Sjebanja, Hodija, Kelita, Pelaja, Hanan,
 11.  Mika, Rehob, Hasjabja,
 12.  Zakkur, Sjerebja, Sjebanja,
 13.  Hodija, Bani og Beninu.
 14.  Folkets Overhoveder Par'osj, Pahat-Moab, Elam, Zattu, Bani,
 15.  Bunni Azgad, Bebaj,
 16.  Adonija, Bigvaj, Adin,
 17.  Ater, Hizkija, Azzur,
 18.  Hodija, Hasjum, Bezaj,
 19.  Harif, Anatot, Nebaj,
 20.  Magpiasj, Mesjullam, Hezir,
 21.  Mesjezab'el, Zadok Jaddua,
 22.  Pelatja, Hanan, Anaja,
 23.  Hosea, Hananja, Hassjub,
 24.  Hallohesj, Pilha, Sjobek,
 25.  Rehum, Hasjabna, Ma'aseja,
 26.  Ahija, Hanan, Anan,
 27.  Malluk, Harim og Ba'ana.

 28.  Og det vrige Folk, Prsterne, Leviterne, Drvogterne, Sangerne,
      Tempeltrllene og alle de, der har skilt sig ud fra Hedningerne
      for at holde sig til Guds Lov, med deres Hustruer, Snner og
      Dtre, for s vidt de har Forstand til at fatte det,
 29.  slutter sig til deres hjere stende Brdre og underkaster sig
      Forbandelsen og Eden om at ville flge Guds Lov, der er givet os
      ved Guds Tjener Moses, og overholde og udfre alle HERRENs, vor
      Herres, Bud, Bestemmelser og Anordninger:
 30.  Vi vil ikke give Hedningerne i Landet vore Dtre eller tage
      deres Dtre til Hustruer for vore Snner;
 31.  vi vil ikke p Sabbaten eller nogen Helligdag kbe noget af
      Hedningerne i Landet, nr de p Sabbaten kommer med deres Varer
      og al Slags Korn og falbyder det; vi vil hvert syvende r lade
      Landet ligge hen og give Afkald p enhver Fordring;
 32.  vi vil ptage os en rlig Skat p en Tredjedel Sekel til
      Tjenesten i vor Guds Hus,
 33.  til Skuebrdene, det daglige Afgrdeoffer, det daglige
      Brndoffer, Ofrene p Sabbaterne, Nymnedagene og Hjtiderne,
      Helligofrene og Syndofrene til Soning for Israel og til alt
      Arbejde ved vor Guds Hus.
 34.  Hvad Brnde der ydes, har vi, Prsterne, Leviterne og Folket,
      kastet Lod om at bringe til vor Guds Hus, Fdrenehus for
      Fdrenehus, til fastsat Tid r efter r for at skaffe Ild p
      HERREN vor Guds Alter, som det er foreskrevet i Loven.
 35.  Vi vil r for r bringe Frstegrden af vor Jord og af alle
      Frugttrer til HERRENs Hus,
 36.  og vi vil bringe det frstefdte af vore Snner og vort Kvg,
      som det er foreskrevet i Loven, og det frstefdte af vort
      Hornkvg og Smkvg til vor Guds Hus til Prsterne, som gr
      Tjeneste i vor Guds Hus;
 37.  og Frstegrden af vort Grovmel og af Frugten af alle Slags
      Trer, af Most og Olie vil vi bringe til Kamrene i vor Guds Hus
      til Prsterne og Tienden af vore Marker til Leviterne. Leviterne
      samler selv Tienden ind i alle de Byer, hvor vi har vort
      Agerbrug;
 38.  og Prsten, Arons Sn, er til Stede hos Leviterne, nr de
      indsamler Tienden; og Leviterne bringer Tiende af Tienden til
      vor Guds Hus, til Forrdshusets Kamre.
 39.  Thi Israeliterne og Levis Efterkommere bringer Offerydelsen af
      Kornet, Mosten og Olien til Kamrene, hvor Helligdommens Kar og
      de tjenstgrende Prster, Drvogterne og Sangerne er. Vi vil
      sledes ikke svigte vor Guds Hus.

Nehemias 11


  1.  Og Folkets verster bosatte sig i Jerusalem, medens det vrige
      Folk kastede Lod sledes, at hver tiende Mand skulde bostte sig
      i Jerusalem, den hellige By, medens de ni Tiendedele skulde bo i
      Byerne.
  2.  Og Folket velsignede alle de Mnd, som frivilligt bosatte sig i
      Jerusalem.

  3.  Flgende er de Overhoveder i vor Landsdel, som boede i Jerusalem
      og i Judas Byer; de boede hver p sin Ejendom i deres Byer,
      Israel, Prsterne, Leviterne, Tempeltrllene og Efterkommerne af
      Salomos Trlle.

  4.  I Jerusalem boede af Judere og Benjaminiter: Af Juderne:
      Ataja, en Sn af Uzzija, en Sn af Zekarja, en Sn af Amarja, en
      Sn af Sjefatja, en Sn af Mahalal'el af Perez's Efterkommere,
  5.  og Ma'aseja, en Sn af Baruk, en Sn af Kol-Hoze, en Sn af
      Hazaja, en Sn af Adaja, en Sn af Jojarib, en Sn af Sjelaniten
      Zekarja.
  6.  Alle Perez's Efterkommere, der boede i Jerusalem, udgjorde 468
      dygtige Mnd.

  7.  Flgende Benjaminiter: Sallu, en Sn af Mesjullam, en Sn af
      Joed, en Sn af Pedaja, en Sn af Kolaja, en Sn af Ma'aseja, en
      Sn af Itiel, en Sn af Jesja'ja,
  8.  og hans Brdre, dygtige Krigere. 928.
  9.  Joel, Zikris Sn, var deres Befalingsmand, og Juda, Hassenuas
      Sn, var den nstverste Befalingsmand i Byen.

 10.  Af Prsterne: Jedaja, Jojarib Jakin,
 11.  Seraja, en Sn af Hilkija, en Sn af Mesjullam, en Sn af Zadok,
      en Sn af Merajot, en Sn af Ahitub, versten over Guds Hus,
 12.  og deres Brdre, der udfrte Tjenesten i Templet, 822; og Adaja,
      en Sn af Jeroham, en Sn af Pelalja, en Sn af Amzi, en Sn af
      Zekarja, en Sn af Pasjhur, en Sn af Malkija,
 13.  og hans Brdre, Overhovederne for Fdrenehusene, 242; og
      Amasjsaj, en Sn af Azar'el, en Sn af Azaj, en Sn af
      Mesjillemot, en Sn af Immer,
 14.  og hans Brdre, dygtige Mnd 128. Deres Befalingsmand var
      Zabdiel, Gedolims Sn.

 15.  Af Leviterne: Sjemaja, en Sn af Hassjub, en Sn af Azrikam, en
      Sn af Hasjabja, en Sn af Bunni,
 16.  og Sjabbetaj og Iozabad, som forestod de ydre Arbejder ved Guds
      Hus og hrte til Leviternes Overhoveder,
 17.  og Mattanja, en Sn af Mika, en Sn af Zabdi, en Sn af Asaf,
      Lederen af Lovsangen, der ved Bnnen istemte Ordene lov HERREN!
      og Bakbukja, den nstverste af hans Brdre, og Abda, en Sn af
      Sjammua, en Sn af Galal, en Sn af Jedutun.
 18.  Alle Leviterne i den hellige By udgjorde 284.

 19.  Af Drvogterne: Akkub, Talmon og deres Brdre, der holdt Vagt
      ved Portene, 172.

 20.  Resten af Israeliterne, Prsterne og Leviterne boede i alle de
      andre Byer i Juda, hver p sin Ejendom.
 21.  Tempeltrllene boede p Ofel; Ziha og Gisjpa var sat over
      Tempeltrllene.
 22.  Leviternes foresatte i Jerusalem ved Tjenesten i Guds Hus var
      Uzzi, en Sn af Bani, en Sn af Hasjabja, en Sn af Mattanja, en
      Sn af Mika af Asafs Efterkommere, det er Sangerne.
 23.  Der var nemlig udstedt en kongelig Befaling om dem, og der var
      tilsikret Sangerne dagligt Underhold.
 24.  Petaja, Mesjezab'els Sn, af Judas Sn Zeras Efterkommere,
      forhandlede med Kongen i alle Folkets Sager.

 25.  Hvad de bne Byer med deres Marker angr, boede der Judere i
      Kirjat-Arba med Smbyer, Dibon med Smbyer, Jekabze'el med
      Smbyer,
 26.  Jesua, Molada, Bet-Pelet,
 27.  Hazar-Sjual, Be'ersjeba med Smbyer,
 28.  Ziklag, Mekona med Smbyer,
 29.  En-Rimmon, Zor'a, Jarmut,
 30.  Zanoa, Adullam med Landsbyer, Lakisj med Marker og Azeka med
      Smbyer. De bosatte sig fra Be'ersjeba til Hinnoms Dal.

 31.  Benjaminiterne boede i Geba, Mikmas, Ajja, Betel med Smbyer,
 32.  Anatot, Nob, Ananja,
 33.  Hazor, Rama, Gittajim,
 34.  Hadid, Zebo'im, Neballat,
 35.  Lod, Ono og Hndvrkerdalen.

 36.  Af Leviterne boede nogle Afdelinger i Juda og Benjamin.

Nehemias 12

  1.  Flgende er Prsterne og Leviter, der drog op med Zerubbabel,
      Sjealtiels Sn, og Jesua: Seraja, Jirmeja, Ezra,
  2.  Amarja, Malluk, Hattusj.
  3.  Sjekanja, Harim, Meremot,
  4.  Iddo, Ginnetoj, Abija,
  5.  Mijjamin, Ma'adja, Bilga,
  6.  Sjemaja, Jojarib, Jedaja,
  7.  Sallu, Amok, Hilkija og Jedaja. Det var Overhovederne for
      Prsterne og deres Brdre p Jesuas Tid.

  8.  Leviterne: Jesua, Binnuj, Kadmiel, Sjerebja, Juda, Mattanja, der
      sammen med sine Brdre forestod Lovsangen,
  9.  medens Bakbukja og Unni sammen med deres Brdre stod over for
      dem efter deres Afdelinger.

 10.  Jesua avlede Jojakim, Jojakim avlede Eljasjib, Eljasjib avlede
      Jojada,
 11.  Jojada avlede Johanan, og Johanan avlede Jaddua.

 12.  P Jojakims Tid var Overhovederne for Prsternes Fdrenehuse
      flgende: Meraja for Seraja, Hananja for Jirmeja,
 13.  Mesjullam for Ezra, Johanan for Amarja,
 14.  Jonatan for Malluk, Josef for Sjebanja,
 15.  Adna for Harim, Helkajtor Merajot,
 16.  Zekarja for Iddo, Mlesjullam for Ginneton,
 17.  Zikri for Abija, .... for Minjamin, Piltaj for Ma'adja,
 18.  Sjammua for Bilga, Jonatan for Sjemaja,
 19.  Mattenaj for Jojarib, Uzzi for Jedaja,
 20.  Kallaj for Sallu, Eber for Amok,
 21.  Hasjabja for Hilkija og Netan'el for Jedaja.
 22.  Leviterne: .... I Eljasjibs, Jojadas, Johanans og Jadduas Dage
      optegnedes Overhovederne for Fdrenehusene og Prsterne indtil
      Perseren Darius's Regering.

 23.  Af Levis Efterkommere optegnedes Overhovederne for Fdrenehusene
      i Krnikebogen ned til Johanans, Eljasjibs Sns, Dage.
 24.  Og Leviternes Overhoveder var: Hasjabja, Sjerebja, Jesua,
      Binnuj, Kadmiel og deres Brdte, der stod over for dem for at
      synge Lovsangen og Takkesangen efter den Guds Mand Davids Bud,
      den ene Afdeling efter den anden;
 25.  og Mattanja, Bakbukja og Obadja, Mesjullam, Talmon og Akkub var
      Drvogtere og holdt Vagt ved Portenes Forrdskamre.
 26.  Disse var Overhoveder p Jojakims Tid, en Sn af Jesua, en Sn
      af Jozadak, og p Statholderen Nehemias's og Prsten Ezra den
      Skriftlrdes Tid.

 27.  Da Jerusalems Mur skulde indvies opsgte man Leviterne alle
      Vegne, hvor de boede, og bragte dem til Jerusalem, for at de
      skulde fejre Indvielsen med Fryd og Takkesang, med Sang,
      Cymbler, Harper og Citre.
 28.  Da samledes Sangerne fra Egnen om Jerusalem og fra
      Netofatifernes Landsbyer,
 29.  fra Bet-Gilgal, fra Gebas og Azmavets Marker; thi Sangerne havde
      bygget sig Landsbyer rundt om Jerusalem.
 30.  Da Prsterne og Leviterne havde renset sig, rensede de Folket,
      Portene og Muren.
 31.  S lod jeg Judas verster stige op p Muren og opstillede to
      store Lovprisningstog. Det ene drog til hjre oven p Muren ad
      Mgporten til,
 32.  og med det fulgte Hosjaja og den ene Halvdel af Judas verster;
 33.  dernst nogle af Prsterne med Trompeter, Azarja, Ezra,
      Mesjullam,
 34.  Juda, Benjamin, Sjemaja og Jirmeja;
 35.  endvidere Zekarja, en Sn af Jonatan, en Sn af Sjemaja, en Sn
      af Mattanja, en Sn af Mika, en Sn af Zakkur, en Sn af Asaf,
 36.  og hans Brdre Sjemaja, Azar'el, Milalaj, Gilalaj, Ma'aj,
      Netan'el, Juda, Hanani med den Guds Mand Davids
      Musikinstrumenter, med Ezra den Skriftlrde i Spidsen;
 37.  og de gik over Kildeporten; derp gik de lige ud op ad Trinene
      til Davidsbyen, ad Opgangen p Muren oven for Davids Palads hen
      til Vandporten mod st.
 38.  Det andet Lovprisningstog, hvor jeg og den anden Halvdel af
      Folkets verster var med, drog til venstre oven p Muren, over
      Ovntrnet til den brede Mur
 39.  og videre over Efraimsporten, den gamle Port, Fiskeporten,
      Hanan'eltrnet og Meatrnet til Freporten og stillede sig op i
      Fngselsporten.
 40.  Derp stillede de to Lovprisningstog sig op i Guds Hus, jeg
      sammen med Halvdelen af versterne
 41.  og Prsterne Eljakim, Ma'aseja, Minjamin, Mika, Eljoenaj,
      Zekarja, Hananja med Trompeter,
 42.  endvidere Ma'aseja, Sjemaja, El'azar, Uzzi, Johanan, Malkija,
      Elam og Ezer. Og Sangerne stemte i, ledede af Jizraja.
 43.  P den Dag ofrede de store Slagtofre og var glade, thi Gud havde
      bragt dem stor Glde; ogs Kvinderne og Brnene var glade; og
      Glden i Jerusalem hrtes langt bort.

 44.  P den Dag indsattes der Mnd til at have Tilsyn med de Kamre,
      der brugtes til Forrdene, Offerydelserne, Frstegrden og
      Tienden, for i dem at opsamle de i Loven foreskrevne Afgifter
      til Prsterne og Leviterne fra de forskellige Bymarker, thi Juda
      gldede sig over Prsterne og Leviterne, der gjorde tjeneste;
 45.  og disse tog Vare p, hvad der var at varetage for deres Gud og
      ved Renselsen, ligesom ogs Sangerne og Drvogterne gjorde deres
      Gerning efter Davids og hans Sn Salomos Bud.
 46.  Thi allerede p Davids Tid var Asaf Leder for Sangerne og for
      Lov- og Takkesangene til Gud.
 47.  Hele Israel gav p Zerubbabels og Nehemias's Tid Afgifter til
      Sangerne og Drvogterne, efter som det krvedes Dag for Dag; og
      de gav Leviterne Helliggaver, og Leviterne gav Arons Snner
      Helliggaver.

Nehemias 13

  1.  P den Tid blev der lst op af Moses's Bog for Folket, og man
      fandt skrevet deri, at ingen Ammonit eller Moabit nogen Sinde
      mtte f Adgang til Guds Menighed,
  2.  fordi de ikke kom Israeliterne i Mde med Brd og Vand, og fordi
      han havde lejet Bileam til at forbande dem, men vor Gud vendte
      Forbandelsen til Velsignelse.
  3.  Da de nu hrte Loven, udskilte de alle fremmede af Israel.

  4.  Nogen Tid i Forvejen havdePrsten Eljasjib, hvem Opsynet med
      Kamrene i vor Guds Hus var overdraget, og som var i Slgt med
      Tobija,
  5.  ladet indrette et stort Kammer til Tobija der, hvor man fr
      henlagde Afgrdeofferet, Rgelsen, Karrene, Tienden af Kornet,
      Mosten og Olien, de i Loven foreskrevne Afgifter til Leviterne,
      Sangerne og Drvogterne svel som Offerydelsen til Prsterne.
  6.  Da alt dette fandt Sted, var jeg ikke i Jerusalem, thi i Kong
      Artaxerxes af Babels to og tredivte Regeringsr var jeg rejst
      til Kongen. Men nogen Tid efter bad jeg Kongen om Tilladelse til
      at rejse,
  7.  og da jeg kom til Jerusalem og opdagede det onde, Eljasjib havde
      vet for Tobijas Skyld ved at indrette ham et Kammer i Guds
      Hus's Forgrde,
  8.  harmede det mig hjligen; og jeg kastede alt Tobijas Bohave ud
      af Kammeret
  9.  og bd, at man skulde rense Kammeret, hvorefter jeg atter bragte
      Guds Hus's Kar, Afgrdeofferet og Rgelsen derind.

 10.  Da fik jeg at vide, at Afgifterne til Leviterne ikke svaredes
      dem, og derfor var de Leviter og Sangere, der skulde gre
      Tjeneste, flyttet ud hver til sin Landejendom;
 11.  s gik jeg i Rette med Forstanderne og spurgte dem: Hvorfor er
      Guds Hus blevet vanrgtet?" Og jeg fik atter Leviterne samlet og
      satte dem p deres Pladser.
 12.  S bragte hele Juda Tienden af Kornet, Mosten og Olien til
      Forrdskamrene;
 13.  og jeg overdrog Tilsynet med Forrdskamrene til Prsten
      Sjelemja, Skriveren Zadok og Pedaja af Leviterne og gav dem til
      Medhjlper Hanan, en Sn af Zakkur, en Sn af Mattanja, da de
      regnedes for plidelige; og dem pl det s at uddele Tienden
      til deres Brdre.
 14.  Kom mig det i Hu, min Gud, og udslet ikke de
      Krlighedsgerninger, jeg har gjort mod min Guds Hus til Gavn for
      Tjenesten der!

 15.  I de Dage s jeg i Juda nogle trde Persekarrene p Sabbaten, og
      andre s jeg bringe Horn i Hus eller lsse det p deres sler,
      ligeledes Vin, Druer, Figener og alle Slags Varer, og bringe det
      til Jerusalem p Sabbaten. Dem formanede jeg da, nr de solgte
      Levnedsmidler.
 16.  Ogs havde Folk fra Tyrus bosat sig der, og de kom med Fisk og
      alskens Varer og solgte dem p Sabbaten til Jderne i Jerusalem.
 17.  Jeg gik derfor i Rette med de store i Juda og sagde til dem:
      Hvor kan l handle s ilde og vanhellige Sabbatsdagen?
 18.  Har ikke vor Gud bragt al denne Ulykke over os og over denne By,
      fordi eders Fdre handlede sledes? Og I bringer endnu mere
      Vrede over Israel ved at vanhellige Sabbaten!
 19.  Og s snart Mrket faldt p i Jerusalems Porte ved Sabbatens
      Frembrud, bd jeg, at Portene skulde lukkes, og at de ikke mtte
      bnes, fr Sabbaten var omme; og jeg satte nogle af mine Folk
      ved Portene for at vogte p, at der ikke frtes Varer ind p
      Sabbaten.
 20.  Da nu de handlende og de, der solgte alle Slags Varer, et Par
      Gange var blevet uden for Jerusalem Natten over,
 21.  advarede jeg dem og sagde: "Hvorfor bliver I Natten over uden
      for Muren?  Hvis I gr det en anden Gang, lgger jeg Hnd p
      eder!" Og siden kom de ikke mere p Sabbaten.
 22.  Fremdeles bd jeg Leviterne, at de skulde rense sig og komme og
      holde Vagt ved Portene, for at Sabbatsdagen kunde holdes
      hellig. Kom mig ogs det i Hu, min Gud, og forbarm dig over mig
      efter din store Miskundhed!

 23.  P samme Tid lagde jeg ogs Mrke til, at hos de Jder, der
      havde gtet asdoditiske, ammonitiske eller moabitiske Kvinder,
 24.  talte Halvdelen af brnene Asdoditisk eller et af de andre Folks
      Sprog, men kunde ikke tale Jdisk.
 25.  Da gik jeg i Rette med dem og forbandede dem, ja, jeg slog nogle
      af dem og rykkede dem i Hret og besvor dem ved Gud: Giv dog
      ikke deres Snner eders Dtre til gte og tag ikke deres Dtre
      til Hustruer for eders Snner eller eder selv!
 26.  Syndede ikke Kong Salomo af Israel for slige Kvinders Skyld?
      Mage til Konge fandtes dog ikke blandt de mange Folk, og han var
      s elsket af sin Gud, at Gud gjorde ham til Konge over hele
      Israel; og dog fik de fremmede Kvinder endog ham til at synde!
 27.  Skal vi da virkelig hre om eder, at I begr al denne svare
      Misgerning og forbryder eder mod vor Gud ved at gte fremmede
      Kvinder?

 28.  En af Yppersteprsten Eljasjibs Sn Jojadas Snner, der var
      Horoniten Sanballats Svigersn, jog jeg bort fra min Nrhed.
 29.  Tilregn dem, min Gud, at de besmittede Prstedmmet og
      Prsternes og Leviternes Pagt!

 30.  Sledes rensede jeg dem for alt fremmed, og jeg ordnede
      Tjenesten for Prsterne og Leviterne efter det Arbejde, hver
      isr havde.
 31.  og Ydelsen af Brnde til fastsatte Tider og af
      Frstegrderne. Kom mig i Hu, min Gud, og regn mig det til gode!


Ester

Ester 1

  1.  I Ahasverus's Dage - den Ahasverus, der herskede over Landene
      fra Indien til tiopien, 127 Lande -
  2.  i hine Dage, da Kong Ahasverus sad p sin Kongetrone i Borgen
      Susan, tildrog der sig flgende.
  3.  I sit tredje Regeringsr gjorde han et Gstebud for alle sine
      Fyrster og sine Folk; Persiens og Mediens ypperste Hrfrere og
      Landsdelenes Fyrster var hans Gster,
  4.  og han udfoldede sin kongelige Herligheds Rigdom og sin Magts
      Glans og Pragt for dem i mange Dage, 180 Dage.
  5.  Og da disse Dage var omme, gjorde Kongen for hele Folket i
      Borgen Susan, fra den hjeste til den laveste, et syv Dages
      Gstebud p den bne Plads foran Parken ved Kongeborgen.
  6.  Hvidt Linned og violet Purpur var med Snore af fint Linned og
      rdt Purpur hngt op p Slvstnger og Marmorsjler, og Guld- og
      Slvdivaner stod p et Gulv, der var indlagt med broget og hvidt
      Marmor, Perlemor og sorte Sten.
  7.  Drikkene sknkedes i Guldbgre, alle forskellige, og der var
      kongelig Vin i store Mder p gte Fyrstevis;
  8.  og ved Drikkelaget gjaldt den Regel, at man ikke ndte nogen;
      thi Kongen havde plagt alle sine Hovmestre at lade enhver om,
      hvor meget han vilde have.
  9.  Ogs Dronning Vasjti gjorde et Gstebud for Kvinderne i Kong
      Ahasverus's Kongeborg.

 10.  Da Kongen den syvende Dag var oprmt af Vinen, bd han Mehuman,
      Bizta, Harbona, Bigta, Abagta, Zetar og Karkas, de syv Hofmnd,
      som stod i Kong Ahasverus's Tjeneste,
 11.  at fre Dronning Vasjti, prydet med det kongelige Diadem, frem
      for Kongen, for at han kunde vise Folkene og Fyrsterne hendes
      Dejlighed. Thi hun var meget smuk.
 12.  Men bronning Vasjti vgrede sig ved at komme p Kongens Bud, som
      Hofmndene overbragte. Da blev Kongen harmfuld, og Vreden
      blussede op i ham.
 13.  Og Kongen spurgte de vise, som kendte til Tidernes Tydning - thi
      Kongens Ord blev efter Skik og Brug forelagt alle de lov- og
      retskyndige,
 14.  og de, der stod ham nrmest, var Karsjena, Sjetar, Admata,
      Tarsjisj, Meres, Marsena og Memukan, de syv persiske og mediske
      Fyrster, som s Kongens syn og havde den verste Magt i Riget:
 15.  Hvad skal der efter Loven gres ved Dronning Vasjti, fordi hun
      ikke adld den Befaling, Kong Ahasverus gav hende ved
      Hofmndene?
 16.  Da sagde Memukan i Kongens og Fyrsternes Phr: "Dronning Vasjti
      har ikke alene forbrudt sig imod Kongen, men ogs imod alle
      Fyrster og alle Folk i alle Kong Ahasverus's Lande;
 17.  thi Dronningens Opfrsel vil rygtes blandt alle Kvinderne, og
      Flgen bliver, at de viser deres Mnd Ringeagt, nr det hedder
      sig: Kong Ahasverus bd, at man skulde fre Dronning Vasjti til
      ham, men hun kom ikke!
 18.  Og s snart de hrer om Dronningens Adfrd, lader Persiens og
      Mediens Fyrstinder alle Kongens Fyrster det hre; deraf kan der
      kun komme Ringeagt og Vrede.
 19.  Hvis Kongen synes, s lade han udg et kongeligt Bud, som skal
      optegnes i Persiens og Mediens Love og vre uigenkaldeligt, om
      at Vasjti aldrig mere m vise sig for Kong Ahasverus; og Kongen
      skal give hendes kongelige Vrdighed til en anden, som er bedre
      end hun.
 20.  Nr s den Forordning, kongen lader udg, bliver kendt i hele
      hans Rige - thi det er stort - da vil alle Kvinderne, bde hje
      og lave, vise deres Mnd Agtelse.
 21.  Det Forslag var godt i Kongens og Fyrsternes jne, og Kongen
      fulgte Memukans Forslag.
 22.  Han sendte Skrivelser til alle Kongens Lande, til hver Landsdel
      med dens egen Skrift og til hvert Folk p dets eget Sprog, om at
      hver Mand skulde vre Herre i sit eget Hus og tale sit Folks
      Sprog.

Ester 2

  1.  Men da der var get nogen Tid, og Kong Ahasverus's Vrede havde
      lagt sig, kom han til at tnke p Vasjti, og hvad hun havde
      gjort, og hvad der var besluttet om hende.
  2.  Da sagde Kongens Folk, der gik ham til Hnde: Man br sge efter
      unge, smukke Jomfruer til Kongen;
  3.  og Kongen br overdrage Folk i alle sit Riges Dele det Hverv at
      samle alle unge, smukke Jomfruer og sende dem til Fruerstuen i
      Borgen Susan og der lade dem stille under Opsyn af Kongens
      Hofmand Hegaj, som vogter Kvinderne; lad dem s gennemg
      Sknhedsplejen,
  4.  og den unge Pige, Kongen synes om, skal vre Dronning i Vasjtis
      Sted. Det Forslag var godt i Hongens jne, og han gjorde
      derefter.

  5.  Nu var der i Borgen Susao en jdisk Mand ved Navn Mordokaj, en
      Sn af Ja'ir, en Sn af Sjim'i, en Sn af Kisj, en Benjaminit,
  6.  som var frt bort fra Jerusalem blandt de Fanger, Kong
      Nebukadnezar af Babel bortfrte sammen med Kong Jekonja af Juda.
  7.  Han var Plejefader for Hadassa - det er Ester - hans Farbroders
      Datter; thi hun havde hverken Fader eller Moder. Den unge Pige
      havde en smuk Skikkelse og s godt ud; og efter hendes Forldres
      Dd havde Mordokaj taget hende til sig i Datters Sted.
  8.  Da nu Kongens Befaling og Bud blev kendt, og mange unge Piger
      samledes i Borgen Susan, hvor de stilledes under Opsyn af Hegaj,
      blev ogs Ester bragt til Kongens Hus og stillet under Opsyn af
      Hegaj, som vogtede Kvinderne.
  9.  Pigen tiltalte ham og vandt hans Yndest, og s hurtigt som
      muligt lod han Sknhedsplejen foretage p hende og gav hende den
      Kost, hun skulde have, og stillede tillige de syv dertil udsete
      Piger fra Kongens Hus til hendes Tjeneste; og han lod hende og
      Pigerne flytte til den bedste Del af Fruerstuen.
 10.  Ester rbede imidlertid ikke sit Folk og sin Slgt, thi det
      havde Mordokaj forbudt hende.
 11.  Og Mordokaj gik Dag efter Dag frem og tilbage foran Fruerstuens
      Grd for at f at vide, hvorledes Ester havde det, og hvorledes
      det gik hende.

 12.  Nu var det sledes, at nr en af de unge Pigers Tid til at g
      ind til Kong Ahasverus kom, efter at hun i tolv Mneder var
      behandlet efter Forskriften for Kvinderne slang Tid tog nemlig
      Sknhedsplejen; seks Mneder blev de behandlet med Myrraolie og
      andre seks Mneder med vellugtende Stoffer og de andre
      Sknhedsmidler, som bruges af Kvinder
 13.  nr s den unge Pige gik ind til Kongen, gav man hende alt, hvad
      hun bad om, med fra Fruerstuen til Kongens Hus.
 14.  Hun gik da derind om Aftenen, og nste Morgen vendte hun tilbage
      og kom s ind i den anden Fruerstue og blev stillet under Opsyn
      af Sja'asjgaz, den kongelige Hofmand, som vogtede Medhustruerne;
      s kom hun ikke mere til Kongen, medmindre Kongen havde syntes
      srlig godt om hende og hun udtrykkelig blev kaldt til ham.

 15.  Da nu Tiden kom til, at Ester, en Datter af Abihajil, der var
      Farbroder til Mordokaj, som havde taget hende til sig i Datters
      Sted, skulde g ind til Kongen, krvede hun ikke andet, end hvad
      Hegaj, den kongelige Hofmand, som vogtede Kvinderne, rdede
      til. Og Ester vandt Yndest hos alle, som s hende.
 16.  S blev Ester hentet til Kong Ahasverus i hans kongelige Palads
      i den tiende Mned, det er Tebet Mned, i hans syvende
      Regeringsr.
 17.  Og Kongen fik Ester krere end alle de andre Kvinder, og hun
      vandt hans Yndest og Gunst mere end alle de andre Jomfruer. Og
      han satte et kongeligt Diadem p hendes Hoved og gjorde hende
      til Dronning i Vasjtis Sted.
 18.  Derp gjorde Kongen et stort Gstebud for alle sine Fyrster og
      Folk til re for Ester, og han eftergav Straf i sine Lande og
      uddelte Gaver, som det smmede sig en Konge.

 19.  Da Mordokaj engang sad i Kongens Port -
 20.  Ester havde, som Mordokaj havde plagt hende, intet rbet om sin
      Slgt og sit Folk; thi Ester gjorde, hvad Mordokaj sagde, som
      hun havde gjort, da hun var i Pleje hos ham
 21.  som Mordokaj ved den Tid engang sad i Kongens Port, blev Bigtan
      og Teresj, to kongelige Hofmnd, der hrte til Drvogterne,
      vrede p Kong Ahasverus og sgte Lejlighed til at lgge Hnd p
      ham.
 22.  Det fik Mordokaj at vide og meddelte Dronning Ester det; og
      Ester sagde det til Kongen fra Mordokaj.
 23.  Sagen blev undersgt, og da den havde sin Rigtighed, blev de
      begge hngt i en Galge. Det blev optegnet i Krniken i Kongens
      Psyn.

Ester 3

  1.  Nogen Tid efter gav Kong Ahasverus Agagiten Haman, Hammedatas
      Sn, en hj Stilling og udmrkede ham og gav ham Forsdet blandt
      alle Fyrsterne, som var hos ham.
  2.  Og alle Kongens Tjenere, som var i Kongens Port, faldt p Kn og
      kastede sig til Jorden for Haman, thi den re havde Kongen
      pbudt at vise ham. Men Mordokaj faldt ikke p Kn og kastede
      sig ikke til Jorden.
  3.  Kongens Tjenere, som var i Kongens Port, sagde da til Mordokaj:
      "Hvorfor overtrder du Kongens Bud?"
  4.  Og da de havde sagt det til ham flere Dage i Trk, uden at han
      nsede det, meldte de Haman det for at se, om Mordokajs Ord
      vilde blive taget for gyldige; thi han havde gjort gldende over
      for dem, at han var Jde.
  5.  Da nu Haman s, at Mordokaj hverken faldt p Kn eller kastede
      sig til Jorden for ham, blev han sre opbragt.
  6.  Og da det blev fortalt ham, hvilket Folk Mordokaj tilhrte, var
      han ikke tilfreds med kun at lgge Hnd p Mordokaj, men satte
      sig til Ml at f alle Jderne i hele Ahasverus's Rige udryddet,
      fordi det var Mordokajs Folk.
  7.  I den frste Mned, det er Nisan Mned, i Kong Ahasverus's
      tolvte Regeringsr kastede man i Hamans Psyn Pur, det er Lod,
      om hver enkelt Dag og hver enkelt Mned, og Loddet traf den
      trettende Dag i den tolvte Mned, det er Adar Mned.

  8.  Haman sagde derp til Kong Ahasverus: Der findes et Folk, som
      bor spredt og lever for sig selv iblandt Folkene i alle dit
      Riges Dele; deres Love er anderledes end alle andre Folks, og
      Kongens Love holder de ikke. Derfor er det ikke Kongen vrdigt
      at lade dem vre i Fred.
  9.  Hvis Kongen synes, lad der s udg skriftlig Befaling til at
      udrydde dem; jeg vil da kunne tilveje Embedsmndene 10.000
      Talenter Slv til at lgge i Kongens Skatkamre.
 10.  Da tog Kongen Seglringen at sin Hnd og gav den til Agagiten
      Haman, Hammedatas Sn, Jdernes Fjende,
 11.  og Kongen sagde til Haman: "Slvet skal tilhre dig, og med
      Folket kan du gre, hvad du finder for godt!"

 12.  Kongens Skrivere blev s tilkaldt den trettende Dag i den frste
      Mned; og ganske som Haman bd, affattedes Skrivelser til de
      kongelige Satraper og Statholdere over hver enkelt Laodsdel og
      til hvert enkelt Folks Fyrster, til hver Landsdel med dens egen
      Skrift og til hvert Folk p dets eget Sprog. I Kong Ahasverus's
      Navn blev de skrevet, og de forsegledes med Kongens Seglring.
 13.  Skrivelser sendtes s ved Ilbud ud i alle Kongens Lande med
      Befaling til at udrydde, ihjelsl og tilintetgre alle Jder,
      unge og gamle, Brn og Kvinder, p een Dag, den trettende Dag i
      den tolvte Mned, det er Adar Mned, og at prisgive deres
      Ejendele.
 14.  En Afskrift af Skrivelsen, der skulde udstedes som Forordning i
      alle Rigets Dele, blev kundgjort for alle Folkene, for at de
      kunde vre rede til den Dag.
 15.  Ilbudene skyndte sig af Sted p Kongens Bud, s snart
      Forordningen var udget i Borgen Susan. Kongen og Haman satte
      sig s til at drikke; men Byen Susan var rdselsslagen.

Ester 4

  1.  Da Mordokaj fik at vide alt, hvad der var sket, snderrev han
      sine Klder, kldte sig i Sk og Aske og gik ud i Byen og
      udstdte hje Verb;
  2.  og han kom hen p Pladsen foran Kongens Port, men heller ikke
      lngere, fordi det ikke var tilladt at g ind i Kongens Port,
      nr man var kldt i Sk.
  3.  Og i hver eneste Landsdel, overalt, hvor Kongens Bud og
      Forordning nede hen, var der blandt Jderne stor Sorg og Faste,
      Grd og Klage, og mange af dem redte sig et Leje af Sk og Aske.

  4.  Da nu Esters Piger og Hofmnd kom og fortalte hende det, grebes
      Dronningen af heftig Smerte; og hun sendte Klder ud til
      Mordokaj, for at man skulde give ham dem p og tage
      Srgeklderne af ham; men han tog ikke imod dem.
  5.  Da lod Ester Hatak, en af Kongens Hofmnd, som han havde stillet
      til hendes Tjeneste, kalde, og sendte ham til Mordokaj for at f
      at vide, hvad det skulde betyde, og hvad Grunden var dertil.
  6.  Da Hatak kom ud til Mordokaj p Byens Torv foran Kongens Port,
  7.  fortalte Mordokaj ham alt, hvad der var hndt ham, og opgav ham
      nje, hvor meget Slv Haman havde lovet at tilveje Kongens
      Skatkamre for at f Lov til at tilintetgre Jderne.
  8.  Desuden gav han ham en Afskrift af Skrivelsen med den den i
      Susan udgede Forordning om at udrydde dem, for at han skulde
      vise Ester den og tilkendegive hende det og plgge hende at g
      ind til Kongen og bede ham om Nde og g i Forbn hos ham for
      sit Folk.

  9.  Halak gik s ind og lod Ester vide, hvad Mordokaj havde sagt.
 10.  Men Ester sendte Halak til Mordokaj med flgende Svar:
 11.  Alle Kongens Tjenere og Folkene i Kongeos Lande ved, at der for
      enhver, Mand eller Kvinde, som ukaldet gr ind til Kongen i den
      inderste Grd, kun glder een Lov, den, at han skal lide Dden,
      medmindre Kongen rkker sit gyldne Septer ud imod ham; i s Fald
      beholder han Livet. Men jeg har nu i tredive Dage ikke vret
      kaldt til Kongen!

 12.  Da han havde meddelt Mordokaj Esters Ord,
 13.  bd Mordokaj ham svare Ester: "Tro ikke, at du alene af alle
      Jder skal undslippe, fordi du er i Kongens Hus!
 14.  Nej, dersom du virkelig tier ved denne Lejlighed, s kommer der
      andetsteds fra Hjlp og Redning til Jderne; men du og din Slgt
      skal omkomme. Hvem ved, om det ikke netop er for sligt Tilfldes
      Skyld, at du er kommet til kongelig Vrdighed!
 15.  Da sendte Ester Mordokaj det Svar:
 16.  G hen og kald alle Susans Jder sammen og hold Faste for mig,
      sledes at I hverken spiser eller drikker Dag eller Nat i tre
      Dgn; p samme Mde vil ogs jeg og mine Terner faste; og
      derefter vil jeg g ind til Kongen, sknt det er imod Loven;
      skal jeg omkomme, s lad mig da omkomme!
 17.  S gik Mordokaj hen og gjorde ganske som Ester havde plagt ham.

Ester 5

  1.  Den tredje Dag ifrte Ester sig det kongelige Skrud og trdte
      ind i den indre Grd til Kongens Palads, foran Kongens Palads,
      medens Kongen sad p sin Kongetrone i det kongelige Palads ud
      imod Indgangen.
  2.  Da Kongen s Dronning Ester st i Grden, fandt hun Nde for
      hans jne, og Kongen rakte det gyldne Scepter, som han havde i
      Hnden, ud imod Ester. Da trdte Ester hen og rrte ved Spidsen
      af Scepteret;
  3.  og Kongen sagde til hende: "Hvad fattes dig, Dronning Ester, og
      hvad er dit nske? Om det s er Halvdelen af Riget, skal du f
      det!
  4.  Ester svarede: "Hvis Kongen synes, vil jeg bede Kongen og Haman
      om i Dag at komme til et Gstebud, jeg har gjort rede for ham."

  5.  Da sagde Kongen: Send hurtigt Bud efter Haman, for at Esters
      nske kan blive opfyldt!" S kom Haman og Kongen til det
      Gstebud, Ester havde gjort rede,
  6.  og da de sad ved Vinen, sagde Kongen til Ester: Hvad er din Bn?
      Du skal f den opfyldt. Og hvad er dit nske? Om det s er
      Halvdelen af Riget, skal det tilsts dig!
  7.  Ester svarede: "Min Bn og mit nske er
  8.  hvis jeg har fundet Nde for Kongens jne, og hvis det synes
      Kongen ret at opfylde min Bn og tilst mig mit nske, s komme
      Kongen og Haman til et Gstebud, jeg vil gre rede for dem. I
      Morgen vil jeg da gre, som Kongen siger!"

  9.  Haman gik glad og vel til Mode derfra den Dag. Men da Haman s
      Mordokaj i Kongens Port, og han hverken rejste sig op eller
      rrte sig af Pletten for ham, opfyldtes han af Vrede mod
      Mordokaj.
 10.  Dog tvang han sig; men da han var kommet hjem, sendte han Bud
      efter sine Venner og sin Hustru Zeresj;
 11.  og Haman talte til dem om sin overvttes Rigdom og sine mange
      Snner og om al den re, Kongen havde vist ham, og hvorledes han
      havde udmrket ham frem for Fyrsterne og Kongens Folk.
 12.  Og Haman sagde: Dronning Ester lod heller ikke andre end mig
      komme med Kongen til det Gstebud, hun havde gjoet rede; og jeg
      er ogs indbudt af hende til i Morgen sammen med Kongen.
 13.  Men alt det er mig ikke nok, s lnge jeg ser denne Jde
      Mordokaj sidde i Kongens Port."
 14.  Da sagde hans Hustru Zeresj og alle hans Venner til ham: "Lad en
      Galge rejse, halvtredsindstyve Alen hj, og bed i Morgen tidlig
      Kongen om, at Mordokaj m blive hngt i den; s kan du g glad
      til Gstebudet med Kongen.  Det vandt Hamans Bifald, og han lod
      Galgen rejse.

Ester 6

  1.  Samme Nat veg Svnen fra Kongen. Da bd han, at man skulde hente
      Krniken, i hvilken mindevrdige Tildragelser var optegnet, og
      man lste op for Kongen af den.
  2.  Man fandt da optegnet, hvorledes Mordokaj havde meldt, at
      Bigtana og Teresj, to kongelige Hofmnd, der hrte til
      Drvogterne, havde sgt Lejlighed til at lgge Hnd p Kong
      Ahasverus.
  3.  Kongen spurgte da: "Hvilken re og Udmrkelse er der vist
      Mordokaj til Gengld?" Kongens Folk, som gik ham til Hnde,
      svarede: "Der er ingen re vist ham."
  4.  S spurgte Kongen: Hvem er ude i Grden? Haman var netop kommet
      ind i den ydre Grd til Kongens Palads for at bede Kongen om, at
      Mordokaj mtte blive hngt i den Galge, han havde rejst til ham.
  5.  Kongens Folk svarede ham: "Det er Haman, der str ude i Grden."
      Da sagde Kongen: "Lad ham komme ind!"

  6.  Da Haman var kommet ind; sagde Kongen til ham: "Hvad gr man ved
      den Mand, Kongen nsker at hdre?" Haman tnkte ved sig selv:
      "Hvem andre end mig skulde Kongen nske at hdre?"
  7.  Derfor svarede Haman Kongen: "Hvis Kongen nsker at hdre en
      Mand,
  8.  skal man lade hente en kongelig Kldning, som Kongen selv har
      bret, og en Hest, som Kongen selv har redet, og p hvis Hoved
      der er sat en kongelig Krone,
  9.  og man skal overgive Kldningen og Hesten til en af Kongens
      ypperste Fyrster og give den Mand, Kongen nsker at hdre,
      Kldningen p og fre ham p Hesten over Byens Torv og rbe
      foran ham: Sledes gr man ved den Mand, Kongen nsker at hdre!
 10.  Da sagde Kongen til Haman: "Skynd dig at hente Kldningen og
      Hesten, som du sagde, og gr sledes ved Jden Mordokaj, som
      sidder i den kongelige Port!  Undlad intet af, hvad du sagde!
 11.  S hentede Haman Kldningen og Hesten, gav Mordokaj Kldningen
      p'og frte ham p Hesten over Byens Torv og rbte foran ham:
      Sledes gr man ved den Mand, Kongen nsker at hdre!

 12.  Derefter gik Morkodaj tilbage til Kongens Port. Men Haman
      skyndte sig hjem, nedslet og med tilhyllet Hoved.
 13.  Og Haman fortalte sin Hustru Zeresj og alle sine Venner alt,
      hvad der var hndet ham. Da sagde hans Venner og hans Hustru
      Zeresj til ham: Hvis Mordokaj, over for hvem du nu for frste
      Gang er kommet til kort, er af jdisk t, s kan du intet
      udrette imod ham, men det bliver dit Fald til sidst!

 14.  Medens de endnu talte med ham, indtraf de kongelige Hofmnd for
      hurtigt at hente Haman til det Gstebud, Ester havde gjort rede.

Ester 7

  1.  Da Kongen tillige med Haman var kommet til Gstebudet hos
      Dronning Ester
  2.  spurgte Kongen atter den Dag Ester, medens de sad ved Vinen:
      "Hvad er din Bn, Dronning Ester? Du skal f den opfyldt. Og
      hvad er dit nske? Om det s er Halvdelen af Riget, skal det
      tilsts dig!"
  3.  Dronning Ester svarede: "Hvis jeg har fundet Nde for dine jne,
      Konge, og hvis Kongen synes, giv mig s mit Liv p min Bn og
      giv mig mit Folk p mit nske;
  4.  thi jeg og mit Folk er solgt til at udryddes, ihjelsls og
      tilintetgres.  Var vi endda solgt som Trlle og Trlkvinder,
      vilde jeg have tiet, thi s havde Ulykken ikke vret stor nok
      til at ulejlige Kongen med!"
  5.  Da svarede Kong Ahasverus Dronning Ester: "Hvem er han, og hvor
      er han, som har fet i Sinde at gre dette?"
  6.  Ester svarede: En fjendsk og ildesindet Mand, den onde Haman
      der!" Da blev Haman slaget af Rdsel for Kongen og Dronningen.
  7.  Og Kongen rejste sig i Vrede fra Gstebudet og gik ud i
      Paladsets Park, men Haman blev tilbage for al bnfalde Dronning
      Ester om sit Liv; thi han mrkede, at det var Kongens faste
      Vilje at styrte ham i Ulykke.
  8.  Da Kongen kom tilbage fra Paladsets Park til Gstebudsalen,
      havde Haman netop kastet sig ned over Divanen, som Ester l
      p. S sagde Kongen: "Vil han oven i Kbet ve Vold imod
      Dronningen her i Huset i min Nrvrelse!" Nppe var det Ord
      udget af Kongens Mund, fr man tilhyllede Hamans Ansigt;
  9.  og Harbona, en af Hofmndene, der stod i Kongens Tjeneste,
      sagde: "Ved Hamans Hus str allerede den halvtredsindstyve Alen
      hje Galge, som Haman har ladet rejse til Mordokaj, hvis Ord dog
      var Kongen til Gavn!" Da sagde Kongen: "Hng ham i den!"
 10.  Og de hngte Haman i den Galge, han havde rejst til Mordokaj. S
      lagde Kongens Vrede sig.

Ester 8

  1.  Samme Dag gav Kong Ahasverus Dronning Ester Hamans, Jdernes
      Fjendes, Hus.  Og Mordokaj fik Foretrde hos Kongen, thi Ester
      havde fortalt, hvad han havde vret for hende.
  2.  Og Kongen tog sin Seglring, som han havde frataget Haman, og gav
      Mordokaj den. Og Ester satte Mordokaj over Hamans Hus.

  3.  Men Ester henvendte sig atter til Kongen, og hun kastede sig ned
      for hans Fdder og grd og bnfaldt ham om at afvrge de onde
      Rd, Agagiten Haman havde lagt op imod Jderne.
  4.  Kongen rakte det gyldne Scepter ud imod Ester, og Ester rejste
      sig op og trdte hen til Kongen
  5.  og sagde: Hvis Kongen synes, og hvis jeg har fundet Nde for
      hans Ansigt og Kongen holder det for ret, og han har Behag i
      mig, lad der s blive givet skriftlig Befaling til at
      tilbagekalde de Skrivelser, Agagiten Haman, Hammedatas Sn,
      udpnsede, og som han lod udg for at udrydde Jderne i alle
      Kongens Lande;
  6.  thi hvor kan jeg udholde at se den Ulykke, som rammer mit Folk,
      og hvor kan jeg udholde at se min Slgts Undergang!"
  7.  Da sagde Kong Ahasverus til Dronning Ester og Jden Mordokaj:
      Hamans Hus har jeg givet Ester, og han, selv er blevet hngt i
      Galgen, fordi han stod Jdeme efter Livet.
  8.  Nu kan I selv i Kongens Navn affatte en Skrivelse om Jderne,
      som I finder det for godt, og stte det kongelige Segl under;
      thi en Skrivelse, der een Gan: er udget i Kongens Navn og
      forseglet med det kongelige Segl, kan ikke kaldes tilbage.

  9.  S blev Kongens Skrivere med det samme tilkaldt p den tre og
      tyvende Dag i den tredje Mned, det er Sivan Mned, og der blev
      skrevet, ganske som Mordokaj bd, til Jderne og til Satraperne
      og Statholderne og Fyrsterne i Landene fra Indien til tiopien,
      127 Landsdele, til hver Landsdel med dens egen Skrift og til
      hvert Folk p dets eget Sprog, ogs til Jderne med deres egen
      Skrift og p deres eget Sprog.
 10.  Han affattede Skrivelser i Kong Ahasverus's Navn og forseglede
      dem med Kongens Seglring; derefter sendte han dem ud ved ridende
      Ilbud, der red p Gangere fra de kongelige Stalde, med
      Kundgrelse om,
 11.  at Kongen tilstedte Jderne i hver enkelt By at slutte sig
      sammen og vrge deres Liv og i hvert Folk og hvert Land at
      udrydde, ihjelsl og tilintetgre alle vbnede Skarer, som
      angreb dem, tillige med Brn og Kvinder, og at plyndre deres
      Ejendele,
 12.  alt p en og samme Dag i alle Kong Ahasverus's Lande, p den
      trettende Dag i den tolvte Mned, det er Adar Mned.
 13.  En Afskrift af Skrivelsen, der skulde udg som Forordning i alle
      Rigets Dele, blev kundgjort for alle Folkene, for at Jderne den
      Dag kunde vre rede til at tage Hvn over deres Fjender.
 14.  S snart Forordningen var givet i Borgen Susan, skyndte
      Ilbudene, som red p de kongelige Gangere, sig p Kongens Bud af
      Sted s hurtigt, de kunde.
 15.  Men Mordokaj gik fra Kongen i en Kongelig Kldning af violet
      Purpur og hvidt Linned, med et stort Gulddiadem og en Kappe af
      fint Linned og rdt Purpur, medens Byen Susan jublede og gldede
      sig.
 16.  Jderne havde nu Lykke og Glde, Fryd og re;
 17.  og i hver eneste Landsdel og i hver eneste By, hvor bongens Bud
      og Forordning nede hen, var der Fryd og Glde blandt Jderne
      med Gstebud og Fest. Og mange af Hedningerne gik over til
      Jdedommen, thi Frygt for Jderne var faldet p dem.

Ester 9

  1.  P den trettende Dag i den tolvte Mned, det er Adar Mned, det
      er den Dag, da Kongens Befaling og Forordning skulde udfres,
      den Dag, da Jdernes Fjender havde hbet at kunne overvlde dem,
      medens det nu omvendt blev Jderne, der p den Dag skulde
      overvlde deres Avindsmnd,
  2.  sluttede Jderne sig sammen i deres Byer i alle Kong Ahasverus's
      Lande for at lgge Hnd p dem, der vilde dem ondt; og ingen
      holdt Stand imod dem, thi Frygt for dem var faldet p alle
      Folkene.
  3.  Og alle Landenes Fyrster og Satraperne og Statholderne og de
      kongelige Embedsmnd hjalp Jderne, thi Frygt for Mordokaj var
      faldet p dem.
  4.  Thi Mordokaj havde meget at sige ved Kongens Hof, og der gik Ry
      af ham i alle Lande; thi samme Mordokaj blev mgtigere og
      mgtigere.

  5.  Sledes slog Jderne ls p alle deres Fjender med Svrdhug,
      Drab og delggelse, og de handlede med deres Avindsmnd, som de
      havde Lyst.
  6.  I Borgen Susan drbte og tilintetgjorde Jderne 500 Mand;
  7.  og Parsjandata, Dalfon, Aspata,
  8.  Porata, Adalja, Aridata,
  9.  Parmasjta, Arisaj, Aridaj og Vajezata,
 10.  de ti Snner af Haman, Hammedatas Sn, Jdernes Fjende, drbte
      de. Men efter Byttet rakte de ikke Hnderne ud.

 11.  Samme dag kom Tallet p dem, der var drbt i Borgen Susan,
      Kongen for re.
 12.  Da sagde Kongen til Dronning Ester: I Borgen Susan har Jderne
      drbt og tilintetgjort 500 Mand, ogs Hamans ti Snner; hvad m
      de da ikke have gjort i de andre kongelige Landsdele! Dog, hvad
      er din Bn? Du skal f den opfyldt.  Og hvad er yderligere dit
      nske? Det skal tilsts dig!
 13.  Ester svarede: Hvis Kongen synes, lad det s ogs i Morgen
      tillades Jderne i Susan at handle som i Dag og lad Hamans ti
      Snner blive hngt op i Galger!
 14.  Da bd Kongen, at det skulde ske; og der udgik en Forordning
      derom i Susan, og Hamans ti Snner blev hngt op i Galger.
 15.  S sluttede Jderne i Susan sig ogs sammen p den fjortende Dag
      i Adar Mned og drbte 300 Mand i Susan. Men efter Byttet rakte
      de ikke Hnderne ud.

 16.  Men ogs de andre Jder i Kongens Lande sluttede sig sammen og
      vrgede deres Liv og tog Hvn over deres Fjender og drbte blandt
      deres Avindsmnd 75000
 17.  p den trettende Dag i Adar Mned; men efter Byttet rakte de
      ikke Hnderne ud; og de hvilede p den fjortende og gjorde den
      til en Gstebuds- og Gldesdag.
 18.  Men Jderne i Susan sluttede sig sammen bde den trettende og
      fjortende Dag i Moeden og hvilede p den femtende, og den
      gjorde de til Gstebuds- og Gldesdag.
 19.  Derfor fejrer Jderne p Landet, de, der bor i Landsbyerne, den
      fjortende Dag i Adar Mned som en Gldes-, Gstebuds- og
      Festdag, p hvilken de sender hverandre Gaver.

 20.  Og Mordokaj nedskrev disse Tildragelser og udsendte Skrivelser
      til alle Jder i alle Kong Ahasverus's Lande nr og fjern
 21.  for at gre det til Pligt for dem hvert r at fejre den
      fjortende og femtende Adar
 22.  de Dage, da Jderne fik Ro for deres Fjender, og den Mned, da
      deres Trngsel vendtes til Glde og deres Sorg til en Festdag -
      at fejre dem som Gstebuds- og Gldesdage, p hvilke de skulde
      sende hverandre af deres Mad og de fattige Gaver.
 23.  Og Jderne vedtog, at det, som de nu for frste Gang havde
      gjort, og som Mordokaj havde skrevet til dem om, skulde vre en
      fast Skik.
 24.  Fordi Agagiten Haman, Hammedatas Sn, alle Jders Fjende, havde
      lagt Rd op imod Jderne om at tilintetgre dem og kastet Pur -
      det er Lod - for at delgge og tilintetgre dem,
 25.  men Kongen havde, da det kom ham for re, givet skriftlig
      Befaling til, at det onde Rd, Homan havde lagt op mod Jderne,
      skulde falde tilbage p hans eget Hoved, og ladet ham og hans
      Snner hnge i Galgen,
 26.  derfor kaldte man de bage Purim efter Ordet Pur. Og derfor, p
      Grund af alt, hvad Brevet indeholdt, og hvad de selv havde
      oplevet i s Henseende, og hvad der var tilstdt dem,
 27.  gjorde Jderne det til en fast Skik og Brug for sig selv, deres
      Efterkommere og alle, som sluttede sig til dem, at de ubrdeligt
      r efter r skulde fejre de to Dage efter Forskrifterne om dem
      og til den fastsatte Tid,
 28.  og at de Dage skulde ihukommes og fejres i alle Tidsaldre og
      Slgter, i hvert Laod og hver By, s at disse Purimsdage aldrig
      skulde g af Brug hos Jderne og deres Ihukommelse aldrig ophre
      blandt deres Efterkommere.

 29.  Derp lod Dronning Ester, Abihajils Datter, og Jden Mordokaj en
      eftertrykkelig Skrivelse udg for at stadfste dette Brev om
      Purim.
 30.  Og han sendte Breve til alle Jder i de 127 Lande i Ahasverus's
      Rige med Freds og Sandheds Ord
 31.  om at holde disse Purimsdage i Hvd p den fastsatte Tid,
      sledes som Jden Mordokaj og Dronning Ester havde gjort det til
      Pligt for dem, og sledes som de havde bundet sig selv og deres
      Efterkommere til de foreskrevne Faster og Klagerb.
 32.  Sledes stadfstedes disse Purimsforskrifter ved Esters
      Befaling; og det blev optegnet i en Bog.

Ester 10

  1.  Kong Ahasverus lagde Skat p Fastlandet og Kystlandene.
  2.  Og alt, hvad han gjorde i sin Magt og Vlde, og en njagtig
      Skildring af den hje Vrdighed, Kongen ophjede Mordokaj til,
      str optegnet i Mediens og Persiens Kongers Krnike.
  3.  Thi Jden Mordokaj havde den hjeste Vrdighed efter Kong
      Ahasverus, og han stod i hj Anseelse hos Jderne og var elsket
      af sine mange Landsmnd, fordi han virkede for sit Folks vel og
      talte til Bedste for al sin Slgt.


Job

Job 1

  1.  Der levede engang i Landet Uz en mand ved Navn Job. Det var en
      from og retsindig Mand, der frygtede Gud og veg fra det onde.
  2.  Syv Snner og tre Dtre fdtes ham;
  3.  og hans Ejendom udgjorde 7000 Stykker Smkvg, 3000 Kameler, 500
      Spand Okser, 500 Aseninder og sre mange Trlle, s han var
      mgtigere end alle stens Snner.
  4.  Hans Snner havde for Skik at holde Gstebud p Omgang hos
      hverandre, og de indbd deres tre Sstre til at spise og drikke
      sammen med sig.
  5.  Nr s Gstebudsdagene havde net Omgangen rundt, sendte Job Bud
      og lod Snnerne hellige sig, og tidligt om Morgenen ofrede han
      Brndofre, et for hver af dem. Thi Job sagde: "Mske har mine
      Snner syndet og forbandet Gud i deres Hjerte." Sledes gjorde
      Job hver Gang.

  6.  Nu hndte det en Dag, at Guds Snner kom og trdte frem for
      HERREN, og iblandt dem kom ogs Satan.
  7.  HERREN spurgte Satan: "Hvor kommer du fra?" Satan svarede
      HERREN: "Jeg har gennemvanket Jorden p Kryds og tvrs."
  8.  HERREN spurgte da Satan: " Har du lagt Mrke til min Tjener Job?
      Der findes ingen som han p Jorden, s from og retsindig en
      Mand, som frygter Gud og viger fra det onde."
  9.  Men Satan svarede HERREN: "Mon det er for intet, Job frygter
      Gud?
 10.  Har du ikke omgrdet ham og hans Hus og alt, hvad han ejer, p
      alle Kanter? Hans Hnders Idrt har du velsignet, og hans Hjorde
      breder sig i Landet.
 11.  Men rk engang din Hnd ud og rr ved alt, hvad han ejer!
      Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!"
 12.  Da sagde HERREN til Satan: "Se, alt hvad han ejer, er i din
      Hnd; kun mod ham selv m du ikke udrkke din Hnd!" S gik
      Satan bort fra HERRENs syn.

 13.  Da nu en Dag hans Snner og Dtre spiste og drak i den ldste
      Broders Hus,
 14.  kom et Sendebud til Job og sagde: "Okserne gik for Ploven, og
      Aseninderne grssede i Nrheden;
 15.  s faldt Saberne over dem og tog dem; Karlene huggede de ned
      med Svrdet; jeg alene undslap for at melde dig det."
 16.  Medens han endnu talte, kom en anden og sagde: "Guds Ild faldt
      ned fra Himmelen og slog ned iblandt Smkvget og Karlene og
      fortrede dem; jeg alene undslap for at melde dig det."
 17.  Medens han endnu talte, kom en tredje og sagde: "Kalderne kom i
      tre Flokke og kastede sig over Kamelerne og tog dem; Karlene
      huggede de ned med Svrdet; jeg alene undslap for at melde dig
      det."
 18.  Medens han endnu talte, kom en fjerde og sagde: "Dine Snner og
      Dtre spiste og drak i deres ldste Broders Hus;
 19.  og se, da for der et strkt Vejr hen over rkenen, og det tog i
      Husets fire Hjrner, s det styrtede ned over de unge Mnd, og
      de omkom; jeg alene undslap for at melde dig det."
 20.  Da stod Job op, snderrev sin Kappe, skar sit Hovedhr af og
      kastede sig til Jorden, tilbad
 21.  og sagde: Ngen kom jeg af Moders Skd, og ngen vender jeg did
      tilbage.  HERREN gav, og HERREN tog, HERRENs Navn vre lovet!"
 22.  I alt dette syndede Job ikke og tillagde ikke Gud noget vrangt.


Job 2

  1.  Nu hndte det en Dag, at Guds Snner kom og trdte frem for
      HERREN, og iblandt dem kom ogs Satan og trdte frem for ham.
  2.  HERREN spurgte Satan: "Hvor kommer du fra?" Satan svarede
      HERREN: "Jeg bar gennemvanket Jorden p Kryds og tvrs."
  3.  HERREN spurgte da Satan: "Har du lagt Mrke til min Tjener Job?
      Der findes ingen som han p Jorden, s from og retsindig en
      Mand, som frygter Gud og viger fra det onde. Endnu holder han
      fast ved sin Fromhed, og uden Grund har du gget mig til at
      delgge ham!"
  4.  Men Satan svarede HERREN: "Hud for Hud! En Mand giver alt, hvad
      han ejer, for sit Liv!
  5.  Men rk engang din Hnd ud og rr ved hans Ben og Kd! Sandelig,
      han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!"
  6.  Da sagde HERREN til Satan: "Se, han er i din Hnd; kun skal du
      skne hans Liv!"

  7.  S gik Satan bort fra HERRENs syn, og han slog Job med ondartet
      Bylder fra Fodsl til Isse,
  8.  Og Job tog sig et Potteskr til at skrabe sig med, medens han
      sad i Askedyngen.

  9.  Da sagde hans Hustru til ham: "Holder du endnu fast ved din
      Fromhed? Forband Gud og d!"
 10.  Men han svarede hende: "Du taler som en Dre! Skulde vi tage
      imod det gode fra Gud, men ikke imod det onde?" I alt dette
      syndede Job ikke med sine Lber.

 11.  Da Jobs tre Venner hrte om al den Ulykke, der havde ramt ham,
      kom de hver fra sin Hjemstavn. Temaniten Elifaz, Sjuhiten Bildad
      og Na'amatiten Zofar, og aftalte at g hen og vise ham deres
      Medflelse og trste ham.
 12.  Men da de i nogen Frastand s op og ikke kunde genkende ham,
      oplftede de deres Rst og grd, snderrev alle tre deres Kapper
      og kastede Stv op over deres Hoveder.
 13.  S sad de p Jorden hos ham i syv Dage og syv Ntter, uden at
      nogen af dem mlede et Ord til ham; thi de s, at hans Lidelser
      var sre store.


Job 3

  1.  Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
  2.  og Job tog til Orde og sagde:
  3.  Bort med den Dag, jeg fdtes, den Nat, der sagde: "Se, en
      Dreng!"
  4.  Denne Dag vorde Mrke, Gud deroppe sprge ej om den, over den
      strle ej Lyset frem!
  5.  Mulm og Mrke lse den ind, Tge lgge sig over den,
      Formrkelser skrmme den!
  6.  Mrket tage den Nat, den hre ej hjemme blandt rets Dage, den
      komme ikke i Mneders Tal!
  7.  Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
  8.  De, der besvrger Dage, forbande den, de, der har lrt at hidse
      Livjatan";
  9.  dens Morgenstjerner formrkes, den bie forgves p Lys, den skue
      ej Morgenrdens jenlg,
 10.  fordi den ej lukked mig Moderlivets Dre og skjulte Kvide for
      mit Blik!

 11.  Hvi dde jeg ikke i Moders Liv eller udnded straks fra Moders
      Skd?
 12.  Hvorfor var der Kn til at tage imod mig, hvorfor var der
      Bryster at die?
 13.  S havde jeg nu ligget og hvilet, s havde jeg slumret i Fred
 14.  blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
 15.  blandt Fyrster, rige p Guld, som fyldte deres Huse med Slv.
 16.  Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Brn, der ikke
      fik Lyset at se!
 17.  Der larmer de gudlse ikke mer, der hviler de trtte ud,
 18.  alle de fangne har Ro, de hrer ej Fogedens Rst;
 19.  sm og store er lige der og Trllen fri for sin Herre.

 20.  Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert srgende Liv,
 21.  dem, som bier forgves p Dden, graver derefter som efter
      Skatte,
 22.  som glder sig til en Stenhj, jubler, nr de finder deres Grav
 23.  en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stnget inde?
 24.  Thi Suk er blevet mit daglige Brd, mine Ve rb strmmer som
      Vand.
 25.  Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bver for, kommer
      over mig.
 26.  Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, s
      kommer Uro!


Job 4

  1.  S tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
  2.  rgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her vre
      tavs?
  3.  Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hnder, 4
      dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Kn gav du Kraft.
  5.  Men nu det glder dig selv, s taber du Modet, nu det rammer dig
      selv, er du slaget af Skrk!

  6.  Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Frd dit Hb?
  7.  Tnk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige
      under?
  8.  Men det har jeg set: Hvo Uret pljer og sr Fortrd, de hster
      det selv.
  9.  For Guds nd gr de til Grunde, for hans Vredes Pust gr de til.
 10.  Lvens Brl og Vilddyrets Glam Unglvernes Tnder sls ud;
 11.  Lven omkommer af Mangel p Rov, og Lveungerne spredes.

 12.  Der sneg sig til mig et Ord mit re opfanged dets Hvisken
 13.  i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;
 14.  Angst og Sklven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;
 15.  et Pust strg over mit Ansigt, Hrene rejste sig p min Krop.
 16.  S stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det s ud; en
      Skikkelse stod for mit je, jeg hrte en hviskende Stemme:
 17.  "Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?
 18.  End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,
 19.  endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres
      Grundvold i Stvet!
 20.  De knuses ligesom Ml, imellem Morgen og Aften, de sndersls
      uden at nses, for evigt gr de til Grunde.
 21.  Rives ej deres Teltreb ud? De dr, men ikke i Visdom."


Job 5

  1.  Rb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender
      du dig?
  2.  Thi Drens Harme koster ham Livet, Tbens Vrede bliver hans Dd.
  3.  Selv har jeg set en Dre rykkes op, hans Bolig rdne brat;
  4.  hans Snner var uden Hjlp, trdtes ned i Porten, ingen reddede
      dem;
  5.  sultne d deres Hst, de tog den, selv mellem Torne, og trstige
      drak deres Mlk.
  6.  Thi Vanheld vokser ej op af Stvet, Kvide spirer ej frem af
      Jorden,
  7.  men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.

  8.  Nej, jeg vilde sge til Gud og lgge min Sag for ham,
  9.  som ver ufattelig Vlde og Undere uden Tal,
 10.  som giver Regn p Jorden og nedsender Vand over Marken
 11.  for at lfte de bjede hjt, s de srgende opnr Frelse,
 12.  han, som krydser de kloges Tanker, s de ikke virker noget, der
      varer,
 13.  som fanger de vise i deres Klgt, s de listiges Rd er
      forhastet;
 14.  i Mrke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det
      Nat.
 15.  Men han frelser den arme fra Svrdet og fattig af strkes Hnd,
 16.  s der bliver Hb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.

 17.  Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almgtiges
      Tugt!
 18.  Thi han srer, og han forbinder, han slr, og hans Hnder lger.
 19.  Seks Gange redder han dig i Trngsel, syv gr Ulykken uden om
      dig;
 20.  han frier dig fra Dden i Hungersnd, i Krig fra Svrdets Vold;
 21.  du er gemt for Tungens Svbe, har intet at frygte, nr Voldsdd
      kommer;
 22.  du ler ad Voldsdd og Hungersnd og frygter ej Jordens vilde
      dyr;
 23.  du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
 24.  du kender at have dit Telt i Fred, du mnstrer din Bolig, og
      intet fattes;
 25.  du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine
      Spirer;
 26.  Graven nr du i Ungdomskraft, som Neg fres op, nr Tid er inde.
 27.  Se, det har vi gransket, sledes er det; det har vi hrt, s vid
      ogs du det!


Job 6

  1.  S tog Job til Orde og svarede:
  2.  "Gid man vejed min Harme og vejed min Ulykke mod den!
  3.  Thi tungere er den end Havets Sand, derfor talte jeg over mig!
  4.  Thi i mig sidder den Almgtiges Pile, min nd inddrikker deres
      Gift; Rdsler fra Gud forvirrer mig.
  5.  Skriger et Vildsel midt i Grsset, brler en Okse ved sit
      Foder?
  6.  Spiser man ferskt uden Salt, smager mon ggehvide godt?
  7.  Min Sjl vil ej rre derved, de Ting er som Lugt af en Lve.

  8.  Ak, blev mit nske dog opfyldt, Gud give mig det, som jeg hber
  9.  vilde d dog knuse mig, rkke Hnden ud og skre mig fra,
 10.  s vilde det vre min Trst - jeg hopped af Glde trods
      sknselsls Kval at jeg ikke har ngtet den Helliges Ord.
 11.  Hvad er min Kraft, at jeg skal holde ud, min Udgang, at jeg skal
      vre tlmodig?
 12.  Er da min Kraft som Stenens, er da mit Legeme Kobber?
 13.  Ak, for mig er der ingen Hjlp, hver Udvej lukker sig for mig.

 14.  Den, der ngter sin Nste Godhed, han bryder med den Almgtiges
      Frygt.
 15.  Mine Brdre sveg mig som en Bk, som Strmme, hvis Vand svandt
      bort,
 16.  de, der var grumset af os, og som Sneen gemte sig i,
 17.  men som svandt ved Solens Gld, trredes sporlst ud i Hede;
 18.  Karavaner bjer af fra Vejen, drager op i rkenen og gr til
      Grunde;
 19.  Temas Karavaner spejder, Sabas Rejsetog hber p dem,
 20.  men de beskmmes i deres Tillid, de kommer derhen og skuffes!
 21.  Ja, slige Strmme er I mig nu, Rdselen s I og grebes af Skrk!
 22.  Har jeg mon sagt: "Giv mig Gaver, ls mig med eders Velstand,
 23.  red mig af Fjendens Hnd, kb mig fri fra Voldsmnds Hnd!"

 24.  Lr mig, s vil jeg tie, vis mig, hvor jeg har fejlet!
 25.  Redelig Tale, se, den gr Indtryk; men eders Revselse, hvad er
      den vrd?
 26.  Er det jer Hensigt at revse Ord? Den fortvivledes Ord er dog
      Mundsvejr!
 27.  Selv om en faderls kasted I Lod og kbslog om eders Ven.

 28.  Men vilde I nu dog se p mig! Mon jeg lyver jer op i Ansigtet?
 29.  Vend jer hid, lad der ikke ske Uret, vend jer, thi end har jeg
      Ret!
 30.  Er der Uret p min Tunge, eller skelner min Gane ej, hvad der er
      ondt?


Job 7

  1.  Har Mennesket p Jord ej Krigerkr? Som en Daglejers er hans
      Dage.
  2.  Som Trllen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter
      p Ln,
  3.  s fik jeg Skuffelses Mneder i Arv kvalfulde Ntter til Del. 4
      Nr jeg lgger mig, siger jeg: "Hvornr er det Dag, af jeg kan
      st op?" og nr jeg str op: "Hvornr er det Kvld?" Jeg mttes
      af Uro, til Dagen gryr.
  5.  Mit Legeme er kldt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og
      vsker.
  6.  Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden
      Hb.
  7.  Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer fr mit je Lykke at
      skue!
  8.  Vennens je skal ikke se mig, dit je sger mig - jeg er ikke
      mere.
  9.  Som Skyen svinder og trkker bort, bliver den, der synker i
      Dden, borte,
 10.  han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted fr ham aldrig
      at se igen.

 11.  S vil jeg da ej lgge Bnd p min Mund, men tale i ndens
      Kvide, sukke i bitter Sjlend.
 12.  Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du stter Vagt ved
      mig?
 13.  Nr jeg tnker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,
 14.  da ngster du mig med Drmme, skrmmer mig op ved Syner,
 15.  s min Sjl vil hellere kvles. hellere d end lide.
 16.  Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
 17.  Hvad er et Menneske, at du regner ham og lgger Mrke til ham,
 18.  hjemsger ham hver Morgen, ransager ham hvert jeblik?
 19.  Nr vender du dog dit je fra mig, slipper mig, til jeg har
      sunket mit Spyt?
 20.  Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets
      Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til
      Byrde?
 21.  Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brde unset?
      Snart ligger jeg jo under Mulde, du sger mig - og jeg er ikke
      mere!


Job 8

  1.  S tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
  2.  "Hvor lnge taler du s, hvor lnge skal Mundens Uvejr rase?
  3.  Mon Gud vel bjer Retten, bjer den Almgtige Retfrd?
  4.  Har dine Snner syndet imod ham, og gav han dem deres Brde i
      Vold,
  5.  s sg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Nde!
  6.  Sfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han vge over dig,
      genrejse din Retfrds Bolig;
  7.  din fordums Lykke vil synes ringe, sre stor skal din Fremtid
      blive.

  8.  Thi sprg dog den befarne Slgt, lg Mrke til Fdrenes
      Granskning!
  9.  Vi er fra i Gr, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage p
      Jord.
 10.  Mon ej de kan lre dig, sige dig det og give dig Svar af
      Hjertet:
 11.  Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgrs frem, hvor
      der ikke er Vand?
 12.  Endnu i Grde, uden at hstes, visner det fr alt andet Grs.
 13.  S gr det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges Hb slr
      fejl:
 14.  som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvv; 15
      han sttter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til
      det, ej str det fast.
 16.  I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven
      over,
 17.  i Stendynger fletter hans Rdder sig ind, han hager sig fast
      mellem Sten;
 18.  men rives han bort fra sit Sted, forngter det ham: "Jeg har
      ikke set dig!"
 19.  Se, det er Glden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer
      en anden!

 20.  Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de
      ondes Hnd.
 21.  End skal han fylde din Mund med Latter og dine Lber med Jubel;
 22.  dine Avindsmnd skal kldes i Skam og gudlses Telt ej findes
      mer!


Job 9

  1.  S tog Job til Orde og svarede:
  2.  "Jeg ved forvist, at sledes er det, hvad Ret har en ddelig
      over for Gud?
  3.  Vilde Gud g i Rette med ham, kan han ikke svare p et af
      tusind!
  4.  Viis af Hjerte og vldig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel
      derfra?
  5.  Han flytter Bjerge s let som intet, vlter dem om i sin Vrede,
  6.  ryster Jorden ud af dens Fuger, s dens Grundsttter bver;
  7.  han taler til solen, s skinner den ikke, for Stjernerne stter
      han Segl,
  8.  han udspnder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
  9.  han skabte Bjrnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
 10.  han ver ufattelig Vlde og Undere uden Tal!
 11.  Gr han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mrker
      ham ikke;
 12.  rver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham:
      "Hvad gr du?"

 13.  Gud lgger ikke Bnd p sin Vrede, Rahabs Hjlpere bjed sig
      under ham;
 14.  hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig fje min Tale for ham!
 15.  Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, m bede min Dommer om
      Nde!
 16.  Nvned jeg ham, han svared mig ikke, han hrte, tror jeg, ikke
      min Rst,
 17.  han, som river mig bort i Stormen, giver mig - Sr p Sr uden
      Grund,
 18.  ikke lader mig drage nde, men lader mig mttes med beskeing.
 19.  Glder det Kmpekraft, melder han sig! Glder det Ret, hvo
      stvner ham da!
 20.  Har jeg end Ret, m min Mund dog flde mig, er jeg end skyldfri,
      han gr mig dog vrang!

 21.  Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjl og agter mit Liv for
      intet!
 22.  Lige meget; jeg pstr derfor: Skyldfri og skyldig gr han til
      intet!
 23.  Nr Svben kommer med Dd i et Nu, s spotter han skyldfries
      Hjertekval;
 24.  Jorden gav han i gudlses Hnd, hylder dens Dommeres jne til,
      hvem ellers, om ikke han?
 25.  Raskere end Lberen flj mine Dage, de svandt og s ikke Lykke,
 26.  gled hen som Bde af Si, som en rn, der slr ned p Bytte.
 27.  Dersom jeg siger: "Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og
      vre glad,"
 28.  m jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke
      fri.

 29.  Jeg skal nu engang vre skyldig, hvorfor da slide til ingen
      Nytte?
 30.  Toed jeg mig i Sne og tvtted i Lud mine Hnder,
 31.  du dypped mig dog i Plen, s Klderne vmmedes ved mig.
 32.  Thi du er ikke en Mand som jeg, s jeg kunde svare, s vi kunde
      g for Retten sammen;
 33.  vi savner en Voldgiftsmand til at lgge sin Hnd p os begge!
 34.  Fried han mig for sin Stok, og skrmmed hans Rdsler mig ikke,
 35.  da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en
      anden!


Job 10

  1.  Min Sjl er led ved mit Liv, frit Lb vil jeg give min Klage
      over ham, i min bitre Sjlend vil jeg tale,
  2.  sige til Gud: Fordm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du
      tvister med mig!
  3.  Gavner det dig at ve Vold, at forkaste det Vrk, dine Hnder
      danned, men smile til gudlses Rd?
  4.  Har du da kdets jne, ser du, som Mennesker ser,
  5.  er dine Dage som Menneskets Dage, er dine r som Mandens Dage,
  6.  siden du sger efter min Brde, leder efter min Synd,
  7.  endsknt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hnd er der
      ingen Redning!

  8.  Dine Hnder gjorde og danned mig frst, s skifter du Sind og
      gr mig til intet!
  9.  Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Stv vil du atter
      gre mig!
 10.  Mon du ikke hldte mig ud som Mlk og lod mig skrne som Ost,
 11.  ikldte mig Hud og kd og fletted mig sammen med Ben og Sener?
 12.  Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min nd
 13.  og s gemte du dog i dit Hjerte p dette, jeg sknner, dit
      jemed var:
 14.  Synded jeg, vogted du p mig og tilgav ikke min Brde.
 15.  Fald jeg forbrd mig, da ve mig! Var jeg retfrdig, jeg skulde
      dog ikke lfte mit Hoved, men mttes med Skndsel, kvges med
      Nd.
 16.  Knejsed jeg, jog du mig som en Lve, handlede atter ufatteligt
      med mig;
 17.  nye Vidner frte du mod mig, ged din Uvilje mod mig, opbd
      atter en Hr imod mig!
 18.  Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udndet, uset
      af alle;
 19.  jeg burde have vret som aldrig fdt, vret frt til Graven fra
      Moders Skd.

 20.  Er ej mine Livsdage f? S slip mig, at jeg kan kvges lidt, 21
      fr jeg for evigt gr bort til Mrkets og Mulmets Land,
 22.  Landet med blgmrkt Mulm, med Mrke og uden Orden, hvor Lyset
      selv er som Mrket."


Job 11

  1.  S tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
  2.  "Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
  3.  Skal Mnd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke f
      Skam?

  4.  Du siger: "Min Frd er lydels, og jeg er ren i hans jne!"
  5.  Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Lber imod dig,
  6.  kundgre dig Visdommens Lndom, thi underfuld er den i Vsen; da
      vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
  7.  Har du loddet Bunden i Gud og net den Almgtiges Grnse?
  8.  Hjere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Ddsriget -
      hvad ved du?
  9.  Den overgr Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
 10.  Farer han frem og fngsler, stvner til Doms, hvem hindrer ham?
 11.  Han kender jo Lgnens Mnd, Uret ser han og agter derp,
 12.  s tomhjernet Mand fr Vid, og Vildsel fdes til Menneske.
 13.  Hvis du fr Skik p dit Hjerte og breder dine Hnder imod ham,
 14.  hvis Uret er fjern fra din Hnd, og Brde ej bor i dit Telt,
 15   ja, da kan du lydefri lfte dit syn og uden at frygte st fast,
 16.  ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der
      fld bort;
 17.  dit Liv skal overstrle Middagssolen, Mrket vorde som lyse
      Morgen.
 18.  Tryg skal du vre, fordi du har Hb; du ser dig om og gr trygt
      til Hvile,

 19.  du ligger uden at skrmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
 20.  Men de gudlses jne vansmgter; ude er det med deres Tilflugt,
      deres Hb er blot at udnde Sjlen!


Job 12

  1.  S tog Job til Orde og svarede:
  2.  "Ja, sandelig, I er de rette, med eder dr Visdommen ud!
  3.  Ogs jeg har som I Forstand, str ikke tilbage for eder, hvo
      kender vel ikke sligt?

  4.  Til Latter for Venner er den, der rbte til Gud og fik Svar. den
      retfrdige er til Latter.
  5.  I Ulykke falder de fromme, den sorglse spotter Faren, hans Fod
      str fast, mens Fristen varer.
  6.  I Fred er Voldsmnds Telte, og trygge er de, der vkker Guds
      Vrede, den, der frer Gud i sin Hnd.

  7.  Sprg dog Kvget, det skal lre dig, Himlens Fugle, de skal
      oplyse dig,
  8.  se til Jorden, den skal lre dig lad Havets Fisk fortlle dig
      det!
  9.  Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENs Hnd har skabt
      det;
 10.  han holder alt levendes Sjl i sin Hnd, alt Menneskekdets nd!

 11.  Prver ej ret Ord, og smager ej Ganen Maden?
 12.  Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Rkke med Indsigt?
 13.  Hos ham er der Visdom og Vlde, hos ham er der Rd og Indsigt.

 14.  Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde,
      kommer ej ud;
 15.  han dmmer for Vandet, og Trke kommer, han slipper det ls, og
      det omvlter Jorden.
 16.  Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og frer vild,
      er hans Vrk.
 17.  Rdsherrer frer han ngne bort, og Dommere gr han til Tber;
 18.  han lser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lnd;
 19.  Prster frer han ngne bort og styrter ldgamle Slgter;
 20.  han rver de dygtige Mlet og tager de gamles Sans;
 21.  han udser Hn over Fyrster og lser de strkes Blte;
 22.  han drager det skjulte frem af Mrket og bringer Mulmet for
      Lyset,
 23.  gr Folkene store og lgger dem de, udvider Folkeslags Grnser
      og frer dem atter bort;
 24.  han tager Jordens Hvdingers Vid og lader dem rave i vejlst
      de;
 25.  de famler i Mrke uden Lys og raver omkring som drukne.


Job 13

  1.  Se, mit je har skuet alt dette, mit re har hrt og mrket sig
      det;
  2.  hvad I ved, ved ogs jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
  3.  Men til den Almgtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at g
      i Rette,
  4.  mens I smrer p med Lgn; usle Lger er I til Hobe.
  5.  Om I dog vilde tie stille, s kunde I regnes for vise!
  6.  Hr dog mit Klageml, mrk mine Lbers Anklage!
  7.  Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
  8.  Vil I tage Parti for ham, vil I trde i Skranken for Gud?
  9.  Gr det godt, nr han ransager eder, kan I narre ham, som man
      narrer et Menneske?
 10.  Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er
      partiske.
 11.  Vil ikke hans Hjhed skrmme jer og hans Rdsel falde p eder?
 12.  Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders
      Skjolde.

 13.  Ti stille, at jeg kan tale, s overg mig, hvad der vil!
 14.  Jeg vil bre mit Kd i Tnderne og tage mit Liv i min Hnd;
 15.  se, han slr mig ihjel, jeg har intet Hb, dog lgger jeg for
      ham min Frd.
 16.  Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig
      ikke til ham!
 17.  Hr nu ret p mit Ord, lad mig tale for eders rer!
 18.  Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
 19.  Hvem kan vel trtte med mig? Da skulde jeg tie og opgive nden!
 20.  Kun for to Ting skne du mig, s kryber jeg ikke i Skjul for
      dig:
 21.  Din Hnd m du tage fra mig, din Rdsel skrmme mig ikke!

 22.  S stvn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal
      svare!
 23.  Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brde og Synd!
 24.  Hvi skjuler du dog dit syn og regner mig for din Fjende?
 25.  Vil du skrmme et henvejret Blad, forflge et vissent Str,
 26.  at du skriver mig s bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms
      Skyld,
 27.  lgger mine Fdder i Blokken, vogter p alle mine
      Veje. indkredser mine Fdders Trin!


Job 14
 28.  Og s er han dog som smuldrende Trske, som Klder, der des op
      af Ml,

  1.  Mennesket, fdt af en Kvinde, hans Liv er stakket, han mttes af
      Uro;
  2.  han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, str ikke
      fast.
  3.  Og p ham vil du rette dit je, ham vil du stvne for Retten!
  4.  Ja, kunde der komme en ren af en uren! Nej, end ikke een!
  5.  Nr hans Dages Tal er fastsat, hans Mneder talt hos dig, og du
      har sat ham en uoverskridelig Grnse,
  6.  tag s dit je fra ham, lad ham i Fred, at han kan nyde sin Dag
      som en Daglejer!

  7.  Thi for et Tr er der Hb: Fldes det, skyder det atter, det
      fattes ej nye Skud;
  8.  ldes end Roden i Jorden, dr end Stubben i Mulde:
  9.  lugter det Vand, fr det nye Skud, skyder Grene som nyplantet
      Tr;
 10.  men dr en Mand, er det ude med ham, udnder Mennesket, hvor er
      han da?
 11.  Som Vand lber ud af Sen og Floden svinder og trres,
 12.  s lgger Manden sig, rejser sig ikke, vgner ikke, fr Himlen
      forgr, aldrig vkkes han af sin Svn.

 13.  Tag dog og gem mig i Ddens Rige, skjul mig, indtil din Vrede er
      ovre, st mig en Frist og kom mig i Hu!
 14.  Om Manden dog dde for atter at leve! Da vented jeg rolig al
      Stridens Tid, indtil min Aflsning kom;
 15.  du skulde kalde - og jeg skulde svare lnges imod dine Hnders
      Vrk!
 16.  Derimod tller du nu mine Skridt, du tilgiver ikke min Synd,
 17.  forseglet ligger min Brde i Posen, og over min Skyld har du
      lukket til.

 18.  Nej, ligesom Bjerget skrider og falder, som Klippen rokkes fra
      Grunden,
 19.  som Vandet udhuler Sten og Plaskregn bortskyller Jord, s har du
      udslukt Menneskets Hb.
 20.  For evigt slr du ham ned, han gr bort, skamsknder hans Ansigt
      og lader ham fare.
 21.  Hans Snner hdres, han ved det ikke, de synker i Ringhed, han
      mrker det ikke;
 22.  ikkun hans eget Kd volder Smerte, ikkun hans egen Sjl volder
      Sorg.


Job 15

  1.  S tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
  2.  "Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med
      stenvind
  3.  for at hvde sin Ret med gavnls Tale, med Ord, som intet bder?
  4.  Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krnker den Stilhed, som
      tilkommer Gud.
  5.  Din Skyld oplrer din Mund, du vlger de listiges Sprog. Din
      Mund domflder dig, ikke jeg, dine Lber vidner imod dig!
  7.  Var du den frste, der fdtes, kom du til Verden, fr Hjene
      var?
  8.  Mon du lytted til, da Gud holdt Rd, og mon du rev Visdommen til
      dig?
  9.  Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstr du, som vi ikke
      kender?
 10.  Ogs vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler
      end din Faders!
 11.  Er Guds Trst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til
      dig?
 12.  Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit je vildt?
 13.  Thi du vender din Harme mod Gud og udstder Ord af din Mund.
 14.  Hvor kan et Menneske vre rent, en kvindefdt have Ret?
 15.  End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans
      jne,
 16.  hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!

 17.  Jeg vil sige dig noget, hr mig, jeg fortller, hvad jeg har
      set,
 18.  hvad vise Mnd har forkyndt, deres Fdre ikke dulgt,
 19.  dem alene var Landet givet, ingen fremmed frdedes blandt dem:
 20.  Den gudlse ngstes hele sit Liv, de stakkede r, en Voldsmand
      lever;
 21.  Rdselslyde fylder hans rer, midt under Fred er Hrgeren over
      ham;
 22.  han undkommer ikke fra Mrket, opsparet er han for Svrdet,
 23.  udset til Fde for Gribbe, han ved, at han str for Fald;
 24.  Mrkets Dag vil skrmme ham. Trngsel og Angst overvlde ham som
      en Konge, rustet til Strid.
 25.  Thi Hnden rakte han ud mod Gud og bd den Almgtige Trods,
 26.  stormed brdnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
 27.  Thi han dkked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld p sin Lnd.
 28.  tog Bolig i Byer, der de l hen. i Huse, man ikke m bo i,
      bestemt til at ligge i Grus.
 29.  Han bliver ej rig, hans Velstand forgr, til Jorden bjer sig
      ikke hans Aks;
 30.  han undkommer ikke fra Mrket. Solgld udtrrer hans Spire, hans
      Blomst rives bort af Vinden.
 31.  Han stole ikke p Tomhed han farer vild thi Tomhed skal vre
      hans Ln!
 32.  I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grnnes;
 33.  han ryster som Ranken sin brue af og kaster som Olietret sin
      Blomst.
 34.  Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortrer Bestikkelsens
      Telte;
 35.  svangre med Kvide, fder de Uret, og deres Moderskd fostrer
      Svig!


Job 16

  1.  S tog Job til Orde og svarede:
  2.  "Nok har jeg hrt af sligt, besvrlige Trstere er I til Hobe!
  3.  Fr Mundsvejret aldrig Ende? Hvad gged dig dog til at svare?
  4.  Ogs jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, fje mine
      Ord imod jer og ryste p Hovedet ad jer,
  5.  styrke jer med min Mund, ej spare p ynksomme Ord!
  6.  Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring
      fr jeg?
  7.  Dog nu har han udtmt min Kraft, du bar delagt hele min Kreds;
  8.  at du greb mig, glder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed
      vidner imod mig.
  9.  Hans Vrede river og slider i mig, han skrer Tnder imod
      mig. Fjenderne hvsser Blikket imod mig,
 10.  de opspiler Gabet imod mig, slr mig med Hn p Kind og flokkes
      til Hobe omkring mig;
 11.  Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudlses Hnder kasted han
      mig.
 12.  Jeg leved i Fred, s knuste han mig, han greb mig i Nakken og
      snderslog mig; han stilled mig op som Skive,
 13.  hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Sknsel,
      udgyder min Galde p Jorden;
 14.  Revne p Revne slr han mig, stormer som Kriger imod mig.
 15.  Over min Hud har jeg syet Sk og boret mit Horn i Stvel;
 16.  mit Ansigt er rdt af Grd, mine jenlg hyllet i Mrke,
 17.  sknt der ikke er Vold i min Hnd, og sknt min Bn er ren!

 18.  Dlg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
 19.  Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det hje;
 20.  gid min Ven lod sig finde! Mit je vender sig med Trer til Gud,
 21.  at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og
      hans Ven!


Job 17
 22.  Thi talte er de kommende r, jeg skal ud p en Frd, jeg ej
      vender hjem fra.

  1.  Brudt er min nd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
  2.  visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit je m skue.
  3.  Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Hndslag?
  4.  Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke
      ophje dem;
  5.  den, der forrder Venner til Plyndring, hans Snners jne
      hentres.
  6.  Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jrtegn
      for dem;
  7.  mit je er slvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
  8.  retsindige stivner af Rdsel ved sligt, over vanhellig harmes
      den skyldfri,
  9.  men den retfrdige holder sin Vej, en renhndet vokser i Kraft.
 10.  Men I, md kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt
      jer!
 11.  Mine Dage stunder mod Dden, brudt er mit Hjertes nsker;
 12.  Natten gr jeg til Dag, Lyset for mig er Mrke;
 13.  vil jeg hbe, fr jeg dog Bolig i Dden, jeg reder i Mrket mit
      Leje,
 14.  Graven kalder jeg Fader, Forrdnelsen Moder og Sster.
 15.  Hvor er da vel mit Hb, og hvo kan jne min Lykke?
 16.  Mon de vil flge mig ned i Ddsriget, skal sammen vi synke i
      Stvet?


Job 18

  1.  S tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
  2.  "S gr dog en Ende p dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
  3.  Hvi skal vi regnes for Kvg og st som umlende i dine jne? 4
      Du, som i Vrede snderslider din Sjl, skal for din Skyld Jorden
      blive de og Klippen flyttes fra sit Sted?

  5.  Nej, den gudlses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
  6.  Lyset i hans Telt gr ud, og hans Lampe slukkes for ham;
  7.  hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Rd;
  8.  thi hans Fod drives ind i Nettet, p Fletvrk vandrer han frem,
  9.  Flden griber om Hlen, Garnet holder ham fast;
 10.  Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen p hans Sti;
 11.  Rdsler skrmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
 12.  Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer p hans Fald:
 13.  Ddens frstefdte der hans Lemmer, der hans Legemes Lemmer;
 14.  han rives bort fra sit Telt, sin Fortrstning; den styrer hans
      Skridt til Rdslernes Konge;
 15.  i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strs ud p hans Bolig;
 16.  nedentil trrer hans Rdder, oventil visner hans Grene;
 17.  hans Minde svinder fra Jord, p Gaden nvnes ikke hans Navn;
 18.  man stder ham ud fra Lys i Mrket og driver ham bort fra
      Jorderig;
 19.  i sit Folk har han ikke Afkom og t, i hans Hjem er der ingen
      tilbage;
 20.  de i Vester stivner ved hans Skbnedag, de i st bliver slagne
      af Rdsel.
 21.  Ja, sledes gr det den lovlses Bolig, dens Hjem, der ej kender
      Gud!


Job 19

  1.  S tog Job til Orde og svarede:
  2.  "Hvor lnge vil I krnke min Sjl og sl mig snder med Ord?
  3.  I hner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
  4.  Har jeg da virkelig fejlet, hnger der Fejl ved mig?
  5.  Eller gr I jer store imod mig og revser mig ved at smde?

  6.  S vid da, at Gud har bjet min Ret, omspndt mig med sit Net.
  7.  Se, jeg skriger: Vold! men fr ikke Svar, rber om Hjlp, der er
      ingen Ret.
  8.  Han sprred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i
      Mrke;
  9.  han kldte mig af for min re, berved mit Hoved Kronen,
 10.  brd mig ned overalt, s jeg m bort, oprykked mit Hb som
      Tret;
 11.  hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
 12.  samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de
      lejrer sig om mit Telt.
 13.  Mine Brdre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
 14.  mine nrmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit
      Hus, har glemt mig;
 15.  mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres
      jne;
 16.  ej svarer min Trl, nr jeg kalder, jeg m trygle ham med min
      Mund;
 17.  ved min nde vmmes min Hustru, mine egne Brdre er jeg en
      Stank;
 18.  selv Drenge agter mig ringe, nr jeg reljser mig, taler de mod
      mig;
 19.  Standsfllermmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig
      mod mig.
 20.  Benene hnger fast ved min Hud, med Kdet i Tnderne slap jeg
      bort.
 21.  Nde, mine Venner, Nde, thi Guds Hnd har rrt mig!
 22.  Hvi forflger og I mig som Gud og mttes ej af mit Kd?

 23.  Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
 24.  med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!
 25.  Men jeg ved, at min Lser lever, over Stvet vil en Forsvarer
      st frem.
 26.  Nr min snderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kd skue
      Gud,
 27.  hvem jeg skal se p min Side; ham skal mine jne se, ingen
      fremmed! Mine Nyrer forgr i mit Indre!

 28.  Nr I siger: "Hor vi skal forflge ham, Sagens Rod vil vi
      udfinde hos ham!"
 29.  s tag jer i Vare for Svrdet; thi Vrede rammer de lovlse, at I
      skal kende, der kommer en Dom!


Job 20

  1.  S tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde
  2.  "Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
  3.  til min Skam m jeg hre p Tugt, fr tankelst Mundsvejr til
      Svar!

  4.  Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes p
      Jorden,
  5.  at gudlses Jubel er kort og vanhelliges Glde stakket?
  6.  Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
  7.  som sit Skarn forgr han for evigt, de, der s ham, siger: "Hvor
      er han?"
  8.  Han flyr som en Drm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages
      han bort;
  9.  jet, der s ham, ser ham ej mer, hans Sted fr ham aldrig at se
      igen.
 10.  Hans Snner bejler til ringes Yndest, hans Hnder m give hans
      Gods tilbage.
 11.  Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lgger sig med ham i
      Stvet.
 12.  Er det onde end sdt i hans Mund, nr han gemmer det under sin
      Tunge,
 13.  sparer p det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
 14.  s bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
 15.  Godset, han slugte, m han spy ud, Gud driver det ud af hans
      Bug,
 16.  han indsuger Slangernes Gift, og gleungen slr ham ihjel;
 17.  han skuer ej Strmme af Olie, Bkke af Honning og Flde;
 18.  han m af med sin Vinding, svlger den ej, fr ingen Glde af
      tilbyttet Gods.
 19.  Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej
      havde bygget.
 20.  Thi han har ingen Hjlp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes
      han ikke;
 21.  ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
 22.  midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nd kommer over
      ham.
 23.  For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Gld imod ham, lader
      sin Harme regne p ham.
 24.  Flyr han for Brynje af Jern, s gennemborer ham Kobberbuen;
 25.  en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stl af hans Galde;
      over ham falder Rdsler,
 26.  idel Mrke er opsparet til ham; Ild, der ej blses op, fortrer
      ham, der Levningen i hans Telt.
 27.  Himlen bringer hans Brde for Lyset, og Jorden rejser sig mod
      ham.
 28.  Hans Huses Vinding m bort, rives bort p Guds Vredes Dag.
 29.  Slig er den gudlses Lod fra Gud og Lnnen fra Gud for hans
      Brde!


Job 21

  1.  S tog Job til Orde og svarede:
  2.  "Hr dog, hr mine Ord, lad det vre Trsten, I giver!
  3.  Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo hne!
  4.  Glder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej vre utlmodig?
  5.  Vend jer til mig og stivn af Rdsel, lg Hnd p Mund!
  6.  Jeg gruer, nr jeg tnker derp, mit Legeme gribes af Sklven:
  7.  De gudlse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
  8.  Deres t har de blivende hos sig, deres Afkom for deres jne;
  9.  deres Huse er sikre mod Rdsler, Guds Svbe rammer dem ikke;
 10.  ej springer deres Tyr forgves, Koen klver, den kaster ikke;
 11.  de slipper deres Drenge ud som Fr, deres Brneflok boltrer sig
      ret;
 12.  de synger til Pauke og Citer, er glade til Fljtens Toner;
 13.  de lever deres Dage i Lykke og synker med Fred i Ddsriget,
 14.  sknt de siger til Gud: "G fra os, at kende dine Veje er ikke
      vor Lyst!
 15.  Den Almgtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke
      p hos ham?"
 16.  Er ej deres Lykke i deres Hnd og gudlses Rd ham fjernt?
 17.  Nr gr de gudlses Lampe ud og nr kommer Ulykken over dem? Nr
      deler han Loddet ud i sin Vrede,
 18.  s de bliver som Str for Vinden, som Avner, Storm frer bort?
 19.  Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Brn? Ham selv genglde han,
      s han mrker det,
 20.  lad ham selv f sit Vanheld at se, den Almgtiges Vrede at
      drikke!
 21.  Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, nr hans Mneders Tal
      er udrundet?
 22.  Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dmmer de hjeste Vsner?
 23.  En dr jo p Lykkens Tinde, helt tryg og s helt uden Sorger:
 24.  hans Spande er fulde af Mlk, hans Knogler af saftig Marv;
 25.  med bitter Sjl dr en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
 26.  de lgger sig begge i Jorden, og begge dkkes af Orme!
 27.  Se, jeg kender s vel eders Tanker og de Rnker, I spinder imod
      mig,
 28.  nr I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de
      gudlse bor?"
 29.  Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
 30.  Den onde sknes p Ulykkens Dag og frelses p Vredens Dag.
 31.  Hvem foreholder ham vel hans Frd, genglder ham, hvad han gr?
 32.  Til Graven bres han hen, ved hans Gravhj holdes der Vagt;
 33.  i Dalbunden hviler han sdt, Alverden flger s efter, en Flok
      uden Tal gik forud for ham.
 34.  Hvor tom er den Trst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er
      tilbage!


Job 22

  1.  S tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:

  2.  "Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
  3.  Har den Almgtige godt af din Retfrd, Vinding af, at din Vandel
      er ret?
  4.  Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller gr han i Rette med dig
      derfor?
  5.  Er ikke din Ondskab stor og din Brde uden Ende?

  6.  Thi du pantede Brdre uden Grund, trak Klderne af de ngne,
  7.  gav ikke den trtte Vand at drikke og ngted den sultne Brd.
  8.  Den mgtige - hans var Landet, den hdrede boede der.
  9.  Du lod Enker g tomhndet bort, knuste de faderlses Arme.
 10.  Derfor var der Snaret omkring dig, og Rdsel ngsted dig brat.
 11.  Dit Lys blev Mrke, du kan ej se, og Strmme af Vand gr over
      dig!

 12.  Er Gud ej i hjen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor hjt de
      str!
 13.  Dog siger du: "Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
 14.  Skyerne skjuler ham, s han ej ser, p Himlens Runding gr han!"
 15.  Vil du flge Fortidens Sti, som Urettens Mnd betrdte,
 16.  de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold fld bort som en
      Strm,
 17.  som sagde til Gud: "G fra os! Hvad kan den Almgtige gre os?"
 18.  Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudlses Rd
      er ham fjernt.
 19.  De retfrdige s det og gldede sig, den uskyldige spottede dem:
 20.  For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortred de sidste af dem.

 21.  Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke;
 22.  tag dog mod Lrdom af ham og lg dig hans Ord p Sinde!
 23.  Vender du ydmygt om til den Almgtige, fjerner du Uretten fra
      dit Telt,
 24.  kaster du Guldet p Jorden, Ofirguldet blandt Bkkenes Sten,
 25.  s den Almgtige bliver dit Guld, hans Lov dit Slv,
 26.  ja, da skal du fryde dig over den Almgtige og lfte dit syn
      til Gud.
 27.  Beder du til ham, hrer han dig, indfri kan du, hvad du har
      lovet;
 28.  hvad du stter dig for, det lykkes, det lysner p dine Veje;
 29.  thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjlper den, der slr
      jnene ned;
 30.  han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hnders Renhed!


Job 23

  1.  S tog Job til Orde og svarede:
  2.  "Ogs i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Hnd p
      mit Suk!
  3.  Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg n hans Trone!
  4.  Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,
  5.  vide, hvad Svar han gav mig, sknne, hvad han sagde til mig!
  6.  Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han p
      mig;
  7.  da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjrged for evigt min
      Ret.
  8.  Men gr jeg mod st, da er han der ikke, mod Vest, jeg mrker ej
      til ham;
  9.  jeg sger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og jner ham
      ej.
 10.  Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld gr jeg frem af
      hans Prve.
 11.  Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt,
      veg ikke derfra,
 12.  fra hans Lbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i
      mit Bryst.
 13.  Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfrer, hvad hans
      Sjl attrr.
 14.  Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget
      for.
 15.  Derfor forfrdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.
 16.  Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfrdet mig har den Almgtige;
 17.  thi jeg gr til i Mrket, mit syn dkkes af Mulm.


Job 24

  1.  Hvorfor har ej den Almgtige opsparet Tider, hvi fr de, som
      kender ham, ikke hans Dage at se?
  2.  De onde flytter Markskel, ranede Hjorde har de p Grs.
  3.  faderlses sel frer de bort, tager Enkens Okse som Borgen:
  4.  de trnger de fattige af Vejen. Landets arme m alle skjule sig.

  5.  Som vilde sler i rkenen gr de ud til deres Gerning sgende
      efter Nring; Steppen er Brd for Brnene.
  6.  De hster p Marken om Natten, i Rigmandens Vingrd sanker de
      efter.
  7.  Om Natten ligger de ngne, uden Klder, uden Tppe i Hulden.
  8.  De vdes af Bjergenes Regnskyl, klamrer sig af Mangel p Ly til
      Klippen.
  9.  - Man river den faderlse fra Brystet, tager den armes Barn som
      Borgen.
 10.  Ngne vandrer de, uden Klder, sultne brer de Neg;
 11.  mellem Murene presser de Olie. de trder Persen og trster.
 12.  De drives fra By og Hus, og Brnenes Hunger skriger. Men Gud,
      han nser ej vrangt.

 13.  Andre hrer til Lysets Fjender, de kender ikke hans Veje og
      holder sig ej p hans Stier:
 14.  Fr det lysner, str Morderen op, han myrder arm og fattig; om
      Natten sniger Tyven sig om;
 15.  Horkarlens je lurer p Skumring, han tnker: "Intet je kan se
      mig!" og skjuler sit Ansigt under en Maske.
 16.  I Mrke bryder de ind i Huse, de lukker sig inde om Dagen, thi
      ingen af dem vil vide af Lys.
 17.  For dem er Mrket Morgen, thide er kendt med Mrkets Rdsler.

 18.  Over Vandfladen jages han hen, hans Arvelod i Landet forbandes,
      han frdes ikke p Vejen til Vingrden.
 19.  Som Trke og Hede tager Snevand, s Ddsriget dem, der har
      syndet.
 20.  Han er glemt p sin Hjemstavns Torv, hans Storhed kommes ej mer
      i Hu, Uretten knkkes som Tret.
 21.  Han var ond mod den golde, der ikke fdte, mod Enken gjorde han
      ikke vel;
 22.  dem, det gik skvt, rev han bort i sin Vlde. Han str op og er
      ikke tryg p sit Liv,
 23.  han styrtes uden Hb og Sttte, og p hans Veje er idel Nd.
 24.  Hans Storhed er stakket, s er han ej mer, han bjes og skrumper
      ind som Melde og skres af som Aksenes Top.
 25.  Og hvis ikke - hvo gr mig til Lgner, hvo gr mine Ord til
      intet?


Job 25

  1.  S tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
  2.  "Hos ham er der Vlde og Rdsel, han skaber Fred i sin hje
      Bolig.
  3.  Er der mon Tal p hans Skarer? Mod hvem str ikke hans Baghold
      op?
  4.  Hvor kan en Mand have Ret imod Gud, hvor kan en kvindefdt vre
      ren?
  5.  Selv Mnen er ikke klar i hans jne og Stjernerne ikke rene
  6.  endsige en Mand, det Kryb, et Menneskebarn, den Orm!


Job 26

  1.  S tog Job til Orde og svarede:
  2.  "Hvor har du dog hjulpet ham, den afmgtige, stttet den
      kraftlse Arm!
  3.  Hvor har du dog rdet ham, den uvise, kundgjort en Fylde af
      Visdom!
  4.  Hvem hjalp dig med at f Ordene frem, hvis nd mon der talte af
      dig?
  5.  Skyggerne sklver af Angst, de, som bor under Vandene;
  6.  blottet er Ddsriget for ham, Afgrunden uden Dkke.
  7.  Han udspnder Norden over det tomme, ophnger Jorden p intet;
  8.  Vandet binder han i sine Skyer, og Skylaget brister ikke
      derunder;
  9.  han fstner sin Trones Hjrner og breder sit Skylag derover;
 10.  han drog en Kreds over Vandene, der, hvor Lys og Mrke skilles.
 11.  Himlens Sttter vakler, de gribes af Angst ved hans Trusel;
 12.  med Vlde bragte han Havet til Ro og knuste Rahab med Klgt;
 13.  ved hans nde klarede Himlen op hans Hnd gennembored den
      flygtende Slange.
 14.  Se, det er kun Omridset af hans Vej, hvad hrer vi andet end
      Hvisken? Hans Vldes Torden, hvo fatter vel den?


Job 27

  1.  Job vedblev at fremstte sit Tankesprog:
  2.  "S sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almgtige,
      som gjorde mig mod i Hu:
  3.  S lnge jeg drager nde og har Guds nde i Nsen,
  4.  skal mine Lber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
  5.  Langt vre det fra mig at give jer Ret; til jeg udnder, opgiver
      jeg ikke min Uskyld.
  6.  Jeg hvder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage
      piner mit Sind.

  7.  Som den gudlse g det min Fjende, min Modstander som den
      lovlse!
  8.  Thi hvad er den vanhelliges Hb, nr Gud bortskrer og krver
      hans Sjl?
  9.  Hrer mon Gud hans Skrig, nr Angst kommer over ham?
 10.  Mon han kan fryde sig over den Almgtige, fjer han ham, nr han
      pkalder ham?
 11.  Jeg vil lre jer om Guds Hnd, den Almgtiges Tanker dlger jeg
      ikke;
 12.  se, selv har I alle set det, hvi har I s tomme Tanker?
 13.  Det er den gudlses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmnd fr fra
      den Almgtige:
 14.  Vokser hans Snner, er det for Svrdet, hans Afkom mttes ikke
      med Brd;
 15.  de vrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde
      Klage over dem.
 16.  Opdynger han Slv som Stv og samler sig Klder som Ler
 17.  han samler, men den retfrdige klder sig i dem, og Slvet arver
      den skyldfri;
 18.  han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gr
      sig;
 19.  han lgger sig rig, men for sidste ang, han slr jnene op, og
      er det ej mer;
 20.  Rdsler nr ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
 21.  lftet af stenstorm farer han bort, den fejer ham vk fra hans
      Sted.
 22.  Sknselslst skyder han p ham, i Hast m han fly fra hans Hnd;
 23.  man klapper i Hnderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!


Job 28

  1.  Slvet har jo sit Leje, som renses, sit sted
  2.  Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
  3.  P Mrket gr man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge
      Mrkets og Mulmets Sten;
  4.  man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfste,
      hnger de svvende fjernt fra Mennesker.
  5.  Af Jorden fremvokser Brd, imedens dens Indre omvltes som af
      Ild;
  6.  i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstv i den.
  7.  Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens je udspejder den
      ikke;
  8.  den trdes ikke af stolte Vilddyr, Lven skrider ej frem ad den.
  9.  P Flinten lgger man Hnd og omvlter Bjerge fra Roden;
 10.  i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer jet;
 11.  man tilstopper Strmmenes Kilder og bringer det skjulte for
      Lyset.

 12.  Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
 13.  Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes
      Land;
 14.  Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!"
 15.  Man fr den ej for det fineste Guld, for Slv kan den ikke
      kbes,
 16.  den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
 17.  Guld og Glar kan ej mle sig med den, den fs ej i Bytte for
      gyldne Kar,
 18.  Krystal og Koraller ikke at nvne. At eje Visdom er mere end
      Perler,
 19.  tiopiens Topas kan ej mle sig med den, den opvejes ej med det
      rene Guld.

 20.  Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens
      Sted?
 21.  Den er dulgt for alt levendes je og skjult for Himmelens Fugle;
 22.  Afgrund og Dd m sige: "Vi hrte kun tale derom."
 23.  Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
 24.  thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
 25.  Dengang han fastsatte Vindens Vgt og mlte Vandet med Ml,
 26.  da han satte en Lov for Regnen, afmrked Tordenskyen dens Vej,
 27.  da skued og mnstred han den, han stilled den op og ransaged
      den.

 28.  Men til Mennesket sagde han: "Se, HERRENs Frygt, det er Visdom,
      at sky det onde er Indsigt."


Job 29

  1.  Og Job vedblev at fremstte sit Tankesprog:

  2.  Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
  3.  da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt
      frem i Mrke,
  4.  som i mine modne r, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
  5.  da den Almgtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
  6.  da mine Fdder vaded i Flde, og Olie strmmede, hvor jeg stod,
  7.  da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sde p Torvet.
  8.  Nr Ungdommen s mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og
      stod,
  9.  Hvdinger standsed i Talen og lagde Hnd p Mund,
 10.  Stormnds Rst forstummed, deres Tunge klbed til Ganen;
 11.  ret hrte og priste mig lykkelig, jet s og tilkendte mig re.
 12.  Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjlp, den faderlse, der
      savned en Hjlper;
 13.  den, det gik skvt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
 14.  jeg kldte mig i Retfrd, og den i mig, i Ret som Kappe og
      Hovedbind.
 15.  Jeg var den blindes je, jeg var den lammes Fod;
 16.  jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
 17.  den lovlses Tnder brd jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
 18.  S tnkte jeg da: "Jeg skal d i min Rede, leve s lnge som
      Fniksfuglen;
 19.  min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
 20.  min re er altid ny, min Bue er altid ung i min Hnd!"
 21.  Mig hrte de p og bied, var tavse, mens jeg gav Rd;
 22.  ingen tog Ordet, nr jeg havde talt, mine Ord faldt kvgende p
      dem;
 23.  de bied p mig som p Regn, sprred Munden op efter Vrregn.
 24.  Mistrstige smilte jeg til, mit syns Lys fik de ej til at
      svinde.
 25.  Vejen valgte jeg for dem og sad som Hvding, troned som Konge
      blandt Hrmnd, som den, der gav srgende Trst.


Job 30

  1.  Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fdre
      jeg fandt for ringe at stte iblandt mine Hyrdehunde.
  2.  Og hvad skulde jeg med deres Hnders Kraft? Deres Ungdomskraft
      har de mistet,
  3.  trrede hen af Trang og Sult. De afgnaver rk og demark
  4.  og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrdder er deres Brd.
  5.  Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve rbes der efter dem.
  6.  De bor i Klfter, fulde af Rdsler, i Jordens og Klippernes
      Huler.
  7.  De brler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,
  8.  en dum og navnls t, de joges med Hug af Lande.
  9.  Men nu er jeg Hnsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;
 10.  de afskyr mig, holder sig fra mig, ngter sig ikke af spytte ad
      mig.
 11.  Thi han lste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de
      Tjlerne af.
 12.  Til hjre rejser sig Ynglen, Fdderne slr de fra mig, bygger
      sig Ulykkesveje imod mig
 13.  min Sti har de opbrudt, de hjlper med til mit Fald, og ingen
      hindrer dem i det;
 14.  de kommer som gennem et gabende Murbrud, vlter sig frem under
      Ruiner,
 15.  Rdsler har vendt sig imod mig; min Vrdighed joges bort som af
      Storm, min Lykke svandt som en Sky.
 16.  Min Sjl oplser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:
 17.  Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
 18.  Med vldig Kraft vanskabes mit Kd, det hnger om mig, som var
      det min Kjortel.
 19.  Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Stv og Aske.
 20.  Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du str der og nser
      mig ikke;
 21.  grum er du blevet imod mig, forflger mig med din vldige Hnd.
 22.  Du lfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen
      gennemryster mig;
 23.  thi jeg ved, du frer mig hjem til Dden, til det Hus, hvor alt
      levende samles.
 24.  Dog, mon den druknende ej rkker Hnden ud og rber om Hjlp,
      nr han gr under?
 25.  Mon ikke jeg grder over den, som havde det hrdt, srgede ikke
      min Sjl for den fattiges Skyld?
 26.  Jeg biede p Lykke, men Ulykke kom, jeg hbed p Lys, men Mrke
      kom;
 27.  ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;
 28.  trstesls gr jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og
      rber;
 29.  Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Flle.
 30.  Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brnder af Hede;
 31.  min Citer er blevet til Sorg, min Fljte til hulkende Grd!


Job 31

  1.  Jeg sluttede en Pagt med mit je om ikke at se p en Jomfru;
  2.  hvad var ellers min Lod fra Gud hist oppe, den Arv, den
      Almgtige gav fra det hje?
  3.  Har ikke den lovlse Vanheld i Vente, Uddsmndene Modgang?
  4.  Ser han ej mine Veje og tller alle mine Skridt?
  5.  Har jeg holdt til med Lgn, og hasted min Fod til Svig
  6.  p Rettens Vgtskl veje han mig, s Gud kan kende min Uskyld
  7.  er mit Skridt bjet af fra Vejen, og har mit Hjerte fulgt mine
      jne, hang noget ved mine Hnder,
  8.  da gid jeg m s og en anden fortre, og hvad jeg planted,
      oprykkes med Rode!
  9.  Blev jeg en Dre p Grund at en Kvinde, og har jeg luret ved
      Nstens Dr,
 10.  s dreje min Hustru Kvrn for en anden, og andre bje sig over
      hende!
 11.  Thi sligt var Skndselsdd, Brde, der drages for Retten,
 12.  ja, Ild, der der til Afgrunden og stter hele min Hst i Brand!
 13.  Har jeg ringeagtet min Trls og min Trlkvindes Ret, nr de
      trttede med mig,
 14.  hvad skulde jeg da gre, nr Gud stod op, hvad skulde jeg svare,
      nr han s efter?
 15.  Har ikke min Skaber skabt ham i Moders Skd, har en og samme ej
      dannet os begge i Moders Liv?
 16.  Har jeg afslet ringes nske, ladet Enkens jne vansmgte,
 17.  var jeg ene om at spise mit Brd, har den faderlse ej spist
      deraf
 18.  nej, fra Barnsben fostred jeg ham som en Fader, jeg ledede hende
      fra min Moders Skd.
 19.  Har jeg set en Stakkel blottet for Klder, en fattig savne et
      Tppe
 20.  visselig nej, hans Hofter velsigned mig, nr han varmed sig i
      Uld af mine Lam.
 21.  Har jeg lftet min Bnd mod en faderls, fordi jeg var vis p
      Medhold i Retten,
 22.  s falde min Skulder fra Nakken, s rykkes min Arm af Led!
 23.  Thi Guds Rdsel var kommet over mig, og nr han rejste sig,
      magted jeg intet!
 24.  Har jeg slet min Lid til Guld, kaldt det rene Guld min
      Fortrstning,
 25.  var det min Glde, at Rigdommen voksed, og at min Hnd fik
      sanket s meget,
 26.  s jeg, hvorledes Sollyset strled, eller den herligt skridende
      Mne,
 27.  og lod mit Hjerte sig dre i Ln, s jeg hylded dem med Kys p
      min Hnd
 28.  ogs det var Brde, der drages for Retten, thi da forngted jeg
      Gud hist oppe.
 29.  Var min Avindsmands Fald min Gld jubled jeg, nr han ramtes af
      Vanheld
 30.  nej, jeg tillod ikke min Gane at synde, s jeg bandende krved
      hans Sjl.
 31.  Har min Husflle ej mttet sige: "Hvem mttedes ej af Kd fra
      hans Bord"
 32.  nej, den fremmede l ej ude om Natten, jeg bned min Dr for
      Vandringsmnd.
 33.  Har jeg skjult mine Synder, som Mennesker gr, s jeg dulgte min
      Brde i Brystet
 34.  af Frygt for den store Hob, af Angst for Stamfrnders Ringeagt,
      s jeg blev inden Dre i Stilhed!
 35.  Ak, var der dog en, der hrte p mig! Her er mit Bomrke - lad
      den Almgtige svare! Havde jeg blot min Modparts Indlg!
 36.  Sandelig, tog jeg det p min Skulder, kransed mit Hoved dermed
      som en Krone,
 37.  svared ham for hvert eneste Skridt og mdte ham som en Fyrste.
 38.  Har min Mark mttet skrige over mig og alle Furerne grde,
 39.  har jeg tret dens Kraft uden Vederlag, udslukt dens Ejeres Liv,
 40.  s gro der Tjrn for Hvede og Ukrudt i Stedet for Byg! Her ender
      Jobs Ord.


Job 32

  1.  Da nu hine tre Mnd ikke mere svarede Job, fordi han var
      retfrdig i sine egne jne,
  2.  blussede Vreden op i Buziten Elihu, Barak'els Sn, af Rams
      Slgt. P Job vrededes han, fordi han gjorde sig retfrdigere
      end Gud,
  3.  og p hans tre Venner, fordi de ikke fandt noget Svar og dog
      dmte Job skyldig.
  4.  Elihu havde ventet, s lnge de talte med Job, fordi de var
      ldre end han;
  5.  men da han s, at de tre Mnd intet havde at svare, blussede
      hans Vrede op;

  6.  og Buziten Elihu, Barak'els Sn, tog til Orde og sagde: Ung af
      Dage er jeg, og I er gamle Mnd, derfor holdt jeg mig tilbage,
      angst for at meddele eder min Viden;
  7.  jeg tnkte: "Lad Alderen tale og renes Mngde kundgre Visdom!"
  8.  Dog nden, den er i Mennesket, og den Almgtiges nde giver dem
      Indsigt;
  9.  de gamle er ikke altid de kloge, Oldinge ved ej altid, hvad Ret
      er;
 10.  derfor siger jeg: Hr mig, lad ogs mig komme frem med min
      Viden!
 11.  Jeg biede p, at I skulde tale, lyttede efter forstandige Ord,
      at I skulde finde de rette Ord;
 12.  jeg agtede nje p eder; men ingen af eder gendrev Job og gav
      Svar p hans Ord.
 13.  Sig nu ikke: "Vi stdte p Visdom, Gud m flde ham, ikke et
      Menneske!"
 14.  Mod mig har han ikke rettet sin Tale, og med eders Ord vil jeg
      ikke svare ham.
 15.  De blev bange, svarer ej mer, for dem slap Ordene op.
 18.  Skal jeg tve, fordi de tier og str der uden at svare et Ord?
 17.  Ogs jeg vil svare min Del, ogs jeg vil frem med min Viden!
 18.  Thi jeg er fuld af Ord, nden i mit Bryst trnger p;
 19.  som tilbundet Vin er mit Bryst, som nyfyldte Vinskke nr ved at
      sprnges;
 20.  tale vil jeg for at f Luft, bne mine Lber og svare.
 21.  Forskel gr jeg ikke og smigrer ikke for nogen;
 22.  thi at smigre bruger jeg ikke, snart rev min Skaber mig ellers
      bort!


Job 33

  1.  Men hr nu Job, p min Tale og lyt til alle mine Ord!
  2.  Se, jeg har bnet min Mund, min Tunge taler i Ganen;
  3.  mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Lber frer lutret
      Tale.
  4.  Guds nd har skabt mig, den Almgtiges nde har givet mig Liv.
  5.  Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, md frem!
  6.  Se, jeg er din Lige for Gud, ogs jeg er taget af Ler;
  7.  Rdsel for mig skal ikke skrmme dig, min Hnd skal ej ligge
      tyngende p dig.

  8.  Dog, det har du sagt i mit Phr, jeg hrte s lydende Ord:
  9.  "Jeg er ren og uden Brde, lydels, uden Skyld;
 10.  men han sger Pskud imod mig, regner mig for sin Fjende;
 11.  han lgger mine Fdder i Blokken, vogter p alle mine Veje."

 12.  Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er strre end
      Mennesket.
 13.  Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer p dine Ord?
 14.  Thi p een Mde taler Gud, ja p to, men man nser det ikke:
 15.  I Drmme, i natligt Syn, nr Dvale falder p Mennesker, nr de
      slumrende hviler p Lejet;
 16.  da bner han Menneskers re, gr dem angst med Skrmmebilleder
 17.  for at f Mennessket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden,
 18.  holde hans Sjl fra Graven, hans Liv fra Vbendd.

 19.  Eller han revses med Smerter p Lejet, uafbrudt sfr der Hamp i
      hans Ben;
 20.  Livet i ham vmmes ved Brd og hans Sjl ved lkker Mad
 21.  hans Kd svinder hen, s det ikke ses, hans Knogler, som fr
      ikke ss, bliver blottet;
 22.  hans Sjl kommer Graven nr, hans Liv de drbende Magter.

 23.  Hvis da en Engel er p hans Side, een blandt de tusind Talsmnd,
      som varsler Mennesket Tugt,
 24.  og den viser ham Nde og siger: "Fri ham fra at synke i Graven,
      Lsepenge har jeg fet!"
 25.  da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom.
 26.  Han beder til Gud, og han er ham ndig, han skuer med Jubel hans
      syn, fortller Mennesker om sin Frelse.
 27.  Han synger det ud for Folk: "Jeg synded og krnkede Retten og
      fik dog ej Ln som forskyldt!
 28.  Han har friet min Sjl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med
      Lyst!"
 29.  Se, alle disse Ting gr Gud to Gange, ja tre med Mennesket
 30.  for at redde hans Sjl fra Graven, s han skuer Livets Lys!

 31.  Lyt til og hr mig, Job, ti stille, s jeg kan tale!
 32.  Har du noget at sige, s svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig
      Ret;
 33.  hvis ikke, s hre du p mig, ti stille, at jeg kan lre dig
      Visdom!


Job 34

  1.  Og Elihu tog til Orde og sagde: "Hr mine Ord, I vise, I
      forstandige Mnd, ln mig re!
  3.  Thi ret prver Ord, som Ganen smager p Mad;
  4.  lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden sknne, hvad der
      er godt!

  5.  Job sagde jo: "Jeg er retfrdig, min Ret har Gud sat til Side;
  6.  min Ret til Trods skal jeg vre en Lgner? Sknt brdefri er jeg
      sret til Dden!"

  7.  Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
  8.  sger Selskab med Uddsmnd og Omgang med gudlse Folk!
  9.  Thi han sagde: "Det bder ikke en Mand, at han har Venskab med
      Gud!"

 10.  Derfor, I kloge, hr mig: Det vre langt fra Gud af synde, fra
      den Almgtige at gre ondt;
 11.  nej, han genglder Menneskets Gerning, handler med Manden efter
      hans Frd;
 12.  Gud forbryder sig visselig ej, den Almgtige bjer ej Retten!
 13.  Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
 14.  Drog han sin nd tilbage og tog sin nde til sig igen,
 15.  da udnded Kdet til Hobe, og atter blev Mennesket Stv!

 16.  Har du Forstand, s hr derp, ln re til mine Ord!
 17.  Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dmmer du ham, den
      Retfrdige, Vldige?
 18.  Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du
      er!" til Stormnd,
 19.  som ikke gr Forskel til Fordel for Fyrster ej heller
      foretrkker rig for ringe, thi de er alle hans Hnders Vrk.
 20.  Brat m de d, endda midt om Natten; de store slr han til, og
      borte er de, de vldige fjernes uden Menneskehnd.
 21.  Thi Menneskets Veje er ham for je, han skuer alle dets Skridt;
 22.  der er intet Mrke og intet Mulm, som Uddsmnd kan gemme sig i.
 23.  Thi Mennesket sttes der ingen Frist til at mde i Retten for
      Gud;
 24.  han knuser de vldige uden Forhr og stter andre i Stedet.
 25.  Jeg hvder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide
      styrter han dem;
 26.  for deres Gudlshed sls de snder, for alles jne tugter han
      dem,
 27.  fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
 28.  s de voldte, at ringe rbte til ham, og han mtte hre de armes
      Skrig.

 29.  Tier han stille, hvo vil dmme ham? Skjuler han sit syn, hvo
      vil laste ham? Over Folk og Mennesker vger han dog,
 30.  for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets
      Snarer.
 31.  Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,
 32.  jeg ser det, lr du mig; har jeg gjort Uret, jeg gr det ej
      mer!"
 33.  skal han da gre Gengld, fordi du vil det, fordi du indvender
      noget? Ja du, ikke jeg, skal afgre det, s sig da nu, hvad du
      ved!

 34.  Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mnd, der hrer mig:
 35.  "Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
 36.  Gid Job uden Ophr m prves, fordi han svarer som slette Folk!
 37.  Thi han dynger Synd p Synd, han optrder hovent iblandt os og
      fremfrer mange Ord imod Gud!"


Job 35

  1.  Og Elihu tog til Orde og sagde:
  2.  "Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud,
  3.  at du siger: "Hvad bder det mig, hvad hjlper det mig, at jeg
      ikke synder?"

  4.  Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:
  5.  Lft dit Blik imod Himlen og se, lg Mrke til Skyerne, hvor
      hjt de, er over dig!
  6.  Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Brde svar, hvad gr
      det da ham?
  7.  Er du retfrdig, hvad gavner du ham, hvad mon han fr af din
      Hnd?
  8.  Du Menneske, dig vedkommer din Gudlshed, dig, et Menneskebarn,
      din Retfrd!

  9.  Man skriger over den megen Vold, rber om Hjlp mod de mgtiges
      Arm,
 10.  men siger ej: "Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om
      Natten,
 11.  lrer os mer end Jordens Dyr, gr os vise fremfor Himlens
      Fugle?"
 12.  Der rber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;
 13.  til visse, Gud hrer ej tomme Ord, den Almgtige nser dem ikke,
 14.  endsige din Pstand om ikke at se ham! Vr stille for hans syn
      og bi p ham!
 15.  Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekymrer sig
      stort om Synd,
 16.  s oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store
      Ord.


Job 36

  1.  Og videre sagde Elihu:
  2.  Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til
      Forsvar for Gud.
  3.  Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
  4.  thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen
      Indsigt har du for dig.

  5.  Se, Gud forkaster det stive Sind,
  6.  den gudlse holder han ikke i Live; de arme lader han f deres
      Ret,
  7.  fra retfrdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for
      stedse hos Konger p Tronen i Hjhed.
  8.  Og hvis de bindes i Lnker, fanges i Ndens Bnd,
  9.  s viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede
      sig,
 10.  bner deres re for Tugt og byder dem vende sig bort fra det
      onde.
 11.  Hvis de s hrer og bjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i
      liflig Fryd deres r.
 12.  Men hrer de ikke, falder de for Svrd og opgiver nden i
      Uforstand.
 13.  Men vanhellige Hjerter forbitres; nr han binder dem, rber de
      ikke om Hjlp;
 14.  i Ungdommen dr deres Sjl, deres Liv fr Mandsskgers Lod.
 15.  Den elendige frelser han ved hans Elende og bner hans re ved
      Trngsel.

 16.  Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab;
      ingen Trngsel indjog dig Skrk, fuldt var dit Bord af fede
      Retter.
 17.  Den gudlses som kom til fulde over dig, hans retfrdige Dom
      greb dig fat.
 18.  Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bdens Storhed lede
      dig vild!
 19.  Kan vel dit Skrig gre Ende p Nden, eller det at du opbyder al
      din Kraft?
 20.  Ej m du lnges efter Natten, som. opskrmmer Folkeslag der,
      hvor de er;
 21.  var dig og vend dig ikke til Uret, s du foretrkker ondt for at
      lide.

 22.  Se, ophjet er Gud i sin Vlde, hvo er en Lrer som han?
 23.  Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"
 24.  Se til at ophje hans Vrk, som Mennesker priser i Sang!
 25.  Alle Mennesker ser det med Fryd, sknt ddelige skuer det kun
      fra det fjerne.
 26.  Se, Gud er ophjet, kan ikke ransages, Tal p hans r kan ikke
      fides.
 27.  Thi Drber drager han ud af Havet, i hans Tge siver de ned som
      Regn,
 28.  og Skyerne lader den strmme og dryppe p mange Folk.
 29.  Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
 30.  Se, han breder sin Tge om sig og skjuler Havets Rdder;
 31.  Thi dermed nrer han Folkene, giver dem Brd i Overflod;
 32.  han hyller sine Hnder i Lys og sender det ud imod Mlet;
 33.  hans Torden melder hans Komme, selv Kvget melder hans Optrk.


Job 37

  1.  Ja, derover sklver mit Hjerte, bvende skifter det Sted!
  2.  Lyt dog til hans bragende Rst, til Drnet, der gr fra hans
      Mund!
  3.  Han slipper det ls under hele Himlen, sit Lys til Jordens
      Ender;
  4.  efter det brler hans Rst, med Hjhed brager hans Torden; han
      sparer ikke p Lyn, imedens hans Stemme hres.
  5.  Underfuldt lyder Guds Tordenrst, han ver Vlde, vi fatter det
      ej.
  6.  Thi han siger til Sneen: "Fald ned p Jorden!" til Byger og
      Regnskyl: "Bliv strke!" For alle Mennesker stter han Segl, at
      de ddelige alle m kende hans Gerning.
  8.  De vilde Dyr sger Ly og holder sig i deres Huler:
  9.  Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
 10.  Ved Guds nde bliver der Is, Vandfladen lgges i Fngsel.
 11.  S fylder han Skyen med Vde, Skylaget spreder hans Lys;
 12.  det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfrer
      alt, hvad han byder, p hele den vide Jord,
 13.  hvad enten han slynger det ud som Svbe, eller han sender det
      for at velsigne.
 14.  Job du m lytte hertil, trd frem og mrk dig Guds Undervrker!
 15.  Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys strle frem
      fra sin Sky?
 16.  Fatter du Skyernes Svven, den Alvises Undervrker?
 17.  Du, hvis Klder ophedes, nr Jorden dser ved Sndenvind?
 18.  Hvlver du Himlen sammen med ham, fast som det stbte Spejl?
 19.  Lr mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi f frem for Mrke.
 20.  Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra
      Samling?
 21.  Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mrke Skyer, men et Vejr
      farer hen og renser Himlen,
 22.  fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Hjhed,
 23.  og den Almgtige finder vi ikke. Almgtig og rig p Retfrd
      bjer han ikke Retten;
 24.  derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge nser han ingen.


Job 38

  1.  S svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
  2.  "Hvem fordunkler mit Rd med Ord, som er uden Mening?
  3.  Omgjord som en Mand dine Lnder, jeg vil sprge, og du skal lre
      mig!
  4.  Hvor var du, da jeg grundede Jorden? Sig frem, om du har nogen
      Indsigt!  Hvem bestemte dens Ml - du kender det jo - hvem
      spndte Mlesnor ud derover?
  6.  Hvorp blev dens Sttter snket, hvem lagde dens Hjrnesten,
  7.  mens Morgenstjernerne jubled til Hobe, og alle Gudssnner rbte
      af Glde?
  8.  Hvem stngte for Havet med Porte, dengang det brusende udgik af
      Moders Skd,
  9.  dengang jeg gav det Skyen til Kldning og Tgemulm til Svb,
 10.  dengang jeg brd det en Grnse og indsatte Portsl og Dre
 11.  og sagde: "Hertil og ikke lnger! Her standse dine stolte
      Vover!"
 12.  Har du nogen Sinde kaldt Morgenen frem, ladet Morgenrden vide
      sit Sted,
 13.  s den greb om Jordens Flige og gudlse rystedes bort,
 14.  s den dannedes til som Ler under Segl, fik Farve, som var den
      en Kldning?
 15.  De gudlses Lys toges fra dem, den lftede Arm blev knust.
 16.  Har du mon vret ved Havets Kilder, har du mon vandret p Dybets
      Bund?
 17.  Mon Ddens Porte har vist sig for dig, skued du Mulmets Porte?
 18.  S du ud over Jordens Vidder? Sig frem, om du ved, hvor stor den
      er!
 19.  Hvor er Vejen til Lysets Bolig, og hvor har Mrket mon hjemme,
 20.  s du kunde hente det til dets Rige og bringe det hen p Vej til
      dets Bolig?
 21.  Du ved det, du blev jo fdt dengang, dine Dages Tal er jo stort!
 22.  Har du vret, hvor Sneen gemmes, og skuet, hvor Hagelen vogtes,
 23.  den, jeg gemmer til Trngselens Tid, til Kampens og Krigens Dag?
 24.  Hvor er Vejen did, hvor Lyset deler sig, hvor stenvinden
      spreder sig ud over Jorden?
 25.  Hvem bnede Regnen en Rende og Tordenens Lyn en Vej
 26.  for at vde folketomt Land, rkenen, hvor ingen bor,
 27.  for at kvge de og demark og fremkalde Urter i rkenen?
 28.  Har Regnen mon en Fader, hvem avlede Duggens Drber?
 29.  Af hvilket Skd kom Isen vel frem, hvem fdte mon Himlens Rim?
 30.  Vandet strkner som Sten, Dybets Flade trkker sig sammen.
 31.  Knytter du Syvstjernens Bnd, kan du lse Orions Lnker?
 32.  Lader du Aftenstjemen g op i Tide, leder du Bjrnen med Unger?
 33.  Kender du Himmelens Love, faststter du dens Magt over Jorden?
 34.  Kan du lfte Rsten til Sky, s Vandskyl adlyder dig?
 35.  Sender du Lynene ud, s de gr, og svarer de dig: "Her er vi!"
 36.  Hvem lagde Visdom i sorte Skyer, hvem gav Luftsynet Klgt?
 37.  Hvem er s viis, at han tller Skyerne, hvem hlder Himmelens
      Vandskke om,
 38.  nr Jorden ligger i lte, og Leret klumper sig sammen?


Job 39

  1.  Jager du Rov til Lvinden, stiller du Unglvers hunger,
  2.  nr de dukker sig i deres Huler; ligger p Lur i Krat?
  3.  Hvem skaffer Ravnen de, nr Ungerne skriger til Gud og flakker
      om uden Fde?
  4.  Kender du Tiden, da Stengeden fder, tager du Vare p Hindenes
      Veer,
  5.  tller du mon deres Drgtigheds Mneder, kender du Tiden, de
      fder?
  6.  De lgger sig ned og fder og kaster Kuldet,
  7.  Ungerne trives, gror til i det frie, lber bort og kommer ej til
      dem igen.
  8.  Hvem slap Vildslet ls, hvem lste mon Steppeslets Reb,
  9.  som jeg gav rkenen til Hjem, den salte Steppe til Bolig?
 10.  Det ler ad Byens Larm og hrer ej Driverens Sklden;
 11.  det ransager Bjerge, der har det sin Grsgang, det leder hvert
      Grsstr op.
 12.  Er Vildoksen villig at trlle for dig, vil den st ved din
      Krybbe om Natten?
 13.  Binder du Reb om dens Hals, pljer den Furerne efter dig?
 14.  Stoler du p dens store Krfter; overlader du den din Hst?
 15.  Tror du, den kommer tilbage og samler din Sd p Loen?
 16.  Mon Strudsens Vinge er lam, eller mangler den Dkfjer og Dun,
 17.  siden den betror sine g til Jorden og lader dem varmes i
      Sandet,
 18.  tnker ej p, at en Fod kan knuse dem, Vildtet p Marken trde
      dem snder?
 19.  Hrd ved Ungerne er den, som var de ej dens; spildt er dens
      Mje, det ngster den ikke.
 20.  Thi Gud lod den glemme Visdom og gav den ej Del i Indsigt.
 21.  Nr Skytterne kommer, farer den bort, den ler ad Hest og Rytter.
 22.  Giver du Hesten Styrke, klder dens Hals med Manke
 23.  og lrer den Grshoppens Spring? Dens stolte Prusten indgyder
      Rdsel.
 24.  Den skraber muntert i Dalen, gr Brynjen vligt i Mde;
 25.  den ler ad Rdselen, frygter ikke og viger ikke for Svrdet;
 26.  Koggeret klirrer over den, Spydet og Kllen blinker;
 27.  den sluger Vejen med gungrende Vildskab, den tjler sig ikke,
      nr Hornet lyder;
 28.  et Std i Hornet, straks siger den: Huj! Den vejrer Kamp i det
      fjerne, Kampskrig og Frernes Rb.
 29.  Skyldes det Indsigt hos dig, at Falken svinger sig op og breder
      sin Vinge mod Snden?
 30.  Skyldes det Bud fra dig, at rnen flyver hjt og bygger sin
      hjtsatte Rede?
 31.  Den bygger og bor p Klipper, p Klippens Tinde og Borg;
 32.  den spejder derfra efter de, viden om skuer dens jne.
 33.  Ungerne svlger i Blod; hvor Valen findes, der er den!

 34.  Og HERREN svarede Job og sagde:
 35.  Vil den trttekre tvistes med den Almgtige? Han, som revser
      Gud, han svare herp!


 36.  Da svarede Job HERREN og sagde:
 37.  Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lgger min Hnd p
      min Mund!
 38.  Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gr det
      ej mer!


Job 40

  1.  Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:
  2.  "Omgjord som en Mand dine Lnder, jeg vil sprge, og du skal
      lre mig!
  3.  Mon du vil gre min Ret til intet, dmme mig, for af du selv kan
      f Ret?
  4.  Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?
  5.  Smyk dig med Hjhed og Storhed, kld dig i Glans og Herlighed!
  6.  Udgyd din Vredes Strmme, sl de stolte ned med et Blik,
  7.  bj med et Blik de stolte og knus p Stedet de gudlse,
  8.  skjul dem i Stvet til Hobe og lnk deres syn i Skjulet!
  9.  S vil jeg ogs love dig for Sejren, din hjre har vundet.

 10.  Se Nilhesten! Den har jeg skabt svel som dig. Som Oksen der
      den Grs.
 11.  Se, hvilken Kraft i Lnderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!
 12.  Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet
      sammen;
 13.  dens Knogler er Rr af, Kobber, Benene i den som Stnger af
      Jern.
 14.  Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de
      andre;
 15.  thi Foder til den brer Bjergene, hvor Markens Vildt har
      Legeplads.
 16.  Den lgger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rr;
 17.  Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bkkens Pile yder den
      Hegn.
 18.  Den taber ej Modet, nr Jordan stiger, er rolig, om Strmmen end
      svulmer mod dens Gab.
 19.  Hvem kan gribe den i dens Tnder og trkke Reb igennem dens
      Snude?

 20.  Kan du trkke Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med
      Snre?
 21.  Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens
      Kber?
 22.  Mon den vil trygle dig lnge og give dig gode Ord?
 23.  Mon den vil indg en Pagt med dig, s du fr den til Trl for
      evigt?
 24.  Han du mon lege med den som en Fugl og tjre den for dine
      Pigebrn?
 25.  Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Slgerne?
 26.  Mon du kan spkke dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
 27.  Lg dog engang din Hnd p den! Du vil huske den Kamp og gr det
      ej mer.
 28.  Det Hb vilde blive til Skamme, alene ved Synet l du der.


Job 41

  1.  Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
  2.  Hvem mder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
  3.  Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor strk den er, hvor smukt den er
      skabt.
  4.  Hvem har trukket dens Kldning af, trngt ind i dens dobbelte
      Panser?
  5.  Hvem har bnet dens Ansigts Dre? Rundt om dens Tnder er
      Rdsel.
  6.  Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
  7.  de sidder tt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
  8.  de hnger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i
      hverandre.
  9.  Dens Nysen fremkalder strlende Lys, som Morgenrdens jenlg er
      dens jne.
 10.  Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
 11.  Em str ud af dens Nsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
 12.  Dens nde tnder som gldende Kul, Luer str ud af dens Gab.
 13.  Styrken bor p dens Hals, og Angsten hopper foran den.
 14.  Tt sidder Kdets Knuder, som stbt til Kroppen; de rokkes ikke;
 15.  fast som Sten er dens Hjerte stbt, fast som den nederste
      Mllesten.
 16.  Nr den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gr de af
      Skrk.
 17.  Angriberens Svrd holder ikke Stand, ej Kastevben, Spyd eller
      Pil.
 18.  Jern regner den kun for Halm og Kobber for trsket Tr;
 19.  Buens Sn slr den ikke p Flugt, Slyngens Sten bliver Str for
      den,
 20.  Stridskllen regnes for Rr, den ler ad det svirrende Spyd.
 21.  P Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som
      Trskesldens;
 22.  Dybet fr den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gr den af
      Floden;
 23.  bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Slverhr.
 24.  Dens Lige findes ikke p Jord, den er skabt til ikke at frygte.
 25.  Alt, hvad hjt er, rddes for den, den er Konge over alle stolte
      Dyr.


Job 42

  1.  S svarede Job HERREN og sagde:
  2.  "Jeg ved, at du magter alt, for dig er intet umuligt!
  3.  "Hvem fordunkler mit Rd med Ord, som er uden Indsigt?" Derfor:
      jeg talte uden Forstand om noget, som var mig for underfuldt, og
      som jeg ej kendte til.
  4.  Hr dog, og jeg vil tale, jeg vil sprge, og du skal lre mig!
  5.  Jeg havde kun hrt et Rygte om dig, men nu har mit je set dig;
  6.  jeg tager det derfor tilbage og angrer i Stv og Aske!

  7.  Men efter at HERREN havde talet disse Ord til Job, sagde han til
      Temaniten Elifaz: "Min Vrede er blusset op mod dig og dine to
      Venner, fordi I ikke talte rettelig om mig som min Tjener Job!
  8.  Tag eder derfor syv Tyre og syv Vdre og g til min Tjener Job
      og bring et Brndoffer for eder. Og min Tjener Job skal g i
      Forbn for eder, thi ham vil jeg bnhre, s jeg ikke gr en
      Ulykke p eder, fordi I ikke talte rettelig om mig som min
      Tjener Job!"
  9.  S gik Temaniten Elifaz, Sjuhiten Bildad og Na'amatiten Zofar
      hen og gjorde, som HERREN havde sagt, og HERREN bnhrte Job.

 10.  Og HERREN vendte Jobs Skbne, da han gik i Forbn for sine
      Venner; og HERREN gav Job alt, hvad han havde ejet, tvefold
      igen.
 11.  S kom alle hans Brdre og Sstre og alle, der kendte ham
      tilforn, og holdt Mltid med ham i hans Hus, og de viste ham
      deres Medflelse og trstede ham over al den Ulykke, HERREN
      havde bragt over ham, og de gav ham hver en Kesita og en
      Guldring.
 12.  Og HERREN velsignede Jobs sidste Tid mere end hans frste. Han
      fk 14000 Stykker Smkvg, og 1000 Aseninder.
 13.  Og han fik syv Snner og tre Dtre,
 14.  og han kaldte den ene Jemima, den anden Kezia og den tredje
      Keren-Happuk.
 15.  S smukke Kvinder som Jobs Dtre fandtes ingensteds p Jorden;
      og deres Fader gav dem Arv imellem deres Brdre:
 16.  Siden levede Job 140 r og s sine Brn og Brnebrn, fire
      Slgtled.
 17.  S dde Job gammel og mt af Dage.


Salmerne

Salme 1

  1.  Salig den Mand, som ikke gr efter gudlses Rd, str p
      Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag,
  2.  men har Lyst til HERRENs Lov, og som grunder p hans Lov bde
      Dag og Nat.
  3.  Han er som et Tr, der, plantet ved Bkke, brer sin Frugt til
      rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gr, fr han
      Lykke til.

  4.  De gudlse derimod er som Avner, Vinden bortvejrer.
  5.  Derfor bestr de gudlse ikke i Dommen og Syndere ej i
      retfrdiges Menighed.
  6.  Thi HERREN kender retfrdiges Vej, men gudlses Vej brydes af.

Salme 2

  1.  Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pnser Folkefrd p hvad ffngt
      er?
  2.  Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Rd mod HERREN og
      mod hans Salvede:
  3.  "Lad os sprnge deres Bnd og kaste Rebene af os!"

  4.  Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.
  5.  S taler han til dem i Vrede, forfrder dem i sin Harme:
  6.  "Jeg har dog indsat min Konge p Zion, mit hellige Bjerg!"
  7.  Jeg kundgr HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Sn,
      jeg har fdt dig i Dag!
  8.  Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord
      i Eje;
  9.  med Jernspir skal du knuse dem og sndersl dem som en
      Pottemagers Kar!"

 10.  Og nu, I Konger, vr kloge, lad eder rde, I Jordens Dommere,
 11.  tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bven!
 12.  Kysser Snnen, at ikke han vredes og I forgr! Snart blusset
      hans Vrede op. Salig hver den, der lider p ham!

Salme 3

  1.  (En Salme af David, da han flygtede for sin sn Absalom.)
  2.  HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig
      mod mig,
  3.  mange, som siger om min Sjl: "Der er ingen Frelse for ham hos
      Gud!" - Sela.

  4.  Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min re og den, der lfter
      mit Hoved.
  5.  Jeg rber hjlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige
      Bjerg. - Sela.
  6.  Jeg lagde mig og sov ind, jeg vgned, thi HERREN holder mig
      oppe.
  7.  Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig
      mod mig.

  8.  Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog
      du p Kind, du brd de gudlses Tnder!
  9.  Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! - Sela.

Salme 4

  1.  (Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.)
  2.  Svar, nr jeg rber, min Retfrds Gud! I Trngsel skaffede du
      mig Rum. Vr ndig og hr min Bn!

  3.  Hvor lnge, I Mnd, skal min re skndes? Hvor lnge vil I elske
      Tomhed, sge Lgn? - Sela.
  4.  Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; nr jeg pkalder
      HERREN, hrer han mig.
  5.  Vredes kun, men forsynd eder ikke, tnk efter p eders Leje og
      ti! - Sela.
  6.  Bring rette Ofre og stol p HERREN!

  7.  Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Oplft p os dit syns Lys!
  8.  HERRE, du sknked mit Hjerte en Glde, strre end deres, da Korn
      og Most fld over.
  9.  I Fred gr jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader
      mig bo alene i Tryghed.

Salme 5

  1.  (Til sangmesteren. El-hannehilot. En salme af David.)
  2.  HERRE, lytt til mit Ord og agt p mit suk,
  3.  ln re til mit Ndrb, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig!
  4.  rle hrer du, HERRE, min Rst, rle bringer jeg dig min Sag og
      spejder.

  5.  Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke
      gste dig,
  6.  for dig skal Drer ej trde frem, du hader hver Uddsmand,
  7.  tilintetgr dem, der farer med Lgn; en blodstnkt, svigefuld
      Mand er HERREN en Afsky.
  8.  Men jeg kan g ind i dit Hus af din store Nde og vendt mod dit
      hellige Tempel bje mig i din Frygt.

  9.  S led mig for mine Fjenders Skyld i din Retfrd, HERRE, jvn
      din Vej for mit Ansigt!
 10.  Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund,
      Struben en ben Grav, deres Tunge er glat.
 11.  Dm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rnker, bortstd dem for
      deres Synders Mngde, de trodser jo dig.
 12.  Lad alle gldes, som lider p dig, evindelig frydes, skrm dem,
      som elsker dit Navn, lad dem juble i dig!
 13.  Thi du velsigner den retfrdige, HERRE, du dkker ham med Nde
      som Skjold.

Salme 6

  1.  (Til sangmesteren. Med strengespil. Efter den ottende. En
      salme af David.)
  2.  HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,
  3.  vr mig ndig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod sklver, lg
      mig, Herre!
  4.  Sre sklver min Sjl; o HERRE, hvor lnge endnu?
  5.  Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjl, hjlp mig dog for din
      Miskundheds Skyld!
  6.  Thi i Dden kommes du ikke i Hu, i Ddsriget hvo vil takke dig
      der?
  7.  Jeg er s trt af at sukke; jeg vder hver Nat mit Leje, bader
      med Trer min Seng;
  8.  mit je hentres af Sorg, slves for alle mine Fjenders Skyld.

  9.  Vig fra mig, alle I Uddsmnd, thi HERREN har hrt min Grd,
 10.  HERREN har hrt min Tryglen, min Bn tager HERREN imod.
 11.  Beskmmes skal alle mine Fjender og sre forfrdes, brat skal de
      vige med Skam.

Salme 7

  1.  (En Sjiggajon af David, som han sang for HERREN i anledning af
      benjaminitten Kusj' ord.)
  2.  HERRE min Gud, jeg lider p dig, frels mig og fri mig fra hver
      min Forflger,
  3.  at han ej som en Lve skal rive mig snder, bortrive, uden at
      nogen befrier.
  4.  HERRE min Gud, har jeg handlet s, er der Uret i mine Hnder,
  5.  har jeg voldet dem ondt, der holdt Fred med mig, uden rsag
      gjort mine Fjender Men,
  6.  s forflge og indhente Fjenden min Sjl, han trde mit Liv til
      Jorden og kaste min re i Stvet. - Sela.

  7.  HERRE, st op i din Vrede, rejs dig imod mine Fjenders Fnysen,
      vgn op, min Gud, du stte Retten!
  8.  Lad Folkeflokken samles om dig, tag Sde over den hist i det
      hje!
  9.  HERREN dmmer Folkeslag. Mig dmme du, HERRE, efter min Retfrd
      og Uskyld!
 10.  P gudlses Ondskab gre du Ende, stt den retfrdige, du, som
      prver Hjerter og Nyrer, retfrdige Gud.
 11.  Mit Skjold er hos Gud, han frelser de oprigtige af Hjertet;
 12.  retfrdig som Dommer er Gud, en Gud, der hver Dag vredes.

 13.  Visselig hvsser han atter sit Svrd, han spnder sin Bue og
      sigter;
 14.  men mod sig selv har han rettet de drbende Vben, gjort sine
      Pile til brndende Pile.
 15.  Se, hanundfanger Tomhed, svanger med Ulykke fder han Blndvrk;
 16.  han grov en Grube, han huled den ud, men faldt i den Grav, han
      gjorde.
 17.  Ulykken falder ned p hans Hoved, hans Uret rammer hans egen
      Isse.
 18.  Jeg vil takke HERREN for hans Retfrd, lovsynge HERREN den
      Hjestes Navn.

Salme 8

  1.  (Til sangmesteren. Al-haggittit. En salme af David.)
  2.  HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn p den vide Jord du,
      som bredte din Hjhed ud over Himlen!
  3.  Af spdes og diendes Mund har du rejst dig et Vrn for dine
      Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hvner.

  4.  Nr jeg ser din Himmel, dine Fingres Vrk, Mnen og Stjernerne,
      som du skabte,
  5.  hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Menneskebarn,
      at du tager dig af ham?
  6.  Du gjorde ham lidet ringere end Gud. med re og Herlighed kroned
      du ham;
  7.  du satte ham over dine Hnders Vrk, alt lagde du under hans
      Fdder,
  8.  Smkvg og Okser til Hobe, ja, Markens vilde Dyr,
  9.  Himlens Fugle og Havets Fisk, alt, hvad der farer ad Havenes
      Stier.
 10.  HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn p den vide Jord!

Salme 9

  1.  (Til sangmesteren. Al-mut-labben. En Salme af David.)
  2.  Jeg vil takke HERREN af hele mit Hjerte, kundgre alle dine
      Undere,
  3.  glde og fryde mig i dig, lovsynge dit Navn, du Hjeste,
  4.  fordi mine Fjender veg, faldt og forgik for dit syn.
  5.  Thi du hvded min Ret og min Sag, du sad p Tronen som Retfrds
      Dommer.
  6.  Du trued ad Folkene, rydded de gudlse ud, deres Navn har du
      slettet for evigt.
  7.  Fjenden er borte, lagt de for stedse, du omstyrted Byer, de
      mindes ej mer.

  8.  Men HERREN troner evindelig, han rejste sin Trone til Dom,
  9.  skal dmme Verden med Retfrd, flde Dom over Folkefrd med Ret.
 10.  HERREN blev de fortryktes Tilflugt, en Tilflugt i
      Trngselstider;
 11.  og de stoler p dig, de, som kender dit Navn, thi du svigted ej
      dem, der sgte dig, HERRE.
 12.  Lovsyng HERREN, der bor p Zion, kundgr blandt Folkene, hvad
      han har gjort!
 13.  Thi han, der hvner Blodskyld, kom dem i Hu, han glemte ikke de
      armes Rb:
 14.  "HERRE, vr ndig, se, hvad jeg lider af Avindsmnd, du, som
      lfter mig op fra Ddens Porte,
 15.  at jeg kan kundgre al din Pris, juble over din Frelse i Zions
      Datters Porte!"
 16.  Folkene sank i Graven, de grov, deres Fod blev hildet i Garnet,
      de satte.
 17.  HERREN blev benbar, holdt Dom, den gudlse hildedes i sine
      Hnders Gerning. - Higgajon Sela.
 18.  Til Ddsriget skal de gudlse fare, alle Folk, der ej kommer Gud
      i Hu.
 19.  Thi den fattige glemmes ikke for evigt, ej skuffes evindelig
      ydmyges Hb.

 20.  Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker f Magten, lad Folkene
      dmmes for dit syn;
 21.  HERRE, sl dem med Rdsel, lad Folkene kende, at de er
      Mennesker! - Sela.

Salme 10

  1.  Hvorfor str du s fjernt, o Herre, hvi dlger du dig i
      Trngselstider?
  2.  Den gudlse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rnker, han
      spinder;
  3.  thi den gudlse praler af sin Sjls Attr, den gridske
      forbander, ringeagter HERREN.
  4.  Den gudlse siger i Hovmod: "Han hjemsger ej, der er ingen
      Gud"; det er alle hans Tanker.
  5.  Dog altid lykkes hans Vej, hjt over ham gr dine Domme; han
      blser ad alle sine Fjender.
  6.  Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nd fra Slgt
      til Slgt."
  7.  Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordrv og Uret er
      under hans Tunge;
  8.  han lgger sig p Lur i Landsbyer, drber i Ln den skyldfri,
      efter Staklen spejder hans jne;
  9.  han lurer i Skjul som Lve i Krat, p at fange den arme lurer
      han, han fanger den arme ind i sit Garn;
 10.  han dukker sig, sidder p Spring, og Staklerne falder i hans
      Kler.
 11.  Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit syn; han ser
      det aldrig."

 12.  Rejs dig, HERRE! Gud, lft din Hnd, de arme glemme du ikke!
 13.  Hvorfor skal en gudls spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsger
      ikke?
 14.  Du skuer dog Mje og Kvide, ser det og tager det i din Hnd;
      Staklen tyr hen til dig, du er den faderlses Hjlper.
 15.  Knus den ondes, den gudlses Arm, hjemsg hans Gudlshed, s den
      ej findes!

 16.  HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af
      hans Land;
 17.  du har hrt de ydmyges nske, HERRE, du styrker deres Hjerte,
      vender ret til
 18.  for at skaffe fortrykte og faderlse Ret. Ikke skal ddelige mer
      ve Vold.

Salme 11

  1.  (Til sangmesteren. Af David.)
      Jeg tager min Tilflugt til HERREN! Hvor kan I sige til min Sjl:
      "Fly som en Fugl til Bjergene!
  2.  Thi se, de gudlse spnder Buen, lgger Pilen til Rette p
      Strengen for i Mrke at ramme de oprigtige af Hjertet.
  3.  Nr selv Grundpillerne styrter, hvad gr den retfrdige da?"

  4.  HERREN er i sin hellige Hal, i Himlen er HERRENs Trone; p
      Jorderig skuer hans jne ned, hans Blik ransager Menneskens
      Brn;
  5.  retfrdige og gudlse ransager HERREN; dem, der elsker Uret,
      hader hans Sjl;
  6.  over gudlse sender han Regn af Glder og Svovl, et Stormvejr er
      deres tilmlte Bger.
  7.  Thi retfrdig er HERREN, han elsker at ve Retfrd, de oprigtige
      skuer hans syn!

Salme 12

  1.  (Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.)
  2.  HERRE, hjlp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt
      Menneskens Brn;
  3.  de taler Lgn, den ene til den anden, med svigefulde Lber og
      tvedelt Hjerte.
  4.  Hver svigefuld Lbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store
      Ord,
  5.  dem, som siger: "Vor Tunge gr os strke, vore Lber er med os,
      hvo er vor Herre?"

  6.  "For armes Nd og fattiges Suk vil jeg nu st op", siger HERREN,
      "jeg frelser den, som man blser ad."

  7.  HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Slv.
  8.  HERRE, du vogter os, vrner os evigt mod denne Slgt.
  9.  De gudlse frdes frit overalt, nr Skarn ophjes blandt
      Menneskens Brn.

Salme 13

  1.  (Til sangmesteren. En salme af David.)
  2.  Hvor lnge vil du evigt glemme mig, Herre, hvor lnge skjule dit
      syn for mig?
  3.  Hvor lnge skal jeg huse Sorg i min Sjl, Kvide i Hjertet Dag og
      Nat? Hvor lnge skal Fjenden ophje sig over mig?

  4.  Se til og svar mig, HERRE min Gud, klar mine jne, s jeg ej
      sover ind i Dden
  5.  og min Fjende skal sige: "Jeg overvandt ham!" mine Uvenner
      juble, fordi jeg vakler!
  6.  Dog stoler jeg fast p din Miskundhed, lad mit Hjerte juble over
      din Frelse! Jeg vil synge for HERREN, thi han var mig god!

Salme 14

  1.  (Til sangmesteren. Af David.)
      Drerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt
      handler de, ingen gr godt.
  2.  HERREN skuer ned fra Himlen p Menneskens Brn for at se, om der
      findes en forstandig, nogen, der sger Gud.
  3.  Afveget er alle, til Hobe fordrvet, ingen gr godt, end ikke
      een!

  4.  Er alle de Uddsmnd da uden Forstand, der der mit Folk, som d
      de Brd, og ikke pkalder HERREN?
  5.  Af Rdsel gribes de da, thi Gud er i de retfrdiges Slgt.
  6.  Gr kun den armes Rd til Skamme, HERREN er dog hans Tilflugt.

  7.  Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Nr HERREN vender Folkets
      Skbne, skal Jakob juble, Israel gldes!

Salme 15

  1.  (En salme af David.)
      HERRE, hvo kan gste dit Telt, hvo kan bo p dit hellige Bjerg?
  2.  Den, som vandrer fuldkomment og ver Ret, taler Sandhed af sit
      Hjerte;
  3.  ikke bagtaler med sin Tunge, ikke volder sin Nste ondt og ej
      bringer Skam over Ven,
  4.  som agter den forkastede ringe, men rer dem, der frygter
      HERREN, ej bryder Ed, han svor til egen Skade,
  5.  ej lner Penge ud mod ger og ej tager Gave mod skyldfri. Hvo
      sledes gr, skal aldrig rokkes.

Salme 16

  1.  (En miktam af David.)
      Vogt mig, Gud, thi jeg lider p dig!
  2.  Jeg siger til HERREN: "Du er min Herre; jeg har ikke andet Gode
      end dig.
  3.  De hellige, som er i Landet, de er de herlige, hvem al min Hu
      str til."
  4.  Mange Kvaler rammer dem, som vlger en anden Gud; deres Blodofre
      vil jeg ikke udgyde, ej tage deres Navn i min Mund.
  5.  HERREN er min tilmlte Del og mit Bger. Du holder min Arvelod i
      Hvd.
  6.  Snorene faldt mig p liflige Steder, ja, en dejlig Arvelod
      tilfaldt mig.
  7.  Jeg vil prise HERREN, der gav mig Rd, mine Nyrer maner mig,
      selv om Natten.

  8.  Jeg har altid HERREN for je, han er ved min hjre, jeg rokkes
      ikke.
  9.  Derfor gldes mit Hjerte, min re jubler, endogs mit Kd skal
      bo i Tryghed.
 10.  Thi Ddsriget giver du ikke min Sjl, lader ikke din hellige
      skue Graven.
 11.  Du lrer mig Livets Vej; man mttes af Glde for dit syn,
      Livsalighed er i din hjre for evigt.

Salme 17

  1.  (En bn af David.)
      HERRE, hr en retfrdig Sag, lyt til min Klage ln re til Bn
      fra sviglse Lber!
  2.  Fra dig skal min Ret udg, thi hvad ret er, ser dine jne.
  3.  Prv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej
      Svig hos mig.
  4.  Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Lbers
      Ord vogted jeg mig for Voldsmnds Veje;
  5.  mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej p min Gang.

  6.  Jeg rber til dig, thi du svarer mig, Gud, bj ret til mig, hr
      p mit Ord!
  7.  Vis, dig underfuldt ndig, du Frelser for dem, der tyr til din
      hjre for Fjender!
  8.  Vogt mig som jestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
  9.  for gudlse, der ver Vold imod mig, glubske Fjender, som
      omringer mig;
 10.  de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund frer
      Hovmodstale.
 11.  De omringer os, overalt hvor vi gr, de sigter p at sl os til
      Jorden.
 12.  De er som den rovgridske Lve, den unge Lve, der ligger p Lur.

 13.  Rejs dig, HERRE, trd ham i Mde, kast ham til Jorden, fri med
      dit Svrd min Sjl fra den gudlses Vold,
 14.  fra Mndene, HERRE, med din Hnd, fra ddelige Mnd - lad dem f
      deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forrd af
      Vrede, lad Brnene mttes dermed og efterlade deres Brn, hvad
      de levner!
 15.  Men jeg skal i Retfrd skue dit syn, mttes ved din Skikkelse,
      nr jeg vgner.

Salme 18

  1.  (Til sangmesteren. Af HERRENS tjener David, som sang HERREN
      denne sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans
      fjenders og af Sauls hnd.
  2.  Han sang:) HERRE, jeg har dig hjerteligt kr, min Styrke!
  3.  HERRE, min Klippe, min Borg. min Befrier, min Gud, mit Bjerg,
      hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Vrn!
  4.  Jeg pkalder HERREN, den Hjlovede, og frelses fra mine Fjender.

  5.  Ddens Reb omsluttede mig, delggelsens Strmme forfrdede mig,
  6.  Ddsrigets Reb omspndte mig, Ddens Snarer faldt over mig;
  7.  i min Vnde pkaldte jeg HERREN og rbte til min Gud. Han hrte
      min Rst fra sin Helligdom, mit Rb fandt ind til hans rer!
  8.  Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bved og
      rysted, thi hans Vrede blussede op.
  9.  Rg for ud af hans Nse, fortrende Ild af hans Mund, Glder
      gnistrede fra ham.
 10.  Han snkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fdder;
 11.  bret af Keruber flj han, svved p Vindens Vinger;
 12.  han omgav sig med Mulm som en Bolig, mrke Vandmasser,
      vandfyldte Skyer.
 13.  Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildglder gennem hans
      Skyer.
 14.  HERREN tordnede fra Himlen, den Hjeste lod hre sin Rst, Hagl
      og Ildglder.
 15.  Han udslyngede Pile, adsplittede dem, Lyn i Mngde og skrmmede
      dem.
 16.  Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din
      Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
 17.  Han udrakte Hnden fra det hje og greb mig, drog mig op af de
      vldige Vande,
 18.  frelste mig fra mine mgtige Fjender, fra mine Avindsmnd; de
      var mig for strke.
 19.  P min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til
      Vrn.
 20.  Han frte mig ud i bent Land, han frelste mig, thi han havde
      Behag i mig.

 21.  HERREN gengldte mig efter min Retfrd, lnned mig efter mine
      Hnders Uskyld;
 22.  thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudlshed ikke min
      Gud
 23.  hans Bud stod mig alle for je, hans Lov skd jeg ikke fra mig.
 24.  Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brde.
 25.  HERREN lnned mig efter min Retfrd, mine Hnders Uskyld, som
      stod ham for je!
 26.  Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
 27.  du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
 28.  De arme giver du Frelse, hovmodiges jne Skam!

 29.  Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mrke.
 30.  Thi ved din Hjlp sndrer jeg Mure, ved min Guds Hjlp springer
      jeg over Volde.
 31.  Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold
      for alle, der stter deres Lid til ham.

 32.  Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
 33.  den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jvnede Vejen for mig,
 34.  gjorde mine Fdder som Hindens og gav mig Fodfste p Hjene,
 35.  oplrte min Hnd til Krig, s mine Arme spndte Kobberbuen!
 36.  Du gav mig din Frelses Skjold, din hjre stttede mig, din
      Nedladelse gjorde mig stor;
 37.  du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
 38.  Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte frst om, da de var
      gjort til intet,
 39.  slog dem ned, s de ej kunde rejse sig, men l faldne under min
      Fod.
 40.  Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du
      i Kn for mig;
 41.  du slog mine Fjender p Flugt, mine Avindsmnd rydded jeg af
      Vejen.
 42.  De rbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
 43.  Jeg knuste dem som Stv for Vinden, fejed dem bort som
      Gadeskarn.

 44.  Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags
      Hvding; nu tjener mig ukendte Folk;
 45.  hrer de om mig, lyder de mig, Udlandets Snner kryber for mig;
 46.  Udlandets Snner vansmgter, slber sig frem af deres Skjul.
 47.  HERREN lever, hjlovet min Klippe, ophjet vre min Frelses Gud,
 48.  den Gud, som giver mig Hvn, tvinger Folkeslag under min Fod
 49.  og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophjer mig over mine
      Modstandere, fra Voldsmnd frelser du mig.
 50.  HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit
      Navn,
 51.  du, som kraftig hjlper din Konge og viser din Salvede
      Miskundhed, David og hans t evindelig.

Salme 19

  1.  (Til sangmesteren. En salme af David.)
  2.  Himlen forkynder Guds re, Hvlvingen kundgr hans Hnders vrk.
  3.  Dag brer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.
  4.  Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden hres,
  5.  nr Himlens Rst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs
      Ende. P Himlen rejste han Solen et Telt;
  6.  som en Brudgom gr den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved
      at lbe sin Bane,
  7.  rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omlb nr til den
      anden. Intet er skjult for dens Gld.

  8.  HERRENs Lov er fuldkommen, kvger Sjlen, HERRENs Vidnesbyrd
      holder, gr enfoldig viis,
  9.  HERRENs Forskrifter er rette, glder Hjertet, HERRENs Bud er
      purt, giver jet Glans,
 10.  HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed,
      rette til Hobe,
 11.  kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mngde, sde fremfor
      Honning og Kubens Saft.
 12.  Din Tjener tager og Vare p dem; at holde dem lnner sig rigt.

 13.  Hvo mrker selv, at han fejler? Tilgiv mig lnlige Brst!
 14.  Vrn ogs din Tjener mod frkke, ej rde de over mig! S bliver
      jeg uden Lyde og fri for svare Synder.
 15.  Lad min Munds Ord vre dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker n
      frem for dit syn, HERRE, min Klippe og min Genlser!

Salme 20

  1.  (Til sangmesteren. En salme af David.)
  2.  P trngselens dag bnhre Herren dig, vrne dig Jakobs Guds
      Navn!
  3.  Han sende dig Hjlp fra Helligdommen, fra Zion styrke han dig;
  4.  han komme alle dine Afgrdeofre i Hu og tage dit Brndoffer
      gyldigt! - Sela.
  5.  Han give dig efter dit Hjertes Attr, han fuldbyrde alt dit Rd,
  6.  at vi m juble over din Frelse, lfte Banner i vor Guds Navn !
      HERREN opfylde alle dine Bnner!

  7.  Nu ved jeg, at HERREN frelser sin Salvede og svarer ham fra sin
      hellige Himmel med sin hjres frelsende Vlde.
  8.  Nogle stoler p Heste, andre p Vogne, vi sejrer ved HERREN vor
      Guds Navn.
  9.  De synker i Kn og falder, vi rejser os og kommer atter p Fode.
 10.  HERRE, frels dog Kongen og svar os, den Dag vi kalder!

Salme 21

  1.  (Til sangmesteren. En salme af David.)
  2.  HERRE, Kongen er glad ved din Vlde, hvor frydes han hjlig over
      din Frelse!
  3.  Hvad hans Hjerte nskede, gav du ham, du afslog ikke hans Lbers
      Bn. - Sela.
  4.  Du kom ham i Mde med rig Velsignelse, satte en Krone af Guld p
      hans Hoved.
  5.  Han bad dig om Liv, og du gav ham det, en Rkke af Dage uden
      Ende.
  6.  Stor er hans Glans ved din Frelse, Hjhed og Hder lgger du p
      ham.
  7.  Ja, evig Velsignelse gav du ham, med Fryd for dit syn glded du
      ham.
  8.  Thi Kongen stoler p HERREN, ved den Hjestes Nde rokkes han
      ikke.

  9.  Til alle dine Fjender nr din Hnd, din hjre nr dine
      Avindsmnd.
 10.  Du gr dem til et luende Bl, nr du viser dig; HERREN sluger
      dem i sin Vrede. Ild fortrer dem.
 11.  Du rydder bort deres Frugt af Jorden, deres Sd blandt
      Menneskens Brn.
 12.  Thi de sger at volde dig ondt, spinder Rnker, men evner intet;
 13.  thi du slr dem p Flugt, med din Bue sigter du mod deres
      Ansigt.

 14.  HERRE, st op i din Vlde, med Sang og med Spil vil vi prise dit
      Storvrk!

Salme 22

  1.  (Til sangmesteren. Efter "morgenrdens hind". En salme af David.)
  2.  Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til
      Trods er Frelsen mig fjern.
  3.  Min Gud, jeg rber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men
      finder ej Hvile.
  4.  Og dog er du den hellige, som troner p Israels Lovsange.
  5.  P dig forlod vore Fdre sig, forlod sig, og du friede dem;
  6.  de rbte til dig og frelstes, forlod sig p dig og blev ikke til
      Skamme.
  7.  Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk
      til Spe;
  8.  alle, der ser mig, hner mig, vrnger Mund og ryster p Hovedet:
  9.  "Han har vltet sin Sag p HERREN; han fri ham og frelse ham,
      han har jo Velbehag i ham."

 10.  Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min
      Moders Bryst;
 11.  p dig blev jeg kastet fra Moders Skd, fra Moders Liv var du
      min Gud.
 12.  Vr mig ikke fjern, thi Trngslen er nr, og ingen er der, som
      hjlper!
 13.  Strke Tyre str omkring mig, Basans vldige omringer mig,
 14.  spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brlende Lver.
 15.  Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit
      Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet p mig;
 16.  min Gane er tr som et Potteskr til Gummerne klber min Tunge,
      du lgger mig ned i Ddens Stv.
 17.  Thi Hunde str omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har
      gennemboret mine Hnder og Fdder,
 18.  jeg kan tlle alle mine Ben; med Skadefryd ser de p mig.
 19.  Mine Klder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
 20.  Men du, o HERRE, vr ikke fjern, min Redning, il mig til Hjlp!
 21.  Udfri min Sjl fra Svrdet, min eneste af Hundes Vold!
 22.  Frels mig fra Lvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bnhrt
      mig.

 23.  Dit Navn vil jeg kundgre for mine Brdre, prise dig midt i
      Forsamlingen:
 24.  "I, som frygter HERREN, pris ham, r ham; al Jakobs t, bv for
      ham, al Israels t!
 25.  Thi han foragtede ikke, forsmede ikke den armes Rb, skjulte
      ikke sit syn for ham, men hrte, da han rbte til ham!"
 26.  Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Lfter
      iblandt de fromme;
 27.  de ydmyge skal spise og mttes; hvo HERREN sger, skal prise
      ham; deres Hjerte leve for evigt!
 28.  Den vide Jord skal mrke sig det og omvende sig til HERREN, og
      alle Folkenes Slgter skal tilbede for hans syn;
 29.  thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.
 30.  De skal tilbede ham alene, alle Jordens mgtige; de skal bje
      sig for hans syn, alle, der nedsteg i Stvet og ikke holdt
      deres Sjl i Live.
 31.  Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slgten,
      der kommer;
 32.  de skal forkynde et Folk, der fdes, hans Retfrd. Thi han greb
      ind.

Salme 23

  1.  (En salme af David.)
      HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes,
  2.  han lader mig ligge p grnne Vange. Til Hvilens Vande leder han
      mig, han kvger min Sjl,
  3.  han frer mig ad rette Veje for sit Navns Skyld.
  4.  Skal jeg end vandre i Ddsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi
      du er med mig, din Kp og din Stav er min Trst.

  5.  I mine Fjenders Psyn dkker du Bord for mig, du salver mit
      Hoved med Olie, mit Bger flyder over.
  6.  Kun Godhed og Miskundhed flger mig alle mine Dage, og i HERRENs
      Hus skal jeg bo gennem lange Tider.

Salme 24

  1.  (Af David. En salme.)
      HERRENs er Jorden og dens Fylde, Jorderig og de, som bor derp;
  2.  thi han har grundlagt den p Have, grundfstet den p Strmme.
  3.  Hvo kan g op p HERRENs Bjerg, og hvo kan st p hans hellige
      Sted?
  4.  Den med skyldfri Hnder og Hjertet rent, som ikke stter sin Hu
      til Lgn og ikke svrger falsk;
  5.  han fr Velsignelse fra HERREN, Retfrdighed fra sin Frelses
      Gud.
  6.  S er den Slgt, som sprger efter ham, som sger dit syn,
      Jakobs Gud! - Sela.

  7.  Lft eders Hoveder, I Porte, lft jer, I ldgamle Dre, at rens
      Konge kan drage ind!
  8.  Hvo er den rens Konge? HERREN, strk og vldig, HERREN, vldig
      i Krig!
  9.  Lft eders Hoveder, I Porte, lft jer, I ldgamle Dre, at rens
      Konge kan drage ind!
 10.  Hvo er han, den rens Konge? HERREN, Hrskarers Herre, han er
      rens Konge! - Sela.

Salme 25

  1.  (Af David.)
      HERRE, jeg lfter min sjl til dig
  2.  min Gud jeg stoler p dig, lad mig ikke beskmmes, lad ej mine
      Fjender fryde sig over mig.
  3.  Nej, ingen som bier p dig, skal beskmmes; beskmmes skal de,
      som er trolse uden Grund.
  4.  Lad mig kende dine Veje, HERRE lr mig dine Stier.
  5.  Led mig p din Sandheds Vej og lr mig, thi du er min Frelses
      Gud; jeg bier bestandig p dig.
  6.  HERRE, kom din Barmhjertighed i Hu og din Nde, den er jo fra
      Evighed af.
  7.  Mine Ungdomssynder og Overtrdelser komme du ikke i Hu, men
      efter din Miskundhed kom mig i Hu, for din Godheds Skyld, o
      HERRE!
  8.  God og oprigtig er HERREN, derfor viser han Syndere Vejen.
  9.  Han vejleder ydmyge i det, som er ret, og lrer de ydmyge sin
      Vej.
 10.  Alle HERRENs Stier er Miskundhed og Trofasthed for dem, der
      holder hans Pagt og hans Vidnesbyrd.
 11.  For dit Navns Skyld, HERRE, tilgive du min Brde, thi den er
      stor.
 12.  Om nogen frygter HERREN, ham viser han den Vej, han skal vlge;
 13.  selv skal han leve i Lykke og hans Sd f Landet i Eje.
 14.  Fortroligt Samfund har HERREN med dem, der frygter ham, og han
      kundgr dem sin Pagt.
 15.  Mit je er stadig vendt imod HERREN, thi han frier mine Fdder
      af Snaren.
 16.  Vend dig til mig og vr mig ndig, thi jeg er ene og arm.
 17.  Let mit Hjertes Trngsler og fr mig ud af min Nd.
 18.  Se hen til min Nd og min Kvide og tilgiv alle mine Synder.
 19.  Se hen til mine Fjender, thi de er mange og hader mig med Had
      uden Grund.
 20.  Vogt min Sjl og frels mig, jeg lider p dig, lad mig ikke
      beskmmes.
 21.  Lad Uskyld og Retsind vogte mig, thi jeg bier p dig, HERRE.
 22.  Forls, o Gud, Israel af alle dets Trngsler!

Salme 26

  1.  (Af David.)
      Skaf mig ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler p HERREN
      uden at vakle.
  2.  Ransag mig, HERRE, og prv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;
  3.  thi din Miskundhed str mig for je, jeg vandrer i din Sandhed.
  4.  Jeg tager ej Sde blandt Lgnere, blandt falske kommer jeg ikke.
  5.  Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudlse sidder jeg ej.
  6.  Jeg tvtter mine Hnder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit
      Alter, HERRE,
  7.  for at istemme Takkesang, fortlle om alle dine Undere.
  8.  HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.

  9.  Bortriv ikke min Sjl med Syndere, mit Liv med blodstnkte Mnd,
 10.  i hvis Hnder er Skndselsdd, hvis hjre er fuld af
      Bestikkelse.
 11.  Jeg har jo vandret i Uskyld, forls mig og vr mig ndig!
 12.  Min Fod str p den jvne Grund, i Forsamlinger vil jeg love
      HERREN.

Salme 27

  1.  (Af David.)
      HERREN er mit Lys og min Frelse, hvem skal jeg frygte? HERREN er
      Vrn for mit Liv, for hvem skal jeg rddes?
  2.  Nr onde kommer imod mig for at de mit Kd, s snubler og
      falder de, Uvenner og Fjender!
  3.  Om en Hr end lejrer sig mod mig, er mit Hjerte uden Frygt; om
      Krig bryder ls imod mig, dog er jeg tryg.
  4.  Om eet har jeg bedet HERREN, det attrr jeg: alle mine Dage at
      bo i HERRENs Hus for at skue HERRENs Livsalighed og grunde i
      hans Tempel.
  5.  Thi han gemmer mig i sin Hytte p Ulykkens Dag, skjuler mig i
      sit Telt og lfter mig op p en Klippe.
  6.  Derfor lfter mit Hoved sig over mine Fjender omkring mig. I
      hans Telt vil jeg ofre Jubelofre, med Sang og med Spil vil jeg
      prise HERREN.

  7.  HERRE, hr mit Rb, vr ndig og svar mig!
  8.  Jeg mindes, du sagde: "Sg mit syn!" Dit syn sger jeg, HERRE;
  9.  skjul ikke dit syn for mig! Bortstd ikke din Tjener i Vrede,
      du er min Hjlp, opgiv og slip mig ikke, min Frelses Gud!
 10.  Thi Fader og Moder forlod mig, men HERREN tager mig til sig.
 11.  Vis mig, HERRE, din Vej og led mig ad jvne Stier for Fjendernes
      Skyld;
 12.  giv mig ikke i glubske Uvenners Magt! Thi falske Vidner, der
      udnder Vold, str frem imod mig.
 13.  Havde jeg ikke troet, at jeg skulde skue HERRENs Godhed i de
      levendes Land -
 14.  Bi p HERREN, fat Mod, dit Hjerte vre strkt, ja bi p HERREN!

Salme 28

  1.  (Af David.)
      Jeg rber til dig, o Herre, min Klippe, vr ikke tavs imod mig,
      at jeg ej, nr du tier, skal blive som de, der synker i Graven.
  2.  Hr min tryglende Rst, nr jeg rber til dig, lfter Hnderne
      op mod dit hellige Tempel.
  3.  Riv mig ej bort med gudlse, Uddsmnd, som har ondt i Sinde mod
      Nsten trods venlige Ord.
  4.  Ln dem for deres Idrt og onde Gerninger; ln dem for deres
      Hnders Vrk, gengld dem efter Fortjeneste!
  5.  Thi HERRENs Gerning nser de ikke, ej heller hans Hnders
      Vrk. Han nedbryde dem og opbygge dem ej!

  6.  Lovet vre HERREN, thi han har hrt min tryglende Rst;
  7.  min Styrke, mit Skjold er HERREN, mit Hjerte stoler p ham. Jeg
      fik Hjlp, mit Hjerte jubler, jeg takker ham med min Sang.

  8.  HERREN er Vrn for sit Folk, sin Salvedes Tilflugt og Frelse.
  9.  Frels dit Folk og velsign din Arv, rgt dem og br dem til evig
      Tid!

Salme 29

  1.  (En salme af David.)
      Giver HERREN, I Guds Snner, giver Herren re og Pris,
  2.  giver HERREN hans Navns re; tilbed HERREN i helligt Skrud!
  3.  HERRENs Rst er over Vandene, rens Gud lader Tordenen rulle,
      HERREN, over de vldige Vande!
  4.  HERRENs Rst med Vlde, HERRENs Rst i Hjhed,
  5.  HERRENs Rst, den splintrer Cedre, HERREN splintrer Libanons
      Cedre,
  6.  fr Libanon til at springe som en Kalv og Sirjon som den vilde
      Okse!
  7.  HERRENs Rst udslynger Luer.
  8.  HERRENs Rst fr rk til at sklve, HERREN fr Kadesj's rk til
      at sklve!
  9.  HERRENs Rst fr Hind til at fde, og den gr lyst i Skoven.
      Alt i hans Helligdom rber: "re!"
 10.  HERREN tog Sde og sendte Vandfloden, HERREN tog Sde som Konge
      for evigt.
 11.  HERREN give Kraft til sit Folk, HERREN velsigne sit Folk med
      Fred!

Salme 30

  1.  (En salme. En sang ved husets indvielse. Af David.)
  2.  HERRE, jeg ophjer dig, thi du bjrgede mig, lod ej mine Fjender
      glde sig over mig;
  3.  HERRE min Gud, jeg rbte til dig, og du helbredte mig.
  4.  Fra Ddsriget, HERRE, drog du min Sjl, kaldte mig til Live af
      Gravens Dyb.
  5.  Lovsyng HERREN, I hans fromme, pris hans hellige Navn!
  6.  Thi et jeblik varer hans Vrede, Livet igennem hans Nde; om
      Aftenen gster os Grd, om Morgenen Frydesang.

  7.  Jeg tnkte i min Tryghed: "Jeg rokkes aldrig i Evighed!"
  8.  HERRE, i Nde havde du fstnet mit Bjerg; du skjulte dit syn,
      jeg blev forfrdet.
  9.  Jeg rbte, HERRE, til dig, og tryglende bad jeg til HERREN:
 10.  "Hvad Vinding har du af mit Blod, af at jeg synker i Graven?
      Kan Stv mon takke dig, rbe din Trofasthed ud?
 11.  HERRE, hr og vr ndig, HERRE, kom mig til Hjlp!"
 12.  Du vendte min Sorg til Dans, lste min Srgedragt, hylled mig i
      Glde,
 13.  at min re skal prise dig uden Ophr. HERRE min Gud, jeg vil
      takke dig evigt!

Salme 31

  1.  (Til sangmesteren. En salme af David.)
  2.  HERRE, jeg lider p dig, lad mig aldrig i Evighed skuffes.
      Udfri mig i din Retfrd,
  3.  du bje dit re til mig; red mig i Hast og vr mig en
      Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse;
  4.  thi du er min Klippe og Borg. For dit Navns Skyld lede og fre
      du mig,
  5.  fri mig fra Garnet, de satte for mig; thi du er min Tilflugt,
  6.  i din Hnd befaler jeg min nd. Du forlser mig, HERRE, du tro
      faste Gud,
  7.  du hader dem, der bolder p Lgneguder. Men jeg, jeg stoler p
      HERREN,
  8.  jeg vil juble og glde mig over din Miskundhed; thi du har set
      min Nd, agtet p min Sjlekvide.
  9.  Du gav mig ikke i Fjendens Hnd, men skaffede Rum for min Fod.

 10.  Vr mig ndig, HERRE, thi jeg er angst, af Kummer hentres mit
      je, min Sjl og mit Indre.
 11.  Thi mit Liv svinder hen i Sorg, mine r i Suk, min Kraft er
      brudt for min Brdes Skyld, mine Ben hentres.
 12.  For alle mine Fjenders Skyld er jeg blevet til Spot, mine
      Naboers Gru, mine Keodinges Rdsel; de, der ser mig p Gaden,
      flygter for mig.
 13.  Som en dd er jeg get dem at Minde, jeg er som et delagt Kar.
 14.  Thi mange hrer jeg hviske, trindt om er Rdsel, nr de holder
      Rd imod mig, pnser p at tage mit Liv.

 15.  Men, HERRE, jeg stoler p dig; jeg siger: Du er min Gud,
 16.  mine Tider er i din Hnd. Red mig fra Fjenders Hnd, fra dem,
      der forflger mig,
 17.  lad dit Ansigt lyse over din Tjener, frels mig i din Miskundhed.
 18.  HERRE, lad mig ej blive til Skamme, jeg rber jo til dig, lad de
      gudlse blive til Skamme og synke tavse i Dden.
 19.  Lad de falske Lber forstumme, som taler frkt om den retfrdige
      med Hovmod og Foragt.

 20.  Hvor stor er dog din Godhed, som du gemmer til dem, der frygter
      dig, over mod dem, der lider p dig, for Menneskebrnenes jne.
 21.  Du skjuler dem i dit syns Skjul for Menneskers Stimmel; du
      gemmer dem i en Hytte for Tungers Kiv.
 22.  Lovet vre HERREN, thi under fuld Miskundhed har han vist mig i
      en befstet Stad.
 23.  Og jeg, som sagde i min Angst: "Jeg er bortstdt fra dine jne!"
      Visselig, du hrte min tryglende Rst, da jeg rbte til dig.
 24.  Elsk HERREN, alle hans fromme; de trofaste skrmer HERREN; men
      den, der handler i Hovmod, genglder han mangefold.
 25.  Fat Mod, eders Hjerte vre strkt, alle I, som bier p HERREN!

Salme 32

  1.  (Af David. En maskil.)
      Salig den, hvis Overtrdselse er forladt, hvis Synd er
      skjult;
  2.  saligt det Menneske, HERREN ej tilregner Skyld, og i hvis nd
      der ikke er Svig.

  3.  Mine Ben svandt hen, s lnge jeg tav, under Jamren Dagen
      igennem,
  4.  thi din Hnd l tungt p mig bde Dag og Nat, min Livskraft
      svandt som i Sommerens Trke. - Sela.
  5.  Min Synd bekendte jeg for dig, dulgte ikke min Skyld; jeg sagde:
      "Mine Overtrdelser vil jeg bekende for HERREN!" Da tilgav du
      mig min Syndeskyld. - Sela.
  6.  Derfor bede hver from til dig, den Stund du findes. Kommer da
      store Vandskyl, ham skal de ikke n.
  7.  Du er mit Skjul, du frier mig af Trngsel, med Frelsesjubel
      omgiver du mig. - Sela.

  8.  Jeg vil lre dig og vise dig, hvor du skal g, jeg vil rde dig
      ved at fste mit je p dig.
  9.  Vr ikke uden Forstand som Hest eller Muldyr, der tvinges med
      Tmme og Bidsel, nr de ikke vil komme til dig.
 10.  Den gudlses Smerter er mange, men den, der stoler p HERREN,
      omgiver han med Nde.
 11.  Gld jer i HERREN, I retfrdige, fryd jer, jubler, alle I
      oprigtige af Hjertet!

Salme 33

  1.  Jubler i Herren, I retfrdige, for de oprigtige smmer sig
      Lovsang;
  2.  lov HERREN med Citer, tak ham til tistrenget Harpe;
  3.  en ny Sang synge I ham, leg lifligt p Strenge til Jubelrb!

  4.  Thi sandt er HERRENs Ord, og al hans Gerning er trofast;
  5.  han elsker Retfrd og Ret, af HERRENs Miskundhed er Jorden fuld.
  6.  Ved HERRENs Ord blev Himlen skabt og al dens Hr ved hans Munds
      nde.
  7.  Som i Vandsk samled han Havets Vand, lagde Dybets Vande i
      Forrdskamre.
  8.  Al Jorden skal frygte for HERREN, Alverdens Beboere sklve for
      ham;
  9.  thi han talede, s skete det, han bd, s stod det der.
 10.  HERREN kuldkasted Folkenes Rd, gjorde Folkeslags Tanker til
      intet;
 11.  HERRENs Rd str fast for evigt, hans Hjertes Tanker fra Slgt
      til Slgt.
 12.  Saligt det Folk, der har HERREN til Gud, det Folkefrd, han
      valgte til Arvelod!

 13.  HERREN skuer fra Himlen, ser p alle Menneskens Brn;
 14.  fra sit Hjsde holder han je med alle, som bor p Jorden;
 15.  han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deres
      Vrk.

 16.  Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Helt
      ved sin store Kraft;
 17.  til Frelse slr Stridshesten ikke til, trods sin store Styrke
      redder den ikke.
 18.  Men HERRENs je ser til gudfrygtige, til dem, der hber p
      Nden,
 19.  for at fri deres Sjl fra Dden og holde dem i Live i Hungerens
      Tid.
 20.  P HERREN bier vor Sjl, han er vor Hjlp og vort Skjold;
 21.  thi vort Hjerte glder sig i ham, vi stoler p hans hellige
      Navn.

 22.  Din Miskundhed vre over os, HERRE, ssom vi hber p dig.

Salme 34

  1.  (Af David, da han lod afsindig for Abimelek, og denne jog ham
      fra sig, og han drog bort.)
  2.  Jeg vil love HERREN til hver en Tid, hans Pris skal stadig fylde
      min Mund
  3.  min Sjl skal rose sig af HERREN, de ydmyge skal hre det og
      glde sig.
  4.  Hylder HERREN i Fllig med mig, lad os sammen ophje hans Navn!
  5.  Jeg sgte HERREN, og han svarede mig og friede mig fra alle mine
      Rdsler.
  6.  Se hen til ham og strl af Glde, eders syn skal ikke
      beskmmes.
  7.  Her er en arm, der rbte, og HERREN hrte, af al hans Trngsel
      frelste han ham.
  8.  HERRENs Engel slr Lejr om dem, der frygter ham, og frier dem.

  9.  Smag og se, at HERREN er god, salig den Mand, der lider p ham!
 10.  Frygter HERREN, I hans hellige, thi de, der frygter ham, mangler
      intet.
 11.  Unge Lver lider Nd og sulter, men de, der sger HERREN, dem
      fattes intet godt.
 12.  Kom hid, Brnlille, og hr p mig, jeg vil lre jer HERRENs
      Frygt.
 13.  Om nogen attrr Liv og nsker sig Dage for at skue Lykke,
 14.  s var din Tunge for ondt, dine Lber fra at tale Svig;
 15.  hold dig fra ondt og v godt, sg Fred og jag derefter.

 17.  Mod dem, der gr ondt, er HERRENs syn for at slette deres Minde
      af Jorden; (vers 16 og 17 har byttet plads)
 16.  p retfrdige hviler hans jne, hans rer hrer deres Rb;
 18.  nr de skriger, hrer HERREN og frier dem af al deres Trngsel.
 19.  HERREN er nr hos dem, hvis Hjerte er knust, han frelser dem,
      hvis nd er brudt.
 20.  Den retfrdiges Lidelser er mange, men HERREN frier ham af dem
      alle;
 21.  han vogter alle hans Ledemod, ikke et eneste brydes.
 22.  Ulykke bringer de gudlse Dd, og bde skal de, der hader
      retfrdige.
 23.  HERREN forlser sine Tjeneres Sjl, og ingen, der lider p ham,
      skal bde.

Salme 35

  1.  (Af David.)
      HERRE, trt med dem, der trtter med mig, strid imod dem, der
      strider mod mig,
  2.  grib dit Skjold og dit Vrge, rejs dig og hjlp mig,
  3.  tag Spyd og kse frem mod dem, der forflger mig, sig til min
      Sjl: "Jeg er din Frelse!"
  4.  Lad dem beskmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der
      nsker mig ondt, lad dem rdmende vige,
  5.  de blive som Avner for Vinden, og HERRENs Engel nedstde dem,
  6.  deres Vej blive mrk og glat, og HERRENs Engel forflge dem!
  7.  Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjl en
      Grav.
  8.  Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde
      ham selv, lad ham falde i Graven.
  9.  Min Sjl skal juble i HERREN, gldes ved hans Frelse,
 10.  alle mine Ledemod sige: "HERRE, hvo er som du, du, som frelser
      den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Rveren!"

 11.  Falske Vidner str frem, de sprger mig om, hvad jeg ej kender
      til;
 12.  de lnner mig godt med ondt, min Sjl er forladt.
 13.  Da de var syge, gik jeg i Sk, med Faste spged jeg mig, jeg bad
      med snket Hoved,
 14.  som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som srged jeg over
      min Moder, knuget af Sorg.
 15.  Men nu jeg vakler, glder de sig, de stimler sammen, Uslinger,
      fremmede for mig, stimler sammen imod mig, hner mig uden Ophr;
 16.  for min Venlighed dnger de mig med Hn, de skrer Tnder imod
      mig.
 17.  Herre, hvor lnge vil du se til? Frels dog min Sjl fra deres
      Brl, min eneste fra Lver.
 18.  Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange
      Folk.

 19.  Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glde sig over mig,
      lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
 20.  Thi de taler ej Fred mod de stille i Landet udtnker de Svig;
 21.  de sprrer Munden op imod mig og siger: "Ha, ha! Vi s det med
      egne jne!"
 22.  Du s det, HERRE, vr ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra
      mig;
 23.  rejs dig, vgn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
 24.  dm mig efter din Retfrd HERRE, min Gud, lad dem ikke glde sig
      over mig
 25.  Og sige i Hjertet: "Ha! som vi nsked!" lad dem ikke sige: "Vi
      slugte ham!"
 26.  Til Skam og Skndsel blive enhver, hvem min Ulykke glder; lad
      dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
 27.  Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glde sig, stadigen
      sige: "Lovet vre HERREN, som under sin Tjener Fred!"
 28.  Min Tunge skal forkynde din Retfrd, Dagen igennem din Pris.

Salme 36

  1.  (Til sangmesteren. Af HERRENs tjener David.)
  2.  Synden taler til den Gudlse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har
      han ikke for je;
  3.  thi den smigrer ham frkt og siger, at ingen skal finde hans
      Brde og hade ham.
  4.  Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophrt at handle klogt
      og godt;
  5.  p sit Leje udtnker han Uret, han trder en Vej, som ikke er
      god; det onde afskyr han ikke.
  6.  HERRE, din Miskundhed rkker til Himlen, din Trofasthed nr til
      Skyerne,
  7.  din Retfrd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb;
      HERRE, du frelser Folk og F,
  8.  hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebrnene
      skjuler sig i dine Vingers Skygge;
  9.  de kvges ved dit Huses Fedme, du lsker dem af din Lifligheds
      Strm;
 10.  thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!

 11.  Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfrd
      over de oprigtige af Hjertet.
 12.  Lad Hovmods Fod ej trde mig ned, gudlses Hnd ej jage mig
      bort.
 13.  Se, Uddsmndene falder, sls ned, s de ikke kan rejse sig.

Salme 37

  1.  (Af David.)
      Grm dig ikke over Ugerningsmnd, misund ikke dem, der gr Uret!
  2.  Thi hastigt svides de af som Grsset, visner som det friske
      Grnne.
  3.  Stol p HERREN og gr det gode, bo i Landet og lg Vind p
      Troskab,
  4.  da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad
      dit Hjerte attrr.
  5.  Vlt din Vej p HERREN, stol p ham, s griber han ind
  6.  og frer din Retfrdighed frem som Lyset, din Ret som den klare
      Dag.
  7.  Vr stille for HERREN og bi p ham, grm dig ej over den, der
      har Held, over den, der farer med Rnker.
  8.  Tm din Harme, lad Vreden fare, grm dig ikke, det volder kun
      Harm.
  9.  Thi Ugerningsmnd skal ryddes ud, men de, der bier p HERREN,
      skal arve Landet.
 10.  En liden Stund, og den gudlse er ikke mere; ser du hen til hans
      Sted, s er han der ikke.
 11.  Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen
      Fred.
 12.  Den gudlse vil den retfrdige ilde og skrer Tnder imod ham;
 13.  men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.
 14.  De gudlse drager Svrdet og spnder Buen for at flde arm og
      fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;
 15.  men Svrdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes snder
      og sammen.
 16.  Det lidt, en retfrdig har, er bedre end mange gudlses Rigdom;
 17.  thi de gudlses Arme skal brydes, men HERREN sttter de
      retfrdige;
 18.  HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver
      evindelig;
 19.  de beskmmes ikke i onde Tider, de mttes i Hungerens Dage.
 20.  Thi de gudlse gr til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENs
      Fjender, de svinder, de svinder som Rg.
 21.  Den gudlse lner og bliver i Glden, den retfrdige ynkes og
      giver;
 22.  de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander,
      udryddes.
 23.  Af HERREN stadfstes Mandens Skridt, nr han har Behag i hans
      Vej;
 24.  om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN sttter hans
      Hnd.
 25.  Ung har jeg vret, og nu er jeg gammel, men aldrig s jeg en
      retfrdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brd;
 26.  han ynkes altid og lner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.
 27.  Vig fra ondt og v godt, s bliver du boende evindelig;
 28.  thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde
      udslettes for evigt, de gudlses Afkom udryddes;
 29.  de retfrdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.
 30.  Den retfrdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret
      er;
 31.  sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.
 32.  Den gudlse lurer p den retfrdige og str ham efter Livet,
 33.  men, HERREN giver ham ej i hans Hnd og lader ham ikke dmmes
      for Retten.
 34.  Bi p HERREN og bliv p hans Vej, s skal han ophje dig til at
      arve Landet; du skal skue de gudlses Undergang.
 35.  Jeg har set en gudls trodse, bryste sig som en Libanons Ceder
 36.  men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg sgte ham,
      fandtes han ikke.
 37.  Vogt p Uskyld, lg Vind p Oprigtighed, thi Fredens Mand har en
      Fremtid;
 38.  men Overtrderne udryddes til Hobe, de gudlses Fremtid gr
      tabt.
 39.  De retfrdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Ndens
      Stund;
 40.  HERREN hjlper og frier dem, fra de gudlse frier og frelser han
      dem; thi hos ham har de sgt deres Tilflugt.

Salme 38

  1.  (En salme af David. Lehazkir.)
  2.  HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
  3.  Thi dine pile sidder i mig, din Hnd har lagt sig p mig.
  4.  Intet er karskt p min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i
      mine Ledemod for mine Synders Skyld;
  5.  thi over mit Hoved skyller min Brde som en tyngende Byrde, for
      tung for mig.
  6.  Mine Sr bde stinker og rdner, for min Drskabs Skyld gr jeg
      bjet;
  7.  jeg er sre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
  8.  Thi Lnderne er fulde af Brand, intet er karskt p min Krop,
  9.  jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vnde.
 10.  HERRE, du kender al min Attr, mit Suk er ej skjult for dig;
 11.  mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit je har
      mistet sin Glans.

 12.  For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frnde, mine Nrmeste
      holder sig fjert;
 13.  de, der vil mig til Livs, stter Snarer, og de, der vil mig
      ondt, lgger Rd om Fordrv, de tnker Dagen igennem p Svig.
 14.  Men jeg er som en dv, der intet hrer, som en stum, der ej
      bner sin Mund,
 15.  som en Mand, der ikke kan hre, i hvis Mund der ikke er Svar.
 16.  Thi til dig str mit Hb, o HERRE, du vil bnhre, Herre min
      Gud,
 17.  nr jeg siger: "Lad dem ikke glde sig over mig, hovmode sig
      over min vaklende Fod!"
 18.  Thi jeg str allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
 19.  thi jeg m bekende min Skyld m srge over min Synd.
 20.  Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der
      hader mig uden Grund,
 21.  som lnner mig godt med ondt, som str mig imod, fordi jeg sger
      det gode.
 22.  HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
 23.  il mig til Hjlp, o Herre, min Frelse!

Salme 39

  1.  (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.)
  2.  Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte p, s jeg ikke synder med
      Tungen; min Mund vil jeg holde i Tmme, s lnge den gudlse er
      mig nr!"
  3.  Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undg tomme Ord, men min
      Smerte naged,
  4.  mit Hjerte brndte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da
      talte jeg med min Tunge.

  5.  Lr mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Ml af Dage, jeg har,
      lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!
  6.  Se, i Hndsbredder mlte du mine Dage ud, mit Liv er som intet
      for dig, som et ndepust str hvert Menneske der. - Sela.
  7.  Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres
      Travlhed; de samler og ved ej, hvem der fr det.
  8.  Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Hb str ene til dig.
  9.  Fri mig for al min Synd, gr mig ikke til Spot for Drer!
 10.  Jeg tier og bner ikke min Mund, du voldte det jo.
 11.  Borttag din Plage fra mig, under din vldige Hnd gr jeg til.
 12.  Nr du tugter en Mand med Straf for hans Brde, smuldrer du hans
      Herlighed hen som Ml; kun et ndepust er hvert Menneske. -
      Sela.
 13.  Hr, o HERRE, min Bn og lyt til mit Skrig, til mine Trer tie
      du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gst som alle mine
      Fdre.
 14.  Se bort fra mig, s jeg kvges, fr jeg gr bort og ej mer er
      til!

Salme 40

  1.  (Til sangmesteren. Af David. En salme.)
  2.  Jeg biede troligt p Herren, han bjede sig til mig, og hrte
      mit Skrig.
  3.  Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han
      satte min Fod p en Klippe, gav Skridtene Fasthed,
  4.  en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange
      skal se det og frygte og stole p HERREN.
  5.  Salig den Mand, der stter sin Lid til HERREN, ej vender sig til
      hovmodige eller dem, der hlder til Lgn.
  6.  Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tnkte du
      for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og
      fortalte jeg dem; til at tlles er de for mange.

  7.  Til Slagt- og Afgrdeoffer har du ej Lyst, du gav mig bne rer,
      Brnd- og Syndoffer krver du ikke.
  8.  Da sagde jeg: "Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig
      Forskrift;
  9.  at gre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit
      Indre."
 10.  I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfrd, se, mine Lber
      lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.
 11.  Din Retfrd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse
      talte jeg Om, din Nde og Sandhed forngted jeg ej i en stor
      Forsamling.
 12.  Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Nde og
      Sandhed skal altid vre mit Vrn.

 13.  Thi Ulykker lejrer sig om mig i talls Mngde, mine Synder har
      indhentet mig, s jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hr,
      og Modet har svigtet.
 14.  Du vrdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjlp.
 15.  Lad dem beskmmes og rdme, som vil mig til Livs, og de, der
      nsker mig ondt, lad dem vige med Skndsel;
 16.  Lad dem stivne af Rdsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha,
      ha!" til mig!
 17.  Lad alle, som sger dig, frydes og gldes i dig; lad dem, som
      elsker din Frelse, bestandig sige: "HERREN er stor!"
 18.  Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tnke p mig. Du er min
      Hjlp og min Frelser; tv ej, min Gud!

Salme 41

  1.  (Til sangmesteren. En salme af David.)
  2.  Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN p
      Ulykkens Dag;
  3.  HERREN vogter ham, holder ham i Live, det gr ham vel i Landet,
      han giver ham ikke i Fjendevold.
  4.  P Sottesengen str HERREN ham bi, hans Smertensleje gr du ham
      let.

  5.  S siger jeg da: Vr mig ndig, HERRE, helbred min Sjl, jeg har
      syndet mod dig!
  6.  Mine Fjender nsker mig ondt: "Hvornr mon han dr og hans Navn
      udslettes?"
  7.  Kommer en i Besg, s frer han hyklerisk Tale, hans Hjerte
      samler p ondt, og s gr han bort og taler derom.
  8.  Mine Avindsmnd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at
      det gr mig ilde:
  9.  "En ddelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig
      op!"
 10.  Endog min Ven, som jeg stolede p, som spiste mit Brd, har
      lftet Hlen imod mig.
 11.  Men du, o HERRE, vr mig ndig og rejs mig, s jeg kan ve
      Gengld imod dem.
 12.  Deraf kan jeg kende, at du har mig kr, at min Fjende ikke skal
      juble over mig.
 13.  Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig st for dit
      syn til evig Tid.

 14.  Lovet vre HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed,
      Amen, Amen!

Salme 42

  1.  (Til sangmesteren. En maskil af Koras snner.)
  2.  Som Hjorten skriger efter rindende Vand, sledes skriger min
      Sjl efter dig, o Gud.
  3.  Min Sjl trster efter Gud, den levende Gud; nr skal jeg komme
      og stedes for Guds syn?
  4.  Min Grd er blevet mit Brd bde Dag og Nat, fordi de stadig
      sprger mig: "Hvor er din Gud?"
  5.  Min Sjl er oplst, nr jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred
      med Skaren op til Guds Hus under Jubelrb og Lovsang i
      Hjtidsskaren.
  6.  Hvorfor er du nedbjet, Sjl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud,
      thi end skal jeg takke ham, mit syns Frelse og min Gud!

  7.  Nedbjet er min Sjl, derfor mindes jeg dig fra Jordans og
      Hermontindernes Land, fra Mizars Bjerg.
  8.  Dyb rber til Dyb ved dine Vandfalds Brusen, alle dine
      Brndinger og Blger skyller hen over mig.
  9.  Sin Miskundhed sender HERREN om Dagen, hans Sang er hos mig om
      Natten, en Bn til mit Livs Gud.
 10.  Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor
      skal jeg vandre sorgfuld, trngt af Fjender?
 11.  Det er, som knustes mine Ben, nr Fjenderne hner mig, nr de
      stadig sprger mig : "Hvor er din Gud?"
 12.  Hvorfor er du nedbjet, Sjl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud,
      thi end skal jeg takke ham, mit syns Frelse og min Gud!

Salme 43

  1.  Skaf mig Ret, o Gud, og strid for mig mod Folk, som ej kender
      til Mildhed, fri mig fra en falsk, uretfrdig Mand!
  2.  Thi du er min Tilflugts Gud, hvi har du forstdt mig? Hvorfor
      skal jeg vandre sorgfuld, trngt af Fjender?
  3.  Send dit Lys og din Sandhed, de lede mig, bringe mig til dit
      hellige Bjerg og til dine Boliger,
  4.  at jeg m komme til Guds Alter, til min Gldes Gud, juble og
      prise dig til Citer, Gud, min Gud!

  5.  Hvorfor er du nedbjet, Sjl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud,
      thi end skal jeg takke ham, mit syns Frelse og min Gud!

Salme 44

  1.  (Til sangmesteren. Af Koras snner. En maskil.)
  2.  Gud, vi har hrt det med egne rer, vore Fdre har fortalt os
      derom; du ved en Dd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hnd;
  3.  Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men
      dem lod du brede sig;
  4.  thi de fik ej Landet i Eje med Svrdet, det var ej deres Arm,
      der gav dem Sejr, men det var din hjre, din Arm og dit Ansigts
      Lys, thi du havde dem kr.
  5.  Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
  6.  Ved dig nedstder vi Fjenden, Modstanderne trder vi ned i dit
      Navn;
  7.  thi ej p min Bue stoler jeg, mit Svrd kan ikke give mig Sejr;
  8.  men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmnd blive
      til Skamme.
  9.  Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. -
      Sela.

 10.  Dog har du forstdt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore
      Hre;
 11.  du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmnd tager sig Bytte;
 12.  du har givet os hen som Slagtekvg, og stret os ud mellem
      Folkene,
 13.  dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved
      Salget.
 14.  Til Hn for Naboer gr du os, til Spot og Spe for Grander,
 15.  du gr os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste
      p Hovedet ad os.
 16.  Min Skndsel er mig altid i Tanke, og Skam bedkker mit syn
 17.  for spottende, hnende Tale, for Fjendens og den hvngerriges
      Blikke.

 18.  Alt det kom over os, sknt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller
      din Pagt!
 19.  Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
 20.  Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mrke.
 21.  Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hnderne ud mod en fremmed
      Gud,
 22.  vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Ln dom
 23.  nej, for din Skyld drbes vi Dagen lang og regnes som
      Slagtekvg!
 24.  Vgn op, hvi sover du, Herre? Bliv vgen, forstd ej for stedse!
 25.  Hvorfor vil du skjule dit syn, glemme vor Nd og Trngsel?
 26.  Thi vor Sjl ligger bjet i Stvet, vort Legeme klber ved
      Jorden.
 27.  St op og kom os til Hjlp, forls os for din Miskundheds Skyld!

Salme 45

  1.  (Til sangmesteren. Af Koras snner. Al-alamot. En sang.)
  2.  Mit Hjerte svulmer af liflige Ord, jeg kvder mit Kvad til
      Kongens Pris, som Hurtigskriverens Pen er min Tunge.

  3.  Den sknneste er du af Menneskens Brn, Ynde er udgydt p dine
      Lber, derfor velsignede Gud dig for evigt.
  4.  Omgjord din Lnd med Svrdet, o Helt,
  5.  Lykken flge din Hjhed og Hder, far frem for Sandhedens Sag,
      for Ydmyghed og Retfrd, din hjre lre dig frygtelige Ting!
  6.  Dine Pile er hvssede, Folkeslag falder for din Fod, Kongens
      Fjender rammes i Hjertet.
  7.  Din Trone, o Gud, str evigt fast, en Retfrds Stav er din
      Kongestav.
  8.  Du elsker Ret og hader Uret; derfor salvede Gud, din Gud, dig
      med Gldens Olie fremfor dine Fller,
  9.  af Myrra, Aloe og Kassia dufter alle dine Klder. Du gldes ved
      Strengeleg fra Elfenbenshaller,
 10.  Kongedtre str i kostbare Klder, Dronningen i Ofirguldets Skrud
      ved din hjre.

 11.  Hr, min Datter, opmrksomt og bj dit re : Glem dit Folk og
      din Faders Hus,
 12.  at Kongen m attr din Sknhed, thi han er din Herre.
 13.  Tyrus's Datter skal hylde dig med Gaver, Folkets Rigmnd bejle
      til din Yndest.
 14.  Idel Pragt er Kongedatteren, hendes Dragt er Perler, stukket i
      Guld;
 15.  fulgt af Jomfruer fres hun frem i broget Pragt, Veninderne
      frer hende hen til Kongen.
 16.  De fres frem under Glde og Jubel, holder deres Indtog i
      Kongens Palads.

 17.  Dine Snner trde ind i dine Fdres Sted, st dem til Fyrster
      rundt i Landet!
 18.  Jeg vil minde om dit Navn fra Slgt til Slgt; derfor skal
      Folkene love dig evigt og altid.

Salme 46

  1.  (Til sangmesteren. Af Koras snner. Al-alamot. En sang.)
  2.  Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjlp i Angster, prvet til
      fulde
  3.  Derfor frygter vi ikke, om Jorden end blger og Bjergene styrter
      i Havenes Skd,
  4.  om end deres Vande bruser og syder og Bjergene sklver ved deres
      Vlde. - Sela.

  5.  En Flod og dens Bkke glder Guds Stad, den Hjeste har helliget
      sin Bolig;
  6.  i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjlp, nr Morgen
      gryr.
  7.  Folkene larmed, Rigerne vakled, han lfted Rsten, s Jorden
      skjalv,
  8.  Hrskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. -
      Sela.

  9.  Kom hid og se p HERRENs Vrk, han har udfrt frygtelige Ting p
      Jord.
 10.  Han gr Ende p Krig til Jordens Grnser, han splintrer Buen,
      snderbryder Spydene, Skjoldene tnder han i Brand.
 11.  Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophjet blandt Folkene,
      ophjet p Jorden!
 12.  Hrskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. -
      Sela.

Salme 47

  1.  (Til sangmesteren. Af Koras snner. En salme.)
  2.  Alle Folkeslag, klap i Hnderne, bryd ud i jublende Lovsang for
      Gud!
  3.  Thi HERREN, den Hjeste, er frygtelig, en Konge stor over hele
      Jorden.
  4.  Han bjede Folkefrd under os og Folkeslag under vor Fod;
  5.  han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. -
      Sela.
  6.  Gud steg op under Jubel, HERREN under Homets Klang.
  7.  Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge;
  8.  thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud.
  9.  Gud har vist, han er Folkenes Konge, p sin hellige Trone har
      Gud taget Sde.
 10.  Folkenes Stormnd samles med Folket, der tilhrer Abrahams Gud;
      thi Guds er Jordens Skjolde, hjt ophjet er han!

Salme 48

  1.  (En sang. En salme af Koras snner.)
  2.  Stor og hjlovet er vor Gud i sin Stad.
  3.  Smukt lfter sig hans hellige Bjerg, al Jordens Fryd, Zions
      Bjerg i det hjeste Nord, den store Konges By.
  4.  Som Vrn gjorde Gud sig kendt i dens Borge.
  5.  Thi Kongerne samlede sig, rykked frem tilsammen;
  6.  de s og tav p Stedet, flyed i Angst,
  7.  af Rdsel grebes de brat, af Veer som en, der fder.
  8.  Med stenstormen knuser du Tarsisskibe.

  9.  Som vi havde hrt det, s vi det selv i Hrskarers HERREs By, i
      vor Guds By; til evig Tid lader Gud den st. - Sela.
 10.  I din Helligdom tnker vi, Gud, p din Miskundhed;
 11.  som dit Navn s lyder din Pris til Jordens Grnser. Din hjre er
      fuld af Retfrd,
 12.  Zions Bjerg fryder sig, Judas Dtre jubler over dine Domme.
 13.  Drag rundt om Zion, g rundt og tl dets Trne,
 14.  lg Mrke til dets Ringmur, s gennem dets Borge, at I kan melde
      Slgten, der
 15.  kommer: Sdan er Gud, vor Gud for evigt og altid, han skal lede
      os.

Salme 49

  1.  (Til sangmesteren. Af Koras snner. En salme.)
  2.  Hr det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
  3.  bde hj og lav, bde rig og fattig!
  4.  Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
  5.  jeg bjer mit re til Tankesprog, rder min Gde til Strengeleg.

  6.  Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, nr mine lumske
      Fjender omringer mig med Brde,
  7.  de, som stoler p deres gods og bryster sig af deres store
      rigdom?
  8.  Visselig, ingen kan kbe sin sjl fri og give Gud en lsesum
  9.  - Prisen for hans sjl blev for hj, for evigt mtte han opgive
      det - s han kunde blive i Live
 10.  og aldrig f Graven at se;
 11.  nej, han skal se den; Vismnd dr, bde Dre og Tbe gr
      bort. Deres Gods m de afst til andre,
 12.  deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slgt efter
      Slgt, om Godser end fik deres Navn.
 13.  Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der
      forgr.
 14.  S gr det dem, der tror sig trygge, s ender det for dem, deres
      Tale behager. - Sela.
 15.  I Ddsriget drives de ned som Fr, deres Hyrde skal Dden vre;
      de oprigtige trder p dem ved Gry, deres Skikkelse gr
      Oplsning i Mde, Ddsriget er deres Bolig.
 16.  Men Gud udlser min Sjl af Ddsrigets Hnd, thi han tager mig
      til sig. - Sela.
 17.  Frygt ej, nr en Mand bliver rig, nr hans Huses Herlighed ges;
 18.  thi intet tager han med i Dden, hans Herlighed flger ham ikke.
 19.  Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
 20.  han vandrer til sine Fdres Slgt, der aldrig fr Lyset at skue.
 21.  Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som
      Dyrene, der forgr.

Salme 50

  1.  (En salme af Asaf.)
  2.  Gud, Gud HERREN talede og stvnede Jorden hid fra Sol i Opgang
      til Sol i Bjrge;
  2.  fra Zion, Sknhedens Krone, viste Gud sig i Strleglans
  3.  vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortrende Ild,
      omkring ham rasede Storm;
  4.  han stvnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dmme sit Folk:
  5.  "Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"
  6.  Og Himlen forkyndte hans Retfrd, at Gud er den, der dmmer.
      Sela.

  7.  Hr, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig,
      Gud, din Gud er jeg!
  8.  Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brndofre har jeg
      jo stadig for je;
  9.  jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
 10.  thi mig tilhrer alt Skovens Vildt, Dyrene p de tusinde Bjerge;
 11.  jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede p Markens Vrimmel.
 12.  Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig
      og dets Fylde!
 13.  Mon jeg der Tyres Kd eller drikker Bukkes Blod?
 14.  Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Hjeste dine Lfter.
 15.  Og kald p mig p Ndens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal re
      mig,

 16.  Men til Den gudlse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og
      frer min Pagt i Munden,
 17.  nr du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
 18.  Ser du en Tyv, slr du Flge med ham, med Horkarle bolder du
      til,
 19.  slipper Munden ls med ondt, din Tunge brer p Svig.
 20.  Du sidder og sknder din Broder, bagtaler din Moders Sn;
 21.  det gr du, og jeg skulde tie, og du skulde tnke, jeg er som
      du! Revse dig vil jeg og gre dig det klart.
 22.  Mrk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer
      redningslst snder.
 23.  Den, der ofrer Taksigelse, rer mig; den, der agter p Vejen,
      lader jeg se Guds Frelse.

Salme 51

  1.  (Til sangmesteren. En salme af David,
  2.  dengang Natan kom til ham, efter at han havde vret inde hos
      Batseba.)
  3.  Gud, vr mig ndig efter din Miskundhed, udslet mine
      Overtrdelser efter din store Barmhjertighed,
  4.  tvt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!
  5.  Mine Overtrdelser kender jeg jo, min Synd str mig altid for
      je.
  6.  Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine
      jne er ondt, at du m f Ret, nr du taler, st ren, nr du
      dmmer.
  7.  Se, jeg er fdt i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.
  8.  Du elsker jo Sandhed i Hjertets Lndom, s lr mig da Visdom i
      Hjertedybet.
  9.  Rens mig for Synd med Ysop, tvt mig hvidere end Sne;
 10.  mt mig med Fryd og Glde, lad de Ben, du knuste, juble;
 11.  skjul dit syn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;
 12.  skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig nd i mit
      Indre;
 13.  kast mig ikke bort fra dit syn, tag ikke din hellige nd fra
      mig;
 14.  gld mig igen med din Frelse, giv mig til Sttte en villig nd!
 15.  Da vil jeg lre Overtrdere dine Veje, og Syndere skal vende om
      til dig.
 16.  Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, s skal min Tunge
      lovsynge din Retfrd;
 17.  Herre, ben mine Lber, s skal min Mund forkynde din Pris.

 18.  Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brndoffer,
      vandt det dig ikke.
 19.  Offer for Gud er en snderbrudt nd; et snderbrudt, snderknust
      Hjerte agter du ikke ringe, o Gud.

 20.  Gr vel i din Nde mod Zion, opbyg Jerusalems Mure!
 21.  Da skal du have Behag i rette Ofre, Brnd- og Heloffer, da
      bringes Tyre op p dit Alter.

Salme 52

  1.  (Til sangmesteren. En maskil af David,
  2.  da edomitten Doeg kom og meldte Saul, at David var get ind i
      Ahimeleks hus.)
  3.  Du strke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?
  4.  Du pnser hele Dagen p ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du
      Rnkesmed,
  5.  du foretrkker ondt for godt, Lgn for sanddru Tale. - Sela.
  6.  Du elsker al delggende Tale, du falske Tunge!

  7.  Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af
      dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! - Sela.
  8.  De retfrdige ser det, frygter og hner ham leende:
  9.  "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Vrn, men stoled p
      sin megen Rigdom, trodsede p sin Velstand!"

 10.  Men jeg er som et frodigt Olietr i Guds Hus, Guds Miskundhed
      stoler jeg evigt og altid p.
 11.  Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt
      dine fromme, at godt er dit Navn.

Salme 53

  1.  (Til sangmestern. Al-mahalat. En maskil af David.)
  2.  Drerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt
      handler de, ingen gr godt.
  3.  Gud skuer ned fra Himlen p Menneskenes Brn for at se, om der
      findes en forstandig, nogen, der sger Gud.
  4.  Afveget er alle, til Hobe fordrvet, ingen gr godt, end ikke
      een.

  5.  Er de Uddsmnd da uden Forstand de, der der mit Folk, som d
      de Brd, og ikke pkalder Gud?
  6.  Af Rdsel gribes de da, hvor ingen Rdsel var; thi Gud
      adsplitter din Belejres Ben; de bliver til Skamme, thi Gud
      forkaster dem.

  7.  Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Nr Gud vender sit Folks
      Skbne, skal Jakob juble, Israel gldes.

Salme 54

  1.  (Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David,
  2.  da zifitterne kom og sagde til Saul: "David har skjult sig hos os".)
  3.  Frels mig o Gud, ved dit navn og skaf mig min ret ved din Vlde,
  4.  hr, o Gud, min Bn, lyt til min Munds Ord!
  5.  Thi frkke str op imod mig, Voldsmnd vil tage mit Liv; Gud har
      de ikke for je. - Sela.

  6.  Se, min Hjlper er Gud, Herren sttter min Sjl!
  7.  Det onde vende sig mod mine Fjender, udryd dem i din Trofasthed!
  8.  Da vil jeg frivilligt ofre til dig, prise dit Navn, o HERRE, thi
      det er godt;
  9.  thi det frier mig ud af al Nd; mit je skuer med Fryd mine
      Fjender!

Salme 55

  1.  Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.)
  2.  Lyt, o Gud, til min Bn, skjul dig ej for min tryglen,
  3.  l mig re og svar mig, jeg vnder mig i Klage,
  4.  jeg stnner ved Fjendernes Rb og de gudlses Skrig; thi Ulykke
      vlter de over mig, forflger mig grumt;
  5.  Hjertet er angst i mit Bryst, Ddens Rdsler er faldet over mig.
  6.  Frygt og Angst falder p mig, Gru er over mig.
  7.  Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da flj jeg i Ly,
  8.  ja, langt bort vilde jeg fly og blive i rkenen. - Sela.
  9.  Da sgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
 10.  Herre, forvir og split deres Tungeml! Thi Vold og Ufred ser jeg
      i Byen;
 11.  de gr Rundgang Dag og Nat p dens Mure;
 12.  Ulykke, Kvide og Vanheld rder derinde, Voldsfrd og Svig viger
      aldrig bort fra dens Torve.

 13.  Det var ikke en Fjende, som hnede mig - det kunde bres; min
      uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undg;
 14.  men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
 15.  og det sknt vi delte Samvrets Sdme, vandrede endrgtelig i
      Guds Hus.

 16.  Over dem komme Dd, lad dem levende synke i Ddsriget! Thi der
      er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre!
 17.  Jeg, jeg rber til Gud, og HERREN vil frelse mig.
 18.  Jeg klager og stnner ved Kvld, ved Gry og ved Middag; min Rst
      vil han hre
 19.  og udfri min Sjl i Fred, s de ikke kan komme mig nr; thi
      mange er de imod mig.
 20.  Gud, som troner fra Fortids Dage, vil hre og ydmyge dem. -
      Sela. Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke
      for Gud.

 21.  P Venner lagde han Hnd og brd sin Pagt.
 22.  Glattere end Smr er hans Mund, men Hjertet vil Krig, bldere
      end Olie hans Ord, sknt dragne Svrd.

 23.  Kast din Byrde p HERREN, s srger han for dig, den retfrdige
      lader han ikke i Evighed rokkes.
 24.  Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstnkte,
      svigefulde Mnd n Hlvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler p
      dig!

Salme 56

  1.  (Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam,
      da filisterne greb ham i Gat.)
  2.  Vr mig ndig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trnges
      stadig af Stridsmnd;
  3.  mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert
      imod mig!
  4.  Nr jeg gribes af Frygt, vil jeg stole p dig,
  5.  og med Guds Hjlp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler p Gud,
      jeg frygter ikke, hvad kan Kd vel gre mig?
  6.  De oplgger stadig Rd imod mig, alle deres Tanker gr ud p
      ondt.
  7.  De flokker sig sammen, ligger p Lur, jeg har dem lige i Hlene,
      de str mig jo efter Livet.
  8.  Gengld du dem det onde, std Folkene ned i Vrede, o Gud!
  9.  Selv har du talt mine Suk, i din Ldersk har du gemt mine
      Trer; de str jo i din Bog.
 10.  Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; s meget ved jeg, at
      Gud er med mig.
 11.  Med Guds Hjlp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjlp skal
      jeg prise hans Ord.
 12.  Jeg stoler p Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gre
      mig?
 13.  Jeg har Lfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg
      betale dig.
 14.  Thi fra Dden frier du min Sjl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan
      vandre for Guds syn i Livets Lys.

Salme 57

  1.  (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da han
      flygtede ind i hulen for Saul.)
  2.  Vr mig ndig, Gud, vr mig ndig, thi hos dig har min Sjl sgt
      Ly; i dine Vingers Skygge sger jeg Ly, til Ulykken er drevet
      over.
  3.  Gud, den Hjeste, pkalder jeg, den Gud, der gr vel imod mig;
  4.  han sender mig Hjlp fra Himlen og frelser min Sjl fra dem, som
      vil mig til Livs. Gud sender sin Nde og Trofasthed.
  5.  Jeg m ligge midt iblandt Lver, bo mellem Folk, der spyr Ild,
      hvis Tnder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Svrd.
  6.  Lft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed vre over al Jorden!
  7.  Et Net har de udspndt for mine Skridt, deres egen Fod skal
      hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde
      deri. - Sela.

  8.  Mit Hjerte er trstigt, Gud, mit Hjerte er trstigt; jeg vil
      synge og lovprise dig,
  9.  vgn op, min re! Harpe og Citer vgn op, jeg vil vkke
      Morgenrden.
 10.  Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt
      Folkefrd;
 11.  thi din Miskundhed nr til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
 12.  Lft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed vre over al Jorden!

Salme 58

  1.  (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam.)
  2.  Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dmmer I Menneskenes Brn
      retfrdigt?
  3.  Nej, alle ver I Uret p Jord, eders Hnder udvejer Vold.
  4.  Fra Moders Liv vanslgted de gudlse, fra Moders Skd for
      Lgnerne vild.
  5.  Gift har de i sig som Slangen, den stumme gle, der dver sit
      re
  6.  og ikke vil hre p Tmmerens Rst, p den kyndige
      Slangebesvrger.
  7.  Gud, bryd Tnderne i deres Mund, Unglvernes Kindtnder knuse
      du, HERRE;
  8.  lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Grs.
  9.  Lad dem blive som Sneglen, oplst i Slim som et ufuldbrent
      Foster, der aldrig s Sol.
 10.  Fr eders Gryder mrker til Tjrnen, ja, midt i deres Livskraft
      river han dem bort i sin Vrede

 11.  Den retfrdige glder sig, nr han ser Hvn, hans Fdder skal
      vade i gudlses Blod;
 12.  Og Folk skal sige: "Den retfrdige fr dog sin Ln, der er dog
      Guder, som dmmer p Jord!"

Salme 59

  1.  (Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul
      sendte folk, som skulle vogte huset for at drbe ham.)
  2.  Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjrg mig fra dem, der rejser
      sig mod mig;
  3.  fri mig fra Uddsmnd, frels mig fra blodstnkte Mnd!
  4.  Thi se, de lurer efter min Sjl, strke Mnd stimler sammen imod
      mig, uden at jeg har Skyld eller Brde.
  5.  Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller
      sig op. Vgn op og kom mig i Mde, se til!
  6.  Du er jo HERREN, Hrskarers Gud, Israels Gud. Vgn op og hjemsg
      alle Folkene, skn ej een af de trolse Niddinger! - Sela.
  7.  Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem
      Byen!
  8.  Se, deres Mund lber over, p deres Lber er Svrd, thi: "Hvem
      skulde hre det?"

  9.  Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
 10.  dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Vrn;
 11.  med Nde kommer min Gud mig i Mde, Gud lader mig se mine
      Fjender med Fryd!
 12.  Sl dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gr dem
      hjemlse med din Vlde og styrt dem,
 13.  giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Lbernes Ord, og lad dem
      hildes i deres Hovmod for de Eder og Lgne, de siger;
 14.  udryd dem i Vrede, gr Ende p dem, s man kan kende til Jordens
      Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela.
 15.  Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem
      Byen,
 16.  vanker rundt efter Fde og knurrer, nr de ikke mttes.

 17.  Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din
      Nde; thi du blev mig et Vrn, en Tilflugt p Ndens Dag.
 18.  Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Vrn, min
      ndige Gud.

Salme 60

  1.  (Til sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En miktam af David til til
      indvelse,
  2.  dengang han kmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab
      vendte tilbage og slog edomitterne i Saltdalen, 12000 mand.)
  3.  Gud, du har stdt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig
      til os igen;
  4.  du lod Landet sklve, sl Revner, lg nu dets Brist, thi det
      vakler!
  5.  Du lod dit Folk friste ondt, isknked os dvende Vin.
  6.  Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for
      Buen. - Sela.
  7.  Til Frelse for dine elskede hjlp med din hjre, bnhr os!

  8.  Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med jubel,
      udmle Sukkots Dal;
  9.  mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Vrn, Juda
      min Herskerstav,
 10.  Moab min Vaskeskl, p Edom kaster jeg min Sko, over
      Filisterland jubler jeg."
 11.  Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til
      Edom?

 12.  Har du ikke, Gud, stdt os fra dig? Du ledsager ej vore Hre.
 13.  Giv os dog Hjlp mod Fjenden! Blndvrk er Menneskers Sttte.
 14.  Med Gud skal vi ve vldige Ting, vore Fjender trder han ned!

Salme 61

  1.  (Til sangmesteren. Til strengespil. Af David.)
  2.  Hr, o Gud, p mit rb og lyt til min bn!
  3.  Fra Jordens Ende rber jeg til dig. Nr mit Hjerte vansmgter,
      lft mig da op p en Klippe,
  4.  led mig, thi du er min Tilflugt, et mgtigt Trn til Vrn imod
      Fjenden.
  5.  Lad mig evigt bo som Gst i dit Telt, finde Tilflugt i dine
      Vingers Skjul! - Sela.
  6.  Ja du, o Gud, har hrt mine Lfter, opfyldt deres nsker, der
      frygter dit Navn.

  7.  Til Kongens Dage lgger du Dage, hans r skal vre fra Slgt til
      Slgt.
  8.  Han skal trone evigt for Guds syn; send Nde og Sandhed til at
      bevare ham!
  9.  Da vil jeg evigt love dit Navn og sledes Dag efter Dag indfri
      mine Lfter.

Salme 62

  1.  (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.)
  2.  Min Sjl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
  3.  ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Vrn, jeg skal ikke rokkes
      meget.
  4.  Hvor lnge stormer I ls p en Mand, - alle slr I ham ned - som p
      en hldende Vg, en faldende Mur?
  5.  Ja, de oplgger Rd om at styrte ham fra hans Hjhed. De elsker
      Lgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela.
  6.  Vr stille hos Gud alene, min Sjl, thi fra ham kommer mit Hb;
  7.  ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Vrn, jeg skal ikke rokkes.
  8.  Hos Gud er min Hjlp og min re, min strke Klippe, min Tilflugt
      har jeg i Gud;
  9.  stol p ham, al Folkets Forsamling, uds for ham eders Hjerte, Gud
      er vor Tilflugt. - Sela.

 10.  Kun Tomhed er Mennesker, Mnd en Lgn, p Vgtsklen vipper de
      op, de er Tomhed til Hobe.
 11.  Forlad eder ikke p vold, lad jer ikke blnde af Ran; om
      Rigdommen vokser, agt ikke derp!
 12.  Een Gang talede Gud, to Gange hrte jeg det: at Magten er Guds,
 13.  Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver genglder du efter
      hans Gerning.

Salme 63

  1.  (En salme af David, da han var i Judas rken.)
  2.  Gud, du er min Gud, dig sger jeg, efter dig trster min Sjl,
      efter dig lnges mit Kd i et trt, vansmgtende,vandlst Land
  3.  (sledes var det, jeg s dig i Helligdommen) for at skue din
      Vlde og re;
  4.  thi din Nde er bedre end Liv, mine Lber skal synge din Pris.
  5.  Da vil jeg love dig hele mit Liv, oplfte Hnderne i dit Navn,
  6.  Som med fede Retter mttes min Sjl, med jublende Lber priser
      min Mund dig,
  7.  nr jeg kommer dig i Hu p mit Leje, i Nattevagterne tnker p
      dig;
  8.  thi du er blevet min Hjlp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.
  9.  Dig klynger min Sjl sig til, din hjre holder mig fast.

 10.  Forgves str de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,
 11.  gives i Svrdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.
 12.  Men Kongen gldes i Gud; enhver, der svrger ved ham, skal
      juble, thi Lgnernes Mund skal lukkes.

Salme 64

  1.  (Til sangmesteren. En salme af David.)
  2.  Hr, o Gud, min rst, nr jeg klager, skrm mit Liv mod den
      rdsomme Fjende;
  3.  skjul mig for Ugerningsmndenes Rd, for Uddsmndenes travle
      Hob.
  4.  der hvsser Tungen som Svrd, lgger giftige Ord p Buen
  5.  for i Ln at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.
  6.  Ihrdigt lgger de onde Rd, skryder af, at de lgger Snarer
      siger: "Hvem skulde se os?"
  7.  De udtnker onde Gerninger, fuldfrer en gennemtnkt Tanke - og
      Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

  8.  Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;
  9.  han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem,
      ryster p Hovedet;

 10.  alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter
      hans Hnders Geming;
 11.  de retfrdige gldes i HERREN og lider p ham, de oprigtige af
      Hjertet jubler til Hobe!

Salme 65

  1.  (Til sangmesteren. En salme af David. En sang.)
  2.  Lovsang tilkommer dig p Zion,o Gud, dig indfrier man Lfter,
      du, som hrer Bnner;
  3.  alt Kd kommer til dig, nr Brden tynger.
  4.  Vore Overtrdelser blev os for svare, du tilgiver dem.
  5.  Salig den, du udvlger, lader bo i dine Forgrde! Vi mttes af
      dit Huses Rigdom, dit Tempels Hellighed.

  6.  Du svarer os underfuldt i Retfrd, vor Frelses Gud, du Tilflugt
      for den vide Jord, for fjerne Strande,
  7.  du, som grundfster Bjerge med Vlde, omgjorde med Kraft,
  8.  du, som dmper Havenes Brusen, deres Blgers Brusen og
      Folkefrds Larm,
  9.  s Folk ved Verdens Ende gruer for dine Tegn; hvor Morgen og
      Aften oprinder, bringer du Jubel.

 10.  Du s til Landet, vanded det, gjorde det sre rigt, Guds Bk er
      fuld af Vand, du bereder dets Korn,
 11.  du vander dets Furer, jvner knoldene, blder det med Regn,
      velsigner dets Sd.
 12.  Med din Herlighed kroner du ret, dine Vognspor flyder af Fedme;
 13.  de de Grsgange flyder, med Jubel omgjordes Hjene;
 14.  Engene kldes med Fr, Dalene hylles i Korn, i Jubel bryder de
      ud og synger!

Salme 66

  1.  (Til sangmesteren. En salme. En sang.)
      Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
  2.  lovsyng hans Navns re, syng ham en herlig Lovsang,
  3.  sig til Gud: "Hvor forfrdelige er dine Gerninger! For din
      vldige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
  4.  al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn."
      - Sela.
  5.  Kom hid og se, hvad Gud har gjort i sit Virke en Rdsel for
      Menneskenes Brn.
  6.  Han forvandlede Hav til Land, de vandrede til Fods over
      Strmmen; lad os fryde os hjlig i ham.
  7.  Han hersker med Vlde for evigt, p Folkene vogter hans jne, ej
      kan genstridige gre sig store. - Sela.
  8.  I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
  9.  han, som har holdt vor Sjl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
 10.  Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Slv;
 11.  i Fngsel bragte du os, lagde Tynge p vore Lnder,
 12.  lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og
      Vand; men du frte os ud og bragte os Lindring!

 13.  Med Brndofre vil jeg g ind i dit Hus og indfri dig mine
      Lfter,
 14.  dem, mine Lber fremfrte, min Mund udtalte i Nden.
 15.  Jeg bringer dig Ofre af Fedekvg sammen med Vdres Offerduft,
      jeg ofrer Okser tillige med Bukke. - Sela.
 16.  Kom og hr og lad mig fortlle jer alle, som frygter Gud, hvad
      han har gjort for min Sjl!
 17.  Jeg rbte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
 18.  Havde jeg tnkt p ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hrt;
 19.  visselig, Gud har hrt, han lytted til min bedende Rst.
 20.  Lovet vre Gud, som ikke har afvist min Bn eller taget sin
      Miskundhed fra mig!

Salme 67

  1.  (Til sangmesteren. Med strengespil. En salme. En sang.)
  2.  Gud vre os ndig og velsigne os, han lade sit Ansigt lyse over
      os - Sela -
  3.  for at din Vej m kendes p Jorden, din Frelse blandt alle Folk.
  4.  Folkeslag skal takke dig, Gud, alle Folkeslag takke dig;
  5.  Folkefrd skal gldes og juble, thi med Retfrd dmmer du
      Folkeslag, leder Folkefrd p Jorden, - Sela.
  6.  Folkeslag skal takke dig Gud, alle Folkeslag takke dig!
  7.  Landet har givet sin Grde, Gud, vor Gud, velsigne os,
  8.  Gud velsigne os, s den vide Jord m frygte ham!

Salme 68

  1.  (Til sangmesteren. Af David. En salme. En sang.)
  2.  Nr Gud str op, da splittes hans fjender, hans Avindsmnd flyr
      for hans syn,
  3.  som Rg henvejres, s henvejres de; som Voks, der smelter for
      Ild, gr gudlse til Grunde for Guds syn.
  4.  Men retfrdige frydes og jubler med Glde og Fryd for Guds syn.
  5.  Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem
      rknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans syn,
  6.  faderlses Fader, Enkers Vrge, Gud i hans hellige Bolig,
  7.  Gud, som bringer ensomme hjem, frer Fanger ud til Lykke; men
      genstridige bor i trre Egne.

  8.  Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem
      rkenen - Sela - da rystede Jorden,
  9.  ja, Himlen dryppede for Guds syn, for Guds syn, Israels Guds.
 10.  Regn i Strmme lod du falde, o Gud, din vansmgtende Arvelod
      styrkede du;
 11.  din Skare tog Bolig der, for de arme srged du, Gud, i din
      Godhed,
 12.  Ord lgger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Gldesbud, en
      talrig Hr:
 13.  "Hrenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.
 14.  Vil l da blive imellem Foldene? Duens Vinger dkkes af Slv,
      dens Fjedre af gulgrnt Guld.
 15.  Da den Almgtige splittede Kongerne der, faldt der Sne p
      Zalmon."
 16.  Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er
      Basans Bjerg;
 17.  Hvi skver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud nskede
      til Bolig, hvor HERREN ogs vil bo for evigt?
 18.  Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra
      Sinaj til Helligdommen.
 19.  Du steg op til det hje, du bortfrte Fanger, Gaver tog du
      blandt Mennesker, ogs iblandt de genstridige, at du mtte bo
      der, HERRE, o Gud.

 20.  Lovet vre Herren! Fra Dag til Dag brer han vore Byrder; Gud er
      vor Frelse. - Sela.
 21.  En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange
      fra Dden.
 22.  Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudlses Isse, der
      vandrer i sine Synder.
 23.  Herren har sagt: "Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem
      fra Havets Dyb,

 24.  at din Fod m vade i Blod, dine Hundes Tunger f del i
      Fjenderne."
 25.  Se p Guds Hjtidstog, min Guds, min Konges Hjtidstog ind i
      Helligdommen!
 26.  Sangerne forrest, s de, der spiller, i Midten unge Piger med
      Pauker:
 27.  "Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!"
 28.  Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons
      Fyrster, Naftalis Fyrster.

 29.  Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!
 30.  For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.
 31.  Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, s de
      hylder dig med deres Slvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker
      Strid!
 32.  De kommer med Olie fra gypten, tiopeme iler til Gud med fulde
      Hnder.
 33.  I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;
 34.  hyld ham der farer frem p Himlenes Himle, de gamle! Se, han
      lfter sin Rst, en vldig Rst.
 35.  Giv Gud re! Over Israel er hans Hjhed, Hans Vlde i Skyerne,
 36.  frygtelig er Gud i sin Helligdom. Israels Gud; han giver Folket
      Styrke og Kraft. Lovet vre Gud!

Salme 69

  1.  (Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.)
  2.  Frels mig Gud, thi Vandene nr mig til Sjlen,
  3.  jeg er sunket i bundlst Dynd, hvor der intet Fodfste er,
      kommet i Vandenes Dyb, og Strmmen gr over mig;
  4.  trt har jeg skreget mig, Struben brnder, mit je er mat af at
      bie p min Gud;
  5.  flere end mit Hoveds Hr er de, der hader mig uden Grund, mange
      er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg
      ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
  6.  Gud, du kender min Drskab, min Skyld er ej skjult for dig.

  7.  Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier p dig, o Herre,
      Hrskarers HERRE, lad mig ej bringe Skndsel over dem der sger
      dig, Israels Gud!
  8.  Thi for din Skyld brer jeg Spot, mit syn dkkes af Skndsel;
  9.  fremmed er jeg for mine Brdre en Udlnding for min Moders
      Snner.
 10.  Thi Nidkrhed for dit Hus har fortret mig, Spotten mod dig er
      faldet p mig:
 11.  jeg spged min Sjl med Faste, og det blev mig til Spot;
 12.  i Sk har jeg kldt mig, jeg blev dem et Mundheld.
 13.  De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger
      de om mig.

 14.  Men jeg beder, HERRE, til dig i Ndens Tid, o Gud, i din store
      Miskundhed svare du mig!
 15.  Frels mig med din trofaste Hjlp fra Dyndet, at jeg ikke skal
      synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
 16.  lad Strmmen ikke g over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller
      Brnden lukke sig over mig.
 17.  Svar mig, HERRE, thi god er din Nde, vend dig til mig efter din
      store Barmhjertighed;
 18.  dit syn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vde, skynd
      dig og svar mig;
 19.  kom til min Sjl og ls den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
 20.  Du ved, hvorledes jeg smdes og brer Skam og Skndsel; du har
      Rede p alle mine Fjender.
 21.  Spot har ulgeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgves p
      Medynk, p Trstere uden at finde;
 22.  de gav mig Malurt at spise og slukked min Trst med Eddike.

 23.  Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en
      Flde;
 24.  lad jnene slukkes, s Synet svigter, lad Lnderne altid vakle!
 25.  Din Vrede udse du over dem din gldende Harme n dem;
 26.  deres Teltlejr blive et de, og ingen bo i deres Telte!
 27.  Thi de forflger den, du slog, og ger Smerten for dem, du
      sred.
 28.  Tilregn dem hver eneste Brde lad dem ikke f Del i din Retfrd;
 29.  lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfrdige!

 30.  Men mig, som er arm og lidende, bjrge din Frelse, o Gud!
 31.  Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophje ham med Tak;
 32.  det er mer for HERREN end Okser end Tyre med Horn og Klove!

 33.  Nr de ydmyge ser det, glder de sig; I, som sger Gud, eders
      Hjerte oplives!
 34.  Thi HERREN lner de fattige re, han agter ej fangne Venner
      ringe.

 35.  Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rrer sig
      der;
 36.  thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og
      tage det i Eje;
 37.  hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn,
      skal bo deri.

Salme 70

  1.  (Til Sangmesteren. Af David. Lehazkir.)
  2.  Du vrdiges, Gud, at fri mig, Herre, il mig til Hjlp!
  3.  Lad dem beskmmes og rme, som vil mig til Livs, og de, der
      nsker mig ondt, lad dem vige med Skndsel;
  4.  lad dem stivne af Rdsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha,
      ha!"
  5.  Lad alle, som sger dig, frydes og gldes i dig; lad dem, som
      elsker din Frelse, bestandig sige: "Gud er stor!"
  6.  Arm og fattig er jeg, il mig til Hjlp, o Gud! Du er min Hjlp
      og min Frelser; tv ej, HERRE!

Salme 71

  1.  HERRE, jeg lider p dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.
  2.  Frels mig og udfri mig i din Retfrdighed, du bjede dit re til
      mig;
  3.  red mig og vr mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min
      Frelse; thi du er min Klippe og Borg!
  4.  Min Gud, fri mig ud af gudlses Hnd, af Niddings og Voldsmands
      Kler;
  5.  thi du er mit Hb, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min
      Tillid;
  6.  fra Moders Skd har jeg stttet mig til dig, min Forsrger var
      du fra Moders Liv, dig glder altid min Lovsang.
  7.  For mange str jeg som mrket af Gud, men du er min strke
      Tilflugt;
  8.  min Mund er fuld af din Lovsang, af din re Dagen lang.

  9.  Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu
      Kraften svinder;
 10.  thi mine Fjender taler om mig, de der lurer p min Sjl, holder
      Rd:
 11.  "Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!"
 12.  Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjlp, min Gud;
 13.  lad dem blive til Skam og Skndsel, dem, der str mig imod, lad
      dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!
 14.  Men jeg, jeg vil altid hbe, blive ved at istemme din Pris;
 15.  min Mund skal vidne om din Retfrd, om din Frelse Dagen lang;
      thi jeg kender ej Ende derp.
 16.  Jeg vil minde om den Herre HERRENs Vlde, lovsynge din Retfrd,
      kun den alene.
 17.  Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg
      forkyndt til nu;
 18.  indtil Alderdommens Tid og de grnende Hr svigte du mig ikke, o
      Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slgter.
 19.  Din Vlde og din Retfrdighed nr til Himlen, o Gud; du, som
      vede store Ting, hvo er din Lige, Gud?
 20.  Du, som lod os skue mange fold Trngsel og Nd, du kalder os
      atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;
 21.  du vil ge min Storhed og atter trste mig.
 22.  Til Gengld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud,
      lege p Citer for dig, du Israels Hellige;
 23.  juble skal mine Lber - ja, jeg vil lovsynge dig og min Sjl,
      som du udlste;
 24.  ogs min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfrd, thi Skam
      og Skndsel fr de, som vil mig ilde.

Salme 72

  1.  (Af Salomo.)
      Gud, giv Kongen din ret, Kongesnnen din retfrd,
  2.  s han dmmer dit Folk med Retfrdighed og dine arme med Ret!
  3.  Da brer Bjerge og Hje Fred for Folket i Retfrd.
  4.  De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige
      Frelse, og han slr Voldsmanden ned.
  5.  Han skal leve, s lnge Solen lyser og Mnen skinner, fra Slgt
      til Slgt.
  6.  Han kommer som Regn p slagne Enge, som Regnskyl, der vder
      Jorden;
  7.  i hans dage blomstrer Retfrd, og dyb Fred rder, til Mnen
      forgr.

  8.  Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;
  9.  hans Avindsmnd bjer kn for ham, og hans Fjender slikker
      Stvet;
 10.  Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembrer Gaver, Sabas og
      Sebas Konger kommer med Skat;
 11.  alle Konger skal bje sig for ham, alle Folkene vre hans
      Tjenere.

 12.  Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjlp, den arme,
      der savner en Hjlper,
 13.  ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjle;
 14.  han skal fri deres Sjle fra Uret og vold, deres Blod er dyrt i
      hans jne.
 15.  Mtte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham
      bestandig, velsigne ham Dagen igennem.
 16.  Korn skal der vre i Overflod i Landet, p Bjergenes Top; som
      Libanon skal dets Afgrde blge og Folk spire frem af Byen som
      Jordens Urter.
 17.  Velsignet vre hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens
      Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal
      prise ham lykkelig!

 18.  Lovet vre Gud HERREN, Israels Gud som ene gr Undergerninger,
 19.  og lovet vre hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes
      af hans Herlighed. Amen, Amen!

 20.  Her ender Davids, Isajs Sns, Bnner.

Salme 73

  1.  (En Salme af Asaf.)
      Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af
      Hjertet!
  2.  Mine Fdder var nr ved at snuble, mine Skridt var lige ved at
      glide;
  3.  thi over Drerne grmmed jeg mig, jeg s, at det gik de gudlse
      vel;
  4.  thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
  5.  de kender ikke til menneskelig Nd, de plages ikke som andre.
  6.  Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svber
      sig i.
  7.  Deres Brde udgr af deres Indre, Hjertets Tanker bryder
      igennem.
  8.  I det dybe taler de ondt, i det hje frer de Urettens Tale,
  9.  de lfter Munden mod Himlen, Tungen farer om p Jorden.
 10.  Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.
 11.  De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Hjeste
      kende dertil?"
 12.  Se, det er de gudlses kr, altid i Tryghed, voksende Velstand!
 13.  Forgves holdt jeg mit Hjerte rent og tvtted mine Hnder i
      Uskyld,
 14.  jeg plagedes Dagen igennem, blev revset p ny hver Morgen!

 15.  Men jeg tnkte: "Taler jeg s, se, da er jeg trols imod dine
      Snners Slgt."
 16.  S grundede jeg p at forst det, mjsommeligt var det i mine
      jne,
 17.  Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, sknned, hvordan deres
      Endeligt bliver:
 18.  Du stter dem jo p glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
 19.  Hvor brat de dog lgges de, gr under, det ender med Rdsel!
 20.  De er som en Drm, nr man vgner, man vgner og regner sit Syn
      for intet.
 21.  S lnge mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
 22.  var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvg.

 23.  Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min hjre;
 24.  du leder mig med dit Rd og tager mig siden bort i Herlighed.
 25.  Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrr jeg intet
      p Jorden!
 26.  Lad kun mit Kd og mit Hjerte vansmgte, Gud er mit Hjertes
      Klippe, min Del for evigt.
 27.  Thi de, der fjerner sig fra dig, gr under, - du udsletter hver,
      som er dig utro.
 28.  Men at leve Gud nr er min Lykke, min Lid har jeg sat til den
      Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.

Salme 74

  1.  (En maskil af Asaf.)
      Hvorfor har du, Gud, stdt os bort for evig, hvi ryger din Vrede
      mod Hjorden, du rgter?
  2.  Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, - du udlste den
      til din Ejendoms Stamme - Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
  3.  Lft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i
      Helligdommen de.
  4.  Dine Fjender brled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn
      deri.
  5.  Det s ud, som nr man lfter kser i Skovens Tykning.
  6.  Og alt det udskrne Trvrk der! De hugged det snder med kse
      og Hammer.
  7.  P din Helligdom satte de Ild, de skndede og nedrev dit Navns
      Bolig.
  8.  De tnkte: "Til Hobe udrydder vi dem!" De brndte alle Guds
      Samlingshuse i Landet.
  9.  Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor lnge,
      ved ingen af os.
 10.  Hvor lnge, o Gud, skal vor Modstander smde, Fjenden blive ved
      at hne dit Navn?
 11.  Hvorfor holder du din Hnd tilbage og skjuler din hjre i
      Kappens Fold?

 12.  Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udfrte Frelsens Vrk
      i Landet.
 13.  Du klvede Havet med Vlde, knuste p Vandet Dragernes Hoved;
 14.  du sndrede Hovederne p Livjatan og gav dem som de til
      rkenens Dyr;
 15.  Kilde og Bk lod du vlde frem, du udtrred stedseflydende
      Strmme;
 16.  din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
 17.  du fastsatte alle Grnser p Jord, du frembragte Sommer og
      Vinter.

 18.  Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har hnet, et Folk af Drer har
      spottet dit Navn!
 19.  Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjl, glem ikke for evigt dine
      armes Liv;
 20.  se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mrke Steder med
      Voldsfrds Boliger.
 21.  Lad ej den fortrykte g bort med Skam, lad de arme og fattige
      prise dit Navn!
 22.  Gud, gr dig rede, fr din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smdes
      af brer,
 23.  lad ej dine Avindsmnds Rst unset! Ustandseligt lyder dine
      Fjenders Larm!

Salme 75

  1.  (Til Sangmesteren. Al-tasjhet. En Salme af Asaf. En sang.)
  2.  Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der pkalder dit Navn,
      fortller dine Undere.
  3.  "Selv om jeg udstter Sagen, dmmer jeg dog med Retfrd;
  4.  vakler end Jorden og alle, som bor derp, har jeg dog
      grundfstet dens Sttter." - Sela.

  5.  Til Drerne siger jeg: "Vr ej Drer!" og til de gudlse: "Lft
      ej Hornet,
  6.  lft ikke eders Horn mod Himlen, tal ikke med knejsende Nakke!"
  7.  Thi hverken fra st eller Vest kommer Hjlp, ej heller fra rk
      eller Bjerge.

  8.  Nej, den, som dmmer, er Gud, han nedbjer en, ophjer en anden.
  9.  Thi i HERRENs Hnd er et Bger med skummende, krydet Vin. han
      sknker i for een efter een, selv Brmen drikker de ud; alle
      Jordens gudlse drikker.
 10.  Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud;
 11.  alle de gudlses Horn stdes af, de retfrdiges Horn skal
      knejse!

Salme 76

  1.  (Til Sangmesteren. Med Strengespil. En Salme af Asaf. En Sang.)
  2.  Gud er kendt i Juda, hans navn er stort i Israel,
  3.  i Salem er hans Hytte, hans Bolig er p Zion.
  4.  Der brd han Buens Lyn, skjold og Svrd og Krigsvrn. - Sela.
  5.  Frygtelig var du, herlig p de evige Bjerge.
  6.  De tapre gjordes til Bytte, i Dvale sank de, og kraften svigted
      alle de strke Kmper.
  7.  Jakobs Gud, da du truede, faldt Vogn og Hest i den dybe Svn.

  8.  Frygtelig er du! Hvo holder Stand mod dig i din Vredes Vlde?
  9.  Fra Himlen fldte du Dom. Jorden grued og tav,
 10.  da Gud stod op til Dom for at frelse hver ydmyg p Jord. - Sela.
 11.  Thi Folkestammer skal takke dig, de sidste af Stammerne fejre
      dig.
 12.  Aflg Lfter og indfri dem for HERREN eders Gud, alle omkring
      ham skal bringe den Frygtindgydende Gaver.
 13.  Han kuer Fyrsternes Mod, indgyder Jordens Konger Frygt.

Salme 77

  1.  (Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.)
  2.  Jeg rber, hjt til Gud, og han hrer mig,
  3.  jeg sger Herren p Ndens Dag, min Hnd er om Natten utrttet
      udrakt, min Sjl vil ikke lade sig trste;
  4.  jeg ihukommer Gud og stnner, jeg sukker, min nd vansmgter.
      - Sela.
  5.  Du holder mine jne vgne, jeg er urolig og mlls.
  6.  Jeg tnker p fordums dage, ihukommer lngst henrundne r;
  7.  jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min nd.
  8.  Vil Herren bortstde for evigt og aldrig mer vise Nde,
  9.  er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for
      evigt og altid,
 10.  har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? - Sela.

 11.  Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Hjestes hjre er ikke som
      fr.
 12.  Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere
      i Hu.
 13.  Jeg tnker p al din Gerning og grunder over dine Vrker.
 14.  Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud s stor som Gud!
 15.  Du er en Gud, som gr Undere, du gjorde din Vlde kendt blandt
      Folkene,
 16.  udste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Snner. - Sela.
 17.  Vandene s dig, Gud, Vandene s dig og vred sig i Angst, ja
      Dybet tog til at sklve;
 18.  Skyerne udste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for
      hid og did;
 19.  din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden
      bved og skjalv;
 20.  din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine
      Fodspor kendtes ikke.
 21.  Du frte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hnd.

Salme 78

  1.  (En Maskil af Asaf.)
      Lyt, mit folk til min lre, bj eders re til ord fra min Mund;
  2.  jeg vil bne min Mund med Billedtale, fremstte Gder fra
      fordums Tid,
  3.  hvad vi har hrt og ved, hvad vore Fdre har sagt os;
  4.  vi dlger det ikke for deres Brn, men melder en kommende Slgt
      om HERRENs re og Vlde og Underne, som han har gjort.
  5.  Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet
      han bd vore Fdre at lade deres Brn det vide,
  6.  at en senere Slgt kunde vide det, og Brn, som fdtes siden,
      st frem og fortlle deres Brn derom,
  7.  s de slr deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men
      overholder hans Bud,
  8.  ej slgter Fdrene p, en vanartet, stridig Slgt, hvis Hjerte
      ikke var fast, hvis nd var utro mod Gud
  9.  - Efraims Brn var rustede Bueskytter, men svigted p Stridens
      Dag -
 10.  Gudspagten holdt de ikke, de ngtede at flge hans Lov;
 11.  hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
 12.  Han gjorde Undere for deres Fdre i gypten p Zoans Mark;
 13.  han klvede Havet og frte dem over, lod Vandet st som en Vold;
 14.  han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens
      Skr;
 15.  han klvede Klipper i rkenen, lod dem rigeligt drikke som af
      Strmme,
 16.  han lod Bkke rinde af Klippen og Vand strmme ned som Floder.

 17.  Men de blev ved at synde imod ham og vkke den Hjestes Vrede i
      rkenen;
 18.  de fristede Gud i Hjertet og krvede Mad til at stille Sulten,
 19.  de talte mod Gud og sagde: "Kan Gud dkke Bord i en rken?
 20.  Se, Klippen slog han, s Vand fld frem, og Bkke vlded ud; mon
      han ogs kan give Brd og skaffe kd til sit Folk?"
 21.  Det hrte HERREN, blev vred, der tndtes en Ild mod Jakob, ja
      Vrede kom op mod Israel,
 22.  fordi de ikke troede Gud eller stolede p hans Frelse.
 23.  Da bd han Skyerne oventil, lod Himlens Dre bne
 24.  og Manna regne p dem til Fde, han gav dem Himmelkorn;
 25.  Mennesker spiste Englebrd, han sendte dem Mad at mtte sig med.
 26.  Han rejste stenvinden p Himlen, frte Sndenvinden frem ved
      sin Kraft;
 27.  Kd lod han regne p dem som Stv og vingede Fugle som Havets
      Sand,
 28.  lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
 29.  Og de spiste sig overmtte, hvad de nskede, lod han dem f.
 30.  Men fr deres Attr var stillet, mens Maden var i deres Mund,
 31.  rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mnd,
      fldede Israels Ynglinge.

 32.  Og dog blev de ved at synde og troede ej p hans Undere.
 33.  Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres r.
 34.  Nr han vog dem, sgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
 35.  kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhjeste deres
      Genlser.
 36.  De hyklede for ham med Munden, lj for ham med deres Tunge;
 37.  deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke
      tro.
 38.  Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lgger ej
      de, hans Vrede lagde sig Gang p Gang, han lod ikke sin Harme
      fuldt bryde frem;
 39.  han kom i Hu, de var Kd, et Pust, der svinder og ej vender
      tilbage.

 40.  Hvor tit stod de ham ikke imod i rkenen og voldte ham Sorg i
      det de Land!
 41.  De fristede alter Gud, de krnkede Israels Hellige;
 42.  hans Hnd kom de ikke i Hu, de Dag han friede dem fra Fjenden,
 43.  da han gjorde sine Tegn i gypten, sine Undere p Zoans Mark,
 44.  forvandlede deres Floder til Blod, s de ej kunde drikke af
      Strmmene,
 45.  sendte Myg imod dem, som d dem, og Frer, som lagde dem de,
 46.  gav deren, hvad de avlede, Grshoppen al deres Hst,
 47.  slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbrtrer med Frost,
 48.  prisgav Kvget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
 49.  Han sendte sin Vredesgld mod dem, Harme, Vrede og Trngsel, en
      Sendefrd af Ulykkesengle;
 50.  frit Lb gav han sin Vrede, sknede dem ikke for Dden, gav
      deres Liv til Pris for Pest;
 51.  alt frstefdt i gypten slog han, Mandskraftens Frstegrde i
      Kamiternes Telte,
 52.  lod sit Folk bryde op som en Hjord, ledede dem som Kvg i
      rkenen,
 53.  ledede dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres
      Fjender;
 54.  han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans hjre
      vandt,
 55.  drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og
      lod Israels Stammer bo i deres Telte.

 56.  Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhjeste og overholdt
      ikke hans Vidnesbyrd;
 57.  de faldt fra, var trolse som deres Fdre, svigtede som en
      slappet Bue,
 58.  de krnkede ham med deres Offerhje, ggede ham med deres
      Gudebilleder.
 59.  Det hrte Gud og blev vred flte hjlig Lede ved Israel;
 60.  han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt
      Mennesker;
 61.  han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehnd,
 62.  prisgav sit Folk for Svrdet, blev vred p sin Arvelod;
 63.  Ild fortrede dets unge Mnd, dets Jomfruer fik ej
      Bryllupssange,
 64.  dets Prster faldt for Svrdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.

 65.  Da vgnede Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er
      dvet af Vin;
 66.  han slog sine Fjender p Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
 67.  Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han
      ikke;
 68.  han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
 69.  han byggede sit Tempel himmelhjt, grundfstede det evigt som
      Jorden.
 70.  Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Frenes Folde,
 71.  hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk,
      Israel, hans Arvelod;
 72.  han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Hnd.

Salme 79

  1.  (En Salme af Asaf.)
      Hedninger er trngt ind i din arvelod, Gud de har besmittet dit
      hellige Tempel og gjort Jerusalem til en Stenhob;
  2.  de har givet Himlens Fugle dine Tjeneres Lig til de, Jordens
      vilde Dyr dine frommes Kd;
  3.  deres Blod har de udst som Vand omkring Jerusalem, ingen jorder
      dem;
  4.  vore Naboer er vi til Hn, vore Grander til Spot og Spe.
  5.  Hvor lnge vredes du, HERRE - for evigt? hvor lnge skal din
      Nidkrhed lue som Ild?
  6.  Uds din Vrede p Folk, der ikke kender dig, p Riger, som ikke
      pkalder dit Navn;
  7.  thi de har opdt Jakob og lagt hans Bolig de.

  8.  Tilregn os ikke Fdrenes Brde, lad din Barmhjertighed komme os
      snarlig i Mde, thi vi er sre ringe,
  9.  Hjlp os, vor Frelses Gud, for dit Navns res Skyld, fri os,
      forlad vore Synder for dit Navns Skyld!
 10.  Hvorfor skal Hedninger sige: "Hvor er deres Gud?" Lad dine
      Tjeneres udgydt Blod blive hvnet p Hedningerne for vore jne!
 11.  Lad de fangnes Suk n hen for dit syn, udls Ddens Brn efter
      din Arms Vlde,
 12.  lad syvfold Gengld ramme vore Naboer for Hnen, de viser dig,
      Herre!
 13.  Men vi dit Folk og den Hjord, du rgter, vi vil evindelig takke
      dig, forkynde din Pris fra Slgt til Slgt!

Salme 80

  1.  (Til Sangmesteren. El-sjosjannim-edut. Af Asaf. En Salme.)
  2.  Lyt til, du Israels Hyrde, der leder Josef som en Hjord, trd
      frem i Glans, du, som troner p Keruber,
  3.  for Efraims, Benjamins og Manasses jne; opbyd atter din Vlde
      og kom til vor Frelse!
  4.  Hrskarers Gud, bring os atter p Fode, lad dit Ansigt lyse, at
      vi m frelses!
  5.  HERRE, Hrskarers Gud, hvor lnge vredes du trods din Tjeners
      Bn?
  6.  Du har givet os Trebrd at spise, Trer at drikke i bredfuldt
      Ml.
  7.  Du har gjort os til Stridsemne for vore Naboer, vore Fjender
      hner os.
  8.  Hrskarers Gud, bring os atter p Fode, lad dit Ansigt lyse, at
      vi m frelses!

  9.  Du rykked en Vinstok op i gypten, drev Folkeslag bort og
      plantede den;
 10.  du rydded og skaffed den Plads, den slog Rod og fyldte Landet;
 11.  Bjergene skjultes af dens Skygge. Guds Cedre af dens Ranker;
 12.  den bredte sine Skud til Havet og sine kviste til Floden.
 13.  Hvorfor har du nedbrudt dens Hegn, s alle vejfarende plukker
      deraf?
 14.  Skovens Vildsvin gnaver deri, Dyrene p Marken der den op!

 15.  Hrskarers Gud, vend tilbage, sku ned fra Himlen og se! Drag
      Omsorg for denne Vinstok,
 16.  for Skuddet, din hjre planted!
 17.  Lad dem, der sved den og huggede den snder, g til for dit
      syns Trussel!
 18.  Lad din Hnd vre over din hjres Mand, det Menneskebarn, du
      opfostrede dig!
 19.  Da viger vi ikke fra dig, hold os i Live, s pkalder vi dit
      Navn!
 20.  HERRE, Hrskarers Gud, bring os atter p Fode, lad dit Ansigt
      lyse, at vi m frelses!

Salme 81

  1.  (Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.)
  2.  Jubler for Gud, vor Styrke, rb af fryd for Jakobs Gud,
  3.  istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
  4.  std i Hornet p Nymnedagen, ved Fuldmneskin p vor
      Hjtidsdag!
  5.  Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
  6.  han gjorde det til en Vedtgt i Josef, da han drog ud fra
      gypten, hvor han hrte et Sprog, han ikke kendte.

  7.  "Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hnder slap fri for
      Kurven.
  8.  I Nden rbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i
      Tordenens Skjul, jeg prvede dig ved Meribas Vande. - Sela.
  9.  Hr, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hrte
      mig!
 10.  En fremmed Gud m ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
 11.  Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som frte dig op fra gypten; luk
      din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
 12.  Men mit Folk vilde ikke hre min Rst, Israel ld mig ikke.
 13.  Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres
      egne Rd.
 14.  Ak, vilde mit Folk dog hre mig, Israel g mine Veje!
 15.  Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hnd mod deres
      Uvenner!
 16.  Deres Avindsmnd skulde falde og g til Grunde for evigt;
 17.  jeg nrede dig med Hvedens Fedme, mttede dig med Honning fra
      Klippen!"

Salme 82

  1.  (En Salme af Asaf.)
      Gud str frem i Guders Forsamling midt iblandt Guder holder han
      Dom
  2.  "Hvor lnge vil I dmme uredeligt og holde med de gudlse? -
      Sela.
  3.  Skaf de ringe og faderlse Ret, kend de arme og ndstedte fri;
  4.  red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudlses Hnd!
  5.  Dog, de kender intet, sanser intet, i Mrke vandrer de om, alle
      Jordens Grundvolde vakler.
  6.  Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Hjestes Snner;
  7.  dog skal I d som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!"
  8.  Rejs dig, o Gud, dm Jorden, thi alle Folkene fr du til Arv!

Salme 83

  1.  (En Sang. En Salme af Asaf.)
  2.  Und dig, o Gud, ikke Ro, vr ej tavs, vr ej stille, o Gud!
  3.  Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmnd lfter Hovedet,
  4.  oplgger lumske Rd mod dit Folk, holder Rd imod dem, du
      vrner:
  5.  "Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man
      ihukomme Israels Navn!"
  6.  Ja, de rdslr i Fllig og slutter Pagt imod dig,
  7.  Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne,
  8.  Gebal, Ammon, Amalek, Filister land med Tyrus's Borgere;
  9.  ogs Assur har sluttet sig til dem, Lots Snner blev de en
      Arm. - Sela.

 10.  Gr med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons
      Bk,
 11.  der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gdning p Marken!
 12.  Deres Hvdinger g det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som
      Zeba og Zalmunna,
 13.  fordi de siger: "Guds Vange tager vi til os som Eje."
 14.  Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Lv som Str, der flyver
      for Vinden.
 15.  Ligesom Ild fortrer Krat og Luen afsvider Bjerge,
 16.  s forflge du dem med din Storm, forfrde du dem med din
      Hvirvelvind;
 17.  fyld deres syn med Skam, s de sger dit Navn, o HERRE;
 18.  lad dem blues, forfrdes for stedse, beskmmes og g til Grunde
 19.  Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Hjeste over al
      Jorden!

Salme 84

  1.  (Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Koras Snner. En Salme.)
  2.  Hvor elskelig er dine boliger, Hrskares Herre!
  3.  Af Lngsel efter HERRENs Forgrde vansmgtede min Sjl, nu
      jubler mit Hjerte og Kd for den levende Gud!
  4.  Ja, Spurven fandt sig et Hjem og Svalen en Rede, hvor den har
      sine Unger - dine Altre, Hrskarers HERRE, min Konge og Gud!
  5.  Salige de, der bor i dit Hus, end skal de love dig. - Sela.
  6.  Salig den, hvis Styrke er i dig, nr hans Hu str til
      Hjtidsrejser!
  7.  Nr de gr gennem Bakadalen, gr de den til Kildevang, og
      Tidligregnen hyller den i Velsignelser.
  8.  Fra Kraft til Kraft gr de frem, de stedes for Gud p Zion.
  9.  Hr min Bn, o HERRE, Hrskarers Gud, Lyt til, du Jakobs Gud! -
      Sela.
 10.  Gud, vort Skjold, se til og vend dit Blik til din Salvedes syn!
 11.  Thi bedre een Dag i din Forgrd end tusinde ellers, hellere
      ligge ved min Guds Hus's Trskel end dvle i Gudlsheds Telte.
 12.  Thi Gud HERREN er Sol og Skjold, HERREN giver Nde og re; dem,
      der vandrer i Uskyld, ngter han intet godt.
 13.  Hrskarers HERRE, salig er den, der stoler p dig!

Salme 85

  1.  (Til Sangmesteren. Af Koras Snner. En Salme.)
  2.  Du var ndig, HERRE, imod dit land du vendte Jakobs Skbne,
  3.  tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. - Sela.
  4.  Du lod al din Vrede fare, tvang din gldende Harme.
  5.  Vend tilbage, vor Frelses Gud, hr op med din Uvilje mod os!
  6.  Vil du vredes p os for evigt, holde fast ved din Harme fra
      Slgt til Slgt?
  7.  Vil du ikke sknke os Liv P ny, s dit Folk kan glde sig i
      dig!
  8.  Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os!

  9.  Jeg vil hre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til
      sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte
      til ham;
 10.  ja, nr er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal
      Herlighed bo i vort Land;
 11.  Miskundhed og Sandhed mdes, Retfrd og Fred skal kysse
      hinanden;
 12.  af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfrd ned.
 13.  Derhos giver HERREN Lykke, sin Afgrde giver vort Land;
 14.  Retfrd vandrer foran ham og flger ogs hans Fjed.

Salme 86

  1.  (En Bn af David.)
      Bj dit re, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
  2.  Vogt min Sjl, thi jeg rer dig; frels din Tjener, som stoler p
      dig!
  3.  Vr mig ndig, Herre, du er min Gud; thi jeg rber til dig Dagen
      igennem.
  4.  Gld din Tjeners Sjl, thi til dig, o Herre, lfter jeg min
      Sjl;
  5.  thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig p Nde mod
      alle, der pkalder dig.
  6.  Lyt til min Bn, o HERRE, ln re til min tryglende Rst!
  7.  P Ndens Dag pkalder jeg dig, thi du svarer mig.
  8.  Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine
      Gerninger.
  9.  Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig,
      og de skal re dit Navn.
 10.  Thi du er stor og gr vidunderlige Ting, du alene er Gud.
 11.  Lr mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend
      mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
 12.  Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig
      re dit Navn;
 13.  thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjl har du frelst fra
      Ddsrigets Dyb.
 14.  Frkke har rejst sig imod mig, Gud; Voldsmnd, i Flok vil tage
      mit Liv, og dig har de ikke for je.
 15.  Men, Herre, du er en barmhjertig og ndig Gud, langmodig og rig
      p Nde og Sandhed.
 16.  Vend dig til mig og vr mig ndig, giv din Tjener din Styrke,
      frels din Tjenerindes Sn!
 17.  Und mig et Tegn p din Godhed; at mine Fjender med Skamme m se,
      at du, o HERRE, hjlper og trster mig!

Salme 87

  1.  (Af Koras Snner. En Salme. En Sang.)
      Sin Stad, grundfstet p hellige Bjerge, har Herren kr,
  2.  Zions Porte fremfor alle Jakobs Boliger.
  3.  Der siges herlige Ting om dig, du Guds Stad. - Sela.
  4.  Jeg nvner Rahab og Babel blandt dem, der kender HERREN,
      Filisterland, Tyrus og Kusj, en fdtes her, en anden der.
  5.  Men Zion kalder man Moder, der fdtes enhver, den Hjeste holder
      det selv ved Magt.
  6.  HERREN tller efter i Folkeslagenes Liste, en fdtes her, en
      anden der. - Sela.
  7.  Syngende og dansende siger de: "Alle mine Kilder er i dig!"

Salme 88

  1.  (En Sang. En Salme af Koras Snner. Til Sangmesteren.
      Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.)
  2.  HERRE min Gud, jeg rber om dagen, om Natten nr mit Skrig til
      dig;
  3.  lad min Bn komme frem for dit syn, til mit Klagerb lne du
      re!
  4.  Thi min Sjl er mt af Lidelser, mit Liv er Ddsriget nr,
  5.  jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det
      er ude med,
  6.  kastet hen imellem de dde, blandt faldne, der hviler i Graven,
      hvem du ej mindes mere, thi fra din Hnd er de revet.
  7.  Du har lagt mig i den underste Grube, p det mrke, det dybe
      Sted;
  8.  tungt hviler din Vrede p mig, alle dine Brndinger lod du g
      over mig. - Sela.
  9.  Du har fjernet mine Frnder fra mig, gjort mig vederstyggelig
      for dem; jeg er fngslet, kan ikke g ud,
 10.  mit je er slvt af Vnde. Hver Dag, HERRE, rber jeg til dig og
      rkker mine Hnder imod dig.

 11.  Gr du Undere for de dde, str Skyggerne op og takker dig?  -
      Sela.
 12.  Tales der om din Nde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
 13.  Er dit Under kendt i Mrket, din Retfrd i Glemselens Land?
 14.  Men jeg, o HERRE, jeg rber til dig, om Morgenen kommer min Bn
      dig i Mde.
 15.  Hvorfor forstder du, HERRE, min Sjl og skjuler dit syn for
      mig?
 16.  Elendig er jeg og Dden nr, dine Rdsler har omgivet mig fra
      min Ungdom;
 17.  din Vredes Luer gr over mig, dine Rdsler har lagt mig de,
 18.  som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om
      mig;
 19.  Ven og Frnde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.

Salme 89

  1.  (En Maskil af Ezraitten Etan.)
  2.  Om HERRENs, Nde vil jeg evigt synge, fra Slgt til Slgt med
      min Mund forkynde din Trofasthed.
  3.  Thi du har sagt: "En evig Bygning er Nden!" I Himlen har du
      grundfstet din Trofasthed.
  4.  Jeg sluttede en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min
      Tjener:
  5.  "Jeg lader din Sd best for evigt, jeg bygger din Trone fra
      Slgt til Slgt!" - Sela.
  6.  Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges
      Forsamling.
  7.  Thi hvem i Sky er HERRENs Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds
      Snner?
  8.  En forfrdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over
      alle omkring ham.
  9.  HERRE, Hrskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Nde og
      Trofasthed omgiver dig.
 10.  Du mestrer Havets Overmod; nr Blgerne bruser, stiller du dem.
 11.  Du knuste Rahab som en fldet Kriger, splitted dine Fjender med
      vldig Arm.
 12.  Din er Himlen, og din er Jorden, du grundede Jorderig med dets
      Fylde.
 13.  Norden og Snden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit
      Navn.
 14.  Du har en Arm med Vlde, din Hnd er strk, din hjre lftet.
 15.  Retfrd og Ret er din Trones Grundvold, Nde og Sandhed str for
      dit syn.
 16.  Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit
      syns Lys!
 17.  De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophjes ved din
      Retfrdighed.
 18.  Thi du er vor Styrkes Stolthed, du lfter vort Horn ved din
      Yndest;
 19.  thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!

 20.  Du taled engang i et Syn til dine fromme : "Krone satte jeg p
      en Helt, ophjed en Yngling af Folket;
 21.  jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige
      Olie;
 22.  thi min Hnd skal holde ham fast, og min Arm skal give ham
      Styrke.
 23.  Ingen Fjende skal overvlde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
 24.  jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstder dem, der bader
      ham;
 25.  med ham skal min Trofasthed og Miskundhed vre, hans Horn skal
      lfte sig ved mit Navn;
 26.  jeg lgger Havet under hans Hnd og Strmmene under hans hjre;
 27.  mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
 28.  Jeg gr ham til frstefdt, den strste blandt Jordens Konger;
 29.  jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal
      holdes ham troligt;
 30.  jeg lader hans t best for evigt, hans Trone, s lnge Himlen
      er til.
 31.  Hvis hans Snner svigter min Lov og ikke flger mine Lovbud,
 32.  hvis de bryder min Vedtgt og ikke holder mit Bud,
 33.  da hjemsger jeg deres Synd med Ris, deres Brde med hrde Slag;
 34.  men min Nde tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg
      ikke;
 35.  jeg bryder ikke min Pagt og ndrer ej mine Lbers Udsagn.
 36.  Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle - David sviger jeg
      ikke:
 37.  Hans t skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
 38.  st fast som Mnen for evigt, og Vidnet p Himlen er sanddru, -
      Sela.

 39.  Men du har forstdt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede
      imod ham;
 40.  Pagten med din Tjener har du brudt, vanret hans Krone og trdt
      den i Stvet;
 41.  du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans
      Fstninger;
 42.  alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
 43.  Du har lftet hans Uvenners hjre og gldet alle hans Fjender;
 44.  hans Svrd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i
      Kampen;
 45.  du vristed ham Staven af Hnde og styrted hans Trone til Jorden,
 46.  afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. - Sela.
 47.  Hvor lnge vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor lnge skal
      din Vrede lue som Ild?
 48.  Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte
      hvert Menneskebarn!
 49.  Hvo bliver i Live og skuer ej Dd, hvo frelser sin sjl fra
      Ddsrigets Hnd? - Sela.
 50.  Hvor er din fordums Nde, Herre, som du i Trofasthed tilsvor
      David?
 51.  Kom, Herre, din Tjeners Skndsel i Hu, at jeg brer Folkenes
      Spot i min Favn,
 52.  hvorledes dine Fjender hner, HERRE, hvorledes de hner din
      Salvedes Fodspor.

 53.  Lovet vre HERREN i Evighed, Amen, Amen!

Salme 90

  1.  (En Bn af den Guds Mand Moses.)
      Herre, du var vor Bolig slgt efter slgt.
  2.  Frend Bjergene fdtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed
      til Evighed er du, o Gud!
  3.  Mennesket gr du til Stv igen, du siger: "Vend tilbage, I
      Menneskebrn!"
  4.  Thi tusind r er i dine jne som Dagen i Gr, der svandt, som en
      Nattevagt.
  5.  Du skyller dem bort, de bliver som en Svn. Ved Morgen er de som
      Grsset, der gror;
  6.  ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og
      trt.

  7.  Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfrdes vi.
  8.  Vor Skyld har du stillet dig for je, vor skjulte Brst for dit
      syns Lys.
  9.  Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore r svinder hen
      som et Suk.
 10.  Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve r, og kommer det hjt, da
      firsindstyve. Deres Herlighed er Mje og Slid, thi hastigt gr
      det, vi flyver af Sted.
 11.  Hvem fatter din Vredes Vlde, din Harme i Frygt for dig!
 12.  At tlle vore Dage lre du os, s vi kan f Visdom i Hjertet!

 13.  Vend tilbage, HERRE! Hvor lnge! Hav Medynk med dine Tjenere;
 14.  mt os rle med din Miskundhed, s vi kan fryde og glde os alle
      vore Dage.
 15.  Gld os det Dagetal, du ydmygede os, det reml, da vi led ondt!
 16.  Lad dit Vrk benbares for dine Tjenere og din Herlighed over
      deres Brn!
 17.  HERREN vor Guds Livsalighed vre over os! Og frem vore Hnders
      Vrk for os, ja frem vore Hnders Vrk!

Salme 91

  1.  Den der sidder i den Hjestes Skjul og dvler i den Almgtiges
      Skygge,
  2.  siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, p hvem
      jeg stoler.
  3.  Thi han frier dig fra Fuglefngerens Snare, fra delggende
      Pest;
  4.  han dkker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly,
      hans Trofasthed er Skjold og Vrge.
  5.  Du frygter ej Nattens Rdsler, ej Pilen der flyver om Dagen
  6.  ej Pesten, der sniger i Mrke, ej Middagens hrgende Sot.
  7.  Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din hjre Hnd,
      til dig nr det ikke hen;
  8.  du ser det kun med dit je, er kun Tilskuer ved de gudlses
      Straf;
  9.  (thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Hjeste tog du til Bolig.
 10.  Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nr;
 11.  thi han byder sine Engle at vogte dig p alle dine Veje;
 12.  de skal bre dig p deres Hnder, at du ikke skal stde din Fod
      p nogen Sten;
 13.  du skal trde p Slanger og gler, trampe p Lver og Drager.

 14.  "Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjrger ham,
      thi han kender mit Navn;
 15.  kalder han p mig, svarer jeg ham, i Trngsel er jeg hos ham,
      jeg frier ham og giver ham re:
 16.  med et langt Liv mtter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"

Salme 92

  1.  (En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.)
  2.  Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit navn, du hjeste,
  3.  ved Gry forkynde din Nde, om Natten din Trofasthed
  4.  til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg p Citer!

  5.  Thi ved dit Vrk har du gldet mig, HERRE, jeg jubler over dine
      Hnders Gerning.
  6.  Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker sre dybe!
  7.  Tben fatter det ikke, Dren sknner ej sligt.
  8.  Spirer de gudlse end som Grsset, blomstrer end alle Uddsmnd,
      er det kun for at lgges de for stedse,
  9.  men du er ophjet for evigt, HERRE.
 10.  Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender gr under, alle
      Uddsmnd spredes!
 11.  Du har lftet mit Horn som Vildoksens, kvget mig med den
      friskeste Olie;
 12.  det fryder mit je at se mine Fjender, mit re at hre mine
      Avindsmnd.

 13.  De retfrdige grnnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
 14.  plantet i HERRENs Hus grnnes de i vor Guds Forgrde;
 15.  selv grnende brer de Frugt, er friske og fulde af Saft
 16.  for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen
      Uret findes.

Salme 93

  1.  HERREN har vist, han er Konge, har ifrt sig Hjhed, HERREN har
      omgjordet sig med Styrke. Han grundfsted Jorden, den rokkes
      ikke.
  2.  Din Trone str fast fra fordum, fra Evighed er du!
  3.  Strmme lod runge, HERRE, Strmme lod runge deres Drn, Strmme
      lod runge deres Brag.
  4.  Fremfor vldige Vandes Drn, fremfor Havets Brndinger er HERREN
      herlig i det hje!
  5.  Dine Vidnesbyrd er fuldt at lide p, Hellighed tilkommer dit
      Hus, HERRE, s lnge Dagene varer!

Salme 94

  1.  HERRE du hvnens Gud, du Hvnens Gud, trd frem i Glans;
  2.  st op, du Jordens Dommer, v Gengld mod de hovmodige!
  3.  Hvor lnge skal gudlse, HERRE, hvor lnge skal gudlse juble?
  4.  De frer tjlesls Tale, hver Uddsmand ter sig som Herre;
  5.  de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
  6.  de myrder Enke og fremmed faderlse slr de ihjel;
  7.  de siger: "HERREN kan ikke se,Jakobs Gud kan intet mrke!"

  8.  Forst dog, I Tber blandt Folket! Nr bliver I kloge, I Drer?
  9.  Skulde han, som plantede ret, ej hre, han, som dannede jet,
      ej se?
 10.  Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lrer Mennesket
      indsigt?
 11.  HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

 12.  Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
 13.  for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til
      den gudlse;
 14.  thi HERREN bortstder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
 15.  Den retfrdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver
      oprigtig af Hjertet.

 16.  Hvo str mig bi mod Ugerningsmnd? hvo hjlper mig mod
      Uddsmnd?
 17.  Var HERREN ikke min Hjlp, snart hviled min Sjl i det stille.
 18.  Nr jeg tnkte: "Nu vakler min Fod", sttted din Nde mig,
      HERRE;
 19.  da mit Hjerte var fuldt af ngstede Tanker, husvaled din Trst
      min Sjl.

 20.  str du i Pagt med Fordrvelsens Domstol, der skaber Uret i
      Lovens Navn?
 21.  Jager de end den ret,frdiges Liv og dmmer uskyldigt Blod,
 22.  HERREN er dog mit Bjrgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
 23.  han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres
      Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.

Salme 95

  1.  Kom, lad os Juble, for HERREN, rbe af fryd for vor Frelses
      Klippe,
  2.  mde med Tak for hans syn, juble i Sang til hans Pris!
  3.  Thi HERREN er en vldig Gud, en Konge stor over alle Guder;
  4.  i hans Hnd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;
  5.  Havet er hans, han har skabt det, det trre Land har hans Hnder
      dannet.
  6.  Kom, lad os bje os, kaste os ned, knle for HERREN, vor Skaber!

  7.  Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord,
      han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Rst:
  8.  "Forhrder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa
      i rkenen,
  9.  da eders Fdre fristede mig, prved mig, sknt de havde set mit
      Vrk.
 10.  Jeg vmmedes fyrretyve r ved denne Slgt, og jeg sagde: Det er
      et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.
 11.  S svor jeg da i min Vrede: De skal ikke g ind til min Hvile!

Salme 96

  1.  Syng HERREN en ny sang, syng for Herren, al jorden,
  2.  syng for HERREN og lov hans Navn, fortl om hans Frelse Dag
      efter Dag,
  3.  kundgr hans re blandt Folkene, hans Undere blandt alle
      Folkeslag!
  4.  Thi stor og hjlovet er HERREN, forfrdelig over alle Guder;
  5.  thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens
      Skaber.
  6.  For hans syn er Hjhed og Hder, Lov og Pris i hans Helligdom.
  7.  Giv HERREN, I Folkeslags Slgter, giv HERREN re og Pris,
  8.  giv HERREN hans Navns re, bring Gaver og kom til hans Forgrde,
  9.  tilbed HERREN i helligt Skrud, bv for hans syn, al Jorden!
 10.  Sig blandt Folkeslag: "HERREN har vist, han er Konge, han
      grundfsted Jorden, den rokkes ikke, med Retfrd dmmer han
      Folkene."
 11.  Himlen glde sig, Jorden juble, Havet med dets Fylde bruse,
 12.  Marken juble og alt, hvad den brer! Da fryder sig alle Skovens
      Trer
 13.  for HERRENs syn, thi han kommer, han kommer at dmme Jorden;
      han dmmer Jorden med Retfrd og Folkene i sin Trofasthed.

Salme 97

  1.  HERREN har vist, han er Konge! Jorden juble, lad gldes de mange
      Strande!
  2.  Skyer og Mulm er om ham, Retfrd og Ret er hans Trones Sttte;
  3.  Ild farer frem foran ham, og luer iblandt hans Fjender.
  4.  Hans Lyn lyste op p Jorderig, Jorden s det og skjalv;
  5.  Bjergene smelted som Voks for HERREN, for hele Jordens Herre;
  6.  Himlen forkyndte hans Retfrd, alle Folkeslag skued hans
      Herlighed.
  7.  Til Skamme blev alle, som dyrkede Billeder, de, som var stolte
      af deres Afguder; alle Guder bjed sig for ham.
  8.  Zion hrte det og gldede sig, og Judas Dtre jublede over dine
      Domme, HERRE!
  9.  Thi du, o HERRE, er den Hjeste over al Jorden, hjt ophjet
      over alle Guder!
 10.  I, som elsker HERREN, hade det onde! Han vogter sine frommes
      Sjle og frier dem af de gudlses Hnd;
 11.  over de retfrdige oprinder Lys og Glde over de oprigtige af
      Hjertet.
 12.  I retfrdige, gld jer i HERREN, lovsyng hans hellige Navn!

Salme 98

  1.  (En Salme.)
      Syng HERREN en sang, thi vidunderlige ting har han gjort; Sejren
      vandt ham hans hjre, hans hellige Arm.
  2.  Sin Frelse har HERREN gjort kendt, benbaret sin Retfrd for
      Folkenes jne;
  3.  han kom sin Nde mod Jakob i Hu, sin Trofasthed mod Israels
      Hus. Den vide Jord har skuet vor Guds Frelse.
  4.  Rb af Fryd for HERREN, al Jorden, bryd ud i Jubel og Lovsang;
  5.  lovsyng HERREN til Citer, lad Lovsang tone til Citer,
  6.  rb af Fryd for Kongen, HERREN, til Trompeter og Hornets Klang!
  7.  Havet med dets Fylde skal bruse, Jorderig og de, som bor der,
  8.  Strmmene klappe i Hnder, Bjergene juble til Hobe
  9.  for HERRENs syn, thi han kommer, han kommer at dmme Jorden;
      han dmmer Jorden med Retfrd og Folkeslag med Ret!

Salme 99

  1.  HERREN har vist, han er Konge, Folkene bver, han troner p
      Keruber, Jorden sklver!
  2.  Stor er HERREN p Zion, ophjet over alle Folkeslag;
  3.  de priser dit Navn, det store og frygtelige; hellig er han!
  4.  Du er en Konge, der elsker Retfrd, Retten har du grundfstet, i
      Jakob, ved du Ret og Retfrd.
  5.  Ophj HERREN vor Gud, bj eder for hans Fdders Skammel; hellig
      er han!
  6.  Moses og Aron er blandt hans Prster og Samuel blandt dem, der
      pkalder hans Navn; de rber til HERREN, han svarer;
  7.  i Skysttten taler han til dem, de holder hans Vidnesbyrd,
      Loven, han gav dem;
  8.  HERRE vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som tilgav og
      frikendte dem, for hvad de gjorde.
  9.  Ophj HERREN vor Gud, bj eder for hans hellige Bjerg, thi
      hellig er HERREN vor Gud!

Salme 100

  1.  (En Salme. Til Takofferet.)
      Rb af Fryd for HERREN, al jorden,
  2.  tjener HERREN med Glde, kom for hans syn med Jubel!
  3.  Kend, at HERREN er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans Folk og
      den Hjord, han vogter.
  4.  G ind i hans Porte med Takkesang, med Lovsange ind i hans
      Forgrde, tak ham og lov hans Navn!
  5.  Thi god er HERREN, hans Miskundhed varer evindelig, fra Slgt
      til Slgt hans Trofasthed!

Salme 101

  1.  (Af David. En Salme.)
      Om Nde og Ret vil jeg synge, dig vil jeg lovsynge, Herre.
  2.  Jeg vil agte p uskyldiges Vej, nr den viser sig for mig,
      vandre i Hjertets Uskyld bag Hjemmets Vgge,
  3.  p Niddingsdd lader jeg aldrig mit je hvile. Jeg hader den,
      der gr ondt, han er ej i mit Flge;
  4.  det falske Hjerte m holde sig fra mig, den onde kender jeg
      ikke;
  5.  den, der svrter sin Nste, udrydder jeg; den opblste og den
      hovmodige tler jeg ikke.
  6.  Til Landets trofaste sger mit je, hos mig skal de bo; den, der
      vandrer uskyldiges Vej, skal vre min Tjener;
  7.  ingen, der ver Svig, skal bo i mit Hus, ingen, som farer med
      Lgn, best for mit je.
  8.  Alle Landets gudlse gr jeg til intet hver Morgen for at
      udrydde alle Uddsmnd af HERRENs By.

Salme 102

  1.  (Bn af en elendig, nr hans Kraft svigter, og han udser sin
      Klage for HERREN.)
  2.  HERRE, lyt til min bn, lad mit rb komme til dig,
  3.  skjul dog ikke dit syn for mig; den Dag jeg stedes i Nd, bj
      da dit re til mig; nr jeg kalder, s skynd dig og svar mig!
  4.  Thi mine Dage svinder som Rg, mine Ledemod brnder som Ild;
  5.  mit Hjerte er svedet og - visnet som Grs, thi jeg glemmer at
      spise mit Brd.
  6.  Under min Stnnen klber mine Ben til Huden;
  7.  jeg ligner rkenens Pelikan, er blevet som Uglen p de Steder;
  8.  om Natten ligger jeg vgen og jamrer s ensom som Fugl p Taget;
  9.  mine Fjender hner mig hele Dagen; de der spotter mig, svrger
      ved mig.
 10.  Thi Stv er mit daglige Brd, jeg blander min Drik med Trer
 11.  over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slngte mig bort;
 12.  mine Dage hlder som Skyggen, som Grsset visner jeg hen.

 13.  Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slgt til
      Slgt;
 14.  du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, nr Ndens Tid, nr
      Timen er inde;
 15.  thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
 16.  Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens
      Konger;
 17.  thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
 18.  han vender sig til de hjlpelses Bn, lader ej deres Bn
      unset.
 19.  For Efterslgten skal det optegnes, af Folk, der skal fdes,
      skal prise HERREN;
 20.  thi han ser ned fra sin hellige Hjsal, HERREN skuer ned fra
      Himmel til Jord
 21.  for at hre de fangnes Stnnen og give de ddsdmte Frihed,
 22.  at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,
 23.  nr Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

 24.  Han lammed min Kraft p Vejen, forkorted mit Liv.
 25.  Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hlvt! Dine r
      er fra Slgt til Slgt.
 26.  Du grundfsted fordum Jorden, Himlene er dine Hnders Vrk;
 27.  de falder, men du bestr, alle slides de op som en Kldning;
 28.  som Klder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og
      dine r fr aldrig Ende!
 29.  Dine Tjeneres Brn fster Bo, deres Sd skal best for dit syn.

Salme 103

  1.  (Af David.)
      Min Sjl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!
  2.  Min Sjl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!
  3.  Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og lger alle dine
      Sygdomme,
  4.  han, som udlser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed
      og Barmhjertighed,
  5.  han, som mtter din Sjl med godt, s du bliver ung igen som
      rnen!
  6.  HERREN ver Retfrdighed og Ret mod alle fortrykte.
  7.  Han lod Moses se sine Veje, Israels Brn sine Gerninger;
  8.  barmhjertig og ndig er HERREN, langmodig og rig p Miskundhed;
  9.  han gr ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt p Vrede;
 10.  han handled ej med os efter vore Synder, gengldte os ikke efter
      vor Brde.
 11.  Men s hjt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor
      over dem, der frygter ham.
 12.  S langt som sten er fra Vesten, har han fjernet vore Synder
      fra os.
 13.  Som en Fader forbarmer sig over sine Brn, forbarmer HERREN sig
      over dem, der frygter ham.

 14.  Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Stv;
 15.  som Grs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;
 16.  nr et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted fr ham
      aldrig at se igen.
 17.  Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over
      dem, der frygter ham, og hans Retfrd til Brnenes Brn
 18.  for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, s de gr
      derefter.

 19.  HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedmme
      underlagt.
 20.  Lov HERREN, I hans Engle, I vldige i Kraft, som gr, hvad han
      byder, s snart I hrer hans Rst.
 21.  Lov HERREN, alle hans Hrskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder
      hans Vilje.
 22.  Lov HERREN, alt, hvad han skabte, p hvert eneste Sted i hans
      Rige! Min Sjl, lov HERREN!

Salme 104

  1.  Min sjl, lov Herren! Herren min Gud, du er sre stor! Du er
      kldt i Hjhed og Herlighed,
  2.  hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spnder du ud som et Telt;
  3.  du hvlver din Hjsal i Vandene, gr Skyerne til din Vogn, farer
      frem p Vindens Vinger;
  4.  Vindene gr du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
  5.  Du fsted Jorden p dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes
      den;
  6.  Verdensdybet hylled den til som en Kldning, Vandene stod over
      Bjerge.
  7.  For din Trusel flyede de, skrmtes bort ved din Tordenrst,
  8.  for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt
      dem;
  9.  du satte en Grnse, de ej kommer over, s de ikke igen skal
      tilhylle Jorden.
 10.  Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge fld de;
 11.  de lsker al Markens Vildt, Vildsler slukker deres Trst;
 12.  over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres
      Kvidder.
 13.  Fra din Hjsal vander du Bjergene, Jorden mttes fra dine Skyer;
 14.  du lader Grs gro frem til Kvget og Urter til Menneskets
      Tjeneste, s du frembringer Brd af Jorden
 15.  og Vin, der glder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse
      af Olie, og Brdet skal styrke Menneskets Hjerte.
 16.  HERRENs Trer bliver mtte, Libanons Cedre, som han har plantet,
 17.  hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
 18.  Hjfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grvlingens Tilflugt.
 19.  Du skabte Mnen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs
      Tid;
 20.  du sender Mrke, Natten kommer, da rrer sig alle Skovens Dyr;
 21.  de unge Lver brler efter Rov, de krver deres Fde af Gud.
 22.  De sniger sig bort, nr Sol str op, og lgger sig i deres
      Huler;
 23.  Mennesket gr til sit Dagvrk, ud til sin Gerning, til Kvld
      falder p.
 24.  Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med
      Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
 25.  Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr,
      bde sm og store;
 26.  Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
 27.  De bier alle p dig, at du skal give dem Fde i Tide;
 28.  du giver dem den, og de sanker, du bner din Hnd, og de mttes
      med godt.
 29.  Du skjuler dit syn, og de forfrdes; du tager deres nd, og de
      dr og vender tilbage til Stvet;
 30.  du sender din nd, og de skabes, Jordens syn fornyer du.

 31.  HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glde sig ved sine
      Vrker!
 32.  Et Blik fra ham, og Jorden sklver, et Std fra ham, og Bjergene
      ryger
 33.  Jeg vil synge for HERREN, s lnge jeg lever, lovsynge min Gud,
      den Tid jeg er til.
 34.  Min Sang vre ham til Behag, jeg har min Glde i HERREN.
 35.  Mtte Syndere svinde fra Jorden og gudlse ikke mer vre til!
      Min Sjl, lov HERREN! Halleluja!

Salme 105

  1.  Pris Herren, pkald hans navn, gr hans Gerninger kendte blandt
      Folkeslag!
  2.  Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
  3.  ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glde sig, I, som
      sger HERREN;
  4.  sprg efter HERREN og hans magt, sg bestandig hans syn;
  5.  kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
  6.  I, hans Tjener Abrahams Sd, hans udvalgte, Jakobs Snner!
  7.  Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme nr ud over Jorden;
  8.  han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slgter sit Tilsagn,
  9.  Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
 10.  han holdt den i Hvd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
 11.  idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
 12.  Da de kun var en liden Hob, kun f og fremmede der,
 13.  og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
 14.  tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld
      Konger
 15.  "Rr ikke mine Salvede, gr ikke mine Profeter ondt!"
 16.  Hungersnd kaldte han frem over Landet, hver Brdets Stttestav
      brd han;
 17.  han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Trl;
 18.  de tvang hans Fdder med Lnker, han kom i Lnker af Jern,
 19.  indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prven
      igennem.
 20.  P Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham ls:
 21.  han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit
      Gods;
 22.  han styred hans verster efter sin Vilje og viste hans ldste
      til Rette.
 23.  Og Israel kom til gypten, Jakob boede som Gst i Kamiternes
      Land.
 24.  Han lod sit Folk blive sre frugtbart og strkere end dets
      Fjender;
 25.  han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Trskhed imod
      sine Tjenere.
 26.  Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
 27.  han gjorde sine Tegn i gypten og Undere i Kamiternes Land;
 28.  han sendte Mrke, s blev det mrkt, men de nsede ikke hans
      Ord;
 29.  han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
 30.  af Frer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
 31.  han talede, s kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
 32.  han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
 33.  han slog bde Vinstok og Figen og splintrede Trerne i deres
      Land;
 34.  han talede, s kom der Grshopper, Springere uden Tal,
 35.  de d alt Grs i Landet, de d deres Jords Afgrde;
 36.  alt frstefdt i Landet slog han, Frstegrden af al deres
      Kraft;
 37.  han frte dem ud med Slv og Guld, ikke een i hans Stammer
      snubled
 38.  gypterne glded sig, da de drog bort, thi de var grebet af
      Rdsel for dem.
 39.  Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
 40.  de krvede, han bragte Vagtler, med Himmelbrd mttede han dem;
 41.  han bnede Klippen, og Vand strmmede ud, det lb som en Flod i
      rkenen.
 42.  Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
 43.  han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
 44.  han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
 45.  Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love.
      Halleluja!

Salme 106

  1.  Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer
      evindelig!
  2.  Hvo kan opregne Herrens vldige gerninger, finde ord til at
      kundgre al hans pris?
  3.  Salige de, der holder p ret, som altid ver retfrdighed!
  4.  Husk os, Herre, nr dit folk finder nde, lad os f godt af din
      frelse,
  5.  at vi m se dine udvalgtes lykke, glde os ved dit folks glde
      og med din arvelod prise vor lykke!

  6.  Vi syndede som vore Fdre, handlede ilde og gudlst.
  7.  Vore Fdre i gypten nsede ej dine Undere, kom ikke din store
      Miskundhed i Hu, stod den Hjeste imod ved det rde Hav.
  8.  Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gre sin Vlde
      kendt;
  9.  han trued det rde Hav, og det trrede ud, han frte dem gennem
      Dybet som gennem en rk;
 10.  han fried dem af deres Avindsmnds Hnd og udlste dem fra
      Fjendens Hnd;
 11.  Vandet skjulte dem, som trngte dem, ikke een blev tilbage af
      dem;
 12.  da troede de p hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
 13.  Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej p hans Rd;
 14.  de grebes af Attr i rkenen, i demarken fristed de Gud;
 15.  s gav han dem det, de krved og sendte dem Lede i Sjlen.
 16.  De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;
 17.  Jorden bned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
 18.  Ilden rasede i deres Flok, Luen brndte de gudlse op.
 19.  De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det stbte Billed;
 20.  de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis
      Fde er Grs;
 21.  de glemte Gud, deres Frelser, som vede store Ting i gypten,
 22.  Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det rde Hav.
 23.  Da tnkte han p at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand,
      stilled sig i Gabet for hans syn for at hindre, at hans Vrede
      lagde de.
 24.  De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
 25.  men knurrede i deres Telte og hrte ikke p HERREN;
 26.  da lfted han Hnden og svor at lade dem falde i rkenen,
 27.  splitte deres Sd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
 28.  De holdt til med Ba'al-Peor og d af de ddes Ofre;
 29.  de krnked ham med deres Gerninger, og Plage brd ls iblandt
      dem.
 30.  Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at
      standse,
 31.  og det regnedes ham til Retfrdighed fra Slgt til Slgt,
      evindelig.
 32.  De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det
      Moses ilde;
 33.  thi de stod hans nd imod, og han talte uoverlagte Ord.
 34.  De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
 35.  med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;
 36.  deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
 37.  til Dmonerne ofrede de, og det bde Snner og Dtre;
 38.  de udgd uskyldigt Blod, deres Snners og Dtres Blod, som de
      ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
 39.  de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrtter.
 40.  Da blev HERREN vred p sit Folk og vmmedes ved sin Arv;
 41.  han gav dem i Folkenes Hnd, deres Avindsmnd blev deres Herrer;
 42.  deres Fjendervoldte dem Trngsel, de kuedes under deres Hnd.
 43.  Han frelste dem Gang p Gang, men de stod egensindigt imod og
      sygnede hen i Brden;
 44.  dog s han til dem i Trngslen, s snart han hrte dem klage;
 45.  han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
 46.  han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til
      Fange.

 47.  Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi
      m love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

 48.  Lovet vre HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed!  Og
      alt Folket svare Amen!

Salme 107

  1.  Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer
      evindelig!
  2.  S skal HERRENs genlste sige, de, han lste af Fjendens Hnd
  3.  og samlede ind fra Landene, fra st og Vest, fra Nord og fra
      Havet.

  4.  I den de rk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
  5.  de led bde Sult og Trst, deres Sjl var ved at vansmgte;
  6.  men de rbte til HERREN i Nden, han frelste dem at deres
      Trngsler
  7.  og frte dem ad rette Vej, s de kom til beboet By.
  8.  Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Undervrker
      mod Menneskens Brn.
  9.  Thi han mttede den vansmgtende Sjl og fyldte den sultne med
      godt.

 10.  De sad i Mulm og Mrke, bundne i pine og Jern,
 11.  fordi de havde stet Guds Ord imod og ringeagtet den Hjestes
      Rd.
 12.  Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som
      hjalp;
 13.  men de rbte til HERREN i Nden, han frelste dem af deres
      Trngsler,
 14.  frte dem ud af Mrket og Mulmet og snderrev deres Bnd.
 15.  Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Undervrker
      mod Menneskens Brn.
 16.  Thi han sprngte Dre af Kobber og snderslog Sler af Jern.

 17.  De sygnede hen for Synd og led for Brdes Skyld,
 18.  de vmmedes ved al Slags Mad, de kom Ddens Porte nr
 19.  men de rbte til Herren i Nden, han frelste dem af deres
      Trngsler,
 20.  sendte sit Ord og lgede dem og frelste deres Liv fra Graven.
 21.  Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Undervrker
      mod Menneskens Brn
 22.  og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.

 23.  De for ud p Havet i Skibe, drev Handel p vldige Vande,
 24.  blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Undervrker i Dybet;
 25.  han bd, og et Stormvejr rejste sig, Blgerne trnedes op;
 26.  mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
 27.  de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
 28.  men de rbte til HERREN i Nden, han frelste dem af deres
      Trngsler,
 29.  skiftede Stormen til Stille, s Havets Blger tav;
 30.  og glade blev de, fordi det stilned; han frte dem til Havnen,
      de sgte.
 31.  Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Undervrker
      mod Menneskens Brn,
 32.  ophje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de ldstes Kreds!

 33.  Floder gr han til rken og Kilder til de Land,
 34.  til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som
      - bor der.
 35.  rken gr han til Vanddrag, det trre Land til Kilder;
 36.  der lader han sultne bo, s de grunder en By at bo i,
 37.  tilsr Marker og planter Vin og hster Afgrdens Frugt.
 38.  Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte p
      Kvg.
 39.  De bliver f og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
 40.  han udser Hn over Fyrster og lader dem rave i vejlst de.
 41.  Men han lfter den fattige op af hans Nd og gr deres Slgter
      som Hjorde;
 42.  de oprigtige ser det og gldes, men al Ondskab lukker sin Mund.
 43.  Hvo som er viis, han mrke sig det og lgge sig HERRENs Nde p
      Sinde!

Salme 108

  1.  (En Sang. En Salme af David.)
  2.  Mit Hjerte er trstigt, Gud, mit hjerte er trstigt; jeg vil
      synge og lovprise dig, vgn op, min re!
  3.  Harpe og Citer, vgn op, jeg vil vkke Morgenrden.
  4.  Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt
      Folkefrd;
  5.  thi din Miskundhed nr til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
  6.  Lft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed vre over al Jorden!

  7.  Til Frelse for dine elskede hjlp med din hjre, bnhr os!
  8.  Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel,
      udmle Sukkots Dal;
  9.  mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Vrn, Juda
      min Herskerstav,
 10.  Moab min Vaskeskl, p Edom kaster jeg min Sko, over
      Filisterland jubler jeg."
 11.  Hvo bringer mig til den befstede By, hvo leder mig hen til
      Edom?

 12.  Har du ikke, Gud, stdt os fra dig? Du ledsager ej vore Hre.
 13.  Giv os dog Hjlp mod Fjenden! Blndvrk er Menneskers Sttte.
 14.  Med Gud skal vi ve vldige Ting, vore Fjender trder han ned!

Salme 109

  1.  (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.)
      Du min Lovsangs Gud, vr ej tavs!
  2.  Thi en gudls, svigefuld Mund har de bnet imod mig, taler mig
      til med Lgntunge,
  3.  med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
  4.  til Ln for min Krlighed er de mig fjendske, sknt jeg er idel
      Bn;
  5.  de gr mig ondt for godt, genglder min Krlighed med Had.

  6.  Straf ham for hans Gudlshed, lad en Anklager st ved hans
      hjre,
  7.  lad ham g dmt fra Retten, hans Bn blive regnet for Synd;
  8.  hans Livsdage blive kun f, hans Embede tage en anden;
  9.  hans Brn blive faderlse, hans Hustru vorde Enke;
 10.  hans Brn flakke om og tigge, drives bort fra et de Hjem;
 11.  gerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans
      Gods;
 12.  ingen vre langmodig imod ham, ingen ynke hans faderlse;
 13.  hans Afkom g til Grunde, hans Navn slettes ud i nste Slgt:
 14.  lad hans Fdres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders
      Synd slettes ud,
 15.  altid vre de, HERREN for je; hans Minde vorde udryddet af
      Jorden,
 16.  fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte
      den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Dde;
 17.  han elsked Forbandelse, s lad den n ham; Velsignelse yndede
      han ikke, den blive ham fjern!
 18.  Han tage Forbandelse p som en Kldning, den komme som Vand i
      hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
 19.  den blive en Dragt, han tager p, et Blte, han altid brer!
 20.  Det vre mine Modstanderes Ln fra HERREN, dem, der taler ondt
      mod min Sjl.

 21.  Men du, o HERRE, min Herre, gr med mig efter din Godhed og
      Nde, frels mig for dit Navns Skyld!
 22.  Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vnder sig i mig;
 23.  som Skyggen, der hlder, svinder jeg bort, som Grshopper rystes
      jeg ud;
 24.  af Faste vakler mine Kn, mit Kd skrumper ind uden Salve;
 25.  til Spot for dem er jeg blevet, de ryster p Hovedet, nr de
 26.  Hjlp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
 27.  s de sander, det var din Hnd, dig, HERRE, som gjorde det!
 28.  Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til
      Skamme, din Tjener glde sig;
 29.  lad mine Fjender kldes i Skndsel, ifres Skam som en Kappe!
 30.  Med min Mund vil jeg hjlig takke HERREN, prise ham midt i
      Mngden;
 31.  thi han str ved den fattiges hjre at fri ham fra dem, der
      dmmer hans Sjl.

Salme 110

  1.  (Af David. En Salme.)
      HERREN sagde til min Herre: "St dig ved min hjre hnd, til jeg
      lgger dine fjender som en skammel for dine fdder!"
  2.  Fra Zion udrkker HERREN din Vldes Spir; hersk midt iblandt
      dine Fjender!
  3.  Dit Folk mder villigt frem p din Vldes Dag; i hellig Prydelse
      kommer dit unge Mandskab til dig, som Dug af Morgenrdens
      Moderskd.
  4.  HERREN har svoret og angrer det ej: "Du er Prst evindelig p
      Melkizedeks Vis."
  5.  Herren ved din hjre knuser Konger p sin Vredes Dag,
  6.  blandt Folkene holder han Dom, fylder op med dde, knuser
      Hoveder viden om Lande.
  7.  Han drikker af Bkken ved Vejen, derfor lfter han Hovedet hjt.

Salme 111

  1.  Halleluja! jeg takker Herren af hele mit hjerte i oprigtiges
      kreds og i menighed!
  2.  Store er Herrens gerninger, gennemtnkte til bunds.
  3.  Hans vrk er hjhed og herlighed, hans retfrd bliver til evig
      tid.
  4.  Han har srget for, at hans undere mindes, ndig og barmhjertig
      er Herren.
  5.  Dem, der frygter ham, giver han fde, han kommer for evigt sin
      pagt i hu.
  6.  Han viste sit folk sine vldige gerninger, da han gav dem
      folkenes eje.
  7.  Hans hnders vrk er sandhed og ret, man kan lide p alle hans
      bud;
  8.  de str i al evighed fast, udfrt i sandhed og retsind.
  9.  Han sendte sit folk udlsning, stifted sin pagt for evigt.
      Helligt og frygteligt er hans navn.
 10.  Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som
      ver den. Evigt varer hans pris!

Salme 112

  1.  Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til
      hans bud!
  2.  Hans t bliver mgtig p Jord, den oprigtiges Slgt velsignes;
  3.  Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfrdighed varer
      evindelig.
  4.  For den oprigtige oprinder Lys i Mrke; han er mild, barmhjertig
      retfrdig.
  5.  Salig den, der ynkes og lner ud og styrer sine Sager med Ret;
  6.  thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfrdige ihukommes for
      evigt;
  7.  han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trstigt i
      Tillid, til HERREN;
  8.  fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender
      med Fryd;
  9.  til fattige deler han rundhndet ud, hans Retfrdighed varer
      evindelig; med re lfter hans Horn sig.
 10.  Den gudlse ser det og grmmer sig, skrer Tnder og gr til
      Grunde; de gudlses Attr bliver til intet.

Salme 113

  1.  Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn!
  2.  Herrens navn vre lovet fra nu og til evig tid;
  3.  fra sol i opgang til sol i bjrge vre Herrens navn lovpriset!
  4.  Over alle folk er Herren ophjet, hans herlighed hjt over
      himlene.
  5.  Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det hje
  6.  og skuer ned i det dybe - i Himlene og p Jorden -
  7.  som rejser den ringe af Stvet, lfter den fattige op af Skarnet
  8.  og stter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster,
  9.  han, som lader barnls Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!

Salme 114

  1.  Halleluja! Da Israel drog fra gypten, Jakobs Hus fra det
      stammende Folk,
  2.  da blev Juda hans Helligdom, Israel blev hans Rige.
  3.  Havet s det og flyede, Jordan trak sig tilbage,
  4.  Bjergene sprang som Vdre, Hjene hopped som Lam.
  5.  Hvad fejler du, Hav, at du flyr, Jordan, hvi gr du tilbage,
  6.  hvi springer I Bjerge som Vdre, hvi hopper I Hje som Lam?
  7.  Sklv, Jord, for HERRENs syn, for Jakobs Guds syn,
  8.  han, som gr Klipper til Vanddrag, til Kildevld hrden Flint!

Salme 115

  1.  Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du re for din
      Miskundheds og Trofastheds Skyld!
  2.  Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?"
  3.  Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gr han!
  4.  Deres Billeder er Slv og Guld, Vrk af Menneskehnder;
  5.  de har Mund, men taler ikke, jne, men ser dog ej;
  6.  de har rer, men hrer ikke, Nse men lugter dog ej;
  7.  de har Hnder, men fler ikke, Fdder, men gr dog ej, deres
      Strube frembringer ikke en Lyd.
  8.  Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler p
      dem!

  9.  Israel stoler p HERREN, han er deres Hjlp og Skjold;
 10.  Arons Hus stoler p HERREN, han er deres Hjlp og Skjold;
 11.  de, som frygter HERREN, stoler p ham, han er deres Hjlp og
      Skjold.
 12.  HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus,
      velsigner Arons Hus,
 13.  velsigner dem, der frygter HERREN, og det bde sm og store.
 14.  HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Brn;
 15.  velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber.
 16.  Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til Menneskens
      Brn.
 17.  De dde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det
      tavse.
 18.  Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid!

Salme 116

  1.  Halleluja! Jeg elsker Herren, thi han hrer min rst, min
      tryglende bn,
  2.  ja, han bjed sit re til mig, jeg pkaldte HERRENs Navn.
  3.  Ddens Bnd omspndte mig, Ddsrigets Angster greb mig, i
      Trngsel og Nd var jeg stedt.
  4.  Jeg pkaldte HERRENs Navn: "Ak, HERRE, frels min Sjl!"
  5.  Ndig er HERREN og retfrdig, barmhjertig, det er vor Gud;
  6.  HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig.
  7.  Vend tilbage, min Sjl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel
      imod dig!
  8.  Ja, han fried min Sjl fra Dden, mit je fra Grd, min Fod fra
      Fald.
  9.  Jeg vandrer for HERRENs syn udi de levendes Land;
 10.  jeg troede, derfor talte jeg, sre elendig var jeg,
 11.  sagde s i min Angst: "Alle Mennesker lyver!"

 12.  Hvorledes skal jeg genglde HERREN alle hans Velgerninger mod
      mig?
 13.  Jeg vil lfte Frelsens Bger og pkalde HERRENs Navn.
 14.  Jeg vil indfri HERREN mine Lfter i Psyn af alt hans Folk.
 15.  Kostbar i HERRENs jne er hans frommes Dd.
 16.  Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes
      Sn, mine Lnker har du lst.
 17.  Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og pkalde HERRENs Navn;
 18.  mine Lfter vil jeg indfri HERREN i Psyn af alt hans Folk
 19.  i HERRENs Hus's Forgrde og i din Midte, Jerusalem!

Salme 117

  1.  Halleluja! Lovsyng HERREN, alle I Folk, pris ham, alle Stammer,
  2.  thi stor er hans Miskundhed mod os, HERRENs Trofasthed varer
      evindelig!

Salme 118

  1.  Halleluja! Tak Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer
      evindelig.
  2.  Israel sige: "Thi hans miskundhed varer evindelig!"
  3.  Arons Hus sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!"
  4.  De, som frygter HERREN, sige: "Thi hans Miskundhed varer
      evindelig!"

  5.  Jeg pkaldte HERREN i Trngslen, HERREN svared og frte mig ud i
      bent Land.
  6.  HERREN, er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker gre
      mig?
  7.  HERREN, han er min Hjlper, jeg skal se med Fryd p dem, der
      hader mig.
  8.  At ty til HERREN er godt fremfor at stole p Mennesker;
  9.  at ty til HERREN er godt fremfor at stole p Fyrster.
 10.  Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENs
      Navn;
 11.  de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENs
      Navn;
 12.  de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torne, jeg
      slog dem ned i HERRENs Navn.
 13.  Hrdt blev jeg ramt, s jeg faldt, men HERREN hjalp mig.
 14.  Min Styrke og Lovsang er HERREN, han blev mig til Frelse.
 15.  Jubel og Sejrsrb lyder i de retfrdiges Telte: "HERRENs hjre
      ver Vlde,
 16.  HERRENs hjre er lftet, HERRENs hjre ver Vlde!"
 17.  Jeg skal ikke d, men leve og kundgre HERRENs Gerninger.
 18.  HERREN tugted mig hrdt, men gav mig ej hen i Dden.

 19.  Oplad mig Retfrdigheds Porte, ad dem gr jeg ind og lovsynger
      HERREN!
 20.  Her er HERRENs Port, ad den gr retfrdige ind.
 21.  Jeg vil takke dig, thi du bnhrte mig, og du blev mig til
      Frelse.
 22.  Den Sten; Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjrnesten.
 23.  Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore jne.
 24.  Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og glde os
      p den!
 25.  Ak, HERRE, frels dog, ak, HERRE; lad det dog lykkes!
 26.  Velsignet den, der kommer, i HERRENs Navn; vi velsigner eder fra
      HERRENs Hus!
 27.  HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med
      Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er net!
 28.  Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophje dig!
 29.  Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!

Salme 119

  1.  Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
  2.  Salige de, der agter p hans Vidnesbyrd, sger ham af hele deres
      Hjerte.
  3.  de, som ikke gr Uret, men vandrer p hans Veje.
  4.  Du har givet dine Befalinger, for at de nje skal holdes.
  5.  O, mtte jeg vandre med faste Skridt, s jeg holder dine
      Vedtgter!
  6.  Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg s hen til alle
      dine Bud.
  7.  Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, nr jeg lrer din
      Retfrds Lovbud.
  8.  Jeg vil holde dine Vedtgter, svigt mig dog ikke helt!
  9.  Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit
      Ord.
 10.  Af hele mit Hjerte sger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra
      dine Bud!
 11.  Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
 12.  Lovet vre du, HERRE, lr mig dine Vedtgter!
 13.  Jeg kundgr med mine Lber alle din Munds Lovbud.
 14.  Jeg glder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens
      Rigdom.
 15.  Jeg vil grunde p dine Befalinger og se til dine Stier.
 16.  I dine Vedtgter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
 17.  Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
 18.  Oplad mine jne, at jeg m skue de underfulde Ting i din Lov.
 19.  Fremmed er jeg p Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
 20.  Altid hentres min Sjl af Lngsel efter dine Lovbud.
 21.  Du truer de frkke; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
 22.  Vlt Hn og Ringeagt fra mig, thi jeg agter p dine Vidnesbyrd.
 23.  Om Fyrster oplgger Rd imod mig, grunder din Tjener p dine
      Vedtgter.
 24.  Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Rd.
 25.  I Stvet ligger min Sjl, hold mig i Live efter dit Ord!
 26.  Mine Veje lagde jeg frem, og du bnhrte mig, dine Vedtgter
      lre du mig.
 27.  Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde p dine Undere.
 28.  Af Kummer grder. min Sjl, oprejs mig efter dit Ord!
 29.  Lad Lgnens Vej vre langt fra mig og sknk mig i Nde din Lov!
 30.  Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrr jeg.
 31.  Jeg hnger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskmmes, HERRE!
 32.  Jeg vil lbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at nde
      frit.
 33.  Lr mig, HERRE, dine Vedtgters Vej, s jeg agter derp til
      Enden.
 34.  Giv mig Klgt, s jeg agter p din Lov og holder den af hele mit
      Hjerte.
 35.  Fr mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
 36.  Bj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
 37.  Vend mine jne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
 38.  Stadfst for din Tjener dit Ord, s jeg lrer at frygte dig.
 39.  Hold borte fra mig den Skndsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er
      gode.
 40.  Se, dine Befalinger lnges jeg efter, hold mig i Live ved din
      Retfrd!
 41.  Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit
      Ord,
 42.  s jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler p dit
      Ord.
 43.  Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier p dine
      Lovbud.
 44.  Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
 45.  jeg vil vandre i bent Land, thi dine Befalinger ligger mig p
      Sinde.
 46.  Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
 47.  jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg hjlige elsker;
 48.  jeg vil udrkke Hnderne mod dine Bud og grunde p dine
      Vedtgter.
 49.  Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig hbe.
 50.  Det er min Trst i Nd, at dit Ord har holdt mig i Live.
 51.  De frkke hnede mig sre, dog veg jeg ej fra din Lov.
 52.  Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trst.
 53.  Harme greb mig over de gudlse, dem, der slipper din Lov.
 54.  Dine vedtgter blev mig til Sange i min Udlndigheds Hus.
 55.  Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
 56.  Det blev min lykkelige Lod: at agte p dine Befalinger.
 57.  Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
 58.  Jeg bnfaldt dig af hele mit Hjerte, vr mig ndig efter dit
      Ord!
 59.  Jeg overtnkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine
      Vidnesbyrd.
 60.  Jeg hasted og tved ikke med at holde dine Bud.
 61.  De gudlses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
 62.  Jeg, str op ved Midnat og takker dig for dine retfrdige
      Lovbud.
 63.  Jeg er Flle med alle, der frygter dig og holder dine
      Befalinger.
 64.  Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lr mig dine Vedtgter!
 65.  Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
 66.  Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror p dine Bud.
 67.  For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
 68.  God er du og gr godt, lr mig dine Vedtgter!
 69.  De frkke tilsler mig med Lgn, men p dine Bud tager jeg
      hjerteligt Vare.
 70.  Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
 71.  Det var godt, at jeg blev ydmyget, s jeg kunde lre dine
      Vedtgter.
 72.  Din Munds Lov er mig mere vrd end Guld og Slv i Dynger.
 73.  Dine Hnder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; s jeg kan
      lre dine Bud!
 74.  De, der frygter dig, ser mig og gldes, thi jeg bier p dit Ord.
 75.  HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfrdige, i Trofasthed har du
      ydmyget mig.
 76.  Lad din Miskundhed vre min Trst efter dit Ord til din Tjener!
 77.  Din Barmhjertighed finde mig, at jeg m leve, thi din Lov er min
      Lyst.
 78.  Lad de frkke beskmmes, thi de gr mig skammelig Uret, jeg
      grunder p dine Befalinger.
 79.  Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine
      Vidnesbyrd.
 80.  Lad mit Hjerte vre fuldkomment i dine Vedtgter, at jeg ikke
      skal blive til Skamme.
 81.  Efter din Frelse lnges min Sjl, jeg bier p dit Ord.
 82.  Mine jne lnges efter dit Ord og siger: "Hvornr mon du trster
      mig?"
 83.  Thi jeg er som en Ldersk i Rg, men dine Vedtgter glemte jeg
      ikke.
 84.  Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Nr vil du dmme dem, der
      forflger mig?
 85.  De frkke grov mig Grave, de, som ej flger din Lov.
 86.  Alle dine Bud er trofaste, med Lgn forflger man mig, o hjlp
      mig!
 87.  De har nsten tilintetgjort mig p Jorden, men dine Befalinger
      slipper jeg ikke.
 88.  Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds
      Vidnesbyrd.
 89.  HERRE, dit Ord er evigt, str fast i Himlen.
 90.  Din Trofasthed varer fra Slgt til Slgt, du grundfsted Jorden,
      og den str fast.
 91.  Dine Lovbud str fast, de holder dine Tjenere oppe.
 92.  Havde din Lov ej vret min Lyst, da var jeg omkommet i min
      Elende.
 93.  Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt
      du mig i Live.
 94.  Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig p Sinde.
 95.  De gudlse lurer p at lgge mig de, dine Vidnesbyrd mrker jeg
      mig.
 96.  For alting s jeg en Grnse, men sre vidt rkker dit Bud.
 97.  Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg p den.
 98.  Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for
      stedse mit.
 99.  Jeg er klogere end alle mine Lrere, thi jeg grunder p dine
      Vidnesbyrd.
100.  Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter p dine Bud.
101.  Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde
      dit Ord.
102.  Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103.  Hvor sdt er dit Ord for min Gane, sdere end Honning for min
      Mund.
104.  Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, s jeg hader al Lgnens
      Vej.
105.  Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys p min Sti.
106.  Jeg svor en Ed og holdt den: at flge dine retfrdige Lovbud.
107.  Jeg er sre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108.  Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lr mig dine
      Lovbud!
109.  Altid gr jeg med Livet i Hnderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110.  De gudlse lgger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for
      jeg ej vild.
111.  Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes
      Glde.
112.  Jeg bjed mit Hjerte til at holde dine Vedtgter for evigt til
      Enden.
113.  Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114.  Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier p dit Ord.
115.  Vig fra mig, I, som gr ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116.  Stt mig efter dit Ord, at jeg m leve, lad mig ikke beskmmes i
      mit Hb!
117.  Hold mig oppe, at jeg m frelses og altid have min Lyst i dine
      Vedtgter!
118.  Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtgter, thi de
      higer efter Lgn.
119.  For Slagger regner du alle Jordens gudlse, derfor elsker jeg
      dine Vidnesbyrd.
120.  Af Rdsel for dig gyser mit Kd, og jeg frygter for dine Lovbud.
121.  Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trnger
      mig!
122.  G i Borgen for din Tjener, lad ikke de frkke trnge mig!
123.  Mine jne vansmgter efter din Frelse og efter dit Retfrds Ord.
124.  Gr med din Tjener efter din Miskundhed og lr mig dine
      Vedtgter!
125.  Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg m kende dine
      Vidnesbyrd!
126.  Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krnket din Lov.
127.  Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128.  Derfor flger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver
      Lgnens Sti.
129.  Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjl p dem.
130.  Tydes dine Ord, s bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131.  Jeg bned begrligt min Mund, thi min Attr stod til dine Bud.
132.  Vend dig til mig og vr mig ndig, som Ret er for dem, der
      elsker dit Navn!
133.  Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret f Magten
      over mig!
134.  Udls mig fra Menneskers Vold, at jeg m holde dine Befalinger!
135.  Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lr mig dine Vedtgter!
136.  Vand i Strmme grder mine jne, fordi man ej holder din Lov.
137.  Du er retfrdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138.  Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfrd og Troskab s sre.
139.  Min Nidkrhed har fortret mig, thi mine Fjender har glemt dine
      Ord.
140.  Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141.  Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142.  Din Retfrd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143.  Trngsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144.  Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg m
      leve!
145.  Jeg rber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter p dine
      Vedtgter.
146.  Jeg rber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine
      Vidnesbyrd!
147.  rle rber jeg til dig om Hjlp, og bier p dine Ord.
148.  Fr Nattevagtstimerne vger mine jne for at grunde p dit Ord.
149.  Hr mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit
      Lovbud!
150.  De, der skndigt forflger mig, er mig nr, men de er langt fra
      din Lov.
151.  Nr er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152.  For lngst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har
      grundfstet dem for evigt.
153.  Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154.  Fr min Sag og udls mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155.  Frelsen er langt fra de gudlse, thi dine Vedtgter ligger dem
      ikke, p Sinde.
156.  Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine
      Lovbud!
157.  Mange forflger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg
      jeg ikke.
158.  Jeg vmmes ved Synet af trolse, der ikke holder dit Ord.
159.  Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i
      Live efter din Miskundhed!
160.  Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfrdige Lovbud varer
      evigt.
161.  Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine
      Ord.
162.  Jeg glder mig over dit Ord som en, der har gjort et vldigt
      Bytte.
163.  Jeg hader og afskyr Lgn, din Lov har jeg derimod kr.
164.  Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfrdige Lovbud.
165.  Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til
      Anstd for dem.
166.  Jeg hber p din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167.  Min Sjl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem sre kre.
168.  Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle
      mine Veje.
169.  Lad min Klage n frem for dit syn, HERRE, giv mig Indsigt efter
      dit Ord!
170.  Lad min Bn komme frem for dit syn, frels mig efter dit Ord!
171.  Mine Lber skal synge din Pris, thi du lrer mig dine Vedtgter.
172.  Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfrd.
173.  Lad din Hnd vre mig til Hjlp, thi jeg valgte dine Befalinger.
174.  Jeg lnges efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
175.  Gid min Sjl m leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud
      vre min Hjlp!
176.  Farer jeg vild som det tabte Fr, s opsg din Tjener, thi jeg
      glemte ikke dine Bud.

Salme 120

  1.  (Sang til Festrejserne.)
      Jeg rbte til HERREN i Nd, og han svarede mig.
  2.  HERRE, udfri min Sjl fra Lgnelber, fra den falske Tunge!
  3.  Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
  4.  Den strkes Pile er hvsset ved gldende Gyvel.
  5.  Ve mig, at jeg m leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars
      Telte!
  6.  Min Sjl har lnge nok boet blandt Folk, som hader Fred.
  7.  Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Salme 121

  1.  (Sang til Festrejserne.)
      Jeg lfter mine jne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjlp?
  2.  Fra HERREN kommer min Hjlp, fra Himlens og Jordens Skaber.
  3.  Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig;
  4.  nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel.
  5.  HERREN er den, som bevarer dig, HERREN er din Skygge ved din
      hjre;
  6.  Solen stikker dig ikke om Dagen, og Mnen ikke om Natten;
  7.  HERREN bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjl;
  8.  HERREN bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid!

Salme 122

  1.  (Sang til Festrejserne. Af David.)
      Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs
      Hus!"
  2.  S str vore Fdder da i dine Porte, Jerusalem,
  3.  Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;
  4.  thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtgt for
      Israel om at prise HERRENs Navn.
  5.  Thi der str Dommersder, Sder for Davids Hus.

  6.  Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!
  7.  Der rde Fred p din Mur, Tryghed i dine Borge!
  8.  For Brdres og Frnders Skyld vil jeg nske dig Fred,
  9.  for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg sge dit bedste.

Salme 123

  1.  (Sang til Festrejserne.)
      Jeg lfter mine jne til dig, som troner i Himlen!
  2.  Som trlles jne flger deres Herres Hnd, som en Trlkvindes
      jne flger hendes Frues Hnd, s flger vore jne HERREN vor
      Gud, til han er os ndig.
  3.  Forbarm dig over os, HERRE, forbarm dig! Thi overmtte er vi af
      Spot,
  4.  overmt er vor Sjl af de sorglses Hn, de stoltes Spot!

Salme 124

  1.  (Sang til Festrejserne. Af David.)
      Havde HERREN ej vret med os - s siger Israel -
  2.  havde Herren ej vret med os, da Mennesker rejste sig mod os;
  3.  s havde de slugt os levende, da deres Vrede optndtes mod os;
  4.  s havde Vandene overskyllet os, en Strm var get over vor
      Sjl,
  5.  over vor Sjl var de get, de vilde Vande.
  6.  Lovet vre HERREN, som ej gav os hen, deres Tnder til Rov!
  7.  Vor Sjl slap fri som en Fugl at Fuglefngernes Snare, Snaren
      reves snder, og vi slap fri.
  8.  Vor Hjlper HERRENs Navn, Himlens og Jordens Skaber.

Salme 125

  1.  (Sang til Festrejserne.)
      De der stoler P HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i
      evighed rokkes.
  2.  Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra
      nu og til evig Tid :
  3.  Han lader ej Gudlsheds Herskerskerstav tynge retfrdiges Lod,
      at retfrdige ikke skal udrkke Hnden til Uret.
  4.  HERRE, vr god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;
  5.  men dem, der slr ind p krogveje, dem bortdrive HERREN tillige
      med Uddsmnd. Fred over Israel!

Salme 126

  1.  (Sang til Festrejserne.)
      Da HERREN hjemfrte Zions fanger, var vi som drmmende;
  2.  da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed
      det blandt Folkene: "HERREN har gjort store Ting imod dem!"
  3.  HERREN har gjort store Ting imod os, og vi blev glade.
  4.  Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strmme!
  5.  De; som sr med Grd, skal hste med Frydesang;
  6.  de gr deres Gang med Grd, nr de udstrr Sden, med Frydesang
      kommer de hjem, brende deres Neg.

Salme 127

  1.  (Sang til Festrejserne. Af Salomo.)
      Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes Mje forgves,
      dersom HERREN ikke vogter Byen, vger Vgteren forgves.
  2.  Det er forgves, I str rle op og gr sent til Ro, dende
      Sliddets Brd; alt sligt vil han give sin Ven i Svne.
  3.  Se, Snner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en Ln.
  4.  Som Pile i Krigerens Hnd er Snner, man fr i sin Ungdom.
  5.  Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskmmes ej,
      nr han taler med Fjender i Porten.

Salme 128

  1.  (Sang til Festrejserne.)
      Salig enhver, som frygter Herren og gr p hans veje!
  2.  Dit Arbejdes Frugt skal du nyde, salig er du, det gr dig vel!
  3.  Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, som
      Oliekviste er dine Snner rundt om dit Bord.
  4.  Se, s velsignes den Mand, der frygter HERREN.

  5.  HERREN velsigne dig fra Zion, at du m se Jerusalems Lykke alle
      dit Livs Dage
  6.  og se dine Snners Snner! Fred over Israel!

Salme 129

  1.  (Sang til Festrejserne.)
  2.  De trngte mig hrdt fra min ungdom - s siger Israel - de
      trngte mig hrdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
  3.  Plovmnd pljed min Ryg, trak lange Furer;
  4.  retfrdig er HERREN, han overskar de gudlses Reb.

  5.  Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
  6.  blive som Grs p Tage, der visner, frend det skyder Str,
  7.  og ikke fylder Hstkarlens Hnd og Opbinderens Favn;
  8.  Folk, som gr forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder!
      Vi velsigner eder i HERRENs Navn!"

Salme 130

  1.  (Sang til Festrejserne.)
      Fra det dybe rber jeg til
  2.  o Herre hr min Rst! Lad dine rer lytte til min tryglende
      Rst!
  3.  Tog du Vare, HERRE, p Misgerninger, Herre, hvo kunde da best?
  4.  Men hos dig er der Syndsforladelse, at du m frygtes.
  5.  Jeg hber.p HERREN, min Sjl hber p hans Ord,
  6.  p Herren bier min Sjl mer end Vgter p Morgen, Vgter p
      Morgen.

  7.  Israel, bi p HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er
      Forlsning i Overflod.
  8.  Og han vil forlse Israel fra alle dets Misgerninger,

Salme 131

  1.  (Sang til Festrejserne. Af David.)
      Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine jne er ikke stolte,
      jeg sysler ikke med store Ting, med Ting, der er mig for hje.
  2.  Nej, jeg har lullet og tysset min Sjl; som afvant Barn hos sin
      Moder har min Sjl det hos HERREN.
  3.  Israel, bi p HERREN fra nu og til evig Tid!

Salme 132

  1.  (Sang til Festrejserne.)
      HERRE, kom David i Hu for al hans mje,
  2.  hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vldige et Lfte :
  3.  "Jeg trder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op p mit
      Leje,
  4.  under ikke mine jne Svn, ikke mine jenlg Hvile,
  5.  fr jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vldige en Bolig!"
  6.  "Se, i Efrata hrte vi om den, fandt den p Ja'ars Mark;
  7.  lad os g hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fdders Skammel!"
  8.  HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vldes Ark!
  9.  Dine Prster vre kldte i Retfrd, dine fromme synge med Fryd!
 10.  For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!"

 11.  HERREN tilsvor David et trovrdigt, usvigeligt Lfte: "Af din
      Livsens Frugt vil jeg stte Konger p din Trone.
 12.  Sfremt dine Snner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg
      lrer dem, skal ogs deres Snner sidde evindelig p din Trone!
 13.  Thi HERREN har udvalgt Zion, nsket sig det til Bolig :
 14.  Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg
      nsket.
 15.  Dets Fde velsigner jeg, dets fattige mtter jeg med Brd,
 16.  dets Prster klder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med
      Fryd.
 17.  Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede
      Lampe.
 18.  Jeg klder hans Fjender i Skam, men p ham skal Kronen strle!"

Salme 133

  1.  (Sang til Festrejserne. Af David.)
      Se, hvor godt og lifligt er det, nr brdre bor tilsammen:
  2.  som kostelig Olie, der flyder fra Hovedet ned over Skgget,
      Arons Skg, der blger ned over Kjortelens Halslinning,
  3.  som Hermons Dug, der falder p Zions Bjerge. Thi der skikker
      HERREN Velsignelse ned, Liv til evig Tid.

Salme 134

  1.  (Sang til Festrejserne.)
      Op og lov nu HERREN, alle HERRENs, som str i HERRENs Hus ved
      Nattetide!
  2.  Lft eders Hnder mod Helligdommen og lov HERREN!
  3.  HERREN velsigne dig fra Zion, han, som skabte Himmel og Jord.

Salme 135

  1.  Halleluja! Pris Herrens navn, pris det, I HERRENs Tjenere,
  2.  som str i HERRENs Hus, i vor Guds Huses Forgrde!
  3.  Pris HERREN, thi god er HERREN, lovsyng hans Navn, thi lifligt
      er det.
  4.  Thi HERREN udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom.
  5.  Ja, jeg ved, at HERREN er stor, vor Herre er strre end alle
      Guder.

  6.  HERREN gr alt, hvad han vil, i Himlene og p Jorden, i Have og
      alle Verdensdyb.
  7.  Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, fr Lynene til at
      give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrdskamre;

  8.  han, som slog gyptens frstefdte, bde Mennesker og Kvg,
  9.  og sendte Tegn og Undere i din Midte, gypten, mod Farao og alle
      hans Folk;
 10.  han, som fldede store Folk og veg s mgtige Konger,
 11.  Amoriternes konge Sion og Basans Konge Og, og alle Kana'ans
      Riger
 12.  og gav deres Land i Eje, i Eje til Israel, hans Folk.
 13.  HERRE, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, HERRE, fra Slgt til
      Slgt,
 14.  thi Ret skaffer HERREN sit Folk og ynkes over sine Tjenere.

 15.  Folkenes Billeder er Slv og Guld, Vrk af Menneskehnder;
 16.  de har Mund, men taler ikke, jne, men ser dog ej;
 17.  de har rer, men hrer ikke, ej heller er der nde i deres Mund.
 18.  Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler p dem.
 19.  Lov HERREN, Israels Hus, lov HERREN, Arons Hus,
 20.  lov HERREN, Levis Hus, lov HERREN, I, som frygter HERREN!
 21.  Fra Zion vre HERREN lovet, han, som bor i Jerusalem!

Salme 136

  1.  Halleluja! Tak HERREN, thi han er god; thi hans Miskundhed varer
      evindelig!
  2.  Tak Gudernes Gud; thi hans miskundhed varer evindelig!
  3.  Tak Herrens Herre; thi hans miskundhed varer evindelig!
  4.  Han, der ene gr store undere; thi hans miskundhed varer
      evindelig!
  5.  Som skabte Himlen med indsigt; thi hans miskundhed varer
      evindelig!
  6.  Som bredte jorden p vandet; thi hans miskundhed varer
      evindelig!
  7.  Som skabte de store lys; thi hans miskundhed varer evindelig!
  8.  Sol til at rde om dagen; thi hans miskundhed varer evindelig!
  9.  Mne og stjerner til at rde om natten; thi hans miskundhed
      varer evindelig!
 10.  Som slog gyptens frstefdte; thi hans Miskundhed varer
      evindelig!
 11.  Og frte Israel ud derfra; thi hans Miskundhed varer evindelig!
 12.  Med strk 'Hnd og udstrakt Arm; thi hans Miskundhed varer
      evindelig!
 13.  Som klved det rde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig!
 14.  Og frte tsrael midt igennem det; thi hans Miskundhed varer
      evindelig!
 15.  Som drev Farao og hans Hr i det rde Hav thi hans Miskundhed
      varer evindelig!
 16.  Som frte sit Folk i rkenen; thi hans Miskundhed varer
      evindelig!
 17.  Som fldede store Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!
 18.  Og veg s vldige Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig!
 19.  Amoriternes Konge Sion, thi hans Miskundhed varer evindelig!
 20.  Og Basans Konge Og thi hans Miskundhed varer evindelig!
 21.  Og gav deres Land i Eje; thi hans Miskundhed varer evindelig!
 22.  I Eje til hans Tjener Israel; thi hans Miskundhed varer
      evindelig!
 23.  Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varer
      evindelig!
 24.  Og friede os fra vore Fjender; thi hans Miskundhed varer
      evindelig!
 25.  Som giver alt Kd Fde; thi hans Miskundhed varer evindelig!
 26.  Tak Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Salme 137

  1.  Ved Babels Floder, der sad vi og grd, nr Zion randt os i hu.
  2.  Vi hngte vore Harper i Landets Pile.
  3.  Thi de, der havde bortfrt os, bad os synge, vore Bdler bad os
      vre glade: "Syng os af Zions Sange!"
  4.  Hvor kan vi synge HERRENs Sange p fremmed Grund?
  5.  Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min hjre!
  6.  Min Tunge hnge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke
      jeg stter Jerusalem over min hjeste Glde!

  7.  HERRE, ihukom Edoms Snner for Jerusalems Dag, at de rbte:
      "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!"
  8.  Du Babels Datter, du delgger! Salig den, der genglder dig,
      hvad du gjorde imod os!
  9.  Salig den, der griber dine spde og knuser dem mod Klippen!

Salme 138

  1.  (Af David.)
      Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;
  2.  jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt
      vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld;
      thi du har herliggjort dit Ord.
  3.  Den Dag jeg rbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjl kom
      Styrke.
  4.  Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, nr de hrer din
      Munds Ord,
  5.  og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs re,
  6.  thi HERREN er ophjet, ser til den ringe, han kender den stolte
      i Frastand.
  7.  Gr jeg i Trngsel, du vrger mig Livet, mod Fjendernes Vrede
      udrkker du Hnden, din hjre bringer mig Frelse.
  8.  HERREN vil fre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE,
      varer evindelig. Opgiv ej dine Hnders Vrk!

Salme 139

  1.  (Til Sangmesteren. Af David. En Salme.)
      HERRE, du ransager mig og kender mig!
  2.  Du ved, nr jeg str op, du fatter min Tanke i Frastand,
  3.  du har Rede p, hvor jeg gr eller ligger, og alle mine Veje
      kender du grant.
  4.  Thi fr Ordet er til p min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til
      fulde.
  5.  Bagfra og forfra omslutter du mig, du lgger din Hnd p mig.
  6.  At fatte det er mig for underfuldt, for hjt, jeg evner det
      ikke!
  7.  Hvorhen skal jeg g for din nd, og hvor skal jeg fly for dit
      syn?
  8.  Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i
      Ddsriget, s er du der;
  9.  tager jeg Morgenrdens Vinger, fster jeg Bo, hvor Havet ender,
 10.  da vil din Hnd ogs lede mig der, din hjre holde mig fast!

 11.  Og siger jeg: "Mrket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring
      mig!"
 12.  s er Mrket ej mrkt for dig, og Natten er klar som Dagen,
      Mrket er som Lyset.

 13.  Thi du har dannet mine Nyrer, vvet mig i Moders Liv.
 14.  Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er
      dine Gerninger, det kender min Sjl til fulde.
 15.  Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Lndom,
      virket i Jordens Dyb;
 16.  som Foster s dine jne mig, i din Bog var de alle skrevet,
      Dagene var bestemt, fr en eneste af dem var kommet.
 17.  Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres
      Sum!
 18.  Tller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vgner - og end er
      jeg hos dig.

 19.  Vilde du dog drbe de gudlse, Gud, mtte Blodets Mnd vige fra
      mig,
 20.  de, som taler om dig p Skrmt og svrger falsk ved dit Navn.
 21.  Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og vmmes ved dem, der
      str dig imod;
 22.  med fuldt Had bader jeg dem, de er ogs mine Fjender.
 23.  Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prv mig og kend mine
      Tanker!
 24.  Se, om jeg er p Smertens Vej, og led mig p Evigheds Vej!

Salme 140

  1.  (Til Sangmesteren. En Salme af David.)
  2.  Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, vr mig et Vrn mod
      Voldsmnd,
  3.  der pnser p ondt i Hjertet og daglig gger til Strid.
  4.  De hvsser Tungen som Slanger, har glegift under deres Lber.
      - Sela.
  5.  Vogt mig, HERRE, for gudlses Hnd, vr mig et Vrn mod
      Voldsmnd, som pnser p at bringe mig til Fald.
  6.  Hovmodige lgger Snarer og Strikker for mig, breder et Net for
      min Fod, lgger Flder for mig ved Vejen. - Sela.
  7.  Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min
      tryglende Rst!
  8.  HERRE, Herre, min Frelses Styrke, du skrmer mit Hoved p
      Stridens Dag.
  9.  Opfyld ej, HERRE, den gudlses nsker, lad ikke hans Rd have
      Fremgang!
 10.  Lad dem ikke lfte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramme dem
      selv!
 11.  Det regne p dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej st de
      op!
 12.  Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme Voldsmanden
      Slag i Slag!
 13.  Jeg ved, at HERREN vil fre de armes Sag og skaffe de fattige
      Ret.
 14.  For vist skal retfrdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit
      syn.

Salme 141

  1.  (En Salme af David.)
      HERRE, jeg rber til dig, il mig til hjlp, hr min Rst, nr
      jeg rber til dig;
  2.  som Rgoffer, glde for dig min Bn, mine lftede Hnder som
      Aftenoffer!
  3.  HERRE, st Vagt ved min Mund, vogt mine Lbers Dr!
  4.  Bj ikke mit Hjerte til ondt, til at gre gudls Gerning sammen
      med Uddsmnd; deres lkre Mad vil jeg ikke smage.
  5.  Slr en retfrdig mig, s er det Krlighed; revser han mig, er
      det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end
      stter jeg min Bn imod deres Ondskab.

  6.  Ned ad Klippens Skrnter skal Dommerne hos dem styrtes, og de
      skal hre, at mine Ord er liflige.
  7.  Som nr man pljer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved
      Ddsrigets Gab.
  8.  Dog, mine jne er rettet p dig, o HERRE, Herre, p dig forlader
      jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!
  9.  Vogt mig for Flden, de stiller for mig, og Uddsmndenes
      Snarer;
 10.  lad de gudlse falde i egne Gram, medens jeg gr uskadt videre.

Salme 142

  1.  (En Maskil af David, da han var i hulen. En Bn.)
  2.  Jeg lfter min rst og rber til Herren, jeg lfter min Rst og
      trygler HERREN,
  3.  udser min Klage for ham, udtaler min Nd for ham.
  4.  Nr nden vansmgter i mig, kender du dog min Sti. P Vejen, ad
      hvilken jeg vandrer, lgger de Snarer for mig.
  5.  Jeg skuer til hjre og spejder, men ingen vil kendes ved mig,
      afskret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjl.
  6.  HERRE, jeg rber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i
      de levendes Land!
  7.  Lyt til mit Klagerb, thi jeg er sre ringe, frels mig fra dem,
      der forflger mig, de er for strke for mig;
  8.  udfri min Sjl af dens Fngsel, at jeg kan prise dit Navn! De
      retfrdige venter i Spnding p at du tager dig af mig.

Salme 143

  1.  (En Salme af David.)
      HERRE, hr min Bn og lyt til min tryglen, bnhr mig i din
      Trofasthed, i din Retfrd,
  2.  g ikke i Rette med din Tjener, thi for dig er ingen, som lever,
      retfrdig!
  3.  Thi Fjender forflger min Sjl, de trder mit Liv i Stvet,
      lader mig bo i Mrke som de, der for lngst er dde.
  4.  nden hensygner i mig, mit Hjerte stivner i Brystet.
  5.  Jeg kommer fordums Dage i Hu, tnker p alle dine Gerninger,
      grunder p dine Hnders Vrk.
  6.  Jeg udbreder Hnderne mod dig, som et trstigt Land s lnges
      min Sjl efter dig. - Sela.
  7.  Skynd dig at svare mig, HERRE, min nd svinder hen; skjul ikke
      dit syn for mig, s jeg bliver som de, der synker i Graven.
  8.  Lad mig rle hre din Miskundhed, thi jeg stoler p dig. Lr mig
      den Vej, jeg skal g, thi jeg lfter min Sjl til dig.
  9.  Fri mig fra mine Fjender, HERRE, til dig flyr jeg hen;
 10.  lr mig at gre din Vilje, thi du er min Gud, mig fre din gode
      nd ad den jvne Vej!
 11.  For dit Navns Skyld, HERRE, holde du mig i Live, udfri i din
      Retfrd min Sjl af Trngsel,
 12.  udslet i din Miskundhed mine Fjender, tilintetgr alle, som
      trnger min Sjl! Thi jeg er din Tjener.

Salme 144

  1.  (Af David.)
      Lovet vre HERREN, min Klippe, som oplrer mine hnder til Strid
      mine Fingre til Krig,
  2.  min Miskundhed og min Fstning, min Klippeborg, min Frelser, mit
      Skjold og den, jeg lider p, som underlgger mig Folkeslag!
  3.  HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et
      Menneskebarn, at du agter p ham?
  4.  Mennesket er som et ndepust, dets Dage som svindende Skygge.
  5.  HERRE, snk din Himmel, stig ned og rr ved Bjergene, s at de
      ryger;
  6.  slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag
      dem Rdsel;
  7.  udrk din Hnd fra det hje, fri og frels mig fra store Vande,
  8.  fra fremmedes Hnd, de, hvis Mund taler Lgn, hvis hjre er
      Lgnehnd.
  9.  Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig p tistrenget
      Harpe,
 10.  du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.
 11.  Fri mig fra det onde Svrd, frels mig fra fremmedes Hnd, de,
      hvis Mund taler Lgn, hvis hjre er Lgnehnd.

 12.  I Ungdommen er vore Snner som hjvoksne Planter, vore Dtre er
      som Sjler, udhugget i Tempelstil;
 13.  vore Forrdskamre er fulde, de yder Forrd p, Forrd, vore
      Hjorde fder Tusinder, Titusinder p vore Marker,
 14.  fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen
      Skrigen p Torvene.
 15.  Saligt det Folk, der er sledes stedt, saligt det Folk, hvis Gud
      er HERREN!

Salme 145

  1.  (En Lovsang af David.)
      Jeg vil ophje dig, min Gud, min konge, evigt og alt love dit
      Navn.
  2.  Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn.
  3.  Stor og hjlovet er HERREN, hans Storhed kan ikke ransages.
  4.  Slgt efter Slgt lovpriser dine Vrker, forkynder dine vldige
      Gerninger.
  5.  De taler om din Hjheds herlige Glans, jeg vil synge om dine
      Undere;
  6.  de taler om dine rddelige Gerningers Vlde, om din Storhed vil
      jeg vidne;
  7.  de udbreder din rige Miskundheds Ry og synger med Fryd om din
      Retfrd.
  8.  Ndig og barmhjertig er HERREN, langmodig og rig p Miskundhed.
  9.  God er HERREN mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hans
      Vrker.
 10.  Dine Vrker takker dig alle, HERRE, og dine fromme lover dig.
 11.  De forkynder dit Riges re og taler om din Vlde
 12.  for at kundgre Menneskenes Brn din Vlde, dit Riges strlende
      Herlighed.
 13.  Dit Rige str i al Evighed, dit Herredmme varer fra Slgt til
      Slgt. (Trofast er HERREN i alle sine Ord og miskundelig i alle
      sine Gerninger).
 14.  HERREN sttter alle, der falder, og rejser alle bjede.
 15.  Alles jne bier p dig, du giver dem Fden i rette Tid;
 16.  du bner din Hnd og mtter alt, hvad der lever, med hvad det
      nsker.
 17.  Retfrdig er HERREN p alle sine Veje, miskundelig i alle sine
      Gerninger.
 18.  Nr er HERREN hos alle, som kalder, hos alle, som kalder p ham
      i Sandhed.
 19.  Han gr, hvad de, der frygter ham, nsker, hrer deres Rb og
      frelser dem,
 20.  HERREN vogter alle, der elsker ham, men alle de gudlse sletter
      han ud.
 21.  Min Mund skal udsige HERRENs Pris, alt Kd skal love hans
      hellige Navn evigt og altid.

Salme 146

  1.  Halleluja! Pris HERREN, min Sjl!
  2.  Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, s lnge
      jeg lever.
  3.  St ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke
      kan hjlpe!
  4.  Hans nd gr bort, han bliver til Jord igen, hans Rd er bristet
      samme Dag.
  5.  Salig den, hvis Hjlp er Jakobs Gud, hvis Hb str til HERREN
      hans Gud,
  6.  som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som
      evigt bevarer sin Trofasthed
  7.  og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brd!  HERREN
      lser de fangne,
  8.  HERREN bner de blindes jne, HERREN rejser de bjede, HERREN
      elsker de retfrdige,
  9.  HERREN vogter de fremmede, opholder faderlse og Enker, men
      gudlses Vej gr han kroget.
 10.  HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slgt til
      Slgt. Halleluja!

Salme 147

  1.  Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er
      lifligt, lovsang smmer sig.
  2.  Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,
  3.  han lger dem, hvis Hjerte er snderknust, og forbinder deres
      Sr;
  4.  han faststter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.
  5.  Vor Herre er stor og vldig, hans Indsigt er uden Ml;
  6.  HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bjer han gudlse.
  7.  Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud p Citer!
  8.  Han dkker Himlen med Skyer, srger for Regn til Jorden, lader
      Grs spire frem p Bjergene og Urter til Menneskers Brug;
  9.  Fde giver han Kvget og Ravneunger, som skriger;
 10.  hans Hu str ikke til strke Heste, han har ikke Behag i
      rapfodet Mand;
 11.  HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier p hans
      Miskundhed.

 12.  Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!
 13.  Thi han gr dine Portstnger strke, velsigner dine Brn i din
      Midte;
 14.  dine Landemrker giver han Fred, mtter dig med Hvedens Fedme;
 15.  han sender sit Bud til Jorden, hastigt lber hans Ord,
 16.  han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,
 17.  som Brdsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra
      ham;
 18.  han sender sit Ord og smelter dem, de strmmer, nr han rejser
      sit Vejr.
 19.  Han kundgr sit Ord for Jakob, sine Vedtgter og Lovbud for
      Israel.
 20.  S gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgr han ingen
      Lovbud. Halleluja!

Salme 148

  1.  Halleluja! Pris Herren i himlen, pris ham i det hje!
  2.  Pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans hrskarer,
  3.  pris ham, sol og mne, pris ham, hver lysende stjerne,
  4.  pris ham, himlenes himle og vandene over himlene!
  5.  De skal prise Herrens navn, thi han bd, og de blev skabt;
  6.  han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som de ej
      overtrder!
  7.  Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og alle dyb,
  8.  Ild og hagl, sne og rg, storm, som gr hvad han siger,
  9.  I bjerge og alle hje, frugttrer og alle cedre,
 10.  I vilde dyr og alt kvg, krybdyr og vingede fugle,
 11.  I jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordens
      dommere,
 12.  ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge!
 13.  De skal prise Herrens navn, thi ophjet er hans navn alene, hans
      hjhed omspender jord og himmel.
 14.  Han lfter et horn for sit folk, lovprist af alle sine fromme,
      af Israels brn, det folk, der str ham nr. Halleluja!

Salme 149

  1.  Halleluja! syng Herren en ny sang, hans Pris i de frommes
      Forsamling!
  2.  Israel glde sig over sin Skaber, over deres Konge fryde sig
      Zions Brn,
  3.  de skal prise hans Navn under Dans, lovsynge ham med Pauke og
      Citer;
  4.  thi HERREN har Behag i sit Folk, han smykker de ydmyge med
      Frelse.
  5.  De fromme skal juble med re, synge p deres Lejer med Fryd,
  6.  med Lovsang til Gud i Mund og tvegget Svrd i Hnd
  7.  for at tage Hvn over Folkene og revse Folkeslagene,
  8.  for at binde deres Konger med Lnker, deres dle med Kder af
      Jern
  9.  og fuldbyrde p dem den alt skrevne Dom til re for alle hans
      fromme! Halleluja! -

Salme 150

  1.  Halleluja! Pris Gud i hans Helligdom, pris ham i hans strke
      Hvlving,
  2.  pris ham for hans vldige Gerninger, pris ham for hans mgtige
      Storhed;
  3.  pris ham med Hornets Klang, pris ham med Harpe og Citer,
  4.  pris ham med Pauke og Dans, pris ham med Strengeleg og Fljte,
  5.  pris ham med klingre Cymbler, pris ham med gjaldende Cymbler;
  6.  alt hvad der nder, pris HERREN! Halleluja!


Ordsprogene

Ordsprogene 1

  1.  Ordsprog af Salomo, Davids Sn, Israels Konge.
  2.  Af dem skal man lre Visdom forstandig Tale,
  3.  tage mod Tugt, som gr klog, mod Retfrdighed, Ret og Retsind;
  4.  de skal give tankelse Klogskab, ungdommen Kundskab og Klgt;
  5.  den vise hre og ge sin Viden, den forstandige vinde sig
      Levekunst;
  6.  de skal lre at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og
      Gder.

  7.  HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Drer ringeagter Visdom
      og Tugt.
  8.  Hr, min Sn, p din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders
      Belring.
  9.  thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kder til din Hals.
 10.  Min Sn, sig nej, nr Syndere lokker!
 11.  Siger de: "Kom med, lad os lure p den fromme, lgge Baghold for
      sagesls, skyldfri Mand!
 12.  Som Ddsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hr, som for de
      i Graven.
 13.  Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
 14.  Gr flles Sag med os; vi har alle flles Pung!"
 15.  - min Sn, g da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
 16.  thi deres Fdder lber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
 17.  Thi det er unyttigt at udspnde Garnet for alle Fugles jne;
 18.  de lurer p eget Blod, lgger Baghold for eget Liv.
 19.  S gr det enhver, der attrr Rov, det tager sin Herres Liv.

 20.  Visdommen rber p Gaden, p Torvene lfter den Rsten;
 21.  oppe p Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved
      Portindgangene:
 22.  Hvor lnge vil I tankelse elske Tankelshed, Spotterne finde
      deres Glde i Spot og Drerne hade kundskab?
 23.  Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min nd udvlde for
      eder, jeg kundgr eder mine Ord:
 24.  Fordi jeg rbte og I stod imod, jeg vinked og ingen nsed det,
 25.  men I lod hnt om alt mit Rd og tog ikke min Revselse til jer,
 26.  derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, nr det, I frygter,
      kommer,
 27.  nr det, I frygter, kommer som Uvejr, nr eders Ulykke kommer
      som Storm, nr Trngsel og Nd kommer over jer.
 28.  Da svarer jeg ej, nr de kalder, de sger mig uden at finde,
 29.  fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
 30.  mit Rd tog de ikke til sig, men lod hnt om al min Revselse.
 31.  Frugt af deres Frd skal de nyde og mttes med egne Rd;
 32.  thi tankelses Egensind bliver deres Dd, Tbers Sorglshed
      bliver deres Undergang;
 33.  men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rdsel.

Ordsprogene 2

  1.  Min Sn, nr du tager imod mine ord og gemmer mine Plg hos
      dig,
  2.  idet du lner Visdom re og bjer dit Hjerte til Indsigt,
  3.  ja, kalder du p Forstanden og lfter din Rst efter Indsigt,
  4.  sger du den som Slv og leder den op som Skatte,
  5.  da nemmer du HERRENs Frygt og vinder dig Kundskab om Gud.
  6.  Thi HERREN, han giver Visdom, fra hans Mund kommer Kundskab og
      Indsigt.
  7.  Til retsindige gemmer han Lykke, han er Skjold for alle med
      lydefri Vandel,
  8.  idet han vrner Rettens Stier og vogter sine frommes Vej.
  9.  Da nemmer du Retfrd, Ret og Retsind, hvert et Spor, som er
      godt.
 10.  Thi Visdom kommer i dit Hjerte, og Kundskab er liflig for din
      Sjl;
 11.  Klgt skal vge over dig, Indsigt vre din Vogter -
 12.  idet den frier dig fra den ondes Vej, fra Folk, hvis Ord kun er
      vrange, -
 13.  som gr fra de lige Stier for at vandre p Mrkets Veje.
 14.  som glder sig ved at gre ondt og jubler over vrangt og ondt,
 15.  de, som gr krogede Stier og flger bugtede Spor -
 16.  idet den frier dig fra Andenmands Hustru, fra fremmed Kvinde med
      sleske Ord,
 17.  der sviger sin Ungdoms Ven og glemmer sin Guds Pagt;
 18.  thi en Grav til Dden er hendes Hus, til Skyggerne frer hendes
      Spor;
 19.  tilbage vender ingen, som gr ind til hende, de nr ej Livets
      Stier
 20.  at du m vandre de godes Vej og holde dig til de retfrdiges
      Stier;
 21.  thi retsindige skal bo i Landet, lydefri levnes deri,
 22.  men gudlse ryddes af Landet, trolse rykkes derfra.

Ordsprogene 3

  1.  Min Sn, glem ikke, hvad jeg har lrt dig, dit hjerte tage vare
      p mine bud!
  2.  Thi en Rkke af Dage og Lever og Lykke bringer de dig.
  3.  Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Bnd om din
      Hals, skriv dem p dit Hjertes Tavle!
  4.  S finder du Nde og Yndest i Guds og Menneskers jne.
  5.  Stol p HERREN af hele dit Hjerfe, men forlad dig ikke p din
      Forstand;
  6.  hav ham i Tanke p alle dine Veje, s jvner han dine Stier.
  7.  Hold ikke dig selv for viis, frygt HERREN og vig fra det onde;
  8.  s fr du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod.
  9.  r med din Velstand HERREN med Frstegrden af al din Avl;
 10.  da fyldes dine Lader med Korn, dine Perser svmmer over af Most.
 11.  Min Sn, lad ej hnt om HERRENs Tugt, vr ikke ked af hans
      Revselse;
 12.  HERREN revser den, han elsker, han straffer den Sn, han har
      kr.

 13.  Lykkelig den, der har opnet Visdom, den, der vinder sig
      Indsigt;
 14.  thi den er bedre at kbe end Slv, bedre at vinde end Guld;
 15.  den er mere vrd end Perler, ingen Klenodier opvejer den;
 16.  en Rkke af Dage er i dens hjre, i dens venstre Rigdom og re;
 17.  dens Veje er liflige Veje, og alle dens Stier er Lykke;
 18.  den er et Livets Tr for dem, der griber den, lykkelig den, som
      holder den fast!
 19.  HERREN grundlagde Jorden med Visdom, grundfsted Himlen med
      Indsigt;
 20.  ved hans Kundskab brd Strmmene frem, lader Skyerne Dug dryppe
      ned.
 21.  Min Sn, tag Vare p Snilde og Klgt, de slippe dig ikke af
      Syne;
 22.  s bliver de Liv for din Sjl og et yndigt Smykke til din Hals.
 23.  Da vandrer du trygt din Vej, stder ikke imod med din Fod; -
 24.  stter du dig, skal du ikke skrmmes, lgger du dig, skal din
      Svn vorde sd;
 25.  du skal ikke frygte uventet Rdsel, Uvejret, nr det kommer over
      gudlse;
 26.  thi HERREN skal vre din Tillid, han vogter din Fod, s den ikke
      hildes.

 27.  Ngt ikke den trngende Hjlp, nr det str i din Magt at
      hjlpe;
 28.  sig ej til din Nste: "G og kom igen, jeg vil give i Morgen!" -
      sfremt du har det.
 29.  Tnk ikke p ondt mod din Nste, nr han tillidsfuldt bor i din
      Nrhed.
 30.  Yp ikke Trtte med sagesls Mand, nr han ikke har voldet dig
      Men.
 31.  Misund ikke en Voldsmand, grm dig aldrig over hans Veje;
 32.  thi den falske er HERREN en Gru; mod retsindig er han fortrolig;
 33.  i den gudlses Hus er HERRENs Forbandelse, men retfrdiges Bolig
      velsigner han.
 34.  Over for Spottere bruger han Spot, men ydmyge giver han Nde.
 35.  De vise fr re til Arv, men Tber hster kun Skam.

Ordsprogene 4

  1.  Hr, I snner, p en Faders lyt til for at vinde Forstand;
  2.  thi gavnlig Viden giver jeg jer, slip ej hvad jeg har lrt jer.
  3.  Da jeg var min Faders Dreng, min Moders Klebarn og eneste,
  4.  lrte han mig og sagde: Lad dit Hjerte gribe om mine Ord, vogt
      mine Bud, s skal du leve;
  5.  kb Visdom, kb Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort
      fra min Munds Ord;
  6.  slip den ikke, s vil den vogte dig, elsk den, s vil den vrne
      dig!
  7.  Kb Visdom for det bedste, du ejer, kb Forstand for alt, hvad
      du har;
  8.  hold den hjt, s bringer den dig hjt til Vejrs, den bringer
      dig re, nr du favner den;
  9.  den stter en yndig Krans p dit Hoved; den rkker dig en dejlig
      Krone.
 10.  Hr, min Sn, tag imod mine Ord, s bliver dine Lever mange.
 11.  Jeg viser dig Visdommens Vej, leder dig ad Rettens Spor;
 12.  nr du gr, skal din Gang ej hmmes, og lber du, snubler du
      ikke;
 13.  hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare p den, thi den
      er dit Liv.
 14.  Kom ikke p gudlses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej.
 15.  sky den og flg den ikke, vig fra den, g udenom;
 16.  thi de sover ikke, nr de ikke har syndet, og Svnen flyr dem,
      nr de ej har bragt Fald.
 17.  Thi de der Gudlsheds Brd og drikker Urettens Vin.
 19.  Gudlses Vej er som Mrket, de sknner ej, hvad de snubler over,
 18.  men retfrdiges Sti er som strlende Lys, der vokser i Glans til
      hjlys Dag:
 20.  Mrk dig, min Sn, mine Ord, bj ret til, hvad jeg siger;
 21.  det slippe dig ikke af Syne, du vogte det dybt i dit Hjerte;
 22.  thi det er Liv for dem, der finder det, Helse for alt deres Kd.
 23.  Vogt dit Hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer Livet.
 24.  Hold dig fra Svig med din Mund, lad Lbernes Falskhed vre dig
      fjern.
 25.  Lad dine jne se lige ud, dit Blik skue lige frem;
 26.  g ad det lige Spor, lad alle dine Veje sigte mod Mlet;
 27.  bj hverken til hjre eller venstre, lad Foden vige fra ondt!

Ordsprogene 5

  1.  Mrk dig, min Sn, min Visdom, bj til min Indsigt dit re,
  2.  at Klgt m vge ver dig, Lbernes kundskab vare p dig.
  3.  Thi af Honning drypper den fremmedes Lber, glattere end Olie er
      hendes Gane;
  4.  men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tvegget Svrd;
  5.  hendes Fdder styrer nedad mod Dden, til Ddsriget stunder
      hendes Fjed;
  6.  hun flger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det
      ikke.
  7.  Hr mig da nu, min Sn, vig ikke fra min Munds Ord!
  8.  Lad din Vej vre langt fra hende, kom ej hendes Husdr nr,
  9.  at du ikke m give andre din re, en grusom Mand dine r.
 10.  at ikke dit Gods skal mtte fremmede, din Vinding ende i
      Andenmands Hus,
 11.  s du gribes af Anger til sidst, nr dit Kd og Huld svinder
      hen,
 12.  og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hnt om
      Revselse,
 13.  s jeg ikke ld mine Lreres Rst, ej bjed mit re til dem, som
      lrte mig!
 14.  Nr var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og
      Menighed!"
 15.  Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brnd;
 16.  lad ej dine Kilder flyde p Gaden, ej dine Bkke p Torvene!
 17.  Dig skal de tilhre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
 18.  Velsignet vre dit Vld, og gld dig ved din Ungdoms Hustru,
 19.  den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig
      stedse, berus dig altid i hendes Krlighed!
 20.  Hvi beruser du dig, min Sn, i en fremmed og tager en andens
      Hustru i Favn?
 21.  Thi for HERRENs jne er Menneskets Veje, grant flger han alle
      dets Spor;
 22.  den gudlse fanges af egen Brde og holdes fast i Syndens Reb;
 23.  han dr af Mangel p Tugt, gr til ved sin store Drskab.

Ordsprogene 6

  1.  Min Sn: har du borget for din nste og givet en anden Hndslag,
  2.  er du fanget ved dine Lber og bundet ved Mundens Ord,
  3.  gr s dette, min Sn, og red dig, nu du er kommet i Nstens
      Hnd: G hen uden Tven, trng ind p din Nste;
  4.  und ikke dine jne Svn, ej heller dine jenlg Hvile,
  5.  red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefngerens
      Hnd.
  6.  G hen til Myren, du lade, se dens Frd og bliv viis.
  7.  Sknt uden Fyrste, Foged og Styrer,
  8.  srger den dog om Somren for de og sanker sin Fde i Hst.
  9.  Hvor lnge vil du ligge, du lade, nr str du op af din Svn?
 10.  Lidt Svn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hnder:
 11.  som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en
      skjoldvbnet Mand.
 12.  En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i
      Munden,
 13.  som blinker med jet, skraber med Foden og giver Tegn med
      Fingrene,
 14.  som smeder Rnker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
 15.  derfor kommer hans Undergang brat, han knuses p Stedet, kan
      ikke lges.
 16.  Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjl en Gru:
 17.  Stolte jne, Lgnetunge, Hnder, der udgyder uskyldigt Blod,
 18.  et Hjerte, der udtnker onde Rd, Fdder, der haster og iler til
      ondt,
 19.  falsk Vidne, der farer med Lgn, og den, som stter Splid mellem
      Brdre.

 20.  Min Sn, tag Vare p din Faders Bud, opgiv ikke din Moders
      Belring,
 21.  bind dem altid p dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
 22.  p din Vandring lede den dig, p dit Leje vogte den dig, den
      tale dig til, nr du vgner;
 23.  thi Budet er en Lygte, Lren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
 24.  for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes
      sleske Tunge!
 25.  Attr ej i dit Hjerte hendes Sknhed, hendes Blik besnre dig
      ej!
 26.  Thi en Skge fr man blot for et Brd, men Andenmands Hustru
      fanger dyrebar Sjl.
 27.  Kan nogen bre Ild i sin Brystfold, uden at Klderne brnder?
 28.  Kan man vandre p gldende Kul, uden at Fdderne svides?
 29.  S er det at g ind til sin Nstes Hustru; ingen, der rrer
      hende, slipper for Straf.
 30.  Ringeagter man ikke Tyven, nr han stjler fot at stille sin
      Sult?
 31.  Om han gribes, m han syvfold bde og afgive alt sit Huses Gods.
 32.  Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler
      s;
 33.  han opnr Hug og Skndsel, og aldrig udslettes hans Skam.
 34.  Thi Skinsyge vkker Mandens Vrede, han skner ikke p Hvnens
      Dag;
 35.  ingen Bde tager han god; store Tilbud rrer ham ikke.

Ordsprogene 7

  1.  Min Sn, vogt dig mine Ord,mine bud m du gemme hos dig;
  2.  vogt mine bud, s skal du leve, som din jesten vogte du, hvad
      jeg har lrt dig;
  3.  bind dem om dine Fingre, skriv dem p dit Hjertes Tavle,
  4.  sig til Visdommen: "Du er min Sster!" og kald Forstanden
      Veninde,
  5.  at den m vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med
      sleske Ord.
  6.  Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
  7.  og blandt de tankelse s jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg
      var blandt de unge;
  8.  han gik p Gaden tt ved et Hjrne, skred frem p Vej til hendes
      Hus
  9.  i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mrke brd frem.
 10.  Og se, da mder Kvinden ham i Skgedragt, underfundig i Hjertet;
 11.  lssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fdder ej Ro;
 12.  snart p Gader, snart p Torve, ved hvert et Hjrne lurer hun; -
 13.  hun griber i ham og kysser ham og siger med frkke Miner;
 14.  "Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Lfte i Dag,
 15.  gik derfor ud for at mde dig, sge dig, og nu har jeg fundet
      dig!
 16.  Jeg har redt mit Leje med Tpper, med broget gyptisk Lrred
 17.  jeg har stnket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
 18.  kom, lad os svlge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs
      Lyst!
 19.  Thi Manden er ikke hjemme, - p Langfrd er han draget;
 20.  Pengepungen tog han med, ved Fuldmne kommer han hjem!"
 21.  Hun lokked ham med mange fagre Ord, forfrte ham med sleske
      Lber;
 22.  tankelst flger han hende som en Tyr, der fres til Slagtning,
      som en Hjort, der lber i Nettet,
 23.  til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i
      Snaren, uden at vide, det glder dens Liv.
 24.  Hr mig da nu, min Sn, og lyt til min Munds Ord!
 25.  Ej bje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild p hendes
      Stier;
 26.  thi mange ligger slagne, hvem hun har fldet, og stor er Hoben,
      som hun slog ihjel.
 27.  Hendes Hus er Ddsrigets Veje, som frer til Ddens Kamre.


Ordsprogene 8

  1.  Mon ikke Visdommen kalder, lfter Indsigten ikke sin rst?
  2.  Oppe p Hje ved Vejen, ved Korsveje trder den frem;
  3.  ved Porte, ved Byens Udgang, ved Drenes Indgang rber den:
  4.  Jeg kalder p eder, I Mnd, lfter min Rst til Menneskens Brn.
  5.  I tankelse, vind jer dog Klogskab, I Tber, s f dog Forstand!
  6.  Hr, thi jeg frer del Tale, bner mine Lber med retvise Ord;
  7.  ja, Sandhed taler min Gane, gudlse Lber er mig en Gru.
  8.  Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
  9.  de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt
      Indsigt
 10.  Tag ved Lre, tag ikke mod Slv, tag mod Kundskab
      fremfor udsgt Guld;
 11.  thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den
 12.  Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og rder over Kundskab og Klgt.
 13.  HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed,
      den onde Vej og den falske Mund.
 14.  Jeg ejer Rd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
 15.  Ved mig kan Konger styre og Styresmnd give retfrdige Love;
 16.  ved mig kan Fyrster rde og Stormnd dmme Jorden.
 17.  Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der sger mig, finder
      mig.
 18.  Hos mig er der Rigdom og re, ldgammelt Gods og Retfrd.
 19.  Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrde bedre end
      kosteligt Slv.
 20.  Jeg vandrer p Retfrds Vej. midt hen ad Rettens Stier
 21.  for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres
      Forrdshuse.
 22.  Mig skabte HERREN frst blandt sine Vrker, i Urtid, frend han
      skabte andet;
 23.  jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens
      tidligste Tider;
 24.  jeg fdtes, fr Verdensdybet var til, fr Kilderne, Vandenes
      Vld, var til;
 25.  frend Bjergene snkedes, fr Hjene fdtes jeg,
 26.  frend han skabte Jord og Marker, det frste af Jordsmonnets
      Stv.
 27.  Da han grundfsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvlv
      over Verdensdybet.
 28.  Da han fstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres
      faste Sted,
 29.  da han satte Havet en Grnse, at Vandene ej skulde bryde hans
      Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
 30.  da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glde Dag efter Dag; for
      hans syn leged jeg altid,
 31.  leged p hans vide Jord og havde min Glde af Menneskens Brn.
 32.  Og nu, I Snner, hr mig! Vel den, der vogter p mine Veje!
 33.  Hr p Tugt og bliv vise, lad ikke hnt derom!
 34.  Lykkelig den, der hrer p mig, s han daglig vger ved mine
      Dre og vogter p mine Drstolper.
 35.  Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnr Yndest hos HERREN;
 36.  men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig,
      elsker Dden.

Ordsprogene 9

  1.  Visdommen bygged sig Hus, rejste sig sttter syv,
  2.  slagted sit Kvg og blanded sin Vin, hun har ogs dkket sit
      Bord;
  3.  hun har sendt sine Terner ud, byder ind p Byens hjeste Steder:
  4.  Hvo som er tankels, han komme hid, jeg taler til dem, som er
      uden Vid:
  5.  Kom og smag mit Brd og drik den Vin, jeg har blandet!
  6.  Lad Tankelshed fare, s skal I leve, skrid frem ad Forstandens
      Vej!
  7.  Tugter man en Spotter, henter man sig Hn; revser man en gudls,
      hster man Skam;
  8.  revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise,
      s elsker han dig;
  9.  giv til den vise, s bliver han visere, lr den retfrdige, s
      ges hans Viden.
 10.  HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er
      Forstand.
 11.  Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsrs Tal skal ges.
 12.  Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, brer du
      ene Flgen!
 13.  Drskaben, hun slr sig ls og lokker og kender ikke til Skam;
 14.  hun sidder ved sit Huses indgang, troner p Byens Hje
 15.  og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne
      Vej:
 16.  Hvo som er tankels, han komme hid, jeg taler til dem, som er
      uden Vid:
 17.  Stjlen Drik er sd, lnligt Brd er lkkert!
 18.  Han ved ej, at Skyggerne dvler der, hendes Gster er i
      Ddsrigets Dyb.

Ordsprogene 10

  1.  Salomos ordsprog. Viis sn glder sin fader, tbelig sn er sin
      moders sorg.
  2.  Gudlsheds skatte gavner intet, men retfrd redder fra dd.
  3.  HERREN lader ej en retfrdig sulte, men gudlses attr stder
      han fra sig.
  4.  Doven hnd skaber fattigdom, flittiges hnd gr rig.
  5.  En klog sn samler om sommeren, en drlig sover om hsten.
  6.  Velsignelse er for retfrdiges hoved, p uret gemmer gudlses
      mund.
  7.  Den retfrdiges minde velsignes, gudlses navn smuldrer hen.
  8.  Den vise tager mod pbud, den brovtende dre styrtes.
  9.  Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der gr krogveje,
      ham gr det ilde.
 10.  Blinker man med jet, volder man ondt, den brovtende dre
      styrtes.
 11.  Den retfrdiges mund er en livsens kilde, p uret gemmer
      gudlses mund.
 12.  Had vkker Splid, Krlighed skjuler alle Synder.
 13.  P den kloges Lber fnder man Visdom, Stok er til Ryg p Mand
      uden Vid.
 14.  De vise gemmer den indsigt, de har, Drens Mund er truende Vde.
 15.  Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Vde.
 16.  Den retfrdiges Vinding tjener til Liv, den gudlses Indtgt til
      Synd.
 17.  At vogte p Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser
      Revselse fra sig.
 18.  Retfrdige Lber tier om Had, en Tbe er den, der udspreder
      Rygter.
 19.  Ved megen Tale undgs ej Brde, klog er den, der vogter sin
      Mund.
 20.  Den retfrdiges Tunge er udsgt Slv, gudlses Hjerte er intet
      vrd.
 21.  Den retfrdiges Lber nrer mange, Drerne dr af Mangel p Vid.
 22.  HERRENs Velsignelse, den gr rig, Slid og Slb lgger intet til.
 23.  For Tben er Skndselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med
      Indsigt.
 24.  Hvad en gudls frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfrdige
      nsker, bliver dem givet.
 25.  Nr Storm farer frem, er den gudlse borte, den retfrdige str
      p evig Grund.
 26.  Som Eddike for Tnder og Rg for jne s er den lade for dem,
      der sender ham.
 27.  HERRENs Frygt lgger dage til, gudlses r kortes af.
 28.  Retfrdige har Glde i Vente, gudlses Hb vil briste.
 29.  For lydefri Vandel er HERREN et Vrn, men en Rdsel for
      Uddsmnd.
 30.  Den retfrdige rokkes aldrig, ikke skal gudlse bo i Landet.
 31.  Den retfrdiges Mund brer Visdoms Frugt, den falske Tunge
      udryddes.
 32.  Den retfrdiges Lber sger yndest, gudlses Mund brer
      Falskheds Frugt.

Ordsprogene 11

  1.  Falske Vgtskle er HERREN en gru, fuldvvgtigt Lod er efter
      hans Sind.
  2.  Kommer Hovmod, kommer og Skndsel, men med ydmyge flger der
      Visdom.
  3.  Retsindiges Uskyld leder dem trygt, trolses falskhed lgger dem
      de.
  4.  Ej hjlper Rigdom p Vredens Dag, men Retfrd redder fra Dden.
  5.  Den lydefris Retfrd jvner hans Vej, for sin Gudlshed falder
      den gudlse.
  6.  Retsindiges Retfrd bringer dem Frelse, trolse fanges i egen
      Attr.
  7.  Ved Dden brister den gudlses Hb, Drers Forventning brister.
  8.  Den retfrdige fries af Trngsel, den gudlse kommer i hans
      Sted.
  9.  Med sin Mund lgger vanhellig Nsten de, retfrdige fries ved
      Kundskab.
 10.  Ved retfrdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudlses
      Undergang.
 11.  Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den
      styrtes i Grus ved gudlses Mund.
 12.  Mand uden Vid ser ned p sin Nste, hvo, som har Indsigt, tier.
 13.  Bagtaleren rber, hvad ham er betroet, den plidelige skjuler
      Sagen.
 14.  Uden Styre str et Folk for Fald, vel str det til, hvor mange
      giver Rd.
 15.  Den gr det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader
      Hndslag.
 16.  Yndefuld Kvinde vinder Manden re; hader hun Retsind, volder hun
      Skndsel.  De lade m savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
 17.  Krlig Mand gr vel mod sin Sjl, den grumme er hrd ved sit
      eget Kd.
 18.  Den gudlse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfrd sr, fr
      virkelig Ln.
 19.  At hige efter Retfrd er Liv, at jage efter ondt er Dd.
 20.  De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit
      vandrer.
 21.  Visselig undgr den onde ej Straf, de retfrdiges t gr fri.
 22.  Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan sknne.
 23.  Retfrdiges nske bliver kun til Lykke, gudlse har kun Vrede i
      Vente.
 24.  En strr om sig og gr dog Fremgang, en anden ngter sig alt og
      mangler.
 25.  Gavmild Sjl bliver mt; hvo andre kvger, kvges og selv.
 26.  Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over
      den, som slger.
 27.  Hvo der jager efter godt, han sger efter Yndest, hvo der higer
      efter ondt, ham kommer det over.
 28.  Hvo der stoler p sin Rigdom, falder, retfrdige grnnes som
      Lv.
 29.  Den, der der sit Hus, hster Vind, Dre bliver Vismands Trl.
 30.  Retfrds Frugt er et Livets Tr, Vismand indfanger Sjle.
 31.  En retfrdig reddes med Nd og nppe, endsige en gudls, en, der
      synder.

Ordsprogene 12

  1.  At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
  2.  Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rnkefulde dmmer han
      skyldig.
  3.  Ingen str fast ved Gudlshed, men retfrdiges Rod skal aldrig
      rokkes.
  4.  En duelig Kvinde er sin gtemands Krone, en drlig er som Edder
      i hans Ben.
  5.  Retfrdiges Tanker er Ret, gudlses Opspind er Svig.
  6.  Gudlses Ord er p Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe
      dem Frelse.
  7.  Gudlse styrtes og er ikke mer. retfrdiges Hus str fast.
  8.  For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid
      er vrangt.
  9.  Hellere overses, nr man holder Trl, end optrde stort, nr man
      mangler Brd.
 10.  Den retfrdige fler med sit Kvg, gudlses Hjerte er grumt.
 11.  Den mttes med Brd, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der
      jager efter Tomhed.
 12.  De ondes Fstning jvnes med Jorden, de retfrdiges Rod bolder
      Stand.
 13.  I Lbernes Brde hildes den onde, den retfrdige undslipper
      Nden.
 14.  Af sin Munds Frugt mttes en Mand med godt, et Menneske fr, som
      hans Hnder har vet.
 15.  Drens Frd behager ham selv, den vise hrer p Rd.
 16.  En Dre giver straks sin Krnkelse Luft, den kloge spottes og
      lader som intet.
 17.  Den sanddru fremfrer, hvad der er ret, det falske Vidne kommer
      med Svig.
 18.  Mangens Snak er som Svrdhug, de vises Tunge lger.
 19.  Sanddru Lbe bestr for evigt, Lgnetunge et jeblik.
 20.  De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred,
      har Glde.
 21.  Den retfrdige times der intet ondt, - gudlse
      oplever Vanheld p Vanheld.
 22.  Lgnelber er HERREN en Gru, de rlige har hans Velbebag.
 23.  Den kloge dlger sin Kundskab, Tbers Hjerte udrber Drskab.
 24.  De flittiges Hnd skal rde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
 25.  Hjertesorg bjer til Jorden, et venligt Ord gr glad.
 26.  Den retfrdige vlger sin Grsgang, gudlses Vej vildleder dem
      selv.
 27.  Ladhed opskrmmer intet Vildt, men kosteligt Gods fr den
      flittige tildelt.
 28.  P Retfrds Sti er der Liv, til Dden frer den onde Vej.

Ordsprogene 13

  1.  Viis Sn elsker tugt, spotter hrer ikke p sknd.
  2.  Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold str
      trolses Hu.
  3.  Vogter man Munden, bevarer man Sjlen, den benmundede falder i
      Vde.
  4.  Den lade attrr uden at f, men flittiges Sjl bliver mt.
  5.  Den retfrdige hader Lgnetale, den gudlse spreder Skam og
      Skndsel.
  6.  Retfrd skrmer, hvo lydefrit vandrer, Synden flder de gudlse.
  7.  Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer
      dog meget.
  8.  Mands Rigdom er Lsepenge for hans Liv, Fattigmand fr ingen
      Trusel at hre.
  9.  Retfrdiges Lys bryder frem, gudlses Lampe gr ud.
 10.  Ved Hovmod vkkes kun Splid, hos dem, der lader sig rde, er
      Visdom.
 11.  Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Hndfuld
      for Hndfuld, ges.
 12.  At bie lnge gr Hjertet sygt, opfyldt nske er et Livets Tr.
 13.  Den, der lader hnt om Ordet, sls ned, den, der frygter Budet,
      fr Ln.
 14.  Vismands Lre er en Livsens Kilde, derved undgs Ddens Snarer.
 15.  God Forstand vinder Yndest, trolses Vej er deres Undergang.
 16.  Hver, som er klog, gr til Vrks med Kundskab, Tben udfolder
      Drskab.
 17.  Gudls Budbringer gr det galt, trovrdigt Bud bringer Lgedom.
 18.  Afvises Tugt, fr man Armod og Skam; agtes p Revselse, bliver
      man ret.
 19.  Opfyldt nske er sdt for Sjlen, at vige fra ondt er Tber en
      Gru.
 20.  Omgs Vismnd, s bliver du viis, ilde faren er Tbers Ven.
 21.  Vanheld flger Syndere, Lykken nr de retfrdige.
 22.  Den gode efterlader Brnebrn Arv, til retfrdige gemmes
      Synderens Gods.
 23.  P Fattigfolks Nyjord er rigelig Fde, mens mangen rives bort
      ved Uret.
 24.  Hvo Riset sparer, hader sin Sn, den, der elsker ham, tugter i
      Tide.
 25.  Den retfrdige spiser, til Sulten er stillet, gudlses Bug er
      tom.

Ordsprogene 14

  1.  Visdom bygger sit hus,drskabs hnder river det ned.
  2.  Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som gr Krogveje,
      agter ham ringe.
  3.  I Drens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise str Lberne
      Vagt.
  4.  Nr der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver
      Hsten stor.
  5.  Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Lgn.
  6.  Spotter sger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer
      forstandig let.
  7.  G fra en Mand, som er en Tbe, der mrker du intet til
      Kundskabs Lber.
  8.  Den kloge i sin Visdom er klar p sin Vej, men Tbers Drskab er
      Svig.
  9.  Med Drer driver Skyldofret Spot, men Velvilje rder iblandt
      retsindige.
 10.  Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets
      Glde.
 11.  Gudlses Hus lgges de, retsindiges Telt str i Blomst.
 12.  Mangen Vej synes Manden ret, og s er dens Ende dog Ddens Veje.
 13.  Selv under Latter kan Hjertet lide, og Gldens Ende er Kummer.
 14.  Af sine Veje mttes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er
      god.
 15.  Den tankelse tror hvert Ord, den kloge overtnker sine Skridt.
 16.  Den vise ngstes og skyr det onde, Tben buser sorgls p.
 17.  Den hidsige brer sig tbeligt ad, man hader rnkefuld Mand.
 18.  De tankelse giver drskab i Arv, de kloge efterlader sig
      Kundskab.
 19.  Onde m bukke for gode, gudlse st ved retfrdiges Dre.
 20.  Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
 21.  Den, der foragter sin Nste, synder, lykkelig den, der har
      Medynk med arme.
 22.  De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt,
      finder Nde og Trofasthed.
 23.  Ved al Slags Mje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
 24.  De vises Krone er Klgt, Tbers Krans er Drskab.
 25.  Sanddru Vidne frelser Sjle; den, som farer med Lgn, bedrager.
 26.  Den strkes Tillid er HERRENs Frygt, hans Snner skal have en
      Tilflugt.
 27.  HERRENs Frygt er en Livsens Kilde, derved undgs Ddens Snarer.
 28.  At Folket er stort, er Kongens Hder, Brist p Folk er Fyrstens
      Fald.
 29.  Den sindige er rig p Indsigt, den heftige driver det vidt i
      Drskab.
 30.  Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
 31.  At kue den ringe er Hn mod hans Skaber, han res ved Medynk med
      fattige.
 32.  Ved sin Ondskab styrtes den gudlse, ved lydefri Frd er
      retfrdige trygge.
 33.  Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Tbers Indre kendes den
      ikke.
 34.  Retfrdighed lfter et Folk, men Synd er Folkenes Skndsel.
 35.  En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans
      Vrede.

Ordsprogene 15

  1.  Mildt svar stiller vrede, srende ord vkker nag.
  2.  Vises Tunge drypper af Kundskab, Drskab strmmer fra Tbers
      Mund.
  3.  Alle Vegne er HERRENs jne, de udspejder onde og gode.
  4.  Et Livets Tr er Tungens Mildhed, dens Falskhed giver Hjertesr.
  5.  Dre lader hnt om sin Faders Tugt, klog er den, som tager Vare
      p Revselse.
  6.  Den retfrdiges Hus har megen Velstand, den gudlses Hst lgges
      de.
  7.  Vises Lber udstrr Kundskab, Tbers Hjerte er ikke ret.
  8.  Gudlses Offer er HERREN en Gru, retsindiges Bn har han
      Velbehag i.
  9.  Den gudlses Frd er HERREN en Gru, han elsker den, der strber
      efter Retfrd.
 10.  Streng Tugt er for den, der forlader Vejen; den, der hader
      Revselse, dr.
 11.  Ddsrige og Afgrund ligger bne for HERREN, endsige da
      Menneskebrnenes Hjerter.
 12.  Spotteren ynder ikke at revses, til Vismnd gr han ikke.
 13.  Glad Hjerte giver venligt Ansigt, ved Hjertesorg bliver Modet
      brudt.
 14.  Den forstandiges Hjerte sger Kundskab, Tbers Mund lgger Vind
      p Drskab.
 15.  Alle den armes Dage er onde, glad Hjerte er stadigt Gstebud.
 16.  Bedre lidet med HERRENs Frygt end store Skatte med Uro.
 17.  Bedre en Ret Grnt med Krlighed end fedet Okse og Had derhos.
 18.  Vredladen Mand vkker Splid, sindig Mand stiller Trtte.
 19.  Den lades Vej er sprret af Tjrn, de flittiges Sti er banet.
 20.  Viis Sn glder sin Fader, Tbe til Menneske foragter sin Moder.
 21.  Drskab er Glde for Mand uden Vid, Mand med Indsigt gr lige
      frem.
 22.  Er der ikke holdt Rd, s mislykkes Planer, de lykkes, nr mange
      rdslr.
 23.  Mand er glad, nr hans Mund kan svare, hvor godt er et Ord i
      rette Tid.
 24.  Den kloge gr opad p Livets Vej for at undg Ddsriget
      nedentil.
 25.  Hovmodiges Hus river HERREN bort, han faststter Enkens Skel.
 26.  Onde Tanker er HERREN en Gru, men hulde Ord er rene.
 27.  Den der sit Hus, hvem Vinding er alt; men leve skal den, der
      hader Gave.
 28.  Den retfrdiges Hjerte tnker, fr det svarer, gudlses Mund
      lader ondt strmme ud.
 29.  HERREN er gudlse fjern, men hrer retfrdiges Bn.
 30.  Milde jne fryder Hjertet, godt Bud giver Marv i Benene.
 31.  ret, der lytter til Livsens Revselse, vil gerne dvle iblandt
      de vise.
 32.  Hvo Tugt forsmr, lader hnt om sin Sjl, men Vid fanger den,
      der lytter til Revselse.
 33.  HERRENs Frygt er Tugt til Visdom, Ydmyghed frst og siden re.

Ordsprogene 16

  1.  Hjertets Rd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
  2.  En Mand holder al sin Frd for ren, men HERREN vejer nder.
  3.  Vlt dine Gerninger p HERREN, s skal dine Planer lykkes.
  4.  Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudlse ogs for Ulykkens
      Dag.
  5.  Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for
      Straf.
  6.  Ved Mildhed og Troskab sones Brde, ved HERRENs Frygt undviger
      man ondt.
  7.  Nr HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gr han endog hans
      Fjender til Venner.
  8.  Bedre er lidet med Retfrd end megen Vinding med Uret.
  9.  Menneskets Hjerte udtnker hans Vej, men HERREN styrer hans
      Fjed.
 10.  Der er Gudsdom p Kongens Lber, ej fejler hans Mund, nr han
      dmmer.
 11.  Ret Bismer og Vgtskl er HERRENs, hans Vrk er alle Posens
      Lodder.
 12.  Gudls Frd er Konger en Gru, thi ved Retfrd grundfstes
      Tronen.
 13.  Retfrdige Lber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler
      oprigtigt.
 14.  Kongens Vrede er Ddens Bud, Vismand evner at mildne den.
 15.  I Kongens syns Lys er der Liv, som Vrregnens Sky er hans
      Yndest.
 16.  At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end
      Slv.
 17.  De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som
      agter p sin Vej.
 18.  Hovmod gr forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
 19.  Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
 20.  Vel gr det den, der mrker sig Ordet; lykkelig den, der stoler
      p HERREN.
 21.  Den vise kaldes forstandig, Lbernes Sdme ger Viden.
 22.  Klgt er sin Mand en Livsens Kilde, Drskab er Drers Tugt.
 23.  Den vises Hjerte giver Munden Klgt, p Lberne lgger det get
      Viden.
 24.  Hulde Ord er som flydende Honning, sde for Sjlen og sunde for
      Legemet.
 25.  Mangen Vej synes Manden ret, og s er dens Ende dog Ddens Veje.
 26.  En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver p
      ham.
 27.  En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brndte der Ild p
      hans Lber.
 28.  Rnkefuld Mand stter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
 29.  Voldsmand lokker sin Nste og frer ham en Vej, der ikke er god.
 30.  Den, der stirrer, har Rnker for; knibes Lberne sammen, har man
      fuldbyrdet ondt.
 31.  Gr Hr er en dejlig Krone, den vindes p Retfrds Vej.
 32.  Strre end Helt er sindig Mand, strre at styre sit Sind end at
      tage en Stad.
 33.  I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.

Ordsprogene 17

  1.  Bedre en tr Bid Brd med fred end Huset fuldt af Sul med
      Trtte.
  2.  Klog Trl bliver Herre over drlig Sn og fr lod og del mellem
      brdre.
  3.  Digel til Slv og Ovn til Guld, men den, der prver Hjerter, er
      HERREN.
  4.  Den onde hrer p onde Lber, Lgneren lytter til giftige
      Tunger.
  5.  Hvo Fattigmand spotter, hner hans Skaber, den skadefro slipper
      ikke for Straf.
  4.  De gamles Krone er Brnebrn, Snners Stolthed er Fdre.
  7.  Ypperlig Tale er ej for en Dre, end mindre da Lgnfor den, som
      er del.
  8.  Som en Troldsten er Gave i Giverens jne; hvorhen den end vender
      sig, gr den sin Virkning.
  9.  Den, der dlger en Synd, sger Venskab, men den, der ripper op i
      en Sag, skiller Venner.
 10.  Bedre virker Sknd p forstandig end hundrede Slag p en Tbe.
 11.  Den onde har kun Genstridigbed for, men et sknselslst Bud er
      udsendt imod ham.
 12.  Man kan mde en Bjrn, hvis Unger er taget, men ikke en Tbe udi
      hans Drskab.
 13.  Den, der genglder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej
      vige.
 14.  At yppe Strid er at bne for Vand, hold derfor inde, fr Strid
      bryder ls.
 15.  At frikende skyldig og dmme uskyldig, begge Dele er HERREN en
      Gru.
 16.  Hvad hjlper Penge i Tbens Hnd til at kbe ham Visdom, nr
      Viddet mangler?
 17.  Ven viser Krlighed nr som helst, Broder fdes til Hjlp i Nd.
 18.  Mand uden Vid giver Hndslag og gr i Borgen for Nsten.
 19.  Ven af Kiv er Ven af Synd; at hjne sin Dr er at attr Fald.
 20.  Ej finder man Lykke, nr Hjertet er vrangt, man falder i Vde,
      nr Tungen er falsk.
 21.  Den, der avler en Tbe, fr Sorg, Drens Fader er ikke glad.
 22.  Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslet Sind suger Marv af
      Benene.
 23.  Den gudlse tager Gave i Ln for at bje Rettens Gnge.
 24.  Visdom str den forstandige for je, Tbens Blik er ved Jordens
      Ende.
 25.  Tbelig Sn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fdte ham.
 26.  At straffe den, der har Ret, er ilde, vrre endnu at sl de
      dle.
 27.  Den, som har Kundskab tjler sin Tale, Mand med Forstand er
      koldblodig.
 28.  Selv Dren, der tier, glder for viis, forstandig er den, der
      lukker sine Lber.

Ordsprogene 18

  1.  Srlingen sger et pskud, med vold og magt vil han strid.
  2.  Tben ynder ej Indsigt, men kun, at hans Tanker kommer for
      Lyset.
  3.  Hvor Gudlshed kommer, kommer og Spot, Skam og Skndsel flges.
  4.  Ord i Mands Mund er dybe Vande, en rindende Bk, en
      Visdomskilde.
  5.  Det er ilde at give en skyldig Medhold, s man afviser skyldfris
      Sag i Retten.
  6.  Tbens Lber frer til Trtte, hans Mund rber hjt efter Hug,
  7.  Tbens Mund er hans Vde, hans Lber en Snare for hans Liv.
  8.  Bagtalerens Ord er som Lkkerbidskener, de synker dybt i Bugen.
  9.  Den, der er efterladen i Gerning, er ogs Broder til deland.
 10.  HERRENs Navn er et strkt Trn, den retfrdige lber derhen og
      bjrges.
 11.  Den riges Gods er hans faste Stad, og tykkes ham en knejsende
      Mur.
 12.  Mands Hovmod gr forud for Fald, Ydmyghed forud for re.
 13.  Om nogen svarer, frend han hrer, regnes det ham til Drskab og
      Skndsel.
 14.  Mands Mod udholder Sygdom, men hvo kan bre en snderbrudt nd?
 15.  Den forstandiges Hjerte vinder sig Kundskab, de vises re attrr
      Kundskab.
 16.  Gaver bner et Menneske Vej og frer ham hen til de store.
 17.  Den, der taler frst i en Trtte har Ret, til den anden kommer
      og gr ham efter.
 18.  Loddet gr Ende p Trtter og skiller de strkeste ad.
 19.  Krnket Broder er som en Fstning, Trtter som Portsl for Borg.
 20.  Mands Bug mttes af Mundens Frugt, han mttes af Lbernes Grde.
 21.  Dd og Liv er i Tungens Vold, hvo der tjler den, nyder dens
      Frugt.
 22.  Fandt man en Hustru, fandt man Lykken og modtog Nde fra HERREN.
 23.  Fattigmand beder og trygler, Rigmand svarer med hrde Ord.
 24.  Med mange Fller kan Mand g til Grunde, men Ven kan overg
      Broder i Troskab.

Ordsprogene 19

  1.  Bedre Fattigmand med lydefri frd end en, som gr Krogveje, er
      han end rig.
  2.  At mangle Kundskab er ikke godt, men den trder fejl, som har
      Hastvrk.
  3.  Et Menneskes Drskab der hans Vej, men p HERREN vredes hans
      Hjerte.
  4.  Gods skaffer mange Venner, den ringe skiller hans Ven sig fra.
  5.  Det falske Vidne undgr ej Straf; den slipper ikke, som farer
      med Lgn.
  6.  Mange bejler til Stormands Yndest, og alle er Venner med gavmild
      Mand.
  7.  Fattigmands Frnder hader ham alle, end mere skyr hans Venner
      ham da. Ej frelses den, som jager efter Ord.
  8.  Den, der vinder Vid, han elsker sin Sjl, og den, der vogter p
      Indsigt, fr Lykke.
  9.  Det falske Vidne undgr ej Straf, og den, der farer med Lgn,
      gr under.
 10.  Vellevned smmer sig ikke for Tbe, end mindre for Trl at
      herske over Fyrster.
 11.  Klogskab gr Mennesket sindigt, hans re er at overse Brde.
 12.  Som Brl af en Lve er Kongens Vrede, som Dug p Grs er hans
      Gunst.
 13.  Tbelig Sn er sin Faders Ulykke, Kvindekiv er som ustandseligt
      Tagdryp.
 14.  Hus og Gods er Arv efter Fdre, en forstandig Hustru er fra
      HERREN.
 15.  Dovenskab snker i Dvale, den lade Sjl m sulte.
 16.  Den vogter sin Sjl, som vogter p Budet, men skdesls Vandel
      frer til Dd.
 17.  Er man god mod den ringe, lner man HERREN, han genglder en,
      hvad godt man har gjort.
 18.  Tugt din Sn, imens der er Hb, ellers stiler du efter at sl
      ham ihjel.
 19.  Den, som er hidsig, m bde, ved Sknsel gr man det vrre.
 20.  Hr p Rd og tag ved Lre, s du til sidst bliver viis.
 21.  I Mands Hjerte er mange Tanker, men HERRENs Rd er det, der str
      fast.
 22.  Vinding har man af Godhed, hellere fattig end Lgner.
 23.  HERRENs Frygt er Vej til Liv, man hviler mt og frygter ej ondt.
 24.  Den lade rkker til Fadet, men frer ej Hnden til Munden.
 25.  Fr Spottere Hug, bliver tankels klog, ved Revselse fr den
      forstandige Kundskab.
 26.  Mishandle Fader og bortjage Moder gr kun en drlig, vanartet
      Sn.
 27.  Hr op, min Sn, med at hre p Tugt og s fare vild fra
      Kundskabsord.
 28.  Niddingevidne spotter Retten, gudlses Mund er glubsk efter
      Uret.
 29.  Slag er rede til Spottere, Hug til Tbers Ryg.

Ordsprogene 20

  1.  En Spotter er Vinen, strk Drik slr sig ls, og ingen, som
      raver deraf, er viis.
  2.  Som Lvebrl er Rdslen, en Konge vkker, at vkke hans Vrede er
      at vove sit Liv.
  3.  Mands re er det at undg Trtte, men alle Tber vil Strid.
  4.  Om Efterret pljer den lade ikke, han sger i Hst, men finder
      intet.
  5.  Rd i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager
      det op.
  6.  Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast
      Mand?
  7.  Retfrdig er den, som lydefrit vandrer, hans Snner fr Lykke
      efter ham.
  8.  Kongen, der sidder i Dommersdet, sigter alt ondt med sit Blik.
  9.  Hvo kan sige: "Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!"
 10.  To Slags Vgt og to Slags Ml, begge Dele er HERREN en Gru.
 11.  Selv Drengen kendes p det, han gr, om han er ren og ret hans
      Frd.
 12.  ret, der hrer, og jet, der ser, HERREN skabte dem begge.
 13.  Elsk ikke Svn, at du ej bliver fattig, luk jnene op og bliv
      mt.
 14.  Kberen siger: "Usselt, usselt!" men skryder af Handelen, nr
      han gr bort.
 15.  Har man end Guld og Perler i Mngde, kosteligst Smykke er
      Kundskabslber.
 16.  Tag hans Klder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes
      Skyld!
 17.  Sdt smager Lgnens Brd, bagefter fyldes Munden med Grus.
 18.  Planer, der lgges ved Rdslagning, lykkes; fr Krig efter
      modent Overlg!
 19.  Bagtaleren rber, hvad ham er betroet, hav ej med en benmundet
      at gre!
 20.  Den, der bander Fader og Moder, i Blgmrke gr hans Lampe ud.
 21.  Frst haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.
 22.  Sig ikke: "Ondt vil jeg genglde!" Bi p HERREN, s hjlper han
      dig.
 23.  To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vgten er
      falsk.
 24.  Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skbne!
 25.  Det er farligt at sige tankelst: "Helligt!" og frst efter
      Lftet tnke sig om.
 26.  Viis Konge sigter de gudlse, lader Trskehjul g over dem.
 27.  Menneskets nd er en HERRENs Lampe, den ransager alle hans
      indres Kamre.
 28.  Godhed og Troskab vogter Kongen, han sttter sin Trone ved
      Retfrd.
 29.  Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er grnet Hr.
 30.  Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.

Ordsprogene 21

  1.  En Konges hjerte er Bkke i HERRENs hnd, han leder det hen,
      hvor han vil.
  2.  En Mand holder al sin Frd for ret, men HERREN vejer Hjerter.
  3.  At ve Ret og Skel er mere vrd for HERREN end Offer.
  4.  Hovmodige jne, et opblst Hjerte, selv gudlses Nyjord er Synd.
  5.  Kun Overflod bringer den flittiges Rd, hver, som har Hastvrk,
      fr kun Tab.
  6.  At skabe sig Rigdom ved Lgnetunge er Jag efter Vind i Ddens
      Snarer.
  7.  Gudlses Voldsfrd bortriver dem selv, thi de vgrer sig ved at
      ve Ret.
  8.  Skyldtynget Mand gr Krogveje, den renes Gerning er ligetil.
  9.  Hellere bo i en Krog p Taget end flles Hus med frttekr
      Kvinde.
 10.  Den gudlses Sjl har Lyst til ondt, hans jne ynker ikke hans
      Nste.
 11.  M Spotter bde, bliver tankels klog, har Vismand Fremgang, da
      vinder han kundskab.
 12.  Den Retfrdige har je med den gudlses Hus, han styrter gudlse
      Folk i Ulykke.
 13.  Hvo ret lukker for Smmands Skrig, skal rbe selv og ikke f
      Svar.
 14.  Lnlig Gave mildner Vrede, Stikpenge i Brystfolden voldsom
      Harme.
 15.  Rettens Gnge er den retfrdiges Glde, men Uddsmndenes
      Rdsel.
 16.  Den, der farer vild fra Klgtens Vej, skal havne i Skyggers
      Forsamling.
 17.  Lyst til Morskab frer i Trang, Lyst til Olie og Vin gr ej rig.
 18.  Den gudlse bliver Lsepenge for den retfrdige, den trolse
      kommer i retsindiges Sted.
 19.  Hellere bo i et rkenland end hos en trttekr, arrig Kvinde.
 20.  I den vises Bolig er kostelig Skat og Olie, en Tbe af et
      Menneske der det.
 21.  Den, der higer efter Retfrd og Godhed vinder sig Liv og re.
 22.  Vismand stormer Heltes By og styrter Vrnet, den stolede p.
 23.  Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for
      Trngsler. -
 24.  Den opblste stolte kaldes en Spotter, han handler frkt i
      Hovmod.
 25.  Den lades Attr bliver hans Dd, thi hans Hnder vil intet
      bestille.
 26.  Ugerningsmand er stadig i Trang, den retfrdige giver uden at
      spare.
 27.  Vederstyggeligt er de gudlses Offer, isr nr det ofres for
      Skndselsdd.
 28.  Lgnagtigt Vidne gr under, Mand, som vil hre, kan tale
      fremdeles.
 29.  Den gudlse optrder frkt, den retsindige overtnker sin Vej.
 30.  Visdom er intet, Indsigt er intet, Rd er intet over for HERREN.
 31.  Hest holdes rede til Stridens Dag, men Sejren er HERRENs Sag.

Ordsprogene 22

  1.  Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Slv og
      Guld
  2.  Rig og fattig mdes, HERREN har skabt dem begge.
  3.  Den kloge ser Faren og sger i Skjul, tankelse gr videre og
      bder.
  4.  Lnnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, re og Liv.
  5.  P den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin
      Sjl, m man holde sig fra dem.
  6.  Vn Drengen til den Vej, han skal flge, da viger han ikke
      derfra, selv gammel.
  7.  Over Fattigfolk rder den rige, Lntager bliver Lngivers Trl.
  8.  Hvo Uret sr, vil hste Fortrd, hans Vredes Ris skal sl ham
      selv.
  9.  Den vennesle velsignes, thi han deler sit Brd med den ringe.
 10.  Driv Spotteren ud, s gr Trtten med, og Hiv og Smden fr
      Ende.
 11.  HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde p Lben er man
      Kongens Ven.
 12.  HERRENs jne agter p Kundskab, men han kuldkaster trolses Ord.
 13.  Den lade siger: "En Lve p Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel
      p Torvet."
 14.  Fremmed Kvindes Mund er en bundls Grav, den, HERREN er vred p,
      falder deri.
 15.  Drskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal
      tjerne den fra ham.
 16.  Vold mod den ringe ger hans Eje, Gave til Rigmand gr ham kun
      fattig. -

 17.  Bj ret og hr de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres
      Liflighed!
 18.  Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede p Lben.
 19.  For at din Lid skal st til HERREN, lrer jeg dig i Dag.
 20.  Alt i Gr optegned jeg til dig, alt i Forgrs Rd og Kundskab
 21.  for at lre dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, nr
      du sprges.
 22.  Rv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i
      Porten:
 23.  thi HERREN frer deres Sag og raner deres Ransmnds Liv.
 24.  Vr ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgs ikke vredladen
      Mand,
 25.  at du ikke skal lre hans Stier og hente en Snare for din Sjl.
 26.  Hr ikke til dem, der giver Hndslag, dem, som borger for Gld!
 27.  Sfremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.
 28.  Flyt ej ldgamle Skel, dem, dine Fdre satte.
 29.  Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes
      for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.

Ordsprogene 23

  1.  Nr du sidder til bords hos en Stormand, mrk dig da nje, hvem
      du har for dig,
  2.  og st dig en Kniv p Struben, i Fald du er alt for sulten.
  3.  Attr ikke hans lkre Retter, thi det er svigefuld kost.
  4.  Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand
      dertil!
  5.  Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gr
      den sig Vinger som rnen, der flyver mod Himlen.
  6.  Spis ej den misundeliges Brd, attr ikke hans lkre Retter;
  7.  thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og
      drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.
  8.  Den Bid, du har spist, m du udspy, du spilder dine fagre Ord.
  9.  Tal ikke for Tbens rer, thi din kloge Tale agter han ringe.
 10.  Flyt ej ldgamle Skel, kom ikke p faderlses Mark;
 11.  thi deres Lser er strk, han frer deres Sag imod dig.
 12.  Vend dit Hjerte til Tugt, dit re til Kundskabs Ord.
 13.  Spar ej Drengen for Tugt; nr du slr ham med Riset, undgr han
      Dden;
 14.  du slr ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Ddsriget.
 15.  Min Sn, er dit Hjerte viist, s glder mit Hjerte sig ogs,
 16.  og mine Nyrer jubler, nr dine Lber taler, hvad ret er!
 17.  Dit Hjerte vre ikke skinsygt p Syndere, men stadig ivrigt i
      HERRENs Frygt;
 18.  en Fremtid har du visselig da, dit Hb bliver ikke til intet.
 19.  Hr, min Sn, og bliv viis, lad dit Hjerte g den lige Vej.
 20.  Hr ikke til dem, der svlger i Vin, eller dem, der frdser i
      Kd;
 21.  thi Dranker og Frdser forarmes, Svn giver lasede Klder.
 22.  Hr din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
 23.  Kb Sandhed og slg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
 24.  Den retfrdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, gldes
      man ved ham;
 25.  din Fader og Moder glde sig, hun, der fdte dig, juble!
 26.  Giv mig dit Hjerte, min Sn, og lad dine jne synes om mine
      Veje!
 27.  Thi en bundls Grav er Skgen, den fremmede Kvinde, en snver
      Brnd;
 28.  ja, som en Stimand ligger hun p Lur og ger de trolses Tal
      blandt Mennesker.
 29.  Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage?
      Hvem har Sr uden Grund, hvem har slve jne?
 30.  De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den
      strke Drik.
 31.  Se ikke til Vinen, hvor rd den er, hvorledes den perler i
      Bgeret; den glider s glat,
 32.  men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en gle;
 33.  dine jne skuer de slsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
 34.  du har det, som l du midt i Havet, som l du oppe p en
      Mastetop.
 35.  "De slog mig, jeg flte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mrked det
      ikke; nr engang jeg vgner igen, s sger jeg atter til Vinen!"

Ordsprogene 24

  1.  Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at vre med dem;
  2.  thi deres Hjerte pnser p Vold, deres Lbers Ord volder Men.
  3.  Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe,
  4.  ved Kundskab fyldes kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods.
  5.  Vismand er strre end Kmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl.
  6.  Thi Krig skal du fre efter modent Overlg, vel str det til,
      hvor mange giver Rd.
  7.  Visdom er Dren for hj, han bner ej Munden i Porten.
  8.  Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rnkefuld Mand.
  9.  Hvad en Dre har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru.
 10.  Taber du Modet p Trngslens Dag, da er din Kraft kun ringe.
 11.  Frels dem, der slbes til Dden, red dem, der vakler hen for at
      drbes.
 12.  Siger du: "Se, jeg vidste det ikke" - mon ej han, der vejer
      Hjerter, kan sknne? Han, der tager Vare p din Sjl, han ved
      det, han genglder Mennesker, hvad de har gjort.
 13.  Spis Honning, min Sn, det er godt, og Kubens Saft er sd for
      din Gane;
 14.  vid, at s er og Visdom for Sjlen! Nr du finder den, har du en
      Fremtid, dit Hb bliver ikke til intet.
 15.  Lur ej p den retfrdiges Bolig, du gudlse, delg ikke hans
      Hjem;
 16.  thi syv Gange falder en retfrdig og str op, men gudlse
      styrter i Fordrv.
 17.  Falder din Fjende, s gld dig ikke, snubler han, juble dit
      Hjerte ikke,
 18.  at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra
      ham.
 19.  Grm dig ej over Ugerningsmnd, misund ikke de gudlse;
 20.  thi den onde har ingen Fremtid, gudlses Lampe gr ud.
 21.  Frygt HERREN og Kongen, min Sn, indlad dig ikke med Folk, som
      gr Oprr;
 22.  thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordrv fra begge.

 23.  Ogs flgende Ordsprog er af vise Mnd. Partiskhed i Retten er
      ilde.
 24.  Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden,
      Folkefrds Vrede;
 25.  men dem, der dmmer med Ret, gr det vel, dem kommer Lykkens
      Velsignelse over.
 26.  Et Kys p Lberne giver den, som kommer med rligt Svar.
 27.  Fuldfr din Gerning udendrs, gr dig frdig ude p Marken og
      byg dig siden et Hus!
 28.  Vidn ikke falsk mod din Nste, vr ikke letsindig med dine
      Lber;
 29.  sig ikke: "Jeg gr mod ham, som han gjorde mod mig, jeg
      genglder hver hans Gerning."
 30.  Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes
      Vingrd;
 31.  se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nlder;
      Stendiget om den l nedbrudt.
 32.  Jeg skued og skrev mig det bag re, jeg s og tog Lre deraf:
 33.  Lidt Svn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hnder:
 34.  Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en
      skjoldvbnet Mand.

Ordsprogene 25

  1.  Flglende er ogs ordsprog af SALOMO, som Kong Ezekias af Judas
      Mnd samlede.
  2.  Guds re er det at skjule en Sag, Kongers re at granske en Sag.
  3.  Himlens Hjde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen
      granske.
  4.  Nr Slagger fjernes fra Slv, s bliver det hele lutret;
  5.  nr gudlse fjernes fra Koogen, grundfstes hans Trone ved
      Retfrd.
  6.  Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke p de stores Plads;
  7.  det er bedre, du fr Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned
      for en Stormands jne. Hvad end dine jne har set,
  8.  skrid ikke til Trtte straks; thi hvad vil du siden gre, nr
      din Nste gr dig til Skamme?
  9.  Fr Sagen med din Nste til Ende, men rb ej Andenmands
      Hemmelighed
 10.  thi ellers vil den, der brer det, smde dig og dit onde Rygte
      aldrig d hen.
 11.  bler af Guld i Skle af Slv er Ord, som tales i rette Tid.
 12.  En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende
      re.
 13.  Som klende Sne en Dag i Hst er plideligt Bud for dem, der
      sender ham; han kvger sin Herres Sjl.
 14.  Som Skyer og Blst uden Regn er en Mand, der skryder med
      skrmtet Gavmildhed.
 15.  Ved Tlmod overtales en Dommer, mild Tunge snderbryder Ben.
 16.  Finder du Honning, s spis til Behov, at du ikke bliver mt og
      igen spyr den ud.
 17.  St sjldent din Fod i din Nstes Hus, at han ej fr for meget
      af dig og ledes.
 18.  Som Stridskse, Svrd og hvassen Pil er den, der vidner falsk
      mod sin Nste.
 19.  Som ormstukken Tand og vaklende Fod er trols Mand p
      Trngselens Dag.
 20.  Som at lgge Frakken, nr det er Frost, og hlde surt over
      Natron, s er det at synge for mismodig Mand.
 21.  Sulter din Fjende, s giv ham at spise, trster han, giv ham at
      drikke;
 22.  da sanker du gloende Kul p hans Hoved, og HERREN lnner dig for
      det.
 23.  Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.
 24.  Hellere bo i en Krog p Taget end flles Hus med trttekr
      Kvinde.
 25.  Hvad koldt Vand er for en vansmgtet Sjl, er Gldesbud fra et
      Land i det fjerne.
 28.  Som grumset Kilde og delagt Vld er retfrdig, der vakler i
      gudlses Psyn.
 27.  Ej godt at spise for megen Honning, spar p hdrende Ord.
 28.  Som ben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.

Ordsprogene 26

  1.  Som Sne om Somren og Regn Hsten s lidt hrer re sig til for
      en Tbe.
  2.  Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt s rammer ej Banden
      mod sagesls Mand.
  3.  Svbe for Hest, Bidsel for sel og Ris for Tbers Ryg.
  4.  Svar ej Tben efter hans Drskab, at ikke du selv skal blive som
      han.
  5.  Svar Tben efter hans Drskab, at han ikke skal tykkes sig viis.
  6.  Den afhugger Fdderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en
      Tbe.
  7.  Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tbers Mund.
  8.  Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hdrer en
      Tbe.
  9.  Som en Tornekp, der falder den drukne i Hnde, er Ordsprog i
      Tbers Mund.
 10.  Som en Skytte, der srer enhver, som kommer, er den, der lejer
      en Tbe og en drukken.
 11.  Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tbe, der
      gentager Drskab.
 12.  Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tbe er der mere Hb
      end for ham.
 13.  Den lade siger: "Et Rovdyr p Vejen, en Lve ude p Torvene!"
 14.  Dren drejer sig p sit Hngsel, den lade p sit Leje.
 15.  Den lade rkker til Fadet, men gider ikke fre Hnden til
      Munden.
 16.  Den lade tykkes sig strre Vismand end syv, der har kloge Svar.
 17.  Den griber en Hund i ret, som blander sig i uvedkommende Strid.
 18.  Som en vanvittig Mand, der udslynger Glder, Pile og Dd,
 19.  er den, der sviger sin Nste og siger: "Jeg spger jo kun."
 20.  Er der intet Brnde, gr Ilden ud, er der ingen Bagtaler,
      stilles Trtte.
 21.  Trkul til Glder og Brnde til Ild og trttekr Mand til at
      optnde Kiv.
 22.  Bagtalerens Ord er som Lkkerbidskener, de synker dybt i
      Legemets Kamre.
 23.  Som Slvovertrk p et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte
      Lber.
 24.  Avindsmand hykler med Lben, i sit Indre huser han Svig;
 25.  gr han Rsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er
      syvfold Gru.
 26.  Den, der dlger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i
      Folkets Forsamling.
 27.  I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vlter,
      rammes man selv.
 28.  Lgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.

Ordsprogene 27

  1.  Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan
      bringe.
  2.  Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne
      Lber.
  3.  Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er
      Drers Galde.
  4.  Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan st for
      den?
  5.  Hellere benlys Revselse end Krlighed, der skjules.
  6.  Vennehnds Hug er rligt mente, Avindsmands Kys er mange.
  7.  Den mtte vrager Honning, alt beskt er sdt for den sultne.
  8.  Som Fugl, der m fly fra sin Rede, er Mand, der m fly fra sit
      Hjem:
  9.  Olie og Rgelse fryder Sindet, men Sjlen snderslides af
      Kummer.
 10.  Slip ikke din Ven og din Faders Ven, g ej til din Broders Hus
      p din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hnden end Broder i det
      fjerne.
 11.  Vr viis, min Sn, og gld mit Hjerte, at jeg kan svare den, der
      smder mig.
 12.  Den kloge ser Faren og sger i Skjul, tankelse gr videre og
      bder,
 13.  Tag hans Klder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes
      Skyld!
 14.  Den, som rle hjlydt velsigner sin Nste, han fr det regnet
      for Banden.
 15.  Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trttekr Kvinde ligner
      hinanden;
 16.  den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans hjre griber i
      Olie.
 17.  Jern skrpes med Jern, det ene Menneske skrper det andet.
 18.  Rgter man et Figentr, spiser man dets Frugt; den, der vogter
      sin Herre, res.
 19.  Som i Vandspejlet Ansigt mder Ansigt, slr Menneskehjerte
      Menneske i Mde.
 20.  Ddsrige og Afgrund kan ikke mttes, ej heller kan Menneskens
      jne mttes.
 21.  Digel til Slv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedmmes en Mand.
 22.  0m du knuste en Dre i Morter med Stder midt imellem Gryn, hans
      Drskab veg dog ej fra ham.
 23.  Mrk dig, hvorledes dit Smkvg ser ud, hav Omhu for dine
      Hjorde;
 24.  thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slgt til Slgt;
 25.  er Sommergrsset svundet, Grnt spiret frem, og sankes Bjergenes
      Urter,
 26.  da har du Lam til at give dig Klder og Bukke til at kbe en
      Mark,
 27.  Gedemlk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine
      Piger.

Ordsprogene 28

  1.  Den gudlse flyr, sknt ingen er efter ham; tryg som en Lve er
      den retfrdige.
  2.  Ved Voldsmands Brde opstr Strid, den kvles af Mand med
      Forstand.
  3.  En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hrger og ej
      giver Brd.
  4.  Hvo Loven sviger, roser de gudlse, hvo Loven holder, er p
      Krigsfod med dem.
  5.  Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som sger HERREN.
  6.  Hellere en fattig med lydefri Frd end en, som gr Krogveje, er
      han end rig.
  7.  Forstandig Sn tager Vare p Loven, men Drankeres Flle gr sin
      Fader Skam.
  8.  Hvo Velstand ger ved ger og Opgld, samler til en, som er mild
      mod de ringe.
  9.  Den, der vender sit re fra Loven, endog hans Bn er en Gru.
 10.  Leder man retsindige vild p onde Veje, falder man selv i sin
      Grav; men de lydefri arver Lykke.
 11.  Rigmand tykkes sig viis, forstandig Smmand gennemskuer ham.
 12.  Nr retfrdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudlse frem,
      skal man lede efter Folk.
 13.  At dlge sin Synd frer ikke til Held, men bekendes og slippes
      den, finder man Nde.
 14.  Saligt det Menneske, som altid ngstes, men forhrder man sit
      Hjerte, falder man i Ulykke.
 15.  En brlende Lve, en grdig Bjrn er en gudls, som styrer et
      ringe Folk.
 16.  Uforstandig Fyrste ver megen Vold, langt Liv fr den, der hader
      Rov.
 17.  Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er p Flugt til sin Grav;
      man hjlpe ham ikke.
 18.  Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som gr Krogveje,
      falder i Graven.
 19.  Den mttes med brd, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der
      jager efter Tomhed.
 20.  rlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgr ej Straf.
 21.  At vre partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid
      Brd.
 22.  Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham,
      ved han ikke.
 23.  Den, der revser, fr Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er
      slesk.
 24.  Stjle fra Forldre og ngte, at det, er Synd, er at vre Flle
      med hrgende Mand.
 25.  Den vindesyge vkker Splid, men den, der stoler p HERREN,
      kvges.
 26.  Den, der stoler p sit Vid, er en Tbe, men den, der vandrer i
      Visdom, reddes.
 27.  Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes,
      hvo jnene lukker.
 28.  Vinder gudlse frem, kryber Folk i Skjul; nr de omkommer,
      bliver de retfrdige mange.

Ordsprogene 29

  1.  Hvo Nakken gr stiv, sknt revset tit, han knuses brat uden
      Lgedom.
  2.  Er der mange retfrdige, gldes Folket, men rder de gudlse,
      sukker Folket.
  3.  Hvo Visdom elsker, glder sin Fader, hvo Skger omgs,
      bortdsler Gods.
  4.  Kongen grundfster Landet med Ret, en Udsuger lgger det de.
  5.  Mand, der smigrer sin Nste, breder et Net for hans Fod.
  6.  I sin Brde hildes den onde, den retfrdige jubler af Glde.
  7.  Den retfrdige kender de ringes Retssag; den gudlse sknner
      intet.
  8.  Spottere ophidser Byen, men Vismnd, de stiller Vrede.
  9.  Gr Vismand i Rette med Dre, vredes og ler han, alt preller af.
 10.  De blodtrstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af
      ham.
 11.  En Tbe slipper al sin Voldsomhed ls, Vismand stiller den
      omsider.
 12.  En Fyrste, som lytter til Lgnetale, fr lufter gudlse Tjenere.
 13.  Fattigmand og Blodsuger mdes, HERREN giver begges jne Glans.
 14.  En Konge, der dmmer de ringe med Ret, hans Trone str fast
      evindelig.
 15.  Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gr sin Moder
      Skam.
 16.  Bliver mange gudlse tiltager Synd; retfrdige ser med Fryd
      deres Fald.
 17.  Tugt din Sn, s kvger han dig og bringer din Sjl, hvad der
      smager.
 18.  Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter p Loven.
 19.  Med Ord lader Trl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men
      adlyder ikke.
 20.  Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tbe er der
      snarere Hb end for ham.
 21.  Forvnner man sin Trl fra ung, vil han til sidst vre Herre.
 22.  Hidsig Mand vkker Strid, vredladen Mand gr megen Synd.
 23.  Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnr re.
 24.  Hleren hader sit Liv, han hrer Forbandelsen, men melder intet.
 25.  Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler p
      HERREN, er bjrget.
 26.  Mange sger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
 27.  Urettens Mand er retfrdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudlses
      Gru.

Ordsprogene 30

  1.  Massaiten Agur, Jakes Sns ord. Manden siger: Trt har jeg slidt
      mig, Gud, trt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
  2.  thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i
      mig;
  3.  Visdom lrte jeg ej, den Hellige lrte jeg ikke at kende.
  4.  Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine
      Nver, hvo bandt Vandet i et Klde, hvo greb fat om den vide
      Jord? Hvad er hans Navn og hans Sns Navn? Du kender det jo.
  5.  Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider p ham.
  6.  Lg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Lgner.
  7.  Tvende Ting har jeg bedet dig om, ngt mig dem ej, fr jeg dr:
  8.  Hold Svig og Lgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller
      Rigdom, men lad mig nyde mit tilmlte Brd,
  9.  at jeg ikke skal blive for mt og forngte og sige: "Hvo er
      HERREN?" eller blive for fattig og stjle og volde min Guds Navn
      Men.
 10.  Bagtal ikke en Trl for hans Herre, at han ikke forbander dig,
      s du m bde.
 11.  Der findes en Slgt, som forbander sin Fader og ikke velsigner
      sin Moder,
 12.  en Slgt, der tykkes sig ren og dog ej har tvttet Snavset af
      sig,
 13.  en Slgt med de stolteste jne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
 14.  en Slgt, hvis Tnder er Svrd hvis Kber er skarpe Knive, s de
      der de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
 15.  Blodiglen har to Dtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan
      mttes, fire, som aldrig fr nok:
 16.  Ddsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mttes af
      Vand, og Ilden, som aldrig fr nok.
 17.  Den, som hner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans je
      udhakker Bkkens Ravne, rneunger fr det til de.
 18.  Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
 19.  rnens Vej p Himlen, Slangens Vej p Klipper, Skibets Vej p
      Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
 20.  S er en gteskabsbryderskes Frd: Hun spiser og trrer sig om
      Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"
 21.  Under tre Ting sklver et Land, fire kan det ikke bre:
 22.  En Trl, nr han gres til Konge, en Nidding, nr han spiser sig
      mt,
 23.  en bortstdt Hustru, nr hun bliver gift, en Trlkvinde, nr hun
      arver sin Frue.
 24.  Fire p Jorden er sm, visere dog end Vismnd:
 25.  Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Fde om Somren;
 26.  Klippegrvlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
 27.  Grshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Rkke;
 28.  Firbenet, det kan man gribe med Hnder, er dog i Kongers
      Paladser.
 29.  Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
 30.  Lven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
 31.  en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hr.
 32.  Har du handlet som Dre i Overmod, tnker du ondt, da Hnd for
      Mund! Thi Tryk p Mlk giver Ost, Tryk p Nsen Blod og Tryk p
      Vrede Trtte.

Ordsprogene 31

  1.  Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
  2.  Hvad, Lemuel, min Sn, min frstefdte, hvad skal jeg sige dig,
      hvad, mit Moderlivs Sn, hvad, mine Lfters Sn?
  3.  Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Krlighed til dem, der
      delgger Konger.
  4.  Det klder ej Konger, Lemuel, det klder ej Konger at drikke Vin
      eller Fyrster at krve strke Drikke,
  5.  at de ikke skal drikke og glemme Vedtgt og bje Retten for alle
      arme.
  6.  Giv den segnende strke Drikke, og giv den mismodige Vin;
  7.  lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin
      Mje.
  8.  Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
  9.  luk Munden op og dm retfrdigt, skaf den arme og fattige Ret!

 10.  Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Vrd str langt over
      Perlers.
 11.  Hendes Husbonds Hjerte stoler p hende, p Vinding skorter det
      ikke.
 12.  Hun gr ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
 13.  Hun srger for Uld og Hr, hun bruger sine Hnder med Lyst.
 14.  Hun er som en Kbmands Skibe, sin Fde henter hun langvejs fra.
 15.  Endnu fr Dag str hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres
      tilmlte Del.
 16.  Hun tnker p en Mark og fr den, hun planter en Vingrd, for
      hvad hun har tjent.
 17.  Hun blter sin Hofte med Kraft, lgger Styrke i sine Arme.
 18.  Hun sknner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe gr ikke ud
      om Natten.
 19.  Hun rkker sine Hnder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
 20.  Hun rkker sin Hnd til den arme, rkker Armene ud til den
      fattige.
 21.  Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus
      er kldt i Skarlagen.
 22.  Tpper laver hun sig, hun er kldt i Byssus og Purpur.
 23.  Hendes Husbond er kendt i Portene, nr han sidder blandt Landets
      ldste.
 24.  Hun vver Linned til Salg og slger Blter til Krmmeren.
 25.  Kldt i Styrke og Hder gr hun Morgendagen i Mde med Smil.
 26.  Hun bner Munden med Visdom, med mild Vejledning p Tungen.
 27.  Hun vger over Husets Gnge og spiser ej Ladheds Brd.
 28.  Hendes Snner str frem og giver hende Pris, hendes Husbond
      synger hendes Lov:
 29.  "Mange duelige Kvinder findes, men du str over dem alle!"
 30.  Ynde er Svig og Sknhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN,
      skal roses.
 31.  Lad hende f sine Hnders Frugt, hendes Gerninger synger hendes
      Lov i Portene.


Prdikeren

Prdikeren 1

  1.  Ord af Prdikeren, Davids Sn, Konge i Jerusalem.

  2.  Endels Tomhed, sagde Prdikeren, endels Tomhed, alt er Tomhed!
  3.  Hvad Vinding har Mennesket af al den Flid, han gr sig under
      Solen?
  4.  Slgt gr, og Slgt kommer, men Jorden str til evig Tid.
  5.  Sol str op, og Sol gr ned og haster igen til sin Opgangs Sted.
  6.  Vinden gr mod Syd og drejer mod Nord, den drejer atter og atter
      og vender tilbage til samme Kredslb.
  7.  Alle Bkke lber i Havet, men Havet bliver ikke fuldt; det Sted,
      til hvilket Bkkene lber, did bliver de ved at lbe.
  8.  Alting slider sig trt; Mand hrer ikke op med at tale, jet
      bliver ikke mt af at se, ret ej fuldt af at hre.
  9.  Det, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der
      skete; der er slet intet nyt under Solen.
 10.  Kommer der noget, om hvilket man siger: "Se, her er da noget
      nyt!"det har dog for lngst vret til i Tiderne forud for os
 11.  Ej mindes de svundne Slgter, og de ny, som kommer engang, skal
      ej heller mindes af dem, som kommer senere hen.

 12.  Jeg, Prdikeren, var Konge over Israel i Jerusalem.
 13.  Jeg vendte min Hu til at ransage og med Visdom udgranske alt,
      hvad der sker under Himmelen; det er et ondt Slid, som Gud har
      givet Menneskens Brn at slide med.
 14.  Jeg s alt, hvad der sker under Solen, og se, det er alt sammen
      Tomhed og Jag efter Vind.
 15.  Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt.
 16.  Jeg tnkte ved mig selv: "Se, jeg har vundet strre og rigere
      Visdom end alle de, der fr mig var over Jerusalem, og mit
      Hjerte har skuet Visdom og Kundskab i Fylde."
 17.  Jeg vendte min Hu til at fatte, hvad der er Visdom og Kundskab,
      og hvad der er Drskab og Tbelighed; jeg sknnede, at ogs det
      er Jag efter Vind.
 18.  Thi megen Visdom megen Grmmelse, get Kundskab get Smerte.

Prdikeren 2

  1.  Jeg sagde ved mig selv: "Vel,jeg vil prve med Glde; s nyd da
      det gode!"  Men se, ogs det var Tomhed.
  2.  Om Latteren sagde jeg: "Drskab!" og om Glden: "Hvad gavner
      den?"
  3.  Jeg kom p den Tanke at kvge mit Legeme med Vin, medens mit
      Hjerte dog rdede med Visdom, og at sl mig p Drskab, indtil
      jeg s, hvad det bder Menneskens Brn at gre under Himmelen,
      det Dagetal de lever.
  4.  Jeg fuldbyrdede store Vrker, byggede mig Huse, plantede mig
      Vingrde,
  5.  anlagde mig Haver og Lunde og plantede alle Hnde Frugttrer
      deri,
  6.  anlagde mig Damme til at vande en Skov i Opvkst;
  7.  jeg kbte Trlle og Trlkvinder, og jeg havde hjemmefdte
      Trlle; ogs Kvg, Hornkvg og Smkvg, havde jeg i strre Mder
      end nogen af dem, der fr mig havde vret i Jerusalem;
  8.  jeg samlede mig ogs Slv og Guld, Skatte fra Konger og Lande;
      jeg tog mig Sangere og Sangerinder og Menneskens Brns Lyst:
      Hustru og Hustruer.
  9.  Og jeg blev stor, strre end nogen af dem, der fr mig havde
      vret i Jerusalem; desuden blev min Visdom hos mig.
 10.  Intet, som mine jne attrede, unddrog jeg dem; jeg ngtede ikke
      mit Hjerte nogen Glde thi mit Hjerte havde Glde af al min
      Flid, og deri l Lnnen for al min Flid.
 11.  Men da jeg overskuede alt, hvad mine Hnder havde virket, og den
      Flid, det havde kostet mig, se, da var det alt sammen Tomhed og
      Jag efter Vind, og der er ingen Vinding under Solen.

 12.  Thi hvad gr det Menneske, som kommer efter Kongen? Det samme,
      som tilforn er gjort? Jeg gav mig da til at sammenligne Visdom
      med Drskab og Tbelighed.
 13.  Jeg s, at Visdom har samme Fortrin for Tbelighed som Lys for
      Mrke:
 14.  Den vise har jne i Hovedet, men Tben vandrer i Mrke. Men jeg
      sknnede ogs, at en og samme Skbne rammer begge.
 15.  Da sagde jeg ved mig selv: "Tbens Skbne rammer ogs mig; hvad
      har jeg da for, at jeg er blevet overvttes viis?" Og jeg sagde
      ved mig selv, at ogs det er Tomhed;
 16.  thi den vises Minde er lige slidt evigt som Tbens, fordi nu
      engang alt glemmes i kommende Dage; ak! den vise m d s godt
      som Tben.

 17.  Da blev jeg led ved Livet, thi ilde tyktes mig det, som sker
      under Solen; thi det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind.
 18.  Og jeg blev led ved al den Flid, jeg, har gjort mig under Solen,
      fordi jeg m efterlade mit Vrk til den, som kommer efter mig.
 19.  Hvo ved, om det bliver en Vismand eller en Tbe? Og dog skal han
      rde over alt, hvad jeg med Flid og Visdom vandt under
      Solen. Ogs det er Tomhed.
 20.  Og jeg var ved at fortvivle over al den Flid, jeg har gjort mig
      under Solen;
 21.  thi der har et Menneske gjort sig. Flid med Visdom, Kundskab og
      Dygtighed, og s m han overlade sit Eje til et Menneske, som
      ikke har lagt Flid derp. Ogs det er Tomhed og et stort Onde.
 22.  Thi hvad fr et Menneske for al sin Flid og sit Hjertes Higen,
      som han gr sig Flid med under Solen?
 23.  Alle hans Dage er jo Lidelse, og hans Slid er Grmmelse; end
      ikke om Natten finder hans Hjerte Hvile. Ogs det er Tomhed.

 24.  Intet er bedre for et Menneske end at spise og drikke og give
      sin Sjl gode Dage ved sin Flid. Og det sknnede jeg, at ogs
      det kommer fra Guds Hnd.
 25.  Thi hvo kan spise eller drikke uden hans Vilje?
 26.  Thi det Menneske, som er godt i hans jne, giver han Visdom,
      Kundskab og Glde; men den, som synder, giver han Slid med at
      samle og ophobe for s at give det til en, som er god i Guds
      jne. Ogs det er Tomhed og Jag efter Vind.

Prdikeren 3

  1.  Alt har sin stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid:
  2.  Tid til at fdes og Tid til at d, Tid til at plante og Tid til
      at rydde,
  3.  Tid til at drbe og Tid til at lge, Tid til at nedrive og Tid
      til at opbygge,
  4.  Tid til at grde og Tid til at le, Tid til at srge og Tid til
      at danse,
  5.  Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at
      favne og Tid til ikke at favne,
  6.  Tid til at sge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til
      at bortkaste,
  7.  Tid til at flnge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at
      tale,
  8.  Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til
      Fred.
  9.  Hvad Ln for sin Flid har da den, der arbejder?
 10.  Jeg s det Slid, som Gud har givet Menneskens Brn at slide med.
 11.  Alt har han skabt smukt til rette Tid; ogs Evigheden har han
      lagt i deres Hjerte, dog sledes at Menneskene hverken fatter
      det frste eller det sidste af, hvad Gud har virket.
 12.  Jeg sknnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem end at
      glde sig og have det godt, slnge de lever.
 13.  Dog ogs det at spise og drikke og nyde det gode under al sin
      Flid er for hvert Menneske en Guds Gave.
 14.  Jeg sknnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at
      noget kan fjes til eller tages fra; og sledes har Gud gjort
      det, for at man skal frygte for hans syn.
 15.  Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede
      vret; Gud leder det svundne op.

 16.  Fremdeles s jeg under Solen, at Gudlshed var p Rettens Sted
      og Gudlshed p Retfrds Sted.
 17.  Jeg sagde ved mig selv: "Den retfrdige og den gudlse dmmer
      Gud; thi for hver en Ting og hver en Idrt har han fastsat en
      Tid.
 18.  Jeg sagde ved mig selv: "Det er for Menneskenes Skyld, for at
      Gud kan prve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr:"
 19.  Thi Menneskers og Dyrs Skbne er ens; som den ene dr, dr den
      anden, og en og samme nd har de alle; Mennesket har intet forud
      for Dyrene, thi alt er Tomhed.
 20.  Alle gr sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender
      tilbage til Mulden.
 21.  Hvo ved, om Menneskenes nd stiger opad, og om Dyrenes nd farer
      nedad til Jorden?
 22.  Sledes inds jeg, at intet er bedre for Mennesket end at glde
      sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham
      s vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Dd?

Prdikeren 4

  1.  Fremdeles s jeg al den Undertrykkelse, som sker under Solen;
      jeg s de undertryktes trer og ingen trstede dem; de led Vold
      af deres Undertrykkeres Hnd, og ingen trstede dem.
  2.  Da priste jeg de dde, som allerede er dde, lykkeligere end de
      levende, som endnu er i Live;
  3.  men lykkeligere end begge den, som slet ikke er til, som ikke
      har set det onde, der sker under Solen.
  4.  Og jeg s, at al Flid og alt dygtigt Arbejde udspringer af den
      enes Misundelse mod den anden. Ogs det er Tomhed og Jag efter
      Vind.

  5.  Dren lgger Hnderne i Skdet og der sig selv op
  6.  Bedre en Hndfuld Hvile end Hnderne fulde af Flid og Jag efter
      Vind.

  7.  Og mere Tomhed s jeg under Solen.
  8.  Mangen str alene og har ikke nogen ved sin Side, hverken Sn
      eller Broder, og dog er der ingen Ende p al hans Flid og hans
      je bliver ikke mt af Rigdom. Men, for hvis Skyld gr jeg mig
      Flid og ngter mig enhver Nydelse?  Ogs det, er Tomhed og ondt
      Slid.
  9.  To er bedre faren end een, thi de fr god Ln for deres Flid;
 10.  hvis den ene falder, kan den anden rejse sin Flle op. Men ve
      den ensomme!  Thi falder han, er der ingen til at rejse ham op.
 11.  Og nr to ligger sammen, bliver de varme; men hvorledes kan den
      ensomme blive varm?
 12.  Og nr nogen kan overvlde den ensomme, s kan to st sig imod
      ham; tretvundet Snor brister ikke i Hast.

 13.  Bedre faren er en fattig Yngling, som er viis, end en gammel
      Konge, som er en Tbe og ikke mere har Forstand til at lade sig
      rde.
 14.  Thi hin gik ud af Fngselet for at blive Konge, sknt han var
      fdt i Fattigdom under den andens Regering.
 15.  Jeg s alle, som levede og frdedes under Solen, stille sig ved
      den Ynglings Side, som skulde trde i Kongens Sted;
 16.  der var ikke Tal p alle de Mennesker, han stod i Spidsen for;
      men heller ikke over ham glder de senere Slgter sig; nej, ogs
      det er Tomhed og Jag efter Vind.

Prdikeren 5

 17.  Va'r din fod, nr du gr til Guds Hus! At komme for at hre er
      bedre, end at Drer bringer Slagtoffer, thi de har ikke Forstand
      til andet end at gre ondt.

  1.  Lad ikke din Mund lbe eller dit Hjerte haste med at udtale et
      Ord for Guds syn; thi Gud er i Himmelen og du p Jorden, derfor
      skal dine Ord vre f.
  2.  Thi meget Slid giver Drmme, og mange Ord giver Dretale.
  3.  Nr du giver Gud et Lfte, s tv ikke med at holde det! Thi der
      er ingen Glde ved Drer. Hvad du lover, skal du holde.
  4.  Det er bedre, at du ikke lover, end at du lover uden at holde.
  5.  Lad ikke din Mund bringe Skyld over dit Legeme og sig ikke til
      Guds Sendebud, at det var af Vanvare! Hvorfor skal Gud vredes
      over din Tale og nedbryde dine Hnders Vrk?
  6.  Thi af mange Drmme og Ord kommer mange Skuffelser; nej, frygt
      Gud!

  7.  Nr du ser den fattige undertrykt og Lov og Ret krnket p din
      Egn, s undre dig ikke over den Ting; thi p den hje vogter en
      hjere, og andre endnu hjere vogter p dem begge.
  8.  Dog, en Fordel for et Land er det i alt Fald, at der er en Konge
      over dyrket Jord.

  9.  Den, der elsker Slv, mttes aldrig af Slv, og den, der elsker
      Rigdom, mttes aldrig af Vinding. Ogs det er Tomhed.
 10.  Jo mere Gods, des flere til at fortre det, og hvad Gavn har
      Ejeren da deraf, ud over at hans jne ser det?
 11.  Sd er Arbejderens Svn, hvad enten han har lidt eller meget at
      spise; men den riges Overflod giver ikke ham Lov til at sove.
 12.  Der er et slemt Onde, som jeg s under Solen: Rigdom gemt hen af
      sin Ejermand til hans Ulykke;
 13.  gr Rigdommen tabt ved et Uheld, og han har avlet en Sn, s
      bliver der intet til ham.
 14.  Som han udgik af sin Moders Liv, skal han atter g bort, lige s
      ngen som han kom, og ved sin Flid vinder han intet, han kan
      tage med sig.
 15.  Ogs det er et slemt Onde: ganske som han kom, gr han bort, og
      hvad Vinding har han s af, at han gr sig Flid hen i Vejret?
 16.  Og dertil kommer et helt Liv i Mrke, Sorg og stor Kvide, Sygdom
      og Kummer.
 17.  Se, hvad der efter mit Skn er godt og smukt, det er at spise og
      drikke og nyde det gode under al den Flid, man gr sig under
      Solen, alle de Levedage Gud giver en; thi det er den Del, man
      har;
 18.  og hver Gang Gud giver et Menneske Rigdom og Gods og stter ham
      i Stand til at nyde det, og tage sin Del og glde sig under sin
      Flid, da er det en Guds Gave;
 19.  thi da tnker han ikke stort p sine Levedage, idet Gud lader
      ham vre optaget af sit Hjertes Glde.

Prdikeren 6

  1.  Der er et Onde, jeg s under Solen, og som tynger Menneskene
      hrdt:
  2.  Nr Gud giver en Mand Rigdom og Gods og re, s han intet savner
      af, hvad han nsker, og Gud ikke stter ham i Stand til at nyde
      det, men en fremmed nyder det, da er dette Tomhed og en slem
      Lidelse.
  3.  Om en Mand avler hundrede Brn og lever mange r, s hans
      Levetid bliver lang, men hans Sjl ikke mttes af Goder, s
      siger jeg dog, at et utidigt Foster er bedre faren end han;
  4.  thi at det kommer, er Tomhed, og det gr bort i Mrke, og i
      Mrke dlges dets Navn;
  5.  og det har hverken set eller kendt Sol; det fr end ikke en
      Grav; det hviler bedre end han.
  6.  Om han s levede to Gange tusind r, men ikke skuede Lykke - mon
      ikke alle farer sammesteds hen?

  7.  Al Menneskets Flid tjener hans Mund, og dog stilles hans Sult
      aldrig.
  8.  Thi hvad har den vise forud for Tben, hvad bder det den arme,
      der ved at vandre for de levendes jne?
  9.  Bedre at se med sine jne end higende Attr. Ogs det er Tomhed
      og Jag efter Vind.

 10.  Hvad der bliver til er for lngst nvnet ved Navn, og det vides
      i Forvejen, hvad et Menneske bliver til; det kan ikke g i Rette
      med ham, der er den strkeste.
 11.  Thi jo flere Ord der bruges, des strre bliver Tomheden, og hvad
      gavner de Mennesket?
 12.  Thi hvo ved, hvad der bder et Menneske i Livet, det Tal af
      tomme Levedage han henlever som en Skygge? Thi hvo kan sige et
      Menneske, hvad der skal ske under Solen efter hans Dd?

Prdikeren 7

  1.  Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Ddsdag bedre end
      Fdselsdag;
  2.  bedre at g til et Srgehus end at g til et Gildehus; thi hist
      er alle Menneskers Ende, og de levende br tage det til Hjerte
  3.  Bedre Grmmelse end Latter, thi er Minerne mrke, har Hjertet
      det godt.
  4.  De vises Hjerte er i Srgehuset. Tbernes Hjerte i Gldeshuset.
  5.  Bedre at hre p Vismands Sknd end at hre p Tbers Sang.
  6.  Som Tjrnekvistes Knitren under Gryden er Tbers Latter; ogs
      det er Tomhed.

  7.  Thi uredelig Vinding gr Vismand til Dre, og Stikpenge
      delgger Hjertet.
  8.  En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tlmod er bedre end
      Hovmod.
  9.  Vr ikke hastig i dit Sind til at grmmes, thi Grmmelse bor i
      Tbers Bryst.

 10.  Sprg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end
      vore?" Thi sledes sprger du ikke med Visdom.
 11.  Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;
 12.  thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er
      dette, at Visdom holder sin Mand i Live.
 13.  Se p Guds Vrk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?
 14.  Vr ved godt Mod p den gode Dag og indse p den onde Dag, at
      Gud skabte denne svel som hin, for at Mennesket ikke skal finde
      noget efter sig.

 15.  Begge Dele s jeg i mine tomme Dage: Der er retfrdige, som
      omkommer i deres Retfrdighed, og der er gudlse, som lever
      lnge i deres Ondskab.
 16.  Vr ikke alt for retfrdig og te dig ikke overvttes viis;
      hvorfor vil du delgge dig selv?
 17.  Vr ikke alt for gudls og vr ingen Dre; hvorfor vil du d i
      Utide?
 18.  Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det
      andet; thi den, der frygter Gud, vil undg begge Farer.
 19.  Visdom gr Vismand strkere end ti Magthavere i Byen.
 20.  Thi intet Menneske er s retfrdigt p Jorden, at han kun gr
      gode Gerninger og aldrig synder.

 21.  Giv ikke Agt p alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal hre
      din Trl forbande dig;
 22.  thi du ved med dig selv, at ogs du mange Gange har forbandet
      andre.

 23.  Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tnkte: "Jeg vil vorde
      viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;
 24.  Tingenes Grund er langt borte, s dyb, s dyb; hvem kan finde
      den?
 25.  Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og
      til at sge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at
      Gudlshed er Tbelighed, Drskab Vanvid.
 26.  Og beskere end Dden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn;
      hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lnker. Den, som er Gud
      kr, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.
 27.  Se, det fandt jeg ud, sagde Prdikeren, ved at lgge det ene til
      det andet for at drage min Slutning.
 28.  Hvad min Sjl stadig sgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand
      fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele
      Flokken.
 29.  Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de br
      vre; men de har s mange sre Ting for.

Prdikeren 8

  1.  Hvo er som den vise, og hvo ved at tyde en Ting? Visdom fr et
      Menneskes syn til at lyse, og synets Hrdhed mildnes.
  2.  Hold en Konges Bud! Men drejer det sig om en Gudsed, s forhast
      dig ikke.
  3.  G bort fra hans syn og bliv ikke stende, nr Sagen str slet;
      thi han kan gre alt, hvad han vil.
  4.  Thi en Konges Ord er Magtsprog, og hvo kan sige til ham: "Hvad
      gr du?"
  5.  Den, som holder Budet, skal ikke mrke til noget ondt, og
      Dommens Tid skal den vises Hjerte kende.

  6.  Thi enhver Ting har sin Tid og sin Dom, men det er et tyngende
      Onde for Mennesket,
  7.  at han ikke ved, hvad der vil ske; thi hvo kan sige ham
      hvorledes Fremtiden bliver?
  8.  Som intet Menneske er Herre over Vinden, s han kan sprre den
      inde, er ingen Herre over Ddens Dag; Krig kan man ikke unddrage
      sig, og Gudlshed frier ikke sin Mand.

  9.  Alt dette s jeg, idet jeg rettede min Tanke p hver en Idrt,
      som ves under Solen: Der er Tider, da det ene Menneske hersker
      over det andet til hans Ulykke.
 10.  Ligeledes s jeg gudlse stedes til Hvile, medens de, som gjorde
      det rette, mtte g bort fra det hellige Sted og glemtes i
      Byen. Ogs det er Tomhed.
 11.  Fordi den onde Gerning ikke i Hast rammes af Dommen fr
      Menneskenes Hjerte Mod til at gre det onde,
 12.  eftersom Synderen gr det onde fra frste Frd og dog lever
      lnge; men ogs ved jeg, at det skal g dem godt, som frygter
      Gud, fordi de frygter for hans syn,
 13.  og at det ikke skal g de gudlse godt, og at deres Levetid ikke
      skal lnges som Skyggen, fordi de ikke frygter for Guds syn.
 14.  Der er en Tomhed, som forekommer p Jorden: at der findes
      retfrdige, hvem det gr, som om de havde gjort de gudlses
      Gerninger, og gudlse, hvem det gr som om de havde gjort de
      retfrdiges Gerninger. Jeg sagde: Ogs det er Tomhed.
 15.  Og jeg priste Glden, fordi Mennesket ikke har andet Gode under
      Solen end at spise og drikke og vre glad, og at dette ledsager
      ham under hans Flid i de Levedage, Gud giver ham under Solen.

 16.  Hver Gang jeg vendte min Hu til at nemme Visdom og granske det
      Slid, som gr for sig p Jorden - thi hverken Dag eller Nat fr
      man Svn i jnene -
 17.  da inds jeg, at det er sledes med alt Guds Vrk, at Mennesket
      ikke kan udgrunde det, som sker under Solen; thi trods al den
      Flid, et Menneske gr sig med at sge, kan han ikke udgrunde
      det; og selv om den vise mener at kende det, kan han ikke
      udgrunde det.

Prdikeren 9

  1.  Ja, alt dette lagde jeg mig p Sinde, og mit hjerte inds det
      alt sammen: at de retfrdige og de vise og deres Gerninger er i
      Guds Hnd. Hverken om Krlighed eller Had kan Menneskene vide
      noget; alt, hvad der er dem for je, er Tomhed.
  2.  Thi alle fr en og samme Skbne, retfrdig og gudls, god og
      ond, ren og uren, den, som ofrer, og den, som ikke ofrer; det
      gr den gode som Synderen, den svrgende som den, der skyr at
      svrge.
  3.  Det er det, der er Fejlen ved alt, hvad der sker under Solen, at
      alle fr en og samme Skbne; derfor er ogs Menneskebrnenes
      Hjerte fuldt af ondt, og der er Drskab i deres Hjerte Livet
      igennem, og tilsidst m de ned til de dde.
  4.  Kun for den, der hrer til de levendes Flok, er der Hb; thi
      levende Hund er bedre faren end dd Lve.
  5.  Thi de levende ved dog, at de skal d, men de dde ved
      ingenting, og Ln har de ikke mere i Vente; thi Mindet om dem
      slettes ud.
  6.  Bde deres Krlighed og deres Had og deres Misundelse er
      forlngst borte, og de fr ingen Sinde mere Lod og Del i noget
      af det, som sker under Solen.

  7.  S spis da dit Brd med Glde, drik vel til Mode din Vin; thi
      din Id har Gud for lngst kendt god.
  8.  Dine Klder vre altid hvide, lad Olie ikke savnes p dit Hoved!
  9.  Nyd Livet med den Kvinde, du elsker, alle dine tomme Levedage,
      som gives dig under Solen; thi det er din Lod og Del af Livet og
      af den Flid, du gr dig under Solen.
 10.  Gr efter Evne alt, hvad din Hnd finder Styrke til; thi der er
      hverken Virke eller Tanke eller Kundskab eller Visdom i
      Ddsriget, hvor du stvner hen.

 11.  Og atter s jeg under Solen, at Hurtiglberen ikke er Herre over
      Lbet eller Heltene over Kampen, ej heller de vise over Brdet,
      ej heller de klgtige over Rigdom, ej heller de kloge over
      Yndest, men alle er de bundet af Tid og Tilflde.
 12.  Thi et Menneske kender lige s lidt sin Tid som Fisk, der fanges
      i det slemme Garn, eller Fugle, der hildes i Snaren; ligesom
      disse fanges Menneskens Brn i Ulykkens Stund, nr den brat
      falder over dem.

 13.  Ogs dette Tilflde af Visdom s jeg under Solen, og det gjorde
      dybt Indtryk p mig:
 14.  Der var en lille By med f Indbyggere, og mod den kom en stor
      Konge; han omringede den og byggede hje Volde imod den;
 15.  men der fandtes i Byen en fattig Mand, som var viis, og han
      frelste den ved sin Visdom. Men ingen mindedes den fattige Mand.
 16.  Da sagde jeg: "Visdom er bedre end Styrke, men den fattiges
      Visdom agtes ringe, og hans Ord hres ikke."

 17.  Vismnds Ord, der hres i Ro, er bedre end en Herskers Rb
      iblandt Drer.
 18.  Visdom er bedre end Vben, men en eneste Synder kan delgge
      meget godt.

Prdikeren 10

  1.  Dde Fluer gr Salveblanderens Olie stinkende, lidt Drskab
      delgger Visdommens Vrd.
  2.  Den vise har sin Forstand tilhjre, Tben har sin til venstre,
  3.  Hvor Dren end frdes, svigter hans Forstand, og han rber for
      alle, at han er en Dre.
  4.  Nr en Herskers Vrede rejser sig mod dig, forlad ikke derfor din
      Plads; thi Sagtmodighed hindrer store Synder.
  5.  Der er et Onde, jeg s under Solen; det ser ud som et Misgreb af
      ham, som har Magten:
  6.  Drskab sttes i Hjsdet, nederst sidder de rige.
  7.  Trlle s jeg hjt til Hest og Hvdinger til Fods som Trlle.
  8.  Den, som graver en Grav, falder selv deri; den, som nedbryder en
      Mur, ham bider en Slange;
  9.  den, som bryder Sten, kan sre sig p dem; den, som klver Tr,
      er i Fare.
 10.  Nr ksen er slv og dens g ej hvsses, m Kraft lgges i; men
      den dygtiges Fortrin er Visdom.
 11.  Bider en Slange, fr den besvrges, har Besvrgeren ingen Gavn
      af sin Kunst.
 12.  Ord fra Vismands Mund vinder Yndest, en Dres Lber bringer ham
      Vde;
 13.  hans Tale begynder med Drskab og ender med den vrste Galskab.
 14.  Tben bruger mange Ord. Ej ved Mennesket, hvad der skal ske;
      hvad der efter hans Dd skal ske, hvo siger ham det?
 15.  Drens Flid gr ham trt, thi end ikke til Bys ved han Vej.
 16.  Ve dig, du Land, hvis Konge er en Dreng og hvis Fyrster holder
      Gilde ved Gry.
 17.  Held dig; du Land, hvis Konge er delbren, hvis Fyrster holder
      Gilde til smmelig Tid som Mnd og ikke som drankere.
 18.  Ved Ladhed synker Bjlkelaget; nr Hnderne slappes, drypper det
      i Huset.
 19.  Til Morskab holder man Gstebud, og Vin gr de levende glade;
      men Penge skaffer alt til Veje.
 20.  End ikke i din Tanke m du bande en Konge, end ikke i dit
      Sovekammer en, som er rig; thi Himlens Fugle kan udsprede Ordet,
      de vingede rbe, hvad du siger.

Prdikeren 11

  1.  Kast dit Brd p Vandet, Thi du fr det igen, gr end lang Tid
      hen.
  2.  Del dit Gods i syv otte Dele, thi du ved ej, hvad ondt der
      kanske p Jorden.
  3.  Er Skyerne fulde af Regn, s gyder de den ud over Jorden; og
      falder et Tr mod Syd eller Nord; s bliver det liggende der,
      hvor det falder.
  4.  Man fr aldrig set, nr man kigger efter Vinden, og aldrig
      hstet, nr man ser efter Skyerne.
  5.  Som du ikke kender Vindens Vej eller Fostret i Moders Liv, s
      kender du ej heller Guds Virke, han, som virker alt.
  6.  S din Sd ved Gry og lad Hnden ej hvile ved Kvld; thi du ved
      ej, om dette eller hint vil lykkes, eller begge Dele er lige
      gode.
  7.  Lyset er lifligt, at skue Solen er godt for jnene;
  8.  ja, lever et Menneske mange r, skal han glde sig over dem alle
      og komme Mrkets Dage i Hu, thi af dem er der mange i Vente;
      alt, hvad der kommer, er Tomhed.

  9.  Gld dig, Yngling, i din Ungdom, vr vel til Mode i Livets Vr;
      g, hvor dit Hjerte lyster, og nyd, hvad dit je skuer; men vid,
      at for alle disse Ting skal du krves til Regnskab af Gud.
 10.  Sl Mismod ud af dit Sind, hold Sygdom fjernt fra din Krop; thi
      Ungdom og Livsgry er Tomhed!

Prdikeren 12

  1.  Tnk P ding Skaber i Ungdommens Dage, frend de onde Dage
      kommer og rene nrmer sig, om hvilke du vil sige: "I dem har
      jeg ikke Behag!"
  2.  fr Sol og Lys og Mne og Stjerner hylles i Mrke og der atter
      kommer Skyer efter Regn,
  3.  Tiden, da Husets Vogtere bver, de strke Mnd bliver krumme, da
      Mllepigerne svigter, fordi de er f, og de bliver mrke, som
      kigger ved Gluggerne,
  4.  da begge Gadedrene lukkes, mens Mllen gr med dmpet Lyd, da
      man str op ved Spurvenes Kvidder og alle Sangens Dtre hvisker,
  5.  da man ogs ngstes for Bakker, og Rdsler lurer p Vejen, da
      Mandeltret blomstrer; Grshoppen slappes og Kapersbrret
      svigter, nu Mennesket gr til sin evige Bolig og Srgetoget gr
      gennem Gaden,
  6.  frend Slvsnoren brister og Guldsklen brydes itu, fr Krukken
      sls i Stykker ved Kilden og det sndrede Hjul falder ned i
      Brnden
  7.  og Stvet vender tilbage til Jorden som fr og nden til Gud,
      som gav den.
  8.  Endels Tomhed, sagde Prdikeren, alt er Tomhed.

  9.  Endnu skal siges, at Prdikeren var viis; han gav ogs Folket
      Kundskab; han granskede og ransagede og formede mange Ordsprog.
 10.  Prdikeren sgte at finde Fyndord og optegnede sanddru Lre,
      Sandhedsord.
 11.  Som Pigkppe er de vises Ord, som inddrevne Sm, der sidder tt;
      de er givet af en og samme Hyrde.
 12.  Endnu skal siges: Min Sn, var dig! Der er ingen Ende p, som
      der skrives Bger, og megen Gransken trtter Legemet.
 13.  Enden p Sagen, nr alt er hrt, er: Frygt Gud og hold hans Bud!
      Thi det br hvert Menneske gre.
 14.  Thi hver en Gerning bringer Gud for Retten, nr han dmmer alt,
      hvad der er skjult, vre sig godt eller ondt.


Hjsangen

Hjsangen 1

  1.  Salomos Hjsang
  2.  Kys mig, giv mig Kys af din mund thi din Krlighed er bedre end
      Vin.
  3.  Lifligt dufter dine Salver, dit Navn er en udgydt Salve, derfor
      har Kvinder dig kr.
  4.  Drag mig efter dig, kom, lad os lbe; Kongen tog mig ind i sine
      Kamre. Vi vil juble og glde os i dig, prise din Hrlighed
      fremfor Vin. Med Rette har de dig kr.

  5.  Jeg er sort, dog yndig, Jerusalems Dtre, som Kedars Telte, som
      Salmas Forhng.
  6.  Se ej p mig, fordi jeg er sortladen, fordi jeg er brndt af
      Solen. Min Moders Snner vrededes p mig, til Vingrdsvogterske
      satte de mig - min egen Vingrd vogted jeg ikke.

  7.  Sig mig, du, som min Sjl har kr, hvor du vogter din Hjord,
      hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg g som en
      Landstryger ved dine Fllers Hjorde?

  8.  Sfremt du ikke ved det, du fagreste blandt Kvinder, flg da kun
      Hjordens Spor og vogt dine Geder ved Hyrdernes Boliger.

  9.  Ved Faraos Forspand ligner jeg dig, min Veninde.
 10.  Dine Kinder er yndige med Snorene din Hals med Kderne.
 11.  Vi vil gre dig Snore af Guld med Stnk af Slv.

 12.  Min Nardus spreder sin Duft, mens Kongen er til Bords;
 13.  min Ven er mig en Myrrapose, der ligger ved mit Bryst,
 14.  min Ven er mig en Koferklase fra En-Gedis Vingrde.

 15.  Hvor du er fager, min Veninde, hvor du er fager, dine jne er
      Duer!

 16.  Hvor du er fager, min Ven, ja dejlig er du, vort Leje er grnt,
 17.  vor Boligs Bjlker er Cedre, Panelet Cypresser!

Hjsangen 2

  1.  Jeg er Sarons Rose, Dalenes Lilje
  2.  Som en Lilje midt iblandt Torne er min Veninde blandt Piger.

  3.  Som et bletr blandt Skovens Trer er min Ven blandt unge
      Mnd. I hans Skygge har jeg Lyst til at sidde, hans Frugt er sd
      for min Gane.

  4.  Til en Vinhal bragte han mig, hvor Mrket over mig er Krlighed.
  5.  Styrk mig med Rosinkager, kvg mig med bler, thi jeg er syg af
      Krlighed.
  6.  Hans venstre er under mit Hoved, hans hjre tager mig i Favn.
  7.  Jeg besvrger eder, Jerusalems Dtre, ved Gazeller og Markens
      Hjorte: Gr ikke Krligheden Uro, vk den ikke, fr den nsker
      det selv!

  8.  Hr! Der er min Ven! Ja se, der kommer han i Lb over Bjergene,
      i Spring over Hjene.
  9.  Min Ven er som en Gazel, han er som den unge Hjort. Se, nu str
      han alt bag vor Mur. Han ser gennem Vinduet, kigger gennem
      Gitteret.
 10.  Min Ven stemmer i og siger s til mig: St op, min Veninde, du
      fagre, kom!
 11.  Thi nu er Vinteren omme, Regntiden svandt, for hen,
 12.  Blomster ses i Landet, Sangens Tid er kommet, Turtelduens Kurren
      hres i vort Land;
 13.  Figentrets Smfrugter svulmer, Vinstokken blomstrer, udspreder
      Duft. St op, min Veninde, du fagre, kom,
 14.  min Due i Fjeldets Klfter, i Bjergvggens Skjul! Lad mig skue
      din Skikkelse, hre din Rst, thi sd er din Rst og din
      Skikkelse yndig.

 15.  Fang os de Rve, de Rve sm,som hrger Vinen, vor blomstrende
      Vin!

 16.  Min Ven er min, og jeg er hans,som vogter blandt Liljer;
 17.  til Dagen svales og Skyggerne lnges, kom hid, min Ven, og vr
      som Gazellen, som den unge Hjort p duftende Bjerge!

Hjsangen 3

  1.  P mit Leje om Natten sgte Ham, som min Sjl har kr, jeg
      sgte, men fandt ham ikke.
  2.  "S str jeg op og gr om i Byen, om P dens Gader og Torve og
      sger ham, som min Sjl har kr. "Jeg sgte, men fandt ham ikke.
  3.  Vgterne, som frdes i Byen, traf mig: "S I mon ham, som min
      Sjl har kr?"
  4.  Knap var jeg kommet forbi dem, s fandt jeg ham, som min Sjl
      har kr; jeg greb ham og slap ham ikke, fr jeg fik ham ind i
      min Moders Hus, i hendes Kammer, som fdte mig.
  5.  Jeg besvrger eder, Jerusalems Dtre, ved Gazeller og Markens
      Hjorte: Gr ikke Krligheden Uro, vk den ikke, fr den nsker
      det selv!

  6.  Hvad er det, som kommer fra rkenen i Sttter af Rg, omduftet
      af Myrra og Rgelse, alskens Vellugt?
  7.  Se, det er Salomos Brestol, omgivet af tresindstyve Helte,
      Israels Helte,
  8.  alle med Svrd i Hnd, oplrte til Krig, hver med sit Svrd ved
      Lnd mod Nattens Rdsler.
  9.  Kong Salomo laved sig en Brekarm af Tr fra Libanon,
 10.  gjorde dens Sttter af Slv, dens Arme af Guld; i Midten er
      Ibenholt indlagt, Sdet er Purpur.
 11.  Jerusalems Dtre, g ud og se p Kong Salomo, p Kronen, hans
      Moder kroned ham med p hans Brudefrds Dag, hans Hjertens
      Gldes Dag!

Hjsangen 4

  1.  Hvor du er fager, min veninde, hvor er du fager! Dine jne er
      Duer bag slret, dit Hr som en Gedeflok blgende ned fra
      Gilead,
  2.  dine Tnder som en nyklippet Freflok, der kommer fra Bad, som
      alle har Tvillinger, intet er uden Lam;
  3.  som en Purpursnor er dine Lber, yndig din Mund, din Tinding som
      et bristet Granatble bag ved dit Slr;
  4.  din Hals er som Davids Trn, der er bygget til Udkig, tusinde
      Skjolde hnger derp, kun Helteskjolde;
  5.  dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelle tvillinger, der grsser
      blandt Liljer.
  6.  Til Dagen svales og Skyggerne lnges, vil jeg vandre til
      Myrrabjerget og Vellugtshjen.
  7.  Du er fuldendt fager, min Veninde og uden Lyde.

  8.  Kom med mig fra Libanon, Brud, kom med mig fra Libanon, stig ned
      fra Amanas Tinde, fra Senirs og Hermons Tinde, fra Lvers Huler,
      fra Panteres Bjerge!

  9.  Du har fanget mig, min Sster, min Brud, du har fanget mig med
      et af dine Blikke, med en af din Halses Kder.
 10.  Hvor herlig er din Krlighed, min Sster, min Brud, hvor din
      Krlighed er god fremfor Vin, dine Salvers Duft fremfor alskens
      Vellugt!
 11.  Dine Lber drypper af Sdme, min Brud, under din Tunge er
      Honning og Mlk; dine Klders Duft er som Libanons Duft.

 12.  Min Sster, min Brud er en lukket Have, en lukket Kilde, et Vld
      under Segl.
 13.  Dine Skud er en Lund af Granattrer med kostelige Frugter,
      Kofer,
 14.  Nardus og Kalmus og Kanel og alle Slags Vellugtstrer, Myrra og
      Safran og Aloe og alskens ypperlig Balsam.
 15.  Min Haves Vld er en Brnd med rindende Vand og Strmme fra
      Libanon.
 16.  Nordenvind, vgn, Sndenvind kom, bls gennem min Have, s dens
      Vellugt spredes! Min Ven komme ind i sin Have og nyde dens
      udsgte Frugt!

Hjsangen 5

  1.  Jeg kommer i min Have, min Sster, min Brud, jeg plukker min
      Myrra og Balsam, jeg spiser min Honning og Saft, jeg drikker min
      Vin og Mlk. Venner, spis og drik og berus jer i Krlighed!
  2.  Jeg sov, men mit hjerte vged; tys, da banked min ven: "Luk op
      for mig, o Sster, min Veninde, min Due, min rene, thi mit Hoved
      er fuldt af Dug, mine Lokker af Nattens Drber."
  3.  Jeg har taget min Kjortel af, skal jeg atter tage den p? Jeg
      har tvttet mine Fdder, skal jeg atter snavse dem til?
  4.  Gennem Gluggen rakte min Ven sin Hnd, det brusede strkt i mit
      Indre.
  5.  Jeg stod op og bned for min Ven; mine Hnder drypped af Myrra,
      mine Fingre af flydende Myrra, da de rrte ved Lsens Hndtag.
  6.  S lukked jeg op for min Ven, men min Ven var get sin Vej. Jeg
      var ude af mig selv ved hans Ord. Jeg sgte, men fandt ham ikke,
      kaldte, han svared mig ikke.
  7.  Vgterne, som frdes i Byen, traf mig, de slog og sred mig;
      Murens Vgtere rev Kappen af mig.

  8.  Jeg besvrger eder, Jerusalems Dtre: Sfremt I finder min Ven,
      hvad skal I da sige til ham? At jeg er syg af Krlighed!

  9.  "Hvad Fortrin har da, din Ven, du fagreste, blandt Kvinder? Hvad
      Fortrin har da din Ven, at du besvrger os s?"

 10.  Min Ven er hvid og rd, herlig blandt Titusinder,
 11.  hans Hoved er det fineste Guld, hans Lokker er Ranker, sorte som
      Ravne,
 12.  hans jne som Duer ved rindende Bkke, badet i Mlk og siddende
      ved Strmme,
 13.  hans Kinder som Balsambede; Skabe med Vellugt, hans Lber er
      Liljer, de drypper, af flydende Myrra,
 14.  hans Hnder er Stnger af Guld, fyldt med Rubiner, hans Liv en
      Elfenbensplade, besat med Safirer,
 15.  hans Ben er Sjler af Marmor P Sokler af Guld, hans Skikkelse
      som Libanon, herlig som Cedre,
 16.  hans Gane er Sdme, han er idel Ynde. Sdan er min elskede,
      sdan min Ven, Jerusalems Dtre.

Hjsangen 6

  1.  Hvor er din Ven get hen, du fagreste blandt Kvinder? Hvor har
      din ven vendt sig hen? Vi vil sge ham med dig.

  2.  Min Ven gik ned i sin Have, ti lBalsambedene, for at vogte sin
      Hjord i Haverne og sanke Liljer.
  3.  Jeg er min Vens, og min Ven er min, han, som vogter blandt
      Liljer.

  4.  Du er fager, min Veninde, som Tirza, yndig som Jerusalem,
      frygtelig som Hre under Banner.
  5.  Vend dine jne fra mig, de forvirrer mig s! Dit Hr er som en
      Gedeflok, blgende ned fra Gilead.
  6.  dine Tnder som en Freflok, der kommer fra Bad, som alle har
      Tvillinger, intet er uden Lam;
  7.  din Tinding er et bristet Granatble bag ved dit Slr.

  8.  Dronningernes Tal er tresindstyve, Medhustruernes firsindstyve,
      p Terner er der ej Tal.
  9.  Men een er hun, min Due, min rene, hun, sin Moders eneste, hun,
      sin Moders Klebarn. Blev hun set af Piger, fik hun Pris, af
      Dronninger og Medhustruer Hyldest.

 10.  Hvo er hun, der titter frem som Morgenrden, fager som Mnen,
      skr som Solen, frygtelig som Hre under Banner?

 11.  Jeg gik ned i Nddehaven for at se, hvor det grnnes i Dale for
      at se, om Vintret skd, om Granattret nu stod i Blomst.
 12.  Fr jeg vidste af det, satte min Sjl mig p mit dle Folks
      Vogne.
 13.  Vend dig, vend dig, Sulamit, vend dig, vend dig, s vi kan se
      dig!"Hvad vil I se p Sulamit, mens Svrddansen trdes?"

Hjsangen 7

  1.  Hvor sknne er dine Trin i Skoene, du delbrne! Dine Hofters
      Runding er som Halsbnd, Kunstnerhnds Vrk,
  2.  dit Skd som det runde Bger, ej savne det Vin, dit Liv som en
      Hvededynge, hegnet af Liljer;
  3.  dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger,
  4.  din Hals som Elfenbenstrnet, dine jne som Hesjbons damme ved
      Bat-Rabbims Port, din Nse som Libanons Trn, der ser mod
      Damaskus,
  5.  Hovedet p dig som Karmel, dit Hoveds Lokker som Purpur; en
      Konge er fanget i Garnet.
  6.  Hvor er du fager og yndig, du elskede, yndefulde!
  7.  Som Palmen, s er din Vkst, dit Bryst som Klaser.
  8.  Jeg tnker: Jeg vil op i Palmen, gribe fat i dens Stilke; dit
      Bryst skal vre som Vinstokkens Klaser, din Nses nde som
      bleduft,
  9.  din Gane som del Vin, der liflig flyder ind i min Mund, glider
      over mine Lber og Tnder.

 10.  Jeg er min Vens, og til mig str hans Attr.
 11.  Kom min Ven, vi vil ud p Landet, blive i Landsbyer Natten over;
 12.  Vingrde sger vi rle, vi ser, om Vinstokken skyder, om
      Knopperne bnes, Granattret blomstrer. Der giver jeg dig min
      Krlighed.
 13.  Krlighedsblerne dufter, for vor Dr er al Slags Frugt, ny og
      gammel tillige; til dig, min Ven, har jeg gemt dem.

Hjsangen 8

  1.  Oh, var du min broder, som died min moders bryst! Jeg kyssed dig
      derude, nr vi mdtes, og blev ikke agtet ringe,
  2.  tog dig ind i min Moders hus, i min moders kamre, gav dig
      krydret vin at drikke, Granatblers Most.

  3.  Hans venstre under mit hoved, hans hjre tager mig i favn.
  4.  Jeg besvrger eder, Jerusalems Dtre: Gr ikke Krligheden Uro,
      vk den ikke fr den nsker det selv!

  5.  Hvem er hun, der kommer fra rkenen, stttet til sin ven? "Under
      bletret vkked jeg dig; der nedkom din moder med dig, der
      nedkom hun, som dig fdte."
  6.  Lg mig som en seglring om dit hjerte, som et Armbnd om din
      Arm! Thi Krlighed er strk som dden, Nidkrhed hrd som
      Ddsriget; i dens glder er Brndende Gld, dens lue er HERRENS
      Lue.
  7.  Mange Vande kan ikke slukke den, Strmme skylle den bort. Gav
      nogen alt Gods i sit Hus for Krlighed, Hvem vilde agte ham
      ringe?

  8.  Vi har en lille Sster, som endnu ej har bryster; hvad gr vi
      med med vor Sster, den dag hun fr en Bejler?
  9.  Er hun en Mur, s bygger vi en krone af slv derp, men er hun
      en Dr, s sprrer vi den med Cederplanke.
 10.  Jeg er en Mur, Mine Bryster Trne. Da blev jeg i hans jne som
      en, der finder Fred.

 11.  Salomo havde en Vingrd i Ba'al-Hamon, til vogtere gav han den
      Vingrd; hver kunne tjene tusind sekel Slv p dens Frugt.
 12.  Jeg har for mig selv min Vingrd; de tusinde, Salomo, er dine,
      to hundrede deres, som vogter dens Frugt.

 13.  Du, som bor i Haverne, Vennerne lytter, lad mig hre din rst!

 14.  Fly, min Ven, og vr som en Gazel, som den unge Hjort p
      Balsambjerge!


Esajas

Esajas 1

  1.  Det Syn, Esajas, Amoz's Sn, skuede om Juda og Jerusalem, i de
      dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda.

  2.  Hr, I Himle, lyt, du Jord, thi HERREN taler: Brn har jeg
      opfdt og fostret, men de forbrd sig imod mig.
  3.  En Okse kender sin Ejer, et sel sin Herres Krybbe; men Israel
      kender intet, mit Folk kan intet fatte.

  4.  Ve det syndefulde Folk, en brdetynget Slgt, Ugerningsmnds t,
      vanartede Brn! De svigtede HERREN, lod hnt om Israels Hellige,
      vendte ham Ryg.
  5.  Kan I tle flere Hug, siden I stadig falder fra? Kun Sr er
      Hovedet, sygt hele Hjertet;
  6.  fra Fodsl til isse er intet helt kun Flnger, Strimer og friske
      Sr; de er ej trykket ud, ej heller forbundet og ikke lindret
      med Olie.
  7.  Eders Land er de, eders Byer brndt, fremmede der eders Jord
      for eders jne s de som ved Sodomas Undergang.
  8.  Zions Datter er levnet som en Hytte i en Vingrd, et Vagtskur i
      en Grskarmark en omringet By.
  9.  Havde ikke Hrskarers HERRE levnet os en Rest, da var vi som
      Sodoma, ligned Gomorra.

 10.  Ln re til HERRENs Ord I Sodomadommere, lyt til vor Guds
      benbaring, du Gomorrafolk!
 11.  Hvad skal jeg med alle eders Slagtofre? siger HERREN;jeg er mt
      af Vderbrndofre, af Fedekalves Fedt, har ej Lyst til Blod af
      Okser og Lam og Bukke.
 12.  Nr I kommer at stedes for mit syn, hvo krver da af jer, at
      min Forgrd trampes ned?
 13.  Bring ej flere tomme Afgrdeofre, vederstyggelig Offerrg er de
      mig! Nymnefest, Sabbat og festligt Stvne jeg afskyr Uret og
      festlig Samling.
 14.  Eders Nymnefester og Hjtider hader min, Sjl de er mig en
      Byrde, jeg er trt af at bre.
 15.  Breder I Hnderne ud, skjuler jeg jnene for jer. Hvor meget I
      s end beder, jeg hrer det ikke. Eders Hnder er fulde af Blod;
 16.  tvt jer, rens jer, bort med de onde Gerninger fra mine jne!
      Hr op med det onde,
 17.  lr det gode, lg Vind p, hvad Ret er; hjlp fortrykte, skaf
      faderlse Ret, fr Enkens Sag!

 18.  Kom, lad os g i Rette med hinanden, siger HERREN. Er eders
      Synder som Skarlagen, de skal blive hvide som Sne; er de end
      rde som Purpur, de skal dog blive som Uld.
 19.  Lyder I villigt, skal I de Landets Goder;
 20.  str I genstridigt imod, skal I des af Svrd. Thi HERRENs Mund
      har talt.

 21.  At den skulde ende som Skge, den trofaste By, Zion, s fuld af
      Ret, Retfrdigheds Hjem, men nu er der Mordere.
 22.  Dit Slv er blevet til Slagger, din Vin er spdet med Vand.
 23.  Tjleslse er dine Frere, Venner med Tyve; Gaver elsker de
      alle, jager efter Stikpenge, skaffer ej faderlse Ret og tager
      sig ikke af Enkens Sag.
 24.  Derfor lyder det fra Herren, Hrskarers HERRE, Israels Vldige:
      "Min Genglds Ve over Avindsmnd, min Hvn over Fjender!
 25.  Jeg vender min Hnd imod dig, renser ud dine Slagger i Ovnen og
      udskiller alt dit Bly.
 26.  Jeg giver dig Dommere som fordum, Rdsherrer som fr; s kaldes
      du Retfrdigheds By, den trofaste Stad.
 27.  Zion genlses ved Ret, de omvendte der ved Retfrd.
 28.  Men Overtrdere og Syndere knuses til Hobe; hvo HERREN svigter,
      forgr.

 29.  Thi Skam vil I f af de Ege, I elsker, Skuffelse af Lundene, I
      stter s hjt;
 30.  thi I bliver som en Eg med visnende Lv, som en Lund, hvor der
      ikke er Vand. 31 Den strke bliver til Blr, hans Vrk til en
      Gnist; begge brnder med hinanden, og ingen slukker.

Esajas 2

  1.  Dette er, hvad Esajas, Amoz's Sn, skuede om Jerusalem:

  2.  Det skal ske i de sidste Dage, at HERRENs Huses Bjerg,
      grundfstet p Bjergenes Top, skal lfte sig op over Hjene. Did
      skal Folkene strmme
  3.  og talrige Folkeslag vandre: "Kom, lad os drage til HERRENs
      Bjerg, til Jakobs Guds Hus; han skal lre os sine Veje, s vi
      kan g p hans Stier; thi fra Zion udgr benbaring, fra
      Jerusalem, HERRENs Ord:"
  4.  Da dmmer han Folk imellem, skifter Ret mellem talrige
      Folkeslag; deres Svrd skal de smede til Plovjern, deres Spyd
      til Vingrdsknive; Folk skal ej lfte Svrd mod Folk, ej ve sig
      i Vbenfrd mer.
  5.  Kom, Jakobs Hus, lad os vandre i HERRENs Lys!

  6.  Thi du forskd dit Folk, Jakobs Hus; de er fulde af stens Vsen
      og spr, som var de Filistre, giver Folk fra Udlandet Hndslag.
  7.  Deres Land er fuldt af Slv og Guld, tallse er deres Skatte;
      deres Land er fuldt af Heste, tallse er deres vogne;
  8.  deres Land er fuldt af Afguder, de tilbeder Vrk af deres
      Hnder, Ting, deres Fingre har lavet.

  9.  Men bjes skal Mennesket, Manden ydmyges, tilgiv dem ikke! 10 G
      ind i Klippen, skjul dig, i Stvet for HERRENs Rdsel, hans
      Hjheds Herlighed!
 11.  Sine stolte jne skal Mennesket sl ned, Mndenes Hovmod skal
      bjes, og HERREN alene vre hj p hin Dag.
 12.  Thi en Dag har Hrskarers HERRE mod alt det hje og knejsende,
      mod alt ophjet og stolt,
 13.  med alle Libanons Cedre, de knejsende hje, og alle Basans Ege,
 14.  mod alle knejsende Bjerge og alle hje Fjelde,
 15.  mod alle stolte Trne og alle stejle Mure,
 16.  mod alle Tarsisskibe og hver en kostelig Ladning.
 17.  Da skal Menneskets Stolthed bjes, Mndenes Hovmod ydmyges. og
      HERREN alene vre hj p hin Dag.
 18.  Afguderne skal helt forsvinde.
 19.  Og man skal g ind i Klippehuler og Jordhuller for HERRENs
      Rdsel, hans Hjheds Herlighed nr han str op for at forfrde
      Jorden.
 20.  P hin Dag skal Mennesket slnge sine Guder af Slv og Guld, som
      han lavede sig for at tilbede dem, hen til Muldvarpe og
      Flagermus
 21.  for at g ind i Klipperevner og Fjeldklfter for HERRENs Rdsel,
      hans Hjheds Herlighed, nr han str op for at forfrde Jorden.
 22.  Sl ikke mer eders Lid til Mennesker, i hvis Nse der kun er
      flygtig nde, thi hvad er de at regne for?

Esajas 3

  1.  Thi se, HERREN, Hrskarers HERRE, fratager Jerusalem og Juda
      sttte og Stav, hver Sttte af Brd og hver sttte af vand:
  2.  Helt og Krigsmand, Dommer og Profet, Spmand og ldste,
  3.  Halvhundredfrer og Stormand, Rdsherre og, Hndvrksmester og
      den, der er kyndig i Trolddom.
  4.  Jeg giver dem Drenge til verster, Drengekdhed skal herske over
      dem.
  5.  I Folket undertrykker den ene den anden, hver sin Nste; Dreng
      stter sig op imod Olding, Usling mod Hdersmand.
  6.  Nr da en Mand tager fat p en anden i hans Fdrenehus og siger:
      "Du har en Kappe, du skal vre vor Hersker, under dig skal dette
      faldefrdige Rige st!"
  7.  s svarer han p hin Dag: "Jeg vil ikke vre Srlge! Jeg har
      hverken Brd eller Klder i Huset, gr ikke mig til Folkets
      Overhoved!"
  8.  Thi Jerusalem snubler, og Juda falder, fordi de med Tunge og
      Gerning er mod HERREN i Trods mod hans Herligheds jne.
  9.  Deres Ansigtsudtryk vidner imod dem; de kundgr deres Synd som
      Sodoma, dlger intet. Ve deres Sjl, de styrted sig selv i Vde.
 10.  Salige de retfrdige, dem gr det godt, deres Gerningers frugt
      skal de nyde;
 11.  ve den gudlse, ham gr det ilde; han fr, som hans Hnder har
      gjort.
 12.  Mit, Folk har en Dreng ved Styret, og over det hersker
      Kvinder. Dine Ledere, mit Folk, leder, vild, gr Vejen, du,
      vandrer, vildsom.

 13.  Til Rettergang er HERREN trdt frem, han tr og vil dmme sit
      Folk.
 14.  HERREN mder til Doms med de ldste i sit Folk og dets Fyrster:
      "Det er jer, som gnaved Vingrden af, I har Rov fra den arme til
      Huse.
 15.  Hvor kan I trde p mit Folk og male de arme snder?" s lyder
      det fra Herren, Hrskarers HERRE.

 16.  HERREN siger: Eftersom Zions Dtre bryster sig og gr med
      knejsende Nakke og klne Blikke, gr med trippende Gang og med
      raslende Ankelkder -
 17.  gr Herren issen skaldet p Zions Dtre og blotter deres
      Tindingers Lokker.
 18.  P hin Dag afriver Herren al deres Pynt: Ankelringe, Pandebnd,
      Halvmner,
 19.  Perler, Armbnd, Flor,
 20.  Hovedsmykker, Ankelkder, Blter, Lugtedser, Trylleringe,
 21.  Fingerringe,Nseringe,
 22.  Festklder, Underdragter, Sjaler, Tasker,
 23.  Spejle, Lin, Hovedbnd og Slr.
 24.  For Vellugt kommer der Stank, i Stedet for Blte Reb, for
      Fletninger skaldet Isse, for Stadsklder Sk om Hofte, for
      Sknhedsmrke Brndemrke.

 25.  Dine Mnd skal falde for Svrd, dit unge Mandskab i Strid.
 26.  Hendes Porte skal sukke og klage og hun sidde ensom p Jorden.
      4,1 Syv Kvinder skal p hin Dag gribe fat i een Mand og sige:
      "Vi vil de vort eget Brd og holde os selv med Klder, blot vi
      m bre dit Navn. Tag Vanren fra os!"

Esajas 4
  2.  P hin Dag Bliver HERRENs spire til Fryd og re og Landets Frugt
      til Stolthed og Smykke for de undslupne i Israel.
  3.  Den, som er levnet i Zion og blevet tilovers i Jerusalem, skal
      kaldes hellig, enhver, der er indskrevet til Livet i Jerusalem,
  4.  nr Herren fr aftvttet Zions Dtres Smuds og bortskyllet
      Jerusalems Blodskyld fra dets Midte med Doms og Udrensnings nd.
  5.  Da skaber Herren over hvert et Sted p Zions Bjerg og over dets
      Festforsamlinger en Sky om Dagen og Rg med luende Ildskr om
      Natten; thi over alt, hvad herligt er, skal der vre et Dkke
  6.  og Ly til Skygge mod Hede og til Skrm og Skjul mod Skybrud og
      Regn.

Esajas 5

  1.  Jeg vil synge en Sang om min Ven, en Krlighedssang om hans
      Vingrd: Min Ven, han havde en Vingrd p en frugtbar Hj.
  2.  Han grov den, rensed den for Sten og plantede dle Ranker; han
      bygged et Vagttrn deri og huggede ogs en Perse. Men den bar
      vilde Druer, sknt han ventede Hst af dle.
  3.  Og nu, Jerusalems Borgere, Judas Mnd, skift Ret mellem mig og
      min Vingrd!
  4.  Hvad mer var at gre ved Vingrden, hvad lod jeg ugjort? Hvi bar
      den vilde Druer, sknt jeg ventede Hst af dle?
  5.  S vil jeg da lade jer vide, hvad jeg vil gre ved min Vingrd:
      Nedrive dens Hegn, s den des op, nedbryde dens Mur, s den
      trampes ned!
  6.  Jeg lgger den de; den skal ikke beskres og ikke graves, men
      gro sammen i Torn og Tidsel; og Skyerne giver jeg Pbud om ikke
      at sende den Regn.
  7.  Thi Hrskarers HERREs Vingrd er Israels Hus, og Judas Mnd er
      hans Yndlingsplantning. Han vented p Retfrd se, der kom
      Letfrd, han vented p Lov se, Skrig over Rov!

  8.  Ve dem, der fjer Hus til Hus, dem, der lgger Mark til Mark, s
      der ikke er Plads tilbage, men kun I har Landet i Eje.
  9.  Det lyder i mine rer fra Hrskarers HERRE: "For vist skal de
      mange Huse blive de, de store og smukke skal ingen bebo;
 10.  thi p ti Tnder Vinland skal hstes en Bat, af en Homers Udsd
      skal hstes en Efa.
 11.  Ve dem, der rle jager efter Drik og ud p Natten blusser af
      Vin!
 12.  Med Citre og Harper holder de Gilde, med Hndpauker, Fljter og
      Vin, men ser ikke HERRENs Gerning, har ej Syn for hans Hnders
      Vrk.
 13.  Derfor skal mit Folk fres bort, fr det ved det, dets Adel
      blive Hungerens Bytte, dets Hob vansmgte af Trst.
 14.  Derfor vokser Ddsrigets Gridskhed, det spiler sit Gab uden
      Grnse; dets Stormnd styrter derned, dets larmende, lystige
      Slng.
 15.  Mennesket bjes, og Manden ydmyges, de stolte slr jnene ned;
 16.  men Hrskarers HERRE ophjes ved Dommen, den hellige Gud bliver
      helliget ved Retfrd.
 17.  Og der gr Fr p Grs, Geder afgnaver omkomnes Tomter.
 18.  Ve dem, der trkker Straffen hid med Brdens Skagler og Syndebod
      hid som med Vognreb,
 19.  som siger: "Lad ham skynde sig, haste med sit Vrk, s vi fr
      det at se; lad Israels Helliges Rd dog komme snart, at vi kan
      kende det!"
 20.  Ve dem, der kalder ondt for godt og godt for ondt, gr Mrke til
      Lys og Lys til Mrke, gr beskt til sdt og sdt til beskt!
 21.  Ve dem, der tykkes sig vise og er kloge i egne Tanker!
 22.  Ve dem, der er Helte til at drikke Vin og vldige til at blande
      strke Drikke,
 23.  som for Gave giver den skyldige Ret og rver den skyldfri
      Retten, han har.
 24.  Derfor, som Ildens Tunge der Str og H synker sammen i Luen,
      s skal deres Rod blive rdden, deres Blomst henvejres som Stv;
      thi om Hrskarers HERRERs Lov lod de hnt og ringeagted Israels
      Helliges Ord.

 25.  S blusser da HERRENs Vrede mod hans Folk, og han udrkker
      Hnden imod det og slr det, s Bjergene sklver og Ligene
      ligger som Skarn p Gaden. Men trods alt har hans Vrede ej lagt
      sig, hans Hnd er fremdeles rakt ud.
 26.  For et Folk i det fjerne lfter han Banner og fljter det hid
      fra Jordens Ende; og se, det kommer hastigt og let.
 27.  Ingen iblandt dem er trt eller snubler, ingen blunder, og ingen
      sover; Bltet om Lnden lsnes ikke, Skoens Rem springer ikke
      op;
 28.  hvssede er dets Pile, alle dets Buer spndte; som Flint er
      Hestenes Hove, dets Vognhjul som Hvirvelvind.
 29.  Det har et Brl som en Lve, brler som unge Lver, brummende
      griber det Byttet, bjrger det, ingen kan fri det.

 30.  Men p hin Dag skal der bryde en Brummen ls imod det, som nr
      Havet brummer; og skuer det ud over Jorden, se, da er der
      Trngselsmrke, Lyset slukkes af tykke Skyer.

Esajas 6

  1.  I Kong Uzzijas Ddsr s jeg Herren sidde p en sre hj Trone,
      og hans Slb fyldte Helligdommen.
  2.  Serafer stod hos ham, hver med seks Vinger; med de to skjulte de
      Ansigtet, med de to Fdderne, og med de to flj de;
  3.  og de rbte til hverandre: "Hellig, hellig, hellig er Hrskarers
      HERRE, al Jorden er fuld af hans Herlighed!"
  4.  Og Drstolpernes Hngsler rystede ved Rbet, medens Templet
      fyldtes af Rg.

  5.  Da sagde jeg: "Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en Mand
      med urene Lber, og jeg bor i et Folk med urene Lber, og nu har
      mine jne set Kongen, Hrskarers HERRE!"
  6.  Men en af Seraferne flj hen til mig; og han havde i Hnden et
      gldende Kul, som han med en Tang havde taget fra Alteret;
  7.  det lod han rre min Mund og sagde: "Se, det har rrt dine
      Lber; din Skyld er borte, din Synd er sonet!"
  8.  S hrte jeg Herren sige: "Hvem skal jeg sende, hvem vil g Bud
      for os?" Og jeg sagde: "Her er jeg, send mig!"
  9.  Da sagde han: "G hen og sig til det folk: Hr kun, dog skal I
      intet fatte, se kun, dog skal I intet indse!
 10.  Gr Hjertet slvt p dette Folk, gr dets rer tunge, dets jne
      blinde, s det ikke kan se med jnene, ej heller hre med rene,
      ej heller fatte med Hjertet og omvende sig og lges."

 11.  Jeg spurgte: "Hvor lnge, Herre?" Og han svarede: "Til Byerne er
      de, uden Beboere, og Husene uden et Menneske, og Ager jorden
      ligger som rk!"
 12.  Og HERREN vil fjerne Menneskene, og Tomhed skal brede sig i
      Landet;
 13.  og er der endnu en Tiendedel deri, skal ogs den udryddes som en
      Terebinte eller Eg, af hvilken en Stub bliver tilbage, nr den
      fldes. Dens Stub er hellig Sd.

Esajas 7

  1.  Og det skete i de Dage da Akaz, Jotams Sn, Uzzijas Snnesn,
      var Konge i Juda, at Kong Rezin af Syrien og Remaljas Sn, kong
      Peka af Israel, drog op for at angribe Jerusalem, hvad de dog
      ikke var strke nok til.
  2.  Da det meldtes Davids Hus, at Syrerne havde lejret sig i Efraim,
      skjalv hans og hans Folks Hjerte, som Skovens Trer sklver for
      Vinden.
  3.  S sagde HERREN til Esajas: "Med din Sn Sjearjasjub" skal du g
      Akaz i Mde ved Enden af vredammens Vandledning ved Vejen til
      Blegepladsen
  4.  og sige til ham: Tag dig i Vare og hold dig i Ro! Frygt ikke og
      lad ikke dit Hjerte ngste sig for disse to rygende
      Brandstumper, for Rezins og Syriens og Remaljas Sns fnysende
      Vrede!
  5.  Fordi Syrien, Efraim og Remaljas Sn har lagt onde Rd op imod
      dig og siger:
  6.  Lad os drage op mod Juda og indjage det Skrk, lad os tilrive os
      det og gre Tabeals Sn til Konge der!
  7.  derfor, s siger den Herre HERREN: Det skal ikke lykkes; det
      skal ikke ske!
  8.  Thi Syriens Hoved er Damaskus, og Damaskus's Hoved er Rezin, og
      om fem og tresindstyve r er Efraim knust og ikke lnger et
      Folk.
  9.  Og Efraims Hoved er Samaria, og Samarias Hoved er Remaljas Sn.
      Er I ikke troende, bliver I ikke boende."
 10.  Fremdeles sagde HERREN til Akaz:
 11.  "Krv dig et Tegn af HERREN din Gud nede i Ddsriget eller oppe
      i Himmelen!"
 12.  Men Akaz svarede: "Jeg krver intet, jeg frister ikke HERREN."
 13.  Da sagde Esajas: "Hr nu, Davids Hus! Er det eder ikke nok at
      trtte Mennesker, siden I ogs trtter min Gud?
 14.  Derfor vil Herren selv give eder et Tegn: Se, Jomfruen bliver
      frugtsommelig og fder en Sn, og hun kalder ham Immanuel".
 15.  Surmlk og Vildhonning skal vre hans Fde, ved den Tid han ved
      at vrage det onde og vlge det gode;
 16.  thi fr Drengen ved at vrage det onde og vlge det gode, skal
      Landet, for hvis to Konger du gruer, vre folketomt.
 17.  Over dig, dit Folk og din Faders Hus vil Herren bringe Dage,
      hvis Lige ikke har vret, siden Efraim rev sig ls fra Juda:
      Assyrerkongen!"

 18.  P hin Dag skal HERREN fljte ad Fluerne ved Udlbet af gyptens
      Strmme og ad Bierne i Assyrien;
 19.  og de skal komme og alle til Hobe kaste sig over Dalklfter og
      Klipperevner, over hvert Tjrnekrat og hvert Vandingssted.
 20.  P hin Dag afrager Herren med en hinsides Floden lejet Ragekniv,
      Assyrerkongen, bde Hovedhret og Kroppens Hr; ja, selv Skgget
      skraber den af.
 21.  P hin Dag kan en Mand holde sig en ung Ko og et Par Fr;
 22.  og p Grund af den megen Mlk, de giver, skal han spise Sur
      mlk; thi Surmlk og Vildhonning skal enhver, der er tilbage i
      Landet, spise.
 23.  P hin Dag skal det ske, at hvert et Sted, hvor der nu er tusind
      Vinstokke, tusind Sekel Slv vrd, skal blive til Torn og
      Tidsel;
 24.  med Pil og Bue kommer man der, thi hele Landet skal blive til
      Torn og Tidsel;
 25.  og alle de Bjerge, der nu dyrkes med Hakke, skal man holde sig
      fra af Frygt for Torn og Tidsel. Det bliver Overdrev for Okser
      og trdes ned af Fr.

Esajas 8

  1.  Og HERREN sagde til mig: "Tag dig en stor Tavle og skriv derp
      med Menneskeskrift: Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov!,
  2.  Og tag mig plidelige Vidner, Prsten Urija og Zekarja,
      Jeberekjahus Sn!"
  3.  Og jeg nrmede mig Profetinden, og hun blev frugtsommelig og
      fdte en Sn. S sagde HERREN til mig: "Kald ham Hurtigt-Bytte,
      Hastigt-Rov!
  4.  Thi fr Drengen kan sige Fader og Moder, skal Rigdommene fra
      Damaskus og Byttet fra Samaria bringes til Assyrerkongen!"

  5.  Fremdeles sagde HERREN til mig:
  6.  Eftersom dette Folk lader hnt om Siloas sagte rindende Vande i
      Angst for Bezin og Remaljas Sn,
  7.  se, s lader Herren Flodens Vande, de vldige, store, oversvmme
      dem, Assyrerkongen og al hans Herlighed; over alle sine Bredder
      skal den g, trnge ud over alle sine Diger,
  8.  styrte ind i Juda, skylle over, vlte frem og n til Halsen; og
      dens udbredte Vinger skal fylde dit Land, s vidt det nr
      Immanuel!
  9.  I Folkeslag, mrk jer det med Rdsel, lyt til, alle fjerne
      Lande: Rust jer, I skal rddes, rust jer, I skal rddes.
 10.  Lg Rd op, det skal dog briste, gr Aftale, det slr dog fejl,
      thi - Immanuel!
 11.  Thi s sagde HERREN til mig, da hans Hnd greb mig med Vlde, og
      han advarede mig mod at vandre p dette Folks Vej:
 12.  Kald ikke alt Sammensvrgelse, hvad dette Folk kalder
      Sammensvrgelse, frygt ikke, hvad det frygter, og rddes ikke!
 13.  Hrskarers HERRE, ham skal I holde hellig, han skal vre eders
      Frygt, han skal vre eders Rdsel.
 14.  Han bliver en Helligdom, en Anstdssten og en Klippe til Fald
      for begge Israels Huse og en Snare og et Fangegarn for
      Jerusalems Indbyggere,
 15.  og mange iblandt dem skal snuble, falde og kvstes, fanges og
      bindes.
 16.  Bind Vidnesbyrdet til og st Segl for Lren i mine disciples
      Sind!
 17.  Jeg bier p HERREN, han, som dlger sit syn for Jakobs Hus, til
      ham str mit Hb:
 18.  Se, jeg og de Brn, HERREN gav mig, er Varsler og Tegn i Israel
      fra Hrskarers HERRE, som bor p Zions Bjerg.
 19.  Og siger de til eder: "Sg Genfrdene og nderne, som hvisker og
      mumler!" skal et Folk ikke sge sin Gud, skal man sge de dde
      for de levende?
 20.  Nej! Til Lren og Vidnesbyrdet! Sledes skal visselig de komme
      til at tale, som nu er uden Morgenrde.
 21.  Han skal vanke om i Landet, trykket og hungrig. Og nr han
      hungrer, skal han blive rasende og bande sin Konge og sin Gud.
      Vender han sig til det hje,
 22.  eller skuer han ud over Jorden, se da er der Trngsel og Mrke,
      knugende Mulm; i Blgmrke er han stdt ud.

Esajas 9

  1.  Men engang skal der ikke lnger vre Mrke i det Land, hvor der
      nu er Trngsel; i Fortiden bragte han Skndsel over Zebulons og
      Naftalis Land, Men i Fremtiden bringer han re over Vejen langs
      Sen, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Kreds.
  2.  Det Folk, som vandrer i Mrke, skal skue s stort et Lys; Lys
      strler frem over dem, som bor i Mulmets Land.
  3.  Du gr Fryden mangfoldig, Glden stor, de gldes for dit syn,
      som man gldes i Hst, ret som man jubler, nr Bytte deles.
  4.  Thi dets tunge g og Stokken til dets Ryg, dets Drivers Kp, har
      du brudt som p Midjans Dag;
  5.  ja, hver en Stvle, der tramper i Striden, og Kappen, der sles
      i Blod, skal brndes og ende som Luernes Rov.
  6.  Thi et Barn er fdt os, en Sn er os givet, p hans Skulder skal
      Herredmmet hvile; og hans Navn skal vre: Underfuld Rdgiver,
      Vldig Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste.
  7.  Stort bliver Herredmmet, endels Freden over Davids Trone og
      over hans Rige, at det m grundes og fstnes ved Ret og Retfrd
      fra nu og til evig Tid. Hrskarers HERREs Nidkrhed gr det.

  8.  Et Ord sender Herren mod Jakob, i Israel slr det ned;
  9.  alt Folket fr det at kende, Efraim og Samarias Borgere. Thi de
      siger i Hovmod og Hjertets Stolthed:
 10.  "Teglsten faldt, vi bygger med Kvader, Morbrtrer blev fldet,
      vi fr Cedre i Stedet!"
 11.  Da rejser HERREN dets Uvenner mod det og gger dets Fjender op,
 12.  Syrerne forfra, Filisterne bagfra, de der Israel med opspilet
      Gab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hnd er
      fremdeles rakt ud.
 13.  Men til ham, der slr det, vender Folket ej om, de, sger ej
      Hrskarers HERRE.
 14.  Da hugger HERREN Hoved og Hale af Israel, Palme og Siv p en
      eneste Dag.
 15.  Den ldste og agtede er Hoved, Lgnprofeten er Hale.
 16.  De ledende i dette Folk leder vild, og de, der ledes, opsluges.
 17.  Derfor gldes ej Herren ved dets unge Mnd, har ej Medynk med
      dets faderlse og Enker. Thi alle er Niddinger og Ugerningsmnd,
      og hver en Mund taler Drskab. Men trods alt har hans Vrede ej
      lagt sig, hans Hnd er fremdeles rakt ud.
 18.  Thi Gudlshed brnder som Ild, fortrer Torn og Tidsel, stter
      Ild p det ttte Krat, s det hvirvler op i Rg.
 19.  Ved Hrskarers HERREs Vrede str Landet i Brand, og Folket
      bliver som Fde for Ilden; de skner ikke hverandre.
 20.  Man snapper til hjre og hungrer, der om sig til venstre og
      mttes dog ej. Hver der sin Nstes Kd,
 21.  Manasse Efraim, Efraim Manasse, og de overfalder Juda sammen.
      Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hnd er fremdeles
      rakt ud.

Esajas 10

  1.  Ve dem, der giver Ulykkeslove og ivrigt frer Uret til Bogs
  2.  for at trnge de ringe fra Retten og rve de armes Ret i mit
      Folk, at Enker kan blive deres Bytte og faderlse kan plyndres.
  3.  Hvad gr I p Straffens Dag, nr Undergang kommer fra det
      fjerne? Til hvem vil I ty om Hjlp, hvor gemmer I da eders
      Rigdom?
  4.  Enten m I knle blandt Fanger, eller ogs falde p Valen! Men
      trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Hnd er fremdeles
      rakt ud.
  5.  Ve Assur, min Harmes Kp, min Vrede er Stokken i hans Hnd.
  6.  Jeg sender ham mod et vanhelligt Folk, opbyder ham mod min
      Vredes, Folk til at gre Bytte og rve og trampe det ned som
      Skarn p Gaden.
  7.  Men han, han mener det ej s, hans Hjerte tnker ej s. Nej, at
      delgge, det er hans Attr, at udrydde Folk, ikke f.
  8.  Thi han siger: "Er ej mine Hvedsmnd Konger til Hobe?
  9.  Gik det ej Kalno som Karkemisj, mon ikke Hamat som Arpad,
      Samaria som Damaskus?
 10.  Som min Hnd fandt hen til Afgudernes Riger, der dog havde flere
      Gudebilleder end Jerusalem og Samaria
 11.  mon jeg da ikke skal handle med Jerusalem og dets Gudebilleder,
      som jeg handlede med Samaria og dets Afguder?"
 12.  Men nr Herren fuldbyrder alt sit Vrk p Zions Bjerg og i
      Jerusalem, vil jeg hjemsge Assyrerkongens Hjertes Hovmodsfrugt
      og hans jnes trodsige Pral,
 13.  fordi han siger: "Med min, strke Hnd greb jeg ind, med min
      Visdom, thi jeg er klog. Jeg flyttede Folkeslags Grnser og rev
      deres Skatte til mig, stdte Folk fra Tronen i Almagt;
 14.  min Hnd fandt til Folkenes Rigdom som hen til en Fuglerede; som
      man sanker forladte g, har jeg sanket den vide Jord, og ingen
      rrte en Vinge, bnede Nbbet og peb."
 15.  Mon ksen bryster sig mod den, som hugger, gr Saven sig til mod
      den, som saver? Som om Kppen kan svinge den, der lfter den,
      Stokken lfte, hvad ikke er Tr!
 16.  Derfor sender Herren Hrskarers HERRE, Svindsot i hans Fedme, og
      under hans Herlighed luer en Lue som luende Ild;
 17.  Israels Lys bliver til Ild og dets Hellige til en Flamme, og den
      brnder og fortrer hans Tidsel og Torn p een Dag;
 18.  hans Skovs og Frugthaves Herlighed skal den rydde Rub og Stub,
      og han bliver som en syg, der hentres.
 19.  De Trer, som levnes i hans Skov, bliver det let at tlle; et
      Barn kan skrive dem op.

 20.  P hin Dag skal Israels Rest og det, som undslipper af Jakobs
      Hus, ikke mere sttte sig til den, der slr det, men til HERREN,
      Israels Hellige, i Sandhed.
 21.  En Rest skal omvende sig, Jakobs Rest, til den vldige Gud.
 22.  Thi var end dit Folk som Sandet ved Havet, Israel, kun en Rest
      deraf skal omvende sig. delggelse er fastslet, og med
      Retfrdighed vlter den frem;
 23.  thi delggelse og fastslet Rd fuldbyrder Herren, Hrskarers
      HERRE, over al Jorden.

 24.  Derfor, s siger Herren, Hrskarers HERRE: Frygt ikke, mit Folk,
      som bor i Zion, for Assyrien, nr det slr dig med Kppen og
      lfter sin Stok imod dig som fordum gypten!
 25.  Thi end om en fje Stund er Vreden ovre, og min Harme vender sig
      til deres Fordrv.
 26.  S svinger Hrskarers HERRE Svben imod det, som da Midjan blev
      slet ved Orebs Klippe; hans Stok er udrakt imod Havet, og han
      lfter den som fordum mod gypten.
 27.  P hin Dag tager han Byrden af din Skulder og get af din Nakke,
      ja, get brister for Fedme.

 28.  Han rykker mod Ajjat, drager uden om Migron, i Mikmas lader han
      Trosset blive;
 29.  de gr over Passet: "I Geba holder vi Natterast!" Rama ryster,
      Sauls Gibea flyr.
 30.  Skrig hjt, Gallims Datter! Lyt til, Lajsja! Stem i, Anatot!
 31.  Madmena flyr, Gebims Folk bjrger deres Gods.
 32.  Endnu i Dag str han i Nob; han svinger Hnden mod Zions Datters
      Bjerg, Jerusalems Hj -
 33.  Se, Herren, Hrskarers HERRE, afhugger hans Grene med Gru; de
      knejsende Stammer fldes, de stolte Trer m segne.
 34.  Med Jernet gr han lyst i Skovens Tykning, og Libanon falder for
      den Herlige.

Esajas 11

  1.  Men der skyder en Kvist af Isajs Stub, et Skud gror frem af hans
      Rod;
  2.  og HERRENs nd skal hvile over ham, Visdoms og Forstands nd,
      Rds og Styrkes nd, HERRENs Kundskabs og Frygts nd.
  3.  Hans Hu str til HERRENs Frygt; han dmmer ej efter, hvad jnene
      ser, sknner ej efter, hvad rene hrer.
  4.  Han dmmer de ringe med Retfrd, flder redelig Dom over Landets
      arme. Voldsmanden slr han med Mundens Ris, gudlse drber han
      med Lbernes nde.
  5.  Og Retfrd er Bltet, han har om sin Lnd, Trofasthed Hofternes
      Blte.
  6.  Og Ulven skal g hos Lammet, Panteren hvile hos Kiddet, Kalven
      og Unglven grsse sammen, dem driver en lille Dreng.
  7.  Kvien og Bjrnen bliver Venner, deres Unger ligger Side om Side,
      og Lven der Str som Oksen;
  8.  den spde skal lege ved glens Hul, den afvante rkke sin Hnd
      til Giftslangens Rede.
  9.  Der gres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland;
      thi Landet er fuldt af HERRENs Kundskab, som Vandene dkker
      Havets Bund.
 10.  P hin Dag skal Hedningerne sge til Isajs Rodskud, der str som
      et Banner for Folkeslagene, og hans Bolig skal vre herlig.

 11.  P hin Dag skal Herren atter udrkke sin Hnd for at vinde, hvad
      der er til Rest af hans Folk, fra Assur og fra gypten, fra
      Patros, tiopien og Elam, fra Sinear, Hamat og Havets Strande.
 12.  For Folkene rejser han Banner, samler Israels bortdrevne Mnd,
      sanker Judas spredte Kvinder fra Verdens fire Hjrner.
 13.  Efraims Skinsyge viger, og Judas Avind svinder; Efraim er ikke
      skinsygt p Juda, og Juda brer ej Avind mod Efraim.
 14.  I Vest slr de ned p Filisternes Skulder, sammen plyndrer de
      stens Snner, mod Edom og Moab rkker de Hnden, Ammons Snner
      lyder dem.
 15.  HERREN udtrrer gypterhavets Vig og svinger Hnden mod Floden i
      sin nds Vlde; han klver den i syv Bkke, s man kan g over
      med Sko;
 16.  der bliver en banet Vej for dem af hans Folk, som levnes fra
      Assyrien, sledes som der var for Israel, da det drog op fra
      gypten.

Esajas 12

  1.  P hin Dag skal du sige: Jeg takker dig, HERRE, thi du vrededes
      p mig; men din Vrede svandt, og du trstede mig.
  2.  Se, Gud er min Frelse, jeg er trstig og uden Frygt; thi HERREN
      er min Styrke og min Lovsang, og han blev mig til Frelse.
  3.  I skal se Vand med Glde af Frelsens Kilder
  4.  og sige p hin Dag: Tak HERREN, pkald hans Navn, gr hans
      Gerninger kendt blandt Folkene, kundgr, at hans Navn er hjt!
  5.  Lovsyng HERREN, thi stort har han vet,lad det blive kendt p
      den vide Jord!
  6.  Bryd ud i Fryderb, Zions Beboere, thi stor i eders Midte er
      Israels Hellige!

Esajas 13

  1.  Et Udsagn om Babel, som Esajas, Amoz's Sn skuede:
  2.  Rejs Banner p et ngent Bjerg, rb ogs til dem, vink, s de
      drager igennem Fyrsternes Porte!
  3.  Jeg har opbudt min viede Hr til at tjene min Vrede og kaldt
      mine Helte hid, de jublende, stolte.
  4.  Hr i Bjergene Larm som af talrigt Krigsfolk, hr, hvor det
      buldrer af Riger, af samlede Folk! Hrskarers HERRE er ved at
      mnstre sin Krigshr.
  5.  De kommer fra fjerne Egne, fra Himlens Grnse, HERREN og hans
      Vredes Vrktj for at hrge al Jorden.
  6.  Jamrer, thi HERRENs Dag er nr, den kommer som Vold fra den
      Vldige.
  7.  Derfor slappes hver Hnd, hvert Menneskehjerte smelter,
  8.  de rddes, gribes af Veer og Smerter, vnder sig som fdende
      Kvinde; de stirrer i Angst p hverandre med blussende rde
      Kinder.
  9.  Se, HERRENs Dag kommer, grum, med Harme og brndende Vrede;
      Jorden gr den til rk og rydder dens Synder bort.
 10.  Thi Himlens Stjerner og Billeder udsfrler ej deres Lys, mrk
      rinder Solen op, og Mnen skinner ikke.
 11.  Jeg hjemsger Jorden for dens Ondskab, de gudlse for deres
      Brde, gr Ende p frkkes Overmod, bjer Voldsmnds Hovmod.
 12.  En Mand gr jeg sjldnere end Guld og et Menneske end Ofirs
      Guld.
 13.  Derfor bver Himlen, og Jorden flytter sig sklvende ved
      Hrskarers HERREs Harme p hans brndende Vredes Dag.
 14.  Og som en skrmt Gazel, som Fr, der ej holdes i Flok, skal hver
      sge hjem til sit Folk, og hver skal fly til sit Land.
 15.  Enhver, der indhentes, spiddes, enhver, der gribes, falder for
      Svrdet;
 16.  deres spde knuses for deres jne, Husene plyndres, Kvinderne
      skndes.
 17.  Se, imod dem rejser jeg Mederne, som agter Slv for intet og ej
      regner Guld for noget.
 18.  Deres Buer flder de unge, Livsfrugt skner de ej, med Brn har
      deres jne ej Medynk.
 19.  Det gr med Babel, Rigernes Krone, Kaldernes stolte Pryd, som
      dengang Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra.
 20.  Det skal aldrig i Evighed bebos, ej bebygges fra Slgt til
      Slgt; der telter Araberen ikke, der lejrer Hyrder sig ej;
 21.  men Vildkatte lejrer sig der, og Husene fyldes med Ugler; der
      holder Strudsene til, og Bukketroldene springer;
 22.  Sjakaler tuder i Borgene, Hyner i de yppige Slotte. Dets Time
      stunder nu til, dets Dage bliver ej mange.

Esajas 14

  1.  Thi HERREN forbarmer sig over Jakob og udvlger atter Israel.
      Han lader dem fste Bo i deres eget Land, og fremmede skal
      slutte sig til dem og fjes til Jakobs Hus.
  2.  Folkeslag skal tage dem og bringe dem hjem igen; og Israels Hus
      skal i HERRENs Land tage Folkeslagene i Eje som Trlle og
      Trlkvinder; de skal gre dem til Fanger, hvis Fanger de var, og
      herske over deres Bdler.
  3.  P den Dag HERREN giver dig Hvile for din Mje og Uro og for den
      hrde Trldom, der lagdes p dig,

  4.  skal du istemme denne Spottevise om Babels Konge: Hvor er dog
      Bdlen stille, Tvangshuset tyst!
  5.  HERREN har brudt de gudlses Stok, Herskernes Kp,
  6.  som slog i Vrede Folkeslag, Slag i Slag, og tvang i Harme Folk
      med sknselsls Tvang.
  7.  Al Jorden har Fred og Ro, bryder ud i Jubel;
  8.  selv Cypresserne glder sig over dig, Libanons Cedre: "Siden dit
      Fald kommer ingen op for at flde os!"
  9.  Ddsriget nedentil stormer dig heftigt i Mde, vkker for din
      Skyld Ddninger, al Jordens store, jager alle Folkenes Konger op
      fra Tronen;
 10.  de tager alle til Orde og siger til dig: "Ogs du blev kraftls
      som vi, du blev vor Lige!"
 11.  Til Ddsriget sendtes din Hjhed, dine Harpers Brus, dit Leje er
      redt med Rddenskab, dit Tppe er Orme.
 12.  Nej, at du faldt fra Himlen; du strlende Morgenstjerne, fldet
      og kastet til Jorden, du Folkebetvinger!
 13.  Du, som sagde. i Hjertet: "Jeg stormer Himlen, rejser min, Trone
      deroppe over Guds Stjerner, tager Sde p Stvnets Bjerg i
      yderste Nord,
 14.  stiger op over Skyernes Hjder, den Hjeste lig" -
 15.  ja, ned i Ddsriget styrtes du, nederst i Hulen!
 16.  Ser man dig, stirrer man p dig med undrende Blikke: "Er det
      ham, som fik Jorden til at bve, Riger til at sklve,
 17.  ham, som gjorde Verden til rk og jvnede Byer, ikke gav
      Fangerne fri til at drage mod Hjemmet?"
 18.  Folkenes Konger hviler med re hver i sit Hus,
 19.  men du er slngt hen uden Grav som et usseligt Foster, dkket af
      faldne, slagne med Svrd og kastet i Stenbruddets Hul som et
      nedtrdt dsel.
 20.  I Graven samles du ikke med dine Fdre, fordi du dte dit Land
      og drbte dit Folk. Ugerningsmndenes Afkom skal aldrig nvnes.
 21.  Bered hans Snner et Blodbad for Faderens Brde! De skal ikke
      st op og indtage Jorden og fylde Verden med Sfder.
 22.  Jeg str op imod dem, lyder det fra Hrskarers HERRE, og
      udrydder af Babel Navn og Rest, Skud og Spire, lyder det fra
      HERREN;
 23.  jeg gr det til Rrdrummers Eje og til side Sumpe; jeg fejer det
      bort med Undergangens Kost, lyder det fra Hrskarers HERRE.

 24.  Hrskarers HERRE har svoret sledes: Visselig, som jeg har tnkt
      det, s skal det ske, og som jeg satte mig for, s str det
      fast:
 25.  Jeg knuser Assur i mit Land, ned tramper ham p mine Bjerge,
      hans g skal vige fra dem, hans Byrde skal vige fra dets
      Skuldre.
 26.  Det er, hvad jeg satte mig for imod al Jorden, det er den Hnd,
      som er udrakt mod alle Folk.
 27.  Thi Hrskarers HERREs Rd, hvo kuldkaster det? Hans udrakte
      Hnd, hvo tvinger vel den tilbage?
 28.  I Kong Akaz's Ddsr kom dette Udsagn:
 29.  Gld dig ej, hele Filisterland, at kppen, der slog dig, er
      brudt! Thi af Slangerod kommer en gle, dens frugt er en
      flyvende Drage.
 30.  P min Vang skal de ringe grsse de fattige lejre sig trygt; men
      jeg drber dit Afkom ved Sult; hvad der levnes, slr jeg ihjel.
 31.  Hyl, Port, skrig, By, Angst gribe dig, hele Filisterland! Thi
      nordenfra kommer Rg, i Fjendeskaren nler ingen.
 32.  Og hvad skal der svares Folkets Sendebud? At HERREN har
      grundfstet Zion, og de arme i hans Folk sger Tilflugt der.

Esajas 15

  1.  Et udsagn om Moab. Ak, Ar lgges de ved Nat, det er ude med
      Moab, Kir lgges de ved Nat, det er ude med Moab.
  2.  Dibons Datter gr op p Hje for at grde, oppe p Nebo og
      Medeba jamrer Moab; hvert et Hoved er skaldet, alt skg skret
      af,
  3.  p Gader og oppe p Tage brer de Sk, p Torvene jamrer de
      alle, oplst i Grd.
  4.  Hesjbon og El'ale skriger, det hres til Jahaz. Derfor sklver
      Moabs Lnder, dets Sjl er i Vnde.
  5.  Hjertet skriger i Moab, man flygter til Zoar, til
      Eglat-Sjelisjija. Ak, grdende stiger de op ad Luthiths
      Skrning, undervejs til Horonajim oplfter de Jammerskrig;
  6.  Nimrims Vande bliver demarker, thi Grsset visner, Grnsvret
      svinder, Grnt er der ikke.
  7.  Derfor slber de Godset, de vandt, deres hengemte Ting over
      Vidjebkken.
  8.  Ak, Ndrbet omspnder Moabs Land, dets Jamren nr til Eglajim
      og Be'er-Elim;
  9.  thi Dimons Vand er fuldt af Blod. Men jeg sender endnu mer over
      Dimon: en Lve over Moabs undslupne, Landets Rest.

Esajas 16

  1.  Landets Herrer sender en Gave fra Sela gennem rknen til Zions
      Datters Bjerg.
  2.  Og ret som flagrende Fugle, som en opskrmt Rede er Moabs Dtre
      ved Arnons Vadesteder.
  3.  "Kom med et Rd, gr Ende derp, lad din Skygge blive som Natten
      ved hjlys Dag, skjul de bortdrevne, rb ej de flyende!
  4.  Giv Moabs bortdrevne Tilhold hos dig, vr dem et Skjul for den,
      som hrger! Er frst Voldsmanden borte, delggelsen omme,
      Undertrykkeren ude af Landet.
  5.  skal en Trone rejses med Mildhed, og p den skal sidde en Dommer
      med Trofasthed i Davids Telt, ivrig for Ret og vet i Retfrd."
  6.  "Vi har hrt om Moabs Hovmod, det sre store, dets Overmod,
      Hovmod og Frkhed, dets tomme Snak."
  7.  Derfor jamrer Moab over Moab, alle jamrer; Kir-Haresets
      Rosinkager sukker de snderknust over.
  8.  Thi visne er Hesjbons Marker, Sibmas Vinstok, hvis Druer slog
      Folkenes Herrer til Jorden; den nede Ja'zer, famled gennem
      rkenen, dens Ranker bredte sig, overskred Havet.
  9.  Derfor grder jeg Ja'zers Grd over Sibmas Vinstok, vder med
      min Tre Hesjbon, og El'ale; thi et Vinperserrb slog ned p,din
      Frugt og din Hst,
 10.  fra Frugthaver svandt bde Glde og Jubel; i Vingrde jubles der
      ikke, der lyder ej Rb, i Karrene trampes ej Vin, Vinperserrbet
      er tystnet.
 11.  Derfor bver mit Indre som Citren for Moab, mit Hjerte for
      Kir-Heres.
 12.  Og nr Moab viser sig p Offerhjen, nr det gr sig Mje og
      kommer til sin Helligdom for at bede, udretter det intet.

 13.  Det er Ordet, HERREN fordum talede til Moab.
 14.  Men nu siger HERREN: Om tre r, som Daglejeren regner ret, skal
      Moabs Herlighed vanres med al den store larmende Hob.  Resten
      bliver lille, ringe og afmgtig.

Esajas 17

  1.  Et Udsagn om Damaskus. Se, Damaskus gr ud af Byernes Tal og
      bliver til Sten og Grus;
  2.  dets Stder forlades for evigt og bliver Hjordes Eje; de lejrer
      sig uden at skrmmes.
  3.  Det er ude med Efraims Vrn, Damaskus's Kongedmme, Arams Rest;
      det gr dem som Israels Snners Herlighed, lyder det fra
      Hrskarers HERRE.
  4.  Og det skal ske p hin Dag: Ringe bliver Jakobs Herlighed,
      Huldet p hans Krop svinder hen;
  5.  det skal g som nr Hstkarlen griber om Korn og hans Arm skrer
      Aksene af, det skal g, som nr Aksene samles i Refaims Dal.
  6.  En Efterslt levnes deraf, som nr Olietrets Frugt sls ned, to
      tre Br verst i Kronen, fire fem p Frugttrets Grene, s lyder
      det fra HERREN, Israels Gud.
  7.  P hin Dag skal Menneskene se hen til deres Skaber, og deres
      jne skal skue hen til Israels Hellige;
  8.  og de skal ikke se hen til Altrene, deres Hnders Vrk, eller
      skue hen til, hvad deres Fingre har lavet, hverken til
      Asjerasttterne eller Solsttterne.
  9.  P hin Dag ligger dine Byer forladt som de Tomter, Hivviter og
      Amoriter forlod for Israels Brn; og Landet skal blive en rk.
 10.  Thi du glemte din Frelses Gud, slog din Tilflugtsklippe af
      Tanke. Derfor planter du yndige Plantninger og stter fremmede
      Skud;
 11.  hver Dag fr du din Plantning i Vkst, hver Morgen dit Skud i
      Blomst - indtil Hsten p Sotens, den ulgelige Smertes Dag.
 12.  Hr Bulder af mange Folkeslag! De buldrer som Havets Bulder.
      Drn af Folkefrd! De drner som vldige Vandes Drn.

 13.  Folkefrdene drner som Drnet af mange Vande. Men truer han ad
      dem, flygter de bort, vejres hen som Avner p Bjerge for Vinden,
      som hvirvlende Lv for Stormen.
 14.  Ved Aftenstid kommer Rdsel; fr Morgen gryr, er de borte. Det
      er vore Plyndreres Del, det er vore Ransmnds Lov

Esajas 18

  1.  Hr Land med de surrende Vinger hinsides tiopiens Strmme,
  2.  du, som sender Bud over Havet i Bde af Siv p Vandspejlet: G,
      I hastige Bud, til det ranke, glinsende Folk, til Folket, som
      frygtes s vide, Kraftens og Sejrens Folk, hvis Land
      gennemstrmmes af Floder.
  3.  Alle I Jorderigs Folk, som bygger p Jord: Rejses Banner p
      Bjerge, s se, nr der stdes i Horn, s hr!
  4.  Thi s sagde HERREN til mig: "Rolig ser jeg til fra mit Sde som
      gldende Luft i Solskin, som Dugsky i Hstens Tid."
  5.  Thi fr Hst, nr Blomstring er endt, nr Blomst stter modnende
      Drue, afskrer han Rankerne med Knive, og Skuddene kapper han
      bort.
  6.  De gives alle til Bjergenes Fugle og Jordens Dyr, om Somren Fde
      for Fugle, om Vintren for al Jordens Dyr.

  7.  Til hin Tid skal der bringes Hrskarers HERRE Gave fra et rankt
      og glinsende Folk, et Folk, som frygtes s vide, Kraftens og
      Sejrens Folk, hvis Land gennemstrmmes af Floder, til Stedet,
      hvor Hrskarers HERREs Navn bor, til Zions Bjerg.

Esajas 19

  1.  Et Udsagn om gypten. Se, HERREN farer p letten Sky og kommer
      til gypten; gyptens Guder bver for ham, gyptens Hjerte
      smelter i Brystet.
  2.  Jeg hidser gypten mod gypten, s de kmper Broder mod Broder,
      Ven mod Ven, By mod By, Rige mod Rige.
  3.  gyptens Forstand str stille, dets Rd gr jeg til intet, s de
      sger Guder og Manere, Genfrd og nder.
  4.  Jeg giver gypten hen i en hrdhjertet Herres Hnd, en
      Voldskonge bliver deres Hersker, s lyder det fra Herren,
      Hrskarers HERRE.
  5.  Vandet i Floden svinder, Strmmen bliver sid og tr;
  6.  Strmmene udspreder Stank, gyptens Floder svinder og trres;
      Rr og Siv visner hen,
  7.  alt Grsset ved Nilbredden dr, al Sd ved Nilen hentrres,
      svinder og er ikke mere.
  8.  Fiskerne sukker og srger, alle, som meder i Nilen; de, som,
      stter Garn i Vandet, gribes af Modlshed.
  9.  Til Skamme er de, som vver Linned, Heglersker og de, som vver
      Byssus;
 10.  Spinderne er snderknust, hver Daglejer srger bittert.
 11.  Kun Drer er Zoans verster, Faraos viseste Rdmnd s dumt et
      Rd. Hvor kan I sige til Farao: "Jeg er en tling af Vismnd,
      tling af Fortidens Konger?"
 12.  Ja, hvor er nu dine Vismnd? Lad dem dog kundgre dig og lade
      dig vide, hvad Hrskarers HERRE har for mod gypten!
 13.  Hans Fyrster blev Drer: Fyrster i Nof blev Tber. gypten er
      bragt til at rave af Stammernes Hjrnesten.
 14.  I dets Indre har HERREN udgydt Svimmelheds nd; gypten fik de
      til at rave i al dets Id, som den drukne raver i sit Spy.
 15.  For gypten lykkes intet, hverken for Hoved eller Hale, Palme
      eller Siv.

 16.  P hin Dag skal gypten blive som Kvinder; det skal ngstes og
      grue for Hrskarers HERREs svungne Hnd, som han svinger imod
      det.
 17.  Judas Land bliver gypten en Rdsel; hver Gang nogen minder dem
      derom, gribes de af Angst for, hvad Hrskarers HERRE har for
      imod det.
 18.  P hin Dag skal fem Byer i gypten tale Kana'ans Tungeml og
      svrge ved Hrskarers HERRE; en af dem skal kaldes Ir-Haheres.
 19.  P hin Dag skal HERREN have et Alter midt i gypten og en
      Stensttte ved dets Grnse.
 20.  Det skal vre Tegn og Vidne for Hrskarers HERRE i gypten; nr
      de rber til HERREN over dem, som mishandler dem, vil han sende
      dem en Frelser; han skal stride og udfri dem.
 21.  Da skal HERREN give sig til Kende for gypten, gypterne skal
      lre HERREN at kende p hin Dag; de skal bringe Slagtoffer og
      Afgrdeoffer og gre Lfter til HERREN og indfri dem.
 22.  HERREN skal sl gypten, sl og lge; og nr de omvender sig til
      HERREN, bnhrer han dem og lger dem.
 23.  P hin Dag skal der g en banet Vej fra gypten til Assyrien, og
      Assyrien skal komme til gypten og gypten til Assyrien, og
      gypten skal tjene Herren sammen med Assyrien.
 24.  P hin Dag skal Israel selvtredje, sammen med gypten og
      Assyrien, vre en Velsignelse midt p Jorden,
 25.  som Hrskarers HERRE velsigner med de Ord: "Velsignet vre
      gypten, mit Folk, og Assyrien, mine Hnders Vrk, og Israel,
      min Arvelod!"

Esajas 20

  1.  I det r Tartan kom til Asdod, dengang Assyrerkongen Sargon
      sendte ham og han angreb Asdod og indtog det,
  2.  p den Tid talede HERREN ved Esajas, Amoz's Sn, sledes: "G
      hen og ls Srgekldet af dine Lnder og drag Skoene af dine
      Fdder!" Og han gjorde sledes og gik ngen og barfodet.
  3.  S sagde HERREN: "Som min Tjener Esajas i trende r har vandret
      ngen og barfodet som Tegn og Varsel mod gypten og tiopien,
  4.  sledes skal Assyrerkongen slbe fangne gyptere og bortfrte
      tiopere med sig, unge og gamle, ngne og barfodede, med blottet
      Bag til Skndsel fr gypten."
  5.  Da skal de forfrdes og blues over tiopien, som de s hen til,
      og over gypten, som var deres Stolthed
  6.  Og de, som bor p denne Strand, skal p hin Dag sige: "Se,
      sledes gik det med den, vi s hen til, til hvem vi tyede om
      Hjlp for at frelses fra Assyrerkongen; hvor skal da vi kunne
      undslippe!"

Esajas 21

  1.  Et Udsagn om Havrknen. Som hvirvlende Storme, der jager i
      Sydlandet, kommer det fra rkenen, det grufulde Land
  2.  S svart et Syn blev mig meldt: "Ransmnd raner, Hrmnd hrger!
      Frem, Elamiter! Til Belejring, Meder! Alle Suk gr jeg Ende p!"
  3.  Derfor fyldes mine Lnder af Sklven, jeg gribes af Veer som,
      fdende Kvinde, dv af Svimmelhed, blind af Skrk,
  4.  mit Hjerte forvirres, Gru falder p mig; Skumringen, jeg elsker,
      bliver mig til Angst.
  5.  Bordet dkkes, Hynder bredes, man spiser og drikker, "Op I
      Fyrster, salv eders Skjolde!"
  6.  Thi s sagde Herren til mig: "G hen og stil Vgteren ud! Hvad
      han fr at se, skal han melde.
  7.  Og ser han Ryttere, et Par komme ridende, en Rytter p sel, en
      Rytter p Kamel, da skal han lytte, ja lytte spndt!"
  8.  Og han rbte: "Se, o Herre, p Varden str jeg bestandig, Dagen
      lang, og p min Vagtpost str jeg trolig
  9.  Nat efter Nat!" Men se, da kom der ridende Mnd, et Par kom
      ridende; de rbte: "Faldet, faldet er Babel, han knuste alle
      dets Guder i Stvet!"
 10.  Mit knuste, mit trskede Folk! Hvad jeg, har hrt fra Hrskarers
      HERRE, fra Israels Gud, det melder jeg eder.

 11.  Et Udsagn om Duma. Der rbes til mig fra Se'ir: "Vgter, hvordan
      skrider Natten, Vgter, hvordan skrider Natten?"
 12.  Vgteren svarer: "Morgen kommer, men ogs Nat! Vil I sprge, s
      sprg! Kom kun igen!"

 13.  Et Udsagn: "I demarken". Sg Nattely i demarkens Krat, I
      Dedans Karavaner! 14 Bring de trstige Vand i Mde, I, som bor i
      Temas Land, md de flyende med Brd!
 15.  Thi de er p Flugt for Svrd, p Flugt for det dragne Svrd, p
      Flugt for den spndte Bue, p Flugt for Krigens Tynge.

 16.  Thi s sagde Herren til mig:"Et r endnu, som Daglejeren regner
      ret, og det er ude med al Kedars Herlighed.
 17.  Resten af Kedars Heltes Buer skal vre ringe, s sandt HERREN,
      Israels Gud, har talet."

Esajas 22

  1.  Et Udsagn: "Synernes Dal". Hvad tnker du p, siden alle stiger
      op p Tagene,
  2.  du larmende, stjende By, du jublende Stad? Dine slagne er vel
      ikke svrdslagne, dde i Krig!
  3.  Alle dine Hvdinger flygted, flyed langt bort, alle dine Helte,
      vbnet med Buer, blev fanget.
  4.  Derfor siger jeg: G fra mig, lad mig grde bittert, trng ej p
      for at trste mig over, at mit Folk er lagt de!
  5.  Thi en Dag, da man, rddes, trdes og trnges, har Herren,
      Hrskarers HERRE, til Rede! I Synernes Dal brdes Mure ned, mod
      Bjerget hrtes Skrig;
  6.  Elam lftede Koggeret, Aram satte sig til Hest, Kir tog
      Skjoldene ud;
  7.  og de bedste iblandt dine Dale fyldtes med Vogne og Heste, lige
      til Porten stod de.
  8.  Han borttog Judas Vrn. P den Dag s I hen til Skovhusets
      Rustkammer,
  9.  og I s, hvor mange Revner der var i Davidsbyen. I samlede
      Nedredammens Vand,
 10.  gik Jerusalems Huse igennem og rev Husene ned for at gre Muren
      strk.
 11.  I gravede mellem de to Mure en Fordybning til den gamle Dams
      Vand. Men til ham, der virked det, skued I ikke, s ej hen til
      ham, som beredte det for lngst.
 12.  P hin Dag kaldte Herren, Hrskarers HERRE, til Grd og Sorg,
      til Hovedragning og Sk.
 13.  Men se, der er Fryd og Glde, man slr Okser ned, slagter Fr,
      der Kd og fr Vin at drikke: "Lad os de og drikke, thi i
      Morgen dr vi!"
 14.  Men Hrskarers HERRE benbared for mit re: "Den Synd," siger
      Herren, Hrskarers HERRE, "fr I ikke sonet, frend I dr!"

 15.  S siger Herren, Hrskarers HERRE: G hen og sig til denne
      Foged, Slotshvedsmanden Sjebna:
 16.  Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din
      Grav, udhugger dig en Grav hjt oppe, huler dig en Bolig i
      Klippen!
 17.  Se, HERREN slynger dig bort og bjer dig sammen, du stolte,
 18.  han knytter dig sammen til et Knytte og kaster dig ud i et
      vidtstrakt Land! Der skal du d, der din resvogn komme, du
      Skndsel for din Herres Hus!
 19.  Jeg stder dig bort fra din Stilling og styrter dig fra din
      Post.
 20.  Men p hin Dag kalder jeg min Tjener Eljakim, Hilkijas Sn,
 21.  og iklder ham din Kjortel, omgjorder ham med dit Blte og
      lgger din Myndighed i hans Hnd. Han skal blive en Fader for
      Jerusalems Indbyggere og Judas Hus.
 22.  Jeg lgger Nglen til Davids Hus p hans Skulder; nr han lukker
      op, skal ingen lukke i, og nr han lukker i, skal ingen lukke
      op,
 23.  Jeg fster ham som en Nagle p et sikkert Sted, og han skal
      blive til Hder for sit Fdrenehus.
 24.  Men hnger hans Fdrenehus's hele Vgt sig p ham, Skud og
      Vildskud, alle Smkar, fra Fadene til alle Krukkerne,
 25.  s skal det ske p den Dag, lyder det fra Hrskarers HERRE, at
      Naglen, der var fstet p et sikkert Sted, giver efter, rives ud
      og falder ned, og hele Vgten, som hnger derp, skal sls
      snder. Thi HERREN har talet!

Esajas 23

  1.  Et Udsagn om Tyrus. Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fstning er i
      Grus! De fr det at vide p Vejen fra Kyperns Land.
  2.  Det er ude med Kystlandets Folk, med Zidons Kbmnd, hvis
      Sendebud for over Havet,
  3.  de mange Vande, hvis Indkomst var Sjihors Sd, hvis Vinding
      Alverdens Varer.
  4.  Skam f du, Zidon, thi Havet siger: "Jeg har ikke haft Veer, jeg
      fdte ikke, ej har jeg fostret Ynglinge, opfdt Jomfruer!"
  5.  Nr Rygtet nr gypten, sklver de ved Rygtet om Tyrus. 6 Drag
      over til Tarsis og jamrer, I Kystlandets Folk!
  7.  Er det eders jublende By fra Urtids Dage, hvis Fdder frte den
      viden om som Gst?
  8.  Hvo satte sig dette for mod det kronede Tyrus, hvis Kbmnd var
      Fyrster, hvis Krmmere Jordens Adel?
  9.  Det gjorde Hrskarers HERRE for at vanre Hovmod, sknde al
      Stolthed, al Jordens Adel.
 10.  Grd, I Tarsisskibe, Havn er der ikke mer!
 11.  Han udrakte Hnden mod Havet, rystede Riger, HERREN samled Folk
      for at jvne Kana'ans Fstninger.
 12.  Han sagde: "Aldrig mer skal du juble, du voldtagne Jomfru,
      Zidons Datter! St op, drag over til Kypern, selv der skal du ej
      finde Hvile!"
 13.  Se til Kyprioternes Land! Sfarere grunded det Folk; de rejste
      dets Vagttrne, Byer og Borge. Han gjorde det til en Ruinhob.
 14.  Jamrer, I Tarsisskibe, eders Fstning er i Grus!

 15.  P hin Dag skal Tyrus g ad Glemme i halvfjerdsindstyve r, som
      i een Konges Dage. Men efter halvfjerdsindstyve rs Forlb skal
      det g med Tyrus som med Skgen i Visen:
 16.  Tag din Citer, g rundt i Byen, du glemte Skge, leg smukt p
      Strenge, syng, hvad du kan, s du kommes i Hu!"
 17.  Efter halvfjerdsindstyve rs Forlb vil HERREN se til Tyrus; det
      skal atter modtage Skgeln og bole med Alverdens Riger p den
      vide Jord.
 18.  Men dets Vinding og Skgeln skal helliges HERREN; den skal ikke
      gemmes hen eller lgges op; dem, der bor for HERRENs syn, skal
      dets Vinding tjene til Fde, Mttelse og prgtige Klder.

Esajas 24

  1.  Se, HERREN gr Jorden tom og de og vender op og ned p dens
      Overflade, han spreder dens Beboere;
  2.  det gr Lgfolk som Prst, Trl som Herre, Trlkvinde som Frue,
      Kber som Slger, Lngiver som Lntager, gerkarl som Skyldner.
  3.  Jorden tmmes og plyndres i Bund og Grund, thi HERREN har talet
      dette Ord.
  4.  Jorden blegner og segner, Jorderig sygner og segner, Jordens
      Hjder sygner hen.
  5.  Vanhellig blev Jorden under dem, som bor der, thi Lovene krnked
      de, overtrdte Budet, brd den evige Pagt.
  6.  Derfor fortrer Forbandelse Jorden, og bde m de, som bor der.
      Derfor svides Jordens Beboere bort, kun f af de ddelige
      levnes.

  7.  Druesaften srger, Vinranken sygner alle de hjertensglade
      sukker;
  8.  Hndpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hrt op, endt er
      Citrens Klang.
  9.  De drikker ej Vin under Sang, besk smager den strke Drik.
 10.  Den de Stad ligger nedbrudt, stngt er hver Boligs Indgang.
 11.  Man jamrer over Vinen p Gaden, bort er al Glde svundet;
      landflygtig er Landets Fryd.
 12.  I Byen er de tilbage, og Porten er hugget i Splinter.

 13.  Thi p Jorden midt iblandt Folkene gr det, som nr Olietrets
      Frugt sls ned, som ved Efterslt, nr Vinen er hstet:
 14.  Disse oplfter Rsten, jubler over HERRENs Storhed, rber fra
      Vesten:
 15.  "Derfor skal I re HERREN i sten, p Havets Strande HERRENs,
      Israels Guds, Navn!"
 16.  Fra Jordens Grnse hrer vi Lovsange: "Hil den retfrdige!"  Men
      jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, Ransmnd raner, Ransmnd
      raner Ran,
 17.  Gru og Grav og Garn over dig, som bor p Jorden!
 18.  Den, der flygter for Gru, skal falde i Grav, og den, der nr op
      af Grav, skal fanges i Garn. Thi Sluserne oventil bnes, og
      Jordens Grundvolde vakler.
 19.  Jorden smuldrer og smuldrer, Jorden gynger og gynger, Jorden
      sklver og sklver;
 20.  Jorden raver og raver som drukken og svajer som Vogterens Hytte;
      tungt ligger dens Brde p den, den segner og rejser sig ikke.
 21.  P hin Dag hjemsger HERREN Himlens Hr i Himlen og Jordens
      Konger p Jorden.
 22.  De slbes i Fngsel som Fanger, holdes under Ls og Lukke og
      straffes lang Tid efter.
 23.  Mnen blues og Solen skmmes, thi Hrskarers HERRE viser, han er
      Konge p Zions Bjerg, i Jerusalem; for hans ldstes jne er
      Herlighed.

Esajas 25

  1.  HERRE, min Gud er du; jeg priser dig, lover dit Navn. Thi du har
      gjort et Under, Rd fra fordum var tro og sande.
  2.  Thi du lagde Byen i Grus, den faste Stad i Ruiner; de fremmedes
      Borg er nedbrudt, aldrig mer skal den bygges.
  3.  Derfor rer dig et mgtigt Folk, frygter dig grumme Hedningers
      Stad.
  4.  Thi du blev de ringes Vrn, den fattiges Vrn i Nden, et Ly mod
      Skylregn, en Skygge mod Hede; thi som isnende Regn er Voldsmnds
      nde,
  5.  som Hede i det trre Land. Du kuer de fremmedes Larm; som Hede
      ved Skyens Skygge s dmpes Voldsmnds Sang.

  6.  Hrskarers HERRE gr p dette Bjerg et Gstebud for alle
      Folkeslag med fede Retter og strk Vin, med fede, marvfulde
      Retter og strk og klaret Vin.
  7.  Og han borttager p dette Bjerg Slret, som tilslrer alle
      Folkeslag, og Dkket, der dkker alle Folk.
  8.  Han opsluger Dden for stedse. Og den Herre HERREN aftrrer
      Tren af hver en Kind og gr Ende p sit Folks Skam p hele
      Jorden, s sandt HERREN har talet.

  9.  P hin Dag skal man sige: Se, her er vor Gud, som vi biede p,
      og som frelste os; her er HERREN, som vi biede p. Lad os juble
      og glde os over hans Frelse;
 10.  thi HERRENs Hnd hviler over dette Bjerg. Men Moab trampes ned,
      hvor det str, som Str i Mddingplen;
 11.  det breder sine Hnder ud deri som Svmmeren gr for at svmme,
      og han ydmyger dets Hovmod trods Hndernes Kunstgreb.
 12.  Han nedbryder og nedstyrter de stejle Mures Vrn; han jvner dem
      med Jorden, s de ligger i Stvet.

Esajas 26

  1.  P hin Dag skal denne Sang synges i Judas Land: "En strk Stad
      har vi, til Frelse satte han Mur og Bolvrk.
  2.  Luk Portene op for et retfrdigt Folk, som gemmer p Troskab,
  3.  hvis Sind er fast, som vogter p Fred, thi det stoler p dig.
  4.  Stol for evigt p HERREN, thi HERREN er en evig Klippe.
  5.  Thi han ydmyger dem, der bor i det hje, den knejsende By,
      styrter den til Jorden, lgger den i Stvet.
  6.  De armes Fod, de ringes Trin skal trde den ned.

  7.  Den retfrdiges Sti er jvn, du jvner den retfrdiges Vej.
  8.  Ja, vi venter dig, HERRE, p dine Dommes Sti; til dit Navn og
      dit Ry str vor Sjls Attr.
  9.  Min Sjl attrr dig om Natten, min nd i mit indre sger dig.
      Thi nr dine Domme rammer Jorden, lrer de; som bor p Jorderig,
      Retfrd.
 10.  Vises der Nde mod den gudlse, lrer han aldrig Retfrd; i
      Rettens Land gr han Uret og ser ikke HERRENs Hjhed.
 11.  HERRE, din Hnd er lftet, men de ser det ikke; lad dem med Skam
      se din Nidkrhed for Folket, lad dine Fjenders Ild fortre dem!
 12.  HERRE, du skaffe os Fred, thi alt, hvad vi har udrettet, gjorde
      du for os.
 13.  HERRE vor Gud, andre Herrer end du har hersket over os; men dit
      Navn alene priser vi.
 14.  Dde bliver ikke levende, Ddninger str ikke op; derfor
      hjemsgte og tilintetgjorde du dem og udslettede hvert et Minde
      om dem.
 15.  Du har mangfoldiggjort Folket, HERRE, du har mangfoldiggjort
      Folket, du herliggjorde dig, du udvidede alle Landets Grnser.
 16.  HERRE, i Nden sgte de dig; de udgd stille Bnner, medens din
      Tugtelse var over dem.
 17.  Som den frugtsommelige; der er ved at fde, vrider og vnder sig
      i Veer, sledes fik vi det, HERRE, fra dig.
 18.  Vi er svangre og vrider os, som om vi fdte Vind; Landet frelser
      vi ikke og Jordboere fdes ikke til Verden.
 19.  Dine dde skal blive levende, mine ddes Legemer opst; de, som
      hviler i Stvet, skal vgne og juble. Thi en Lysets bug er din
      Dug, og Jorden giver Ddninger igen.

 20.  Mit Folk, g ind i dit Kammer og luk dine Dre bag dig; hold dig
      skjult en liden Stund, til Vreden er draget over.
 21.  Thi HERREN gr ud fra sin Bolig for at straffe Jordboernes
      Brde; sit Blod bringer Jorden for Lyset og dlger ej mer sine
      drbte.

Esajas 27

  1.  P hin Dag hjemsger HERREN med sit hrde, vldige, strke Svrd
      Livjatan, Den flugtsnare Slange, og ihjelslr Dragen i Havet.

  2.  P hin Dag skal man sige,: Syng om en liflig Vingrd!
  3.  Jeg, HERREN, jeg er dens Vogter, jeg vander den atter og atter.
      For at ingen skal hjemsge den, vogter jeg den Nat og Dag.
  4.  Vrede nrer jeg ikke. Fandt jeg kun Torn og Tidsel, gik jeg ls
      derp i Kamp og satte det alt i Brand
  5.  med mindre man tyr til mit Vrn, slutter Fred med mig, slutter
      Fred med mig.
  6.  P hin Dag skal Jakob sl Rod, Israel skyde og blomstre og fylde
      Verden med Frugt.

  7.  Har han vel slet det, som de, der slog det, blev slagne, eller
      blev det myrdet, som deres Mordere myrdedes?
  8.  Ved at stde det bort og sende det bort trttede han med det;
      han jog det bort med sin voldsomme nde p stenstormens Dag.
  9.  Derfor sones Jakobs Brde sledes, og dette er al Frugten af, at
      hans Synd tages bort: at han gr alle Altersten til
      snderhuggede Kalksten, at Asjerasttterne og Solsttterne ikke
      mere rejser sig.
 10.  Thi den faste Stad ligger ensom, et folketomt Sted, forladt som
      en rken. Der grsser Ungkvget, der lejrer det sig og afgnaver
      Kvistene.
 11.  Nr Grenene er trre, kommer Kvinderne og bryder dem af for at
      tnde Bl. Thi det er et Folk uden Indsigt; derfor kan dets
      Skaber ikke forbarme sig, dets Ophav ikke vre det ndig.

 12.  P hin Dag slr HERREN Frugten ned fra Flodens Strm til
      gyptens Bk, og I skal opsankes een for een, Israels Brn.
 13.  P hin Dag skal der stdes i det store Horn, og de tabte i
      Assyrien og de bortdrevne i gypten skal komme og tilbede HERREN
      p det hellige Bjerg i Jerusalem.

Esajas 28

  1.  Ve Efraims berusedes stolte og dets herlige Smykkes visnende
      Blomster p Tindingen af de druknes fede Dal!
  2.  Se, Herren har en vldig Kmpe til Rede; som Skybrud af Hagl,
      som hrgende Storm, som Skybrud af mgtige skyllende Vande slr
      han til Jorden med Vlde.
  3.  Med Fdderne trampes de ned, Efraims berusedes stolte Krans
  4.  og dets herlige Smykkes visnende Blomster p Tindingen af den
      fede bal; det gr den som en tidligmoden Figen fr Frugthst:
      Hvo der fr je p den, plukker den, og knap er den i Hnden,
      fr han har slugt den.

  5.  P hin bag bliver Hrskarers HERRE en smuk Krans og en herlig
      Krone for sit Folks Rest
  6.  og en Rettens nd for dem, som sidder til Doms, og Styrke for
      dem, der driver Krigen tilbage til Portene.

  7.  Ogs disse raver af Vin, er svimle af Drik, Prst og Profet, de
      raver af Drik, fra Samling af Vin og svimle af Drik; de raver
      under Syner, vakler, nr de dmmer.
  8.  Thi alle Borde er fulde af Spy, Uhumskhed flyder p hver en
      Plet.
  9.  "Hvem vil han belre, hvem tyder han Syner mon afvante Brn, nys
      tagne fra Brystet?
 10.  Kun hakke og rakke, rakke og hakke, lidt i Vejen her og lidt i
      Vejen der!"
 11.  Ja, med lallende Lber, med fremmed Ml vil han tale til dette
      Folk,
 12.  han, som dog sagde til dem: "Her er der Hvile, lad den trtte
      hvile, her er der Ro!" men de vilde ej hre.
 13.  S bliver for dem da HERRENs Ord: "Hakke og rakke, rakke og
      bakke, lidt i Vejen her og lidt i Vejen der!" s de gr hen og
      styrter bagover, sndersls, fanges og hildes.

 14.  Hr derfor HERRENs Ord, I spotske Mnd, I Nidvisens Mestre
      blandt dette Jerusalems Folk!
 15.  Fordi I siger: "Vi slutted en Pagt med Dden, Ddsriget gjorde
      vi Aftale med; nr den susende Svbe gr frem, da nr den ej os,
      thi Lgn har vi gjort til vort Ly, vi har gemt os i Svig;"
 16.  derfor, s siger den Herre HERREN: Se, jeg lgger i Zion en
      prvet Sten, en urokkelig, kostelig Hjrnesten; tror man, baster
      man ikke.
 17.  Og jeg gr Ret til Mlesnor, Retfrd til Blylod; Hagl skal sl
      Lgnelyet ned, Vand skylle Gemmestedet bort.
 18.  Eders Pagt med Dden skal brydes, Aftalen med Ddsriget
      glippe. Nr den susende Svbe gr frem, skal den sl jer til
      Jorden,
 19.  jer skal den ramme, hver Gang den gr frem; thi Morgen efter
      Morgen gr den frem, ved Dag og ved Nat, idel Angst skal det
      blive at f Syner tydet.
 20.  Vil man strkke sig, er Lejet for kort; vil man dkke sig, er
      Tppet for smalt.
 21.  Thi som p Perazims Bjerg vil HERREN st op, som i Gibeons Dal
      vil han vise sin Vrede for at gre sin Gerning en underlig
      Gerning, og ve sit Vrk et slsomt Vrk.
 22.  Derfor hold inde med Spot, at ej eders Bnd skal snre; thi om
      hele Landets visse Undergang hrte jeg fra Herren, Hrskarers
      HERRE.

 23.  Lyt til og hr min Rst, ln re og hr mit Ord!
 24.  Bliver Plovmanden ved med at plje til Sd, med at bryde og
      harve sin Jord?
 25.  Mon han ikke, nr den er jvnet, sr Dild og udstrr Kommen,
      lgger Hvede, Hirse og Byg p det udsete Sted og Spelt i Kanten
      deraf?
 26.  Hans Gud vejleder ham, lrer ham det rette.
 27.  Thi med Trskeslde knuser man ikke Dild, lader ikke Vognhjul g
      over Kommen; nej, Dilden trskes med Stok og Kommen med Kp.
 28.  Mon Brdkorn knuses? Nej, det bliver ingen ved med at trske;
      Vognhjul og Heste drives derover man knuser det ikke.
 29.  Ogs dette kommer fra Hrskarers HERRE, underfuld i Rd og stor
      i Visdom.

Esajas 29

  1.  Ve dig, Ariel, Ariel, Byen, hvor David slog lejr! Lad r blive
      fjet til r, lad Hjtid flge p Hjtid,
  2.  da bringer jeg Ariel Trngsel, da kommer Sorg og Kvide, da
      bliver du mig et Ariel,
  3.  jeg lejrer mig mod dig som David; jeg opkaster Volde om dig, og
      Bolvrker rejser jeg mod dig.
  4.  Da taler du dybt fra Jorden, dine Ord er Mumlen fra Stvet; din
      Rst fra Jorden skal ligne et Genfrds, dine Ord er Hvisken fra
      Stvet.
  5.  Dine Fjenders Hob skal vre som Sandstv, Voldsmndenes Hob som
      flyvende Avner. Brat, i et Nu skal det ske:
  6.  hjemsges skal du af Hrskarers HERRE under Torden og Brag og
      vldigt Drn, Storm og Vindstd og dende Lue.
  7.  Som et natligt Drmmesyn bliver Hoben af alle de Folk, som
      angriber Ariel, af alle, der angriber det og dets Fstning og
      trnger det;
  8.  som nr den sultne drmmer, at han spiser, men vgner og fler
      sig tom, som nr den trstige drmmer, at han drikker, men
      vgner mat og vansmgtende, sledes skal det g Hoben af alle de
      Folk, der angriber Zions Bjerg.

  9.  Undres og studs, stir jer kun blinde, vr drukne uden Vin og rav
      uden Drik!
 10.  Thi HERREN har udgydt over jer en Dvalens nd, tilbundet eders
      jne (Profeterne), tilhyllet eders Hoveder (Seerne).
 11.  Derfor er ethvert Syn blevet eder som Ordene i en forseglet Bog;
      giver man den til en, som kan lse, og siger: "Ls!" s svarer
      han: "Jeg kan ikke, den er jo forseglet;"
 12.  og giver man den til en, som ikke kan lse, og siger: "Ls!"  s
      svarer han: "Jeg kan ikke lse."

 13.  Og Herren sagde: Eftersom dette Folk kun holder sig nr med sin
      Mund og rer mig med sine Lber, mens Hjertet er fjernt fra mig,
      og fordi deres Frygt for mig blev tillrte Menneskebud,
 14.  se, derfor handler jeg fremdeles srt og slsomt med dette Folk;
      dets Vismnds Visdom forgr, de kloges Klogskab glipper.

 15.  Ve dem, der dlger deres Rd i det dybe for HERREN, hvis
      Gerninger sker i Mrke, som siger: "Hvem ser os, og hvem lgger
      Mrke til os?"

 16.  I Drer, regnes Ler og Pottemager lige, s Vrk kan sige om
      Mester: "Han skabte mig ikke!" eller Kunstvrk om Kunstner: "Han
      fattes Forstand!"
 17.  Se, end om en liden Stund skal Libanon blive til Frugthave,
      Frugthaven regnes for Skov.
 18.  P hin Dag hrer de dve Skriftord, og friet fra Mulm og Mrke
      kan blindes jne se.
 19.  De ydmyge gldes end mere i HERREN, de fattige jubler i Israels
      Hellige.
 20.  Thi Voldsmand er borte, Spotter forsvundet, bortryddet hver, som
      er vgen til ondt,
 21.  som med Ord fr et Menneske gjort skyldigt, lgger Flde for
      Dommeren i Porten og kuer en retfrdig ved Opspind.
 22.  Derfor, s siger HERREN, Jakobs Huses Gud, han, som udlste
      Abraham: Nu hster Jakob ej Skam, nu blegner hans syn ikke;
 23.  thi nr han ser mine Hnders Vrk i sin Midte, da skal han
      hellige mit Navn, holde Jakobs Hellige hellig og frygte Israels
      Gud;
 24.  de, hvis nd for vild, vinder Indsigt, de knurrende tager mod
      Lre.

Esajas 30

  1.  Ve de genstridige Brn s lyder det fra HERREN som fuldbyrder
      Rd, der ej er fra mig, slutter Forbund, uden min nd er med,
      for at dynge Synd p Synd,
  2.  de, som gr ned til gypten uden at sprge min Mund for at vrne
      sig ved Faraos Vrn, sge Ly i gyptens Skygge!
  3.  Faraos Vrn skal blive jer til Skam og Lyet i gyptens Skygge
      til Skndsel.
  4.  Thi er end hans Fyrster i Zoan, hans Sendebud net til Hanes,
  5.  enhver skal f Skam af et Folk, der ikke kan bringe dem Hjlp,
      ej vre til Gavn eller Hjlp, men kun til Skam og Skndsel.
  6.  Et Udsagn om Sydlandets Dyr: Gennem Angstens og Trngselens
      Land, hvor Lvinde og Lve har hjemme, Giftsnog og vinget
      Slange, frer de p slers Ryg deres Gods, p Kamelers Pukkel
      deres Skatte til et Folk, der ikke kan hjlpe.
  7.  gyptens Hjlp er Vind og Luft. Derfor kalder jeg det "Rahab,
      der hytter sig."

  8.  G nu hen og skriv det p en Tavle i deres Psyn og optegn det i
      en Bog, at det i kommende Tider kan st som Vidnesbyrd
      evindelig.
  9.  Thi det er et stivsindet Folk, svigefulde Brn, Brn, der ikke
      vil hre HERRENs Lov,
 10.  som siger til Seerne: "Se ingen Syner!" til fremsynte: "Skuer os
      ikke det rette! Tal Smiger til os, skuer os Blndvrk,
 11.  vig bort fra Vejen, bj af fra Stien, lad os vre i Fred for
      Israels Hellige!"
 12.  Derfor, s siger Israels Hellige: Siden I ringeagter dette Ord
      og stoler p krumt og kroget og sttter jer til det,
 13.  derfor skal denne Brde blive for eder som en truende, voksende
      Revne i en knejsende Mur, hvis Fald vil indtrffe brat, lige i
      et Nu;
 14.  den snderbrydes som Lerkar; der sknselslst knuses; blandt
      Stumperne finder man ikke et Skr, hvori man kan hente en Gld
      fra Blet eller se Vand af Brnden.
 15.  Thi sledes sagde den Herre HERREN, Israels Hellige: Ved
      Omvendelse og Stilhed skal I frelses, i Ro og Tillid er eders
      Styrke.
 16.  Men I vilde ikke; I sagde: "Nej, vi jager p Heste" I skal
      derfor jages!"Vi rider p Rapfod" I skal derfor forflges af
      rappe.
 17.  Tusind skal fly for een, som truer; Flugten skal I tage for fem,
      som truer, til I kun er en Rest som Stangen p Bjergets Tinde,
      som Banneret oppe p Hjen.

 18.  Derfor lnges HERREN efter at vise eder Nde, derfor str han op
      for at forbarme sig over eder. Thi Rettens Gud er HERREN; salige
      alle, der lnges efter ham!
 19.  Ja, du Folk i Zion, du, som bor i Jerusalem, lad ikke Grden
      overmande dig! Ndig vil han vise dig Nde, nr du rber; s
      snart han hrer dig, svarer han.
 20.  Herren skal give eder Trngselsbrd og Fngselsdrik; men s skal
      din Vejleder ikke mere dlge sig, dine, jne skal skue din
      Vejleder;
 21.  dine rer skal hre det Ord bag ved dig: "Her er Vejen, I skal
      g!" hver Gang I er ved at vige til hjre eller venstre.
 22.  Da skal du holde dine Slvbilleders Overtrk og dine
      Guldbilleders Kldning for urene; du skal slnge dem bort som
      Skarn.  "Herud!" skal du sige til dem.
 23.  Da giver han Regn til Sden, du,sr i din Jord; og Brdet, som
      din Jord brer, skal vre kraftigt og nrende. P hin Dag
      grsser dit Kvg p vide Vange;
 24.  Okserne og slerne, der arbejder p Marken, skal de saltet
      Blandfoder, renset med Kasteskovl og Fork.
 25.  P hvert hjt Bjerg og hver knejsende Banke skal Kilder vlde
      frem med rindende Vand p det store Blodbads Dag, nr Trne
      falder.
 26.  Mnens Lys skal blive som Solens, og Solens Lys skal blive
      syvfold strkere, som syv Dages Lys, p hin Dag da HERREN
      forbinder sit Folks Brud og lger dets slagne Sr.

 27.  Se, HERRENs Navn kommer langvejsfra i brndende Vrede, med tunge
      Skyer; hans Lber skummer af Vrede, fortrende Ild er hans
      Tunge,
 28.  hans nde som en rivende Strm, der nr til Halsen. Folkene
      ryster han i Undergangens Sold, lgger Vildelsens Bidsel i
      Folkeslags Mund.
 29.  Sang skal der vre hos eder som i Natten, nr Hjtid gr ind, en
      Hjertens Glde som en Vandring til Fljte mod HERRENs Bjerg, mod
      Israels Klippe.
 30.  HERREN lader hre sin Hjheds Rst og viser sin Arm, der slr
      ned med fnysende Vrede, dende Lue, Skybrud, skyllende Regn og
      Hagl.
 31.  For HERRENs Rst bliver Assur rd, med Kppen slr han;
 32.  hvert et Slag af Tugtelsens Stok, som HERREN lader falde p
      Assur, er til Paukers og Citres Klang; med Svingnings Kampe
      kmper han mod det.
 33.  Thi for lngst str et Alter rede mon det og er rejst for Molok?
      han gjorde dets Ildfang dybt og bredt, bragte Ild og Ved i
      Mngde; HERRENs nde stter det i Brand som en Strm af Svovl.

Esajas 31

  1.  Ve dem, som gr ned til gypten om hjlp og slr Lid til heste,
      som stoler p Vognenes mngde, p Rytternes store Tal, men ikke
      ser hen til Israels Hellige, ej rdsprger HERREN.
  2.  Men viis er og han, lader Ulykke komme og gr ej fra sit Ord.
      Han str op mod de ondes Hus og mod Uddsmndenes Hjlp.
  3.  gypterne er Mennesker, ikke Gud, deres Heste er Kd, ikke nd.
      Nr HERREN udrkker Hnden, snubler Hjlperen, den hjulpne
      falder, de omkommer alle til Hobe.

  4.  Thi s sagde HERREN til mig: Som en Lve knurrer, en Unglve
      over sit Rov, og ikke, nr Hyrdernes Flok kaldes hid imod den,
      skrmmes af Skriget eller viger for Larmen, s stiger Hrskarers
      HERRE ned til Kamp p Zions Bjerg og Hj.
  5.  Som svvende Fugle s skrmer Hrskarers HERRE Jerusalem,
      skrmer og frier, skner og redder.
  6.  Vend om til ham, hvem Israels Brn faldt fra s dybt!
  7.  Thi p hin Dag vrager enhver sine Guder af Slv sine Guder af
      Guld, eders Hnders syndige Vrk.
  8.  Assur falder for Svrd, men ikke en Mands, et Svrd fortrer
      det, ikke et Menneskes. Og han skal fly for Svrdet, til
      Hoveriarbejde tvinges hans Stridsmnd;
  9.  hans Klippe viger bort af Rdsel, hans Fyrster skrmmes fra
      Fanen. S lyder det fra HERREN, hvis Ild er i Zion, som har sin
      Ovn i Jerusalem.

Esajas 32

  1.  Se, en Konge skal herske med Retfrd, Fyrster styre med Ret,
  2.  hver af dem som L imod Storm og Ly imod Regnskyl, som Bkke i
      rk, som en vldig Klippes Skygge i trstende Land.
  3.  De seendes jne skal ej vre blinde, de hrendes rer skal
      lytte;
  4.  letsindiges Hjerte skal nemme Kundskab, stammendes Tunge tale
      flydende, rent.
  5.  Dren skal ikke mer kaldes del, hjsindet ikke Skalken.
  6.  Thi Dren taler kun Drskab, hans Hjerte udtnker Uret for at
      ve Niddingsvrk og prdike Frafald fra HERREN, lade den sultne
      vre tom og den trstige mangle Vand.
  7.  Skalkens Midler er onde, han oplgger lumske Rd for at delgge
      arme med Lgn, sknt Fattigmand godtgr sin Ret.
  8.  Men den dle har delt for og str fast i, hvad delt er.

  9.  Op, hr min Rst, I sorglse Kvinder, I trygge Dtre, lyt til
      min Tale!
 10.  Om r og Dag skal I trygge sklve, thi med Vinhst er det ude,
      der kommer ej Frugthst.
 11.  Bv, I sorglse, sklv, I trygge, kld jer af og blot jer, bind
      Sk om Lnd;
 12.  sl jer for Brystet og klag over yndige Marker, frugtbare
      Vinstokke,
 13.  mit Folks med Tidseltorn dkkede Jord, ja, hvert Gldens Hus,
      den jublende By!
 14.  Thi Paladset er de, Bylarmen standset, Ofel med Trnet en
      Grushob for evigt, Vildslers Fryd, en Grsgang for Hjorde -
 15.  til nd fra det hje udgydes over os. Da bliver rkenen til
      Frugthave, Frugthaven regnes for Skov.
 16.  Ret fster Bo i rkenen, i Frugthaven dvler Retfrd;
 17.  Retfrds Frugt bliver Fred og Rettens Vinding Tryghed for evigt.
 18.  Da bor mit Folk i Fredens Hjem, i trygge Boliger, sorgfri
      Pauluner.
 19.  Skoven styrter helt, Byen bjes dybt.
 20.  Salige I, som sr ved alle Vande, lader Okse og sel frit lbe
      om!

Esajas 33

  1.  Ve dig, du Hrvrksmand, selv ikke hrget, du Ransmand, sknet
      for Ran! Nr dit Hrvrk er endt, skal du hrges, nr din Ranen
      har Ende, skal der ranes fra dig!

  2.  HERRE, vr os ndig, vi bier p dig, vr du vor Arm hver Morgen,
      vor Frelse i Ndens Stund!

  3.  For Bulderet m Folkeslag fly; nr du rejser dig, splittes
      Folkene.
  4.  Som Grshopper bortriver, bortrives Bytte, man styrter derover
      som Grshoppesvrme.
  5.  Ophjet er HERREN, thi han bor i det hje, han fylder Zion med
      Ret og Retfrd.
  6.  Trygge Tider skal du have, en Frelsesrigdom er Visdom og
      Indsigt, HERRENs Frygt er din Skat.

  7.  Se, deres Helte skriger derude, Fredens Sendebud grder bittert;
  8.  Vejene er de, vejfarende borte. Han brd sin Pagt, agted Byer
      ringe, Mennesker regned han ikke.
  9.  Landet blegner og sygner, Libanon skmmes og visner; Saron er
      som en rken, Basan og Karmel uden Lv.

 10.  Nu str jeg op, siger HERREN, nu vil jeg rejse mig, nu trde
      frem!
 11.  I undfanger Str og fder Halm, eders nde er Ild, der fortrer
      jer selv;
 12.  til Kalk skal Folkene brndes som afhugget Torn, der brnder i
      Ild.
 13.  Hvad jeg gr, skal rygtes til fjerne Folk, nre skal kende min
      Vlde.

 14.  P Zion skal Syndere bve, Niddinger gribes af Sklven: "Hvem
      kan bo ved fortrende Ild, hvem kan bo ved evige Bl?"
 15.  Den, der vandrer i Retfrd og taler oprigtigt, ringeagter
      Vinding, vundet ved Uret, vgrer sig ved at tage mod Gave,
      tilstopper ret over for Blodrd og lukker jnene over for det
      onde -
 16.  hjt skal en sdan bo, hans Vrn skal Klippeborge vre; han fr
      sit Brd, og Vand er ham sikret.

 17.  Dine jne fr Kongen at se i hans Sknhed, de skuer et
      vidtstrakt Land.
 18.  Dit Hjerte skal tnke p Rdselen: "Hvor er nu han, der talte og
      vejede, han, der talte Trnene?"
 19.  Du ser ej det vilde Folk med dybt, uforsteligt Ml, med
      stammende, ufattelig Tunge.
 20.  Se p Zion, vore Hjtiders By! Dine jne skal skue Jerusalem, et
      sikkert Lejrsted, et Telt, der ej flytter, hvis Ple aldrig
      rykkes op, hvis Snore ej rives over.
 21.  Nej der trder HERRENs Bk for os i Floders og brede Strmmes
      Sted; der kan ej reskib g, ej vldigt Langskib sejle.
 22.  Thi HERREN er vor Dommer, HERREN er vor Hersker, HERREN er vor
      Konge, han bringer os Frelse.
 23.  Slapt hnger dit Tovvrk, det holder ej Ren og spnder ej
      Sejlet. Da uddeles rvet Bytte i Overflod, halte tager Del i
      Rovet.
 24.  Ingen Indbygger siger: "Jeg er syg!" Folket der har sin Synd
      forladt.

Esajas 34

  1.  Kom hid, I Folk, og hr, ln re, I Folkefrd! Jorden og dens
      Fylde hre, Jorderig og al dets Grde!
  2.  Thi HERREN er vred p alle Folkene, harmfuld p al deres Hr;
      han slr dem med Band og giver dem hen til at slagtes;
  3.  henslngt ligger de drbte, Stank stiger op fra Ligene, Bjergene
      flyder af Blodet;
  4.  al Himlens Hr oplses; som en Bog rulles Himlen sammen, og al
      dens Hr visner hen som Vinstokkens visnende Blad, som
      Figentrets visnende Frugt.
  5.  Thi p Himlen kredser HERRENs Svrd, og se, det slr ned p
      Edom, det Folk, han har bandlyst til Dom.
  6.  HERRENs Svrd er fuldt af Blod, det drypper af Fedt, af Frs og
      Bukkes Blod, af Fedt fra Vdres Nyrer. Thi HERREN slagter Offer
      i Bozra har vldig Slagtning i Edom;
  7.  Urokser styrter med dem, Ungkvg sammen med Tyre. Landet svlger
      i Blod, Jorden drypper af Fedt.
  8.  Thi en Hvndag har HERREN til Rede, Zions Vrge et Gengldsr.
  9.  Dets Bkke forvandles til Tjre, dets Jord til Svovl, og Landet
      bliver til Tjre, der brnder ved Nat og ved Dag,
 10.  det slukkes aldrig; evigt stiger Rgen op, det er de fra Slgt
      til Slgt, ingen skal frdes der.
 11.  Pelikan og Rrdrum arver det, Ugle og Ravn skal bo der. HERREN
      spnder Tomheds Snor og delggelses Blylod derover.
 12.  Der skal Bukketrolde bo, dets ypperste bliver til intet, til
      Kongevalg kaldes ej der, det er ude med alle dets Fyrster.
 13.  Dets Paladser gror til i Tom, dets Borge i Tidsel og Nlde, et
      Tilholdssted for Hyner og Enemrke for Strudse.
 14.  Der mdes Sjakal med Vildkat, og Bukketrolde holder Stvne; kun
      der skal Natteheksen raste og lgge sig der til Ro;
 15.  der bygger Pilslangen Rede, lgger g og samler dem og ruger.
      Kun der skal Gribbene flokkes, ej savner den ene den anden.
 16.  Se efter i HERRENs Bog og ls: Ej fattes en eneste af dem, ej
      savner den ene den anden. Thi HERRENs Mund, den bd, hans nd
      har samlet dem sammen;
 17.  han kastede Loddet for dem, hans Hnd udskifted dem Land med
      Snoren; de tager det evigt i Eje, bor der fra Slgt til Slgt.

Esajas 35

  1.  rken og hede skal fryde sig, demark juble og blomstre;
  2.  blomstre frodigt som Rosen og juble, ja juble med Fryd.
      Libanons Herlighed gives den, Karmels og Sarons Pragt. HERRENs
      Herlighed skuer de, vor Guds Hjhed.
  3.  Styrk de slappe Hnder, lad de vaklende Kn blive faste,
  4.  sig til de ngstede Hjerter: Vr strke, vr uden Frygt! Se
      eders Gud! Han kommer med Hvn, Gengld kommer fra Gud; han
      kommer og frelser eder.
  5.  Da bnes de blindes jne, de dves rer lukkes op;
  6.  da springer den halte som Hjort, den stummes Tunge jubler; thi
      Vand vlder frem i rkenen, Bkke i demark;
  7.  det gldende Sand bliver Vanddrag, til Kildevld trstigt Land.
      I Sjakalers Bo holder Hjorde Rast, p Strudsenes Enemrker gror
      Rr og Siv.
  8.  Der bliver en banet Vej, .den hellige Vej skal den kaldes; ingen
      uren frdes p den, den er Valfartsvej for hans Folk, selv
      enfoldige farer ej vild.
  9.  P den er der ingen Lver, Rovdyr trder den ej, der skal de
      ikke findes. De genlste vandrer ad den,
 10.  HERRENs forlste vender hjem, de drager til Zion med Jubel, med
      evig Glde om Issen; Fryd og Glde fr de, Sorg og Suk skal fly.

Esajas 36

  1.  I Kong Ezekias's fjortende Regeringsr drog Assyrerkongen
      Sankerib op mod alle Judas befstede Byer og indtog dem.
  2.  Assyrerkoogen sendte s Rasjake med en anselig Styrke fra Lakisj
      til Kong Ezekias i Jerusalem, og han gjorde Holdt ved
      vredammens Vandledning, ved Vejen til Blegepladsen.
  3.  Da gik Paladsversten Eljakim, Hilkijas Sn, Statsskriveren
      Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Sn, ud til ham.
  4.  Rabsjake sagde fil dem: "Sig til Ezekias: Sledes siger
      Storkongen, Assyrerkongen: Hvad er det for en Fortrsfning, du
      hengiver dig til?
  5.  Du mener vel, at et blot og bart Ord er det samme som Plan og
      Styrke i Krig? Og til hvem stter du egentlig din Lid, siden du
      gr Oprr imod mig?
  6.  Se, du stter din Lid til gypten, denne brudte Rrkp, som
      river Sr i Hnden p den, der sttter sig til den! Thi sledes
      gr det alle dem, der stter deres Lid til Farao, gyptens
      Konge.
  7.  Men vil du sige til mig: Det er HERREN vor Gud, vi stter vor
      Lid til! er det s ikke ham, hvis Offerhje og Altre Ezekias
      skaffede bort, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette
      Alter skal I tilbede!
  8.  Og nu, indg et Vddeml med min Herre, Assyrerkongen: Jeg giver
      dig to Gange tusinde Heste, hvis du kan stille Ryttere til dem!
  9.  Hvorledes vil du afsl et Angreb af en eneste Statholder, en af
      min Herres ringeste Tjenere? Og du stter din Lid til gypten,
      til Vogne og Heste?
 10.  Mon det desuden er uden HERRENs Vilje, at jeg er draget op mod
      dette Land for at delgge det? Det var HERREN selv, der sagde
      til mig: Drag op mod dette Land og delg det!"

 11.  Men Eljakim, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: "Tal dog Aramisk
      til dine Trlle, det forstr vi godt; tal ikke Judisk til os,
      medens Folkene p Muren hrer p det!"
 12.  Men Rabsjake svarede dem: "Er det til din Herre og dig, min
      Herre har sendt mig med disse Ord? Er det ikke til de Mnd, der
      sidder p Muren hos eder og der deres eget Skarn og drikker
      deres eget Vand?"
 13.  Og Rabsjake trdte hen og rbte med hj Rst p Judisk: "Hr
      Storkongens, Assyrerkongens, Ord!
 14.  Sledes siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede eder, thi han er
      ikke i Stand til at frelse eder!
 15.  Og lad ikke Ezekias forlede eder til at stte eders Lid til
      HERREN, nr han siger: HERREN skal sikkert frelse os, og denne
      By skal ikke overgives i Assyrerkongens Hnd!
 16.  Hr ikke p Ezekias, thi s; ledes siger Assyrerkongen: Vil I
      slutte Fred med mig og overgive eder til mig, s skal enhver af
      eder spise af sin Vin, stok og sit Figentr og drikke af sin
      Brnd,
 17.  indtil jeg kommer og tager eder med til et Land, der ligner
      eders, et Land med Korn og Most, et Land med Brd og Vingrde.
 18.  Lad ikke Ezekias forfre eder med at sige: HERREN vil frelse os!
      Mon nogen af Folkenes Guder har kunnet frelse sit Land af
      Assyrerkongens Hnd?
 19.  Hvor er Hamats og Arpads Guder, hvor er Sefarvajims Guder, hvor
      er Landet Samarias Guder? Mon de frelste Samaria af min Hnd?
 20.  Hvor er der blandt alle disse Landes Guder nogen, der har frelst
      sit Land af min Hnd? Mon da HERREN skulde kunne frelse
      Jerusalem?"
 21.  Men de tav og svarede ham ikke et Ord, thi Kongens Bud ld p,
      at de ikke mtte svare ham.

Esajas 37

 22.  Derp gik Paladsversten Eljakim, Hilkijas Sn, Statsskriveren
      Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Sn, med snderrevne Klder til
      Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.

  1.  Da Kong Ezekias hrte det, snderrev han sine Klder, hyllede
      sig i Sk og gik ind i HERRENs Hus.
  2.  Og han sendte Paladsversten Eljakim og Statsskriveren Sjebna og
      Prsternes ldste, hyllet i Sk, til Profeten Esajas, Amoz's
      Sn,
  3.  for at sige til ham: "Ezekias lader sige: En Ndens, Tugtelsens
      og Forsmdelsens Dag er denne Dag, thi Barnet er ved at fdes,
      men der er ikke Kraft til at bringe det til Verden!
  4.  Dog vil HERREN din Gud mske hre, hvad Rabsjake har sagt, han,
      som er sendt af sin Herre, Assyrerkongen, for at hne den
      levende Gud, og mske vil han straffe ham for de Ord, som HERREN
      din Gud har hrt g derfor i Forbn for den Rest, der endnu er
      tilbage!"
  5.  Da Kong Ezekias's Folk kom til Esajas,
  6.  sagde han til dem: "Sledes skal I svare eders Herre: S siger
      HERREN: Frygt ikke for de Ord, du har hrt, som Assyrerkongens
      Trlle har hnet mig med!
  7.  Se, jeg vil indgive ham en nd, og han skal f en Tidende at
      hre, s han vender tilbage til sit Land, og i hans eget Land
      vil jeg flde ham med Svrdet!"

  8.  Rabsjake vendte s tilbage og traf Assyrerkongen i Frd med at
      belejre Libna, thi han havde hrt, at Kongen var brudt op fra
      Lakisj.

  9.  S fik han Underretning: om, at Kong Tirhaka af tiopien var
      rykket ud for at angribe ham, og han sendte Sendebud til Ezekias
      og sagde:
 10.  "Sledes skal I sige til Kong Ezekias af Juda: Lad ikke din Gud,
      som du slr din Lid til, vildlede dig med at sige, at Jerusalem
      ikke skal gives i Assyrerkongens Hnd!
 11.  Du har jo dog hrt, hvad Assyrerkongerne har gjort ved alle
      Lande, hvorledes de har lagt Band p dem og du skulde kunne
      undslippe!
 12.  De Folk, mine Fdre tilintetgjorde, Gozan, Karan, Rezef og
      Folkene fra Eden i Telassar, har deres Guder kunnet frelse dem?
 13.  Hvor er Kongen af Hamat, Kongen af Arpad eller Kongen af La'ir,
      Sefarvajim, Hena og Ivva?"

 14.  Da Ezekias havde modtaget Brevet af Sendebudenes Hnd og lst
      det, gik han op i HERRENs Hus og bredte det ud for HERRENs syn.
 15.  Derp bad Ezekias den Bn for HERRENs syn:
 16.  "Hrskarers HERRE, Israels Gud, du, som troner over Keruberne,
      du alene er Gud over alle Jordens Riger; du har gjort Himmelen
      og Jorden!
 17.  Bj nu dit re, HERRE, og lyt, bn dine jne, HERRE, og se!  Lg
      Mrke til alle de Ord, Sankerib har sendt hid for at spotte den
      levende Gud!
 18.  Det er sandt, HERRE, at Assyrerkongerne har tilintetgjort alle
      de Folk og deres Lande
 19.  og kastet deres Guder i Ilden; men de er ikke Guder, kun
      Menneskehnders Vrk af Tr eller Sten; derfor kunde de delgge
      dem.
 20.  Men frels os nu, HERRE vor Gud, af hans Hnd, s alle Jordens
      Riger kan kende, at du, HERRE, alene er Gud!"

 21.  S sendte Esajas, Amoz's Sn, Bud til Ezekias og lod sige: "S
      siger HERREN, Israels Gud: Din Bn angende Assyrerkongen
      Sankerib har jeg hrt!"
 22.  Sledes lyder det Ord, HERREN talede imod ham: Hun hner, hun
      spotter dig, Jomfruen, Zions Datter, Jerusalems Datter ryster p
      Hovedet ad dig!
 23.  Hvem har du hnet og smdet, mod hvem har du lftet din Rst?
      Til Israels Hellige lfted i Hovmod du Blikket!
 24.  Ved dine Trlle hned du HERREN og sagde: "Med mine tallse
      Vogne besteg jeg Bjergenes Hjder, Libanons afsides Egne; jeg
      flded dets Cedres Hjskov, dets dle Cypresser, trngte frem
      til dets verste Raststed, dets Havers Skove.
 25.  Fremmed Vand grov jeg ud, og jeg drak det, trskoet skred jeg
      over gyptens Strmme!"
 26.  Har du ej hrt det? For lngst kom det op i min Tanke, jeg lagde
      det fordum til Rette, nu lod jeg det ske, og du Gjorde murstrke
      Byer til de Stenhobe
 27.  mens Folkene grebes i Afmagt af Skrk og Skam, blev som Grsset
      p Marken, det spirende Grnne, som Grs p Tage, som Mark for
      stenvinden.
 28.  Jeg ser, nr du rejser og stter dig, ved, nr du gr og kommer.
 29.  Fordi du raser imod mig, din Trods bar net mit re, lgger jeg
      Ring i din Nse og Bidsel i Munden og frer dig bort ad Vejen,
      du kom!

 30.  Og dette skal vre dig Tegnet: I r skal man spise, hvad der
      sed sig selv, og ret derp, hvad der skyder af Rode, tredje r
      skal man s og hste, plante Vin og nyde dens Frugt.
 31.  Den, bjrgede Rest af Judas Hus slr atter Rdder forneden og
      brer sin Frugt foroven;
 32.  thi fra Jerusalem udgr en Rest, en Levning fra Zions Bjerg.
      Hrskarers HERREs Nidkrhed virker dette.

 33.  Derfor, s siger HERREN om Assyrerkongen: I Byen her skal han ej
      komme ind, ej sende en Pil herind, ej nrme sig den med Skjolde
      eller opkaste Vold imod den;
 34.  ad Vejen, han kom, skal han g igen, i Byen her skal han ej
      komme ind s lyder det fra HERREN.
 35.  Jeg vrner og frelser denne By for min og min Tjener Davids
      Skyld!

 36.  S gik HERRENs Engel ud og ihjelslog i Assyrernes Lejr 185000
      Mand; og se, nste Morgen tidlig l de alle dde.
 37.  Da brd Assyrerkongen Sankerib op, vendte hjem og blev siden i
      Nineve.
 38.  Men da han engang tilbad i sin Gud Nisroks Hus, slog hans Snner
      Adrammelek og Sar'ezer ham ihjel med deres Svrd, hvorefter de
      flygtede til Ararats Land: og hans Sn Asarhaddon blev Konge i
      hans Sted.

Esajas 38

  1.  Ved den Tid blev Ezekias ddssyg. Da kom Profeten Esajas, Amoz's
      Sn, til ham og sagde: "S siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du
      skal d og ikke leve!"
  2.  Da vendte han Ansigtet om mod Vggen og bad sledes til HERREN:
  3.  "Ak, HERRE, kom dog i Hu, hvorledes jeg har vandret for dit syn
      i Oprigtighed og med helt Hjerte og gjort, hvad der er godt i
      dine jne!" Og Ezekias grd hjt.
  4.  Da kom HERRENs Ord til Esajas sledes:
  5.  "G hen og sig til Ezekias: S siger HERREN, din Fader Davids
      Gud: Jeg har hrt din Bn, jeg har set dine Trer! Se, jeg vil
      lgge femten r til dit Liv
  6.  og udfri dig og denne By af Assyrerkongens Hnd og vrne om
      denne By!
  7.  Og Tegnet fra HERREN p, at HERREN vil udfre, hvad han har
      sagt, skal vre dig dette:
  8.  Se, jeg vil lade Skyggen g de Streger tilbage, som den har
      flyttet sig med Solen p Akaz's Solur, ti Streger!" Da gik Solen
      de ti Streger, som den havde flyttet sig, tilbage p Soluret.

  9.  En Bn af Kong Ezekias af Juda, da han var syg og kom sig af sin
      Sygdom:
 10.  Jeg tnkte: Bort m jeg g i min bedste Alder, hensttes i
      Ddsrigets Porte mine sidste r.
 11.  Jeg tnkte: Ej skuer jeg HERREN i de levendes Land, ser ingen
      Mennesker mer blandt Skyggerigets Folk;
 12.  min Bolig er nedbrudt, frt fra mig som Hyrdernes Telt, som en
      Vver sammenrulled du mit Liv og skar det fra Trden. Du ofrer
      mig fra Dag til Nat, 13 jeg skriger til daggry; som en Lve
      knuser han alle Benene i mig; du giver mig ben fra Dag til Nat.
 14.  Jeg klynker som klagende Svale, sukker som Duen, jeg skuer med
      Trer mod Himlen: HERRE, jeg trnges, vr mig Borgen!
 15.  Hvad skal jeg,sige? Han talede til mig og selv greb han ind.
      For Bitterhedens Skyld i min Sjl vil jeg vandre sagtelig alle
      mine r.
 16.  Herre, man skal bre Bud derom til alle kommende Slgter.  Opliv
      min nd, helbred mig og gr mig karsk!
 17.  Se, Bitterhed, Bitterhed blev mig til Fred. Og du skned min
      Sjl for Undergangens Grav; thi alle mine Synder kasted du bag
      din Ryg.
 18.  Thi Ddsriget takker dig ikke, dig lover ej Dden, p din
      Miskundbed hber ej de, der synker i Graven.
 19.  Men den levende, den levende takker dig som jeg i Dag. Om din
      Trofasthed taler Fdre til deres Brn.
 20.  HERRE, frels os! S vil vi rre Strengene alle vore Levedage ved
      HERRENs Hus.

 21.  Da bd Esajas, at man skulde tage en Figenkage og lgge den som
      Plaster p det syge Sted, for at han kunde blive rask.
 22.  Og Ezekias sagde: "Hvad er Tegnet p, at jeg skal g op til
      HERRENs Hus?"

Esajas 39

  1.  Ved den Tid sendte Bal'adans Sn, Kong Merodak-Bal'adan af
      Babel, Brev og Gave til Ezekias, da han hrte, at han havde
      vret syg, men var blevet rask.
  2.  Og Ezekias gldede sig over deres Komme og viste dem Huset, hvor
      han havde sine Skatte, Slvet og Guldet, Rgelsestofferne, den
      fine Olie, hele sit Vbenoplag og alt, hvad der var i hans
      Skatkamre; der var ikke den Ting i hans Hus og hele hans Rige,
      som Ezekias ikke viste dem.
  3.  Da kom Profeten Esajas til Kong Ezekias og sagde til ham: "Hvad
      sagde disse Mnd, og hvorfra kom de til dig?" Ezekias svarede:
      "De kom fra et fjernt Land, fra Babel."
  4.  Da spurgte han: "Hvad fik de at se i dit Hus?" Ezekias svarede:
      "Alt, hvad der er i mit Hus, s de; der er ikke den Ting i mine
      Skatkamre, jeg ikke viste dem."
  5.  Da sagde Esajas til Ezekias: "Hr Hrskarers HERREs Ord!
  6.  Se, Dage skal komme, da alt, hvad der er i dit Hus, og hvad dine
      Fdre har samlet indtil denne Dag, skal bringes til Babel og
      intet lades tilbage, siger HERREN.
  7.  Og af dine Snner, der nedstammer fra dig, og som du avler, skal
      nogle tages og gres til Hofmnd i Babels Konges Palads!"
  8.  Men Ezekias sagde til Esajas: "det Ord fra HERREN, du har talt,
      er godt!" Thi han tnkte: "S bliver der da Fred og Tryghed, s
      lnge jeg lever!"

Esajas 40

  1.  Trst, ja trst mit Folk, s siger eders Gud,
  2.  tal Jerusalem krligt til og rb kun til det, at nu er dets
      Strid til Ende, dets Skyld betalt, tvefold Straf har det fet af
      HERRENs Hnd for alle sine Synder.
  3.  I rkenen rber en Rst: "Ban HERRENs Vej, jvn i det de Land
      en Hjvej for vor Gud!
  4.  Hver Dal skal hjnes, hvert Bjerg, hver Hj, skal snkes, bakket
      Land blive fladt og Fjeldvg til Slette.
  5.  benbares skal HERRENs Herlighed, alt Kd til Hobe skal se den.
      Thi HERRENs Mund har talet."
  6.  Der lyder en Rst, som siger: "Rb!" Jeg svarer: "Hvad skal jeg
      rbe?" "Alt Kd til Hobe er Grs, al dets Ynde som Markens
      Blomst;
  7.  Grsset trres, Blomsten visner, nr HERRENs nde blser derp;
      visselig, Folket er Grs,
  8.  Grsset trres, Blomsten visner, men vor Guds Ord bliver
      evindelig."
  9.  Stig op p hjen Bjerg, du Zions Gldesbud, lft din Rst med
      Kraft, du Jerusalems Gldesbud, lft den uden Frygt og sig til
      Judas Byer: "Se eders Gud!"
 10.  Se, den Herre HERREN kommer med Vlde, han hersker med sin
      Arm. Se, hans Ln er med ham, hans Vinding foran ham,
 11.  han vogter sin Hjord som en Hyrde, samler den med Armen, brer
      Lammene i Favn og leder de diende Fr.

 12.  Hvo mler Vandet i sin Hnd, afmrker med Fingerspand Himlen,
      mler Jordens Stv i Skppe og vejer Bjerge med Bismer eller i
      Vgtskl Hje?
 13.  Hvo leder HERRENs nd, rder og lrer ham noget?
 14.  Hos hvem fr han Rd og Indsigt, hvem lrer ham Rettens Vej,
      hvem kan give ham Kundskab, hvem kundgr ham indsigts Vej?
 15.  Se, som Drbe p Spand er Folkene, at regne som Fnug p Vgt,
      som et Gran vejer fjerne Strande.
 16.  Libanon giver ej Brndsel, dets Dyr ej Brndoffer nok.
 17.  Alle Folk er som intet for ham, for Luft og Tomhed at regne.
 18.  Med hvem vil I ligne Gud, hvad stiller I op som hans Lige?
 19.  Et Billede det stber en Mester, en Guldsmed lgger Guld derp,
      og Slvkder stber en anden.
 20.  Den, som vil rejse en Afgud, vlger sig Tr, som ej rdner; han
      sger sig en kyndig Mester til at rejse et Billede, som str.
 21.  Ved I, hrer I det ikke, er det . ikke forkyndt jer for lngst?
      Har I da ikke sknnet det, fra Jordens Grundvold blev lagt?
 22.  Han troner over Jordens Kreds, som Grshopper er dens Beboere;
      han udbreder Himlen som en Dug og spnder den ud som et Teltbo.
 23.  Fyrster gr han til intet, Jordens Dommere til Luft.
 24.  Knap er de plantet, knap er de set, knap har Stiklingen Rod i
      Jorden, s nder han p dem, de visner; som Str fejer Storm dem
      bort.
 25.  Hvem vil I ligne mig med som min Ligemand? siger den Hellige.
 26.  Lft eders Blik til Himlen og se: Hvo skabte disse? Han mnstrer
      deres Hr efter Tal, kalder hver enkelt ved Navn; s stor er
      hans Kraft og Vlde, at ikke en eneste mangler.
 27.  Hvorfor siger du, Jakob, hvi taler du, Israel, s: "Min Vej er
      skjult for HERREN, min Ret gled min Gud af Hnde."
 28.  Ved du, hrte du ikke, at HERREN er en evig Gud, den vide Jord
      har han skabt? Han trttes og mattes ikke, hans Indsigt
      udgrundes ikke;
 29.  han giver den trtte Kraft, den svage Fylde af Styrke.
 30.  Ynglinge trttes og mattes, Ungersvende snubler brat,
 31.  ny Kraft fr de, der bier p HERREN, de fr nye Svingfjer som
      rnen; de lber uden at mattes, vandrer uden at trttes.

Esajas 41

  1.  Hr mig i Tavshed, I fjerne Strande, lad Folkene hente ny Kraft,
      komme hid og tage til Orde, lad os sammen g frem for Retten!
  2.  Hvo vakte i sten ham, hvis Fod gr fra Sejr til Sejr, hvo giver
      Folk i hans Vold og gr ham til Kongers Hersker? Han gr deres
      Svrd til Stv, deres Buer til flagrende Str,
  3.  forflger dem, gr uskadt frem ad en Vej, hans Fod ej har trdt.
  4.  Hvo gjorde og virkede det? Han, som lngst kaldte Slgterne
      frem, jeg, HERREN, som er den frste og end hos de sidste den
      samme.
  5.  Fjerne Strande s det med Gru, den vide Jord flte Rdsel, de
      nrmede sig og kom.
  6.  Den ene hjlper den anden og siger: "Broder, fat Mod!"
  7.  Mesteren opmuntrer Guldsmeden, Glatteren ham, der hamrer;
      Lodningen tager han god og smmer det fast, s det str.

  8.  Men Israel, du min Tjener, Jakob, hvem jeg har udvalgt, -
      tling af Abraham, min Ven -
  9.  hvem jeg tog fra Jordens Grnser og kaldte fra dens fjerneste
      Kroge, til hvem jeg sagde: "Du min Tjener, som jeg valgte og
      ikke vraged":
 10.  Frygt ikke, thi jeg er med dig, vr ej rdvild, thi jeg er din
      Gud! Med min Retfrds hjre styrker, ja hjlper, ja sttter jeg
      dig.
 11.  Se, Skam og Skndsel fr alle, som er dig fjendske, til intet
      bliver de, der trtter med dig, de forgr.
 12.  Du sger, men finder ej dem, der kives med dig, til intet, til
      Luft bliver de, der strides med dig.
 13.  Thi jeg, som er HERREN din Gud, jeg griber din Hnd, siger til
      dig: Frygt kun ikke, jeg er din Hjlper.
 14.  Frygt ikke, Jakob, du Orm, Israel, du Kryb! Jeg hjlper dig,
      lyder det fra HERREN, din Genlser er Israels Hellige.
 15.  Se, jeg gr dig til Trskeslde, en ny med mange Tnder; du skal
      trske og knuste Bjerge, og Hje skal du gre til Avner;
 16.  du kaster dem, Vinden tager dem, Stormen hvirvler dem bort.  Men
      du skal juble i HERREN, rose dig af Israels Hellige.
 17.  Forgves sger de arme og fattige Vand, deres Tunge brnder af
      Trst; jeg, HERREN, vil bnhre dem, dem svigter ej Israels Gud.
 18.  Fra ngne Hje sender jeg Floder og Kilder midt i Dale; rkenen
      gr jeg til Vanddrag, det trre Land til Vld.
 19.  I rkenen giver jeg Cedre, Akacier, Myrter, Oliven; i demark
      stter jeg Cypresser tillige med Elm og Gran,
 20.  at de m se og kende, mrke sig det og indse, at HERRENs Hnd
      har gjort det, Israels Hellige skabt det.

 21.  Fremlg eders Sag, siger HERREN, kom med Bevis! siger Jakobs
      Konge.
 22.  De trde nu frem og forkynde os, hvad der herefter skal ske.
      Sig frem, hvad I har forudsagt, at vi kan granske derover og se,
      hvad Udfald det fik; eller kundgr os, hvad der kommer!
 23.  Forkynd, hvad der siden vil ske, at vi kan se, I er Guder! Gr
      noget, godt eller ondt, s mler vi os med hinanden!
 24.  Se, I er intet, eders Gerning Luft, vederstyggelig, hvo eder
      vlger.
 25.  Jeg vakte ham fra Norden, og han kom, jeg kaldte ham fra Solens
      Opgang. Han nedtramper Fyrster som Dynd, som en Pottemager lter
      sit Ler.
 26.  Hvo forkyndte det fr, s vi vidste det, forud, s vi sagde:
      "Han fik Ret!" Nej, ingen har forkyndt eller sagt det, ingen har
      hrt eders Ord.
 27.  Frst jeg har forkyndt det for Zion, sendt Jerusalem Gldesbud.
 28.  Jeg ser mig om der er ingen, ingen af dem ved Rd, s de svarer
      mig p mit Sprgsml.
 29.  Se, alle er de intet, deres Vrker Luft, deres Billeder Vind og
      Tomhed.

Esajas 42

  1.  Se min Tjener, ved hvem jeg min udvalgte, hvem jeg har kr! P
      ham har jeg lagt min nd, han skal udbrede Ret til Folkene.
  2.  Han rber og skriger ikke, lfter ej Rsten p Gaden,
  3.  bryder ej knkket Rr og slukker ej rygende Tande. Han udbreder
      Ret med Troskab,
  4.  vansmgter, udmattes ikke, fr han fr sat Ret p Jorden; og
      fjerne Strande bier p hans Lov.
  5.  S siger Gud HERREN, som skabte og udspndte Himlen, udbredte
      Jorden med dens Grde, gav Folkene p den ndedrt og dem, som
      vandrer der, nde.
  6.  Jeg, HERREN, har kaldet dig i Retfrd og grebet dig fast om
      Hnd; jeg vogter dig, og jeg gr dig til Folkepagt, til
      Hedningelys
  7.  for at bne de blinde jne og fre de fangne fra Fngslet, fra
      Fangehullet Mrkets Gster.

  8.  Jeg er HERREN, s lyder mit Navn. Jeg giver ej andre min re, ej
      Gudebilleder min Pris.
  9.  Hvad jeg forudsagde, se, det er sket, jeg forkynder nu nye Ting,
      kundgr dem, fr de spirer frem.

 10.  Syng HERREN en ny Sang, hans Pris over Jorden vide; Havet og
      dets Fylde skal juble, fjerne Strande og de, som bebor dem;
 11.  rkenen og dens Byer stemmer i, de Lejre, hvor Kedar bor;
      Klippeboerne jubler, rber fra Bjergenes Tinder;
 12.  HERREN giver de re, forkynder hans Pris p fjerne Strande.
 13.  HERREN drager ud som en Helt, han vkker som en Stridsmand sin
      Kamplyst, han udstder Krigsskrig, han brler, sker sine
      Fjender til Strid.
 14.  En Evighed lang har jeg tiet, vret tavs og lagt Bnd p mig
      selv; nu skriger jeg som Kvinde i Barnsnd, stnner og snapper
      efter Luft.
 15.  Jeg gr Bjerge og Hje trre, afsvider alt deres Grnt, gr
      Strmme til udtrret Land, og Sumpe lgger jeg trre.
 16.  Jeg frer blinde ad ukendt Vej, leder dem ad ukendte Stier, gr
      Mrket foran dem til Lys og Bakkelandet til Slette. Det er de
      Ting, jeg gr, og dem gr jeg ikke fra.
 17.  Vige og dybt beskmmes skal de, som stoler p Billeder, som
      siger til stbte Billeder: "I er vore Guder!"

 18.  I, som er dve, hr, lft Blikket, I blinde, og se!
 19.  Hvo er blind, om ikke min Tjener, og dv som Budet, jeg sendte?
      Hvo er blind som min hndgangne Mand, blind som HERRENs Tjener?
 20.  Meget s han, men nsed det ikke, trods bne rer hrte han ej.
 21.  For sin Retfrds Skyld vilde HERREN lfte Loven til Hjhed og
      re.
 22.  Men Folket er plyndret og hrget; de er alle bundet i Huler,
      skjult i Fangers Huse, til Ran blev de, ingen redder, til
      Plyndring, ingen siger: "Slip dem!"
 23.  Hvem af jer vil lytte til dette, mrke sig og fremtidig hre
      det:
 24.  Hvo hengav Jakob til Plyndring, gav Israel hen til Ransmnd?
      Mon ikke HERREN: mod hvem vi synded, hvis Veje de ej vilde
      vandre, hvis Lov de ikke hrte?
 25.  Han udgd over det Harme, sin Vrede og Krigens Vlde; den luede
      om det, det nsed det ej, den sved det, det tog sig det ikke til
      Hjerte.

Esajas 43

  1.  Men nu, s siger HERREN, som skabte dig, Jakob, danned dig,
      Israel: Frygt ikke, jeg genlser dig, jeg kalder dig ved Navn,
      du er min!
  2.  Nr du gr gennem Vande, er jeg med dig, gennem Strmme, de
      river dig ikke bort; nr du gr gennem Ild, skal du ikke svides,
      Luen brnder dig ikke.
  3.  Thi jeg er din Gud, jeg, HERREN, Israels Hellige din Frelser.
      Jeg giver gypten som Lsesum, tiopien og Seba i dit Sted,
  4.  fordi du er dyrebar for mig, har Vrd, og jeg elsker dig; jeg
      giver Mennesker for dig og Folkefrd for din Sjl.
  5.  Frygt ikke, thi j eg er med dig! Jeg bringer dit Afkom fra
      sten, sanker dig sammen fra Vesten,
  6.  siger til Norden: "Giv hid!" til Snden: "Hold ikke tilbage!
      Bring mine Snner fra det fjerne, mine Dtre fra Jordens Ende,
  7.  enhver, der er kaldt med mit Navn, hvem jeg skabte, danned og
      gjorde til min re!"

  8.  Fr det blinde Folk frem, der har jne, de dve, der dog har
      rer!
  9.  Lad alle Folkene samles, lad Folkefrdene flokkes! Hvo blandt
      dem kan forkynde sligt eller pvise Ting, de har forudsagt? Lad
      dem fre Vidner og f Ret, lad dem hre og sige: "Det er sandt!"
 10.  Mine Vidner er I, s lyder det fra HERREN, min Tjener, hvem jeg
      har udvalgt, at I m kende det, fro mig og indse, at jeg er den
      eneste. Fr mig blev en Gud ej dannet, og efter mig kommer der
      ingen;
 11.  jeg, jeg alene er HERREN, uden mig er der ingen Frelser.
 12.  Jeg har forkyndt det og frelser, kundgjort det, ej fremmede hos
      jer; I er mine Vidner, lyder det fra HERREN. Jeg er fra Evighed
      Gud,
 13.  den eneste ogs i Fremtiden. Ingen frier af min Hnd, jeg
      handler - hvo gr det ugjort?

 14.  S siger HERREN, eders Genlser, Israels Hellige: For eder gr
      jeg Opbud mod Babel og fjerner deres Fngsels Portsler, mens
      Kalderne bindes i Halsjern.
 15.  Jeg, HERREN, jeg er eders Hellige, Israels Skaber eders Konge.
 16.  S siger HERREN, som lagde en Vej i Havet, en Sti i de stride
      Vande,
 17.  frte Vogne og Heste derud, Hr og Kriger tillige; de segned og
      rejste sig ikke, sluktes, gik ud som en Vge:
 18.  Kom ikke det svundne i Hu, tnk ikke p Fortidens Dage!
 19.  Thi se, nu skaber jeg nyt, alt spirer det, ser I det ikke?
      Gennem rkenen lgger jeg Vej, Floder i, det de Land;
 20.  de vilde Dyr skal re mig, Sjakaler tillige med Strudse. Thi
      Vand vil jeg give i rkenen, Floder i det de Land, for at lske
      mit udvalgte Folk.
 21.  Det Folk, jeg har dannet mig, skal synge min Pris.

 22.  Jakob, du kaldte ej p mig eller trtted dig, Israel, med mig;
 23.  du bragte mig ej Brndofferlam, du red mig ikke med Slagtofre;
      jeg plaged dig ikke for Afgrdeoffer, trtted dig ikke for
      Rgelse;
 24.  du kbte mig ej Kalmus for Slv eller kvged mig med Slagtofres
      Fedt. Nej, du plaged mig med dine Synder, trtted mig med din
      Brde.
 25.  Din Misgerning sletter jeg ud, jeg, jeg, for min egen Skyld,
      kommer ej dine Synder i Hu.
 26.  Mind mig, lad vor Sag g til Doms, regn op, s du kan f Ret!
 27.  Allerede din Stamfader synded, dine Talsmnd forbrd sig imod
      mig,
 28.  s jeg vanred hellige Fyrster, gav Jakob hen til Band og Israel
      hen til Spot.

Esajas 44

  1.  Men hr nu, Jakob, min Tjener, Israel, hvem jeg har udvalgt:
  2.  S siger HERREN, som skabte dig og fra Moders Liv danned dig,
      din Hjlper: Frygt ikke, min Tjener Jakob, Jesjurun, hvem jeg
      har udvalgt!
  3.  Thi jeg udgyder Vand p det trstende, Strmme p det trre
      Land, udgyder min nd p din t, min Velsignelse over dit Afkom;
  4.  de skal spire som Grs mellem Vande, som Pile ved Bkkenes Lb.
  5.  En skal sige: "Jeg er HERRENs", en kalde sig med Jakobs Navn, en
      skrive i sin Hnd: "For HERREN!" og tage sig Israels Navn.
  6.  S siger HERREN, Israels Konge, dets Genlser, Hrskarers HERRE:
      Jeg er den frste og den sidste, uden mig er der ingen Gud.
  7.  Hvo der er min Lige, trde frem, forkynde og godtgre for mig:
      Hvo kundgjorde fra Urtid det kommende? De forkynde os, hvad der
      skal ske!
  8.  Rddes og ngstes ikke! Har ej lngst jeg kundgjort og sagt det?
      I er mine Vidner: Er der Gud uden mig, er der vel anden Klippe?
      Jeg ved ikke nogen.

  9.  De, der laver Gudebilleder, er alle intet, og deres kre Guder
      gavner intet; deres Vidner ser intet og kender intet, at de m
      blive til Skamme.
 10.  Nr nogen laver en Gud og stber et Billede, er det ingen Gavn
      til;
 11.  se, alle dets Tilbedere bliver til Skamme; Mestrene er jo kun
      Mennesker lad dem samles til Hobe og trde frem, de skal alle
      som een forfrdes og blive til Skamme.
 12.  En smeder Jern til en kse og arbejder ved Kulild, tildanner den
      med Hamre og gr den frdig med sin strke Arm; fr han ikke
      Mad, afkrftes han, og fr han ikke Vand at drikke, bliver han
      trt.
 13.  S flder ban Trer, udspnder Mlesnoren, tegner Billedet med
      Gravstikken, skrer det ud med Kniven og stter det af med
      Cirkelen; han laver det efter en Mands Skikkelse, efter
      menneskelig Sknhed, til at st i et Hus.
 14.  Han fldede sig Cedre, tog Elm og Eg og arbejdede af al sin
      Kraft p Skovens Trer, som Gud havde plantet og Regnen givet
      Vkst.
 15.  Det tjener et Menneske til Brndsel, han tager det og varmer sig
      derved; han stter Ild i det og bager Brd - og desuden laver
      han en Gud deraf og tilbeder den, han gr et Gudebillede deraf
      og knler for det.
 16.  Halvdelen brnder han i Ilden, og over Glderne steger han Kd;
      han spiser Stegen og mttes; og han varmer sig derved og siger:
      "Ah, jeg bliver varm, jeg mrker Ilden" -
 17.  og af Resten laver han en Gud, et Billede; han knler for det,
      kaster sig ned og beder til det og siger: "Frels mig, thi du er
      min Gud!"
 18.  De sknner ikke, de fatter ikke, thi deres jne er lukket, s de
      ikke ser, og deres Hjerter, s de ikke sknner.
 19.  De tnker ikke over det, de har ikke Indsigt og Forstand til at
      sige sig selv: "Halvdelen brndte jeg i Blet, over Glderne
      bagte jeg Brd, stegte Kd og spiste; skulde jeg da af Resten
      gre en Vederstyggelighed? Skulde jeg knle for en Trklods?"
 20.  Den, som tillgger Aske Vrd, ham har et vildfarende Hjerte
      dret; han redder ikke sin Sjl, s han siger: "Er det ikke en
      Lgn, jeg har i min hjre Hnd?"

 21.  Jakob, kom dette i Hu, Israel, thi du er min Tjener! Jeg skabte
      dig, du er min Tjener, ej skal du glemmes, Israel;
 22.  jeg sletted som Tge din Misgerning og som en Sky dine Synder.
      Vend om til mig, thi jeg genlser dig!
 23.  Jubler, I Himle, thi HERREN greb ind, fryd jer, I Jordens
      Dybder, bryd ud i Jubel, I Bjerge, Skoven og alle dens Trer,
      thi HERREN genlser Jakob og herliggr sig ved Israel.

 24.  S siger HERREN, din Genlser, som danned dig fra Moders Liv:
      Jeg er HERREN, som skabte alt, som ene udspndte Himlen,
      udbredte Jorden, hvo hjalp mig?
 25.  som tilintetgr Lgnernes Tegn og gr Spmnd til Drer, som
      tvinger de vise tilbage, beskmmer deres Lrdom,
 26.  stadfster sine Tjeneres Ord, fuldbyrder sine Sendebuds Rd, Jeg
      siger om Jerusalem: "Det skal bebos!" om Judas Byer: "de skal
      bygges!" Ruinerne rejser jeg atter!
 27.  Jeg siger til Dybet: "Bliv trt, dine Floder gr jeg trre!"
 28.  Jeg siger om Kyros: "Min Hyrde, som fuldbyrder al min Vilje!"
      Jeg siger om Jerusalem: "Det skal bygges!" om Templet: "Det skal
      grundes "

Esajas 45

  1.  S siger HERREN til sin Salvede, til Kyros, hvis hjre jeg greb
      for at nedstyrte Folk for hans Ansigt og lsne Kongernes Gjord,
      for at bne Drene for ham, s Portene ikke var stngt:
  2.  Selv gr jeg frem foran dig, Hindringer jvner jeg ud; jeg
      sprnger Porte af Kobber og snderhugger Sler af Jern.
  3.  Jeg giver dig Mulmets Skatte, Rigdomme gemt i Ln, s du kender,
      at den, der kaldte dig ved Navn, er mig, er HERREN, Israels Gud.
  4.  For Jakobs, min Tjeners, Skyld, for min udvalgtes, Israels,
      Skyld kalder jeg dig ved dit Navn, ved et resnavn, sknt du ej
      kender mig.
  5.  HERREN er jeg, ellers ingen, uden mig er der ingen Gud; jeg
      omgjorder dig, endsknt du ej kender mig,
  6.  s de kender fra Solens Opgang til dens Nedgang: der er ingen
      uden mig. HERREN er jeg, ellers ingen,
  7.  Lysets Ophav og Mrkets Skaber, Velfrds Kilde og Ulykkes
      Skaber: Jeg er HERREN, der virker alt.

  8.  Lad regne, I Himle deroppe, nedsend Retfrd, I Skyer, Jorden
      bne sit Skd, s Frelse m spire frem og Retfrd vokse tillige.
      Jeg, HERREN, lader det ske.
  9.  Ve den, der trttes med sit Ophav, et Skr kun blandt Skr af
      Jord! Siger Ler til Pottemager: "Hvad kan du lave?" hans Vrk:
      "Du har ikke Hnder!"
 10.  Ve den, der siger til sin Fader: "Hvad kan du avle?" til sin
      Moder: "Hvad kan du fde?"
 11.  S siger HERREN, Israels Hellige, Fremtidens Ophav: I sprger
      mig om mine Brn, for mine Hnders Vrk vil I rde!
 12.  Det var mig, som dannede Jorden og skabte Mennesket p den; mine
      Hnder udspndte Himlen, jeg opbd al dens Hr;
 13.  det var mig, som vakte ham i Retfrd, jeg jvner alle hans Veje;
      han skal bygge min By og give mine bortfrte fri ikke for Ln
      eller Gave, siger Hrskarers HERRE.

 14.  S siger HERREN: gyptens Ln, tiopiens Vinding, Sebernes
      granvoksne Mnd, de skal komme og tilhre dig, og dig skal de
      flge; de skal komme i Lnker og kaste sig ned for dig og
      bnfalde dig: "Kun hos dig er Gud, der er ingen anden Gud."
 15.  Sandelig, du er en Gud, som er skjult, Israels Gud er en
      Frelser!
 16.  Skam og Skndsel bliver alle hans Fjender til Del, til Hobe gr
      Gudemagerne om med Skndsel.
 17.  Israel frelses ved HERREN, en evig Frelse, i Evighed bliver I
      ikke til Skam og Skndsel.
 18.  Thi s siger HERREN, Himlens Skaber, han, som er Gud, som
      dannede Jorden, frembragte, grundfsted den, ej skabte den de,
      men danned den til at bebos: HERREN er jeg, ellers ingen.
 19.  Jeg talede ikke i Lndom, i Mrkets Land, sagde ikke til Jakobs
      t: "Sg mig forgves!" Jeg, HERREN, taler hvad ret er,
      forkynder, hvad sandt er.
 20.  Kom samlede hid, trd frem til Hobe, I Folkenes undslupne!
      Uvidende er de, som brer et Billede af Tr, de, som beder til
      en Gud, der ikke kan frelse.
 21.  Forkynd det, kom frem dermed, lad dem rdsl sammen: Hvo
      kundgjorde dette tilforn, forkyndte det forud? Mon ikke jeg, som
      er HERREN? Uden mig er der ingen Gud, uden mig er der ingen
      retfrdig, frelsende Gud.
 22.  Vend dig til mig og bliv frelst, du vide Jord, thi Gud er jeg,
      ellers ingen;
 23.  jeg svor ved mig selv, fra min Mund kom Sandhed, mit Ord vender
      ikke tilbage: Hvert Kn skal bjes for mig, hver Tunge svrge
      mig til.
 24.  "Kun hos HERREN," skal man sige, "er Retfrd og Styrke; til ham
      skal alle hans Avindsmnd komme med Skam."
 25.  Ved HERREN nr al Israels t til sin Ret og jubler.

Esajas 46

  1.  I Kn er Bel, og Nebo er bjet, deres billeder gives til Dyr og
      F, de lsses som byrde p trtte Dyr
  2.  De bjes, i Kn er de alle, de kan ikke frelse Byrden, og selv
      m de vandre i Fangenskab.

  3.  Hr mig, du Jakobs Hus, al Resten af Israels Hus, lftet fra
      Moders Liv, bret fra Moders Skd.
  4.  Til Alderdommen er jeg den samme, jeg brer jer, til Hrene
      grner; ret som jeg bar, vil jeg bre, jeg, jeg vil bre og
      redde.

  5.  Med hvem vil I jvnstille ligne mig, hvem vil I gre til min
      Lige?
  6.  De ser Guld af Pung, Slv fr de vejet p Vgt, de lejer en
      Guldsmed, som gr det til en Gud, de bjer sig, kaster sig ned;
  7.  de lfter den p Skuldren og brer den, stter den p Plads, og
      den str, den rrer sig ikke af Stedet rber de til den, svarer
      den ikke, den frelser dem ikke i Nd.
  8.  Kom dette i Hu, lad jer rde, I frafaldne, lg jer det p Sinde!
  9.  Kom i Hu, hvad er forudsagt fr, thi Gud er jeg, ellers ingen,
      ja Gud, der er ingen som jeg,
 10.  der forud forkyndte Enden, tilforn, hvad der ikke var sket, som
      sagde: "Mit Rd str fast, jeg fuldbyrder al min Vilje,"
 11.  som fra st kalder rnen hid, fra det fjerne mit Rds
      Fuldbyrder. Jeg taled og lader det ske, udtnkte og fuldbyrder
      det.

 12.  Hr p mig, I modlse, som tror, at Retten er fjern:
 13.  Jeg bringer min Ret, den er ej fjern, min Frelse tver ikke; jeg
      giver Frelse p Zion, min Herlighed giver jeg Israel.

Esajas 47

  1.  Stig ned, sid i Stvet, du Jomfru, Babels Datter, sid uden Trone
      p Jorden, Kaldernes Datter! Thi ikke mer skal du kaldes den
      fine, forvnte!
  2.  Tag fat p Kvrnen, mal Mel, lg Slret bort, lft Slbet, blot
      dine Ben og vad over Strmmen!
  3.  Din Blusel skal blottes, din Skam skal ses. Hvn tager jeg uden
      Sknsel, siger vor Genlser,
  4.  hvis Navn er Hrskarers HERRE, Israels Hellige.
  5.  Sid tavs og g ind i Mrke, Kaldernes Datter, thi ikke mer skal
      du kaldes Rigernes Dronning!
  6.  Jeg vrededes p mit Folk, vanred min Arv, gav dem hen i din
      Hnd; du viste dem ingen Medynk, du lagde dit tunge g p
      Oldingens Nakke.
  7.  Du sagde: "Jeg bliver evindelig Evigheds Dronning." Du tog dig
      det ikke til Hjerte, brd dig ikke om Enden.
  8.  S hr nu, du yppige, du, som sidder i Tryghed, som siger i
      Hjertet: "Kun jeg, og ellers ingen! Aldrig skal jeg sidde Enke,
      ej kende til Barnlshed."
  9.  Begge Dele skal ramme dig brat samme Dag, Barnlshed og
      Enkestand ramme dig i fuldeste Ml, dine mange Trylleord, din
      megen Trolddom til Trods,
 10.  sknt du tryg i din Ondskab sagde: "ingen ser mig." Din Visdom
      og Viden var det, der ledte dig vild, s du sagde i Hjertet:
      "Kun jeg, og ellers ingen!"
 11.  Dig rammer et Onde, du ikke kan kbe bort, over dig falder et
      Vanheld, du ikke kan sone, Undergang rammer dig brat, nr mindst
      du aner det.
 12.  Kom med din Trolddom og med dine mange Trylleord, med hvilke du
      umaged dig fra din Ungdom, om du kan bde derp og skrmme det
      bort.
 13.  Med Rdgiverhoben sled du dig trt, lad dem mde, lad
      Himmelgranskerne frelse dig, Stjernekigerne, som Mned for Mned
      kundgr, hvad dig skal ske!
 14.  Se, de er blevet som Str, de,fortres af Ild, de frelser ikke
      deres Liv fra Luens Magt. "Ingen Gld til Varme, ej Bl at sidde
      ved!"
 15.  Sligt fr du af dem, du umaged dig med, dine Troldmnd fra
      Ungdommen af; de raver hver til sin Side, dig frelser ingen.

Esajas 48

  1.  Hr dette, du Jakobs Hus, I, som kaldes med Israels Navn og er
      rundet af Judas Kilde, som svrger ved HERRENs Navn og priser
      Israels Gud - dog ikke redeligt og sandt -
  2.  fra den hellige By har de jo Navn, deres Sttte er Israels Gud,
      hvis Navn er Hrskarers HERRE:
  3.  Jeg forudsagde det, som er sket, af min Mund gik det ud, s det
      hrtes, brat greb jeg ind, og det indtraf.
  4.  Thi stivsindet er du, det ved jeg, din Nakke et Jernbnd, din
      Pande af Kobber.
  5.  Jeg sagde det forud til dig, kundgjorde det, frend det indtraf,
      at du ikke skulde sige: "Det gjorde mit Billede, mit skrne og
      stbte bd det."
  6.  Du hrte det, se det nu alt! Og vil I mon ikke st ved det? Fra
      nu af kundgr jeg nyt, skjulte Ting, du ej kender;
  7.  nu skabes det, ikke fr,fr i Dag har I ikke hrt det, at du
      ikke skulde sige: "Jeg vidste det."
  8.  Hverken har du hrt eller vidst det, det kom dig ej fr for
      re. Thi jeg ved, du er gennemtrols, fra Moders Liv hed du
      "Frafalden";
  9.  for mit Navns Skyld holder jeg Vreden hen, for min re vil jeg
      skne, ej udrydde dig.
 10.  Se, jeg smelted dig Slv blev det ikke prved dig i Lidelsens
      Ovn.
 11.  For min egen Skyld griber jeg ind; thi hvor krnkes dog ikke mit
      Navn! Jeg giver ej andre min re.

 12.  Hr mig dog nu, o Jakob, Israel, du, som jeg kaldte: Mig er det,
      jeg er den frste, ogs jeg er den sidste.
 13.  Min Hnd har grundlagt Jorden, min hjre udspndt Himlen; s
      sre jeg kalder p dem, mder de alle frem.
 14.  Samler jer alle og hr: Hvem af dem forkyndte mon dette? Min Ven
      fuldbyrder min Vilje p Babel og Kaldernes t.
 15.  Jeg, jeg har talet og kaldt ham, fik ham frem, hans Vej lod jeg
      lykkes.
 16.  Kom hid til mig og hr: Jeg taled ej fra frst i Lndom, jeg var
      der, s snart det skete. Og nu har den Herre HERREN sendt mig
      med sin nd.
 17.  S siger HERREN, din Genlser, Israels Hellige: Jeg er HERREN,
      din Gud, som lrer dig, hvad der bder, leder dig ad Vejen, du
      skal g.
 18.  Ak, lytted du til mine Bud! Da blev din Fred som Floden, din
      Retfrd som Havets Blger,
 19.  da blev dit Afkom som Sandet, din Livsfrugt talls som
      Sandskorn; dit Navn skulde ej slettes ud og ej lgges de for
      mit syn.

 20.  G ud af Babel, fly fra Kalda, kundgr, forkynd det med
      jublende Rst, udspred det lige til Jordens Ende, sig: "HERREN
      har genlst Jakob, sin Tjener,
 21.  lod dem g gennem rk, de trstede ikke, lod Vand vlde frem af
      Klippen til dem, klvede Klippen, s Vand strmmed ud."

 22.  De gudlse har ingen Fred, siger HERREN.

Esajas 49

  1.  Hr mig, I fjerne Strande, lyt til, I Folk i det fjerne! HERREN
      har fra Moders Liv kaldt mig, fra Moders Skd nvnet mit Navn;
  2.  til et skarpt Svrd gjorde han min Mund og skjulte mig i Skyggen
      af sin Hnd, til en sleben Pil har han gjort mig og gemt mig i
      sit Kogger,
  3.  sagt til mig: "Du er min Tjener, Israel, ved hvem jeg vinder
      re."
  4.  Jeg sagde: "Min Mje er spildt, p Tomhed og Vind sled jeg mig
      op dog er min Ret hos HERREN, min Ln er hos min Gud."
  5.  Og nu siger HERREN, som danned mig fra Moders Liv til sin Tjener
      for at hjemfre Jakob til ham og samle Israel til ham og i
      HERRENs jne er jeg ret, min Gud er blevet min Styrke -
  6.  han siger: "For lidt for dig som min Tjener at rejse jakobs
      Stammer og hjemfre Israels frelste! Jeg gr dig til Hedningers
      Lys, at min Frelse m n til Jordens Ende."

  7.  S siger HERREN, Israels Genlser, dets Hellige, til den dybt
      foragtede, skyet af Folk, Herskernes Trl: Konger skal se det og
      rejse sig, Fyrster skal kaste sig ned for HERRENs Skyld, den
      trofaste, Israels Hellige, der udvlger dig.
  8.  S siger HERREN: Jeg hrer dig i Ndens Stund, jeg hjlper dig
      p Frelsens Dag, vogter dig og gr dig til Folkepagt for at
      rejse Landet igen, udskifte de Lodder
  9.  og sige til de bundne: "G ud!" til dem i Mrket: "Kom frem!"
      Grs skal de finde langs Vejene, Grsgang p hver ngen Hj;
 10.  de hungrer og trster ikke, dem stikker ej Hede og Sol. Thi
      deres Forbarmer frer dem, leder dem til Kildevld;
 11.  jeg gr alle Bjerge til Vej, og alle Stier skal hjnes.
 12.  Se, nogle kommer langvejsfra, nogle fra Nord og Vest, nogle fra
      Sinims Land.
 13.  Jubler, I Himle, fryd dig, du Jord, I Bjerge, bryd ud i Jubel!
      Thi HERREN trster sit Folk, forbarmer sig over sine arme.

 14.  Dog siger Zion: "HERREN har svigtet mig, Herren har glemt mig!"
 15.  Glemmer en Kvinde sit diende Barn, en Moder, hvad hun bar under
      Hjerte? Ja, selv om de kunde glemme, jeg glemmer ej dig.
 16.  Se, i mine Hnder har jeg tegnet dig, dine Mure har jeg altid
      for je.
 17.  Dine Brn kommer ilende; de, som nedbrd og lagde dig de, gr
      bort.
 18.  Lft jnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. S sandt
      jeg lever, lyder det fra HERREN: Du skal bre dem alle som
      Smykke, binde dem som Bruden sit Blte.
 19.  Thi dine Tomter og Grusdynger, dit hrgede Land ja, nu er du
      Beboerne for trang; de, som d dig, er borte;
 20.  end skal du hre dem sige, din Barnlsheds Brn: "Her er for
      trangt, s flyt dig, at jeg kan sidde!"
 21.  Da tnker du i dit Hjerte: "Hvo fdte mig dem? Jeg var jo
      barnls og gold, landflygtig og bortstdt, hvo fostrede dem? Ene
      sad jeg tilbage, hvor kommer de fra?"

 22.  S siger den Herre HERREN: Se, jeg lfter min Hnd for Folkene,
      rejser mit Banner for Folkeslag, og de bringer dine Snner i
      Favnen, dine Dtre bres p Skulder.
 23.  Konger bliver Fosterfdre for dig, deres Dronninger skal vre
      dine Ammer. De kaster sig p Ansigtet for dig, slikker dine
      Fdders Stv. Du skal kende, at jeg er HERREN; de, som bier p
      mig, bliver ikke til Skamme.

 24.  Kan Bytte fratages en Helt, kan den strkes Fanger slippe bort?
 25.  Thi s siger HERREN: Om Fanger end fratages Helten, slipper
      Bytte end bort fra den strke, jeg strider mod dem, der strider
      mod dig, og dine Brn vil jeg frelse.
 26.  Dem, der trnger dig, lader jeg de deres eget Kd, deres Blod
      skal de drikke som Most; REN, er din Frelser, din Genlser
      Jakobs Vldige.

Esajas 50

  1.  S siger HERREN: Hvor er eders Moders Skilsmissebrev, med
      hvilket jeg sendte hende bort; eller hvem var jeg noget skyldig,
      s jeg solgte eder til ham? Nej, for eders Brde solgtes I, for
      eders Synd blev eders Moder sendt bort.
  2.  Hvi var der da ingen, da jeg kom, hvi svarede ingen, da jeg
      kaldte? Er min Hnd for kort til af udfri, har jeg ingen Kraft
      til at redde? Ved min Trussel udtrrer jeg Havet, Strmme gr
      jeg til rk, s Fiskene rdner af Mangel p Vand og dr af
      Trst;
  3.  jeg klder Himlen i sort og hyller den ind i Sk.

  4.  Den Herre HERREN gav mig Lrlinges Tunge, at jeg skulde vide at
      styrke de trtte med Ord; han vkker hver Morgen mit re, han
      vkker det til at hre, som Lrlinge hrer.
  5.  Den Herre HERREN bnede mit re, og jeg stred ikke imod, jeg
      unddrog mig ikke;
  6.  min Ryg bd jeg frem til Hug, mit Skg til at rives, mit Ansigt
      skjulte jeg ikke for Hn og Spyt.
  7.  Mig hjlper den Herre HERREN, s jeg ikke beskmmes; jeg gr
      derfor mit Ansigt som Sten og ved, jeg bliver ikke til Skamme.
  8.  Min Retfrdiggrer er nr; lad os mdes, om nogen vil Strid; om
      nogen vil trtte med mig, s trde han hid!
  9.  Se, den Herre HERREN hjlper mig, hvo vil fordmme mig? Se, alle
      slides op som en Kldning, Ml fortrer dem.

 10.  Frygter nogen af jer HERREN, han lytte til hans Tjener, enhver,
      som vandrer i Mrke og uden Lys; han stole p HERRENs Navn, sge
      Sttte hos sin Gud!
 11.  Alle I, som optnder Ild og stter Pile i Brand, g ind i eders
      brndende Ild, i Pilene, I tndte! Fra min Hnd skal det ramme
      eder, i Kval skal I ligge.

Esajas 51

  1.  Hr mig, I, som jager efter Retfrd, som sger HERREN! Se til
      Klippen, I huggedes af, til Gruben, af hvilken I brdes,
  2.  se til eders Fader Abraham, til Sara, der fdte eder: Da jeg
      kaldte ham, var han kun een, jeg velsigned ham, gjorde ham til
      mange.
  3.  Thi HERREN trster Zion, trster alle dets Tomter, han gr dets
      rk som Eden, dets demark som HERRENs Have; der skal findes
      Fryd og Glde, Lovsang og Strengespil.

  4.  I Folkeslag, lyt til mig, I Folkefrd, ln mig re! Thi Lov gr
      ud fra mig, min Ret som Folkeslags Lys;
  5.  min Retfrd nrmer sig hastigt, min Frelse oprinder, mine Arme
      bringer Folkeslag Ret; fjerne Strande bier p mig og lnges
      efter min Arm.

  6.  Lft eders jne mod Himlen og se p Jorden hernede! Thi Himlen
      skal svinde som Rg, Jorden som en opslidt Kldning, dens
      Beboere skal d som Myg. Men min Frelse varer evigt, min Retfrd
      ophrer aldrig.
  7.  Hr mig, I, som kender Retfrd, du Folk med min Lov i dit
      Hjerte, frygt ej Menneskers Hn, vr ikke rd for deres Spot!
  8.  Som en Kldning skal Ml fortre dem,,Orm fortre dem som Uld,
      men min Retfrd varer evigt, min Frelse fra Slgt til Slgt.

  9.  Vgn op, vgn op, HERRENs Arm, og ifr dig Styrke, vgn op som i
      henfarne Dage, i Urtidens Slgter! Mon du ej klvede Rahab,
      gennembored Dragen,
 10.  mon du ej udtrred Havet, Stordybets Vande, gjorde Havets dyb
      til en Vej, hvor de genlste gik?
 11.  HERRENs forlste vender hjem, de drager til Zion med Jubel med
      evig Glde om Issen; Fryd og Glde fr de, Sorg og Suk skal fly.
 12.  Jeg, jeg er eders Trster, hvem er da du, at du frygter
      ddelige, jordiske Mennesker, der bliver som Grs,
 13.  at du glemmer HERREN, din Skaber, der udspndte Himlen og
      grundfsted Jorden, at du altid Dagen lang frygter for
      Undertrykkerens Vrede. S snart han vil til at lgge de, hvor
      er da Undertrykkerens Vrede?
 14.  Snart skal den krumsluttede lses og ikke d og synke i Graven
      eller mangle Brd,
 15.  s sandt jeg er HERREN din Gud, som rrer Havet, s Blgerne
      bruser, den, hvis Navn er Hrskarers HERRE.
 16.  jeg lgger mine Ord i din Mund og gemmer dig under min Hnds
      Skygge for at udspnde Himmelen og grundfste Jorden og sige til
      Zion: "Du er mit Folk."

 17.  Vgn op, vgn op, st op, Jerusalem, som af HERRENs Hnd fik
      rakt hans Vredes Bger og tmte den berusende Kalk til sidste
      Drbe.
 18.  Af alle de Brn, hun fdte, ledte hende ingen, af alle de Brn,
      hun fostred, greb ingen hendes Hnd.
 19.  To Ting timedes dig hvo ynker dig vel? Vold og Vde, Hunger og
      Svrd - hvo trster dig?
 20.  Ved alle Gadehjrner l dine Snner i Afmagt som i Garn
      Antiloper, fyldte med HERRENs Vrede, med Trusler fra din Gud.
 21.  Hr derfor, du arme, drukken, men ikke af Vin:
 22.  S siger din Herre, HERREN, din Gud, der strider for sit Folk:
      Se, jeg tager den berusende Kalk fra din Hnd, aldrig mer skal
      du drikke min Vredes Bger;
 23.  og jeg rkker det til dine Plagere, dem, som bd dig: "Bj dig,
      s vi kan g over!" og du gjorde din Ryg til Gulv, til Gade for
      Vandringsmnd.

Esajas 52

  1.  Vgn op, vgn op, ifr dig tag dit Hjtidsskrud p, Jerusalem,
      hellige By! Thi uomskrne, urene Folk skal ej mer komme ind.
  2.  Ryst Stvet af dig, st op, tag Sde, Jerusalem, fri dig for
      Halslnken, Zions fangne Datter!
  3.  Thi s siger HERREN: For intet solgtes I, og uden Slv skal I
      lskbes.
  4.  Thi s siger den Herre HERREN: I Begyndelsen drog mit Folk ned
      til gypten for at bo der som fremmed, og siden undertrykte
      Assyrien det uden Vederlag.
  5.  Og nu? Hvad har jeg at gre her? lyder det fra HERREN; mit Folk
      er jo ranet for intet. De, der hersker over det, brovter, lyder
      det fra HERREN, og mit Navn vanres ustandseligt Dagen lang.
  6.  Derfor skal mit Folk kende mit Navn p hin Dag, at det er mig,
      som har talet, ja mig.
  7.  Hvor liflige er p Bjergene Gldesbudets Fodtrin, han, som
      udrber Fred, bringer gode Tidender, udrber Frelse, som siger
      til Zion: "Din Gud har vist, han er Konge."
  8.  Hr, dine Vgtere rber, de jubler til Hobe, thi de ser for
      deres jne HERREN vende hjem til Zion.
  9.  Bryd ud til Hobe i Jubel, Jerusalems Tomter! Thi HERREN trster
      sit Folk, genlser Jerusalem.
 10.  Han blotter sin hellige Arm for al Folkenes jne, den vide Jord
      skal skue Frelsen fra vor Gud.
 11.  Bort, bort, drag ud derfra, rr ej noget urent, bort, tvt jer,
      I, som brer HERRENs Kar!
 12.  Thi i Hast skal I ej drage ud, I skal ikke flygte; nej, foran
      eder gr HERREN, eders Tog slutter Israels Gud.

 13.  Se, min Tjener fr Fremgang han stiger, lftes og ophjes sre.
 14.  Som mange blev mllse over ham, s umenneskelig ussel s han
      ud, han ligned ej Menneskenes Brn
 15.  skal Folk i Mngde undres, Konger blive stumme over ham; thi
      hvad ikke var sagt dem, ser de, de skuer, hvad de ikke havde
      hrt.

Esajas 53

  1.  Hvo troede det, vi hrte, for hvem benbaredes HERRENs Arm?
  2.  Han skd op som en Kvist for hans syn, som et Rodskud af
      udtrret Jord, uden Sknhed og Pragt til at drage vort Blik,
      uden Ydre, s vi syntes om ham,
  3.  ringeagtet, skyet af Folk, en Smerternes Mand og kendt med
      Sygdom, en, man skjuler sit Ansigt for, agtet ringe, vi regned
      ham ikke.
  4.  Og dog vore Sygdomme bar han, tog vore Smerter p sig; vi
      regnede ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud.
  5.  Men han blev sret for vore Overtrdelser, knust for vor Brdres
      Skyld; os til Fred kom Straf over ham, vi fik Lgedom ved hans
      Sr.
  6.  Vi for alle vild som Fr, vi vendte os hver sin Vej, men HERREN
      lod falde p ham den Skyld, der l p os alle.
  7.  Han blev knust og bar det stille, han oplod ikke sin Mund som et
      Lam, der fres hen at slagtes, som et Fr, der er stumt, nr det
      klippes. han oplod ikke sin Mund.
  8.  Fra Trngsel og Dom blev han taget, men hvem i hans Samtid
      tnkte, da han reves fra de levendes Land, at han ramtes for mit
      Folks Overtrdelse?
  9.  Hos gudlse gav man ham Grav og Gravkammer hos den rige,
      endsknt han ej gjorde Uret, og der ikke var Svig i hans Mund.

 10.  Det var HERRENs Vilje at sl ham med Sygdom; nr hans Sjl havde
      fuldbragt et Skyldoffer, skulde han se Afkom, leve lnge og
      HERRENs Vilje lykkes ved hans Hnd.
 11.  Fordi hans Sjl har haft Mje, skal han se det, hvorved han skal
      mttes. Nr han kendes, skal min retfrdige Tjener retfrdiggre
      de mange, han, som bar deres Overtrdelser.
 12.  Derfor arver han mange, med mgtige deler han Bytte, fordi han
      udtmte sin Sjl til Dden og regnedes blandt Overtrdere; dog
      bar han manges Synd, og for Overtrdere bad han.

Esajas 54

  1.  Jubl, du golde, der ej fdte, jubl og fryd dig, du uden Veer!
      Thi den forladtes Brn er flere end Hustruens Brn, siger
      HERREN.
  2.  Vid Rummet ud i dit Telt, spar ikke, men udspnd din Boligs
      Tpper. Du m gre dine Teltreb lange og sl dine Teltple fast.
  3.  Thi du skal brede dig til hjre og, venstre, dit Afkom tage Folk
      i Eje og bo i de de Byer.
  4.  Frygt ej, du skal ikke beskmmes, vr ej rd, du skal ikke
      skuffes! Thi din Ungdoms Skam skal du glemme, ej mindes din
      Enkestands Skndsel.
  5.  Thi din gtemand er din Skaber, hans Navn er Hrskarers HERRE,
      din Genlser er Israels Hellige, han kaldes al Jordens Gud.
  6.  Som en Hustru, der sidder forladt med Sorg i Sinde, har HERREN
      kaldt dig. En Ungdomsviv, kan hun forstdes? siger din Gud.
  7.  Jeg forlod dig et lidet jeblik, men favner dig i stor
      Barmhjertighed;
  8.  jeg skjulte i skummende Vrede et jeblik mit syn for dig, men
      forbarmer mig med evig Krlighed, siger din Genlser, HERREN.
  9.  Mig er det som Noas Dage: Som jeg svor, at Noas Vande ej mer
      skulde oversvmme Jorden, s svrger jeg nu at jeg aldrig vil
      vredes og sknde p dig.
 10.  Om ogs Bjergene viger, om ogs Hjene rokkes, min Krlighed
      viger ej fra dig, min Fredspagt rokkes ikke, s siger HERREN,
      din Forbarmer.
 11.  Du arme, forblste, utrstede! Se, jeg bygger dig op med
      Smaragder, lgger din Grund med Safirer,
 12.  af Rubiner stter jeg Tinderne, og Portene gr jeg af
      Karfunkler, af delsten hele din Ringmur.
 13.  Alle dine Brn bliver oplrt af HERREN, og stor bliver Brnenes
      Fred;
 14.  i Retfrd skal du grundfstes. Vr tryg for Vold, du har intet
      at frygte, for Rdsler, de kommer dig ikke nr!
 15.  Angribes du, er det uden min Vilje, falde skal hver, som
      angriber dig;
 16.  det er mig, der skaber Smeden, som blser en Kulild op og
      tilvirker Vben ved sin Kunst, men delggeren skaber jeg ogs.
 17.  Intet Vben, der smedes mod dig, skal du, hver Tunge, der
      trtter med dig, fr du dmt. Dette er HERRENs Tjeneres Lod, den
      Retfrd, jeg giver dem, lyder det fra HERREN.

Esajas 55

  1.  Hid, alle, som trster, her er Vand, kom, I, som ikke har Penge!
      Kb Korn og spis uden Penge, uden Vederlag Vin og Mlk.
  2.  Hvi giver I Slv for, hvad ikke er Brd, eders Dagln for, hvad
      ej mtter? Hr mig, s fr I, hvad godt er, at spise, eders Sjl
      skal svlge i Fedt;
  3.  bj eders re, kom til mig, hr, og eders Sjl skal leve! S
      slutter jeg med jer en evig Pagt: de trofaste Ndelfter til
      David.
  4.  Se, jeg gjorde ham til Vidne for Folkeslag, til Folkefrds
      Fyrste og Hersker. 5 Se, p Folk, du ej kender, skal, du kalde,
      til dig skal Folk, som ej kender dig, ile for HERREN din Guds
      Skyld, Israels Hellige, han gr dig herlig.
  6.  Sg HERREN, medens han findes, kald p ham, den Stund han er
      nr!
  7.  Den gudlse forlade sin Vej, Urettens Mand sine Tanker og vende
      sig til HERREN, at han m forbarme sig, til vor Gud, thi han er
      rund til at forlade.
  8.  Thi mine Tanker er ej eders, og eders Veje ej mine, lyder det
      fra HERREN;
  9.  nej, som Himlen er hjere end Jorden, er mine Veje hjere end
      eders og mine Tanker hjere end eders.

 10.  Thi som Regnen og Sneen falder fra Himlen og ikke vender
      tilbage, fr den har kvget Jorden, gjort den frugtbar og fyldt
      den med Spirer, givet Sd til at s og Brd til at spise,
 11.  s skal det g med mit Ord, det, som gr ud af min Mund: det
      skal ej vende tomt tilbage, men udfre, hvad mig behager, og
      fuldbyrde Hvervet, jeg gav det. 12 Ja, med Glde skal I drage
      ud; og i Fred skal I ledes frem; foran jer rber Bjerge og Hje
      med Fryd, alle Markens Trer skal klappe i Hnd;
 13.  i Stedet for Tjrnekrat vokser Cypresser, i Stedet for Tidsler
      Myrter et resminde for HERREN, et evigt, uudsletteligt Tegn.

Esajas 56

  1.  S siger HERREN: Tag vare p Ret og v Retfrd! Thi min Frelses
      komme er nr, min Ret skal snart benbares.
  2.  Salig er den; der gr s, det Menneske, som fastholder dette:
      holder Sabbatten hellig og varer sin Hnd fra at ve noget ondt.
  3.  Ej sige den fremmede, som slutter sig til HERREN: "HERREN vil
      skille mig ud fra sit Folk!" Og Gildingen sige ikke: "Se, jeg er
      et udget Tr!"
  4.  Thi s siger HERREN: Gildinger, som holder mine Sabbatter,
      vlger, hvad jeg har Behag i, og holder fast ved min Pagt,
  5.  dem vil jeg give i mit Hus, p mine Mure et Minde, et Navn, der
      er bedre end Snner og Dtre; jeg giver dem et evigt Navn, et
      Navn, der ikke skal slettes.
  6.  Og de fremmede, som slutter sig til HERREN for at tjene ham og
      elske hans Navn, for at vre hans Tjenere, alle, som
      helligholder Sabbatten og holder fast ved min Pagt,
  7.  vil jeg bringe til mit hellige Bjerg og glde i mit Bedehus;
      deres Brndofre og deres Slagtofre bliver til Behag p mit
      Alter; thi mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folk.
  8.  Det lyder fra den Herre HERREN: Nr jeg samler Israels
      bortstdte,,samler jeg andre dertil, til dets egen samlede Flok.

  9.  Alle I Markens Dyr, kom hid og d, alle I Dyr i Skoven!
 10.  Blinde er alle dets Vogtere, intet ved de, alle er stumme Hunde,
      som ikke kan g, de ligger og drmmer, de elsker Svn;
 11.  grdige er de Hunde, kender ikke til Mthed. Og sdanne Folk er
      Hyrder! De sknner intet, de vender sig hver sin Vej, hver sger
      sin Fordel:
 12.  Kom, s henter jeg Vin, vi drikker af Mosten; som i Dag skal det
      vre i Morgen, ovenud herligt!"

Esajas 57

  1.  Den retfrdige omkom, og ingen tnkte derover, fromme Mnd reves
      bort, det nsede ingen; thi bort blev den retfrdige revet for
      Ondskabens Skyld
  2.  og gik ind til Fred; p Gravlejet hviler nu de, som vandrede
      ret.

  3.  Men I, kom nu her, I Troldkvindens Brn, I, Horkarls og Skges
      Yngel:
  4.  Hvem er det, I spotter? Hvem vrnger I Mund, hvem rkker I Tunge
      ad? Er I ej Syndens Brn og Lgnens Yngel?
  5.  I, som er i Brynde ved Ege, under hvert grnt Tr, I, som
      slagter Brn i Dale. i Klippernes Klfter!
  6.  Dalenes glatte Sten er din Del og din Lod, du udgyder Drikofre
      for dem, bringer dem Gaver. Skal jeg vre tilfreds med sligt?
  7.  P hje og knejsende Bjerge redte du Leje, ogs der steg du op
      for at slagte dit Offer;
  8.  bag Dren og Drens Stolpe satte du dit Tegn; thi du sveg mig og
      blotted dig, steg op, gjorde lejet bredt, kbte Samlejets Elskov
      af dem, s deres Skam;
  9.  du salved dig med Olie for Molok og dsled med Rgelse, sendte
      dine Bud til det fjerne, steg ned til Ddsriget,
 10.  du blev trt af den lange Vej, men opgav ej vred; du samlede
      atter din Kraft og gav ikke op.
 11.  For hvem var du rd og angst? Thi p Lgn var du inde, og mig
      kom du ikke i Hu, brd dig ikke om mig. Jeg er jo stum og blind,
      mig frygted du ikke.
 12.  Ja, jeg vil forkynde din Retfrd og dine Gerninger;
 13.  din Gudeflok hjlper og redder dig ej p dit Rb; en Storm
      bortfejer dem alle, el Vindstd tager dem. Men den, der lider p
      mig, skal arve Landet og eje mit hellige Bjerg.

 14.  Og det lyder: "Byg Vej, byg Vej og ban den. ryd Hindringer bort
      for mit Folk!"
 15.  Thi s siger den hjt ophjede, som troner evigt, hvis Navn er
      "Hellig": I Hjhed og Hellighed bor jeg, hos den knuste, i nden
      bjede for at kalde de bjedes nd og de knustes Hjerte til
      Live.
 16.  Thi evigt gr jeg ikke i Rette, evindelig vredes jeg ej; s
      vansmgted nden for mit Ansigt, Sjle, som jeg har skabt,
 17.  For hans Gridskheds Skyld blev jeg vred, slog ham og skjulte mig
      i Harme; han fulgte i Frafald sit Hjertes Vej.
 18.  Jeg s hans Vej, men nu vil jeg lge og lede ham og give ham
      Trst til Bod;
 19.  hos de srgende skaber jeg Lbernes Frugt, Fred, Fred for fjern
      og nr, siger HERREN, og nu vil jeg lge ham.
 20.  Men de gudlse er som det oprrte Hav, der ikke kan komme til
      Ro, hvis Blger opskyller Mudder og Dynd.
 21.  De gudlse har ingen Fred, siger min Gud.

Esajas 58

  1.  Rb hjt spar ikke din Strube, lft din Rst som Basunen,
      forkynd mit Folk dets Brde og Jakobs Hus deres Synder!
  2.  Mig sger de Dag efter bag og nsker at kende mine Veje, som var
      de et Folk, der ver Retfrd, ej svigter, hvad dets Gud fandt
      ret. De sprger mig om Lov og Ret, de nsker, at Gud er dem nr:
  3.  "Hvi faster vi, uden du ser os, spger os, uden du nser det?"
      Se, I driver Handel, nr I faster, og pisker p Arbejdsflokken.
  4.  Se, I faster til Strid og Kiv, til Hug med gudlse Nver; som I
      faster i Dag, er det ikke, for at eders Rst skal hres i det
      hje.
  5.  Er det Faste efter mit Sind, en Dag, da et Menneske spger sig?
      At hnge med sit Hoved som Siv, at ligge i Sk og Aske, kalder
      du det for Faste, en Dag, der behager HERREN?
  6.  Nej, Faste efter mit Sind er at lse Gudlsheds Lnker. at lsne
      gets Bnd, at slippe de kuede fri og snderbryde hvert g,
  7.  at bryde dit Brd til de sultne, bringe hjemlse Stakler i Hus,
      at du klder den ngne, du ser, ej ngter at hjlpe dine
      Landsmnd.
  8.  Som Morgenrden bryder dit Lys da frem, da lges hastigt dit
      Sr, foran dig vandrer din Retfrd, HERRENs Herlighed slutter
      Toget.
  9.  Da svarer HERREN, nr du kalder; p dit Rb er hans Svar: "Her
      er jeg!" Fjerner du get fra din Midte, holder op at tale ondt
      og pege Fingre,
 10.  rkker du den sultne dit Brd og mtter en vansmgtende Sjl,
      skal dit Lys strle frem i Mrke, dit Mulm skal blive som
      Middag;
 11.  HERREN skal altid lede dig, mtte din Sjl, hvor der er goldt,
      og give dig nye Krfter; du bliver som en vandrig Have, som
      rindende Vld, hvor Vandet aldrig svigter.
 12.  Da bygges p ldgamle Tomter, du rejser lngst faldne Mure; da
      kaldes du "Murbrudsbder", "Genskaber af farbare Veje".

 13.  Varer du din Fod p Sabbatten, s du ej driver Handel p min
      Helligdag, kalder du Sabbatten en Fryd, HERRENs Helligdag
      rvrdig, rer den ved ikke at arbejde, holder dig fra Handel og
      unyttig Snak,
 14.  da skal du frydes over HERREN; jeg lader dig frdes over Landets
      Hje og nyde din Fader Jakobs Eje. Thi HERRENs Mund har talet.

Esajas 59

  1.  Se, for kort til at frelse er ej HERRENs Arm, Hans re er ikke
      for slvt til at hre.
  2.  Eders Brde er det, der skiller mellem eder og eders Gud, eders
      Synder skjuler hans syn for jer, s han ikke hrer.
  3.  Eders Hnder er jo slet at Blod, eders Fingre slet af Brde;
      Lberne farer med Lgn, Tungen taler, hvad ondt er.
  4.  Med Ret stvner ingen til Doms eller frer rligt sin Sag. Man
      stoler p tomt, taler falsk, man undfanger Kval, fder Uret.
  5.  Slangeg ruger de ud, og Spindelvv er, hvad de vver. Man dr,
      hvis man spiser et g, en gle kommer frem, hvis det knuses.
  6.  Deres Spind kan ej bruges til Klder, ingen hyller sig i, hvad
      de laver; deres Vrk er Ulykkesvrk, og i deres Hnder er Vold;
  7.  deres Fdder haster til ondt, til at udgyde skyldfrit Blod;
      deres Tanker er Ulykkestanker; hvor de frdes, er Vold og Vde;
  8.  de kender ej Fredens Veje, der er ingen Ret i deres Spor; de gr
      sig krogede Stier; Fred kender ingen, som trder dem.
  9.  Derfor er Ret os fjern, og Retfrd nr os ikke; vi bier p Lys
      se, Mrke, p Dagning, men vandrer i Mulm;
 10.  vi famler langs Vggen som blinde, famler, som savnede vi jne,
      vi snubler ved Middag som i Skumring, er som dde i vor
      kraftigste Alder;
 11.  vi brummer alle som Bjrne, kurrer vemodigt som Duer; vi bier
      forgves p Ret, p Frelse, den er os fjern.
 12.  Thi du ser; vore Synder er mange, vor Brde vidner imod os: ja,
      vi har vore Synder for je, vi kender svel vor Skyld:
 13.  Vi faldt fra og forngtede HERREN, veg langt bort fra vor Gud,
      vor Tale var Vold og Frafald, og vi fremfrte Lgne fra Hjertet.
 14.  Retten trnges tilbage, Retfrd str i det fjerne, thi Sandhed
      snubler p Gaden, rlighed har ingen Gnge;
 15.  Sandhedens Plads str tom, og skyr man det onde, fls man. Og
      HERREN s til med Harme, fordi der ikke var Ret;
 16.  han s, at der ingen var, og det undrede ham, at ingen greb
      ind. Da kom hans Arm ham til Hjlp, hans Retfrd, den stod ham
      bi;
 17.  han tog Retfrds Brynje p, satte Frelsens Hjelm p sit Hoved,
      tog Hvnens Kjortel p og hylled sig i Nidkrheds Kappe.
 18.  Han genglder efter Fortjeneste, Vrede mod Uvenner, Gengld mod
      Fjender, mod fjerne Strande gr han Gengld,
 19.  s HERRENs Navn frygtes i Vest, hans Herlighed, hvor Sol str
      op. Thi han kommer som en indestngt Flom, der drives af HERRENs
      nde.
 20.  En Genlser kommer fra Zion og fjerner Frafald i Jakob, lyder
      det fra HERREN.
 21.  Dette er min Pagt med dem, siger HERREN: Min nd, som er over
      dig, og mine Ord, som jeg har lagt i din Mund, skal ikke vige
      fra din eller dit Afkoms eller dit Afkoms Afkoms Mund, siger
      HERREN, fra nu og til evig Tid.

Esajas 60

  1.  Gr dig rede, bliv Lys, thi dit Lys er kommet, HERRENs Herlighed
      er oprundet over dig.
  2.  Thi se, Mrke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene, men over dig
      skal HERREN oprinde, over dig skal hans Herlighed ses.
  3.  Til dit Lys skal Folkene vandre, og Konger til dit strlende
      Skr.
  4.  Lft jnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Dine
      Snner kommer fra det fjerne, dine Dtre bres p Hofte;
  5.  da strler dit je af Glde, dit Hjerte banker og svulmer; thi
      Havets Skatte bliver dine, til dig kommer Folkenes Rigdom:
  6.  Kamelernes Vrimmel skjuler dig, Midjans og Efas Foler, de kommer
      alle fra Saba; Guld og Rgelse brer de og kundgr HERRENs Pris;
  7.  alt Kedars Smkvg samles til dig, dig tjener Nebajots Vdre,
      til mit Velbehag ofres de til mig, mit Bedehus herliggres.
  8.  Hvem flyver mon der som Skyer, som Duer til Dueslag?
  9.  Det er Skibe, der kommer med Hast, i Spidsen er Tarsisskibe, for
      at bringe dine Snner fra det fjerne; deres Slv og Guld har de
      med til HERREN din Guds Navn, Israels Hellige, han gr dig
      herlig.
 10.  Udlndinge skal bygge dine Mure, og tjene dig skal deres Konger;
      thi i Vrede slog jeg dig vel, men i Nde forbarmer Jeg mig over
      dig.
 11.  Dine Porte holdes altid bne, de lukkes hverken Dag eller Nat,
      at Folkenes Rigdom kan bringes dig med deres Konger som Frere.

 12.  Thi det Folk og, Rige, som ikke tjener dig, skal g til Grunde,
      og Folkene skal lgges de i Bund og Grund.
 13.  Til dig skal Libanons Herlighed komme, bde Cypresser og Elm og
      Gran, for at smykke min Helligdoms Sted, s jeg rer mine
      Fdders Skammel.
 14.  Dine Undertrykkeres Snner kommer bjet til dig, og alle, som
      hned dig, kaster sig ned for din Fod og kalder dig HERRENs By,
      Israels Helliges Zion.
 15.  Medens du fr var forladt og hadet, s ingen drog gennem dig,
      gr jeg dig til evig Hjhed, til Glde fra Slgt til Slgt.
 16.  Du skal indsuge Folkenes Mlk og die Kongernes Bryst. Du skal
      kende, at jeg, HERREN, er din Frelser, din Genlser Jakobs
      Vldige.
 17.  Guld stter jeg i Stedet for Kobber og Slv i Stedet for Jern,
      Kobber i Stedet for Tr og Jern i Stedet for Sten. Til din
      vrighed stter jeg Fred, til Hersker over dig Retfrd.
 18.  Der hres ej mer i dit Land om Uret, om Vold og Ufrd inden dine
      Grnser; du kalder Frelse dine Mure og Lovsang dine Porte.
 19.  Ej mer skal Solen vre dit Lys eller Mnen Skinne for dig:.
      HERREN skal vre dit Lys for evigt, din Gud skal vre din
      Herlighed.
 20.  Din Sol skal ej mer g ned, din Mne skal ej tage af; thi HERREN
      skal vre dit Lys for evigt, dine Srgedage har Ende.
 21.  Enhver i dit Folk er retfrdig, evigt ejer de Landet, et Skud,
      som HERREN har plantet, hans Hnders Vrk, til hans re.
 22.  Den mindste bliver en Stamme, den ringeste et talrigt Folk.  Jeg
      er HERREN; nr Tid er inde, vil jeg fremme det i Hast.

Esajas 61

  1.  Den Herre HERRENs nd er over mig, fordi han salvede mig; han
      sendte mig med Gldesbud til ydmyge, med Lgedom for
      snderbrudte Hjerter, for at udrbe Frihed for Fanger og Udgang
      for dem, som er bundet,
  2.  udrbe et Nder fra HERREN, en Hvnens Dag fra vor Gud, for at
      trste alle, som srger,
  3.  give dem, som srger i Zion, Hjtidspragt for Srgedragt, for
      Srgekldning Gldens Olie; Lovsang for modlst Sind. Man kalder
      dem Retfrds Ege, HERRENs Plantning til hans re.

  4.  De skal bygge p ldgamle Tomter, rejse Fortidsruiner,
      genopbygge nedbrudte Byer, der fra Slgt til Slgt l i Grus.
  5.  Fremmede skal st og vogte eders Smkvg, Udlndinge slide p
      Mark og i Vingrd.
  6.  Men I skal kaldes HERRENs Prster, vor Guds Tjenere vre eders
      Navn. Af Folkenes Gods skal I leve, deres Herlighed fr I til
      Eje.
  7.  Fordi de fik tvefold Skndsel, og Spot og Spyt var deres Lod,
      fr de tvefold Arv i deres Land, dem tilfalder evig Glde;
  8.  thi jeg elsker Ret, jeg, HERREN, jeg hader forbryderisk Rov.
      Jeg giver dem Ln i Trofasthed og slutter med dem en evig Pagt.
  9.  Deres t skal kendes blandt Folkene, deres Afkom ude blandt
      Folkeslag; alle, der ser dem, skal kende dem som Slgten, HERREN
      velsigner.
 10.  Jeg vil glde mig hjlig i HERREN, min Sjl skal juble i min
      Gud; thi han kldte mig i Frelsens Klder, hylled mig i Retfrds
      Kappe, som en Brudgom, der binder sit Hovedbind, som Bruden, der
      fster sine Smykker.
 11.  Thi som Spiren gror af Jorden, som Sd spirer frem i en Have, s
      lader den Herre HERREN Retfrd gro og Lovsang for al Folkenes
      jne.

Esajas 62

  1.  For Zions Skyld vil jeg ej tie, for Jerusalems skyld ej hvile
      fr dets Ret rinder op som Lys, som en luende Fakkel dets
      Frelse.
  2.  Din Ret skal Folkene skue og alle Konger din re. Et nyt Navn
      giver man dig, som HERRENs Mund skal nvne.
  3.  Og du bliver en dejlig Krone i HERRENs Hnd, et kongeligt
      Hovedbind i Hnden p din Gud.

  4.  Du kaldes ej mer "den forladte", dit Land "den ensomme"; nej,
      "Velbehag" kaldes du selv, og dit Land kaldes "Hustru". Thi
      HERREN har Velbehag i dig, dit Land skal gtes.
  5.  Som Ynglingen gter en Jomfru, s din Bygmester dig, som Brudgom
      gldes ved Brud, s din Gud ved dig.
  6.  Jeg stter Vgtere p dine Mure, Jerusalem; ingen Sinde bag
      eller Nat skal de tie. I, som minder HERREN, und jer ej Ro
  7.  og lad ham ikke i Ro, fr han bygger Jerusalem, fr han fr
      gjort Jerusalem til Pris p Jorden.
  8.  HERREN svor ved sin hjre, sin vldige Arm: Jeg giver ej mer
      dine Fjender dit Korn til Fde; Mosten, du sled for, skal
      Udlandets Snner ej drikke;
  9.  nej, de, der hster, skal spise prisende HERREN; de, der sanker,
      skal drikke i min hellige Forgrd.

 10.  Drag ud gennem Portene, drag ud, ban Folket Vej, byg Vej, byg
      Vej, sank alle Stenene af, rejs Banner over Folkeslagene!
 11.  Se, HERREN lader det hres til Jordens Ende: Sig til Zions
      Datter: "Se, din Frelse kommer, se, hans Ln er med ham, hans
      Vinding foran ham!"
 12.  De skal kaldes: det hellige Folk, HERRENs genlste, og du: den
      sgte, en By, som ej er forladt.

Esajas 63

  1.  Hvem kommer der fra Edom, i Hjrde Klder fra Bozra, han i det
      blgende Kldebon, stolt i sin vldige Kraft?"Det er mig, som
      taler i Retfrd, vldig til at frelse!"
  2.  Hvorfor er dit Kldebon rdt, dine Klder som en Persetrders?
  3.  "Jeg trdte Vinpersen ene, af Folkeslagene var ingen med mig;
      jeg trdte dem i min Vrede, tramped dem i min Harme; da sprjted
      deres Blod p mine Klder, jeg tilsled hele min Kldning.
  4.  Thi til Hvnens Dag stod min Hu, mit Genlsningsr var kommet.
  5.  Jeg spejded, men ingen hjalp til, jeg studsed, men ingen stod
      mig bi. Da kom min Arm mig til Hjlp, og min Harme, den stod mig
      bi;
  6.  jeg sndertrdte Folkeslag i Vrede, i Harme knuste jeg dem,
      deres Blod lod jeg strmme til Jorden."

  7.  Jeg vil synge om HERRENs Nde, kvde hans Pris, efter alt, hvad
      HERREN har gjort os, huld imod Israels Hus, gjort os efter sin
      Miskundhed, sin Ndes Fylde.
  8.  Han sagde: "De er jo mit Folk, de er Brn, som ej sviger." Og en
      Frelser blev han for dem
  9.  i al deres Trngsel; intet Bud, ingen Engel, hans syn frelste
      dem. I sin Krlighed og Sknsel genlste han dem, han lfted og
      bar dem alle Fortidens Dage.
 10.  Men de stred imod og bedrved hans hellige nd; s blev han
      deres Fjende, han kmped imod dem.
 11.  Da tnkte hans Folk p gamle Dage, p Moses: "Hvor er han, som
      drog sit Smkvgs Hyrde op af Vandet? Hvor er han, som lagde sin
      hellige nd i hans Hjerte,
 12.  lod vandre sin herlige Arm ved Moses's hjre, klvede Vandet for
      dem og vandt et evigt Navn,
 13.  frte dem gennem Dybet som en Hest p Steppen?
 14.  Som Kvg, der gr ned i dalen, snubled de ikke. Dem ledte
      HERRENs nd. Sledes ledte du dit Folk for at vinde dig et
      herligt Navn."
 15.  Sku ned fra Himlen, se ud fra din hellige, herlige Bolig! Hvor
      er din Nidkrhed og Vlde, dit svulmende Hjerte, din Medynk?
      Hold dig ikke tilbage,
 16.  du, som dog er vor Fader. Thi Abraham ved ej af os, Israel
      kendes ej ved os, men du er vor Fader, HERRE, "vor Genlser" hed
      du fra Evighed.
 17.  Hvi leder du os vild fra dine Veje, HERRE, forhrder vort Hjerte
      mod din Frygt? Vend tilbage for dine Tjeneres, din Arvelods
      Stammers Skyld!
 18.  Hvi har gudlse trdt i din Helligdom, vore Fjender nedtrampet
      dit Tempel?
 19.  Vi er som dem, du aldrig har styret, over hvem dit Navn ej er
      nvnt.

Esajas 64

 20.  Gid du snderrev Himlen og steg ned, s Bjergene vakled for dit
      syn!

  1.  Som Vokset smelter i Ild, s lad Ild fortre dine Fjender, at
      dit Navn m kendes iblandt dem, og Folkene bve for dit syn,
  2.  nr du gr Undere, vi ikke vented, du stiger ned, for dit syn
      vakler Bjergene
  3.  og som ingen Sinde er hrt. Intet re har hrt, intet je har
      set en Gud uden dig, som hjlper den, der hber p ham.
  4.  Du ser til dem, der ver Retfrd og kommer dine Veje i Hu. Men
      se, du blev vred, og vi synded, og skyldige blev vi derved.
  5.  Som urene blev vi til Hobe, som en tilslet Kldning al vor
      Retfrd. Vi visnede alle som lvet, vort Brde bortvejred os som
      Vinden.
  6.  Ingen pkaldte dit Navn, tog sig sammen og holdt sig til dig;
      thi du skjulte dit syn for os og gav os vor Brde i Vold.
  7.  Men du, o HERRE, er dog vor Fader, vi er Leret, og du har dannet
      os, Vrk af din Hnd er vi alle.
  8.  Vredes ej, HERRE, s sre, kom ej evigt Brde i Hu, se dog til,
      vi er alle dit Folk!
  9.  Dine hellige Byer er rk, Zion er blevet en rk, Jerusalem
      ligger i Grus;
 10.  vort hellige, herlige Tempel, hvor Fdrene priste dig, er blevet
      Luernes Rov, en Grushob er alt, hvad vi elskede.
 11.  Ser du roligt HERRE, p sligt, kan du tie og bje os s dybt?

Esajas 65

  1.  Jeg havde Svar til dem, som ej spurgte, var at finde for dem,
      som ej sgte; jeg sagde: "Se her, her er jeg!" til et Folk, der
      ej pkaldte mig.
  2.  Jeg udbredte Dagen lang Hnderne til et genstridigt Folk, der
      vandrer en Vej, som er ond, en Vej efter egne Tanker,
  3.  et Folk, som uden Ophr krnker mig op i mit syn, som slagter
      Ofre i Haver, lader Offerild lue p Teglsten,
  4.  som tager Sde i Grave og om Natten er p skjulte Steder, som
      spiser Svinekd og har vmmelige Ting i deres Skle,
  5.  som siger: "Bliv mig fra Livet, rr mig ej, jeg gr dig hellig!"
      De Folk er som Rg i min Nse, en altid luende Ild;
  6.  se, det str skrevet for mit syn, jeg tier ej, fr jeg fr
      betalt det, betalt dem i deres Brystfold
  7.  deres egen og Fdrenes Brde, begge med hinanden, siger HERREN,
      de, som tndte Offerild p Bjergene og viste mig Hn p Hjene:
      deres Ln vil jeg tilmle dem, betale dem i deres Brystfold.

  8.  S siger HERREN: Som man, nr der findes Saft i Druen, siger:
      "Lg den ej de, thi der er Velsignelse deri!" s gr jeg for
      mine Tjeneres Skyld for ikke at delgge alt.
  9.  Sd lader jeg gro af Jakob og af Juda mine Bjerges Arving; dem
      skal mine udvalgte arve, der skal mine Tjenere bo;
 10.  Saron bliver Smkvgets Grsgang, i Akors Dal skal Hornkvget
      ligge for mit Folk, som opsger mig.
 11.  Men I, som svigter HERREN og glemmer mit hellige Bjerg, dkker
      Bord for Lykkeguden, blander Drikke for Skbneguden,
 12.  jeg giver jer Svrdet i Vold, I skal alle knle til Slagtning,
      fordi I ej svared, da jeg kaldte, ej hrte, endsknt jeg taled,
      men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad ej var min
      Vilje.
 13.  Derfor, s siger den Herre HERREN: Se, mine Tjenere skal spise,
      men I skal sulte, se, mine Tjenere skal drikke, men I skal
      trste, se, mine Tjenere skal gldes, men I skal beskmmes,
 14.  se, mine Tjenere skal juble af Hjertens Fryd, men I skal skrige
      af Hjerteve, jamre af snderbrudt nd.
 15.  Eders Navn skal I efterlade mine udvalgte som Forbandelsesord:
      "Den Herre HERREN give dig slig en Dd!" Men mine Tjenere skal
      kaldes med et andet Navn.
 16.  Den, som velsigner sig i Landet, velsigner sig ved den trofaste
      Gud, og den, der svrger i Landet, svrger ved den trofaste Gud;
      thi glemt er de fordums Trngsler, skjult for mit Blik.
 17.  Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord, det gamle huskes ej
      mer, rinder ingen i Hu;
 18.  men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg
      skaber Jerusalem til Jubel, dets Folk til Fryd;
 19.  jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit Folk; der skal
      ej mer hres Grd, ej heller Skrig.
 20.  Der skal ikke vre Brn, der dr som spde, eller Olding, som
      ikke nr sine Dages Tal thi den yngste, som dr, er hundred r,
      og forbandet er den, som ej nr de hundred.
 21.  Da bygger de Huse og bor der selv, planter Vin og spiser dens
      Frugt;
 22.  de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre
      kan spise; thi mit Folk skal opn Trets Alder, mine udvalgte
      bruge, hvad de virker med Hnd;
 23.  de skal ikke have Mje forgves, ej avle Brn til brat Dd; thi
      de er HERRENs velsignede t og har deres Afkom hos sig.
 24.  Frend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hrer jeg.
 25.  Ulv og Lam skal grsse sammen og Lven de Str som Oksen, men
      Slangen fr Stv til Brd; der gres ej ondt og voldes ej Men i
      hele mit hellige Bjergland, siger HERREN.

Esajas 66

  1.  S siger HERREN: Himlen er og Jorden mine Fdders Skammel Hvad
      for et Hus vil I bygge mig, og hvad for et Sted er min Bolig?
  2.  Alt dette skabte min Hnd, s det fremkom, lyder det fra
      HERREN. Jeg ser hen til den arme, til den, som har en
      snderknust nd, og den, som bver for mit Ord.
  3.  Den, som slagter Okse, er en Manddraber, den, som ofrer Lam, er
      en Hundemorder, den, som ofrer Afgrde, frembrer Svineblod,
      den, som brnder Rgelse, hylder en Afgud. Som de valgte deres
      egne Veje og ynder deres vmmelige Guder,
  4.  s vlger og jeg deres Smerte, bringer over dem, hvad de
      frygter, fordi de ej svared, da jeg kaldte, ej hrte, endsknt
      jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad
      ej var min Vilje.

  5.  Hr HERRENs Ord, I, som bver for hans Ord: Sledes siger eders
      Brdre, der hader eder og stder eder bort for mit Navns Skyld:
      "Lad HERREN vise sig i sin Herlighed, s vi kan se eders Glde!"
      Men de skal blive til Skamme!
  6.  Hr, hvor det drner fra Byen, drner fra Templet, hr, hvor
      HERREN ver Gengld imod sine Fjender!
  7.  Fr hun er i Barnsnd, fder hun, fr end Veer kommer over
      hende, har hun en Dreng.
  8.  Hvo hrte vel Mage dertil, hvo s vel sligt? Kommer et Land til
      Verden p en eneste Dag, fdes et Folk p et jeblik? Thi Zion
      kom i Barnsnd og fdte med det samme sine Brn.
  9.  bner jeg et Moderliv og hindrer det i Fdsel? siger HERREN.
      Bringer jeg Fdsel og standser den? siger din Gud.
 10.  Gld dig, Jerusalem! Der juble enhver, som har det kr, tag Del
      i dets Glde, alle, som srger over det,
 11.  for at I m die dets husvalende Barm og mttes, for at I m
      drikke af dets fulde Bryst og kvges.

 12.  Thi s siger HERREN: Se, jeg leder til hende Fred som en
      svulmende Flod og Folkenes Rigdom som en Strm; hendes spde
      skal bres p Hofte, og Krtegn fr de p Skd;
 13.  som en Moder trster sin Sn, sledes trster jeg eder, i
      Jerusalem finder I Trst.
 14.  I skal se det med Hjertens Glde, eders Ledemod skal spire som
      Grs. Hos HERRENs Tjenere kendes hans Hnd, men hos hans Fjender
      Vrede.
 15.  Thi se, som Ild kommer HERREN, og hans Vogne er som et
      Stormvejr, han vil vise sin Harme i Glder, sin Trussel i
      flammende Luer;
 16.  thi med Ild og med sit Svrd skal HERREN dmme alt Kd, og mange
      er HERRENs slagne.
 17.  De, som helliger og vier sig for Lundene, flgende en i deres
      Midte, de, som der Svinekd og Kd af Kryb og Mus, deres
      Gerninger og deres Tanker skal forg til Hobe, lyder det fra
      HERREN.

 18.  Jeg kommer for at samle alle Folk og Tungeml, og de skal komme
      og se min Herlighed.
 19.  Jeg fuldbyrder et Under i blandt dem og sender undslupne af dem
      til Folkene, Tarsis, Pul, Lud, Mesjek, Rosj, Tujal, Javan, de
      fjerne Strande, som ikke har hrt mit Ry eller set min
      Herlighed; og de skal forkynde min Herlighed blandt Folkene.
 20.  Og de skal bringe alle eders Brdre fra alle Folk som Gave til
      HERREN, til Hest, til Vogns, i Brestol, p Muldyr og Kameler
      til mit hellige Bjerg Jerusalem, siger HERREN, som nr
      Israelitterne bringer Offergaver i rene Kar til HERRENs Hus.
 21.  Ogs af dem vil jeg udtage Levitprster, siger HERREN.

 22.  Thi ligesom de nye Himle og den ny Jord, som jeg skaber, skal
      best for mit syn, lyder det fra HERREN, sledes skal eders
      Afkom og Navn best.

 23.  Hver Mned p Nymnedagen og hver Uge p Sabbatten skal alt Kd
      komme og tilbede for mit syn, siger HERREN,
 24.  og man gr ud for at se p Ligene af de Mnd, der faldt fra mig;
      thi deres Orm dr ikke, og deres Ild slukkes ikke; de er alt Kd
      en Gru.


Jeremias

Jeremias 1

  1.  Ord af Jeremias, Hilkijas sn, en af prsterne i Anatot i
      Benjamins Land,
  2.  til hvem HERRENs Ord kom i Amons Sns, Kong Josias af Judas,
      Dage, i hans Herredmmes trettende r,
  3.  og fremdeles i Josias's Sns, Kong Jojakim af Judas, Dage indtil
      Slutningen af Josias's Sns, Kong Zedekias af Judas, elevte
      Regeringsr, til Jerusalems Indbyggere frtes i Landflygtighed i
      den femte Mned.

  4.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
  5.  Fr jeg danned dig i Moderskd, kendte jeg dig; fr du kom ud af
      Moderliv, helligede jeg dig, til Profet for Folkene satte jeg
      dig.
  6.  Men jeg svarede: "Ak, Herre, HERRE, jeg kan jo ikke tale, thi
      jeg er ung."
  7.  S sagde HERREN til mig: "Sig ikke: Jeg er ung! men g, hvorhen
      jeg end sender dig, og tal alt, hvad jeg byder dig;
  8.  frygt ikke for dem, thi jeg er med dig for at frelse dig, lyder
      det fra HERREN."
  9.  Og, HERREN udrakte sin Hnd, rrte ved min Mund og sagde til
      mig: "Nu lgger jeg mine Ord i din Mund.  10, Se, jeg giver dig
      i Dag Myndighed over Folk og Riger til at oprykke og nedbryde,
      til at delgge og nedrive, til at opbygge og plante."
 11.  Siden kom HERRENs Ord til mig sledes: "Hvad ser du, Jeremias?"
      Jeg svarede: "Jeg ser en Mandelgren."
 12.  Da sagde HERREN til mig: "Du ser ret, thi jeg er rvgen over
      mit Ord for at fuldbyrde det."
 13.  Og HERRENs Ord kom atter til mig sledes: "Hvad ser du?" Jeg
      svarede: "Jeg ser en sydende Kedel med Fyrsted mod Nord."
 14.  Da sagde HERREN til mig: "Nordfra skal Ulykke syde ud over alle
      Landets Indbyggere;
 15.  thi se, jeg hidkalder alle Nordens Riger, lyder det fra HERREN,
      og man skal komme og rejse hver sin Trone ved Indgangen til
      Jerusalems Porte mod alle dets Mure trindt omkring og mod alle
      Judas Byer;
 16.  og jeg vil afsige Dom over dem for al deres Ondskab, at de
      forlod mig, tndte Offerild for fremmede Guder og tilbad deres
      Hnders Vrk.
 17.  S omgjorde dine Lnder og st frem og tal til dem, alt hvad jeg
      byder dig! Vr ikke rd for dem, at jeg ikke skal gre dig rd
      for dem!
 18.  Og jeg, se, jeg gr dig i Dag til en fast Stad, til en
      Jernsttte og en kobbermur mod hele Landet, Judas Konger og
      Fyrster, Prsterne og Almuen;
 19.  de skal kmpe imod dig, men ikke kunne magte dig; thi jeg er med
      dig for at frelse dig, lyder det fra HERREN."

Jeremias 2

  1.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
  2.  G hen og rb Jerusalem i rene: S siger HERREN: Jeg mindes din
      Krlighed som ung, din Elskov som Brud, at du fulgte mig i
      rkenen, et Land, hvor der ikke ss;
  3.  Israel var helliget HERREN, hans Frstegrde, alle, som d det,
      mtte bde, Ulykke ramte dem, lyder det fra HERREN.

  4.  Hr HERRENs Ord, Jakobs Hus og alle Slgter i Israels Hus:
  5.  S siger HERREN: Hvad ondt fandt eders Fdre hos mig, siden de
      gik bort fra mig og holdt sig til Tomhed, til de selv blev
      tomme?
  6.  De spurgte ikke: "Hvor er HERREN, som frte os op fra gypten og
      ledte os i rkenen, demarkens og Klfternes Land, Trkens og
      Mulmets Land, Landet, hvor ingen frdes eller bor?"
  7.  Jeg bragte eder til Frugthavens Land, at I kunde nyde dets Frugt
      og Goder; men da I kom derind, gjorde I mit Land urent og min
      Arvelod vederstyggelig.
  8.  Prsterne spurgte ikke: "Hvor er HERREN?" De, der syslede med
      Loven, kendte mig ikke, Hyrderne faldt fra mig, og Profeterne
      profeterede ved Ba'al og holdt sig til Guder, som intet evner.
  9.  Derfor m jeg fremdeles g i Rette med eder, lyder det fra
      HERREN, og med eders Snners Snner m jeg g i Rette.

 10.  Drag engang over til Kitternes Strande og se efter, send Bud
      til Kedar og sprg jer nje for; se efter, om sligt er hndet
      fr!
 11.  Har et Hedningefolk nogen Sinde skiftet Guder? Og s er de endda
      ikke Guder. Men mit Folk har skiftet sin re bort for det, der
      intet gavner.
 12.  Gys derover, I Himle, Skrk og Rdsel gribe eder, lyder det fra
      HERREN;
 13.  thi to onde Ting har mit Folk gjort: Mig, en Kilde med levende
      Vand, har de forladt for at hugge sig Cisterner, sprukne
      Cisterner, der ikke kan holde Vand.

 14.  Er Israel da en Trl, en hjemmefdt Trl? Hvorfor er han blevet
      til Bytte?
 15.  Lver brler imod ham med rungende Rst; hans Land har de gjort
      til en rk, hans Byer er brndt, s ingen bor der.
 16.  Selv Nofs og Takpankes's Snner afgnaver din Isse.
 17.  Mon ikke det times dig, fordi du svigted mig? lyder det fra
      HERREN din Gud.
 18.  Hvorfor skal du nu til gypten og drikke af Sjihor? Hvorfor skal
      du nu til Assur og drikke af Floden?

 19.  Lad din Ulykke gre dig klog og lr af dit Frafald, kend og se,
      hvor ondt og bittert det er, at du svigted HERREN din Gud; Frygt
      for mig findes ikke hos dig, s lyder det fra Herren, Hrskarers
      HERRE.
 20.  Thi lngst har du brudt dit g og sprngt dine Bnd. Du siger:
      "Ej vil jeg tjene!" Nej, Skgeleje har du p hver en Hj, under
      alle de grnne Trer.
 21.  Som en delranke plantede jeg dig, en fuldgod Stikling; hvor
      kunde du da blive Vildskud, en ugte Ranke?
 22.  Om du end tor dig med Lud og dsler med Sbe, jeg ser dog din
      Brdes Snavs, s lyder det fra HERREN.
 23.  Hvor kan du sige: "Ej er jeg uren, til Ba'alerne holdt jeg mig
      ikke!" Se p din Frd i Dalen, kend, hvad du gjorde, en let
      Kamelhoppe, lbende hid og did,
 24.  et Vildsel, kendt med Steppen! Den snapper i Brynde efter Luft,
      hvo tmmer dens Brunst? At sge den trtter ingen, den findes i
      sin Mned.
 25.  Spar dog din Fod for Slid, din Strube for Trst! Dog siger du:
      "Nej, lad mig vre! Jeg elsker de fremmede, dem vil jeg holde
      mig til."
 26.  Som Tyven fr Skam, nr han gribes, s Israels Hus, de, deres
      Konger og Fyrster, Prster og Profeter,
 27.  som siger til Tr: "Min Fader!" til Sten: "Du har fdt mig." Thi
      Ryggen og ikke Ansigtet vender de til mig, men siger i
      Ulykkestid: "St op og frels os!"
 28.  Hvor er de da, dine Guder, dem, du har gjort dig? Lad dem st
      op! Kan de frelse dig i Ulykkestiden? Thi som dine Byers Tal er
      dine Guders, Juda.
 29.  Hvorfor tvistes I med mig? I har alle forbrudt jer imod mig,
      lyder det fra HERREN.
 30.  Forgves slog jeg eders Brn, de tog ikke ved Lre, som hrgende
      Lve fortrede Svrdet Profeterne.
 31.  Du onde Slgt, s mrk jer dog HERRENs Ord! Har jeg vret en rk
      for Israel, et blgmrkt Land? Hvorfor mon mit Folk da siger:
      "Vi gr, hvor vi vil, og kommer ej mer til dig."
 32.  Glemmer en Jomfru sit Smykke, en Brud sit Blte? Og mig har mit
      Folk dog glemt i tallse Dage.
 33.  Hvor snildt du dog gr til Vrks for at sge dig Elskov! Du
      vnned dig derfor ogs til ondt i din Frd.
 34.  Endog findes Blod p dine Hnder af fattige, skyldfri Sjle,
      Blod, jeg ej fandt hos en Tyv, men p alle disse.
 35.  Og du siger: "Jeg er frikendt, hans Vrede har vendt sig fra
      mig." Se, med dig gr jeg i Rette, da du siger: "Jeg har ikke
      syndet."
 36.  Hvor let det dog falder for dig at skifte din Vej! Du skal ogs
      f Skam af gypten, som du fik det af Assur;
 37.  ogs derfra skal du g med Hnder p Hoved, thi HERREN har
      forkastet dine Sttter, de bder dig intet.

Jeremias 3

  1.  Nr en Mand frastder sin hustru, og hun gr fra ham og gter en
      anden, kan hun s g tilbage til ham? Er slig en Kvinde ej
      sunket til Bunds i Vanre? Og du, som boled med mange Elskere,
      vil tilbage til mig! s lyder det fra HERREN.
  2.  Se til de ngne Hje: Hvor mon du ej lod dig sknde? Ved Vejene
      vogted du p dem som Araber i rk. Du vanred Landet bde ved
      din Utugt og Ondskab,
  3.  en Snare blev dine mange Elskere for dig. En Horkvindes Pande
      har du, trodser al Skam.
  4.  Rbte du ikke nylig til mig: "Min Fader! Du er min Ungdoms Ven.
  5.  Vil han evigt gemme p Vrede, bre Nag for stedse?" Se, sledes
      taler du, men ver det onde til Gavns.

  6.  HERREN sagde til mig i Kong Josias's Dage: S du, hvad den
      trolse Kvinde Israel gjorde? Hun gik op p ethvert hjt Bjerg
      og hen under ethvert grnt Tr og bolede.
  7.  Jeg tnkte, at hun efter at have gjort alt det vilde vende om
      til mig; men hun vendte ikke om. Det s hendes svigefulde Sster
      Juda;
  8.  hun s, at jeg forstdte den trolse Kvinde Israel for al hendes
      Hors Skyld, og at jeg gav hende Skilsmissebrev; den svigefulde
      Sster Juda frygtede dog ikke, men gik ogs hen og bolede.
  9.  Ved sin letsindige Bolen vanrede hun Landet og horede med Sten
      og Tr.
 10.  Og alligevel vendte den svigefulde Sster Juda ikke om til mig
      af hele sit Hjerte, men kun p Skrmt, lyder det fra HERREN.
 11.  Og HERREN sagde til mig: Det trolse Israels Sag str bedre end
      det svigefulde Judas.

 12.  G hen og udrb disse Ord mod Nord: Omvend dig, trolse Israel,
      lyder det fra HERREN; jeg vil ikke vredes p eder, thi ndig er
      jeg, lyder det fra HERREN; jeg gemmer ej evigt p Vrede;
 13.  men vedg din Uret, at du forbrd dig mod HERREN din Gud; for de
      fremmedes Skyld lb du hid og did under hvert grnt Tr og hrte
      ikke min Rst, s lyder det fra HERREN.

 14.  Vend om, I frafaldne Soner, lyder det fra HERREN; thi jeg er
      eders Herre; jeg tager eder, een fra en By og en fra en Slgt og
      bringer eder til Zion,
 15.  og jeg giver eder Hyrder efter mit Sind, og de skal vogte eder
      med Indsigt og Klgt.
 16.  Og nr I bliver mangfoldige og frugtbare i Landet i hine Dage,
      lyder det fra HERREN, skal de ikke mere tale om HERRENs Pagts
      Ark, og Tanken om den skal ikke mere opkomme i noget Hjerte; de
      skal ikke mere komme den i Hu eller savne den, og en ny skal
      ikke laves.
 17.  P hin Tid skal man kalde Jerusalem HERRENs Trone, og der, til
      HERRENs Navn i Jerusalem, skal alle Folk strmme sammen, og de
      skal ikke mere flge deres onde Hjertes Stivsind.
 18.  I hine Dage skal Judas Hus vandre til Israels Hus, og samlet
      skal de drage fra Nordens Land til det Land, jeg gav deres Fdre
      i Eje.

 19.  Og jeg, jeg sagde til dig: "Blandt Snnerne stter jeg dig, jeg
      giver dig et yndigt Land, Folkenes herligste Arvelod." Jeg
      sagde: "Kald mig din Fader, vend dig ej fra mig!"
 20.  Men som en Kvinde sviger sin Ven, s sveg du mig, Israels Hus,
      s lyder det fra HERREN.
 21.  Hr, der lyder Grd p de ngne Hje, Tryglen af Israels Brn,
      fordi de vandrede Krogveje, glemte HERREN deres Gud.
 22.  Vend om, I frafaldne Snner, jeg lger eders Frafald. Se, vi
      kommer til dig, thi du er HERREN vor Gud.
 23.  Visselig, Blndvrk var Hjene, Bjergenes Larm; visselig, hos
      HERREN vor Gud er Israels Frelse.
 24.  Skndselen d fra vor Ungdom vore Fdres Gods, deres Smkvg og
      Hornkvg, Snner og Dtre.
 25.  Vi lgger os ned i vor Skndsel, vor Skam er vort Tppe, thi mod
      HERREN vor Gud har vi syndet, vi og vore Fdre fra Ungdommen af
      til i Dag; vi hre ikke p Herren vor Guds rst.

Jeremias 4

  1.  Omvender du dig, Israel, lyder det fra Herren, s vend dig til
      mig; hvis du fjerner dine vmmelige Guder, skal du ikke fly for
      mit syn.
  2.  Svrger du: "S sandt HERREN lever," redeligt, rligt og sandt,
      skal Folkeslag velsigne sig ved ham og rose sig af ham.
  3.  Thi s siger HERREN til Judas Mnd og Jerusalems Borgere: Bryd
      eder Nyjord og s dog ikke blandt, Torne!
  4.  Omskr jer for HERREN og fjern eders Hjertes Forhud, Judas Mnd
      og Jerusalems Borgere, at min Vrede ikke slr ud som Ild og
      hrnder uslukket for eders onde Gerningers Skyld.

  5.  Forkynd i Juda og Jerusalem, kundgr og tal, lad Hornet gjalde i
      Landet, rb, hvad I kan, og sig: Flok jer sammen! Vi gr ind i
      de faste Stder!
  6.  Rejs Banner hen imod Zion, fly uden Standsning! Thi Ulykke
      sender jeg fra Nord, et vldigt Sammenbrud.
  7.  En Lve steg op fra sit Krat, en Folkehrger brd op, gik bort
      fra sin Hjemstavn for at gre dit Land til en rk; dine Byer
      skal hrges, s ingen bor der.
  8.  Derfor skal I klde jer i Sk og klage og jamre, thi ej vender
      HERRENs gldende Vrede sig fra os.
  9.  P hin Dag, lyder det fra HERREN, skal Kongen og Fyrsterne tabe
      Modet, Prsterne stivne af Skrk og Profeterne sls af Rdsel;
 10.  og de skal sige: "Ak, Herre, HERRE! Sandelig, du frte dette
      Folk og Jerusalem bag Lyset, da du sagde: I skal have Fred! Nu
      har Svrdet net Sjlen."

 11.  P hin Tid skal der siges til dette Folk og Jerusalem: Et
      gldende Vejr fra rkenens ngne Hje trkker op mod mit Folks
      Datter, ej til Kastning og Rensning af Korn,
 12.  et Vejer for vldigt dertil kommer mod mig. Derfor vil jeg ogs
      nu tale Domsord imod dem.
 13.  Se, det kommer som Skyer, dets Vogne som Stormvejr, dets Heste
      er hurtigere end rne; ve, vi lgges de!
 14.  Rens dit Hjerte for ondt, Jerusalem, at du m frelses! Hvor
      lnge skal dit Indre huse de syndige Tanker?
 15.  Thi hr, en Rber fra Dan, et Ulykkesbud fra Efraims Bjerge:
 16.  Kundgr Folkene: Se! Lad det hres i Jerusalem! Belejrere kommer
      fra et Land i det fjerne, de oplfter Rsten mod Byerne i Juda.
 17.  Som Markens Vogtere stiller de sig rundt omkring det, thi
      genstridigt var det imod mig, lyder det fra HERREN.
 18.  Det kan du takke din Frd, dine Gerninger for; det skyldes din
      Ondskab; hvor bittert! Det glder Livet.

 19.  Mit indre, mit Indre! Jeg sklver! Mit Hjertes Vgge! Mit Hjerte
      vnder sig i mig, ej kan jeg tie. Thi Hornets klang m jeg hre,
      Skrig fra Kampen;
 20.  der meldes om Fald p Fald, thi alt Landet er hrget. Mine Telte
      hrges brat, i et Nu mine Forhng.
 21.  Hvor lnge skal jeg skue Banneret, hre Hornet?
 22.  Thi mit Folk er tbeligt, kender ej mig, de er dumme Snner og
      uden Indsigt; de er vise til at gre det onde, men Tber til det
      gode.

 23.  Jeg s p Jorden, og se, den var de og tom, p Himlen, dens Lys
      var borte;
 24.  Bjergene s jeg, og se, de skjalv, og alle Hjene bved;
 25.  jeg s, og se, der var mennesketomt, og alle Himlens Fugle var
      fljet;
 26.  jeg s, og se, Frugthaven var rken, alle dens Byer lagt de for
      HERREN, for hans gldende Vrede.
 27.  Thi s siger HERREN: Al Jorden bliver rk, men helt delgger
      jeg ikke.
 28.  Derfor srger Jorden, og Himlen deroppe er sort; thi jeg talede
      og angrer det ikke, tnkte og gr ikke fra det.

 29.  For Larmen af Ryttere og Bueskytter flyr alt Landet, de tyr ind
      i Krat, stiger op p Klipper; hver By er forladt, og ikke et
      Menneske bor der.
 30.  Og du, hvad vil du mon gre? Om end du klder dig i Skarlagen,
      smykker dig med Guld og gr jnene store med Sminke det er
      spildt, du gr dig smuk.  Elskerne agter dig ringe, dit Liv vil
      de have.
 31.  Thi jeg hrer Rb som ved Barnsnd, Skrig som ved
      Frstefdsel. Hr, hvor Zions Datter stnner med udrakte Hnder:
      "Ve mig, min Sjl bukker under for dem, som myrder."

Jeremias 5

  1.  Lb i Jerusalems Gader, mrk jer, hvad I ser, og sg p dets
      Torve, om I kan finde nogen, om der er en, som ver Retfrd,
      lgger Vind p Sandhed, s jeg kan tilgive dem.
  2.  Siger de: "S sandt HERREN lever", svrger de falsk.
  3.  HERRE, dine jne ser jo efter Sandhed. Du slog dem, de omvendte
      sig ikke; du lagde dem de, de vilde ej tage ved Lre, gjorde
      Ansigtet hrdere end Flint, vilde ej vende om.
  4.  Da tnkte jeg: "Det er kun Smfolk, Drer er de, thi de kender
      ej HERRENs Vej, deres Guds Ret;
  5.  jeg vil vende mig til de store og tale med dem, de kender da
      HERRENs Vej, deres Guds Ret!" Men alle havde snderbrudt get,
      sprngt deres Bnd.
  6.  Derfor skal en Lve fra Skoven sl dem, en Ulv fra demarken
      hrge dem, en Panter lure ved Byerne; enhver, som gr derfra,
      rives snder; thi talrige er deres Synder, mange deres Frafald.
  7.  Hvor kan jeg vel tilgive dig? Dine Snner forlod mig og svor ved
      Guder, som ikke er Guder. Nr jeg mtted dem, horede de, slog
      sig ned i Skgens Hus;

  8.  de blev fede, gejle Hingste, de vrinsker hver efter Nstens
      Hustru.

  9.  Skal jeg ikke hjemsge sligt? s lyder det fra HERREN, skal ikke
      min Sjl tage Hvn over sligt et Folk?
 10.  Stig op p dets Mure, lg de, men ikke helt! Ryk Rankerne op,
      thi HERREN tilhrer de ikke.
 11.  Thi svigefulde er de imod mig, Israels Hus og Judas Hus, s
      lyder det fra HERREN.
 12.  De forngter HERREN og siger: "Det betyder intet! Ulykke kommer
      ej over os, vi skal ikke se Svrd og Hunger;
 13.  Profeterne bliver til Vind, Guds Ord er ej i dem; gid Ordet m
      ramme dem selv!"
 14.  Derfor, s siger HERREN, Hrskarers Gud: Fordi I siger dette
      Ord, se, derfor gr jeg mine Ord i din Mund til Ild og dette
      Folk til Brnde, som Ild skal fortre.
 15.  Se, jeg bringer over eder et Folk fra det fjerne, Israels Hus,
      s lyder det fra HERREN, et Folk, som er strkt, et Folk fra
      Fortids Dage, et Folk, hvis Ml du ej kender, hvis Tale du ikke
      fatter;
 16.  som en ben Grav er dets kogger, de er alle Kmper;
 17.  det skal de dit Korn og dit Brd, det skal de dine Snner og
      Dtte, det skal de dit Smkvg og Hornkvg, det skal de din
      Vinstok og dit Figentr; med Svrd skal de lgge dine Fstninger
      de, dem, som du stoler p.

 18.  Men selv i de Dage, lyder det fra HERREN, vil jeg ikke udslette
      eder.
 19.  Og nr de siger: "Hvorfor har HERREN vor Gud gjort os alt det?"
      sig s til dem: "Som I forlod mig og tjente fremmede Guder i
      eders Land, sledes skal I tjene som fremmede i et Land, der
      ikke er eders."

 20.  Forkynd dette i Jakobs Hus og kundgr det i Juda:
 21.  Hr dette, du tbelige Folk, som er uden Forstand, som har jne,
      men ikke ser, og rer, men ikke hrer:
 22.  Vil I ikke frygte mig, lyder det fra HERREN, eller bve for mit
      syn? Jeg, som gjorde. Sandet til Havets Grnse, et evigt Skel,
      som det ikke kan overskride; selv om det bruser, evner det
      intet; om end dets Blger larmer, kan de ikke overskride det.

 23.  Dette Folk har et trodsigt og genstridigt Hjerte, de faldt fra
      og gik bort.
 24.  De siger ikke i deres Hjerte: "Lad os frygte HERREN vor Gud, som
      giver os Regn, Tidligregn og Sildigregn, til rette Tid og sikrer
      os Ugerne, da der skal hstes."
 25.  Eders Misgerninger bragte dem i Ulave, eders Synder unddrog eder
      det gode.

 26.  Thi der findes gudlse i mit Folk; de ligger p Lur, som
      Fuglefngere dukker de sig; de stter Flder, de fanger
      Mennesker.
 27.  Som et Bur er fuldt af Fugle, sledes er deres Huse fulde af
      Svig; derfor blev de store og rige.
 28.  De er tykke og fede; og s strmmer de over med onde Ord; de
      hvder ikke den faderlses Ret, at det mtte g dem vel, og
      hjlper ikke de fattige til deres Ret.
 29.  Skulde jeg ikke hjemsge sligt? lyder det fra HERREN; skulde min
      Sjl da ikke tage Hvn over sligt et Folk?
 30.  Gyselige, grufulde Ting gr i Svang i Landet;
 31.  Profeterne profeterer Lgn, Prsterne skraber til sig, og mit
      Folk vil have det s. Men hvad vil I gre, nr Enden kommer?

Jeremias 6

  1.  Fly, I Benjamins Snner, bort fra Jerusalem og std i hornet i
      Tekoa, hejs Mrket over Bet-Kerem! Thi Ulykke truer fra Nord, et
      vldigt Sammenbrud.
  2.  Jeg tilintetgr Zions Datter, den yndige, forvnte
  3.  til hende kommer der Hyrder med deres Hjorde; de opslr Telte i
      Ring om hende, afgrsser hver sit Stykke.
  4.  Helliger Angrebet p hende! Op! Vi rykker frem ved Middag! Ve
      os, thi Dagen hlder, thi Aftenskyggerne lnges.
  5.  Op! Vi rykker frem ved Nat og lgger hendes Borge de.

  6.  Thi s siger Hrskarers HERRE: Fld Trer og opkast en Vold imod
      Jerusalem ! Ve Lgnens By med lutter Voldsfrd i sin Midte!
  7.  Som Brnden sit Vand holder Byen sin Ondskab frisk; der hres om
      Voldsfrd og Hrvrk, Sr og Slag har jeg altid for je.
  8.  Jerusalem, tag ved Lre, at min Sjl ej vender sig fra dig, at
      jeg ikke skal gre dig til rk, til folketomt, Land.

  9.  S siger Hrskarers HERRE: Hold Efterhst p Israels Rest, som
      det sker p en Vinstok, rk som en Vingrdsmand atter din Hnd
      til dens Ranker!
 10.  "For hvem skal jeg tale og vidne, s de hrer derp? Se, de har
      uomskrne rer, kan ej lytte til; se, HERRENs Ord er til Spot og
      huer dem ikke.
 11.  Jeg er fuld af HERRENs Vrede og trt af at tmme den." Gyd den
      ud over Barnet p Gaden, over hele de unges Flok; bde Mand og
      Kvinde skal fanges, gammel og Olding tillige;
 12.  deres Huse, Marker og Kvinder skal alle tilfalde andre; thi jeg
      udrkker Hnden mod Landets Folk, s lyder det fra HERREN.
 13.  Thi fra sm til store sger hver eneste Vinding, de farer alle
      med Lgn fra Profet til Prst.
 14.  De lger mit Folks Brst som den simpleste Sag, idet de siger:
      "Fred, Fred!" sknt der ikke er Fred.
 15.  De skal f Skam, thi de har gjort vederstyggelige Ting, og dog
      blues de ikke, dog kender de ikke til Skam. Derfor skal de falde
      p Valen; p Hjemsgelsens Dag skal de snuble, siger HERREN.

 16.  S siger HERREN: St ved Vejene og se efter, sprg efter de
      gamle Stier, hvor Vejen er til alt godt, og g p den; s finder
      I Hvile for eders Sjle.  Men de svarede: "Det vil vi ikke."
 17.  Og jeg satte Vgtere over dem: "Hr Hornets Klang!" Men de
      svarede: "Det vil vi ikke."
 18.  Hr derfor, I Folk, og vidn imod dem!
 19.  Hr, du Jord! Se, jeg sender Ulykke over dette Folk, Frugten at
      deres Frafald, thi de lyttede ikke til mine Ord og lod hnt om
      min Lov.
 20.  Hvad skal jeg med Rgelsen, der kommer fra Saba, med den dejlige
      Kalmus fra det fjerne Land? Eders Brndofre er ej til Behag,
      eders Slagtofre huer mig ikke.
 21.  Derfor, s siger HERREN: Se, jeg stter Anstd for dette Folk,
      og de skal stde an derimod, bde Fdre og Snner; bde Nabo og
      Genbo skal omkomme.

 22.  S siger HERREN: Se, et Folkeslag kommer fra Nordens Land, et
      vldigt Folk bryder op fra det yderste af Jorden.
 23.  De frer Bue og Spyd, er sknselslst grumme; deres Rst er som
      Havets Brusen, de rider p Heste, rustet som Stridsmand mod dig,
      du Zions Datter.
 24.  Vi hrte Rygtet derom, vore Hnder blev slappe, Rdsel greb os,
      Sklven som fdende Kvinde.
 25.  G ikke ud p Marken og flg ej Vejen, thi Fjenden brer Svrd,
      trindt om er Rdsel.
 26.  Kld dig i Sk, mit Folks Datter, vlt dig i Stvet, hold Sorg
      som over den enbrne, bitter Klage! Thi Hrvrksmanden skal brat
      komme over os.

 27.  Til Metalprver, Guldprver, gjorde jeg dig i mit Folk til at
      kende og prve deres Frd.
 28.  De faldt alle genstridige fra, de gr og bagtaler, er kun Kobber
      og Jern, alle handler de slet.
 29.  Blgen blser, af Ilden kommer kun Bly. Al Smelten er spildt, de
      onde udskilles ej.
 30.  Giv dem Navn af vraget Slv, thi dem har HERREN vraget.

Jeremias 7

  1.  Det Ord som kom til Jeremias fra Herren
  2.  St hen i Porten til HERRENs Hus og udrb dette Ord: Hr HERRENs
      Ord, hele Juda, I, som gr ind gennem disse Porte for at tilbede
      HERREN!
  3.  S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Bedrer eders Veje og
      eders Gerninger, s vil jeg lade eder bo p dette Sted.
  4.  Stol ikke p den Lgnetale: Her er HERRENs Tempel, HERRENs
      Tempel, HERRENs Tempel!
  5.  Men bedrer eders Veje og eders Gerninger! Dersom I virkelig ver
      Ret Mand og Mand imellem,
  6.  ikke undertrykker den fremmede, den faderlse og Enken, ej
      heller udgyder uskyldigt Blod p dette Sted, ej heller til egen
      Skade holder eder til fremmede Guder, 7 s vil jeg til evige
      Tider lade eder bo p dette Sted i det Land, jeg gav eders
      Fdre.
  8.  Se, I stoler p Lgnetale, som intet bder.
  9.  Stjle, sl ihjel, hore, svrge falsk, tnde Offerild for Ba'al,
      holde eder til fremmede Guder, som I ikke kender til
 10.  og s kommer I og str for mit syn i dette Hus, som mit Navn
      nvnes over, og siger: "Vi er frelst!" for at gre alle disse
      Vederstyggeligheder.
 11.  Holder I dette Hus, som mit Navn nvnes over, for en Rverkule?
      Men se, ogs jeg har jne, lyder det fra HERREN.
 12.  G dog hen til mit hellige Sted i Silo, hvor jeg frst
      stadfstede mit Navn, og se, hvad jeg gjorde ved det for mit
      Folk Israels Ondskabs Skyld.
 13.  Og nu, fordi I ver alle disse Gerninger, lyder det fra HERREN,
      og fordi I ikke vilde hre, nr jeg rle og silde talede til
      eder, eller svare, nr jeg kaldte p eder,
 14.  derfor vil jeg gre med Huset, som mit Navn nvnes over, og som
      I stoler p, og med Stedet, jeg gav eder og eders Fdre, ligesom
      jeg gjorde med Silo;
 15.  og jeg vil stde eder bort fra mit syn, som jeg stdte alle
      eders Brdre bort, al Efraims t.

 16.  Men du m ikke g i Forbn for dette Folk eller frembre klage
      og Bn eller trnge ind p mig for dem, thi jeg hrer dig ikke.
 17.  Ser du ikke, hvad de har for i Judas Byer og p Jerusalems
      Gader?,,
 18.  Brnene sanker Brnde, Fdrene tnder Ild, og Kvinderne lter
      Dejg for at bage Offerkager til Himmelens Dronning og udgyde
      Drikofre for fremmede Guder og og krnke mig.
 19.  Mon det er mig, de krnker, lyder det fra HERREN, mon ikke sig
      selv til deres Ansigters Skam?
 20.  Derfor, s siger den Herre HERREN: Se, min Vrede og Harme
      udgyder sig over dette Sted, over Folk og F, over Markens Trer
      og Jordens Frugt, og den skal brnde uden at slukkes.

 21.  S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Lg eders Brndofre til
      eders Slagtofre og d Kd!
 22.  Thi dengang jeg frte eders Fdre ud af gypten, talede jeg ikke
      til dem eller bd dem noget om Brndoffer og Slagtoffer;
 23.  men dette bd jeg dem: "I skal hre min Rst, s vil jeg vre
      eders Gud, og I skal vre mit Folk; og I skal g p alle de
      Veje, jeg byder eder, at det m g eder vel."
 24.  Men de hrte ikke og lnte ikke re; de fulgte deres onde
      Hjertes Stivsind og gik tilbage, ikke fremad.
 25.  Fra den Dag eders Fdre drog ud af gypten, og til i Dag har jeg
      Dag efter Dag, rle og silde sendt eder alle mine Tjenere
      Profeterne;
 26.  men de hrte ikke og lnte ikke re; de gjorde Nakken stiv og
      vede mere ondt end deres Fdre.
 27.  Nr du siger dem alle disse Ord, hrer de dig ikke, og kalder du
      p dem, svarer de dig ikke.

 28.  Sig s til dem: Det er det Folk, som ej hrte HERREN deres Guds
      Rst, det, som ej tog ved Lre; Sandhed er svundet, udryddet af
      deres Mund.
 29.  Afklip dit Hr, kast det bort og klag p de ngne Hje! Thi
      HERREN har forkastet og bortstdt den Slgt, han var vred p.

 30.  Thi Judas Snner har gjort, hvad der er ondt i mine jne, lyder
      det fra HERREN; de har opstillet deres vmmelige Guder i Huset,
      som mit Navn nvnes over, for at gre det urent;
 31.  de har bygget Tofets Offerhje i Hinnoms Sns Dal for at brnde
      deres Snner og Dtre i Ilden, hvad jeg ikke har pbudt, og hvad
      aldrig var i min Tanke.
 32.  Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da man ikke
      mere skal sige Tofet og Hinnoms Sns Dal, men Morddalen, og man
      skal jorde de dde i Tofet, fordi Pladsen ikke slr til.
 33.  Og dette Folks Lig skal blive Himmelens Fugle og Jordens Dyr til
      de, og ingen skal skrmme dem bort.
 34.  Og i Judas Byer og p Jerusalems Gader gr jeg Ende p Fryderb
      og Gldesrb, Brudgoms Rst og Bruds Rst, thi Landet skal
      lgges de.

Jeremias 8

  1.  Til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal man tage Judas kongers
      ben, dets Fyrsters Ben, Prsternes, Profeternes og Jerusalems
      Indbyggeres Ben ud af deres Grave
  2.  og sprede dem for Sol og Mne og al Himmelens Hr, som de
      elskede og dyrkede, holdt sig til, rdspurgte og tilbad; de skal
      ikke samles og jordes, men blive til Gdning p Marken.
  3.  Og Dden skal foretrkkes for Livet af hele den Rest, der er
      tilbage af denne onde Slgt p alle de Steder, jeg driver dem
      hen, lyder det fra Hrskarers HERRE.

  4.  Og du skal sige til dem: S siger HERREN: Mon man falder og ej
      str op, gr tilbage og ej vender om?
  5.  Hvi falder da dette Folk i Jerusalem fra i evigt Frafald? De
      fastholder Svig, vil ikke vende om igen.
  6.  Jeg lytter, hrer nje efter: de taler ej Sandhed, ingen angrer
      sin Ondskab og siger: "Hvad gjorde jeg!" Hver styrter frem i sit
      Lb, som Hest stormer frem i Strid.
  7.  Selv Storken oppe i Luften kender sin Tid, Turtelduen, Svalen og
      Tranen holder den Tid, de skal komme; men mit Folk, de kender ej
      HERRENs Ret.

  8.  Hvor kan I sige: "Vi er vise, og hos os er HERRENs Lov!" Nej, de
      skriftkloges Lgnegriffel virked i Lgnens Tjeneste.
  9.  De vise skal blive til Skamme, rddes og fanges. Se, HERRENs Ord
      har de vraget, hvad Visdom har de?
 10.  Derfor giver jeg andre deres Kvinder, nye Herrer deres
      Marker. Thi fra sm til store sger hver eneste Vinding, de
      farer alle med Lgn fra Profet til Prst.
 11.  De lger mit Folks Datters Brst som den simpleste Sag, idet de
      siger: "Fred, Fred!" sknt der ikke er Fred.
 12.  De skal f Skam, thi de har gjort vederstyggelige Ting, og dog
      blues de ikke, dog kender de ikke til Skam. Derfor skal de falde
      p Valen; p Hjemsgelsens Dag skal de snuble, siger HERREN.
 13.  Jeg vil bjrge deres Hst, s lyder det fra HERREN, men
      Vinstokken er uden Druer, Figentret uden Figner, og Lvet er
      vissent.

 14.  Hvorfor sidder vi stille? Flok jer dog sammen, lad os g til de
      faste Stder og tilintetgres der! Thi HERREN vor Gud
      tilintetgr os, Gift er vor Drik, thi vi synded mod HERREN.
 15.  Man hber p Fred, men det bliver ej godt, p Lgedoms Tid, men
      se, der er Rdsel.
 16.  Hans Hestes Fnysen hres fra Dan, ved Lyden af hans Hingstes
      Vrinsken sklver alt Landet. De kommer og opder Landet og dets
      Fylde, Byen og dens Borgere.
 17.  Thi se, jeg sender imod jer Slanger; Basilisker, som ikke lader
      sig besvrge, bide jer skal de, lyder det fra HERREN.

 18.  Min Kvide er ikke til at lge, mit Hjerte er sygt.
 19.  Hr mit Folks Datters Skrig viden om fra Landet! Er HERREN da
      ikke i Zion, har det ingen konge? Hvi krnked I mig med eders
      Billeder, fremmed Tomhed?
 20.  Kornhst er omme, Frugthst endt, og vi er ej frelst!
 21.  Ved mit Folks Datters Sammenbrud er jeg brudt sammen, jeg
      srger, grebet af Rdsel.
 22.  Er der ikke Balsam i Gilead, ingen Lge der? Hvorfor heles da
      ikke mit Folks Datters Sr?

  1.  Ak, var mit Hoved Vand, mine jne en Trekilde! S grd jeg Dag
      og Nat over mit Folks Datters slagne.

Jeremias 9

  2.  Ak, fandt jeg i rkenen et Herberg for vandringsmnd. S drog
      jeg bort fra mit Folk og gik fra dem. Thi Horkarle er de alle,
      en svigefuld Bande;
  3.  de spnder deres Tunges Bue. Lgn, ikke Sandhed rder i Landet;
      thi de gr fra Ondskab til Ondskab og kender ej mig, s lyder
      det fra HERREN.
  4.  Vogt eder hver for sin Nste, tro ingen Broder, thi hver Broder
      er fuld af List, hver svrter sin Nste.
  5.  De frer hverandre bag Lyset, taler ikke Sandhed: de ver Tungen
      i Lgn, skejer ud, vil ej vende om,
  6.  Voldsdd Slag i Slag og Svig p Svig; de ngter at kendes ved
      mig, s lyder det fra HERREN.
  7.  Derfor, s siger Hrskarers HERRE: Se, jeg smelter og prver
      dem, ja, hvad m jeg dog gre for mit Folks Datters Skyld!
  8.  Deres Tunge er en morders Pil, deres Munds Ord Svig; med Nsten
      taler de Fred, men i Hjertet brer de Svig.
  9.  Skal jeg ikke hjemsge dem for sligt, s lyder det fra HERREN,
      skal ikke min Sjl tage Hvn over sligt et Folk?
 10.  Over Bjergene bryder jeg ud i Grd og Klage, over
      rkenensGrsgang i Klagesang. Thi de er afsvedet, mennesketomme,
      der hres ej Lyd af Kvg; Himlens Fugle og Dyrene flygtede bort.
 11.  Jerusalem gr jeg til Stenhob. Sjakalers Bolig, og Judas Byer
      til rk, hvor ingen bor.

 12.  Hvem er viis nok til at fatte dette, og til hvem har HERRENs
      Mund talet, s han kan sige det: Hvorfor er Landet lagt de,
      afsvedet som en rken, mennesketomt?
 13.  Og HERREN sagde: Fordi de forlod min Lov, som jeg forelagde dem,
      og ikke hrte min Rst eller vandrede efter den,
 14.  men fulgte deres Hjertes Stivsind og Baalerne, som deres Fdre
      lrte dem at kende,
 15.  derfor, s siger Hrskarers HERRE Israels Gud: Se, jeg giver
      dette Folk Malurt at spise og Gift at drikke;
 16.  jeg spreder dem blandt Folk, som hverken de eller deres Fdre
      fr kendte til, og sender Svrdet efter dem, til jeg fr gjort
      Ende p dem.

 17.  S siger Hrskarers HERRE, mrk jer det vel! Kald Klagekvinder
      hid, lad dem komme, hent kyndige Kvinder, lad dem komme,
 18.  lad dem haste og istemme Klage over os! Vore jne skal rinde med
      Grd, vore jenlg strmme med Vand.
 19.  Thi Klagerb hres fra Zion: "Hvor er vi dog hrgede, beskmmede
      dybt, fordi vi m bort fra Landet, thi de brd vore Boliger
      ned."
 20.  Ja, hr, I Kvinder, mit Ord, eders re fange Ord fra min Mund,
      og lr eders dtre Klage, hverandre Klagesang:
 21.  "Dden steg op i vore Vinduer; kom i Paladserne, udrydded Barnet
      p Gaden, de unge p Torvene."
 22.  Sig: s lyder det fra HERREN: De dde Legemer faldt som Gdning
      p Marken, som Skret efter Hstmanden; ingen binder op.

 23.  S siger HERREN: Den vise rose sig ikke af sin Visdom, den
      strke ikke af sin Styrke, den rige ikke af sin Rigdom;
 24.  men den, som vil rose sig, skal rose sig af at han har Forstand
      til at kende mig, at jeg, HERREN, ver Miskundhed, Ret og
      Retfrdighed p Jorden; thi i sdanne har jeg Behag, lyder det
      fra HERREN.

 25.  Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg hjemsger alle
      de omskrne, som har Forhud:
 26.  gypten, Juda, Edom, Ammoniterne, Moab og alle rkenboere med
      rundklippet Hr; thi Hedningerne er alle uomskrne, men alt
      Israels Hus har uomskret Hjerte.

Jeremias 10

  1.  Hr det Ord HERREN taler til eder, Israels hus!
  2.  S siger HERREN: Vn eder ikke til Hedningernes Frd og frygt
      ikke Himmelens Tegn, fordi Hedningerne frygter dem.
  3.  Thi Folkenes Rdsel er Tomhed; thi det er Tr, fldet i Skoven,
      et Vrk, som Hndvrkerhnder tilhugger med kse:
  4.  han smykker det med Slv og Guld og fster det med Sm og
      Hammer, s det ikke vakler.
  5.  De er som et Fugleskrmsel i Agurkhaven og kan ikke tale; de m
      bres, da de ikke kan g. Frygt dem ikke, thi de gr intet ondt,
      s lidt som de evner at gre noget godt.
  6.  Din Lige findes ikke, HERRE; stor er du og stort dit Navn i
      Vlde.
  7.  Hvo skulde ikke frygte dig, du Folkenes Konge! Thi sdant
      tilkommer dig; thi blandt alle Folks Vismnd og i alle deres
      Riger findes ikke din Lige.
  8.  Alle sammen er de dumme og Tber; Afgudernes Lrdom, den er Tr.
  9.  Hamret Slv, indfrt fra Tarsis, og Guld fra Ofir, et Vrk af en
      Hndvrker og Guldsmedens Hnder! De er kldt i violet og rdt
      Purpur; et Vrk af kunstsnilde Folk er de alle.
 10.  Men HERREN er Gud i Sandhed, han er en levende Gud og en evig
      Konge; for hans Vrede sklver Jorden, og Folkene udholder ikke
      hans Harme.
 11.  Sledes skal I sige til dem: Guder, der ikke har skabt Himmel og
      Jord, skal forsvinde fra Jorden og under Himmelen.
 12.  Han skabte Jorden i sin Vlde, grundfstede Jorderig i sin
      Visdom, og i sin Indsigt udspndte han Himmelen.
 13.  Nr han lfter sin Rst, bruser Vandene i Himmelen, og han lader
      Skyer stige op fra Jordens Ende, fr Lynene til at give Regn og
      sender Stormen ud af sine Forrdskamre.
 14.  Dumt er hvert Menneske, uden Indsigt; hver Guldsmed fr Skam af
      sit Billede; thi hvad han stber, er Lgn, og der er ikke nd i
      den;
 15.  Tomhed er de, et drende Vrk; nr deres Hjemsgelses Tid
      kommer, er det ude med dem.
 16.  Jakobs Arvelod er ikke som de; thi han har skabt alt, og Israel
      er hans Arvelods Stamme; Hrskarers HERRE er hans Navn.

 17.  Tag din Bylt op fra Jorden, du, som sidder belejret!
 18.  Thi s siger HERREN: Se, denne Gang slynger jeg Landets
      indbyggere bort og bringer dem i Trngsel, for at de kan bde.
 19.  "Ve mig for min Brst, mit Sr er svart! Men jeg siger: "Det er
      min Smerte, den vil jeg bre."
 20.  Mit Telt er hrget og alle mine Teltreb sprngt, mine Brn gr
      fra mig, de er borte; mit Telt spnder ingen ud mer eller
      opstter Tpperne.
 21.  Thi dumme er Hyrderne, HERREN sger de ikke, du er derfor til
      intet, og hele deres Hjord er spredt.
 22.  Der lyder en Tidende, se, den kommer med vldigt Drn fra
      Nordens Land og gr Judas Byer til rk, til Sjakalers Bo.

 23.  Jeg ved, HERRE, at et Menneskes Vej ikke str til ham selv, og
      at det ikke str til en Mand at vandre og styre sine Fjed.
 24.  Tugt os, HERRE, men med Mde, ikke i Vrede, for ikke at gre os
      frre!
 25.  Uds din Vrede p Folk, som ikke kender dig, p Slgter, som
      ikke pkalder dit Navn; thi de har opdt Jakob, tilintetgjort
      det og lagt dets Bolig de.

Jeremias 11

  1.  Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren:
  2.  Hr denne Pagts Ord og tal til Judas Mnd og Jerusalems. Borgere
  3.  og sig: S siger HERREN, Israels Gud: Forbandet vre den, der
      ikke hrer denne Pagts Ord,
  4.  som jeg bd eders Fdre holde, dengang jeg frte dem ud af
      gypten, af Jernovnen, idet jeg sagde: "Hr min Rst og gr alt,
      hvad jeg plgger eder, s skal I vre mit Folk, og jeg vil vre
      eders Gud
  5.  og holde den Ed, jeg tilsvor eders Fdre om at give dem et Land,
      der flyder med Mlk og Honning, som det nu er sket!" Og jeg
      svarede: "Amen, HERRE!"
  6.  Og HERREN sagde til mig: Udrb alle disse Ord i Judas Byer og p
      Jerusalems Gader: Hr denne Pagts Ord og hold dem!
  7.  Thi jeg besvor eders Fdre, dengang jeg frte dem ud af gypten,
      ja til den Dag i Dag, rle og silde: "Hr min Rst!"
  8.  Men de hrte ikke og bjede ikke deres re, men fulgte alle
      deres onde Hjertes Stivsind. Derfor bragte jeg over dem alle
      denne Pagts Ord, som jeg havde plagt dem at holde, men som de
      ikke holdt.

  9.  Og HERREN sagde til mig: Der er fundet en Sammensvrgelse blandt
      Judas Mnd og Jerusalems Borgere;
 10.  de er vendt tilbage til deres Forfdres Misgerninger, de, som
      vgrede sig ved at hre mine Ord og holdt sig til fremmede Guder
      og dyrkede dem; Israels Hus og Judas Hus har brudt den Pagt, jeg
      sluttede med deres Fdre.
 11.  Derfor, s siger HERREN: Se, jeg sender en Ulykke over dem, som
      de ikke kan slippe fra; og nr de da rber til mig, vil jeg ikke
      hre dem.
 12.  Da skal Judas Byer og Jerusalems Borgere g hen og rbe til de
      Guder, de tnder Offerild for; men de kan ikke frelse dem i
      Ndens Stund.
 13.  Thi mange som dine Byer er dine Guder, Juda, og mange som
      Gaderne i Jerusalem er Altrene, I har rejst for Skndselen,
      Altrene til af tnde Offerild for Baal.
 14.  Men du m ikke g i Forbn for dette Folk eller frembre Klage
      og Bn for det; thi jeg hrer ikke, nr de rber til mig i
      Ndens Stund.

 15.  Hvad vil min elskede i mit Hus, hun, som ved Svig? Kan Fedt og
      helligt kd borttage din Ondskab, eller kan du reddes ved sligt?
 16.  Et grnt Oliventr, sknt at skue, s kaldte HERREN dit
      Navn. Under voldsom Buldren og Bragen afsved Ilden dets Lv og
      brndte dets Grene.
 17.  Hrskarers HERRE, som plantede dig, truer dig med Ulykke til
      Straf for det onde, Israels Hus og Judas Hus gjorde for at
      krnke mig, idet de tndte Offerild for Baal.

 18.  HERREN lod mig det vide, derfor ved jeg det; da lod du mig se
      deres Gerninger.
 19.  Og jeg var som et tlsomt Lam, der fres til Slagtning. Jeg
      vidste ej af, at de tnkte p Rnker imod mig: "Lad os delgge
      Tret i Blomst, udrydde ham af de levendes Land, s hans Navn ej
      ihukommes mer."
 20.  Hrskarers HERRE, retfrdige Dommer, som prver Nyrer og Hjerte,
      lad mig skue din Hvn p dem, thi p dig har jeg vltet min Sag.

 21.  Derfor, s siger HERREN om Mndene i Anatot, som str mig efter
      Livet og siger: "Du m ikke profetere i HERRENs Navn; ellers
      skal du d for vor Hnd"
 22.  derfor, s siger Hrskarers HERRE: Se, jeg, vil hjemsge dem;
      deres unge Mnd skal d for Svrd, deres Snner og Dtre af
      Hunger;
 23.  der skal ikke levnes dem nogen Rest, thi jeg sender Ulykke over
      Mndene i Anatot, nr ret, de skal hjemsges kommer.

Jeremias 12

  1.  Herre retten er din, nr jeg trtter med dig om ret og dog m
      jeg tale med dig om Ret. Hvi flger Lykken de gudlses Vej, hvi
      er alle trolse trygge?
  2.  Du planter dem, og de slr rod, de trives og brer Frugt. De har
      dig i Munden, men ikke i Hjertet.
  3.  Du, HERRE, du kender mig, ser mig og prver mit Hjertelag mod
      dig. Riv dem bort som Fr til Slagtning, vi dem til Blodbadets
      Dag!
  4.  (Hvor lnge skal Landet srge, al Markens Urter visne? For
      indbyggernes Ondskabs Skyld omkommer Dyr og Fugle; thi man
      siger: "Han skuer ikke, hvorledes det vil g os.")

  5.  "Nr Fodgngere lber dig trt, hvor kan du da kappes med Heste?
      Og er du ej tryg i et fredeligt Land, hvad vil du s gre i
      Jordans Stolthed"?
  6.  Thi selv dine Brdre og din Faders Hus er trolse imod dig, selv
      de skriger af fuld Hals efter dig; tro dem ikke, nr de giver
      dig gode Ord!"

  7.  Mit Hus har jeg opgivet, bortstdt min Arvelod, givet min
      elskede hen i hendes Fjenders Hnd.
  8.  Min Arvelod blev for mig som en Lve i Skoven, den lftede
      Rsten imod mig, derfor m jeg hade den.
  9.  Er min Arvelod blevet mig en spraglet Fugl, omgivet af Fugle?
      Lad alle de vilde Dyr samles, hent dem hid for af de!
 10.  Hyrder i Mngde delgger min Vingrd, nedtramper min Arvelod,
      min yndige Arvelod gr de til de rk;
 11.  de lgger den de, den srger de for mit syn. Hele Landet er
      delagt, thi ingen brd sig om det.
 12.  Over alle rkenens ngne Hje kom Hrvrksmnd. Thi HERREN har
      et Svrd; det fortrer alt fra den ene Ende af Landet til den
      anden; intet Kd har Fred.
 13.  De sede Hvede og hstede Torne, sled til ingen Gavn og blev til
      Skamme med deres Afgrde for HERRENs gldende Vredes Skyld.

 14.  S siger HERREN om alle mine onde Naboer, der rrer den Arvelod,
      jeg gav mit Folk Israel i Eje: Se, jeg rykker dem op af deres
      Land, og Judas Hus rykker jeg op midt iblandt dem.
 15.  Men siden, nr jeg har rykket dem op, forbarmer jeg mig atter
      over dem og bringer dem hjem, hver til sin Arvelod og hver til
      sit Land.
 16.  Hvis de da lrer mit Folks Veje, s de svrger ved mit Navn: "S
      sandt HERREN lever!" ligesom de lrte mit Folk at svrge ved
      Baal, skal de opbygges iblandt mit Folk.
 17.  Men hrer de ikke, rykker jeg et sdant Folk helt op og
      tilintetgr det, lyder det fra HERREN.

Jeremias 13

  1.  Sledes saghde Herren til mig: "G hen og kb dig et linned
      blte og bind det om din lnd, lad det ikke komme i vand!"
  2.  Og jeg kbte bltet efter Herrens ord og bandt det om min lnd.
  3.  S kom HERRENs Ord atter til mig sledes:
  4.  "Tag Bltet, du kbte og har om Lnden, og g til Frat og gem
      det der i eu Klipperevne!"
  5.  Og jeg gik hen og gemte det ved Frat, som HERREN bd.
  6.  Men lang Tid efter sagde HERREN til mig: "G til Frat og hent
      Bltet, jeg bd dig gemme der!"
  7.  Og jeg gik til Frat og gravede Bltet op, hvor jeg havde gemt
      det: og se, Bltet var delagt og duede ikke til noget.
  8.  Og HERRENs Ord kom til mig sledes:
  9.  S siger HERREN: Sledes vil jeg delgge Judas og Jerusalems
      store Herlighed.
 10.  Dette onde Folk, som vgrer sig ved at hre mine Ord og vandrer
      i deres Hjertes Stivsind og holder sig til andre Guder og dyrker
      og tilbeder dem, skal blive som dette Blte, der ikke duer til
      noget.
 11.  Thi som Bltet slutter sig tt til en Mands Lnd, sledes har
      jeg sluttet hele Israels Hus og hele Judas Hus tt til mig,
      lyder det fra HERREN, for at de skulde vre mit Folk og blive
      mig til Navnkundigbed, Pris og re; men de hrte ikke.

 12.  Og du skal sige til dette Folk: S siger HERREN, Israels Gud:
      Enhver Vindunk fyldes med Vin! Og siger de til dig: "Skulde vi
      ikke vide, at enhver Vindunk fyldes med Vin?"
 13.  s svar dem: S siger HERREN: Se, jeg vil fylde alle dette Lands
      Indbyggere, Kongerne, der sidder p Davids Trone, Prsterne,
      Profeterne og alle Jerusalems Borgere, s de hliver drukne;
 14.  og jeg knuser dem mod hinanden, bde Fdre og Snner, lyder det
      fra HERREN; uden Sknsel, Medynk og Barmhjertighed delgger jeg
      dem.

 15.  Hr og lyt uden Hovmod, thi HERREN taler.
 16.  Lad HERREN eders Gud f re, fr det mrkner, fr I stder eders
      Fdder p Skumringsbjerge, s I m bie p Lys, men han gr det
      til Mulm, han gr det til Mrke.
 17.  Men dersom I ikke hrer, da grder min Sjl i Ln for Hovmodets
      Skyld, den flder s bitre Tmer; mit je rinder med Grd, thi
      HERRENs Hjord fres bort.


 18.  Sig til Kongen og til Herskerinden: "Tag lavere Sde, thi af
      eders Hoved faldt den dejlige Krone."
 19.  Sydlandets Byer er lukkede, ingen lukker op, hele Juda er
      bortfrt til sidste Mand.
 20.  Lft dine jne og se dem komme fra Nord! Hvor er den Hjord, du
      fik, dine dejlige Fr?
 21.  Hvad vil du sige, nr du fr dem til Herrer, hvem du lrte at
      komme til dig som Venner? Vil ikke Veer da gribe dig som Kvinde
      i Barnsnd?
 22.  Og siger du i dit Hjerte: "Hvi hndtes mig dette?" For din svare
      Skyld blev dit Slb lftet op, dine Hle skndet.
 23.  Hvis en Neger kunde skifte sin Hud, en Panter sine Striber, s
      kunde og I gre godt, I Mestre i ondt!
 24.  Jeg spreder dem som Str, der flyver for rkenens Vind:
 25.  det er din Lod, din tilmlte Del fra mig, s lyder det fra
      HERREN, fordi du lod mig g ad Glemme og stoled p Lgn.
 26.  Ja, dit Slb slr jeg over dit Ansigt, din Skam skal ses,
 27.  dit gteskabsbrud og din Vrinsken, din skamlse Utugt; p Hjene
      og ude p Marken s jeg dine vmmelige Guder. Ve dig, Jerusalem,
      du bliver ej ren hvor lnge endnu?

Jeremias 14

  1.  HERRENs Ord, som kom til Jeremias om trken.
  2.  Juda srger; dets Porte vansmgter srgekldt i Stvet,
      Jerusalems Skrig stiger op,
  3.  og dets Stormnd sender deres Drenge efter Vand, de kommer til
      Brnde, men finder ej Vand, vender hjem med tomme Spande, med
      Skam og Skndsel og tilhyllet Hoved.
  4.  Over Jorden, som revner af Angst, da Regn ej falder i Landet, er
      Bnderne beskmmede, tilhyller Hovedet.
  5.  Selv Hinden p Marken forlader sin nyfdte Kalv, thi Grs er der
      ikke.
  6.  P ngne Hje str Vildsler og snapper efter Luft som Sjakaler,
      deres jne vansmgter, thi Grnt er der ikke.

  7.  Vidner vore Synder imod os, HERRE, grib s for dit Navns Skyld
      ind! Thi mange Gange faldt vi fra, mod dig har vi syndet.
  8.  Du Israels Hb og Frelser i Ndens Stund! Hvorfor er du som
      fremmed i Landet, som en Vandringsmand, der kun sger Nattely?
  9.  Hvorfor er du som en rdvild Mand, som en Helt, der ikke kan
      frelse? Du er dog i vor Midte, HERRE, dit Navn er nvnet over
      os, s lad os ej fare!

 10.  S siger HERREN til dette Folk: De elsker at flakke omkring og
      sparer ej Fdderne, men ejer ikke HERRENs Behag. Han ihukommer
      nu deres Brde, hjemsger deres Synder.

 11.  Og HERREN sagde til mig: "Bed ikke om Lykke for dette Folk!
 12.  Nr de faster, hrer jeg ikke deres Klage, og nr de ofrer
      Brndoffer og Afgrdeoffer, har jeg ikke Behag i dem; nej, med
      Svrd, Hunger og Pest vil jeg gre Ende p dem!"
 13.  Da sagde jeg: "Ak, Herre, HERRE! Profeterne siger jo til dem: I
      skal ikke se Svrd, og Hungersnd skal ikke komme over eder, thi
      tryg Fred giver jeg eder p dette Sted."
 14.  HERREN svarede: "Profeterne profeterer Lgn i mit Navn; jeg har
      ikke sendt dem eller givet dem noget Bud eller talet til
      dem. Lgnesyner og falsk Spdom og deres Hjertes Bedrag er det,
      de profeterer for eder!
 15.  Derfor, s siger HERREN til Profeterne, der profeterer i mit
      Navn, sknt jeg ikke har sendt dem, og som siger, at der ikke
      skal komme Svrd eller Hunger i dette Land: Disse Profeter skal
      omkomme ved Svrd og Hunger;
 16.  og folket, de profeterer for, skal slnges hen p Jerusalems
      Gader for Hunger og Svrd, og ingen skal jorde dem, hverken dem
      eller deres Hustruer, Snner eller Dtre. Jeg udser deres
      Ondskab over dem."

 17.  Og du skal sige dette Ord til dem: Mine jne skal rinde med Grd
      ved Nat og ved Dag og aldrig hre op; thi mit Folks jomfruelige
      Datter ligger lemlstet hrdt, Sret er sre svart.
 18.  Hvis jeg gr ud p Marken, se svrdslagne Mnd, og kommer jeg
      ind i Byen, se Hungerens Kvaler! Thi bde Profet og Prst drager
      bort til et Land, de ej kender.

 19.  Har du ganske vraget Juda, vmmes din Sjl ved Zion? Hvorfor har
      du slet os, s ingen kan lge? Man hber p Fred, men det
      bliver ej godt, p Lgedoms Tid, men se, der er Rdsel.
 20.  Vi kender vor Gudlshed, HERRE, vore Fdres Brde, thi vi synded
      mod dig.
 21.  Bortstd os ikke for dit Navns Skyld, vanr ej din Herligheds
      Trone, kom i Hu og bryd ej din Pagt med os!
 22.  Kan blandt Hedningeguderne nogen sende Regn, giver Himlen Nedbr
      af sig selv? Er det ikke dig, o HERRE vor Gud? S bier vi p
      dig, thi du skabte alt dette.

Jeremias 15

  1.  Da sagde HERREN til mig: Om s Moses og Samuel stod for mit
      syn, vilde mit Hjerte ikke vende sig til dem. Jag dette Folk
      bort fra mit syn!
  2.  Og nr de sprger dig: "Hvor skal vi g hen?" s svar dem: S
      siger HERREN: Hvo Ddens er, til Dd, hvo Svrdets er, til
      Svrd, hvo Hungerens er, til Hunger, hvo Fangenskabets er, til
      Fangenskab!
  3.  Jeg stter fire Magter over dem, lyder det fra HERREN: Svrdet
      til at sl ihjel, Hundene til at slbe bort, Himmelens Fugle og
      Jordens Dyr til at de og delgge.
  4.  Jeg gr dem til Rdsel for alle Jordens Riger for Ezekiass Sns,
      Kong Manasse af Judas, Skyld, for alt, hvad han gjorde i
      Jerusalem.

  5.  Hvo fler, Jerusalem, for dig, hvo ynker dig vel, hvo bjer af
      fra Vejen og sprger til dig?
  6.  Du vragede mig, s lyder def fra HERREN; du veg bort. Jeg
      udrkker Hnden, udsletter dig, trt af at ynkes.
  7.  Med Kasteskovl kaster jeg dem i Landets Porte, mit Folk gr jeg
      barnlst og til intet; de vendte ej om.
  8.  Flere end Havets Sandskorn bliver deres Enker. Jeg sender over
      Ynglingens Moder ved Middag en Hrger, brat lader jeg Angst og
      Rdsel falde p hende.
  9.  Syvsnnemoder vansmgter, opgiver nden, hendes Sol gr alt ned
      ved Dag, hun beskmmes og blues. De overblevne giver jeg til
      Svrdet for Fjendernes jne, lyder det fra HERREN.

 10.  Ve mig, min Moder, at du fdte mig, en Tvistens og kivens Mand
      for Alerden ! Jeg gav eller modtog ej Ln, og de bander mig
      alle.
 11.  HERREN sagde: Sandelig, jeg lser dig, at det m g dig
      vel. Sandelig, jeg lader Fjenden bnfalde dig i Ulykkens og
      Trngselens Tid.
 12.  Snderbryder man Jern, Jern fra Norden, og kobber?
 13.  Din Rigdom og dine Skatte giver jeg hen til Rov, ikke for
      Betaling, men til Straf for alle dine Synder i alle dine
      Landemrker;
 14.  jeg lader dig trlle for dine Fjender i et Land, du ikke kender,
      thi Ild luer op i min Vrede; den brnder mod eder.
 15.  Du kender det, HERRE, kom mig i Hu, tag dig af mig; hvn mig p
      dem, som forflger mig, vr ikke langmodig, s jeg rives bort!
      Vid, at for din Skyld brer jeg Hn
 16.  fra dem, der lader hnt om dit Ord; ryd dem ud!"  Men mig blev
      dit Ord til Fryd og til Hjertens Glde; thi dit Navn er nvnet
      over mig, HERRE, Hrskarers Gud.
 17.  Ikke sad jeg og jubled i glades Lag; grebet af din Hnd sad jeg
      ene, thi du fyldte mig med Harme.
 18.  Hvorfor er min Smerte evig, ulgeligt mit Sr? Det vil ikke
      lges. Du blev mig som en skuffende Bk, som Vand, der sviger.

 19.  Derfor s siger Herren: Omvender du dig, vil jeg omvende dig, s
      du str for mit syn; giver du det dle, ej det udle, Vkst,
      skal du vre som min Mund. De skal vende om til dig, du ikke til
      dem.
 20.  Jeg gr dig for dette Folk til en Kobbermur, ingen kan storme;
      de skal kmpe mod dig, men ikke f Overhnd over dig, thi jeg er
      med dig for at frelse og redde dig, lyder det fra HERREN.
 21.  Jeg redder dig af ondes Vold og frier dig af Voldsmnds Hnd.

Jeremias 16

  1.  HERRENs Ord kom til mig sledes
  2.  Du skal ikke tage dig en Hustru og ikke have Snner eller Dtre
      p dette Sted.
  3.  Thi s siger HERREN om de Snner og Dtre, der fdes p dette
      Sted, og om Mdrene, som fder dem, og Fdrene, som avler dem i
      dette Land:
  4.  En smertefuld Dd skal de d; der skal ikke holdes Ddeklage
      over dem, og de skal ikke jordes; til Gdning p Marken skal de
      blive. De skal omkomme ved Svrd og Hunger; deres Lig skal vre
      Hinmmmmelens Fugle og Jordens Dyr til de.

  5.  Thi s sigem HERREN: Kom ikke i Sorgens Hus, g ikke til Klage,
      vis dem ikke Medynk, thi jeg lager min Fred fra dette Folk,
      lyder det fra HERREN, bde Nde og Barmhjerlighed;
  6.  og store og sm skal d i dette Land og ikke jordes. De skal
      ikke holde Ddeklage eller ridse Huden eller klippe sig for
      deres Skyld,
  7.  bryde Brd til en, der har Sorg, til Trst for den dde, eller
      kvge ham med Trstebger for Fader og Moder.
  8.  Og kom ikke i et Gildehus for at sidde iblandt dem og spise og
      drikke;
  9.  thi s siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Se, for eders jne
      og i eders Dage gr jeg p dette Sted Ende p Fryderb og
      Gldesrb, Brudgoms Rst og Bruds Rst.

 10.  Nr du forkynder dette Folk alle disse Ord, og de siger til dig:
      "Hvorfor udtaler HERREN al den store Ulykke over os, og hvad er
      det for en Brde og Synd, vi har gjort mod HERREN vor Gud?"
 11.  svar dem s: Fordi eders Fdre forlod mig, lyder det fra HERREN,
      og holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad dem; mig
      forlod de og holdt ikke min Lov;
 12.  og I brer eder vrre ad end eders Fdre, thi se, I vandrer hver
      efter sit onde Hjertes Stivsind uden at hre mig;
 13.  derfor slnger jeg eder bort fra dette Land til et Land, I ikke
      kender, s lidt som eders Fdre, og der skal I dyrke andre Guder
      bde bag og Nat; thi jeg vil ikke give eder Nde.

 14.  Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke
      mere hedder: "S sandt HERREN lever, der frte Israeliterne op
      fra gypten!"
 15.  men: "S sandt HERREN lever, der frte Israeliterne op fra
      Nordens Land og alle de Lande, til hvilke han havde stdt dem
      bort!" Og jeg frer dem hjem til deres Land, som jeg gav deres
      Fdre.

 16.  Se, jeg sender Bud efter Fiskere i Mngde, lyder det fra HERREN,
      og de skal fiske dem; og siden sender jeg Bud efter Jgere i
      Mngde, og de skal jage dem fra hvert Bjerg, hver Hj og
      Klippernes Klfter.
 17.  Thi mine jne er rettet p alle deres Veje; de er ikke skjult
      for mig, og deres Brde er ikke dulgt for mine jne.
 18.  Og frst giver jeg dem tvefold Gengld for deres Brde og Synd,
      fordi de vanhelligede mit Land med deres vmmelige Guders dsler
      og fyldte min Arvelod med deres Vederstyggeligheder.

 19.  Herre, min Styrke, mit Vrn, min Tilflugt i Ndens Stund! Til
      dig skal Folkeslag komme fra den vide Jord og sige: "Vore Fdre
      arved kun Lgn, Afguder, ingen af dem hjlper.
 20.  Kan et Menneske lave sig Guder? De er dog ikke Guder!"

 21.  Se, derfor lader jeg dem mrke, denne Gang lader jeg dem mrke
      min Hnd og min Styrke; og de skal kende, at mit Navn er HERREN.

Jeremias 17

  1.  Optegnet er Judas Synd med med griffel af jern, med Diamantspids
      ristet i deres Hjertes Tavle og p deres Altres Horn,
  2.  nr Snnerne kommner deres Altre og Asjerer i Hu, p alle grnne
      Trer, p de hje Steder,
  3.  p Bjergene p Marken. Din Rigdom, alle dine Skatte giver jeg
      hen til Rov til Ln for din Synd, s langt dine Grnser nr.
  4.  Din Hnd m slippe din Arvelod, den, jeg gav dig. Jeg lader dig,
      trlle for Fjender i et ukendt Land, thi Ild luer op i min
      Vrede, den brnder evigt.

  5.  S siger HERREN: Forbandet vre den Mand, som stoler p
      Mennesker, og som holder Kd for sin Arm, hvis Hjerte viger fra
      HERREN.
  6.  Han bliver som demarkens Ene og fr ej Lykke at se; han bor i
      gldende rk, i Saltland, hvor ingen fster Bo.
  7.  Velsignet vre den Mand, som stoler p HERREN, og hvis Tillid
      HERREN er.
  8.  Han bliver somn et Tr, der er plantet ved Vand, og strkker
      sine Rdder til Bkken, ej ngstes, nr Heden komnmer, hvis Lv
      er frodig grnt, som ej ngstes i Trkens r eller ophrer med
      at bre Frugt.

  9.  Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det?
 10.  Jeg, HERREN, jeg ransager Hjerte og prver Nyrer for at genglde
      hver hans Frd, hans Gerningers Frugt.

 11.  Som en Agerhmme p g, den ikke har lagt, er den, der vinder
      Rigdom med Uret; han m slippe den i Dagenes Hlvt og slr ved
      sin Dd som en Dre.

 12.  En Herlighedstrone, en urgammel Hj er vor Helligdoms Sted.
 13.  HERRE, du Israels Hb, enhver, der forlader dig, fr Skam; de,
      der falder fra dig, skal udryddes af Landet, thi HERREN, er
      Kilden med levende Vand, forlod de.

 14.  Lg mig, HERRE, s jeg lges, frels du mig, s jeg frelses, thi
      du er min Ros.
 15.  Se, de andre siger til mig: "Hvor er HERRENs Ord? Lad det
      konmme!"
 16.  Jeg vgred mig ej ved at vre Hyrde i dit Spor", begred ej
      heller Ulykkens Dag, du ved det; hvad der udgik fra mine Lber,
      er for dit syn.
 17.  Bliv ikke en Rdsel for mig, du min Tilflugt p Ullykkens Dag.
 18.  Lad Forflgerne beskmmes, lad ej mig beskmmes, lad dem
      forfrdes, lad ej mig forfrdes; send over dem Ulykkens Dag,
      knus dem og gentag Slaget!

 19.  Sledes sagde HERREN til mig: G hen og stil dig i Folkets
      Snners Port, ad hvilken Judas Konger gr ind og ud, og i alle
      Jerusalemns Porte
 20.  og sig til dem: Hr HERRENS Ord, I Judas Konger og hele Juda og
      alle Jerusalems Borgere, som gr ind ad disse Porte!
 21.  S siger HERREN: Vogt eder for eders Sjles Skyld, at I ikke
      brer Byrder ind gennem Jerusalems Porte p Sabbatsdagen!
 22.  Bring ingen Byrde ud af eders Huse p Sabbatsdagen og gr intet
      Arbejde, men hold Sabbalsdagen hellig, som jeg bd eders Fdre.
 23.  De hrte ikke og bjede ikke deres re, men gjorde Nakken stiv
      for ikke at hre eller tage ved Lre.
 24.  Men hvis I hrer mig, lyder det fra HERREN, s I ikke bringer
      nogen Byrde ind gennem denne Bys Porte p Sabbatsdagen, men
      holder den hellig og ikke gr noget Arbejde p den,
 25.  s skal Konger og Fyrster, som sidder p Davids Trone, drage ind
      ad denne Bys Porte med Vogne og Heste, de og deres Fyrster,
      Judas Mnd og Jerusalems Borgere, og denne By skal st til evig
      Tid.
 26.  Og fra Judas Byer, fra Jerusalems Omegn, fra Benjamins Land, fra
      Lavlandet, Bjergene og Sydlandet skal man komme og bringe
      Brndoffer, Slagtoffer, Afgrdeoffer og Rgelse og Takoffer til
      HERRENs Hus.
 27.  Men hvis I ikke hrer mit Ord om at holde Sabbatsdagen hellig og
      om ikke at bre nogen Byrde ind gennem Jerusalems Porte p
      Sabbatsdagen, s stter jeg Ild p dets Porle, og den skal
      fortre Jerusalems Paladser uden at slukkes.

Jeremias 18

  1.  Det Ord, som kom til Jeremmas fra Herren
  2.  "G ned til pottemagerens Hus! Der skal du f mine Ord at hre."
  3.  S gik jeg ned til Pottemagerens Hus, og se, han var i Arbejde
      ved Drejeskiven.
  4.  Og nr et Kar, han arbejdede p, mislykkedes, som det kan g med
      Leret i Pottemagerens Hnd, begyndte han igen og lavede det om
      til et andet, som han nu vilde have det gjort.
  5.  Da kom HERRENs Ord til mig:
  6.  Skulde jeg ikke kunne gre med eder, Israels Hus, som denne
      Pottemager?  lyder det fra HERREN. Se, som Leret i Pottemagerens
      Hnd er I i min Hnd, Israels Hus.
  7.  Snart truer jeg et Folk og et Rige med at rykke detop, nedbryde
      og delgge det;
  8.  men nr det Folk, jeg har truet, omvender sig fra sin Ondskab,
      angrer jeg det onde, jeg tnkte at gre det.
  9.  Og snart lover jeg et Folk og et Rige at opbygge og planle det;
 10.  men gr det s, hvad der er ondt i mine jne, idet det ikke
      hrer min Rst, angrer jeg det gode, jeg havde lovet at gre
      det.
 11.  Og sig nu til Judas Mnd og Jerusalems Borgere: S siger HERREN:
      Se, jeg skaber eder en Ulykke og udtnker et Rd imod eder; vend
      derfor om, hver fra sin onde Vej, og bedrer eders Veje og eders
      Gerninger.
 12.  Men de svarer: "Nej! Vi vil flge vore egne Tanker og gre hver
      efter sit onde Hjertes Stivsind."

 13.  Derfor, s siger HERREN: Sprg dog rundt blandt Folkene: Hvo
      hrte mon sligt? Grufulde Ting har hun vet, Israels Jomfru.
 14.  Forlader Libanons Sne den Almgtiges klippe, eller udtrres
      Bjergenes klige, rislende Vande,
 15.  siden mit Folk har glemt mig og ofrer til Lgn? De snubler p
      deres Veje, de ldgamle Spor, og vandrer ad Stier, en Vej, der
      ikke er hjnet,
 16.  for at gre deres Land til Gru, til evig Spot; hver farende Mand
      skal grue og ryste p Hovedet.
 17.  Som en stenstorm splitter jeg dem for Fjendens Ansigt, jeg
      viser dem Ryg, ej syn p Vanheldets Dag.

 18.  De sagde: Kom, vi spinder Rnker imod Jeremias! Thi ej glipper
      Loven for Prsten, ej Rdet for den vise, ej Ordet for
      Profeten. Kom, lad os sl ham med Tungen og lure p alle hans
      Ord!"
 19.  Lyt, o Herre, til mig og hr min Modparts Ord!
 20.  Skal godt gengldes med ondt? De grov jo min Sjl en Grav. Kom i
      Hu, at jeg stod for dit syn for at tale til Bedste for dem og
      vende din Vrede fra dem!
 21.  Giv derfor deres Snner til Hunger, styrt dem i Svrdets Vold;
      Barnlshed og Enkestand ramme deres Kvinder, deres Mnd vorde
      slagne af Dden, deres ungdom svrdslagne i Krig;
 22.  lad der hres et Skrig fra Husene, nr du lader en Mordbande
      brat komme over dem. Thi de grov en Grav for at fange mig og
      lagde Snarer for min Fod.
 23.  Ja du, o HERRE, du kender alle deres Ddsrd imod mig. Tilgiv
      ikke deres Brde, slet ikke deres Synd for dit syn, lad dem
      komme til Fald for dit syn, f med dig at gre i din Vredes
      Stund!

Jeremias 19

  1.  Sledes sagde HERREN: G hen og kb dig et krus hos
      pottemageren, tag nogle af Folkets og Prsternes ldste med
  2.  og g ud i Hinnoms Sns Dal ved Indgangen til Potteskrporten og
      udrb der de Ord, jeg taler til dig!
  3.  Du skal sige: Hr HERRENs Ord, Judas Konger og Jerusalems
      Borgere: S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg sender
      over dette Sted en Ulykke, s det skal ringe for rene p
      enhver, der hrer derom,
  4.  fordi de forlod mig og gjorde dette Sted fremmed og tndte
      Offerild der for andre Guder, som hverken de eller deres Fdre
      fr kendte til, og Judas Konger fyldte dette Sted med skyldfries
      Blod,
  5.  og de byggede Baalshjene for at brnde deres Brn i Ild som
      Brndofre til Baal, hvad jeg ikke havde pbudt eller talt om, og
      hvad aldrig var opkommet i min Tanke.
  6.  Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da dette Sted
      ikke mere skal hedde Tofet og Hinnoms Sns Dal, men Morddalen.
  7.  Jeg gr Juda og Jerusalem rdvilde p dette Sted og lader dem
      falde for Svrdet for deres Fjenders jne og for deres Hnd, som
      str dem efter Livet, og jeg giver Himmelens Fugle og Jordens
      Dyr deres Lig til Fde.
  8.  Jeg gr denne By til Gru og Spot; alle, der komnmer forbi, skal
      grue og spotte over alle dens Sr.
  9.  Jeg lader dem de deres Snners og Dtres Kd, den ene skal de
      den andens Kd under Belejringen og den Trngsel, deres Fjender
      og de, der str dem efter Livet, volder dem.
 10.  Knus s Kruset i de Mnds Psyn, der flger med dig,
 11.  og sig til dem: S siger Hrskarers HERRE: Jeg vil knuse dette
      Folk og denne By, som man knuser et Lerkar, s det ikke kan
      heles igen. De dde skal jordes i Tofet, fordi Pladsen til at
      jorde p ikke slr til.
 12.  Sledes vil jeg gre med dette Sted og dets indbyggere, lyder
      det fra HERREN, idet jeg gr denne By til et Tofet:
 13.  Jerusalems og Judas Kongers Huse skal blive urene som Tofets
      Sted, alle de Huse, p hvis Tage de tndte Offerild for al
      Himmelens Hr og udgd Drikofre for andre Guder.

 14.  Derp gik Jerenmias fra Tofet, hvorhen HERREN havde sendt ham
      for at profetere, og stod frenm i Forgrden til HERRENs Hus og
      sagde til alt Folket:

 15.  S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Se, over denne By og
      alle Byerne, der hrer til den, sender jeg al den Ulykke, jeg
      har truet den med, fordi de gjorde Nakken stiv og ikke hrte
      mine Ord.

Jeremias 20

  1.  Da prsten Pasjhur, Immers sn, der var overopsynsmand i HERRENs
      Hus, hrte Jeremias profetere sledes,
  2.  slog han ham og lod ham lgge i Blokken i den vre Benjaminsport
      i HERRENs Hus.
  3.  Men da Pasjhur Dagen efter slap Jeremias ud af Blokken, sagde
      Jeremias til ham: HERREN kalder dig ikke Pasjhur, men:
      Trindt-om-er-Rdsel.
  4.  Thi s siger HERREN: Se, jeg gr dig til Rdsel for dig selv og
      for alle dine Venner; de skal falde for deres Fjenders Svrd, og
      dine jne skal se det. Og hele Juda giver jeg i Babels Konges
      Hnd; han skal fre dem til Babel og hugge dem ned med Svrdet.
  5.  Og jeg giver alt denne Bys Gods og al dens Velstand og alle dens
      koslelige Ting og alle Judas Kongers Skatte i deres fjenders
      Hnd; de skal rane dem og tage dem og fre dem til Babel.
  6.  Og du Pasjhur og alle, der bor i dit Hus, skal g i
      Fangenskab. Du skal komme til Babel; der skal du d, og der skal
      du jordes sammen med alle dine Venner, for hvem du har
      profeteret Lgn.

  7.  Du overtalte mig, HERRE, og jeg lod mig overtale, du tvang mig
      med Magt.  Dagen lang er jeg til Latter, mig hner enhver.
  8.  Thi s tit jeg faler, m jeg skrige, rbe: "Vold og Overfald!"
      Thi HERRENs Ord er mig Dagen lang til Skndsel og Spot.
  9.  Men tnkte jeg: "Ej vil jeg mindes ham, ej tale mer i hans
      Navn," da blev det som brndende Ild i mit indre, som brand i
      mine Ben; jeg er trt, jeg kan ikke mere, jeg evner det ej;
 10.  thi jeg hrer mange hviske, trindt om er Rdsel: "Angiv ham!"
      og: "Vi vil angive ham!" Alle mine Venner lurer p et Fejltrin
      af mig: "Mske gr han i Flden, s vi fr ham i vor Magt, og da
      kan vi hvne os p ham!"
 11.  Men HERREN er med mig som en vldig Helt; derfor skal de, som
      forflger mig, snuble i Afmagt, hjlig beskmmes, thi Heldet
      svigter dem, f Skndsel, der aldrig glemmes.
 12.  Du Hrskarers HERRE, som prver den retfrdige, gennemskuer
      Nyrer og Hjerte, lad mig skue din Hvn p dem, thi p dig har
      jeg vltet min Sag.

 13.  Syng for HERREN, lovpris HERREN! Thi han redder den fattiges
      Sjl af de ondes Hnd.

 14.  Forbandet vre den Dag, p hvilken jeg fdtes; den Dag, min
      Moder fdte mig, skal ikke velsignes.
 15.  Forbandet den Mand, som bragte min Fader det Bud: "Et Barn, en
      Dreng er fdt dig!" og glded ham sre.
 16.  Det g den Mand som Byerne, HERREN omstyrted uden Medynk; han
      hre Skrig ved Gry, Kamprb ved Middagstide.
 17.  At han ej lod mig d i Moders Liv, s min Moder var blevet min
      Grav og hendes Moderliv evigt svangert!
 18.  Hvi kom jeg af Moders Liv, nr jeg kun skulde opleve Mje og
      Harm, mine Dage svinde i Skam!.

Jeremias 21

  1.  Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, da kong Zedekias
      sendte Pasjhur, Malkias Sn, og Prsten Zefanja, Maasejas Sn,
      til ham og lod sige:
  2.  "Rdsprg HERREN for os, thi kong Nebukadrezar af Babel angriber
      os; mske vil HERREN handle med os efter alle sine
      Undergerninger, s Nebukadrezar drager bort fra os."
  3.  Jeremias svarede dem: "Sig til Zedekias:
  4.  S siger HERREN, Israels Gud: Se, Vbnene i eders Hnd, med
      hvilke I uden for Muren kmper mod Babels Konge og Kalderne,
      der belejrer eder, dem driver jeg tilbage og samler dem midt i
      denne By;
  5.  og jeg vil selv kmpe mod eder med utdrakt Hnd og strk Arm, i
      Vrede og Harme og stor Fortrnelse;
  6.  og jeg slr denne Bys Indbyggere, ja bde Folk og F, med
      voldsom Pest, s de dr.
  7.  Og siden, lyder det fra HERREN, giver jeg Kong Zedekias af Juda
      og hans Tjenere og Folket, der levnes i denne By af Pesten,
      Svrdet og Hungeren, i Kong Nebukadrezar af Babels og i deres
      Fjenders Hnd, og i deres Hnd, som str dem efter Livet; de
      skal hugge dem ned med Svrdet, og jeg vil ikke ynkes over dem
      eller vise Sknsel eller Barmhjertighed!"
  8.  Og sig til dette Folk: "S siger HERREN: Se, jeg forelgger eder
      Livets Vej og Ddens Vej.
  9.  Den, som bliver i denne By, skal d ved Svrd, Hunger og Pest:
      men den, som gr ud og overgiver sig til Kalderne, der belejrer
      eder, skal leve og vinde sit Liv som Bytte,
 10.  Thi jeg retter mit syn mod denne By til Ulykke og ikke til
      Lykke, lyder det fra HERREN; i Babels Konges Hnd skal den
      gives, og han skal opbrnde den med Ild."

 11.  Og sig til Judas Konges Hus: Hr HERRENs Ord,
 12.  Davids Hus! S siger HERREN: Hold rle retfrdig Dom, fri den,
      som er plyndret, af Voldsmandens Hnd, at ikke min Vrede slr ud
      som Ild og brnder, s ingen kan slukke, for eders onde
      Gerningers Skyld.

 13.  Se, jeg kommer over dig, du By i Dalen, du Slettens Klippe,
      lyder det fra HERREN, I, som siger: "Hvo falder over os, hvo
      trnger ind i vore Boliger?"
 14.  Efter eders Gerningers Frugt hjemsger jeg jer, lyder det fra
      HERREN; jeg stter Ild p dens Skov, den fortrer alt
      deromkring.

Jeremias 22

  1.  S siger Herren: G ned til Judas konges palads og tal dette Ord
  2.  og sig: Hr HERRENs Ord, Judas Konge, som sidder p Davids
      Trone, du, dine Tjenere og dit Folk, som gr ind ad disse Porte!
  3.  S siger HERREN: v Ret og Retfrd, fri den, som er plyndret, af
      Voldsmandens Hnd, undertryk ikke den fremmede, den faderlse og
      Enken, v ikke Vold og udgyd ikke uskyldigt Blod p dette Sted.
  4.  Thi dersom I efterkommer dette Krav, skal konger, der sidder p
      Davids Trone, drage ind ad Portene til dette Hus med Vogne og
      Heste, de, deres Tjenere og Folk:
  5.  Men hrer I ikke disse Ord, s svrger jeg ved mig selv, lyder
      det fra HERREN, at dette Hus skal lgges de.
  6.  Thi s siger HERREN om Judas konges Palads: Et Gilead var du for
      mig, en Libanons Tinde; visselig, jeg gr dig til rk, til
      folketomme Byer;
  7.  Hrvrksmnd helliger jeg mod dig, hver med sit Vrktj, de skal
      flde dine udvalgte Cedre og kaste dem i Ilden.
  8.  Mange Folkeslag skal drage forbi denne By og sprge hverandre:
      "Hvorfor handlede HERREN sledes med denne store By?"
  9.  Og man skal svare: "Fordi de forlod HERREN deres Guds Pagt og
      tilbad og dyrkede andre Guder."

 10.  Grd ej over den dde, beklag ham ikke! Grd over ham, der drog
      bort, thi han vender ej hjem, sit Fdeland genser han ikke.
 11.  Thi s siger HERREN om Josiass Sn, Kong Sjallum af Juda, der
      blev Konge i sin Fader Josiass Sted: Han, som gik bort fra dette
      Sted, skal ikke vende hjem igen:
 12.  men p det Sted, til hvilket de frte ham i Landflygtighed, skal
      han d, og han skal ikke gense dette Land.

 13.  Ve ham, der bygger Hus uden Retfrd, Sale uden Ret, lader
      Landsmand trlle for intet, ej giver ham Ln,
 14.  som siger: "Jeg bygger mig et rummeligt Hus med luftige Sale,"
      som hugger sig Vinduer ud, klder Vg med Cedertr og maler det
      rdt.
 15.  Er du Konge, fordi du brammer med Cedertr? Din Fader, mon ikke
      han spiste og drak og vede Ret og Retfrd? Da gik det ham vel;
 16.  han hjalp arm og fattig til sin Ret; da gik det ham vel. Er
      dette ikke at kende mig? lyder det fra HERREN.
 17.  Men dit je og Hjerte higer kun efter Vinding, efter at udgyde
      skyldfries Blod, ve Undertrykkelse og Vold.
 18.  Derfor, s siger HERREN om Josiass Sn, kong Jojakim af Juda:
      Over ham skal ej klages: "Ve min Broder, ve min Sster!" eller
      grdes: "Ve min Herre, ve hans Herlighed!"
 19.  Et sels Jordefrd fr han, slbes ud, slnges hen uden for
      Jerusalems Porte.

 20.  Stig op p Libanon og skrig, lft Rsten i Basan, skrig fra
      Abarim, thi knuste er alle dine kre.
 21.  Jeg taled dig til i din Tryghed, du ngted at hre; at overhre
      min Rst var din Skik fra din Ungdom.
 22.  For alle dine Hyrder skal Storm vre Hyrde, i Fangenskab gr
      dine kre; da fr du Skam og Skndsel for al din Ondskab.
 23.  Du, som bor p Libanon og bygger i Cedrene, hvor stnner du, nr
      Smerter kommer over dig, Veer som en fdendes!

 24.  S sandt jeg lever, lyder det fra HERREN: Om ogs Konja, Kong
      Jojakim af Judas Sn, var en Seglring p min hjre Hnd, jeg rev
      ham bort.
 25.  Jeg giver dig i deres Hnd, som str dig efter Livet, i deres
      Hnd, for hvem du rddes, og i Kong Nebukadrezar af Babels og
      Kaldernes Hnd.
 26.  Jeg slynger dig og din Moder, som fdte dig, bort til et andet
      Land, hvor I ikke fdtes, og der skal I d;
 27.  men til det Land, deres Sjle lnges tilbage til, skal de ikke
      vende hjem.

 28.  Er denne Konja da et usselt, snderslet Kar, et Redskab, ingen
      bryder sig om? Hvorfor skal han og hans Afkom slynges og kastes
      til et Land, de ikke kender?
 29.  Land, Land, Land, hr HERRENs Ord:
 30.  S siger HERREN: Optegn denne Mand som barnls, som en Mand, der
      ingen Lykke har i sit Liv; thi det skal ikke lykkes nogen af
      hans Afkom at stte sig p Davids Trone og atter herske over
      Juda.

Jeremias 23

  1.  Ve Hyrderne, der delgger og adsplitter de fr jeg grsser,
      lyder det fra HERREN.
  2.  Derfor, s siger HERREN, Israels Gud, til de Hyrder, som vogter
      mit Folk: Da I har adsplittet og spredt mine Fr og ikke taget
      eder af dem, vil jeg nu tage mig af eder for eders onde
      Gerningers Skyld, lyder det fra HERREN.
  3.  Men dem, der er tilovers af mine Fr, vil jeg sanke sammen fra
      alle de Lande, til hvilke jeg har bortstdt dem, og fre dem
      tilbage til deres Grsgange, og de skal blive frugtbare og
      mangfoldige.
  4.  Da vil jeg stte Hyrder over dem, og de skal vogte dem; og de
      skal ikke mere frygte eller rddes og ingen skal savnes, lyder
      det fra HERREN.

  5.  Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg opvkker David
      en retfrdig Spire, og han skal herske som Konge og handle
      viselig og ve Ret og Retfrd i Landet.
  6.  I hans Dage skal Juda frelses og Israel bo trygt. Og det Navn,
      man skal give ham er: HERREN vor Retfrdighed.

  7.  Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke
      mere hedder: "S sandt HERREN lever, der frte Israeliterne op
      fra gypten!"
  8.  men: "S sandt HERREN lever, der frte og bragte Israels Huss
      Afkom op fra Nordens Land og fra alle de Lande, til hvilke han
      havde bortstdt dem!" Og de skal bo i deres Land.

  9.  Om Profeterne. Mit Hjerte er knust i Brystet, hvert Ledemod er
      slapt, jeg er som en drukken, en Mand, overvldet af Vin, for
      HERRENs Skyld, for hans hellige Ords Skyld.
 10.  Thi Landet er fuldt af Horkarle, og under Forhandelse, srger
      Landet, rkenens Grsgange visner. Man haster til det, som er
      ondt, og er strk i Uret.
 11.  Thi bde Profet og Prst er vanhellig, selv i mit Hus har jeg
      mdt deres Ondskab, lyder det fra HERREN.
 12.  Derfor bliver deres Vej det, som slibrige Stier, i Mrke stdes
      de ud og snubler deri. Thi Ulykke sender jeg over dem,
      Hjemsgelsens r, s lyder det fra HERREN.
 13.  Hos Samarias Profeter s jeg slemme Ting; ved Baal profetered de
      og vildledte Israel, mit Folk.
 14.  Hos Jerusalems Profeter s jeg grufulde Ting: de horer og
      vandrer i Lgn, de styrker de ondes Hnder, s de ikke vender om
      enhver fra sin Ondskab. Som Sodoma er de mig alle, dets Folk som
      Gomorra.
 15.  Derfor, s siger Hrskarers HERRE om Profeterne: Se, jeg giver
      dem Malurt at spise og Giftvand at drikke; thi fra Jerusalems
      Profeter udgr Vanhelligelse over hele Landet.
 16.  S siger Hrskarers HERRE: Hr ikke Profeternes Ord, nr de
      profeterer for eder; de drer eder kun. Deres eget Hjertes Syn
      fremfrer de, ikke Ord fra HERRENs Mund.
 17.  De siger til dem, der ringeagter HERRENs Ord: "Det skal g eder
      vel!" og til enhver, som vandrer i sit Hjertes Stivsind: "Der
      skal ikke ske eder noget ondt!"
 18.  Thi hvem stod i HERRENs fortrolige Rd, s han s og hrte hans
      Ord, hvem lyttede til hans Ord og hrte det?
 19.  Se, HERRENs Stormvejr, Vreden, er brudt frem, et hvirvlende
      Stormvejr; det hvirvler over de gudlses Hoved.
 20.  HERRENS Vrede lgger sig ikke, fr han har udfrt og fuldbyrdet
      sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skal I forst det.
 21.  Jeg har ej sendt Profeterne, alligevel lber de, jeg talede ikke
      til dem, og dog profeterer de.
 22.  Hvis de str i mit fortrolige Rd og hrer mine Ord, s lad dem
      vende mit Folk fra deres onde Vej og deres Gerningers Ondskab.
 23.  Er jeg kun en Gud i det nre, s lyder det fra HERREN, og ikke
      en Gud i det fjerne?
 24.  Kan nogen krybe i Skjul, s jeg ikke ser ham? lyder det fra
      HERREN. Er det ikke mig, der fylder Himmel og Jord? lyder det
      fra HERREN.
 25.  Jeg har hrt, hvad Profeterne, der profeterer Lgn i mit Navn,
      siger: "Jeg har drmt, jeg har drmt!"
 26.  Hvor lnge skal det vare? Har Profeterne, som profeterer Lgn og
      deres Hjertes Svig, mon i Sinde
 27.  og higer de efter at f mit Folk til at glemme mit Navn ved de
      Drmme, de meddeler hverandre, ligesom deres Fdre glemte mit
      Navn over Baal?
 28.  Den Profet, som har en Drm, meddele sin Drm, men den, hos hvem
      mit Ord er, tale mit Ord i Sandhed! Hvad har Str med Krne at
      gre? lyder det fra HERREN.
 29.  Er ikke mit Ord som Ild, lyder det fra HERREN, og som en Hammer,
      der knuser Fjelde?
 30.  Se, derfor kommer jeg over Profeterne, lyder det fra HERREN, de,
      som stjler mine Ord fra hverandre.
 31.  Se, jeg kommer over Profeterne, lyder det fra HERREN, de, som
      taler af sig selv og dog siger: "S lyder def fra HERREN."
 32.  Se, jeg kommer over Profeterne, som profeterer og udspreder
      Lgnedrmme, lyder det fra HERREN, og vildleder mit Folk med
      deres Lgne og Pralen, og jeg har ikke sendt dem eller givet dem
      nogen Befaling; de bringer ikke dette Folk nogen Hjlp, lyder
      det fra HERREN.
 33.  Nr dette Folk eller en Profet eller Prst sprger dig: "Hvad er
      HERRENs Byrde?" skal du svare: "Byrden er I, men jeg kaster eder
      af," lyder det fra HERREN.
 34.  Og Profeten, Prsten og Folket, som siger "HERRENs Byrde", den
      Mand og hans Hus vil jeg hjemsge.
 35.  Sledes skal I sige til hverandre, Mand til Mand: "Hvad svarede
      HERREN?"  og: "Hvad talede HERREN?"
 36.  Men om HERRENs Byrde m I ikke mere tale, thi Byrden for enhver
      skal vre hans eget Ord. Og I laver om p den levende Guds,
      Hrskarers HERREs, vor Guds, Ord.
 37.  Sledes skal du sige til Profeten: "Hvad svarede HERREN?" og:
      "Hvad talede HERREN?"
 38.  Og dersom I siger: "HERRENs Byrde" derfor, s siger HERREN:
      Fordi I siger dette Ord: "HERRENs Byrde", sknt jeg sendte eder
      det Bud: "I m ikke sige "HERRENs Byrde!"
 39.  se, derfor vil jeg lfte eder op og kaste eder og den By, jeg
      gav eder og eders Fdre, bort fra mit syn
 40.  og plgge eder evig Skndsel og Spot, som aldrig glemmes.

Jeremias 24

  1.  HERREN lod mig skue et syn, og se, der var to kurve, som stod
      foran HERRENs Tempel: det var, efter at Kong Nebukadrezar af
      Babel havde bortfrt Jojakims Sn, Kong Jekonja af Juda, og
      Judas Fyrster, Kunsthndvrkerne og Smedene fra Jerusalem til
      Babel.
  2.  Den ene kurv indeholdt sre gode Figener, s gode som
      tidligmodne, den anden sre slette Figener, s slette, at de
      ikke kunde spises.
  3.  Og HERREN sagde til mig: "Hvad ser du, Jeremias?" Jeg svarede:
      "Figener! De gode er sre gode og de slette sre slette, s
      slette, at de ikke kan spises."

  4.  Da kom HERRENs Ord til mig sledes:
  5.  S siger HERREN, Israels Gud: Som man ser p disse gode Figener,
      vil jeg se p de bortfrte Judere, som jeg drev bort fra dette
      Sted til Kaldernes Land.
  6.  Jeg vil fste mine jne p dem med Velbehag og fre dem hjem til
      dette Land. Jeg vil opbygge og ikke nedbryde dem, plante og ikke
      oprykke dem.
  7.  Jeg giver dem Hjerte til at kende mig, at jeg er HERREN; de skal
      vre mit Folk, og jeg vil vre deres Gud, nr de omvender sig
      til mig af hele deres Hjerte.
  8.  Men som man, gr med de slette Figener, for slette til at
      spises, vil jeg, s siger HERREN, gre med Kong Zedekias af Juda
      og hans Fyrster og Resten af Jerusalem, dem, der er levnet i
      dette Land, og dem, der bor i gypten;
  9.  jeg gr dem til Rdsel for alle Jordens Riger, til Spot og
      Mundheld, til Hn og til et Forbandelsens Tegn p alle de
      Steder, hvorhen jeg bortstder dem;
 10.  jeg sender Svrd, Hunger og Pest imod dem, indtil de er udryddet
      af det Land, jeg gav dem og deres Fdre.

Jeremias 25

  1.  Det Ord, som kom til Jeremias om alt Judases folk i Joasias
      Sns, Kong Jojakim af Judas, fjerde r, det er Kong Nebukadrezar
      af Babels frste r,
  2.  og som Profeten Jeremias talte til alt Judas Folk og alle
      Jerusalems Borgere:
  3.  Fra Amons Sns, Kong Josias af Judas, trettende r til den Dag i
      Dag, i fulde tre og tyve r er HERRENs Ord kommet til mig, og
      jeg, talte til eder rle og silde, men I hrte ikke;
  4.  og HERREN sendte rle og silde alle sine Tjenere Profeterne til
      eder, men I hrte ikke; I bjede ikke eders re til at hre,
  5.  nr han sagde: "Omvend eder, hver fra sin onde Vej og sine onde
      Gerninger, at I fra Evighed til Evighed m bo i det Land, jeg
      gav eder og eders Fdre;
  6.  og hold eder ikke til andre Guder, s I dyrker og tilbeder dem,
      og krnk mig ikke med eders Hnders Vrker til eders Ulykke."
  7.  Nej, I hrte mig ikke, lyder det fra HERREN, og s krnkede I
      mig med eders Hnders Vrker til eders Ulykke.
  8.  Derfor, s siger Hrskarers HERRE: Fordi I ikke vilde hre mine
      Ord,
  9.  vil jeg sende Bud efter alle Nordens Stammer, lyder det fra
      HERREN, og til kong Nebukadrezar af Babel, min Tjener, og lade
      dem komme over dette Land og dets Indbyggere og over alle
      Folkene heromkring, og jeg vil delgge dem og gre dem til
      Rdsel, Latter og Spot for evigt.
 10.  Jeg fjerner fra dem Fryderb og Gldesrb, Brudgoms Rst og
      Bruds Rst, Kvrnens Lyd og Lampens Skin,
 11.  og hele dette Land skal blive til rk og de, og disse Folkeslag
      skal trlle for Babels konge i halvfjerdsindstyve r.
 12.  Men nr der er get halvfjerdsindstyve r, hjemsger jeg Babels
      Konge og Folket der for deres Misgerning, lyder det fra HERREN,
      ogs Kaldernes Land hjemsger jeg og gr det til evige rkener,
 13.  og jeg opfylder p dette Land alle mine Ord, som jeg har talet
      imod det, alt, hvad der er skrevet i denne Bog, alt, hvad
      Jeremias har profeteret mod alle Folkene.
 14.  Thi ogs dem skal mange Folk og vldige Konger gre til Trlle,
      og jeg genglder dem deres Gerning og deres Hnders Vrk.

 15.  Thi sledes sagde HERREN, Israels Gud, til mig: "Tag dette Bger
      med min Vredes Vin af min Hnd og giv alle de Folk, jeg sender
      dig til, at drikke deraf;
 16.  de skal drikke og rave og rase for Svrdet, jeg sender iblandt
      dem!"
 17.  Og jeg tog Bgeret af HERRENs Hnd og gav alle de Folk, han
      sendte mig til, at drikke deraf:
 18.  Jerusalem og Judas Byer og dets Konger og Fyrster, for at gre
      dem til rk og de, til Spot og til et Forbandelsens Tegn, som
      det er p denne Dag;
 19.  Farao, gypterkongen, med alle hans Tjenere og Fyrster og alt
      hans Folk,
 20.  alt Blandingsfolket og alle konger i Uz og Filisterland,
      Askalon, Gaza og Ekron og Asdods Rest;
 21.  Edom, Moab og Ammoniterne;
 22.  alle Tyruss og Zidons Konger og den fjerne strands Konger
      hinsides Havet;
 23.  Dedan, Tema og Buz og alle dem med rundklippet Hr;
 24.  alle Arabernes konger og alle Blandingsfolkets Konger, som hor i
      rkenen;
 25.  alle Zimris Konger, alle Elams Konger og alle Mediens Konger;
 26.  alle Nordens Konger, nr og fjern, den ene efter den anden. alle
      Riger p Jordens Overflade; og Kongen af Sjesjak skal drikke
      efter dem.
 27.  Og du skal sige til dem: S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud:
      Drik, bliv drukne og spy, fald og rejs eder ikke mere for
      Svrdet jeg sender iblandt eder!
 28.  Og hvis de vgrer sig ved at tage Bgeret af din Hnd og drikke,
      skal du sige til dem: S siger Hrskarers HERRE: Drikke skal I!
 29.  Thi se, med den By, mit Navn er nvnet over, begynder jeg at
      handle ilde, og s skulde I g fri! Nej, I gr ikke fri; thi jeg
      kalder Svrdet hid mod alle dem, som bor p Jorden, lyder det
      fra Hrskarers HERRE.

 30.  Og du skal profetere alle disse Ord for dem og sige: HERREN
      brler fra det hje, lfter sin Rst fra sin hellige Bolig; han
      brler over sin Grsgang, istemmer Vinperserrbet over alle, som
      bor p Jorden.
 31.  Drnet nr til Jordens Ende, thi HERREN gr i Rette med Folkene;
      over alt Kd holder han Dom, de gudlse giver han til Svrdet,
      lyder det fra HERREN.
 32.  Thi s siger Hrskarers HERRE: Se, Ulykken gr fra det ene Folk
      til det andet, et vldigt Vejr bryder ls fra Jordens Rand.
 33.  HERRENs slagne skal p den Dag ligge fra Jordens ene Ende til
      den anden; der skal ikke holdes Klage over dem, og de skal ikke
      sankes og jordes; de skal blive til Gdning p Marken.
 34.  Jamrer, I Hyrder, og skrig, I Hjordens ypperste, vlt jer i
      Stvet! Thi Tiden, I skal slagtes, er kommet, som en kostelig
      Skl skal I splintres.
 35.  Hyrderne finder ej Tilflugt, ej Hjordens ypperste Redning.
 36.  Hr, hvor Hyrderne skriger, hvor Hjordens ypperste jamrer! Thi
      HERREN hrger deres Grsgange,
 37.  og Fredens Vange lgges de for HERRENs gldende Vrede;
 38.  Lven gr bort fra sin Tykning, thi deres Land er lagt de for
      det hrgende Svrd, for HERRENs gldende Vrede.

Jeremias 26

  1.  I Joasias's sns, kong Jojakim af Judas, frste regeringstid
      kom dette ord fra HERREN:
  2.  S siger HERREN: St frem i Forgrden til HERRENs Hus og tal til
      hele Juda, som kommer for at tilbede i HERRENs Hus, alle de Ord,
      jeg har plagt dig at tale til dem; udelad ikke et Ord!
  3.  Mske hrer de og omvender sig, hver fra sin onde Vej, s jeg
      kan angre det onde, jeg har i Sinde at gre dem for deres onde
      Gerningers Skyld.
  4.  Sig til dem: S siger HERREN: Hvis I ikke hrer mig og flger
      den Lov, jeg har forelagt eder,
  5.  s I hrer mine Tjenere Profeternes Ord, som jeg rle og silde
      sendte eder, sknt I ikke vilde hre,
  6.  s gr jeg med dette Hus som med Silo og giver alle Jordens Folk
      denne By at forbande ved.

  7.  Prsterne, Profeterne og alt Folket hrte nu Jeremias tale disse
      Ord i HERRENs Hus;
  8.  og da Jeremias havde sagt alt, hvad HERREN havde plagt ham at
      sige til alt Folket, greb Prsterne og Profeterne og alt Folket
      ham og sagde: "Du skal d !
  9.  Hvor tr du profetere i HERRENs Navn og sige: Det skal g dette
      Hus som Silo, og denne By skal delgges, s ingen bor der!" Og
      alt Folket stimlede sammen om Jeremias i HERRENs Hus.
 10.  Da Judas Fyrster hrte det, gik de fra Kongens Palads op til
      HERRENs Hus og tog Sde ved Indgangen til HERRENs nye Port.
 11.  S sagde Prsterne og Profeterne til Fyrsterne og alt Folket:
      "Denne Mand har gjort halsls Gerning, thi han har profeteret
      mod denne By, som I selv hrte."
 12.  Men Jeremias sagde til Fyrsterne og alt Folket: "HERREN sendte
      mig for at profetere mod dette Hus og denne By alle de Ord, I
      hrte.
 13.  Bedrer dog eders Veje og eders Gerninger og hr p HERREN eders
      Guds Rst, at HERREN m angre det onde, han har talet imod eder.
 14.  Men se, jeg er i eders Hnd; gr med mig, hvad der er godt og
      billigt i eders jne!
 15.  Dog skal I vide, at hvis I drber mig, s bringer I uskyldigt
      Blod over eder og denne By og dens Indbyggere; thi sandelig
      sendte HERREN mig for at tale alle disse ord til eder."
 16.  Da sagde Fyrsterne og alt Folket til Prsterne og Profeterne:
      "Denne Mand har ikke gjort halsls Gerning, men talt til os i
      HERREN vor Guds Navn."
 17.  Og nogle af Landets ldste trdte frem og sagde til hele Folkets
      Forsamling:
 18.  "Mika fra Moresjet profeterede p Kong Ezekias af Judas Tid og
      sagde til alt Judas Folk: S siger Hrskarers HERRE: Zion skal
      pljes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget
      til Krathj.
 19.  Mon Kong Ezekias af Juda og hele Juda drbte ham? Frygtede de
      ikke HERREN og bad ham om Nde, s HERREN angrede det onde, han
      havde truet dem med? Vi er ved at bringe stor Ulykke over vore
      Sjle."

 20.  Der var ogs en anden Mand, som profeterede i HERRENs Navn,
      Urija, Sjemajas Sn, fra Kirjat Jearim; og han profeterede mod
      denne By og dette Land med de samme Ord som Jeremias.
 21.  Da Kong Jojakim og alle hans Krigsfolk og alle Fyrsterne hrte
      hans Ord, stod han ham efter Livet; og da Urija hrte det, blev
      han bange og flygtede og kom til gypten.
 22.  Men Kong Jojakim sendte Folk til gypten; han sendte Elnatan,
      Akbors Sn, og nogle andre til gypten,
 23.  og de bragte Urija hjem fra gypten og frte ham til Kong
      Jojakim, som lod ham hugge ned med Svrdet og hans Lig kaste
      hen, hvor Smfolk havde deres Grave.
 24.  Men Ahikam, Sjafans Sn, holdt Hnden over Jeremias, s han ikke
      blev overgivet i Folkets Hnd og drbt.

Jeremias 27

  1.  I Josiass Sns, Kong Jojakim af Judas, frste regeringstid kom
      dette Ord til Jeremias fra HERREN:
  2.  Sledes sagde HERREN til mig: Gr dig Reb og gstnger og lg
      dem p din Hals
  3.  og send Edoms, Moabs, Ammoniternes, Tyruss og Zidons Konger Bud
      ved deres Sendemnd, som er kommet til Kong Zedekias af Juda i
      Jerusalem;
  4.  byd dem at sige til deres Herrer: S siger Hrskarers
      HERRE. Israels Gud: Sig til eders Herrer:
  5.  Jeg skabte Jorden og Menneskene og Kvget p Jorden ved min
      vldige Styrke og min udrakte Hnd, og jeg giver den, til hvem
      jeg finder for godt.
  6.  Og nu giver jeg alle disse Lande i min Tjener Kong Nebukadnezar
      af Babels Hnd, selv Markens Vildt giver jeg hen til at trlle
      for ham.
  7.  Alle Folk skal trlle for ham, hans Sn og Snnesn, indtil ogs
      hans Lands Time slr og mange Folkeslag og store Konger gr ham
      til deres Trl.
  8.  Og det Folk og det Rige, som ikke vil trlle for ham, Kong
      Nebukadnezar af Babel, og bje Hals under Babels Konges g, det
      vil jeg hjemsge med Svrd, Hunger og Pest, lyder det fra
      HERREN, til det er tilintetgjort ved hans Hnd.

  9.  I skal ikke hre p eders Profeter og Spmnd, eders Drmmere,
      Sandsigere og Troldmnd, som siger til eder: "I skal ikke komme
      til at trlle for Babels Konge;
 10.  thi det er Lgn, de profeterer for eder for at f eder bort fra
      eders Jord, idet jeg da driver eder bort og I gr til Grunde.
 11.  Men det Folk, der bjer Hals under Babels Konges g og trller
      for ham, vil jeg lade blive p sin Jord, lyder det fra HERREN,
      s det kan dyrke den og bo der.

 12.  Og til Kong Zedekias af Juda talte jeg i Overensstemmelse med
      alle disse Ord: Bj Hals under Babels Konges g og trl for ham
      og hans Folk, s skal I leve.
 13.  Hvorfor vil du og dit Folk d ved Svrd, Hunger og Pest, sledes
      som HERREN truede det Folk, der ikke vil trlle for Babels
      Konge?
 14.  Hr ikke p Profeternes Ord, nr de siger til eder: "I skal ikke
      komme til at trlle for Babels Konge"; thi Lgn profeterer de
      eder.
 15.  Jeg har ikke sendt dem, lyder det fra HERREN, og de profeterer
      Lgn i mit Navn, for at jeg skal bortstde eder, s I gr til
      Grunde sammen med Profeterne, der profeterer for eder.

 16.  Og til Prsterne og alt dette Folk talte jeg sledes: S siger
      HERREN: Hr ikke p eders Profeters Ord, nr de profeterer for
      eder og siger: "Se, HERRENs Huss Kar skal nu snart fres hjem
      fra Babel." Thi Lgn profeterer de eder.
 17.  Hr dem ikke, men trl for Babels Konge, s skal I leve. Hvorfor
      skal denne By lgges de?
 18.  Er de Profeter og har HERRENs Ord, s lad dem g i forbn hos
      Hrskarers HERRE, at de Kar, der er tilbage i HERRENs Hus og
      Judas konges Palads, ikke ogs skal komme til Babel.
 19.  Thi s siger Hrskarers HERRE om Sjlerne, Havet og Stellene og
      om de sidste Kar, der er tilbage i denne By,
 20.  dem, som Kong Nebukadnezar af Babel ikke tog med, da han
      bortfrte Jojakims sn, Kong Jekonja af Juda, fra Jerusalem til
      Babel med alle de ypperste i Juda og Jerusalem,
 21.  ja, s siger Hrskarers HERRE, Israels Gud, om de kar, der er
      tilbage i HERRENs Hus og Judas Konges Palads og i Jerusalem:
 22.  De skal fres til Babel, og der skal de blive, til den Dag jeg
      tager mig af dem og frer dem op og bringer dem tilbage hertil,
      lyder det fra HERREN.

Jeremias 28

  1.  Kong Zedekias af Judas fjerde regeringsr i den femte mned
      sagde Profeten Hananja, Azzurs Sn, fra Gibeon til mig i HERRENs
      Hus i Prsternes og alt Folkets Nrvrelse:
  2.  "S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Jeg har snderbrudt
      Babels Konges g.
  3.  Om to r frer jeg tilbage hertil alle HERRENs Huss Kar, som
      Kong Nebukadnezar af Babel tog herfra og frte til Babel;
  4.  og Jojakims Sn, Kong Jekonja af Juda, og alle de landflygtige
      fra Juda, som kom til Babel, frer jeg tilbage hertil, lyder det
      fra HERREN; thi jeg snderbryder Babels Konges g."
  5.  Profeten Jeremias svarede Profeten Hananja i Nrvrelse af
      Prsterne og alt Folket, som stod i HERRENs Hus,
  6.  sledes: "Amen! Mtte HERREN gre sledes og stadfste, hvad du
      har profeteret, og fre HERRENs Huss Kar og alle de landflygtige
      fra Babel tilbage hertil!
  7.  Men hr dog dette Ord, som jeg vil tale til dig og alt Folket:
  8.  De Profeter, som levede fr mig og dig fra Fortids Dage,
      profeterede mod mange Lande og mgtige Riger om krig, Hunger og
      Pest;
  9.  men nr en Profet profeterer om Fred, kendes den Profet, HERREN
      virkelig har sendt, p at hans Ord gr i Opfyldelse."
 10.  S rev Profeten Hananja gstngerne af Profeten Jeremiass Hals
      og snderbrd dem;
 11.  og Hananja sagde i alt Folkets Nrvrelse: "S siger HERREN:
      Sledes snderbryder jeg om to r Kong Nebukadnezar af Babels g
      og tager det fra alle Folkenes Hals." Men Profeten Jeremias gik
      sin Vej.

 12.  Men efter at Profeten Hananja havde snderbrudt gstngerne og
      revet dem af Profeten Jeremiass Hals, kom HERRENs Ord til
      Jeremias sledes:
 13.  "G hen og sig til Hananja: S siger HERREN: Du har snderbrudt
      gstnger af Tr, men jeg vil lave gstnger af Jern i Stedet.
 14.  Thi s siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Et Jerng lgger jeg
      p alle disse Folks Hals, at de m trlle for Kong Nebukadnezar
      af Babel; de skal trlle for ham, selv Markens Vildt har jeg
      givet ham."
 15.  S sagde Profeten Jeremias til Profeten Hananja: "Hr, Hananja!
      HERREN har ikke sendt dig, og du har fet dette Folk til at sl
      Lid til Lgn.
 16.  Derfor, s siger HERREN: Se, jeg slnger dig bort fra Jordens
      Flade; du skal d i r, thi du har prdiket Frafald fra HERREN."
 17.  Og Profeten Hananja dde samme r i den syvende Mned.

Jeremias 29

  1.  Flgende er indholdet af det brev, profeten Jeramias sendte fra
      Jerusalem til de ldste, som var tilbage blandt de bortfrte, og
      til Prsterne og Profeterne og alt Folket, som Nebukadnezar
      havde frt fra Jerusalem til Babel,
  2.  efter at Kong Jekonja, Herskerinden, Hofmndene, Judas og
      Jerusalems Fyrster, Kunsthndvrkerne og Smedene havde forladt
      Jerusalem,
  3.  ved Elasa, Sjafans Sn, og Gemarja, Hilkijas Sn, som kong
      Zedekias af Juda sendte til Babel, til Kong Nebukadnezar af
      Babel.
  4.  S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud, til alle de
      landflygtige, som jeg frte fra Jerusalem til Babel:
  5.  Byg Huse og bo deri, plant Haver og spis deres Frugt,
  6.  tag eder Hustruer og avl Snner og Dtre, tag Hustruer til eders
      Snner og bortgift eders Dtre, at de kan fde Snner og Dtre,
      bliv mange der og ikke frre;
  7.  og lad det Lands Vel, til hvilket jeg har frt eder, ligge eder
      p Sinde, og bed for det til HERREN; thi nr det gr det godt,
      gr det ogs eder godt.
  8.  Thi s siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Lad ikke de
      Profeter, som er iblandt eder, eller eders Spmnd bilde eder
      noget ind, og lyt ikke til de Drmme, I drmmer;
  9.  thi Lgn profeterer de eder i mit Navn; jeg har ikke sendt dem,
      lyder det fra HERREN.
 10.  Thi s siger HERREN: Nr halvfjerdsindstyve r er get for
      Babel, vil jeg se til eder og p eder opfylde min Forjttelse om
      at fre eder tilbage hertil.
 11.  Thi jeg ved, hvilke Tanker jeg tnker om eder, lyder det fra
      HERREN, Tanker om Fred og ikke om Ulykke, at jeg m give eder
      Fremtid og Hb.
 12.  Kalder I p mig, vil jeg svare eder; beder I til mig, vil jeg
      hre eder;
 13.  leder I efter mig, skal I finde mig; sfremt I sger mig af hele
      eders Hjerte,
 14.  vil jeg lade mig finde af eder, lyder det fra HERREN, og vende
      eders Skbne og sanke eder sammen fra alle de Folkeslag og alle
      de Steder, jeg har bortstdt eder til, lyder det fra HERREN, og
      fre eder tilbage til det Sted, fra hvilket jeg frte eder bort.
 15.  Men nr I siger: "HERREN har opvakt os Profeter i Babel
 16.  Thi s siger HERREN om Kongen der sidder p Davids Trone, og om
      alt Folket, der bor i denne By, eders Brdre, som ikke drog. i
      Landflygtighed med eder,
 17.  s siger Hrskarers HERRE: Se, jeg sender Svrd, Hunger og Pest
      over dem og gr dem som de usle Figener, der er for drlige at
      spise;
 18.  jeg forflger dem med Svrd, Hunger og Pest og gr dem til
      Rdsel for alle Jordens Riger, til Forbandelsesord, til Gru,
      Spot og Spe blandt alle de Folk, jeg bortstder dem til,
 19.  til Straf fordi de ikke hrte mine Ord, lyder det fra HERREN,
      nr jeg rle og silde sendte mine Tjenere Profeterne til dem,
      men de vilde ikke hre, lyder det fra HERREN.
 20.  Men hr dog HERRENs Ord, alle I landflygtige, som jeg sendte fra
      Jerusalem til Babel!
 21.  S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud, om Aab, Kolajas Sn, og
      Zidkija, Maasejas Sn, som profeterer eder Lgn i mit Navn: Se,
      jeg giver dem i Kong Nebukadrezar af Babels Hnd, og han skal
      lade dem hugge ned for eders jne,
 22.  og de skal bruges af alle de landflygtige fra Juda i Babel til
      at forbande ved, idet man skal sige: "HERREN gre med dig som
      med Zidkija og Aab, hvem Babels Konge lod stege i Ild!"
 23.  Thi de vede drskab i Israel og bedrev Hor med deres Landsmnds
      Kvinder og talte i mit Navn lgnagtige Ord, som jeg ikke havde
      bedt dem at tale; jeg ved det og kan vidne det, lyder det fra
      HERREN.

 24.  Til Nehelamiten Sjemaja skal du sige:
 25.  S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Fordi du i dit eget Navn
      har sendt alt Folket i Jerusalem og Prsten Zefanja, Maasejas
      Sn, og alle Prsterne et s lydende Brev:
 26.  "HERREN har gjort dig til Prst i Prsten Jojadas Sted til i
      HERRENs Hus at have Opsyn med alle gale og Folk i profetisk
      Henrykkelse, hvilke du skal lgge i Blok og Halsjern.
 27.  Hvorfor skrider du da ikke ind mod Jeremias fra Anatot, der
      profeterer hos eder?
 28.  Nu har han kunnet sende Bud til os i Babel og ladet sige: Det
      trkker i Langdrag! Byg Huse og bo deri, plant Haver og spis
      deres Frugt!"
 29.  Dette Brev lste Prsten Zefanja for Profeten Jeremias.
 30.  Da kom HERRENs Ord til Jeremias sledes:
 31.  Send Bud til alle de landflygtige og sig: S siger HERREN om
      Nehelamiten Sjemaja: Fordi Sjemaja har profeteret for eder, uden
      at jeg har sendt ham, og fr eder til at sl Lid til Lgn,
 32.  derfor, s siger HERREN: Se, jeg hjemsger Nehelamiten Sjemaja
      og hans Efterkommere; han skal ingen have, der bor iblandt eder
      og oplever den Lykke, jeg giver eder, lyder det fra HERREN,
      fordi han har prdiket Frafald fra HERREN.

Jeremias 30

  1.  Det ord, som kom til Jeramias fra Herren.
  2.  Skriv alle de Ord, jeg har talet til dig, op i en Bog.
  3.  Thi se Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg vender mit
      Folk Israels og Judas Skbne, siger HERREN, og frer dem hjem
      til det Land, jeg gav deres Fdre, og de skal tage det i Eje.

  4.  Dette er de Ord, HERREN talede til Israel og Juda.
  5.  S siger HERREN: Vi hrte et Udbrud af Skrk, af Rdsel og
      Ufred;
  6.  sprg og se dog til, om en Mand kan fde! Hvi ser jeg da alle
      Mnd med Hnd p Hofte som Kvinde i Barnsnd og alle syn
      blegne?
  7.  Thi stor er denne Dag, den er uden Lige, en Trngselstid for
      Jakob, men fra den skal han frelses.
  8.  P hin Dag, lyder det fra Hrskarers HERRE, vil jeg snderbryde
      deres g og tage det af deres Hals og sprnge deres Bnd, og de
      skal ikke mere trlle for fremmede.
  9.  De skal tjene HERREN deres Gud og David, deres Konge, som jeg
      vil oprejse dem.
 10.  Frygt derfor ikke, min Tjener Jakob, lyder det fra HERREN, og
      vr ikke bange, Israel; thi se, jeg frelser dig fra det fjerne
      og dit Afkom fra deres Fangenskabs Land; og Jakob skal vende
      hjem og bo roligt og trygt, og ingen skal forfrde ham.
 11.  Thi jeg er med dig, lyder det fra HERREN, for at frelse dig; thi
      jeg vil tilintetgre alle de Folk, blandt hvilke jeg har spredt
      dig, men dig vil jeg ikke tilintetgre; jeg vil tugte dig med
      Mde, ikke lade dig helt ustraffet.

 12.  Thi s siger HERREN: Ulgeligt er dit Brud, dit Sr er svart.
 13.  Ingen frer din Sag. For din Byld er ingen Lgedom, for dig
      ingen Helse.
 14.  Alle dine Venner har glemt dig, sger dig ikke, thi med
      Fjendeslag slog jeg dig, med sknsells Straf, fordi din Brde
      var stor, dine Synder mange.
 15.  Hvi skriger du over dit Brud, er dit Sr ulgeligt? Fordi din
      Brde var stor, dine Synder mange, gjorde jeg dette imod dig.
 16.  Derfor skal alle, som fortrer dig, fortres, alle dine Fjender,
      alle skal de vandre i Fangenskab; de, der plyndrer dig, skal
      plyndres, til Ran gr jeg alle dine Ransmnd.
 17.  Thi jeg heler dig, lger dine Sr, s lyder det fra HERREN; du
      kaldtes jo, Zion, "den bortstdte, som ingen sger."

 18.  S siger HERREN: Se, jeg vender Jakobs Skbne, forbarmer mig
      over hans Boliger, Byen skal bygges p sin Hj, Paladset st,
      bvor det stod.
 19.  Fra dem skal Lovsang lyde og legendes Rb; de bliver ej frre,
      jeg gr dem mange; de bliver ej ringe, jeg giver dem Hder.
 20.  Hans Snner skal blive som fordum, hans Menighed st fast for
      mit syn.  Jeg hjemsger alle, som trykker ham.
 21.  Hans Fyrste stammer fra ham selv, hans Hersker gr frem af hans
      Midte. Jeg lader ham komme mig nr, han skal nrme sig mig; thi
      hvem ellers stter Livet i Vov ved at nrme sig mig? lyder det
      fra HERREN.
 22.  I skal vre mit Folk, og jeg vil vre eders Gud.
 23.  Se, HERRENs Stormvejr, Vreden er brudt ls, et hvirvlende
      Stormvejr; det hvirvler hen over de gudlses Hoved.
 24.  HERRENs gldende Vrede lgger sig ikke, fr han har udfrt og
      fuldbyrdet sit Hjertes Tanker; i de sidste dage skal I forst
      det.

Jeremias 31

  1.  Til hin tid, lyder det fra Herren, vil jeg vre alle Israel
      slgters Gud, og de skal vre mit Folk.
  2.  S siger HERREN: Folket, der undslap Svrdet, fandt Nde i
      rkenen, Israel vandred til sin Hvile,
  3.  i det fjerne benbarede HERREN sig for dem: Jeg elsked dig med
      evig Krlighed, drog dig derfor i Nde.
  4.  Jeg bygger dig atter, du skal bygges, Israels Jomfru, igen skal
      du smykkes med Hndpauke, g med i de legendes Dans.
  5.  Vin skal du atter plante p Samarias Bjerge, plante skal du og
      hste.
  6.  Thi en Dag skal Vogterne rbe p Efraims Bjerge: "Kom, lad os
      drage til Zion, til HERREN vor Gud!"

  7.  Thi s siger HERREN: Fryd jer over Jakob med Glde, jubl over
      det frste blandt Folkene, kundgr med Lovsang og sig: "HERREN
      har frelst sit Folk, Israels Rest."
  8.  Se, jeg bringer dem hid fra Nordens Land, samler dem fraJordens
      Afkroge; iblandt dem er blinde og lamme, frugtsommelige sammen
      med fdende, i en stor Forsamling vender de hjem.
  9.  Se, de kommer med Grd; mens de ydmygt beder, leder jeg dem; jeg
      frer dem hen til Vandlb ad en jvn Vej, hvor de ej snubler;
      thi jeg er Israel en Fader, min frstefdte er Efraim.

 10.  Hr HERRENs Ord, I Folk, forkynd p fjerne Strande: Han, som
      spredte Israel, samler det, vogter det som Hyrden sin Hjord;
 11.  thi HERREN har udfriet Jakob, genlst det af den strkeres Hnd.
 12.  De kommer til Zions bjerg og jubler over HERRENs Fylde, over Kom
      og Most og Olie og over Lam og Kalve. Deres Sjl er som en
      vandrig Have, de skal aldrig vansmgte mer.
 13.  Da fryder sig Jomfru i Dans, Yngling og Olding tilsammen. Jeg
      vender deres Kummer til Fryd, giver Trst og Glde efter Sorgen.
 14.  Jeg kvger Prsterne med Fedt, mit Folk skal mttes med min
      Fylde, lyder det fra HERREN.

 15.  S siger HERREN: En Klagerst hres i Rama, bitter Grd, Rakel
      begrder sine Brn, vil ikke trstes over sine Brn, fordi de er
      borte.
 16.  S siger HERREN: Din Rst skal du holde fra Grd, dine jne fra
      Trer, thi derer Ln fordin Mje,lyder det fra HERREN; fra
      Fjendeland vender de hjem;
 17.  og der er Hb for din Fremtid, lyder det fra HERREN, Brn vender
      hjem til deres Land.

 18.  Jeg hrer grant, hvor Efraim klager: "Du tugted mig, og jeg blev
      tugtet som en utmmet Kalv; omvend mig, s bliver jeg omvendt,
      thi du er HERREN min Gud.
 19.  Thi nu jeg er omvendt, angrer jeg; nu jeg har besindet mig, slr
      jeg mig p Hofte; jeg er skamfuld og beskmmet, thi jeg brer
      min Ungdoms Skndsel."
 20.  Er Efraim min dyrebare Sn, mit Yndlingsbarn? thi s tit jeg
      taler om ham, m jeg mindes ham krligt, derfor bruser mit
      indre, jeg ynkes over ham, lyder det fra HERREN.
 21.  Rejs dig Vejvisersten, st Mrkesten op, ret din Tanke p
      Hjvejen, Vejen, du gik, vend hjem, du Israels Jomfru, til disse
      dine Byer!
 22.  Hvor lnge vil du dog tve, du frafaldne Datter? Thi HERREN
      skaber nyt i Landet: Kvinde vrner om Mand.

 23.  S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: End skal de i Judas Land
      og Byer sige dette Ord, nr jeg vender deres Skbne: "HERREN
      velsigne dig, du Retfrds Bolig, du hellige Bjerg!"
 24.  Og deri skal Juda bo og alle dets Byer til Hobe, Agerdyrkerne og
      de omvankende Hyrder.
 25.  Thi jeg kvger den trtte Sjl og mtter hver vansmgtende Sjl.
      (26 Herved vgnede jeg og s mig om, og Svnen havde vret mig
      sd.)

 27.  Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg tilsr Israels
      Hus og Judas Hus med Sd at Mennesker og Kvg.
 28.  Og som jeg har vret rvgen over dem for at oprykke, nedbryde,
      omstyrte, delgge og gre ilde, sledes vil jeg vre rvgen
      over dem for at bygge og plante, lyder det fra HERREN.

 29.  I hine Dage skal man ikke mere sige: Fdre d sure Druer, og
      Brnenes Tnder blev mme.
 30.  Nej, enhver skal d for sin egen Brde; enhver, der der sure
      Druer, fr selv mme Tnder.

 31.  Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg slutter en ny
      Pagt med Israels Hus og Judas Hus,
 32.  ikke som den Pagt jeg sluttede med deres Fdre, dengang jeg tog
      dem ved Hnden for at fre dem ud af gypten, hvilken Pagt de
      brd, s jeg vmmedes ved dem, lyder det fra HERREN;
 33.  nej, dette er den Pagt, jeg efter hine Dage slutter med Israels
      Hus, lyder det fra HERREN: Jeg giver min Lov i deres Indre og
      skriver den p deres Hjerter, og jeg vil vre deres Gud, og de
      skal vre mit Folk.
 34.  Ven skal ikke mere lre sin Ven eller Broder sin Broder og sige:
      "Kend HERREN!" Thi de skal alle kende mig fra den mindste til
      den strste, lydet det fra HERREN; thi jeg tilgiver deres Brde
      og kommer ikke mer deres Synd i Hu.

 35.  S siger HERREN, han, som satte Solen til at lyse om Dagen og
      Mnen og Stjernerne til at lyse om Natten, han, som oprrer
      Havet, s Blgerne bruser, han, hvis Navn er Hrskarers HERRE:
 36.  Nr disse Ordninger viger fra mit syn, lyder det fra HERREN, s
      skal ogs Israels t for alle Tider ophre at vre et Folk for
      mit syn.
 37.  S siger HERREN: Nr Himmelen oventil kan udmles og Jordens
      Grundvolde nedentil udgranskes, s vil jeg ogs forkaste Israels
      t for alt, hvad de har gjort, lydet det fra HERREN.

 38.  Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da Byen skal opbygges
      for HERREN fra Hananeltrnet til Hjrneporten;
 39.  og videre skal Mlesnoren g lige ud til Garebs Hj og s svinge
      mod Goa;
 40.  og hele Dalen, Ligene og Asken, og alle Markerne ned til Kedrons
      Bk, til Hesteportens Hjrne mod st skal vre HERREN helliget;
      det skal aldrig mere oprykkes eller nedlbrydes.

Jeremias 32

  1.  Det Ord, som kom til Jeramias fra Herren i kong Zedekias af
      Judas tiende r, det er Nebukadrezars attende.
  2.  Dengang belejrede Babels Konges Hr Jerusalem, og Profeten
      Jeremas sad fngslet i Vagtforgrden i Judas Konges Palads,
  3.  hvor Kong Zedekias af Juda havde ladet ham fngsle med de Ord:
      "Hvor tr du profetere og sige: S siger HERREN: Se, jeg giver
      denne By i Babels Konges Hnd, og han skal indtage den;
  4.  og Kong Zedekias af Juda skal ikke undslippe Kaldernes Hnd,
      men overgives i Babels Konges Hnd, og han skal tale med ham
      Mund til Mund og se ham je i je;
  5.  og han skal fre Zedekias til Babel, og der skal han blive, til
      jeg ser til ham, lyder det fra HERREN; nr I kmper med
      Kalderne, fr I ikke Lykke!"

  6.  Og Jeremias sagde: HERRENs Ord kom til mig sledes:
  7.  Se, Hanamel, din Farbroder Sjallums Sn, kommer til dig og
      siger: "Kb min Mark i Anatot, thi du har Indlsningsret."
  8.  S kom Hanamel, min Farbroders Sn, til mig i Vagtforgrden, som
      HERREN havde sagt, og sagde til mig: "Kb min Mark i Anatot i
      Benjamins Land, thi du har Arveretten, og indlsningsretten er
      din; kb dig den!" Da forstod jeg, at det var HERRENs Ord.
  9.  Og jeg kbte Marken i Anatot af Hanamel, min Farbroders Sn, og
      tilvejede ham Pengene, sytten Sekel Slv;
 10.  og jeg skrev Skde og forseglede det, tilkaldte Vidner og
      afvejede Pengene p Vgtskl.
 11.  S tog jeg Skdet, bde det forseglede og det bne,
 12.  og overgav Skdet til Baruk, Masejas Sn Nerijas Sn, i
      Nrvrelse af Hanamel, min Farbroders Sn, og Vidnerne, som
      havde underskrevet Skdet, og alle de Judee, som var til Stede
      i Vagtforgrden;
 13.  og i deres Nrvrelse bd jeg Baruk:
 14.  "S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Tag disse Skder, bde
      det forseglede og det bne, og lg dem i en Lerkrukke, for at de
      kan holde sig i lange Tider.
 15.  Thi s siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: End skal der kbes
      Huse, Marker og Vingrde i dette Land!"

 16.  Efter at have overgivet Skdet til Baruk, Nerijas Sn, bad jeg
      sledes til HERREN:
 17.  Ak, Herre, HERRE, du har jo skabt Himmelen og Jorden ved din
      vldige Styrke og din udstrakte Arm, intet er dig for
      underfuldt,
 18.  du, som ver Miskundhed mod Tusinder og genglder Fdres
      Misgerning p deres Snner efter dem; du store, vldige Gud,
      hvis Navn er Hrskarers HERRE,

 19.  rig p Rd og stor i Dd, hvis jne er bne over alle
      Menneskebrnenes Veje, for at du kan give enhver efter hans Vej
      og hans Gerningers Frugt;
 20.  du, som gjorde Tegn og Undere i gypten og gr det den Dag i Dag
      bde i Israel og blandt andre Mennesker og skabte dig det Navn,
      du har i Dag,
 21.  du, som frte dit Folk Israel ud af gypten med Tegn og Undere,
      med strk Hnd og udstrakt Arm og stor Rdsel
 22.  og gav dem dette Land, som du havde svoret deres Fdre at ville
      give dem, et Land, der flyder med Mlk og Honning;
 23.  og de kom og tog det i Eje; men de hrte ikke din Rst og adld
      ikke din Lov; de gjorde intet af, hvad du havde plagt dem; s
      lod du al denne Ulykke ramme dem.
 24.  Se, Stormvoldene har net Byen, s den er ved at blive indtaget,
      og med Svrd, Hunger og Pest er Byen givet i de angribende
      Kalderes Hnd; had du talede, er sket, og du ser det selv.
 25.  Og sknt Byen er givet i Kaldernes Hnd, siger du til mig,
      Herre, HERRE: "Kb dig Marken for Penge og tag Vidner derp!"

 26.  Da kom HERRENs Ord til Jeremias sledes:
 27.  Se, jeg er HERREN, alt Kds Gud; skulde noget vre mig for
      underfuldt?
 28.  Derfor, s siger HERREN: Se, jeg giver denne By i kaldernes og
      Kong Nebukadrezar af Babels Hnd, og han skal idtage den;
 29.  og Kalderne, der angriber denne By, skal komme og stte Ild p
      den og afbrnde Husene, p hvis Tage man tndte Offerild for
      Baal og udgd Drikofre for andre Guder for at krnke mig.
 30.  Thi fra deres Ungdom af har Israeliterne og Juderne kun gjort,
      hvad der var ondt i mine jne; thi Israeliterne gr ikke andet
      end krnke mig ved deres Hnders Vrk, lyder det fra HERREN.
 31.  Ja, en Kilde til Vrede og Harme har denne By vret mig, lige fra
      den Dag de byggede den og til i Dag, s at jeg m fjerne den fra
      mit syn
 32.  for alt det ondes Skyld, som Israeliterne og Juderne gjorde for
      at krnke mig, de deres Konger, Fyrster, Prster og Profefer,
      Judas Mnd og Jerusalems Borgere.
 33.  De vendte Ryggen og ikke Ansigtet til mig, og sknt jeg advarede
      dem rle og silde, vilde de ikke hre eller tage ved Lre.
 34.  De opstillede deres vmmelige Guder i det Hus, mit Navn nvnes
      over, for at gre det urent;
 35.  og de byggede Baals Offerhje i Hinnoms Sns Dal for at ofre
      deres Snner og Dtre til Molok, hvad jeg ikke havde budt dem,
      og hvad aldrig var i min Tanke, at man skulde gre s
      vederstyggelig en Ting for derved at lokke Juda til Synd.
 36.  Men nu, s siger HERREN, Israels Gud, om denne By, som I siger
      er givet i Babels Konges Hnd med Svrd, Hunger og Pest:
 37.  Se, jeg vil samle dem fra alle de Lande, som jeg har bortstdt
      dem til i min Vrede og Harme og i stor Fortrnelse, og fre dem
      hjem til dette Sted og lade dem bo trygt.
 38.  De skal vre mit Folk, og jeg vil vre deres Gud;
 39.  og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vej, s de frygter mig
      alle Dage, at det m g dem og deres Snner efter dem vel.
 40.  Jeg slutter en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil drage mig
      tilbage fra dem, men gre vel itnod dem; og min Frygt lgger jeg
      i deres Hjerter, s de ikke viger fra mig.
 41.  Jeg vil glde mig over dem og gre vel imod dem; og jeg planter
      dem i dette Land i Trofasthed af hele mit Hjerte og hele min
      Sjl.
 42.  Thi s siger HERREN: Som jeg bragte al denne store Ulykke over
      dette Folk, sledes vil jeg bringe over dem alt det gode, jeg
      taler til dem om.
 43.  End skal der kbes Marker i det Land, som I siger er en rken
      uden Mennesker og Kvg og givet i Kaldernes Hnd;
 44.  man skal kbe Marker for Penge og skrive Skder og forsegle dem
      og tilkalde Vidner i Benjamins Land, i Jerusalems Omegn, i Judas
      Byer, i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer; thi jeg
      vender deres Skbne, lyder det fra HERREN.

Jeremias 33

  1.  Herrens ord kom anden gang til Jeremias, medens han endnu sad
      fngslet i Vagtforgrden, sledes:
  2.  S siger HERREN, som skabte Jorden og dannede den, idet han
      grundfstede den, han, hvis Navn er HERREN:
  3.  Kald p mig, s vil jeg svare dig og kundgre dig store og
      lnlige Ting, du ikke kender.
  4.  Thi s siger HERREN, Israels Gud, om denne Bys Huse og om Judas
      Kongers Huse, som nedbrdes for at bruges til Volde og Mur,
  5.  da man gav sig til at stride imod Kalderne, og som fyldtes med
      Ligene af de Mennesker, jeg slog i min Vrede og Harme, og for
      hvem jeg skjulte mit syn for al deres Ondskabs Skyld:
  6.  Se, jeg vil lade Byens Sr heles og lges, og jeg helbreder dem
      og oplader for dem en Rigdom af Fred og Sandhed.
  7.  Jeg vender Judas og Israels Skbne og opbygger dem som tilforn.
  8.  Jeg renser dem for al deres Brde, med hvilken de syndede imod
      mig, og tilgiver alle deres Misgerninger, med hvilke de syndede
      og forbrd sig imod mig.

  9.  Byen skal blive til Glde, til Pris og re blandt alle Jordens
      Folk; og nr de hrer om alt det gode, jeg gr den, skal de
      frygte og bve over alt det gode og al den Lykke, jeg lader den
      times.
 10.  S siger HERREN: P dette Sted, som I siger er delagt, uden
      Mennesker og Kvg, i Judas Byer og p Jerusalems Gader, der er
      lagt de, uden Mennesker og kvg,
 11.  skal atter hres Fryderb og Gldesrb, Brudgoms Rst og Bruds
      Rst, Rb af Folk, som siger: "Tak Hrskarers HERRE; thi HERREN
      er god, og hans Miskundhed varer evindelig!" og som bringer
      Takoffer til HERRENs Hus; thi jeg vender Landets Skbne, s det
      bliver som tilforn, siger HERREN.
 12.  S siger Hrskarers HERRE: P dette delagte Sted, som er uden
      Mennesker og Kvg, og i alle dets Byer skal der atter vre
      Grsgange, hvor Hyrder lader deres Hjorde ligge;
 13.  i Bjerglandets, Lavlandets og Sydlandets Byer, i Benjamins land,
      i Jerusalems Omegn og i Judas Byer skal Smkvget atter g forbi
      under Tllerens Hnd, siger HERREN.
 14.  Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da jeg opfylder den
      Forjttelse, jeg udtalte om Israels og Judas Hus.
 15.  I hine Dage og til hin Tid lader jeg en Retfrds Spire fremspire
      for David, og han skal ve Ret og Retfrd i Landet.
 16.  I hine Dage skal Juda frelses og Jerusalem bo trygt, og man skal
      kalde det: HERREN vor Retfrdighed.
 17.  Thi s siger HERREN: David skal ikke fattes en Mand til at sidde
      p Israels Huss Trone.
 18.  Og Levitprsterne skal aldrig fattes en Mand til at st for mit
      syn og frembre Brndoffer, brnde Afgrdeoffer og ofre
      Slagtoffer.

 19.  Og HERRENs Ord kom til Jeremias sledes:
 20.  S siger HERREN Hvis min Pagt med Dagen og Natten brydes, s det
      ikke bliver Dag og Nat, nr Tid er inde,
 21.  da skal ogs min Pagt med min Tjener David brydes, s han ikke
      har nogen Sn til at sidde som Konge p sin Trone, og med
      Levitprsterne, som tjener mig.
 22.  Som Himmelens Hr ikke kan tlles og Havets Sand ikke mles,
      sledes vil jeg mangfoldiggre min Tjener Davids Afkom og
      Leviterne, som tjener mig.

 23.  Og HERRENs Ord kom til Jeremias sledes:
 24.  Har du ikke lagt Mrke til, hvorledes dette Folk siger: "De to
      Slgter, HERREN udvalgte, har han forkastet!" Og de smder mit
      Folk, fordi det i deres jne ikke 1ner er et Folk.
 25.  S siger HERREN: Hvis jeg ikke har fastsat min Pagt med Dag og
      Nat, givet Love for Himmel og Jord,
 26.  s vil jeg ogs forkaste Jakobs Afkom og min Tjener David og
      ikke af hans Afkom tage Herskere oer Abrabams, Isaks og Jakobs
      Afkom; thi jeg vender deres Skbne og forbarmer mig over dem.

Jeremias 34

  1.  Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, da kong Nebukadnezar
      af Babel og hele hans Hr og alle Riger p Jorden, der stod
      under hans Herredmme, og alle Folkeslag angreb Jerusalem og
      alle dets Byer; det ld:
  2.  S siger HERREN, Israels Gud: G hen og sig til Kong Zedekias af
      Juda: S siger HERREN: Se, jeg giver denne By i Babels Konges
      Hnd, og han skal afbrnde den.
  3.  Og du skal ikke undslippe hans Hnd, men gribes og overgives i
      hans Hnd og se Babels Konge je til je, og han skal tale med
      dig Mund til Mund, og du skal komme til Babel.
  4.  Hr dog HERRENs Ord, Kong Zedekias af Juda: S siger HERREN om
      dig: Du skal ikke falde for Svrdet,
  5.  men d i Fred, og ligesom man brndte til re for dine Fdre,
      kongerne fr dig, sledes skal man brnde til re for dig og
      klage over dig: "Ve, Herre!"  s sandt jeg har talet, lyder det
      fra HERREN.
  6.  Og Profeten Jeremias talte alle disse Ord til kong Zedekias af
      Juda i Jerusalem,
  7.  medens Babels Konges Hr angreb Jerusalem og begge de Byer i
      Juda, der var tilbage, Lakisj og Azeka; thi disse faste Stder
      var tilbage af Judas Byer.

  8.  Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN, efter at kong Zedekias
      havde sluttet en Pagt med alt Folket i Jerusalem og udrbt
      Frigivelse,
  9.  sledes at enhver skulde lade sin Trl og Trlkvinde g bort i
      Frihed, sfremt de var Hebrere, og ikke mere lade en judisk
      Broder trlle.
 10.  Og alle Fyrsterne og alt Folket, som havde indget Pagten om, at
      enhver skulde lade sin Trl og Trlkvinde g bort i Frihed og
      ikke mere lade dem trlle, adld; de adld og lod dem g.
 11.  Men siden skiftede de Sind og tog Trllene og Trlkvinderne, som
      de havde ladet g bort i Frihed, tilbage og tvang dem til at
      vre Trlle og Trlkvinder.
 12.  Da kom HERRENs Ord til Jeremias sledes:
 13.  S siger HERREN, Israels Gud: Jeg sluttede en Pagt med eders
      Fdre, dengang jeg frte dem ud af gypten, af Trllehuset, idet
      jeg sagde:
 14.  "Nr der er get syv r, skal enhver af eder lade sin hebraiske
      Landsmand, som har solgt sig til dig og tjent dig i seks r, g
      bort; du skal lade ham g af din Tjeneste i Frihed!" Men eders
      Fdre hrte mig ikke og lnte mig ikke re.
 15.  Nys omvendte I eder og gjorde, hvad der er ret i mine jne, idet
      I udrbte Frigivelse, hver for sin Broder, og I sluttede en Pagt
      for mit syn i det Hus, mit Navn er nvnet over,
 16.  men siden skiftede I Sind og vanhelligede mit Navn, idet enhver
      af eder tog sin Trl eller Trlkvinde tilbage, som I havde ladet
      g bort i Frihed, om de nskede det, og tvang dem til at vre
      eders Trlle og Trlkvinder.
 17.  Derfor, s siger HERREN: Da I ikke hrte mig og udrbte
      Frigivelse, hver for sin Broder og hver for sin Nste, vil jeg
      nu udrbe Frigivelse for eder, lyder det fra HERREN, s I
      hjemfalder til Svrd, Pest og Hunger, og jeg vil gre eder til
      Rdsel for alle Jordens Riger.
 18.  Og jeg giver de Mnd, som har overtrdt min Pagt og ikke holdt
      den Pagts Ord, som de sluttede for mit syn, da de slagtede
      Kalven og skar den i to Stykker, mellem hvilke de gik,
 19.  Judas og Jerusalems Fyrster, Hofmndene og Prsterne og hele
      Landets Befolkning, som gik mellem Stykkerne af Kalven
 20.  dem giver jeg i deres Fjenders Hnd og i deres Hnd, som str
      dem efter Livet, og deres Lig skal blive Himmelens Fugle og
      Jordens Dyr til de.
 21.  Og Kong Zedekias af Juda og hans Fyrster giver jeg i deres
      Fjenders Hnd og i deres Hnd, som str dem efter Livet. Og
      Babels Konges Hr, som drog bort fra eder,
 22.  se, den bydet jeg, lyder det fra HERREN, at vende tilbage til
      denne By, og de skal angribe den og indfage og afbrnde den; og
      Judas Byer lgger jeg de, s ingen bor der!

Jeremias 35

  1.  Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren i Joasiases sn kong
      Jojakim af Judas Dage:
  2.  "G hen til Rekabiternes Hus og tal dem til, bring dem til et af
      Kamrene i HERRENs Hus og giv dem Vin at drikke!"
  3.  S hentede jeg Jaazanja, en Sn af Jirmeja, Habazzinjas Sn, og
      hans Brdre og alle hans Snner og hele Rekabiternes Hus
  4.  og bragte dem til HERRENs Hus, til den Guds Mand Hanans,
      Jigdaljahus Sns, Snners Kammer ved Siden af Fyrsternes Kammer
      oven over Drvogteren Maasejas, Sjallums Sns, Kammer.
  5.  Og jeg satte krukker, som var fulde af Vin, og Bgre for dem og
      sagde: "Drik!"
  6.  Men de svarede: Vi drikker ikke Vin, thi vor Fader Jonadab,
      Rekabs Sn, gav os det Bud: I og eders Brn m aldrig drikke
      Vin,
  7.  ej heller bygge Huse eller s Korn eller plante eller eje
      Vingrde, men I skal bo i Telte hele eders Liv, for at I m leve
      lnge i det Land, I bor i som frem1uede.
  8.  Og vi har adlydt vor Fader Jonadab, Rekabs Sn, i alt, hvad han
      bd os, idet bde vi, vore kvinder, Snner og Dtre hele vort
      Liv afholder os fra at drikke Vin,
  9.  bygge Huse at bo i og eje Vingrde, Marker eller Sd,
 10.  men bor i Telte; vi har adlydt og nje gjort, som vor Fader
      Jonadab bd os.
 11.  Men da Kong Nebukadrezar af Babel faldt ind i Landet, sagde vi:
      Kom, lad os ty til Jerusalem for Kaldernes og Aramernes Hre!
      Og vi slog os ned i Jerusalem."

 12.  Da kom HERRENs Ord til mig sledes
 13.  S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: G hen og sig til Judas
      Mnd og Jerusalems Borgere: Vil I ikke tage ved Lre og hre
      mine Ord? lyder det fra HERREN.
 14.  Jonadabs, Rekabs Sns, Bud er blevet overholdt; thi han forbd
      sine Snner at drikke Vin, og de har ikke drukket Vin til den
      Dag i Dag, men adlydt deres Faders Bud; men jeg har talet til
      eder rle og silde, uden at I vilde hre mig.
 15.  Jeg sendte alle mine Tjenere Profeterne til eder rle og silde,
      for at de skulde sige: "Omvend eder hver fra sin onde Vej, gr
      gode Gerninger og hold eder ikke til andre Guder, s I dyrker
      dem; s skal I bo i det Land, jeg gav eder og eders Fdre." Men
      I bjede ikke eders re og hrte mig ikke.
 16.  Fordi Jonadabs, Rekabs Sns, Snner overholdt deres Faders Bud,
      medens dette Folk ikke vilde hre mig,
 17.  derfor, s siger HERREN, Hrskarers Gud, Israels Gud: Se, jeg
      bringer over Juda og Jerusalems Borgere al den Ulykke, jeg har
      truet dem med, fordi de ikke hrte, da jeg talede, og ikke
      svarede, da jeg kaldte ad dem.

 18.  Men til Rekabiternes Hus sagde Jeremias: S siger Hrskarers
      HERRE, Israels Gud: Fordi I har adlydt eders Fader Jonadabs Bud
      og overholdt alle hans Bud og gjort alt, hvad han bd eder,
 19.  derfor, s siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Ingen Sinde skal
      Jonadab, Rekabs Sn, fattes en Mand til at st for mit syn.

Jeremias 36

  1.  I Josiases sn kong Jojakim af Judas fjerde regeringsr kom
      dette Ord til Jeremias fra HERREN:
  2.  "Tag dig en Bogrulle og skriv deri alle de Ord, jeg har talet
      til dig om Jerusalem og Juda og om alle Folkene, fra den Dag jeg
      frst talede til dig, fra Josiass dage og til den Dag i Dag.
  3.  Mske vil Judas Hus mrke sig al den Ulykke, jeg har i Sinde at
      gre dem, for at de m omvende sig hver fra sin onde Vej, s jeg
      kan tilgive deres Brde og Synd."
  4.  S tilkaldte Jeremias Baruk, Nerijas Sn, og Baruk optegnede i
      Bogrullen efter Jeremiass Mund alle de Ord, HERREN havde talet
      til ham.
  5.  Derp sagde Jeremias til Baruk: "Jeg er hindret i at g ind i
      HERRENs Hus;
  6.  men g du ind og ls HERRENs Ord op af Bogrullen, som du skrev
      efter min Mund, for Folket i HERRENs Hus p en Fastedag; ogs
      for alle Judere, der kommer ind fra deres Byer, skal du lse
      dem.
  7.  Mske nr deres klage HERRENs syn, mske omvender de sig hver
      fra sin onde Vej; thi stor er Vreden og Harmen, som HERREN har
      udtalt mod dette Folk."
  8.  Og Baruk, Nerijas Sn, gjorde ganske som Profeten Jeremias
      plagde ham, og oplste HERRENs Ord af Bogen i HERRENs Hus.

  9.  I Josiass Sns, Kong Jojakim af Judas, femte Regeringsr i den
      niende Mned udrbte alt Folket i Jerusalem og alt Folket, der
      fra Judas Byer kom ind til Jerusalem, en Faste for HERREN.
 10.  Da oplste Baruk for alt Folket Jeremiass Ord af Bogen i HERRENs
      Hus, i Gemarjahus, Statsskriveren Sjafans Sns, Kammer i den
      vre Forgrd ved Indgangen til HERRENs Huss nye Port.
 11.  Da nu Mika, en Sn af Sjatans Sn Gemarjahu, havde hrt HERRENs
      Ord oplse af Bogen,
 12.  gik han ned i Kongens Hus til Statsskriverens Kammer, hvor han
      traf alle Fyrsterne siddende, Statsskriveren Elisjama, Delaja
      Sjemajas Sn, Elnatan Akbors Sn, Gemarjahu Sjafans Sn, Zidkija
      Hananjas Sn og alle de andre Fyrster;
 13.  og Mika meldte dem alt, had han havde hrt, da Baruk lste Bogen
      op for Folket.

 14.  Da sendte alle Fyrsterne Jehudi, en Sn af Netanja, en Sn af
      Sjelemja, en Sn af Kusji, til Baruk og lod sige: "Tag
      Bogrullen, du lste op for Folket, og kom her ned!" S tog
      Baruk, Nerijas Sn, Bogrullen og kom til dem.
 15.  De sagde til ham: "St dig og ls den for os!" Og Baruk lste
      for dem.
 16.  Men da de havde hrt alle disse Ord, s de rdselslagne p
      hverandre og sagde: "Alt det m vi sige Kongen."
 17.  Og de spurgte Baruk: "Sig os, hvorledes du kom til at optegne
      alle disse Ord!"
 18.  Baruk svarede: "Jeremias foresagde mig alle Ordene, og jeg
      optegnede dem i Bogen med Blk."
 19.  S sagde Fyrsterne til Baruk: "G hen og gem eder, du og
      Jeremias, og lad ingen vide, hvor I er!"
 20.  Efter s at have lagt Bogrullen til Side i Statsskriveren
      Elisjamas Kammer kom de til Kongen i hans Stue og sagde ham alt.

 21.  S sendte Kongen Jehudi hen at hente Bogrullen i Statsskriveren
      Elisjamas Kammer; og Jehudi lste den op for Kongen og alle
      Fyrsterne, der stod om Kongen.
 22.  Kongen sad i Vinterhuset med et brndende Kulbkken foran sig;
 23.  og hver Gang Jehudi havde lst tre fire Spalter, skar Kongen dem
      af med Statsskriverens Pennekniv og kastede dem p Ilden i
      Bkkenet, indtil hele Bogrullen var fortret af Ilden i
      Bkkenet.
 24.  Og hverken Kongen eller nogen af hans Folk blev rdselslagen
      eller snderrev deres Klder, da de hrte alle disse Ord;
 25.  men sknt Elnafan, Delaja og Gemarjahu bad Kongen ikke brnde
      Bogrullen, hrte han dem ikke.
 26.  Derp bd Kongen Kongesnnen Jerameel, Seraja Azriels Sn og
      Sjelemja Abdeels Sn at gribe Skriveren Baruk og Profeten
      Jeremias; men HERREN skjulte dem.

 27.  Men da Kongen havde brndt Bogrullen med de Ord, Baruk havde
      optegnet efter Jeremiass Mund, kom HERRENs Ord til Jeremias
      sledes:
 28.  "Tag dig en anden Bogrulle og optegn i den alle de Ord, som stod
      i den frste Bogrulle, den, Kong Jojakim af Juda brndte.
 29.  Og til Kong Jojakim af Juda skal du sige: S siger HERREN: Du
      brndte denne Bogrulle og sagde: Hvorfor skrev du i den: Babels
      Konge skal komme og delgge dette Land og udrydde bde Folk og
      F?
 30.  Derfor, s siger HERREN om Kong Jojakim af Juda: Han skal ikke
      have nogen Mand til at sidde p Davids Trone, og hans Lig skal
      slnges hen og gives Dagens Hede og Nattens Kulde i Vold;
 31.  jeg vil hjemsge ham, hans Afkom og hans Tjenere for deres Brde
      og bringe over dem og Jerusalems Borgere og Judas Mnd al den
      Ulykke, jeg har udtalt over dem, uden at de vilde hre."
 32.  S tog Jeremias en anden Bogrulle og gav den til Skriveren
      Baruk, Nerijas Sn; og han optegnede i den efter Jeremiass Mund
      alle Ordene fra den Bog, Kong Jojakim af Juda havde brndt. Og
      flere lignende Ord lagdes til.

Jeremias 37

  1.  Zedekias, Joasiases sn, blev konge Konjas, Jojakims sns sted,
      idet Kong Nebukadrezar af Babel satte ham til Konge i Judas
      Land.
  2.  Men han og hans Mnd og Landets Befolkning hrte ikke p de Ord,
      HERREN talede ved Profeten Jeremias.
  3.  Kong Zedekias sendte Jukal. Sjelemjas Sn, og Prsten Zefanja,
      Maasejas Sn, til Profeten Jeremias og lod sige: "G i Forbn
      for os hos HERREN vor Gud!"
  4.  Dengang gik Jeremias frit ud og ind blandt Folket, thi man havde
      endnu ikke kastet ham i Fngsel.
  5.  Faraos Hr var rykket ud fra gypten; og da kalderne, som
      belejrede Jerusalem, fik Nys herom, var de brudt op fra
      Jerusalem.
  6.  Da kom HERRENs Ord til Profeten Jeremias sledes:
  7.  S siger HERREN, Israels Gud: Sledes skal du sige til Judas
      Konge, som har sendt Bud til dig for at rdsprge mig: Se,
      Faraos Hr, som er rykket ud for at hjlpe eder, skal vende hjem
      til gypten;
  8.  og Kalderne skal vende tilbage og angribe denne By, indtage og
      afbrnde den.
  9.  S siger HERREN: Nr ikke eder selv ved at sige: "Kalderne
      drager bort fra os for Alvor!" Thi de drager ikke bort.
 10.  Ja, om, I s slog hele Kaldernes Hr, der angriber eder, s der
      kun blev nogle srede tilbage, hver i sit Telt, s skulde de st
      op og afbrnde denne By.

 11.  Da Kaldernes Hr var brudt op fra Jerusalem for Faraos Hr,
 12.  gik Jeremias ud af Jerusalem for at drage til Benjamins Land og
      f en Arvelod iblandt Befolkningen.
  3.  Men da han kom til Benjaminsporten, var der en Vagthavende ved
      Navn Jirija, en Sn af Hananjas Sn Sjelemja, og han greb
      Profeten Jeremias og sagde: "Du vil lbe over til Kalderne."
 14.  Jeremias svarede: "Det er Lgn; jeg vil ikke lbe over til
      Kalderne."  Jirija vilde dog ikke hre ham, men greb ham og
      bragte ham til Fyrsterne;
 15.  og Fyrsterne vrededes p Jeremias, slog ham og lod ham bringe
      til Statsskriveren Jonatans Hus; thi det havde de gjort til
      Fngsel.
 16.  Sledes kom Jeremias i Fangehuset i klderen; og der sad han en
      Tid lang.

 17.  Men Kong Zedekias sendte Bud og lod ham hente; og Kongen spurgte
      ham i al Hemmelighed i sit Palads: "Er der et Ord fra HERREN?"
      Jeremias svarede: "Ja, der er: Du skal overgives i Babels Konges
      Hnd."
 18.  Derp sagde Jeremias til Kong Zedekias: "Hvad Synd har jeg gjort
      imod dig, dine Mnd og dette Folk, siden I har kastet mig i
      Fngsel?
 19.  Og hvor er nu eders Profeter, som profeterede for eder, at
      Babels Konge ikke skulde komme over eder og dette Land?
 20.  S hr da, Herre Konge! Lad min Bn n dig og lad mig ikke
      bringe tilbage til Statsskriveren Jonatans Hus, af jeg ikke skal
      d der!"
 21.  Da bd Kong Zedekias, at man skulde holde Jeremias i Varetgt i
      Vagtforgrden; og der gaves ham daglig et Stykke Brd fra
      Bagerens Gade, indtil Brdet slap op i Byen. Sledes sad nu
      Jeremias i Vagtforgrden.

Jeremias 38

  1.  Men da Sjefatja Mattans sn, Gedalja Pasjhurs sn, Jukal
      Sjelemjas Sn og Pasjhur Malkijas Sn hrte Jeremias tale til
      alt Folket sledes:
  2.  "S siger HERREN: Den, der bliver i denne By, skal d ved Svrd,
      Hunger og Pest, men den, som overgiver sig til Kalderne, skal
      leve og vinde sit Liv som Bytte;
  3.  thi s siger HERREN: Denne By skal gives i Babels Konges Hrs
      Hnd, og han skal indtage den"
  4.  da sagde Fyrsterne til Kongen: "Denne Mand m d, thi han tager
      Modet fra Krigsmndene, som er tilbage i denne By, og fra alt
      Folket ved at tale sledes til dem; thi denne Mand tnker ikke
      p dette Folks Vel, men p dets Ulykke."
  5.  Kong Zedekias svarede: "Se, han er i eders Hnd." Thi Kongen
      evnede intet over for dem.
  6.  S tog de Jeremias og kastede ham i Kongesnnen Malkijas
      Cisterne i Vagtforgrden, idet de hejsede ham ned med Reb. Der
      var ikke Vand i Cisternen, men Dynd, og Jeremias sank i Dyndet.
  7.  Imidlertid hrte tioperen Ebed Melek, en Hofmand i Kongens
      Palads, at Jeremias var kastet i Cisternen; og da Kongen var i
      Benjaminsporten,
  8.  gik Ebed-Melek fra Paladset og talte sledes til Kongen:
  9.  "Herre Konge, ilde har de gjort ved at lade denne Mand d af
      Hunger, fordi der ikke er mere Brd i Byen!"
 10.  S bd Kongen tioperen Ebed-Melek: "Tag tredive Mnd med herfra
      og drag Profeten Jeremias op af Cisternen, fr han dr!"
 11.  Ebed-Melek tog Mndene med og gik til Klderen under
      Skatkammeret i Kongens Palads, hvor han hentede nogle Klude af
      slidte og iturevne klder; dem hejsede han med Reb ned til
      Jeremias i Cisternen,
 12.  idet han sagde: "Lg Kludene om Rebet!" Det gjorde Jeremias,
 13.  og de drog ham op af Cisternen med Rebet. Sledes kom Jeremias
      atter til at sidde i Vagtforgrden.

 14.  Kong Zedekias sendte Bud og lod Profeten Jeremias hente til sig
      i Livvagtens Indgang til HERRENs Hus. Og Kongen sagde til ham:
      "Jeg vil sprge dig om noget, dlg intet for mig!"
 15.  Jeremias svarede Zedekias: "Hvis jeg siger dig det, vil du da
      ikke lade mig drbe? Og selv om jeg rder dig, vil du dog ikke
      hre mig."
 16.  Da tilsvor Kong Zedekias i al Hemmelighed Jeremias: "S sandt
      HERREN lever, som har skabt vor Sjl, jeg vil ikke lade dig
      drbe eller give dig i disse Mnds Hnd, som str dig efter
      Livet."
 17.  S sagde Jeremias til Zedekias: "S siger HERREN, Hrskarers
      Gud, Israels Gud: Hvis du overgiver dig til Babels Konges
      Fyrster, skal du redde dit Liv; denne By skal ikke afbrndes, og
      du og dit Hus skal blive i Live;
 18.  men overgiver du dig ikke til dem, skal Byen gives i Kaldernes
      Hnd, og de skal afbrnde den, og du skal ikke undslippe deres
      Hnd."
 19.  Men kong Zedekias sagde til Jeremias: "Jeg er rd for de
      Judere, der er lbet over til Kalderne, at Kalderne skal
      overgive mig i deres Hnd, og at de skal drive Spot med mig."
 20.  S sagde Jeremias: "Det gr de ikke! Adlyd kun HERRENs Ord, som
      jeg taler til dig, s skal det g dig vel, og du skal blive i
      Live.
 21.  Men vgrer du dig ved at overgive dig, s hr nu, hvad HERREN
      har ladet mig skue:
 22.  Se, alle Kvinder, der er tilbage i Judas Konges Palads, frtes
      ud til Babels Konges Fyrster, medens de sang: Dig forledte og
      tvang dine gode Venner, de ledte din Fod i en Sump og trak sig
      tilbage.
 23.  Alle dine Hustruer og Brn skal fres ud til Kalderne, og du
      skal ikke undslippe deres Hnd, men gribes af Babels Konges
      Hnd, og denne By skal abrndes!"
 24.  S sagde Zedekias til Jeremias: "Ingen m vide noget om denne
      Samtale, ellers er du ddsens;
 25.  og hvis Fyrsterne skulde f Nys om, at jeg har talt med dig, og
      komme til dig og sige: Sig os hvad du sagde til Kongen; dlg
      ikke noget for os, ellers drber vi dig; sig os ogs, hvad
      Kongen sagde til dig!
 26.  sig s til dem: Jeg fremfrte en ydmyg Bn for Kongen om ikke at
      lade mig fre tilbage til Jonatans Hus for at d der."
 27.  Og alle Fyrsterne kom til Jeremias og spurgte ham; og han
      svarede dem nje, som Kongen havde pbudt. S lod de ham i Fred,
      eftersom Sagen ikke var blevet kendt.
 28.  Sledes sad Jeremias i Vagtforgrden, lige til den Dag Jerusalem
      blev indtaget.

Jeremias 39

  1.  Efter at Jerusalem var indtaget, i kong Zedekias af Judas niene
      regeringsr i den tiende Mned, kom Kong Nebudkadrezar af Babel
      med hele sin Hr til Jerusalem og belejrede det;
  2.  i Zedekiass ellevte r p den niende Dag i den fjerde Mned blev
      Byen stormet
  3.  da kom alle Babels konges Fyrster og satte sig i Midterporten:
      Overhofmanden Nebusjazban, Magernes verste Nergal-Sarezer og
      alle Babels Konges andre Fyrster.
  4.  Da Kong Zedekias af Juda og alle hans Krigsmnd s dem, flygtede
      de om Natten fra Byen ad Vejen til Kongens Have gennem Porten
      mellem de to Mure og tog Vejen ad Araba til.
  5.  Men Kaldernes Hr satte efter dem og indhentede Zedekias p
      Jerikos Lavslette; og de tog ham med og bragte ham op til Kong
      Nebukadnezar af Babel i Ribla i Hamats Land; og han fldede hans
      Dom.
  6.  Babels Konge lod i Ribla Zedekiass Snner drbe i hans Psyn;
      ogs alle de ypperste i Juda lod Babels Konge drbe;
  7.  derp lod han jnene stikke ud p Zedekias og lod ham lgge i
      Kobberlnker for at fre ham til Babel.
  8.  kalderne satte Ild p Kongens Palads og Folkets Huse og nedbrd
      Jerusalems Mure.
  9.  Resten af Folket, der var levnet i Byen, Overlberne, der var
      lbet over til ham, og Resten af Hndvrkerne frte Livvagtens
      verste Nebuzaradan som Fanger til Babel,
 10.  og kun nogle af den fattigste Befolkning, der intet ejede, lod
      Livvagts verste Nebuzaradan blive tilbage i Judas Land, idet
      han samtidig gav dem Vingrde og Agre.

 11.  Men om Jeremias bd Kong Nebukadrezar af Babel Livvagts verste
      Nebuzaradan:
 12.  "Tag ham og hav je med ham og gr ham ingen Men; gr med ham,
      som han selv nsker!"
 13.  S sendte Livvagts verste Nebuzaradan, Overhofmanden
      Nebusjazban og Magernes verste Nergal-Sarezer og alle Babels
      Konges andre Stormnd
 14.  Bud og, lod Jeremias hente i Vagtforgrden og overgav ham til
      Gedalja, en Sn af Sjafans Sn Ahikam, for at han skulde fre
      ham til hans Hjem; og han boede iblandt Folket.

 15.  Medens Jeremias sad fngslet i Vagtforgrden, kom HERRENs Ord
      til ham sledes:
 16.  G hen og sig til tioperen Ebed-Melek: S siger Hrskarers
      HERRE, Israels Gud: Se, jeg lader mine Ord g i Opfyldelse p
      denne By til Ulykke og ikke til Lykke, og du skal have dem i
      Tankerne p hin Dag.
 17.  Men p hin Dag redder jeg dig, lyder det fra HERREN, og du skal
      ikke gives i de Mnds Hnd, for hvem du frygter;
 18.  thi jeg vil frelse dig, s du ikke falder for Svrdet, og du
      skal vinde dit Liv som Bytte, fordi du stolede p mig, lyder det
      fra HERREN

Jeremias 40

  1.  Det Ord, som kom fra HERREN til Jeremias, efter at livvagtens
      verste Nebuzaradan havde lsladt ham i Rama; han lod ham hente,
      medens han var bundet med Lnker iblandt alle Fangerne fra
      Jerusalem, og Juda, der frtes til Babel.
  2.  Livvagts verste lod Jeremias hente og sagde til ham: "HERREN
      din Gud har udtalt denne Ulykke over dette Sted,
  3.  og HERREN lod det ske og gjorde, hvad han havde sagt, fordi I
      syndede mod HERREN og ikke adld hans, Rst; derfor timedes
      dette eder.
  4.  Se, nu tager jeg i Dag Lnkerne af dine Hnder. Hvis det tykkes
      dig godt at drage med mig til Babel, s drag med, og jeg vil
      have je med dig; men tykkes det dig ilde, s lad vre! Se, hele
      Landet str dig bent; g, hvor det tykkes dig godt og ret!"
  5.  Og da han tvede med at vende tilbage, tilfjede han: "S vend
      tilbage til Gedalja Sjafans Sn Ahikams Sn, som Babels konge
      har sat over Judas Land, og bost dig hos, ham iblandt Folket,
      eller g, hvor som helst det tykkes dig ret!" Og Livvagts
      verste gav ham Rejsetring og Gave og lod ham g.
  6.  Jeremias gik da til Gedalja, Ahikams Sn, i Mizpa og bosatte sig
      hos ham iblandt Folket, der var levnet i Landet.

  7.  Da alle Hrfrerne, som var ude i bent Land, og deres Mnd
      hrte, at Babels konge havde sat Gedalja, Ahikams Sn, over
      Landet og over Mnd, kvinder og Brn og dem af den fattige
      Befolkning i Landet, som ikke var frt til Babel,
  8.  kom de til Gedalja i Mizpa: Jisjmael Netanjas Sn Johanan Kareas
      Sn.  Seraja Tanhumets Sn, Netofatiten Efajs Snner og Jezanja
      Maakatitens Sn, med deres Mnd.
  9.  Og Gedalja, Sjafans Sn Ahikams Sn, tilsvor dem og deres Mnd
      sledes: "Frygt ikke for at st under Kalderne; bost eder i
      Landet og underkast eder Babels Konge, s skal det g eder vel.
 10.  Se, selv bliver jeg i Mizpa for at tage mod Kalderne, nr de
      kommer til os; men I skal samle Vin, Frugt og Olie i eders Kar
      og bo i de Byer, I tager i Eje!"
 11.  Og da ogs alle de Judere, der var i Moab, hos Ammoniterne, i
      Edom og alle de andre Lande, hrte, at Babels Konge havde levnet
      Juda en Rest og sat Gedalja. Sjafans Sn Ahikams Sn, over dem,
 12.  vendte de alle tilbage fra alle de Steder, som de var fordrevet
      til, og kom til Judas Land til Gedalja i Mizpa; og de indsamlede
      Vin og Frugt i store Mder.

 13.  Men Johanan, Kareas Sn, og alle de andre Hrfrere, som havde
      vret ude i bent Land, kom til Gedalja i Mizpa
 14.  og sagde: "Mon du ved, at Baalis, Ammoniternes Konge, har sendt
      Jisjmael, Netanjas Sn, for at myrde dig?" Men Gedalja, Ahikams
      Sn, troede dem ikke.
 15.  Da sagde Johanan, Kareas Sn, i al Hemmelighed til Gedalja I
      Mizpa: "Lad mig g hen og myrde Jisjmael, Netanjas Sn; ingen
      skal f det at vide.  Hvorfor skal han myrde dig, s at hele
      Juda, som har samlet sig om dig, splittes, og Judas Rest gr til
      Grunde?"
 16.  Men Gedalja, Ahikas Sn, svarede Johanan, Kareas Sn: "Det m du
      ikke gre, thi du lyver om Jisjmael!"

Jeremias 41

  1.  Men i den syvende mned kom Jisjmael, Elisjamas sn Netanjas
      sn, en mand af kongelig t, der hrte til Kongens Stormnd,
      fulgt af ti Mnd til Gedalja, Ahikams Sn, i Mizpa; og de holdt
      Mltid sammen der i Mizpa.
  2.  Jisjmael, Netanjas Sn, og de ti Mnd, der fulgte ham, stod da
      op og huggede Gedalja, Sjafans Sn Ahikams Sn, ned med Svrdet
      og drbte sledes den Mand, Babels Konge havde sat over Landet;
  3.  ogs alle de Judere, som var hos ham i Mizpa, og alle de
      Kaldere, som fandtes der, alle Krigerne huggede Jisjmael ned.

  4.  Dagen efter Gedaljas Mord, endnu fr nogen kendte dertil,
  5.  kom firsindstyve Mnd fra Sikem, Silo og Samaria med afklippet
      Skg, snderrevne Klder og Flnger i Huden; de havde
      Afgrdeoffer og Rgelse med til at ofre i HERRENs Hus"
  6.  Jisjmael, Netanjas Sn, gik dem i Mde fra Mizpa og grd hele
      Vejen, og da han traf dem, sagde han: "Kom med til Gedalja,
      Ahikams Sn!"
  7.  Men da de var kommet ind i Byen, huggede Jisjmael og hans Mnd
      dem ned og kastede dem i Cisternen.
  8.  Men der var ti Mnd iblandt dem, som sagde til Jisjmael: "Drb
      os ikke, thi vi har skjulte Forrd p Marken, Hvede, Byg, Olie
      og Honning." S lod han dem vre og drbte dem ikke med de
      andre.
  9.  Cisternen, hvori Jisjmael kastede Ligene af alle dem, han havde
      hugget ned, var den store Cisterne, Kong Asa havde bygget i
      Kampen mod Kong Basja af Israel; den fyldte Jisjmael, Netanjas
      Sn, med drbte.
 10.  Derp bortfrte Jisjmael som Fanger hele Resten af Folket i
      Mizpa, Kongedtrene og hele Folket, der var ladt tilbage i
      Mizpa, og over hvem Livvagts verste Nebuzaradan havde sat
      Gedalja, Ahikams Sn; dem bortfrte Jisjmael, Netanjas Sn, som
      Fanger og gav sig p Vej til Ammoniterne.

 11.  Men da Johanan, Kareas Sn, og alle de Hrfrere, som var hos
      ham, hrte om al den Ulykke, Jisjmael, Netanjas Sn, havde
      gjort,
 12.  tog de alle deres Mnd og drog imod ham, og de traf ham ved den
      store Dam i Gibeon;
 13.  og da alt Folket, der var hos Jisjmael, s Johanan, Kareas Sn
      og alle Hrfrerne, der var med ham, blev de glade;
 14.  og alt Folket, som Jisjmael havde frt fanget fra Mizpa, vendte
      om og gik over til Johanan, Kareas Sn.
 15.  Men Jisjmael Netanjas Sn, slap fra Johanan med otte Mand og
      drog til Ammoniterne.

 16.  Johanan, Kareas Sn, og alle Hrfrerne, der var med ham, tog
      derp hele Resten af Folket, som Jisjmael, Netanjas Sn, efter
      at have myrdet Gedalja, Ahikams Sn, havde frt bort fra Mizpa,
      de Mnd, Krigere, Kvinder, Brn og Hofmnd, som han bragte
      tilbage fra Gibeon,
 17.  og de drog hen og slog sig ned i Gidrot-Kimham i
      BetlehemsNabolag for at drage til gypten.
 18.  af Frygt for Kalderne; thi de frygtede dem, fordi Jisjmael,
      Netanjas Sn, havde drbt Gedalja, Ahikams Sn, som Babels Konge
      havde sat over Landet.

Jeremias 42

  1.  S kom alle hrfrerene og Johanan, Kareas sn, og Azarja,
      Maasejas Sn, med alt Folket, store og sm,
  2.  og sagde til Profeten Jeremias: "Mtte vor Bn n dit re, s du
      beder til HERREN din Gud for hele denne Rest, thi som du ser os
      her, er vi kun f tilbage af mange.
  3.  Mtte HERREN din Gud kundgre os, hvilken Vej vi skal g, og
      hvad vi skal gre!"
  4.  Profeten Jeremias svarede: "Godt! Jeg vil bede til HERREN eders
      Gud, som I nsker; og alt hvad HERREN svarer, vil jeg kundgre
      eder uden at forholde eder et Ord."
  5.  De sagde da til Jeremias: "HERREN skal vre et sandt og
      trovrdigt Vidne imod os, hvis vi ikke retter os efter hvert
      Ord, HERREN din Gud sender os ved dig.
  6.  Det vre godt eller ondt, vi vil adlyde HERREN vor Guds Rst,
      til hvem vi sender dig, at det m g os vel, nr vi adlyder
      HERREN vor Guds Rst."

  7.  Ti Dage efter kom HERRENs Ord til Jeremias.
  8.  S sammenkaldte han Johaoan, Kareas Sn, alle Hrfreme, der var
      med ham, og alt Folket, store og sm,
  9.  og sagde: S siger HERREN, Israels Gud, til hvem I sendte mig,
      for at eders Bn mtte n ind for hans syn:
 10.  Hvis I bliver her i Landet, vil jeg bygge eder og ikke nedbryde
      eder, plante eder og ikke rykke eder op, thi jeg angrer det
      onde, jeg har gjort eder.
 11.  Frygt ikke for Babels Konge, sledes som I gr, frygt ikke for
      ham, lyder det fra HERREN, thi jeg er med eder for at frelse og
      redde eder af hans Hnd.

 12.  Jeg vil lade eder finde Barmhjertighed, og han skal forbarme sig
      over eder og lade eder bo i eders Land.
 13.  Hvis I derimod ikke hrer HERREN eders Guds Rst, idet I siger,
      at I ikke vil bo her i Landet,
 14.  men drage til gypten og bo der for ikke mere at se Krig eller
      hre Hornets Klang eller hungre efter Brd,
 15.  s hr nu HERRENs Ord, Judas Rest. S siger Hrskarers HERRE,
      Israels Gud: Hvis I virkelig har i Sinde at drage til gypten og
      drager derned for at bo der som fremmede,
 16.  s skal Svrdet, som I frygter, n eder der i gypten, og
      Hungeren, som I ngstes for, skal flge efter eder til gypten,
      og I skal omkomme der;
 17.  alle de Mnd, som har i Sinde at drage til gypten for at bo der
      som fremmede, skal d ved Svrd, Hunger og Pest, og ingen af dem
      skal blive tilovers og undslippe fra den Ulykke, jeg sender over
      dem.
 18.  Thi s siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Som min Vrede og
      Harme udgd sig over Jerusalems Indbyggere, sledes skal min
      Harme udgyde sig over eder, nr I drager til gypten, og I skal
      blive et. Edens, Rdselens, Forbandelsens og Spottens Tegn og
      ikke mere f dette Sted at se.
 19.  Dette er HERRENs Ord til eder. Judas Rest: Drag ikke til
      gypten! I skal vide, at jeg i Dag har advaret eder.
 20.  Thi I nedkalder ondt over eder selv, nr I sender mig til HERREN
      eders Gud og siger: "Bed for os til HERREN vor Gud! Hvad HERREN
      vor Gud siger, skal du nje kundgre os, s vil vi gre det,"
 21.  og I s alligevel ikke adlyder HERREN eders Guds Rst og gr
      alt, hvad han sendte eder Bud om.
 22.  S vid da nu, at I skal omkomme ved Svrd, Hunger og Pest p det
      Sted, hvor I agter at g hen for at bo der somfremmede.

Jeremias 43

  1.  Men da Jeramias var til ende med at forkynde alle de Ord, med
      hvilke HERREN deres Gud havde sendt ham til dem, alle de nvnte
      Ord,
  2.  sagde Azarja, Maasejas Sn, og Johanan, Kareas Sn, og alle de
      andre overmodige Mnd til Jeremias: "Du lyver! HERREN vor Gud
      har ikke sendt dig for at sige, at vi ikke skal drage til
      gypten for at bo der som fremmede;
  3.  nej, Baruk, Nerijas Sn, har ophidset dig imod os, for at vi
      skal gives i Kaldernes Hnd, s de drber os eller frer os
      bort til Babel."
  4.  Og Johanan, Karens Sn, alle Hrfrerne og alt Folket adld ikke
      HERRENs Rst om at blive i Judas Land;
  5.  men Johanan, Kareas Sn, og alle Hrfrerne tog hele Judas Rest,
      som var vendt tilbage for at bo i Judas Land,
  6.  Mnd, Kvinder og Brn, Kongedtrene og enhver, som Livvagts
      verste Nebuzaradan havde ladet blive hos Gedalja, Sjafans Sn
      Ahikams Sn, ogs Profeten Jeremias og Baruk, Nerijas Sn,
  7.  og drog til gypten; thi de adld ikke HERRENs Rst. Og de kom
      til Takpankes.

  8.  Men HERRENs Ord kom til Jeremias i Takpankes sledes:
  9.  Tag dig nogle store Sten og grav dem ned i Teglstensgulvets
      Underlag ved Indgangen til Faraos Hus i Takpankes i de judiske
      Mnds Psyn
 10.  og sig til dem: S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Jeg
      lader min Tjener Kong Nebukadrezar af Babel hente, og han skal
      rejse sin Trone oven over de Sten, du gravede ned, og brede sit
      Trontppe derover.
 11.  Han skal komme og sl gypten; dem, der hrer Dden til, skal
      han overgive til Dd, dem der hrer Fangenskabet til, til
      Fangenskab og dem, der hrer Svrdet til, til Svrd.
 12.  Han skal stte Ild p gyptens Gudehuse og afbrnde dem og
      bortfre Guderne som Fanger, og han skal svbe gypten om sig,
      som en Hyrde sin Kappe; derp skal han drage bort derfra i Fred.
 13.  Han skal nedbryde Stensttterne i Bet-Sjemesj og afbrnde
      gyptens Gudehuse.

Jeremias 44

  1.  Det ord, som kom til Jeremias om alle de Judrere, der boede i
      gypten, i Migdol, Takpankes, Nof og Patros:
  2.  S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: I s selv al den Ulykke,
      jeg bragte over Jerusalem og alle Judas Byer; se, de ligger nu
      de hen, og ingen bor i dem;
  3.  det er Straf for det onde, de gjorde, idet det krnkede mig ved
      at g hen og tnde Offerild for og dyrke andre Guder, som
      hverken de eller deres Fdre fr kendte til.
  4.  Jeg sendte rle og silde alle mine Tjenere Profeterne til dem,
      for at de skulde sige: "Gr dog ikke disse vederstyggelige Ting,
      som jeg hader!"
  5.  Men de hrte ikke og bjede ikke deres re dertil, s de
      omvendte sig fra deres Ondskab og hrte op med at tnde Offerild
      for andre Guder.
  6.  Derfor udgd min Vrede og Harme sig og luede op i Judas Byer og
      Jerusalems Gader, s de blev til demark og rk, som de er den
      Dag i Dag.
  7.  Og nu, s siger HERREN, Hrskarers Gud, Israels Gud: Hvorfor
      nedkalder I stor Ulykke over eder selv og udrydder Mnd og
      Kvinder, Brn og diende af Juda, s I ikke levner eder nogen
      Rest,
  8.  idet I krnker mig med eders Hnders Vrker og tnder Offerild
      for andre Guder i gypten, hvor I kom hen for at bo som
      fremmede? Flgen bliver, at I udrydder eder selv og bliver et
      Forbandelsens og Spottens Tegn blandt alle Jordens Folk.
  9.  Har I glemt de onde Gerninger, eders Fdre og Judas Konger og
      Fyrster og eders Kvinder gjorde i Judas Land og p Jerusalems
      Gader?
 10.  Hidtil har de ikke ydmyget sig; de frygter ikke og vandrer ikke
      efter min Lov og mine Bud, som jeg forelagde eder og eders
      Fdre.
 11.  Derfor, s siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg har ondt
      i Sinde imod eder; jeg vil udrydde hele Juda.
 12.  Og jeg tager Judas Rest, dem, som fik i Sinde at drage til
      gypten og bo der som fremmede; de skal alle omkomme i gypten;
      de skal falde for Svrd og Hunger og omkomme, store og sm; for
      Svrd og Hunger skal de d og blive et Edens, Rdselens,
      Forbandelsens og Spottens Tegn.
 13.  Og jeg hjemsger dem, der bor i gypten, som jeg bjemsgte
      Jerusalem, med Svrd, Hunger og Pest.
 14.  Og af Judas Rest, dem, der kom til gypten for at bo der som
      fremmede, skal ingen reddes eller undslippe, s han kan vende
      hjem til Judas Land, hvor de lnges efter at bo igen; nej, ingen
      skal vende hjem undtagen enkelte, som reddes.

 15.  Men alle Mndene, der vel vidste, at deres Kvinder tndte
      Offerild for andre Guder, og alle Kvinderne, som stod der i en
      stor Klynge, og alt Folket, som boede i gypten, i Patros,
      svarede Jeremias:
 16.  "Det Ord, du har talt til os i HERRENs Navn, vil vi ikke hre;
 17.  nej, vi vil opfylde hvert Lfte; som er udget af vor Mund, og
      tnde Offerild for Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for
      hende, som vi og vore Fdre, vore konger og Fyrster gjorde det i
      Judas Byer og p Jerusalems, Gader. Dengang havde vi Brd nok og
      var lykkelige og kendte ikke til Ulykke;
 18.  men fra den Stund vi hrte op med at tnde Offerild for
      Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende, led vi Mangel
      p alt og omkom ved Svrd og Hunger.
 19.  Og nr vi tnder Offerild for Himmelens Dronning og udgyder
      Drikofre for hende, mon det s er uden vore Mnds Vidende, at vi
      bager hende Offerkager, som afbilder hende, og udgyder Drikofre
      for hende?"

 20.  Jeremias sagde til alt Folket, Mndene, Kvinderne og alt Folket,
      som havde svaret ham sledes:
 21.  "Mon ikke den offerild, som I, eders Fdre, eders Konger og
      Fyrster og Landets Befolkning tndte i Judas Byer og p
      Jerusalems Gader, randt HERREN i Hu og kom ham i Tanke?
 22.  HERREN kunde ikke mere holde det ud for eders onde Gerninger og
      de vederstyggelige Ting, I gjorde; derfor blev eders Land til
      rk, til et Rdselens og Forbandelsens Tegn, som det er den Dag
      i Dag.
 23.  Fordi I tndte Offerild og syndede mod HERREN og ikke adld
      HERRENs Rst eller fulgte hans Lov, Vedtgter og Vidnesbyrd,
      derfor ramtes I af denne Ulykke, som varer ved den Dag i Dag."
 24.  Og Jeremias sagde til alt Folket og alle kvinderne: "Hr HERRENs
      Ord, hele Juda i gypten!
 25.  S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: I og eders Kvinder lover
      med eders Mund og opfylder det med eders Hnder! I siger: Vi vil
      opfylde de Lfter, vi har aflagt, og tnde Offerild for
      Himmelens Dronning og udgyde Drikofre for hende. S hold da
      eders Lfter og indfri dem!
 26.  Men hr da ogs HERRENs Ord, alle I Judere, som bor i gypten:
      Se, jeg svrger ved mit store Navn, siger HERREN: Ikke skal mere
      nogensteds i gypten mit Navn nvnes i nogen judisk Mands Mund,
      s han siger: S sandt den Herre HERREN lever!
 27.  Se, jeg er rvgen over dem til Ulykke og ikke til Lykke, og
      hver judisk Mand i gypten skal omkomme ved Svrd og Hunger,
      indtil de er udryddet.
 28.  Kun de, der undslipper Svrdet, skal vende hjem fra gypten til
      Judas Land, et ringe Tal; og hele Judas Rest, der er kommet til
      gypten for at bo der som fremmede, skal kende, hvis Ord der
      str fast, mit eller deres.
 29.  Og dette, lyder det fra HERREN, skal vre eder et Tegn p, at
      jeg hjemsger eder p dette Sted, for at I skal kende, at mine
      Ord opfyldes p eder til eders Ulykke:
 30.  S siger HERREN: Se, jeg giver gypterkongen Farao Hofra i hans
      Fjenders Hnd og i deres Hnd, som str ham efter Livet, ligesom
      jeg gav Kong Zedekias af Juda i hans Fjende, Kong Nebukadrezar
      af Babels Hnd, som stod ham efter livet.

Jeremias 45

  1.  Det ord som profeten Jeremias talte til Baruk, Nerijas sn, da
      han optegnede alle disse ord i en Bog efter Jeremiass Mund i
      Josiass Sns, Kong Jojakim af Judas, fjerde Regeringsr:
  2.  S siger HERREN, Israels Gud, om dig, Baruk:
  3.  Fordi Baruk siger: Ve mig, thi Kummer har HERREN fjet til min
      Smerte, jeg er trt af at sukke og finder ej Hvile!
  4.  skal du sige til ham: S siger HERREN: Se, hvad jeg har bygget,
      nedbryder jeg; hvad jeg har plantet, rykker jeg op; det glder
      al Jorden
  5.  og du sger store Ting for dig selv! Gr det ikke! Thi se, jeg
      sender Ulykke over alt Kd, lyder det fra HERREN. Men dig giver
      jeg dit Liv som Bytte, alle Vegne hvor du kommer.

Jeremias 46

  1.  HERRENs Ord, som kom til Profeten Jeremias om folkene.
  2.  Til gypten, om gypterkongen Farao Nekos Hr, som stod ved
      Floden Eufrat i Karkemisj, og som Kong Nebukadrezar af Babel
      slog i Josiass Sns, Kong Jojakim af Judas, fjerde Regeringsr.
  3.  Gr Skjold og Vrge rede, kom hid til Strid!
  4.  Spnd Hestene for, sid op p Gangeme, stil eder op med Hjelmene
      p, gr Spydene blanke, tag Brynjeme p!
  5.  Hvorfor er de rdselsslagne, veget tilbage deres Helte knust, p
      vild Flugt uden at vende sig? Trindt om er Rdsel, lyder det fra
      HERREN:
  6.  De rapfodede undflyr ikke, og Helten redder sig ikke. Mod Nord
      ved Eufrats Flod falder de og styrter.
  7.  Hvem stiger der som Nilen, hvis Vande svulmer som Strmme?
  8.  Det er gypten, der stiger som Nilen, og Vandene svulmer som
      Strmme. Det tnkte: "Jeg vil stige op og oversvmme Jorden,
      delgge dem, som bor derp."

  9.  Stejl, I Heste, tag vanvittig Fart, I Vogne, lad Heltene rykke
      frem, Kusj, Put, som brer Skjold, og Luderne, som spnder Bue.
 10.  Dette er Herrens, Hrskarers HERREs Dag, en Hvnens Dag til Hvn
      over hans Fjender. Svrdet der sig mt og svlger i deres Blod;
      thi Herren Hrskarers HERRE har Offerslagtning i Nordens Land
      ved Eufrats Flod.
 11.  Drag op til Gilead og hent Balsam, du Jomfru, gyptens Datter!
      Forgves bruger du Lgemidler i Mngde; der er ingen Lgedom for
      dig.
 12.  Folkene hrer dit Rb, dit Skrig opfylder Jorden; thi Helt
      snubler over Helt, sammen styrter de begge,

 13.  Det Ord, HERREN talede til Profeten Jeremias, om at Kong
      Nebukadrezar af Babel skulle komme og sl gypten.
 14.  Forkynd det i gypten, kundgr det i Migdol, kundgr det i Nof
      og Takpankes! Sig: Stil dig op og gr dig rede, thi Svrdet
      fortrer trindt om dig.

 15.  Hvorfor flyede Apis, din Tyr? Den holdt ikke Stand, fordi HERREN
      jog den bort.
 16.  Din brogede Folkesvrm falder og styrter; de siger til
      hverandre: "Kom, lad os vende hjem til vort Folk og vort
      Fdreland for det hrgende Svrd!"
 17.  Kald Farao, gyptens konge: Bulderet, som lader den belejlige
      Tid g forbi.
 18.  S sandt jeg lever, siger Kongen, hvis Navn er Hrskarers HERRE:
      Som Tabor mellem Bjergene, som Karmel ved Havet kommer han.
 19.  Skaf dig Rejsetj, du, som bor der, gyptens Datter! Thi Nof
      skal delgges og afbrndes, s ingen bor der.
 20.  En smuk kvie er gypten, men en Bremse fra Nord falder over det.
 21.  Selv dets Lejesvende, der er som Fedekalve, vender sig alle til
      Flugt; de holder ikke Stand, thi deres Ulykkes Dag er kommet
      over dem, deres Hjemsgelses Tid.
 22.  Dets Rst er som den hvislende Slanges; thi med Hrmagt farer de
      frem, og med kser kommer de over det som Brndehuggere.  23, De
      flder dets Skov, lyder det fra HERREN, fordi den ikke er til at
      trnge igennem. Thi de er talrigere end Grshopper, ikke til at
      tlle.
 24.  Til Skamme bliver gyptens Datter; hun gives i Nordfolkets Hnd.
 25.  S siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg hjemsger Amon i
      No og Farao og gypten med dets Guder og Konger, Farao og dem,
      der stoler p ham;
 26.  og jeg giver dem i deres Hnd, som str dem efter Livet, i kong
      Nebukadrezar af Babels og hans Tjeneres Hnd; men siden skal
      Landet bebos som i fordums Tid lyder det fra HERREN.

 27.  Frygt derfor ikke, min Tjener Jakob, vr ikke bange, Israel; thi
      se, jeg frelser dig fra det fjerne og dit Afkom fra deres
      Fangenskabs Land; og Jakob skal vende hjem og bo roligt og
      trygt, og ingen skal skrmme ham.
 28.  Frygt ikke, min Tjener Jakob, lyder det fra HERREN, thi jeg er
      med dig; thi jeg vil tilintetgre alle de Folk, blandt hvilke
      jeg har adsplittet dig; kun dig vil jeg ikke tilintetgre; jeg
      vil tugte dig med Mde, ikke lade dig helt ustraffet.

Jeremias 47

  1.  HERRENs Ord, som kom til profeten Jeremias om filistrene, fr
      Farao slog Gaza.
  2.  S siger HERREN: Se, Vande stiger fra Nord, de bliver en Strm,
      der svmmer over, de oversvmmer Landet og dets Fylde, Byerne og
      dem, som bor der.  Menneskene skriger og jamrer, alle, som bor i
      Landet.
  3.  For Lyden af hans Hingstes Hovslag, hans Vognes Drn, hans
      raslende Hjul fr Fdre ej set efter Bm, thi Hnderne er
      slappe,
  4.  nu Dagen er kommet at delgge alle Filistre, at udrydde hver
      Hjlper, som levnes Tyrus og Zidon; thi HERREN delgger
      Filisterne, Resten af Kaftors .
  5.  Skaldet er Gaza blevet, Askalon tilintetgjort. Du Rest af
      Anakiter, hvor lnge vil du sre dig?
  6.  Ve, HERRENs Svrd, hvornr vil du falde til Ro? Far i din Skede,
      hvil og vr stille!
  7.  Hvorledes fr det Ro, nr HERREN opbd det mod Askalon og Havets
      Strand og stvned det did?

Jeremias 48

  1.  Om Moab. S siger Hrskares Herre, Israels Gud. Ve over Nebo,
      thi det er lagt de, blevet til Skamme; indtaget er Kirjatajim,
      med Skam er Borgen brudt ned.
  2.  Der er ingen Lgedom mer for Moab, intet Fryderb i Hesjbon; de
      oplgger onde Rd imod det: "Kom, lad os udrydde det af Folkenes
      Tal!" Ogs du, Madmen, skal omkomme, Svrdet skal forflge dig.
  3.  Hr Skriget fra Horonajim, frygteligt Brag og Sammenbrud!
  4.  Moab er brudt sammen; lad Skriget lyde til Zoar.
  5.  Ak, grdende stiger de op ad Luhits Skrning; ak, p Vejen til
      Horonajim hrer de Jammerskrig.
  6.  Fly, red eders Liv, og I skal blive som en Enebrbusk i rkenen.
  7.  Ja, fordi du stolede p dine Borge og Skatte, skal ogs du
      fanges. Kemosj skal vandre i Landflygtighed, hans, Prster og
      Fyrster til Hobe.
  8.  Hrvrksmnd skal komme over hver By, ingen By skal reddes;
      Dalen skal delgges og Hjsletten hrges, som HERREN har sagt.
  9.  Giv Moab Vinger, at det kan flyve bort; dets Byer skal blive en
      rken, s ingen bor der.
 10.  Forbandet vre den, der er lad til at gre HERRENs Vrk,
      forbandet den, som holder sit Svrd fra Blod.
 11.  Moab var tryg fra sin Ungdom, l roligt p sin Brme; det
      hldtes ikke fra Fad til Fad og vandrede ikke i Landflygtighed;
      derfor holdt det sin Smag, og dets Duft tabte sig ikke.
 12.  Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg sender
      Vintappere, som skal tappe det og tmme dets Fade og knuse dets
      Dunke.
 13.  Da skal Moab f Skam af Kemosj, som Israels Hus havde Skam af
      Betel, som de stolede p.
 14.  Hvor kan I sige: "Helte er vi og djrve Folk til Krig?"
 15.  Moab skal hrges med sine Byer og dets ypperste Ynglinge stige
      ned til at slagtes, lyder det fra Kongen, hvis Navn er
      Hrskarers HERRE.
 16.  Moabs Undergang er nr, dets Ulykke kommer sre hastigt.
 17.  Ynk det, alle dets Naboer og alle, som kender dets Navn; sig:
      Hvor knkkedes dog den strke Stav, det herlige Spir!
 18.  Stig ned fra ressdet, st dig i Skarnet, du, som bor der,
      Dibons Datter!  Thi han, der hrger Moab, drager op imod dig,
      nedbryder dine Fstninger.
 19.  St hen p Vejen og se dig om, du, som bor i Aroer, sprg
      Flygtningene og de undslupne Kvinder, sig: "Hvad er der sket?"
 20.  Moab er blevet til Skamme, ja knust. Jamrer og skrig, meld ved
      Arnon, at Moab er hrget,
 21.  at Dommen er kommet over Hjslettelandet, over Holon, Jaza,
      Mefaat,
 22.  Dibon, Nebo, Bet-Diblatajim,
 23.  Kirjatajim, Bet-Gamul, Bet Meon,
 24.  Kerijot, Bozra og alle Byer i Moabs Land fjernt og nr.
 25.  Afhugget er Moabs Horn, og dets Arm er brudt, lyder det fra
      HERREN.
 26.  Gr det drukkent! Thi det hovmodede sig mod HERREN; og Moab skal
      falde omkuld i sit eget Spy, ogs det skal blive til Latter.
 27.  Var ikke Israel til Latter for dig? Blev det mske grebet blandt
      Tyve, siden du bliver s ivrig, hver Gang du taler derom?
 28.  Kom fra Byerne og fst Bo p Klippen, Moabs Indbyggere, vr som
      Duen, der bygger Rede hist ved Afgrundens Rand.
 29.  Vi har hrt om Moabs Hovmod, det sre store, dets
      Stolthed. Overmod og Hovmod, dets opblste Hjerte.
 30.  Jeg kender, lyder det fra HERREN, dets Frkhed, dets tomme Snak,
      dets tomme Gerninger.
 31.  Derfor m jeg jamre over Moab, skrige over hele Moab, over
      Mndene i Kir-Heres m jeg sukke.
 32.  Jazers Grd grder jeg over dig, Sibmas Vinstok; dine Skud
      overskred Havet, nede til Jazer; p din Frugt og din Hst slog
      Hrvrksmanden ned.
 33.  Glde og Jubel er svundet fra Frugthaven og Moabs Land. Jeg
      lader Vinen svinde fra Persekarrene, ingen trder Vin.
 34.  Hesjbon og Elale skriger, det hres til Jahaz; Horonajim og
      Eglat-Sjelisjija skriger; ak, Nimrims Vande bliver demarker.
 35.  Jeg udrydder af Moab den, der stiger op p Offerhjen og tnder
      Offerild for dets Guder, lyder det fra HERREN.
 36.  Derfor klager mit Hjerte som Fljter over Moab, og mit Hjerte
      klager som Fljter over Kir-Heres's Mnd. Godset, de vandt, gr
      derfor til Spilde.
 37.  Thi hvert Hoved er skaldet, hvert Skg revet af; i alle Hnder
      er der Rifter, over alle Lnder Sk.
 38.  Alt er Klage p alle Moabs Tage og Torve; thi jeg snderbryder
      Moab som et usselt Kar, lyder det fra HERREN.
 39.  Hvor er Moab forfrdet! Hvor vender det Ryg med Skam! Ja, Moab
      er blevet til Latter og Rdsel for alle sine Naboer.
 40.  Thi s siger HERREN: Se, som en rn med udbredte Vinger svver
      han over Moab.
 41.  Kerijot er taget og Borgene faldet. Moabs Heltes Hjerte bliver
      p hin Dag som en ndstedt Kvindes Hjerte.
 42.  Moab er delagt og ikke mer et Folk, fordi det hovmodede sig mod
      HERREN.
 43.  Gru og Grav og Garn kommer over dig, du, som bor i Moab, lyder
      det fra HERREN;
 44.  den, der flygter for Gru, falder i Grav, den, der nr op af
      Grav, fanges i Garn. Thi jeg bringer over Moab deres
      Hjemsgelses r, lyder det fra HERREN.
 45.  I Ly af Hesjbon str Flygtninge uden Kraft. Thi Ild farer ud fra
      Hesjbon, Ildsluefra Sihons Stad; den fortrer Moabs Tinding og
      de larmende Mnds isse.

 46.  Ve dig, Moab, det er ude med dig, Kemosjs Folk. Thi dine Snner
      slbes i Fangenskab, dine Dtre liges.
 47.  Menjeg vender Moabs Skbne i de sidste Dage, lyder det fra
      HERREN. S vidt Moabs Dom.

Jeremias 49

  1.  Om Ammonitterne. S siger Herren, har Israel ingen snner eller
      har det ingen arvinger? Hvorfor har Milkom taget Gad i Eje og
      hans Folk bosat sig i dets Byer?
  2.  Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg lader
      Krigsskrig lyde mod Rabba i Ammon, og det skal blive en
      Grusdynge, og dets Dtre skal g op i Luer. Da arver Israel sine
      Arvinger, siger HERREN.
  3.  Klag, Hesjbon, thi Aj er delagt; skrig, I Rabbas Dtre kld jer
      i Sk og klag, g rundt i Foldene! Thi Milkom vandrer i
      Landflygtighed, hans Prster og Fyrster til Hobe.
  4.  Hvorfor gr du dig til af dine Dale, du frafaldne Datter, som
      stoler p dine Skatte og siger: "Hvem kan komme til mig,?"
  5.  Se, jeg lader Rdsel komme over dig fra alle Kanter, lyder det
      fra Hrskarers HERRE. I skal drives bort i hver sin Retning, og
      ingen samler de flygtende.
  6.  Men siden vender jeg Ammoniternes Skbne, lyder det fra HERREN.

  7.  Om Edom. S siger Hrskarers HERRE: Er der ikke mer Visdom i
      Teman, svigter de kloges Rd, er deres Visdom rdden?
  8.  Fly, sg Ly i det dybe, I, som bor i Dedan! Thi Esaus Ulykke
      sender jeg over ham, Straffens Tid.
  9.  Gstes du af Vinhstmnd, levner de ej Efterslt, af Tyve om
      Natten, delgger de, hvad de lyster.
 10.  Thi selv blotter jeg Esau, hans Skjulesteder rber jeg; at gemme
      sig evner han ikke. Han er delagt ved Brdres og Naboers Arm,
      han er borte.
 11.  Lad mig om dine faderlse, jeg holder dem i Live, dine Enker kan
      stole p mig.
 12.  Thi s siger HERREN: Se, de, hvem det ikke tilkom at tmme
      Bgeret, m tmme det, og du skulde g fri? Du gr ikke fri, men
      kommer til at tmme det.

 13.  Thi jeg svrger ved mig selv. lyder det fra HERREN: til Rdsel
      og Spot, til rk og til et Forbandelsens Tegn skal Bozra blive,
      og alle dets Byer skal blive til evige Tomter.
 14.  Fra HERREN har jeg hrt en Tidende: Et Bud skal sendes ud blandt
      Folkene: Samler eder! Drag ud imod det og rejs jer til Strid!
 15.  Se, ringe har jeg gjort dig iblandt Folkene, foragtet blandt
      Mennesker.
 16.  Rdsel over dig! Dit Hjertes Overmod bedrog dig. Du, som bor i
      Klippeklft og klynger dig til Fjeldtop: Bygger du Rede hjt som
      rnen, jeg styrter dig ned, s lyder det fra HERREN.
 17.  Edom skal blive til Rdsel; alle, der kommer forbi, skal sls af
      Rdsel og spotte over alle dets Sr.
 18.  Som det gik, da Sodoma og Gomorra og Nabobyerne omstyrtedes,
      siger HERREN, skal intet Menneske bo der, intet Menneskebarn
      dvle der.
 19.  Som en Lve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den
      stedsegrnne Grsgang, sledes vil jeg i et Nu drive dem bort
      derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil stte over dem? Thi
      hvem er min Lige, og hvem krver mig til Regnskab? Hvem er den
      Hyrde, der str sig mod mig?
 20.  Hr derfor det Rd, HERREN har for mod Edom, og de Tanker, han
      har mod Temans Indbyggere: Visselig skal Hjordens ringeste
      slbes bort, visselig skal deres Grsgang forfrdes over dem.
 21.  Ved Braget af deres Fald skal Jorden sklve; Skriget kan hres
      til det rde Hav.
 22.  Se, som en rn med udbredte Vinger svver han over Bozra; og
      Edoms Heltes Hjerte bliver p hin Dag som en ndstedt Kvindes
      Hjerte.

 23.  Om Damaskus. Til Skamme er Hamat og Arpad, thi de hrer ond
      Tidende; de er ude af sig selv, i Uro som Havet, der ikke kan
      falde til Ro.
 24.  Damaskus er modfaldent, vender sig til Flugt, Angst falder over
      det, Vnde og Veer griber det som en fdende Kvinde.
 25.  Ve det! Forladt er den lovpriste By, Gldens Stad.
 26.  Derfor falder dets Ynglinge p dets Torve, alle Krigsfolkene
      omkommer p hin Dag, lyder det fra Hrskarers HERRE.
 27.  Jeg stter Ild p Damaskuss Mur, og den skal fortre Benhadads
      Borge.

 28.  Om Kedar og Hazors Riger, som Kong Nebukadrezar af Babel
      slog. S siger HERREN: Kom og drag op mod Kedar, delg stens
      Snner!
 29.  Man skal tage deres Telte og Hjorde, deres Telttpper, alle
      deres Kar, bortfre Kamelerne fra dem og rbe til dem: "Trindt
      om er Rdsel!"
 30.  Fly i Hast, sg Ly i det dybe, Hazors Borgere, lyder det fra
      HERREN. Thi kong Nebukadrezar af Babel har oplagt et Rd imod
      eder og undfanget en Tanke imod eder.
 31.  Kom, drag op mod et roligt Folk, der bor i Tryghed, lyder det
      fra HERRREN, uden Porte og Sler; de bor for sig selv.
 32.  Deres Kameler gres til Bytte, deres mange Hjorde til Rov. Jeg
      spreder dem, der har rundklippet Hr, for alle Vinde, og fra
      alle kanter bringer jeg Undergang over dem, lyder det fra
      HERREN.
 33.  Hazor bliver Sjakalers Bo, en rken til evig Tid; der skal ej bo
      et Menneske, ej dvle et Menneskebarn.

 34.  HERRENs Ord, som kom til Profeten Jeremias om Elam i Kong
      Zedekias af Judas frste Regeringstid:
 35.  S siger Hrskarers HERRE: Jeg knkker Elams Bue, det ypperste
      af deres Kraft;
 36.  og jeg bringer over Elam de fire Vinde fra de fire
      Verdenshjrner og spreder dem for alle disse Vinde; der skal
      ikke vre et Folk, som de bortdrevne Elamiter ikke kommer hen
      til.
 37.  Jeg knuser dem foran deres Fjender og dem, der str dem efter
      Livet, og jeg sender Ulykke over dem, min gldende Vrede, lyder
      det fra HERREN. Jeg sender Svrdet efter dem, til jeg fr dem
      udslettet.
 38.  Jeg rejser min Trone i Elam og tilintetgr der bde Konge og
      Fyrster, lyder det fra HERREN.
 39.  Men i de sidste Dage vender jeg Elams Skbne, lyder det fra
      HERREN.

Jeremias 50

  1.  Det ord Herren talte mod Babel, mod kaldrenes land, ved
      profeten Jeremias.
  2.  Forrkynd det blandt Folkene, kundgr det, rejs et Banner,
      kundgr det, dlg det ikke, sig: Babel er indtaget, Bel gjort
      til Skamme, Merodak knust, til Skamme er dets Afguder blevet,
      knust dets Afgudsbilleder.
  3.  Thi et Folk fra Nord drager op imod det og gr dets Land til en
      rken, s ingen bor der; bde Mennesker og Dyr er flygtet.

  4.  I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal
      israeliterne, sammen med Juderne, komme: de skal vandre under
      Grd og sge HERREN deres Gud;
  5.  de skal sprge om Vej til Zion, did er deres Ansigtervendt; de
      skal komme og klynge sig til HERREN i en evig Pagt, der aldrig
      glemmes.
  6.  En Flok bortkomne Fr var mit Folk, deres Hyrder havde frt dem
      vild, p Afveje i Bjergene; de flakkede fra Bjerg til Hj,
      glemte deres Hvilested.
  7.  Enhver, som traf p dem, fortrede dem; deres Fjender sagde: "Vi
      er sageslse!" Det skete, fordi de syndede mod HERREN, Retfrds
      grsgangen og deres fdres Hb, HERREN.

  8.  Fly ud af Babel, drag bort fra kaldernes Land, bliv som Bukke
      foran en Hjord!
  9.  Thi se, jeg vkker fra Nordens Land en Svrm af vldige Folk og
      frer dem frem mod Babel, og de skal ruste sig imod det; fra den
      Kant skal det indtages; dens Pile er som den sejrsle Helts, der
      ikke vender tomhndet hjem.
 10.  Kalda gres til Bytte; alle, som gr det til Bytte, mttes,
      lyder det fra HERREN.
 11.  Gld eder kun og jubl, I, som plyndrede min Arvelod, spring som
      Kalve i Engen, vrinsk som Hingste
 12.  eders Moder skal dybt beskmmes; hun, som bar eder, skal blive
      til Skamme.  Se, det ringeste af Folkene, en rken, trt Land og
      demark!
 13.  For HERRENs Vredes Skyld skal det ligge ubeboet hen og overalt
      vre en rken; alle, som kommer forbi Babel, skal sls af Rdsel
      og spotte over alle dets Sr.
 14.  Rust eder mod Babel p alle Kanter, alle, som spnder Bue; skyd
      p det, spar ikke p Pile, thi mod HERREN har det syndet.
 15.  Jubl over det fra alle kanter: "Det har udrakt sin Hnd, dets
      Stttemure er faldet, dets Volde nedbrudt." Thi det er HERRENs
      Hvn. Hvn eder p det, gr med det, som det selv har gjort!
 16.  Udryd af Babel den, der sr, og den, der svinger Le i Hstens
      Tid! For det hrgende Svrd vender enhver hjem til sit Folk,
      enhver flyr til sit Land.

 17.  En adsplittet Hjord er Israel, Lver har spredt det. Frst
      fortrede Assyrerkongen det, og nu sidst har Kong Nebukadrezar
      af Babel gnavet dets Knogler.
 18.  Derfor, s siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg
      hjemsger Babels Konge og hans Land, som jeg hjemsgte
      Assyrerkongen;
 19.  og jeg frer Israel tilbage til dets Grsgang; det skal grsse
      p Karmel og Basan og mttes i Efraims Bjerge og Gilead.
 20.  I hine Dage og til hin Tid, lyder det fra HERREN, skal man sge
      efter Israels Brde, og den er der ikke, efter Judas Synder, og
      de findes ikke; thi jeg tilgiver dem, jeg lader blive til Rest,
 21.  Drag op mod Meratajims Land, drag op imod det og mod dem, som
      bor i Pekod, lg de, lg Band p dem, s lyder det fra HERREN,
      gr nje, som jeg har budt dig!
 22.  Krigslarm lyder i Landet, alt bryder sammen.
 23.  Hvor er dog al Jordens Hammer knkket og brudt, hvor er dog
      Babel blevet til Rdsel blandt Folkene!
 24.  Jeg lagde dig Snarer, du fangedes, Babel, og mrked det ej; du
      grebes, og fast blev du holdt, thi du kmped mod HERREN.
 25.  HERREN lukked op for sit Forrd og fremtog sin Vredes
      Vrktj. Thi et Vrk har Herren, Hrskarers HERRE, for i
      Kaldernes Land.
 26.  Trng derind fra Ende til anden, luk op for dets Lader, dyng det
      op som Neg og lg Band derp, lad intet levnes.
 27.  delg alle dets Okser, fr dem ned til Slagtning! Ve dem, deres
      Dag er kommet, Hjemsgelsens Tid.
 28.  Hr, hvor de flyr og redder sig fra Babels Land for at melde i
      Zion om Hvnen fra HERREN vor Gud, Hvn for hans Helligdom.
 29.  Kald Skytterne sammen mod Babel, enhver, som spnder Bue, sl
      Ring omkring det, lad ingen f Lov at slippe; gengld det efter
      dets Gerning; efter alt, hvad det gjorde, skal I gre imod det;
      thi Frkhed viste det mod HERREN, Israels Hellige.
 30.  Derfor falder dets Ynglinge p dets Torve, alle Krigsfolkene
      omkommer p hin Dag, lyder det fra HERREN.
 31.  Se, jeg kommer over dig, "Frkhed", lyder det fra Herren,
      Hrskarers HERRE, thi din Dag er kommet, Hjemsgelsens Tid.
 32.  Da falder "Frkhed" og styrter, og ingen rejser det. Jeg stter
      Ild p dets Byer, og den fortrer alt deromkring.
 33.  S siger Hrskarers HERRE: Bde med Israeliterne og Juderne er
      der handlet ilde; alle de, der bortfrte dem, holder fast p
      dem, vgrer sig ved at give dem fri.
 34.  Deres Genlser er strk, Hrskarers HERRE er hans Navn; han vil
      fre deres Strid og give Jorden Ro og Babels Indbyggere Uro.

 35.  Svrd over Kalderne, lyder det fra HERREN, og over Babels
      Indbyggere, over dets Fyrster og Vismnd!
 36.  Svrd over Sandsigerne, s de bliver Tber! Svrd over dets
      Belte, s de taber Modet!
 37.  Svrd over dets Heste og Vogne og over alt det blandede Slng i
      dets Midte, s de bliver til Kvinder! Svrd over dets Skatte, s
      de plyndres!
 38.  Trke over dets Vande, s de trres ud! Thi det er et Land for
      Gudebilleder, og de gr sig til af dem, de frygter.
 39.  Derfor skal rkendyr bo der sammen med Sjakaler, ogs Strudse
      skal bo der; aldrig mer skal det bebos, men vre ubeboet fra
      Slgt til Slgt.
 40.  Som det gik, da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra og Nabobyerne,
      lyder det fra HERREN, skal intet Menneske bo der, intet
      Menneskebarn dvle der.
 41.  Se, der kommer et Folk fra Nord, et vldigt Folk og mange Konger
      bryder op fra det yderste af Jorden.
 42.  De frer Bue og Spyd, er grumme uden Barmhjertighed, deres Rst
      er som Havets Brusen, de rider p Heste, rustet som en Mand til
      Strid mod dig, Babels Datter!
 43.  Babels Konge hrte Rygtet derom, og hans Hnder blev slappe,
      Rdsel greb ham, Sklven som den fdende Kvindes.
 44.  Som en Lve, der fra Jordans Stolthed skrider op til den
      stedsegrnne Grsgang, sledes vil jeg i et Nu drive dem bort
      derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil stte over dem? Thi
      hvem er min Lige, og hvem krver mig til Regnskab? Hvem er den
      Hyrde, der str sig mod mig?
 45.  Hr derfor det Rd, HERREN har for mod Babel, og de Tanker, han
      har tnkt mod Kaldernes Land: Visselig skal Hjordens ringeste
      slbes bort, visselig skal deres Grsgang forfrdes over dem.
 46.  Ved Rbet: "Babel er indtaget!" skal Jorden sklve, og deres
      Skrig skal hres blandt Folkene.

Jeremias 51

  1.  S siger HERREN: Jeg opvkker en delggelsens nd mod Babel og
      dem, som bor i "mine Modstanderes Hjerte".
  2.  Og jeg sender til Babel Kastere, de skal kaste det og tmme dets
      Land, thi fra alle Hanter er de over det p Ulykkens Dag.
  3.  Ingen skal spnde sin Bue eller rejse sig i Brynje. Spar ikke
      dets Ynglinge, lg Band p hele dets Hr!
  4.  Drbte Mnd skal falde i Kaldernes Land og gennemborede i
      Gaderne;
  5.  thi Israel og Juda er ikke forladt af deres Gud, Hrskarers
      HERRE, men deres Land var fuldt af Skyld mod Israels Hellige.
  6.  Fly ud af Babel, enhver redde sit Liv, at I ikke skal omkomme
      for dets Brde! Thi det er Hvnens Tid for HERREN, han ver
      Gengld imod det.
  7.  Et gyldent Bger var Babel i HERRENs Hnd, det gjorde al Jorden
      drukken; Folkene drak af Vinen, derfor blev Folkene galne.
  8.  Babel faldt i et Nu, det knustes; jamrer over det! Hent Balsam
      hid til dets Sr, om det muligt kan lges!

  9.  Vi vilde lge Babel, men det lod sig ikke lge. G fra det og
      lad os drage hver til sit Land, thi dets Straffedom nr til
      Himmelen, lfter sig til Skyerne.
 10.  HERREN har bragt vor Ret for Lyset; kom, lad os kundgre HERREN
      vor Guds Vrk i Zion!

 11.  Hvs Pilene, gr Skjoldene blanke! HERREN har vakt Mederkongens
      nd, thi hans Hu str til at delgge Babel; thi det er HERRENs
      Hvn, Hvn for hans Tempel.
 12.  Lft Banner mod Babels Mure, forstrk Vagten, st Vagtposter ud,
      lg Baghold! Thi HERREN har et Rd for og gr, hvad han har
      talet mod Babels Indbyggere.
 13.  Du, som bor ved de mange Vande, rig p Skatte, din Ende er
      kommet, den Alen, hvor man skre dig af.
 14.  Hrskarers Herre har svoret ved sig selv: Jeg vil fylde dig med
      Mennesker som Grshopper, og de skal istemme Vinperserrbet over
      dig.

 15.  Han skabte Jorden i sin Vlde, grundfstede Jorderig i sin
      Visdom, og i sin indsigt udspndte han Himmelen.
 16.  Nr han lfter sin Rst, bruser Vandene i Himmelen, og han lader
      Skyer stige op fra Jordens Ende; han fr Lynene til at give Regn
      og sender Stormen ud af sine Forrdskamre.
 17.  Dumt er hvert Menneske, uden Indsigt, hver Guldsmed fr Skam af
      sit Billede; thi Lgn er hans Stbning, der er ingen nd i dem;
 18.  Tomhed er de, et drende Vrk; nr deres Hjemsgelses Tid
      kommer, er det ude med dem.
 19.  Jakobs Arvelod er ikke som de; thi han, der har skabt alt, er
      dets Arvelod; Hrskarers HERRE er hans Navn.

 20.  Du var mig en Stridshammer, et Vben; med dig knuste jeg Folk,
      med dig delagde jeg Riger;
 21.  med dig knuste jeg Hest og Rytter, med dig knuste jeg Vogn og
      Vognstyrer,
 22.  med dig knuste jeg Mand og Kvinde med dig knuste jeg gammel og
      ung, med dig knuste jeg Yngling og Jomfru,
 23.  med dig knuste jeg Hyrde og Hjord, med dig knuste jeg Agerdyrker
      og Oksespand, med dig knuste jeg Statholder og Landshvding.
 24.  Men jeg vil genglde Babel og alle Kaldas Indbyggere alt det
      onde, de gjorde mod Zion for eders jne, lyder det fra HERREN.
 25.  Se, jeg kommer over dig, du delggende Bjerg, lyder det fra
      HERREN, du, som delgger hele Jorden; jeg udrkker Hnden imod
      dig og vlter dig ned fra Klipperne og gr dig til et afsvedet
      Bjerg;
 26.  man skal ikke fra dig hente Sten til Tinder eller Grundvolde,
      thi du skal blive en evig rken, lyder det fra HERREN.

 27.  Lft Banner p Jorden, std i Horn blandt Folkene, vi Folkene
      til Kamp imod det, opbyd Ararats, Minnis og Asjkenazs Riger imod
      det, indst en Tipsar, lad Hestene fare frem som lodne
      Grshopper;
 28.  vi Folkene til Strid imod det, Mederkongen, hans Statholdere og
      alle hans Landshvdinger og hele det Land, han rder over!
 29.  Jorden skal sklve og vride sig, thi HERRENs Tanker mod Babel
      fuldbyrdes, at gre Babels Land til en rken, hvor ingen bor.
 30.  Babels Helte opgiver Kampen, de sidder stille i Borgene, deres
      kraft ebber ud, de er blevet til Kvinder; dets Boliger
      afbrndes, dets Portstnger knkkes.
 31.  Lber iler Lber i Mde, og Bud iler Bud i Mde for at melde
      Babels Konge, at hans By er indtaget fra Ende til anden,
 32.  Overgangsstederne taget, Borgene brndt og Krigsfolkene
      rdselslagne.
 33.  Thi s siger Hrskarers HERRE, Israels Gud: Babels Datter er som
      en Trskeplads, nr den stampes endnu en liden Stund, s kommer
      Hstens Tid for den.
 34.  Kong Nebukadrezar af Babel har fortret mig, oprevet mig, sat
      mig til Side som et tomt kar. Som en Drage har han slugt mig,
      fyldt sin Vom med mine Lkkerbidskener og drevet mig bort.
 35.  Den Vold, jeg led, og min Overlast komme over Babel, siger de,
      som bor i Zion, mit Blod over Kaldas Indbyggere, siger
      Jerusalem.
 36.  Derfor, s siger HERREN: Se, jeg frer din Sag og giver digHvn,
      jeg lgger dets Hav trt og udtrrer dets Kilde.

 37.  Babel skal blive en Grushob, Sjakalers Bolig, til Rdsel og
      Spot, s ingen bor der.
 38.  De brler alle som Lver, knurrer som Lveunger i deres
      Vildskab.
 39.  Jeg holder et Drikkelag for dem og gr dem drukne, s de dves
      og falder i evig Svn uden at vgne, lyder det fra HERREN.
 40.  Jeg frer dem ned til af slagtes som Fr, som Vdre sammen med
      Bukke.
 41.  Hvor Sjesjak blev fanget og grebet, al Jordens Stolthed, hvor
      Babel dog blev til Rdsel imellem Folkene!
 42.  Havet steg over Babel, af dets Blgers Brus blev det skjult.
 43.  Dets Byer er blevet en rken, de Land og demark; intet
      Menneske bor i dem, intet Menneskebarn frdes i dem.
 44.  Jeg hjemsger Bel i Babel, river ud af hans Mund, hvad han
      slugte, til ham skal ej Folkeslag strmme mer. Ogs Babels Mur
      er faldet.
 45.  Drag ud deraf, mit Folk, enhver redde sit Liv for HERRENs
      gldende Harme.
 46.  Lad ikke eders Hjerter blive modfaldne og frygt ikke ved de
      Tidender, der hres p Jorden, nr der i det ene r kommer een
      Tidende og i det nste en anden, nr der er Voldsfrd p Jorden
      og Hersker flger p Hersker.
 47.  Se, derfor skal Dage komme, da jeg hjemsger Babels
      Gudebilleder, og alt dets Land bliver til Skamme, og alle deri
      skal falde p Valen.
 48.  Jubl over Babel, Himmel og Jord med alt, hvad i dem er, thi fra
      Nord kommer Hrvrksmnd over det, lyder det fra HERREN.

 49.  Ogs Babel skal falde for de drbte af Israels Skyld, ligesom
      drbte p hele Jorden faldt for Babel.
 50.  I, som undslap Svrdet, drag bort, stands ikke, kom HERREN i Hu
      i det fjerne, lad Jerusalem komme frem i eders Tanker!
 51.  Vi blev til Skamme, thi Smdeord mtte vi hre; Blusel lagde sig
      over vore Ansigter, thi fremmede overfaldt HERRENs Huss
      Helligdomme.
 52.  Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da jeg
      hjemsger dets Gudebilleder, og srede skal stnne i hele dets
      Land.
 53.  Selv om Babel stiger op til Himmelen, og selv om det gr sin
      Borg utilgngelig i det hje, fra mig skal der komme
      Hrvrksmnd over det, lyder det fra HERREN.
 54.  Der lyder Skrig fra Babel, et vldigt Sammenbrud fra Kaldernes
      Land.
 55.  Thi HERREN hrger Babel og gr Ende p den vldige Larm der;
      deres Blger bruser som mange Vande, deres Brag lyder hjt.
 56.  Thi en Hrvrksmand kommer over Babel, og dets Helte skal
      fanges, deres Buer knkkes; thi en Gengldelsens Gud er HERREN,
      han giver fuld Ln.
 57.  Jeg gr dets Fyrster og Vismnd, dets Statholdere,
      Landshvdinger og Helte drukne, og de skal falde i evig Svn
      uden at vgne, lyder det fra kongen, hvis Navn er Hrskarers
      HERRE.
 58.  S siger Hrskarers HERRE: Babels brede Mur skal nedbrydes til
      Grunden og dets hje Porte opbrndes. Folkeslagenes Mje er
      spildt, og Folkefrdene slider sig trtte for Ilden.

 59.  Det Ord, som Profefen Jeremias sendte med Seraja, en Sn at
      Masejas Sn Nerija, da han rejste, til Babel med Kong Zedekias
      af Juda i hans fjerde Regeringsr; Seraja srgede for Nattely
      til Kongen, nr han var p Rejse.
 60.  Jeremias optegnede al den Ulykke, som skulde komme over Babel, i
      en og samme Bog, alle disse Ord, der er skrevet mod Babel;
 61.  og Jeremias sagde til Seraja: "Nr du kommer til Babel og ser
      Lejlighed dertil, skal du oplse alle disse Ord
 62.  og sige: HERRE, du truede selv dette Sted med Udryddelse, s der
      ikke bliver nogen, som bor der, - hverken Folk eller F, men det
      skal blive en evig rken.
 63.  Og nr du er til Ende med at oplse denne Bog, skal du binde en
      Sten til den, kaste den i Eufrat
 64.  og sige: Sledes skal Babel g til Bunds og ikke mere komme op
      for al den Ulykke, jeg sender over det!" Til Ordene "slider sig
      trtte for Ilden gr Jeremiass Ord.

Jeremias 52

  1.  Zedekias var enogtyve r gammel da han blev konge, og han
      herskede elleve r i Jerusalem. Hans Moder hed Hamital og var en
      Datter af Jirmeja fra Libna.

  2.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs jne, ganske som
      Jojakim.
  3.  Thi for HERRENs Vredes Skyld kom dette over Jerusalem og Juda,
      og til sidst stdte han dem bort fra sit syn. Og Zedekias faldt
      fra Babels konge.
  4.  I hans niende Regeringsr p den tiende Dag i den tiende Mned
      drog Kong Nebukadrezar af Babel da med hele sin Hr mod
      Jerusalem, og de belejrede det og byggede Belejringstrne imod
      det rundt omkring;
  5.  og Belejringen varede til Kong Zedekiass ellevte Regeringsr.
  6.  P den niende Dag i den fjerde Mned blev Hungersnden hrd i
      Byen, og Folket fra Landet havde ikke Brd. Da blev Byens Mur
      gennembrudt.
  7.  Alle krigsfolkene flygtede om Natten ud af Byen gennem Porten
      mellem de to Mure ved Kongens Have, medens Kalderne holdt Byen
      omringet, og de tog Vejen ad Arabalavningen til.
  8.  Men Kaldernes Hr satte efter Kongen og indhentede ham p
      Jerikosletten, efter at hele hans Hr var blevet splittet til
      alle Sider.
  9.  S greb de Kongen og bragte ham op til Ribla i Hamats Land til
      Babels Konge, der fldede Dommen over ham.
 10.  Hans Snner lod han henrette i hans Psyn, ligeledes lod han
      alle Judas verster henrette i Ribla;
 11.  og p Zedekias selv lod Babels Konge jnene stikke ud; derp lod
      han ham lgge i Kobberlnker, og sledes frte han ham til
      Babel; og han lod ham kaste i Fngsel, hvor han blev til sin
      Ddedag.

 12.  P den tiende Dag i den femte Mned, det var Babels Konge
      Nebukadrezars nittende Regeringsr, kom Nebuzaradan, versten
      for Livvagten, Babels konges Tjener, til Jerusalem.
 13.  Han satte Ild p HERRENs Hus og Kongens Palads og alle Husene i
      Jerusalem; p alle Stormndenes Huse satte han Ild;
 14.  og Murene om Jerusalem nedbrd hele kaldernes Hr, som versten
      for Livvagten havde med sig.
 15.  De sidste Folk, som var tilbage i Byen, og Overlberne, der var
      get over til Babels Konge, og de sidste Hndvrkere frte
      Nebuzaradan, versten for Livvagten, bort.
 16.  Men nogle af de fattigste af Folket fra Landet lod Nebuzaradan,
      versten for Livvagten, blive tilbage som Vingrdsmnd og
      Agerdyrkere,
 17.  Kobbersjlerne i HERRENs Hus, Stellene og Kobberhavet i HERRENs
      Hus slog Kalderne i Stykker og frte Kobberet til Babel.
 18.  Karrene, Skovlene, knivene og Kanderne og alle Kobbersagerne,
      som brugtes ved Tjenesten, rvede de;
 19.  ogs Fadene, Panderne, Sklene, Karrene, Lysestagerne, Kanderne
      og Offersklene, der helt var af Guld eller Slv, rvede
      versten for Livvagten.

 20.  De to Sjler, Havet med de tolv Kobberokser under og Stellene,
      som Salomo havde ladet lave til HERRENs Hus Kobberet i alle
      disse Ting var ikke til at veje.
 21.  Atten Alen hj var hver Sjle, og en Snor p tolv Alen kunde n
      om den, og den var hul, og Kobberet var fire Fingre tykt.
 22.  Og der var et Sjlehoved af Kobber oven p den, fem Alen hjt,
      og rundt om Sjlehovedet var der Fletvrk og Granatbler, alt af
      Kobber; og p samme Mde var det med den anden Sjle.
 23.  Og der var seks og halvfemsindstyve Granatbler, som hang frit;
      der var i alt hundrede Granatbler rundt om Fletvrket.
 24.  versten for Livvagten tog Yppersteprsten Seraja, Anden prsten
      Zefanja og de tre Drvogtere;
 25.  og fra Byen tog han en Hofmand, der havde Opsyn med krigsfolket,
      og syv Mnd, der hrte til Kongens nrmeste Omgivelser, og som
      endnu fandtes i Byen, desuden Hrfrerens Skriver, der udskrev
      Folket fra Landet til Krigstjeneste, og dertil tresindstyve Mnd
      at Folket fra Landet, der fandtes i Byen
 26.  dem tog versten for Livvagten Nebuzaradan og frte til Babels
      Konge i Ribla
 27.  og Babels Konge lod dem drbe i Ribla i Hamats Land. S frtes
      Juda i Landflygtighed fra sit Land.

 28.  Flgende er Tallet p de Folk, Nebukadrezar bortfrte i
      Fangenskab: I hans syvende r 3023 Judere,
 29.  i Nebukadrezars attende r 832 fra Jerusalem;
 30.  i Nebukadrezars tre og tyvende r bortfrte Nebuzaradan,
      versten for Livvagten, 745 af Juderne; tilsammen 4600.

 31.  I det syv og tredivte r efter Kong Jojakin af Judas Bortfrelse
      p den fem og tyvende Dag i den tolvte Mned tog Babels Konge
      Evil-Merodak, der i det r kom p Tronen, Kong Jojakin af Juda
      til Nde og frte ham ud af Fngselet.
 32.  Han talte ham venligt til og gav ham Sde oven for de Konger,
      som var hos ham i Babel.
 33.  Jojakin aflagde sin Fangedragt og spiste daglig hos ham, s
      lnge han levede.
 34.  Han fik sit daglige Underhold af Babels Konge, hver Dag hvad han
      behvede for den Dag, indtil sin Ddedag, s lnge han levede.


Klagesangene

Klagesangene 1

  1.  Hvor sidder hun ene, den by s folkerig fr - mgtig blandt
      Folkene fr, men nu som en Enke! Fyrstinden blandt Lande er nu
      sat til at trlle.
  2.  Hun grder og grder om Natten med Trer p Kind; ingen af alle
      hendes Elskere bringer hende Trst, alle Vennerne sveg og blev
      hendes Fjender.
  3.  Af Trang og tyngende Trldom udvandred Juda; blandt Folkene
      sidder hun nu og finder ej Ro, alle Forflgerne nede hende midt
      i Trngslerne.
  4.  Vejene til Zion srger, uden Hjtidsgster, alle hendes Porte er
      de, Prsterne sukker, hendes Jomfruer knuges af Kvide, hun selv
      er i Vnde.
  5.  Hendes Avindsmnd er Herrer, hendes Fjender trygge, thi Kvide
      fik hun af HERREN for Mngden af Synder, hendes Brn drog bort
      som Fanger for Fjendens syn.
  6.  Og bort fra Zions Datter drog al hendes Pragt; som Hjorte, der
      ej finder Grsning, blev hendes Fyrster, de vandrede kraftlse
      bort for Forflgernes syn.

  7.  Jerusalem mindes den Tid, hun blev arm og husvild, (alle sine
      kostelige Ting fra fordums Dage), i Fjendehnd faldt hendes
      Folk, og ingen hjalp, Fjender s til og lo, fordi hun gik under.
  8.  Jerusalem syndede svart, blev derfor til Afsky; hun foragtes af
      alle sine Beundrere, de s hendes Blusel, derfor sukker hun dybt
      og vender sig bort.
  9.  Hendes Urenhed pletter hendes Slb, hun betnkte ej Enden; hun
      sank forfrdende dybt, og ingen trster. Se min Elendighed,
      HERRE, thi Fjenden hoverer.
 10.  Avindsmnd bredte deres Hnd over alle hendes Skatte, ja, ind i
      sin Helligdom s hun Hedninger komme, hvem du havde ngtet
      Adgang til din Forsamling.
 11.  Alt hendes Folk mtte sukke, sgende Brd; de gav deres Skatte
      for Mad for at friste Livet. HERRE, se til og giv Agt p,
      hvorledes jeg hnes!
 12.  Alle, som vandrer forbi, giv Agt og se, om det gives en Smerte
      som den, der er tilfjet mig, hvem HERREN voldte Harm p sin
      gldende Vredes Dag.
 13.  Fra det hje sendte han Ild, der for ned i mine Ben; han spndte
      et Net for min Fod, han drev mig tilbage, han gjorde mig de,
      syg bde Dag og Nat.
 14.  Der vogtedes p mine Synder, i hans Hnd blev de flettet, de kom
      som et g om min Hals, han brd min Kraft; Herren gav mig dem i
      Vold, som, er mig for strke.
 15.  Herren forkasted de vldige udi min Midte, han indbd til Fest
      p mig for at knuse mine unge, trdte Persen til Dom over
      Jomfruen, Judas Datter.
 16.  Derover grder mit je, det strmmer med Trer, thi langt har
      jeg til en Trster, som kvger min Sjl; mine Brn er fortabt,
      thi Fjenden er blevet for strk.

 17.  Zion udrkker Hnderne, ingen trster; mod Jakob opbd HERREN
      hans Fjender omkring ham; imellem dem er Jerusalem blevet til
      Afsky.
 18.  HERREN, han er retfrdig, jeg modstod hans Mund. Hr dog, alle I
      Folkeslag, se min Smerte! Mine Jomfruer og unge Mnd drog bort
      som Fanger.
 19.  Mine Elskere kaldte jeg ad de svigtede mig; mine Prster og
      ldste opgav nden i Byen, thi Fde sgte de efter, men intet
      fandt de.
 20.  Se, HERRE, hvor jeg er i Vnde, mit Indre i Gld, mit Hjerte er
      knust i mit Bryst, thi jeg var genstridig; ude mejede Svrdet og
      inde Dden.
 21.  Hr, hvor jeg sukker, ingen bringer mig Trst. De hrte min
      Ulykke, glded sig, da du greb ind. Lad komme den Dag, du loved,
      dem g det som mig!
 22.  Lg al deres Ondskab for dig og gr med dem, som du gjorde med
      mig til Straf for al min Synd! Thi mange er mine Suk, mit Hjerte
      er sygt.

Klagesangene 2

  1.  Hvor har dog Herren i Vrede lagt mulm over Zion, slngt Israels
      herlighed ned fra Himmel til Jord og glemt sine Fdders Skammel
      p sin Vredes Dag.
  2.  Herren har sknselslst opslugt hver Bolig i Jakob, han nedbrd
      i Vrede Judas Datters Borge, slog dem til Jorden, skndede Rige
      og Fyrster,
  3.  afhugged i gldende Vrede hvert Horn i Israel; sin hjre drog
      han tilbage for Fjendens syn og brndte i Jakob som en Lue, der
      d overalt.
  4.  P Fjendevis spndte han Buen, stod som en Uven; han drbte al
      jnenes Lyst i Zions Datters Telt, udgd sin Vrede som Ild.
  5.  Herren har vist sig som Fjende, opslugt Israel, opslugt alle
      Paladser, lagt Borgene de, ophobet Jammer p Jammer i Judas
      Datter.
  6.  Han nedrev sin Hytte, lagde sit Feststed de, HERREN lod Fest og
      Sabbat g ad Glemme i Zion, bortstdte i heftig Vrede Konge og
      Prst.
  7.  Herren forkasted sit Alter, brd med sin Helligdom, hengav i
      Fjendens Hnd dets Paladsers Mure; man skreg i HERRENs Hus som
      p Festens Dag.
  8.  HERREN fik i Sinde at delgge Zions Datters Mur, han udspndte
      Snoren, holdt ikke sin Hnd fra Fordrv, lod Vold og Mur f
      Sorg, de vansmgted sammen.
  9.  I Jorden sank hendes Porte, Slerne brd han. Blandt Folkene bor
      uden Lov hendes Konge og Fyrster, og ikke fanger Profeterne Syn
      fra HERREN.
 10.  Zions datters ldste sidder p Jorden i Tavshed; p Hovedet
      kaster de Stv, de er kldt i Sk; Jerusalems Jomfruer snker
      mod Jord deres Hoved.

 11.  Mine jne hensvinder i Grd, mit Indre glder, mit Hjerte er
      knust, fordi mit Folk er brudt sammen; thi Brn og spde
      forsmgter p Byens Torve;
 12.  hver sprger sin Moder: "Hvor er der Korn og Vin?" forsmgter p
      Byens Torve som en, der er sret, idet de udnder Sjlen ved
      Moderens Bryst.
 13.  Med hvad skal jeg stille dig lige, Jerusalems Datter, hvormed
      skal jeg ligne og trste dig, Zions Jomfru? Thi dit Sammenbrud
      er stort som Havet, hvo lger dig vel?
 14.  Profeternes Syner om dig var Tomhed og Lgn, de afslred ikke
      din Skyld for at vende din Skbne, Synerne gav dig kun tomme,
      vildende Udsagn.
 15.  Over dig slog de Hnderne sammen, de, hvis Vej faldt forbi, de
      hn fljted, rysted p Hoved ad Jerusalems Datter: "Er det da
      Byen, man kaldte den fuldendt sknne, al Jordens Glde?"
 16.  De opsprred Munden imod dig, alle dine Fjender, hnfljted,
      skar Tnder og sagde: "Vi opslugte hende; ja, det er Dagen, vi
      vented, vi fik den at se."

 17.  HERREN har gjort, som han tnkte, fuldbyrdet det Ord, han sendte
      i fordums Dage, brudt ned uden Sknsel, ladet Fjender glde sig
      over dig, rejst Uvenners Horn.

 18.  Rb hjt til Herren, du Jomfru, Zions Datter, lad Trerne
      strmme som Bkke ved Dag og ved Nat, und dig ej Ro, lad ikke
      dit je f Hvile!
 19.  St op og klag dig om Natten, nr Vagterne skifter, uds dit
      Hjerte som Vand for Herrens syn, lft dine Hnder til ham for
      Brnenes Liv, som forsmgter af Hunger ved alle Gadernes
      Hjrner.
 20.  HERRE se til og agt p, mod hvem du har gjort det. Skal Kvinder
      da de den Livsfrugt, de klede for, myrdes i Herrens Helligdom
      Prst og Profet?
 21.  I Gaderne ligger p Jorden unge og gamle, mine Jomfruer og mine
      Ynglinge faldt for Svrdet; p din Vredesdag slog du ihjel,
      hugged ned uden Sknsel.
 22.  Du bd mine Rdsler til Fest fra alle Sider. P HERRENs Vredes
      Dag undslap og frelstes ingen; min Fjende tilintetgjorde dem,
      jeg plejed og fostred.

Klagesangene 3

  1.  Jeg er den, der s nd ved hans vredes ris,
  2.  mig har han frt og ledt i det tykkeste Mulm,
  3.  ja, Hnden vender han mod mig Dagen lang.
  4.  Mit Bd og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
  5.  han mured mig inde, omgav mig med Galde og Mje,
  6.  lod mig bo i Mrke som de, der for lngst er dde.
  7.  Han har sprret mig inde og lagt mig i tunge Lnker.
  8.  Om jeg end rber og skriger, min Bn er stngt ude.
  9.  Han sprred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne kroge.
 10.  Han blev mig en lurende Bjrn, en Lve i Baghold;
 11.  han ledte mig vild, rev mig snder og lagde mig de;
 12.  han spndte sin Bue; lod mig vre Skive for Pilen.
 13.  Han sendte sit Koggers Snner i Nyrerne p mig;
 14.  hvert Folk lo mig ud og smded mig Dagen lang,
 15.  med bittert mtted han mig, gav mig Malurt at drikke.
 16.  Mine Tnder lod han bide i Flint, han trdte mig i Stvet;
 17.  han skilte min Sjl fra Freden, jeg glemte Lykken
 18.  og sagde: "Min Livskraft, mit Hb til HERREN er ude."
 19.  At mindes min Vnde og Flakken er Malurt og Galde;
 20.  min Sjl, den mindes det grant den grubler betynget.
 21.  Det lgger jeg mig p Sinde, derfor vil jeg hbe:
 22.  HERRENs Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
 23.  hans Nde er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
 24.  Min Del er HERREN, (siger min Sjl,) derfor hber jeg p ham.
 25.  Dem, der bier p HERREN, er han god, den Sjl, der ham sger;
 26.  det er godt at hbe i Stilhed p HERRENs Frelse,
 27.  godt for en Mand, at han brer g i sin Ungdom.
 28.  Han sidde ensom og tavs, nr han lgger det p ham;
 29.  han trykke sin Mund mod Stvet, mske er der Hb.
 30.  Rkke Kind til den, der slr ham, mttes med Hn.
 31.  Thi Herren bortstder ikke for evigt,
 32.  har han voldt Kvide, s ynkes han, stor er hans Nde;
 33.  ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Brn.
 34.  Nr Landets Fanger til Hobe trdes under Fod,
 35.  nr Mandens Ret for den Hjestes syn bjes,
 36.  nr en Mand lider Uret i sin Sag mon Herren ej ser det?
 37.  Hvo taler vel, s det sker, om ej Herren byder?
 38.  Kommer ikke bde ondt og godt fra den Hjestes Mund?
 39.  Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!

 40.  Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
 41.  lfte Hnder og Hjerte til Gud i Himlen;
 42.  vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
 43.  men hylled dig i Vrede, forfulgte os, drbte uden Sknsel,
 44.  hylled dig i Skyer, s Bnnen ej ned frem;
 45.  til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
 46.  De opsprred Munden imod os, alle vore Fjender.
 47.  Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds de;
 48.  Vandstrmme grder mit je, mit Folk brd sammen.
 49.  Hvilelst strmmer mit je, det kender ej Ro,
 50.  fr HERREN skuer ned fra Himlen, fr han ser til.
 51.  Synet af Byens Dtre piner min Sjl.

 52.  Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundlst,
 53.  de sprred mig inde i en Grube, de stenede mig;
 54.  Vand strmmed over mit Hoved, jeg tnkte: "Fortabt!"
 55.  Dit Navn pkaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
 56.  du hrte min Rst: "O, gr dig ej dv for mit Skrig!"
 57.  Nr var du den Dag jeg kaldte, du sagde: "Frygt ikke!"
 58.  Du frte min Sag, o Herre, genlste mit Liv;
 59.  HERRE, du ser, jeg lider Uret. skaf mig min Ret!
 60.  Al deres Hvnlyst ser du, alle deres Rnker,
 61.  du hrer deres Smdeord HERRE, deres Rnker imod mig,
 62.  mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
 63.  Se dem, nr de sidder eller str, deres Nidvise er jeg.
 64.  Dem vil du genglde, HERRE, deres Hnders Gerning,
 65.  gr deres Hjerte forhrdet din Forbandelse over dem!
 66.  forflg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.

Klagesangene 4

  1.  Hvor Guldet blev sort, og skmmet det dle metal, de hellige
      Stene slngt hen p Gadernes Hjrner!
  2.  Zions de dyre Snner, der opvejed Guld, kun regnet for Lerkar,
      Pottemagerhnders Vrk
  3.  Selv Sjakaler byder Brystet til, giver Ungerne Die, men mit
      Folks Datter blev grum som rkenens Strudse.
  4.  Den spdes Tunge hang fast ved Ganen af Trst, Brnene tigged om
      Brd, og ingen gav dem.
  5.  Folk, som levede lkkert, omkom p Gaden; Folk, som var bret p
      Purpur, favnede Skarnet.
  6.  Mit Folks Datters Brde var strre end Synden i Sodom, som brat
      blev styrted, s Hnder ej rrtes derinde.

  7.  Hendes Fyrster var renere end Sne, mer hvide end Mlk, deres
      Legeme rdere end Koral, som Safir deres rer;
  8.  mer sorte end Sod ser de ud, kan ej kendes p Gaden, Huden
      hnger ved Knoglerne, tr som Tr.
  9.  Svrdets Ofre var bedre farne end Sultens, som svandt hen,
      ddsramte, af Mangel p Markens Grde.
 10.  Blide kvinders Hnder kogte deres Brn; da mit Folks Datter brd
      sammen, blev de dem til Fde.

 11.  HERREN kled sin Vrede, udste sin Harmgld,. han tndte i Zion
      en Ild, dets Grundvolde d den.
 12.  Ej troede Jordens Konger, ja ingen i Verden, at Uven og Fjende
      skulde st i Jerusalems Porte.
 13.  Det var for Profeternes Synd, for Prsternes Brde, som i dets
      Midte udgd retfrdiges Blod.
 14.  De vanked som blinde p Gaderne, tilslet af Blod, rrte med
      Klderne Ting, som ikke m rres.
 15.  "Var jer! En uren!" rbte man; "Var jer dog for dem!" Nr de
      flyr og vanker, rber man: "Bliv ikke her!"
 16.  HERREN spredte dem selv, han s dem ej mer, Prster regned man
      ej eller ynked Profeter.
 17.  End smgted vort Blik efter Hjlp, men kun for at skuffes, p
      Varden spejded vi efter det Folk, der ej hjlper.
 18.  De lured p vort Fjed, fra Torvene holdt vi os borte; Enden var
      nr, vore Dage var omme, ja, Enden var kommet.
 19.  Mer snare end Himlens rne var de, som jog os, p Bjergene satte
      de efter os, lured i rkenen,
 20.  vor Livsnde, HERRENs Salvede, blev fanget i deres Grave, han, i
      hvis Skygge vi tnkte at leve blandt Folkene.

 21.  Gld dig og fryd dig, Edom, som bor i Uz! Ogs dig skal Bgeret
      n, du skal blotte dig drukken.
 22.  Din Skyld er til Ende, Zion, du forvises ej mer; han hjemsger,
      Edom, din Skyld, afslrer dine Synder.

Klagesangene 5

  1.  HERRE, kom vor skbne i Hu, sku ned og se vor skndsel!
  2.  Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlndinge fik vore Huse.
  3.  Forldrelse, faderlse er vi, som Enker er vore Mdre.
  4.  Vort Drikkevand m vi kbe, betale m vi vort Brnde.
  5.  get trykker vor Nakke, vi trttes og finder ej Hvile.
  6.  gypten rakte vi Hnd, Assur, for at mttes med Brd.
  7.  Vore Fdre, som synded, er borte, og vi m bre deres Skyld.
  8.  Over os rder Trlle, ingen frier os fra dem.
  9.  Med Livsfare henter vi vort Brd, udsatte for rkenens Svrd.
 10.  Vor Hud er svrtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
 11.  De skndede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
 12.  Fyrster greb de og hngte, tog intet Hensyn til gamle.
 13.  Ynglinge sattes til Kvrnen, under Brndeknippet segnede Drenge.
 14.  De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
 15.  Vort Hjertes Glde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
 16.  Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!

 17.  Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort je mrkt:
 18.  For Zions Bjerg, som er de, Rve tumler sig der.
 19.  Du, HERRE, troner for evigt, fra Slgt til Slgt str din trone.
 20.  Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?
 21.  Omvend os, HERRE, til dig, s vender vi om, giv os nye Dage, som
      fordum!
 22.  Eller har du helt stdt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?


Ezekiel

Ezekiel 1

  1.  I det tredivte r p den femte dag i den fjerde Mned da jeg var
      bandt de landflygtige ved Floden Kebar, skete det, at Himmelen
      bnede sig, og jeg skuede Syner fra Gud.
  2.  Den femte Dag i Mneden - det var det femte r efter at Kong
      Jojakin var bortfrt -
  3.  kom HERRENs Ord til Prsten Ezekiel, Buzis Sn, i Kaldernes
      Land ved Floden Kebar, og HERRENs Hnd kom over ham der.

  4.  Jeg skuede og se, et Stormvejr kom fra Nord, og en vldig Sky
      fulgte med, omgivet af Strleglans og hvirvlende Ild, i hvis
      Midte det glimtede som funklende Malm.
  5.  Midt i Ilden var der noget ligesom fire levende Vsener, og de
      s sledes ud: De havde et Menneskes Skikkelse;
  6.  men de havde hver fire Ansigter og fire Vinger;
  7.  deres Ben var lige og deres Fodsler som en Kalvs; de skinnede
      som funklende Kobber, og deres Vingeslag var hurtigt;
  8.  der var Menneskehnder under Vingerne p alle fire Sider.
  9.  De fire levende Vseners Ansigter vendte sig ikke, nr de gik,
      men de gik alle lige ud".
 10.  Ansigterne s sledes ud: De havde alle fire et Menneskeansigt
      fortil, et Lveansigt til hjre, et Okseansigt til venstre og et
      rneansigt bagtil;
 11.  Vingerne var p dem alle fire udbredt opad, sledes at to og to
      rrte hinanden, og to skjulte deres Legemer.
 12.  De gik alle lige ud; hvor nden vilde have dem hen gik de; de
      vendte sig ikke, nr de gik.
 13.  Midt imellem de levende Vsener var der noget som gldende Kul
      at se til, som Blus, der for hid og did imellem dem, og Ilden
      udsendte Strleglans, og Lyn for ud derfra.
 14.  Og Vsenerne lb frem og tilbage, som Lynglimt at se til

 15.  Videre skuede jeg, og se, der var et Hjul p Jorden ved Siden af
      hvert af de fire levende Vsener;
 16.  og Hjulene var at se til som funklende Krysolit; de s alle fire
      ens ud, og de var lavet sledes, at der i hvert Hjul var et
      andet Hjul;
 17.  de kunde derfor g til alle fire Sider; de vendte sig ikke, nr
      de gik.
 18.  Videre skuede jeg, og se, der var Flge p dem, og Flgene var
      p dem alle fire rundt om fulde af jne.
 19.  Og nr de levende Vsener gik, gik ogs Hjulene ved Siden af, og
      nr Vsenerne lftede sig fra Jorden, lftede ogs Hjulene sig;
 20.  hvor nden vilde have dem hen, gik Hjulene, og de lftede sig
      samtidig, thi det levende Vsens nd var i Hjulene;
 21.  nr Vsenerne gik, gik ogs de; nr de standsede, standsede ogs
      de, og nr de lftede sig fra Jorden, lftede ogs Hjulene sig
      samtidig, thi det levende Vsens nd var i Hjulene.

 22.  Oven over Vsenernes Hoveder var der noget ligesom en
      Himmelhvlving, funklende som Krystal, udspndt oven over deres
      Hoveder;
 23.  og under Hvlvingen var deres Vinger udspndt, den ene mod den
      anden; hvert af dem havde desuden to, som skjulte deres Legemer.
 24.  Og nr de gik, ld Vingesuset for mig som mange Vandes Brus, som
      den Almgtiges Rst; det buldrede som en Hr.
 25.  Det drnede oven over Hvlvingen over deres Hoveder; men nr de
      stod, snkede de Vingerne.
 26.  Men oven over Hvlvingen over deres Hoveder var der noget som
      Safir at se til, noget ligesom en Trone, og p den, ovenover,
      var der noget ligesom et Menneske at se til.
 27.  Og jeg skuede noget som funklende Malm fra det, der s ud som
      hans Hofter, og opefter; og fra det, der s ud som hans Hofter,
      og nedefter skuede jeg noget som Ild at se til; og Strleglans
      omgav ham.
 28.  Som Regnbuen, der viser sig i Skyen p en Regnvejrsdag, var
      Strleglansen om ham at se til. Sledes s HERRENs
      Herlighedsbenbarelse ud. Da jeg skuede det, faldt jeg p mit
      Ansigt. Og jeg hrte en Rst, som talede.

Ezekiel 2

  1.  Han sagde til mig: "Menneskesn st op p dine fdder s jeg kan
      tale med dig!"
  2.  Og som han talede til mig, kom nden i mig og rejste mig p mine
      Fdder, og jeg hrte ham tale til mig.
  3.  Han sagde: "Menneskesn! Jeg sender dig til Israeliterne, de
      genstridige, der har sat sig op imod mig; de og deres Fdre har
      forbrudt sig imod mig til den Dag i Dag.
  4.  Og Snnerne har stive Ansigter og hrde Hjerter; jeg sender dig
      til dem, og du skal sige: S siger den Herre HERREN!
  5.  Hvad enten de hrer eller ej - thi de er en genstridig Slgt -
      skal de kende, at en Profet er kommet iblandt dem.
  6.  Men du, Menneskesn frygt ikke for dem og vr ikke rd for deres
      Ord, nr du frdes mellem Nlder og Tidsler og bor blandt
      Skorpioner; frygt ikke for deres Ord og vr ikke rd for deres
      Ansigter, thi de er en genstridig Slgt.
  7.  Du skal tale mine Ord til dem, hvad enten de hrer eller ej, thi
      de er en genstridig Slgt..
  8.  Og du, Menneskesn, hr, hvad jeg taler til dig! Vr ikke
      genstridig som den genstridige Slgt, men luk din Mund op og
      slug, hvad jeg her giver dig!  "

  9.  Og jeg skuede, og se, en Hnd var udrakt imod mig, og i den l
      en Bogrulle;
 10.  og han rullede den op for mig, - og der var skrevet p den bde
      for og bag; og hvad der stod skrevet, var Klage, Suk og Ve.

Ezekiel 3

  1.  S sagde han til mig: "Menneskesn, slug hvad du her har for
      dig, slug denne Bogrulle og g s hen og tal til Israels Hus!"
  2.  S bnede jeg Munden, og han lod mig sluge Bogrullen
  3.  og sagde til mig: "Menneskesn! Lad din Bug fortre den
      Bogrulle, jeg her giver dig, og fyld dine Indvolde dermed!" Og
      jeg slugte den, og den var sd som Honning i min Mund.

  4.  S sagde han til mig: "Menneskesn, g til Israels Hus og tal
      mine Ord til dem!
  5.  Thi du sendes til Israels Folk, ikke til et Folk med dybt Ml og
      tungt Mle,
  6.  ikke til mange Hnde Folkeslag med dybt Ml og tungt Mle, hvis
      Tale du ikke fatter, hvis jeg sendte dig til dem, vilde de hre
      dig.
  7.  Men Israels Hus vil ikke hre dig, thi de vil ikke hre mig; thi
      hele Israels Hus har hrde Pander og stive Hjerter.
  8.  Se, jeg gr dit Ansigt hrdt som deres Ansigter og din Pande
      hrd som deres Pander;
  9.  som Diamant, hrdere end Flint gr jeg din Pande. Frygt ikke for
      dem og vr ikke rd for deres Ansigter, thi de er en genstridig
      Slgt!"
 10.  Videre sagde han til mig: "Menneskesn, alle mine Ord, som jeg
      taler til dig, skal du optage i dit Hjerte og hre med dine
      rer;
 11.  og g s hen til dine landflygtige Landsmnd og tal til dem og
      sig: S siger den Herre HERREN! - hvad enten de s hrer eller
      ej!"

 12.  S lftede nden mig, og jeg hrte bag mig Larmen af et vldigt
      Jordsklv, da HERRENs Herlighed hvede sig fra sit Sted,
 13.  og Suset af de levende Vseners Vinger, der rrte hverandre, og
      samtidig Lyden af Hjulene og Larmen af Jordsklvet.
 14.  Og nden lftede mig og frte mig bort, og jeg vandrede bitter
      og gram i Hu, idet HERRENs Hnd var over mig med Vlde.
 15.  S kom jeg til de landflygtige i Tel-Abib, de, som boede ved
      Floden Kebar, og der sad jeg syv Dage iblandt dem og stirrede
      hen for mig.

 16.  Syv Dage senere kom HERRENs Ord til mig sledes:
 17.  Menneskesn! Jeg stter dig til Vgter for Israels Hus; hrer du
      et Ord af min Mund, skal du advare dem fra mig.
 18.  Nr jeg siger til den gudlse: "Du skal visselig d!" og du ikke
      advarer ham eller for at bevare hans Liv taler til ham om at
      omvende sig fra sin gudlse Vej, s skal samme gudlse d for
      sin Misgerning, men hans Blod vil jeg krve af din Hnd.
 19.  Advarer du derimod den gudlse, og han ikke omvender sig fra sin
      Gudlshed og sin Vej, s skal samme gudlse d for sin
      Misgerning, men du har reddet din Sjl.
 20.  Og nr en retfrdig vender sig fra sin Retfrdighed og gr Uret,
      og jeg lgger Anstd for ham, s han dr, og du ikke har advaret
      ham, s dr han for sin Synd, og den Retfrdighed, han har vet,
      skal ikke tilregnes ham, men hans Blod vil jeg krve af din
      Hnd.
 21.  Har du derimod advaret den retfrdige mod at synde, og han ikke
      synder, s skal samme retfrdige leve, fordi han lod sig advare,
      og du har reddet din Sjl.

 22.  Siden kom HERRENs Hnd over mig der, og han sagde til mig: "St
      op og g ud i dalen, der vil jeg tale med dig!"
 23.  S stod jeg op og gik ud i Dalen, og se, der stod HERRENs
      Herlighed, som jeg havde set denved Floden Kebar. Da faldt jeg
      p mit Ansigt.
 24.  Men nden kom i mig og rejste mig p mine Fdder. S taIede han
      til mig og sagde: G hjem og luk dig inde i dit Hus!
 25.  Og du, Menneskesn, se, man skal lgge Bnd p dig og binde dig,
      s du ikke kan g ud iblandt dem;
 26.  og din Tunge lader jeg hnge ved Ganen, s du bliver stum og
      ikke kan vre dem en Revser; thi de er en genstridig Slgt.
 27.  Men nr jeg taler til dig, vil jeg bne din Mund, og du skal
      sige til dem: S siger den Herre HERREN! S fr den, der vil
      hre, hre, og den, der ikke vil, fr lade vre; thi de er en
      genstridig Slgt.

Ezekiel 4

  1.  Du Mennneskesn tag dig en teglsten, lg den for dig og indrids
      i den et Billede af en By, Jerusalem;
  2.  og kast en Vold op omkring den, byg Belejringstrne, opkast
      Stormvold, lad Hre lejre sig imod den og rejs Stormbukke mod
      den fra alle Sider;
  3.  tag dig s en Jernpande og st den som en Jernvg op mellem dig
      og Byen og ret dit Ansigt imod den. Sledes skal den vre
      omringet, og du skal trnge den. Det skal vre Israels Hus et
      Tegn.

  4.  Og lg du dig p din venstre Side og tag, Israels Huss
      Misgerning p dig; alle de Dage du ligger sledes, skal du bre
      deres Misgerning.
  5.  Deres Misgernings r gr jeg til lige s mange Dage for dig, 190
      Dage; s lnge skal du bre Israels Huss Misgerning.
  6.  Og nr de er til Ende, lg dig s p din hjre Side og br Judas
      Huss Misgerning 40 Dage; for hvert r giver jeg dig en Dag.
  7.  Og du skal rette dit Ansigt og din blottede Arm mod det
      omringede Jerusalem og profetere imod det.
  8.  Og se, jeg lgger Bnd p dig, s du ikke kan vende dig fra den
      ene Side til den anden, fr din Belejrings Dage er til Ende.

  9.  Og tag du dig Hvede, Byg, Bnner, Linser, Hirse og Spelt, kom
      det i et og samme Kar og lav dig Brd deraf; alle de Dage du
      ligger p Siden, 190 Dage, skal det vre din Mad;
 10.  og Maden, du fr, skal vre efter Vgt, tyve Sekel daglig; du
      skal spise den een Gang daglig.
 11.  Og Vand skal du drikke efter Ml, en Sjettedel Hin; du skal
      drikke een Gang daglig.
 12.  Og som Bygkager skal du spise det og bage det ved Menneskeskarn
      i deres Psyn.
 13.  Og du skal sige: "S sige HERREN: Sledes skal Israeliterne have
      urent Brd til Fde blandt de Folk, jeg bortstder dem til!"
 14.  Men jeg sagde: "Ak, Herre, HERRE, jeg har endnu aldrig vret
      uren; noget selvddt eller snderrevet har jeg fra Barnsben
      aldrig spist, og urent Kd kom aldrig i min Mund!"
 15.  Da svarede han: "Vel, jeg tillader dig at tage Oksegdning i
      Stedet for Menneskeskarn og bage dit Brd derved."
 16.  Videre sagde han til mig: Menneskesn! Se, jeg bryder Brdets
      Stttestav i Jerusalem; Brd skal de spise efter Vgt og i
      Angst, og Vand skal de drikke efter Ml og i Rdsel,
 17.  for at de m mangle Brd og Vand og alle som een vre slagne af
      Rdsel og hensmgte i deres Misgerning.

Ezekiel 5

  1.  Og du Menneskesn tag dig et skarbt svrd, brug det som Ragekniv
      og lad det g over dit Hoved og dit Skg; tag dig s en Vgtskl
      og del Hret.
  2.  En Tredjedel skal du brnde i et Bl midt i Byen, nr
      Belejringens Dage er omme; en Tredjedel skal du tage og sl den
      med Svrdet rundt om Byen; og en Tredjedel skal du sprede for
      Vinden; s drager jeg Svrdet bag dem.
  3.  Derefter skal du tage lidt deraf og svbe det ind i din
      kappeflig;
  4.  og deraf skal du atter tage noget og kaste det midt ind i Ilden
      og brnde det. Og du skal sige til hele Israels Hus:

  5.  S siger den Herre HERREN: Dette er Jerusalem; jeg satte det
      midt iblandt Folkene, omgivet af lande.
  6.  Men det var gudlst og genstridigt mod mine Lovbud mere end
      Folkene og mod mine Vedtgter mere end Landene rundt om; thi de
      lod hnt om mine Lovbud og vandrede ikke efter mine Vedtgter.
  7.  Derfor, s siger den Herre HERREN: Fordi I var mere genstridige
      end Folkene rundt om og ikke vandrede efter mine Vedtgter eller
      holdt mine Lovbud, men gjorde efter de omboende Folks Lovbud,
  8.  derfor, s siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig og
      holder Dom i din Midte for Folkenes jne.
  9.  For alle dine Vederstyggeligheders Skyld vil jeg gre med dig,
      hvad jeg aldrig har gjort og aldrig vil gre Mage til.
 10.  Derfor skal Fdre de deres Brn i din Midte og Brn deres
      Fdre; jeg holder Dom over dig, og alle, som er til Rest i dig,
      spreder jeg for alle Vinde.
 11.  Derfor, s sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN:
      Sandelig, fordi du gjorde min Helligdom uren med alle dine
      vmmelige Guder og Vederstyggeligheder, vil jeg ogs stde dig
      fra mig uden Medynk eller Sknsel.
 12.  En Tredjedel af dig skal d af Pest og omkomme af Hunger i din
      Midte, en Tredjedel skal falde for Svrdet rundt om dig, og en
      Tredjedel spreder jeg for alle Vinde og drager Svrdet bag dem.
 13.  Min Vrede skal udtmme sig, og jeg vil kle min Harme p dem og
      tage Hvn, s de skal kende at jeg, HERREN, har talet i min
      Nidkrhed, nr jeg udtmmer min Vrede over dem.
 14.  Jeg gr dig til en Grushob og til Spot blandt Folkene rundt om,
      for jnene af enhver, som drager forbi.
 15.  Du skal blive til Spot og Hn, til Advarsel og Rdsel for
      Folkene rundt om, nr jeg holder Dom over dig i Vrede og Harme
      og harm fuld Revselse. Jeg, HERREN, har talet!
 16.  Nr jeg sender Hungerens onde Pile mod eder, og de, som jeg
      sender for af delgge eder, volder delggelse, og jeg lader
      Hungeren tage til, da snderbryder jeg Brdets Stttestav for
      eder
 17.  og sender Hunger over eder og Rovdyr, som skal affolke dig; Pest
      og Blodsudgydelse skal hjemsge dig, og jeg bringer Svrd over
      dig. Jeg, HERREN, har talet.


Ezekiel 6

  1.  Og Herrens ord kom til mig sledes:
  2.  Menneskesn, vend dit Ansigt mod Israels Bjerge, profeter imod
      dem
  3.  og sig: Israels Bjerge, hr den Herre HERRENs Ord! S siger den
      Herre HERREN til Bjergene og Hjene, til Klfterne og Dalene:
      Se, jeg sender Svrd over eder og tilintetgr eders Offerhje.
  4.  Eders Altre skal delgges, eders Solsttter snderbrydes, og
      eders drbte lader jeg segne foran eders Afgudsbilleder;
  5.  jeg kaster Israeliternes Lig hen for deres Afgudsbilleder og
      strr eders Ben rundt om eders Altre.
  6.  Overalt hvor I bor, skal Byerne lgges de og Offerhjene g til
      Grunde, for at eders Altre kan lgges de og g til Grunde,
      eders Afudsbilleder snderbrydes og udryddes, eders Solsttter
      hugges om og eders Vrker tilintetgres.
  7.  Mandefald skal ske iblandt eder, og I skal kende, at jeg er
      HERREN.

  8.  Men en Rest lader jeg blive tilbage, idet nogle af eder
      undslipper fra Svrdet blandt Folkene, nr I spredes i Landene,
  9.  og de undslupne skal komme mig i Hu blandt Folkene, hvor de er
      Fanger; jeg snderbryder deres bolerske Hjerter, som faldt fra
      mig, og deres bolerske jne, som hang ved deres Afgudsbilleder;
      og de skal vmmes ved sig selv over alt det onde, de har gjort,
      over alle deres Vederstyggeligheder.
 10.  Og de skal kende, at jeg er HERREN; det var ikke tomme Ord, nr
      jeg talede om at gre den Ulykke p dem.

 11.  S siger den Herre HERREN: Sl Hnderne sammen, stamp med Foden
      og rb Ve over alle Israels Huses grimme Vederstyggeligheder! De
      skal falde for Svrd, Hunger og Pest.
 12.  Den, som er langt borte, skal d af Pest; den, som er nr, skal
      falde for Svrd; og den, som levnes og reddes, skal d af
      Hunger; sledes udtmmer jeg min Vrede over dem.
 13.  De skal kende, at jeg er HERREN, nr deres drbte ligger midt
      iblandt deres Afgudsbilleder rundt om deres Altre p hver hj
      Bakke, p alle Bjergenes Tinder, under hvert grnt Tr og hver
      lvrig Eg, der, hvor de opsendte liflig Duft til deres
      Afgudsbilleder.
 14.  Jeg udrkker Hnden imod dem og gr Landet de og tomt lige fra
      rkenen til Ribla, overalt hvor de bor; og de skal kende, at jeg
      er HERREN.

Ezekiel 7

  1.  Og HERRENs Ord kom til mig sledes
  2.  Du, Menneskesn, sig: S siger den Herre HERREN til Israels
      Land: Enden kommer, Enden kommer over Landet vidt og bredt!
  3.  Nu kommer Enden over dig, og jeg sender min Vrede imod dig og
      dmmer dig efter dine Veje og genglder dig alle dine
      Vederstyggeigheder.
  4.  Jeg viser dig ingen Medynk eller Sknsel, men genglder dig dine
      Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og du
      skal kende, at jeg er HERREN.

  5.  S siger den Herre HERREN: Ulykke flger p Ulykke; se, det
      kommer!
  6.  Enden kommer, Enden kommer; den er vgnet og tager Sigte p dig;
      se, det kommer!
  7.  Turen kommer til dig, som bor i Landet; Tiden er inde, Dagen er
      nr, en Dag med Rdsel og ikke med Frydeskrig p Bjergene.
  8.  Nu udser jeg snart min Harme over dig og udtmmer min Vrede p
      dig, dmmer dig efter dine Veje og genglder dig alle dine
      Vederstyggeligheder.
  9.  Jeg viser dig ingen Medynk eller Sknsel, men genglder dig dine
      Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og I
      skal kende, at jeg, HERREN, er den, som slr.
 10.  Se, Dagen! Se, det kommer; Turen kommer til dig"! Riset
      blomstrer, Overmodet grnnes.
 11.  Vold rejser sig til et Ris over Gudlshed; der bliver intet
      tilbage af dem, intet af deres larmende Hob, intet af deres
      Gods, og der er ingen Herlighed iblandt dem.
 12.  Tiden er inde, Dagen er nr; Kberen skal ikke glde sig og
      Slgeren ikke srge, thi Vrede kommer over al den larmende Hob
      derinde.
 13.  Thi Slgeren skal ikke vende tilbage til det solgte, om han end
      bliver i Live; thi Synet om al den larmende Hob derinde tages
      ikke tilbage, og ingen skal styrke sit Liv ved sin Misgerning.
 14.  Man stder i Hornet og gr alt rede, men ingen drager i krig;
      thi min Vrede kommer over al den larmende Hob derinde.
 15.  Svrd ude og Pest og Hunger inde! De, der er i Marken, omkommer
      for Svrd, og dem, der er i Byen, fortrer Hunger og Pest.
 16.  Og selv om nogle af dem undslipper og nr op i Bjergene som
      Klfternes Duer, skal de alle d, hver for sin Misgerning.
 17.  Alle Hnder er slappe, alle Kn flyder som Vand.
 18.  De klder sig i Sk, og Rdsel omhyller dem; alle Ansigter er
      skamfulde, alle Hoveder skaldede.
 19.  Deres Slv kaster de ud p Gaden, deres Guld regnes for Snavs;
      deres Slv og Guld kan ikke redde dem p HERRENs Vredes Dag; de
      kan ikke stille deres Hunger eller fylde deres Bug dermed, thi
      det var dem rsag til Skyld.
 20.  I dets strlende Pragt satte de deres Stolthed, og deres
      vederstyggelige Billeder, deres vmmelige Guder, lavede de
      deraf: derfor gr jeg det til Snavs for dem.
 21.  Jeg giver det som Bytte i de fremmedes Hnd og som Rov til de
      mest gudlse p Jorden, og de skal vanhellige det.
 22.  Jeg vender mit syn fra dem og man skal vanhellige mit Kleodie,
      Ransmnd skal trnge ind og vanhellige det.

 23.  Gr Lnkerne rede! Thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af
      Vold.
 24.  Jeg henter de vrste af Folkene, og de skal tage Husene i Eje;
      jeg gr Ende p de mgtiges Stolthed, og deres Helligdomme skal
      vanhelliges.
 25.  Der opstr Angst; man sger Redning, men finder den ikke.
 26.  Uheld flger p Uheld, Rygte p Rygte; man skal tigge Profeten
      om et Syn, Prsten kommer til kort med Vejledning og de ldste
      med Rd.
 27.  Kongen srger, Fyrsten hyller sig i Rdsel, og Landboernes
      Hnder lammes af Forfrdelse. Jeg gr med dem efter deres Frd
      og dmmer dem, som de fortjener; og de skal kende, at jeg er
      HERREN.

Ezekiel 8

  1.  I det sjette r p den femte dag i den sjette mned da jeg sad i
      mit Hus og Judas ldste sad hos mig, faldt den Herre HERRENs
      Hnd p mig.
  2.  Og jeg skuede, og se, der var noget ligesom en Mand; fra hans
      Hofter og nedefter var der Ild, og fra Hofterne og opefter s
      det ud som strlende Lys, som funklende Malm.
  3.  Han rakte noget som en Hnd ud og greb mig ved en Lok af mit
      Hovedhr, og nden lftede mig op mellem Himmel og Jord og frte
      mig i Guds Syner til Jerusalem, til Indgangen til den indre
      Forgrds Nordport, hvor Nidkrhedsbilledet, som vakte Nidkrhed,
      stod.
  4.  Og se, der var Israels Guds Herlighed; at se til var den, som
      jeg s den i Dalen.
  5.  Og han sagde til mig: "Menneskesn, lft dit Blik mod Nord!" Jeg
      lftede mit Blik mod Nord, og se, norden for Alterporten stod
      Nidkrhedsbilledet, ved Indgangen.
  6.  Og han sagde til mig: "Menneskesn, ser du, hvad de gr? Store
      er de Vederstyggeligheder, Israels Hus ver her, s jeg m vige
      langt bort fra min Helligdom. Men du skal f endnu strre
      Vederstyggeligheder at se!"

  7.  S frte han mig hen til Indgangen til Forgrden.
  8.  Og han sagde til mig: "Menneskesn, bryd igennem Vggen!" Og da
      jeg brd igennem Vggen, s jeg en Indgang.
  9.  Og han sagde til mig: "G ind og se, hvilke grimme
      Vederstyggeligheder de ver der!"
 10.  Og da jeg kom derind og skuede, se, da var alskens vmmelige
      Billeder af Kryb og kvg og alle Israels Huses Afgudsbilleder
      indridset rundt om p Vggen.
 11.  Og halvfjerdsindstyve af Israels Huses ldste med Jaazanja,
      Sjafans Sn, i deres Midte stod foran dem, hver med sit
      Rgelsekar i Hnden, medens Rgelseskyens Duft steg op.
 12.  Da sagde han til mig: "Ser du, Menneskesn, hvad Israels Huses
      ldste ver i Mrke hver i sine Billedkamre? Thi de siger:
      HERREN ser intet, HERREN har forladt Landet!"
 13.  Og han sagde til mig: "Du skal f endnu strre
      Vederstyggeligheder at se, som de ver!"

 14.  S frte han mig hen til Indgangen til HERRENs Huses Nordport,
      og se, der sad Kvinder og grd over Tammuz.
 15.  Og han sagde til mig: "Ser du det, Menneskesn? Men du skal f
      endnu strre Vederstyggeligheder at se!"

 16.  S frte han mig hen til HERRENs Huss indre Forgrd, og se, ved
      Indgangen til HERRENs Helligdom mellem Forhallen og Alteret var
      der omtrent fem og tyve Mnd; med Ryggen mod HERRENs Helligdom
      og Ansigtet mod st tilbad de Solen.
 17.  Og han sagde til mig: "Ser du det, Menneskesn? Har Judas Hus
      ikke nok i at ve de Vederstyggeligheder her, siden de fylder
      Landet med Vold og krnker mig endnu mere? Se, hvor de sender
      Stank op i Nsen p mig"!
 18.  Men derfor vil ogs jeg handle med dem i Vrede; jeg viser dem
      ingen Medynk eller Sknsel, og selv om de hjlydt rber mig ind
      i ret vil jeg ikke hre dem.

Ezekiel 9

  1.  S hrte jeg ham rbe med vldig rst: "Byens hjemsgelse nrmer
      sig, og hver har sit Mordvben i Hnden!"
  2.  Og se, seks Mnd kom fra den vre nordport, hver med sin
      Stridshammer i Hnden, og een iblandt dem bar linned Kldebon og
      havde et Skrivetj ved sin Lnd; og de kom og stillede sig ved
      Siden af Kobberalteret.
  3.  Men Israels Guds Herlighed havde hvet sig fra Keruberne, som
      den hvilede p, og flyttet sig hen til Templets Trskel; og han
      rbte til Manden i det linnede Kldebon og med Skrivetjet ved
      Lnden,
  4.  og HERREN sagde til ham: "G midt igennem Byen, igennem
      Jerusalem, og st et Mrke p de Mnds Pander, der sukker og
      jamrer over alle de Vederstyggeligbeder, som ves i dets Midte!"
  5.  Og til de andre hrte jeg ham sige: "G efter ham ud gennem Byen
      og hug ned! Vis ingen Medynk eller Sknsel!
  6.  Oldinge og Ynglinge, jomfruer, Brn og Kvinder skal I hugge ned
      og udrydde; men ingen af dem, der brer Mrket, m I rre!
      Begynd ved min Helligdom!" S begyndte de med de ldste, som
      stod foran Templet,
  7.  Og han sagde til dem: "Gr Templet urent, fyld Forgrdene med
      drbte og drag s ud!" Og de drog ud og huggede ned i Byen.

  8.  Men medens de huggede ned og jeg var ene tilbage, faldt jeg p
      mit Ansigt og rbte: "Ak, Herre, HERRE vil du da tilintetgre
      alt, hvad der er levnet af Israel, ved at udse din Vrede over
      Jerusalem?"
  9.  Han svarede: "lsraels og Judas Huses Brde er sre, sre stor,
      thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Retsbrud; thi de
      siger, at HERREN har forladt Byen, og at HERREN intet ser.
 10.  Derfor viser jeg heller ingen Medynk eller Sknsel, men
      genglder dem deres Frd."
 11.  Og se, Manden i det linnede kldebon og med Skrivetjet ved
      Lnden kom tilbage og meldte: "Jeg har gjort, som du bd."

Ezekiel 10

  1.  Og jeg skuede og se, over hvlvingen over kerubernes hoveder var
      der noget som Safir; noget ligesom en Trone viste sig over dem.
  2.  S sagde han til Manden i det linnede Kldebon: "G ind mellem
      Hjulene under keruberne og tag Hnderne fulde af gldende Kul
      fra Rummet mellem Keruberne og str det ud over Byen!" Og jeg s
      ham g derhen.
  3.  Keruberne stod snden for Templet, da Manden gik derhen, og
      Skyen fyldte den indre Forgrd.
  4.  Og HERRENs Herlighed hvede sig fra Keruberne og flyttede sig
      hen til Templets Trskel; da fyldtes Templet af Skyen, og
      Forgrden fyldtes af HERRENs Herligheds Glalans.
  5.  Og Suset af Kerubernes Vinger hrtes helt ud i den ydre Forgrd
      som Gud den Almgtiges Rst, nr han taler.
  6.  S bd han Manden i det linnede Kldebon: "Tag Ild fra Rummet
      mellem Hjulene, inde mellem keruberne!" Og Manden stillede sig
      hen ved Siden af det ene Hjul
  7.  og rakte Hnden ind i Ilden, som brndte mellem Keruberne, og
      kom ud med noget deraf.
  8.  Under Kerubernes Vinger ss noget, der lignede en Menneskehnd;
  9.  og jeg skuede, og se, der var fire Hjul ved Siden af Keruberne,
      eet ved hver Kerub, og Hjulene var som funklende Krysolit at se
      til.
 10.  De s alle fire ens ud, og det var, som om der i hvert Hjul var
      et andet Hjul,
 11.  De kunde g til alle fire Sider de vendte sig ikke, nr de
      gik. Thi de gik i den Retning, den forreste vendte, og de vendte
      sig ikke, nr de gik.
 12.  Hele deres Legeme, Ryg, Hnder og Vinger og ligeledes Hjulene
      var fulde af jne rundt om; sledes var det med alle fire Hjul.
 13.  Og jeg hrte, at Hjulene kaldtes Galgal.
 14.  Hver af dem havde fire Ansigter; det ene var et Kerubansigt, det
      andet et Menneskeansigt, det tredje et Lveansigt og det fjerde
      et rneansigt.
 15.  Og Keruberne hvede sig i Vejret. Det var det samme levende
      Vsen, jeg s ved Floden Kebar.
 16.  Nr Keruberne gik, gik ogs Hjulene ved Siden af, og nr
      Keruberne lftede Vingerne for at hve sig fra Jorden, vendte
      Hjulene sig ikke fra dem;
 17.  nr de standsede, standsede ogs de; og nr de hvede sig,
      hvede de sig med, thi Vsenets nd var i dem.

 18.  S forlod HERRENs Herlighed Templets Trskel og stillede sig
      over Keruberne.
 19.  Og jeg s, hvorledes Keruberne lftede Vingerne og hvede sig
      fra Jorden, da de gik, og Hjulene med dem; og de standsede ved
      Indgangen til HERRENs Huses stport, og Israels Guds Herlighed
      var oven over dem.
 20.  Det var det samme levende Vsen, jeg s under Israels Gud ved
      Floden Kebar; og jeg sknnede, at det var Keruber.
 21.  Hver af dem havde fire Ansigter og fire Vinger og noget ligesom
      Menneskehnder under Vingerne.
 22.  Og deres Ansigter var ligesom de Ansigter, jeg s ved Floden
      Kebar. De gik alle lige ud.

Ezekiel 11

  1.  S lftede nden mig og bragte mig til Herrens huses stport,
      den der vender mod st. Og se, ved Indgangen til Porten var der
      fem og tyve Mnd, og jeg s iblandt dem Jaazanja, Azzurs Sn, og
      Pelatja, Benajas Sn, Folkets Fyrster.
  2.  Og han sagde til mig: "Menneskesn! Det er de Mnd, som pnser
      p Uret og lgger onde Rd op i denne By,
  3.  idet de siger: "Er Husene ikke nys bygget? Byen er Gryden, vi
      Kdet!"
  4.  Profeter derfor imod dem, profeter, Menneskesn!
  5.  S faldt HERRENs nd p mig, og han sagde til mig: Sig: S siger
      HERREN: Sledes taler I, Israels Hus; jeg kender godt, hvad der
      stiger op i eders nd.
  6.  Mange har I drbt i denne By; I har fyldt dens Gader med drbte.
  7.  Derfor, s siger den Herre HERREN: De, som I drbte og
      henslngte i dens Midte, de er Kdet, og Byen er Gryden; men
      eder vil jeg fre ud af den.
  8.  I frygter for Svrd, og Svrd vil jeg bringe over eder, lyder
      det fra den Herre HERREN.
  9.  Jeg vil fre eder ud af den og give eder i fremmedes Hnd, og
      jeg vil holde Dom over eder.
 10.  For Svrd skal I falde; ved Israels Grnse vil jeg dmme
      eder. Og I skal kende, at jeg er HERREN.
 11.  Byen skal ikke vre eder en Gryde, og I skal ikke vre Kdet
      deri; ved Israels Grnse vil jeg dmme eder.
 12.  Og I skal kende, at jeg er HERREN, hvis Vedtgter I ikke fulgte,
      og hvis Lovbud I ikke levede efter, hvorimod I levede efter
      eders Nabofolks Lovbud. -
 13.  Men medens jeg profeterede sledes, dde Pelatja, Benajas
      Sn. Da faldt jeg p mit Ansigt og rbte med hj Rst: "Ak,
      Herre, HERRE, vil du da helt udrydde Israels Rest?"

 14.  S kom HERRENs Ord til mig sledes:
 15.  Menneskesn! Dine Brdre, dine Medfanger og alt Israels Hus,
      alle de, om hvem Jerusalems Indbyggere siger: "De er langt borte
      fra HERREN, os er Landet givet i Eje!" -
 16.  derfor skal du sige: S siger den Herre HERREN: Ja, jeg har frt
      dem langt bort blandt Folkene og spredt dem i Landene, og kun i
      ringe Mde var jeg dem en Helligdom i de Lande, hvor de kom hen.
 17.  Men derfor skal du sige: S siger den Herre HERREN: Jeg vil
      samle eder sammen fra Folkeslagene og sanke eder op i Landene,
      hvor I er spredt, og give eder Israels Jord.
 18.  Derhen skal de komme og fjerne alle dets vmmelige Guder og alle
      dets Vederstyggeligheder;
 19.  jeg giver dem et nyt Hjerte og indgiver dem en ny nd; jeg tager
      Stenhjertet ud af deres Legeme og giver dem et Kdhjerte,
 20.  for at de m flge mine Vedtgter og holde mine Lovbud og gre
      efter dem. S skal de vre mit Folk, og jeg vil vre deres Gud.
 21.  Men hines Hjerter holder sig til deres vmmelige Guder og deres
      Vederstyggeligheder; dem genglder jeg deres Frd, lyder det fra
      den Herre HERREN.

 22.  S lftede keruberne Vingerne og samtidig Hjulene; og Israels
      Guds Herlighed var oven over dem.
 23.  Og HERRENs Herlighed steg op fra Byen og stillede sig p Bjerget
      sten for.
 24.  Derp lftede nden mig og bragte mig ved Guds nd i Synet til
      de landflygtige i Kalda; og Synet, som jeg havde skuet, steg op
      og svandt bort.
 25.  S kundgjorde jeg de landflyggige alle de Ord, HERREN havde
      benbaret mig.

Ezekiel 12

  1.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
  2.  Menneskesn! Du bor midt i den genstridige Slgt, som har jne
      at se med, men ikke ser, og rer at hre med, men ikke hrer,
      thi de er en genstridig Slgt.
  3.  Men du, Menneskesn, udrust dig ved hjlys Dag i deres Psyn som
      en, der drager i Landflygtighed, og drag s i deres Psyn fra
      Stedet, hvor du bor, til et andet Sted! Mske de s fr jnene
      op; thi de er en genstridig Slgt.
  4.  Br ved hjlys dag i deres Psyn dine Sager udenfor, som om du
      skal i Landflygtighed, men selv skal du drage bort om Aftenen i
      deres Psyn som en, der drager i Landflygtighed.
  5.  Sl i deres Psyn Hul i Vggen og drag ud derigennem;
  6.  tag Sagerne p Skulderen og drag ud i Blgmrke med tilhyllet
      Ansigt uden at se Landet; thi jeg gr dig til et Tegn for
      Israels Hus!
  7.  Og jeg gjorde, som der bdes mig: Jeg bar ved hjlys Dag mine
      Sager udenfor, som om jeg skulde i Landflygtighed, og om Aftenen
      slog jeg med Hnden Hul i Vggen, og i Blgmrke drog jeg ud;
      jeg tog det p Skulderen i deres Psyn.
  8.  Nste Morgen kom HERRENs Ord til mig sledes:
  9.  Menneskesn! Har Israels Hus, den genstridige Slgt, ikke spurgt
      dig: "Hvad gr du der?"
 10.  Sig til dem: S siger den Herre HERREN: Sledes skal det vre
      med Fyrsten, denne Byrde i Jerusalem, og hele Israels Hus
      derinde.
 11.  Sig: Jeg er eder et Tegn; som jeg har gjort, skal der gres med
      dem: I Landflygtighed og Fangenskab skal de drage.
 12.  Og Fyrsten i deres Midte skal tage sine Sager p Skulderen, og i
      Blgmrke skal han drage ud, han skal sl Hul i Vggen for at
      drage ud derigennem, og han skal tilhylle sit Ansigt for ikke at
      se Landet.
 13.  Men jeg breder mit Net over ham, og han skal fanges i mit Garn;
      og jeg bringer ham til Bael i kaldernes Land, som han dog ikke
      skal se; og der skal han d.
 14.  Og alle hans Omgivelser, hans Hjlpere og alle hans Hrskarer
      vil jeg udstr for alle Vinde og drage Svrdet bag dem.
 15.  Da skal de kende, at jeg er HERREN, nr jeg spreder dem: blandt
      Folkene og udstrr dem i Landene.
 16.  Kun nogle f af dem levner jeg fra Svrd, Hunger og Pest, for at
      de kan fortlle om alle deres Vederstyggeligheder blandt de
      Folk, de kommer til; og de skal kende, at jeg er HERREN.

 17.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
 18.  Menneskesn, spis Brd i Angst og drik Vand i Frygt og Bven;
 19.  og sig til Landets Folk: S siger den Herre HERREN om Jerusalems
      Indbyggere i Israels Land: Brd skal de spise med Bven, og Vand
      skal de drikke med Rdsel, for at deres Land og alt deri m
      ligge de til Straf for alle dets Indbyggeres Voldsfrd;,
 20.  og Byerne, der nu er beboet, skal ligge de, og Landet skal
      blive til rk; og I skal kende, at jeg er HERREN.

 21.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
 22.  Menneskesn! Hvad er det for et Mundheld, I har om Israels Land:
      "Det trkker i Langdrag, og alle Syner slr fejl!"
 23.  Sig derfor til dem: S siger den Herre HERREN: Jeg vil bringe
      dette Mundheld til at forstumme, s de ikke mere bruger det i
      Israel. Sig tvrtimod til dem: "Tiden er nr, og alle Syner
      trffer ind!"
 24.  Thi der skal ikke mere vre noget Lgnesyn eller nogen falsk
      Spdom i Israels Hus,
 25.  men jeg, HERREN taler, hvad jeg vil, og det skal ske. Det skal
      ikke lnger trkke i Langdrag; men i eders Dage, du genstridige
      Slgt, vil jeg tale et Ord og fuldbyrde det, lyder det fra den
      Herre HERREN.
 26.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
 27.  Menneskesn! Se, Israels Hus siger: "Synet, han skuer, glder
      sene Dage, og han profeterer om fjerne Tider!"
 28.  Sig derfor til dem: S siger den Herre HERREN: Intet af mine Ord
      skal lade vente p sig mere; hvad jeg taler, skal ske, lyder det
      fra den Herre HERREN.

Ezekiel 13

  1.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
  2.  Menneskesn, profeter mod Israels Profeter, profeter og sig til
      dem, som profeterer efter deres eget Hjertes Tilskyndelse: Hr
      HERRENs Ord!
  3.  S siger den Herre HERREN: Ve Profeterne, de Drer, som flger
      deres egen nd uden at have skuet noget!
  4.  Dine Profeter, Israel, er som Sjakaler i Ruiner.
  5.  De stillede sig ikke i Murbruddet og byggede ikke en Mur om
      Israels Hus, s det kunde st sig i Striden p HERRENs Dag.
  6.  De skuede Tomhed og spede Lgn, idet de sagde: "S lyder det
      fra HERREN!  " uden at HERREN havde sendt dem, og dog ventede de
      Ordet stadfstet,
  7.  Var det ikke tomme Syner, I skuede, og Lgnespdomme, I
      fremsatte? Og I siger: "S lyder det fra HERREN!" uden at jeg
      har talet.
  8.  Derfor, s siger den Herre HERREN: Fordi I forkynder Tomhed og
      skuer Lgn, se, derfor kommer jeg over eder, lyder det fra den
      Herre HERREN.
  9.  Jeg udrkker min Hnd mod Profeterne, der skuer Tomhed og spr
      Lgn; i mit Folks Samfund skal de ikke vre, de skal ikke
      optages i Israels Huses Mandtalsbog og ikke komme til Israels
      Land; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN.
 10.  Fordi, ja fordi de vildleder mit Folk ved af forkynde Fred, hvor
      ingen Fred er, og nr det bygger en Vg, stryger den over med
      Kalk,
 11.  s sig til dem, der stryger over med kalk: Skylregn skal komme,
      Isstykker skal falde og Stormvejr bryde ls,
 12.  og nr s Vggen styrter sammen, vil man da ikke sprge eder:
      "Hvor er Kalken, I strg p?"
 13.  Derfor, s siger den Herre HERREN: Og jeg lader et Stormvejr
      bryde ls i min Harme, og Skylregn skal komme i min Vrede og
      Isstykker i min Harme til Undergang;
 14.  og Vggen, som I strg over med Kalk, river jeg ned og lader den
      styrte til Jorden, s dens Grundvold blottes, og ved dens Fald
      skal I g til Grunde derinde; og I skal kende, at jeg er HERREN.
 15.  Jeg vil udtmme min Vrede over Vggen og dem, der strg den over
      med Kalk, s man skal sige til eder: "Hvor er Vggen, og hvor er
      de, som strg den over,
 16.  Israels Profeter, som profeterede om Jerusalem og skuede
      Fredssyner for det, hvor ingen Fred var - lyder det fra den
      Herre HERREN.

 17.  Og du, Menneskesn, vend dit Ansigt mod dit Folks Dtre, som
      profeterer efter deres eget Hjertes Tilskyndelse; profeter imod
      dem
 18.  og sig: S siger den Herre HERREN: Ve dem, der syr Bind til alle
      Hndled og laver Slr til alle Hoveder efter hver Legemshjde
      for at fange Sjle!  Drber I Sjle, der hrer til mit Folk, og
      holder Sjle i Live af Egennytte?
 19.  I, som vanhelliger mig for mit Folk for nogle Hndfulde Bygkorn
      og nogle Bidder Brd og sledes drber Sjle, der ikke skulde
      d, og holder Sjle i Live, som ikke skulde leve, idet I lyver
      for mit Folk, som gerne hrer p Lgn!
 20.  Derfor, s siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over eders
      Bind, med hvilke I fanger Sjle, og river dem af eders Arme, og
      de Sjle, I fanger, lader jeg slippe fri som Fugle;
 21.  og jeg snderriver eders Slr og frier mit Folk af eders Hnd,
      s de ikke mere er Bytte i eders Hnd; og I skal kende, at jeg
      er HERREN.
 22.  Fordi I ved Svig volder den retfrdiges Hjerte Smerte, sknt jeg
      ikke vilde volde ham Smerte, og styrker den gudlses Hnder, s
      han ikke omvender sig fra sin onde Vej, at jeg kan holde ham i
      Live,
 23.  derfor skal I ikke mere skue Tomhed eller drive eders
      Spdomskunst; jeg frier mit Folk af eders Hnd; og I skal kende,
      at jeg er HERREN.

Ezekiel 14

  1.  Nogle af Israels ldste kom til mig og satte sig lige over for
      mig.
  2.  S kom HERRENs Ord til mig sledes;
  3.  Menneskesn! Disse Mnd har lukket deres Afgudsbilleder ind i
      deres Hjerte og stillet det, der blev dem rsag til Skyld, for
      deres Ansigt - skulde jeg lade mig rdsprge af dem?
  4.  Tal derfor med dem og sig: S siger den Herre HERREN: Hver den
      af Israels Hus, som lukker sine Afgudsbilleder ind i sit Hjerte
      og sttet det, der blev dem rsag til Skyld, for sit Ansigt og
      s kommer til Profeten, ham vil jeg, HERREN, selv svare trods
      hans mange Afgudsbilleder
  5.  for at gribe Israels Hus i Hjertet, fordi de faldt fra mig med
      alle deres Afgudsbilleder.
  6.  Sig derfor til Israels Hus: S siger den Herre HERREN: Vend om,
      vend eder bort fra eders Afgudsbilleder og vend eders Ansigt
      bort fra alle eders Vederstyggeligheder!
  7.  Thi hver den af Israels Hus og af de fremmede, der bor i Israel,
      som skiller sig fra mig og lukker sine Afgudsbilleder ind i sit
      Hjerte og stter det, der blev ham rsag til Skyld, for sit
      Ansigt og s kommer til Profeten, for at denne skal rdsprge
      mig for ham, ham vil jeg, HERREN, selv svare;
  8.  jeg retter mit syn mod den mand og gr ham til Tegn og Mundheld
      og udrydder ham af mit Folk; og I skal kende, at jeg er HERREN.
  9.  Men lader Profeten sig lokke til at sige et Ord, s er det mig,
      HERREN, der har lokket ham, og jeg udrkker min Hnd imodham og
      udrydder ham af mit Folk Israel.
 10.  De skal begge bre deres Skyld, Sprgeren og Profeten skal vre
      lige skyldige,
 11.  for at Israels Hus ikke mere skal fare vild fra mig og blive
      urent ved alle sine Overtrdelser; da skal de vre mit Folk, og
      jeg vil vre deres Gud, lyder det fra den Herre HERREN.

 12.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
 13.  Menneskesn! Nr et Land trolst synder imod mig, og jeg
      udrkker min Hnd imod det og bryder Brdets Stttestav for det
      og sender Hungersnd over det og udrydder Folk og F,
 14.  og disse tre Mnd var i dets Mtidte: Noa, Daniel og Job, s
      skulde kun de tre redde deres Liv ved deres Retfrdighed, lyder
      det fra den Herre HERREN.
 15.  Eller lader jeg Rovdyr fare igennem Landet og gre det
      folketomt, s det bliver de og ingen tr g derigennem for de
      vilde Dyr,
 16.  og disse tre Mnd var i dets Midte - s sandt jeg lever, lyder
      det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde deres Snner
      eller Dtre; de selv alene skulde reddes, men Landet mtte blive
      de.
 17.  Eller lader jeg Svrdet komme over dette Land og siger: "Svrdet
      skal fare igennem Landet!" og udrydder Folk og F deraf,
 18.  og disse tre Mnd var i dets Midte - s sandt jeg lever, lyder
      det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde deres Snner
      eller Dtre; de selv alene skulde reddes.
 19.  Eller sender jeg Pest over dette Land og udgyder min Harme over
      det med Blod og udrydder Folk og F deraf,
 20.  og Noa, Daniel og Job var i dets Midte - s sandt jeg lever,
      lyder det fra den Herre HERREN: De skulde ikke redde Sn eller
      Datter; de selv alene skulde redde deres Liv ved deres
      Retfrdighed.
 21.  Men s siger den Herre HERREN: Og dog, nr jeg sender mine fire
      grumme Straffedomme, Svrd, Hunger, Rovdyr og Pest, over
      Jerusalem for at udrydde Folk og F deraf,
 22.  se, da skal der levnes en Flok undslupne, som frer Snner og
      Dtre ud derfra; se, de skal drage hid til eder, og I skal se
      deres Frd og Gerninger; da skal I trste eder over den Ulykke,
      jeg har bragt over Jerusalem, alt det, jeg har bragt over det.
 23.  De skal vre eder en Trst, nr I ser deres Frd og Gerninger,
      og I skal sknne, at jeg ikke uden Grund gjorde alt, hvad jeg
      lod det times, lyder det fra den Herre HERREN.

Ezekiel 15

  1.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
  2.  Menneskesn! Hvad har Vinstokken forud for alle andre Trer,
      Ranken, som str iblandt Skovens Trer?
  3.  Tager man Gavntr deraf? Eller tager man deraf en Knag til at
      hnge alskens Redskaber p?
  4.  Nr den s oven i kbet har vret givet Ilden til Fde, s at
      Ilden har fortret begge dens Ender, og Midten er svedet, duer
      den s til noget?
  5.  Se, da den endnu var uskadt, brugtes den ikke til noget, endsige
      at den skulde kunne bruges til noget nu, da Ilden har fortret
      den og den er svedet.
  6.  Derfor, s siger den Herre HERREN: Som det gr Vinstokken blandt
      Skovens Trer, hvilke jeg giver Ilden til Fde, sledes giver
      jeg Jerusalems Indbyggere hen;
  7.  jeg vender mit syn imod dem; af Ilden slap de ud, men Ild skal
      dog fortre dem; og I skal kende, at jeg er HERREN, nr jeg
      vender mit syn imod dem.
  8.  Og jeg gr Landet de, fordi de var trolse, lyder det fra den
      Herre HERREN.

Ezekiel 16

  1.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
  2.  Menneskesn, forehold Jerusalem dets Vederstyggeligheder
  3.  og sig: S siger den Herre HERREN til Jerusalem: Dit Udspring og
      din Oprindelse var i Kanaanernes Land; din Fader var Amorit,
      din Moder Hetiterinde.
  4.  Og ved din Fdsel gik det sledes til: Da du fdtes, blev din
      Navlestreng ikke skret over, ej heller blev du tvttet ren med
      Vand eller gnedet med Salt eller lagt i Svb.
  5.  Ingen s p dig med s megen Medynk, at han af Medlidenhed
      gjorde nogen af disse Ting for dig, men du henslngtes p
      Marken, den Dag du fdtes; sledes vmmedes man ved din Sjl.
  6.  Men jeg kom forbi, og da jeg s dig sprlle i Blod, sagde jeg
      til dig, som du l der i Blodet: "Du skal leve
  7.  og vokse som en Urt p Marken!" Og du voksede, blev stor og
      trdte ind i din Sknheds Fylde; dine Bryster blev faste, og dit
      Hr voksede; men du var ngen og bar.
  8.  S kom jeg forbi og s dig, og se, din Tid var inde, din
      Elskovstid; og jeg bredte min Kappeflig over dig og tilhyllede
      din Blusel; s tilsvor jeg dig Troskab og indgik Pagt med dig,
      lyder det fra den Herre HERREN, og du blev min.
  9.  S tvttede jeg dig med Vand, skyllede Blodet af dig og salvede
      dig med Olie;
 10.  jeg kldte dig i broget vvede Klder, gav dig Sko af
      Tahasjskind p, bandt Byssusklde om dit Hoved og hyllede dig i
      Silke;
 11.  jeg smykkede dig, lagde Spange om dine Arme og Kde om din Hals,
 12.  fstede en Ring i din Nse, kugler i dine rer og en herlig
      krone p dit Hoved;
 13.  du smykkedes med Guld og - Slv, din Kldning var Byssus, Silke
      og broget vvede Klder; fint Hvedemel, Honning og Olie var din
      Mad, og du blev sre dejlig og drev det til at blive Dronning.
 14.  Dit Ry kom ud blandt Folkene for din Dejligheds Skyld; thi den
      var fuldendt ved de Smykker, jeg udstyrede dig med, lyder det
      fra den Herre HERREN.

 15.  Men du stolede p din Dejlighed og bolede i Kraft af dit Ry; du
      udste din bolerske Attr over enhver, som kom forbi; du blev
      hans.
 16.  Af dine Klder tog du og gjorde dig spraglede Offerhje og
      bolede p dem.
 17.  Du tog dine Smykker af mit Guld og Slv, som jeg havde givet
      dig, og gjorde dig Mandsbilleder og bolede med dem.
 18.  Du tog dine broget vvede Klder og hyllede dem deri, og min
      Olie og Rgelse satte du for dem.
 19.  Brdet, som jeg havde givet dig - fint Hedemel, Olie og Honning
      gav jeg dig at spise - satte du for dem til en liflig Duft,
      lyder det fra den Herre HERREN.
 20.  Og du tog dine Snner og Dtre, som du havde fdt mig, og
      slagtede dem til Fde for dem. Var det ikke nok med din Bolen,
 21.  siden du slagtede mine Snner og gav dem hen, idet du indviede
      dem til dem?
 22.  Og under alle dine Vederstyggeligheder og din Bolen kom du ikke
      din Ungdoms dage i Hu, da du var ngen og bar og l og sprllede
      i Blod.
 23.  Og efter al denne din Ondskab - ve dig, ve! lyder det fra den
      Herre HERREN -
 24.  byggede du dig en Alterfod og gjorde dig en Offerhj p alle
      Torve.
 25.  Ved hvert Gadehjrne byggede du dig en Offerhj og vanrede din
      Dejlighed; du spredte Benene for enhver, som kom forbi, og drev
      din Bolen vidt.
 26.  Du bolede med gypterne, dine svrlemmede Naboer, og drev din
      Bolen vidt og krnkede mig.
 27.  Men se, jeg udrakte min Hnd imod dig og unddrog dig, hvad der
      tilkom dig, og jeg gav dig dine Fjender Filisterindernes
      Gridskhed i Vold, de, som skammede sig over din utugtige Frd.
 28.  Siden bolede du med Assyrerne, umttelig som du var; du bolede
      med dem, men blev endda ikke mt.
 29.  S udstrakte du din Bolen til Krmmerlandet, Kaldernes Land,
      men blev endda ikke mt.
 30.  Hvor vansmgtede dog dit Hjerte, lyder det fra den Herre HERREN,
      da du gjorde alt dette, som kun en arg Skge kan gre,
 31.  da du byggede dig en Alterfod ved hvert Gadehjrne og gjorde dig
      en Offerhj p hvert Torv. Men du lignede ikke Skgen i at samle
      Skgeln;
 32.  hvilken Horkvinde, der tager fremmede i sin Mands Sted! -
 33.  ellers giver man Skgen en Gave, men du gav alle dine Elskere
      Gaver og kbte dem til at komme til dig rundt om fra og bole med
      dig.
 34.  Hos dig var det modsat af, hvad Tilfldet ellers er med Kvinder;
      ingen lb efter dig for at bole, men du gav Skgeln og fik selv
      ingen; det var det modsatte.

 35.  Derfor, du Skge, hr HERRENs Ord!
 36.  S siger den Herre HERREN: Fordi din Skam dtes bort og din
      Blusel blottedes for dine Elskere ved din Boler, derfor og for
      alle dine vederstyggelige Afgudsbilleders Skyld og for dine
      Snners Blods Skyld, som du gav dem,
 37.  se, derfor vil jeg samle alle dine Elskere, hvem du var til
      Glde, bde alle dem, du elskede, og alle dem, du hadede; jeg
      vil samle dem imod dig trindt om fra og blotte din Blusel for
      dem, s de ser den helt.
 38.  Jeg vil dmme dig efter Horkvinders og Morderskers Ret og lade
      Vrede og Nidkrhed ramme dig.
 39.  Jeg giver dig i deres Hnd, og de skal nedbryde din Alterfod,
      delgge dine Offerhje, rive Klderne af dig, tage dine Smykker
      og lade dig st ngen og bar.
 40.  De skal sammenkalde en Forsamling imod dig, stene dig og med
      deres Svrd hugge dig snder og sammen;
 41.  de skal stte Ild p dine Huse og fuldbyrde Dommen over dig i
      mange Kvinders Psyn. Jeg gr Ende p din Bolen, og du skal ikke
      mere komme til at give Skgeln.
 42.  Jeg stiller min Vrede p dig, til min Nidkrhed viger fra dig,
      s jeg fr Ro og ikke mere er krnket.
 43.  Fordi du ikke kom dine Ungdoms Dage i Hu, men vakte min Vrede
      ved alt dette, se, derfor vil jeg gre Gengld og lade din Frd
      komme over dit Hoved, lyder det fra den Herre HERREN. Du skal
      ikke vedblive at fje Skndsel til alle dine
      Vederstyggeligheder.

 44.  Se, enhver, som ynder Ordsprog, skal bruge det Ordsprog om dig:
      "Som Moder s datter!"
 45.  Du er din Moders Datter, hun lededes ved sin Mand og sine Brn;
      og du er dine Sstres Sster, de lededes ved deres Mnd og
      Brn. Eders Moder var Hetiterinde, eders Fader Amorit.
 46.  Din store sster var samaria og hendes Dtre norden for dig, og
      din lille Sster snden for dig var Sodoma og hendes Dtre.
 47.  P deres Veje vandrede du ikke, og Vederstyggeligheder som deres
      vede du ikke; kun en liden Stund, s handlede du endnu vrre
      end de p alle dine Veje.
 48.  S sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERRE, din Sster
      Sodoma og hendes Dtre handlede ikke som du og dine Dtre!
 49.  Se, din Sster Sodomas Brde var Overmod; Brd i Overflod og
      sorgls Tryghed blev hende og hendes Dtre til Del, men de rakte
      ikke den arme og fattige en hjlpende Hnd;
 50.  de blev hovmodige og vede Vederstyggelighed for mine jne;
      derfor stdte jeg dem bort, s snart jeg s det.
 51.  Heller ikke Samaria syndede halvt s meget som du! Du har vet
      flere Vederstyggeligheder end de og retfrdiggjort dine Sstre
      ved alle de Vederstyggeligheder, du vede.
 52.  S br da ogs du din Skndsel, du, som har skaffet dine Sstre
      Oprejsning; da dine Synder er vederstyggeligere end deres, str
      de retfrdigere end du; s skam da ogs du dig og br din
      Skndsel, fordi du har retfrdiggjort dine Sstre.
 53.  Og jeg vil vende deres Skbne, Sodomas og hendes Dtres og
      Samarias og hendes Dtres, og jeg vil vende din Skbne midt
      iblandt dem,
 54.  for at du kan bre din Skndsel og blues ved alt, hvad du har
      gjort, idet du derved skaffede demen Trst.
 55.  Dine Sstre Sodoma og hendes Dtre og Samaria og hendes Dtre
      skal blive, hvad de fordum var, og du og dine Dtre, hvad I
      fordum var.
 56.  Din Sster Sodomas Navn tog du ikke i din Mund i dit Overmods
      Dage,
 57.  da din Blusel endnu ikke var blottet som nu, du Spot for Edoms
      Kvinder, og alle kvinder deromkring og for Filisternes Kvinder,
      som hnede dig fra alle Sider!
 58.  Du m bre din Skndsel og dine Vederstyggeligheder, lyder det
      fra HERREN.

 59.  Ja, s siger den Herre HERREN: Jeg gr med dig, som du har
      gjort, du, som lod hnt om Eden og brd Pagten.
 60.  Men jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage og
      oprette en evig Pagt med dig.
 61.  Og du skal komme dine Veje i Hu og blues, nr jeg tager dine
      Sstre, bde dem, der er strre, og dem, der er mindre end du,
      og giver dig dem til Dtre, men ikke fordi du var tro i Pagten.
 62.  Jeg opretter min Pagt med dig, og du skal kende, at jeg er
      HERREN,
 63.  for at du skal komme det i Hu med Skam og ikke mere kunne bne
      din Mund, fordi du blues, nr jeg tilgiver dig alt, hvad du har
      gjort, lyder det fra den Herre HERREN.

Ezekiel 17

  1.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
  2.  Menneskesn, fremst en Gde og tal i Lignelse til Israels
      Slgt;
  3.  sig: S siger den Herre HERREN: Den store rn med vldigt
      Vingefang, lange Vinger, tt Fjederham og brogede Farver kom til
      Libanon og tog Cederens Top;
  4.  Spidsen af dens Skud brd den af, bragte den til et Krmmerland
      og satte den i en Handelsby.
  5.  S tog den en Plante der i Landet og plantede den i en Sdemark
      ved rigeligt Vand...",
  6.  for at den skulde vokse og blive en yppig, lavstammet Vinstok,
      hvis Ranker skulde vende sig til den, og hvis Rdder skulde
      blive under den. Og den blev en Vinstok, som skd Grene og
      bredte sine Kviste.
  7.  Men der var en anden stor rn med vldigt Vingefang og rig
      Fjederham; og se, Vinstokken bjede sine Rdder imod den og
      strakte sine Ranker hen til den, for at den skulde give den mere
      Vand end Bedet, den stod i.
  8.  P en frugtbar Mark ved rigeligt Vand var den plantet for at
      skyde Grene, bre Frugt og blive en herlig Vinstok.
  9.  Sig derfor: S siger den Herre HERREN: Mon det lykkes den? Mon
      den frste rn ikke rykker dens Rdder op og afriver dens Frugt,
      s alle de friske Skud trres hen? Der skal jo ingen kraftig Arm
      eller mange Folk til at rive den ls fra Roden.
 10.  Se, den er plantet, men mon det lykkes den? Mon den ikke, s
      snart stenvinden nr den, hentrres i Bedet, den voksede i?

 11.  Og HERRENs Ord kom til mig sledes:
 12.  Sig til den genstridige Slgt: Ved I ikke, hvad dette betyder?
      Sig: Babels Konge kom til Jerusalem, tog Kongen og Fyrsterne og
      frte dem med hjem til Babel.
 13.  Derp tog han entling af kongehuset og sluttede Pagt med ham og
      lod ham aflgge Ed. Landets Stormnd tog han dog med,
 14.  for at Riget skulde holdes nede og ikke hovmode sig, men holde
      hans Pagt, at den mtte st fast.
 15.  Men han faldt fra og sendte sine Bud til gypten, for at de
      skulde give ham Heste og Folk i Mngde. Mon det lykkes ham?  Mon
      den, der brer sig sledes ad, slipper godt derfra? Skal den,
      der bryder en Pagt, slippe fra det?
 16.  S sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Hvor den
      Konge bor, som gjorde ham til Konge, hvis Ed han lod hnt om, og
      hvis Pagt han brd, der hos ham i Babel skal han d.
 17.  Og Farao skal ikke hjlpe ham i Krigen med en stor Hr eller en
      talrig Skare, nr der opkastes Stormvold og bygges
      Belejringstrne til Undergang for mange Mennesker.
 18.  Thi han lod hnt om Eden og brd Pagten trods givet Hndslag;
      alt dette gjorde han; han skal ikke undslippe!
 19.  Sig derfor: S siger den Herre HERREN: S sandt jeg lever: Min
      Ed, som han lod hnt om, og min Pagt, som han brd, vil jeg
      visselig lade komme over hans Hoved!
 20.  Jeg breder mit Net over ham, s han fanges i mit Garn, og jeg
      bringer ham til Babel for der at g i Rette med ham for den
      Trolshed, han viste mig.
 21.  Alle hans udvalgte Folk i alle hans Hre skal falde for Svrd,
      og de, der er til Rest, spredes for alle Vinde; og I skal kende,
      at jeg, HERREN, har talet.

 22.  S siger den Herre HERREN: S tager jeg selv en Gren af Cederens
      Top, af dens Skuds Spidser bryder jeg en tynd Kvist og planter
      den p et hjt, knejsende Bjerg.
 23.  P Israels hje Bjerg vil jeg plante den, og den skal skyde
      Grene og bre Lv og blive en herlig Ceder. Under den skal alle
      vingede Fugle bygge, i dens Grenes Skygge skal de bo.
 24.  Og alle Markens Trer skal kende, at jeg, HERREN, nedbjer det
      hje Tr og ophjer det lave, udtrrer det friske Tr og lader
      det trre blomstre.  Jeg, HERREN, har talt og grebet ind.


Ezekiel 18

  1.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
  2.  Hvor tr I bruge det Mundheld i Israels Land: Fdre d sure
      Druer, og Brnenes Tnder blev mme.
  3.  S sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Ingen skal
      mere bruge dette Mundheld i Israel.
  4.  Se, alle Sjle er mine; bde Faderens Sjl og Snnens Sjl er
      mine; den sjl der synder skal d.
  5.  Nr en Mand er retfrdig og gr Ret og Skel,
  6.  ikke spiser p Bjergene eller lfter sit Blik til Israels Huses
      Afgudsbilleder eller sknder sin Nstes Hustru eller nrmer sig
      en Kvinde, s lnge hun er uren,
  7.  eller volder noget Menneske Men, men giver sit Hndpant tilbage,
      ikke raner, men giver den sultne sit Brd og klder den ngne,
  8.  ikke lner ud mod ger eller tager Opgld, men holder sin Hnd
      fra Uret, flder redelig Dom Mand og Mand imellem,
  9.  vandrer efter mine Anordninger og tager Vare p at udfre mine
      Lovbud, han er retfrdig, han skal visselig leve, lyder det fra
      den Herre HERREN.

 10.  Men avler han en Voldsmand til Sn, som udser Blod og gr en
      eneste af disse Ting
 11.  medens han selv ikke gjorde nogen af disse Ting - spiser p
      Bjergene, sknder sin Nstes Hustru
 12.  volder de arme og fattige Men raner, ikke giver Hndpant
      tilbage, men lfter sit Blik til Afgudsbillederne, gr, hvad
      vederstyggeligt er,
 13.  lner ud mod ger og tager Opgld, s skal han ingenlunde leve;
      han har vet alle disse Vederstyggeligheder, han skal visselig
      lide Dden, hans Blod skal komme over ham.

 14.  Men st, at Snnen avler en Sn, som ser alle de Synder, Faderen
      gjorde, og at han bliver angst og ikke brer sig sledes ad,
 15.  ikke spiser p Bjergene eller lfter sit Blik til Israels Huses
      Afgudsbilleder eller sknder sin Nstes Hustru
 16.  eller volder noget Menneske Men eller tager Hndpant eller
      raner, men giver den sultne sit Brd og klder den ngne,
 17.  holder sin Hnd fra Uret, ikke tager ger eller Opgld, men
      holder mine Lovbud og vandrer efter mine Anordninger, s skal
      han ikke d for sin Faders Misgerning, men visselig leve.
 18.  Hans Fader derimod dde for sin Misgerning, fordi han vede
      Vold, ranede og gjorde i sit Folk hvad ikke var godt.
 19.  Og I siger: "Hvorfor skulde Snnen ikke bre Faderens
      Misgerning?" Nej, thi Snnen gjorde Ret og Skel, holdt alle mine
      Lovbud og levede efter dem.  Visselig skal han leve.
 20.  Den Sjl, der synder, den skal d; Sn skal ikke bre Faders
      Misgeming, ej heller Fader Sns. Over den retfrdige skal hans
      Retfrdighed komme, over den gudlse hans Gudlshed.

 21.  Men nr den gudlse omvender sig fra alle de Synder, han har
      gjort, og holder alle mine Anordninger og gr Ret og Skel, da
      skal han visselig leve og ikke d.
 22.  Ingen af alle de Overtrdelser, han har vet, skal tilregnes
      ham; i Kraft af den Retfrdighed, han ver, skal han leve.
 23.  Mon jeg har Lyst til den gudlses Dd, lyder det fra den Herre
      HERREN, mon ikke til, at han omvender sig fra sin Vej, s han m
      leve?

 24.  Men nr den retfrdige vender sig fra sin Retfrdighed og gr
      Uret, lignende Vederstyggeligheder, som den gudlse ver, s
      skal ingen af de retfrdige Gerninger, han har gjort tilregnes
      ham; for den Trolshed, han vede, og den Synd, han gjorde, skal
      han d.
 25.  Og I siger: "HERRENs Vej er ikke ret!" Hr dog, Israels Hus! Er
      det min Vej, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, der
      ikke er ret?
 26.  Nr den retfrdige vender sig fra sin Retfrdighed og gr Uret,
      skal han d; for den Uret, han gr, skal han d.

 27.  Men nr en gudls vender sig fra den Gudlshed, han har vet, og
      gr Ret og Skel, skal han holde sin Sjl i Live.
 28.  Han vendte sig fra alle de Overtrdelser, han havde vet; han
      skal visselig leve og ikke d.
 29.  Og Israels Hus siger: "HRRENs Vej er ikke ret!" Er det min Vej,
      Israels Hus, der ikke er ret? Er det ikke snarere eders Vej, der
      ikke er ret?

 30.  Derfor dmmer jeg enhver af eder efter hans Veje, Israels Hus,
      lyder det fra den Herre HERREN. Vend om og omvend eder fra alle
      eders Overtrdelser, at de ikke skal blive eder rsag til Skyld.
 31.  Gr eder fri for alle de Overtrdelser, I har vet imod mig, og
      skab eder et nyt Hjerte og en ny nd; thi hvorfor vil I d,
      Israels Hus?
 32.  Thi jeg har ikke Lyst til nogens Dd, lyder det fra den Herre
      HERREN.  Omvend eder derfor, s skal I leve!


Ezekiel 19

  1.  Du menneskesn istem en klagesang over Israels fyrster og sig:
  2.  Hvor var dog din Moder en Lvinde midt iblandt Lver! Hun hviled
      blandt unge Lver opfostred Unger.
  3.  En Unge voksede til, en Unglve blev den; den lrte at rve Rov,
      Mennesker d den.
  4.  Da opbd man Folkene mod den, i Grav blev den fanget, de slbte
      den bort med Kroge til gyptens Land.
  5.  Da hun s, at den var frt bort, at Hbet var bristet, tog hun
      en anden Unge og gjorde til Lve.

  6.  Den gik imellem Lvinder, en Unglve blev den, den lrte at rve
      Rov, Mennesker d den.
  7.  Den overfaldt Vdre p Grs, var Hjordenes Rdsel Landet og dets
      Fylde stivned af Angst for dens Brl.
  8.  Og Folkene lagde Snarer rundt omkring den, over den bredte de
      Nettet, i Grav blev den fanget.
  9.  De trak den med Kroge i Bur og frte den til Babels Konge, hen
      til Borgen, at dens Rst ej mer skulde hres p Israels Bjerge.

 10.  Din Moder var en Vinstok i Vingrden, plantet ved Vand, frugtbar
      og rig p Grene ved rigelig Vde.
 11.  En af dens Grene blev til et Herskerspir dens knejsende Vkst
      skd op imellem Lvet, let at se i sin Hjde, med mange Ranker.
 12.  Men, i Vrede blev Vinstokken oprykt, slnget til Jorden,
      stenstorm trred dens Frugt, den reves af, dens stolte Gren
      blev vissen, Ild d den op.
 13.  Nu er den plantet i rkenen, et trt og trstigt Land.
 14.  Ild for ud af dens Gren, fortred dens Ranker og Frugt: en stolt
      Gren findes ej p den til Herskerspir. Dette er en Klagesang, og
      en Klagesang blev det.


Ezekiel 20

  1.  I det syvende r p den tiende dag i den femte mned kom nogle
      af Israels ldste for at rdsprge HERREN, og de satte sig lige
      over for mig.
  2.  S kom HERRENs Ord til mig sledes
  3.  Menneskesn, tal til Israels ldste og sig: S siger den Herre
      HERREN: Kommer I for at rdsprge mig? S sandt jeg lever: Jeg
      lader mig ikke rdsprge af eder, lyder det fra den Herre
      HERREN.
  4.  Vil du dmme dem, vil du dmme, Menneskesn? S forehold dem
      deres Fdres Vederstyggeligheder
  5.  og sig til dem: S siger den Herre HERREN: Dengang jeg udvalgte
      Israel, lftede jeg min Hnd til Ed for Jakobs Huses Afkom og
      gav mig til Kende for dem i gypten; jeg lftede min Hnd for
      dem og svor: Jeg er HERREN eders Gud.
  6.  Dengang lftede jeg min Hnd og tilsvor dem, at jeg vilde fre
      dem ud af gypten til Landet, jeg havde givet dem, et Land, der
      flyder med Mlk og Honning, det dejligste af alle Lande.
  7.  Og jeg sagde til dem: Enhver skal bortkaste sine vmmelige
      Guder, som hans jne hnger ved; og I m ikke gre eder urene
      ved gyptens Afgudsbilleder.  Jeg, HERREN, er eders Gud!
  8.  Men de var genstridige imod mig og vilde ikke hre mig; de
      bortkastede ikke deres vmmelige Guder, som deres jne hang ved,
      og lod ikke gyptens Afgudsbilleder fare. S tnkte jeg p at
      udse min Vrede over dem og kle min Harme p dem midt i
      gypten.
  9.  For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanres
      for de Folks jne, blandt hvilke de levede, og i hvis Psyn jeg
      havde benbaret mig for dem, idet jeg frte dem ud af gypten.

 10.  S frte jeg dem ud af gypten og bragte dem ud i rkenen;
 11.  og jeg gav dem mine Anordninger og kundgjorde dem mine Lovbud;
      det Menneske, som gr efter dem, skal leve ved dem.
 12.  Ogs mine Sabbater gav jeg dem, for at de skulde vre et Tegn
      mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, HERREN, er den,
      som helliger dem.
 13.  Men Israels Hus var genstridigt imod mig i rkenen; de vandrede
      ikke efter mine Anordninger, men lod hnt om mine Lovbud - det
      Menneske, som gr efter dem, skal leve ved dem og mine Sabbater
      vanhelligede de grovelig. S tnkte jeg p at udse min Vrede
      over dem i rkenen og tilintetgre dem.
 14.  For mit Navns Skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulde vanres
      for de Folks jne, i hvis Psyn jeg havde frt dem ud.
 15.  Og jeg lftede min Hnd for dem i rkenen og svor, at jeg ikke
      vilde fre dem ind i det Land, jeg havde givet dem, et Land, der
      flydler med Mlk og Honning, det dejligste af alle Lande,
 16.  fordi de lod hnt om mine Lovbud og ikke vandrede efter mine
      Anordninger, men vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte
      holdt sig til deres Afgudsbilleder.
 17.  Jeg havde Medlidenhed med dem, s jeg ikke tilintetgjorde dem;
      jeg gjorde ikke Ende p dem i rkenen.

 18.  S sagde jeg til deres Snner i rkenen: Flg ikke eders Fdres
      Anordninger, hold ikke deres Lovbud og gr eder ikke urene med
      deres Afgudsbilleder.
 19.  Jeg, HERREN, er eders Gud! Flg mine Anordninger og tag Vare p
      at holde mine Lovbud;
 20.  hold mine Sabbater hellige, s de bliver et Tegn mellem mig og
      eder, at det m kendes, at jeg, HERREN, er eders Gud.
 21.  Men ogs Snnerne var genstridige imod mig; de fulgte ikke mine
      Anordninger og tog ikke Vare p at holde mine Lovbud - det
      Menneske, som gr efter dem, skal leve ved dem - og vanhelligede
      mine Sabbater. S tnkte jeg p at udse min Harme over dem og
      kle min Vrede p dem i rkenen.
 22.  Dog holdt jeg min Hnd tilbage, og jeg greb ind for mit Navns
      Skyld, at det ikke skulde vanres for de Folks jne, i hvis
      Psyn jeg havde frt dem ud.
 23.  Jeg lftede min Hnd for dem i rkenen og svor, at jeg vilde
      sprede dem blandt Folkene og udstr dem i Landene,
 24.  fordi de ikke holdt mine Lovbud, men lod hnt om mine
      Anordninger og vanhelligede mine Sabbater, og deres jne hang
      ved deres Fdres Afgudsbilleder.
 25.  Derfor gav jeg dem Anordninger, som ikke er gode, og Lovbud ved
      hvilke de ikke vandt Liv;
 26.  jeg gjorde dem urene ved deres Gaver, idet de lod alt hvad der
      bner Moders Liv, g igennem Ilden; thi jeg vilde have dem til
      at stivne af Rdsel, at de mtte kende, at jeg er HERREN.

 27.  Derfor, Menneskesn, tal til Israels Hus og sig til dem: S
      siger den Herre HERREN: Eders Fdre hnede mig ydermere ved at
      vre trolse imod mig.
 28.  Jeg bragte dem til det Land jeg med lftet Hnd havde svoret at
      give dem; men hver Gang de s en hj Bakke eller et lvrigt Tr
      ofrede de der deres Slagtofre og bragte deres krnkende
      Offergave; der beredte de deres liflige Duft og udgd deres
      Drikofre.
 29.  Da sagde jeg til dem: "Hvad er det for en Offerhj, I gr hen
      til?"  Og derfor brer den endnu den Dag i Dag Navnet Offerhj.

 30.  Sig derfor til Israels Hus: S siger den Herre HERREN: Gr I
      eder ikke urene p eders Fdres Vis og boler med deres vmmelige
      Guder?
 31.  Ja, nr I bringer eders Gaver, nr I lader eders Snner g
      igennem Ilden, gr I eder den Dag i Dag urene til re for alle
      eders Afgudsbilleder - og s skulde jeg lade mig rdsprge af
      eder, Israels Hus? S sandt jeg lever, lyder det fra den Herre
      HERREN: Jeg lader mig ikke rdsprge af eder!
 32.  Hvad der er kommet op i eders Sind, skal visselig ikke ske; I
      siger: "Vi vil vre som Folkene, som Slgterne i andre Lande og
      dyrke Tr og Sten!"
 33.  S sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Med strk
      Hnd og udstrakt Arm og udst Vrede vil jeg vise, at jeg er
      eders Konge.
 34.  Med strk Hnd og udstrakt Arm og udst Vrede vil jeg fre eder
      bort fra Folkeslagene og samle eder fra de Lande, hvor I er
      spredt,
 35.  og bringe eder til Folkeslagenes rken, og der vil jeg g i
      Rette med eder Ansigt til Ansigt.
 36.  Som jeg gik i Rette med eders Fdre i gyptens rken, vil jeg g
      i Rette med eder, lyder det fra den Herre HERREN.
 37.  Jeg vil lade eder g under Staven og fre eder fuldtalligt frem.
 38.  Jeg vil fraskille dem, der var genstridige og faldt fra mig; jeg
      frer dem ud af deres Udlndigheds Land, men til Israels Land
      skal de ikke komme; og I skal kende, at jeg er HERREN.

 39.  Men I, Israels Hus! S siger den Herre HERREN: G hen og dyrk
      hver sit Afgudsbillede, men siden skal I visselig hre min Rst
      og ikke mere vanhellige mit hellige Navn med eders Offergaver og
      Afgudsbilleder.
 40.  Thi p mit hellige Bjerg, p Israels hje Bjerg, lyder det fra
      den Herre HERREN, der skal hele Israels Hus i Landet tjene mig;
      der vil jeg vise dem mit Velbehag, og der vil jeg sprge efter
      eders Offerydelser og Frstegrdegaver, alt, hvad I vil hellige.
 41.  Ved den liflige Duft vil jeg vise eder mit Velbehag, nr jeg
      frer eder ud fra Folkeslagene og samler eder fra alle de Lande,
      hvor I er spredt, og jeg vil p eder vise mig som den Hellige
      for Folkenes jne.
 42.  Og I skal kende, at jeg er HERREN, nr jeg frer eder til
      Israels Jord, det Land, jeg med lftet Hnd svor at give eders
      Fdre.
 43.  Der skal I ihukomme eders Veje og alle de Gerninger, I gjorde
      eder urene med, s I ledes ved eder selv for alt det onde, I
      vede.
 44.  Og I skal kende, at jeg er HERREN, nr jeg gr sledes med eder
      for mit Navns Skyld, ikke efter eders onde Veje og skndige
      Gerninger, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN.

 45.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
 46.  Menneskesn, vend dit Ansigt mod Snden og lad din Tale strmme
      snderp og profeter mod Sydlandets Skov!
 47.  Sig til Sydlandets Skov: Hr HERRENs Ord! S siger den Herre
      HERREN: Jeg stter Ild p dig, og den skal fortre alle Trer i
      dig, bde friske og trre; den luende Ild skal ikke slukkes, og
      alle Ansigter skal svides fra Syd til Nord.
 48.  Og alt Kd skal se, at jeg, HERREN, har tndt den; den skal ikke
      slukkes!
 49.  Da sagde jeg: "Ak, Herre, HERRE, de siger om mig, at jeg altid
      taler i Lignelser!"


Ezekiel 21

  1.  Da kom HERRENs Ord til mig sledes:
  2.  Mennesskesn, vend dit Ansigt mod Jerusalem, lad din Tale
      strmme mod Helligdommen og profeter mod Israels Land!
  3.  Sig til Israels Land: S siger HERREN: Se, jeg kommer over dig
      og drager mit Svrd af Skedn for at udrydde bde retfrdige og
      gudlse af dig.
  4.  Fordi jeg vil udrydde bde retfrdige og gudlse af dig, derfor
      skal mit Svrd fare af Skeden mod alt Kd fra Syd til Nord.
  5.  Og alt Kd skal kende, at jeg, HERREN, har draget mit Svrd at
      Skeden; det skal ikke vende tilbage!
  6.  Men du, Menneskesn, stn, stn for deres jne, som om dine
      Lnder skulde briste, i bitter Smerte!
  7.  Og nr de sprger: "Hvorfor stnner du?" s svar: "Over en
      Tidende; thi nr den kommer, skal hvert Hjerte smelte, alle
      Hnder synke, hver nd slves og alle Kn flyde som Vand. Se,
      den kommer, den fuldbyrdes, lyder det fra den Herre HERREN."

  8.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
  9.  Menneskesn, profeter og sig: S siger HERREN:
 10.  Et Svrd, et Svrd er hvsset og slebet blankt, hvsset med
      Slagtning for je, blankt til at udsende Lyn..."
 11.  Jeg gav en Slagter det, at han skal tage det fat; det er hvsset
      og slebet for at gives en Drabsmand i Hnde,
 12.  Rb og vnd dig, Menneskesn! Thi det kommet over mit Folk, over
      alle Israels Fyrster; sammen med mit Folk er de givet til
      Svrdet. Derfor sl dig p Hoften!
 13.  lyder det fra den Herre HERREN.
 14.  0g du, Menneskesn, profeter og sl Hnderne sammen, gr Svrdet
      som to, ja, gr det som tre! Det er et drbende Svrd, den store
      Hednings Svrd; indjag dem Rdsel dermed,
 15.  at deres Hjerter m ngstes og mange m falde ved alle
      Porte. Jeg stter dig til at slagte, du Svrd, som er gjort til
      at lyne, hvsset til Slagtning.
 16.  Indjag Rdsel bde til hjre og venstre, hvor din Od rettes hen!
 17.  Ogs jeg vil sl Hnderne sammen og kle min Vrede. Jeg, HERREN,
      har talet!

 18.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
 19.  Du, Menneskesn, afst dig to Veje, ad hvilke Babels konges
      Svrd skal komme, sledes at begge udgr fra et og samme Land;
      og opstil en Vejviser der, hvor de to Byveje skilles,
 20.  s at Svrdet bde kan komme til Rabba i Ammoniternes Land og
      til Juda og Jerusalem midt i Juda.
 21.  Thi Babels Konge str p Vejskellet, hvor de to Veje skilles,
      for at tage Varsler; han ryster Pilene", rdsprger Husguderne,
      ransager Leveren.
 22.  I sin hjre holder han Loddet "Jerusalem", at han skal bne
      Munden til Skrig og lfte Rsten til Krigsrb, rejse Stormbukke
      mod Portene, opkaste Stormvold og bygge Belejringstrne.
 23.  Ederne, svorne ved Gud, regnede de lige med falsk Spdom, men
      han bringer deres Brde i Minde, for at de skal fanges.
 24.  Derfor, s siger den Herre HERREN: Fordi I bringer eders Brde i
      Minde, idet eders Overtrdelser benbares, s eders Synder
      bliver synlige i alt, hvad I gr, fordi I bringer eder i Minde
      ved dem, skal I fanges.
 25.  Og du, gudlse Hedning, Israels Fyrste, hvis Time slr, nr din
      Misgerning er fuldmoden,
 26.  s siger den Herre HERREN: Bort med Hovedbindet, ned med kronen!
      Som det var, er det ikke mere! Op med det lave, ned med det
      hje!
 27.  Grushobe, Grushobe, Grushobe gr jeg det til. Ve det! Sledes
      skal det vre, til han kommer, som har Retten til det; ham vil
      jeg give det.

 28.  Du, Menneskesn, profeter sledes: S siger den Herre HERREN om
      Ammoniterne og deres Hn! Og sig: Et Svrd, et Svrd er draget
      til at slagte hvsset til at udsende Lyn,
 29.  medens man skuer dig Tomhed og spr dig Lgn, for at det skal
      lgges p de gudlse Hedningers Hals, hvis Time slr, nr deres
      Misgerning er fuldmoden.
 30.  Vend tilbage til din Borg! P det Sted, hvor du skabtes, i det
      Land, du stammer fra, vil jeg dmme dig.
 31.  Jeg vil udse min Vrede over dig, blse min Harmes Ild op imod
      dig og give dig i grumme Menneskers Hnd, som er Mestre i at
      tilintetgre.
 32.  Du skal blive Ildens Fde, dit Blod skal flyde i dit Land; du
      skal ikke kommes i Hu, thi jeg, HERREN, har talet.


Ezekiel 22

  1.  Herrens ord kom til mig sledes:
  2.  Du Menneskesn! Vil du dmme Blodbyen? S forehold den alle dens
      Vederstyggeligheder
  3.  og sig: S siger den Herre HERREN: Ve Byen, der udser Blod i
      sin Midte, for at dens Time skal komme, og laver sig
      Afgudsbilleder for at gre sig uren.
  4.  Ved dine egne Folks Blod, som du har udgydt, har du pdraget dig
      Skyld, og ved de Afgudsbilleder du har lavet, er du blevet uren;
      du har bragt din Time nr og hidfrt dine rs Frist. Derfor gr
      jeg dig til Hn for Folkene og til Spot for alle Lande;
  5.  fra nr og fjern skal man spotte dig, du, hvis Navn er skndet,
      og som er fuld af Larm.
  6.  Se, Israels Fyrster optrder hver og een egenmgtigt i dig og
      udser Blod.
  7.  Fader og Moder ringeagtes, den fremmede undertrykkes i dig, den
      faderlse og Enken lider Uret.
  8.  Mine hellige Ting agter du ringe og vanhelliger mine Sabbater.
  9.  Du har reskndere i din Midte, som bagtaler, s der udses
      Blod, og Folk, som spiser p Bjergene. Utugt gr i Svang i din
      Midte;
 10.  i dig blottes Faderens Skam, og Kvinder krnkes i deres Urenheds
      Tid.
 11.  Man ver Vederstyggelighed mod sin Nstes Hustru, man gr sin
      Snnekone uren ved Utugt, man sknder i dig sin kdelige Sster.
 12.  I dig tager man Gave for at udse Blod; du tager ger og Opgld,
      voldelig ver du Svig mod din Nste; og mig glemmer du, lyder
      det fra den Herre HERREN.

 13.  Men se, jeg slr Hnderne sammen over den uredelige Vinding, du
      har skaffet dig, og over det Blod, der er udst i dig.
 14.  Kan dit Hjerte holde Stand, kan dine Hnder vre faste i de
      Dage, da jeg tager fat p dig? Jeg, HERREN, har talet, og jeg
      fuldbyrder det.
 15.  Jeg vil sprede dig blandt Folkene og udstr dig i Landene og
      tage din Urenhed fra dig;
 16.  jeg vil lade mig vanre ved dig for Folkenes jne; og du skal
      kende, at jeg er HERREN.

 17.  Og HERRESs Ord kom til mig sledes:
 18.  Menneskesn! Israels Hus er blevet mig til Slagger; de er alle
      blevet Kobber, Tin, Jern og Bly i Smelteovnen; Slvslagger er de
      blevet.
 19.  Derfor, s siger den Herre HERREN: Fordi I alle er blevet til
      Slagger, derfor vil jeg samle eder i Jerusalem;
 20.  som man samler Slv, Kobber, Jern, Bly og Tin i en Smelteovn og
      blser til Ilden for at smelte det, sledes vil jeg i min Vrede
      og Harme samle eder og kaste eder ind og smelte eder;
 21.  jeg vil samle eder og blse min Vredes Ild op imod eder, s I
      smeltes deri.
 22.  Som Slv smeltes i Smelteovnen, skal I smeltes deri; og I skal
      kende, atjeg, HERREN, har udst min Vrede over eder.

 23.  Og HERRENs Ord kom til mig sledes:
 24.  Menneskesn, sig til Landet: Du er et Land, der ikke fr Regn og
      Byger p Vredens Dag,
 25.  hvis Fyrster er som brlende Lver p Rov; de tilintetgr Sjle,
      tilriver sig Gods og Guld, gr mange til Enker deri.
 26.  Prsterne ver Vold mod min Lov, vanhelliger mine hellige Ting
      og gr ikke Skel mellem det, der er helligt, og det, der ikke er
      helligt, lrer ikke Forskel mellem rent og urent og lukker
      jnene for mine Sabbater, s jeg er blevet vanhelliget iblandt
      dem.
 27.  Fyrsterne er som Ulve p Rov: de er ivrige efter at udse Blod
      og tilintetgre Menneskeliv for at skaffe sig Vinding.
 28.  Profeterne stryger over med Kalk, idet de skuer Tomhed og
      varsler Lgn og siger: "S siger den Herre HERREN!" uden at
      HERREN har talet.
 29.  Det menige Folk ver Vold og gr p Rov, den arme og fattige gr
      de Uret, og den fremmede undertrykker de imod Lov og Ret.
 30.  Jeg sgte iblandt dem efter en, der vilde bygge en Mur og stille
      sig i Gabet for mit syn til Vrn for Landet, at jeg ikke skulde
      delgge det; men jeg fandt ingen.
 31.  Derfor udser jeg min Vrede over dem, med min Harmes Ild
      tilintetgr jeg dem; deres Frd lader jeg komme over deres
      Hoved, lyder det fra den Herre HERREN.

Ezekiel 23

  1.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
  2.  Meneskesn! Der var to Kvinder, Dtre af en og samme Moder.
  3.  De bolede i deres Ungdom i gypten: der krammedes deres Bryster,
      der krnkede man deres Jomfrubarm.
  4.  Den ldste hed Ohola, hendes Sster Oholiba. Og de blev mine og
      fdte Snner og Dtre. Ohola er Samaria, Oholiba Jerusalem.

  5.  Men i Stedet for at holde sig til mig bolede Ohola og var i
      Brynde for sine Elskere, Assurs Snner, der nrmede sig hende
  6.  kldt i Purpur, Statholdere og Landshvdinger, alle sammen
      smukke unge Mnd, Ryttere hjt til Hest; og hun gav dem sin
      bolerske Elskov, alle Assurs ypperste Snner, og alle Vegne,
      hvor hun kom i Brynde, gjorde hun sig uren ved deres
      Afgudsbilleder.
  8.  Men sin Bolen med gypterne opgav hun ikke, thi de hade ligget
      hos hende i hendes Ungdom; de havde skndet hendes Jomfrubarm og
      udst deres bolerske Attr over hende.
  9.  Derfor gav jeg hende i hendes Elskeres, Assurs Snners, Hnd,
      for hvem hun var i Brynde;
 10.  og de blottede hendes Blusel, tog hendes Snner og Dtre og
      drbte hende selv med Svrd, s hun fik Vanry blandt Kvinder;
      sledes fuldbyrdede de Dommen over hende.

 11.  Det s hendes Sster Oholiba, og dog kom hun i endnu vrre
      Brynde og bolede endnu vrre end Ssteren.
 12.  Hun kom i Brynde for Assurs Snner, Statholdere og
      Landshvdinger, der nrmede sig hende herligt kldt, Ryttere
      hjt til Hest, alle sammen smukke unge Mnd.
 13.  Og jeg s, at hun blev uren; begge fulgte samme Vej.
 14.  Men hun drev sin Bolen videre endnu; thi da hun s Mnd
      afbildede p Muren, Billeder af Kaldere, malet med rdt,
 15.  med Blte om Lnd og nedhngende Hovedbind, alle at se til som
      Hvedsmnd, en Afbildning af Babels Snner, hvis Hjemstavn
      Kalda er,
 16.  s kom hun i Brynde for dem, s snart hun fik je p dem, og hun
      sendte Bud til dem i Kalda:
 17.  Og Babels Snner gik ind til hende, l hos hende i Elskov og
      gjorde hende uren ved deres Bolen; og hun blev uren ved dem, til
      hun flte Lede ved dem.
 18.  Da hun havde benbaret sin bolerske Attr og blottet sin Blusel,
      flte jeg Lede ved hende, som jeg var blevet led ved hendes
      sster.
 19.  Men hun drev sin Bolen videre endnu, idet hun kom sin Ungdoms
      Dage i Hu, da hun havde bolet i gypten,
 20.  og hun kom i Brynde ved dets Bolere, der havde Kd som sler og
      var gejle som Hingste;
 21.  og hun optog sin Ungdoms Skndsel, dengang gypterne krnkede
      hendes Jomfrubarm og krammede hendes unge Bryster,

 22.  Derfor, Oholiba, s siger den Herre HERREN: Jeg hidser dine
      Elskere p dig, dem, du flte Lede ved, og frer dem mod dig fra
      alle Kanter,
 23.  Babels Snner og alle Kalderne, Pekod, Sjoa og Koa og med dem
      alle Assurs Snner, alle sammen smukke unge Mnd, Statholdere og
      Landshvdinger, Hvedsmnd og navnkundige Mnd, alle hjt til
      Hest;
 24.  og de skal komme imod dig med en Vrimmel af Vogne og Hjul og en
      Hrskare af Folkeslag; store og sm Skjolde og Hjelme skal de
      rette imod dig fra alle Kanter. Jeg overlader dem Dommen, og de
      skal dmme dig efter deres Ret.
 25.  Jeg retter min Nidkrhed imod dig, og de skal handle med dig i
      Vrede; din Nse og dine rer skal de skre af, dit Afkom skal
      falde for Svrdet; de skal tage dine Snner og Dtre, og dit
      Afkom skal fortres af Ild;
 26.  de skal rive Klderne af dig og tage alle dine Smykker;
 27.  jeg gr Ende p din Skndsel og din Bolen, som du hengav dig til
      i gypten, og du skal ikke mere lfte dit Blik til dem eller
      komme gypten i Hu.
 28.  Thi s siger den Herre HERREN: Se, jeg giver dig i deres Hnd,
      som du hader og ledes ved;
 29.  de skal handle med dig i Had og tage alt dit Gods og efterlade
      dig ngen og bar, s din bolerske blussel blottes.
 30.  Det kan du takke din Skndsel og din Bolen for, thi du bolede
      med Folkene og gjorde dig uren med deres Afgudsbilleder.
 31.  Du vandrede i din Ssters Spor; derfor giver jeg dig hendes
      Bger i Hnden.
 32.  S siger den Herre HERREN: Du skal drikke af din Ssters Bger,
      som er bde dybt og bredt; du skal blive til Latter og Spot;
      Bgeret rummer meget;
 33.  det er fuldt af Beruselse og Stnnen, et Bger med Gru og Rdsel
      er din Sster Samarias Bger.
 34.  Du skal drikke det ud til sidste Drbe, gnave dets Skr og
      snderrive dine Bryster, s sandt jeg har talet, lyder det fra
      den Herre HERREN.
 35.  Derfor, s siger den Herre HERREN: Fordi du glemte mig og
      kastede mig bag din Ryg, skal du bre Flgen af din Skndsel og
      Bolen.

 36.  Og HERREN sagde til mig: Menneskesn! Vil du dmme Ohola og
      Oholiba, s forehold dem deres Vederstyggeligheder,
 37.  at de horede og har Blod p Hnderne; de horede med deres
      Afgudsbilleder, og til Fde for dem lod de Brnene, de fdte
      mig, g igennem Ilden.
 38.  Fremdeles har de gjort mig dette: De har gjort min Helligdom
      uren og vanhelliget mine Sabbater;
 39.  endog samme Dag de havde slagtet deres Brn til
      Afgudsbillederne, kom de til min Helligdom og vanhelligede
      den. Sandelig, sledes gjorde de i mit Hus.
 40.  Ja, for Mnd, som kom langvejs fra, straks der var sendt dem
      Bud, badede du dig, sminkede du dine jne og tog dine Smykker
      p;
 41.  og du satte dig p et prgtigt Leje, og foran det dkkedes et
      Bord, p hvilket du satte min Rgelse og min Olie.
 42.  Og det ligefrem larmede hos Sstrene; s mange Mnd kom der fra
      rkenen; og de lagde Spange om deres Arme og satte en herlig
      Krone p deres Hoved.
 43.  S sagde jeg: Sledes har de horet, p Skgevis har de bolet.
 44.  Man gik ind til dem som til en Skge; sledes gik man ind til
      Ohola og Oholiba og vede Skndsel.
 45.  Uvildige Mnd skal dmme dem efter gteskabsbryderskers og
      Morderskers Ret; thi de horede og har Blod p Hnderne.
 46.  Thi s siger den Herre HERREN: En Forsamling skal sammenkaldes
      imod dem, og de skal gives hen til at mishandles og udplyndres;
 47.  Forsamlingen skal stene dem og hugge dem snder og sammen med
      Svrd; deres Snner og Dtre skal man drbe, og deres Huse skal
      man brnde.
 48.  Jeg gr Ende p Skndselen i Landet, og alle kvinder skal lade
      sig advare derved og ikke efterligne eders Skndsel.
 49.  Man skal lade eders Skndsel komme over eder, og I skal bre
      Flgen af de Synder, I gjorde med eders Afgudsbilleder; og I
      skal kende, at jeg er den Herre HERREN.

Ezekiel 24

  1.  HERRENs Ord kom i det niende r p den tiende dag i den tiende
      Mned til mig sledes:
  2.  Menneskesn, opskriv dig Navnet p denne Dag, Dagen i Dag, thi
      netop i Dag har Babels Konge kastet sig over Jerusalem.
  3.  Og tal i Lignelse til den genstridige Slgt og sig: S siger den
      Herre HERREN: St kedelen over, st den over; kom ogs Vand
      deri;
  4.  lg Kdstykker i, alle Hnde gode Stykker, Klle og Bov, fyld
      den med udsgte Knogler;
  5.  tag af Hjordens bedste Dyr og lg en Stabel Brnde under den;
      kog Stykkerne, s ogs Knoglerne koges ud!
  6.  Derfor, s siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen, den rustne
      Kedel, hvis Rust ikke er get af. Stykke efter Stykke giver den
      fra sig; der kastes ikke Lod om dem; - thi Blodet er endnu midti
      Byen; den hldte det p den ngne Klippe og udgd det ikke p
      Jorden for at dkke det med Muld.
  8.  For at fremkalde Vrede, for at tage Hvn hldte jeg Blodet p
      den ngne klippe uden at dkke det.

  9.  Derfor, s siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen! Nu vil ogs jeg
      gre brndestabelen stor;
 10.  hent brnde i Mngde, lad Ilden lue og Kdet blive mrt, hld
      Suppen ud og lad Benene brndes
 11.  og st kedelen tom p de gldende kul, for at den kan blive s
      hed, at Kobberet glder og Urenheden smelter; Rusten skal
      svinde!
 12.  Mje har den kostet, men den megen Rust gik ikke af. I Ilden med
      Rusten!
 13.  Fordi du er uren af Utugt, fordi du ikke kom af med din Urenhed,
      sknt jeg rensede dig, skal du ikke blive ren igen, fr jeg har
      klet min Harme p dig.
 14.  Jeg, HERREN, har talet, og det kommer! Jeg griber ind og opgiver
      det ikke, jeg skner ikke og angre ej heller; efter dine Veje og
      dine Gerninger vil jeg dmme dig, lyder det fra den Herre
      HERREN.

 15.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
 16.  Menneskesn! Se, jeg tager dine jnes Lyst fra dig ved en brat
      Dd; men du skal ikke klage eller grde; du skal ikke flde
      Trer;
 17.  suk i Stilhed og hold ikke Dde klage, bind Huen p og tag Sko
      p Fdderne, tilhyl ikke dit Skg og spis ikke Srgebrd!
 18.  Tal s om Morgenen til Folket! - S dde min Hustru om Aftenen,
      og nste Morgen gjorde jeg, som mig var plagt.
 19.  Og da Folket sagde til mig: "Vil du ikke lade os vide, hvad det,
      du der gr, skal sige os?"
 20.  svarede jeg: "HERRENs Ord kom til mig sledes:
 21.  Sig til Israels Hus: S siger den Herre HERREN: Se, jeg vil
      vanhellige min Helligdom, eders Hovmods Stolthed, eders jnes
      Lyst, eders Sjles Lngsel; og de Snner og Dtre, I lod
      tilbage, skal falde for Svrdet!
 22.  Og I skal gre, som jeg nu gr: I skal ikke tilhylle eders Skg
      eller spise Srgebrd;
 23.  eders Huer skal blive p Hovederne og eders Sko p Fdderne; I
      skal ikke klage eller grde, men svinde hen i eders Synder og
      sukke for hverandre.
 24.  Ezekiel skal vre eder et Tegn; nr det sker, skal I gre, som
      han gr; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN,"

 25.  Og du, Menneskesn! P den Dag jeg tager deres Vrn, deres
      herlige Fryd, deres jnes Lyst og deres Sjles Lngsel, deres
      Snner og Dtre fra dem,
 26.  p den Dag skal en Flygtning komme til dig og melde det for dine
      rer;
 27.  p den Dag skal din Mund bnes, nr Flygtningen kommer, og du
      skal tale og ikke mere vre stum; du skal vre dem et Tegn; og
      de skal kende, at jeg er HERREN.

Ezekiel 25

  1.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
  2.  Mennesskesn, vend dit Ansigt imod Ammoniterne, profeter imod
      dem
  3.  og sig til dem: Hr den Herre HERRENs Ord: S siger den Herre
      HERREN: Fordi du rbte "Ha, ha!" over min Helligdom, da den
      vanhelligedes, og over Israels Land, da det lagdes de, og over
      Judas Hus, da de vandrede i Landflygtighed,
  4.  se, derfor giver jeg dig i Eje til stens Snner; de skal opsl
      deres Teltlejre og indrette deres Boliger i dig; de skal spise
      din Frugt og drikke din Mlk.
  5.  Jeg gr Rabba til Grsgang for Kameler og Ammons Byer til
      Lejrsted for Smkvg; og I skal kende, at jeg er HERREN.
  6.  Thi s siger den Herre HERREN: Fordi du klappede i Hnderne og
      stampede med Fdderne og med dyb Ringeagt godtede dig af Hjertet
      over Israels Land,
  7.  se, derfor udrkker jeg Hnden imod dig og gr dig til Rov for
      Folkene; jeg udrydder dig af Folkeslagene, udsletter dig af
      Landene og tilintetgr dig; og du skal kende, at jeg er HERREN.

  8.  S siger den Herre HERREN: Fordi Moab siger: "Se, det er med
      Judas Hus som med alle de andre Folk!"
  9.  se, derfor lgger jeg Moabs Skrnter bne, s Byerne gr tabt
      fra dets ene Ende til den anden, Landets Pryd, Bet Jesjimot,
      Baal-Meon og Hirjatajim.
 10.  stens Snner giver jeg det i Eje, for at det ikke mere skal
      ihukommes blandt Folkene.
 11.  Jeg holder Dom over Moab; og de skal kende, at jeg er HERREN.

 12.  S siger den Herre HERREN: Fordi Edom optrdte hvngerrigt mod
      Judas Hus og pdrog sig svar Skyld ved at hvne sig p dem,
 13.  derfor, s siger den Herre HEEREN: Jeg udrkker Hnden mod Edom
      og udrydder Folk og F deraf og gr det de; fra Teman til Dedan
      skal de falde for Svrdet.
 14.  Jeg fuldbyrder min Hvn p Edom ved mit Folk Israels Hnd, og de
      skal handle med Edom efter min Vrede og Harme, og Edom skal
      kende min Hvn, lyder det fra den Herre HERREN.

 15.  S siger den Herre HERREN: Fordi Filisterne optrdte hvngerrigt
      og med Foragt i Hjertet tog Hvn og hrgede i endelst Had,
 16.  derfor, s siger den Herre HERREN: Se, jeg udrkker Hnden mod
      Filisterne og udrydder kreterne, og jeg tilintetgr, hvad der er
      levnet ved Havets Strand.
 17.  Jeg tager vldig Hvn oer dem og revser dem i Vrede; og de skal
      kende, at jeg er HERREN, nr jeg fuldbyrder min Hvn p dem.

Ezekiel 26

  1.  I det ellevte r P den frste dag i ... mnede kom HERRENs Ord
      til mig sledes:
  2.  Menneskesn! Fordi Tyrus siger om Jerusalem: "Ha, ha!
      Folkeslagenes Port er knust; den str mig ben; den var rig, men
      er nu de!"
  3.  derfor, s siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig,
      Tyrus, og frer mange Folk imod dig, som nr Havet rejser sine
      Blger.
  4.  De skal delgge Tyruss Mure og nedbryde Trnene. Jeg fejer
      Muldet bort og gr Tyrus til ngen Klippe;
  5.  en Trreplads for Net skal det vre ude i Havet, s sandt jeg
      har talet, lyder det fra den Herre HERREN; og det skal blive et
      Bytte for Folkene.
  6.  Dets Dtre p Land skal hugges ned med Svrd; og de skal kende,
      at jeg er HERREN.

  7.  Thi s siger den Herre HERREN: Se, nordenfra frer jeg mod Tyrus
      Kong Nebukadrezar af Babel, Kongernes Konge, med Heste, Vogne og
      Ryttere og en vldig Hrskare.
  8.  Dine Dtre p Land skal han hugge ned med Svrd; han skal bygge
      Belejringstrne, opkaste Stormvold og rejse Skjoldtag imod dig;
  9.  sin Murbrkkers Std skal han rette imod dine Mure og nedbryde
      dine Trne med sine Svrd.
 10.  Hans Heste skal myldre, s Stvet, de rejser, skjuler dig;
      Ryttere, Hjul og Vogne skal larme, s dine Mure ryster, nr han
      drager igennem dine Porte, som nr man trnger ind i en stormet
      By.
 11.  Med sine Hestes Hove skal han nedtrampe alle dine Gader; dit
      Folk skal han hugge ned med Svrdet og styrte dine stolte
      Sttter til Jorden.
 12.  De skal rane din Rigdom og gre dine Handelsvarer til Bytte; de
      skal nedbryde dine Mure og nedrive dine herlige Huse: Sten,
      Tmmer og Ler skal de kaste i Vandet.
 13.  Jeg gr Endep dine brusende Sange, og dine Citres Klang skal
      ikke mere hres.
 14.  Jeg gr dig til ngen Klippe, en Trreplads for Net skal du
      vre. Aldrig mere skal du bygges, s sandt jeg, HERREN, har
      talet, lyder det fra den Herre HERREN.

 15.  S siger den Herre HERREN til Tyrus: For sandt, ved dit drnende
      Fald, ved de sredes Stnnen, nr Svrd hugger ls i din Midte,
      skal Strandene sklve.
 16.  Ned fra sin Trone stiger hver Fyrste ved Havet, Kapperne lgger
      de bort, aflgger de brogede Klder og klder sig i Sorg; de
      sidder p Jorden og skler uafbrudt, slagne af Rdsel over dig.
 17.  De synger en Klagesang om dig og siger til dig: Ak, du gik
      under, forsvandt fra Havet, du fejrede By, du, som var vldig p
      Havet, du og dine Borgere, du, der jog Rdsel i alle, som boede
      der!
 18.  Nu gribes Strandene af Sklven, den Dag du falder, og Havets er
      forfrdes over din Udgang!

 19.  Thi s siger den Herre HERREN: Nr jeg gr dig til en de By og
      lige med affolkede Byer, nr jeg frer Verdensdybet over dig, og
      de vldige Vande skjuler dig,
 20.  s stder jeg dig ned iblandt dem, der steg ned i Dybet, blandt
      Fortidens Folk, og lader dig ligge i Underverdenen som ldgamle
      Ruiner blandt dem, der steg ned i Dybet, for at du aldrig mere
      skal bebos eller rejse dig i de levendes Land;
 21.  jeg giver dig hen til brat Undergang, og det skal vre ude med
      dig; selv om der sges efter dig, skal du aldrig i Evighed
      findes, lyder det fra den Herre HERREN.


Ezekiel 27

  1.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
  2.  Du, Menneskesn, istem en Klagesang over Tyrus og sig til Tyrus,
      som ligger ved Adgangen til Havet og driver Handel med
      Folkeslagene p de mange fjerne Strande: S siger den Herre
      HERREN: Tyrus, du siger: "Fuldendt i Sknhed er jeg!"
  4.  De bygged dig midt i Havet, fuldendte din Sknhed.
  5.  De tmred af Senircypresser hver Planke i dig, fra Libanon
      hented de Cedre at lave din Mast,
  6.  af Basans hjeste Ege skar de dig rer, de lagde dit Dk af Fyr
      fra Kitternes Strande;
  7.  dit Sejl var gyptisk Byssus i broget Vv, dit Tag var Purpur i
      blt og rdt fra Elisjas Strande.
  8.  Zidons og Arvads Folk var Rorkarle for dig, om Bord var de
      kyndigste i Zarepta, de var dine Styrmnd,
  9.  de ldste og kyndigste i Gebal, de bded din Lk.  Alle Havets
      Skibe med Sfolk var hos dig for at omstte dine Varer.

 10.  Folk fra Persien, Lydien og Put var i din Hr som Krigsfolk, de
      ophngte Skjolde og Hjelme i dig; de gav dig Glans.
 11.  Arvaditerne og deres Hr stod rundt p dine Mure, Gammaditerne
      p dine Trne; de ophngte deres Skjolde rundt p dine Mure, de
      fuldendte din Sknhed.
 12.  Tarsis var din Handelsven, fordi du havde alskens Gods i Mngde;
      Slv, Jern, Tin og Bly gav de dig for dine Varer.
 13.  Javan, Tubal og Mesjek drev Handel med dig; Trlle og Kobberkar
      gav de dig i Bytte.
 14.  Togarmas Hus gav dig Kreheste, Rideheste og Muldyr for dine
      Varer.
 15.  Rodosboerne drev Handel med dig, mange fjerne Strande var dine
      Handelsvenner; Elfenben og Ibenholt bragte de dig som Vederlag.
 16.  Edom var din Handelsven, fordi du havde Varer i Mngde;
      Karfunkler, Purpur, brogede Tjer, fint Linned, Koraller og
      Rubiner gav de dig for dine Varer.
 17.  Juda og Israels Land drev Handel med dig; Hvede fra Minnit,
      Bagvrk, Honning, Olie og Mastiksbalsam gav de dig i Bytte.
 18.  Damaskus var din Handelsven fordi du havde alskens Gods i
      Mngde; de kom med Vin fra Helbon og Uld fra Zahar.
 19.  Vedan og Javan gav Sager fra Uzal for dine Varer; smeddet Jern,
      Hassia og Kalmus fik du i Bytte.
 20.  Dedan drev Handel med dig med Sadeldkkener til Ridning.
 21.  Araberne og alle Kedars Fyrster var dine Hardelsvenner; med Lam,
      Vdre og Bukke handlede de med dig.
 22.  Sabas og Ramas Handelsfolk drev Handel med dig; den allerfineste
      Balsam, alle Slags delsten og Guld gav de dig for dine Varer.
 23.  Karan, Kanne og Eden, Assyrerne og hele Medien drev Handel med
      dig;
 24.  de handlede med dig med smukke Klder, Purpurkapper, brogede
      Tjer, farvede Tpper, tvundet og fastsnoet Reb p dine
      Markeder;
 25.  Tarsisskibene tjente dig ved din Omstning. Du fyldtes, blev
      sre tung midt ude i Havet.

 26.  I rum S fik de dig ud, dine roende Mnd; da knuste en
      stenstorm dig midt ude p Havet;
 27.  dit Gods, dine Varer, din Vinding, dine Sfolk og Styrmnd, de,
      der bded din Lk, dine Handelsfolk, alt dit krigsfolk, som var
      om Bord, alt Mandskab i din Midte styrter i Havets dyb, den Dag
      du falder.
 28.  Markerne sklver ved dine Styrmnds Skrig.
 29.  Alle, der sidder ved rer, gr da fra Borde, Sfolk og alle
      Styrmnd gr da i Land;
 30.  de lfter Rsten over dig, klager bittert; p Hovedet kaster de
      Jord og vlter sig i Stvet,
 31.  klipper sig skaldet for dig, klder sig i Sk, begrder dig,
      bitre i Hu, med Sjlekvide,
 32.  istemtner jamrende Klage over dig, klager: Ak, hvor Tyrus er de
      midt i Havet!
 33.  Nr din Vinding kom ind fra Havet, mtted du mange Folkeslag;
      med dit meget Gods og dine Varer gjorde du Jordens konger rige.
 34.  Nu led du Skibbrud p Havet, p Vandets Dyb, dine Varer og alt
      dit Mandskab gik under med dig.
 35.  Over dig gyser alle, som bor p de fjerne Strande, deres Konger
      er slagne af Angst, deres Ansigt blegner.
 36.  Deres Krmmere hnfljter ad dig, til Rdsel blev du, er borte
      for evigt.


Ezekiel 28

  1.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
  2.  Mennesskesn, sig til Tyruss Fyrste: S siger den Herre HERREN:
      Fordi dit Hjerte hovmoder sig og du siger: "Jeg er en Gud, p et
      Gudesde sidder jeg midt ude i Havet!" sknt du er et Menneske
      og ingen Gud, og fordi du fler dig i Hjertet som en Gud;
  3.  se, du er visere end Daniel, ingen Vismand mler sig med dig;
  4.  ved din Visdom og indsigt vandt du dig Rigdom og samlede dig
      Guld og Slv i dine Skatkamre;
  5.  ved dit store Handelssnilde gede du din Rigdom, s dit Hjerte
      hovmodede sig over den -
  6.  derfor, s siger den Herre HERREN: Fordi du i dit Hjerte fler
      dig som en Gud,
  7.  se, derfor bringer jeg fremmede over dig, de grummeste Folk, og
      de skal drage deres Svrd mod din sknne Visdom og vanhellige
      din Glans.
  8.  De skal styrte dig i Graven, og du skal d de ihjelslagnes Dd i
      Havets Dyb.
  9.  Mon du da Ansigt til Ansigt med dem, der drber dig, vil sige:
      "Jeg er en Gud!" du, som i deres Hnd, der slr dig ihjel, er et
      Menneske og ikke en Gud.
 10.  De uomskrnes Dd skal du d for fremmedes Hnd, s sandt jeg
      har talet, lyder det fra den Herre HERREN.

 11.  Og HERRENs Ord kom til mig sledes:
 12.  Menneskesn, istem en Klagesang over kongen af Tyrus og sig til
      ham: S siger den Herre HERREN: Du var Indsigtens Segl, fuld af
      Visdom og fuldkommen i Sknhed.
 13.  I Eden, Guds Have, var du; alle Slags delsten var din Kldning,
      Harneol, Topas, Jaspis, Krysolit, Sjoham, Onyks, Safir, Rubin,
      Smaragd og Guld var p dig i indfattet og indlagt Arbejde; det
      var til Rede, den Dag du skabtes.
 14.  Du var en salvet, skrmende Kerub; jeg gjorde dig dertil; p det
      hellige Gudebjerg var du; du vandrede imellem Guds Snner.
 15.  Fuldkommen var du i din Frd, fra den Dag du skabtes, indtil der
      fandtes Brde hos dig.
 16.  Ved din megen Handel fyldte du dit Indre med Uret og forbrd
      dig; da vanhelligede jeg dig og viste dig bort fra Gudebjerget
      og tilintetgjorde dig, skrmende Kerub, s du ikke blev mellem
      Guds Snner.
 17.  Dit Hjerte hovmodede sig over din Sknhed, du satte din Visdom
      til p Grund af din Glans. Jeg, slngte dig til Jorden og
      overgav dig til Konger, at de skulde nyde Skuet af dig.
 18.  Med dine mange Misgerninger, ved din uredelige Handel
      vanhelligede du dine Helligdomme. Da lod jeg Ild bryde ls i din
      Midte, og den fortrede dig; jeg gjorde dig til Stv p Jorden
      for alle, som s dig.
 19.  Alle blandt Folkeslagene, der kendte dig, stivnede af Skrk over
      dig; du blev en Rdsel, og borte er du for evigt.

 20.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
 21.  Menneskesn, vend dit Ansigt mod Zidon og profeter imod det
 22.  og sig: S siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig,
      Zidon, og herliggr mig p dig; og du skal kende, at jeg er
      HERREN, nr jeg holder Dom over dig og viser min Hellighed p
      dig.
 23.  Jeg sender Pest over dig og Blod i dine Gader; ihjelslagneMnd
      skal segne i din Midte for Svrd, der er rettet imod dig fra
      alle Sider; og du skal kende, at jeg er HERREN.
 24.  Fremtidig skal der ikke vre nogen Tidsel til at sre eller Torn
      til at stikke Israels Hus blandt alle dets Naboer, som nu hner
      dem; og de skal kende, at jeg er den Herre HERREN.

 25.  S siger den Herre HERREN: Nr jeg samler Israels Slgt fra de
      Folkeslag, de er spredt iblandt, vil jeg hellige mig p dem for
      Folkenes jne, og de skal bo i deres Land, som jeg gav min
      Tjener Jakob;
 26.  de skal bo trygt deri, bygge Huse og plante Vingrde, ja bo
      trygt, medens jeg holder Dom over alle dem, der hner dem fra
      alle Sider; og de skal kende, at jeg er HERREN deres Gud.

Ezekiel 29

  1.  I det tiende r, p den tolvte dag i den tiende mned kom
      HERRENs Ord til mig sledes:
  2.  Menneskesn, vend dit Ansigt mod Farao, gyptens Konge, og
      profeter mod ham og hele gypten.
  3.  Tal og sig: S siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig,
      Farao, gyptens Konge, du store drage, som ligger midt i dine
      Strmme, som siger: "Nilen er min, jeg skabte den selv!"
  4.  Jeg stter Kroge i Kberne p dig og lader dine Strmmes Fisk
      hnge ved dine Skl og drager dig op af dine Strmme med alle
      deres Fisk, som hnger ved dine Skl.
  5.  Jeg slnger dig hen i rkenen med alle dine Strmes Fisk; p
      ben Mark skal du falde, ej samles op eller jordes; til Jordens
      Dyr og Himlens Fugle giver jeg dig som Fde.
  6.  Og kende skal hver en gypter, at jeg er HERREN. Fordi du har
      vret en Rrkp for Israels Hus -
  7.  du splintredes, nr de greb om dig, og flnged dem hele Hnden;
      du brast, nr de sttted sig til dig, fik hver en Lnd til at
      vakle -

  8.  derfor, s siger den Herre HERREN: Se, jeg bringer Svrd over
      dig og udrydder Folk og F af dig;
  9.  gypten skal blive til rk og de; og de skal kende, at jeg er
      HERREN, fordi du sagde: "Nilen er min, jeg skabte den selv!"
 10.  Se, derfor kommer jeg over dig og dine Strmme og gr gypten
      til de og rk fra Migdol til Syene og tiopiens Grnse.
 11.  Hverken Mennesker eller Dyr skal stte deres Fod der, ingen skal
      frdes der, og det skal ligge hen uden Indbyggere i fyrretyve
      r.
 12.  Jeg gr gypten til en rk blandt de Lande, og Byerne skal
      ligge de hen blandt tilintetgjorte Byer i fyrretyve r; og jeg
      spreder gypterne blandt Folkene og udstrr dem i Landene.

 13.  Thi s siger den Herre HERREN: Efter fyrretyvears Forlb vil jeg
      sanke gypterne sammen fra de Folkeslag, de er spredt iblandt,
 14.  og vende gyptens Skbne og fre dem tilbage til Patros, det
      Land, de stammer fra, og der skal de blive et lille Rige.
 15.  Det skal blive mindre end de andre Riger og ikke mere svinge sig
      op over Folkene; jeg gr dem f i Tal, for at de ikke mere skal
      rde over Folkene.
 16.  Og fremtidig skal de ikke vre Israels Huss Tillid og sledes
      minde mig om dets Misgerning, nr det slutter sig til dem; og de
      skal kende, at jeg er den Herre HERREN.

 17.  I det syv og tyvende r p den frste Dag i den frste Mned kom
      HERRENs Ord til mig sledes:
 18.  Menneskesn! Kong Nebukadrezar af Babel har ladet sin Hr udfre
      et stort Arbejde mod Tyrus; hvert Hoved er skaldet, hver Skulder
      flet, og hverken han eller Hren fik Ln af Tyrus for det
      Arbejde, han udfrte imod det.
 19.  Derfor, s siger den Herre HERREN: Se, jeg giver Kong
      Nebukadrezar af Babel gypten; han skal bortfre dets Rigdom,
      tage Bytte og rve Rov der; og det skal vre hans Hrs Ln;
 20.  som Vederlag for hans Arbejde giver jeg ham gypten, fordi de
      sled for mig, lyder det fra den Herre HERREN.

 21.  P den Dag lader jeg et Horn vokse frem for Israels Hus, og dig
      giver jeg at bne din Mund iblandt dem; og de skal kende, at jeg
      er HERREN.


Ezekiel 30

  1.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
  2.  Menneskesn, profeter og sig: S siger den Herre HERREN: Jamrer:
      Ak, hvilken Dag!
  3.  Thi nr er Dagen, ja nr er HERRENs Dag; det bliver en Mulmets
      Dag, Hedningernes Tid.
  4.  Et Svrd kommer over gypten, og tiopien gribes af Sklven, nr
      de slagne segner i gypten, nr dets Rigdom bortfres og dets
      Grundvolde nedbrydes.
  5.  tioperne, Put og Lud og alt Blandingsfolket, Kub og min Pagts
      Snner" skal falde for Svrdet med dem.
  6.  S siger HERREN: Alle, som sttter gypten, skal falde og dets
      stolte Herlighed synke sammen; fra Migdol til Syene skal de
      falde for Svrdet, lyder det fra den Herre HERREN.
  7.  Det skal lgges de blandt de Lande, og Byerne skal ligge hen
      blandt tilintetgjorte Byer;
  8.  og de skal kende, at jeg er HERREN, nr jeg stter Ild p
      gypten og alle dets Hjlpere knuses.
  9.  P hin Dag skal der udg Sendebud fra mig p Skibe for at
      indjage det sorglse tiopien Rdsel, og de skal gribes af
      Sklven over gyptens Dag; thi se, den kommer.
 10.  S siger den Herre HERREN: Jeg gr Ende p gyptens Herlighed
      ved kong Nebukadrezar af Babel.
 11.  Han og hans Folk med ham, de grummeste blandt Folkene, skal
      hentes for at delgge Landet; de skal drage deres Svrd mod
      gypten og fylde Landet med slagne.
 12.  Jeg trlgger Strmmene, slger Landet til onde Folk, og ved
      fremmede delgger jeg det med alt, hvad der er deri. Jeg,
      HERREN, har talet.

 13.  S siger den Herre HERREN: Jeg tilintetgr Afgudsbillederne og
      udrydder Hvdingerne af Nof og Fyrsterne af gypten; de skal
      ikke findes mere; og jeg indjager gypten Rdsel.
 14.  Jeg lgger Patros de, stter Ild p Zoan og holder Dom over No.
 15.  Jeg udser min Vrede over Sin, gyptens Bolvrk, og udrydder Nos
      larmende Hob.
 16.  Jeg stter Ild p gypten, Syene skal sklve af Angst, der skal
      brydes Hul p No, og dets Mure skal nedrives.
 17.  De unge Mnd i On og Pibeset skal falde for Svrdet og Kvinderne
      vandre i Fangenskab.
 18.  I Takpankes sortner Dagen, nr jeg der snderbryder gyptens
      Herskerstav, og dets stolte Herlighed fr Ende der. Selv skal
      det skjules af Skyer og dets Smbyer vandre i Fangenskab.
 19.  Jeg holder Dom over gypten; og de skal kende, at jeg er HERREN.

 20.  I det ellevte r p den syvende Dag i den frste Mned kom
      HERRENs Ord til mig sledes:
 21.  Menneskesn! gypterkongen Faraos Arm har jeg brudt; og se den
      skal ikke forbindes, ikke lges ved at der lgges Bind om den,
      s den kunde f Krfter til atter at gribe Svrdet.
 22.  Derfor, s siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over Farao,
      gyptens Konge, og bryder hans Arme, bde den hele og den
      brudte, og lader Svrdet falde af hans Hnd.
 23.  Jeg spreder gypterne blandt Folkene og udstrr dem i Landene.
 24.  Men jeg styrker Babels Konges Arme og lgger mit Svrd i hans
      Hnd; og jeg bryder Faraos Arme, og han skal stnne for ham p
      sredes Vis.
 25.  Jeg styrker Babels Konges Arme, men Faraos skal synke; og de
      skal kende, at jeg er HERREN, nr jeg lgger mit Svrd i Babels
      Konges Hnd og han svinger det imod gypten.
 26.  Og jeg spreder gypterne blandt Folkene og udstrr dem i
      Landene; og de skal kende, at jeg er HERREN.

Ezekiel 31

  1.  I det ellevte r p den frste dag i den tredje mned kom
      Herrens Ord til mig sledes:
  2.  Menneskesn, sig til Farao, gyptens Konge, og til hans larmende
      Hob: Ved hvem kan du lignes i Storhed?
  3.  Se, du er en Libanonceder med smukke Grene og skyggefuld Krone,
      hj af Vkst, hvis Top rager op i Skyerne;
  4.  Vand gav den Vkst, Verdensdybet Hjde; sine Strmme lod det
      flyde rundt om dens Sted og sendte sine Vandlb til hele dens
      Mark.
  5.  Derfor blev den strre af Vkst end hvert Tr p Marken; mange
      blev dens Kviste og Grenene lange af megen Vde.
  6.  Alle Himlens Fugle bygged i dens Grene, under dens Kviste fdte
      hvert Markens Dyr, i dens Skygge boede al Verdens folk.
  7.  Den blev stor og dejlig med lange Grene, den stod jo med Roden
      ved rigeligt Vand.
  8.  Guds Haves Cedre var ikke dens Lige, ingen Cypres havde Mage til
      Grene, ingen Platan havde Kviste som den; intet Tr i Guds Have
      mlte sig med den i Sknhed.
  9.  Jeg gjorde den skn med dens mange Kviste, s alle Edens Trer i
      Guds Have misundte den.

 10.  Derfor, s siger den Herre HERREN: Fordi den blev hj af Vkst
      og lftede sin Krone op i Skyerne og Hjertet hovmodede sig over
      dens Hjde,
 11.  derfor overgiver jeg den til en, som er vldig blandt Folkene;
      han skal gre med den efter dens Gudlshed og tilintetgre den.
 12.  Fremmede, de grummeste blandt Folkene hugger den om og kaster
      den hen; p Bjerge og i alle Dale falder dens Kviste; dens Grene
      ligger knkket i alle Landets Klfter, og alle Jordens Folkeslag
      gr bort fra dens Skygge og lader den ligge.
 13.  P den faldne Stamme slr alle Himmelens Fugle sig ned, og p
      Grenene lejrer alle Markens Dyr sig,
 14.  for at ingen Trer ved Vande skal hovmode sig over deres Vkst
      og lfte deres Krone op i Skyerne og gre sig til af deres
      Hjde, ingen Trer, som smager Vand; thi alle er hjemfaldne til
      Dden og m til Underverdenen, midt iblandt Menneskens Brn,
      blandt dem, der steg ned i Graven.

 15.  S siger den Herre HERREN: Den Dag den farer ned i Ddsriget,
      lukker jeg Verdensdybet for den og holder dets Strmme tilbage,
      s de mange Vande standses; jeg lader Libanon srge over den, og
      alle Markens Trer vansmgter over den.
 16.  Ved Drnet af dens Fald bringer jeg Folkene til at bve, nr jeg
      styrter den ned i Ddsriget til dem, der steg ned i Graven; og
      nede i Underverdenen trster alle Edens Trer sig, de ypperste
      og bedste p Libanon, alle, som smager Vand.
 17.  Ogs de farer med den ned i Ddsriget til de svrdslagne, da de
      som dens Hjlpere har siddet i dens Skygge blandt Folkene.
 18.  Hvem var din Lige i Herlighed og Strrelse blandt Edens Trer?
      Og dog styrtes du med Edens Trer ned i Underverdenen; midt
      iblandt uomskrne skal du ligge hos de svrdslagne. Dette er
      Farao og al hans larmende Hob, lyder det fra den Herre HERREN.

Ezekiel 32

  1.  I det tolvte r p den frste dag i den tolvte mned kom HERRENs
      Ord til mig sledes:
  2.  Menneskesn, istem en Klagesang over Farao, gyptens Konge, og
      sig til ham: Du Folkenes Lve, det er ude med dig! Du var som en
      Drage i Havet med prustende Nse, med Fdderne plumred du
      Vandet, oproded dets Strmme.
  3.  S siger den Herre HERREN: Jeg breder mit Garn over dig ved en
      Svrm af mange Folk, de skal drage dig op i mit Net.
  4.  Jeg kaster dig p Land og slnger dig hen p Marken, lader alle
      Himlens Fugle sl sig ned p dig og al Jordens Dyr blive mtte
      ved dig.
  5.  Jeg lgger dit Kd p Bjergene, fylder Dalene op med dit dsel,
  6.  vander med dit Udfld Jorden lige til Bjergene, Klfterne skal
      fyldes af dit Blod.
  7.  Jeg skjuler Himlen, nr du slukkes, klder dens Stjerner i Sorg,
      jeg skjuler Solen i Skyer, og Mnen skinner ej mer.
  8.  Alle Himmellys klder jeg i Sorg for dig, hyller dit Land i
      Mrke, lyder det fra den Herre HERREN.
  9.  Jeg volder mange Folkeslags Hjerter Kvide, nr jeg bringer dine
      Fanger til Folkene, til Lande du ikke kender;
 10.  jeg lader mange Folkeslag stivne af Rdsel over dig, og deres
      Konger skal gyse over dig, nr jeg svinger mit Svrd for deres
      Ansigter; de skal ngstes uafbrudt, hver for sit Liv, den Dag du
      falder.
 11.  Thi s siger den Herre HERREN: Babels Konges Svrd skal komme
      over dig.
 12.  Jeg styrter din Hob ved Heltes Svrd, de grummeste af alle
      Folkene; de hrger gyptens Pragt, og al dets Hob lgges de.
 13.  Jeg udrydder alt dets kvg ved de mange Vande, Menneskefod skal
      ej plumre dem mer, ej Dyreklov rode dem op;
 14.  s lader jeg Vandene klares og Strmmene flyde som Olie - lyder
      det fra den Herre HERREN -
 15.  nr jeg gr gypten til rk, s Landet og dets Fylde er de, nr
      jeg nedhugger alle, som bor der, s de kender, at jeg er HERREN.
 16.  Dette er en Klagesang, som du skal kvde; Folkenes Kvinder skal
      kvde den; over gypten og al dets larmende Hob skal de kvde
      den, lyder det fra den Herre HERREN.

 17.  I det tolvte r p den femtende Dag i..." Mned kom HERRENs Ord
      til mig sledes:
 18.  Menneskesn, klag over gyptens larmende Hob; syng Klagesang
      over den, du og Folkenes Kvinder! Far ned i Underverdenen blandt
      dem, der steg ned i Dybet!
 19.  Er du lifligere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de
      uomskrne!
 20.  Midt iblandt svrdslagne skal han segne, og al hans larmende Hob
      skal ligge hos ham.
 21.  Heltenes Frere skal tale til ham midt i Ddsriget: "Er du
      mgtigere end nogen anden? Stig ned og lig blandt de uomskrne!"
 22.  Der er Assur og hele hans Flok rundt om hans Grav; alle er de
      drbt, faldet for Svrd;
 23.  han fik sin Grav i en krog af Dybet, og hans Flok ligger rundt
      om hans Grav; alle er de drbt, faldet for Svrd, de, som
      spredte Rdsel i de levendes Land.
 24.  Der er Elam med al sin larmende Hob rundt om sin Grav; alle er
      de drbt, faldet fr Svrd, og de for uomskrne ned i
      Underverdenen, de, som spredte Rdsel i de levendes Land; nu
      brer de deres Skndsel blandt dem, der steg ned i Dybet.
 25.  Iblandt drbte fik han et Leje med al sin larmende Hob rundt om
      sin Grav; alle er de uomskrne, svrdslagne; thi Rdsel for dem
      bredte sig i de levendes Land; nu brer de deres Skndsel blandt
      dem, der steg ned i Dybet; de lagdes blandt drbte.
 26.  Der er Mesjek og, Tubal med al deres larmende Hob rundt om deres
      Grave; alle er de uomskrne, svrdslagne; thi de spredte Rdsel
      i de levendes Land;
 27.  de kom ikke til at ligge hos Heltene, Fortidens Kmper, som for
      til Ddsriget i deres Rustninger, hvis Svrd blev lagt under
      deres Hoveder, og hvis Skjolde dkkede deres knogler; thi Rdsel
      for Heltene rdede i de levendes Land.
 28.  Ogs du skal ligge knust imellem de uomskrne, blandt de
      svrdslagne.
 29.  Der er Edom med sine Konger og alle sine Fyrster, som fik deres
      Grave hos de svrdslagne; hos de uomskrne ligger de, hos dem,
      der steg ned i Dybet.
 30.  Der er Nordens Herskere alle sammen og alle Zidoniere, som for
      ned til de drbte, beskmmede trods den Rdsel, de spredte ved
      deres Heltekraft; de ligger uomskrne blandt de svrdslagne, de
      brer deres Skndsel blandt dem, der steg ned i Dybet.
 31.  Dem ser Farao og trster sig over al sin larmende Hob, lyder det
      fra HERREN.
 32.  Thi han spredte Rdsel i de levendes Land, men nu ligger han
      imellem uomskrne, blandt de svrdslagne, Farao med al sin
      larmende Hob, lyder det fra den Herre HERREN.

Ezekiel 33

  1.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
  2.  Menneskesn, tal til dine Landsmnd og sig: Nr jeg frer
      Svrdet over et Land, og Folket i Landet tager en af sin Midte
      og gr ham til deres Vgter,
  3.  og han ser Svrdet komme over Landet og stder i Hornet og
      advarer Folket,
  4.  men den, der hrer Hornets Klang, ikke lader sig advare, og
      Svrdet kommer og river ham bort, da kommer hans Blod over hans
      Hoved.
  5.  Han hrte Hornets klang uden at lade sig advare, hans Blod
      kommer over hans Hoved; men den, som har advaret, har reddet sin
      Sjl.
  6.  Men nr Vgteren ser Svrdet komme og ikke stder i Hornet, s
      at Folket ikke advares, og Svrdet kommer og over en af dem
      bort, s rives han vel bort for sin Misgerning, men hans Blod
      vil jeg krve af Vgterens Hnd.
  7.  Men dig, Menneskesn, har jeg sat til Vgter for Israels Hus;
      hrer du et Ord af min Mund, skal du advare dem fra mig.
  8.  Nr jeg siger til den gudlse: "Du skal visselig d!" og du ikke
      taler for at advare ham mod hans Vej, s skal den gudlse vel d
      for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg krve af din Hnd.
  9.  Advarer du derimod den gudlse mod hans Vej, for at han skal
      omvende sig fra den, og han ikke omvender sig, s skal han d
      for sin Misgerning, men du har reddet din Sjl.

 10.  Og du, Menneskesn, sig til Israels Hus: I siger: "Vore
      Overtrdelser og Synder tynger os, og vi svinder hen i dem, hvor
      kan vi da leve?"
 11.  Sig til dem: S sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN:
      Jeg har ikke Lyst til den gudlses Dd, men til at han omvender
      sig fra sin Vej, at han m leve! Vend om, vend om fra eders onde
      Veje Hvorfor vil I d, Israels Hus?
 12.  Men du, Menneskesn, sig til dine Landsmnd: Den retfrdiges
      Retfrdighed skal ikke redde ham, den Dag han synder, og den
      gudlses Gudlshed skal ikke flde ham, den Dag han omvender sig
      fra sin Gudlshed, og en retfrdig skal ikke blive i Live ved
      sin Retfrdighed, den Dag han gr Synd.
 13.  Nr jeg siger til den retfrdige: "Du skal visselig leve!" og
      han stoler p sin Retfrdighed og ver Uret, s skal intet af
      hans Retfrdighed tilregnes ham, men han skal d for den Uret,
      han ver.
 14.  Og nr jeg siger til den gudlse: "Du skal visselig d!" og han
      omvender sig fra sin Synd og gr Ret og Skel,
 15.  idet han giver Pant tilbage, godtgr, hvad han har ranet, og
      flger Livets Bud uden at ve Uret, s skal han leve og ikke d;
 16.  ingen af de Synder, han har gjort, skal tilregnes ham; han har
      gjort Ret og Skel, visselig skal han leve.
 17.  Og s siger dine Landsmnd: "Herrens Vej er ikke ret!" Men det
      er deres Vej, som ikke er ret.
 18.  Nr den retfrdige vender sig fra sin Retfrdighed og ver Uret,
      skal han d;
 19.  og nr den gudlse omvender sig fra sin Gudlshed og gr Ret og
      Skel, skal han leve!
 20.  Og dog siger I: "Herrens Vej er ikke ret!" Jeg vil dmme eder
      hver isr efter eders Veje, Israels Hus.

 21.  I vor Landflygtigheds ellevte r p den femte Dag i den tiende
      Mned kom en Flygtning fra Jerusalem til mig med det Bud: "Byen
      er indtaget!"
 22.  Men HERRENs Hnd var kommet over mig, om Aftenen fr Flygtningen
      kom, og han bnede min Mund, fr han kom til mig om Morgenen; s
      bnedes min Mund, og jeg var ikke mere stum.

 23.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
 24.  Menneskesn! De, der bor i Ruinerne i Israels Land, siger:
      "Abraham var kun een og fik dog Landet i eje; vi er mange, og os
      er Landet givet i Eje!"
 25.  Sig derfor til dem: S siger den Herre HERREN: I spiser Kd med
      Blod i, lfter eders Blik til eders Afgudsbilleder og udgyder
      Blod, og s vil I have Landet i Eje!
 26.  I sttter eder til eders Svrd, I ver Vederstyggelighed, I gr
      hverandres Hustruer urene, og s vil I have Landet i Eje!
 27.  Sledes skal du sige til dem: S siger den Herre HERREN: S
      sandt jeg lever: De i Ruinerne skal falde for Svrdet; dem i
      bent Land giver jeg de vilde Dyr til de, og, de i
      Klippeborgene og Hulerne skal d af Pest.
 28.  Jeg, gr Landet til rk og demark, dets stolte Herlighed fr
      Ende, og Israels Bjerge skal ligge de, s ingen frdes der;
 29.  og de, skal kende, at Jeg er HERREN, nr jeg gr Landet til rk
      og demark for alle de Vederstyggeligheder, de har vet.

 30.  Og du, Menneskesn, se, dine Landsmnd taler om dig langs Murene
      og i Husdrene, den ene til den anden, hver til sin Broder, og
      siger: "Kom og hr, hvad det er for et ord, der udgr fra
      HERREN!"
 31.  Og de kommer til dig, som var der Oplb, og stter sig lige over
      for dig for at hre dine Ord. Men de gr ikke derefter; thi der
      er Lgn i deres Mund, og deres Hjerte higer efter Vinding.
 32.  Og se, du er dem som en, der synger en Elskovssang med liflig
      Rst og er dygtig til at spille; de hrer dine Ord, men gr ikke
      derefter.
 33.  Men nr det kommer - og se, det kommer - skal de kende, at en
      Profet har vret iblandt dem.

Ezekiel 34

  1.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
  2.  Menneskesn, profeter mod Israels Hyrder, profeter og sig til
      dem: S siger den Herre HERREN: Ve Israels Hyrder, som rgtede
      sig selv! Skal Hyrderne ikke rgte Hjorden?
  3.  I fortrede Mlken, med Ulden kldte I eder, de fede Dyr
      slagtede I, men Hjorden rgtede I ikke;
  4.  de svage Dyr styrkede I ikke, de syge lgte I ikke, de srede
      forbandt I ikke, de adsplittede bragte I ikke tilbage, de
      vildfarende opsgte I ikke, men I styrede dem med Hrdhed og
      Grumhed.
  5.  Derfor spredtes de, eftersom der ingen Hyrde var, og blev til
      de for alle Markens vilde Dyr; ja, de spredtes.
  6.  Min Hjord flakkede om p alle Bjerge og p hver en hj Banke, og
      over hele Jorden spredtes min Hjord, og ingen spurgte eller
      ledte efter dem.
  7.  Derfor, I Hyrder, hr HERRENs Ord!
  8.  S sandtjeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Fordi min
      Hjord blev til Rov, fordi min Hjord blev til de for alle
      Markens vilde Dyr, eftersom der ingen Hyrde var, og Hyrderne
      ikke spurgte efter min Hjord, og fordi Hyrderne rgtede sig selv
      og ikke min Hjord,
  9.  derfor, I Hyrder, hr HERRENs Ord!
 10.  S siger den Herre HERREN: Se, jeg, kommer over Hyrderne og
      krver min Hjord af deres Hnd, og jeg stter dem fra at vogte
      min Hjord; Hyrderne skal ikke mere kunne rgte sig selv; jeg
      redder min Hjord af deres Gab, s den ikke skal tjene dem til
      de.

 11.  Thi s siger den Herre HERREN: Se, jeg vil selv sprge efter min
      Hjord og tage mig af den.
 12.  Som en Hyrde tager sig af sin Hjord p Stormvejrets Dag, sledes
      tager jeg mig af min Hjord og redder den fra de Steder, hvorhen
      de spredtes p Skyernes og Mulmets Dag;
 13.  jeg frer dem bort fra Folkeslagene, samler dem fra Landene og
      bringer dem til deres Land, og jeg, rgter dem p Israels
      Bjerge, i Klfterne og p alle Landets beboede Steder.
 14.  P gode Grsgange vil jeg vogte dem, og p Israels Bjerghjder
      skal deres Grsmarker vre; der skal de lejre sig p gode
      Grsmarker, og i fede Grsgange skal de grsse p Israels
      Bjerge.
 15.  Jeg vil selv rgte min Hjord og selv lade dem lejre sig, lyder
      det fra den Herre HERREN.
 16.  De vildfarende Dyr vil jeg opsge, de adsplittede vil jeg bringe
      tilbage, de srede vil jeg forbinde de svage vil jeg styrke, og
      de fede og kraftige vil jeg vogte; jeg vil rgte dem, som det er
      ret.

 17.  Og I, min Hjord! S siger den Herre HERREN: Se, jeg vil
      skifte. Ret mellem Fr og Fr, mellem Vdre og Bukke.
 18.  Er det eder ikke nok at grsse p den bedste Grsgang, siden I
      nedtramper, hvad der er levnet af eders Grsgange? Er det eder
      ikke nok at drikke det klare Vand, siden I med eders Fdder
      plumrer, hvad der er levnet?
 19.  Min Hjord m grsse, hvad I har nedtrampet, og drikke, hvad I
      har plumret med eders Fdder!
 20.  Derfor, s siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer for at skifte
      Ret mellem de fede og de magre Fr.
 21.  Fordi I med Side og Skulder skubbede alle de svage Dyr bort og
      stangede dem med eders Horn, til I fik dem drevet ud,
 22.  derfor vil jeg hjlpe min Hjord, s den ikke mere skal blive til
      Rov, og skifte Ret mellem Fr og Fr.

 23.  Jeg stter een Hyrde over dem, min Tjener David, og han skal
      vogte dem; han skal vogte dem, og han skal vre deres Hyrde.
 24.  Og jeg, HERREN, vil vre deres Gud, og min Tjener David skal
      vre Fyrste iblandt dem, s sandt jeg, HERREN, har talet.
 25.  Jeg vil slutte en Fredspagt med dem og udrydde de vilde Dyr at
      Landet, s de trygt kan bo i rkenen og sove i Skovene.
 26.  Og jeg gr dem og Landet rundt om min Hj til Velsignelse, og
      jeg sender Regn i rette Tid, mine Byger skal blive til
      Velsignelse.
 27.  Markens Trer skal give deres Frugt og Landet sin Afgrde; trygt
      skal de bo p deres Jord, og de skal kende, at jeg er HERREN,
      nr jeg bryder Stngerne p deres g og frelser dem af deres
      Hnd, som gjorde dem til Trlle.
 28.  Ikke mere skal de blive til Rov for Folkene, og Landets vilde
      Dyr skal ikke de dem; trygt skal de bo, uden at nogen skrmmer
      dem.
 29.  Jeg lader en Fredens Plantning vokse op for dem, og ingen skal
      rives bort af Hunger i Landet, og de skal ikke mere bre
      Folkenes Hn.
 30.  De skal kende, at jeg, HERREN deres Gud, er med dem, og at de er
      mit Folk, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN
 31.  I er min Hjord, I er den Hjord, jeg rgter, og jeg er eders Gud,
      lyder det fra den Herre HERREN.

Ezekiel 35

  1.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
  2.  Menneskesn, vend dit Ansigt mod Seirs Bjergland og profeter
      imod det
  3.  og sig til det: S siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over
      dig, Seirs Bjergland, og lfter min Hnd imod dig; jeg gr dig
      til rk og demark,
  4.  dine Byer lgger jeg i Grus. Du selv skal blive til rk og
      kende, at jeg er HERREN.
  5.  Fordi du nrede evigt Had og i Ndens Stund overgav Israeliterne
      til Svrdet, da deres Misgerning var fuldmoden,
  6.  derfor, s sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg
      gr dig til Blod, og Blod skal forflge dig; sandelig, du
      forbrd dig ved Blod, og Blod skal forflge dig.

  7.  Jeg gr Seirs Bjergland til rk og demark og udrydder deraf
      enhver, som kommer og gr;
  8.  jeg fylder dets Bjerge med drbte; p dine Hje og i dine Dale
      og Klfter skal de svrdslagne falde.
  9.  Jeg gr dig til rk for evigt, dine Byer skal ikke bebos; og du
      skal kende, at jeg er HERREN.
 10.  Fordi du sagde: "De tvende Folk og de tvende Lande skal tilhre
      mig, jeg vil tage dem i Eje!" sknt HERREN var der,
 11.  derfor, s sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Jeg
      vil gre med dig efter den Vrede og det Nid, du hadefuldt
      udviste imod dem, og jeg vil give mig til Hende for dig, nr jeg
      dmmer dig;
 12.  og du skal kende, at jeg er HERREN. Jeg har hrt al den Spot, du
      udslyngede mod Israels Bjerge: "De er delagt, os er de givet
      til Fde!"
 13.  Du gjorde dig stor imod mig med din Mund og overfusede mig med
      Ord; jeg hrte det.

 14.  S siger den Herre HERREN: Som det var din Glde, at mit Land
      blev rk, sledes vil jeg gre med dig;
 15.  som det var din Glde, at Israels Huss Arvelod blev rk, sledes
      vil jeg gre med dig. rk skal du blive, Seirs Bjergland og hele
      Edom med; og de skal kende, at jeg er HERREN.

Ezekiel 36

  1.  Men du menneskesn, profeter om Israels bjerge og sig: Israels
      bjerge, hr Herrens ord.
  2.  S siger den Herre HERREN: Fordi Fjenden sagde om eder: "Ha!
      rkener for stedse! De er blevet vor Ejendom!"
  3.  derfor skal du profetere og sige: S siger den Herre HERREN:
      Fordi man har higet og snappet efter eder fra alle Sider, for at
      I skulde tilfalde Resten af Folkene som Ejendom, og fordi I er
      kommet i Folkemunde,
  4.  derfor, Israels Bjerge, hr HERRENs Ord: S siger den Herre
      HERREN til Bjergene, Hjene, klfterne og Dalene, til de de
      Tomter og de forladte Byer, som er blevet til Rov og til Spot
      for Resten af Folkene rundt om,
  5.  derfor, s siger den Herre HERREN: Sandelig, i brndende
      Nidkrhed vil jeg tale mod Resten af Folkene og mod hele Edom,
      som med al Hjertets Glde og Sjlens Ringeagt uds sig mit Land
      til Ejendom for at drive indbyggerne bort og gre det til Rov.
  6.  Profeter derfor om Israels Land og sig til Bjergene, Hjene,
      Klfteme og Dalene: S siger den Herre HERREN: Se, jeg faler i
      Nidkrhed og Harme, fordi I brer Folkenes Hn.
  7.  Derfor, s siger den Herre HERREN: Jeg lfter min Hnd og
      svrger: Sandelig, Folkene rundt om eder skal selv bre deres
      Hn.
  8.  Og I, Israels Bjerge, skal skyde Grene og bre Frugt for mit
      Folk Israel, thi de skal snart komme hjem.
  9.  Thi se, jeg kommer og vender mig til eder, og I skal dyrkes og
      tilss;
 10.  jeg gr Mennesker, alt Israels Hus, mangfoldige p eder, Byerne
      skal bebos og Ruinerne genopbygges;
 11.  jeg gr Mennesker og Dyr mangfoldige p eder, ja de skal blive
      mangfoldige og frugtbare; jeg lader eder bebos som i fordums
      Tider og gr det bedre for eder end i Fortiden; og I skal kende,
      at jeg er HERREN.
 12.  Jeg lader Mennesker, mit Folk Israel, frdes p eder; de skal
      tage dig i Eje, og du skal vre deres Arvelod og ikke mere gre
      dem barnlse.
 13.  S siger den Herre HERREN: Fordi de siger til dig: "Du er en
      Menneskeder, som gr dit Folk barnlst!"
 14.  derfor skal du ikke mere de Mennesker eller gre dit Folk
      barnlst, lyder det fra den Herre HERREN.
 15.  Og jeg lader dig ikke mere hre Folkenes Hn, og du skal ikke
      mere bre Folkeslagenes Spot eller gre dit Folk harnlst, lyder
      det fra den Herre HERREN.

 16.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
 17.  Menneskesn! Da Israels Slgt boedei deres Land, gjorde de det
      urent ved deres Frd og Gerninger; som en Kvindes renhed var
      deres Frd for mit syn.
 18.  S udste jeg min Vrede over dem for det Blods Skyld, de udgd i
      Landet, og fordi de gjorde det urent med deres Afgudsbilleder.
 19.  Jeg spredte dem blandt Folkene, og de stredes ud i Landene;
      efter deres Frd og Gerninger dmte jeg dem.
 20.  Sledes kom de til Folkene: hvor de kom hen, vanrede de mit
      hellige Navn, idet man sagde om dem: "De der er HERRENs Folk, og
      dog mtte de ud af hans Land!"
 21.  Da ynkedes jeg over mit hellige Navn, som Israels Hus vanrede
      blandt de Folk, de kom til.
 22.  Sig derfor til Israels Hus: S siger den Herre HERREN: Det er
      ikke for eders Skyld, jeg griber ind, Israels Hus, men for mit
      hellige Navns Skyld, som I har vanret blandt de Folk, I kom
      til.
 23.  Jeg vil hellige mit store Navn, som vanres blandt Folkene, idet
      I har vanret det iblandt dem; og Folkene skal kende, at jeg er
      HERREN, lyder det fra den Herre HERREN, nr jeg helliger mig p
      eder for deres jne.
 24.  Jeg vil hente eder fra Folkene, samle eder fra alle Lande og
      bringe eder til eders Land.
 25.  Da stnker jeg rent Vand p eder, s I bliver rene; jeg renser
      eder for al eders Urenhed og alle eders Afgudsbilleder.
 26.  Jeg giver eder et nyt Hjerte, og en ny nd giver jeg i eders
      Indre; Stenhjertet tager jeg ud af eders Kd og giver eder et
      Kdhjerte.
 27.  Jeg giver min nd i eders Indre og virker, at I flger mine
      Vedtgter og tager Vare p at holde mine Lovbud,
 28.  I skal bo i det Land, jeg gav eders Fdre, og I skal vre mit
      Folk, og jeg vil vre eders Gud.
 29.  Jeg frelser eder fra al eders Urenbed; jeg kalder Kornet frem og
      mangfoldiggr det og sender ikke mere Hungersnd over eder.
 30.  Jeg mangfoldiggr Trernes Frugter og Markens Afgrde, for at I
      ikke mere skal tage en Hungersnds Skndsel p eder blandt
      Folkene.
 31.  Da skal I ihukomme eders onde Veje og eders Gerninger, som ikke
      var gode, og ledes ved eder selv over eders Misgerninger og
      Vederstyggeligheder.
 32.  Ikke for eders Skyld griber jeg ind, lyder det fra den Herre
      HERREN, det vre eder kundgjort! Skam jer og blues over eders
      Veje, Israels Hus!
 33.  S siger den Herre HERREN: Den Dag jeg renser eder for alle
      eders Misgerninger, lader jeg Byerne bebos, og Ruinerne skal
      genopbygges;
 34.  det delagte Land skal dyrkes, i Stedet for at det har vret en
      demark for alles jne, som kom forbi.
 35.  Da skal man sige: "Dette Land, som var delagt, er blevet som
      Edens Have, og Byerne, som var omstyrtet, delagt og nedrevet,
      er befstet og beboet."
 36.  Og Folkene, der er tilhage rundt om eder, skal kende, at jeg,
      HERREN, har opbygget de nedrevne Byer og tilplantet det delagte
      Land; jeg, HERREN, har talet, og jeg fuldbyrder det.

 37.  S siger den Herre HERREN: Ogs dette vil jeg gre for Israels
      Hus p deres Bn: Jeg vil gre dem mangfoldige som en Hjord af
      Mennesker;
 38.  som en Hjord af Offerdyr, som Jerusalems Frehjorde p dets
      Hjtider skal de omstyrtede Byer blive fulde af Menneskehjorde;
      og de skal kende, at jeg er HERREN.

Ezekiel 37

  1.  Herrens hnd kom over mig, og han frte mig i nden ud og satte
      mig midt i dalen. Den var fuld af Ben;
  2.  og han frte mig rundt omkring dem, og se, de l i store Mngder
      ud over Dalen, og se, de var aldeles trre.
  3.  Derp sagde han til mig: "Menneskesn! kan disse Ben blive
      levende?" Jeg svarede: "Herre, HERRE, du ved det!"
  4.  S sagde han til mig: Profeter over disse Ben og sig til dem: I
      trre Ben, hr HERRENs Ord!
  5.  S siger den Herre HERREN til disse Ben: Se, jeg bringer nd i
      eder, s I bliver levende.
  6.  Jeg lgger Sener om eder, lader Kd vokse frem p eder,
      overtrkker eder med Hud og indgiver eder nd, s I bliver
      levende; og I skal kende, at jeg er HERREN.

  7.  S profeterede jeg, som mig var plagt, og der hrtes en Lyd, da
      jeg profeterede, og se, der hrtes Raslen, og Benene nrmede sig
      hverandre.
  8.  Og jeg skuede, og se, der kom Sener p dem, Kd voksede frem, og
      de blev overtrukket med Hud, men der var ingen nd i dem.
  9.  S sagde han til mig: Profeter og tal til nden, profeter, du
      Menneskesn, og sig til dem: S siger den Herre HERREN: nd, kom
      fra de fre Verdenshjrner og bls p disse drbte, at de m
      blive levende!
 10.  Da profeterede jeg, som han bd mig, og nden kom i dem, og de
      blev levende og rejste sig p deres Fdder, en sre, sre stor
      Hr.

 11.  Derp sagde han til mig: Menneskesn! Disse Ben er alt Israels
      Hus. Se, de siger: "Vore Ben er trre, vort Hb er svundet, det
      er ude med os!"
 12.  Profeter derfor og sig til dem: S siger den Herre HERREN: Se,
      jeg bner eders Grave og frer eder ud af dem, mit Folk, og
      bringer eder til Israels Land;
 13.  og I skal kende, at jeg er HERREN, nr jeg bner eders Grave og
      frer eder ud af dem, mit Folk.
 14.  Jeg indgiver eder min nd, s I bliver levende, og jeg bostter
      eder i eders Land; og I skal kende, at jeg er HERREN; jeg har
      talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra HERREN.

 15.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
 16.  Du, Menneskesn, tag dig et Stykke Tr og skriv derp: Juda og
      hans Medbrdre blandt Israeliterne! Tag s et andet Stykke Tr
      og skriv derp: Josef Efraims Tr og hans Medbrdre, alt Israels
      Hus!
 17.  Fj dem s sammen til eet Stykke, s de bliver eet i din Hnd.
 18.  Og nr s dine Landsmnd siger til dig: "Vil du ikke sige os,
      hvad du mener dermed?"
 19.  sig s til dem: S siger den Herre HERREN: Se, jeg tager Josefs
      Tr", som var i Efraims Hnd, og Israels Stammer, hans
      Medbrdre, og fjer dem til Judas Tr og gr dem til eet Stykke
      og de skal blive eet i Judas Hnd.
 20.  Og Trstykkerne, du skrev p, skal vre i din Hnd, s de kan se
      dem.
 21.  Tal s til dem: S siger den Herre HERREN: Se, jeg henter
      Israeliterne fra Folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler
      dem alle Vegne fra og bringer dem til deres Land.
 22.  Jeg gr dem til eet Folk i Landet p Israels Bjerge; og de skal
      alle have en og samme Konge og ikke mere vre to Folk eller delt
      i to Riger.
 23.  De skal ikke mere gre sig urene ved deres Afgudsbilleder og
      vmmelige Guder eller alle deres Overtrdelser, og jeg vil
      frelse dem fra alt deres Frafald, hvormed de forsyndede sig, og
      rense dem, og de skal vre mit Folk, og jeg vil vre deres Gud.
 24.  Min Tjener David skal vre Konge over dem, og alle skal de have
      en og samme Hyrde. De skal flge mine Lovbud og holde mine
      Vedtgter og gre efter dem.
 25.  De skal bo i det Land, jeg gav min Tjener Jakob, der hvor deres
      Fdre boede; de skal bo der til evig Tid, de, deres Brn og
      Brnebrn; og min Tjener David skal vre deres Fyrste evindelig.
 26.  Jeg slutter en Fredspagt med dem, en evig Pagt skal det vre; og
      jeg gr dem mangfoldige og stter min Helligdom i deres Midte
      evindelig;
 27.  min Bolig skal vre over dem; jeg vil vre deres Gud, og de skal
      vre mit Folk.
 28.  Og Folkene skal kende, at jeg er HERREN, som helliger Israel,
      nr min Helligdom bliver i deres Midte evindelig

Ezekiel 38

  1.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
  2.  Menneskesn, vend dit Ansigt mod Gog i Magogs Land, Fyrsten over
      Rosj, Mesjek og Tubal, og profeter imod ham
  3.  og sig: S siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig, Gog,
      Fyrste over Rosj, Mesjek og Tubal.
  4.  Jeg vender dig og stter Kroge i dine Kber og trkker dig frem
      med hele din Hr, Heste og Ryttere, alle i smukke Klder, en
      vldig Skare med store og sm Skjolde, alle med Svrd i Hnd.
  5.  Persere, tiopere og Putere er med dem, alle med Skjold og
      Hjelm,
  6.  Gomer med alle dets Hobe, Togarmas Hus fra det yderste Nord med
      alle dets Hobe, mange Folkeslag er med.
  7.  Rust dig og hold dig rede med hele din Skare, som er samlet om
      dig, og vr mig rede til Tjeneste.
  8.  Lang Tid herefter skal der komme Bud efter dig; ved renes
      Fjende skal du overfalde et Land, som atter er unddraget
      Svrdet, et Folk, som fra mange Folkeslag er sanket sammen p
      Israels Bjerge, der stadig l de hen, et Folk, som er frt bort
      fra Folkeslagene og nu bor trygt til Hobe.
  9.  Du skal trkke op som et Uvejr og komme som en Sky og oversvmme
      Landet, du og alle dine Hobe og de mange Folkeslag, som flger
      dig.

 10.  S siger den Herre HERREN: P hin Dag skal en Tanke stige op i
      dit Hjerte, og du skal oplgge onde Rd
 11.  og sige: "Jeg vil drage op imod et bent Land og overfalde
      fredelige Folk, som bor trygt, som alle bor uden Mure og hverken
      har Portstnger eller Porte,
 12.  for at gre Bytte og rve Rov, lgge Hnd p genopbyggede ruiner
      og p et Folk, der er indsamlet fra Folkene og vinder sig F og
      Gods, og som bor p Jordens Navle."
 13.  Saberne og Dedaniterne, Tarsiss Kbmnd og alle dets
      Handelsfolk skal sige til dig: "Kommer du for at gre Bytte, har
      du samlet din Skare for at rve Rov, for at bortfre Slv og
      Guld, rane F og Gods og gre et vldigt Bytte?"
 14.  Profeter derfor, Menneskesn, og sig til Gog: S siger den Herre
      HERREN: Ja, p hin Dag skal du bryde op, medens mit Folk Israel
      bor trygt,
 15.  og komme fra din Hjemstavn yderst i Nord, du og de mange
      Folkeslag, der flger dig, alle til Hest, en stor Skare, en
      vldig Hr;
 16.  som en Sky skal du drage op mod mit Folk Israel og oversvmme
      Landet. I de sidste Dage skal det ske; jeg frer dig imod mit
      Land; og Folkene skal kende mig, nr jeg for deres jne helliger
      mig p dig, Gog.
 17.  S siger den Herre HERREN: Er det dig, jeg talede om i gamle
      dage ved mine Tjenere, Israels Profeter, som profeterede i hine
      Tider, at jeg vilde bringe dig over dem?

 18.  Men p hin dag, nr Gog overfalder Israels Land, lyder det fra
      den Herre HERREN, vil jeg give min Vrede Luft.
 19.  I Nidkrhed, i gldende Vrede udtaler jeg det: Sandelig, p hin
      Dag skal et vldigt Jordsklv komme over Israels Land;
 20.  for mit syn skal Havets Fisk, Himmelens Fugle, Markens vilde
      Dyr og alt kryb p Jorden og alle Mennesker p Jordens Flade
      sklve, Bjergene skal styrte, Klippevggene falde og hver Mur
      synke til Jord.
 21.  Jeg nedkalder alle Rdsler over ham, lyder det fra den Herre
      HERREN; den enes Svrd skal rettes mod den anden;
 22.  jeg gr i Rette med ham med Pest og Blod, med Regnskyl og
      Haglsten; Ild og Svovl lader jeg regne over ham, hans Hobe og de
      mange Folkeslag, som flger ham.
 23.  Jeg viser mig stor og hellig og giver mig til Kende for de mange
      Folks jne; og de skal kende, at jeg er HERREN.

Ezekiel 39

  1.  Du, Menneskesn, Profeter mod Gog og sig: S siger den Herre
      HERREN. Se, Jeg kommer over dig, Gog, Fyrste over Rosj, Mesjek
      og Tubal!
  2.  Jeg vender dig, leder dig og frer dig op fra det yderste Nord
      og bringer dig til Israels Bjerge.
  3.  S slr jeg Buen ud af din venstre Hnd og lader Pilene falde ud
      af din hjre.
  4.  P Israels Bjerge skal du falde, du og alle dine Hobe og
      Folkeslagene, der flger dig; jeg giver dig til Fde for alle
      Hnde Rovfugle og Markens vilde Dyr.
  5.  I ben Mark skal du falde, s sandt jeg har talet, lyder det fra
      den Herre HERREN.
  6.  Og jeg stter Ild p Magog og p de fjerne Strandes trygge
      Indbyggere; og de skal kende, at jeg er HERREN.
  7.  Mit hellige Navn kundgr jeg midt i mit Folk Israel, og jeg vil
      ikke mere vanhellige mit hellige Navn; og Folkene skal kende, at
      jeg er HERREN, den Hellige i Israel.
  8.  Se, det kommer, det skal ske, lyder det fra den Herre HERREN;
      det er Dagen, jeg har talet om.
  9.  S skal Indbyggerne i Israels Byer g ud og gre Ild p og tnde
      op med Rustninger, sm og store Skjolde, Buer, Pile, Hndstave
      og Spyd; og de skal bruge det til at gre Ild med i syv r.
 10.  De skal ikke hente Tr i Marken eller hugge Brnde i Skovene,
      men gre Ild p med Rustningerne. De skal plyndre dem, de
      plyndredes af, og hrge dem, de hrgedes af, lyder det fra den
      Herre HERREN.
 11.  Og p hin Dag giver jeg Gog et Gravsted i Israel,
      Vandringsmndenes dal sten for Havet, og den skal sprre Vejen
      for Vandringsmnd; der skal de jorde Gog og hele hans larmende
      Hob og kalde Stedet: Gogs larmende Hobs dal.
 12.  Israels Hus skal have hele syv Mneder til at jorde dem og
      sledes rense Landet.
 13.  Alt folket i Landet skal jorde dem, og det skal tjene til deres
      Ros, p den Dag jeg herliggr mig, lyder det fra den Herre
      HERREN.
 14.  Man skal udvlge fast Mandskab til at drage Landet rundt og sge
      efter dem, der er blevet tilbage ud over Landet, for at rense
      det; nr syv Mneder er get, skal de skride til at sge;
 15.  og nr de vandrer Landet rundt og en fr je p Menneskeknogler,
      skal han stte et Mrke derved, for at Graverne kan jorde dem i
      Gogs larmende Hobs Dal;
 16.  ogs skal en By have Navnet Hamona". Sledes skal de rense
      Landet.
 17.  Og du, Menneskesn! S siger den Herre HERREN: Sig til alle
      Fugle og alle Markens vilde Dyr: Saml eder og kom hid, kom
      sammen alle Vegne fra til mit Slagtoffer, som jeg slagter for
      eder, et vldigt Slagtoffer p Israels Bjerge; I skal de Kd og
      drikke Blod!
 18.  Kd af Helte skal I de, Blod af Jordens Fyrster skal I drikke,
      Vdre, Fr, Bukke og Tyre, alle fedet i Basan.
 19.  I skal de eder mtte i Fedt og drikke eder drukne i Blod af mit
      Slagtoffer, som jeg slagter for eder.
 20.  I skal mtte eder ved mit Bord med Kreheste og Rytterheste,
      Helte og alle Hnde Krigsfolk, lyder det fra den Herre HERREN.

 21.  Jeg benbarer min Herlighed blandt Folkene, og alle Folkene skal
      skue den Dom, jeg fuldbyrder, og min Hnd, som jeg lgger p
      dem.
 22.  Israels Hus skal kende, at jeg, HERREN, er deres Gud fra hin Dag
      og fremdeles;
 23.  og Folkene skal kende, at Israels Hus vandrede i Landflygtighed
      for deres Misgerningers Skyld, fordi de var trolse imod mig, s
      jeg skjulte mit syn for dem og gav dem i deres Fjenders Hnd,
      hvorfor de alle faldt for Svrdet.
 24.  Efter deres Urenhed og deres Overtrdelser handlede jeg med dem
      og skjulte mit syn for dem.
 25.  Derfor, s siger den Herre HERREN; Nu vil jeg vende Jakobs
      Skbne, forbarme mig over alt Israels Hus og vre nidkr for mit
      hellige Navn;
 26.  og de skal glemme deres Skndsel og al den Trolshed, de viste
      mig, nr de bor trygt i deres Land, uden at nogen skrmmer,
 27.  nr jeg frer dem tilbage fra Folkeslagene, samler dem fra deres
      Fjenders Lande og helliger mig p dem for mange Folks jne.
 28.  Og de skal kende, at jeg er HERREN deres Gud, nr jeg efter at
      have frt dem i Landflygtighed blandt Folkene samler dem i deres
      Land uden at lade nogen af dem blive tilbage derude
 29.  og ikke mere skjuler mit syn for dem, da jeg har udgydt min nd
      over Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN.

Ezekiel 40

  1.  I det fem og tyvende r efter at vi var frt i landflygtighed,
      ved nytrstide, p den tiende dag i Mneden i det fjortende r
      efter Byens indtagelse, netop p den Dag kom HERRENs Hnd over
      mig, og han frte mig
  2.  i Guds Syner til Israels Land og satte mig p et sre hjt
      Bjerg, og p det var der bygget noget som en By mod Syd;
  3.  og da han havde frt mig derhen, se, da var der en Mand som
      Kobber at se til med en Hrgarnssnor og en Mlestang i Hnden,
      og han stod ved Porten.
  4.  Manden sagde til mig: "Menneskesn, se med dine jne, hr med
      dine rer og lg vel Mrke til alt, hvad jeg viser dig; thi du
      er frt hid, for at jeg skal vise dig det.  Kundgr Israels Hus
      alt, hvad du ser!"

  5.  Og se, der var en Mur uden om Templet til alle Sider.  Manden
      holdt i Hnden en Mlestang. som var seks Alen lang, en Alen en
      Hndsbred lngere end sdvanlig", og han mlte Muren; den var
      eet Ml bred og eet Ml hj.
  6.  S gik han op ad syv Trappetrin ind i den Port, hvis Forside
      vendte mod st; og han mlte Portens Trskel til eet Ml i
      Bredden,
  7.  hvert af Portens Siderum ligeledes til eet Ml i Lngden og eet
      i Bredden, Murpillerne mellem Siderummene til fem Alen og
      Trskelen ved Portens Forhal p den Side,
  8.  der vendte indad i Porten, til eet Ml.
  9.  Og han mlte Portens Forhal til otte Alen og dens Murpiller til
      to; Portens Forhal l p indersiden.
 10.  Portens Siderum, tre p hver Side, l over for hverandre; de var
      lige store alle tre; ogs Murpillerne p begge Sider var lige
      store.
 11.  S mlte han Portindgangens Bredde til ti Alen og Portgangens
      til tretten.
 12.  Foran Siderummene var der p begge Sider afsprrede Pladser p
      een Alen, og selve Siderummene p begge Sider var seks Alen.
 13.  S mlte han Porten fra Indervggen i et Siderum til Indervggen
      i Siderummet lige overfor til en Bredde af fem og tyve Alen, Dr
      over for Dr.
 14.  S mlte han Forhallen til tyve Alen; og Forgrden omgav Portens
      Forhal".
 15.  Fra Portens Forside udad til Portforhallens Forside indad var
      der halvtredsindstyve Alen.
 16.  Porten havde p begge Sider Gittervinduer, som udvidede sig
      indad i Siderummene og deres Murpiller; ligeledes havde
      Forhallen p alle Sider Vinduer, som udvidede sig indad. P
      Murpillerne til begge Sider var der Palmer.

 17.  Derp frte han mig ind i den ydre Forgrd. Og se, der var
      Kamre, og Forgrden rundt var der et stenlagt Stykke; der var
      tredive Kamre p Stenlgningen.
 18.  Det stenlagte Stykke stdte op til Portenes Sidemure, lige s
      bredt som Portene var lange; det var den nedre Stenlgning.
 19.  Han mlte Forgrdens Bredde fra den nedre Ports indre Forside
      til den indre Ports ydre Forside til hundrede Alen. Og han frte
      mig mod Nord,
 20.  og se, der var en Port, som vendte mod Nord, i den ydre Forgrd,
      og han mlte dens Lngde og Bredde.
 21.  Den havde tre Siderum til hver Side, og Murpillerne og Forhallen
      havde samme Ml som i den frste Port; den var halvtredsindstyve
      Alen lang og fem og tyve Alen bred.
 22.  Vinduer, Forhal og Palmer havde samme Ml som i den Port, hvis
      Forside vendte mod st; ad syv Trin steg man op dertil, og
      Forhallen l inderst inde.
 23.  En Port til den indre Forgrd l over for Nordporten, ligesom
      Forholdet var ved stporten; og han mlte fra Port til Port
      hundrede Alen.
 24.  S frte han mig mod Syd og se, der var ogs en Port mod Syd, og
      han mlte dens Murpiller og Forhal; de havde samme Ml som de
      andre.
 25.  Porten og dens Forhal havde Vinduer af samme Slags som de
      andre. Den var halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen
      bred;
 26.  syv Trin frte op til den; Forhallen l inderst inde, og der var
      Palmer p Murpillerne til begge Sider.
 27.  Endelig var der en Port til den indre Forgrd over for
      Sydporten: han mlte hundrede Alen fra Port til Port.

 28.  Derp frte han mig til den indre Forgrd gennem Sydporten, og
      den mlte han; den havde samme Strrelse som de andre,
 29.  og dens Siderum, Murpiller og Forhal havde samme Strrelse som
      de andre; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var
      halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.
 30.  (Der var Forhaller rundt om, fem og tyve Alen lange og fem
      Alenbrede.
 31.  Forhallen vendte ud mod den ydre Forgrd med Palmer p
      Murpillerne, og otte Trin dannede dens Opgang.
 32.  S frte han mig til stporten og mlte denne Port; den havde
      samme Strrelse som de andre,
 33.  og Siderum, Murpiller og Forgrd havde samme Strrelse som de
      andre; Porten og dens Forhal havde Vinduer rundt om. Den var
      halvtredsindstyve Alen lang og fem og tyve Alen bred.
 34.  Forhallen vendte ud mod den ydre Forgrd med Palmer p
      Murpillerne til begge Sider, og otte Trin dannede dens Opgang.
 35.  S frte han mig til Nordporten og mlte den; den havde samme
      Strrelse som de andre,
 36.  ligeledes Siderum, Murpiller og Forhal; Porten og dens Forhal
      havde Vinduer rundt om. Den var halvtredsindstyve Alen lang og
      fem og tyve Alen bred.
 37.  Forhallen vendte ud mod den ydre Forgrd med Palmer p
      Murpillerne til begge Sider, og otte Trin dannede dens Opgang.

 38.  Derp vendte han sig til det Indre, idet han frte mig til
      stporten; der skyllede man Brndofferet
 39.  Og i Portens Forhal stod to Borde p den ene Side og to p den
      anden til at slagte Brndofferet, Syndofferet og Skyldofferet
      p.
 40.  Ogs ved det ydre Hjrne, mod Nord nr man steg op i
      Portindgangen, stod to Borde og ved Portforhallens andet Hjrne
      andre to,
 41.  fire Borde p hver Side ved Portens Hjrner, i alt otte. P dem
      slagtede man Slagtofferet.
 42.  Og, til Brndofferet stod der tre Kvaderstensborde, halvanden
      Alen lange, halvanden Alen brede og en Alen hje; p dem lagde
      man de Redskaber, med hvilke man slagtede Brndofferet og
      Slagtofferet.
 43.  De havde hele Vejen rundt en Rand p en Hndsbred, der vendte
      indad; og oven over Bordene var der Tage til Vrn mod Regn og
      Sol. Derp frte han mig atter
 44.  til den indre Forgrd, og se, der var to Kamre, et ved
      Nordportens Hjrne med Forsiden mod Syd og et andet ved
      Sydportens Hjrne med Forsiden mod Nord.
 45.  Og han sagde til mig: "Kammeret her, hvis Forside vender mod
      Syd, er for Prsterne, der tager Vare p, hvad der er at
      varetage i Templet,
 46.  og Kammeret der, hvis Forside vender mod Nord, er for Prsterne,
      der tager Vare p, hvad der er at varetage ved Alteret. Det er
      Zadoks Snoer, som alene af Levis Snner m nrme sig HERREN for
      at tjene ham."
 47.  S mlte han Forgrden; den var hundrede Alen lang og hundrede
      Alen bred i Firkant; og Alteret stod foran Templet.

 48.  Derp frte han mig til Templets Forhal og mlte Forhallens
      Piller" ; de var fem Alen brede p begge Sider; Porten var
      fjorten Alen bred og dens Sidevgge tre Alen p begge Sider,
 49.  og Forhallen var tyve Alen lang og tolv Alen bred. Ad ti Trin
      steg man op til den; og der stod Sjler op ad Pillerne, een p
      hver Side.

Ezekiel 41

  1.  Derp frte han mig til det hellige og mlte pillerne, de var
      seks Al brede p begge Sider;
  2.  Indgangen var ti Alen bred, dens Sidevgge fem Alen til begge
      Sider; og han mlte dets Lngde til fyrretyve Alen og Bredden
      til tyve.

  3.  Derp gik han ind i Inderhallen og mlte indgangens Piller; de
      var to Alen, og Indgangen var seks Alen bred og Sidevggene syv
      Alen brede til begge Sider.
  4.  Og han mlte dets Lngde til tyve Alen og Bredden til tyve ud
      for Tempelrummet. Og han sagde til mig: "Dette er det
      Allerhelligste."

  5.  Derp mlte han Templets Mur; den var seks Alen bred; og
      Tilbygningen var fire Alen bred Templet rundt.
  6.  Tilbygningen l Rum ved Rum, tre Aum oven p hverandre tredive
      Gange, og der var Fremspring, s Bjlkerne ikke greb ind i
      Templets Mur.
  7.  Sledes var Tilbygningens Rum bredere og bredere opad, efter som
      Tempelmuren var trukket tilbage opad, Templet rundt. Fra det
      nederste Stokvrk steg man op til det mellemste, og derfra op
      til det verste.
  8.  Og jeg s ved Templet en ophjet brolagt Plads hele Vejen
      rundt. Tilbygningens Grundmure var et fuldt Ml hje, seks Alen
      til Kanten.
  9.  Tilbygningens Ydermur var fem Alen bred. Der var en ben Plads
      langs Templets Tilbygning.
 10.  En afsprret Plads, tyve Alen bred, omgav Templet p alle Sider.
 11.  Tilbygningens Dre frte ud til den bne Plads, en Dr mod Nord
      og en anden mod Syd; og den bne Plads var fem Alen bred p alle
      Sider.

 12.  Den Bygning, som l ved den afsprrede Plads imod Vest, var
      halvfjerdsindstyve Alen bred, dens Mur var fem Alen tyk til alle
      Sider, og den var halvfemsindstyve Alen lang.

 13.  Han mlte Templet; det var hundrede Alen langt; den afsprrede
      Plads tillige med Bagbygningen og dens Mure var hundrede Alen
      lang,
 14.  og Templets Forside tillige med den afsprrede Plads mod st var
      hundrede Alen bred.

 15.  Og han mlte Lngden af Bagbygningen langs den afsprrede Plads,
      som l bag den; den var hundrede Alen. Det Hellige, Inderhallen
      og den ydre Forhal
 16.  var trkldt. Vinduer, som udvidede sig indad, gav Lys rundt om
      i alle tre Rum, og Vggene derinde var kldt med Tr rundt om
      fra Gulv til Vinduer,
 17.  og fra Indgangens Sidevgge til det indre Rum var der Vggen
      rundt
 18.  udskret Arbejde, Keruber og Palmer, en Palme mellem to Keruber;
      Keruberne havde to Ansigter;
 19.  Menneskeansigtet vendte mod Palmen p den ene Side og
      Lveansigtet mod Palmen p den anden Side; sledes var der gjort
      hele Templet rundt.
 20.  Fra Gulv til Vinduer var der fremstillet Keruber og Palmer p
      det Helliges Vg.
 21.  Ved Indgangen til det Hellige var der firkantede
      Drstolper. Foran Helligdommen var der noget, der s ud som
 22.  et Tralter, tre Alen hjt, to Alen langt og to Alen bredt; det
      havde Hjrner, og dets Fodstykke og Vgge var af Tr. Og han
      sagde til mig: "Dette er Bordet, som str for HERRENs syn."
 23.  Det Hellige havde to Drflje;
 24.  ligeledes havde Helligdommen to Drflje; hver Flj var to
      bevgelige Drflader, to p hver Flj.
 25.  Og p dem var der fretillet Keruber og Palmer ligesom p
      Vggene. Der var et Trtag uden for Forhallen.
 26.  Der var gitrede Vinduer og Palmer p Forhallens Sidevgge til
      begge Sider..."

Ezekiel 42

  1.  Derp frte han mig ud i den indre forgrd i nordlig retning, og
      han frte mig til Kamrene, som l ud imod den afsprrede Plads
      og Bagbygningen, nogle p den ene Side, andre p den anden.
  2.  Lngden var hundrede Alen og Bredden halvtredsindstyve.
  3.  Over for Portene, som hrte til den indre Forgrd, og over for
      Stenbroen, som hrte til den ydre Forgrd, var der Gang over for
      Gang i tre Stokvrk.
  4.  Foran Kamrene var der en Forgang, ti Alen bred og hundrede Alen
      lang, og deres Dre vendte mod Nord.
  5.  De vre Kamre var de snvreste, thi Gangen tog noget af deres
      Plads, s at de var mindre end de nederste og mellemste.
  6.  Thi de havde tre Stokvrk og ingen Sjler svarende til den ydre
      Forgrds; derfor var de verste snvrere end de nederste og
      mellemste.
  7.  Der lb en Mur udenfor langs Kamrene i Retning af den ydre
      Forgrd; foran Kamrene var dens Lngde halvtredsindstyve Alen;
  8.  thi Kamrene, som l ved den ydre Forgrd, havde en samlet Lngde
      af halvtredsindstyve Alen, og de l over for hine, i alt
      hundrede Alen.
  9.  Neden for disse Kamre var indgangen p stsiden, nr man gik ind
      i dem fra den ydre Forgrd,
 10.  ved Begyndelsen af den ydre Mur. Derp frte han mig mod Syd; og
      der var ogs Kamre ud imod den afsprrede Plads og Bagbygningen
 11.  med en Gang foran; de s ud som Kamrene mod Nord; havde samme
      Lngde og Bredde, og alle Udgange var her som hist, ligesom de
      var indrettet p samme Mde.
 12.  Men deres Dre vendte mod Syd..."
 13.  Og han sagde til mig: "Kamrene mod Nord og Syd, som ligger ud
      mod den afsprrede Plads, er de hellige Kamre, hvor Prsterne,
      der nrmer sig HERREN, skal spise det hjhellige; der skal de
      gemme det hjhellige, Afgrdeofrene, Syndofrene og Skyldofrene,
      thi Stedet er helligt;
 14.  og nr Prsterne trder ind - de m ikke fra Helligdommen trde
      ud i den ydre Forgrd - skal de der nedlgge deres Klder, som
      de gr Tjeneste i, da de er hellige, og ifre sig andre Klder;
      da frst m de nrme sig det, der hrer Folket til."

 15.  Da han var til Ende med at udmle Templets Indre, frte han mig
      hen til den Port, hvis Forside vendte mod st, og mlte til alle
      Sider;
 16.  han mlte med Mlestangen stsiden; den var efter Mlestangen
      500 Alen; s vendte han sig og
 17.  mlte med Mlestangen Nordsiden til 500 Alen;
 18.  s vendte han sig og mlte med Mlestangen Sydsiden til 500
      Alen;
 19.  og han vendte sig og mlte med Mlestangen Vestsiden til 500
      Alen.
 20.  Til alle fire Sider mlte han Pladsen; og der var en Mur rundt
      om, 500 Alen lang og 500 Alen bred, til at stte Skel mellem
      det, som er helligt, og det, som ikke er helligt.

Ezekiel 43

  1.  Derp frte han mig hen til stporten.
  2.  Og se Israels Guds Herlighed kom sterfra, og det ld som mange
      Vandes Brus, og Jorden lyste af hans Herlighed.
  3.  Synet var som det, jeg havde set, da han kom for at delgge
      Byen, og Vognen s ud som den, jeg havde set ved Floden
      Kebar. Da faldt jeg p mit Ansigt.
  4.  Og HERRENs Herlighed drog ind i Templet gennem den Port, hvis
      Forside vendte mod st.
  5.  Men nden lftede mig op og bragte mig ind i den indre Forgrd,
      og se, HERRENs Herlighed fyldte Templet.
  6.  Og jeg hrte en tale til mig ud fra Templet, medens Manden stod
      ved Siden af mig,
  7.  og han sagde: Menneskesn! Her er min Trones og mine Fodslers
      Sted, hvor jeg vil bo midt iblandt Israeliterne til evig
      Tid. Israels Hus skal ikke mere vanhellige mit hellige Navn,
      hverken de eller deres konger, med deres Bolen eller deres
      kongers Lig,
  8.  de, som satte deres Trskel lige ved min og deres Drstolper
      lige ved mine, kun med en Mur imellem mig og dem, og
      vanhelligede mit hellige Navn ved de Vederstyggeligheder, de
      vede, s jeg mtte tilintetgre dem i min Vrede.
  9.  Nu skal de fri mig for deres Bolen og deres Kongers Lig, s jeg
      kan bo iblandt dem til evig Tid.
 10.  Men du, Menneskesn, giv Israels Hus en Beskrivelse af Templet,
      dets Udseende og Form, at de m skamme sig over deres
      Misgerninger.
 11.  Og dersom de skammer sig over alt, hvad de har gjort, s kundgr
      dem Templets Omrids og Indretning, dets Udgange og Indgange, et
      helt Billede deraf; ligeledes alle Vedtgter og Love derom; og
      skriv det op for deres jne, at de m mrke sig Billedet i sin
      Helhed og alle Vedtgterne og holde dem.
 12.  Dette er Loven om Templet: P Bjergets Tinde skal alt dets
      Omrde til alle Sider vre hjhelligt; se, det er Loven om
      Templet.

 13.  Flgende er Alterets Ml i Alen, en Alen en Hndsbred lngere
      end sdvanlig: Foden var en Alen hj og en Alen bred, Kantlisten
      Randen rundt et Spand hj. Om Alterets Hjde glder flgende:
 14.  Fra Foden underneden op til det nederste Fremspring to Alen med
      en Alens Bredde; og fra det lille Fremspring til det store fire
      Alen med en Alens Bredde.
 15.  Ildstedet var fire Alen hjt, og fra Ildstedet ragede fire Horn
      i Vejret.
 16.  Ildstedet var tolv Alen langt og tolv Alen bredt, s det dannede
      en ligesidet Firkant.
 17.  Det store Fremspring var fjorten Alen langt og fjorten Alen
      bredt p alle fire Sider; det lille Fremspring seksten Alen
      langt og seksten Alen bredt p alle fire Sider; Kantlisten rundt
      om en halv Alen bred og Foden en Alen bred rundt om. Trappen var
      p stsiden.
 18.  Og han sagde til mig: Menneskesn! S siger den Herre HERREN:
      Flgende er Vedtgteme om Alteret, p den Dag det bygges til at
      ofre Brndofre og sprnge Blod p:
 19.  S lyder det fra den Herre HERREN: Levitprsterne, som
      nedstammer fra Zadok og m nrme sig mig for at gre Tjeneste
      for mig, skal du give en ung Tyr til Syndoffer;
 20.  og du skal tage noget af dens Blod og stryge det p Alterets
      fire Horn, p Fremspringets fire Hjrner og p Kantlisten rundt
      om og sledes rense det for Synd og fuldbyrde Soningen for det.
 21.  Og du skal tage Syndoffertyren og brnde den ved Tempelvagten
      uden for Helligdommen.
 22.  Nste Dag skal du bringe en lydefri Gedebuk som Syndoffer, og de
      skal rense Alteret for Synd, ligesom de rensede det med Tyren.
 23.  Og nr du er til Ende med at rense det for Synd, skal du bringe
      en lydefri ung Tyr og en lydefri Vder af Smkvget;
 24.  du skal bringe dem for HERRENs syn, og Prsterne skal str Salt
      p dem og ofre dem som Brndoffer for HERREN.
 25.  Syv Dage skal du daglig ofre en Syndofferbuk, og man skal ofre
      en ung Tyr og en Vder af Smkvget, lydefri Dyr;
 26.  i syv Dage skal man fuldbyrde Soningen for Alteret og rense det
      og indvie det.
 27.  Sledes skal man bre sig ad i disse Dage. Og p den ottende Dag
      og siden hen skal Prsterne ofre eders Brndofre og Takofre p
      Alteret; og jeg vil have Behag i eder, lyder det fra den Herre
      HERREN.

Ezekiel 44

  1.  Derp frte han mig tilbage ad helligdommens ydre stport til,
      og den var lukket."
  2.  Og HERREN sagde til mig: Denne Port skal vre lukket og m ikke
      bnes! Ingen m g ind derigennem, thi igennem den drog HERREN,
      Israels Gud, ind; derfor skal den vre lukket.
  3.  Kun Fyrsten m sidde i den og holde Mltid for HERRENs syn; men
      han skal g ind igennem Portforhallens Dr og samme Vej ud.

  4.  Derp frte han mig i Retning af Nordporten til Pladsen foran
      Templet, og jeg skuede, og se, HERRENs Herlighed fyldte HERRENs
      Hus, og jeg faldt p mit Ansigt.
  5.  Da sagde HERREN til mig: Menneskesn, mrk dig og se med dine
      jne og hr med dine rer alt, hvad jeg taler til dig med Hensyn
      til alle Vedtgter og Love om HERRENs Hus, og lg vel Mrke til,
      hvad der glder om Adgang til Templet gennem en hvilken som
      helst af Helligdommens Udgange.
  6.  Og sig til Israels Hus, den genstridige Slgt: S siger den
      Herre HERREN: Lad det nu vre nok med alle eders
      Vederstyggeligheder, Israels Hus,
  7.  at I lod fremmede med uomskrne Hjerter og uomskret Kd komme
      ind i min Helligdommen, for at de skulde vre der og vanhellige
      mit Hus, nr I frembar min Mad, Fedt og Blod og sledes brd min
      Pagt ved alle eders Vederstyggeligheder.
  8.  I tog ikke Vare p, hvad der var at varetage ved mine hellige
      Ting, men overlod de fremmede at tage Vare p, hvad der var at
      varetage i min Helligdom.
  9.  Derfor, s siger den Herre HERREN: Ingen fremmed med uomskret
      Hjerte og uomskret Kd m komme i min Helligdom, ikke een af de
      fremmede, som lever blandt Israels Brn.

 10.  Men de Leviter, som fjernede sig fra mig, da Israel for vild,
      idet de for vild fra mig og holdt sig til deres Afgudsbilleder,
      de skal bre deres Misgerning.
 11.  De skal i min Helligdom gre Vagttjeneste ved Tempelportene og
      udfre Arbejdet i Templet, idet de skal slagte Brndofrene og
      Slagtofrene for Folket og st dem til Tjeneste og g dem til
      Hnde.
 12.  Fordi de gik dem til Hnde over for deres Afgudsbilleder og
      sledes blev rsag til Skyld for Israels Hus, derfor lfter jeg
      min Hnd imod dem, lyder det fra den Herre HERREN, p at de skal
      bre deres Misgerning.
 13.  De m ikke nrme sig mig for at gre Prstetjeneste for mig, ej
      heller m de nrme sig nogen af mine hellige Ting, det
      hjhellige, men de skal bre deres Skndsel og de
      Vederstyggeligheder, de vede.
 14.  Jeg stter dem til at tage Vare p, hvad der er at varetage i
      Templet ved alt Arbejde der, ved alt, hvad der er at gre
      derinde.

 15.  Men Levitprsterne, Zadoks Efterkommere, som tog Vare p, hvad
      der var at varetage i min Helligdom, dengang Israeliterne for
      vild fra mig, skal nrme sig mig for at g mig til Hnde og vre
      mig til Tjeneste og ofre mig Fedt og Blod, lyder det fra den
      Herre HERREN.
 16.  De skal g ind i min Helligdom og nrme sig mit Bord for at g
      mig til Hnde og tage Vare p, hvad jeg vil have varetaget.
 17.  Og nr de gr ind ad den indre Forgrds Port, skal de vre ifrt
      Linnedklder; de m ikke have uld p Kroppen, nr de gr
      Tjeneste i den indre Forgrds Porte eller lngere inde.
 18.  De skal bre Linnedhuer p Hovedet og Linnedbenklder om
      Lnderne; de m ikke omgjorde sig med noget, som fremkalder
      Sved.
 19.  Og nr de gr ud i den ydre Forgrd til Folket, skal de affre
      sig de Klder, i hvilke de gr Tjeneste, gemme dem i
      Helligdommens kamre og ifre sig andre Klder, at de ikke skal
      gre Folket helligt med deres Klder.
 20.  Hovedet m de ikke rage, dog heller ikke lade Hret vokse frit,
      men de skal klippe deres Hr.
 21.  Vin m ingen Prst drikke, nr han gr ind i den indre Forgrd.
 22.  Enke eller fraskilt m de ikke tage til gte, men kun Jomfruer
      af Israels Hus; dog m de gte Enken efter en Prst.
 23.  De skal lre mit Folk at skelne mellem det, som er helligt, og
      det, som ikke er helligt, og undervise dem i Forskellen mellem
      rent og urent.
 24.  Ved Retstrtter skal de optrde som Dommere; efter mine Lovbud
      skal de dmme. De skal overholde mine Love og Vedtgter p alle
      mine Hjtidsdage og helligholde mine Sabbater.
 25.  Et Lig m de ikke komme nr, at de ikke skal blive urene derved;
      kun ved Fader, Moder, Sn, Datter, Broder eller ugift Sster m
      de gre sig urene;
 26.  og efter at vre blevet uren skal han tlle syv Dage frem, s er
      han atter ren;
 27.  den Dag han atter gr ind i Helligdommen, i den indre Forgrd,
      for at gre Tjeneste i Helligdommen, skal han frembre et
      Syndoffer, lyder det fra den Herre HERREN.

 28.  De skal ingen Arvelod have; jeg er deres Arvelod. Og Ejendom i
      Israel m I ikke give dem; jeg er deres Ejendom.
 29.  Afgrdeofferet, Syndofferet og Skyldofferet skal de spise, og
      alt, hvad der er lagt Band p i Israel, skal tilfalde dem.
 30.  Det bedste af al Frstegrde af enhver Art, alle Offerydelser af
      enhver Art, alt, hvad I mtte yde, skal tilfalde Prsterne, og
      Frstegrden af eders Grovmel skal I give Prsten for at
      nedkalde Velsignelse over eders Huse.
 31.  Intet dsel og intet, som er snderrevet, vre sig Fugl eller
      firfddet Dyr, m Prsterne spise.

Ezekiel 45

  1.  Nr I udskifter landet ved lodkastning, skal I yde Herren en
      Offerydelse, en hellig Del af Landet, 25 000 Alen lang og 20 000
      Alen bred; hellig skal den vre i hele sin Udstrkning.
  3.  Af denne Strkning skal du afmle et Stykke p 25000 Alens
      Lngde og 10000 Alens Bredde; der skal Helligdommen, den
      hjhellige, ligge.
  4.  Det er en hellig Gave af Landet og skal tilfalde Prsterne, som
      gr Tjeneste i Helligdommen, dem, som trder frem for at gre
      Tjeneste for HERREN; og det skal give dem Plads til Boliger og
      Grsgang.
  2.  Deraf skal til Helligdommen fratages et firkantet Stykke p 500
      Alen til alle Sider, omgivet af en ben Plads p 50 Alen.
  5.  Et Stykke p 25000 Alens Lngde og 10000 Alens Bredde skal som
      Grundejendom tilfalde Leviteme, som gr Tjeneste i Templet, til
      Byer at bo i.
  6.  Byens Grundejendom skal I give en Bredde af 5000 Alen og en
      Lngde af 25000 Alen, samme Lngde som den hellige Offerydelse;
      den skal tilhre hele Israels Hus.
  7.  Og Fyrsten skal p begge Sider af den hellige Offerydelse og
      Byens Grundejendom have et Omrde langs den hellige Offerydelse
      og Byens Grundejendom bde p Vestsiden og stsiden af samme
      Lngde som en af Stammelodderne fra Landets Vestgrnse til
      stgrnsen;
  8.  det skal tilhre ham som Grundejendom i Israel, for at mine
      Fyrster ikke fremtidig skal undertrykke mit Folk; men det vrige
      Land skal gives Israels Hus, Stamme for Stamme.

  9.  S siger den Herre HERREN: Lad det nu vre nok, I Israels
      Fyrster! Afskaf Vold og Undertrykkelse, gr Ret og Skel og hr
      op med eders Overgreb mod mit Folk, lyder det fra den Herre
      HERREN.
 10.  Vgt, som vejer rigtigt, Efa og Bat, som holder Ml, skal I
      have.
 11.  Efa og Bat skal have ens Ml, s at en Bat holder en Tiendedel
      Homer, og en Efa ligeledes en Tiendedel Homer; efter en Homer
      skal Mlet fastsls.
 12.  En Sekel skal holde tyve Gera; fem Sekel skal vre fem, ti Sekel
      ti, og til halvtredsindstyve Sekel skal l regne en Mine.
 13.  Dette er den offerydelse, I skal yde: En Sjetedel Efa af hver
      Homer Hvede og en Sjetedel Efa af hver Homer Byg.
 14.  Den fastsatte Ydelse af Olien: En Tiendedel Bat af hver Kor, ti
      Bat udgr jo en Kor;
 15.  et Lam fra Smkvget af hver 200 som Offerydelse fra alle
      Israels Slgter til Afgrdeofre, Brndofre og Takofre for at
      skaffe eder Soning, lyder det fra den Herre HERREN
 16.  Alt Folket i Landet skal give Fyrsten i Israel denne
      Offerydelse.
 17.  Men Fyrsten skal det phvile at udrede Brndofrene,
      Afgrdeofrene og Drikofrene p Hjtiderne, Nymnefesterne og
      Sabbaterne, alle Israels Huses Fester; han skal srge for
      Syndofrene, Afgrdeofrene, Brndofrene og Takofrene for at
      skaffe Israels Hus Soning.

 18.  S siger den Herre HERREN: P den frste Dag i den frste Mned
      skal I fage en lydefri ung Tyr og rense Helligdommen for Synd.
 19.  Prsten skal tage noget af Syndofferets Blod og stryge det p
      Templets Drstolper, Alterfremspringets fire Hjrner og
      Drstolperne til den indre Forgrds Port.
 20.  Det samme skal han gre p den frste Dag i den syvende Mned
      for deres Skyld, som har fejlet af Vanvare eller Uvidenhed, og
      sledes skaffe Templet Soning.
 21.  P den fjortende Dag i den frste Mned skal I fejre
      Pskefesten: syv Dage skal I spise usyret Brd;
 22.  og Fyrsten skal p den Dag for sig selv og for alt Folket i
      Landet ofre en Tyr som Syndoffer;
 23.  p de syv Festdage skal han som Brndoffer for HERREN ofre syv
      Tyre og syv Vdre, lydefri Dyr, p hver af de syv Dage, og
      ligeledes daglig som Syndoffer en Gedebuk;
 24.  og som Afgrdeoffer skal han ofre en Efa med Tyren og ligeledes
      een med Vderen, desuden en Hin Olie med Efaen.
 25.  P den femtende Dag i den syvende Mned skal han p Festen ofre
      lige s meget som Syndoffer, Brndoffer, Afgrdeoffer og lige s
      megen Olie; det skal han gre syv Dage.

Ezekiel 46

  1.  S siger den Herre HERREN: Den indre forgrds stport skal vre
      lukket de seks hverdage, men p Sabbatsdagen skal den bnes,
      ligeledes p Nymnedagen:
  2.  og Fyrsten skal udefra g ind gennem Portens Forhal og stille
      sig ved Portens Drstolpe. Prsterne skal ofre hans Brndoffer
      og Takofre, og han skal tilbede p Portens Trskel og s g ud
      igen; og Porten skal st ben til Affen.
  3.  Men Folket i Landet skal p Sabbaterne og Nymnedagene tilbede
      for HERRENs syn ved denne Ports Indgang.
  4.  Det Brndoffer, Fyrsten bringer HERREN p Sabbatsdagen, skal
      udgre seks lydefri Lam og en lydefri Vder,
  5.  dertil et Afgrdeoffer p en Efa med Vderen og et Afgrdeoffer
      efter Behag med Lammene, desuden en Hin Olie med hver Efa.
  6.  P Nymnedagen skal det udgre en ung, lydefri Tyr, seks Lam og
      en Vder, lydefri Dyr;
  7.  med Tyren skal han ofre et Afgrdeoffer p en Efa, med Vderen
      ligeledes en Efa og med Lammene efter Behag desuden en Hin Olie
      med hver Efa.

  8.  Nr Fyrsten gr ind, skal han komme gennem Portens Forhal, og
      samme Vej skal han g ud;
  9.  men nr Folket i Landet konmmer for HERRENs syn p Festerne,
      skal den, der kommer ind gennem Nordporten for at tilbede, g ud
      gennem Sydporten, og den, der kommer ind gennem Sydporten, g ud
      genmmem Nordporten; han m ikke vende tilbage gennem den Port,
      han kom ind ad, men skal g ud p den modsatte Side.

 10.  Fyrsten skal vre iblandt dem; nr de gr ind, skal han ogs g
      ind, og nr de gr ud, skal han ogs g ud.
 11.  P Festerne og Hjtiderne skal Afgrdeofferet vre en Efa med
      hver Tyr og ligeledes en Efa med hvem Vder, men med Lammene
      efter Behag; desuden en Hin Olie med hver Efa.

 12.  Nr Fyrsten ofrer et frivilligt Offer, et Brndoffer eller
      Takofre som frivilligt ofer til HERREN, skal man bne stporten
      for ham, og han skal ofre sit Brndoffer eller sine Takofre, som
      han gr p Sabbatsdagen; og nr han er get ud, skal man lukke
      Porten efter ham.

 13.  Et rgammelt, lydefrif Lam skal han daglig ofre som Brndoffer
      for HERREN; hver Morgen skal han ofre det;
 14.  og dertil skal han hver Morgen sonm Afgrdeoffer ofre en
      Sjettedel Efa og til af fugte Melet desuden en Tredjedel Hin
      Olie; det er et Afgmdeoffer for HERREN, en evigt gldende
      Ordning.
 15.  Sledes skal de hver Morgen ofre Lammet, Afgrdeofferet og Olien
      som dagligt Brndoffer.

 16.  S siger den Herre HERREN: Nr Fyrsten giver en af sine Snner
      en Gave af sin Arvelod, skal den tilhre hans Snner; den skal
      vre deres arvelige grundejendom;
 17.  men giver han en af sine Tjenere en Gave af sin Arvelod, skal
      den kun tilhre ham til Frigivningsret; s skal den vende
      tilbage til Fyrsten. Kun hans Snner skal varigt eje en sdan
      Arvelod.
 18.  Og Fyrsten m ikke tage noget af Folkets Arvelod, idet han med
      Vold trnger dem ud af deres Grundejendom; af sin egen
      Grundejendom skal han give sine Snner Arvelod, at ingen i mit
      Folk skal jages bort fra sin Grundejendom.

 19.  Derp frte han mig ind gennem Indgangen ved Siden af Porten til
      de hellige Kamre, som var indrettet til Prsterne og vendte mod
      Nord, og se, der var et Rum i den inderste krog mod Vest.
 20.  Han sagde til mig: "Her er det Rum, hvor Prsterne skal koge
      Syndofferet og Skyldoferet og bage Afgrdeofferet for ikke at
      tvinges til at bringe det ud i den ydre Forgrd og sledes
      hellige Folket."
 21.  S bragte han mig ud i den ydre Forgrd og frte mig rundt til
      Forgrdens fire Hjrner, og se, i hvert Hjrne var der et
      Grdsrum;
 22.  i Forgrdens fire Hjrner var der sm Grdsrum, fyrretyve Alen
      lange og tredive Alen brede, alle fire lige store;
 23.  der var Mure rundt om dem alle fire, og der var indrettet
      Kkkener rundt om langs Murene.
 24.  Og han sagde til mig: "Her er Kkkenerne, hvor de, der gr
      Tjemmesle i Templet, skal koge Folkets Slagtofre."

Ezekiel 47

  1.  Derp frte han mig tilbage til tempelets indgang, og se, vand
      sprang ud under tempelets Trskel i stlig Retning, thi Templets
      Forside vendte mod st; og Vandet lb ned under Templets Sydside
      snden for Alteret.
  2.  S frte han mig ud gennenm Nordporten og rundt udenom til den
      ydre stport, og se, Vand rislede frem fra Sydsiden.
  3.  Derp gik Manden ud mod st med en Mlesnor i Hnden, og da han
      havde mlt 1000 Alen, lod han mig g gennem Vandet, Vand til
      Anklerne.
  4.  Da han atter havde mlt 1000 Alen, lod han mig p ny g gennem
      Vandet, Vand til Knene; og da han atter havde mlt 1000 Alen,
      lod han mig p ny g gennem Vandet, som der nede til Hoften.
  5.  Da han atter havde mlt 1000 Alen, var det en Strm, som jeg
      ikke kunde vade over, thi Vandet gik s hjt, at man mtte
      svmme over; det var en Strm, man ikke kunde vade over,
  6.  Da sagde han til mig: "Har du set det, Menneskesn?" Og han
      frte mig tilbage langs Strmmens Bred.
  7.  Da jeg kom tilbage, se, da var der ved Strmmens Bred en stor
      Mngde Trer p begge Sider;
  8.  og han sagde til mig: "Dette Vand lber ud i sterkredsen og ned
      i Araba, og nr det falder ud i Havet, Salthavet, bliver Vandet
      der sundt;
  9.  alle de levende Vsener, hvoraf det vrimler, skal leve, overalt
      hvor Strmmen kommer hen, og der skal vre en stor Mngde Fisk;
      thi nr dette Vand kommer derhen, bliver Havvandet sundt, og alt
      skal leve, hvor Strmmen kommer hen.
 10.  Fiskere skal st ved det fra En-Gedi til En-Eglajim; et Sted til
      at udspnde Fiskegarn skal det vre; dels Fisk skal vre som det
      store Havs Fisk, sre mange.
 11.  Men dets Sumpe og Vandhuller skal ikke blive sunde; af dem skal
      udvindes Salt.
 12.  P begge Flodens Bredder skal der vokse alle Hnde Frugttrer,
      hvis Blade ikke falder af, og hvis Frugter aldrig fr Ende; hver
      Mned brer de nye Frugter; thi dens Vand udspringer i
      Helligdommen. Frugterne skal tjene til Fde og Bladene til
      Lgedom."

 13.  S siger den Herre HERREN: Dette er den Grnse, inden for
      hvilken I skal udskifte Landet imellem eder efter Israels tolv
      Stammer; Josef skal have to Lodder.
 14.  I skal alle uden Undtagelse tage det Land i Eje, som jeg med
      lftet Hnd svor at give eders Fdre; det skal nu tilfalde eder
      som Arvelod.
 15.  Sledes skal Landets Nordgrnse vre: Fra det store Hav i
      Retning af Hetlon til det Sted, hvor Vejen gr til Zedad,
 16.  Hamat, Berota, Sibrajim, mellem Damaskuss og Hamats Omrder,
      Hazar-Enon ved Haurans Grnse.
 17.  Grnsen gr fra det store Hav til Hazar-Enon, sledes at
      Damaskuss Omrde ligger norden for ved Siden af Hamat. Det er
      Nordgrnsen.
 18.  stgrnsen: Fra Hazar-Enon mellem Hauran og Damaskus danner
      Jordan Grnse mellem Gilead og Israels Land til Havet i st, hen
      til Tamar. Det er sfgrnsen.
 19.  Sydgrnsen: Fra Tamar over Meribas Vand ved Kadesj til Bkken,
      ud til det store Hav. Det er Sydgrnsen.
 20.  Vestgrnsen: Det store Hav danner Grnse til tvrs over for det
      Sted, hvor Vejen gr til Hamat. Det er Vestgrnsen.

 21.  Dette Land skal I udskifte iblandt eder efter Israels Stammer;
 22.  I skal ved Lodkastning udskifte det som Arvelod mellem eder og
      de fremmede, som bor iblandt eder og der har avlet Snner og
      Dtre; de skal vre eder som ind fdte Israeliter og kaste Lod
      med eder om Arvelod blandt Israels Stammer.
 23.  I den Stamme, hvor den fremmede bor, skal I give ham hans
      Arvelod, lyder det fra den Herre HERREN.

Ezekiel 48

  1.  Flgende er navnene p stammerne: Yderst i nord fra havet i
      retning af Hetlon til det sted, hvor Vejen gr til Hamat, og
      videre til Hazar-Enon, med Damaskuss Omrde mod Nord ved Siden
      af Hamat, fra stsiden til Vestsiden: Dan, een Stammelod;
  2.  langs Dans Omrde fra stsiden til Vestsiden: Aser, een
      Stammelod;
  3.  langs Asers Omrde fra stsiden til Vestsiden: Naftali, een
      Stammelod;
  4.  langs Naftalis Omrde fra stsiden til Vestsiden: Manasse, een
      Stammelod;
  5.  langs Manasses Omrde fra stsiden til Vestsiden: Efraim, een
      Stammelod;
  6.  langs Efrainms Omrde fma stsiden til Vestsiden: Ruben, een
      Stammelod;
  7.  langs Rubens Omrde fra stsiden til Vestsiden: Juda, een
      Stammelod.

  8.  Langs Judas Omrde fra stsiden til Vestsiden skal Offerydelsen,
      som I yder, vre 25000 Alen bred og lige s lang som hver
      Stammelod fra stsiden til Vestsiden; og Helligdommen skal ligge
      i Midten.
  9.  Offerydelsen, som I skal yde HERREN, skal vre 25 000 Alen lang
      og 20800 Alen bred;
 10.  og den hellige Offerydelse skal tilhre flgende: Prsterne skal
      have et Stykke, som mod Nord er 25 000 Alen langt, mod Vest
      10.000 Alen bredt, mod st 10000 Alen bredt og mod Syd 25.000
      Alen langt; og HERRENs Helligdom skal ligge i Midten.
 11.  De helligede Prster, Zadoks Efterkommere, som tog Vare p, hvad
      jeg vilde have varetaget, og ikke som Leviterne for vild, da
      Israeliterne gjorde det,
 12.  skal det tilhre som en Offerydelse af Landets Offerydelse, et
      hjhelligt Omrde langs Leviternes. 13 Og Leviterne skal have et
      lige s stort Omrde som Prsterne, 25000 Alen langt og 10000
      Alen bredt; den samlede Lngde bliver sledes 25000 Alen,
      Bredden 20000.
 14.  De m ikke slge eller bortbytte noget deraf eller overdrage
      denne frstegrde af Landet til andre, thi den er helliget
      HERREN.
 15.  Det Stykke p 5000 Alens Bredde, som er tilovers af
      Offerydelsens Bredde langs de 25000 Alen, skal vre uindviet
      Land og tilfalde Byen til Boliger og Grsgang, og Byen skal
      ligge i Midten;
 16.  dens Ml skal vre flgende: Nordsiden 4500 Alen, Sydsiden 4500,
      stsiden 4500 og Vestsiden 4500.
 17.  Byens Grsgang skal vre 250 Alen mod Nord, 250 mod Syd, 250 mod
      st og 250  mod Vest.
 18.  Af det Stykke, som endnu er tilovers langs med den hellige
      Offerydelse, 10000 Alen mod st og 10000 mod Vest, skal Afgrden
      tjene Byens indbyggere til Mad.
 19.  Byens Befolkning skal sammensttes sledes, at Folk fra alle
      israels Stammer bor der:
 20.  I alt skal I som Offerydelse yde en Firkant p 25000 Alen, den
      hellige Offerydelse foruden Byens Grundejendom.
 21.  Men Resten skal tilfalde Fyrsten; hvad der ligger p begge Sider
      af den hellige Offerydelse og Byens Grundejendom, sten for de
      25000 Alen hen til stgrnsen og vesten for de 25000 Alen hen
      til Vestgrnsen, langs Stammelodderne, skal tilhre Fyrsten; den
      hellige Offerydelse, Templets Helligdomn i Midten
 22.  og Leviternes og Byens Grundejendom skal ligge midt imellem de
      Stykker, som tilfalder Fyrsten mellem Judas og Benjamins Omrde.

 23.  S flger de sidste Stammer: Fra stsiden til Vestsiden
      Benjammmin, een Stammelod;
 24.  langs Benjamins Omrde fra stsiden til Vestsiden: Simeon, een
      Stammelod;
 25.  langs Simeons Omrde fra stsiden til Vestsiden: Issakar, een
      Stammelod;
 26.  langs Issakars Omrde fra stsiden til Vestsiden: Zebulon, een
      Stammelod;
 27.  langs Zebulons Omrde fra stsiden til Vestsiden: Gad, een
      Stammelod;
 28.  og langs Gads Omrde p Sydsiden skal Grnsen g fra Tamar over
      Meribas Vandved Kadesj til Bkken ud til det store Hav.
 29.  Det er det Land, I ved Lodkastning skal udskifte som Arvelod til
      Israels Stammer, og det er deres Stammelodder, lyder det fra den
      Herre HERREN.

 30.  Flgende er Byens udgange; Byens Porte skal opkaldes efter
      Israels Stammer:
 31.  P Nordsiden, der mler 4500 Alen, er der tre Porte, den frste
      Rubens, den anden Judas og den tredje Levis;
 32.  p stsiden, der mler 4500 Alen, er der tre Porte, den frste
      Josefs, den anden Benjamins og den tredje Dans;
 33.  p Sydsiden, der mler 4500 Alen, er der tre Porte, den frste
      Simeons, den anden Issakars og den tredje Zebulons;
 34.  p Vestsiden, der mler 4500 Alen, er der tre Porte, den frste
      Gads, den anden Asers og den tredje Naftalis.
 35.  Omkredsen er 18000 Alen. Og Byens Navn skal herefter vre:
      HERREN er der.


Daniel

Daniel 1

  1.  I Kong Joakim af Judas tredje regeringsr drog kong Nebukadnezar
      af Babel til Jerusalem og belejrede det.
  2.  Og Herren gav Kong Jojakim af Juda og en Del af Guds Huses Kar i
      hans Hnd, og han frte dem til Sinears Land; men Karrene bragte
      han til sin Guds Skatkammer.
  3.  Kongen bd derp sin Overhofmester Asjpenaz at tage nogle
      Israeliter, dels af kongelig Slgt, dels af adelig Byrd,
  4.  unge Mnd uden mindste Lyde og med et smukt Ydre, vel bevandrede
      i al Visdom, kundskabsrige og lrenemme, egnede til at gre
      Tjeneste i Kongens Palads, og lre dem Kaldernes Skrift og
      Tungeml
  5.  og opdrage dem i tre r, for at de s kunde trde i Kongens
      Tjeneste; og Kongen tildelte dem deres daglige kost af sin egen
      Mad og af den Vin, han selv drak.
  6.  Iblandt dem var Juderne Daniel, Hananja, Misjael og Azarja;
  7.  og Overhofmesteren gav dem andre Navne, idet han kaldte Daniel
      Beltsazzar, Hananja Sjadrak, Misjael Mesjak og Azarja Abed Nego.

  8.  Men Daniel satte sig for, at han ikke vilde gre sig uren med
      kongens Mad eller den Vin Kongen drak; derfor bad han
      Overhofmesteren om at blive fri for at gre sig uren dermed.
  9.  Og Gud lod Daniel finde Yndest og Velvilje hos Overhofmesteren;
 10.  men Overhofmesteren sagde til ham: "Jeg frygter for, at min
      Herre Kongen, som har tildelt eder Mad og brikke, skal finde, at
      I ser ringere ud end de andre unge Mnd p eders Alder, og at I
      sledes skal bringe Skyld over mit Hoved hos Kongen."
 11.  S sagde Daniel til den Opsynsmand, som Overhofmesteren havde
      sat over Daniel, Hananja, Misjael og Azarja:
 12.  "Prv engang dine Trlle i ti,Dage og lad os f Grntsager at
      spise og Vand at drikke!
 13.  Sammenlign s vort Udseende med de unge Mnds, som spiser
      Kongens Mad; s kan du gre med dine Trlle, efter hvad du ser."
 14.  Han fjede dem da heri og prvede det med dem i ti Dage.
 15.  Og da de ti Dage var omme, s de bedre ud og var ved bedre Huld
      end alle de unge Mnd, som spiste kongens Mad.
 16.  S lod Opsynsmanden deres Mad og Vinen, de skulde drikke, bringe
      bort og gav dem Grntsager i Stedet.

 17.  Disse fire unge Mnd gav Gud Kundskab og Indsigt i al Skrift og
      Visdom; Daniel forstod sig ogs p alle Hnde Syner og Drmme.
 18.  Og da den Tid, Kongen havde fastsat for deres Fremstilling, kom,
      frte Overhofmesteren dem frem for Nebukadnezar.
 19.  Da s Kongen talte med dem, fandtes der iblandt dem alle ingen,
      som kunde mle sig med Daniel, Hananja, Misjael og Azarja, og de
      trdte derfor i Kongens Tjeneste.
 20.  Og nr som helst Kongen spurgte dem om noget, der krvede Visdom
      og Indsigt, fandt han dem ti Gange dygtigere end alle
      Drmmetydere og Manere i hele sit Rige.
 21.  Og Daniel blev.... til Kong Kyross frste r.


Daniel 2

  1.  I sit andet regeringsr drmte Nebukadnezar, og hans sind blev
      uroligt, s han ikke kunde sove
  2.  S lod Kongen Drmmetyderne, Manerne, Sandsigerne og Kalderne
      kalde, for at de skulde sige ham, hvad han havde drmt. Og de
      kom og trdte frem for Kongen..
  3.  Da sagde Kongen til dem: "Jeg har haft en Drm, og mit Sind
      falder ikke til Ro, fr jeg fr at vide, hvad den betyder."
  4.  Kalderne svarede Kongen (p Aramaisk") ): "Kongen leve
      evindelig! Sig dine Trlle Drmmen, s skal vi tyde den."
  5.  Men Kongen svarede Kalderne: "Mit Ord str fast! Hvis I ikke
      bde kundgr mig Drmmen og tyder den, skal I hugges snder og
      sammen og eders Huse gres til Skarndynger;
  6.  men gengiver I mig Drmmen og tyder den, fr I Sknk og Gave og
      stor re af mig. Gengiv mig, derfor Drmmen og tyd den!"
  7.  De svarede atter: "Kongen sige sine Trlle Drmmen, s skal vi
      tyde den."
  8.  Kongen svarede: "Nu ved jeg for vist, at I kun sger at vinde
      Tid, fordi I ser, mit Ord str fast,
  9.  s eders Dom kun kan blive een, hvis I ikke kundgr mig Drmmen,
      og at I derfor er blevet enige om at lyve for mig og fre mig
      bag Lyset, til der kommer andre Tider. Sig mig derfor Drmmen,
      s jeg kan vide, at I ogs kan tyde mig den."
 10.  Kalderne svarede Kongen: "Der findes ikke et Menneske p
      Jorden, som kan sige, hvad Kongen nsker at vide; aldrig har jo
      heller nogen Konge, hvor stor og tngtig han end var, krvet
      sligt af nogen Drmmetyder, Maner eller Kalder;
 11.  hvad Kongen krver, er umuligt, og der er ingen, som kan sige
      kongen det, undtagen Guderne, og de bor ikke hos de ddelige."
 12.  Herover blev Kongen vred og sre harmfuld, og han bd, at alle
      Babels Vismnd skulde henrettes.

 13.  Da nu Befalingen var udget, og man skulde til at sl Vismndene
      ihjel, ledte man ogs efter Daniel og hans Venner for at sl dem
      ihjel.
 14.  Da henvendte Daniel sig med kloge og vel overvejede Ord til
      Arjok, versten for Kongens Livvagt, som var draget ud for at
      sl Babels Vismnd ihjel.
 15.  Han tog til Orde og spurgte Arjok, Kongens Hvedsmand: "Hvorfor
      er s skarp en Befaling udget fra Kongen?" Og da Arjok havde
      sat ham ind i Sagen,
 16.  gik Daniel ind til Kongen og bad ham give sig en Frist, s
      skulde han tyde Kongen Drmmen.

 17.  S gik Daniel hjem og satte sine Venner Hananja, Misjael og
      Azarja ind i Sagen,
 18.  og han plagde dem at bede Himmelens Gud om Barmbjertighed, s
      han benbarede Hemmeligheden, for at ikke Daniel og hans Venner
      skulde blive henrettet med Babels andre Vismnd.
 19.  Da blev Hemmeligheden benbaret Daniel i et Nattesyn; og Daniel
      priste Himmelens Gud,
 20.  tog til Orde og sagde: "Lovet vre Guds Navn fra Evighed og til
      Evighed, thi ham tilhrer Visdom og Styrke!
 21.  Han lader Tider og Stunder skifte, afstter og indstter konger,
      giver de vise deres Visdom og de indsigtsfulde deres Viden;
 22.  han benbarer det dybe og lnlige; han ved, hvad Mrket gemmer,
      og Lyset bor hos ham.
 23.  Dig, mine Fdres Gud, takker og priser jeg, fordi du gav mig
      Visdom og Styrke, og nu har du kundgjort mig, hvad vi bad dig
      om; thi hvad Kongen vil vide, har du kundgjort os!"

 24.  Derfor gik Daniel til Arjok, hvem Kongen havdeplagt at henrette
      Babels Vismnd, og sagde til ham: "Henret ikke Babels Vismnd,
      men fr mig frem for Kongen, s vil jeg tyde ham Drmmen!"
 25.  S frte Arjok i Hast Daniel frem for Kongen og sagde til ham:
      "Jeg har blandt de bortfrte Judere fundet en Mand, som vil
      tyde Kongen Drmmen!"
 26.  Kongen tog til Orde og spurgte Daniel, som havde fet Navnet
      Beltsazzar: "Er du i Stand til at kundgre mig den Drm, jeg har
      haft, og tyde den?"
 27.  Daniel svarede Kongen: "Den Hemmelighed, Kongen nsker at vide,
      kan Vismnd, Manere, Drmmetydere og Stjernetydere ikke sige
      kongen;
 28.  men der er en Gud i Himmelen, som benbarer Hemmeligheder, og
      han har kundgjort Kong Nebukadnezar, hvad der skal ske i de
      sidste Dage:
 29.  Du tnkte, o Konge, p dit Leje over, hvad der skal ske i
      Fremtiden, og han, som benbarer Hemmeligheder, kundgjorde dig,
      hvad der skal ske.
 30.  Og mig er denne Hemmelighed benbaret, ikke ved nogen Visdom,
      som jeg har forud for alle andre levende Vsener, men for at
      Drmmen kan blive tydet Kongen, s du kan kende dit Hjertes
      Tanker.

 31.  Du s, o Konge, for dig en vldig Billedsttte; denne
      Billedsttte var stor og dens Glans overmde strk; den stod
      foran dig, og dens Udseende var forfrdeligt.
 32.  Billedstttens Hoved var af fint Guld, Bryst og Arme af Slv,
      Bug og Lnder af Kobber.
 33.  Benene af Jern og Fdderne halvt af Jern og halvt af Ler.
 34.  Sledes skuede du, indtil en Sten reves ls, dog ikke ved
      Menneskehnder, og ramte Billedstttens Jern og Lerfdder og
      knuste dem;
 35.  og p een Gang knustes Jern, Ler, Kobber, Slv og Guld og blev
      som Avner fra Sommerens Trskepladser, og Vinden bar det
      sporlst bort; men Stenen, som ramte Billedsttten, blev til et
      stort Bjerg, der fyldte hele Jorden.

 36.  Sledes var Drmmen, og nu vil vi tyde Kongen den:
 37.  Du, o Konge, Kongernes Konge, hvem Himmelens Gud gav Kongedmme,
      Magt, Styrke og re,
 38.  i hvis Hnd han gav Menneskene, s vide de bor, Markens Dyr og
      Himmelens Fugle, s han gjorde dig til Hersker over dem alle du
      er Hovedet, som var af Guld.
 39.  Men efter dig skal der komme et andet Rige, ringere end dit, og
      derp atter et tredje Rige, som er af Kobber, og hvis Herredmme
      skal strkke sig over hele Jorden.
 40.  Siden skal der komme et fjerde Rige, strkt som Jern; thi Jern
      knuser og sndrer alt; og som Jem snderslr, skal det knuse og
      sndersl alle hine Riger.
 41.  Men nr du s Fdderne og Terne halvt af Pottemagerler og halvt
      af Jern, betyder det, at det skal vre et Rige uden Sammenhold;
      dog skal det have noget af Jernets Fasthed, thi du s jo, at
      Jern var blandet med Ler.
 42.  Og at Terne var halvt af Jern og halvt af Ler, betyder, at
      Riget delvis skal vre strkt, delvis svagt.
 43.  Og nr du s, at Jernet var blandet med Ler, betyder det, at de
      skal indg gteskaber med hverandre, men dog ikke indbyrdes
      holde sammen, s lidt som Jern kan blandes med Ler.
 44.  Men i hine Kongers Dage vil Himmelens Gud oprette et Rige, som
      aldrig i Evighed skal forg. og Herredmmet skal ikke g over
      til noget andet Folk; det skal knuse og tilintetgre alle hine
      Riger, men selv st i al Evighed;
 45.  thi du s jo, at en Sten reves ls fra Klippen, dog ikke ved
      Menneskehnder, og knuste Jern, Ler, Kobber, Slv og Guld. En
      stor Gud har kundgjort Kongen, hvad der skal ske herefter; og
      Drmmen er sand og Tydningen trovrdig."

 46.  S faldt Kong, Nebukadnezar p sit Ansigt og bjede sig for
      Daniel, og han bd, at man skulde bringe ham Ofre og Rgelse.
 47.  Og Kongen tog til Orde og sagde til Daniel "I Sandhed, eders Gud
      er Gudernes Gud og Kongernes Herre, og han kan benbare
      Hemmeligheder, siden du har kunnet benbare denne Hemmelighed."
 48.  Derp ophjede Kongen Daniel og, gav ham mange store Gaver, og
      han satte ham til Herre over hele Landsdelen Babel og til
      Overherre over alle Babels Vismnd.
 49.  Men p Daniels Bn overdrog kongen Sjadrak, Mesjak og Abed Nego
      at styre Landsdelen Babel, medens Daniel selv blev i Kongens
      Grd.


Daniel 3

  1.  Kong Nebukadnezar lod lave en billedsttte af guld, tresindstyve
      tyve Alen hj og seks Alen bred, og han opstillede den p
      Dalsletten Dura i Landsdelen Babel.
  2.  S sendte Kong Nebukadnezar Bud for at sammenkalde Satraper,
      Landshvdinger, Statholdere, Overdommere, Skatmestre,
      lovkyndige, Dommere og alle andre Embedsmnd i Landsdelen, at de
      skulde komme til Stede nr Billedsttten, som Kong Nebukadnezar
      havde ladet opstille, blev indviet.
  3.  Da samledes Satraperne, Landshvdingerne, Statholderne,
      Overdommerne, Skatmestrene, de lovkyndige, Dommerne og alle
      andre Embedsmnd i Landsdelen til indvielsen af Billedsttten,
      som Kong Nebukadnezar havde ladet opstille, og de stillede sig
      foran den.
  4.  S rbte en Herold med hj Rst: "Det tilkendegives eder, I
      Folk, Stammer og Tungeml:
  5.  Nr I hrer Horn, Fljter, Citre, Harper, Hakkebrtter,
      Skkepiber og alle Hnde andre Instrumenter klinge, skal I falde
      ned og tilbede Guldbilledsttten, som Kong Nebukadnezar har
      ladet opstille.
  6.  Og den, som ikke falder ned og tilbeder, skal jeblikkelig
      kastes i den gloende Ovn."
  7.  S snart alt Folket nu hrte Horn, Fljter, Citre, Harper,
      Hakkebrfter og alle Hnde andre Instrumenter klinge, faldt de
      derfor ned alle Folk, Stammer og Tungeml og tilbad
      Guldbilledsttten, som Kong Nebukadnezar havde ladet opstille.

  8.  Men ved samme Lejlighed trdte nogle kaldiske Mnd frem og
      frte Klage mod Jderne.
  9.  De tog til Orde og sagde til Kong Nebukadnezar: "Kongen leve
      evindelig!
 10.  Du, o Konge, har pbudt, at enhver, nr han hrer Horn, Fljter,
      Citre, Harper, Hakkebrtter, Skkepiber og alle Hnde andre
      Instrumenter klinge, skal falde ned og tilbede
      Guldbilledsttten,
 11.  og at den, som ikke gr det, skal kastes i den gloende Ovn.
 12.  Men nu er her nogle jdiske Mnd, som du har overdraget at styre
      Landsdelen Babel, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego; disse Mnd nser
      ikke dit Pbud, o Konge; de dyrker ikke din Gud og tilbeder ikke
      Guldbilledsttten, som du har ladet opstille."

 13.  Da lod Nebukadnezar i Vrede og Harme Sjadrak, Mesjak og Abed
      Nego hente; og da Mndene var frt frem for Kongen,
 14.  sagde Nebukadnezar til dem: "Er det oplagt Rd, Sjadrak, Mesjak
      og Abed-Nego, at I ikke dyrker min Gud eller tilbeder
      Guldbilledsttten, som jeg har ladet opstille?
 15.  Nu vel, hvis I er rede til, nr I hrer Horn, Fljter, Citre,
      Harper, Hakkebrtter, Skkepiber og alle Hnde andre
      instrumenter klinge, at falde ned og tilbede Billedsttten, som
      jeg har ladet lave, s er alt godt; men gr I det ikke, skal I
      p Stedet kastes i den gloende Ovn. Og hvilken Gud er der, som
      da kan fri eder af mine Hnder?"
 16.  Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego svarede Kong Nebukadnezar: "Det har
      vi ikke ndig at svare dig p!
 17.  Sker det, s kan vor Gud, som vi dyrker, fri os af den gloende
      Ovn, og han vil fri os af din Hnd, o Konge;
 18.  men hvis ikke, s m du vide, o Konge, at din Gud dyrker vi dog
      ikke, og Guldbilledsttten, som du har ladet opstille, tilbeder
      vi ikke!"

 19.  Da opfyldtes Nebukadnezar af Harme, og hans Ansigtsudtryk
      ndredes over for Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego; han tog til Orde
      og sagde, at Ovnen skulde gres syv Gange hedere end ellers,
 20.  og bd nogle hndfaste Mnd i sin Hr binde Sjadrak, Mesjak og
      Abed-Nego og kaste dem i den gloende Ovn.
 21.  S blev Mndene bundet i de deres Kapper, Underklder, Huer og
      andre Kldningsstykker og kastet i den gloende Ovn.
 22.  Og eftersom Kongens Bud var skarpt og Ovnen ophedet til Overml,
      brndte Luen de Mnd ihjel, som bragte Sjadrak, Mesjak og
      Abed-Nego op p Ovnen,
 23.  medens de tre Mnd, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego, bundne faldt
      ned i den gloende Ovn.
 24.  Da sloges Kong Nebukadnezar af Rdsel og stod hastigt op; og han
      tog til Orde og spurgte sine Rdsherrer: "Var det ikke tre Mnd,
      vi kastede bundne i Ilden?" De svarede Kongen: "Jo, det var,
      Konge!"
 25.  Han sagde da videre: "Men jeg ser fire Mnd g frit om i Ilden,
      og de har ingen Skade taget; og den fjerde ser ud som en
      Gudesn."

 26.  Derp trdte Nebukadnezar hen til den gloende Ovns Dr og rbte:
      "Sjadrak, Mesjak og Abed Nego, I, den hjeste Guds Tjenere, kom
      ud!" Da gik Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego ud af Ilden.
 27.  Og Satraperne, Landshvdingerne, Statholderne og Kongens
      Rdsherrer samlede sig og s, af Ilden ikke havde haft nogen
      Magt over hine Mnds Legemer, at deres Hovedhr ikke var svedet,
      at deres Kapper var uskadte, og at der ikke var Brandlugt ved
      dem.

 28.  S sagde Nebukadnezar: "Lovet vre Sjadraks, Mesjaks og
      Abed-Negos Gud, der sendte sin Engel og rede sine Tjenere, som i
      Tillid til ham overtrdte Kongens Bud og hengav deres Legemer
      for at undg at dyrke eller tilbede nogen anden Gud end deres
      egen!
 29.  Hermed pbyder jeg, at den, der i noget Folk, nogen Stamme og
      noget Tungeml siger noget ondt om Sjadraks, Mesjaks og Abed
      Negos Gud, skal hugges snder og sammen, og hans Hus skal gres
      til en Skarndynge; thi der gives ingen anden Gud, som sledes
      kan frelse."
 30.  Og Kongen gengav Sjadrak,Mesjak og Abed-Nego deres Stillinger i
      Landsdelen Babel.


Daniel 4

  1.  Kong Nebukadnezar til alle Folk: der bor p hele Jorden: Fred
      vre med eder i rigt Ml!
  2.  De Tegn og Undere, den hjeste Gud har vet imod mig, finder jeg
      for godt at kundgre.
  3.  Hvor store er dog hans Tegn, hvor vldige dog hans Undere! Hans
      Rige er et evigt Rige, hans Herredmme fra Slgt til Slgt.

  4.  Jeg, Nebukadnezar, levede tryg i mit Slot og livsglad i mit
      Palads. Men da skuede jeg et Drmmesyn, og det slog mig med
      Rdsel, og Tankebilleder p mit Leje og mit Hoveds Syner
      forfrdede mig.
  6.  Derfor pbd jeg, at alle Babels Vismnd skulde fres frem for
      mig, for at de skulde tyde mig Drmmen.
  7.  S kom Drmmetyderne, Manerne, Kalderne og Stjernetyderne ind,
      og jeg sagde dem Drmmen, men de kunde ikke tyde mig den.
  8.  Men til sidst trdte Daniel, som har fet Navnet Beltsazzar
      efter min Guds Navn, og i hvem hellige Guders nd er, frem for
      mig, og jeg sagde ham Drmmen:

  9.  Beltsazzar, du verste for Drmmetyderne, i hvem jeg ved, at
      hellige Guders nd er, og hvem ingen Hemmelighed er for svar!
      Hr, hvad jeg s i Drmme, og tyd mig det!
 10.  Dette var mit Hoveds Syner p mit Leje: Jeg skuede, og se, et
      Tr stod midt p Jorden, og det var sre hjt.
 11.  Tret voksede og blev vldigt, dets Top nede Himmelen, og det
      ss til Jordens Ende;
 12.  dets Lv var fagert, dets Frugter mange, s der var Fde til
      alle derp; under det fandt Markens Dyr Skygge, i dets Grene
      boede Himmelens Fugle, og alt Kd fik Nring deraf.
 13.  Og videre skuede jeg i mit Hoveds Syner p mit Leje, og se, en
      Vgter, en Hellig, kom ned fra Himmelen.
 14.  Han rbte med hj Rst: "Fld Tret, hug Grenene af, afriv Lvet
      og spred Frugterne; Dyrene skal fly fra deres Bo derunder og
      Fuglene fra dets Grene!
 15.  Dog skal I lade Stubben med Rdderne blive i Jorden, men bundet
      med en Kde af Jern og kobber i Markens Grs; af Himmelens Dug
      skal han vdes, og som Dyrene skal han de Markens Urter;
 16.  hans Menneskehjerte skal fratages ham og et Dyrehjerte gives
      ham, og syv Tider skal g hen over ham.
 17.  Sledes er det fastsat ved Vgternes Rd, og ved de Helliges Bud
      er Sagen afgjort, for at de levende m sande, at den Hjeste er
      Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil,
      og ophje den ringeste blandt Menneskene til Hersker over det!"
 18.  Det var dette Drmmesyn, som jeg, Kong Nebukadnezar, skuede, og
      du, Beltsazzar, tyd mig det! Thi ingen af mit Riges Vismnd kan
      tyde mig det; du derimod evner det, thi i dig bor hellige Guders
      nd.

 19.  S stod Daniel, som havde fet Navnet Beltsazzar, en Stund
      rdselslagen, og hans Tanker forfrdede ham. Men Kongen tog til
      Orde og sagde: Beltsazzar, lad ikke Drmmen og dens Udtydning
      forfrde dig!" Men Beltsazzar svarede: "Herre, mtte drmmen
      glde dine Fjender og dens Udtydning dine Avindsmnd!
 20.  Det Tr, du s, og som voksede og blev vldigt, s Toppen nede
      Himmelen og det ss over hele Jorden,
 21.  hvis Lv var fagert, og hvis Frugter var mange, det, som alle
      fik Nring af, under hvilket Markens Dyr fandt Bo, og i hvis
      Grene Himmelens Fugle byggede Rede,
 22.  det er dig selv, o Konge, som er blevet stor og mgtig, hvis
      Storhed er vokset, s den nr Himmelen, og hvis Herredmme
      rkker til Jordens Ende.
 23.  Og nr Kongen s, at en Vgter, en Hellig, steg ned fra Himmelen
      og bd: Fld Tret og delg det! Dog skal I lade Stubben med
      Rdderne blive i Jorden, men bundet med en Kde af Jern og
      kobber i Markens Grs; af Himmelens Dug skal han vdes, og med
      Markens Dyr skal han dele Lod, indtil syv Tider er get hen over
      ham
 24.  s betyder det, o Konge, og det er den Hjestes Rd, som er
      udget over min Herre Kongen:
 25.  Du skal udstdes af Menneskenes Samfund og bo hlandt Markens
      Dyr; Urter skal du have til Fde som Kvget, og af Himmelens Dug
      skal du vdes; og syv Tider skal g hen over dig, til du
      sknner, at den Hjeste er Herre over Menneskenes Rige og kan
      give det, til hvem han vil.
 26.  Men nr der blev givet Pbud om at levne Trets Stub med
      Rdderne, s betyder det, at dit Rige atter skal blive dit, s
      snart du sknner, at Himmelen har Magten.
 27.  Derfor, o Konge, lad mit Rd vre dig til Behag. Gr Ende p
      dine Synder med Retfrd og p dine Misgerninger med
      Barmhjertighed mod de fattige, om din Lykke mske kunde vare!"

 28.  Alt dette ramte nu Kong Nebukadnezar.
 29.  Tolv Mneder senere, da Kongen vandrede p Taget af det
      kongelige Palads i Babel,
 30.  udbrd han: "Er dette ikke det store Babel, som jeg byggede til
      Kongesde ved min vldige Magt, min Herlighed til re?"
 31.  Men fr Kongen endnu havde talt ud, ld en Rst fra Himmelen:
      "Det gives dig til Kende, Kong Nebukadnezar, at dit Kongedmme
      er taget fra dig!
 32.  Af Menneskenes Samfund skal du udstdes og bo blandt Markens
      Dyr; Urter skal du have til Fde som Kvget; og syv Tider skal
      g hen over dig, til du sknner, at den Hjeste er Herre over
      Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil!"
 33.  I samme Stund fuldbyrdedes Ordet p Nebukadnezar; han blev
      udstdt af Menneskenes Samfund og d Grs som Kvget, og hans
      Legeme vdedes af Himmelens Dug, til hans Hr blev langt som
      rnefjer og hans Negle som Fuglekler.

 34.  Men da Tiden var omme, lftede jeg, Nebukadnezar, mine jne til
      Himmelen og fik min forstand igen, og jeg priste den Hjeste og
      lovede og rede ham, som lever evindelig, hvis Herredmme er
      evigt, og hvis Rige str fra Slgt til Slgt.
 35.  Alle, som bor p Jorden, er for intet at regne; han handler
      efter sit Tykke med Himmelens Hr og med dem, som bor p Jorden,
      og ingen kan holde hans Hnd tilbage og sige til ham: "Hvad gr
      du?"
 36.  I samme Stund fik jeg min Forstand igen; jeg fik ogs min
      Herlighed og Glans igen, mit Rige til re; mine Rdsherrer og
      Stormnd sgte mig, jeg blev genindsat i mit Rige, og endnu
      strre Magt blev mig givet.
 37.  Nu lover, ophjer og rer jeg, Nebukadnezar, Himmelens Konge:
      Alle hans Gerninger er Sandhed, hans Veje Retfrd, og han kan
      ydmyge dem, som vandrer i Hovmod.


Daniel 5

  1.  Kong Belsazzar gjorde et stort gstebud for sine tusinde
      Stormnd og drak Vin med dem.
  2.  Og pvirket af Vinen lod han de Guldkar og Slvkar hente, som
      hans Fader Nebukadnezar havde frt bort fra Helligdommen i
      Jerusalem, for at Kongen og hans Stormnd, hans Hustruer og
      Medhustruer kunde drikke af dem.
  3.  Man hentede da Guld og Slvkarrene, som var frt bort fra
      Helligdommen, Guds Hus i Jerusalem, og Kongen og hans Stormnd,
      hans Hustruer og Medhustruer drak af dem;
  4.  og medens de drak Vin, priste de deres Guder af Guld, Slv,
      Kobber, Jern, Tr og Sten.

  5.  Men i samme Stund viste der sig Fingre af en Menneskehnd, som
      skrev p Vggens Kalk i Kongens Palads over for Lysestagen, og
      Kongen s Hnden, som skrev.
  6.  Da skiftede Kongen Farve, hans Tanker forfrdede ham, hans
      Hofters Ledemod slappedes, og hans Kn slog imod hinanden.
  7.  Og kongen rbte med hj Rst, at man skulde fre Manerne,
      Kalderne og Stjernetyderne ind; og Kongen tog til Orde og sagde
      til Babels Vismnd: "Enhver, som kan lse denne Skrift og tyde
      mig den, skal kldes i Purpur, Guldkden skal hnges om hans
      Hals, og han skal vre den tredje mgtigste i Riget."
  8.  S kom alle Babels Vismnd til Stede, men de evnede hverken at
      lse Skriften eller tyde den for Kongen.

  9.  Da blev Kong Belsazzar hjlig forfrdet, og han skiftede Farve:
      ogs hans Stormnd stod rdselslagne.
 10.  Ved Kongens og hans Stormnds Rb kom Dronningen ind i
      Gildesalen, og hun tog til Orde og sagde: "Kongen leve
      evindelig! Lad ikke dine Tanker forfrde dig og skift ikke
      Farve!
 11.  I dit Rige findes en Mand, i hvem hellige Guders nd er, og som
      i din Faders Dage fandtes at sidde inde med Viden, Indsigt og en
      Visdom som selve Guderne, s din Fader Nebukadnezar satte ham
      til verste for Drmmetyderne, Manerne, Kalderne og
      Stjernetyderne,
 12.  eftersom en ypperlig nd, Kundskab og Indsigt til at udtyde
      Drmme, rde Gder og lse Knuder fandtes hos denne Daniel, hvem
      kongen gav Navnet Beltsazzar. Lad derfor Daniel kalde, at han
      kan tyde det!"

 13.  S frtes Daniel ind for Kongen. Og Kongen tog til Orde og sagde
      til ham: "Er du Daniel, en af de fangne Judere, som min Fader
      Kongen bortfrte fra Juda?
 14.  Jeg har hrt om dig, at Guders nd er i dig, og at du er fundet
      at sidde inde med Viden, Klgt og ypperlig Visdom.
 15.  Nu har Vismndene og Manerne vret frt ind for mig for at lse
      denne Skrift og tyde mig den; men de evner ikke at tyde mig dette.
 16.  Men jeg har hrt om dig, at du kan tyde Drmme og lse
      Knuder. Nu vel!  Hvis du kan lse Skriften og tyde mig den, skal
      du kldes i Purpur, Guldkden skal hnges om din Hals, og du
      skal vre den tredje mgtigste i Riget."

 17.  S svarede Daniel Kongen: "Spar dine Gaver og giv en anden dine
      Forringer! Men Skriften vil jeg lse og tyde for Kongen.
 18.  Den hjeste Gud, o Konge, gav din Fader Nebukadnezar Kongedmme,
      Magt, Herlighed og re;
 19.  og for den Storheds Skyld, som han havde givet ham, frygtede og
      bvede alle Folk, Stammer og Tungeml for ham; han drbte, hvem
      han vilde, og lod leve, hvem han vilde; han ophjede, hvem han
      vilde, og nedbjede, hvem han vilde.
 20.  Men da hans Hjerte blev hovmodigt og hans nd stolt og
      overmodig, stdtes han fra Kongetronen, og hans Herlighed
      fratoges ham.
 21.  Af Menneskenes Samfund blev han udstdt, og hans Hjerte blev som
      et Dyrs; han boede hos Vildslerne, han mtte de Grs som
      Kvget, og af Himmelens Dug vdedes hans Legeme, til han
      sknnede, at den hjeste Gud er Herre over Menneskenes Rige og
      kan ophje, hvem han vil, til Hersker derover.
 22.  Men du, Belsazzar, hans Sn, har ikke ydmyget dit Hjerte, sknt
      du vidste alt dette;
 23.  du har hovmodet dig mod Himmelens Herre! Hans Huses Kar har man
      hentet til dig, og du og dine Stormnd, dine Hustruer og
      Medhustruer drak Vin af dem; og du priste dine Guder af Slv,
      Guld, Kobber, Jern, Tr og Sten, som hverken kan se eller hre
      eller fatte; men den Gud, som holder din Livsnde i sin Hnd og
      rder over alle dine Veje, ham rede du ikke.
 24.  Derfor er denne Hnd udsendt fra ham og Skriften der optegnet.
 25.  Og sledes lyder Skriften: Men, men, tekl ufarsin!
 26.  Og Ordene skal tydes sledes: Men betyder: Gud har talt dit
      Riges Dage og gjort Ende derp.
 27.  Tekl betyder: Du er vejet p Vgten og fundet for let.
 28.  Pers betyder: Dit Rige er delt og givet til Medien og Persien."

 29.  S blev Daniel p Belsazzars Bud kldt i Purpur, Guldkden
      hngtes om hans Hals, og man udrbte, at han skulde vre den
      tredje mgtigste i Riget.
 30.  Men samme Nat blev Belsazzar, Kaldernes Konge, drbt,

  1.  og Mederen Darius overtog Riget i en Alder af to og tresindstyve
      r.

Daniel 6

  2.  Darius fandt for godt at lgge riget under 120 satraper, fordelt
      over hele Riget;
  3.  og over dem satte han tre Rigsrder, af hvilke Daniel var den
      ene, for at Satraperne skulde aflgge Regnskab for dem, s
      Kongen intet Tab led.
  4.  Da nu Daniel udmrkede sig fremfor de andre Rigsrder og
      Satraperne, eftersom der var en ypperlig nd i ham, og Kongen
      derfor tnkte p at stte ham over hele Riget,
  5.  sgte Rigsrderne og Satraperne at finde en eller anden Brde i
      hans Embedsfrelse; men de kunde ikke finde nogen Brde eller
      Brist, da han var tro og der ingen Efterladenhed eller Brist var
      at finde hos ham.
  6.  S sagde disse Mnd: "Vi finder ingen Sag mod denne Daniel,
      medmindre vi kan finde noget i hans Gudsdyrkelse."
  7.  Derfor stormede disse Rigsrder og Satraper til Kongen og talte
      sledes til ham: "Kong Darius leve evindelig!
  8.  Alle Rigsrderne, Landshvdingerne, Satraperne, Rdsherrerne og
      Statholderne er enedes om, at et Kongebud br udstedes og et
      Forbud udg om, at enhver, som i tredive Dage beder en Bn til
      nogen anden end dig, o konge, det vre sig til en Gud eller et
      Menneske, skal kastes i Lvekulen.
  9.  Derfor skal du, o Konge, udstede Forbudet og lade en Skrivelse
      udg, som efter Medernes og Persernes ubryddelige Lov ikke kan
      tages tilbage."
 10.  Derfor lod kong Darius en Skrivelse udg med dette Forbud.

 11.  Men s snart Daniel fik at vide, at Skrivelsen var udget, gik
      han ind i sit Hus; i dets Stue p Taget havde han bne Vinduer i
      Retning mod Jerusalem, og han faldt p Kn tre Gange om Dagen og
      bad og priste sin Gud, ganske som han tilforn havde gjort.
 12.  Da stormede hine Mnd ind og fandt Daniel i Frd med at bede og
      bnfalde sin Gud.
 13.  S gik de til kongen og bragte det kongelige Forbud p Tale,
      idet de spurgte: "Har du ikke udstedt et Forbud om, at enhver,
      som i tredive Dage beder til nogen anden end dig, o Konge, det
      vre sig til en Gud eller et Menneske, skalkastes i Lvekulen?"
      Kongen svarede: "Sagen str fast efter Medernes og Persernes
      ubryddelige Lov."
 14.  S svarede de Kongen: "Daniel, en af de bortfrte Judere, nser
      hverken dig, o Konge, eller Forbudet, du udstedte, men beder sin
      Bn tre Gange om Dagen!"

 15.  Da Kongen hrte dette, blev han sre nedslet og overvejede,
      hvorledes han kunde redde Daniel, og lige til Solens Nedgang
      sgte han at finde en Udvej til at hjlpe ham.
 16.  Men s stormede hine Mnd til Kongen og sagde: "Vid, o Konge, at
      det er medisk og persisk Ret, at intet Forbud og ingen Lov, som
      Kongen udsteder, kan tages tilbage!"
 17.  Da blev Daniel p Kongens Bud hentet og kastet i Lvekulen; men
      Kongen sagde til Daniel: "Din Gud, som du vedblivende dyrker,
      redde dig!"
 18.  S blev der hentet en Sten og lagt over Kulens bning; og Kongen
      forseglede den med sin egen og sine Stormnds Seglring, at der
      ingen ndring skulde ske i Daniels Sag.

 19.  Derp gik Kongen til sit Palads, hvor han fastede hele
      Natten. Han lod ingen Kvinder komme ind til sig, og Svnen veg
      fra ham.
 20.  Ved Daggry, da det lysnede, stod han op og skyndte sig hen til
      Lvekulen.
 21.  Og da han nrmede sig den, rbte han klagende til Daniel. Kongen
      tog til Orde og sagde til Daniel: "Daniel, du den levende Guds
      Tjener! Mon din Gud, som du vedblivende dyrker, kunde redde dig
      fra Lverne?"
 22.  Da svarede Daniel Kongen: "Kongen leve evindelig!
 23.  Min Gud sendte sin Engel og lukkede Lvernes Gab, s de ikke har
      gjort mig nogen Men, fordi jeg er fundet skyldfri for hans syn
      og heller ikke har forbrudt mig imod dig, o Konge!"
 24.  Og Kongen blev sre glad og lod Daniel drage op af Kulen; og da
      det var sket, viste det sig, at han ikke havde lidt nogen som
      helst Men, eftersom han havde troet p sin Gud.
 25.  Men hine Mnd, som havde bagtalt Daniel, blev p Kongens Bud
      hentet og kastet i Lvekulen tillige med deres Brn og Hustruer,
      og nppe havde de net Kulens Bund, fr Lverne kastede sig over
      dem og knuste alle Ben i dem.

 26.  Derp skrev Kong Darius til alle Folk, Stammer og Tungeml p
      hele Jorden: "Fred vre med eder i rigt Ml!
 27.  Hermed byder jeg, at man, s vidt mit Rige strkker sig, skal
      frygte og bve for Daniels Gud. Thi han er den levende Gud og
      bliver i Evighed: hans Rige kan ikke forg, og hans Herredmme
      er uden Ende.
 28.  Det er ham, der redder og udfrier, og han gr Tegn og, Undere i
      Himmelen og p Jorden, han, som reddede Daniel af Lvernes
      Vold!"
 29.  Og Daniel vedblev at have Lykken med sig under Dariuss og
      Perseren Kyroses Regering.


Daniel 7

  1.  I Kong Belsazzar af Babels frste regeringsr havde Daniel et
      drmmesyn, og Syner gik igennem hans Hoved p hans Leje; og
      siden nedskrev han Drmmen og gengav Hovedindholdet.
  2.  Daniel tog til Orde og sagde: Jeg skuede i mit Syn om Natten, og
      se, Himmelens fire Vinde oprrte det store Hav,
  3.  og fire store Dyr steg op af Havet, det ene forskelligt fra det
      andet.
  4.  Det frste s ud som en Lve og havde rnevinger; og jeg skuede,
      indtil Vingerne reves af, og det rejstes op fra Jorden og
      stilledes p to Ben som et Menneske og fik et Menneskehjerte.
  5.  Og se, et andet Dyr, det nste i Rkken, s ud som en Bjrn; det
      rejstes op p den ene Side og havde tre Ribben i Gabet mellem
      Tnderne, og der blev sagt til det: "Kom, d meget Kd!"
  6.  S skuede jeg videre, og se, endnu et Dyr; det s ud som en
      Panter og havde fire Fuglevinger p Ryggen og fire Hoveder, og
      Magt blev det givet.
  7.  Og videre skuede jeg i Nattesynerne, og se, der var et fjerde
      Dyr, frygteligt, skrkkeligt og umdelig strkt; det havde store
      Jerntnder, d og knuste, og hvad der levnedes, trampede det ned
      med Fdderne. Det var forskelligt fra alle de tidligere Dyr og
      havde ti Horn.
  8.  Jeg lagde nje Mrke til Hornene, og se, et andet Horn, som var
      lille, skd frem imellem dem, og tre af de tidligere Horn
      oprykkedes for at skaffe det Plads; og se, dette Horn havde jne
      som et Menneske og en Mund, der talte store Ord.

  9.  Jeg skuede videre: Med eet blev Troner sat frem, en gammel af
      Dage tog Sde; hans Kldningvarhvid som Sne, hans Hovedhr rent
      som Uld; hans Trone var luende Ild, dens Hjul var flammende Ild.
 10.  En Strm af Ild fld ud og strmmede frem derfra. Tusinde
      Tusinder tjente ham, og titusind Titusinder stod ham til
      Rede. Derp sattes Retten, og Bgerne lukkedes op.

 11.  Jeg skuede, og ved Lyden af de store Ord, som Hornet talte. Jeg
      skuede, indtil Dyret blev drbt og dets Krop tilintetgjort, og
      det blev kastet i Ilden og brndt.
 12.  Ogs de andre dyr fratog man deres Magt, og deres Levetid
      fastsattes til Tid og Stund.
 13.  Jeg skuede videre i Nattesynerne: Og se, med Himlens Skyer kom
      en, der s ud som en Menneskesn. Han kom hen til den gamle at
      Dage og frtes frem for ham;
 14.  og Magt og re og Herredom gaves ham, og alle Folk, Stammer og
      Tungeml skal tjene ham; hans Magt er en eviig Magt, aldrig gr
      den til Grunde, hans Rige kan ikke forg.

 15.  Jeg, Daniel, blev sre urolig til Sinds ved alt dette, og mit
      Hoveds Syner forfrdede mig.
 16.  S trdte jeg hen til en af de omstende og bad ham om sikker
      Oplysning om alt dette, og han svarede og tydede mig det:
 17.  "Disse tre store dyr betyder, at fire Konger skal fremst af
      Jorden;
 18.  men siden skal den Hjestes hellige modtage Riget og have det i
      Eje i Evigheders Evighed."
 19.  S bad jeg om sikker Oplysning om det fjerde Dyr, som var
      forskelligt fra alle de andre, overmde frygteligt, med
      Jerntnder og Kobberkler, og som d ogknuste og med sine Fdder
      nedtrampede, hvad der levnedes,
 20.  og om de ti Horn p dets Hoved og det andet, som skd frem, for
      hvilket de tre faldt af, det Horn, som havde jne og en Mund,
      der talte store Ord, og som var strre at se til end de andre.
 21.  Jeg havde skuet, hvorledes dette Horn frte Krig mod de hellige
      og overvandt dem,
 22.  indtil den gamle af dage kom og Retten blev givet den Hjestes
      hellige og Tiden kom, da de hellige tog Riget i Eje.

 23.  Hans Svar ld: "Det fjerde Dyr betyder, at et fjerde Rige skal
      fremst p Jorden, som skaj vre forskelligt fra alle de andre
      Riger; det skal opsluge hele Jorden og sndertrde og knuse den.
 24.  Og de ti Horn betyder, at der af dette Rige skal fremst ti
      Konger, og efter dem skal der komme en anden, som skal vre
      forskellig fra de tidligere; og han skal flde tre Konger
 25.  og tale mod den Hjeste og mishandle den Hjestes hellige; han
      skal stte sig for at ndre Tider og Lov, og de skal gives i
      hans Hnd en Tid og to Tider og en halv Tid.
 26.  Men s sttes Retten, og hans Herredmme fratages ham og
      tilintetgres og delgges for evigt.
 27.  Men Riget og Herredmmet og Storheden, som tilhrte alle Rigerne
      under Himmelen, skal gives den Hjestes helliges Folk; dets Rige
      er et evigt Rige, og alle Magter skal tjene og lyde det."

 28.  Her ender Fremstillingen. Jeg, Daniel, blev sre forfrdet over
      mine Tanker, og mit Ansigt skiftede Farve; men jeg gemte Sagen i
      mit Hjerte.


Daniel 8

  1.  I Kong Belsazzars tredje regeringsr viste der sig et syn for
      mig, Daniel; det kom efter det, som tidligere havde vist sig for
      mig.
  2.  Jeg skuede i Synet, og det var mig, som om jeg var i Borgen
      Susan i Landskabet Elam; og jeg s mig i Synet stende ved
      Floden Ulaj.
  3.  Da lftede jeg mine jne og skuede, og se, en Vder stod ved
      Floden; den havde to store Horn, det ene strre end det andet,
      og det strste skd op sidst.
  4.  Jeg s Vderen stange mod Vest, Nord og Syd; intet Dyr kunde
      modst den, ingen kunde redde af dens Vold, og den gjorde, hvad
      den vilde, og blev mgtig.

  5.  Videre s jeg nje til, og se, en Gedebuk kom fra Vest farende
      hen over hele Jorden, men uden at rre den; og Bukken havde et
      anseligt Horn i Panden.

  6.  Den kom hen til den tvehornede Vder, som jeg havde set st ved
      Floden, og lb imod den med ubndig Kraft; og jeg s, hvorledes
      den, da den nede Vderen, rasende stormede imod den, stdte til
      den og snderbrd begge dens Horn; og Vderen havde ikke kraft
      til at modst den, men Bukken kastede den til Jorden og trampede
      p den, og ingen reddede Vderen af dens Vold.

  8.  Derp blev Gedebukken sre mgtig; men som den var
      allermgtigst, brdes det store Horn af, og i Stedet voksede
      fire andre frem mod alle fire Verdenshjrner.
  9.  Men fra det ene af dem skd et andet og lille Horn op, og det
      voksede umdeligt mod Syd og st og mod det herlige Land;
 10.  og det voksede helt op til Himmelens Hr, styrtede nogle af
      Hren og af Stjernerne til Jorden og trampede p dem.
 11.  Og det hovmodede sig mod Hrens verste; hans daglige Offer blev
      ophvet, og hans Helligdoms Sted kastedes til Jorden.
 12.  Og p Alteret for det daglige Offer lagdes en Misgerning;
      Sandheden kastedes til Jorden, og Hornet havde Lykke med, hvad
      det gjorde.

 13.  Da hrte jeg en hellig tale, og en anden hellig spurgte den
      talende: "Hvor lang Tid glder Synet om, at det daglige Offer
      ophves, delggelsens Misgerning opstilles, og Helligdommen og
      Hren nedtrampes?"
 14.  Han svarede: "2300 Aftener og Morgener; s skal Helligdommen
      komme til sin Ret igen!"

 15.  Medens jeg, Daniel, nu s Synet og sgte at forst det, se, da
      stod der for mig en som en Mand at se til,
 16.  og jeg hrte en menneskelig Rst rbe over Ulaj: "Gabriel, udlg
      ham Synet!"
 17.  S kom han hen, hvor jeg stod, og ved hans Komme blev jeg
      overvldet af Rdsel og faldt p mit Ansigt. Og han sagde til
      mig: "Se nje til, Menneskesn, thi Synet glder Endens Tid!"
 18.  Medens han taledemed mig, l jeg bedvet med Ansigtet mod
      Jorden; men han rrte ved mig og fik mig p Benene
 19.  og sagde: "Se, jeg vil kundgre dig, hvad der skal ske i Vredens
      sidste Tid; thi Synet glder Endens bestemte Tid.
 20.  Den tvehornede Vder, du s, er Kongerne af Medien og Persien,
 21.  den ldne Buk er Kongen af Grkenland, og det store Horn i dens
      Pande er den frste Konge.
 22.  At det brdes af, og at fire andre voksede frem i Stedet,
      betyder, at fire Riger skal fremst af hans Folk, dog uden hans
      Kraft.
 23.  Men i deres Herredmmes sidste Tid, nr Overtrdelserne har
      gjort Mlet fuldt, skal en frk og rnkefuld konge fremst.
 24.  Hans Magt skal blive stor, dog ikke som hins; han skal tale
      utrolige Ting og have Lykke med, hvad han gr, og gennemfre
      sine Rd og delgge mgtige Mnd.
 25.  Mod de hellige skal hans Tanke rettes; hans svigefulde Rd skal
      lykkes ham, og han skal stte sig store Ting for og styrte mange
      i Ulykke i deres Tryghed. Mod Fyrsternes Fyrste skal han rejse
      sig, men s skal han knuses, dog ikke ved Menneskehnd.
 26.  Synet om Affenerne og Morgenerne, hvorom der var Tale, er
      Sandhed. Men du skal lukke for Synet; thi det glder en fjern
      Fremtid."

 27.  Men jeg, Daniel, l syg en Tid lang; s stod jeg op og udfrte
      min Gerning i kongens Tjeneste. Jeg var rdselslagen over Synet
      og forstod det ikke.


Daniel 9

  1.  I Darius, Ahasveruses sns frste regeringsr, han som var af
      medisk Byrd og var blevet Konge over kaldernes Rige,
  2.  i hans frste Regeringsr lagde jeg, Daniel, i Skrifterne Mrke
      til det reml, i hvilket Jerusalem efter HERRENs Ord til
      Profeten Jeremias skulde ligge i Grus, halvfjerdsindstyve r.
  3.  Jeg vendte mit Ansigt til Gud Herren for at fremfre Bn og
      Begring under Faste i Sk og Aske.

  4.  Og jeg bad til HERREN min Gud, bekendte og sagde: "Ak, Herre, du
      store, forfrdelige Gud, som holder fast ved Pagten og
      Miskundheden mod dem, der elsker dig og holder dine Bud!
  5.  Vi har syndet og handlet ilde, vret gudlse og genstridige; vi
      veg fra dine Bud og Vedtgter
  6.  og hrte ikke p dine Tjenere Profeterne, som talte i dit Navn
      til vore Konger, Fyrster og Fdre og til alt Folket i Landet.
  7.  Du str med Retten, Herre, vi med vort Ansigts Blusel, som det
      nu viser sig, vi Judas Mnd, Jerusalems Borgere, ja alt Israel
      fjernt og nr i alle Lande, hvor du drev dem hen for deres
      Trolshed imod dig.
  8.  Herre, vi str med vort Ansigts Blusel, vore Konger, Fyrster og
      Fdre, fordi vi syndede imod dig.
  9.  Men hos Herren vor Gud er Barmhjertighed og Tilgivelse, thi vi
      stod ham imod
 10.  og adld ikke HERREN vor Guds Rst, s vi fulgte hans Love, som
      han forelagde os ved sine Tjenere Profeterne.
 11.  Nej, hele Israel overtrdte din Lov og faldt fra, ulydige mod
      din Rst; s udste den svorne Forbandelse, som str skrevet i
      Guds Tjener Mosess Lov, sig over os, thi vi syndede imod ham;
 12.  og han fuldbyrdede de Ord, han havde talet imod os og de
      Herskere, som herskede over os, s han bragte en Ulykke over os
      s stor, at der ingensteds under Himmelen er sket Mage til den
      Ulykke, som ramte Jerusalem.
 13.  Som skrevet str i Mose Lov, kom hele denne Ulykke over os; og
      vi stemte ikke HERREN vor Gud til Mildhed ved at vende om fra
      vore Misgerninger og vinde Indsigt i din Sandhed.
 14.  Derfor var HERREN rvgen over Ulykken og bragte den over os;
      thi HERREN vor Gud er retfrdig mod alle Skabninger, som han har
      skabt, og vi adld ikke hans Rst.

 15.  Og nu, Herre vor Gud, du, som med strk Hnd frte dit Folk ud
      af gypten og vandt dig et Navn, som er det samme den Dag i Dag:
      Vi syndede og var gudlse!
 16.  Herre, lad dog efter alle dine Retfrdshandlinger din Vrede og
      Harme vende sig fra din By Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi ved
      vore Synder og vore Fdres Misgerninger er Jerusalem og dit Folk
      blevet til Spot for alle vore Naboer.
 17.  S lyt da nu, vor Gud, til din Tjeners Bn og Begring og lad
      dit Ansigt lyse over din delagte Helligdom for din egen Skyld,
      o Herre!
 18.  Bj dit re, min Gud, og hr, oplad dine jne og se
      delggelsen, som er overget os, og Byen, dit Navn er nvnet
      over; thi ikke i Tillid til vore Retfrdshandlinger fremfrer vi
      vor Begring for dit syn, men i Tillid til din store
      Barmhjertighed.
 19.  Herre, hr! Herre, tilgiv! Herre, ln re og grib uden Tven ind
      for din egen Skyld, min Gud; thi dit Navn er nvnet over din By
      og dit Folk!"

 20.  Medens jeg endnu talte sledes, bad og bekendte min og mit Folk
      Israels Synd og for HERREN min Guds syn fremfrte min Forbn
      for min Guds hellige Bjerg,
 21.  medens jeg endnu bad, kom Manden Gabriel, som jeg tidligere
      havde set i Synet, hastigt flyvende nr hen til mig ved
      Aftenofferets Tid;
 22.  og da han var kommet, talede han sledes til mig: "Daniel, jeg
      er nu kommet for at give dig Indsigt.
 23.  Straks du begyndte at bede, udgik et Ord, og jeg er kommet for
      at kundgre dig det; thi du er hjt elsket; s mrk dig Ordet og
      agt p benbaringen!

 24.  Halvfjerdsindstyve Uger er fastsat over dit Folk og din hellige
      By, indtil Overtrdelsen er fuldendt, Syndens Mlfuldt,
      Misgerningen sonet, evig Retfrdighed hidfrt, Syn og Profet
      beseglet og en hjhellig Helligdom salvet.
 25.  Og du skal vide og forst: Fra den Tid Ordet om Jerusalems
      Genrejsning og Opbyggelse udgik, indtil en Salvet, en Fyrste,
      kommer, er der syv Uger; og i to og tresindstyve Uger skal det
      genrejses og opbygges med Torve og Gader under Tidernes
      Trngsel.
 26.  Men efter de to og tresindstyve Uger skal en Salvet bortryddes
      uden Dom, og Byen og Helligdommen skal delgges tillige med en
      Fyrste. Og Enden kommer med Oversvmmelse, og indtil Enden skal
      der vre Krig, den fastsatte delggelse.
 27.  Og pagten skal ophves for de mange i een Uge, og i Ugens sidste
      Halvdel skal Slagtoffer og Afgrdeoffer ophre, og delggelsens
      Vederstyggelighed skal sttes p det hellige Sted, indtil den
      fastsatte Undergang udser sig over delggeren.


Daniel 10

  1.  I Perserkongen Kyros tredje regeringsr modtog Daniel, som havde
      fet Navnet Beltsazzar, en benbaring; og Ordet er Sandhed og
      varsler om stor Trngsel. Og han mrkede sig Ordet og agtede p
      Synet.

  2.  P den Tid holdt jeg, Daniel. Sorg i hele tre Uger.
  3.  Lkre Spiser nd jeg ikke, Kd og Vin kom ikke i min Mund, og
      jeg salvede mig ikke, fr hele tre Uger var get.
  4.  Men p den fire og tyvende Dag i den frste Mned var jeg ved
      Bredden af den store Flod, det er Hiddekel.
  5.  Og jeg lftede jnene og skuede, og se, der var en Mand, som var
      ifrt linnede Klder og havde et Blte af fint Ofirguld om
      Hofterne.
  6.  Hans Legeme var som Krysolit, hans Ansigt strlede som Lynet,
      hans jne var som Ildsluer, hans Arme og Ben som blankt Kobber
      og hans Rst som en larmende Hob.
  7.  Jeg, Daniel, var den eneste, der s Synet; de Mnd, som var hos
      mig, s det ikke; men stor Rdsel faldt over dem, og de flygtede
      og gemte sig,
  8.  s jeg blev ene tilbage. Da jeg s dette vldige Syn, blev der
      ikke Kraft tilbage i mig, og mit Ansigt skiftede Farve og blev
      ligblegt, og jeg havde ingen Krfter mere.
  9.  Da hrte jeg ham tale, og som jeg hrte det, faldt jeg, bedvet
      om med Ansigtet imod Jorden.

 10.  Og se, en Hnd rrte ved mig og fik mig sklvende op p mine Kn
      og Hnder.
 11.  Og han sagde til mig: "Daniel, du hjt elskede Mand, mrk dig de
      Ord, jeg taler til dig, og rejs dig op, thi nu er jeg sendt til
      dig,!" Og da han talede sledes til mig, rejste jeg mig
      sklvende.
 12.  S sagde han til mig: "Frygt ikke, Daniel, thi straks den frste
      Dag du gav dit Hjerte hen til at sge indsigt og ydmyge dig for
      din Guds syn, blev dine Ord hrt, og jeg er kommet for dine
      Ords Skyld.
 13.  Perserrigets Fyrste stod mig imod i een og tyve Dage, men se, da
      kom Mikael, en af de ypperste Fyrster, mig til Hjlp; ham lod
      jeg blive der hos Perserkongernes Fyrste;
 14.  og nu er jeg kommet for at lade dig vide, hvad der skal times
      dit Folk i de sidste Dage; thi atter er der en benbaring om de
      Dage."

 15.  Medens han talede sledes til mig, bjede jeg mlls Ansigtet
      mod Jorden.
 16.  Og se, noget, der s ud som en Menneskehnd, rrte ved mine
      Lber, og jeg bnede min Mund og talte sledes til ham, som stod
      for mig: "Herre, ved Synet overvldedes jeg af Smerter og har
      ikke flere krfter.
 17.  Og hvor kan jeg, min Herres ringe Trl, tale til dig, hje
      Herre? Af Rdsel har jeg mistet min Kraft, og der er ikke Vejr
      tilbage i mig!"
 18.  S rrte atter en som et Menneske at se til ved mig og styrkede
      mig;
 19.  og han sagde: "Frygt ikke, du hjt elskede Mand! Fred vre med
      dig, vr trstig og ved godt Mod!" Og som han talede med mig,
      flte jeg mig styrket og sagde: "Tal, Herre, thi du har styrket
      mig!"
 20.  Da sagde han: "Ved du, hvorfor jeg kom til dig? Jeg m nu straks
      vende tilbage for at kmpe med Persiens Fyrste, og s snart jeg
      er frdig dermed, se, da kommer Grkenlands Fyrste.
 21.  Og ikke een hjlper mig imod dem undtagen Mikael, eders Fyrste,

  1.  der str som Hjlp og Sttte for mig. Dog vil jeg nu
      kundgre dig, hvad der str skrevet i Sandhedens Bog;
2,a.  ja, nu vil jeg kundgre dig, hvad sandt er.

Daniel 11

2,b.  Se, endnu skal der fremst tre konger i Persien, og den fjerde
      skal komme til strre Rigdom end nogen af de andre; og nr han er
      blevet mgtig ved sin Rigdom, skal han opbyde alt imod det grske
      Rige.
  3.  Men da fremstr en Heltekonge, og han skal rde med Vlde og
      gre, hvad han vil.
  4.  Men bedst som han str, skal hans Rige sprnges og deles efter
      de fire Verdenshjrner, og det skal ikke tilfalde hans
      Efterkommere eller blive s mgtigt, som da han rdede, men hans
      Rige skal delgges og g over til andre end Efterkommerne.

  5.  Siden bliver Sydens konge mgtig, men en af hans Fyrster bliver
      strkere end han og fr Magten; og hans Magt skal blive stor.
  6.  Men nogle r senere slutter de Forbund, og Sydens Konges Datter
      drager ind til Nordens Konge for at tilvejebringe Fred; men
      Armens Kraft holder ikke Stand, hans Arm holder ikke ud, men hun
      gives i Dden tillige med sit Flge, sin Sn og sin gtemand.
  7.  I de Tider skyder der i hans Sted et Skud frem af hendes Rdder;
      og han drager mod Nordens konges Hr og trnger ind i hans
      Fstning, fuldbyrder sin Vilje p dem og bliver mgtig,
  8.  endog deres Guder med deres stbte Billeder og deres kostbare
      Kar, Slv og Guld, frer han med som Bytte til gypten; siden
      skal han en Tid lang lade Nordens Konge i Ro.
  9.  Men denne falder ind i Sydens Konges Rige; dog m han vende hjem
      til sit Land.

 10.  Men hans Sn ruster sig og samler store Hre i Mngde, drager
      frem imod ham og oversvmmer og overskyller Landet. Og han
      kommer igen og trnger frem til hans Fstning.
 11.  Men Sydens konge bliver rasende og rykker ud til Kamp imod
      Nordens Konge; han stiller en stor Hr p Benene, men den gives
      i Sydens Konges Hnd.
 12.  Nr Hren er oprevet, bliver hans Hjerte stolt; han strkker
      Titusinder til Jorden, men hvder ikke sin Magt.
 13.  Nordens Konge stiller p ny en Hr p Benene, strre end den
      forrige, og nogle r senere drager han imod ham med en stor Hr
      og et vldigt Tros.
 14.  Og i de Tiderer der mange, som gr Oprr imod Sydens Konge. og
      Voldsmndene i dit Folk rejser sig, for at benbaringen kan g i
      Opfyldelse, men selv falder de.
 15.  Nordens Konge rykker frem, opkaster Volde og indtager en
      Fstning; og Sydens Arme skal ikke holde ud; hans Hr flygter og
      har ikke Modstands kraft.

 16.  Den, som rykker imod ham, gr, hvad han vil, og ingen str sig
      imod ham; han stter sig fast i det herlige Land og bringer
      delggelse med sig.
 17.  Han oplgger Rd om at komme med hele sit Riges Styrke, men
      slutter Fred med ham og giver ham sin Datter til gte til
      Landets Ulykke; men det bliver ikke til noget og lykkes ikke for
      ham.
 18.  S vender han sig mod Kystlandene og indtager mange, men en
      Hrfrer gr Ende p hans Hn; syv Fold genglder han ham hans
      Hn.
 19.  Derp vender han sig mod sit eget Lands Fstninger, men han
      snubler, falder og forsvinder.
 20.  I hans Sted trder en, som sender en Skatteopkrver gennem
      Rigets Herlighed, men p nogle Dage knuses han, dog uden Harm,
      ej heller i Strid.

 21.  I hans Sted trder en Usling. Kongedmmets Herlighed overdrages
      ham ikke, men han kommer, fr nogen aner Urd, og tilriver sig
      Kongedmmet ved Rnker.
 22.  Hre bortskylles helt foran ham, ogs en Pagtsfyrste knuses.
 23.  S snart man har sluttet Forbund med ham, ver han Svig; han
      drager frem og bliver strk ved en Hndfuld Folk.
 24.  Uventet falder han ind i de frugtbareste Egne og gr, hvad hans
      Fdre eller Fdres Fdre ikke gjorde; Ran, Bytte og Gods strr
      han ud til sine Folk, og mod Fstninger oplgger han Rd, dog
      kun til en Tid.
 25.  Han opbyder sin kraft og sit Mod mod Sydens Konge og drager ud
      med en stor Hr; og Sydens Konge rykker ud til Strid med en
      overmde stor og strk Hr, men kan ikke st sig, da der smedes
      Rnker imod ham;
 26.  hans Bordfller bryder hans Magt, hans Hr skylles bort, og
      mange drbes og falder.
 27.  Begge Konger har ondt i Sinde og sidder til Bords sammen og
      lyver; men det lykkes ikke, thi Enden tver endnu til den
      fastsatte Tid.
 28.  Da han er p Hjemvejen til sit Land med store Forrd, oplgger
      hans Hjerte Hd mod den hellige Pagt, og han fuldfrer det og
      vender hjem til sit Land.

 29.  Til den fastsatte Tid drager han atter mod Syd, men det gr ikke
      anden Gang som frste;
 30.  kittiske Skibe drager imod ham, og han lader sig skrmme og
      vender om; hans Vrede blusser op mod den hellige Pagt, og han
      giver den frit Lb. S vender han hjem og mrker sig dem, som
      falder fra den hellige Pagt.
 31.  Og hans Hre skal st der og vanhellige Helligdommen, den faste
      Borg, afskaffe det daglige Offer og rejse delggelsens
      Vederstyggelighed.
 32.  Dem, der overtrder Pagten, lokker han ved Smiger til Frafald;
      men de Folk, som kender deres Gud, str fast og viser det i
      Gerning.
 33.  De kloge i Folket skal bringe mange til Indsigt, men en Tid lang
      bukker de under for Ild og Svrd, Fangenskab og Plyndring.
 34.  Medens de bukker under, fr de en ringe Hjlp, og mange slutter
      sig til dem p Skrmt.
 35.  Af de kloge m nogle bukke under, for at der kan renses ud
      iblandt dem, s de sigtes og renses til Endens Tid; thi endnu
      tver den til den bestemte Tid.


 36.  Og Kongen gr, hvad han vil, ophjer og hovmoder sig mod enhver
      Gud; mod Gudernes Gud taler han utrolige Ting, og han har Lykken
      med sig, indtil Vreden er omme; thi hvad der er besluttet, det
      sker.
 37.  Sine Fdres Guder nser han ikke; ej heller nser han Kvindernes
      Yndlingsgud eller nogen anden Gud, men hovmoder sig mod dem
      alle.
 38.  I Stedet rer han Fstningernes Gud; en Gud, hans Fdre ikke
      kendte, rer han med Guld, Slv, delsten og Klenodier.
 39.  I de faste Borge lgger han den fremmede Guds Folk; dem, der
      vedkender sig ham, overser han med re og giver dem Magt over
      mange, og han uddeler Land til Ln.

 40.  Men ved Endens Tid skal Sydens Konge prve Krfter med ham, og
      Nordens Konge stormer imod ham med Vogne, Ryttere og Skibe i
      Mngde og falder ind i Landene, oversvmmer og overskyller dem.
 41.  Han falder ind i det herlige Land, og Titusinder falder; men
      flgende skal reddes af hans Bnd: Edom, Moab og en Levning
      Ammoniter.
 42.  Han udrkker sin Hnd mod Landene, og gypten undslipper ikke.
 43.  Han bliver Herre over Guld og Slvskattene og alle gyptens
      Klenodier; der er Libyere og tiopere i hans Flge.
 44.  Men Rygter fra st og Nord forfrder ham, og han drager bort i
      stor Harme for at tilintetgre mange og lgge Band p dem.
 45.  Han opslr sine Paladstelte mellem Havet og det hellige, herlige
      Bjerg.  Men han gr sin Bane i Mde, og ingen kommer ham til
      Hjlp.


Daniel 12

  1.  Til den Tid skal Mikal st frem, den store fyrste, som vrner
      dit Folks Snner, og en Trngselstid kommer, som hidtil ikke har
      haft sin Mage, s lnge der var Folkeslag til. Men p den Tid
      skal dit Folk frelses, alle, der er optegnet i Bogen.
  2.  Og mange af dem, der sover under Mulde, skal vgne, nogle til
      evigt Liv, andre til Skam, til evig Afsky.
  3.  De forstandige skal strle som Himmelhvlvingens Glans, og de,
      der frte de mange til Retfrdighed, skal lyse som Stjerner
      evigt og altid.

  4.  Men du, Daniel, st Lukke for Ordene og Segl for Bogen til
      Endens Tid!  Mange skal granske i den, og Kundskaben skal blive
      stor."

  5.  Og jeg, Daniel, skuede, og se, der stod to andre hver p sin
      Side af Floden.
  6.  Og den ene spurgte Manden, som bar de linnede Klder og svvede
      over Flodens Vande: "Hvor lnge varer det, fr disse slsomme
      Ting er til Ende?"
  7.  S hrte jeg Manden i de linnede Klder, ham, som svvede over
      Flodens Vande, svrge ved ham, som lever evindelig, idet han
      lftede begge Hnder mod Himmelen: "Een Tid, to Tider og en halv
      Tid! Nr hans Magt, som knuser det hellige Folk, er til Ende,,
      skal alle disse Ting fuldbyrdes."
  8.  Og jeg hrte det, men fattede det ikke; s spurgte jeg: "Herre
      hvad er det sidste af disse Ting?"
  9.  Og han svarede: "G bort, Daniel, thi for Ordene er der sat
      Lukke og Segl til Endens Tid.
 10.  Mange skal sigtes, renses og lutres, men de gudlse handler
      gudlst, og ingen af de gudlse skal forst, men det skal de
      forstandige.
 11.  Fra den Tid det daglige Offer ophves og delggelsens
      Vederstyggelighed rejses, skal der g 1290 Dage.
 12.  Salig er den, der holder ud og oplever 1335 Dage.
 13.  Men g du, Enden i Mde, lg dig til Hvile og st op til din
      Lod, ved Dagenes Ende!


Hoseas

Hoseas 1

  1.  Herrens ord kom til Hoseas, Be'eris sn, i de dage da Uzzija,
      Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda, og Jeroboam, Joass
      Sn, var Konge i Israel.
  2.  Dengang HERREN frst talede ved Hoseas, sagde han til ham: "G
      hen og tag dig en Horkvinde og Horebrn; thi utro mod HERREN
      bedriver Landet Hor."
  3.  S gik han hen og gtede Gomer, Diblajims Datter, og hun blev
      frugtsommelig og fdte ham en Sn.
  4.  Og HERREN sagde til ham: "Kald ham Jizreel; thi om en, liden
      Stund hjemsger jeg Jizreels Blodskyld p Jehus Hus og gr Ende
      p Israels Huses Rige.
  5.  P hin Dag snderbryder jeg Israels Bue i Jizreels Dal."
  6.  Atter blev hun frugtsommelig og fdte en Datter. Og HERREN sagde
      til ham: "Kald hende Ndels; thi jeg vil ikke lnger vre
      Israels Hus ndig og tilgive dem.
  7.  Men Judas Hus vil jeg vre ndig og frelse ved HERREN deres Gud;
      dog frelser jeg dem ikke ved Bue, Svrd eller Stridsvben, ved
      Heste eller Ryttere."
  8.  S vnnede hun Ndels fra og blev atter frugtsommelig og fdte
      en Sn.
  9.  Og HERREN sagde: "Kald ham Ikke-mit-Folk; thi I er ikke mit
      Folk, og jeg er ikke eders Gud."

 10.  Men Israeliternes Tal skal blive som Sandet ved Havet, der ikke
      kan mles eller tlles. Og i Stedet for "I er ikke mit Folk"
      skal de kaldes "den levende Guds Brn".
 11.  Juderne og Israeliterne skal sl sig sammen og stte en og
      samme Hvding over sig og drage op af Landet; thi stor er
      Jizreels Dag.

  1.  Kald eders Broder Mit-Folk og eders Sster nderig.


Hoseas 2

  2.  G i rette med eders Moder, g i rette, thi hun er ikke min
      Hustru, og jeg er ej hendes Mand. For Hormrket fri hun sit
      Ansigt, for Bolemrket sit Bryst.
  3.  Jeg klder hende ellers ngen, stiller hende frem, som hun
      fdtes; jeg reder hende til som en rk, som et Trkeland gr jeg
      hende, lader hende trste ihjel.
  4.  Jeg ynkes ej over hendes Brn, fordi de er Horebrn;
  5.  thi Horkvinde var deres Moder, skamls var hun, som bar dem. Thi
      hun sagde: "Mine Elskere holder jeg mig til, som giver mig mit
      Brd og mit Vand, min Uld og min Hr, min Olie og Vin."
  6.  Se, derfor sprrer jeg med Tjrn hendes Vej, foran hende murer
      jeg en Mur, s hun ikke kan finde sine Stier.
  7.  Efter Elskerne kan hun s lbe, hun nr dem alligevel ikke; hun
      sger dem uden at finde, og da skal hun sige: "Jeg gr p ny til
      min frste Mand; da, havde jeg det bedre end nu."
  8.  Ja hun, hun sknner ikke, at det var mig, som gav hende Korn og
      Most og Olie, gav hende rigeligt Slv. og Guld, som de gjorde
      til Baaler.
  9.  Derfor tager jeg atter mit Korn, nr Tiden er til det, min Most,
      nr Timen er inde, borttager min Uld og min Hr, som hun skjuler
      sin Ngenhed med.
 10.  Jeg blotter nu hendes Skam lige for Elskernes jne, af min Hnd
      frier ingen hende ud.
 11.  Jeg, gr Ende p al hendes. Glde, Fester, Nymner, Sabbater,
      hver en Hjtid, hun har.
 12.  Jeg delgger hendes Vinstok og Figentr, om hvilke hun sagde:
      "Her er min Skgeln, den, mine Elskere gav mig." Jeg skaber dem
      om til Krat, af Markens Dyr skal de des.
 13.  Jeg hjemsger hende for Baalernes Fester, p hvilke hun bragte
      dem Ofre, smykket med Ring og Kde. Sine Elskere holdt hun sig
      til, mig glemte hun, lyder det fra HERREN.

 14.  Se, derfor vil jeg lokke og fre hende ud i rkenen og tale
      hende krligt til.
 15.  S giver jeg hende hendes Vingrde der og Akors Dal til en
      Hbets Dr. Der skal hun synge som i Ungdommens Dage, som da hun
      drog op fra gyptens Land.
 16.  P hin Dag, lyder det fra HERREN, skal hun pkalde sin gtemand,
      og ikke mere Baalerne.
 17.  Baalsnavnene fjerner jeg fra hendes Mund, ej mer skal Navnene
      huskes.
 18.  P hin Dag slutter jeg en Pagt for dem med Markens Dyr og
      Himmelens Fugle og Jordens Kryb; Bue, Svrd og Stridsvben
      snderbryder jeg i Landet, og jeg lader dem bo trygt.
 19.  Jeg trolover mig med dig for evigt, jeg trolover mig med dig med
      Retfrd og Ret, med Miskundhed og Barmhjertighed;
 20.  jeg trolover mig med dig i Troskab, og du skal kende HERREN.
 21.  Da skal det ske p hin Dag, at jeg bnhrer, lyder det fra
      HERREN, ja, at jeg bnhrer Himlen, at den s bnhrer Jorden,
 22.  og Jorden bnhrer Hornet, Mosten og Olien, og de bnhrer
      Jizreel.
 23.  Jeg sr hende ud i Landet, mod Ndels er jeg ndig og siger til
      Ikke-mit-Folk: "Mit Folk er du!" og han skal sige: "Min Gud!"


Hoseas 3

  1.  Og HERREN sagde til mig: "G atter hen og elsk en kvinde, som
      har Elskere - og boler, ligesom HERREN elsker Israeliterne,
      endsknt de vender sig til fremmede Guder og elsker Rosinkager."
  2.  S kbte jeg mig hende for femten Sekel Slv og en Homer og en
      Letek Byg.
  3.  Og jeg sagde til hende: "I lang Tid skal du vente p mig; du m
      ikke bedrive Hor eller tilhre nogen Mand; heller ikke jeg vil
      komme til dig."
  4.  Thi i lang Tid skal Israeliterne vente uden Konge og Fyrste,
      uden Slagtoffer og, Stensttte, uden Efod og Husgud.
  5.  Siden skal Israeliterne omvende sig og sge HERREN deres Gud og
      David, deres Konge, og bvende komme til HERREN og hans
      Velsignelse i de sidste Dage.


Hoseas 4

  1.  Hr Isralitter, Herrens ord, thi Herren gr i rette med Landets
      Folk. Thi ej er der Troskab, ej Godhed, ej kender man Gud i
      Landet.
  2.  Man svrger og lyver, myrder og stjler, horer, gr Indbrud, og
      Blodskyld flger p Blodskyld.
  3.  Derfor srger Landet, og alt, hvad der bor der, sygner, Markens
      Dyr og Himlens Fugle; selv Havets Fisk svinder bort.
  4.  Dog sknde man ej, dog revse man ej, nr mit Folk kun er som
      dets Prster.  Du skal styrte ved Dag, og med dig Profeten ved
      Nat.
  6.  Mit Folk skal g til Grunde, fordi det er uden Kundskab. Da du
      har vraget Kundskab, vrager jeg dig som Prst; du glemte din
      Guds benbaring, s glemmer og jeg dine Snner.
  7.  Jo fler, des mere de synded, ombytted deres re med Skndsel;
  8.  mit Folks Synd lever de af, dets Brde hungrer de efter.
  9.  Men Prst skal det g som Folk: jeg hjemsger ham for hans Frd,
      hans Id genglder jeg ham.
 10.  De skal spise, men ikke mttes bole, men ej blive fler; thi de
      har sveget HERREN og holder fast ved Hor.

 11.  Vin og Most tager Forstanden.
 12.  Mit Folk rdsprger sit Tr, og Svaret giver dets Stok; thi
      Horend ledte dem vild, de boler sig bort fra deres Gud.
 13.  De ofrer p Bjergenes Tinder, p Hjene brnder de Ofre under en
      Eg, en Poppel, en Terebinte, thi Skyggen er god. S horer jo og
      eders Dtre, s boler jo og eders Kvinder;
 14.  jeg straffer ej Dtrenes Hor, ej Kvinderne for deres Bolen; thi
      selv gr de bort med Horer ofrer sammen med Skger; og det uvise
      Folk drages ned.
 15.  Men selv om du, Israel, horer, m Juda ej gre sig skyldigt. G
      ikke over til Gilgal, drag ikke op til Bet-Aven, svrg ikke: "S
      sandt HERREN lever!"

 16.  Thi som en uvan Ko er Israel uvan, skal HERREN s lade dem
      grsse i Frihed som Lam?
 17.  Efraim er bundet til Afgudsbilleder; lad ham fare!
 18.  Deres Drikken er skejet ud. Hor har de bedrevet; hjt har deres
      Skjolde elsket Skndsel.
 19.  Et Vejr har omspndt dem med sine Vinger, og de skal blive til
      Skamme for deres Ofre.


Hoseas 5

  1.  Hrer dette, I Prster, lyt til du Israels hus, ln re, du
      Kongehus, thi eder glder Dommen. Thi I blev en Snare for Mizpa,
      et Garn bredt ud over Tabor,
  2.  en dyb Faldgrube i Sjittim; men jeg er en Lnke for alle.
  3.  Efraim kender jeg, ej skjult er Israel for mig; thi du har
      bolet, Efraim, uren er Israel blevet.
  4.  Deres Gerninger tillader ikke, at de vender sig til deres Gud;
      thi Horend har de i sig, HERREN kender de ej.
  5.  Mod Israel vidner dets Hovmod; Efraim styrter for sin Brde, med
      dem skal og Juda styrte.
  6.  Da gr de med Smkvg og Hornkvg hen for at sge HERREN; men
      ham skal de ikke finde, thi bort fra dem vil han vige.
  7.  Trolse var de mod HERREN, thi ugte Brn har de fdt; nu vil
      han opsluge dem, Plovmand sammen med Mark.

  8.  Lad Hornet gjalde i Gibea, Trompeten i Rama, oplft Rb i
      Bet-Aven, Benjamin, var dig!
  9.  Til rk skal Efraim blive p Straffens Dag. Jeg kundgr om
      Israels Stammer, hvad sikkert skal ske.
 10.  Som Folk, der flytter Skel, blev Judas Fyrster, over dem vil jeg
      se min Harme som Vand.

 11.  Efraim er undertrykt, Retten knust; frivilligt lb han efter
      Fjenden.

 12.  Jeg er som Ml for Efraim, Edder for Judas Hus.
 13.  Da Efraim mrked sin Sygdom og Juda mrked sin Byld, gik Efraim
      hen til Assur, Storkongen sendte han Bud. Men han kan ej give
      jer Helse, han lger ej eders Byld.
 14.  Thi jeg er som en Lve for Efraim, en Lveunge for Judas Hus;
      jeg, jeg river snder og gr, slber bort, og ingen redder.

Hoseas 6

 15.  Jeg gr til mit sted igen, indtil de bder for skylden og sger
      frem for mit syn, sger mig i deres Trngsel.
  1.  "Kom, vi vil tilbage til HERREN! Han snderrev, han vil og lge,
      han slog os, vil ogs forbinde.
  2.  Om to Dage gr han os levende, rejser os op den tredje; da lever
      vi for hans syn.
  3.  S lad os da kende, jage efter at kende HERREN! Som Morgenrden
      er hans Opgang vis. Da kommer han til os som Regn, som Vrregn,
      der vder Jorden."
  4.  Hvor kan jeg hjlpe dig, Efraim, hvor kan jeg hjlpe dig, Juda?
      Eders Krlighed er Morgentge, Dug, som rle svinder!
  5.  Thi hugged jeg ls ved Profeter, drbte med Ord af min Mund, min
      Ret strler frem som Lys:
  6.  Ej Slagtoffer Krlighed vil jeg, ej Brndofre Kendskab til Gud!

  7.  De bryder Pagten i Adam er mig utro der;
  8.  Gilead er Uddsmnds By, den er slet i Blod.
  9.  Som en Stimandsflok er Prsternes Flok, de myrder p Vejen til
      Sikem gr Niddingsvrk.
 10.  Grufulde Ting har jeg set i Israels Hus, der har Efraim bolet,
      Israel blev uren.
 11.  Juda, ogs for dig er der fastsat en Hst, nr jeg vender mit
      Folks Skbne, nr jeg lger Israel.


Hoseas 7

  1.  Afslret er Efraims Brde, Samarias ondskab, thi Svig er, hvad
      de har for, og Tyve gr Indbrud, Ransmnd rver p Gaden.
  2.  De tnker ej p, at jeg husker al deres Ondskab. Nu str deres
      Gerninger om dem, de er for mit syn.

  3.  Med ondt i Sinde glder de Kongen, under sleske Lader Fyrster.
  4.  Horkarle er de alle. De ligner en gloende Ovn, som en Bager
      standser med at ilde, fra ltning til Dejgen er syret.
  5.  De gr p Kongens Dag Fyrsterne syge af Rus. Spottere giver han
      Hnden,
  6.  thi lumskelig nrmed de sig. Hjertet er som en Ovn; deres Vrede
      sover om Natten, men brnder i Lue ved Gry.
  7.  Som Ovnen glder de alle, deres Herskere der de op; alle deres
      Konger falder, ej en af dem pkalder mig.

  8.  Efraim er iblandt Folkene, aflgs er han; Efraim er som en Kage,
      der ikke er vendt.
  9.  Fremmede tred hans Kraft, han mrker det ej; hans Hr er ogs
      grnet, han mrker det ej.
 10.  Mod Israel vidner dets Hovmod; de vendte ej om til HERREN deres
      Gud og sgte ham ikke trods alt.
 11.  Efraim er som en Due, tankels, dum; de kalder gypten til Hjlp
      og vandrer til Assur.
 12.  Men medens de vandrer, kaster jeg Nettet over dem, bringer dem
      ned som Himlens Fugle og revser dem for deres Ondskab.

 13.  Ve dem, fordi de veg fra mig, Dd over dem for deres Frafald! Og
      jeg skulde genlse dem, endsknt de lyver imod mig!
 14.  De rber ej til mig af Hjertet, nr de jamrer p Lejet, srer
      sig for Korn og Most og er genstridige mod mig.
 15.  Jeg gav deres Arme Styrke, men ondt har de for imod mig.
 16.  De vender sig, dog ej opad, de er som en slappet Bue. Deres
      Fyrster skal falde for Svrd ved deres Tunges Frkhed. Det
      spottes de for i gypten.


Hoseas 8

  1.  St hornet for din mund, som en rn over Herrens Hus! fordi de
      brd min Pagt og overtrdte min Lov.
  2.  De rber til mig: "Min Gud! Vi, Israel, kender dig."
  3.  Israel vragede Lykken, lad s Fjenden forflge dem.
  4.  De krer sig Drot uden mig, uden mit Vidende Fyrster. Af deres
      Slv og Guld lavede de sig Gudebilleder til egen Undergang.
  5.  Modbydelig er din kalv, Samaria; min Vrede luer imod dem hvor
      lnge? De kan ikke slippe for Straf.
  6.  Thi den er et Vrk af Israel, en Hndvrker lavede den; den er
      ikke Gud.  Nej, til Splinter skal Samarias Kalv blive.

  7.  Thi Vind har de set, og Storm skal de hste, Sd uden Spire,
      der ej giver Mel; og gav den, slugte fremmede Melet.
  8.  Israel er opslugt, blandt Folkene regnes det nu for et Kar uden
      Vrd.
  9.  Thi de er draget til Assur som et enligt strejfende
      Vildsel. Efraim tinged med Elskovsgaver.
 10.  Selv om de tinger blandt Folkene, samler jeg dem nu; snart
      salver de ikke mere konge og Fyrster.

 11.  Thi s mange Altre Efraim har bygget, de er blevet ham Altre til
      Synd;
 12.  jeg skriver ham mange Love, han regner dem ikke.
 13.  Slagtofre elsker de slagter, elsker Kd og der; HERREN behager
      de ej. Han mindes nu deres Skyld og straffer deres Synder. De
      skal tilbage til gypten.
 14.  Israel glemte sin Skaber og byggede Helligdomme, og Juda byggede
      mange faste Stder; derfor sender jeg Ild imod hans Byer, og den
      skal fortre hans Borge.


Hoseas 9

  1.  Israel, gld dig ikke med Folkets jubel, ved Hor veg du bort fra
      din Gud, p hver en Trskeplads elsker du Skgens Ln.
  2.  Trskeplads og Perse skal ej kendes ved dem, og Mosten slr fejl
      for dem.
  3.  Ej skal de blive i HERRENs Land; til gypten skal Efraim
      tilbage, spise uren Fde i Assur.
  4.  Ej skal de udgyde Vin for HERREN, ej heller gre Slagtoffer
      rede. Som Srgebrd er deres Brd, det gr hver, som spiser det
      uren: thi Hungeren krver alt Brdet, i HERRENs Hus kommer
      intet.
  5.  Hvad gr I p Hjtidsdagen, p HERRENs Festdag?
  6.  Slipper de bort fra Vold, skal gypten sanke dem op og Memfis
      jorde dem; deres kostbare Slvtj skal Tidsler arve, Nlder skal
      bo i deres Telte.

  7.  Hjemsgelsens Dage kommer, Gengldelsens Dage, det skal Israel
      mrke.  "Afsindig er Profeten, forrykt den af nden grebne"
      fordi din Brde er stor og Fjendskabet stort!
  8.  I sin Guds Hus lurer Efraim p Profeten; der er Snarer p alle
      hans Veje, man gr Faldgruben dyb.
  9.  Det er som i Gibeas Dage, han mindes deres Skyld og straffer
      deres Synder.

 10.  Som Druer i rkenen fandt jeg Israel, som tidligmodne Figner p
      Tret s jeg eders Fdre. De kom til Baal-Peor, til Skndselen
      viede de sig, som Efraims Elskere blev de en vmmelig Hob.
 11.  Deres Herlighed flyver som Fugle, Fdsel, Svangerskab,
      Undfangelse forbi!
 12.  Ja, selv om de opfostrer Snner, jeg lader dem d ud uden
      Brn. Ja, ve ogs dem, nr jeg viger fra dem!
 13.  Efraim s jeg som en Mand, der gr Jagt p sine Brn; thi Efraim
      selv frer Snnerne ud til Bddelen.
 14.  Giv dem, HERRE ja hvad skal du give? Du give dem barnlst Skd
      og golde Bryster!
 15.  I Gilgal er al deres Ondskab, der fik jeg Had til dem; for deres
      onde Gerninger driver jeg dem ud af mit Hus; jeg elsker dem ikke
      mer, genstridige er alle deres Fyrster.
 16.  Efraim er ramt, dets Rod er vissen, de brer slet ingen Frugt;
      og fr de end Brn, jeg drber den dyre Livsfrugt.
 17.  Deres Gud vil forkaste dem, fordi de ej adld ham; hjemlse
      bliver de blandt Folkene.


Hoseas 10

  1.  En frodig vinstok var Israel, som bar sin frugt, jo flere
      frugter, des flere Altre; som Landet gik frem, des sknnere
      Sttter.
  2.  Deres Hjerte var glat, s lad dem da bde! Han skal sl Altrene
      ned, lgge Sttterne de.
  3.  De siger jo nu: "Vi har ingen Konge; thi HERREN frygter vi ej;
      en Konge, hvad gavner han os?"
  4.  Med Ord slr de om sig, gr Mened og indgr Forbund, s Ret
      bliver Gifturt, der gror langs Markens Furer.

  5.  For Bet-Avens Kalv skal Samarias Borgere ngstes, ja, over den
      skal dens Folk og dens Prster srge, jamre over deres Skat, thi
      den bortfres fra dem;

  6.  som Gave til Storkongen fres og den til Assur. Efraim hster
      kun Skndsel, Israel Skam af sin Afgud.
  7.  Samarias Konge slettes som Skum p Vandets Flade.
  8.  de er Afgudshjene, Israels Synd, og p deres Altre skal Torn
      og Tidsel gro. De siger til Bjergene: "Skjul os!" til Hjene:
      "Fald ned over os!"

  9.  Du syndede, Israel, helt fra Gibeas Dage. Der i Gibea sagde man:
      "Krig skal ej n os!" Men jeg kom over de Niddinger, revsede
      dem;
 10.  Stammerne samled sig mod dem til Tugt for tvefold Brde.

 11.  En tilvnnet Kvie var Efraim, trskede villigt, get lagde jeg
      selv p dens sknne Hals; for Ploven spndte jeg Efraim, Juda
      for Harven.
 12.  S eders Sd i Retfrd, hst i Fromhed; bryd eder kundskabs
      Nyjord og sg s HERREN, til Retfrds Frugt bliver eder til Del.

 13.  I pljede Gudlshed, hstede Uret, fortrede Lgnens
      Frugt. Fordi du slr Lid til dine Vogne og mange Helte,
 14.  skal Kampgny st i dine Byer og alle dine Borge. De skal
      delgges, som da Sjalman delagde Bet-Arbel p Stridens
      Dag. Moder skal knuses hos Brn.
 15.  Det voldte Betel eder. For din Ondskabs Skyld skal Israels
      Konge, ved Morgengry gres til intet.


Hoseas 11

  1.  Jeg fik Israel kr i hans Ungdom, fra gypten kaldte jeg min sn
  2.  Jo mer jeg kaldte dem, des mere fjerned de sig fra mig; de ofrer
      til Baalerne, tnder for Billederne Offerild,
  3.  Jeg lrte dog Efraim at g og tog ham p Armen; de vidste ej,
      det var mig, der lgte dem.
  4.  Jeg drog dem med Menneskesnore, med Krligheds Reb; jeg var dem
      som den, der lfter et g over Kben, jeg bjed mig ned til ham
      og rakte ham Fde.
  5.  Han skal til gypten igen, have Assur til Konge, thi omvende sig
      vil de ikke.
  6.  Svrdet skal rase i hans Byer, fortre hans Sler og hrge i
      hans Fstninger.
  7.  Mit Folk, det hlder til Frafald fra mig, og rber man til det:
      "Op, op!"  str ingen op.

  8.  Hvor kan jeg ofre dig, Efraim, lade dig, Israel, fare, ofre dig
      ligesom Adma, gre dig, som Zebojim? Mit Hjerte vender sig i
      mig, al min Medynk er vakt.
  9.  Jeg fuldbyrder ikke min Harmgld, gr ej Efraim til intet
      igen. Thi Gud er jeg, ikke et Menneske, hellig udi din Midte,
      med Vredesgld kommer jeg ikke.
 10.  HERREN skal de holde sig til, han brler som Lven, ja brler,
      og bvende kommer Snner fra Havet,
 11.  bvende som Fugle fra gypten, som Duer fra Assurs Land; jeg
      frer dem hjem til deres Huse lyder det fra HERREN.


Hoseas 12

  1.  Efraim omgiver mig med lgn, hus med svig, Juda kender ej Gud
      med Skger slr han sig sammen.
  2.  Efraims Hu str til Vind, efter stenstorm jager han stadig, af
      Lgn og Svig er han fuld; med Assur slutter de Pagt, til gypten
      bringer de Olie.

  3.  HERREN gr i Rette med Juda og hjemsger Jakob, genglder ham
      efter hans Veje og efter hans Id.
  4.  I Moders Liv overlisted han sin Broder, han stred med Gud i sin
      Manddom,
  5.  ja stred med en Engel og sejred, han bad ham med Grd om Nde; i
      Betel traf han ham og talte med ham der,
  6.  HERREN, Hrskarers Gud, HERREN er hans Navn:
  7.  "Drag du nu hjem med din Gud, tag Vare p Krlighed og Ret og bi
      bestandig p din Gud!"
  8.  I Kana'ans Hnd er falske Lodder, han elsker Svig.
  9.  Efraim siger: "Jeg vandt dog Rigdom og Gods!" Al hans Vinding
      soner ej Brden, han ved.
 10.  Men jeg, som er HERREN din Gud, fra du var i gypten, lader dig
      bo i Telt igen som i svundne Dage.
 11.  Jeg har talet til Profeterne og givet mange Syner, ved
      Profeterne talet i Lignelser.
 12.  Gilead er Lgn og Tomhed, i Gilgal ofrer de Tyre; som Stendynger
      langs med Markfurer er deres Altre.
 13.  Jakob flyede til Arams Slette, og Israel trllede for en kvindes
      Skyld, og for en Kvindes Skyld vogtede han kvg.
 14.  Ved en Profet frte HERREN Israel op fra gypten, og det
      vogtedes ved en Profet.
 15.  Efraim vakte bitter Vrede, han brer Blodskyld; med Skndsel
      dnges han til, hans Herre gr Gengld.


Hoseas 13

  1.  Nr Efraim talte, skjalv man, i Israel var han fyrste, han
      forbrd sig med Ba'alog dde.
  2.  Nu bliver de ved at synde og laver sig stbte Guder, dannet som
      Billeder af Slv, Arbejderes Vrk til Hobe; de siger: "Til dem
      skal I ofre!" Mennesker kysser Kalve!
  3.  Derfor: som Morgentge, som Duggen, der rle svinder, som Avner,
      der blses fra Lo, som Rg fra Rghul skal de blive.
  4.  Og jeg er HERREN din Gud, fra du var i gyptens Land; du kender
      ej Gud uden mig, uden mig er der ingen Frelser;
  5.  jeg var din Vogter i rken, den svidende Trkes Land.
  6.  Som de grssede, d de sig mtte, ja mtte, men Hjertet blev
      stolt; derfor glemte de mig.
  7.  S blev jeg for dem som en Lve, en lurende Panter ved Vejen,
  8.  jeg falder over dem som Bjrnen, hvis Unger man tog. Jeg
      snderriver dem Brystet, Hunde skal de deraf, Markens Dyr fl
      dem snder.

  9.  Nr Ulykken kommer, Israel, hvor mon du da finder Hjlp?
 10.  Hvor er da din Konge til Frelse for dig i alle dine Byer,
      Herskerne, om hvem du siger: "Giv mig dog Konge og Fyrster!"
 11.  Jeg giver dig Konge i Vrede og fjerner ham atter i Harme.

 12.  Tilbundet er Efraims Brde, hans Synd gemt hen.
 13.  Hans Fdselsstunds Veer er der, men srt er Barnet, som ej
      kommer frem i Tide, s Fdselen fr Ende.
 14.  Dem skal jeg fri fra Ddsriget, lse fra Dden! Nej, Dd, hvor
      er din Pest, Ddsrige, hvor er din Sot? Til Mildhed kender jeg
      ej, thi et srt Barn er han.

 15.  En stenstorm, Herrens nde, bruser frem fra rken, lfter sig,
      trrer hans Vld, gr hans Kilde tr, den tager hans Skatkammer
      med alle dets Skatte.
  1.  Samaria skal bde, thi det stod sin Gud imod. For Svrd skal de
      falde, Brnene knuses, frugtsommelige Kvinders Liv rives op.

Hoseas 14

  2.  Israel, vend om til HERREN din Gud, thi du faldt ved din Brde.
  3.  Tag Angersord med og vend jer atter til HERREN; sig til ham:
      "Tilgiv al vor Brde, vr ndig! Vi betaler med Lbernes F1ugt.
  4.  Vi vil ej sge Hjlp hos Assur, ej lide p Stridshest, vi kalder
      ej mer vore Hnders Vrk vor Gud; hos dig finder faderls
      Medynk."
  5.  Jeg lger deres Frafald, elsker dem frivilligt, min Vrede har
      vendt sig fra dem.
  6.  Jeg vil vre Israel som Dug, han skal blomstre som Liljen, Rod
      skal han sl som en Poppel
  7.  og bugne af Skud, som et Olietr st i Pragt, som Libanon dufte.
  8.  Atter skal de bo i min Skygge, Korn skal de avle, skyde som en
      Vinstok med Ry som Libanons Vin.
  9.  Hvad skal Efraim mere med Afguder? Jeg hrer ham, ser ned til
      ham. Jeg er som en grn Cypres, du fr din Frugt fra mig.
 10.  Hvem er s viis, at han fatter det, s klog, at han ved det? Thi
      rette er HERRENs Veje; retfrdige vandrer p dem, men Syndere
      snubler p dem.


Joel

Joel 1

  1.  Herrens Ord, som kom til Joel, Petuels sn.

  2.  Hr dette, I ldste, ln re, alle, som bor i Landet! Er sligt
      mon sket i eders eller eders Fdres Dage?
  3.  I skal fortlle det til eders Brn, og de igen til deres, og
      deles til nste Slgt.
  4.  Grshoppen d, hvad Gnaveren levned, Springeren d, hvad
      Grshoppen levned, deren d, hvad Springeren levned.
  5.  Vgn op, I drukne, og grd; enhver, som drikker Vin, skal jamre
      over Most, der gik tabt for eders. Mund.
  6.  Thi et Folk drog op mod mit Land, vldigt og uden Tal; dets
      Tnder er Lvetnder, det har Kindtnder som en Lvinde.
  7.  Det lagde min Vinstok de, knkked mit Figentr, afbarked og
      hrgede det; dets Grene stritter hvide. 8 Klag som srgekldt
      Jomfru over sin Ungdoms Brudgom!
  9.  Afgrdeoffer og Drikoffer gik tabt for HERRENs Hus; Prsterne,
      HERRENs Tjenere srger.
 10.  Marken er delagt, Jorden srger; thi Kornet er delagt, Mosten
      slog fejl og Olien hentrres.
 11.  Bnder skuffes og Vingrdsmnd jamrer bde over Hveden og
      Byggen; thi Markens Hst gik tabt;
 12.  fejl slog Vinstokken, Figentret trres; Granatble, Palme og
      bletr, hvert Markens Tr trres hen. Ja, med Skam veg Glde
      fra Menneskens Brn:

 13.  Srg, I Prster i Sk, I AIterets Tjenere, jamrer! G ind og br
      Sk i Nat, I, som tjener min Gud! Thi Afgrdeoffer og Drikofer
      unddrages eders Guds Hus.
 14.  Helliger en Faste, udrb festlig Samling, I ldste, kald alle,
      som bor i Landet, sammen til HERREN eders Guds Hus og rb s til
      HERREN!
 15.  Ak, hvilken Dag! Thi nr er HERRENs Dag, den kommer som Vold fra
      den Vldige.
 16.  S vi ej Fden g tabt, vor Guds Hus tmt for Glde og Jubel?
 17.  Sden skrumper ind i den klumpede Jord; Lader er nedbrudt,
      Forrdshuse jvnet, thi Kornet er vissent.
 18.  Hvor Kvget dog stnner! Oksernes Hjorde er skrmte, fordi de
      ikke har Grs; selv Smkvgets Hjorde lider.
 19.  Jeg rber til dig, o HERRE; thi Ild har fortret rkenens
      Grsning, og Luen afsved hvert Markens Tr;
 20.  til dig skriger selv Markens Dyr, thi Bkkenes Lejer er trre,
      og Ild har fortret rkenens Grsning.


Joel 2

  1.  Std i horn p Zion, bls alarm p mit hellige Bjerg! Alle i
      landet skal bve, thi HERRENs Dag, den kommer;
  2.  ja, nr er Mulms og Mrkes Dag, Skyers og Tges Dag. Et stort,
      et vldigt Folk er bredt som Gry over Bjerge. Dets Lige har
      aldrig vret, skal aldrig komme herefter til fjerneste Slgters
      r.
  3.  Foran det der Ild, og bag det flammer Lue; foran det er Landet
      som Eden og bag det en de rk; fra det slipper ingen bort.
  4.  At se til er de som Heste, som Hingste farer de frem;
  5.  det lyder som raslende Vogne, nr de hopper p Bjergenes Tinder,
      som knitrende Lue, der der Str, som en vldig Hr, der er
      rustet til Strid.
  6.  Folkeslag sklver for dem, alle Ansigter blusser.
  7.  Som Helte haster de frem, som Stridsmnd stormer de Mure; enhver
      gr lige ud, de bjer ej af fra vejen.
  8.  De trnger ikke hverandre, hver flger sin egen Sti. Trods
      Vbenmagt styrter de frem uden at lade sig standse, de kaster
      sig over Byen,
  9.  stormer Mulen i Lb; i Husene trnger de ind, gennem Vinduer
      kommer de som Tyve.
 10.  Foran dem sklver Jorden, Himlen bver; Sol og Mne sortner,
      Stjernerne mister deres Glans.
 11.  Foran sin Stridsmagt lfter HERREN sin Rst, thi sre stor er
      hans Hr, ja, hans Ords Fuldbyrder er vldig; thi stor er
      HERRENs Dag og sre frygtelig; hvem holder den ud?

 12.  Selv nu, s lyder det fra HERREN, vend om til mig af ganske
      Hjerte, med Faste og Grd og Klage!
 13.  Snderriv Hjerterne, ej eders Klder, vend om til HERREN eders
      Gud! Thi ndig og barmhjertig er han, langmodig og rig p
      Miskundhed, han angrer det onde.
 14.  Mske slr han om og angrer og levner Velsignelse efter sig,
      Afgrdeoffer og Drikoffer til HERREN eders Gud.
 15.  Std i Horn p Zion, helliger Faste, udrb festlig Samling,
 16.  kald Folket sammen, helliger et Stvne, lad de gamle samles,
      kald Brnene sammen, ogs dem, som dier Bryst; lad Brudgom g ud
      af sit Kammer, Brud af sit Telt!
 17.  Imellem Forhal og Alter skal Prsterne, HERRENs Tjenere, grde
      og sige: "HERRE, spar dog dit Folk! Overgiv ej din Arv til
      Skndsel, til Hedningers Spot! Hvi skal man sige blandt Folkene:
      Hvor er deres Gud?"

 18.  Og HERREN blev nidkr for sit Land og fik Medynk med sit Folk.
 19.  Og HERREN svarede sit Folk: Se, jeg sender eder korn, Most og
      Olie, s I kan mttes deraf; og jeg vil ikke lnger gre eder
      til Skndsel iblandt Hedningerne.
 20.  Fjenden fra Nord driver jeg langt bort fra eder og stder ham ud
      i et trt og de Land, hans Fortrop ud i Havet i st og hans
      Bagtrop i Havet i Vest, og han skal udsprede Stank og ilde Lugt;
      thi han udfrte store Ting.
 21.  Frygt ikke, Jord, fryd dig, vr glad! Thi HERREN har udfrt
      store Ting.
 22.  Frygt ikke, I Markens Dyr! Thi rkenens Grsmarker grnnes, og
      Trerne brer Frugt; Figentr og Vinstok giver alt, hvad de kan.
 23.  Og I, Zions Snner, fryd eder, vr glade i HERREN eders Gud! Thi
      han giver eder Fde til Frelse, idet han sender eder Regn,
      Tidligregn og Sildigregn, som fr.
 24.  Trskepladserne skal fyldes med Korn, Persekummerne lbe over
      med Most og Olie.
 25.  Og jeg godtgr eder de r, da Grshoppen, Springeren, deren og
      Gnaveren hrgede, min store Hr, som jeg sendte imod eder.
 26.  I skal spise og mttes og love HERREN eders Guds Navn, fordi han
      handler underfuldt med eder; og mit Folk skal i Evighed ikke
      blive til Skamme.
 27.  Og I skal kende, at jeg er i Israels Midte, og at jeg, og ingen
      anden er HERREN eders Gud; og mit Folk skal i Evighed ikke blive
      til Skamme.


Joel 3

  1.  Og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min nd over alt
      kd, eders Snner og eders Dtre skal profetere, eders gamle
      skal drmme Drmme og eders unge skue Syner;
  2.  ogs over Trlle og Trlkvinder vil jeg udgyde min nd i de
      Dage.
  3.  Og jeg lader ske Tegn p Himmelen og p Jorden, Blod, Ild og
      Rgsttter.
  4.  Solen skal vendes til Mrke og Mnen til Blod, fr HERRENs store
      og frygtelige Dag kommer.
  5.  Men enhver, som pkalder HERRENs Navn, skal frelses; thi p
      Zions Bjerg og i Jerusalem skal der vre Frelse, som HERREN har
      sagt; og til de undslupne skal hver den hre, som HERREN kalder.

  6.  Thi se, i de Dage og p den Tid, nr jeg vender Judas og
      Jerusalems Skbne,

  7.  samler jeg alle Hedningefolk og frer dem ned i Josafats
      Dal. Der vil jeg holde Rettergang med dem om mit Folk og min
      Arvelod Israel, som de spredte blandt Folkene; og de delte mit
      Land,
  8.  kastede Lod om mit Folk, gav en Dreng for en Skge og solgte en
      Pige for Vin, som de drak.
  9.  Og desuden, hvad vil I mig, Tyrus og Zidon og alle Filisterlands
      Kredse? Er der noget, I vil genglde mig, eller vil I gre mig
      noget? Hastigt og brat lader jeg Gengldelse komme over eders
      Hoved,
 10.  I, som tog mit Slv og Guld, bortfrte mine kostbareste Ting til
      eders Borge
 11.  og solgte Juderne og Jerusalems Borgere til Grkerne, for at de
      skulde fres langt bort fra deres Hjem.
 12.  Se, jeg vkker dem op fra det Sted, I solgte dem til, og lader
      Gengldelse komme over eders Hoved.
 13.  Jeg slger eders Snner og Dtre til Juderne, og de skal slge
      dem til Saberne, Folket i det fjerne Land, s sandt HERREN har
      talet.

 14.  Rb det ud blandt Folkene, helliger en Krig, vk Heltene op! Lad
      alle vbenfre Mnd komme og drage op!
 15.  Smed eders Plovjern om til Svrd, eders Vingrdsknive til Spyd!
      Svklingen skal sige: "Jeg er en Helt!"
 16.  Skynd eder og kom, alle Hedningefolk viden om, og saml eder! Fr
      dine Helte derned, HERRE!
 17.  Hedningefolkene skal vkkes op og drage til Josafats Dal; thi
      der vil jeg sidde til Doms over alle Hedningefolk viden om.
 18.  Sving Seglen, thi Hsten er moden; kom og stamp, thi Persekummen
      er fuld!  Persekarrene lber over, thi stor er Folkenes Ondskab.
 19.  Skarer p Skarer i Opgrets Dal! Thi nr er HERRENs Dag i
      Opgrets Dal.
 20.  Sol og Mne sortner, og Stjernerne mister deres Glans.
 21.  HERREN brler fra Zion, fra Jerusalem lfter han sin Rst;
      Himmelen og Jorden sklver. Men HERREN er Ly for sit Folk og
      Vrn for Israels Brn.
 22.  Og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud, som bor p Zion,
      mit hellige Bjerg. Jerusalem skal blive en Helligdom, og
      fremmede skal ikke mere drage derigennem.

 23.  P hin Dag skal Bjergene dryppe af Most og Hjene flyde med
      Mlk; alle Judas Bkke skal strmme med Vand, og en kilde skal
      vlde frem fra HERRENs Hus og vande Akaciedalen.
 24.  gypten skal blive de, Edom en de rk for deres Vold mod
      Juderne, i hvis Land de udgd uskyldigt Blod.
 25.  Og Juda skal vre beboet evindelig, Jerusalem fra Slgt til
      Slgt.
 26.  Jeg hvner deres Blod, som jeg endnu ikke har hvnet; og HERREN
      bor p Zion.


Amos

Amos 1

  1.  De Ord, som Amos, der hrte til frehyrderne fra Tekoa, skuede
      om Israel, i de Dage da Uzzija var Konge i Juda, og Jeroboam,
      Joas's Sn, i Israel, to r fr Jordsklvet.

  2.  Han sagde: HERREN brler fra Zion, fra Jerusalem lfter han sin
      Rst; Hyrdernes Grsmarker srger, vissen er Karmels Top.

  3.  S siger HERREN: For tre Overtrdelser af Damaskus, ja fire, jeg
      gr ikke fra det: de trskede Gilead med Trskeslder af Jern
  4.  s sender jeg Ild mod Hazaels Hus, den skal de Benhadads Borge;
  5.  jeg knuser Damaskus's Portsl, udrydder Bikat-Avens Borgere og
      den, som brer Scepter i Bet Eden; Aramerne skal fres til Kir,
      siger HERREN.

  6.  s siger HERREN: For tre Overtrdelser af Gaza, ja fire, jeg gr
      ikke fra det: de bortfrte hele Byer og solgte dem til Edom
  7.  s sender jeg Ild mod Gazas Mur, den skal de dets Borge;
  8.  jeg udrydder Asdods Borgere og den, som brer Scepter i Askalon;
      jeg vender min Hnd imod Ekron, og den sidste Filister forgr,
      siger den Herre HERREN.

  9.  S siger HERREN: For tre Overtrdelser af Tyrus, ja fire, jeg
      gr ikke fra det: de solgte hele bortfrte Byer til Edom uden at
      nse Broderpagt
 10.  s sender jeg Ild mod Tyruss Mur, den skal de dets Borge.

 11.  S siger HERREN: For tre Overtrdelser af Edom, ja fire, jeg gr
      ikke fra det: med Svrd forfulgte han sin Broder og kvalte sin
      Medynk, holdt altid fast ved sin Vrede og gemte stadig p Harme
 12.  s sender jeg. Ild mod Teman, den skal de Bozras Borge.

 13.  S siger HERREN: For Ammoniternes tre Overtrdelser, ja fire,
      jeg gr ikke fra det: de oprev Livet p Gileads svangre Kvinder
      for at vinde sig mere Land
 14.  s stter jeg Ild p Rabbas Mur, den skal de dets Borge under
      Krigsskrig p Stridens Dag, under Uvejr p Stormens Dag. 15
      Landflygtig skal Kongen blive, han og alle hans Fyrster, siger
      HERREN.

Amos 2

  1.  S siger HERREN: for tre overtrdelser af Moab, ja fire jeg gr
      ikke fra det, de brndte Edoms Konges Ben til kalk
  2.  s sender jeg Ild mod Moab, den skal de Herijots Borge; og Moab
      skal d under kampgny, Krigsskrig og Hornets Klang.
  3.  Af hans Midte udrydder jeg Hersker og drber alle hans Fyrster,
      siger HERREN.

  4.  S siger HERREN: For tre Overtrdelser af Juda, ja fire, jeg gr
      ikke fra det: de ringeagted HERRENs Lov og holdt ej hans Bud,
      ledet vild af deres Lgneguder, til hvilke deres Fdre holdt sig
  5.  s sender jeg Ild mod Juda, den skal de Jerusalems Borge.

  6.  S siger HERREN: For tre Overtrdelser af Israel, ja fire, jeg
      gr ikke fra det: de slger retfrdig for Slv og Fattigmand for
      et Par Sko,
  7.  trder ringes Hoved i Stvet og trnger sagtmodige fra
      Vejen. Sn og Fader gr sammen til Skgen og sler sledes mit
      hellige Navn.
  8.  P pantede Kapper strkker de sig ved hvert et Alter, og i deres
      Guds Hus drikker de Vin, der er givet i Bde.
  9.  Og dog var det mig, som udrydded Amoriterne foran eder, hje som
      Cedertrer, strke som Egetrer, udrydded deres Frugt foroven
      som og deres Rdder forneden.
 10.  Det var mig, som frte jer op fra gypten og lod eder vandre i
      rken i fyrretyve r, s I tog Amoriternes Land.
 11.  Jeg tog blandt eders Snner Profeter, Nasirere blandt eders
      unge. Er det ej sandt, Israeliter? lyder det fra HERREN.
 12.  Men I gav Nasirerne Vin, og Profeterne bd I ej at profetere.
 13.  Se, jeg lader Grunden vakle under jer, ligesom Vognen vakler,
      nr den er fuld af Neg.
 14.  Den hurtige kan ikke undfly, den strke ej bruge sin Kraft; ej
      redder Helten sit Liv,
 15.  ej holder Bueskytten Stand; ej undslipper rapfodet Mand, ej
      bjrger nogen Rytter sit Liv;
 16.  den kkkeste Mand iblandt Helte skal den dag vbenls fly, s
      lyder det fra HERREN.

Amos 3

  1.  Hr dette Ord, som HERREN taler imod eder, isralitter, imod hele
      den slgt jeg frte op fra gypten:
  2.  Kun eder kendes jeg ved blandt alle Jordens Slgter; derfor vil
      jeg p eder hjemsge al eders Brde.

  3.  Vandrer vel to i Flge, nr det ikke er aftalt?
  4.  Brler en Lve i Krattet, hvis den ikke har Bytte? Lfter en
      Unglve Rsten, uden den har Fangst?
  5.  Falder en Fugl til Jorden, hvis den ikke er ramt? Klapper en
      Flde vel sammen, uden noget er fanget?
  6.  Mon der stdes i Horn i en By, uden Folk farer sammen? Mon
      Ulykke sker i en By, uden HERREN str bag?
  7.  Nej! Den Herre HERREN gr intet uden at have benbaret sin
      Hemmelighed for sine Tjenere, Profeterne.
  8.  Lven brler, hvo frygter da ej? Den Herre HERREN taler, hvo
      profeterer da ej?

  9.  Lad det hres over Asdods Borge og dem i gyptens Land! Sig:
      "Kom sammen p Samarias Bjerg og se den vilde Tummel derinde,
      det hrde Tryk i dets Midte !"
 10.  De ved ej at gre det rette, lyder det fra HERREN, de, som
      opdynger Uret og Vold i deres Borge.
 11.  Derfor, s siger den Herre HERREN: Fjender skal fare gennem
      Landet, dit Vrn skal tages fra dig, og udplyndres skal dine
      Borge.

 12.  S siger HERREN: Som en Hyrde redder af Lvens Gab to Skinneben
      eller en relap, sledes skal Israels Brn, som bor i Samaria,
      reddes med Lejets Bolster og Bnkens Hynde.
 13.  Hr og vidn imod Jakobs Hus, lyder det fra den Herre HERREN,
      Hrskarers Gud:
 14.  Den Dag jeg hjemsger Israels Overtrdelser, hjemsger jeg
      Betels Altre; Alterets Horn skal afhugges, styrte til Jorden.
 15.  Bde Vinter og Sommerhus knuser jeg da; Elfenbenshusene des, de
      mange Huse gr tabt, s lyder det fra HERREN.

Amos 4

  1.  Hr dette Ord, I basanker, I, som bor p Samarias Bjerg og kuer
      de ringe, knuser de fattige og byder eders Herrer: "Giv hid, at
      vi kan drikke!"
  2.  Den Herre HERREN svor ved sin Hellighed: Se, over eder skal Dage
      komme, da I drages op med Hager, de sidste af jer med Kroge,
  3.  og slbes gennem Murbrud een for een og slnges p Mdding,
      lyder det fra HERREN.

  4.  Kom til Betel og synd, til Gilgal og synd end mer, bring
      Slagtofre nste Morgen, Tiender Tredjedagen,
  5.  brnd syret Brd til Takoffer, byd hjlydt til Frivilligofre! I
      elsker jo sligt, Israeliter, lyder det fra den Herre HERREN.
  6.  Og dog gav jeg eder tomme Munde i alle eders Byer og Brdmangel
      i alle eders Hjemsteder; men I omvendte eder ikke til mig, lyder
      det fra HERREN.
  7.  Dog forholdt jeg eder Regnen, da der endnu var tre Mneder til
      Hst; p een, By lod jeg det regne og ikke p en anden; een Mark
      fik Regn, og en anden fik ikke og trrede hen;
  8.  to tre Byer kom vankende hen til en anden for at f Vand at
      drikke og fik ikke Trsten slukket; men I omvendte eder ikke til
      mig, lyder det fra HERREN.

  9.  Jeg slog eder med Kornbrand og Rust og udtrrede eders Haver og
      Vingrde, og Grshopper d eders Figentrer og Oliventrer; men
      I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HERREN.
 10.  Jeg sendte Pest iblandt eder som i gypten; jeg vog eders unge
      Mnd med Svrdet, og samtidig gjordes eders Heste til Bytte; jeg
      lod Stank fra eders Lejr stige op i eders Nse; men I omvendte
      eder ikke til mig, lyder det fra HERREN.
 11.  Jeg omstyrtede Byer iblandt eder, som da Gud omstyrtede Sodoma
      og Gomorra, og I blev som en Brand, der er reddet fra Blet; men
      I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HERREN.
 12.  Derfor vil jeg handle sledes med dig, Israel. Fordi jeg vil
      handle sledes med dig, s gr dig rede til at mde din Gud,
      Israel!

 13.  Thi se: Bjergenes Skaber og Stormens Ophav, han, som kundgr et
      Menneske dets Tanker, som frembringer Gry og Mrke og vandrer p
      Jordens Hje, HERREN, Hrskarers Gud erhans Navn.

Amos 5

  1.  Hr dette Ord, en klagesang, som jeg istemmer over eder, Israels
      Hus:
  2.  Hun er faldet og rejser sig ikke, Israels Jomfru, henstrakt p
      sin Jord, og ingen rejser hende op.
  3.  Thi s siger den Herre HERREN: Den By, som gr i Leding med
      tusind, fr hundred tilbage, og den som gr i Leding med
      hundred, fr ti tilbage i Israels Hus.

  4.  Thi s siger HERREN til Israels Hus: Sg mig, s skal I leve!
  5.  Sg ikke til Betel, g ikke til Gilgal, drag ikke til Beersjeba!
      Thi Gilgal skal blive landflygtig, og Betel skal blive til
      intet.
  6.  Sg HERREN, s skal I leve, at ikke en Lue slr ud, en dende
      Ild mod Josefs Hus, og Betel har ingen, som slukker.

  7.  Ve dem, som gr Ret til Malurt og kaster Retfrd i Stvet!

  8.  Syvstjernens og Orions Skaber, han, som vender Mulm til Morgen
      og gr Dag til Nattemrke, som kalder ad Havets Vande og gyder
      dem ud over Jorden, HERREN er hans Navn!
  9.  Han lader delggelse bryde ind over Borge, delggelse komme
      over Fstninger.

 10.  De hader Rettens Talsmand i Porten og afskyr den, som taler
      sandt.
 11.  Derfor, da I trder p den ringe og tager Afgift af hans Korn,
      skal I vel bygge Kvaderstenshuse, men ikke bo den; I skal vel
      plante yndige Vingrde, men Vinen skal I ikke drikke.
 12.  Jeg ved, eders Overtrdelser er mange og uden Tal eders Synder,
      I Rettens Fjender, som tager mod Bde og bortviser fattige i
      Porten.
 13.  Derfor tier den kloge i denne Tid, thi det er onde Tider.

 14.  Sg det gode, ej det onde, for at I m leve og Hrskarers Gud,
      m vre med eder, som I siger, han er.
 15.  Had det onde og elsk det gode, hold Retten i Hvd i Porten!
      Mske vil da HERREN, Hrskarers Gud, vre ndig mod Josefs Rest.

 16.  Derfor, s siger HERREN, Herren, Hrskarers Gud: P alle Torve
      skal klages, i alle Gader rbes: "Ve! Ve!" Bonden kalder til
      Sorg, til Ligklage Klagemnd;
 17.  i hver en Vingrd skal klages, nr jeg drager igennem din Midte,
      siger HERREN.

 18.  Ve eder, som lnges efter HERRENs Dag,! Hvad vil I med HERRENs
      Dag? Mrke er den, ej Lys.
 19.  Da gr det, som nr en Mand flyr for en Lve og mder en Bjrn
      og, nr han tyr ind i Huset og sttter sin Hnd til Vggen,
      bides af en Slange.
 20.  Ja, HERRENs Dag er Mrke, ej Lys, Blgmrke uden Solskin.
 21.  Jeg hader, forsmr eders Fester, er led ved eders festlige
      Samlinger,
 22.  om ogs I bringer mig Brndofre. Eders Afgrdeofre behager mig
      ej, eders Fedekvgs-Takofre ser jeg ej til.
 23.  Spar mig dog for eders larmende Sang, eders Harpeklang hrer jeg
      ikke.
 24.  Nej, Ret skal vlde frem som Vand og Retfrd som svulmende Bk.
 25.  Bragte I mig Slagtoffer og Afgrdeoffer de fyrretyve rkenr,
      Israels Hus?

 26.  S skal I da bre Sakkut, eders Konge, og Kevan, eders
      Gudestjerne, Billeder, som I har lavet eder.
 27.  I Landflygtighed jager jeg eder hinsides Damaskus, siger HERREN;
      Hrskarers Gud er hans Navn.

Amos 6

  1.  Ve Zions sorglse mnd og de trygge p Samarias bjerg, I dle
      blandt frstegrdefolket, hvem Israels Hus sger til;
  2.  (drag over til Kalne og se, derfra over til det store Hamat og
      ned til Filisternes Gat: Er de bedre end disse Riger, deres
      Omrde strre end eders?)

  3.  I, som afviser Ulykkesdagen og bringer Urettens Sde nr.
  4.  De ligger p Elfenbenslejer, henslngt p deres Bnke; af
      Hjorden der de Lam og Kalve fra Fedesti;
  5.  de kvidrer til Harpeklang og opfinder Strengeleg som David;
  6.  de drikker Vinen af Kander og salver sig med ypperste Olie, men
      srger ej over Josefs Skade.
  7.  Derfor skal de nu fres bort forrest i landflygtiges
      Flok. Dagdrivernes Skrl fr Ende, lyder det fra HERREN,
      Hrskarers Gud.

  8.  Den Herre HERREN svor ved sig selv: Afsky har jeg for Jakobs
      Hovmod, hans Borge vkker mit Had; jeg prisgiver Byen og dens
      fylde.
  9.  Og er der end hele ti Mnd i eet Hus de skal dog d.
 10.  Og levnes der een, s trkkes han frem af sin Slgtning og den,
      som rer nr Ligene hentes af Huse. Og han siger til ham inderst
      i Huset: "Er der flere hos dig?" Hin svarer: "Ingen!" Da siger
      han: "Tys!" Thi HERRENs Navn tr de ikke nvne.

 11.  Thi HERREN, se, han byder og slr det store Hus i Stykker, det
      lille Hus i Splinter.

 12.  Lber mon Heste p Klipper, pljes mon Havet med Okser? Men I
      vender Retten til Gift og Retfrds Frugt til Malurt;
 13.  I glder jer over Lodebar og siger: "Mon ikke det var ved vor
      Styrke, vi tog Karnajim?
 14.  Thi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus, lyder det fra
      HERREN, Hrskarers Gud; Trngsel bringer det eder fra Egnen ved
      Hamat til Arababkken.

Amos 7

  1.  Sledes lod den Herre Herren mig skue: Se, grshopper kom til
      syne, da Eftersltten var ved at gro frem, Eftersltten efter
      Kongens Hst.
  2.  Og da de var ved helt at afde Jordens Urter, sagde jeg: "Herre,
      HERRE, tilgiv dog! Hvorledes skal Jakob st det igennem, s
      lille han er?"
  3.  Og HERREN angrede. "Det skal ej ske!" sagde HERREN.

  4.  Sledes lod den Herre HERREN mig skue: Se, den Herre HERREN
      kaldte Ild frem til Straf, og den fortrede det store
      Verdensdyb; men da den vilde til at fortre Agerlandet,
  5.  sagde jeg: "Herre, HERRE, hold inde! Hvorledes skal Jakob st
      det igennem, s lille han er?"
  6.  Og HERREN angrede. "Ej heller det skal ske!" sagde den Herre
      HERREN.

  7.  Sledes lod han mig skue: Se, Herren stod p en Mur med et
      Blylod i Hnden.

  8.  Og HERREN sagde til mig:"Hvad ser du, Amos?" Jeg svarede: "Et
      Blylod!" Da sagde Herren: "Se, jeg snker Loddet i mit Folk
      Israel: jeg vil ikke spare det lnger.

  9.  Isaks Hje bliver de, Israels Helligdomme styrtes, med Svrd
      str jeg op mod Jeroboams Hus."

 10.  Men Amazja, Betels Prst sendte Bud til Kong Jeroboam af Israel
      og lod sige: "Amos stifter en Sammensvrgelse imod dig midt i
      Israels Hus; Landet kan ikke bre alle hans Ord.
 11.  Thi sledes siger Amos: For Svrdet skal Jeroboam d, og Israel
      skal bortfres fra sin Jord."
 12.  Og Amazja sagde til Amos: "Seer, g din Vej og se at komme til
      Judas Land!  Der kan du tjene dit Brd og profetere.
 13.  Men i Betel m du ikke profetere lnger, thi det er kongens
      Helligdom og Rigets Tempel."
 14.  Amos svarede Amazja: "Jeg er hverken Profet eller Profetlrling:
      jeg er Frehyrde og avler Morbrfigen;
 15.  men HERREN tog mig fra Hjorden og sagde til mig: G hen og
      profeter for mit Folk Israel!
 16.  S hr nu HERRENs Ord! Du siger: Du m ikke profetere mod
      Israel, ej prdike mod Israels Hus!
 17.  Derfor, s siger HERREN: Din Hustru bliver Skge i Byen, dine
      Snner og Dtre skal falde for Svrd; din Jord skal udskiftes
      med Snor, og selv skal du d p uren Jord. Og bort fra sin Jord
      skal Israel fres."

Amos 8

  1.  Sledes lod Herren mig skue: Se, der var en kurv sommerfrugt.
  2.  Og han sagde: "Hvad ser du, Amos?" Jeg svarede: "En kurv
      Sommerfrugt!" Da sagde HERREN til mig: "Enden er kommet for mit
      Folk Israel; jeg vil ikke lnger bre over med det."

  3.  Paladsets Sangerinder skal jamre p denne Dag, s lyder det fra
      den Herre HERREN. Dynger af Lig er henkastet alle Vegne.

  4.  Hr, I, som knuser de fattige, gr det af med de arme i Landet
  5.  og siger: "Hvornr er Nymnen omme, s vi kan f solgt noget
      Korn, Sabbaten, s vi kan bne vort Kornsalg, gre Efaen lille
      og Sekelen stor og med Svig gre Vgten falsk
  6.  for at kbe den ringe for Slv, den fattige for et Par Sko og f
      Afaldskornet solgt?"
  7.  HERREN svor ved Jakobs Stolthed: Aldrig glemmer jeg een af deres
      Gerninger!

  8.  M Jorden ej sklve derover og enhver, som bor p den, srge?
      Den stiger overalt som Nilen og synker som gyptens Flod.
  9.  P hin Dag lader jeg det ske, s lyder det fra den Herre HERREN,
      at Solen gr ned ved Middag, og Jorden bliver mrk ved hjlys
      Dag.
 10.  Jeg vender eders Fester til Sorg og alle eders Sange til klage,
      lgger Sk om alle Lnder, gr hvert et Hoved skaldet, bringer
      Sorg som over en enbren, en bitter Dag til sidst.

 11.  Se, Dage skal komme, lyder det fra den Herre HERREN, da jeg
      sender Hunger i Landet, ikke Hunger efter Brd, ikke Trst efter
      Vand, men efter at hre HERRENs Ord.
 12.  Da vanker de fra Hav til Hav, flakker fra Nord til st for at
      sge HERRENs Ord, men finder det ej.
 13.  Den Dag vansmgter af Trst de fagre Jomfruer og unge Mnd,
 14.  som svrger ved Samarias Synd, som siger: "Ved din Gud, o Dan!"
      "Ved din Skytsgud, o Be'ersjeba!" de skal falde, ej mere st op.

Amos 9

  1.  Herren s jeg; han stod ved alteret og sagde: Til Sjlehovedet
      slr jeg, s Drens Trskel ryster. Jeg rammer dem alle i
      Hovedet, de sidste drber jeg med Svrd; ingen af dem skal
      undfly, ingen af dem skal reddes.
  2.  Bryder de ind i Ddsriget, min Hnd skal hente dem der; stiger
      de op til Himlen, jeg styrter dem ned derfra;
  3.  skjuler de sig p Karmels Top, jeg finder og henter dem der;
      gemmer de sig for mig p Havsens Bund, jeg byder Slangen bide
      dem der;
  4.  vandrer de som Fanger for deres Fjender, jeg byder Svrdet drbe
      dem der.  Jeg fster mit je p dem til Ulykke, ikke til Lykke.

  5.  Herren, Hrskarers HERRE, som rrer ved Jorden, s den sklver,
      s alle, som bor p den, srger, s den stiger overalt som Nilen
      og synker som gyptens Flod,
  6.  han, som bygged sin Hjsal i Himlen, som fstned sit Hvlv p
      Jorden, kalder ad Havets Vande og gyder dem ud over Jorden,
      HERREN er hans Navn.

  7.  Er I mig ej som tiopiens Brn, Israeliter, lyder det fra
      HERREN; har jeg ikke frt Israel op fra gyptens Land,
      Filisterne fra Kaftor, Aram fra Kir?

  8.  Se, den Herre HERRENs jne er vendt mod det syndige Rige, og jeg
      udsletter det af Jorden. Dog vil jeg ikke helt udslette Jakobs
      Hus, lyder det fra HERREN;
  9.  thi se, jeg byder, at Israels Hus skal sigtes blandt alle
      Folkene, som man sigter med Sold, uden at et Korn falder til
      Jorden.
 10.  For Svrdet skal alle Syndere i mit Folk d, de, som siger: "Os
      nr Ulykken ikke; den kommer ikke over os."

 11.  P hin dag rejser jeg Davids faldne Hytte; jeg ttter dens
      Revner, opfrer, hvad der sank i Grus, og bygger den som i gamle
      Dage,
 12.  s de tager Edoms Rest i Eje og alle de Folk, over hvilke mit
      Navn er nvnt, lyder det fra HERREN, som fuldbyrder dette.

 13.  Se, Dage skal komme, lyder det fra HERREN, da Plovmand flger
      Hstmand i Hlene og Drueperser Sdemand, da Bjergene drypper
      med Most og alle Hje flyder.
 14.  Da vender jeg mit Folk Israels skbne, og de skal bygge de
      delagte byer og bo deri, de skal plandte vingre og drikke
      vinen, anlgge haver og spise frugten.
 15.  Jeg planter dem i deres jord, og de skal aldrig mere rykkes op
      af deres jord, som jeg gav dem, siger herren din Gud.


Obadias
      Obadias's Syn. S siger den Herre HERREN til Edom: Fra HERREN
      har jeg hrt en Tidende: Et Bud er sendt ud blandt Folkene: Rejs
      jer til Kamp imod det!
  2.  Se, ringe har jeg gjort dig blandt Folkene, sre foragtet er du.
  3.  Dit Hjertes Hovmod bedrog dig, du, som bor i Klippeklft, som
      troner i det hje og siger i Hjertet: "Hvo kan styrte mig til
      Jorden?"
  4.  Bygger du end hjt som rnen, er end din Rede blandt Stjerner,
      jeg styrter dig ned derfra, s lyder det fra HERREN.
  5.  Du skulde vel ikke have Tyve til Gster, natlige Voldsmnd?
      Hvor er du lagt de; de stjler jo alt, hvad de lyster! Du
      skulde vel ikke have Hstmnd i Vingrden? Efterslt levner de
      ikke!
  6.  Hvor blev dog Esau ransaget, hans Skatte opsporet!
  7.  Alle dine Forbundsfller jog dig lige til Grnsen, dine gode
      Venner sveg dig, tog Magten fra dig; for at skrmme dig lagde de
      Flder under din Fod.
  8.  Visselig vil jeg p hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydde de
      vise af Edom og Klogskab af Esaus Bjerge.
  9.  Da skal dine Helte lammes at Rdsel, o Teman, og hver en Mand
      ryddes ud at Esaus Bjerge.
 10.  For Drab og Vold mod din Broder Jakob skal du skjules af Skam;
      udryddes skal du for evigt,
 11.  fordi du s til, da fremmede raned hans Gods og Udlndinge kom i
      bans Porte; da de lodded Jerusalem bort, var og du som en af
      dem.
 12.  At nyde din Broders Dag, hans Vanhelds Dag, og glde dig over
      Juderne p Undergangens Dag! At opsprre Munden p Trngselens
      Dag,
 13.  komme i mit Folks Port p Ulykkens Dag, vre med til at nyde
      dets Kval p Ulykkens Dag, gribe efter dets Gods p Ulykkens
      Dag!
 14.  At st ved Dalenes Munding og drbe de undslupne, prisgive dem,
      som slap bort, p Trngselens Dag!
 15.  Thi nr er HERRENs Dag over alle Folkene; som du har gjort, skal
      der gres med dig, Gengld kommer over dit Hoved.

 16.  Thi som I drak p mit hellige Bjerg, skal alle Folkene drikke
      uden Ophr; de skal drikke og rave og blive, som om de aldrig
      havde vret til.
 17.  Men p Zions Bjerg skal der vre Frelse, og det skal vre en
      Helligdom, og Jakobs Hus skal tage sine Ejendomme i Eje.
 18.  Jakobs Hus skal blive en Ild og Josefs Hus en Lue, men Esaus Hus
      skal blive Str, og de skal stte Ild derp og fortre det, og
      ingen af Esaus Hus skal undslippe, s sandt HERREN har talet.
 19.  De skal tage Sydlandet i Eje sammen med Esaus Bjerge og Lavlandet
      sammen med Filisterne; deskal tage Efraims Mark i Eje sammen med
      Samarias Mark og Ammoniterne sammen med Gilead.
 20.  Og de landflygtige i Hala og Habor skal tage Kana'anernes Land
      i Eje indtil Zarepta, og de landflygtige fra Jerusalem, som er i
      Sefarad, skal tage Sydlandets Byer i Eje.
 21.  Da drager Redningsmnd fra Zions Bjerg op for at holde Dom over
      Esaus Bjerge. Og s skal Riget vre HERRENs.


Jonas

Jonas 1

  1.  HERRENs Ord kom til Jonas, Amittajs Sn, sledes:
  2.  "St op og g til Nineve, den store Stad, udrb over den, at
      deres Ondskab er kommet op for mit syn."

  3.  Men Jonas stod op for at fly fra HERRENs syn til Tarsis. Han
      drog ned til Jafo, og da han fandt et Skib, som skulde til
      Tarsis betalte han, hvad Rejsen kostede, og gik om Bord for at
      sejle med til Tarsis bort fra HERRENs syn.
  4.  Men HERREN Iod et strkt Vejr fare hen over Havet, og en strk
      Storm rejste sig p Havet, s Skibet var ved at g under.
  5.  Smndene blev rdde og rbte hver til sin Gud, og de kastede
      alle Sager i Skibet over Bord for at lette det. Men Jonas var
      get ned i det underste Skibsrum og l i dyb Svn dernede.
  6.  Skibsfreren gik da ned til ham og sagde: "Hvor kan du sove?
      St op og rb til din Gud! Mske vil Gud komme os i Hu, s vi
      ikke omkommer."

  7.  S sagde de til hverandre: "Kom, lad os kaste Lod for at f at
      vide, hvem der er Skyld i, at denne Ulykke er tilstdt os!"  Og
      de kastede Lod, og Loddet ramte Jonas.
  8.  Da sagde de til ham: "Sig os, hvem der er Skyld i, at denne
      Ulykke er tilstdt os! Hvad er du, og hvor kommer du fra?
      Hvilket Land er du fra, og hvilket Folk hrer du til?"
  9.  Han svarede: "Jeg er Hebrer, og jeg frygter HERREN, Himmelens
      Gud, som har skabt Havet og det trre Land."
 10.  S grebes Mndene af stor Rdsel og sagde til ham: "Hvad har du
      gjort!" Thi de fik at vide, at han flyede fra HERRENs syn; det
      sagde han dem.
 11.  Og de spurgte ham: "Hvad skal vi gre med dig, s vi fr Havet
      til at lgge sig? Thi det rejser sig mere og mere."
 12.  Han svarede: "Tag og kast mig i Havet! S fr I det til at lgge
      sig; thi jeg ved, at jeg er Skyld i, at dette strke Vejr er
      over eder."
 13.  Mndene sgte nu at ro tilbage til Land, men kunde ikke, da
      Havet rejste sig mere og mere imod dem.
 14.  S rbte de til HERREN; "Ak, HERRE! Lad os ikke omkomme for
      denne Mands Sjls Skyld og lad ikke uskyldigt Blod komme over
      os; thi det erjo dig, HERRE, derhar gjort, som du vilde."
 15.  Derp tog de Jonas og kastede ham i Havet, og straks lagde det
      sig.
 16.  Og Mndene grebes af stor Rdsel for HERREN, bragte ham et
      Slagtoffer og aflagde Lfter.

Jonas 2

  1.  Men HERREN bd en stor Fisk sluge Jonas; og Jonas var i Fiskens
      Bug tre Dage og tre Ntter.
  2.  Da bad Jonas i Fiskens Bug til HERREN sin Gud

  3.  og sagde: Jeg rbte i Nden til HERREN, og han svarede mig; jeg
      skreg fra Ddsrigets Skd, og du hrte min Rst.
  4.  Du kasted mig i Dybet midt i Havet, Strmmen omgav mig; alle
      dine Brndinger og Blger skyllede over mig.
  5.  Jeg tnkte: "Bort er jeg stdt fra dine jne, aldrig mer skal
      jeg skue dit hellige Tempel."
  6.  Vandene trued min Sjl, Dybet omgav mig, Tang var viklet om mit
      Hoved; til Bjergenes Rdder
  7.  steg jeg ned, til Jordens Sler, de evige Grundvolde; da drog du
      mit Liv op af Graven, HERRE min Gud.
  8.  Da min Sjl vansmgtede i mig, kom jeg HERREN i Hu, og min Bn
      steg op til dig i dit hellige Tempel.
  9.  De, der dyrker det tomme Ggl, lader Gudsfrygt fare;
 10.  men jeg vil bringe dig Ofre med Lovsangs Toner og indfri de
      Lfter, jeg gav. Hos HERREN er Frelse.

 11.  S talede HERREN til Fisken, og den spyede Jonas ud p det trre
      Land.

Jonas 3

  1.  Men HERRENs Ord kom for anden gang til Jonas sledes:
  2.  "St op og g til Nineve, den store Stad, og udrb over den,
      hvad jeg tilsiger dig!"
  3.  S stod Jonas op og gik til Nineve efter HERRENs Ord. Men Nineve
      var selv for Gud en stor By, tre Dagsrejser stor.
  4.  Da nu Jonas var get den frste dagsrejse ind i Byen, rbte han:
      "Om fyrretyve Dage skal Nineve styrtes i Grus!"

  5.  Da troede Folkene i Nineve p Gud, og de udrbte en Faste og
      kldte sig i Sk, bde store og sm;
  6.  og da Sagen kom Nineves Konge for re, stod han op fra sin
      Trone, tog Kappen af, kldte sig i Sk og satte sig i Stvet,
  7.  og han lod udrbe i Nineve: "Kongen og hans Stormnd
      gr vitterligt: Hverken Folk eller F, Hornkvg eller Smkvg, m
      nyde noget, grsse eller drikke Vand;
  8.  men Folk og F skal kldes i Sk og oplfte et vldigt Skrig til
      Gud og omvende sig, hver fra sin onde Vej og den Uret, som
      hnger ved deres Hnder.
  9.  Mske vil Gud da angre og holde sin gldende Vrede tilbage, s
      vi ikke omkommer."
 10.  Da Gud s, hvad de gjorde, hvorledes de omvendte sig fra deres
      onde Vej, angrede han den Ulykke, han havde truet med at fre
      over dem, og gjorde ikke Alvor deraf.

Jonas 4

  1.  Men det tog Jonas sre fortrydeligt op, og han blev vred.
  2.  S bad han til HERREN og sagde: "Ak, HERRE! Var det ikke det,
      jeg tnkte, da jeg endnu var hjemme i mit Land? Derfor vilde jeg
      ogs fr fly til Tarsis; jeg vidste jo, at du er en ndig og
      barmhjertig Gud, langmodig og rig p Miskundhed, og at du angrer
      det onde.
  3.  S tag nu, HERRE, mit Liv; thi jeg vil hellere d end leve."
  4.  Men HERREN sagde: "Er det med Rette; du er vred?"

  5.  S gik Jonas ud og slog sig ned sten for Byen; der byggede han
      sig en Lvhytte og satte sig i Skygge under den for at se,
      hvorledes det gik Byen.
  6.  Da bd Gud HERREN en Olieplante skyde op over Jonas og skygge
      over hans Hoved for at tage hans Mismod, og Jonas gldede sig
      hjligen over den.
  7.  Men ved Morgengry nste Dag bd Gud en Orm stikke Olieplanten,
      s den visnede;
  8.  og da Solen stod op, rejste Gud en gldende stenstorm, og Solen
      stak Jonas i Hovedet, s han vansmgtede og nskede sig Dden,
      idet han tnkte: "Jeg vil hellere d end leve."

  9.  Men Gud sagde til Jonas: "Er det med Rette, du er vred for
      Olieplantens Skyld?" Han svarede: "Ja, med Rette er jeg s vred,
      at jeg kunde tage min Dd derover,"
 10.  Da sagde HERREN: "Du ynkes over Olieplanten, som du ingen Mje
      har haft med eller opelsket, som blev til p een Nat og gik ud
      p een Nat.
 11.  Og jeg skulde ikke ynkes over Nineve, den store Stad med mer end
      tolv Gange 10000 Mennesker, som ikke kan skelne hjre fra
      venstre, og meget Kvg."


Mikas

Mikas 1

  1.  HERRENs Ord, som, i de Dage da Jotam, Akaz og Ezekias var Konger
      i Juda, kom til Mika fra. Moresjet, og som han skuede om Samaria
      og Jerusalem.

  2.  Alle I Folkeslag, hr, lyt til, du Jord, med din Fylde, at den
      Herre HERREN kan st som Vidne blandt eder, Herren fra sit
      hellige Tempel.
  3.  Thi se, fra sit Sted gr HERREN ud, stiger ned, skrider frem
      over Jordens Hje;
  4.  under ham smelter Bjerge, og Dale slr dybe Revner, som Voks,
      der smelter i Ilden, som Vand, gydt ned ad en Skrnt -
  5.  alt dette for Jakobs Brde, for Israels Huses Synder. Hvem
      voldte Jakobs Brde? Mon ikke Samaria? Hvem voldte Judas Synd?
      Mon ikke Jerusalem?
  6.  Samaria gr jeg til Grushob, dets Mark til Vingrdsjord; jeg
      styrter dets Sten i Dalen, dets Grundvolde bringer jeg for
      Lyset.
  7.  Dets Billeder sndersls alle, dets Skgeln brndes i Ild; jeg
      tilintetgr alle dets Afguder; thi af Skgeln er de samlet, til
      Skgeln bliver de atter.

  8.  Derfor vil jeg klage og jamre, g ngen med bare Fdder, istemme
      Klage som Sjakaler, jamrende Skrig som Strudse:

  9.  Ulgeligt er HERRENs Slag, thi det nr til Juda, til mit Folks
      Port rkker det hen, til Jerusalem.
 10.  Forkynd det ikke i Gat, grd ikke i Bokim! Vlt jer i Stvet i
      Bet-Leafra!
 11.  Der stdes i Horn for eder, Sjafirs Borgere; ej gr Za'anans
      Borgere ud af deres By. Bet-Ezels Lod bliver Klage, Hug og Ve;
 12.  og hvor kan Marots indbyggere hbe p Lykke? Thi Ulykke kom ned
      fra HERREN til Jerusalems Porte.
 13.  Spnd Hestene for Vognen, I, som bor i Lakisj! Syndens
      Begyndelse var du for. Zions Datter; ja, Israels Overtrdelser
      fandtes i dig.
 14.  Giv derfor Moresjet-Gat en Skilsmissegave! En svigtende Bk er
      Akzibs Huse for Israels Konger.
 15.  End sender jeg eder en Ransmand, Maresjas Borgere! Til Adullam
      skal Israels Herlig hed komme.
 16.  Klip dig skaldet over dine elskede. Brn, bredskaldet som en
      Grib; thi de bortfres fra dig.

Mikas 2

  1.  Ve dem, der p Lejet udtnker Uret og Udd, og stter det i
      Vrk, nr det dages, da det str i deres Magt.
  2.  De attrr Marker og raner dem, Huse og tager dem, undertrykker
      Mand og Hus, Ejendom og Ejer.
  3.  Derfor, s siger HERREN: Se, jeg optnker Ulykke mod denne
      Slgt, fra hvilken l ikke skal kunne fri eders Hals eller g med
      oprejst Hoved; thi en ond Tid er det.
  4.  P denne Dag skal der bruges et Mundheld om jer og klages: "Sket
      som talt! Vi er helt lagt de; mit Folk fr sin Lod skiftet ud,
      ingen giver den tilbage; vor Mark skiftes ud til dem, som frer
      os bort."
  5.  Derfor har du ingen til at udspnde Snoren over en Lod i HERRENs
      Forsamling.

  6.  "Prk ikke!" s prker de, "man prker ikke om sligt; fr hans
      Smden ej Ende?" Hvad siger du, Jakobs Hus?
  7.  "Er HERREN da hastig til Vrede, handler han s? Er hans Ord ej
      milde mod den, som vandrer ret?"
  8.  Men I er fjendske imod, p Nakken af mit Folk; Kappen over
      Kjortelen river l af dem, som vandrer trygt og afskyr Strid.
  9.  Mit Folks Kvinder driver l ud af det Hjem, de holdt af, I tager
      for evigt min re fra deres Brn:
 10.  "Op, ryk ud! Thi her kan I ikke bo for den Urenheds Skyld, som
      volder svar Fordrv."
 11.  I Fald der kom en Mand med Tomhed og Svig og Lgn: "Jeg vil
      prke for dig om Vin og Drik!" det var en Prker for dette Folk.

 12.  Jeg vil samle dig, hele Jakob, opsanke Israels Rest, f dem
      sammen som Fr i Fold, som en Hjord i Grsgangens Midte; af
      Mennesker bliver der en Summen.
 13.  En Vejbryder gr foran dem; de bryder gennem Porten og gr
      ud. Foran dem skrider deres Konge og HERREN i Spidsen for dem.

Mikas 3

  1.  Da sagde jeg: Hr dog, I Jakobs Hvdinger, I Dommere af Israels
      Hus!. Kan Kendskab til Ret ej ventes af eder,
  2.  I, som hader det gode og elsker. det onde, I, som flr Huden af
      Folk. og Kdet af deres Ben,
  3.  der mit Folks Kd og flnger dem Huden af Kroppen, snderbryder
      deres Ben. og breder dem som Kd i en Gryde, som Suppekd i en
      Kedel?
  4.  Engang skal de rbe til HERREN, han lader dem uden Svar;. da
      skjuler han sit syn for. dem, fordi deres Gerninger er onde.

  5.  S siger HERREN om Profeterne, de, som vildleder mit Folk, de,
      som rber om Fred, nr kun de fr noget at tygge, men ypper Krig
      med den, der intet giver dem i Munden:
  6.  Derfor skal I opleve Nat uden. Syner, Mrke, som ej bringer
      Spdom; Solen skal g ned for Profeterne, Dagen skal sortne for
      dem.
  7.  Til Skamme skal Seeren blive, blues skal de, som spr; alle skal
      tilhylle Skgget, thi Svar er der ikke fra Gud.
  8.  Jeg derimod er ved HERRENs nd fuld af Styrke, af Ret og af
      Kraft til at forkynde Jakob dets Brde, Israel, hvad det har
      syndet.

  9.  Hr det, I Jakobs Huses Hvdinger, I Dommere af Israels Hus, I,
      som afskyr Ret og gr alt, som er lige, kroget,
 10.  som bygger Zion med Blod. og Jerusalem med Uret.
 11.  Dets Hvdinger dmmer for Gave, dets Prster kender Ret for Ln;
      dets Profeter spr for Slv og sttter sig dog til HERREN: "Er
      HERREN ej i vor Midte? Over os kommer intet ondt."
 12.  For eders, Skyld skal derfor Zion pljes som en Mark, Jerusalem
      blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krathj.

Mikas 4

  1.  Og det skal ske i de sidste Dage, at HERRENS Huses Bjerg,
      grundfstet p Bjergenes Top, skal lfte sig op over Hjene.
      Did skal Folkeslag strmme.
  2.  og talrige Folk komme vandrende: "Kom, lad os drage til HERRENs
      Bjerg, til Jakobs Guds Hus; os skal han lre sine Veje, s vi
      kan g p hans Stier; thi fra Zion udgr benbaring, fra
      Jerusalem HERRENs Ord."
  3.  Da dmmer han mange Folkeslag imellem, skifter Ret mellem
      talrige, fjerne Folk; deres Svrd skal de smede til Plovjern,
      deres Spyd til Vingrdsknive; Folk skal ej lfte Svrd mod Folk,
      ej ve sig i Vbenfrd mer.
  4.  Da sidder hver under sin Vinstok og sit Figenfr, og ingen.
      skrmmer dem, s sandt Hrskarers HERREs Mund har talet.
  5.  Thi alle Folkeslag vandrer hvert i sin Guds Navn, men vi vil
      vandre i HERREN vor Guds Navn for evigt og altid.

  6.  P hin Dag, lyder det fra HERREN, samler jeg det, der halter,
      sanker det spredte sammen og det, jeg har hjemsgt med ondt.
  7.  Det haltende gr jeg til en Rest, det svage til et kraftigt
      Folk; og HERREN er Konge over dem p Zions Bjerg fra nu og til
      evig Tid.

  8.  Men du, o Hyrdetrn, Zions Datters Hj, til dig skal det komme,
      det forrige Herredmme tilfalde dig, Jerusalems Datters Rige.
  9.  Hvi skriger du dog s hjt?. Er Kongen ikke i dig?. Er da din
      Rdgiver borte, nu du grebes af Fdselsveer?
 10.  Vrid dig og vnd dig som i Barnsnd, Zions Datter! Thi nu skal
      du ud af Byen og bo p Marken, og du skal komme til Babel; der
      skal du frelses, der vil HERREN genlse dig af dine Fjenders
      Hnd.
 11.  Nu er de samlet imod dig, de mange Folk, som siger: "Vanres
      skal det; vort je skal se med Skadefryd p Zion."
 12.  Men de, de kender ikke det mindste til HERRENs Tanker, de fatter
      ikke hans Rd, at han samled dem som Neg p Lo.
 13.  0p og trsk, du Zions Datter! Thi jeg giver dig Horn af Jern,
      jeg giver dig Klove af Kobber. Du skal knuse de mange Folk,
      lgge Band p Byttet for HERREN, p Godset for al Jordens Herre.
      14. Riv nu Sr i din Hud! De bar opkastet en Vold imod os; med
      Stokken slr de Israels Hersker p Kinden.

Mikas 5

  1.  Og du du Betlehems-Efrata, liden til at vre blandt Judas
      Tusinder! Af dig skal udg mig een til at vre Hersker i
      Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage.
  2.  Derfor giver han dem hen, s lnge til hun, som skal fde,
      fder, og Resten af hans Brdre vender hjem til Israeliterne.
  3.  Han skal st og vogte i HERRENs Kraft, i HERREN sin Guds hje
      Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed n Jordens
      Grnser.
  4.  Og han skal vre Fred. Nr Assur trnger ind i vort Land, og nr
      han trder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og
      otte fyrstelige Mnd,
  5.  som skal vogte Assurs Land med Svrd og Nimrods Land med
      Klinge. Og han skal fri os fra Assur, nr han trnger ind i vort
      Land, trder ind p vore Enemrker.

  6.  Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der
      kommer fra HERREN, som Regnens Drber p Grs, der ikke venter
      p nogen eller bier p Menneskens Brn.
  7.  Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte
      som en Lve blandt Skovens Dyr, en Unglve blandt Frehjorde,
      der nedtramper, nr den gr frem, og snderriver redningslst.
  8.  Din Hnd skal vre over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddes
      bort.

  9.  P hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydder jeg Hestene af dig,
      dine Stridsvogne gr jeg til intet.
 10.  rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine Fstninger ned,
 11.  rydder Trolddommen bort af din Hnd, Tegntydere fr du ej mer;
 12.  jeg rydder dine Billeder bort, Stensttterne bort af din Midte
      og du skal ikke mer tilbede dine Hnders Vrk.
 13.  Jeg udrydder dine Asjerer og lgger dine Afguder de;
 14.  i Vrede og Harme tager jeg Hvn over Folk, som ikke vil hre.

Mikas 6

  1.  Hr, hvad HERREN taler: Kom fremfr din Trtte for Bjergene, lad
      Hjene hre din Rst!
  2.  I Bjerge, hr HERRENs Trtte, lyt til, I Jordens Grundvolde!
      Thi HERREN har Trtte med sit Folk, med Israel gr han i Rette:
  3.  Hvad har jeg gjort dig, mit Folk. med hvad har jeg plaget dig?
      Svar!
  4.  Jeg frte dig jo op fra gypten og udlste dig af Trllehuset,
      og jeg sendte for dit Ansigt Moses, Aron og Mirjam.
  5.  Mit Folk, kom i Hu, hvad Kong Balak af Moab havde i Sinde, og
      hvad Bileam, Beors Sn, svarede ham, fra Sjittim til Gilgal, for
      at du kan kende HERRENs Retfrdsgerninger.
  6.  "Med hvad skal jeg mde HERREN, bje mig for Hjhedens Gud?
      Skal jeg mde ham med Brndofre, mde med rgamle Kalve?
  7.  Har HERREN Behag i Tusinder af Vdre, Titusinder af Oliestrmme?
      Skal jeg give min frstefdte for min Synd, mit Livs Frugt som
      Bod for min Sjl?"
  8.  Det er sagt dig, o Menneske, hvad der er godt, og hvad HERREN
      krver af dig: hvad andet end at ve Ret, gerne vise Krlighed
      og vandre ydmygt med din Gud.

  9.  Hr, HERREN rber til Byen (at frygte dit Navn er Visdom): Hr,
      Stamme og Byens Menighed!
 10.  Skal jeg tle Skattene i den gudlses Hus og den magre,
      forbandede Efa,
 11.  tilgive Gudlsheds Vgt og Pungen med falske Lodder?
 12.  Dens Rigmnd er fulde af Vold, dens Borgeres Tale er Lgn, og
      Tungen er falsk i deres Mund.
 13.  Derfor tog jeg til at sl dig, delgge dig for dine Synder.
 14.  Du skal spise, men ikke mttes, lige tomt skal dit Indre vre;
      hvad du hengemmer, skal du ej bjrge, og hvad du bjrger, giver
      jeg Svrdet;
 15.  du skal s, men ikke hste, perse Oliven, men ikke salve dig,
      perse Most, men ej drikke Vin.
 16.  Du fulgte Omris Skikke, al Akabs Huses Frd; I vandrede efter
      deres Rd, s jeg m gre dig til rk og Byens Borgere til Spot;
      Folkenes Hn skal I bre.

Mikas 7

  1.  Ve mig! Det gr mig som ved ved Frugthst, ved Vinhstens
      Efterslt: Ikke en Drue at spise, ej en Figen, min Sjl har Lyst
      til!
  2.  De fromme er svundet af Landet, ikke et Menneske er sanddru.  De
      lurer alle p Blod og jager hverandre med Net.
  3.  Deres Hnder er flinke til ondt, Fyrsten krver, Dommeren er
      villig for Betaling; Stormanden nvner, hvad han begrer; og
      derefter snor de det sammen.
  4.  Den bedste er som en Tornebusk, den rlige vrre end en
      Tjrnehk. Dine Vgteres Dag, din Hjemsgelse kommer, af Rdsel
      rammes de nu.

  5.  Tro ikke eders Nste, stol ikke. p en Ven, vogt Mundens Dre
      for hende. du favner!
  6.  Thi Sn agter Fader ringe, Datter str Moder imod Svigerdatter
      Svigermoder, en Mand har sine Husfolk til Fjender.
  7.  Men jeg vil spejde efter HERREN, jeg bier p min Frelses Gud;
      min Gud vil hre mig.

  8.  Gld dig ej over mig, min Fjende! Thi jeg faldt, men str op; om
      end jeg sidder i Mrke, er HERREN mit Lys.
  9.  Jeg vil bre HERRENs Vrede - jeg synded jo mod ham - indtil han
      strider for mig og skaffer mig Ret; han frer mig ud i Lys, jeg
      skal skue hans Retfrd.
 10.  Min Fjende skal se derp og fyldes med Skam, han, som sprger
      mig: "Hvor er HERREN din Gud?". Mine jne skal med Skadefryd se
      ham, nr han trampes ned som Skarn p Gaden.

 11.  En Dag skal dine Mure bygges, en Dag skal Grnsen vides ud,
 12.  en Dag skal man komme til dig lige fra Assur til gypten, lige
      fra gypten til Floden, fra Hav til Hav, fra Bjerg til Bjerg.
 13.  Men Jorden og de, som bor derp, lgges de til Ln for deres
      Vrk.

 14.  Vogt med din Stav dit Folk, din Ejendoms Hjord, som bor for sig
      selv i Skoven, i Frugthavens Midte; lad dem grsse i Basan og
      Gilead som i gamle Dage!
 15.  Giv os Undere at skue, som da du drog ud af gypten;
 16.  lad Folkene se det og blues ved al deres Vlde, lgge Hnd p
      Mund, lad rene dves p dem!
 17.  Lad dem slikke Stv som Slangen, som Jordens Kryb, rdde komme
      frem af deres Borge til HERREN vor Gud og ngstes og frygte for
      dig!
 18.  Hvo er en Gud som du, der tilgiver Brde, brer over med Synd
      hos din Ejendoms Rest, ej evigt gemmer p Vrede, men gerne er
      ndig?
 19.  Han vil atter forbarme sig over os, trde vor Brde under Fod,
      du vil kaste alle vore Synder i Havets Dyb!
 20.  Du vil vise Jakob Trofasthed, Abraham Nde, som du svor vore
      Fdre til i fordums Dage.


Nahum

Nahum 1

  1.  Et udsagn om Nineve. En bog om Elkosjiten Nahums Syn.

  2.  En nidkr Gud, en Hvner er HERREN, en Hvner er HERREN og fuld
      af Vrede, en Hvner er HERREN mod Uvenner, han gemmer p Vrede
      mod Fjender.
  3.  HERREN er langmodig, hans Kraft er stor, HERREN lader intet
      ustraffet. I Uvejr og Storm er hans Vej, Skyer er hans Fdders
      Stv.
  4.  Han truer og udtrrer Havet, gr alle Strmme trre; Basan og
      Karmel vansmgter, Libanons Skud visner hen.
  5.  Bjergene sklver for ham, Hjene str og svajer; Jorden krummer
      sig for ham, Jorderig og alle, som bor der.
  6.  Hvem kan st for hans Vrede, hvo holder Stand mod hans Harmgld?
      Hans Harme strmmer som Ild, og Fjeldene styrter for ham.
  7.  HERREN er god, et Vrn p Trngselens Dag; han kender dem, som
      lider p ham,
  8.  og frer dem gennem Skybrud. Sine Avindsmnd gr han til intet,
      stder Fjenderne ud i Mrke.
  9.  Hvad pnser I p mod HERREN? Han tilintetgr i Bund og Grund; ej
      kommer der to Gange Nd.
 10.  Er de end som sammenflettet Tjrn og gennemdrukne af Vin, skal
      de dog fortres som fuldfrt Str.

 11.  Fra dig er der en draget ud med ondt i Sinde mod Herren, med
      Niddingerd.
 12.  S siger HERREN: Er de end fuldtallige og aldrig s mange, skal
      de dog omhugges og forsvinde. Har jeg end ydmyget dig, gr jeg
      det ikke mere.
 13.  Nu snderbryder jeg det g, han lagde p dig, og sprnger dine
      Bnd.
 14.  Om dig lyder HERRENs Bud: Dit Navn skal ikke ihukommes mere.  Af
      din Guds Hus udrydder jeg det skrne og stbte Billede, og jeg
      sknder din Grav.

Nahum 2

  1.  Se, Gldsesbudet, som kundgr Fred, skrider frem over bjergene
      Fejr dine Fester, Juda, indfri dine Lfter! Thi aldrig skal
      Niddingen mer drage gennem dig; han er udryddet helt og holdent.

  2.  Hrgeren drager imod dig, hold Vagt med Omhu, hold Udkig,
      omgjord din Lnd, saml al din Kraft!

  3.  Thi HERREN genrejser Jakobs og Israels Hjhed; dem har jo
      Hrvrksmnd hrget og dt deres Ranker.

  4.  Hans Heltes Skjolde er rde, hans Stridsmnd skarlagenkldt,
      hans Vogne funkler af Stl, den Dag han ruster og Spydene
      svinges.
  5.  Igennem Gaderne raser Vognene frem, hen over Torvene farer de i
      susende Fart; de ser ud som Fakler, farer frem og tilbage som
      Lyn.
  6.  Hans Helte kaldes frem, de snubler i Farten, de styrter frem
      imod Muren. Skjoldtaget er rejst.
  7.  Flodportene bliver bnet, Kongsgrden vakler.
  8.  Herskerinden fres bort i Landflygtigbed med sine Terner; de
      sukker som kurrende Duer, slr sig for Brystet.
  9.  Nineve er som en Dam, hvis Vand flyder bort. "Stands dog, stands
      dog!" rbes der, men ingen vender om.
 10.  Ran Slv, ran Guld! Der er Liggendef uden Ende, alskens
      kostbare Ting i store Mder.
 11.  Tomt og tmt og udtmt, ngstede Hjerter, rystende Kn og
      Sklven i alle Lnder! Og alle Ansigter blegner.
 12.  Hvor er nu Lvernes Bo, Unglvernes Hule, hvor Lven frak sig
      tilbage, hvor Unglven ej kunde skrmmes?
 13.  Den rved til Ungernes Tarv og myrded til Lvinderne, fyldte
      sine Hier med Bytte. sit Bo med Rov.
 14.  Se, jeg kommer over dig, lyder det fra Hrskarers HERRE, dit
      Lejrsted lader jeg g op i Rg. Dine Unglver skal Svrdet
      fortre; jeg rydder din Rverfrd bort fra Jorden. Dine
      Sendebuds Rst skal aldrig hres mer.

Nahum 3

  1.  Ve Byen, der drypper af Blod, hvor der kun tales Lgn, s fuld
      af Ran, med Rov uden Ende!
  2.  Hr Smld og raslende Vogne, jagende Heste,
  3.  Stridsvognenes vilde Dans og stejlende Heste! Svrdblink og
      lynende Spyd, faldne i Mngde, Masser af dde, endelse Dynger
      af Lig, man snubler over Lig!
  4.  For Skgens vidt drevne Utugt, den fagre, udlrt i Trolddom, som
      besnrede Folk ved Utugt, Stammer ved Trolddom,
  5.  kommer jeg over dig, lyder det fra Hrskarers HERRE; dit Slb
      slr jeg op i Ansigtet p dig, lader Folkeslag se din Blusel,
      Riger din Skam,
  6.  dnger dig til med Skarn og vanrer dig, ja stter dig i
      Gabestok.
  7.  Enhver, som fr dig at se, skal fly fra dig og sige: "Nineve er
      delagt, hvem vil ynke det, hvor skal jeg hente en til at give
      det Trst?"

  8.  Mon du er bedre end No-Amon, der l ved Strmme, omgivet af Vand
      som Bolvrk, med Vand til Mur?
  9.  Dets Styrke var tiopere og gyptere uden Tal; Put og Libyer kom
      det til Hjlp.
 10.  Dog frtes det bort, i Fangenskab mtte det vandre, p alle
      Gadebjrner knustes ogs dets spde; og om dets dle kastedes
      Lod, alle dets Stormnd lagdes i Lnker.
 11.  Ogs du skal drikke og synke i Afmagt, ogs du skal sge i Ly
      for Fjenden.
 12.  Alle dine Fstninger er Figener og tidligmoden Frugt; nr de
      rystes, falder de den spisende i Munden.
 13.  Se, Folket i dig er som Kvinder, vidbne for Fjenden er Portene
      ind til dit Land, Ild fortred dine Sler.

 14.  s Vand til Brug, nr du omringes, styrk dine Fstninger, trd
      Dynd, stamp Ler, tag fat p Teglstensformen.
 15.  Ild skal fortre dig p Stedet. Svrd udrydde dig, fortre dig
      som Springere. Er du end talrig som Springere, talrig som
      Grshopper,
 16.  er end dine Kbmnd flere end Himlens Stjerner - Grshoppen
      kaster sin Vingeskal og flyver!
 17.  Dine Fogeder er som Grshopper, dine Tipsarer som
      Grshoppesvrme; de lejrer sig i Hegn, nr Dagen er sval; men
      nr Solen str op, er de borte, man ved ej hvor.

 18.  Hvor sov dine Hyrder fast, du Assurs Konge! Dine Helte blunded;
      dit Folk er spredt p Bjergene, ingen samler dem.
 19.  Ulgeligt er dit Brud, dit Sr er til Dden. Alle, som hrer om
      dig, klapper i Hnd; thi hvem fik ikke din Ondskab stadig at
      fle?


Habakkuk

Habakkuk 1

  1.  Det Udsagn, Profeten Habakkuk skuede.

  2.  Hvor lnge skal jeg klage, HERRE, uden du hrer, skrige til dig
      over Vold, uden du frelser?
  3.  Hvi lader du mig skue Uret, vre Vidne til Kvide? delggelse og
      Vold har jeg for je, der opstod Kiv, og Strid kom op.
  4.  Derfor ligger Loven lammet, og Ret kommer aldrig frem. Thi nr
      gudlse trnger retfrdige, fremkommer krget Ret.

  5.  Se eder om blandt Folkene til Skrk og Rdsel for eder! Thi en
      Gerning gr han i eders Dage, som I ej vilde tro, om det
      fortaltes.
  6.  Thi se, han vkker Kalderne, det grumme og raske Folk, som
      drager viden om Lande for at indtage andres Bo.
  7.  Forfrdeligt, frygteligt er det, delggelse udgr derfra.
  8.  Dets Heste er rappere end Pantere, mer viltre end Ulve ved
      Kvld; dets Rytterheste kommer i Spring, flyvende langvejs fra.
      Som rnen i Fart efter Fde
  9.  er de alle p Vej efter Vold. De higede stadig mod st og
      samlede Fanger som Sand.
 10.  Med Kongerne drev det Spot, Fyrsterne lo det kun ad. Det lo ad
      hver en Fstning, opdynged en Vold og tog den.
 11.  S suste det videre som Stormen og gjorde sin Kraft til sin Gud.

 12.  Er du ikke fra fordum HERREN, min hellige Gud? - Vi skal ej d -
      HERRE, har du sat ham til Dommer, givet ham Fuldmagt til Straf?
 13.  Dit rene Blik afskyr ondt, du tler ej Synet af Kvide; hvi ser
      du da tavs p Ransmnd, at gudls sluger sin Overmand i Retfrd?
 14.  Med Mennesker gr du som med Havets Fisk, som med Kryb, der er
      uden Hersker:
 15.  Han fisker dem alle med Krog, slber dem bort i sit Vod og
      samler dem i sit Garn; derfor er han jublende glad;
 16.  han ofrer derfor til sit Vod, tnder Offerild for sit Garn.  Ved
      dem blev bans Del jo fed og kraftig blev hans Fde.
 17.  Skal han altid tmme sit Vod og sl Folk ihjel uden Sknsel?

Habakkuk 2

  1.  Op p min Varde vil jeg stige; st hen p mit Vagtsted og
      spejde, og se, hvad han taler i mig, hvad Svar han har p min
      Klage.
  2.  Og HERREN gav mig til Svar de Ord: "Skriv Synet op og rist det
      ind i Tavler, at det kan lses let;
  3.  thi Synet str ved Magt, trffer ind til Tide, usvigeligt iler
      det mod Mlet; tver det, bi s p det, thi det kommer; det
      udebliver ikke."

  4.  Se, opblst, uredelig er Sjlen i ham, men den retfrdige skal
      leve ved sin Tro.
  5.  Han er der hos den frkkeste Rver, en hoven, frastdende Mand,
      der som Ddsriget opspiler Gabet, som Dden uden at mttes,
      skraber alle Folkene til sig, sanker alle Folkeslag til sig.
  6.  Visselig skal de alle istemme en Hnsang, en Smdevise fuld af
      Hentydninger til ham og sige: Ve ham, der dynger andres Gods op
      - hvor lnge? - og lsser Pantegods p sig!
  7.  Thi brat str dine Skyldherrer op; de, som vil rykke dig,
      vgner; da bliver du dem til Bytte.
  8.  Fordi du har plyndret mange Folk, skal du plyndres af al
      Folkeslagenes Rest for Menneskeblods Skyld, for Vold mod Landet,
      mod Byen og alle, som bor der.
  9.  Ve ham, som sger ublu Vinding til sit Hus for at bygge sin Rede
      hjt og redde sig fra Ulykkens Hnd.
 10.  Dit Hus fr Skam af dit Rd.Du nedtrdte mange Folkeslag, men
      satte din Sjl i Vove.
 11.  Thi Stenen rber fra Vggen, fra Trvrket svarer Bjlken.
 12.  Ve ham, som bygger By med Blod og rejser en Stad med Uret,
 13.  (er dette ikke, fra Hrskarers HERRE?) s Folkeslag slider for
      Ilden, og Folkefrds Mje er spildt.
 14.  Thi Jorden skal fyldes af Kundskab om HERRENs Herlighed, som
      Vandene dkker Havets Bund.
 15.  Ve ham, som lader Venner drikke en Rus af Fade og Skle for at
      f deres Blusel at se.
 16.  Du mtted dig med Skam for re. Drik selv, vis din Forhud frem!
      Nu kommer Bgeret fra HERRENs hjre til dig og Skndsel til din
      re.
 17.  Thi du tynges af Vold mod Libanon, knuses for Misbrug af Dyr,
      for Menneskeblods Skyld, for Vold mod Landet, mod Byen og alle,
      som bor der.
 18.  Hvad gavner det skrne Billed, at en Billedskrer skrer det ud,
      det stbte Billed, hvis Spdom er falsk, at en Billedskrer
      stoler derp, s han laver stumme Guder?
 19.  Ve den, som siger til Tr: "Vgn op!" til Sten uden Mle:" - St
      op!" Den skulde kunne sp! Se, den er kldt i Guld og Slv, men
      af nd har den intet i sig.
 20.  Men HERREN er i sin Helligdom; stille for ham, al Jorden!

Habakkuk 3

  1.  (En Bn af Profeten Hahakkuk. Al-sjigjonot.)
  2.  HERRE, jeg har hrt dit Ry, jeg har skuet din Gerning, HERRE.
      Fuldbyrd det i renes Lb, benbar dig i renes Lb, kom
      Barmhjertighed i Hu under Vreden!

  3.  Gud drager frem fra Teman, den Hellige fra Parans Bjerge. -
      Sela.  Hans Hjhed skjuler Himlen, hans Herlighed fylder Jorden.
  4.  Under ham er Glans som Ild, fra hans Side udgr Strler; der er
      hans Vlde i Skjul.
  5.  Foran ham vandrer Pest, og efter ham flger Sot.
  6.  Hans Fjed fr Jorden til at sklve, hans Blik fr Folk til at
      bve. De ldgamle Bjerge brister, de evige Hje synker, ad evige
      Stier gr han.
  7.  Kusjans Telte bver, Telttpperne i Midjans Land.
  8.  Er HERREN da vred p Strmmene, glder din Vrede Strmmene,
      glder din Harme Havet, siden du farer frem p dine Heste og
      dine Vogne drner.
  9.  Din Bue kom blottet til Syne, din Buestreng mtter du med
      Pile. - Sela.  Du klver Jorden i Strmme,
 10.  Bjergene ser dig og sklver. Skyerne nedsender Regnskyl, og
      Afgrunden lfter sin Rst.
 11.  Solen glemmer at st op, Mnen bliver i sit Bo; de flygter for
      Skinnet af dine Pile, for Glansen af dit lynende Spyd.
 12.  I Harme skrider du hen over Jorden, du nedtramper Folk i Vrede.
 13.  Du drager ud til Frelse for dit Folk, ud for at frelse din
      Salvede. Du knuser den gudlses Hustag, blotter Grunden til
      Klippen. - Sela.
 14.  Med dit Spyd gennemborer du hans Hoved, bans Hvdinger splittes.
 15.  Du tramper hans Heste i Havet, i de mange Vandes Dynd.

 16.  Jeg hrte det; da bved min Krop, ved Braget skjalv mine Lber;
      Edder for i mine Ben, og under mig vakled mine Skridt.  Jeg bier
      p Trngselens Dag over Folket, som volder os Krig.

 17.  Thi Figentret blomstrer ikke, Vinstokken giver intet,
      Olietrets Afgrde svigter, Markerne giver ej Fde. Frene
      svandt af Folden, i Staldene findes ej Okser.
 18.  Men jeg vil frydes i HERREN, juble i min Frelses Gud.
 19.  Den Herre HERREN er min Styrke, han gr mine Fdder som Hindens
      og lader mig g p mine Hje.  Til Sangmesteren. Med
      Strengespil.


Zefanias

Zefanias 1

  1.  HERRENS ord, som kom til Zefanias, en Sn af Kusji, en Sn af
      Gedalja, en Sn af Amarja, en Sn af Ezekias, i de Dage da
      Josias, Amons Sn, var Konge i Juda.

  2.  Jeg bortriver, bortriver alt fra Jorden, lyder det fra HERREN;
  3.  jeg bortriver Folk og F, jeg bortriver Himlens Fugle og Havets
      Fisk. Gudlse bringer jeg til Fald, og Syndere rydder jeg, bort
      fra Jorden, lyder det fra HERREN.
  4.  Jeg udrkker Hnden mod Juda og alle Jerusalems Borgere. Jeg
      fjerner den sidste Ba'al fra dette Sted og Afgudsprsternes Navn
      med Prsterne
  5.  og dem, som p Tagene tilbeder Himlens Hr, og dem, som tilbeder
      HERREN og svrger til bam, men ogs svrger ved Milkom,
  6.  og dem, som veg bort fra HERREN, ej sger, ej rdsprger HERREN.

  7.  Stille for den Herre HERREN! Thi hans Dag er nr; thi HERREN har
      et Offer rede, han har helliget de budne.
  8.  Og p HERRENs Offerdag skal det ske: Da vil jeg hjemsge
      Fyrsterne og Kongens Snner og alle dem, som er kldt i
      udenlandsk Dragt.
  9.  Den Dag hjemsget jeg alle, som hopper over Trsklen, som fylder
      deresHerresHus med Vold og Svig.

 10.  Den Dag skal det ske, s lyder det fra HERREN: Hr Skrig fra
      Fiskeporten og Jamren fra den nye Bydel. fra Hjene et vldigt
      Brag!
 11.  Beboerne i Morteren jamrer, thi slettet er alt Krmmerfolket,
      udryddet enhver, som vejer Slv.

 12.  Til den Tid skal det ske: Jeg ransager Jerusalem med Lygter og
      hjemsger Mndene der, som ligger i Ro p deres Brme, som siger
      i deres Hjerte: "HERREN gr hverken godt eller ondt."
 13.  Deres Gods skal gres til Bytte, deres Huse skal delgges.  De
      skal vel bygge Huse, men ej bo deri, vel plante Vingrde, men
      Vinen skal de ikke drikke.

 14.  Nr er HERRENs Dag, den store, den er nr og kommer hastigt.
      Hr, HERRENs Dag, den bitre! Da udstder Helten Skrig.
 15.  Den Dag er en Vredens Dag, en Trngselens og Ndens Dag, en
      delggelsens og dets Dag, en Mrkets og Mulmets Dag, en
      Skyernes og Tgens Dag,
 16.  en Hornets og Krigsskrigets Dag imod de faste Stder og imod de
      knejsende Tinder.
 17.  Over Menneskene bringer jeg Trngsel; som blinde vanker de om,
      fordi de synded mod HERREN. Deres Blod ses ud som Stv, deres
      Livssaft ligesom Skarn.
 18.  Hverken deres Slv eller Guld evner at frelse dem p HERRENs
      Vredes Dag, nr hele Jorden fortres af hans Nidkrheds Ild; thi
      Undergang, ja brat Tilintetgrelse bringer jeg over alle, som
      bor p Jorden.

Zefanias 2

  1.  Saml jer, saml jer, I Folk, som ej kender Skam,
  2.  fr l endnu er blevet som flyvende Avner, fr HERRENs gldende
      Harme kommer over eder, fr HERRENs Vredes Dag kommer over eder.
  3.  Sg HERREN, alle l ydmyge i Landet, som holder hans Bud, sg
      Retfrd, sg Ydmyghed! Mske kan l skjule jer p HERRENs Vredes
      Dag.

  4.  Thi Gaza skal ligge forladt og Askalon de, Asdod drives bort
      ved Middag, Ekron udryddes.
  5.  Ve dem, som bor ved Stranden, Kreternes Folk; HERRENs Ord over
      dig, Kana'an, Filisternes Land! Jeg gr dig til intet, s ingen
      bor der.
  6.  Du skal blive til Grsmark for Hyrder, til Folde for Smkvg.
  7.  Og Stranden skal tilfalde Resten af Judas Hus; de skal grsse
      derp. Lejr skal de sl ved Kvld i Askalons Huse. Thi HERREN
      deres Gud ser til dem og vender deres Skbne.

  8.  Jeg hrte Moabs Spot, Atnmoniternes hnende Ord, med hvilke de
      spotted mit Folk, hovmoded sig over deres Land.
  9.  Derfor, s sandt jeg lever, lyder det fra Hrskarers HERRE,
      Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma, Ammoniterne som
      Gomorra, Jord for Nlder, et Salthul, rken til evig Tid.
      Resten af mit Folk skal plyndre dem; hvad der levnes af mit Folk
      skal eje dem.
 10.  Dette skal times dem for deres Hovmod, fordi de hnede
      Hrskarers HERREs Folk og gjorde sig store over for det.
 11.  Frygtelig er HERREN for dem; thi han udrydder alle Jordens
      Guder, og alle Hedningemes fjerne Strande skal tilbede ham, hver
      p sit Sted.

 12.  0gs I tiopere skal falde for HERRENs Svrd,
 13.  og han udrkker Hnden mod Nord og tilintetgr Assur, Nineve gr
      han til demark, trt som en rk;
 14.  Hjorde skal lejre sig deri, hvert Slettens Dyr; p dets
      Sjlehoveder sover Pelikan og Rrdrum, i Vinduet skriger Uglen,
      Ravnen p Trsklen.
 15.  Det er den jublende By, som l s trygt, som sagde i sit Hjerte:
      "Jeg og ellers ingen." Hvor er den dog blevet de, et Raststed
      for Dyr! Enhver, som kommer forbi den hner med Fljt og Hnd.

Zefanias 3

  1.  Ve den genstridige, urene, grumme By!
  2.  Den hrer ej HERRENs Rst, tager ikke mod Tugt. P HERREN stoler
      den ej, holder sig ej til Gud.
  3.  Fyrsterne i dens Midte er brlende Lver, dens dommere som Ulve
      ved Kvld, der ej levner til Morgen;
  4.  Skrydere er dens Profeter, trolse Mnd, dens Prster vanrer
      det hellige, ver Vold mod Loven.
  5.  HERREN er retfrdig i dens Midte, gr ikke Uret; hver Morgen gr
      han Ret, ej svigte Lyset, til Uret kender han ikke.
  6.  I Stridslarm udrydded jeg Folk, deres Tinder er de, deres Gader
      lagde jeg de, s ingen gr der, deres Byer er hrget,
      mennesketomme, ingen bor der.
  7.  Jeg tnkte: "Den m dog frygte mig, tage mod Tugt; intet af alt,
      hvad jeg bd, vil g den ad Glemme." Men des tidligere var de i
      Gang med al deres Ondskab.

  8.  Bi derfor p mig, s lyder det fra HERREN, p Dagen, jeg
      fremstr som Vidne! Thi min Ret er at sanke Folkene, samle
      Rigerne og udse over dem min Vrede, al min Harmgld; thi af min
      Nidkrheds Ild skal al Jorden fortres.
  9.  Thi da vil jeg give Folkene rene Lber, s de alle pkalder
      HERREN og tjener ham endrgtigt.
 10.  Fra Landet hinsides Floden bringer de mig Bukke, fra Patros
      kommer de med Afgrdeoffer til mig.
 11.  Hin bag skal du ikke beskmmes i al din tid, med hvilken du
      synded mod mig; thi da vil jeg fjerne fra dig de jublende
      stolte, du skal ikke hovmode dig mer p mit hellige Bjerg.
 12.  Jeg levner i din Midte et Folk, som er ydmygt og ringe, og
      Israels Rest skal lide p HERRENs Navn.
 13.  Uret ver de ikke og taler ej Lgn, der findes ej i deres Mund
      en svigefuld Tunge; thi de skal grsse og raste uden at
      skrmmes.

 14.  Jubl, du Zions Datter, Israel, rb hjt, gld dig og fryd dig af
      hele dit Hjerte, Jerusalems Datter!
 15.  HERREN har slettet din Dom, bortdrevet dine Fjender. I din Midte
      er Israels Konge, HERREN, ej mere skuer du ondt.
 16.  P hin Dag skal der siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, lad
      ikke Hnderne synke!
 17.  I dig er HERREN din Gud, en Helt, som frelser. Han glder sig
      over dig med Fryd, han tier i sin Krlighed, han fryder sig over
      dig med Jubel som p Festens Dag;
 18.  den Tid er omme, da du brer p Skam over ham.
 19.  Se, p hin Tid gr jeg Ende p alle, som kuede dig, og jeg
      frelser, hvad der halter, og sanker det spredte og giver dem re
      og Ry p hele Jorden.
 20.  P hin Tid bringer jeg eder hjem, og p hin Tid samler jeg eder;
      thi jeg giver eder Ry og re blandt alle Jordens Folkeslag, nr
      jeg vender eders Skbne for eders jne, siger HERREN.


Haggaj

Haggaj 1

  1.  I Kong Darius's andet Regeringsr p den frste Dag i den sjette
      Mned kom HERRENs Ord ved Profeten Haggaj sledes: Sig til Judas
      Statholder Zerubbabel, Sjealtiels Sn, og til Yppersteprsten
      Josua, Jozadaks Sn:
  2.  S siger Hrskarers HERRE: Dette Folk siger: "Endnu er det ikke
      Tid at bygge HERRENs Hus."
  3.  Og HERRENs Ord kom ved Profeten Haggaj sledes:
  4.  Er det da Tid for eder at bo i Huse med trkldte Vgge, nr
      dette Hus ligger de?
  5.  Derfor, s siger Hrskarers HERRE: Lg Mrke til, hvorledes det
      gr eder!
  6.  I sr meget, men bringer lidet i Hus; I spiser, men mttes ikke;
      I drikker, men fr ikke Trsten slukket; I klder eder p, men
      bliver ikke varme; og Daglejerens Ln gr i en hullet Pung.
  7.  S siger Hrskarers HERRE: Lg Mrke til, hvorledes det gr
      eder!
  8.  G op i Bjergene, hent Tmmer og byg Templet, s jeg kan have
      Glde deraf og blive ret, siger HERREN.
  9.  I venter rig Hst, men det bliver kun til lidt; og nr I bringer
      det i Hus, blser jeg derp. Hvorfor? lyder det fra Hrskarers
      HERRE. Fordi mit Hus ligger de, medens enhver af eder har
      travlt med sit eget Hus.
 10.  Derfor holder Himmelen sin Dug og Jorden sin Afgrde tilbage;
 11.  og jeg har kaldt Trke hid over Land og Bjerge, over Korn, Most
      og Olie, over alt, hvad Jorden frembringer, over Folk og F,
      over alt, hvad Hnder virker.

 12.  Og Zerubbabel, Sjaltiels Sn, og Yppersteprsten Josua, Jozadaks
      Sn, og hele Resten af Folket adld HERREN deres Guds Rst og
      Profeten Haggajs Ord, eftersom HERREN havde sendt ham til dem,
      og Folket frygtede HERREN.
 13.  Da sagde Haggaj, HERRENs Sendebud, i HERRENs rinde til Folket:
      Jeg er med eder, lyder det fra HERREN.
 14.  Og HERREN vakte nden i Judas Statholder Zerubbabel, Sjaltiels
      Sn, og i Yppersteprsten Josua, Jozadaks Sn, og i hele Resten
      at Folkef, s de kom og tog fat p Arbejdet med deres Guds,
      Hrskarers HERREs, Hus
 15.  p den fire og tyvende Dag i den sjette Mned i Kong Darius's
      andet Regeringsr.

Haggaj 2

  1.  P den een og tyvende Dag i den syvende Mned kom HERRENs Ord
      ved Profeten Haggaj sledes:
  2.  Sig til Judas Statholder Zerubbabel, Sjaltiels Sn, til
      Yppersteprsten Josua, Jozadaks Sn, og til Resten af Folket
      sledes:
  3.  Er der nogen tilbage iblandt eder af dem, der har set dette Hus
      i dets fordums Herlighed? Hvorledes tykkes det eder da nu?  Er
      det ikke som intet i eders jne?
  4.  Dog vr kun trstig, Zerubbabel, lyder det fra HERREN, vr kun
      trstig, du Yppersteprst Josua, Jozadaks Sn, vr kun trstigt,
      alt Folket i Landet, lyder det fra HERREN. Arbejd kun, thi jeg
      er med eder, lyder det fra Hrskarers HERRE,
  5.  og min nd bliver iblandt eder med den Pagt, jeg sluttede med
      eder, da I drog bort fra gypten; frygt ikke!
  6.  Thi s sigerHrskarers HERRE: Endnu en Gang om en liden Stund
      vil jeg ryste Himmel og Jord, Hav og trt Land, og jeg vil ryste
      alle Folkene, og da skal alle Folkenes Skatte komme hid, og jeg
      fylder dette Hus med Herlighed, siger Hrskarers HERRE.
  8.  Mit er Slvet, og mit er Guldet, lyder det fra Hrskarers HERRE.
  9.  Dette Hus's kommende Herlighed bliver strre end den tidligere,
      siger Hrskarers HERRE, og p dette Sted vil jeg give Fred,
      lyder det fra Hrskarers HERRE.

 10.  P den fire og tyvende Dag i den niende Mned i Darius's andet
      Regeringsr kom HERRENs Ord ved Profeten Haggaj sledes:
 11.  S siger Hrskarers HERRE: Bed Prsterne om Svar p flgende
      Sprgsml:
 12.  "Dersom en Mand brer helligt Kd i sin kappeflig og med Fligen
      rrer ved Brd eller noget, som er kogt, eller ved Vin eller
      Olie eller nogen Slags Mad, bliver disse Ting s hellige?"
      Prsterne svarede nej.
 13.  Haggaj spurgte da: "Hvis en, som er blevet uren ved Lig, rrer
      ved nogen af disse Ting, bliver den s uren?" Prsterne svarede
      ja.
 14.  S tog Haggaj til Orde og sagde: Sledes er det i mine jne med
      disse Mennesker, sledes med dette Folk, lyder det fra HERREN,
      og sledes med alt deres Hnders Vrk og med, hvad de ofrer der:
      det er urent.
 15.  Men lg nu Mrke til, hvorledes det gr fra i Dag! Fr Sten
      lagdes p Sten i HERRENs Hus,
 16.  hvorledes gik det eder da? Nr man kom til en Dynge Korn p tyve
      Ml, var der ti; og kom man til en Vinperse for at se
      halvtresindstyve Ml af Kummen, var der tyve.
 17.  Jeg slog eder med Kornbrand, Rust og Hagl ved alt eders Arbejde,
      men I omvendte eder ikke til mig, lyder det fra HERREN.
 18.  Lg Mrke til, hvorledes det gr fra i Dag, fra den fire og
      tyvende Dag i den niende Mned, fra den Dag Grunden lagdes til
      HERRENs Hus, lg Mrke dertil!
 19.  Er Sden endnu i Laderne, str Vinstokken, Figentret,
      Granatbletret og Oliventret endnu uden Frugt? Fra i Dag
      velsigner jeg.

 20.  Og HERRENs Ord kom for anden Gang til Haggaj p den fire og
      tyvende bag i Mneden sledes:
 21.  Sig til Judas Statholder Zerubbabel: Jeg ryster Himmelen og
      Jorden
 22.  og omstyrter Kongernes Troner, tilintetgr Hedningerigernes
      Styrke og vlter Stridsvognene med deres Frere, og Heste og
      Ryttere skal styrte, og den ene skal falde for den andens Svrd.
 23.  P hin Dag, lyder det fra Hrskarers HERRE, tager jeg dig, min
      Tjener Zerubbabel, Sjealtiels Sn. lyder det fra HERREN, og gr
      dig til en Seglring; thi dig har jeg udvalgt, lyder det fra
      Hrskarers HERRE.


Zakarias

Zakarias  1

  1.  I den ottende Mned i Darius's andet Regeringsr kom HERRENs Ord
      til Profeten Zakarias, en Sn af Berekja, en Sn af Iddo,
      sledes:
  2.  HERREN var fuld af Harme imod eders Fdre.
  3.  Men sig til dem: S siger Hrskarers HERRE: Vend om til mig,
      lyder det fra Hrskarers HERRE, s vil jeg vende om til eder,
      siger Hrskarers HERRE.
  4.  Vr ikke som eders Fdre, til hvem de tidligere Profeter talte
      sledes: S siger Hrskarers HERRE: Vend om fra eders onde Veje
      og onde Gerninger! Men de hrte ikke og nsede mig ikke, lyder
      det fra HERREN.
  5.  Eders Fdre, hvor er de? Og Profeterne, lever de evigt?
  6.  Men mine Ord og Bud, som jeg overgav mine Tjenere Profeterne,
      nede de ikke eders Fdre, s de mtte vende om og sige: "Som
      Hrskarers HERRE havde sat sig for at gre imod os for vore
      Vejes og Gerningers Skyld, sledes gjorde han."

  7.  P den fire og tyvende dag i den ellevte Mned, det er Sjebat
      Mned, i Darius's andet Regeringsr kom HERRENs Ord til Profeten
      Zakarias, en Sn af Berekja, en Sn af Iddo, sledes:

  8.  Jeg skuede i Nat, og se, en Mand p en rd Hest holdt mellem
      Bjergene ved den dybe Klft, og bag ham var der rde, mrke,
      hvide og brogede Heste.
  9.  Jeg spurgte: "Hvad betyder de, Herre?" Og Engelen, som talte med
      mig, sagde: "Jeg vil vise dig, hvad de betyder."
 10.  S tog Manden, som holdt mellem Bjergene, til Orde og sagde:
      "Det er dem, HERREN udsender, for at de skal drage Jorden
      rundt."
 11.  Og de tog til Orde og sagde til HERRENs Engel, som stod mellem
      Bjergene: "Vi drog Jorden rundt,og se, hele Jorden er rolig og
      stille.
 12.  HERRENs Engel tog da til Orde og sagde: "Hrskarers HERRE!  Hvor
      lnge varer det, fr du forbarmer dig over Jerusalem og Judas
      Byer, som du nu har vret vred p i halvfjerdsindstyve r?"
 13.  Og til Svar gav HERREN Engelen, som talte med mig, gode og
      trstende Ord.
 14.  Engelen, som talte med mig, sagde s til mig: Tal og sig: S
      siger Hrskarers HERRE: Jeg er fuld af Nidkrhed for Jerusalem
      og Zion
 15.  og af Harme mod de trygge Hedninger, fordi de hjalp til at gre
      Ulykken stor, da min Vrede kun var lille.
 16.  Derfor, s siger HERREN: Jeg vender mig til Jerusalem og
      forbarmer mig over det; mit Hus skal opbygges der, lyder det fra
      Hrskarers HERRE, og der skal udspndes Mlesnor over Jerusalem.
 17.  Tal videre: S siger Hrskarers HERRE: Mine Byer skal atter
      strmme med Velsignelse, og HERREN vil atter trste Zion og
      udvlge Jerusalem.

Zakarias  2

  1.  Derp lftede jeg mine jne og skuede, og se, der var fire Horn.
  2.  Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: "Hvad betyder de?"  Han
      svarede: "Det er de Horn, som har spredt Juda, Israel og
      Jerusalem."
  3.  S lod HERREN mig se fire Smede.
  4.  Jeg spurgte: "Hvad kommer de for?" Og han svarede: "Hine er de
      Horn, som spredte Juda, s det ikke kunde lfte sit Hoved; og nu
      kommer disse for at hvsse kser til at sl Hornene til Jorden
      p de Hedninger, som lftede deres Horn mod Judas Land for at
      sprede det."

  5.  Derp lftede jeg mine jne og skuede, og se, der var en Mand
      med en Mlesnor i Hnden.
  6.  Jeg spurgte: "Hvor skal du hen?" Han svarede: "Hen at mle
      Jerusalem og se, hvor bredt og langt det er."  Og se, Engelen,
      som talte med mig, trdte frem, og en anden Engel trdte frem
      over for ham,
  8.  og han sagde til ham: "Lb ben og sig til den unge Mand der: Som
      bent Land skal Jerusalem ligge, s mange Mennesker og Dyr skal
      der vre i det.
  9.  Jeg vil selv, lyder det fra HERREN, vre en Ildmur omkring det
      og herliggre mig i det.
 10.  Op, op, fly bort fra Nordlandet, lyder det fra HERREN, thi fra
      Himmelens fire Vinde samler jeg eder, lyder det fra HERREN.
 11.  Op, red jer til Zion, I, som bor hos Babels Datter!
 12.  Thi s siger Hrskarers HERRE, hvis Herlighed sendte mig til
      Folkene, der hrger eder: Den, som rrer eder, rrer min
      jesten.
 13.  Thi se, jeg svinger min Hnd imod dem, og de skal blive til
      Bytte for dem, som nu er deres Trlle; og I skal kende, at
      Hrskarers HERRE har sendt mig.
 14.  Jubl og gld dig, Zions Datter! Thi se, jeg kommer og fster Bo
      i din Midte, lyder det fra HERREN."
 15.  Og mange Folk skal p hin Dag slutte sig til HERREN og vre hans
      Folk og bo i din Midte, og du skal kende, at Hrskarers HERRE
      har sendt mig til dig.
 16.  Og HERREN tager Juda til Arvelod p den hellige Jord og udvlger
      atter Jerusalem.
 17.  Stille, alt Kd, for HERREN, thi han har rejst sig fra sin
      hellige Bolig.

Zakarias  3

  1.  Derp lod han mig se Yppersteprsten Josua, og han stod foran
      HERRENs Engel, medens Satan stod ved hans hjre Side for at fre
      Klage imod ham.
  2.  Men HERREN,sagde til Satan: "HERREN true dig, Satan, HERREN true
      dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en Brand, som er
      reddet ud af Ilden?"
  3.  Josua havde snavsede Klder p og stod foran Engelen;
  4.  men denne tog til Orde og sagde til dem, som stod ham til
      Tjeneste: "Tag de snavsede Klder af ham!" Og til ham sagde han:
      "Se, jeg har taget din Skyld fra dig, og du skal have
      Hjtidsklder p."
  5.  Og han sagde: "St et rent Hovedbind p hans Hoved!" Og de satte
      et rent Hovedbind p hans Hoved og gav ham rene Klder p. S
      trdte HERRENs Engel frem,
  6.  og HERRENs Engel vidnede for Josua og sagde:
  7.  S siger Hrskarers HERRE: Hvis du vandrer p mine Veje og
      holder mine Forskrifter, skal du bde Rde i mit Hus og vogte
      mine Forgrde, og jeg giver dig Gang og Sde blandt dem, som
      str her"
  8.  Hr, du Yppersteprst Josua, du og dine Embedsbrdre, som sidder
      for dit Ansigt: de er Varselmnd! Thi se, jeg lader min Tjener
      Zemak komme.
  9.  Thi se, den Sten, jeg lgger hen for Josua - p den ene Sten er
      syv jne - se, jeg rister selv dens Indskrift, lyder det fra
      Hrskarers HERRE, og p een Dag udsletter jeg dette Lands Skyld.
 10.  P hin Dag, lyder det fra Hrskarers HERRE, skal I byde
      hverandre til Gst under Vinstok og Figenfr.

Zakarias  4

  1.  Engelen, som talte med mig, vakte mig s atter, som man vkker
      et Menneske af hans Svn,
  2.  og spurgte mig: "Hvad skuer du?" Jeg svarede: "Jeg, skuer, og
      se, der er en Lysestage, helt og holdent af Guld, og et Oliekar
      ovenp og syv Lamper og syv Rr til Lamperne,
  3.  desuden to Olietrer ved Siden af den, et til hjre, et andet
      tilvenstre for Oliekarret."
  4.  Og jeg spurgte Engelen, som talte med mig:"Hvad betyder disse
      Ting, Herre?"
  5.  Han svarede: "Ved du ikke, hvad de betyder?" Jeg sagde: "Nej.
      Herre!"

  6.  Da svarede han og sagde til mig: Dette er HERRENs Ord til
      Zerubbabel: Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min nd,
      siger Hrskarers HERRE.
  7.  Hvem er du, du store Bjerg? For Zerubbabel skal du blive Slette!
      Han skal hente Topstenen, medens der rbes: "Nde, Nde vre med
      den!"
  8.  Og HERRENs Ord kom til mig sledes:
  9.  Zerubbabels Hnder har lagt Grunden til dette Hus, hans Hnder
      skal ogs fuldende det; og du skal kende, at Hrskarers HERRE
      har sendt mig til eder.

 10.  Thi den, der lod hnt om de ringe Begyndelsers Dag, skal glde
      sig, nr han ser Blystenen i Zerubbabels Hnd. Hine syv er
      HERRENs jne, som sger ud over hele Jorden.
 11.  Derp spurgte jeg ham:"Hvad betyder de to Olietrer der til
      hjre og venstre for Lysestagen?"
 12.  Og videre spurgte jeg: "Hvad betyder de to Oliegrene ved Siden
      af de to Guldrr, som leder den gyldne Olie ned derfra?"
 13.  Han svarede: "Ved du ikke, hvad de betyder?" Jeg sagde: "Nej,
      Herre!"
 14.  S sagde han: "Det er de to med Olie salvede, som str for al
      Jordens Herre."

Zakarias  5

  1.  Derp lftede jeg mine jne og skuede, og se, der var en
      flyvende Bogrulle.
  2.  Og han spurgte mig: "Hvad ser du?" Jeg svarede: "Jeg ser en
      flyvende Bogrulle, som er tyve Alen lang og ti Alen bred."
  3.  Da sagde han til mig: "Det er Forbandelsen, som udgr over hele
      Landet; thi alle, som stjler, er nu lnge nok get fri, og
      alle, som svrger, er nu lnge nok get fri.
  4.  Jeg lader den udg, lyder det fra Hrskarers HERRE, for at den
      skal komme i Tyvens Hus og dens Hus, som svrger falsk ved mit
      Navn, og stte sig fast i deres Huse og tilintetgre dem med
      Tmmer og Sten."

  5.  Derp trdte Engelen, som talte med mig, frem og sagde til mig:
      "Lft dine jne og se, hvad det er, som kommer der!"
  6.  Jeg spurgte: "Hvad er det?" Og han svarede: "Det er Efaen, som
      kommer." Og han vedblev: "Det er deres Brde i hele Landet."
  7.  Og se, et Blylg lftedes, og se, i Efaen sad en Kvinde.
  8.  Og han sagde: "Det er Gudlsheden!" S stdte han hende ned i
      Efaen og slog Blylget i over bningen.
  9.  Og jeg lftede mine jne og skuede, og se, to Kvinder kom bret
      af Vinden, og deres Vinger var som Storkevinger; og de lftede
      Efaen op mellem Himmel og Jord.
 10.  S spurgte jeg Engelen, som talte med mig: "Hvor brer de Efaen
      hen?"
 11.  Han svarede: "Hen at bygge hende et Hus i Sinears Land, og nr
      det er rejst, stter de hende der, hvor hendes Sted er."

Zakarias  6

  1.  Atter lftede jeg mine jne og skuede, og se, fire Vogne kom
      frem mellem de to Bjerge, og Bjergene var af Kobber.
  2.  For den frste Vogn var der rde Heste, for den anden sorte,
  3.  for den tredje hvide og for den fjerde brogede.
  4.  Jeg spurgte Engelen, som talte med mig: "Hvad betyder disse
      Herre?"
  5.  Og Engelen svarede: "Det er Himmelens fire Vinde, som drager ud
      efter at have fremstillet sig for al Jordens Herre.
  6.  Vognen med de sorte Heste for drager ud til Nordlandet, de hvide
      til stlandet og de brogede til Sydlandet;
  7.  de rde drager mod Vest. Og de var ivrige efter at komme af Sted
      for at drage ud over Jorden. Da sagde han: "Af Sted; drag ud
      over Jorden!" Og de drog ud over Jorden.

  8.  S kaldte han p mig og talte sledes til mig: "Se, de, som
      drager ud til Nordlandet, lader min nd dale ned over Nordens
      Land."

  9.  HERRENs Ord kom til mig sledes:
 10.  Tag imod Gaver fra de landflygtige, fra Heldaj, Tobija og
      Jedaja; endnu i Dag skal du g indtil Josjija, Zefanjas Sn, som
      er kommet fra Babel,
 11.  og modtage Slv og Guld. Lad s lave en Krone og st den p
      Josuas Hoved
 12.  med de Ord: "S siger Hrskarers HERRE: Se, der kommer en Mand,
      hvis Navn er Zemak under ham skal det spire, og han skal bygge
      HERRENs Helligdom.
 13.  Han skal bygge HERRENs Helligdom, og han skal vinde Hjhed og
      sidde som Hersker p sin Trone: og han skal vre Prst ved hans
      hjre Side, og der skal vre fuld Enighed mellem de to.
 14.  Men Kronen skal blive i HERRENs Helligdom til Minde om Heldaj,
      Tobija, Jedaja og Hen, Zefanjas Sn.
 15.  Langvejs fra skal man komme og bygge p HERRENs Helligdom; og I
      skal kende, at Hrskarers HERRE har sendt mig til eder. Og
      dersom I adlyder HERREN eders Gud - - -

Zakarias  7

  1.  I Kong Darius's fjerde Regeringsr kom HERRENs Ord til Zakarias
      p den fjerde Dag i den niende Mned, Kislev.
  2.  Da sendte Betel-Sar'ezer og Regem-Melek og hans Mnd Bud for at
      bede HERREN om Nde
  3.  og sprge Prsterne ved Hrskarers HERREs Hus og Profeterne:
      "Skal jeg grde og spge mig i den femte Mned, som jeg nu har
      gjort i s mange r?"

  4.  Da kom Hrskarers HERREs Ord til mig sledes:
  5.  Sig til alt Folket i Landet og til Prsterne: Nr l har fastet
      og klaget i den femte og syvende Mned i halvfjerdsindstyve r,
      var det da mig, I fastede for?
  6.  Og nr l spiser og drikker, er det da ikke eder, som spiser og
      drikker?
  7.  Kender I ikke de Ord, HERREN forkyndte ved de tidligere
      Profeter, dengang Jerusalem og dets Byer trindt om var beboet og
      havde Fred, og Sydlandet og Lavlandetvar beboet?
  8.  Og HERRENs Ord kom til Zaka rias sledes:
  9.  S siger Hrskarers HERRE: Fld redelig Dom, vis Miskundhed og
      Barmhjertighed mod hverandre,
 10.  undertryk ikke Enker og faderlse, fremmede og ndlidende og
      tnk ikke i eders Hjerter ondt mod hverandre!
 11.  Men de vilde ikke hre; de var stivnakkede og gjorde deres rer
      dve
 12.  og deres Hjerter hrde som Diamant for ikke at hre Loven og de
      Ord, Hrskarers HERRE sendte gennem sin nd ved de tidligere
      Profeter. Derfor kom der stor Vrede fra Hrskarers HERRE.
 13.  Ligesom de ikke hrte, nr han kaldte, sledes vil jeg, sagde
      Hrskarers HERRE, ikke hre, nr de kalder;
 14.  og jeg blste dem bort blandt alle de Folk, de ikke kendte, og
      Landet blev de efter dem, s ingen drog ud eller hjem; og de
      gjorde det yndige Land til en rk.

Zakarias  8

  1.  Hrskarers HERREs Ord kom sledes:
  2.  S siger Hrskarers HERRE: Jeg er fuld af Nidkrhed for Zion, ja
      i stor Vrede er jeg nidkr for det.
  3.  S siger HERREN: Jeg vender tilbage til Zion og fster Bo i
      Jerusalem; Jerusalem skal kaldes den trofaste By, og Hrskarers
      HERREs Bjerg det hellige Bjerg.
  4.  S siger Hrskarers HERRE: Atter skal gamle Mnd og Kvinder
      sidde p Jerusalems Torve, alle med Stav i Hnd for deres ldes
      Skyld,
  5.  og Byens Torve skal vrimle af legende Drenge og Piger.
  6.  S siger Hrskarers HERRE: Fordi det i disse Dage synes det
      tiloversblevne af dette Folk umuligt, skulde det s ogs synes
      mig umuligt, lyder det fra Hrskarers HERRE.
  7.  S siger Hrskarers HERRE: Se, jeg frelser mit Folk fra
      sterleden og Vesterleden
  8.  og frer dem hjem, og de skal bo i Jerusalem og vre mit Folk,
      og jeg vil vre deres Gud i Trofasthed og Retfrd.
  9.  S siger Hrskarers HERRE: Fat Mod, I, som i denne Tid hrer
      disse Ord af Profeternes Mund, fra den dag Grunden lagdes til
      Hrskarers HERREs Hus, Helligdommen, som skulde bygges.
 10.  Thi fr disse Dage gav hverken Menneskers eller Kvgs Arbejde
      Udbytte; de, som drog ud og ind, havde ikke Fred for Fjenden, og
      jeg slap alle Mennesker ls phverandre.
 11.  Men nu er jeg ikke mod det tiloversblevne af dette Folk som i
      fordums Dage, lyder det fra Hrskarers HERRE;
 12.  jeg udsr Fred, Vinstokken skal give sin Frugt, Jorden sin
      Afgrde og Himmelen sin Dug, og jeg giver det tiloversblevne af
      dette Folk det alt sammen i Eje.
 13.  Og som I, bde Judas og Israels Hus, har vret et Forbandelsens
      Tegn blandt Folkene, sledes skal I, nr jeg har frelst
      eder,blive et Velsignelsens. Frygt ikke, fat Mod!
 14.  Thi s siger Hrskarers HERRE: Som jeg, da eders Fdre vakte min
      Vrede, satte mig for at handle ilde med eder og ikke angrede
      det, siger Hrskarers HERRE,
 15.  sledes har jeg nu i disse Dage omvendt sat mig for at gre vel
      mod Jerusalem og Judas Hus. Frygt ikke!
 16.  Men hvad I skal gre, er dette; Tal Sandhed hver med sin Nste,
      fld i eders Porte Domme, der hvier p Sandhed og frer til
      Fred,
 17.  tnk ikke i eders Hjerter ondt mod hverandre og elsk ikke falske
      Eder! Thi alt sligt hader jeg, lyder det fra HERREN.

 18.  Og Hrskarers HERREs Ord kom til mig sledes:
 19.  S siger Hrskarers HERRE: Fasten i den fjerde, femte, syvende
      og tiende Mned skal blive Judas Hus til Fryd og Glde og gode
      Hjtidsdage. Elsk Sandhed og Fred!

 20.  S siger Hrskarers HERRE: Endnu skal det ske, at Folkeslag og
      mange Byers Indbyggere skal komme,
 21.  og den ene Bys Indbyggere skal g til den andens og sige: "Lad
      os vandre hen og bede HERREN om Nde og sge Hrskarers HERRE;
      ogs jeg vil med."
 22.  Og mange Folkeslag og talrige Folk skal komme og sge Hrskarers
      HERRE i Jerusalem for at bede HERREN om Nde.
 23.  S siger Hrskarers HERRE: I hine Dage skal ti Mnd af alle
      Folks Tungeml gribe fat i en Jdes Kappeflig og sige: "Vi vil
      g med eder; thi vi har hrt, at Gud er med eder."

Zakarias  9

  1.  Et Udsagn: HERRENs Ord er over Hadraks Land, i Damaskus slr det
      sig ned - thi Aram forbrd sig mod HERREN - det er over alle,
      som hader Israel,
  2.  ogs over Hamat, som grnser dertil, Tyrus og Zidon, thi det er
      sre viist.
  3.  Tyrus bygged sig en Fstning og ophobed Slv som Stv og Guld
      som Gadeskarn.
  4.  Se, Herren vil tage det i Eje og styrte dets Bolvrk i Havet.
      det selv skal fortres af Ild.
  5.  Askalon ser det og frygter, Gaza og Ekron sklver voldsomt, thi
      Hbet brast. Gaza mister sin Konge, i Askalon skal ingen bo,
  6.  i Asdod skal Udskud bo, Jeg gr Ende p Filisterens Hovmod,
  7.  tager Blodet ud af hans Mund og Vmmelsen bort fra hans
      Tnder. Ogs han bliver reddet for vor Gud, han bliver som en
      Slgt i Juda, Ekron som, en, Jebusit.
  8.  Som en Vagt lejrer jeg mig formit Hus mod dem, som kommer og
      gr; aldrig mer skal en Voldsmand g igennem deres Land, thi nu
      har jeg set det med mine egne jne.

  9.  Fryd dig sre, Zions Datter, rb med Glde, Jerusalems Datter!
      Se, din Konge kommer til dig. Retfrdig og sejrrig er han,
      ydmyg, ridende p et sel, p en Asenindes Fl.
 10.  Han udrydder Vognene af Efraim, Hestene af Jerusalem,
      Stridsbuerne ryddes til Side. Hans Ord stifter Fred mellem
      Folkene, han hersker fra Hav til Hav, fra Floden til Jordens
      Ende.

 11.  For Pagtblodets Skyld vil jeg ogs slippe dine Fanger ud, ja ud
      af den vandlse Brnd.
 12.  Hjem til Borgen, I Fanger med Hb! Ogs i Dag forkyndes: Jeg
      giver dig tvefold Bod!

 13.  Thi jeg spnder mig Juda som Bue, lgger Efraim p som Pil og
      vkker dine Snner, Zion, imod dine Snner, Javan. Jeg gr dig
      som Heltens Svrd.
 14.  0ver dem viser sig Herren, hans Pil farer ud som et Lyn. Den
      Herre HERREN stder i Horn, skrider frem i Sndenstorm;
 15.  dem vrner Hrskarers HERRE. De opder, nedtramper
      Slyngekasterne, drikker deres Blod som Vin og fyldes som
      Offersklen, som Alterets Hjrner.

 16.  HERREN deres Gud skal p denne Dag frelse dem som sit Folks
      Hjord; thi de er Kronesten, der funkler over hans Land.
 17.  Hvor det er dejligt, hvor sknt! Thi Korn giver blomstrende
      Ungersvende, Most giver blomstrende Mer.

Zakarias  10

  1.  HERREN skal I bede om Regn ved Tidlig- og Sildigregnstide;
      HERREN skaber Uvejr; Regnskyl giver han dem, hver Mand Urter p
      Marken.
  2.  Men Husgudens Tale er Svig, Sandsigeres Syner er Blndvrk: de
      kommer med tomme Drmme, hul er Trsten, de giver; derfor
      vandrer de om som en Hjord, lider Nd, thi de har ingen Hyrde.

  3.  Mod Hyrdeme blusser min Vrede, Bukkene vil jeg bjemsge; thi
      Hrskarers HERRE ser til sin Hjord. Han ser til Judas Hus; han
      gr dem til en Ganger, sin stolte Ganger i Strid.
  4.  Fra ham kommer Hjrne og Teltpl, fra ham kommer Krigens Bue,
      fra ham kommer hver en Hersker.  De bliver til Hobe som Helte,
      der i Striden tramper i Gadens Dynd; de kmper, thi HERREN er
      med dem. Rytterne bliver til Skamme;
  6.  jeg styrker Judas Hus og frelser Josefs Hus. Jeg ynkes og frer
      dem hjem, som havde jeg aldrig forstdt dem: thi jeg er HERREN
      deres Gud og bnhrer dem.
  7.  Efraim bliver som en Helt, deres Hjerte gldes som af Vin, deres
      Snner gldes ved Synet. Deres Hjerte frydes i HERREN;
  8.  jeg fljter ad dem og samler dem; thi jeg udlser dem, og de
      bliver mange som fordum.
  9.  Blandt Folkeslag strede jeg dem ud, men de kommer mig i Hu i
      det fjerne og opfostrer Brn til Hjemfrd.
 10.  Jeg frer dem hjem fra gypten, fra Assur samler jeg dem og
      bringer dem til Gilead og Libanon, som ikke skal vre dem nok.
 11.  De gr gennem Trngselshavet, han slr dets Blger ned. Alle
      Nilstrmme trkner, Assurs Stolthed styrtes, gyptens
      Herskerspir viger.
 12.  Jeg gr dem strke i HERREN, de vandrer i hans Navn, s lyder
      det fra HERREN.

Zakarias  11

  1.  Libanon, luk Drerne op, s Ild kan fortre dine Cedre!
  2.  Klag, Cypres, thi Cedren er faldet. de dle Trer lagt de!
      Klag, I Basans Ege, thi Fredskoven ligger fldet!
  3.  Hr, hvor Hyrderne klager, thi deres Grsgang er hrget; hr,
      hvor Lverne brler, thi Jordans Tykning er hrget.

  4.  Sledes sagde HERREN min Gud: Rgt Slagtefrene,
  5.  hvis Kber slagter dem uden at fle Skyld, og hvis Slger siger:
      "HERREN vre lovet, jeg blev rig." Og deres Hyrder sparer dem
      ikke.  (6 Thi jeg vil ikke lnger spare Landets Indbyggere,
      lyder det fra HERREN; men se, jeg lader hvert Menneske falde i
      sin Hyrdes og sin Konges Hnd; og de skal delgge Landet, og
      jeg vil ingen redde af deres Hnd).
  7.  S rgtede jeg Slagtefrene for Freprangerne og tog mig to
      Stave; den ene kaldte jeg "Liflighed", den anden "Bnd"; og jeg
      rgtede Frene.
  8.  (Og jeg ryddede de tre Hyrder af Vejen i een Mned). S tabte
      jeg Tlmodigheden med dem, og de blev ogs kede af mig.
  9.  Og jeg sagde: "Jeg vil ikke rgte eder; lad d, hvad d skal,
      lad bortkomme, hvad bortkomme skal, og lad de andre de
      hverandres Kd!"
 10.  S tog jeg Staven, som hed "Liflighed". og snderbrd den for at
      bryde den Overenskomst, jeg havde sluttet (med alle Folkeslag;
 11.  og den blev brudt samme Dag, og Freprangerne, som holdt je med
      mig, kendte, at det var HERRENs Ord).
 12.  Og jeg sagde til dem: "Om I synes, s giv mig min Ln; hvis
      ikke, s lad vre!" S afvejede de min Ln, tredive Sekel Slv.
 13.  Men HERREN sagde til mig: "Kast den til Pottemageren", den
      dejlige Pris, de har vurderet mig til!" Og jeg tog de tredive
      Sekel Slv og kastede dem til Pottemageren i HERRENs Hus.
 14.  S snderbrd jeg den anden Hyrdestav "Bnd" for at bryde
      Broderskabet imellem Juda og Jerusalem.

 15.  Siden sagde HERREN til mig: Udstyr dig atter som en Hyrde, en
      Dre af en Hyrde!
 16.  (Thi se, jeg lader en Hyrde fremst i Landet). Han tager sig
      ikke af det bortkomne, leder ikke efter det vildfarne, lger
      ikke det brudte og har ikke Omhu for det sunde, men spiser Kdef
      af de fede Dyr og river Klovene af dem.
 17.  Ve, min Dre af en Hyrde, som svigter Frene! Et Svrd imod hans
      Arm og hans hjre je! Hans Arm skal vorde vissen, hans hjre
      je blindes.

Zakarias  12

  1.  Et Udsagn; HERRENs Ord om Israel. Det lyder fra HERREN; som
      udspndte Himmelen, grundfstede Jorden og dannede Menneskets
      nd i dets Indre:
  2.  Se, jeg gr Jerusalem til et berusende Bger for alle Folkeslag
      trindt om; ogs Juda skal vre med til at belejre Jerusalem.
  3.  P hin Dag gr jeg Jerusalem til Lftesten for alle Folkeslag -
      enhver, som lfter den, skal rive sig p den! Og alle Jordens
      Folk skal samle sig imod det.

  4.  P hin Dag, lyder det fra HERREN, slr jeg alle Heste med Angst
      og Rytterne med Vanvid; Judas Hus bner jeg jnene p, men alle
      Folkeslagene slr jeg med Blindhed.
  5.  Og Judas Stammer skal tnke: "Jerusalems Indbyggere er strke i
      Hrskarers HERRE, deres Gud."
  6.  P hin Dag gr jeg Judas Stammer til en Ildgryde mellem
      Brndestykker, et brndende Blus mellem Neg, og de skal de til
      hjre og venstre alle Folkeslag trindt om, og Jerusalem bliver
      roligt p sit Sted, i Jerusalem.
  7.  S giver HERREN frst Judas Telte Sejr, for at Davids Hus og
      Jerusalems Indbyggere ikke skal vinde strre Ry end Juda.

  8.  P hin Dag vrner HERREN om Jerusalems Indbyggere, og den
      skrbeligste iblandt dem skal p hin Dag blive som David, men
      Davids Hus som Gud, som HERRENs Engel foran dem.
  9.  P hin Dag vil jeg sge at tilintetgre alle de Folk, som kommer
      imod Jerusalem.

 10.  Og s udgyder jeg over Davids Hus og Jerusalems Indbyg- gere
      Ndens og Bnnens nd, s de ser hen til ham, de har
      gennemstunget, og srger over ham, som man srger over en
      enbren Sn, og holder Klage over ham, son1 man holder Klage
      over den frstefdte.
 11.  P hin Dag skal Sorgen blive stor i Jerusalem som Sorgen over
      Hadadrimmon i Megiddos Dal.
 12.  Landet skal srge, hver Slgt for sig, Davids Hus's Slgt for
      sig og deres Kvinder for sig, Natans Hus's Slgt for sig og
      deres Kvinder for sig,
 13.  Levis Hus's Slgt for sig og deres Kvinder for sig, Sjim'iternes
      Slgt for sig og deres Kvinder for sig,
 14.  alle de tiloversblevne Slgter hver for sig og deres Kvinder for
      sig.

Zakarias  13

  1.  P hin Dag skal en Kilde vlde frem for Davids Hus og Jerusalems
      Indbyggere mod Synd og Urenhed.
  2.  Og p hin bag, lyder det fra Hrskarers HERRE, udrydder jeg
      Afgudernes Navne af Landet, s de ikke mer skal ihukommes; ogs
      Profeterne og Urenhedens nd driver jeg ud af Landet.
  3.  Nr nogen da atter profeterer, skal hans egne Forldre, hans
      Fader og Moder, sige til ham: Du har forbrudt dit Liv, thi du
      har talt Lgn i HERRENs Navn." Og hans egne Forldre, hans Fader
      og Moder, skal gennembore ham, nr han profeterer.
  4.  P hin Dag skal hver en Profet skamme sig over sine Syner, nr
      han profeterer, og han skal ikke klde sig i ldden Kappe for at
      fre Folk bag Lyset,
  5.  men sige: "Jeg er ingen Profet; jeg er Bonde og har dyrket Jord
      fra min Ungdom."
  6.  Og sprger man ham: "Hvad er det for Sr p dit Bryst?" skal han
      sige: "Dem fik jeg i mine Boleres Hus."

  7.  Frem, Svrd, imod min Hyrde, mod Manden, som str mig nr, s
      lyder det fra Hrskarers HERRE. Hyrden vil jeg sl, s
      Frehjorden spredes; mod Drengene lfter jeg Hnden.

  8.  Og i hele Landet lyder det fra HERREN, skal to Tredjedele
      udryddes og udnde, men een Tredjedel skal levnes.
  9.  Og denne Tredjedel frer jeg i Ild og renser den, som man renser
      Slv, prver den, som man prver Guld. Den skal pkalde mit
      Navn,og jeg svarer; jeg siger: "Den er mit Folk." Og den skal
      sige: "HERREN er min Gud."

Zakarias  14

  1.  Se, en Dag kommer, HERRENs Dag, da dit Bytte skal deles i dig.
  2.  Da samler jeg alle Folkene til Angreb p Jerusalem; Byen
      indtages, Husene plyndres, Kvinderne skndes, og Halvdelen af
      Byens Indbyggere vandrer i Landflygtighed; men Resten af Folket
      skal ikke udryddes af Byen.
  3.  Og HERREN drager ud og strider mod disse Folk, som han fordum
      stred p Kampens bag.
  4.  P hin Dag str hans Fdder p Oliebjerget sten for Jerusalem,
      og Oliebjerget skal revne midt over fra st til Vest og danne en
      vldig Dal, idet Bjergets ene Halvdel viger mod Nord, den anden
      mod Syd.
  5.  I skal flygte til mine Bjerges Dal, thi Bjergdalen nr til
      Azal. I skal fly, som l flyede for Jordsklvet i Kong Uzzija af
      Judas Dage. Og HERREN min Gud kommer og alle de Hellige med ham.

  6.  P hin Dag skal der ikke vre Hede eller Kulde og Frost.
  7.  Det skal vre een eneste Dag - HERREN kender den - ikke Dag og
      Nat; det skal vre lyst ved Aftentide.
  8.  P hin Dag skal rindende Vand vlde frem fra Jerusalem; det
      halve lber ud i Havet mod st, det halve i Havet mod Vest, og
      det bde Sommer og Vinter.
  9.  Og HERREN skal vre Konge over hele Jorden. P hin Dag skal
      HERREN vre een og hans Navn eet.
 10.  Og hele Landet bliver en Slette fra Geba til Rimmon i Sydlandet;
      men Jerusalem skal ligge hjt p sit gamle Sted. Fra
      Benjaminsporten til den gamle Ports Sted, til Hjrneporten, og
      fra Hanan'eltrnet til de kongelige Vinperser skal det vre
      beboet.
 11.  Der skal ikke mere lgges Band derp, og Jerusalem skal ligge
      trygt.

 12.  Men dette skal vre den Plage, HERREN lader ramme alle de
      Folkeslag, som drager i Leding mod Jerusalem: han lader Kdet
      rdne p dem i levende Live, jnene rdner i deres jenhuler og
      Tungen i deres Mund.
 13.  P hin Dag skal en vldig HERRENs Rdsel opst iblandt dem, s
      de griber fat i og lfter Hnd mod hverandre.
 14.  Ogs Juda skal stride i Jerusalem. Og alle Folkenes Rigdom skal
      samles trindt om fra, Guld, Slv og Klder i sre store Mder.
 15.  Og samme Plage skal ramme Heste, Muldyr, Kameler, sler og alt
      Kvg i Lejrene der.

 16.  Men alle de, der bliver tilbage af alle Folkene, som kommer imod
      Jerusalem, skal r efter r drage derop for at tilbede Kongen,
      Hrskarers HERRE, og fejre Lvhyttefest.
 17.  Og dersom nogen af Jordens Slgter ikke drager op til Jerusalem
      for at tilbede Kongen, Hrskarers HERRE, skal der ikke falde
      Regn hos dem.
 18.  Og dersom gyptens Slgt ikke drager derop og kommer derhen, s
      skal de rammes af den Plage, HERREN lader ramme Folkene.
 19.  Det er Straffen over gypterne og alle de Folk, som ikke drager
      op for at fejre Lvhyttefest.

 20.  P hin Dag skal der st p Hestenes Bjlder "Helliget
      HERREN". Og Gryderne i HERRENs Hus skal vre som Offersklene
      for Alteret;
 21.  hver Gryde i Jerusalem og Juda skal vre helliget Hrskarers
      HERRE, s alle de ofrende kan komme og tage af dem og koge
      deri. Og p hin Dag skal der ikke mere vre nogen Kana'aner i
      Hrskarers HERREs Hus.


Malakias

Malakias 1

  1.  Et Udsagn; HERRENs Ord til Israel ved Malakias.

  2.  Jeg elsker eder, siger HERREN; men I sprger: "Hvori har du
      vist, at du elsker os?" Er Esau ikke Jakobs Broder, lyder det
      fra HERREN, og dog elsker jeg Jakob
  3.  og hader Esau. Jeg bar gjort hans Bjerge til rk og hans Arvelod
      til de.
  4.  Nr Edom siger: "Vi er delagt, men vi bygger atter p
      Tomterne", s siger Hrskarers HERRE: De bygger, men jeg river
      ned! De skal kaldes Gudlsheds Land og det Folk, HERREN i al
      Evighed vredes p.
  5.  I skal se det med egne jne og sige: "HERRENs Vlde nr ud over
      Israels Grnser."

  6.  En Sn rer sin Fader, en Trl frygter sin Herre. Men er jeg
      Fader, hvor er da min re, og er jeg Herre, hvor er da Frygten
      for mig? siger Hrskarers HERRE til eder, I Prster, som
      ringeagter mit Navn. I sprger: "Hvorved har vi ringeagtet dit
      Navn?"
  7.  Ved at bringe urent Brd p mit Alter! I sprger: "Hvorved har
      vi gjort det urent?" Ved at sige: "HERRENs Bord er lidet vrd."
  8.  Nr I bringer blinde Dyr som Offer, er der s ikke noget ondt
      deri? Nr I bringer halte og syge Dyr, er der s ikke noget ondt
      deri? Bring dem engang til din Statholder! Mon han vil synes
      derom og tage vel imod dig? siger Hrskarers HERRE.
  9.  Og s vil I stemme Gud til Mildhed dermed, at han m vre os
      ndig! Fra eders Hnd kommer slige Ting! Mon han vil tage vel
      imod eder, siger Hrskarers HERRE.
 10.  Vilde dog en af eder lukke Drene, s I ikke til ingen Gavn
      skulde gre Ild p mit Alter! Jeg bryder mig ikke om eder, siger
      Hrskarers HERRE, og nsker ikke Offergaver af eders Hnd.
 11.  Thi fra Stedet, hvor Solen str op, til Stedet, hvor den gr
      ned, er mit Navn stort iblandt Folkene, og alle Vegne bringes
      der mit Navn Rgoffer og rene Offergaver; thi mit Navn er stort
      iblandt Folkene, siger Hrskarers HERRE.
 12.  Men I vanhelliger det ved at sige: "Herrens Bord er urent, og
      ussel Frugt er hans Mad."
 13.  Og I siger: "Hvilket Slid!" og blser derad, siger Hrskarers
      HERRE; I bringer noget rvet, ja halte og syge Dyr; det er
      Offergaven, I bringer! Skulde jeg nske at modtage den af eders
      Hnd? siger HERREN.
 14.  Forbandet vre den Bedrager, som i sin Hjord har et Handyr og
      lover mig det, men ofrer Herren et Dyr, som ikke dur! Thi en
      stor Konge er jeg, siger Hrskarers HERRE, og mit Navn er
      frygtet blandt Folkene.

Malakias 2

  1.  Og nu udgr flgende Pbud til eder, I Prster;
  2.  Hvie I ikke adlyder og lgger eder p Sinde at holde mit Navn i
      re, siger Hrskarers HERRE, s sender jeg Forbandelse over eder
      og vender eders Velsignelse til Forbandelse, ja til Forbandelse,
      fordi I ikke lgger eder det p Sinde.
  3.  Se, jeg afhugger Armen p eder og kaster Skarn i Ansigtet p
      eder, Skarnet fra eders Hjtider, og eders Ofre oven i Kbet;
  4.  og I skal kende, at jeg har sendt eder dette Pbud, fordi jeg
      har en Pagt med Levi, siger Hrskarers HERRE.
  5.  Min Pagt med ham var, at jeg skulde give ham Liv og Fred, og han
      skulde frygte mig og bve for mit Navn;
  6.  Sandheds Lre var i hans Mund, Svig fandtes ikke p hans Lber;
      i Fred og Sanddruhbed vandrede han med mig, og mange holdt han
      fra Brde. Thi Prstens Lber vogter p Kundskab, og Vejledning
      sger man af hans Mund; thi han er Hrskarers HERREs Sendebud.
  8.  Men I veg bort fra Vejen; mange har I bragt til Fald ved eders
      Vejledning, Levis Pagt har I delagt, siger Hrskarers HERRE.
  9.  Derfor har jeg ogs gjort eder ringeagtede og oversete af alt
      Folket, fordi I ikke tager Vare p mine Veje eller bryder eder
      om Loven.

 10.  Har vi ikke alle en og samme Fader, er det ikke en og samme Gud,
      som bar skabt os? Hvorfor er vi da trolse mod hverandre, s vi
      vanhelliger vore Fdres Pagt?
 11.  Juda er trolst, og Vederstyggelighed ves i Israel og
      Jerusalem; thi Juda vanhelliger den Helligdom, HERREN elsker, og
      tager en fremmed Guds Datter til gte.
 12.  HERREN unddrage den Mand. som gr sligt, en til at vge og svare
      i Jakobs Telte og en til at frembre Offergave for Hrskarers
      HERRE!
 13.  Og for det andet gr l dette: I hyller HERRENs Alter i Trer,
      Grd og Klage, s han ikke mere vender sig til Offergaven eller
      med Glde modtager Gaver af eders Hnd.
 14.  Og I sprger: "Hvorfor?" Fordi HERREN var Vidne mellem dig og
      din Ungdomshustru, mod hvem du har vret trols, sknt hun hrer
      til dit Folk og deler din Tro.
 15.  Sledes gr ingen, s lnge der er nd i ham. Hvorledes har det
      sig med ham? Han nsker Afkom for Gud. S tag Vare p eders nd,
      og ingen vre trols imod sin Ungdomshustru!
 16.  Thi jeg hader Skilsmisse, siger HERREN, Israels Gud, og at man
      hyller sin Kldning i Uret, siger Hrskarers HERRE. S tag eder
      i Vare for eders nds Skyld og vr ikke trolse!

Malakias 3

 17.  I trtter HERREN med eders Ord. Og I sprger: "Hvorved
      trtter vi?" Ved at sige: "Enhver som gr ondt, er god i
      HERRENs jne; i dem har han Behag; hvor er ellers Dommens Gud?"

  1.  Se, jeg sender min Engel, og han skal bane Vej for mit
      syn; og til sit Tempel kommer i et Nu den Herre, I sger, og
      Pagtens Engel, som I lnges efter; se, han kommer, siger
      Hrskarers HERRE.
  2.  Men hvo kan udholde den Dag, han kommer, og hvo kan st, nr han
      kommer til Syne? Han er jo som Metalsmelterens Ild og Tvtternes
      Lud.
  3.  Han sidder og smelter og renser Slv; han renser Levis Snner,
      lutrer dem som Guld og Slv, s de kan frembre Offergave for
      HERREN i Retfrdighed,
  4.  at Judas og Jerusalems Offergave m vre HERREN liflig som i
      fordums Dage, i henrundne r.
  5.  Jeg nrmer mig eder til Dom og vidner i Hast mod Troldmndene,
      gteskabsbryderne, Menederne og dem, som undertrykker Daglejere,
      Enker og faderlse, gr fremmede Uret og ikke frygter mig, siger
      Hrskarers HERRE.

  6.  Thi jeg, HERREN, er ikke blevet en anden, men I har ikke ophrt
      at vre Jakobsnner".
  7.  Siden eders Fdres Dage er I afveget fra mine Bud og har ikke
      holdt dem. Vend om til mig, s vil jeg vende om til eder, siger
      Hrskarers HERRE. Og I sprger: "Hvorledes skal vi vende os?"
  8.  Skal et Menneske bedrage Gud? I bedrager mig jo! Og I
      sprger:"Hvorved har vi bedraget dig?" Med Tienden og
      Offerydelsen!
  9.  I trues med Forbandelse og bedrager dog mig, ja alt Folket gr
      det!
 10.  Bring hele Tienden tiI Forrdshuset, s der kan vre Mad i mit
      Hus; st mig p Prve dermed, siger Hrskarers HERRE, om jeg da
      ikke bner eder Himmelens Sluser og udser Velsignelse over eder
      i Overml.
 11.  Jeg vil for eders Skyld skrmme derne, s at de ikke delgger
      eder Landets Afgrde, og Vinstokken p Marken skal ikke sl eder
      fejl, siger Hrskarers HERRE.
 12.  Og alle Folkene skal love eder, fordi l har et yndigt Land,
      siger Hrskarers HERRE.

 13.  I taler strke Ord imod mig, siger HERREN. Og I sprger: "Hvad
      taler vi imod dig?"
 14.  I siger: "Det er rkeslst at tjene Gud; hvad vinder vi ved at
      opfylde hans Krav og g srgekldte for Hrskarers HERREs syn?
 15.  Nej, vi m love de frkke! De ver Gudlshed og kommer til
      Vejrs; de frister Gud og slipper godt derfra."
 16.  Da talte de, som frygter HERREN, med hverandre. Og HERREN
      lyttede og hrte efter, og en Bog blev skrevet for hans syn,
      for at de kunde ihukommes, som frygter HERREN og slr Lid til
      hans Navn.
 17.  Den Dag jeg griber ind, skal de tilhre mig som mit Eje, siger
      Hrskarers HERRE, og jeg vil handle nnsomt med dem, som en
      Fader handler nnsomt med sin Sn, der tjener ham.
 18.  Da skal l atter kende Forskel p retfrdig og gudls, p den,
      som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham.

Malakias 4

  1.  Thi se, Dagen kommer, luende som en Ovn; og alle de frkke og
      alle, som ver Gudlshed, skal blive som Str, og Dagen, som
      kommer, skal lade dem g op i Luer, siger Hrskarers HERRE, s
      der ikke levnes Rod eller Gren at dem.
  2.  Men for eder, som frygter mit Navn, skal Retfrds Sol opg med
      Lgedom under sine Vinger, og I skal g ud og boltre eder som
      Kalve, der kommer fra Stalden,
  3.  og trampe de gudlse ned; thi de skal blive til Stv under eders
      Fodsler, den bag jeg griber ind, siger Hrskarers HERRE.

  4.  Kom min Tjener Moses's Lov i Hu, hvem jeg plagde Vedtgter og
      Lovbud om alt Israel p Horeb.

  5.  Se, jeg sender eder Profeten Elias, fr HERRENs store og
      frygtelige Dag kommer.
  6.  Han skal vende Fdrenes Hjerte til Snnerne og Snnernes til
      Fdrene, at jeg ikke skal komme og sl Landet med Band.





Det Gamle Testamente af 1931:
copyrighted Etext (c)1931 Det Danske Bibelselskab.

The Old Testament of 1931: copyrighted Etext
(C) by Det Danske Bibelselskab 1931.
[The Danish Bible Society]








End of the Project Gutenberg EBook of The Old Testament of 1931, by Anonymous

*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK THE OLD TESTAMENT OF 1931 ***

***** This file should be named 2144-8.txt or 2144-8.zip *****
This and all associated files of various formats will be found in:
        http://www.gutenberg.org/2/1/4/2144/



Updated editions will replace the previous one--the old editions
will be renamed.

Creating the works from public domain print editions means that no
one owns a United States copyright in these works, so the Foundation
(and you!) can copy and distribute it in the United States without
permission and without paying copyright royalties.  Special rules,
set forth in the General Terms of Use part of this license, apply to
copying and distributing Project Gutenberg-tm electronic works to
protect the PROJECT GUTENBERG-tm concept and trademark.  Project
Gutenberg is a registered trademark, and may not be used if you
charge for the eBooks, unless you receive specific permission.  If you
do not charge anything for copies of this eBook, complying with the
rules is very easy.  You may use this eBook for nearly any purpose
such as creation of derivative works, reports, performances and
research.  They may be modified and printed and given away--you may do
practically ANYTHING with public domain eBooks.  Redistribution is
subject to the trademark license, especially commercial
redistribution.



*** START: FULL LICENSE ***

THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK

To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
distribution of electronic works, by using or distributing this work
(or any other work associated in any way with the phrase "Project
Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full Project
Gutenberg-tm License available with this file or online at
  www.gutenberg.org/license.


Section 1.  General Terms of Use and Redistributing Project Gutenberg-tm
electronic works

1.A.  By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
and accept all the terms of this license and intellectual property
(trademark/copyright) agreement.  If you do not agree to abide by all
the terms of this agreement, you must cease using and return or destroy
all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your possession.
If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a Project
Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound by the
terms of this agreement, you may obtain a refund from the person or
entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph 1.E.8.

1.B.  "Project Gutenberg" is a registered trademark.  It may only be
used on or associated in any way with an electronic work by people who
agree to be bound by the terms of this agreement.  There are a few
things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
even without complying with the full terms of this agreement.  See
paragraph 1.C below.  There are a lot of things you can do with Project
Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this agreement
and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm electronic
works.  See paragraph 1.E below.

1.C.  The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the Foundation"
or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection of Project
Gutenberg-tm electronic works.  Nearly all the individual works in the
collection are in the public domain in the United States.  If an
individual work is in the public domain in the United States and you are
located in the United States, we do not claim a right to prevent you from
copying, distributing, performing, displaying or creating derivative
works based on the work as long as all references to Project Gutenberg
are removed.  Of course, we hope that you will support the Project
Gutenberg-tm mission of promoting free access to electronic works by
freely sharing Project Gutenberg-tm works in compliance with the terms of
this agreement for keeping the Project Gutenberg-tm name associated with
the work.  You can easily comply with the terms of this agreement by
keeping this work in the same format with its attached full Project
Gutenberg-tm License when you share it without charge with others.

This particular work is one of the few copyrighted individual works
included with the permission of the copyright holder.  Information on
the copyright owner for this particular work and the terms of use
imposed by the copyright holder on this work are set forth at the
beginning of this work.

1.D.  The copyright laws of the place where you are located also govern
what you can do with this work.  Copyright laws in most countries are in
a constant state of change.  If you are outside the United States, check
the laws of your country in addition to the terms of this agreement
before downloading, copying, displaying, performing, distributing or
creating derivative works based on this work or any other Project
Gutenberg-tm work.  The Foundation makes no representations concerning
the copyright status of any work in any country outside the United
States.

1.E.  Unless you have removed all references to Project Gutenberg:

1.E.1.  The following sentence, with active links to, or other immediate
access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear prominently
whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work on which the
phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the phrase "Project
Gutenberg" is associated) is accessed, displayed, performed, viewed,
copied or distributed:

This eBook is for the use of anyone anywhere at no cost and with
almost no restrictions whatsoever.  You may copy it, give it away or
re-use it under the terms of the Project Gutenberg License included
with this eBook or online at www.gutenberg.org

1.E.2.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is derived
from the public domain (does not contain a notice indicating that it is
posted with permission of the copyright holder), the work can be copied
and distributed to anyone in the United States without paying any fees
or charges.  If you are redistributing or providing access to a work
with the phrase "Project Gutenberg" associated with or appearing on the
work, you must comply either with the requirements of paragraphs 1.E.1
through 1.E.7 or obtain permission for the use of the work and the
Project Gutenberg-tm trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or
1.E.9.

1.E.3.  If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
with the permission of the copyright holder, your use and distribution
must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any additional
terms imposed by the copyright holder.  Additional terms will be linked
to the Project Gutenberg-tm License for all works posted with the
permission of the copyright holder found at the beginning of this work.

1.E.4.  Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
License terms from this work, or any files containing a part of this
work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.

1.E.5.  Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
electronic work, or any part of this electronic work, without
prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
active links or immediate access to the full terms of the Project
Gutenberg-tm License.

1.E.6.  You may convert to and distribute this work in any binary,
compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including any
word processing or hypertext form.  However, if you provide access to or
distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format other than
"Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official version
posted on the official Project Gutenberg-tm web site (www.gutenberg.org),
you must, at no additional cost, fee or expense to the user, provide a
copy, a means of exporting a copy, or a means of obtaining a copy upon
request, of the work in its original "Plain Vanilla ASCII" or other
form.  Any alternate format must include the full Project Gutenberg-tm
License as specified in paragraph 1.E.1.

1.E.7.  Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.

1.E.8.  You may charge a reasonable fee for copies of or providing
access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works provided
that

- You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
     the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
     you already use to calculate your applicable taxes.  The fee is
     owed to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he
     has agreed to donate royalties under this paragraph to the
     Project Gutenberg Literary Archive Foundation.  Royalty payments
     must be paid within 60 days following each date on which you
     prepare (or are legally required to prepare) your periodic tax
     returns.  Royalty payments should be clearly marked as such and
     sent to the Project Gutenberg Literary Archive Foundation at the
     address specified in Section 4, "Information about donations to
     the Project Gutenberg Literary Archive Foundation."

- You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
     you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
     does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
     License.  You must require such a user to return or
     destroy all copies of the works possessed in a physical medium
     and discontinue all use of and all access to other copies of
     Project Gutenberg-tm works.

- You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of any
     money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
     electronic work is discovered and reported to you within 90 days
     of receipt of the work.

- You comply with all other terms of this agreement for free
     distribution of Project Gutenberg-tm works.

1.E.9.  If you wish to charge a fee or distribute a Project Gutenberg-tm
electronic work or group of works on different terms than are set
forth in this agreement, you must obtain permission in writing from
both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and Michael
Hart, the owner of the Project Gutenberg-tm trademark.  Contact the
Foundation as set forth in Section 3 below.

1.F.

1.F.1.  Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
public domain works in creating the Project Gutenberg-tm
collection.  Despite these efforts, Project Gutenberg-tm electronic
works, and the medium on which they may be stored, may contain
"Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate or
corrupt data, transcription errors, a copyright or other intellectual
property infringement, a defective or damaged disk or other medium, a
computer virus, or computer codes that damage or cannot be read by
your equipment.

1.F.2.  LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
liability to you for damages, costs and expenses, including legal
fees.  YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3.  YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
DAMAGE.

1.F.3.  LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
written explanation to the person you received the work from.  If you
received the work on a physical medium, you must return the medium with
your written explanation.  The person or entity that provided you with
the defective work may elect to provide a replacement copy in lieu of a
refund.  If you received the work electronically, the person or entity
providing it to you may choose to give you a second opportunity to
receive the work electronically in lieu of a refund.  If the second copy
is also defective, you may demand a refund in writing without further
opportunities to fix the problem.

1.F.4.  Except for the limited right of replacement or refund set forth
in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO OTHER
WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT LIMITED TO
WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.

1.F.5.  Some states do not allow disclaimers of certain implied
warranties or the exclusion or limitation of certain types of damages.
If any disclaimer or limitation set forth in this agreement violates the
law of the state applicable to this agreement, the agreement shall be
interpreted to make the maximum disclaimer or limitation permitted by
the applicable state law.  The invalidity or unenforceability of any
provision of this agreement shall not void the remaining provisions.

1.F.6.  INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in accordance
with this agreement, and any volunteers associated with the production,
promotion and distribution of Project Gutenberg-tm electronic works,
harmless from all liability, costs and expenses, including legal fees,
that arise directly or indirectly from any of the following which you do
or cause to occur: (a) distribution of this or any Project Gutenberg-tm
work, (b) alteration, modification, or additions or deletions to any
Project Gutenberg-tm work, and (c) any Defect you cause.


Section  2.  Information about the Mission of Project Gutenberg-tm

Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
electronic works in formats readable by the widest variety of computers
including obsolete, old, middle-aged and new computers.  It exists
because of the efforts of hundreds of volunteers and donations from
people in all walks of life.

Volunteers and financial support to provide volunteers with the
assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
remain freely available for generations to come.  In 2001, the Project
Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
and permanent future for Project Gutenberg-tm and future generations.
To learn more about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation
and how your efforts and donations can help, see Sections 3 and 4
and the Foundation information page at www.gutenberg.org


Section 3.  Information about the Project Gutenberg Literary Archive
Foundation

The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
Revenue Service.  The Foundation's EIN or federal tax identification
number is 64-6221541.  Contributions to the Project Gutenberg
Literary Archive Foundation are tax deductible to the full extent
permitted by U.S. federal laws and your state's laws.

The Foundation's principal office is located at 4557 Melan Dr. S.
Fairbanks, AK, 99712., but its volunteers and employees are scattered
throughout numerous locations.  Its business office is located at 809
North 1500 West, Salt Lake City, UT 84116, (801) 596-1887.  Email
contact links and up to date contact information can be found at the
Foundation's web site and official page at www.gutenberg.org/contact

For additional contact information:
     Dr. Gregory B. Newby
     Chief Executive and Director
     gbnewby@pglaf.org

Section 4.  Information about Donations to the Project Gutenberg
Literary Archive Foundation

Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
spread public support and donations to carry out its mission of
increasing the number of public domain and licensed works that can be
freely distributed in machine readable form accessible by the widest
array of equipment including outdated equipment.  Many small donations
($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
status with the IRS.

The Foundation is committed to complying with the laws regulating
charities and charitable donations in all 50 states of the United
States.  Compliance requirements are not uniform and it takes a
considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
with these requirements.  We do not solicit donations in locations
where we have not received written confirmation of compliance.  To
SEND DONATIONS or determine the status of compliance for any
particular state visit www.gutenberg.org/donate

While we cannot and do not solicit contributions from states where we
have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
against accepting unsolicited donations from donors in such states who
approach us with offers to donate.

International donations are gratefully accepted, but we cannot make
any statements concerning tax treatment of donations received from
outside the United States.  U.S. laws alone swamp our small staff.

Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
methods and addresses.  Donations are accepted in a number of other
ways including checks, online payments and credit card donations.
To donate, please visit:  www.gutenberg.org/donate


Section 5.  General Information About Project Gutenberg-tm electronic
works.

Professor Michael S. Hart was the originator of the Project Gutenberg-tm
concept of a library of electronic works that could be freely shared
with anyone.  For forty years, he produced and distributed Project
Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of volunteer support.

Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
editions, all of which are confirmed as Public Domain in the U.S.
unless a copyright notice is included.  Thus, we do not necessarily
keep eBooks in compliance with any particular paper edition.

Most people start at our Web site which has the main PG search facility:

     www.gutenberg.org

This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.
