The Project Gutenberg EBook of Anno 7603, by Johan Herman Wessel

This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and most
other parts of the world at no cost and with almost no restrictions
whatsoever.  You may copy it, give it away or re-use it under the terms of
the Project Gutenberg License included with this eBook or online at
www.gutenberg.org.  If you are not located in the United States, you'll have
to check the laws of the country where you are located before using this ebook.

Title: Anno 7603
       Skuespil i 6 Acter

Author: Johan Herman Wessel

Release Date: May 15, 2015 [EBook #48962]

Language: Danish

Character set encoding: ISO-8859-1

*** START OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK ANNO 7603 ***




Produced by Jens Sadowski based on page images provided
by the Archive for Danish Literature at http://adl.dk.









                              Anno 7603.


                           Kibenhavn 1785.
                Trykt hos P. Horrebow, boende i store
                         Fiolstrdet No. 204.




                             Personerne:


   Een Feen.                       Adskillige Raadsherrer.
   Julie.                          En Rettens Betient.
   Leander.                        En Pedel.
   Professor.                      Nogle Soldater.
   Capitain Sophie.                En Kammerpige.
   Sergeant Gunild.                En Auditeur.
   En Tambour.                     En Major.
   Ole Secretairs.                 Et Pigebarn.
   Jesper Kammeraads.              Grete Skoeflikker.
   Adskillige Poeter.              Jens, Gretes Mand.
   En Aktr.

                              Anno 7603.
                         Skuespil i 6 Acter.




                             Frste Act.


                            Frste Scene.

                       En Fee. Julie. Leander.

                    Feen _til_ Julie _og_ Leander.

Nu mine Brn! nsker I endnu at see hinanden omskabte? Julie! vil du
endnu have din Elsker forvandlet til en forfinet Kildedgge? Og du
Leander, seer du endnu gierne at din Julie blir en martialsk Person.

                                Julie.

Jeg nsker ham min naadige! mere m og kilen.

                               Leander.

Hvor vilde de forbinde mig, om de skaffede Julie mere Kikhed, mindre
Qvindagtighed. Det maae vre en himmelsk Fornielse, at eie en Person,
som man ikke maae elske, som man elsker et Barn. Qvindagtig er et
Udtryk, hvormed man forbinder et Begreb, modsat mandig. Menneskene vare
eens i Tnkemaade, naar Opdragelsen ikke giorde Forskiel.

                                Feen.

Julie! du kiender ikke ret de forfinede Vsener, de stift udzirede
Dukker, de foragtelige Skabninger, som med den kkelste Lispen og
Skurren fremsige stiaalne Vittigheder, og, i Mangel af Hukommelse,
hiemmegiorte Dumheder. Lrte du at kiende dem, vilde du skienke dem din
hele Foragt -- og du Leander?

                               Leander.

Jeg troer min Naadige, at Julie vilde behage mig mere, naar hun var
mindre det, man kalder qvindagtig. De har sagt mig, at Fruentimmer har
af Naturen faaet Egenskaber forskiellige fra dem, som den meddeelte
Mandspersonerne; men erindrer de Amazonerne.

                                Feen.

Nok et Beviis imod dig. Amazonerne maatte lemlste sig for at gaae i
Krig; saa vist er det, at Mands Vsen og Handteringer ere unaturlige for
Fruentimmer: men jeg har fra jeres Fdsel af taget dig og Julie under
min Beskyttelse, og besluttet at gire jer lykkelige; det kan I ikke
blive fuldkommen, saa lnge I plages af uopfyldte Lngseler; jeg vil
derfor vise baade dig og Julie hvordan eders Efterslgt vilde blive,
naar man giennem mange Aarhundrede opdrog sine Brn saaledes, som I
nsker hinanden at have vret opdragne. Det torde maaskee udrette saa
meget, at I bleve vel forniede med hverandre saadanne, som I ere.

                                Julie.

Det troer jeg neppe med deres naadige Tilladelse.

                                Feen.

Nu vel, jeg vil fre jer mange hundrede Aar frem i Tiden til et Folk,
hvis Forfdre opdrog fordum deres Brn efter jeres nske, og hvis
Efterslgt stedse rafinerede paa denne Opdragelsesmaade.

                               Leander.

Men vi forstaae jo ikke deres Sprog? og mange hundrede Aar frem i Tiden?

                                Feen.

Det bliver min Sag.

   I skulle snart den strste Fee
   I jer Beskytterinde see;
   Min Magt Naturens Orden bryder,
   Umueligheder Trods jeg byder,
   Og puffer, naar jeg seer min Kands,
   Min Fiende den sunde Sands.
   Srskildte Sprog eens Lyd jeg giver,
   Og Tid og Sted forflyttet bliver,
   Saasnart det stikker mgtig Fee
   At lade sine Konster see.
   Hvad jeg har sagt, jeg kan udve
   I snart skal see derpaa en Prve.

Kommer nu og flger mig.

                             _(de gaae)_




                              Anden Act.


      Theatret forestiller en aaben Mark, inderst sees et Telt,
   Fruentimmerne ere kldte, saa meget mueligt, som Mandspersoner.
               -- Mandspersonerne qvindagtigen pyntede.


                            Frste Scene.

                  Leander. Professor Anne Cattrine.

       Leander _(seer sig rundt om, bliver Anne Cattrine vaer)_

Med Tilladelse min smukke Dame! vil De have den Godhed at sige mig, hvor
jeg er.

                            Anne Cattrine.

Deilige Cavailler! De sprger hvor De er? De veed nok selv, at De er i
Koklikot. _(afsides)_ Det er uden Tvivl et letfrdigt Mandfolk, som
sger Eventyrer i Leiren. _(hit.)_ De har maaskee nogen af Deres
Paarrende i Leiren min Smukke! der staaer den.

                 _(peger derhen hvor Teltet staaer.)_

                        Leander. _(afsides.)_

Deilige Cavailler, min Smukke! Hun er vist ikke Kydskheden selv. -- Saa
venlig ved frste iekast. _(hit)_ Jeg kiender ingen i Leiren, jeg har
ikke engang vidst, at her stod en Leir. _(afsides)_ hvilken Dragt!

                       Professor Anne Cattrine.

Vi har her Krig med Nagerne. _(afsides)_ Et Mandfolk med Kaarde, han er
kldt som Cavaillererne der, hvor jeg kom fra. Maaskee -- -- _(hit)_
Min Herre, det er ikke Brug her, at Mandspersonerne bre Kaarde.

                               Leander.

Bre Fruentimmerne den da?

                       Professor Anne Cattrine.

Ja hvad andet _(afsides)_ enten er han forrykt, eller det er en fremmed,
som er kommen hid paa samme Maade som jeg. _(hit)_ Maae jeg sprge,
hvem jeg har den re at tale med.

                               Leander.

Mit Navn er Leander, og jeg er Kaptein. Maae jeg nu tage mig den Frihed
at sprge hvem den Dame er, som jeg har den re at tale med.

                       Professor Anne Cattrine.

Min navn er Anne Cattrine, jeg er Professor i den gamle Historie; jeg
skulde vret Soldat, men Kundskab i den nye Historie erhvervede mig
Professoratet i den gamle.

                         Leander. _(afsides)_

Hun har en Hoben Skruer lse. _(hit)_ Det er selsomt nok, at Damer ere
Professorer, men at de blive det i den gamle Historie for deres Kundskab
i den nye -- -- _(afsides)_ Hun er fra Forstanden. _(hit)_ Jeg beder,
forklar mig det.

                       Professor Anne Cattrine.

Min Herre! fortl mig frst een Ting! ved hvad Leilighed er De kommen
hid?

                               Leander.

De sprger mere, end jeg kan svare Dem paa. For et ieblik siden var jeg
i Kibenhavn. Hvorledes min Reise herhid gik for sig, kan jeg ingen Rede
gire for.

                       Professor Anne Cattrine.

Beskyttes, eller hades De af nogen Fee?

                               Leander.

Jeg beskyttes af en Fee, som har lovet at vise mig Ting, som under visse
Vilkaar skulle kunde skee.

                       Professor Anne Cattrine.

Og hun, som taler med Dem, er kommen herhid fra samme Sted og paa samme
Maade, som De for otte Dage siden. Da De er fremmed, saa vil jeg
underrette Dem om, at Mandfolk er Fruentimmer her til Lands i Henseende
til Deres Sysler. Nu seer De hvorfor jeg som Fruentimmer kan vre
Professor. End videre, maae De vide at man er her nogle Tusinde Aar
lngere frem i Tiden end vi. -- De skrive i Aar 7603, saa den nye
Historie hos os, er den ldgamle hos dem.

                               Leander.

Men siig Frue Professor! hvad tager Mandfolkene sig for.

                       Professor Anne Cattrine.

Jeg har sagt Dem, de ere de samme i Staten, som Fruentimmer hos os, men
langt mere forkilede. De har dog en svag Skygge tilbage af deres
forrige Vrdighed. De har for Exempel et Raad, hvori de leege
Raadsherrer, og dmme med den pudseerligste Alvorlighed i Sager af det
jammerligste og latterligste Slags. I dette Raad indtrde de fleste
smukke Folkes Brn. Fruentimmerne har og forundt dem et Academie, hvoraf
Medlemmerne alle ere Poeter, og kaldes den herlige Poesies Academie.
Dets Poeter ere ligesaa, om ikke mere forrykte end _(hun hvisker)_ hos
os.

               Leander. _(efter at have seet sig om.)_

Hvorfor hvisker De. Der hrer jo ingen os.

                       Professor Anne Cattrine.

Det er en Vane. Jeg har altid hvisket Sandhed om ham. Thi at sige den
hit var orimen lsi &c. Nu har jeg givet Dem den Underviisning jeg har
faaet. Tag Dem vare for, at De ikke bliver forfrt, ja vel voldtaget af
Fruentimmerne her.

                               Leander.

Ha, ha, ha, det skal jeg dog vel vre sikker for ikke at blive.

      _(Man hrer en vild Sang bag Teltet, som vedvarer, til tre
                  Soldater lader sig see syngende.)_

                       Professor Anne Cattrine.

Ja see Dem for! der kommer nogle vilde Soldater -- Lad os gaae.

                               Leander.

Lad os bie -- jeg er just kommen for at lre at kiende Landets Sder.

                       Professor Anne Cattrine.

Som De behager -- jeg gaaer -- Farvel.

                               Leander.

Farvel smukke Professor.

                       Professor Anne Cattrine.

Tag Dem vare for at tiltale saaledes de indfdte Fruentimmer, De vilde
da vist blive anseet for et Skirlevnets Mandfolk, og behandlet paa den
uanstndigste Maade, omtrent som liderlige Fruentimmer hos os. Der
kommer de, Adjeu Cavailler.

                               Leander.

Adjeu Frue Professor.


                             Anden Scene.

   Leander. Tre Soldater _(noget beskinkede, og blive efterhaanden
                               mere.)_

                               Leander.

Ha! ha! de have min Troe Kaarde paa!

                            Frste Soldat.

Lad os stte os her at drikke vort Brndeviin. Her kan Capitain Sophie
ikke see os, hun er en rar Kone; men hun drikker ikke selv, den Nar, hun
er.

   _(De stte sig, tager hver sin Pegleflaske af Lommen, hvormed de
                          klinke, og synge)_

                            Frste Soldat.

   Elske Mandfolk, Tungen vde,
   Det er vores Liv og Glde,
   Brendeviin os giver Mod.
   Hver en Draabe, som vi smager,
   Koster overmodig Nager
   Millioner Draaber Blod.

                            Anden Soldat.

   Elske varmt, men ikke lnge,
   Pene, nydelige Drenge,
   Det er Krigerens Maneer.
   Glade vi i Krigen drage,
   Kommer seirende tilbage,
   Glad hver Dreng i Landet seer.

                            Tredie Soldat.

   Kikke Piger, vi vil drikke,
   Naar vi mere det gir ikke
   Er vi heller meer ei til;
   Elske vil vi smukke Drenge,
   Som: I streede alt for lnge,
   Ved vor Hiemkomst sige vil.

                                Alle.

   Elske Mandfolk, Tungen vde
   Det er vores Liv og Glde,
   Brendeviin os giver Mod.
   Hver en Draabe, som vi smager,
   Koster overmodig Nager
   Millioner Draaber Blod.

                               Leander.

Det er en anstndig Sang for Fruentimmer!

                            Anden Soldat.

Nei see der Sster; vi har, paa min Sil, faaet en Rekrut til Leiren.
Men hvad for Pokker er det? han har Kaarde paa.

       _(De see alle paa Leander, og slaae op en stor Latter.)_

                    Tredie Soldat. _(til Leander)_

Kys mig mit velsignede, deilige Drengebarn!

   _(Hun kysser ham, de andre flge hendes Exempel, og derpaa stte
                             sig igien)_

                 Frste Soldat. _(til Anden Soldat)_

Sster Grete! har du dine sdvanlige Trninger hos dig?

                            Anden Soldat.

Ja naar gik jeg uden dem? De er mit halve Liv i Fredstider, de har
skaffet mig Levebrd, siden jeg blev Soldat. -- Lnningen skulde jeg
ikke komme langt med, og sauge Brnde gider jeg ikke.

                            Tredie Soldat.

Nei, lad os heller spille Femkort, det er et rligt reent Spil. -- Jeg
har Kort. --

                _(Hun tager Kortet af Patrontasken.)_

                            De Tre Andre.

Ja fem Kort, fem Kort.

                            Frste Soldat.

Men drikke frst det vakre Drengebarns Skaal.

                            Anden Soldat.

Det var Ret. _(De drikke.)_

                                Alle.

Skaal for dig du vakre Drengebarn!

                               Leander.

Jeg takker. _(sagte)_ Jeg er i godt Slskab.

                            Tredie Soldat.

Men hvad skal vi spille om?

                            Frste Soldat.

Hvor kan du sprge saa taabeligt? Om hvem der frst skal fre ham i
Teltet.

                          Leander. _(sagte)_

Om han ellers vil lade sig fre. De godt Folk gire Regning uden Verten.

                            Tredie Soldat.

Frste Es har Forhaand. _(han lgger Kort om)_ Forhaanden fik jeg.

                 Leander. _(medens Kortene blandes)_

See, hvor alting gaaer ordentlig til.

                            Anden Soldat.

Ja min Sil vandt Fridrike.

                            Tredie Soldat.

Det priser jeg min Kunst for.

                     Frste Soldat. _(til Anden)_

Siden vi ikke vandt, saa lad os drikke paa den Skrk.

                            Tredie Soldat.

                      _(staaer op, til Leander)_

Kom med mig min sde Dreng, der skal ingen vre i Teltet uden vi to.

                          Leander. _(sagte)_

Hvilken Uforskammenhed og Frkhed! _(hit)_ Jeg flges aldrig med drukne
Folk.

                            Frste Soldat.

Hille Kn! der kommer Capitain Sophie.


                            Tredie Scene.

                     Capitain Sophie. De Forrige.

                  Capitain Sophie _(til Soldaterne)_

Brn! I ere jo ganske drukne. Det er en vakker re for Piger at drikke
sig ud af stand til at fgte paa en Tid, da man kan vente Fienden hvert
ieblik.

                            Frste Soldat.

Frue Capitain! Vi drikke paa Nagernes Ruin.

                        De tre Soldater synge:

   Hver en Draabe, som vi smager,
   Koster overmodig Nager,
   Millioner Draaber Blod.

                           Capitain Sophie.

Jeg er bange for, I drikker saa vel meent paa Nagernes Ruin, at det
bliver jeres egen. Jeg har desuden den Troe til mine brave Piger, at de
har Mod nok uden at hente det af Brndeviinsflasken.

                            Anden Soldat.

Capitain hun gir os skamfulde; gid vi aldrig havde smagt en Draabe, saa
skulde de faae see, at de troer sandt om os.

                            Tredie Soldat.

                _(tager sin Flaske, og seer paa den.)_

Min Flaske er ikke halv uddrukken, der ligger den. _(han kaster den, de
andre ligesaa, og raaber i det de kaster den)_ Hurra! leve Sophie.

                           Capitain Sophie.

Tak mine Brn; det er mig kiert, at I holder af mig.

                            Frste Soldat.

Var der en ved hendes Compagnie Capitain, som ikke holdte af hende,
skulle jeg see den Carnailes Hierteblod.

                            Anden Soldat.

Du faaer vist ingens Hierteblod at see.

                            Tredie Soldat.

Nei vist nok ikke. Det maatte vre en Vanskabning af et Menneske, som
ikke vilde hende vel.

                           Capitain Sophie.

Mine Brn! gaaer hen i Leiren.

                            Frste Soldat.

Frue Capitain! det er dristigt, men torde vi bede om en Ting til Beviis
paa, at Capitainen holder af os.

                           Capitain Sophie.

Siig kun, hvad er det?

                            Frste Soldat.

Om det maatte vre os tilladt -- -- det er, som sagt, noget dristigt, om
vi maatte kysse Capitainen.

                           Capitain Sophie.

Vi kan jo vre gode Venner uden at kysses. _(De staae alle tre med
nedslagne ine)_ Jeg gider ikke see misforniede Ansigter; kysser mig
da. _(De kysse hende og derpaa gaae, raabende:)_ Hurra, lnge leve
Sophie.


                            Fierde Scene.

                Capitain Sophie. Leander. En Tambour.

                               Tambour.

Frue Capitain! Musketeer Marie har giort Barsel.

                           Capitain Sophie.

Schwere Noth! det er nu den fierde af mit Compagnie, som ligger i
Barselseng, og ingen Rekruter er her at faae. Veed du nogen?

                               Tambour.

Sergeant Gunild talte om, at hun havde ie paa en Lsgienger som kalder
sig Julie, en ung vakker Pige?

                           Capitain Sophie.

Lad Sergeanten komme ind til mig.

                               Tambour.

Har Capitainen seet hvad der staaer?

                        _(peger paa Leander)_

                           Capitain Sophie.

Det er en fortryllende Karl. _(til Tambouren)_ Gaae efter Sergeanten.
_(til Leander)_ mit velsignede Barn, lad mig omfavne dig! _(hun omfavner
ham. Tambouren gaaer smilende bort.)_ _(afsides)_ Han tager meget rolig
mod Karesser; det er vist ikke de frste han har faaet. _(hit)_ Men hr
min Dreng! jeg seer du har Kaarde paa; det ser pudseerlig nok ud; men
her til Lands bruges ikke Vaaben til Pudserier. Du er en deilig Karl,
men kld dig ikke som en Nar, at bre Vaaben er dit Kin uanstndigt;
leveer mig din Kaarde, min Sn, og flg mig i mit Telt.

                               Leander.

Jeg er ikke kldt som en Nar, at bre Vaaben er ikke uanstndigt for mit
Kin der, hvor jeg er kommen fra. Fanden selv skal ikke tage min Kaarde,
jeg er ikke deres Sn, og flger dem ikke i deres Telt.

                           Capitain Sophie.

Jeg troer du ordentlig vil gire Nar af mig, strax hid med din Kaarde.
_(hun vil tage den med Magt, men Leander er hende for sterk)_ Du skal
snart see dem, som kan tage den.

                               Leander.

Det vil koste --


                             Femte Scene.

                     Sergeant Gunild. De Forrige.

                           Sergeant Gunild.

Hvad befaler Frue Capitainen.

                           Capitain Sophie.

Min kire Gunild! har hun faaet fat paa den Omlberske. Grete Tambour
har sagt mig, at hun havde ie paa hende.

                           Sergeant Gunild.

Endnu ikke; men hun skal vre mig vis nok.

                           Capitain Sophie.

Ja det er godt nok, men lad Doctoren sige os, om hun laver til Barsel;
hvis saa er, vil jeg ikke eie hende, jeg er saa kied af disse evige
Barselsenge. A propos, hvad har Musketeer Marie faaet, Pige eller Dreng.

                           Sergeant Gunild.

Dreng.

                           Capitain Sophie.

Fy! -- hr et Ord Sergeant.

         _(hun hvisker til Sergeanten og viser paa Leander.)_

                           Sergeant Gunild.

Strax Frue Capitain.

                            _(hun gaaer.)_


                            Siette Scene.

                      Capitain Sophie. Leander.

                  Capitain Sophie. _(til Leander.)_

Nu min Sn! vil du flge mig i Teltet; du kan derved undgaae endeel
Uleiligheder.

                               Leander.

Fy!


                            Syvende Scene.

              Sergeant Gunild. Tre Soldater. De Forrige.

                           Capitain Sophie.

Frer ham i Arrest, den Omlber.

      _(Sergeanten og Soldaterne fre ham med megen Besvrlighed
                               bort.)_


                            Ottende Scene.

                      Capitain Sophie _allene_.

Mage til den Knses Mod og Krfter, har jeg endnu aldrig seet hos nogen
af hans Kin; jeg gad have ham ved mit Compagnie; men mine Folk ere alt
for rekire til at gire Tieneste med en Mandsperson. Dersom alle
Mandfolk vare af den Kaliber, vilde vi Fruentimmer blive ndt til at
overlade dem Svrdet.


                            Niende Scene.

                  Sergeant Gunild. Capitain Sophie.

                           Sergeant Gunild.

Frue Capitain! da vi vilde tage Kaarden fra Omlberen, blev han rasende,
rev sig ls, trak ud, saarede ti Musketerer, og gav Lieutenant Berthe et
farligt Stik i Armen.

                           Capitain Sophie.

Enten er han gal, eller det er et forkldt Fruentimmer; maaskee begge
Dele. Er han lagt i Lnker?

                           Sergeant Gunild.

Ja Frue Capitain! vi havde Mie nok med at faae dem paa ham.

                           Capitain Sophie.

Jeg vil gaae ind i Vagttltet at see, hvordan han nu skikker sig. _(De
gaae.)_




                             Tredie Act.


     Endeel Poeter, qvindagtigen og uselt kldte med Krandse paa
     Hovedet og Lapper paa Albuen, siddende om et Bord med Vifter
                          liggende for dem.


                            Frste Scene.

                             Frste Poet.

Hvor bliver det Fruentimmer af, som lod sig melde at bivaane vor
Samling?

                             Anden Poet.

Vores Academie kommer i Anseelse, kan man mrke, siden det besges
endogsaa af Fruentimmer.

                             Tredie Poet.

Ja der maatte dog vel findes en og anden blant dem ogsaa, som viste at
skinne paa, hvad sublimt og fiint og smukt og herligt og stolt er.

                             Fierde Poet.

Der har vi Damen, hun er underlig kldt.


                             Anden Scene.

                          Julie. De Forrige

                                Julie.

            _(bukker dybt, leer af og til Acten igiennem)_

Mine Herrer Cavaillerer! jeg bevidner dem min Stolthed over at have
faaet deres gunstige Tilladelse til at beundre deres Talenter.

                             Fierde Poet.

De behager at sidde Frken. _(hun stter sig)_ Om de Herrer Colleger
behager, saa vil vi oplse vore Gaar-Dags Arbeider _(til frste Poet)_
Behager Hr. Collega at begynde?

                         Frste Poet _lser_

Til

Andreas Raadmand ved at modtage hans Filee.

      Ha!
   Guddommelige Finger
   Du bortfileerer min Sil,
   Den trykker sig ud igiennem
   Trngsel af indveltende Saligheder.
      Ha!

                        Poeterne paa eengang.

O! guddommeligt!

                      Frste Poet. _(til Julie)_

Hvad synes den fremmede Frken om mit Vers.

                                Julie.

   Guddommelige Pen
   Du river Hierter hen,
   Du dem kan smelte,
   Som Butterdei dem lte,
   Og du som heldig frte den
   Bliv min Velynder og min Ven.

                             Anden Poet.

Ulyksalig plat, hvad synes de Herrer Colleger?

                              De vrige.

Plat, plat.

                             Frste Poet.

Jeg kan dog ikke ngte, at hun jo rber Genie, og det er meget af et
Fruentimmer.

                             Anden Poet.

                     _(til sin Sidemand, sagte)_

Han tager hendes Partie, fordi hun har roest hans Vers. _(hit)_ Jeg
veed snart ikke mine Herrer, om jeg tr forelse dem en Gravskrift, som
jeg har giort over salig Christian Generals.

   Han bevgede en Finger
   Og Damer zittrede
   For deres Frihed
   Han drog en Smiil.
   Og drbte Hierter.
   Her hviler han,
   Og Millioner Piger grde,
   For han kan ikke drbe mere.

Det er sublimt, hvad synes de andre Herrer.

                                Alle.

Sublimt.

                                Julie.

Mine deilige Herrer! hvor vilde jeg agte mig lyksalig, om jeg kunde
haabe at blive antaget som Medlem af et saa ypperligt Selskab.

                             Tredie Poet.

Vores Titel er ellers De herlige Brdre.

                                Julie.

Herlige Herrer! tr jeg anmode dem om Salighed i Selskab med deres
Herligheder.

                             Anden Poet.

Det er maaskee uhrt, at et Fruentimmer er kommet ind i vores Academie;
de pleier ikke at have de behrige Egenskaber dertil. Men Herrer
Colleger! mig synes dog, vi kunde forelgge hende de anordnede Prver.

                             Frste Poet.

Frkenen behager da, at gire sit frste Prvestykke, det bestaaer i et
Vers efter givne Riim; det er vanskeligt, og br saa vre. _(han tager
et Papiir op af en liden Kasse)_ De behager at lse Rimene.

                           Julie _(lser.)_

   -- Aanden
   -- Haanden
   -- Pen
   -- den
   -- Bryst
   -- Rst
   -- Mennesker
   -- er
   -- br
   -- Arier

                             Anden Poet.

Disse Riim maae de fylde inden tre Minuter, hvorpaa Verset skal blive
bedmt.

                          _(Julie skriver.)_

                        Frste Poet. _(sagte)_

Hun vil vist nok falde igiennem.

                             Anden Poet.

Det skader os jo slet ikke og hende meget lidet; der kan ikke hendes
hende vrre, end at hun maae gaae tilbage igien til sine Sstre og
dyrke, hvad de kalde sund Sands, som Himlen i Naade bevare det herlige
Broderskab fra.

                             Tredie Poet.

Har vi kundet holde den ude saa lnge, saa bliver hun vist ikke den, som
skal fordrve os.

                             Fierde Poet.

Ret lige nu ere de tre Minutter forbie.

                        Julie. _(staaer op.)_

Herlige Herrer! forundres ikke over, at jeg i saa oplyst et Selskab
bvende oplser et Prvedigt, hvis gunstige eller ugunstige Bedmmelse
vil afgire, om jeg bliver for Livstid lykkelig eller ulykkelig; jeg
haaber, at de delmodigen vil bre over med et Fruentimmer og en
Begynder i Videnskaberne.

                             Frste Poet.

Frkenen behager da at oplse sit Vers.

                                Julie.

   Elektriskhed fra Aanden,
   Gid funkle mig af Haanden,
   Fra Haanden giennem Pen,
   Papiret stoppe den!
   Saa svulmende mit Bryst
   Skal revne ved den Rst
   Blandt meer end Mennesker
   Du nu indlemmet er,
   Hvis Sange Stempel br
   Af Sphrers Arier.

                             Anden Poet.

Hun har megen Smag.

                             Tredie Poet.

Det er allerede meget af et Fruentimmer at paaskinne den.

                             Fierde Poet.

Jeg troer ikke at vi med Fie kommer til at ngte hende Krandsen; thi
naar man veed at vlge sig gode Mestere til Mynster, og strber efter
Evne at komme dem nr, har man allerede giort et godt Skrit henad
Fuldkommenheden.

                      Frste Poet. _(til Julie)_

Frken! kan de skille dem saa godt fra den anden Prve, saa tr vi give
dem Haab om at blive antaget. -- Tiener! trk mine Stvler af! hvordan
vilde de ophve dette hverdags Udtryk til det hie.

                 Julie. _(grunder lidt, og oplser.)_

   Du, som er mod mig Insekt,
   Og faaer Underholdning
   Af hvad jeg har tilovers
   Skir Luft igiennem som en Piil
   Og frels udmattede Lastdragere
   Fra Kalveskinds brndende Helvede!

                             Anden Poet.

Det var stolt, ingen Tvang af Tonefald, og lutter gyselige dle
Billeder.

                             Tredie Poet.

En bestialsk Himmelskhed hersker i det Hele.

                             Frste Poet.

Mine herlige Herrer Colleger, jeg troer, at ingen af os har noget at
indvende mod Frkenens Antagelse.

                              Alle tre.

Nei.

                             Frste Poet.

                   _(ringer, en Pedel kommer ind.)_

Bring en Krands og Protokollen.

                         _(Pedellen gaaer.)_

                             Tredie Poet.

De er et sieldent Exempel af et Fruentimmer, og den frste af deres
Kin, som er optaget til Medlem af det herlige Broderskab.

                    Anden Poet. _(til de andre.)_

Hun er ung, og vil maaskee med Tiden vise sig til sin Fordeel i det hie
Drama.

     _(Pedellen kommer ind med det forlangte, som han lgger paa
              Bordet, og stter sig i Lave at skrive.)_

                      Tredie Poet. _(til Julie)_

De behager at dictere Pedellen deres Levnetshistorie.

                                Julie.

Jeg er fdt 1767.

                         _(Pedellen skriver)_

                             Anden Poet.

                      _(sagte til sin Sidemand)_

Og nu skriver vi 7603, Hun seer dog ikke ud til at vre en Pulverhex.

                     Fierde Poet. _(til Julie.)_

Hvor gammel er de da.

                                Julie.

18 Aar.

                        Frste Poet. _(sagte)_

Hun er lidt forvildet i Hovedet, men det skader ikke, det er altid
bedre, end om hun skulde have den grove Fornuft, som intet frembringer,
uden hvad der kan forstaaes af hver Tosse.

                             Anden Poet.

Hvor er de fdt?

                                Julie.

I Silland, tre Mile fra Kibenhavn.

                             Tredie Poet.

Kibenhavn! hvor ligger det Land?

                                Julie.

Kibenhavn er en Bye, dens Polihide er 55 Grader, 40 Minuter, 56
Secunder.

                             Frste Poet.

Hun har, som jeg sagde fr, noget overnaturligt i Hiernen.

                            De vrige tre.

Desbedre, desbedre, desbedre.

                             Frste Poet.

Jeg holder for, man skulde krone hende uden videre Omstndigheder.

                           De andre Poeter.

O ja.

                             Tredie Poet.

Saa kan vi jo strax skride til Acten.

   _(Pedellen staaer op, og leverer Krandsen til Poeterne, som holde
       den i Veiret over Julies Hoved, og hitidelig declamere
                           flgende Vers:)_

   Vox herlige! bliv stoer, bliv --
      -- hrt i Himle,
   Lad Jorden granske dig om- --
      -- sonst, og svimle!

   _(De lade Krandsen ned paa hendes Hoved og nske hende til Lykke,
    hun kysse dem paa Haanden, som de uden Omstndighed tage imod,
                           de stter sig.)_

                       Pedellen _(til Julie.)_

Det er brueligt, Deres Herlighed! at den antagne Candidat gir paa
staaende Foed et Vers til Academiets Medlemmer.

                Julie. _(stiller sig frem for Bordet)_

Mine herlige Herrer! som jeg er stolt af herefter at kunde kalde Brdre;
tillader, at jeg bevidner dem, hvor stoer den Glde er, som jeg fler
ved denne Lykke.

   Min Siel fik Gldens Kramper,
   Mit Hoveds lysende Lamper
   Af Fryd udste Regn
   Paa underlagte Egn.

                    De fire Poeter efter hinanden.

Herligt, herligt, herligt, delicux!

                             Frste Poet.

Fire Billeder i fire Linier, Gldens Kramper, Hoveds lysende Lamper,
Lampers Regn, Lampers underlagte Egn, det er kosteligt, det er stolt,
det er uhrt.

                                Julie.

De gir mig paa eengang hovmodig og undseelig.

                      Anden Poet. _(til Julie.)_

Hvordan mon vel et ubegeistret Fruentimmer vilde udtrykke Tanken i
Frkenens Vers.

                                Julie.

Hun vilde i Korthed sige:

   De seer mig grde
   Af lutter Glde.

                             Tredie Poet.

Jeg vilde ikke tale saa plat for den halve Verden.

                             Fierde Poet.

Og jeg, saa sandt som jeg lever, ikke for den hele; det banker.

             _(Pedellen gaaer ud og kommer strax igien.)_

                              Pedellen.

Her er en ude, som vil kibe et Skandskrift til fem Skilling.

                             Tredie Poet.

Til fem Skilling! hvem kan det vre?

                              Pedellen.

Det er Grete Spekhkers Mand.

                             Fierde Poet.

See, see, har han nu faaet Prygl igien?

                             Anden Poet.

Han maae have faaet noget tilstrkkeligt, siden han vil have et
Skandskrift til saa hi Priis. Han pleier ellers tage dem til to
Skilling.

                              Pedellen.

Han er lidt guulgrn under det venstre ie, derfor vilde han ikke gaae
herind.

                             Frste Poet.

Det er en af vore beste Kunder, han kiber Skandskrift hver fiortendes
Dag i det mindste.

                             Fierde Poet.

Vi kan ikke fuldtakke hans Kone som skaffer os saa gode Indkomster.
_(til Pedellen)_ Giv ham et Exemplar af Skuffen No. 8.

    _(Pedellen gaaer ind i en Kulisse, gaaer siden ind i den, hvor
                            Kiberen er.)_

                             Frste Poet.

Vi faaer nu altsaa en Skilling til Mands. Der er ikke nyelig hndt os.

                                Julie.

Min Skilling behager mine herlige Brdre at dele imellem sig. Jeg er for
det frste ikke Mand, for det andet er det ubilligt, at jeg skulde hste
Frugten af deres Arbeide. Det vil vre mig re nok, om jeg for det
frste maae tiene som Voluntr.

                             Fierde Poet.

En Skilling lader sig ikke dele i fire.

                             Tredie Poet.

Lad os da trkke lngst Straae, om hvem den skal tilhre.

                     Anden Poet. _(seer sig om.)_

Her er ingen Straae.

                             Frste Poet.

Saa lad os heste om den.

           _(De fle i deres Lommer, men har ingen Penge.)_

                                Julie.

Jeg skal tage op; den vinder, som gietter, hvor mange jeg har i Haanden
fra een til fire.

   _(De giette, fierde Poet vinder, og viser en ubeskrivelig Glde.
    Pedellen kommer igien med fem Kobberskillinger, som han tller
    fra sig paa Bordet. Hver tager en Skilling, fierde Poet to.)_

                             Frste Poet.

Gid der maatte opvkkes mange saa noble Gemytter blandt Konerne, saa
skulde vi ikke saa ofte spise koldt Kikken.

                                Julie.

Tr jeg tage mig den Frihed at sprge, hvorledes de kan levere
Skandskrifter uden at vide over hvad mne?

                             Frste Poet.

mnet er stedse eens, nemlig over Koner som slaae deres Mnd.

                                Julie.

Men hvad siger Konerne dertil?

                             Anden Poet.

Hvad en honet Kone er, hun prygler sin Mand, og faaer af ham en frisk
Pasqvil.

                             Tredie Poet.

Men der findes desvrre de blant dem, som ere ugudelige nok til at lee
deraf, saa Mndene blive kiede af at slaae Vand paa Gaasen, og Brdet
tages os derved af Munden.

                             Fierde Poet.

Herre Gud! Frken Sster! man maae jo dog leve!

                                Julie.

Jeg indseer just ikke Ndvendigheden. _(Alle ser bister til hende, hun
grunder forlegen paa Svar)_ Det kommer ellers an paa, hvem de forstaaer
ved Man.

                        Fierde Poet. _(ivrig)_

Jeg frabeder mig Spidser.

                        Tredie Poet. _(ivrig)_

De er jo kuns en Kik in der Welt.

                        Anden Poet. _(ivrig)_

Hun er kommen netop ind i Herligheden, og tr bespotte den.

                        Frste Poet. _(ivrig)_

Hun kan komme ud derfra, som hun kom ind; jeg mrker Naturen hos det
grove Kin lader sig ikke tvinge.

                                Julie.

Ah! mine herlige Brdre, jeg troede at der ved man maaskee skulde
forstaaes alle Mennesker, altsaa ogsaa de ugudelige Tasker, som ikke
prygle deres Mnd, naar de lade udgaae Skandskrifter om dem. Hvad Nytte
gire saadanne vel i Staten; og er det ndvendigt, at de skulle leve?

                             Fierde Poet.

I den Mening taget, har de fuldkommen Ret. Fortryd ikke paa, at jeg
misforstod dem!

                             Frste Poet.

Herlige Sster! De har herved viist, hvorvel de indseer Broderskabets
Vigtighed i Henseende til det hele, og at de har l'esprit du corps.

                             Anden Poet.

Verden bliver alt vrre og vrre, og vil den saa vedblive, hvad skal der
saa blive af os tilsidst?

                             Tredie Poet.

Saa maae den herligste, delste og stolteste Indretning, det herlige
Broderskab gaae under, og Verden falde ned til sit forrige Chaos.

                                Julie.

Men har vores herlige Broderskab ingen Understttelse uden af
Pasqviller?

                             Fierde Poet.

Jo, af sublime Bagtalelser, som vi dog ikke paatage os uden mod meget
svage eller ligegyldige Fruentimmer, af Frygt for mislige Flger. Vores
sdvanlige Indkomster er Skandskrifter; thi saa har man ingen vis at
pege ud blant os. Har Frkenen nogen velse i at bagvaske?

                                Julie.

Ja jeg bagvasker saa til Huusbehov; man bliver opdragen dertil blant os.
Men underholder deres Herligheders Koner dem ikke? det er jo deres Pligt
efter dette Lands Skik?

                             Tredie Poet.

Vi haver ingen velhavende Koner. Den hie Smags Poeter ere formuende
Fruentimmers Pest. Saa vidt er Smagen fordrvet her.

                             Anden Poet.

Der friede dog een til mig i Fior.

                             Frste Poet.

Men det var jo ogsaa en Tigger.

                             Fierde Poet.

Hun havde ikke det, hun kunde skiule sig med, og desuden -- --

                 _(det banker, Pedellen lukker op.)_


                            Tredie Scene.

                 En Pige med Skidskind. De Forrige.

                                Pigen.

Jeg skulde bede Deres Herligheder fra Grete Skoeflikkers Mand, at De
vilde spise hos ham til Middag; hans Kone er ikke hiemme.

                           De fire Poeter.

Vi skal have den re.

                                Julie.

Maae jeg ogsaa have den re?

                             Frste Poet.

Sprsmaal! alt hvad heder Genie, er velkommen hos den Mand. Deres Krands
giver dem frie Adgang.

                             Tredie Poet.

Det er den uegennyttigste Mcenas af Verden. Han indbyder os, for han
veed, vi ere Genier, og naar vi har forelst ham et Par Linier af vores
Arbeider, falder han i en dyb Svn, og naar vi ere mtte, gaae vi igien,
uden at han veed noget deraf.

                                Pigen.

Han bad dem ogsaa at de vilde bagvaske hans Kone for et Par fremmede som
spiser med.

                                Julie.

Det skal skee.

                                Pigen.

Adjeus. _(hun gaaer.)_


                            Fierde Scene.

                             De Forrige.

                      Anden Poet. _(til Julie)_

Det var et voveligt Lfte de giorde. Bagvaske et fornemt Fruentimmer er
ikke saa farligt, men denne er en gemeen Lmmel, og fr og strk. Hun
gir, hvad de fornemme ville skamme sig ved at gire, hun slaaer
Mandfolk.

                                Julie.

Lad mig om det, jeg tnker snart at reise.

                             Fierde Poet.

Men lad os komme igien til vore Forretninger. -- Maae jeg forelse
Herlighederne et Vers jeg giorde til min Kone paa hendes Fdselsdag.

   Hvor rnen ei kan naa
   Min Sang skal kronet staae --

                   Frste Poet. _(falder ham ind.)_

   Jeg veed man kronte samme
   Hvor rn ei pleier kommer.

Mit Vers er noget plat, men jeg haaber de Herrer undskylder det i en
impromptu for Sandhedens Skyld.

                     Fierde Poet. _(til Frste.)_

Hvorfor falder de mig ind i Talen, og hvem mener de med deres Vv?

                             Frste Poet.

Ingen, det var et Indfald.

                             Fierde Poet.

                     _(knepper paa hans Bukkel.)_

                             Frste Poet.

                   _(hevner sig paa samme Maade.)_

                     Fierde Poet. _(til Frste.)_

De har yppet Klammeriet. De behager at mde mig for Raadet.

                             Frste Poet.

Hiertelig gierne; Deres Herligheder behager at vre Vidner.

                 Fierde Poet. _(til de tvende andre)_

Det er sielden, at denne gode Collega, jo finder at udstte paa alles
Vers, undtagen hans egne, og naar han intet finder at udstte paa dem,
saa driver han Spot. Den eneste Maade til at undgaae hans Spottegloser
paa, er at smigre for ham, det giorde Frkenen i sit Vers, og derfor
rbede hun Genie; jeg ngter ikke for, at hun jo har det, men hendes
Lovtale over Filee-Riimet rber en slet Smag, ifald hun meente, hvad hun
da sagde, men det er umueligt, det har hun siden beviist?

                             Frste Poet.

Det som er os imellem kan vi afgire for Raadet.

                             Fierde Poet.

Jeg nsker intet heller.

                           _(De vil gaae.)_

                             Tredie Poet.

Vi maae jo dog bie til vores Session har Ende. Behager deres Herligheder
at hre en Pasqvil over min salig Kone, som Fanden tog forleden, hun
begegnede mig tyranisk, ingen Assembleer, ingen Baller, ingen Maskerade
maatte jeg komme paa, hun brummede bestandig, fordi jeg ikke tog mig
noget af Huusholdningen; naar jeg uskyldigviis een Nat var ude af Huset
uden hendes Vidende, saa forgreb hun sig paa min Person. Jeg arme Divel
maatte lide og tie. Men jeg fik retskaffen Hevn over hende, da hun var
dd. Jeg skrev en Pasqvil over den salig Kone i den almindelige Stiil,
paa det at den kunde forstaas af enhver, jeg troer dog ikke at den er
ganske plat; den lyder saa:

   Hr Nyt!
   Her hviler noget
   Som tit mig broget
   Har Livet giort.
   Var Tabet stort?
   Ja pyt.

                                Julie.

Det er det nydeligste Vers jeg min Livstid har hrt i det Fag; den Pyt
isr er himmelsk.

                             Tredie Poet.

Hvad siger de da om det Noget: her hviler noget. Jeg gider ikke engang
gire hende den re at sige, hvad det er for noget, der hviler. Er det
ikke bidende?

                                Julie.

Det er bidende, det er sandt. Men hvem skal det bide? Hun er jo dd?

                             Tredie Poet.

Ja Himlen skee Tak, men hvem veed, om det ikke kan trnge ned i Graven
til hende.

                             Anden Poet.

Men hvem veed, at deres salig Kone er meent ved det Noget.

                             Frste Poet.

Alting er jo noget.

                                Julie.

Ja, jeg maae tilstaae, jeg havde ikke begrebet, at de derved meente
deres salig Kone, naar de ikke selv havde sagt det.

                     Fierde Poet. _(til Julie.)_

Men han siger det til alle.

                             Tredie Poet.

Til hele Verden.

                                Julie.

Men faaer de da ikke Ord for at vre ondskabsfuld?

                             Tredie Poet.

Jo, Himlen skee Tak! det er just Ondskab, som kildrer Publicum.

                             Anden Poet.

En eneste undtagen.

                             Frste Poet.

At sige, den som den rammer.

                                Julie.

Hevner den sig da ikke.

                             Fierde Poet.

Til visse, men -- --

                             Tredie Poet.

Men en dd Kierling -- Pyt.

                                Julie.

Ha, ha, ha, Skielmsmester! jeg leer mig ihiel af Deres Pyt.

                             Tredie Poet.

                    _(leer hiertelig med Julie.)_

Vil Deres Herligheder ikke hre et alvorligt Gravskrift, som jeg har
giort over Harpenisten Johanne:

   Mit Legeme slog Angests Triller --

                                Julie.

Med Tilladelse, mig synes, at den sts i Enden af Angests falder lidt
haard i Udtalen.

                             Tredie Poet.

De er lidt for ung her, min sde Moer! til at kritisere Mnd, hvis
Pander Krandsen lnge haver beskygget. Ordet er haardt, men er det ikke
ogsaa haardt at miste en elsket Ven? Br ikke Ordet udtrykke Tanken?

                           Julie _(sagte)_

Jeg vil ikke stevnes for Raadet. _(hit)_ Min Herre, jeg indseer nu
fuldkommen, at de har Ret, det var, sandt at sige, kun for at
undervises, at jeg yttrede nogen Tvivl. Nu har jeg opnaaet mit nske;
jeg er dem forbunden.

                             Tredie Poet.

Jeg har det beste Haab om dem, de er lrvillig. Hr den Linie endnu
engang:

   Mit Legeme slog Angests Triller.

Hvordan synes dem nu, det klinger.

                                Julie.

Det er stolt.

                             Tredie Poet.

Hvordan ville Pbelen udtrykke denne Tanke?

                                Julie.

Jeg zittrede.

                             Tredie Poet.

Vel taelt, det har sin store Nytte at kiende det platte for at undgaae
det.

                         _(Klokken slaaer.)_

                             Frste Poet.

Mine Herrer, Sessionen er forbie. For Raadet!

                             Fierde Poet.

For Raadet!

                             Anden Poet.

Ja lad os gaae! vi komme tidsnok til Skoeflikkerens Jens endda.

                             _(De gaae.)_

                                Julie.

                         _(i det hun gaaer.)_

Nu faaer jeg see om Feens Beskrivelse over det hivise Raad er ligesaa
rigtig som den over det herlige Broderskab.




                             Fierde Act.


     Theatret forestiller en Sahl og nogle Raadsherrer omkring et
     Bord, hvorpaa staaer en Sminkekrukke, og en Vifte ligger for
                          hver, og et Speil.


                            Frste Scene.

               Feen. Julie. Raadsherrerne. En Betient.

                         Feen _(til Julie.)_

Retten er ikke sadt endnu, for de to fornemste Herrer har i Kareten
mistet lidt Pudder af deres Vergetter. Bie kun, jeg gaaer.

                            _(hun gaaer.)_


                             Anden Scene.

                      En Kammerpige. De Forrige.

                          Frste Raadsherre.

                         _(til Kammerpigen.)_

Seer du, hvilken Ulykke jeg er kommen til, skynd dig at rette paa min
Vergete.

     _(Pigen tager et reent Lommetrklde og binder om hans Hals,
    pusler ved hans Vergette, Betienten holder Speilet for ham.)_

                          Femte Raadsherre.

Forlade min Kammerpige, som endnu ikke er kommen; her skal jeg sidde i
et honet Selskab, og see ud som en Ugle.

     _(Kammerpigen puddrer Frste Raadsherre, trrer Puddret af,
           bukker og gaaer, Betienten lgger Speilet hen.)_


                            Tredie Scene.

   _(De vrige Raadsherrer hvisker, seer paa femte Raadsherre med en
                        ondskabsfuld Smiil.)_

                          Femte Raadsherre.

Jeg vil tage hiem igien, og ikke sidde her at lade mig belee.

           _(Han gaaer, de andre slaae op en stor Latter.)_


                            Fierde Scene.

                    Siette Raadsherre. De Forrige.

                          Siette Raadsherre.

Mine Herrer! jeg mdte een af vore Colleger paa Trappen, bevare os, hvor
han saae ud, han hade en stor Plet i sin Vergete, saa stor, som en lille
Toskilling; vi arme Mennesker kan dog let komme til Ulykke; det gir mig
vist ondt for ham af mit ganske Hierte, men jeg kunde dog ikke bare mig
for at lee, da jeg saae ham; den arme Mand var saa skamfuld.

                  _(han leer, de andre ligeledes.)_

                          Frste Raadsherre.

                          _(til Betienten.)_

Lad de Sagsgende komme ind.


                             Femte Scene.

              Tvende Sagsgende. Betienten. De Forrige.

                          Frste Sagsgende.

Jeg er Ole Secretairs, som anraaber de deilige og hivise Herrer, at de
vil skaffe mig Ret over Hr. Jesper Kammeraads, som der staaer. Han har
af den groveste Skideslshed, eller maaskee af Ondskab, bestenkt min
eene Strmpe med Gadesmuds, saa jeg seer ud som et Sviin.

                          Jesper Kammeraads.

Jeg ngter ikke prgtigste hiviseste, at det jo er mueligt, at jeg kan
have Skyld i den Plet, jeg anklages for; men for det frste br det
undskylde mig, at jeg gik i vigtige Betnkninger over, hvad Farve af
Baand jeg skulle vlge til flette mit Haar med i Morgen, da jeg skal paa
Assemblee, for det andet er Pletten ganske liden.

                                 Ole.

Den er, saa sandt jeg lever, saa stor som et skikkeligt
Knappenaalshoved.

                      _(Raadsherrerne hvisker.)_

                          Frste Raadsherre.

Citanten ville lgge Corpus delicti i Retten.

   _(Ole lgger Benet paa en Stoel, hver af Raadsherrerne tager op
       sin Lorgnette og betragter nie Skaden, hvorpaa de lgge
                     Lorgnetten igien i Lommen.)_

De Sagsgende og Tilhrerne behage at gaae ud, imens vi votere.

                     _(De gaae, undtagen Julie.)_


                            Siette Scene.

                        Julie. De Overblevne.

                                Julie.

Jeg vilde ansee mig for lykkelig, om Deres Hiviisheder vilde tillade
mig at bivaane Deres Voteringer.

                          Frste Raadsherre.

Jeg troer ikke, at mine Herrer Colleger har noget derimod.

                     Anden Raadsherre. _(sagte)_

Det er meget, at et Fruentimmer viser Lyst til at kiende det Fine i
Lovkyndigheden. _(hit)_ Jeg har intet mod Deres Tilstdeblivelse.

                        De andre Raadsherrer.

                         _(efter hinanden.)_

Jeg ikke heller.

                  _(Julie kysser dem paa Haanden.)_

                          Anden Raadsherre.

Mine Herrer! jeg troer, at det er min Tour i Dag at begynde.

     _(Han staaer op og spaserer meget alvorlig og dybsindig; de
    vrige Raadsherrer tage hver sit Syeti op af Lommen, hvisker
                 sammen, filerer, syer og bagtaler.)_

                          Siette Raadsherre.

Han var paa min re beskinket; Munden gik paa ham som en Peberqvrn.

                          Tredie Raadsherre.

Oberste Susanne bermmede ham meget for hans Vittighed og Skinhed.

                          Fierde Raadsherre.

Hvorfor mon hun bermte ingen af os?

                          Frste Raadsherre.

Det lader sig giette. Bermte hun ham ikke for hans Kyskhed. _(De lee
alle)_

                          Tredie Raadsherre.

Gid ingen kibe Lovtaler paa sin Dyds Bekostning.

                          Fierde Raadsherre.

Han faaer aldrig nogen af sit eget Kin.

                          Frste Raadsherre.

Men desflere af det andet.

                          Tredie Raadsherre.

Deres Hflighed mod ham, siges der, er ikke ganske uegennyttig.

                          Fierde Raadsherre.

Nei, han har for stor Ambition til at tage noget til givendes _(de lee
alle)_

                          Siette Raadsherre.

Hvor stor Fortrin, han har over os i Fruentimmernes ine, saae troer jeg
dog ingen af os vilde paa ligemaade tilforhandle sig Komplimenter.

                          Frste Raadsherre.

Nei, man kan kibe Guld for dyrt.


                            Syvende Scene.

                    Femte Raadsherre. De Forrige.

   Femte Raadsherre _(stter sig, tager op sit Syeti, vifter sig og
                         siger kortaandet:)_

Himlen skee Tak! jeg seer, at jeg kommer Tids nok til at votere; jeg
havde ikke vildet for al den Deel i Verden forsmme min Embedspligt.

                          Julie. _(sagte.)_

Den er, saavidt jeg endnu har seet, ikke saare vanskelig at opfylde.

                          Siette Raadsherre.

Det fornier os, at vi have faaet et Par Skuldre mere til at hielpe os
at bre Byrden.

                          Julie. _(sagte.)_

Jeg nskede at kunde laane dem et Par til. _(hit)_ Maae jeg sprge,
hvem den Mandsperson er, som de nys talte om. _(sagte)_ Jeg vilde gierne
have den Diskurs igien paa Bane, den var saa moersom.

                  Frste Raadsherre. _(til Femte.)_

Det var om _(han hvisker)_

                          Femte Raadsherre.

Man kan gierne sige det hit. Det er en mundkaad Slyngel, som heder
Rasmus, som i Slskaber faaer alle Fruentimmer i en Cirkel om sig, saa
andre skikkelige Folk sidder for nummer Nichts.

                          Anden Raadsherre.

Os andre tales der aldrig til i Slskab, hvor han er.

                          Tredie Raadsherre.

Ja, det er Aands Fortrelse at vre i Slskab med ham.

                          Fierde Raadsherre.

Jeg skal aldrig stte min Foed der, hvor jeg veed han er.

                  Siette Raadsherre. _(til Femte.)_

De veed vel, at han drikker.

                          Femte Raadsherre.

Gid det var saa vel.

                          Anden Raadsherre.

    _(Efter at have trret Sveden af sin Pande, stter sig paa sin
      Plads, skriver sit Votum, og lader det cirkulere blandt de
         andre, som rkke det ulst den eene til den anden.)_

Nu mine Herrer, kan det saa passere?

                              De andre.

Herligt, intet bedre, charmant?

                          Anden Raadsherre.

Saa bliver det best, at vi lade kalde de paagieldende.

   _(De vrige Raadsherrer putte gesvindt deres Syeti i Lommen.)_

Betient! bring Parterne ind.

                         _(Betienten gaaer.)_


                            Ottende Scene.

             Parterne. Betienten. Tilhrere. De Forrige.

                     Anden Raadsherre. _(lser.)_

Vel har Delinqventen Jesper Kammeraads for at undskylde sin Forbrydelse
brugt til Paaskud, at han gik i vigtige Betnkninger, men, da den
Undskyldning falder bort som utroevrdig, da han for Raadet har
formastet sig til at paastaae, at Pletten var liden, som samtlige
Raadets Biesiddere dog har befundet at vre stoer, saa har Raadet efter
fleste Stemmer

                           Kiendt for Ret:

Delinqventen Jesper Kammeraads br for begangne Forbrydelse mod Citanten
bytte Strmpe mod Strmpe, saaledes at Citanten mod at levere ham sin
skamferede Strmpe, modtager en af hans reene.

                                Julie.

Men Hr. Raadsherre! om disse to Par Strmper ere forskiellige.

                   Anden Raadsherre _(til Julie.)_

Tie for Retten!

End skulle samme to Par Strmper vre forskiellige, da bytte han
Strmper for Strmper, og med denne Skamferede spadsere lige herfra til
det Sted, hvor Ulykken skeede, ydermere haver han til Retten at erlgge
2 Mark som Tabende og Citanten som Vindende 3 Mark, hvilke 2 Mark og 3
Mark Deres respective Fruer haver inden 24 Timer at udrede; end ydermere
skal den frste Punkt i Dommen her for Retten exeqveres. Mands Retten
den 22 Februarii 7603.

   _(Ole og Jesper gaae bag Coulisen, som for at bytte Strmper.)_


                            Niende Scene.

                   Raadsherrerne. Betienten. Julie.

                                Julie.

Deres Hiviisheder! tager ikke ilde op, at jeg bevidner Dem min
Beundring over Deres Sindrighed og Retfrdighed i denne Dom.

                          Frste Raadsherre.

Jeg troer ikke det gir deres Forstand Vanre.


                            Tiende Scene.

           De Sagsgende. Raadsherrerne. Julie. Betienten.

                        Jesper _(vemodigen.)_

Mine naadige, hiviise og indtagende Herrer! kunde Dommen ikke formildes
derhen, at jeg maatte tillades, at opfylde ogsaa den sidste Punkt af
Dommen her for Retten?

                          Frste Raadsherre.

Det kommer an paa deres Contrapart.

                                 Ole.

Jeg samtykker deri -- men med mindre end 30 Skrit lader jeg mig ikke
nie.

                          Frste Raadsherre.

Saa behag Hr. Jesper Kammeraads at gaae rundt omkring Bordet i en
Afstand af en Alen.

   _(Raadsherrerne staae alle op, vende Ryggen mod Bordet, betragte
       med deres Lorgnetter Jespers Strmper. Betienten tller
    Skrittene hit. Da Jesper har giort nogle Skrit, standser Ole
                                ham.)_

                                 Ole.

Nei Tak! den Side skal vendes til Herrerne, som Pletten er paa.

   _(Jesper maae gaae til den anden Side. Da alting er forbi, bukke
          de Sagfrende og gaae. Raadsherrerne stte sig.)_

                          Frste Raadsherre.

Betient! er der flere paa Listen?

                              Betienten.

Jens Rokkedreiers contra Peer Skoemagers, som skal have skieldt ham for
Tyv.

                          Anden Raadsherre.

Siig dem, vi befatter os ikke med grove Sager. Flere?

                              Betienten.

To Poeter med en Hoben Vidner.

                          Anden Raadsherre.

De Poeter-Sager ere de allervrste at dmme i; giver man den eene Ret,
saa skriver den anden Pasqvil om os. Faaer ingen af dem Ret faaer vi
Pasqviller af dem begge.

                                Julie.

Jeg tnker paa et Middel til at faae Sagen lovmessig afvist. Behager
Deres Hiviisheder frst at lade indkalde den eene sagsgende Poet.

                Frste Raadsherre. _(til Betienten.)_

Kald den een sagsgende Poet ind.

                         _(Betienten gaaer.)_


                            Ellevte Scene.

                 Frste Poet. Betienten. De Forrige.

                                Julie.

Jeg begriber ikke, hvorfor de vil fre Process med deres Contrapart, som
er en Slyngel.

                             Frste Poet.

Ja det veed Himlen, han er.

                     Julie _(til Raadsherrerne.)_

Behager De at lade hans Contrapart hente.

                Frste Raadsherre. _(til Betienten.)_

Hent hans Contrapart.

         _(Betienten gaaer, Julie hvisker til Raadsherren.)_

Fortl Contraparten hvad hans Modstander har sagt om ham, saa vil de
faae god Anledning til at afvise Sagen.


                            Tolvte Scene.

                 Betienten. Fierde Poet. De Forrige.

                          Tredie Raadsherre.

                         _(til fierde Poet.)_

Deres Contrapart har erklret her for Retten, at de er en Slyngel.

                             Fierde Poet.

Saa erklrer jeg her for Retten at han er en Esel.

                          Fierde Raadsherre.

Saa erklrer jeg paa Raadets Vegne, at denne Sag afvises til Dame-Retten
hvor de grovere Sager afgires.

                   _(De Sagsgende bukke og gaae.)_


                           Trettende Scene.

                            De Overblevne.

                                Julie.

Nu seer De mine Herrer! at Sagen efter mit Raad blev afviist.

                          Fierde Raadsherre.

Himlen vre lovet, at de skilte os af med dem. Nu kan vi hvile os lidt.

   _(hver tager sit Syeti op, en Sminkekrukke og Speil. De sminke
                                sig.)_

                          Tredie Raadsherre.

Au, au, au! det blir min Dd.

     _(Han falder om og besvimmer. De andre Raadsherrer reise sig
                 forskrekkede og blege, om de kan.)_

                          Anden Raadsherre.

Jeg seer det bare Blod, han har stukket sig med sin Syenaal.

                                Julie.

Jeg forstaaer saa meget af Medicinen, at jeg trster mig til at curere
den Skade.

   _(Hun tager sin Eaudelavande-Flaske op af Lommen og stenker nogle
    Draaber paa den Besvimedes Hals. Han vogner af Besvimelsen.)_

                          Tredie Raadsherre.

                   _(i det han vogner, til Julie.)_

Staaer de inde for mit Liv.

                                Julie.

Inden to Minuter skal de vre ligesaa frisk, som de var fr, paa en
Feber nr.

    _(Hun drypper nogle Draaber Eaudelavande paa sit Trklde, som
      hun vikler om hans Finger. Patienten skriger ved Svien af
                  Eaudelavendet og besvimer igien.)_

                          Anden Raadsherre.

Vi vil intet foretage frend vores Hr. Collega er kommet sig igien? Vi
vil imidlertid see at erstatte den Skade, som vores Ansigt ved denne
Leilighed har lidt. _(til Betienten)_ Bring koldt Vand.

                 _(Betienten gaaer, de sminke sig.)_

                          Fierde Raadsherre.

                       _(gispende til Julie.)_

Mener Frken Doctor, at han ikke beholder Mindelsen af denne Feber?

                                Julie.

O! intet af Betydenhed; men han maae tage sig vel vare for salt og suurt
og Trkvind.


                           Fiortende Scene.

    _(Betienten kommer igien med koldt Vand, Raadsherrerne drikke,
     den saarede Raadsherre vogner op efter at Julie har stnket
                    nogle Draaber Vand paa ham.)_

                                Julie.

                      _(til tredie Raadsherre.)_

Hvordan befinder De dem nu?

                          Tredie Raadsherre.

Himlen vre lovet! meget bedre, men Feber fler jeg endnu i Kroppen, og
er ligesaa mat, saa mat, saa det er en grue. Frken Doctor, torde jeg
vel vove saa strax at tage hiem?

                                Julie.

                         _(fler hans Puls.)_

Bevare os! ikke paa et Korteer endnu.

                          Tredie Raadsherre.

Saa gid det Korteer da var forbie! og jeg laae i min Seng! For deres
Umage skal min Kone forskylde dem, naar de vil gire os den re at
besge os.

                                Julie.

O! det kan altid finde sig; men det var dem nok tienligt, at de tog dem
lidt Motion her i Salen.

                          Tredie Raadsherre.

                      _(forsger at reise sig.)_

Au! jeg kan ikke engang reise mig, end sige gaae.

                                Julie.

                         _(fler hans Puls.)_

Ja de er virkelig haardt angreben, men en smule Motion vil vist gire en
nskelig Virkning. _(til Betienten)_ Vr saa god at tage Herren under
Armen og gaae lidt om med ham.

   _(Betienten tager ham under Armen. Patienten giver sig ynkelig og
     med megen Mie og Lempe bringes paa Fdderne, og lader sig,
            som en Krbling, lede omkring af Betienten.)_


                           Femtende Scene.

                         En Pige. De Forrige.

                                Pigen.

                      _(til frste Raadsherre.)_

Deres Frken Sster, Lieutenant Ingeborg er styrtet med sin Hst, og har
brkket sin Arm.

                          Frste Raadsherre.

Der har man et nyt Beviis paa, hvad utidig Forvovenhed kan foraarsage.
_(til Julie)_ Vil De umage Dem hen til hende, Frken Doctor?

                                Julie.

Jeg beder om Forladelse. Det er ganske uden for mit Fag, ligesom Deres
Hiviisheder ikke ere Dommere uden i de finere Sager, saa er jeg ikke
Doctor uden i de finere Sygdomme.

                   Frste Raadsherre. _(til Pigen)_

Har min Sster faaet Doctor?

                                Pigen.

Ja, Regimentsfeldskir Maren er hos hende.

                          Frste Raadsherre.

Ja, saa siig hende fra mig, at det gir mig meget ondt, at hun er kommen
i den Uleilighed. _(Pigen gaaer)_ Nu maae hun dog sande mine Ord, at en
overdreven Dristighed frer Folk i Ulempe.


                           Sextende Scene.

                    En Pige i Liberie. De Forrige.

                                Pigen.

                      _(til Frste Raadsherre)_

Herre! Deres Melampe har faaet Been i Halsen.

                          Frste Raadsherre.

Jeg ulyksalige!

                           _(han grder.)_

                          Tredie Raadsherre.

Det er ret en Tycho Brahes Dag i Dag. _(Klokken slaaer, de staae alle
op)_ Meener Frken Doctor, at jeg tr driste mig udi Kareten?

                                Julie.

Har de langt at kire?

                          Tredie Raadsherre.

Ja temmelig langt, til fierde Huus herfra.

                                Julie.

Ja det vover de ikke meget ved, naar de allene holder Karetvinduerne
lukkede.

                          Tredie Raadsherre.

Ja Himmelen bevare mig fra andet.

                 _(til fierde, med sygelig Stemme.)_

Hvad skader dem? De seer saa ilde ud?

                          Fierde Raadsherre.

Jeg vil sige dem reent ud, som det er. Jeg var i Aftensangen i Gaar; men
jeg forsikrer dem helligen paa, at jeg ikke fik Blund paa mine ine den
hele udslagene Prdiken igiennem. Det har ikke hndt mig i de sidste
otte Aar. I Begyndelsen flte jeg ingen Uleilighed deraf; men jeg mrker
at det kommer efter.

                       Julie. _(leer afsides)_

Ja, Vanen er den anden Natur, og Uorden i den anden Natur er nsten
ligesaa farlig som Uorden i den frste, som Hypocrates anmrker og
beviser i sin 5te, 6te og 7de Foliant.

                          Anden Raadsherre.

                        _(til sine Colleger.)_

Bevar os, hvor hun har megen Lrdom!

                                Julie.

Jeg vil curere Deres Hiviished med nogle Draaber. _(til Betienten)_
Bring et halvt Glas reent Vand. _(Betienten gaaer og kommer igien med
Vand, Julie vender sig til Siden, og lader som hun af sin
Eaudelavande-Flaske kommer Draaber deri)_ Det smager som det bare klare
Vand. _(til Patienten)_ Men de vil vist finde god Virkning deraf. _(hun
leverer Glasset til Patienten som drikker.)_

                    Fierde Raadsherre. _(puster.)_

Det gav Lise. Himlen velsigne dem Frken! jeg er, saa sandt jeg lever,
nsten ganske restitueret.

                  Frste Raadsherre. _(til Julie.)_

De er nok ikke fd her i Landet?

                                Julie.

Nei, mange hundrede Mile herfra.

                          Anden Raadsherre.

Det er bedrveligt, at Fremmede skal saa langt overgaae os i alle Ting.
_(til Patienten)_ En af vore Doctore havde vist ladet dem pines i mange
Dage.

                  Tredie Raadsherre. _(til Julie.)_

Forlade min Synd; jeg vilde selv nsten nske, jeg havde haft det Uhld
ikke at have sovet under Aftensangen, for at nyde den Lykke at blive
cureret af dem.

                                Julie.

Jeg takker erbdigst for Complimenten. Men tr jeg sprge, hvorfor de
ikke heller sover hiemme.

                              Patienten.

Det vilde ansees for den gemeeneste Uanstndighed her i Landet at
forsmme Aftensangen, og for lige saa uanstndigt ikke at sove under
den. Jeg kan ikke sige, hvor jeg skammede mig over min Aarvaagenhed.

                          Julie. _(afsides)_

En kin Andagt. _(hit)_ Hvorfor gaaer de da ikker heller i Himesse.

                              Patienten.

Nei der er reent af Brug blant honette Folk i vor Tidsalder. Vores
salige Forfdre, som jeg har hrt, sov i Himessen, men det er nu lnge,
lnge siden gaaet af Moden.

                                Julie.

I mit Land gaaer man i Kirke for at opbygges.

                          Tredie Raadsherre.

Ligesaa hos os.

                                Julie.

Men opbygges de da i Svne.

                          Anden Raadsherre.

Vi Cavalierer sover, og opbygges ikke, men Damerne og Pbelen vaager, og
opbygges.

                                Julie.

Men hos mig vaager baade Cavalierer og Damer.

                          Frste Raadsherre.

Ja hvert Land har sin Skik.

                              Patienten.

Gid jeg havde vret i deres Land i Gaar, saa havde jeg ikke vret nr
dd af Skamfuldhed.

                   Tredie Raadsherre _(til Julie.)_

Hvad en vel opdragen Cavalier er blant os, seer ved sin Ankomst i Kirken
strax efter om der er opkommen nye Moder, giver et Vink til Fruentimmer
af nie Bekiendtskab, og naar han dermed er frdig, sover han til hans
Kammerpige kommer og vkker ham, for at sige ham, at Prkenen er ude.

                                Julie.

Maaskee deres Prster prdike slet.

                          Siette Raadsherre.

Nei vi have ypperlige Mnd.

                          Fierde Raadsherre.

Det er just Ulykken den. Det var min i Gaar.

                          Femte Raadsherre.

Naar man af Glemsomhed er agtpaagivende for lnge, saa farvel Svn!

                          Tredie Raadsherre.

Ja naar man af Uforsigtighed har glemt at tage Bomuld i Lommen, saa
staaer man virkelig meget stoer Fare.

                                Julie.

Men siden deres Prster ere gode, hvorfor hre de dem da ikke?

                          Anden Raadsherre.

O Himmel hvor kan de tale saa? Bevare baade mig og hver gte Kavailler
fra den Skam!

                          Frste Raadsherre.

                       _(peger paa Patienten.)_

De seer, hvordan den Hr. Kollega er faren baade paa Sil og Legeme.
Stakkel! han har, desvrre, alt for stor Aarsag til at vre saa. Men
mine Herrer, Klokken er mange.

                   Fierde Raadsherre _(til Julie.)_

Behager Frkenen at spise Suppe med mig?

                                Julie.

Jeg takker rbdigst, jeg spiser til Middag hos Jens Skoeflekkers.

                          Anden Raadsherre.

Det maae de takke Krandsen for. Ha, ha, ha.

                          Tredie Raadsherre.

Ja den Jens skal vre en stor Nar efter Krandse.

                          Femte Raadsherre.

Lad os gaae, mine Herrer, hiem at spise og samle nye Krfter til at
udholde nyt Slb i Morgen.

                                Julie.

Ja jeg maae tilstaae, de har et misommeligt Embede?

                          Anden Raadsherre.

Og det Dag ud og Dag ind.

                          Tredie Raadsherre.

Og alt, hvad vi fortiener derved er nogle visne Skillinger til
Knappenaale.

                          Siette Raadsherre.

Vi arbeide for at tiene et uskinsomt Publicum, og arbeide os gamle for
Tiden. Men det er Tid at gaae.

                            _(De gaaer.)_




                              Femte Act.


                            Frste Scene.

                        i Skoeflikkerens Huus.

     To fremmede, Julie, de fire Poeter sidde om et Bord, hvorpaa
     staaer en lkande, en Flaske og et Glas. De spise i Taushed,
    Poeterne graadigen, og naar de kommer til at tale, tale de med
      Maden i Munden, Grete Skoeflikker kiger frem af en Culis,
             hvorfra hun ei sees eller hres af de andre.

                                Grete.

                   _(sagte pegende paa sin Mand.)_

Det vidste jeg nok min Mand, at du vilde holde Giestebud, da jeg bildte
dig ind, at jeg skulde spise paa Landet.

                                Jens.

I maae ikke tage ilde op I gode Venner, at jeg kun giver Erter og Flesk
og rget Kid.

                             Frste Poet.

Det bedste er godt nok Hr. Patron, det er og en solid og sund Fde, den
har man lngst godt af. Jeg kan desuden nok begribe, at Hr. Patronens
Kone ikke under dem mange Penge at raade over i hendes Fravrelse at
kibe ferskt for.

                                Jens.

Nei, det veed Himlen; og saae hun mig bevrte mine gode Venner, saa var
hun i Stand til at blive uartig, hvor tarveligt her end gaaer til.

                           Grete _(sagte.)_

Jeg bliver snart uartig, skal du see.

                      _(hun viser Spandremmen.)_

                             Anden Poet.

De Fruentimmer love meget, naar de frier til os, men naar de frst har
os i deres Kler saa --

                             Tredie Poet.

Pyt!

                     Julie. _(til Tredie Poet.)_

Hvor de er lykkelig i at anvende Pyt.

                             Tredie Poet.

Ja jeg er saa kik, at jeg tr sige, jeg har nogenledes bragt dette Ord
i Lyster.

                                Jens.

Jeg har ogsaa giort mit dertil.

                             Fierde Poet.

De har giort det meste dertil. De ere vores og Vittighedens Patron.

                         Julie. _(til Jens.)_

Nu kan Hr. Patron sige pyt til hele Verden.

                             Frste Poet.

Ja Pyt til alle Verdener, om der ere flere til.

                          Grete. _(sagte.)_

Jeg har dog nogle Lier af at hre paa det Plsesnak.

                         Julie. _(til Jens.)_

Under deres Beskyttelse er Pyt bleven stoer og de uddelig ved Pytten.
_(sagte)_ Man skal hykle for sin Mcenas, isr naar han er dum.

                                Jens.

Aberbos, vi talte nyelig om min Kone. Troer de, hun skinner paa mine
Fortienester i de artige Videnskaber?

                             Tredie Poet.

Nei, ellers kunde hun aldrig vre uartig mod dem.

                          Grete. _(sagte.)_

Jeg skal strax vre uartig mod jer allesammen.

                             Frste Poet.

Man roser hende just ikke paa de Steder i Byen, hvor jeg kommer.

                          Grete. _(sagte.)_

Maaskee de ikke vide der, at jeg er til engang.

                                Julie.

Man skal ikke troe, hvad Folk snakker. For Exempel den Historie om den
Slvskee, som blev savnet i Kikkenet hos en fattig Kokkedreng strax
efter at han havde betalt Grete Skoeflikker for et Par nye Hlflekker.

                                Jens.

Det var godt sagt, ha, ha, ha.

                   _(hans Mave disser af Latter.)_

                           Grete. _(sagte)_

Jeg rammer jer siden got Folk. Den leer best, min lrde Mand, som leer
sidst.

                         Jens _(til Julie.)_

Frkenen spiser jo intet? Smager det hende ikke?

                                Julie.

Jeg har intet smagt; thi sandt at sige, saa har jeg slet ingen Apetit.
Jeg takker Hr. Patron lige saa hiertelig, som om jeg havde spiist.

                          Grete. _(sagte.)_

Det Fruentimmer er ingen ret Poet, og beskiemmer sin Krands. Jeg kan
godt lide hende paa Slvskeen nr.

                                Jens.

_(Tager lkanden)_ Singot. _(han drikker og byder Julie den, som rekker
den til sin Naboe, Tredie Poet)_ Hvad nu, de hverken spiser eller
drikker?

                                Julie.

Den Glde at nyde deres Slskab har ganske betaget mig Lyst dertil, og
skulde jeg nyde det daglig, troer jeg sikkert, at jeg kom til at de af
Hunger og Trst.

                                Jens.

Jeg siger tusend Tak. Hvad det dog er en Glde at hre fornuftige Folk
tale.

                          Grete. _(sagte.)_

Som gir Nar af dig i dine aabne ine.

                             Tredie Poet.

              _(med Kanden i Haanden bukker for Jens.)_

Lnge leve Mcenas!

                           _(han drikker.)_

                                Jens.

Nu har jeg glemt hvad det Ord Micinas vil sige.

           _(Fierde Poet betnker sig paa Svar forgieves.)_

                                Julie.

Det er en stor Mand, som beskytter Videnskaberne og deres Dyrkere.

                          Grete. _(sagte.)_

Nei, det er en Nar, som giver Kieltringer Erter og Flsk.

                                Jens.

Jeg beskytter dem efter min Evne, og mere vilde jeg gire, naar ikke min
fordmte dumme Kierling var mig i Veien. Forlade den Soe!

                          Grete. _(sagte.)_

Jeg skal erindre det.

                     Frste, Anden, Fierde Poet.

                _(efter hinanden drikker og raaber.)_

Lnge leve Mcenas.

                                Jens.

Men vil de gode Venner ikke spise mere?

                             Alle Poeter.

Nei, vi takke Hr. Patron!

                                Jens.

Saa en Sopken oven paa den fede Mad _(han tager Glasset og drikker)_
Singot.

    _(Han rkker Glasset fra sig, de fire Poeter drikker, og raabe
                          efter hinanden:)_

Lnge leve Mcenas.

                   _(Poeterne drikke fulde Glas.)_

                                Jens.

Jeg har ingen Lekkerbisken at byde dem oven paa Maden, men de har
desmere at byde mig naar jeg faae hre nogle af deres kinne Vers.

                             Frste Poet.

                            _(langsomt.)_

   Guddommelige Finger!
   Du bortfilerer min Siel.
   Den trykker sig ud
   Igiennem Trngsel -- --

Han sover alt.

                                Grete.

Det er det frste Tegn paa Fornuft, jeg har seet hos ham. Jeg kunde selv
sove ind over det Vv, naar jeg ikke var vred.

                             Frste Poet.

Nu maae vi see at forsyne os med noget til Aftensmad.

   _(De tage hver, Julie undtagen, et stort Stykke Brd i Lommen.)_

                           Grete _(sagte.)_

Nei nu gaaer det for vidt. _(hun springer frem)_ I udhungrede
Kieltringer, I Dagdrivere. _(De reise sig alle forbausede op)_ Tr I
udhungrede Bester bilde jer ind, at I skal leve af en rlig arbeidsom
Kones Sveed. Spinder I sultne Slyngler, fortiener I kun lidt, fortiener
I det dog rligt. _(til frste Poet)_ Herfrem, du Skurk! med det Stykke
Brd du stial.

    _(Frste Poet forbluffet, trekker Papiret med Brdet op af sin
    Lomme, og lgger det paa Bordet, Grete jager ham under Slag af
          Spandremmen ud. Det gaaer de tre vrige ligedan.)_


                             Anden Scene.

                                Julie.

Jeg har saamen intet Brd i Lommen Madam.

                                Grete.

Nei det veed jeg; men gir mig Regnskab for den Snak om Slvskeen.

                          Julie _(afsides.)_

Himlen bevare mig fra Spandremmen. _(hit)_ Disse Poeter fortalte mig,
og bandte derpaa, at de havde hrt for en Vished, at de havde stiaalet
en Slvskee af et Kikken. Jeg haver, om jeg selv skal sige det, intet
ont Gemyt, og det smerter mig overmaade at hre min Nste fordmmes
efter blotte Byerygter, og jeg var bange for at Poeterne skulle besvrge
deres Bagvaskelse ved Bordet i Nrvrelse af de Fremmede. Der har de den
hele Sammenheng.

                                Grete.

Nu forstaaer jeg dem. Deres hele Adfrd ved Bordet har jeg seet, den gav
tilkiende at de var et skikkeligt Menneske og ingen Snyltegiest. Jeg
troer dem paa deres Ord, men sig mig, hvor er de kommen i Lav med de
Kieltringer, og hvor er de kommen til den Krands.

                                Julie.

Poeterne har sat mig den paa.

                                Grete.

For Himmelens Skyld kast den pokker i Vold, den er som et lidet
Brndemerke paa Panden af dem, som bre den.

                                Julie.

Jeg er lystig af min Natur, jeg hrte tale om disse Poeters
Naragtigheder, og lod mig krone for at faae des strre Anledning til
Latter, der ligger Krandsen. _(hun kaster den)_ Farvel Madam.

                                Grete.

Farvel Jomfrue, eller hvem hun er, og skye slet Selskab.

                           _(Julie gaaer.)_


                            Tredie Scene.

                             Grete. Jens.

                                Grete.

Nu maae jeg vkke Mcenas.

        _(hun giver hannem jammerlig Prygl med Spandremmen.)_

Vogn op Patron.

                         Jens. _(skrigende.)_

Hvad pokker er paa frde?

                                Grete.

Det er den fordmte dumme Kone, den Soe, som viser sig lidt stdt over,
at hun ikke blev buden med til Giestebudet.

                                Jens.

Au, au, au.

     _(han lber ud, Konen forflger ham med Spandremmen paa hans
                        Ryg, Dkket falder.)_




                             Siette Act.


         Theatret forestiller en aaben Mark, som i anden Act.


                            Frste Scene.

                         Feen. Julie _leer_.

                                Feen.

Hold dog engang op at lee! Fortl mig hvordan de fine Mandfolk gefalder
dig, som du nu har seet. Hvem vilde du Leander skulle blive liig? En af
Raadsherrerne eller en af Poeterne.

                                Julie.

Himlen bevare mig fra at blive hans, naar han lignede en af disse
Byttinger! Jeg er ellers bleven kronet til Poet, men har kastet min
Krands og bleven Doctor Medicin. Ha, ha, ha, jeg kureerte et frt
Mandfolk for Stik af en Syenaal. Ha, ha, ha, jeg har befundet at
Mandfolkene her duer ikke uden til at lee af.

                                Feen.

Nu kan du see hvordan Mandfolkene blive, naar de blive, jo lngere i
Tiden, jo mere opdragne til kilne og pene Junkere.

                                Julie.

Hvordan ville da Fruentimmernes Adfrd blive i det Tilflde, at de bleve
frie og martialske opdragne.

                                Feen.

Du saae nys Mandfolkene udartede fra at vre peene til at vre under det
qvindagtige, saaledes ville Fruentimmerne udarte fra at vre frie og
mandige, til at vre mandige og brutale, men du maae selv see dem. Gaae
derhen, hvor Teltet er, der findes en stoer Hob af dem, og din Leander
midt imellem dem.

                                Julie.

Skulde jeg troe Leander til sligt.

                                Feen.

Gaae saa faaer du see? Jeg maae bort et ieblik.

     _(Feen gaaer, Julie vil gaae til Leiren, men mder paa Veien
                          Sergeant Gunild.)_


                             Anden Scene.

                       Julie. Sergeant Gunild.

                               Gunild.

Jeg mder dig ret beleiligt min Moer. Har du Lyst at tiene i Capitain
Sophies Compagnie? Hun er den beste Capitain ved det hele Regiment, og
hendes Soldatere har det prgtigste Leven i hele Armeen, der skal du
faae en smuk Mundering Kamerat, i Steden for den hslige Narredragt du
br, og Haandpenge til.

                                Julie.

                    _(slaaer op en stor Latter.)_

Jeg trnger ikke til Haandpenge, min Dragt er ingen Narredragt, og jeg
er Gud skee Lov ikke jer Kammerat.

                               Gunild.

Spot ikke min Sster, du skal blive det med Magt, om du ikke vil med det
gode.


                            Tredie Scene.

                     Capitain Sophie. De Forrige.

                           Capitain Sophie.

Er det den Pige, hun talte om, Corporal?

                           Sergeant Gunild.

Ja Frue Capitain, men hun vil ikke tage Tieneste med det gode.

                           Capitain Sophie.

Stoer Sag. Saa lad hende tage den med det Onde. _(til Julie)_ Vil du
behandles som Spion eller Lsgienger. Een af Deelene maa du vre. Er du
Spion, skal du henges; er du Lsgienger skal du tage Tieneste, at vlge
det sidste indseer du selv er det raadeligste.

                                Julie.

Jeg vlger hverken det frste eller sidste; thi jeg er hverken Spion
eller Lsgienger.

                           Capitain Sophie.

Raisoner ikke Ts. Corporal! bring hende i Mundering.

       _(Corporalen tager Julie ved Armen og leder hende ud.)_


                            Fierde Scene.

                         Capitainen _alene_.

De fiendtlige Soldater ligge kun to Mile herfra, de vente maaskee paa,
vi skal angribe dem, men siden vores Terrein er fordeelagtig, saa vil vi
nok oppebie deres Besgelse.


                             Femte Scene.

                       En Auditeur. Capitainen.

                             Auditeuren.

Frue Capitain! jeg troer Nagerne ere gaaet hiem igien; den udsendte saae
dem ikke paa deres forrige Station.

                             Capitainen.

Jeg skulde aldrig troe, at de lure sig bag paa os igiennem Skoven. Om
saa er, skal de treffe os vaagne.

                             Auditeuren.

Synes Capitainen det er vrdt at holde nogen ordentlig Krigsret over det
forlbne Mandfolk, som er kommen ind i Leiren for at sge sin Kiereste,
som han siger.

                           Capitain Sophie.

O! ikke, lad ham uden Omstndighed gaae i Fiddelen. _(Auditeuren
gaaer.)_


                            Siette Scene.

             Capitainen. Sergeanten. Julie _i Mundering_.

                             Capitainen.

Nu Sergeant hvordan skikker sig vor nye Rekrut?

                             Sergeanten.

Det vil nok blive bedre, hun grder som et Mandfolk.

                             Capitainen.

Ei min Datter, det lader ilde at grde, som et stakkels Mandfolk, du
gir dit Kin Vanre -- men jeg haaber, at Exempler af saa mange kiekke
Piger skal skabe Mod i dig.


                            Syvende Scene.

En Tambour. De Forrige.

                              Tambouren.

Capitainen har tidt taalt mine Indfald -- nu har jeg et igien. -- Den
Omlber, som er dmt til at gaae i Fiddelen, syntes mig, behagede
Capitainen -- vil De ikke jeg maae fre ham hid, om Capitainen skulle
have Lyst at kysse ham, frend han blev urlig.

                           Capitain Sophie.

Du har nu altid nogle forrykte Indfald. enfin Det er ret en vakker ung
Karl -- Lad os bringe ham ind.

                         _(Tambouren gaaer.)_


                            Ottende Scene.

                      Capitainen _(til Julie.)_

Du grder endnu, mit Barn!

                               Gunild.

Den Flben forgaaer hende nok, Frue Capitain! men det vrste er, at hun
er, eller forstiller sig at vre meget svag. Jeg gav hende et Gevr i
Haanden, som hun lod falde.

                             Capitainen.

Lad hende flittig excercere, saa faaer hun nok Krfter.


                            Niende Scene.

             En Soldat med Leander i Lnker. De Forrige.

                                Julie.

Min Leander! hvad er dette?

                               Leander.

Min Julie! hvordan seer de ud?

                  Capitain Sophie. _(til Leander.)_

Jeg maae dog kysse dig, min Dreng! frend du bliver urlig.

                                Julie.

             _(i det hun giver Capitainen et refigen.)_

Leander kan ikke blive urlig, du Laptaske.

                     Capitainen. _(til Gunild.)_

Bring hende i Vagten, og lad holdes Stand-Ret over hende. _(til
Soldaten)_ Bring du Omlberen ind, for du maae vre Vidne.

                             _(De gaae.)_


                            Tiende Scene.

                          Capitainen alene.

Det gir mig ondt, at Pigen skal skydes, men det er alt for farligt ikke
at straffe saa grov en Forbrydelse mod Subordinationen.


                            Ellevte Scene.

           Gunild. Capitainen. Gunild _br sig rasende ad_.

                             Capitainen.

Hvad skader hende, min kire Gunild! hun seer jo ganske fortvivlet ud.

                               Gunild.

Det har jeg desvrre alt for stor Aarsag til. Den Estafette, Generalen
sendte hen at udspionere Fiendens Tilstand, er kommen tilbage -- jeg
grder af Arrighed --

                             Capitainen.

Var det ikke got, at han kom tilbage?

                               Gunild.

Havde Officererne ikke vret, havde Soldaterne lnge siden hugget hende
ihiel. Saa rasende ere de, og saa er jeg.

                             Capitainen.

Har hun maaskee bragt den Efterretning, at Nagerne kommer anmarscherende
med dobbelt Magt imod os.

                               Gunild.

Nei, det er noget langt vrre end det. Jeg er frdig at blive gal!

                             Capitainen.

Det lader halveis saa. Men siig mig, hvor ere Nagerne?

                               Gunild.

Frue Capitain! de er _(hun tramper med Fdderne)_ de er -- o! lad en
anden sige dem det.

                             Capitainen.

Nu er hun her, nu kan hun jo sige mig det. Hvor ere de?

                               Gunild.

Det fordmte Pak er -- --

                             Capitainen.

Hvor?

                               Gunild.

                       _(med fortvivlet Brl)_

Vk.

                             Capitainen.

Bliv ikke rasende! en brav Pige br vre kik men ikke afsindig. Den
Trst er dog tilbage, at mange tapre Piger ved denne Leilighed spare
deres Blod.

                               Gunild.

                  _(tramper bister mod Capitainen.)_

De vil ikke spare det.

                             Capitainen.

Hun glemmer sig Gunild; men jeg vil stte hendes Forvovenhed paa hendes
Ivrigheds Regning.

                               Gunild.

               _(forbaust gaaer nogle Skridt tilbage.)_

Den Skam har aldrig hendt mig min Livstid, at vise mig formastelig mod
min Capitain, den skal heller aldrig hende mig tiere.

        _(hun vil trkke Kaarden, Capitainen hindrer hende.)_

                             Capitainen.

Hvor vil hun hen Pige? Det er jo tilgivet? Jeg har en Trst at give
hende, om hun er i den Forfatning, at hun kan tage mod den. Op med
Hovedet, jeg vil see om der endnu boer Raserie i hendes ine.

                               Gunild.

               _(med nedslagne ine lfter Hovedet op)_

Maae jeg see paa Capitainen, saa skal det snart forsvinde.

                             Capitainen.

Du kan frit see paa mig, min Pige! jeg er ikke Solen. _(hun seer paa
Capitainen)_ Jeg synes min Pige, at hun nu er i Stand til at hre paa
mig. Siig mig, troer hun, at Nagerne ere feige Folk.

                               Gunild.

Ja vist nok, feige som Mandfolk.

                             Capitainen.

Saa maae hun ogsaa troe, at de havde flygtet, saa snart de havde seet,
at vi nrmede os dem, og vi til ingen Nytte udholdet en besvrlig
Marchs.

                               Gunild.

Men vi kunde hentet dem ind.

                             Capitainen.

Vilde hun vel gaae i Krig mod Mandfolk.

                               Gunild.

Nei, det var skindigt.

                             Capitainen.

Men synes hun ikke, det maatte vre lige refuldt at vinde Seier over
feige Fruentimmer, eller over det svage Kin. Nu tnker jeg, hun
forstaaer mig.

                               Gunild.

Ja, og jeg skammer mig over, at hverken jeg eller de andre har indseet
dette fr. Jeg vil betyde dem, hvordan Capitainen omvendte mig, og de
skal alle blive omvendte.

                             Capitainen.

Gir saa mit Barn.

                               Gunild.

Men Frue Capitain! naar de vare saadanne Kujoner, hvorfor kom de os da
saa nr?

                             Capitainen.

Maaskee for at kyse os. Maaskee -- _(sagte)_ Men Generalen har vist sat
Forposter. _(hit)_ Jeg gaaer hen i Retten. Gaae hun hen at omvende.

                             _(De gaae.)_




                             Syvende Act.


                            Frste Scene.

    Julie, Leander, _(under stoer Vagt, Majoren, Profossen med en
      Fiddel i Haanden og en Stoel. De lses af Lnkerne, Julie
     bindes for inene og sttes paa Stoelen, Majoren commanderer
   ved Tegn dem, som skal skyde; i det de trde frem, hres Allarm
     af Trommer, der hres Skud, der raabes: Fienden er i Skoven
    tt ved Leiren; de lbe alle derhen undtagen Leander og Julie.
   Soldaterne vise strste Glde, raabe Hurra! vi trffe Nagerne.)_


                             Anden Scene.

                  Julie _staaer op_. Leander. Feen.

                                Julie.

Forlade dem, naadige Fee! saa de har voldt mig Skrk og Forliis af mine
smukke Klder.

                               Leander.

Og mig forbittrelse og Forliis af min Kaarde.

                                Feen.

Den Skrk, Forbittrelse, Klder og Kaardes Forliis ere I fuldkommen
holden skadeslse for, ifald I forsage de Griller, hvorved I have selv
bragt mig til at volde Jer denne Uleilighed. Det er giort til Eders eget
Beste. Jeg har ellers bestilt hid en Skuespiller, som agerer i
udenlandsk Maneer. Denne vil give Eder en gavnlig Adspredelse i Eders
oprrte Sinds Forfatning. I skal oven i Kibet faae hre en lrd
Afhandling af en Mand, fra et andet fremmed Land. Der kommer den Lrde.


                            Tredie Scene.

                        Den Lrde. De Forrige.

                       Den Lrde _(til Feen.)_

Naadige Frue! De har behaget at bestille mig hid for at oplse min
Afhandling over de gyldne Ord: Kommer Tid, kommer Raad. Den vandt i
vores Akademie, paa en Kabale nr, Prisen forleden Aar. Men alle de, jeg
har oplst den for, velsigner vist ikke Kabalen. -- Dog selv Roes er
overfldig her. Mine Damer, min Herre! De behager selv at hre og dmme.
Korthed er mit Liv; derfor er mit Foredrag kort.

                        Julie. _(halv sagte.)_

Jo kortere, jo bedre.

                      Den Lrde. _(til Julie.)_

Hvad behager den smukke Dame at sige?

                               Leander.

Hun sagde: Faa Ord og megen Viisdom.

                                Feen.

Ja underviis os Hr. Doktor! i mueligste Korthed.

                              Den Lrde.

I Korthed? Ja deri har jeg min Styrke. Jeg ligner ikke visse, (min
Rival, som vandt Prisen fra mig ved Kabale, unvnt) visse, siger jeg,
som forstaaer den Konst at koge Suppe paa Plsepinde. Nei kort men
fyndigt er Sagen. Hvad bliver Frugten af undvendig Vidtlftighed? Ingen
uden den, at Lsere eller Tilhrere sove ind ved de langtrkkende
Omsvb.

                          Julie. _(sagte.)_

Jeg er allerede paa Veien.

                         Leander. _(sagte.)_

Jeg, min Troe, ogsaa.

                           _(Feen smiler.)_

                              Den Lrde.

De give altsaa lidet Agt paa Hovedsagen, og man fremsiger sine Arbeider
uden at hste deraf den fornemste, ja den eneste Frugt, nemlig at oplyse
sine Medmennesker og at --

                           _(han grunder.)_

                          Julie. _(sagte.)_

At hielpe dem af med Penge.

                         Leander. _(sagte.)_

Naadige Fee! skal vi lnger plages med dette Sladder?

                              Den Lrde.

At -- oplyse vore Medmennesker og forstrke deres Tnkekraft. Desaarsage
er Korthed i Tale- og Skrivemaade en ndvendig Egenskab for den som vil
hste foromtalte Frugt. Men nu til Texten.

                                Feen.

Vi crediterer Dem Texten til nste Gang, vi sees.

                               Leander.

Vil De i Korthed sige, hvormed vi i Korthed kan vise Dem vores
Erkiendtlighed for Deres Par Ord om Korthed.

                                Julie.

Jeg har tnkt paa 8 Skilling for min Part.

                               Leander.

Dem giver jeg ogsaa.

                                Feen.

Jeg ogsaa.

                              Den Lrde.

Det er vel sandt at Menneskekierlighed og fortient re ere mit eneste
Formaal, men til at nytte Mennesker og skaffe sig re behves at leve;
jeg takker altsaa for det tilbudne. Jeg erindrer kun, at det kunde
anderledes ansees at tale i aaben Mark end inden lukte Dre.

                                Julie.

Top! Fire Skilling meer for den aabne Mark.

      _(De tage hver til deres Pung, og give ham 12 Skilling.)_

                              Den Lrde.

Jeg takker rbdigst. Jeg har den re at recommendere mig.

                                Julie.

Jeg takker rbdigst.

                    _(Den Lrde bukker og gaaer.)_


                            Fierde Scene.

                          De Tilbageblevne.

                                Feen.

Hvordan gefaldt Eder denne lrde Doktor.

                               Leander.

Som en Nar.

                                Julie.

Han var kiedsommelig til Dden.

                                Feen.

Nu faaer I snart noget andet at see. Der kommer han med den udenlandske
Maneer.


                             Femte Scene.

      De Forrige. En Aktr _(strk pudret og sminket, kommer med
      den Gang hvormed vore Fadderjunkere lede deres Damer op ad
                            Kirkegulvet.)_

                        Aktren _(til Feen.)_

De har beret Deres ydmygeste Tienere med Deres Ordres, jeg gir mig
stolt af at adlyde Dem, og gldes inderligen over at De vil bruge mig
som et Redskab til at indgive Nationen Smag paa, hvad fiint og smukt og
delineux er. Jeg forlader mig for Eftertiden paa Deres Recommendation.

                                Feen.

Jo fr De vil fornie os, jo bedre.

                               Aktren.

             _(declamerende saa unaturligt som mueligt.)_

Gode, oprigtige, kirlige Creatur!

Og jeg vover det?

Tr jeg holde ved den Tanke?

Jeg vover at forlade dig?

Mit Livs Skytsgudinde! Min Velgirerinde, min Elskelige, min beste Deel!

Ha Forrder! Avlede nogensinde Helvede et saa afskyeligt Uhyre?

Hun rev mig ud fra Minos's Hevn --

Reddede mig af Labyrinthen --

Gav mig Minotaurus i Hnde --

Forlod Forldre, Venner, Fdreneland --

For at flge mig i en rken!

Og jeg skulde forlade hende?

Forlade Ariadne?

Give hende til Priis for den skrkkeligste Fortvivlelse, for Hunger, for
Skovens glubende Dyr?

Nei Theseus! Nei Athenienser, saavidt gaaer eders Gruesomhed ikke!

Jeg har befriet mit Fdreneland fra den skindige Skat: en Borgers
Pligter har jeg opfyldt!

Ogsaa Kirlighed har sine Pligter! disse ere mig ikke mindre hellige.

Hendes Bryst hver sig --

Hun sukker!

De tillader, at jeg puster lidt! Paa aaben Mark bliver man saasnart
stakaandet, naar man -- -- _(Han puster.)_

                           Julie _(sagte.)_

Hvor en slet Aktr dog kan fordrve det beste Stykke.

                                Feen.

Min Herre! De har allerede nok overbeviist os om, at De er den sande
Vertuos i Declamationen og Gesticulationen. Naar De faaer udpustet, vil
De behage at vise os, at De er den samme i Sangen.

                         Leander. _(sagte.)_

Jeg frygter for at han er lige afskyelig i begge Dele.

                          Aktren _(synger)_

   Ah! je triomphe de son coeur,
   Je suis aim, je suis vainqueur.
         Quelle innocence!
         Quelle candeur!
   C'est le desit dans sa naissance;
   C'est le plaisir dans sa fleur.
   Ah! je triomphe, &c.

      De l'amour, dans ma lettre,
      Le poison va couler.
      D'un feu qui la pntre,
      Ma plume va brler.
         Elle lira,
         S'attendrira;
         Et dans son ame
         Un trait de flme
         Se glissera.

   Oui, je triomphe de son coeur,
   Je suis aim, je suis vainqueur.

                          Julie. _(sagte.)_

Det var en afskyelig Tuden.

                               Leander.

Ja Komponisten er ham ingen Tak skyldig.

                                Feen.

Hvad tr vi byde Hr. Virtuosen for at vise vor Beundring over Deres
sieldne Talenter.

                               Aktren.

Jeg er reist fra mit Hiem for at forfine Smagen i Verden og ikke for
Fordeel; men De, naadige Frue! har meget vel anmrket, at et restegn af
gangbar Mynt giver mig og mine Lige en stor Opmuntring til at fortfare i
vores engang fattede dle Forst. Jeg har derfor tnkt paa en Bagatelle
af en Rixdaler par tte til en Souvenir og Satisfaction over haabefulde
Tilhreres Bifald.

                                Feen.

De Indfdte her vilde aldrig faae saa meget.

                               Aktren.

                        _(med spodsk Smiil.)_

Ja de Indfdte her -- -- nok sagt.

                          Julie. _(sagte.)_

Jeg mrker at Fremmedes Nsvished og forstemte Gebrder gire her stor
Paastand.

                         Leander. _(sagte.)_

Som hos os.

                                Feen.

Dette Skuespil bevrter jeg med.

                    _(hun leverer tre Rixdaler.)_

                               Aktren.

Underdanige Tiener.

                            _(han gaaer.)_


                            Siette Scene.

                           De efterblevne.

                                Feen.

Mine Brn! vil I endnu see hinanden forandrede?

                               Leander.

Nei Himlen bevare mig fra at eie et ryggeslst Fruentimmer.

                                Julie.

Og mig fra en forfinet Mandsperson!

                                Feen.

Saa bliver I da forniede med hverandre, som I ere?

                                Trio.

                                Julie.

Lad os blive, som vi ere,

                               Leander.

Altid troe, hinanden kire!

                                Feen.

Bliver, Brn! kun, som I ere.

                       Leander. _(til Julie.)_

Bliv ei ryggesls Soldat.

                       Julie. _(til Leander.)_

Bliv ey en udmajet Fat.

                        Julie, Leander, Feen.

   Lad os blive, som vi ere,
   Altid troe, hinanden kire!
   Bliver Brn! da, som I ere.




                                Feil.


Side 2 lgges til Personerne: en Lrd, to Piger.

Side 3 for 6 Acter ls 7.




Afskriverens bemrkninger:


Regibemrkninger er gengivet med _understreg_.

benlyse trykfejl er rettet, men forfatterens stavning er for vrigt
bevaret. Rettelser (fr/efter):

   [S. 52]:
   ... saae ud, han haade en stor Plet i sin Vergete, ...
   ... saae ud, han hade en stor Plet i sin Vergete, ...

   [S. 60]:
   ... mod Bordet, betragte med deres Loegnetter ...
   ... mod Bordet, betragte med deres Lorgnetter ...

   [S. 74]:
   ... visne Skillinper til Knappenaale. ...
   ... visne Skillinger til Knappenaale. ...

   [S. 89]:
   ... Nu Sergean hvordan skikker sig vor ...
   ... Nu Sergeant hvordan skikker sig vor ...






End of the Project Gutenberg EBook of Anno 7603, by Johan Herman Wessel

*** END OF THIS PROJECT GUTENBERG EBOOK ANNO 7603 ***

***** This file should be named 48962-8.txt or 48962-8.zip *****
This and all associated files of various formats will be found in:
        http://www.gutenberg.org/4/8/9/6/48962/

Produced by Jens Sadowski based on page images provided
by the Archive for Danish Literature at http://adl.dk.

Updated editions will replace the previous one--the old editions will
be renamed.

Creating the works from print editions not protected by U.S. copyright
law means that no one owns a United States copyright in these works,
so the Foundation (and you!) can copy and distribute it in the United
States without permission and without paying copyright
royalties. Special rules, set forth in the General Terms of Use part
of this license, apply to copying and distributing Project
Gutenberg-tm electronic works to protect the PROJECT GUTENBERG-tm
concept and trademark. Project Gutenberg is a registered trademark,
and may not be used if you charge for the eBooks, unless you receive
specific permission. If you do not charge anything for copies of this
eBook, complying with the rules is very easy. You may use this eBook
for nearly any purpose such as creation of derivative works, reports,
performances and research. They may be modified and printed and given
away--you may do practically ANYTHING in the United States with eBooks
not protected by U.S. copyright law. Redistribution is subject to the
trademark license, especially commercial redistribution.

START: FULL LICENSE

THE FULL PROJECT GUTENBERG LICENSE
PLEASE READ THIS BEFORE YOU DISTRIBUTE OR USE THIS WORK

To protect the Project Gutenberg-tm mission of promoting the free
distribution of electronic works, by using or distributing this work
(or any other work associated in any way with the phrase "Project
Gutenberg"), you agree to comply with all the terms of the Full
Project Gutenberg-tm License available with this file or online at
www.gutenberg.org/license.

Section 1. General Terms of Use and Redistributing Project
Gutenberg-tm electronic works

1.A. By reading or using any part of this Project Gutenberg-tm
electronic work, you indicate that you have read, understand, agree to
and accept all the terms of this license and intellectual property
(trademark/copyright) agreement. If you do not agree to abide by all
the terms of this agreement, you must cease using and return or
destroy all copies of Project Gutenberg-tm electronic works in your
possession. If you paid a fee for obtaining a copy of or access to a
Project Gutenberg-tm electronic work and you do not agree to be bound
by the terms of this agreement, you may obtain a refund from the
person or entity to whom you paid the fee as set forth in paragraph
1.E.8.

1.B. "Project Gutenberg" is a registered trademark. It may only be
used on or associated in any way with an electronic work by people who
agree to be bound by the terms of this agreement. There are a few
things that you can do with most Project Gutenberg-tm electronic works
even without complying with the full terms of this agreement. See
paragraph 1.C below. There are a lot of things you can do with Project
Gutenberg-tm electronic works if you follow the terms of this
agreement and help preserve free future access to Project Gutenberg-tm
electronic works. See paragraph 1.E below.

1.C. The Project Gutenberg Literary Archive Foundation ("the
Foundation" or PGLAF), owns a compilation copyright in the collection
of Project Gutenberg-tm electronic works. Nearly all the individual
works in the collection are in the public domain in the United
States. If an individual work is unprotected by copyright law in the
United States and you are located in the United States, we do not
claim a right to prevent you from copying, distributing, performing,
displaying or creating derivative works based on the work as long as
all references to Project Gutenberg are removed. Of course, we hope
that you will support the Project Gutenberg-tm mission of promoting
free access to electronic works by freely sharing Project Gutenberg-tm
works in compliance with the terms of this agreement for keeping the
Project Gutenberg-tm name associated with the work. You can easily
comply with the terms of this agreement by keeping this work in the
same format with its attached full Project Gutenberg-tm License when
you share it without charge with others.

1.D. The copyright laws of the place where you are located also govern
what you can do with this work. Copyright laws in most countries are
in a constant state of change. If you are outside the United States,
check the laws of your country in addition to the terms of this
agreement before downloading, copying, displaying, performing,
distributing or creating derivative works based on this work or any
other Project Gutenberg-tm work. The Foundation makes no
representations concerning the copyright status of any work in any
country outside the United States.

1.E. Unless you have removed all references to Project Gutenberg:

1.E.1. The following sentence, with active links to, or other
immediate access to, the full Project Gutenberg-tm License must appear
prominently whenever any copy of a Project Gutenberg-tm work (any work
on which the phrase "Project Gutenberg" appears, or with which the
phrase "Project Gutenberg" is associated) is accessed, displayed,
performed, viewed, copied or distributed:

  This eBook is for the use of anyone anywhere in the United States and
  most other parts of the world at no cost and with almost no
  restrictions whatsoever. You may copy it, give it away or re-use it
  under the terms of the Project Gutenberg License included with this
  eBook or online at www.gutenberg.org. If you are not located in the
  United States, you'll have to check the laws of the country where you
  are located before using this ebook.

1.E.2. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is
derived from texts not protected by U.S. copyright law (does not
contain a notice indicating that it is posted with permission of the
copyright holder), the work can be copied and distributed to anyone in
the United States without paying any fees or charges. If you are
redistributing or providing access to a work with the phrase "Project
Gutenberg" associated with or appearing on the work, you must comply
either with the requirements of paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 or
obtain permission for the use of the work and the Project Gutenberg-tm
trademark as set forth in paragraphs 1.E.8 or 1.E.9.

1.E.3. If an individual Project Gutenberg-tm electronic work is posted
with the permission of the copyright holder, your use and distribution
must comply with both paragraphs 1.E.1 through 1.E.7 and any
additional terms imposed by the copyright holder. Additional terms
will be linked to the Project Gutenberg-tm License for all works
posted with the permission of the copyright holder found at the
beginning of this work.

1.E.4. Do not unlink or detach or remove the full Project Gutenberg-tm
License terms from this work, or any files containing a part of this
work or any other work associated with Project Gutenberg-tm.

1.E.5. Do not copy, display, perform, distribute or redistribute this
electronic work, or any part of this electronic work, without
prominently displaying the sentence set forth in paragraph 1.E.1 with
active links or immediate access to the full terms of the Project
Gutenberg-tm License.

1.E.6. You may convert to and distribute this work in any binary,
compressed, marked up, nonproprietary or proprietary form, including
any word processing or hypertext form. However, if you provide access
to or distribute copies of a Project Gutenberg-tm work in a format
other than "Plain Vanilla ASCII" or other format used in the official
version posted on the official Project Gutenberg-tm web site
(www.gutenberg.org), you must, at no additional cost, fee or expense
to the user, provide a copy, a means of exporting a copy, or a means
of obtaining a copy upon request, of the work in its original "Plain
Vanilla ASCII" or other form. Any alternate format must include the
full Project Gutenberg-tm License as specified in paragraph 1.E.1.

1.E.7. Do not charge a fee for access to, viewing, displaying,
performing, copying or distributing any Project Gutenberg-tm works
unless you comply with paragraph 1.E.8 or 1.E.9.

1.E.8. You may charge a reasonable fee for copies of or providing
access to or distributing Project Gutenberg-tm electronic works
provided that

* You pay a royalty fee of 20% of the gross profits you derive from
  the use of Project Gutenberg-tm works calculated using the method
  you already use to calculate your applicable taxes. The fee is owed
  to the owner of the Project Gutenberg-tm trademark, but he has
  agreed to donate royalties under this paragraph to the Project
  Gutenberg Literary Archive Foundation. Royalty payments must be paid
  within 60 days following each date on which you prepare (or are
  legally required to prepare) your periodic tax returns. Royalty
  payments should be clearly marked as such and sent to the Project
  Gutenberg Literary Archive Foundation at the address specified in
  Section 4, "Information about donations to the Project Gutenberg
  Literary Archive Foundation."

* You provide a full refund of any money paid by a user who notifies
  you in writing (or by e-mail) within 30 days of receipt that s/he
  does not agree to the terms of the full Project Gutenberg-tm
  License. You must require such a user to return or destroy all
  copies of the works possessed in a physical medium and discontinue
  all use of and all access to other copies of Project Gutenberg-tm
  works.

* You provide, in accordance with paragraph 1.F.3, a full refund of
  any money paid for a work or a replacement copy, if a defect in the
  electronic work is discovered and reported to you within 90 days of
  receipt of the work.

* You comply with all other terms of this agreement for free
  distribution of Project Gutenberg-tm works.

1.E.9. If you wish to charge a fee or distribute a Project
Gutenberg-tm electronic work or group of works on different terms than
are set forth in this agreement, you must obtain permission in writing
from both the Project Gutenberg Literary Archive Foundation and The
Project Gutenberg Trademark LLC, the owner of the Project Gutenberg-tm
trademark. Contact the Foundation as set forth in Section 3 below.

1.F.

1.F.1. Project Gutenberg volunteers and employees expend considerable
effort to identify, do copyright research on, transcribe and proofread
works not protected by U.S. copyright law in creating the Project
Gutenberg-tm collection. Despite these efforts, Project Gutenberg-tm
electronic works, and the medium on which they may be stored, may
contain "Defects," such as, but not limited to, incomplete, inaccurate
or corrupt data, transcription errors, a copyright or other
intellectual property infringement, a defective or damaged disk or
other medium, a computer virus, or computer codes that damage or
cannot be read by your equipment.

1.F.2. LIMITED WARRANTY, DISCLAIMER OF DAMAGES - Except for the "Right
of Replacement or Refund" described in paragraph 1.F.3, the Project
Gutenberg Literary Archive Foundation, the owner of the Project
Gutenberg-tm trademark, and any other party distributing a Project
Gutenberg-tm electronic work under this agreement, disclaim all
liability to you for damages, costs and expenses, including legal
fees. YOU AGREE THAT YOU HAVE NO REMEDIES FOR NEGLIGENCE, STRICT
LIABILITY, BREACH OF WARRANTY OR BREACH OF CONTRACT EXCEPT THOSE
PROVIDED IN PARAGRAPH 1.F.3. YOU AGREE THAT THE FOUNDATION, THE
TRADEMARK OWNER, AND ANY DISTRIBUTOR UNDER THIS AGREEMENT WILL NOT BE
LIABLE TO YOU FOR ACTUAL, DIRECT, INDIRECT, CONSEQUENTIAL, PUNITIVE OR
INCIDENTAL DAMAGES EVEN IF YOU GIVE NOTICE OF THE POSSIBILITY OF SUCH
DAMAGE.

1.F.3. LIMITED RIGHT OF REPLACEMENT OR REFUND - If you discover a
defect in this electronic work within 90 days of receiving it, you can
receive a refund of the money (if any) you paid for it by sending a
written explanation to the person you received the work from. If you
received the work on a physical medium, you must return the medium
with your written explanation. The person or entity that provided you
with the defective work may elect to provide a replacement copy in
lieu of a refund. If you received the work electronically, the person
or entity providing it to you may choose to give you a second
opportunity to receive the work electronically in lieu of a refund. If
the second copy is also defective, you may demand a refund in writing
without further opportunities to fix the problem.

1.F.4. Except for the limited right of replacement or refund set forth
in paragraph 1.F.3, this work is provided to you 'AS-IS', WITH NO
OTHER WARRANTIES OF ANY KIND, EXPRESS OR IMPLIED, INCLUDING BUT NOT
LIMITED TO WARRANTIES OF MERCHANTABILITY OR FITNESS FOR ANY PURPOSE.

1.F.5. Some states do not allow disclaimers of certain implied
warranties or the exclusion or limitation of certain types of
damages. If any disclaimer or limitation set forth in this agreement
violates the law of the state applicable to this agreement, the
agreement shall be interpreted to make the maximum disclaimer or
limitation permitted by the applicable state law. The invalidity or
unenforceability of any provision of this agreement shall not void the
remaining provisions.

1.F.6. INDEMNITY - You agree to indemnify and hold the Foundation, the
trademark owner, any agent or employee of the Foundation, anyone
providing copies of Project Gutenberg-tm electronic works in
accordance with this agreement, and any volunteers associated with the
production, promotion and distribution of Project Gutenberg-tm
electronic works, harmless from all liability, costs and expenses,
including legal fees, that arise directly or indirectly from any of
the following which you do or cause to occur: (a) distribution of this
or any Project Gutenberg-tm work, (b) alteration, modification, or
additions or deletions to any Project Gutenberg-tm work, and (c) any
Defect you cause.

Section 2. Information about the Mission of Project Gutenberg-tm

Project Gutenberg-tm is synonymous with the free distribution of
electronic works in formats readable by the widest variety of
computers including obsolete, old, middle-aged and new computers. It
exists because of the efforts of hundreds of volunteers and donations
from people in all walks of life.

Volunteers and financial support to provide volunteers with the
assistance they need are critical to reaching Project Gutenberg-tm's
goals and ensuring that the Project Gutenberg-tm collection will
remain freely available for generations to come. In 2001, the Project
Gutenberg Literary Archive Foundation was created to provide a secure
and permanent future for Project Gutenberg-tm and future
generations. To learn more about the Project Gutenberg Literary
Archive Foundation and how your efforts and donations can help, see
Sections 3 and 4 and the Foundation information page at
www.gutenberg.org



Section 3. Information about the Project Gutenberg Literary Archive Foundation

The Project Gutenberg Literary Archive Foundation is a non profit
501(c)(3) educational corporation organized under the laws of the
state of Mississippi and granted tax exempt status by the Internal
Revenue Service. The Foundation's EIN or federal tax identification
number is 64-6221541. Contributions to the Project Gutenberg Literary
Archive Foundation are tax deductible to the full extent permitted by
U.S. federal laws and your state's laws.

The Foundation's principal office is in Fairbanks, Alaska, with the
mailing address: PO Box 750175, Fairbanks, AK 99775, but its
volunteers and employees are scattered throughout numerous
locations. Its business office is located at 809 North 1500 West, Salt
Lake City, UT 84116, (801) 596-1887. Email contact links and up to
date contact information can be found at the Foundation's web site and
official page at www.gutenberg.org/contact

For additional contact information:

    Dr. Gregory B. Newby
    Chief Executive and Director
    gbnewby@pglaf.org

Section 4. Information about Donations to the Project Gutenberg
Literary Archive Foundation

Project Gutenberg-tm depends upon and cannot survive without wide
spread public support and donations to carry out its mission of
increasing the number of public domain and licensed works that can be
freely distributed in machine readable form accessible by the widest
array of equipment including outdated equipment. Many small donations
($1 to $5,000) are particularly important to maintaining tax exempt
status with the IRS.

The Foundation is committed to complying with the laws regulating
charities and charitable donations in all 50 states of the United
States. Compliance requirements are not uniform and it takes a
considerable effort, much paperwork and many fees to meet and keep up
with these requirements. We do not solicit donations in locations
where we have not received written confirmation of compliance. To SEND
DONATIONS or determine the status of compliance for any particular
state visit www.gutenberg.org/donate

While we cannot and do not solicit contributions from states where we
have not met the solicitation requirements, we know of no prohibition
against accepting unsolicited donations from donors in such states who
approach us with offers to donate.

International donations are gratefully accepted, but we cannot make
any statements concerning tax treatment of donations received from
outside the United States. U.S. laws alone swamp our small staff.

Please check the Project Gutenberg Web pages for current donation
methods and addresses. Donations are accepted in a number of other
ways including checks, online payments and credit card donations. To
donate, please visit: www.gutenberg.org/donate

Section 5. General Information About Project Gutenberg-tm electronic works.

Professor Michael S. Hart was the originator of the Project
Gutenberg-tm concept of a library of electronic works that could be
freely shared with anyone. For forty years, he produced and
distributed Project Gutenberg-tm eBooks with only a loose network of
volunteer support.

Project Gutenberg-tm eBooks are often created from several printed
editions, all of which are confirmed as not protected by copyright in
the U.S. unless a copyright notice is included. Thus, we do not
necessarily keep eBooks in compliance with any particular paper
edition.

Most people start at our Web site which has the main PG search
facility: www.gutenberg.org

This Web site includes information about Project Gutenberg-tm,
including how to make donations to the Project Gutenberg Literary
Archive Foundation, how to help produce our new eBooks, and how to
subscribe to our email newsletter to hear about new eBooks.

